SFAH: Rapport 1992, Titel og indledning

1. Arbejderbevægelsen og velfærdsstaten -
den nordiske model efter 2. Verdenskrig.
Oplæg fra den nordiske konference 6.-9. maj 1991
på Energicentret, Nykøbing Falster.
Selskabet til forskning iArbejderbevægelsens Historie
1992.

2. Indledning
Navneliste
Program
Anne-Lise Seip:
Trond Bergh:
Lars Torpe:
Tapani Paavonen:
Mikko Majander:
Axel West Pedersen:
Ranja Aukee:
Signild Vallgårda:
Birte Siim:
Leila Simonen:
Indholdsfortegnelse.
Velferdsstaten -
En Nordisk Modell?
Det norske Sosialdemokratiet og velferds-
politikken etter 1945 -
Gikk det ander-
ledes enn tenkt?
Ideologi og virkeliggørelse, -
om den
danske velfærdsstat.
Welfare State and Political Forces in
Finland in the 20th Century.
Kommunistisk frontorganisation eller
värnare av det västerländska samhälls-
systemet?
Norsk fagbevegelse og folketrygden
Arbederbevaegelsen og velfaerdstaten -
den
nordiske model efter 2. Verdenskrig.
Den danska sjukhuspolitiken, en styrd
proces eller en autonom utveckling?
Den kønsopdelte velfærdsstat -
ændringer i
kvinders medborgerskab og politiske praksis.
Women and the Welfare State -
a feminist
perspective on feminine social policy in
Finland.

3. Nordisk konference om arbejderbevægelsens historie
6.-9. maj 1991
Indledning
I 1933 skrev den ledende danske socialdemokrat Hartvig Frisch i
et "Nordisk forord" til sin meget udbredte bog "Pest over
Europa" følgende:
'
"Nu er lejligheden inde for os til at vise, at der er knogler
og marv i det nordiske demokrati. Det var bønderne i Norden,
der førte parlamentarismen til sejr og skabte det politiske
demokrati -
den ære er deres. Det er arbejderbevægelsen, der
har bygget videre på dette grundlag og støbt fundamenterne til
det sociale demokrati. Bygningen er ikke rejst endnu, og der er
hårdt arbejde nok for en kommende generation, men fundamenterne
er støbt, og enhver nordisk arbejder og bonde, håndværker og
funktionær, åndsarbejder og kunstner har grund til at værne og
forsvare den indsats, der her er gjort, mod ethvert forsøg på
at indføre diktatur og voldmetoder, hvadenten de kommer fra øst
eller syd." Videre skrev han, at "på den positive stilling til
statsmagten inden for det nordiske socialdemokrati beror
folkestyrets styrke." -
Dette blev formuleret som en kontrast
til holdningerne i en række af de kontinentale socialdemok-
ratier.
Denne profilering af et nordisk særpræg for arbejder-
bevægelserne er vel ikke den første, vi kan møde i vore lande.
Tankegangen var for så vidt gammel. Men den fik gennem Frisch's
formulering en slagkraft og udbredelse netop i de nordiske
arbejderbevægelser, som ikke havde været kendt tidligere.
Frisch rejste ikke alene Danmark tyndt med sit budskab. Han
blev også en
hyppig taler i de øvrige nordiske lande, navnlig
blandt de unge socialdemokrater, den generation der skulle
komme til at formulere og praktisere velfærdspolitikken i
årtierne efter 2. verdenskrig. Som fortaler for et pragmatisk
socialdemokrati inden for rammerne af et effektivt politisk
demokrati fik han en
betydning, der vel nærmest kan sammenlig-
nes med de svenske Myrdaleres formulering af en velfærdsutopi.
Hvor og hvornår begrebet "den nordiske model
"
er opstået er
usikkert. Men der er ikke tvivl om, at der i det store udland

