Meddelelser 41 1993

ÅRBEJ DER
HISTORIE 41
MEDDELELSER OM FORSKNING I ARBEJDERBEVÆGELSENSHlSTORlE OKTOBER 1993
-
udgivet af Selskabet til Forskning i ArbejderbevægelsensHistorie, Nørrebrogade66 D, 2200
København N, tlf. 35 36 15 22 -
Redaktion: Gerd Callesen, Teglgårdsvej341 st.tv., 3050 Humle-
bæk, 42 19 15 94; Ole Jorn, Halfdansgade 32 st.tv., 2300 København S, 31 57 47 80; Anne-Lise
Walsted, Arbejdermuseet, Rømersgade22, 1362 København K, 33 93 33 88. Kr. 100 for ikke-mdl.,
kr. 70 for mdl. -
Sats: Werks Fotosats A/S -
Tryk: Werks Offset -
ISSN 0107-8461. Udgives med
støtte fra Statens Humanistiske Forskningsråd.Articles appearing in this journal are annotated
and indexed in HISTORICAL ABSTRACTS
Indholdsfortegnelse
Artikler
Claus Bryld: Den demokratiske socialismes gennembrud . . . . . . . . . . . . 2
Henning Tjørnehøj: Opposition ved Claus Brylds disputats . . . . . . . . . . 18
Arne Rahbek: »Hellere brække en arm end tabe en kamp« . .I. . . . . . . . 30
Debat
Kirsten Folke Harrits, Ditte Scharnberg, John Juhler Hansen,
Flemming Harrits . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39
Samleanmeldelser
Fagforeningshistorier og jubilæumsskrifter
Europa, Internationale og Socialdemokratiet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 49
Anmeldelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 60
Bognyt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 89
Forskningsnyt
Generalforsamling i SFAH -
tidsskrifter/årbøger1992/93 -
afhandlinger 94
Spørgeskema
Adressefortegnelse
Indeks for nr: 1-15 findes 1'nr. 16,for nr. 16-30 i nr. 31
Forsidebillede: Poul Nyrup Rasmussen. Danmarks socialdemokratiske
statsminister 1993. Der henvises til Claus Bryld og Henning Tjømehøjsartikler:
'
S
Ameldemevæge's?“
Bibliotek 09 M"

Claus Bryld
Den demokratiske socialismes gennembrud
I artiklen præsenterer forfatteren de resultater, han er nået
frem til i disputatsen »Den demokratiske socialismes gen-
nembrudsår« (1992). De resultater fra analysen, han sam-
menfatter; er I) Spørgsmåletom reform eller revolution i den
socialdemokratiske strategi, 2) Socialdemokratiets forhold til
demokrati og socialisme og 3) Den socialdemokratiske kon-
ception af international i forhold til national politik i 11. In-
ternationales epoke.
Endvidere diskuterer han sine teser på baggrund af den
debat, der i de sidste 25 år har været på den danske venstre-
fløj, om Socialdemokratiets karakter. Han konkluderer, at
den største fejl hos de fleste forskere og debattører har været
en for stærk fokusering på det politiske moment, hvilket førte
til subjektive (kort)slutninger
I januar 1993 udkom min bog »Den demokratiske socialismes gennembruds-
år. Studier i udformningen af arbejderbevægelsenspolitiske ideologi i Dan-
'
mark 1884-1916 på den nationale og internationale baggrund«,SFAHs skrift-
serie nr. 29.
Her vil jeg ikke gå ind på bogens indhold i detaljer, men først fremlægge
dens hovedteser og resultater og derefter rejse spørgsmålet,hvilken evt. af-
klaring den kan bringe i relation til de videnskabelige og politiske diskussio-
ner om arbejderbevægelsenshistorie, der har været ført herhjemme igen-
nem de sidste 20 år. For hvordan man end vender bg drejer det, er der også
en politisk erkendelsesinteresse i sådan en bog, og den vil ikke mindst blive
vurderet ud fra, om læseren er enig eller uenig i de politiske vurderinger,
der ligger i den, vurderinger, der på en argumenteret måde er forbundet
med den videnskabeligt-historiske analyse, men som jo alligevel har sin rod
i et bestemt politisk miljø,nemlig den såkaldte danske venstrefløjfra slut-
ningen af 1960*erne til i dag. Den knytter således ogsåan til mange af de ar-
tikler og diskussioner, der har været ført i SFAHs regi igennem årene, men
som delvis er gået i stå i de senere år, mærkeligt nok samtidig med at de er
blomstret op i andre lande.
2

Mit mål med bogen har været at fremstille en strukturel syntese af den poli-
tiske ideologi i den socialdemokratiske arbejderbevægelsei dens historiske
sammenhæng.Syntesen er overvejende begrænset til det politiske og ideo-
logiske felt, men den socialdemokratiske ideologi ses i den givne samfunds-
mæssige kontekst, altså i forhold til den økonomiske, politiske og ideologi-
ske udvikling i samfundet fra 1880”erne til 1916-17. Min metode har været be-
stemt af opgaven, nemlig at rekonstruere det socialdemokratiske projekt,
således som det blev formuleret af socialdemokraterne selv, for på den bag-
grund at kunne vurdere det historisk (og som sagt også politisk, men det
skal jeg senere komme ind på). Derfor har min devise være den gode gamle
historiker-devise: Tilbage til kilderne (ad fontesl). I denne forstand er det
en klassisk historikeropgave, jeg har- prøvet at løse (selvom bogens præg af
syntese næppe er særlig klassisk inden for dansk historieskrivning og leder
tanken hen på politologien): En gørende epoke i arbejderbevægelsenshi-
storie skulle fremstilles e, men (1

kulle ogsåfremstilles mere nuan-
ilevidtfra de este soci demokraters horisont i g.
Den umiddelbart mest
hidlysendema e at se h1 torien på er som
enyevæ-
gelse fra nuet og bagud og ikkeomven . Men d fører uundgåeligttil fal-
ske forestillinger. Et eksempel er bagu "cering n af det parlamentariske
styreformsprincip, som er blevet almindelig ndt socialdem krater, fordi
de ikke er klar over, at Socialdemokratiet oprin
' '
'pielt var mod-
stander af parlamentarismen og støttede idéer om direkte demokrati med
folkeafstemninger og administrationens direkte underordning under folke-
repræsentationen. -
Så meget om bogens vinkel og metode, som man natur-
ligvis kan læse mere om i selve bogen.
Og før jeg tager fat på teserne, vil jeg gerne provokere lidt ved at frem-
sætte to primitive lovmæssigheder, som efter min mening gælder for alle
bevægelser, der vil forandre samfundet.
Lovmæssighed 1: En samfundsforandrende bevægelse når ikke sine mål.
Det gælder i jo højere grad, jo mere radikale disse mål- eller det man også
kalder utopien -
er. Det betyder ikke, at der ikke nås nogle mål, men den
samlede sum af målene i programmet (»endemålet«)nås aldrig. Enten fordi
bevægelseni mellemtiden har ændret sig, eller fordi samfundet har ændret
sig, mere eller mindre uafhængigt af bevægelsen. Hvis det var det, Bern-
stein mente i sin (herostratisk?) berømte bog fra 1899, må man ikke kun kal-
de ham revisionist, men ogsårealist.
Lovmæssighed2 : Enhver bevægelse,selv den mest radikale, bliver påvir-
ket af andre bevægelser med andre målsætningerog i det hele taget af det
samfundsmæssige milieu den arbejder i. Der sker altså en afsmitning mel-
lem de forskellige bevægelser i samfundet, en afsmitning, som ikke kan be-
stemmes på forhånd, og som foregår over lange tidsrum, f. eks. 20 -
40 år.
Undtaget herfra kan muligvis være samfund, hvor de radikale bevægelserer
3

illegaliseret og arbejder under jorden. Men et ekstremt eksempel på en
næsten fuldstændig forandret bevægelse mellem 1903 og 1993 er den bol-
schevikkiske.
Disse to politisk-sociologiske tommelfingerregler havde'jeg i baghovedet,
da jeg for alvor tog fat på min analyse af Socialdemokratiet i II. Internatio-
nales tid. Og de var udgangspunktet for det opgør med venstrefløjens ab-
strakt-spekulative tilgang til arbejderbevægelsenshistorie, der var forudsæt-
ningen for, at jeg kunne komme videre.
Venstrefløjens intellektuelle -
med venstrefløj forstås den politiske arbej-
derbevægelse til venstre for Socialdemokratiet, selvom den ofte ikke præges
af arbejdere, men af mellemlag -
havde i 1970,erne og begyndelsen af
1980ierne brugt titusinder af sider og lige så mange mundtlige oplæg på at
analysere og bestemme Socialdemokratiet som bevægelse. Der udkrystalli-
serede sig tre hovedretninger, som mange vil kunne huske, omend måske
med en vis nostalgi:
1. Den marxistisk-leninistiske retning, der byggede på oktoberrevolutio-
nen og på Lenins bestemmelser 'af Socialdemokratiet som et arbejderaristo-
krati, der havde forrådt sin basis, -
arbejderklassens -
interesser. Den blev
af de to andre retninger kaldt forræderi-tesen.
Den 2. retning stod i hvert fald i sin selvforståelse i diametral modsæt-
ning til forræderi-tesen. Det var den s. k. kapitallogiske skole, der afsvor
Kautsky, Lenin m. fl. som politiske strateger og greb tilbage til Marx, Kapi-
talen, der til gengældblev lagt til grund for alle analyser, ogsåde historiske.
I kapitallogikernes forståelse blev den socialdemokratiske politik til en ukri-
tisk retleks af den kapitalistiske vareproduktions fetischerede overfladefor-
mer, der satte sig direkte igennem i alle samfundsmedlemmers, også feks.
revolutionære arbejderes, bevidsthed.
Den 3. tilgang til arbejderbevægelsenshistorie i 1970'erne var den s. k. so-
cial-historiske eller faseteoretzlske.Den var mest i slægt med logikerne, men
lagde dog en vis vægt på politiske fænomener. Størst Vægt lagde den imid-
lertid på en klasseanalyse, som ikke var egentligt empirisk funderet, men
som alligevel tjente til nøje at bestemme fænomenerne i det politiske liv. ,
Heller ikke den sidstnævnte retning foretog en videnskabelig analyse af
den socialdemokratiske bevægelse, for den kunne jo bestemme Socialdemo-
kratiet ud fra klasserne i samfundet og ud fra de småborgerligeproduk-
tionsforhold. En forhåndsantagelsehos faseteoretikerne var f. eks., at pro-
duktions-strukturen i Danmark med det store agrare indslag -
kombineret
med de mange små selvstændigehåndværks- og industribedrifter -
determi-
nerede den socialdemokratiske bevægelsespolitik og ideologi som småbor-
gerlig. Både de internationale forhold og de hjemlige oppositionsbevægel-
ser inden for arbejderbevægelsenblev i denne sammenhængholdt udenfor
analysen eller set som perifere fænomener.
Ud fra mine primitive, erfaringsbaserede antagelser var disse tre retnin-
ger både abstrakte og deterministiske. Man kan måske også sige, at de var
udialektiske. I hvert fald betød de, at det var overflødigtat analysere og be-
skrive konkrete politiske og ideologiske fænomener, for de var jo allerede
4

Kautsky i en afslappet situation. Den kapitallogiske skole afsvor Kautsky og Lenin som politi-
ske stateger og greb tilbage til Marx' Kapitalen. I følge denne retning blev den socialdemokrati-
ske politik en »ukritisk refleks af den kapitalistiskevareproduktions fetischerede overfladeformem
5

blevet bestemt af nogle mere omfattende teorier, som havde større
udsagnskraft end den konkrete empiri. Det var måske ikke helt tilfældigt,at
de ledende teoretikere i arbejderbevægelsens historie enten var filosoffer,
politologer eller litteraturfolk, mens historikerne havde sværere ved at pla-
cere sig i debattenl. Men mit bud på den socialdemokratiske bevægelsevar i
hvert fald -
og det mener jeg at have gennemført i min afhandling -
at den
var og er et konkret, historisk fænomen,som følgeligmå analyseres konkret,
omend ikke uden brug af teori. På den baggrund er det ogsånødvendigtat
inddrage bevægelsens egne kilder samt prøve at indsætte den i dens forskel-
lige dimensioner: Som en faglig og politisk bevægelse,som
en national og
international bevægelse,som en reformbevægelseog en revolutionær bevæ-
gelse osv. Med hensyn til den faglige og politiske bevægelse f. eks. har ana-
lyser af Socialdemokratiets gennembrud med begge disse perspektiver som
pejlemærkerværet en absolut mangelvare. Politisk historie har stået som én
genre og faglig historie som en anden. Og noget lignende gælder for den
nationale og internationale dimension og for reform-revolutionsproblema-
tikken. I forhold til den faseteoretiske retning, der tog det for givet, at den
småborgerligeproduktionsstruktur determinerede den socialdemokratiske
ideologi, forsøger jeg eksempelvis at påpegedenne ideologis og politiks af-
hængighed ikke blot af danske samfundsforhold, men ogsåaf den interna-
tionale arbejderbevægelsesteori-tradition og dens strategi- og taktik-diskus-
sioner. Disse internationale relationer og afhængigheder på skandinavisk
plan og især i II. Internationale spillede faktisk en stor rolle for de danske
socialdemokrater. Forbindelsen til den udenlandske socialistiske bevægelse
og dens teorier, der var opståetunder mere udviklede kapitalistiske forhold
end dem, der herskede i Danmark, gjorde det således muligt for danskerne
at indtage et mere »avanceret« standpunkt i spørgsmåletom overgangen til
socialisme, end de danske erhvervs- og klasseforhold umiddelbart indicerer.
Det viser jeg f. eks. i forbindelse med de danske socialdemokraters rolle i
debatten om strategi og taktik i II. Internationale; først under verdenskri-
gen blev de centrale intet-nationale relationer kappet over, og de national-
politiske faktorer fik primatet.
For mig har det drejet sig om at få det hele med, ikke som spredte enkelt-
analyser, som så skulle sættes kunstigt sammen, men i en slags enkeltgreb,
et modul, hvor de forskellige elementer blev set som dele af en større hel-
hed. Og denne helhed var så den socialdemokratiske bevægelse. Ikke orga-
nisationen som sådan, men netop bevægelsen,med den dobbeltbetydning af
tilstand og forandren-sig, som dette udtryk rummer. Det har ogsåsom kon-
sekvens en slags anti-determinisme i synet på arbejderbevægelsen:Den var
naturligvis bestemt af en lang række overordnede faktorer, men der bestod
alligevel hele tiden nogle valg, og afgørelsen af, hvilket valg der skulle træf-
fes i den konkrete situation, lå hos bevægelsen selv. Arbejderbevægelsen
skal altså ikke kun anskues som struktur, men også som begivenhed, ikke
kun som national, men ogsåsom international, og ikke kun som kollektiv, men
også som individuel, i den forstand at enkeltindivider som P. Knudsen,
6

