SFAH Meddelelser 4/1974

1. Forskning
1
Arbejderbevægelsens
Historie
Nr 4 februar 1975
EEE

2. ISBN 87 87392 73 9
1. udgave 1975
Meddelelser cm forskning i arbejderbevægelsens historie.
Udgivet af SFAH.
Redaktion: Gerd Callesen
Michael Seidelin
Henning Grelle, Tranumparken 17 st. th.
2660 Brøndby Strand
Tlf. (01) 73 97 87.
INDHOLDSFORTEGNELSE:
Indtroduktion 1
Referat af generalforsamlingen 2
Meddelelser fra SFAH 10
ABA's protokoller 12
Afhandlingsfortegnelse 15
Projekter under udarbejdelse 17
Bibliografier: Danmarks Socialistiske Parti 22
Arbejderens/FraradsAlmnak 27
X. Linzer Konference (ITH) 1974 29
Registrant til Socialisten/Socialdanokraten 1871-1929 . . . . . . . . 30
En løbeseddel for Social-Demokraten 34
Et brev fra Engels til Trier 36
Skolebogsudvalgets arbejde 37
Forskningsneddelelser 40
Debat . . . . 42
Bognyt 44
u
”
.1
M
m
M
*
W
m
v
v
W
H
.

3. Introduktlon ,
Resultatet af redaktionens diskussion om Meddelelsers indhold blev
stort set, at vi vil fortsætte den linje vi hidtil har fulgt. Vi sy-
nes selv, at det stof vi får ud er relevant, og det bliver brugt
-
og så vidt vi ved er den opfattelse fremherskende. Der er imidlertid
to punkter, hvor vi ikke har kunnet få klarhed. Det første angår en
løbende oversigt over indholdet i de vigtigste udenlandske tidsskrif-
ter om arbejderbevægelsens historie: det kan ikke være særlig menings-
fyldt at optrykke indholdsfortegnelser fra disse og et nødvendigvis
subjektivt udvalg vil formentlig være mere vild- end vejledende. Vi
vil være taknemmelige for gode råd.
Det andet problem hænger sammen med, hvad vi skrev i introduktionen
til første nummer: Meddelelser skulle "give plads til diskussioner
mellem medlemmer". Dermed var ikke ment, at de nu ca. 500-550 med-
lemmer skulle skrive små breve til hinanden, men snarere at den dis-
kussion om arbejderbevægelsens historieskrivning, som den også i me-
get smâ ansatser blev ført på generalforsamlingen, blev artikuleret.
Det drejer sig ikke om at trumfe en linje igennem, fordi der ikke
kan findes én linje, men om at få afklaret standpunkterne, så man
kan tage stilling til dem. Uformuleret kritik -
som den især er ble-
vet ytret af enkelte medlemmer i Århus -
virker kun som irritations-
moment, d.v.s. at den er skadelig. Det der er brug for er afklaring
-
og bladet her skulle være stedet til denne debat.
I sidste nummer udsendte vi et spørgeskema. Det gør vi ikke denne
gang, det er for besværligt for os, men man kan få tilsendt spørge-
skemaet eller også indsende de oplysninger vi beder om. Spørgsmålene
findes ved oversigten over påbegyndte projekter. Vi er selv overras-
ket over de mange svar vi har fået. Men det har ført et problem med
sig: tidsskriftets omfang skulle oprindelig være ca. 48 s. og det
overskrider vi også denne gang. Desuden har vi udskudt en del stof,
vi havde planlagt,til det næste nummer, med andre ord: vi har virke-
lig pladsproblemer. Men det er ikke muligt for SFAH at udgive tre
numre årligt, det er foreløbigt for dyrt
-
måske kan det klares med
en 3-400 nye medlemmer.
Der er god grund til at fremhæve'den af Jens Engberg rekonstruerede
nøgle til registranten for Social-Demokraten. Dermed gøres et stort
arbejde igen brugbart og det vil blive en stor hjælp for enhver, der
skal arbejde med denne periode, For det andet gør det tydeligt, at
vi er interesseret i sådanne artikler; andre der får sådanne bipro-
dukter ud af deres arbejde skal være velkomne her.
Manuskripter til næste nummer skal afleveres til redaktionen senest
30. april 1975. Bemærk vores nye adresse.
1.

4. Referat af 5. generalforsamlan I SFAH
den 22. november 1974, Folkets Hus.
Dagsorden: v
1) Valg af dirigent
2) Bestyrelsens beretning, herunder også
a) samarbejdet med ABA
b) seminariet forår 1974
c) ârbog
d) tidsskrift
e) skriftserien
f) undervisningsmateriale ;
g) agitation
3) Regnskabsaflæggelse
4) Forslag til ændringer af vedtæger
a) ændring af §5 (se bilag)
b) generalforsamlingen afholdes i jan./feb. i stedet for
(regnskabsåret går fra l.1.-31.l2)
5) Kontingentforhøjelse til 75 kr. pr. år.
6) Indkommet forslag om, at Selskabet opfordrer ABA til at melde
sig ind i “Internationale Tagung der Historiker der Arbeiter-
okt./nov.
bewegung".
7) Andre indkomne forslag
8) Valg af bestyrelse
9) Valg af revisorer
10) Eventuelt.
Formanden for bestyrelsen, Vagn Oluf Nielsen, bød velkommen.
ad 1. Dirigent: Niels Finn Christiansen
ad 2. Beretning fra bestyrelsen. Vagn Oluf Nielsen (VON) redegjorde
oversigtsmæssigt for aktiviteten i det forløbne år; generelt var der
sket en udvidelse. Medlemstilgangen havde været stor, der var blevet
afholdt seminar i Ebeltoft 23.-24. marts -74 og udgivet en folder om
SFAH. I feb. 74 var der blevet afholdt et møde mellem bestyrelsen og
samtlige udvalg. Det blev her besluttet, at der skulle lægges en stør-
re alsidighed til grund for udgivelserne således at så mange synspunk-
ter som muligt indenfor arbejderbevægelsen blev repræsenteret. Dette
skete på den baggrund, at der var blevet rejst beskyldninger mod be-
styrelsen for ensidig politisk virksomhed.
Samarbejdet med forlaget GMT havde ikke været problemfrit og var ikke
forløbet til SFAH's fulde tilfredshed. Produktionstiden havde været
for lang, forventningerne var ikke blevet indfriet og der havde gjort
sig en mangel på kommunikation gældende, endvidere havde GMT ikke
2.

5. kunnet overholde fristen for betalingen af forfatterhonorarerne.
Overfor dette fremhævedes det, at SFAH havde opfyldt sin del af af-
talen. Der var ingen repræsentant tilstede fra GMT, så en forklaring
på disse forhold fremkom ikke. Samarbejdet med ABA havde været upå-
klageligt og var blevet bragt ind i fastere rammer, et samarbejds-
udvalg var således blevet etableret og en foredragsrække planlagt.
Til slut udtrykte formanden sin tak til ABA for velvillig assistan-
ce, og meddelte, at SFAH havde opnået en støtte på 2.000 kr. til År-
bog 3 fra Kulturministeriet og at man forventede en lignende støtte
til Årbog 4.
a) Samarbejdet med ABA. Mogens
de opnået at få adresse fælles med ABA, hvilket betegnedes som en u-
omtvistelig fordel. Samarbejdet om et bibliografiprojekt var blevet
vanskeliggjort p.g.a. økonomiske problemer, men der var mulighed for
at komme ud herover ved et samarbejde med Biblioteksskolens elever
Nielsen redegjorde herfor. SFAH hav-
omkring disses eksamensopgaver. En bibliografi over international
arbejderkultur: “Arbejderkultur. Arbeitervolkskunde. Folklore de
classe ouvrier. -
En bibliografi.", var under udarbejdelse af Flem-
ming Hemmersam. I ABA's og SFAH's foredragsrække var emnerne for i-
år: arbejderkultur og kulturpolitik.
I det internationale samarbejde på “Internationale Tagung der Histo-
riker der Arbeiterbewegung" (ITH) havde SFAH deltaget og ABA var ble-
vet opfordret til at melde sig ind i ITH, hvilket ABA dog ikke hav-
de ment at have råd til.
b) Seminaret forår 1974. Jens Christensen redegjorde herfor. Semina-
ret var blevet planlagt af en gruppe fra Århus, der havde truffet be-
slutning om og fået udarbejdet en tekst om "Klassestrukturen i Dan-
mark 1870-1920", denne var siden blevet udgivet i "Den Jyske Histori-
ker" nr. 3-4, 1973-74. Den skulle tjene til en diskussion af, hvor-
dan man teoretisk og historisk kunne udarbejde en arbejderbevægelses
historie.
Jens Christensen fandt, at der eksisterede en divergens mellem semi-
naroplægget og SFAH's publikationer, og mente at dette skyldtes en
manglende kommunikation mellem universitetsmillieuerne og SFAH. De
fagkritiske grupper ved universiteterne burde være repræsenteret i
SFAH's organer.
Om diskussionen på seminaret meddelte han,
aktivt i denne. Den vigtigste erfaring, der kunne drages af semina-
ret var, at SFAH burde sikre kommunikationen til universiteterne.
Det kommende seminar for 1975 var ligeledes blevet planlagt af Århus-
gruppen, der havde tilstillet generalforsamlingen en foreløbig skit-
se for dets indhold, hovedtemaet var: "Hvad er arbejderklassen i al-
at kun få havde deltaget
3.

6. mindelighed, og hvad er og var den specielt i Danmark?".
c) Årbogen.M. Wolfe redegjorde herfor. Indholdet af Årbog 4 omtal-
tes og planerne for indholdet af Årbog 5 meddeltes. Om Årbogs-udvalr
gets redaktionspolitik meddeltes det, at der ikke havde fundet nogen
systematisk og tilbundsgående diskussion af redaktionslinien sted.
For Årbogens form var der opnået enighed om 1-2 større afhandlinger
og 5-6 mindre artikler, der repræsenterede det bedste af årets forsk-
ningshøst, endvidere et behersket antal anmeldelser; I fortsættelse
heraf karakteriseredes Årbogens hidtidige indhold som afspejlende en
ideologisk, partipolitisk og kvalitetsmæssig pluralisme. Dette for-
hold rejste bl.a. spørgsmålet om, hvilken linie redaktionen skulle
lægge for den fremtidige virksomhed, skulle den gøre årbogen eksklu-
sivt marxistisk for at lokke en kvalificeret marxistisk forskning
eller skulle den stille sådanne forskere overfor kravet om at gå i
seng med pluralisterne, hvis de ellers ønskede at støtte SFAH's for-
mål?
Om redaktionsarbejdets organisation sagde Wolfe, at det var nødven-
digt, men vanskeligt at tilgodese de to hensyn: arbejdsdygtighed og
repræsentativitet. Som mulige løsninger opregnedes to : l) større
koncentration af det koordinerende sekretær-arbejde samtidig med en
personmæssig og geografisk udvidelse af udvalget, 2) udvidelse af ud-
valget med korresponderende medlemmer.
d) Tidsskriftet "Meddelelser". Henning Grelle redegjorde herfor, med
,
____________________________
en kort status, en
orientering om Meddelelsers karakter og linie, om
diskussionen i redaktionen om udarbejdelse af temanummer og endelig
med en
indholdsmæssig redegørelse for Meddelelser nr. 4.
Redaktionens ønske om faste rammer for bladet omtaltes. Planen for
temanummeret var
foreløbigt lagt på hylden p.g.a. økonomiske besvær-
ligheder, men emnet skulle være den lokale arbejderbevægelse, det
ville til den ende være
formålstjenligt at tage kontakt med folk, der
arbejdede med dette emne, endvidere ville redaktionen selv bidrage
med en del af arbejdet.
e) Skriftserien. Niels Senius redegjorde herfor. Første udgivelse i
serien var Ursula Schmiederers bog om "SF og den tredie vej til so-
cialismen"; denne udgivelse var blevet stærkt forsinket. To nye ud-
givelser var
planlagt: Johs. Nymark: Fr. Dreiers politisk-ideologi-
ske virksomhed og Michael Wolfe: Arbejderreformismens oprindelse i
Danmark -
En
historisk-politologisk analyse af ideologien og arbej-
derbevidstheden i de københavnske arbejderforeninger 1847-1871. For-
uden denne var udvalget selv gået igang med udgivelsen af en serie.
Om grunden hertil anførtes det, at man i udvalget skelnede mellem
a)værker af definitiv karakter, (ifgl. aftale med GMT begrænset til
4.
a.,
W

7. 2 pr. år) og b) specialer 0.1., der var almindeligt efterspurgte. I ⁄
denne sidste serie var udkommet : Per Salomonsson: Socialismen og
socialdemokratiet, og man planlagde at udgive i det kommende år:
Niels Finn Christiansen: Revisionismens betydning for det danske So-
cialdemokrati; Erik Christensen: Havnearbejderstrejken i Esbjerg
1893 -
Træk af arbejdsmændenes fagforenings første år i Esbjerg og
Poul Christensen: (DKP-erindringer fra modstandskampen).
f) Undervisningsmateriale. Claus Larsen redegjorde herfor, idet han
omtalte skolebogsudvalgets arbejde og samarbejde med forlaget Fremad.
Udvalget havde hidtil udgivet tre kildesamlinger: Gerd Callesens om
Socialdemokratiet og internationalismen, Mogens Nielsens om Enhed
i arbejderbevægelsen og Jørgen Olsen og Bjarne Schoubyes om Reform-
politik eller revolution. Disse var blevet præsenteret for offentlig-
heden ved en reception, hvorfor de havde fået en fyldig omtale i dags-
pressen, alligevel var de hidtige salgstal ikke ganske tilfredsstil-
lende. Udvalget ville fortsætte udgivelsen af bøger til gymnasiesko-
len og HF men især satSe på publikationer beregnet på folkeskolen.
Der foregik i udvalget en diskussion af faglige, politiske og ideo-
logiske problemer i forbindelse med udgivelserne.
g) Agitation. Niels Senius redegjorde herfor ved at omtale en folder,
der var sendt til en række grupper og institutioner. Endvidere agte-
de man at agitere for SFAH ved at tage kontakt⁄med fagbevægelsen for
derved at få mulighed for at benytte de forskellige fagblade. Målet
for SFAH var at få looo medlemmer.
Generaldebat om SFAH's hovedlinie:
Steen Busck ønskede at alle mystifikationer blev fjernet, man burde
ikke tage en konflikt i SFAH om teoretisk marxisme contra empirisk
fremgangsmåde. Mente der var store forskelle herom i SFAH, ønskede
en rolig og afslappet debat. Det var ikke muligt at lægge en fast
linie for Årbogen og seminarerne, ønskede modsætningerne frem.
Claus Bryld kunne ikke se nogen hovedlinie i beretningen. Han ville
koncentrere sig om 1) Årbogen og 2) undervisningsmaterialet. Ad 1)
hvilke initiativer var der blevet taget angående indlæg i Årbogen?
Hvad forstod Wolfe ved faglig pluralisme?. Ad 2) CB havde ingen in-
formation fået om udvalget af materiale i skolebogsudvalget. Dette
materiale kunne lige så godt være kommet på et borgerligt forlag. CB
ønskede en selvstændig videnskabelig og pædagogisk linie, rejste
spørgsmålet om, hvilken kvalitet udgivelserne havde og håbede på en
/
grundig drøftelse af udgivelserne.
Tove Lund fandt, som gymnasielærer, kildesamlingerne meget a
lige og mente, at CB's kritik var uberettiget.
nvende-

