Meddelelser 03 1974

á Forskning Q
1
Arbejderbevægelsens
Historie
Nr.3 sep. 1974
*ram

MEDDELELSER FRA SFAH
Selskabet har for finansåret 1973/74 fra Kulturministeriets konto
til tidsskrifter og selskaber modtaget kr. 2.000.
SKRIFTSERIEUDVALGET.
Da to medlemmer af skriftserieudvalget -
Garl Erik Bay og Karin
Sandvad -
har ønsket at udtræde, er der sket en reorganisering af
udvalget, der nu består af Tove Lund, Flemming Hemmersam, Hans
Fluger og Niels Senius Clausen.
Første udgivelse i skriftserien -
Ursula Schmiederers bog om
SF -
er af årsager som udvalget ikke har haft indflydelse på ble-
vet meget forsinket. Vi beklager den lange ventetid. Bogen skulle
efter alt at dømme være udsendt, når dette nummer af "Meddelelser"
kommer.
Da udvalget i øjeblikket ligger inde med en lang række manu-
skripter, som gerne skulle udsendes, er det blevet besluttet, side-
løbende med skriftserien, at udsende en "billig-serie" overvejende
bestående af specialeopgaver. Ved disse udgivelser vil den billig-
ste reproduktionsteknik blive taget i brug, således at prisen kan
holdes på et minimum. Skriftserien, som udgives af GMT, vil blive
forbeholdt værker af mere definitiv karakter. Første udgivelse i
"billig-serien" bliver Per Salomonsson: Socialismen og Socialdemo-
kratiet.
Skriftserieudvalget.
MEDDELELSER NR. 1.
Oplaget af "Meddelelser" nr. 1. er desværre opbrugt. Mulighederne
for genoptryk undersøges.
ADRESSEÆNDRING.
Ved sidste udsendelse af "Meddelelser" kom en del retur p.g.a. adres-'“
seændring. Vi beder derfor medlemmerne om at huske at meddele adres-
seændring til selskabet.

INTRODUKTION
Når dette nr. af tidsskriftet udsendes vil red. have påbegyndt
diskussionen om linjen for det fortsatte arbejde. Ikke fordi den
hidtidige form har været kritiseret -
i modsætning til ârbogens,
hvor der har været lidt uartikuleret murren i geledderne, hvad
der afspejler sig i dette nr. -
men fordi vi ønsker at gøre tids-
skriftet endnu bedre og formoder, at vi kan gøre det på baggrund
af de vundne erfaringer. Men diskussionen vil selvfølgelig blive
fortsat og red. er åben for forslag hvad angår form og indhold.
Det kan ikke fremhæves nok, at tidsskriftet skulle være stedet
hvor diskussionen mellem medlemmerne kan føres skriftligt. Forelø-
big er dialogen ikke kommet igang. Man da der er betydelig usikker-
hed om hvordan arbejderbevægelsenshistorie kan/skal skrives -
smlg.
referatet fra SFAH's seminar -
er diskussionen nødvendig. "Den jy-
ske historiker" har indledt denne principielle diskussion med num-
meret om
arbejderbevægelsens historie og vil følge den op i senere
numre. Her er det forsøgt at tage dialogen op
-
vi håber, at det
lykkes.
Centralt i dette nummer er iøvrigt arkivoversigterne og her spe-
cielt oversigten over.arkivalier om arbejderbevægelsen i Esbjerg,
hvor der lokalt er gjort en stor indsats for at indsamle og regi-
strere materialet. Så gode er forholdene næppe andre steder, også
fordi ABA har kunnet samle mere om esbjergensiske forhold end om
andre byer. Vi håber dog senere at kunne offentliggøre flere til-
svarende lokaloversigter.
Der er relativt mange anmeldelser i dette nr. -
suppleret med en
oversigt over nye tidsskriftartikler. Red. understreger imidlertid,
at disse anmeldelser snarere skal forstås som informerende omtaler
for hurtigt at kunne gøre medlemmerne opmærksomme på nye udgivelser.
De udførlige anmeldelser findes fortsat i årbogen.
Endelig håber vi, at der i videst mulig omfang gøres brug af det
vedlagte spørgeskema om påbegyndte afhandlinger. Vi håber på denne
måde at kunne forhindre dobbeltarbejde.
Manuskripter til nummer 4 skal være os i hænde senest den 15.
november 1974.
Redaktionen

SFAH's SEMlNAR 1974
Selskabet afholdt d. 23.-24. marts 1974 sit andet weekend -semi-
nar i Ebeltoft.
Seminaret, der var tilrettelagt af en gruppe medlemmer i Århus,
havde som emne: Hvordan skriver man en
oversigt over den danske ar-
bejderbevægelses historie? Hvilke ting skal med, og hvordan skal
de forbindes med hinanden?
Forud for seminaret var der til deltagerne udsendt et omfatten-
de materiale i form af afhandlinger og diskussionsoplæg.
Da deltagerantallet på grund af indkvarteringsforholdene var
begrænset til 30, havde det været nødvendigt at foretage lodtræk-
ning, da der havde meldt sig over 40 interesserede.
Deltagerne var: Ida Andersen (Ribe), Carl Erik Bay (København),
Claus Bryld (København), Lars Björlin (Sollentuna), Steen Busck,
(Århus), Erik Christensen (Ribe), Jens Christensen (Århus), Niels-
Finn Christiansen (Vanløse), Niels Senius Clausen (København),
Jens Engberg (Århus), Flemming Hemmersam (København), Asger Jepsen
(Åbyhøj), Gert Lohmann (København), Susanne Lohmann (København),
Ethel Lyhne (Åbyhøj), Svend Erik Mortensen (Ålborg), Erik Strange
Petersen (Århus), John Poulsen (Risskov), Ole Rasmussen (Esbjerg),
Jens Sanvig (Brønderslev), Harding Sonne (Albertslund), Peter von
Sperling (Århus), Vibeke von Sperling (Århus), Doris Steffensen
(Århus), Erik Stenz (Århus), Peter Søndergaard (Dronninglund), Ib
Thiersen (København) og Uffe Østergaard (Århus).
Seminarets forløb fremgår af de nedenfor aftrykte referater.
Der blev udpeget en referent for hver af de 5 sessioner, som semi-
naret var delt op i.

1. session:
Kritik af de eksisterende oversigter over arbejderbevægelsens hi-
storie (lørdag kl. 13.30-15.30). Referent: Peter Søndergaard.
'Uffe Østergaard: Indledte med spørgsmålet, -hvordan skrive en ar-
bejderbevægelsens historie? Et naturligt udgangspunkt ville være
den eksisterende historieskrivning om dette tema, skønt disse kil-
der var fåtallige, og skønt der var almindelig enighed om at disse
var mangelfulde eller direkte dårlige. Uffe mente dog ikke at det
kunne være seminarets opgave at gå ind i en faktuel detaljekritik
af fremstillingerne i f.eks. "En bygning vi rejser" og "Det kna-
ger...". I stedet mente han, at kritikken skulle have samme status
som kritikken af den politiske økonomi for derigennem at nå frem
til en teoretisk bestemmelse af denne historieskrivnings centrale
begreber. Eller negativt bestemt, at finde ud af hvordan det i
hvert fald ikke skulle gøres. Uffe kom endvidere ind på andre end
de to ovennævnte arbejderbevægelses-historier, f.eks. nævnte han
en generel oversigt over temaet af Jens Christensen samt Gerd Cal-
lesens artikel i "den jyske historiker" om skrivning af en ny ar-
bejderbevægelsens historie, hvori kræves flere detaljeundersøgel-
ser og diskussion af styrende principper.
Dette rejser det centrale spørgsmål om forholdet mellem teori/
(det abstrakte) og empiri, og det spørgsmål uddybede han ved at ci-
tere fra oplægget til klasseanalysen i det udsendte materiale
(upagn. side 2): "Et begreb om denne helhed (samfundshelhed) lader
sig ikke sammenstykke af empiriske enkeltundersøgelser, således
som den borgerlige samfundsvidenskab tror det muligt. Den empiri-
ske iagttagelse af samfundets overflade, den være sig nok så minu-
tiøs og indgående, kan aldrig i sig selv føre til et begreb om hel-
heden, højest til en kaotisk forestilling om den. For en nærmere
behandling af disse metodiske problemer henvises til 3. afsnit af

indledningen til "Grundrisse". Her skal vi nøjes med et kort citat
derfra: "Det konkrete er konkret, fordi det er en sammenfatning
af mange bestemmelser, altså en enhed af det mangfoldige. I tænk-
ningen fremstår det derfor som en proces af sammenfatning, som re-
sultat, ikke som udgangspunkt, til trods for at det er det virke-
lige udgangspunkt og derfor også udgangspunkt for anskuelsen og
forestillingen".
Uffe afsluttede sin indledning med et eksempel på hvordan en
gren af sociologien havde forsøgt at løse forholdet mellem teori/
(klassebegrebet) og empiri. Det drejede sig om J. Israel som i Sin
seneste bog om sociologisk metode, bind I (se f.eks. side 19) fo-
reslår at begynde med en konkret beskrivelse af en arbejderfamili-
es leveforhold. Ud fra denne beskrivelse dannes analysens begreber.
Således, hævder Israel, har man fået det begrebslige værktøj som
kan bruges til den senere forklaring og beskrivelse af samfundets
måde at virke på. Altså: l) indledende empiri/(beskrivelse), 2)
sammenfatning og udledning af begreber/(analyse) og 3) omgruppe-
ring af "empirien"⁄(fremstillingen).
Diskussion:
Vibeke Sperling afviste ligeledes at gå ind på detaljekritik af
"En bygning.." og “Det knager.." I stedet måtte vi forberede en
revisionismedebat, som skulle lægge op til et opgør med denne hi-
storieskrivning. Det var ikke detaljerne der var problemet, det
var det forkerte grundlag.
Uffe Østergaard var enig i, at man derved kunne nærme sig sporet
for den rigtige beskrivelse.
Mikael Wolfe ville have at vide, hvad man forstod ved
“forkert
grundlag". I hvert fald kunne "En bygning.." og "Det knager.." og-
så kritiseres ud fra et borgerligt synspunkt. Altså hvor præcist
er fremstillingerne forkerte.

Vibeke Sperling sagde, at grundlaget for “Det knager..“ selvfølge-
lig var inficeret af DKP's teori og strategi og dermed fordrejet.
Steen Busk mente, at i dentetablerede historieskrivning om arbej-
derbevægelsens historie støder man ustandselig på bagvedliggende
politiske holdninger, som farver fremstillingen. Men det får være.
Det afgørende er den videnskabelige fremgangsmåde.
Peter Søndergaard fremførte, at det oplæg til en arbejderklassens
historie, som var fremlagt for seminaret ikke var et godt udgangs-
punkt for en diskussion af den korrekte videnskabelige fremgangs-
måde. For det første var der ikke forsøgt nogen teoretisk bestem-
melse af klassebegrebet i forhold til de marxske økonomiske kate-
gorier, men at man i fremstillingen postulerede en mekanisk sam-
menhæng mellem økonomi og politik. Og for det andet at oplæggets
teoretiske og empiriske afsnit netop fremstod som afsnit uden no-
gen nødvendig forbindelse, hvilket også problematiserede fremstil-
lingen yderligere, da man ukritisk anvendte den politiske økono-
mis statistiske empiri. Konklusionen af en teoretisk bedømmelse
må derfor være, at udgangspunktet for dette oplæg til en arbejder-
klassens historie i Danmark ikke afgørende adskilte sig fra “Det
knager..“ og "En bygning.." Arbejdet måtte i stedet i en periode
sættes ind på at bestemme en sådan historieskrivnings centrale be-
greber, herunder forholdet mellem politik og økonomi.
Claus Bryld tog afstand herfra, fordi det ville forsinke fremkom-
sten af en brugelig arbejderbevægelsens historie.
Mikael Wolfe mente at ovenstående kritik blot risikerede at blive
Len-mekanistisk analyse med udgangspunkt i "Kapitalen".
Steen Busk så tegn i sol og måne på, at der på "venstrefløjen" var
ved at udskille sig to typer for videnskabeligt udgangspunkt: l)
værdifrihed med afskaffelse af klassebegrebet og 2) klassekamps-
historie. Han var skeptisk over for førstnævnte.

