SFAH: Meddelelser 34/1990

1. ARBEJDER
HISTORIE 34
MEDDELELSER OM FORSKNING I ARBEJDERBEVÆGELSENS HISTORIE APRIL 1 990
April 1990 -
udgivet af Selskabet til Forskning i ArbejderbevægelsensHistorie, Rejsbygade 1,
1759 København V, tlf. 31 24 15 22 -
Redaktion: Gerd Callesen, 'Ibglgårdsvej341 st.tv., 3050
Humlebæk, 42 19 15 94; Niels Ole Højstrup Jensen, Maglehøjen2, 4320 Lejre, 42 38 12 48; An-
ne-Lise Walsted, Arbejdermuseet, Rømersgade 22, 1362 København K, 33 93 33 88. Kr. 100 for
ikke-mdl., kr. 70 for mdl. -
Sats: Werks Fotosats ApS -
Tryk: Werks Offset -
ISSN 0107-8461.
Articles appearing in this journal are annotated and indexed in HISTORICAL ABSTRACI'S
Indholdsfortegnelse
Artikler
Inge Adriansen: Kvinder i teglværksindustrien
gennem tre generationer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2
Birgit Andreasen: Kontoristerne 0g fagbevægelsen . . . . . . . . . . . 18
Inger Dübeck: Arbejdernes aktieselskaber . . . . . . . . . . . . . . . . 33
Jens Kofoed Pedersen: Kommunist, socialdemolqat og nazist . . . . . . 43
Debat
Jens Engberg: Svar til Svend Aage Andersen . . . . . . .' . . . . . . . . 55
Kjeld Schmidt: Materialistisk historieteori og ideologiske aflejringer . . 56
Anmeldelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 59
Forskningsmeddelelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 84
SFAHs generalforsamling1989 -
Tidsskrifter/årbøger1988/89 -
Afhandlinger under udarbejdelse. -
Lokalhistorie.
Indeksfornn I-15jindesinr 16, fornr 16-30inr 31.
Forsidebillede: 1990 er 100-året for 1. maj som arbejdernes internationale
kampdag. Walter Cranes populærebillede indgåri Neue Gesellschaftfür bilden-
de Kunst's udstilling som vises på Arbejdennuseet.

2. Inge Adn'ansen
Kvinder i teglindustrien gennem tre generationer
På bege sider af FlensborgFjord lå tidligereen lang række
teglværker,som var arbejdspladsog hjemfor mange familien
Arbejdsrytmen var helt afhængigaf ringovnen, som skulle
brænde døgnetrundt Meget arbejde udførtesaf kvinder, og
det er denne gruppe arbejdere, forfatteren beskriver. Hvorfor
havde de udligereen så lav grad af organisering, og hvorfor
er de mere bevidste i dag?
På nordsiden af Flensborg Fjord ligger der i dag 8 teglværker,der produce-
rer ca. 25% af det danske forbrug af mursten. I sæsonen, dvs. fra marts til
november er her beskæftiget ca. 130, hvoraf så godt som alle er mænd.
Teglværksarbejdethar især været udført af ufaglærte,men med den stigen-
de grad af automatisering er der kommet nye medarbejdergrupper ind feks.
elektrikere. De kvinder, der er
beskæftigetpå teglværkeme i dag, er HK'ere
påkontor og rengøringspersonale,og indtil de seneste år har der været nog-
le ganske få ufaglærtekvinder i produktionen. På ingen af de 8 teglværket
er der i dag beskæftigetkvinder direkte i produktionen. Der er lang tradi-
tion for kvindearbejde i teglværksindustrien.Ved Flensborg Fjord kan tradi-
tionen følges tilbage til begyndelsen af 1800-årene,før industrialiseringen
begyndte. Teglværksarbejdetkrævede, at de mandlige arbejdere boede så
tæt ved arbejdspladsen som muligt, og det var
almindeligt at flytte ind på
selve teglværket i nogle interimistiske »sommerboliger«med hele familien.
Herved kunne manden deltage i døgnvagtemepå teglværket og såvel kone
som store børn kunne gå til hånde,binde arbejdsprocesser sammen og hjæl-
pe idet omfang, det var påkrævet.
I en topografisk skildring af Sundeved fra 1836 beskrives, hvorledes både
mænd, kvinder og børn var beskæftigetpå teglværkeme,ikke blot om som-
meren, men langt hen på efteråret.1 Der fremhæves, at arbejdet forekom-
mer skadeligt, især fordi akkordlønnen er så lav, at arbejderne strækker ar-
bejdsdagen ud over alle mulige grænser. Hertil kommer, at de fik en ringe
kost og ofte for meget brændevin. Antallet af arbejdere ved de enkelte tegl-
værker angives i antal mænd; kvinder og børn var kun arbejdskraft, der især
blev tilkaldt ved spidsbelastninger,og de synes ikke at blive medregnet i of-
ficielle statistikker.
2

3. Der var imidlertid meget arbejde i teglfremstillingen,hvor kvinder kunne
gøre god fyldest, fordi det ikke var afhængig af fysisk styrke. 'Ibglværksejer
Dithmer på Rendbjerg Teglværkpå Broagerland anbefalede således i 1832,
at man brugte kvinder, børn og evt. ældre mænd til isætning og tømning af
ovnene.2 Derimod blev kvinder ikke anvendt til lergravning, lertransport og
-æltning eller til strygning af sten. Kvindernes anvendelse ved ovnarbejde
synes at forsvinde ved ringovnens indførelse fra omkring 1880. Denne nye
ovntype muliggør,at man kan køre ind i selve ovnen med trillebør og kan
stå op og sætte sten i ovnen. Det er karakteristisk, at arbejdet, der er mere
bekvemt end tidligere, nu overtages af mænd, og at kvinder og børn må nø-
jes med mere usynlige funktioner på arbejdspladsen f.eks. at skille og vende
sten.
Kvinders arbejde i teglindustrien har haft meget skiftende karakter fra
1830emes håndværksprægedefremstilling og til 19806mes automatiserede
produktion, men gennem arkivalier er det svært at få indtryk af kvindear-
bejdet, fordi det kun sætter meget få spor arkivalisk. Kun gennem kvinder-
nes egne beretninger kan vi indfange dette stof, og det er af indlysende
grunde umuligt at nå længere end ca. tre generationer tilbage. Længere
rækker de nutidige beretteres erindringer, »kvinders minde«, ikke, og der er
ikke efterladt skriftlige beretninger fra kvinder i dette miljø:mange af dem
var iøvrigtanalfabeter. Beretninger om de følgendefem kvinder er alle ind-
samlet som led i »Teglværksprojektetved Flensborg Fjord« og tilsvarende
skildringer af mænd og børns arbejde kan iøvrigt findes i det omfattende
erindringsmateriale.3
I kvindernes hverdagsliv afspejles den samfundsmæssigeog teknologiske
udvikling på godt og ondt, og vi følger deres arbejde fra det hårde slid om-
kring år 1900 frem til 1980-emes næsten fuldautomatiserede produktion.
1. generation af kvinder på teglværket
Første generation omfatter 2 kvinder, Thekla Christensen og Christina Lo-
renzen, begge født i sidste fjerdedel af l800-årene. De var i en årrække be-
skæftiget på teglværker og gift med teglværksarbejdere.Thekla Kollo, gift
Christensen, blev født i 1875 i Vestpreussen i det nuværende Polen, hvor
hendes far var murer og arbejdede som formand på en byggeplads.4 På
grund af sygdom fik hun en mangelfuld skolegang og lærte aldrig at læse og
skrive. Oprindeligt arbejdede hun i landbruget og flyttede i 1895 til Nord-
Slesvigi håb om at finde bedre mulighederher. I 1897 traf hun fisker Peter
Christensen i Tiappen, og de giftede sig i 1898 og fik begge arbejde på tegl-
værket Brændstoft. Om vinteren arbejdede hun som medhjælp i landbru-
get, og han fiskede. Efter fem år flyttede de til teglværketRendbjerg, hvor
de kunne få en lejlighed i det store arbejderhus og begge ñk beskæftigelse
på teglværket.Arbejdstiden var kl. 6-18 mandag-lørdag.Der var to pauser i
løbet af dagen; en på ca. 20 min. omkring kl. 9 og en middagspause på 1 ti-
me. Begge pauser var lidt længere for kvinder end for mænd. I frokostpau-
sen skulle kartoflerne sættes over og middagsmaden forberedes, så den hur-
tig kunne færdiggøres før kl. 12. Ved at bo direkte på arbejdspladsen kunne
3

4. kvindernes arbejdskraft udnyttes fuldt ud. Dette betød dog ikke samme løn
som mændene, heller ikke ved akkordarbejde. Når ovnene skulle fyldes el-
ler tømmes, var akkorden omkring 1910-14 1 mark pr. 1000 sten for mænds
vedkommende og 50 pfennig for kvinderne. Mænd var i kraft af deres fysi-
ske styrke i stand til at køre med 90 sten på trillebøren ad gangen og kvin-
derne kun 50 sten, så lønforskellene var faktisk endnu mere ulige. Men in-
gen af kvinderne syntes at have protesteret over de ulige forhold. Man skul-
le være
taknemlig, når man fik arbejde på Rendbjerg, hvor der med lønnen
fulgte fri bolig og brændsel. Den faglige organisering var lav. Frem til år
1910 var det endnu forbudt at fremsætte socialdemokratisk agitation på ar-
bejdspladsen, og faglig organisering af enhver art var ligeledes forbudt på
hele teglværket.Da arbejderne boede her, havde de end ikke mulighed for
at bruge deres sparsomme fritid på fagligt arbejde. Dette forbud hindrede
dog ikke Theklas mand Peter i at medvirke i oprettelsen af egnens første
landarbejderforbund. Han sejlede simpelthen lidt ud på fjorden i sin båd og
indkasserede herude medlemsbidragfra sine arbejdskammerater.
I 1914 blev Peter Christensen indkaldt til krigen trods en alder af 43 år.
Hovedparten af de mandlige teglværksarbejderemåtte ligeledes afsted til
fronten, og arbejdet blev nu overladt til kvinder og børn. Det var meget hår-
de tider for kvinderne overalt i industrien og landbruget i de fire krigsår.
Den fulde forsørgelsehvilede alene på dem. Da faldt det Thekla ind, at det
var
urimeligt, at kvinderne kun fik 50 pfennig for 1000 sten, når mændene
slet ikke var på arbejdspladsen. Hun aftalte med de tre andre kvinder i sit
sjak, at de i fællesskab skulle forlange 1 mark for akkorden. De fire kvinder
arbejdede altid sammen, hvad enten de »skiftede sten«, dvs. lastede teglsten
i skibene, fyldte i ovnen eller tømte ovnen. Et svært arbejde var at »vante
sten«, dvs. at sætte stable sten i ovnen, så luften kunne trække op i aftræks-
kanalen. At »vante« kunne kun Thekla udføre, og hun var bevidst om sit
eget værd på arbejdspladsen. Derfor var hun ogsåden, der førte ordet, da
de fire kvinder forlangte mandsløn for deres arbejde. Teglmesteren afviste
klart og gav besked om, at de skulle gå i gang. Det gjorde de tre, men The-
kla fastholdt, at hun ikke ville arbejde, hvis hun ikke fik samme akkord som
mændene. Teglmesteren gav hende besked om at gå i gang igen og truede
med at sætte hende ud af boligen, men Thekla svarede, at det kunne han
ikke gøre, eftersom hendes mand var soldat. Nu gik der tre dage, og så kom
der bud til Thekla om at komme og deltage i arbejdet. Hun spurgte straks:
»En mark pr. 1000 sten?« og teglmesteren bekræftede dette. Til sine ar-
bejdskammeraters forbavselse fik Thekla 'fremover det dobbelte på sin løn-
seddel, men ingen af dem vovede imidlertid at prøve at fastholde samme
krav. At organisere sig i fagforbund var endnu ukendt for kvinder i Nord-
Slesvig.Selvom Theklas mand havde været foregangsmand i den første fag-
bevægelsepå stedet, synes tanken om organisation slet ikke at have Strejfet
hende. Først efter 1920 blev det muligt for kvinder at organisere sig, men på
dette tidspunkt begyndte Thekla at nedtrappe sit teglværksarbejde,og i
midten af 1925 ophørte hun på teglværket efter en ulykke. I flere timer sad
hun begravet til hofterne i ler og fik varige mén af det. Med i billedet af
4

