1. LEKTION 03
MEDIEANALYSE OG MEDIEKOMMUNIKATION
HOLD B
UNDERVISER: Christian Hviid Mortensen
Syddansk Universitet forår 2012
20-02-2012
2. DAGSORDEN
• Løse ender:
– Uses and gratificationstekst?
– AV-opgivelser til eksamen?
• Remix Kultur.
• Internet-memer: Hitler gets banned from Xbox Live
• Spørgsmål til teksterne?
• Offentlighedsbegrebet
• KAFFEPAUSE
• Nyhedsbegrebet.
• Diskussion: Opmærksomhedsøkonomi
• Oplæg til hjemmeopgave om nyhedskriterier.
• Bemærkninger til teksten.
3. AV-OPGIVELSER
• Hvis I vælger et eksempel, som ikke har været brugt i undervisningen, skal I
skaffe et offline-eksemplar til mig, så vi er sikre på at kunne afspille det i
eksamenssituationen.
• Brug fx www.mediaconverter.org til at konvertere youtube-klip til AVI-format
og downloade dem.
• Tekst-eksempler: Pdf eller jpg ved screen-capture.
4. REMIX KULTUR
• Definition: En kultur hvor afledte værker, der blander andre tidligere værker
har en fremtrædende plads.
• Remix teknikker kombinerer eksisterende materiale til et nyt produkt fx
collage, montage, parafrase, parodi og sampling.
• Juraprofessor ved Harward Lawrence Lessig promoverer Remix Kultur som et
normativt ideal, der vil påvirke samfundet positivt på mange måder, hvis vi
bare lader kreativiteten råde og dropper Copyright systemet, som det
eksisterer nu (Lessig Remix Culture 2008). Lessig er frontmand for Creative
Commons bevægelsen.
• Lessig skelner mellem:
– Read-only (RO) kultur: Kendetegnet ved bogen og CD’en, hvor brugeren ikke kan
manipulerer med materialet.
– Read-Write (RW) kultur: Hvor brugeren er fri til at manipulere med materialet og skabe
nye værker. Lessig mener, at evnerne til at remixe bliver (er blevet) ligeså vigtige som at læse
og skrive. Jf. begrebet om Digitale Indfødte.
5. REMIX KULTUR OG INTERNET-
MEMER
• Meme: En ide, adfærd eller stil som spredes fra person til person i en kultur.
• Tjek: www.knowyourmemes.com
• Eksempel: Hitler gets banned from Xbox Live
• Endnu et eksempel i pausen: Marshall McLuhan The Medium is the massage.
7. HABERMAS’
OFFENTLIGHESBEGREB 1
• Udgangspunkt: Den liberale borgerlige offentlighed, som opstår i
Vesteuropa i 1700-tallet.
• Idealtypisk begreb om ’offentlighed’ som et kommunikationsfællesskab, der
er kendetegnet ved rationalitet, deliberation, lighed, åbenhed og demokrati
(deltagelse).
• Sfære for konfrontation mellem borgere som privatpersoner (ikke kvinder og
besiddelsesløse mænd!) og staten som offentlig myndighed.
• Offentlighed i Habermas’ forstand er kendetegnet ved et modsætningsforhold
mellem kvaliteten af politisk kommunikation og kvantiteten af deltagelse.
• I den borgerlige offentlighed havde kvaliteten af kommunikationen, forstået
som rationalitet, hvor man ser bort fra særinteresser, prioritet over kvantiteten
af deltagelse.
• Pressen skifter rolle fra medium for statens bekendtgørelser til at være
instrument for offentlighedens kritik af staten.
8. HABERMAS’
OFFENTLIGHESBEGREB 2
• Habermas karakteriserer udviklingen af offentligheden fra midten af det 19.
århundrede som et forfald. Men der er dybest set tale om en
demokratiserings proces, hvor de bredere lag og begge køn opnår
demokratiske rettigheder.
• Kvantiteten af deltagelse får dermed prioritet over kvaliteten af den politiske
kommunikation, der nu er præget af særinteresser (fx Arbejderbevægelsen og
den Socialdemokratiske Presse).
