Going concern Århus

Going concern
Revifora – KPMG Århus
8. november 2010
Cand.merc.aud., ph.d. Jesper Seehausen

2 | Going concern | Jesper Seehausen
Introduktion

Hvem er jeg?
• Cand.merc.aud. 2004
- Aalborg Universitet
- Danica-prisen for bedste kandidatafhandling
• Ph.d. 2010
- Afhandling om going concern i retligt perspektiv
- Under udgivelse hos Thomson Reuters
• Aalborg Universitet 2004-2008
- Ph.d.-stipendiat mv.
- Tuborgfondets Erhvervsøkonomiske Pris
• Beierholm 2009-
- Faglig udviklingsafdeling
• Underviser internt og eksternt
• Artikler i INSPI samt Revision & Regnskabsvæsen
• Se mere på www.jesperseehausen.dk

Hvad skal vi igennem i aften?
• Hvad er going concern, og hvorfor er det interessant?
• Ledelsens ansvar i relation til going concern
-Relevant regnskabsmæssig regulering
-Going concern-forudsætningen
-Ledelsens vurdering af going concern
• Revisors ansvar i relation til going concern
-Relevant revisionsmæssig regulering
-Revisors vurdering af going concern
-Revisors rapportering om going concern
-Sammenhængen mellem ledelsens og revisors ansvar
• Retlige aspekter af going concern
-Selskabsretligt
-Konkursretligt
-Erstatningsretligt

Lidt om Beierholm

Vi skaber balance
Vi skaber balance
Fordi vi er kompetente og professionelle
Fordi vi går op i nærhed og menneskelighed
Fordi vi er moderne og innovative

• Hjørring – 21 (medarbejdere)
• Frederikshavn – 13
• Dronninglund – 4
• Aalborg – 126
• Farsø – 17
• Hadsund – 7
• Hobro – 38
• Viborg – 28
• Århus – 46
• Haderslev – 16
• København – 169
• Haslev – 12
• Næstved – 41
• Slagelse - 7
Vores kontorer

545 medarbejdere på landsplan
• 52 partnere
- Alle er statsautoriserede revisorer
• 87 statsautoriserede revisorer
• Special- og fællesafdelinger
- Skat, moms og afgifter
- Faglig udvikling
- It og It-revision
- Marketing
- HR
- Administration

Et godt sted at være …
Beierholm er af medarbejderne kåret som en af
Danmarks bedste arbejdspladser
I 2009 som nr. 11 i kategorien ”Store virksomheder”
(over 500 ansatte) og samlet som nummer 49 blandt
alle deltagende virksomheder

Vores værdier
Kompetent og professionel
Vi stiler højt både på egne og vores kunders vegne. Vi løser opgaven til tiden og
uden fejl. Vi formår at være et skridt foran, både når det gælder revision og
rådgivning. Vores solide ekspertise er vores fundament.
Nærhed og menneskelighed
Hele løsninger kræver hele mennesker. Revision og rådgivning er ikke kun et
spørgsmål om tal. Det er også et spørgsmål om nærvær og forståelse for
kollegaen og kunden. Det er vores kendetegn i dag. Og det skal vi i fremtiden
være endnu mere kendt for.
Moderne og innovativ
Vi tænker nyt og tænker anderledes. Vores profil afspejler vores arbejde, at vi
tør markere os og allerede i dag tager aktivt stilling til morgendagens
udfordringer. Nye tanker baner vejen for nye muligheder. Det er vores fremdrift.

Uddannelsesresultaterne taler for sig selv
I Beierholm er vi rigtig gode til at skabe de optimale rammer for din faglige og
personlige udvikling – til stor glæde for vores kunder og til stor glæde for dig
selv, når du vælger at gå til revisoreksamen
Vi er derfor meget stolte af at kunne tilbyde dig én af branchens højeste
beståelsesprocenter – både ved den skriftlige og den mundtlige revisoreksamen i
2009, 2008, 2007 og 2006
Beståelsesprocenten til den
skriftlige revisoreksamen
Beståelsesprocenten til den
mundtlige revisoreksamen
Landsgennemsnit i
branchen
Beierholm Landsgennemsnit
i branchen
Beierholm
2009 52,3 % 100 % 67 % 83 %
2008 48,6 % 80 % 69 % 80 %
2007 46,4 % 50 % 73 % 100 %
2006 54,3 % 100 % 71 % 100 %

Hvad er going concern, og
hvorfor er det interessant?

Hvad er going concern?

Hvorfor er det interessant?

Revisortilsynets retningslinjer
for kvalitetskontrol

Økonomisk Ugebrev – 29. juni 2009

Nyhedsbrev for Bestyrelser – 27. august 2010

Revisortilsynets retningslinjer for gennemførelse af og
rapportering om kvalitetskontrol (1:4)
• Udtagelse af stikprøver – typer af sager
- Hvis revisionsvirksomheden har afgivet revisionspåtegning for en
eller flere kunder, som efterfølgende – men inden for de seneste 18
måneder regnet fra dagen for stikprøvens udtagelse – er gået i
betalingsstandsning eller konkurs, skal udtagelsen af enkeltsager
også omfatte sådanne sager
- Udtagelse af disse sager skal prioriteres således, at virksomheder i
selskabsform med en ”blank ” påtegning udtages først
- Mellem samtlige erklæringskunder, der er gået i betalingsstandsning
eller konkurs inden for de seneste 18 måneder, prioriteres
stikprøverne ud fra følgende kriterier:
- ”Blank” påtegning
- Supplerende oplysninger i påtegningen
- Forbehold i påtegningen
• Dybden i kontrollen af enkeltopgaver
- Kontrollanten skal ved kontrollen af revisionsopgaver undersøge, om
revisor har dokumenteret sin stillingtagen til kundens going concern-
forhold

Udvalgte domme og afgørelser
om going concern
Erstatnings- og disciplinærretligt

Udvalgte erstatningsretlige domme om going concern
Domme Sanktioner
UfR 1982.595 H (Bønnelycke Træ)
”In solidum”-erstatning fra ledelse og
revisor på i alt DKK 200.000 med renter
UfR 1982.1062 ØL (Poul Schnack)
Erstatning fra revisor på DKK 100.000
men modkrav på DKK 50.000
UfR 2004.2253 H (C & C
Bankieraktieselskab)
”In solidum”-erstatning fra ledelse og
revisor på i alt DKK 8 mio. med renter

Udvalgte disciplinærretlige afgørelser om going concern
(1:2)
Afgørelser Sanktioner
Disciplinærnævnets kendelse af 24.
april 1998 i sag nr. S-13/1997
Bøde på DKK 15.000 til revisor
maj 1998 i sag nr. S-17/1995
Advarsler til to revisorer
december 1999 i sag nr. S-27/1994
Revisornævnets kendelse af 16. maj
2000 i sag nr. 1999-157.839
Bøde på DKK 10.000 til revisor (nedsat
fra DKK 35.000)
Revisornævnets kendelse af 11.
november 2000 i sag nr. 2000-78.911
Revisornævnets kendelse af 8. juni
2001 i sag nr. 2000-76.446
Bøde på DKK 10.000 til revisor (nedsat
fra DKK 25.000)
Revisornævnets kendelse af 8. juni
2001 i sag nr. 2001-20.446
(nedsat fra DKK 125.000)

Udvalgte disciplinærretlige afgørelser om going concern
(2:2)
Afgørelser Sanktioner
marts 2003 i sag nr. R-13/2002
Disciplinærnævnets kendelse af 4. maj
2004 i sag nr. S-30/2002
april 2006 i sag nr. 4-2005-R
september 2006 i sag nr. 21-2005-R
august 2007 i sag nr. 35-2002-S
juni 2008 i sag nr. 62-2006-R

Notater om den finansielle krise
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
samt FSR

Erhvervs- og Selskabsstyrelsens notat om udvalgte
revisionsmæssige forhold (1:2)
Udvalgte revisionsmæssige forhold
• Going concern
• Måling af og oplysning om
finansielle aktiver
• Måling af og oplysning om
ejendomme
• Konsekvenser for revisors
revisionspåtegning

Erhvervs- og Selskabsstyrelsens notat om udvalgte
revisionsmæssige forhold (2:2)

FSR’s notat om udfordringer i forbindelse med
årsrapporten 2008 (1:2)
Risikofaktorer
• Generelt
- Dagsværdier
- Nedskrivninger
- Klassifikationer af poster som
kort- eller langfristede
- Indtægtsførsel
- Pension
- Sikringstransaktioner (hedging)
- Forsikring
- Udskudte indkomstskatter
- Særlige udgifter
• Going concern
- Økonomiske forhold
- Driftsforhold
- Andre forhold

FSR’s notat om udfordringer i forbindelse med
årsrapporten 2008 (1:2)

FSR’s faglige opdatering i forbindelse med årsrapporten
2009 mv.

