1. B E R L I N G S K E B U S I N E S S M A G A S I N / 3 . S E K T I ON / TO R S D A G 2 6 . 0 1 . 2 0 1 2
3 . S E K T I ON / TO R S D A G 2 6 . 0 1 . 2 0 1 2 / B E R L I N G S K E B U S I N E S S M A G A S I N
42 / specialrapport
43
Foto: scanpix
BUSINESS
specialrapport
Af Anders Rostgaard
// anrb@berlingske.dk
Af Laurits Harmer Lassen
// lala@berlingske.dk
“I Østen stiger solen op” er titlen på
næste uges VL Døgn, der fokuserer på
verden efter 2020. Berlingske Business
Magasin har forinden interviewet otte
topøkonomer:
Jim O’Neill, formand for Goldman
Sachs Assets Management.
Mansoor Dailami, Leder af Verdens­
bankens Emerging Global Trends Team.
Arvind Subramanian, Seniorrådgiver
i Peterson Institute for International
Economics.
Zhang Jun, økonomiprofessor,
Fudan University i Shanghai.
Martin Wolf, Medredaktør og ledende
kommentator på Financial Times.
Jørgen Elmeskov, direktør og vice­
cheføkonom i OECD.
Jennifer Blanke, cheføkonom i World
Economic Forum.
Peter Williamson, professor i
international ledelse, University of
Cambridge.
Indiens vækstrater vil overgå Kinas. En
aldrende befolkning truer med at tvinge
Europa i knæ. Massiv immigration synes
at være eneste umiddelbare løsning på
Europas vækstproblemer. Velkommen
til tiden efter 2020. Læs i de følgende
fem kapitler forudsigelserne fra otte
internationale topøkonomer.
D
en europæiske arbejdsstyrke
skrumper. Vores forspring i uddannelsesniveau mindskes år
efter år. Tabet af job i fremstillingsindustrien vil fortsætte, mens konkurrencen om videnjobbene bliver skærpet.
Vi skruer tiden frem til 2020’erne, hvor
vi befinder os midt i et globalt skifte i den
økonomiske magtbalance. Østen overtager
stadig flere roller fra vesten, og om ti år vil
vi leve i en multi-polær verden med en lang
række globalt betydningsfulde økonomiske centre.
Berlingske Business Magasin har interviewet otte internationalt toneangivende
topøkonomer om verdens økonomiske
magtbalance i 2020’erne. De tegner et billede af et Europa, der mister økonomisk magt
år efter år, men også får en række nye muligheder i takt med, at de fremadstormende
økonomier i især Asien vinder frem.
På næste uges VL Døgn, hvor toppen af
dansk erhvervsliv mødes for at pleje netværket, bliver der ligeledes sat fokus på skiftet i den økonomiske magtbalance under
overskriften “I Østen stiger solen op”.
Her vil man kredse om Kinas kurs mod
at blive verdens største økonomi i absolutte
tal i løbet af 2020’erne og Indiens vej mod
positionen som verdens tredjestørste økonomi inden 2030.
Læs om Europas, USA’s og ikke mindst
en række asiatiske økonomiers nye position i verdensøkonomien.
Verden efter 2020

2. B E R L I N G S K E B U S I N E S S M A G A S I N / 3 . S E K T I ON / TO R S D A G 2 6 . 0 1 . 2 0 1 2
3 . S E K T I ON / TO R S D A G 2 6 . 0 1 . 2 0 1 2 / B E R L I N G S K E B U S I N E S S M A G A S I N
44 / specialrapport
45
Kapitel 1
Den demografiske revolution
Mansoor Dailami
Leder af Verdensbankens Emerging
Global Trends Team
F Når man kigger på de
demografiske faktorer, vil
mere indvandring være
en klar fordel for Europa.
Det vil kunne reducere
presset på det aldrende
samfund, og mere indvandring af folk i den
arbejdsdygtige alder vil
kunne løfte den langsigtede vækst i BNP
Mens den europæiske gennemsnitsalder
stiger markant år efter år, vokser arbejdsstyrken hvert år med millioner af asiater,
latinoer og afrikanere.
Befolkningsudviklingen verden over er
den nok vigtigste katalysator for de kommende årtiers ændringer i den globale
økonomiske magtbalance. Mange vækstøkonomier vil drage fordel af en voksende befolkningsgruppe mellem 15 og 64 år,
mens europæerne – om end i forskelligt omfang – kommer til at se arbejdsstyrken falde
betydeligt allerede det kommende årti.
Mens den samlede europæiske befolkning i store træk vil stå stille det kommende
årti og derefter begynde at falde marginalt,
vokser befolkningen fortsat betydeligt i det
meste af den resterende verden.
