Aarbog 18 1988

Årbogfor
arbejderbevægelsens
historie
Udgivet af
Selskabet til Forskning i Arbejderbevægelsens Historie
ved
Svend Aage Andersen, Hanne Caspersen,
Hilda Rømer Christensen, Niels Finn Christiansen,
Hannelene Toft Jensen og Marianne Rostgård
1988

Copyright by SFAH og forfatterne
ISSN: 0106-5912
1. udg. 1988
Sats: Werks Fotosats ApS, Århus
Tryk: Werks Offset, Århus
Årbogener udgivet med støtte fra Statens Humanistiske Forskningsråd
Manuskripter og bøger til anmeldelse bedes sendt til:
Selskabet til forskning
i Arbejderbevægelsens Historie,
Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv,
Rejsbygade 1, 1759 Kbh. V.
Forsidetegning: Per Marquard Otzen
Engelsk oversættelse: Lena F luger
Billedredaktør: Karen Jansson

Indhold
Forord:
Brug arbeiderhistorien -
arbejderhistoriens brug ............................. .. 5
John Mølgaard:
Kampen for at blive synlig i historiens gang ...................................... .. 1 l
Sanne og John Hansen:
Arbejdsmandens historie kan og skal formidles til børn .................... .. 21
Henrik Adrian:
En levende historieundervisning
Gymnasieundervisningen og arbejderhistorien ............................... .. 33
Karsten Biering:
»Det en arbejdsmand kan fortælle kan godt være af værdi! « .............. .. 47
F inn Vadmand:
Lille dreng pårundetårn ................................................................ .. 59
Keld Dalsgaard Larsen:
Gør din pligt og kræv din ret
-
erfaringer med lokal arbejderhistorie ............................................ .. 71
Kirsten Folke Harrits og Ditte Schamberg:
Om arbeideres livshistorie _- indsamling og formidling ..................... .. 93
Else Marie Boyhus:
Nakskov 1900-1940
Registrering, forskning og formidling ............................................. .. 119
Merete Ibsen og Jette Sandahl:
Du kan se dem, mens de ser det, du har lavet .................................... .. 131

Anette Vasström:
Arbejderhverdag i museal fortolkning.
Noget om arbejdermuseets formidlingspraksis ................................ .. 149
Poul Vitus Nielsen:
Fra kulisserne.
Om TV-serien »Snart dages det...« ................................................. .. 173
Anker Gemzøe:
Historiske billeder
-
Pelle Erobreren som film og som bog ............................................ .. 187
Preface in English .............................................................................. .. 197
F orfatterfortegnelse .......................................................................... .. 202

Forord
Brug arbejderhistorien -
arbejderhistoriens brug
Der er grøde i arbejderhistorien. På universiteterne har der ganske vist ikke
været den store interesse herfor, de sidste år. Men ude omkring i landet er
der. Især for den lokale historie, hvor den enkelte kan se forbindelsen til sit
eget liv. Også arbejderbevægelsenhar pådet seneste taget initiativ til og støt-
tet initiativer, lokalt og på landsplan, til at få skrevet deres egen historie -
hverdagsliv og arbejdsliv som det formedes af lokalsamfundet. Endelig har
enkelte store projekter som Arbejdermuseet i København og TV-serien »Nu
dages det ....«, set dagens lys i de sidste par år.
Dette års Årbogfor Arbejderbevægelsens Historie sætter fokus på formid-
ling af arbejderhistorien. På brugen af arbejderhistorie i folke- og gymnasie-
skole, med de særlige krav det stiller til måden at formidle et stof på. På for-
midlingen til den brede offentlighed, som det sker på museerne og i TV. Og
r
ikke mindst på videregivelsen af arbejdernes historie til arbejderne selv.
Mange af de lokale projekter, der har været i gang, har brugt erindringsstof.
Ja, mange bygger faktisk hovedsageligt på, hvad arbejdere selv har fortalt.
De fagfolk, som har været involveret, og i mange tilfælde været initiativtage-
re, har brugt dette stof på mange forskellige måder. Kombineret det med an-
dre kilder eller ej. Brugt erindringerne til at give historien liv og blod eller
ladet fortællingerne i sig selv stå som et stykke historieskrivning. Vi har med
denne årbog netop ønsket at give et indblik i de mange forskellige former for
formidling, der finder sted, og de forskellige formidlingsformers muligheder
og begrænsninger.
SF AH har før dannet ramme for erfaringsformidling og diskussion af 10-
kalhistorie og brug af erindringer i arbejderhistorien. Blandt andet med se-
minaret om arbejdererindringer og arbejderhistorie i november 1985. Og
SFAH har de sidste mange år haft et lokalhistorievalg. Selvom det i denne
årbog er formidling, der er sat fokus på, så ligger der i artiklerne også mere
eller mindre direkte en diskussion af historieskrivningens brug af erindrings-
stof og det lokale samfund som ramme om arbejderhistorien. Ellers er det
diskussioner, der mest har været fremme uden for landets grænser. Måske
især i England, hvor organisationen »History Workshop« i mange år har
dannet rammen om et utal af lokale arbejderhistorieprojekter.
I England har lokale History Workshop grupper netop arbejdet med bl.a.
at indsamle og udgive erindringer. I form af autobiograñereller i form af ud-
drag af erindringer, der belyser fælles temaer, eksempelvis skoleforhold. Det
særlige ved de engelsk History Workshop grupper har ofte været, at det var
arbejderfortællerne selv, der deltog i hele processen
-
fra indtalingen af egne
erindringer på bånd over redigeringsfasen til udgivelse og videreformidling.
5

For nogle History Workshop folk har det været selve pointen i arbejdet.
Selve processen, med at udforme sin egen historie, blev fremhævet som vig-
tigt og betydningsfuldt i sig selv, næsten uanset resultatet. Andre har været
skeptiske og fremhævet, at arbejdet med erindringer og lokalhistorie ikke
nødvendigvis i sig selv giver nogen indsigt i den historiske udviklingsproces
og årsagertil ændringer i lokalsamfundet. Det kræver, at den individuelle er-
faring, som kommer til udtryk i erindringerne, sættes ind i en samfundsmæs-
sig sammenhæng. Netop her er der brug for historieskrivningen og historike-
rens viden og færdigheder.
Diskussionen er også relevant i en dansk sammenhæng. Der har indimel-
lem i SFAH kredse været en mild skepsis overfor lokalhistorien og hverdags-
historien. Risikerer man ikke, at den politiske historie og de store linjer for-
svinder ud af arbejderhistorien, når der fokuseres på det lokale og på hver-
dagslivet? Den engelske diskussion peger dels på nogle forskellige måder at
bruge erindringer og lokalhistorie på. Dels på nogle af de problemer, der fak-
tisk kan være i brugen af erindringsstof og lokalhistorie. Ideelt set, er der in-
gen modsætninger mellem at bruge et materiale til at blive klogere på sin
egen historie, eller som kilde i en forsknings- og formidlingsproces, der også
gerne skulle gøre andre klogere. Heller ingen modsætninger mellem hver-
dagslivshistorie og »den store historie«. At det alligevel i praksis kan være
svært at rumme det hele i et og samme projekt, skinner sine steder igennem
ogsåi artiklerne i denne årbog.
I de enkelte projekter er der valgt mange forskellige måder at tage denne
udfordring op på. Også måder, der indimellem rører ved en anden diskus-
sion, der i hvert fald har kørt i historikerkredse i forbindelse med brugen af
erindringer. Hvor meget er gode historier, og hvor meget er objektiv virke-
lighedsskildring, og kan en god historie formidle et sandfærdigt historisk bil-
lede, selvom den ikke er korrekt i detaljerne? Spørgsmålet om, hvor langt
man kan gå i en formidlingssammenhæng,er et problem, som bl.a. Poul Vi-
tus Nielsen tager op i sin artikel om TV-serien »Snart dages det ...«.
De mange forskellige projekter, vi præsenterer i denne årbog,har i øvrigt
mange forskellige tilblivelseshistorier. Nogle er blevet til på initiativ fra fag-
foreninger. Andre har faghistorikere, etnologer og andre arbejderhistorikere
selv taget initiativ til. Initiativet er kommet nedefra og haft lokale udspring.
Nogen har haft mange penge til rådighed,andre har mest haft egen ildhu at
falde tilbage på. Alt sammen er det med til at give nogle meget forskellige
rammer for de forskellige projekter, som det ogsåer værd at holde sigin men-
te.
Vi lægger ud med en præsentation af et af de største og mest ambitiøse pro-
jekter. SID*s arbejde med at få arbejderhistorien præsenteret påen ordentlig
måde i skolebøgerne.
6

SID tog allerede i 1971 fat på at se på formidlingen af arbejdets og arbej-
dernes historie i skolebøgerne. Og måtte konstatere, at stod der endelig no-
get, så bidrog det sjældent til en forståelse af arbejdernes vilkår eller arbej-
derbevægelsens historie. SID har senere fulgt arbejdet op, gennem projektet
»Arbejdsmandens Historie«. Ud fra devisen: Kan de der skriver bøgerne ik-
ke gøre det bedre, så må vi gøre det selv. I artiklen fortæller John Mølgård
historien om SID's indsats for at få skrevet arbejdsmandens historien og få
ændret på skolebøgernes indhold fra starten i 1971 og frem til i dag.
Hvordan kan arbejderhistorien i folkeskolen formidles helt konkret? Det gi-
ver Sanne og John Hansen i deres artikel et eksempel på.Med udgangspunkt
i bygningen af Lillebæltsbroen 1925-35, fortæller de arbejdsmandens histo-
rie, gennem brobissen Gunnars liv. Den grundlæggendepointe i Sanne og
John Hansens arbejde er, at tage udgangspunkt i noget konkret, som børnene
kender -
nemlig broen. Og så gennem »den lille historie« lade børnene få øje
på »den store historie«. De har også taget udgangspunkt i et andet af SID”s
kritikpunkter af undervisningen i folkeskolen. Deres undervisning skal ikke
kun foregåmed bogen som medie, men gennem video, dias o.s.v. og gennem
praktiske forsøg, hvor børnene selv, i det små, prøver at bygge en bro.
Henrik Adrian, som skriver udfra mange års erfaring som gymnasielærer,
indleder sin artikel med at konstatere, at arbejderbevægelsenshistorie i løbet
af de sidste 10 år er kommet med i gymnasiets skolebøger. Tolkningerne kan i
nogle tilfælde diskuteres, men det er et faktum, at arbejderhistorien har fun-
det vej ind i gymnasiets historiebøger. Problemet er derfor ikke så meget sko-
lebøgerne, men det at arbejderhistorien bliver »skoleviden«, konstaterer
Henrik Adrian. For eleverne er det ligegyldigt, om det er arbejdsforhold i
30,ernes Danmark, eller de gamle inkaer, der arbejdes med, så længe histori-
en ikke gøres vedkommende for eleverne. Henrik Adrian giver en opskrift på,
hvordan lokalsamfundet Herlev kan blive til oplevelse og levende viden om
lokalsamfundet, arbejderklassens historie i efterkrigstiden og elevernes egen
historie.
Hvor skolen, med sine traditioner og de rammer, der ligger for undervisnin-
gen, kan være tung at danse med, var der i teglværksprojektetplads til at lade
tingene udvikle sig. Teglværksprojektetstartede med, at en gruppe amatør-
skuespillere ville lave et lokalspil. De spurgte derfor folkemindeforskerne i
København, om de i arkiverne havde noget folklorisk fortællestof fra egnen,
der kunne danne baggrund for en dramatisering. Det blev både til et spil,
radio, TV- og videoprogrammer, undervisningsmateriale, en række artikler
og bøger og måske bliver det ogsåtil et museum. Projektet bygger på indsam-
ling af beretninger fra de gamle teglværksarbeidere,kombineret med ind-
7

samling af redskaber m.v. Karsten Biering fortæller i artiklen »Det en ar-
bejdsmand kan fortælle, kan godt være af værdi«, om den oplevelse det blev,
både for ham og den tidligere teglmester Jørgen Jonasson at grave sig ned i
teglværksarbejdets historie. Og om hvordan arbejdere og akademikere (og
Sønderjyder og københavnere)lærte af hinanden og lærte at respektere hin-
anden.
Finn Vadmand fortæller i »Lille dreng på Rundetårn« historien bag tilblivel-
sen af billedspillet om generalstrejken i Randers i 1922. Det er på sæt og vis
en sørgelig historie. Det lykkedes både at få penge (bl.a. fra LO, oplysnings-
fond) og at få lavet billedspillet om denne vigtige begivenhed i arbejderbevæ-
gelsens historie. Men det er aldrig blevet set af ret mange af de arbejdere, der
var tænkt som publikum.
Det er også lokalsamfundet, der udgør rammen om det næste projekt, der
præsenteres. Keld Dalsgård har i mange år skrevet lokal fagforeningshisto-
rie. I artiklen beretter Keld Dalsgård om samarbejdet med de lokale fagfore-
ninger, og de overvejelser han har gjort sig, om hvordan man kan skrive ar-
bejderhistorie med lokalsamfundet som ramme, hvor både arbejderne som
individuelle personer, organisationerne, lokalsamfundet og landshistorien
indgår.Arbejdet med lokalhistorien har givet mulighed for at se på nogle af
de begivenheder, der ofte i historieskrivningen er blevet taget for givet, uden
at blive forklaret, eksempelvis arbejdernes organisering. Keld Dalsgård præ-
senterer en række eksempler på, hvordan lokalhistorisk materiale kan kaste
nyt lys over arbejderhistorien, og hvordan den lokale arbejderhistorie der-
med kan danne grundlag for en ny landsdækkende historie.
Hvor Keld Dalsgård har valgt at bruge erindringer på linje med en række
andre kilder og herudfra skrive sin version af historien, har Kirsten Folke
Harrits og Ditte Scharnberg i deres arbejde med indsamling og formidling,
valgt at lade erindringen tale for sig selv. Deres udgangspunkt er, at arbejde-
ren selv er historiker. Han eller hun overleverer gennem erindringen sin egen
fortælling om fortiden. Dette syn på erindringen udspringer af en dyb re-
spekt for erindringens egenart. Arbejdet med indsamling, bearbejdning og
formidling af erindringer bliver således et stykke kulturhistorisk arbejde,
hvor målet er at fæste arbejdernes egen historieskrivning på papir for at kun-
ne videreformidle historien til nye generationer af arbejdere. Kirsten Folke
Harrits og Ditte Scharnberg har -
som Keld Dalsgård -
arbejdet tæt sammen
med de lokale fagforeninger, men med andre metoder og andre intentioner.
Tilsammen giver de to artikler et indblik i, hvilke muligheder der ligger for at
formidle lokal arbejderhistorie til arbejderne i lokalsamfundet.

