Successfully reported this slideshow.
We use your LinkedIn profile and activity data to personalize ads and to show you more relevant ads. You can change your ad preferences anytime.

Meddelelser 01 1973

361 views

Published on

SFAH Meddelelser 1/1973

  • Be the first to comment

  • Be the first to like this

Meddelelser 01 1973

  1. 1. ç; á Forskning 1 Arbejderbevægelsens Historie Nr 1 Aug 1973 EEE
  2. 2. ISBN 87392 31 3 1. udgave, 1. oplag. Meddelelser om forskning i arbejderbevægelsens historie udg. af SFAH. Redaktion: Gerd Callesen Michael Seidelin, Rektorparken 1, vær. 703 2450 København SV Tlf. (01) 31 28 48 lokal 703.
  3. 3. I N D H 0 L D S F 0 R T E G N E L S E: Introduktion .......................................... Til medlemmerne af SFAH Weekendseminar Oversigt over ABA's protokoller fra Dansk Fagforbund og Fagforeninger ......................................... Bibliografi Specialeforetegnelse .................................. ...coat-Iocncocuonnnncoslo-...- ...g-..-.nu-00.........o.-....-.......ou .I-oI..lo-.u-.nu-.noo-nou-n-conloncl...lo-- Beretning om ITH-kongres .............................. Nyt fra forskningen ................................... Beretninger ........................................... Anmeldelser ........................................... side side side side side side side side side side 14 29 36 44 48 53 56
  4. 4. I N T R 0 D U K T I 0 N. Dette tidsskrift er sat i gang på grund af en anbefaling fra gene- ralforsamlingen i 1972. Der blev udtalt ønske om, at have et organ der bedre end årbogen kunne give plads til diskussioner, kommunika- tion mellem medlemmerne og med relevante oplysnirjer for disse. Det blev fulgt fulgt op på selskabets seminar i februar, hvor vigtighe- den af publiceringen af arkivoversigter, specialefortegnelser etc. fremhævedes. Da det omtrent samtidig lykkedes selskabet at afslutte en_kontrakt med GMT, der gjorde det økonomisk muligt, besluttedes det at udgive denne medlemsbulletin. Indholdsmæssigt vil den ikke adskille sig fra en række tidsskrifter i andre lande, der udgives om samme emneområde. Det er som nævnt i første række et blad, der skal kunne formidle kontakten mellem de folk, der interesserer sig for arbejderbevægelsens historie og det skal indeholde informationer, der skulle gøre det uundværligt for enhver, der arbejder med arbejderbevægelsens historie. Det foreliggende nummer indeholder en del af de ting, vi mener er relevante. Men der mangler f.eks. en liste over afhandlinger, der er under udarbejdelse - vi har imidlertid ment, at det var rimeligt først at have en fortegnelse over afsluttede, utrykte afhandlinger (især specialer) og derefter begynde en fortløbende fortegnelse af påbegyndte afhandlinger. Til denne har vi imidlertid brug for an- dres hjælp. Vi vil bede enhver om at indsende oplysninger, der er relevante for en sådan fortegnelse. Der mangler endvidere indlæg fra medlemmerne af den ene eller anden art. Men vi går ud fra, at medlemmerne og andre interesserede nu tidsskriftet er kommet (det er meningen, at det skal udkomme halv- årligt) vil benytte sig af det. Vi håber bl.a., at der er mange, der melder sig hos redaktionen for at lave de småbibliografier, vi har begyndt på; vi regner med, at andre vil give os en oversigt over deres forskningsprojekter - redaktionen ville foretrække kun at skulle koordinere stoffet. Selvom det nok ikke lykkes helt, går vi ud fra, at medlemmernes aktive medvirken er nødvendig. Manuskrip- ter til næste nummer skal være os i hænde senest 15. november 1973. Redaktionen
  5. 5. Til medlemmerne af Selskabet til forskning i arbejderbevægelsens historie. Bestyrelsen for SFAH har på et møde den 16. april d.å. vedtaget at indgå kontrakt med forlaget GMT om udgivelse af selskabets Årbog. Kontrakten gælder foreløbig for to år. Dette er ikke sket på grund af utilfredshed med forlaget Fremad, men udelukkende fordi GMT har kunnet tilbyde mere favorable vilkår, som dels betinger en betyde- lig større Årbog, dels giver mulighed for udsendelse af nærværende "Meddelelser om forskning i arbejderbevægelsens historie" inden for rammerne af kontingentet på kr. 50. Yderligere vil den planlagte skriftserie blive udgivet på GMT, hvil- ket vil indebære, at selskabets medlemmer kan købe de enkelte skrif- ter med en reduktion på 25% af bogladeprisen. Venlig hilsen Bestyrelsen for SFAH. Siden 1. oktober 1972 har SFAH modtaget ca. 100 nye indmeldelser, således at det samlede medlemstal nu er på omtrent 280. I likvid kapital har selskabet pr. 1. maj 1973 8.000 kr. Samtidig har det dog en gæld på 3.000 kr. Den vedlagte giro, er naturligvis kun beregnet på de medlemmer, der ikke har betalt kontingent for 1973-74, dvs. for 3. bind af ârbogen inklusive denne bulletin. Skulle der være usikkerhed om det, bedes man henvende sig til Tove Lund, Kgs. Tværvej 4, 2000 København F, Tlf. (01) FA 3363.v Årbogens 3. bind er planlagt til at udkomme i begyndelsen af okto- ber. Den vil bl.a. indeholde en artikel om Socialdemokratiets for- svarspolitik i 1930'erne, en om strejken i 1943, korrespondancen mellem Gerson Trier/Nicolaj Petersen og Friedrich Engels 1885-1893 (16 ukendte breve) og en stor anmeldelsessektion derunder en litte- raturoversigt om austromarxismen. Den bliver selvfølgelig kun til- sendt medlemmer, der har betalt kontingentet.
