SFAH: Meddelelser 17/1981

1. l
N59!”âëräez'xægiäsiæåsâæzngd 'i :vi '
BMA',qu Mááëv
Arbejderbevægelsens
Historie
Nr. 17 nov. 1981

2. ›
ISNN 0106,-5904
1. udgave 1981
Meddelelser om forskning i arbejderbevægelsens historie
Udgivet af SFAH
Redaktion:
Gerd Callesen, Teglgårdsvej 341 st. tv., 3050 Humlebæk
(02) 19 15 94
Niels Ole Højstrup Jensen, Bogholderallé 7, 2720 Vanløse
(01) 71 18 91
Steen Bille Larsen, Åbenrå 33, 1124 København K
(01) 15 04 61
Sats: Werks Fotosats ApS (06) 19 93 10
Tryk: Werks Offset (06) 19 11 39
Indholdsfortegnelse
Introduktion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3
Artikler
Palle Qvist: Den socialdemokratiske Fagpresse-
ved århundredskiftet og i dag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5
Flemming Hemmersam: Videnskaben og arbejderkultur og arbejderfolklore . . . 22
Beretninger
Referat af SFAHs generalforsamling 1981 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 37
Debat
Michael Seidelin Hansen: Nogle metodiske overvejelser om studiet af
kommunistiske partiers historie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
._ . . . . . . . . 40
Heinz Niemann: Teoretisk-metodologiske problemer ved analysen og vurderingen
af Socialdemokratiet før 1945 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . ._ . . . . . 52
Chris Harman: Mindre og mindre cirkler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 56
Afhandlingsfortegnelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 66
Dokumentation . . . . . . . . . . . .
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 68
Anmeldelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .. '73
Forskningsmeddelelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .. 99
Spørgeskema .................................................... . . 107

3. Introduktion
Dette nummer indleder vi med en artikel af Palle Qvist om den socialdemokrati-
ske fagpresse. Artikelen er oprindeligt skrevet til et jubilæumsskrift om fagpres-
sen, men blev forkastet af jubilæumsskriftets redaktion. Vi er glade for at kunne
bringe denne artikel om et lidet behandlet emne.
Dernæst bringer vi en artikel af Flemming Hemmersam om arbejderkultur.
Arbejderkultur, arbejderoplysning og dermed beslægtede emner har stor ak-
tualitet. I Linz og Oslo afholdes konferencer om disse emner og SFAHs årbog
har det som tema. Hemmersam har arbejdet med dette emne i mange år. Nogle
af hans første bidrag herom har været bragt her i bladet. Det er klart, at selvom
der i udlandet har været diskuteret i de baner, som præsenteres her, så er dette
teoretiske bidrag til en materialistisk og dialektisk opfattelse af arbejderkultu-
ren noget nyt her i landet. Hemmersam behandler disse teoretiske spørgsmål.
Det er i denne sammenhæng vigtigt at understrege, at kulturanalysen er en af
flere måder at bidrage til en totalanalyse af arbejderklassen og arbejderbevægel-
sens udvikling. Der har været og er stadig en tendens til at fremhæve den ene
metode overfor den anden -i den senere tid gælder det især socialhistorien. Det
er en vej, der ikke fører til større afklaring. Målet må være at bringe de forskelli-
ge metoder i sammenhæng -
som det bl.a. fremgår af bilaget.
Af Michael Seidelin Hansen bringer vi et bidrag ang. de metodiske overvejel-
ser om studiet af de kommunistiske partiers historie. Denne artikel introducerer
specielt franske diskussioner, og vi håber, at den vil inspirere til debat. Også
studiet af Socialdemokratiet behandles. Det gøres i en artikel af Heinz Nie-
mann. Artiklen, der er en oversættelse, skal ses i sammenhæng med Betina Dyb-
broes artikel om samme emne i'»Meddelelser« nr. 14. Et andet emne tages op i
Chris Harmans artikel om Perry Andersson og New Left Review. Harman di-
skuterer spørgsmålet om forholdet mellem de socialistiske historikere og arbej-
derbevægelsen. Også denne artikel er en oversættelse. Desuden bringer vi flere
andre debatindlæg, som forholder sig til diskussioner og artikler i de forrrige
numre.
Endelig bringer vi et bidrag af Ole Stender-Petersen. Han publicerer en
proletarisk-internationalistisk adresse fra 1846-47, som kaster lys over den tidli-
ge danske arbejderbevægelse.
Vi har iøvrigt ændret en smule på opdelingen af bladet, idet vi har rykket an-
meldelserne ind i bladet. Det skulle ikke betyde noget for overskueligheden. Vi
bringer en del anmeldelser af bibliograñer i dette nummer. Da der er en sam-
menhæng mellem disse anmeldelser har vi placeret dem samlet, i stedet for som
normalt at bringe anmeldelserne alfabetisk efter forfatter.

4. ære.q

5. Palle Qvist
Den socialdemokratiske Fagpresse -
ved århundredeskiftet og i dag.*
1. Indledning.
De socialdemokratiske fagforeninger er produkter af den historiske udvikling,
der begyndte med kapitalismens gennemslag i Danmark. I fagforeningerne er
der ophobet kollektive erfaringer, der er indvundet gennem de stadige konfron-“
tationer med arbejdsgiverne. Sejre og nederlag har sat sine heldige og uheldige
spor i fagforeningerne; i deres opbygning og i deres virkemådel.
Der er grund til at antage, at dette også gælder mere specifikt for indholdet i
de socialdemokratiske fagblade.
Fagpressen kan ikke forstås isoleret ude af sammenhæng med de samfunds-
økonomiske og materielle omgivelser, fagbevægelsens placering i kampen mod
arbejdsgiverne og bestræbelserne på at opnå samfundsforandringer.
Fagbladene er ét af de midler, den socialdemokratiske fagbevægelse har haft
og stadig har til sin rådighed i organiseringen af kampen imod arbejdsgiverne og
deres repræsentanter. Fagbladene er også ét af de midler gennem hvilke bevæ-
gelsens ledelse har kunne og fortsat kan legitimere sin egen indsats -
sine sejre og
sine nederlag -
i denne kamp. Det er i det hele taget et middel til at legitimere
berettigelsen af bevægelsen og dens semidemokratiske, hierakisk opbyggede or-
'
ganisationsstrukturZ.
Den socialdemokratiske fagpresse har sammen med den socialdemokratiske
dagpresse været vigtige redskaber for den socialdemokratiske arbejderbevægel-
se. Det er stadig tilfældet. Men dagspressen betydning er aftaget sammenlignet
med tidligere. Fagpressen har styrket sin position. Det fremgår af oplagstallene i
tabel 1 og 2, der selv om de ikke er noget godt mål, dog kan være ét blandt flere
mål herfor.
Den socialdemokratiske arbejderbevægelses ledelse har i dag og alt andet lige
gennem sin fagpresse kontakt med stort set 15 til 16 gange så mange mennesker
som gennem bevægelsens dagspresse. Ganske vist ikke dagligt, men det er næp-
pe heller afgørende.
Det er ovennævnte forhold og antagelser, der har dannet udgangspunkt for
en kvantitativ indholdsanalyse af de 5 største socialdemokratiske fagblade ved
århundredeskiftet og i dag. Undersøgelsens resultater gengives i denne artikel3.
De fagblade, der har været undersøgt er: Arbejdsmændenes Fagblad (1901),
Fagblad for Smede og Maskinarbejdere (1900), Fagbladet for Murerforbundet i
Danmark (1901), Dansk Textilarbejder-Forbunds Fagblad (1900-1901), To-
*Artiklen er en ændret udgave af et aftalt, men efter afslutningen, afvist manus beregnet for Dansk
Fagpresseforenings 75 års jubilæumsskrift: Fagpressen -
fremtidens massemedie. 1980.
Afvisningen er efter forfatterens mening sket bl.a. fordi de resultater, der fremlægges ikke stem-
mer overens med den officielle fagbladsideologi. Denne ideologi fremhæver bl.a. fagpressen som et
»uundværligt led i det demokratiske system«, fagbladene som formidler af »en trevejskommunikati-
on, som organisationernes talerør over for offentligheden, som organisationernes bindeled til med-
lemmerne og som medlemmernes eget debatorgan iforhold til organisationerne« (jf. pressemedde-
lelse fra Dansk Fagpresseforening, februar 1980).
Kopi af den aftalte og senere afviste artikel kan lånes ved henvendelse til Pressebiblioteket, Insti-
tut for Presseforskning, Halmstadsgade 11, 8200 Århus N.

6. l
”
DANSKTEXTILARBEJDERFORBUND
FAGBLAD
ANSVARLK.. J. J. MØLLER
Nr.ll JANUAR KVARTAL 1901
Aarsoversigt.
Bzrelning .nagr pu Huvedhulynlnumcdu
de. 21. Dezemher lsoo
Mann Anret 1901:1 lm.. betegnes m... cr
S nugvnlunde mhgt A111, har der dog rnkcllc
Nede! mm ru lulrgr, og r. kan ved :1
:r tilbage paa 'lrksomh:dcn obatrvevr 2d
Lønkzmpc fuman dc Lønhcvxgelsel.
der immune. uden Kamp
Jeg .xkal nu gnu: u kun Grrrndrrrl. afdun
'w|unmhcd, der i Amu Løb er udtaler
ll. det ny: Au nyrarrdrr ind vl allucd:
med vn lÆnbcvmgely: r man... hvor Ar
delmgm havdc "paul Pimkuramcn ml .Mare
æhhbct llnlm KL Varm I'lhkurnnlun mur«,
den r Februar og :I: Forhandllngnr. :ler
(min mtllum Ahlelmgrn ng Sclxkabclz [luck
(um, [me lkkr ul nouu km. . I-[uzr :u
leelmngsføn-vcn var ll aldr. Walt. du
[many Funai.: pu: al upn hlrhzmtlllnu, men
du nu! man klan, at du mm vur (rr n'mnn
ude« ved Arbejdwl'nndcmng
Den 5 Februav blev du nu uklare'.
Slrejlun nu alle Arquur . Vævuld .mr
Århtjxknurmh-nz forlod Fubnkrn, .slrrmlm
og anui bla-v dog noglc lllhng:
Da Flhnkcn glade .lg nere Ån'álmmgel
m rar at hint-rv: Folk, Mtv du en hldug
llllr Kamp Det lykkedes at mmmcmkrabr
en Del uñmmlrndc Arbejdere. men z| de
Ikkc var . sund nl m brlnue Vlvkmlnhexkll
r Mrmi| Gange, stod dog man klan 'ur
Direkllunen, Idet den Ingen væver: havde.
mm kunde crslalle de glade Arquem
llrukuonen var "Indlde rer mur-ram og
vil.« .ne forhandle med Fagforeningem lund.
lertid nllml Byrudlmzdlcm Jacob Jem at
.nsz mdkm Panum, og ved ham lep
kom der da en Forhandllng r Gang, som
(ung nl zlmmdehg Lunlorlmjelu for alle Ar
herom paa Fabriken ;
pu er. nær. som
(mr lur mr: lrmkorrr med sine Krav. Der.
Imod npnlaedc vl mk: al skari'e alle Ann'.
derne dere. Pladser rm
Samtldlg med Squkm l Aarhus ron: H
I Knbenllavn en
Lunkamp ror Tumugesyernz
paa Akurselskahrl 5mm “lægens Fabrik«
Arbejdcsundmmgen var her en Loclwu
.der Hr 01cm.. (om er ;dmmlslrercmle D
rtkulr, mm Arquurnr en Lanredukrion
du de ikke vlldr Indgaa htlpan, mcn amme
unnkcdr- Lønfurhujclsc du: den Naked.
d: kumlr tage dem 19, og gaa Arbejd"
'orlorl da thnkcn. og cllu En
Ugc« slr. ›
vanzlulh der r 5mm lur en l..rrrrerlun
zu Ir-qneklahd Lnnfnrlmjn-lxc
l :prl| “mund . IL' l. 'sker nm l
rul.u I'l-vhzmlllnucr sund.:
sump." . NiHcmd hug" pr
Iuhu tn qukr 'ma I. L'pty nu ; n..
Fagbladenes udseende har ændret sig siden århundredeskiftet. Til venstre ses en forside af
Dansk Textilarbejderjbrbunds Fagblad, januar kvartal I 901. Til højre HK-bladets forside
fra januar måned 1979.
6
naaede Arm-Juan: du, :om dc In (man af
Ilauie .mm Forxlag om, .der Dlrrklønn
uth .n belale çncr en rrrsLuram lm rn
nærhggcndc [Nlbnk D.. Arbeldeme ml nel-vp
hnvar lldnrbcgdel dm.. Forslag :nu mmm
Prlxkunnl 40.; dr- nl. ug rum for hmm
Lom man un xrl del Ramler mm Arbrldrme
haxde sllllrl Fahlag om
i
l lulr “aintd slandxdcs Arm-;del al'
'
' I de Puncncn
mr hurra
tvungen 54m
umcnde Fan
"
kuin-rt 'kla
dame “H|de
Arbejdnurl
la August
magnum.”
“ur-m m
Åibeldcn '
Fnbrlkinlrmc har ;;14er Forsøg paa al ullppe
lid-:n om naar du lod »g gør: “er har
været arqunl med lnderxnknlng r
Arqur.
uden pna mange ,'mhnkcr. :x cnkeh Sud
endog en 'rm mmm. al der kun arbejdede:
ne halve Dage om um, .mme mange
Fahnker kun har gaaet med en
rmgu llllt
.Årqusslyrkn del lm endog .met Arbejds
lmmd v et warm Omfang. .l v.
pza en
(mg har han over §ou arbejdslnsc Med.
lemmer. hnlkcx ,o cllzrs er
”gu "mdr r
qmvrrkendc