Hvor mange af de projekter, der indtil nu har været omtalt, er initiativer, der
er taget af folk udenfor de etablerede institutioner, handler Else Marie Boy-
hus' artikel om det arbejde der i 1985-1988 foregik på Lolland-Falsters
Stiftsmuseum med registrering, forskning og formidling om Nakskovs histo-
rie 1900-1940. Den periode, hvor Nakskov blev en industriby. Netop det, at
arbejdet foregik på et etableret museum, har givet nogle muligheder for både
at gå i dybden og i bredden. I artiklen fortæller Else Marie Boyhus både om
det konkrete arbejde med de mange forskellige delprojekter og om en lille bid
af Nakskovs historie i perioden: Den særlige Nakskov-variant af socialdemo-
kratisk kommunalpolitik i mellemkrigstiden.
Museernes mulighed for gennem opbygning af interiører og brug af genstan-
de at formidle historien på andre måder, end det skrevne ord giver mulighed
for, er temaet for Merete Ipsens og lette Sandahls artikel om Kvindemuseet i
Århus. Udover at arbejde meget bevidst med udstillingsformer, har Kvinde-
museet også arbejdet med »græsrodsf0rskning«, hvor unge arbejdsløse kvin-
der har udforsket deres egen historie. Eksempelvis ved at lade unge enlige
mødre interviewe tidligere generationer af enlige mødre. Senere har »unge«
og »gamle«på museet sammen bearbejdet stoffet og formidlet det. Eksem-
pelvis ved at lade klip fra bånd blive spillet, men især ved at opbygge interiø-
rer, der kan gengive tilskueren oplevelsen af, hvordan det var.
Museernes mulighed for ny og anderledes præsentation af et påandre måder
velkendt stof, er ligeledes temaet for Anette Vasstrøms artikel. Anette Vas-
strøm fortæller i artiklen, om de mange overvejelser der ligger bag udform-
ningen af udstillingerne på Arbejdermuseet i København og alt det praktiske
arbejde, der går forud for den udstilling, publikum ser. Med et tilbageblik på
de kulturhistoriske museers og den etnologiske forskningstraditions udvik-
ling, sættes Arbejdermuseets virksomhed i relief. Der er både tale om videre-
førsel af traditioner og om brud på dansk museumspraksis. Med konkrete ek-
sempler -
især hentet fra udstillingen »For Liv og Brød« -
viser Anette Vas-
strøm, hvilke muligheder netop museerne har, for at lade folk fornemme
»hvordan det var«, og hvordan museumsfolkene har arbejdet med at få de
oplevelser af hverdagslivet, som udstillingen formidler, sat ind i en historisk
og politisk sammenhæng.
Bøger og udstillinger er formidlingsformer, mange arbejderhistorikere har
prøvet kræfter med, og har mulighed for at prøve kræfter med. Anderledes
forholder det sig med TV. TV-serien »Snart dages det .....« er foreløbigt den
første og eneste af sin art. Det var netop et af' problemerne, påpegerPoul Vi-
tus Nielsen i artiklen »Fra kulisserne«. Meget af den debat TV-serien gav
anledning til, og meget af kritikken mod serien, hænger sammen med, at alt
9

for mange forventninger skulle indfries. »Snart dages det ..« blev gjort til hi-
storien, snarere end det den var tænkt som: En historie blandt flere mulige.
Poul Vitus Nielsen tager i artiklen fat i nogle af kritikpunkterne, og forklarer
hvilke overvejelser, der lå bag stofudvælgelsen.
Den fortælleform, der blev anvendt, var den dramadokumentariske, og i
artiklen gøres der med mange eksempler rede for, hvad man kan og ikke kan
indenfor den genre, og hvorfor det blev filmmagerens snarere end faghistori-
kerens syn, der kom til at dominere. Samtidig med at Poul Vitus Nielsen bå-
de som filmmager og som faghistoriker, gerne vil stå inde for resultatet.
Anker Gemzøe slutter årbogenaf med en række overvejelser om Pelle Ero-
breren som film og som bog. Han viser, hvordan filmen er mere Nexø-tro,
end det umiddelbart kunne se ud til. Troskaben har ikke noget at gør med
loyalt at gengive bogen kapitel for kapitel det er bog og film alt for forskellige
medier til. Det er Anker Gemzøes pointe, at loyaliteten netop ligger på et
dybere plan -
i filmens gennemgåendesymbolik og grundlæggende historie-
syn. Netop det gør Pelle Erobreren-filmen til en god romanfilmatisering.
Den største svaghed ved filmatiseringen er i følge Anker Gemzøe den mang-
lende historiske dynamik -
som bogen er så fuld af. Hvordan denne dimen-
sion i bogen kunne blive en dimension ogsåi filmen, anskueliggøres gennem
sammenligninger med andre store episke film som Bertoluccis »1900«.
Som Poul Vitus Nielsens artikel, er det ogsåen diskussion om hvad man kan
og ikke kan, indenfor bestemte genrer og med forskellige formidlingsformer.
Selv om historikerne næppe nogensinde kommer til at lave film, så er vi her
ved at af kernepunkterne i god formidling: Form og indhold betinger gensi-
digt hinanden.
Vi har med denne årbog gerne villet videregive nogle af de overvejelser og
erfaringer, som mere eller mindre professionelle formidlere har gjort sig. Til
videre inspiration og som et bidrag til debatten om brug af arbejderhistorien.
Redaktionen
10

Kampen for at blive synlig
i historiens gang
Af john Mølgaard
Danmarkshistorien er i højgrad arbejdets og arbejdernes historie, men denne side
af historieskrivningen har hidtil været forsømt.Arbejdsfællesskabetsglæder og
sorger, hverdagen og den faglige kamp vil for altid være glemt, hvis vi ikke sam-
ler viden nu. Hullerne i vores kundskab om tidligere tider må fyldes for at give
den baggrund, vi behøver for at forstå og kunne forandre vor situation i dag.
Historien kan og skal bruges. Ældre kan se tilbage og mindes, men historien
kan ogsåbruges som et redskab til forandring af samfundet. Og de unge i dag, som
står for at gå ind på arbejdsmarkedet, kan gennem historien se hvilke kampe an-
dre tidligere har måttet kæmpefor at få tåleligelevevilkår; en kamp de ogsåselv
må være klar til at gå ind i. Det gælder ogsåarbejdsmændinden for alle bran-
cher, og det gælder kvinderne. «
Sådan skrev forbundsformand Hardy Hansen i en lille folder, der blev ud-
sendt til de lokale SiD-afdelinger i 1982.
Forud for folderen var der gåeten lang debat om folkeskolen og dens bø-
ger, der gav arbejderbevægelsen en ringe omtale.
Det var i 1971, vi gik i gang med at se påvore børns historie-, samfundslæ-
re- og erhvervsorienteringsbøger.
Det var rystende, det vi fandt. En af de største kulturforandringer i men-
neskehedens historie, industrialiseringen, der bl.a. skabte arbejderklassen og
dens forskellige bevægelser, var kun usammenhængende og overfladisk be-
handlet.
Der fortælles om konger, kejsere, opfindere og folk med succes, men arbei-
derne skriver man hovedsagelig om, når de er arbejdsløse eller drikfældige,
eller når de passer deres kolonihaver.
En sideoptællingviste, at kun ca. 5% af bogsiderne omtaler arbejdernes
vilkår, fagbevægelsen og de socialistiske ideer.
Bøgernes indhold er både for ufuldstændigt og for uværdigt til at give ele-
verne blot en nogenlunde forståelse af arbeiderbevægelsens historie og opga-
ver.
Det ønskelige er -
efter bøgernes livssyn -
et samfund med harmoni i be-
folkningen og med nogle få fremragende personligheder, der ved egen kraft
skaber fremskridtene og udviklingen.
ll

Disse personer omtales rigeligt og tit i et ærbødigt og benovet ordvalg.
For at vise, hvor ensidigt tingene kunne belyses dengang, er her et enkelt
eksempel fra Knud Andersen: Historiebog for 7.-10. klasse. Haase & Søn.
1974.
I bogens afsnit om Danmark fra 1945-70 er
fagbevægelsensindsats og be-
tydning for udviklingen slet ikke omtalt, medens arbejdsmarkedsproblemer-
ne i l920-erne er omtalt påto sider. Her betegnes arbejdsmændenes formand
Lyngsie som »lille, hidsig og ilter«. Man må spørge: Havde han ikke andre
karaktertræk?
Det var vor opfattelse af vore børns bøger i 1971.
Historiebøgernesberetninger om
konger og kejsere har gennem årene præget børns historieop-
fattelse. Ung karl i sit kammer i 1950erne. (ABA)
12

Debatten der fulgte efter
Pjecen »Skolebøgernes indhold« udkom i 1972.
Oh hvilken debat -
den havde vi ikke drømt om. Men engang imellem har
man jo lov at være heldig eller rettere ramme plet.
Der var bitterhed og glæde,alt efter hvem der kommenterede vort arbejde.
En skrev, det er fantastisk, at skolebogsforfatteres arbejde i en lang årrække
har været »måneskinsarbejde«.Og det er nok ikke helt forkert.
I forordet til pjecen skrev forbundets formand, Anker Jørgensen bl.a.:
»Pjecen skal betragtes som debatoplæg. Den er en udfordring til fagbevægelsens med-
lemmer, forældre, elever og lærere og landets skolemyndigheder om at foretage en kritisk
vurdering af undervisningsmaterialer, der benyttes i skolens undervisning og gennem
samarbejde med skolen støtte de kræfter, der arbejder på at skabe en undervisning, der
prøver at tegne et realistisk billede af samfundet i dag.«
Debatten rullede så frem og tilbage i nogle år med det helt konkrete resultat,
at regeringen nedsatte et udvalg, som bl.a. skulle undersøge, om bøgerne er
udtryk for en ensidig eller forældet opfattelse, som kan give eleverne et for-
tegnet billede af væsentlige samfundsforhold.
Endvidere blev der nedsat et udvalg på initiativ af LO -
»Arbejderbevæ-
gelsens Skolekontaktudvalg«. Dette udvalgsarbejde har medført, at fagbe-
vægelsen på en række områder har taget nogle nye initiativer. En af de væ-
sentligste er, at lærere i fagene arbejdskendskab og samtidsorientering kan
deltage i vore tillidsmandskurser. Så langt så godt.
En kulturkamp
Vi må erkende, at vi i denne omgang ikke kom igennem med vor tanke om et
egentligt statsforlag til at sikre en faglig, pædagogiskog økonomisk forsvarlig
skolebogsproduktion. Men et lille skridt har ogsåret, og den kulturkamp, der
her kæmpes, er ikke noget, som vindes fra den ene dag til den anden. Forla-
gene blev en lille smule rystet over kritikken, og flere af dem tog sig sammen
til at lave skolebøger, der var mere i overensstemmelse med folkeskolens nye
målsætning,hvori der bl.a. står:
»Folkeskolen forbereder eleverne til medleven og medbestemmelse i et demokratisk
samfund og til medansvar for løsningen af fælles opgaver. Skolens undervisning og hele
dagligdag må derfor bygge på åndsfrihed og demokrati.«
Dette betyder bl.a., at eleverne skal leve i et skolemiljø, der sætter dem i
stand til at udvise solidaritet og handle sammen med andre for at fremme
social forståelse og evne til at deltage i de afgørelser og beslutninger, som be-
stemmer menneskers liv.
13

