Recommended
More Related Content
What's hot
Similar to Meddelelser 12 1979
Similar to Meddelelser 12 1979 (20)
More from SFAH
More from SFAH (20)
Meddelelser 12 1979
- 1. Arbejderbevægelsens Historie « Nr. 12 april 1979 Arbejderbevægelsens Bibliotek & Arkiv
- 2. ISBN 87-87739-07-0 1.' udgave 1979 Meddelelser om forskning i arbejderbevægelsens historie Udgivet af SFAH Redaktion: Gerd Callesen, Teglgårdsvej 341 st.tv., 3050 Humlebæk, (03) 19 15 94 Henning 'Grelle, Tranumparken 17 st.th., 2660 Brøndby Strand, (02) 73 97 87 Steen Bille Larsen, Åbenrå 33, 1124 København K, (01) 15 04 61 INDHOLDSFORTEGNELSE Introduktion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .. 3 Artikler Jørgen Würtz Sørensen: Udviklingen i den ungsocialistiske bevægelse i Danmark 1900-1910. - En undersøgelse af venstreoppositionens fremvækst i dansk arbejderbevægelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 Olafur R. Einarsson: Islandsk arbejderbevægelses historie 1887-1971. - En oversigt . . . . . . . 25 Vibeke Broby: Bibliografi over Arbejdernes Radio Forbund 1926-1940 . . . . . . . . . . . . . 32 Knud Knudsen: Arbejdskampe som indfaldsvinkel til Arbejderbevægelsens historie . . . 37 Politisk overenskomst for »Socialistisk Samvirke«, 1938 - et forsøg på samling af de venstreoppositionelle grupper i 1930-eme. - Ved Steen Bille Larsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 53 Afsluttede afhandlinger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 60 Forskningsmeddelelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 61 Anmeldelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 64 Spørgeskema . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 95 Werk's Offset (06) 19 11 39
- 3. WTRODUKTION Foreløbig kan vi ikke klage over stofmangel, tværtimod har vi også denne gang måttet lade forskellige ting stå over til næste nr., som formentlig kommer i oktober. Würtz Sørensens artikel analyserer udviklingen i arbejderung- domsbevægelsen fra unge socialister til ungsocialister og behandler dermed stort set de organisatoriske forudsætninger for den syndikalistiske bevægel- se. Olafur R. Einarssons oversigtsartikel giver en glimrende introduktion til den islandske arbejderbevægelses historie. Dens udvilling er for lidt kendt uden for landets grænser, og det er beklageligt. Beklageligt fordi den også i international sammenhæng har interesse, især nu hvor udviklingen har med- ført en styrkelse 'af den samlede arbejderbevægelses parlamentariske mulig- heder. . Vibeke Brobys bibliografi er et biprodukt af hendes speciale om A.R.F. Hun vil fortsætte arbejdet, og det betyder måske, at bibliograñen på et senere tidspunkt kan udvides. Vi vil benytte lejligheden til at bede andre speciale- skrivere overveje, om de ikke også kan lave ligeså nyttige bibliografier. Andre, der skal arbejde med tilsvarende emner indenfor samme område, har umådelig megen nytte af det. Vi håber, at Knud Knudsens indlæg kan forny diskussionen om histo- rieskrivningen om arbejderbevægelsen. Indlæggetskal selvfølgelig ses sam- men med Niels Ole Højstrup Jensens artikel i forrige nr. af Meddelelser og enkelte andre ting, som er udkommet i den senere tid. Ide forgangne knap 10 år, hvor studiet af arbejderbevægelsens udvikling igen blev taget op efter en ca. 30årig pause, har der ganske vist været en del diskussioner om de teoreti- ske problemer, der er forbundet med dette studie, bl.a. på SFAH'S semina- rer. Men diskussionerne forblev abstrakte, de fik ingen særlig stor betydning for de afhandlinger, der faktisk blev skrevet. Den teoretiske diskussion har ikke været betydningsløs, men dens virkninger har været begrænset. Det gjorde ikke så meget, fordi manglen på detailstudier var så udpræget, at næsten alt, hvad der kom, var et fremskridt. Men det må efterhånden være på tide, at man standser op, forsøger at gøre status og overvejer, hvordan arbejdet bedst kan fortsættes. Dette bidrag er et godt udgangspunkt for sådanne overvejelser. For fremtiden skal det mere systematisk blive forsøgt at bringe dokumenter med korte indledninger eller noter. Det kan desværre kun blive kortere ting, og dokumenterne skal absolut være det centrale. Vi modtager gerne forslag til offentliggørelse. Vi mener, at vi i dette nr. har fået dækket alle de stofområder, vi gerne vil dække. Imidlertid er der ikke blevet plads til en beretning om SFAH's seminar i efteråret. Den kommer i næste nr. Ligeledes har der ikke været mulighed for at omtale SFAH°s generalforsamling, redaktionen var afsluttet, før den blev afholdt. Bestyrelsens nye sammensætning fremgår imidlertid af 3. omslagsside. › ' Det har af økonomiske grunde ikke været muligt at trykke et register til Meddelelser. Foreløbig er det udsat til 1980.
- 4. Jørgen Würtz Sørensen UDVIKLINGEN I DEN UNGSOCIALISTISKE BEVÆGELSE I DANMARK 1900-1910 En undersøgelse af venstreoppositionens fremvækst i dansk arbejderbevægelse › Indledning ⁄ . I de seneste års omfattende forskning vedrørende den danske arbejderbevæ- gelse har venstreoppositionen, især den syndikalistiske bevægelse indtaget en central rolle. Interessen har imidlertid været koncentreret om årene under ' og umiddelbart efter 1. Verdenskrig, hvorimod der ikke er foretaget større - undersøgelser af baggrunden for dannelsen af Fagoppositionens Sammen- slutning i 1910. Venstreoppositionens fremvækst i årene 1900-1910 vil derfor blive søgt afdækket i denne artikel, der nærmere vil redegøre for den ungsoci- alistiske bevægelses udvikling i dette tiår samt bevægelsens forbindelse til de senere syndikalistiske organisationer'. I årene før århundredskiftet havde der i Jylland været en betydelig socialde- mokratisk ungdomsbevægelse, ligesom deri København havde været spredte forsøg på at skabe en socialistisk ungdomsbevægelse2.De jyske » Frem- skridtsklubber« var ved århundredskiftet i opløsning, mens de unge køben- , havnske arbejdere i højere grad var begyndt at samles i diskussionsklubben » Karl Marx«, hvor man i modsætning til de jyske forskoleklubber beskæfti- gede sig med teoretiske problemer omkring socialismen3. Under storlockou- ten voksede behovet for diskussionsklubber, hvilket førte til tanken om en forening udelukkende af lærlinge og ungarbejdere. Bag denne organisering stod yngre medlemmer af »Karl Marx« samt bestyrelsen for arbejderbevæ- gelsens læseselskab »Frem«, hvilket i september 1900 førte til stiftelsen af »Socialdemokratisk Ungdomsforening«, der primært havde til formål at virke som oplysningsforening4. . Dette almindelige oplysningsarbejde prægede foreningens arbejde i årene frem til 1902, hvor diskussionerne domineredes af et betydeligt antal studen- ter, der havde tilsluttet sig den socialdemokratiske bevægelses. Ved å'rsskif-. tet 1902/1903 kom det til en reaktion mod denne intellektuelle fløj fra en gruppe yngre arbejdere med typograf Viggo Christensen og arbejdsmand Chr. Christensen i spidsen. Denne fløj reagerede mod foreningens karakter af en eksklusiv diskussionsklub, ligesom man opfattede' de intellektuelle som stræbere og politiske opportunisterö. I begyndelsen af 1903 fik »den rene proletariske fløj« flertal i foreningen, således at foreningen opprioriterede den udadvendte politiske aktivitet. Dette skift faldt sammen med en betydelig medlemstilgang til foreningen, hvilket må ses på baggrund af den politiske situation i Danmark, hvor ophøret af alliancen mellem Socialdemokratiet og Venstre gav forhåbninger om en mere ren socialistisk politik. Hertil kom den øgede debat om to for ungdommen væsentlige problemer, nemlig militær- spørgsmålet og tyendesagen7. Der blev nedsat kommissioner til at undersøge
- 5. disse to problemer, og det blev hurtigt klart, at Venstre var på vej til at fravige sin tidligere antimilitaristiske holdnings. Det var således naturligt, at den anti-militaristiske agitation blev det vigtigste virkefelt for den reorganiserede 'ungdomsbevægelse,hvor man fra foråret 1903 ved afholdelse af offentlige møder og uddeling af antimilitaristiske opråb til de indkaldte betonede hærens karakter som det kapitalistiske undertryk- kelsesapparat. Denne agitation vakte furore i den borgerlige presse, hvor man opfattede opråbene som opfordring til mytterig. Denne reaktion skabte øget tilgang til foreningen, ligesom det lykkedes at få oprettet andre ungdomsfore- ningeri Glostrup og Roskilde, ligesom forbindelsen til den svenske ungsoci- alistiske bevægelse styrkedes ved en række fællesmøder i København og Helsingborg”. Den proletariske fløjs overtagelse af ledelsen i Socialdemokratisk Ungdoms- forening var udtryk for ønsket om en aktiv socialistisk arbejderbevægelse, men dette førte ikke umiddelbart til en mere kritisk holdning til Socialdemok- ratiet og fagbevægelsen. Det politiske skifte var imidlertid starten til ændrin- gen i ungdomsbevægelsen bort fra forskoletraditionen i »Fremskridtsklub- beme« hen mod opfattelsen af Ungdomsorganisationeme som det element indenfor partiet, der skulle fastholde det socialistiske perspektiv. Den fra 1903 begyndende kritik gik imidlertid ikke i starten på Socialdemokratiets reformisme, men snarere på et begyndende »pamperi« indenfor den social- demokratiske bevægelse. Denne kritik var ikke udelukkende koncentreret i ungdomsbevægelsen, men fandt sted i partiafdelinger landet over, hvor man med bekymring så, at valgte socialdemokrater begyndte at gå til det bedre borgerskabs fester, ligesom væksten i vellønnede stillinger indenfor parti- presse og fagbevægelse vakte kritik". På det faglige område er det bemærkelsesværdigt, at det ikke i de første år af århundredet kom til nogen principiel kritik af Septemberforliget og dettes begrænsning af arbejderklassens faglige muligheder. Forliget blev utvivlsomt ikke i de første år opfattet som et nederlag for arbejderklassen, ligesom de langsigtede konsekvenser først blev en del af arbejderklassen bevidst under overenskomstforhandlingerne i 1905, der desuden faldt sam- men med en generel skærpelse af den internationale klassekamp under den første russiske revolution. ' Stiftelsen af Socialistisk Ungdomsforbund . Den omtalte vækst i ungdomsbevægelsen i løbet af 1903 var baggrunden for dannelsen i marts 1904 af det første landsdækkende ungdomsforbund, Soci- alistisk Ungdomsforbund, hvori de socialdemokratiske ungdomsforeningeri København, Glostrup og Hillerød sammen med den eneste overlevende »Fremskridtsklub« fra Århus deltog'. Allerede på stiftelseskongressen kom det til en heftig diskussion om forbundets placering i forhold til Socialdemo- kratiet, hvor en venstreopposition fra den københavnske forening bestående af Ed. Adeløm, Martin Bjørner, Chr. Christensen og Josef Andersson stillede et resolutionsforslag, der gik ud på, at ungdomsbevægelsen skulle stille sig såvel organisatorisk som ideologisk uafhængig af Socialdemokratiet. Af debatten 5
- 6. fremgik det, at man fra denne fløj primært var interesseret i at undgå, at ungdomsforbundet i lighed med diskussionsklubbeme skulle blive brugt som springbrædt til partiets tillidsposter. Det var imidlertid kun Martin Bjørner, der gav udtryk for, at Socialistisk Ungdomsforbund kunne blive udgangs- punktet for dannelsen af et revolutionært arbejderparti til venstre for Social- › demokratiet? På kongressen var flertallet mod et brud med Socialdemokratiet, især de provinsdelegerede talte imod resolutionen, ligesom formanden for Socialde- mokratisk Ungdomsforening i København Viggo Christensen så ungdoms- bevægelsens opgave som aktiv venstreopposition indenfor partiet. Denne modstand fik venstrefløjen til at trække forslaget tilbage3. Imidlertid havde diskussionen vist, at der indenfor det nye forbund var udviklet ideologiske modsætninger mellem en højrefløj, der gik ind for fortsættelse af den ukritiske forskoletradition eller i det mindste som kritisk fløj indenfor partiet, og en venstrefløj, som markerede to forskellige linjer mellem Socialistisk Ung- domsforbund som en organisatorisk og ideologisk uafhængig socialistisk oplysningsbevægelse eller som starten til en selvstændig revolutionær parti- dannelse. Diskussionen kan således ses som en dansk pendant til den diskus- sion, der året før havde ført til et organisatorisk splittelse i den svenske ungdomsbevægelse4. Nogen principiel kritik af Socialdemokratiet kom det imidlertid ikke til, men kongressen viste, at deri løbet af 1903 og begyndelsen af 1904 var udviklet en omend noget diffus venstreopposition i Socialdemok- ratiet. › › Først i efteråret 1904 blev disse modsætninger tydelige også udenfor de socialistiske ungdomsforeninger, idet den nyoprettede Ve sterbroafdeling lod afholde en række møder, hvor man for første gang offentligt kritiserede de socialdemokratiske ledere og partiets politik. I disse foredrag kritiseredes partiet for fravigelse af de socialistiske grundprincipper, herunder ophævel- sen af klassekampen, ligesom der advaredes mod det voksende klassesamar- bejde både på det politiske og faglige områdeS. Hedest gik til til ved et møde i oktober 1904, hvor murer Hviid talte for dannelsen af et nyt socialistisk parti, hvilket gav anledning til en skarp meningsudveksling mellem loyale social- demokrater og en mindre gruppe, der betegnede sig selv som » social- revolutionære«6. Ansatserne til en organiseret venstreopposition indenfor arbejderbevægelsen var således tydelige i efteråret 1904, men forstærkedes væsentligt i begyndel- ' sen af 1905 under påvirkning af de revolutionære begivenheder i Rusland. Således holdt Chr. Christensen allerede i februar 1905 foredrag i Socialistisk Ungdomsforening om »Revolutionen i Rusland og dens betydning for arbej- derklassen«, hvor der især fokuseredes på massestrejken som kampmiddel7. Begivenhederne i Rusland resulterede også i øget repression fra de danske myndigheders side overfor den revolutionære del af arbejderklassenå Det er således betegnende, at derfra midten af 1905 var politispioner tilstede ved alle ungsocialistiske møder i hovedstaden9. I de første måneder af 1905 holdtes i de københavnske afdelinger en række møder, hvor kritikken af de socialdemokratiske ledere var i centrum. Kulmi- 6