7. TABEL 1: Oplagstal (hverdage) for den socialdemokratiske dagpresse gennem de sid-
ste hundrede år.
1880: 3.000 1950: 240.000
1901: 71.000 1970: 161.000
1930: 208.000 1979: 80.000 (a)
a) 1. halvår 1979.
KILDE: Thomsen: Dagbladskonkurrencen 1870-1970. 1972, Meddelelser fra Dansk oplagskon-
trol 12/10 1979.
TABEL 2: Oplagstal for den socialdemokratiske fagpresse ved århundredeskiftet og i
dag.
1900: 67.600 (a)
1978: 1.243.300 (b)
a) Medlemstal for forbund tilsluttet DsF
b) Gennemsnitlige oplag. Medlemstal for forbund tilsluttet LO (pr. 31/12 1978): 1.212.000
KILDE: Callesen & Logue: Social-Demokraten and Internationalism. 1979, LO: Beretning 1978.
baksarbejderforbundets Fagblad (1906), Fagbladet (1979), HK-Bladet (1979),
Metal (1979), Kvindernes Fagblad (1979) og Kommunalarbejderen (1979).
Fagbladene fra århundredeskiftet vil de fleste nok betegne som kedelige. Der
er ingen billeder i dem. Rubrikkerne er små og uden slagkraft. Det er brødsat-
sen, der dominerer i bladene. Den begrænsede læsefærdighed taget i betragtning
var de upædagogiske.
Det gjorde nok ikke så meget at fagbladene så ud som de gjorde. Det ydre
skulle ikke »sælge« det indre. Bladene fængede givetvis i kraft af de behov, de
dækkede hos arbejderne. Man var en del af en bevægelse. Bladene, og det der
stod i dem konkurrerede ikke i den grad som tilfældet er i dag med andre medier
som kulørte ugeblade, radio og TV.
Fagbladene er i dag tilgengæld næsten ikke til at skelne fra de kulørte ugebla-
de og de mange husstandsomdelte gratisreklamer. Papiret er oftest fint og glat.
Der anvendes mange farver, rubrikkerne er store og illustrationerne mange.
Det er dog ikke nødvendigvis et onde. Det kan i vore dage være nødvendigt
for at sikre, at fagbladene i det hele taget læses. Konkurrencen med andre me-
dier er givetvis stor.
Udviklingen af de ydre rammer eller lay-outen kan imidlertid også være en
nødvendighed, hvis indholdet har fjernet sig fra danske lønarbejderes aktuelle
forhold, problemer, behov og forventninger.
Den socialdemokratiske fagbevægelses ledelse, der står for udgivelsen af fag-
bladene har ikke udviklet egne ydre former for den faglige pressevirksomhed.
Det er den kommercielle presse former, man har overtaget.
2. Analysemetoden
Det samlede oplag for de fagblade, hvis indhold er analyseret, er på ca. 70 pct. af
det totale socialdemokratiske fagbladsoplag. Både ved århundredeskiftet og i
dag. Tallene fremgår af tabel 34.
Undersøgelsen omfatter som hovedregel en halv årgang5 eller minimum 6
fortløbende numre af de pågældende fagblade6.

8. TABEL 3: Oplagstal for de 5 største socialdemokratiske fagblade ved århundredeskiftet
og i dag.
1900: 46.000 (a)
1979: 927.700 (b)
a) Medlemstal for forbund tilsluttet DSF.
b) Pr. 1⁄6 1979. Medlemstal for forbund tilsluttet LO (31/ 12 1978): 870.700.
KILDE: Callesen & Logue: Social-Demokraten and Internationalism. 1979, forbundene, LO: Be-
retning 1978.
Der er foretaget en registrering af artiklerne i de udvalgte blade efter emne-
indhold i artiklerne, artikeltype og informationsretning.
Udgangspunktet for de valgte kategorier hvorunder fagbladenes artikler er
rubriceret har været Jürgen Habermas' teoretiske fremstilling om borgerlig of-
fentlighed7 og Horst Holzers bestemmelse af massemediernes hovedfunktion-
ers.
'
Ved opmålingen af de enkelte artikler i hvert blad er alt henhørende til arti-
klen, dvs. rubrikker, brødsats og illustrationer medtaget og udregnet i spalte-
millimeter. Efter opmålingen er artiklerne rubriceret i kategorier. Det samlede
antal spaltemillimeter i de enkelte kategorier er derefter for hvert blad udregnet i
procent af bladets samlede antal spaltemillimeter i den periode, der er under-
søgt.
Det, der er opmålt, er med andre ord hvor stor en del af de respektive fagbla-
des til rådighed værende spalteplads, målt over en periode og udregnet iprocent
af den samlede til rådighed værende spalteplads i perioden, der optages af arti-
kler med et bestemt emne, af en bestemt type og med en bestemt informations-
retning9.
For illustrationerne er gjort noget tilsvarende. De er analyseret med hensyn
til, hvad der illustreres og med hensyn til om illustrationen er aktiv eller passiv”.
De forskellige analysekategorier, der er arbejdet med fremgår af tabellerne 4
og 6-9. Resultaterne er sammenholdt med den socialdemokratiske fagbevægel-
ses samfundsmæssige placering før og nu. Nogle hovedtræk heraf repeteres kort
i det følgende.
3. Fagbevægelsens samfundsmæssige kontekst. Et rids.
Arbejderne etablerede op mod århundredeskiftet faglige og politiske organisa-
tioner. Den mest slagkraftige var den socialdemokratiske arbejderbevægelse.
Socialdemokratiet, stiftet i 1876 og De samvirkende Fagforbund (DSF) -
senere
Landsforbundet i Danmark (LO) -
stiftet i 1898 udgjorde hovedhjørnestenene.
Arbejderklassens organisering skete under store vanskeligheder og hårdt trængt
af det borgerlige samfund med rigsdag, politi og domstole.
På trods af store vanskeligheder var tiden omkring århundredeskiftet præget
af store fremskridt i den politiske og faglige organisering. Klassekampen blev
organiseret. Der var tale om en omfattende organisering, der involverede mange
arbejdere. I stort tal tilsluttede danske arbejdere sig de nye fagforeninger. Det
skete med fare for at miste arbejdet ien tid uden arbejdsløshedsunderstøttelse. I
bedste fald kunne man få en lille understøttelse. Det skal sammenholdes med at
arbejderfamilierne var børnerige og levede under trange boligforhold.
8

9. Det er ikke for meget at karaktisere arbejdet i fagforeningerne som et stykke
dygtigt organisationsarbejde. Bevidstheden om at tilhøre en klasse groede frem
sammen med organiseringen; Men der var også tilbageslag.
Det dominerende borgerskab forsøgte på alle måder at drive kiler ind mellem
arbejderne. De støttede mange former for alternative organiseringer. F.eks. de '
kristelige fagforeninger og de såkaldte uafhængige eller frie fagforeninger. Man-
ge arbejdere blev truet med udelukkelse fra arbejdet, og mange blev rent faktisk
udelukket. Årsagenvar medlemsskabet af den socialdemokratiske fagforening.
For den enkelte arbejder kunne det være svært at stå imod arbejdsgivernes
pres i den tid, hvor vejen til arbejdsløshed var kort. Det kunne være vanskeligt at
være solidarisk. Det kunne være nemt at »glemme« at betale fagforeningskon-
tingent i en tid med lave lønninger. Kampen for at tjene nok til familiens under-
hold ved lønarbejdet var en reel kamp. De daglige udgifter til mad, tøj og husleje
tog sin helt store broderpart af lønnen. En sygdomsepidemi eller arbejdsulykke, ,
der ramte familiens hovedforsørger kunne være alvorligt for arbejderfamiliens
økonomi. Det var helt almindeligt, at kvinderne supplerede arbejderfamiliens
sparsomme lønindtægt.
I dag er den socialdemokratiske fagbevægelse etableret. Den er en ansvarlig
og integreret institution i det kapitalistiske Danmark. Dens øverste repræsen-
tanter færdes nærmest hjemmevante ind og ud af regerings- og direktionskon-
torer. Ingen vigtig lovgivning gennemføres uden om den socialdemokratiske
fagbevægelses øverste ledelse.
Prisen for arbejdskraften og de betingelser arbejdsgiverne skal opfylde er i
snart et århundrede blevet fastsat gennem indviklede aftaler. Modsætningen
mellem dem, der har ejendomsret over produktionsmidlerne og køber arbejds-
kraft og dem, der sælger arbejdskraft er ikke fjernet. Klassekampen er ikke vun-
det.
Til tider kan det se ud som om den er afblæst.
Den socialdemokratiske fagbevægelses ledelse indgår sammen med den soci-
aldemokratiske arbejderbevægelses politiske ledelse i en magtstruktur i det ka-
pitalistiske Danmark, hvori også ñndes arbejdsgivere, arbejdsgiverrepræsen-
tanter og andre organisationsledelser. Imellem disse eksisterer der et vist inter-
essefællesskab, Det er et interessefællesskab, der kan være stærkere end
solidariteten mellem den socialdemokratiske fagbevægelses top og medlemmer-
ne i den hierakisk opbyggede organisations bund.
I fagbevægelsens bund findes ca. 1,2 millioner medlemmer. Den stramme 0r-
ganisering kendt fra de første år er bibeholdt. I takt medorganisationens vokse-
værk og den centralistiske struktur, er der blevet længere fra bund til top end der
var tidligere.
Den umiddelbare nød, der var danske land- og fabriksarbejderes i organisa-
tionens bund omkring århundredeskiftet er afhjulpet. Men nye problemer er op-
stået sammen med kapitalismens udvikling. Det er problemer, der er knyttet til
den kapitalistiske samfundsstruktur.
Den almindelige krise i industri- og forbrugssamfund er en realitet alle lønar-
bejdere kender til og mærker; arbejdet, der giver identitet er blevet knapt; antal-
let af erhversulykker og skader som arbejderne udsættes for på arbejdspladserne
er stigende; det dårlige arbejdsmiljø og arbejdstempoet er belastende; kvinder
9

10. har helt specielle problemer med at være arbejdere og kvinder med den ene fod
indenfor på arbejdsmarkedet og den anden fod hjemme i familien osv., osv. For-
holdene afføder nye problemer i andre sammenhænge -
i intimssfæren f.eks.,
hvor familien tømmes for funktioner; hvor reproduktionen forbrugsstyres og
børnenes socialisering sker under den kapitalistiske samfundsstrukturs tvang;
hvor kønsrollemønstre skal nedbrydes osv., osv.
4. Det skriver de om. Ved århundredeskiftet og i dag.
De journalister og redaktører, der skriver og redigerer fagbladene slutter natur-
ligt nok op om den socialdemokratiske arbejderbevægelse og dens mål. De
strukturelle rammer, journalister og redaktører arbejder indenfor, adskiller sigi
princippet ikke fra dem, det helt store flertal af skrivende lønarbejdere her til
lands arbejder under. Den socialdemokratiske arbejderbevægelses interesser
fortolket ved at den til enhver tid siddende ledelse afstikker rammerne. De kan
være og kan opleves som mere eller mindre snærende.
Der er i dag flere, der medvirker ved fremstillingen af et fagblad end tidligere.
Ved århundredeskiftet var der typisk kun én medarbejder -
redaktøren -
der ofte
var fra fagforeningens ledelse. I dag er der på de større blade ud over redaktø-
ren, der ikke nødvendigvis længere er fra forbundets ledelse også journalister,
der står for fremstillingen af bladene. J ournalisterne kan være fastansatte eller
freelance. Også forbundenes konsulenter medvirker i dag mere og mere på
grund af den specialviden, de er i besiddelse af.
Og hvad skrev de så om dengang? Og i dag“?
Det fremgår af tabellerne 4 og 6, hvor den procentvise fordeling af artiklerne
er opført fordelt efter indholdet. Fagbladene handler især om aktiviteter og for-
hold indenfor bevægelsen og forhold vedrørende socialsfærens arbejdsliv. Det
ses af tabel 4.
Procentandelen for artikler omhandlende solidaritet i bladene omkring år-
hundredeskiftet er stor. Det er nærliggende at kæde det sammen med, at sam-
menholdet i fagbevægelsen i denne vanskelige organiseringsfase var enormt Vig-
tigt. Det var den afgørende betingelse for at bevægelsen kunne realisere sine
mål. Når solidariteten i dag ikke fremtræder som det store problem -
der bruges i
hvert fald ikke spalteplads på den -
så er det fordi bevægelsen i dag er etableret;
den har vist sin styrke. Man kan tillade sig at negligere de usolidariske. Frem-
skridtarbejderne omtales dog undertiden i bisætninger.
Når internationalismen var et vigtigt emne i de første fagblade, hænger det
givetvist sammen med, at bevægelsen i sin tidligste periode var antinationali-
stisk og antimilitaristisk. Den internationale orientering om hvad der skete på
topplan kunne ikke være arbejdernes problem. Men det hænger også sammen
med det store antal danske arbejdere, der arbejdede i udlandet, især i Tyskland
og Sverige. Det var derfor rimeligt at berette i artikler om forholdene der. Så
vidste man hvad man gik ind til, hvis man besluttede sig for at rejse udenlands,
hvor der måske var arbejde at få.
Internationalismen spiller en mindre rolle i vore dages fagblade. Interessen er
forskubbet til internationale forhold i almindelighed. Det er et langt stykke af
vejen borgerskabets internationale politiske problemer, der skrives om -ikke
arbejdernes. Dette kan hænge sammen med, at den socialdemokratiske arbej-
10

