SFAH: Meddelelser 9, 1977

1. Forskning
l
Arbejderbevægelsens .
Historie
Nr. 9 september 1977

2. 1. udgave 1977 ,
_
Meddelelser om forskningi arbejderbevægelms111810116
*
Udgivet af SFAl-I
Redaktion: Gerd Callesen, Teglgârdsvej341 st.tv., 3050 Humlebæk,
(03) 19 15 94
Henning Grelle, Tranumparken 17 st.th., 2660 Brøndby Strand,
(02) 73 97 _87
Steen Bille Larsen, Vingârdsstræde 19, 1070 København K,
(01) 12 24 77
INDHOLDSFORTEGNELSE side
Introduktion ................................................... ...................................... .. 3
Erik Strange Petersen: Fra »Internationale« til
»Socialdemokratisk Forbund«. Det danske socialdemokratis
organisatoriske udvikling 1871-1878....................................................... .. 4
Hans-Norbert Lahme: De danske Lassalle-oversættelser ................................ .. 24
Oplæg til SFAH*s seminar 1977
/
Peder Fuglsang: Hverdagsliv og offentlighed ............................................ .. 33
Flemming Hemmersam: Hverdagsliv, levevis og kultur .............................. .. 39
Kirsten Folke Harrits: Arbejdererindringer som kilde
til arbejderklassens kultur og levevis .................................................... .. 45
Afsluttede afhandlinger ............................................................................. .. 49
ABA's protokoller fra danske fagforbund
og fagforeninger, 5. tillæg ...................................................................... .. 50
Forskningsmeddelelser .............................................................................. .. 53
Anmeldelser ............................................................................................
.. 56
Spørgeskema ...........................................................................................
.. 80
ISBN 87 980315 70

3. INTRODUKTION
Foruden nogle væsentlige oplæg til SFAH's seminar 1977, som vi mener
er af interesse for alle Meddelelsers læsere bringer vi i dette nummer
to vigtige artikler. Den ene er et vægtigt bidrag til forståelsen af social-
demokratiets organisatoriske udvikling 1871-78. Den behandler de
'forskellige organisationsformer i oversigtsform samtidig med at den
fremdrager hidtil ukendt materiale og reviderer tidligere opfattelser
på centrale områder. Den anden artikel systematiserer LassalIe-over-
sættelserne i Danmark og forsøger at forbinde di'sse med en vurdering
af Lassalles teoretiske gennemslagskraft i den danske arbejderbe-
vægelse.
Så nødig vi vil indrømme det, så er MEDDELELSER ved at skifte karak-
ter: det er selvfølgelig ikke den ydre form -
bogtrykningen -
der er
ment hermed, selvom den understreger det. Men i og med at vi får
længere artikler, som vi kun nødig vil afvise, fordi de er væsentlige, så
.forsvinder det uprætentiøse ved bladet. Det er ikke meningen -
dette
tidsskrift skal også fremover være åbent for mindre meddelelser, dis-
*
kussioner om problemer Vedrørende arbejderbevægelsens historie
og da også gerne om arbejderklassens omstændigheder iøvrigt -
der
er en tendens til at beskæftige sig lidt bredere med forudsætningerne
for arbejderbevægelsen (som det også fremgår af dette nummer),
iøvrigt samtidig med at studenterforskningen om arbejderspørgsmål
er i aftagende.
Vi havde til dette nummer planlagt en registrant over »danske« bidrag i
Kominterns officielle tidsskrifter og har også fået den. Men den har
måttet udskydes; idet et par andre bidrag blev længere end forudset,
og da de skulle med som forberedelse til seminaret, så, har vi måttet
lade denne vigtige oversigt stå over til næste gang. Efter at have set sid-
ste nummer besluttede vi os til igen at slå anmeldelser og bognyt sam-
men til en rubrik: anmeldelser. Da alle anmeldelser kommer til at blive
trykt i samme mindre skrifttype, sparer vi en del plads, og den har vi
brug for. Da anmeldelserne bliver trykt i alfabetisk rækkefølge, vil læ-
serne hurtigere kunne orientere sig. _
Bogtrykningen har medført flere trykfejl, end vi havde med den tidlige-
re teknik. Vi vil gøre vores til, at det ikke tager overhånd, men under
alle omstændigheder bliver vi her nødt til at rette to fejl i nr. 8 -
langt de
fleste er jo nemt gennemskuelige: på s. 14 3-sidste linje var der faldet et
stykke ud. Linjen skal hedde:*»personlig kontakt med flere af de ledende
københavnere. På mødet i Horsens vedtoges det, at foreningen i KØ-
benhavn ikke umiddelbart kunne«. Anmeldelsen om Marxistisk fagfor-
eningsteori s. 39-43 er skrevet af Knud Knudsen, hvis navn beklagelig-
vis var faldet bort. ,
Redaktionen er taknemmelig for kritik og andet medarbejde. Manu-
skripter til næste nummer skal være os i hænde til den 10. december
1977.

4. 1
Erik Strange Petersen
FRA »INTERNATIONALE« TIE
»SOCIALDEMOKRATISK FORBUND«.
Det danske socialdemokratis organisatoriske udvikling 18 71-1878
Den følgende redegørelse er et forsøg på at tegne et billede af den organisatori-
ske udvikling i den tidlige socialistiske arbejderbevægelse i Danmark frem til
etableringen af »Socialdemokratisk Forbund«, den organisationsform hvorun-
der den politiske del af bevægelsen slog rod og groede frem til at blive landets
største parti.
Artiklen er et første led i en større undersøgelse af den socialdemokratiske ar-
bejderbevægelses fremvækst og holder sig til de organisatoriske rammer inden
for den til enhver tid bestående, officielle (eller dominerende) partidannelse. Den
almindelige politiske og ideologiske debat inden for bevægelsen såvel som de per-
sonlige brydninger vil kun blive berørt for så vidt det betragtes som afgørende
for udviklingen af de organisationsmæssige forhold.
DEN
INTERNATIONALEARBEJDERFORENING
Den Louis Pio, der i maj og juli 1871 udsendte to »Socialistiske Blade« og umid-
delbart derefter startede ugebladet »Socialisten«, indledte sin banebrydende
virksomhed med forbløffende få forudsætninger. Efter alle solemærker at døm-
me, var han i forsommeren 1871 uden nogen form for berøring med de spæde
socialistiske strømninger, der kan påvises i Danmark 1860ieme, endsige med
den internationale socialisme. Og lige så lidt besad han nogen direkte tilknytning
til de eksisterende borgerlige arbejderforeninger for' slet ikke at tale om arbej-
derklassen som sådan. Pios ideologiske udgangspunkt var et meget beskedent
andethåndskendskab til den moderne europæiskesocialisme og et af Pariser-
kommunen udløst socialt engagement 1).
Men Pios ufærdige ideer ramte et behov i den danske arbejderklasse, og da han
selv viste sig i stand til på forbløffende kort tid, dels at tilegne sig et klart og kon-
sistent socialistisk standpunkt via personlige kontakter til Europas toneangiven-
de socialister, dels at bearbejde det i en dansk sammenhæng, blev det muligt for
ham at spore en betragtelig del af den gryende danske arbejderbevægelse ind i
en med den internationale socialisme snævert forbundet organisation 2).
Den 23. september 1871 offentliggjordes i »Socialisten« nogle foreløbige love
for »Den internationale Arbejderforening for Danmark«, hvormed den organi-
satoriske ramme for et landsdækkende socialistisk arbejderparti var lagt. Pio
havde på dette tidspunkt fået kontakt med den svage socialistiske tradition i Kø-
benhavn, hvilket satte sig spor i formålsparagraffen, men iøvrigt var lovene
uden organisatoriske forbilleder i Danmark. Til gengæld var påvirkningen fra
»1. Internationale« åbenbar, idet lovene havde direkte forlæg i centralstatutter-
ne for de tysksprogede sektioner 3). Men at partiet organiseredes på basis af
faglige sektioner, var et selvstændigt dansk element, som må tilskrives Pios intui-
tive og korrekte erkendelse af et stort udækket behov for en fagforeningsmæs-
sig organisering i Danmark 4).
De foreløbige love blev med en ubetydelig ændring formelt vedtaget i februar
4

5. 1872 og var således gældende i hele »Internationales« levetid fra den officielle
konstitution d. 15. oktober 1871 til forbuddet d. ,14. august 1873 5).I lovene fik
partiet følgende struktur.
Den øverste ledelse, centralkomiteen, bestod af en af alle medlemmer valgt be-
styrelse (formand, kasserer og sekretær), der skulle være bosiddende i Køben-
havn, samt af 7 kredsformænd, en fra hvert af landets stifter. En hurtig og kraf-
tig ekspansion var forudset, for centralkomiteen kunne om nødvendigt selv sup-
plere sig med kredsformænd, valgt for større provinsbyer eller udsondrede
låndsdëlê'inden'for stiftet. Såvel bestyrelsen som kredsformændene valgtes altså
ved urafstemning af alle landets henholdsvis kredsens, medlemmer, der havde
stemmepligt. _
,
Om muligt var medlemmerne i øvrigt indplaceret i fagvise sektioner á mindst 50
medlemmer, efter lovrevisionen dog 80 medlemmer i København. Flere mindre
fag måtte gå sammen, i provinsen evt. alle, indtil de opnåede det fornødne med'-
lemstal.
For hvert halvthundrede medlemmer valgtes en
sektionsformand, som stod for
den lokale forretningsgang og for tovejs kommunikationen via kredsformænde-
ne til bestyrelsen. Dertil vär sektionsformændene tillagt en
kontrollerende myn-
dighed overfoi' centralkomiteen, idet en trediedel af dem kunne kræve nyvalg til
:denne _
Enkeltmedle'mmer, der ikke havde mulighed for (eller ikke ønskede) at være til-
knyttet en sektion stod i direkte forbindelse med centralkomiteen.
Denne organisatoriske struktur er et vidnesbyrd om den optimisme, som præ-
gede Pio fra starten. Lokalt viste sektionsopbygningen sig særdeles hensigts-
mæssig, men den landsdækkende ledelse kom aldrig til at fungere i praksis. Ikke .
fordi organisationen var en ramme uden medlemsmæssigtindhold -
der var an-
*
seelige afdelinger i de østjyske købstæder, der forholdsmæssigttålte sammenlig-
ning med København -
men fordi Pio var den eneste, der i »Internationales« le-
vetid var i stand til at varetage en koordinerende ledelse med almindelig aner-
kendt autoritet. Og en sådan ledelse kom han rent faktisk kun til at udøve i et
par måneder af foreningens eksistens.
I efteråret 1871 fungerede Pio anonymt og var ikke kendt i mere end en inder-
kreds af sektionsformænd. Det var mænd som
Harald Brix, de forhenværende
missionærer M. A. Sommer og J. C. Berg og
-
mod slutningen af året -
Poul
Geleff, der i en større offentligheds øjne tegnede partiet, og hverken deres socia-
listiske skoling eller deres personlige autoritet i arbejderkredse var imponerende.Dette blev åbenbart under Pios rejse til Geneve (dec, 1871-febr. 1872), hvor en
massiv opposition af københavnske sektionsformænd var på nippet til at gen-
nemtrumfe en gennemgribende lovændring.Det var specielt formandens be-
føjelser, der ønskedes underlagt kontrol af en repræsentativ forsamling, mens
kassereren og sekretæren kun ønskedes tillagt en ren funktionærstatus. Argu-
mentationen foregreb i mangt og meget Gimle-kongressens i 1876, og selv om op-
positionen var inspireret af en agent provocateur, var den utvivlsomt udtryk,
for en reel og udbredt utilfredshed i begyndelsen af 1872 6). Ved sin tilbagekomst
i slutningen af februar lykkedes det imidlertid hurtigt for Pio at overvinde util-
fredsheden. Lovene vedtoges uden betydende ændringer, og Pio, Brix og Geleff
sejrede ved valget d. 29/2-1/3 til de tre bestyrelsesposter.