- 7. nationen kom på et møde i Afd. K, hvor Borgbjerg talte om »Ungdommenog socialismen«. På dette møde kom det til en så alvorlig konfrontation mellem Borgbjerg og ungdomsbevægelsens venstrefløj, at »Social-Demokraten« undlod at referere mødet, hvilket fik en af mødedeltageme til at sende en artikel om mødet til den borgerlige avis » København«, der bragte artiklen under overskriften »Spektakelmøde i Rømersgade. Føreme underkastes kri- tik« '°. Dette referats vederhæftighed blev i den følgende avispolemik bekræf- tet fra flere sider også fra den fløj indenfor ungdomsbevægelsen, der bekla; gede det skete". Af avispolemikken fremgik, at kritikken især koncentreredes om Social- demokratiets parlamentariske virksomhed med vægt på samarbejdspolitik- ken, der ifølge Chr. Christensen, redaktør af Socialistisk Ungdomsforbunds blad »Ny Tid« havde gjort partiet til et »borgerligt sjakkerparti« i stedet for et rent arbejderparti på klassekampens grund”. Kritikken på mødet var imidler- tid mere personlig end principiel, idet det fra venstrefløjen blev hævdet, at når klassekampen var blevet opgivet skyldtes det først og fremmest, at de social- demokratiske ledere ikke længere var interesseret i et socialistisk samfund, fordi de nu sad i vellønnede stillinger. Betegnende for denne kritik var J. Chr. Jensens afslutningsreplik, hvori det hed: »Som man ser, førerne har tid og råd til at vente, de ville næppe opnå det så behageligt i det socialistiske sam- fund« 13. Disse møder åbenbarede udviklingen indenfor venstrefløjen i retning af en afstandtagen fra alle former for politisk arbejde i form af rigsdagsarbejde, vælgerforenings- og fagforeningsarbejde, hvor man kunne opnå betalte tillids- poster. Folk, der arbejdede indenfor disse områder, blev regnet som stræbe- re, en omstændighed, der yderligere uddybede kløften mellem ungdomsbe- vægelsen og partiet”. Pamperiet blev således anset for at være et naturgivet element i politiske partier, således at de i 1904 fremkomne forslag om dannel- sen af et revolutionært arbejderparti ikke blev yderligere drøftet, uden at der kom andre alternativer frem end socialistisk oplysning på klassekampens grund i forbindelse med en kraftig anti-militaristisk agitation. Debatten havde dog gjort klart for både den moderate og radikale fløj i Socialistisk Ungdoms- forbund, at forholdet til partiet måtte tages op til diskussion på kongressen i Århus i påsken 1905. På kongressen vedtoges da også et resolutionsforslag stillet af Chr.Christen- sen med følgende ordlyd:» Socialistisk Ungdomsforbund stiller sig uafhæn- gigt af ethvert politisk parti« 15. Vedtagelsen havde en sådan formulering, at resolutionen alt efter indstilling kunne tages til indtægt for et praktisk organi- satorisk frigørelsesforsøg eller et virkeligt ideologisk brud med Socialdemok- ratiet. Det blev det førstnævnte, man i kongre sreferatet i »Ny Tid« lagde vægt på, idet man her begrundede vedtagelsen med, at den organisatoriske uaf- hængighed skulle forebygge videre misforståelser og »standse den af mod- standerne meget yndede trafik at bebrejde Socialdemokratiets ledere, hvad Ungdomsforbundet foretog sig og omvendt« 16. ' Af de kommentarer den nye forbundsformand Mikkel Christensen kort efter selv knyttede til resolutionen synes det dog rimeligt at antage, at mange 7
- 8. kongresdeltagere, især fra København lagde større vægt på den ideologiske uafhængighed, selv om flertallet også af venstreoppositionen fortsatte som medlemmer af Socialdemokratiet”. Resolutionens ordlyd var dog så tilpas vag, at de forskellige fløjes indbyrdes styrkeforhold ville komme til at afgøre fortolkningen af uafhængighedserklæringen. Der kan således ikke tales om et brud på Århus-kongressen,men diskussionen havde yderligere trukket lin- jerne op mellem højre- og venstrefløj indenfor bevægelsen. Mod nye kampformer Socialistisk Ungdomsforbund oplevede i perioden efter Århus-kongresseni 1905 og den tredje kongres i København i marts 1907 en betydelig organisato- risk vækst fra fem afdelinger med ca. 400 medlemmer til 11 afdelinger med over 1000 medlemmer'. Hertil bidrog i høj grad de store anti-militaristiske møderi sommeren 1905, hvor politiet ofte greb ind, og hvor der blev foretaget adskillige anholdelserz. Den stærke repression kulminerede i marts 1907 med fængSelsdomme over 13 ungsocialister for uddeling af anti-militaristiske pje- cer3. Det tydeligere modsætningsforhold til det borgerlige samfundfaldt sammen med en øget strejkeaktivitet i arbejderklassen i løbet af 1905, hvor overens- komstforhandlingerne løb af stabelen.Under disse kampe viste virkningerne af Septemberforligets begrænsning af strejkemulighedeme sig i en situation, hvor der var muligheder for at forbedre lønvilkårene under en relativ gunstig konjunktur. Erfaringerne fra disse lønkampe i forbindelse med ideologisk påvirkning fra det store antal politiske flygtninge fra Rusland og de svenske ungsocialisters diskussioner førte i slutningen af 1905 til de første danske diskussioner om nye kampformer, der rakte ud over en personlig kritik af de socialdemokratiske ledere, men uden at komme ud over den manglende forståelse af et revolutionært partis rolle4. Centralt stod her som i andre vesteuropæiske lande den sociale eller ekspropriative generalstrejke kombi- neret med anti-militaristisk agitation, der skulle gøre hæren til et ubrugeligt våben' for borgerskabet. Denne diskussion blev i 1905 ført indenfor den svenske ungsocialistiske bevægelse, især i bladet »Brand«, der cirkulerede flittigt i de københavnske afdelinger af Socialistisk Ungdomsforbund. Der kan ikke herske tvivl om, at den sociale generalstrejke introduceredes blandt danske ungsocialister gennem »Brand« samt gennem personlige kontakter mellem de ledende danske og svenske ungsocialisters. Ligeledes talte » Brand «s redaktør Hinke Bergegren på et offentligt agitationsmøde i Køben- havn i april 1905 over emnet »Til målet«, hvor han omtalte generalstrejken som arbejderklassens vigtigste våben, hvilket blev taget op senere på året, hvor Bergegren var hovedtaler på det skandinaviske ungdomsstævne i Brønshøj Tivoliö. Diskussionen om sammenhængen mellem den sociale generalstrejke og den anti-militaristiske agitation blev fra årsskiftet 1905/ 1906 et almindeligt emne for foredrag i de københavnske afdelinger, hvor venstreoppositionen havde hjemme. Denne revolutionære og anti-parlamentariske fløj var fortsat relativ lille, men havde til gengæld de vigtigste poster indenfor Socialistisk Ung- 8
- 9. domsforbund med Mikkel Christensen og fra 1906 Finn Madsen som for- bundsformænd og Chr. Christensen og Alb. Jørgensen som redaktører for »Ny Tid«7. Bevidstheden om den nære forbindelse mellem den ekspropri- ative generalstrejke, der skulle fratage kapitalisterne ejendomsretten til pro- duktionsmidleme, og den anti-militaristiske agitation, der skulle hindre bor- gerskabets anvendelse af hæren mod arbejderklassen var således allerede i foråret 1906 fuldt udviklet, idet Chr. Christensen som repræsentant for parti- afdelingen i Glostrup på Socialdemokratiets kongres i april 1906 foreslog følgende resolution:»I betragtning af, at generalstrejken er arbejderklassens yderste og største våben i kampen mod den borgerlige klasse, og at general- strejken kun vil blive benyttet under de mest tilspidsede former af klasse- kampen, hvor militæret vil blive en meget stor faktor, anbefaler kongressen partiforeningeme landet over til at forcere det socialistiske oplysningsarbejde i videst mulig grad. Kongressen udtaler samtidig sin varmeste sympati for Socialistisk Ungdomsforbunds anti-militaristiske agitation blandt arbejde- rungdommen«8. Chr. Christensens resolution forkastedes, men med hvilket stemmetal og med hvilken argumentation er det umuligt at afgøre. Det er rimeligt at antage, at det i højere grad var optagelsen af generalstrejken end den anti- militaristiske agitation, som var baggrunden for forkastelsen, idet Socialistisk Ungdomsforbunds uddeling af opråb fortsat fik positiv pressedækning i »Social-Demokraten«9. Ungsocialisteme og Socialistisk Arbejderforening Venstrefløjen indenfor Socialistisk Ungdomsforbund havde utvivlsomt reg- net med forkastelsen af generalstrejke-resolutionen, idet man allerede inden kongressen havde påbegyndt arbejdet med at skabe grundlaget for en revolu- tionær organisation. Første trin i dette arbejde skulle være oprettelsen af et dagblad i forbundets navn, der ifølge Chr. Christensen skulle være dem agitatoriske platform for en selvstændig organisation'. Samtidig skulle avisen bryde Social-Demokratens monopol og bevidste udeladelse af alle kritiske indlæg. På Socialistisk Ungdomsforbunds hovedbestyrelsesmøde i maj 1906 kom det frem, at den fungerende forbundsformand sammen med Mikkel Christensen og Alb. Jørgensen allerede i nogen tid havde arbejdet med at undersøge de økonomiske muligheder for oprettelsen af et dagblad. På mødet konkluderede Chr. Christensen desuden, at det nu var nødvendigt at skabe en selvstændigorganisation, der stod i modsætning til alle andre partier2.Dette synspunkt støttedes af den tidligere forbundsformand Ed. Adeløm, der men- te, at der i de københavnske fagforeninger kunne samles støtte til en sådan nydannelse, men at det var bydende nødvendigt at holde planerne hemmeli- ge, da Social-Demokraten ville gøre alt for at slå et nyt socialistisk arbejder- blad ned. Trods modstand fra de provinsmedlemmer, der fortsat ønskede forbindelsen til Socialdemokratiet opretholdt, besluttedes det, at forretningsudvalget skulle arbejde videre med bladplaneme, hvilket skete, idet Mikkel Christen- 9
- 10. sen indhentede vejledning hos den anarkistiske journalist J .J . Ipsen, der befandt sig i Frankrig for at undgå sine kreditorer og den måneds gældsfæng- sel, der ventede ham3. Ipsen gav en række oplysninger om et dagblads økonomi samt en række råd om den redaktionelle linje, hvor det vigtigste var ' at redigere »avisen hensynsløst anti-parlamentarisk«4. Bladplanerne indenfor Socialistisk Ungdomsforbunds rammer og dermed mulighed for udvikling af en revolutionær organisation kofn imidlertid til en brat afslutning, da de menige medlemmer i de københavnske afdelinger fik kendskab til planerne. Allerede i juli 1906 holdt fællesbestyrelsen for »De centraliserede socialistiske ungdomsforeninger« møde om sagen og vedtog følgende resolution:»Fællesbestyrelsen for de københavnske afdelinger un- der Socialistisk Ungdomsforbund i Danmark vedtager, at de på det stærkeste tager afstand fra planerne om et dagblad og dannelsen af et revolutionært arbejderparti, idet de udtaler, at noget sådant må stå for Mikkel Christensens, Alb. Jørgensens og Finn Madsens eget ansvar«5. Denne desavouering fra de københavnske foreningers side satte en stopper for det påtænkte dagblad og reorganiseringen af forbundet som en selvstæn- dig revolutionær organisation. Det er betegnende for radikaliseringen af ungdomsbevægelsen, at det brede grundlag uafhængigt af Socialdemokratiet nu var karakteristisk for den moderate fløj, mens venstrefløjen følte det brede socialistiske grundlag som en hæmsko for en videreudvikling af forbundet i revolutionær retning, hvilket betød, at man efter de københavnske afdelin- gers resolution fortsatte arbejdet med at skabe grundlaget for en socialistisk avis, men nu udenfor forbundet. Gruppen benyttede forbindelse til ældre oppositionelle arbejdere i København, der var parat til at støtte en revolutio- nær organisering af arbejderklassen. Det første udtryk for dette samarbejde blev oprettelsen i september 1906 af Socialistisk Arbejderforening, umiddel- bart efter, at Socialistisk Ungdomsforbunds bladudvalg på et hovedbe styrel- sesmøde var blevet opløstö. Om baggrunden for dannelsen af Socialistisk Arbejderforening skrev Mikkel Christensen, Alb. Jørgensen og Finn Madsen nogle måneder senere, at » So- cialistisk Arbejderforenings oprindelse er følgende: Efterhånden som util- fredsheden indenfor arbejderklassen vokser sig større og større, kan den ikke længere dæmpes ved »føremes« autoritet. Indenfor fagforeningerne har mange fået øjet op for det re sultatløse i Rigdagsarbejdet og set, hvorledes det, der er opnået, kun er nået ved ofre i den faglige kamp for økonomiske interesser; ved kravet, der herved rejstes i arbejderklassen, blev det i over- klassens interesse at efterkomme dens fordringer. Med disse anskuelser samledes en del fagforeningsfolk, der næsten alle havde gennemgået en skole dels i diskussionsklubbeme, dels i Socialistisk Ungdomsforening«7. Socialistisk Arbejderforening var ikke en partidannelse eller en selvstændig revolutionær organisation, men havde i starten det begrænsede formål som først; trin at *skabe grundlaget for udgivelsen af et socialistisk dagblad. I formålsparagraffen hed det således: »Da de organer, hvorigennem arbejder- klassen kan gøre sine krav gældende, baserer deres kamp på politisk grundlag og ved parlamentarisk vej mener at have det vigtigste middel til arbejderklas- 10