4. 2
hersker en opfattelse af et nordisk særpræg og fælles præg, der
netop udmærker sig ved kombinationen af politisk demokrati og
social velfærd. Her i Norden har vi vel også taget denne
opfattelse til os og er måske især blevet bevidst om værdierne
nu, hvor modellen er under heftige attakker fra mange sider.
Specielt fra det nyliberalistiske højre, men vi skal ikke
glemme, at velfærdspolitikken helt fra dens undfangelse har
været udsat för kritik -
herunder også kraftig kritik fra det
politiske venstre.
Opgaven for denne konference er at forsøge på netop at
anskue det fælles og det forskellige inden for rammerne af
denne opfattelse af Norden som en særlig enhed -
en opfattelse,
der i hvert fald i udlandet let slører forskellene i udgangs-
punkt og i udformning af velfærdsstaten.
Konferencens formål er at følge både velfærdsstrategiens
ideologiske udformning og sider af dens praktiske udførelse, og
det er givet, at vi i dag fra den historiske bagklogskabs
priviligerede position kan se mange brist i det store his-
toriske projekt. Her skal der blot rejses et par enkelte
spørgsmål. Set i et langt historisk perspektiv blev velfærdspo-
litikken formuleret i en epoke hvor de gamle bondesamfund var
under afvikling til fordel for industri- og lidt senere kom-
munikationssamfund. Blev denne velfærdspolitik i virkelighe-
den -
trods dens frigørelsesutopier -
et projekt, der skulle
erstatte bondesamfundets informelle sociale kontrol med en
formaliseret social kontrol?
0g blev vore lande mere velfærdsstater end velfærdssamfund? -
blev den gamle klassesolidaritet, som havde båret arbejder-
bevægelsen gennem næsten et århundrede, i kraft af velfærds-
statspolitikken omformet til en statsligt formidlet kollek-
tivitet, hvor solidariteten i stigende grad blev et anliggende
mellem stat og borger, og hvor de klassiske solidaritetsformer
i arbejderbevægelsens vidtforgrenede net af organisationer
visnede? Blev der her skabt grobund for en snigende indivi-
dualisme under det store statslige overkollektiv? Var der med
andre ord i den smukke velfærdsutopi indbygget nogle brist, der

5. 3
peger frem mod de kriser som arbejderbevægelserne og hele
venstrefløjen har gennemløbet i alle vore lande i de sidste 10-
15 år?
Henning Grelle Niels Finn Christiansen

6. NAVNELISTE.
NORDISK KONFERENCE PÅ ENERGICENTRET
6.-9. MAJ 1991.
Vagn Oluf Nielsen
Moseskrænten 26
2860 Søborg
Lektor.
Danmarks LærerhØjskole
Institut for Historie og samfundskundskab.
Daniel Levine
Rude Vang 116
2840 Holte.
“
Efter 30.6.1991:
History Department
Boydoin College, Brunswick Maine, 04011 USA.
Mogens Rüdiger
Rymarksvej 58
2900 Hellerup
Dansk Magisterforening.
Hanne Rasmussen
Judithsvej 4
2900 Hellerup
Fuldmægtig
Folketingets Bibliotek og Arkiv.
Svend Aage Andersen
Rugbjergvej 32, Stautrup
8260 Viby J.
Center for Kulturforskning
Lise Skjødt-Pedersen
GØrlØseparken 48
3330 Gørløse
Arkivar, Byhistorisk Samling for Lyngby-Taarbæk kommune.
Lennart Olausson
Frigångsgatan 16
S-413 01 Göteborg
Forskare vid Institutionen för Idé och Lärdomshistoria
Göteborg universitet
Anne-Lise Seip, proffesor
IKS, avdeling for historie
Boks 1008 -
Universietet i Oslo
Blindern
0315 Oslo 3
Anna-Birte Ravn, Lektor
I
Aalborg universitetscenter
Filiagerstræde 2
9220 Aalborg Ø.