Udvalgte avisartikler om
going concern

Børsen – 17. marts 2010 (1:2)

Børsen – 17. marts 2010 (2:2)

Børsen – 19. marts 2010 (1:4)

Børsen – 19. marts 2010 (2:4)

Børsen – 19. marts 2010 (3:4)

Børsen – 19. marts 2010 (4:4)

Børsen – 12. oktober 2010

Jyllands-Posten – 19. oktober 2010 (1:2)

Jyllands-Posten – 19. oktober 2010 (2:2)

Børsen – 20. oktober 2010 (1:2)

Børsen – 20. oktober 2010 (2:2)

FRR’s virksomhedsbarometer

FRR’s virksomhedsbarometer (1:4)

Ledelsens ansvar i relation til
going concern

Hvad er en grundlæggende forudsætning?

Going concern-forudsætningen

Lidt om going concern-forudsætningen (1:2)
• Going concern er en af de grundlæggende forudsætninger for
årsrapporten
• Alle de grundlæggende forudsætninger, herunder going concern-
forudsætningen, skal som udgangspunkt overholdes
• Regnskabsbrugerne kan gå ud fra, at alle de grundlæggende
forudsætninger, herunder going concern-forudsætningen, er
overholdt, medmindre det eksplicit fremgår af årsrapporten, at en
eller flere af de grundlæggende forudsætninger er fraveget
• Hvis going concern-forudsætningen er overholdt, er det
ensbetydende med, at årsrapporten er udarbejdet på going
concern-basis
- Indregning og måling sker da til det, som kan kaldes for going
concern-værdier, dvs. værdier med fortsat drift for øje
• Hvis going concern-forudsætningen er fraveget, er det
ensbetydende med, at årsrapporten er udarbejdet på non going
concern-basis
- Indregning og måling sker da til det, som kaldes for realisations- eller
likvidationsværdier

Lidt om going concern-forudsætningen (2:2)
- Non going concern-basis kaldes derfor også for realisations- eller
likvidationsbasis
• Going concern-forudsætningen er af ”fremadrettet” karakter
- De øvrige grundlæggende forudsætninger er derimod hovedsageligt af
”bagudrettet” karakter

Going concern – en undersøgelse af konkursramte
selskaber

Forbehold og/eller supplerende oplysninger angående
going concern (1:2)

going concern (2:2)
Antal m
åneder fra
balancedag
til dato
for konkursdekret

Reguleringen af going concern-forudsætningen
Den danske
regulering
Den
fællesskabs-
retlige
regulering
Den
internationale
regulering
IASB
Den
amerikanske
regulering
FASB
Begrebs-
rammer
– –
IASB’s
begrebs-
ramme
(FASB’s
begrebs-
ramme)
Lovgivning
mv.
ÅRL 4. direktiv – –
Vejledninger
og standarder
RV 1
RV’en for
mindre
virksomheder
–
IAS 1
IFRS’en for
SMV’er
FASB’s udkast
til en ny SFAC
om going
concern
Øvrig ”soft
law”
Diverse
notater mv.
– – –

Going concern-forudsætningen i ÅRL
• Årsrapporten skal udarbejdes efter nedenstående grundlæggende
forudsætninger:
- Klarhed
- Substans
- Væsentlighed
- Driften af en aktivitet formodes at fortsætte (going concern),
medmindre den ikke skal eller ikke antages at kunne fortsætte.
Afvikles en aktivitet, skal klassifikation og opstilling samt indregning
og måling tilpasses med denne afvikling
- Neutralitet
- Periodisering
- Konsistens
- Bruttoværdi
- Formel kontinuitet (§ 13, stk. 1)
• Reel kontinuitet (§ 13, stk. 2)

Going concern-forudsætningen i RV 1 (1:2)
• Ved udarbejdelsen af årsrapporten skal ledelsen foretage en
bedømmelse af virksomhedens evne til at fortsætte driften
- Årsrapporten skal udarbejdes på going concern-basis, medmindre
ledelsen har til hensigt at lade virksomheden træde i likvidation eller
bringe virksomhedens aktiviteter til ophør eller ikke har noget
realistisk alternativ hertil (afsnit 44)
• Når ledelsen i sin bedømmelse er opmærksom på væsentlige
usikkerhedsmomenter med hensyn til begivenheder eller forhold,
som kan tænkes at skabe væsentlig tvivl om virksomhedens evne til
at fortsætte driften, eller allerede har besluttet at virksomheden
skal ophøre, skal der gives oplysninger om disse i
ledelsesberetningen (og i ledelsespåtegningen)
- Såfremt årsrapporten ikke er udarbejdet på going concern-basis, skal
der i redegørelsen for anvendt regnskabspraksis gives oplysning om,
på hvilket grundlag årsrapporten er udarbejdet (afsnit 45)
• Ved bedømmelsen af, hvorvidt årsrapporten kan udarbejdes på
going concern-basis, tages der hensyn til alle givne oplysninger om
den overskuelige fremtid for en periode på i det mindste – men ikke
begrænset til – 12 måneder efter balancedagen

Going concern-forudsætningen i RV 1 (2:2)
- Hvor dybtgående bedømmelsen skal være, afhænger af den
enkelte virksomheds forhold
- Hvis virksomheden hidtil har haft en lønsom drift og let adgang til
likvide midler, kan det almindeligvis – uden gennemførelse af
detaljerede analyser og vurderinger – afgøres, om forudsætningen om
going concern er til stede
- I andre tilfælde må ledelsen bedømme en lang række faktorer
omkring nuværende og forventet lønsomhed, evne til at opfylde
forpligtelser og opnåelse af alternative finansieringskilder, før det kan
afgøres, om forudsætningen om going concern er til stede (afsnit 46)
• Tilsvarende regler i RV’en for mindre virksomheder samt IAS 1 og
IFRS’en for SMV’er

Årsregnskabet og
ledelsesberetningen

Årsregnskabet og ledelsesberetningen (1:2)
• Retvisende billede og redegørelse
- Årsregnskabet og et evt. koncernregnskab skal give et retvisende
billede af virksomhedens og koncernens aktiver og passiver,
finansielle stilling samt resultatet (ÅRL § 11, stk. 1, 1. pkt.)
- Ledelsesberetningen skal indeholde en retvisende redegørelse for de
forhold, som beretningen omhandler (§ 11, stk. 1, 2. pkt.)
• Ledelsesberetning – regnskabsklasse B
- Virksomhedens væsentligste aktiviteter
- Der skal gives en beskrivelse af virksomhedens væsentligste aktiviteter
- Udarbejder virksomheden ledelsesberetning, kan beskrivelsen af disse
placeres i ledelsesberetningen (§ 76a)
- Ledelsesberetning
- Er der skal væsentlige ændringer i virksomhedens aktiviteter og
økonomiske forhold, skal årsregnskabet suppleres med en
ledelsesberetning, der redegør for disse ændringer (§ 77)

• Ledelsesberetningen – regnskabsklasse C
- Ledelsesberetningen skal bl.a.
- Beskrive evt. usikkerhed ved indregning eller muligt, så vidt mulig med
angivelse af beløb
- Beskrive usædvanlige forhold, der kan have påvirket indregningen eller
målingen, så vidt mulig med angivelse af beløb
- Redegøre for udviklingen i virksomhedens aktiviteter og økonomiske forhold
- Omtale betydningsfulde hændelser, som er indtruffet efter regnskabsårets
afslutning
- Beskrive virksomhedens forventede udvikling, herunder særlige
forudsætninger og usikre faktorer, som ledelsen har lagt til grund for
beskrivelsen
- Beskrive de særlige risici ud over almindeligt forekommende risici inden for
virksomhedens branche, herunder forretningsmæssige og finansielle risici,
som virksomheden kan påvirkes af (§ 99, stk. 1)
- Yderligere regler i §§ 100-101
- Særlige regler for store virksomheder i § 99, stk. 2, og § 99a
- Særlige regler for regnskabsklasse D i §§ 107-107b

FSR’s notat om oplysning om usikkerheder mv. (1:2)
• Usikkerhed om going concern
• Usikkerhed ved indregning og
måling
• Andre usædvanlige forhold i
årsrapporten
• Efterfølgende begivenheder

FSR’s notat om oplysning om usikkerheder mv. (2:2)

Nye anbefalinger for god
selskabsledelse

Nye anbefalinger for god selskabsledelse (1:2)

