Meddelelser 13 1979

4'
Forskning
Q
'
i 'Arbejderbevægelsens
'i
›
Bibliotek og Amy
Arbejderbevægelsens
Historie
Nr. 1 3 okt. 1979

›
;'*rISBN 87-87739-08-9
911.udgave 1979
_
Meddelelser 0m forskning i arbejderbevægelsens historie
Udgivet af SFAH
Redaktion:
Gerd Callesen, Teglgårdsvej 341 st. tv., 3050 Humlebæk
(03)1915 94 _
-
Henning Grelle, Tranumparken 17 st. th., 2660 Brøndby Strand
(02) 73 97 87
Steen Bille Larsen, Åbenrå 33, 1124 København K
(01115 04 61
i;I
i
Indholdsfortegnelse
Introduktion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3
Artikler ,
Drude Dahlerup: Kvinders organisering i det danske Socialdemokrati
1908-1969 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .. 5 i
Willy Markvad: Arbejderbilleder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36
Beretninger lSFAH's generalforsamling 1979 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46
SFAH”s seminar 1978 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .. 47
,i
Dokumentation
Thälmann-Torgler befrielseskomiteens rejse 1934, ved Ellen Nowack 50
.
i
Forskningsmeddelelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .. 61
Afhandlingsfortegnelser
Afhandlinger under udarbejdelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 65 iAfsluttede afhandlinger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 69
3
Anmeldelser . . . . . . . . . . . . . ..L . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .. 72
Spørgeskema . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .. 112
1 1 m

Juuvrvy
Mejderbevægelsens
Introduktion
Bibliotek og Arkiv
Til trods for den store interesse for kvindeforskning og for de forholdsvis
mange udgivelser af denne forsknings resultater, er der arbejdet meget lidt
med Socialdemokratiets kvindepolitik og de socialdemokratiske kvindeudg
valgs udvikling og status i forhold til partiet. Drude Dahlerups artikel beror
på en bearbejdning af hendes indlæg på den XIV. Linzer konference 1978 og
hendes artikel her udgør et godt grundlag for det videre arbejde. Det må dog
understreges, at artiklen er af et omfang, som Meddelelser normalt ikke kan
bringe. Fotografier er ikke kun en opmuntring for det trætte øje ved læsning
af langstrakte afhandlinger, de kan også være gode kilder, hvis de læses
rigtigt. Artiklen om »Arbejderbilleder« gør rede for de væsentligste proble-
'
mer i denne sammenhæng.
Erindringeme om Thälmann-Torgler komiteens rejse er et godt tidsbillede,
som kan bruges på mange måder. Og vi er altid interesseret i at bringe
tilsvarende erindringer, som vi jo også har gjort det før. Erindringer er
selvfølgelig altid problematiske -
hvad kan folk huske bagefter hhv. hvad vil
de huske -
men disse virker meget umiddelbare 0g stemmer også godt
overens med samtidige avisreferater.
Afhandlingsfortegnelseme er forholdsvis omfattende denne gang, og det er
glædeligt. Det er en af vores vigtigste opgaver at bekendtgøre netop dette
stof. Men vi ville ønske, at flere af især universitetslæreme ville arbejde med
ved kompletten'ngen af dem. I næste nr. trykker vi tilvækstlisten for proto-
kolfortegnelsen fra sæmummer 11 A. Den dækker så perioden juli 1978 -
dec. 1979; for fremtiden ville den blive trykt årgangsvis, dvs. næste tilvæks-
tliste kommer i det første nr. 1981 for perioden jan.-dec. 1980.
Beretningen fra seminariet 1978 er bevidst holdt kort og skal kun forstås som
en orientering om de væsentligste behandlede problemer.
Bemærkninger til en tysk diskussion
I 1977 udkom en »Geschichte der deutschen Gewerkschaftsbewegung«. Det
var den første fremstilling, der behandlede fagbevægelsen fra dens start i
forrige århundrede op til 1976 i en samtidig koncentreret og omfangsrig
afhandling (475 5.) eller snarere afhandlinger idet i alt 14 forfattere har skre-
vet de enkelte afsnit. Bogen blev anmeldt forskellige steder (bl.a. Meddelel-
ser nr. 11 s. 63-67) uden dog at vække speciel opsigt. Åbenbart har den
dog været en stor succes, idet et 2. en smule udvidet oplag udkom allerede
ca. et år efter det 1. (i 1978).
Det er nok i dette, man skal søge forklaringen på, hvad der nu skete. Bogens
forfattere er allesammen marxister, forstår sig som sådanne -
fra det der i
dag kaldes »Marburgskolen«, dvs. nogle af dem er medlemmer af det tyske
kommunistiske parti og de andre har ikke noget imod at samarbejde med
DKF-medlemmer. Sålænge denne »skole« udelukkende arbejdede videnska-
beligt, dvs. arbejdede uden større massevirkning, ved udelukkende at publi-
cere afhandlinger til videnskabeligt brug (se f.eks. anmeldelseme i Medde-
lelser 7 og 8 og skriftsen'en for Sozialgeschichte und Arbeiterbewegung)
3

.I så' kunne det åbenbart accepteres. Men en antydning af bred virkning var
nok, fagbevægelsens historie blev åbenbart brugt i uddannelsen af faglige
tillidsfolk, og det måtte for enhver pris forhindres.
I nov. 1978 tryktes en slags anmeldelse i »Die Quelle«, det tyske LO”s
funktionærorgan. Forfatteren, Manfred Scharrer, var en historiker med til-
knytning til det »nye venstre«; hans bog om SPD fra 1890 til 1914 er ikke det
papir værd., den er trykt på. Hans person er i øvrigt ikke vigtig, besynderligt
er kun samspillet mellem »ultravenstre« og »fagforeningspamper_e«. Schar-
rer hævdede, at bogen 1) var en forfalskning af historien, 2) en klodset
afskrift efter de østtyske, kommunistiske historieværker, 3) det hidtil snedig-

ste forsøg på at sælge den partikommunistiske historiekonstruktion i Vest-
tyskland. Hans væsentligste anke derudover er, at forfatterne til fagfore-
ningshistorien er modstandere af fagbevægelsens partipolitiske neutralitet.
*Dette krav kender vi her i landet kun fra de borgerlige partiers side. Det er
også klart, hvad der er de borgerliges hensigt med dette: arbejderbevægelsen
skal svækkes. Det er et angreb i lighed med forskellige andre på fagbevægel-
sens bevægelsesfrihed og dermed på arbejderklassens muligheder.
,
Med denne anmeldelse var bolden givet op. I begyndelsen af januar 1979
trykte »Frankfurter Rundschau« en serie med de da foreliggende indlæg
(2.-5. jan.) og en lang række læserbreve om sagen (22. jan., 2. og 5. febr.).
Siden da har der været en del andre indlæg f.eks. i Beiträge zum wissens-
chaftliChen Sozialismus 1/79, Sender Freies Berlin, öTV -
Magazin nr. 3, 4,
5/1979, Gewerkschaftliche Monatshefte 4/79 og en hel del andre steder.
Fagbevægelseshistoriens udgivere, Deppe, Fülberth, Harrer har svaret i
Blätter für deutsche und internationale Politik 4 og 5/79.
Vi vil her ikke blande os i diskussionen om, hvem der har forfalsket hvad og
hvorfor. Om der muligvis har været for megen malplaceret polemik osv. Vi
kan imidlertid sige, at vi -
selv om vi ikke deler fagbevægelseshistoriens
vurderinger på alle områder -
ikke er tilhængere af en diskussion, som den
her pludseligt begyndte. 'Detler alt andet end solidarisk kritik. Vi vil ikke
afvise, at historieskrivning har en politisk funktion -
tværtimod -
men denne
sammenblanding af historie og politik er ikke fremmende for en videnskabe-
lig opfattelse af historien eller politikken. I dette specielle tilfælde minder det
for meget om McCarthyismens kronede dage til at den kan have nogen
positiv virkning.
tl a

›
Drude Dahlerup:
Kvinders organisering i det danske Socialdemokrati 1908-69.
For og imod en selvstændig socialistisk kvindebevægelse
1. Indledning
I den internationale litteratur taler man almindeligvis om to former for ældre
kvindebevægelse: den borgerlige kvindebevægelseiog den socialistiske kvin-
debevægelse. Det er imidlertid vigtigt at fastholde, at det drejer sig om to
helt forskellige organisationsformer. Den borgerlige kvindebevægelse eller
kvinderetsbevægelsen har altid bestået af autonome organisationer, mens
den socialistiske kvindebevægelse altid har været -
og ønsket at være -
en
del af den samlede arbejderbevægelse.
Inden for disse rammer har graden af selvstændighed (eller separatisme,
som modstanderne altid har kaldt det) for den socialistiske kvindebevægelse
imidlertid altid været et stridsspørgsmål. Skulle arbejderkvinderne danne
egne organisationer eller skulle de indgå på lige fod med mændene i partifor-
eninger og i fagforeningerne?
Denne artikel handler om kvindernes organisering inden for det danske 80- I
cialdemokrati 1908-69, dvs. om debatten om, hvordan kvinderne skulle or-
ganiseres, og om den rent faktiske organisatoriske udvikling. Den faglige
organisering vil således kun blive inddraget, hvor den er relevant for den
politiske.
I arbejderbevægelsens barndom var spørgsmålet ikke, hvordan kvinderne
skulle organiseres, men om bevægelsen overhovedet skulle satse på at orga-
nisere kvinderne. I den tidlige industrialiseringsfase fremkom i alle europæ-
iske lande krav om forbud mod kvinders arbejde uden for hjemmet. Enten
udtrykt helt generelt eller som forbud mod kvindearbejdet i industrien. Bag
disse krav lå dels ideologiske forestillinger om, at kvindens plads fra natu-
rens side vari hjemmet, men også den opfattelse, at de kvindelige arbejdere ,
var, hvad tyskerne kaldte »Schmutzkonkurrentinnen«. Man mente, at kvin-
derne fungerede som løntrykkere, og at de fortrængte mændene fra disses
arbejdspladser, samtidig med at kvinderne forsømte hjem og børn. Hvorvidt
kvinderne rent faktisk fortrængte mændene, eller om hovedtendensen rettere
var den, at begge køn fulgte deres traditionelle arbejdsområder ind på fa-
brikker og værksteder, dette spørgsmål mangler stadig nærmere afklaring.
Men det er givet, at de to køn var bærere af nogle af modsætningerne inden
for arbejderbevægelsen såsom modsætningeme mellem håndværk og ind-
ustri ogmellem ufaglært og faglært arbejde, samtidig med at der var mod-
sætninger mellem mænd og kvinder i øvrigt, både på arbejdspladserne og i
hjemmet (Broch & Højgaard 1978; Dahlerup 1973). Det var givet, at alle
disse problemer også måtte give sig udtryk i organiseringen. I
Mod kravene om forbud mod kvindearbejde uden for hjemmet skrev marxi-
"
stiske klassikere som Marx, Engels, August Bebel og Clara Zetkin, at kvin-
dearbejdet var kommet med industrialiseringen og ikke lod sig'forbyde.
Herudover pegede de på de potentielt emancipatoriske træk ved kvinders
lønarbejde. Bebel og Zetkin gik et skridt videre, idet de teoretisk og praktisk
argumenterede for, at de mandlige arbejdere og socialister i stedet for at
1
5

skubbe kvinderne fra sig burde hjælpe med at organisere dem. Marx og
Engels synes derimod ikke at have interesseret sig særligt for organisering af
arbejderkvindeme i det kapitalistiske samfund (Dahlerup 1973, s. 262 f.).
Clara Zetkin var den tyske og den internationale socialistiske kvindebevæ-
gelses mest fremtrædende teoretiker. I sine artikler og taler betonede hun
altid, at de mandlige arbejdere og arbejderkvindeme (dvs. de kvindelige
arbejdere og arbejderhustruerne) havde fælles interesser, fælles klasseinte-
resser. Hun understregede det over for arbejderkvindeme, for at de kunne
forstå, at de ikke skulle gå med den borgerlige kvindebevægelse, men med
socialisterne.
H
m
1
.
.m
.
m
»Ingen virkelig kvindefrigørelse uden socialisme.«
m
.
m
u
er
Men også over for de mandlige arbejdere understregede hun de fælles klas-
seinteresser, idet hun dertil føjede, at arbejderbevægelsen behøvede arbej-
derkvindeme som aktive medkæmpere. Som det var nu, udgjorde arbej-
,g⁄'_
'
derkvindeme pga. deres politiske ligegyldighed kædens svageste led. Deres
"
inddragelse i klassekampen ville derimod betyde en fordobling af kampstyr-
ken:
m
m
.
v
1
4.
en
i
2»Kun med kvinderne som medkæmpere kan socialismen sejre!«
'
Som endnu et argument for at inddrage arbejderkvindeme i kampen mod
53?J, kapitalismen anførte Zetkin, at det også var nødvendigt for kvindernes egen Q
emancipations skyld, en proces, der således begyndte allerede i det kapitali-
stiske samfund (Zetkin 1974).
Først langsomt begyndte man i arbejderklassen at acceptere, at også kvin-
derne måtte organiseres i fagforeninger og parti. På 1. og 2. Internationales
kongresser diskuterede man spørgsmålet. I begyndelsen, dvs. i 1860erne var
stemningen den, at kvindens 'plads var i hjemmet. Men langsomt vandt det
synspunkt gehør, at man i stedet burde satse på at organisere arbejderkvin-
deme (Dahlerup 1973; Thönnessen 1969).
Som hovedregel var argumenterne for organisering af arbejderkvindeme
mere pragmatiske end Zetkins: Det var nødvendigt at organisere kvinderne i
fagbevægelsen for at forhindre dem i at fungere som løntrykkere og strejke-
*-
brydere. Nødvendigheden af partipolitisk organisering af kvinderne blev der-
imod ikke rigtig accepteret, før efter kvinderne havde fået stemmeret. Men
selv herefter var der stadig megen ligegyldighed over for kvindernes organi-
sering. Kvindestemmeretten betød jo blot en fordobling af stemmerne. Kun
hvis det kunne påvises, at kvindernes stemmer betød, at styrkeforholdet
mellem partierne forrykkedes, kunne partierne mobiliseres på spørgsmålet.
Det næ ste spørgsmål var, hvordan kvinderne skulle organiseres? Den faglige
organiSering af kvindelige arbejde begyndte i Danmark i 1870erne og
1880eme (Sandvad 1971; Broch 1977; Emerek & Siim 1978). I en række
tilfælde organiserede kvinderne sig særskilt: i rene kvindeafdelinger i blan-
dede fagforeninger eller i rene kvindefagforeninger i blandede forbund eller i
6
s,
.
a
'a
é
3
3
i
n