11. TABEL 4: Indholdets procentvise fordeling på emner i de 5 største socialdemokratiske5
i
i
'7
fagblade omkring århundredeskiftet og i dag.
I
G
1
8
s .c 2
§ ;3-336 :;73;få å
å 5%2 ëä' åå” få E
3 Så2 3t '543 32 s 3 i
m
«- |-1
N 8 w
"'
o 6 -5 E
1:
.22 13? “gå:9 3? E 3
..
% å
ëä'åë Ea så en i 2 E
:2 *5"2.- os 28 á." m 2 i :3
Ca. 1900 pct. 1979 pct.
Staten - - - - -
2 - - -
Socialdemokratiet - - - -
1 2 L-
- -
Fagbevægelsen 43 25 13 20 18 7 15 15 14 30
Solidaritet 17 25 3 8 6 -
1 - - -
Teori/strategi -
4 -
4 - - - - - -
Arbejdslivet 22 23 36 36 26 27 39 34 33 41
Arbejdsløshed -
1 30(a) 2 8 6 6 2 13 l
Fritid/Kultur - - -
l 2 7 10 4 3 3
Arbejderkultur l - -
l 2 4 2 4 2 2
Sociale forhold - - - - -
2 - - - -
Totale Livsituation -
3 - - -
l l -
l l
Internationalt -
1 -
2 -
10 l 10 4 8
Internationalisme 3 12 6 19 14 6 4 7 3 1
Andet 13 6 13 7 25 25 20 23 26 l l
99 100 101 100 102 99 99 100 99 99
Ialt vedr. kvinder (b) 3 - - - -
1 4 2 3
a) Pga. meget omfattende arbejdsløshedsstatistik.
b) Kvindernes fagblad undtaget. .
derbevægelses ledelse er blevet ansvarlig og tvunget til at følge med i de interna-
tionale forhold på topplan. Det smitter af på fagbladenes indhold. Danske ar-
bejdere kan ikke bruge det internationale stof til ret meget ud over den intellek-
tuelle interesse, de måtte have deri.
Det var ikke stof fra den kulturelle offentlighed eller intimssfæren der præge-
de de første fagblade. I vore dage lever det også en skyggetilværelse. Både bor-
gerlig kulturstof og arbejderkultur var svagt repræsenteret i fagbladene ved år-
hundredeskiftet. I dag er det borgerligt kulturstof, der dominerer i fagbladene.
Det præsenteres tilmed på en ugebladsagtig måde. Her kan arbejderen næppe
finde sig selv.
Hverken ved århundredeskiftet elleri dag spiller de arbejdsløse nogen væsent-
lig rolle ved stofprioriteringen. Fagbladene er ikke for dem. De var ellers ikke så
få dengang. I dag er de også mange. Det arbejdsløshedsstof, der findes i fagbla-
ll

12. “
71
ikkodá']1.70,"0:"'Iglindtüog ragngmmenfærdj ›
_
" ( G ' '1 .'llr ,
(l
'
e
'
'
Fab:NI
tilfi-
Å
I'OI'bI-Vn'tragt
du'.
denhgeledeglføles denne uetledelige forandring If nrbeidsvil-
grebue.“0"d01 e'Is-“tine"
dOP/role'-0 df"an Dag1' ene mere.. Det er saledes mindre behageligt for
'
m'l'f'r'l'lr1
"'10
01,]
'u' fa p Arbedesf vore kolleger, som kommer fra et værksted med
l:irl
e
”Wi/:np1,110fore] 37"]I01d'e
A
“;enlunde gunstig! arbeidsreglement til et sted, hvor
arbejd Heine," ".L'o
I, ."h'g. "0 L er mindre gunstigt. Og denne forandring gjalder
07
at
paa an", S "llvjrler rste række erbeidstiden. Paa de fleste steder her 1
'
erskægLing 0'
'V ere .ristinnie er nu srbeidstiden 57 timer. hvorimod der
I
T.7.ka
'
LandsbySilk/re”skæg . eks. i borgen er 62 timer.
Elldyidand. Era, 'Mum'E”,
og . (Fortsættes).
'0
ell; '
.
'ros
9
1 *21. se
,bildsbuåârerAIåzzdåhloaf
4110 “2, En Brækker!
.
I'is 'e e
Aar 1La'38" tens”,(15.719Landg_ Svendene pll Meskinfsbriken .Atlss'“ meddeler os
rer, 8! In', ogsa.,
es
Værdi følgende, som man først for nylig er bleven klar over:
r
-91 Idet Itide/119'
'
kaldet
_
'.Vi har nu heat konstateret, at Mentor Hjelmer
elken I
1131181,51:pe”- .
,1139 Moreing har srbejdet som Skruebrækker under Lock-
ede
p 0.25,, Qldedo ”13t1' gtel'ønh out'en 99, og vi anmoder derfor nu om bene Optagelse
s 9119ærksbayn30m Ka hjæ]
'
i Fagbladet. Hen har tidligere arbejdet som Kedelsmed,
1 ;çl'llg b "'17 Vie
en
6 "181
e'dpo men for ca. 6'/, Aer siden kom hen hos Tuxen 8: Hem-
3111 F emærk ”tet u
'
skr, '1 91' merich yea Vester Fælledvej, hvor han tik Arbejde som
blodurm
at
et
1'
11
"det 8 "Se", Mønter v'ed'RerarBejae. Senere er han en bleven ansat
Vol-d ”(191101)1"' 01119 919
H rolkeg som Mentor paa "Atlas" med fast Løn og paa. Kontakt,
Fre
an
ban
"9
Ho ”ere st ellerups' og det eri luns Egonskah som saadan, et han har arbejdet
Ingen har 1-
ved
”Onde under ank-out'en. til Trods for. at alt, hvad der hedder
berømt00mm-aa49t
detpaäGad
'*
Kontrakt- paa Tid, i Følge Forliget 1897, ophæves ef sig
,und af
Ved ”57gipe SÅ' er selv under Strejker og Lock-out
agai- Regta Være Om. efet, Vi ønsker nu et felt nævnte Hr. Morsing indlemmet
aeHe
og Mnce,o slettet *mm i det øvrige ,Selsksb“. hvor han rettelig hører hjemme,
*
edarbegher, 8
af
FOA og det bemærkes. at han, medens han var Fagforeninge-
medlem, var meget radikal --
næsten fenatiek. og dette
i særlig Grad, nau- det meldt .Skruebrækkere“.
ke Hm er noget døv, men holder meget af at prale
af sine Kraft". Desuden o træder hnn_i__I§eglenmed
Skruebrækkere fik en håndfast behandling i de gamle fagblade. De blev offentligt hængtud
som de to eksempler fra Smede og Maskinarbeidernes fagblad fra 1900 nr. 6 og 9 viser.
12

13. TABEL 5: Antal og procentvise andel af kvinder i de 5 største socialdemokratiske fagfo-
reninger pr. 31/12 1978.
_______________________________.._____-___--_
SID: 12.000 4 pct.
HK: 188.000 71 pct.
Metalarbejderfor-
bundet: 400 0,3 pct.
KAD: 91.900 100 pct.
DKA: 67.500 78 pct.
____________________-_-_-_
KILDE: LO: Beretning 1978.
dene i dag handler mest om dagpengesatser, nye regler og lignende tekniske op-
lysninger.
Diskussion om bevægelsens fremtid, mål og midler føres heller ikke i bladene,
ligesom man heller ikke gør forsøg på at forstå arbejds- og familiestituationen i
sammenhæng. Intims- og socialsfæren adskilles i fagbladene på samme måde
som i den borgerlige presse. Den socialdemokratiske arbejderbevægelses fag-
presse har ikke bevæget sig ind på privatlivets område. Såvel ved århundrede-
skiftet som i dag er arbejdsforholdene forståeti meget vid forstand tæt forbund-
et med den lange række af problemer i familigen. Arbejdsliv, familieliv og fri-
tidsliv hører i det virkelige liv sammen.
I betragning af det store antal kvinder, der i l960”erne kom ind på arbejds-
markedet og som trods alt stadig findes der, så er det bemærkelsesværdigt så få
artikler, der handler om kvinderne som arbejdere, som kvinder, som mødre, om
forholdet til mændene og om de nye kønsrollemønstre osv. Nogle af disse for-
hold har tilknytning til flere af de problemer danske arbejdere, og for den sags
skyld også mennesker i andre klasser og lag, har. Men fagbladene tilbyder kun
begrænset hjælp og levere ingen indsigt.
Det skyldes selvfølgelig ikke, at der ikke er kvinder i fagforeninger. Tallene
fra i dag fremgår af tabel 5.
Når meget få artikler handler om den socialdemokratiske arbejderbevægelses
politiske del -
partiet -
kan der selvfølgelig ikke deraf sluttes, at der ikke er nogen
sammenhæng mellem de undersøgte fagblade og den politiske del af bevægel-
sen. Det har ikke været undersøgt. Hvad undersøgelsen viser er, at Socialdemo-
kratiet ikke figurerer selvstændigt i artiklerne i nævneværdigt omfang. En kvali-
tativ indholdsanalyse vil derimod kunne vise, at de emner og forhold mv., der
optræder i bladene i vidt omfang behandles indenfor en socialdemokratisk for-
ståelsesramme. ,
De socialsfæreemner, der findes i de socialdemokratiske fagblade, vedrøren-
de den daglige arbejdssituation 0g arbejdsforholdene handler nu som tidligere
om løn og overenskomstforhold. Det fremgår af tabel 6.
Op mod halvdelen af indholdet i de gamle fagblade vedrørte lønnen og over-
enskomstforhold. Dette hænger naturligt nok sammen med, at lønnen var en
vigtig forudsætning for, at arbejderne kunne klare sine daglige fornødenheder.
Levevilkårene for danske arbejdere ved århundredeskiftet var på et eksistensmi-
nimum.
Den måde man ofte beskæftigede sig med lønforhold på, var ved angivelse af,
13

14. TABEL 6: Den procentvise fordeling af indholdet på emner indenfor kategorien AR-
BEJDSLIVET(a) i de 5 største socialdemokratiske fagblade omkring århundreskiftet og
i dag
L l:
0 2 «
å 'u 'U
EV'
'o .
.-. .9
g me a 2 et) .242 8 :a
g á á 3% 'ri-'3 3.9 .. t.: a
g.... I- 0 m
1*'
nu 0 I:
ëglâëêåzë ;åe 2 E _
ga
ET30eos Så “30 2 a g
G3å° 2._ De [Se :få : 2 ;4 M
Ca. 1900 pct. 1979 pct.
Pct. af indholdet 22 23 36 36 26 27 39 34 33 41
Arbejdsgiveren 24 11 . l 13 -
8 6 7 6 -
Arbejdslederen l - - -
8 - - - -
2
Uddannelse 3 - - - -
13 17 8 8 18
Pension⁄Forsikring - - - - -
2 4 3 5 3
Miljø/ulykke/arb. besk. -
2 25 14 4 29 16 12 31 12
Konflikter/strejke 13 21 34 34 5 l 6 5 -
l
Løn/overenskomst 46 49 24 44 45 27 36 30 26 29
Specielle kvindeforh. (b) 6 - - - - -
3 - -
Andet 6 17 15 9 39 20 12 34 25 34
99 100 99 101 101 100 100 99 101 99
a) Se note 9
b) Kvindernes fagblad undtaget
hvad lønnen var forskellige steder i landet. Så kunne de, der ikke fik tilsvarende,
forsøge at tilkæmpe sig det lokalt. Gennem ordvalg lægger artiklerne om lønfor-
hold og nye forhøjelser i de forskellige dele af landet op til dette.
Omtale af lønforholdene omkring århundredeskiftet skal også ses i sammen-
hæng med, at bevægelsens berettigelse ikke mindst i denne snævre organise-
ringsfase var knyttet til de synlige forbedringer, den kunne give medlemmerne.
Gennem omtale af de konstante lønforbedringer som blev gennemført beviste
fagforeningerne deres beretigelse.
Sådan er det stadig. Dog er artiklerne vedrørende lønforhold i dag mere for-
klarende -
de skal sikre forståelse for de afbalancerede forslag, som ledelsen
feks. forhandler ud fra. Opfordringer til at forsøge at få hævet lønnen ses ikke,
sådan som det var tilfældet tidligere. Det er man i dag afskåret fra at gøre direk-
te. Det ville være
overenskomststridigt. Oplysninger om lønforhold og
-udviklinger formidles derfor på andre måder.
Vægten er imidlertid flyttet noget over på uddannelse og miljøforhold. Det
første kan ses i sammenhæng med bl.a. købers krav om bedre uddannelse af
arbejdskraften således, at især den nye avancerede teknologi i industrien kan
betjenes. Den nye teknologi skal sikre arbejdsgivernes fortsatte indtjening. Te-
knologien gør arbejdet enklere og monotont.
14

15. Individuel uddannelse er et af svarene på de mange problemer og den uro den '
nye teknologi afføder blandt arbejderne. Arbejdsgiveren og arbejderne har for-
skellige interesser i at arbejdskraften uddannes. For arbejderne er det blevet en
slags bitter nødvendighed for at arbejdet kan beholdes. ›
Miljø og arbejdsforhold var øjensynligt ikke noget man tænkte så meget p
ved århundredeskiftet. Dengang var man overladt til at acceptere den tidlige
nedslidning af arbejdskraften. Det gør man ikke i samme omfang i dag. På dette
punkt har arbejdsgiverne og arbejderne modstridende interesser. Miljøbeskyt-
telse koster arbejdsgiverne penge. Udgifterne til miljøbeskyttelse kan ikke på
kort sigt indregnes i produkternes pris. Derfor går det så trægt med den almin-
delige beskyttelse af arbejderne.
Det kan også bemærkes, at arbejdsgivere ikke optræder så hyppigt i dag som
tidligere. Dengang benævntes han også kapitalisten. Det var hovedfjenden -
in-
gen tvivl om det.
Typisk er også, at der ikke i fagbladene skelnes mellem mandlig og kvindelig
arbejdskraft. De specielle kvindeforhold og problemer som så godt som enhver
kvindelig arbejder kender på sin krop, kan de heller ikke læse om i fagbladende.
Det kan mænd heller ikke. Årsagernehertil kan man heller ikke læse om. Det
gælder også muligheden for evt. at gøre noget ved problemerne. Individuelt eller
kollektivt.
Omtalen af strejker og konflikter i 1979-fagbladene er meget beskeden. Før-
ste halvår som er den periode, der har været analyseret, var præget af ca. 130
arbejdsnedlæggelser indenfor DA-området som følge af især SV-regeringens
indgreb i overenskomtforhandlingerne. Det var arbejdernes protest imod ind-t
grebne.
Fagbladene domineredes af ledelsernes overvejelser.
Der er andre ting, man heller ikke kan læse om i de socialdemokratiske fag-
blade. Der står f .eks. ikke noget om rivningerne mellem den socialdemokratiske
arbejderbevægelses repræsentanter og arbejderrepræsentanter som kendes fra
mange arbejdspladser. Der står ikke noget om modsætninger mellem arbejdere
og deres repræsentanter. Arbejdere, der går arbejdsgivernes ærinde hænges hel-
ler ikke ud. Det gjorde de tidligere.
Når disse og andre forhold ikke omtales skyldes det ikke, at de ikke forekom-
mer. Det skyldes snarere ønsket om udadtil at optræde som en enhed. Det kan
være nødvendigt at give indtryk af fodslag, dels for at fremme den menige arbej-
ders bevidsthed om at tilhøre en enig bevægelse, dels for overfor offentligheden
og modparten -
arbejdsgiverne -
at fremstå som en samlet enhed.
Mængdenaf underholdende eller afslappende stof, der har ringe eller slet in-
gen faglig tilknytning er vokset enormt. Det fremgår af tabel 7. Dette sammen-
holdt med den ugebladsagtige lay-out gør, at fagbladene i dag fremtræder mere
tilforladelige og pæne end ved århundredeskiftet. Dengang var det de rå, faglige
oplysninger, der kunne anvendes direkte eller inddirekte i den faglige kamp mod
arbejdsgiverne, der prægede bladene.
Den artikelmængde i fagbladene, der er handlingsanvisende er formindsket
fra fagbladenes første tid og til i dag. Det ses også af tabel 7.
i
Det hænger måske sammen med at den faglige organisering i den socialdemo-
kratiske arbejderbevægelse er centralistisk. Handlinger af forskellig art i tide og
15