5. Thekla hører også,at hun gjorde en indsats for de polske sæsonarbejdere
på teglværket og sørgede for, at deres forplejning blev forbedret. Under
verdenskrigen var hun forbitret over, at mange gårdmandskonerkunne få
deres mænd hjem fra fronten ved at fremsende skriftlige anmodninger med
den begrundelse, at manden var uundværlig i det daglige arbejde. Thekla
mente, at hun med samme ret kunne anmode om, at hendes mand blev
hjemsendt, men som analfabet var det svært at få et bønskrift til myndighe-
derne formuleret. Ved at spare kraftigt på den daglige kost fik hun så man-
ge rationeringsmærkertil overs, at hun kunne betale skolelæreren i Skods-
bøl for at skrive for hende. At myndighederne ikke efterkom anmodningen,
er en sag for sig. Episoden viser Theklas ukuelighed og følelse af ligeværd
med bedrestillede. Ikke for ingenting har folkeviddet givet et par af sønner-
ne hendes fornavn som tilnavn.
Christina Maria Hansen blev født i fattiggårdeni Broager i 1872.5 Hendes
mor var ugift og fik ialt fire børn. Christina kom tidligt ud at arbejde. Hun
gik med »Bedekurv« over hele Broagerland og tiggede hos bønderne. Hen-
des skolegang var efter familietraditionen meget kort og lemfældig, og hun
fik således hverken lært at skrive eller læse i sin barndom -
og heller ikke
senere i livet.
I 1894 blev hun gift med Magnus Lorentzen, der stammede fra Angel. De
havde truffet hinanden på teglværket Grønland i Egernsund, hvor de begge
arbejdede. Ved fælles hjælp fik de lagt penge op til udbetaling til et lille hus
ved Skelde strand. Her boede de med hans og hendes mor på aftægt og
med en omfattende børneflok. Christina fødte 12 børn, hvoraf de fire døde
som spæde og to druknede som voksne. I de første år af ægteskabet arbej-
dede både Magnus og Christina på teglværketi sommerperioden. De flytte-
de ind i en lille bolig i en af tørrelademe og boede her med to af børnene.
Arbejdstiden var fra 6 til 18-18.30. Christina havde en pause på et par timer
midt på dagen, så hun kunne tilberede middagsmaden, og hun mødte også
senere end Magnus om morgenen. Børnene skulle jo op og i tøjet og med
på arbejdspladsen. Hendes arbejde bestod især i »at skille sten«, dvs. at ad-
skille og vende de endnu våde lersten for at fremme tørreprocessen. Det
var ikke et specielt hårdt arbejde, men man skulle arbejde hurtigt for at få
en rimelig akkord.
Den yngste af de 12 børn, Margrethe, blev født i 1914. På dette tidspunkt
var Christina forlængstholdt op med teglværksarbejdet.Det skete i 1897, da
hun gik svanger med det tredie barn. At medbringe to børn på arbejdsplad-
sen kunne gå an, men tre børn -
det var
mere, end man kunne klare. Mar-
grethe fortæller om sin mors syn herpå:»Et barn i hånden, ét barn i vognen
og ét barn i livet, da må det være nok. T0 børn ivognen, det er næsten ikke
til at have med sig«.Magnus mente, at han nok kunne forsørge familien, og
fra nu blev Christina boende i fiskerhuset ved Skelde, mens han om somme-
ren flyttede ind på teglværket.Hun supplerede familiens indtægter på for-
skellig vis, bl.a. ved at have en køkkenhave, ved at sanke træ i statsskoven
og ved at plukke vilde hindbær og sælge dem. I 1919 druknede en af de æld-
ste sønner under en storm og i 1920 druknede Magnus, ogsåpå en fisketur.
5

6. » '9 .v
'Ibglværksarbejderev. Nybøl Nor, ant. 'Ibglværketv. Nybøl Vandmølle ca. år 1900. Kvinderne
står -
i modsætningtil mændene -
tomhændede. Det skyldes, at de især udførte de »redskabs-
løse« arbejder, dvs. gik til hånde, adskilte sten, ryddede op og bandt arbejdsfunktioneme sam-
men. Det var en uundværlig,men usynlig del af fremstillingsprocessen.
Kvindernes placering på arbejdspladsen afspejles udmærket af dette foto, hvor det er mæn-
dene, der er centralt placerede, og som sidder med redskaber.
6

7. På en bevaret navneliste til billedet er kvinderne ogsåkun appendix til mændene. De er an-
ført som »R Iversens svigerdatter, Thomas Moos, kone fra Skodsbøl og P. Jensens kone«. (Foto
i privateje på teglværketVesterled).

8. Det blev nu atter meget hårde tider for Christina. Hun havde ikke mulighed
for at få arbejde i teglværkerne,da hun boede for afsides. I stedet for blev
hun malkekone på en nærliggendegård, og med datterens hjælp malkede
hun her køer i en årrække. Det betød at datterens skolegangblev mangel-
fuld, ligesom moderens havde været. De økonomiske betingelser for en en-
ke var endnu i 1920eme så ringe, at børnearbejdekunne være en nødven-
dighed. Om faglig organisering har Margrethe aldrig hørt sine forældre tale.
Hendes far var stærk tysksindet, men dette betød ikke automatisk tilknyt-
ning til det tyske socialdemoln'ati. Derimod fremhæver Margrethe den soli-
daritet, der fandtes i teglværksmiljøet,og hun fremhæver moderens evne til
-
trods hårdt slid og fattigdom -
at skabe en god hverdag.
2. generation
Skildringer af de næste to kvinder bygger påberetninger, som de selv har
givet i tiden 1981-83. De har begge været gift med teglværksarbejdere.Ma-
rie Hansen stammer fra landsbyen Sotiedal, der ligger nær grænsen i midt-
sønderjylland.6Hun blev født i en husmandsfamjlie i 1914 og kom ud at tje-
ne på landet som 13-årig.Som l9-årigtraf hun sin mand, der var tjeneste-
karl, og de blev gift samme år. Det første år boede de hos hendes svigerfar,
der var skovløber. Maries mand emærede sig som daglejer og ved at slå
sten om vinteren. I 1934 ñk han arbejde på Stoffers 'Ibglværk ved Nybøl
Nor, og der hørte en lejlighed ved teglværket med til arbejdet. Marie var
glad over at få sit eget, da de havde fået barn og havde brug for mere plads.
Trods en længere sygdomsperiode tog hun i sommeren 1934 fat på teglvær-
ket med at »skille sten«. Det var et arbejde, der skulle sikre, at de våde,
ubrændte sten hurtigt blev så tørre, at de kunne brændes. Lønnen var 80
øre pr. 1000 sten, og arbejdet kunne Marie selv tilrettelægge.Hvis hun ikke
nåede den fastsatte mængde sten i løbet af dagen, hjalp manden med at få
arbejdet færdigtom aftenen. I arbejderhusetvar der to lejligheder hver med
stue, soveværelse, køkken og forstue. I den anden boede en familie med 5
børn. Her arbejdede konen ogsåmed at skille sten, og de to kvinder hjalp
hinanden lidt med at se efter børnene. Marie havde sin søn med i tørrela-
den i barnevognen.
Kvindearbejdet var at gå til hånde og udføre de mindre vellønnede dele
af produktionen. Kvinderne var ikke fastansatte. »Hvis der var arbejde, var
man glad. Hvis der intet var, så måtte man klare sig uden eller gå ud og ar-
bejde for andre«, Om vinteren blev ikke blot Marie, men ogsåhendes mand
arbejdsløs,og det var svært at klare sig for understøttelsen. Derfor tog Ma-
rie arbejde på fabrik i Sønderborg.Kamgamspinderiet var byensstørste ar-
bejdsplads i 1930eme og havde mange kvinder beskæftiget.Marie var glad
for arbejdet her, men efter knap tre måneder måtte hun holde op. Da var
det ved at være forår, teglværketskulle i gang igen, og den kvindelige tegl-
værksejer meddelte Maries mand, at når han havde bolig på teglværket, så
var det ensbetydende med, at hans kone arbejdede med på værket, når der
var
brug for det. Marie forklarer selv: »Konen fik jo ikke ret meget for sit
arbejde forholdsvis; det var jo billigt at have kvindfolkene til at hjælpe til,
8

9. når det gjaldt«.MenMarie beklager ikke, at hun måtte opgive fabriksarbej-
det i Sønderborg,selvom hun tjente lige så meget, som hendes mand gjorde
i højsæsonen på teglværket.Fordelen ved at bo på arbejdspladsen var stor.
Pauser kunne udnyttes til husarbejde og børnepasning. Den varme mad
kunne forberedes om morgenen før klokken halvsyv, og kartoflerne kunne
skrælles i frokostpausen ved halvnitiden. Hun kunne smutte ind og sætte
kartofler over ved 11-tiden og således have middagsmaden parat kl. 12. Bør-
nene kunne sove til middag og selv gå ud til hende med deres tøj under ar-
men, når de vågnedeved to-tiden. Der var mulighed for -
med behændig-
hed og energisk indsats -
at forbinde arbejdsliv og familieliv. Med i prisen
for boligen på arbejdspladsen var imidlertid, at man manglede enhver form
for bekvemmeligheder. Der var ikke indlagt vand, og det skulle hentes i
spande fra en brønd et godt stykke fra boligen.
På Kamgarnsspinderiet blev al arbejdskraft organiseret, når tre måneders
prøvetidvar overstået. Marie nåede imidlertid ikke at komme i forbund, og
på teglværkeme var det i 1930eme slet ikke på tale endnu, at kvinderne
klmne være organiserede. De havde som nævnt kun arbejde i kortere perio-
der, når der var pres på. Ellers arbejdede de hjemme og forsøgte at skaffe
sig en ekstra indtægtved at gøre rent eller vaske for andre. Især om vinte-
ren var der brug for at skaffe supplement til mandens understøttelse. Den
dækkede ikke til det daglige forbrug, og man tog »påbog«hos købmanden.
Maries mand fiskede om vinteren for at skaffe mad i huset, og hun arbejde-
de jævnligt hos købmanden og fik afskrevet på deres gæld. Pengene blev ik-
ke udbetalt, men gik fra i kontobogen.
I 1940 flyttede familien til Broager og fik en lejlighed i landsbyen her.
Maries mand fik arbejde på et andet teglværkv. Nybøl Nor, og hun var ikke
nødt til at stå til rådighedsom ekstra arbejdskraft, da de ikke boede påvær-
ket. Hun søgte imidlertid ikke på fabrik, da de havde fået et barn mere,
men tog arbejde hos bønderne, når det var muligt: Hakkede roer i forsom-
meren, hjalp til med at skokke og få høsten i hus om sommeren, tog kartof-
ler op om efteråret, gik ud og vaskede og orde rent om vinteren. Efter
nogle års forløb flyttede familien tilbage til Nybøl og lejede et hus her. Ma-
rie fik en ny periode som teglværksarbejderskei 1950eme. De kvinder, der
boede på teglværket, havde først ret til at få arbejdet, dernæst hustrueme
til de mænd, der var ansat. Arbejdet havde ændret karakter ved mekanise-
ringen. Stenene blev lavet på en pressemaskine, og kvindernes arbejde be-
stod nu i at tage de sten, der kom fra pressemaskinen og sætte dem på
brætter overstrøet med savsmuld. Brættene blev anbragt på vogne og kørt
til tørreladen af mænd. I modsætning til arbejdet med at skille sten, så var
man ikke sin egen herre her. Maskinen bestemte tempoet. Det var kun en
kortere periode Marie arbejdede ved pressemaskinen. Der blev efterhånden
mangel på arbejde til kvinder i teglindustrien i takt med maskinernes ind-
tog, og i begyndelsen af 1960erne var det særlige kvindearbejde ved at være
slut. Maries arbejdsliv blev afsluttet med 6 års beskæftigelse i træindustrien
på Kristian Stærks Finerfabrik i Sønderborg fra 1964-70. Hun var blevet ked
af at have tilfældigt arbejde og søgte derfor ind på fabrik. Disse sidste 6 år
9

10. Mimi Jensen ses her til venstre med en anden teglværksarbejderske,Helene Pustal. De har ta-
get en pause i lastningen af et skib, der ligger ved teglværketIsland i Egernsund. Selvom det
var et hårdt arbejde at udskibe sten, blev det i vid udstrækningudført af kvinder og gamle
mænd, da begge disse grupper fungerede som reservearbejdskraft. På teglværkemevidste man
10

11. sjældent,hvornår der kom et skib med en ordre, og det var derfor vigtigt at have en arbejds-
kraftreserve at trække på.
(Foto på Museet på Sønderborg Slot).
11

12. på arbejdsmarkedet blev de hidtil hårdeste,og da hun holdt op ijanuar 1970
som 57-årigvar benene og fødderne ved at være opslidte. Det samme var
hendes mand, der var nogle år ældre. Han døde i sommeren 1970, så Marie
synes selv, at hun nok fik for sent ophørtmed arbejdslivet;men hendes glæ-
de over at have kimnet klare sliddet og tilfredshed med tilværelsen er umi-
skendelig.
i
Mimi Jensen er født på teglværket Bøsbæk ved Nybøl Nor i 1902.7 Da
hun var et år, flyttede familien til Fiskenæs ved Gråsten, hvor begge foræl-
dre fik arbejde på et teglværk.De boede den første sommer i et arbejder-
hus med tre lejligheder. Her var stue, køkken og sovekammer til hver fami-
lie, og der var et godt naboskab. Hvis man manglede noget, lånte man hos
hinanden. En af nabokoneme gik ud for at »bede«,dvs. tigge, dels hos bøn-
derne, dels i en landsby lidt længere væk. Når hun kom hjem med flæsk i
bedekurven, delte hun undertiden med de to nabofamilier. Det var ikke
helt velset at gå med bedekurv, men for bømerigefamilier kunne det være
en
nødvendighed.
Mimis mor arbejdede med på værket om sommeren og stod tidligt op for
at forberede middagsmaden. Der var altid to retter mad kl. 12. Moderen var
volker, dvs. hun æltede leret grundigt igennem og ñemede urenheder. Fa-
deren var former, dvs. at han overtog leret fra volkeren og formede tegl-
sten. I en årrække samarbejdede forældrene på teglværketpå denne måde.
Mimi husker, at hendes forældre havde kontakt med sæsonarbejdeme på
det nærliggendeHohwü-Teglværk,der også lå på Fiskenæs. Her lærte Mi-
mis mor andre kosttraditioner. Arbejderne fra Schlesien, Vestpreussen og
Polen anvendte kartofler i stor udstrækning,bl.a. til suppe og til klumper og
boller. Og ærter blev spist i større udstrækningend det var normalt i Søn-
derjylland, og en ret som rissuppe med flæsk var almindelig. Mimis mor tog
disse fremmedartede, men billige og nærende retter op og havde i det hele
taget et godt forhold til de fremmede. Privat selskabelighed var der ikke tid
til; det var kun familien, man kom sammen med en enkelt gang om sønda-
gen. Og det var hårdt for husmoderen, for så gik der to uger uden at hun
havde mulighed for at indhente det husarbejde, der manglede at blive ud-
ført i ugens løb.
'
Mimi husker tilbage på sin barndom med glæde trods den mangel på go-
der, der prægede den. »Den tryghed, vi har haft, er der ingen børn, der har
i dag. Min far og mor, de var ved os, vi kunne gå ude ved dem ved deres ar-
bejde. Om aftenen var de altid hjemme, og det er der ingen, der er i dag.
Den velstand (vi har i dag) kan ikke opveje et trygt hjem. Det kan den ikke.
Så må de have hele velstanden for mig«.
Mimi blev gift i 1928 med Johan, der havde arbejdet dels hos bøndeme,
dels på teglværket.De fik lejlighed på Grønland og fra 1928 til 1940 arbejde-
de Mimi her uden andre afbrydelser end de sæsonmæssige.Hun har ingen
børn og havde derfor lettere ved at deltage i produktionen. I de første år ar-
bejdede Mimi bl.a. med »skiffen«, dvs. at udskibe sten. Mimi afløste en æl-
dre kvinde, som havde svært ved at klare arbejdet med at udskibe sten »...
hun kunne ikke mere, og efter frokost så havde hun været oppe og hentet
12