8. W
iVagn Oluf Nielsen var uenig med CB i, at der ikke var givet medlemmer-.
ne information om
skolebogsudgivelserne og mente, at SFAH's udgivel-
ser adskilte sig væsentligt fra de, der udkom på andre forlag. Udgi-
velserne var bl.a. udsprunget af DASF's kritik af skolebøgernes ind-
hold.
Gerd Callesen meddelte, at der ville komme oplysninger 1 "Meddelelser" ?
om
skolebogsudvalgets arbejde. 5
M. Wolfe meddelte, at der i Årbog 4 vil komme anmeldelser af kilde-
publikationerne og fremførte, at han ikke havde anvendt udtrykket.
faglig pluralisme.
Jens Christensen spurgte om
kildeudgivelsen skulle vedblive at fore-
gå på den nuværende måde og rejste spørgsmålet, om det var historie
iat fremlægge en række kildetekster, han mente det var en
atomisering
af historien.
Wolfe replicerede, at disse spørgsmål var blevet diskuteret.
J. Christensen fandt det problematisk at udgive kildesamlinger, øn-
skede i stedet fremstillinger.
”
Vagn Oluf Nielsen fremførte, at der i kildesamlingerne var indlednin-
ger, der samlede synspunkterne. Kilderne skulle være således organi-
serede, at de satte eleverne i stand til at drage deres egne konklu-
sioner. Ønskede både kildesamlinger og fremstillinger.
Tove Lund var
enig med VON og mente ikke at gymnasielæreren burde in- 3
doktrinere.
,1
Jens Christensen ville gerne indoktrinere, men det essentielle var,
at bibringe eleverne en forståelse af, hvordan samfundet hang sammen
og dette skete bedst ved samlede fremstillinger.
steen Busck mente ikke der var interesse for kildehefter alene, inte-
ressen gik mere i retning af fremstillinger.
Claus Brxld spurgte hvordan beslutningsproceduren for udgivelserne
fandt sted. Han følte sig utryg ved visse af de hidtidige kildeud-
givelser og ønskede et møde om VON's kildehefte. CB mente han kunne
blive gjort ansvarlig for VON's udgivelser.« !
Fl. Hemmersam mente i en forstand, at VON's kildehefte tjente det W
kapitalistiske samfund, men intet at udgive gjorde det i endnu høje- Qre grad.
'
5
Claus Larsen erklærede, at
beslutningsproceduren ved kildepublikatio-
V
ner ikke adskilte sig fra de andre udvalgs. Der var ikke kapacitet
til at udgive samlede fremstillinger og kilderne om
arbejderbevægel-
sens historie var bedre end ingenting, de havde en mission og beteg-
nede et stort fremskridt.
/ Vagn Oluf Nielsen meddelte, at udvalget havde været inde på proble-
ç' met om
fremstilling/kilde.
⁄
6.

9. Afklarende spørgsmål til beretningen:
Lena Fluger spurgte om hvilke kriterier der ville blive lagt til
grund for udvælgelsen af deltagere til seminaret 1975.
Steen Busck svarede at samme kriterier som for 1974 (lodtrækning)
ville blive bragt i anvendelse, men at deltagerantallet ville blive
udvidet.
Egg ønskede sikkerhed for, at de ved lodtrækning udvalgte deltagere
også var medlemmer af SFAH.
Tove Lund hævdede, at en del ikke-medlemmer deltog i 1974.
F1. Hemmersam spurgte hvorfor forslag til seminaret 1975 var indgi-
vet til generalforsamlingen.
steen Busck svarede, at seminar-gruppen havde ønsket alternative for-
slag til planlægningen inddraget.
Hemmersam fandt at det var en god ide, at Århus-gruppen tog sig af
seminarplanlægningen og spurgte om den var villig til at tage andre
forslag ind i rammerne.
Wolfe ønskede seminarmaterialet udsendt så betids, at deltagerne hav-
de mulighed for grundigt at sætte sig ind i det.
Engberg til Hemmersam: ja, til Wolfe: det skulle ske.
Steen Busck understregede, at det foreliggende materiale var fore-
løbigt.
Ad c) Wolfe opfordrede, angående kvalificeret fremstilling og forsk-
ning, Århusfolkene og Claus Bryld til at komme med indlæg.
Steen Busck fremførte, at det med kvaliteten var problematisk og rej-
ste spørgsmålet om hvad der forstås ved primær kildeforskning, som
kriterium for kvalitet. En anden indgang var: et teoretisk fundament,
med inddragelse af statistikker, kildemateriale m.m. Han ville ikke
rejse nogen kraftig kritik af Årbogen p.g.a. princippet for udvælgel-
sen af materialet: de forhåndenværende søms. Mente dog, at Årbogen
ikke burde være noget konglomerat og ønskede i stedet temanumre, nævn-
te som eks. at der i Århus var en del specialer under udarbejdelse
om DKP.
Erik Strange ønskede en fast forbindelse til de steder, hvor der fo-
regik en aktiv forskning i arbejderbevægelsens historie.
Gerd Callesen mente, at der burde gøres et fremstød for at finde frem
til marxistisk forskning og nævnte en række initiativer i denne ret-
ning, eksempelvis en artikel fra DDR om et overblik over DDR-histo-
rieskrivningen om den tyske arbejderbevægelse. Ønskede fremstillin-
ger beroende på primære kildestudier, et eks. på det modsatte var
Århus-folkenes "Klassestrukturen i Danmark 1870-1920", der byggede
på de traditionelle socialdemokratiske hhv. borgerlige fremstillin-
ger og bar præg deraf. GC fremførte videre, at Wolfe havde redegjort
7.

10. for SFAH's forbindelse til forskningscentrene. GC var ingen tilhæn-
ger af temanumre, fordi der her ville komme til at mangle væsentli-
ge sider af den historiske udvikling.
Wolfe fremførte, at Årbogen ikke kun repræsenterede primær kilde-
forskning. Han gik også ind for teoretiske artikler baseret på se-
kundært kildemateriale. Var tilhænger af temanumre.
Steen Busck fremhævede, at temanumre ville være en stor fordel i un-
dervisningssammenhæng og at disse endvidere ville befordre salget.
Erik Strange ønskede et institutionaliseret samarbejde med forsk-
ningscentrene landet over.
Claus Brxld støttede Stranges tanke, det ville være betydningsfuldt
at få folk ind fra Århus og andre steder. Ønskede en større spred-
'
ning i redaktionen af Årbogen.
Ad d) Gerd Callesen beklagede det manglende respons udefra på "Med-
delelser"s indhold.
Claus Bryld fremhævede "Meddelelser" som SFAH's bedste aktivitet og
fandt arbejdet bag tidsskriftet prisværdigt.
Steen Busck udtrykte sin enighed med CB herom.
Til beretningen i øvrigt.
Gerd Callesen foreslog, at tage Brylds ide om en konference om sko-
lebøgerne op til overvejelse.
Beretningen godkendtes med majoritet.
Ad d. Regnskabsaflæggelse. Kassereren, Tove Lund, redegjorde herfor,
idet hun fremhævede at tallene i det til generalforsamlingen udsend-
te regnskab talte for sig selv.
Regnskabet blev enstemmigt godkendt.
Ad 4. Forslag til ændring af vedtægter.
a) ændring af den nuværende § 5 (jfr. det udsendte forslag)
Jens Engberg begrundede forslaget. Han mente ikke at bestyrelsen un-
der de nuværende betingelser blev valgt på demokratisk vis. En uraf-
stemning blandt medlemmerne ville derimod sikre den demokratiske pro-
cedure.
Gerd Callesen erklærede sig som modstander af Engbergs forslag.
Steen Busck støttede Engbergs forslag. Han mente at der var tre mu-
ligheder for valg af bestyrelse: 1) ved generalforsamling i Køben-
havn, 2) ved generalforsamling i Århus, 3) ved urafstemning.
Erik Strange tilsluttede sig Engbergs forslag.
Lena Fluger fandt det Vigtigt, at generalforsamlingen havde mulig-
hed for at tage de opstillede personer i Øjesyn inden valget.
Knud M. Larsen følte sig atomiseret, han var ikke historiker og var
blot tilfældigvis i København. Han støttede Engbergs forslag.
8.

11. 4
ygg fandt ikke Engbergs forslag acceptabelt, ønskede at den ny besty-
relse overvejede alternativer til den nuværende ordning. Han forestil-
lede sig
en generalforsamling afholdt i forbindelse med et udvidet se-
minar midt i landet.
Fl. Hemmersam mente ikke det var et spørgsmål om demokrati, men at et
mindretal følte sig knægtet. Han ønskede folk fra Århus o.a. steder
ind i udvalgene.
Tove Lund tilsluttede sig Hemmersam.
Gerd Callesen rejste spørgsmålet om hvordan man organiserede det prak-
tiske arbejde i bestyrelsen, hvis denne splittedes op geografisk. Øn-
skede flere folk ind i udvalgene.
Wolfe mente, at spørgsmålet om demokrati var reelt, men stillede sig
skeptisk overfor Engbergs forslag, mente at bestyrelsen blev uarbejds-
dygtig.
Engberg mente, at de øvriges indlæg havde været ynkelige.
Erik Strange fremhævede, at det drejede sig om at åben mulighed for
alle medlemmer til at øve indflydelse.
Steen Busck mente der blev frustration blandt medlemmerne, hvis Eng-
bergs forslag blev nedstemt på generalforsamlingen.
Wolfe stillede et konkret forslag om at en generalforsamling i jan./
feb. kunne tage stilling til Engbergs forslag.
Gerd Callesen ønskede forslag fra Århus-folkene til, hvordan de prak-
tiske ting skulle udføres.
Tove Lund mente, at Århus-folkenes utilfredshed skyldtes Årbogens ind-
hold.
Niels Møller kunne ikke tilslutte sig Engbergs forslag, det var ikke
demokratisk at lade de passive medlemmer have indflydelse på bestyrel-
sesvalget.
Jens Engberg fremførte, at han ikke var utilfreds med Årbogens ind-
hold, men med at ofre 3-400 kr. på en rejse til København.
Erik Strange anerkendte det store administrative arbejde og ABA's
store indsats for SFAH.
Peder Hjort tilsluttede sig Niels Møller, idet han ikke mente det var
rimeligt, at passive medlemmer havde afgørende indflydelse på SFAH's
linie. Udkastede tanken, at Kalundborg blev samlingsted for general-
forsamlingen.
Ved afstemningen blev Engbergs forslag forkastet. Generalforsamlingen
vedtog et
forslag om at henstille til bestyrelsen, at næste general-
forsamling finder sted i Århus (19 for, 12 mod, 8 undlod).
b) generalforsamling afholdes i jan.⁄feb.; regnskabsår fra 1.1.-31.12.
Dette forslag Vedtoges med majoritet, således at førstkommende gene-
9.

12. ›ralforsamling finder sted i jan./feb. 1976.
ad 5. Kontingentforhøjelse til 75 kr. Er. år. Dette forslag blev ved-
taget med majoritet.
ad 6. ngordring til ABA om at melde sig ind i ITH.
Claus Bryld motiverede forslaget med, at arkiver i Stockholm og Oslo,
der svarede til ABA, var medlemmer af ITH.
Egg udtrykte enighed med CB.
Lilian Fluger spurgte om SFAH fik stemmeret, når ABA var medlem.
gå svarede bekræftende herpå.
Æg fremførte, at det ikke var givet, at ABA ville udpege SFAH-medlem-
mer til at deltage i ITH's kongresser.
Norbert Fluger udtrykte stor tilfredshed med SFAH's organisation.
ygg foreslog, at SFAH og ABA i fællesskab meldte sig ind, såhibs at
udgifterne til kontingent blev delt ligeligt. Dette forslag blev ved-
taget.
ad 8. Valg af bestyrelse. Valgte blev:
.
Erik Strange Petersen 24 st.
suREleanter:
Jens Christensen 22 -
Henning Grelle 19 st.
Vagn Oluf Nielsen 22 -
'
Niels Senius Clausen 18 st.
Michael Wolfe 22 -
Tove Lund 21 -
Der foregik lodtrækning mel-
Mogens Nielsen 21 -
lem Søren Federspiel og Hen-
Søren Federspiel l9 -
ning Grelle.
ad 9. Valg af revisorer. Valgte blev: Lilian Fluger og Irma Grelle.
ad 10. Vagn Oluf Nielsen takkede generalforsamlingen for en demokra-
tisk debat.
Mødet, der begyndte kl. 19.30 blev hævet kl. ca. 23.45.
Referent,søren Federspiel.
P.S. Indsigelser mod referatet kan indsendes til redaktionen af
Meddelelser senest 30. april 1975.
Den på generalforsamlingen d. 22. november 1974 valgte bestyrelse
har konstitueret sig som følger:
Vagn Oluf Nielsen (formand) Mogens Nielsen (sekretær)
Elmevænget 39 Folehaven 45 st. th.
2880 Bagsværd, tlf. 980804 2500 Valby
Tove Lund (kasserer) Erik Strange Petersen
Kgs. Tværvej 4 Sønderborggade 11
2000 Kbh. F. tlf. FA 2801 8000 Århus C tlf. 06 110603
10.

