1. Fagbevægelsensforhold
til samarbejdspolitikken 1940-42
Al' TOVE LUND
ll. INDLEDNING
l 1940 iastlagdes den politik, Iagbevwgelsen valgte s: ført
over for den tyske besættalsasmags.Den valgte poliLik last.
holdth stort set uændret, i hvem lalsl indtil regeringsomdamnel-
san i november 1942, hvm' den socialdemokratiske statsmini-
star Vilh Buhl b|ev afløst af Erik Scsvenins, og hvor den
hidtidige formand lor De Samvirkende aniorlannd (DsF) Laux,
Hansen lmr'adse denna pust for i stedet. at overtage poslen
wm Socialminister i Srzvenius' regering.
2.14 DSFS STILLING TIL romiANnLlNGs.
POLITIKKEN
Den 9. april 1940 udsendte den danske n-gcnng en note, der
blev udgangspunkt lot dun losliandlingsnnlizik Danmark lune
over for Tyskland indtil 1943!.
Dcnne nvtn blev på en måde også udgangspunktet lur
Dst politik under hesænclsan, idet Dst målsætning lsldt
sammen med regeringens i et ønske om at bevare Damnni-lts
nallsængiglieilå Endvidere ønskede man til bcvare de faglige
organisationer samt panict intakte ud ;ra den overbevisning,
at kun den mdaldemokmrjske arbejdcrbevægelse ville gøre
noget lor den danske arbejder nivcl i krisesituatiunei som under
normale forhold. 'De m led i målsætnng var i nøje for-
bindelse med hinanden, idet man anså det vigtigste led, be-
vaælsan ai organisationrme, for kun at kunne nga, sammt det
lassle lad, beval'clscn af Danmarks sclvxtændighed, blev opret-
holdt. Dcttc bevirkede, at målsætningen tmdin led, ønxket om
71
2. at skabe l'aleüge økonomiske forhold for arbejderne, måtte vige
for de andre lcd, der måtte ses som (undsætning for det tredic.
Det fremgår at mlemanuskriptet, noiaier ira imcme møder,
korrespondaneer rni v., at arbejderbevægelsens, herunder iomås
i det iølgende Seeialden-rnkrarier og næ, ledelse meme, at lor.
udsæmingenfor at nå denne målsæudngvar er samarbejde mel-
lem de politisk: partier og de folskellige erhvemorganisatio-
ner5.
Ud over dette blev det gentagne gange sider rane at du, lor
at Danmark kunne bevare sin selvszandighed og uanueng
var nødvendigt med et dansk-tysk samarbejdet
Hvor nødvendigt Slauning anså dene samarbejde for at
være, frcmgå: bl.a. af en Isla han holdl den 24. juli 1941,
hvori det hed, at den danske admjdcr godt kunne bringe nogle
ofre for at bevare sin Irihed og selvstændighed. BLA. måtte
man begynde at tilpasse sig Tysklands økonomiske cirkler, hvor
Danmarks Iomemste opgave ville være al folsyne Tyskland
med landbrugsvarer, mens der ville opstå vanskeligheder lor
opretholdelsen af industrienö.
Eftersom der er svært at foresn'lle sig at Stauning virkelig
skulle have været indstillet på er Danmark indpasser i er ,,Neu›
ropa“ som
landbmgsslat, må. man
antage, at udtalelstn skyld.
.t ømke om at vise heramlresrnagmn, hvor samarbejdsvilligt
der danske Socialdemnkraii var. Arbejderne kunne imidleer
kun opfatte en sådan udtalelse sum en endda meget knrlrig
nprordring til ai udvise loyal samarbejdwilje over for hem.
mlsesmugwn.
Årsagendl den damkc iagbcvagelses beslutning om damk«
tysk samurbejd: skyldres irygr lor mgnnisalionemes og panitts
.spinning ved den mindste anledning. Denne frygt iorsrærkrw
des, efter at socialdemokratiet og fagbevægeer i henholdsvis
Norge og Holland blev enten helt opløst eller kom under InkaL
nazistisk administration mad den begrundelse, at organisatio-
nerne ikke samarbejdede med besættelsesmagtens,
50m iølge deraf vtudke arbejderbevægelsens ledere, Stau-
ning, Laux. Hansen, Eiler Jensen rn. il, igen og igen tilbage
72
3. til regeringsbexlutningen al 9. april 1940 med appel til arbej-
derne om at aeneptere denne som den eneste rigtige lasningv.
Der er
ingen grund til nt antage andet, end at den æng«
stelse, som arbejderbevzgalsens ledere gav udtryk for ved for«
skellige lejligheder, bundede i en virkelig frygt for regeringens,
socialdemokratieis og de faglige organisationen opløming. Især
var man nervas ler den tyske utilfredülcd med regeringenr
,,mandrt“ (Tyxklimds måde at omtale Stauning på). nygttn
forstærkech af, at den aiddende regering følte en kandan
tnrnel om
magtnverregelae i bmmtrelresddens første periode
også fra dansk nazistisk ng borgerlig side, idet forskellige bur.
gerljge grupper ønskede det parlamentariske system afskaffet.
,,systerrret" havde efter deres epiattelse bragt Danmark til
afgrundens nmd ved sin politik i trediveme. Danmark skulle
genrejses, og det kunne elter disse gruppers mening kun ske
ved en fortamingsændring Man ønskede en regering af elng
ti e fagfolk, der mmerede deres lag, ligmorn man ønskede at
give kongemagten en berydelig mere central placering i der
politiske livs.
Disse stormløb mod regeringen i forbindelse med at de i
sommeren 1940 påbegyndtelnrhandlinge. mellem Danmark ng
Tyskland om
oprertclrc af en Mønt. og Toldunion var brudt
sammen, har formodentlig medvirket lil, at man ikke følte
sig alt for sikker
'
at Tpkland ikke på et eller andet tids.
punkt blæste på lniterne af 9. april 1940 og lndsalic en
rege.
ring elter sit eget hoved. Set irn nrbejderbevaegelsens synspunkt
måtte knnrekvrnsen herai vaere lunser samarbejde mellem
parti og fagbcvzgdde og sem inlge deraf lagbevægelscnsstøtte
til regeringens pnlitik,
I mans 1941, umiddelbart efter at Hedtoft›Hamen på tysk
lornnledning måtte trække sig tilbage som partiets formand,
udtalte han på et Inrmandsmøde, hvonil kan stadig havde ad-
gang: ,.Vi må rige ja, sålænge vi dermed kan gavne de kam-
memter, vi mprmsenrerer, jvf. Norge, Holland, Belgien og
Frankrig”,
Dennr udtalelse er især interessant, fordi den kom fra en af
73
4. de ledende inden for den såkaldte ,,koldskulder“ linier D.v.s,
at man selv inden lor den kreds, der var kendt strrn modstan›
der af samarbejdspalitikkcn, i hvert. fald ikke på dette tids-
punkt mente at kunne ionvarc et brud med den ført: puliük,
På grund af det nært samarbejde inden for atbey'derbevaegel.
sens
lerskellige grene
e
repræsentanter lra henholdsvis pmi og
fagbevægelsedeltog i hvnandres besluttende møder e
kan man
gå ud fra, at der ikke fm Dst side blev fan en
politik, uden
at denne (øm havde vaeret diskutere: og anerkendt af pam'ec,
og at denne politik støttede tnrlrandlingspelitikken. 0m nogen
gcncl'cl opposition inden for fagbevægclxcnmod den førte poli›
u'k har du' ikke været tale.
Det. som H. 0. Hansen gav udtryk lor i et brev februar
1945, stemmer ionnentlig med den indstilling, som arbejder-
bevægelsen førle sin politik ud fra. I brevet hed det: W.,
vi var
alle oppnnunistelc Ærligr opgjort var det hele jo mere er
spørgmål nm karakter end om
politisk overbevisning ...mm
Det afgørende for arbejderbevægelsenlravde været at be›
rare de politiske og laglige organisationer, eg da dette var
lykkedes, kunne man kun vaere tilfreds, krrnkluderedes det i
breve«,
selv om dette brev blev skrevet på et tidspunkt, hvor man
var sikker på Tysklands nederlng, så kan der kun underbygge
der synspunkt, at arbejdetbwægelsen lorte sin politik al prag.
matiske grunde og ikke på grund at aendret ideologisk ind-
stilling.
Hvorledes situationen ville udvikle sig, sdirer-nt krigen ville
ende med tysk sejr, har man sikkert ikke beskæftigetsig seriasr
med indenfor arbejderbevægelsen. Der primærefnr ledelsen var
at bevare pani og organisationer intaktt så længe som over-
hovedet muligt. Højst har man arbejdet ud fra en ,kommer
tid, kommer råd” doktxin, hvilket var særdeles Iomuftigt scl
ud fra et nationalt synspunkt. Samtidig bar man nok inderst
inde regnet med tysk nederlag i sidsre instans.
74
5. 3.1. OVERENSKOMSTPOLITIKKEN
Eftersom fagbevægelsen under besættelsen ønrkede et undgå
mgeringtm, Socialdemokratiets ng fagbevægeheus opløsning,
var den særdeles tilbageholdende ved overenskomstforhandlin-
gcme.
Disáe dominel'edes under bmtlelsen af .JJuv om Arbejds-
forhold”, vedtnger etter-året 1940 efter forslag, udarbejdet i
fællesskab at DsF og Dansk Arbejdsgiverforening (DA), på at«
bejds- og socialministerem ioranledning.
Loven havde til henrigt at hindre arbejdsstandsninger og at
afgøre opståede interessestridighedezt Som følge heraf lrorn
loven til at tungere som en tvungen voldgittl.
Ifølge Eiler Jensens og Kaj Bundvads udtalelser i "Danmark
Besat og Betn'etia 1947, accepterede fagbevægtlsen “Lov om
Arbejdsforhold" på grund af fortrolige inlunnationcr fra Jnhs.
Kjærbøls side om, at hvis man ikk: fra dansk side skabte 111
i de danske arbejdsierlrold, ville (yskeme muligvis blande sig.
Det Val dette tyske moment, der-blev afgørende for: at man
hasang sig strejkereuen, hed derz, Stauning skulle også have
opiordret til at acceptere Iovcna.
Baggrunden fm' Lov om Arbejdsiorhold tar foråret 194015
overenskomstforhandlinger, der endte på regeringsniveau, fordi
DA opfordrede sine medlemmer til ikke at udbetale det dyre
tidstillæg, som aprilpnttnuet berettigede til på grund at den
automatiske dynidsreguleringi
Den 14. maj 1940 gjorde Stauning i rigxdagxgruppcn rede
for det program, man var blevet enig med de radikale rege.
ringsmedlemmer om: Iandllzg i perioden maj-nuvemher skulle
ydes på grundlag af et bagrællser pristal. udvider rationtring
og tltrerper prislov, begrænsning at udbywcx og tnntiemer, en
arbejdsforddjngslov, oprettelre at en kmditlond: skærpet kon-
trnl med arbejdxlmc og arbejdsanvisning på landet, ydelse af
dyrtidrtilleeg til Iandaxbejdemt Panict Venstre nægtede at gå
ud over januerdyrtidrtilleegget og krævede endvidere en vold-
giit til at afgøre landarbejderiønningemeu,
75
6. DsF følt: sig tvunget til et aeeeptere sarnlingsregeringens til.
bud ntn ,.kn'seterlig“ på grund -al den spændte europæiske
situation ieraret 1940 (tyskernes sejrrige fremstød i Nerge,
frygten fnr det besatte Danmarks lurtrette pmduklionsmulighc-
der på grund at råstofmangel,samt irvgt for, at forholdene villa
mediøre ,galopperendeu inflation).
Fomdeeetningen ler lønsmppet ved rnejierliget havde været
prisstep og udbyttebegraensning, hvilket ikke holdt. Det kunne
man måske have lunidset, eftcrsom rnan dels måtte antage, at
imponmremcs priser steg under krig og besættelse, og dels
måtte gå ud fra, at den varepreduktien, der skulle erstatte den
tidligere import, bl. a. tre England, sikkert var dyrere end de
tidligere impurlcrcde varer. Det ville nek have været realistisk
et regne med enten
lnnstnp og moderate prisstigninger, eller
larmedsættelse eg prietup.
priestigningerne lertsette som ventet etteraret igennem Lmds
prisstnpleven, og DsF anmodede november 1940 regen'ngen
om
lønforhøjelscrfor et imødegå de andettende prisstigninger
på livsteinødenlieder,,,sem loven om
pristalsreguleringens hon›
fald ikke Iomdsattc".
Regeringens n'lbud tillredsstillede ikke fagbevægelsen, der
som
tulge keret opsagde de gældende overenskomster rebrner
1941 og stillede krav om genindførclse el pristalsreguletede løn-
ninger, samt fuld dækning rer den prisstigning, der nuvde inn.
det sted siden januur 1940.
DA ville ikke eiterkornrne disse krav, og de organisationerne
ikke kunne blive enige, etsegde Arbejds- og Forligsnævnrt ken.
delse mens 1941. Kendelsen fomyedc samtlige overenskomster,
og imødekorn altså ikke Dsll's krevv.
Umiddelbart efter julipn'stellets offcndiggørelsc badullrdc
Dsr på grundlag ai et afsnit i mailskendelsen at rejse krav om
ruld dækning for de prisstigninger, der havde tundet med siden
marts 1941, men ikke lnr de stigninger, der havde lundet sted
inden det
Sagen blev endnu en gang indbragt ler Arbejds- og Forligs.
naevnet, der gik irned Dst km og besluttede, at menskendel.
76
7. sen skulle gælde ntnmndret til marts 19425.
Efter at have konstaterer det umulige i ut opnå lønforhed-
ringer sd tsgretlig vej, fomøgtcman lra 13st side nu en politisk
løsning.
I en henvendelse, stilet til Stauning, opfordrede Dst reprsn.
sentantskabsmede samlingstegeringen til et gennemlnre m1 mk-
lre foranstaltninger til imødegåelse af den krise, der havde ramt
arbejderbefclkningent Henvendelser. var udformet i 7 punkter.
ifølge hvilke rnnn ønskede prisniveauet fastholdt, en Ionregu-
lering, der tog hensyn til prisniteauet på de egentlige livslor.
nødenheder, kompensation til arbejderne for de allerede ind-
trådte prisstigninger, ,Loven om
midlertidige forbmgsafgüter”
:men ændmt cllcr bortfaldet, ,.Arbejdsfusdelingsloven“ tagel
op til revision, udvidet fordeling al rabntkort samt kronehaev-
ningq.
Henvendelsen medtørte, sr rigsdagen i løbet si efteråret 1941
indførte pristal, der skulle vaere
vejledende for Arbejds. og
Forligsnævnet, Pristallet kaldtrs også ,,det skrællede pristnl':
Bolig, klæder, tndtoj ng vask medregnedes i dette, mens
rigs.
dagen havde modsat sig, at disse poster skulle medregnes i et
evt. automatisk pristal. Venstre havde modsat sig automatisk
lnnregulering i det hele tagetm.