• Målet med kommunikationen er ikke længere det fælles bedste, men det
mindst ringe kompromis.
• Offentligheden tilpasser sig publikums behov for underholdning i stedet for
at virke dannende. Pressen afpolitiseres indholdsmæssigt.
9. KRITIK
• Habermas overser andre offentligheder i sit fokus på den borgerligt liberale.
Hvis offentligheden allerede i udgangspunktet er fragmenteret, så er der ikke
tale om et forfald.
• Habermas idealiserer en borgerlig offentlighed, som aldrig har eksisteret i
virkeligheden.
• Mere nyttigt med en konkret analyse af offentlighedens organisering med
asymmetriske magtforhold og eksklusionsmekanismer. Fx via kritisk
diskursanalyse.
10. OPSAMLING
OFFENTLIGHEDSBEGREBET
• Offentlighedsteorien hos Jürgen Habermas er et
normativt ideal om rationel
handlingskoordination i et repræsentativt
demokrati ikke en beskrivelse af offentlighedens
faktiske organisering.
• Nyhedsmedierne som den 4. statsmagt, der
skal formidle loyalt mellem borgere og
statsinstitutioner er også et normativt ideal.
11. REDIGERENDE MAGT
• I offentlighedsteorien har medierne rollen som
gatekeeper der sorterer i mængden af stof.
• Men denne sortering og redigering er ikke
neutral. Medierne definerer dermed mere eller
mindre selvstændigt, hvad der er offentligt
relevant. Dermed får de en dagsordensættende rolle.
• Det er i forlængelse af denne kamp om at sætte
dagsordenen, at hele debatten om spin-
fænomenet udspiller sig.
12. SPIN
• Udføres af spindoktorer (særlige rådgivere). Dansk: Snurredoktorer.
• Strategisk kommunikation: Drejning af budskaber i en bestemt retning.
• Mediehåndtering: Pressemøder, pressemeddelelser, personlige tips
(lækager)
• Afledning: Fx gå efter personen. Gentage forberedt budskab.
• Omgåelse af sandheden: ”I did not have sex with that woman…”
• Tavshed: ”Ingen kommentarer!”
• Damage Control.
• Proaktivt spin: Op/ned-justere forventninger.
• Aktivt spin: Fx Pseudo-begivenheder, Lars Løkke i ghettoen.
14. STORE JELLINGESTEN
Harald Konge bød gøre
Kumler disse efter Gorm fader sin
Og efter Thyra Moder sin, den
Harald som sig vandt Danmark
Al og Norge
Og gjorde Danerne Kristne.
16. MAGTRELATIONER OM
JOURNALISTISK
OFFENTLIGHED 1
1) Autoritative beslutninger formidlet direkte fra de
politiske beslutningstagere og til publikum (fx
offentliggørelse af love).
6) Den redigerende magt som publikum udøver
direkte over beslutningstagerne (fx
valghandlinger).
2) Journalister sætter enten på eget initiativ eller på
opfordring fra publikum fokus på konkrete
hændelser (fx konsekvenshistorier af vedtagne
beslutninger. ”Studinen der kaldte sig fattig.”)
17. MAGTRELATIONER OM
JOURNALISTISK
OFFENTLIGHED 2
3) Udspil og hændelser der af nyhedsinstitutionen kollektivt defineres
som politiske og forelægges beslutningstagerne (fx fokusjournalistik
hvor en minister skal kommentere på nogle fakta som journalisterne
har fundet frem).
4) Hændelser som journalisterne informeres om af fra beslutningstagerne
/ deres spindoktorer (fx pressemeddelser eller et fortroligt tip).
5) De centrale beslutningsarenaer overvåges systematisk af
journalister, men kun en brøkdel af udspil og hændelser vurderes
som væsentlige og relevante og formidles videre til publikum.
7) Den journalistiske offentlighed udøver ikke kun indflydelse gennem
faktisk formidlingspraksis men også gennem de forventninger, som
autoriteter knytter til nyhedsinstitutionen.
19. OVERBLIK
• Belyse forskellige aspekter af nyhedsbegrebet.