Nye anbefalinger for god selskabsledelse (2:2)
• Regnskabsaflæggelse (finansiel rapportering)
- Going concern-forudsætningen
• Anbefaling
- Det anbefales, at det øverste ledelsesorgan ved behandling og
godkendelse af årsrapporten specifikt tager stilling til, om
regnskabsaflæggelsen skal ske under forudsætning om fortsat drift
inklusive de evt. særlige forudsætninger, der ligger til grund herfor,
samt i givet fald eventuelle usikkerheder, der knytter sig hertil
(anbefaling 7.2.1)
• Kommentar
- Ved denne stillingtagen bør der lægges vægt på selskabets konkrete
situation finansielle stilling og fremtidsudsigter, herunder budgetter,
forventninger til fremtidige pengestrømme, tilstedeværende
kreditfaciliteter og disses kontraktlige og forventede forfaldsperioder,
samt overholdelse af låneaftaler og evt. ”covenants” mv.
- Er de nødvendige forudsætninger ikke til stede, kan regnskabet ikke
aflægges under forudsætning om going concern
- Det øverste ledelsesorgans stillingtagen bør fremgå af
ledelsesprotokollen (kommentar til anbefaling 7.2.1)

Ledelsens vurdering af going
concern

Ledelsens vurdering af going concern – væsentlige
elementer (1:2)
Ledelsens pro- eller reaktive vurdering
af going concern
Ledelsens vurdering af going concern
er af proaktiv karakter
Ledelsen skal derfor altid foretage en
vurdering af going concern
Niveauet for ledelsens vurdering af
going concern
Ledelsen skal vurdere going concern-
forudsætningens tilstedeværelse på
aktivitetsniveauet
Dette indebærer, at årsrapporten kan
udarbejdes på going concern-basis i
relation til en eller flere aktivitet og på
non going concern-basis i relation til en
eller flere andre aktiviteter
Den tidsmæssige placering af ledelsens
Ledelsens vurdering af going concern
skal foretages på tidspunktet for
ledelsens godkendelse af årsrapporten
Tidshorisonten for ledelsens vurdering
af going concern
Der skal anvendes en tidshorisont på
mindst 12 måneder fra
balancetidspunktet i forbindelse med
ledelsens vurdering af going concern
Tidligere skulle der anvendes en
tidshorisont på mindst 12 måneder fra
tidspunktet for ledelsens godkendelse
af årsrapporten

Ledelsens vurdering af going concern – væsentlige
elementer (2:2)
Indholdet af ledelsens vurdering af
going concern
Ledelsen skal tage hensyn til ”… alle
givne oplysninger …” i forbindelse med
vurderingen af going concern
going concern afhænger af ”… den
enkelte virksomheds forhold”
Overbevisningskriteriet for ledelsens
Overbevisningskriteriet for ledelsens
vurdering af going concern er et
realismekriterium
Årsrapporten skal således udarbejdes
på non going concern-basis, hvis
ledelsen vurderer, at det ikke er
realistisk, at virksomheden kan
fortsætte driften inden for den
relevante tidshorisont
Kriteriet for redegørelsen for evt. going
concern-problemer i årsrapporten er et
kvalificeret usikkerhedskriterium
Der skal således redegøres herfor i
årsrapporten, hvis ledelsen vurderer, at
der er væsentlig usikkerhed forbundet
med going concern-forudsætningens
tilstedeværelse

Grader af usikkerhed forbundet med going concern
Usikkerhed Procent
Ingen 0-10 %
Lille 10-20 %
Betydelig 20-50 %
Væsentlig 50-70 %
Meget væsentlig 70-95 %
Fuldstændig 95-100 %
Overbevisningskriteriet
for ledelsens vurdering af
going concern
Kriteriet for redegørelsen
for evt. going concern-
problemer i årsrapporten

Revisors ansvar i relation til
going concern

Reguleringen af revisors ansvar i relation til going concern
Den danske
regulering
Den internationale
regulering
IAASB
Den amerikanske
regulering
ASB og PCAOB mv.
Lovgivning
Erklærings-
bekendtgørelsen
–
Securities
Exchange Act of
1934
Standarder
RS 570
RS 701 (ajourført)
ISA 570
(redrafted)
ISA 706 (revised
and redrafted)
SAS No. 59
(AU 341)
SAS No. 58
(AU 508)
Udtalelser og
fortolkninger
UR 2007-3 –
SAS Interpretation
(AU 9341 og
9508)
Øvrig ”soft law”
Erklærings-
vejledningen og
diverse notater
Diverse notater Diverse notater

Årsregnskabet og
ledelsesberetningen

• Revision af årsregnskabet
- En virksomhed, der har pligt til at udarbejde årsrapport efter reglerne
for regnskabsklasse B, C eller D, skal lade sit årsregnskab revidere af
en eller flere revisorer (ÅRL § 135, stk. 1, 1. pkt.)
- En virksomhed, som er omfattet af regnskabsklasse B, kan dog
undlade at lade årsregnskabet revidere, hvis virksomheden i to på
hinanden følgende regnskabsår på balancetidspunktet ikke overskrider
to af følgende størrelser:
- En balancesum på DKK 4 mio. (DKK 1,5 mio. indtil 1. januar 2011)
- En nettoomsætning på DKK 8 mio. (DKK 3 mio. indtil 1. januar 2011)
- Et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabsåret på 12
(§ 135, stk. 1, 2. pkt.)
- Undtagelser
- Erhvervsdrivende fonde (§ 135, stk. 2)
- Holdingvirksomheder (§ 135, stk. 3)
- Strafbare forhold (§ 135, stk. 6)
- Erhvervs- og Selskabsstyrelsens undersøgelser (§ 135, stk. 7)

• Udtalelse om ledelsesberetningen
- Revisionspligten omfatter ikke ledelsesberetningen og de supplerende
beretninger, som indgår i årsrapporten
- Revisor skal dog afgive en udtalelse om, hvorvidt oplysningerne i
ledelsesberetningen er i overensstemmelse med årsregnskabet og et evt.
koncernregnskab (§ 135, stk. 5)
• Revisors ”konsistenstjek”
- Udtalelsen om ledelsesberetningen skal – hvis der ikke er
overensstemmelse mellem årsregnskabet og et evt. koncernregnskab,
og dette skyldes fejl i ledelsesberetningen, som ikke er uvæsentlige –
indeholde oplysninger om, hvori evt. uoverensstemmelser består
- Hvis revisor herudover bliver opmærksom på væsentlige fejl og mangler i
ledelsesberetningen, skal udtalelsen ligeledes omfatte en beskrivelse heraf
(erklæringsbekendtgørelsens § 5, stk. 7)

Erklæringsbekendtgørelsen

Erklæringsbekendtgørelsens indhold
• Kapitel 1
- Indledende bestemmelser (§§ 1-2)
• Kapitel 2
- Afgivelse af erklæringer
- Revisionspåtegninger på reviderede regnskaber (§§ 3-8)
- Erklæringer om gennemgang (review) af regnskaber (§§ 9-12)
- Andre erklæringer med sikkerhed (§§ 13-16)
• Kapitel 3
- Straffebestemmelser (§ 17)
• Kapitel 4
- Ikrafttrædelsesbestemmelser (§ 18)

Revisionspåtegningens indhold efter
erklæringsbekendtgørelsen
• Revisionspåtegningen skal i det mindste indeholde følgende i
nævnte rækkefølge:
- …
- Forbehold eller oplysning om, at påtegningen er uden forbehold
- En konklusion vedrørende den udførte revision
- Supplerende oplysninger vedrørende forhold i regnskabet
- Supplerende oplysninger vedrørende andre forhold
- Hvor ledelsesberetning er udarbejdet en udtalelse fra revisor om,
hvorvidt revisors gennemlæsning af ledelsesberetningen – baseret på
den udførte revision af årsregnskabet og et evt. koncernregnskab –
har givet anledning til bemærkninger (§ 5, stk. 1)
• Er påtegningen uden forbehold, skal revisor tydeligt og fremhævet
angive:
- ”Revisionen har ikke givet anledning til forbehold” (§ 5, stk. 3)

Hvornår skal revisor tage forbehold og afgive supplerende
oplysninger?