Ved de nye overenskomstforhandlinger mans 1942 stillede
DSF krav om en londsekning for ca. halvdelen at den prisstig.
ning, der havde fundet sted siden mans 1941. Derudover øn-
skede man en
regulering pr. 1. juli 1941 med ,,dcl skraellede
prista1“som
basis, udregnet efter hovedoverenskomstens regler.
Som sædvanlig blev det Arbejds. og Forligsnævnets lor.
mnndssksh, der tik den endelige stgørelse, idet parterne ikke
kunne blive enige. Ifølge dettes kendelse blev der givet løntil«
læg, der svarede til en dækning 'på ca, 1l'3 af de stediundne
prisstigninger, idet detailpristnllet i perioden 1. januar 1941*
1. januar 1942 var
steget med 19 points, og der kun blev udbe-
talt løntillæg, der svarede til 6 pointsn. Samt; g blev der
indført. en sldersdeling ved udbetaling at dyrtidsportioner, idet
arbejdere under 23 år ingen dækning tik,
77
8. 3.2. De økonomixkø forhold 193942
l det lolgenrlo skal der foretages en analyre af Danmarks øko-
nomixke kituaünn i perioden 195942 for at give en fyld z›
gørende vurdering at fngbcvzgclxcns overenskomstpolitik i be-
sættelscns førslc år.
Eitcmml mtiunalindkomsten udtrykker den mængdc varer
og cjenesuer, der står Lil befolkningens rådighed, kan denne
bclyse de gældendeøkonomirlre forhold.
Nationalindkomnen beregnes nedenfor på to forskellige
måder, dels ud fra den oilieielle nnrionelregnskabamriniln dels
ud fra Viggo Kampmanm afsnit i ,,Danmarks økonomiske for-
hold 1939-45“, hvor nationaündkomálen er vurderet på basix
af de skatæmæsxigeindkomstansænelserv
De to opgørelse! varierer nogel fra hinanden, h1.a. [aldi
nadmlalindkomshen i nationall'egnskabssmu'sdkkcn defineres
langt bredere end der skattemæssig:indkomstbegmb. Endvidere
modtager skallevamenel ikke oplysning om alle indkomster.
Denne indkomstunddragelsc har givet værer stigende under
besættelsen.
Tabel 1. Nationalindkomrimx udvikling 193942.
NezlunnimuL
indkamn
lndek ...rr In'. u lndeh
1939 1170 6789 100
1940 106 7270 107
1941 122 111511 120
1942 135 9147 135
A Kampmann, ,1. 245 r mn n.. lmhnhi 1930-45 [Invlu lrnitl
n Natiunüplodnkm D'Niuumdlmlklmlskn vith 11 10 sr M. “29.5.
Som det ses af tabel 1 :æg nadonalindkomstcn målt i løbende
priser opgjort efter begge mewdcr i hele perioden. Udviklingen
i nationalindkomsten var heh pamntl ifølgede to metoder
Den rnelle udvikling i nationalindkomslcn er nedenlor berege
nat i faste prirer.
78
9. Tabzl 2. Nationalindkomstnlx udvikling 1939-42,
målt i fane priser.
Netwnalimalmdkoman
i 1935 min', mm kr. luddu
1939 5052 101)
1940 5522 91
1941 4916 81
1942 5008 133
Kildz: Sl. M. 4129-5. r. 151.
Tabdlen viser, at nationalindkomstcn beregnet i ;alle priser
(aldi. ret voldsomt i krigens [lath to år, hvurefler der i 1942
fandt en lille stigning ned,
Ellersern befolkningens levevilkår bedst måles ud ha det fak-
tiske forbrug (individuelle og kollelnive forbrug), vil lnrbrn.
gets udvikling blive belysi i tabel 3.
Tabel 3, De: samlede lmbmg: udvikling 1939-42.
Slmlu Inrbmx realm! ,vr men :er
.nem . ms
1-6 er (m2 1
1939 5569 1490
1940 5270 1375
1941 4357 1130
1942 4405 1129
Kilde 51. M. 4,129: r, 16! vi ml
En sammenligning mellem nalionalindkomst og forbrug i
tabel 2 og 3 viser: en der, til trods for at Tyskland beslaglagde
m stor del af nañnnalindkomsmn, ikke er saerlig stor forskel
mellem tallene. Dette skylda dels, at investeringerne under
krigen var unå, og dels, at der skete et sum forbrug at vare«
lagre.
Tabel 3 viser endvidere, at det reale forbrug pr. indbygger
faldt brat til 1941; hvorefter det ernhilieeredee på ca.. ;4 af
1939 niveauer, sikken på grund al den srjgcndc beskrelu'gelse,
Det lalri, der kan konstalcms i befolkningens leveslandanl, er
79
i
l
l
10. sandsynligvis større end det fremgår af Lallenc i rrlrel 3, idet der
i en sådan tabel ikke er tagct højde ler den begrænsedeVaria,-
tion i vareudhud. Selv om der i beregningerne af faste priser
er teger henryn til varen-les dårlige kvalitet, er
næppe hele kva-
lirenlaldet medtaget. Også dette bevirker en
undervurderng
af faldet i lcvcstmdaxden.
I det følgende skal de: undersøges,hvorledes faldet i leve-
standarden lordelte sig på de forskellige hefnlknlngrgnrpper,
dels netionalindkonretenr fordeling på de forskellige hoveder-
hverv, dernæst. indkomsuerdelingen mellem arbejdere ng selv-
sizndige inden ler indusm' og håndværk, ider der er denne
gruppe, der har interesse i en vurdering af den rørte uverem.
komstpolitik,
Elrereern nalionalxegnskabsstaástikkenikke giver oplysning
om indkomstfoldclingcn på hcvcderhvewsgrupper, vil Viggo
Kempmnnnr beregninger ud fra Skattevæsenet! indkomstamætv
:elser blive benyttet.
Tabel 1 viste, at udviklingen ; nationalindlmmslcn beregnet
efter de tu metoder var helt. parallel, sålødes at man formentligt
godt kan drage slumingcr ud fra dette materiale på trods af det
rneevrere indkomstbegreb.
Tabel 4. Nationalindkomxtan: fnrdraling mellem hoved.
evhwnugmpper :93942 i min kr,
WW Håndværk runder beculc Pumnu
mv. er nu. erhverv. ude .i
indien. :ie-:erne uhvuv
.md rm.
Indk. 7., mdk, ae Indk % indie 9t, lmllr %
1959 aan 17,7 |6BS 34,0 1255 24,9 740 14,9 420 8,5 4950
mo 105019,6 1735 52,9 1325 25,2 745 14,' 430 3,2 5265
104! min 21,7 1970 52,5 1475 24,4 82013,5 470731 5ms
1942 1415 21,1 2245 83,5 1645 24,6 890 13,5 sus 7,5 5700
Kilde: mmpmrrrn. p m.
Det iremgzir af rebellen, at. landbruget var den eneste er.
hvcwsgruppe, der forøgede sin andel af nationalåndkomsten,
30
11. De øvrige havederhvervsgmppu bevarede enten status quo
eller havde en faldende andel af nakjnnaündkomzken.
Indkomsttallcnc vedrører samtlige beskæftigedeinden for de
enken: hovederhvcrv, d.v hide wlvstzndige, al'hcjdzrc, funk
tionæmr o.s.v.
Ved den følgendebemg'ning af fndlmrnsmdvikllngen [at selw
:vendige og arbejdere inden for indurui og håndværk er der
anvendt indkomstoplysninger fra den foreliggende sleenesmi.
stik. I modsætning til mhz] 4 er skatte! og andre fradragsbcret-
tigede udgifler fradraget indkomsterne. BLa. på grund af pm-
gressiomm i skattcskalam ville forholdet mellan de selvstæn-
dige: indkomster og nrbejdemer indkomstnr være større, hvis
indkomstopgørelsen var foretaget føl' disse fradrag.
Tabel 5. Beregning af de gennemmitlige indkamxtn [01 :211/-
ltandiga og arbejder; inden [07 håndværk ogindustn'1939-421
Suvnænd'
Ann] dk. sunle Gennem. . ludele
.undrer hmm'. min) kr. Indkumn l... 1919
1939 101992 425,5 4160 100
1944) 93020 419,5 4410 106
1941 919411 479,7 5210 125
1942 100042 569,6 5590 157
A-btldm
.4m indk. Gennumnlhl lndckx
'*
:Muller indkmtkr lm .
100
1959 359059 951,0 2400 100
-_
1940 370970 892.2 23110 99
1941 373473 10016 2699 112
1942 371427 11219 3020 126
snu Arboe. 1941, 1942, 1945 ne 1944.
l srlmxndm er dennerer mm nlvnzndisc inden [nx unamlr ws indmvi unlenne
“3-15 1 52. ml Arbzldm .e ddinu'ex mn .vende 0, .rnejdrmurd inden [w
indnmi ag hindvnk Menne 27-31 1 51. .hb ›.
Udviklingen i de gennemsnitlige indkomster [et selvstændigt:
og arbejdere vil fremgå af følgende diagram:
81
5 Årh'v'rlurh-vflsvhrm Wüvwkk. §›nlvlwd
12. ) 1
mm. Km'
sun. ludk
1939 : mo
140
;dvxrzudigc
130
meme.:
120
110
101)
90 _-__1_--_9-_-+-- år
1959 1940 i
1941 1942
Sum det ses ni tabel 5 og af diang steg de selvstændiges
gennemmidige indkomster kraftigt i 1940, mens
arbcjdemes
gennemsniuige indkomster faldt. I de inigende år forløb ind-
komsludviklingcn negenlnnde parallelt. I heie perioden havde
de salvszændigeen betydelig stum indkomsuügning end mej.
derne. Ved en vurdering må man imidlenid tage hensyn til det
forhold, at de indkomster, der opereres med, er de skatteplig-
lige, hvede: især de selvxtændiges indknmxu-,r givet var større
end opgivet til Skattevæsenet. Da den skatmpligljge indkomst
ogsåomiauer arbejdsløshedsundcrswuelaem.v., må man antage,
at. arbejdcmss gennemsnitlige indkomster som
følge ni den
stigende beskæftigelse forøgedes noget, idet arbejdsløshedsun-
denmtoelscn var
betydeligt lavere end en fuldt benkæiu'gtt
arbejdes løn, I modsat retning vixkcde det dog, at et non
antal arbejderes indkomster faldt på grund a1 arbejdsfordelim
gen.
Man kan konkludere, ;n ionkcnen i indkomstudviklingm
for en
beskæftich fuldüdsarhcjdrr og den gennemsnitlige ind.
komstudvikling ion selvstændigeva: større end fomkdlm i ind-
82
13. komstudviklingtn for samtlige arbejdere og selvstændige (på
gmnd at den stigende betksettigelse).
Nedmlor skal der foretages en sammenligning mellem selv.
strendigm ng arbejds-ma indkomster ud fra lnrskellige indekstel
Tabt! 6. FOUkPIHgZindko for indurm'en.
| 2 3 4 s s 7
Indekx Pmduk- lIquL ,thdk Prudukr :nu vudte
for var- uutw ugrlm ind.er tvvitrn Ind-k lllwdnk
dhilvv inddu nuldn ll-:t indeks nr (its)
tmdtl (mme) nesksdt.
100 100 100 100 100 .00 100
99 ao 37 124- 92 111 114
110 77 nu 143 sa 120 126
125 80 94 155 85 125 153
"
l Minut. n als 2 Danmark alt. luni. 1911 45. 3 Mern., i.. ud. 0 Minut.
Bcrcgningeme bygger på et indeks for værditilvæksten inden
lor industri (excl. håndværk), beregnet af Poul Milhøjl Værdi-
tilvaeksten er definexet som
produkdnnsvnerdi plus rå. og hjæl.
pestnrier og anvendes til aflønning ur arbejdere, lunktionaerer,
mlvslændige eg kapital.
Eu opgørelse af værditilvaücsten har den lardel, at den giver
udtryk for de beskæftigede pmduktiomfaklorem indkomster,
ramt al eventuel lor lavt ansath indkomster for selvstændige
ikke få: indflydelse på beregningeme.
Ved at dividere værdiñlvækslen med produktionsindekset
(der gives oplyming um produktionens mængdernnessigeudvik-
ling) får man et udtryk lor værdien pr. produceret enhed
(indeks 4). Dette ,,vænlündcks“ er steget langt mere end løn-
ningerne (målt ved lønindekset. 6, der viser lønudvikiingenfor
de heskzltigede arbejdere).
Imidlertid faldt pmduklivilulcn i perioden (indeks 5), så.
ledes at en direkte sammenligning mellem “vænüindelueti' og
lønindekset ikke er rimelig, når man ønsker at sammenligne
udviklingen i arbejdens og selvsuzndigcs indkomsLer. l ste.
83
9
14. det kan man [anlagte forholdet mrllrm værditilvæksten ng
antalch af bukæhigcdu.
Dette indeks (7) giver n indtryk al udviklingen i værditil-
væksten pr. heskæfüget arbejder, og det viser, sammenholdt
med lønindckâeg at arbejdernes løn steg væsentligt mindre
end den værdidlmlm. de vil' med til at fxcmbxingc (nemlig
25 % mod 33 72 for pcriuclun 1939-42). Hurai kan man slutte,
at arbejdsgivernes indkomsLer steg mlnu'w mere end arbejder-
nes indkomster. Dette vil fmgå ai følgende diagram:
man nu
mnuunn
nunnun.
.uhxidu
innen.
HO
mai nlv.
150
hnindzlu
120
UD
100 år
1959 1940 19M 1947.
Ved en vurdering af Ovennævnte udvikling m1. man tage
hensyn til, :i: der i ,,indekm for "værditilvælm" pr. beskæftich
adlejder“ øgndindgår arbejderens løn. Det betyder, at den del
af vadililvxhten, der tilfaldt bl.a. sclvslændige, iomgedes
mm, end stigningen i det omtalte indeks. Denne beregning:-
måde eliminerer den funtynmdc indflydelse [ra ændringer i
beskæftigelsenog de evmtucllc indkomsnmddngdser over [er
skmevæsenec. Bmgningeme for indusuign viser, at de selv-
sændigcs indkomster i hele perioden mg mere end arbejdernes.
Sammenfattende kan det konkluderes, nt befolkningens vel-
stand (mill efter forbrug) inldl i den betragtede periode til
84
15. (makximalt) 75 % af 1959 niveauet. Endvidere viste det sig,
at nationalindknmsken blev omfordelt til fordel for landbmget,
mens andelen til industri og håndværk ialdt en smule. Endelig
blev det komrmerer, rn indkomstfordelingen mellem selvuzndL
ge og arbejdere inden for industri og håndværk blev ændret til
væsentlig ugunsl ler arbejderne.
Den følelse arbejderne undcr besænciscn havdu ai' at høre til
den belolkningsgrnppe, der påtog sig de smule nknnomirke
ofre, var således i overensstemmelse med de iaktth forhold.