“Ændringen i verdens befolkningssammensætning er en nøglefaktor, når vi ser
på verdens økonomiske magtbalance. De
voksende arbejdsstyrker i udviklingsøkonomierne vil være en katalysator for vækst,
mens aldringen af den europæiske befolkning dæmper vækstpotentialet markant,”
siger lederen af Verdensbankens Emerging
Global Trends Team, Mansoor Dailami.
Han nævner stribevis af eksempler på
udviklingen: Allerede i dag er over 20 pro-
cent af Tysklands befolkning over 65 år, og
tallet vil stige til over 28 procent i 2030. I
Kina vil 16,5 procent af befolkningen være
over 65 år i 2030, mens det tilsvarende tal
for Indien blot er 8,3 procent.
Det demografiske vindue: Mange økonomer bruger termen “det demografiske vindue” til at beskrive en periode i et lands udvikling, hvor andelen af befolkningen i den
erhvervsaktive alder fylder særligt meget. I
den periode har landene særligt gode vækstbetingelser, da forsørgerbyrden er mindre
og arbejdsstyrken større.
FN’s befolkningsinstitut har defineret
”det demografiske vindue” som en periode,
hvor andelen af børn og unge under 15 år
er mindre end 30 procent af befolkningen
samtidig med, at andelen af personer over
65 år udgør under 15 procent.
I Europa har vi nydt godt at ”det demografiske vindue” i over 50 år, men vinduet er
nu smækket i pga. den aldrende befolkning.
I Afrika er vinduet ligeledes lukket, men her
skyldes det, at en meget stor del af befolkningen er under 15 år.
Kina har nydt godt af det demografiske
vindue i 25 år, og de kommende 15 år vil
vinduet fortsat være åbent. Herefter slår etbarns-politikken og aldringen af befolkningen for alvor igennem.
“Kinas vækst er allerede påvirket en
smule af den aldrende befolkning, og lan-
Aldringen tager til
Andel af befolkningen over 65 år
i procent.
2011 2030
Verden
9,1 13,8
Afrika
4,0 5,1
Asien
7,9 13,4
Latinamerika
og Caribien
8,4 14,3
Europa
19,8 26,8
Nordamerika
16,6 24,2
* Trods en stigende andel ældre vokser
arbejdsstyrkerne fortsat i absolutte
tal i Asien, Latinamerika og Afrika pga.
stigende samlet befolkningstal.
Kilde: FN. Population Division: World Population
Prospects.
dets økonomi vil ”kun” vokse med 7-8
procent årligt frem til 2020. Derefter vil
væksten blive lavere pga. den aldrende befolkning. Men forudsætningerne for pæn
kinesisk vækst er dog gode rigtigt mange år
ud i fremtiden,” siger Jim O’Neill, formand
for Goldman Sachs Assets Management, .
Samme tendens ses i store dele af Asien
og Latinamerika, selv om udviklingen dog
langt fra er så markant som i Europa, USA
eller Japan. Kun i Afrika og enkelte asiatiske
lande er aldringen af befolkningen ikke for
alvor begyndt. Her er der behov for at dæmpe fødselstallene for at løfte væksten.
Befolkningsfremskrivninger fra FN viser, at Kinas andel af verdens befolkning vil
falde fra knap 20 procent i dag til ”blot” 13
procent i 2060. Allerede om små ti år vil Indien overhale Kina som verdens mest folkerige land, og Indien kan formentlig se frem
til et åbent demografisk vindue i endnu 40
år.
Den voksende indiske arbejdsstyrke er
en af årsagerne til, at Indiens økonomiske
vækstrater ifølge OECD vil overgå de kinesiske vækstrater fra de tidlige 2020’ere. Den
indiske økonomi vil dog vokse fra et langt
lavere udgangspunkt end Kina. Hvis Indien og andre vækstøkonomier til fulde skal
udnytte den stigende arbejdsstyrke kræver det, at landene gradvis formår at øge
produktiviteten og højne uddannelsesniveauet.
Foto: Noah SEEL AM
Jim O’Neill
Formand for Goldman Sachs Assets
Management
F Jeg har været i bran-
chen i 30 år, og en af de
ting jeg har lært, er, at man
ikke lader en god krise gå
til spilde. Der kan komme
et mere omstillingsparat
Europa ud af krisen – et
Europa, der er mere åbent
over for forandringer og
reformer
Jim O’Neill er skaberen af det globalt
kendte akronym BRIC (på dansk BRIK),
der dækker over verdens største
vækst- og udviklingsøkonomier:
Brasilien, Rusland, Indien og Kina. Han
har stået i spidsen for massevis af
dagsordenssættende publikationer
om BRIK-landene, og han er desuden
særligt kendt for sine analyser af valutamarkedet. Han har skrevet adskillige
bøger om international økonomi, herunder “The Growth Map”, der udkom
sidste år og markerede tiåret for BRIKudtrykkets anvendelse første gang.