rene kvindeforbund. Der var flere årsager hertil. I nogle tilfælde især i be-
gyndelsen skyldtes det, at mændene ikke ville have kvinderne med i deres
organisationer. I andre tilfælde var hovedmotivet, at
[kvinderneselv ønskede
en organisation udelukkende for kvinder. Men den væsentligste årsag til
adskilt organisering var det faktum, at mænd og kvinder som oftest havde og
stadig har forskelligt arbejde og er koncentreret i forskellige industrier.
'
Når det drejer sig om partipolitisk organisering, ser sagen lidt anderledes ud.
Her spiller faglige forhold ingen rolle, undtagen i de socialistpartier, der også
har kollektiv tilslutning af medlemmer via fagforeninger, f.eks. det engelske
og det svenske. Her er kvinderne på forhånd handicappet p.g.a. mindre
erhvervstilknytning. På den anden side kan denne struktur netop give gro-
bund för selvstændig kvindeorganisen'ng, som vi skal se senere.
Det skal allerede her præciseres, at spørgsmålet om selvstændig kvindeorga-
nisering i partierne ikke er et spørgsmål om enten-eller. »Socialistisk kvin-
debevægelse« kaldes i litteraturen alt fra en egentlig selvstændig kvindeor-
ganisation med egen medlemsskare, egen økonomi og eget program, som
f.eks. Sveriges Socialdemokratiska Kvinnoförbund, til bare det, at der af-
holdes nogle årlige konferencer specielt for kvindelige partimedlemmer. Der
kan også være tale om udgivelse af et særligt partiblad for kvinder, om et
fast kvindesekretan'at, om særlige agitationskommissioner og -korps til at
virke blandt kvinder m.v. Hertil kommer variationer i forholdet mellem
partiets kvinder og fagbevægelsens. Den socialistiske kvindebevægelse er
altså ikke noget veldefineret begreb, men dækker over store forskelle fra
land til land.
0
I denne artikel ligger hovedvægten på de socialdemokratiske kvindeudvalg.
De startede i mellemkrigstiden, havde deres storhedstid i 40eme og 50eme
og blev endelig nedlagt i 1969 -
i ligestillingens navn. Kort tid efter nedlæg- r
'
gelsen fremkom den nye kvindebevægelse, og ikke mindst inspireret af den
opstod der nu nye kvindegrupper i Socialdemokratiet igen. Udviklingen i
Socialdemokratiet (SD) er forbavsende lig hvad der skete i andre store par-
tier i Danmark. I en tidligere publikation (Dahlerup 1977a) og i en kom-
mende sammenligner jeg kvindeudvalgene, kvindekredsene etc. i de forskel-
lige partier.
De politiske partiers kvindeorganisationer har aldrig haft nogen høj status i
partierne og i samfundet i øvrigt. De er hånligt blevet kaldt kaffeklubber og
sandkasser for kvinder. De er blevet tillagt relativt ringe betydning. Det må
imidlertid også være en vigtig forskningsopgave at undersøge, hvorfor disse
organisationer var så magtesløse.
Men omvendt må man også stille spørgsmålet, om de nu også havde så ringe
betydning? Berit Ås har om partiernes kvindeorganisationer stillet dette
spørgsmål: »Er det mulig at de allikevel har noe å tilby de kvinner som
kommer dit, noe som menn -
og de som har lik status med menn -
nedvur-
derer?«. (Forordet i Norderval Means 1973). I forlængelse heraf vil jeg hele
tiden stille spørgsmålet om, hvilken betydning kvindeudvalgene havde, dels
for partieliten, dels for de deltagende kvinder selv.

2'. Kildematerialet
Der findes ingen fremstillinger eller analyser af .kvindernes organisering i det
danske Socialdemokrati gennem denne periode. I de officielle partihistorier
står der lidt eller intet. Det kan tages som udtryk for partiledelsens vurdering
af kvindearbejdets betydning. Samtidig er det en form for usynliggørelse af
dette arbejde, hvori dog titusinder har deltaget gennem årene. Materialet til
i
denne artikel er hentet fra de få trykte ting, der findes, fra utrykt materiale i
Socialdemokratiets arkiv (SDA), fra protokoller samt interviews med enkelte
tidligere aktive socialdemokratiske kvinder.l Dette arbejdexom de socialde-
mokratiske kvindeudvalg er en del af et større projekt, som Statens sam-
fundsvidenskabelige Forskningsråd har støttet, og det har derfor været mu-
_
ligt i samarbejde med 2 studentermedhjælpere, Lisbeth Christensen og Char-
lotte Wulff, at gennemgå en lang række aviser og interne partiblade i perio-
den og andre publikationer fra partiet, samt indsamle statistisk materiale om
kvindernes placering i partiet.2
Vedr. den internationale socialistiske kvindebevægelse og den soc. kvinde-
bevægelse i andre europæiske lande, se teksten samt note 5 og litteraturli-
sten bagi.
3. Kort om perioden 1871-1907
I den første periode 1871-78, hvor Socialdemokratiet var opbygget af en
blanding af faglige sektioner og politiske foreninger (Petersen 1977), danne-
des enkelte socialdemokratiske kvindeforeninger, der imidlertid alle kun le-
vede kort. Den største, Den Frie Kvindelige Forening, grundlagt 1873, blev i
1876, efter tidligere at have fået afslag, optaget i partiet. Det betød, at
.foreningen fik stemmeret i Centralbestyrelsen og var repræsenteret på
Gimle-kongressen 1876 ved Jaquette Liljencrantz (se Digman 1977;'Kleis-
dorff & Hansen' 1976; Oskar Hansen 1954). Disse omtaler kun københavn-
'ske kvindeforeninger, men det fremgår af Socialisten, at der i denne periode
, i
i hvert fald også var, hvad man kaldte »søsterforeninger« til den københavn-
ske Frie Kvindelige Forening i Århus (Socialisten 11.2.1874) og i Helsingør
(Ibid. 10.12.1875). På dette felt mangler yderligere undersøgelser.3
Det var formentlig relativt utænkeligt i samtiden, at mænd og kvinder skulle
sidde til bords sammen i en politisk forening. Dette talte for, at kvinderne
dannede deres egne foreninger. Men samtidig lå der efter min opfattelse en
spore til særskilt kvindeorganisering i selve partiets struktur i denne periode.
Netop fordi partiet byggede på kollektivt medlemsskab, hovedsageligt vis
faglige sektioner, ville de fleste kvinder være udelukkede på forhånd. Enten
fordi de var husmødre, eller fordi deres arbejde (ufaglært arbejde, ustabilt og
sæsonpræget arbejde) ikke gav grundlag for faglig organisering, og da slet
ikke i 1870eme. Kvinderne var således delvis udelukkede via selve parti-
strukturen. Men samtidig hvilede partiet netop på tilsluttede, relativt selv-
stændige foreninger, hvilket gav langt større mulighed for en selvstændig
kvindeforening end i en partistruktur bygget op omkring direkte individuelt
medlemskab i lokale vælgerforeninger, som f.eks. i det danske Socialdemo-
krati efter 1878.
Ved omdannelsen af partiet i 1878 førtes en lang diskussion om, hvorvidt
8
m
.
*
.n
V
m
M
.
m
.
c
i
E
2
-i
i
å
r;
'4
1

kvinder kunne optages som medlemmer (Social-Demokraten 14.2.1878). Re-
sultatet blev et ja, og partietcentrale love åbnede herefter for både mænd og
kvinder. Men hvorledes blev det i praksis i de lokale foreninger? Dette
spørgsmål er langtfra udforsket. Men enkelte oplysninger kan gives her, der
viser, at det ikke var almindeligt, at kvinder var medlemmer. I Demokratisk
Samfund i Århus var kvinder udelukket fra medlemskab omkring 1883 (Eng-
berg 1974). Medlemsprotokollen for vælgerforeningen i Århus for 1889-90
viser, at ud af de omkring 500, der på et eller andet tidspunkt i denne'
periode var medlemmer af vælgerforeningen (gennemstrømningenvar stor),
var 24 kvinder. (Medlemsprotokollen, ABA).
.
'
Ved stiftelsen i 1885 af Socialdemokratisk Diskussionsklub på Østerbro, den
senere 10. kreds, diskuterede man spørgsmålet. G. Chr. Olsen, der var
partiets vælgerforeningsorganisator,svarede på en forespørgsel, at kvinder
ikke kunne blive medlemmer af en vælgerforening i partiet. Så på trods af
den formelle ligestilling, var der åbenbart stadig modstand på højeste sted «
(Forhandlingsprotokol for Østerbro Soc. Diskussionsforen. fra møde i
august 1885).
At kvindelige medlemmer var en sjældenhed, før kvinderne fik stemmeret,
ses også af en række breve til partiets kontor i 1908. Partiforeninger skrev
ind for at spørge, hvordan man skulle forholde sig i'spørgsmålet om med-
lemskab for kvinder, nu de havde fået kommunal stemmeret. Skulle kvin-
derne betale samme kontingent som mændene? (SDA, kasse 771). Dette var
altså en ny problemstilling for dem.
4
4. Efter kvindestemmeretten: perioden 1908-28
I 1903 fik kvinder stemmeret og valgbarhed til de nyoprettede menighedsråd,
i 1907 til de nye kommunale hjælpekassers bestyrelse og i 1908 til de refor-
merede kommunale råd. De første valg afholdtes henholdsvis 1903,'1908 og
1909.
I anledning af den kommunale stemmeret nedsatte Socialdemokratiets for-
retningsudvalg et udvalg, der skulle fremkomme med forslag til Hovedbesty-
'
relse og senere til kongressen i Odense 1908 angående kvindernes organise-
ring i partiet. Kongressen vedtog følgende principper:
»I Anledning af, at Kvinderne ved Vedtagelsen af den kommunale Val-
glov kaldes til Deltagelse i det offentlige Liv, bliver Spørgsmaalet om
Kvindernes Tilslutning til politisk Organisation paatrængende;
Panikongressen kan kun anerkende én Arbejderbevægelse, den socialisti-
ske, og maa derfor hævde, at der iblandt Arbejderkvindeme ikke er Plads
for en særlig Kvindebevægelse eller et separat Kvindeparti.
Paa det økonomiske omraade har Kvinderne fundet deres Plads i Fagfore-
ningeme, der varetager saavel Mænds som Kvinders Interesser. Kun for
saadanne Fag eller Arbejdergrupper, hvor Mænd ikke beskæftiges, er sær-
lige Kvindefagforeninger paa deres Plads, og disse har endda, hvad der er
ganske naturligt, sluttet sig til den faglige Centralisation og derved paa det
faglige Omraade tilvejebragt det fornødne Samarbejde med de arbejdende
Mænd.

Naar Spørgsmaalet da rejses om Arbejderkvindemes politiske Organisa-
tion, maa Kongressen ligeledes hævde, at Kvinderne har deres Plads i
Socialdemokratiets Organisationer og ikke i separate Kvindeforeninger.
Arbejdernes Enhed er Betingelsen for Fremgang, og Stemmerettens Ud-
nyttelse bliver af størst Betydning, naar Vælgerne gennem Organisation er
skolede til politisk Arbejde.
I erkendelse heraf bør det vedtages at gøre Adgangen til Partiet saa let
som mulig for Kvinderne.
Forbundsafdelingeme i Købstædeme og Handelspladserne samt de Afde-
linger, hvis Medlemmer arbejder under købstadlignende Forhold, erlægger
for hvert Medlem et aarligt Kontingent til Distriktets Agitationsfond af 25
Øre for mandlige og 12 Øre for kvindelige Medlemmer. Afdelingerne paa
Landet betaler henholdsvis 15 og 7 Øre pr. Medlem. Til Forbundets Ad-
ministration betales der aarligt pr. Medlem 20 Øre for Mænd og 8 Øre for
Kvinder.« (Kongresprotokollen 1908, s. 66).
I det oprindelige forslag havde man skrevet, at adgangen til partiet skulle
gøres så let som muligt for kvinder, idet man tilføjede »og navnlig for de
gifte Kvinder«, Man havde også oprindelig foreslået, at hustruer til med-
lemmer kunne optages mod et tillægskontingent på kun 5 øre, mens ugifte
kvinder skulle betale halvt kontingent. Allerede i udvalget var et mindretal
gået imod dette. Udvalgsfleitallet har formentlig forestillet sig, at tilgangen
af kvindelige medlemmer især skulle ske ved, at de mandlige medlemmer tog
deres koner med. Denne diskussion kendes også fra andre lande. Der er
eksempler på, at gifte kvinder slet ikke skulle betale kontingent.
I et manuskript til den tyske socialdemokratiske kvindebevægelses'blad, Die
Gleichheit, fastslog Stauning i 1908 de samme principper:
»Spørgsmaalet om Organisationsformen for Kvinderne blev naturligvis
brændende, da Loven om kommunal Valgret for Kvinder gennemførtes og
der var selvfølgelig straks Kræfter i Gang for at skabe en særlig Kvinde-
bevægelse, hvori Arbejder-Kvindeme skulde deltage, men disse Planers
Realisation strandede, da Arbejder-Kvindeme ikke vilde være med i Le-
gen.«
Stauning fortæller videre, at der i anledning af det forestående kommunal-
valg var iværksat et »energisk Agitationsarbejde -
særlig i København, men
ogsaa i Landets øvrige Byer for at drage Kvinderne ind i de politiske Orga-
nisationer, og adskillige Kvinder hali deltaget i Arbejdet«, Alene i Køben-
havn skulle det have betydet indmeldelse af 2-3.000 kvinder. Stauning slut-
ter:
»Der er saaledes skabt et livligt Røre i Kvindernes Lejr og det er fastslaa-
et, at Arbejder-Kvindeme i Danmark ikke gaar deres egne Veje, men slaar
Følge med deres mandlige Klassefæller til Gavn for hele Arbejderklas-
sen«.4
10
.i
.
'152