6. I de 9 uger, de fungerede før arrestationen natten før d. 5. maj, lykkedes det
_
ikke at etablere en organisk sammenhængende, landsdækkende ledelse. Kræfter-
ne koncentreredes om »Socialisten«, der fra d. 2. april udgik som dagblad. Par-
tiets profil tegnedes suverænt af Pio, og bladet var reelt det eneste bindeled til af-
delingerne i provinsen, som i praksis kunne føre -
og førte -
en meget selvstæn-
dig politik 7).
Efter førernes arrestation blev forestillingen om en koordinerende landsledelse
endnu mere illusorisk. Kredsformanden for København Stift, Anton Mundberg,
skulle efter lovene overtage hvervet som fungerende Stormester, men blev fra
starten mødt af en udbredt modvilje blandt de københavnske sektionsformænd
med cigarmager Würtz i spidsen 3)..Som følge af dette -
og en øjensynlig frygt
for at komme til at dele skæbne med de fængslede -
trådte Mundberg ud af »In-
ternationale«, hvorefter de københavnske sektioner valgte en midlertidig besty-
relse med Carl Würtz som kredsformand (d. 28/5-72).
Denne bestyrelse var og blev et rent københavnsk foretagende og havde selv her
store problemer med at holde sammen på organisationen. En ganske betydelig
udbrydergruppe konstituerede sig d. 2. september 1872 som »Den internationa-
le Arbejderforenings provisoriske Afdeling i København«, som bestod til april
1873, og samtidig var der fortsat indre rivninger indenfor moderorganisatio-
nen 9). Under disse forhold kunne der dårligt blive ,tale om at håndhæve en
landsdækkende ledelse, selv om Würtz var særdeles aktiv, bådei skrift og tale.
Marts 1873 blev han væltet som formand og afløst af P. C. Johnsen, men netop
som man i sommeren 1873 syntes at have fået klinket de personlige modsætnin-
ger i København, og i det hele taget havde fået et bedre greb om bevægelsen,
forsvandt dens organisatoriske forudsætninger mod forbuddet mod »Interna-
tionale« d. 14. august 10).
MELLEM »INTERNATIONALE« OG »CENTRALBESTYRELSEN«
Med forbuddet mod »Internationale« mistede den unge danske arbejderbevæ-
gelse sit organisatoriske grundlag for et landsomfattende, socialistisk arbejder-
parti, og det varede det meste af et år, før et sådant påny var etableret. Men
dette til trods må perioden betragtes som fremgangsrig for bevægelsen, for
stort set alle de faglige sektioner i »Internationale« reorganiserede sig i løbet af
kort tid som fagforeninger -
og med den socialistiske målsætning intakt. Hertil
kom, at den altovervejende del af de mange nystiftede fagforeninger (uden orga-
nisatoriske rødder i »Internationale«) også fra starten antog et mere eller min-
dre umiskendeligt socialistisk præg 11). Den medlemsmæssige basis var således i
orden, og når det så længe kneb med at genrejse en effektiv politisk enhedsorga-
nisation, må en stor del af forklaringen søges i den fortsatte, meget repressive
interesse, hvormed myndighederne (for-)fulgte bevægelsen.
Allerede to dage efter forbuddet mod »Internationale« stiftedes i København
»Den demokratiske Arbejderforening«, der klart var tænkt som og fra starten
af alle betragtedes som arvtageren. I sin korte levetid var foreningen dog et rent
københavnsk foretagende. På længere sigt havde den blandt sine formål dannel-
sen af »frlialforeninger«i provinsen, men den nåede aldrig længere end til at til-
byde provinsens arbejdere individuelt medlemsskab mod erlæggelse af kontin-
gent plus portoudgifter 12).
6

7. En del af provinsens sektioner omdannedes ganske vist til »demokratiske arbej-
derforeninger«,givetvis inspireret af den københavnske, men på lokalt initiativ.
Nogen udfarende kraft eller koordination fra København findes der ikke spor af.
»Den demokratiske Arbejderforening«tilstræbte ved siden af sin politiske mål-
sætning en virksomhed som fagligt koordinerende forum, men heller ikke på
dette område nåede den at få nogen reel betydning. Den forsvandt definitivt i no-
vember måned (1873) efter fængslingen af dens formand og udfarende kraft,
møbelsnedker Sophus Pihl 13).
i
Selv om det forblev på papiret, havde den »demokratiske« lagt op til at kunne af-
løse »Internationale« på alle felter, og da den sygnede bort, efterlod den ikke
alene landets, men også de københavnske socialistiske grupper og fagforeninger
uden nogen form for fælles organisation at se hen til. I denne situation stiftede en
personkreds med rod i »Internationales« »Blandede Sektion« omkring årsskif-
tet »Den socialdemokratiske Forening BR ODERBÅNDET«.
Et af de erklærede hovedformål var at virke for en fast politisk sammenslutning
af hele landets arbejderstand. »Broderbåndet« var i alle intentioner rent politisk
og havde et noget logeagtigt tilsnit 14). Virksomheden, som »socialpolitisk selska-
belig fællesforening«,inddrog ingen faglig målsætning og havde ingen gennem-
slagskraft i de københavnske fagforeninger, der tværtimod betragtede den med
megen skepsis (jvf. note 19).
Behovet for koordination dækkede de københavnske fagforeninger indtil videre
gennem lejlighedsvise fællesmøder af formændene (og, en sjælden gang, bestyrel-
serne). Disse nedsatte den 1. januar 1874 en »Centralkomité«, der i løbet af for-
året tilvejebragte grundlaget for »De frie Fagforeningers Centralbestyrelse«,
som etableredes den 23. maj 1874 15).
»CENTRALBESTYRELSEN«
»Centralbestyrelsens«formål fremgik af det »Manifest«, den udsendte i august -
16). Den ville virke henimod dannelsen af et »fast socialdemokratisk Arbejder-
parti over hele Danmark«, med en ensartet opbygget organisation og med
»Centralbestyrelsen«i København som øverste ledelse af partiets sociale og po-
litiske anliggender. »Vi opfordrer derfor alle Arbejdere til at danne og indtræ-
de i Fagforeninger og slutte sig til os«, sluttede manifestet.
Den nydannede »Centralbestyrelses«virksomhed begunstigedes af de glimrende
økonomiske konjunkturer og af den meget aktive formand, E. W. Klein. Nydan-
nelsen af fagforeninger, der jo udgjorde organisationens medlemsmæssigebasis,
prioriteredes højt. En række resultatrige arbejdskampe gav den faglige organi-
sationstanke gennemslagskraft i arbejderklassen og medførte en forbløffende
vækst,både i antallet af foreninger og af organiserede arbejdere. Og hvad vigti-
gere var, de fleste nydannede fagforeninger tilsluttede sig den socialdemokrati-
ske bevægelse 17).
'
Provinsagitationen blev genoptaget med kraft og med relativt gode resultater,
især i Østjylland. Men selv om
»Centralbestyrelsen«klart og bevidst holdt sig
manifestets politiske målsætning for øje, blev kræfterne først og fremmest sat
ind på de faglige opgaver. Dette var naturligt, da disse både var påtrængendeog
løfterige, og hertil kom, at hele centralisationens organiske struktur indebar, at
de faglige, og her igen de københavnske spørgsmål måtte komme til at dominere
7

8. aktiviteten. At dette naturligvis måtte føles utilfredsstillende både blandt de
primært politisk engagerede og i provinsen var klart, og det hæmmede således
realisationen af et virkeligt sammenhængende, landsomfattende arbejderparti.
At partiledelsen udelukkende bestod af københavnske fangreningsrepræsentan-
ter måtte selvfølgeligt i længden forekonme provinsmedlemmerne utilfredsstil-
lende, men det havde sin baggrund i de økonomiske og praktiske vanskeligheder,
der var forbundet med at give dem en reel indflydelse på beslutningsprocessen.
»Centralb%rWWmmfmm.
an evæge e s1g nu ort fra som i manifestet kun at tale om tilsluttede fagfore-
ninger, således at rene politiske foreninger kunne optages i centralisationen,
hvilket skete for to københavnske foreningers vedkommende i 1875 19).
»Centralbestyrelsen« bestod af samtlige tilsluttede foreningers formænd samt
yderligere én repræsentant for de foreninger, der havde færre end 200 med-
'
lemmer. Endvidere kunne de større foreninger udpege endnu en repræsentant
pr. følgende 100 medlemmer. Denne bestemmelse gav de helt små foreninger en
uforholdsmæssig stor indflydelse, som begrænsedes noget ved en lovrevision i
1876 20). De enkelte foreninger var frit stillet med hensyn til valg af repræsen-
tanter og disses funktionsperiode.
»Centralbestyrelsen« valgte selv sin formand, der havde den afgørende stemme
i tilfælde af stemmelighed ved afstemninger. Formanden var iøvrigt overskyden-
de medlem. Han kunne (som det faktisk skete i begge tilfælde) vælges uden for
repræsentanternes kreds, men var der blevet valgt en sådan, kunne dennes fag-
forening have erstattet ham med en anden repræsentant i bestyrelsen. Forman-
den havde ret til personligt eller ved befuldmægtiget at deltage med taleret i
samtli e tilsluttede forenin ers interne m
Endvidere valgte »Centralbestyrelsen« af sin midte 4 mand, der sammen med
formanden udgjorde et forretningsudvalg, som dog stort set kun varetog opga-
ver af mødeforberedende karakter på grund af den samlede bestyrelses høje
(ugentlige) mødefrekvens. .
»Centralbestyrelsen« opfattede sig selv som en ledelse for alle landets socialde-
mokratiske foreninger, faglige såvel som politiske, og provinsforeningernes ind-
flydelse på organisationen søgtes tilgodeset i lovenes § 24, som foreskrev en re-
præsentationaf samme størrelsesorden som den københavnske via en repræ-
sentant udpeget i den beslægtede københavnske forening. I §§ 25-27 uddybedes
denne bestemmelse med pålæg til de repræsenterende foreninger om at holde
deres provinsfæller løbende orienteret om arbejdet i »Centralbestyrelsen« og at
rådføre sig med dem på forhånd om vigtige spørgsmål, der ønskedes taget op.
Provinsforeningerne kunne også selv indgive forslag eller begæringer til be-
handling gennem deres repræsentanter, og deres' formænd kunne, når som helst
de var i København, deltage i møderne med fuld stemmeret.
At man har været sig den utilfredsstillende provinsrepræsentation fuldt bevidst
og søgt at afhjælpe den i muligt omfang, fremgår alene af disse tre uddybende
paragraffer, som ikke var medtaget i det oprindelige lovudkast 21). Men tydeligst
ses det af de i lovene indsatte bestemmelser (§§ 28-31) om afholdelse af en lands-
omfattende kongres, hvilket overhovedet ikke var forudset i udkastet. Den skulle
afholdes årligt, skiftevis i København og i en provinsby. Antallet af delegerede

9. fastsattes efter samme målestok som gjaldt for repræsentanternei »Centralbe-
i
v
»›
styrelsen«, så kongressen var faktisk ikke stort andet end et udvidet bestyrelses-
møde, som sikrede samtlige provinsforeninger en direkte repræsentation ved
samme lejlighed;
Udfra en
københavnsk synsvinkel var »Centralbestyrelsen« en uhyre demokra-
tisk organisation., Formanden, som kunne opsiges med 14 dages varsel, var til
stadighed underlagt forretningsudvalgets kontrol (korrespondancen nævnes
eksplicit i lovene) og stod hertil ugentligt til ansvar for sine dispositioner overfor
den samlede »Centralbestyrelse«. Denne var en stor og flittigt mødende forsam-
ling med en sammensætning, der tog skyldigt hensyn til ønsket om en rimelig re-
præsentation for såvel »hoveder« som »høveder« (foreninger og medlemmer)
22). Der deltog normalt 30-50 repræsentanter i møderne, men af disse var kun
et par stykker fra de medlemsmæssigt små, politiske foreninger (»Socialdemo-
kratisk Samfund« og »Der deutsche socialdemokratische Arbeiterverein in Ko-
penhagen«), så ved siden af den klare københavnske overvægt var der også
fortsat en udtalt faglig dominans, hvilket naturligvis satte sit præg på det prak-
tiske arbejde. Det var især formændenes fortjeneste, at det politiske (hoved-)sig-
te med centralisationen ikke bare forblev på papiret 23).
Da Louis Pio efter sin løsladelse i sommeren 1875 overtog formandsposten for
»Centralbestyrelsen«, var dens svagheder som en politisk og landsdækkende 0r-
ganisation allerede åbenbare -
og ikke alene for Pio. Dette var forsåvidt en kon-
sekvens af, at den i sit første år havde været en ubetinget succes, en dygtigt ledet
organisation, der havde forstået at udnytte de gunstige konjunkturer og sluse de
kraftige økonomiske og sociale bevægelser i arbejderklassen ind i en politisk
ramme med socialistisk målsætning, mest udpræget i København, men også i
nogle af de større provinsbyer. Under de gunstige samfundsøkonomiske betin-
gelser havde man virkelig formået at formidle en forståelse af betydningen af
den kollektive optræden og den faglige og klassemæssige solidaritet. Det var
primært fagforeninger, man havde op- og udbygget, men det var sket ud fra en
klar forståelse af disses opgave som bevidst handlende brændpunkter i arbej-
derklassens organisation henimod den fuldstændige frigørelses store interesse
24). Man var sig bevægelsens overordnede, samfundsomskabende målsætning
fuldt bevidst. Men som følge af organisationens stærke vækst blev dens rammer
hurtigt utilstrækkelige.Mens medlemsorganiseringens princip havde sin tydelige
rod i »Internationales« faglige sektionsopbygning, savnede man denne organisa-
tions
handlekraftige, ledelse af en
arbejdsdygtig størrelse. »Centralbe-
styrelsens« handlekraft stod og faldt med formandens autoritet og med de enkel-
te foreningersubetingede tillid til hans virksomhed.
Louis Pio havde en enorm autoritet, både i de københavnske fagforeninger og
(vel nok i endnu højere grad) i provinsen. Men selv om tilliden til ham var stor,
stod det allerede fra efteråret 1875 klart, at dette ikke automatisk betød, at hans
forslag og ideer betragtedes som indiskutable eller uanfægtelige. Han måtte ar-
gumentere og kæmpe for sine synspunkter, og han måtte gå ind i en seriøs drøf-
telse af divergerende opfattelser, hvor urimelige de end kunne forekomme ham.
I sidste instans beherskede han ganske vist »Centralbestyrelsen« i alle vigtigere
politiske spørgsmål, men han stod overfor adskillige repræsentanter, der ved
9