13. Søren Federspiel
Stefansgade 51 A, 4.tv.
2200 Kbh. N tlf. TA 6097
Jens Christensen
Dr. Margrethesvej 61, 2.tv.
8200 Århus N tlf. 06 102207
Michael Wolfe
Moseager 9, St. Valby
4000 Roskilde,tlf. 03 387545
Ved bestyrelsesmødet d. 10-12-74 konstiuerede bestyrelsen sig som
Niels Senius Clausen (supp.)
Livjægergade 19, l.tv.
2100 Kbh. Ø tlf. 01 261258
Henning Grelle (supp.)
Tranumparken 17 st. th.
2660 Brøndby Strand tlf. 01 739787
det fremgår af ovenstående; Ved samme møde blev udvalgsposterne for-
delt således:
Redaktion af Årbogen:
Jens Christensen
Niels Finn Christiansen
Peter Søndergaard
Michael Wolfe
_§edaktion af skriftserien:
Niels Senius Clausen
Hans Fluger
Flemming Hemmersam
Tove Lund
Er ik Strange Petersen
Seminarudvalg:
Steen Busck
Jens Christensen
Erik Strange Petersen
Redaktion af tidsskrift:
Gerd Callesen
Henning Grelle
Michael Seidelin
Skolebogsudvalget:
Sven Sødring Jensen
Claus Larsen
Leif Larsen
Vagn Oluf Nielsen
Johan Klinge Sørensen
Samarbejdsudvalg (ABA):
Mogens Nielsen
Vagn Oluf Nielsen
11.

14. ABA's protokoller fra danske fagforbund og fagforenlnger
3. tillæg (protokollerne er
indleveret i perioden 1. maj 1974 -
1.
dec. 1974).
Arbejdsmændenes Forbund (DASF) (SID).
Kokes & Saltværksarbe'dernes afd. Kbh. (Brændselsafbærernes
Fagforening) (Havnearbejdernes Fællesforbund)
Forhandlingsprotokol 1898-1936
Bødkerforbundet i Danmark af 1890
Kongresprotokol 1921-1945
Dansk
Glasarbejderforbund af 1892 (DASF) (SID)
Forhandlingsprotokol 1894-1962
Arbejdsløshedskassen
Forhandlingsprotokol 1913-1971
Danmarks Glasma erforenin af 1883
Forhandlingsprotokol 1883-1894
Århus Afdeling
Forhandlingsprotokol 1923-1937
Fredriksber Afdelin
Forhandlingsprotokol
“
1898-1926
HelleruE Afdeling
Forhandlingsprotokol 1890-1895
Helsingør Afdeling
Forhandlingsprotokol 1890-1895
KastruE Afdeling
Forhandlingsprotokol 1897-1931
Ku kenes Fællesforbund af 1890 (DASF)
Forhandlingsprotokol
(SID)
1897-1950
Kuskenes Fælles Fa forenin for Kbh.
Forhandlingsprotokol 1890-1895
Da renovationsarbe'dernes Klub
Forhandlingsprotokol 1923-1946
Kuskenes Klub Rå "De forenede
Vognmandsforretninger",DFV
1929-1931Forhandlingsprotokol
als Kuskenes KooBerative Flytte- og vognmandsforretning
Forhandlingsprotokol 1921-1938
Forretnin skuskenes Klub
Forhandlingsprotokol 1936-1951
Havne- 0 St k odskuskenes Klub
Forhandlingsprotokol 1921-1927
Kommunale Kuskes Klub
Forhandlingsprotokol 1917-1940
12.
(Snedker-Tømrerforbundet)
antal
22

15. Petroleums- og Benzinskuskenes Klub
Forhandlingsprotokol
1920-1932
Dansk Skrædderforbund af 1887 (BeklædningSarbejderforbundet)
De Kvindeli e Herreskrædderes Fa forenin af 1883
Forhandlingsprotokol
1899-1906
Forhandlingsprotokol bestyrelsen 1900-1907
Snedkerforbundet i Danmark (Snedker-Tømrerforbundet)
Skibssnedkernes Fagforening af 1 90
Medlemsbog
1890-1896
Skibssnedkernes Klub af 1896
Forhandlingsprotokol
1896-1955
Søfxrbødernes Forbund af 1897
Forhandlingsprotokol
1897-1958
-
ekstra ord. bestyrelsesmøder 1955,1955,1956,1957
-
fællesbestyrelsen
1935-1956
-
fælles forretningsudvalg 1946-1949
Arbejdsløshedskassen
Forhandlingsprotokol
1926-1958
Kongresgrotokoller
Forhandlingsprotokol 5. kongres 1931
-
6. -
1933
-
7. -
1935
-
ekstraordinær 1940
-
10. kongres 1945
-
11. -
1947
-
12. -
1949
-
ekstraordinær 1949
-
13. kongres 1951
Tobaksarbejderforbundet i Danmark
Forhandlingsprotokol (Enigheden) 1880-1890
Forhandlingsprotokol 1894-1942
Arbejdsløshedskassen
Forhandlingsprotokol
1908-1942
-
(Enigheden) 1908-1925
Haderslev Afdeling
Forhandlingsprotokol 1936-1959
N bor Afdelin
Forhandlingsprotokol 1890-1921, 1928-1934
Odense Afdeling
Forhandlingsprotokol (Enigheden) 1884-1894
Vibor Afdelin
Forhandlingsprotokol (Enigheden) 1887-1935
skråtobaksarbejderforbundet (Tobaksarbejderforbundet)
Forhandlingsprotokol
1900-1949
Arbejdsløshedskassen
Forhandlingsprotokol
1907-1949
Kongresprotokol
1902-1942, 1944,1947
HF
Hkhbk
F'H
I-'N
uw
13.

16. Århus Afdeling '
%Forhandlingsprotokol ,
1946-1962 1
I
Vejle Afdeling
åForhandlingsprotokol ,
1910-1922 1
›
Cigararbejdernes Rejse-sxge- og Dødekasse
Protokol
1865-1884 2
Hovedbog
1874-1884 1
Tobaksgindersvendenes sxge- og Begravelsesforening i Kbh.
Forhandlingsprotokol 1877-1936 2
Tobaksgindersvendenes Bxggeforening
Forhandlingsprotokol 1874-1942 1
Tobaksgindersvendenes
UnderstøttelsesföreningForhandlingsprotokol 1894-1911 1
Dansk T 0 rafforBund af 1892
Txgografernes Fagforening Esbjerg
Forhandlingsprotokol 1894-1900, 1904-1918, 1934-1940 4
HENNING GRELLE ”
14.

17. Fárdlggiorte afhandlinger
Som det også er fremgået af de tidligere fortegnelser har den tidlig-
ere "specialeliste" omfattet andre former for arbejder end netop spe-
cialer, herunder guldmedaljeafhandlinger, afløsningsopgaver, projekt-
arbejder etc. Vi har derfor fundet det mest logisk at give det forhold
udtryk også i en andring af den hidtidige betegnelse "specialeliste"
til fortegnelse over "færdiggjorte afhandlinger". I næste nummer af
"Meddelelser" vil også blive inddraget opgaver og afhandlinger, der
er udarbejdet på handelshøjskoler af relevans for arbejderbevægelsens
historie. Vi opfordrer stadig folk med færdiggjorte arbejder til at
meddele redaktionen titel, navn og årstal.
Allen, Chris Lee, m.fl.:
Den historiske materialismes teori og metode, samt overvejelser og
erfaringer omkring dens konkrete anvendelse i forbindelse med:
A. studenteroprøret i USA, 1960'erne.
B. Studenter- og Arbejderrevolten i Frankrig.
C. Socialdemokratisk Ungdomsforbunds opposition 1914-19.
RUC, 1974.
“Coster, Allan, m.fl.:
En undersøgelse af forskellige faktorers påvirkning af udformningen
af Danmarks langsigtede sikkerhedspolitik i årene mellem 1945 og 1949.
Kbh., 1974.
L
EbbeSen, Kirsten, m.fl.:-
Arbejderoplysning indenfor fagbevægelsen -
og eksemplarisk indlæring.
Albertslund Børnehaveseminarium, 1974.
Federspiel, Søren:
Den danske arbejderbevægelse og internationalismen 1871-1878.
Kbh., 1974.
Hansen, Knud Erik, m.fl.:
Baggrunden for Danmarks kommunistiske Parti. En redegørelse for træk
af venstrefløjens udvikling i Danmark med hovedvægt på perioden 1914-
1923, men udblik til den internationale økonomiske og politisk-orga-
nasitioriske udvikling.
Århus, 1973.
Kunstakademiets Arkitekskole:
Horsens byudvikling 1801-1965.
1973-74.
Lykke, Kaj:
Arbejderbevægelse og arbejderkooperation i Danmark 1871-1898.
Kbh., 1974.
15.

18. Madsen, Hans Henrik:
______,_.__.
Partistridigheder i fagbevægelsen.
/
Kbh., 1974.
Poulsen, Jørgen Bloch:
Nymarxismen i europæisk tænkning.
Århus 1969, Guldmedaljeafhandling.
i
1
r
i
Rømeling, Hans:
"Den lille mand" i 30'ernes litteratur.
Kbh., 1973 (trykt, Studenterrådet,Kbh.)
Wechselmannl Karin Bastian: ;
Familien og samfundet:
Kbh., 1973.
Østergård, Jens Ole:
Udviklingen i DKP 1956-59 i lyset af SF's dannelse, dets ståsted og
strategi.
Århus, 1974.
Michael Seidelin
16.
-
.
,
›.
vi
.
«
,W

19. Prolekter under udarbeldelse i
"Meddelelser om forskning i arbejderbevægelsens historie" vil med den-
ne fortegnelse over projekter, der er under udarbejdelse om arbejder- I
bevægelsens historie søge at skabe et overblik over den forskning, som
finder sted for øjeblikker. Derved muliggøres en kontakt mellem folk,
der arbejder med beslægtede emner, således at inspiration og erfaring-
1 er kan udveksles og dobbeltarbejde undgås.
Nogle af besvarelserne er gået langt ud over spørgeskemaets rammer.
Af pladshensyn er det ikke muligt at bringe f.eks. projektbeskrivelser,
der strækker sig over flere sider. Redaktionen har valgt i stedet for
at afkorte blot at henvise interesserede til at henvende sig til den
pågældende person eller gruppe for nærmere oplysninger.
Navn, adresse, projektets titel, beskrivelse af projektet, projektets
art, påbegyndelse og afslutning af projektet anføres med numrene :
1,2,3,4,5 og 6.
Redaktionen af denne fortegnelse er afsluttet 1.12.74.
'
Michael Seidelin
,
1. Andersen, Bjørn1
2. Høje Gladsaxe Torv 2 -
711, 2860 Søborg.
“
3. Rapport fra et lakkogeri. En undersøgelse af situationsudviklin-
i S. Dyrup & Co.s lakkogeri 1973-74 med diskussion af andre rap-
porter fra arbejdslivet. (Arbejdstitel).
1 4. Undersøgelsen vedrører en gruppe arbejderes opfattelse af deres I
egen situation og tjener til at belyse betingelserne for dannelsen
af en antikapitalistisk bevidsthed og praksis. Kildematerialet
hidrører fra 16 måneders deltagende observation.
5. Rapporten vil udkomme i bogform.
6. Medio 1974, medio 1975.
1. Andersen, Dorrit
2. Bjergholt 28, 6200 Åbenrå.
3. Den sønderjyske arbejderbevægelse fra 1870'erne til ca. 1920.
4. Udviklingen af den politiske og faglige arbejderbevægelse i 1. og
1
2. afstemningszone. I forbindelse hermed kompletterende undersø-
i gelser af den almindelige befolkningsmæssige, økonomiske og poli-
tiske udvikling i området. To hovedproblemstillinger: l. Arbejder-
i bevægelsen i et agrarområde, og 2. Det nationale spørgsmåls betyd-
*
ning, herunder den danske arbejderbevægelses stilling til det na-
=
tionale spørgsmål og udviklingen af Dansk Arbejderforening.
Kilder: Embedsarkiver, forenings- og institutionsarkiver, person-
arkiver, aviser.
5. Monografi.
*, 6. Forventes afsluttet 1976/77.
1. Andersen, Torben Peter
2. Herlufsholmvej 12, 2720 Vanløse.
3. Arbejdstitel: Statens (og regeringens) forhold til arbejdskonflik-
ten i 1925.
4. En redegørelse for de grænser for konfliktens omfang og karakter,
som den socialdemokratiske regering afstikker, og et forsøg på at
forklare, hvorfor netop disse grænser trækkes.
Speciale.
Forår 74, forår 75.mm
17.

20. Ulnbo.
18.
Bondeb'er , Ib.
Ruten 135, st. th., 2700 Brønshøj.
Projekt 1: a) Proletarisk offentlighed 1. Om Brechts og KPDs kul-
turpolitik i 20'erne og 30'erne. b) Proletarisk offentlighed 2.
Arbejderoplysning, arbejderkultur og arbejderlitteratur i dansk
mellemkrigstid.
Projekt 2: Arbejderbevægelsens kulturpolitik. En antologi.
Der henvises til Ib Bondebjerg.
Alle projekter er led i mit arbejde som
forskningsstipendiat, og
de vil blive udgivet som bøger (formodentlig på Bibliotek Rhodos).
Altså dels et tobindsværk (Proletarisk offentlig 1-2) og en tre-
bindsantologi (Arbejderbevægelsens kulturpolitik 1-3).
For projekt l's vedkommende: påbegyndtes i efteråret 1973; bd. 1
vil komme i løbet af forår/sommer 1975; bd. 2 engang i 1976. An-
tologien vil komme kronologisk i 75/76 (formodentlig 1. bd. i
foråret 1975).
A) Projekt ved S d' sk Universitetscenter.
B) Undersøgelse ved lektor Verner Bruhn.
A) Glentevej, 6700 Esbjerg. Tfl. 05 134888.
B) Skolebakken 174, 6700 Esbjerg. Tlf. 05 128754.
A) Sociale forandringer i det sydlige og vestlige Jylland.
Planlægning og trivsel . (Herunder: Arbejdsmarkedsprojekt).
B) De politiske partiers opståen i Esbjerg.
Man bedes henvende sig direkte Universitetscentret og Verner Bruhn.
Se ovenfor.
Se ovenfor.
Christensen, Jens.
Dr. Margrethesvej 61, 8200 Århus N
og 4. Danmarks socialistiske Arbejderparti 1918hl9.
og 6. Omfang ca. 50 sider. Færdig ultimo december 1974.
Jensen, Niels Ole Højstrup.
Stockholmsgade 31, kld. , 2100 Kbh. Ø,T1f. Tria 172.
Helsingørs økonomiske og sociale udvikling fra 1857 til 1880 -
med særlig henblik på 1870'ernes arbejderorganisationer.
Specialet er opdelt i to hovedafsnit. Den øk.-soc. del bygger ho-
vedsageligt på industritællinger i 1855 og 1872. Der lægges sær-
lig vægt på industriens udviklingsgrad. I denne del diskuteres
“Katastrofeteorien” (Helsingørs totale stagnation p.g.a.ogmwel§aaf
sundtolden) indgående. Væsentlige kilder udover industritællingerne:
Trap Danmark 1858, 1898 og 1920, Helsingør Dagblad 1867-80 og ud-
drag af Helsingør Byrâds Forhandlinger 1855-80.
2. del primært om arb. org's organisatoriske forhold og vækstbe-
tingelser. Dansk Arbeidersamfunds 12. kreds i Helsingør plus de
forskellige soc.dem. foreninger. Hovedkilden er Helsingør Dagblad
1871-80. Desuden folketingsmand Chr. Rasmussens Erinderinger (ikke
publiceret).
Speciale.
Påbegyndt februar 1974, afsluttes december 1974.
Jose hsen, Niels Brøndum.
Lystrupvej 243, 8520 Lystrup St.
Arbejdstitel: En undersøgelse af KPD's udvikling ca. 1921-23 med
særligt henblik på det teoretisk-ideologiske aspekt.
En vurdering af den strategisk-politiske diskussion i KPD omkring
(f.eks.) statens rolle ved overgangen til socialismen, de midler
der skulle anvendes til en politisering af arbejderklassen med hen-
blik på skabelsen af en klassebevidsthed, vurderingen af den parla-
mentariske og af den rent økonomiske kamps muligheder, den indre
udviklingshistorie, fraktionskampe og meningsforskelle, ikke mindst