Dette bevirkede, at. arbejderne eller de afbluttede overenskom-
ster om følte blcrerlled over, at. mm fra nrbejdsgivcrsirle ikke
var indstillet på større imødekommenhed, Ved Enhver ny over-
enxkomstsituation måtte fagbevægelsensledelse lmve som mål,
m arbejdernes økonomiske kål- ikke blev relau'vl ringere end
andre samfundxklassm. Som det fremgår af ovenstående blev
dette ikke tilfældet under bwttelsen. Selv om det havde været
tilfældet, ville det sandsynligvis alligevel ikke have kunnet til-
Indstille arbejdernes krav, eftexsam de i [onejen var den
gruppe, der var i den mest sårbare riznmion, Spørgsmålet om,
hvomår det relative eksistensminimum var nået, kunne opstå.
og i det mindste fagbevægelsen måtte kampe for at. undgå,
m man bare nærmede sig dene minimum, som ganske vin var
højere ner end i andre Lande.
Som det fremgår af ovennæv'nüe skete der en genml nedgang
i befolkningens levestandard, Allerede ved majiorligct 1940
viste arbejderne, at de vu indstillet på at acceptere dene, idet
de gav afkald på el lønu'llrrg,der skulle have dækket allerede
konsmærede prisstigninger samLidig med, at de eeeepxerede en
lønskat i forbindelse med loven om
arbejdsiordeling. Lønmbex
blev imidlertid iøleligt im' arbejderne fra juni 1940, da den
ved lønstappctforudsatte prisstabiliwringendnu ikke var :flok
tiv og tøm blev der fra omkring begyndelsen af 1942. Prisstig-
nlngerne sommcn'n 1940 bevirkede dog, at der i seplember l940
blev givet et løntillæg u'l egelønninger under 30 kr. Ved overe
emkomadorhandlingeme i 1941 og 42 var de løntillæg, der
blev opnået. mindre, end de ville have Væmt, såfremt man
85
16. havde brugt eklebemverenskurnslen 1939 som udgangspunkt
lor beregningxmemdeme.
Fra 1942 [udledes situationen imidlertid. Lennoppets vr,
sentligstn virkning var altså en éngangsleduktioni årene mm
42, nien eftersom arbcjdeme ikke kunne (nmdse dene, lømår
man, sl. de udviste billerlied hwr gang en ny overenskomst var
afsluttet, uden at de havde låst, hvad de, også relativt, havde
kunnet. Lilkomme.
Årsagenlil al DsF løn: en
meget moderat lønpolilik under
besætælsen, skyldbes som naevm frygt for, at. samlingsregeringen
skulle blive opløst, og at arbejderbevægean ville miste sin suve.
rennen hvis der opstod uro på arbejdsmarkedet. Bl. a. derfor
accepterede DsF en henvendelse [ra regeringen om, at DsF,
i fællesskab med DA, skulle udfindc en metode, hvorefter ar-
bejdskampe blev undgået.Deere samarbejde resnllerede i ”1.0.
ven om Arbejdsforhold”,der på den ene
side, (er den almin.
delige arbejder kom til at løles som en enorm belasminglz. men
på den anden side havde den fordel for Dst ledelse, at man
kunne imødegå kritik fra evt. oppositionelle grupper inden lor
fagbevægelsenved at køre en
kraftig argumænLationigennem
under forhandüngvrmed DA i sikker forvisning om det risiko-
frie heri, idet der i sidste instans Ville komme en kendelse fra
Arbejds- og Forligsnzvnct,
Med nævnets kendelse 20. nugusl 1941 var den poljliske og
økonomiske situation tilsyneladende blevet så spendl inden fnr
DsF, at man følte sig laranlediget til udlpillct med "de syv
pnnkleøk På rmds af, at DsF virkelig gennemførteen eñensiv,
blev resultater alligevel. at man måtte bøje af. Det vejledende
sluællade pristal, der blev et al resultaterne7 var man ikke en-
gang sikker på, at arbejderne bevde veeree bedre tjent uden,
iordi det blev så slationzn's. Men måske var offensiven allige-
vel medvirkende dl en ændring i regeringens ekeneniiske poli-
tik over fur arbejderne, der bl.a. bevirkede, at lønskancn faldt
bøn, samt en udvidet rabatordning".
86
17. 3.3. Den forhandlingnnktik, Ekxlem og intern
At ,Lov (7m Arbeidsfolhold” ikke uden viden' blev accepteret
i DsF fremgår ai et
laellesterretningsudvalgsmødemellem parti'
og iagbevaegelse efteråret 1940.
Laur. Hansen var naturligvis nødt til at iorsvsre det ssm-
arbejde, der havde fundet sted mellem DsF og DA. elterstnn
det var en ,,frivi].lig“henvendelse fm de to hovedorganisatianer
til regeringen, der resulterede i .,Lev om Arbejdsforhold”. 1 en
indigneret udformet tale lot-søgte han at Lægge ansvaret for
det darlige resultat over på partiet Venstre, der ilalge Laur,
Hansens udtalelser tilsyneladende ikke naerede angst fur tyske
indgmb. "Tværtimod skulle man næsten lm, at Venstre var af
den opfattelse, at sådanne indgreb var
ønskvæl'dige”,hed det,
Talens udlonnning virker, som om Laur. Hansen 'ukelig ielte
sig optændt af redaerdig harme over, at den politik, snm DsF
var
gået ind for med god samvittighed nu skulle ødelæggespå
grund at ,,Venstm åbmbm magtmisbrug ai parlamentarinne
og samarbejde indentur regellngen“, Skulle DSF lorsvare resul.
tatet nftnr Venstres indblanding, mcme Laur. Hansen, at Iag›
bevægelsensorganisationer let kunne opløses indetrals.
'faktiske forsøg på at afvendn eventuel vrede fm DsF til
Venstre blev en
almindelig anvendt taktik inden lor DsF.
Bonset fra alt andet har det sikken vaeret virkningsnrldt at slå
på frygten ror fagbcvægelsemopløsning på et
tidspunkt, hver
den politiske situaan var spændt. Denne trygt var reel og
kunne virke solidari-erende på bevægelsen.
I forbindelse med umtalcn af Laur. Hansens taktiskc angrcb
på Venstre skal det bemærkes, at landbruget, hvis interesser
blev varetaget at Venstre, ved den omtntdeling der tandt sted
i løbet af besættelsen,som den eneste ahvervsgruppe tomiåede
at få en
stigende del al nationalindlremsten. Eitersum det sam-
tidig er
påvist, at arbejdemel løn steg væsentligt mindre end
den værditilvækst, de forårsagede (25 72 mod 33 70 i perioden
193942), mette det vsere
yderst rimeligt for tagbevaegelsen at
87
18. anglibc Venstre, sum var det parti, der stærkest modsatte sig
forbedringer i arbejdernes kår.
DsFl taktik meder endnu tydeligexe frem ved forhandlinger
l forbindelsc med ,,rle syv punktet'* (se side 77 øverst). Ved
forhandlingerne om "det ekreelleele mister* fremgår det meget
tyddigt. af mødenotater, hvad man ønskede at opnå.,hvad man
frygtede resultater kunne blive samtidig med, at man udadtil
ellpeerede rig en
situation, der åbenbart ikke kunne veere ander-
ledes. Forhandlingerne blev ført i pnn'cdcn 28. okwberrll.
november 1941, Over for arbejds- og socialministex Kjaerbels
forklaringer til DSF om, at del skrællede prisml kun skulle full-
gere som en sikkerhedsventil, der ikke ville bllve brugt, efter-
som det var
pn'ssloppet. der var det primære,og det med, hvor
regeringen ville sanne ind, kunne Laur. Hansen fremkomme
med sin lrvgr lun nt såfremt det skrællede pristal gik igennem,
n'nkererle men fagbevægelsenssplittelse indefra, ligesom dets
gennemførelse kunne medføre grobund [or nazimcn blandt
den danske erbejderbelullrmngle. På el. fonetningsudvalgsmød:
den 31. oktober målte Laur. Hansen modtage en del skarpe
bemærkningerfra medlemmer om, hvordan det. i grunden var,
han vareth arbejdernes interesset. Man konfrontemde ham
med nogle udta'lclser, han havde fremsat. i februar 1940, man
at fagforbundenc simpelthen ikke fandt elg i, at 'man rum:
pristiallet. Og hvad var sket? Den aummatiskc dynldrregulering
var bovtfaldet, 0g arbejdernes eneste våben -
suejkereunn i
var
blevet taget fra dem. Hvad havde arbejderne fået i stedet? Su.
digt stigende priser, som man
ingen løndzkning iik for”.
Samme dag holdtes du iælllmuødc mullcm Socialdemokm-
ner og fagbevægelsenpå ngrdngen, hvor bølgerne ligeledes gik
højt. Stauning beklagede, men hvis man skulle bei/nm regerings«
samarbejdet, orgenirerlnneme og partiet, samt undgå norske
tilstande, de var der simpelthcn ikke andet for fagbevægelsen
at gøre end at bøje signs, Laux. Hansen flygtede derimod, at
sådanne rllsrunde netop kunne iremlralder ni :drengen gennem.
fømlsc”.
Leur. Hansen, der stod som formidlcr mellem regering og
88
19. fagbevægelse,parti eg iaghenegelse, havde en levende iemem.
melse ai, hvor stor modstanden mod lonlaget var blandt arbej.
derne. På den anden side blev han også klar over, at regeringen
forlangte forslaget gennemført.Det blev da også hans opgave
endnu en gang at få legbevzegelsen til at bøje sig e
og dette
nåede han 11. novemhei; hvor han kunne meddele Kjæi'blalJat
fonmingsudvalget samme
dag hamle taget forslaget til æn›
dring i ltwen om
arbejdsfoxhold til efterreeningmr.
Selv um man forudsætter, at en del af dilknssianen mellem
parti og fagbevægelse var et taktisk spil, epimt af hensyn til
fagforbundenes repræsentanter, så Lyder alene det, at sådanne
spil var nødvendige, på at i hvert md ,,det skræuede pristal"
blandt en del ar iagbevaegelsen var særdeles upopulæn. Dets
gmnemimlse md vaere følt som et virkeligt nedellag. DSF
måme herefter få arbejderne til at acceptere den nye lov og
undgå at ta det til at se ud, som om fagbevægelseog Social-
demokrat; havde lide et pmsligetzb efter oplægget med ,,de
syv purlktef“.
Den taktik man brugte herlil, (ren-.gar af en tale Eiler Jensen
holdt på et fortroligt møde i Vestjylland i slutningen ai 19-1121.
hvor han efter at have fremstille: arbejdernes situation i lyse
larve: meddelte, at. ingbevsegelsen til tider (remsatte nogle poli.
tiske udspil, ler nt olieueligheden ikke skulle glemme arbejder-
nes eksistens og de elise, som arbejderne ydede under besættel-
sen, ,,men i egen stue", hed det, ,kan vi godt erkende, nt det
trods alt i . . mads besættelse,trods politisk svaghed . v.
alligevel
er
lykkedes at holde dansk axbejderbevaegelse på et leveniyenu.
der ligger højere end andre landes arbejdere. Alle instanser
fungerer. Det er
muligt at løse overenskomstsituationen. De nye
uxganer fungerer . . s i mellemtiden har vi fået ,det vejledende
prisml"
i
m' rumlcr selyiølgelig lidt, i realiteten bekræfter det
jo faktisk kun, n man har iulgt 13st krav i de syv punkter,
hvoraf det inrste var at gennnninre en ubetinget iasthnlden ai
prisniveauet, og at det genneminres en
pristalsudligning, der
imst eg fremmest tager hensyn til prisniveauet på de egentlige
livsfomødenheder ,v “. Dine: konkluaiuner kan vel uden over.
89
20. dñvclse betegncs som en særdeles velvillig Ionolkning båd: af
den faktiske sirusrion og af resultatet nl Dst udspil med ,,de
syv punktcr“.Eiler Jensen havde fuldstændigret i, at de danske
arbejderes levestandard var højere end arbejdernes i andre lan.
de, men
dec, der var relevant ler fagbevægdeen at
sammenligne
arbejdernes kår med, var narurllgvis arbejdernes levestandard
sar i forhold til andre danske helolkningsgruppers i
eg arbejdcn
nes kar blev jo nttop relativt dårligere end andre gruppers i
besættelseslidens Iøme år. AlL dene vidne Eiler Jensen nam:-
ligvis udmærket, men i den aktudle situation var det relevant
for ham ar pacifiocm arbejderne _
og der mane hans tale seere
er egnet middel til.
Det viste sig siden, at nrbejdcmcs kår efter 1942 ikke for.
ringedes yderligere, men at der i slutningen af 1941 og irem.
ovn'
xtadig lykkedes fagbevægelsens lcdclsc at holde dl: danske
arbcjdcl'c i ro, vist! lidt om, hvilken tillid man trods alt fra
nrbejderside nærede dl egpse organer og Socialdemokraliel ,
din" måske visne det, at man (sikkert med rette) ikke kunne
ioreseille sig, hvem der ellers skulle vareng deres las-v.
Også i "Krigstidcns zrhcjrliforhuld“gav man det ,,skranllede
pristaP' en positiv vurdering Det hed, ae selv om det prislal,
man fik, kun var
vejledende, så ville man sikken i det lange
løb vaere bedst tjent med denne form ler prismlsudligning".
3.4. Sammenfatning
Dee iremgar xåledes, ar der, som man kunne venre, var smr
forskel på det man Im ledelsens side gav udtryk for imerm, eg
der man gav udtryk ins aflendigt. At man undgik at kritisere
Socialdemokratiet, passer udmærket med den diseiplin, der rå-
dede inden ler arbejdcrbevægelsen, men de eiienrlige urlralelser
gav også udtryk for vilje rll at lempe lor at bevare organisatio-
ncme samlede, samt for at støtte regeringens politik, uanset
kravene, i det mindste så længe Socialdemokratiet sad i uge-
ringen.
Det sære problem havde været at holde arbejderne i n i
enhver situation, det måne opstå. At det lykkedes så godt,
90
21. skyldtes muhgvis, de det smidig var
arbejderbmgelrsnr med:
fremtrædende pemn. der sad på statsministerpmcn.
Hver gang Stauning trådte frem på en lalmwl, blev det
af ham appellere! til de dyder, man
anlog, arbejderne ønskede
at være i besiddelse af: mod og evne til tmds forringede vilkår
stadig at være para! lil nationalt sammenhold
Den 1. maj 1941 hed det således:
,,Skzbnrn byder alle arbejdere at virke sammen Lil værn
[er dansk, inr frihed og mLHarbejderklaxsen har vist mo-
dellth og falståclse og har bidxaget til den samling af nadonm,
du skal [øm os
igennem: den hårde tid , . 3*”.
Che blev besænelscsmagtcn nævnt:
"mdrz må vine
afgørende for den danske arbejder, at
han bevarer den inlisd og ielvstændighm'lsom
borger i eget
land. For at dette kan ske, må visse alre bringes . .