Hermed havde det danske Socialdemokrati fastlagt hovedprincipperne for i,
organiseringen af kvinderne i partiet. Der ses i disse dokumenter en afstand-
tagen fra to ting:
For det første tog man afstand fra en kvindebevægelse eller et kvindeparti på
tværs af klasseskel. Når det var nødvendigt, skyldtes det, at der efter stem-
merettens udvidelse til kvinder netop var startet en debat, bl.a. inden for
Dansk Kvindesamfund, om hvorvidt kvinderne blot skulle gå ind i de alle-
rede etablerede partier, eller om de skulle danne et selvstændigt kvindeparti.
Hermed skulle kvinderne kunne tilføre politik nye perspektiver. Selv om der
i Dansk Kvindesamfund aldrig var flertal for at danne et kvindeparti, så
oprettedes der faktisk lokale kvindepartier. Ved kommunalvalget i 1909 op-
stillede i alt 41 kvindelister, men allerede ved det første hjælpekassevalgi
marts 1908, altså før partikongressen i Odense, var der opstillet kvindelister
(Dahlerup l977b og l978b).
For det andet tog Socialdemokratiet afstand fra separate kvindeforeninger,
både inden for fagbevægelsen (hvor dette ikke var nødvendiggiort af den
kønsmæssige arbejdsdeling) og inden for partiorganisationen.
Herved skilte det danske Socialdemokrati sig ud fra arbejderpartieme i de
andre nordiske lande og i de fleste andre europæiske lande. Disse havde
allerede på dette tidspunkt i en del år haft særskilte kvindeforeninger.s
Hvad mente de socialdemokratiske kvinder selv? Ønskede de særskilt kvin-
deorganisering inden for partiet? Hvis vi går tilbage til stemmeretskampen
finder vi blandt de mange forskellige kvindevalgretsforeninger også enkelte
socialdemokratiske. Der havde været 7 kvindelige fagforeninger med i De
Samlede Kvindeforeninger, der eksisterede 1888-1893/94 (Højgaard 1977). I
Danske Kvindeforeningers Valgretsudvalg fra 1898 (fra 1904 kaldet Valgrets-
forbundet) deltog enkelte fagforeninger, bl.a. den. meget aktive De kvinde-
lige Herreskrædderes fagforening( Petersen 1965, s. 78 f.). En af de ledende
bag denne fagforenings deltagelse i valgretskampen var den senere formand
for fagforeningen Andrea Brochmann (Broch 1977, s. 151 f.).
I tilknytning til 2. Internationales kongres i Stuttgart august 1907 afholdtes
den første internationale socialistiske kvindekonference. I begge fora disku-
teredes kvindestemmeretten. På baggrund af debatten her6 besluttede de
danske socialdemokratiske kvinder at trække sig ud af Valgretsforbundet.
I stedet dannedes oktober 1907 Socialdemokratisk Kvindevalgretsforening.
Den 10.5.1908 skriver Andrea Brochmann, der er formand for denne for-
ening, til SDs forretningsudvalg og anmoder om, at foreningen optages i
partiet (SDA/kasse 771). Dette afslås af Hovedbestyrelsen med den begrun-
delse, at der ikke optages særskilte kvindeorganisationer i partiet. Så kom
kongressen i Odense september 1908, der tog afstand fra enhver særskilt
kvindeorganisen'ng. Alligevel stiftede kredsen omkring valgretsforeningen en
sådan selvstændig kvindeforening, Socialdemokratisk Kvindeforening.
Socialdemokratisk Kvindeforening, stiftet 2. november 1908
»Foreningens Formaal er at virke for socialistisk Oplysning, i Særdeles-
hed blandt de arbejdende Kvinder, for Udnyttelsen af den kommunale og
Opnaaelsen af den politiske Valgret«.7
ll

'nrww'wvrwwv
,,
*
r
,nu
«
›.
Foreningens formål skulle ifølge vedtægterne opnåsved1) offentlige møder
med oplysende foredrag, 2) medlemsmøder om emner, der ikke egner sig til
offentlig diskussion. Formand blev Elisabeth Jørgensen, senere Dorthea Pe-
tersen og fra 1912 Andrea Borchmann,der endnu ved 25-års jubilæet i 1933“
var foreningens formand. Foreningens motto var: »Giv Slægtemes Mødre
lysere Kaar«.
Socialdemokratisk Kvindeforening eksisterede helt indtil 1958. Den repræ-
senterer den i forhold til partiet mest selvstændige socialdemokratiske kvin-
deorganisering. Den havde egen medlemsskare, egen økonomi, eget brevpa-
pir m.v.
Kvindeforeningen har gennem årene været aktiv i agitations- og
oplysningsarbejdet blandt arbejderkvindeme gennem møder, studiekredse
m.v. Den har også lavet andre ting såsom håndarbejdsudstillinger,sommer-
udtlugter og kammeratlige samvær. Fra 1915 havde den sit eget sangkor.
Foreningen har også udtalt sig offentligt om kvindepolitiske emner. Den
opfattede sig klart som en del af Socialdemokratiet.
Omvendt er der tegn på, at partiet ikke ubetinget accepterede foreningen
som en del af den socialdemokratiske bevægelse.8 Op igennem historien er
der flere eksempler på sammenstød mellem foreningen og partiet.
Socialdemokratisk Kvindeforenings historie er langt fra færdigudforsket
endnu. Protokolleme fra 1908-41 er desværre ikke fundet, kun 1942-58 er
tilbage. Hvad der er mest interessant i denne forbindelse er, at Socialdemo-
kratisk Kvindeforening i tre tilfælde, 1910, 1935-36 og igen 1946 forsøgte at
danne et landsomfattende socialdemokratisk kvindeforbund -
og hver gang
_ reagerede partiet skarpt imod.
I november 1910 udsendte Stauning til alle partiforeninger i landet en advar-
sel mod disse forsøg på »Dannelse af Afdelinger til et særligt socialdemokra-
tisk Kvindeforbund med politiske Opgaver« og han erindrer foreningerne'
om 1908-kongressens vedtagelser. Han tilføjer:
»Idet jeg henviser hertil, opfordrer jeg Partiets Organisationer om at drive
Agitationen for Kvindernes Tilslutning til vort Parti, saa stærkt som mu-
ligt, hvilket er den bedste Modvægt overfor separatistiske Tilbøjeligheder.
Ligesom Kvindernes Tilslutning til vore Organisationer er Betingelsen for,
at de kan faa den indflydelse, som det siges de tilstræber«. (SDA, 771).
I en vred rundskrivelse til alle partiforeninger af december 1910 svarer Soci-
aldemokratisk Kvindeforening, at den ikke er en politisk organisation, men
en
oplysningsforening for kvinder, der netop ikke har til hensigt at lave
særskilte kvindelige vælgerforeninger, men netop at tilføre foreningerne dyg-
tig kvindelig arbejdskraft. Og det tilføjes:
»Kvindeforeningen har altid i sin Oplysningsvirksomhed haft Partiets Tarv
og Interesse for Øje og vil som altid være parat, naar Socialdemokratisk
Forbund i Stedet for paa en upassende og meningsløs Maade at kaste
Skældsord efter alvorlig interesserede Kvinder, vil gøre et virkeligt Arbejde
for at faa de Tusinder af Arbejderkvinder vakt til Klassebevidsthed«.
(SDA, 771).
12

Hvad der egentlig skete forekommer ikke helt klart. Men noget landsdæk-
kende selvstændigt socialdemokratisk kvindeforbund á la det svenske blev: ›
i;
aldrig dannet i Danmark. Men der blev dannet Socialdemokratiske Kvinde-
foreninger andre steder i landet, f_.eks. iÅlborg, Århus og Kolding.
Sammenfattende om perioden 1907-28 kan siges, at det danske Socialde-
mokrati her viste en indgroet modstand mod særskilt kvindeorganisering.
Herved skilte det sig ud fra f.eks. sine nordiske broderpartier. De fleste
partier afskyr fraktionsdannelser, men tillader dog nogle b1.a. af hensyn til
rekruttering, som de selv er interesseret i. Det danske Socialdemokrati sy-
nes imidlertid at have været særlig restriktivt.
Selv om man mener, at mænd og kvinder må organiseres på lige fod i
partiforeningeme, og således er mod særskilt kvindeorganisering, så kan
man udmærket gå ind for, at partiet skal sætte særlige foranstaltninger i
gang for kvinder. Dette var f.eks. Clara Zetkins principielle standpunkt.
Argumentationen var den, at« mænd og kvinder ikke har samme vilkår i det
eksisterende samfund. De er ikke lige i udgangspunktet, og derfor må man
gøre noget særligt for kvinderne. I Tyskland organiseredes kvinderne såle-
des i partiforeningeme sammen med mændene, så snart det var muligt. Men
samtidig startede man et kvindeblad, et kvindesekretatiat, afholdt kvinde-
konferencer m.v. Hvad orde man i Danmark?
›
Også på dette punkt var det danske Socialdemokrati forbavsende restriktivt.
Der oprettedes intet kvindesekretatiat, afholdtes ingen regionale eller nati-
onale kvindekonferencer, hvor kvinderne kunne formulere deres ønsker. I
Danmark kom intet kvindeblad som f.eks. Clara Zetkins »Die Gleichheit«
fra 1891, det norske »Kvinden« fra 1909, det østrigske '»Arbeiterinnen-Zei-
tung« fra 1892 og det svenske »Morgenbris« fra 1904.
I alle arbejderpartier understregede man interesse'fællesskabet mellem arbej-
derklassens mænd og kvinder. Men i Danmark synes det at have ført til, at
man negligerede de særlige problemer, som arbejderkvindeme faktisk hav-
de. Man undlod at tage stilling til de modsætninger mellem kønnene inden
for klassen, der strukturelt var og er nedlagt i deres forskellige placering på
arbejdsmarkedet og i familien.
Givetvis har en del kvinder delt partiledelsens holdning. Nina Bang har ikke
direkte udtalt sig om kvindeorganiseringen, men det er næppe tilfældigt, at
hun ikke optræder i nogen af de foreningsdannelser for socialdemokratiske
kvinder, som er nævnt i denne artikel.
5. Kvindeudvalgene 1929-69
5.1 Perioden [929-44
I 1927 satte partiet den første landsomfattende husagitation i gang som reak-
tion på det uventede mandattab. ved 1929-valget (Svensson 1972). Til dette
brug oprettedes et agitatorkorps. I den betænkning, der lå til grund for
1927-kongressens vedtagelser, anbefales for første gang en særlig agitation
rettet til forskellige kategorier af kvinder, i form af studiekredse, pjecer m.v.
Samtidig fastslås det, at al agitation for at vinde kvinderne må foregå sam-
13

, men med den almindelige agitation, idet det ikke anses for hensigtsmæssigt
at oprette særlige kvindeforeninger til dette arbejde.9 .
'
Disse rammer blev imidlertid sprængt kort tid efter. Sylvia Pio, datter af
Louis Pio, fremsatte i 1928 et forslag om, at der skulle oprettes kvindeudvalg
7 inden for SD. Hun sagde selv, at hun var blevet inspireret til dette forslag af
de socialistiske kvindebevægelser i Sverige og Østrig. Sylvia Pio understre-
gede fra starten, at det ikke var meningen at oprette et selvstændigt kvinde-
forbund med egen medlemsskare, men alene et udvalg af kvinder, nedsat af
de lokale partiforeninger. I et udførligt forslag til vedtægter for udvalgene
beskrev Sylvia Pio formålet således:
»Udvalgenes Hverv. -
Kvindeudvalgenes Hverv bestaar i: a) at støtte
Vælgerforeningerne i Agitations-Arbejde, naarsomhelst det skal foretages,
almindeligvis i Foraar og Efteraar, samt ved Valgene; b) at dygtigggøre
sine egne Medlemmer; c) at interessere Foreningens kvindelige Medlem-
mer i Socialismen, baade Theori og Praxis, heri indbefattet Partiets Ar-
bejde i Stat og Kommune, og andre Emner, som beskæftiger Partiets
Forhold mellem Kvinden og Partiet.10
Det fremgår af alle kilder, at planen ikke vakte nogen begejstring i partiet.
Der var mange modstandere -
væsentligst blandt mændene, skriver Oskar
Hansen (Frie Kvinder, 1954/12 8). Mange så hen' igen et forsøg på separa-
tisme, på at lave et selvstændigt kvindeforbund. Det blev også sagt, at kvin-
derne jo havde samme- rettigheder i partiet som mændene, at de havde lige
adgang til møderne, hvorfor så særlige kvindeudvalg?11 Det blev også
fremhævet, at i forhold til andre lande var der faktisk mange kvinder i det
danske Socialdemokrati. Og det er rigtigt. Med 32,8% kvinder blandt med-
lemmerne lå det danske Socialdemokrati i toppen internationalt set.12
Heroverfor havde kvinderne en række gode argumenter, som vi vil vende
tilbage til i afsnit 7.
I løbet af 1929 blev det på generalforsamlingeme rundt om i de københavn-
ske partiforeninger foreslået at oprette kvindeudvalg. Første gang, det lyk-
kedes, var på generalforsamlingen i 4. kreds den 11. januar 1929. Dorthea
Petersen blev formand. Derefter gik det slag i slag: i alt 14 kvindeudvalg
oprettedes i København det år samt 1 i Åbyhøjved Århus. Kvindeudvalgene
blev i modsætning til normale partiudvalg nedsat af generalforsamlingeme og
fik udelukkende kvindelige medlemmer -
hvilket bestemt også var forslag-
stillemes ønske.
De første fællesregler for kvindeudvalgsarbejdet blev vedtaget på et køben-
havnsk formandsmøde den 27. august 1929 og godkendt af partiets forret-
ningsudvalg samme måned. Formålet med kvindeudvalgene var ifølge ved-
tagelsen at hjælpe partibestyrelserne med at rekruttere medlemmer og kvin-
delige vælgere.
Rammerne for kvindeudvalgene blev meget snævre:
»Hensigten med Oprettelsen af saadanne Udvalg er ikke at skabe nogen
Selvstændig Kvindebevægelse, som Formandsmødet bestemt maa fra-
14