16. TABEL 7: Indholdets procentvise fordeling på artikeltyper i de 5 største socialdemokra-
tiske fagblade omkring århundredeskiftet og i dag.
i E
0 E 2
'm 0*' 'U '5
'g 0
0 'Du
...UU Æ _ -U
1:
gi'. s .Ba -L-o a, 'a_
15 ms 2 :as a«, .53 2
§ “25 :1 =å9 '5* m 3
0 ;4 “nu Vi H
E ws eg; sv, åe e å 2 2
m -oáá 0 aug m-c 'U N H :3
:2% ;Så “gå .ag .seg .<2 5 .. å Eu-q w
343., faa
'55 se ëe “30 u' s E å,L- Neo :e
<8 mo E.- ca [-8 LL. I 2 M s4
Ca. 1900 pct. 1979 pct.
Faglige 0g fagpolitiske 74 93 86 85 69
Heraf legitimering (a) 5
af bevægelse og parti (45) (37) (l) (48) (14) (56) (50) (63) (40) (50)
44 63 5174 64
Handlingsanvisning (a) 14 1 -
8 5 1 1
l - - -
Heraf direkte (95) (100) -
(89)(100) (27)(100)
- - -
Underholdende/ ;
afslappende 1 1 -
l 1 34 27 23 9 29
Andet 11 6 13 6 25 21 10 26 16 7
100 101 99 100 100 100 101 100 99 100
a) Se note 9
utide og lige i det øjeblik urimelighederne overfor arbejderne finder sted, strider
imod det centralistiske princip.
Når murernes fagblad fra århundredeskiftet indeholdt så lidt legitimerende
stof, skal det ses i sammenhæng med, at foreningens fagblad mest af alt den gang
var et nyhedsbrev med ultrakorte meddelelser. Endnu i 1890'erne var det iøvrigt
håndskrevet og duplikeret.
Den socialdemokratiske fagbevægelses ledelse fremhæver ved ofñcielle lejlig-
heder fagbladenes funktion som led i to-vejs kommunikationen mellem top og
bund i organisationen”.Det kniber imidlertid med at leve op til idealerne. Tabel
8 viser hvem det er, der rent faktisk skriver i fagbladene.
I gamle dage var det fagforeningerne, der var afsenderen. Det hænger selvføl-
gelig sammen med, at bladene ofte blev redigeret af forbundets ledelse. Der var
ikke ansat journalister til at skrive bladene.
Afdelingerne prægede også tidligere bladene med indlæg. Det er ikke tilfældet
i dag. De almindelige medlemmer var også med før i tiden, ligesom nu.
Det vil selvfølgelig altid kunne diskuteres om læsernes muligheder for at kom-
me frem med synspunkter er tilstrækkelige. Men det kan fastslås, at der nu som
før i tiden er tale om en-vejs kommunikation ifagbladene. Den helt domineren-
de informationsretning er oppe fra og ned i det organisatoriske hieraki.
En nærmere undersøgelse ville kunne sige noget om værdien af læserbrevs-
spalterne. En sådan er ikke foretaget.
Den helt store ændring er sket med hensyn til brugen af artikler skrevet af
16

17. journalister og fagligekonsulenter.Begge dele er udtryk for den specialisering,
der er sket indenfor den socialdemokratiske fagbevægelse. Det har været nød-
'
vendigt at ansætte journalister til at skrive artikler. Det har også været nødven-
digt at ansætte faglige eksperter til at tage sig af de specielt vanskelige spørgsmål
og problemstillinger. Dem skriver de så naturligt nok om i fagbladene.
Journalisterne er typisk overladt, det underholdende eller afslappende stof.
Det er typisk stof, hvis brugsværdi er stærkt begrænset set i relation til arbejder-
klassens hverdag. Stilen gør stoffet let tilgængeligt og underholdende.
Det tunge og kontroversielle faglige og fagpolitiske stof skrives typisk af re-
daktøren, der er placeret tættere ledelsen end den menige journalist.
Billeder kommunikerer ofte meget hurtigere end tekster. Derfor er fagblade-
nes illustrationer også undersøgt. Mange mennesker er meget modtagelige for
visuelle informationer. Derfor bliver det et centralt anliggende, hvorledes fag-
bladene benytter illustrationerne. Det fremgår af tabel 9.
Fagbladene benytter, som det ses, ikke isærlig udbredt omfang de mulighe-
der, der ligger i anvendelsen af billeder for at styrke arbejderklassens bevidsthed
om eget og arbejdets værd. Idealiseringer af arbejderen og arbejdssituationen
eller blot billeder af mennesker, der arbejder forekommer ikke i særlig høj grad.
I stedet er der mange portrætfotos af smilende faglige repræsentanter samt be-
vægelsen uvedkommende personer. Især HK-Bladet har en stor overvægt af illu-
strationer, mest tegninger, der kan synes uvedkommende set i relation til HK,er-
nes hverdag. Men tegningerne har måske en værdi som blikfang -
for at fange
læserens opmærksomhed og rette dem imod artiklen. Der er øjensynlig ingen tro
på, at indholdet i artiklen i sig selv er tilstrækkelig.
TABEL 8: Indholdets procentvise fordeling på afsendere i de 5 største socialdemokrati-
ske fagblade omkring århundredeskiftet og i dag
s. å.
0 0 H
m
os..
-5 'C '0
u
n.)
.8.8 H .QT-U .3 'S :0:- .... 4, pc: u...c› -9
a?0 E0 .o ...3 Den °°
.0
'2 “E t: Eco-'9.8 “<5 "'
æ 5°” 3.2 33°” °
e* "1 3
kr: .D54 ›<“" 43:9 4-. a) 0 “5
E ;5 km om
;;0 0
vo t: s
.gu En :95 Eg E “3
5
:E'...4: ...er I- ..
"
._.
'ø
BE eos 8% 23 33 e., “9 e .s a
ago :em 5D “5 og :e M 0 > 0
<4... U40 2.... O:... HL... LL I 2 M 54
Ca. 1900 pct.
Fagforening(a)
Afdeling 23 2 -
5 - - - -
3 -
Medlem 8 5 - -
l 8 5 8 5 3
Andre (b) 2 l -
26 8 72 61 53 43 53
Andet 6
101 100
a) Typisk artikler skrevet af unavngiven person eller redaktøren.
b) Typisk artikler skrevet afjournalist, konsulent, politiker e. lign.
17

18. TABEL 9: Foto og andre illustrationers prooentvise fordeling opgjort efter type, afbild-
ning og aktiv/passiv (a) i de 5 største socialdemokratiske fagblade i dag.
_______________..__._._._______-__-_-_-__
.. a 8 Ti*=
å E âa åë3 “3 Tv* 'g 3 E '5
R9 M *3 '5 Så O -2
n.. :r: 2 hd u.. M a
1979
Gen. snit. sideantal pr. nr. 32 31 14 17 47(b)
Gen. snit. antal illustr. sider pr. nr. 10 13 4 3 12
pct.
Farve 61 61 63 -
32
Sort/hvid 39 39 37 100 68
100 100 100 100 100
Faglige repræsentanter 12 8 33 17 26
Danske 12 8 33 17 26
Udenlandske -
l 3 - -
Menige medlemmer/arbejdere
Danske 18 7 10 22 32
Udenlandske 3 l 6 1 1
Ledende partirepræsentanter 2 0 4 3 4
Andre 22 8 10 22 15
Andet 43 75 34 36 23
_______________.______.____-__-_-_
100 100 100 101 101
___________________.___._______-_-_--
______________________..____--_-_
Aktiv 23 12 1.] 77 24
Passiv 77 88 89 23 76
100 100 100 100 100
_______________________________-_-___
a) Se note 10
b) Excl. Stillingsannoncer
Fordelingen mellem faglige repræsentanter og menige arbejdere vil altid kunne
diskuteres. Tallene er ikke entydige. Et stort antal illustrationer forestillende fag-
lige repræsentanter kan være udtryk for et ønske om præsentationaf de pågæl-
dende; det kan skyldes at man ønsker at give indtryk af, at der er tale om vigtige
personer eller det kan skyldes andre bevidste eller ubevidste forhold. Især er for-
holdet mellem billeder af menige arbejdere og faglige repræsentanter ulige for
Metals vedkommende.
5. Konklusion.
De socialdemokratiske fagblade -
både dem fra århundredeskiftet og vores dages
18
“WW-W

19. blade -
afspejler bevægelsensplacering i samfundet. Fagbladene ved århundre-
deskiftet viser en oppositionel bevægelse.Vore dages fagblade viser at bevægelsen
har forandret sig. Den er en integreret, centralistisk og medansvarlig institutioni
det kapitalistiske Danmark.
Fagbladene er ét blandt flere midler, som den socialdemokratiske arbejderbe-
vægelse har til sin rådighed i organiseringen af kampen imod arbejdsgiverne. På
én og samme'tid er de offentlige og interne organer. Interne, taktiske overvejelser
mv. bliver, når de omtales, straks offentlige. Der er grund til at fastholde,at dette
forhold er vigtigt til forståelse og vurdering af fagbladenes indhold.
De socialdemokratiske fagblade bryder ikke på nogen afgørende måde med
den borgerlige eller kommercielle presses måde at forholde sig til tilværelsen på.
Emnerne er nok nogle andre, men de behandles lige så adskildt fra hinanden som i
den borgerlige offentlighed. Især bemærker man sig, at danske arbej deres forhold
og problemer i hverdagens intimsfære ikke kommer frem. Det private forstås ikke
-
i det omfang det forekommer -
som nært forbundet med arbejdet, og med de
betingelser, som eksisterer på arbejdspladserne ogidet kapitalistiske industri- og
forbrugssamfund.
Det er ikke lykkedes de socialdemokratiske fagblade efter ca. 80 år at overskri-
de grænserne mellem det private og detoffentlige. Det ville sandsynligvis værei
arbejderklassens interesse.
Arbejderklassens erfaringer knytter sig først og fremmest til arbejdslivet og det
private liv i dagligdagen. Når erfaringer herfra ikke offentliggøres i fagbladene,
forhindrer man eller vanskeliggør man
ophobning og spredning af erfaringer til
klassens øvrige medlemmer. Fagbladene bliver ikke organer til formidling af
kollektive erfaringer.
Når de erfaringer, der knytter sig til arbejdslivet og det private liv i dagligda-
gen ikke sættes i sammenhæng med hinanden og ikke synliggøres, så overlades
disse områder desorganiserede og åbne til den borgerlige presse. Og det er ens-
betydende med tilbageslag for arbejderklassen og denne klasses erfaringsop-
hobning”.
Ved århundredeskiftet gjorde det nok ikke så meget. Klassens sociale og mel-
lemmenneskelige kontakt var vel større end i dag. Man tilhørte en bevægelse i
opposition og fremmarch, og bladene var organer for vigtige meddelelser i rela-
tion til arbejderklassens kamp for en bedre tilværelse. Bevægelsens interesser
optog givetvis læserne på trods af bladenes upædagogiske udseende. Overvejel-
ser og problemer i bevægelsens top var nok også de menige arbejderes.
Klassekampens udvikling, bevægelsens etablering og integreringi den danske
magtstruktur og de konstante akkumulerende erfaringer har betydet, at de
overvejelser som fagbevægelsens top gør sig har ændret karakter sammenlignet
med dengang bevægelsen var i opposition. De er delvist løsrevet fra den menige
arbejders umiddelbare levevilkår og problemer.
Hvis men som lønarbejder ikke kan finde sig selv i fagbladene og mener, at
man ikke gennem bladene kan få indsigt i egne forhold og få anvist eventuelle
løsninger, så er det overensstemmende hvad en analyse af indholdet har kunnet
vise. I bladene kan man læse om ledelsens overvejelser og problemer sådan som
de anskues af ledelsen. Det kan føre til ligegyldighed overfor fagbladene.
19