10. egen politisk og faglig praksis gennem det sidste par år havde udviklet både vilje
og evne til at gøre deres personlige opfattelser gældende.
Det er dog ikke hensigten her at gå dybt ned i de personlige og politiske brydnin-
ger i det socialdemokratiske arbejderparti 1875-76, selv om disse selvfølgelig i
høj grad prægede også den organisatoriske debat, der nåede sit højdepunkt på
Gimle-kongressen den 6.-8. juni 1876.
»GIMLE-KONGRESSEN«
Gimle-kongressen, som fik navn efter det etablissement på Frederiksberg, hvor
den afholdtes, betegnes med fuld ret som Det danske Socialdemokratis første
kongres. For på Gimle vedtoges det program, som i nogenlunde uændret form
forblev gældende under hele partiets opvækst frem til positionen som landets
næststørste rigsdagsparti i 1913. Men de organisatoriske love, der samtidig blev
vedtaget, fik derimod ikke nogen lang levetid.
Den oprindelige indbydelse til kongressen, fremhævede som dens vigtigste opga-
ver vedtagelsen af et program og etableringen af internationale, faglige forbin-
delser 25). At kongressen desuagtet anvendte størsteparten af sin tid på organisa-
tionsspørgsmålet og herudover kun akkurat nåede at få vedtaget programmet,
var imidlertid ikke noget, der skete på tværs af dagsordenen. For allerede et
par uger tidligere havde Pio suppleret sin indbydelse og fremhævet vedtagelsen
af »et forslag om en ny organisation af arbejderpartiet, som bedre end hidtil
kan samle både købstads- og landarbejdere til et eneste hele«, altså påpeget be-
hovet for at få opbygget en effektiv, landsdækkende partiorganisation 26). Beho-
vet for en ny organisation var evident for alle, men derimod viste der sig at
være delte meninger om dens indhold. ,
På den ene side stod »Socialdemokratisk Samfunds« af P. Bjørnsturp forfattede
forslag om en
W, baseret på lokale vælgerforeninger i
alle landets folketingskredse 27). Forslaget var forfattet allerede i februar og
havde været behandlet i et af »Centralbestyrelsen« nedsat udvalg, som forelagde
det for kongressen med en stort set positiv vurdering. Dog fandt man det nød-
vendigt i en overgansperiode at bibeholde den eksisterende organiseringsmåde
28). Denne velvillige indstilling til trods fik forslaget dog en meget ublid medfart,
og fandt kun støtte hos få af de delegerede 29).
Kongressens altovervejende flertal ønskede at bevare den faglige organisering
som partiets medlemsmæssige fundament 30). Der var ingen synderlig modstand
mod den i Pios lovforslag indbyggede lokalstruktur, efter hvilken de faglige og
politiske foreninger i de større byer skulle danne lokalbestyrelser (med både
fagligt koordinerende og lokalpolitiske opgaver). Og der var ligeledes bred til-
slutning til den jævnsides etablering af faglige landsforbund inden for alle fag.
Hvad den landsdækkende ledelse af partiet angik, var der endvidere enighed om
fortsat at lade kongressen med delegerede fra alle landets faglige og politiske
foreninger -
altså ikke en hierarkisk opbygge repræsentation via lokalbestyrel-
serne og/eller fagforbundene -
være partiets højeste myndighed, og at denne
skulle vælge en daglig ledelse af en størrelse og med en myndighed, der ville gøre
den effektiv og handlekraftig. -
Først herefter opstod den større uenighed. Pio ønskede al magt og initiativ lagt i
én formands hænder, men havde dog i sit forslag indsat et »opsigtsråd«, der
10

11. kunne gribe ind overfor formanden (eller den iøvrigt rent administrativt funge-
rende kasserer). 5 af »opsigtsrådets«9 medlemmer skulle kunne tildele forman-
den eller kassereren en advarsel, men der krævedes enighed hos hele 7 medlem-
mer, før der kunne blive tale om at afsætte dem. At Pio dertil ønskede, at 7 af
medlemmernes identitet skulle hemmeligholdes mellem kongresserne, satte det
ret så udemokratiske element i relief, men er iøvrigt underordnet i denne sam-
menhæng. Vigtigst er det at bemærke, at »opsigtsrådet« overhovedet ikke blev
tillagt nogen form for initiativ vedrørende forretningsførelsen -
dets opgave var
rent kontrollerende 31). ›
Straks efter fremlæggelsen så det ud til, at Pios lovforslag havde gode mulighe-
der for at gå nogenlunde uantastet igennem i sin helhed 32). Men i løbet af debat-
ten blev forslagets »monarkiske« tendens så åbenbar, at selv Pios mest hengivne
tilhængere (heriblandt de jyske delegerede, som -
næppe med urette -
forventede
større genlyd for provinsens synspunkter hos en magtfuldkomnen Pio end i en
københavnsk domineret bestyrelse) fandt det svært at fastholde deres ubetinge-
de støtte.
Efter afvisningen af »Socialdemokratisk Samfunds« oplæg blev modpolen til
Pios forslag et af Anton Mundberg fremsat ændringsforslag om en kongres-
valgt bestyrelse på 5 mand, der selv konstituerede sig med en formand 33). Dette
princip fandt Pio til gengæld oligarkisk, men trods hans udtalte modvilje fik
ændringsforslaget dog næsten en trediedel af de afgivne stemmer 34).
Den endeligt vedtagne formulering var et kompromis, fremsat af den afgjort
Pie-venlige bygningssnedkerformand, C. Forsberg, som søgte at tilgodese oppo-
sitionen på en for Pio acceptabel måde. Formanden skulle vælges særskilt af
kongressen som partiets daglige forretningsfører (og til at erstatte ham under
forfald valgtes derefter en
viceformand). Dette betød altså, at formandens auto-
ritet, som Pio havde ønsket det, kom til at udgå direkte fra kongressen. Men det
centrale var, at lovenes § 7 foreskrev valget af en bestyrelse med 5 københavnske
og 4 provinsmedlemmer, der ikke alene skulle varetage de af Pio foreslåede »op-f
sigtsrâd«- funktioner, men også var tillagt forslagsret og vetoret i vigtigere an-
liggender, som altid på forhånd skulle forelægges bestyrelsen (mundtligt eller
skriftligt).⁄Hermed havde man fundet en løsning, der både skulle kunne opfyldede demokratiske principper, løse provinsens repræsentationsproblemer og
under fornuftige samarbejdsforhold -
sikre en hurtig og effektiv forretnings-
gang, bygget op omkring en formand med betydelige beføjelser (der skulle fort-
i
sat 7 bestyrelsesmedlemmer til at afsætte ham).
På denne baggrund måtte Pios meget nærtagende reaktion efter kongressen
overraske. Han havde ganske vist ikke fået den uindskrænkede. formandsmyn-
dighed, han havde forestillet sig, men han havde under alle omstændigheder fået
betydelig større magt og indflydelse, end han formelt set havde haft i »Central-
bestyrelsen«. Dertil havde han fået en massiv personlig tillidserklæringved det
énstemmigeformandsvalg, og
-
ikke mindre væsentligt -
en nyvalgt bestyrelse
med 7 åbenbare tilhængere og kun to, ikke synderligt rabiate kritikere 35). Disse
to, P. Holm og Chr. Hørdum, havde været meget aktive i debatten om § 7's for-
mulering og insisteret pâ, at problemet virkeligt blev gennemdrøftet, før det blev
sat under afstemning. Men deres holdning var principiel, og det er ikke beret-
tiget som i de socialdemokratiske partihistorier at betragte dem som ledende
ll

12. talsmænd for en egentlig opposition mod Pio på dette tidspunkt 36). Kongressens
mest udpræget oppositionelle skikkelse, P. Bjørnstrup, blev ved valget til den
iøvrigt politisk betydningsløse kassererpost slået af en tro Pio-tilhænger, smede-
formanden T. Thomsen, og den stærkt kritiske Anton Mundberg drev det kun
til en revisorpost, selv om han også forsøgte sig som bestyrelseskandidat 37).
Kongressen havde afsløret en revne i den helt ubetingede tilslutning til partiets
førStemand, men det var Pio selv, der fortolkede den som et personligt nederlag.
Ingen nok så oppositionel modstander ville i sommeren 1876 have vovet at dra-
ge den samme konklusion, for Pios position var fortsat formidabel, og hans for-
melle magt var større end nogensinde.
MELLEM »GIMLE« OG »KØBMAGERGADE«
Det er som sagt den organisationsmæssige udvikling,der er emnet for denne ar-
tikel, og ovenstående politiske vurdering af Gimlekongressens udfald er her kun.
givet som et led i forklaringen på, at den nye struktur ikke blev effektiv. Pios en-
tuisiasme i formandsembedet havde fået et knæk, og den blev gradvist mindre,
selv om han på ingen måde kunne hævdes at forsømme sine forpligtigelser. Han
koncentrerede hele sin energi om nogle få mærkesager såsom den faglige for-
'
bindelse til England og udvandringssagen 38)- og så selvfølgelig om den embedet
formelt set uvedkommende ledelse af »Social-Demokraten«. Men feks. byggesa-
gen, opførelsen af en forsamlingsbygning, som han selv i »Månedsbladets« okto-
bernummer fremdrog som partiets væsentligste opgave, gjorde han ikke meget
for.
Det er ikke stedet her at fremdrage de mangfoldige elementer, der indgik i Pios
beslutning om at smide tøjlerne, først ved nedlæggelsen af formandshvervet ved
udgangen af februar, siden ved »flugten til Amerika« tre uger efter. Men så vidt
man kan bedømme mødereferaterne, havde forholdet til bestyrelsen ikke voldt
vanskeligheder. Og her blev Holms og Hørdums position endda reelt stærkere,
end det var forventet, for provinsmedlemmerne kom faktisk aldrigtil at deltage
i møderne 39). ›
Den grundlæggende forklaring på såvel Pios som partiets nedtur fra efteråret
1876 må søges i den økonomiske krise, der fra samme tid ramte Danmark med
fatale følger for den unge arbejderbevægelse. Fagbevægelsen havde været det
altafgørende grundlag for socialdemokratiets fremvækst og fremgang i årene
før. For flertallet af partiets medlemmer havde det været den fremgangsrige
kamp vedrørende løn, arbejdstid og -kår, der havde skabt den begyndende so-
cialistiske bevidsthed og tilslutning. Da det økonomiske tilbageslag satte ind, viste
bevidstheden sig for spæd til at kunne bære bevægelsen usvækket igennem. Og
hos de mere bevidste svigtede ofte den økonomiske formåen. Netop som man
troede at have nået et tilstrækkeligt økonomisk grundlag for en landsdækkende
organisation, smuldrede det simpelt hen bort.
Gimlekongressens organisatoriske struktur stillede relativt store økonomiske
krav, hvad angik lønnede parti- og fagforeningsfunktionærer og udgifter til diæ-
ter, rejsepenge og tabt arbejdsfortjeneste for tillidsmændene -
samt naturligvis
de almindelige udgifter til administration og agitation. 0g bevægelsen krævede
betydelig mere af sine'tilhængereend de ordinære kontingenter til fagforening
og parti: abbonnement på »Social-Demokraten« (og måske »Ravnen«), éntre
12

13. vat,
›
,)'<›>4r77".
-
ved de utallige møder og fester, pålignedeog frivillige bidrag til såvel almindelige
strejkefonds som igangværende arbejdskonflikter (og der støttedes på tværs af
fag- og kommune-, ja endog landegrænser), aktietegning i forsamlingshusbygge-
riet og bidrag til allehånde andre gode, socialistiske formål, f.eks. de hyppige
indsamlinger til fordel for politisk fængslede partifæller og deres familier. Selv
under de gode konjunkturer havde en arbejder med familie ikke haft meget at
give af, og nu satte krisen ind med stigende arbejdsløshed og løntryk.
›
Til denne økonomiske svækkelse kom så Louis Pios og Poul Geleffs flugtlignen-
de bortrejse i marts 1877. Den umiddelbare, bevidsthedsmæssigebetydning her-
af kan næppe overvurderes, men man må heller ikke overse de nye økonomiske
problemer, som umiddelbart fulgte. Pio havde gennem sit »Centraltrykkeri«-
projekt formøblet en stor del af bevægelsens aktiver og efterladt blandt andre
forsamlingsbygningsselskabet og bygningssnedkernes og cigarmagernes fag-
foreninger med store værdiløse fordringer. Og hertil kom, at driften af »So-
cial-Demokraten« nu også begyndte at kræve tilskud.
Da Pio nedlagde sit formandshverv i slutningen af februar, kunne den af Gimle-
kongressen valgte viceformand, Poul Geleff, overtage hans hverv, men at de
begge kunne forsvinde inden næste kongres var ikke forudset. Som rimeligt var,
påtog hovedbestyrelsen sig ledelsen indtil en ny kongres kunne afholdes og ud-
pegede Chr. Hørdum til midlertidig »forretningsfører«. Samtidig udpegede _
»Social-Demokratens« kontrahentforsamling ham til en tilsvarende stilling (som
»ekspedient«) ved avisen. Begge titler var tydeligt valgt for at betone en ren
funktionærstatus,men reelt blev Hørdum hurtigt den toneangivende person i en
inderkreds, som også rummede P. Holm, C. C. Andersen, P. Bjørnstrup/og An-
ton Mundberg. Ganske vist fungerede hovedbestyrelsen formelt, men reelt blev
den uarbejdsdygtig som følge af personlige og geografiske meningsforskelle 40).
Det var noget af en
urias-post, som Hørdum og hans meningsfæller påtog sig at
administrere, da Pios og Geleffs bratte forsvinden med et slag accentuerede og
mangedoblede de alvorlige vanskeligheder, som bevægelsen allerede befandt sigi. Store økonomiske vanskeligheder for partiet og bladet måtte overvindes, den
kraftige borgerlige offensiv mod bevægelsen måtte imødegås, og der måtte af-
stikkes en politisk og taktisk kurs, der kunne fastholde den danske arbejderbe-
vægelse i en socialistisk enhedsorganisation 41).
»KØBMAGERGADE-KONGRESSEN«
Ingen af disse opgaver var løst, da partiet indkaldte til sin 2. Kongres d. l.v4. juli1877 -
langt fra. Økonomien var på nulpunktet (eller snarere under), de enkelte
foreningers medlemstilbagegang alvorlig og adskillige' foreninger havde trukket
sig ud ,af organisationen. Forsåvidt må det betragtes som imponerende, at det
overhovedet lykkedes at gennemføre kongressen 42). I forhold til Gimle var
tilbagegangen i antallet af repræsenterede foreninger og medlemmer uhyggelig.Ved Gimlekongressen var repræsenteret mindst 56 foreninger med mere end
6200 medlemmer, i Købmagergade kun nogleogtyve med 0. 2250 medlemmer,
altså kun lidt over 1/3 for begge kategoriers vedkommende 43).
Disse tal belyser organisationens tilbagegang, men de må ikke betragtes som et
udtryk for den socialdemokratiske arbejderbevægelses samlede størrelse i som-
meren 1877. Mange fortsat socialistisk sindede foreninger havde trukket sig ud
,
13