raade, men derimod'at skabe et Organ, hvorigennem Kvindernes Ønsker
og særlige Interesser kan komme til udtryk Udvalgets Opgave er af
raadgivende Art. Ethvert Forslag maa forelægges og godkendes af den
ansvarlige Bestyrelse, der i alle Forhold er den afgørende Myndighed«
(udhævet i originalen). (Haandbog 1946, s. 8-9).
Kvindeudvalgene var formelt alene tilknyttet den lokale partiforening. Der
viste sig hurtigt behov for samarbejde mellem kvindeudvalgene. Men Partiet
modsatte sig, at kvindeudvalgene samarbejdede uden om partibestyrelseme.
Det gjorde kvinderne imidlertid alligevel. I begyndelsen mødtes formændene
for de københavnske kvindeudvalg privat i Sylvia Pios dagligstue, men i.
februar 1930 formaliserede de samarbejdet og oprettede Kvinde-Udvalge-
nes-Klub, K.U.K. -
en forening med vedtægter, kontigent etc. I K.U.K.
hjalp man hinanden med at få kvindeudvægsarbejdet i gang. Samtidig disku-
terede man konkrete sager, feks. sædelighedsforbrydelser, adgang ril præ-
vention og ferieophold for husmødre. K.U.K. rettede også henvendelser
udadtil og holdt offentlige møder, bl.a. med den omdiskuterede dr. Leun-
bach.
Partiledelsen opfattede K.U.K. som endnu et forsøg på at oprette en selv-
stændig socialdemokratisk kvindebevægelse. Efter en strid vedtog det kø-
benhavnske formandsmøde i 1930, at fælles virksomhed mellem kvindeud-
valgene kun kunne finde sted gennem vælgerforeningens bestyrelse, der
derefter skulle indsende andragendet til formandsmødet. Det var selvfølgelig
en uacceptabel procedure for kvindeudvalgene.
For at imødegå kritikken udtalte K.U.K., at kvindeudvalgsformændene kun
deltog i K.U.K. som »Privatmennesker« (l). Problemerne med partiledelsen
fortsatte imidlertid. Fr. Andersen kaldte K.U.K. for en »Separatistbevægel-
se«.
Januar 1933 vedtog K.U.K., at ikke kun kvindeudvalgsformænd, men alle
interesserede kvinder kunne optages som medlemmer i K.U.K. Hermed
nærmede man sig faktisk en særskilt kvindeorganisation. Efter en ny kon-
trovers med partiledelsen besluttede Alsing Andersen i september 1933, at
K.U.K. ikke mere kunne få optaget meddelelser i Socialdemokraten
(K.U.K.s protokol 1929-35). Alt i alt var situationen uholdbar.
Endelig i 1934 gik den københavnske partiledelse da med til at formalisere
og legalisere samarbejdet mellem kvindeudvalgene. Det blev tilladt at holde
fælles møder, og der blev valgt et Fællesudvalg for Kvindeudvalg i Køben-
havn (Haandbog 1946, s.9). På denne baggrund besluttede K.U.K. den
8.4.1935 at ophæve sig selv og kollektivt indgå i Socialdemokratisk Kvinde-
forening (K.U.K.s protokol)
På partikongressen i juni 1931 accepterede partiet kvindeudvalgenes eksi-
stens -
men heller ikke mere. Efter en lang lovprisning af alt det arbejde, der
foretages og yderligere burde foretages for kvinderne af de etablerede par-
tiorganer, tilføjes til sidst: »Hvor der oprettes særlige Kvindeudvalg, maa de
indordnes under Regler som dem, der af Partiets Forretningsudvalg er fast-
sat for Hovedstadens Vedkommende«. (Haandbog 1946, s. 10-11).
15

Socialdemokratiet havde nu accepteret ideen om et'særligt kvindearbejde.
'
Men når det aldt kvindearbejdets organisatoriske udtryk, var man meget
restriktiv. IEn Bygning vi rejser (Bertolt m.fl. 1955,II, s. 184) siges det, at
de mange betænkeligheder dels bundede i en vis konservatisme, dels i frygt
for en »kvindesærbevægelse«. På 1931-kongressen gav Stauning klart udtryk
for disse betænkeligheder, da han omtalte de nye kvindeudvalg:
»Fra Partiledelsens Side har man stærkt advaret imod Dannelsen af sær-
lige Kvindeforeninger; sligt kan let udvikle sig til et særligt Kvindeparti.
Hvad man havde været Vidne til paa dette Omraade indenfor »Intemati-
onale«, har vi fra Danmarks Socialdemokrati aldrig bifaldet og paa rette
Sted også protesteret imod. Kvindeudvalgene, som jeg har nævnt, er af
raadgivende Art ig kan ikke træffe Beslutninger, uden at Organisationens
Bestyrelse har godkendt disse. Praktiseres Arbejdet efter dette Princip, vil
jeg tro, det vil være til Gavn for Partiet.« (Kongresprotokollen, s. 25).
Her ser man igen tankerne om et kvindeparti spøge. Men for første gang har
vi desuden her et udsagn, der fortæller, at partiledelsen også reagerede imod
den socialdemokratiske kvindebevægelses udvikling i andre lande og inden
for Internationale.
Angsten for et kvindeparti på tværs af partiskel havde fået en vis næring, i-
det Dansk Kvindesamfund netop i disse år var i gang med at realisere et
gammelt forslag fra Gyrithe Lemche. DKs fællesmøde (dvs. årskongres) ved-
tog i 1929 at oprette, hvad der senere blev kaldt »Timandsudvalg«. Dette
var en række lokale udvalg, oprettet i DK-regi, bestående af kvinder fra
samme parti. Disse udvalg skulle sætte DK bedre i stand til at fremme
opstillingen af kvindelige kandidater i partierne (Lading 1939, s. 62 f.).
I et cirkulære fra marts 1931 tog Sds forretningsudvalg skarpt'afstand fra
dette initiativ. Samtidig anbefalede man partiforeningeme at »skænke
Spørgsmaalet om Kvindernes Inddragen størst mulig Opmærksomhed« (Be-
retning 1931, s. 23-24). Dks initiativ havde da trods alt også den virkning at
tilskynde partiet til yderligere arbejde blandt kvinderne.
Endelig, på partikongressen i 1935 udtalte partiet sig for første gang posi-
tivt om kvindeudvalgstanken og opfordrede direkte til dannelse af kvindeud-
valg over hele landet. Det understreges, at arbejdet skal foregå inden for og i
forståelse med partiets organisationer (Haandbog 1946, s. 11). Kvindeud-
valgstanken havde sejret. Det blev vedtaget, at det centrale partikontor
skulle give støtte til arbejdet, og at Fællesudvalget i København skulle være
en slags koordinator i bestræbelserne på at danne nye kvindeudvalg.
Nu manglede man kun en egentlig landsorganisation og landskonferen-
cer,hvor socialdemokratiske kvinder fra hele landet kunne mødes, samt et
blad. Det var ingen tilfældighed, at man ikke fik det. Margrethe Høst Ne-
erup,13 skriver senere, at Stauning var meget imod et kvindeblad og talte om*
separatisme. Ifølge Sylvia Pio var Stauning velvilligt stemt over for kvinde- -
udvalgene -
»
Det, Hr. Stauning har sat sig imod, er en kvindelig Fællesle-
delse« (K.U.K.-protokollen).
Hvordan var forholdet mellem kvindeudvalg og Socialdemokratisk Kvinde-
16
m
m
m

forening i de byer, hvor sådanne fandtes? Margrethe Høst (Neerup) skriver,
at Andrea Brochmann, formand for Socialdemokratisk Kvindeforening i
København, stillede sig velvilligt til tanken (Høst 1940). Nina Andersen hari
en samtale med mig sagt, at A.B. tværtimod var imod, fordi kvindeudval- ,
gene ikke var selvstændige nok i forhold til partiet. Nogle steder ude i landet
nedlagdes Kvindeforeningen, da kvindeudvalgene blev dannet., Andre ste›
der, bl.a. i København, opretholdtes kvindeforeningen. Og i Ålborgfik man
længe ingen kvindeudvalg, fordi man i stedet satsede på Kvindeforeningen.
5.2. Perioden 1945-69
Under Verdenskrigen lå arbejdet i kvindeudvalgene lidt stille, idet mange
lokale kvindeudvalg dog engagerede sig en del i udadvendt praktisk arbejde,
bl.a. i arbejdet inden for Danske Kvinders Samfundstjeneste af 1940.
Men perioden efter krigen og op gennem l950eme blev kvindeudvalgenes
storhedstid. På kongressen august 1945- kom det store gennembrud. På
kongressens bord lå en mængde forslag vedrørende kvindearbejdet. Det blev: -
nu vedtaget, at der kunne oprettes kredskvindeudvalg og amtskvindeudvalg.
Baggrunden var den, at også kvindeudvalgene uden for København var
begyndt at arbejde sammen, og i december 1944 havde kvindeudvalgene i
Højrup-kredsen på Fyn uden hjemmel faktisk oprettet det' første kredskvin-
deudvalg (Haandbog 1946, s. 13). Kongresvedtagelsen betød, at kvindeud-
valgene nu fik lov til at arbejde sammen direkte uden om partiforeninger-
ne.M Det hører med til billedet, at Socialdemokratisk Kvindeforening i
København, der nu var en hensygnende forening, i 1946 opfordrede til dan-
nelsen af »uafhængige« socialdemokratiske kvindeforeninger, men forgæves.
De havde aldrig fundet kvindeudvalgene selvstændige nok.
Også andre nyskabelser var kommet til. I 1941 afholdtes det første parti-
kursus for kvindeudvalgsmedlemmer på Roskilde Højskole. Allerede i 30eme
havde AOF startet et kvindekursus. Begge kurser blev nu afholdt hvert år
og blev et vigtigt led i kvindeudvalgsarbejdet. I 1943 ansattes Nina Ander-
sen som partiets første kvindesekretær. I 1947 startede det længe ønskede
blad »Frie Kvinder«, udgivet af socialdemokratiske kvinder med støtte fra
partiet.
I 1948 afholdtes et meget stort instruktionmøde for socialdemokratiske kvin-
der med 450 deltagere. Der var megen begejstring og fremtidstro på konfe-
rencen (SDA, kasse 789). Dette var den første landsdækkende konference
for socialdemokratiske kvinder. Til sammenligning kan nævnes, at i Tysk-
land afholdtes den første konference af denne art i år 1900! (Schröder 1971,
s. 1501:).
Samtidig med instruktionsmødet holdtes det første fællesmøde for amtskvin-
deudvalgsformændene og Fællesudvalget i København, hvilket herefter
skete en gang om året.
Først i 1953 vedtog kongressen oprettelse af et rådgivende udvalg på 8
medlemmer, valgt på amtskvindeudvalgsmødet til at behandle sagerne mel-
lem de årlige møder.” Med amtskvindeudvalgsmødeme og det rådgivende
udvalg var der for første gang skabt en slags landsorganisation for kvindear-
bejdet. I sin opbygning havde dette netværk ikke noget sidestykke i partiets
'
17

:AQ
R"
⁄
organisationsstrukturi øvrigt. Det var dog stadig den af partiet udpegede
kvindesekretær, der var leder af kvindearbejdet. Der var ingen formand for
kvindeorganisationen, valgt af deres egen kreds. Fra 1958 fik kvindeudval- .
gene deres egen rejsesekretær. i
Tabel I viser udviklingen i antallet af kvindeudvalg. Det fremgår, at den
Tabel 1 . De socialdemokratiske kvindeudvalgs udvikling
kvindeudvalg kredskvinde- amtskvinde- andelen af par-
incl. de kø- udvalg udvalg tiforeninger m.
benhavnske kvindeudvalg
1%
1929 15 0 0 1,4
1936 70 0 0 5,5 i
1939 103 0 0 7,8
1940 116 0 .0 9,1
1941 137 0 0 10,7 1
1942 160 0 0 12,5
1943 153 0 0 11,7 %
1944 156 1 0 11,9 å
1946 235 24 2 17,4
1947 371 44 7 27,3
1948 474 56 9 34,8
1949 514 69 12 37,6
1950 550- 76 12 40,4
1951 586 79 12 43,3
1952 602 81 16 44,7
1953 658 89 17 48,3
1954 695 90 17 51,1
1955 712 97 18 52,5
1957 717 99 18 54,5
1958 735 101 18 56,7
1959 725 101 18 56,3
1960 720 102 19 56,6
1961 720 102 20 56,7
1962 728 101 20 58,8
1966 566 100 20 ca. 471
1969 560 99 20 56,1
Kilde: Beretningerne for Socialdemokratisk Forbund, opgivelseme i afsnittene om
kvindeudvalgsarbejdet. Der fmdes ikke angivelser for alle år. Der er en betydelig
usikkerhed ved disse tal, isæri 1960'erne. I beretningerne fra 1953-64 (dog minus
1956, 1958 og 1963) er det afmærket i selve foreningsstatistikken, hvilke forenin-
ger, der har kvindeudvalg. I 1960'erne er der betydelige afvigelser mellem disse
tal (formentlig indberetninger fra foreningerne) og de totaltal, der gengives i kvinde-
udvalgsberetningeme, og som er anvendt her. I disse er der formentlig i 60'erne
medtalt kontaktkvinder fra foreninger uden kvindeudvalg.
'
Antallet af partiforeninger i 1966 kendes ikke nøjagtigt (ca. 1200). Der skete i
disse år et stadigt fald i antallet af partiforeninger. Men der blev også nedlagt
mange kvindeudvalg i eksisterende partiforeninger.
18