20. Noter.
l. Ibsen og Jørgensen: Fagbevægelse og stat. 1978; do: Temaer og problemer i nyere.danske fagfo-
reningsundersøgelser. I Årbogfor arbejderbevægelsens historie. Nr. 8 1978. s. 223 -251.
2. Habermas: Borgerlig offentlighet. 1976; Liebst: Krise til salg. 1978.
3. Om indholdsanalyse se Qvortrup mil.: Medieanalyse -
en foreløbig status. I Bidrag 9/10 1979. 5.
4-36.
4. Ved århundredeskiftet var de 5 blades oplag ca. 68 pct. af det samlede socialdemokratiske fag-
bladsoplag. I dag er de 5 største blades oplag ca. 75 pct. af det samlede oplag. Callesen & Logue:
Social Demokraten and Internationalism. 1979; LO: Beretning 1978.
5. Første halvår.
6. Der er én undtagelse. Det er fagbladet for Murerforbundet i Danmark (1901). Her er en hel
årgang (12 numre) analyseret, da bladet, der nærmest har karakter af at være et nyhedsbrev i
gennemsnit kun omfatter 3 sider pr. nr. Af Dansk Textilarbejderforbunds Fagblad (1900- 1901),
der ved århundredeskiftet udkom kvartalsvist er 6 numre analyseret. Kvindernes fagblad (1979),
der udkommer med et nummer hver anden måned er analyseret for hele 1979. Tobaksarbejder-
forbundets Fagblad fra 1906 er analyseret. Netop omkring århundredeskiftet udkom bladet ik-
ke; det startede på ny med at udkomme i 1905, iøvrigt med den senere socialdemokratiske stats-
minister Th. Stauning som redaktør. 1906 er valgt for at undgået eventuelt atypisk begyndelses-
ar.
7. Habermas op. cit.; Mortensen & Møller: Offentlighed og massekommunikation. I Olivarius
mil. (red.): Massekommunikation. 1976.
8. Holzer: Massekommunikation som vidensformidling. I Andersen & Poulsen: Mediesociologi.
1974.
9. I forbindelse med de enkelte kategorier skal blot anføres: Kategorien fagbevægelsen (tabel 4)
omfatter alle artikler vedrørende DSF/LO, forbund, afdelinger med undtagelse af artikler, der
vedrører solidaritet i bevægelsen og arbejderne imellem. De er opregnet for sig. Det samme er
artiklerne, der omhandler den strategi bevægelsen skal følge, og de teoretiske overvejelser med-
lemmer og ledelse gør sig.
Som det fremgår af tabel 4, er der skelnet mellem artikler med indhold vedrørende arbejdslivet,
produktionssituationen eller socialsfæren og artikler vedrørende fritiden eller intimsfæren, der
omhandler emner, der ligger udenfor arbejdssituationen og som typisk vedrører privatlivet. Ar-
tikler, der omhandler emner, der ikke er udtryk for arbejderkultur, men f.eks. knytter an til bor-
gerlig kultur, er henregnet under fritid/ kultur.
'
Artikler med et indhold vedrørende arbejdslivet er fordelt på en række kategorier, som det
fremgår af tabel 6.
Arbejdslivet og fritid/privatliv er imidlertid ikke adskilleligt i det virkelige liv. Artikler, der
omhandler den totale livssituation er derfor optalt for sig.
Under katagorien internationalisme er henregnet artikler, der handler om arbejdernes faglige,
organisatoriske, arbejdsmæssige og private forhold i bred forstandi international sammenhæng
eller i de enkelte lande. Udlandsstof, der falder her uden for, er henregnet til kategorien interna-
tionalt. Det er typisk artikler om internationale forhold på regeringsniveau.
Kategorien »andet« i tabel 4 rummer ud over artikler, der ikke har kunnet indplaceres også
annoncer, krydsord og lign. (Stillingsannoncer er dog holdt udenfor undersøgelsen.)
Det skal beværkes, at en registrering af kvindestoffets andel af den samlede artikelmængdeikke
er foretaget for Kvindernes fagblad.
I tabel 7 er artiklerne kategoriseret efter deres fordeling på artikeltyper. Informationerne i arti-
klerne kan typisk være af faglig og fagpolitisk art. Den måde, man skriver om det faglige stof på,
kan gennem ordvalg, sætningskonstruktionog lign. være særlig gunstig eller legitimerende for
bevægelsens og fagforeningens ledelse eller partiet. Hvis det er tilfældet, er det registreret. Arti-
klerne kan ogsåvære formet som direkte opfordringer til medlemmerne om at gøre et eller andet.
Dvs. de kan være handlingsanvisende. Artiklerne kan ogsåvære af meget underholdende karak-
ter, velegnet til afslapningslæsning og typisk uden eller af begrænset betydning i en umiddelbar
faglig og fagpolitisk sammenhæng.
10. Om de anvendte kategorier i forbindelse med analysen af fotos og tegninger (tabel 9) skal blot
nævnes, at betegnelsen »aktiv« dækker over typisk ikke-arrangerede illustrationer af arbejdet,
aktive arbejdere i demonstrationstog, strejke og lign., idealiseringer af arbejderen og af arbejdet
mv. Alle andre illustrationer er registrert som »passiv«.Typisk henregnes herunder personpor-
trætter, billeder af bygninger, tegninger osv.
Fagbladene fra århundredeskiftet indeholder ingen illustrationer med undtagelse af et enkelt
20

21. eñer-m .
A
7
.
g _
_
Undersgigclsen'skélñcrik I
'
.gistrcrer kunresultáteme' af dissehandlingcr. Andemen m. I
_
_ I
OISSOn (red.): Massemediavsom informmionshindcr.1978.
'
*
n
_
12. Andersen: Solidaritet. 1977; Sørensen (red.): FagpressEn c
fremtidens massemedie, ,
13. Negt & Kluge: Offentlighet og erfaring. 1974; Bondebjerg: Prolctarisk offentlighed v
At disse områderogså må omfattes af forskningen forekommer indlysende vigtigt: J E
Siim: Arbejdsliv og livsbetingelser. Stencil. 1980.
l
.

22. Flemming Hemmersam
Videnskaben og arbejderkultur og arbejderfolklore
Indledning
Arbejderklassens kamp for det klasseløse samfund må sætte ind overalt i sam-
fundsformationen. Dette håbets princip er det kulturvidenskabens opgave at
være med til at afdække og at fremme, dvs. at den skal analysere organiseringen
af dette håb og denne tro og formidle arbejderklassens oplevelser af de samme
bestræbelser.
Det betyder teoretisk og metodisk her, hvor videnskaben om arbejderkultur
og arbejderfolklore forsøges defineret, at samfundsformationen er kulturviden-
skabens arbejdsområde.
Det karakteristiske ved en kulturanalyse er, at den fokuserer på ideologiens,
verdensanskuelsens og den sunde fornufts relationer til ret, sæd og skik i en
samfundsmæssig sammenhæng, dvs. at den undersøger disse relationer indenfor
problemfelter som stat, klasse, produktionsmåde og arbejdskraftens reproduk-
tion.
Klassekampen giver en forklaring på forandringerne i ideologiens, verdens-
anskuelsens og den sunde fornufts relationer til ret, sæd og skik.
Den kulturlære, som jeg vil opstille og skitsere, vil afdække klassebestemte
interessemodsætninger mellem hegemonistisk kultur og en arbejderkultur på
niveauer som statsforvaltning, produktionsmåde og arbejdskraftens reproduk-
tion.
Videnskaben om arbejderkultur og arbejderfolklore søger at afdække bevæ-
sens og arbejderklassens egen ideologi, verdensanskuelse og sunde fornuft i re-
lation til bevægelsens og arbejderklassens egen ret, sæd og skik anskuet som stå-
ende i antagonistisk forhold til de tilsvarende relationer inden for den herskende
klasse.
Hvordan denne arbejderkultur/arbejderfolklore er, udtrykker sig, forandrer
sig eller opleves af arbejderklassen, afdækkes gennem en analyse af de kulturelle
fremtrædelsesformer, der her metodisk deles op i tre hovedkatagorier, 1) arbej-
derbevægelsens, 2) arbejderforeningernes, og 3) arbejderklassens kulturelle
fremtrædelsesformer.
Jeg skal ikke her i detaljer give eksempler på de forskellige typer af kulturelle
fremtrædelsesformer, men henvise herom til en anden god gang.
Formål
Arbejderkulturforskningen er videnskaben om arbejderbevægelsens og arbej-
derklassens kultur og folklore i samfundsformationen.
Målet for videnskaben om arbejderkultur og arbejderfolklore er en kritisk
samfundsanalyse, bidrage til problemløsning og dermed forsøge at være med til
at udvikle en emancipatorisk praksis.
Udgangspunktet for en kulturanalyse er problemer, og opgaven er at afdække
kulturens fetichkarakter og fremmedgørelse i samfundsformationen og hjælpe
med til at arbejderkultur og arbejderfolklore kommer op til overfladen, dvs. væ-
re med til at fremme arbejderbevægelsens og arbejderklassens emancipations-
proces.
22

23. Videnskaben beskæftiger sig med bevægelsensog klassens kulturelle fremtræ-
delser, som de forekommer antagonistisk til den herskende -
og dominerende
kultur indenfor stat, klasse, produktion og arbejdskraftens reproduktion.
Kulturanalysen koncentrerer sig om de sociale relationer, der fremtræder
som kultur og afdækker primært modsætninger mellem de forskellige former
for kultur (delkultur, hovedkultur) inden for rammerne af det kapitalistiske
samfund. Det betyder her, hvor en kulturel materialisme er teorien om viden-
skaben om arbejderkultur, at økonomiske faktorer har afgørende indflydelse på
den kulturelle formation, og at klassekampen er drivkraften og energien bagved
kulturens fremtrædelsesformer.
Teori og forandring
Ved en historisk materialistisk analyse af samfundsformationen 0g samfundets
overbygning afdækkes forandringens væsen. En analyse af klassekampen, der er
historisk og materielt forankret, afdækker forandringens fremtrædelse. I denne
sammenhæng er det arbejderbevægelsens og arbejderklassens kulturelle frem-
trædelser og forandringer i disse, der ønskes udforsket. Disse kulturelle frem-
trædelser hedder her arbejderkultur og arbejderfolklore.
Kulturanalyse
Ved arbejderkultur forstås bevægelsens og arbejderklassens antagonistiske
modsætninger til samfundets ret, sæd og skik, sådan som det forekommeri kul-
turelle fremtrædelsesformer i politiske, økonomiske, materielle, sociale, klasse-
og arbejdsmæssige eller kunstneriske sammenhænge som udtryk for arbejder-
klassens og arbejderbevægelsens ideologi og verdensanskuelse (innovations-
aspektet).
Ved arbejderfolklore forstås arbejderbevægelsens og arbejderklassens erfarin-
ger og verdensanskuelser, der gives videre fra generation til generation i rytmisk
form (digt, remse, melodi, ordsprog, gåde) fortællende form (fortælling), leg,
riter, skik og materielle genstande knyttet hertil. I videre forstand omfatter de
enhver nedarvet fremgangsmåde indenfor det politiske liv, arbejds- og fritidsli-
vet som udtryk for arbejderklassens og arbejderbevægelsens verdensanskuelse
og folklore (sund fornuft) (traditionsaspektet). Udforskningen af bevægelsens
og klassens ret, sæd og skik er arbejderfolklorens egentlige genstand.
Ved en sammenlignende analyse, der er historisk og materielt forankret, af
stat, klasse, produktionsmåde og arbejdskraftens reproduktion i samfundet, af-
dækkes bevægelsens og arbejderklassens væsen.
Ved en sammenlignende analyse, der er historisk og materielt forankret, af
ret, sæd og skik i arbejderklassen og arbejderbevægelsen, afdækkes ideologiens,
verdensanskuelsens og folklorens væsen i klassen og bevægelsen.
Ved analyse af ret, sæd 0g skik indenfor stat, klasse, produktionsmåde og ar-
bejdskraftens reproduktion afdækkes kulturens væsen.
Ved en analyse, der er historisk og materielt forankret, af kulturelle fremtræ-
delsesformer afdækkes, hvorledes ideologien, verdensanskuelsen og folkloren
fremtræder og tolkes indenfor stat, klasse, produktionsmåde og arbejdskraftens
reproduktion.
23

24. '
'Kulturel determinisme og -materialisme
Ret, sæd og skik determinerer arbejderfolkloren. Arbejderkultur determinerer
ret, sæd og skik. Samfundsformationen determinerer arbejderkulturen. Forhol-
det mellem arbejderkulturens fremtrædelsesformer og produktionsmåden (pro-
duktivkræfter/produktionsforhold) determineres af -klassekampen.
Ved determim'sme forstås enhver samfundsmæssig tilstand, der har sine nød-
vendige og tilstrækkelige betingelser i en umiddelbart foregående tilstand.
Ved materialisme forstås den opfattelse, der anerkender eksistensen af en ob-
jektiv verden, d.v.s. en verden, som eksisterer uafhængigt af vore tanker og vor
bevidsthed. Den materialistiske opfattelse implicerer tillige en antagelse om, at
vi gennem teorier og gennem praksis kan erkende denne objektive virkelighed,
og dette fører igen til såvel et objektivt sandheds- som et objektivt interessebe-
greb.
Idealismen derimod hævder bevidsthedens primat. Ifølge den objektive
idealisme er verden legemliggørelsen af et eller andet åndeligt princip, medens
den subjektive idealisme hævder den menneskelige bevidstheds primat. Den
subjektive idealisme hævder således, at det eneste vi kan holde os til er sanseind-
tryk og oplevelser, som bearbejdes af bevidstheden, men Virkeligheden som så-
dan kan vi ikke vide noget om, ja, selve spørgsmålet om »virkelighedens« be-
skaffenhed er meningsløst. Materialismen forkaster denne opfattelse, hvorefter
vi blot skulle være passive modtagere af sanseindtryk, og hvor spørgsmålet er
vor erkendelse om en objektiv eksisterende virkelighed og vor viden er »et pro-
dukt af vor aktive omgang med den materielle virkelighed«. I forlængelse heraf
ses videnskaben som en videre udvikling fra den generelle sociale praksis.
Ved kulturel materialisme forstås den opfattelse, at de økonomiske faktorer er
afgørende for den kulturelle determination. Den opfattelse at menneskets ad-
færd determineres af ekstra-somatiske kulturelle traditioner (f .eks. ret, sæd og
skik) kaldes kulturel determination. Den kulturelle materialisme bekæftiger sig
ikke med de almindelige love og kulturelle processer, der bevirker, at bevidst-
hedslivet, ikke hos det enkelte menneske, men hos den store del af befolkningen,
fra tid til anden omformes, gribes af nye idealer, altsammen under indflydelse af
de omgivende sociale Vilkår.
Kultur forklares fundamentalt ud fra dens egne termer og i sit eget niveau og
kan ikke reduceres alene til et studium af individer, der kun en bestemt tid be-
hersker kulturen. Kultur eksisterer før og efter et menneskes levetid og skaber
derfor forudsætningen for tanker og handlinger for dem, der behersker kultu-
ren.
Kulturen forandres og ændres gennem den energi som tilføres fra samfundets
teknologiske udvikling og den deraf følgende ændring af kampen mellem den
herskende og den beherskende klasse.
Arbejderkulturens og arbejderfolklorens forskellige niveauer.
Ligesom arbejderbevægelsens historie i megen historieskrivning ofte er blevet
reduceret til en idé- og institutionshistorie, så løber megen forskning iarbejder-
kulturen samme fare, fordi man ikke er opmærksom på arbejderkulturens for-
skellige niveauer.
En historisk funderet kulturbestemmelse og den betragtning at kultur ikke
24