Erik Christensen afsluttede diskussionen med at mene, at han ikke
så nogen modsætning mellem den logisk-teoretiske “kapitalanalyse”
og så det arbejde der var nedlagt i historikernes seminaroplæg.
Det første var helt klart fraværende i oplægget, men lige så ofte
har "kapitalfolkene" ikke forstået en historisk analyse. Det mest
naturlige måtte være et samarbejde.
2. session:
Den økonomiske udvikling som forudsætning for arbejderbevægelsens
historie (lørdag kl. 16.00-18.00). Referent: Ida Andersen.
Indleder: Jens Christensen.
Diskussionen'foregik hovedsageligt på grundlag af Gruppe 3's papir:
afsnittet om den økonomiske udvikling fra 1780-1920.
JC indledte med periodiseringen -1780-1870: overgangsfase, og
1870-1920: etableringsfase, og beskrev disse perioder i hovedtræk.
Derefter opstillede han nogle problemområder til diskussion:
1) Det danske landbrugs specifikke karakter som vigtigt analyseem-
ne, fordi landbrugets udvikling er afgørende for hele den økonomi-
ske udvikling i denne tidlige kapitalistiske fase.
2) Storkapitalen var fra begyndelsen stærkt orienteret mod det
internationale marked, hvilken betydning havde det for DK's økono-
miske udvikling?
3) Hvad betyder konjunkturbevægelser for klassekampens og arbejder-
bevægelsens former og indhold i forskellige perioder?
Diskussionen kom hovedsagelig til at dreje sig om det første
problemområde.
Flere diskussionsdeltagere var inde på, at gr. 3's fremstil-
ling måske var for meget styret af det empiriske materiale, man
havde benyttet, fremfor af en grundig teoretisk analyse, hvilket
også betød at man i nogle tilfælde kom til at anvende begreber

uden at præcisere dem tilstrækkeligt og uden at gøre rede for de-
res konsekvenser for teorien. -
Som eksempler på sådanne uklare
punkter nævntes f.eks. anvendelse af begreber som agrarkapitalis-
me og monopolkapitalisme. M.h.t. monopolkapitalisme bør selve be-
grebet monopol præciseres. Er det en form for organisering af ka-
pitalen, som begrunder, at man kan tale om
en kvalitativ ny fase
1 den kapitalistiske udvikling, f.eks. m.h.t. statens rolle, eller
er der tale om en udvikling af kapitalismen til et højere niveau,
hvor konkurrencen får nye udtryksformer, men som ikke indebærer
nye kvaliteter og derfor heller ikke nødvendiggør at man indfører
nye begreber?
Agrarkapitalisme. Her ville det måske være frugtbart at adskille
analysen af forskellige sektorer af landbrugets økonomi. Således:
indkøb af produktionsmidler//selve landbrugsproduktionen//videre
forarbejdning i industrien//realiseringen af produktionen på mar-
kedet. På den måde ville man måske nå til en klarere forståelse
af, hvad andelsbevægelsen har betydet for dansk landbrugs struktur
og udvikling -
(og omvendt). Af andre problemer i denne forbindel-
se, som bør analyseres grundigere nævntes bl.a. kredittens funk-
tion i forhold til det større og det mindre landbrug, og hvor kre-
ditten stammede fra. Spørgsmålet om andelsbevægelsen kan have for-
hindret eller forsinket en kapitalistisk udvikling indenfor selve
landbrugsproduktionen. Hvad er kriterierne for at tale om, at land-
bruget er overvejende kapitalistisk organiseret: Er de vigtigste
kriterier:
a) krav om forrentning af jord og ejendom svarende til forrentning
af industrikapital.
b) indførelse af lønarbejde.
c) orientering mod markedsøkonomi.
Videre: spørgsmålet om årsagen til den specifikke danske udvikling

i landbruget ved overgangen fra feudalismen (geografi? markedsfor-
hold?....) Hvordan kan andelsbevægelsens opståen og udvikling her
i landet begrundes -
kan man tale om en speciel dansk bondeklasse-
bevidsthed?
I referatet har jeg lagt mest vægt på at nævne nogle af de
spørgsmål som både gruppe 3 og de øvrige diskussionsdeltagere fandt
det vigtigt at arbejde videre med. Det er klart, at der ikke kunne
blive tale om egentlige konklusioner, men der var dog bred enig-
hed om, at landbrugets udvikling er nødvendig at analysere, hvis
man vil forstå dels udvikling af økonomien som helhed, dels den
tidlige industrialisering, og dermed også de forhold som betingede
den danske atbejderklasses og arbejderbevægelses tidlige udvikling,
og det faktum at småborgerskabet har spillet så dominerende en rol-
le i den politiske udvikling helt op til efter 2. verdenskrig-.
3. session:
Den sociale eller klassemæssige udvikling som forudsætning for ar-
bejderbevægelsens historie (lørdag kl. 20.00-22.00).
Referent: Claus Bryld.
S. Busck indledte med en problematisering af debatten om klasse-
begrebet, der hidtil har holdt sig til en diskussion af overfla-
disk karakter: interessegruppe/klasse?
I stedet må opstilles et marxistisk klassebegreb, som histori-
kerne må
anvende.
Busck refererede Lenins opfattelse af klassebevidstheden, der
deles i to "trin": 1. en trade-unionistisk bevidsthed, integreren-
de sig i det kapitalistiske samfund.
2. en bevidsthed om merværdien og mod merværdien. Midlet heri-
mod er både en økonomisk og en politisk organisering vendt mod det
kapitalistiske samfunds fremtrædelsesform, staten.
lo.

Det første punkt, mente Busck, er karakteristisk for Danmark,
hvor der aldrig udvikles en revolutionær bevægelse.
J. Engberg redegjorde for sit papir.
I debatten deltog Busck, Jepsen, Wolfe, Poulsen, P. Sperling,
Søndergaard, E. Christensen, Østergaard, Engberg, Strange Peter-
sen, Christiansen, Hemmersam, Senius Clausen, Rasmussen, Bryld og
J. Christensen.
4. session:
Den organisatoriske, politiske og ideologiske udvikling (søndag
kl. 10.00-12.00). Referent: Carl Erik Bay.
Indleder: Asger Jepsen.
Indlederen begyndte med at gøre rede for reformismem inden for ar-
bejderklassen specielt i relation til statens udvikling, som un-
der organiseringen af kapitalen fremtræder som en selvstændig fak-
tor. Organiseringen af arbejderklassen inddeltes i to faser, som
henholdsvis karakteriseredes 1. ved manglende sammenhæng mellem
Internationalen og arbejderklassen og den defensive faglige orga-
nisering, 2. ved opsplitningen af den politiske og faglige kamp,
hvor staten opfattes som den politiske instans gennem hvilken so-
cialismen kan gennemføres. Staten opfattes kun i sine fremtrædel-
sesformer.
Den teoretiske diskussions fravær betød at den heller ikke
blev reflekteret i arbejderbevægelsen. Den organisatoriske kamp
var defensiv. Den retslige binding af arbejderklassen ved forlige-
ne var et led i socialdemokraternes selvforståelse. Det var også
i den danske kapitals interesse at få reguleret arbejdskampene.
Opslitningen af den faglige og politiske kamp var ikke i arbejder-
klassens interesse, men i samfundets. Socialdemokratiet kom til
at stå som det borgerlige statsapparats regulator og administrator,
ll.

dvs. som
samfundsparti, i stedet for klasseparti.
Fl. Hemmersam redegjorde for sit papir om arbejderkultur.
I den efterfølgende diskussion deltog: Vibeke von Sperling,
Steen Busck, Claus Bryld, Niels Finn Christiansen, John Poulsen,
Michael Wolfe, Jens Christensen, Erik Christensen, Uffe Østergaard,
Jens Engberg og Asger Jepsen selv.
5. session:
Afrunding af programmet
-
næste års seminar (søndag kl. 13.30-15.30)
Referent: Niels Senius Clausen.
Steen Busck gav en kort introduktion til det fremlagte "udkast til
en disposition for arbejderbevægelsens historie indtil ca. 1900".
Udkastet var
oprindelig en del af et projekt under "Fagkritik-
historie" (Århus Universitet); projektet var nu lagt mere eller
mindre på is. Udkastet skulle ses i sammenhæng med den fremlagte
klasseanalyse, som kunne indgå i en sådan arbejderbevægelsens hi-
storie.
Busck fastslog, at det hidtil udkomne (En bygning....og Nør-
lund) var utilstrækkeligt, og behovet for noget nyt var stort.
Hvad man umiddelbart kunne vente af nye ting var tidsskriftet "So-
cialisten"s artikelsamling "Knudepunkter i arbejderbevægelsens hi-
storie" og en udgivelse fra Erhvervsarkivet.
Der fremkom forskellig kritik af udkastet. Michael Wolfe men-
te, at den tredelte disposition virkede som en deterministisk mo-
del, og at man ville få en usammenhængende fremstilling.
Erik Christensen syntes, at dispositionen var et teoretisk tilba-
geskridt og mente at f.eks. klassebegrebet måtte gå igennem alle
tre afsnit (økonomisk, socialt, organisatorisk).
Vibeke Sperling pegede på det uheldige i, at afsnit om kvindens
og barnets stilling helt manglede.
12.

Det blev diskuteret om selve begrebet arbejderbevægelsens hi-
storie var for snævert, og om det ville være bedre med en arbej-
derklassens eller kapitalismens historie. Under alle omstændighe-
der ville det være
nøäbendigtat følge linien: kapitalismen før
klasseanalysen før arbejderbevægelsens historie.
Jens Engberg mente, under henvisning til den førte debats høje
teoretiske niveau, som han havde haft svært ved at følge, at det
i praksis ville være vanskeligt for den empiriske forskning at føl-
ge med.
I forbindelse med planerne om et større projekt for en arbej-
derbevægelsens historie fremhævede Niels-Finn Christiansen, at
man måtte søge en problematiserende fremfor en konstaterende frem-
stillingsform. For hurtigt at få noget ud måtte nogle folk frigø-
res fra deres daglige arbejde. De arbejder som ville komme ud af
det, kunne eventuelt fremlægges på seminarer, hvor man kunne kom-
me med kritik.
Man diskuterede herefter selskabets mulighed for som igangsæt-
ter og koordinator at få noget ud. Det blev fremført at selskabet
ikke på nuværende tidspunkt havde økonomiske midler til at frigøre
forskere. Claus Bryld mente heller ikke at selskabet p.g.a. sin
politiske sammensætning og heraf følgende pluralistiske holdning
var istand til at formidle en sådan forskning.
På en opfordring om at konkretisere dette henviste Claus Bryld
bl.a. til samarbejdsaftalen mellem selskabet og ABA, som han mente
betød en politisk bundethed. C.B. mente også, at der lå en politisk
motivering til grund for, at han ikke var blevet genvalgt til år-
bogsredaktionen. Michael Wolfe og andre fra bestyrelsen tilbagevi-
ste dette.
13.

Næste års seminar.
Der blev fra flere sider givet udtryk for, at det ville være øn-
skeligt, om man tidsmæssigt strakte et kommende seminar fra fredag
til søndag. Formen kunne ligeledes ændres noget bl.a. gennem en
vekselvirkning mellem gruppe- og plenumarbejde.
Materialet til seminaret burde kvantitativt indskrænkes noget,
og det skulle fremfor alt udsendes god tid i forvejen..
Det blev nævnt, at man eventuelt kunne holde to former for se-
minar. Et egentligt forskningsseminar for de få, som arbejdede mëd
konkrete opgaver, og et mere konferencepræget seminar, hvor flere
kunne deltage, og hvor emnerne var bredere.
Da emnet på dette seminar langt fra var uddebatteret, og da
der rent faktisk var lagt op til et større projekt, blev man enige
om at foreslå samme emne til næste års seminar -
evt. udvidet kro-
nologisk og indholdsmæssigt.
Det blev diskuteret, om man skulle nedsætte et permanent semi-
narudvalg eller lade Århus-gruppen fortsætte. Da næste seminar
skulle tilrettelægges i forsættelse af dette seminar, fandt man det
mest naturligt, at Århus-gruppen fortsatte i snævert samarbejde
med bestyrelsen.
14.

KONFERENCEÅIFINLAND
OM DEN NORDISKE
ARBEJDERBEVÆGELSES HISTORIE
Efter indbydelse fra "Forskningsgruppen för arbetarrörelsens hi-
storia vid Arbetarnas Bildningsförbund i Finland" deltog Claus
Bryld, Jens Christensen, Niels Finn Christiansen og jeg i en konfe-
rence om udforskningen af den nordiske arbejderbevægelsens histo-
rie, som med økonomisk støtte fra Nordisk Kulturfond afholdtes i
Helsingfors og Lammi den 25.-28. april.
Formålet med konferencen var dels at udveksle information og
synspunkter dels at Undersøge mulighederne for et mere intensivt
og formaliseret samarbejde om vores fælles arbejdsområde.
Udvekslingen af information foregik i første række ved natio-
nale forskningsrapporter. Som det vel var at vente ved et sådant
første møde var disse af temmelig forskellig karakter; mens den
svenske var en temmelig detaljeret redegørelse for de aspekter af
de igangværende "projekter", der har relevans for arbejderbevægel-
sens histOrie, var det norske og især det danske og finske oplæg
af mere vurderende karakter.
Både diskussionen efter forskningsoversigterne og efter de me-
todiske oplæg prægedes i meget høj grad af forskellige historiete-
oretiske standpunkter; den ikke ukendte debat mellem en marxistisk
og en positivistisk orienteret fløj gentoges uden overraskende
træk, men i øvrigt i en særdeles fordragelig tone.
På konferencen stiftedes “Nordiska Sällskapet för forskning i
arbetarrörelsens Historia", og der valgtes en interimstyrelse be-
stående af en fra hvert land, fra Danmark Jens Christensen. Da der
ikke i de andre nordiske lande findes selskaber svarende til det
danske ansås det for mest hensigtsmæssigt at basere selskabet på
individuelt medlemsskab.
Der var enighed om, at det næppe var økonomisk eller praktisk

realisabelt at iværksætte større fællesnordiske forskningsprojek-
ter i selskabets etableringsfase; derimod er det en vigtig opgave
for det nye selskab at formidle information og kontakt mellem de
mange enkeltpersoner, grupper og institutioner, der arbejder med
emner med tilknytning til arbejderbevægelsens historie, og det ved-
toges, at selskabet med denne opgave for øje skal udsende et in-
ternt meddelelsesblad "Bulletin för Nordiska Sällskapet för forsk-
ning i arbetarrörelsens Historia". Jeg er indtrådt som dansk med-
lem af redaktionsgruppen.
Det vedtoges endvidere at afholde årlige konferencer med forud
fastlagte temaer; emnet for 1975-konferencen er således: Splittel-
sen i arbejderbevægelsen i Norden i 1910'erne og 1920'erne", og man
sigter imod at emnet for l976-konferencen skulle være en diskussion
af forholdet mellem faglig og politisk arbejderbevægelse, herunder
socialdemokratiets forhold til staten.
De konkrete vedtagelser og tiltag er dog kun en del af konfe-
rencens resultat; de mange personlige kontakter vil ganske givet
også på længere sigt give inspiration til og fremme studiet af
den nordiske arbejderbevægelses historie.
Som allerede antydet foregik konferencen trods betydelige me-
ningsbrydninger i en ualmindelig kammeratlig og behagelig atmos-
fære. Et væsentligt bidrag hertil gav det nok, at forhandlingerne
hver dag kunne afsluttes under afslappede og tvangfri former: i
badstue.
Det "officielle" finske referat forventes at foreligge om kort
tid, lige som der hurtigt kan forventes initiativer fra såvel in-
terimstyrelsen som redaktionsgruppen.
Jesper Jarmbæk
16.

