SFAH: Meddelelser 30, 1988

1. ÅRBEJ DER
H|S'I'ORIE3O
MEDUELELSEB0M FORSKNINGl ARBEJDEBBEVÆGELSENS HISTORIE APRIL 1988
April 1988 -
udgivet af Selskabet til Forskning i Arbejderbevægelsens Historie, Rejsbygade 1,
1759 København V -
Redaktion: Gerd Callesen, Teglgårdsvej 341 st.tv., 3050 Humlebæk,
02 19 15 94; Niels Ole Højstrup Jensen, Maglehøjen 2, 4320 Lejre, 02 38 12 48; Steen Bille
Larsen, Åbenrå 33 1.th., 1124 København K, 01 15 04 61; Anne-Lise Walsted, Arbejdermuseet,
Rømersgade 22, 1362 København K, 01 93 33 88 -
Sats: Werks Fotosats ApS -
Tryk: Werks
Offset -
ISSN 0107-8461. Articles appearing in this journal are annotated and indexed in
HISTORICAL ABSTRACTS
Arbejderbevægelsens
Indholdsfortegnelse Bibliotek og Arkiv
Artikler
Flemming Mikkelsen: Fra proletarisering til klassesamfund ............... ..
Uffe J akobsen: Karl Kautsky og socialismen i Sydeuropa ................... .. 21
Peter Holm og Lars Boye Olsen: Socialdemokratiet,
russiske flygtninge og internationalisan 1905-09 ........................... ..
_
29
Hans Søde-Madsen: Kommunister, krig og flygtninge ........................ .. 40
Henning Tjørnehøj: Detaljer og ømme pletter? ................................... .. 47
Anmeldelser ....................................................................................... .. 55
Forskningsmeddelelser ....................................................................... .. 97
Lokalhistorieudvalgets seminar 1987. -
SF AHs seminar Arbejderklassens
børn. -
Linzer konferencen 1988. -
Danmarks kommunistiske Ungdom.
Arkiv. -
Tidsskrifter 1987. -
Årbøger1987 -
Afhandlinger under udarbej-
delse.
Index for nr. 1 -
15 findes inr. 16
Forside: E. Rosenstand: Typer fra et Fælledmøde. (Illustreret Tidende,
17. januar 1886)

2. Flemming Mikkelsen
Fra proletarisering til klassesamfund
Industrialisering, urbanisering og fremvæksten af en arbejderklasse og arbej-
derbevægelSei Skandinavien ca. 1750-1900
Artiklen er en undersøgelse af den industrielle arbejder-
klasses opståen i de skandinaviske landet' 1800-tallet. Søg-
ningen efter arbejde og vandringen fra land til by foregik
som en gradvis og planlagt udnyttelse af eksisterende soci-
ale strukturer og netværk og altså ikke som en proces med
social disintegration og identitetstab til følge.
Arbejderklassens fremvækst er af historikere og sociologer blevet sat i forbin-
delse med kapitalisme, industrialisering og urbanisering. En af de første i
Skandinavien til at fremlægge en sammenhængende argumentation var den
norske historiker Edvard Bull, den ældre.
I en artikel fra 1922 om »Arbeiderbevægelsensstilling i de tre nordiske lan-
de 1914-1920« opstiller Bull en række centrale hypoteser, der går på, at den
sene og hastige industrialisering (i Norge) skabte en ny arbejderklasse uden
klassetradition; at denne klasse i overvejende grad bestod af ufaglærte arbej-
dere; at de store industribedrifter havde en større radikaliserende virkning på
arbejderne end de mindre virksomheder; at en svag integration i lokalsam-
fundet og familien, som en følge af stor geografisk mobilitet, havde en radika-
liserende effekt, og at den tætte urbanisering (i Danmark) lettede organisa-
tionsarbejdet.1
Bulls 'teser er senere blevet taget op af amerikaneren Walter Galenson, som
i den nu omtalte Bull-Galenson hypotese særlig understreger eksistensen af
en positiv sammenhæng mellem hastig industrialisering og radikalisme2 eller
med Galensons egne ord: »... eksplosiv industrialisering (...), rekruttering af
industriarbejdere fra mindre landbrug uden tidligere erfaring med regelmæs-
sig beskæftigelsesamt de ringe arbejdsbetingelser og leveforhold, som mødte
dem i de hastigt etablerede industrielle byer bidrog til dannelsen af en ekstrem
radikal ideologi«.
Det, som særlighar Galensons interesse, er rekrutteringen til den nye indu-
strielle arbejderklasse især »de arbejderes sociale baggrund, som udgjorde de
oprindelige industrielle kohorter«.
Arbejderklassens sociale oprindelse, det miljø arbejderne kom fra, hører, i

3. følge Galenson, blandt de vigtigste faktorer til bestemmelse af arbejderbevæ-
gelsens politiske profil og forklareri hovedtræk forskellen mellem de skandi-
naviske arbejderbevægelser:Den danske (industrielle) arbejderklasse3 re-
krutteredes overvejende fra jordløse landarbejdere (farm laborers) men drog
også et vist antal faglærte håndværksarbejderebosat i byerne til sig. De unge
mænd og kvinder, som blev fabriksarbejdere var således vant til at arbejde for
andre og på forhånd tilpasset en streng arbejdsdisciplin. For dem betød ind-
vandringen fra land til by ikke den store forarmelse, tværtom. For den sene
og langsomme industrialisering gjorde, at byerne havde let ved at opsamle
befolkningstilvækstensamtidig med, at byarbejderne gradvis kunne forbedre
deres økonomiske og sociale kår: »Det var lidet sandsynligt, at disse mm, som
fik en forbedret, skønt ingenlunde behagelig stilling i byerne, skulle slutte sig
til yderliggåendepolitiske bevægelser«.4
I diamentral modsætning til udviklingen i Danmark befinder sig Norge.5
Den eksplosive industrialisering, rekrutteringen af industrielle arbejdere fra
mindre selvejerbønder(independent yeomanry) og deres familier uden forud-
gående erfaring med disciplineret regelmæssigt arbejde samt de dårlige ar-
bejds- og leveforhold, de fandt i de hastig opbyggede industrielle byer, bidrog
til dannelsen af en ekstrem radikal ideologi. Fortroppen i den norske radika-
lisme bestod af anlægsarbejdere,som drog fra arbejdsplads til arbejdsplads.
De svenske erfaringer placerer Galenson som liggende mellem de danske
og norske. Arbejderklassen rekrutteredes som i Norge fra mindre bønder,
hvoraf nogle dog havde arbejdet hos de i landistrikterne placerede industri-
virksomheder. Industrialiseringsprocessen forløb mindre hastigt end i Norge,
og industriens decentrale lokalisering forhindrede, at der opstod egentlige
slumområder i byerne, hvad der fik til følge, at den svenske radikalisme blev
mere moderat.
Galensons radikalismeforklaring siger i korthed, at hastig industrialisering
fører til opbrud fra vante landbomiljøer og en faktisk og oplevet forarmelse
af de til byerne indvandrede, hvad der gør dem modtagelige for radikale ideo-
logier.
Galensons diskontinuitets- og disintegrations argument, men ikke hans
forarmelsestese, blev taget op af S. M. Lipset6 og ført videre af William M.
Lafferty i hans to bøger om arbejderklassen og arbejderbevægelseni Skandi-
navien.7 Sidstnævnte giver Bull-Galeson hypotesen en yderligere sociologisk
dimension, når han siger: »Jegvil begrebsliggørearbejdermodstand som væ-
rende negativ (radikal) over for hele udviklingsprocessen, og jeg betragter
denne negative respons som værende først og fremmest motiveret af de an-
omiske følger af hastig og intens industrialisering«.8Dermed menes, at hastig
industrialisering fører til disintegrative forandringer i det traditionelle/
præindustrielle samfunds symbolske integritet/ sociale organisation. Disse
psyko-sociale opløsningstendensergør, at mennesker griber til radikale alter-
nativer i et forsøg på at genskabe deres symbol-verden og aflaste deres usikre
status.
Denne opfattelse af industrialiseringens opløsende og splittende virkning,
3

4. som Bull, Galenson, Lipset, Lafferty og andre lagde op til, har sat sit præg på
både samfunds- og historieforskningen. Kontrasten mellem det rurale og ur-
bane livsmønster har fået mange til at tale om »et kulturelt chok« et tab af
identitet og orientering i forbindelse med indvandringen fra land til by.9
Fremstillinger af arbejderklassens levevilkår i byerne får derfor ofte karakter
af en social patologisk beskrivelse af brudte familieforhold, prostitution, al-
koholisme, slumbebyggelse, 0.1., hvor de faglig-politiske aktioner og den po-
litiske deltagelse bliver til udslag af nogle psykologiske frustrations- og stress-
mekanismer.
Problemets rod ligger i en analyse af selve rekrutteringen til arbejderklas-
sen: Fra hvilke sektorer af samfundet kom de -
i hvilke sektorer blev de ind-
sluset, og ikke mindst hvordan organiseredes selve indvandringen herunder
søgningenefter arbejde.
For at komme så tæt på en besvarelse som muligt har jeg i det følgende
begrænset analysen til den egentlige industrielle arbejderklasse. To problem-
felter har i den henseende været vejledende for undersøgelsens disposition,
nemlig proletariseringsprocessen og dannelsen af nye arbejdsmarkeder. Ikke
anskuet i et tomrum, men sat i forbindelse med produktionens organisering,
de sociale klassers opståen og arbejdernes kollektive aktioner.
I denne sammenhæng er det nødvendigt med en præciseringaf, hvad der
menes med begrebet proletarisering. Proletariseringsprocessen defineres som
»de processer, der fører til en vækst i antallet af personer, som ikke er i besid-
delse af kontrol over produktionsmidlerne, og som overlever ved at sælge de-
res arbejdskraft«,hvormed hentydes til (a) adskillelsen af arbejdere fra kon-
trol over produktionsmidlerne (ekspropriering), og (b) arbejdernes voksende
afhængighed af at skulle sælge deres arbejdskraft (lønarbejde).'°
Charles Tilly anser proletariseringen for at være den mest omsiggribende
og dybtgåendeforandring i den vestlige verden -
mere fundamental end æn-
dringer i indkomst, formue og livsstil. Begrebet refererer indirekte til ændrin-
ger i det agrare produktionssystem, de agrare ejendomsforhold, markedsdan-
nelse og kapitalstrømme, til nye sociale og demografiske strukturer foruden
kapitalkoncentration herunder industriel produktion og lokalisering.
I sin historiske version viser denne tese hen til en proletariseringsproces,
der udkrystalliseredes mellem det 16. og frem til midten af det 19. århundrede
i de europæiske landområder og som i det 19-20. århundrede koncentreredes
til byerne.
Økonomiske, demografiske og sociale forandringer i det agrare samfund
Proletarisering, befolkningspres og fattigdom kom fra l730erne til at præge
de nordvesteuropæiskelandbrugsområderfra Norge til Frankrig, og fra Eng-
land til Slesvig-Holsten.
Opløsningen af godssystemet i Danmark i slutningen af l700-tallet og be-
gyndelsen af 1800-tallet skabte en ny samfundsklasse af selvstændige gård-
mænd, samt et stigende antal afhængigehusmænd og jordløse daglejere. I
Sverige og Norge foregik en tilsvarende og om muligt endnu voldsommere
4

5. ændring. Mellem 1751 og 1850 var antallet af jordløse steget fra 51% til 71%
af den mandlige svenske landbobefolkning, og mens tallet for gårdmænd i
Norge steg med 27% i perioden 1801-1855, så fordobledes andelen af hus-
mænd, og de jordløses antal tredobledes.ll
Denne proces, der førte til bondens »frigørelse«,større differentiering og
klassedeling i landdistrikterne og resulterede i et fald i reallønnen for jordløse
arbejdere og mindre bønder mellem 1755 og 1850, skal sættes i forbindelse
med udskiftningen, et stigende befolkningspres og en omlægningaf produk-
tions- og markedssystemet. Hvad der nærmere lå bag fremgår af en række
nyere detailstudier.
I en typisk dansk landsby »Gørslev« faldt i perioden 1787 til 1880 antallet
af bondehustande fra 20 til 18, alt imens gruppen af jordløse landarbejdere og
husmænd steg fra 38 til 77 husstande'2 Det 18. århundrede blev også vidne til
en samling omkring hovedgårdeneaf hidtil spredte bondegårdeforuden en
standardisering af fæstegårdene. Det vil sige alle gårdene i landsbyen blev af
nogenlunde samme størrelse. Denne strukturomlægning, iværksat af godse-
jerne, lettede bøndernes senere organisering og samlede optræden. Med det
stigende befolkningspres skærpedes modsætningerne mellem de jordløse og
de jordejende bønder. Især de mere frugtbare landområder i Østjyllandog på
øerne/ Sjælland (og for den sags skyld også i Sydsverige og Østnorge) blev
genstand for en kraftig proletarisering af landbefolkningen. Salg af arbejds-
kraft og udnyttelse af de ressourcer, bønderne ikke tog i anvendelse, var ofte
de jordløse og mindre husmænds eneste eksistensmulighed.13
Den voksende klassedeling forplantede sig til gårdmandshusstanden.Her-
om siger P.O. Christiansen, at »skønt forskelle længe havde eksisteret hvad
angår den interne indflydelse og prestige i landhusholdningen såvel som i
landsbyen, var det først i perioden med voksende »landbrugskapitalisme«,at
forholdet mellem medhjælpere og bondefamilien udkrystaliseredes i et rent
»dem og os« forhold«.'4 Bondens deltagelse i det daglige arbejde ændredes:
fra på mange måder at have deltaget i produktionen på lige fysiske vilkår med
hjælperne, overtog han en mere administrerende og kontrollerende rolle.
Bonden lærte at omsætte den rurale »overbefolkning«til egen profit i vare og
penge indenfor en stadig mere markedsorienteret økonomi. Forskelle i ar-
bejdsvilkår, levestandard og livsstil blev således mere og mere markante; af-
hængighed, udbytning og udstødning blev resultatet af denne proletarise-
ringsproces.
En af de bedste og grundigste undersøgelser af de vilkår, hvorunder arbej-
derne blev skilt fra produktionsmidlerne, er Winbergs mikrodemograñske
studie af et distrikt i det sydvestlige Sverige (Västergötland) i perioden ca.
1776 til 1883.15 Winberg afviser i det store og hele, at den jordløse klasse skul-
le have reproduceret sig selv, dertil var fødselstallet for 1th (3.44 mod bon-
dens 4.36 levendefødte). Stigningen i antallet af jordløse har derimod mere at
gøre med nedadgående social mobilitet. Det fremgår nemlig, at i 1850 var
40% af overhovederne i jordløse hustande af bondeoprindelse, mens 0m-
vendt kun 20% af bønderne rekrutteredes fra den jordløse landbefolkning.