13. sig »Süsse Essig«,ja så kom hun igen. Men det gik kun et stykke tid, så måt-
te hun holde op, og så løste jeg hende af. Süssi Essig var en god snaps, den
skulle hun have, men hun fik jo for meget og så Hun kunne ikke mere,
hun var opslidt og kunne ikke mere. Og det var hende der sagde: »Hohes
Wasser, Breite Decke, Sturm und Regen, Alles Scheisse«. Ja, det blev jo så-
dan et mundheld for os«.
Udskibningen var et hårdt arbejde. Mimi var om sommeren iklædt en
hjemmesyet kjole, hvor det ene ærme måtte udskiftes ofte, fordi hun tørre-
de sveden af panden med det. På benene havde hun træsko, men ingen
strømper. »'Iiæskoene kunne kun bruges til dette arbejde, for skidtet faldt
jo ned i dem, og benene svedte, og så blev der ligefrem klumper der inde i
træskoene. Hvis de ikke blev udkradsede en gang imellem, så kunne benene
ikke rigtig få plads«. Selvom udskibningen var et hårdt arbejde, satte Mimi
pris på det. Arbejdet blev. senere overtaget af mændene, da der var ved at
være mangel på arbejde til dem på teglværket.Mimi fik da ansættelese på
den lervarefabrik, som opstod i tilknytning til Grønland. Her blev hun for
første gang i sit liv organiseret, da keramikerforbundet havde overenskomst
her.
Større arbejder i huset f.eks. storvask og hovedrengøringblev fordelt over
afteneme og om søndagen. Selvom Mimi var udearbejdende hele dagen,
var husarbejdet udelukkende hendes. På spørgsmåletom, hvorvidt ingen
kvinde protesterede mod denne skæve arbejdsdeling svarer Mimi: »Min
mand kunne ikke, han var ikke vant til det. Nej, det var ikke moderne den-
gang, og hvis en kone ikke kunne klare sig selv, så duede hun ikke. Hvis hun
skulle have manden til at hjælpe, så ...« Det var nedsættende i andre kvin-
ders øjne at få hjælp fra manden i husarbejdet. Hvis der var et sted, hvor
manden hjalp lidt til i huset, så blev der talt om det af kvinderne indbyrdes:
»Nu gør han det og det, og hun står bare og snakker«.
Mimi holdt op på lervarefabrikken efter nogle år, da hun og hendes
mand havde fået bygget hus med plads til hendes forældre, der kom på af-
tægt hos dem. Hun syntes ikke, at de skulle gå alene hele dagen, og der var
ikke længere brug for den ekstra indtægt,som Mimi havde skaffet og i kraft
af hvilken, der var sparet op til en betydelig udbetaling på huset. Mimi be-
klager ikke, at hun holdt som
industriarbejder på dette tidspunkt. Hun var
da omkring 40 år og havde haft 20 år i teglet og på lervarefabrikken. Arbej-
det havde især været et middel til at få en bedre levestandard, og Mimi be-
fandt sig godt som hjemmearbejdende kone. Hun husker endnu, hvor træt-
tende det var at have dobbeltarbejde. Om aftenen gik hendes mand en tur
ved vandet, hen til deres båd, mens Mimi skulle ordne forskelligt husarbej-
de. Ofte sad hun og sov ved spisebordet i et stykke tid, før hun kunne tage
fat på opvasken. Men hun ser alligevel med glæde tilbage på et arbejdsomt
liv.
3. generation
Sonja Paulsen er født i 1944 i Mølmark ved Broager. Hendes far arbejdede
en årrække på teglværket, længst tid på Skodsbøl Mark.8 Efter endt skole-
13

14. gang korn Sonja ud at tjene og arbejdede flere steder, bl.a. på fjerkræslagte-
ri. I 1963 blev hun gift med Erling, der var mekaniker. De bosatte sig i Skel-
dekobbel på Broagerland, hvor Erling fik værksted. Da deres to børn var
ved at være store, dvs. 15 og 11 år,ville Sonja gerne ud påarbejdsmarkedet
igen. »Det var i 1979, jeg så mig om efter noget. Jeg søgte ind på Nicolith
Flisefabrik, men her var ikke noget. Så så jeg en annonce fra 'chhsens tegl-
værk og tænkte: Nå, ja det er jo for en m/k, lad mig prøve. Det gik glat med
at få arbejdet, men jeg skulle starte med 5 kr. mindre i timen end de andre,
fordi jeg manglede erfaring«.På Reinhard Tychsens teglværk var der ikke
ansat andre kvinder, og i en årrække havde her kun været ansat mænd.
Men Sonja husker sin modtagelse blandt arbejdskollegeme som venlig, og
hun erindrer ingen tilsidesættelse på grund af sit køn. Der manglede om-
klædnings-og baderum til kvinder, og dette var afgjort et minus, fordi ar-
bejdet var så snavset. Men efter en henvendelse til teglværksejerenherom
fra Sonja, blev der indrettet bruse- og omklædningsrumtil hende. Det lå til
gengældnoget tungere med at få fjernet lønforskellen. Sonja var organise-
ret i SID, hvor alle områdets teglværksarbejdereer samlet. Her mente man
ikke, at der kunne rokkes ved lønforskellen, da Sonja fik over mindsteløn-
nen, og teglværkets begrundelse herfor gik på det erfaringsmæssige-
og ik-
ke det kønsmæssige.
Ved juletid i 1979 havde Sonja været ansat i 10 mdr., og hun følte sig helt
tillært som teglværksarbejderog arbejdede på lige fod med mændene. Hun
tog da mod til sig -
under julefrokosten -
og anmodede teglværksejerenom
at få ligeløn.»Han svarede i al gemytlighed, at jeg kunne rejse, hvis jeg var
utilfreds«. Det var Sonja ikke, men hun fastholdt, at aflønningenikke var ri-
melig. Til trods for den klare afvisning fik Sonja efter nytårat vide, at hun
ville få ligelønunder forudsætningaf, at hun ville gøre et fuldt mandejob
med overvågningaf maskiner etc. Det var således ikke krav om samme fysi-
ske styrke som mændene, men krav om maskintilsyn, som var kærnepunk-
tet. Sonja lovede at gå ind ogsåi denne del af jobbet og var meget glad for
tilsagnet. Hun indgik nu fremover i arbejdet på alle områder inden for pro-
duktionen.
På spørgsmåletom, hvordan tonen på arbejdspladsen var, svarer Sonja
uden forbehold: »Tonen var god, jeg har aldrig mærket andet, og der blev
ikke taget specielle hensyn til mig. Det er bedre at være på en arbejdsplads
kun med mandfolk end at være på en arbejdsplads udelukkende med kvin-
der og kun 2-3 mænd. De havde det rigtigt grimt. Kvindfolkene var hele ti-
den efter mandfolkene, kritiserede dem og var ubehagelige overfor dem.
Den slags har jeg aldrig mærket til på teglværket«,Arbejdet var ens for
Sonja og mændene. Det var oprydningsarbejde, som skulle udføres hver
dag, og ingen forventede, at Sonja skulle tage mere end sin andel af det.
Hvis en arbejdskammerat ikke udførte det, kunne de andre evt. i fællesskab
feje og rydde op eller teglværksejerenkunne gøre det. Men ingen mente, at
Sonja havde særlige forpligtelser her. Efter godt fem år i teglindustrien kom
Sonja ud for en arbejdsulykke, som invaliderede hende, og siden 1984 har
hun således været ude af stand til at arbejde. Ulykken skete, da hun var i
14

15. færd med at løfte brændte sten af en vogn, der kom inde fra ovnen. Stene-
ne står på plader, fremstillet af et nyt og tyndere materiale end de normale
plader. Dette skyldes, at teglværketfor nylig er gåetover til at anvende olie
i stedet for kul. De nye plader gik ret let i stykker, og dette skete netop, da
Sonja løftede en favn sten. Hendes ene ben gik igennem pladen og hun
kunne mærke et ordentlig ryk op i ryggen. Imidlertid tænkte hun ikke nær-
mere over det, trak benet op, samlede stenene sammen og arbejdede vide-
re. Men det blev gradvist slemt efter nogle dage, og to uger senere kunne
hun en morgen ikke rejse sig fra sengen ved egen hjælp.
Teglværketanmeldte det som en arbejdsulykke, men dets forsikringssel-
skab protesterede. Så gik SID ind i sagen, og takket være fagforeningen fik
Sonja efter flere års tovtrækkeri en erstatning. Hendes mandlige arbejds-
kammerater ved båndet bakkede hende op og udtalte, at uheldet ville være
sket, uanset hvem der var gåetop på vognen, for pladerne gik ofte i stykker.
I dag sidder Sonja med sin smertende ryg og venter på en ny undersøgelse
på Ortopædisk Hospital i Århus,hvor hun har været indlagt flere gange.
Hun er ked af, at hendes arbejdsliv er slut og det er meget belastende at ha-
ve stærke smerter; alligevel tænker hun på de fem år i teglindustrien med
glæde. »Det var den arbejdsplads, jeg har været gladest for. At der er så få
kvinder på teglværkeme, skyldes nok vanetænkning. De (= kvinderne)
tror, at de skal rende med en kritbar (= trillebør).Det skal de ikke, de skal
arbejde på lige fod med mændene, passe maskinerne, følge båndet og pille
de dårligesten fra. Ind i mellem kan det godt være hårdt, når man skal læ-
ne sig ind over båndet og sortere sten fra. Men det var en god arbejdsplads
at være på,selvom mange syntes, at det var sært, at jeg ville på teglværk«.
Sammenfatning
Der er en række fælles træk ved de her skildrede kvindeliv fra teglværksin-
dustrien, men der er ogsåmange forskelle. Først og fremmest er det forskel-
lige personligheder, som vi ikke umiddelbart kan passe ind i skemaer eller
fremstille som bestemte typer trods deres klassemæssigefællesskab. Hvert
interview rummer en individuel tolkning af beretternes liv, og denne per-
sonlige fortolkning må man ikke overse. Men med nænsomhed kan man
godt fremdrage nogle fælles træk ved disse kvindeliv i teglværksindustrien:
Traditionen for en patriarkalsk organisering af arbejdet skabte nogle
grundstrukturer, som kan følges i alle tre generationer. Arbejdsdelingen var
kønsbestemt, forstået på den måde, at mænd og kvinder udførte noget for-
skelligt på teglværkeme. Mere påfaldendeer karakteren af det arbejde,
kvinderne udførte. Kvinderne udførte ofte det mere usynlige arbejde: De
æltede leret til tagsten; men det var mændene, der fremstillede tagstenene.
Kvinderne adskilte de våde sten og vendte dem, når de lå på tørrepladsen;
men mændene strøg stenene og bar dem i tørrelademe. Kvinderne kunne
bistå med udskibning af sten eller de kunne rydde op, når sæsonen var slut;
men den egentlige fremstillingsproces -
det synlige udbytte af det hele -
ud-
førtes af mændene. Arbejdsdelingen var illustreret af, at redskaberne, f.eks.
forme til sten, skovle, trillebøre, kulskovle m.v., blev håndteret af mænd,
15