- 11. sens frigørelse, er det Socialistisk Arbejderforenings opgave at danne et dagblad, der kan være organ for alle de arbejdere, der gennem deres delta- gelse i klassekampen er kommet til den anskuelse, at vejen arbejderklassen må gå nødvendigvis vil blive gennem den økonomiske, faglige kamp i forbin- delse med oplysning om sociale spørgsmål.«3 Denne formålsparagraf viste klart udviklingen i den danske venstreopposition i retning af en konsekvent antiparlamentarisk linje, der fortolkedes som et opgør med alle former for politisk arbejde indenforvælgerforeningerog de politiske diskussionsklubber. Socialistisk Arbejderforening vari begyndelsen en lille gruppe arbejdere, idet man ved starten kun havde 35 medlemmer, men foreningen voksede jævnt frem til sommeren 1907, hvor man var nået op på 809. Det virkelige gennem- brud kom dog først i efteråret 1907, hvor byggekrisens virkninger begyndte at vise sig. Arbejdsløsheden og Socialdemokratiets afmagt i spørgsmålet om understøttelse og beskæftigelsesarbejder medførte en betydelig tilgang til foreningen, der i sommeren 1908 var oppe på omkring 300”. Af de 35 oprindelige medlemmer var over halvdelen folk fra Socialistisk Ungdomsfor- bund, bl.a. Chr. Christensen,Finn Madsen, Mikkel Christensen, Clara Wet- tergren og Paul Madsen, dvs. næsten hele Socialistisk Ungdomsforbunds ledelse og redaktionen af »Ny Tid«. Af ældre fremtrædende oppositionelle var arbejdsmand N. Riisgaard og murerarbejdsmand J .M. Johansen med ved etableringen af Socialistisk Arbejderforening, der i den første tid kun var aktiv ved afholdelse af mindre medlemsmøder1 1. En del af de ældre medlem- mer af foreningen korn fra de socialdemokratiske diskussionsklubber, hvor man støttede tanken om en ny socialistisk avis. Således blev formanden for de socialdemokratiske diskussionsklubber bager I. P. Nielsen medlem af Socia- listisk Arbejderforening kort efter stiftelsen12 »Korsaren« og Socialistisk Ungdomsforbunds tredje kongres I vinteren 1906/ 1907 arbejdede de ledende medlemmer af Socialistisk Arbej- derforening med fremskaffelsen af de økonomiske midler til det nye sociali- stiske dagblad, og man optog forhandlinger med andre oppositionelle grupper og personer, især indenfor de anarkistiske kredse i hovedstaden. Der blev således ført fornyede forhandlinger med den hjemvendte Ipsen og den norske anarkist Hans Jæger, der selv planlagde udgivelse af et revolutionært blad. Disse forhandlinger førte ikke umiddelbart til noget, hvorfor Ipsen og Jæger i marts 1907 selv begyndte udgivelsen af bladet »Korsaren« med undertitlen »Imod Socialdemokratiet- for Socialismen«. I dette blads første nummer var en artikel med titlen »Korsaren og Ungsocialisteme«, hvor det nøje blev beskrevet, hvorledes der fra sommeren 1906 havde været ført forhandlinger om et dagblad mellem ungsocialistiske og anarkistiske kredse, og at disse forhandlinger var fortsat selv efter de københavnske foreningers afstandta- gen fra projektet*. Denne tydelige bekræftelse af de hemmelige bladplaner og forbindelse til anti-socialdemokratiske kredse vakte furore i den københavn- ske ungdomsbevægelse, således at forbundsledelsen måtte rykke ud med et dementi gennem Ritzaus Bureau, L'331i man nægtede » i nogen som helst henseende« at have nogen forbindelse med »Korsaren« eller Socialistisk 11
- 12. Arbejderforeningz. Dette dementi svækkede dog langtfra den interne kritik, idet man indenfor den københavnske ungdomsbevægelse vidste, at den iøv- rigt. usignerede artikel var skrevet af forbundsformanden Finn Madsen, deri ugerne frem til den tredje kongres i slutningen af marts 1907 kritiseredes stærkt for sin forbindelse til »Korsaren«3. Stærkest var kritikken i provinsafdelingeme, hvor de ledende københavnske ungsocialisters forbindelse til et blad, der i provinsen entydigt opfatt'edes som et splittelses- eller »skruebrækkerorgan« , var baggrunden for at afdelingen i Århus optog udmeldelse af forbundet som et punkt på en ekstraordinær generalforsamling kort før kongressen. Det meget negative syn på folkene omkring »Korsaren« var yderligere begrundet i den omstændighed, at bladet efterhånden blev talerør for det ifebruar 1907 stiftede »Ny Arbejdsmandsfor- bund«. Dette forbund var dannet som en protest mod ledelsen af Dansk Arbejdsmandsforbund, ikke mindst dens økonomiske transaktioner vedrø- rende den kooperative Svendborg Margarinefabrik, der praktisk taget havde tømt forbundets kasse4. »Det Ny Arbejdsmandsforbund« var således ikke nogen revolutionær fagorganisation, men blev efterhånden forum for diverse oppositionelle arbejderes. Fra starten bestod det nye forbund af de køben- havnske afdelinger for pakhusarbejdere med omkring 500 medlemmer, petro- leumsarbejderne med 300 og oliemølleme med 200°. På den ekstraordinære generalforsamling i Århus vedtoges det dog trods utilfredsheden med forbundsledelsens forbindelser til »splittelsesorganisati- onerne«, Socialistisk Arbejderforening og »Det Ny Arbejdsmandsforbund« (kaldet »KorsarfOrbundet«) at blive i Socialistisk Ungdomsforbund til efter kongressen, men at man på kongressen ville haveen afklaring på forholdet til dels Socialdemokratiet, dels til det i september 1906 dannede Socialdemokra- tisk Ungdomsforbund, der stod stærkt i provinsen7. Der var således på kongressen lagt op til en organisatorisk splittelse, men denne udeblev først og fremmest fordi en delaf den københavnske venstrefløj af frygt for provinsafdelingemes udtræden og indmeldelse i Socialdemokra- tisk Ungdomsforbund dæmpede deres angreb på Socialdemokratiet og skrin- lagde planerne om en reorganisering af forbundet til en revolutionær kampor- ganisation. Dette omsving styrkede samtidig den moderate del af den køben- havnske bevægelse med socialdemokraten Vilh. Melgaard i spidsen, idet denne fortsat gik ind for en bred socialistisk oplysningsbevægelse, der skulle uddanne de unge til bevidste arbejdere, men iøvrigt ikke tage del i den politiske kamp, bortset fra den anti-militaristiske agitation. Resultatet afen del af venstrefløjens tilbageholdenhed blev derfor valget af Vilh. Melgaard til ny forbundsformand i stedet for Finn'Madsen, der kritiseredes for sin forbin- delse til »Korsaren«8. I Talsmand for højrefløjen var den tidligere forbundsformand Albinus Jensen, Århus,der opfattede »Korsaren« som et rent »skruebrækkerorgan«, der gik de reaktionæres ærinde ved den overdrevne kritik af Socialdemokratiet, hvis parlamentariske politik han mente flertallet af provinsafdelingeme støttede. Derfor måtte han også tage afstand fra' »Ny Tid«s anti-parlamentariske og anti-socialdemokratiske linje, der for ham røbede, at opfattelsen af at stå '12
- 13. uafhængigt af politiske partier betød det samme som at være imod Socialde- mokratiet9. Også fra andre provinsdelegerede blev der raslet med sablen og truet med udtræden, hvis man fortsatte den revolutionære linje”. For at undgå det organisatoriske brud støttede således dele af venstrefløjen det brede grundlag, hvor forholdet til eller nærmere kampen mod Socialde- mokratiet ikke var noget forbundsanliggende, mens en mindre gruppe om- kring den københavnske afdeling C var parate til at tage konsekvensen af vedtagelsen af et revolutionær-t program. Som talsmand for denne gruppe udtalte Viktor Nielsen, at Socialistisk Ungdomsforbund burde tage ved lære af de svenske ungsocialister, der havde optaget den sociale generalstrejke og væmepligtsnægtelsen på deres program og iøvrigt helt afbrudt ethvert samar- bejde med Arbejderpartiet og nu planlagde dannelsen af en revolutionær organisation på klassekampens grund”. Desuden betonede Viktor Nielsen vigtigheden afat skærpe den anti-militaristiske kamp ved i stedet for at gå ind i hæren og agitere at nægte at aftjene værnepligt, hvilket i tiden efter blev standpunktet for venstrefløjen. At optagelsen af disse punkter ville få kon- sekvenser for forbundet var han helt på det rene med, men bruddet ville under alle omstændigheder komme på et tidspunkt”. Mod anarko-syndikalismen Det var således på 1907-kongressen allerede klart, at Socialistisk Ungdoms- forbund indenfor sine rammer rummede så forskellige opfattelser, at man ikke i længden kunne regne med at undgå et endeligt opgør. Dette modsæt- ningsforhold blev yderligere uddybet i tiden efter kongressen, hvor radikali- seringen af de københavnske ungsocialister fortsatte og accellerede under påvirkning af den omfattende byggekrise med deraf følgende massearbejds- løshed, som prægede København fra efteråret 1907. Allerede inden denne krise blev mærkbar, havde nyorienteringen vist sig ved tilnærmelsen mellem flere københavnske afdelinger og den nyoprettede Anarkistisk Forening, der havde tilknytning til »Korsaren«, der dog på dette tidspunkt var gået ind*. Dette samarbejde med anarkisteme var en fornyelse, selv om man fra starten havde haft anarkister som medlemmer i den ungsocialistiske bevægelse, f. eks. Sophus Rasmussen og Rolf .Hammerä men der var altid blevet lagt vægt på den grundlæggende forskel mellem socialisme og anarkisme, ligesom man overfor offentligheden havde søgt at lægge luft mellem sig og anarkisteme3. Tilnærmelsen mellem ungsocialisteme og anarkisteme kan dog ikke udeluk- kende forklares med radikaliseringen indenfor den socialistiske ungdomsbe- vægelse, men var i lige så høj grad en ændringindenfor de små anarkistiske kredse bort fra den individuelle Max Stimerske anarkisme i retning af den kommunistiske anarkisme påvirket af Proudhon og især Krapotkin, hvis værker efterhånden lævstesflittigt også blandt ungsocialisteme. Man forka- stede her den individuelle terror og som mål ønskede man et samfund opbyg- get af frie sammenslutninger med fællesejendom'ä Denne udvikling sporedes klart indenfor Anarkistisk Forening og kom til udtryk i » Korsaren« , hvor redaktøren Hans Jæger i en ledende artikel opford- 13
- 14. rede til et organiseret samarbejde mellem anarkister og ungsocialister på trods af mindre forskelle i synet på samfundet efter revolutionens. Også blandt Anarkistisk Forenings medlemmer spillede den sociale generalstrejke en stadig større rolle, således skrev J .J . Ipsen om dette spørgsmål: » Systemet rokkes kun gennem en fagforeningsbevægelse, der har den socialistiske pro- duktionsform til mål og den sociale revolution, generalstrejken, til åben port ind i dette nye land. Generalstrejken er ikke en nægtelse af at ville arbejde; den er en nægtelse af at ville arbejde for lønsystemet, for kapitalismen. Den forlanger socialismen,isom nu kun er nogle festlige valghurraer, gjort til virkelighed«6. Idet hele taget var der en betydelig overensstemmelse mellem . Ipsens teoretiske artikler i »Korsaren« og Socialistisk Arbejderforenings opfattelse af kampen for socialismen, som den kom til udtryk i foreningens første samlede teoretiske fremstilling » Klassekampen« forfattet af ungsocia- listen Alb. Jørgensen i 19077. Tilnærmelsen mellem anarkistiske kredse og ungsocialisterne viste sig end- videre ved, at flere stod som medlemmer af begge foreninger, ligesom det er betegnende, at det første foredrag, der som overskrift direkte havde »Syndi- kalismen« afholdtes i juli 1907 i Anarkistisk Forening. Ledende folk fra Socialistisk Ungdomsforbund og Socialistisk Arbejderforening som Chr. Christensen og Henry Heimann var på dette tidspunkt flittigt benyttede foredragsholdere i Anarkistisk Forenings. Denne tydelige udvikling i anarko-syndikalistisk retning måtte nødvendigvis føre til yderligere spændinger indenfor Socialistisk Ungdomsforbund med socialdemokraten Melgaard som formand. Således forsøgte Melgaard i maj 1907 at få vedtaget en misbilligelse af Centralafdelingens optræden ved l.maj-demonstrationen, hvor medlemmer havde tiltvunget sig adgang til So- cialdemokratiets demonstration med plakater med tekster som » Socialismen gennemføres ikke ved at stemme én dag og sove i tre år« og »Ned med overklassens organiserede morderbande, militæret«. Dette sidste banner havde fået politiet til at gribe ind, og det var kommet til et ret voldsomt sammenstød, hvor to ungsocialister, der forsøgte at forsvare banneret, blev arresteret og senere idømt en måneds fængsel for vold mod politiet”. Mel- gaards forslag om en misbilligelse af dette optn'n blev nedstemt, og modsæt- ningsforholdet mellem Melgaard-fløjen og den anarko-syndikalistiske gruppe i Centralafdelingen 0g Christianshavns-afdelingen (Afd. C) uddybedes yder- ligere i november 1907, da anarkisten og tidligere medlem af Socialistisk Ungdomsforbund Sophus Rasmussen skød og dræbte en betjent, der ville arre stere ham, for derefter at begå selvmord”. Denne begivenhed var kulmi- nationen på flere års chikanerier fra politiets side overfor Sophus Rasmussen, der desuden havde afsonet lange fængselsstraffe for artikler i »Skorpi- 0nen«'R I den borgerlige presse sattes der straks lighedstegn mellem anarkisteme og ungsocialisterne; således blev drabet i et Højre-blad kaldt for et »Ung- socialist-mord«12. Dette blev latterliggjort i »Social-Demokraten«, hvor man netop i forbindelse med stadfæstelsen af den anti-militaristiske dom ved Højesteret havde talt om »vore unge partifæller«'3. Det var derfor en 14