14. '
ellerjholdtsig borte fra kongressen p.g.a. utilfredshed eller/'afandre grunde 44).
De 37 personer, som deltog i forhandlingerne, udgjorde en uhyre heterogen
forsamling, hvor intet 'Spørgsmål på forhånd kunne påregne et sikkert flertal.
Politisk set er det muligt at udskille to hovedtendenser, nemlig Hørdum-kredsens
.7 »moderate« eller »grundlovsværnende«overfor en »radikal« med cigarmager
P. C. Johnsen i spidsen, men kun et mindretal af kongresdeltagerne lod sig med
sikkerhed placere i en bestemt bås. Standpunkterne og konstellationerne skiftede
fra sag til sag, og der var forsåvidt tale om en om ikke fordomsfri, så dog åben
debat, hvor argumenterne kunne flytte adskillige stemmer 45).
Den politiske side af kongressen ligger udenfor denne artikels rammer, men det'
er dog rimeligt at konstatere, at Pio i sommeren 1877 langtfra betragtedes som
den store skurk i partiet. De »radikale« københavnere og flertallet af de pro-
vinsdelegerede fremhoidt hans rene socialistiske politik overfor »Hørdum-
klikens« moderation 0g maskepi med »Det forenede Venstre« og anklagede den-
ne klike for at have chikaneret Pio bort. Dette afviste den nye ledelse naturligvis,
men deres kritik af Pio blev fremført temmelig blødt. Deres stærkeste argument
var hans enevoldstendenser og den hemmelige og uforberedte afrejse, men de
savnede det uimodsigelige bevis på hans uvederhæftighed og forrædderi, som de
først sidst på året fik i hænde med Geleffs »rene skære sandhed« om politibe-
stikkelsen 45). Anklagerne mod Pio og Geleff blev derfor ført frem i ret så
'urbane former.
'
Udgangspunktet for den organisatoriske debat blev et af en kreds omkring P.
Bjørnstrup indgivet forslag til en ny organisation, som i store træk støttedes af
den fungerende partiledelse 47). Udkastet blev udsat for megen kritik og blev
gennemgribende ændret både verbalt og indholdsmæssigt, men trods dette var
de nye love i hovedsagen en sejr for Hørdums linje, ikke mindst fordi de ved den
endelige, samlede afstemning blev vedtaget med alle stemmer mod én. På to væ-
sentlige områder havde Hørdum-iløjen sat sine synspunkter igennem. Det mest
iøjnefaldende brud med 1876-strukturen var indførelsen af en kollektiv ledelse.
Den nye struktur kom overhovedet ikke til at indeholde et formandsembede.
Mellem de årlige kongresser skulle ledelsen kollektivt varetages af en 12 mand
stor »centralbestyrelse«. Denne skulle selv vælge en forretningsfører og en kas-
serer, men disse fik kun tillagt rent administrative funktioner, og valgene gjaldt
ovenikøbet kun for henholdsvis én og tre måneder af gangen. 6 centralbestyrel-
sesmedlemmer kunne suspendere forretningsføreren med øjebliks varsel, så en-
hver mulighed for, at han kunne vokse sig for stærk i embedet, skulle være ude'
lukket.
Muligheden af, at »centralbestyrelsen« kunne udvikle sig til et 12-mands despoti,
var også forudset og begrænsedes på forhånd, idet den forpligtedes til at ind-
kalde en repræsentant fra samtlige tilsluttede foreninger til drøftelse af -
og af-
stemning om -
sager af mere indgribende betydning 43). En ny Pio var helt og.
aldeles, udelukket efter disse bestemmelser, som gik langt ud over de mest
demokratiske forslag på Gimle-kongressen.
Hørdum-fløjens anden sejr (som siden skulle vise sig dyrekøbt) var, at man fast-
holdt en centraliseret ledelse af et landsdækkende parti, selv om kongressens
flertal på et tidspunkt syntes stemt for en deling i en jysk-fynsk og en sjæl-
14

15. '
landsk-lollandfalstersk afdeling. Og ikke alene bevarede man enhedspræget, man
V
øgede Københavns indflydelse.
›
Baggrunden for de nye bestemmelser om centralbestyrelsens sammensætning
var en almindelig erkendelse af det økonomisk og praktisk umulige i at holde
jævnlige møder i en bestyrelse med både københavnske og provinsmedlemmer
49). Den nye løsning, hvor man lod hele kongressen vælge 9 af bestyrelses-
medlemmerne for derefter at overlade valget af de sidste tre til de provinsdele-
gerede alene, indebar imidlertid en klar. svækkelse af provinsens reelle indfly-
delsesmuligheder. For der kunne kun stemmes på københavnere, og det, at
centralbestyrelsen samtidig blev ledelse for den københavnske afdeling, måtte
også svække tilliden til den som en landsdækkende, »over-lokal« ledelse. Provin-
sens forholdsmæssige repræsentation i ledelsen var blevet nedsat fra 4⁄9 til 1⁄4
og altså ovenikøbet blevet indirekte, d.v.s. igen lagt i hænderne på personer uden
direkte kendskab til de lokale forhold. På baggrund af den til tider meget hårde
tone mellem århusianerne og en del af københavnerne er det overraskende, at
denne bestemmelse blev vedtaget enstemmigt, og bestyrelsesvalget dagen efter
viste da også, hvor skrøbelig enigheden var.
De provinsdelegerede valgte som deres repræsentanter de tre mest markerede
»radikale« kritikere af Hørdum-kredsen, P. C. Johnsen, bager Tøppervien og
Jaquette Liljencrantz, men med en tvivlsom, formel begrundelse blev valget af
sidstnævnte underkendt, hvorefter de to århusianske murere, R. Thomsen og F.
Sørensen udvandrede med et »Bruddet er sket« 50).
Denne begivenhed beskrives normalt som et ret ubetydeligt intermezzo, som en
første manifestation fra en lille gruppe kroniske kværulanter af »pionistisk« til-
snit 51). At provinsen herefter overhovedet ikke deltog i samarbejdet, bemærkes
næppe i de socialdemokratiske partihistorier, som også giver et alt for unuance-
ret og beskedent billede af den københavnske oppositions styrke i eftersom-
meren 1877 52). Det, der skete, var et regulært brud, som på mindre end en
måned havde halveret den nye centralbestyrelses medlemsmæssige grundlag.
Kimen til sprængningen af partiet lå der naturligvis før kongressen, og den fort-
satte økonomiske krise forstærkede virkningen, men det er et faktum, at så
godt som hele den organiserede arbejderbevægelse i provinsen forlod partiet og
sammen med en relativt talstærk københavnsk opposition dannede et konkurre-
rende »Socialistisk Foreningsforbund« i august 1877 53). Dette parti, som snart
efter betegnedes som »det jyske socialistiske parti«, holdt vel højest et par år og
blev næppe særlig stort eller særlig aktivt, men det rummede 1870”ernes jyske
V
kærneområder, i det mindste Århus og Fredericia, og disse genoptog først kon-
takten med København 5-6 år senere.
ET PARTI I DØDSKAMP
Ved starten på Købmagergade-kongressenhavde Hørdum-kredsen luftet tan-
ken om at reorganisere partiet på et rent politisk grundlag, men havde frafaldet
standpunktet uden sværdslag, da et flertal af de delegerede ønskede en fortsat
integrering af den faglige og politiske virksomhed 54). Den nye struktur fastholdt
derfor den faglige organisering, men alligevel var det i Købmagergade, at kimen
blev lagt til det skelsættende brud på partiets organisatoriske praksis, som lå
bag dannelsen af »Socialdemokratisk Forbund«.
lS

16. ,,_ J,
.
.
Købmagergade-kongressens love var et forsøg på at tilpasse Gimle-kongressens
/
for optimistiske organisationsstruktur til de barske realiteter i 1877. Men kon-
gressens udfald, sprængningen af partiet, gjorde, at også de nye love var utids-
svarende fra starten. Den nye centralbestyrelse fik kun København som ar-
bejdsområde',og selv der mistede den grebet om de fleste foreninger 55). Hen på
sommeren 1877 var der kun 12 foreninger tilbage af de 32 københavnske (og
17 provinsforeninger), der havde været berettiget til at deltage i kongressen 56).
Man havde en organisatorisk ramme, men man havde dårligt nok en køben-
havnsk afdeling at putte i den.
Fagforeningerne gik ikke som sådan ind i den »radikale« partidannelse. De for-
lod simpelthen den organiserede, politiske arbejderbevægelse. Og herigennem
tik Bjørnstrups og »Socialdemokratisk Samfunds« gamle tanker om en rent po-
litisk partiorganisation en fornyet og nu reel aktualitet. Da de blev fremsat på
Gimle-kongressen, indebar de, at man umiddelbart skulle skippe over 5000
partimedlemmer, 5⁄6 af hele den organiserede medlemsskare, nemlig de fagligt
organiserede. Selv om det forudsattes, at en del af disse ville indmelde sig i de
nye politiske vælgerforeninger,ville man dog have mistet grebet om mængder af
organiserede arbejdere, og det på et tidspunkt, da man syntes at have over-
vundet »socialistforskrækkelsen« blandt arbejderne.
På vej ind i krisens anden vinter så det anderledes ud. Der var faktisk ikke
særlig mange fagligt organiserede medlemmer at miste ved at opgive fagforenin-
gerne som umiddelbart fungerende, socialdemokratiske foreninger. Tværtimod
opfattedes det politiske tilhørsforhold nu ofte som direkte belastende på fagfore-
ningernes evne til at fastholde (endsige øge) organisationsprocenten 57).
Den 30. august 1877 bragte »Social-Demokraten« et af Anton Mundberg for-
fattet opgør med den radikale tradition og praksis, som han mente fortsat præ-
gede partiet. I denne pjece-lange artikel skrev han bl.a.: »Skal det socialdemo-
kratiske parti kunne vedblive at bestå, og skal fagforeningerne kunne komme til
at trives og til at udrette noget nyttigt, må den nuværende partiorganisation
omordnes. Fagföreningememå blive et og det socialdemokratiske parti noget
andet«.
Selv om Mundberg i øvrigt afslørede en så farveløs moderation, at han umiddel-
bart efter blev fyret fra sin stilling på bladet, var det umuligt for centralbesty-
relsen at være uenig i denne konklusion. Partiets basis var simpelthen ved at
forsvinde. Hvis Socialdemokratiet fortsat skulle bestå, måtte det reorganiseres,
og som tingene havde udviklet sig, var det umuligt at fastholde det faglige grund-
lag. I efteråret afholdtes en række ikke særligt velbesøgte møder om spørgs-
målet i de københavnske fagforeninger. Den 6. januar 1878 blev et nedsat ud-
valgs »Udkast til love for Det socialdemokratiske Forbund« offentliggjort i
»Social-Demokraten«. Den 12. februar vedtog et velbesøgt møde lovene med
nogle for organsationsstrukturen uvæsentlige ændringer 58). »Socialdemo-
kratisk Forbund« var hermed en realitet.
Lovene afspejlede dels en erkendelse af, at man umiddelbart kun kunne udrette
noget i København, dels at man på længere sigt håbede at blive et landsomspæn-
dende forbund af lokale afdelinger -
hvis indre organisatoriske forhold man
eksplicit (og klogeligt) afstod fra at blande sig i. Hovedformålene var i øvrigt at
tilvejebringe en agitationsfond, at udfolde en mundtlig og skriftlig agitation for
16