. den bcsæt-
tellcsmagt som råd v
liller xine mv, og det nyllcr ikke noget,
at man tror på gamle lider! :et til selv at bzslemme alt , . ,
bag
de kredse, der virker lor al. nvne Socialdemokraticg s'poms
også fremmede interesscr.r.dc danske iagtorcningsr lm bb
gyndt dsn lilpazmiilg, mm er fornøden. I den Lid, vi oplever,
er der ikke plads for strejker, og vil man bevam en
handledyg-
dg organisation, så indretter den sig efter tidens krav. Det er
sket ved aftale mcd arbejdsgiverne om at forhold, hvor en
frivillig voldgin min algørriser, nå: almindelige iorlrandlin.
ger ikke har løn til afslutning...rlct er en
mulighed for at
bevare organisationerne, arbejdslmhcdsfomikringen og indlly.
delse på arbejdsvilkårene. . .m
DSFS stilling til overenskomstpoliükken kan karakteriseres
sum en
kamp for at holde arb:jdcmc i :0. ud fra den overbevis-
ning, at dem. var absolut nødvendigt, såfremt man ville gøre
sig håb om al bevare bevægelseog organisationer intakte. Som
iølge han! måtte D517 acoepten: "Lov om
Arbejdsforhold”,der
dels hindmde arbejdskampc, men min
også gjorde det muligt
for DSF at køre nrgumcntcmc i en overenskomsuituaüon hål'-
dm frem; end der havde være: mulighed for, såfremt man
havde vidst, at inrhandlingnme mellem parterne skulls ende
9]
22. med ierlig, Dette kunne virke paeitieerende pa oppesitienelle
grupper inden for lagbevzgelien. Derudover måtte man
lsegge
en taktik, der gav mulighed for at paeiiieere arbejderne, på
grund af den vrede, de måtne iale over, at de. på trods af, at
de i forvejen tilhørte den samfundsgruppe, der havde de
dårligsteøkonomiske vilkår, alligevel måtte iagttage, at de som
helhed betalte for besættelsen med relativt større økonomiske
uhe end andre samfundxlagv
Det lykkedes [at DSF at få arbejdcrklnssen til at. acceptere
denne situation, muligvis på grund af de ioneg Laur. Hansen
havde foretaget på at vende vrede: over den førte pnlieik fra
DrF Lil Venstre, der satte sig hårdest imod de forholdsregler,
der kunne bedre arbejdernes kår. Dette pa trods af at landbru.
get var det erhvervJ der klarede sig bedst under besættelsen.
At Dst politik lykkedes, skyldtes i sidste instans muligvis den
tillid man lm zrbejdurklaxsem side nærede til landets statsminir
ster, dels den skæbne, der blev sucieldensekratier bg fagforenin-
ger i Norge og Holland dl del på grund at manglende sem-
arbejde med besettelsesmagten,
4 l. TYSKLANDSARBEJDERNE
Med besættelsen opstod der hurtigt frygt ler. at Tyskland ville
krseve dansk arbejdskratr indfm til Tysklandl. Denne trygt
skulle vise sig at vaere begrundet, idet der allerede i april-maj
low blev reist sådanne krav tra tysk side. i begyndelsen stillede
den danske regering sig aivisendeR, men efter gentagne tyske
kmv indrilligede man i at unge at skalte 5000 dsnske arbejdere
til tysklandrarbejde, “så vidt muligt ad [rivilljghedcns vej-<2.
Elter besætt n udtalte P. Mundi om dette problem, at man
havde måttet bøje sig tor kravene for at undgå, at Tyskland
indstillede leveranterne ai kul'. Dette fremgår ikke at de samv
tidige kilder, ligesen. det ser ud til, at tyskernes krav om 5000
rnand af den danske regering irinilligt inrlmjedes til 50005.
Hvad enten kravet om damke arbejdere ril Tyskland op.
92
23. rindeligr lra tysk side var ionnuleret som betingelse iar leve.
ring af kul og koks eller ej, blev det i alle tilfælde dette, der rrelt
var
udgangspunktet lor forhandlingerne derom i laghevaegrl.
sen”.
Den danske regerings ausept af kravet om hvervning ar dan-
ske arbejdcm Lil Tyskland rcsulwmrlc allerede den 23. maj
1940 i opretielsen ai etkonrnr lor arhejdsanvisning til Tyskland.
Den 254 maj' 1940 udsendte DSF et cirkulære" til de forskellige
lagforbund, hvon' man konstaterede, at det lra Tysklands side
var stillet som en absolut betingelse, at danske arbejdere tog
arbejde i Tyskland, for at Danmark kunne modtage de lovede
iorsyninger kul og koks. Samtidig gjorde man
opmærksom på,
hvor cvcntuclt interessede kunne henvende sig.
Med hensyn til asnnllet al danske arbejdere i Tyrkland br,
mærkede Munch, ac tallet 6000 foreløbig Sanus .,som højde-
grmnsen, rnen rallet fumgedcx siden", hvilket er korrekt, idet
Tyskland allerede 18. juni 1940 anmodede om yderligere 6000
mand i
tallet forhøjede: sidan til 30100 mand.
184 juni-kravet iorsøgte man at afvise, dog uden held, men
det ;remgår ikke af kjldeme, at man demher forsøgte dette,
maske pa grund af den nye linie, der fandt sted med udenrigv
ministemkiftct den 3. juli 19405.
På grund af den store arbejdsløshedi Danmark i 1939, 1540
og 1941 skulle det vise sig: at der, især i hegynddsen meldte
sig langt nere arbejdere ril hverimingen, end der var behov for.
Helge oversigter fra statens udvandringrkontnr, sendt til DsF
hver 14, dag i den aktuelle periode, steg antallet af danske
arbejdere i Tyskland hurtigt. I slutningen al juli 1940 var antal.
let ra.
3.700, ultimo augusr oa. 10.000, ultimo oktober 19300.
Ved udgangen af året 1941 var der ca. 351100 danske arbejdere
iTysldand.
De nævnte tal repræwnmvr det. antal arbejdere, det på
samme tidspunkL var i arbejde i Tyskland. Det antal, der kor.
tere eller laengere [id havde han arbejde i Tyskland, var i slut-
ningen al 1941 oppe på ca. 75000, således at man kan kun-
staten, at. der må have fundet en meget stor udskiftning stedB.
93
24. 4.2. Redegørelse far 1)st drilling lil lllmgrmålzt.
1 1947 skrev Eiler jensen og Kaj Bundvad følgendenm dene
pmblun:
,J dene spørgsmål om
arbejdskraft til Tyskland m'am: fag-
bevægclsenhøje sig for den kendsgerning, er der uden dansk
arbejdskat til Tyskland ikke ville blive tale om ekstra leve-
rancer af kul ug koks til Danmark, leverancer som afspæn-in.
gen Lil England havde nødvendiggjon.
Man gik derfor ikke imod ordningen, men stillede sig på det
standpunkt, at lagforeningerne og deres anvimingxkomoru ikke
direkte ville dellage i hvervningen a! arbejdskraften lil Tysk-
land, men 1'. der måtte vaere den enkelne arbejders private seg,
om hen ville rejse eller evenrnels fortsat ga ledig derhjemme.
Den renl ednsinislr-nlive ordning blev dexlor lege hos udvan-
dringskonmrel, m selve hvervningen blev henlagt til saerlige
konverer under eysk ledelse. Fagforeningemrs opgave bestod da
alene den' ar gøre arbejdsløsemedlemmer npmzrkxomme på, en
der kunne las arbejde i Tyskland til nærmere lsszsem beringel.
ser, som fnrøvrigt var de samme, der gjaldt for ryske arbej.
dexeimh
Oplysningerne om, hvorledes hvenmingen administrativt gik
lor sig, stammer med de sarnlidige kilder, Derimod kan det
diskuteres, om oplysningerne om, ,,a de! måtte vsere den enkel-
le arbejder; private sag, om han ville rejse eller formal. gå ledig
derlljemme“,og at fagforeningrma opgave ,,alene (bestod)
den' ae gm arbejdsløseopmærksom: på, at der kunne lås ar.
bejde i Tyskland* var i overensslemrnelse med de lakliske fur-
hold.
Fm Arbejds. og Socialministeriets side hævdcdck det efter
besættelsen, at man fra tysk side, på trods al del store antal
danske arbejdere, der ln'vlllige mg arbejde i Tyskland, alligevel
var milfmdxn med hver/ningen. Derfor blev de: fra tysk sldc
rejse krav om
standsning el undersmuelse, såvel im arbejds-
llredskeseerne som lm de sociale udvalg, til arbejdere, der
94
25. enren ikke ville tage arbejde i Tyskland, eller som ulovligt lor.
lod arbejde dern. Derfor opshod der et problem om, hvordan
man kunne lå arbejdsløst i tilstrækkeligt sion antal til fortsat
at Lage arbejde i Tyskland, uden er man formelt iorlod ln'vll.
üghedsprincipptt, og hvordan man iik allerede hvervede til er
blive i Tyskland kontraktperioden ud.
:lolgo Arbejds. og Socialministericts beretning til den perle.
mental'iskc kommission den 6. mzru 1945 mjsu: Tyskland juli
1940 spørgsmålet, om mm ikke kunne rage arbejdsløshedsluvens
§ 17, sur. 1, nr. 10 i brug overior arbejdere, der nægtede at
tage anvist arbcjdc i Tyskland, Iiolge denne pamgraf mistede
den, der vaegrede sig ved at tage anvist arbejde, retten til unden
slattelscv Man hævdede med held fm dansk sidt, at denne lav
kun gjaldt for danske lorhold. I stedet måtte man acceptere, at
der ikke mine ydes zrbcjdsløshedsundemønclse til hjemvendee
tysklandsarbejdele, med mindre de havde en allen, der visne,
at de ikke uden lovlig grund havde forladt frivilligt overtaget
arbejde i Tyskland.
Havde man ikke en sådan anesr, kunne man ikke få under-
støttclse i Danmark _
og sagde atlcxtcn: at man vil: ophørt med
arbejdet efter eget ønske, kunne man heller ikke få understøt-
telse”.
Denne lorholdsxegel lik de erhejdrmgende kendskab nl gen.
nem et cirkulære af 16. juli 1940, udsendt af Arbejdsdirekto-
mtel til de statsancrkmdte Arbejdsløshedskasser.Denne lvgel
kan sidearilles med indirekte tvang til at opiylde de komrakrlige
forpligtelser. Imidlenid havde de danske og tyske myndigheder
indgået en aftale mn, at arbejderen, selvom han nominlt skulle
blive kontrakçpen'odcnud, kunne rejse hjem før tiden, såfremt
han selv betalte hjemrejsen. Dette måne for arbejdeme se ud
som en accept af eventuel hjemrejse, hvis de ikke kunne iinde
sig til rette ved arbejdet i Tyskland.
Nu indførtes imidlertid en ægel, de: i så tilfælde henvisw
arbejderen til ved hjemkomsren at søge socialhjælp (kommune.
hjaelp), der i visse tilfælde ydede med reevirkninger, og i alle
rilieelde var lavere end arbejdsløshedxundenltøttelsm.Pdneipielr
95
26. skulle den ydede hjælp ifølge Iomrgslavcn lilbngebelnles, men
denne ,,tilhagebetalingspligt har dog ikke helt så stor betydning
og kunne eirergiverm
Ifølge Arbejds- og Socialministeriets beretning af 6, mans
1945 tilr de nnrvnbe regler dog ikke snor betydning, dels fordi
det lykkedes ubejdeme at få axbejde i Danmark at mere end
midlertidig karakter, hvorelter naevnte virkning faldt bort, dels
fordi man i przisis ikke følte sig bundet af aftalen med tyskeme
i tilfælde, hvor det påvistes,at :mjdsophøret skyldtes, at man
fra tywkside ikke havde holdt lølleme til de pågældendearbej-
dere. Beskæftigelsenkunne f.eks. have været af en anden zrl
end aftalt. Senere, hed det i beretningen, blev der mundtligt
givet Arbejdsdirekwratet en fonm'lig instruks om at rnholere
ordningen mest muligt.
Selv 0m
baemingen har været i ovemnsstcmmdse med de
faktiske forhold i den relevante periode, kan man
dog ikke,
på grund al den rum axixjdslmhed i Danmark, gå ud fra, at
det lykkedes alle for tidligt hjemvendte arbejdere at få arbejde
ni mere end midlertidig karakter.
Med hensyn til Arbejds- og Socialministeriets meddelelse om,
al man
mundtligt gav Arbejdsdirektoratet fortrolig lmtmks om
at sabutere ordningen rnn underrrønebe ind: muligt. kan de:
nplyses, at Arbejdsdirektoratet selv, i en
beretning august 1945
til den parlamentariske kommimion meddelte, at man i cirku-
lærer indskærpede denne ordning over for arbejdsløshedskas-
serne med hensyn til afgørelserom udbetaling af nndemønelne
til danskere, der i utide vendte hjem fm arbejde i Tysklandlå
Disse indskmpcnde cirkulærer gør det uvæsentlig! at kon-
statue, om den mundtlige instruks har været afgivet eller ej,
når resultmet blev, at nrbejddøibedrlrarrrme skærpede kravene
med hensyn til ndbernling. Berner herirn har den viden, som
tysklandsarbejdeme har hair hemrn bevirket, rn de i videst
muligt omfang er blevet lronrralmiden nd, hvadcnten arbejde:
har :vant til deres forventninger eller ej. Man kan i denne for-
bindelse ude om indirekte tvang. Den 29. juli 1940 indføner
der, på.er tidspunkt hvor der snarlig var stol' .mmm blandr
.96
27. danskere lur at tage arbejde i Tyskland, en
regel om, at den
arbejdsløse, der ikkc havde andet arbejde inden for mulig-
hedemes grænse end arbejde i Tyskland og som
nægtede at
tage dene uden rimelig begrundelse, kunne naegtes socialhjælp,
eller, såfremt man
skønnede) at vedkommende skulle haw-
hjælp, da. at yde denne med retsvirkningerls.
Det vil sige, ar selv om der i Arbejds. og Socialministeriets
beretning al 1945 hævdedu, at man over lor de tyske krav
om, at arbejddashedslovenr § 17, stk. 1, nr. 10 skulle benyttes
i forbindelse med srhejdsanvisningen til Tyskland, ,,rned held
hævdede, at reglen kun gjaldt for danske fothuld“, benyttedes
denne regel med skn'velse M 29. juli 1940 mm faktisk at de
mtialc udvalg. Reglen blev ganske vist kun benyttet mhe
personer, deri forvejen ikke havde mulighed for at modlxgc
hjaelp al asbejdsløshedskasseme,men :om lik snu'alhjaelp, d.v.s.
arbejdxlme, der entcn ikke var medlem af en arbejdsløsheds.
kasse, eller som havde vaeret
arbejddøæ så længe, at ;mmm
hønl: op. (Undmmmelsens varighed var maksimalt 3x70 dage
inden for lm år).15
At denne regel aske sigtede mod pcanci', der selvlmxkyldt
var
arbejdsløse i Danmark, vidner slutningen i ovennævnte
skrivelse (til Horsens sociale udvalg) om, idet der udtrykkeligt
skis fast, ,at det er en
torurlssetning,ar
personer) det er kendt
som
arbejdsuvillige, ikke al det sociale udvalg foranledich til
at
overtage arbejde i Tyskland gennem tilkendegivelse af, at
den ydede understøttelse inddrages, sålremr de ikke tager
sådant arbejds. mina.