Forbehold efter erklæringsbekendtgørelsen (1:2)
• Revisor skal i revisionspåtegningen tage forbehold, hvis:
- Revisor på baggrund af det opnåede revisionsbevis konkluderer, at
regnskabet indeholder væsentlige fejl eller mangler
- Revisor ikke er i stand til at opnå tilstrækkeligt og egnet
revisionsbevis til at konkludere, at regnskabet er uden væsentlige fejl
(erklæringsbekendtgørelsens § 6, stk. 1)
• Forbehold skal altid tages, hvis:
- Regnskabet ikke opfylder krav om, at det skal give et retvisende
billede af virksomhedens aktiver og passiver, finansielle stilling samt
resultatet i overensstemmelse med den anvendte regnskabsmæssige
begrebsramme, eller det ikke opfylder andre tilsvarende, generelle
kvalitetskrav
- Regnskabet ikke indeholder de krævede oplysninger eller ikke opfylder
betingelserne for at udelade krævede oplysninger, medmindre de
manglende oplysninger er uvæsentlige
- Usikkerhed vedrørende opgørelsen af regnskabet eller usædvanlige
forhold, som har påvirket det, ikke er tilstrækkeligt oplyst
- Regnskabet er aflagt under forudsætning af fortsat drift, men revisor
finder, at forudsætningen ikke er opfyldt

Forbehold efter erklæringsbekendtgørelsen (2:2)
- Forhold af betydning for regnskabet ikke er tilstrækkeligt oplyst for
revisor
- Revisor ikke kan udtrykke en konklusion vedrørende dele af
regnskabet eller regnskabet som helhed
- Regnskabet i øvrigt ikke er aflagt i overensstemmelse med
lovgivningens eller eventuelle andre bestemmelsers krav til
regnskabsaflæggelsen (§ 6, stk. 2)
• Tager revisor forbehold, skal dette klart fremgå af
revisionspåtegningen
- Forbehold skal angives i et særskilt afsnit med overskriften
”Forbehold” (§ 6, stk. 3)
• Revisor skal i revisionspåtegningen tydeligt begrunde sine
forbehold (§ 6, stk. 4)
• Revisor skal oplyse, hvis et forbehold er af så afgørende betydning,
at det fører til, at generalforsamlingen ikke bør godkende
regnskabet (§ 6, stk. 5)

Supplerende oplysninger efter erklæringsbekendtgørelsen
• Revisor skal i revisionspåtegningen give supplerende oplysninger
om evt. forhold i regnskabet, som revisor påpeger uden at tage
forbehold (§ 7, stk. 1)
• Revisor skal altid give supplerende oplysninger, hvis lovgivningen
om bogføring og opbevaring af regnskabsmateriale ikke er
overholdt, og den pågældende overtrædelse ikke er uvæsentlig
- Der skal endvidere særskilt gives supplerende oplysninger om forhold,
som revisor er blevet bekendt med under sit arbejde, og som giver en
begrundet formodning om, at medlemmer af ledelsen kan ifalde
erstatnings- eller strafansvar for handlinger eller undladelser der
vedrører virksomheden, tilknyttede virksomheder,
virksomhedsdeltagere, kreditorer eller medarbejdere (§ 7, stk. 2)
• Supplerende oplysninger må ikke erstatte et forbehold (§ 7, stk. 3)
• Oplysninger efter § 7, stk. 1, skal angives i et særskilt afsnit med
overskriften ”Supplerende oplysninger vedrørende forhold i
regnskabet”
- Oplysninger efter § 7, stk. 2, skal angives i et særskilt afsnit med
overskriften ”Supplerende oplysninger vedrørende andre forhold” (§ 7,
stk. 4)

RS-systemet

RS-systemets erklæringsstandarder
Retningslinjer for revisors etiske adfærd (etiske regler for revisorer)
Revision og review af
historiske finansielle oplysninger
Andre erklæringsopgaver
end revision eller review
af historiske finansielle
oplysninger
RS og UR
Revision
RS og UR
Andre erklæringsopgaver
med sikkerhed
RS 700
RS 701
RS 720
RS 800
RS 3000
RS 3400
RS 3411
RS og UR
Review
Beslægtede opgaver
RS og UR
Beslægtede opgaver
RS 4400
RS 4410
RS 2400
RS 2410
RS vedrørende kvalitetskontrol
Begrebsramme for erklæringsopgaver med sikkerhed

Sammenhængen mellem erklæringsbekendtgørelsen og
RS-systemet
Revisionspåtegninger
på reviderede
regnskaber
Erklæringer om
gennemgang (review)
af regnskaber
Andre erklæringer
med sikkerhed
Erklæringer uden
sikkerhed
§§ 3-8 §§ 9-12 §§ 13-16 –
RS 700 RS 2400 RS 800 RS 4400
RS 701 RS 2410 RS 3000 RS 4410
RS 720 RS 3400
RS 3411

Typer af revisionspåtegninger efter
erklæringsbekendtgørelsen, RS 700 og RS 701
Umodificerede
revisions-
påtegninger
Modificerede revisionspåtegninger
”Blank”
revisions-
påtegning
Konklusion
uden
forbehold
Forhold, der
ikke påvirker
revisors
konklusion
Forhold, der påvirker revisors konklusion
Revisionspåtegning med forbehold
Supplerende
oplysninger
Konklusion
uden
forbehold
Konklusion
med forbehold
Konklusion
kan ikke
udtrykkes
Afkræftende
konklusion

RS 701
Modificerede revisionspåtegninger

Supplerende oplysninger efter RS 701
• Revisor skal modificere revisionspåtegningen ved i et særskilt
afsnit at fremhæve væsentlige forhold, der vedrører et going
concern-problem (afsnit 6)
• Revisor skal overveje at modificere revisors påtegning ved i et
særskilt afsnit at omtale, at der er betydelig usikkerhed, som kan
påvirke regnskabet, og hvis afklaring afhænger af fremtidige
begivenheder
- En usikkerhed er et forhold, hvis udfald afhænger af fremtidige
handlinger eller begivenheder, der ligger uden for virksomhedens
direkte kontrol, men som kan påvirke regnskabet (afsnit 7)
• Tilføjelsen af en supplerende oplysning om et going concern-
problem eller om betydelig usikkerhed er normalt tilstrækkeligt til
at opfylde revisors erklæringsansvar om sådanne forhold
- I ekstreme tilfælde som f.eks. situationer med flere usikkerheder, der
alle har betydning for regnskabet, kan revisor finde det passende at
udtrykke, at en konklusion ikke udtrykkes, i stedet for at tilføje en
supplerende oplysninger (afsnit 9)

Forbehold efter RS 701
Væsentlige, men
ikke
gennemgribende
forhold
Konklusion med
forbehold
Væsentlige og
gennemgribende
forhold
Konklusion kan ikke
udtrykkes
Væsentlige og
gennemgribende
forhold
Afkræftende
konklusion
Begrænsning i
omfanget af
revisors arbejde
”… bortset fra den
mulige indvirkning
af det i forbeholdet
anførte giver …”
”Som følge af det i
forbeholdet anførte
kan vi ikke …”
–
Uenighed med
ledelsen
”… bortset fra det i
forbeholdet anførte
giver …”
–
”… som følge af det
i forbeholdet
anførte ikke giver
…”

RS 570
Going concern

Indholdet af RS 570
• Indledning (afsnit 1-2)
• Ledelsens ansvar (afsnit 3-8)
• Revisors ansvar (afsnit 9-10)
• Planlægning af revisionen og udførelse af
risikovurderingshandlinger (afsnit 11-16)
• Vurdering af ledelsens bedømmelse (afsnit 17-21)
• Tiden efter ledelsens bedømmelse (afsnit 22-25)
• Yderligere revisionshandlinger, hvis begivenheder eller forhold
identificeres (afsnit 26-29)
• Revisionskonklusioner og -påtegning (afsnit 30-38)
• Betydelig forsinkelse af underskrivning eller godkendelse af
regnskabet (afsnit 39)
• Ikrafttrædelse (afsnit 40)

Centrale krav i RS 570 – revisors vurdering af going
concern (1:2)
• Indledning
- Ved planlægningen og udførelsen af revisionshandlinger samt
vurderingen af de deraf afledte resultater skal revisor overveje,
hvorvidt ledelsens anvendelse af going concern-forudsætningen ved
udarbejdelsen af regnskabet er passende (afsnit 2)
• Planlægning af revisionen og udførelse af
risikovurderingshandlinger
- Ved opnåelse af en forståelse af virksomheden skal revisor overveje,
om der er begivenheder eller forhold og tilknyttede
forretningsmæssige risici, der kan rejse betydelig tvivl om
virksomhedens evne til at fortsætte driften (afsnit 11)
- Revisor skal ved udførelsen af revisionshandlinger under hele
revisionen være opmærksom på revisionsbevis om begivenheder eller
forhold og tilknyttede forretningsmæssige risici, der kan rejse
betydelig tvivl om virksomhedens evne til at fortsætte driften
- Såfremt sådanne begivenheder eller forhold identificeres, skal revisor
overveje, hvorvidt de påvirker revisors vurdering af risiciene for væsentlig
fejlinformation (afsnit 12)
• Vurdering af ledelsens bedømmelse
- Revisor skal vurdere ledelsens bedømmelse af virksomhedens evne til
at fortsætte driften (afsnit 17)