Jim O’Neill fik sin ph.d. i 1982
fra University of Surrey, og han har
arbejdet i bl.a. Bank of Amerika,
Marine Midland Bank og Swiss Bank
Corporation (SBC), inden han kom til
Goldman Sachs i 1995. Her blev han
leder af bankens globale økonomiske
research-afdeling i 2001.
Mansoor Dailami er ansvarlig for
Verdensbankens højest profilerede
publikation, Global Prospects Report
(GPR). Han er en velkendt international ekspert i monetære spørgsmål,
udvikling af infrastruktur og økonomi,
corporate finance og design af økonomisk politik for emerging markets. Han
har stået i spidsen for lån, rådgivning
og politisk dialog med regeringer i
udviklingsøkonomier verden over, og
han står bag omfattende publikationer
om international økonomi.
Før han kom til Verdensbanken,
arbejdede Mansoor Dailami i FN-sekretariatet i New York, Massachusetts
Institute of Technology og New York
University. Han har en ph.d. i økonomi
fra Harvard samt en B.Sc. (First Class
Honor) og M.Sc. fra London School of
Economics.
Demografi: Indiens mange børn vil sikre, at arbejdsstyrken vokser i endnu 40 år.

3. B E R L I N G S K E B U S I N E S S M A G A S I N / 3 . S E K T I ON / TO R S D A G 2 6 . 0 1 . 2 0 1 2
3 . S E K T I ON / TO R S D A G 2 6 . 0 1 . 2 0 1 2 / B E R L I N G S K E B U S I N E S S M A G A S I N
46 / specialrapport
47
Kapitel 2
Handelsmønstre i opbrud
Jennifer Blanke
Cheføkonom og leder af Center
for Global konkurrenceevne i World
Economic Forum
F Vi er set under ét
fortsat mere produktive og konkurrencedygtige i Vesten, end
de er i Sydøstasien. Vo
resinfrastruktur,instit
utioner, uddannelsessystem og teknologiske parathed er stadig
mere udviklet. Men
resten af verden haler
ind på Vesten år for år
Overskuddet er skabt af handlen med USA
og EU, mens Kina omvendt har en betydelig import fra bl.a. Afrika og en del asiatiske
lande.
Når de amerikanske forbrugere er i festhumør, smitter det tydeligt af på hele verden.
Sådan har det været i årtier, mens det kinesiske forbrug kun har haft begrænset global
indflydelse.
Men i fremtiden vil de kinesiske forbrugeres lyst til at bruge penge få langt større
indflydelse end i dag på såvel udviklingen i
Kina som i resten af verden. Det indenlandske forbrug i Kina kommer nemlig til at spille en langt større rolle for Kinas vækst det
kommende årti, og Kinas import kommer
til at stige kraftigt.
Økonomerne er enige om, at det kinesiske handelsoverskud over for USA og Europa i fremtiden vil udgøre en langt mindre
andel af den kinesiske økonomi.
”Kina kan ikke sætte sin lid til, at væksten i eksporten vil fortsætte i samme tempo. Landet har brug for at skabe mere indenlandsk forbrug for at opretholde den
høje vækst. Det tager tid at skabe disse forskydninger, men det kommer,” siger lederen af Verdensbankens Emerging Global
Trends Team, Mansoor Dailami.
Kinas handelsoverskud er faldet de seneste år, men lå alligevel ifølge landets handelsminister skønsmæssigt på omkring
160 milliarder dollar sidste år (935 mia. kr.).
Nye handelsstrømme: Det kinesiske skifte mod et langt større indenlandsk forbrug
vil skabe nye muligheder for europæiske og
amerikanske virksomheder. Kina og andre
asiatiske lande vil blive gradvis vigtigere
handelspartnere for Europa, mens handlen
med Europa og USA kommer til at spille en
relativt mindre rolle i det kinesiske væksteventyr.
”Det sker både i takt med, at det indenlandske forbrug vil fortsætte med at stige i
Kina, og at Kina orienterer sig mod andre
emerging markets. Men selv om Europas og
USA’s betydning bliver mindre, vil handlen
med Vesten stadig have stor betydning for
Kina,” siger cheføkonom i World Economic
Forum Jennifer Blanke.
Hun henviser til, at vi vil se en kraftig
stigning i den såkaldte south-south-trade
– handel mellem vækstøkonomier syd for
Europa. Man ser f.eks. år efter år en markant stigende handel mellem Kina og Afrika, mellem Latinamerika og Asien og mellem Afrika og Latinamerika.
USA og Europa vil fortsat være afgørende
markeder for vækstøkonomier verden over,
men verdenshandlen vil have flere epicentre i 2020. Samtidig vil vi se en massiv vækst
i den intra-industrielle handel, hvor mange
lande både importerer og eksporterer massevis af varer inden for samme produktkategori fra hinanden.