7. Solveig Halvorsen, arkivar
Arbeiderbevegelsens Arkiv og Bibliotek
Youngsgaten 11C
0181 Oslo 1
Norge
Lucy Viedma, arkivafe Å ”rpe
Arbetarrörelsens Arkiv og bibliotek
Upplandsgatan 5
Box 1124
S-111 81 Stockholm
Birgit Pardin, Bibliotekarie
Arbetarrörelsens Arkiv og bibliotek
Upplandsgatan 5
Box 1124
*
S-111 81 Stockholm
Axel West Pedersen
FAFO
Fossveien 19
0551 Oslo 5
Hilde Ibsen, Stipendiat
IKS
Avdeling for historie
P.b. 1008 Blindern
0315 Oslo 3
Einar A. Terjesen
Arbeiderbevegelsens Arkiv og bibliotek
Youngsgaten 11C
N-0181 Oslo 1
Emmett
Cafker 1,02/
Tolvkarlevej 301
3400 Hillerød
Karl Christian Lammers, Lektor
Institut for samtidshistorie, KU.
Njalsgade 106
2300 København S.
Privat:
Johnny Laursen
Viggo Stuckenbergsvej 25, st. tv.
8210 Århus C.
Historisk Institut, Århus universitet.
Nørrebrogade, 8000 Århus C.
Fra 1/9-91 European University Institute, Firenze, Italien
Adresse fås på historisk institut, Århus universitet.
Jourunn Bjørgum, F.amauensis
IKS, avdeling for historie, Universitet i Oslo
Pb. 1008, Blindern
'
0315 Oslo 3

8. Harald Berntsen, historiker
pt. Seksjon Bygning, Fellesforbundet
Lilletorget 1
Oslo 1
Leila Simonen, Samhällsvetare
iTammerfors Universitet
Box 607.
SF-33101 Tammerfors
Ranja Aukee, Lektor
Tammerfors universitet
Box 607
SF-33101 Tammerfors
Gösta Rehn, prof. emeritus
SOFI (socialforskningsinstitutet)
5-106 91 Stockholm, Telefon: 46 8 163451
Signild Vallgårda
Institut for social medion
Blegdamsvej 3
2200 København N.
Erik Strange Petersen, lektor
Historisk institut ved Århus universitet
8000 Århus.
Privat: Frederiksdal Allé 39
7800 Skive.
Claus Bryld
Institut for historie og samfundsforhold
Roskilde universitetscenter
4000 Roskilde
Privat: Frederiksberg alle 47
1820 Frederiksberg C.
Bengt Schüllerqvist
Ingvarsgatan 35
75334 Uppsala
Historiske institutionen, Uppsala.
Ulla Tapiovaara-Harpf
Arbetararkivet
Paasivuorenkatu 5B
00530 Helsingfors ,
Finland

9. Jouko Heikkilä, forskare
Timpurinkatu 15
33720 Tampere
Finland
Historisk institut i Tammerfors universität
Box 607 33101 Tampere, Finland
Niels Finn Christiansen, lektor
Center for Arbejderkulturhistorier
Københavns Universitet Amager
Njalsgade 80
2300 København S.
Privat: Lindehøjen 5, 2720 Vanløse
Anette Eklund Hansen
Arbejderbevægelsens Bibliote og Arkiv
Rejsbygade 1, 2.
1759 København V.
Gertrud Aström
Maktudtredningen
Drottninggatan 6, 4. tv.
111 51 Stockholm
Hans Otto Frøland, stipendiat
Historisk institut
Universitetet i Trondheim
7055 Dragvoll
Norge
Marko Auer, lektor
Ainonkuja 2 D 21
01630 Vantaa
Finland
Tapani Paavonen
Trädgårdsgatan 6 C 75
SF-20100 Abo.
Mikko Majander
Klarravägen 1A 2
SF-00250 Helsingfors
Matti Kauppi
Arbetararkivet
Paasivuorigatan SB
SF-00539 Helsingfors.
Henning Grelle, forretningsfører
Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv
Rejsbygade 1, 2.
1759 København V.