17. de socialdemokratiske principper og at opstille kandidater til folketings- og
kommunalvalg. Forbundets 9-mands bestyrelse skulle have sæde i København
(og tillige være bestyrelse for den københavnske afdeling). Den valgte selv en
forretningsfører udaf sin midte. Valg af bestyrelse skulle efter forudgående
kandidatopstilling via »Social-Demokraten« ske ved urafsteming blandt samtlige
medlemmer af Forbundet.
_
I denne organisatoriske ramme
overvintrede og overlevede det danske socialde-
mokrati de' næste tre år 59). Først da de økonomiske konjunkturer vendte i
begyndelsen af 1880'erne, tik »Socialdemokratisk Forbund« en udfarende kraft
og betydning. Indtil da var det såvel medlemsmæssigt som
aktivitetsmæssigtat
ligne med de diskussionsklubagtige foreninger »Broderbåndet« og »Socialdemo-
kratisk Samfund« med ikke meget over 50 trofaste medlemmer 60). De ting af
betydning, der overhovedet foregik i den danske arbejderbevægelsei disse lav-
punktsår (opførelsen af forsamlingsbygningen i Rømersgade, opretholdelsen af
»Social-Demokraten«,og af de skrantende fagforeninger), skete ikke i Forbun-
dets regi. Når dette overhovedet overlevede, skyldtes det, at dets kærne udgjor-
des af de samme mænd, som iøvrigt var involveret i alle sider af den københavn-
ske arbejderbevægelse.Mænd som Hørdum, Holm, C. C. Andersen, P. Knud-
sen og en halv snes andre. Det var disse personers fortjeneste, at arbejderklas-
sen, da den begyndte at komme til kræfter efter krisen, ikke skulle begynde fra
grunden påny, men straks kunne vende sig imod et socialistisk principprogram,en politisk organisation, en
fagforeningsmæssigtradition, et dagblad -
og i-«Kø-
benhavn endog en
forsamlingsbygning.
1) Claus Larsen har som den første i »Louis Pio, baggrund og udvikling 1868-71« (i Årbogfor ArbejderbevægelsensHistorie 2, 1972) gjort Pios udvikling før 1871 til genstand for en
indgående og tilfredsstillende behandling.
2) Pios tidlige kontakter til mænd som Marx, Engels og J. P. Becker har været kendt siden
retsagen 1872-73, men trods dette er hans socialistiske niveau normalt blevet beskrevet som
både svagt og overvejende Lasalle-influeret (fx. Lise Togeby: Var de så røde? (1968) s. 11). De
seneste års omfattende forskning i 70,ernes arbejderbevægelseviser, at begge sider af dette bil-lede má revideres. Se især Søren Federspiels utrykte speciale »Den danske arbejderbevægelseog internationalismen 1871-78 (Kbh. 1974)«.
3) Se Niels Finn Christiansen: National tradition og udenlandsk indflydelse i den tidlige dan-ske arbejderbevægelse(trykt i den nordiske
kongresberetningFrån Medeltid til Välfards-
samhälle (Uppsala 1976). Kontakten til den tidligste danske socialisme findes udførligt be-handlet'i Jonna Duch Christensens utrykte speciale »Fra radikalisme til socialisme (Kbh. 1975)«.4) »Socialistiske Blade II«, 5. 13, hvor Pio direkte fremfører, at en dansk afdeling af Interna-tionale i sin indre organisation bør tage de engelske »trades unions« som forbillede.
5) Sml. Pios »Erindringerfra redaktionskontoret og fængslet (1877)« s. 13. En sammenligningmellem de foreløbigelove i »Socialisten« nr. 10 og det på ABA opbevarede, udaterede sær-
tryk af »Love for den internationale Arbejderforening for Danmark« viser kun ændringervedr. sektionsstørrelsen i København og kontingentets størrelse. '
6) Oppostionen indeholdt også en, næppe uberettiget, kritik af Brix og Geleffs regnskabsførel-se. Udviklingen kan følges i en utrykt beretning om forholdene i »Internationale« af befor-
dringssektionsformanden L. Jacobsen (ABA, Socialdemokratiets arkiv) s. 10-12. Beretningenvar skrevet i forståelse med politidirektør Crone for at sværte bevægelsen og må følgeliganven-
des med megen forsigtighed. Men da den var skrevet med offentliggørelsefor øje og som udtrykfor en skuffet socialists retfærdige harme, er det rimeligt at have tiltro til de konkrete facts,som da også ofte underbygges af andet materiale. Sml. iøvrigtBertolt: Pionerer (1938) s. 7911'.
17

18. 7)
8)
9)
10)
11)
12)
13)
14)
15)
16)
18
Således fastholdt Århus-afdelingen,ganske uanfægtet af det officielle omslag i partiets syn
på Lars Bjørnbak, sin nære tilknytning til denne.
Hvor lidt den formelle struktur overhovedet kom til at betyde i praksis, får man et tydeligt
billede af i »Uddrag af den i Socialistsagen befalede defensors indlæg for arrestanterne L.
Pio, P. Geleff og H. Brix (1873)«s. lef og passim.
Se bl.a. »Cigarmager Johan Carl Chr. Würtzis breve til redaktør Angelo Haase« (udg. af
Børge Schmidt i Historiske Meddelelser om København, 4. rk. 6 (1959)). Vanskeligheder-
ne skyldtes ikke medlemstilbagegang. Tværtimod synes myndighedernes repression at have
haft en ikke ubetydelig tilgang til følge.
Se »Vedtægter for den internationele Arbejderforenings provisoriske Afdeling i København«
(særtryk ABA, Socialdemokratiets arkiv). Og adskillige indførsler i »Den internationale
Arbejderforenings forhandlingsprotokol« (ABA) mellem 4/9-72 og 10/4-73. Jvf. også Ber-
tolts Pionerer s. 137.
Forbindelsen til provinsen var uhyre svag. D. 28/7-72 deltog to jyske kredsformænd, C. C.
Kruse fra Århus og J. H. Gronemann fra Horsens i folkemødet i Jægersborg Dyrehave,
men herefter er det eneste spor af et egentligt forsøg på at koordinere ledelsen en bevilling til
Johnsen i foråret 1873 til en rejse til Fredericia, hvor han skulle møde kredsformændene
(Internationales Forhandlingsprotokol d. 21/4-73).
Som den lettest tilgængelige oversigt kan henvises til H. Bruun: Fortegnelse over køben-
havnske Fagforeninger 1869-1900 (i P. Engeltoft & H. Jensen: Bidrag til arbejderklassens og
arbejderspørgsmåletshistorie i Danmark (1931), suppleret med Bruuns netop genoptrykte
»Den faglige arbejderbevægelsei Danmark« (1938).
Se »Udkast til love ...« i »Mánedsblad for den demokratiske Arbejderforening« nr. 1, d.
26/9-73. ABA.
Jvf. Bertolt: Pionerer s. 143-45. Se også »Høje5teretstidende«,18. årg. (1874) s. 26-29.
»Love for Foreningen »Broderbåndet« (1874). Jvf. Bertolt: Pionerer s. 156f. (ABA, Social-
demokratiets Arkiv, kasse 19).
I foråret 1874 formaliseredes også et andet betydningsfuldt samarbejde, da 17 københavnske
fagforeninger i forbindelse med »Socialistens« fallit »kontraherede« og overtog bladet, som
de fra d. 10/5 udgav under navnet »Social-Demokraten« (ivf. Bruun: Den faglige arbejder-
bevægelse, s. 4191). »Kontrahentforsamlingen«, som siden også kom til at rumme provins-
fagforeninger, er formelt set denne partiorganisatoriske oversigt uvedkommende, men reelt
har den været en af den unge arbejderbevægelsesvigtigste organisationer.
»Manifest fra de frie Fagforeningers Centralbestyrelse i København«, august 1874 (ABA,
Socialdem. Arkiv, kasse 636). Efter manuskriptets afslutning har jeg på Det kongelige Bib-
liotek fundet et hidtil ubenyttet tryk (det kendes således ikke af Henry Bruun i Den faglige Ar-
bejderbevægelse)med »Udkast til Centralbestyrelsens Program. Kbh. 1874«. Det drejer sig,
trods titlen, om Centralkomiteens endelige udkast til organisationens love! De tre første para-
graffer er dog programlignende og skal her citeres i deres helhed, da de viser en betydelig
mere beskeden målsætning for organisationen ved starten på Centralbestyrelsens virksom-
hed end hidtil antaget. En egentlig udfarende politisk virksomhed er dårligt nok antydet!
Hvad det organisatoriske angâr, nødvendiggør lovudkastet ikke ændringer i denne fremstil-
ling.
»Udkast til Centralbestyrelsens Program. Kjøbenhavn 1874.
I kraft af nedenstående love, dannes herved en repræsentationfra alle frie fagforeninger,
under navn af Centralbestyrelsen for at muliggjøre en fælles samvirken af Danmarks
Arbeidsstand.
§ 1.
Centralbestyrelsens formål består i ad streng og lovlig vei at fremme enhver sag, som kan
tjene til at forbedre arbeidernes sociale stilling, særlig ved oprettelsen af en fælles Streike-
kasse (som dog bør have sine særskilte love) samt ved videre at behandle og gjennemgåde
forslag som fra de enkelte fagforeninger der have indordnet sig under den, måtte tilstilles den,
ligesom også ved til foreløbig behandling i fagforeningerne at indbringe sådanne forslag som
bestyrelsen selv måtte fremkomme med til fremme for arbeidernes interesser.
§ 2.
Endvidere er det bestyrelsens pligt igennem foredrag og diskussioner, som ere let tilgjænge-
lige for samtlige fagforeningers medlemmer, at fremme oplysningen om arbeidernes økono-

19. 17)
18)
19)
20)
21)
22)
23)
24)
25)
miske, faglige og andre interesser, ligesom til enhver tid at gjøre alt for at holde samtlige
medlemmer bekjendte med hvad der fremkommer i arbeidersagen såvel i ind- som i udlandet. ›
§3.
Endelig er det dens pligt når tid og omstændigheder taler derfor, igjennem billige smâskrifter
at arbeide for sammenholdet mellem alle landets arbeidere, for at de, når nødvendigheden
byder det, som een mand kunne lægge deres stemme i vægtskálen for opfyldelsen af arbeider-
nes retfærdige fordringer«.
Ved stiftelsen havde CB tilslutning fra 12 københavnske fagforeninger. På Gimle-kongressen
to år efter deltog mindst 26 københavnske og 15 provins-fagforeninger og 4 hhv. 11 politiske
foreninger. Adskillige foreninger var ikke repræsenterede.
»Udkast til love' ...« og »Love for de frie Fagforeningers Centralbestyrelse«, begge fra 1875,
»Tillæg til Centralbestyrelsens Love«, 1876, samt en noget upræcis oversigt over »Forskel-
'
ligheder mellem »Udkast« og »Love« findes alle i kopi på ABA, Socialdem. Arkiv, kasse 19.
Man havde oprindelig ikke villet optage.den politiske forening »Broderbåndet« uden en for-
udgående ændring af dennes love. Dette medførte, at »Broderbándet« i slutningen af 1874 gik
op i en nystiftet »Blandet Fagforening«, der igen i sommeren 75 gled ind i »Socialdemokratisk
Samfund«. Sidstnævnte og »Der deutsche socialdemokratische Arbeiterverein in Kopenha-
gen« blev begge repræsenteret i CB, hvor de dog numerisk set betød forsvindende lidt. Begge
'
foreninger synes på deres højeste at have haft færre end 100 medlemmer. I 1876 optoges og-
så »Den fri kvindelige Forening«, som på Gimle havde 150 medlemmer.
'
Lovene og Tillægget (som faktisk er en revision) § 1, jvf. note 18. Alle tilsluttede foreninger
udpegede herefter én repræsentant (som ikke nødvendigvis behøvede at være formanden) og
dertil yderligere 'én pr. påbegyndt 100 medlemmer. (Oprindeligt havde alle fagforeninger
uanset størrelse to stemmer, men i forbindelse med den store cigarmagerforening, »Enighe_
dens« optagelse i marts 1875 kom den første differentiering ind i billedet. Hvor beskeden den
end var, medførte den dog, at et par af de små foreninger meldte sig ud. Jvf. Bruun: Den fag-
lige arbejderbevægelse,s. 4150.
»Tillægget« til lovene fra 1876 viser yderligere lapperier på problemet. Således åbnedes der
mulighed for, at fagforeninger i provinsen uden broderforeningen i København direkte
kunne indordne sig under CB, og alle bestyrelsesmedlemmerne frk nu ret til at deltage i
møderne, når de var i København. Fra dette »tillæg« skal det iøvrigt bemærkes, at »Social-
demokratisk Samfund« nu eksplicit nævnes som repræsentationsleddet til CB for provinsens
almindelige politiske foreninger.
I modsætning til på kongressen var stemmerne ikke vægtet efter de repræsenterede forenin-
gers medlemstal. Således var den lille Kurvemager-forening, der på Gimle talte 24 medlem-
mer, efter lovrevisionen i 1876 berettiget til en repræsentant i CB, mens de 900 bygnings-
snedkere var berettigede til 8, måske 9 repræsentanter, altså 8-9 gange så mange stemmer
for 37 gange så mange medlemmer. Bygningssnedkerne, som havde langt den største, socia-
listisk sindede fagforening, havde iøvrigt, vel bl.a. af ovennævnte årsag, længe holdt sig tilbage
fra centralisationen. De tilsluttede sig først CB i efteråret 1875, da Pio havde overtaget for-
mandsskabet. -
D. 1⁄7-75 valgtes Pio til formand for CB, men tiltrådte dog først hvervet d. 6/8. CBs første
formand, E. W. Klein, fortsatte herefter som sekretær og varetog i praksis en stor del af det
daglige arbejde, indtil han blev afskediget d. 18/5-76. Trods degraderingen efter Pios løs›
ladelse synes han længe at have arbejdet godt og loyalt sammen med denne, også som an-
svarshavende redaktør for »SociaLDemokraten« (fra 23⁄10-75 til 20/5-76). At han siden
blev en bitter bekæmper af såvel Pio som partiet, er en anden historie.
Ved at anvende dette ordvalg, hvis sidste linjer er et let omskrevet citat fra den af Marx
forfattede og af »1. Internationale« i 1866 vedtagne resolution om fagforeninger (gengivet i
Marx: Løn, pris og profit (Kbh. 1933), s. 71-73) vil jeg markere min tilslutning til opfattelsen
af den tidlige danske arbejderbevægelse som i højere grad marxistisk end lasalleansk influe-
ret. Ikke mindst den organisatoriske opbygning af en fuldt integreret faglig og politisk bevæ-
gelse forekommer mig at være et afgørende argument i denne debat. Sml. iøvrigt note 2.
Social-Demokraten d. 30/4-76. Spørgsmålet om et internationalt fagligt samarbejde (i første
omgang specielt med England) optog Pio meget i 1876. Det nåede ikke at blive behandlet på
Gimle, men var hans mærkesag i hele efteråret 76. Trods hans ihærdige anstrengelser stran-
19