ABA's PROTOKOLLER FRA DANSKE
FÅGFORBUND OG FÅGFORENINGER
2. tillæg (protokollerne er indleveret i tiden 1. november 1973 -
1. maj 1974).
Dansk
Mølleriarbejderforbund af 1895.
(Bageri-, Konditori- og Mølleriarbejdernes Forbund) Antal
Forhandlingsprotokol 1963 -
1972 l
Landsmødeprotokol 1946 -
1953 1
Dansk
Mølleriarbejderforbund, København
1960 8
Kassebog 1886 -
1934 -
3
Medlemsbog 1895 -
1953 10
Strejkeprotokol 1896 -
1899 1
Strejkeprotokol 1899 2
Arbejdsløshedskassen, København
1961 2
Møllersvendenes Hjælgekasse
1898 l
Regnskabsbog 1885 -
1894 l
(heri medlemsliste)
Henning Grelle
17.

SPECIALEFORTEGNELSE (tillæg 2) .
Denne specialefortegnelse er en ajourføring af de fortegnelser over
skrevne specialer, afløsningsopgaver etc. , ligesom Vi fortsætter
med at bringe meddelelser om specialer etc. under udarbejdelse, idet
vi fortsat håber, at folk, der skriver om
arbejderbevægelsens hist-
orie, vil sende en meddelelse om dette
arbejdetil redaktionen.
Borgâ, Ole: J
En undersøgelse af DKPs udvikling 1938-45 med særligt henblik på en-
heds- og fo1kefr0ntsprob1ematikken. (Århus 1973)
Dich, Leif:
Alderdomsforsørgelsesproblemet i Danmark ca. 1860-91 med hovedvægten
på den socialpolitiske idedebat. (Århus 1966)
Egelund, Niels:
SPD overfor Europahærsprojektet -
En studie i parlamentarisk oppo-
sition (Århus 1971)
Eriksen' Lars:
En undersøgelse over mæglings- og voldgiftstankens udvikling i Dan-
mark ca. 1870-1910, således som den kom til udtryk hos arbejdsmarke-
dets parter i den politiske debat og i lovgivningen.
(Odense 1971, Guldmedalje)
Fluger, Hans:
Den socialdemokratiske partiledelse, Alexander Helphand og II Inter-
nationales fredsbestræbelser 1914-17. (København 1974)
Gerstrøm, Jette:
Konjunkturer og arbejdsløshed i danske byer i årene 1885-1900, med
hovedvægten lagt på forholdene i København. (Århus 1971)
Jansen, Christian R:
Landarbejdernes beskæftigelse 1850-1900. (Århus 1969)
Johansen, Erik K:
På baggrund af den almindelige økonomiske udvikling ønskes der en
redegørelse for arbejdsløshedsproblemet i de danske byer i perioden
1835-70. (Århus 1969)
Krüger-Rasmussen, Finn:
CDUs og SPDs holdning til planerne om det europæiske forsvarsfælles-
skab 1950-54. (Århus 1969)
LauridsenZ Svend:
De boligpolitiske forhandlinger op til boligforliget i januar 1966
med særligt henblik på Socialdemokratiets adfærd. (Århus 1972)
Lundguist, Britta:
Arbejdernes Teater 1925-38. (København 1974, afløsningsopgave)
Madsen, Steen Kragh;
Den århusianske dagspresse og folketingsvalgene i 1887-1901.
(Århus 1970)
Transbøl, Poul:
Analyse af Gustav Bangs forfatterskab på baggrund af en
fremstillingaf den marxistiske ideologi til år 1900 (København 1973)

SPECIALER UNDER UDARBEJDELSE
f.,
Søren Federspiel:Internationalismen i det danske Socialdemokrati
og dets stillingtil det nationale spørgsmål i Nordslesvig fra 1871
til 1878. (foreløbig titel)
Formålet med undersøgelsen er at klarlægge om og i hvilket omfang
man i Socialdemokratiet gjorde sig teoretiske overvejelser om det
internationale aspekt i arbejderbevægelsen og om der til denne even-
tuelle teori svarede en praksis; herunder specielt en undersøgelse
af Socialdemokratiets teoretiske og praktiske stillingtagen til og
i nationalitetsstridighederne i Nordslesvig.
Kildegrundlaget er i alt væsentligt den socialdemokratiske presse.
Preben L. Jensen: De revolutionære 1888-93.
Specialet har til hensigt at redegøre for og analysere de faktorer,
der bevirkede, at en virkelig slagkraftig opposition kunne opstå.
Fra redegørelsen af den ikke organiserede modstand på partikmmmessen
i 1888 til den mere og mere fast organiserede opposition går speci-
alet over til at beskæftige sig med kulminationen af oppositionens
indflydelse omkring afholdelsen af II Internationales kongres i 1889
og deres påfølgende eksklusion. Deres forsøg på at stable et nyt ar-
bejderparti på benene samt den ideologi, der lå bag, vil der blive
redegjort for.
Rettelse til specialefortegnelsen 1 Meddelelser nr. 1. Det anførte
speciale, Hans Jensen: Syndikalismens rolle i dansk fagbevægelse,
eksisterer tilsyneladende ikke.
⁄⁄⁄
Michael Seidelin
3.2,láywwn/Hm HW www/$42,
19.

ARKIVOVERSIGTER
Erhvervsarkivet
"Arbejderarkivalier" i
ErhvervsarkivetZ Oversigt over Erhvervsar-
kivets materiale vedr.
arbejderbevægelsen.
I efteråret 1973 henvendte redaktionen sig til Erhvervsarkivet
med henblik på at få udarbejdet en oversigt over arkivets materia-
le vedr. arbejderbevægelsen. Oversigten foreligger nu og er udar-
bejdet for Erhvervsarkivet af Mag.art. Henrik Fode. Listen er let
omarbejdet af redaktionen for at følge den tidligere fremgangsmåde.
Fagforeninger
Dansk Arbejdsmands- 0g Sgecialarbejderforbund, Maribo Afd.
(perioden 1907 -
1960)
Regnskaber, Korrespondance, Love
Formernes
FagforbundZ Århus Afd. (perioden 1875 -
1955)
Forhandlingsprotokoller 1887
Love, Vedtægter, Årsregnskab 1886
Hovedbøger 1917
Resolutionsbog 1902
Udbetalte understøttelser 1912
Medlemsprotokoller 1895
Kassebøger til hjælpekassen 1907
Regnskaber for sygeforeningen 1875
div. vedr. overenskomstforhold 1886
div. korrespondance 1908
Gørtlernes Fagforening, Århus Afd. (perioden 1937 -
1968)
Kassebøger, Tilsynsprotokol
Love og regulativer for fagorganisationen
20.
1928
1939
1953
1908
1935
1955
1953
1888
1941
1946

Møbelsnedkernes Fagforening, Århus Afd.(peri0den 1910 -
1946)
Medlemsprotokoller 1910 -
1936, 1942 -
1946
(heri bl.a. kontingentindbetalinger)
Havnearbejdernes Fagforening, Århus Afd. (perioden 1903 -
1907)
Medlemsprotokol med vedtægter og
afskrift af forhandlingsprotokol 1908 -
1928
Århus Andels Stevedoreklub
1955
Vedtægter 1932, 1948, 1964
div. arbejdsregnskaber
Alderdomskasser m.m.
Alderdomskassen for Arbejdere og Funtionærer gå B&W
(perioden 1875 -
1898)
Indbetalingslister, ugelønslister
Klædefirmaet J.C.Modeweg & Søn's Arkiv
Arkiv for Brede Arbejderforening (perioden 1938 -
1951)
(foreningen har karakter af
social-filantropisk firmaforening)
(Tilsvarende foreninger i flere store firmaarkiver)
KooEerationen
I Erhvervsarkivet findes ialt ca. 75 forskellige arkiver. Her kun
medtaget "arbejderbrugsforeninger".
Centralværkstedernes Brugsforening, Århus (perioden 1910 -
1964)
Jernbanefunktionærernes Brugsforening, Århus.(perioden 1900 -
1971)
Forhandlingsbøger
Revisionsprotokol, Statuslister, Årsberetninger
Vedtægter, Medlemsfortegnelse, Lønningsbøger
Månedsjournaler, Kassebilag m.m.
Vester Gasværks
Arbejderbrugsforening, København
Hovedbog 1902 -
1918
21.

Arbejdernes Brugsforening, Fredericia.
1963
Arbejdernes Brugsforeningl Vejle.
1963
Den social-filantropiske periode
Arbejdernes Byggeforeningz København.(perioden 1865 -
1969)
Bestyrelsesprotokol
Årsregnskaber, Statusbøger, Hovedbøger
Journalkassebøger, Kopibøger, Brevjournaler
Korrespondance (ca. 40 m.)
Arbejdernes KooEerative Bxggeforening, København
Arbejdernes Exageforening, Århus.(peri0den 1868 -
1973)
Forhandlingsprotokoller
Vedtægter, Trykte regnskaber, Revisionsprotokol
Hovedbøger, Kassebøger, Medlemsbøger
Regnskabsbilag, div. tegninger, Korrespondance (ca. 4% m.)
Andet
Arbejdernes Radio Koogerative A.m.b.a.
1963
Arbejdsgivere
I arbejdsgivernes arkiver vedr. arbejderspørgsmålet kan nævnes:
Protokoller over ungarbejdere, Lærekontrakter,
fortegnelser over arbejdere, Lønforhandlinger,
Arbejdskort, Akkordtabeller, Lønningsbøger, Journaler
for overarbejde, Arbejdstidsfortegnelser m.h.t. Akkord,
og timelønslister m.m.
Billedmateriale med fabrikker, arbejdere, bygninger,
maskiner m.m.
22.

Arbejderorganisationernes forhold til Arbejdsgiverforeningen
og forbindelser til Samfundshjælpen.
Dansk Arbejdsgiverforenings Arkiv.
Overenskomstsager for enkeltvirksomheder
Overenskomstsager for brancheforeninger
Lønstatistisk materiale 1906 -
1936
Arbejdsgivernes internationale forbindelser (arkiv)
1918 -
1930
Industrirådets Arkiv
Industriforeningens Arkiv
Håndværksrådets Arkiv
Diverse
Fotografisamling
Aviser og Blade (registreret i offentliggjorte publikationer)
Parti
Egentlige socialdemokratiske partiarkiver findes ikke i Erhvervs-
arkivet. Men der kan henvises til Demokratens arkiv, der rummer
en del ting om bl.a. den ældste årbejderbevægelsei Århus.
Henrik Fode
Rigsarkivet
Oversigt over
Rigsarkivets materiale vedr. arbejderbevægelsen
Oversigten er udarbejdet på grundlag af: C. Rise Hansen: Oversigt
over Rigsarkivets nyere Arkiver Bd. 1. Foreløbige arkivregistratu-
rer Ny serie nr. 4. Udgivet af Rigsarkivet Kbh. 1972, 233 5. samt
Oversigt over Private Personarkiver i Rigsarkivet. Foreløbige arkiv-
registraturer Ny serie nr. 3. Udgivet af Rigsarkivet Kbh. 1972, 274 s.
Oversigten prætenderer ikke at være fuldstændig, da det ikke er
_muligt på grundlag af bøgerne alene at afgøre hvilke arkiver, der
rummer materiale om arbejderbevægelsen. Redaktionen opfordrer der-
for de medlemmer, der har kendskab til materiale vedrørende arbejder-
23.

bevægelsen beroende i Rigsarkivet til at skrive til red., så li- a
sten kan suppleres. I almindelighed vil der dog ikke være meget
at hente på Rigsarkivet. Udover de nævnte to bøger må gøres op-
mærksom på materiale fra forskellige kommissioner, der findes i
Socialministeriets arkiv og Voldgiftsrettens arkiv.
Oversigt over Rigsarkivets nyere arkiver
F 05. Justitsministeriets
F 05 -
10 1. degartements eksBeditionskontor 1848 -
85
'
Ministeriets 1. eksgeditionskontor 1885 ff.
Brevbøger (kopibøger) 1848 -
1967
Brevregistre 1848 -
1966
Journaler (m.registre) 1848 -
1964
F 05-199. Kommissioner, udvalg 0.1. (ad hoc-udvalg)
F oS-l99/200 1919 29. august
udvalg vedr. arbejderoverenskomster
div. udvalg vedr. sociale og strafferetslige
problemer.
F 05-215 StatsEolitiet 1911 -
38
Sager vedr. ministeriet Zahles afgang og
truslen om generalstrejke 1920
F 17. Undervisningsministeriet
F 17-5. Ministeren
Indkomne sager til ministrene Nina Bang og
F. Borgbjerg 1924 -
31
Protokoller over nordiske undervisningsminister-
møder 1938-63. (m. korrespondance især 1954)
24.

Oversigt over PRIVATE personarkiver i Rigsarkivet, Kbh. 1972
Arkivnr.
44
5033
107
6602
5187
5188
5203
334
5243
5273
470
5367
5402
5403
5445
828
858
5691
5708
5788
5935
Andersen, Carl Christian, bageribestyrer, politiker
d. 1932
1910 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .. 1 læg
Andersen, Knud Børge, politiker
r1940 -
1945 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .. 1 pk.
Barnekov, Christian ?
udat . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .. 1 læg
Bladt, Jens, arbejdsmand, MF
1953 -
1958 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . ..
1 pk.
Bording, Kristen Mortensen, politiker, d. 1967
1924 -
1967 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .. 2 pk.
Borgbjerg,.Frederik Hedegaard Jeppesen, politiker
d. 1936, og hustru Olga B., f. Petersen
1917 -
1936 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .. 3 pk.
Bramsnæs, Carl Valdemar, nationalbankdirektør,
politiker d. 1965,
1900 -
1965 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .. 4 pk.
Brunsgaard, Clemmen, redaktør
1940 -
1945 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .. 1 læg
Buhl, Vilhelm, politiker, d. 1954
ca. 1904 -
1955 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .. 5 pk.
Christensen, Viggo, overborgmester, d. 1967
1900 -
1961 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .. 4 pk.
Dampe, Jacob Jacobsen, dr. phil., politiker, d. 1867
1834 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .. 1 læg
Eriksen, Richard, formand for DASF, d. 1969,
1907 -
1968 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .. 7 pk.
Fløtkjær, Alexander, direktør, politiker, d. 1964
1911 -
1964 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .. 1 pk.
Fog, Mogens, professor, dr. med.,
1943 -
1945 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .. 1 pk.
Gammelgaard, Hjalmar, højskoleforstander, d. 1956,
1887 -
1956..L . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .. 15 pk.
Hansen, Jens Andreas, redaktør, MF, d. 1939,
1904 -
1905 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . ..
Hedtoft, Hans, politiker, formand for socialdemokratiet,
d. 1955
1 læg
1941....................................... . . . . . .. l læg
Jakobsen, Frode, medlem af Danmarks Frihedsråd, MF
ca. 1944 -
1956 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .. 1 bd.3 pk.
Jensen, Richard, forbundsformand,
1915 -
1968 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . ... . . . . . . . . . . . .. 1 pk.
Koch-Olsen, Ib, forfatter,
1940 -
1943, 1962 -
1963 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . ...... 1 pk.
Madsen, Carl Bollerup, redaktør, MF, d. 1969
1929 -
1963 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .. 1 pk.
25.