store ekspansion som nævnt kom efter krigen. Efterhånden kom der kreds-
og amtskvindeudvalg over hele landet. Disse afholdt kurser og møder og'
virkede som igangsættere og koordinatorer for de lokale kvindeudvalg. I
1961 -
8 år før nedlæggelsen! -
dækkede de hele landet.
*
Der var store geografiske variationer i udbygningstakten. Hvis man ser på
året 1959, dvs. i slutningen af udbygningsfasen, lå København-Frederiksberg
forrest: alle partiforeninger havde nu kvindeudvalg (25 ud af 25). Dernæst
kom Københavns amt, hvor 78% af partiforeningen-ne havde kvindeudvalg
(61 ud af 78), så kom Århus amt med 76% (32 ud af 42). I bunden lå
Bornholms amt, hvor i 1959 kun 10% af partiforeningerne havde kvindeud-
valg (2 ud af 21). Næstsidst lå Thisted amt med 33% (13 ud af 39). Det var
klart i byerne, kvindeudvalgene kom først.
Lidt mere om kvindeudvalgenes organisatoriske opbygning: Før 1945 var
der ingen regler om kvindeudvalgenes repræsentation i partiets organer, und-
tagen for København. Fra og med 1945 blev det således, at de lokale kvin-
deudvalgsformænd »indkaldes« til partiforeningemes bestyrelsesmøder. Der
er i kilderne en del kritik af, at kvindeudvalgsformanden ikke regnes som
rigtigt medlem af bestyrelsen, men blot som »kvindeudvalgskvinde«. Kreds-
kvindeudvalgene blev repræsenteret som »deltager« i kredsorganisationens
forskellige organer, tilsvarende gælder amtskvindeudvalgene. Omvendt
havde kredsorganisationens og amtsorganisationens ledelser ret til at lade sig
repræsentere på henholdsvis kreds- og amtskvindeudValgsmødeme.
Kvindeudvalgene var ikke -
bortset fra kvindesekretæren -
repræsenteret i
partiets centrale organer før 1961, hvor amtskvindeudvalgsformændene (til-
lige med amtsformændene) blev stemmeberettigede på partiets årsmøder og
kongresser.
Kvindeudvalgenes økonomi var altid elendig. Ifølge partiets regler skulle
partiforeningeme stille midler til rådighed for kvindeudvalgenes arbejde. I
praksis frk kvindeudvalgene ingen eller kun meget få penge fra partiet. Af
kvindeudvalgsberetningerne fremgår det, at de brugte uforholdsvis mange
kræfter og megen tid på at afholde utallige bazarer, sælge lodsedler mv for
at skaffe penge til deres arbejde. Kildeme fortæller om en hel de] tilfælde,
hvor det var kvindeudvalgene, der gav partiforeningen overskuddet fra en
bazar eller samlede ind til en ny fane til partiet.
6. Kvindeudvalgene nedlægges
I l960eme begyndte kvindeudvalgsarbejdet at stagnere. Fra midten af
1960eme blev der stort set ikke oprettet flere kvindeudvalg (Frie kvinder
1967/5, s. 12-13).
Samtidig kom der en debat om kvindeudvalgenes berettigelse, bl.a. i Ver-
dens Gang (se "især 1963) og i Frie Kvinder (se især 1964). Frie Kvinders
redaktion lagde selv op til denne debat og nævnte som muligheder enten at
nedlægge kvindeudvalgene eller at give dem mere selvstændighed, f.eks.
med egen formand (1964/2, s. 23-24).
I 1965 kom et enkelt forslag på kongressen om nedlæggelse af kvindeudval-
gene, men det blev nedstemt. I referatet fra kongressen skriver Frie Kvin-
ders redaktion fortrøstningsfuldt, at »Det ser ud til, at alle stridigheder om
19

vor (kvindeudvalgenes,DD) placering i partiet nu er overstået.« (1965/4, s.
69). Men heri skulle de tage helt fejl.
*
I 1966 nedsattehovedbestyrelsen et udvalg til at gennemgå partiets organi-
satoriske virksomhed. Det var jo ikke kun kvindeudvalgene, men også par-
tiorganisationen i øvrigt, der havde problemer, bl.a. faldt 'medlemstallet
voldsomt. Den såkaldte Fornyelsesrapport foreslog kvindeudvalgene »afvik-
let«. Udvalget skrev, »at vi med partiets kvindeudvalg er med til at opret-
holde en diskriminering, som vi ikke kan være tjent med«. Udvalget nævnte
dog en række forudsætninger for denne afvikling, bl.a. »at den fremhersken-
de, reaktionære holdning over for kvindernes deltagelse og opstilling ændres
radikalt.«17 I den senere debat glemtes disse forbehold. I medlems-enqueten
om Fomyelsesrapporten gik flertallet af dem, der havde besvaret dette
spørgsmål, ind for kvindeudvalgenes bevarelse.18
Kvindeudvalgene reagerede skarpt på rapporten og kritiserede, at fomyelses-
udvalget havde bestået af kun én kvinde (Lene Christensen) og 8 mænd
(Kvindesekretær Karen Dahlerup i Vor Politik, 1967/1, s. ll). Hele diskussi-
onen efterlod megen bitterhed. »Har kvindeudvalgend nået målet?«, spurgte .
den gamle kvindeudvalgsforkæmper Viola Nørløv i Frie Kvinder, dog uden
selv at ville besvare spørgsmålet. I samme nummer udtalte Jens Otto Krag,
at debatten om kvindeudvalgene var løbet af sporet. Kvindeudvalgene skal
ikke opløses, sagde Krag (1969/3, s. 3-6). r
Så kom I969-k0ngressen. Der forelå 7 forslag om nedlæggelse af kvindeud-
valgene, hvoraf et enkelt-også ville have Frie Kvinder og kvindesekretari-
atet nedlagt. Kongresudvalget fremkom med et kompromisforslag, hvis in-
tention i Niels Matthiassens forelæggelsestale blev udtrykt således:
»Der har været meget skarpe modsatte synspunkter om dette spørgsmål,
men der ligger fra kongresudvalget et forslag, som skulle kunne forene de
modstående synspunkter ved på den ene side at skabe fuld ligestilling
mellem kønnene organisatorisk, og på den anden side gennem en særlig
vedtagelse fortsat at holde muligheden åben for et kvindeudvalgsarbejde
på linie med andre af partiet nedsatte udvalg. Dermed vil vi undgå at slå et
værdifuldt arbejde i stykker, hvor dette arbejde udføres eller ønskes at
blive taget op.«19
Resultatet blev, at kongresudvalgets kompromisforslag blev vedtaget, med
nogle tilføjelser om, at ligestilling var målsætningen. Nogle kongresdeltagere
havde krævet afstemning om en generel nedlæggelse af kvindeudvalgene,
men det forhindrede dirigenten.20 Det lå i vedtagelsen, at det nu var op til
den enkelte partiforening, om man ville opretholde det gamle kvindeudvalg,
nedsæte et af de nye »udvalg til at fremme kvindernes interesse for SDs
politik« (som på det lokale plan ikke formelt adskilte sig fra de gamle kvin-
deudvalgl) eller ikke gøre noget overhovedet. Man ville med vedtagelsen
ikke påtvinge foreningerne nedlæggelsen, men reelt fik kvindeudvalgene
dødsstødet.
Det varen følge af vedtagelsen, at kvindeudvalgenes eget organisatoriske
netværk opløstes. Det skulle ikke mere være de lokale kvindeudvalg, der
20
,
M

dannede kreds- og derefter amtskvindeudvalg, og endelig valgte det rådgij
vende udvalg. Nu skulle det være partivalgte udvalg på hvert niveau -
hvis
man ønskede sådanne. Det blev også formuleret således, at agitation og
aktivering blandt kvinderne ikke blot skulle være kvindernes, men hele par-
tiets ansvar. Samtidig vedtoges en styrkelse af Kvindesekretatiatet gennem
nedsættelse af et permanent centralt udvalg, det såkaldte 15. juni-udvalg
samt en styrkelse af Frie Kvinder.
Efter kongressen var situationen omkring kvindeudvalgene meget flydende.
Partiets nye kvindesekretær Gerda Louw Larsen talte om, at de tilbagevæ-
rende kvindeudvalg følte sig en lille smule fortabt (Vor Politik, april 1972, s.
23). I hvilken takt kvindeudvalgene blev nedlagt, og hvordan dette fordelte
sig geografisk, samt hvor mange af den nye slags udvalg der oprettedes -'-
alt
dette foreligger der ikke oplysninger om. 15. juni.udvalget forsøgte via en
enquete at skabe sig overblik, men kun få svarede.21 Vi ved, at nogle gamle
kvindeudvalg fortsatte -
ja, der eksisterer faktisk nogle den dag i dag. Andre
skiftede navn til 15 .
juni-gruppe mv.
15. juni-udvalget, der senere skiftede navn til Kvindesekretatiatet, lavede
nogle konferencer og arbejdede endvidere med at få kvinder opstillet til
valgene. Men nogen styrkelse af det centrale arbejde blev det ikke til. Fra
1972 blev kvindesekretærposten ikke mere besat. Og i 1973 nedlagdes kvin-
desekretatiatet, og Frie Kvinder gik ind.22
Et nyt organisationsudvalg, nedsat 1971, skrev i sin rapport til l973-kongres-
sen: »Med beklagelse må udvalget konstatere, at den formelle ligestilling .i
partiet: samme kontingent for kvinder og mænd og samme rettigheder ikke
har bragt den reelle ligestilling nærmere.« Havde man virkelig troet det?
Imidlertid var der i mellemtiden sket store ting. I 1970 -
kun 1 år efter
kvindeudyalgenes nedlæggelse -
kom den nye kvindebevægelse til Danmark.
Som et resultat af den debat, der hermed rejstes om ligestilling og kvindefri-
gørelse -i partiet som i samfundet i øvrigt -
opstod der 1974 og følgende år en
lang række nye kvindegrupper 0g ligestillingsudvalg i partiet: Aktionsgrup-
pen for frihed, lighed og solidaritet mellem kønnene fra 1974, S-Klubben af
1975, Nina Bang-gruppen fra 1976-77, for blot at nævne nogle af de mest
fremtrædende. Den organisatoriske rapport til 1977-kongressen regner med
60 sådanne grupper. Disse nye formelle og uformelle grupper skal ikke tages
op til behandling her. Men det er mit indtryk, at de i langt højere grad end de
gamle kvindeudvalg arbejder som direkte pressionsgrupper i relation til parti
og samfundet i øvrigt.
7. Kvindeudvalgenes målsætning og arbejde
Hvorfor skulle man lave særlige foranstaltninger for kvinderne i partiet?
Generelt kan dette arbejde tænkes at have følgende formål:
at få kvinder til at støtte partiet ved valgene, altså rekruttere vælgere
at rekruttere kvindelige medlemmer
at gøre de kvinder, der er med i partiet, mere aktive og dygtige
. at rekruttere kvinder til ledende poster i partiet
. at føre kvindepolitik, dvs. udforme og virke for gennemførelsen af kvin-
21
wewwr

dernes interesser og evt. særlige synspunkter -
i relation til partiet og
udadtil _
6. internationalt samarbejde med socialdemokratiske kvinder i udlandet.
I dette afsnit vil jeg opsummere de socialdemokratiske kvindeudvalgs mål-
sætning og funktion, herunder ændringerne over tid. Jeg vil se dels på kvin-
deudvalgenes egen opfattelse, dels på partiledelsens. Såvel intentioner som
faktiske, eventuelt ikke tilsigtede, funktioner diskuteres. Det skal straks
siges, at det er overordentlig vanskeligt at vurdere kvindeudvalgenes fakti-
ske funktion. Der er meget divergerende meninger på dette punkt, således
som diskussionen af kvindeudvalgene i slutningen af 60erne også viste. .
7.1. »At samle, oplyse og aktivisere«
Kvindeudvalgene har altid haft det som deres vigtigste formål at rekruttere
kvinder som vælgere og medlemmer og gøre de kvindelige medlemmer mere
aktive (pkt. 1-3). Opgaven var at »samle, oplyseog aktivisere kvinderne«,
sagdes det ofte (feks. Høst 1940). Kvindeudvalgene understregede også
gang på gang, at deres opgave var at hjælpe partiet gennem at øge tilslutnin-
gen til partiet. Kvindeudvalgene arbejdede for partiets skyld, ikke for kvin-
dernes særinteresser, sagdes det ofte. Naturligvis har disse udtalelser også
haft en vis strategisk betydning over for den ofte modvillige partiledelse.
Baggrunden for kvindeudvalgene var, at mange kvinder var utilfredse med
kvindernes andel af partimedlemmeme (selv om SD internationalt set lå
højt) og med kvindernes aktivitetsniveau. Sylvia Pio havde talt om at skabe
et mere personligt forhold mellem kvinden og partiet.
»Kvinderne skal ikke alene staa i Partiet, men de skal ogsaa vide, hvorfor
de staar der. Det skal ikke blot være »fordi min Mand staar der«. Kvin-
derne skal have personlig Tilknytning til Partiet og føle, at det ogsaa er
deres Parti.«23
Hvorfor krævede dette formål oprettelse af særlige kvindeudvalg? Her mø-
der man fra hele perioden 1929-69 de samme argumenter: Kvinderne kan
ikke komme til de samme møder som mændene, fordi de må passe børnene.
Kvinderne føler sig dårligt tilpas i partiforeningerne og tør ikke udtale sig på
møder, hvor mænd er til stede. »Partiforeningerne var mændenes foreninger.
Kvinderne var med som mændenes koner«.24 Mænd og kvinderhavde for-
skellig baggrund og var forskellige:
»Arbejdet i Vælgerforeningeme var fra før i Tiden, da Kvinderne ikke
havde Stemmeret og derfor ikke havde særlig Interesse i at komme i disse
Foreninger, ganske naturligt blevet tilrettelagt af Mænd og for Mænd, og
da Kvinderne kom til, tænkte man ikke paa, at her kom en helt ny Med-
lemsstab, som man maaske skulde benytte andre Metoder for at faa i
Tale. Mænd og Kvinder reagerer ikke ens. Det er en Kendsgeming, men
ikke noget nedsættende, da hver især tilfører Samfundet Værdier, som
ikke kan undværes og som kan være lige nyttige.« (Høst 1940)
22
m
“
.