6. Under strejkerne i Skåne 1907-08 blev der udgivet en række postkortserier, som solgtes til for-
del for de strejkende. På Bergsjöholm trækker de strejkende flyttelæsset for den afskedigede
Hans Jönsson. Afskedigelsen betød, at stataren mistede både arbejde og bolig. Forrest går
landarbejderafdelingens formand.
Forklaringen ligger i »den agrare revolution«, hvormed hentydes til om-
lægningen af dele af godssystemet, der blandt andet indebar salg af jord til
bønder, en vis koncentration af jord blandt dele af bondebefolkningen samti-
dig med en kommercialisering og intensivering af markedet, hvorunder beho-
vet for en gruppe af jordløse daglejere steg.
Reorganiseringen af godssystemet skabte også sine steder i Sverige en ny
arbejdsorganisation det såkaldte statarsystem og dermed en ny gruppe af
jordløse landarbejdere (statarne var en gruppe af fastboende jordløse landar-
bejdere ofte aflønnet i naturalier, de udgjorde ca. 42% af den agrare befolk-
ning). Herom siger Eriksson og Rogers: »Statar-systemet som en del af prole-
tariseringsprocessen, var resultatet af en bevidst indsats fra de store godsejere
for at skabe et jordløst proletariat, som ville kunne levere billig og effektiv
arbejdskraft, og som let kunne kontrolleres«.'6 Andre steder var det ikke så
meget omlægningen af det agrare produktionssystem, godsejernes og bøn-
dernes markedsmanipulation, der skabte en ny klasse af jordløse landarbej-
dere, men derimod savværksindustrien (i mindre grad mineindustrien), som
under 1850-tallet i mange områder overtog ejendomsretten til store skovom-
råder. Derved sikrede de sig vedvarende råvaretilførsler og skaffede sig en
fast arbejderstamme af de i området tidligere bosatte selvejere.l7
Alle tre nordiske lande gennemgik en udvikling, der fra midten af det 18. til
slutningen af det 19. århundrede førte til dannelse af et stort jordløst proleta-
6

7. riat. De endnu spredte mikrodemograflske undersøgeler peger på nedadgå-
ende social mobilitet som den væsentligsteårsag.Proletariseringen førte ikke
umiddelbart til fattigdom. Indtil slutningen af det 18. århundrede var forskel-
len i levestandard mellem småbønder, husmænd og daglejere ikke stor. Fra
omkring 1800 derimod begyndte profitten at stige og bønderne konsolidere-
de deres position'8
Det var proletariseringen, som i længden førte til afhængighed,fattigdom
og ufrivillig mobilitet. De muligheder, som i princippet stod åbne for gruppen
af afhængige arbejdere, omfatter i al korthed:
-
emigration,
-
det primære rurale arbejdsmarked,
-
det industriel-rurale arbejdsmarked,
-
det urbane arbejdsmarked, og
-
det industriel-urbane arbejdsmarked.
Den oversøiske emigration til Amerika står for mange som den sikkerheds-
ventil, der frelste de nordiske lande fra udbredt fattigdom og social uro og det
måske ikke helt med urette. For som det fremgår,var effekten på den hjem-
meblevne befolkning meget stor. Mellem 1864 og 1914 mistede Norge op til
40% af sin naturlige vækst, sammenlignet med Sveriges 25% og Danmarks
10%. Til at begynde med (i l840erne og 50erne) var det overvejende mindre
bønder med familie, der emigrerede, siden fra 1860erne dominerede enkelt-
vandrerne, og langt de fleste korn fra afhængige proletariserede befolknings-
grupper. Med til billedet hører også, at ikke så få vendte tilbage, hvoraf nogle
ved hjælp af opsparet kapital formåede at etablere sig som selvstændige(min-
dre) gårdejere.19
En del af de proletariserede landarbejdere, deres døtre og sønner, forblev
landarbejdere livet igennem. Nogle som daglejere, statare, bondepiger eller
bondekarle, andre søgte til lokale økologiskeog økonomiske nicher. Af disse
drog flere ud mod kystområderne,hvor de ernærede sig som primitive fiskere
støttet af et mindre jordtilliggende (husmandsñskere). Der kan være grund til
at betragte arbejdere, der opretholdt eksistensen via nicheproduktion og sæ-
sonarbejde, som hørende til en såkaldt »dual-økonomi«. En sektor præget af
skjult arbejdsløshed og »under-beskæftigelse,en marginal produktivitet lave-
re end den traditionelle eller konventionelle løn« og »lønningerfastsat per tra-
dition og ikke af de konkurrerende markedsmekanismer«.2°
Både Sverigeog Norge havde en omfattende industri beliggende i landdi-
strikterne.” I Danmark var den rurale-industrielle sektor af langt mindre be-
tydning. I 1872 var således 22% af den industrielle arbejdsstyrke placeret i
landdistrikterne, hovedparten i tegl- og kalkværker.22
Der er således al mulig grund til for Sveriges og Norges vedkommende at se
på industrialiseringen som en proces, adskilt fra urbaniseringen, at skelne
mellem et industriel-ruralt arbejdsmarked, et industrielt-urbant arbejdsmar-
ked samt et særskilt ikke-industrielt arbejdsmarked fremdeles i de større by-
er.

8. Det rurale-industrielle arbejdsmarked
Afgørende for industriens lokalisering var hensynet til drivkraft, arbejds-
kraft, markedet foruden befordringsmidler. Den industrielle ekspansion fra
omkring 1870 ændrede ikke totalt lokaliseringsmønstret. Der var stadigvæk
eksistensmuligheder for mindre fabrikker, men nye var kommet til. I Norge
elektrometallurgi- og elektrokemisk industri, mens svensk industri over en
bred front placeredes i landdistrikterne. Således voksede det absolutte antal
arbejdere i landområderne fra 17.039 i 1870 til 223.000 i 1930 svarende til hen-
holdsvis 38% og 49% af den samlede industrielle arbejdsstyrke i Sverige. Ikke
så få af disse arbejdede i den stærkt ekspanderende trævareindustri og mine-
drift (gruvedrift), der overvejende producerede for eksportmarkedet. Disse to
omfattende industrigrene lokaliseredes til de store vandveje og ikke alt for
langt fra kysten af hensyn til udførslen. De større bedrifter havde som »bruks-
samhälle« (overvejende inden for papir- og glasindustrien, savværksindustri-
en og minedriften) gamle traditioner på landsbygden. Deres delvis isolerede
beliggenhed og hierarkiske opbygning ændrede sig alt efter som ny teknologi
og en større arbejdsstyrke kom til.
Brukssamhällets voksende behov for tjenesteydelser, underholdning og
udendørs fritidsaktiviteter tiltrak grupper af handelsmænd, håndværkere,
kroejere, folkebevægelsesagitatorer, løsarbejdere mv., der bosatte sig nær
8

9. Hargs bruk i Uppland nord for Stock-
holm. Eksempel på arbejdermiljø uden
skarpt skel mellem land og by.
bruket og blev årsagtil hvad M. Hellspong har kaldt et »komplementsamhäl-
le«,hvis tilstedeværelse betød et skridt i retning af decentralisering af de øko-
nomiske og sociale funktioner i det ellers ret så homogene patriarkalske lo-
kalsamfund. (Eksempler herpå er Borlänge udenfor Domnarvet, Landviken
udenfor Högbo og Timraa udenfor Vivstavarv).23 Ikke så få industrier blev
derfor ophav til tæt bebyggelse og senere regulær bydannelse. Mange indu-
strier heriblandt savværksindustrien etableredes nær byer eller bylignende
områder. Dette Viser tillige, hvor kompliceret det bliver over tid at skelne
mellem byindustri og rural industri, mellem arbejder på land og i by.
Rekrutteringen af arbejdskraft til industrien i landdistrikterne er kun nød-
tørftigtbelyst. Bedst for trævareindustriens vedkommende både når det gæl-
der Sverige og Norge.24
En principiel forskel synes at gøre sig gældende mellem virksomheder, der
havde en længere tradition på stedet, og dem, som nylig var kommet til og
ekspanderede kraftigt efter 1850. Førstnævnte kunne trække på en kerne af
»indfødte«, som var født og opvokset i området og som på forhånd var be-
kendt med virksomheden. Ikke sjældent havde mindst et familiemedlem ar-
bejdet på »bruket«, og ikke sjældent ser man »søn følger far«.
De stærkt voksende savværksindustrier gjorde ogsåi stigende grad brug af
selvrekruttering, men måtte derudover supplere med sæsonarbejdere og ind-
9

10. flyttere. Sæsomarbejderne25kom fra fattige og overbefolkede områder, lands-
byer med ringe jordtilliggende. Nedgangskonjunkturerne for trævareindu-
strien efter 1900 samt øgede alternative beskæftigelsesmulighederreducerede
imidlertid kraftigt arbejdsvandringernes betydning.
At bestemme fjernindflytternes geografiske og erhvervsmæssigeoprindelse
rummer store problemer. En del havde tidligere arbejdet i samme branche,
andre havde været beskæftiget i anden industri samt håndværk og serviceer-
hverv, mens det var overraskende få, der kom direkte fra jordbrugsarbejdet.
Måske burde man ikke drage mange konklusioner på dette løse grundlag,
men det kan ihvertfald vise, hvor fejlagtigt det er at slutte fra geografisk op-
rindelse til erhvervsmæssigbaggrund. For fjernvandrerne gælder, at selvom
de mistede de daglige kontakter med udgangsmiljøet/opvækstmiljøet,opret-
holdt de forbindelser bagud ved at holde sig underrettet gennem breve, velin-
formerede arbejdsvandrere og sæsonarbejdere. Nogle indflyttere kom grup-
pevis fra samme by eller sogn, og det var almindeligt, at mænd og kvinder fra
samme eller nærtbeliggende opvækstsogne indgik ægteskab.26 Eller sagt på
en anden måde: overgangen til beskæftigelse i den rurale industri indebar ik-
ke noget socialt eller psykisk brud, men skete som en bevidst rationel tilgang/
tilpasning til et skiftende arbejdsmarked.
lndustrialisering og urbanisering
Hverken i Danmark, Sverige eller Norge kan man sige, at urbanisering og
industrialisering forløb parallelt, dermed være ikke sagt, at de var uafhængi-
ge af hinanden. Urbaniseringen i Danmark var allerede temmelig fremskre-
den før industrien slog igennem. Fra omkring 1870 foregik der en kraftig in-
dustrialisering med tyngdepunkt i hovedstaden. Antallet af industriarbejdere
fordobledes fra 1873 til 1897, ligesom provinsbyerne og de største købstæder
(de mellemstore byer) blev mere og mere præget af industri. Når fabrikkerne i
så høj grad samledes i de større gamle byer hang det sammen med, at dansk
industri i overvejende grad var en hjemmemarkedsindustri baseret på uden-
landske råstoffer. Virksomhedernes krav om nærhed til markedet, råstoffer,
arbejdskraft og kapital trak store dele af industrien i retning af de større hav-
nebyer, som foruden København omfattede Odens, Århus,Ålborg,Vejle og
Helsingør.
Til trods for denne forskel i lokaliseringsmønstret mellem på den ene side
Danmark og på den anden side Sverige og Norge, havde de dog det til fælles,
at industrialiseringen fra anden halvdel af det 19.
århundredegreb afgørende
ind i urbaniseringsprocessen og omformede byernes nærings- og erhvervs-
struktur tillige med deres sociale og demografiske mønster.
Fra at drage sammenligninger mellem de enkelte lande kan der være me-
ning i at supplere med antagelser, der lægger vægt på en opdeling af byerne i
et hierarki af oplandsfunktioner og dermed indbyggerantal. Her skilte Kø-
benhavn, Stockholm og Christiania (Oslo) sig ud fra de øvrige byer ved at
have en større offentlig sektor, flere liberale erhverv foruden en større alsidig-
hed i fag inden for håndværk og industri, hvortil kommer et anseeligt antal
10