6071
6324
6367
1965
6634
6641
2095
6456
26.
,⁄'
Nørgaard, Peter, radiorâdsformand, direktør, MF,
d. 1973
1940 -
1942 . . . . . . . . . . ................... . . . . . . . . ..
Sehested-Grove, Jacob, redaktør, MF,
1950 . . . . . ........................ . . . . . . .... ......
Stauning, Olga, f. Kofod-Hansen, d. 1970, ,
ca. 1895 -
ca. 1967 . . . . . . . . . . . . . ...........u......
Stauning, Thorvald August Marinus, statsminister,
d. 1942
1939 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . ... . . . . . . . . . . . . . . ... . . . . . ..
Sundbo, Arne, overretssagfører, borgmester, d.197o
1905 -
1960........ .......................
Sundbo, Jens Peder Carl Petersen, redaktør d.1928
1878 -
1928 . . . . . . .i . . . . . . . . ... . . . . . . . . . . . . . . . . . . ..
Trier, Gerson Georg, sproglærer, d.1918
udat.. . . . . . . . . . . . . .......................... . . . . ..
Trier, Herman, politiker, pædagog, d. 1925,
1857 -
1925 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . ..........
Desuden Aksel Larsens privatarkiv.
Henning Grelle
4
51

Esbjerg Byhistoriske Arkiv
Fagbevægelsen og Esbjerg Byhistoriske Arkiv.
I disse år, hvor så mange organisatoriske omlægninger i fagbevæ-
gelsen foregår, forsvinder mange mindre afdelinger eller sammen-
lægges til større enheder. Risikoen for at værdifuldt arkivmateri-
ale skulle blive borte pegede ABA på for et par år siden, og in-
spireret heraf besluttede bestyrelsen for Byhistorisk Arkiv at væ-
re opmærksom på dette forhold. Desuden havde vi tidligere drøftet
værdien af at registrere og indsamle materiale vedr. fagbevægelsen,
fordi Esbjergs historie er så nært knyttet til industrialismen og
byerhvervenes vækst i det hele taget, og i så ung en by måtte der
være mulighed for at belyse netop arbejderbevægelsens betydning
for hele byens udvikling.
I 1971/72 fik arkivet tildelt en civil værnepligtig
-
dette
mærkelige land hvor store dele af kulturlivet drives ved hjælp af
militærnægtere og tipspenge
-
og det blev besluttet at den pågæl-
dende ikke skulle gå ind i arkivets almindelige arbejde, men hel-
lige sig projekt fagbevægelse. Det skal føjes til at han såvel gen-
nem sin uddannelse som ved sin politiske overbevisning var veleg-
net til dette arbejde.
Gennem introduktionsbreve, personlige henvendelser til ledende
fagforeningsfolk, opsøgende arbejde, endeløse rækker af besøg lyk-
kedes det i løbet af de næste 10 måneder at få samlet mere end 200
protokoller sammen foruden bjerge af andet materiale. Endnu er he-
le registreringsarbejdet ikke tilendebragt, men det bliver gjort.
Indstillingen var overordentlig positiv hos næsten alle de fag-
foreninger arkivet kom i kontakt med, og det har betydet at arki-
vet siden dels har modtaget materiale uopfordret, dels at beret-
ninger, blade, regnskaber m.v. fremtidig sendes til os.
Enkelte fagforeninger havde selv oprettet arkiver og ønskede
derfor ikke at aflevere materialet, men arkivet har haft lejlig-›
27.

hed til at gå materialet igennem og har en foreløbig registrering
af, hvad den enkelte forening liggerindemed. Når i den efterføl-
gende liste f.eks. Dansk Smede- og Maskinarbejderforbund optræder
med blot 1 læg, betyder det ikke, at materialet er borte, tværti-
mod -
det står på foreningens eget arkiv næsten uden huller fra
1890, og på arkivet har vi henvisningskort til afdelingen. Frisør-
svendenes arkiv er på samme måderegistreret på henvisningskort
til afdelingens eget arkiv.
Hele denne indsamling var 1. fase af arbejdet; 2. fase skulle
være at interviewe nulevende fagforeningsfolk fra 30'erne og 3.
fase det ambitiøse at bruge de indsamlede materialer i forskning
og formidling. Der ligger spændende opgaver og venter, f.eks. at
belyse fagbevægelsens begyndelse i en dansk provinsby (hvem star-
ter, hvordan); strejkerne i 1894 og 1897 som her i byen ser ud
til at have spillet en langt større rolle end konflikten i 1899;
enhedsfronten og dens forlis i begyndelsen af 30'erne for blot at
nævne nogle få.
Som det vil ses af nedenstående liste er der enkelte forenin-
ger, hvor vi kan dække hele foreningens levetid, og det giver i
sig selv store muligheder; specielt er vi glade for at stort set
alle fagforeninger er dækket ind i 30'erne, fordi årene omkring
1934 spiller en vigtig rolle i esbjergensisk fagbevægelses histo-
rie.
Desværre har vi måttet skyde 2. fase ud p.g.a. at sygdom satte
en af vore medarbejdere ud af spillet; med en fast besætning på 1
heltidsbeskæftiget assistent og 1 militærnægter har det ikke været
muligt at følge arbejdet op. Der er dog håb forude; når dette num-
mer af Meddelelser trykkes vil arkivet have fået en
videnskabelig
uddannet leder, der foruden sin faglige eksPertice forøger arbejds-
kraften med en
heltidsstilling mere.
28.

Den efterfølgende liste indeholder arkivets samling, men ikke
henvisninger til ikke-afleveret materiale. Det var overvejet at op-
stille listen efter de samme kriterier som Henning Grelle benytte-
de i Meddelelser nr. 1 (aug. 1973) s. 17 ff, men det er opgivet
fordi Esbjerg kun omfatter ganske få "klubber", og fordi der ofte
er sket organisatoriske ændringer, således at nærliggende byer
i perioder har været slået sammen med Esbjerg-afdelinger, i andre
perioder har organisationen været anderledes. Af denne sidste grund
er foreningerne opført alfabetisk efter det oprindelige navn; en
fortegnelse over hvilke forbund de enkelte fag i dag hører til er
vi i færd med at lave, men fagbevægelsens omlægning er ikke afslut-
tet endnu, så listen er ikke fyldestgørende.
Protokollerne er alle konserveret og registreret på kort; alle
læg er ligeledes registreret på kort, men indholdet er ikke gennem-
gået endnu. En del læg indeholder forholdsvis få sager af lille
værdi, f.eks. avisudklip, medens mange indeholder fyldige, men usy-
stematiske samlinger af beretninger ved jubilæumsfestligheder, ved-
tægter, mange overenskomster (den ældste fra 1894), tariffer. For
næsten halvdelens vedkommende har arkivet udarbejdet en liste over
foreningens formænd fra starten til i dag. Kun tid- og personale-
mangel har hindret arkivet i at intensixere dette arbejde.
Arkivets samlinger er naturligvis tilgængelige, men det er
klart, at de protokoller m.v. som rækker helt op til i dag står i
lukket arkiv.
Under hver forening følger først forhandlingsprotokoller, der-
efter medlemsprotokoller og sidst regnskabsbøger. Foreninger der
begynder med Dansk eller Esbjerg skal søges under næste betydende
ord.
I parentes følger oprettelsesår.
29.

Arbejdernes Fællesorganisation: (1890)
Forhandlingsprotokoller 1890-1935
Medlemsprotokoller 1897-1908, 1910-18
Regnskabsbog for lockouten 1899
Mindre beretn., programmer, kataloger m.v.
Arbejdernes Fagforening af 1890:
Forhandlingsprotokol vedr. Teglværket 1912
Forhandlingsprotokol vedr. Murermester-
foreningen 1909-12
Forhandlingsprotokol vedr. Foreningen af
arbejdsgivere 1906-11
Strejkeprotokol vedr. Hoffmann & Løssel 1914
Begravelsesprotokol 1904-20
Protokol vedr. voldgiftssager 1907-09
Forslag og klagebog 1890-1907
Kopibøger (breve) 1906-1922
Regnskabsbog ? -
1927
Mindre beretninger, festsange m.v.
NNU'
H
F'N
HQM
prot.
Dansk Arbejdsmands- og Specialarbejderforbund (1925)
Fællesbestyrelsen
Forhandlingsprotokol 1945-64
Gæstebog fra 60-års jubilæet 1950
Organisatoriske forhold vedr. hovedbe-
styrelsen
Interne sager, herunder konflikt med
Chaufførernes forbund
Afd. Fabrik
Regnskabsprotokol 1946-62
Overenskomster med filetfabrikker og
salterier
Andre overenskomster
Korrespondance m. hovedbestyrelsen
Afd. Transport
Protokol for ulykkesforsikring 1943-49, 1958
Protokol med forligsindkaldelser 1938. 1950
Protokol med ulykkesanmeldelser 1934-69
Medlemsprotokoller 1946-58
Afregningsprotokol med Forbundet 1936-64
Kontingentprotokoller 1946-57
Regnskabsprotokoller 1940-68
Forhandling fra 2. verdenskrig
Overenskomster
Klubber under Transport
DFDs's arbejderklub (1925)
30.
H|-
FJH
wmnm
1 pakke
1 pakke
1 pakke
pakke
pakke
pakkeHr-H
1 pakke
1 pakke
1 pakke

Oliemøllens arbejderklub (1919-57)
Forhandlingáprotokoller 1919-27, 1935-57
Diverse mindre beretninger m.v.
Assurandørernes Fagforening (1920)
Medlemsprotokol 1945-71
Scrapbog m. udklip m.v.
Bagernes Fagforening (1903)
Program for fester, beretninger m.v.
Bladbudenes Fagforening (1910)
Beretninger, udklip m.v.
Blikkenslagernes Fagforening (1894)
Beretninger, vedtægter m.v.
Bogbindernes Fagforening (1896)
Brandmændenes faglige Forening (1907)
Regnskabsbog 1908-32
Programmer, vedtægter m.v.
Brolæggernes Fagforening (1914)
Forhanååingsprot.
(Skive-Holstebro afd.)
19 -36
Medlem protokol (Skive-Holstebro afd.)
1932-52
Kopibog (breve) 1917-30
x)
Bødkernes Fagforening (1904)
Vedtægter, udklip m.v.
Ejendomsfunktionærernes Fagforening (1926)
Udklip, beretninger m.v.
Elektrikernes Fagforening (1907)
Fiskernes Fagforening (1932)
Medlemsprotokoller (meget usystematiske)
1940-56
Beretninger, programmer m.v.
x) p.g.a. en særlig organisationsform.
HH)-
P'H
Hu
prot.
læg
læg
læg
læg
læg
læg
læg
læg
læg
læg
læg
læg
31.

Funktionærernes Fællestxrelse i Esbjerg
Forhandlings- og regnskabsprotokol 1943-64 1 prot.
Beretninger, vedtægter m.v. 1 læg
Esbjerg Kommunes
Funktionærforening (1915)
Overenskomster, beretninger m.v. 2 læg
Gartnernes Fagforening (1941)
Forhandlingsprotokoller 1941-71 2 -
Beretninger, programmer m.v. 1 læg
Handels- og Kontormedhjælpernes Fagforening (1900)
Forhandlingsprotokoller 19oo-52
Medlemsprotokol 1900-?
Medlems- og forhandlingsprotokol for
lokalefond 1902-05
Forslags- og Ankeprotokol 1903-11
Huskebog 1934-60
Kontrolbog 1941-52 _
Medlemsblade 1901, 1904-16
|-'
U'l
I
mr-r-haHI
bind
Hotel- og Restaurationspersonalets Fagforening (1954)
Forhandlingsprotokol 1954-70 1 prot.
Vedtægter, udklip m.v. 1 læg
Husligt arbejderforbund (1933)
Vedtægter, programmer, udklip m.v. l læg
Hustømrernes Fagforening (1888)
Udklip, program, m.v. 1 læg
Dansk Jernbaneforbund, Esbjerg afd.
Kassebog 1916-25
Regnskabsbog for fester 1935-51
Forhandlingsprotokol for
Brændselsforeningen 1940-58
Brændselsregnskab 1924-32
Korrespondance m.
hovedstyrelsen 1935-37,
1946-64, m. andre foreninger, regn-
skaber 1935-38, 1947-65, kongresser
m.v.
1 pakke
Fester, generalforsamlinger m.v. 1 læg
Kedel- og Maskinpassernes Fagforening (1897)
Forhandlingsprot. for A-kassen 1907-71
Medlemsprotokoller 1908-47
Kassebog 1920-33
Regnskabsprot; for A-kassen 1933-39
Diverse udklip, programmer m.v. 1 læg
Dansk
KommunalarbejderforbundZ Esbjerg afd. (1926)
Programmer, generalforsamlinger m.v. l læg
HF-wI
NH
Hl-'HOI

32.