Borgbjerg, Stauning og andre kom til at øve stor indflydelse på dens udvik-
ling.
Det er i overensstemmelse med denne tilgang -
som jeg selv vil betegne
som dialektisk, uden at det skal opfattes alt for selvhøjtideligt-
bogen er
bygget op. De ti hovedafsnit anslår et grundlæggendetema, som problema-
tiseres og derefter følges i dets kronologiske udvikling. Først tages de mest
grundlæggendeantagelser i Socialdemokratiet om udviklingens karakter el-
ler det historiske perspektiv op og dernæst de mere strategiske og taktiske
emner -
i stadig sammenhæng med de foregående afsnit. Grundtemaerne
er Socialdemokratiets forholden sig til II. Internationales og SPDs diskus-
sioner mod slutningen af perioden til 1. verdenskrig, samt indadtil til både
venstreoppositionen og de liberale venstrepartier. Hovedsynspunktet er, at
det var igennem disse dialoger og konfrontationer Socialdemokratiets ideo-
logiske profil blev udlq'ystalliseret inden for de givne materielle og institu-
tionelle rammer. Og i overensstemmelse hermed er teorien formet over to
hovedakser: Den ene akse er sammenfletningen af den nationale og intematio-
nale dimension som betydningsgivende for dansk arbejderbevægelse,og den
anden akse er de nationale samjimdsstrukzurers betydning, herunder altså og-
så de forskellige tendenser, der brødes inden for arbejderbevægelsenselv.
Og hvilke resultater når den konkrete analyse da frem til? Det kan ansku-
eliggøresud fra de tre hovedtemaer: 1) Spørgsmåletom reform eller revolu-
tion, 2) Socialdemokratiets forhold til demokratiet og 3) National politik i
forhold til international politik.
Men først lidt om arbejderbevægelsens filosofi og dens organisationsfor-
mer. Internationalt set byggede Socialdemokratiet før 1914 i modsætning til
de borgerlige reformbevægelser på en materialistisk-evolutionistisk teori.
Bevægelsen tog udgangspunkt i modsætningen mellem den kapitalistiske
produktionsmådeog arbejderklassen, og såvel organisationen som teorien
var svar på en økonomisk-social udvikling, der truede en stor del af befolk-
ningen på dens eksistens som menneskelige individer. Over for individualis-
me og konkurrence satte arbejderbevægelsenkollektivisme og solidaritet,
og på dette fundament blev organisationerne og de politiske principper byg-
get op. Arbejdernes eneste styrke var deres antal, men denne styrke kunne
kun manifestere sig, hvis de mange stod sammensluttet og enige. Og enighe-
den måtte også gå ud over grænserne, til en international sammenslutning.
Dermed blev Socialdemokratiet den første politiske bevægelse,der konse-
kvent satte universalistiske menneskeligeværdier over individuelle national-
værdier og separate loyalitetsforhold.
Kravet om arbejdernes sammenslutning mod den kapitalistiske udbytning
udsprang forsåvidt af selve kapitalismen med dens adskillelse af produk-
tionsmidlerne fra dem, der producerede -
typisk den lille bonde eller hånd-
værker, der blev erstattet af større bedrifter -
men den form sammenslut-
ningen antog og de principper, den udformede, var i høj grad bestemt af den
politiske diskurs inden for arbejderbevægelsen,sådan som denne havde ud-
viklet sig gennem det 19. århundrede, med Marx og Engels som de mest
dybtgåendediskussionsdeltagere. De organisationsformer, der blev udviklet
7

i Mellem- og Nordeuropas arbejderbevægelser-
med en tæt forbindelse
mellem den faglige og den politiske organisation -
var i fuld overensstem-
melse med de marxistiske idéer, og de fungerede efter formålet godt. Arbej-
derbevægelsenblev større og stærkere i Tyskland og Danmark end i lande
som
Frankrig og England, hvor andre ideologiske strømningersåsom syndi-
kalismen og social-liberalismen fik stor indflydelse.
Men den marxistiske arbejderbevægelse,som den danske var et klart ud-
.
tryk for, blev på den anden side fanget i et dilemma, som f. eks. den engel-
ske stort set undgik: Dilemmaet mellem dagskampen -
eller kampen for
fem-øren, som det også er blevet kaldt- og det revolutionære endemäl,eller
om man vil: Utopien. Det var ikke noget klart dilemma for bevægelsen, for-
di den ud fra sin evolutionistiske eller fremskridtsoptirnistiske samfundsop-
fattelse ikke så nogen mulig modsætning mellem reform og revolution.
Marxismen opfattedes som en objektiv udviklingslære,en lære om samfun-
dets nødvendigebevægen-sig-frem-modstadig højere former, hvorpåslut-
stenen var »en socialistiske stat«. Reform-begrebet blev med andre ord de-
terministisk. Så at sige enhver forbedring af arbejdernes og middelstandens
livsbetingelser eller enhver offentlig regulering kunne indplaceres på en hi-
storisk-materialistisk skala, der med mekanisk sikkerhed førte fra det lave-
ste til det højeste og sidste trin i samfundsudviklingen: Socialismen.
Med hensyn til det første spørgsmålburde det altså rettelig hedde: re-
form og revolution, for de danske socialdemokrater foretog aldrig et reelt
valg. Man fastholdt, at endemålet var statens eller samfundets overtagelse
af produktionsmidlerne i det store befolkningsflertals interesse, men det var
det konkrete reformarbejde, der optog tiden og kræfterne. Forestillingerne
om selve magterobringen -
eller det, der mere bredt kaldes overgangen fra
en kapitalistisk til en socialistisk produktionsmåde-
var de samme i alle II.
Internationales partier og gik ud på en fredelig magterobring i stadier, hvor
den borgerlige stats institutioner skulle bruges fuldt ud. Efter 1. verdenskrig,
der blev det store skel i socialismens historie, forsvandt det socialistiske en-
demål og dermed denne form for stadie-tænkning dog gradvis fra Socialde-
mokratiernes ideologi, omend ikke helt fra deres retorik.
I dag står de socialistiske/socialdemokratiske bevægelserspraktiske ind-
sats tilbage -
dagskampens resultater -
mens den strategiske debat har fået
historisk status, d.v.s. er uden direkte forbindelse med den fremherskende
arbejderbevægelsesaktuelle kamp og debat. En socialistisk produktionsmå-
de med arbejderklassen som dominerende klasse blev ikke indført, men ar-
bejderklassen skabte sig dog indflydelse og bedre kår ad den fredelige orga-
niserings vej. Det gør næppe debatten om samfundets overgangsformeruin-
teressant. Men i dag er det andre aspekter, der forekommer interessante
end for en generation siden, ikke mindst den stærke demokratiske og freds-
orienterede holdning arbejderbevægelsenanlagde før 1. verdenskrig, en hold-
ning, der ikke umiddelbart, men på længere sigt fik stor betydning i Europa.
Arbejderbevægelsens forhold til demokratiet -
jvf. pkt. 2 ovenfor -
har
været diskuteret i forbindelse med sovjetsamfundets sammenbrud. Nogle
borgerlige ideologer har således sammenblandet socialdemokratisme og
8

Th. Stauning fotograferet foran rigsdagsbygningen i Bredgade. Året er 1916, da han trådte ind i
det radikale Zahle-ministerium.

bolsjevisme og hævdet, at de var ét fedt i deres (negative) syn på demokrati-
ske metoder for samfundsforandring. Det har imidlertid ikke noget med vir-
keligheden at gøre. Blandt de europæiske arbejderbevægelserudviser den
skandinaviske tværtimod en næsten fanatisk demokratisk overbevisning Og
den fik større og hurtigere held end de kontinentale med at vinde flertal for
denne overbevisning, selvom den også her måtte gå på kompromis. Den
danske arbejderbevægelsekom til at præge forfatningsudviklingen og der-
med det politiske systems karakter efter 1901, foreløbigt kulminerende med
grundlovene i 1915 og 1953. Mens arbejderpartierne i andre lande, med
Tyskland som vigtigste eksempel, af overklassen blev holdt uden for politisk
indflydelse, blev der i Danmark skabt politisk rum for arbejderbevægelsen-
og dermed samtidig skabt betingelser for en politisk integration af den.
Integrationsprocessen tog fart fra 1912, hvor en Venstreregering under
Klaus Berntsen fremsatte forslag om at erstatte 1866-grundloven med dens
privilegerede valgret med en ny og bedre. Og med Staunings indtræden i
det radikale Zahle-ministerium i 1916 var processen stort set blevet irreversi-
bel. Det eneste, som kunne have ændret partiets sammensmeltning med
den overleverede politiske kultur -
men det er selvfølgeligogsåspekulatio-
ner -
ville have været en international revolution eller en stærkere konfron-
tationskurs fra borgerskabets 0g/eller monarkiets side, som der var ansatser
til omkring påskekriseni 1920. Med den »harmoniske« løsningaf denne kri-
se var det parlamentariske demokrati med socialdemokraterne ved hånden
imidlertid kommet igennem en skærsild, som lænkede de to parter til hin-
anden i gensidig troskab.
Der kan altså ikke herske tvivl om, at skabelsen af det demokratiske sy-
stem i Danmark, som vi grundlæggendekender det i dag, i meget høj grad
skyldes den konsekvente demokratiske kamp, som den socialdemokratiske be-
vægelse førte før 1920. Venstre var allerede på dette tidspunkt vaklende, ik-
ke så meget over for det parlamentariske princip som sådan som over for
princippet om lighed i repræsentationen (forholdstalsvalg og udligning af
valgkredsene); De radikale havde ikke nogen større social blok bag sig, der
kunne kæmpe et ligeligt repræsentationsprincipigennem. Socialdemokrati-
et og fagbevægelsen derimod havde både konsekvensen og fodfolket, og
den massive indsats af begge faktorer sikrede dermed grundloven af 1915.
Det politiske system, der blev skabt -
og som efter 1920 fandt et relativt
roligt leje -
havde imidlertid ikke et socialdemokratisk, men et liberalt hi-
storisk udgangspunkt. Forfatningsidéerneudsprang af de borgerligt-folkelige
bevægelserfra midten af det 19. århundrede, der igen var inspireret af arven
fra den franske revolution. De satte et skel mellem marked og stat eller
mellem privatsfære og offentlighedssfære, og i de liberale bevægelsers
kamp for at få idéerne gennemført blev denne skelnen bevaret. Det politi-
ske styre skulle ikke blande sig i markedslovene eller højst gribe reguleren-
de ind dér, hvor der kunne opståstørre forvridninger.
Oprindelig havde socialdemokraterne næret idéer om et repræsenta-
tionssystem af mere direkte karakter, d.v.s. et etkammersystem, hvor de
økonomiske og sociale interesser kunne tilgodeses ved en proces, hvor fol-
10