Centrale krav i RS 570 – revisors vurdering af going
concern (2:2)
- Revisor skal tage samme periode i betragtning, som ledelsen har
anvendt ved udførelsen af sin bedømmelse i henhold til den relevante
regnskabsmæssige begrebsramme
- Såfremt ledelsens bedømmelse af virksomhedens evne til at fortsætte
driften dækker en periode på mindre end 12 måneder efter balancedagen,
skal revisor anmode ledelsen om at forlænge den valgte periode til 12
måneder efter balancedagen (afsnit 18)
• Tiden efter ledelsens bedømmelse
- Revisor skal forespørge ledelsen om dens kendskab til begivenheder
eller forhold og tilknyttede forretningsmæssige risici, der ligger efter
bedømmelsesperioden, og som kan rejse betydelig tvivl om
• Yderligere revisionshandlinger, hvis begivenheder eller forhold
identificeres
- Identificeres begivenheder eller forhold, der kan rejse betydelig tvivl
om virksomhedens evne til at fortsætte driften, skal revisor:
- Gennemgå ledelsens planer for fremtidige handlinger på basis af dens going
concern-bedømmelse
- Indsamle tilstrækkeligt og egnet revisionsbevis for at be- eller afkræfte, om
der er betydelig usikkerhed
- Opnå skriftlige udtalelser fra ledelsen vedrørende dens planer for fremtidige
handlinger (afsnit 26)

RS 570 – eksempler på ”red flags”
Økonomiske forhold Driftsforhold Andre forhold
Lån, der nærmer sig
forfald uden realistisk
udsigt til fornyelse eller
indfrielse, eller for stor
afhængighed af
kortfristede lån til
finansiering af
anlægsaktiver
Tab af nøglepersoner i
ledelsen uden
genansættelse
Manglende opfyldelse af
kapitalkrav eller andre
lovmæssige krav
Indikation af
tilbagekaldelse af
finansiel støtte fra
långivere og andre
kreditorer
Tab af større marked,
franchise, licens eller
hovedleverandør
Verserende retssager
eller tilsynssager mod
virksomheden, der – hvis
de lykkes – kan resultere
i krav, der sandsynligvis
ikke vil blive honoreret
Negative pengestrømme
fra driften vist i
realiserede eller
budgetterede opgørelser
Arbejdskonflikter eller
mangel på vigtige
leverancer
Ændringer i lovgivning
eller forvaltning, der
forventes at påvirke
virksomheden negativt
Negative økonomiske
nøgletal
+ mange flere

RS 570 – eksempler på revisionshandlinger
Analyse af og drøftelse med ledelsen om pengestrømme, overskud og andre
relevante prognoser
Analyse og drøftelse af de seneste perioderegnskaber for virksomheden
Gennemgang af betingelserne for gældsbreve og låneaftaler og fastlæggelse af,
hvorvidt nogle af aftalerne er misligholdt
Gennemlæsning af referater fra generalforsamlinger, møder i den øverste ledelse
og relevante udvalg for omtale af finansielle problemer
Forespørgsel til virksomhedens advokat omkring eksisterende retstvister og krav
samt rimeligheden i ledelsens bedømmelse af deres udfald og bedømmelse over
de økonomiske følger
Bekræftelse af eksistensen, lovgyldigheden og retskraften af aftaler med
tilknyttede virksomheder og tredjeparter om at yde eller opretholde finansiel
støtte samt vurdering af sådanne parters økonomiske evne til at tilføre yderligere
likviditet
Overvejelse af virksomhedens planer for at behandle uopfyldte ordrer
Gennemgang af begivenheder efter periodens udgang for at identificere de
begivenheder, der enten mindsker eller på anden måde påvirker virksomhedens
evne til at fortsætte driften

Centrale krav i RS 570 – revisors rapportering om going
concern (1:2)
• Revisionskonklusioner og -påtegning
- På basis af opnåede revisionsbeviser skal revisor afgøre, om der efter
revisors vurdering er betydelig usikkerhed i relation til begivenheder
eller forhold, der alene eller tilsammen kan rejse betydelig tvivl om
- Der er betydelig usikkerhed, hvis den potentielle effekt af
usikkerheden er af en størrelsesorden, der efter revisors vurdering
nødvendiggør klar oplysning om arten og følgerne af usikkerheden for,
at regnskabsaflæggelsen ikke blive misvisende (afsnit 31)
• Going concern-forudsætning er relevant, men der er betydelig
usikkerhed
- Såfremt der er tilstrækkelige oplysninger i regnskabet, skal revisor i
revisionspåtegningen udtrykke en konklusion uden forbehold, men
skal modificere revisionspåtegningen ved at give supplerende
oplysninger, der fremhæver den betydelige usikkerhed knyttet til
begivenheden eller forholdet, som kan rejse betydelig tvivl om
virksomhedens evne til at fortsætte driften, og henlede
opmærksomheden på noten i regnskabet (ledelsesberetningen i
årsrapporten og lignende), der giver oplysning om forholdene (afsnit
33)

Centrale krav i RS 570 – revisors rapportering om going
concern (2:2)
- Hvis tilstrækkelig oplysning ikke gives i regnskabet, skal revisor
afhængigt af forholdene afgive enten en konklusion med forbehold
eller en afkræftende konklusion
- Revisionspåtegningen skal omfatte specifik henvisning til, at der er
betydelig usikkerhed, som kan rejse betydelig tvivl om virksomhedens evne
til at fortsætte driften (afsnit 34)
• Going concern-forudsætningen er ikke relevant
- Hvis revisor konkluderer, at virksomheden ikke vil være i stand til at
fortsætte driften, skal revisor afgive en påtegning med afkræftende
konklusion, såfremt regnskabet er udarbejdet under forudsætning af
virksomhedens fortsatte drift (afsnit 35)
- I tilfælde, hvor virksomhedens ledelse har konkluderet, at going
concern-forudsætningen for regnskabsudarbejdelsen ikke er relevant,
udarbejdes regnskabet på et alternativt, acceptabelt grundlag
- Såfremt revisor på basis af yderligere udførte revisionshandlinger og
tilvejebragte oplysninger fastslår, at det alternative grundlag er relevant,
kan revisor afgive en konklusion uden forbehold, hvis der er fyldestgørende
oplysninger, men kan finde det nødvendigt med supplerende oplysninger i
revisionspåtegningen for at gøre regnskabslæseren opmærksom på dette
grundlag (afsnit 36)

Revisors rapportering om going concern efter
erklæringsbekendtgørelsen, RS 701 og RS 570
Betydelig problematik om fortsat drift
Omtale af usikkerhed
Tilstrækkelig Utilstrækkelig
Going concern
valgt som
regnskabsprincip
Relevant valg
Supplerende
oplysning
Konklusion med
forbehold eller
afkræftende
konklusion
Ikke relevant valg Afkræftende konklusion
Going concern
ikke valgt som
regnskabsprincip
Relevant valg Supplerende oplysning
(Ikke relevant
valg)
(Afkræftende konklusion)

Det går somme tider galt … (1:4)

RS U 570 (omskrevet)
Fortsat drift (going concern)

Indholdet af RS U 570 (omskrevet) (1:2)
• Indledning
- Omfang af denne RS (afsnit 1)
- Forudsætning om fortsat drift (afsnit 2)
- Ansvar for vurdering af virksomhedens evne til at fortsætte driften
(afsnit 3-7)
- Ikrafttrædelsesdato (afsnit 8)
• Mål (afsnit 9)
• Krav
- Risikovurderingshandlinger og tilknyttede aktiviteter (afsnit 10-11)
- Stillingtagen til den daglige ledelses vurdering (afsnit 12-14)
- Tiden efter den daglige ledelses vurdering (afsnit 15)
- Yderligere revisionshandlinger, hvis begivenheder eller forhold er
konstateret (afsnit 16)
- Revisionskonklusioner og afgivelse af erklæring (afsnit 17)
- Anvendelse af forudsætning om fortsat drifter passende, men der er
væsentlig usikkerhed (afsnit 18-20)

Indholdet af RS U 570 (omskrevet) (2:2)
- Anvendelse af forudsætning om fortsat drift er ikke passende (afsnit
21)
- Den daglige ledelse er ikke villig til at udføre eller udvide dens
vurdering (afsnit 22)
- Kommunikation med den øverste ledelse (afsnit 23)
- Betydelig udsættelse af regnskabets godkendelse (afsnit 24)
• Vejledning og andet forklarende materiale (afsnit A1-A27)