- 15. ubehagelig omstændighed, at avisen selv næste dag bragte en annonce, hvor Anarkistisk Forening og »De unge Socialister« bekendtgjorde et fælles of- fentligt protestmøde mod »Politiforfølgelseme mod Sophus Rasmussen«14. Denne offentlige bekendelse af forbindelsen til anarkisterne fik Vilh. Mel- gaard til straks at udsende et dementi af, at Socialistisk Ungdomsforbund havde noget som helst med dette møde at gøre”. Dette dementi blev udgangspunkt for en forstærket kritik af forbundsfor- manden, der bekendtgjorde, at han ville trække sig tilbage fra posten ved det næste hovedbestyrelsesmøde i december 1907, idet han mente, at venstreflø- jen havde omgäet kongressens beslutning om opretholdelse afforbundet som en bred socialistisk oplysningsbevægelse uden direkte tilknytning til partier eller grupper, men heller ikke specielt anti-socialdemokratisk'6. På hovedbestyrelsesmødet blev Melgaard støttet af flere provinsafdelinger, der også foreslog eksklusion af medlemmer, der ikke rettede sig efter kon- gresbeslutningeme. Dette blev sammen med et forslag til misbilligelse af Centralafdelingen og Afd. C's forbindelse til Anarkistisk Forening og Sociali- stisk Arbejderforening forkastet, ligesom venstrefløjens dominans viste sig ved det efterfølgende formandsvalg, hvor venstrefløjskandidaten, Julius Frederiksen fra Centralafdelingen blev valgt”. Sprængningskongressen 1908 Den radikale fløjs generelle styrkelse forstærkede arbejdet indenfor den største afdeling i forbundet, Centralafdelingen, med udarbejdelsen af en række resolutioner vedrørende den parlamentariske taktik, den anti- militaristiske og anti-religiøse agitation, der skulle forelægges Socialistisk Ungdomsforbunds fjerde kongres i april 1908 til fastlæggelse af en ny kurs. Disse principielle resolutioner, der med mindre ændringer blev vedtaget på kongressen, blev udarbejdet kollektivt, men var især påvirket af Ed. Adeløm, Julius Frederiksen, Andreas Fritzner og Mikkel Christensen samt udenfor afdelingen Chr. Christensen, der teoretisk var den bedst funderede af ung- sociali ste rne. ' Af spørgsmålene tillagde man selv diskussionen om parlamentarismen størst betydning, idet der heri også lå en principiel holdning til Socialdemokratiet, hvilket fra starten havde været det mest kontroversielle emne indenfor den socialistiske ungdomsbevægelse. I januar 1908 vedtoges i Centralafdelingen følgende resolution om dette spørgsmål: »Vi anser den lige og almindelige valgret som en reform, der må komme, og som måske kan tjene til at vække interessen hos de sløve, men vi betragter ikke valgretten som noget særligt dueligt våben i arbejdernes økonomiske kamp. Vi vil søge at udbrede forstå- elsen af den akkordens ånd, som er parlamentarismens inderste væsen. Vi vil virke for, at arbejderne i stedet for at alliere sig og løbe efter tvivlsomme reformer samler hele deres kraft i den faglige økonomiske kamp og om det oplysnings- og agitationsarbejde, der er nødvendigt for at overtage produkti- onen og bygge det nye samfund. Vi vil modarbejde alle former for parlamen- tarisk virksomhed, som svækker arbejdernes selvstændighed og fremkalder 15
- 16. .at autoritetstro. Vi vil søge at udbrede forståelse af, at arbejdernes faglige organisationer i langt højere grad end hidtil bør lægge vægt på oplysningsar- bejdet og den kooperative bevægelse. Vi vil agitere for, at generalstrejken tages op til drøftelse, og at arbejderbes faglige organisationer arbejder med det mål for øje engang at sætte det borgerlige samfund stolen for døren og ' gennemføre revolutionen«2. Denne resolution blev sammen med Centralaf- delingens øvrige forslag udsendt til alle forbundets afdelinger i foråret 1908, ligesom Chr. Christensen som venstrefløjens talsmand foretog en agitations- rejse for at anbefale vedtagelsen af de nye retningslinjer, der betød et brud med Socialdemokratiet, antagelsen af en entydig antiparlamentarisk linje samt tilslutning til syndikalistiske principper3. ' På kongressen stod venstrefløjens resolution overfor den moderate fløjs forslag til udtalelse, der var udarbejdet af Vilh. Melgaard og Søren Hansen, Herfølge og støttet af Århus, Frederiksværk samt to delegerede fra afd. V i København. Heri hed det bl. a., at »Socialismen er en retfærdiggørende idé; midlerne til at føre denne frem til sejr må betragtes som afstukne ved den naturlige udvikling Socialdemokratiet og fagbevægelsen har gennemgået, thi såvel den faglige som den politiske bevægelses arbejde har været frugtbrin- gende for arbejderklassen i kampen for frigørelse«4. Denne resolution var således ved sin entydige tilslutning til Socialdemokratiet et skridt til højre for den moderate fløj og en erkendelse af, at et organisatorisk brud var uundgå- eligt. Ved afstemningen blev den moderate fløjs resolution klart forkastet med 6 stemmer for og 17 imod, mens Centralafdelingens resolutioner alle vedtoges med mindre ændringer5. Sejren for den radikale fløj viste sig også ved valgene til tillidsposteme, hvor Chr. Christensen blev ny forbundsfor- mand, Mikkel Christensen valgt som eneredaktør af »Ny Tid«, mens Clara Wettergren valgtes til forbundssekretær. Fælles for disse og de øvrige besty- relsesmedlemmer var det, at de alle tilhørte den radikale retning, og at samtlige desuden var medlemmer af Socialistisk Arbejderforeningñ. Opløsningsperioden 1908-kongressen blev begyndelsen til enden for Socialistisk Ungdomsfor- bund, hvilket er blevet forklaret med valget af en snæver anarko- syndikalistisk linje og det deraf følgende frafald fra den ungsocialistiske bevægelse'. Den sekteriske afstandtagen fra den politiske kamp og den manglende forståelse for det revolutionære partis opgave havde utvivlsomt på længere sigt en negativ effekt på den revolutionære arbejderklasses mulig- heder, men i første omgang var den gradvise opløsning utvivlsomt udsprunget af den omstændighed, at de fleste ledende ungsocialister fra foråret 1908 begyndte at nedprioritere deres arbejde i ungdomsbevægelsentil fordel for det politiske arbejde i Socialistisk Arbejderforening og den arbejdsløsheds- bevægelse, der var opstået i København under byggekrisenz. Fra maj 1908 koncentreredes arbejdet således om udgivelsen af det længe planlagte dagblad »Socialistisk Arbejderblad«, der hurtigt blev platform for alle oppositionelle grupper indenfor fagbevægelsen, især fagforeninger med 16
- 17. tilknytning til byggesektoren3. I de fire måneder bladet udkom, blev den kritiske fagoppositions synspunkter kanaliseret gennem avisen, der også flittigt dækkede arbejdskampe, ligesom man bekæmpede det voksende fag- lige bureaukrati4. Ved siden af det aktuelle faglige stof indeholdt bladet en ' betydelig mængde teoretisk stof, hvor især Chr. Christensen behandlede de nye kamp- og organisationsformer som generalstrejken og sympatistrejkens. Derlagdes nu vægt på den demobiliserende virkning Septemberforliget havde haft, og der opfordredes til strejker for at bryde det voldgiftssystern, der var under opbygning i dette første tiår af århundredetö. Ungsocialistemes virksomhed lå ikke alene i arbejdet med bladet, men i stadig større omfang indenfor Socialistisk Arbejderforening, deri 1908 udvik- lede sig til en selvstændig organisation for oppositionelle arbejdere. På store og ofte voldsomme møderi sommeren 1908 optrådte foreningen som modpol “ til Socialdemokratiet og fagforbundene, og her optrådte Chr. Christensen ofte som taler7. Stærke st var protesterne mod forliget indenfor typograffaget og her især nedsættelsen af det såkaldte »augustudvalg« bestående af repræ- sentanter fra DsF og Arbejdsgiverforeningen, der skulle overveje midler til forebyggelse af arbejdskonflikter, hvilket i 1910 førte til oprettelsen af den faste voldgiftsret og forligsmandsinstitutionens. Som alternativ til DsF”s forligspolitik krævedes der på ungsocialisternes møder anvendelse af syndikalistiske metoder, først og fremmest sympati- strejken og den direkte aktion. På disse møder kaldte man nu direkte »de nye linjer« , som Socialistisk Arbejderforening stod for, for syndikalisme. Således udtalte Mikkel Christensen, at den nye bevægelse stod på »et rent anti- militaristisk, syndikalistisk og antiparlamentarisk standpunkt«9. Disse nye kampformer havde under byggekrisen vundet genklang i de københavnske fagforeninger, i det mindste i et sådant omfang, at »Social-Demokraten« beskæftigede sig med »splittelsesfolkene« i en omfattende artikel umiddel- bart efter typografforliget. Det hed heri bl. a., at »fra Frankrig førte Hinke Bergegren syndikalismen og »anti-parlamentaiismen« til Sverige, hvor den særlig fandt en lille skare tilhængere i Malmø, og herfra overførtes den til enkelte grupper indenfor de socialistiske ungdomsforeninger i København - som forøvrigt i disse dage gennem deres organ »Ny Tid« og dets efterfølgere har kastet masken og proklameret den rene anarkisme... Anarkismen har aldrig kunnet vinde tilhold blandt danske arbejdere. Men i de sidste tre tjerdingår har den sneget sig ind i ganske enkelte fagforeningskredse under »ungsocialismens« hykleriske maske. Den har spekuleret i arbejdsløshed, pludselige uoverlagte strejker, storlockouter, fagforeningemes opløsning og derpå følgende anarki - og reaktion«1°. Arbejdet indenfor Socialistisk Arbejderforening blev af de fleste prioriteret højere end Socialistisk Ungdomsforbund, og det kunne ikke undgå at få følger, at ledelsen kun i begrænset omfang havde tid til forbundsanliggender, ligesom alle økonomiske ressourcer blev sat ind på at opretholde Socialistisk Arbejderblad, hvilket lykkedes frem til september 1908”. I efteråret 1908 diskuteredes derfor en sammenslutning mellem ungdomsforbundet og Socia- listisk Arbejderforening for herigennem at samle kræfterne på den radikale l7
- 18. fløj. Disse forhandlinger fandt sted santidig med, at der indenfor Socialistisk ”Arbejderforening var planer om en reorganisering på et tidspunkt, hvor avisen var gået ind, hvorved foreningen havde mistet det oprindelige formål. Reorganiseringen var også en følge af den ideologiske udvikling indenfor den radikale retning, hvor anarko-syndikalismen efterhånden under påvirkning af konflikterne på arbejdsmarkedet var slået endeligt igennem. Socialistisk Arbejderforening besluttede derfor i december 1908 en reorganisering på rent syndikalistisk grundlag, således at foreningen opløstes og erstattedes af Syn- dikalistisk Forbund d.28.december 1908”. De ledende ungsocialister fortsatte deres virksomhed indenfor Syndikalistisk Forbund, hvor bl. a. Chr. Christensen og den tidligere forretningsfører for »Ny Tid« Alfred Nielsen en tid var redaktør for forbundets blad »Syndikali- sten«14. Samtidig fortsattes forhandlingerne mellem de tre overlevende ungsocialistiske afdelinger i København om en sammenslutning med Syndi- kalistisk Forbund, men dette arbejde-førte kun frem til dannelsen af en enkelt Socialistisk Ungdomsforening i København, der fortsatte sit samarbejde med ' Syndikalistisk Forbund uden at det dog nogensinde kom til nogen formel sammenslutning”. Dannelsen af Socialistisk Ungdomsforening synes dog ikke at have bragt nyt liv i den ungsocialistiske bevægelse, og foreningen afholdt kun få selvstæn- dige møder. I juli 1909 udsendte foreningen en pjece i anledning af den russiske zars besøg i Danmark med titlen »Knutten«, .skrevet af Vald. Nielsen (Ahrnell)'6, men ellers synes ungsocialisteme primært at .have delta- get i syndikalistisk Forbunds møder. Foreningens eneste selvstændige arran- gementer i 1909-1910 var således foreningens stiftelsesfester, og Socialistisk Ungdomsforening ses således sidste gang i live ved stiftelsesfesten i oktober 1910”. Allerede i august 1908 standsede de ordinære forretningsudvalgsmøder på forbundsplan, men ifølge Mikkel Christensen holdtes endnu nogle uformelle møder, således at det i november 1908 lykkedes at få »Ny Tid« ud endnu engang. En egentlig organisatorisk opløsning fandt tilsyneladende ikke sted, men ifølge Mikkel Christensen blev der på et møde i slutningen af 1909 stillet forslag om at søge forhandling med Socialdemokratisk Ungdomsforbund, for at Socialistisk Ungdomsforbunds ejendele kunne overgå hertil, men dette forslag blev forkastet's. De fremtrædende ungsocialister fortsatte i løbet af 1909-1910 arbejdet i Syn- dikalistisk Forbund, der dog efter byggekrisen førte en hensygnende tilvæ- relse præget af interne diskussioner og med stadig mindre forbindelse til arbejderklassen. Denne sekteriske linje fik en del af medlemmerne og især de tidligere ungsocialister til at forlade anarko-syndikalismens.skarpe afstandta- gen fra politisk virksomhed, for i stedet gradvist at indtage en mere marxistisk-syndikalistisk position, hvor man stillede sig mere tolerant over- for politisk aktivitet og ikke krævede en anti-parlamentarisk indstilling hos medlemmerne, ligesom man opprioriterede arbejdet i de allerede eksiste- rende fagforeninger”. Derimod kom det ikke til diskussioner om etablering af et revolutionært parti, således som det skete i den svenske ungsocialistiske 18 > »
- 19. Billedet er et kongresbillede, hvorf. eks. Albinus Jensen, Århus (yderst på højre fløj anden række) samt en del andre provinsdelegerede er tilstede. Udfra nummeret af»Ny Tid« som Clara Wettergren holder må det være 1907-k0ngressen i København marts 1907 (ABA).
