1. OPINION
Det er ikke svært at finde på en julegave til det bor-
gerlige Danmark. En regering, der udnytter den nu-
værende politiske krisesituation til at finde sammen
i et enkelt og letforståeligt borgerligt-liberalt valg-
program, der så får briste eller bære ved folketings-
valget i 2011. Der er ingen risiko, for lige nu er det
selv i regeringen svært at finde nogen, der tror, at
valget kan vindes med de udspil, der hidtil er kom-
met, senest på skoleområdet.
Mange i toppen af regeringspartierne mener, at
vælgerne simpelthen ikke vil have borgerlig-liberal
politik. De ondskabsfulde vil sige, at det er meget
længe siden, regeringen har prøvet at servere denne
ret, men det er at gnide salt i såret. Mere konstruk-
tivt og fremadrettet er det at påpege, at det parti, der
i meningsmålingerne har haft den største fremgang,
er Liberal Alliance, som har rendyrket en borgerlig-
liberal profil i en sådan grad, at både Venstres og –
især – De Konservative er grebet af panik.
Hvor meget af tilslutningen til Liberal Alliance
der vil overleve en valgkamp med et enormt mis-
match mellem potentialet i meningsmålingerne og
Liberal Alliances mildest talt tynde holdopstilling,
er et godt spørgsmål. Da Ny Alliance i sidste valg-
kamp startede bomstærkt, var det med Nasser Kha-
der som den store magnet, og Anders Samuelsen
som den klart mere tilbagetrukne bisidder. Magne-
ten mistede kraften, da Khader begik en stribe fod-
fejl, kulminerende med kravet om en dronningerun-
de, som skabte tvivl om, hvilken regering Ny Alliance
ville støtte. En række af partiets mere kulørte fol-
ketingskandidater hjalp dog også energisk med at
skræmme mange vælgere væk. Før det var lykkedes,
så det en kort tid ud til, at det var muligt at skabe et
flertal for VK-regeringen med Ny Alliance som tun-
gen på vægtskålen. Perspektivet var, at det kunne
have brudt Dansk Folkepartis jerngreb om regerin-
gen og banet vej for en borgerlig-liberal politik.
Den politiske historie blev en anden, men per-
spektivet er faktisk det samme. Med den forskel, at
Liberal Alliances valgresultat nu kan blive endnu
vigtigere end Ny Alliances. Tilslutningen til Venstre,
og især til De Konservative, er i noget, der minder
om frit fald. Statsminister Lars Løkke Rasmussen
fik ikke noget vinderhold på plads ved årets store
ministerrokade, og De Konservative er i så stærk op-
løsning, at en af topfigurerne, justitsminister Brian
Mikkelsen, åbent luftede planer om at forlade poli-
tik, hvis ministerbilen ikke er til rådighed efter næ-
ste valg. Noget mere negativt signal kan ikke sendes
til de menige frontsoldater i folketingsgrupperne og
til vælgerne.
Ingen tør give et bud på løsninger, og mismodet
og defaitismen breder sig i takt med meningsmå-
lingerne. Det er helt uacceptabelt, og ansvaret for,
at der nu sker noget, kan Lars Løkke Rasmussen og
Lene Espersen ikke delegere til andre. Det er ikke
bare deres ansvar, det er deres fælles ansvar, og de
må leve op til det. Ledere behøver ikke kunne lide
hinanden for at kunne arbejde sammen – så ville det
se sort ud i mange virksomheder – men i en krise-
situation skal de arbejde tæt og loyalt sammen for
at levere en kriseløsning. 2010 stod i besparelsernes
og genopretningens tegn, men man kan ikke spare
sig til vækst. I 2011 skal besparelser afløses af vækst,
og der er masser af gode ideer og forslag. Det, der
mangler, er en meget klar markering af, at det er
hvad regeringen vil, og at Lars Løkke Rasmussen og
Lene Espersen træder samlet frem og forpligter sig.