kerepræsentationenvar direkte bestemmende i forhold til regeringen og det
administrative system. Det store historiske eksempel var Pariserkommunen
i 1871, hvor der opstod en høj grad af selvforvaltning, før den franske rege-
ring knuste eksperimentet. På basis af erfaringerne fra påskekrisentog Soci-
aldemokratiet tanker af denne art op igen i 1920, hvor kravet om republik
og Weimar-forfatningens idéer om »positivparlamentarisme«en overgang
blev ført frem. Men forfatningen og tolkningen af den forblev liberal, og
først efter 2. verdenskrig begyndte en grundlovsmæssigudvikling, der i sam-
menhæng med arbejderbevægelsens styrke skabte en ny situation. I de se-
nere år har man ligefrem talt om »folketingsenevælde«,som leder tankerne
hen på et direkte-repræsentativtsystem. Til gengæld har organisationsmag-
ten og dermed »treparts-systemet« fået en betydning, som næppe nogen so-
cialdemokrat havde forestillet sig før 1. verdenskrig.
På den skitserede baggrund kunne man betegne Socialdemokratiets ind-
sats for demokratiet som forfejlet i forhold til bevægelsens eget politiske ud-
gangspunkt i Pariserkommunens direkte demokrati. Den politiske kamp
førte ikke til arbejderklassens frigørelse fra lønarbejdetog fra dens under-
ordnede stilling i samfundet. Men at afskrive Socialdemokratiets politiske
resultat som betydningsløstfor den klasse, det repræsenterede, ville til gen-
gæld være forhastet. Den forfatningspolitiske transformation havde både
materiel og bevidsthedsmæssigbetydning. Den betød bedre mulighed for
kanalisering af sociale reformer gennem det politiske system, og den styrke-
de arbejdernes følelse af selvværd i samfundet. Og således blev det efter kil-
derne at dømme ogsåoplevet af størstedelen af arbejderklassen. Men reglen
om, at en social bevægelse ikke når sine mål,blev altså bekræftet!
Spørgsmåleter, om den langsomme men sikre demokratisering af det po-
litiske system ogsåpåvirkedeborgerskabet og middelklassen, så man allere-
de omkring 1. verdenskrig kan tale om begyndelsen til »consensus-demokra-
tiet« eller »den skandinaviske model«, som fænomenet er blevet kaldt i den
internationale forskning?2 Jeg tror det forholder sig sådan. Om ikke af over-
bevisning, så af nød, måtte det gamle Højre f. eks. i 1915 omorganisere sig og
nydefinere sin politiske rolle til at blive et bredt vælgerparti.Det politiske de-
mokrati blev nu alment accepteret, selvom der lagdes vidt forskellige Værdier i
det, og selvom de tidligere Højre-tolkninger af grundloven fra Estrups tid
ikke døde helt ud. Påskekrisen i 1920, hvor Kongen med udgangspunkt i ek-
stra-parlamentariske kredse afsatte en regering, der ikke havde et flertal
imod sig i Folketinget, afslørede dybe modsætningeri demokratiforståelsen,
modsætninger,der levede videre i mellemkrigstiden. Men de autoritære el-
ler elitære strømningerforblev trods alt isolerede indtil i hvert fald 1940.
Med indførelsen af et demokrati med sociale forpligtelser blev Danmark
under Socialdemokratiets og De radikales ledelse formentlig foregangsland
i verden. Sverige kom ikke i spidsen før omkring 2. verdenskrig, og det sven-
ske Socialdemokrati var så sent som i 19307erne klart inspireret af det dan-
ske. Det er således af den svenske sociolog Göran Therborn blevet betegnet
som »en dansk-tysk import«.3›
Hele dette politiske forløb stod i skarp kontrast til udviklingen i mange
11

andre lande. Tyskland kan igen tjene som hovedeksempel. Her blev det de-
mokratiske system, som SPD og de liberale fik skabt med Weimar-forfatnin-
gen i 1919, så skrøbeligt,at det snart ophørte med at fungere efter hensigten
og til sidst brød sammen. De sociale og politiske modsætningeri mellem-
krigstidens Tyskland kunne ikke rummes inden for de rammer, som Wei-
mar-forfatningen etablerede.
I relation til det internationale socialistiske samarbejde (ij. det tredie af
de ovenfor nævnte punkter) udvikledes i det unge Socialdemokrati på den
ene side en stærk international indstilling og solidaritetsfølelse og på den
anden side en
opfattelse af, at det danske samfund var særegent og ikke
uden videre kunne rubriceres i et internationalt politisk forløb. II. Interna-
tionales strategi for overgangen til socialisme blev accepteret af danskerne,
men ledelsen forbeholdt sig udformningen af strategien herhjemme og kom
i det hele taget til at betragte Danmark som en slags niche, hvor en
hurtig
indførelse af socialismen kun var tænkeligsom udløber af socialistiske revo-
lutioner i de store lande.4
Først det chokerende udbrud af verdenskrigen i august 1914 afklarede
denne dualisme til fordel for et ret entydigt nationalt (men ikke nationali-
stisk) engagement. Den dobbelte holdning til den nationale og den interna-
tionale dimension, som karakteriserede Socialdemokratiet frem til 1914, må
dog ikke forveksles med en dobbeltholdning, hvor man kun i ord gik ind for
det internationale. Internationalismen var dybt forankret i partiets og fag-
bevægelsensteori og praksis og vedblev at være en levende faktor selv efter
verdenskrigens udbrud og Socialdemokratiets støtte til det tyske Socialde-
mokrati (der igen støttede den tyske regering). Det sås i det internationale
fredsarbejde og i forsøgenepå efter verdenskrigen at genoprette Internatio-
nalen i dens gamle skikkelse som en samlet international bevægelse.I disse
forsøgvar det danske parti med Stauning i spidsen yderst aktivt og seriøst.
Men omkring 1920 opstod et nyt internationalt system. I løbet af et tiår
førte det til økonomisk protektionisme mellem landene og til stadig skarpe-
re politiske konflikter, der mundede ud i 1930,ernes polarisering og den nye
verdenskrig. Fra arbejderbevægelsens synsvinkel så tilstanden efter 1920
umiddelbart ikke så dyster ud. En del af kravene om national selvbestem-
melsesret blev gennemført i Versailles-traktaten, og demokratiske styrefor-
mer blev indført i Tyskland, Østrig og andre lande, samtidig med at arbej-
derklassen hævdede sig stærkere i landenes sociale og politiske liv, end den
gjorde før krigen. De sociale resultater blev imidlertid hurtigt svækket af
den økonomiske krise, der fulgte i den korte højkonjunkturskølvand, og
1920'erne blev et tiår med sociale kampe, der var langt voldsommere end
før 1914, hvis man ser bort fra det russiske eksempel.
Af størst betydning blev dog den politiske splittelse af arbejderbevægel-
sen, der skete med den kommunistiske 3. Internationales dannelse i 1919, og
som det på trods af mange forsøg ikke lykkedes at overvinde. Der blev her-
ved 0. 1920 lagt nogle rammer for den socialdemokratiske arbejderbevægel-
ses ageren, som stillede den dårligereend før 1914, og som i 1930erne blev
så belastende, at den samlede arbejderbevægelsetabte kampen mod fascis-
12

men og nationalsocialismen og i Italien, Tyskland, Østrig,Spanien og mange
østeuropæiske lande ganske enkelt blev udslettet som indre faktor. Man
kan således se det nationale og internationale »1920-resultat« som grundlag
for langvarige strukturer af samfundsmæssigog ideologisk art, lige som man
kan se de strukturer, der opstod i perioden 1945-49, som
grundlæggendefor
den vestlige arbejderbevægelses-
og andre politiske kræfters -
ageren op til
1989, hvor verdenssituationen jo igen skiftede. I 1930”erne lå de skandinavi-
ske lande imidlertid i periferien af de europæiske brændpunkter,og det lyk-
kedes for den socialdemokratisk-radikale »folkefront« at holde både nazis-
men og kommunismen stangen. Det var med til at skabe betingelserne for
den egentlige udfoldelse af velfærdssamfundet, der fulgte efter 2. verdens-
krig.
Men tilbage til II. Internationales tid! På trods af den stærke evolutioni-
stiske filosofi, der karakteriserede Socialdemokratiet, og som kunne ligne
en objektiverende deterrninisme, blev bevægelsen kendetegnet af et stærkt
handlingspræg.Det danske Socialdemokrati kommer herved til at stå i kon-
trast til partier i lande, hvor handlemulighederne nok var mindre, men hvor
den officielle holdning på samme tid blev præget af dogmatisme og af ven-
ten -
den såkaldte attentisme. Arbejderbevægelsen i Danmark blev hverken
præget af dogmatisme eller af venten. Og den lukkede sig slet ikke inde i en
lejr. Tværtimod udviklede den, om ikke et hegemonisk samfundssyn -
hertil
blev den trods alt for bestemt af by-arbejderklassens interesser -
så en ideo-
logi, der var meget stærkt influeret af Ønsket om at blande sig i samfunds-
anliggenderne på alle planer. At dette ikke altid lykkedes er en anden sag,
det afgørende er aspirationen. Og denne »vi vil ha, indflydelse«-holdningel-
ler deltagelsesmentalitet, som jeg også kalder det, medførte naturligvis be-
røring med og indgåelseaf aftaler og kompromis,er med repræsentanter for
andre klasser. Mulighedsbetingelserne var til stede, i og med den stærke
differentiering der var i det danske borgerskab og småborgerskab.Derved
fik det danske Socialdemokrati manøvremuligheder,som i mange tilfælde
førte til konkrete politiske eller sociale resultater, der betød forbedringer
for arbejderklassen. Selvom den ideologiske dimension klart fandtes i parti-
ets politik i denne periode og styrede dets stillingtagen i mange sager
-
det
vigtigste eksempel er nok holdningen til finansloven, der lige frem til 1914
var bestemt af, at partiet ikke ville stemme for bevillinger til militæret -
så
spærrede ideologien ikke for formidlingen af sociale og politiske kontakter
og hermed forbundne løsninger.Ja, med en positiv formulering kan man li-
gefrem sige, at bevægelsens politiske ideologi og den heraf afledte strategi
og taktik i denne periode viste evne til at formidle sociale kontakter og re-
sultater, der umiddelbart styrkede arbejderklassen fysisk og psykisk. I den
forstand blev den demokratiske socialismes historie altså historien om en
politisk og social succes.
Med det politiske system, der tog form i Danmark mellem 1900 og 1920
og med Socialdemokratiets tilpasning til dette system, giver forklaringen på,
at det var den fredeligt-gradualistiske reformindstilling, der sejrede over de
mere revolutionære alternativer -
f. eks. syndikalismen -
sig næsten af sig
13

selv. Selvom der som påpegethele vejen igennem bestod en valgmulighed.
Det politiske system og den politiske kultur voksede frem jævnsides Social-
demokratiets politiske moderering, og den ene faktor betingede den anden,
så man ikke kan etablere et mekanisk årsag-virkningforhold. Det er her af-
smitningen mellem bevægelserne kommer ind, herhjemme i form af en af-
smitning mellem den liberale del af bondebevægelsenog arbejderbevægel-
sen -
og vice versa. Det er dog værd at bemærke, at Socialdemokratiet be-
varede det internationale perspektiv i dets klassiske form frem til i hvert
fald 1. verdenskrig, og at »niche-holdningen«ikke før denne tid var tænkt
som et permanent fænomen. Den skandinaviske model var i udgangspunk-
tet ikke en frit valgt model, men skyldtes den »heldige«afhægtningunder 1.
verdenskrig, der viste sig at få vidtrækkende konsekvenser også i indenrigs-
politikken. Herigennem kan bogens grundlæggendehypotese ogsåverifice-
res, nemlig den, at Socialdemokratiets politisk-ideologiske karakter over-
ordnet blev bestemt af udviklingen på det internationale plan, både inden
for den internationale socialistiske bevægelse og mellem staterne, men at
dansk arbejderbevægelseog dens socialistiske ideologi på den anden side
fik sit afgørendeindholdsprægaf de materielle, politiske og kulturelle struk-
turer i det danske samfund.
For nu at konkludere: Socialdemokratiet opnåedealdrig hegemoniet i det
danske samfund, således som det samlede Venstre gjorde det fra midten af
1890'erne til 1. verdenskrig. Det nåede heller ikke i II. Internationales epoke
at samle hele den danske arbejderklasse i én bevægelse, idet landarbejderne
stadig stort set var uorganiserede. Men en sådan altomfattende samling var
praktisk taget også utænkelig.Det, Socialdemokratiet faktisk opnåede,var
hegemoni i by-arbejderklassen, det formåede at samle denne klasse organi-
satorisk og politisk og ud fra denne position at fremme dens indflydelse i
samfundet via kompromis,er med borger- og småborgerskabet.Dette hege-
moni blev den centrale forudsætning for borgerskabets respekt for den soci-
aldemokratiske arbejderbevægelseog for dets vilje til at indgåkompromis-
”er med den; bevægelsen ansås med andre ord af borgerskabet for at være
en ansvarlig forhandlingspartner på arbejderklassens vegne. Og at det for-
holdt sig sådan blev både forstået og værdsat i arbejderbevægelsen, der af
samme grund bekæmpede bevægelser og oppositionsgrupper, der kunne
forstyrre dette forhold.
Den demokratiske socialisme i Danmark kunne således indgåsom en stærk
venstrefløji en demokratisk tradition, der søgte at gøre samfundet mere frit
og mere lige, men som -
for forbundsfællernes vedkommende -
ikke ville
bryde med den kapitalistiske produktionsmåde,som arbejderne mest føle-
ligt var underlagt. Sociale reformer kunne man få, men ikke socialisme.
Hvornår eller i det hele taget om dette blev forstået i arbejderbevægelseni
denne periode er uvist. Tiltroen til både »udviklingen«-
den organiske evo-
lution, som det tit kaldtes -
og til den internationale arbejderbevægelses
kamp var meget stor, og katastrofen i august 1914 var i hvert fald to år sene-
14