  6. 6. SFAH'S S K R I F T S E R I E. Selskabet til forskning i arbejderbevægelsens historie påbegynder i slutningen af 1973 at udgive en serie publikationer omfattende den danske og internationale arbejderbevægelses historie (politisk, socialt, teoretisk, kulturelt), kildeudgivelser, genudgivelse af klassikere, biografier, oversættelse af vigtige udenland-ke værker vedr. socialismens historie etc. Hvert år udkommer mindst 2 bind 1 skriftserien. Første udgivelse i skriftserien er Ursula Schmiederers afhandling om SF. Bogen udkommer omk. 1. november. Følgende bind er planlagte: Reorganiseringen af Socialdemokratiet i slutningen af 70'erne (Jesper Jarmbæk). Ideudviklingen i Social- demokratiet 1871 - 1884 (Per Salomomsson). De københavnske arbejr derforeningers holdning til socialismen 1847 - 1871 (Michael Wolfe). Den teoretisk-ideologiske udvikling i det tyske kommunistiske parti omkring 1. verdenskrig. Selskabets medlemmer kan erhverve hvert bind af skriftserien til 25% under bogladeprisen. Redaktion Karin Sandvad/Carl Erik Bay
  7. 7. SFAH'S F Ø R S T E W E E K E N D - S E M I N A R.____________________ Selskabet til Forskning i Arbejderbevægelsens Historie (SFAH) af- holdt sit første weekend-seminar den 17. - 18. februar 1973 i Tis- vildeleje. Et udvalg nedsat af SFAH's bestyrelse havde tilrettelagt weekend- seminariet. Følgende deltog i dette det første af sin art i Danmark: Dorrit Andersen (Åbenrå), Carl Erik Bay (Kbh.), Claus Bryld (Kbh.), Steen Busck (Århus), Gerd Callesen (Humlebæk), Erik Christensen (Ri- be), Jens-Engberg (Viby J), Hans Fluger (Kbh.), Lena Fluger (Humle- bæk), Henning Grelle (Kbh.), Flemming Hemmersam (Kbh.), Jesper Jarm- bæk (Kbh.), Weniche Jørgensen (Kbh.), Claus Larsen (Kbh.), Tove Lund (Kbh.), Vagn Oluf Nielsen (Søborg), Johs. Nymark (Kbh.), Vagn Dahl Pedersen (Brabrand), Erik Strange Petersen (Århus), Jens Rahbek Ras- mussen (Kbh.), Peter v. Sperling (Århus), Ole Stender-Petersen (Sø- borg), Erik Stenz (Århus), Michael Wolfe (Roskilde) og Uffe Øster- gaard (Århus). Om lørdagen (17.2.) var der oplæg ved M. Wolfe og C. E. Bay om meto- dggrgëlgmgr og senere på eftermiddagen gav Gerd Callesen og Dorrit Andersen en redegørelse for arkivsituationen; Gerd Callesen fortal- te om forholdene i êrësitisEëårsagl§s§§-§iël29§sk_sg_ëslsiy (ABA) og Dorrit Andersen redegjorde for utrykte kildematerialer til arbejder- bevægelsens historie i aggrg_arkiygr_gnd_êåê. Om aftenen gav Johs. Nymark et oplæg om salgsiësEsLLLÆEEsssEEEsE- Søndag den 18.2. indledte Vagn Oluf Nielsen om formiddagen med er- bgjggr§n_i_§kglçbøger, hvor undersøgelser foretaget af DASF viste det snævre, finkulturelle, nationale og idealistiske grundlag nuti- dens historiebøger var skrevet på. Senere på formiddagen talte Gerd diskuteredes seminariets forløb og resultater og det fremtidig§_§gm- arbejde indenfor forskningen i arbejderbevægelsens historie.