Den intra-industrielle handel ses i dag
tydeligt inden for eksempelvis bilindustrien, hvor europæiske virksomheder i årtier
har været underleverandører til den japanske bilbranche, der derefter eksporterer biler i stort antal til Europa.
Lignende mønstre vil vi se på langt flere områder i fremtiden, og det vil sætte sit
præg på handlen mellem Europa og Kina –
både med europæiske og kinesiske selskaber i rollen som underleverandører.
”En stor del af Kinas eksport består eksempelvis af import. Kina er et sted, der sætter komponenter sammen, som kommer
andre steder fra. Der har dannet sig nogle
mønstre i den internationale handel, hvor
specielt andre asiatiske lande sælger til Kina, som sammensætter tingene og så sælger
dem til OECD-området,” siger direktør og
vicecheføkonom i OECD Jørgen Elmeskov.
Trods vedvarende problemer med at få
forhandlet en ny global handelsaftale på
plads ventes verdenshandlen at stige massivt det kommende årti. Den kraftigt stigende konkurrence fra fremadstormende
vækstøkonomier vil udfordre europæiske
og amerikanske virksomheders traditionelle styrkeområder. Omvendt vil en række voksende asiatiske og latinamerikanske
markeder skabe et stort eksportpotentiale
for vestlige virksomheder.
Under alle omstændigheder kan USA og
resten af verden formentlig glæde sig over,
at der kommer flere globale vækstmotorer,
der kan tage over, når de amerikanske forbrugere ikke er i festhumør.
Kapitel 3:
Horder af videnarbejdere
Bedre uddannelse resulterer i højere lønninger og dermed bedre velstand. Denne
enkle ligning støbte fundamentet for velstanden i den udviklede del af verden, og
den kopierer udviklingslandene i disse år
i stor stil.
I 2020 vil Kina og Indien være endnu
tættere på europæisk uddannelsesniveau.
Men hvem skal producere verdens varer,
når lønningerne stiger i Kina? Hvor hård
bliver konkurrencen mellem verdens horder af veluddannede? Og er det reelt en trussel mod Danmark?
Trenden inden for uddannelsesområdet
er utvetydig. De store udviklingslande som
Kina og Indien rejser sig langsomt på uddannelsesstigen, og udgifter til uddannelse
er en af de hurtigst voksende poster i det kinesiske statsbudget.
Foto: Christian Charisius
Jennifer Blanke er mest kendt for
sin research om forudsætningerne for
forbedringer af landes konkurrenceevne og globale handelsforhold. Hun
har fungeret som medforfatter og
ledende redaktør på en række omfattende regionale og aktuelle rapporter
om konkurrenceevnen.
Jennifer Blanke har bl.a. arbejdet
som senior management konsulent i
Eurogruppen, Mazars Guerard Group
i Paris, før hun kom til World Economic
Forum i 1998. Hun fik titel af seniorøkonom i 2002 og blev cheføkonom
og leder af Center for Global konkurrenceevne i 2007. Ph.d. i International
økonomi, Graduate Institute of International Studies, HEI.
Zhang Jun
Professor, Fudan Universitet og leder af
China Center for Economic Studies.
F Når europæiske virk-
somheder får produceret
varer billigt i Kina, er
det jo et plus for Europa.
Udfordringen er, om
Europa formår at skabe
ny forretning i takt med,
at de outsourcer jobbene.
Det er som om, at der
ikke er så meget pres på
europæernes skuldre,
fordi regeringerne yder
god beskyttelse til alle. De
skal skynde sig
Professor Zhang Jun fra Fudan University betragtes som en af verdens
førende forskere i Kinas økonomiske
transformation og udvikling. Han er en
højt respekteret finansiel kommentator, og hans syn på kinesisk økonomi
er ofte citeret af Wall Street Journal,
Financial Times, New York Times og
South China Morning Post.
Han er adjungeret professor ved en
bl.a. East China University, og han underviser ved China Europe International Business School (CEIBS). Siden 1997
har professor Zhang haft gæsteprofessorater på Washington State University, London School of Economics og
Harvard University.
Handel: Bilerne er allerede multinationale, når de står færdige til afskibning.

4. B E R L I N G S K E B U S I N E S S M A G A S I N / 3 . S E K T I ON / TO R S D A G 2 6 . 0 1 . 2 0 1 2
48 / specialrapport
Arvind Subramanian
Seniorrådgiver i Peterson Institute for
International Economics i Washington
F Langsigtede frem-
skrivninger vil altid
være forbundet med en
vis usikkerhed, men der
er nogle fundamentale
kræfter, der ikke er til at
tage fejl af. Kina vil uden
tvivl være verdens største
økonomi i 2030 – også i
absolutte tal
Arvind Subramanian er af magasinet
Foreign Policy Magazine udpeget som
en af de 100 mest betydningsfulde
tænkere i verden. Det velansete indiske magasin India Today har udvalgt
ham til en liste over de 35 vigtigste
indiske tænkere i løbet af de seneste
35 år. Hans seneste bog, ’Eclipse: Living
in the Shadow of China’s Economic
Dominance’ fra september 2011 har
ført til voldsom debat i økonomiske
kredse i USA.