En åben skole
Skolen må have en helt anden opbygning, hvis den skal leve op til målsætnin-
gen. Jeg tænker her på, at den må have en bred sammensat ledelse, hvor alle
grupperinger er med og har stemmeret. I en senere undersøgelse »Skolen -
en del af samfundet« fra 1977 forsøgte vi netop at kigge på skolens struktur.
I forordet står bl.a.:
»Vi konstaterede, at skolen stadig er en sorteringsmekanisme, hvor nogle får succes og
andre nederlag, således at de uligheder, der er i det bestående system, fastholdes. Klas-
sesamfundets magtsystem 0g ulighed mellem mennesker genfinder vi i skolens hverdag.
Skolens tugt er
grundig forberedelse til arbejdspladsernes tugt. Disse forhold må og skal
vi have ændret. Men det er umuligt at forestille sig, at ændringerne kan komme inde fra
alene -
fra skolens egen verden. Hele det øvrige samfund må med. Derfor må kravet være
: »En åben skole i et åbent ram/und«.Kravet må stilles til lovgivningsmagten, til skolens
lærere og andre medarbejdere. Og kravet må stilles til samfundets øvrige organisationer,
institutioner og virksomheder. Såvel arbejdere som funktionærer og ledelse må komme
åbningeni møde.«
Åbningenaf skolen er begyndt, men den er stadig kun en lille sprække.
Vort krav til skolen dengang, 1977, var, at skolebøgerneblev et oplæg til
fortsatte undersøgelser og debat.
At faget arbejdskendskab bliver gjort obligatorisk.
At institutioner og virksomheder virkelig bliver en del af skolens arbejds-
område.
At undervisningens emner er spørgsmål set i forhold til den hverdag, som
eleverne kommer ud i.
At fagbevægelsentager del i den aktive skolepolitik, så skolen virkelig bli-
ver en folkets skole.
En ny historieskrivning
Som konsekvens af analysearbejdet om vore børns skolebøger, og af at der
ikke var sket nok, startede vi vort eget historieprojekt, under hvad vi nærmest
kan kalde »Når de traditionelle forfattere ikke vil (eller kan), så vil vi selv«.
Og påen måde må vi i dag konkludere heldigvis fordi det gav os chancen for at
komme til orde i formuleringen af vor egen historie.
Ikke forstået således, at vi dermed vil give vores egen lyserøde version,
men snarere ud fra det synspunkt, at dem, der skal berette om vores historie
egentlig, er os, som har været en del af den. Arbejdsmandens historie er der-
for ikke blevet traditionelt historisk projekt set fra toppen af kransekagen.
Det centrale har været at lade medlemmerne komme til orde gennem erin-
dringer og et omfattende billedmateriale, som vi skaffede til veje.
Til at lede arbejdet blev nedsat et udvalg af historikere og forbundsrepræ-
14

xæøgxxz
Pigen ved styringspulten har erstattet adskillige teglværksarbeidere.(Vilien til forandring, 5.42).
Fot : Fotogruppen 2. mai.

sentanter. Udvalget var på i alt 10 medlemmer. Gennem årene faldt nogle
fra, og nye kræfter trådte til.
Udvalgets mål var at drage medlemmerne så meget som muligt ind i histo-
rien. Således at de virkelig kunne se sig selv som et led i historiens gang.
Om den første bog skrev vi i en lille folder, der fortæller om projektet:
»Den første bog Fabriksarbejderens dag i de sidste 100 år er planlagt til udgivelse i efteråret
1982. Bogen skal være landsdækkende, og materialet skal derfor fremskaffes lokalt gen-
nem afdelinger, efterløns- og pensionistklubber samt fra enkeltpersoner.
Bogen omfatter arbejdspladserne under fabrikgruppen, som ud over de egentlige fa-
brikker ogsådækker teglværker. Mange billeder med tekst skal vise arbejdsforholdene på
de forskellige arbejdspladser. Her skal også beskrives de forandringer, som skete ved ind-
førelse af nye maskiner og arbejdsprocesser og under kriser som i 30*eme og under de to
verdenskrige.
Der skal især fortælles om, hvorledes forholdene har været for den enkelte arbejder:
Hvorfor blev man fabrikarbejder, hvorledes var arbejdsdagen, og hvad var der af farligt
og nedslidende arbejde. Hvordan var samværet med arbejdskammeraterne, var der mod-
sætningsforholdtil de faglærteog kvinderne, og hvorledes søgte arbejdsgiveren at få mest
muligt arbejde ud af arbejdskraften. Hvorledes klaredes økonomien: Hvilke udgifter
havde man, hvordan søgte man at tjene flere penge, og hvordan klarede familien sig un-
der arbejdsløshed. Med til beskrivelsen hører ogsåde faglige forhold: Hvorledes fastlag-
des og forhandledes løn, hvordan skete organiseringen, var der konflikter om løn og ar-
bejdsforhold, fik man mulighed for kurser og efteruddannelse. Tiden efter fyraften hører
ogsåmed: Hvordan var familielivet, de sociale forhold i byen, de politiske aktiviteter og
fritidsbeskæftigelseni øvrigt.«
Bogen skulle være i stort format (A-4) på ca. 100 sider og skrives sådan, at
den ogsåkan benyttes i skoleundervisningen. Forlaget Fremad stod som ud-
giver, og var dem der havde det egentlige ansvar for markedsføringaf bøger-
ne.
Som en forsøgsordning var udvalget klar med råd og vejledning til det 10-
kale arbejde.
Der var ogsåmulighed for gennem udvalget at bestille en foredragsholder
til at fortælle om arbejdernes historie. Hele udvalget stod klar til at myldre
ud.
Erindringer der kan benyttes i dagens arbejde
Som arbejdet skred frem, viste det sig, at der i ringe grad var tradition for at
nedskrive sine erindringer. Få havde gjort det, men de fleste havde det dår-
ligt med det skrevne ord. Men til gengældlevede erindringen i mundtlig
form i fortællinger og historier.
Erindringen eksisterer i kraftfeltet mellem, hvordan forholdene engang
var, og hvad det er blevet til. Forstået således, at man først med historien i
ryggen kan se tilbage og danne sig en
mening om sit egen liv. Det positive i
Arbejdsmandens Historie gennem 100 år har været, at vore aktive og vore
16

unge herigennem får del i disse livserfaringer. De stifter bekendtskab med de
generationer, som i høj grad var med til at skabe den fagbevægelse,vi kender
i dag.
I sig selv har dette været en stor udfordring, ikke ment som en romantisk
flugt tilbage til de gode gamle dage, men som en påmindelseom, at udviklin-
gen ikke skabte sig selv og som en løftet pegefinger til fremtiden. Vi tapper af
livserfaringer for derigennem at få udvidet vor baggrund for at diskutere
fremtiden.
I samtlige forbundets distrikter blev der afholdt møder med efterløns- og
pensionistklubber, hvor der blev nedsat særlige udvalg, der skulle grave i den
lokale historie.
Dette arbejde medførte, at afdelingerne begyndte at lave helt andre histo-
riske festskrifter ved deres jubilæer.
Den teknologiske udvikling
Teknologiens udviklinger er en del af vores historie. Bøgerne demonstrerer
med stor tydelighed, hvorledes muskelkraften, arbeidsevnen hos den enkelte
efterhånden afløses af maskinerne -
hvad 100 havnearbejdere før brugte en
dag på at losse, klarer nu containerliften og en fører på en time; arbejdstek-
nikker i fabriksproduktionen er i de supermoderne produktionsprocesser af-
løst af robotter -
og sådan kunne man fortsætte.
Et led i denne afskaffelse af de manuelle og arbejdskrævende arbejdspro-
cesser er, at arbejdsfællesskabetpå de enkelte arbejdspladser mere eller min-
dre forsvinder. Og dermed de traditioner, der var forbundet hermed: Skur-
miljøet, de små ekstrafortjenester og kammeratskabet både på arbejdsplad-
sen og i et større fællesskab omkring fagforeningen. Arbejdertraditionerne,
håndelaget,skabt af arbejderne i en produktionsproces og blev »givet i arv«
fra generation til generation.
Med de nye fuldautomatiske maskiner er dette ikke længere nødvendigt, ja
hele fag, som blot for tyve år siden var dominerende, er i dag forsvundet ud af
folks bevidsthed. De nye generationer skal ikke lære håndelaget,det er pro-
grammeret ind i robotterne, og dermed får de heller ikke et indblik i den ny
tekniks rødder. Fordi den ny teknik er skabt af eksperterne, den bygger på
den kunnen, som før lå hos arbejdere.
Den brede menneskelige skaberevne bliver ikke længere udfordret, og i
stedet glider en stadig større fremmedgørelse ind i produktionsprocessen.
Derfor er det nødvendigt med en langt mere kreativ skole, (Skolen er jeres
-
brug den, 1986), end den vi i dag kender, og det er ogsånødvendigt,at fag-
bevægelsen går langt mere ind i debatten om støtte til en folkelig historie og
kulturpolitik, som tager udgangspunktet i de værdinormer, der ligger i arbej-
derbevægelsen -
frihed -
lighed og solidaritet.
17

Amatørbillederne taler deres eget sprog
Fra starten af er der gjort meget ud af bøgernes billedside. Hver bog rummer
mellem 200 og 500 billeder, fortrinsvis fotografier, som aldrig før har været
offentliggjort. Vi har valgt denne linje for at understøtte det folkelige islæt.
Et fotografi dokumenterer ofte arbejdsforholdene langt bedre end nok så
mange ord. Ligesom følelser, stolthed eller opgivenhed får en helt anden per-
sonlig karakter. Pædagogisk betyder denne form endvidere, at de mange
uden historiske forudsætninger kan danne sig sit eget billede af den histori-
ske udvikling.
Arbejdsmændenes organiseringskamp sidst i forrige århundrede repræ-
senterede på mange måder en af de største folkelige bevægelser nogensinde i
Danmarks historie.
De resultater, der dengang blev lagt til grund, og som for alvor manifeste-
rede sig i 30,erne, var skabt af en folkelig kraft, der ikke alene kunne tilskrives
enkeltpersoner eller dygtigt organisationsarbejde.
Historien rummer i sig en lærdom, der ikke kun kan bruges, når man skuer
bagud, men også giver os et grundlag, hvorpåfremtidens ideer kan formes.
På Schneevoights maskinfabrik i Viborg 1910 var fabrikationen meget mekaniseret. Drivrem-
mene forårsagedemange arbejdsulykker. (Fabrik 5.22) ABA.
18

Som afslutning er her et enkelt afsnit, som et af vore medlemmer har skre-
vet om en arbejdsulykke.
(Fabrikbogen side 26 nederst).
»Vi hørte, det gav et voldsomt ryk i den store drivaksel henne over spillene. Remmen slog
med et højt knald ud over hjulkransen. Vi hørte også noget som et halvkvalt råb eller
skrig, og ud over hele loftet stod på en gang alle hjulene stille.
Vi blev alle sammen noget underlige ved det.
Ved sådanne lejlighederhar man altid en ganske sikker fornemmelse af ulykken, endnu
førend man har set den. Vi kender så nøje alle de daglige lyde fra fabrikken, fra maskiner,
fra kedler, fra damp og fra alle mulige remme og drev. Den mindste forandring deri væk-
ker øjeblikkelig vor opmærksomhed, og vi kan af mislydenes styrke omtrent skønne os til,
hvad der kan være sket.
Da vi kom ud på gangen, sad Peder i en af hjulkransene på den store hovedaksel helt
oppe under loftet. Hans nakke var slynget ind mod muren, hans ene arm hang slapt ned.
Vægge, loft og gulv var helt oversprøjtede med blod. Nede under stigen lå Peder*s olie-
kande. Den vendte bunden i vejret, og en stor fed plet af olie blandede sig med blodet,
som stadig dryppede ned fra oven.«
19

Så præcist, koldt og dramatisk kan en arbejdsulykke beskrives. Jeg tror, at
hverken en historiker eller en romanforfatter kunne beskrive denne ulykke
meget bedre. Nu handler det for os om at gøre historien kendt. Det er nok
den sværeste opgave, da de borgerlige forfattere og magthaverne mener, at
der kun findes en historie, og det er deres. Men vi vil fortsætte kampen, indtil
vi har fået den plads i historien, som vi, arbejdsmændene, har krav på.
Arbejdet gøres bl.a. gennem annoncekampagner og udstillinger og udgi-
velse af små blade, der fortæller om, hvordan bøgerne kan bruges i undervis-
ningen i folkeskolen, EFG og gymnasier.
SiD's afdelinger landet over vil være dem, som går foran i arbejdet for at
fortælle, at danskerne har det til fælles, at de lever i Danmark, men kultur-
mønstrene og historien er forskellig for arbejder, bonde, fisker og kapitaleje-
re. Det er vore historiebøgeret levende bevis for, og i længdenvil det borger-
lige Danmark ikke kunne skjule den kendsgerning.
20

Arbejdsmandens historie
kan og skal formidles til børn
Af Sanne 0g john Hansen
Vi er gæstelærere i folkeskolen, men den lokale arbejderhistorie som speciale.
I det kommende år skal vi gennemføre et projekt (i samarbejde med Fælles-
organisationens skolekontaktudvalg) om formidling af arbejdsmandens histo-
rie til børn på alle klassetrin, med udgangspunkt i lokale forhold.
Dette projekt kalder vi Lillebæltsbroens bygning 1925-1935. »Broen, der
samlede Danmark og tiåret der forandrede en provinsby«.
Vi har i cirka 5 år indsamlet billeder, erindringer, skriftlige kilder osv. om
emnet. Nogle af ideerne med projektet er:
-
At indføre den lokale arbejderhistorie i skolerne. Det skal gøres i en form
og med et indhold, der bringer fagbevægelsensopbygning og historie helt
tæt på det enkelte barn.
-
At lave et fremstød for gæstelærerordningen. Lade historien være frem-
stød for andre af fagbevægelsens tilbud, ved at føre historien op til i dag
(eksempelvis sikkerhedsforhold dengang og nu).
-
At udarbejde lokalt, spændende projektorienteret skolemateriale til for-
skellige klassetrin,
-
At gøre forsøg med at formidle den lokale arbejderhistorie specielt i de små
klasser. Vi starter der, hvor børnene spørger »Hvordan var det dengang? «
Fagbevægelsen skal også give svar på det. Vi forestiller os, en undervis-
ning/formidling der især er identitetsskabende for det enkelte barn, og
kan skabe en naturlig inddragelse af familien.
-
At udarbejde skolemateriale, der kan sætte fagbevægelsenshistorie i focus
i forhold til de strømninger, vi ser tegne sig i de kommende år med skolen
som kulturcenter i lokalsamfundet. I den sammenhæng vil lokalhistorie få
en vigtig rolle. Fagbevægelsen har mange gode historier at byde på.
Inden vi fortæller om projektets 6 elementer, lige et par ord om den gamle
Lillebæltsbro. Dette pragtværk, som arbejdsmanden var med til at bygge.
21