20. dede forslaget på den engelske fagbevægelses velvillige ligegyldighedDSagen kan følges i »Må-
nedsblad for det socialdemokratiske Arbejderparti«,juli 1876-januar 1877.
26) Social-Demokraten d. 18⁄5-76. Men Pio havde næppe forestillet sig, at org'anisationsspørgs
målet ville beslaglægge hele debatten.
27) »Grundrids til en Forfatningsforandring for Socialdemokratiet indenfor det danske Stats-
omráde« (Social-Demokraten d. 8⁄6-76). De direkte kilder til Gimle-kongressens forløb er
iøvrigt udgivet samlet af H. N. Lahme i »Det danske Socialdemokratis Gimlekongres 1876
(1976), hvortil der i det følgende normalt vil blive henvist.
28) Udvalgets formand var Poul Geleff, som imidlertid på kongressen ændrede holdning og und-
sagde forslaget, jvf. Lahme, anf. værk s. 24. V
29) På begyndelsen af 4. møde besluttedes det med 5407 stemmer at fortsætte forhandlingerne
udfra Pios lovforslag. Bjørnstrups fik 802 stemmer (Lahme s. 27).
30) Følgende gennemgang bygger på Pios »Udkast til love ...« og på mødereferateme, begge dele
publiceret i Social-Demokraten d. 8:10. juni 1876 og gengivet hos Lahme.
31) Pios lovudkast, § 7, jvf. Lahme s. 7.
32) Kongressens andet møde, jvf. Lahme s. 1211". Specielt kan det bemærkes, at dirigenten C. C.
Andersen anbefalede lovforslaget til vedtagelse (s. 14). På 5. møde havde han ændret opfattel-
se vedr. § 7, men fastholdt iøvrigt sin tilslutning (s. 32).
33) Af kongresreferatet fremgår det, at Bjørnstrup havde stillet et betydeligt mere »demokra_
tisk« ændringsforslag om et »råd på 15 medlemmer« (Lahme s. 31), men dette synes at have
været helt uden gennemslagskraft.
34) Nemlig 1780 mod 4124, jvf. Lahme s. 30.
35) De 9 var (med stemmetallene i parentes): P. Holm (4100), Chr. Hørdum (3783), J. F. Gies-
sing (3084), P. C. Johnsen (2148) og Jaquette Liljencrantz (1527), alle fra København. Pro-
vinsmedlemmerne blev Georg Bliesmann -
Århus (4579), Hans Jørgen Nielsen _
Fredericia
(3989), R; P. Svendsen -
Århus (2617) og H. Jensen -
Horsens (2564). Se Social-Demokraten
d. 10/6-76, da Lahme ikke gengiver valgresultaterne.
36) Således Bertolt i »En bygning vi rejser I« (1954) s. 88 og C. E. Jensen i »Socialdemokratiets
Århundrede II« (1904) s. 289. Sidstnævnte inddrager endog C. C. Andersen i denne opposi-
tions ledelse, smI. note 32.
Grunden til denne alm. vurdering er formodentlig en tilbageslutning kombineret med Pios
vrede opgør i artiklen »Kongressens udfald« i Social-Demokraten d. 10/6 (Lahme s. 410,
hvor han i anden række kritiserede Holm. og Hørdum. Men på det' første møde i den nye be›
styrelse beklagede han, at artiklen kunne give det indtryk, at han slog dem i hartkorn med
Bjørnstrup og Mundberg (Soc.-Dem. d. 14/6-76). Og i de senere bestyrelsesreferater, der
offentliggjordes i »Månedsblad for det socialdemokratiske Arbejderparti«, kan man' ikke
spore uoverensstemmelser i det første halve år. Endnu et indicium, der peger i retning af et
uproblematisk forhold, kan anføres. På det første bestyrelsesmøde d. 12/6 uddybede Pio sin
kritik af den vedtagne § 7 (om bestyrelsens sammensætning- og beføjelser). Han hævdede, at
den b1.a. manglede en indledende sætning: »formandenhar den øverste ledelse af partiet«.
Denne alt andet end uskyldige sætning (med Gimle-debatten in mente) fandtes ikke i de i
Social-Demokraten d. 10/6 offentliggjorte love, men den blev indsat i den udgave af lovene,
som bragtes i det nye »Månedsblads« første nummer. Dette kan kun være sket med bestyrel-
sens billigelse.
Men det er rimeligt at konstatere, at Holm og Hørdum allerede på Gimle havde et selvstæn-
digt og jordnært forhold til Pio.
37) Soc.-Dem. d. 10/6-76, jvf. note 35. Ved bestyrelsesvalget blev Mundberg 3. suppleant (efter
C. C. Andersen og Adam Petersen) med 1338 stemmer.
38) Se »Månedsbladet« juni 1876-februar 1877. Også Pios initiativ til et fornyet internationalt,
socialistisk samarbejde, i første omgang gennem etableringen af et dataindsamlende og
-formidlende bureau, bør fremhæves.
39) Sml. note 36. Ved det første møde d. 12/6 deltog H. Jensen, Horsens, men næste gang, der
kom jyder til stede, var på det ekstraordinære 2-dages møde d. 18.-19. april 1877 om konse-
kvenserne af Pios og Geleffs bortrejse (Månedsbladet, maj 77).
40) Af de 9 HB-medlemmer (jvf. note 35) rejste Giessing hurtigt til USA for at deltage i Pios
Kansas-koloni, H. J. Nielsen nedlagde sit mandat i utilfredshed med Hørdums linje, de 3 øv-
rige provinsmedlemmer fortsatte formelt, men var reelt uden synderlig indflydelse eller viden
20

21. om forretningerne. Af de tilbageblevne 4 københavnere deltog Jaquette Liljencrantz sjældent, ,
dels p.g.a. sygdom, dels fordi hun tydeligvis var splittet mellem sine »pionistiske«, politiske
sympatier og sin vrede over den økonomiske og følelsesmæssigebehandling, Pio havde givet
hende.
Mellem P. C. Johnsen på den ene side og Holm og Hørdum på den anden kom det i løbet af
foråret til alvorlige politiske og personlige modsætninger, som i sidste instans må have med›
ført, at Johnsen nedlagde sit mandat (se b.l.a. hovedbestyrelsesreferaterne i »Månedsbladet«
og J. Liljencrantz: Louis Pios færd (1877). For Johnsens mandatnedlæggelse haves ikke div
rekte belæg, men han deltog i afstemningerne pá Købmagergadekongressen, hvad HB-med-
lemmerne iøvrigt ikke gjorde.
41) Termerne »socialistisk« og »socialdemokratisk« benyttes temmelig vilkårligt, som i 1870'er-
ne. Indholdsmæssigt har man næppe tillagt dem den store forskel, selv om ordet »socialdemo-
kratisk« nok blev indført for at give bevægelsen et mere »stuefáhigt« navn i datidens for-
fatningskæmpende samfund.
42) Kongressen skulle ifølge vedtagelse på Gimle have været afholdt i Århus. Århus- og Hor-
sens-foreningerne havde accepteret, at den llyttedes, men Fredericia protesterede og boyCOt-
tede kongressen.
43) Social-Demokratens referat af Gimlekongressen indledtes med en (ganske vist lidt mangel›
fuld) fortegnelse over de repræsenterede foreninger og deres medlemstal (jvf. Lahme s. 40.
En sådan savnes for Købmagergade-kongressen, men af de samlede referater (S-D, d. 3.-10.
juli 1877) fremgår, at ialt 28 delegerede fra lidt færre foreninger repræsenterede ialt 2242
medlemmer. Udover disse 28 deltog 9 tillidsmænd (HB-medlemmer, kasserer og revisorer) i
debatten uden stemmeret.
44) Fx. Fredericia-foreningerne (jvf. note 42) og landets største fagforening, Bygningssnedker-
nes, som allerede i marts 1877 havde forladt organisationen (Forhandlingsprot. for Byg«
ningssnedkerne d. 21., 27. og 28 marts 77).
Ialt 49 foreninger, heraf 17 i provinsen, havde været berettiget til at deltage (Månedsbladet,
juni 1877 ›
tillæget). Af disse var enkelte forsvundet, og en del var så medlemsmæssigt og/-
eller økonomisk svage, at de ikke var i stand til at sende en repræsentant.
45) 1 ugen før kongressen havde en kreds, som betegnede sig som »Pios Venner«, holdt et møde
med deltagelse af 150 personer, og dagen før, d. 30/6-77, udkom første nummer af ugebladet
»Den Radikale«, (udgivet af »Frihedsvenner« og redigeret af P. C. Johnsen) med en stærk
fordømmelse af Hørdum-kredsens politiske linje. Adskillige af de delegerede tilhørte på for-
hånd denne kreds.
46) P. Geleff: Den rene skære sandhed om Louis Pio og mig selv (1877) blev udgivet af Hørdum
0. 1. okt. .1. Liljencrantz var indtil da den eneste, som åbent havde anklaget Pio for økonomisk
uvederhæftighed, men hendes anklager var for bitre og personlige til at kunne overbevise
Pios tilhængere (Jvf. note 40).
47) Det var kun et yderst snævet flertal, som gik ind for at tage forslaget som udgangspunkt,
1235 stemmer mod 1007 (Social-Demokraten d. 5⁄7-77). Forslaget er trykt i Månedsbladets
juni-nr. som nr. 1.
48) Sidstnævnte bestemmelse var dog ikke efter Hørdum-fløjens ønske, men et udslag af kongres-
sens overvejende tilslutning til en fortsat integrering af det faglige og politiske.
49) Dette havde tydelig vist sig i det forløbne år, jvf. note 39.
50) Se mødefereratet i Social-Demokraten d. 10⁄7_77 og i »Den Radikale« d. 21/7-77.
51) Således Bertolt i En bygning vi rejser, I (1954) s. 99f og 122f og Borgbjerg i Socialdemo-
kratiets Århundrede,II (1904) s. 321.
52) Johnsen _
og sandsynligvis også Tøppervien -
nedlagde kort efter mandatet efter to storm-
fulde møder i Centralbestyrelsen (se Johnsen: Til mine partifæller i Provinsen, Den Radikale
d. 21⁄7›77 0g referatet i Social-Demokraten d. 18/7-77.
Henry Bruun har i »Den faglige Arbejderbevægelse« s. 275 bemærket problematikken
København/provins,men gør iøvrigt ikke meget ud af den. Jonna Duch Christensen har som
den første leveret en mere nuanceret og spændende tolkning, i hvilken hun vurderer bruddet
udfra både en principiel politisk og en geografisk modsætning (Fra radikalisme til socialisme,
utrykt speciale, Kbh. 1975, s. 1030.
53) Straks efter kongressen dannedesi København »Det radikale socialistiske Forbund« med
»Den Radikale« som organ. I slutningen af august omdannedes det til et føderativt landsfor-
217

22. *
bund,»Det socialistiske Föreningsforbund« med Hans Jørgen Nielsen,Fredericia, som for-
'L
mand. Da »Den Radikale« gik ind iislutn. af sept., udgav forbundet ugebladet »Fremad«,
med den gamle socialistiske pioner, typograf R. Foltmar som redaktør. Lovene er aftrykt
i »Fremads« 3 første nr. f
›
»Fremad« gik ind efter 9 nr., og herefter synes den østlige forbundsafdeling (København og
øerne) fuldstændigtat have indstillet sin virksomhed (dec. 1877). mens den jyske fortsatte (om 1
det jyske parti se Bruun, anf. værk s. 3621).
“
A
54) Jvf. referatet af 2. og 3. møde, Social-Demokraten d. 4.-5. juli 77.
55) Udviklingen kan følges i fagforeningernes mødereferater i Social-Demokraten. Bl.a. udtrådte
en af bevægelsens mest aktive og politisk »mindede« fagforeninger, Smedenes og Maskinar-
bejdernes, straks efter kongressen (S-D d. 7/8-77).
56) S-D d. 12⁄9-77 (Mødet i Phøenix). Siden udtrådte også Bødkerforeningen (S-D d. 2/ 10-77) og
Snedker- og Stolemagernes Fagforening (S-D d. 31/10-77), mens Tobaksarbejderforbundet
-
Enigheden efter nogen diskussion besluttede at forblive under Centralbestyrelsen til decem-
ber (S-D d. 31/10-77).
57) Adskillige af de udtrådte foreninger fastholdt dog en klar socialistisk indstilling, fx. Smedene.
58) Mødereferati S-D d. 14/2-78. Se også Socialdemokratisk Forbunds Forhandlingsprotokol,
ABA. -
59) Forbundet kom gældfrit til verden, fordi man fuldt bevidst ikke dannede det som en direkte
afløser for Centralstyrelsen. Denne fortsatte formelt sin eksistens i et par måneder, før den
gik konkurs (se Jesper Jarmbæk: Reorganiseringen af Socialdemokratiet. Socialdemokratisk ,
Forbund 1878-90. Utrykt speciale, Kbh. 1972, s. 11).
60) »Socialdemokratisk Forbunds kassebog 1878-80« er bevaret på ABA. De uensartede poste-
ringer af indmeldesesgebyrer, kontingenter og restancer gør det umuligt at opstille en
præcis medlemsoversigt, men tendensen er tydelig.
Fra starten indmeldte 199 personer sig, og i sommeren 78 toppede man med små 250 med-
lemmer. Så begyndte nedturen, og ved udgangen af 1878 var der næppe mere end 125-150
betalende medlemmer. I 1879 peger kontingentindbetalingerne på et ,medlemsgennemsnit på
knap 125 -
med faldende tendens, og i 1880 lå gennemsnittet lige under 100. Disse tal dækker
over betydelig større bevægelser i medlemsskaren. Der sker hele tiden nyindmeldinger. men
fra august 78 altså til stadighed flere slettelser p.gr.a. restance. Alt i alt kan den stabile med-
lemskreds næppe have udgjort mere end 50-75 personer.
LITTERATUR OG KILDER
'
Nedenstående liste rummer kun det i noterne direkte refererede materiale. Litteratur- og kilde-
grundlaget for artiklen er langt større, men de givne henvisninger skulle udgøre et tilstrækkeligt
belæg for den foreliggende undersøgelse, og jeg har ikke ønsket at belaste den med flere noter end
nødvendigt.
1. Utrykt materiale på Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv (ABA).
a. Arkivalier:
Socialdemokratiets Arkiv (SDs arkiv)
Forhandlingsprotokol for den internationale Arbejderfqrening i København. 1872-73.
Forhandlingsprotokol for Bygningssnedkernes Forening. 1872-77.
Socialdemokratisk Forbund. Forhandlingsprotokol. 1878-1885.
Socialdemokratisk Forbund. Kassebog. 1878-80.
b,_Specialer:
Jonna Duch Christensen: Fra radikalisme til socialisme. Den danske arbejdervægelse fra ca.
1865-1876 med særligt henblik på forholdet til Venstre-grupperne. Kbh. 1975.
Søren Federspiel: Den danske arbejderbevægelse og internationalismen 1871-1878. Kbh.
1974.
Jesper Jarmbæk: Reorganiseringen af Socialdemokratiet. Socialdemokratisk Forbund
1878-1890. Kbh. 1972.
22