16. mens kvinders arbejde i høj grad foregik uden redskaber og var især af »for-
bindende« og opryddende karakter. Kvinders arbejde på teglværkeme var
bestemt af, at mændene arbejdsmæssigttog initiativet, og dette »efter arbej-
de« giver aldrig den samme prestige som det egentlige arbejde.
Da maskineme fra begyndelsen af 1900-årene begyndte at holde deres
indtog på teglværkeme,kom de gradvist til at erstatte kvinderne, således er
en erfaring, som mange kvinder på landet har oplevet.9 I takt med mekani-
seringen af markarbejdet blev kvinderne trængt fra markerne og ind mod
husarbejdet. Men de fleste kvinder, der har kendskab til teglproduktion, be-
klager ikke, at de traditionelle kvindearbejdsområderer forsvundet. Det har
været meget hårdt at have dobbeltarbejde, og i teglværksmiljøetvar det for
1-2 generationer siden utænkeligt,at mænd gik med i husarbejdet på lige
fod med kvinderne. Hertil kom, at kvinderne blev aflønnet væsentlig dårli-
gere end mænd for deres arbejde og især blev anvendt som arbejdskraft-re-
serve.
På nutidens teglværker findes der ikke længere noget specielt kvindear-
bejde, og der er formel ligeløn. Ligelønnen i teglværksmiljøeter betalt af
kvinderne med en kropslig belastning. Vilkårene for mænd og kvinder i
teglindustrien er ikke ens og kan næppe blive det, når kønnenes fysiske styr-
ke er så forskellig, som det oftest er tilfældet.
Synet på faglig organisering er markant forskeng i de tre generationer. I
den første var det utænkeligtat stille krav. Kvinder havde ikke valgret i da-
tidens tyske kejserrige, og først i 1910 havde de overhovedet fået lov at være
medlemmer af foreninger. Om faglig organisering kunne der slet ikke være
tale. I anden generation kan det undre, at energiske kvinder accepterede at
gå som arbejdskraft-reserve til en løn væsentlig under deres ægtemænd.
Det synes at hænge sammen med den patriarkalske struktur, som har præ-
get teglværksindustrienog bevirket, at arbejdskampe har været næsten
ukendte. Teglværksejeme boede ved teglværket,og man så hinanden dag-
ligt. Det er derved blevet sværere at stille krav. Mændene var først og frem-
mest organiserede for at være i arbejdsløshedskasseog derved været sikret
understøttelse i vinterperioden. Kvindernes arbejde blev tilsyneladende -
af
mændene og måske ogsåaf dem -
betragtet som en ekstra skillingtil famili-
en og ikke som en lønindtægt,der blev taget så alvorligt, at den skulle sikres
gennem faglig organisering. Først i tredie generation møder vi den organise-
rede kvindelige arbejder, der står fast på sit krav om at få ligelønog accep-
terer, at forudsætningen for ligeløn (= lige værdighed) er deltagelse i de
centrale arbejdsopgaver sammen med mændene.
Dette forsøg på at uddrage nogle fællestræk ved de seks kvindeliv viser, at
generationsforskellene er iøjnefaldende,og det understreger, at vi alle i be-
tydelig grad er formet af den tid, vi lever i, og de økomomiske betingelser, vi
lever under.
Noter
De udvalgte kvindeliv stammer fra en omfattende erindringsindsamling, hvoraf størstedelen
endnu er upubliceret. De fem kvinder er valgt, fordi jeg har fundet, at de har repræsenteret ka-
16

17. rakteristiske træk ved deres generation. Men det bør understreges, at ikke alle sider af kvinder-
nes historie her er belyst. Det skyldes dels, at der er foretaget en udvælgelse,dels at materialet
sætter en række begrænsninger.Ved frernlæggelsener der lagt vægt på at få de begivenheder
med, fortællerne selv har fundet væsentlige.
l.
2.
#9
:09°
Claus Duus: 'Ibpographisch-historische Darstellung der Halbinsel Sundewitt. Schleswig
1836, s. 75 f.
Dithmer anbefaler brug af kvinder til ovnsætningi et brev til Holsteinborg Gods, hvor man
i 1832 ville anlæggeteglværk.Her cit. efter Axel Nielsen: Industriens Historie i Danmark,
Kbhv. 1944, bd. III, 21),s. 178 f.
Vdr. projektet se 1. Adriansen, F. Bredal Jørgensen og A. Aabenhus: 'Ibglværksprojektet
ved Flensborg Fjord -
fra ide til virkeliggørelse.Gråsten 1986.
Beretning fra Theklas søn Jens Wilhelm Christensen i Museet på Sønderborg slot. (Opt. 1/
15 b. Bånd 'IbngO-ZS).Optegnet 1983 af Kaj Olsen. Beretning fra hendes barnebarn Lilli
Philipsen, Vojens. Optegnet 1987 af Inge Adriansen. Se ogsåGunnar Martin Nielsens arti-
kel: Maren hed Thekla i programmet til teglværksspillet»Til arbejdet, liv eller død«. Grå-
sten 1983, s. 11-13.
Beretning fra Marie Sandhøj Andersen i Museet på Sønderborg Slot (Opt. I, 1. bånd nr.
tegl/1. Optegnet af Kaj Olsen 1982.
Beretning fra Marie Hansen i Museet påSønderborgSlot. Optaget af Kaj Olsen 1984.
Beretning fra Mimi Jensen og Marie Sørensen i Institut for Folkloristik. Bånd nr. 82/6-10 og
82/13. Teglværksprojektet.Optaget 1982 af Karsten Biering og Charlotte Jensen.
Beretning fra Sonja Paulsen til Inge Adriansen i Museet påSønderborgSlot, nov. 1988.
Birgitte Fossing: Arbejdsdeling, kvinder og patriarkalsk tradition på landet i det 20. århund-
rede. (I: Årbogfor arbejderbevægelsenshistorie, 1982, s. 111-145).
Abstract,Adriansen, Inge: Frauenleben auf den Ziegeleien an der
Flensburger Förde durch drei Generationen. Arbejderhistorie 34
(1990).
Auf beiden Seiten der Flensburger Förde, die heute ein Teil der
Grenze zwischen Dänemark und Deutschland ist, gab es früher ei-
ne ganze Reihe von Ziegeleien. über Generationen hinweg sind sie
Arbeitsplätze für viele Familien gewesen. Die Männer gehörtenzu
den schlechtbezahlten Arbeitem, deren Arbeit davon abhängigwar,
dass der Ofen über 24 Stunden Ziegel brannte. Frauen und Kinder
arbeiteten ebenfalls auf den Ziegeleien zu einem noch niedrigeren
Lohn. Der Artikel entstand auf der Grundlage von Untersuchun-
gen, die das Museum im Schloss von Sonderburg untemommen
hat. Diese Untersuchungen fanden statt im Zusammenhang mit ei-
ner Reihe von Aktivitäten, die die Lokal-Bevölkerung untemahm.
Die bisher unbeachtete Arbeiter-Gruppe der Frauen, ihre Arbeits-
verhältnisse und Lebenssituation wird hier beschrieben. Zum
Schluss ñnden sich Uberlegungenzu dem Problem der gewerk-
schaftlichen Organisation: während früher die lose Verbindung zur
Arbeit die Frauen davon abhielt sich zu organisieren, ist die jetzige
feste Verbindung die Grundlage des Organisationsprozesses.
17

18. 4195,.. så??
4 c Añ.› A
Kontoristerne og fagbevægelsen
I artiklen kastes nyt lys over problemet med det, der kaldes
kontoristemes »falskeklassebevidsthed« og deres uvilje mod
trods arbejdsforholdene at organisere sig. Hvod'ra stammede
denne sene erkendelse af egen situation, og hvorfor tog kon-
torister afstand fra fagbevægelsenstraditionelle kampmidler i
lønkampen.
Kontoristerne har ofte være beskyldt for at have line fornemmelser eller for
at have en »falsk klassebevidsthed«.
De var længe om at organisere sig til trods for, at forholdene på deres ar-
bejdspladser ikke var ret meget bedre end dem, arbejderne havde; de arbej-
dere, som kontoristeme ikke kunne identificere sigmed.
Jeg har i mit speciale, »Kontorer og kontorister -
med særligt henblik på
københavnske forhold« fra 1987, bl.a. forsøgt at finde en forklaring på den-
ne sene erkendelse af egen situation, og kontoristemes afstandtagen fra fag-
bevægelsenskampmidler i lønkampen.
Den »føl-industrielle« kontorist
Kontoristen skulle kunne stave og skrive en pæn og læselig håndskrift,han
skulle kunne føre virksomhedens regnskaber, helst som dobbelt bogholderi,
og han skulle klmne det særligehandelssprog, som brugtes i korrespondan-
cen til kunder og leverandører. Derudover skulle han have kendskab til
handel og til de varer, man handlede med i virksomheden.
På de fleste kontorer var der ganske få kontor-ister, som derfor skulle ha-
ve kendskab til alle sider af kontorarbejdet. .
De unge mennesker gik ind i handelsuddannelsen med den hensigtat bli-
ve selvstændigekøbmænd, og lærlingenerekrutteredes for det meste blandt
handelsborgerskabets egne sønner.
Da man regnede med, at man selv skulle drive forretning og ansætte kon-
torister, var man ikke interesseret i, at kontoristlønnen blev presset ivejret.
Man affandt sig med den lave løn og den lange arbejdstid, fordi man betrag-
tede disse år som en læretid, og man forventede at kunne høste frugten af
sine anstrengelser, når man fik sin egen virksomhed.
18

19. Faglige foreninger
I 1841 stiftedes en forening, som senere kom til at hedde: »Handels og Kon-
torist Foreningen«.
Foreningens formål var ifølgelovene:
»Ved selskabelige sammenkomster at søge tilvejebragt et venskabs- og for-
trolighedsforhold mellem handelskontoristeme og der hos give de ældre
handlende, som endnu føle lyst til at færdes med ungdommen og i denne
se deres kraftige medarbejdere, lejlighed til at lære at kende og vurdere de
kræfter, som med tiden skulle repræsentere handelsstanden. Ved siden af
at virke i dette sit oprindelige øjemedvil foreningen aldrig tabe af sigte, at
den ved at repræsentere en bestemt samfundsklasse, ofte vil kunne virke
til dennes gavn«.
Man holdt ugentlige møder med foredrag og diskussioner, og man holdt adskil-
lige fester. Fra 1927 udgav foreningen bladet »Principalog Medhjælper«.
I 1864 startedes en anden forening, som blev kendt under navnet, .»Handels-
foreningen af 5. juni 1864«. Den var fra starten tænkt som en medhjælperfor-
ening, men optog ogsåprincipaler.
Foreningen udgav »Handelsbladet«, som bl.a. bragte flere indlægom med-
hjælpemeslønforhold; men principaleme advarede medhjælperne:
»Få blot ikke de unge mennesker til at skabe sig med den snak om organi-
sation og andre dumheder. Jeg kan ikke indse noget galt i, at en hand-
lende, såvel som enhver anden, er herre i sit hus. Det er dog naturens
orden og ligefrem følgende af sig selv, at den tjenende stand ikke kan fore-
skrive principaleme, hvad de skal gøre og ikke gøre, og kommer min kom-
mis til mig på den måde, er vi snart færdigemed hinanden.«
Efterhånden ophørte foreningslivet, og foreningen fortsatte som et engage-
ringsbureau for handelsfaget.
I 1898 afholdtes et offentligt møde, hvor Emma Gad forelagde planen til en
klub for kvindelige kontorister og ekspeditricer. Mange interesserede damer
var mødt frem og en del af dem havde fået overtalt deres principaler til at
gåmed for at høre om denne plan.
'
Foreningen blev kaldt »Hegnet«,og i foreningens love hedder det bl.a.:
»Ifølge repræsentantskabetsbeslutning har Kvindernes Bygning (I Got-
hersgade) oprettet en hjælpeforeningog sygekasse under navnet »Heg-
net«, der er statsanerkendt. Som medlemmer kan optages ugifte arbejder-
sker, der emærer sig som ekspeditricer, kasserersker, kontorister, dekora-
tionsarbejdersker 0.1. samt ligestillede enker.
›
Foreningen omfatter tillige en aftenklub, hvor medlemmerne kunne
samles efter endt arbejde mod et kontingent af 2 kr. halvårlig,1,50 kr.
halvårlig,når man tillige er medlem af sygekassen.«
Klubbens lokaler var åbne hver aften fra 20-2230. Medlemmerne kunne
»Drikke te, dyrke samtale, læse blade og dyrke musik.« Desuden var der
hver onsdag sørget for underholdning af forskellig art.
19

20. 1903 fik man ved en
generalforsamlingsbeslutning ændret foreningens navn
til »Kvindernes Handels- og Kontoristforening«.
I foreningens første bestyrelse sad bl.a. følgendedamer:
Fru etatsråd Louise Hansen, fru admiralinde Emma Gad og grosserer
frk. Thora A. Davidsen. Det var tydeligt, at initiativet ikke kom fra de kvin-
delige handelsmedhjælpereselv, men at det var borgerskabets damer, som
rakte en hjælpende hånd til de mange enlige kvinder, der levede en kum-
merlig tilværelse som følge af deres dårligelønninger.
De to sidstnævnte foreninger var et tegn på,at der var uro i rækkeme, og
at principalerne var nødt til at gøre sig visse anstrengelser, for at fastholde
medhjælpemes fornemmelse af, at de hørte til i handelsstanden, og ikke var
»almindeligelønarbejdere«,selv om
fremtidsudsigteme for mange af disse
medhjælperelangt fra var lovende.
Industrialiseringens betydning for kontoristerne
Industrialiseringen betød en voldsom vækst i antallet af kontorister.
Samtidig med, at vareproduktionen i stigende grad overgik fra håndværk
til fabriksfremstilling, blev administrationen af virksomhederne mere korn-
pliceret og kunne ikke længere klares af »mester« selv. Derfor blev der nu
oprettet administrationskontorer i mange produktionsvirksomheder. De nye
københavnske stormagasiner blev også udstyret med administrationskonto-
rer. En ny type virksomheder skød frem i industrialiseringens kølvand, pen-
geinstitutter, forsikringsselskaber og grossistvirksomheder, som næsten ude-
lukkende beskæftigedekontorpersonale.
Selv om der stadig var mange kontorer med ganske få ansatte, var ten-
densen, at der blev flere store kontorer, og når virksomhedernes admini-
strationsomkostninger voksede, begyndte man at interessere sig for at ratio-
nalisere dette område påsamme måde, som det var sket i produktionen.
Skrive-, regne- og bogholderimaskinerne, som var begyndt at trænge ind
på kontorerne, kunne desuden udnyttes bedre, hvis arbejdet blev organise-
ret på en anden måde.
På de større kontorer blev arbejdet splittet op i flere »specialer«med
hver sin specialist. Dansk-, engelsk- og tysk korrespondance, bogholderi,
kasseregnskab, fakturaskrivning, arkivering, adressering mm. I de største
virksomheder indrettede man hele afdelinger med hver sit speciale og med
hver sin afdelingsleder (skrivestue, bogholderi, arkiv m.m.).
Den voldsomt stigende efterspørgselefter kontorpersonale betød, at han-
delsstanden ikke længerekunne nøjes med sine egne sønner, når de skulle
ansætte lærlinge.I første omgang klarede man sig med døtrene fra borger-
skabet, som nu fik lov at arbejde på kontor fra de forlod skolen, til de blev
gift, men det var stadig ikke nok til at dække behovet, og så fik arbejdernes
børn »chancen« for at få en kontoruddannelse. Det blev af mange betragtet
som et skridt op ad samfundsstigen.
Den nye organisationsstruktur gav flere trin på virksomhedernes stillings-
pyramider, og der var langt flere ansat i bunden af pyramiden end højere
20