Lillebæltsbroens forhistorie og bygning
1925 til 1935
Allerede under Rigsdagsdebatten om den fynske længdebane i 1850”erne var
forslaget om en bro over Lillebælt fremme. Efter nederlaget til tyskerne i
1864 var det dog utænkeligt at føre en jernbane over et sted, hvor der ingen
garnision var, og man valgte derfor færgefart fra Strib til garnisionsbyen Fre-
dericia. I 1884 og 1898 var broforslaget igen oppe i Rigsdagen, men blev sta-
dig ikke udmøntet i en lov.
Det blev efter 1. verdenskrig klart, at en del af de tabte områder fra 1864
igen ville blive danske. Dette ville medføre øget samfærdsel. Middelfart
Handelsstandsforening rettede som de første i 1919 en henvendelse til rege-
ringen for at Få en bro opført. Efter nogle års debat, vedtog Folketinget i 1924
at opføre Lillebæltsbroen. DSB fik igennem, at det skulle være en jernbane-
bro, da de betragtede den voksende bilisme som en konkurrent til jerbanen.
Biloverførslen skulle klares af en »hængefærge«under jernbanebroen, som
kunne fragte 3 biler i hver retning. Motororganisationerne protesterede: Den
voldsomme vækst i bilismen gennem 20_*ernebevirkede at behovet for at op-
føre en kombineret færdsels og jernbanebro kunne dokumenteres. I 1927
blev vedtagelsen i Folketinget derfor ændret til det brobyggeri, som står der
den dag i dag.
Der blev flyttet 2 millioner kubikmeter jord
Jordarbejdet gik igang i december 1925 på Fynssiden. Enorme jordmængder
skulle flyttes. Der skulle anlægges en mægtig dæmning op til brohovedet. Ny
22

teknik blev taget i brug i et hidtil ukendt omfang ved tilsvarende byggerier i
Danmark. Der skulle flyttes 2 millioner kubikmeter jord. På Fynssiden var
der beskæftiget 70 arbejdsmænd, og arbejdssøgende »jordbisser«i stort tal
søgte til Middelfart.
Entreprenørerne ville kun betale den laveste timeløn, så Arbejdsmænde-
nes Fagforening forsøgte (forgæves) at få en lønaftale igennem med Entre-
prenørforeningen i tre år. I foråret 1929 blev der varslet strejke. I offentlig-
heden vakte strejken megen opmærksomhed,og den blev langvarig. Efter 11
måneder blev den nye overenskomst underskrevet. Timelønnen blev hævet
fra 98 øre til 105 øre. Det blev betragtet som en stor sejr, for efter mange års
lønstagnation, kom arbejdsmandens løn igen over kronen.
I 1 1 måneder havde alt broarbejde og jordarbejde påbåde Jyllandssiden og
Fynssiden altså ligget stille. Ingeniørerne havde i mellemtiden udarbejdet en
ny måde at bygge strømpillerne på vandet. De støbte en sænkekasse omvendt
på bedding, og søsatte den som et skib. Den nye metode var epokegørende,
og blev fulgt i hele Norden og Tyskland med enorm interesse. Den 27. april
1931 blev den første søsat. Helt uden besværligheder var det ikke. Den vold-
somme strøm i Lillebælt førte sænkekassen om til Middelfart, og da strøm-
men vendte, tilbage, og videre mod Gals Klint. En jernbanefærgefra Strib
blev tilkaldt, og man fik endelig sænkekassen sat på grund. Men nogle dage
senere rev den sig løs fra sine fortøjninger, og strandede nede i Kolding fjord.
Det varede et par uger inden den kom fri og tilbage til Snoghøj. Arbejdet
med de tre øvrige sænkekasser forløb mere problemfrit. De blev så vendt,
støbt højere, sat på plads i Lillebælt og boret ned i leret. Derefter blev ar-
bejdskamrene 35 meter under vandet gravet fri for ler og udstøbt.
Gunnar Andersen husker det således: »Luften var rådden dernede. Det
skyldtes de tusindvis af muslinger og tangplanter, som satte sig mens kassen
var fyldt med havvand. De gik i forrådnelse, nu de var væk fra havvandet.
Lyset var dunkelt. Når der blev støbt dernede, var luften sødlig. Vi brækkede
os og kunne ikke spise«.
Både jordarbejdet i slutningen af 20”erne og selve brobyggeriet på vandet
fra 1930 til 1935 gav beskæftigelse til mange arbejdere. De sidste 5 år var om-
kring 500 beskæftiget. Men Lillebæltsbroen var ikke, (som der blandt andet
fejlagtigt står i SID*s kulturhistorie, bind 2,) beskæftigelsesarbejde.Broen
blev først og fremmest opført,fordi den var en trafikal nødvendighed imel-
lem landsdelene.
Broen krævede mere end 2 døde
Under selve brobyggeriet døde der to. En tømrer faldt ned på landfaget på
Jyllandssiden. Ved den anden dødsulykke fik en arbejdsmand smadret sit
hoved af håndtaget fra et spil på overbygningen.
23

Hans datter (der dengang var 4 år) husker det således: »Far blev 28 år. Det
var noget med en pal som var slidt og ikke virkede som den skulle. Min mor
blev enke med 5 børn. Den ældste var 11 år og den yngste 1 år. Da hun fik
fars pengepung udleveret fra sygehuset, var der 1,25 kr. i den. Der var mange
munde at mætte, så hun gik den tunge gang til socialinspektøren,som havde
et øgenavn »Halte-fanden«. Hun fik lidt penge til mad, for børnene måtte
ikke sulte. Til begravelsen kunne hun ikke få noget«.
Men der var også »skjulte arbejdsulykker«. En snes mand var
beskæftiget
med at sandblæse de mange ståldele, og allerede i 1934 døde den første af
silicose. I de kommende år, frem til slutningen af 50,erne, døde sandblæserne
en efter en.
Den 14. maj 1935 blev broen indviet. Mere end 70.000 mennesker overvæ-
rede indvielsen, som ligeledes blev transmitteret i radioen over hele Norden
og i Tyskland. Kongen holdt tale. Bagefter klippede det røde lyntog et rødt
silkebånd over. Broen var indviet, og folkemasserne tog broen i besiddelse.
Hverken før eller siden har så mange gæster været i Middelfart på en gang.
Broen (og lyntoget) var 30'ernes mest moderne symboler. Både under bygge-
riet og i de kommende år frem til krigens udbrud var Lillebæltsbroen et tu-
ristmål for titusindvis af mennesker hver sommer.
De mange brobisser og arbejdsmænd måtte bagefter finde beskæftigelse
andre steder. Nogle »blev hængende« i Middelfart, da trådværket NKT hav-
24

Den mægtige »stålkammerat« var en gravemaskine med en grab så stor, at den kunne fylde en
tipvogn med to grabfulde. Alligevel skulle der tolv mand til at passe den, rette skråningeraf og
køre toget. Det andet billede forestiller de strejkende arbejdsmænd fra Middelfart og Fredericia
forsamlet til et møde den 5. juni 1929.
de en kolossal beskæftigelse (omkring 1.000 mand) på det tidspunkt, men
langt de fleste forsvandt ud over Danmark til andre store entreprenørarbej-
der.
Fagbevægelsen bør udarbejde
lokalt skolemateriale
Hvis man skal formidle arbejdsmandens historie til børn (både store og små)
er det godt at finde et bestemt emne, en person eller en lokalitet, som er ker-
nen i hele formidlingen. Den gamle Lillebæltsbro er aksen, som hele vores
projekt drejer om. At vælge et emne, person eller lokalitet udelukker ikke, at
man får »hele historien« med. Man skal selvfølgelig vælge sit emne ud fra en
vurdering af de historiske perspektiver. Hvert lokalsamfund har en person,
begivenhed, eller lokalitet som kan være »talerør« for arbejdsmandens histo-
rie. I vores tilfælde blev det Lillebæltsbroen. Vi skal i løbet af det næste års
tid udarbejde følgende 6 elementer/ materialer til formidling af, hvordan
broen blev bygget, om brobissernes liv og arbejde, den betydning broen fik
25

.
for byen, og sidst men ikke mindst, arbejdsmanden/ fagbevægelsen før, nu og
i fremtiden.
1. En børnebog.En fiktiv historie om 2 drenges venskab og oplevelser den-
gang broen blev bygget. Bogen skal være let læselig, med mange illustratio-
ner og korte kapitler. Ca. 90 sider, indbundet osv. Vi forestiller os at den bli-
ver læst af både barnet og familien, og at forældre og bedsteforældre på den
måde bliver inddraget i barnets skolegang.
2. Et materz'alehefze. A4 hæfte med løsbladssystem, som kan kopieres til
klassen. Med oplysninger, billeder, henvisninger, opgaver osv. Der vil til
hvert kapitel i børnebogen være undervisningsmateriale og forslag til under-
visningsforløb enten som enkelte timer, temadage eller featureuge.
3. M 0deller⁄ praktiske elementer. Klassen skal bygge en Lillebæltsbro, eller
en sænkekasse i træ. De kan også bygge en skurvogn/villa i pap, efter samme
system som de »prikkeud« kirker, der bliver udsendt hvert år med ugeblade-
ne. Ved at bygge den skurvogn, som en brobisse boede i med 3-5 børn, og
entreprenørens pragtvilla, får børnene en fornemmelse af at der »var forskel
på folk«. Man kan spørge dem: »Hvordan vil du selv arbejde og bo«, og de
kan selv tegne deres eget hus og søge deres eget job. Vi forestiller os, at bør-
nene ikke »kan komme videre« i forløbet, uden at løse praktiske problemer.
Teori og praksis er så at sige to sider af samme sag.
26

Sænkekassen er klar til søsætning på Snoghøj, 1932. Den enorme kasse glider ud i Lillebælt på
under et minut. På det andet billede ses den flyde i Lillebælt. Den bliver herefter vendt, sat på
grund og der bliver støbt 35 meter ovenpåden. Så er den klar til nedboring i Lillebælt.
4. Video/Dias/Bånd. Vi laver en video-film med titlen: »Gunnar har byg-
get to broer«. Filmen er med sekvenser fra, da broen blev bygget (stumñlm
fra 30”erne).Gunnar, der fortæller om sit liv som brobisse og faste billeder,
der lægger op til debat/opgaveløsning i klassen. Vi vil også optage råbånd
med erindringer og lignende. Det vil kunne bruges i de større klasser, hvis de
fik opgaven »Lav en film om den gamle Lillebæltsbro«. Det vi optager nu,
medens de levende kilder kan medvirke, kan så bruges sammen med de nuti-
dige optagelser, eleverne tager. I en lille pjece vil vi komme med forslag til
forskellige indfaldsvinkler til at se broen på.
5. »Bromuseum« ved Kongebrogården.Vi er ved at forhandle med Kulturel
Forvaltning om at få oprettet et bromuseum i et forhenværende landarbei-
derhus, som ligger med udsigt til broerne. Kommunen har købt det og
istandsat husets 2 lokaler. I det ene er der oprettet naturskole, og vi håber, at
der kan blive bromuseum i det andet lokale. Det ser ud til, at der ihvertfald
kan blive tale om en stationær udstillling nogle måneder om året. Det skal
være et rigtigt »legemuseum« for børn i alle aldre. Man skal kunne søsætte en
sænkekasse, lave »brolandkort« med trykknapper, så der lyserlamper osv. Et
af byens pengeinstitutter, virksomheder og fagforeninger har givet udtryk
for, at de vil støtte det, så det kan hvile i sig selv økonomisk. Prøv at tænke jer,
27

at børnene kan sidde ud på broen, mens de selv »oplever« hvordan den blev
bygget, og hvem der byggede den.
6. Vejledning til lærerne. De forskellige elementer i skolematerialet kræver
nogle bud på, hvordan man
bruger det i undervisningen. Derfor vil Vi også
lave en
lærervejledning,hvor vi især lægger op til at man benytter sig af fag-
bevægelsens gæstelærere.
Vi vil gøre meget for at inspirere til feature uger. Vores intentioner er, at
skolerne jævnligt får lyst til at koncentrere sig om
arbejdsmanden ogfagbevæ-
gelsen før og nu, og i fremtiden med Lillebæltsbroen som indfalksvinkel. In-
gen elever bør gå ud af skolen her i Middelfart Kommune, uden at have
kendskab til Lillebæltsbroen og arbejdsmanden.
I alt undervisnings- og skolemateriale tager Vi udgangspunkt i Arbejds-
manden, der har virket på en
arbejdsplads, og haft tilknytning til en fagfore-
ning, som havde en
betydning i lokalsamfundet. For de store børn vil der også
blive lagt vægt på faglige og politiske forhold, der havde indflydelse på de
historier vi fortæller.
Lokalhistorie behøver ikke være »ufarlig« historie
Formidling af lokalhistorie behøver ikke være en ufarlig viderefortællingaf
isolerede begivenheder, eller sentimentale tilbageblik i ens egen lille ande-
dam. Hvis man vil noget med sin formidling (og det vil vi), kan og bør man
sætte enkeltstående lokale begivenheder ind i en helhed. Som før beskrevet
tager vi godt nok udgangspunkt i individet. Når Vi fortæller om Gunnars liv
28