Har tidligere arbejdet som assisterende direktør i Forskningsinstituttet
for Den Internationale Valutafond
(IMF), i GATT under Uruguay-runden
samt som underviser på Harvard s
Kennedy School of Government og på
Johns Hopkins’ School for Advanced
International Studies. Arvind Subramanian har ud over sin økonomiske
uddannelse en doktorgrad i filosofi
ved University of Oxford.
49
Formand for Goldman Sachs Assets Management, Jim O’Neill, siger:
“BRIK-landenes stigning i velstand betyder, at de ikke længere vil være billige produktionslande. Mange virksomheder vil
rykke produktionen fra BRIK-landene til
billigere lande. Det er allerede forkert at tale
om Kina som et lavtlønsland i dag, og det vil
være endnu mere forkert i 2020,” siger han.
Helt så kategorisk ser økonomiprofessor Zun Jhang fra det anerkendte Fudan
University i Kina ikke på sagen. Han mener, at Kina i de meget udviklede såkaldte
Tier 1-byer langs øst- og sydkysten nok rykker sig op ad udviklingsstigen, men at det
vestlige Kina centreret omkring byer som
Chongqing og Chengdu fortsat vil kunne
holde omkostningerne nede.
“Kina er stadigvæk lavlønsområde, så
Kina kan ikke bare afskrives som produktionsland,” siger han, om end han erkender
den overordnede trend.
At Kina til gengæld også kommer til at
spille i superligaen af lande med højtuddannede medarbejdere, tør ingen rokke ved.
Det tunge pres fra udlandet behøver imidlertid ikke kun at være en bedrøvelig fortælling om hård og ubarmhjertig jobkonkurrence. Et stigende antal højtuddannede
betyder nemlig, at markedet for massevis af
vestlige produkter og brands vil vokse, og
turistindustrien vil kunne vinde frem i en
verden med flere veluddannede.
Opprioriteringen af uddannelse er begyndt at give resultater, og i 2009 viste
OECD’s PISA-test, at 15-årige kinesiske skolebørn fra Shanghai opnåede de bedste resultater i verden inden for matematik, fysik
og læsning.
Effekterne er også målbare over en længere periode. Ifølge UNDP’s uddannelsesindeks – en af de faktorer i FN’s algoritme,
der måler et lands udviklingsstadie – er
Kina på en skala fra 0 til 1 gået fra 0,57 til
0,62 fra 2005 til 2011. Til sammenligning
rykkede Danmark – der dog allerede ligger
pænt i toppen - kun fra 0,91 til 0,92 i samme
periode.
Indiens indekstal for uddannelse vokser
også, men ligger i 2011 et pænt niveau lavere
end Kina på 0,45. Indien uddanner allerede
nu 300.000 engelsktalende ingeniører om
året. Men i modsætning til mange andre
lande har inderne endnu et kæmpepotentiale for at kravle op af vækststigen.
Spørgsmålet er, hvad det betyder for den
vertikale arbejdsdeling, som har præget
verden de seneste 20-30 år – hvor europæerne groft sagt har designet produkterne,
mens de er blevet samlet i Kina, også kaldet
verdens fabrik?
Blandt de førende økonomer er der
uenighed om, hvorvidt stigende lønninger
og et bedre uddannelsesniveau er ved at
gøre Kina til historie som lavomkostningsland.
BOOST
bestyrelsen
Få gang i værdiskabelsen
Østen bliver veluddannet
Især i de seneste år stiger uddannelsesniveauet forholdsvis mere i Indien og Kina.
Bemærk, at 1 er den højeste mulige værdi i dette indeks.
Procent
1,0
0,9
USA
0,8
0,7
Danmark
0,6
0,5
0,4
0,3
Kina
I over 1500 selskaber arbejder bestyrelsesmedlemmer, som har fået
inspiration og nye metoder til at udvikle deres bestyrelsesarbejde.
Indien
0,2
1980
1985
Kilde: Education index, UNDP.
1990
1995
2000
2005
2011
Vil du også boostes?
Kontakt os på board-governance.com eller 70 25 13 00

5. B E R L I N G S K E B U S I N E S S M A G A S I N / 3 . S E K T I ON / TO R S D A G 2 6 . 0 1 . 2 0 1 2
3 . S E K T I ON / TO R S D A G 2 6 . 0 1 . 2 0 1 2 / B E R L I N G S K E B U S I N E S S M A G A S I N
50 / specialrapport
Martin Wolf
51
Antallet af job i de vestlige landes fremstillingsindustri er nedadgående, og der
er ingen tegn på, at den udvikling vender.