re, hvor jeg slutter, ikke tilstrækkeligtbearbejdet til at en erkendelse af nye
og snævrere forhold for arbejderbevægelsenvar nået.
På længere sigt fik den demokratiske socialisme korporatistiske træk,
som lå i svøb i tiden før 1914 i opbygningen af det arbejdsretlige system og
den ideologiske rationalisering heraf, og som muligvis kan føres helt tilbage
til laugstraditionen.
I min indledning lovede jeg ogsåat komme ind på den politiske erkendel-
sesinteresse, min bog evt. kan have. Det er klart, at den har det for mig selv,
men kan den også bidrage til en mere kvalificeret debat ud fra en dybere
forståelse af den socialdemokratiske bevægelse og dens rolle i samfundet?
Det er svært at sige, betydningen af videnskabelige resultater kan jo let
overdrives, og de politiske interessemodsætninger følger gennemgående
nogle mere kontante spilleregler. Men en lille smule betydning kan de måske
have, og i hvert fald har det været interessant for mig at følge, hvordan de
grundlæggendevurderinger af Socialdemokratiet og dets rolle har ændret
sig i hele Europa gennem de sidste ca. 10 år. Vurderingerne -
og her tænkes
først og fremmest på dem, der i det hele taget beskæftiger sig mere systema-
tisk med arbejderbevægelsen:universitetsmilieuet og intellektuelle milieuer
på venstrefløjen -
er på én gang blevet mere afslappede/udogmatiske og
mere materialistiske, altså efter min mening mere videnskabelige og mindre
direkte politiske.5Det politiske perspektiv er ændret, fra en forventning om
umiddelbart forestående samfundsomvæltningertil en indstillen sig på, at
socialismens indførelse i bedste fald har meget lange udsigter, og at en evt.
socialisme vil se helt anderledes ud end de klassiske forestillinger om hele
folkets ejendom og planøkonomi til dækning af alles behov. Sammenbrud-
det i øst har naturligvis også bidraget til en revurdering af den klassiske so-
cialistiske bevægelses rolle, og for manges vedkommende, ikke mindst i Øst-
europa og Rusland, en beklagelse af bruddet i 1917 og den efterfølgende
70-årigesplittelse af arbejderbevægelsen.
Et eksempel på denne revurdering, som jeg kan tilslutte mig, giver førom-
talte Göran Therborn i bogen »Samtal om socialismen«, som er en brev-
veksling fra 1988 med forfatteren Anders Ehnmark. I sit første brev til Ehn-
mark skriver Therborn:
»Socialismen og kampen mod den fra Bismarck til Thatcher og Reagan via
Mussolini og Hitler har sat sit præg på det århundrede,som er gået.I den
forstand tror jeg vi kan tale om det århundrede,der er gået,som socialis-
mens århundrede. Men vi kan ikke sige, at det blev som Marx, Kautsky,
Lenin eller Branting havde forestillet sig. Og den klassiske socialisme vil
sikkert ikke leve endnu et århundrede. I dag fremstår alle grundpillerne i
det socialistiske syndrom som problematiske, såvel hver for sig som i sam-
virken. Meningen med at være socialist i dag må være at indse dette og
samtidig kunne gå videre... Jeg er overbevist om, at vi nu oplever et histo-
risk vendepunkt. Den klassiske socialisme, hvad enten den var socialdemo-
kratisk eller kommunistisk, har passeret sit højdepunkt. Den socialisme,
som evt. kan vinde fremtiden, må finde nye kræfter og nye idéer. -
Hvor-
dan, det er vel, hvad denne brevveksling skal handle om, men lad mig ka-
ste noget garn ud, som evt. kan vikles op. For nu at begynde bagfra: Der
15

findes en slags politikfetischisme i den socialistiske tradition -
drevet til sin
yderste konsekvens i den radikale kvindebevægelsesparole »det personli-
ge er politisk«-
en politikfetischisme, som det er nødvendigt at gøre op
med. Vi har ikke taget Marx” karakteristik af politikken som »et styre af
mennesker« alvorligt.6
Therborn opgiver ikke, hvorfra det korte Marx-citat stammer, men det er
heller ikke afgørende.Det for mig centrale i hans tekst er påpegningenaf
den fiksering på det politiske, der historisk har kendetegnet den socialistiske
ventrefløj (med undtagelse af kapitallogikerne, der desværre endte i den
modsatte grøft). Politiske analyser/vurderinger er i modsætning til mere
brede, strukturelt anlagte analyser relativt kortsigtede og konjunkturafhæn-
gige og desuden underlagt ønskeforestillingeraf alle mulige slags. De får of-
te et voluntaristisk præg. Her tror jeg ogsåforklaringen på de skævvredne
analyser af Socialdemokratiet ligger, og dermed de krampagtige forsøg på
at udvikle venstrefløjs-taktikover for den store socialdemokratiske bevægel-
se. Disse forsøgs mest absurde udslag fandt sted i 1930'erne med socialfa-
scisme-teorien, men på trods af revisioner og ændringer kan vi vist lige så
godt indrømme, at det aldrig fra den socialistiske venstrefløjsside virkelig er
lykkedes at udvikle en holdning og taktik over for Socialdemokratiet, som
kunne opvise større politisk troværdighed,for slet ikke at tale om resultater.
Det gælder i hvert fald i hele Nordvesteuropa.
Hvis vi nu med mere »langsigtede«og helhedssøgende,strukturelle overve-
jelser kan komme et lille nøk videre -
med den selverkendelse, der er sat
ind fra mange sider -
skal vi være glade. Vi er efterhånden blevet så ydmy-
ge, at vi er tilfredse med lidt. Men det er efter min mening ogsåbedre end
helt at opgive ævred.
Noter:
1. En kritisk analyse af de forskellige retninger og forfattere ñndes i Claus Bryld: Reformis-
me. Begrebet og dets anvendelse i studiet af arbejderbevægelsenshistorie, i G. Callesen,
H. Caspersen og K Knudsen (red.): »Fremad og aldrig glemmel«,1981, pp. 137-159.
2. N. Elder, A.H. Thomas og D. Arter: The Consensual Democracies. The Government and
Politics of the Scandinavian States, Oxford 1982.
3. Göran Therborn: En dansk-tysk import. Det moderna Sverige och socialdemokratin, i
tidsskriftet »Arbetarhistoria«, nr. 37-38, 1986. M.h.t. SAPs 19307er-inspiration fra det dan-
ske Socialdemokrati, se Bengt Schüllerqvist:Från kosackval till kohandel. SAPs väg till
makten, 1992.
4. Hvis nogen kommer til at tænke på EF og Socialdemokratiets problemer med en til- og
afgrænsningher overfor i den nyeste tid er det måske ikke helt tilfældigt!Det med at væ-
re både ude og inde går langt tilbage i bevægelsens historie og afspejler reelle problemer
for en arbejderbevægelsei et land, hvor de sociale forhold og den politiskemedindflydelse
gennemgåendeer bedre end i de europæiske hovedlande med deres gamle, rodfæstede
overklassemagt.
5. Et godt eksempel herpåer indlæggenepå konferencen »Socialdemokratin och samhällets
förandringi Sverige«i Stockholm oktober 1985, trykt i »Arbetarhistoria Meddelande från
Arbetarrörelsens Arkiv och Bibliotek« nr. 37-38, årg.10, 1986. Et andet eksempel er refe-
raterne fra de årligeinternationale Linzer- konferencer om arbejderbevægelsenshistorie,
som findes på ArbejderbevægelsensBibl. og Arkiv i København.
6. A. Ehnmark og G. Therborn: Samtal om Socialismen, Stockholm 1988, p. 11 f., p. 16.
16

Abstract. Bryld, Claus: The Breakthrough of Democratic Socialism.
Arbejderhistorie 41 (1993).
In the article the author presents the findings of his doctoral thesis
»The Breakthrough Years of Democratic Socialism. Studies in the
Formation of the Political Ideology of the Labour Movement in
Denmark 1884-1916 against a National and International Back-
ground«. He summarises the following issues: 1) Reform versus re-
volution in Social Democratic strategies; 2) Social Democratic per-
ceptions of democracy and socialism; and 3) the Social Democratic
concept of international versus national policies during the period
of the IInd International.
He goes on to discuss his theses against the backdrop of the de-
bate which has taken place over the last 25 years among the Danish
left on the nature of the Social Democratic Party. He concludes
that the most serious error made by most researchers and debaters
was focusing too much on the political element; this resulted in su-
bjective (short)circuits.
17

Henning Hømehøj
Opposition ved Claus Brylds forsvar af
afhandlingen »Den demokratiske socialismes
gennembrudsår«12. februar 1993
Henning Uørnehøjsmangeårigestudier af arbejderbevægel-
sens historie, udmøntet i adskillige sknjier især til brug i ar-
bejderoplysningenhar givet ham anledning til at reagere på
Claus Brylds disputats Oppositionen gengivesheri en noget
forkortet udgave.
Det fremgåraf Indledningen til Claus Brylds (C.B.) disputats, at han har sat
sig den opgave »at rekonstruere det socialdemokratiske projekt, således som
det blev formuleret af socialdemokraterne selv, for på den baggrund at kun-
ne Vurdere det historisk« (p.21).Det forekommer velmotiveret i betragtning
af, at dette »socialdemokratiske projekt«i den seneste snes år -
af de histo-
rikere, som interesserer sig for arbejderbevægelsen -
har været anskuet og
beskrevet på en sådan måde, at det snarere har virket blokerende end be-
fordrende for forståelsen af denne bevægelses historie. Den foreliggende
disputats kan forhåbentligmarkere det endelige opgør med den ufrugtbare
linie i historieskrivningen om dansk arbejderbevægelse.
At der er tale om en ny linie, turde fremgåaf følgende elsempler. I 1976
holdt seks historikere -
karakteriserede som »uorganiseredevenstrefløjs-
folk« i Selskabet for arbejderbevægelsens histories, SFAHs 10 års jubilæ-
umsbog: Fremad og aldrig glemme, 1981, p. 26 -ligeså mange radioforedrag
om den danske arbejderbevægelse.Disse foredrag blev senere udsendt i
bogform af SFAH. I forordet kan man bl.a. læse, at formålet med disse fo-
redrag var at vise, »hvorledes arbejderklassens egne faglige og politiske or-
ganisationer blev det fornemste redskab til dens gradvise inddragelse under
det kapitalistiske system« (Dansk Arbejderbevægelse. Jens Engberg m.fl.,
1976, pp. 4-5).
'
I SFAHs 10 års jubilæumsskriftkan man bl.a. læse, at »den reformistiske
teori og praksis satsede på en reformpolitik inden for det kapitalistiske system
derigennem fuldendtes ogsåden socialdemokratiske arbejderbevægelsesen-
delige integration i det borgerlige samfund ...«
(p. 82). Citatet skyldes Karl
Chr. Lammers, der i sin anmeldelse af C.B.s disputats i Politiken 10. feb.
1993 var meget rosende, skønt synspunktet er det stik modsatte i disputatsen!
18

C.B. skriver bl.a. »Socialdemokratiet (blev) en del af den ,normale poli-
tisk-kulturelle proces i det danske samfund (i årene op til 1. verdenskrig).
Det er ikke ensbetydende med »integrationi statsmagten« (altsådet bor-
gerlige samfund), som det ofte er blevet fremført...« (p. 364). GB. fortsæt-
ter med at konstatere, at »hvis man overhovedet kan tale om en sådan (in-
tegration i statsmagten), lå den længere fremme i tiden« (p. 364). -
Ja, i 1924
danner Socialdemokratiet sin første regering, og fra 1929 til 1982 var partiet
regeringsbærende-
med korte afbrydelser. Den statsmagt, Socialdemokra-
tiet blev integreret i, var altså den, hvor den selv havde regeringsmagten.
C.B. vurderer i øvrigt situationen op til 1. verdenskrig således: »Socialde-
mokratiet blev anerkendt og begyndte at forstå sig selv som en del af den
demokratiske proces ...«
(p. 364). -
Det er jeg ganske enig i. Og jeg er også
enig med CB., når han understreger, at i årene op til 1. verdenskrig begynd-
te »dén politisk-parlamentariske kultur at tage form, som kom til at præ-
ge det danske politiske liv de næste 60 år« (p. 340) -
en politisk kultur, der
til forskel fra den rent borgerlige ogsåinddrog det sociale element, fuldt ud-
foldet i den samfundsdannelse, der efter 2. verdenskrig fik betegnelsen: vel-
færdstaten.
_
Men det var nu ikke først op til 1. verdenskrig, at Socialdemokratiet be-
gyndte at forstå sig selv »som en del af den demokratiske proces«. Det skete
faktisk helt fra begyndelsen i 1871. Det fremgårklart af Louis Pios leder i
det første nr. af Socialisten og af en række andre af hans ledere. I en af dem
opfordrer han bl.a. arbejderne til med deres liv at vogte den almindelige
valgret (ij. Henning Tjørnehøj: Louis Pio -
folkevækkeren, 1992, pp. 92 og
55). Socialdemokratiets grundlægger så altså også partiet »som en del af
den demokratiske proces«.
I det af de 6 radioforedrag fra 1976, der omhandlede syndikalismen -
skrevet af Asger Jepsen -
fremhæves det bl.a., at »såvel den politiske for-
ståelse som de politisk-organisatoriske metoder, der (af fagbevægelsen)blev
anvendt til at knægte oppositionen (dvs. syndikalisterne) viser reformis-
mens og dermed Socialdemokratiets manglende evne til at forbinde hele ar-
bejderklassens interessekamp med den politiske kamp indenfor det kapitali-
stiske samfund« (op.cit. p. 43).
'
›
C.B. har en lidt anden vurdering af forholdet mellem Socialdemokratiet
og syndikalisterne. Han fremhæver således, at »for en retrospektiv betragt-
ning virker de danske syndikalisters teori og praksis urealistisk ...«
(p.308).Af samme grund konkluderer han, at »den socialdemokratiske be-
vægelse (ikke havde) anden mulighed end at bekæmpe syndikalismen både
ideologisk og på det praktiske plan«(p.310). _
Så kan man beklage, at C.B. har ret i sin vurdering af nødvendighedenaf
bekæmpelsen af syndikalismen -
og det næppe kun retrospektivt. Mange
syndikalistervar jo folk med stor viden, megen idealisme og et flammende
engagement. Mærkeligt i øvrigt, at syndikalismen i Danmark kunne forsvin-
de næsten fra det ene år til det andet i begyndelsen af 1920erne. Men også
det kunne jo tyde på,at dens strategi var urealistisk.
Præces sørger imidlertid for, at ,det socialdemokratiske træ, ikke vokser
19