11. tjenestefolk og daglejere. Hovedstæderne og de større byer førte også an i den
funktionelle opdeling i bolig- og erhvervskvarterer og den deraf følgende so-
ciale adskillelse og de udstrakte klasseskel. De middelstore og mindre byer
var mindre socialt differentieret og deres udvikling afhang ofte af nogle få
næringsgrene.
Industriens behov for arbejdskraft (det industrielt-urbane arbejdsmarked)
blev tilgodeset gennem:
(l) proletariserede håndværkere,
(2) (stor)byens mange daglejere og tjenestefolk,
(3) folk tidligere beskæftiget i landbrug,
(4) arbejdere fra den rurale industri, og
(5) andengenerations arbejdere.
Håndværkets og håndværkernes indlemmelse i den industrielle sektor havde
sine forudsætninger i lavsvæsnets opløsning fra midten af det 19. århundrede.
En del håndværk forsvandt helt (nålemagere,lysestøbere, bødkere, vævere,
Skomagere, m.fl.) andre såsom bryggeri-, garver-, snedker-, jern- og metalfa-
gene udkonkurreredes kun delvist af industrien. Nogle svende måtte tage
ufaglært arbejde, men de fleste kunne søge til de fabrikker, som havde over-
taget den håndværksmæssigeproduktion.27 Den gradvise overgang fra hånd-
værk til fabriksmæssig drift i en lang række fag gjorde, at svendene kunne
fortsætte som faglærte arbejdere, men som mekaniseringen skred frem redu-
ceredes deres erhvervs- og jobfunktioner tillige med deres faglig selvstændig-
hed. Det bør tilføjes,at en del håndværk fortsatte som underleverandører til
industrien eller ligefrem ekspanderede. Men heller ikke disse håndværksfag
forblev dog upåvirket af koncentationstendenserne i erhvervslivet. Flere
svende og arbejdsmænd på samme 'arbejdsplads øgede afstanden og spæn-
dingerne mellem svende/ arbejdsmænd og mestre, som det tydelig ses inden-
for byggebranchen.
Nærmere dokumentation for de øvrigerekrutteringskanaler giver to studi-
er fra henholdsvis Sagene, en forstad til Christiania, og den noget mindre
Oskarshamn, der i 1900 havde 7077 indbyggere. Jan Eivind Myhre lægger
vægt på, at de arbejdere, der blev tiltrukket af beskæftigelseni den opvoksen-
de industri (tekstilindustri og mekaniske værksteder) på Sagene omkring
1874 ikke bestod af 'indvandrede tjenstekarle og tjenestepiger fra landdistrik-
terne, men derimod kom som faglærte og ufaglærte fra Christiania. Specielt
hvad angår arbejderne på Myrens mekaniske værksted fremgårdet, at et in-
formelt kontaktnet i form af familie, bekendte og naboer, spillede en udstrakt
rolle og i det væsentligstestod for de kanaler ad hvilke nytilkomne rekruttere-
des til industrien.28
Arbejderne ved Oskarshamns mekaniske værksted i 1899 er i nedenståen-
de tabel blevet fordelt efter faderens erhverv og hvorvidt de var født før eller
efter 1850.29
11

12. Socioøkonomisk gruppe Født før 1850 Født 1850
og senere
Fabrikanter og handelsmænd -
8
Håndværkere 7 47
Embedsmænd, akademikere - -
Lavere tjenestemænd 2 8
Civile og kommunale betjente 3 13
Fabriks- og håndværksarbejdere 10 74
Jordbrugere, gårdejere 37 23
Ukendt -
4
Total 59 177
Håndværk, industri og jordbrug bidrog med det største antal. Interessant er
også, at arbejdere født efter 1850 for størsteparten kom fra håndværker- og
industrimiljøet.Selvrekrutteringens voksende rolle bekræftes af lignende un-
dersøgelser fra Kockums mekaniske værksted i Malmö og Lindholms meka-
niske værksted i Göteborg. Regionale afvigelser kan selvfølgelig spille ind,
men samme tendens i retning af større selvrekruttering genfindes blandt
23.000 værkstedsarbejderefra omkring århundredskiftet3° og en undersøgel-
se af den sociale mobilitet i Århus.31
Med til billedet af rekrutteringsforholdene hører ligeledes arbejdernes
(Oskarshamns mekaniske værksted 1899) forudgående beskæftigelse.32
Næringsgren Antal
Industri 87 (hvoraf 22 kom fra
værkstedsindustrien)
Håndværk 18
Handel 46
Jordbrug 41
Total 192
Denne opstilling støtter antagelsen om industri, og i langt mindre grad jord-
brug som væsentligste rekrutteringsgrundlag. Sammenlignes med foregåen-
de tabel over faderens erhverv er det mest slående håndværkernes faldende
andel, hvilket tyder på, at mange håndværkersønner ikke kunne få plads i
faderens erhverv eller inden for håndværkerfageti det hele taget. Mange har
givetvis for en tid taget arbejde inden for handel og jordbrug, der ikke kræve-
de særlige kvalifikationer. Hvad den geografiske mobilitet angårviser denne,
at de fleste kom fra Oskarshamns nære opland, men desværre mangler oplys-
ninger, som direkte sammenholder geografisk oprindelse med erhverv. Dog
angiver öhngren,at den mekaniske værkstedsindustri nok rekrutterede en
12

13. Anker Heegaards jernstøberi på Nørrebro (den senere Blågårds Plads). Industri og arbejder-
boliger i tæt bebyggelse.
del arbejdere fra landdistrikterne, men at mange af disse kom fra landsbyin-
dustrien.
Disse resultater hvad angår rekrutteringen til det industrielt-urbane ar-
bejdsmarked svarer godt til den såkaldte »trappetrinsmodel«i følge hvilken,
den indvandrede (ufaglærte)arbejdskraft optog byens dårligstejobs (det ur-
bane arbejdsmarked af daglejere, tjenestepiger, kørekarle m.v.), alt imens de
bosatte lagde beslag på de bedre jobs og avancerede i takt med indvandrin-
gen.33 Nylig indvandrede landarbejdere skulle ikke blot overskride en rural-
urban barriere, som hævdet af flere, men ogsåen rural-industriel tærskel. Ik-
ke p. ga. kulturelle forskelle, men fordi de relativt set var ressourcefattige og
stod sig dårligti konkurrencen om de bedre jobs på det industriel-urbane ar-
bejdsmarked. Industri- og fabriksarbejderklassen nød i samtiden en vis sta-
tus, der skilte dem fra håndværkere, fra daglejere og løsarbejdere i henseende
til arbejdsvilkår(højere løn og regelmæssigt arbejde) arbejdspladsorganisa-
tion foruden levevilkår. Industriarbejderklasen adskildte sig fra den før-indu-
13

14. strielle arbejderklasse ved at have et større antal yngre mennesker, næsten li-
geså mange kvinder som mænd, hvoraf mange, især blandt kvinderne, var
ugifte.34
Ændringer i landdistrikternes produktionsstruktur i overensstemmelse
med godsejernes, bøndernes og savværksindustriensbehov for en løs afhæn-
gig arbejdskraft, fik flytningerne til at stige blandt jordløse landarbejdere. De
fleste arbejdsvandringer begrænsede sig til kendte omgivelser, de var med an-
dre ord nok hyppige, men også korte og lokale. Industrialiseringen på land og
i by, byernes stigende økonomiske betydning ændrede måske ikke så meget
selve flytningsintensiteten, men derimod flytningsmønstret.Industriområ-
derne og byerne blev mål for en del familier og enkeltindivider. Disse van-
dringer og denne søgen efter arbejde, der ofte foregik i etaper, støttedes i
mange tilfælde af yngre familiemedlemmer eller bekendte, der var taget af-
sted på forhånd for at sondere mulighederne.
Det urbane og industriel-urbane arbejdsmarked trak mange mennesker til
sig, nogle vendte tilbage, omend ikke altid til deres udgangspunkt, mens an-
dre bosatte sig permanent i tilflytterområdet eller tog det store spring til
USA. De som bosatte sig permanent assimileredes i en bystruktur, der fra
omkring 1870 var under hastig forandring. Et fåtal lykkedes det at stige soci-
alt,” de fleste optoges i gruppen af daglejere, løsarbejdereog tjenestefolk, el-
ler de indgik som ufaglært arbejdskraft i anlægs- og fabriksvirksomheder.
Indvandringen til (stor)byerne, et stigende fødselsoverskud og den indu-
strielle ekspansion sprængte den ældre præindustrielle bystruktur. Funk-
tionsdifferentieringen og den sociale adskillelse satte først ind i de større byer.
Med en fordobling af Københavns indbyggerantal og en tidobling af indu-
striarbejdere i perioden 1840 til 1911 ændredes byens geografiske rammer.36
Industrien havde i perioden 1840-70 været henvist til det indre København,
men med en samling af produktionen på større ofte stærkt mekaniserede en-
heder, lokaliseredes industrien omkring 1914 til byens udkantområder. Den
indre by blev overladt til den lette industri og omformedes gradvist til et servi-
ceområde. Denne udflytning førte til en opsplitning af arbejdsplads og bolig
og adskillelse mellem de sociale klasser. De »rigeog fornemme«, »den vel-
stående middelklasse« flyttede ud fra den indre by, mens den »bedrestillede
del af arbejderklassen«kom til at dominere den sociale sammensætningi ud-
kantområdernes nybyggeri (i København Nørrebro og Vesterbro). Beboerne
var her overvejende faglærte arbejdere, mindre selvstændigeog lavere funk-
tionærer. Småkårsfolk, daglejere 0.1. bosatte sig fortsat i det indre Køben-
havn i de ældre arbejderkvarterers baghuse, lofter og kælder. Siden 1910-15
er der foregåeten stadig udtynding af arbejderkvartererne i det indre Køben-
havn og brokvartererne, mens forstæder i vest- og sydegnen mere og mere er
kommet til at ligne rene arbejderkvarterer.
Miljø- og kvartersudviklingen i de mindre byer viser sig i en overgang fra
den koncentriske til den radiære by. Etnologen Peter Dragsbo fastholder
klassedelingens rædiære form for de fleste danske byer, »nord, syd, øst og
vest blev begreber med et socialt indhold«, hvorimod kvartersdannelsen op-
14

15. stod på flere måder: Ombygning af byens ældre håndværkerkvarterer og dan-
nelse af arbejderbyggeforeninger, men mest almindeligt blev det at søge en
løsningpå den voksende arbejderklasses boligproblemer gennem udlejnings-
huse for arbejdere i byernes udkantområder.37
Arbejdernes bosættelse i socialt homogene kvarterer fulgtes i tiden frem til
århundredskiftet af andre fundamentale ændringer. Indkomsterne blev mere
regelmæssige,der kom større tryghed i ansættelsen, arbejdspladsfluktuatio-
nerne mindskededes, alt imens boligstandarden og levevilkårene gradvist be-
redes. Dertil kommer, som bemærket af U.Gustafson,38 et fald i dødelighe-
den, stigende giftermålstal,lavere giftermålsalder,faldende nativitet og øget
geografisk stabilitet. Alle faktorer der bidrog til en stabilisering af kernefami-
lien. Føjes dertil økonomisk nivellering som følge af større krav til den ikke-
faglærte arbejdskraft og forandringer i arbejdets organisering (voksende ar-
bejdsdisciplin, større produktionsenheder og ensartethed i arbejdsprocesser-
ne) hvorved afstanden mellem faglærte og ufaglærte samt faglærte arbejdere
indbyrdes mindskedes, tyder en del på,at industrialiseringen og som ledsage-
fænomen urbaniseringen ikke alene førte til en vis demografisk, økonomisk
og social stabilisering af samfundet, men ligeledes bevirkede, at de geografi-
ske og sociale afstande indenfor arbejderbefolkningen aftog i perioden frem
til århundreskiftet.
Fra hungerrevolter og opløb til strejker og demonstrationer
Proletariseringsprocessen slog også igennem i underklassens protestformer.
Rolf Karlbom har i værket »Hungerupplopp och strejker 1793-1867. En stu-
die i den svenska arbetarrörelsens uppkomst« (1967) givet en skildring af de
protesterende gruppers kampmetoder, deres sociale sammensætning, inspi-
rationskilder og motiver.
Et stort antal aktioner fremstod som opløb, tilsyneladende uorganiserede
demonstrationer og beslaglæggelsesoptøjer (dvs. konfrontationer mellem
toldere/ embedsmænd, smuglere og sympatiserende befolkningsgrupper).
Det var afhængige proletariserede befolkningsgrupper og håndværkersven-
de, som rettede deres protester mod myndighederne, og som i tilfælde med
hungeropløb tillige mod borgerskabet, først og fremmest dem, som tog sig af
at opkøbe, sælge og videretransportere basale fødevarer. Egentlige hunger-
opløb forekom i tider med stærkt stigende priser, hvorimod strejker skal ses
som en reaktion mod almen dyrtid og nye arbejdsregler ofte kombineret med
krav fra arbejdsgiverne om lønsænkning.
'
Næsten alle protester vidner om tilstedeværelsen af en eller anden form for
informel organisation, planlagt forberedelse og kommunikation sat iværk på
foranledning af visse aktive og toneangivende personer fra den lokale arbej-
derbefolknings egne rækker. Nok var protesterne »lokale« i form og indhold,
men inspirationen kom ikke sjældent fra udenforstående personer såsom sæ-
sonarbejdere, vandrende svende og sømænd/ havnearbejdere. At de fleste
konflikter kan stedfæstes til kystbyerne og andre vigtige færdselsårer kan fø-
res tilbage til konfrontationen mellem fattigfolk, handelsfolk og myndighe-
15