Eneste argument for industriproduktion i
Europa er ifølge økonomerne en bedre teknologi, særlige nicheområder eller fokus på
stærke brands.
Det faktum er salt i såret på de seneste
års danske debat om, at produktion nødvendigvis må ligge tæt på udviklingsaktiviteterne.
Såret kan dog snart renses på samfundsmæssigt plan, for som flere økonomer peger
på, så vil udbredelsen af internettet og den
globale forbundethed snart internationalisere servicebranchen. Det skaber ny muligheder for trængte europæiske lande, der
hvert år ser massevis af industriarbejdspladser forsvinde.
Medredaktør og ledende økonomisk
kommentator på Financial Times.
F For 100 år siden ville
ingen have benægtet, at
Europa var centrum i den
globale økonomi, den
globale innovation og den
globale magt; det var her,
at de nye virksomheder
og ideer kom fra. USA
kom lige bagefter. Sådan
er det ikke længere
Martin Wolf er en af verdens mest
indflydelsesrige økonomiske kommentatorer. Ud over sit virke som spids
kommentator på Financial Times er
Martin Wolf tilknyttet World Economic
Forum i Davos i Schweiz, hvor han
fungerer som ordstyrer. I ti år var han
seniorøkonom i Verdensbankens
afdeling for international handel.
Han er tidligere studieleder ved
Trade Policy Research Centre i London
og rådgiver for regeringer og internationale organisationer om handel og
økonomisk integration.
Kapitel 4
Den nye økonomiske magt­
balance
Det seneste årti har budt på dramatiske
ændringer i den økonomiske magtbalance
verden over. Alt tyder på, at ændringerne vil
blive mindst lige så markante de kommende ti år. BRIK-landene – Brasilien, Rusland,
Indien og Kina – vil fortsat nyde godt af hø-
Vækstøkonomier
vinder hastigt frem
Andel af det globale BNP i absolutte
tal. I procent.
2010 2020
USA
21,5 21
Kina
10 16
Japan
8,4 7
Tyskland 5,2 4
Indien
2,6 4
Brasilien 3,6 4
Rusland 2,7 3
Storbritannien 3,5 3
Kilde: IMF (tal for 2010) og Goldman Sachs
(skøn for 2020).
Kina: Verdens
største økonomi
i 2025?
je vækstrater, ligesom yderligere en række
vækstøkonomier vil begynde at sætte deres
præg på den globale økonomi.
Et par af økonomernes vurderinger af
BNP-udviklingen kan sætte situationen i
relief:
■■ Kina vil formentlig overtage USA’s position som verdens største økonomi i absolutte tal i midten af 2020’erne. Hvis man korrigerer for lokal købekraft, vil den kinesiske
økonomi allerede i 2016 – og ifølge nogle
økonomer endnu tidligere – overhale den
amerikanske.
■■ Indien har sikker kurs mod positionen
som verdens tredjestørste økonomi efter
Kina og USA. Det vil ske i løbet af de kommende to årtier.
■■ Både Brasiliens, Ruslands og Indiens
BNP vil hver især med stor sandsynlighed
overgå Storbritanniens BNP i absolutte tal
før 2020.
Multipolær verden: Trods de markante ændringer er økonomerne enige om, at både
USA og Europa fortsat vil spille meget dominerende roller i den globale økonomi de
kommende årtier. Men indflydelsen vil blive gradvis mindre. Allerede i 2014 eller 2015
vil BRIK-landene ifølge Goldman Sachs tilsammen overgå den amerikanske økonomi
i absolutte tal. En udvikling, der blev set som
utænkelig for blot få år siden.
Vi skal vænne os til en verden præget
af multipolaritet, hvor væksten kommer
fra mange økonomiske poler verden over.
Verdensbanken vurderer, at seks vækstøkonomier – Brasilien, Kina, Indien, Indonesien, Sydkorea og Rusland – i 2025 vil stå
for over halvdelen af verdens økonomiske
vækst.
Det hører dog med til historien, at hverken kineserne, inderne eller indoneserne
vil have tilnærmelsesvis samme levestandard som europæerne om 10 eller 20 år. Der
er fortsat lang vej op. Kina har eksempelvis
i dag et BNP per indbygger på niveau med
USA i 1950’erne.
Magtforskydninger: Mens de fleste af økonomerne er enige om, at den kinesiske økonomi bliver verdens største i absolutte tal
i midten af 2020’erne, hersker der større
uenighed om, hvorvidt det gør Kina til det
økonomisk mest magtfulde land.