21. 5.
6.
1
som resultat af KPD's modsætningsfyldte position som revolutionært
selvstændigt arbejderparti og faktisk redskab for den russiske u-
denrigspolitik.
Speciale.
Påbegyndt efteråret 1974, forventes afsluttet 1975-76.
Kibsgaard, Elin.
Ferringvej 12, 2720 Vanløse. ,
En undersøgelse af de københavnske kvinders
1901-13.
Formålet er at undersøge, hvordan organiseringen af de kvindelige
arbejdere udviklede sig i en tid, hvor den øvrige fagbevægelse kom
til at nærme sig den form, den har idag. Kildematerialet er for-
handlingsprotokoller,*forbundslove, trykte beretninger og fagblade
fra de fagforeninger og fagforbund, undersøgelsen især kommer til
at beskæftige sig med.
Speciale i historie.
Foråret 1974, februar 1975.
faglige organisation
Kirchhoff, Hans.
L
Søndermarken 39, Espergærde.
Augustoprøret 1943. Samarbejdspolitikkens fald, Forudsætninger og
forløb. .
Hovedtese: at det var generalstrejkerne og demonguatnxmxne i sur
meren 1943, der fremprovokerede regeringens afgang og dermed sam-
arbejdspolitikkens fald -
imod politikernes ønsker og strategi.
Dokumentationen har krævet en undersøgelse af situationen på ar-
bejdspladserne i 1942 og 1943, særligt koncentreret omkring den
udenomsorganisatoriske aktivitet og DKP's stilling. For kildegrund-
laget kan bl.a. henvises til min artikel i Årbogen for 1973.
Monografi.
Forventes afsluttet 1975.
Britta Lund ist (på hele arbejds-Kvam, Kela, Sti Jarl Jensen,
gruppens vegne).
. Det teatervidenskabelige institut. Grønnegade 41 o.g., 1107 Kbh. K.
Dokumentationscenterfor nordisk gruppeteater;
. For at undgå,at et omfattende materiale om gruppeteatrene går til
spilde, vil vi forsøge at indsamle materialet, ordne og registrere
det, så det kan blive genstand for forskning. Materialet vil bestå
af: manuskripter, programmer, plakater, anmeldelser, billeder, bånd,
støtteansøgninger, tournëplaner, vedtægter, mødereferater, presse-
meddelelser etc.
På nuværende tidspunkt råder dokumentationscentret
-
foruden over
diverse arkivalier -
over en udstilling om tysk og dansk arbejder-
teater i 20'erne og 30'erne, der kan rekvireres af skoler, biblio-
teker og andre interesserede. Udstillingen udbygges løbende om det
moderne gruppeteater.
Se 3.
Dokumentationscentret er startet i 1974.
Laursen, Per.
Sølystgade 52,1 , 8000 Århus C
Arbejdstitel: Den syndikalistiske bevægelses udbredelse i Århus og
Ålborg.
Det er hensigten med specialet at bestemme den syndikalistiske be-
vægelses udbredelse i et par større provinsbyer samt en redegørelse
for organisationsgraden. Dernæst er det min hensigt at forsøge at
bestemme den syndikalistiske ideologis nedslag blandt de menige
medlemmer.
Speciale.
Efterår 1974, forår/sommer 1975.
19.

22. l.
2.
3.
4.
0! n
kWNH...o
0mbth
c
.
.
waI-J
20.
. Fredriks d. VIIs gade 28,2 th.
Lund, Henning.
Snogebæksvej 29,1 8210 Århus V. A
Arbejdstitel: Udviklingen fra 1956 til 1959, der førte til bruddet
i DKP og dannelsen af SF.
Projektet tager udgangspunkt i afsløringerne om Stalin på den 20.
gntü«xgres i SUKP i feb. 1956, og forsøger at opregne hvordan be-
givenhederne dér, såvel som i Polen, Ungarn og Jugoslavien senere
i året 1956 og i 1957 virker ind på de forskellige grupperinger i
DKP. Der påtænkes indledt med et afsnit om DKP's historie.
Kilder:'"Land og Folk", "Information", diverse danske tidsskrifter
plus iøvrigt tilgængeligt dansk materiale.
Speciale i statskundskab ved Århus Universitet.
Projektet påbegyndtes feb. 1974 og forventes afsluttet maj/juni1975.
Nicola'sen, Karen, m.fl. 1
Kronprinsessegade 32 A, 1306 Kbh. K. Tlf. 01 124642
Pariserkommunen 1871.
"
Det drejer sig om et tværfagligt undervisningsprojekt beregnet for
gymnasiet, HF, seminarierne og højskolerne. Vores valg af Pariser-
kommunen som det fælles overordnede emne begrundes for det første
med, at mens Kommunens "martyrer games i arbejderklassens store
hjerte" (Marx), så
synes skolebøgerne helt at have glemt dem, ogdet vil vi gerne råde bod på. Dernæst med at Pariserkommunen, i
kraft af sine internationalistiske træk og følger er meget veleg-net til tværfagligt samarbejde. Man kan eksempelvis ikke begribeden samtidige danske offentligheds (hverken den herskende borger-
liges eller den mere klandestine proletariskes) reaktioner på Pa-
riserkommunen uden at kende til den gennem dens egne kilder. Kon-
kret kommer projektet til at bestå af en introduktionsbrochure samt
et hæfte til hvert af fagene: historie, samfundsfags, fransk, tysk,
engelsk, russisk og dansk.
Se ovenfor.
Juni 1974. Skal være færdigredigeret omkring 1.2. 1975. Skal ud-
komme (på Gyldendal) inden næste skoleårs begyndelse, senest au-
gust 1975.
Pedersen, As er Juul.
2200 Kbh. N.
Arbejdstitel: Socialdemokratiet og kommunevalget 5.maj 1943.
. Artiklen er en
udbygning af et par kapitler fra mit speciale "Den
socialdemokratiske fagbevægelses stilling til forhandlingspolitik-ken fra efteråret 1942 til 29.8.1943 med særligt henblik på den
faglige og politiske opposition på arbejdspladserne". Hovedvægteni artiklen vil blive lagt på en analyse af en lang række særlister,der opstillede i opposition til Socialdemokratiet og forhandlings-
politikken.
Añükel
Forventes afsluttet omkring årsskiftet 1974/75.
Pedersen, Lars winter.
Arnold Nielsens Boulevard 43, st.
Murerstrejken 1851.
7
?
Afsluttes 20.12.74.
2650 Hvidovre.
Priemê, Hans.
Mylius Erichsens Allé 54 2900 Hellerup.
Arbejderbevægelsen i Køge 1870-1920.
Indrammet af en
skildring af de økonomiske vilkår beskrives den
politiske og faglige arbejderbevægelse ud fra bevarede forenings-

23. protokoller, aviser og udvalgte retssager.
Monografi.
Efterår 1973, efterår 1975.
Schröder, Joachim.
Blagårds Plads 19,2 2200 Kbh. N.
Probleme der dänischen Sozialdemokratie seit Mitte der 60'igen
Jahre.
Als empirische Studie angelegt soll unter besonderer Berücksich-
trmng des Einflusses des Sozialdemokratismus der Zusammenhang von
ökonomischer Strukturkrise und politischem Bewusstsein in den
Klassenkonflikten seit Mitte der 60'igen Jahre dargestellt werden.
Diplomarbeit
-
evt. Dissertation.
September 1974, Herbst 1975.
'Sonne Harding.
Hjulets kvt. 6B 2620 Albertslund.
"Danmark for folket". Socialdemokratisk Forbunds ideologi ved
1930'ernes midte med særligt henblik på partiets opfattelse af
staten.
En redegørelsen for partiets forestillinger m.h.t. staten og de
strategiske og taktiske følger heraf -
Fra klasseparti til folke-
parti.
Kilder: Hb-Vedtagelse fra maj 1934,
AOF's materialesamlinger, kongresprotokoller, soc.dem.
Speciale.
Afleveres til bedømmelse ved sommereksamen 1975.
filmen “Danmark for folket"
noter m.m.
Stender-Petersen, Ole.
Dalstrøget 122,1 2 60 Søborg.
"Kjøbenhavnsposten"
-
et organ for demokratiet.
idehistorisk redegørelse).
Nævnte avis indtog en OPPOSithel holdning ikke alene til ene-
vælden, men også til det nationalliberale borgerskab i 1840'erne,
den opfattes som talerør for smâborgerlige/frühproletariske kredse.
J.P. Grüne prægede i egenskab af vor første egentlige arbejder-
journalist (se SV. Erik stybe: Frederik Dreier, 1959, p. 95f. og
Henry Bruun: Den faglige Arbejderbevægelse i Danmark ...1938, p.
44f.) avisen i kosmopolitisk retning og således, at man har kun-
net betegne den som "et ekko fra de socialrevolutionære strømning-
er i Europa". Den introducerede Fr. Engels i Danmark.
Avisens kamp med censur til 1848 omtales, dens polemik med det
nationale "Fædrelandet", med B.S.Ingemann 0.a. Om kildemateriale
henvises til Ole Stender-Petersen.
(En presse- og
5. Afhandling.
6. Påbegyndt 1972, forventes afsluttet 1975. '
21.

24. Blbllografi
Danmarks socialistiske Parti (1957-59).
Denne bibliografi vedrører DSP, som jeg har behandlet i en mindre af-
handling i Årbog for arbejderbevægelsens historie 4/1974, hvortil hen-
vises. DSPs partiarkiv i ABA (33.59) rummer
arkivalier, som Knud 0.
Bendtsen, Palle Juul Holm og Mette Bryld har overdraget ABA via mig
samt arkivalier først og fremmest vedrørende forløberen for DSPs ung-
domsafdeling,Venstre-Socialistisk Ungdom (Vsq), og selve denne, di-
rekte overdraget ABA af Arne Herløv Petersen. Selv har jeg også ind-
*lemmet enkelte ting i DSPs arkiv. Nævnte givere modtage hermed en hjer-
telig tak. ABA/SFAH modtager fremdeles med glæde arkivalier
vedrørendeDSP, også de vil blive indlemmet i DSPs arkiv. Det vil i nedenstående
bibliografi være tale om enkelte ændringer, afvigelser i forhold til
de i Meddelelser no. 1 s. 34 opstillede foreløbig bibliografiske reg-
ler. '
I
Protokoller, programmer, erklæringer, love etc.
DSP (selve partiorganisationen) heri b1.a.:
medlemskort .
Indmeldelsesblanket
"Erklæring fra D...s...P..." af 28. februar 1957 (trykt)
"For sxüalismm" udtalelse af 12. marts 1957 (duplikeret)
Stof vedrørende HB-møder 6., 14., 28., marts, 9. og 23. april, 16.
og 20. maj, generalforsamling 2. april 1957.
"For socialismen.... Vor politik skal vise vej til socialismen",
udtalelse af 2. april 1957 (duplikeret).
"Vil du være med", opfordring til indmeldelse (udsendt efter 26. april
1957) (trykt).
"Til medlemmer og meningsfæller", dat. Postbox 827, Kbhvn. Ø 1. maj
1957 (duplikeret)
"Tusinder hjemløse i dansk politik" (udsendt kort efter valget 14.
i
maj 1957) (trykt). 1
I*Programmatisk udtalelse af 1. juni 1957 (duplikeret).
Programforsalg, vedtaget af programudvalget 8. juni 1958 i Fredericia
(duplikeret).
DSPs program med fortale og talrige rettelser (primo 1959) (duplikeret,
håndskrevne rettelser).
"Udtalelse fra D.;.S...P..." udsendt af fem
DSP-foreninger (efter 27. ,
juni 1958) (duplikeret).
Liste over de på delegertmødet 5.-6. september 1959 Valgte (maskinskr.)
Oversigt over HB, bladudvalg, partiforeninger o.a. (dec. 1958)(maskin-skrevet).
22.

25. Læg med arkivalier Vedr. DSP-partiforeninger i :
”Esbjerg: _
"Hvad vil Danmarks socialistiske Parti ?" (Udtalelse fra foråret 1957)
(maskinskrevet).
Programforslag (fra ca. maj. 1958).
Medlemsliste.
Fredericia:
Medlemsliste.
'Gladsaxe bl.a.:
Kandidatlister fra kommunevalget 4. marts 1958.
Programforslag (medio 1958).
Medlemsliste.
Helsingør:
Medlemsliste.
Kolding bl.a.:
Valgopråb fra kommunevalget marts 1958 (hektograferet)
Medlemsliste.
København bl.a.:
20. juli 1957 (stærkt læderet).
Liste over valgkandidater og div. udvalgsmedlemmer, 15. januar 1958.
(trykt
Lovforslag,
"Stem på D...S...P... -
stem for en socialistisk politikl"
valgopråb, marts 1958).
"Mod De gamle partier for socialisme... stem pâ liste j..."
'
(trykt valgoprâb ved kommunevalget marts 1958).
Programforslag (sommeren 1958)
"Til Københavnske Arbejdere"
(duplikeret).
(ultimo 1958) (trykt).
"Til medlemmer af Danmarks kommunistiske parti" (ultimo 1958) (trykt).
Div. breve og mødeindkaldelser.
"Københavns kommunale lønmodtagere" ("Kommunale socialister"):
Medlemslister.
Roskilde:
Indbydelse til dannelse af lokal partiforening, l.maj 1958 (duplikeret).
Tikøb bl.a.:
Forslag til foreningslove.
Medlemsliste.
1
Ålborg:
"Til de stridende parterl". (maskin-de. DSP og Hetmar Petersen DSP.
skrevet, kopi)
Medlemsliste.
Århus bl.a.:
23.