  8. 8. Metodeproblemer. Michael Wolfe havde udarbejdet-et skriftligt oplæg. Han behandlede her de kildekritiske- og værdikritiske skoler. Med "den kildgkrigi- §k§_§kglg hentydes der til ... den danske historieforskning, som sy- nes at have deres udgangspunkt i den opfattelse, at kilderne taler selv ... man kan kalde den 'saks-og-lim-metoden' ... den har intet at sige ud over reglerne vedr. enkelte kilders bærekraft ... ved at tie om alle de problemer, der knytter sig til en logisk og hensigts- mæssig strukturering af et forskningsprojekt, skaber den indtrykket af, at disse problemer ikke eksisterer ..." - Og med "den ygggikgi- giskg_§kglg hentydes der til de på vore hjemlige kanter nys opdyr- kede århundredgamle strømninger, som anfægter muligheden af værdi- fri forskning ... Disse strømninger stammer dels fra Marx' idelogi- begreb, dels fra den anglosaksiske moralfilosofiske og reformisti- ske reaktion på positivismens værdifri forskningsideal. Det util- strækkelige i disse strømninger er dels, at de ... ikke har noget positivt at sige om de videregående metodiske problemer, dels at de skyder over målet ved at blande problemstilling og metode sammen." Det var de to krumtapper den følgende diskussion drejede sig om. Man fik indtryk af, at Wolfe selv stod med et ben i hver lejr, me- dens andre var mere end ivrige efter at få placeret begge ben i den værdikritiske skole gerne i egen hjemmestrikket udgave. Anfægter man muligheden af værdifri forskning, er vejen åben til at tage par- ti for bestemte lag i befolkningen om det så er i anarkistisk-, so- cial-demokratisk-, syndikalistisk-, socialistisk og kommunistisk regi. Den opfattelse kom frem ved Carl Erik Bays indlæg. Han sagde, at forskellige værdisystemer og holdninger må være afgørende i forsk- ningen af arbejderbevægelsens historie og nævnte foruden at det kni- ber med at få kildemateriale frem. Han fandt, at denne materiale- fremlæggelsesproces først måtte i gang. Andre var inde på at etablere et tværfagligt samarbejde mellem f.eks. historikere, økonomer, litteraturfolk, folklorister, socialpsykolo- ger og kultursociologer. Man havde nok brugt for meget tid på at skrive politiske, sociale og kulturelle "chefideologers" tanker af. Arbejderbevægelsens socialhistorie var blevet forsømt af forsknin- gen. Et var, hvad "overbygningen" (inden for arbejderbevægelsen) sagde, skrev og gjorde og et andet var, hvad "basis" gjorde og hvor-
  9. 9. for bl.a. den ikke gjorde det, som "overbygningen" sagde den skulle gøre til sit eget bedste. Det gjaldt om at forske i arbejderklassens bevidsthed og i det hele taget dannelsen af bevidsthedsformer og be- vidsthedstrukturer, som var noget af det mest komplicerede at have med at gøre, og som kapitalismens massefordummelsesmidler bevidst prøvede pâ at fryse fast i en for kapitalismen fordelagtig struk- tur. Arkivsituationen. êgê er langt det vigtigste arkiv hvad organisations- og personarki- ver angår. Af nyere ting oplyste Gerd Callesen havde arkivet fået overdraget dele af VS-arkiv, materiale fra Arbejdernes Informations- central (AIC), socialdemokratisk pressemateriale, enkelte fagfor- bunds protokoller, materiale fra "konsekvente antimilitarister" og materiale fra den tyske emigration i 1933. Herudover havde ABA et stort personarkiv, avissamling og tidsskriftssamling. Enkelte per- soners arkiver var bl.a. H. Frisch, Eiler Jensen, Jens Jensen, H. Hedtoft, H. C. Hansen og Stauning og materiale vedr. oppositions- grupper mod socialdemokratiet i begyndelsen af det tyvende århun- drede. Dorrit Andersen nævnte, at i Biggagkiggt lå enkelte større eller mindre privatarkiver f.eks. Aksel Larsen, F. J. Borgbjerg, J. P. Sundbo, Richard Jensen o.s.v. Bortset'fra materiale fra forskelli- ge kommissioner i bl.a. Socialministeriets arkiv og Voldgiftsret- tens arkiv var der ikke meget at hente. Dog kunne justitsministe- riets arkiv specielt i perioden 1871-1878, når det gælder politi- personer, give artige oplysninger. I landsarkiggrng har justitsar- kiverne interesse især for