16. derne i forbindelse med udskibningen af korn, men kan også sættes i forbin-
delse med de inspirationskilder arbejderbefolkningen kunne hente sig fra an-
dre byer i landet og fra internationale revolutionære bevægelser og begiven-
heder.
Karlbom har med inspiration fra G. Rudé og G. Lefebvre givet den'til dato
mest dybtgåendestudie af præindustrielle aktioner. Der foreligger enkelte
delstudier fra både Danmark og Norge,39 som på udmærket vis supplerer
Karlboms resultater. Således viser Thomas B. Ravn, at håndværkersvendene
i København fra overvejende at have stredes indbyrdes for at holde standen
»ren og ærlig« gradvis retter deres aktioner mod mestrene i et forsøg på at
opnå organisatorisk selvstændighed,efterhånden som de kapitalistiske mar-
kedsprincipper slår igennem inden for byggesektoren.40
I 1820 opstår »danmarkshistoriens første egentlige lønstrejke« (Ravn) i
København, og man kan med nogenlunde sikkerhed slå fast, at en mere orga-
niseret og socialistisk inspireret protest- og strejkeaktivitet begynder at mani-
festere sig i Skandinavien fra omkring 1848 givetvis på foranledning af politi-
ske agitatorer og vandrende danske og tyske svende med nyheder fra det uro-
lige Europa.
De revolutionære begivenheder omkring 1848 i Stockholm, Oslo og (evt.
København) havde et større indslag af arbejdere end tidligere,”og efter en
forholdsvis rolig periode i 1850erne og 60erne begynder strejkeaktiviteten at
tage fart. En nedgangskonjunktur fra midten af halvfjerdserne stækker for en
tid strejkevåbnet,men derefter er aktiviteten stigende frem til århundrede-
skiftet, godt hjulpet på vej af en bedring i konjunkturerne, industrialiserings-
processen og arbejderklassens organisationsbestræbelser.
Det har altid været mere opportunt for arbejderne at strejke i tider med
knaphed på arbejdskraft og fyldte ordrebøger hos arbejdsgiverne. Industria-
liseringsprocessen øgede ikke blot antallet af potentielle strejkedeltagere,
Antal arbejdakonflikter
KILDE, Georg Nørre-
gaard: Arbejdsforhold in-
denfor dansk håndværk
og industri 1857-1899
(Kbh. 1943) 182;367.
Arbetsinställelser i Sveri-
ge 1859-1902 (Arbetssta-
mo tistik E.I) 328.
16

17. men gav tilsammen med de kapitalistiske markedsforholds gennemslagskraft
stødet til at først og fremmest de faglærte håndværksarbejdereorganiserede
sig i et forsøg på at forsvare deres selvstændigestatus over for mestrenes/ ar-
bejdsgivernes omsiggribende kontrol med og styring af arbejdsprocesserne
og lønningerne. Eller sagt med andre ord: organiseringen opstod som en
umiddelbar følge af en proletariseringsproces sat igang på initiativ af kapital-
stærke grupper i samfundet, godt hjulpet af de internationale markedsfor-
hold.
Men det er ikke hele historien om den tidlige foreningsdannelse. Det er
muligt at pege på socialistiske idéstrømninger,borgerlige arbejderforeninger
og inspirationen fra folkebevægelserne især afholdsbevægelsenf'2 hvorimod
det er mest nærliggendeat fremhæve håndværkertraditionen: forstået som et
informelt netværk af fagbevidsthed, statusbevidsthed, lagsskikke, svende-
,
vandringer og svendeforeninger.43 Ensbetydende med organisatoriske fær-
digheder og solidariske ressourcer, der gjorde det lettere for de faglærte hånd-
værksarbejdere ikke blot at oprette egne autonome foreninger, men også at
føre an i strejkeplanlægningen.
Det var de faglærte, som strejkede hyppigst, holdt strejkemøder,valgte
strejkeledelse, oprettede strejkefonde, støttede fagfæller indenlands som
udenlands. Det ses endvidere, at som fagforeningerne styrkedes, søgte de at
hindre »uoverlagte«strejker, og de indførte særlige strejkeregler, der var med
til at øge forbundsledelsens indflydelse.44 I Jane Cederqvists detaljerede ana-
lyse af strejker i Stockholm fra 1860 til 1909 ses konsekvenserne af de ufag-
lærtes dårligt organiserede strejkerz45 Frem til midten af 1890erne omfattede
de sjældent mere end een arbejdsplads, de var korte og med mange deltagere,
der blev ikke oprettet strejkekasse eller valgt nogen strejkekomité. Strejke-
kravene var begrænset til tilfældigelønforhøjelser. Først med etableringen af
fagforeninger for de ufaglærte ændrede strejkerne form. De blev længereva-
rende med færre deltagere, mere offensive i deres lønkrav og mere succesfulde
således, at de faglærte og ufaglærte arbejderes strejker frem mod århundred-
skiftet kom til at ligne hinanden mere.
Nogle tentative konklusioner
Jeg har i denne artikel søgt at vise, hvorledes godsejerklassen, gruppen af
større og mellemstore bønder, eksportindustrien, større købmænd og mel-
lemhandlere i overensstemmelse med statsmagten bevidst gennemtvang en
omkalfatring af produktionssystemet og effektuerede en økonomisk politik,
der proletariserede store dele af landbefolkningen og senere håndværkerstan-
den. Imidlertid skulle fortsat agrar markedsekspansion, industrialisering,
proletarisering og urbanisering forandre arbejderbefolkningens interne soci-
ale struktur i en retning, som -
i det 19. århundredes anden halvdel- gjorde
det muligt at organisere sig omkring nogle strategier til forsvar og fremme af
arbejderklassens interesser.
En nærmere bestemmelse af disse udviklingsprocesser må nødvendigvis
tage sit udgangspunkt i arbejderklassens fremvækst.
17

18. For det første må det afvises, at konstitueringen af en (industriel) arbejder-
klasse direkte kan sættes i forbindelse med en proletarisering af dele af be-
folkningen og dermed forbundne tab af status. Proletariseringsprocessen
havde allerede sat sit umiskendelige præg på befolkningsstrukturen i landdi-
strikterne, i perioden før industrialiseringen slog igennem. Endvidere kan det
delvis afvises, at den industrielle arbejderklasse overvejende korn fra selv-
stændige mindre bønder eller andre landboere; rekrutteringen var derimod
langt mere differentieret, og nogen brat overgang til »the satanic mills«, er der
næppe tale om. Til støtte for det argument taler også, at søgningen efter ar-
bejde og vandringer fra land til by foregik som en planlagt og gradvis udnyt-
telse af eksisterende sociale netværk.
På dette grundlag kan man i det store og hele afvise Galensons redegørelse
for arbejderklassens oprindelse tillige med Laffertys disintegrationsargument
og andres påstande om identitetstab, rodløshed eller anomi som følge af in-
dustrialisringen. Men også når det drejer sig om organisering og kollektive
aktioner/ strejker, er det mere frugtbart i analysen at lægge vægt på stabilitet
og kontinuitet og dermed menneskers 0g gruppers udnyttelse af eksisterende
sociale organisationer.
Den tidlige faglige organisering kan til en vis grad ses som en reaktion på
ændringer i produktionens organisering eller mere præcist som en kamp om
kontrollen med produktionsprocessen. Disse kampe blev først og fremmest
udkæmpet af faglærte grupper med stærke traditioner for solidarisk organi-
seret optræden, som strækker sig tilbage til lavstiden. At svendeorganisatio-
nerne overvejende havde deres tilhørssted i byerne har givetvis lettet kommu-
nikationen og dermed fremmet den fælles fysiske optræden i situationer,
hvor det har været påkrævetat demonstrere enighed og solidaritet.
Det har med denne artikel ikke været meningen at modbevise Bull-Galen-
son hypotesen i sin helhed. Derimod har jeg peget på nogle centrale sociale
processer, som, hvis de finder yderligere bekræftelse på mikro- og makro-
plan, må ændre vor opfattelse af arbejderklassens fremvækst, levevilkår og
kollektive aktioner.
Noter
l. Edvard Bull, den ældres, artikel blev første gang trykt på tysk i Archiv für die Geschichte
des Sozialismus und der Arbeiterbewegung, bind 10, l922. Den udkom på norsk samme
år på Det norske Arbeiderpartis forlag i Kristiania, sidenhen i Tidsskrift for Arbeiterbeve-
gelsens Historie 1, 1976.
2. Walter Galenson: »Scandinavia«, i Walter Galenson (ed.) Comparative Labor Move-
ments 1952 side I47-152.
Jvf. tillige Walter Galenson: »Arbejder og arbejdsgiver i Danmark« Kbh. 1955 pp.27-29.
Samme p. 30.
Walter Galenson: »Labor in Norway« Camb.Mass, Harvard Uni.Press 1948.
Seymon Martin Lipset: »Political Man«, Lond. 1969 pp. 68-72.
William Lafferty: »Economic Development and the Response of Labor in Scandinavia«
(Universitetsforlaget, Oslo 1971) og William Lafferty: »lndustrialization, Community
Structure, and Socialism. An Ecological Analysis of Norway, 1875-1924«, Oslo l974.
søwkw
18

19. .°°
11.
12.
13.
14.
15.
16.
17.
18.
19.
20.
21.
22.
23.
24.
25.
26.
26a
William Lafferty (1971) opus cit. p. 19.
Jvf. John Westergaard: »Scandinavian Urbanism« Kbh. 1966 pp. 6-7.
Denne definition, som lægger sig tæt op af Marx's, er taget fra Charles Tilly: »Proletaria-
nization« Theory and Research», Center for Research on Social Organization Paper no.
202, Uni. of Michigan 1979, p. 1 jvf. endvidere Charles Tilly: »States, Taxes, and Proleta-
rians«, i Charles Tilly: As Sociology Meets History Academic Press, N.Y. 1981.
De overordnede udviklingslinier findes udførligt beskrevet hos Øyvind Østerud: Agrarian
structure and peasant politics in Scandinavia (Oslo 1978) og D. G. Grigg: Population
Growth and Agrarian Change (Camb.Uni.Press 1980) kap. 15 -
Annette Vasström: »Et-
nologien og studie af lokal kultur« i Nye strømninger i dansk lokalhistorie (Forlaget Hi-
storia 1, Aarhus 1981. Begge med fyldige litteratur- og forskningsanvisninger.
Jvf. Palle Ove Christiansen: »The Household in the local Setting. A Study of Peasant
Stratification« in Chance and Change. Social and economic studies in historical demo-
graphy in the Baltic areas ed. S. Åkerman 3.0. (Odense Uni.Press 1978).
Orvar Löfgren: »The Potato People. Household Economy and Family Patterns among
the Rural Proletariat in the Nineteenth Century Sweden« in Chance and Change (1978)
opus cit.
P. 0. Christiansen in Chance and Change (1978) opus cit. p. 57.
Chr. Winberg: Folkökning och proletarisering. Kring den sociala strukturomvandling på
Sveriges landsbygd under den agrara Göteborg (revolutionen 1975) Winberg: »Popula-
tion Growth and Proletarianization, i Chance and Change (1978) opus cit.
Ingrid Eriksson & John Rogers: Rural Labor and Population Change. Social and demo-
graphic Developments in East-Central Sweden during the ninteenth Century (Uppsala
1978( p. 242.
Mats Rolen: Skogsbygd i omvandling. Studier kring befolkningsutveckling, omflytning
og social rörlighet i Revsunds tingslag 1820-1977 (Upp, 1979) og Lars-Göran Tedebrand:
Västernorrland och Nord-Amerika 1875-1913 (Upp. 1972).
Fattigdom som et specielt problem behandles af Olle Lundsjö: Fattigdom på den svenska
landsbygden under 1800-tallet (Stockholm 1975).
For Danmarks vedkommende jvf. K. Hvidt: Flugten til Amerika (Århus1971). Sverige
dækkes af H. Runblom & H. Norman (eds.): From Sweden to America (Minnapolis 1976)
og Norge af Festskrift til Ingrid Semmingsen: Vandringer (Oslo 1980).
Jvf. Fritz Hodne: An Economic History of Norway 1815-1970 (Bergen 1975) pp. 9-15.
D. S. Thomas: Social and Economic Aspects of Swedish Population Movements 1750-
1933 (N.Y. 1941) kap. 3: Industrialization, samt Michael Drake: Population and Society
in Norway 1735-1865 (Camb. 1969) pp. 80-82.
Rich. Willerselv: Studie i dansk industrihistorie 1850-1880 (Kbh. 1952) tabelværk, bilag 3.
Hellspong/ Löfgren: Land och stad. Svenska samhällstyper och livsformer från medeltid
till nutid (Lund 1974) kap.5: Bruk och industrisamhällen, der tillige indeholder en fyldig
bibliografi. Specielt om »komplementssamhällets« fremkomst se Hellspongs, Borläng,
studie av ett brukssamhälle (Falun 1973).
For Sveriges vedkommende jvf. udover Hellspong/ Löfgren (1974) opus cit. Bo Gustavs-
son: Den Norrländska Sagverksindustrins Arbetare 1890-1913 (upp. 1965), Björn Ren-
dahl: Emigration, folkomflyttning och saesonarbete i ett sagverksdistrikt i Södra Hälsing-
land 1867-1910 (Upp. 1972), Anders Norberg: Sagernas O. Almö och industrialiseringen
1860-1910 (Upp. 1980). Hvad Norge angårjvf. Edv. Bull: Arbeidermiljø under det indu-
strielle gennombrudd (Oslo 1958) stadigvæk det mest dybdegåendestudie over trævarein-
dustriens arbejdere i Norge.
Sæsonarbejde i Sverige er grundigt behandlet af Göran Rosander: Herrarbete. Dalfolkets
saesonvisa arbetsvandringer i jämförande belysning (Upp. 1967).
A. Norberg (1980) Opus cit. pp. 79-80.
En oversigt over den urbane arbejderbefolknings levevilkår i Skandinavien gives i Flem-
ming Mikkelsen: »Arbejderkultur. Skitse til en hverdagslivets socialhistorie« (Århus
1981).
19