1 hvor høj grad denne regel er blevcl. anvendt af socialkomo-
rex-ne, er ikke blevet underlagt, men Arbejds. og Soeialrniniste.
riets shivclsc al 29. juli 1940 viser, at i hvert fald reglen om
understøttelse med retsvirkninger Er taget i Anvendelse
Et andet aspekt er den præventiv: virkning, skrivelsen, som
de arbejdsløsehlev gjore bekendt med, har haft. Skrivelsen var
jo netop ikke mømet på axbcjdsuviLligcpersoner, men på ar.
bejdsløse, der på grund al langvarig arbejdsløshed, eller mang-
lende medlemskab at en arbejdsløshedskasse var kommet i
97
7 Arhtldellxtlgehem Hmth sanlund
28. den situation, at de måtte henvende sig på socialkonwmme om
hjælp. Nå: mn samtidig kender den status, folk der "lever ai
socialhjælp" har, selv i dag, og man kender den diskrimination
socialhjælpsnnsøgcrcudsattes for at sodalkonmremes pennnale,
har mange arbejdere på forhånd opgivet nægtels: ;af anvist
arbejde i Tyskland, nå: de samtidig vidste, at de alligevel kunne
tvinges dertil genan socialkommemes nægtelse et økonomisk
smaa.
En diskussion i et ministcrmøde den 4. juni 1941 om hverv-
ning al arbejdere til Norge, der kom senere i gang end hverv-
ningen til Tyskland og aldrig blev så omiattende som denne,
Lyder alligevel på, at alerivelrem batemmdser har vaeret an.
vendt. På dette møde er man
nemlig enig din, at hvervningen
,nltal vaere frivillig. uden noget pres, heller ikke gennem naeg.
telae ai nndenmtteiieu, :Hmml arbejdsløseskulle nægte at lade
sig hverve". Ud over nægtclsc af arbejdsløshedsuudmwnelse
til ,,kontraktbr)dendc“ damkcrc, bevirkede en instruks til de
tyske gnansevagter vedrørende behandlingen af udlændingeved
gratnsen ligeledes, at aâdanne optrådte i færre og lam-re antal.
Dette antyder dr. Heise: indberetning la: perioden 1, juni
1941 31. maj 1942, idet det hedder:
r antallet ai' konu-aktbrydendc arbejde-m er gået tilbage,
skyldes det _
foruden de danske arbejdsløshedskassen!stands
ning af understøttelse r
v:l :t cirkulære fra 55 til grænsepolitiet
om at standse disse ved grænsen og sende dem tilbage til dem
arbejdsplads, men først einer at vedkommende har vaeret arre-
neret. Enkelte har endda været anbragt i koneentratimnlejre“.
Heide kan ikke anbefale denne metode, da den virker hin-
drende på. hvervningen, idet rygter derom hurtigt nar im,
mens
grunden til straffen ikke nævnes eller angives (orkerclls.
Ud over de nam-lle praeventivieranslaltninger, der alle gjorde
det magrt lidt attmktivt for danske arbejdsløse at. fortsætte som
sådan i Denmark, når arbejdsløshedskassemeshjaelp var op-
hørg blev der indført regler, der havde til formål at stimulere
arbejdssøgningi Tyskland, og at leje endnu et ubehageligt mo-
ment ind im- dem, der vendte hjem før kontmktperiodens udløb.
9B
29. liner iorhnndling med Arbejdsdirektoratet epinrdrede nu:
de iorskellige ingiorbund til at iritnge tysklandsnrbejderne inr
fagforeningskonüngenti den periode, hvor de var i arbejde i
Tyskland. Dette gjaldt dog kun for medlemmer, der som nævnt
blev i Tyskland kontraktperioden ud (3, 6 eller 9 månedcr7,
men: medlemmer; der iorlnd Tyskland uden fyldestgørendeat-
test, ikke omfattedes ;I denne fritagelse. De skulle zvacnimod
senest ugedagen efter hjemkomsten betale det iulde medlems-
hidmg lor hele arbejdsperieden i Tyskland. Undladelse herai
ville medløre slettelie. Videre hed det: ,,I fagbladet for august
har vi allerede meddelt aidelingerne, nt medlemmer, rorn ikke
møder med et sådant blrv ,
endvidere vil være afskåret fra »et
ril understøttelse, indtil de har hah lovligt arbejde her i landet
at mere end midlertidig varighed og dereiter igen bliver ar-
bejdslm på normal mÅd.e“19.
I løbet al eftclåm 1940 accepterede næsten alle iaginrbun.
dene denne mulighed for kontingenddtagdsc ior de relevante
medlemmer,
4.3. Sammznfatning.
Eiler Jensens og Kaj Bundvads beretning ha. 1947 om
begrun.
delsen lor DrFs politik vedr. tysklandsarbejdcme er i overens.
rrensrnelse med de samtidige kilder På den anden side var
13st huldning ikke så neutral, sern man gerne ville have det til
at sl: udi 1947, selv om nrnnge cirkulærer stammede fra Ar-
bejds. ng Socialministeriet og Arbejdsdirektoratet må man
gå
ud fra, pi grund at den kommunikation, der har iundet sted
mellem direktornt, ministerium (med sneinldeniokrarisk ar-
bejdsminister)og ingbevægelse,at DSF lm accepteret de stille.
de kniv. Den menige arb=jder kunne i det mindste ikke godt ra
andet induyk, end nt han ved at tage nnvirt nrbejde i Tyskland
var med ril at redde den damke kul- og koksfozsyning. Når der.
til kom, at den langvarigt arbejdsløs: ingen økonomisk hjælp
kunne ii, eller hvis han iik den med retsvirkninger til følge,
.99
7.
30. hvis han blev i Dsrunark i stedet for at tage til Tyskland, måne
han mange gange role det som den eneste udvej, 1
var han der tørst, måtte han hlive drr kontxakttiden ud.
Nogen hjaelp at hente i Dsnrnurk ved hjunrejse i utide var
der ikke at få, Blev han taget ved grænsen under hjemrejse,
risikerede han iaengsel, eller endda i saerligt uheldige tiliælde,
koneentrau'onslejr.
Direkte tvang i (om. di tvangsudskrivning iandt ikke sted,
men om indirekte tvang i iorrn ai sanktioner mod den arbejds.
lese kan man den'de godt tale. Derfor forekommer den dom,
samfundet efter brfrielsen iasldede over disse mennesker, sær-
deles uretfærdig. Den kommer bl.a, til udtryk i et assnit si
J. 0, Krag, 1947, hvor det hedder:
,Naturligvis skal der aske vises større moralsk overbeereulsed
over for arhejderne end over ior andre sarniundsgrupper, der gik
tyskerne Lil hånde. Det antal, der tog til Tyskland og Norge var
imidlem'd relativt ringe (og dog stort nok til at hindre tvangs.
udsksivning). Det var ikke de bedste, der rejste [flertallet var
uorgeniserede) og de økonomiske lab, de påføne landet v-.u kun
små. Direkte knswdc de os ca. 250 mio kr., de sendte hjem
(som Nalionalbankcn altsa mette udbetale), men
samtidig spa.
redes i Danmark kost, underskøttelse 111. v. De bombeme he.
gyndte at falde, tog de hjernwct
Det kan diskuteres, om et konstant antal på over 30.000
danske arbejdere i Tyskland i en fleng periode kan beteg-
nes som et relativt ringe antal _
det svarede dog til oa. 5 7, ai
dc organiserede arbejdere.
orn ilerrnnet dernede var uorganiserede, er ikke undersøgt,
roen som det fremgår si ovennaevnte undersøgelse.var det i alle
Lilfælde disse arbejdere, der ved arbejdsløshed måtte iale sig
håzdcsl. presset ai samiunder ril straks at medtage anvist arbejde
i Tyskland. Den gruppe, der betegnes "som ikke vserende de
bedste", kan endvidere ikke vsere de nrbejdsuvüüge,som man
fra dansk side netop ikke anrkede at sende til Tyskland.
Konklusionen må derfor blive, at Der under hesaettelsen ind.
tog en mere end velvillig neutral holdning til hvervning et
100
31. tysklandieebejdeie, Ettei büætlclscn iølte man sig deride lei.
anledigct til at bagalsllimm spørgsmålet og dewed vise den
eittend, man nu
tog dertil.
Ieveigt passede den holdning, man
tog til tysklandsarbejdeme
under hcsænclsrn, udmærket med den målsætning, man havde
set sig, nemlig at undgå Enhver knnilikt, det kunne blive
mcdvirlændc årsag til samlingsiegeeingens, og dermed muligvis
Sucialdemokmliels og iegnigenisatimesnes opløsning.
5.1. DSF OG KOMMUNISTERNE
Et andeL problem, DsF måtte tage stilling til under bæætælsen;
var, hvorledes man Ville stille sig til kommunisteme.
Med det tyske angreb På Sovjetunionen 22.5.1941 fulgte
kravet men en anemtinn og intu'nering at en. 150 ledende
kommunister. Andre azmlationer fulgte efter. Regeiing eg
rigsdsg bøjede sig lot- kravet, og senere gennemiene tigsdagen
dm såkaldte kommunistluv, det gik ud på at illegaliteie partiet
og dets organisationer samt medførte arrestation af partiets
ledende madlemmer inclusive folketingsmedlemmeme,
Inden illegnliseeingen af kommunistpanict havde DKP kon-
Centrucl sin kamp mod den forringelse af axbejdemes kål', mm
fandt sted unde: bcsættclscn. I den poliiiuke agimüon havde
man rette! angrebene mod Socialdemokratiet og fagbevægelsens
ledere).
For begge axbejderpanieme gjaldt det, at man
søgte til'
hangcxe inden for den sammi: klasse. Det var dm Socialdemo-
kmLiske del af inghevsegeleen,det udgjotde det etablerede syv
stem inden lei denne. Darfur gjaldt det din at undgå, at man
minch tilhængere til kommunistcme, Kummunixteme fm-
søgte derimod at vinde tilhængcrc hns socialdemokrabemcs
sympatimrex.
Med udgangspunkt i denne stilling lmtår mn, nt fagbevæ-
gelsens ledete støttede Socialdemokratiet i dets angreb på kom-
munisteme. Da disse samtidig ved enlivet lejlighed angreb
101
32. ledelsen lei den; eveienekemnpolidk og forsøgm at få resolu-
tloner vedtaget med ledehens ønskerz, målte denne nødvendige
vis gøre meget skarpe mndangreb mod kummunisteme for at
undgå, at den menige zlbejder, deri lorvejen var utilfreds med
de foningede kår, der fulgte med besæneleen, ikke skulle nane
kommunisteme.
Sålænge ikke-angrebspagten mellem Sovjut og Tyskland star
dig sund ved magt, var der ingen pmblemer forbundet med at
holde arbejderne under den mdaldemnkmliske ledelses kontrol,
men Tyxklandx ovedald på Sovjemninnen og inlemeringen af
de ledende danske kommunister, såvel som kummunistlnven af
22. august 1941 bevirkede, at kommunistemc stod i et andet
lys i
en del arbejdue luni-menu over den skæbne, der blev
uskyldige danske til del?
Imidlertid bevirkede kommunistemes ændrede fod-.uld ingen
zudrlngi arbejderbevægelsen;ledelses holdning til dem. Både
i cirkulærer, på infomatjunmmder og i ledem i den socialdemo-
kmüske presse opfordmde man
arbejderne til fortsat ;island-
lagen fra kummunisleme, idet man slog på frygt for, at tyskerne
skulle udvide deres akkiunxmdiux til de socialdemokratiske
arbejdere. Principlcll. lm man vel nok føl'. bekymring over,
at tyskerne blandede i Danmarks indre forhold i en sådan
grad, alt men forbød et politisk parti, og at man arresterede
danske borgere på grund af deres polit'uke overbevisning Selv
om det var de danske myndigheder, der foretog zrrestationeme,
m dee på tysk foranledning, det. xkele. På den anden side har
man kunne: glæde sig over, at det var Socialdemokratiets kun-
kun-ent, det gik ud over. Ud fra de officielle udmlelier kan
man få det indtryk. .n glæden over, at det var gået kommu-
nisternc dårligt,dominerede over bekymringen over, at tyskerne
blandede sig i Danmarks indrv forhnld.
102
33. 5.2. DJF: slilling til kravet om kammunirlirke lillidimændr
Afgang-
Arbejderbevaegelsens kampagne mod kommlmiztemes ternene
indllvdelse i den socialdemokmtisk dominerede fagbevægelse
blev i sepæmber 1941 smiler al krav fra ,'nsiiraminisrer Thnne
Jacobsm, der på tysk foranledning hcnvendtc sig til Lenr, Han.
sen
og meddelte, at man lra Dst side målte sørge ler, at alle
kommunistth n'llidsmand i fzghcvægcllcn blev udelukket fra
deres hverv«,
Eltel' at Lanr. Hansen havde forhandlet med smmminisæren
dernm, lykkedes det for paneme at nå frem til formulering ai
et eirknlrere til iagtnrbnndene, det opfordrede til de kom.
munisliske dllidnnsends aigengS.
På et formnndsmude i DsF den 17. september 1941 vedwg
man det forslag, der som eirknlaere nr. 54/1941 blev sendt til
Dal-'s tilsluttede forbund, dl Thune Jaebbsen og nl Stauning, eg
hvori man npiordrede fagbevægclsens lerbnnd til at få evt,
knmmunisriake iillidsrnaend Lil al mede dlbage. Som begrnn.
delse ler denne anmodning mløms dels hensvnel lil rillids.
msendenes egen sikkerhed, idet man anså en evt. inLemcring
af dem sen.
mulig, dels hensynel dl iagbevegelsens fremtidige
siillingu.
Den 21. september 1941 behandlede Social-Demoknwcn den.
ne hcnvendelin i en leder, hvad man roste 13st lenemings.
udvalg ler det initiativ, det havde udvist ved denne oplerdrlng.
Samtidig diskureredes endnu en gang kommunistemes splittel-
sesiorsng af den danske arbejderbenegelse, og endelig udtrykæ
man håb om, at cillidsmaendene ville gd al sig selv, idet fage
iereningerne ikke havde magt til at tvinge dem ben, hvilket
andre måske havde, Endvidcm håbede man, at hmsdllingen
ville blive fulgt, ikke alene for de pågældendes egen skyld, men
har den samlede fagbevægelse;rkyld'I.