arbejderbevægelsens første år. Det vig- tigste var politidirektørens arkiv i landsarkivet for Sjælland m.m. Fra 1880'erne og frem omhandler det eksisterende materiale især retssager, f.eks. injuriespørgsmål mod redaktører, optøjer og i det hele taget ekstreme tilfælde. Man måtte være opmærksomme på lagggr- kiygrng i landsarkiverne og gøëçghgggg_§tadsggkig. Forhandlingspro- tokoller for socialdemokratiets rigsdagsgruppe kunne findes i fol- ketingets bibliotek og erhvervsarkiygg havde arbejdsgiverforenin- gens arkiv og arkivet fra jern- og metalindustriens arbejdsgivere. Endvidere en stor samling fagforenings- og arbejdsgiverforenings arkiver fra Århus. Lokalhistoriske arkiver findes i stort tal over hele landet. Men den eksisterende oversigt, som DHF udgav i 1968, er helt forældet. 10
  10. 10. I debatten efter disse to oplæg var man inde på, at indsamlingen af arkiver, der kunne have interesse for forskningen af arbejderbevæ- gelsens historie, foregik planløst. Arkiverne spredes planløst. Hvorledes kunne man styre indsamlingen? Var det muligt at samle ar- kiver på eet eller få steder her i landet eller skulle man ifølge den tendens der var i.tiden gennem den eksplosive udvikling i opret- telsen af lokalhistoriske arkiver og lokalhistoriske foreninger. Den lokalhistoriske interesse var steget betydeligt og et resultat var Sammenslutningen af lokalhistoriske Foreninger i 1967. Filoso- fien bag dette var decentralisering og lokalpatriotisme. Det kunne formodes at denne nyvakte interesse ville bevirke en modstand i af- levering af lokale "koryfæer" som f.eks. en fagforeningsprotokol eller en sportsprotokol. Hvad vej der end valgtes så måtte SFAH væ- re interesseret i en registrering af kilder om de befinder sig på centralt- eller lokalt plan foruden som udfordrende kraft at opmun- tre til aflevering af kilder som kan befordre forskningen af arbej- derbevægelsens historie. SFAH kunne tage initiativ til udarbejdelse af en registrant, der bl.a. gennem løsbladesystemet holdtes ajour år for år. Arbejderen i litteraturen. Jobs. Nymarks indlæg om arbejderen i litteraturen fik en efterføl- gende diskussion, der foruden at holde sig til temaet bevægede sig over i kulturpolitiske baner. Han talte om, hvor lidt arbejder- skildringer var placeret i de gængs brugte litteraturantologier i skoler, gymnasier og højskoler. Dertil kom, hvor lidt der var skre- vet om arbejdere så der kunne tales om en decideret arbejderlitte- ratur._Arbejderskildringer læses og skrives ikke af arbejdere. Og hvem havde skylden andet end det store socialdemokrati. Så man på den officielle litteraturhistorie kunne Drachmann og Her- man Bang nævnes. Lidt mere knald i pistolen var der med Pontoppidan og Karl Larsen. Senere kom bonde- og hjemstavnsforfatterne som Akjær og Skjoldborg. I denne periode havde vi Nexøs Pelle Eroberen som ar- bejderidealfiguren. Men Nexø's idealisme, som det blev udtrykt, brød sammen i 1914. Så man på mellemkrigstiden kunne der peges på Herdal, Hans Kirk, Erling Kristensen, Hans Scherfig, Mogens Klitgârd, Leck Fischer og ikke at forglemme Harald Bergstedts forsvar for den lille mand. Efter 1945 kunne H. Wulff og Tove Ditlevsen nævnes. Rapport- genren i dag kunne smage lidt af arbejderlitteratur. I det folkelige gennembrud i det foregående århundrede omkring partiet Venstre og 11
  11. 11. deres skolelærerforfattere opstod skribenter, der skrev for det mil- jø, hvor de var kommet fra. Situationen i dag efter de sidste socio- logiske undersøgelser viste, at man kan tale om "nipromillekulturen". Kun den del af befolkningen læser lødige og gode bøger, resten lap- per triviallitteraturen i sig. Socialdemokratiet bærer en stor del af skylden i denne udvikling. Hvad har dette parti gjort for at høj- ne kvaliteten? Så man på det fænomen, der hed "Arbejderens Almanak" fra 1908 og fremover og tog eksempler herfra langt op i 1950'erne, så gav den udtryk for en latterlig fyraftenspoesi skrevet i guldal- derdigternes sprogbrug. Det der skulle være en opdragelse til noget bedre blev den årlige