Kvinderne, hedder det videre i argumentationen, interesserer sig ikke for
politik, og de er politisk uskolede. De er jo opflaskede med, at politik er
mændenes sag. Derfor må der sættes særligt ind over for kvinderne og med
›
særlige midler, som mændene i partiforeningeme ikke behersker.
Dette var baggrunden for sykurseme, kurserne i madlavning, .bømeopdra-
gelse m.v. Man ville forsøge at få fat i kvinderne, dér hvor de stod, og
derefter vise dem, hvorledes også deres dagligdag var influeret af »poli-
tik«.25 Det var hvad vi i 1970eme har kaldt at forbinde det personlige med
det politiske. Netop dette arbejde blev kvindeudvalgene angrebet hårdt for
og latterliggjort med. De er blevet kaldt »kaffeklubber«, »strikkeklubber«,
»sandkasser« for blot at nævne nogle af skældsordene.
Kvindeudvalgene understregede igen og igen, at formålet i sidste instans var
at få kvinderne aktive i partiforeningens møder og aktiviteter, ikke at isolere
dem. Kvindeudvalgenes mål måtte være at overflødiggøresig selv. Det skal
tilføjes, at det, man tilstræbte, var, at kvinderne skulle lære at arbejde poli- ›
tisk med mændene som model.
Partiledelsen kunne naturligvis kun bifalde målsætningen at rekruttere kvin-
der som vælgere og medlemmer. Heri var ingen modstrid. Men mange i
partiledelsen kunne, som vi har set, ikke acceptere, at dette arbejde ikke
kunne udføres af partiets almindelige organer. Dertil kom også visse kompe-
tencestridigheder, b1.a. mellem de i 1936 oprettede aktivgrupper og kvinde-
udvalgene om hvem der skulle agitere blandt kvinder.26 At rekruttere kvin-
delige vælgere og medlemmer, samt aktivere kvinderne var kvindeudvalge-
nes hovedformål hele perioden 1929-69. Havde kvindeudvalgene succes
hermed? Opfyldte de denne funktion?
7.1.1. Om kvindernes andel af medlemmerne
For det danske Socialdemokrati eksisterer en ret enestående medlemsstati-
stik, som jeg har bearbejdet med henblik på kvindernes medlemskab. Fra
1915 til 1969 opgjorde SD mandlige og kvindelige medlemmer hver for sig,
simpelthen fordi de betalte forskelligt kontingent. Efter 1969 findes ingen
oplysninger om medlemmernes køn. Figur 1 viser udviklingen i Socialde-Å
mokratiets samlede medlemstal 1915-69. Det fremgår heraf, at medlemstallet
toppede i 1949 for derefter at falde kraftigt.
Figur 2 viser kvindernes andel af SDs partimedlemmer 1915-69. Heraf ses, at
der fra 1915 til og med 1957 var en stadigt stigende kvindeandel blandt SDs
medlemmer,'fra 16,9% i 1915 til omkring 40% i 1950eme, dog med enkelte
fald. Stigningen i kvindeandelen skete især i de første 10 år, altså før kvin-
deudvalgene blev dannet, samt i 1940eme.
At kvindernes medlemsandel har været lavere end mændenes må forsøges
forklaret ud fra de samme faktorer, som når det gælder forskellen i mænds
og kvinders politiske deltagelse generelt: dvs. ud fra kvindernes færre res-
sourcer, herunder tidsmæssige ressourcer (dobbeltarbejde, binding til hjem-
met p.g.a. børnene) og lavere motivation og interesse i, hvad der betegnes
som politik, samt ud fra strukturelle barrierer mod kvinders deltagelse (Dah-
lerup 1979; Albrektsen 1977). Stigningen i kvinders medlemsandel må da
søges i ændring i de samme faktorer, bl.a. kvindernes stigende relative
23

i' l. Socialdemokratietsmedlemstal 1915-69. Hele landet.
300000
250000
200000
150000
MEDLEMSTA100000
50000
1915 1925 1935 1945 1955 1955
AAR
Kilde: Fra 1915-64 findes i Socialdemokratisk Forbunds årlige Bereminger og
regnskab (tidl. benævnt Regnskaber) opgørelser over medlemmerne i de enkelte
partiforeninger, opdelt i mænd og kvinder. For 1956 og 1958 findes dog kun sam-
lede' tal for hovedlandsdelene og for hele landet, for 1967 kun for København. For
årená 1963 og 1965-69 findes ingen offentliggjort medlemsstatistik, men her er
benyttet utrykte oplysninger fra SD's arkiv på Arbejderbevægelsens Bibliotek og
Arkiv. Fra og med 1970 blev mdlemmeme ikke mere registreret efter køn.
Rentemodtageme (pensionisteme) betalte tidligere intet kontingent og ñgurerede
ikke i medlemsstatistikkeme. Fra og med 1950 tælles rentemodtageme med som
medlemmer, men som en særlig gruppe, der ikke er delt efter køn. Kvindeandelen
er herefter defineret som 1.;
m+k
Rentemodtageme indgår således ikke beregning af kvindeandelen, hverken før eller
efter 1950'.
ressourcer samt ændring i normeme for kvinders deltagelse i det offentlige
liv.
Var det kvinderne, der først forlod partiet, da nedgangen begyndte? Her
synes at være tale om to faser: I 1. fase af nedgangsperioden indtil omkring
1960 lå kvindeandelen konstant omkring de 40%, men derefter indtrådte en
2. fase, hvor det i særlig grad var kvinderne, der forlod partiet. I 1969 var
kvindeandelen helt nede på 33%, svarende til 1920emes niveau.
Der er store forskelle i kvindernes andel af medlemmerne i de forskellige
dele af landet. Og hvad der er særligt bemærkelsesværdigt: Kvindeandelen
har udviklet sig parallelt i forskellige regioner i landet. Det betyder, at de
egne, der havde lavest kvindeandel i begyndelsen, ikke som man kunne
forvente har tilnærmet sig kvindeandelen de steder, hvor den var højest.
24

Figur 2. Kvindernes andel af :medlemmerne i Socialdemokratiet.'1915-69.
50
'
40
30
20
KW
NDEANDEL
0/0
10
O
1915 1925 1935
'
1945 1955 1965
AAR
Kilde og beregningsgrundlag, se figur 1.
Kvindeandelen har altid været højest i København, hvor den endda nåede
op over 50% i 1956 og 1957. Den er omvendt lavest i udkantsregioneme,
dvs. Nord- og Vestjylland samt Bornholm. .Lavest ligger Bornholms amt,
hvor kvindeandelen aldrig har været over 23,7% (1949).
Der er ikke fundet nogen korrelation mellem kvindeandelen og partiets væl-
gerstyrke (opgjort amtsvis). Stærke socialdemokratiske amter rent stemme-
mæssigt som Maribo og Bornholms amter har meget lav kvindeandel, mens
f.eks. Sønderjylland med lav stemmeandel har høj kvindeandel (varierer
mellem min. 18,5% i 1920 og max. 45,2% i 1949). Nærmere om disse analy-
ser af kvindeandelen blandt SDs medlemmer findes i (Dahlerup 1979).
Det er naturligvis umuligt at sige, om den stigende kvindeandel særlig skyld-
tes kvindeudvalgenes arbejde. Det er i hvert fald bemærkelsesværdigt, at
kvindeandelen var begyndt at stige meget kraftigt længe inden. Men min
vurdering vil være, at kvindeudvalgenes arbejde har bidraget til at rekruttere
kvinder til partiet, der ellers ikke ville være kommet. Men hvor stor rolle, de
har spillet, kan ikke afgøres. At kvindeudvalgene var mest udbredt, dér hvor
der var flest kvindelige medlemmer, f.eks. i København-Frederiksberg,
skyldes måske først og fremmest faktorer, der virkede samtidig på begge
fænomener.
7.1.2. Om det konkrete arbejde .
Der findes årlige indberetninger fra de lokale kvindeudvalg og fra kreds- og
amtsudvalgene, der fortæller om arbejdet. Der har været utrolig mange akti-
viteter af meget forskellig slags i kvindeudvalgene. Mange, mange kvinder
25'

'
har deltaget i disse arrangementer, og'det har naturligvishaft en værdi for
disse kvinder, som imidlertid vanskeligt lader sig måle. Nedenfor vises nogle
eksempler på, hvad kvindeudvalgene i København foretog sig i udvalgte år.
Mønstret var stort set det samme ude omkring i landet. Dog synes sy- og
madlavningskurseme at have spillet en større rolle på landet end i byerne.
København året 1935-36, 1. kreds:
1 socialpolitisk kvindekursus, 1 afslutningsfest m. taler og underholdning,1 kammeratlig sammenkomst (pakkefest), 5 besøg og udflugter, 2 som-
mermøder, 1 møde for gamle
København året 1935-36, 2'. kreds:
I socialpolitisk kvindekursus, 4 kammeratlige sammenkomster, 3 agita-
tormøder, I offentligt møde, 4 besøg og udflugter, 2 sammenkomster for
ældre
København 1945-46, for de 23 kvindeudvalg tilsammen:
Foredragsrække afholdt i 13 kredse. 15 kredse har afholdt i alt 39 kvinde-
studiekredse, 19 kredse afholdt i alt 30 kurser: sy- og tilskærerkursus,
herunder kludeklip samt mad. 14 kredse har 19 gymnastikhold, 1 svøm-
mekursus, l håndbold, 4 demonstrationer f.eks. i julebagning, 30 møder,
33 k'ammeratlige sammenkomster, 86 besøg og udflugter, 79 sammenkom-
ster for ældre partifæller. Desuden deltager mange kvindeudvalgsmed-
lemmer i alment samfundsnyttigt arbejde såsom samaritertjeneste, marme-
ladekogning og tøjuddeling.
(SDA, kasse 781 og 790).
At aktivisere de kvindelige medlemmer var naturligvis en målsætning, parti-
ledelsen billigede. Hertil kom, at kvindeudvalgene ofte hjalp partiforenin-
gerne med en masse praktisk arbejde, hvilket ikke kan læses ud af indberet-
ningerne.
Kvindeudvalgene havde startet og faktisk herefter alene stået for partiets
arbejde blandt ældre partifæller og andre pensionister. Man holdt hyggelige
sammenkomster og udflugter med de ældre -
et arbejde, som mændene
formentlig slet ikke ville have kunnet klare. Det blev (og bliver i dag, hvor
SD også går stærkt ind i dette arbejde) anset for vigtigt for at sikre de ældres
stemmer ved valgene. Men dertil kom en række andre praktiske jobs.
l960emes kritikere anklagede kvindeudvalgene for at isolere kvinderne.
Trods intentionen om det modsatte blev kvinderne holdt væk fra vælgerfo-
reningens møder -
man kunne jo ikke overkomme at gå begge steder, sagdes
det. Det blev også sagt, at den hyggelige strikkeklubs-atmosfære i virkelig-
heden medførte passivitet udadtil. Kvindeudvalgene svarede, at disse kvin-
der aldrig ville være kommet i partiet uden kvindearrangementeme.
Men ikke mindst fremførte kritikerne, at kvindeudvalgene af partiet hoved-
sagelig blev brugt til at gøre alt det praktiske arbejde, ingen andre gad lave.
Dette gav kvindeudvalgene til dels kritikerne ret i. Eva Hemmer Hansen,
redaktør af Frie Kvinder, skriveri 1964:
26
i
.
2
l

»Particrganisationemeser stadig mange steder kun kvindeudvalgene som
et sted, hvor man henter trappeagitatorer, konvolutskrivere og flinke da-
mer til at skænke kaffe for folkepensionisteme og være legetanter ved
bømefesteme« (Frie Kvinder, 1964/2, s.24).
At samle, oplyse og aktivere var de socialdemokratiske kvindeudvalgsvigtig-
ste formål fra start til slut. I perioden op til verdenskrigen var det stort
set også den.eneste funktion. Senere tog kvindeudvalgene også andre ting
op.
7.2 ; Rekruttering af kvinder til partieliten
At aktivere kvinderne kunne være et formål i sig selv, men kvindeudvalgene
kunne også betragtes som et middel til at uddanne kvinderne, Så de 'bedre
blev i stand til at påtage sig poster i partieliten, dvs. i partiets interne organer
og blandt dets kandidater ved valgene (pkt. 4).
I begyndelsen synes kvindeudvalgenes mål hovedsagelig at have været det
beskedne at lære kvinderne at arrangere møder, lede møder etc. I 1940
skriver Margrethe Høst (Høst 1940), at bortset fra studiekredse og kvinde-
kursus bør også mænd indbydes til kvindeudvalgenes arrangementer. Ifølge
hende har det stor psykologisk betydning, at kvinder indbyder til og leder
fælles møder, »idet den almindelige Vælger derigennem vænnes til, at Kvin- _
der udfører disse hverv, og efterhaanden finder det naturligt Endnu er der
vist flere Steder, hvor en Kvinde som Leder af Fællesforanstaltninger vilde
vække mild Undren ...«. Det er vigtigt at huske denne baggrund, og samtidig
er det evident, at dette i slutningen af 60erne ved nedlæggelsen af kvindeud-
valgene var ændret radikalt.
Efterhånden stilede kvindeudvalgene højere. Især efter 2. Verdenskrig kom
der nu krav om øget kvinderepræsentation i partiets interne organer og
blandt dets kandidater. Det skete ikke mindst påbaggrund af rigsdagsvalget
1943, hvor Socialdemokratiet for første gang ikke fik indvalgt en eneste kvin- I
de. I 1945-46 og følgende år ser man et af de første og eneste eksempler på,'
at kvindeudvalgsorganisationen systematisk brugtes som pressionsgruppe
over for partiet, nemlig med'krav om flere kvindelige kandidater. Man sam-
arbejdede med kvinder fra fagbevægelsen, der nu også stillede dette krav.
Bl.a. kunne man henvise til truslen fra kommunisteme, der havde fået hele 3
kvinder i Folketinget. Men der var også øget utilfredshed med den lave
kvinderepræsentation i partiets interne organer.
Det er et spørgsmål, om kvindeudvalgene faktisk fungerede som udklæk-
ningssted for kvinder til partieliten, herunder for kvindelige kandidater ved
valgene? Mens ungdomsorganisationen klart synes at have været et spring-
bræt for kommende ledere, er det mere tvivlsomt, om kvindeudvalgene var
det. Nogle socialdemokratiske kvinder i toppositioner kom fra kvindeud-
valgsarbejdet, andre havde ikke og ville ikke have noget med kvindearbejdet
at gøre. Mange kom med ressourser udefra (uddannelse, erhverv, andre
organisationserfaringer). En norsk undersøgelse har vist, at de fleste kvinde-
lige Stortingskandidater ikke har fået deres skoling i kvindeorganisationeme
(Norderval Means l973,s. 94 f.). Dette er ikke systematisk undersøgt for
Danmarks vedkommende.
27