DsF blev stillet. i en saerdeles vanskelig situation ved dcllc
krav. Lanr. Hansen henvendte sig da derlor også omgående til
103
34. statsministeren, der var i stand til at werbevise ham om det
nødvendige i en sådan henstilling n'l fagforbundene.
Forhandlingerne i DsF om detse problem, og hvilken takt'
man skulle anvende for at undgå at miste kontrollen over arbej.
der-ne, blev inrmodentlig vanskeliggjert ai, at man
på samme
tidspunkt lodtandlede med regeringen om ,,det skradlede pris«
tal", som man fra arbejdcrside ikke ville have. Selvom det ikke
kan have væmt I)sz ledelse ukmrt at slippe af med de kom-
munisu'ske tillidsmsend, måtte man tage hensyn til den srore
skare af organiserede arbejdere, der måtte føle sig stærkt for-
ureliget over, at man ville krseve lovligt valgte tillidsmsends air
gang.
På. trods af henvendelsen tra DsF til faglorhundene og de
gentagne appeller til arbejderne, gik det tilsyneladende ikke
:ai nnk med de kommunistisk: tillidsmand: tilbøjclighod dl
at trække sig tilbage. i midten af november kom der en fore-
spørgsel fra justiminisleriel: lil DsF, (7m henstillinger: vedr.
de kommunistiske tillidnnaeud var blevet efterkommet, og i be.
nægtde fald ønskeder der oplysning om, hvilke lagsereninger
der ikke havde iulgt henstillingena_ DsF wr ikke særlig intee
est ret i at afgive disse oplysninger, da man ikke kendse justice.
rn isterietr motiver for at indhente dmi Derfur forsøgte man
iristen forlængeltil 1. januar 194294
Den 24. novsmber 1941 udsendte DSF et árkulzm til fag-
ierbundene, hvon' man
oplyste om
juruesminisleriers nye hane
vendelse og ierklarede situationen.
v
,det DsF her opnået, er ikke en
ændring i princippet.
men en
udskydclst, således at der herefter er fumøden tid til
aiholdelse ai generaliorsamlinger, hvor andre tillidsrnaend vil
kunne Vælges.-
Man kan også tage justitsministerieu eksivelse
som advarsel nr. 2, der af hensyn til hele fagbevægelsensstilling
ubetinget må efterleves”. Som der fremgår af justitsministe
riets skrivelse, må forbundene inden udgangen ai december ma.
nbd d.å give DSF meddelelxe om, hvilke forbund eller for
bundsafdeljnger der fortsat nægter at ielge den givne henseil-
ling“,hed dem,
104
35. Laur. Hansen måtte håbe på, at hans autoritet i larbindulm:
med afdelingernes frygt for fagbevægelsensfremtid ville ave
et sådant pres pa de kommunistiske tillidsmand, at disse ville
gi fn'villigt. Man kan blot forestille sig den stilling den danske
fagbevægelse ville komme i, dersom det blev kendt, at 13st
ledelse var skyld i, at anlE af dets medlemmer blev intemerctl
Det ville også vsere saerdeles vanskeligt fnr fagbevægelsenbåde
at nægte at opgive hvilke forbund, der evt. ikke rettede sig dter
benstillingen, og at bevare det nogenlunde positive samarbejde
med tyskerne, som iandt sted sideløbende.
DSF undgik imidlenid dette dilemma, idet iagforbundene
endnu en
gang rettede sig eiter ledelsen.
5.1. DSFS "INTERNE" FORHOLD
TIL TYSKLAND
Som et led i det almindelige samarbejde mellem Danmark og
Tyskland optog DsF via foxmanden, Laur. Hansen, i efteraret
1940 kontakt med den tyske presseatlaebe', Gustav Meierner.
Denne kontakt resulterede i de såkaldte studierejser til Tysk-
land, hvor repmentanlex for fagbevægelse og arbejdsgivere
deltog. Som en konsekvens af disse studierejser dclmg deltagerne
efter disses sislutning i nogle sammenkemster, hvor repræsen.
tanter for den tyske arbejdsfront ogsa var tilstede.
Ideen til disse rejser og sammenkemsrer, der var ét af de
punkter, der vakte lorbitrelse hos en del af arbejderne under
og efter krigen, opstod hos og blev fremført al Gustav Meissoer
og lremlagt for Laur. Hansen efteråret 19401.
Meissner iorralte, forespurgt af den parlamentariske koma
mission, at Laur. Hansen, forelagt ideen, ikke havde slvist can-
ken om sådanne rejser, der skulle have til formål at vise danske
legioreningslolk, hvorledes sociale og arbejdsmarssige forhold
var i Tyskland Laur. Hansen brevdede ved den parlamentariske
kmnmissiens undersøgelser 1947, at han havde forelagt tan-
ken for Stauning, som havde ment, at mm var nødt til at amep-
105
36. tere rejserne Samtidig foreslag han, at man fik repræsenmnter
for arbejdsgivemc med på rejserne for at fi halanee i tingene?.
Hvorvidt Stauning har afgivet et sådant svar, kan ikke af.
sløres, eftcrsom han ikke efterlod sig noget skriftligt om dette
spsrgsmál. Imidlertid passede der ndnraerket med hans indstil.
ling til det dansk-tykke samarbejde at have ateepteret sådanne
rejser. Det narre samarbejde, der fandt og rinder sted mellem
parti ng fagbevægelse, understøtter Laur. Hansens pastand.
Det ville have vaeret utaenkeligt, at DsF skulle have foretaget
et sådant skridt pa egen hånd
I alt blev der arrangeret tre studierejser, hvoraf den ene kram
i stand :ftcråxct 1940. den anden loråmt 1941 og den tredie
efteråxtl 1941.
Det er for tiden umuligt at konstateret hvorledes represen.
tanterne for dansk arbejder- og srhejdsgivcrside blev udvalgt,
idet der intet samtidigt kildematetiale foreligger, og fordi der
ved den parlamentariske demstols undersøgelser fremkom mod-
stridende oplysninger derom tra henholdsvis lederen af damk.
tysk pressesekremrist, Henning Dalsgaard og fra Laur. Hansen,
Dalsgaard lraevdede., at Stauning og Laur, Hansen bestemte,
hvem der skulle deltages, mens Laur, Hansen hævdede intet in.
have haft med sammensaemingen af delegationerne at gøre.
Fm tysk side havde man fået enten skriftlig eller mundtlig
invitation, og det på en måde, så afslag var
umuligt«,
Det kan ikke afgøres, hvem der har ret, men i alle tilfælde
tyder sammensætningen på, at Meissner har haft kontakt med
en
pcnion inden for fagbrvægkásenved udsendelsen af invita.
tioncmu, idet alle de inviterede havde en
position inden for
lagbevatgelsen.
Ved et repræsentantskabsmøde maj 1941 måtte Lant. Han.
sen forsvare sin ng andres deltagelse i disse rejser, således at
man kan forstå, at disse rejser ikke har vaeret udelt populære
inden for iaghevregelsens.
I en tale gjorde Laur. Hansm rede for den tvangssituatitrn,
man følte sig i ved indbydelserne til disse rejser, I den første
havde der delmget 5 repræsentanter fra (enemingsudvalget, i
105
37. den ialgende 4, og ingen al dem havde taget skade deral. ,,Vi
er heller ikke blevet nazister, men vi har haft lejlighed til at
se forholdene og vilkårene, som de er lor arbejderne i Tysk-
land under krigen”, hed delG.
Resultatet ai disse rejser skulle vaere en bog, der viste Tysk.
land, liter høj den seeiale og arbejdsretlige standard var blevet
i Danmark under et demokratisk systern7.
De første år af besarttelsen aeeepærede parti og fagbevægelse
tilsyneladende den situation, der åbenbart kraevede kontakt og
samarbejde med besaettelaearnagen, men i 1944, da det ler.
laengst var blevet alminddigt med modstand mod denne, rejste
kredse inden for DsU kritik mod, at man benyttede Laux. Hal-l-
sen som taler i partitrneningeme, bl. a. på grund al hans dclta›
gelse i tysklandsrejseme.
I et forsvarsskriñ udtalte Laur. Hansen bl. a., at han ikke
havde betragtet rejserne sern iernejdsesture, og at han ikke
ene havde ansvaret for disse., idet man flere gange havde dmi«
tet rejserne både på torretningsudvadgsnrader og i partinrader,
der havde tilradet aeeent af indbyddrerne Derudover hævdede
han at have talt nred Stauning derom. stauning skulle have
udtalt: ,,1 bliver nødsaget til at tage disse rejser, så vinder vi
da den Lid”. Endvidere havde alle deltagerne taget disse trrre
som en nødvendig, utilmlende pligt,
Bortset fra den tvivl man kan narre ever lur en direkte
citeret udtalelse fm Stauning, udtalt 4 år tidligere, har Laux'.
Hansen ret i sine udtalelser, der alle stemmer med sarnt' igc
notaær i l)st arkiver. Re erne blev diskuteret på onrcmings›
udvalgrmadenre, og intet tyder på, at Laur. Hansen har fører
taget sig ret meget oilieielt uden først at give Stauning mede
delelse derom.
Inden ler p'dni og iagbeviagelse har man da åbenbart også
erkendt, at man ikke kunne drage Laur. Hansen til ansvar ior
noget, som han har haft ledelsens aeeept el, og undlod derior
senere at berøre disse spørgsmål.
Ved en
sammeniuuring af ovenstående kommer man til der
resultat, at Laur. Hansen _
ifølge egne udtalelser e
på staue
107
38. l
l
nings opfoldring optog kontakt med Meinncr elleraret l940
som el'. led i de almindeng bestræbelser på at bedre de dansk-
tysk: relationer. Kontakten resulterede i de omtalte studierej-
ser, hvori det både deltog reprerentanter ter arbejderne og
arbejdsgiverne. Disse rejser vaklc, både samtidig, men men. i
slutningen al og efter besættelsen, slot uu'lliedshed inden for
dele al iagbevatgelsen. Det har vaeret umuligt at konstatere,
hvem der smd for rleltagerlirternes sammensætning.
På grundlag at det foreliggende kildernateriale kan det kan-
kludemx, at Laur, Hansen på de relevante tidspunkter har ltalt
[uld accept tra arbejderbevægelscmledere til at handle, som
han gjorde. Darfur lands panic: heller ikke anledning til at lm'-
tisere harn lur dette, da ,,Æresretten“ lnreteg en
undersagelse af
hans Iorhuld i 1945.
5.2. Sammenkamsler mellan; uprælentavller [ar damk Iag-
bevægelxøog lyxk arbede/mvlt
Studizmjseme havde haft n'l formål at forbth kontakten nul-
lem den danske fagbevægelseog rlen tyske nrbejdsfmnt (DAFJt
Tyskland ønskede denne kontakt og kunne naturligvis ikke
tære tilirerls med at ta den afbrudt, efter at de ,,vcllykkede“
studierejser var overstået.
Som følge heraf fulgte du ret hurtigt efter hjemkomsmn
fra sådanne rejser tmkeetinvitationer til deltagerne. ved disse
lrnknner delmg den altirl repræsentanter for DAP, ligesom
Meisrner naturligvis var til stede.
Som lagbevaegelsens repræsentant blev del naturligt Laur,
Hansen, der modtog DAFr indbydelser. En invitation i begyn-
delsen af 1941, alsendt al en tysk ,,gauubennann“, udtrykte i
hjemlige vendinger nnsket om at se delegationens medlemmer
ved et tysk genbesag i Danmarks'.
For at undgå en ubehagdjg lennlrnntntinn med dem af innen
ningsurlvnlgets medlemmer, der ikke selv havde deltaget i stu-
dierejserne, forhandlede Laur. Hansen med Stauning om spørgs-
målet, inden han torelagde brevet tnr fnrmmingsudvalgel. Stauv
108
39. ning mente, at det var absolut nødvendigt,at de indbudte mod.
tog invildlimlen og tilbød sin assistance ved det kommende
forsendngsudvalgsmøde,"for der er io ingen vej udenom'm',
Naturligvis stød Laur. Hansen steel-kl med en socialdemo-
kratisk statsminister-s absolutte accept af invitationen -
på den
anden side var det blot en videreførelse af den linie, men alle-
rede var slået ind på med studierejsense e
nien
naturligvis
måtte torrensingsndvalget protestere mod enhver ny indrøm.
melse til tyskerne.
Sammenkomsten fandt sted under private larmer, hvilket
tmrngir af de taler, iagbevsegelsen boldt tor de tyske gsester
fra DAF. Alle talemanuskripteme har været. forelagt forret-
ningsudvalget til godkendelse, hvilket betyder, at dette har
aeeepseret de, måske unødvendigt bjertelige vendinger, man
udtrykte sig i. På den anden side har man vel Im tysk side
forvente'. en
hjertelig modtagelse, og det lils man.
Lam. Hansen udtaler bl. a. den danske fagbevægelse: glaede
over, at DAP-folkene kunne afsc tid til at tilbringe nogle timer
sammen med smdierejserepmsenmmemell,
Imidlertid stemmer en hjemeljg modtagelse af DAF overem
med den politik, man fra dansk side førte i begyndelsen af 1541.
DAF-gæstemc modtog man
på et
tidspunkt, hvor ,,Nytarskri.
sen" netop va: mnndet ud i tyske krav om, at Hedtoit og H. 0.
Hansen skulle nedlægge deres hverv inden for Socialdemoksa-
tietna, hvilket kan have medført en forsigtig holdning fra ar.
bejderbevægdsens side, således at man med lidt god vilje kan
oplatle Laur. Hansens tale sons et udtryk for kotligbeder, man
telte sig nødt tilat udtrykke.
Mere intcmsxam er imidlertid en ml: Laux. Hama: holdt ved
tm
dansk-tysk sammenknmst efteråret [9411, hvor dc: hed:
,,. .Jeg takker for Deres (DAFs) venlige indbydelse til sam-
menkemsten her i dag... Jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at vi
er
glade lor besættelsen al Danmark, men jeg tror, jeg taler
sandhed, når jeg siger, at lorbeldene mellem den tyske viet-ne.
magt og den danske befolkning er netop så godt, som det kun
vaere mellem to kulturfolk. Tyskland og Danmark har gennem
109
40. tiderne været knyttet til hinanden gennern andelige eg øko-
nomiske bånd, og det er ruir håb og min tro, at vi kan ion.-
›æl[r dette xamarbrjde under og efter krigen«.Jeg håber at
diere vorc sammcnkomste: og rrudiereiser ,
na bäkeden vis
kan bidrage henil og være medvirkende årsag el] en
udbygning
af samarbejder mellem det tyske ug danske Io]k“12.
ved undersøgelserne1947 udtaltc Laur. Harnen, at man (rn
dansk lide benyttede disse sammenkomstet til at fortælle ty-
dreme negle sandheder, hvorimod Mcissncr hævdede, at dem.
ningm aln'd havde været hierleligls.