ind i himlen. I disputatsens indledning skriver han, at den »er båret af sym-
pati for de gamle socialdemokrater, uden hvilke det danske samfund i dag
ville være et ringere samfund for den store befolkning«(p. 33). -
Så kan de
yngre socialdemokrater tygge på den!
Nu er bogen imidlertid båret af en udstrakt sympati for den demokratiske
og sociale reforrnlinie, der har præget de skandinaviske socialdemokratiet,
selvom C.B. i disputatsens slutning lidt irriteret skriver, at »blandt de euro-
pæiske arbejderbevægelserudviser den skandinaviske en næsten fanatisk
demokratisk overbevisning«(p. 427). -
Men er det dog ikke en form for fa-
natisme, der er til at leve med?
Men blev den demokratiske, socialt orienterede reformisme da afsvækket
af de yngre socialdemokrater, som fulgte efter de ældre, der har C.B.s sym-
pati? Svigtede de yngre socialdemokrater kampen for folkestyret f.eks. i
mellemkrigstiden, hvor så mange andre både på højre- og venstrefløjenkri-
tiserede det? Aksel Larsen ville jo i Folketinget i 1932 -
og kom det- bl.a.
for at afsløre »hulheden i parlamentarismen, som mangfoldige arbejdere
endnu tror på« (Her cit. efter Socialdemokratiets Håndbog,Rigsdagssam-
lingen 1932-33 p. 154). Holdt »de yngre« socialdemokrater op med at gen-
nemføre sociale og andre reformer? På ingen måde -
som bekendt! Der er
den smukkest tænkeligekontinuitet fra de ældre til de yngre socialdemo-
krater -
fra Pio over Knudsen og Stauning til Anker Jørgensen og Poul Ny-
rup Rasmussen.
Så meget til indledning. Derefter vil jeg nu vurdere nogle af bogens tema-
er. Det første drejer sig om spørgsmåletvedrørende Socialdemokratiets
stats- og socialismeopfattelse, som dels behandles i begyndelsen af bogen
(pp. 63 -
68) og dels i forbindelse med portrætteringenaf P. Knudsen, Gus-
tav Bang og Fr. Borgbjerg (pp. 382 -
414) -
gode portrætter og tankevæk-
kende i øvrigt,at så få ledende socialdemokrater er blevet »videnskabeligt«
biograferede.
C.B. fremhæver bl.a., at »de marxistiske teorier om sønderbrydningaf det
bestående statsapparat, proletariatets diktatur og statens (altså ikke bare
den borgerlige eller kapitalistiske stats) forsvinden var helt fremmede for
det danske parti«(p. 65). GB. henviser i denne forbindelse til, at Marx i sin
kritik af det program, som de to sammensluttede tyske socialdemokratier
vedtog i Gotha i 1875 skulle have beskrevet denne »statens« endelige for-
svinden. Men det er ikke rigtigt!
Marx taler ikke -
i sin kritik af Gotha-programmet -
om en forsvinden
men derimod om en forvandling af staten: »Hvilken forvandling vil der ske
med staten i et kommunistisk samfund? Med andre ord, hvilke samfunds-
funktioner bliver der tilbage der, som er analoge med de nuværende stats-
funktioner?« (Kritik af Gothaprogrammet i: Karl Marx/Friedrich Engels,
Udvalgte Skrifter II, 1952 p. 25). Det ville ogsåvære, mærkeligt,om Marx
skulle have talt om statsapparatets forsvinden. Han var jo ikke anarkist. Det
var ikke det ustyrede, totalt decentraliserede samfund, han tilstræbte -
men
det i en socialistisk/kommunistisk retning styrede samfund. Og det må jo
nødvendigviskræve et statsapparat. Når Marx derfor andetsteds udtaler sig
20

om statsapparatets totale forsvinden, må det betegnes som vrøvl fra hans si-
de.
Derfor er jeg heller ikke sikker på,at C.B. har ret i sin påstandom, at det
var »i strid med Marx ”ogEngels, teorier«, når de danske socialdemokrater
ønskede »at benytte det eksisterende statsapparat til at overtage produk-
tionsmidlerne...« (p. 65). Det eksempel, der skal belyse denne påstand-
en
tale af A.C. Meyer fra 1896 om Højre-regeringenslovforslag vedrørende sta-
tens eneret til at drive telegrafanlæg-
siger jo ikke andet end, med Meyers
egne ord, at selv en konservativ regering »overtager forretninger, der vokser
privatdriften over hovedet ...«
(p.65).
Socialdemokratiet har næppe forestillet sig, at en konservativ regering el-
ler en Venstre-regering ville gå med til en generel statsovertagelse af pro-
duktionsmidlerne. Men derfor behøver der jo ikke at være nogen »indre
modsigelse«-
som postuleret af C.B. -
mellem Socialdemokratiets hævde]-
se af, »at den bestående stat så at sige kunne handle socialistisk« og dets
'
hævdelse af Marx-synspunktet fra Inauguraladressen i 1864 -
de allerførste
og så kendte ord om, at »arbejderklassensfrigørelsemå erobres af arbejder-
klassen selv« (p. 63). Den generelle samfundsovertagelse af produktions-
midlerne -
der for C.B. og andre synes at være det afgørende indicium på
socialismens endelige sejr -
ville jo kunne ske den dag, arbejderklassen hav-
de erobret magten, dvs. flertallet i den parlamentariske forsamling, hvis det
skulle gå demokratisk til -
og den mulighed lod Marx jo ved I. Internationa-
les sidste møde på europæisk grund i Haag i 1872 stå åben i lande som Hol-
land, England og USA -
eller ved en revolution. Men hvad skulle hindre
Socialdemokratiet i at benytte det i de borgerliges besiddelse værende stats-
apparat til at tilnærme sig denne generelle statsovertagelse?
C.B. skriver også i forbindelse med en omtale af P. Knudsens »positive
statsbegreb«,at denne ikke skelnede »mellem en borgerlig og en proletarisk
statsmagt« (p. 387). Og om Gustav Bang konstateres det, at han ikke udfor-
mede »en revolutionær statsteori« (p. 399) -
uden at det i nogle af de to til-
fælde fremgår, om der hermed tænkes på samfundsformer byggende på
den nævnte statsovertagelse af produktionsmidlerne. Men det gør der vel
næppe, eftersom både Knudsen og Bang gik ind for statsovertagelse af pro-
duktionsmidlerne. Der må altså være tale om noget andet og mere end
statsovertagelse. Men hvad er det da, C.B. tænker på med begreberne:
»proletariskstatsmagt« og »revolutionær statsteori«?
I dag har vi så den erfaring, at statsovertagelse af produktionsmidlerne
ikke nødvendigvisfører til et bedre samfund -
og det skyldes næppe ude-
lukkende, at denne overtagelse i størst målestok blev gennemførti ikke-de-
mokratiske, såkaldt kommunistiske eller socialistiske samfund eller med
C.B.s udtryk: samfund som praktiserede »statssocialisme« (p.20) -
et udtryk
der minsandten også bruges om den »konkrete politik, (som) dansk arbej-
derbevægelse (udformede) efter Systemskiftet« ( p. 150). 0g Knudsen,
Borgbjerg og Bang får i ét bundt hæftet leninismens »demokratisk centralis-
me« på sig (p. 414).Der ligger ikke nogen ,ond hensigt' bagved fra C.B.s si-
de. Men hvorfor så anvende disse belastende betegnelser?
21

I indledningsafsnittet til Socialdemokratiets 1. principprogram fra 1876
hedder det bl.a., at »arbejdsmidlernebliver fælles ejendom og står til afbe-
nyttelse for alle medlemmer i samfundet ...«
(p. 473). I det 2. princippro-
gram fra 1913 fastslås det, at »det kapitalistiske privateje til produktionsmid-
lerne (bør omdannes) til socialistisk fælleseje«,og at »det arbejdende folk
(bør) overtage og drive produktionen...«(p. 478). Der tales altså tilsynela-
dende ikke om
statsovertagelse i disse to første principprogrammer. Hvis
definitionen af, om et parti er socialistisk derfor knytter sig til en sådan
statsovertagelse, ser det -
ideologisk -
ikke for godt ud for det danske Soci-
aldemokrati!
I en debat i Folketinget i 1920 med de konservatives chefideolog, økono-
men Arnold Fraenkel, sagde Borgbjerg bl.a. »Det ærede medlem kan tage
det danske Socialdemokratis program (der er vel her tænkt på 1913-pro-
grammet), og han vil ikke finde ét ord om statens overtagelse af produktio-
nen ...«
(Her citeret efter CB.: Det danske Socialdemokrati og revisionis-
men, 1976, p. 88). Mange citater i disputatsen tyder imidlertid på, at social-
demokraterne i al almindelighed forestillede sig en statsovertagelse af pro-
duktionsmidlerne. Så måske er
socialdemokratiet alligevel et socialistisk
parti?
Dog forekommer det overraskende, at C.B. ikke et sted i sin disputats
overvejer, om socialisme for det danske Socialdemokrati kunne være andet
end statseje f.eks. fælleseje af virksomhederne, -
jvf. citaterne fra 1876- og
l913-principprogrammerne -
dvs., at de ansatte selv ejer eller er medejere af
virksomheden, hvad der f.eks. kimne indebære muligheden for at undgå
unødigtbureaukrati. Det var bl.a., hvad vi -
dvs. det daværende princippro-
grams skrivegruppe Mogens Lykketoft, Poul Nielson, Kjeld Olesen, Bendt
Thuesen 0g undertegnede -
tilstræbte med den bevidste brug af udtrykket
fælleseje i det 4. socialdemokratiske principprogram fra 1977.
Så gjorde Borgbjerg i debatten med Fraenkel en i øvrigt ikke uvæsentlig
tilføjelse:et samfund vil kunne »nærme sig socialismens vilkeliggørelse,ved
privatdrift i ikke ringe udstrækningunder samfundets kontrol...« (GB. 1976,
p. 89). Her er vi med andre ord ovre i den statsinterventionisme, der blev
det overordnede reguleringsmiddel for det danske socialdemokrati, da der
ikke kunne skabes politisk flertal for fællesejet eller statsovertagelsen af
produktionsmidlerne. Ja, selv i SFs seneste program (1992)kan man læse,
at der »i et demokratisk-socialistisk samfund« vil kunne være »et væsentligt
islæt af privateje ...«.
Det politiske udgangspunkt for den socialdemokratiske statsinterventio-
nisme blev Augustloven i 1914 -
den lov, der fundamentalt brød med den li-
beralistiske tanke om, at staten skulle holde sig på lang afstand af en regule-
ring af erhvervsøkonomien. Denne Augustlov gav både Socialdemokratiet
og De radikale et indtryk af, hvad det eksisterende statsapparat i deres
hænder kunne bruges til med hensyn til en regulering af markedsøkonomi-
en. Og det blev jo i høj grad bestemmende for det socialdemokratiske -
og
nu også SFs, jvf. 1992-programmet -
samfundssyn i den periode, der fulgte
efter den af C.B. undersøgte.
22

Men udgangspunktet var altså Augustloven af 1914. Det ligger således in-
denfor den i disputatsen beskrevne periodel. Derfor må det undre, at C.B.
ikke belyser denne Augustlov nærmere, når det snarere var den og ikke ide-
ologisk, revisionistiske overvejelser, der førte det danske Socialdemokrati
frem til det blandøkonomiske (privat/offentlig sektor) samfundssyn -
base-
ret på en regulering af markedsøkonomien -
således som partiet udviklede
det i mellemkrigstiden, og som det siden har bygget på. Keynes afløste Marx
som økonomisk chefideolog.
Det næste tema jeg vil tage op, er C.B.s påstandom Socialdemokratiets
afvisning af revisionismen, som den blev formuleret af den ledende SPD-
ideolog, Edv. Bernstein i 1890”erne,mens han befandt sig i eksil i London
på flugt fra Bismarcks forfølgelser.Det skete -
som det vil vides -i bogen:
Socialismens Forudsætninger og Socialdemokratiets Opgaver (1899) -
en
bog, der aldrig er blevet oversat til dansk og aldrig gjort til genstand for
nærmere analyse på dansk grund. Det er ganske tankevækkende!
I mange år har begreber som ,revisionisme og ,reformismë været nogle
af venstrefløjensværste skældsord, og Bernstein har af denne fløj været an-
set for kætteren ellerforræderen over alle i den socialistiske verden -
uden
at nogen dansk historiker tilsyneladende har fundet det umagen værd at
studere ham nærmere. Det er måske reminiscenser fra dette meget negative
syn på Bernstein, der præger disputatsen, når det f.eks. om hans revisionis-
me hedder, at den var »klodset og misforstået i forhold til Marx” egne teori-
er ...« (p. 426) -
om hvilke man i øvrigtkan læse, at de var »kompleksei en
grad, som gør dem vanskelige at tolke og fremstille autoritativt« (p. 58). Det
burde jo kunne undskylde Bernstein noget!
Hans revisionisme var foranlediget af, at han ikke kunne få Marx, forud-
sigelser om kapitalismens sammenbrud og arbejderklassens stadig stærkere
elendiggørelsetil at stemme med virkeligheden. Derfor gjorde han op med
de ideologer, som dels bagatelliserede det politiske arbejde -
i forventnin-
gen om, at udviklingen af sig selv ville bringe kapitalismens fald -
og som
dels advarede mod sociale reformer, fordi disse kunne svække arbejderklas-
sens revolutionære holdninger. Hvor Bernstein derfor lagde vægten på det
politiske reformarbejde, betonede den øvrigeSPD-intelligentsia i stedet en-
demålet -
»das Endziel«.
Dette sidste kan godt undre, når det dog -
som også anført af C.B. -
for-
holdt sig sådan, at »hvordan et socialistisk samfund konkret skulle bygges
op og fungere, overlod man til fremtiden at afgøre. Det aldt både interna-
tionalt og i Danmark...« (p. 453). Og det aldt Marx selv! C.B. fremhæver,
hvordan nogle af hans »prognoser mere minder om gammeltestamentlige
profetier end om samfundsøkonomiske prognoser« (p. 58). Der var kun få
og vage anvisninger på, hvordan det endelige -
med Marx' ord »det kom-
munistiske« -
samfund skulle se ud. Alligevel blev der i Tyskland investeret
oceaner af tid og orgier af energi på at overfuse Bernstein, fordi han var
mere optaget af muligheden for at realisere de opnåeligereformer end af
»das Endziel«.
I forbindelse med dette revisionisme-tema Vil jeg anholde C.B.s påstand
23