• Introducere nogle journalistiske fagtermer til
beskrivelse og analyse af nyheder.
• Først et eksempel…
20. ROMAN VS. NYHED
• Roman: ”Det var en mørk og stormfuld
aften…”
• Nyhed: ”Det var butleren, der gjorde det.”
• Tabloid Nyhed: ”Butler amok i blodrus.”
21. JOUARNALISTISK PRODUKT
• En historie om noget som en given redaktion
finder væsentligt (for mediets målgruppe).
• Anledning: Aktuel
begivenhed, udtalelse, forandring, det
udsædvanlige eller en tendens.
• ”Nyheder er ikke et spejl af virkeligheden, men
et socialt konstrueret virkelighedsbillede.” (Schultz
2006).
• Del af en nyhedscyklus.
• Kan være del af en nyhedsspiral.
22. JOURNALISTISK HOVEDGENRE
• Den altdominerende hovedgenre inden for
fakta-formidling i massemedierne.
• Tilstræber uafhængighed, akkuratesse og
fairness.
• Undergenrer:
Notits, artikel, referat, interview, analyse, reporta
ge, baggrund/feature.
• Nyheder bliver fortalt ”omvendt”.
• Væsentlighed: Den ”omvendte nyhedstrekant”.
23. ET EKSEMPEL
Trompet
Rubrik
Underrubrik
Brødtekst
Mellemrubrik
24. NYHEDSKRITERIER
• Prioritering af nyheder.
• Tildeling af nyhedsværdi.
• De 5 nyhedskriterier:
- Sensation.
- Konflikt.
- Identifikation.
- Aktualitet.
- Væsentlighed.
• Det ”sjette” nyhedskriterium:
- Eksklusivitet.
25. VINKLING
• Nyhedens vinkel er den påstand, som historien
skal dokumentere/sandsynliggøre.
• Vinklingen udgøres af historiens perspektiv,
betoning, valg af kilder, kontekst, ord og udtryk.
• En historie kan være mere eller mindre
skarpvinklet eller ”strammet”.
• Tilbage til eksemplet…
27. OPSAMLING
• Nyheder er en social konstruktion.
• Nyheder (på skrift) er struktureret efter den
”omvendte nyhedstrekant.”
• Prioriteringen af nyheder sker ud fra de
veletablerede kriterier:
Sensation, konflikt, identifikation, aktualitet og
væsentlighed (samt eksklusivitet).
• Medierne indgår i en opmærksomhedsøkonomi.
28. OPMÆRKSOMHEDSØKONOMI
• Information er blevet samfundets rigeligste og mest
ligegyldige ressource. Opmærksomhed den
knappeste.
"...in an information-rich world, the wealth of information means
a death of something else: a scarcity of whatever it is that
information consumes. What information consumes is rather
obvious: it consumes the attention of its recipients. Hence a wealth
of information creates a poverty of attention and a need to allocate
that attention efficiently among the overabundance of information
sources that might consume it." (Herbert Simon 1971)
• -> Nye former for strategisk kommunikation.
29. EKSEMPEL
Egenreklame for
reklame/kommunikations-
Bureauet MENSCH
30. MODTRÆK
• TV: Harddisk-optagere kan eliminere
reklamepauser.
• WWW: AdBlockers (test www.bt.dk).
• Radio: ?
• Biograf: Komme for sent… ;)
35. MEST LÆSTE 18.02.2012 (4)
INFORMATION INFORMATION INFORMATION
MEST LÆSTE MEST ANBEFALEDE MEST SENDTE
36. HJEMMEOPGAVE
• Formål: Lære at identificere de forskellige
nyhedskriterier i praksis.
• Derfor: Find et eksempel på hver af de 5 (6)
nyhedskriterier. Ofte vil en historie indeholde
flere kriterier.
• Gerne både tekst og AV-eksempler.
• Sendes til CHM senest fredag.
37. BEMÆRKNINGER TIL NÆSTE
UGES TEKST
• I vil ikke blive stillet til regnskab for Bourdieus
terminologi.
• Doxa = Det usagte
Tages for givet.
• Det diskursive =
Uenighed/enighed.