Mansoor Dailami fra Verdensbanken
vurderer, at USA fortsat i 2025 vil være det
mest magtfulde land, selv om kineserne
formentlig har overhalet amerikanerne på
BNP. Det skyldes, at den økonomiske magt
også er afhængig af BNP pr. indbygger, forsvarsudgifter og økonomiens åbenhed. Her
vil amerikanerne fortsat være foran, og USA
vil dermed fortsat være verdens mest indflydelsesrige økonomi om 10-15 år.
Omvendt vurderer indiske Arvind Subramanian, der er Kina-ekspert og senior-
rådgiver i Peterson Institute for International Economics i Washington, at der er
en tendens til at undervurdere Kinas økonomiske magt. Han hæfter sig bl.a. ved, at
Kina er kreditor på de internationale finansmarkeder, mens USA har behov for en
konstant refinansiering af den rekordstore
gæld. Samtidig har købekraften og positionen i verdenshandlen betydning. Når regnestykket gøres op, vil Kinas økonomiske
magt i 2020’erne langt overgå USA’s, lyder
vurderingen.
Positiv magtudøvelse: Arvind Subramanian vurderer, at Kina formentlig vil bruge
den økonomiske styrke positivt ved bl.a. at
styrke IMF. Men han understreger i lighed
med de andre økonomer, at der hersker stor
usikkerhed om, hvordan kineserne vil forvalte deres magt.
Den økonomiske magt vil gøre det
vanskeligt at presse kineserne på såvel økonomiske som andre politiske spørgsmål.
Alligevel vurderer de fleste af økonomerne, at vækstlandenes fremmarch i højere
grad er en mulighed end en trussel for
Vesten.
”Det er den bedste mulighed for denne
generation i Vesten. Vækstøkonomierne
vil vokse markant, og det kan også være
med til at drive Vestens vækst i vejret,” fastslår cheføkonom Jim O’Neill fra Goldman
Sachs.
Foto: Jewel SAMAD
Peter Williamson
Professor i international ledelse,
University of Cambridge
F Der er fortsat gode
fremtidsudsigter i Europa
for folk med højt vidensniveau og specialiserede
kompetencer. Men mange
europæere med rutinejob
i fremstillingsindustrien
vil miste deres job. Det vil
skabe et pres med øget
ulighed og kan give anledning til sociale problemer
Peter Williamson har som Asienekspert været konsulent i international
ekspansion og forretningsstrategi for
store virksomheder i Asien, Europa og
USA. Han står bag omfattende publikationer om globaliseringens konsekvenser for asiatiske og vestlige virksomheders strategi. Han er bl.a medforfatter
til bogen “Dragons at Your Door”.
Professor Williamson har tidligere
været ansat på fakultetet for asiatisk
erhvervsliv og international ledelse på
INSEAD. Fra 2003 til 2007 var han adjungeret professor i strategi på Cheung
Kong Business School i Beijing, og han
har været adjungeret professor i global
strategi på Harvard Business School
og dekan for MBA-programmer og
professor i strategisk og international
ledelse ved London Business School.

6. B E R L I N G S K E B U S I N E S S M A G A S I N / 3 . S E K T I ON / TO R S D A G 2 6 . 0 1 . 2 0 1 2
52 / specialrapport
53
Kapitel 5
Løsningen er massiv immigration
og bedre uddannelse
Jørgen Elmeskov
Direktør og vicecheføkonom i OECD.
F Fremtiden vil byde på
en international udveksling, som ikke er mulig
nu. Serviceydelser vil
blive internationaliseret.
Som økonom kan jeg da
være stærkt bekymret for,
hvor mange gode indiske
økonomer der findes.
Hvem siger, at de ikke
kunne begynde at undervise pr. internet?
Danskeren Jørgen Elmeskov er en af
verdens førende økonomer, og med
sin position i organisationen OECD
har han adgang til nogle af verdens
mest solide statistikker og databaser
i forhold til at analysere og fremskrive
den økonomiske udvikling.
Jørgen Elmeskov kom til OECD’s
hovedkvarter i 1986, og han har været
direktør siden 2007. Han har bl. a. været
associeret med OECD’s jobstrategi,
OECD’s vækstprojekt, OECD’s globaliseringsprojekt samt organisationens
arbejde vedrørende klimaændringer.
Han har ligeledes deltaget i danske
sammenhænge i Velfærdskommissionen og Klimakommissionen.
Med en relativt høj arbejdsløshed i Danmark eller for den sags skyld resten af Europa er røster om øget immigration velkomne
hos mange. Men blandt de førende økonomer synges sangen højt og tydeligt, for det
er netop en af de væsentligste løsninger for
at få Europa tilbage på vækstsporet.
Selv om meget umiddelbart ser trist ud
i Europa, er der flere løsningshåndtag at
skrue på, om end flere af dem kan lyde temmelig kontroversielle. De kredser alle om
arbejdsduelige mennesker – at øge mængden eller kvaliteten af arbejdsudbuddet.