- 20. bevægelse”. Blandt de ledende indenfor denne fløj var ungsocialisteme Chr. Christensen og Andreas Fritzner, der mente, at den syndikalistiske bevæ- gelse skulle arbejde i intim kontakt med den øvrige arbejderbeyægelse som en kamporganisation, der som mål havde at gøre de bestående organisationer syndikalistiske i deres taktik og strategi". Dette opgør med anarko- syndikalismen i Syndikalistisk Forbund var således begrundet i erfaringerne som ungsocialisteme havde gjort i perioden fra reorganiseringen af Sociali- stisk Arbejderforening i slutningen af 1908 frem til sommeren 1910, hvor den revolutionære venstreopposition var isoleret i den danske arbejderbevægelse efter det betydelige opsving i 1908". Resultatet af denne kursændring hos ungsocialisteme blev dannelsen af Fagoppositionens Sammenslutning i sep- tember 1910, der dog først under 1-. Verdenskrig og i årene umiddelbart efter var i stand til at opnå en vis indflydelse som en reaktion mod de fem-årige overenskomster og dyrtiden. Den manglende overvejelse af det revoluti- onære partis rolle og karakteren af den politiske kamp gjorde imidlertid, at FS aldrig nåede et virkeligt gennembrud og efter dannelsen af Danmarks kom- munistiske Parti svandt den syndikalistiske bevægelse ind. Flere af de frem- trædende ungsocialister var helt frem til dette tidspunkt aktive indenfor den revolutionære venstrefløj, først og fremmest Chr. Christensen og Andreas Fritzner, men også indenfor de andre partidannelser på venstrefløjen spillede de tidligere ungsocialister en betydelig rolle, f. eks. Charles Petersen og Albert Sterregaard, der var med ved stiftelsen af Socialistisk Arbejderparti i 1918". Noter 1. En oversigt over nyere forskning omkring den danske venstrefløjs tidlige historie se Jens Christensen, »Kommenteret bibliograti til den danske arbejderklasses og -bevægelses histo- rie«, Den jyske Historiker nr. 13 1978 s. leff. 2. Se Jørgen Würtz Sørensen, Socialdemokratisk Ungdom. Fremskridtsklubbeme i Jylland 1885-1904«, Meddelelser om Forskning i arbejderbevægelsens historie nr. 8 1977 3. Se jubilæumsskriftet »Diskussionsklubben Karl Marx 1886-1911« S. 8f (Kbh. 1911). 4. Ernst Christiansen, Ungdom under rødt Flag s. 11. 5. Herom se Chr. Christensens selvbiografi aftrykt i Carl Heinrich Petersen, »Den glemte socialisme« s. 60-63, Den jyske Historiker nr. 1 6. årg. 1973-74. 6. »De Unges Avis« aug. 1903 (Socialdemokratisk Ungdomsforenings festavis, SUF-arkiv, ABA). 7. O. Bertolt m. fl., En bygning vi rejser I s. 278. 8. Om forsvarsdebatten se Troels Fink, Ustabil balance..Dansk udenrigs- og forsvarspolitik 1894-1905 s. 95t'. 9. »Opraab til Soldaterne« fra 1903 aftrykt i Lise Togeby, Var de så røde? s. 785. 10. »De Unges Blad aug. 1903; se også Karl Femström, Ungsocialismen s. 95. 11. Se f. eks. kritikken i Århus hos Hans Kaae, Socialdemokratiet i Århus 1882-1915 s. 123ff (utrykt speciale, Århus 1972). ' Stiftelsen af Socialistisk Ungdomsforbund , 1. Om planlægningen af den første kongres se Jørgen Würtz Sørensen, Den socialistiske ungdomsbevægelse i Danmark s. 5911' (Utrykt konferensspeciale, Århus 1976). 20
- 21. 9099w 10. 11. 12. 13. 14. 15. 16. 17. . Referat fra kongressen i Socialistisk Ungdomsforbunds protokoller 1904-1908 (SUF- Forbund) (ABA). . Debatten blev ikke refereret i det offentliggjorte kongresreferat se »Social-Demokraten« 6. april 1904. Om bruddet i den svenske ungdomsbevægelse se Tage Lindbom, Den socialdemokratiska ungdomsrörelsen i Sverige 5. 7lff. . Se f. eks. »Social-Demokraten« 13. dec. og 21. dec. 1904. »Ny Tid« dec. 1904. »Social-Demokraten« 4. feb. 1904. I Landsarkivet for Sjælland m.m. findes det store materiale vedrørende politiets undersøgel- ser af venstrefløjen samlet i pakken » Korrespondancesager vedrørende den ungsocialistiske og syndikalistiske bevægelse l903-1919«. (Korrespondancesager). . Før 1905 var politiundersøgelseme udelukkende koncentreret om den anti-militaristiske agitation, se Korrespondancesager 1903-1904. »København« 5. feb. 1905. Se således »København« 10. feb. 1905; »Ny Tid« april 1905. »København« 5. feb. 1905; »Social-Demokraten« 10. feb. 1905. »København« 5. feb. 1905. ' Mikkel Christensen, »Den socialistiske Ungdomsbevægelse« s. 29 (Fra Trældom mod Dagning). ' Kongresreferat 1905 (SUF-Forbund). »Ny Tid« maj 1905. Således var f. eks. Chr. Christensen endnu i sommeren 1907 medlem af Socialdemokratiet, se »Social-Demokraten« 23. juli 1907. - Mod nye kampformer l. 2. 3. NP'P'P8 Jørgen Würtz Sørensen, Den socialistiske ungdomsbevægelse i Danmark 5. 122. Korrespondancesager juli 1905. Vedrørende denne sag se Københavns Kriminal- og Politiret Act. Sag nr. 566- 1906-Dom 12. Marts 1907 (Landsarkivet for Sjælland). »Ny Tid« aug. 1905 og dec. 1905. »Brand« nr. 4 1905. »Ny Tid« aug. Fra marts 1906 var »den sociale generalstrejke« et hyppigt foredragsemne se f. eks. »Social-Demokraten« 7. marts, 15. aug. & 13. sept. 1906. Protokol for den 11. socialdemokratiske Panikongres 1906 s. 60. 9. Se f. eks. »Social-Demokraten 18. april 1906. Ungsocialisteme og Socialistisk Arbejderforening l. . Ibid.; se desuden »Korsaren« 8. mans 1907, hvor denne planlægning behandles. Poüøsnêw SUF-Forbund 20. maj 1906. Se brev fraJ .J . Ipsen til Mikkel Christensen2. juni 1906(Mikkel Christensens Arkiv, ABA). Brev fra J .J. Ipsen til Mikkel Christensen 27. juli 1906 (Mikkel Christensens Arkiv). SUF-Forbund 16. sept. 1906. SUF-Forbund 5. juli, 10. sept. & 16. sept. 1906. . »Korsaren« 8. marts 1907. Formålsparagrañ'en for Socialistisk Arbejderforening se tillæg til Alb. Jørgensen, Klasse- kampen (Socialistisk Arbejderforenings pjecer 1907). 21
- 22. 9. Medlemsbog for Socialistisk Arbejderforening 1906-1907 (MikkelChristensens Arkiv, 10. 11. 12. ABA). Jørgen Würtz Sørensen, Den socialistiske ungdomsbevægelse i Danmark 5. l67ff. Se »Social-Demokraten« 22. okt. 1906; Ibid. 10. feb. 1907. Medlemsbog for Socialistisk Arbejderforening 1906-1907. »Korsaren« og Socialistisk Ungdomsforbunds tredje kongres l. 2. 3.9 4. 2°?°>'.°*P' 10. 11. 12. »Korsaren« 1. marts 1907. SUF-Forbund 3. marts 1907. Se Jørgen Würtz Sørensen, Den socialistiske ungdomsbevægelse i Danmark s. 130f. Vedr. sagen om Svendborg Margarinefabrik og Arbejdsmandsforbundet se: Therkel Stræde, Fagbevægelse og fagopposition. Lager- og pakhusarbejdemes Fagforening og Forbund i København 18901925 s. 7611' (utrykt speciale, Roskilde 1977). Ibid. s. l37ff. »Korsaren« 1. marts 1907. Forhandlingsprotokol for Socialistisk Ungdomsforening i Århus 12. marts 1907 (ABA). Kongresreferat 1907 (SUF-Forbund). Albinus Jensen talte for flertallet af Århus-afdelingen,men også her var tale om ideologisk splittelse, hvilket i en kort periode i 1905 havde medført eksistensen af to afdelinger af forbundet i Århus se Jørgen Würtz Sørensen, Den socialistiske ungdomsbevægelse i Dan- mark s. 98f. Den sjællandske højrefløj var koncentreret i Herfølge-afdelingen og flertallet i Vesterbro- afdelingen (Afd. V.). Om den svenske ungsocialistiske bevægelses udvikling se Karl Femström, Ungsocialismen s. 134f. Kongresreferat 1907 (SUF-Forbund). Mod narko-syndikalismen l. 2. 3. 10. 11. 22 Sidste nummer af »Korsaren«, nr. 10, udkom 5. april 1907. Medlemsbog for Socialistisk Ungdomsforening, Kbh. 1904-1908 (ABA). Således blev en deltager i et af Socialistisk Ungdomsforenings offentlige møder smidt ud, fordi han råbte »Anarkiet leve« se Politirapport af 23. aug. 1905 (Korrespondancesager); se desuden Mikkel Christensen, »Den socialistiske Ungdomsbevægelse« s. 29f. Om forskellige strømninger i anarkismen se George Woodcock, Anarchism. A History of Libertarian Ideas and Movements s. 86ff. »Korsaren« 12. marts 1907. »Korsaren« 15. marts 1907; tilnærmelsen til syndikalismen ses også indenfor andre anarki- stiske grupper se f. eks. J ohs. Mortensens artikel om generalstrejken i » Anarkisten« nr. 7 14. aug. 1908. Se f. eks. afsnittet » Den faglige bevægelse« i Alb. Jørgensen, Klassekampen 5. 7-14. Se »Social-Demokraten« 12. juli, 25. juli & 9. aug. 1907. Vedrørende episoden se »Udskrift af 5. Kriminalkammers Protocol af 3. Maj 1907 - Act.Sag nr. 251-1907«; heri findes også dommen over de to ungsocialister (Landsarkivet for Sjæl- land); se desuden »Ny Tid« 1. juni 1907. Sophus-Rasmussen-dramaet findes udførligt behandlet i »Social-Demokraten« 14. nov. 1907; desuden »Dannebrog« 14. nov. 1907. Carl Heinrich Petersen, »Den glemte socialisme« s. 50; Carl Heinrich Petersen, Revoluti- onære socialister i Danmark 5. 29; et eksempel på politiforfølgelsen af Sophus Rasmussen se »Politirapport af 16. juli 1906 ang. anarkist, der formentlig havde tænkt sig at afholde et friluftsmøde« (Korrespondancesager).