Kristelig Fagforbundl Esbjerg afd, (1899)
Beretninger,vedtægter m.v.
Dansk Lokomotivmandsforening
Forhandlingsprot. for fællesledelsen
1944-59
Lokomotivfxrbøderkredsen
Programmer, kongresser m.v.
Esbjerg Lærlingeforening (1916)
Malersvendenes Fagforening (1894)
Forhandlingsprotokol for fagkomitê
1952-54
Kassebøger 1899-1909, 1931-58
Regnskabsbog for akkorder 1956-58
Regnskab for svendenes sygehjælp 1944-45
Lærlingenes klub
Murernes Fagforening (1888)
Mælkeindustriarbejdernes Fagforening
Udklip, beretninger m.v.
Mølleriarbejdernes Fagforening (1901)
Rebslageriarbejdernes Fagforening (1905)
Programmer f'. fester, udklip m.v.
Sade1magernes-Tapetserernes Fagforening (1896)
Skibstømrernes Fagforening (1902)
Beretninger, enkelte breve m.v.
XX) se herom senere
xx)
HF-
Hul-'H
w
H
prot.
1 læg
1 læg
33.

Skotøjsarbejdernes Fagforening (1890)
Medlemsprotokol'1937-62
Medlemsprotokol for A-kassen 1943-52
HHU'I
Skrædernes Fagforening (1890)
Medlems- og regnskabsprotokol for
Syge- og Hjælpekassen 1938-58 1 -
(MLA)
Slagteriarbejdernes Fagforening (1896)
Beretninger, fester, udklip m.v. 1 læg
Dansk Smede- og Maskinarbejderforbundl Esbj. (1890)
Beretninger, overenskomster m.v.
'
1 læg
Snedkernes Fagforening (1887)
Forhandlingsprotokoller 1890-94, 1896-1970
Forhandlingsprot. f. voldgiftsmøder 1898-1936
Regnskab for A-kassen 1933-39
Regnskab for lokal understøttelse 1923-48
Regnskab for dagpengeforsikring 1917-70
Regnskab for landsindsamlingen 1909
Kasse- og regnskabsprotokoller 1907-53
Regnskabsbog for fester 1934-70
Beretninger, breve, vedtægter m.v. 1 pakke
H
»nur
l
Tekstilarbejdernes Fagforening (1898)
Regnskabsprotokoller 1935-59
Kassebog 1943-59
Vedtægter, overenskomster m.v. 1 læg
l-'Ni-'Nl
Træindustriarbejdernes Fagforening (1909)
Kassebøger 1938-73
Udklip, programmer m.v. 1 læg
Tobaksarbejdernes Fagforening (1895)
Exgografernes Fagforening (1894)
Forhandlingsprotokol 1926-34 1 -
Protokoller med medlemsfortegnelse,
rejseunderstøttelse m.v. 4 -›
Regnskabsprotokol 1923-43 1
Overenskomster, vedtægter m.s. 1 pakke
Korrespondance med hovedbestyrelsen,
konflikter 1 pakke
l-'NUJI
34.

Lærlingeafdelingen
Breve, programmer, udtalelser m.v. 1 læg
Tømrernes Fagforening (1898)
Forhandlingsprot. f. mæglingsudvalg 1910-61
Oversigt over regnskaber 1951-56
Beretninger, fester, breve m.v. 1 læg
rot.
HidhdoI
to
I alt således 233 protokoller, 42 læg og 13 pakker
Blandt de fagforeninger vi desværre intet kender til kan nævnes
Esbjerg Kuskeforening (1897) og Gasfitternes Fagforening (1896).
Skrâtobaksarbejderforeningen blev ophævet i 1960 og har afleveret
sine arkiver til forbundet. Sømændenes- og Søfxrbødernes Fagfore-
ging har vi endnu ikke mødt forståelse hos.
Mulighederne for at arbejde med arbejderbevægelsens historie
forøges, fordi arkivet også har været i lag med de politiske par-
tier i byen. Det er et arbejde der stadig står på, men f.eks. har
Venstreforeningen afleveret protokoller og andre arkivalier fra
1900 til 1928, hvori der findes en del stof om Kristelig Fagbevæ-
gglåg fordi en kendt Venstremand i byen som arbejdsgiver fik den
lokale folketingsmand til at tage sagen op.
Fra Socialdemokratiet er afleveret følgende til arkivet:
Esbjerg Kredsorganisation
Forhandlingsprotokoller 1914-46 3 prot.
Forhandlingsprotokol for aktivgruppen
1941-53 1 -
Kassebog for kvindeudvalget 1966 1 -
Esbjerg Afdelingen
Forhandlingsprotokol 1890-1965 6 -
Forhandlingsprotokol for byrådsgruppen
1902-53 6 -
Medlemsprotokol og regnskabsprotokol
1890-1965 sammenblandet til 1914,
derefter adskilt 1
Udklipsbøger 1951-66
Kuponbog for “Bygningens restaurant"1941-42
Kassebog for juletræsfester 1931-54
35.
Hr-ntnI

Jerne afdelingen (Jerne indlemmet i Esbjerg 1945)
Forhandlingsprotokoller 1900-1946 3 prot.
Forhandlingsprotokol for sogne-
rådsgruppen 1929-44 1 -
Forhandlingsprotokol for Skoleudvalget
1942-45 1 -
Forhandlingsprotokol for arbejdsløs-
hedsudvalget 1937 l -
Forhandlingsprotokol for aktivgruppen
1936-38 1 -
Medlemsprotokoller 1901-34 6 -
Kassebøger 1914-33 2 -
Arkivet har i sit indsamlingsarbejde fået tilsvarende arkiva-
lier fra andre organisationer, en del funktionærorganisationer og
kommunale foreninger, hvis materiale ikke direkte hører under ar-
bejderbevægelsen, men som alligevel supplerer samlingen.
Arkivet har arkivet fra Foreningen af arbejdsledere 1918-70,
og har netop fået kontakt med arbejdsgiverforeningen for at fâ sup-
pleret med materiale fra "den anden side".
Billedsamlingen på arkivet er på ca. 12.000 billeder inkl. ne-
gativer; ca. 5.000 negativer er ikke registreret endnu, men der
findes personbilleder af langt de fleste fagforeningsledere efter
1914, og en række billeder fra fagforeningskongresser m.v., desvær-
re ret usystematisk..Derim0d er der gode muligheder for at stude-
re arbejdets fysiske miljø, idet en række billeder (eksteriør og
interiør) og arkitekttegninqer viser fabrikker og andre virksom-
heder fra omkring århundredskiftet.
Endelig skal det nævnes at Lokalhistorisk Samling har sin plads
på arkivet, og her findes alle lokale jubilæumsskrifter, en kom-
plet samling af de af Esbjerg by udgivne "By- og erhvervsøkonomi-
ske oversigter"(l94l f.)som også har økonomiske undersøgelser bag-
ud til 30'erne (statistik vedr. erhvervsforhold, beskæftigelses-
forhold, indtægts- og skatteforhold), beretningerne fra Esbjerg
Arbejderhøjskole samt en samling af Vestjyllands Socialdemokrat fra
1898 f (Vestjyden 1943-61, Vestjysk Aktuelt 1961-70).
Disse oplysninger skrevet til orientering og til inspiration
36.

for andre der måske kunne tage en lignende opgave op på lokalt
plan.
Byhistorisk Arkiv,
Teglværksgade 1 B,
6700 ESbjerg° Verner Bruhn
form. f. Byhistorisk Arkiv.
I ABA findes der arkivmaterialier om Esbjerg i forskellige afdelin-
ger, f.eks. om bladet, om Arbejderhøjskolen, i partiarkivet og en-
delig om Sundbo. Om sidste findes der også materiale i Rigsarkivet
og endelig har hans familie også bevaret noget endnu.
JULIUS BOMHOLT
-
SAMLINGEN
Ved gaveskøde af 14. september 1968 modtog Esbjerg kommune blandt
andet alle bøger, manuskripter og arkivalier, som på det tidspunkt
var 1 Jul. Bomholt's besiddelse. Denne del af gaven har kommunen
forpligtet sig til at overdrage universitetsbiblioteket i Esbjerg,
hvor det skal opbevares som en særsamling, hvis et sådant biblio-
tek etableres. I modsat fald skal samlingen forblive i Esbjerg
centralbibliotek. Der er ingen mulighed for at placere nogen del
af samlingen andre steder end i Esbjerg.
Da samlingen har været flyttet adskillige gange uden nogen ord-
ning mellem flytningerne, har det været et temmelig stort arbejde
at få den ordnet. ëggsamlingen er nu registreret og opstillet al-
fabetisk/systematisk. I løbet af sommeren vil den blive overført
til det indrettede bibliotekslokale ved Sydjysk Universitetscenter.
Arkivordningen vil blive en langvarig og bekostelig affære, men
der vil heller ikke blive adgang til arkivet generelt før i 1989.
Bomholts samling omfatter ca. 5000 bøger. Arkivsagerns antal
er formodentlig ligeså stort. Dertil kommer tidsskrifter, småtryk
og lignende. Udover fortsættelse af påbegyndte subskriptioner har
ingen udvidelse af samlingen fundet sted.
37.

Regler for samlingens benyttelse.
Indtil videre kan Bomholts samling benyttes efter følgende retnings-
linjer:
l)
2)
3)
4)
5)
6)
Samlingen kan benyttes af forskere, der er tilknyttet Sydjysk
Universitetscenter og Byhistorisk Arkiv.
Udlån kan kun finde sted til forskningsbrug.
Kun bogligt, registreret materiale udlånes, mens tidsskrifter
og arkivalier m.v. holdes uden for. Arkivsagerne er utilgænge-
lige indtil videre.
Lånetiden er 2 måneder. Ved henvendelse til den ved samlingen
ansatte kontorassistent kan lånet fornyes.
Udlån finder kun sted, når der er personale til stede, dvs.
tirsdag og torsdag kl.9-13.3o og kun ved personlig henvendelse.
Man skal kunne dokumentere sin adkomst til samlingens benyttel-
se.
Hvert udlån noteres med bogens forfatter og titel, lånerens
navn (underskrift) samt udlånsdato ved benyttelse af udlâns-
blanketter, der er identiske med centralbibliotekets.
Alle tvivlstilfælde i forbindelse med benyttelsen af Bomholts
samling drøftes med stadsbibliotekaren på tlf. 12 13 77.
38.
Johs. Petersen

BIBLIOGRAFI
SOCIALISTISK BIBLIOTEK 0G SOCIALISTISKE SKRIFTER
Til vurdering af forhöldet mellem dansk arbejderbevægelse og marx-
ismen er naturligvis arbejderpressen den vigtigste kilde. Nogle
nye specialer vil bl.a. vise at marxismens indflydelse på arbejder-
bevægelsen her i landet er meget større end hidtil antaget. F.eks.
kan nævnes, at “Social-Demokraten" i 1876 indeholdt en oversæt-
telse af et kapitel af "Kapitalen" og det er iøvrigt ikke den før-
ste artikel af Marx i bladet, "Borgerkrigen i Frankrig" offentlig-
gjordes i sommeren 1872. Det mest koncentrerede fremstød satte dog
ind midt i 1880'erne med udgivelsen af "Socialistisk bibliotek"
og "SocialistiSke Skrifter"- Da indholdet af disse skriftserier
er en central kilde til forståelse af "Marx-receptionen" offentlig-
gøres de her med enkelte kommentarer. De fleste hefter i "Sociali-
stiske skrifter" og enkelte bind af "Socialistisk bibliotek" udkom
først i "Social-Demokraten" som fortsættelser, det anføres ikke her
hvilke.
SocialistiSk bibliotek, København bind 1 -
9, 1885 -
1889
Bd. 1 (1885) Socialistiske pjecer
Karl Marx (og Friedrich Engels): Det kommunistiske manifest.
Friedrich Engels: Socialismens udvikling fra utopi til viden-
skab
Wilhelm Bracke: Ned med Socialdemokraterne
Louis Blanc: Socialisternes katekismus
Wilhelm Liebknecht: Til forsvar og angreb
Max Nordau: Kulturmenneskehedens konventionelle løgne
C.A. Schramm: Nationaløkonomiens grundtræk
August Bebel: Vore formål
P. Knudsen: Socialismen
Bd. 2 (1885) Stepnjak: Det underjordiske Rusland
39.

Bd. 3 (1885) August Bebel: Kvinden i fortiden, nutiden og fremtiden
Bd. 4 (1885) Karl Marx: Kapitalen bd. 1
Bd. 5 (1887) Karl Marx: Kapitalen bd. 2
Bd. 6
Bd. 7 (1888) Friedrich Engels: Familjens, statens og privatejen-
dommens oprindelse
Bd. 8 (1889) Benoit Malon: Socialismens historie fra de ældste ti-
der indtil vore dage 1. del
Bd. 9 (1889) Benoit Malon: Socialismens historie ... 2. del
Socialistiske skrifter. Udgivne af det danske Socialdemokrati ved
E. Wiinblad, hefte l -
21, København'1888 -
1915
1. Den socialistiske stat i virksomhed, 1888, 4. oplag 1906
2. Johannes Huber: Socialismens filosofi, 1888
2. Karl Marx/Friedrich Engels: Det kommunistiske manifest, 1898
2. oplag 1909
3. Paul Lafargue/Jules Guesde: Fællesejendom og privatejendom, 1888
2. oplag 1909
4. Domela Nieuwenhuis: Kapital og arbejde. En sammentrængt frem-
stilling af Karl Marx' lære, 1888, 3. oplag 1904
5. Den socialistiske stats produktionsevne, 1888
6. Socialdemokratiets fordringer til alderdomsforsørgelsen, 1888
7⁄8. Det socialistiske program. En fremstilling af Socialdemokra-
tiets principper, 1888
9. Åndsfriheden i den socialistiske stat. En diskussion, 1896
3. oplag 1909
10. En diskussion mellem Henry George og den amerikanske socia-
list Laurence Grønlund, 1896, 2. oplag 1900
11. Hvad vil Socialdemokraterne? En samtale på landet, 1897
4. oplag 1903
12. Ferdinand Lassalle: Arbejderprogram, 1891, 2. oplag 1900
40.