20. 27.
28.
29.
30.
31.
32.
33.
34.
35.
36.
37.
38.
39.
40.
41.
42.
43.
45.
20
Visse håndværks overgang til fabriksdrift omtales for Danmarks vedkommende i Georg
Nørregaard: Arbejdsforhold indenfor dansk håndværk og industri 1857-1899 (Kbh. 1943)
og Flemming Mikkelsen: »Industrielle foretagere i Odense omkring 1870« i Erhvervshi-
storisk Årbog1980 og for Sverige se Bo öhngren:Folk i rörelse (Upp. 1974).
Jan E. Myhre: Sagene -
en arbeiderforstad befolkes 1801-1875 (Oslo 1978).
David Papp & B0 öhngren:Arbetarna vid Oskarshamns varv kring sekelskiftet (Rapport
3 fra Sjöhistoriska Museet 1973) p. 23.
B. öhngren:»Mikrohistoria på makroniveau. Den svenske verkstadsindustriarbetaren i
riksperspektiv kring sekelskiftet« i Historieforskning på nya vägar. Festskrift til Sten
Carlsson 1977 (ed.) Lars-Göran Tedebrand.
Th. Geiger: »Soziale Umschichtungen in einer dänischen Mittelstadt« i Acta Jutlandica
1951.
Papp & öhngren(1973) opus cit. p. 29.
B. öhngren:»Urbaniseringen i Sverige 1840-1920« i Urbaniseringsprocessen i Norden bd.
3 bd. 3 opus cit. og Tom Rishøj: »Udviklingeni den sociale mobilitet idet storkøbenhavn-
ske område i perioden 1850-1950« i Sociologiske Meddelelser, 13 serie, 1969.
Myhre (1978) opus cit. kapitel 16.
Om sammenhængen mellem geografisk og social mobilitet jvf. B. Kronborg og T. Nils-
son: »Social Mobility, Migration and Family Building in Urban Environments«, i Chance
and Change (1978) opus cit.
Om København bemærk især Per Boje og Ole Hyldtoft: »Økonomiske, geografiske og
demografiske aspekter«, i Urbaniseringsprocessen i Norden, bd. 3.
Peter Dragsbo: »Mennesker og huse i Aabenraa« (Esbjerg 1978).
Uno Gustafson: »lndustrialismens storstad. Studier rörande Stockholms sociala, ekono-
miska och demografiska struktur 1860-1910 (Stockholm 1976).
Tidsskrift for Arbeiderbevegelsens Historie no. 1/ 1981, tema »Fra matopprør til streik«.
Thomas Bloch Ravn: »Oprør, spadseregange og lønstrejker i København for 1870», i
Flemming Mikkelsen: Protest og oprør. Kollektive aktioner i Danmark 1700-1985 (Mod-
tryk, Århus 1986).
Jvf. Peter Grabosky, L. Persson, S. Sperlings: »Stockholmz The Politics of Crime and
Conflict, 1750 to the 19705«,i Ted Roberts Gurr, Grabosky, Hula: The Politics of Crime
and Conflict (Sage Pub., Lond. 1977) p. 242. Og Tore Pryser: »Mars-urolighetenei Kristi-
ania 1848«, i Tidsskrift for Arbeiderbevegelsens Historie nr. 1/ 1981.
Sven Lundkvist: »Folkrörelserna i det svenske samhället 1850-1920« (Uppsala 1977) og
Inge Bundsgaard & Sidsel Eriksen: »Hvem disciplinerede hvem«, i Fortid & Nutid 1986
hefte 1.
Thomas Bloch Ravn: »Fra svendelav til fagforening. Brud eller kontinuitet?«, i Arbejder-
historie 18 og Flemming Mikkelsen: »Workers and Industrialization in Scandinavia,
1750-1940«, 1 Michael Hanagan & Charles Stephenson: Proletarians and Protest. The
Roots of Class Formation in an Industrializing World (Greenwood Press, New York
1986).
Jvf. Kurt Klaudi Klausen: »Industrielle konflikter«, i Flemming Mikkelsen: Protest og
oprør (Århus1986).
Jane Cederqvist: »Arbetare i strejk. Studier rörande arbetarnas politiska mobilisering un-
der industrialismens genombrott. Stockholm 1850-1909« (Stockholm 1980).

21. Ujfe Jakobsen
Karl Kautsky og socialismen i Sydøsteuropa
Artiklen diskuterer med udgangspunkt i den for nylig ud-
givne korrespondence mellem Kautsky og sydøsteuropæi-
ske socialdemokrater spørgsmål om udenlandsk indfly-
delse på den socialdemokratiske arbejderbevægelses teo-
retiske selvforståelse og praktiske politik, dvs. en central
bestanddel af internationalismens indhold. Disse spørgs-
mål har betydning langt udover Sydøsteuropa. Der har de
i korrespondencen berørte spørgsmål til dels stadigvæk
aktuel betydning.
Fremkomsten og udviklingen af arbejderbevægelsenog marxismen i Sydø-
steuropa, der her skal forstås som det geografiske område, der i dag består af
Bulgarien, Jugoslavien, Rumænien og Ungarn, indtager kun en marginal
plads i litteraturen om den internationale socialistiske bevægelse.
Dette hænger naturligvis sammen med denne regions økonomiske, klasse-
mæssige, politiske og ideologiske udvikling i det hele taget. Sydøsteuropas
politiske historie er bl.a. kendetegnet af relativt nye statsdannelser i forbin-
delse med opløsningen af det tyrkiske rige i midten af 1800-tallet og af Østrig-
Ungarn efter 1918. Regionens økonomisk-sociale struktur var i perioden helt
op til 2. verdenskrig kendetegnet af en dominerende landbrugssektor, der be-
skæftigedeop mod 80% af befolkningen, af en langsom industriel udvikling
og derfor af en relativt lille arbejderklasse. Det politiske klima i disse lande,
især i Rumænien og Ungarn, var fra starten præget af repressioner fra stats-
magtens side, og de socialistiske partier havde en begrænset vælgermæssig
tilslutning, delvis pga. begrænset valgret; i Bulgarien, hvor der var almen
valgret, opnåedesden langt største tilslutning på 20% af stemmerne ved val-
get i 1913. Efter 1918/ 1919 var der tale om yderst reaktionære politiske syste-
mer, og arbejderbevægelsen havde en lidet fremtrædende plads. I mellem-
krigstiden havde de kommunistiske partier i Sydøsteuropa, bortset fra Un-
garn, en langt større tilslutning end de socialdemokratiske. De sydøsteuro-
pæiskesocialdemokratier stiftedes i løbet af 1890'erne; det serbiske parti dog
først i 1903. Det gælder i øvrigt, at partierne dannedes på grundlag af de na-
tionalitetsmæssigeforhold, og ikke fulgte de statslige afgrænsninger; ud over
21

22. det ungarske, det bulgarske, det rumænske og det serbiske parti eksisterede
der også et slovensk og et koratisk.
På grund af den sene udvikling af en kapitalistisk økonomi og en industriel
arbejderklasse i Sydøsteuropa var disse landes socialistiske partier så at sige
henvist til at søgoholdepunkter og inspiration udefra -fra socialistiske bevæ-
gelser og teorier i lande, der i denne henseende var mere udviklede. Formelt-
organisatorisk var denne mulighed til stede, i og med at partierne tilsluttede
sig 2. Internationle. Samtidig havde imidlertid personlige kontakter til uden-
landske socialister' reelt stor betydning. Blandt de ledende personer i 2. Inter-
nationale var det først og fremmest Karl Kautsky, som de sydøsteuropæiske
socialister havde kontakt med.
Dette er nu blevet dokumenteret i form af en udgivelse af korrespondancen
mellem sydøsteuropæiskesocialdemokrater og Kautsky -
en 649 sider stor
bog med titlen: Karl Kautsky, una' die Sozialdemokratie Südosteuropas.
Korrespondenz 1883-1938, redigeret af Georgs Haupt, J anos Jemnitz og Leo
van Rossum, udgivet af IISG (Internationalt institut for socialhistorie) i Am-
sterdam' Formålet med udgivelsen er for det første at »bidragetil et bedre
kendskab til socialdemokratiet i Sydøsteuropa«, og for det andet at »behand-
le det generelle spørgsmål om ekstern ideologisk og organisatorisk påvirk-
ning«af disse partiers teoretiske udvikling og praktiske politik (s. 9). Det kan
tilføjes at udgivelsen desuden belyser en del af Kautskys teoretiske og prakti-
ske aktivitet, som ikke tidligere har været behandlet i et sådant omfang.
Anmodninger om stillingtagen til teoretiske og konkrete spørgsmål
Denne artikel er en kort behandling af udgivelsen af denne korrespondance,
samt en fremdragelse af nogle eksempler påindholdet i brevene af mere prin-
cipiel eller generel betydning.
Karl Kautsky førte en ganske omfattende korrespondance med en række
personer og organisationer i hele Europa. (Og også med enkelte uden for Eu-
ropa.2 I Kautsky-arkivet ved IISG befinder der sig således i alt omkring
12.000 breve. En (lille) del af disse er tidligere blevet offentliggjort. Kautsky
selv udgav breve, han havde modtaget fra Engels; senere er denne udgivelse
blevet udvidet til også at omfatte brevene fra Katusky.3 Endvidere er brev-
vekslinger mellem Kautsky og Victor Adler samt August Bebel udgivet.4 For
tiden forberedes ligeledes en udgivelse af brevvekslingen mellem Kautsky og
Bernstein.5 Endelig kan det nævnes at IISG -
i samme serie som korrespon-
dance med sydøsteuropæiskesocialdemokrater -
tidligere har offentliggjort
Kautskys såkaldte »russiske dossier« -
en omfattende korrespondance i for-
bindelse med Kautskys hverv som opmand i de finansielle stridigheder :hel-
lem fraktionerne i det russiske socialdemokrati.6
Man kan selvfølgeligstille spørgsmåletom, hvilken interesse for offentlig-
heden og hvilken værdi for forskningen i arbejderbevægelsenshistorie sådan-
ne breve har. I lighed med udgivelsen af Kautskys »russiske dossier« har bo-
gen her imidlertid et socialhistorisk sigte, og har således yderligere til formål
at øge kendskabet til arbejderbevægelseni Sydøsteuropa og dette områdes
22

23. økonomiske, politiske og ideologiske historie generelt; breve af ren privat ka-
rakter er derfor udeladt. Desuden gælder, at en stor del af korrespondancen
er skrevet til eller på vegne af organisationer, avis- eller tidsskriftredationer
og lignende, hvorved den har en slags semi-offentlig karakter. Korrespon-
Fotografi af Karl Kautsky, formentlig fra 1912. Kautskys indflydelse på sydøsteuropæisk ar-
bejderbevægelse var forbavsende stor. I 1890-1914 udkom der i Serbien, Bulgarien og Rumæ-
nien flere værker og artikler af Kautsky, end af Marx og Engels tilsammen.
23

24. dancens historiske værdi skyldes i øvrigtdet relativt store antal og den hyppi-
ge frekvens, der er tale om, samt det forhold at stort set alle politiske retninger
ide pågældendelandes arbejderbevægelse-
i hvert fald frem til 1918 -
er re-
præsenteret.
I bogen offentliggøresi alt 372 breve. Den langt overvejende del er breve til
Kautsky. I Kautsky-arkivet findes kun kopi af ét brev fra Kautsky. Ud giverne
har derudover fundet 43 svarbreve i en række sydøsteuropæiske arkiver. Des-
uden bringes 21 svarbreve som blev offentliggjort i socialistiske aviser eller
tidsskrifter i disse lande. Der foreligger således ikke noget svar fra Kautsky på
omkring 260 af brevene. At Kautsky faktisk har besvaret de fleste af brevene
fremgår af henvisninger til sådanne svar i flere af brevene til Kautsky. Disse
breve må derfor formodes at være gået tabt. Da mange af brevene er anmod-
ninger om stillingtagen til forskellige generelle og konkrete teoretiske og takt-
iske spørgsmål vedrørende marxismen og arbejderbevægelsen,betyder dette
at Kautskys opfattelser af netop disse spørgsmål beklageligvis ikke kan bely-
ses yderligere ved hjælp af korrespondancen. Udgiverne formoder endvidere,
at heller ikke alle brevene til Kautsky foreligger. Alt i alt antages det (s. 10), at
Kautsky har modtaget 600 breve og at han har besvaret 400 af disse. Brevene
er opdelt i fire afsnit efter deres oprindelsesland, og hvert af disse afsnit indle-
des med en kort, ca. 10 sider lang, kronologisk fremstilling af det pågældende
områdes politiske og sociale udvikling. De enkelte breve er forsynet med om-
fattende annotationer, som indeholder konkrete baggrunds- og sagsoplys-
ninger samt biografier over afsenderne og personer nævnt i brevene. Desuden
er bogen forsynet med en indledning (s. 13-58), der søger at sætte spørgsmålet
om ekstern påvirkningi en større sammenhæng. Bogen indeholder derfor et
væld af information, og det er ganske tydeligt, at der ligger et omfattende
forskningsmæssigt forarbejde til grund for udgivelsen.
Arbejdet med udgivelsen har da ogsåværet langvarigt. Inden sin død i 1978
har Georges Haupt annoteret brevene fra Rumænien (bortset fra 15 breve der
først er fundet senere) og Bulgarien; i bogen bringes i øvrigt et »Geleitwort«
(s. 7-8), der kort skitserer Haupts liv og faglige indsats og dennes store betyd-
ning. Endvidere fremgår det af en notehenvisning, at arbejdet med indsam-
ling af oplysningerne har været i gang siden 1969. Haupt har tidligere i en
artikel behandlet samme problemstilling som udgivelsen her -
i samme arti-
kel loves desuden en snarlig publicering af korrespondancen.7
Hovedspørgsmål
Brevene til Kautsky giver mange faktuelle oplysninger om sociale og politiske
forhold i de enkelte lande og indblik i de politiske diskussioner inden for de
enkelte partier; flere af brevene omhandler dog blot anmodninger om optag-
else af artikler i Die Neue Zeit, som Kautsky redigerede fra 1883 til 1917, eller
om oversættelse af Kautskys værker.
I flere af brevene opfordres Kautsky til at tage stilling til partistridigheder.
l Bulgarien var der fra den socialistiske bevægelses start uenighed om hvor-
vidt man, pga. landets økonomisk-sociale struktur, skulle organisere »alle
24