;grum
.rv-
I en 'anden artikel (Dahlerup 1979) har jeg vist, at kvindernes andel af de
delegerede på SDs kongresser har været stadigt stigende gennem århundre-
det. I hovedbestyrelsen var der ingen kvinder før 1903 (bortset fra en enkelt
måned). Fra 1906-35 var der mellem løg 3. Herefter er kvindeandelen steget
stødt -
omend ikke ubrudt. Det generelle indtryk er, at kvindelige repræsen-
tanter i partieliten i de første mange år kun kendes fra København. Først
langsomt kommer resten af landet med. .
Mens partiledelsen kun kunne billige bestræbelserne på at forøge antallet af
kvindelige medlemmer og vælgere, så stillede det sig lidt anderledes med
bestræbelserne for at øge kvinderepræsentationen. Her er der i mangetil-'
,fælde tale om en slags_nul-sums spil: hvis en kvinde skal ind, må en mand
ud.
7.3. Kvindepolitisk arbejde
Det gælder for de socialdemokratiske kvindeudvalg, at de som
hovedregelikke har satset på at formulere et kvindepolitisk program, ej heller på at føre
kvindepolitiske interesser frem i partiet (pkt. 5). En stor del af kvinderne i
partieliten har haft kvindepolitiske synspunkter og i høj grad blandet sig i
partiets politik. Men internt har de sjældent brugt kvindeudvalgsorganisatii
onen som et sted, hvor man formulerede kvindernes interesser og synspunk-ter. Kvindeorganisationen har med enkelte undtagelser heller ikke ofte været
brugt som pressionsmiddel over for partiet m.h.t. kvindepolitiske synspunk-
ter. Det kan tages som et tegn på, at dette segment stod svagt i partiet, men
kan måske også ses som en manglende udnyttelse af en mulighed for at
styrke segmentet.
Herved adskilte den danske socialdemokratiske kvindeorganisation sig mar-
kant fra f.eks. det svenske socialdemokratiske kvindeforbund (det eksisterer
stadig med ca. 46.000 medlemmer), der udarbejder egentlige programmer og
arbejder for deres gennemførelse indadtil i partiet og udadtil.
Det danske socialdemokratis kvindelige repræsentanter i kommunale råd, på
Rigsdagen og andre steder har ikke almindeligvis brugt kvindeudvalgene
som
referencegrupper, når de skulle tage politisk stilling. Kvindeudvalgene
talte ofte om, at man måtte forbedre kommunikationen mellem kvindeudvalg
og kvindelige repræsentanter. Men der har været store variationer på dette
punkt
Groft sagt synes kvindeudvalgsorganisationen mere at. have været et net-
værk til at formidle partiledelsens holdning til kvinderne end den anden vej.
Men det samme gælder i øvrigt partiorganisationen generelt.
Der kan dog spores en udvikling i perioden. Efter 2. Verdenskrig begynder
der at komme enkelte udtalelser og krav fra kvindeudvalgene til partiet.
Bemærk, at det også først er nu, at der organisatorisk bliver givet kvindeud-
valgene mulighed for at mødes på landsplan. Fra amtskvindeudvalgsfor-
mandsmødeme kom en del udtalelser om bl.a. familiepolitik, moderskabsy-"
delse, barselshvile, bømebidrag,hjælp til enlige forsørgere. Også fra større
kvindekonferencer kom der udtalelser. Men man må nok konkludere, at
kvindeudvalgsorganisationen kun har haft ringe indflydelse på partiets poli-
tik.
28
r
M
.
.r
h

'I Især de ældre kvindeudvalgskvinder understregede gang på gang, at “dearbej-
'
dede for partiets skyld, ikke for kvindernes. En mangeårig formand foret -
,
kvindeudvalg har i en samtale med mig understreget, at kvindesag aldrig
havde interesseret hende!
Man må imidlertid stille det spørgsmål, om kvindeudvalgene alligevel ikke
arbejdede kvindepolitisk -
men på en stille og konkret måde. Hvis man
læser om deres aktiviteter; vil man se, at de tog en række praktiske initiati-
ver inden for områder, som partiledeme knapt ville kalde »politiske«. For at
forstå kvindeudvalgenes arbejde må man derfor tage udgangspunkt i et bre-
der politikbegreb.
Kvindeudvalgene har nemlig på det lokale plan arbejdet for opførelse af
aldersrenteboliger. Husmoderafløsningen var bl.a. de socialdemokratiske
'
kvindeudvalgs værk. Organisationen Frie Børnehaver er startet via kvinde-
udvalgene. Sundhedsplejerskemes udbredelse i de enkelte kommuner har de

socialdemokratiske kvindeudvalg arbejdet meget med. Og så har de social-
demokratiske kvindeudvalg indsamlet utallige penge til Mødrehjælpen. Det
vil ses af listen, at næsten alle disse områder nu helt er overtaget af det
0]?entlige, dvs. stat og kommuner. Det er min foreløbige vurdering, at kvin-
deudvalgene har ydet en vigtig indsats på disse felter. Men samtidig har det
'offentliges overtagelse af disse områder (hvilket klart var de socialdemokra-
tiske kvinders mål), også været med til at overflødiggøre kvindeudvalgene.
'Kvindeudvalgenes internationale samarbejde (pkt. 6), der har været mest
udbygget på nordisk plan, skal ikke omtales her.
'
8. Sammenfatning
Denne artikel har analyseret kvindernes organisering i det danske Socialde-
mokrati 1908-69 med hovedvægten på kvindeudvalgene 1929-69. Vi har set,
at det har været et stadigt stridsspør'gsmål, om kVinderne skulle have lov til
at danne mere 'eller mindre selvstændige kvindeorganisationer inden for par-
tiet, og have lov til at lave deres egne aktiviteter inden for partiet. Vi har
også set, hvorledæ partiet efterhånden har måttet give efter for pres fra
kvindernes side, selv om rammerne for kvindearbejdet forblev meget snævre
så mmenlignet med udlandet.
:dinførste periode indtil 1928 lavede partiet så godt som ingen særlige
fora staltninger rettet til kvinderne. Herefter anerkendte det danske social-
demokrati- nok som et af de sidste i Europa -
at der måtte etableres særlige
foranstaltninger over for kvinderne. Diskussionen stod herefter om, hvorle-
des dette arbejde skulle organiseres. Hele perioden igennem .var man i par-
tiet bange for, at der skulle' udvikle sig en selvstændig socialdemokratisk
kvindebevægelse.
*
Vi har set, at spørgsmålet om udvikling af en selvstændig socialdemokratisk
kvindebevægelse har mange aspekter. På det lokale niveau kunne der være
tale om en egentlig selvstændig kvindeforening med egen medlemsskare (den
svenske model) eller om blot et udvalg under partiet til at lave særlige
aktiviteter blandt kvinderne (den danske model). Socialdemokratisk Kvin-
deforening opponerede netop imod afhængigheden i den danske model. På
det regionale og nationale plan sås også fler modeller: Enten intet samar-
29

,fw
_,.
Nm;
v
.
.Fjgw_rwr3
'
""WTI
'rw-'T1
“amme-w
v-â'v-vv:
:c
bejde mellem kvinderne overhovedet, eller opbyggelsen af en egentlig kvin- ,
delandsorganisation med direkte forbindelse mellem kvinderne på de forskel-
lige niveauer. I Danmark var først intet samarbejde tilladt, men efter 1945
udvikledes en blandet model, idet der opbyggedes en form' for landsdæk-
kende kvindeorganisation, men med et svagt centralt plan, domineret af
partiledelsen.
Man skal ikke overvurdere betydningen af disse organisatoriske forskelle.
Men der er dog nogle vigtige konsekvenser. Når man i Danmark ikke i
særlig stor grad har brugt kvindeudvalgene til at formulere og arbejde for en
kvindepolitik, ja, så er en del af forklaringen den, at strukturen ikke gav
mange muligheder for det -
før 1945 slet ikke, efter 1945 kun i begrænset
grad. Det kræver et samarbejde mellem kvinderne på nationalt niveau, hvis
der skal kunne føres kvindepolitik i relation til partiet 0g udadtil. Når ho-
vedvægten, som i Danmark, lå på det lokale plan, var der ikke mange mulig-
heder herfor -
selv om man som nævnt ikke skal undervurdere kvindeudval-
genes aktiviteter i lokalsamfundet. De lokale partiforeninger har jo stort set
heller ikke været politik-formulerende. Men det var vel netop af disse grun-
de, at partiledelsen hele tiden har været stærkt imod en fællesledelse for
kvindeudvalgene.
Et andet vigtigt punkt er forholdet til kvinderne i fagbevægelsen. En selv-
stændig socialistisk kvindebevægelse kunne netop være begrundet i ønsket
om et samarbejde mellem partiets og fagbevægelsens kvinder på tværs af
eksisterende strukturer. Også på dette punkt findes mange forskellige model-
ler bl.a. afhængig af parti- og fagbevægelsesstrukturen. De danske socialde-
mokratiske kvindeudvalg og fagbevægelsens kvinder har hele tiden fungeret
adskilt, men med et vist samarbejde. Vigtigst har nok været det uformelle
kommunikationsnetværk på lederplan. Derudover etableredes fra 1950eme
en gensidig udveksling af deltagere i kurser, stævner m.v. Edith Olsen har
siddet i redaktionen for Frie Kvinder, tillige med Heylett Simonsen, for-
manden for Fagbevægelsens Kvindesekretatiat, (der eksisterede 1949- ca.
69, dog uden at få nogen større betydning). Frie Kvinders dækning af fagligt
stof har været meget svingende. Som Randi Markussen påpeger, synes bla-
det især at have henvendt sig til husmødrene (Markussen 1977).
I denne artikel har jeg søgt at
sesagen dels fra kvindeudvalgenes egen side,
dels fra partiledelsens. Det fremgår klart af kilderne, at kvindeudvalgene
følte, at partiet gav dem dårlige arbejdsvilkår og ikke opfattede det store
arbejde, de gjorde, som »rigtigt« partiarbejde. Det ansås ikke for »politisk«
nok. Kvindeudvalgene har generelt været meget loyale over for partiet. Man
prioriterede klassefællesskabet højest og samarbejdede sjældent med kvinder
uden for partiet. »Men arbejderbevægelsen har ladet alt for megen god vilje
og 'altfor megen ivrig arbejdskraft fra kvinderne slide sig op i en initerende
smålig organisatorisk kamp for at få lov til at arbejde med«, skriver Eva
Hemmer Pihl, og taler om den »kvindefjendtlige arbejderbevægelse« (Ver-
dens Gang, 1963, s. 74-75). Set fra partiledelsens synspunkt har kvindeud-
valgene hele tiden været problematiske. Man var bange for, at der skulle
udvikle sig en stat i staten. Man slog på klassefællesskabet mellem mænd og
kvinder og forstod ikke, hvorfor kvinderne ville »isolere sig«. På den anden
30