26. "Politisk udtalelse" (duplikeret)
Ændringsforslag til den københavnske partiforenings programforslag
med henblik på udarbejdelse af følgeskrivelse ved offentliggørelsen
af DSPs egEntlige program, 6. juli 1958.
Medlemsliste, 18. september 1958.
II'
Periodica.
I.1) "Medlemsbladet", 2) for Danmarks socialistiske Parti, 3) DSPs
I
sekretariat, Anna Lise Andersen, Roskilde (marts-august(?) 1957),
Dan Thalmay red. af'nr.
9(?), DSP-sekretær Otto Poulsen, Roskilde,
ansvarshavende red. december 1957-april 1958, 4) særnr. 1. juni 1957:
"Hvad sker der med kapitalismen?" af G.D.H. Cole, særnr. nr.l. juli
1957 om DSP og dets partiforeninger, 5)månedsblad, 1957: nr.1 55.,
nr.2 65., nr.3 Ss., nr.4 85., særnr. (Cole) 7s. (pris: 60 øre), nr.5
Ss., særnr. 4s., nr.6 4s., nr.7 7s., nr.8 65., nr.9 35., nr.1o 45.,
1958: nr.l 65., nr.2-4 55. Nr. 1-8 og særnumre 1957 A4, nr. 9-10 1957
og nr. 1-4 (1958) 25 øre. 6) København, duplikeret, 7) marts 1957-
maj 1958, 10) ca.4-500(?), 9) "Arbejderpolitik. Medlemsblad for Dan-
'marks socialistiske Parti i København", redigeret af et udvalg, an-
svarshavende red. Poul Moth, duplikeret, 65., kun nr. 1. maj 1958 ud-
kom. "Arbejdernes Nødavis Andels-Socialisten", red. Kai Westerberg,
trykt, 85., nr. 1, november 1957, eneste nr.
II.l) "Socialisten", 2) "Frihed-Lighed-Broderskab. Partiblad for Dan-
marks Socialistiske Parti", 3) redigeret af et udvalg, ansvarshavende
red. Otto Poulsen (nr.1, 1958), Bernhard Paulsen, Helsingør (nr. 2-4,
1958), 5) månedsblad, 4s., A4, pris: 25 øre, 6) nr.1 trykt i Expres-
trykkeriet, Esbjerg, nr. 2-4 uden trykkerangivelse (men trykt samme
sted), 7) september-december 1958.
VII
Vigtig kritik.
Kritik i Hetmar Petersens DSPs "Ugeavis Venstresocialisten" nr. 1-4
marts-april 1957. Ursula Schmiederers "S.F. og den"tredie vej" til
socialismen", SFAH 1974, rummer s. 34f. nogle ikke ukritiske linjer
om DSP .
VIII
Selvfremstillinger,
HBs oversigt over DSPs hidtidige udvikling til delegertmødet 17.-18.
august 1957 (duplikeret)
Jørgen Mortensens fremstilling, "Et nyt socialistisk parti
-
men uden
hastværk", i Information 12. august 1957.
24.

27. v
Ix
Artikler.
i "Medlemsbladet"
Hvorfor gik det som det gik
Ganske forbandet reformistisk (om udkast af 12.3.
sekretariatet til politisk udtalelse)
Diskussion om den politiske udtalelse
Partiopbygningen
Udtalelse fra medlemmer i Roskilde 1. maj
Hvad sker der med kapitalismen? af G.D.H.C01e
DSP og oppositionen i arbejderbevægelsen af
J. Mortensen
Vor opgave, af Knud Pedersen i
Hvor står vi? af Otto Poulsen
Vor politik, af J. Mortensen
Har Mr. Cole skyklapper på? af D. Thalmay
Udtalelse fra delegertmødet l7.-l8.august 1957
Kommunal beskatning, af Anders Storgaard
af Otto Poulsen
En løsning af boligproblemet: en socialistisk
boligpolitik, af Poul Breum
af Otto Poulsen
af L.Lomholdt
Er der en mellemstand i vort samfund?
af Kai Larsen, Hornbæk
Overenskomstsituationen,
Overenskomstsituationen,
Til medlemmerne,
Kommunevalget
Hvad vil DSP? af Åge Kjelsø
Kæmpemæssig huslejeforhøjelse i vente, af P.Breum
Rejs jer fordømte, af Peter Pedersen
Kommunevalgene er overstået
Fart i programarbejdet, af Poul Moth
1. maj
i "Socialisten"
Forsvarets nyordning, af Bernhard Paulsen
Boligsituationen i Danmark
Vort parti og de andre, af Kn.O.Bendtsen
Delegertmødets resolution, Århus 6.-7.
Det socialistiske samfund, af Bernhard Paulsen.
V
september
Vejen frem, af Peter N. Petersen
Regeringsforslag om leje- og boligstøtte, af
Kn. Jarlborg
Arbejderstyret i Jugoslavien
Forræderiet i Frankrig, af Kn. O. Bendtsen
nr.l/20.3.1957
fra
nr.2/27.3.l957
nr.3/31.3.l957
nr.4/ 1.5.1957
særnr./l.6.1957
nr.5⁄16.6.l957
særnr.⁄l.7.1957
nr.6/10.7.1957
nr.7⁄30.7.l957
nr.8⁄2.9. 1957
nr.9⁄lO.ll.1957
nr.lO/15.12.1957
nr.l/januar 1958
nr.2⁄februar 1958
'nr.3/marts 1958
nr.4⁄maj 1958
nr.l/l.9. 1958
nr.2⁄l.10.l958
nr.3./1.1l.1958
25.

28. Kontakt mellem DSP og Socialistisk Folkeparti,
af Poul Breum nr.4⁄1.12.1958
Udtalelse fra DSP
Katolsk bagstræv, af P. Breum.
X
Efterfølger-/ beslægtede organisationer
"Moltved-gruppen" (ca. 1950-59)
"Danmarks republikanske nationalforening" (1956)
"De frie demokrater" (ultimo 1956-primo 1957)
"De(n) socialistiske Arbejdsgruppe(r)" (november 1956-februar 1957)
1'"Danmarks socialistiske Parti (venstresocialisterne)" (jan.-marts 1957)
"Venstre Socialistisk Ungdom" (februar 1957-november 1958)(udsendte
"Dona Nobis Pacem", duplikeret AS-format, nr.l juni 1957). I
"De socialistiske Demokrater" (udsendte l4-dages bladet "Lønarbejde-
ren", red. af Aage Kristensen marts-april 1958, i nr. 3 for 1.apri1
er et nri for 15. april annonceret (ej fundet), duplikeret A4-format).
Den i DSP aktive trotskijstiske gruppe udsendte "Socialistisk Nyheds-
tjeneste" januar-23. juni 1959 (red.: Preben Kinch, format A4, dupli-
keret). Poul Moth personlig udsendte "Fællesvirke" september-december(?)
1960 (duplikeret).
XI
Arkivalier.
Et omfattende arkivmateriale, ordnet i læg efter sekretariatskorres-
pondancen februar l957-januar 1959, stemmeudvalgets brevskaber august
1957-januar 1959 (heri stemmesedlerne fra programafstemningen septem-
ber 1958, urafstemningen om lovændringer oktober, HB-valget 15. novem-
ber 1958 og urafstemningen om DSPs opløsning januar 1959), bladudval-
gets korrespondance september-november 1958, breve ang. foreningen med
SF oktober 1958 -januar 1959, talrige avisudklip samt
talrige brev-
skaber til og fra aktive DSP-medlemmer (ordnet alfabetisk, lægvis)
Ole Stender -
Peter sen
26. §

29. Blbllografl
Hlstorlske arllkler fra arbejderenslfremads almanak
Arbejdernes Almanak udkom første gang i november 1908(1909) i et oplag
på 30.000 eksemnlarer. Udgiver var det danske socialdemokrati og alma-
nakken skulle foruden at bringe godt litterært stof også indeholder
artikler, der kunne betragtes som agitatoriske. Almanakkens overskud
skulle tilfalde socialdemokratiet og skulle udelukkende anvendes til
agitation. Almanakken fik en positiv start. Oplaget blev revet væk, og
det udvidedes i de næste år og var i 1914 på 40.000. Salg og oplag lå
nogenlunde konstant (mellem 30.000 og 40.000) helt op til slutningen
af 1940'erne. I 1950 faldt salget markant og i 1958 udkom almanakken
for sidste gang. Almanakken udkom på Gyldendals forlag indtil 1932,
hvorefter den overgik til forlaget Fremad. I 1954 skiftede almanak-
ken navn til Fremads Almanak. Salget af Almanakken varetoges af fag-
foreninger, partiforeninger og bladredaktioner og i mindre grad af
boghandlere. Distributionen fandt bl.a. sted gennem partifæller og
sympatisører, som fik provision af salget. Samfundets større udbud af
underholdning (T.V. osv.) er vel bl.a. en af årsagerne til almanakkensx
vanskeligheder i 50'erne.
Almanakken rummer så forskelligt stof, at den har interesse ud over
historikernes kreds. Foruden det gængse almanakmateriale (statistik,
kalender, osv.) indeholder den et bredt udsnit af dansk litteratur,
bl.a. flere arbejderforfattere. Der findes bidrag af Nexø, Skjoldborg,
Nils Nilsson, Leck Fischer, B.B.Mü11er, Caja Rude m.fl. Desuden novel-
ler og digte af Johs. V. Jensen, Gustav Wied, Branner, Tom Kristensen
m.f1.
Redaktionens sammensætning 1909-1958:
1909-1915 : Gustav Bang, C.E. Jensen, E. Marott.
1916-1920 : Nina Bang, C.E. Jensen, E. Marott.
1921-1924 : Nina Bang, C.E. Jensen, Th. Stauning.
1925-1927 : Alsing Andersen, Marinus Kristensen, C.E. Jensen.
1928 : Alsing Andersen, Th. Stauning, Marinus Kristensen.
1929 : Alsing Andersen, Th. Stauning.
1930-1932 : Alsing Andersen, Hans Hansen, H.P. Sørensen.
1933 : Alsing Andersen, Hans Hansen, Peder Tabor.
1934-1941 : Julius Bomholt, Hans Hansen, Peder Tabor.
1942 : Julius Bomholt, Peder Tabor.
1943-1945 : Julius Bomholt, Preben Wilmann.
1946-1949 : Julius Bomholt, Oluf Carlsson, Preben Wilmann.
1950-1951 : Julius Bomholt, Oluf Carlsson, Bent Nielsen.
1952-1954 : Julius Bomholt, Oluf Carlsson.
1955-1957 : Julius Bomholt, Oluf Carlsson, Erling Welblund.
1958 : Julius Bomholt, Oluf Carlsson, Johan M. Wielse.
Alle artikler i det følgende er illustreret.
Arbejderens Almanak:
1909, 5.18-22 :
1910, 5.20-26 :
Gustav Bang: Hvad er socialisme ?
E. Marott: Jorden.
27.

30. 1911,
1911,
1912,
1913,
1914,
1916,
1918,
1919,
1920,
1921,
1921,
1922,
1923,
1929,
1930,
1931,
1932,
1933,
1934,
1936,
1937,
1938,
1938,
1940,
1941,
1942,
1946,
1947,
1948,
1952,
1953,
s.15-22
5.55-58
5.30-35
s.15-17
s.3l-34
5.66-69
s.12-18
s.9-l4
s.9-l4
5.9-13
s.14-18
5.9-13
s.1l-16
5.45-51
5.54-59
s.11-13
5.26-31
s.15-21
s.13-19
s.13-17
5.20-29
5.37-43
s. 13-21
5.13-23
5.13-16
5.13-16
s.13-15
5.13-15
s.13-17
s.13-15,73
s.13-17
Fremads Almanak:
1954,
1957,
P.S. På ABA er Dorte
s.13-16
s.18-2l
n
n
n
.-
F.J. Borgbjerg: Junigrundloven.
Gustav Bang: Den internationale socialistiske
kongres i København 1910.
Th. Stauning: Omsorg for
fattige,Forsørgelses-
lovgivning.
Gustav Bang: Vore Skatter.
C.N.Hauge: Husmandsbevægelsen i Danmark.
Marinus Kristensen: Jaquette Liljencrantz Stor-
mesterens veninde fortæller om sit romantiske
liv (interview).
Marinus Kristensen: Fra Sværd- og Øksetiden. Et
interview med Folketingsmand E. Marott.
Nina Bang: Af Karl Marx's Familieliv.
Nina Bang: Den første lovbefalede Otte Timers
Arbejdsdag 1833.
C.V. Bramsnæs: Socialisering.
Sylvia Poulsen (Pios datter) fortæller om sin
faders livsaften og sidste dage.
C.N.Hauge: Den økonomiske krise.
L.Rasmussen: Afrustning i belysning af Verdens-
krigen.
H.P.Sørensen: Den socialdemokratiske Presse.
Fr. Vedsø: Fagbevægelsen.
F.J.Borgbjerg: 60 år.
Th. Stauning: Vejen over
Køkkentrappen (erin-
dringer).
Th. Stauning: Det første Tilbud (erindringer ).
Th. Stauning: Kanslergadeforliget (erindringer)Th. Stauning: Tanker efter Valget.
Th. Stauning: Ti år ved statens ror.
Sigurd Thomsen: Da Stavnsbåndet blev løst.
Th. Stauning: Fra Lund til London.
Sigurd Thomsen: T0 generationer taler sammen
(Stauning og Hedtoft).
Th. Stauning: Hvorledes med fremtiden?
Th. Stauning: Norden i Nutid og Fremtiden.
Vilh. Buhl: Socialistiske Perspektiver.
Hans Hedtoft: Tanker om nordisk Arbejderbevægelse.Ernst Christiansen: Socialismen har lOO-års ju-
bilæum.
Hans Hedtoft: Hvordan sikres freden?
H.C. Hansen: Ja til friheden.
H.P.Sørensen: Demokrati og socialisme.
Hugh Gaitskell: Fra manden med kasketten til
Labour i dag (om Keir Hardie).
Ellesøe p.t. ved at udarbejde en alfabetisk og
systematisk registrant over indholdet i Arbejderens/Fremads Almanak.
28.
HENNING GRELLE
, l