Gunnar Andersen og hans kammerater på Lillebælts bund. Det sejge blåler bliver skovlet op i
tipvogne, hejst op og væltet ud i Lillebælts kraftige strøm, der fører det hele bort. På det andet
billede ses nogle turister nede i sænkekassen. Den er udgravet, og klart til at blive støbt massivt
ud med beton.
som »brobisse«, er det et stykke hverdagshislorz'e. Når vi så fortæller om, at
han var tillidsmand og sjakbejds for kollegaerne, og deres kamp for at få or-
dentlige arbejdsforhold og et rimeligt liv i byen, er det den kollektive, klassens
historie, vi formidler. Børnene skal også have en fornemmelse af broens og
arbejdets betydning for byen og for Danmark og de samfundsmæssige for-
hold, der havde indflydelse på hvorfor dit eller dat skete. Vi ønsker ikke at
bruge vores og ungernes tid på »ren nostalgi«. Vi håber derimod at der, i ar-
bejdet med emnet, bliver skabt en ny viden og erkendelse hos børnene og
lærerne. At de bliver mere bevidste om egne rødder, får en fornemmelse for
de omgivelser, de lever i, og sidst men ikke mindst at de får respekt for den
indsats, arbejdsmanden og organisationen har gjort, for den by og det sam-
fund, Vi alle er en del af.
Alle formidlere, der ikke har noget på hjertet,
bør holde munden lukket
Når man formidler historie (og alt muligt andet) til børn (og alle mulige an-
29

dre) er der nogle ting, der som minimum bør være opfyldt, udover at man
ved, hvad man taler om:
30
at man har lyst til at fortælle historien, og har bearbejdet den viden, man har
tilegnet sig om et emne. Således, at formidleren er
personligt z'nvolveret/
engageret, idet det er den udstråling, der skal fænge børnene.
at man vil noget med formidlingen, så det ikke bare bliver en gold overleve-
ring af historiske facts. Alle formidlere, der ikke har noget på hjertet, bur-
de holde munden lukket. Fagbevægelsen kunne i højere grad støtte de af
deres egne medlemmer, der har evnen og lysten til at formidle historien.
Troen på egne kræfter bør nok være ledetråden i de ressourcer, der fra
blandt andet SIDS side bliver sat af til introduktionen af Arbejdsmandens
historie i folkeskolen! Man behøver ikke gå over åen efter vand. Der findes
medlemmer af fagbevægelsen(unge som gamle) som med lidt støtte og ud-
dannelse kunne blive »levende historie«.
at man har solidaritet med de mennesker, man fortæller om (her arbejds-
manden) og dem man fortæller historien til (her børn i folkeskolen). En
lærer sagde engang til os: »Det er første gang, Rudy (3. klasse) har siddet
stille og været med i undervisningen i en hel dag«. Vi tror simpelthen, det
var første gang, at Rudy i skolen hørte om noget, han følte for, og som gav
en
af

Indvielsen 14. maj 1935. Kongen og de prominente gæster er færdig med indvielsen, nu har fol-
kemasserne taget broen i besiddelse. Det andet billede forestiller to gamle brobyggere påbroen,
ved 50 års jubilæet 1985. Til venstre jord og betonarbejder Gunnar Andersen, til højre nitte-
håndlanger Sofus Eliassen. Begge bidrog med erindringer til jubilæumsbogen om broen i 1985.
ham status i klassen. Hans bedstefar var chauffør ved broen en periode. De
fleste børn i Middelfart har et eller andet forhold til broen. Børns indfalds-
vinkel til den lokale arbejderhistorie kan ñndes i ethvert lokalsamfund.
Måske en havn, et tegnværk. Især steder hvor der var meget børnearbejde
(et godt), er gode at tage som udgangspunkt.
-
at man i fagbevægelsentager det, at formidle medlemmernes historie, lige
så alvorligt som sikkerheds og tillidsrepræsentanternes arbejde. At værne
om arbejdsmiljøet er livsvigtigt, men det er ogsåvigtigt at værne om med-
lemmernes identitet. At få højere løn er livsnødvendigt, men at højne med-
lemmernes selvfølelse er livsforbedrende, selvom det ikke kan måles i kro-
ner og øre. Formidling af arbejderhistorie i folkeskolen, lægger en god gro-
bund for en senere forståelsefor og erkendelse af begreber som solidaritet,
vigtigheden af at organisere sig og sammenhold. Derfor bør fagbevægelsen
satse noget mere på, at formidle den lokale arbejderhistorie, allerede i de
små klasser. Det er blandt andet det, vi regner med at høste nogle erfarin-
ger med i projektet. Vi vil gerne udveksle erfaringer med andre, der arbej-
der med disse ting.
31

En levende historieundervisning
Gymnasieundervisningen og arbeiderhistorien
Af Henrik A drian
Arbejderhistorien og skolebøgerne
For nogle år tilbage strømmede det ud med bøger, artikler og materiale til
»arbejderhistorien« og også gymnasiet og HF -undervisningen fik sin del i
form af nye lærebøger og kildehefter, hvor arbejdersynspunkter og materiale,
der belyste arbejderforhold, indgik.
Gymnasiets historieundervisning har forlængst forladt den kronologiske
lærebogsgennemgang, og der er mulighed for at arbejde med emner, der går
på tværs af perioder og samfund -
f eks. kvindernes historie eller teknologi-
ens historie.
Men gymnasiet er en traditionsrig indretning, hvor lærernes baggrund og
egne »historiske« oplevelser i studietiden har afgørende betydning for det
indhold, som rammer eleverne i skoledagen. Og selve skolens tidsstruktur og
tvangsmekanismer med eksamen, karakterer og fag -og timeopdelte skoleda-
ge sætter grænser for, hvad der faktisk kan foregå i historieundervisningen.
For eleverne er det oftest ligegyldigt, om det er de gamle inkaer,eller om det
er arbejderforhold i 30ernes Danmark, der arbejdes med.
Arbejdsform og karaktertvang gør begge dele til »skoleviden«. »Histori-
en«, som personlig bevidsthed om fortiden rettet mod forståelse og ændring
af nutidige forhold, er hos mange elever endt op i brudstykkeagtig viden og
usammenhængende skolekundskab. Ikke for livet, men for skolen! Der træn-
ges til lidt liv i udgivelser, arbejdsforslag og personlige kontaktflader, der kan
give eleverne en subjektiv historieforståelse, der indgårsom en del af deres
politiske dannelse. Og måske er gymnasiet og skolen iøvrigt ikke det bedste
sted, hvor dette kan ske. Men for det første gårbørn og unge i Danmark uen-
deligt mange timer i skole, og for det andet er der ogsåi skolesammenhæng
mulighed for at nedbryde nogle af de grænser, som adskiller »skoleviden« fra
ens egen personlige og sociale tilblivelsesproces.
Arbejderhistorien har som så mange andre undertrykte befolkningsgrup-
pers »historie« haft sine særlige problemer. I skolesammenhæng har den
»manglet«. Historiebøgerne har givet skønmalerier passet til den samtidige
velmenende borgerlige opfattelse af Danmark, som den bedste af alle verde-
ner. Her var der anonyme, flittige og dygtige arbejdere og så »historiske per-
33

sonligheder«, der kunne være politikere, opfindere, videnskabsmænd og fir-
magrundlæggere. Og selv om tiderne engang var dårlige,så har fremskridtet
frem til nutiden ordnet det værste og kun skønhedspletter findes.
Men tilblivelsen af velfærdsstaten beskrives ikke altid sådan idag i histori-
ebøgerne. Der er de seneste 15 år sket en ændring. Diskusionen om velfærds-
staten har fået synsvinklerne på plads ogsåi behandlingen af 20erne og 30er-
ne og på betydningen af fagbevægelsensvækst før århundredskiftet. Arbei-
derhistorien er nu kommet ind i skolebøgerneselvom tolkningerne stadigvæk
i mange bøger ligger tæt på skønmaleriet.
Men det er slet ikke det, jeg som gymnasielærer har været optaget af. Jeg
har som historielærer på Herlev Gymnasium oplevet den betydning, en »1e-
vende historieundervisning«har for mine elever.
Den betydning det har, når de selv interviewer andre mennesker om forti-
den, når de selv undersøger byudvikling og bebyggelser, når de selv i kontakt
med arkivarer, bibliotekarer, etnologer og faghistorikere oplever, at forhold
kan være anderledes, end de idag er i Herlev. At der udenfor skolen i det hele
taget er nogle mennesker, der er alvorligt optaget af fortiden og prøver at tol-
ke nutidens samfund. Det er i denne sammenhæng arbejderhistorien kom-
mer ind i billedet for mig.
Min artikel vil handle om, hvordan en sådan undervisning kan foregå,
hvad den kræver af arbejde og indsats, og hvilke muligheder der er for gym-
nasiets historieundervisning (og gymnasiets historikere) i en sådan sammen-
hæng. Og måske kunne det også give lidt ideer til den formidlingsvirksom-
hed, som SFAH på bedste vis har sat i gang de seneste år. -
To historier: fra Herlev og Nørrebro
Først et par ægte skolehistorier som introduktion og
eksempler:
2.2. er en samling spændende og livslystne Herlevelever. I timerne er de ret
fredelige og er altid optaget af en masse spændende ting, som ikke har så me-
get med skolens mere faglige side at gøre. Drengene slås stadigvæk i frikvar-
teret, mens pigerne lidt beundrende kigger på og hepper. Elevernes behov
for fest og omgivelser, hvor man kan lære hinanden at kende i dæmpet belys-
ning og idrætsforeningernesevige behov for penge til de mange aktiviteter,
støtter hinanden. I hvertfald er
idrætsforeningernesfester et vigtigt åndehul
for 2.2. i den faglige skoletilværelse.
Hvad gør en historielærer med 2.2. i 3 timer om ugen? I en skolesammen-
hæng, hvor fransk opfattes som mere ñernt end månen. Hvor blækregning,
dansk stil og fysikrapporter udfylder weekendens mere udsovede del, og
34

hvor »efter skoletid« består i erhvervsarbejde hos bageren eller på tanken, så
weekendens og feriernes afslapning kan finansieres.
Herlevs udvikling og historie kan være et af tilbudene.
Herlev er bare Herlev, sådan oplever eleverne det. Og alle steder de kom-
mer til (også i Jylland og i udlandet), ser de meget af »Herlev«. De ser mere
det, de kender i forvejen, end det nye som er anderledes. På samme måde
som amerikanske turister ser Burger-barer og ikke København. Det kendte
er trygt og genkendeligt -og lidt kedeligt ligesom skolen.
Men »Herlev« er ikke Herlev!
Herlev går ind (elevinteresse)
Her er en opskrift på en oplevelsesproces i 2.2. (Herlev Gymnasium 1986/
87):
Man tager en almindelig vej i Herlev med pæne parcelhuse og pæne folk -
det
kan være Gammelgårdsvej.
For at lette lidt på genertheden og for at introducere metoden i vejoplevel-
se, gik klassen tur på den i en dobbelttime en dag, hvor det begyndte at sne.
Og vi »så« på husene og læste landskabet. Det kræver lidt viden og den kan
historielæreren heldigvis give fra sig med lidt øvelse:
Gammelgårdsveier så heldig, at den har husmandslodder fra landborefor-
mernes husmandsudstykninger. De ligger for enden af vejen helt ude i sum-
pen ved Tibberup Å , nu er der rekreativt område omkring og grundværdier-
ne er i skyerne. _
Der er på vejen enkelthuse med vaskehus og gruekedel fra perioden op til
1950, et hus ligger i en gammel have og er tydeligt tidligere centrum for gart-
nerivirksomhed. At det stadig kaldes »Slottet« siger mere noget om vejens
øvrige beboere og deres fattigdom end om selve gartneriet. Der er rester af
sommerhuse og bjælkehytter fra 50erne og 40erne, og der er parcelhuse af
enhver slags fra 50erne til 80ernes tæt-lave byggeri.
Alt det kan man se, beskrive og høre på,hvis man gider eller bliver tvunget
til det.
Og når nu læreren er så skør, at han fortsætter, selvom det sneer, så kan det
være vigtigt og fornuftigt at følge med.
Men der var faktisk nogle elever, der boede påvejen (det vidste den snedi-
ge lærer), og de blev lidt efter lidt hooked på at få mere at vide. For dem var
der »intet« Gammelgårdsvej,før de selv flyttede ind. De troede at der ikke
havde været liv før dem selv! Ihvertfald kun marker og bønder som i jernal-
deren.
Gennem naboer, teknisk forvaltning og venlige menneskers historier nåe-
de de frem til »vejens historie«. Ren arbeiderhistorie fra århundredskiftet og
frem!
35