Eksempler på forbehold og
supplerende oplysninger

Eksempel 1 – konklusion med forbehold (1:2)
• Forbehold
- Selskabet har endnu ikke opnået tilsagn om de begærede lån til
finansiering af driften og nødvendige investeringer i de
førstkommende år. Usikkerheden om udfaldet af behandlingen af
låneansøgningerne medfører væsentlig usikkerhed om selskabets
evne til at fortsætte driften. Efter vor opfattelse er redegørelsen i note
… [og ledelsesberetningens afsnit …] om de anførte væsentlige
usikkerheder ikke fyldestgørende, hvilket er i strid med
årsregnskabslovens bestemmelser, og vi tager derfor forbehold for de
manglende oplysninger
- Henvisningen til ledelsesberetningen medtages kun, hvis
ledelsesberetningen er revideret
• Konklusion
- Ledelsesberetningen er revideret
- Det er vor opfattelse, at årsregnskabet, bortset fra det i forbeholdet
anførte, giver et retvisende billede af … , samt at ledelsesberetningen,
bortset fra det i forbeholdet anførte, indeholder en retvisende redegørelse …
- Ledelsesberetningen er ikke revideret
- Det er vor opfattelse, at årsregnskabet, bortset fra det i forbeholdet
anførte, giver et retvisende billede af …

Eksempel 1 – konklusion med forbehold (2:2)
• Udtalelse om ledelsesberetningen (hvis ledelsesberetningen ikke er
revideret)
- …
- Det er på denne baggrund vor opfattelse, at oplysningerne i
ledelsesberetningen er i overensstemmelse med årsregnskabet. Som
det fremgår af ovenstående, indeholder vor konklusion på
årsregnskabet dog et forbehold for manglende oplysninger om den
væsentlige usikkerhed om selskabets evne til at fortsætte driften. I
forbindelse med gennemlæsningen har vi konstateret, at
ledelsesberetningen mangler tilsvarende fyldestgørende oplysninger
om den væsentlige usikkerhed om selskabets evne til at fortsætte
driften

Eksempel 2 – afkræftende konklusion (1:2)
• Forbehold
- Selskabet har været ude af stand til at indfri væsentlige, forfaldne lån,
og forhandlinger om opnåelse af anden finansiering er endt uden
resultat. Ledelsen overvejer for tiden forskellige planer med henblik
på at sikre virksomhedens fortsatte drift, men indtil nu er der ikke
fremlagt konkrete handlingsplaner med budgetter mv. Forholdene
indebærer, at der er betydelig usikkerhed om virksomhedens evne til
at fortsætte driften. Ledelsen har undladt at redegøre for de anførte
væsentlige usikkerheder i årsregnskabet [og ledelsesberetningen],
hvilket er i strid med årsregnskabslovens bestemmelser, og vi tager
derfor forbehold for den manglende redegørelse
• Konklusion
- Det er vor opfattelse, at årsregnskabet, som følge af det i forbeholdet
anførte, ikke giver et retvisende billede af … , samt at ledelsesberetningen,
som følge af det i forbeholdet anførte, ikke indeholder en retvisende
redegørelse …
anførte, ikke giver et retvisende billede af …

revideret)
- …
det fremgår af ovenstående, er det dog vor opfattelse, at
årsregnskabet ikke giver et retvisende billede af …

• Forbehold
- Årsregnskabet er aflagt under forudsætning af fortsat drift. Som det
fremgår af note … [og ledelsesberetningens afsnit …], er det en
forudsætning for selskabets fortsatte drift, at der tilføres ny
selskabskapital, samt at selskabets nuværende kreditfaciliteter kan
udvides og opretholdes i takt med finansieringsbehovet. Selskabets
ledelse har ført en række forhandlinger med forskellige långivere og
investorer. Disse forhandlinger er endt uden resultat. Vi tager derfor
forbehold for, at årsregnskabet er aflagt under forudsætning af fortsat
drift
• Konklusion
anførte, ikke giver et retvisende billede af … , samt at ledelsesberetningen,
som følge af det i forbeholdet anførte, ikke indeholder en retvisende
redegørelse …
anførte, ikke giver et retvisende billede af …
- [Det er vor opfattelse, at generalforsamlingen ikke bør godkende
årsrapporten]

revideret)
- …
det fremgår af ovenstående, er det dog vor opfattelse, at
årsregnskabet ikke giver et retvisende billede af …

Eksempel 4 – supplerende oplysninger (1:2)
• Konklusion
- Det er vor opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af … ,
samt at ledelsesberetningen indeholder en retvisende redegørelse …
- Det er vor opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af …
• Supplerende oplysninger vedrørende forhold i regnskabet
- Uden at det har påvirket vor konklusion, gør vi opmærksom på
oplysningerne i note … [og ledelsesberetningens afsnit …], hvori
ledelsen redegør for væsentlig usikkerhed om selskabets evne til at
fortsætte driften, da det endnu er usikkert, om der opnås tilsagn om
de begærede lån til finansiering af driften og de nødvendige
investeringer i de førstkommende år. Ledelsen bedømmer, at
låneansøgningerne vil blive imødekommet og aflægger i
overensstemmelse hermed årsregnskabet under forudsætningen om
virksomhedens fortsatte drift

Eksempel 4 – supplerende oplysninger (2:2)
revideret)
- …
ledelsesberetningen er i overensstemmelse med årsregnskabet

Diskussionsopgave

Modificering af revisionspåtegningen (1:2)
Marker en eventuel modificering af
revisionspåtegningen:
– Gør nødvendige forudsætninger
– Der kan være flere ”rigtige” svar
Påvirker konklusion?
Ja Nej
Begrænsning i
revisors arbejde
Uenighed med
ledelsen
Konklusion
med
forbehold
Konklusion
afgives
ikke
Konklusion
med
forbehold
Af-
kræftende
konklusion
S upple-
rende
oplysninger
1 Varelageret er i balancen indregnet til 30 mio. kr. Lageret er efter revisors
opfattelse værdiansat 6 mio. kr. for højt, idet der ikke er foretaget nedskrivning
på ukurante varer.
2 Ledelsesberetningen og noterne indeholder omtale af et alvorligt tilfælde af
olieforurening på selskabets grund. Der er i årsregnskabet foretaget en
hensættelse til oprensningsomkostninger på 20 mio. kr. Revisor har ikke
modtaget dokumentation for den foretagne hensættelse.
3 Revisor har assisteret med udarbejdelse af årsrapporten. I ledelsesberetningen
og en note til årsregnskabet er anført betingelserne for, at selskabet kan
fortsætte sin drift, hvorfor selskabets års rapport er aflagt under forudsætning af
fortsat drift.
4 Ledelsesberetningen og noterne til årsregnskabet angiver betingelserne for, at
selskabet kan fortsætte sin drift, hvorfor selskabets årsrapport er aflagt under
forudsætning af fortsat drift. Revisor finder det ikke realistisk, at
forudsætningerne kan opfyldes.

Modificering af revisionspåtegningen (2:2)
Marker en eventuel modificering af
revisionspåtegningen:
– Gør nødvendige forudsætninger
– Der kan være flere ”rigtige” svar
Påvirker konklusion?
Ja Nej
Begrænsning i
revisors arbejde
Uenighed med
ledelsen
Konklusion
med
forbehold
Konklusion
afgives
ikke
Konklusion
med
forbehold
Af-
kræftende
konklusion
S upple-
rende
oplysninger
5 T ilgodehavende hos hovedaktionær er indregnet i tilgodehavender for salg
med 2,1 mio. kr. Revisor er betænkelig ved værdiansættelse, men ledelsen
afviser nedskrivning med 1 mio. kr.
6 Revisor er enig i, at et regnskab kan aflægges efter going concern. Ledelsen
afviser dog at oplyse om usikkerheden af væsentlige forudsætninger om going
concern.
7 Ledelsen afviser at oplyse om tab på tilgodehavende for salg gennemført i
2010, men konstateret inden aflæggelse af regnskab for 2009.
8 Ved din revision af et aktieselskab konstaterer du, at selskabets kapital er tabt.
Økonomichefen er bekymret for, at en ”anmærkning” i din påtegning vil gøre
det vanskeligere at opretholde kreditter, og spørger om du kan nøjes med
omtale i protokollatet.