side har man kunnet bruge kvindeudvalgene til rekruttering blandt kvinder -
'
og ældre! Akkurat som ungdo'msorgani'sationen giver problemer, men anses
for nødvendig af rekrutteringshensyn. I et reformistisk parti er det stemmer-
ne, der tæller.
“
Var det klogt af kvinderne at forsøge at skabe en vis selvstændig kvindeor-
ganisation? Kvinderne var i et dilemma: På den ene side ville de gerne
anerkendes af mændene som ligeværdige partikammerater, på den anden
side mente de, at kvinderne måtte oprette et fællesskab på deres egne præ- V
misser. >
›
Det er min vurdering, at kvindeudvalgene i de første mange år formåede at
rekruttere kvinder, der ellers ikke ville være kommet i partiet. Men derudo-
ver må deres arbejde have haft stor betydning for alle de kvinder, der
hermed for første gang kom til studiekredse m.v. uden for hjemmet. Det ser
ud til, at kvindeudvalgene især har været rettet til husmødre og i det hele
taget kvinder med få ressourcer. Det kan godt være, de kvinder, der deltog,
ikke blev aktive i partiet i øvrigt og ikke i særligt stort omfang rekrutteredes
til højere poster i partiet. Men kvindeudvalgene har haft en oplysende og
støttende funktion for disse kvinder. Det er for øvrigt interessant at se, at
det allerede her debatteredes, om kvindefællesskaberne i deres interne op-
dragende funktion blev for indadvendte og for lidt offensive -
en diskussion,
der i dag kendes fra kvindebevægelsens basisgrupper (Agger 1977).
1960emes kritik af kvindeudvalgene var i modsætning til megen tidligere
kritik enig i målsætningen: ligestilling mellem mænd og kvinder. Kritikeme
mente blot, at en selvstændig kvindeorganisering modarbejdede dette for-
mål. Kvindeudvalgene var en blindgyde. Man påpegede, at de unge kvinder
ikke ville komme i kvindeudvalgene, men følte dem diskriminerende. Kvin-
der og mænd burde gå ind i organisationerne på lige fod. Dette var en
karakteristisk måde at argumentere på i 1960eme. Det var »vi er jo alle
mennesker«-perioden, hvor man generelt nedlagde de særskilte kvindeorga-
nisationer i ligestillingens navn.
Kritikken var delvis berettiget. I 1960eme havde kvindeudvalgene stort set
udspillet deres rolle. Den nye generation af kvinder var bedre uddannede og
langt mere vant til at arbejde sammen med mænd end den ældre. På den
anden side må der tages visse forbehold. Ikke alle var jo unge og veluddan-
nede. I debatten om en generel nedlæggelse af kvindeudvalgene sagde man-
ge, bl.a. Ritt Bjerregård og Eva Hemmer Pihl, at mange kvinder på landet
stadig havde brug for dette arbejde. Så hvorfor nedlægge kvindeudvalgene
dér, hvor de stadig havde en funktion?
De nye socialdemokratiske kvindegrupper, der er opstået i kølvandet på den
nye kvindebevægelse, synes at arbejde på et andet grundlag. Det er de mere
ressourcestærke kvinder, der her opbygger et kvindefællesskab for at bruge
det offensivt og udadtil. Og i modsætning til de ældre kvindeudvalg har de
nye kvindegrupper overskud til også at gå ind i partiets andre sager og
derved forhindre en isolering af kvinderne og af kvindepolitikken. Det er
nødvendigt, men betyder på den anden side dobbelt arbejde igen.
I denne artikel har vi taget udgangspunkt i de organisatoriske spørgsmål.
Herigennem fremstår vigtige aspekter af partiledelsens kvindeopfattelse og
31

kvindepolitik -
eller mangel på samme -
samt kvindernes 'egen opfattelse af
disse ting. Men det er klart, at med dette organisatoriske⁄udgangspunkter
ikke alle sider af Socialdemokratiets kvindepolitik beskrevet. Hertil behøves
langt flere undersøgelser. I øvrigt burde de aktive fra kvindeudvalgene selv
2)
begynde at skrive deres historie, således som det er blevet gjort i de fleste
andre lande -
og det inden det hele går i glemmebogen.
Noter

1) Af trykt materiale udgivet af partiet findes følgende: Pjecen Kvinderne og
Socialdemokratiet, 1939; Haandbog i Kvindeudvalgsarbejde, 1, udg., 1944,
findes i flere senere udgaver; Margrethe Høst (Neerup), 10 Aars Kvindeud-
valgsarbejde, 1940. Endvidere findes i Socialdemokratisk Forbunds årlige be-
retninger fra og med 1932 et kort afsnit om kvindeudvalgsarbejdet. Af utrykt
materiale findes en del i SDA på Arbejderbevægelsens Arkiv og Bibliotek
(ABA) under »Socialdemokratiske Kvinder«, b1.a. årlige duplikerede indberet-
ninger fra lokale kvindeudvalg samt kreds- og amtskvindeudvalg -
for Køben-
havn fra 1934/35, for resten af landet fra 1945. Se også personarkiveme samt
arkivnr. 518 og 519.
vAf protokoller findes Socialdemokratisk Kvindeforenings protokol 1942-58.
Kvinde-Udvalgenes-Klubs protokol for 1929-35 (i Meddelelser nr. 11 A, 1978,
s. 67 fejlagtigt opført som Fællesudvalgsprotokol) samt Kvindeadvalgenes Fæl-
lesudvalg 1935-69. For de to sidstnævnte findes således alle protokoller. End-
videre findes enkelte lokale kvindeudvalgsprotokoller på ABA. Resten ligger i
kommodeskuffer eller er smidt ud.
Der findes enkelte analyser af kortere perioder.Vedr. den tidlige periode findes
Digman 1977 samt Kleisdorff & Hansen 1976. Endelig er der Randi Markus-
sens speciale om Socialdemokratiets kvindeopfattelse og -politik 1960-73
(1977).
Denne artikel er en videre bearbejdelse af (Dahlerup 1978a). I (Dahlerup 1977a)
behandles kvindeudvalgene hos alle 4 gamle partier samt SF. I (Dahlerup 1979)
I
er der en række statistiske oplysninger om kvindernes placering i partierne,
3)
4)
5)
32
hvoraf kun nogle enkelte er taget med i denne artikel.
I oversigten over Gimle-kongressens medlemsforeninger står Den Frie Kvinde-
lige Forening i København opført med 150 medlemmer, den i Helsingør med
24. Den århusianske er ikke omtalt (Socialisten 8.6.1876).
Dette efter en kladde af Stauning (SDA, kase 782). Jeg har ikke set efter
originalen i Die Gleichheit. Efter indholdet må brevet være skrevet i slutningen
af 1908. Om Staunings principielle syn, se også brev til en finsk kollega, den
14.6.1911.
Om Norge, se Syvertsen & Thorleifsen 1960; Bratteli 1977; Blom & Hagemann
1977. (Se litteraturlisten).
Om Sverige, se Flood 1939.
Om England, se Middleton 1977.
Om Holland, se Outshoom 1973.
Om Tyskland, se Thönnessen 1969; Neumann 1971; Zetkin 1958; Bremme
1956; Fülles 1969.
Om Østrig, se Popp 1930. V
N
Dertil kommer beretningerne til de internationale socialistiske kvindekonfe-
rencer. Dette er en meget fin kilde til de enkelte landes forhold. I en intemati-
s
i
”
M
“
'
.r
:1:
i
§
'2
*
.4
4
›.

onal beretning medtager man også ting,som i hjemlandet er almindeligt kendte; i
men som eftertiden ikke ved. På ABA ñndes beretninger for konferenceme
1907, 1910, 1928 og 1936, alle sammen inden for 2. Internationale. Der blev ›
r.
desværre ikke skrevet noget dansk bidrag til 1907-beretningen.
6) Elisabeth Mac har redegjort for' denne sammenhæng i den danske beretning til
den anden internationale socialistiske kvindekonference i København 1910. Se
også Broch 1977, s. 154.
7) Foreningens love af 1908 og senere udgaver findes på ABA.
8) I en skarp brevveksling mellem Stauning og Andrea Borchmann i 1915, hvoraf
nogle breve mangler, skriver A.B.: »De skriver, at vi kalder os Socialdemokra-
tisk. Der staar kun socialdemokratiske Kvinder i Kvindeforeningen, derfor
kalder vi os selvfølgelig socialdemokratisk Kvindeforening« (SDA, 771). Stau-
ning havde åbenbart betvivlet foreningens ret til at kalde sig socialdemokratisk.
9) Organisation og Agitation, København 1927.
10) Vedtægter for Kvinde-Udvalg (Arbejdsplan). Maj 1929 af Sylvia Pio. (SDA,
781).
11) Hvad mente Stauning om kvindeudvalgene? Ifølge Sylvia Pio støttede Stauning
sagen
-
»lige siden den dag han bestemte sig dertil ved den internationale
kongres i Bruxelles«. (Brev til medlemmerne af K.U.K., den 1. februar 1932,
SDA, 781). Nina Andersen har i en samtale med mig sagt, at Stauning ikke var
særlig glad for ideen, men at han var klog nok til ikke at gå imod. Margrethe
Høst Neerup er nok meget præcis, når hun skriver om Staunings holdning:
»Over for kvindeudvalgene var han neutral, han havde jo lovet Sylvia Pio ikke
at lægge dem hindringer i vejen, og dette løfte holdt han. Og jeg var lusket nok
til ved enhver given lejlighed at stå op og takke ham for hans støtte til kvinde-
udvalgene, jeg boede jo i hans valgkeds, og da det aldrig blev modsagt, var det
ligesom med til at stive vores position af.« (Frie Kvinder 1964/4, s. 76).
12) Oplysninger om kvindeandelen i andre arbejderpartier findes i de omtalte be-
retninger til de internationale kvindekonferencer. Oplysningerne hviler dog ofte
på et skøn.
13) Margrethe Høst Neerup, (Frie Kvinder 1964/4, s. 76). M.H.N. var formand for
K.U.K. efter Sylvia Pios død i 1932. Senere blev hun den første formand for
Kvindeudvalgenes Fællesudvalg. Hun var også borgerrepræsentant -
og for
øvrigt tidligere formand for Dansk Kvindesamfunds københavner-kreds.
14) Kredskvindeudvalgene bestod af kredsens lokale kvindeudvalgsformænd samt
en »kontaktkvinde« for partiforeninger uden kvindeudvalg. Amtskvindeudval-
gene bestod af kredskvindeudvalgsformændene.
15) De på 1945-kongressen vedtagne regler for kvindeudvalgsarbejdet med senere
ændringer kan findes iHåndbog i kvindeudvalgsarbejde, forskellige udgaver.
16) Love for Socialdemokratisk Forbund, vedtaget på 1961-k0ngressen, §§ 11 og
13.
17) Rapport fra udvalg nedsat af Socialdemokratiets hovedbestyrelse den 11. fe-
bruar 1966 vedrørende partiets organisatoriske virksomhed (Fomyelsesrappor-
ten), s. 7.
18) Af de 298 lokale arbejdsgrupper, der havde besvaret spørgsmålet om kvinde-
udvalgene, gik 58% ind for bevarelsen af udvalgene, 41% imod. Modstanden
var størst i partiforeninger uden kvindeudvalg, men i øvrigt allerstørst i Kø-
benhavn og mindst i provinsbyeme. Pjecen Resultat af Medlemsdebatten 1967,
12-14.
'
19) Fra manuskriptet til partisekretærens organisatoriske beretning, utrykt materi-
ale SDA. Man var holdt op med at trykke og udgive kongresprotokolleme. I
33

kongresmaterialet ligger også de nye »Vejledende reglerfor særlige lokale ud-
valg til fremme af kvindernes interesse for Socialdemokratiets politik og øvrige
arbejde« .
20) Se Jette Bergenholz i Aktuelt 4.7.1969.
21) Dette fremgår af utrykt materiale i SDA.
22) Det er bemærkelsesværdigt, at Frie Kvinder i årene 1969 og 1970 overhovedet
ikke omtaler kvindeudvalgene, og således heller ikke'l969-kongressens vedta-
gelser.
23) Den socialdemokratiske kvinde i dag. Uden forfatter og år. Formentlig skrevet
af Margrethe Høst Neerup omkring 1941. SDA.
24) Nina Andersen i samtale med mig 1977.
25) Følgende citat fra Lyngby kvindeudvalg siger lidt om vanskelighedeme: »Da
kvindeudvalget første gang forsøgte med at starte en studiekreds for kvinderne,
var vi klar over, at vi måtte fare med lempe, for ikke at skræmme nogen væk.
Ordet »studiekredS« var i sig selv nok til, at kvinderne ville holde sig tilbage.
Vi lokkede da med, at vi ville lære dem kunststopning, quiltning og opmask-
ning af silkestrømper, noget, der altsammen var meget aktuelt dengang. Vi
puttede en række forskellige foredrag ind imellem disse tlidsaftener.« Frie
Kvinder 1956/2, s. 71.
26) Se breve i SDA, 785 samt Høst 1940.
Litteratur
Agger, Inger 1977. Basisgruppe 0g kvindebevidsthed København.
Albrektsen, Beatrice Halsaa. 1977. Kvinner og politisk deltakelse. Oslo.
Bertolt, Oluf m.fl. 1955. En bygning vi rejser. København.
Blom, Ida & Hagemann, Gro. 1977. Kvinner selv Sju bidrag til norsk kvinnehi-
storie. Oslo.
Bratteli, Randi (red.). 1977. Vi er de tusener. Arbeiterpartiets kvinnebevægelse
1901-1976. Oslo.
Bremme, Gabrielle. 1956, Die politische Rolle der Frau in Deutschland. Göttingen.
Broch, Birte. 1977. Kvindearbejde 0g kvindeorganisering. Kvinder i konfektions-
industrien 1890-1914. SHAF skriftserie nr. 6.
Broch, Birte & Højgaard, Lis. 1978. »Mellem arbejderbevægelse og kvindebevæ-
gelse. Nogle sider af den nyere historieskrivning om kvindearbejdet i industrien
og den kvindelige fagbevægelse 1870-1920,3, Historievidenskab, nr. 16, ss. 8-57.
Dahlerup, Drude. 1973. Socialisme 0g kvindefrigørelse i det 19. århundrede. Århus.
Dahlerup. Drude. l977a. Udviklingslinier i kvinders organisering i danske politiske
partier, med særlig henblik på spørgsmålet om separate kvindeorgam'sationer.
Midtvejsrapport. Institut for Statskündskab.
Dahlerup, Drude. 1977b. »Et selvstændigt kvindeparti? Den danske kvinderetsbe-
vægelse efter stemmereten var vundet, 1903-18, i Nynne Koch (red.) Kvindestu-
dier. Købhvn.
Dahlerup, Drude. 1978a. Zur Frage der selbständigen Organisierung der sozialisti-
sche Frauen. Dargestellet am Beispiel der Sozialdemokratischen Partei Däne-
marks 1971-1939. Forelagt på Die internationale Tagung der Historiker der
Arbeiterbewegung, Linz 1978.
Dahlerup, Drude, l978b. »Women's Entry into Politics: The Experience of the
Danish Local and General Elections 1908-20«, i Sandinavian Political Studies,
vo. l, nos. 2-3, ss. 139-62.
34
W
*
*
w
k
L.
*“
“

Meddelelser 13 1979

Recommended

Recommended

More Related Content

What's hot

What's hot (14)

Viewers also liked

Viewers also liked (17)

Similar to Meddelelser 13 1979

Similar to Meddelelser 13 1979 (17)

More from SFAH

More from SFAH (20)

Meddelelser 13 1979