umame
WÆNMSE
WálRW U,ØS E
engine
mo 4925
6.945; $34,an ,Q3041- Clausen
:Dam
How
VANLØSE
Indtil lB7o-Bo'eme ver Vanløse kun en lilll lende-
by bestående et 14 gårde. Men så begyndte ;Imme
at flytte tiimet elqldtes. at grundprieeme
.togpl Frederiksberg, hvor genneme hidtil hevde ho dt
til. 1 1895 fik Venleee sin egen Jernbane. 0 det
betød et Flere :lyttede til Venlese. Omkring unde
redeekittet begyndte Vanløse vill-hy It udvikle lis.
Mange :I de huse der byggedes dengang 5th der end-
nu. og det vil vi le lidt på.
tid kort over
Jembeneelle,
kone peuede .
VA ”DDR”
net I! Jombmelle og Vlnluulle.
Som det kan eu. har der e
hjørnet I! huset. dette blev for nogle
eret-tret .I det nuværende tog.
hue, Iperekuee, print-kal.
tid
antenna
nene købte slik
ognu var oprindelig 5ertneme.dor ville have en “1115"” kunne f
union i Venleee..de de el kunne rl deres varer
ind til Grønt venlloslea! ;murerne ville nu.
nationen pl ekietevej, andre pl Jernblneelli.
Det hele endte med et en gartner Vinther boende
pl Bogholderglxden nærede en grund til kollmmln
pl Jembeneelle. så der andre :tutioner: lltll.
son det eee
påbilledet, vu- det kun en lille en-
tion led bil etudsels os venteul på ncemlle
med et kolonihlvehus.
bange for dette sted.
hlikkenslngeren har han sit værksted.
xe low
der var lei-are.
Vanløse ligger så bekvemt i forhold til Herlev, en S-station på vejen til byen. Det er en gammel
forstad i Københavns kommune, indlemmet i 1901. Og så har Vanløse et meget aktivt lokalhi-
storisk miljø med et lokalhistorisk arkiv, hvor interesserede både kan få hjælp og vejledning, især
hvis de giver en hånd med.
Ved at bruge telefonen og møde op i arkivet fik gruppen meget ud af Vanløse. 0g resultatet er
denne slentreturs guide, som blev afprøvetaf andre i klassen. Hvem skulle tro at Vanløse havde
en historie?
For det var fattig-røvenes paradis til vejen blev kloakeret og asfalteret i
60ernes begyndelse. Først herefter flyttede de pæne mennesker ind. Og
mange af de gamle beboere ñk lånt sig til et bedre hus og sommerhuset endte
som redskabsskur -
og står stadigvæk i haven.
På en vej i Herlev fik vi århundredets socialhistorie i levende fortællinger:
der var sporvejsfunktionærerne og postbudene fra stenbroen med fast må-
nedsløn, som købte en
sommerhusgrund og fik hønsegårdog lagt vand ind.
Der var arbejdsmanden på teglværket i Egebjerg, der byggede sit eget gul-
stenshus (med »lånte« sten hjembragt for en stor dels vedkommende på cy-
kel). Der var en enlig mor med en masse unger, der sled hårdt i det på den
36
som det eee pl billedet herunder her benen ikke I
broen blev bygget i
19506me. Per broen blev bygget, vu- det en elmil
lis Jembeneoverelmring med home, son ledvogcex'l
Fx'- ltetionen gh 1 hen til Vudleeehue pl hdi:
Vnndluehue er også vidst pl billedet: ovenover.
veret I ir pl
1- siden
VIndlelehue hanltid here unge funktioner og v
at et eentnlt punkt i byonmer 'har vent po
› isenkzin. blikke!!
Il r,kehu.nd, leeu Ivii o timeløn og nu
privat beboeleedåen bludede der indtil i
Ienkmntomtningen, denna ligger 1 Vendluehu
på siden ud noe Venløseaue, har veret indgang
til "tnskomnnden", dette var stedet, hvor bør-
andre smlting, og hvor man n
sine tresko repareret. De el
re Vanløse-beboere, fortæller, at de var en nu
Hvis 1 ;år en tur ind i gården, km 1 se, hvor
Undervisningen 1 Frk Spreclers privatskole fore
[1k omkring splsehordet 1 hendes stue. Der var
kun 6-10 elever, og det rrøkenen og hendes bror

nybyggede Papyrotexfabrik i nærheden. SOeme og 60eme blev til levende
menneskers beretninger om deres hus og deres hverdagsliv. Og pænhedens
indtog i 60emes midte blev også beskrevet. De selvstændige dukkede op, de
bedrestillede funktionærer (som ikke selv byggede deres hus, men bestilte
det nøglefærdigt) overtog mange af de gamle sommerhusgrunde eller de ud-
stykninger, der sikrede de gamle beboere et rigtigt murstenshus gennem op-
deling af de gamle parceller.
Gammelgårdsveiog Tvedvangen (hvor gymnasiet ligger ud til) fik hver sine
.støtter i klassen og »Herlev« blev nærværende og historie.
Klassen var ikke alle glade for den lokalt interesserede lærer. Det var må-
ske ogsåi nogle sammenhænge for »tæt« på.Men andre grupper undersøgte
skolen i 50eme og 60erne, -
forældre og bedsteforældre og venner og bekend-
te kunne alle skolehistorier, hvad var der sket dengang i slutningen af 60erne,
da børnene begyndte at komme på fornavn med lærerne? Sorteringsskolen
kom frem i lyset, men er vores egen skole ikke ogsåen sorteringsskole?
Gamle mennesker (både de 45 årigeog de lidt ældre), der huskede 50eme
og 60eme blev interviewet. Og »skolen« var ikke »skolen« mere, den var en
historisk størrelse og undervisning var forskellig til forskellig tid. Andre ar-
bejdede med ændringer i familiemønstret fra 50eme til 70eme påsamme må-
de. Vi fik samlet stof til et emne, der i eksamensopgivelseme kom til at hedde:
Danmarkshistorie 1945-1975 med vægt på byudvikling og sociale forhold i
Københavnsområdet. Alle kilder var »selvproduceret«støttet af en lokalhi-
storisk fremstilling (»Nordvestegnen -
fra bondeland til bylandskab«)og læ-
rerens egne duplikerede meddelelser om vigtige sammenhænge. Heldigvis
kom vi ikke op til eksamen. Klassen kom op i fransk i stedet og kolleger der
kun kendte til »den kolde krig«fik ikke mulighed for som censor at lære Her-
lev at kende.
Og sådan kunne den glade historielærer fortsætte.
Herlev er jo netop en af de nye bydannelser, hvor arbejdere og funktionæ-
rer fra 30eme til 60eme flyttede ud og dannede et nyt samfund. Idag virker
bydelen afsluttet, færdig og etableret, som om den har været der altid. Arbej-
derhistorien i Herlev er ikke den klassiske arbejderhistorie fra Nørrebro og
Vesterbro. Det er historien om selvbyggeme (hvert andet hus på mange af
småveienei Herlev er selvbyggerhusel), om de sociale boligselskabers åbne
bebyggelser, om det nye industriarbeide og servicearbejde i de nye industri-
kvarterer og i de nyskabte kommunale institutioner. Og det er en historie,
som eleverne selv kan finde gennem deres egne kontakter, og som (hvis tek-
nisk forvaltning bare er lidt åben)det er ret let at følge gennem byggesagsar-
kivet med tilladelser og bygningsplaner, gennem lokaltelefonbøger,gennem
lokalavis og lokale kort fra teknisk forvaltning og Geodætisk Instituts måle-
bordsblade. Men det vigtigste er fortælleme, historiens bærere og hovedper-
soner, der bor lige om hjørnet.
37

38
Østerbro har alt: arbejder-
boliger, industri og bor-
gerskabets facader fra år-
hundredskiftet. Og mange
elever har kontakter i by-
delen. Enten fordi de har
ældre søskende eller kam-
merater, der er flyttet ind i
de små lejligheder og bor
der billigt, mens de læser.
Eller også bor der ældre fa-
miliemedlemmer. Bygge-
sagsarkivets materiale om
hvert hus, og Stadsarkivets
mandtalslister og forsik-
ringsbeskrivelser er ret let
materiale at få fat i og di-
rekte læseligt. Her er ele-
verne selv tæt på historien
og kan selv gå ud og se på
huset og sammenligne med
dengang.

Nørrebro dur ikke! (skoletvang)
Men historien kunne ogsåhave gåetfor sig således (2.æ. Herlev Gymnasium
1981-82):
Klassen arbejder med Københavns industrialisering og perioden op til ca
1920. En gruppe drenge har valgt at arbejde med »Nørrebro«, for som de
senere fortæller: »...der var så mange bøger om Nørrebro på hylden i biblio-
teket...«
Kravet til eleverne er, at de skal planlæggeen uges arbejde i området med
beskrivelse af huse og gader, med at skaffe oplysninger påarkiver og bibliote-
ker og komme i snak med beboere, der kender bydelen, og som kan fortælle
om hvordan, der var tidligere. Klassen hører til i en af Herlev Gymnasiums
forsøgsordninger,derfor kan de i mange timer og i flere fag arbejde med em-
net i en sammenhængende periode. Alt såre godt.
Gruppens drenge fortæller imidlertid, at de har svært ved at få noget ud af
emnet. De har fået en lærerintroduktion til området og til, hvad man kan se af
»pynt pågesimsen«. De havde gamle kort og vejledning i de bøger, der var på
skolebiblioteket. Og så begav de sig afsted med S-toget til Nørreport og van-
drede ud over Søerne. Men de så ikke noget. Husene på Fredriksborggade
var beskidte og sorte. Der var butikker i stueetagen, men der var intet fra år-
hundredskiftet. De gik rundt i Blågårdsgadekvarteret,men der var ingen
mennesker at spørge om noget, og der var ikke noget at se.
Det var koldt og fugtigt denne februardag. Et par måneder, efter da grup-
pen blev spurgt om turen i en interviewrunde, fortalte en af dem: »...aldrig
har vi kedet os så meget i undervisningen, som den dag vi besøgte Nørrebro -
jeg vidste ikke, hvorfor vi skulle derind, eller hvad jeg skulle se, jeg tænkte
bare på at få det overstået og så være hjemme med toget, når skolen sluttede
klokken to..«
Problemerne for gruppen var store, især da de i løbet af ugen blev konfron-
teret med andre gruppers oplevelser. De havde været mere om sig og vidste
hvad de skulle. De havde både været indenfor i gamle lejligheder, havde
snakket med gamle folk og familie i brokvartererne, og de havde besøgt
StadsarkiVet og Byggesagsarkivetog vidste noget om husene i bestemte ga-
der, og hvem der havde boet der før århundredskiftet. Og så havde de tegnin-
ger, skitser og foto med hjem.
Gruppen bad så en lærer om at gå med. Det gik såmænd meget godt. Det
blev til en rundvisning og en række gode lærerforedrag om Søtorvet, »den
sorte firkant«, Nørrebros 90er kvarterer, »pynt på gesimsen«, og læreren
havde også et rigtigt baggårdsværkstedpå hånden, som blev beset, og hvor
mester fortalte om tidligere tider. Men gruppen kedede sig og var som i sko-
len. Det var lærerens og ikke deres tur. Og de nåede hjem inden klokken to.
39

Billige og fælles klasseture indgårsom en
vigtig del i mange gymnasieelevers erindringer. Men
det er ikke som i 50ernes skole, hvor lektor Blomme cyklede rundt til de sjællandske landsbykir-
ker med eleverne og viste frem.
Spies og Tjæreborg og masseturismen har sikret et andet forventningsniveau. Der skal være
mulighed for varmt bad døgnet rundt, for fest i gaden og afslapning uden at bevæge sig (før det
bliver mørkt).
Det gælder om at komme udenom disse forventninger. Anders skal ud og se på huse og byg-
ninger i Prag alle de steder, hvor »turisterne« ikke kommer. Han skal lære at bruge de lokale
transportmidler og ikke bare en taxa, der kører ham frem til adressen, og uden at han egentlig
aner, hvor han er.
Arbejdet hjemme i Herlev med at beskrive hverdagsliv, bygninger og kvarterer er forudsæt-
ningen for, at han kan opleve Prag på en anden måde, og at han får fat i mennesker, der ikke bare
er ansat til at tage sig af ham eller som kun ønsker at få del i hans lommepenge. Og ved at komme
bag om
Prags facader og overflade kommer Anders ogsåtil at forstå danske forhold. Det håber
jeg ihvertfald. Tak for turen Anders, 3y og 32.
40