25. produktive kræfter« eller om man, ud fra en antagelse om at landet ville ud-
vikle sig til en industrialiseret stat i lighed med de vestlige lande, skulle organi-
sere den egentlige arbejderklasse. Denne uenighed førte i 1903 til en organisa-
tiorisk splittelse mellem hhv. de såkaldte »Breite« og de såkaldte »Enge«. Den
hyppigste bulgarske afsender er J. Sakazov (25 ud af 78 breve, hvoraf de 5 er
fra Kautsky), medlem af »die Breiten«. Men der er ogsået stort antal breve fra
ledende medlemmer af »die Engen«, og det er påfaldendeat begge fraktioner
søger at opnå Kautskys opbakning bag deres respektive synspunkter. Brev-
samlingen kan på dette punkt derfor afkræfte det synspunkt i den sovejtiske
historieskrivning at »die Engen« skulle være inspireret af bolsjevikkerne; det
gælder fx et brev fra 1910 fra D. Blagoev, der i en biografisk note beskrives
som »ubestridt leder og cheñdeolog«for »die Engen«, hvor Kautsky anmodes
om at have tiltro til og bistå denne fraktion med råd og dåd (s. 129); endvidere
kritiserede Blagoev, ifølge de faktuelle oplysninger i noterne til et brev fra S.
Avramov, der var »die Engen«s repræsentant på ISB”s (det internationale so-
cialistiske bureau) møde i oktober 1908, denne for på dette møde at have
stemt med Lenin og mod Kautsky (s. 113). I flere breve fra Sakazov bliver
Kautsky opfordret til direkte at mægle mellem de to fraktioner. Der forelig-
ger ikke direkte noget svar på disse opfordringer, men på et af brevene har
Katusky skrevet: »afvist« (s. 132). Den sammen intention om offentligt at for-
holde sig neutral til partiuenigheder kommer også til udtryk i et brev til den
ungarske partiledelse (s. 426-427). Udgiverne gør samtidig opmærksom på,
at Kautsky privat tog stilling til uenighederne, bl.a. iet brev til Engels.
Et andet gennemgåendetema er det agrarpolitiske spørgsmål.I et brev fra
1902 spørger A. Prepuluh, der udarbejdede et forslag til et agrarprogram for
det slovenske socialdemokrati, om Die Agrarfrage (som Kautsky udgav i
1899) er skrevet specielt med henblik på forholdene i Tyskland, og beder sam-
tidig Kautsky tage stilling til, hvorledes det slovenske parti bør forholde sig til
bønderne (s. 222). Kautsky svarer, at bogen vedrører alle lande med kapitali-
stisk produktionsmåde, og at socialdemokratiet må søge at organisere land-
arbejdere og småbønder, samtidig med at partiet fastholder sin rent proletari-
ske karakter, men at det er en umulig opgave at vinde en del af den »besidden-
de klasse« for socialismen (s. 223-224). Dette må siges, at være i overensstem-
melse med Kautskys traditionelle opfattelse på dette område. Det står imid-
lertid i modsætning til indholdet i et forord, som Kautsky i 1899 skrev til en
bulgarsk oversættelse af værket; dette forord har hidtil ikke været offentlig-
gjort på andre sprog, og har heller ikke været inddraget i litteraturen om
Kautsky, men bringes i tysk oversættelse som et tillæg her i bogen (Anhang
A, s. 615-617). Her fremfører Kautsky nemlig, at værket først og fremmest er
skrevet med tyske forhold for øje, dog især hvad angår den del, der handler
om konkret socialdemokratisk agrarpolitik, og fremfører endvidere, at i
modsætning til, hvad der gælder for vesteuropæiskelande, kan bønderne i de
østeuropæiske lande med svagt udviklet industri udgøre en vigtig samfunds-
mæssig kraft -
under forudsætning af eksistensen af et stærkt socialdemokra-
ti kan bønderne derfor udgøre »hjælpetropper«i den proletariske klasse-
25

26. kamp. Samme synspunkt om bønderne som en »revolutionær faktor« i østeu-
ropæiske lande udtrykkes desuden i et brev fra 1906 (s. 477-478), der blev of-
fentliggjort som artikel i det første nummer af det ungarske tidsskrift Szocia-
Iizmus. På baggrund af disse og andre udsagn fra Kautskys side om agrar-
spørgsmåleti Østeuropa konkluderes det i bogens indledning, at Kautskys
videreudvikling af synspunkterne i Die Agrarfrage ikke udgjorde nogen
»ubetinget argumentatorisk enhed«, og endvidere at svaret til Prepuluh må
betragtes som »arrogant« og ikke som et meningsfyldt bidrag til den sloven-
ske debat (s. 41 og 47). En mulig forklaring herpåkan være Kautskys modvil-
je mod de øvrigesynspunkter, der kommer til udtryk i Prepuluhs-brev.
Også synspunkter på mere generelle teoretiske spørgsmål kommer til ud-
tryk i brevene. Det gælder fx synspunkter på den materialistiske historieop-
fattelses anvendelighed, spørgsmålet om individets rolle i historien, etc. I bre-
ve (s. 146-153) fra den bulgarske økonom D. Todorov, der i 1912 skrev en
afhandling om »Spørgsmåletom produktivt og uproduktivet arbejde«,resu-
meres debatten i Bulgarien om folkeskolelæreres produktive status og
spørgsmåletom deres tilhørsforhold til socialdemokratiet, og Kautsky an-
modes om enten en omtale af afhanlingen i Die Neue Zeit eller om en stilling-
tagen til spørgsmålet.Kautsky svarer med et kort brev, hvor der for det første
gøres opmærksom på, at Marx's bestemmelse af begrebet uproduktivt arbej-
de er forskellig i hhv. Das Kapital og Theorien über den Mehrwert, men at
Marx aldrig har udtalt, at kun produktive arbejdere kan føre (proletarisk)
klassekamp; og for det andet at det afgørende politiske spørgsmåler om så-
danne sociale lag tilslutter sig socialdemokratiske principper, og at de i så fald
bør organiseres i partiet. Todorov betragter dette svar »så værdifuldt og be-
lærende for bulgarske socialdemokrater«, at han offentliggør det.
Positive vurderinger af Kautsky
Et karakteristisk træk i korrespondancen som helhed er de talrige yderst po-
sitive vurderinger af Kautsky.
Det ligger måske i sagens natur, når det drejer sig om breve til Kautsky.
Men det er også et gennemgåendetræk i offentlige udsagn i de sydøsteuro-
pæiske dokumenter; fx indledes Kautskys ovenfor omtalte brev, der blev
bragt i tidsskriftet Szocializmus, fra redaktionens side med ordene: »/.../ fra
Marx's og Engels' videnskabelige efterfølger,den mest kompetente repræsen-
tant for den konsekvente marxisme, har vi modtaget følgende«:(5. 478, note
1). I indledningen beskriver et afsnit (5. 20-25) Kautskys rolle mht. udbredel-
sen af marxismen i Sydøsteuropa. En diskussion af spørgsmåletom hvorvidt
Kautskys marxismefortolkning var i overensstemmelse med Marx's og En-
gels”opfattelser udelades her bevidst, fordi det afgørende for bogens tema er
at 2. Internationale overtog Kautskys marxismeopfattelse og at Kautskys au-
toritet som fortolker af marxismen var ubestridt.8 Det gælder generelt, men
måske i endnu højere grad for Sydøsteuropa. Dette kommer fx til udtryk, når
et brev til Kautsky i 1895 indledes med: »Friedrich Engels er død og jeg ved
ikke, hvem jeg ellers kunne henvende mig til for at få råd i et spørgsmål,der
26

27. angår det rumænske socialdemokrati«. Det kommer også til udtryk i den
kendsgerning, at Kautskys værker blev hyppigere oversat og udgivet i Sydø-
steuropa end Marx's og Engels'; det kan nævnes, at der i perioden 1890 til
1914 i fx Serbien blev publiceret 12 bøger og 54 artikler af Kautsky, mens der
blev publiceret 4 og 7 bøger og 16 og 10 artikler af hhv. Marx og Engels.
I bogen bringes desuden en bibliograñ(s. 572-602) over bøger og artikler af
Kautsky offentliggjort i de fire lande, inkl. anmeldelser af Kautskys værker
samt artikler om Kautsky. Det er et ganske imponerende antal, spændende
fra 69 i Rumænien til 190 i Bulgarien. Bemærkelsesværdigt -
i forhold til den
gængse vurdering af Kautsky i de østeuropæiske stater -
er, at flere oversæt-
telser er udgivet efter 2. verdenskrig. I Ungarn er interessen for Kautsky må-
ske ligefrem aktuel; således er Kautskys kommentar til Erfurtprogrammet
(skrevet i 1892) og Vejen til magten (1909) udgivet i hhv. 1982 og 1984, og tre
artikler om Kautsky -
heraf to af Janos Jemnitz -
er offentliggjort i 1979 og
1981. Endvidere findes en bibliografi (s. 603-612) over artikler i Die Neue Zeit
om Sydøsteuropa, samt et tillæg(s. 615-632) hvor tekster af Kautsky, der kun
har været publiceret i Sydøsteuropa, for første gang offentliggøres på tysk;
ud over det nævnte forord til den bulgarske udgave af Die Agrarfrage, drejer
det sig om en artikel fra 1930 med titlen »Die Sozialisten in ökonomisch rück-
ständigen Ländern« og et forord skrevet i 1933 til en serbuisk udgave af Kaut-
skys Die materialistische Geschichtsauffassung (1927).
Aktiv indflydelse eller passiv efterligning
Indledningen, der er skrevet af Leo van Rossum, søger at besvare spørgsmå-
let om graden og arten af den eksterne påvirkning på de sydøsteuropæiske
socialdemokratiers teoretiske opfattelse og praktiske politik. Konkret under-
søges dette spørgsmål på tre områder: partiprogrammer, agrarspørgsmålet
og forholdet parti -
fagforening. Problemstillingen specificeres (s. 19-20) til,
om der enten er tale om en aktiv indflydelse fra udenlandske partier og en
tilsvarende passiv »reception«og efterligning i Sydøsteuropa, eller om der er
tale om en aktiv og selvstændig reception, hvor de udenlandske partier har
fungeret som forbilleder, tilpasset de lokale omstændigheder.Det konklude-
res (s. 55ff), at det sidste hovedsageligt er tilfældet, og at den første form for
ekstern indflydelse først og fremmest gør sig gældende mht. partiprogram-
mer. Et andet spørgsmål er, hvilke udenlandske partier der fungerede som
forbillede. Her søger indledningen at tilbagevise den gængse opfattelse -
pri-
mært i sovjetmarxistisk litteratur, men også hos vestlige historikere (bla.
Erick Hobsbawn) -
at det var det russiske socialdemokrati, der spillede en
sådan rolle, samt at dokumentere at det var det tyske socialdemokrati, der
havde »nærmest eksklusiv præference«og at de sydøsteuropæiske partier ori-
enterede sig mod specielt Kautskys generelle opfattelse af den marxistiske te-
ori. Også indledningen er meget informativ, og desuden turde problemstillin-
gen også have relevans for andre lande, hvor spørgsmåletom eventuel på-
virkning fra udenlandske partier er nærliggende.
27

28. Noter
l.
28
Georges Haupt, J anos Jemnitz, Leo van Rossum (H g.): Karl Kautsk y und die Sozialdemo-
kratie Südosteuropas. Korrespondenz 1883-1938, Frankfurt/New York: Campus Verlag,
1986 (Quellen und Studien zur
Sozialgeschichte.Herausgegeben vom Internationalen In-
stitut für Sozialgeschichte, Amsterdam, Band 5). Sidehenvisninger til denne bog er i det
følgende angivet direkte i teksten.
Jf Yamanouchi, Akito: Unpublished letters of Sen Katayama to Karl Kautsky, 1907-1915,
i: Memoirs of the Faculty of Education, Miyazaki University, No. 58, september 1985, s. 1-
25.
Karl Kautsky: Aus der Frühzeit des Marxismus. Engels'Briefweehsel mit Kautsk y heraus-
gegeben und erläutert, Prag: Orbis, 1935; [Benedikt Kautsky (Hg.)] Friederieh Engels'Bri-
efwechsel mit Karl Kautsky. Zweite, durch die Briefe Karl Kautskys vervallständigte Aus-
gabe von _»Ausder Frühzeit des Marxismus«. Herausgegeben und bearbeitet von Benedikt
Kautsky, Wien: Danubia, 1955.
[Friedrich Adler (Hg.)]: Victor Adler. Briefweehsel mit August Bebel und Karl Kautsky.
Gesammelt und erläutert von Friedrich Adler, Wien: Wiener Volksbuchhandlung, 1954;
[Karl Kautsky Jr. (Hg.)]: August Bebels Briefwechsel mit Karl Kautsky, Assen: van Gor-
cum, 1971.
Jf oplysningen herom i Ingrid Gilcher-Holtey: Das Mandat des Intellektuellen. Karl Kaut-
sky und die Sozialdemokratie, Berlin: Siedler Verlag, 1986, s. 318.
Dietrich Geyer: Kautskys Russisches Dossier. Deutsche Sozialdemokraten als Treuhänder
des russischen Parteivermögens 1910-1915, Frankfurt/ New York: Campus Verlag, 1981
(Quellen und Studien zur Sozialgeschichte. Herausgegeben vom Internationalen Institut
für Sozialgeschichte, Amsterdam, Band 2; anmeldt i Arbejderhistorie 21, s. 58-62).
Georges Haupt: »Führungspartei«?Die Ausstrahlung der deutschen Sozialdemokratie auf
den Südosten Europas zur Zeit der Zweiten Internationale, i: IWK. Internationale wissen-
schaftliche Korrespondenz zur Geschichte der deutschen Arbeiterbewegung, 15. J g. (1979),
s. I-25; her 3. 4, note 12. Artiklen er oprindeligt udgivet på italiensk i 1978, og er nu også
udgivet i engelsk oversættelse (Model party: the role and influence of German social demo-
cracy in South-East Europe) i [Georges Haupt]: Aspects of International Socialism 1871-
1914. Essays by Georges Haupt, Camhridge& Paris: Cambridge University Press & Mai-
son de la Sciences de 1”Homme, 1986, s. 48- 80.
En gennemgang og diskussion af forskellige opfattelser af Kautskys marxismefortolkning
findes i Uffe Jakobsen: Karl Kautsky: »renegat« og »krypto-revisionist«-
eller marxist? En
oversigt samt nogle kommentarer til litteratur der behandler Kautskys politisk-teoretiske
udvikling, i: Arbejderhistorie 25, 5. 3-29.