23. 2. Samtidige tryk 'af love, vedtægtero. .
(På Det kongelige Bibliotek odeller i SDs arkiv, ABÅ)
Love for den internationale Arbejderforening for Danmark. U.â., men fra 1872. Der findes
også en udateret udgave fra 1871.
Vedtægter for den internationale Arbejderforenings provisoriske Afdeling i København. U.å.,
men sept. 1872. _
.
Love for Foreningen BRODERBÅNDET. 1874.
'
Udkast til Centralbestyrelsens Program. 1874. .
Manifest fra de frie Fagforeningers Centralbestyrelse i København. Aug. 1874.
Udkast til Love for de Frie Fagforeningers Centralbestyrelse. 1875.
Love for de frie Fagforeningers Centralbestyrelse. 1875.
Tillæg til Centralbestyrelsens Love. 1876.
Endvidere er flere benyttede love og udkast offentliggjort i nedenstående blade.
.
Samtidige aviser og tidsskriñer.
Fremad. Socialdemokratisk Ugeblad. Nr. 1-9. 1877.
Højesteretstidende. 18. årg. 1874.
Månedsblad for den demokratiske Arbejderforening. Nr. 1. 1873.
Månedsblad for det socialdemokratiske Arbejderparti. Juli 1876-juni 1877.
Den Radikale. Socialdemokratisk Ugeb'lad. Nr. l-l3. 1877.
Social-Demokraten (S-D). 1874-78.
Socialisten (Soc.). 1871-74. -
Socialistiske Blade i tvangfri hefter. I-II. 1871. (genoptrykt ved Kurt Luchau Nielsen 1974) 'i' _
.
Trykt litteratur.
Oluf Bertolt: Pionerer. Mændene fra halvfjerdsernes arbejderbevægelse. Kbh. 1938.
Oluf Bertolt, Ernst Christiansen og Poul Hansen: En bygning vi rejser. I. Kbh. 1954.
Henry Bruun: Fortegnelse over de københavnske fagforeninger 1869-1900. I P. Engelstoft og
H. Jensen: Bidrag til arbejderklassens og arbejderspørgsmålets historie i Danmark fra
1864 til 1900. Kbh. 1931.
Henry Bruun: Den faglige arbejderbevægelse i Danmark indtil år 1900. Første del til ca.
1880. Kbh. 1938 (genoptrykt 1977).
Niels Finn Christiansen: National tradition og udenlandsk indflydelse i den tidlige danske
arbejderbevægelse. I Från medeltid till välfárdssamhälle. Nordiske historikermötet i
Uppsala 1974. Uppsala 1976.
Poul Geleff: Den rene skære sandhed om Louis Pio og mig selv. Kbh. 1877.
C. E. Jensen og F. J. Borgbjerg: Socialdemokratiets Århundrede. II. Kbh. 1904.
Hans-Norbert Lahme (udg.): Det danske Socialdemokratis GimleKongres 1876. Odense
1976.
Claus Larsen: Louis Pio, baggrund og udvikling 1868-1871. I Årbogfor Arbejderbevægelses
Historie 2, 1972.
I
J. Liljencrantz: Louis Pios færd mod J. L., fremstillet af hende selv. Kbh. 1877.
Karl Marx: Løn, pris og proñt. Kbh. 1933 (med »Internationales« fagforeningsresolution fra
1866).
Louis Pio: 'Erindringer fra redaktionskontoret og fængslet. Kbh. 1877.
Børge Schmidt (udg.): Cigarmager Johan Car1 Chr. Würtz's breve til redaktør Angelo
Haase. I Historiske Meddelelser om København, 4. rk., 6. bd., 1959.
Lise Togeby (udg.): Var de så røde? Kbh. 1968.
Uddrag af den i Socialistsagen befalede defensors indlæg for arrestanteme L. Pio, P. Geleff og
H. Brix. Kbh. 1873.
23

24. Hans-Norbert Lahme
De danske Lassalle-oversættelser.
Ferdinand Lassalles værk og hans teorier var af stor betydning for det tidlige
tyske socialdemokrati. Selv om lassalleanismen som bekendt i sidste ende var en
vranglære, der skulle vise sig at være svært at udrydde, har studiet af de meget
populære og letforståeligelassalleske pjecer bidraget til, at de tyske arbejdere og
håndværkere lærte at erkende deres historiske mission som klasse og at eman-
cipere sig fra det liberale borgerskabs politiske formynderi, gennem dannelsen
af selvstændige organisationer af arbejdere og for arbejdere 1). Det er derfor
ingen overdrivelse, når Eduard Bernstein i 1892, i forordet til sin store Las-
salle-udgave, skrev, at skrifter som Arbejderprogrammet, Den Aabne Svarskri-
velse og Arbejdernes Læsebog i tidens løb havde vundet hundredetusindvis af ar-
bejdere for socialismen, og at Lassalles værker »tildels endnu i dag udøver en
stor agitatorisk virkning« 2).
Det har hidtil været overset, at de vigtigste Lassalleske skrifter også er blevet
oversat til, dansk, og at Ferdinand Lassalle derudover var den første socialis-
tiske teoretiker, med hvis værk og lære et dansk arbejderpublikum blev gjort
bekendt.
'
I det følgende skal der gøres rede for de danske Lassalle-oversættelser. Da deres
teoretiske essens, lassalleanismen, synes at have været af større betydning for
det tidlige danske socialdemokratis politisk-teoretiske udvikling end hidtil anta-
get, vil der afslutningsvis blive gjort et forsøg på at fremstille det, som kan kal-
des »den danske Lassalle-reception.«
I
De to første danske Lassalle-oversættelser udkom kort efter at den danske
IAA-sektion var blevet grundlagt. Ved den ene og formentlig første af disse 'to
oversættelser drejer det sig om en udateret dansk udgave af Den Aabne Svar-
skrivelse, som i 1872 udkom i Flensborg 3). Skriftens udgiver, en M. R. Schulz,
var identisk med lassalleanernes tillidsmand i Flensborg 33). I juni meddelte
Socialisten, at pjecen nu også var kommet til København og kunne købes for
»8 sk.« 313).
I samme år blev der i København udgivet et oktavhefte med titlen »Ferdinand
Lassalle, udvalgte Skrifter.« Heftet indeholder en udførlig indføring i Ferdinand
Lassalles liv og værk, som bar overskriften »Ferdinand Lassalle. Biografisk
Skitse efter tyske Kilder ved Castor,« og de indledende sider af Arbejdernes
Læsebog, Lassalles berømte tale i Frankfurt/ M. den 17. og 19. maj 1863. Den
kendsgerning, at »Læsebogen« er ufuldstændig og ender midt i en sætning på
den enogtredivte af i alt toogtredive sider, med andre ord på den anden sidste
side af et helt trykark, således at den sidste side danner omslagets bagside, tyder
på, at der var planlagt flere bind med udvalgte skrifter. Det andet hefte ville så
være fortsat med et nyt trykark og midt i en sætning, en fremgangsmåde, som
før i tiden hyppigt blev anvendt ved mindre bøger 0.1.
Der kom dog ikke flere bind med udvalgte skrifter, men i stedet for blev udgivel-
sen af en anden dansk Lassalle-udgave påbegyndt to år senere, Ferdinand Las-
salles Skrifter. Sidst i februar 1874 indbød E. Heinemann i Socialisten til sub-
24

25. skription på en »Godtkøbsudgave af Lassalles Skrifter, 'oversat af V. R. i ugent-
lige Hefter á 32 sider, Pris 4 Sk.,« som han selv var udgiver af 4). Initialerne
»V.R.« stod, som det senere skulle vise sig, for Vilhelm Rasmussen, redaktøriaf
det satiriske blad Figaro 5). Subskriptionen kunne tegnes hos udgiveren, på par-
tibladets kontor eller hos Arbejdervennens kommissionærer 6). Annoncen var
ledsaget af udgiverens opfordring til »den danske Arbejder og Smaaborger«
om at gøre sig bekendt med det Lassalleske værk, fordi dette ville bane vejen til
»Arbejderspørgsmaalets Løsning,« samt det gammelkendte billede af »Ferdi-
nand Lassalles Kamp imod Kapitalmagten« 7).
Det skulle dog blive efterår før det første hefte af de annoncerede skrifter kom
fra trykkeriet. Med en uges mellemrum kom så de følgende fem hefter 8),hvor-
efter udgivelsen standsede, ifølge Heinemann, fordi trykkeriet var travlt optaget
af andet arbejde 9).
Årsagentil, at hefternes udgivelse blev standset, synes dog at have været en an-
den end trykkeriets overbelastning. På centralbestyrelsens møde den 14. januar
1875, da der endnu ikke var kommet flere hefter, forsøgte udgiveren nemlig at
overdrage sine rettigheder til centralbestyrelsen. Mødereferatet beretter, at
Heinemanns forslag blev modtaget med akklamation og at det især var central-
bestyrelsens formand Ernst Wilhelm Klein, der gik ind for denne beslutning og
som i løbet af en længere tale gjorde opmærksom på, at man i centralbestyrel-
sen allerede tidligere havde syslet med planer om en dansk udgave af Ferdinand
Lassalles værker 10). Om denne bemærkning er i overensstemmelse med sand-
heden kan dog ikke på nogen måde bekræftes.
Mødereferatet beretter endvidere, at der omgående blev nedsat et udvalg, som
sammen med E. W. Klein skulle sørge for, at Lassalle-udgaven blev fortsat 11).
Den første begejstring over, at centralbestyrelsen nu havde overtaget udgiver-
virksomheden synes dog i de følgende uger at være aftaget noget. Omtrent en
måneds tid senere blev nogle af centralbestyrelsens medlemmer betænkelige 0g
påpegede, at udgivervirksomheden måske ville føre til financielle tab. Under
henvisning til, at de Lassalleske skrifters agitatoriske værdi var lige så høj som
»adskillige Rejser af Agitatorer« ñk E.W. Klein dog gennemtrumfet en resolu-
tion, som bemyndigede ham »til at arrangere det Fornødne med Hensyn til de
Lassalleske Skrifters 7de Heftes Udgivelse og Fortsættelsen deraf.« Desuden
skulle han sørge for »at samtlige Foreninger baade her og i Provinserne støtter
Sagen ved frivillige Bidrag og ved Abonnement« 12). En uge efter dette møde ud-
kom så endelig det syvende hefte af den danske Lassalle-udgave, og endnu en uge
senere kom hefte nummer otte 13).
Samtidig med, at centralbestyrelsen, som var den daværende danske arbejder-
bevægelseshøjeste myndighed, overtog udgivervirksomheden for de Lassalleske
skrifter, blev der i Social-Demokraten startet en energisk reklamekampagne
for at få dem afsat. Gentagne gange gjorde både Heinemann og E. W. Klein op-
mærksom på, at alle danske arbejdere ville få gavn af at studere Lassalles
værker, som var »ligesaa nødvendige for Arbejderne at læse som
ABC(-et)« 14). E.W. Klein forsøgte med hele sin autoritet at gøre fagforeninger-
ne interesseret i skrifterne 15). På trods af disse anstrengelser, og selvom de nye
subskribenter fik tilbudt de første seks hefter, som nok var langt fra udsolgt,
ganske gratis 16), synes salget af de Lassalleske skrifter at være gået trægt.
25