31. Internationale Tagung der Historiker der Arbeiterbewegung
Den X Llnzer konference
(ITH) af-
holdt i dagene fra d.10. til d.14. september 1974 for 10. gang den
årlige konference i den østrigske by Linz. I år deltog 130 historikere
fra 21 lande. Ikke mindre end 26 referater/oplæg lå på bordet til dis-
Såvel denne omstændighed som deltagerantallet gjorde konfe-
itiske
kussion.
rencens form endnu mere problematisk end tidligere (jvf. de kr
bemærkninger herom i "Meddelelser" nr. 1 og 2), hvad der også blev
påpeget fra forskellige side under selve konferencen. De østrigske
arrangører synes imidlertid at være meget lidt indstillet på foran-
dringer og den noget stive forhandlingsform kan således forventes at
blive fastholdt.
Til forskel fra de tidligere konferencer markeredes tiårsjubliæet
ellers et valg af temaer med både aktualitet og sprængstof i. For
første gang havde man dristet sig til at beskæftige sig med spørgs-
mål efter 1920 som hovedemner for konferencen. Årets to temaer var:
Arbejderbevggelsen og fascismen til omk. 1935 og i forbindelse hermed
Den 12. februar 1934 i Østrig.
Diskussionen centrerede sig om to hovedoplæg. K.K. Schirinja og H.
Schumacher fra Institut für Marxismus-Leninismus (Moskva/Berlin) hav-
de forfattet det ene: Der Kampf der internationalen Arbeiterbewegung
gegen den Fashismus (bis Mitte der dreissiger Jahre). Det andet ho-
vedoplæg stod den vesttyske socialdemokratiske universitetsprofessor
Hans Mommsen for: Die organisierte Arbeiterbewegung und der Aufstieg
der faschistischen Bewegung in der Zwischenkriegzeit.
Mens det sovejtisk/østtyske oplæg så hovedårsagen til den tyske ar-
bejderbevægelses nederlag over for faschismen i splittelsen mellem
socialdemokraterne og kommunisterne, afviste det vesttyske oplæg, at
den tyske arbejderklasses aktionsenhed skulle kunne have forhindret
eller forandret noget som helst principielt i den faktiske udvikling
i Tyskland. Mommsen ville se årsagen til den tyske arbejderklasses
nederlag i den socialøkonomiske udvikling og en dermed forbundenzby-
rokratisering og “tendenzielle Vergreisung" i arbejderpartiernes or-
ganisationer, som sammenlignet med faschismen dynamik førte til en
defensiv og immobil grundholdning ("Verlust des Bewegungscharakters").
I forlængelse heraf advarede prof. Mommsen mod en overvurdering af
arbejderklassens styrke og magt.
-
Over for dette stærkt ensidige
videnskabelige og politisk defaitistiske forsøg på en analyse stod_
Schirinja/Schumachers redegørelse for Kominterns fascismeanalyse og
-strategi som konferencens vægtigste bidrag til analysen af forholdet
mellem arbejderbevægelsenog fascismen. Den væsentligste indvending
29.

32. teorien.
En egentlig diskussion på konferencen kan man
dårlig sige foregik,
snarere en
markering af velkendte politiske standpunkter.
man kan sige om denne udveksling af synspunkter er,
Det bedste
at den til trods
⁄for den stive forhandlingsform foregik ret så uakademisk og engageret.
For mange af konferencens deltagere var årets emne mere end
og adskillige,
"historie"
heriblandt Wolfgang Abendroth, talte med største be-
kymring om de fascistiske tendenser i Bundesrepublikken. I modsætningtil de unge vesttyske socialdemokratiske historikere blev spørgsmålet
, om aktionsenhed mellem arbejderpartierne vist ikke afvist af nogle af
V
de deltagere, der havde følt den fascistiske terror på deres egne krop.Den østrigske socialdemokrat og historiker Josef Hindels fastslog,at antikommunismen i
arbejderebvægelsen havde været en hemsko for den
antifascistiske strategi og derfor tjent fascismens sag.
Under konferencen blev der vedtaget en resolution mod den fascistiske
terror i Chile.
.
Næste års temaer bliver: Enheds- og folkefrontsRolitikken over for
Klassekamgen og det nationale
sgørgsmâl under
fascismen til 1939 og________________
II Internationale.________________
Carl Erik Bay
Reglstralur af det soclalhlstorlske stof I Soclallsten/
SoclaI-Demokraten 1871 -1929.
På læsesalen i Statsbiblioteket i Århus findes opstillet en registra-
tur på sedler over det socialhistoriske indhold af Socialisten/Social-
i demokraten. Registraturen er
udarbejdet af det afdøde Institut for
Historie og Samfundsøkonomi under Københavns Universitet i forbindelse
med udarbejdelsen af lignende registraturer af det samlede indhold af
Politiken 1884-1924, Berkügske Tidende 1865-1922 og Hejmdal 1893-1923,
som ligeledes findes opstillet på Statsbibliotekets læsesal. Disse
registraturer består antagelig af omkring 500.000 kort. Ganske til-
svarende registraturer er i sin tid af Instituttet placeret på Det
kongelige Bibliotek og Universitetsbiblioteket I i København
Landsarkivet i Odense.
og på
På ABA findes en
ufuldstændig registratur af
Socialisten/Social-Demokraten fra 1871 og til ca. 1890.
Disse registraturer er
vidnesbyrd om en stor arbejdsindsats og meget
nyttige hjælpemidler, men
tilsyneladende alligevel meget lidt benyt-
tede. For
Socialisten/Socialdemokraten hænger den ringe benyttelse
áo.

33. meget naturligt sammen med, at nøglen til registraturen tilsyneladende
er gået tabt;,i hvert fald findes den ikke på Statsbiblioteket og har
heller ikke kunnet efterspores ved de oven for nævnte institutioner.
Jeg har derfor på grundlag af registraturen rekonstrueret nøglen for
Socialisten/Socialdemokraten. Findes den oprindelige nøgle engang,
vil den naturligvis Vise sig at have et andet ordvalg, antagelig har
den været mere detaljeret. I mellemtiden skulle det imidlertid være
muligt at benytte nedenstående rekonstruktion.
Princippet i registraturen er i øvrigt dette: Det behandlede stof er
inddelt i grupper efter emne. Hver eneste artikel, reportage, leder
o.s.v. helt ned til ganske små notitser af "socialhistorisk" indhold
er registreret, hvilket kort sagt vil sige, at kun artikler vedr.
udenrigsforhold, nyhedsstof uden politisk indhold og underholdnings-
stof er udeladt. For hver artikel er på kort af format 7,5 gange 12,5
cm. i øverste venstre hjwäæ anført gruppebetegnelse, i øverste højre
data og side i Socialisten/Socialdemokraten. Midt på korten står ar-
tiklens overskrift eller første 0rd, hvis dette ikke er sigende i få
ord desuden en indholdsangivelse. Berører en artikel flere emner, er
der placeret kort i alle vedkommende emnegrupper. Inden for hver emne-
⁄
gruppe er de enkelte kort opstillet i simpel kronologisk orden.
Eksempel på brug: Vil man vide, hvad Socialdemokraten f.eks. har ment
i begyndelsen af 1880'erne om kvindefrigørelse, finder man efter ne-
denstående rekonstruerede nølge emnegruppen I,1 , der er kaldt kvinde-
frigørelse, arbejderklassens kvinder. I skuffen med mærket I,l finder
man kortene over denne emnesgruppe og den kronologiske orden f.eks.
kortet med teksten:
I,l Socd. 16.4.82.1
Kvindens stilling i samfundet
(leder).
Derpå er det ingen sag i Socialdemokraten for 16. april 1882 side 1
at finde den pågældende leder,som det måske ellers ville have taget
megen læsning og gennembladning eller frem- og tilbagespoling af mi-
crofilm at nå frem til.
Endelig skal bemærkes,-et Institut for Historie og Samfundsøkonomis
arbejde med registreringen af Politiken og Berlinske Tidende og prin-
cipperne herfor er omtalt i flg. artikel:
Frantz W. Wendt: Et system til registrering af aviser, Fortid og Nu-
tid, XIV, 1941-42, s. 149-57.
31.

34. Rekonstrueret nøg|e til registraturen af det socialhlslorlsko
stol I Socialisten/Soclaldemokraten 1 871 -1 929
A 1.
áøw
P
>
P
U'I
UJ H
mmmmm
k
w
N
R
0000000
.as
C10.
Cll.
C12.
32.
. Den faglige bevægelse, enkelte fagforeninger.
.
Arbejderforeninger, arbejderhjælpeforeninger, kristelige fag-
,Arbejdspladsforhold.
. Kvinde- og børnearbejde, arbejdsulykker, arbejderbeskyttelse.
Kapitalen, kapitalisterne, forhold til og overgreb mod arbejdet
og arbejderne.
Bourgeoisiet, storbogerne, middelstanden, forhold til arbejderne.
Arbejderne, proletariatet, arbejdersangen, sociale vilkår for ar-
bejdere og proletariat.
Socialismen, socialdemokratiet, målsætning, metoder og resultater.
Socialismen i dens forhold til kommunismen og syndikalismen.
Arbejderkommisionen 1874-1879.
Arbejdsgivere, disses forhold til arbejderne og arbejderorgani-
sationerne.
Internationale, Internationale i Danmark.
Fagforbund.
foreninger.
Fagbevægelsens forhold til syndikalismen.
Lønforhold, lønforhandlinger.
Udbyttedeling, arbejder-medbestemmelse.
Kooperationstanken, kooperative foretagender.
Arbejdstid, 8-timersdagen.
Dårlige arbejdsforhold på enkelte arbejdspladser, klager herover.
Hjemmet som arbejdsplads, udsvedningssystemet.
Arbejdsløshed, kampen mod arbejdsløshed.
Arbejdsanvisning, sømænds forhyringskontorer.
Tyende, tyende sager, mishandling af tyende.
Lærlinge, lærlingeforhold.
Strejker, strejkeorganisation, strejkendes forhold, skruebræk-
kere.
Voldgift og forlig.
Befolkningssprøgsmålet, tilvejebringelse af oplysninger om ar-
bejderes vilkår, arbejderstatistik, arbejderindvandring (polakker),
udvandring.
Arbejderoplysning, arbejderkultur, socialismens forhold til kunst
og videnskab, DSU, AOF.
Forbrugsforeninger, konsum, husholdning i arbejderhjem, hushold-
ningsforeninger, ernæring og varekvalitet.

35. E 4. Arbejdernes boligforhold, fattigkvarterer, boligforeninger, Arbej- 1
dernes Kooperative Byggeforening, ejere og lejere.
E 5. Fattigforsorg, fattighuse.
E 6. Alderdomsforsørgelse.
E 7. Sygekasser.
E 8. Legater for arbejdere, for fattige.
E 9. Velgørenhed, storborgeres velgørenhed, indsamlinger, understøttel-
sesforeninger.
i
I' F 1. Truster, monopoler, karteller, den frie konkurrence.1
F 2. Told, afgifter og toldpolitik, kriseforanstaltninger.
3: F 3. Landbruget, landbruget og socialismen, godsejere, bønder, hus-
mænd, landarbejdere, jordreformer. Fiskeri.
F 4. Priser, prisstigninger, avancer.
'11 Skatter og afgifter.
'11 O' Pengevæsen, banker, renter, åger, valutapolitik.
1. Den politiske situation, socialdemokratiets holdning.
Grundloven, grundlovsspørgsmål.
000N
3. Møder: arbejder-, vælger-, folkemøder, socialdemokratiske møder
og pratikongresser.
Socialdemkratiets stilling i forhold til Venstre og Højre, tilCl .cs
andre partier, polemik med andre aviser.
G 5. Socialdemokratiets forhold til myndighederne, retssager mod so-
cialdemokrater, politiets optræden.
G 6. Valg, valgret.
G 7. Militarisme, befæstningen, soldaters forhold.
G 8. Retsvæsenet. Domstolene over for socialdemokratiet, domme, Straffe.
G 9. Religion, kirken, præsterne.
GlO. Skolen, undervisning af børn og voksne, uddannelsespolitik, børne-
hjem, opdragelse.
r Gll. Kommunale forhold, valg til kommunalbestyrelser.
l G12. Trafik, jernbaner, statsdrift, fly-trafik.
P1 Gl3. Sundhedsvæsen, hospitaler, læger, Arbejdssygdomme.
i H. Fredsbevægelser, militarisme, nationalisme, det Slesvigske spørgs-
r
mål, de vestindiske øer.
I 1. Kvindefrigørelse, arbejderklassens kvinder.
›
2. Afholdssagen.
3. Ægteskab, moral, prostitution.
4. Den socialdemokratiske presse, anden socialistisk presse, Fagfor-
eningspressen, den borgerlige presse.
K 1. Den socialistiske bevægelses historie og forhistorie i Danmark.
K 2. Socialismens ledere i Danmark, Pio, Geleff, Brix, andre socialis-
tiske ledere, andre partiers ledere. ,
›
Jens Engberg. 33-

36. En løbe'seddel for SoclaI-Demokraten fra 1876
Harald Drix hævdede ved flere lejligheder, at det var ham, der fik
Social-Demokraten banket op til et stort dagblad. Et af de midler,
han benyttede sig af, var løbesedler, der uddeltes på arbejdsplad-
serne, Den her gengivne løbeseddel fra 1876 lover, som man kan se,
abonnenterne Geleffs fængselserindringer i elegant kulørt omslag, en
skildring af sæderne ved Tsarens hof og en føljeton af Henri Rodrákrt.
Social-demokraten kaldes på løbesedlen verden største socialistiske
dagblad, hvilket vist ikke er forkert. Det loves, at Social-Demokra-
ten også i fremtiden vil gøre sig værdig til "arbejdernes og alle
andre undertrykte samfundsmedlemmers tillid." Desuden siges, at So-
cial-Demokraten lige siden sin stiftelse "har været hædret med vore
frihedsfjendske molboautoriteters inderlige had og ondskabsfulde for-
følgelse."
Denne sidste passus er årsagen til, at løbesedlen er bevaret. Brix
havde nemlig i februar 1876 frækhed nok til at forlange et eksemplar
af løbesedlen optaget som annonce i BerLUgskeTidende. Han afleverede
løbesedlen, betalte prisen på 9 kr., men fik senere bragt løbesedlen
og pengene hen på Social-Demokratens kontor, idet redaktionen af Ber-
lingske Tidende ikke ville lade den indrykke. Brix havde derefter den
yderligere frækhed at anlægge en sag, som han tabte.
Hans argument Var, at Berlinske Tidende havde modtaget betalingen og
i øvrigt var forpligtiget til at optage alle annoncer uden censur.
Berlingske Tidendes advokat hævdede i retüah at annoncen indeholdt en
upassende tirade, nemlig den om de molboagtige autoriteter, at Ber-
lingske Tidendes stilling til autoriteterne forpligtigede til sømme-
lighed, og at det desuden var Berlingske Tidendes linje "at undgå,
hvad, der er upassende eller anstødeligt i sig selv."
Løbesedlen ligger ved sagen i Lands- Over samt Hof- og Stadsrettens
arkiv, sag nr. 126 i 1876, Landsarkivet for Sjælland. Desuden trykt
i S-D, 6.2.1876.
Jens Engberg
34.
K,.
›