29. Peter Holm og Lars Boye Olsen
Socialdemokratiet, russiske flygtninge og
internationalismen 1905-09*
Arbejderbevægelsens interesse for den revolutionære be-
vægelse i Rusland havde været påfaldende stor siden
I880erne. Det fremgår tydeligt af Social-Demokraten og
af partiets øvrige udgivelser. Denne interesse var en del af
partiets udprægede internationalisme. Understøttelsen af
flygtningene efter den første russiske revolution var såle-
des en naturlig og selvfølgeligopfølgning af den teoretiske
holdning.
Fra efteråret 1905 startede en immigrationsbølge,som var væsentlig forskel-
lig fra de tidligere arbejdskraftvandringer. Danmark var på grund af sin geo-
grafiske placering blevet transitland for et stort antal russiske flygtninge, som
på grund af politisk eller etnisk undertrykkelse forlod Rusland efter den før-
ste revolution i 1905.
Flygtningene skulle i Danmark behandles efter principperne i Fremmedlo-
ven af 1875. Loven var relativt liberal og nærmest udformet til regulering af
de omtalte arbejdskraftimmigrationer. Folketingsflertallets intentioner med
loven havde været, at politiske flygtninge skulle kunne opnå opholdstilladel-
se i Danmark uden at frygte at blive udleveret til det land, de havde forladt.
Da de russiske flygtninge for alvor begyndte at strømme til Danmark var
myndighedernes praksis overfor disse mennesker derfor ikke særlig restrik-
tiv.
Omkring 1906 skete en ændring,og det kan konstateres at danske og russi-
ske myndigheder stik mod fremmedlovens intentioner havde et tæt samarbej-
de m.h,p. registrering af immigranterne. Man skred til udvisning flere gange,
og det er tydeligt at myndighederne på dette tidspunkt var bekymrede ved
udsigten til at et større antal revolutionære skulle slå sig ned i København.
Det socialdemokratiske hjælpearbejdeudviklede sig i denne periode på fle-
*
Artiklen er baseret på specialet »Velkommen til Danmark. Dansk flygtningepolitik 1904-09
med specielt henblik på forholdet til Rusland«, ÅlborgUniversitets Center, april 1987 (Ha-
ves på Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv).
29

30. Politiethjesomloren russiskllesemr.
Et Optrinmmm igaar.
BC uldne Pllnfoncg.
Vor Tog-ner bu her skildret et dramatisk Flest! .
. non inn
fandt Sted -nd Elm kort toñndn nmwuc'r t Afnjn til
Tegning af P°ütiken 2"
naar n« and.. mm nu' .du man,« .. u.
marts 1906- Socialdemo- muilk Militær-Doesn't. r :Mm Øjeblik ion-gh Hmmm .c
kratiet anerkendte en- undgu .in Skæbne vd; n spring' over Bord. merl
Fluztimrs't:ni-' '
lykkedes. Skibet: Styrmend greb 'han ved Rølmgeu. og '011 e tex-
hver
russ'sk.nygtnlng i.. de. Ulykkelige. itm Haudjorn. i .c .5 sur«, Rum.
som "Vor rUSS'Ske kamp' Eu udførliuen Beretning om det uhyggelige Oplrin findes S. 3.
fælle«.
re niveauer. Man forsøgte at iværksætte et bredt hjælpearbejdefor »alminde-
lige«poltiske flygtninge, og samtidig forsøgte man i enkelte sager
_
der ofte
havde pressens bevågenhed-
at intervernere til fordel for det russiske social-
demokratiske parti, eller personer med direkte tilknytning dertil.
Den første personsag omhandlede den russiske jøde Wulf Kasdan, der var
flygtet fra Minsk for at undgå militærtjeneste.Efter at have opholdt sig i
Danmark i længere tid blev han i marts 1906 arresteret i Århus som subsi-
stensløs. Efter en forespørgsel hos politiet i København blev han udvist, og
først da han stod på færgen til Windau i Letland (Rusland) i København blev
sagen opsporet af journalister fra Socialdemokraten og Politiken, der straks
bragte sagen frem for offentligheden.
I Århus var vreden specielt stor, da det var den århusianske politimester,
30

31. der stod bag udvisningen. Sagen blev taget op i byrådet af Peter Sabroe, hvor
han »harmdirrende« angreb det århusianske politi. Et stort protestmøde blev
arrangeret med op imod 4000 deltagere, og ifølge Social-Demokraten slutte-
de mødet med »mægtigeHurraraab for en ny Retsreform, for vore russiske
Brødre og for Socialdemokratiet«. Herefter gik sagen i sig selv igen, men viser
alligevel hvorledes Socialdemokratiet og store dele af befolkningen på dette
tidspunkt støttede de russiske flygtninge og deres kamp.
I efteråret 1906 begyndte flygtningestrømmen for alvor at tage til, og det
socialdemokratiske hjælpearbejde blev bedre organiseret. I september 1906
udsendte Socialdemokratisk Forbund (SF) og De samvirkende Fagforbund
(DSF) på opfordring fra »Det internationale socialistiske Bureau i Bryssel«en
skrivelse til samtlige faglige og politiske arbejderoganisationer i Danmark.
Der var tale om en opfordring til at samle penge ind til de russiske arbejde-
re, og brevet indeholdt desuden en beskrivelse af »vore russiske Kampfæller
og Brødres« situation i Rusland, et kort historisk rids samt en skildring af
hvorledes den nyvalgte Duma var blevet styrtet af Zaren. Man opfordrede
således de faglige og politiske organisationer til at støtte de russiske revolutio-
nære, da: »... det Maal, de søger at naa, ogsaa er vort Maal, nemlig Arbejdets
Frigørelse fra Kapitalens økonomiske og politiske Tyrani«.
Brevet, der var underskrevet af P. Knudsen og C. M. Olsen, var en generel
følgeskrivelse, der udsendtes sammen med mere konkrete anvisninger på,
hvorledes indsamlingen skulle organiseres. Disse anvisninger udsendtes til al-
le lokale hovedbestyrelser for SF og til samtlige Fællesorganisationer med
opfordring til at videresende indsamlingslisterne til de forskellige afdelinger.
Også partiorganet Social-Demokraten deltog i agitationen. Den 11. sep-
tember 1905 bragtes således Skrivelsen fra SF og DsF i sin fulde ordlyd, og
senere på måneden bragtes i forbindelse med de første indsamlingsresultater
endnu en
opfordring til at støtte de russiske arbejdere og flygtninge.
Der udsendtes 1200 indsamlingslister til ialt 59 lokale afdelinger af Fælles-
organisationerne; i det afsluttende regnskab fra 1908 viser det sig at der blev
indsamlet ialt 29.288,63 kr., hvoraf de lokale fagforeninger tegnede sig for ca.
25.600 kr. af beløbet. Pengene blev indsamlet overalt i landet, men de største
beløb er hentet i København -
helt enestående er 1. afdeling af Smede- og
Maskinarbejderforbundet, der alene gav 2.500 kr., mens Murerforbundet i
København gav 2000 kr.
Ifølgeet brev og et internt notat blev ca. 26.580 kr. overført til »Det inter-
nationale Bureau i Bryssel«, og udover dette beløb kom DsF med et ekstra
tilskud af ukendt størrelse. Man sendte samtidig ca. 3.200 kr. af de indsamle-
de penge til strejkende partifæller i Lodz.
Ialt blev der altså indsamlet omkring 30.000 kr., men da formålet som om-
talt var at sende pengene til Bryssel, og at de ikke skulle gå til de russiske flygt-
ninge i Danmark, måtte man altså andetstedsfra skaffe disse penge. Hvorfra
de midler, der blev fordelt i Danmark, er kommet, fremgår ikke tydeligt, men
de stammer sandsynligvis fra Socialdemokratisk Forbund. Det fremgår dog,
at der 1. juni 1908 var udbetalt 9.824,85 kr., og at langt de største beløb til
31

32. understøttelse af de russiske flygtninge er udbetalt efter medio 1906. Denne
oplysning passer udmærket' sammen med den stigning i antallet af russiske
flygtninge som viser sig netop i midten af 1906.
Af et brev af P. Knudsen til en udenlandsk partifællefra 21. november
1909 fremgårdet endvidere, at partiet i forbindelse med det russiske socialde-
mokratis kongres i 1907 havde samlede udgifter på ikke mindre end 8000 kr.
(se senere), og at den nationale og internationale støtte over en 4-årigperiode
var løbet op i ca. 50.000 kr. -
et anseeligt beløb på dette tidspunkt.
Udover den direkte hjælp til de russiske flygtninge støttede partiet i en
kortere periode et blad i Berlin ved navn »Russisk Bulletin«, der ifølge korre-
spondancen mellem P. Knudsen og Karl Liebknecht nærmest var et organ
GOTEBORGS HRBETHREKOMMUN
EXPEDITIONSKOLGRTIIN 55 :: TEL. 26 66
Göteborg den 12 Januari 19m.
Till
Soc ialdemokret islæt för-eningen .
Köpenhamn.
Under det eiet gångna året har ett etort antal tyske flyktin
gar blifvit öhereände från Köpenhamn hit till Göteborg föreedda med
rekomendationeeh'ifvelee från Eder. :Deeea har äfven i regel af os:
erhållit hJelp, men på grund at den store tilletrömningen har våra
resurser blifvit uttömda, så vi kunne. :lcke hädanefter hJelpe videre.
Får derför hemetälln att Ni icke videre öfversänder flere. hit
12111 Göteborg, då. vi inte se oss i etând att tage. hand om dem.
Med part ihelsn ir- g
Brev fra de svenske socialdemokrater, som beklager at de danske partifællerudsteder så man-
ge anbefalingsskrivelser til russiske flygtninge.
(Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv).
32

33. for det russiske socialdemokratis ledelse. Men da Liebknecht i 1909 rykkede
for yderligere bidrag fra danskerne, afslog P. Knudsen med begrundelse i
partiets »pekuniærestilling«-
stor arbejdsløshedi Danmark de sidste 3 år,
generalstrejke i Sverige, hvortil partiet havde ydet et beløb af næsten 1 mil-
lion kr., samt de udgifter man stadig måtte udrede til russere i Danmark.
Et andet eksempel på de økonomiske problemer i forbindelse med hjælpe-
arbejdet ser vi udtrykt i et brev fra henholdsvis »Arbetarekommun i Malmö
fra 1906 og »GöteborgArbetarekommun« fra 1907. Heri beklagede svensker-
ne sig over, at de danske partifæller sendte et stort antal russiske flygtninge
med anbefalingsskrivelser til Sverige. Disse anbefalingsskrivelser betød, at de
russiske flygtninge var berettiget til understøttelse i Sverige. Brevet fra Göte-
borg slutter af med at meddele, at man ikke her kan modtage flere flygtninge,
da »vi inte se oss i stånd til at taga hand om dem«. I brevet fra Malmö spørger
man, om det ikke er muligt at skaffe arbejde til flygtningene i København, og
kundgør i stil med brevet fra Göteborg, at man ikke kan hjælpe mere.
Endnu et eksempel på at der var stadig større økonomiske problemer i for-
bindelse med hjælpearbejdetses i sagen om de såkaldte Potemkin-flygtninge.
Der var tale om »søfolk«, der under revolutionen i 1905 havde gjort oprør på
en russisk panserkrydser. Efter oprøret flygtede de til Rumænien. Her op-
holdt de sig indtil 1908 hvor de blev nødt til at flygte igen, denne gang til Eng-
land. I et brev beder det tidligere medlem af den russiske Duma A. Aladin om
de danske socialdemokraters støtte til at sende de russiske søfolk til en af de
engelske kolonier, men på trods af brevets indtrængendeopfordringer måtte
P. Knudsen afvise at yde rejsehjælp.Han gjorde opmærksom på de hjemlige
forpligtelser og til at partiet allerede havde støttet via det Internationale Bu-
reau i Bryssel.
I 1905, hvor antallet af russiske flygtninge og immigranter ikke var så over-
vældende stort, var det sandsynligvis ikke forbundet med de store problemer
at få udbetalt understøttelse af det danske Socialdemokrati. Uden direkte at
kunne dokumetere denne påstand er der meget i kildematerialet, der tyder på,
at man har været særdeles rundhåndet ikke mindst med udstedelse af anbefa-
lingsskrivelser, der som bekendt gav flygtningene ret til hjælp hos de fleste
europæiske socialdemokratier.
I den vedlagtefølgeskrivelsetil indsamlingspapirerne taltes der i meget ge-
nerelle vendinger om de russiske arbejdere og det tyder på at socialdemokra-
terne omkring 1906 ikke rigtigt skelnede mellem russiske arbejdere og med-
lemmer af det russiske Socialdemokrati. For det danske broderparti var en
russisk flygtning det samme som et partimedlem -
han/ hun behøvede ihvert-
fald ikke at kunne dokumentere at være politisk flygtning. Det var således
ikke forbundet med store problemer at få udbetalt understøttelse eller at få
udstedt en anbefaling, der ude i Europa nærmest blev opfattet som et bevis
for, at man havde været medlem af det russiske Socialdemokrati.
Det var ikke mindst disse anbefalingsskrivelser, der førte til udenlanske re-
aktioner på det danske partis flygtningepraksis. Første gang Socialdemokra-
tiet udsattes for kritik er i et brev fra oktober måned 1906, hvor en schweizisk
33