25. kun forefindes i forbindelsen med kunsten og den åndeligevirksomhed, må også
tillige have noget med almindelige menneskers dagligdag og hele levevis at gøre.
Er man tilhænger af det brede livsrelaterede kulturbegreb rykker en række nø-
glebegreber i centrum for en kulturanalyse som: dagligdag, livssituation, livsstil,
samværs- og omgangsformer, tankemåde, hverdagsbevidsthed, livsform, erfa-
ring 0. lign.
Et historisk materialistisk kulturbegreb forstår ikke »kultur« som noget over-
historisk, det må derimod forstå de til enhver tid, forekommende kulturformer
og kulturelle fænomener ud fra den samfundstotalitet, som har frembragt dem.
Lad os prøve at kategorisere arbejderkulturens forskellige niveauer, så arbej-
derkultur ikke kun omfatter klassens kulturprodukter og kulturelle institutio-
ner, men også gør det.
Først skelnes der mellem kulturelle fremtrædelsesformer, som er knyttet til
selve arbejderklassen og de menige arbejdere og de, der er knyttet til arbejderbe-
vægelsen,altså arbejderbevægelsens organisationer, institutioner og ledere. En
arbejderbevægelsens kultur forstået som arbejderbevægelsens forsøg på at
skabe »kulturelle overbygninger« og en arbejderklassens kultur, forstået som
klassens hverdagskultur.
Forholdet mellem innovation og tradition i arbejderklassens kultur og levevis
belyses ved at introducere begreber som arbejderkultur, arbejderorganisations-
kultur og decentral-arbejderkultur (lokal aktivitet), der horisontalt fortæller no-
get om innovationers forhold til traditioner, medens begreber som arbejderle-
derfolklore, arbejderorganisationsfolklore 0g hverdagsfolklore siger noget om
traditioners forhold til innovationer.
Begrebet decentral-arbejderkultur hører til den del af arbejderklassen, som or-
ganisatorisk er udenfor, men også må ses i tilknytning til arbejderbevægelsen
som udtryk for den almindelige arbejders spontane kultur på arbejdsplads,
hjem eller fritid. Arbejderorganisationskultur og arbejderlederkultur hører til i
den organiserede arbejderbevægelse.Arbejderorganisationskultur har sit tyng-
depunkt i arbejderbevægelsens omfattende foreningsliv, hvad enten det er parti,
fagforening, børne- og ungdomsorganisationer, kooperation eller oplysnings-
foreninger. Arbejderlederkultur er udtryk for en specifik arbejderaristokrati-
kultur med egne kulturelle normer, ideologier og funktionalistiske træk. F orfat-
tere, organisationer, ideologer, kunstnere og filosoffer indenfor arbejderbevæ-
gelsen hører også til her.
Det lykkes af og til den herskende kultur via populær kultur og moderniserede
udgaver af folkelig kultur (folklorisme) at drive kiler ind iarbejderklassen, og vi
får den side af traditionsaspektet, som jeg vil kalde hverdagsfolklore, og som
udtrykker arbejdertraditioner udenfor arbejderbevægelsen eller i tilknytning til
den. Det andet traditionsaspekt er arbejderbevægelsens på egne præmisser
skabte traditioner, der kan virke som støtte for yderligere innovationer. Denne
kategori af traditioner vil jeg kalde arbejderorganisationsfolklore og arbejderle-
derfolklore.
Som udviklingen i forskningen er sket efter 1968 med interesse for arbejderbe-
vægelsens historie, vilde strejker og forsøg på at udvikle nye kulturformer i og
omkring arbejderklassen og arbejderbevægelsen, så burde man måske skelne i
arbejderkulturforskningen mellem en ældre arbejderkultur/arbejdevroIklore og
25

26. en nyere med bl.a. interesse for de træk i dag, der kunne kaldes arbejderfolkloris-
me/arbejderkulturisme jvf. folklorisme/fakelore-debat i den folkloristiske vi-
denskabshistorie. I Skandinavien diskuterer bl.a. venstreorienterede for og
imod folkets kultur og socialistisk kultur. Tilhængere af folkets kultur besøger
flittigt de folkloristiske arkiver og kaldes bl.a. »violinvenstre«.
Ideologi, verdensanskuelse og folklore
Ved ideologi forstås et system af ideer og vurderingsmåder, som er karakteris-
tisk for et bestemt samfundslag. Ideologi kan forstås i betydningen »falsk be-
vidsthed« og i betydningen »helheden af en epokes retslige, politiske, moralske,
religiøse og andre ideer«. I et klassesamfund har ideologi altid klassekarakter,
der reflekterer en given klasses position og interesser.
At fremkalde vurderinger og målsætninger, som fremmer fortolkningen af
virkeligheden i en bestemt retning, er en indoktrineringsproces og det der indok-
trineres er en bestemt ideologi. Tre sammenhængende træk karakteriserer ideo-
logien 1) at den ser bort fra sin genstands sociale og historiske baggrund og der-
ved 2) præsenterer historiske forhold som om de var evige eller naturlige. Dette
skyldes at ideologien 3) præsenterer overfladiske træk som det der udgør gen-
standens væsen. Ideologien udspringer af selve de livsforhold mennesker indgår
i den fordrejede tænkning og er et produkt af et fordrejet samfund. En ideologi
er netop en teori som legitimerer særinteresser og dermed social beherskelse. En
konservativ ideologi foretrækker tilstandenes status quo. Reform ideologi ønsker
at fremme reformer. En revolutionær ideologi arbejder for et skift i værdierne i
systemets status quo (dvs. omvæltning i det højeste lag af den sociale struktur).
Modideologi ønsker at retfærdiggøre ved forvrængning eller udvælgelse af dele
af afvigende adfærd.
Ved verdensanskuelse forstås den opfattelse, et menneske har af verden eller
virkeligheden som helhed evt. tillige af sin egen stilling deri (i sidste tilfælde tales
ofte om livsanskuelse, men grænsen er ikke altid skarp). Vigtige skillelinier mel-
lem forskellige verdensanskuelser f.eks. er, om verden opfattes som i sin grund
stoflig, materiel (materialistisk verdensanskuelse) eller som værende af sjælelig
eller åndelig natur (idealistisk eller spiritualistisk verdensanskuelse). At anskue
verden som ét hele danner kernen i jegets filosofi og er det højeste trin af filoso-
fisk almengørelse. Verdensanskuelse udtrykker på en konkret historisk måde de
sociale gruppers grundlæggende sociale interesser, da dens rødder hører til i en
epokes samfundsmæssige forhold og udgør der »sin tids åndelige essens«. Ved at
lægge vægt på de erkendende aspekter i ideer, forestillinger og attituder, kan
verdensanskuelse ikke skarpt adskilles fra normative og følelsesmæssige aspek-
ter og forveksles tit og ofte med begreber som ethos (relateret til værdier), måder
at tænke på, nationalfølelse og til kulturen selv.
Ved folklore forstås ikke fremtrædelsesformer, som man plejer at gøre i den
folkloristiske videnskab (fra W.J. Thorns til Alan Dundes, materialeorienteret),
men den bagvedliggende »sunde fornuft«. Dvs. ved folklore forstås den sunde
fornufts filosofi, »ikke-filosoffernes filosofi«, altså den verdensanskuelse, der
tilegnes ukritisk i de forskellige sociale og kulturelle miljøer, i hvilke gennem-
snitsmenneskets etiske individualitet udvikler sig. En verdensopfattelse der er
uudarbejdet og usystematisk. Den sunde fornuft er ikke blot én anskuelse iden-
26

27. tisk i tid og rum: den er filosofiens »folklore« og forekommer som folkloren i
utallige former: dens grundlæggende og mest karakteristiske træk er, at den er
en opfattelse, der (også i enkelte hjerner) er splittet, usammenhængende, uden
konsekvens, men samtidig konkret, virkelighedsnær og sanselig, hvilket svarer
til den brede befolknings sociale og kulturelle stilling, hvis filosofi der er. Fol-
kloren kan studeres som visse (tids- og rumbestemte) samfundsl'ags ofte uud-
trykte »verdensopfattelse og livsanskuelse« i (for det meste også mekanisk, uu-
trykt og objektiv) modsætning til den »officielle« verdens livsanskuelser (elleri
videre forstand den verdensopfattelse, som den kultiverede del af de historisk
bestemte samfund anerkender) som er fulgt efter hinanden i løbet af den histo-
riske udvikling. (Altså det nære forhold mellem folklore og sund fornuft som
den filosofiske folklore er). Folkloren kan forstås som en refleks af folkets kul-
turelle livsvilkår. Visse opfattelser, der er særegne for folkloren, fortsætter, også
efter at vilkårene har forandret sig (eller tilsyneladende har forandret sig) eller
giver anledning til sære sammenstillinger (jfr. A. Gramsci).
Ret, sæd og skik
Ret, sæd og skik er grammatikken i kulturens væsen. Skik (minus sanktionsmu-
lighed) praktiseres konkret indenfor de sociale grupper i historiske perioder og
karakteriseres ved en handlemåde, der ikke har antaget fast form som imperativ
regel. Sæd (plus sanktionsmulighed) som overordnet kategori er indbegrebet af
regulerende og overvågende normer og har moralsk bydende kraft. Skik ejer
ikke gyldighed i egentlig forstand, men kun faktisk kraft. Sæd afleder ikke alene
dets indhold, hvad der skal gøres, men også dets samfundsmoralske gyldighed -
hvorfor det skal gøres
-
fra fortiden. Skik og sæd spinder en tråd fra fordums
tider til nutiden, men de afgør intet om fremtiden. Ved ret (strafmulighed) for-
stås et samlet hele af normer som staten eller en statslignende magt har udstyret
med gyldighed og som henvender sig til borgerne med krav om lydighed. Stat
bruges her i en flydende betydning :
det organiserede offentlige.
Skik er ofte brugt som ensbetydende med konvention, tradition og sæd, men
bibetydningen er ikke helt den samme. Der kan skelnes mellem skikke, der har
eksisteret længe og skikke af kort varighed og som almindeligvis er kendt som
mode. F.eks. at bære en hat er en skik, men at bære hat med en bestemt stil er
mode, og den skifter ret hurtigt. Konvention fremhæver i mangel af indre overbe-
visning, men i overensstemmelse med skik/ sæd, at en bestemt slags opførsel kan
accepteres som
passende. Tradition understreger den historiske baggrund for en
skik. Forskellen mellem skik og tradition er mere subjektiv end objektiv, for der
er få skikke, hvis hele historiske forklaring ikke også går tilbage til en fjern for-
tid. Ved sæd forstås den slags skikke som inbegrebet af regulerende og overvå-
gende normer og har moralsk bydende kraft. Vane, sædvane har det tilfælles med
skik, at de har traditionel karakter, men giver sig udtryk i individuel adfærd.
Retssædvane er statslig sanktioneret sæd/ skik, dvs. de skikke og konventioner
som statens retspleje anerkender som ligeberettigede med lovens bestemmelser
eller som supplement dertil.
Når der dannes associationer (forening, selskab, klub, forbund) fastlægges
regler og procedurer for at få dem til at fungere for medlemmerne i almindelig-
27