Ifølge en omfattende fremskrivningsrapport fra den britisk baserede globale
bank HSBC om verdens tilstand i 2050 er
en af de største hæmsko for fornyet vækst
i Europa den lave fertilitetsrate. HSBC fastslår, at lande som Tyskland, Polen, Italien,
Spanien og Rusland er mere eller mindre
dødsdømte på grund af en aldrende befolkning, medmindre “de åbner sluserne for immigration”.
Flere af økonomerne peger på, at Europa
står over for en betydeligt større udfordring
end USA, der bl.a. kan glæde sig over en højere fertilitetsrate på 2,1 barn pr. kvinde. Et
andet historisk plus for USA har været landets position som et indvandrerland, der
tiltrækker massevis af kvalificeret arbejdskraft og bedre formår at integrere indvandrerne kulturelt.
“Historien viser, at kinesere, franskmænd og indere har spillet en stor rolle i Silicon Valley, og det har skabt nye links mellem USA og asiatiske lande. Vi skal gøre det
samme,” siger økonomisk kommentator
ved Financial Times Martin Wolf.
Mens økonomerne er enige om, at alle
typer højtuddannet arbejdskraft skal inviteres, hersker der lidt mere uenighed om,
hvorvidt der er en gevinst ved at absorbere folk med en lavere uddannelse. Flere af
de førende eksperter mener, at krisen skal
overstås, før grænserne for alvor åbnes, men
ikke alle.
Arvind Subramanian fra Peterson Institute understreger eksempelvis, at der ikke
er tale om et nulsumsspil:
”Man har brug for en stor ung arbejdsstyrke, og der er behov for mere, end man
kan få ved blot at åbne op for den veluddannede og højt kvalificerede arbejdskraft. Kagen bliver større, når arbejdsstyrken bliver
udvidet,” siger han.
Martin Wolf fra Financial Times mener,
at Europa bør udnytte, at de nordeuropæiske lande har et fundament at bygge på inden for videnstunge sektorer, som de sydeuropæiske lande ikke har.
“Der skal nok være en del bevægelse i
selve Europa – to veje: Yngre flytter nordpå
til de mere succesfulde økonomier, mens de
ældre flytter sydpå for at leve, ligesom amerikanske pensionister flytter til Florida. Måske skal vi tænke på et mere dynamisk setup for Europa,” siger han.
Behov for oprydning: Alle økonomerne
er desuden enige om, at der skal ryddes op
i en række goder i Europa. Pensionsalderen
skal hæves, arbejdstiden skal sættes op, og
det skal gøres lettere at fyre folk i Sydeuropa.
Oven i i de forskelligartede bestræbelser
på at øge arbejdsudbuddet peger økonomerne på et behov for at hælde flere penge
i uddannelse, forskning og udvikling – lige
fra Folkeskolens 1. klasse til endt universitetsuddannelse.
Lederen af Verdensbankens Emerging
Global Trends Team, Mansoor Dailami, siger:
“Det er ikke noget, der løfter vækstraterne her og nu, men bedre uddannelsessystemer kan løfte den langsigtede vækst. Man
skal samtidig skabe tættere samarbejde
mellem virksomheder og universiteter.”
Selv om Europa har flere muligheder for
at løfte den langsigtede vækst, kan det ikke
forhindre, at verdens økonomiske magtbalance er under voldsom forandring. Kina
og Indien er så småt på vej til at genvinde
landenes stærke historiske positioner i verdensøkonomien, som de mistede i løbet af
det 19. århundrede. Store dele af Latinamerika er ligeledes på vej frem, og hvis vi ser
adskillige årtier frem, er der gode chancer
for, at Afrika vil indtage en betydeligt større rolle i den globale økonomi.
Europas tab af økonomisk magt på verdensscenen bliver med andre ord en realitet. Men vækstøkonomiernes fremmarch
kan ses som en mulighed for et udfordret
Europa, der har behov for at gennemføre
store forandringer for at skabe ny langsigtet vækst.
B
Dygtige topledere
kan blive endnu bedre
For adm. dir. Jakob Schou Meding, Hewlett-Packard
(HP) var der to grundlæggende årsager til at tilmelde sig VL-forløbet hos Mannaz. Det høje
faglige niveau og ønsket om at udvide sit netværk.
”Jeg er kommet stærkere ud af forløbet. Processen
med at lære noget sammen med nogle andre mennesker, som du synes er dygtige, og som dagligt står
overfor mange af de samme udfordringer som dig,
er med til at stimulere dine egne tankegange, så du
tænker længere, stærkere og anderledes”
siger Jakob Schou Meding.
VL-programmet er en stærk lederuddannelse
for topledere med fokus på praktisk læring,
personlig udvikling og med et livslangt netværk
som sidegevinst.
Læs mere om VL på
www.mannaz.com/vl