13. 8 timers arbejdsdagen, 1893, 2. oplag 1908
14. Wilhelm Liebknecht: Til forsvar og angreb: En tale, 1898
15. Wilhelm Bracke: Ned med socialdemokraterne. 1899, 2. oplag 1909
16. Karl Marx: Lønarbejde og Kapital, 1900
17. M.E.Vai11ant: Arbejdstiden. Tale på den internationale hygiej-
niske kongres i Paris 1900, 1901, 2. oplag 1910
18. Gustav Bang: Georgeismen, 1905, 2. oplag 1910
19⁄20. Gustav Bang: Danske len og stamhuse, 1906
21. Gustav Bang: Den materialistiske historieopfattelse, 1915
Socialistisk bibliotek. Udgivet af Socialdemokratisk forbund i
Danmark. 1. -
4. årg. 1910 -
1913
1. årg. 1910
l. Gustav Bang: Brydningstider i Europas historie
2. Gustav Bang: Arbejdsløshedens årsager
Carl Gran: Arbejdsløshedens følger og midlerne derimod
3. Karl Kautsky: Dagen efter den sociale revolution
4. Vilhelm Rasmussen: Socialdemokratiet og skolen
2. årg. 1911
l. Gustav Bang: Husmanden og socialiSmen
2. Alfred Christiansen: Arbejderbeskyttelse. Fabriklovgivning
3. Karl Kautsky: Social reform og social revolution
4. M. Leepa: Jord- og arbejderspørgsmålene i Rusland
3. årg. 1912
1. V. Nicolaisen: Den franske fagforeningsbevægelse
2. J.P.Sundbo: Socialdemokratiet og de andre
3. P.Chr.Kæmpegaard: Velfærdsinstitutioner
4. Th. Stauning: Socialismen. Et foredrag
4. årg. 1913
1. Axel Schmidt: sociale strømninger i dansk litteratur
41.

Wilhelm Jansson: Tysklands katolicisme
2. K.A.Petersen: Socialistisk fremtid i Danmark
V. Nicolaisen: Spanske forhold
3. L. Rasmussen: Da vi fik juni-grundloven
4. Erik Palmstierna: Dyrtid og truster
Kommentar: Socialistisk bibliotek bind 1: som forfatter af manife-
stet blev kun Marx anført. Engels' Socialismens udvikling ... er
et slags uddrag/sammenfatning af "Herrn Eugen Dührings Umwälzung
der Wissenschaft" (Anti-Dühring), som fik en stor betydning for
Marx-receptionen i Tyskland. Bracke var en af de førende marxister
i det tyske socialdemokrati; Ned med socialdemokraterne var selv-
følgelig et agitationsskrift for Socialdemokratiet endda et af de
mest populære. Liebknechts pjece udkom allerede i 1875-76 1 S-D
og blev i 1883 trykt i et oplag på 5 000 eks. (En bygning ...
I,
s. 135). Det er sikkert den marxistiske pjece, der har fået størst
udbredelse her i landet ved siden af Manifestet. C.A. Schramm var
ikke marxist, men den her trykte indføring var en af tidens bedste
og også anerkendt som sådan af Marx (H.J.Steinberg: Sozialismus
und deutsche Sozialdemokratie, s. 16). P. Knudsens tale er nu gen-
optrykt hos Uffe Østergaard (udg.): Den materialistiske historie-
opfattelse i Danmark før 1945 I, s. 33-61.
Socialistisk bibliotek bind 2, Stepnjak var et pseudonym for
den russiske forfatter Sergei Michailowitsch Krawtschinski (1851-
95). Han tilhørte gruppen af de revolutionære narodniki'er i 1870'
erne. Der udkom enkelte andre bøger af ham på dansk omkring århun-
dredskiftet.
Socialistisk bibliotek bind 6 skulle efter S-D 29. dec. 1888
have været 3. bind af Kapitalen, men udkom aldrig -
den tyske ud-
gave af 3. bind udkom først i 1894. I 1913 overvejedes et nyt op-
lag af Kapitalen, men det udkom heller ikke (Socialdemokratiets
42.

virksomhed 1908-13, 5. 7).
Socialistisk bibliotek bind 7 udkom igen i 1906, 1948, 1971
og i Marx/Engels Udvalgte skrifter bind 2 (flere oplag). Indled-
ningerne er tildels ændrede i de forskellige oplag.
Socialistisk bibliotek bind 8-9. P.Knudsens bidrag til denne
Socialismens historie findes ikke i den danske udgave, det er of-
fentliggjort i S-D 28.-29. juli, 7., 8., 11., 12. og 13. dec.
1883, 9., 10., 11., 13., 15. og 16. juli 1884.
SOCialiStiSke skrifter hefte l -
8 har som udgivelsesår an-
ført 1888. Det er imidlertid forkert -
i det mindste hefte 7-8
kan først være udkommet i 1890-91, det var en artikelserie i S-D
i tiden 17: sept. 1888 -
11. juni 1890, det indeholdt som tillæg
det nye program fra 1890 med enkelte nye forklaringer. Forfatteren
af denne programkommentar er angiveligt Emil Wiinblad.
Socialistiske skrifter hefte 2 af Johannes Huber blev ikke gen-
optrykt, men erstattet med Det kommunistiske Manifest.
Oplagenes størrelse kendes ikke for nogen af de tre serier og
der er muligvis kommet flere oplag end de her anførte, men senere
har endnu ikke kunnet spores.
Socialistisk Bibliotek 1910 -
1913 skulle erstatte serien So-
cialistiske skrifter (Socialdemokratiets virksomhed 1908 -
1913,
s. 7); imidlertid udkom som sidste hefte Gustav Bangs Den materia-
1istiske historieopfattelse i 1915. Dette hefte vil blive genop-
trykt i Uffe Østergaards antologi om Den materialistiske historie-
opfattelse i Danmark før 1945 bind II (udkommer sommeren 1974).
3. og 4. årgang af Socialistisk Bibliotek fik mere karakter af et
tidsskrift og indeholdt udover de anførte store artikler en fast
rubrik -
Arbejderbevægelsen i ind- og udland -
og enkelte andre
artikler, nærmest notitser.
Gerd Callesen
43.

BIBLIOGRAFI
HISTORISKE ARTIKLER FRA "KOMMUNISTISK TIDSSKRIFT" OG "TIDEN".
Hermed følger en
oversigt over historiske artikler, anmeldelser
0.1. fra DKPs tidsskrifter "Kommunistisk Tidsskrift" og "Tiden".
De valgte artikler og anmeldelser har relation til den danske ar-
bejderbevægelses historie eller repræsenterer en generel historie-
skrivning på et materialistisk grundlag. Anmeldelserne spænder fra
store grundige anmeldelser i artikelform til mindre anmeldelser
af orienterende karakter.
Kommunistisk Tidsskrift, 1934Z g. 132 og 185: Femten års Kommuni-
stisk Internationale.
TidenZ nr.
august, 1936: Carl Madsen: Fra Rasphuset til Forligs-
mandsinstitutionen. (Hovedtræk i arbejdsrettens udvikling).
Tiden, nr.
juni/juli, 193 : Brev fra Friedrich Engels til Gerson
Trier.
Tiden, nr. 2, 1947: Martin Andersen Nexøá Menigmands Kongstanke.
Tanker i anledning af Manifestets 100 år.
Tiden, nr. 12, 1947: Ib Nørlund: Nationens fornyelse. (Om natio-
nalfølelsens udspring).
Tiden, nr. 3, 1948: Georg Moltved: Feudalismen i opløsning. (Før-
ste artikel i en serie om dansk politisk historie).
Tiden, nr, 4, 1948: Georg Moltved: Demokratiet rejser hovedet, men
mister det.
Tiden 1948, nr. 5: Georg Moltved: Krige, kriser og romantik. "Vi
alene vide". 1800-1830.
Tiden 1948, nr. 6: Georg Moltved: Virkninger fra den franske juli-
revolution 1830. Stænderforsamlingerne, de første spirer til et
politisk demokrati.
Tiden 1948, nr. 7: Georg Moltved: Optakt til grundloven. Klassebe-
vidsthed hos bondealmuen.
Tiden 1948, nr. 8: Georg Moltved: Den store
husmandsrejsning.
Tiden 1948, nr. 9: Georg Moltved: Bondevennerne. I.A. Hansen vor
første proletarpolitiker. Balthazar Christensen, Drewsen, Gleerup
og Tscherning.
44.

Tiden 1948, nr. 10: Georg Moltved: Slesvig og den danske chauVi-
nisme i 1840'erne.
Tiden 1952, nr. 7: Karl Marx: Inauguraladresse for Den internatio-
nale Arbejderassociation.
Tiden 1953, nr. 5: Gelius Lund: Frederik Dreier og socialismen.
Tiden 1953I nr. 9-10: Johannes Poulsen: For ti år siden.
(Folkestrejken i Ålborg).
Tiden 1955, nr. 8: Ib Nørlund: Officiel socialdemokratisme. (Anm.
af "En bygning vi rejser").
Tiden 1956Z nr. 2:Ib Nørlund: Anm. af Erik Arup: Danmarks Historie
III .
Tiden 1959, nr. 1: Benito Scocozza: Den tyske revolution 1918-19.
Tiden 1959, nr. 3: Gelius Lund: Kommunistisk Internationales for-
tjeneste.
Tiden 1959Z nr. 4: Carl Madsen: Tre professorer . tre dommere.
(Anm. af Troels G. Jørgensen: Tre professorer, Goos, Nelleman,
Matzen).
Tiden 1959, nr. 6-7: Teser fra Centralkomiteen: 40 års Danmarks
kommmunistiske parti.
Tiden 1959, nr. 6-7: Ib Nørlund: Erfaringer fra partiets vej frem.
Andreas Fritzner: 1917-19 -
brydningsår i
dansk arbejderbevægelse.
Laurits Rasmussen: Da vort parti blev til.
Ib Nørlund: Modvind og medbør. (Anm. af Johs.
Kjærbøls erindringer).
Tiden 1959, nr. 8: Villy Fuglsang: Viggo Hørup. Med mund og pen.
Tiden 1960, nr. 1: Alfred Jensen: Hemmelig alliance. (Anm. af Hæ-
strup: Hemmelig alliance).
Svend Johansen: Anm. af Nørlund: Det knager i
samfundets fuger og bånd.
Gelius Lund: Anm. af Svend Erik Stybe: Frederik
Dreier, hans liv, hans samtid og hans sociale tænkning.
Tiden 1960, nr. 2: Eugen Varga: Kapitalismen i det 20. årh. I.
Tiden 1960, nr. 3: Eugen Varga: Kapitalismen i det 20. årh. II.
Tiden 1960, nr. 7: Ib Nørlund: Det gik, som man kunne vente.
(Anm. af Ernst Christiansen -
men det gik anderledes).
45.

Tiden 1963, nr. 1: Ib Nørlund: Anm. af H.P.Sørensen: Fra folket
de kom.
Tiden 1963, nr. 8: Carl Madsen: Vore egen Globker.
Tiden 1964l nr. 7-8: Ib Nørlund: Anm. af Nissen og Poulsen: På
danske friheds grund.
Tiden 1965Z nr. 2: Alfred Jensen: Anm. af Kirchhof, Nissen og
Poulsen: Besættelsestidens historie.
Tiden 1967, nr. 2: Ib Nørlund: Anm. af Georg Moltved: Lenin.
Tiden 1968l nr. 11-12: Ib Nørlund: Fra socialisme til socialdemo-
kratisme. (Anm. af Lise Togeby: Var de så røde?).
Tiden 1970, nr. 10: Ib Nørlund: En flygtning krydser sit spor.
Anm. af Aksel Larsen: Aksel Larsen ser tilbage.
Tiden 1971, nr. 1: Ib Nørlund: Brudstykker af et mønster.
Anm. af Peter P. Rohde: Midt i en ismetid, og Kai Moltke: Stalins
gengangere.
Tiden 1971, nr. 1: Ib Nørlund: Om nogle danske revolutionære. (Anm.
af Carl Heinrich Petersen: Danske revolutionære).
Tiden 1971, nr. 3: Børge Ebbesen: Kulturelt forræderi? Gennemgang
af Carl Erik Bays speciale "Socialdemokratiets stilling og place-
ring i kulturlivet i perioden fra omkring 1924 til 1940 med særlig
hensyntagen til litterære forhold".
Tiden 1971I nr. 4-5: Peter Juhl Svendsen: Af "Internationales"
historie.
Tiden 1972I nr. 2: Ib Nørlund: Når man ser det hele lidt fra oven.
(Anm. af Krag og K.B.Andersen: Kamp og fornyelse).
Tiden 1972, nr. 9: Villy Fuglsang: Dimitrovs taler. (Anm. af Geor-
gi Dimitrov: Fascismen er fjenden).
Tiden 1973Z nr. 4: Ib Nørlund: Anm. af Martin Nielsen: Kommunister-
nes kapital.
Tiden 1973, nr. 8: Ib Nørlund: Modstandsbevægelsen som folkebevæ-
gelse. (Anm. af Åge Trommer: Modstandsarbejde i nærbillede. Det il-
legale arbejde i Syd- og Sønderjylland under den tyske besættelse
af Danmark 1940-45).
Tiden 1973I nr. 10: Alfred Jensen: Øens folk. (Anm. af Poul Thom-
sen: Øens folk).
Michael Seidelin
46.