28. hed. En association organiseres af en gruppe med det formål at varetage interes-
ser.
Hvis et mønster af skikke, udvikles eller bliver integreret sammen i et bestemt
kompleks af skikke, kaldes det en institution. Kirken f.eks. har sine sakramen-
ter, gudstjenester og ritualer dvs. foreskrevet eller fastslået ordning for gudstje-
neste. Familien har ægteskabet, som er en institution for at kunne parre sig, den
har sit hjem etc. Staten har sine egne særlige institutioner som skal repræsentere
regeringen og lovgivningsprocedurer bl.a. gennem ceremonier, dvs. højtidelig
handling udført efter traditionelle regler. Man kan sige at de fleste institutioner
vokser frem fra konventioner over i skik, videre til sæd og får sin endelige form
når regler og funktioner integreres i en struktur, det vil sige et apparat eller rolle.
Strukturer er etableret og en institution er fuldstændig. en institution er en slags
»superskik«, mere permanent, rationaliseret og formålsbestemt.
Ret, sæd og skil' er frembringelser, der ikke er tilvirket for umiddelbart at
tilfredsstille et behov hos den, der har tilvirket ret, sæd og skik, men for at om-
byttes med andre frembringelser tilvirkede af fremmede producenter. Den nød-
vendige forudsætning for ret, sæd og skik-produktionen er en vidtgående deling
af det samfundsmæssige arbejde. Efterhånden som arbejdsdelingen trænger
igennem og samfundet opløser sig i en uendelighed af grupper, hver med sin
særlige.specialitet forvandler ret, sæd 0g skik-produktionen sig fra at være en
tilfældig undtagelse til at blive den gældende regel, som behersker hele sam-
fundslivet.
Den første egenskab som kultur må besidde for overhovedet at kunne træde
ind i ret, sæd og skik's rækker er, at den er nyttig, det vil sige tjener til at tilfreds-
stille en eller anden art af menneskeligt behov. Det menneskelige behov som ret,
sæd og skik udfylder, skaber dens brugsværdi, dvs. folklore i samfundsformatio-
nen. At brugsværdierne er forskelligartede, forklarer at kultur overhovedet kan
ombyttes med ret, sæd og skik, men det forklarer ikke, hvordan denne ombyt-
ning finder sted, i hvilket forhold de ombyttes med hinanden.
Den fælles egenskab, der går igen i alle former for ret, sæd .og skik og bestem-
mer deres indbyrdes forhold, er en social egenskab, ikke afhængig af naturlove-
ne, men af de love, som til enhver tid behersker samfundslivet. Det er denne
egenskab man kunne kalde ret, sæd og skik°s bytteværdieller slet og ret værdi,
dvs. verdensanskuelse i samfundsformationen. Hvis en bestemt ret, sæd og skik
foretrækkes frem for en anden af staten og bliver normgivende i en historisk
periode, kunne man tale om ret, sæd og skik's merværdi, dvs. ideologien i sam-
fundsformationen. De sociale relationer, der dannes i forbindelse med den ån-
delige produktion under kapitalismen og de åndsprodukter der her frembrin-
ges, har deres særlige fremtrædelsesformer og indre sammenhæng. De syns-
punkter, der opstår ved, at disse sociale relationer og produkter vendes på
hovedet og ses som i et »camera Obscura« skyldes at kun kulturens fremtrædel-
sesform opfattes.
Kulturelle fremtrædelsesformer
For at kunne analysere arbejderbevægelsen og arbejderklassens kulturelle frem-
trædelsesformer anvendes her den metode at adskille de kulturelle fremtrædel-
sesformers eller »tilsyneladende« bevægelse, dvs. den ydre iagttagelige form,
28

29. som en fremtrædelse viser eller fremtræder med fra de kulturelle fremtrædelses-
formers indre sammenhæng (væsen) eller de »virkelige« bevægelser, hvorved
forstås de kulturelle fremtrædelsesformers samlede indre system eller processer.
Opgavener her ikke kun at koncentrere sig om den objektive del, dvs. den ydre
form og dens indhold offentlig tilgængelig i fikserede overleveringer og normer
osv. for frembringere og for andre som del af en fælles verden, dvs. mangfoldig-
gøres som en vare med udvekslingsrelationer for øje, men også at beskrive de
kulturelle fremtrædelsesformers indre sammenhæng (væsen).
Ved analyse af ret, sæd og skik fremkommer de kulturelle fremtrædelsesfor-
mers indre sammenhæng (væsen), dvs. den subjektiverede del af de kulturelle
fremtrædelsesformer, hvorved forstås individets/ gruppens indstillinger, menin-
ger, tro og viden og dets/dennes færdigheder i at tilegne og videreudvikle ska-
bende den objektiverede kulturelle fremtrædelsesform, som det bl.a. kan iagt-
tages i klassekampens historiske udvikling og i processer kaldet folkloriseringer,
dvs. afdække overbygningens relative autonomi i forhold til produktionsmåden
eller indfange »ikke-samtidigheds-begrebet«, der er karakteriseret ved at der på
samme tid og modsigelsesfyldt eksisterer fuldt udfoldede kapitalistiske og et ef-
terslæb af førkapitalistiske produktionsforhold og ideologier.
De kulturelle fremtrædelsesformer, hvorunder ideologi, verdensanskuelse og
folklore fremtræder med kan principielt være hvad som helst. At dyrke klassiske
discipliner/ genrer er ikke forkert, hvis det ikke er for genrens/disciplinens
skyld, men som en af vejene til at kunne afdække og systematisere ideologi, ver-
densanskuelse og folklore i samfundsformationen, arbejderbevægelsen og ar-
bejderklassen.
'
En analyse af fremtrædelsesformen fortæller noget om, hvordan individet,
gruppen, bevægelsen, partiet forestiller sig de kulturelle fremtrædelsesformer
ændret og hvordan de oplever og erkender deres ideologi, verdensanskuelse og
folklore. Analyse af de kulturelle fremtrædelsesformers væsen kan fortælle no-
get om hvorfor individ, gruppe, bevægelse, parti oplever og erkender samfunds-
formationen sådan som de gør gennem kulturelle fremtrædelsesformer indenfor
arbejderbevægelsen og arbejderklassen. Forandringer i hvorfor og hvordan vir-
keligheden opleves og tolkes, som den gør, afdækkes i en sammenhængende
analyse, der er historisk og materielt forankret, af antagonistiske modsætninger
indenfor stat, klasse, produktion og arbejdskraftens reproduktion.
Kulturens fremtrædelsesformer er ikke ting, men sociale relationer, der frem-
træder som ting eller repræsenteres ved ting. Gennem denne erkendelse afmysti-
ñceres de pågældende kategorier. Afsløring af kultur fetichisme eller tingliggø-
relse medfører i et vist omfang til en afsløring af de illusioner, der ligger til grund
for ideologier og ideologisk tænkning, verdensanskuelse og folklore.
Marx har kaldt denne proces for »varefetichisme«. Han hævder, at man kan
sammenligne varerelationer (læs også her kulturrelationer) med religiøse fore-
stillinger. Det er ikke sådan, at Gud har skabt mennesket, men det er menneske-
ne, der har udviklet ideerne om Gud, hævder han. I de religiøse forestillinger
»fremtræder den menneskelige hjernes produkter som selvstændige skikkelser,
begavet med et eget liv og stående i relationer indbyrdes og med menneskene.
Således forholder det sig også med den menneskelige hånds produkter i varernes
verden. Dette kalder jeg fetichisme«. En fetich fremstår altså som noget, der har
29

30. l
l
et eget liv uden for menneskets verden, og som desuden har magt over menne-
skene og behersker dem. Resultatet bliver, at relationer mellem mennesker op-
træder som tingsrelationer, mens relationer mellem ting optræder som de virke-
lige relationer.
Ved at afsløre sådanne illusioner bliver det muligt at studere selve de sociale
relationer og afdække kulturens indre sammenhæng (væsen). Først når den er
afdækket kan kulturens fremtrædelsesformer forklares og gøres begribelige,
dvs. skridt for skridt bevæge sig fra indsigten i tingenes væsen, dvs. bevægelses-
lovene »ned« på lavere og lavere abstraktionstrin, indtil de fremtrædelsesformer
i kulturen for det givne samfund, som dannede udgangspunkt for analysen, så at
sige indfanges i beskrivelsen -
nu ikke mere som et kaotisk hele, men i orden og
sammenhæng.
Arbejderkultur og arbejderfolklore som modkultur og led i klassekampen
Modkultur karakteriseres ved at ligge i konflikt med samfundets dominerende
værdier, normer og vaner bl.a. ved opstilling og spredning af alternative vær-
dier, normer og vaner. Den vigtigste modkultur i det kapitalistiske samfund er
arbejderbevægelsens og arbejderklassens kultur og arbejderfolklore.
Gennem følgende opdeling fastholdes en forskningsstrategi for udforsknin-
gen af arbejderbevægelsens og arbejderklassens kultur og folklore (dvs. kultu-
relle fremtrædelsesformer) på makroniveau (samfund), som på mikroniveau
(gruppe, individ, miljø), der forankres materielt, historisk og nutidigt gennem
opstilling af antagonistiske modsætninger indenfor stat (Folketing: det politi-
ske; administration: skole, højere uddannelse, sociale institutioner m.v.; kon-
trolfunktion: domstolene, politi, militær m.v.) og klasse (partier, bevægelser,
overklasse, middelklasse, arbejderklasse) og produktion (bl.a. ejendomsret, fag-
foreninger contra arbejdsgiverforeninger, arbejdskampe m.v.) og arbejdskraf-
tens reproduktion (Arbej deroplysning/kooperation contra erhvervslivet, under-
holdning og oplysning).
Stat, klasse, produktionsmådeog arbejdskraftens reproduktion
Samfundets udvikling foregår ved, at samfundsøkonomiske formationer defi-
neres ved de produktionsforhold, der er herskende i en given tid. På et givet ud-
viklingstrin opstår der en konflikt mellem de bestående produktionsforhold og
produktivkræfter. Gennem sociale revolutioner afløses en samfundsformation
af en anden. Den historiske materialisme er også en teori om, hvorledes de mate-
rielle forhold er bestemmende for samfundsbevidstheden. Produktivkræfter,
produktionsforhold og overbygning udgør tilsammen samfundsformationen.
Ved produktivkræfter forstås samfundets fond af arbejdskraft, tekniske og
faglige indsigt og produktionsmidler. Relationer mellem samvirkende menne-
sker i produktionen kaldes produktionsforhold, hvor besiddelsesforholdet er det
dominerende træk ved nutidens produktionsforhold. Produktivkræfter og pro-
duktionsforhold er i sidste instans bestemmende af al samfundsmæssig udvik-
ling. Med industrialismens opkomst i det meste af Europa fra 1850ierne konsti-
tueres en arbejderklasse, der opstod i modsætning til tidens nye herskerklasse:
bourgeoisiet. Skabelsen af merproduktet tilegnes af den nye udbytterklasse, der
for at sikre udbytningen etablerede et særligt magtapparat, staten som sammen
30

31. med de herskende ideer, de politiske og retslige institutioner tilsammen udgør
samfundets overbygning. Det karakteristiske ved staten er, at der i kraft af et
særligt system normer, er indsat et sæt af organer, der udøver myndighed over
den kreds af personer, som hører til samfundet. Beføjelser, der er tillagt organer-
ne, består i at fastsætte indholdet af den i samfundet gældende retsorden, og at
bringe denne retsorden til anvendelse, om nødvendigt ved tvangsmæssig hånd-
hævelse.
Hele den politiske klassekamp drejer sig om staten, dvs. bevarelse af stats-
magten eller erhvervelse af statsmagten og som konsekvens heraf klassernes (el-
ler klassealliancerne eller klassefraktionernes) udnyttelse af statsmagtens besid-
delse og af stalsapparatet, der fungerer som deres klassemål. Staten kan define-
res som apparat, der holder noget i en vis uforanderlig tilstand. Her skelnes
mellem det repressive statsapparat, der omfatter regering, administration, hæ-
ren, politiet, domstolene, fængslerne osv. det ideologiske statsapparat, der be-
tegner en vis mængde realiteter, som præsenterer sig for den umiddelbare obser-
vatør under form af adskilte og specialiserede institutioner. Det repressive stats-
apparat »fungerer på vold« primært og sekundært ideologisk og det ideologiske
statsapparat »fungerer på ideologi« primært og sekundært repressivt.
En klasse er karakteriseret derved, at en gruppe af personer arbejder under
ensartede produktionsforhold, at de har udviklet en ideologi, der dels oprethol-
der sammenhold indadtil, og dels skaffer popularitet i videre kredse, at de har
materialiseret deres ideologi i organisationer, der varetager klassens interesser,
og at de endelig virker gennem rådgivere eller eksperter over for regeringsmag-
ten. Der skelnes her mellem klasse »an sich« og klasse »für sich«. Mange menne-
sker indenfor klasserne tænkeri »an sich«-termer og deres adfærd som medlem
af en gruppe karakteriseres ved indbyrdes konkurrence i hvilket det enkelte
medlem af en klasse/gruppe anstrenger sig for at overgå de andre på deres be-
kostning. I sådan en situation vil der være ringe muligheder for at klassekonflik-
ter opstår. Først når klasse »für sich« attituder opstår udvikler klassekampen
sig for alvor.
Arbejdskraftens reproduktion er sikret ved hjælp af arbejdslønnen, som er
nødvendig for genoprettelsen af lønarbejderens arbejdskraft (til bolig, påklæd-
ning, føde) kort og godt, hvad der er nødvendigt for at kunne møde i morgen ved
indgangen til virksomheden, og nødvendig for avl og opdragelse af børn, ved
hvilket individet reproducerer sig som arbejdskraft. Men derudover drejer det
sig også for arbejdsgiveren om reproduktion af arbejdskraftens kvalifikation.
Denne reproduktion sikres ikke »på stedet« (oplæring i selve produktionen),
men mere og mere uden for produktionen: af det kapitalistiske skolesystem og
af andre instanser og institutioner. Arbejdskraftens reproduktion ikke blot kræ-
ver en reproduktion af sin kvalifikation, men på samme tid en reproduktion af
underkastelse under den etablerede ordens regler d.v.s. for arbejdernes vedkom-
mende en reproduktion af underkastelsen under den dominerende ideologi med
en understregning af at det er i og under den ideologiske underkastelses former,
at reproduktionen af arbejdskraftens kvalifikation er sikret. Denne reprodukti-
on af underkastelse under den etablerede ordens regler eller modstand mod den
foregår i fritiden og i familielivet.
3l