Revisors vurdering af og
rapportering om going concern

Revisors vurdering af og rapportering om going concern –
væsentlige elementer (1:2)
Revisors pro- eller reaktive vurdering
af going concern
Revisors vurdering af going concern er
af proaktiv karakter
Revisor skal derfor altid foretage en
Niveauet for revisors vurdering af
going concern
Revisor skal formentlig vurdere going
concern-forudsætningens
tilstedeværelse på aktivitetsniveauet
Den tidsmæssige placering af revisors
Revisor skal være opmærksom på going
concern-problemer igennem hele
revisionsprocessen, herunder i både
planlægnings-, udførelses- samt
afslutnings- og rapporteringsfasen
Tidshorisonten for revisors vurdering af
going concern
Der skal anvendes en tidshorisont på
mindst 12 måneder fra
balancetidspunktet i forbindelse med
revisors vurdering af going concern
Tidligere skulle der anvendes en
tidshorisont på mindst 12 måneder fra
tidspunktet for revisors afgivelse af
revisionspåtegningen

Revisors vurdering af og rapportering om going concern –
væsentlige elementer (2:2)
going concern
Revisor skal foretage en vurdering af
going concern-forudsætningens
tilstedeværelse samt tilstedeværelsen
af going concern-problemer og
tilstrækkeligheden af oplysningerne om
evt. sådanne problemer i årsrapporten
Overbevisningskriteriet for revisors
rapportering om going concern
rapportering om going concern knytter
sig til begrebet høj grad af sikkerhed
og er derfor et kvalificeret
sikkerhedskriterium
Revisor skal således ikke afgive en
modificeret revisionspåtegning med en
afkræftende konklusion, hvis revisor
vurderer, at virksomheden med høj
grad af sikkerhed kan fortsætte inden
for den relevante tidshorisont
rapportering om going concern var
tidligere et åbenbarhedskriterium

Sammenhængen mellem
ledelsens og revisors ansvar i
relation til going concern

Sammenhængen mellem ledelsens og revisors ansvar i
relation til going concern (1:3)
Væsentlige
elementer
Ledelsens ansvar Revisors ansvar Sammenhængen
mellem ledelsens
og revisors ansvar
Pro- eller reaktiv
vurdering
Proaktiv vurdering Proaktiv vurdering Sammenfald
mellem ledelsens
og revisors ansvar
Niveau Aktivitetsniveauet Formentlig
aktivitetsniveauet
Per definition
sammenfald
mellem ledelsens
og revisors ansvar
Tidsmæssig
placering
Tidspunktet for
ledelsens
godkendelse af
årsrapporten
Tidspunktet for
revisors afgivelse
af
revisionspåtegnin
gen
Revisor skal dog
være opmærksom
på going concern-
problemer
igennem hele
revisionsproces-
sen,
I realiteten
sammenfald
mellem ledelsens
og ansvar, hvis
ledelsens
selskabs- og
erstatningsretlige
ansvar medtages
Ledelsen skal løbende
være opmærksom på,
dels om selskabets
kapitalberedskab er
forsvarligt, og om
selskabet har ”tabt”
halvdelen af
selskabskapitalen, dels
om det er forsvarligt at
fortsætte selskabets
drift

Væsentlige
elementer
mellem ledelsens
og revisors ansvar
Tidshorisont Mindst 12
måneder fra
balance-
tidspunktet
Mindst 12
måneder fra
balance-
tidspunktet
Per definition
sammenfald
mellem ledelsens
og revisors ansvar
Indhold Ledelsen skal tage
hensyn til ”… alle
givne oplysninger
…” i forbindelse
med vurderingen
af going concern
Indholdet af
ledelsens
vurdering af going
concern afhænger
af ”… den enkelte
virksomheds
forhold”
Revisor skal
foretage en
vurdering af going
concern-
forudsætningens
tilstedeværelse
samt
tilstedeværelsen
af going concern-
problemer og
tilstrækkeligheden
af oplysningerne
om evt. sådanne
problemer i
årsrapporten
I realiteten
sammenfald
mellem ledelsens
og revisors ansvar

Væsentlige
elementer
mellem ledelsens
og revisors ansvar
Overbevisnings-
kriteriet
Realismekriterium Kvalificeret
sikkerhedskrite-
rium (høj grad af
sikkerhed)
Per definition
sammenfald
mellem ledelsens
og revisors ansvar

Retlige aspekter af going
concern

Retsområder, begreber og ansvarsformer (1:2)
Retsområde Ledelsen Revisor
Regnskabsretten
Going concern-
forudsætningen
Ledelsens
(regnskabsretlige)
ansvar i relation til going
concern
–
Revisionsretten –
Revisors
(revisionsretlige) ansvar
i relation til going
concern
Selskabsretten
Kapitalberedskabs- og
kapitaltabsbegreberne
Ledelsens selskabsretlige
concern
–

Retsområder, begreber og ansvarsformer (2:2)
Retsområde Ledelsen Revisor
Konkursretten
(insolvensretten)
Insolvensbegrebet –
Erstatningsretten
Ledelsens
erstatningsretlige ansvar
concern (både direkte og
indirekte)
Revisors
erstatningsretlige ansvar
concern (kun direkte)
Disciplinærretten –
Revisors
disciplinærretlige ansvar
concern (direkte)
Strafferetten
Ledelsens strafferetlige
concern (både direkte og
indirekte)
Revisors strafferetlige
concern
(kun direkte)

Ledelsens selskabsretlige ansvar i relation til selskabets
kapitalberedskab (1:2)
Regulering
• SL § 115, nr. 5, § 116, nr. 5, og § 118, stk. 2
- § 115, nr. 5, omfatter selskaber, som har en direktion og en
bestyrelse
- Bestyrelsen skal påse, at selskabets kapitalberedskab til enhver tid er
forsvarligt, herunder at der er tilstrækkelig likviditet til at opfylde
selskabets nuværende og fremtidige forpligtelser, efterhånden som de
forfalder
- § 116, nr. 5, omfatter selskaber, som har en direktion og et tilsynsråd
- Tilsynsrådet skal påse, at … , herunder at …
- § 118, stk. 2, omfatter alle selskaber
- Direktionen skal sikre, at … , herunder at …
- Fælles afsluttende led
- Selskabet er til enhver tid forpligtet til at vurdere den økonomiske situation
og sikre, at det tilstedeværende kapitalberedskab er forsvarligt
• AL § 54, stk. 1, 1. pkt.
- Bestyrelsen skal tage stilling til, om selskabets kapitalberedskab til
enhver tid er forsvarligt i forhold til selskabets drift
• Ingen tilsvarende bestemmelse i ApL

Ledelsens selskabsretlige ansvar i relation til selskabets
kapitalberedskab (2:2)
Kapitalberedskabsbegrebet
• Det selskabsretlige kapitalberedskabsbegreb er formentlig både et
likviditets- og et soliditetsmæssigt begreb
- Betænkning nr. 1498/2008 om modernisering af selskabsretten
- ”Den gældende lovgivning indeholder ikke præcise retningslinjer for, hvad
det vil sige, at et kapitalberedskab er forsvarligt, men udvalget antager, at
begrebet kapitalberedskab indikerer, at bestyrelsen skal sikre, at selskabet
til enhver tid i første række råder over de fornødne likvide ressourcer og i
anden række den fornødne egenkapital i forhold til dets løbende drift og
nuværende og fremtidige forpligtelser”
• Der er tale om en løbende forpligtelse for ledelsen til at være
opmærksom på, om selskabets kapitalberedskab er forsvarligt
- Betænkning nr. 1498/2008
- ”Kravet udtrykker ifølge udvalgets opfattelse en opfordring til, at
bestyrelsen løbende vurderer selskabets likviditetsmæssige og økonomiske
stilling”
- Bemærkningerne til SL
- ”Bestyrelsen skal løbende gøre sig bekendt med og forhold sig til
kapitalselskabets økonomiske, herunder likviditetsmæssige situation, og i
den forbindelse tage stilling til, om situationen er økonomisk forsvarlig”
- Tilsvarende fremgår af bemærkningerne til lov nr. 1060 af 23.
december 1992 om ændring af AL

Ledelsens selskabsretlige ansvar i relation til et evt.
kapitaltab (1:2)
Regulering
• SL § 119
- Ledelsen skal sikre, at generalforsamling afholdes senest 6 måneder
efter, at det konstateres, at selskabets egenkapital udgør mindre end
halvdelen af den tegnede kapital
- Uanset størrelsen af selskabets tegnede kapital finder bestemmelsen dog i
alle tilfælde anvendelse, hvis selskabets egenkapital udgør mindre end DKK
62.500
- På generalforsamlingen skal det centrale ledelsesorgan redegøre for
selskabets økonomiske stilling og om fornødent stille forslag om
foranstaltninger, som bør træffes, herunder selskabets opløsning
• AL § 69a
- Bestyrelsen skal foranledige, at generalforsamling afholdes senest 6
måneder efter, at selskabet har ”tabt” halvdelen af sin aktiekapital
- På generalforsamlingen skal bestyrelsen redegøre for selskabets
økonomiske stilling og om fornødent …
• ApL § 52 (tidligere § 85a)
- Senest 6 måneder efter, at selskabet har ”tabt” halvdelen af sin
anpartskapital, skal selskabets øverste ledelsesorgan redegøre for
selskabets økonomiske stilling over for anpartshaverne og om fornødent …