OPFORDRING TIL DISKUSSION
Perioden 1970-73 har været selskabets opbygningsperiode, især i
tiden efter sidste generalforsamling (nov. 1973) er der kommet en
del nye medlemmer, det hænger formentlig sammen med, at selskabet
er blevet bedre kendt i de kredse, man i første omgang kan satse
på (p.g.a. folder, samarbejde med GMT, anmeldelsen i Information).
Det betyder at selskabet har konsolideret sig; det har vi også
gjort i forbindelsen med årbogen. Ikke fordi arbejdet er blevet væ-
sentligt lettere, det er stadigvæk svært at få folk til at overhol-
de de aftaler, de har indgået, men årbogen er nu blevet så kendt,
at red. får tilbudt artikler, den kan nu bedre end før tilrettelæg-
ge årbogens indhold. Red. vil selvfølgelig selv diskutere om og evt.
hvordan redigeringen skal og kan omlæggeSu Men for at lette dette
arbejde skal der opfordres til en indholdsmæssig diskussion af år-
bogen og for så vidt også af selskabets arbejde.
Når man ser bort fra to kritiske indlæg og et par småbemærk-
ninger er denne diskussion endnu ikke begyndt. Det er beklageligt,
fordi en sådan diskussion evt. kunne føre til en afklaring hos de
mennesker, der beskæftiger sig med arbejderbevægelsens historie.
Red. har indtil nu arbejdet ud fra det simple kriterium, at bidra-
gene skulle opfylde formelle videnskabelige krav ud fra den erkend-
else at arbejderbevægelsens historie er politisk historie. Den kan
derfor få indirekte politisk betydning, i enkelte tilfælde endda
umiddelbar. Det skulle ikke være red. opgave at ensrette de poli-
tiske opfattelser,at have en klar linie, at udøve censur, men at
sørge for at argumentationen kunne efterpøves, at en evt. diskus-
sion kunne foregå pâ et relevant materiale. Årbogens politiske re-
levans er næppe blevet tydelig, men af enkelte anmeldelser kan man
dog se, at der fra politisk hold er betænkelighed/mistroiskhed over-
for dette foretagende, det passer ikke sammen med anmelderens me-
ninger. I fremtiden -
kunne det formodes -
vil denne "antipati" bli-
ve stærkere, hvis da ikke årbogen/selskabet glider ud i sekterisme
og dermed bliver ligegyldig. Også af den grund vil det være ønske-
ligt at begynde diskussionen nu.
Nogle medlemmer af selskabet har i "Den jyske historiker" (DJH,
6. årg. nr.l.) skrevet et par bemærkninger, nemlig Schultz/Østergaard
at årbogen var mindre marxistisk orienteret end det forvejen yderst
fredelige og reformistiske svenske "Arkiv" (5.66). De blev derfor
straks opfordret til at konkretisere denne bemærkning, altså komme
med en kritik af årbogen og også at give en fremstilling af de pla-
ner, man har i Århus om en arbejderbevægelsens historie og en fagfor-

eningshistorie (og for den sags skyld har haft i længere tid) for at
få en alternativ position. Denne opfordring er aldrig blevet besva-
ret. Det er meget beklageligt, at Schultz/Østergaard, der jo åbenbart
opfatter sig selv som marxister, unddrager sig en debat. Et par let-
købte bemærkninger i hjørnerne kan enhver komme med; formodentlig tør
de ikke fastlægge sig. Det er forståeligt og desværre typisk. Jens
Christensen skriver i samme nr. af DJH (s.16f), at det meste centrale
behov er en "metodisk reorientering" og mener åbenbart, at man der-
med har klaret problemet. For hvis man havde foretaget en sådan, så
havde man vel kaldt årbogen for "årbog for arbejderklassens historie".
J.C. forveksler øjensynligt metode med marxisme, men havde han kendt
lidt mere til marxismen, så var det måske gået op for ham, at organi-
sationerne (bevægelsen) repræsenterer et højere (bevidstheds) niveau;
i og med at arbejderklassen begynder at organisere sig/har organise-
ret sig antager klassekampen nye former. Specielt i et land som Dan-
mark med en så enorm høj organisationsgrad kan man ikke, som J.C.
gør det, adskille organisation og klasse. Det er bl.a. dialektikken
mellem disse to, der udgør klassens historie. Eller for at sige det
anderledes: J.C. har næppe rigtigt gennemtænkt, hvad han har skrevet._
Ret meget mere inspiration er der heller ikke at hente i de to mere
udførelige kritiske artikler, Jan Bo Hansens i Proletar! nr. 7 og
Lise Togebys i "ny politik" nr. 4/1973. Hansen kritiserer årbøgerne
for at være åben for enhver der beskæftiger sig med bevægelsens hist-
orie, og for ikke at definere sig i forhold til "den nye revolutionæ-
re arbejderbevægelse". Det årbøgerne skulle indeholde er en diskus-
sion af de "begivenheder og strategiske diskussioner, der kan være af
betydning i dag", kort sagt, det drejer sig om at finde emner, der
måske/måske ikke har relevans for arbejderbevægelsens udvikling, kri-
teriet er aktuelle politiske døgnfluer -
årbogen skal være en del af
en fortrop. Bortset fra det underlige forhold, der dermed dokumente-
res af forholdet mellem historie og politisk praksis (man slår op i
en bog, for at se hvad man kan lave), der vel kan forklares med at
Hansen og gruppen iøvrigt ingen forbindelse har med arbejderklassen -
hvad der også bliver tydeligt i gruppens forklaring af Ota-strejken
og gruppens optræden under denne -
, så må vi vist først afvente
Han-ç
sens forklaring på hvad denne nye revolutionære arbejderklasse er for-
noget. Foreløbig kan denne kritik ikke tages alvorlig. Det ville være
en billig fornøjelse, at sammenligne Hansens kritik med Lise Togebys,
men faktisk ligner indholdet af de to kritikker hinanden til forveks-
ling. Forskellen ligger i at Togeby er højresocialdemokrat, mens Han-
sen ikke er socialdemokrat, Iøvrigt henviser jeg til DJH 6 årg. nr.l
s.43f.

Hvad er der da publiceret og hvordan hænger det sammen:
1. Den faglige arbejderbevægelse er søgt inddraget i den almene ar-
bejderbevægelses historie (Sandvad, Lund, Kinjünff). Det er ikke
'en selvfølge hverken i Danmark eller i udlandet.
2. Internationalismen i arbejderbevægelsen er fremdraget af glemme-
bogen ved 3 kildepublikationer (Callesen, Johannsen). Internatio-
nalismen blev negligeret af den tidligere historieskrivning om
arbejderbevægelsen og er derefter blevet anset som ikke-eksistent.
Dette standpunkt dominerer så meget, at Togeby afviser internatio-
nalismen som irrelevant og J.C. ikke kan erkende problemet (også
fordi han er fikseret omkring metodediskussionen, som for han er
altafgørende).
3. Kendskabet til forhistorien er udvidet (Markvad, Larsen) og spe-
cielt hvad angår Pio er revisionen af opfattelsen af ham og hans
rolle ikke uvæsentlig. Nogle nyere specialer vil vise ham som den
dominerende person i den tidlige arbejderbevægelse bl.a. som for-
kæmperen for det selvstændige arbejderparti, der gjorde en afgø-
rende indsats mod lassalleanismen.
4. Diskussionen om Socialdemokratiets forhold til statsmagten og hvor-
dan denne kunne bruges af partiet er indledt med en konkret under-
søgelse (Jørgensen).
5. Teorihistoriske undersøgelser er påbegyndt med en superanmeldelse
(Fluger). At der forøvrigt findes relativt mange anmeldelser af
tysk litteratur skyldes i første række, hvad Hansen åbenbart ikke
kan se, at der findes en del videnskabelige afhandinger om dansk
arbejderbevægelse på tysk. Iøvrigt har den tyske arbejderbevægel-
se meget større betydning for den danske end f.eks. den engelske
har.
Arbejdet med årbogen har været præget af tilfældigheder, hvad man til-
fældigvis kunne få, når de planlagte artikler udeblev. Men vi har for-
søgt at systematisere tilfældighederne og således få det bedste ud
af omstændighederne.
Gerd Callesen
49.

BOG- OG TIDSSKRIFTSNYT
Den Jyske Historiker. Historieteoretisk Tidsskrift. 6. årg. 1973!
1974 nr. 1
Arbejderbevægelsens historie.
Den Jyske Historikers temanummer om
arbejderbevægelsens historie
berører centrale problemer i debatten om
forskning i arbejderbevæ-
gelSens historie: forskning i hvad -
hvordan -
og for hvem. Tids-
skriftets indhold består af 4 artikler, hvoraf de 2 første behand-
ler historiografiske problemer, henholdsvis Jens Christensens ar-
tikel:
Historieskrivningen om den danske arbejderklasse og arbej-
derbevægelse (artiklen afsluttes med en
anbefalelsesværdig biblio-
grafi) og Gerd Callesens artikel: Om nogle problemer vedrørende
arbejderbevægelsens historieskrivning. Endvidere rummer tidsskrif-
tet en artikel af Carl Heinrich Petersen: Den "glemte" socialisme,
sanm.et"lærestykke" af Brita Schultz og Uffe Østergaard: Om vilkå-
rene for en
videnskabelig udforskning af arbejderbevægelsens histo-
rie (i Sverige 1971-1972).
De 2 første artikler behandler samme problem: historieskrivnin-
gen om
arbejderbevægelsen. De 2 øvrige artikler vil ikke blive be-
handlet her. Jens Christensen redegør i sin indledning for, at be-
handlingen af arbejderbevægelsens historie i Danmark for største-
delens vedkommende er sket ud fra en traditionel borgerlig histo-
rieopfattelse. Den traditionelle borgerlige pluralistiske virkelig-
hedsopfattelse betragter J.C. som uacceptabel og kræveri stedet
en historisk materialistisk forståelse af virkeligheden. Ud fra
denne opfattelse gennemgår J.C. systematisk de forskellige fremstil-
linger om arbejderklassens og arbejderbevægelsens historie og kon-
kluderer, at der kvantitativt er skrevet ret så meget, men at frem-
stillingerne ikke udmærker sig kvalitativt, dvs. metodisk.
Denne konklusion er ikke overraskende, og i princippet kan man
ikke være uenig. J.C. mener, at der er
fremdraget nok materiale,
men metoden har været for "dårlig" og/eller den forkerte. Han me-
50.

ner ikke, at der savnes flere detailundersøgelser, men en bredere
fremstilling af arbejderklassens historie, en syntese, skrevet ud
fra et historisk materialistisk grundlag. På dette punkt kommer
J.C.'s artikel til at udgøre en modsætning til Gerd Callesens. G.
C. fremfører, at vi i Danmark ikke er i den situation at have bå-
'de en omfattende og kvalitativ arbejderbevægelsensihistorie og en
mængde detailundersøgelser, som i visse andre lande. Det er endnu
ikke muligt at skrive en arbejderbevægelsens historie i Danmark,
dertil er der for få detailundersøgelser, mener G.C. Først når fle-
re detailundersøgelser er kommet til, er der en mulighed, men G.C.
er ikke optimistisk. Nu skal G.C.'s krav om detailundersøgelser
næppe forstås i positivistisk retning, dvs. at jo flere områder
vi opnår erkendelse om, des mere kan vi efterhånden opfatte af vir-
keligheden. Alligevel vil mange være uenige med G.C. b1.a. Jens
Christensen ud fra det synspunkt, at en tilfredsstillende oversigt
over arbejderbevægelsens historie ikke kan tilvejebringes alene
ved en sammenstilling af detailundersøgelser.
Det kan efter ovenstående opfattes som om spørgsmålet om forsk-
ning er et enten-eller, hvor det snarere er et spørgsmål om både-
og. Vi har et meget stort behov for et værk om arbejderbevægelsens
historie til brug både i undervisning og til brug for arbejderne
(forskning for hvem) og metoden skal selvfølgelig være den marxi-
stiske. Men vi har også brug for detailundersøgelser sålænge store
og væsentlige problemer vedrørende arbejderbevægelsens historie er
uudforsket og for at forskningen i arbejderbevægelsens historie
ikke skal munde ud i endeløse revisioner af synteser med fare for
relativisme. Gerd Callesen fremhæver i sin artikel flere relevan-
te problemer, der er værd at tage op og undersøge nærmere. Uden en
kvalitativ arbejderbevægelsens historie er det vanskeligt er skri-
ve detailstudier og indpasse de opnåede resultater i et korrekt
51.

helhedsbillede, hvilket også er Gerd Callesens synspunkt. Uden
detailundersøgelser forbliver systemet lukket for optagelse af ny
erkendelse.
Et andet problem skal også omtales. Gerd Callesen indleder med
at skrive "at den materialistiske historieopfattelses hovedprin-
cipper ... er kendt og til en vis grad også anerkendtl" Det er nok
korrekt i hvert fald hvad det sidste angår, men sætningen kunne
udbygges med: men for lidt benyttet i konkrete historiske undersø-
gelser i Danmark. Denne mangel synes der efterhånden at være Ønske
om at råde bod på. Man kan håbe på at se konkrete resultater i
70'erne. Konkrete marxistiske undersøgelser og analyser er nødven-
dige for at påvise metodens anvendelighed på historisk materiale
og dermed medvirke til at udbrede den marxistiske historieopfattel-
se på læreanstalterne. Jens Christensens måde at udbrede den marx-
istiske historieopfattelse, finder jeg tvivlsom. Han gør metoden
til et mål i sig selv i stedet for et middel. I sin historiografi-
ske gennemgang af de forskellige fremstillinger om arbejderbevæ-
gelsens historie forsynes næsten enhver fremstilling med en mærkat
som f.eks. "metodisk traditionel, positivistisk triviel" osv. En
undtagelse er ganske vist de altid nemme ofre Bertolt og Nørlund,
som Gerd Callesen også kaster sig over, men stort set går analysen
ikke dybere. Dette kan ikke være
tilstrækkeligt, hvis man som marx-
ist vil tages alvorligt. Det vigtige må være at indlede en dialog
med de borgerlige historieskrivere, kritisere deres metode og de-
res resultater, samt deres hypoteser (mangelpå samme) og konklu-
sioner. Gør man ikke det, skæres den borgerlige historieskrivning
over en kam, for selvom kvaliteten er svingende, er der fremkommet
mange brugbare resultater. Helt forkaste den traditionelle histo-
rieforsknings metodelære kan man næppe heller, i det mindste ikke
på kort sigt. Den marxistiske metode stiller store eller snarere
52.

større krav til emperi og teknik, og som totalitetssystem kan den
bringe mængden af vildledende kendsgerninger, interesser og menin-
ger ind i et sammenhængende og meningsfuldt hele. Men som noget
af det vigtigste kræver den, at historikeren solidariserer sig med
dem han forsker for og stiller sine resultater til rådighed for.
Ingen teori uden praksis, ingen praksis uden teori.
Jens Christensen kræver en metodisk reorientering i marxistisk
retning, og kræver den her og nu. J.C. kender både klassesamfundet
og forholdene på læreanstalterne. Vil man drive forskning på marx-
istisk grundlag på læreanstalterne, må man gøre det efter 2-4 års
"værnepligt" i den gængse metodeteori. Krav om metodisk reoriente-
ring må ikke dikteres fra "oven". Den borgerlige historieopfattel-
ses negation befinder sig i en overgangsfase og en "ny" historie-
opfattelse må modsvares af en bevidsthedsændring. Krav fra "oven"
kan dels skræmme mange væk, og et her og nu krav kan resultere i
udvandede såkaldt historisk-materialistiske undersøgelser, som net-
op Gerd Callesen giver eksempler på. Det foreløbige mål må nu være,
at venstrefløjens kritisk-videnskabelige studier udmøntes i konkre-
te resultater. Det vil i høj grad medvirke til at lette tilegnel-
sen og udbredelsen af den marxistiske historieopfattelse.
Henning Grelle
Nummeret kan bestilles hos Henning Højlund Knap,
Søndervangen 56 st.th.
8260 Viby J, Tlf. (06) 14 62 23
Et af de kommende numre vil indeholde et oplæg fra SFAH's seminar
“Klassestrukturen i Danmark 1870-1920 med særligt henblik på en
fremstilling af arbejderbevægelsens historie i dette tidsrum".
53.