Det er igen garanti for en valgsejr, men det giver håb
om, at det kan ske. Håb er den julegave, alle borger-
ligt-liberale vælgere vil blive glade for.
Julegaven til det borgerlige Danmark
HOVEDREDAKTION: Møntergade 19, 1140 København K
REDAKTION:
Tlf.33 32 01 02 - Fax 33 12 24 45
redaktionen@borsen.dk
ANNONCER:
annonce@borsen.dk
Tlf.33 32 01 02 - Fax 33 9110 50
ABONNENTSERVICE:
Tlf.33 32 42 42
Fax 33 15 40 01
Åben:Kl.6.30-16.30
abonnement@borsen.dk
Debatindlæg og kommentarer med navn,titel og adresse sendes til Børsen
– gerne som e-mail. Indlæg må maksimalt være på 3000 tegn inkl.mellemrum.
Al redaktionel tekst lagres elektronisk.Dagbladet Børsen,Møntergade 19,
1140 København K. e-mail:opinion@borsen.dk.
ABONNEMENTSPRISER:
Kvartal kr.1.020
Leveret på privatadr.: kr.925)
Halvår kr.1.920
(Leveret på privatadr.:kr.1.750)
Helår kr.3.645
(Leveret på privatadr.:kr.3.295)
BØRSEN ONLINE:
borsen.dk
I Grundlagt 1896 afTh.Green
Udgivet af
Dagbladet BørsenA/S
I Ansv.chefredaktør
og adm.direktør:
Leif Beck Fallesen
lbf@borsen.dk
I Ledende
redaktionschef:
Bent Sørensen
bs@borsen.dk
I Tryk:
DanskAvistryk a/s
I Redaktionschef:
Jens Kristian Lai
lai@borsen.dk
I Annoncedirektør:
Allan Hansen
alha@borsen.dk
2 Børsen Torsdag den 23.december 2010
AF SØREN P.OLESEN,
adm.direktør,FlüggerA/S
Fremdrift og udvikling i dansk økonomi
kommer ikke af forsigtighed og hand-
lingslammelse. En lang valgkamp af den
slags, vi befinder os i lige nu, kan derfor
ødelægge uendeligt meget for mange er-
hverv. Ikke mindst i byggesektoren. Flüg-
gers netop offentliggjorte halvårsregn-
skab har fået mange til at spørge:
Hvad er der galt i Danmark? Spørgs-
målet er naturligt. Vi oplever tocifrede
vækstprocenter i Sverige, Norge, Øst-
europa og Kina, mens Flüggers vækst i
Danmark er nul. Og det danske marked
går som helhed direkte tilbage. Når ver-
den omkring os blomstrer med høj akti-
vitet og optimisme, bliver den nuværende
matte stemning i Danmark særligt kon-
trastfyldt.
Danske forbrugere tør ikke disponere.
Der er penge på kontoen, og ønskesedlen
er lang i husholdningerne, men der sæt-
tes ikke arbejde i gang. Hvis der gør, er det
oftest det sorte af slagsen, der ikke skaber
merbeskæftigelse og fremgang i bøger-
ne. Med tabet af 200.000 arbejdsplad-
ser i den private sektor under krisen er
der meget, der skal indhentes. Nogen vil
hævde, at nulvækst symboliserer balan-
ce, at det positive og negative syn opve-
jer hinanden, og at det er langt bedre, end
når pessimismen har overtaget. Det hol-
der bare ikke. For mens vores nærmeste
omverden mærker en meget positiv for-
brugsstemning også omkring andet end
malervarer, oplever Danmark stilstand.
Hvad gør Danmark i den situation? In-
genting.
Jeg ved som erhvervsmand ikke, om
forbrugerne frygter, at de, der sidder på
magten i dag på Christiansborg, skal fort-
sætte, eller de frygter, hvad der kan kom-
me til efter et folketingsvalg. Men forsig-
tigheden, der udspringer af, at ingen tør
noget som helst, er en stemning, der ik-
ke kan vare ved ret meget længere. Vi har
brug for afklaring af, hvor Danmark skal
hen samfundsøkonomisk. Derfor bliver
usikkerheden gennem en lang valgkamp
gift for alle de hjemmemarkedserhverv,
der handler med andet end dagligvarer.
