SFAH_ Aarbog 13, 1983

1. Årbogfor
arbejderbevægelsens
historie
Udgivet af
Selskabet til Forskning i Arbejderbevægelsens Historie
ved
Svend Aage Andersen, Birte Broch, Niels Senius Clausen,
Hannelene Toft Jensen og Lars Torpe
1983

2. Copyright by SFAH og forfatterne
ISSN: 0106-5912
1. udg. 1983
Sats: Werks Fotosats ApS, (06) 19 93 10
Tryk: Werks Offset, (06) 19 11 39
Årbogener udgivet med støtte fra Statens Humanistiske Forskningsråd
og Ministeriet for Kulturelle Anliggender.
Manuskriptet og bøger til anmeldelse bedes sendt til:
Selskabet for Forskning i Arbejderbevægelsens Historie,
Arbeiderbevægelens Bibliotek og Arkiv,
Rejsbygade 1, 1759 Kbh. V.

3. Indhold
Curt Sørensen:
Demokrati og socialisme i II. Internationales tradition
En sammenligning af Grundopfattelser hos Kautsky, Lenin og
Rosa Luxemburg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7
Niels Christian Sidenius:
Komintern: Demokratiet, magten og partidemokratiet . . . . . . . . . . . . . 39
Gerd Sørensen:
En fange krydser sine spor
-
eller træk af en politisk
kulturs historie med Antonio Gramsci som knudepunkt . . . . . . . . . . . . 67
Feiwel Kupferberg:
Myten om en »högre demokrati«
Om 30-talsdepressionen, de progressive intellektuella och
Stalins sovjetsamhälle . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 99
Karin Hansen og Lars Torpe:
i
Demokratiet i Danmark -
Socialdemokratisk set . . . . . . . . . . . . . . . . . . 121
Torben Hviid Nielsen:
»Magt« versus »demokrati«
Et uløst problem i dansk socialistisk teori . . . .
.1
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 163
Preben Wilhjelm:
Diskussionen i VS om demokrati og socialisme . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 191
Erik Christensen:
Arbeidemes Fællesorganisation i Aalborg i 1970ieme
-
et studie i partipolitisk samarbejde og konflikt i arbejderbevægelsen 201
Niels Senius Clausen:
Tidsskriftsoversigt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 236

5. Forord
I de seneste tre årgangehar årbogen taget nye og underprioriterede emner op
inden for studiet af arbejderbevægelsens historie. I år vender vi tilbage til et
mere klassisk tema, Demokrati-Magt-Socialisme. Klassisk i den forstand, at
nogle af de »store« begivenheder og »store« teoretiske debatter i arbejderbe-
vægelsens historie har udspillet sig omkring dette tema. Som sådan har temaet
naturligt stået centralt i skrivningen af arbejderbevægelsens historie, men dog
langt fra uddebatteret og udtømt og uden at have mistet sin aktualitet. Diskus-
sionerne om det borgerlige demokrati, om overgangen til socialismen og om
den sociale og politiske organisering af det socialistiske samfund har ogsåi de
seneste årtier spillet en central rolle i arbejderbevægelsen.
Begreberne demokrati, magt og socialisme har ikke kun en teoretisk sammen-
hæng. I de historiske situationer, arbejderbevægelsenhar stået i, har spørgs-
målet om demokratiet også været et spørgsmål om magten, om vejen til målet.
Hvortil kommer, at opfattelsen af magten og relationen mellem magt og demo-
krati samtidig har været med til at farve målet selv, socialismen. Et naturligt
knudepunkt har her været diskussionen før og efter den russiske revolution og
splittelsen imellem den kommunistiske og socialdemokratiske arbejderbevæ-
gelse. Hvor spørgsmåletom demokratiet og magten i det borgerlige samfund
står centralt i arbejderbevægelsenfør 1917, stiller den russiske revolution og
udviklingen i Sovjet arbejderbevægelsen overfor et nyt problem om demokra-
tiets stilling i overgangsprocessen og under socialismen.
Curt Sørensen gennemgårog kontrasterer opfattelserne hos de tre hovedperso-
ner i debatten, Kautsky, Lenin og Luxemburg, -
før og efter den russiske re-
volution.
I forlængelse heraf belyser Niels Christian S idem'us udviklingen af magt-de-
mokrati-socialismeproblemet i Komintern-perioden, fra 1919 til og med kon-
gressen i 1935, herunder også det interne partidemokrati.
Overfor de dominerende kommunistiske og socialdemokratiske strømninger
udvikler Antonio Gramsci et anderledes syn på magten og demokratieti de
højtudviklede kapitalistiske samfund. Gert Sørensen behandler Gramsci's
5

6. fængselsoptegnelser i lyset af den teoretiske og historiske sammenhæng, hvori
de er formulerede.
Hvor Gramsci problematiserer den russiske revolutions universalitet og stil-
ler spørgsmålstegn ved den russiske models identifikation af statsmagt og
parti, føler andre intellektuelle i Vesten sig draget af Sovjetstaten. Sådan var
det i 30'erne. Men også i 60*erne og 70'erne har det »nye venstre« haft sine
identifikationsfigurer (Kina, Cuba m.v.). Er der nogen fællestræk, og hvordan
kan man forklare denne tiltrækning?spørger Feiwel Kupferberg, og han spør-
ger videre, om de intellektuelle tenderer imod at udvikle en særlig ideologi,
der modsvarer deres egen sociale situation.
I to artikler behandles demokrati-magt-socialismeproblematikken i relation
til det danske Socialdemokrati. Karin Hansen og Lars Torpe belyser udviklin-
gen i socialdemokratiets forhold til det politiske demokrati ændrer sig, og
hvorledes forsøget på at udvide det politiske demokrati til et socialt demokrati
over velfærdsstaten er sket igennem en samtidig underminering af det parla-
mentariske demokrati.
Gennem en behandling af tre forskellige socialistiske/ socialdemokratiske teo-
retikere og politikere, Frederik Dreier, Hartwig Frisch og Viggo Kampmann,
belyser Torben Hviid Nielsen hvordan opfattelsen af relationen mellem magt
og demokrati har udviklet sig i Socialdemokratiet sammenholdt med en histo-
risk ændring af magt og demokratiformerne.
Den aktuelle diskussion om demokrati og socialisme har i en hiemlig sammen-
hæng siden slutningen af 60'erne i stor udstrækning udspillet sig i og omkring
VS. Preben Wilhjelm skriver om denne diskussions udvikling.
Demokrati-magt-socialismeproblematikkerne gør sig ikke kun gældende på
samfundsplanet. De rækker længere ned. Erik Christensen har fulgt udviklin-
gen af samarbejdet og opgørene imellem Socialdemokratiet, SF og DKP i
Fællesorganisationen i Aalborg.
Årbogenindeholder heller ikke i år egentlige forskningsoversigter. De enkelte
artikler indeholder dog ret brede litteraturhenvisninger. Vi havde desuden
fået tilsagn om en oversigt over de senere års centrale bidrag til temaet. Artik-
len er desværre ikke fremkommet. Traditionen tro afsluttes årbogenmed en
tidsskriftsoversigt. Den er udarbejdet af Niels Senius Clausen.
Resuméer er oversat af Lena Fluger og Gerd Callesen.
Redaktionen