34. afdeling af BUND (en russisk jødisk socialistisk organisation) betvivler de
danske anbefalingers ægthed, og hvor man direkte spurgte om det kunne pas-
se, at partiet udstedte så stort et antal. Grunden til »Schweizernes« brev var
den, at man der kun understøttede bevisligt forfulgte personer, og de flygt-
ninge, der kom fra Danmark .kunne alle stille med de nødvendigepapirer. P.
Knudsen svarede i et brev en måned senere, at anbefalingerne ikke var falske
og beskrev derefter proceduren når en russisk flygtning ankom til Køben-
havn. Inden den nødvendige hjælp kunne udbetales, skulle de nyankomne
godkendes som politiske flygtninge, noget de danske socialdemokrater des-
værre ikke selv kunne forestå på grund af sprogvanskelighederne. Istedet
havde man indgåeten aftale med den i København værende forening af russi-
ske socialdemokrater, som derefter undersøgte om der virkelig var tale om
medlemmer af det russiske parti, og om flygtningene også havde været for-
fulgt i Rusland. Hvis de anerkendtes som »rigtige«flygtninge, blev de derefter
sendt tilbage til det danske socialdemokrati, der på det foreliggende grundlag
ydede understøttelse.
Partiet forsøgte samtidig at skaffe dem arbejde, men hvis dette ikke lykke-
des, kunne der udbetales rejsepenge, samt omtalte anbefalingskrivelse. P.
Knudsens brev slutter iøvrigt ironisk med, at han vender anklagen mod
»schweizerne« selv, idet han skrev at de danske socialdemokrater følte det
som deres pligt at hjælpe flygtningene, og han fortsatte: »Vi er endvidere gaa-
et ud fra, at den samme Følelse er til Stede hos vore Partifæller ogsåi de øvri-
ge Lande«. Knudsen mente tydeligvis, at »schweizerne« forsøgte at omgåde-
res internationalistiske pligter.
Kritikken fik ingen direkte konsekvenser i København, og heller ikke da
der i december måned 1906 kom et tilsvarende brev fra den socialdemokrati-
ske partiafdeling i Hamburg, skete der noget. I dette brev klagedes der over,
at de fleste russere, der ankom til Tyskland fra Danmark, ikke var i besiddelse
af nogen form for klassebevidsthed, samt at de ihverfald ikke havde deltaget i
den russiske revolution. Man afsluttede kritikken ved at konstatere: »Når der
ikke foreligger en tvingende grund til at måtte flygte fra Rusland, må disse
folk blive der«.
De danske socialdemokrater nægtede desuden at »øremærke« pengene og i
en sag fra 1907, hvor man i Hamburg afviste at yde understøttelse til et rus-
sisk medlem af det Socialrevolutionære parti, skrev P. Knudsen til sine tyske
partifæller at: »Vi anser det her i Danmark at være vor Pligt at understøtte
politiske Flygtninge fra Rusland, selvom de ikke i snævreste Forstand tilhø-
rer vort eget Parti, naar det blot konstateres, at de har virket i Revolutionens
Tjeneste ...«
Alt tyder således på,at hjælpearbejdetandre steder i Europa blev forvaltet
væsentligtmere restriktivt end i Rømersgade 22, og vi skal da også helt frem
til 1908, før der for alvor strammes op i København. Det fremgåraf en brev-
veksling mellem Socialdemokratisk Forbund og »Foreningenfor Understøt-
telse af russiske Flygtninge«(som godkendte flygtningene pådette tidspunkt)
i 1908, at man nu kun ville udbetale understøttelse til partifæller,og at det på
34

35. grund af den omfattende arbejdsløshedi Danmark ikke længere var muligt at
få almindelig understøttelse. Hjælpenblev begrænsettil kun at dække rejse-
omkostninger til et andet land. Desuden gør partiet opmærksom på, at for-
holdene i Rusland er bedre end tidligere, og at man derfor undrer sig over, at
antallet af flygtninge stadig er stigende. Brevet slutter med at opfordre fore-
ningen til at oplyse de russiske flygtninge om at de ikke længere kunne for-
vente hjælp i Danmark. Kun virkelige politiske flygtninge kunne forvente at
få del i Socialdemokratiets midler.
I svaret fra den russiske forening i København gjorde man opmærksom på,
at det udelukkende var politisk forfulgte partimedlemmer, der modtog anbe-
falingerne, samt at påstanden om, at forholdene i Rusland var forbedrede,
ikke var rigtig. Forfølgelsen foregik på en anden måde end tidligere, og da
Finland, som før havde været et »fristed« for flygtningene, nu også var blevet
en del af »forfølgelsesområdet«,var det ikke så mærkeligt,at antallet af flygt-
ninge steg. Foreningen beklagede nedskæringen af understøttelsen, og man
opfordrede partiet til i det mindste at yde et fast beløb på 6 kr. til hver flygt-
ning udover rejsehjælpen.
Der er således et tydeligt skifte i det danske hjælpearbejde.I 1905-06, hvor
antallet af flygtninge ikke havde været overvældende stort, ubetalte man en
rimelig understøttelse, ydede rejsehjælpog var rundhåndet med anbefalings-
skrivelserne. Allerede fra 1906 begyndte de første klager at komme fra ud-
landske partiafdelinger, der mente, at de mange danske anbefalinger påførte
dem unødigt store udgifter. I Danmark reagerede man ikke på disse klager,
og partiet gjorde endog i 1907 opmærksom på, at det ikke kun var partifæller,
der var
understøttelsesberettigede,men alle der havde kæmpet for revolutio-
nen.
Klagerne blev imidlertid ved med at komme, og først i 1908 ændrede Soci-
aldemokratiet sin flygtningehjælp.Presset på Socialdemokratisk Forbund i
København blev stadig større, og da det danske samfund samtidig ramtes af
en
konjunkturnedgang, ændrede partiet omsider signaler. I et notat fra Kø-
benhavns politis arkiv omkring Bulotti-sagen (en polsk landarbejders mord
på en dansk godsejer i 1908) kan vi se, at politiet havde arresteret en polsk-
russisk Skomager ved navn Neumann. Han var anklaget for bl.a. at forsyne
sine landsmænd med falske papirer, der gjorde det muligt at hæve understøt-
telse hos Socialdemokratiet. Det er ikke utænkeligt at et sådant organiseret
falskeneri havde betydning for opstramningen.
Den udbetalte hjælptil russiske flygtninge fra den 1. april 1908 til 31. marts
1909 faldt til ca. 2500 kr. mod ca. 4000 kr. de to foregående år. Der var altså
tale om noget nær en halvering af bidragene.
I denne periode havde det danske Socialdemokrati også forsøgt at hjælpe
det russiske søsterparti ved afholdelsen af deres kongres i 1907. De danske
myndigheder med justitsminister Alberti i spidsen var i forvejen blevet adva-
ret af de russiske myndigheder om, at de russiske socialdemokrater sandsyn-
ligvis ville afholde deres kongres i København, og Alberti havde derfor allere-
35

36. Qt "slim öocicllmotçsm
(Om
Socialdemokratiet sørgede for at
de russiske partifæller fik mulig-
hed for gennemrejse i Danmark i
1907 på vej til kongres i London.
Tegninger fra Social-Demokra-
ten l3. maj 1907. Øverst ses Plek-
hanof ved hovedbestyrelsesmø-
det i Rømersgade i København.
de inden de første russeres ankomst forbudt kongressens afholdelse i Dan-
mark.
Da russerne i starten af maj måned 1907 begyndte at strømme til Køben-
.
havn, udvistes de lige så hurtigt til Sverige, men heller ikke der kunne de blive.
36

37. Ved P. Knudsens indgriben gav Alberti dog lov til at russerne kunne rejse
gennem Danmark til England, men så nægtede DFDS at sejle russerne fra
Esbjerg'til Harwich. Selskabet frygtede, at England ville nægte russerne ind-
rejsetilladelse, og dermed lade DFDS stå med flere hundrede flygtninge, som
ikke kunne anbringes noget sted. Endnu engang måtte P. Knudsen gribe ind
til fordel for russerne, men først da han havde skaffet indrejsetilladelse fra de
engelske myndigheder, accepterede DFDS at befordre russerne.
lnden afrejsen mødte to af de mest fremtrædende russere op i partiets loka-
ler i Rømersgade for at takke for hjælpen.Ikke nok med at man havde skaffet
dem gennemrejsetilladelse og overnatningsmuligheder i København -
de
danske socialdemokrater havde desuden understøttet dem med rejsehjælp
mv., og de samlede udgifter for Socialdemokratiet i Danmark løb op i ca.
8000 kr.
Ved dette møde talte Plekhanov til den danske forsamling om det russiske
partis kamp, og Sigvald Olsen besvarede talen, idet han bl.a. udtrykte håb
om, at en snarlig demokratisk udvikling i Rusland måtte blive til gavn for
socialismen.
Social-Demokraten bragte en detaljeret artikel om mødet, og heri hed det:
»Det var et gribende Øjeblik, som ingen der oplevede det, nogensinde vil
glemme. Det var et Pust fra Verdenshistorien, der gik igennem den gamle Rø-
mersgadesal. Alle følte sig løftede af det internationale Fællesskab, der for-
binder Frihedens Forkæmpere i alle lande«.
Undervejs på rejsen til Esbjerg er russerne på flere stationer blevet hyldet
kraftigt. I Kolding blev de modtaget af ca. 300 arbejdere, der hyldede dem
med tale og musik. En pudsig episode opstod, idet orkesteret i første omgang
ville have spillet den russiske Zarhymne (!), men dette blev dog forhindret i
sidste øjeblik.
Også i Esbjerg var en stor folkemængde mødt frem, men her forløb det me-
re stille h
ifølge Esbjerg avis den 8. maj var de fleste kun »nysgerrige«.Dagen
efter var dette dog ændret. Esbjerg Avis beretter om russernes afrejse, at flere
tusinde mennesker var mødt frem for at tage afsked, og at der blev sunget,
holdt taler og råbte »Hurra«!.
Da russerne endelig fik indrejsetilladelse til England forløb alt stille og ro-
ligt, og hele historien endte da også med, at de fleste aviser kunne referere, at
kongressen blev afholdt uden problemer i London.
Også i andre tilfælde greb socialdemokratisketoppolitikere ind til fordel
for russiske flygtninge, der var kommet i myndighedernes søgelys. I forbin-
delse med den meget omtalte Bulotti-affære i 1908 arresterede politiet 10 rus-
sere uden dog at have konkrete beviser, og man valgte efter nogen tid at udvi-
se dem alle.
Den socialdemokratiske rigsdagsgruppe samledes i denne forbindelse for
at drøfte hvilke forholdsregler, der skulle tages for at hindre noget sådant i at
gentage sig. Gruppen var enig om, at de politiske flygtninge skulle kunne op-
holde sig frit i Danmark, og man krævede at Danmark indførte samme asyl-
ret som England.
37

38. I forbindelse med et par af disse russeres udvisning havde Sigvald Olsen og
Stauning henvendt sig til myndighederne for at forhindre, at de blev sendt
tilbage til Rusland. Men politiinspektørHenrik Madsen havde ifølge Politi-
ken udtalt, at han kun gjorde sin pligt, og det havde tilsyneladende ikke gjort
indtryk på inspektøren,at Socialdemokratiet var villig til at betale russerens
rejse til tredieland. En senere henvendelse til justitsminister Høgsbro (der
havde afløst Alberti) fik imidlertid det ønskede resultat, idet han lovede at
forhindre en udvisning til Rusland. Men på dette tidspunkt var de to allerede
sendt med skib til Åbo i Finland.
6 af de andre russere blev efter P. Knudsens indgriben »kun« udvisttil Eng-
land, mens vi ikke har oplysninger om de to sidstes skæbner.
Et andet tilfælde er fra 1909, hvor den svenske general Beckmann var ble-
vet myrdet af en ung svensk anarkist. I denne forbindelse havde det svenske
politi arresteret 8 russiske immigranter, men da myndighederne ikke kunne
finde bevis for deres forbindelse til mordet, valgte man at udvise dem fra Sve-
rige. Russerne kunne frit vælge, hvorhen de ville rejse, og da de 7 ønskede at
komme til Antwerpen via Danmark, men blev nægtet indrejsetilladelse, tråd-
te P. Knudsen og Stauning endnu engang hjælpendetil. Det fremgårsåledes
af et telegram fra Knudsen til Stauning, at de 7 russere skulle hjælpes Videre
til England -
om nødvendigt på partiets regning. Ifølge Social-Demokraten
havde Stauning samtaler med såvel politidirektørensom justisministeriet for
at sikre, at flygtningene blev sendt til et »sikkert« land. De danske myndighe-
der var stejle, og sagen endte med, at russerne på Socialdemokratiets regning
blev sendt til Lübeck, hvor de blev modtaget af tyske partifæller.
Hele dette forløb 1905-1909 viser tydeligt, hvorledes Socialdemokratiet i
denne periode var meget internationalistisk orienteret. Russiske flygtninge
fik megen økonomisk hjælp og moralsk opbakning, selvom situationen efter
konjunkturnedgangen 1907/08 kompliceredes væsentligt. Partiet havde
mange internationle kontakter i disse år i forbindelse med flygtningearbejet,
og det var ikke mindst partiets internationale orientering, deri 1907 fik parti-
et til at hjælpe de russiske socialdemokrater i forbindelse med deres kongres.
Partiet og dets hjælpearbejdevar altså på dette tidspunkt tydeligt præget af
den internationale situation, og partiet tog i disse år begrebet »klassehjælp«
meget bogstaveligt -
hvis man aktivt havde deltaget i klassekampen (dvs. re-
volutionen), var man også berettiget til hjælp uden smålig skelen til partihen-
syn. Denne holdning blev dog ændret, da økonomien begyndte at stramme,
og kritikken fra udlandet voksede, men i nogle få år fastholdt det danske soci-
aldemokrati et omfattende hjælpearbejdefor alle arbejdere, der havdet stået i
revolutionens tjeneste.
38