Hvis der er noget, vi ikke har brug for nu,
er det forsigtighed. Tværtimod skal vi
bruge dynamik til at få hjulene i omdrej-
ninger.
Børsen har tordnet på lederplads for at
få iscenesat vækstinitiativer. Jeg er helt
enig:
Se nu til Sverige og Norge og kom i
gang!
KOMMENTAR
Lang valgkamp
kvæler væksten
AF CARSTEN HOECK
næstformand
VarmeisoleringsForeningen,
adm.direktør i Sundolitt as
For godt en måned siden
blev der indgået forlig om fi-
nansloven for 2011. Samti-
dig blev der også indgået en
ny politisk aftale for de al-
mennyttige lejeboliger, som
i et vist omfang også tilgode-
ser energirenoveringer. Men
hvor efterlader det de privat-
ejede lejeboliger?
Indtil videre angiveligt
langt væk fra det boligpoliti-
ske maskinrum. Privatejede
lejeboliger udgør i dag over
halvdelen af de i alt flere end
1 mio. lejeboliger i Danmark.
Hvorfor skal beboerne i dis-
se lejligheder ikke have glæ-
de af gevinsten ved renove-
ringer, som eksplicit betyder
energibesparelser, øget kom-
fort og bedre bokvalitet? Og
hvorfor skal disse potentielt
meget store energibesparel-
ser ikke komme os alle til go-
de i vores fælles bestræbelser
på at gøre Danmark uafhæn-
gig af fossile brændstoffer?
Svaret er, at der i dag ek-
sisterer lovgivningsmæssi-
ge barrierer, som forhindrer
gennemførelsen af rationel-
le og effektive energirenove-
ringer i den private lejebo-
ligmasse. Aktuelt må man
i privatejede udlejningsbo-
liger kun gennemføre stør-
re huslejereguleringer fra
renoveringer i forbindelse
med genudlejning. Derfor er
energirenoveringer så godt
som umulige at gennemføre,
hvis man f.eks. kun kan få lov
til at efterisolere lejligheden
på ’3. th.’ og ikke hele opgan-
gen på én gang. Det økono-
miske incitament er væk og
dermed også motivationen
til konceptuelle fornyelser i
private lejeboliger. Gælden-
de regler stiller sig således i
vejen – økonomisk og prak-
tisk – for ejerne i at gennem-
føre store samlede renove-
ringer.
Her bør man overveje et
alternativt og mere enkelt
system. Eksempelvis at til-
lade overvæltning af reno-
veringsudgifter på huslejen,
når der kan påvises rentabi-
litet henover en kortere år-
række. Og penge, der i dag
ydes i varmetilskud, kan
bruges til afdrag på investe-
ringerne, og dermed også af-
hjælpe en offentlig udgift på
sigt.
Naturligvis skal lejerne
sikres, og det kan ske ved at
etablere en ny ordning, hvor
de lokale huslejenævn ind-
drages. Huslejenævnene bør
således – inden arbejdet på-
begyndes – få mulighed for
at give en forhåndsgodken-
delse til ejeren om, hvad hus-
lejen maksimalt kan stige
som følge af renoveringen.
Vores opfordring til politi-
kerne er derfor at tænke nyt
og revidere reglerne for hus-
lejestigninger i forbindelse
med renoveringer i den pri-
vatejede lejeboligmasse. Til
gavn for både lejere, ejere og
hele Danmarks energiregn-
skab.