SPDs ideolog Edvard Bernstein skrev i 1899 bogen »Socialismens Forudsætningerog Socialde-
mokratiets Opgaver«,Hans tanker blev aldrig rigtig diskuteret, endsige godtaget i Danmark -
bl.a. blev bogen aldrig oversat til dansk.

om, at »revisionisterne hævdede det borgerligedemokrati, som det absolut
eneste middel til at gennemføre socialismen« (p. 147, min fremhævelse).Ef-
tersom begrebet »borgerlig«i disputatsen også omfatter de borgerlige, der
kun modvilligt lod sig slæbe med til demokratisk, parlamentariske reformer,
forekommer det at være en højst fejlagtig påstandom 'revionisternei Hvad
C.B. mener, er vel, at for dem var ikke det borgerlige men det fuldt udvikle-
de demokrati midlet til at sikre Socialdemokratiet større indflydelse.
Som begrundelse for sin påstandom, at det danske Socialdemokrati afvi-
ste Bernsteins revisionisme, henviser C.B. blot til Gustav Bangs anmeldelse
af Bernsteins bog »Socialismens forudsætninger...« og Borgbjergs omtale af
den (pp. 112-116).Det forekommer dog at være et noget spinkelt grundlag
for påstandenom, at det danske Socialdemokrati afviste Bernsteins revisio-
nisme.
Det er rigtigt, at Bang bestrider Bernsteins statistiske begrundelse for at
imødegåMarx, forarmelses-teori. Derimod virker det fuldkommen absurd -
dog ikke på præces
-
at Borgbjerg i sin omtale af Bangs anmeldelse af
Bernsteins bog konstaterer, at »alt med raskere og raskere fart (stiler) hen-
mod katastrofen« (p. 116),dvs. kapitalismens endelige sammenbrud. Utro-
ligt, at Borgbjerg kan få sig selv til til at påstådet her i 1899, hvor kapitalis-
men i det foregående10-år havde ekspanderet voldsomt -
i øvrigt iflg. C.B.
med den konsekvens, »at arbejderklassens tilstand blev forbedret fra
1880,erne til 1. verdenskrig, og at der hermed successivt skabtes et bedre
grundlag for yderligere fremgang. Således blev det efter alt at dømme også
oplevet af størstedelen af arbejderklassen ...«
(p. 429).
Noget kunne altså tyde på,at Bernstein alligevel har haft ret i sin påstand
om, at proletariseringen af arbejderklassen ikke øgedes, og at kapitalismen
var mere sejlivet end forudset af Marx -
altså at dennes »elendigheds-og
katastrofeteori«, ikke syntes holdbar.
Ikke desto mindre var det, der æggede Gustav Bang »stærkest til protest
(netop) Bernsteins kritik af den fundamentale forudsætning for hele den
marxistiske doktrin om den sociale katastrofe. Det er kernepunktet i hele
den videnskabelige socialisme, der her er rørt ved ...«
(pp. 112-113)-
mente
Bang i sin anmeldelse af Bernsteins bog i 1899. 12 år senere mente han imid-
lertid noget ganske andet om dette »kernepunkt«:katastrofe- og eledighed-
steorien. Den 9. januar 1911 skrev Bang i en af sine berømte 'mandagsartik-
ler, i Social-Demokraten, at »blandt de mange besynderlige vrangforstillin-
ger om socialismens ideer og principper er elendighedsteorien en af de
allerbesynderligste ...«.
Noget må han imidlertid have haft til overs for Marx” teorier om den sta-
digt skærpede klassekamp -
sluttende med kapitalismens undergang _- og
om spaltningen af det kapitalistiske samfund i en lille, Stenrig kapitalistklas-
se og en stor, forannet arbejderklasse. I hvert fald lykkedes det ham -
og
Gerson 'Il'ier -
at få Socialdemokratiets 1913-k0ngres til at vedtage et prin-
cipprogram, hvis ideologiske indledning bygger på disse teorier, skønt virke-
ligheden ellers i et par årtier havde dementeret den -
ikke mindst i Dan-
mark! Det hedder i 1913-programmets indledning bl.a.: »kapitalismen
25

splitter samfundet i stadig heftigere interessekrige og spalter det sluttelig i
to modsatte lejre i en bestandig mere omfattende og bevidst indbyrdes klas-
sekamp«.
(Jeg beder C.B. bemærke dette afsnit, fordi han ved disputatshandlingen
påstod,at min holdning til Socialdemokratiet er »apologetisk«.Når man
tænker på, hvad Socialdemokratiet i tidens løb har måttet høre fra såkaldt
,revolutionær' side, ville en sådan apologetisk holdning hos en reformist vel
ikke være så overraskende endda. Men som det fremgåraf dette afsnit, er
min holdning til Socialdemokratiet ikke kun apologetisk.)
Hvad kan man nu i C.B.s disputats læse af kommentarer til denne ideolo-
giske indledning i 1913-programmet? Det hedder blot, at »BB-programmet
rimer ikke med den faktiske udvikling, der var foregåetpå det strategiske
område i årene før 1913« (p. 493) -
og det er jo ingen overdrivelse! Men
hvorfor formulerede Bang og Trier sig så som de gjorde, og hvorfor lod den
øvrige programkommission dem gøre det? Man skulle dog synes, at det
kunne have påkaldten kommentar fra C.B.. Men det sker ikke! Og hvad
har C.B. af bemærkninger til den ,mandagsartikelühvor Bang som nævnt
tog afstand fra den elendighedsteori, som han 12 år tidligere havde gjort til
et kernepunkt i den socialistiske teoridannelse? Ingen -
skønt litteraturli-
sten omtaler et par artikler af undertegnede, som stod at læse i tidsskriftet
Arbejderhistorie nr. 35, 1990 og nr. 37, 1991 om denne sag.
C.B. undrer sig iøvrigtover, at debatten om Bernsteins revisionisme ude-
blev i Danmark, mens den var voldsom i Tyskland, hvor Rosa Luxemburg
bl.a. krævede Bernstein smidt ud af partiet, hvad C.B. dog ikke nævner -
hun, der nogle år senere skrev , at »frihed kun for et parti er ikke fri-
hed. Det er altid frihed for anderledes tænkende«. Disse ord er ved siden af
Engels, og Marx' ord fra 1848-Manifestet om, at de »i stedet for det gamle
borgerlige samfund med dets klasser og klassemodsætninger (ønskede et
samfund), hvor hver enkelts fri udvikling er betingelsen for alles fri udvik-
ling«efter mit skøn nogle af de smukkeste socialisme-sentenser. Men Bern-
stein måtte altså ikke få del i denne -
helt grundlæggende-
frihed til uenig-
hed, iflg. Rosa Luxemburg. Han skulle smides ud af SPD. Det blev han dog
ikke. Men i flere år blev han frosset ud, fordi han havde den frækhed at
prøve at få teorierne til at stemme med virkeligheden.
Når debatten om Bernsteins revisionisme udeblev i Danmark, forklarer
C.B. det med en henvisning til, at intelligentsiaen var yderst spagfærdigtre-
præsenteret i det danske Socialdemokrati (p. 119)-
ogsåden gang! Allerede
Pio anråbte »litterater og kunstnere, sagførere og læger« om at række en
»broderhånd« til »den talrige arbejderklasse i byerne og på landet,...«(H.
Tjørnehøjop.cit. p.74). Men Pios anråbelse var forgæves!
At denne kendsgerning i arbejderbevægelsensledelse føltes som et for-
muleringsmæssigt, opinionsdannende Ogideologisk savn, fremgårbl.a. af
den bog om fagbevægelsens historie i de første knapt 30 år -
fra 1871 til år
1900 -
som De samvirkende Fagforbunds første formand, Jens Jensen, skrev
sammen med sin næstformand og efterfølger, Martin Olsen: »De mænd,
der tog fat i 1878 (dvs. efter udvisningen af Pio og Geleff) og senere i begyn-
26

I en hilsen til Engels er Bernstein her afbildet i karikatur sammen med Kautsky. Rimet, skrevet
af Bernstein selv, lyder i tysk oversættelse: »Es gratuliren dem Fritze Engels /zwei verrufene
Züricher Bengels. /Der Eine von Beiden ist kein Christ, /der Andre nicht 'mal ein Jude ist.«
27

delsen af firserne, er for en stor dels vedkommende... alle selv udgåedefra
arbejdernes kreds ligesom flertallet af dem, der er kommet til senere. Dette
har været af den største betydning i henseende til at skabe fasthed og ensar-
tethed i partiets organisation og arbejde. På den anden side kan det ikke
nægtes, at vi i nogen grad har savnet elementer i vort parti, som kunne sæt-
te de teoretiske strenge i noget stærkere svingning«.(Jens Jensen, C.M. Ol-
sen: Oversigt over
Fagforeningsbevægelseni Danmark i Tiden fra 1871 til
1900, 1901,p. 21).
Jeg har i mange år ikke kunnet bestemme mig til, om jeg har skullet ærg-
re mig over, at intelligentsiaen i Danmark holdt sig så fornemt borte fra So-
cialdemokratiet -
eller om jeg skulle gøre det modsatte? Når man imidlertid
iagttager den sørgeligemangel på politisk dømmekraft, som mange fra den-
ne gruppe siden lagde for dagen -
bl.a. ved i så stort tal at tilslutte sig det
stalinistiske DkP -
så er der dog et spørgsmål,om skaden var så stor.
Det tredie og sidste tema, jeg vil tage op, er C.B.s vurdering af Socialde-
mokratiets holdning til de liberale værdier. C.B. skriver, at »den tidlige ar-
bejderbevægelse...fulgte en anti-liberal orientering«(p. 207). Lidt senere
omtales imidlertid »de socialdemokratiske bestræbelser på at rejse en libe-
ral opposition mod Venstres tiltagende højre-tendenser...«(p. 225). Det vir-
ker jo højstforvirrende. Hvilke interesser skulle Socialdemokratiet dog have
i at rejse en sådan liberal opposition imod det såkaldt liberale Venstre, når
Socialdemokratiet var -
eller havde været -
et anti-liberalt parti? I slutnin-
gen af disputatsen fremhæves det ligefrem, at Socialdemokratiet efterhån-
den »ikke kun reelt men ogsåprincipielt (var) enige med de liberale om bå-
de, hvad politik drejede sig om og på hvilken måde, den skulle udøves« (p.
453).
Socialdemokratiet var siden sin grundlæggelse-
i'lighed med Venstre -
indstillet på et opgør med den i 1866 af de konservative afdemokratiserede
grundlov. Men Socialdemokratiet var også -
og det allerede i Pios dage -
indstillet på,at ikke bare alle mænd -
incl. dem i en yngre alder og fattig-
hjælpsmodtagerne-
skulle have stemmeret, men at ogsåkvinderne og tyen-
det skulle have det. (H. Tjørnehøj op. cit. pp. 54-55 og 92). Så liberalt var
Venstre mig bekendt ikke på det tidspunkt.
Man kunne derfor mere præcist sige, at Socialdemokraterne var 'social-
liberale”,på linie med de fleste medlemmer af Københavns liberale Vælger-
forening, der blev socialdemokraterne en god støtte i hovedstaden, og som
siden medlems- og vælgermæssigtbidrog kraftigt til Det radikale Venstre.
Venstre -
dengang Det moderate Venstre -
kunne man så kalde for ,borger-
ligt liberalt” eller 'højre-liberalt'. .
Det gør C.B. også-
hist og pist. Men det sker højst inkonsekvent -
bl.a.
på siderne 205-212. Eller med C.B.s egne ord: »Jeg er mig bevidst, at der i
denne bog er en terminologisk mangfoldighed vedrørende grupperne mel-
lem borgerskabet og arbejderklassen« (p. 272). Jamen, hvorfor har han så
ikke sørget for at mindske denne mangfoldighed.
Bernstein skriver forresten i »Socialismens Forudsætninger ...« bl.a., at
der »i virkeligheden ikke findes en eneste liberal tanke, som ikke i spørgs-
28

målet om idéindholdet også tilhører socialismen« (Her citeret efter den
svenske udgave, 1907, p. 2050.
Men i øvrigt burde udtrykket liberal -i lighed med ordet social -
udsond-
res af det partipolitiske ordforråd og reserveres holdningsdannelsen. Libe-
ralitet har jo noget at gøre med frisind, storsind og tolerance, hvad enten
man er til højre eller venstre -
jvf. Luxemburg- og Marx-ordene! Det parti,
der kalder sig: Danmarks liberale er i denne forstand ikke spor liberalt. Det
var jo f.eks. ikke Venstre, der var med til at sikre dette universitetscenters
(RUCs) overlevelse.
I det konkluderende afsnit i bogen skriver C.B., om den socialdemokrati-
ske ideologi, at den »altid (har) rummet et moralsk eller etisk moment« (p.
463) -
hvad forskellen så er på de to ting -
men ellers er jeg ganske enig.
Det bliver næppe tanken om produktionsmiddel-overtagelsen, der bærer
socialismen ind i det næste århundrede og i de følgende -
så væsentligt det
i øvrigt er med medbestemmelse på dette område og så tragisk det derfor
var, at ØD- og OD-forslagene blev så massivt afvist- ogsåfra venstrefløjssi-
de! Det er langt snarere dette store, vanskelige men væsentlige krav om so-
cial retfærdighed, der for bestandig vil give socialismen dens livskraft.
Jeg indledte med at komplimentere præces for at have sat sig den opgave
»at rekonstruere det socialdemokratiske projekt, således som det blev for-
muleret af socialdemokraterne selv for på den baggrund at kunne vurdere
det historisk«. Det synes jeg er lykkedes udmærket. Jeg mener faktisk, at
det er lykkedes så godt, at man må spørge: hvad bliver der egentlig tilbage
af den -
ofte ganske voldsomme -'kritik, som dette 'projekt' har været udsat
for fra de venstrefløjshistorikere,der i den seneste snes år har interesseret
sig for arbejderbevægelsenshistorie? Så vidt jeg kan se: ikke ret meget!
Disputatsen burde derfor kunne give de i denne periode så dominerende
'revolutionære noget at tænke over. Og den kunne give anledning til både
hoverende, hvad-sagde-jeg-konstateringer eller martyriske betragtninger.
Men dem skal jeg afstå fra -
hvor fristende det end kunne være at bringe
dem. Det har i den nævnte periode ikke altid været lige behageligt at være
'bekendende reformistl
29