10. Program for den nordiske konference 6.-9. maj 1991 på Energi-
centret, Nykøbing Falster.
Emne: Arbejderbevægelsen og velfærdsstaten -
den nordiske model
efter 2. Verdenskrig.
Mandag den 6. maj.
kl. 15 -
18.
kl. 18 -
19.
kl. 19.30 -
19.45
kl. 19.45 -
21.00
Tirsdag den 7. maj.
kl. 7.30 -
8. 15.
kl. 8.30 -
9.00
kl. 9.00 -
12.00
kl. 12.00 -
13.00
Kl. 14.00 -
15.00
kl. 15.00 -
15.30
kl. 15.30 -
18.00
kl. 18.00 -
19.00
kl. 19.30
Onsdag den 8. maj.
kl. 7.30 -
8.15
kl. 8.30 -
9.00
kl. 9.00 -
12.00
kl. 12.00 -
13.00
kl. 14.00 -
18.00
kl. 18.00 -
19.00
kl. 20.00 -
?
Torsdag den 9. maj.
kl. -
kl. 8.30 -
9.00
kl. 9.00 -
12.00
kl. 12.00 -
13.00
Ankomst og indkvartering
Middag
Velkomst -
praktiske oplysninger.
Anne-Lise Seip (N): Velfærdsstaten -
en
nordisk model?
Morgenmad
Morgensang
Tema: Ideologi og virkeliggørelse:
Oplæg fra Trond Bergh (N), Marko
Auer (F), og Lars Torpe (DK).
Frokost
Tema: Staten og arbejdsmarkedet. Oplæg
fra: Hanne Rasmussen, Mogens Rüdiger
(DK), Tapani Paavonen (F) og Gösta
Rehn (S), Mikko Majander (F)
Kaffepause
Fortsættelse af Tema: Staten og ar-
bejdsmarkedet.
Middag
Aftendebat: Erik Jørgen Hansen (DK)
Nåede velfærdspolitikken sine mål?
Morgenmad
Morgensang
Tema: Social- og sundhedspolitik.
Oplæg fra: Svend E. Olsson (S), Aksel
w. Pedersen (N), Ranja Aukee (F),
Signild Vallgårda (DK).
Frokost
Tema: Kvinderne og velfærdsstaten.
Oplæg fra: Birte Siim (DK), Gertrud
Åström (S) og Leila Simonen (F)
Middag
Socialt samvær
Morgenmad
Morgensang
Afsluttende debat. Evaluering.
Fremtidig konference
Frokost
Afrejse.

11. Titler på oplæg.
Anne Lise Seip: Velfærdsstaten -
en nordisk model?
Trond Bergh: Det norske socialdemokrati og velfærdspolitikken
efter 1945 -
gik det anderledes end tænkt?
Marko Auer: Velfærdsstaten og venstreorienteret arbejderbevæ-
gelse i Finland.
Lars Torpe: Velfærd og demokrati
Hanne Rasmussen: Staten og arbejdsmarkedet efter 1945
Tapani Paavonen: Velfærdsstaten og den politiske kraft i
Finland i det 20. århundrede.
Gösta Rehn: Mit syn på svensk arbejdsmarkedspolitik efter 1945.
Mikko Majander: Kampen om Finlands LO -
Kommunistisk front -
organisation eller nordisk samfundssystem.
Erik Jørgen Hansen: Nåede velfærdspolitikken sine mål.
Svend E. Olsson: Svensk socialpolitik
Aksel w. Pedersen: Fagbevægelsen og folketrygheden
Ranja Aukee: Sundhedspolitikkens udvikling i den finske vel*
færdsstat.
Signild Vallgárda: Væksten i sygehussektoren i Danmark.
Birthe Siim: Den kønsopdelte velfærdsstat.
Gertrud Åström: Svenske kvinder og velfærdsstaten.
Leila Simonen: Et feministisk perspektiv på socialpolitikken.