21. HHNDELS-
MEDHJÆLPER
FORENlNGEN
å
OG ;1
KONTOR-
i
i
KJØBENHHVN
i
Københavns Afdelings HVl'DE banner. Illustration fra Dansk Handels og Kontormedhjælper-
forbund gennem 25 Aar 1900-1925.
21

22. oppe. Det betød, at de færreste kontorister havde mulighed for at ende som
selvstændigeerhvervsdrivende eller i topstillinger i administrationsappara-
tet. De fleste kontorister måtte se i øjnene,at de aldrig nåede så højt op i
hierarkiet, at de fik ansvar for andet end deres eget arbejde. Bogholder,
kasserer og korrespondent var slutstillinger for flertallet af kontoristerne.
En mindre del nåede op på de nyetablerede mellemlederposter med titler
som hovedkasserer, afdelingschef eller lign., medens kun nogle ganske få
blev kontorchefer og direktører.
I 1890'erne var der mange, der ønskede at arbejde på et kontor. Der var
altid folk nok at få, og principaleme kunne næsten selv bestemme lønnens
størrelse. En ung mand, der ønskede at få en kontomddannelse, kunne væ-
re nødt til at lade sig ansætte som volontør uden vederlag i den første tid.
Efter endt læretid blev kontoristen ofte afskediget, og principalen kunne så
antage en ny volontør, og på den måde spare på lønkontoen.
De unge piger fra borgerskabet, som arbejdede påkontor i perioden mellem
skolegang og ægteskab,stillede ikke store lønkrav. De skulle kun have deres
behov for lommepenge dækket,da de boede og spiste gratis i hjemmet.
Unge mennesker, som var nødt til at klare sig selv økonomisk, og som
måtte tage til takke med denne »lommepenge-løn«,havde ofte meget svært
ved at skaffe sig en rimelig bolig og en ordentlig kost, når det samtidig kræ-
vedes af dem, at de var »standsmæssigt«klædt, når de var påkontoret.
Kvinder har altid fået lavere løn end mænd. Det blev som regel begrun-
det med, at de var
dårligereuddannet, og at de ikke var forsørgere.At man-
ge kvinder skulle klare sig selv, fordi de aldrig blev gift, tog man ikke hensyn
til, og begrundelsen for at give de ugifte mænd højere løn var, at de skulle
have mulighed for at læggenoget til side, så de senere blev i stand til at stif-
te familie.
De lave kvindelønningerførte til, at mange kvinder trængte ind på konto-
reme, da det på grund af rationalisering og arbejdsdeling ikke længerevar
nødvendigt,at man kunne bestride alle et kontors forskellige funktioner, for
at blive ansat.
En ung pige, der lige havde forladt skolen og taget et kort kursus i at betje-
ne en bogholderimaskine, kunne få ansættelse og i mange tilfælde erstatte
en bogholder, der havde flere års erfaring med at føre virksomhedens dob-
belte bogholderi med »håndkraft«. På samme måde klmne de unge piger,
der lærte at skrive på maskine og at stenografere, erstatte kontorister med
mange års erfaring i at formulere breve og skrive dem med en Sirlighånd-
skrift.
I 1890 udgjorde kvinderne 7,6% af kontoristerne i København,i 1895 var
andelen af kvinder oppe på 24,8%. Den måske væsentligstegrund til, at de
underordnede kontoristers gage klmne holdes så lav, var, at de enkelte kon-
torister var henvist til at forhandle løn med principalen hver for sig, og det
var absolut ikke velset, at kolleger talte sammen om, hvor meget de fik.
Krævede man for meget i løn, kunne man være sikker på,at man ville blive
skiftet ud med en af de mange, der ønskede at prøve lykken på et kontor,
og derfor var villigetil at arbejde for en meget lav løn.
2

23. I et nummer af Typograftidende fra 1912 findes en kommentar til Han-
dels- og Kontormedhjælperforbundets beretning fra kongresperioden
1910-12:
»Det er en kendt sag, at adskillige arbejdere har voksne sønner og døtre,
som til trods for en lang og anstrengende arbejdstid i handels- og kontor-
faget er ude af stand til at skaffe føden til sig selv. Samtidig med at princi-
palens krav til medhjælperensklædedragt og meget andet ikke er ganske
små.
Arbejdere, der pålæggersig selv en ekstraskat til disse voksne sønner og
døtre, tænker, at de derved hjælper deres børn, og dette er naturligvis al
ære værd. Men sandheden er imidlertid den, at de kun hjælper principa-
len med billig arbejdskraft, og dette var vist næppe meningen.«
Fagforeninger for handelsmedhjælpere ,
Den 1. aug. 1897 afholdtes et møde i en restauration i Istedgade, hvor en
snes handelsmedhjælperebesluttede at oprette »De Danske Handelsmed-
hjælperes Forbund af 18 «.
Den 29. aug. 1897 blev programmet for foreningen fremlagt for offentlig-
heden, og man vedtog med 150 stemmer mod 8 følgenderesolution:
»I betragtning af, at de bestående forhold indenfor handelsstanden for
medhjælpernes vedkommende er af en sådan natur, at de, såvel hvad løn
som arbejdstid og behandling angår,i høj grad trænger til en forbedring,
udtaler forsamlingen, at dette kun kan ske gennem en organisation ude-
lukkende af medhjælpere.
Forsamlingen vedtager derfor energisk at støtte »De danske Handels-
medhjælperesForbund« for gennem dette at fremme standens interesser.«
Den første generalforsamling afholdtes d. 14. okt. 1897 og det er karakteris-
tisk for arbejdsforholdene dengang, at mødet først kunne begynde kl. 22.30!
Blandt programpunkteme i foreningens arbejdsprogram var følgende:
Bedre og bestemte lønninger.
Kortere arbejdstid
Regulering af lærlingevæsenet.
Samme løn for lige arbejdsydelse af mandlige og kvindelige medhjælpe-
re.
.QS-"Nld
Fra 1899 ñk kvinderne adgang til at blive medlemmer af foreningen.
Ogsåandre steder i landet havde man startet handels- og kontormed-
hjælper foreninger, og i 1900 oprettedes en »Centralorganisation«for alle
disse foreninger i Danmark. Fra 1922 ændrede centralorganisationen navn
til »Dansk Handels- og Kontormedhjælperforbund«eller HK. Det gik kun
småt frem med medlemstallet. I København nåede man i årene frem til
1910 aldrig op over 200 medlemmer. Problemet for HK var at få medhjæl-
perne til at indse, at deres situation efter nærings(fn'heds)lovenog industri-
aliseringen var ændret radikalt. Mange havde stadig troen på,at de kunne
avancere og »blive til noget«, medens realiteterne var, at de fleste forblev
på et økonomisk stade, som ikke afveg væsentligtfra arbejdernes.
23

24. Det var ikke kun de kontorister, som stammede fra middelklassen, der
havde svært ved at forlige sig med denne situation; ogsåmange af de unge
mennesker, der kom fra arbejderklassen, og som følte, at de var kommet et
skridt opad på samfimdsstigenved at få en stilingpå et kontor, havde svært
ved at se kendsgerningeme i øjnene.
I »Typograftidende«fra 1912 kommenteres I-IICs kongresberetning for
1910-12 videre:
»I en medfølgendeskrivelse bringer oentralforeningen (HK) en meddelel-
se, som vi finder mildest talt uhyggelig,og som er årsagentil denne artikels
fremkomst. Det meddeles, at handelsstanden i høj grad rekrutteres af søn-
ner og døtre af organiserede arbejdere, og at det oven i købet er konstate-
ret, at sønner og døtre af socialdemokratiske partimænd og fagforenings-
fæller hører til de dårligekammerater, som trods indtrængendeforestillin-
ger vægrer sigved at indtræde i deres organisation.
Typograferne bør for deres vedkommende stræbe efter, at den slags
anker, som er rejst imod de organiserede arbejdere, i hvert fald ikke skal
gælde vort fag. ...«
De fleste kontorister var
stadig ansat i små firmaer, hvor de var i direkte
kontakt med principalen, og det var ikke så let at sætte sig op mod dennes
ønsker. For at få disse kontorister til at melde sig ind i en
fagforening,måtte
den fremstå som politisk neutral og uden forbindelse til arbejderbevægel-
sen.
Da HK blev startet i Ålborgi 1899, kunne man i »AalborgStiftstidende«
læse, at de fleste deltagere ved det stiftende møde på hotel »Royal« d. 1.
sept. havde tegnet sig som medlemmer af foreningen; men iøvrigtvar det ik-
ke nemt at hverve medlemmer.
En måneds tid senere var der i samme avis et læserbrev, hvor det blev un-
derstreget, at Handels- og kontormedhjælperforeningenikke var politisk,
men alene arbejdede for at skaffe medlemmerne bedre løn- og arbejdsfor-
hold.
»NordjyllandsArbejderblad«i Hjørringanbefalede alle handelsmedhjæl-
pere at slutte op om den nye forening, og udtalte håbet om, at den nye or-
ganisation snart ville slutte sig til De samvirkende Fagforbund (det senere
LO). Denne interesse fra arbejderbevægelsenblev opfattet som farlig for
foreningens rygte, og bestyrelsen erklærede i »VendsysselTidende«, at for-
eningen ikke havde og heller ikke ønskede forbindelse med de andre fagor-
ganisationer.
Det var også uheldigt, når en af foreningens ledere kom med politiske
udtalelser. Ved et agitationsmødepåFyn i marts 1901 sagdeforeningensfor-
mand, Axel Gundel, at han personligt ville støtte sig til det politiske parti,
der ville gøre noget for dem. Der opstod en
livlig diskussion om, hvorvidt
den nye bevægelsehavde socialistiske tendenser eller ikke, og det betød, at
forsamlingens indstilling til foreningen blev negativ. Man ville ikke indlade
sig på noget, der havde det mindste at gøre med socialisme.
Ved HK”s kongres i København i 1912 indviede Københavns-afdelingensit
nye banner. Karakteristisk for en forening, der påstodat være upolitisk, var
24

25. dugen hvid. Det kom derfor som et chock, da HK-København i 1915 meldte
sig ind i Arbejdernes Fællesorganisation,og igen da de i 1917 åbent støttede
de HK-medlemmer, der var opstillet på den socialdemokratiske liste ved
valget til byrådet.I 1932 trådte Centralorganisationen af Handels- og Kon-
tormedhjælperei Danmark ind i De samvirkende Fagforbund.
Principalernes reaktioner
De lokale handelsforeninger gjorde, hvad de kunne for at bekæmpe de nye
fagforeninger. Man oprettede små lokale foreninger for både principaler og
medhjælpere, de såkaldte »Harmoniforeninger«,men HK-foreningeme
blev også modarbejdet direkte, og principaleme «lagdeikke fingrene imel-
lem«. Fagforeningsmedlemmer blev nægtet ansættelse, andre blev afskedi.
get eller sprunget over ved fornemmelser.
Illustration fra Dansk Handels og Kontormedhjælperforbundgennem 25 Aar 1900-1925.
25