37. 5qu mm« um 31W. men min« um mmmm.
,,Socia1-Demokraten“,8mm Imac og ml! uhbxebtc facialiitiiremagna,
tllbpbet ny lumbalt: lbonum følgenbeSmelt:
(mm: up numbem uacaihnucut faar static Bob! Oelem nu nuts
tabt sæugfclöililbtluget:
“tuber Qaaê og 211%,
,8. 6m: i elegant Mm Dmilug.
'I' nu tiltzabcnbe uaanebh og Snetallabommtee :2501M: ara-
tll, fotubel ovenncame man, »Damm Du: [Siminn og Walibi« fw
nu: 'tuning af Rainbow" øabu:
Emma)Ivar.
Dvumliombeben bombe! enbnibm paa, atmocbcfom nl!! inttnlflu"
og opñgwætlcube Roman
Qvgtauænöfra name uge vil have optaget i Manus ütatlipnixalnäølietn.
_ '
.Goclalæemoltaten'çgflige fiben En samme ba: »cut [uhm mb bue
!l|6tb$iiex:ileuolboamxitelet rumlige mb og onbuabsiulhe üotillgelle W MIN
x ñzemlibenbeftmbe fig fo: at gøre ng nærbig nu üzbcibemeø og alle bu une:-
mme êamfunumblemmerø ziuw.
”ênialmmoltatcw but nm ñbñe ñaloaat haft en tilgang af
3000 albummet;
abonemeutspm: 20 :Du umulig -
98 øre maancblm "
3."
00 425:: Roattolct -
im tilbragt, og i ætoniuleme uhm nogen üotbølelie-
Hanemann og muertiøiemenlâ-aoutot:
88, Qotetêgabe 88.
____________.___.
35.

38. Et brev fra Engels til Gerson Trier
Efter publiceringen af korrespondencen Engels -
Trier/Petersen i
bind 3 af årbogen fandt jeg endnu et brev fra Engels til Trier. Det
beror nu i personarkivet på ABA i lægget Friedrich Engels. Desværre
er det ikke et af de mere
betydningsfulde breve Engels har
skrevettil Trier, disse må stadigvæk formodes at være bortkommet. Brevet
er et svar på det brev Trier sendte til Engels den 22. marts 1887 -
dette er trykt i årbogen s. 113 f.
122 Regents Park Road N.w.
23. März 1887
Lieber Herr Trier
Ihre 3 Hefte Ms. so eben mit Dank erhalten, nur bedaure ich dass
es mir nicht möglich sein wird sie bis Ende dieser Woche durchzuse-
hen, ich werde mich aber sobald eine augenblickliche gelinde Augen-
entzündung es zulässt, daran machen, und wird es mich freuen Sie
nach Ihrer Rückkehr von
Kopenhagen bei mir zu sehen.
Hochachtungsvoll Ihr ergebener F. Engels
Det omtalte manuskript er
selvfølgelig oversættelsen af "Familjens,
statens og privatejendommens oprindelse". GengiVelsen af brevet føl-
ger originalens tegnsætning etc.
Gerd Callesen
36.

39. Arbeiderbevægelsen og skolebøgerne
Redaktionen har bedt om en redegørelse for de principper, vi i sko-
lebogsudvalget under SFAH har lagt til grund for vort hidtidige ar-
bejde, sükm vi i november 1971 besluttede at nedsætte os selv. Da vi
startede, iøvrigt i høj grad under indflydelse af DASF's skolebogs-
konference i oktober 1971, var medlemmerne Niels Bonnesen, Sven Sød-
ring Jensen, Leif Larsen, Vagn Oluf Nielsen, Johan Klinge Sørensen
og undertegnede. Med undtagelse af førstnævnte, der p.g.a. bortrej-
se udtrådte i sommeren 1972, er vi stadig udvalgets faste stok. Det
bør måske i denne forbindelse understreges, at denne redegørelse u-
delukkende er mit ansvar, at den ikke er forelagt de øvrige medlem-
mer og derfor ikke forpligter udvalget som helhed.
Bortset fra Leif Larsen, der var arkivar ved ABA, havde og har vi
alle vort daglige arbejde i folkeskolen eller i HF og gymnasiesko-
len. Dét, der oprindelig førte os sammen, var imidlertid af en an-
den karakter. Vi interesserede os alle for arbejderbevægelsens hi-
storie, vi mente alle at kunne konstatere, at denne del af histori-
en var forsømt på alle niveauer indenfor vort uddannelsessystem, og
vi ønskede alle, at dette forhold skulle ændres.
Med dette som udgangspunkt arbejdede vi os efterhånden ind i de prob-
lemer af pædagogisk, faglig og ideologisk art, der nødvendigvis må
opstå, når man bevæger sig fra konversationsplanet op på realisati-
onsplanet. Vi enedes på et tidligt tidspunkt om først at koncentre-
re 05 om udgivelser for gymnasieskolen og HF, fordi dette område u-
middelbart ville være lettest at gå til. Vi overvejede dernæst en
kombination af fremstillinger og kildesamlinger, der ikke blot skul-
le supplere hinanden, men også tilstræbe over en årrække såvel sy-
stematisk som kronologisk at dække hele arbejderbevægelsens histo-
rie i Danmark. Denne plan måtte dog nødtvunget henlægges til andre
tider, idet vi økonomisk og arbejdsmæssigt fandt det mest realistisk
foreløbig at samle os om nogle kildeudgivelser. Økonomisk ville det
blive mindre belastende, fordi et kildehefte sammenstilles, trykkes
og udgives billigere end en fremstilling, og det ville tilmed give
os en mulighed for hurtigt at manifestere os på skolebogsmarkedet;
arbejdsmæssigt ville det ligeledes være en fordel, idet vi kunne
drage fordel af en væsentlig pædagogisk nyvinding på netop dette om-
råde, gjort indenfor det sidste tiår.
Meget kort fortalt, havde man i historieundervisningen hidtil kun
brugt kilder enten illustrerende eller informerende. Med illustre-
rende menes, at et stof, som allerede er gennemgået enten ved lære-
rens eller grundbogens hjælp, anskueliggøres ved nogle kildeeksemp-
37r

40. ler. Med informerende tænkes der på, at kilderne anvendes til at gi-
ve eleverne ny viden og indsigt, som ikke er opnået på anden måde.
Det nye princip for kildebenyttelse, som vi mente at kunne udnytte,
er blevet kladt det kontrasterende, det kontradiktoriske eller det
problemorienterede. Det består i, at to eller flere kilder med for-
skellige udsagn om det samme historiske fænomen sættes direkte op
mod hinanden for at bringe eleven i en situation, der nærmer sig hi-
storikeren mest muligt. Af i hvert fald to grunde må denne model
foretrækkes. Den udelukker ikke de to andre, men derimod optager dem
i sig; og den tvinger eleven ind i den dialog med de historiske kil-
der, som historikeren kender så godt: når to eller flere vidner har
været tilstede ved nøjagtig den samme begivenhed, hvorfor er de så
ikke enige? -
når to eller flere fortolkere af fortiden har haft'
nøfagtigt det samme kildemateriale til rådighed, hvorfor er de da
kommet til forskellige konklusioner?
Dette var den formelle eller pædagogiske fornyelse, vi ville reali-
sere med vore udgivelser. Men vi tilstræbte også en
stoflig eller
faglig fornyelse. Alle var enige om, at arbejderbevægelsens historie,
nationalt og internationalt, enten helt ignoreredes eller fremstille-
des på en særdeles utilfredsstillende måde. Dette galdt lærerbøger-
ne, men også kildehefterne, eftersom der indtil for ganske nylig
kun forelå et enkelt, der udelukkende indeholdt kilder til arbejder-
bevægelsens historie. Vort mål måtte derfor blive, dels at inddrage
væsentlige sider af arbejderbevægelsens historie i undervisningen,
dels at behandle dette nye stof på en ny eller anden måde end de
gængse. Med dette for øje opstillede vi følgende generelle problem-
stillinger, der -
afhængig af emnets eller kildernes karakter -
en-
keltvis, parvis eller samlet skulle anlægges på det nye stofområde:
reform -
revolution
princip -
pragmatisme
centralisme -
decentralisme
klassekamp -
tilpasning
Med disse problemstillinger mente vi at omfatte i hvert fald nogle
af de væsentligste sider af arbejderbevægelsens historie, såvel "ud-
adtil" som "indadtil". Hensigten var altså ikke at
begrænse vort
stofområde til arbejderklassens egen historie, f.eks. livsforhold,
organisationsproblemer, meningsbrydninger og splittelser. Tværtimod
lagde vi vægt på, at arbejderbevægelsens gennembrud, udvikling, kamp
og resultater blev sat ind i sin samfundsmæssigesammenhæng. Vigtigt
var spørgsmålet, hvorledes arbejderbevægelsen har udviklet sig organi-
satorisk, politisk og ideologisk, men lige så vigtigt var spørgsmå-
38.
i
i
E
t
i?
2
A
ê'
á4I
E
i
1
1

41. let, hvorledes den har forholdt sig til den historiske helhed.
Hvis
dette kunne kaldes en vertikal fornyelse af historieundervis-
ningens stofområde, tilstræbte vi også en horisontal. Vi ønskede
at den, mere eller mindre konsekvente opfattelse i det hidtidige
undervisningsmateriale af, at fortiden udelukkende drejede sig om
det politisk-parlamentariske liv, at "Christiansborg" var en
afgræn-⁄
set verden, der på nogle valg nær var uden forbindelse til og af-
hængighed af bevægelser i den samfundsmæssige basis. Vægten i vore
udgivelser måtte altså lægges på kilder til belysning af de social-
økonomiske grundvilkår i samfundet, samt på disses betydning for 0-
verbygningen. At dette ville blive vanskeligt, fordi den nødvendige
forudgående forskning på dette felt i vidt omfang savnedes, fornem-
mede vi på forhånd. Den forløbne tids vanskeligheder med at finde
folk, der ville kunne sammensætte kildeudgivelser af denne type,
har i høj graf bekræftet dette.
I korte træk var dette de pædagogiske og faglige principper, vi har
arbejdet efter. Hvorledes mødet mellem disse og virkeligheden spandt
af, vil man ved selvsyn kunne gøre sig bekendt med i vore indtil
X)
get, dels som anmeldelser, dels i mundtlig form. Rosen ufortalt,
dato fem udgivelser .
Nogle reaktioner på dette møde har vi modta-
har man især rette kritikken imod to punkter. Det kritiseres, at vi
kun har udgivet kildehefter, hvor vi i stedet burde lade udarbejde
fremstillinger, enten udelukkende eller sideløbende med vore kilde-
udgivelser. Vi forsømmer derfor den opgave at blotlægge sammenhæn-
gene eller de store linjer i det historiske udviklingsforløb, hvil-
ket efter nogle kritikeres mening er det essentielle i historieun-
dervisningen. Ofte sammenhængende hermed kritiseres det desuden, at
vore publikationer savner en afgrænset, veldefineret linje, idet det
efter disse kritikeres mening hidtil har været umuligt at se forskel
på vore og (andre) brogerlige kildehefter.
Skønt viljen er og har været til stede, har det desværre hidtil væ-
ret umuligt for udvalget at tage stilling til denne kritik, da kun
få har udtalt sig nærmere og endnu færre skriftligt. Forhåbentlig
kan vi også i den henseende vente os mere af fremtiden. Den løben-
de debat om den -
dokumenterede -
borgerlige indoktrinering i sko-
lernes historie- og samfundsfagstimer, som DASF's skolebogskonfe-
rence indledte, er væsentlig og nødvendig; men tiden må snart være
inde til også at debatere, hvad der skal sættes i stedet. Med andre
ord: hvordan ser socialistiske historiebøger og kildehefter ud?
Claus Larsen
39.

42. X)
Jørgen Olsen og
'
Bjarne Schoubye: Reformpolitik eller revolution. Kilder til be-
lysning af brydninger i dansk arbejderbevægel-
,
,
se 1908-22.
Gerd Callesen: Socialdemokratiet og internationalismen. Kil-
der til belysning af det danske socialdemokra-
tis syn på det Slesvigske spørgsmål.
Mogens Nielsen: Enhed i arbejderbevægelsen. Kilder til belys-
ning af forhandlingerne mellem Danmarks kommu-
nistiske Parti og Socialdemokratiet i 1945.
Vagn Oluf Nielsen: Danmarks første arbejderflertal. Kilder til be-
lysning af det parlamentariske samarbejde mel-
lem Socialdemokratiet og Socialistisk Folke-
parti 1966-1967.
Storlockout og Septemberforlig. Kilder til be-
lysning af storkonflikten 1899.
Dorrit Andersen:
Forskningsmeddelelser
Hvad foregår der i Århus vedr. arbejderbevægelsens historie.
Da Gerd Callesen i sidste nr. af Meddelelser (s. 48-49) efterlyser
oplysninger om, hvad der foregår i Århus vedr. studiet af den danske
arbejderbevægelses historie, skal jeg forsøge kort at ridse de vig-
tigste aktiviteter op i den henseende på universitet.
Under Fagkritik Historie, der er opdelt i en række grupper, arbej-
der en statsgruppe på en samlet analyse af den danske stat fra ca.
1930 til i dag. Det er meningen, at dette arbejde skal munde ud i
et'nr. af Den Jyske historiker i årgangen 1975/76. Under denne grup-
pe arbejdes der også videre med klasseanalysen af Danmark, hvis før-
ste resultat er præsenteret i Den jyske Historiker nr. 3-4-1974.
'Denne analyse af tiden 1870-1920 fortsættes i første omgang med en
fremstilling af perioden 1920-45, som udkommer i et nr. i årgangen
1975/76 i Den jyske Historiker. Steen Busck, som er medlem af den-
ne gruppe arbejder samtidig på en ny Danmarkshistorie omfattende ti-
den 1780 til i dag. Dette arbejde indgår i en samlet ny Danmarks-
og verdenshistorie på et historisk materialistisk grundlag, som
skal
udkomme på Gyldendal i løbet af 1976-77, og hvortil flere af Fagkri-
tik Historie i Århus er knyttet. En del fagkritikere arbejder lige-
ledes sammen med andre om en knudepunktsfremstilling af den danske
arbejderbevægelse, der i 12 piecer a 50 sider skal udkomme i slut-
ningen af 1975 på Modtryk.
Under Historisk Institut har jeg selv startet et specialeseminar
vedr. den danske arbejderbevægelses venstrefløj samt arbejdskampene
i dette århundrede. Foreløbog arbejdes der med flg. emner: Gerson
40.
i
i
7"