Ame Rahbek
»Hellere brække en arm end tabe en kamp«1
Forfatteren diskuterer påstandenom, at arbejdersportenikke
adskilte sigfra de borgerligesportsforeninger.Selvom reglerne
var de samme, var indholdet i såvel de tidligearbejderidræt-
klubber som i DAI et andet end i de borgerligeklubben Med
DAIs optagelsei DIF i 1943 ændrer billedet sig dog og i dag
er forskellen næppe til at få øjepå.
Dette udtryk var et af arbejderklubben B 1903,s slogans. Udtrykket dækker
meget godt den følelse, som arbejderklubberne havde, når de skulle møde
de rige og fine klubber som eksempelvis Københavns Boldklub (KB), Aka-
demisk Boldklub (AB) og B 93. Jørn Hansen har i sin artikel »Fagenes Fest
-
Arbejderkultur og idræt« rejst spørgsmålet:Findes der en speciel slags ar-
bejderfodbold? Hans svar er: »Det gør der næppe«.2Denne konklusion må
dog tages med et gran salt. Han har selvfølgeligret i, at arbejderne ikke spil-
ler efter andre regler, eller at arbejderfodbold ikke er kendetegnet ved sær-
lig mange »knoklere« til forskel fra de »fine« klubbers tekniske fodboldspil-
lere, det vil i hvert fald blive svært at føre bevis for en sådan påstand.Men
jeg vil vædde på, at livet i arbejderklubberne B 1909 og Aalborg Freja var
fundamentalt anderledes end i klubberne KB, AB og B 93. Således stod der
i KB,s første love, at nye medlemmer kun kunne indmeldes, såfremt de blev
»proponerede«af et allerede optaget medlem. B 93 kaldte sig selv en eks-
klusiv forening, hvor man tiltalte hinanden med efternavn. B 93,5 medlems-
skare talte både lensgrever, etatsråder og tilmed dronning Alexandrine. I
AB kom kun akademikere, der røg dyre cigarer og spillede Phombre efter
boldspillet.3Ved kun at beskæftige sig med klubbernes ydre forhold glem-
mer Jørn Hansen en væsentlig pointe ved arbejderidrætten,nemlig klub-
bernes »indre liv«. Derfor er det naturligvis svært for ham at se, at arbejder-
idrætten skulle adskille sig fra den øvrigeidræt på daværende tidspunkt.
Nogle drenge fra Lægeforeningens boliger på Østerbro i København -
en
tidlig form for socialt boligbyggeri -
begyndte i foråret 1903 at spille fodbold
i nærheden af »Lille Vibenshus« på Fælleden. For at drengene kunne fort-
sætte med spillet, måtte der naturligvis skaffes kapital til at vedligeholde
bolden. Drengene blev derfor enige om at stifte en boldklub, der skulle hed-
de Boldklubben 1903.4
Som den første formand valgtes murerlærlingCarl Andersen. Til det be-
30

troede hverv som kasserer valgtes Ingvar Boelsen. Sidstnævnte skulle hver
søndag sørge for at indkassere det ugentlige kontingent på 10 øre hos spil-
lerne. Såfremt en spiller ikke havde nogen likvide midler, måtte vedkom-
mende ikke deltage, allernådigstkunne de øvrige spillere tillade, at de ufor-
muende kunne agere bagstoppere den pågældendeuge.5
Netop tilknytningen til et bykvarter er meget karakteristisk for mange ar-
bejderboldklubber i perioden efter århundredskiftet. Som eksempel herpå
kan nævnes Aalborg Freja, Vejle Kammeraterne, B 1909 (Odense) og Ran-
ders Freja.
Fagklubberne
I tiden før århundredskiftet var fritidsaktiviteter stort set en ukendt størrel-
se for den jævne befolkning på grund af den lange arbejdstid. Desuden hav-
de de fleste familier mere end nok at gøre med at få økonomien til at stræk-
-
ke til de absolut mest nødvendigeting. Dette tilsammen gjorde, at det var
yderst begrænset hvor mange arbejdere, der havde fritidsinteresser, som
kostede penge. Friluftslivet indskrænkede sig stort set til en gåturefter fyr-
aften og en sjælden gang til en udflugt eller skovtur.
De få arbejdere, der kunne afse såvel tid som penge til fritidsaktiviteter
var faglærte. Denne del af arbejderklassen havde ogsåen historisk tradition
for at deltage i foreningsliv i kraft af deres medlemskab af de laugssam-
menslutninger, der var for de respektive fag. I løbet af 1880,erne opstod de
første fagklubber. De var kendetegnede ved at knytte sig til bestemte fag og
var forbeholdt fagets medlemmer. Eksempler er Typografernes Sportsklub,
Skomagernes-, Tobaksarbejdernes-, Malernes-, Skræddernes Sportsklub
o.s.v.6
I fagklubbernes første levetid var det endvidere kun svende, der kunne
blive medlemmer, senere fik lærlinge dog også adgang. Det sparsomme kil-
demateriale giver desværre ikke mulighed for at udtale sig om, på hvilken
måde disse klubber var tilknyttet arbejderbevægelsen,og om der i det hele
taget var en tilknytning.
Omkring 1880'erne begyndte det danske samfund langsomt at ændre ud-
seende, ikke mindst i byerne. Byernes næringsliv,der havde været domine-
ret af handel og håndværk,fik mange steder ogsåtilføjet et eller flere indu-
striforetagender. Industrialiseringen blev samtidig enden på fagklubberne,
der alle havde deres rod i håndværket.
Drømmen om en cykel
I begyndelsen af 1890'erne var de første tanker fremme om at stifte en bicy-
cle klub for arbejdere. Cykelsporten havde på det tidspunkt fået et godt tag
i den mere velstillede del af befolkningen. For en arbejder var der en uover-
skuelig forhindring, idet en cykel stod i den anselige pris af 500-600 kr. Til
sammenligning var en faglært arbejders årsindtægti provinsen omkring år
1890 cirka 800 kroner.7 Netop ønsket om at anskaffe billige cykler orde, at
arbejderne på CW. Obels Tobaksfabrik i Aalborg dannede deres egen cy-
kelklub, hvor de gensidigt kautionerede for hinanden.8
31

Cykelrytter og -helt anno 1912. Arbejdernes Bicycle Club var blevet stiftet 1894 af medlemmer
af diskussionsklubben »Karl Marx«. Med i ledelsen var EJ. Borgbjerg 0g A.C. Meyer.
32

I tilknytning til Socialdemokratiet fandtes en diskussionsklub, der bar
navnet »Karl Marx«. I dette forum drøftede man en mængde emner, deri-
blandt hvordan man kunne skaffe den jævne befolkning billige cykler. Re-
sultatet blev, at nogle af diskussionsklubbens medlemmer indkaldte til møde
den 14. april 1894 for at stifte Arbejdernes BicycleClub, eller som den al-
mindeligvis benævnes ABC.9 Forbindelsen til arbejderbevægelsenkan -
ud-
over sammenhængenmed »Karl Marx« klubben -
ses i, at ABCs første for-
mand blev det socialdemokratiske folketingsmedlem EJ. Borgbjerg. Han
forblev dog kun formand i et år. Desuden var den allestedsnærværende, i
såvel Socialdemokratiet samt i en mængde foreninger og aktiviteter, A.C.
Meyer ogsåmed i ledelsen af ABC.10
Agitation for Socialdemokratiet
Om Arbejdernes Bicycle Club kan dette citeres:
»I sine første Aar havde Klubben foruden det Formaal at skaffe Medlem-
merne Cykler et andet, at agitere for Socialdemokratiets Sag i Omegnen
af København. Mange var de Udflugter, som Klubbens Medlemmer fore-
tog i denne Sags Tjeneste.«11
Når en by fik besøg af klubben, formede dette sig som et imponerende cy-
keloptog, idet der ofte kunne være henimod 200 cyklister med. Ved disse
lejligheder var cyklerne pyntet med små flag. På agitationsturene deltes fly-
ve- og løbesedler ud i tusindvis.12 Her ser vi for alvor en arbejderidrætsfor-
ening som et klart alternativ til de »borgerlige«idrætsforeninger.
En anden cykelforening, som knyttede sig forholdsvis stærkt til arbejder-
bevægelsen, var Arbejder-Cyklist-Forbundet »Solidaritet«, som stiftedes i
1910 i Ringkøbing.»Solidaritet« var ligesom Arbejdernes Bicycle Club i op-
position til de »borgerlige«idrætsforeningerblandt andet ved at oppriorite-
re det sociale islæt gennem afholdelse af fælles udflugter på bekostning af
konkurrenceelementet. »Solidaritet« formulerede sit formål på følgende
måde:
»Vi vil holde Arbejder-Cyklisterne fri for de borgerlige Foreninger, vi vil
beskytte dem imod, at de for særdeles betydningsløseYdelser maa betale
høje Medlemsbidrag, medens de til gengæld maa have den tvivlsomme
Fornøjelse at figurere som Staffage ved al mulig Humbug«.13
Sprøjtefører Jacobsen
Peter LudvigJacobsen skulle sammen med A.C. Meyer blive en af de stør-
ste pionerer inden for arbejderidrætten.P.L. Jacobsen, der populært gik un-
der navnet »Fatter« eller »Sprøjten« (han var sprøjtefører ved Københavns
Brandvæsen), havde som ung sejlet med amerikanske skibe. Det var dér,
hans interesse for idræt blev vakt, ikke mindst boksningen fik han forkærlig-
hed for.14
En dag, da han stødte på folketingsmand A.C. Meyer, fortalte han om si-
ne planer. Han fik A.C. Meyer med på ideen, og sidstnævnte lovede at ind-
kalde til et agitationsmøde. Den 11. september 1895 fandt dette møde sted i
Arbejdernes Forsamlingsbygning i Rømersgade i København. A.C. Meyer
33

holdt et foredrag om sporten og dens betydning for arbejderne. Mødet re-
sulterede i, at et lille udvalg skulle forberede foreningsdannelsen. Den 9.
oktober samme år kunne der indkaldes til stiftende generalforsamling i Ar-
bejdernes Idræts-Klub. Som foreningens første formand valgtes P.L. Jacob-
sen. Hermed var den største og mest levedygtige arbejderidrætskluben rea-
litet.
Det var bestemt ikke kun det idrætslige,der havde høj prioritet i AIK.
Også udflugter og længere ture blev hurtigt et populært indslag til forskel
fra de »borgerlige«klubber, der stort set begrænsede det sociale samvær til
klubballer.
I pinsen 1898 skulle AIK på en to-dages tur til Farum:
»Da man ud af Lyngbyvejen bliver fri for »Paahænget«af uvedkommende,
faar man Interesse af at studere hinandens Oppakning lidt nærmere og
nogle Randsler vækker Opsigt hos de nye Deltagere. Der spørges forsig-
tigt om, hvad der er i dem, og Bærerne svarer stolt: »Teltet,selvfølgeligl«
»Jamen, de haarde Genstande, der stikker frem?« »Beatrice (kogegrejet,
min anm.), naturligvisl«Saa blev man saa meget klogere. Men hvad er nu
det for en stor Rulle, Wilhelm Petersen gaar og slæber paa? Den Gaade
løstes om Aftenen: Det var den Sovepose, Petersen selv havde lavet sig. -
Saa korn Piberne frem og med dem Historierne, disse lystige, rundt om-
kring fra Arbejdspladserne, og saa lyder Kor- og Solosange til Takt fra de
rappe Fødder. Der var Liv og Lystighed, der kun stilnede lidt, naar Rands-
lerne skulle læsses over paa andre »Pakæsler«.15
I opposition til Dansk Idræts Forbund
Kort efter sin start var Arbejdernes Idræts-Klub en af de 18 klubber, der i
1896 stod bag oprettelsen af Dansk Idræts-Forbund, og AIK,s formand P.L.
Jacobsen blev endvidere indvalgt i Dansk Idræts Forbunds første bestyrel-
se.16 Allerede i 1900 kom det dog til en alvorlig kontrovers mellem AIK og
DIF. Årsagenvar, at 12 københavnske klubber i 1900 havde sat sig sammen
for at få etableret en union, der kunne samle alle danske atletikklubber for
at få sat skub i atletikkens udvikling herhjemme. Den 20. november var der
stiftende generalforsamling i Dansk Athletik-Union. Efter at lovene var
vedtaget, skulle man have klaret formandsvalget. Som formand blev fore-
slået AIK,s leder M.E. Jørgensen. Han blev valgt med 20 stemmer mod P.N.
Holst, der fik 18 stemmer. Det resulterede i, at de, der havde stemt på
Holst, ikke ville være med i den nye union, og allerede 3 dage efter stiftede
de Dansk Athletik-Forbund, som hurtigt meldte sig ind i Dansk Idræts For-
bund og dermed blokerede for Dansk Athletik-Unions indmeldelse. På et
møde den 28. december 1900 vedtog Arbejdernes Idræts-Klub at udmelde
sig af Dansk Idræts-Forbund da: »... det officersagtigeRegimente indenfor
Forbundet nu føltes for utaaleligt, og da der ikke var Udsigt til »Systemskif-
te«, foretrak Klubben at gå sin Vej.«17Dette var ikke sidste gang, det kom til
et åbent brud mellem arbejderidrætten og Dansk Idræts-Forbund.
34