26. En af den københavnske forenings stiftere og dens første formand, Karl
Hinz, var en af dem, der blev udsat for principalemes forfølgelse.Han blev
afskediget, fordi han var medlem af foreningen, og da det viste sig umuligt
for ham at opnåen anden stilling,vedtog foreningen at hæve kontingentet,
så man kunne give formanden en løn på 50 kr. pr. måned. Senere da han ik-
ke længere var formand, blev han nødt til at etablere sig som detailhandler
for at få noget at leve af.
Også indenfor storhandelen og industrien ønskede man at komme Han-
dels- og kontormedhjælperforbundettil livs. De fire organisationer, »Gros-
serersocietetet«, »Industriforeningen«,»Handels- og Kontorist foreningen«
og »Centraludvalgetfor samtlige danske Handelsrejsende«,slog sig i 1913
sammen om at oprette foreningen »Engageringskontoretfor Handel og In-
dustri«. Foreningen fik ikke mange medlemmer blandt medhjælperne,men
fungerede som principalstyret engageringskontor.
I 1919 gjorde man et nyt forsøg og oprettede 2 nye foreninger, »Dansk
Principalforening«og »Privatfunktionærforeningen«.Hensigten var, at de
handels- og kontormedhjælpere,der nok ønskede en forening uden princi-
paldeltagelse, men som var fremmede over for arbejderbevægelsensfag-
foreningsideer, skulle melde sig ind i »Privatfunktionærforeningen«.
I HK,s modoffensiv offentliggjordes uddrag af Privatfunktionærforenin-
gens love, hvoraf det fremgik, at medhjælperneskulle fraskrive sig strejke-
retten og forpligte sig til at indgåpå enkeltmandskontrakter. HK påvisteog-
så, at de 2 foreninger havde fælles kontor og telefon, og at funktionærfor-
eningen modtog tilskud fra principalside, så man måtte sætte spørgsmåls-
tegn ved om funktionærforeningenvar uafhængig af principalinteresser.
Heller ikke denne funktionærforeningfik stor tilslutning.
Det var meget svært for kontormedhjælperneat få deres arbejdsgivere til
at indgåoverenskomst med HK. Gustav Pedersen Omtaler i sin bog om HK
en sag, som kom til at give genlyd over hele landet i lang tid. Det var en
lockout, som kontorpersonalet i forsikringsselskabet »Skandinavia« kom ud
for i 1932, da de ønskede at få en kollektiv overenskomst. Personalet havde
nok regnet med, at selskabet kunne få »sk'ruebrækkere«,men ikke med, at
det skulle være muligt at køre virksomheden videre i aviserne og holdt mø-
der om sagen. Også statsministeren, Th. Stauning, forsøgte at mægle i kon-
flikten, men alt var forgæves.Sagen var fra selskabets side lagt til rette som
en principsag, og det er sandsynligt, at de ñk støtte fra de øvrigeforsikrings-
selskaber. Det var en principiel kamp om at blive fri for at få et forbund
som ligeberettiget forhandlingspartner.
HK tabte dette slag. Det kostede organisationen 1⁄2million kroner, og
bagefter havde man store vanskeligheder med at skaffe passende beskæfti-
gelse til de mange, der var blevet arbejdsløsei den forbindelse.
Standsfølelse og status i samflmdet
Kontoristens egen opfattelse af ikke at høre til i arbejderklassen er blevet
dokumenteret i alle de industrialiserede lande. Kontoristens krav på en hø-
26

27. jere status end arbejderne byggede oprindelig påprestigeskabendeelemen-
ter som:
1. Nær kontakt med virksomhedernes ledere/ejere.
2. Renligt, ikke-manuelt arbejde, der gjorde det muligt at arbejde i pænt
tøj.
3. Nødvendighedenaf gode skolekundskaber for at lnmne bestride arbej-
det.
4. Bedre løn og sikrere ansættelsesforhold.
5. Arbejdsopgavemes variation, og selvstændighedi arbejdets tilrettelæg-
gelse og udførelse.
6. En magt (afledet af principalens magt) over arbejderne i virksomheden.
(Lønregnskaber,kontrol med sygefraværm.m.).
Arbejdernes situation var karakteriseret ved en fysisk adskillelse mellem le-
delse og arbejdere og ved en stor koncentration af arbejdskraften, som gav
mulighed for social identifikation mellem arbejderne.
For de fleste kontorister var situationen den, at de var spredt ud på et
stort antal små arbejdspladser, hvor de måtte aftale deres arbejdsvilkårindi-
viduelt. Deres forventninger om avancement blev stærkt opmuntret, og de
var isolerede fra arbejderne. På den baggrund var det svært at føle sig soli-
darisk med andre kontorister (de var konkurrenter) og næsten umuligt at
forestille sig, at man havde fælles interesser med arbejderne.
I de store bureaukratiserede kontorer, hvor man sad mange sammen med
ensartede opgaver, hvor lønningernevar bestemt efter faste regler, og hvor
avancementsmulighedeme var forholdsvis små, var det den skarpe adskillel-
se fra arbejdergruppen, der forhindrede, at kontoristerne identificerede sig
med dem og blev »klassebevidste«.
Grundlaget for kontorpersonalets statuskrav blev efterhånden svækket.
Rationaliseringerne medførte en reduktion af uddannelsens og erfaringens
betydning for kontoristens udførelse af sit arbejde. Kontoristemes og arbej-
dernes lønningerblev næsten udlignet, og den almindelige skoleuddannelse
betød, at kontoristerne og de andre funktionærer mistede monopolet på
den formelle uddannelse. Arbejdernes stærke fagforeninger gav dem en
øget økonomisk og samfundsmæssigmagtstilling sammenlignet med funk-
tionærgruppen.Det statusfald, som store kontoristgrupper har oplevet, be-
tyder, at klasse- eller statusbevidstheden i dag udviser større variation.
Der er en tendens til, at de lavest placerede kontorfunktionærer identifi-
cerer sig helt med arbejderklassen med hensyn til deres måde at kæmpe for
bedre løn- og arbejdsvilkår,medens de øverst placerede stadig føler sig som
hørende til middelklassen med den dertil hørende individualisme-ideologi.
Kontoristeme og fagbevægelsen
I en oversigt over fagforeningsbevægelseni Danmark, udgivet i 1901, skriver
forfatterne om Handels- og Kontormedhjælperforbundet,som på det tids-
punkt var ganske nyt, at det var forbundet med store vanskeligheder at er-
27

28. ganisere handels- og kontormedhjælpeme,fordi mange af dem stadig opfat-
tede deres stilling som et overgangsled til et selvstændigterhverv, og derfor
var utilbøjeligetil at gøre organisationen for stærk.
Man regnede med, at udviklingenfra mange små til få store virksomhe-
der efterhånden ville åbne medhjælpemesøjne for, at de fleste skulle leve
som lønarbejdere,og at de derfor måtte indrette sig på samme måde som
arbejderne havde gjort.
Man sluttede med at understrege, at kontoristeme trængte til forbedrin-
ger, og gav som
eksempel, at der var
kontorarbejde, som efter 4 års tjeneste
kun lønnedes med 600 kr. årligt,medens direktøren i samme virksomhed fik
50.000 kr.
Den engelske sociolog, George S. Bain, har i sin bog, »The Growth of
White Collar Unionism« fra 1970, fremhævet 3 forhold, der var af betyd-
ning for medlemstilgangen i funktionærorganisationerne.Der skulle være:
1. En relativ høj koncentration af arbejdskraft med rutinearbejde, så karri-
eremulighedeme dermed var mindsket.
2. Arbejdsgiveranerkendelse af fagforeningerne.
3. En regeringspolitik, der støttede ogeller fremmede denne anerkendelse.
Omkring århundredskiftet udgjorde funktionæreme mindre end V4 af ar-
bejdernes samlede tal, og der var meget få funktionærer i den enkelte virk-
somhed. Arbejdskraftkoncentrationen var dog stigende, og funktionæreme
kunne efterhånden siges at dele vilkår med arbejderne. Lønmæssigt lå de
endda ofte lavere, og selv om de havde længere opsigelsesvarsel, havde de
ingen garanti mod vilkårligeafskedigelser.
At få arbejdsgiverne til at acceptere funktionæremes organisationer gen-
nem indgåelseaf kollektive overenskomster, var et stort problem. Her satte
de sig kraftigere til modværge,end da arbejderne organiserede sig, fordi de
nye funktionærorganisationeromfattede grupper, som arbejdsgiverne op-
fattede som deres betroede folk. En velvillig statsmagt fik man med den so-
cialdemokratisk-radikale regering fra 1929, men det var først da man i 1938
fik vedtaget Funktionærloven, som understregede funktionæremes ret til at
organisere sig og til at få overenskomst på deres arbejdsplads, at det for al-
vor begyndte at gåfremad med tilslutningen til HK.
LO og FTF
Der blev tmkket i kontoristeme og de andre funktionærer fra to sider. Ar-
bejderbevægelsenmente, at funktionæreme havde fælles økonomiske inter-
esser med arbejderne og derfor burde arbejde sammen med dem i en fælles
faglig og politisk bevægelse.
På den anden side mente borgerlige kredse, at funktionæremes interes-
ser ofte var i modstrid med arbejdernes, og at funktionæreme udgjorde en
egen social »stand«,som burde organisere sig i partipolitisk neutrale fagfor-
bund uafhængigeaf arbejderbevægelsen.
»Danske Bankfunktionærers Landsforening«startedes i 1938, »Danske
28

29. Illustration fra
Dansk Handels og
Kontormedhjælper-
forbund gennem
25 Aar 1900-1925.
SparekasseflmktionærersLandsforening«i 1939 og »Danske Forsikrings-
funktionærers Landsforening«i 1944. Sammen med andre funktionærfore-
ninger dannede de i 1952 »Fællesrådet for danske Tjenestemands- og Funk-
tionærorganisationer«(FTF), som har erklæret sig politisk neutral. Som
nævnt tidligere, knyttedes HK i 1932 til »De samvirkende Fagforbund«
(nuv. LO).
Forholdet var i mange år dårligtmellem LO og FTF, fordi man sloges
om, hvor funktionærgrupperneskulle organiseres.
I 1967 indgik man borgfred og i 1969 afsluttedes den første grænseaftale
29

30. mellem de to hovedorganisationer. Inden for LO-området (HK) befinder
sig i dag:
1. De privatansatte kontorfunktionærer (Bortset fra personale i penge- og
realkreditinstitutter og forsikringsselskaber.)
2. Kontorfolk i alle landets kommuner (Bortset fra København, Frederiks-
berg, Gentofte og Søllerød, hvor kun de overenskomstansatte »kontor-
funktionærer« er medlemmer af I-H().
3. De ikke-tjenestemandsansatte kontorfolk i staten.
FI'F dækker de fleste af de ovenfor nævnte undtagelser og desuden kontor-
personale i koncessionerede selskaber (KTAS mil).
Uanset kontoristemes eventuelle holdninger i forbindelse med fagfore-
ningsideen, har der været en stadig voksende interesse for at være med i
fagforeningerne. Det hænger måske sammen med kontoristemes dalende
status, som er en følge af den udjævningaf arbejdsvilkårene,der har fundet
sted mellem de forskellige befolkningsgrupper.
Konklusion
Før industrialiseringen havde kontoristen gode muligheder for at nå op i de
selvstændigesrækker, og de havde derfor en relativ høj prestige. Efter at
kontoristemes karrieremuligheder var blevet stærkt forringede, lånte de sta-
dig prestige fra den virksomhed, hvor de var ansat. Det gav i de fleste tilfæl-
de højereprestige at være ansat i de store, moderne virksomheder med line
administrationsbygninger, end hos de mindre handels- og produktionsfore-
tagender, hvor kontoret ofte kun var en »blindtarm« på den øvrigevirksom-
hed. Som regel var løn- og arbejdsforholdene for de ansatte ogsåbedst i de
store virksomheder.
Kontoristeme mente at have krav på en højere status end arbejderne
bl.a. på grund af deres uddannelse, ansættelsesform, arbejdets art og ar-
bejdspladsens indretning, og dette krav forsøgte de at opretholde længe ef-
ter at udviklingen i samfundet havde udlignet mange af disse forskelle mel-
lem fimktionærer og arbejdere.
På trods af den faldende prestige forsøgtekontoristeme i lang tid at op-
retholde en »standsfølelse«, hvor man stædigtforsøgte at leve op til middel-
klassens normer og idealer. Dette gjaldt ikke mindst de kontorister, der var
kommet fra arbejderklassen. De følte, at de havde taget et skridt op ad sam-
fundsstigen ved at blive ansat på et kontor, og de ønskede ikke at træde ned
1gen.
»Standsfølelsen« levede længst på de små kontorer, hvor kontoristen sad
tæt på chefen og ikke havde så mange kolleger at være solidarisk med, og
'
det var ogsådem, der var sværest at interessere for fagforeningstanken.
Kontoristeme har altid brugt tøjet til at udtrykke deres status, og »Black-
coated worker« og »flipproletar«var nogle af de mange »øgenavne«, som
blev hæftet på kontoristeme i de forskellige industrialiserede lande. Også i
dag signalerer man status. Virksomhedsledeme og de, der ønsker at blive
det, kan ofte kendes på deres habitter / spadseredragter, ure, tasker mm.
30

31. Kontorverdenen er i dag nærmest delt i 2 »verdener«. De overordnede
(og de der stræber efter at blive det), betragter ikke sig selv som arbejdere.
Blandt de underordnede føler nogle måske stadig, at de hører til »middel-
klassen«, men de fleste har indset, at de er lønmodtagerepå linie med an-
dre, og derfor har gavn af en fagforening.
Litteraturliste
Andersen, Helge: Funktionærgruppen,den ny trediestand. Kbh. 1965.
Andreasen, Birgit: Kontorer og kontorister -
med særligt henblik på københavnske forhold.
Utrykt speciale 1987.
Bain, George Sayers: The Growth of White Collar Unionism. Oxford 1970.
Ericsson, 'Ibmz Den andra fackföreningsrörelsen.Umeå 1982.
Fivesdal, Egil: Funktionærens syn på faglige og politiske spørgsmål.Oslo 1964.
Fuglede, Henriette: Kvindernes Handels- og Kontoristforenings 50 års jubilæum. 1898-1948.
IQ)h. 1948.
Gran, Henry: Eventyret om HK. Kbh. 1975.
Handels- og Kontoristforbundet gennem 100 år. Kbh. 1941.
Jensen, J. & C.M.Olsen: Oversigt over fagforeningsbevægelseni Danmark 1871-1900. (Kbh.
1901).Esbjerg 1981.
Johansen, Jens & Harald Heie: Dansk Handels- og Kontormedhjælperforbundgennem 25 år.
1900-1925. Kbh. 1925.
Kocka, Jürgen:Die Angestellten in der deutschen Geschichte. 1850-1980. Göttingen 1981.
Lockwood, David: The Blackcoated Worker. London 1958.
Mills, CWright: De nye middelklasser. Gentofte 1968.
Møller, HL.: Handels- og Kontoristforeningens historie 75 år. 1916.
Pedersen, Gustav: Bogen om handels- og kontormedhjælpeme og deres organisation. Kbh.
1950.
Petersen, Cornelius (red): Handels- og Kontoristforeningens årbog.Kbh. 1916.
Plovsing, Jan: De nye middelklassers organiseringsproblematiki Danmark. Kbh. 1971.
Plovsing, Jan: Funktionær, organiseret eller uorganiseret. 1973.
Skønlitteratur:
Fischer, Leck: Kontormennesker. Kbh. 1933.
Herdal, Harald: Der er noet ivejen. 1936.
31

32. 32
Abstract. Andreasen, Birgit: Clerical Workers and the 'Itade Union
Movement. 34 (1990)
It has always been a problem in the Labour Movement that clerical
workers acted under a kind of »spuriousclass oonsciousness«;de-
spite their working conditions, which were by no means any better
than those of other workers, they looked at trade union organising
with a great deal of distaste. 'Ib which factors can we attribute their
delayed recognition of their own situation, and why did clerical wor-
kers distance themselves from the traditional trade union weapons
in the struggle for higher pay? The article draws the conclusion that
today the office is divided into two »worlds«: that of the executives
to whom advancing their careers matters most, and who do not in
any way consider themselves workers; and the world of the clerks in
which most of them have realised that they are wage earners along
the lines of any other wage earners, and consequently need to be
organised in trade unions.