26. Yderligere synes den af centralbestyrelsen nedsatte komitéikke at have udvist
»den fornødne Energi,« og der blev foretaget en udskiftning 17). Men også dette
var nytteløst, udgivelsen af den danske Lassalle-udgave var igen gåeti stå. Det
for marts måned 1875 bebudede hefte ni mkom aldrig.
'
Grunden til, at den danske Lassalle-udgave måtte afbrydes var sikkert først og
fremmest fagforeningernes manglende interesse. I fagforeningernes mødeproto-
koller kan der ikke findes et eneste tegn på, at E. W'. Kleins og Heinemanns op-
fordring til at støtte skrifternes udgivelse blev fulgt op_ 19). Fagforeningerne har
›
tilsyneladende været ret ligegyldige overfor Ferdinand Lassalles værk, fordi
deres egen jordnære og dagligdags kamp stod dem nærmere end en tysk teoreti-
ker, som ikke ligefrem var en forkæmper for fagforeningstanken. Dermed var
der heller ikke mulighed for, at den danske Lassalle-udgave blev en financiel
succés. Da E. W. Klein i begyndelsen af juni 1875 aflagde beretning om sit første
år som centralbestyrelsesformand, måtte han indrømme, at »der var paabegyndt
paa udgivelsen af de Lassalleske Skrifter, hvilket Foretagende dog af Mangel
paa Tilslutning og andre tilfældige Omstændigheder maatte opgives« 20).
Bemærkningen om de »tilfældige Omstændigheder« tyder på, at der for skrif-
ternes udgivelse muligvis også har været andet til hinder end alene den manglen-
de salgssuccés, hvilket det imidlertid har vist sig umuligt at få klarhed over.
Ganske vist blev der i juli 1875 nedsat en slags undersøgelseskomission, som til-
syneladende skulle undersøge de af E. W. Klein nævnte »omstændigheder« nær-
mere 21),men hvad komissionen nåede frem til, findes der ingen oplysninger om.
I.december 1875 blev der gjort status over den financielle side af sagen, og re-
sultatet har utvivlsomt været et underskud 22). Hermed må det første forsøg på
at gøre danske arbejdere og håndværkere bekendt med en socialistisk teoreti-
kers værk i hovedsagen anses for at være mislykket.
Ferdinand Lassalles skrifter synes at have været planlagt som en komplet dansk
Lassalle-udgave i oktavformat, og ikke som et udvalg. I denne retning peger ikke
alene udgavens benævnelse, men ligeledes den kendsgerning, at ikke kun de mest
populære Lassalleske pjecer, nemlig Arbejderprogrammet og Den Aabne Svar-
skrivelSe blev optaget i rækken (hhv. nr. 1-3 og 3-4), men også Ferdinand Las-
salles økonomiske hovedværk, Hr. Bastiat Schulze von Dell'tzsch eller Kapital 0g
Arbejde (nr. 4-8). 'Som agitationsskrift var dette omfangsrige værk værdiløst.
Til gengæld står det på et højt teoretisk niveau og kræver et så indgående stu-
dium, at der i 1870-erne på nær E. W. Klein næppe var nogen dansk socialist,
der kunne forstå det. »Bastiaten« hører derfor ikke hjemme i et udvalg, men i
en større eller samlet udgave. ›
For at blive ved dette værk, så er oversættelsen af en særdeles dårlig kvalitet. I
forvejen viser oversættelsen af Arbejderprogrammet og Den Aabne Svarskrz'-
velse, at Vilhelm Rasmussens tyskkundskaber var ringe. Som oversættelser var
de alt for »frie«, og ydermere er der strøget en del vigtige passager, noget, som
i øvrigt også gælder de få sider udvalgte skrifter 23). Bastiat-Schulze er dog
forkortet til det ukendelige, hvilket alene ses af, at den danske udgaves 115
oktavsider svarer til 175 kvartsider i den tyske udgave 24). Desuden vrimler det
med oversættelsesfejl 25). Dette, sammenholdt med oversættelseskvaliteten i den
førstnævnte Lassalle-udgave, tyder på, at Vilhelm Rasmussen og Castor var
identiske.
26

27. I maj 1877 blev der offentliggjort endnu en vigtig Lassalle-pjece i
dansk over-
sættelse, nemlig foredraget 0m Forfatningsvæsen fra, 1862. Denne gang dog
ikke som en selvstændig udgave, men som en artikelserie i partibladet 25). Dette
tyder på, at der stadigvæk var interesse for den tyske agitators værk i det
danske socialdemokrati. Oversætteren, hvis arbejde i øvrigt er fortræffeligt,
var en »A.E.«. Sammesteds blev der i det følgende år offentliggjort en ny over-
sættelse af »Svarskrivelsen« 27). Om oversætteren oplyses intet, men det er
muligt, at det var den samme »A. E. Jensen«, som muligvis også skjuler sig bag
»A. E.«, der i samme år udgav Arbejderprogrammet som en selvstændig
pjece 28). Det har dog ikke været muligt at finde et eneste eksemplar af denn
udgave i arkiverne og på bibliotekerne. “
Den sidste danske Lassalle-oversættelse udkom i 1891. Det drejer sig endnu en
gang om Arbejderprogrammet, der først udkom som artikelserie i Social-Demo-
kraten 283) og derefter som nr. 12 i Socialistiske Skrifter. Hvem der stod for
oversættelsen, vides der intet om. Muligvis er denne udgave identisk med A. E.
Jensens.
II
Spørgsmålet om, hvilken betydning de forskellige danske Lassalle-udgaver havde r
for det danske socialdemokrati, ligger lige for, men er yderst vanskeligt at be-
svare, specielt, fordi det indbefatter hele den danske Lassalle-receptions pro-
blematik. Her kan der kun gives et foreløbigt svar på dette spørgsmål, som ved
given lejlighed -
helst som del af en samlet vurdering af det tidlige danske
socialdemokratis idéhistorie -
burde tages op igen.
A:
Det er en kendsgerning, at Ferdinand Lassalles teorier aldrig fik den samme
betydning for det danske socialdemokrati som for det tyske, men det er også en
kendsgerning, at de til tider har påvirket den tidlige danske arbejderbevægelse i
højere grad end hidtil antaget. Der må rimeligvis være tale om to sider af lassal-
leanistisk påvirkning af den danske arbejderbevægelsesteori og praksis i tiden
før den første verdenskrig (og måske endnu senere) nemlig af en indirekte og en
direkte. Det danske socialdemokratis direkte påvirkning af den Lassalleske lære
forekommer at have været et resultat af en eklekticistisk søgen efter en teoretisk
orienteringsramme. Lassalleanismens den gang stærke stilling syd for grænsen,
navnlig i Nordtyskland, danskernes til tider ret gode forbindelser med de nord-
tyske lassalleanere 29),og den kendsgerning, at marxismen endnu var af ringe be-
tydning som det internationale socialdemokratis politiske teori i l870-erne og i
begyndelsen af l880-erne, synes at have'resulteret i en spontan adaption af nogle
lassalleanistiske enkeltteoremer, uden at disse dog nogensinde blev kædet sam-
men til en teoretisk helhed. Således viser begge numre af Socialistiske Blade, at
Louis Pio meget indgående har studeret Arbejderprogrammet, Arbejdernes
Læsebog og Den Aabne Svarskrivelse: Han ikke alene citerer direkte fra de tre
ovennævnte Lassalle-pjecer, men henviser også flere gange til den »jernhårde
lønningslov«, hvis gyldighed han fuldtud anerkender 2921).»Stormesteren« Louis
Pio må altså have læst de tyske originaltekster, som tilsyneladende har været
hans primære og vigtigste inspirationskilde.
27

28. Efter føremes fængsling og arbejderbevægelsensnyorganisering blev partiets og
fagforeningemes fremtidige organisatoriske struktur ihærdigt diskuteret i cen-
tralbestyrelsen, og i denne diskussion har eksistensen af danske Lassalle-
oversættelser sikkert spillet en betydelig rolle, fordi de gav den »menige« socia-
list og fagforeningsmand mulighedfor at forstå diskussionens teoretiske præ-
misser. Under indflydelse af nogle lassalleanistiske tyske arbejdere, som siden
efteråret 1875 havde været organiseret i en Tysk social-demokratisk Arbejder-
forem'ng 30),blev der i vinteren 1875/ 76 gjort et forsøg på at påtvinge de socia-
listiske danske arbejdere og håndværkere en »lassalleanistisk« organisations-
struktur, d.v.s. en organisation, som udelukkende hvilede på et politisk parti og
som ikke skulle rumme fagforeninger 31). Ganske vist havde dette forsøg
på en »klassisk« lassalleanistisk model, magen til ADAV's, ingen chancer for at
blive accepteret i Danmark, hvis arbejderbevægelsehelt op til Gimle-kongressen
jo var en fagforeningsbevægelse. Men diskussionen af modellen viser en hel del
lassalleanistisk indflydelse blandt danske fagforeningsfolk 32). Den samme
lassalleanistiske indflydelse blev endnu en gang synlig under Gimle-kongressens
forhandlinger, da den delegerede Bjørnstrup ligeledes foreslog en udelukkende
politisk organisation af hele den danske arbejderbevægelse,uden at nævne fag-
foreningerne med ét ord 33). Gimle-kongressens resultater (en organisation,
som hvilede på fagforeningerne og et partiprograrn, som på trods af at være en
nærmest slavisk oversættelse af det tyske socialdemokratis Gothaer-program
ikke med et eneste ord nævnte den »jemhårde lønningslov«)betød en foreløbig
afslutning af den direkte lassalleanistiske indflydelse, men den kriseagtige udvik-
ling i Danmark i årene efter kongressen, som for socialdemokratiets vedkom-
mende faldt sammen med en indre krise, bevirkede en genopblussen af den las-
salleanistiske teoris indvirken på den danske arbejderbevægelse. Specielt den
»jemhårde« kom til ny ære og værdighed 34). De netop i disse år udkomne
danske oversættelser af vigtige Lassalle-pjecer har sikkert bidraget til de Las-
salleske teoriers fornyede indflydelse på de organiserede danske arbejdere og
håndværkere, og omvendt er udgivelsen muligvis et udtryk for den genfødte in-
teresse for og accept af Ferdinand Lassalles læresætninger.
B:
Hvad angår det danske socialdemokratis indirekte påvirkningaf den Lassalleske
lære var den en integreret del af den almene socialdemokratiske ideologi i den
nævnte epoke og et fænomen, som gjorde sig gældendei mange europæiske so-
cialdemokratiske partier, især i det tyske. Uden at dette var ensbetydende med
en lassalleanistisk trosbekendelse, kan der i betoningen af »den legale vej til mag-
ten« og den deraf betingede satsen på den parlamentariske praksis, men også,
og dette gælder specielt det danske parti, i den sidste ende positive indstilling til
staten, spores en kraftig lassalleanistisk påvirkning:Ferdinand Lassalle havde
lært .de tyske arbejdere og håndværkere at benytte sig af stemmesedlen som det
eneste brugbare middel på vejen til magten, og ligeledes havde han prædiket for
dem, at de ved hjælp af den almene, lige og direkte valgret skulle erobre (og ik-
ke: destruere) den borgerlige stat, som derefter, først og fremmest som kredit-
giver, skulle sætte dem i stand til at etablere kooperative virksomheder (»pro-
duktionsforeninger«).Ved hjælp af de sidstnævnte foretagender skulle arbejder-
28

29. ne være i stand tilat udkonkurrere de privatkapitalistiske virksomheder 35)
Staten ansås med andre ord som værende en neutral instans, som den organise-
rede arbejderklasse meget vel kunne og skulle sætte sig i besiddelse af. Det er
især denne lassalleanistiske holdning til den borgerlige klassestat, som synes at
have præget det danske socialdemokratis forestillinger om staten. Den går igen i
partiets forestillinger om fremtidssamfundet og kommer bl.a. til udtryk i de i
partiprogrammeme fra 1888 og 1890 beskrevne landbrugsproduktionsfore-
ninger 35a),Organiseringog finansiering krævedes af den eksisterende, godt nok
ved hjælp af en stærk socialdemokratisk parlamentsfraktion korrigerede, men
'alligevel borgerlige stat. Mált med den marxistiske statsteoris alen er disse for-
dringer ret så naive, for ikke at sige usocialistiske, fordi de ikke alene ignorerer
den borgerlige stats klassekarakter, men også fordi de i sidste konsekvens meget
vel kan have bidraget til den ideologiske forberedelse af socialdemokratiets kom-
promis med det borgerlige tvangsapparat. At det officielle danske socialdemo-
krati endnu så sent som i 1891 karakteriserede Karl Marx og Ferdinand Las-
salle som værende »Mester og Discipel,«,og at der sammesteds blev hævdet, at
der nu ikke længere hverken fandtes »Marxister« eller »Lassealleanere«, men
kun »Socialdemokrater« 36),tyder på, at den fundamentale forskel imellem las-
salleanisme og marxisme ikke var kendt.
III
Omend interessen for og diskussionen af de Lassalleske læresætningeraldrig fik
dimensioner, der tilnærmelsesvis lignede den tyske arbejderbevægelses,har der
altså kunnet påvises en dansk Lassalle-reception, som oversættelserne sikkert
har bidraget til og må antages at have været et udtryk for og en del af. Denne
danske Lassalle-reception, d.v.s. den direkte påvirkningaf de Lassalleske lære-
sætninger, forsvandt, så snart Socialdemokratiet var kommet ud over sin indre
krise efter Louis Pios og Povl Geleffs flugt og efter at den økonomiske situation i
Danmark begyndte at blive stabilere, altså i begyndelsen af 1880-erne. Men om
også Socialdemokratiet, i takt med udviklingen i det internationale socialdemo-
krati, nu begyndte at recipere væsentlige elementer af den Marxske lærebyg-
ning -
i forbigående bemærket igen på en
udpræget eklekticistisk måde -
kunne
der i partiets ideologi endnu i mange år spores en indirekte påvirkningaf rest-
teoremer fra lassalleanismens pseudoteori.
Noter
1. Jfr. f. eks. Hedwig Wachenheim, Die deutsche Arbeiterbewegung1844-1914, Köln-Opladen1967, s. 63 tf.
2. Ferdinand Lassalles Reden und Schriften, bind I-III, udgivet af Eduard Bernstein, Berlin
1892 f., bd. I, s. 182.
3. Jfr. Gerd Callesen, Die Arbeiterbewegung in Nordschleswig 1872-1878. Hauptzüge ihrer
Entwicklung, i: Zeitschrift der Gesellschaft für Schleswig-Holsteinische Geschichte, bind
100 (1975), s. 199.
3a. Sst., og sst., note 16.
3b. Socialisten, 5. juli 1872.
4. Sst., 23. febr. 1874.
Jfr. omslagssiden af hefte 7 og 8 af Ferdinand Lassalles skrifter.
Socialisten, 23. febr. 1874.
Sst..499
29