Sammenleuende lrau det nnlr riger, at man på trods af Lauri
Hansens senere udvalch ved disse sammenkornsær har levet
op til snmmenkomstcmcs formål, at
underbygge der gode for-
hold mellem dansk og tysk ,Jaghewegeleä for at undgå opl ›
ning af de danske institutioner.
7.1. ,.LÆKKEN“ 1 DSI-'S FDRRETNINGS-
UDVALG OG DENS KONSEKVENSER
Dan 2. juli 1941 henvendte Ranthe-Pink sig til Scavenius :ind
en klage over Hedtoft-Hansm og H. cr Hansen, hilagt lrrnv
um deres hrldseændigefjernelse fra alle politiske hverv. l kla-
gen hed det bl. 3.: ,,Til ruin rmre lnrbavrehe erfarer jeg nu,
at Hcdtoit-Hanseu sammen med Ht G. Hansen i den danske
rigsdag opal-bejder en stemning mod de over [er kommuni.
meme rrulne forholdsregler og gør (omg på ac kompirere med
kommuniscemc ved en iscenesat protest”.
Den 20. august i forbindelse med folketingets 1. behandling
af ,,Komnnunisrlnven“ hævdede Frits Clausen, at du bestod
organisatorisk forbindelse mellem Socialdemokratiet og kom›
munistcmer Som bevis lor sin viden hcnviste han til SDáxl-
demokratiets promkol al 274 juni 1941, hvor dette lnrheld skulle
have været omtale Dagen efter lalken'ngedebarcen offcndiggjur-
de Frits Clausen et åbent brev i ,,Fædreland:t“, hvoraf det
110
41. fremgik, at han havde hentydet til 13st forretningsudvalg
mødepmtehel.
Aldrig Andersen udsendte Omgående et svar i pressen, hvori
dc! hed, at Laur, Hansen havde hemyndiget ham til at crklzrv,
at den ai Frits Clausen givnc frcmnilling ,,ikke (var) i over.
cnsslcmmclse med de faktiske fnrh0|d“. ;thing Andersens svar
havde telefonisk vaeret [omlagt Lzur. Hansen, som havde til-
uâdr ordlydenh.
Eiier oiientllggnrelsen ai Frits Clausens og Alsng Andemenx
svar 22. august 1941 mlnfonerede Laue. Hansen om
morgcncn
til Alsing Andersen og hævdede, at denne havde lavut om på
den aftalte ordlyd. Dette henægtecles ai Alsing Andersen, og
Laur. Hansen udtalte, at han matte ,se at klare den".
Alsing Andersen havde formået, at Meissner telefonisk havde
henvendt sig eil Laur. Hansen og spurgt, om han kunne stå ved
Alsing Andersens erklæring,og at denne henvendelse var
ånag
til Laur. Hansens epringningz. I ,,Fædrrlandct“ knyttede man
samme dag følgende bemærkninger eil Alaing Andaman! er-
klæring: ,sum man vil se, er det altså nu liernkdmmet en
ny
faktor i den sag, som Frits Clausen leenahrngte for lolketingee,
nemlig Laur. Hansen. ,,Fædrelzmdet" vil i morgen vende tilv
bage eil denne sag”.
anrledes Laue, Hansen ,,klarede“ sagen vides ikke, men
.,Feedrelandet“ vendte ikke tilbage til den, og Alsing Andersen
og Laur, Hansen berørte den heller ikke, iarend ,,Æresreuen“
undersøgte Laur. Hansens inrhnld under besættehen. Da mente
man, at Meissner måtte have haft kendskab til 13st lorret.
ningsudvalgsmød: den 27. juni 1941, hvor spørgsmåletom en
protest mod anestationerne speeielt af de kummunistiske rigse
dagsmænd blev rejht.
Hediolt havde erklæret sig enig heri, men lereslog, at man
afvrmede en fælles protest til regeringens. "Æresrettenii kon-
kluderede, at Meissner måtte have troet at have tilstrækkelig
indllvdelse på Laur. Hansen til at få denne til at rette Alsing
Andersens erklæringog var inreresseeet i at here Laue. Han,
sens
[orldañngt Samtidig ville man genre vide, hvad Laue
III
42. Hansen egentlig havde ment med, at. han ,.mål(c sc ar klm
dent .,Klare hvad og overlor kværn", spurgte mane.
Grunden til, at man i 1945 beskæftigedesig med dene P,...
hlern, var, at man vidne. at der va: en læk im DsF sil Meissner,
og denne laelr satte man nu i Iorbinrldse med Lana Hansen på
grund af oplysninger, man havde Her kendskab til i 1945, som
gik ud på, at Lsur. Human skulle have haft en linger med i
spille vcdr. Hedmlts ijemelse fra der peliu'ske liv.
Man undrede sig over, at Laur. Hansen ikke rilhagevisre disse
åbenlyseinslnuationcr, men hlnr haevdede, at arrilrlen i ”Fædles
landcl" og Hcdlahs ijcmelxe ingen [orbiudelse havde mad
hinanden7.
7.2, Lau'. Hansen ag Hedtaft-Hamen sagen
om eftermiddagen den 22. augusz 1941 gav Lam'. Hansen,
på Meissners opfordring i Alsing Andersens overværelse et til-
bud om, at .såfremt Hcdmlt gennem Ritzau ville meddelt, at
han ville nedlæggnslle sine dllidshvcrv i ubcjdcxbevægelmn .
så ville Lnur. Hansen garanrere, at der ikke skete mese, og se
han ville kunne beva sil rigsdngsmnndnr. Renede Hedwl't sig
ikke du: opfordringen, havde Meissner truet med su sende
ham til Tyslnnd, hvis han blev for besværligt.
Man undrede sig i 1945 særdeles meger over, at Laur,
Hansen på egen hånd havde forhandlet med Meissner din
Hedwlt, når der sasmidig foregik forhandlinger mellem kenshe-
Pink og et nedsat (remandsudvalg, hvor Lana Hansen var med.
lem, saml gennem udenrigsministeriet, hvnr parriledelsen irem.
satte tilbud sil tyskerne. Laur. Hansen hsevdede ganske vist at
have talt med Stauning derom, og at denne skulle have weap-
tmt hans forhandlinger med Mejunnr. Deus ;Lillch Hedtoft
sig i 1945 særdeles tvivlende overfor, idet han selv hævdede at
have været i nær kontakt med Stauningi de relevante dage,
uden at denne havde nævnt disse forhandlinger for hamBV
Eftersom Stauning var død, da kpørgxmålet blev rejsr, er
det umuligt 21 (A nogen atgnrelse, men det kan oplyser, at der,
112
43. på trods al Laur. Hansens udtalelser om at forhandlingerne
blev meddelt fomtningsudvalget, intet lindes i pmmknlleme
deromms
Pi den anden side indrømmede både Alsing Andersen og
Hedtnit, at Laur. Hansen gav dem besked om sine indsend.
linger med Meissner. Han havde dog bedt dem tie, m'u' men
ikke kunne ampmte hans ,,li1bud“. salremt mani 1945 fandt
Laur. Hansens forhandlinger besynderlige, skulle man have
lundet dem endnu mere mistænkeligei 1941.
Men her spiller negle andre mementer ind. 1 1941 mente
man at nå længst ved forhandlinger og samarbejde med ty«
skeme. Lam'. Hansen har i det mindste ikke på dette tidspunkt
telt, at han gik længem, end denne politik tilbad. At Hedtoh
har iølt sig ilde tilpas er natur]ng eftemm han var centrum i
forhandlingcme, men dog ikke så ilde tilpas, at han henvendte
sig til Stauning demm. Nå: man tog sig at Laur, Hansens ior-
bandlinger med Mrissneri 1545, skyldtes det nogle oplysninger,
som Buhl havde fået lm Duekwitz.
I et brev af 23. marts 1945, hvor Duekwitz skrev til Buhl,
hed det: ,,Meissner har personligt meddelt mig de nmstmdig-
heder, der førte Lil Hedmhs og Hs C. Hansens fjernelse fra
deies embeder. Meismer meddelte, at Laur. Hansen en
dag
lod sig melde hos RendneTink (kunne ikke huske datoen), for
at beklage sig over Hcdtofts og H. O. Hansens virksomheds
Laur. Hansen meddelm, at det var umuligt at føre en tysk-
veulig politik igennem har den socialdenokratiske paniiører
på grund af Hedteie hvem han samtidig rettede stærke pen
senlige angreb imod. Rambo-Pink zeieleredc dette til Meissner,
der blev sendt til Stauning, der imeslog Meissnes selv at ior-
handle med l-Ledtolt, Laur. Hansens udsagn om, at han flere
gange skulle have taget Hedtott i innvsr hos Meissner er
usandt, tværtimod . s ."11.
Med kendskab til disse oplysninger var det klart, at man fra
panirâdcts side måtte fan:pr en
undersøgelseaf Laur. Han-
sens stilling i de enkelte situationer. Men man fristes til at
spørge, hvor dybtgående undersøgelserne var. Rygterne om
1 13
s Arbeidereevqmrm Hinwül: samme
44. Laur. Henren havde i elle riliadde vemmt siden 1944. Efter
heirieken lod Buhl da også politichef Eivind Larren foretage en
hmmelig aiharing af Gusiav Meisrnerl-z, der på dette tids-
pnnln ind fængxlnl.
Meissner sverede bmæglcndc på et spørgmål om, at der
havde været plant: om at rende Hedmh i kunccntratianslejr,
og al kun Laux. Hansens indilydelse skulle have hindrer dene,
,hvilken værdi man iøvrigr vil dlhegge denne benægtclse“,
heddet deti ,,Ærcsrcn.en“sredegømlsem.
Mcissner henaegrede ligeledes, at Laute Hanstn nknile have
udtalt sig om Hcdmfi, H. 0. Hansen eller andre inden im det
socialdemokratiske pain', eller vurderet dem. ,Lane Hansen
plejede i der hele taget ikke ar tale om personen: hed det.
Derimod skulle han have giver udtryk for vanskeligheder ved
ar gennemiere en
venligere eriernering everinr tyskerne inden
idr socialdemokratiske herbs.
Derimod mane Meissncr nok, at Lenr. Hansen over idr
kenlherink skulle have naevnr navnene
på wjaldemokmtiske
modslandere ai en tyskon'emeret polidk, hl. n. Hedwh, H. c.
Hansen og Henvig Friieh.
Denne idrrnddning hyggede Mt-jssncr på en samtale, han
havde hair med Ranthe-Pink, efter al Lnnr. Hansen havde Vac.
ret på priwtbesøg i anledning af et pas ril sverige. Meissner nl.
lejede, all Laux. Hansens nniliv dl at søge en bedre ierrlielre
mellem den danske arbejderbeveegdee, rexpektive det roer-al.
demokratiske parti og tyskerne bundede i et ønske dm nt "tage
vinden nd ai scjlcne“på det danrke naziiniarri. Endvidere sva-
rede Meidsnu' på ioreepnrgrel ern, hvnrledee kenlheÆink kunnc
vaere ie naerdeler velundcrmtlct om ,,imerne innmlige Iorhand.
linger”inden inr den danske uhejderhevaegelse, at de: skyldtes
Meiennen materiale, som han fik fra Henning Dalsgaard. Hvor
denne havde eine Dplysningcxird, vidne Meismer ikke".
Gennem de undersøgelser,man iorerog af Lanr. Hanszm
iorhold, iik man vel sine rninanker underbygget, omend ikke
liekneicel. Det ses ikke, at man
spurgne Ranthe-ka, Om Lanr.
Hansen direkte, uden opiordring, havde udtalt sig om de på-
114
45. gældenda pers-oner, Det er
højst sandsynligt, at den omlalle
samtale mellem Reinharka og Laur. Hansen kan have lure-
gået således, at Renthe-Fink har spurgt, ern det nu kan være
rigtigt, hvad man hører lra Berlin, at nogle socialdemokrater
modarbejdede det dansk-tyske samarbejde. Har Laur. Hansen
svare: bekræftende, har han i høj grad optrådt illcyalt, men
på den anden side behøvede han ikke nr gøre tyskerne op-
mærkelme på ,,besvzrljge“ personel inden for arbejder-
bevægelsen, isaer ikke på lledtert, H. 0. Hansen eller Hartvig
Frisch. l-'rircb kendte man udmærket pe g. n. ham nPest over
Europa“ og Hedtort havde mm i kikkerten p. g. er. hans
arbejde for tyske flygtninge i rredivenre.
Sommeren 1940 havde hofjægermcslcr Sehested, Bath (for-
mand lor LS) m. il. endvidere udgivet en pjece om pcmncr.
der skulle fjcmcs lra lolketinget, hvor netop Fn'reh, Hedmlt og
H (1 Hansen blev angrebet. Men trods dette er det da tekstile-
ligt, at både Iledtolt og PL C. Hansen er blevet særdeles vrede,
når de har han mistanke om, at Laux, Hansen skulle have
vazet illnyal overfor dern. Når dertil kommer, at man i paniet
mixlænkte Laur. Hansen for at være den kildeJ det via Henning
Dnbganrd afgav oplysninger til Meissner om interne forhand-
linger, fontâz man måske godt, at man lra partiets side mede
delte Lanr. Hansen er mistillidsvntnnr og fratng ham alle
politiske og faglige hverv efter belrielsen. På den anden side
må det undelsueges; at man aldrig, så vidt kilderne viser, iik
bevist nogle af de pâslande, man mund: mod Laux, Hansen,
ligeaørnhan aldrig indrømmede nogle at dem, men tværtimod
lølte sig særdeles dårligt behandlet, fordi han, som den eneste
af de ledende, blev sendt ud i dn politiske mørke,
Han ledte, med mm, at den samarbejdspolidk, han havde
ført, var i overensstemmelse med arbejderbevægelsenønsker,
ligesom han lølre, al hans indsats havde vaeret medvirkende
årsag til, at man havde undgået opløsning af parti og fagbevzr
gelse under besættelsenlä.
115
46. 8.1.KONKLU510N
Slumks eller Danmarks besættdse besluttede den danske lag-
bevægelse at støtte den samfubejdspoüük, regeringen havde
valgt for at hindre eventuelle katastrofer ved den tyske herm-
telse. Denne bueluming hindrede fagbevægeleeni at føre en
effektiv nverenskomstpolidk, hvilket bevirkede, at arbejderne
blev den samfundsklasse, der betalte lor besættelsen med de
største økonomiske ofre. Selv om fagbevægelsensledere indså
dette, følte de sig tvunget dl at acceptere det, eftersom de
meme, at det ville gå mere ud over arbejderne end over mm
pn'viligerede raniiuudkkluner ved en eventuel opløsning af
mbejdcrhcvægelxcus organisationen
DSFS ledelse havde besvær med at få de menige arbejdere til
ar indse dene. Nå: det alligevel lykkedes, skyldxek det formenng
den lillid, man fra arbejdenlide nærede fil Stauning, og dels,
at man ikke rigtigt kunne forestille rig, at andre sun-.fundrklae
ser clkzr puruer kunne vurulage dcl'cs irucresser,
Ud over problemer i forbindelse med uvennskomstpolitlkken
måne fagbevægelsentage sülling u'l rvske krav om dansk ar-
hcjdskrait til Tyskland. Fagbevægelsen fik kravet forelagt af
den dumke regering rurn uundgåcligt,såfremt Tyskland skulle
være i stand til at levere den lavede maengde kul og køb.