Sosialistisk Årbok 1974, 0510 1973, Pax (Borgens forlag)I 280 5.
Det norske forlag Pax har i slutningen af 1973 udgivet en "Sosia-
listisk Årbok", 1974-årgangen er den første og forlaget håber at
kunne fortsætte udgivelsen. Det ville være godt hvis håbet blev
opfyldt. Det er meningen, at årbøgerne efterhånden skal kunne give
et billede af venstrebevægelsens udvikling socialt, politisk og
ideologisk. Og da det er
venstrebevægelsens egne folk, der skriver
årbøgerne bliver disse også jævnligt foranlediget til at lave sta-
tus. Også det kan have en positiv virkning.
Bindet har følgende afsnit: 1) partierne, 2) kapitalismen i
Norge, 3) fagbevægelsen, 4) boligaktioner i 70'erne, 5) Island,
6) oversigtsartikler om Latin-Amerika,Sydafrika, Mellemøsten og
Indokina og endelig 7) årets jubilæer. Det er Berit Ås, der har
skrevet en artikel om bruddet i Det Norske Arbeiderparti; NKP's
formand Reidar T. Larsen har skrevet om det Sosialistiske Valgfor-
bund og SF'eren Per Maurseth om "Trenger vi et sosialistisk masse-
parti?" Der er også et afsnit om det nye "maoistiske" AKP (ml),
der er skrevet af partiets sekretær, Sverre Knudsen. Der findes
en stor samling nyttige statistikker om den norske kapitalisme,
en strejkeoversigt 1967 -
1972 og en artikel om overenskomstsitua-
tionen 1974.
Det er med andre ord en overordentlig nyttig og værdifuld hånd-
bog og mere end det. Den giver væsentligt baggrundmateriale for de
sidste års udviklinger i Norge og indeholder centrale dokumenter
fra de Vigtigste organisationer på venstrefløjen. Årbogen kan anbe-
fales.
Gerd Callesen
54.

Jahrbuch
Arbeiterbewegung 1, Fischer Taschenbuch Verlagl nr. 6600,
Frankfurt/M. 1973, 414 s., 9,80 DM
Det hermed foreliggende første bind af en ny vesttysk årbog for
arbejderbevægelsens historie har som sit centrale emne Karl Korsch.
Vedrørende ham findes bidrag af Michael Buckmiller, Oskar Negt,
Gian Enrico Rusconi, Michael Wolff, Heinz Brüggemann, Paul Mattick,
Giacomo Marramao, Christian Riechers og et interview med Heinz Lan-'
gerhans. Foruden en bibliografi, et slags levnedsløb og en kilde-
publikation (et brev fra Bordiga til Korsch) er det afhandlinger
om
forskellige sider af Korsch's virke og betydning. Bindet inde-
holder desuden en bibliografi om den tyske anarkisme og anarkosyn-
dikalisme ved Hans Manfred Bock -
den er dog ikke komplet, der mang-
ler således f.eks. "Promachos" nr. 1-5, 1936-37, Glasgow, "IAA -
Pressedienst" nr. 1 -
19, Stockholm 1939-40 og "Soziale Revolution"
nr. 1 -
12, Barcelona 1937, som findes på ABA. Paul Mattick har
skrevet om den statsmonopolistiske kapitalisme. Endvidere findes
en del anmeldelser og en meget nyttig rubrik "Hinweise" redigeret
af Theo Pinkus. Den indeholder bl.a. en fortegnelse over institut-
ter og biblioteker for arbejderbevægelsens historie i Vesteuropa,
DDR og USA og andre nyttige oplysninger.
Udgiverne og bidragyderne er for en stor dels vedkommende udgå-
et fra den marxistiske fløj af det tyske SDS. Årbogen skal supple-
res med enkeltpublikationer og begge dele skal være tilgængelige
for et bredere publikum. De "skal undgå enhver "videnskabelig" ek-
lekticisme, tjene et politisk formål og alligevel eller snarere
derfor bidrage til diskussionen indenfor venstrefløjen". Det fore-
kommer nu, at både hovedemnet og bidragenes formjkkeer specielt
velegnet til det formål. Men bortset fra det, kan årbogens udform-
ning og historisk-politiske indhold blive et virkeligt godt bidrag
til en
indholdsmæssig diskussion af arbejderbevægelsens udvikling
og dens betydning. Gerd Callesen
55.

Anton Pannekoek: Olika riktningar inom arbetarrörelsen (1909),
Kommunismen, Bagsværd, XXXVI og 93 s., 1974, 15.- kr.
1909 udgav Socialdemokratiet i Hamborg en bog af den hollandske
marxist Anton Pannekoek om de taktiske forskelle i arbejderbevæ-
gelsen. Den udkom senerezpåsvensk med titlen “Olika riktningar
inom arbetarrörelsen". Pannekoek forsøgte at forklare afvigelser-
ne fra marxismen i arbejderbevægelsen udfra kapitalismens udvikling.
Om dette arbejde sagde Lenin i en anmeldelse, at man måtte erken-
de at Pannekoeks slutninger var helt rigtige (Lenin: Werke bd.16,
s. 353 -
358). Afhandlingen er nu blevet genoptrykt hos forlaget
Kommunismen og af udgiverne forsynet med en længere indledning med
titlen “Anton Pannekoek som vänstersocialdemokrat: en historisk
kritik" (s. V -
XXXVI), i hvilken man forsøger at fremstille Panne-
koeks position i det europæiske socialdemokrati før første verdens-
krig udfra standpunktet at alle arbejderorganisationer er en hin-
dring for de kommende nye revolutionsbevægelser (s. XXI). Det er
en vigtig broschyre, der hermed foreligger på ny i godt udstyr og
billig (bestilles hos postbox 61, 2800 Bagsværd -
giro 19 87 75).
Forlaget har tidligere bl.a. udgivet Karl V. Jensen: Udviklin-
gen i den revolutionære bevægelse i Danmark (1922), Bagsværd 1972,
6.- kr.
Gerd Callesen
Palle Petersen: 50 år i jernet. Rapport fra en arbejdsplads. Borgen,
Kgbenhavn 19731 40 5., 22.75 kr -
emneserien -
Forfatteren har åbenbart brugt sin fars optegnelser hhv. hans erin-
dringer til at lave denne smukke bog. Den giver mange gode indfalds-
vinkler til en arbejders liv, i dette tilfælde en metalarbejders
liv gennem 50 år. Det er på mange måder inspirerende læsning, f.
eks. s. 8 en kort bemærkningom stor lock-outen i 1899 og at den
af arbejdere og arbejdsgivere opfattedes som en sejr. Eller overvej-_
56.

elserne om hvad l93o'ernes arbejdsløshed betød for arbejderklas-
sen: "oprøret blev borte i 30'ernes depression" (5.20) og åbenbart
også en del af solidariteten som følge af klassens atomisering.
Det har åbenbart taget ca. 40 år at overvinde denne tilstand. El-
ler om forholdet mellem de venstreorienterede studenter og arbej-
derne (s. 38). Bogen er forsynet med mange gode illustrationer
og slutter med et par nyttige statistiske oplysninger.
Gerd Callesen
Jon Pinsen/Asger Liebst/ Flemming Mortensen/Birthe Petersen: So-
cialdemokratisme i 30'ernes Danmark. Politisk-kulturelt-litterært.
København 1974, 58 s., 10,- kr. -
Skriftrække fra Institut for Lit-
teraturvidenskab l.(Distribution G M T)
Institut for litteraturvidenskab ved Københavns Universitet har
med denne broschyre påbegyndt en skriftserie af mere eller mindre
færdige opgaver eller undervisningsmateriale, som formodes at have
interesse udover de interne sammenhæng under hvilke de er produce-
ret. Det er meningen, "at udnytte forhåndenværende materiale på en
mere hensigtsmæssig måde" (forord). Da skrifterne udgives med støt-
te fra Københavns Universitets Publikationsfond er 16,- kr en ufor-
skammet høj pris specielt i betragtning af formen.
Broschyren består af fem kapitler: 1) Den socio-økonomiske si-
tuation i 30'erne, 2) Socialdemokratiet i 30'erne, 3) "Arbejderkul-
tur" af Julius Bomholt, 4) AOF-Bogkredsen's arbejderlitteratur,
5) Socialdemokratismens ideologi og strategi og endelig en litte-
raturliste på hele 18 (l) titler. Selvom broschyren formentlig er
en af de mindre færdige opgaver, er den dog p.g.a. sit emne ikke
uvæsentlig og udgivelsen er berettiget. De enkelte kapitler er
imidlertid dårligt koordinerede og konklusionen forekommer bl.a.
derfor mere som en rimelig formodning end egentlig underbygget.
Gerd Callesen
57.

På det jævne, Rå det jævne ... Det danske borgerskabs vankelmodige
vej til magten. Futura, København 1974, 128 5., 14,95 kr.
I dette skrift har forfatterne -
en gruppe i Kommunistisk Arbejds-
kreds -
forsøgt at analysere udviklingen i Danmark fra omtrent
landboreformerne i 1780'erne til det såkaldte systemskifte i 1901.
De gør det konsekvent "ud fra et marxistisk standpunkt" og man må
sige, at det er vellykket. De forstår at vurdere de forskellige
fraktioner indenfor borgerskabet, deres alliancer og metoder rig-
tigt. Bogen er helt fri for den moralisme man ellers finder så tit
blandt danske "marxister", desuden er den velskrevet og forsynet
med gode tegninger
-
ofte efter velkendte billeder. Der findes to
tillæg til den egentlige tekst, nemlig:
1) Hvorfor England blev dansk landbrugs største marked (s.95-lo4)og
2) Friedrich Engels om Danmark og den danske krig. Breve og artik-
ler 1846 -
1867 (s. 107-128).
Bogen er et udmærket korrektiv til Danmarkshistorien og fortjener
at blive læst (og anvendt i studiekredse).
Gerd Callesen
Kvinnens årbok 1974, Oslo 1973, Pax (Borgens forlag)Z 264 5.
En bog af kvinder om kvinder må jo nødvendigvis også anmeldes af
en kvinde. Den vil vel ligesom den øvrige store strøm af bøger om
kvindeundertrykkelsen fortrinsvis blive læst af kvinder -
og også
som de øvrige nok specielt af dem, der i forvejen er bevidste om
problematikken.
Forlaget Pax udgiver bogen udfra den betragtning, at da kvin-
debevægelsen gør sig bemærket på alle felter af det politiske liv,
kan det være nyttigt at skaffe sig et overblik, at summere op, in-
den man går videre.
Indlæggene bevæger sig fra en teoretisk debat om kvindebevæ-
gelsens eller kvindebevægelsernes grundlag og strategi til det
58.

jordnære spørgsmål om kvinder i norsk industri.
Der imellem indlæg om kvindekultur med eksempler fra en ny
skønlitteratur skrevet af kvinder. Artikler om sexualitet og be-
vidsthed, hvoraf et og andet nok kunne få en og anden mand til at
springe ud af sengen, inden han bliver sparket ud!
Det er fortsat et uafklaret spørgsmål for mig, hvorvidt kvin-
der fremmer eller forsinker udviklingen af menneske-sagen ved til
stadighed at arbejde på samfundets præmisser i
opdelingen mand-
kvinde, i stedet for at koncentrere sig om den totale kamp for et
ændret samfund.
Karen Pedersen
AOF. En bevidst fremtid. Red. Ole Hxltoft Petersen.AOFs forlag,
193 p. Kbh. 1973.
Med denne bog markerer oplysningsforbundet AOF sit 50 års jubilæ-
um. Bogen indgår således i rækken af festskrifter, der udsendes
ved slige lejligheder. Traditionelt er festskrifter af en ringe
kvalitet, men dette skraber bunden.
Bogen består af en række artikler om "velfærdssamfundets" pro-
blemer, lige fra økologi, arbejderbørnene i den moderne skole og
Ulla Dahlerups anvisninger på, hvorledes vi kan komme hinanden me-
re ved. Vi kommer således vidt omkring og kommer alligevel ingen
steder. Intet om baggrunden for AOF, intet om arbejderbevægelsens
kulturopfattelse eller krav til kulturformidlingen, bortset fra
redaktørens afsluttende artikel, der imidlertid er så vag, at en
konklusion er svær at drage. Bogen er et eksempel på, at Socialde-
mokratiet og de organisationer det kontrollerer, aldrig har kunnet
formulere en selvstændig kulturpolitik eller formulere en ny kul-
turopfattelse. Jubilæumsbogen kunne lige så godt være udsendt af
et borgerligt Oplysningsforbund, og dette forhold er desværre nok
meget betegnende for situationen.
Michael Seidelin.
59.

Meddelelser 03 1974

Recommended

Recommended

More Related Content

What's hot

What's hot (12)

Viewers also liked

Viewers also liked (18)

Similar to Meddelelser 03 1974

Similar to Meddelelser 03 1974 (20)

More from SFAH

More from SFAH (20)

Meddelelser 03 1974