KOMMENTAR
Politikere svigter
private lejeboliger

2. Torsdag den 23.december 2010 Børsen 3OPINION
AF HENRIK SPANDET-MØLLER
medindehaver af SpandetAnd
Partners
Forsiden på Børsen 3. de-
cember handlede om ledel-
sessvigt, der spænder ben
for nye danske smykkepro-
ducenter, der har potentiale
til at gøre kometen Pando-
ra kunststykket efter. 6. de-
cember følger Børsen op
med »smykkefirma bejler
til kapitalfonde«. Dårlig le-
delse blokerer ifølge Børsen
for succesen. Denne påstand
gælder hele den danske mo-
de- og livsstilsbranche.
Mode- og livsstilsbran-
chen herhjemme skal lære
at tænke ledelse og proces li-
gesom de store og tunge in-
dustrinationer. Tyskland og
Sverige har størrelsen. Det
faktum bliver ofte brugt som
en hurtig forklaring på, at
netop de to lande har globale
industrigiganter som Ikea,
Volvo, BMW og Hugo Boss.
Men man overser i farten,
at det handler om synlig le-
delse, styring af processerne
i virksomheden og at tænke
internationalt.
Hvor Sverige og Tyskland
har deres rødder i produk-
tion og den tunge del af in-
dustrien – som f.eks. biler
og kul – er Danmark en na-
tion af kræmmere og indi-
vidualister på godt og ondt,
hvor købmandskab, inno-
vation, kreativitet (»gør det
selv-ideologi«) står øverst
på agendaen. Her er for-
skellen. Nødvendigheden
af procestankegang, synlig
og effektiv ledelse er derfor
medfødt gennem flere ge-
nerationer: Inden for mode-
branchen er Acne fra Sverige
eller Hugo Boss fra Tyskland
rollemodeller.
Kaster mudderkager
De få store spillere som IC
Companys, Bestseller, BTX
og Pandora udgør over 80
pct. af Danmarks eksport af
mode- og livsstilprodukter;
Danmarks fjerdestørste eks-
porterhverv. Underskoven
af mindre og mellemstore
brands, der udgør over 80
pct. af branchen, står i grøf-
tekanten og kaster mudder-
kager på hinanden, mens ty-
skerne og svenskerne suser
forbi.
Internationale virksom-
heder med synlig ledelse sty-
rer bl.a. de kreative proces-
ser i en strategisk retning.
Ledelsen tør tage stilling
til sig selv og sin omverden
med et bestemt sigte for øje.
Ledelsen kan finde ud af at
lede, og den tør have en pro-
fessionel bestyrelse. Stør-
stedelen af den danske mo-
debranche når kun dagligt
management.
Der er positive undtagel-
ser; Pandora er en af dem.
Ligeledes bliver der tænkt
innovationsstrategi i den in-
dustrielle sektor hos f.eks.
Grundfos. Tænk også på Le-
go. I mange år undlod Lego
at styre kreativiteten. Lego
er nu tilbage i overhalings-
banen på grund af synlig le-
delse, der inkluderer styring
og systematisering af kreati-
viteten.
I store dele af den dan-
ske mode- og livsstilsbran-
che er der stadigvæk fri og
ukontrolleret leg og masser
af plads til ren mavefornem-
melse, fordi entreprenøren
ikke har mod til at overdra-
ge ansvaret til andre der er
i stand til at implementere
synlig ledelse.
Sort bundlinje er den nye
modefarve. Synlig ledelse og
accept af proces orienteret
tankegang, som i de tunge-
re industrialiserede kulturer
som Tyskland og Sverige, er
vejen til internationalisering
og vækst. Først da kan de
sidste 80 pct. af Danmarks
mode- og livsstilsvirksom-
heder også tage et tiger-
spring ind i en højere vækst.
KOMMENTAR
Svag ledelse plager
mode- og livsstilsbranchen
AF OLE HAURUM
ledelseskonsulent,HAURUM,
Herning
Danmark er et hyggeligt
smørhul. Men smørret har
desværre sat sig tungt på si-
debenene, så velfærdssam-
fundet er ved at knække
sammen i knæene over den
voldsomme velstandsbyrde.