Når skolen er tvang og viden er lærerens
De to »skolehistorier« har hver deres forklaring og baggrund. Nørrebro som
arbejderhistorie, det er jo oplagt for læreren. Men for de tre drenge var det
kun skole og tvang. Og først bagefter viste det sig, at den ene ovenikøbet hav-
de sine bedsteforældre på Nørrebro. Uden at han vidste det, var det dér de
boede. Familien var flyttet ud til Herlev, men bedsteforældrene var blevet i
det gamle vante arbejdermiljø!
Først gennem flere undervisningsforløbmed krav om deltagelse og selv-
stændig aktivitet gik det op for 'denne gruppe, at de selv var ansvarlige for at
lære noget. Skolen er jo ellers lærerens sag. Det er læreren, der fylder op, og
eleven der modtager. Men selv at skabe sin viden og sine vurderinger, det er
ikke lige det gymnasiets karakterræs normalt lægger særlig op til.
Mundtlig historie -
selvaktivitet -
hverdagsliv
For mig selv har denne arbejdsform været ret fremmed. I min studietid ar-
bejdede jeg med arkivmateriale og fremstillinger og kildesamlinger. Men jeg
har aldrig lavet et »historisk interview« i min studietid i historie. Og historie-
faget var i sin undervisningstradition på alle niveauer præget af politisk hi-
storie. Og til at tolke den, kender jeg både teoretiske begreber, håndbogssam-
linger, fremstillinger og den tolkningsmæssige diskussion. Ikke så mærkeligt
at »den kolde krig« altid er det emne, der opgives til studentereksamen af
mine kolleger, og som jeg som censor møder, når jeg ser hvad andre historie-
lærere underviser i. Men hvordan med hverdagslivet, med byudvikling og
med politiske processer pågræsrods-og lokal niveau? Vi er mange historielæ-
rere, der påegen hånd har måttet fuske os frem ietnologiske metoder og sam-
menhænge, og som ogsåhar ladet vores elever været prøveklude for mere el-
ler mindre gode ideer. Og i denne sammenhæng har vi brug for hjælp fra
»fagets«historikere og fra de historiske institutioner (forskningsinstitutter,
arkiver og biblioteker). Vi har ogsåbrug for kontakt med de mange organisa-
tioner og mennesker, der har historien som problem ind i mellem (som når
Henning Tjørnehøj bliver vred på Bjørn Erichsen eller Madsen-Mygdal).
Jeg afviser ikke fremstillinger, kildesamlinger eller arkivalier som er skre-
vet på latin eller med gotisk skrift. Det er i mange sammenhænge vigtigt at
have adgang til alle mulige typer af skriftlig information. Og at kunne bruge
dem. Og det er vigtigt at eleverne lærer at bruge bøgers information i deres
arbejde med at udvikle deres egen historieforståelse. Det ved den generation
af arbejderhistorikere, der måtte grave sig tilbage til 20ernes og 30ernes ar-
bejderbevægelse for at genoptage de diskussioner som nazismen og stalinis-
men fik fjernet ved at udrydde de levende deltagere.
Men gymnasiet kan give mere end en række tekster og skolebøger om hi-
41

storiske emner. Det kan ogsågive eleverne »levende historie«, hvor historie
er en proces, der kræver deltagelse, aktivitet og menneskelig kontakt. Hvor
det er levende menneskers tolkninger og forståelse som indgåri elevernes ar-
bejde. Videoudsendelser, bøger, film kan give information og oplysninger,
men mennesker kan svare igen og stille spørgsmål,som endnu ikke er besva-
ret.
Hverdagshistorien giver disse muligheder, den findes overalt og kan følges
tre generationer tilbage. Og de sidste års hurtige samfundsudvikling og æn-
drede landskab og bymiljø har i sig så mange rester og spor, som kræver sin
fortolkning og forklaring, at det kan konkurrere med andre typer ah-ha-ople-
velser (som en
krydsordsløsningeller en kriminalgåde).
I de mange gymnasieskoler landet over sidder der i 100vis af historielære-
re, som kan et håndværk: udvikle en historisk erkendelsesproces. Vi har brug
for at holde vores faglige færdigheder ved lige. Og i denne sammenhæng er
arbejdet med mundtlig historie en stadig udfordring. Og der er brug for nog-
le mennesker, der i lokalsamfundet hele tiden skriver »historien« på ny. Og
hvorfor skulle det ikke kunne ske på skolen af elever og lærere? Det er mær-
keligt, at det ikke sker alle steder.
Mange sogne fik ved kommunesammenlægningerneet lokalhistorisk ar-
kiv, der var vokset ud af behovet for at sikre en lokal identitet. Og i denne
sammenhæng var mange folkeskolelærere aktive. Bymiljøerne ændres idag
voldsomt. Og også her er der aktive historiske interessegrupper, som støtter
lokale arkiver, museer, eller kulturelle aktiviteter. Det sikrer lokal identitet
og historisk forståelse af en udvikling, som vi skal forholde os til.
Gymnasierne har mange muligheder for at gå ind i et samarbejde med hi-
storiske projekter og den nye gymnasiereform forhindrer ikke lærere og ele-
ver i at engagere sig.
Den »levende« historieundervisning:
Materiale og muligheder
Arbejdet med elever i Herlev viser, at der er en række materialer, som allere-
de er til rådighedfor en sådan undervisning. Historikere har produceret en
række håndbøgerde seneste år til græsrodshistorieskrivning.
Den vi har haft mest glæde af, er den forlængst udsolgte vejledning til 10-
kalhistorisk arbejde, som udkom påNationalmuseets forlag under titlen »De
nye tider -
hvordan industrialiseringen forandrede vores dagligdag -
en stu-
diebog i de sidste 100 års historie.« (1978). Det var en fremstilling fyldt med
illustrationer og korte opslag, der skulle introducere et studiekredsprojekt
svarende til det svenske »Bygd i förvandling«.Der er endnu ikke kommet en
fremstilling til undervisningsbrug, der dækker så bredt og så fint som denne
42

bog gør. Den danske udgave af »Grav hvor du står« (SOC 1982) rammer lidt
ved siden af gymnasieeleverne, den er for omfattende, men vi har brugt man-
ge afsnit til opslag og håndsrækning i en konkret situation.
Så er der fremstillet en række kildesamlinger/temabøger om forskelllige
emner og problemstillinger, som er gode at anvende i undervisningen. Skole-
tjenesten i Brede fremstillede »Far, mor og børn -
glimt af familiens hverdag
gennem 100 år« (1985), hvor især de mange billeder og de fine skitser af boli-
gerne og deres udstyr har haft stor betydning for mine elevers interview og
indsamling.
Søren Kolstrup: »Mellemkrigstidens Danmark. Produktion og levevil-
kår.« (Systime 1987) indeholder også meget stof til belysning af levevilkår
som kan benyttes ved egne lokale undersøgelser.
Ellers er der ikke meget udarbejdet undervisningsmateriale. Vi har brugt
hvad vi fandt i hjemmene og på hylderne på biblioteket: gamle kogebøger og
ugeblade (annoncer), tidstypiske noveller og billedhæfter, lokalaviser og de-
res notitser, -
alt sammen kildetyper der kan sikre viden om mange hverdags-
forhold, og som er gode at snakke om med de ældre mennesker, der besøges.
Det, der mangler, er en ny og god vejledning til lokalhistorisk arbejde, som
kan bruges af gymnasieelever. Den skal være bred og velillustreret. Den skal
være konkret og gå til sagen. Fortælle om, hvad man kan få på de tekniske
forvaltninger, i lokalhistoriske arkiver og hos naboen. Og der skal være vej-
ledninger tilat gennemføre undersøgelser og indsamle materiale. Et vist ind-
blik i etnologisk metode og nogle fornuftige retningsgivende tematiserede
begreber, der kan styre indsamlingen af oplysninger og historier skal med i
de enkelte afsnit.
Hvis en sådan vejledning skrives til gymnasielever vil den sikkert kunne
bruges af mange andre mennesker, og der er et bogmarked for historisk akti-
v1tet.
'
Det er arkivarer, gymnasielærere og museumsfolk, der skal skrive bogen
og den vil opfylde et stort behov.
Men materialet kommer hvis gymnasieundervisningen ændres, det viser
erfaringen. Så lad os se på mulighederne for forandring.
Brug eleverne til at stille krav til lærerne!
Den nye gymnasiereform har i hovedtrækkene ladet historiefaget stå urørt.
Rammerne for undervisningen er brede, og elever og lærer kan selv bestem-
me indhold og arbejdsform. Så lærerne kan sådan set fortsætte, som de ple-
jer. Men der er bemærkninger og småændringer i »de vejledende retningsli-
nier«, der kan lukke op for lokalhistorien og den levende historie.
For første gang indgår »lokalhistorie« i bestemmelserne for faget historie:
43

»...Lokalhistorie må betragtes som en frugtbar tilgang til at forstå væsent-
lige træk i samfundsudviklingen. mange af disse træk kan konkret anskuelig-
gøres i det nære samfund, hvorved sammenhængen mellem den »lille« og
den »store« historie belyses. Der kan her være specielt gode muligheder for
at få beskrevet enkelte menneskers og gruppers tilværelse i et for eleverne
kendt og overskueligt miljø...«
Et kendetegn ved historieundervisningen i gymnasiet har været elevernes
arbejde med specialer. Emneområder, hvor eleverne mere selvstændigt har
udarbejdet skriftlige rapporter. Specialerne er i de nye bestemmelser afløst af
en historieopgave i 2g., som alle elever skal udarbejde og som sagtens kan
indgåi et fælles historisk emneprojekt med aktiviteter i lokalsamfundet.
»Historieopgaven«kan ogsåvære produktion af en dias-serie, fremstilling
af en videofilm eller radiomontage eller lignende. Men typisk vil der være
tale om en skriftlig fremstilling. Eleverne kan arbejde individuelt eller i grup-
per om de enkelte opgaver, det eneste krav er, at de belyser en præcis pro-
blemstilling og arbejdet skal godkendes af læreren.
Kravene til arbejdet med »historieopgaven«gør det muligt at ændre un-
dervisningsform og åbne op for samfundet og historien udenfor. Og den »le-
vende historie« skulle have en chance.
I 3g. er de enkelte fags »specialer«blevet afskaffet til fordel for en indivi-
duel større skriftlig opgave, hvor eleverne får afsat en uges arbejdstid til at
udarbejde en skriftlig opgave udfra en præcis problemstilling. Det er en ar-
bejdsform, som kendes fra HP, og som ogsåresulterer i opgaver, hvor lokal-
historie og nærmiljø inddrages. Også i disse sammenhænge skulle der således
være muligheder for et samarbejde med omgivelserne og den »levende histo-
ne«.
Ændringer i undervisningen vil komme gradvis. Men lokalsamfundets
krav til gymnasiet og historielæreme, når de bruger de lokale institutioner,
foreninger og forvaltninger kan godt være med til at sikre, at ogsålokalsam-
fundet får glæde af gymnasieelevernes arbejde med historieopgave og de
større skriftlige opgaver.
I mange tilfælde er det jo eleverne, der henvender sig til de lokale organisa-
tioner og institutioner og her om oplysninger og støtte. Den lokale fagfore-
ning, lokalhistorisk arkiv og de lokale virksomheder kan begynde at kræve
»noget for noget«. Hvis gymnasieelever f.eks. vil bruge arkivet til deres man-
ge opgaver
-
så må de også finde sig i at blive knyttet til et systematisk ind-
samlingsarbejde. Og måske lægge indsatsen i sammenhængmed den, som
arkivet i forvejen prøver at organisere.
Det kan godt være at eleverne ikke får lige det, de ønsker, men de bliver et
led i en
sammenhæng,som ellers ikke ville kunne skabes. Og gymnasieelever
trænger til at blive opfattet som ansvarlige medarbejdere og ikke uansvarlige
skolebørn. Et samarbejde mellem historielæreren og det lokalhistoriske arkiv
44

kan sikre en sådan sammenhæng.Gymnasielærerenkunne måske ogsåsom
en del af bidraget blive inddraget i det lokale arkivarbejde og give en hånd
med.
På samme måde som et samarbejde mellem den lokale fagforenings efter-
lønnerklub og skolen kan give en sammenhæng at indsamle historisk stof i og
mulighed for at formidle det tilbage til deltagerne.
Hver skoles omgivelser og opland er forskelligt og løsninger og samar-
bejdsmønstre vil blive forskellige. Godt det samme. Arbejdet med »histori-
en« vil altid afhænge af enkelte menneskers behov og ønsker og de lokale mu-
ligheder.
SFAH kunne have en funktion som vejleder, materialeproducent og kur-
susarrangør i en sådan sammenhæng. Selvfølgelig i samarbejde med aktive
gymnasie -og HFlærere. Lad os sammen sikre en »levende historieundervis-
mng«.
Litteraturliste:
Henrik Adrian: Vi vil have en levende historieundervisning. Den jyske historiker nr 21 s 97-110
Bekendtgørelse og vejledende retningslinier: Historie med samfundskundskab. Undervisnings-
ministeriet 1988
Overvejelserne om hvad skoletvangen betyder er udviklet i: 4. Rapport fra Gymnasieundersø-
gelsen: »..-frihed til selv at bestemme...«(dreng, 2.g.). Gruppeorganiseret undervisning, ud-
af-skolen-aktiviteter og gymnasieforskning. Samfundsfagsnyts forlag 1986.
og mere billedligt i:
»Et andet gymnasium« Beretninger. Billeder. Oplevelser fra B-skolen i Herlev Statsskole 1980-
86. Herlev Gymnasium 1988
45

»Det en arbejdsmand kan fortælle
kan godt være af værdi! «
Af Karsten Biering
Tidligere teglmester Jørgen Jonasson graver efter resterne af »e trai« -
den hestetrukne æltemøl-
le (jf. ñg.3) -
ved det nedlagte Hans Petersens Teglværk, Iller Strand (jf. ñg.2, nr.l). På dette
teglværk foregik alt arbejde med heste- og håndkraft, og her voksede Jørgen Jonasson op. (Foto:
Karsten Biering 1981)
Første gang, jeg mødte Jørgen Jonasson, var en grå og klam januardag i 1981.
Jeg sad i dagligstuen i parcelhuset i Egernsund og drak kaffe, mens jeg prøve-
de påat fortælle Jørgen og hans kone Lise lidt om Teglværksproiektet og om
det interview- og øvrige indsamlingsarbejde, som i det mindste skulle resul-
tere i et lokalspil, i en udstilling og i noget undervisningsmateriale. Jørgen
Jonasson mindes denne situation:
»Jeg hørte om teglværksproiektet en dag i 1980, da Jørgen D.Matthiesen (formand for
den lokale SiD-afdeling) ringede til mig og spurgte, om der måtte komme nogle folk fra
universitetet i København og høre om, hvordan det var at være teglværksarbeideri gamle
dage. Jeg sagde da ja og havde så besøg af dem og fortalte, hvad jeg mente var af interesse.
47