- 23. 12. 13. 14. 15. 16. 17. Nationaltidende15. nov. 1907. »Social-Demokraten« 5. nov. 1907. »Social-Demokraten« 15. nov. 1907. »Social-Demokraten« 16.nov. 1907. SUF-Forbund 14. nov. 1907; venstrefløjens kritik af Melgaard se Forhandlingsprotokol for SUF, Centralafdelingen, Kbh. 14. nov. & 20. nov. 1907 (SUF-Central). SUF-Forbund 15. dec. 1907. Sprængningskongressen 1908 _ 1. Om arbejdet med resolutioneme se SUF-Central 20. okt. & 20. nov. 1907 samt 9. jan 1908. 2. Resolutionsforslagenes ordlyd se SUF-Central 9. jan. 1908 samt »Forslag til Socialistisk Ungdomsforbunds 4de kongres i København den 16.617. April 1908« (K.B. Småtryk). 3. SUF-Forbund 25. feb. 1908. 4. Hele resolutionens ordlyd se kongresreferatet i »Ny Tid« 1. maj 1908. 5. Kongresreferat »Ny Tid« 1. maj 1908. De moderates forslag støttedes af Århus, Herfølge, Frederiksværk og to repræsentanter fra Afd. V i København; deradikales af de øvrige dvs. Centralafdelingen, Afd. C, Glostrup, Thisted, Helsingør og Roskilde. 6. Mikkel Christensen, Min lille Verden s. 190; »Ny Tid« 1. maj 1908. Opløsningsperioden' r i 1. Se f. eks. Ungi Politik. Danmarks socialdemokratiske Ungdom 19201970 s. 10ff. 2. Om dette arbejde se 'Jørgen Würtz Sørensen, Den socialistiske ungdomsbevægelse i Dan- mark s. 167t'f. 3. I perioden 16. maj til 14. sept. 1908 udkom ialt 87 numre af Socialistisk Arbejderblad. 4. Se f. eks. artiklerne »Brutalitet i Fagforeningen« og »Konflikten på Skotøjsfabrikken« i Socialistisk Arbejderblad 11. juli og 29. juli 1908. 5. Socialistisk Arbejderblad 25. aug. 1908. 6. Socialistisk Arbejderblad 27. aug. 1908. . Se mødereferater i Socialistisk Arbejderblad 11. juli, 30. juli, 7. aug. 1908; »Social- Demokraten« 7. aug. 1908. 8. Socialistisk Arbejderblad 19. aug. 1908. 10. 11. 12. 13. 14. 15. 16. 17. 18. 19. 20. 21. . Socialistisk Arbejderblad 27. aug. 1908. »Social-Demokraten« 17. aug. 1908. Sidste nummer udkom 14. sept. 1908. Se således SUF-Central 29. sept. 1908. Sidstegeneralforsamling i Socialistisk Arbejderforening fandt sted i midten af december se »Socral-Demokraten« 16. dec. 1908; om dannelsen af »Syndikalistisk Forbund« se » Politi- rapport af 3. feb. 1909 ang. et nystiftet »Syndikalistisk Forbund« (Korrespondancesager). »Syndikalisten«. Organ for den revolutionære Arbejderbevægelse årg. 1-3 1909-1911. SUF-Central 23. marts & 25. juni 1909. »Knutten« er omtalt i »Syndikalisten« nr. 7 1. aug. 1909; det er således forkert, når W. Markvad i Danske Revolutionære II s. 190 henfører bladet til 1910. »Syndikalisten« nr. 6 sept. 1910. Mikkel Christensen, »Den socialistiske Ungdomsbevægelse« s. 30. Bang m. fl., Fagoppositionens Sammenslutning (1910-21). De danske syndikalister s. 34. Karl Femström, Ungsocialismen s. 1346. Bang m. fl., anf. arb. s. 40f. 23
- 24. 22. Det er derimod forkert, når Chr. Christensen i Solidaritet 10. maj 1921 hævder, at han allerede i 1908 var modstander af anarko-syndikalismen. 23. Se f. eks. Jens Christensen, »Danmarks Socialistiske Arbejderparti 1918-1919« s. 691"Årbog for Arbejderbevægelsens Historie 5 1975. 24
- 25. Olafur Rs Einarsson ISLANDSK ARBEJDERBEVÆGELSES HISTORIE 1887-1971 EN OVERSIGTl - I perioden 1880-1930 gennemgik det islandske landbrugs- og frskersamfund en enorm forandring. Kapitalistiske produktionsmetoder vandt først indpas med dæksbådene og senere med trawler- og motorbådsrederiide første 30 år af 1900-tallet. Denne Stordrift førte til en total omvæltning af samfundsforhol- dene. Omkring 1860 beskæftigede 80% af befolkningen sig med landbrug, mens knap 3% boede i tæt bebyggelse. I 1930 var kun 35% af befolkningen beskæftiget i landbruget, mens mere end halvdelen af befolkningen boede i byerne langs kysten. I denne periode udvikledes en arbejderbevægelse i det islandske samfund. I. 1887-1916 Som så mange andre steder i udlandet var det typografeme, der stiftede den første fagforening i Island i året 1887. Den eksisterede indtil 1890. På dette tidspunkt var de fleste ledere flyttet til Amerika. I årene 1894-1910 havde dækbådssømændene stærke sømandsforeninger ved Faxebugten. De organi- serede arbejdet på basis af deres erfaring i afholdssammenslutningen »Inter- national Order of Goodtemplars«, Typografemes fagforening samt nogle andre håndværkerforeningerblev stiftet omkring 1900 tillige med to arbejder- forbund på Seydistjord og Akureyri. De første fagforeningers hovedkrav var 1. Anerkendelse af fagforeningemes forhandlingsret, 2. Lønudbetaling i penge i stedet for naturalier fra købmændene (som var de betydeligste arbejdsgivere), 3. 10 timers arbejdsdag og tillæg for overarbejde. Efterhånden lykkedes det at få disse krav opfyldt. I 1901 vedtog Altinget en lovgivning om aflønning i penge. Før den 1. Verdenskrig vandt arbejderbe- vægelsen mest i styrke i hovedstadsområdet. I 1906 stiftedes af ufaglærte arbejdere arbejderforeningen »Dagsbrun« (Daggry) i Reykjavik, som endnui dag er landets stærkeste fagforening. I 1914 stiftede ufaglærte kvindelige arbejdere fagforeningen »Framsøkn« og begyndte dermed kampen for ligeløn mellem kønnene. På det tidspunkt var kvindens løn kun 15 øre pr. time, mens mandens løn var ca. 30-35 øre pr. time. I de fremvoksende byer ude i landet stiftede man fagforeninger for ufaglærte i årene 1900-1910. Fra 1907-1910 forsøgteman at oprette en faglig landsorganisation, uden at det dog lykkedes. Først under 1. Verdenskrigs inflation fik den islandske arbejderbevægelse sit virkelige gennembrud. Det voksende trawlerrederi i Reykjavik efter 1907 førte til en skærpelse af klassemodsætningeme. Arbejdsforholdene på trawlerne, sømændenes slaveri for trawlerredeme førte i 1915 til stiftelsen af et sømandsforbund, som allerede et år senere gik ud i en omfattende strejke - den første virkelige klassestrid i islandsk arbejderbevægelses historie. I marts 1916 oprettedes islandsk LO (A.S.I.) af 7 fagforeningeri Reykjavik og Hafnartjord. A.S.I. var samtidig det islandske 25
- 26. folks parti, Althydoflokkurinn (Socialdemokratisk Parti). Indtil 1916 præge- des den islandske arbejderbevægelse af trade-unionismen. Den politiske kamp i Island tog kun sigte på uafhængighedskampen mod Danmark. Man valgte parti i forhold til den stilling man tog til forbindelsen med Danmark. Stiftelsen af det socialdemokratiske parti i 1916 betød således, at der nu opstod et partisystem, hvor klasseinteresseme blev det afgørende for folks stillingtagen. Det var forfattere og studerende som bragte den socialistiske tankegang til Island fra København. I 1915 gjordes der forsøg på at oprette'socialistiske grupper, og det socialdemokratiske partis program af 1916 var et socialistisk program, selvom partiets teoretiske viden ikke var særlig klar. II. 1916-1930 Som følge af den dansk-islandske forbundslov i 1918'formindskedeskonflik- terne omkring spørgsmålet om uafhængighed, og de politiske diskussioner begyndte først og fremmest at dreje sig om indenrigsanliggender dvs. øko-' nomi og erhverv. I mellemkrigsårene prægedes det islandske samfund af voksende trawlerrederi ved Faxebugten, forøget motorbådsrederi i andre fiskerlejer, og reducering af befolkningen i landbruget.Nye store fabrikker oprettedes med sildeoliefabrikkeme, som ejedes af islændingene selv. Men i alle mellemkrigsårene var klipfiskeksporten grundlag for valutaindtægten. Stadig flere beskæftigedes i industri, handel og offentlig tjeneste, selvom fiskeri og ñskeindustri forblev de vigtigste erhverv. Klassemodsætningeme skærpedes, arbejdernes klassebevidsthed voksede derfor og fagforeningerne blev meget stærkere. Socialistiske Fællesskab blev stiftet, men samtidig forøgedes konflikten inden for arbejderbevægelsen om taktikken. Man må betragte årene 1916-1930 som fagforeningemes etableringsperiode i de små landsbyer rundt om i landet. Inden for industrien stiftedes enkelte fagforenin- ger bl. a. Metalarbejdernes fagforening. Arbejderbevægelsens hovedkrav var i denne periode følgende: 1. arbejdsgivernes anerkendelse af fagforeningemes forhandlingsret, 2. krav om at lønnen blev udbetalt i overensstemmelse medfagforeningernes tariffer, der gik ud fra leveomkostningerne, › 3. krav om at organiserede arbejdere skulle have overenskomstsikret priori- tet til udbudt arbejde. I årene 1916-30 fik man stort set gennemført de to første krav, mens der var vanskeligheder med det tredje, som skulle løses under krisen. Den politiske udvikling i arbejderbevægelsen kom til at bære præg af konflik- ten mellem socialdemokrater og kommunister. Allerede i 1916 deltog social- demokraterne i valget og fik valgt en repræsentant til Altinget og nogle til kommunalbestyrelseme. I 1918 havde partiet nær kontakt med de danske socialdemokrater vedr. forbundssagen, f. eks. var Social-Demokratens redak- tør F.J. Borgbjerg medlem af forbundskomiteen. Et år senere støttede det danske socialdemokrati oprettelsen af en avis »Althydubladid«. Selvom de islandske socialdemokraters ideologiske grundlag var trade-unionismen og 26 V rr _ m ;
- 27. nogle uklare utopiske forestillinger om et socialistisk samfund, så undgik man ikke, i lighed med den internationale arbejderbevægelse, en konflikt mellem reformister 0g kommunister. Konflikten mellem II. og III. Internationale blev kendetegnende for udviklingen i den islandske arbejderbevægelse. I 1917 stiftedes en socialistisk forening i Reykjavik. I 1922 opstod der inden for denne forening en strid om, hvorvidt man skulle sende en repræsentant til Komintems kongres. Man blev enig om at sende redaktøren for »Althydub- ladid« til Moskva. Vedtagelsen resulterede imidlertid iforeningens splittelse, idet foreningens højrefløj stiftede en ny socialistisk forening samtidig med, at LO,s forbundsledelse afskedigede »Althydubladid«s redaktør. Trods split- telsen blev begge foreninger medlem af LO, som stod uden for medlemskab af internationale organisationer. I årene 1922-26 opstod en venstreopposition inden for det socialdemokratiske parti. Dens medlemmer og ledelse bestod især af unge revolutionære intellektuelle, som havde studeret i Berlin. På LO-kongressen i efteråret 1926 opstod der en strid mellem højre- og venstre- fløj, idet flertallet vedtog medlemskab af Socialistisk Arbejder-Intemationale (S.A.I.) og udelukkede venstrefløjens hovedforening (Socialistforeningen Sparta) fra LO. Den ideologiske konflikt mellem disse to grupper blev især - foruden meningsforskelle vedr. stillingen til Intemationalen - i den forskel- lige holdning til det liberale bondeparti, Fremskridtspartiet, (især efter Frem- skridtspartiets mindretalsregering i 1927 med socialdemokratisk støtte) og i den forskellige vurdering af reformer, som blev gennemført via parlamenta- risk kamp. Venstrefløjen havde begyndt udgivelsen af enkelte, marxistiske skrifter, f. eks. udkom Det kommunistiske Manifest i 1924, mens fagfore- ningsfolkene i det socialdemokratiske partis ledelse hentede sin teoretiske ammunition i en fra Danmark importeret reformisme, for at forsvare sig mod de revolutionære kommunister. Da kommunisteme på LO*s kongres i efter- året 1930 blev erklæret for uvalgbare, førte den hidtidige konflikt ud i åben splittelse. I overensstemmelse med Komintems nye politiske linje efter 1928 kritiserede kommunisteme offentligt socialdemokraterne og i efteråret 1930 stiftedes Islands kommunistiske parti, som blev afdeling af Komintem. III. 1930-1942. Allerede i 1930 fik verdenskrisen indvirkning på det islandske samfund. I efteråret 1932 var 20% af arbejderne i Reykjavik uden arbejde. Arbejdsløshe- den blev endnu større da klipñskmarkederne i Spanien blev lukket i 1936 som følgeaf borgerkrigen. Det var først i 1940 i forbindelse med okkupationen, at der blev arbejde nok. Den kriseskabte arbejdsløshed skærpede klassemod- sætningerne i Island og modsætningeme i arbejderbevægelsen mellem kom- munister og socialdemokrater blev stadig mere alvorlig. Socialdemokraterne havde monopol på den faglige landsorganisation, idet LO og det socialde- mokratiske parti var en organiseret helhed. Kun de, som skrev under på socialdemokratiets program, var valgbare til LO's kongresser og tillidshverv. Flere steder eksisterede der to fagforeninger repræsenterende hver sin fløj, Og konkurrencen om arbejdernes stemmer var hård mellem de to krigsfø- 27