Og det sker, fordi vi – groft
sagt – ikke gider bestille no-
get!
Jeg skriver ikke, fordi jeg
er sur, men fordi jeg er ban-
ge for, at krisen slet ikke er
forbi. Vores statsminister
siger dog, at krisen er ovre.
Men kan man nu tro på det?
En tredjedel af danskerne er
på overførselsindkomst, en
tredjedel ansat i den offent-
lige sektor og blot en tredje-
del ansat i værdiskabende
job. Vi sidder bare og ven-
ter på, at det går over. Med
vores evner vender vi snart
tilbage til normalt. Men vi
skal ud af selvtilfredshedens
tunge dynd. Ellers går det
galt for virksomheden Dan-
mark, og vi er allerede godt
på vej.
Er vi også den bedste? Vi
har altid trøstet os med, at
vi danskere er forandrings-
parate, fleksible og skræm-
mende effektive. Vi får me-
get mere i løn, men vi er jo
også langt mere effektive.
De kan jo ikke tænke selv-
stændigt i Kina og andre
lande. Det passer bare ikke
med virkeligheden. Så smør-
ret har også sat sig mellem
ørene. Den grumme sand-
hed er, at vi hverken er klo-
gere eller mere selvstændige
end andre. Men vi er verdens
højstbetalte arbejdsstyrke
og leverer dyre produkter.
Spørgsmålet er, om du altid
køber det dyreste produkt,
når du handler?
Jeg er ledelseskonsulent
og har arbejdet rundt om i
Europa, og jeg er rystet over
situationen i Danmark. Job-
forkælelsen, der har stået på
i mange år, er ved at ebbe ud.
Virksomhederne med de go-
de lønninger rykker uden-
lands. Som en ufaglært med-
arbejder fortalte mig: »Man
skal være en doven hund
for at tjene under 400.000
kr. om året« og en anden:
»Hvorfor spilde tid på en
uddannelse, når jeg kan få
200 kr. i timen uden?«.
Nu skal prisen betales, for
vi har ikke tilført virksomhe-
derne den værdi, der giver
konkurrencefordele. Vores
økonomi er knækket.
Men værre er, at mange af
de nye arbejdsløse slet ikke
er sultne efter at yde et bi-
drag. Det vil de kun til den
rette løn, og hvis jobbet lig-
ger i deres baghave. For at
prikke til deres motivation
har jeg sagt til dem, at de blot
skal køre ned til grænsen og
så lidt til venstre. Der står en
stor og dygtig arbejdsstyrke,
som er glad for at arbejde for
7-8 euro i timen. Men har
det prikket til sulten og vir-
ketrangen? Nej. Det er let at
se, at vi ligger under for lø-
vementaliteten, hvor jagtin-
stinktet er indstillet, da der
smides et stort kadaver for-
an os hver dag. Dagpengene
leve – sulten er væk.
De gode job har hængt på
træerne, og moralen og vir-
ketrangen er gradvist for-
svundet. Men skal vi over-
leve, er vi nødt til at spørge
os selv, om vi er et forbillede
for andre, tager ansvar, og
gør os umage? Mit råd er at
finde de gamle fællesskabs-
værdier frem igen. Støv dem
af, og tilpas dem til nutiden.
Giv magten til de idealisti-
ske ildsjæle. Lad dem med
energien og virketrangen
rulle hen over administrato-
rerne og vanedyrene, og lad
dem opbygge nye virksom-
heder med masser af ener-
gi, begejstring og vilje. Lyder
det enkelt? Det er det, men
der er lang, lang vej endnu.
KOMMENTAR
Krisen er
selvforskyldt
Overskuddet fra tasken såvel som Ali og Bonos honorar går til Conservation Cotton Initiative Uganda.
Følg Ali og Bono på louisvuittonjourneys.com
Ali og Bono er iført Edun tøj; Ali bærer en Louis Vuitton/Edun taske.
Alle rejser begyndte i Afrika.