Selv om
fagbevægelsenikke deling direkte i hvervningen, der
principielt var frivillig for arbejderne, ik iomlidlcde man op-
lysninger deruru. På baggrund af de økonomiske runklioner visse
gnipper af arbejdrlnie kunne udsættes for, lile de nægtede at
søge arbejde i Tyskland, virker den afstand, man fra arbejder-
keveegelrenr ride mg u'l tysklandkal'bejdernc efter befrielsen, ma
ske noget malplacereu
Forholdet mellem lmmmunikter og socialdemokrater ændrede
sig ikke under besættnlml sammenlignet med furholdet før, men
var fortsat præget af parterne: gensidige angreb. Haier ikke
forbudet mod kommunistpanlet og internuingcn af de førende
kommunister mediørm nogen ændringi socialdemokralius hold-
ning dertil, Tonen var fortsat udpræget fjendtlig, og til lider
116'
47. kunne man få der indrryk, at man følte at kommunisteme selv
havde gjort sig iorrienr til den dælme, der blev dem lil del
efter Tysklands angreb på Sovjetunionen.
Da der i eloeråzel 1941 fra den danske justitsministeni side
blev udtalt krav om, at alle kommunistiske tillidsmand skulle
nedlægge deres hverv, blev dette krav i løber af efteråret efter-
kommet. Dermed undgik formanden for DsF det dilemma,
han ville væk: kommer i, såfremt. det som lorlangl var blevet
nødvendigt at indhererre Lil justitsministeder, hvilke fagfor-
bund der ikke havde efterkommet kravene.
Ved en vurdering af DsFr xlilljng u'l kommunisteme skal det
bemærkes, at den arbejdervenlige politik, mm kommunisterne
undrede gennemron, formentlig va: urealistisk under besæuele
sen, og at lor-røgpå dem gennemførelse i første omgang ville
have vzm kataslmfal for de samarbejdapollmke målsætninger.
Hvordan situationen ville have :at ud for arbejderne ved et
evt. sammenbrud al lorhmdhngrpeliduren, kan man foresu'lle
sig ved at drage paralleller u'i de andre besatte lande. Der er
ingen tvivl om, at arbejderne i et sådant lillzlde ville have fået
endnu værre kår, end dem de faktisk fik.
Sammeniariende kan det konkluderes, at efteisom man op-
nândc, at alle de mcialdmlokraüske organisationer, både inden
for parti og iegbevregelse fungerede, havde DxF held med iin
Iørle paliu'k.
At det lykkedes, skyldtes bla. du forhold, at tyskerne selv
så en interesse i al bevare et godt forhold til det besane Dan-
mark, men eftersom man i Danmark ikke kunne vide, hvor
stor denne interesse var, bestrielme man
sig på at gøre beva-
relsen af regering og erganisarionrr så annhiv som
muligt for
tyskerne.
Fra fagbevægelsensside mundede disse bestræbelser ud i et
initiativ efteråret 1940 til er optzge forhandlinger med Meisi.
ncr for at forbedre forholdet mellem den danske fagbevægelse
og den tyske arbejdsfmm.
Denne komm resulterede i nogle studierejser Lil Tyrldnnd
saml nogle "lmkosmammenkomsber", min der var stor utilfreds-
117
48. hed med under, men isaer efter besættelsen. Da det imidlertid
blev sandsynliggjon, at lagbevaegelsed havde haft Staunings
BCDCPLat det oplagnc samarbejde og dettes konsekvenser, blev
dc! imidlem'd ikke et spørgsmål, der blev epiagel ell videie
debat efter befrielsen.
I slnlningen af besættelsen opstod der inden [01 pani og
fagbevægelse mistanke om, at Lann Hansen smd bag den
,.laek“,man havde konstateret fra Dst forretningsudvalg til
Meissner. Denne misunke opstod i forbindelse med tyske krav
om IIedmfts delinidve fjernelse fra alle politiske lim-v som.
meren 1941 iiorbindelse med ,,kommunistlt7vcn“.Man havde
han rygter fra Melssner om, at Laur. Hansen skulle heve mod-
arbejdet Hedtofi. hus Rentlie-Fink Ryglemc blev aldrig bevist
som værende sande.
Under en uofficiel Ahming af Müssncr ofte: befrielsen ud-
xalte denne, av. Laur. Hansen over [or ham alljd havde været
fomigLigm.h.t. sin omlalc af personel'. Beder kunne man vel
fm ,,Ænesrenen“s side have sni spørgsmålstegnved, om Laur.
Hansen skulle hnve udtalt sig ufouigtigt til Ranthe-Pink.
Alt i nh han del konstateles, at der var sd mange rygter
fremme i forbindelse med Laux. Hansem petmn, at man nok
Linden det rimeligt, at han fik sine forhold undersøgt. e
På den
anden side synes dem ikke, at de punkter, der bevirkede, at Laur.
Hansen modmg et middllirlsvumm, var i den grad bevist, at
det skulle være haggnmd for at lade netop ham glide ud i
det politiske mørke, sum den "ledte af de ledende inden for
arbejderbevægelsen.
Laux. Hansen optrådm miske lvetydigl ind imellem på
den anden side førte han blot den linie videre, som Arbejder-
bevægelsensledere havde accepteret som værende nødvendig
for at føre pani og organisationer nskndee igennem besættelsen
Derfor 'kan hans udelukkelse bl. a. ses sum et resultat af den
almindelige dei-lige samvittighed, der opnod efter bein'elsen, og
som bund i stor hamle mod repræsenlnnieme for den samar-
bejdspnlilik, der tmdx alt skånch Danmark for det store :am-
menhmd, som en krigxljgncndc snnsnnn ville have medført.
118
49. KILDER OG LITTERATUR
I Ukrykrz klhisr
Arbejdexhevægelszm arkiv: H. (1. Hansan ukiv. Hm Hcdtoft-
Hmm.: arkiv. De samvirkende Iaglurbunds arkiv (Dam. 5mm
demokmmk Forbund: akiv (SDC1FMh.)› Slzunings arkiv.
Rigsarkivet: V11h. Rum: ukiv.
II Tvykrø kim"
Eexmnelxextideu: Fakta. Dukumznxaxlsk Håndbog, udg. af Sag-
lørenådn, 2 1.11. Kbh. mus. Red. v. Niels Alkiel.
Den pulamrmariske Kommissions belænlminger, va, Kbh.
194mm (mn.
m Auirer og www/m
Arhejduen, 1940, 1941, 11142. denlandel, 1941 Social-Damn-
hate" 1940-42.
IV mem,
01111 smuk, Emn Christiansen og Poul Hmm: En bygnüug v1
mjm m, Kbh. 19551
11mm og H. cv Hm
sursministü. Kbh. 1942.
v. 1411111: Danmark under Veldgmkrik 0g Bexzttelse, w. 5. Odense,
1545.
Juhl. 1411114111411 og Knud Gedde: De (cm lange år, 194045, hd.
1 s, Kbh. 194547.
Jørgen 5. Dmh- Socinlpnliükkens hiswrie, Århus, 1957.
Hartvig Frixch (red.): Du:ka 13m: og Befrin. bd. 1-3, Kbh.
1945411,
J. stlrup, H. Poulsen 0g H. mmm (1.41): Brsznehms
HvemHvadJ-Ivm K1411 15165.
H Hmmm«, s. . issen og H. Poulsen: Buznzlmmdem 111mm,
Kbh. 1954.
Krigsddem Arbeidaforhold 1 Danmark: 1:11 mlxcxialcxamling 111 brug
iuplymingsm'bcjdel Kbh. 1941 og 1942.
Youl Milhøj: banndvl ugen i Danmark 1914›5u, Kbh. 1954.
11 Munch: Dansk ,10111111under krig og bzr-melse 193945, 1:11. 1,2,
Odcns: 154647,
11; Nørluud: nu knager 1 ;amsundeu fuge! og bånd, Kbh. 1966.
5111111131;Årbog: 1941, 1942,1943,19›14.
51111111'st Meddelelser. 4. 41 120, bd. s. 1111 animzlpmduklet og
Nndunalindlmmsmn 1930715.
w. Wzmhnmn: The nmd. under German Omupazion 1940-45.
Udzn ned, 196i
111, c, Wylla': Nyvrdning og moutand, uden md, 1951
Th. szaunm Fokus Søn, Danmark
119
50. NUYER:
2.1. om nming 111 /nrhumingn
politikken.
I
Parl.1V, 12. Udamigsmiuixm
P. Munch: none B! 9. april
1940 111det tyske gesandmkab.
I
kg:... det sammzjde, der
fandt md mdlem DEF og So-
cialdtmokratigl (sa) mmm
Sd; 1111151411; ved en vurdering
at 12,17: målsælning. Mâlut-
ningen var nu 10: pani og
fagbevægelse.
=
Fagbladet qubejdemn”, 1.1.
41.
A
scaumngs arkiv, mmm.
xkxipter 29.5.40, 112.417, 194.
41, 1.4.41 samt 3.12.40, 15.12.
40, 1941,41, 25.2.41, 9.5.4! og
24.7.41.
5
Stauning: axkiv, tale 24.7.41.
6
Wnrmbzunn: .The Duwh un.
der Geman Occupation 1940-
45”. Wylltr: ,Nyoldning og
Modstand, pmim.
1
Socinl-Dempknmn,l=d=r=n 17.
juli 1910. 1903 arkiv: 13119.
Jensen, nkmbex 194D, mani.
nuzipLsmunim nm , ale.
manuskripter 19.4.41, 1,1240,
24.7,41og1.9.41.
LO': arkiv. 13,12, (skakmat.
hingsudvllgsmøde 9.9.40, nyA
nmsnnm.
s
Bcsztælsem Hvem-Hvud-Hvor
.
panim. Brøndned ng Gedde:
1,1): 1m lange w. Daxxim.
'3
1.0', arkiv. Formandsmnde 12.
3.41. Blymmefmt .1: mndet.
120
1"
Hedmfannsau nnkiv. 14m
[m H. c. Hansen 111 Albm
Olsen, 3.2.1945.
3.1. Ovnmxkomxtpalinkkm.
'
Krigsn'dun arbejdslnmnln p.
49, Axbcjdcren, 1.9.40, 1.12.40
01215.141.
Krigsxidens zrbejdxlnrhald er
un materialsnmling 111 hrug 1
oplymingxnrbejdez. Materiale-
samlingen ha: væxdi [or denne
mdegørzhe, fordi dnn giver :1
billede af dm nnmnnue hgbs
vzgelxem 1:11:15: ømth at
give ubejdame :nutidig med
hegivnnhedu'ne.
7*
Danmark Bem og Behinr II,
12. 20914.
i
;141.1
A
Krignidem zrhejdxforhold p.
49.
En bygning.. n. 155.
;1.1.1.
Krigsüdem arbejdxforhold p.
9011. Arbcjdaren 15.3.41.
3 ibid p, 331.1141 15. 41.
1'
.121111) 90 11,11 1.941.
1°
ibid p. aar.
Il seau'mk Arbog 1942, D. 117.
.71. Da Ikauvmuka ;man
11139-42.
H
Ib Nørlund: Det knuger 1 sam-
fundets fuger og bånd.
1-
Dehn-11mm 11- 12.283.
14
Poul 141111.11:Lmudviklingen
1 nannmk 1914-50.
51. 3.3. 0.17. furhaudliugnahik,
:Mum ng intern.
15
LO'- ukiv. Blyunmom .i
tale .i Liu.. Hmlm 9,9.
41).
u
ibid, blyantsnotat .i Luux.
Hannen, 28.10.41.
1"
ibm, Iiyama-out
Llur. Hmm..
1*?
11.11.10 51.10.41.
id, do 1111,41.
1 id, do 11.11.41.
ibid, Eu.. Jensen, 131mm..
skript 1911.
H
Krigstidam arbejdsforhold
p. 95 l.
51.111,41,
3.4. Sammenfatning.
H
Stauning! arkiv,
:Li-im 1.5.41.
7'
ibid, 24.7.41.
damn...
4.1. Tyiklandmrbndemt.
1
11.1.... af med: i udemiçmi.
miami-Iel 15.41.40J Parl IV 5
p. 10.
I
ihid, xm, 792. Telegram i..
Rmtthinlx til Bun...
!
Mülilterprotokolleme, 21.5.40.
(Wi).
4
Parl. rv 14, P, Mund" bem-
nina .1 15.12.45.
5
Ministexpmmkollemz 21.140.
mi. 793-795. Brev 1.. 1)...
mark Lil Berlin ang. hva'vning
.1 dunk: amme.: .11 Tytk-
llnd i forbindelse med (0!-
handling om
levering .i 1.1.1 93
koks.
8
1.0'. nu.. cirkulære 25/1940
mi., ...magi-mi. til Tyxk-
1md.Citkulzrc .1 19.10.1941.
Pmtokol i.. 1312...... 24.10.
41 og cirkulære 15.12.41.
Blyamsrnicml af møde ho. i..
bejdmünüwren 9.111.411,15.10.
4.1 og 14.11.41.
0... dmi.: arbejdere .ii tyske
brunkuhlejn. Minisnerpmmkol
11.10.41, 1.5.1041, 20.10.11,
510.1011, ihid om dansk.: i..
bejdere .ii Naxgu 4.5.41.
Lo'. wii. om dmi.. arbej.
dere til Finlmd, Nm: km
1...... Hmm. om hcnvcnddse
fr: kmmzrchel v..u.i.k 113.5.
42.
7
cirkulære 25.5.40.
v
Miniswpmwkol 205.40.
Udenrigsmin. .Hmmm til
ydnligum 5.001) ...mmm 5.11,
40. do. D. 1:... lange a., ...s
Jim. Beszllzhuu Hvem-and.
Hvo., pm...
9
1.0'. arkiv 1941. Tyxklmdnz-
bejaewvgmmwmbejdm.
4.2. RadeglrsLm nx m. ...111...
nl xplrgxmåløt.
1"
Danmark Bun og Eafxictl II.
p. 2291 (10.1.. Ixuuhzvelse).
'1
Pull. xm, 804) 905, 507,
saa. Indbucminger 1.- Reis:
i 1911. D1... indberetninger er
ret pmitive. De blev :endt til
Aumäxtigel Amt (AA) og lor-
.øgu ...Axim at give et mn:
...adminiik billede .i xituni›
nu ud virkeligheden beretti-
Ride dl.
ihid p. 1:1. Axbx.- og Social-
min.: beretning.
19
1.0'. arkiv. Chkulzm :i 16.74
4.0 i... Arbcidxdinkmnvct.
1'
J. Did'g Iocialpoütikkmu him
ri: 1, 1957 p. 30.
H Pad. vm, p. 48. Pul vm
121