- 28. rende parter. I året 1932 kulminerede den islandske klassekamp. Arbejdsløs- heden var faretruende, og de arbejdsløses kamp for at få iværksat nødhjælps- arbejder hos det offentlige var meget hård. Kommunisterne tog initiativet i de arbejdsløses kamp og partiet nedbrød dermed sin isolation indenfor arbej- v derbevægelsen i Reykjavik. Højdepunkt i den datidige klassekamp var det såkaldte Guttoslag d. 9. november 1932.vHer samledes de arbejdsløse til møde hos Reykjaviks bystyre og besejrede hovedstadens politi i en hård kamp (Islands version af Nakskov-konflikten). Socialdemokratiet forøgede sin styrke ved hvert valg og fik i 1934 sit højeste stemmeta121.7% af stemmerne og 10 repræsentanteri Altinget (af 52). Denne “ valgsejr førte til en koalitionsregering af Fremskridtspartiet og socialdemo- kraterne (kriseforlig) indtil 1938. I denne første regering som Socialdemokratiet var medlem af, lykkedes det at gennemføre en samlet sociallovgivning og at “få afskaffet bestemmelser om tab af rettigheder ved modtagelse af social- hjælp. _ Efter hårde konflikter indenfor det kommunistiske parti gik man over til enhedspolitik i overensstemmelse med Komintems folkefrontspolitik. Denne politik førte til resultater. Ved valget i 1937 fik kommunisteme for første gang tre repræsentanter i Altinget. Denne sejr førte til enhedsforhand- linger arbejderpartieme imellem. Forhandlingerne strandede, men det soci- aldemokratiske partis venstrefløj dannede istedet sammen med kommuni- steme »Socialistisk Enhedsparti«, som stod uden for de internationale orga- nisationer. På samme tid vedtog Altinget en arbejdslovgivning, som aner- kendte den. styrke, som arbejderbevægelsen havde udvist i krisens arbejds- konflikter. Lovgivningen medførte bl. a. i praksis pligt til medlemskab af fagforeningerne på Island. Splittelsen i Socialdemokratiet i 1938 førte til nye konflikter mellem højre- og venstrefløj i arbejderbevægelsen. Konflikten drejede sig om Socialdemokra- tiets rådighed over LO. På LO's kongres i 1940 blev det vedtaget at adskille LO og Socialdemokratiet. Adskillelsen blev gennemført i 1942. LO blev nu en uafhængig landssammenslutning af fagforeninger, mens de socialdemokrati- ske foreninger dannede Det socialdemokratiske Parti som et uafhængigt poli- tisk parti. Situationen i den politiske og økonomiske kamp blev således totalt forandret i højkonjunkturen, og året 1942 betegner et vendepunkt i arbejder- bevægelsens historie. IV. 1942-47 2. Verdenskrig førte til store forandringer for det islandske samfund og for arbejderbevægelsen. Omvæltningen i levestandard og arbejderbevægelsens voksende styrke tillader at betragte disse år som en selvstændig periode. I 1942 skete der en total omvæltning af levestandarden i Island. Arbejdsløshe- den forsvandt p.gr.a. det arbejde som skabtes hos de britiske besættelse- stropper under krigen. Istedet kom der overarbejde og inflation. I 1942 lykkedes det fagforeningerne efter hårde strejker at gennemføre deres krav om 25-40% lønforhøjelse, 8-timers arbejdsdag og ferie-lovgivning. Samtidig 28
- 29. vandt arbejderpartieme (Socialdemokratiet og Socialistisk Enhedsparti) en sejri altingsvalget. Dette valg delte magten mellem arbejderklassen og bor- gerklassen i Island. Som følge af denne balance dannedes en koalitionsrege- ring af Selvstændighedspartiet (de konservative), socialdemokraterne og So- cialistisk Enhedsparti (historisk kompromis) efter oprettelsen af den is- landske republik i 1944. Denne regering gennemførte en total omvæltning af det islandske erhvervsliv og lod foretage en enorm erhvervsmæssig udbyg- ning. I 1942 overtog venstrefløjen i arbejderbevægelsen magten indenfor de stærkeste fagforeninger og i LO, og opnåede det største antal sympatisører. Det socialdemokratiske parti blev landets mindste parti. Socialistemes styrke og socialdemokraternes svaghed, som fortsat eksisterer idag, udgør et særligt træk i islandsk arbejderbevægelse i sammenligning med de andre nordiske arbejderbevægelser. V. 1947-1959 Efter 2. Verdenskrig var Island ikke mere så isoleret og arbejderbevægelsens udvikling karakteriseres af den kolde krigs internationale træk. Spørgsmålet om udenlandske militærbaser i Island og landets medlemskab af NATO var en af årsagerne til splittelsen indenfor den islandske arbejderbevægelse. Der opstod en hård konflikt mellem socialisteme på den ene side og Fremskridts- partiet, Selvstændighedspartiet og Socialdemokratiet på den anden side. Der var tale om en magtkamp indenfor LO og hver eneste fagforening. I foråret 1947 dannede Socialdemokratiet en koalitionsregen'ng sammen med Fremskridtspartiet og Selvstændighedspartiet, som regerede indtil 1949. Herefter fulgte Fremskridtspartiets og Selvstændighedspartiets regeringspe- riode, som varede i 7 år. Efter krigen blev økonomien, især inflationen hovedproblemet i islandsk politik. Arbejdssituationen var relativ god, trods midlertidig arbejdsløshed i årene 1950-56. I årene efter krigen blev det islandske samfund i stigende grad et velfærds- og forbrugersamfund. Arbejderbevægelsens hovedopgave var at undgå reallønsforringelse og bibeholde den erhvervsmæssige opbygning. I efterkrigsårene kunne man mærke statens tendens til annullering af overens- komster især med devaluering og afskaffelse af dyrtidstillæg. Derfor måtte fagforeningerne gennem strejker indhente forudgående måneders og års ned- skæring af reallønnen. Den eneste vedvarende forbedring af levevilkårene skete i årene 1947-59. I disse år opnåedes der enighed om bl. a. forlængelse af orlov, arbejdsugens forkortelse, lovgivning om arbejdsløshedsforsikring,so- ciallovgivning, boliglovgivning og arbejderbeskyttelse. Disse rettigheder kunne inflationen ikke dræbe. Adskillige langvarige generalstrejker blev iværksat bl. a. 6 ugers strejken i 1955. Her lykkedes det arbejderbevægelsen at få gennemført lovgivning om arbejderløshedsforsikringen. Strejken havde også vidtrækkende politisk betydning. Socialdemokratiets venstrefløj dan- nede et valgforbund med Socialistisk Enhedsparti, som kaldtes Folkeallian- cen ved valget sommeren 1956. Hermed var den tredje splittelse i Socialde- mokratiet i løbet af 30 år en historisk kendsgerning. Efter valget blev der 29
- 30. dannet en venstrekoalitionsregering af Fremskridtspartiet, Socialdemokra- tiet og Folkealliancen. Denne regering fastsatte bl. a. ñskerigrænseme til 12 sømil, hvilket medførte »torskekrig« med englænderne. Socialdemokraterne havde med støtte fra Selvstændighedspartiet haft mag- ten i LO 1948-54, men herefter overtog Socialdemokratiets venstrefløj mag- ten i samarbejde med socialisteme. På denne måde genspejledes den kolde krig i den islandske arbejderbevægelse. I modsætning til forholdene i det øvrige Skandinavien kunne den islandske venstrefløj afvise socialdemokra- tiets angreb i den kolde krigs periode og lod sig ikke isolere. VI. 1959-1971 I årene 1959-71 var en koalitionsregering af socialdemokrater og Selvstæn- dighedspartiet ved magten. Dette betød meget for arbejderbevægelsens hi- storie i 60'erne. Oppositionen bestod af Fremskridtspartiet og Folkeallian- cen. Sidstnævnte havde magten i LO og i de stærkeste fagforeninger. I hele årtiet var der hård kamp mellem regeringen og arbejdsgiverne på den ene side og fagforeningerne på den anden side. Hvad regering og arbejdsgivere gav over forhandlingsbordet, tog de tilbage med statens indgriben i form af afskaffelse af dyrtidstillæg og devaluering. Årtiet var derfor præget af langva- rige strejker, -i en periode havde islændingene verdensrekord i tabt arbejds- tid p.gr.a. lønkonflikter. Inflationen forringede fortsat reallønnens værdi, men fagforeningerne opnåede dog forbedringer bl. a. 44-timers arbejdsuge, folkepension og fastansættelse af arbejdere. Arbejdsdagen var faktisk lang p.gr.a. nedskæring af levefoden og voksende forbrug. Endnu idag arbejder folk i al almindelighed 50-60 timer om ugen. I det sidste årti kom der også ny kapital udefra til islandsk erhvervsliv og udenlandske koncemer etablerede sig i Island bl. a. Sviss Aluminium som det største. Når man kaster et blik på islandsk arbejderbevægelses historie i perioden 1887-1971 kan man konkludere, at arbejderbevægelsen i kraft af sin organisa- tionsstyrke har forandret det islandske samfund totalt. I stedet for en tids- mæssig ubegrænset arbejdsdag, naturalieøkonomi og manglende politiske rettigheder er der nu 8-timers dag, overarbejds- og natarbejdstillæg, lønudbe- taling i penge og mange sociale rettigheder. Istedet for mange] på politisk sammenhold og principløshed er der nu to stærke arbejderpartier. Istedet for ringe arbejdssikkerhed er der nu ingen arbejdsløshed. Der er sygepenge, ulykkesforsikring, arbejdsløshedsforsikring og social sikkerhed. Disse ret- tigheder har arbejderbevægelsen opnået i kraft af sin sammenslutning. Bevæ- gelsen, der til at begynde med var foragtet og svag, har nu i mere end 200 fagforeninger over 40.000 organiserede medlemmer. I dag er den islandske arbejderbevægelse en styrke i samfundet, som de islandske magthavere er nødt til at respektere og tage hensyn til. Note 1. Om forskning i arbejderbevægelsens historie i Island. Der er endnu ikke skrevet et oversigtsværk om den islandske arbejderbevægelses udvikling. Der eksisterer heller ikke en analyse af landets økonomiske historie i dette århundrede. Der 30
- 31. findes ikke et arkiv eller et SFAH. Arbejdernes Oplysningsforbund i Reykjavik er dog begyndt at oprette et historisk arkiv, og Arbejderforeningen Dagsbrun i Reykjavik har et godt bibliotek. Enkelte afhandlingeromarbejderbevægelsenshistorie er blevet skrevet ved univer- sitetet og enkelte fagforeninger har udgivet jubilæumsskrifter. Men der er ikke blevet gjort en målbevidst indsats for at bevare historiske kilder eller at skrive en oversigt over islandsk arbejderbevægelses historie. Forfatteren til dette korte overblik har imidlertid offentliggjort nogle afhandlinger, nemlig »Den islandske arbejderbevægelses oprindelse 1887- 1901 «, om »Arbejderbevægelsen i Reyk- javik indtil 1916« (1974). I 1977 udkom bogen »Guttoslaget d. 9. november 1932, det store kampår midt i verdenskrisen«. Under udarbejdelse er undersøgelser af de politiske menings- forskelle i arbejderbevægelsen 1916-40, især med henblik på reformismens gennembrud. Den indgår sammen med et andet studie om dansk indflydelse på udviklingen af den islandske arbejderbevægelse indtil 1940, i forarbejderne til et oversigtsværk om den islandske arbejder- bevægelses udvikling indtil'1930. De som ønsker nærmere oplysninger om den islandske arbejderbevægelses historie kan kontakte: Olafur R. Einarsson, Thverbrekku 2, Kopavogur, Island. 31
- 32. Vibeke Broby Bibliografi over Arbejdernes Radio Forbund 1926-1940 Nærværende bibliograñ dækker Arbejdernes Radio Forbund (ARF) i perio- den 1926 (hvor forbundet blev oprettet) til 1940. ARF vari den behandlede periode den eneste ikke-borgerlige lytterorganisa- tion. Forbundet var politisk knyttet til Socialdemokratiet, og indtil midt i 30'erne, hvor det borgerlige flertal i radiorådet faldt til fordel for en balance mellem socialdemokrater/radikale og venstre/konservative, stod ARF på forskellig måde i opposition til den programpolitiske linie, der blev lagt af radioledelsen. Redigeringen af bibliografien følger de retningslinier for organisationsbiblio- grañer, der blev angivet i Meddelelser 1, aug. 1973, s. 34-35. Hvis nogen kender til yderligere materiale om ARF - fx lokalarkiver eller lokale forbundsblade - bedes de viderebringe deres informationer til redakti- onen, hhv. til forfatteren (Vibeke Broby, Møllestien 50, 8000 Århus C, (06) 12 14 30). ' , I. Protokoller, programmer/programmatiske erklæringer/manifester/statutter etc. ARF”s forretningsudvalgsprotokol 1926-1941 (Findes på ARF's forbunds- kontor); ' ARF's love 1926-1940 (på ABA). Folket og Radioen. Udtalelseri Tiden 1926-46. Samlet af ARF. Stencil 25 s. (på ABA). II. Periodika Arbejder-Radio, udg. af Arbejdernes Radio Forbund i Danmark. Red. Peder Nørgaard og Hugo Fortmeier (3.4.1927-1.1.1928), Peder Nørgaard alene fra 1.1.1928-nov.1933. Herefter Ernst Christiansen fra nov. 1933 til marts 1934. Ugeblad (abonnementsblad, kun løssalg fra enkelte kioskeri København og Århus).Sidetal: begyndte med 12 sider og øgedes gradvist til 32 sider fra april 1930. Udgivet i København; trykt af Danske Tidsskrifters Forlag og Trykkeri. Udgivelsestidsrum: april 1927 - marts 1934. Efterfølges af Radio og Film og Arbejderlytteren. Tillidsmandsblad. Oplag: 1927 ca. 6000 (bladet var gratis i 1927 p.gr.a. aftale'med radioñrmaer om annoncering); 1928 ca. 2600; 1929 ca. 3000; 1930 ca. 4300; 1931 ca. 6000; 1932 ca. 5000; 1933 ca. 4000; 1934 ca. 4000. Vigtige medarbejdere: Ernst Christiansen og sekretær Erik 0. Hansson. Radio og Film ugetillæg til Social-Demokraten, siden også til Demokraten. red. af Ernst Christiansen med hjælp fra redaktionssekretær Erik Hansson. 20 sider. , Udgivelsestidsrum: februar 1934 til oktober 1939. Oplag: 60.000i 1934 stigende til 120.000 i 1939. 32