33. Inger Dübeck
Arbejdernes aktieselskaber
Med udgangspunkt i dansk juridisk lovgivning undersøges
her arbejdernes aktieselskaber De første opstod i 1870eme
men opløstes senest med den økonomiske krise sidst i
1870eme. I modsætningtil bøndernes andelsselskaber var ar-
bejdernes virksomheder netop aktieselskaben Fra 1884 til
1914 oprettedesca. 75 nye aktieselskaberfeks. Den socialde-
mokratiske Presse. Det blev almindeligt at indføre særbe-
stemmelser i vedtægterne,således at de adskilte sig fra de
normale kapitalistiske aktieselskaber, feks. at aktieme ikke
fiit kunne omsættes. I I800-tallet opfattedes aktieselskaber
med deres generalforsamlingerog afstemningsreglersom ud-
trykfor et direkte demokrati, oprettelsenaf selskaberne fik så-
ledes en betydningi kampen for socialismens grundideen
Foreningsfrihed og selskabsret
Foreningen som socialt, økonomisk, juridisk og kulturelt fænomen blev en
central faktor til styrkelse af individemes interesser og det private initiativ
ved overgangen fra enevælden til det nye demokratiske system i Danmark i
1849. Foreningsfriheden skulle ligesom de andre nye frihedsrettigheder i
grundloven bringe det størst mulige antal mennesker den størst mulige
mængde af lykke. Frihed på alle væsentlige områder, ogsåi erhvervs- og ar-
bejdslivet var tidens løsen: næringsfrihed,handelsfn'hed, kontraktfrihed og
fri konkurrence.
Grundloven af 1849 bestemte, vendt mod enevældens praksis, i § 92, at
borgerne har ret til i ethvert lovligt øjemedat dame foreninger uden forud-
gåendetilladelse fra myndighederne.Foreninger kunne ikke længereophæ-
ves administrativt, men kun ved dom. Og foreninger blev darmet til mange
forskellige formål ikke mindst til politiske. De nye bevægelserblandt arbej-
dere og bønder tog foreningsfriheden alvorligt. Det samme gjorde erhvervs-
livet. Foreningen blev et fortræffeligt middel til organisering af produktion,
omsætning og finansiering samt transport- og kommunikation. Aktie- og
andelsforeninger blev de foretrukne former bag mange nye erhvervsdriven-
de foretagender.
Et af de afgørendemomenter for sondringen imellem de to former for
foreninger eller selskaber er spørgsmålet,om hæftelsen for selskabets gæld
33

34. hviler på interessenterne personligt og solidarisk eller om hæftelsen alene
hviler på den indskudte kapital og begrænseti forhold til hver deltagers ak-
tie. Erhvervsdrivende andelsforeninger var typisk organiseret som interes-
sentskaber, hvor deltagerne hæftede personligt og solidarisk, mens eksem-
pelvis de store industriñrmaer,rederiet, banker og transport- samt telefon-
og telegrafselskaber fra 1860-90,erne var organiseret som aktieselskaber.
Et særkende for dansk retsudvikling på selskabsområdet er, at lovregule-
ring først begynder på et sent stadium. For aktieselskaber kom den første
lov ikke før 1917, mens udlandet havde fået lovgivningherom allerede i lø-
bet af 1800-tallet. For andelsselskaber er området faktisk fortsat i det væ-
sentlige ulovreguleret, således at retsdannelsen på området ividt omfang er
sket via praksis og sædvaneret. I 1800-tallets slutning var således hele det
selskabsretlige område genstand for fri retsdarmelse, bortset fra enkelte
speciallove som f.eks. firmaloven fra 1862, der krævede ñrmaregistreringaf
såvel anonyme som
navngivne selskaber.
De landbrugsfaglige produktionsforeninger og bmgsforeningeme på lan-
det blev normalt opbygget som andelsforeninger med solidarisk og person-
ligt ansvar for foreningens forpligtelser, som regel dog i den subsidiære
form, at kreditorer måtte søge sig dækket i foreningens aktiver, før de måtte
gøre krav gældende mod de enkelte medlemmer. Andre brugsforeninger
organiseredes uden den personlige ansvarlighed, d.v.s. med begrænsethæf-
telse, hvorved de nærmede sig aktieselskabeme. Udbyttet for det enkelte
medlem vurderedes dog i begge grupper efter den enkeltes omsætningi sel-
skabet og ikke som ved aktieselskaber efter kapitalindskud.
Det afgørende kendetegn for aktieselskaber var den begrænsede hæftel-
se, d.v.s. at ingen hæfter personligt med hele sin formue, men kun med den
aktieandel, som er indskudt i selskabet. Denne hæftelsesform slog igennem
i 1800-tallets første halvdel og blev af små virksomheder betragtet som nyt-
tig, fordi hæftelsen er begrænset til en lille del af en persons formue. Store
virksomheder fandt aktieselskabsformen nyttig for dens evne til at sikre
fremskaffelsen af store kapitaler.
I øvrigtvar det selskabsretlige område karakteriseret ved talrige variatio-
ner af selskaber med eller uden personligt ansvar for medlemmerne eller
med eller uden indskudskapital. Sådan var tilstanden i 1800-tallet, og sådan
er den fortsat.1
Det er blevet hævdet, at arbejderne ved at oprette produktionsforeninger
med erhvervsdrivende formål, og især i form af aktieselskaber, brød kapita-
lens monopoler med kapitalismens eget effektive våben.2
Denne påstandvil i det følgendeblive forsøgtvurderet dels udfra dati-
dens ideologiske motivationer, dels på grundlag af de praktisk-økonomiske
forudsætningerset i sammenhængmed de vide juridiske rammer.
Efter en kort omtale af kooperationen og dennes ideologiskeforudsætninger
følgeren analyse af arbejdernes aktieselskaber, der især dækker perioden om-
kring 1870-1914. Der tilsigtes ikke en dybtgåendekortlægningaf hele udviklin-
gen frem til vor egen tid, selvom det kunne være interessant, men kun en præ-
sentation af problemstillingen.Til sidst følgeren sammenfattende vurdering.
34

35. Kooperaljonen3
De kooperative idéer går tilbage til de utopiske socialister fra slutningen af
1700-tallet og begyndelsen af 1800-tallet, heriblandt til englænderenRobert
Owen (1771-1858), og de af disse skabte samfundsmodeller. Idéeme om
forbruger- og indskudsforeninger til tilantropiske og sociale formål vandt en
vis tilslutning i samtiden. Størst fremgang havde de berømte Rochdale-pio-
nerer, de 28 fattige uldvævere, der i 1844 startede et selskab, som ved hjælp
af medlemmernes henlæggelseraf mindre beløb gennemførtede senere så-
kaldte Rochdale-principper: at det indvundne overskud ved salget til med-
lemmer skal tilskrives disse i forhold til deres vareforbrug, at adgangen til
medlemsskab er fri, og at alle medlemmer uden hensyn til omsætning kun
har en stemme.
Den tyske socialist og teoretiker Ferdinand Lasalle (1825-64) tog i sin ar-
gumentation for produktionsforeninger udgangspunkt i Ricardo's lære om
den »jemhårdelønningslov«,der ikke kan ophæves så længe produktionen
ledes af driftsherrer, der stikker gevinsten, frugten af arbejdernes sure sved i
deres egen lomme, og som dertil af den utøjlet fri konkurrence tvinges til at
trykke arbejdslønnenned til livsopholdets Det bedste hjælpemid-
del lå efter Lasalle i kooperative foretagender af en sådan størrelse, at de
ville være i stand til at knuse den private konkurrence. Da arbejderne ikke
selv kan skaffe den nødvendige kapital, bør staten efter Lasalles mening
træde til med økonomisk støtte. For at sikre denne udvikling må arbejderne
opnå den størst mulige politiske magt og indflydelse.4 I løbet af 1800-tallet
I årene mellem 1884 og 1914 blev der oprettet omkring 75 produktionsforeninger. Mange, især
fællesbagerier,blev organiseret som aktieselskaber, men ogsåmejeriet »Enigheden«fra 1897
var et aktieselskab.
35

36. opstod andelsforeninger på disse grundprincipper over det meste af Euro-
pa, også i Danmark.5 I den offentlige debat omkring grundlovens givelse
hørtes røster om sikring af »en fuldstændigAssociationsfrihed, saa at Ar-
bejderne kunne danne store Foreninger til at drive deres forskelligeHaand-
teringer«. Men først med socialisterne omkring Den intemationale Arbej-
derforening begyndte idéerne at blive til virkelighed. Efter Poul Geleffs
(1842-1928)bekendte tale i Randers 1872 om at »alle Arbejdere skulle være
Arbejdsgivere og alle Arbejdsgivere skulle være
Arbejdere«,og at arbejder-
ne skulle slå sig sammen og oprette værksteder m.v., gik flere og flere ind
på tanken om
produktionsforeninger.6Landbrugets andelsbevægelsekom
til at bestå af andelsselskaber inden for mejeri- og smøreksport,svineslagte-
ri og kreatureksport. Ægeksport, frøforsyning,foderstofleverancer, gød-
nings- og kulforretninger blev også inddraget. Hertil kom forsikring (Tryg,
Mejeriemes og Landbrugets mil.) samt Danmarks Brugsforeninger. De fle-
ste lokale og samvirkende foreninger blev tilsluttet De samvirkende danske
Andelsselskaber fra 1917.
Arbejdernes kooperation udviklede sig både langsommere og anderledes
end landbrugskooperationen, men den blev ikke mindre vidtfavnende. Fæl-
lesbagerier og boligforeninger, der skulle skaffe henholdvis billigere brød og
boliger var blandt de tidlige. »Egne hjem«i Brønshøj, Valby og på Frede-
riksberg er et resultat af disse tidlige initiativer. Brugsforeninger i byerne
blev arbejdernes opgave og efter storlockouten i 1899 kom fagkooperatio-
nen i gang inden for byggefagene. Også gode barberstuer, kul- og koksim-
port samt bryggerier blev organiseret. Bryggeriet »Stjernen«stammer fra
denne periode, og det gør mejeriet »Enigheden«også.Ved siden af forsik-
ringsvirksomhed kastede man sig over en broget vifte af aktiviteter: forlags-
virksomhed, boghandel, trykkerier, biografer, revision og bogføring,bank-
væsen samt den socialdemokratiske presse.7 Det synes almindeligt antaget,
at der ofte lå arbejdsstridigheder bag beslutningen om at iværksætte en ar-
bejderstyret produktionsvirksomhed. For lockoutede eller arbejdsløsesven-
de, der ikke længere havde strejkehjælp,meldte tanken om
selvhjælpsfore-
ningerne sig som et tiltrækkende alternativ. Mange af de krisebetonede
foretagender havde en kort levetid, mens andre blev særdeles livskraftigeog
lever i bedste velgående.Flere af disse sidste skyldte faktisk omstændighe-
derne omkring storlockouten i 1899 deres stiftelse.8
Arbeidemes egne aktieselskaber
Mange af arbejdernes kooperative foretagender blev i modsætningtil land-
brugets opbygget som aktieselskaber. Set med nutidens øjnekan man undre
sig lidt over, hvorledes den tanke opstod at bruge netop kapitalistemes fo-
retrukne selskabsretligemodel til opnåelseaf de sociale mål.
En leder i »Socialisten« fra 7. juli 1872 havde foreslået, at svende skulle
slå sig sammen i grupper på 10-15 og darme små aktieselskaber, hvori en-
hver arbejder på akkord og lønnes efter sit arbejdes beskaffenhed.9 Hvad
var det specielt, som orde aktieselskabsformen mere tillokkende end an-
delsforeningen?
36