43. ,
r
,
111::
M
Trier 1888-1918, Socialdemokratiet og landarbejderne før 1. verdens-
krig, syndikalismen omkring 1. verdenskrig, syndikalismen omkring
1. verdenskrig, venstreoppositionen og DKP 1918-30, trotzkismens
historie i Danmark og DKP 1956-59. Indtil nu er kun sidstnævnte spe-
ciale afleveret.
Endelig arbejder Jens Engberg med en afhandling om H. Brix og det
tidligste Socialdemokrati.
Jeg ved, at andre på egen hånd skriver speciale om emner inden for
den danske arbejderbevægelses historie, men har i øjeblikket ikke
rede på disse ting.
Jens Christensen
På Arbetarrörelsens arkiv i Stockholm har man modtaget arkivet for
den svenske syndikalistiske organisation "Sveriges Arbetares Central-
organisation" for årene 1910 -
1950 og ligeledes den stockholmske
lokalorganisations arkiv for årene 1911-1949 og ca. 100 andre lokal-
organisationers arkiver og arkivrester. Desuden findes der person-
arkiver med materiale fra den syndikalistiske bevægelse. Disse ar-
kiver har utvivlsomt betydning til belysning af den danske syndika-
lisme. Arkiverne er formentlig endnu ikke ordnede.
Reinhard Höhn: Die vaterlandslosen Gesellen. Der Sozialismus im Lich-
te der Geheimberichte der preussischen Polizei 1878-1914 Band I
(1878-1890), Köln-Opladen 1964 (det eller de følgende bind er endnu
ikke udkommet).
Bogen indeholder de indberetninger det prøjsiske politi udarbejdede
i perioden 1878-1890 om den illegale arbejderbevægelse. Beretningen
behandlede også kort arbejderbevægelsen udenfor Tyskland, derunder
før første gang i 1882 også Danmark. De relevante sidetal er: 133
(14. juni 1882), 180 (30. juli 83), 208 (4. marts 84), 232 f (4. no-
vember 84), 254 f (6. juni 85), 281 f (24 juli 86), 307 (15. novem-
ber 87), 337 f (22. november 89).
I november udkom "Katalog for anarkistisk boghandel". Prisen for ka-
taloget er 4.- kr. + porto. I fremtiden vil der blive udsendt et
tillægskatalog hnzt år i oktober (det første tillæg er udkommet). Ka-
taloget består af en ret omfattende kommenteret liste over littera-
tur om arbejderbevægelsen på dansk/svensk/norsk/engelsk og tysk in-
klusive tidsskrifter på de forskellige sprog. Katalog + tillæg vil
så fremover give en nogenlunde udtømmende fortegnelse over ny dansk
litteratur om arbejderbevægelsen med et udvalg på de andre sprog.
Og det er selvfølgelig ret værdifuldt. Boghandelens adresse er:
Carl Heinrich Petersen, Gothersgade 27, 8800 Viborg, tlf. (06) 62 33 18, giro 143220.
41.

44. Ved Institut for Folkemindevidenskab ved Københavns Universitet fo-
regår der en undersøgelse om almanakker og kalendere (lommebøger)
i dag. Dvs. at projektet strækker sig over årene 1974, 1975 og 1976.
I denne forbindelse er projektlederen, Flemming Hemmersam, interes-
seret i at komme i forbindelse med folk der udgiver sådanne ting
og er ligeledes interesseret i at få ældre almanakker, kalendere
mv. at se. Der er i den forbindelse indledt et samarbejde med ABA,
hvor de kalendere etc., der tilgår F. Hemmersam vil blive afleveret
efter projektets afslutning. Der er grund til at fremhæve, at det
i første række -
også for de ældres vedkommende -
drejer sig om ar-
bejderbevægelsen og alle dens biorganisationers kalendere, lommebø-
ger, almanakker osv; Enhver hjælp vil være velkommen.
Flemming Hemmersam, Finsensvej 10 D, 2000 Kbh. F, tlf. (01 32) FA
20 16.
Debat
Til Henning Grelle!
Henning Grelle kommenterer i sidste nr. af Meddelelser (nr. 3) min
artikel i Den jyske Historiker nr. 1 1973/74 om historieskrivnin-
gen om den danske arbejderbevægelse. HG har fatte min pointe rig-
tigt, om at vi i Danmark hverken har en "omfattende og kvalitativ
arbejderbevægelsens historie og en mængde detailundersøgelser" og
at det vigtigste netop på det stadium, hvor vi nu befinder os er
at få fremstillet en synteagtig oversigt over den danske arbejder-
bevægelses historie. Så vidt er vi enige.a '
Derimod er der en del divergenser, når det gælder opfattelsen af,
hvordan man skal gribe tingene an. Ifølge HG gør jeg "metoden til
et mål i sig selv i stedet for et middel" Jeg skiller kort og godt
efter HG's mening emperi og teori. Dette har imidlertid aldrig væ-
ret min intention, og at HG har kunnet komme på den tanke, må skyl-
des, at denne marxistiske teori, som der er tale om, ikke til bunds
forstås som det den er, nemlig en Samfundsvidenskab.
HG hævder f.eks., at når jeg peger på nødvendigheden af en metodisk
reorientering i den nævnte retning, så leverer jeg et diktat fra
oven. Dvs. jeg forsøger ifølge HG at presse noget igennem på et
tidspunkt, hvor tiden ikke er inde til noget sådant, fordi dels den
borgerlige historieopfattelse endnu er den herskende og marxisme
kun skræmmer folk bort, og fordi han åbenbart mener, jeg vil force-
re fremstillinger igennem, som i lighed med en del andet kun bliver
til en gang miskmask. Det vi må gøre lige nu, mener HG, er at anven-
de den kritiske videnskab på konkrete historiske objekter. "Det vil
42.
:i
.
,.
W
,
..
'1"
T
”
"
i
(si

45. i høj grad medvirke til at lette tilegnelsen og udbredelsen af den
marxistiske historieopfattelse", slutter han af.
Jeg har ikke det fjerneste imod, at man laver konkrete historiske
undersøgelser ud fra en marxistisk tilgangsvinkel og er enig i, at
det er yderst påkrævet. Men det at foretage historiske analyser på
marxistisk vis, er ikke blot et spørgsmål om at anvende et bestemt
begrebsapparat på et konkret historisk problem. Det er det også,
men det er tillige noget andet. For i marxistisk forstand at kunne
foretage en detailundersøgelse forudsætter det kendskab til den to!
talitet, hvori denne detalje indgår. Dvs. for at overvinde den op-
splitning af virkeligheden i et utal af usammenhængende enkeltheder,
som ligger i den borgerlige historieskrivning, kræves der to ting.
For det første må man gøre det møjsommelige arbejde med at tilegne
sig Marx' videnskablige skrifter, og den viderebearbejdning og -ud-
Vikling heraf, som har fundet sted ikke mindst de seneste år. Dette
er i sig selv nok så drøj en omgang, som ikke på noget tidspunkt hø-
rer op. For det andet bliver det efter at have tilegnet sig grund-
trækkene i den marxske teori opgaven, at nå frem til en samlet op-
fattelse af det kapitalistiske samfund, hvori man har tænkt sig at
virke politisk og videnskabeligt. Dette kræver indsigt i kapitalak-
kumulationens historie, i den borgerlige stats historie, i den hi-
storiske udvikling af klasserne og herunder deres interne differen-
tiering. Først når man begynder at forstå noget af alt dette, kan
man foretage begrundede analyser af et fænomen som arbejderbevægelñ
sen. Først når man har opnået en sådan helhedsforståelse, er tiden
inde til at analysere de forskellige arbejderorganisationer og den
strategi, som de lægger for dagen over for det kapitalistiske sam-
fund. En marxistisk undersøgelse af et konkret historisk fænomen,
det være sig en organisation, en strejke 0.1., må for arbejderbevæ-
gelsens vedk. gå ud på at fremdrage de erfaringer, som arbejderne
har gjort i klassekampens historie, idet man samtidig sammenholder
den samfundsanalyse, som lå til grund for deres handlinger, med den
forhåbentlig dybere indsigt i det pågældende samfund, som vi i dag
er i besiddelse af.
Det er ud fra disse iagttagelser, at jeg har fremhævet nødvendighe-
den af synteselignende fremstillinger af den danske arbejderbevægel-
ses historie, ja, af den danske kapitalismes historie. Vi gør over-
hovedet ingen videnskabelige fremskridt, hvis ikke der hele tiden
foregår et sammenspil mellem detailundersøgelse og helhedsforståel-
se. Samtidig er det ene og alene på den måde, vi som historikere
kan gøre os noget som helst håb om at få nogen politisk emancipato-
risk funktion.
Jens Christensen.
43.

46. Bognyt
Mao Tsetung: Udvalgte skrifter, Demos, København 1974,375 sU 49,75kr..____________________________________________._______________
Denne udgivelse er et resultat af et samarbejde mellem forskellige
"maoistiske" organisationer og Demos. Der er åbenbart lagt et stort
arbejde i at få en korrekt oversættelse til et godt dansk. "Formå-
let har været at få en dansk Mao-udgave, der både er politisk for-
svarligt oversat og skrevet på et letflydende dansk" (3. 7). De gd-
valgte artikler dækker over årene 1927-1963. Det er åbenbart et ret
repræsentativt udvalg; man finder de fleste af de tekster, som cite-
res hyppigt af "maoisterne". Mange af dem virker stærkt ved et nøje-
re studium f.eks. "Om praksis" og "Om modsætninger" fra 1937. Talen
"Om den rette behandling af modsætninger inden for folket" fra 1957
er holdt under indtryk af begivenhederne i Ungarn og er et skarpt
opgør med den måde man indtil da i den kommunistiske bevægelse hav-
de forsøgt at løse modsætningerne i folket. Selvom det havde været
nødvendigt at bruge hårde metoder for at kunne forberede sig mod
det angreb de imperialistiske magter forberedte på Sovjetunionen,
så kunne disse metoder ikke bibeholdes
uden at udviklingen stivnede
-
det er bl.a. fremhævelsen af dialektikken der gør denne tale så
vigtig. Den implicerer desuden en Stalin-kritik.
Gerd Callesen
Hans Mosegaard: Grænsebarnet. En arbejders erindringer, Melbyhus,___i____________________________________________________________
Skærbæk 1974, 100 s., 23,- kr.
Arbejdererindringer er sjældne men vigtige, de giver et umiddelbart
indtryk af arbejderklassens omstændigheder. I dette tilfælde er det
en bager fra Haderslev, der fortæller som sit ikke sædvanlige hjem:
moderen var den socialdemokratiske Anna Mosegaard (om hende se
H.E.
Sørensen i Sønderjyske ârbøger 1974), faderen var faglig tillids-
mand. Efter at han var blevet udlært som bager, begyndte hans mange
forsøg at skaffe sig arbejde i og uden for faget. En overgang boede
H.M. i Canada, men vendte siden tilbage. Også andre individuelle ud-
brudsforsøg af den fortvivlede situation i 1930'erne mislykkedes:
arbejderen forblev arbejder. Foruden at det er interessant læsning,
er bogen velegnet som illustration for 1920'erne og 1930'erne.
Gerd Callesen
44.
.v
7
w
N.
i
i
E
ig
?
å
%
i
å
5
E
%

47. Internationale Tagung der Historiker der Arbeiterbewegung ("VIII.
Linzer Konferenz" 1972). Geschichte der Arbeiterbewegung ;ITH Tag-
ungsberichte 6), Europaverlag, Wien 1974, 239 s.l 0.5. 198,- (ca.
66 kr.).
Tidligere er udkommet ITH-Tagungsberichte bd. 1 og 3 dækkende hhv.
kongresserne i 1964-66 og 1969. De endnu manglende bind 2, 4 og 5
påregnes at foreligge engang i 1975. Disse første bind skal åbenbart
alle trykkes, mens bind 6 altså er duplikeret og det vil også være
tilfældet med de kommende bind 7 (1973) og 8 (1974) som er planlagt
til at være klare til 1975-konferencen. Dermed skulle man så være
ajour. Det er beklageligt, men skyldes åbenbart financielle årsa-
ger, at protokollerne nu bliver duplikerede. Det har betydet, at bå-
de de skriftlige oplæg som diskussionsbidragene er blevet forkorte-
de. Det formindsker desværre deres værdi, men alligevel er protokol-
lerne af væsentlig betydning. Man vil i de fleste tilfælde ikke kun-
ne komme uden om de her publicerede bidrag. Selvfølgelig kan man
affærdige dem generelt med at sige at de "metodisk synes at afsløre
megen usikkerhed" (Jens Christensen i Den jyske historiker 6. årg.
1973/74 nr. 1, s. 21), men så skal man også dele J.C.'s primitive
opfattelse af marxisme og historievidenskab. Virkeligheden -
og det
vil her sige indlæggene
-
er meget mere differentieret. Man må tage
stilling til dem efterhånden. Emnet i 1972 var arbejderbevægelsens
stilling til militarisme og imperialisme 1907-1912 og strejkebevæ-
gelserne. Især den sidste del med et par amerikaneres bidrag er prob-
lematisk. Se iøvrigt beretningerne i Meddelelser nr. 1, 2 og 4.
Gerd Callesen
John Hansen: En foreløbig bibliografi over Arbejderforlaget, Mondes
forlag, forlaget Tiden med historisk oversigt over de enkelte for-
lag. 1974, ca. 50 s., 16 kr. Bestilles hos John Hansen, Kauslunde-
vej 33, 5500 Middelfart.
Det er muligt, at,der er en smutter imellem, men det er ikke særlig
sandsynligt, så det "foreløbige" i bibliografiens titel er en under-
drivelse. Det der her foreligger er en kronologisk fortegnelse over
udgivelserne fra de tre vigtigste kommunistiske forlag her i landet.
Til hvert af de tre forlag findes en indledning over forlagets ud-
vikling, der indeholder meget vigtige oplysninger og data, ligesom
der i et ret omfattende noteapparat findes yderlige oplysninger om
de enkelte udgivelser. Udover den kronologiske fortegnelse har John
Hansen gjort det store (og meget nyttige) arbejde at sammenstille
45.