- 33. Arbejder/ytteren. Tillidsmandsblad for Arbejdernes Radioforbund. Udg. af Arbejdernes Radio Forbund, red. Peder Nørgaard okt. 1937 til jan. 1940. Månedsblad. 16 sider. Sendes til forbundets tillidsmænd. Udg. i Kø- benhavn. Udgivelsestidsrum okt. 1937 ff (siden 1968 med titlen Radio og TVnyt). Lokale medlemsblade: Arbejderlytteren. Medlemsblad for Arbejdernes Radioforbunds Midtjyllands- kreds. Red. Ivan Hansen. Århus; 1931-33. Arbeider/ytreren. Medlemsblad for Arbejdernes Radioforbunds Midtjylland- skreds. Red. Iven Hansen. AÅrhus. 1931-33. Aalborg Radio-Post. Medlemsblad for Arbejdernes Radioklub for Aalborg og Omegn. Aalborg. 1929-1934. 1 Gnisten. Meddelelsesblad for Arbejdernes Radioklub i Fredericia og Omegn. Red. Victor Gram: Fredericia. 1932/33. Hyleren. Medlemsblad for Arbejdernes Radioklub i Middelfart og Omegn. Red. O. Brøndum. Middelfart. 1933 Nr. 1-3. K aldesignalet. Månedsmeddelelser for Arbejdernes Radioklub i Vejle. Vejle. 1930-34. Udkom atter 1935-37. Klub-Radio. Medlemsblad for Arbejdernes Radioklub for Horsens og Om- egn. Red. H. Bahnsen. Horsens. 1932-34. Lytter-Kravet. Medlemsblad for Arbejdernes Radioklubber i Glostrup, Taastrup, Hedehusene etc. Red. P. Clausen. Taastrup. 1934 Nr. 1-3. Medlemsblad for Arbejdernes Radioklub for Helsingør og Omegn. Red. 0. Hansen. Helsingør. 1933/34 Nr. 1-4. Mikrofonen. Meddelelsesblad for Arbejdernes Radioklub i Kolding. Red. Knud Christensen. Kolding. 1930-34. Nørresundby Radiopost. Obligatorisk Medlemsblad for Medlemmer af Ar- bejdernes Radioklub. Nørresundby. 1932-34. Radio. Medlemsblad for Arbejdernes Radioklub for Skive og Omegn.Skive. 1930 Nr. 1-12. III/IV. Bøger/pjecer/artikler i forbundets eget regi og på andre forlag. (Herunder er medtaget væsentlige stencilerede oplæg og taler) Arbejderne 0g Radioen. Fremad. Kbh. 1932. 52 5. (Tre artikler af Ernst Christiansen, Knud V. Jensen og Peder Nørgaard.) Bertolt, Oluf: »Radioen og Folkeoplysningen« i: Breidahl/Reé: Danmarks Radio, 1940, Bd. 1, s. 114-129. Bertolt, Oluf: »Radioen og Folket« i: Kulturen for Folket, Kbh. 1938, s. 99-138. Christiansen, Chr.: »Et Par Bemærkninger om Arbejderne og Radiofonien« i: Kultur-Fronten, sept. 1933. Christiansen, Ernst: »Organisatoriske og kulturelle spørgsmål i Radiofonien. En vejledning for Tillidsmænd indenfor Arbejdernes 'Radioforbund.« Kbh. 1932 (Stencil 32 5.) (på ABA). 33
- 34. Frisch, Hartvig: »Censur eller Frihed i Radioprogrammeme« i: Social- Demokraten 22. jan. 1929. Frisch, Hartvig: »Lytterkongen og hans Hofnar« i: Social-Demokraten 18. jan. 1927. Frisch, Hartvig: »Radio og Oplysning« i Social-Demokraten 16. marts 1926. Jensen, Knud V.: »Radiovalgets Betydning« i Kultur-Fronten sept. 1933. Jensen, Knud V.: Taler ved Transmissionsmødeme 21. marts 1933, 22. juli 1934 og 16. nov. 1937 (stencils på ABA). Jensen, Knud V. og Peder Nørgaard: Hjemmets Radio. Kbh. 1934. 294 s. »Kendte Mænd anbefaler Arbejder-Radio« . 1930 (Agitationspjece. Udtalelse af bl. a. Stauning) (på ABA). K ultur-F ronten. Organ for Arbejderoplysning. Udg. af Arbejdernes Læsesel- skab; nr. 8, aug. 1941 temanummer: 15 Aars Arbejder-Radio. Nørgaard, Peder: »Foran og bagved Radioens Kulisser« i: Solhverv 1932, s. 6-8. Nørgaard, Peder: »Nazisternes 'Ensretning af den tyske Radiofoni« i: Kultur-Fronten sept. 1933. »Reaktionen maa gøre holdt!« (agitationspjece omkr. 1933) (på ABA). Folkets Røst om Radioens Programmer. Diskussionsreferater fra Møder i Arbejdernes Radioklubber: Kbh. 1940. (red. af Peder Nørgaard) 171 s. Social-Demokraten, 15. sept. 1926; 29. sept. 1926; 21. nov. 1927; 11. dec. 1929; 30. aug. 1937 (artikler om ARF). VI. Undersøgelser af Organisationen Bidrag. Bevidsthedssociologisk tidsskrift. Nr. 5. Odense 1976 siderne: 47-48; 53-57; 97-104. › . Broby, Vibeke: Arbejdernes Radio Forbund 1926 - 1940. Trykt på Aalborg Universitetscenter 1978. 435 s. Projektarbejde 0m 30yerne en antologi om krisen, kulturen og medierne. Nordisk Institut. Fagtryk 1976. Siderne 461-484. VII. Vigtig kritik af organisationen Redaktør Estrup i: Radio Uge-Revue 11. marts 1927. Redaktør Estrup i: Radio Uge-Revue 8. april 1927. Radio-Posten 10. febr. 1928. De upolitiske danske Radioklubbers Medlemsblad okt.-nov. 1933 (I de sam- tidige radioblade af borgerlig observans findes mange artikler, der er kritiske mod ARF; der kan generelt henvises til de tre ovenstående blade samt Lytteren og Lytter-Posten). VIII. Organisationens selvfremstillinger Arbejderlytterens Foreningsarbejde. Haandbog i Agitations- og Administra- tionsvirksomhed inden for Arbejdernes Radiobevægelse. Kbh. 1937. 169 s. Arbejdernes Radio Forbunds Jubilæumshefte 0g Program 1926-36. Kbh. 1936. 72 s. 34
- 35. Beretning 0m Forbundets Virksomhed. Arbejdernes Radio Forbund. sept. 1937-n0v. 1938; nov. 1938-nov. 1939; nov. 1939-40. 1937-41. Christiansen, Ernst: 10 Aars Arbejder-Radio. I Anledning af Arbejdernes Radioforbunds 10 Aars Jubilæum. Kbh. 1936. 74 s. 25 Års Virke for en Folkets Radio. Arbejdernes Radioforbund. 1926-1951, Kbh. 1951. 175 s. »1927. 10 Aar. 1937«. Arbejdernes Radioklub i Ålborg(pjece) (på ABA). Nørgaard, Peder: »Arbejdernes Radioforbund« i: Breidahl/Reé: Danmarks Radio. 1940. Bd. II s. 212-220. Wolter, Gustav: Festskrift ( (I Anledning af 10 Aars-Dagen for Klubbens Stiftelsen) 1932-1942. Arbejdernes Radioklub i Rødovre. Samlet og bearbej- det af -. (Stencil 55 s.) (på ABA). IX: De vigtigste artikler fra organisationens blade Arbejder-Radio: »Sjov i Gaden« (leder) 10. april 27. Peder Nørgaard: »En skrattende Grammofonplade., En Højreredaktør på Krigsstien.« 17. april 27. Oluf Bertolt: »Lidt om Radio-Programmeme« 12. juni 27. Peder Nørgaard: »Radioens Kulturbetydning«. 10. juli 27. Hartvig Frisch”s store radiotale i Rigsdagen6. nov. 27. Vald. Jensen: »Hvorfor bør Arbejderlyttere være organiseret?« 29. jan. 28. Knud V. Jensens tale ved den store Lyttertransmission. 12. febr. 28. Ernst Christiansen: »Radio og Klassekamp« 1. april 28. Knud V. Jensen: »Borgerskabets Ængstelse«. 24. juni 28. »Hr. Lerches blaa Blyant« (leder) 26. aug. 28. Knud V. Jensen: »Arbejderlytterne- og de andre. Indledningstale ved det store Lyttermøde«. 1. dec. 29. »Aktualisering af Radioen« (leder). 20. april 30. Knud V. Jensen: »En knusende Dom«. 6. juli 30. Peder Nørgaard: »Radioen som Lysbringer og F0rs0ner«. 13. juli 30. Knud V. Jensen: »Et lille Tilbageblik«. 24. aug. 30. i ' Chr. Christiansen: »Radioamatøren viger pladsen for Programlytteren«. 26. okt. 30. Jørg. Schaltz Andersen: »Den ,neutrale' Radioavis«. 3. aug. 30. Harry Lindeneg: »Ned med Nevtralitetshylet!«. 24. aug. 30. Chr. Christiansen: »Vi er ved at drukne i Musik-!«. 12. april 31. Peder Nørgaard: »Optrækkende Uvejr«. 12. juli 31. Knud V. Jensen: »Arbejdernes Radio-Klubber som Led i Arbejderbevægel- sen«, 13. dec. 31. 5 Jul. Bomholt: »Opera, en hendøende Kunst«. 20. dec. 31. »Radioraadets reaktionære Fløj krænker Alsidigheds-Princippet«. (leder) 13. marts 32. Knud V. Jensen: »Vore Krav«. 27. marts 32. »Et Tillidsvotum til Bertolt!« 18. sept. 32. Knud V. Jensen: »Nu kræver Arbejderlytteren sin Retl« 16. juli 33. 35
- 36. Knud V. Jensen: »Vi flytter Radioraads-Flertallet«. 1. okt. 33. Knud V. Jensen: »Da Arbejderlytterne sejrede«.28. jan. 34. Arbejderlytteren. Tillidsmandsblad: »Til alle Radiolyttere i Danmark. Manifest«§ okt. 1937. Bomholt, Jul.: »Pressens Radioavis«, febr. 1938. Christiansen, Ernst: »Radioavisens Omordning«. aug. 1938. Christensen, Svend: »Vinterarbejdet i vore Klubber...« sept. 1938. Christiansen, Ernst: »Arbejderlytternes Afstemning om Radio- Programmerne«. marts 1939. Bomholt, Jul.: »Pressens Radioavis. En Redegørelse...« maj 1939. XI. Arkivmateriale 0m organisationen ABA: ARF-samling (herunder bl. a. kongresmapper, love, fortegnelser over programforslag fra ARF, regnskaber, taler, oplæg m.m.) DR's arkiv i TV-byen: , _ Lytterforeninger 1925-40 (M 1-07, mappe 95-96 og M 1-09, mappe 114). Transmissioner 1925 - 1937 (M 1-05, mappe 72). Peder Nørgaards personarkiv (bl. a. manus til taler holdt i ARF”s lokale afdelinger). Julius Bomholts personarkiv. SOCIALISTISK HÅNDBOG 2. UDGAVE 1978 Socialistiske og progressive organisationer og grupper. Baggrund og historie. Politisk formål. Aktiviteter, Adresselister. Tidsskriftliste. Forkortelsesliste. 136 sider. A5. Pris kr. 28,- for enkeltpersoner og kr. 56,- forinstitutioner/biblioteker. Send beløbet på giro 3 17 60 02. Mrk. Socialistisk Håndbog. Tidskriftcentret. Rådhusstræde 13, 1466 København K. (Telf. 01-129949. 12.30- 17.30). 36›
- 37. Knuz? Knudsen ARBEJDSKAMPE SOM INDFALDSVINKEL TIL ARBEJDERBEVÆGELSENS HISTORIE Et diskussionsindlæg 1. Indledning: i»0m organisationshistorie« Det var mægtigt positivt, at Steen Bille Larsen i »Årbogfor Arbejderbevæ- gelsens Historie« 1977 tog diskussionen: »Mellem partihistorie 0g socialhi- storie« op. Den blev vel for alvor startet i 1974 i den tyske årbog for arbejder- bevægelsens historie, og siden da har den efterhånden udviklet sig i forskel- lige retninger. Herhjemme er der, som Steen Bille Larsen skriver, i de senere år lavet en hel del undersøgelser af arbejderbevægelsens historie. Det kunne nok være en god ting at følge Steen Bille Larsens eksempel og stoppe op og tage en mere principiel og metodisk diskussion - ud fra de indhøstede erfarin- ger. Måske kunne vi gøre et par metodiske landvindinger, og måske kunne' vi lave nogle bedre analyser i fremtiden. Der lå efter min mening en rigtig formulering af problematikken i Steen Bille Larsens artikel: det er ikke et spørgsmål om enten at skrive arbejderorganisa- tionernes udvikling/historie eller ej. Problemet består i, hvordan arbejderor- ganisationemes historie behandles; hvordan vi kommer ud over at skrive »organisationenshistorie«. Med det samme skal det pointeres, at det ikke er nogen fejl at skrive organisationemes historie. Dette er i høj grad vores mål. Problemet består i stor udstrækning i den måde, arbejderorganisationemes historie behandles på, nemlig hvor arbejderbevægelsens historie sættes lig med dens organisationers historie. Hvor man med andre ord ikke fremstiller organisationemes udvikling som en del af klassens udvikling. Det er ikke min mening at gå ind i en polemik med Steen Bille Larsen, men derimod at komme med nogle argumenter for, hvordan et udgangspunkt i arbejdskampenne kan give mulighedfor at komme vækfra at lave »organisa- tionshistorim. Jeg skal med det samme sige, at dette kun er én måde (og ikke den eneste måde). Det ville være mægtig godt, om folk der har erfaringer fra andre felter ville lægge nogle af deres overvejelser og erfaringer frem i en fortsættelse af diskussionen. Et nærliggende eksempel ville være de mange, der igennem lang tid nu har beskæftiget sig med kvindearbejdet, hvor der givetvis kan hentes en masse inspiration, som kan bringe undersøgelser af arbejderbevægelsens/klassens historie ud over en del af de begrænsninger, den hidtil har været præget af. , 2. »Mellem socialhistorie og legitimationsvidenskab« Det ville måske være en god ide at genopfriske et par af synspunkterne fra den »gamle diskussion« i den tyske årbog.1 Som udgangspunkt for diskussionen blev der opstillet et dobbelt-spørgsmål: - Arbejderbevægelsens historie er altid blevet betragtet som historien om bevægelsens ideer og institutioner. Ender en sådan historieskrivningen ikke nødvendigvis som »legitimationshistorie«?2 37