37. Jens Otto Krag skrev i 1946, at de fleste af arbejdernes produktionskoo-
perationer var organiseret som aktieselskaber, fordi det var det mest prakti-
ske, og fordi man derved begrænsede »deltagernesøkonomiske ansvar til
aktieindskuddet«. Et ansvar på solidarisk basis ville være urimeligt, fordi
deltagerne var meget forskelligt situeret. Når landbruget i sin tid valgte det
solidariske ansvar for deres foreninger, var det af ren og skær nødvendig-
hed, idet man ellers ikke havde kunnet skaffe den fornødne kapital.10
Krags forklaring på fænomenet var i samklang med gængs opfattelse in-
denfor arbejderbevægelsen,hvorefter årsagentil landbrugets ønske om soli-
darisk hæftelse for medlemmerne skal søges i de faktiske og økonomiske
omstændigheder,at brugsforeningeme voksede op »påbasis af en fast b0-
siddende og tillige besiddende landbefolkning«,hvorimod »den besiddelses-
løse lønarbejdermed skiftende bopæl« ikke ville være i stand til at honore-
re den form for solidaritet.11
Politikeren, den senere nationalbankdirektør C.V. Bramsnæs (1879-1965)
fandt i et foredrag holdt på et sommerstævne på Hindsgavl 1927, at en del
af årsagentil forskellen mellem landbrugets og arbejdernes sammenslutnin-
ger lå deri, at landbrugets brugsforeninger ikke var særligtkapitalkrævende,
og at man derfor i det hele havde undladt at sikre disse foreninger med ri-
gelig kapital. Sikkerheden havde man fundet ved så ihærdigbrug af den solida-
riske hæftelse, at denne nærmest havde fået karakter af et helligt begreb.
Bramsnæs ville ikke afvise, at skabelsen af sammenslutninger med »fælles
ansvar« var »et karakteristisk dansk træk«, og måske kunne virke som en
moralsk løftestang.Men han afviste kategorisk, at solidarisk hæftelse skulle
udgøreen væsentligbestanddel af kooperationens grundidé.12
Måske behøver man hverken at søge blandt utopister eller kapitalister for
at finde idéen om arbejderejede produktionsselskaber. Inspirationen kan
være hentet fra virkeligheden, d.v.s. fra de laugsstyrede håndværkeraktiesel-
skaber af både ældre og yngre dato, der eksisterede omkring København og
enkelte andre byer. Således ejedes knivfabn'kken Raadvaddam fra 1768 af
de københavnske isenkræmmere. Det kgl. Bryghus fra 1808 ejedes af bryg-
gerlaugsinteressenter, mens Det forenede Kunstflids-Møbelmagasin fra
1818 ejedes af snedkerlaugsinteressenter. Snedkerlauget oprettede også i
aktieselskabsform en fmerfabrik, Snedkermestrenes Finermaskine i 1828 og
Træskæreriet Phønix i 1841. Malermestrene oprettede i 1843 De forenede
Malermestres Farvemølle, der registreredes i Firmaregistret i 1863 i proto-
kollen for anonyme selskaber som nr. 7 med følgendeanmærkning:
»Actieme kunne kun eies af Malermestre og disses Enker og er forsynede med
følgendePåtegninger:»Denne Actie kan kun transporteres til Interessenteme i
Malerlauget og skal saadan Transport for at være gyldignoteres i Interessentska-
bets Actieprotokol.
IfølgeStatutteme hæfterdenne Acties Værdi samt dens Udbyttesom Pant for
hvad den noterede Ejer mulig skylderEtablzssementet.
Bortkomne Actier mortificeres i Overensstemmelse med Bestemmelsen i Pla-
kat af16. marts 1847«.
37

38. I 1874 tilføjedes yderligere, at »Aktionæreme kun hæftermed deres ind-
skudte Kapital og skulle have løst Borgerskabsom Maler i København«.”
Raadvaddam blev registreret i samme protokol for 1862 som nr. 8 med be-
mærkning om, at overenskomsten af 1861 havde bestemt, at »samtligefa-
brikkens interessenter er solidarisk ansvarlige for fabrikkens gæld, dog at
ingen interessent kan søges personligt, før det ved en realisation af fabrik-
ken har vist sig, at den ikke kan dække sin gæld«.Det solidariske og per-
sonlige ansvar var subsidiært i forhold til det begrænsede ansvar, der fulgte
aktieretten i selskabets formue.
Håndværkere og faglærte arbejdere behøvede således ikke at hente inspi-
ration til en videregåendeanvendelse af aktieselskabsmodellen ved siden af
det ansvarlige interessentskab fra fjerne og fremmede ideologier. Ja, de be-
høvede blot at slå op i dagens aviser, der lokkede den lille mand med gun-
stige indbydelser til aktietegning.
Indbydelser af denne art har været anvendt helt tilbage i 1700-tallet. Ek-
sempelvis en »Plan og Invitation til Actiers 'Iägelseudi en i Aarhus attraa-
ende Handel på Vestindien« fra 1780,erne.14 En række borgere beklagede
heri, at Århus ikke som så mange andre nabokøbstæder havde oprettet et
handelsselskab, nu hvor de »udenlandske conjuncturer tilvejebringe alle
neutrale magters søstæder betydelige fordele ved negocien«.Man ville der-
for oprette et selskab, »hvorudi enhver inden- saavelsom udenbyes patriot
efter eget godtbefindende og omstændighederkan tage del«.
Fra 1846 kan nævnes en indbydelse til stiftelse af et aktieselskab med det
formål at opføre en arbejderbolig på Blågårdsvejenved Nørrebro.” Indby-
deren skrev, at hans formål var at »skaffe den talrige klasse af arbejdere bil-
lige og sunde boliger«,men samtidig at »skaffe aktionærerne en høj rente af
deres indskud«. Hans filantropi var måske til at gennemskue.
Han beskrev i rørende vendinger, hvorledes arbejderne nu boede langt
fra de nye fabrikker, sammenstuvede i små huse midt i København eller på
Christianshavn. Men han påpegedetillige »hvor gavnligt og behageligt det
må være for fabriksherren at have sine arbejdere i nærheden«.
Der er ingen tvivl om, at mange børn fra den nye tilflyttede arbejderklas-
se måtte vokse op i dårligeboliger, som var bygget for at give bygherren en
god profit og prædestineret til at blive slum i løbet af kort tid. 'Iänken må
have været nærliggende,at arbejderne, hvis de stod sammen, selv kunne
bygge huse, der var både bedre og billigere at bo i, hvis man slap fri for den
kapitalistiske proñt.
Det synes fastslået som en kendsgeming i arbejderbevægelsenslitteratur,
at aktieselskabstanken først fik virkelig tag i arbejderne i 1880'erne. Men
der er dokumentation for, at den allerede havde tag i folkene bag de første
produktionsforeninger fra 1870,erne. Kurvemagernes, skomagemes, skræd-
demes og karetmagemes produktionsforeninger samt kvindernes systue var
organiseret eller dog tænkt organiseret som en slags aktieselskaber.16 Sko-
magemes forening blev fra 1873 ledet af Chr. Hørdum (1846-1911),mens
skræddeme nød godt af P. Holms (1848-1898)indsats.
38

39. Foreningerne baseredes typisk på indskud, kontingent, lån eller aktier.
Men grænsen imellem disse former var flydende. Kontingenter blev opfattet
snarere som kapitalanbringelse end som medlemsafgift, idet de blev forren-
tet, når der var betalt en sum af 10 eller 20 kroner. Derefter udstedtes ofte i
stedet aktier, der gav ret til andel af overskudet. Ved dødsfald skete tilbage-
betaling.17
Henry Bruun mente, at nogle var utilbøjeligetil at anvende aktieformen
af frygt for, at aktieme skulle glide over på fremmede hænder, idet man
dårligtkunne forhindre »at de som andre værdipapirerblev genstand for
omsætning«.Bruun sluttede fra det faktum, at overdragelse efter vedtæg-
terne skulle ske på navn og indføres i foreningens aktieprotokol. Men dette
krav var helt almindeligt for alle ældre selskaber og ikke noget særligt for
arbejdernes selskaber. På den anden side må det erkendes, at arbejderbe-
vægelsen klart måtte være interesseret i at hindre almindelig omsætning af
aktier med påfølgendekurssvingninger. Ellers ville man for alvor svigte de
socialistiske grundidéer.
Ingen af de nævnte tidlige foretagender blev permanente, men Hørdums
var dog blandt de mere vellykkede. Det er for øvrigt interessant at både P.
Holm og Chr. Hørdum, der sammen med C.C. Andersen (1849-1932)var
med til at starte aktieselskabet Arbejdernes Fællesbagerii 1886, en tid hav-
de fungeret som selvstændigemestre. På denne måde havde de erhvervet
visse erfaringer som arbejdsgivere og virksomhedsejere.
Hørdum var fra 1877 blevet forretningsførerfor den socialdemokratiske
presse, der også blev opbygget efter aktieselskabsmodellen, først i Køben-
havn med »Social-Demokraten« og derefter i Århus,hvor redaktør Harald
Jensen (1851-1925)i marts 1884 fik stiftet sit aktieselskab af samme navn.
Efter vedtægterne måtte aktier kun afhændes med bestyrelsens samtykke.
De skulle ikke blot lyde på navn, men kun den, hvis navn fandtes på aktie-
brevet, skulle betragtes som ejer.”Et vist personsammenfald markerede sig
i øvrigt mellem de to århusianske foretagender, idet »Social-Demokraten«
fra marts 1884 og »Arbejdernes Produktionsforening«fra august samme år
begge havde Harald Jensen med i bestyrelsen.”
Af Vagn Dybdahls oversigt over produktionsforeningerne fremgår,at der
i årene mellem 1884 og 1914 blev oprettet omkring 75 foreninger, hvoraf en
meget stor del blev organiseret som aktieselskaber. Som eksempler på
aktieselskaber nævnes udover de mange fællesbagerier mejeriet »Enighe-
den« fra 1897 og murersvendenes, bygningssnedkersvendenessamt tømrer-
svendenes aktieselskaber fra tiden omkring storlockouten i 1899. Fagbevæ-
gelsen fik væsentligindflydelse på ledelsen af disse selskaber.
Smede- og maskinfabrikken Aurora, også fra 1899, ejedes af arbejdere,
men gik senere helt over til smede- og maskinarbejderforbundet. Arbejder-
nes Beklædningsmagasinejedes af medlemmerne af Københavns Tilskærer-
forening; den levede dog kun fra 1899-1904. Bryggerierne »Stjemen«,der
oprettedes i 1892, og »Phønix« fra 1909 var aktieselskaber. Ogsåbrolægger-
svendene og jord- og betonarbejdeme oprettede aktieselskaber i 1914. Her-
til kom forsiluingsselskaber og banker.
39

40. I indbydelsen fra 1884 til køb af aktier i »ArbejdernesForbrugsforening«
senere kaldet »ArbejdernesProduktionsforening«,som blev Danmarks før-
ste fællesbageribeliggende i Århus,fremhævedes det sociale sigte med
foreningen. Man ville skaffe »bedre og billigerelivsfomødenheder end hid-
til, ved aktier skabe kapital til indkøb af varer i større partier mod kontant
for at sælge til foreningens medlemmer«. Den indvundne fortjeneste skulle
fordeles mellem aktionærerne efter deres forbrug og aktiekapitalen skulle
forrentes med 4% p.a. Ledelsen skulle ligge hos arbejderne og det økono-
miske grundlag baseres på 12 kr.'s aktier, der klmne indbetales i månedlige
rater. Forbrugsforeningen havde således både elementer af andels- og aktie-
retlige principper, ligesom medlemmerne endnu var private arbejdere.
De senere fællesbagerier,der oprettedes rundt om i købstædeme, skaffe-
de ligeledes den fornødne kapital på grundlag af 5- og 10-kroners aktier,
der erhvervedes af private arbejdere.20
Virkelig mange af arbejdernes kooperative foretagender blev opbygget
som rene aktieselskaber efter samme model som arbejdsgivernes selskaber.
Dog blev det almindeligt i de enkelte vedtægter at indføre nogle særbe-
stemmelser, der adskilte dem »fra de kapitalistiske«aktieselskaber. Således
kunne der være tale om at begrænse kredsen af mulige aktieejere til visse
grupper f.eks. en virksomheds arbejdere, fagets arbejdere, fagets organisa-
tioner, arbejderorgam'sationer i øvrigt eller andre kooperative virksomhe-
der. I starten accepteredes således private aktionærer, men de forsvandt
mere og mere både fra vedtægterne og i praksis ved at blive opkøbt af ar-
bejderorganisationeme.
Omsætning af aktier kunne herefter kun finde sted mellem arbejderbe-
vægelsensorganisationer og kooperative virksomheder, for at »privatkapita-
len ikke skal erobre kooperationen ved at købe dens aktier«.21
Sammenfatning
En jævnligtfremført forklaring på valget af aktieselskabsformen for en del
af arbejdernes produktionskooperation synes at være henvisningen til, at ar-
bejdere lettere skulle kunne honorere den begrænsedehæftelse end den so-
lidariske.
Dette argument havde nok et vist hold i virkeligheden for de allertidligste
aktieselskaber. Men efterhånden som
fagbevægelsenovertog aktierne fra
private aktieejere, svækkedes dette argument (»den besiddelsesløse lønar-
bejder med skiftende bopæl«)afgørende.
En anden almindelig forklaring er den, som opfatter arbejderaktieselska-
ber som et kampmiddel imod kapitalismen med dens egne våben. Denne
opfattelse bærer i nogen grad præg af eftertidens politiske efterrationalise-
ring uden hensyntagen til de faktisk motiverende omstændigheder i 1800-
tallet og denne tids egen syn på aktieselskabsformen.
Aktieselskabet med den begrænsedehæftelse havde endnu noget af ny-
hedens interesse i 1870'erne og 1880'erne og havde næppe i danske arbej-
deres øren opnåethelt den samme odiøse klang som denne juridiske associ-
ationsform senere ñk med fremvæksten af magtfulde, multinationale kæm-
40