Ledelsens selskabsretlige ansvar i relation til et evt.
kapitaltab (2:2)
Kapitaltabsbegrebet
• Det selskabsretlige kapitaltabsbegreb er alene et soliditets-, ikke et
likviditetsmæssigt, begreb
• Der er tale om en løbende forpligtelse for ledelsen til at være
opmærksom på, om selskabet har ”tabt” halvdelen af
selskabskapitalen
- Bemærkningerne til SL
- ”Bestemmelsen gælder både, når tabet konstateres ved udarbejdelsen af
årsregnskabet, og når kapitalselskabet udsættes for en pludselig og
voldsom økonomisk tilbagegang i løbet af regnskabsåret”
- ”Ledelsen i både aktie- og anpartsselskaber har et ansvar for løbende at
overvåge selskabets finansielle stilling”
- Tilsvarende fremgår af bemærkningerne til både lov nr. 282 af 9. juni
1982 om ændring af AL og lov nr. 283 af 9. juni 1982 om ændring af
ApL

Det konkursretlige insolvensbegreb
Regulering
• KL § 17
- Er en skyldner insolvent, skal hans bo tages under
konkursbehandling, når det begæres af skyldneren eller en
fordringshaver
- En skyldner er insolvent, hvis han ikke kan opfylde sine forpligtelser,
efterhånden som de forfalder, medmindre betalingsudygtigheden må
antages blot at være forbigående
• Formodningsregel i § 18
Insolvensbegrebet
• Det konkursretlige insolvensbegreb er alene et likviditets-, ikke et
soliditetsmæssigt, begreb
- Betænkning nr. 606/1971 om konkurs og tvangsakkord
- ”Udvalget må … mene, at konkurs bør indtræde, hvor skyldneren må
antages ikke at kunne betale sin gæld, efterhånden som den forfalder, og
at det er ufornødent at opstille som yderligere betingelse for konkurs, at
skyldnerens status viser underbalance. Noget andet er, at den rigtigt
opgjorte status naturligvis er et meget vægtigt indicium i spørgsmålet om
skyldnerens betalingsevne”

• Betænkning nr. 1498/2008 om modernisering af selskabsretten
- ”Det, som typisk begrunder et ansvar, er, at ledelsen har udvist
passivitet eller undladt at holde sig informeret om selskabets
situation. Derimod synes aktive tiltag, der søger at vende en truende
udvikling, ikke i sig selv at være ansvarspådragende, medmindre
ledelsen ikke har standset selskabets drift i tide, på trods af at man
indså eller burde have indset, at en fortsat drift medførte en risiko for
øget tab for selskabets kreditorer”
• Eksempler fra domspraksis
- UfR 1998.1137 H (OKStimist)
- ”Af de grunde, der er anført af landsretten, tiltrædes det … , at bestyrelsen
… burde have indset, at videreførelse af selskabet ikke var mulig uden
yderligere tab, og at bestyrelsen har handlet ansvarspådragende”
- UfR 2007.497 H (Calypso Verdensrejser)
- ”’Det må antages, at selskabets bestyrelse, hvis den i sædvanligt omfang
havde ført tilsyn med selskabets forhold, … ville være blevet klar over, at
selskabet havde lidt betydelige tab, således at driften måtte indstilles,
medmindre der blev tilført yderligere kapital og foretaget en omlægning af
driften. Højesteret finder det endvidere ubetænkeligt at lægge til grund, at
et sådant indgreb fra bestyrelsens side … ville have formindsket selskabets
underskud og dermed kreditorernes tab …”
Ledelsens erstatningsretlige ansvar i relation til going
concern

Sammenhængen mellem begreberne og
ansvarsområderne
Væsentlige
elementer
Ledelsens
regnskabs-
retlige ansvar
Going
concern-
forudsæt-
ningen
Ledelsens
selskabs-
retlige ansvar
Kapital-
beredskabs-
begrebet
Ledelsens
selskabs-
retlige ansvar
Kapitaltabs-
begrebet
Det konkurs-
retlige
insolvens-
begreb
Ledelsens
erstatnings-
retlige ansvar
Pro- eller
reaktiv
vurdering
Proaktiv
vurdering
Proaktiv
vurdering
Proaktiv
vurdering
– Proaktiv
vurdering
Niveau Aktivitets-
niveauet
Selskabs-
niveauet
Selskabs-
niveauet
Virksomheds-
niveauet
Selskabs-
niveauet
Tidsmæssig
placering
Tidspunktet
for ledelsens
godkendelse
af
årsrapporten
Løbende
forpligtelse
Løbende
forpligtelse
– Løbende
forpligtelse
Tidshorisont Mindst 12
måneder fra
balance-
tidspunktet
Formentlig
længere end
12 måneder
Ingen
tidshorisont
Væsentligt
kortere end
12 måneder
Væsentligt
kortere end
12 måneder
Indhold Hverken
likviditet eller
soliditet men
bredere
Formentlig
både
likviditet og
soliditet
Alene
soliditet
Alene
likviditet
Hverken
likviditet eller
soliditet men
bredere

Overbevisningskriteriet for ledelsens vurdering af going
concern (1:2)
ansvar
Forsvarligt kapitalberedskab Going concern-basis?
Ikke forsvarligt
kapitalberedskab
Non going concern-basis?
ansvar
Kapitaltabsbegrebet
Ikke kapitaltab Going concern-basis?
Kapitaltab Non going concern-basis?
Det konkursretlige
insolvensbegreb
Ikke insolvent Going concern-basis?
insolvent Non going concern-basis?
Ledelsens erstatningsretlige
ansvar
Forsvarligt at fortsætte
selskabets drift
Going concern-basis?
Ikke forsvarligt at fortsætte
selskabets drift
Non going concern-basis?

Overbevisningskriteriet for ledelsens vurdering af going
concern (2:2)
ansvar
Forsvarligt kapitalberedskab Going concern-basis
Ikke forsvarligt
kapitalberedskab
Non GC-basis?
ansvar
Kapitaltabsbegrebet
Ikke kapitaltab GC-basis?
Kapitaltab Non GC-basis?
Det konkursretlige
insolvensbegreb
Ikke insolvent GC-basis?
insolvent Non going concern-basis
Ledelsens erstatningsretlige
ansvar
Forsvarligt at fortsætte
selskabets drift
GC-basis?
Ikke forsvarligt at fortsætte
selskabets drift
Non going concern-basis

Going concern
En undersøgelse af konkursramte
selskaber

Undersøgelsen …

… og de relaterede artikler

Sammensætningen af den samlede population
2008 1. kvartal 2009 I alt
Selskaber (med eller
uden årsrapport) i alt
3.157 (100%) 1.127 (100%) 4.284 (100%)
– aktieselskaber 556 (18%) 205 (18%) 761 (18%)
– anpartsselskaber 2.601 (82%) 922 (82%) 3.523 (82%)
Selskaber med
årsrapport
2.313 (100%) 854 (100%) 3.167 (100%)
– aktieselskaber 489 (21%) 185 (22%) 674 (21%)
– anpartsselskaber 1.824 (79%) 669 (78%) 2.493 79%)
Selskaber uden
årsrapport
844 (100%) 273 (100%) 1.117 (100%)
– aktieselskaber 67 (8%) 20 (7%) 87 (8%)
– anpartsselskaber 777 (92%) 253 (93%) 1.030 (92%)

Sammensætningen af stikprøven
2008 1. kvartal 2009 I alt
Stikprøve 25 % af 2.313 25 % af 854 –
Selskaber i alt 576 (100 %) 212 (100 %) 788 (100 %)
– aktieselskaber 123 (21 %) 45 (21 %) 168 (21 %)
– anpartsselskaber 453 (79 %) 167 (79 %) 620 (79 %)

Antal måneder fra balancedag til dato for konkursdekret

Antal måneder fra dato for årsrapport (ledelsespåtegning)
til dato for konkursdekret

Forbehold og/eller supplerende oplysninger

going concern (1:2)

going concern (2:2)
Antal m
åneder fra
balancedag
til dato
for konkursdekret

Afslutning

Spørgsmål?

Tak for i aften!
Jesper Seehausen
jse@beierholm.dk
www.jesperseehausen.dk

Going concern Århus

Recommended

Recommended

More Related Content

Similar to Going concern Århus

Similar to Going concern Århus (20)

More from Jesper Seehausen

More from Jesper Seehausen (20)

Going concern Århus

Editor's Notes