'lyske igangsættere i Danmark
Et af resultaterne af arbejderbevægelsenskamp for bedre løn- og levevilkår
var, at ogsåarbejderne fik lov at opleve, at der var noget, der hed fritid. For
mig at se, var det arbejdernes deltagelse i idrætten, der orde, at denne
ændrede fuldstændigkarakter. Fra at idrætten var forbeholdt de få, udvik-
lede den sig til at blive en aktivitet for alle befolkningslag. Denne årsags-
sammenhænghar hidtil i idrætshistorisk forskning været meget forsømt.
I Tyskland var der en langt større tradition for, at arbejderbevægelsenog-
så inddrog kulturspørgsmåli sit arbejde, herunder ogsåidrætten. Netop den
tyske arbejdersport var drivkraften i den internationale organisering af ar-
bejdersporten. Der herskede imidlertid en stærk spænding mellem kommu-
nister og socialdemokrater, som på idrættens område kom til udtryk i to or-
ganisationer SASI (socialdemokratisk) og RSI (kommunistisk). Tyske social-
demokrater tog i 1928 kontakt til det danske Socialdemokrati for at få dem
til at komme en kommunistisk organisering af arbejderidrætteni forkøbet.
Det resulterede i nedsættelse af et 3-mands udvalg bestående af journali-
sten Aage Hennann (formand), Carl Faxøe fra AIK og overretssagfører Ej-
nar Krenchel. Dette udvalg skulle bane vejen for en organisering af arbej-
“
deridrætten herhjemme.18
Aage Hermann var en markant kulturpersonlighed i den danske arbej-
derbevægelse. Han virkede både som forfatter og journalist, hvor ikke
mindst Social-Demokraten nød godt af hans velskrivende pen. Han var må-
ske, mere end nogen anden, manden bag arbejderidrættens organisering
herhjemme. Han kan nævnes som initiativtager til Arbejdernes Boldspil-
Union, Arbejdernes Tennis Klub, og ikke mindst Dansk Arbejder Idrætsfor-
bund.
Stiftelsen af Dansk Arbejder Idrætsforbund (DAI)
Den 19. maj 1929 indbød3-mands udvalget til et møde i Odense med det
formål at stifte en
landssammenslutning for arbejderidrætten.Der var sendt
indbydelser ud til alle arbejderidrætsklubberne samt De Unges Idræt
(DUI) og Danmarks socialdemokratiske Ungdom (DSU).
De fremmødte repræsentanter tilsluttede sig ideen, men med den klau-
sul, at det ikke måtte få som konsekvens, at de arbejderklubber, der var
medlem under Dansk Idræts Forbund, skulle melde sig ud. Dermed var
Dansk Arbejder Idrætsforbund en realitet. Som DAI's første formand valg-
tes Aage Hermann.
De deltagende sendte et telegram til statsminister Th. Stauning, som
straks svarede tilbage:
»For den Hilsen og Efterretning, De telegraferede til mig fra Odense-
Kongressen, takker jeg. Jeg ønsker det nye Arbejder-Idrætsforbund Held
til Arbejdet og føler mig overbevist om, at denne Organisation vil kunne
yde sit store Bidrag til Arbejderklassens fysiske Opdragelse og til derigen-
nem at skabe Betingelser for den fortsatte aandelige Rejsning og kulturel-
le Højnelse.
Jeg hilser Arbejdernes Idrætsfolk velkommen til Arbejdet og véd, at de-
35

res Bestræbelser vil føre nye Skarer ind i Idrættens organiserede Liv, ikke
for at splitte, hvad der er godt, men for at samle fælles Interesser om fæl-
les Arbejde, frigjorte fra militaristiske og andre uvedkommende Hensyn.
Th. Stauning«.19
Det var en af meget få gange, partiledelsen i Socialdemokratiet direkte be-
skæftigede sig med idrættens rolle i samfundet og arbejderidrættensi sær-
deleshed. Det hang især sammen med, at der ikke var formuleret nogen
klar kulturpolitik i partiet. Det var først med Julius Bomholts bog fra 1932:
»Arbejderkultur«at ledende personer i partiet formulerede en kulturpoli-
tik.
Var Dansk Arbejder Idrætsforbund så væsentligt forskelligt fra Dansk
Idræts Forbund? Jeg mener, dette spørgsmålmå besvares bekræftende, hvis
man ser på DAI”s første 12-13 leveår.
Allerede i indledningen til lovene fra 1929, som er refereret i »Rød Ung-
dom« nr. 7 fra 1929, ser vi en klar holdningsforskel:
»Dansk Arbejder-Idrætsforbund« er en Sammenslutning af Socialister,
der vil føre dansk Idræt ind paa sundere Baner, bryde det borgerlige-kapi-
talistiske Førerskab og gøre Idrætten til en Folkesag.
Vi stiller en harmonisk og alsidig Udvikling af Legemet op mod den
borgerlige Præmiesports ensidige Udvikling.
Den borgerlige Sport har kun Interesse i, at Træningsreglerneover-
holdes, saa Topresultaterne kan naas, men kender ingen pædagogiske Op-
gaver, naar 'Hæningstiden er endt.20
Dette var holdninger, der var til at tage og føle på. Bladet »Rød Ungdom«
skriver videre i artiklen:
»Agitér derfor blandt alle Arbejder-Idrætsmænd for at faa gennemført en
Ændring af Kursen i Landets Idrætsklubber -
bort fra den borgerlig-mili-
taristiske Tendens, som præger den danske Idræt, anført af Sabelraslerne i
IdrætsbevægelsensHovedledelse.«21
Der var en udbredt mistillid i arbejderkredse til Dansk Idræts Forbunds le-
delse, der var domineret af militærpersoner.Dansk Idræts Forbunds for-
mand i 1929 var således generalmajor H. Castenschiold.
Det kommer til et brud med Dansk Idræts Forbund
Ved DAI*s dannelse indmeldte der sig 14 foreninger, der også stod som
medlemmer under DIF. At der generelt var en klar holdningsforskel mellem
DAI og DIF var tydeligt for enhver, men det kunne dog ikke fra DIF's side
legitimere en eksklusion af de DAI klubber, der stod som medlemmer un-
der DIF. Det kunne derimod de love, som DAI havde vedtaget; ikke mindst
var DAPs amatørdefinition, hvorefter der kunne ydes tabt arbejdsfortjene-
ste til en idrætsmand, i modstrid med DIF”s love. DIF stillede derfor det ul-
timatum til DAI, at enten ændrede man lovene, eller også ekskluderede
man de foreninger, der ikke w'lle tilslutte sig DIF ,s love.
Af de 14 klubber, som var medlem af både DIF og DAI, meldte de 12 sig
ud af DAI for forsat at kunne stå i DIF. Blandt disse var Arbejdernes
36

Idrætsklub, arbejderidrættensmest hæderkronede klub. Bruddet med DIF
blev en medlemsmæssig katastrofe for DAI.
Bruddet med DIF resulterede også i, at samarbejdet mellem de to for-
bund ophørte totalt. Det stod klart, at DAI i længden ville have svært ved
at klare dette. På initiativ af borgmester Hedebo] mødtes repræsentanter
fra DAI og DIF i efteråret 1936 for at drøfte mulighederne for at genoptage
samarbejdet. Det førte til, at der i foråret i 1937 kunne indgåsdet såkaldte
»Idrætsforlig«,som i hovedtræk gik ud på,at man fik lov at være medlem af
begge organisationer, at begge organisationer skulle være politisk neutrale,
og at DAI måtte opgive sine bestemmelser om tabt arbejdsfortjeneste.2
DAI bliver et specialforbund under DIF
Efterhånden så DAI det formålsløse i at stå uden for DIF, og man søgte om
optagelse i DIF. I påsken 1943 blev det med stor majoritet vedtaget på
DAI,s kongres at søge om optagelse i DIF. Den 6. maj 1943 blev DAI et spe-
cialforbund under DIF.
Det var dog langtfra alle, der var glade for denne optagelse og de følge-
virkninger, det ville få for DAI. Blandt andet gav DAI,s presse- og propa-
gandaafdeling i København optagelsen følgende velkomst:
»Fra at være en kamporganisation, et ægtefødt barn af arbejderbevægel-
sen, med ideens fane højt hævet, er DAI i dag reduceret til et »specialfor-
bund«. Den før så stolte fugl har fået sine vinger stækket. Vi har fået
idrætsligt spillerum i en vis udstrækning, men vor selvstændighedmåtte
ofres. Vor stilling i dag er en sørgeligbekræftelse på DAI's manglende ev-
ne til at tilføre dansk idræt det nye blod, det savnede. Vi føler, at målet
var rigtigt, og det bekræftes også fra andre lande, derfor må det følgeligt
være midlet (og omstændighederne),der må bære skylden -
for forudsæt-
ningerne var til stede, omend ikke i så udpræget grad som i andre lande.
Vi må erkende den katastrofale mangel på virkelig kvalificeret lederkraft,
samt manglende støtte, moralsk som økonomisk, fra ligesindede organisa-
tioner...«”
Det var DIF, der havde dikteret betingelserne i sammenslutningen, hvor al-
le DAI”s mærkesager måtte opgives -
et klart nederlag for DAI. Man må
tilslutte sig Jørn Hansens konklusion i hans artikel: »Fagenes Fest -
Arbej-
derkultur og idræt«, når han skriver:
»På det organisatoriske plan kom DAI for sent, arbejderidrætten var som
konkurrenceidræt allerede organiseret. Hvad aktiviteterne angår havde
DAI intet alternativt at tilbyde«24
Efter 1943 var arbejderidrættenstid som alternativ til den »borgerligidræt«
afsluttet. Der har ikke senere været seriøse tiltag til i arbejderkredse, at ville
markere sig som modpol til den etablerede idræt. Dermed gik det idrætten
som hovedparten af de øvrige tidlige arbejderspecifikke tiltag på det kultu-
relle område -
man blev opslugt af den etablerede kultur.
37

Noter:
1.
.N
Nøwåw
10.
11.
12.
13.
14.
15.
16.
17.
18.
19.
21.
22.
24.
38
Anders W. Berthelsen: Frispark -
om den danske fodboldbevægelses historie. København
1983. s. 38
Arbejderhistorie 39. Meddelelser om forskning i arbejderbevægelsenshistorie oktober
1992. København 1992. s. 14.
Anders W. Berthelsen op. cit. s. 37.
Dansk Fodbold. Red. Johs. Gandil. København 1939. s. 429.
Ibid. s. 429.
Typografernes Sportsklub gennem 75 år. København 1962. 5.9.
Beregning er baseret på J.P. Christensens: Lønudviklingindenfor dansk håndværk og in-
dustri 1870-1914. København 1975, 5.184 og 186.
Nordjyllands Arbejderblad den 13. maj 1907.
Arbejdernes Bicycle-Club 1894-1914-1919. København 1919. 5.6.
Ibid. s. 8.
Ibid. s. 38. f.
Svend Aage Andersen. Dansk arbejderkultur, bd. 1. Aarhus 1982. s. 155.
Arbejder -
Cyklist -
Forbundet »Solidaritet« 1910 (en folder).
Profil af en Idræt. Dansk Amatør Bokse-Union 75 år. Red. Karlo Poulsen. 1990. s. 7.
C.V. J ensen: Arbejdernes Idræts-Klub 1895-1920. København 1920. s. 19-20.
Dansk idræt gennem 50 aar. Udgivet i anledning af Dansk Idræts-Forbunds 50 års jubi-
læum 1896 -
14. februar -
1946. Red. Herbert Sander. København 1946. s.51.
C.V. Jensen: op. cit. s. 320.
Arbejderidræt.Jubilæumsskrift udgivet i anledning af Dansk Arbejder Idrætsforbunds 50
års jubilæumden 19. maj 1979. Red. Bjarne Stenbæk m.fl.. 5. 3.
Ibid. s. 4.
Rød Ungdom nr. 7, 1929.
Ibid.
Arbejderidræt op. cit. s. 7.
Ibid. s. 9.
Arbejderhistorie 39 op. cit. s. 15.
Abstract. Rahbek, Arne: »Lieber den Arm brechen als einen Kampf
verlieren«. Arbejderhistorie41 (1993).
Der Verfasser diskutiert inwieweit die Arbeitersportbewegung sich
von dem bürgerlichen Sport unterschied. Wenn auch die Regeln die
gleichen waren, so war doch der Inhalt ein anderer. Der Arbeiter-
sportverband war 1929 -
auf Aufforderung des deutschen Arbeiter-
sportverbandes -
gegründetworden und geriet in einen Gegensatz
zu dem bürgerlichenSportverband, der 1943 durch die Aufnahme
des Arbeitersportverbandes in den bürgerlichen Verband entschie-
den wurde. Seither sind auch die inhaltlichen Unterschiede weitge-
hend verschwunden.

Meddelelser 41 1993

Recommended

Recommended

More Related Content

What's hot

What's hot (16)

Viewers also liked

Viewers also liked (20)

Similar to Meddelelser 41 1993

Similar to Meddelelser 41 1993 (17)

More from SFAH

More from SFAH (20)

Meddelelser 41 1993