Karsten Biering fortalte mig så om den indsamling af oplysninger, der skulle ske og om
det egnsspil, der skulle laves. Jeg tænkte mit... men sagde det ikke højt,for vi er da høflige
folk, selv om vier jævnefolk. Men hvordan skulle sådanne folk, der kom udefra og endda
fra universitetet og København kunne have noget som helst begreb om teglværksarbej-
de? Skulle de virkelig kunne samle stof om vores arbejde og liv, så man kunne lave et
egnsspil, der lignede? Nej... det troede jeg ikke på.
Men jeg blev klogere og opdagede, at det er nu godt at have en uddannelse... de kan
langt mere, end vi andre med 7 års skolegang. De kan f.eks. sætte sig ind i noget helt
fremmed i en fart og få noget ud af det. Der kom også flere lokale med, end jeg havde
drømt om.
'
Vi var meget forbavsede, Lise og jeg. Vi havde aldrig troet, at nogen kunne interessere
sig for sådan noget som teglværksarbejde.Nu blev vi interviewet til båndoptager,gamle
billeder blev lånt til kopiering, og der blev samlet ting ind til en udstilling på Sønderborg
Slot.
Jeg kom i gang med mange ting, jeg har tid som pensionist. Med udstillingen måtte vi
ordentligt i gang, da de (Museet på Sønderborg Slot) manglede mange af de gamle red-
skaber. Strygebordet kunne ikke skaffes, så her lavede jeg en tegning, og så lavede de
bordet -
men det blev alt for pænt, fordi en snedker lavede det. Det havde vi ikke på
teglværket. Da vi havde gnedet Strygebordet over med vådt ler, lignede det nu godt nok.
Så viste jeg, hvordan man strøg sten (jf. fig.3), og så kunne de påmuseet forklare det til de
mange skolebørn, der kom der, så kommer de til at vide lidt om det hårde slid førhen.
Jo, der kom en masse ud af det... udstillinger, teglværksspillet, foredrag, radioudsen-
delse og meget andet. Det havde jeg aldrig troet, og jeg havde aldrig forestillet mig, at ens
arbejde var noget, at andre interesserede sig for. Men arbejde er jo ikke blot noget i lønr
ningsposerz,det er jo langt mere... Vores liv er jo faktisk af lige så stor betydning som de
fine og de kloges. Vi skaber ogsånoget med vort arbejde. Det har jeg aldrig tænkt påfør,
og sådan har mange af os arbejdsfolk det vist nok.«'
Det er ikke helt nogen tilfældighed,at Jørgen Jonasson blev en af vores mest
kyndige specialister inden for feltet teglværkshistorie, og det gælder lige så
vel udviklingen i produktionsprocesser og arbejdspladsforhold som fagfore-
ningsaktiviteter og øvrige sociale og kulturelle fænomener og vilkår i tegl-
værksmiljøet.
Ved at fortælle erindringer om sit eget liv og arbejde, om sine forældres og
bedsteforældres, rækker Jørgen Jonassons hukommelse faktisk tilbage til 0.
1860.
jørgen fonassons morfar, Jørgen Ludvig (Jørgen Jonasson er opkaldt efter
ham og bærer ogsådet andet fornavn) Hansen, er nemlig født 1851 på Rend-
bjerg Teglværk (jf. ñg.2, nr.10). Han arbejdede som ung ved landbruget og
blev senere teglværksarbejderpåRendbjerg. Jørgen Ludvig Hansen blev gift
med Anna Sofie Batram, født i Øster Sottrup på Sundeved, og de fik sam-
men 8 børn. Efter mange år påRendbjerg Teglværkflyttede de til Iller Tegl-
værk (jf. ñg.2, nr.7). Mormoderen døde i 1929 og morfaderen i 1937.
jørgenjonassons farfar, Andreas, er født 1850 i Blekinge. Han udvandrede
i 1870 og fik arbejde på Matzens Teglværk ved Iller Strand (jf. ñg.2, nr.4). I
1876 blev han gift med Anna Dorthea Asmussen fra Skelde, Broager sogn, og
de fik sammen 6 børn. Farmoderen døde i 1913 og farfaderen i 1937.
48

NYBØL NOK
Bmg.- r
_ igangværende teglværk
O nedlagt teglværk
Alle kendte teglværket på Broagerland og ved Nybøl Nor 1880-1980
1.
.W
10.
11.
12.
13.
14.
15.
16.
17.
18.
19.
Teglværket Hans Petersen, nedrevet
1937
Teglværket Heide (senere Mayland),
nedrevet 1913
Jessens Teglværk, nedrevet 1909
N.A.Matzens Teglværk, nedrevet ca.
1918
Teglværket Hansen, nedrevet ca. 1913
Jomfru Petersens Teglværk, nedrevet ca.
1913
Knutzens Teglværk, fra 1913 kaldet Iller
Teglværk, nedrevet 1938
Cathrinesminde, nedlagt, bygningerne
består
EgeskovTeglværk,nedrevet 1928
Rendbjerg Teglværk, nedrevet 1928
Minde Teglværk, nedrevet 1979
Prinzenhof Teglværk, nedlagt 1917
Bjerg-Teglværket, nedlagt 1932
Schlaikier Teglværk, nedlagt 1932
Teglværket Brille, nedrevet 1922
Carl Matzens Teglværk, fortsat i drift
GLSchlaikier (Holm og Molzen), nedlagt
1916
Hølle Teglværk, nedrevet 1922
Willy Christensen, nedlagt ca. 1960
20.
21.
22.
23.
24.
25.
26.
27.
28.
29.
30.
31.
32.
33.
34.
35.
36.
37.
38.
39.
Holm og Molzen (Jan Mayn), nedlagt
1923
Island, samdrift Grønland
Grønland, fortsat i drift
Bøsbæk (Mayland), nedrevet 1910
Tornskov -
Kuhlmann, nedrevet 1930
Tornskov -
von Clausbruch, nedrevet
1909
Tornskov -
Hüls og Christiansen, fortsat
i drift, men kun som flisefabrik
Skodsbølmark, nedlagt 1983
R.Tychsens Teglværk, fortsat i drift
Tycho Tychsens Teglværk, nedlagt 1954
Hans A.Petersens Teglværk, fortsat i
drift
Jacob Tychsen, nedlagt 1918-19
Heinrich Petersen, nedlagt 1918-19
Bachmanns Teglværk, fortsat i drift
Stoffers Teglværk (Iversen), fortsat i
drift
Vesterled (Fr.Christensen), fortsat i drift
ChrfAndersen (Vandmølle), nedlagt
1914
Graasten Teglværk, fortsat i drift
Hohwü Teglværk, nedlagt 1915
Pelzerhof, senere teglværket Toft,
nedlagt ca. 1960

jørgen fonassons far, Andreas, er født- 1880 i Iller, Broager sogn. Han kom
ud at tjene ved landbruget som 10 årigog blev senere teglværksarbejder. Ef-
ter tysk militærtjeneste blev han gift i 1904 med Marie Hansen, der var født
1881 på Rendbjerg Teglværk (jf. fig.2, nr.10), Broager sogn, og de fik sam-
men 5 børn. De flyttede til Iller og fik begge arbejde ved Hans Petersens
Teglværk (jf. ñg.l 8: ñg.2, nr. 1) i sommerhalvåret og i vinterhalvåret hos bøn-
derne. Under hele 1.verdenskrig var Andreas Jonasson i tysk krigstjeneste,
og hans kone måtte arbejde påteglværket sammen med alle de andre kvinder,
hvis mænd var i krig. De to ældste børn kom ud at tjene som 9 og 10 årige,
fordi moderen var ude af stand til at forsørge dem kun med sin egen løn. Ef-
ter krigen fortsatte begge forældrene på Hans Petersens Teglværk, til det
blev nedlagt i 1925. Derefter fik de arbejde på et af naboteglværkerne, Iller
Teglværk (jf. ñg.2, nr.7), indtil det lukkede i 1938. Faderen fortsatte som
brænder på Stoffers Teglværk ved Nybøl Nor (jf. fig.2, nr.34), til han gik på
pension i 1947. Andreas og Marie Jonasson døde begge i 1967 -
med få må-
neders mellemrum.
jørgenjonasson er født 1913 i Iller, Broager sogn, som den yngste af 5 søs-
kende. Han kom ud at tjene ved landbruget som 14 årig og blev i 1935 gift
med Elise (Lise) Christensen, født 1907 ved Vester Sottrup på Sundeved, og
de fik sammen 1 barn. I 1937 fik Jørgen Jonasson arbejde på Iller Teglværk
(jf. fig.2, nr.7), til det blev nedlagt i 1938. Herefter havde han lidt arbejde på
Cathrinesminde Teglværk (jf. ñg.2, nr.8), tjente som daglejer hos bønderne
og kom på vejarbejde i 1940. I 1941 kom han til teglværket Grønland ved
Egernsund (jf. ñg.2, nr.22), blev teglmester (arbejdsleder) for både Grøn-
land og Island (jf. fig.2, nr.2l) i 1950 og varetog denne funktion indtil 1972,
da han holdt op af helbredsmæssige grunde. Efter arbejde på en maskinfa-
brik og på Vesterled Teglværk ved Nybøl Nor (jf. fig.2, nr.35) gik Jørgen Jo-
nasson på efterløn i 1979 og på pension i 1980.
Da jeg mødte Jørgen Jonasson første gang i januar 1981, havde han ikke sat
sine ben på et teglværk i 2 år, og hans bevidsthed var på dette tidspunkt be-
stemt ikke optaget af hverken teglværks- eller slægtshistorie. Der gik imid-
lertid ikke mange måneder, før han var i fuld gang med at opspore gamle ar-
bejdsredskaber, kommentere arbejdspladsfotograñer, tegne skitser af »e
traj» -
æltemøllen (jf. fig.3) -
og fortælle erindringer fra arbejds-, forenings-
og familielivet.
Hvad mon der var sket siden vores første besøg, hvor Jørgen Jonasson be-
tragtede hele Teglværksprojektetmed høfligskepsis?
Jeg tror, at Jørgen Jonasson i tiden efter er kommet til at tænke over sit
eget arbejdsliv og arbejdspladsernes gradvise mekanisering og automatise-
ring, på sin barndom og opvækst på et teglværk, der kun betjente sig af heste-
og håndkraft og på forældrenes og bedsteforældrenes liv og arbejde på no-
50

Cathrinesminde Teglværk, ca. 1860. På dette oliemaleri af teglværketses de fleste led i den tradi-
tionelle produktion af mursten, som var højt specialiseret manufaktur og krævede megen ar-
bejdskraft. Leret fra lergraven bearbejdes i den hestetrukne æltemølle -
»e traj«. Herfra køres
leret i trillebør af »e åkritte« hen til strygebordet midt i billedet. Her laver formeren mursten,
som lægges til tørre i lange rækker påjorden ned mod tørrelademe. Efter nogle dage trilles stene-
ne herind, kanteme skæres af og de sættes »i vant« (så luften kan komme til påalle sider) til de er
helt tørre. Herefter sættes de »i klamp«(på lager), til de skal brændes.
Senere brændes stenene i kammerovnen, hvis høje tag, man kan se række op over de lave tørrela-
der. Røgen driver ud mellem stenene i mønningen. De færdige mursten lastes i små joller eller
pramme og sejles ud påFlensborg Fjord, hvor de omlastes i større skibe. Et skib ses her lige for
anker, ventende på sin last. -
Jørgen Jonasson er vokset op pået af naboteglværkeme,Hans Pe-
tersens Teglværk (jf. fig.2, nr. 1, som blev drevet som beskrevet oven for'. -
Maleri i privateje.
genlunde samme produktions-, boligmæssige og øvrige sociale og økonomi-
ske vilkår.
Hvis denne del af produktions-, kultur- og socialhistorien skulle fortælles
og gives videre, skulle den indsamles nu! Det har mange af de gamle tegl-
værksarbejdere sagt til mig, efterhånden som Teglværksprojektet blev kendt
og anerkendt i lokalbefolkningen -
og oftest med den skærpede formulering,
at vi »skulle være begyndt mindst 10 år tidligere.«Dengang levede der f.eks.
endnu folk, der i årene omkring 1900 var tilvandret fra tysktalende områder i
det nuværende Polen, som dengang hørte til Det tyske Rige, ligesom Sønder-
jylland gjorde det indtil 1920. Og dengang levede der endnu mænd, der hav-
de været med under l.verdenskrig og kvinder, der havde måttet klare det he-
le alene imens, inklusive teglværksarbeidet. Og dengang havde der været
folk, som kunne have fortalt om arbejdet på de gammeldags teglværket, der
endnu havde kammerovn (jf. ñg.3). Og dengang levede der endnu teglværks-
arbejdere, som havde været med til at stifte de første fagforeninger -
DAF.
Osv.
51

Aarbog 18 1988

Recommended

Recommended

More Related Content

Similar to Aarbog 18 1988

Similar to Aarbog 18 1988 (20)

More from SFAH

More from SFAH (20)

Aarbog 18 1988