32. l
›
v
Delkulturer indenfor stat, klasse, produktion og arbedekraftens reproduktion
FOr at kunne analysere arbejderkulturen i samfundsformationen og sætte arbej-
derkulturens fremtrædelsesformer ind i 'en sammenhæng dvs. 1) at forklare
hvordan og hvorfor samfundsformationen determinerer arbejderkulturen, 2)
hvorfor og hvordan arbejderkulturen determinerer ret, sæd og skik og 3) hvor-
for og hvordan ret, sæd og skik determinerer kulturelle fremtrædelsesformer,
deles her kulturformationen op i følgende delkulturer: politisk kultur, herunder
kulturpolitik og herskende kultur til belysning af arbejderkulturen indenfor sta-
ten; kIassekultur (kapitalist, småborgerskab, mellemlag og arbejderklasse) for
at kunne analysere arbejderkulturen iforhold til klasserne; erhvervskulturer (ar-
bejdskultur, fabrikskultur, factory, folkways) for at belyse arbejderkulturen i
samfundets produktionsmåde; medens fritidskullur 0g boligkultur belyser arbej-
derkulturen i reproduktionen af arbejderkraften, som det sker i fritiden og i bo-
ligen.
På alle disse niveauer i samfundsformationen er der tale om antagonistiske
modsætninger, hvor-de politiske med politiske partier foregår omkring staten
og mellem klasserne. Det faglige på arbejdspladserne med bl.a. fagforeninger og
arbejdskampe. Indenfor reproduktionen af arbejdskraften ser vi den folde sig
ud omkring herredømmet over konsum, underholdning og oplysning, hvor bl.a.
'arbejderbevægelsens kooperation (bolig, mad mv) og oplysningsarbejde står
over for den privatkapitalistiske måde at imødekomme konsum, underholdning
og oplysning.
Ved delkultur forstås en efter geograñsk/ ideologisk/ erhvervsmæssig osv. kri-
terier defineret gruppe eller lag/ klasse med en indenfor en nogenlunde konstant
og definérbar referenceramme og bærere af et sæt adfærdsmønstre og værdinor-
mer, som sammenlagt giver den pågældende gruppe eller lag/ klasse et så kende-
ligt og væsentligt særpræg, at man på grundlag af dette kulturmønster kan ka-
rakterisere den enkelte delkultur og definere den i relation til andre delkulturer
indenfor nationen/ statssamfundet.
Politisk kultur sammenfatter et kompleks og en varieret del af en social reali-
tet. Bl.a. inkluderer den en nations politiske kultur, politiske traditioner og fol-
kehelte, de offentlige institutioners »ånd«, borgernes politiske lidenskaber, poli-
tiske mål ud fra en politisk ideologi, og både formelle som uformelle regler i det
politiske spil. Det inkluderer andre reelle, men sekundære faktorer, som politi-
ske stereotyper, politiske spil, måden at drive politik på, politiske forandringer
og endelig sans for, hvad der er politisk passende og hvad der ikke er. Ethvert
politisk system er præget af et særligt orienteringsmønster for orientering som
medlemmer af et politisk fællesskab har til politik. Dette mønster af kollektive
orienteringer har indflydelse på strukturen, forandringer og stabiliteten i det po-
litiske liv. Politisk kultur er et sæt af attituder, forestillinger og føleleser, som
giver ordrer til og mening i den politiske proces og som giver de skjulte forud-
sætninger og regler som bestemmer adfærden i det politiske system. Den dirige-
rer både politiske idealer og politisk anvendelse af normer.
Kulturpolitik defineres som en samlet struktur for samfundsopgaver fra sta-
ten, amter og kommuners side indenfor kulturområdet, dvs. kunst og kunstfor-
midling, bibliotek, museer, massemedier, børnekultur, ungdomsarbejde, idræt
og sportslige udfoldelser (kulturelle, ideelle o.s.v.), oplysningsarbejde og inter-
32

33. ,nationalt kulturarbejde. Det kulturpolitiske mål har hele samfundet som refe-
renceramme, dvs. at kulturelle synspunkter og værdier præger både arbejde,
skole, fritid, uddannelse, miljø og sociale forhold, kort sagt alt samfundsliv
uden nogen afgrænsning. Kulturpolitiske mål og vurderinger får således på den
måde en overordnet stilling i forhold til andre politiske områder.
Ved den herskende kultur forstås det kulturmønster med indbyggede værdi-
normer, som giver sig udtryk i vaner (individuel adfærd) samt i ret, sæd og skik,
sædvaner, ceremonier osv. med indbygget social kontrol indenfor regering, ad-
ministration, hæren, politiet, domstolene, fængslerne o.s.v. Den herskende kul-
tur udvider og kontrollerer kulturformationen gennem tre niveauer: borgerlig
kultur, folkelig kultur og populær kultur. At der er tale om delkulturer af den
herskende kultur skyldes, at de ikke forudsætter radikal omvæltning i produk-
tionsforholdene, til trods for uenighed om
overbygningens indhold og form.
Ved herskende kultur forstås den herskende klasses kultur, som kontrollerer
kulturformationen i kraft af klassens stilling i samfundsformationen. Ved bor-
gerlig kultur forstås den del af borgerskabets (bourgeoisiet) selvforståelse som
kommer til udtryk i kunsten, der opleves, bedømmes og kvalificeres som noget
særskilt værdifuldt og derfor formidles til hele befolkningen. Ved folkelig kultur
forstås den herskende kulturs centraldirigerede og markedsførte forsøg på at få
brede befolkningslag i tale gennem nationale og romantiske fraser funderet i en
ideologisk kulturhelhedsopfattelse ud fra idealet om et harmonisk samfundsbil-
lede, hvor der kan være tale om
delkulturer(borgerlig-, folkelig- og populærkul-
tur), men som ikke er udtryk for noget klassespeciñkt. Demagogisk opfattes et
nationalt mindretal af statssamfundets indbyggere som bærere af nationens/
statens folkelighed.
Ved populær kultur forstås en centraldirigeret, profitorienteret og markeds-
ført kultur, hvis formål er at få forbrugeren til at identificere sig med privatmen-
neskets sjælelige behov og kærlighedslængsel og fremme projektionstendenser
gennem fantastiske fortællinger, fehistorier og legender i moderne version.
Herskende kultur (repræsentativ kultur) lægger hovedvægten på de fikserede
kulturskatte (kunstværker, symboler, litteratur). Ved repræsentativ kultur for-
stås, at en tid opfatter sit eget kulturstadie som legemliggjort i en sum af ydelser.
Disse ydelser er distanceret fra personerne og tænkt som tilegnelige goder. Den
personlige kultur eller den enkelte andel i kulturen beror på, i hvilket omfang
han/ hun formår at trænge ind i de repræsentative skatte og tilegne sig deres ind-
hold af kulturgoder. Dvs. den repræsentative kultur (herskende kultur) lægger
vægten på tilegnelsen af kulturens værdi, dvs. højtprioriterer den objektiverede
kultur. ,
Ved klassekultur forstås en delkultur, der er karakteriseret ved 3 ting, nemlig
l) bestemte mønstre for interaktion, 2) klassebevidsthed, dvs. bevidstgjort om
klassedelingen i samfundet, om økonomisk og politisk klasseinteresse og opfat-
telse af sig selv som tilhørende den klasse og 3) klassekultur, dvs. det karakteris-
tiske for en klasses kultur og levevis. Et samfund er opdelt i en række sociale lag
eller klasser, der er karakteriseret ved forskelle i adfærd og livstil. Man kan tale
om en klassebestemt adfærd og livsstil, dvs. klassens fælles adfærdsnormer og de
ting, den omgiver sig med. På grundlag af dette kulturmønster kan den enkelte
klassekultur karakteriseres og defineres i relation til andre klassekulturer inden-
33

34. i
for nationen/statssamfundet, hvis udvikling klassekampen er bestemmende
for.
Ved arbejdskultur forstås helheden af betingelser og faktorer ved arbejdspro-
cessen, under hvilken organiseringen af produktionen og arbejdet sker ud fra
økonomiske-, videnskabelige-, tekniske-, sociale- og kulturel-æstetiske fordrin-
ger. Arbejdet er en kulturhandling, og det er urimeligt kun at forbinde kultur
udelukkende med fritidsaktiviteter. Arbejdet er et dominerende indslag i de fle-
ste menneskers liv. Det kan være skabende og udviklende, ligesom det kan være
det'modsatte. Arbejdet indgår som en del i menneskers livsmønster.
Ved fabrikskultur (erhvervskultur) karakteriseres ved en traditionel måde at
tænke på og ting som sker af sædvane, som deles mere eller mindre af de ansatte,
og som nye ansatte må lære eller i det mindste acceptere delvis, for at kunne blive
accepteret. Man kunne også her tale om factory folkways, hvorved forstås rela-
tioner mellem ansatte i fælles reaktioner (antagonistisk, rivalisering, alliancer
under tvang eller samarbejde) som resulterer i noget socialt sammenhængende
og noget konkret. Disse konkrete relationer og handlinger er ledsaget af tillid,
filosofiske doktriner og af forskrifters rigtighed og pligter. Industrien har attit-
uder og adfærdsmønstre som fair play, loyalitet, samarbejde, konflikt, dygtig-
hed, sparsommelighed og symbolsk kultur som varemærke, tegn for patenter og
bestemte reklamefremstød, hertil nyttemæssige kulturtræk som stormagasin,
butikker, fabrikker, skibe, jernbaner og maskiner, skrevne og uskrevne specifi-
kationer sammen med privilegerede licenser, kontrakter, interessentskabspapi-
rer og vedtægter om sammenslutninger.
Ved fritid forstås den tid som en person i et døgn frit disponerer over og hvor
han/ hun ikke er på arbejde eller har gøremål i hjemmet, f .eks. for den udearbej-
dende at hjælpe til i hjemmet, »Gør det selv«-reparationer etc. Hertil må fra-
trækkes, hvad der går af tid til transport frem og tilbage fra arbejdet, evt. overar-
bejde, måltider, indkøb, hygiejne, hvile og nattesøvn. I den resterende tid udvik-
les en fritidskultur bl.a. sammensat og udviklet af teaterbesøg,
foreningsdeltagelse, musikinteresse, kunstinteresse, biografbesøg, kirkelig in-
teresse, voksenundervisning, sport, besøgskontakt, radio, fjernsyn, læsning
f.eks. boglæsning og biblioteksbenyttelse, aviser, hjælpe naboen, have gæster,
dyrke fritidsliv og tage på ferie.
Ved boligkultur forstås boligens indretning, familiens funktion, børnenes op-
vækst, det intime liv, kønsrollemønstre, livets- og årets fester i hjemmet mv. og
det miljø man bor i.
I fritiden og i boligmiljøet fungerer en anonym kultur (folkekulturen) med ho-
vedvægten på selve kulturlivet, hvor kulturskatte af flydende tilstandsform er
fremherskende. Den anonyme kulturs særkende, er at den enkelte er født ind i
kulturatmosfæren, vokser op i den og efterhånden bliver grebet af kulturlivets
rytme i stedet for selv ved målbevidst anstrengelser at gribe kulturgoderne. Det
karakteristiske her er fremhævelsen af kulturens brugsværdi, dvs. den subjekti-
verede kultur.
Kulturformation og klassekamp
Ideologi/verdensanskuelse/folklore-produktion, ret/ sæd/ skik-forhold og kul-
tur/kulturkontrol udgør tilsammen kulturfarmationen.
34

35. Ved ideologi/verdensanskuelse/folklore-produktion forstås bærere/skabere
af ide0logi/verdensanskuelse/folklore, indsigt i ideologiens, verdensanskuelsen
og folklorens værdi og interesse for at producere ideologi, verdensanskuelse og
folklore.
Ved ret/sæd/skik-forholdet forstås de sociale relationer mellem samvirkende
mennesker i kulturen, der udtrykker ideologiens, verdensanskuelsen og folklo-
rens brugsværdi.
Ved kultur/kulturkontrol forstås ideologiens, verdensanskuelse og folklorens
relationer til ret, sæd og skik, hvor kulturens værdi fremhæves og brugsværdien
kontrolleres. Kulturens fetichkarakter og tingliggørelse er det dominerende
træk ved nutidens ret, sæd og skik.
Ved ideologi, verdensanskuelse og folklore, der har en værdi og en brugsvær-
di, forstås kulturelle fremtrædelser, som udtryk for system af ideer og vurde-
ringsmåder, opfattelser, mennesket har af verden og virkeligheden.
Ved ret, sæd og skik forstås kulturens grammatik, dvs. at skik praktiseres kon-
kret indenfor de sociale grupper i historiske perioder og karakteriseres ved en
handlemåde, der ikke har antaget fast form som imperativ regel. Sæd som over-
ordnet kategori er indbegrebet af regulerende og overvågende normer og har
moralsk bydende kraft. Ret som et samlet hele af normer som staten eller en
statslignende magt har udstyret med gyldighed og som henvender sig til borger-
ne med krav om lydighed.
Ved kun at fremhæve kulturens værdi og ikke omtale kulturens brugsværdi og
direkte tilsløre ret, sæd og skiks merværdi, så kan denne forbrugerkultur omsæt-
tes på kulturmarkedet uden hensyn til tid, sted og rum som en vare. Kulturkapi-
talismen fjerner, forvrænger og opmaganiserer folkets kultur ved at ombytte,
udskifte eller opbevare ret, sæd og skik med anden ret, sæd og skik ved hjælp af
idelogi, verdensanskuelse og folklore. Den kulturelle merværdisstørrelse afhæn-
ger af hvor kraftig ret sæd og skik kan fastholdes og udbygges, dvs. kontrollere
brugsværdi og fremhæve værdien.
Ved at skjule kulturens indre sammenhæng (væsen), dvs. lade kultur fremtræ-
de som ting eller repræsenteres ved ting via ophobning ibogform til brug i skole
og på universiteter eller gennem radio, fjernsyn, arkiv og museum, udvikles en
national -
som en international kulturindustri, kulturkapitalisme og kulturim-
perialisme, der er karakteriseret ved at præsentere eller forhandle ferniseret for-
brugerkultur.
Kulturkampen i dag består hovedsagelig i fjernelse og opdragelse af kulturens
fetichkarakter og tingliggørelse og må som sådan indgå i det politisk liv, dvs. i
klassekampen og arbejderbevægelsenog arbejderklassens emancipatoriske
praksis, så arbejderkultur og arbejderfolklore kommer op til overfladen, dvs.
være med til at fremme den menneskelige emancipationsproces.
Afslutning
Måske er tiden inde til at etablere en tværfaglig arbejderkulturforskning. Den
tid jeg har været med i »arbejderkultur-business«, har været karakteriseret ved
atomistiske tilløb til en arbejderkulturforskning, hvor flere fag har vist interes-
35