boldeindsprøjtning. Skulle man ikke tage den- ne udfordring op og ud fra et kulturpolitisk arbejde bevidst kæmpe for at ændre dette? I diskussionen mente man nu ikke, at det så så sort ud, når man skulle tale om arbejderdigtere i dag og navne som Jens Jackie Jen- sen, Jørgen Lindgreen og Winther Sørensen nævntes som eksempler. Hertil kom meget erindringsstof, som var indsamlet af Nationalmuse- et under Yde Andersens ledelse i begyndelsen af 1950'erne under fan- faren: industri- og arbejderundersøgelser. Tilsvarende indsamlinger var sket i Norge og Sverige lidt tidligere. En lille del af dette materiale var publiceret, men meget lå stadig i støvede arkiver. Pensionisterindringer som Københavns Magistrats 3. Afdeling udgav i 1972 giver lidt af spændvidden og den digteriske kvalitet i disse erindringer. Man skulle ikke altid se på det æstetiske og hvad til- fældige kritikere havde kanoniseret ud fra specielle æstetiske vur- deringer, man måtte lig så meget tale om en litteraturs funktionel- le betydning. Inddrages måtte avismateriale, novellestof om det fremkom i almanakker eller som tillæg til Social-Demokraten. Det tilbagevendende problem er, at vi ved alt for lidt om folks læser- vaner; hvorledes de dannes eller nedbrydes. Der må forskes tværfag- ligt og her ville folkelivsforskere og folklorister kunne fortælle en del. Nogen mente, at man kunne tale om en bondekultur, men ikke om en arbejderkultur. Andre sagde, at man ligeså godt kunne tale om en arbejderkultur, hvis man turde tage sig sammen og komme ud af den finkulturelle fims, hvor kultur er lig med kunst. Hvad har ar- bejderbevægelsen ikke båret på sine skuldre af politiske sejre møn- tet ud i kontant social lovgivning og på lokalt politisk plan. Fag- foreningernes indsats, der i særdeleshed har noget med kultur at gø- re og endelig kooperationens indsats. Ud af hele dette virvar er der skabt en ny kultur. Kan man ikke se det og ikke tør forske i den u- den at bære frelste masker og bruge finkulturelle spraydoser, når 12
  12. 12. den folkelige stank er for stærk, må det beklages. Over for denne åbne holdning i forskningen eller "jagten" på en arbejderkultur, kom de synspunkter frem, at socialdemokratiet havde kastreret sin egen arbejderklasse og der kunne ikke tales om en kultur i forbindelse med socialdemokratiet, som stod for alt, hvad der var led småborger- lighed. Hvordan kunne overhovedet en socialist acceptere en falsk bevidsthed? En mente, at det var forstemmende at høre på synspunk- ter, der ville se bort fra nu snart 10 års kulturministeriel akti- vitet og stadig ikke havde fornemmet, hvor lidt det nytter at mase på med en kulturopfattelse fra centralt hold. Så meget måtte de da have lært, at kulturprocesser og kulturvaner ikke dannes ud fra, hvad en elite mener er rigtig eller forkert for den brede befolk- ning. Arbejderen i skolebøger. Vagn Oluf Nielsen refererede resultaterne fra det udvalg, der var nedsat af Dansk Arbejdsmands- og Specialarbejder Forbund (DASF) og som havde til opgave at analysere, hvorledes arbejderbevægelsens historie og udvikling behandledes i skolernes historiebøger. Udval- get var kommet frem til, at historieskrivningen hvilede på et fin- kulturelt, nationalt og idealistisk grundlag. Undersøgelsen, der er udgivet som en pjece, foreslår undervisningsministeren at ned- sætte et udvalg til at behandle dette problem. Men hvad kan der gø- res ved det i mellemtiden? Skal de nuværende historiebøger brændes og skal der skrives nye? Foreløbig arbejder et SFAH udvalg på at ud- give 3 kildesamlinger, der belyser_arbejderbevægelsens historie. De skulle bruges som supplement til historieundervisningen og udkomme eftersommeren 1973. Hvad er målet for historieundervisningen i det hele taget? Ser man på den "Blå Betænkning" fra 1960 tales der ikke så meget om bestem- te færdigheder, men mere færdigheder af intellektuel og_social ka- rakter. John Dewy's bog "How you think" omtaltes. Efter denne re- flekterer ethvert menneske gennem følgende stadier: tvivlrâdighed, problemformulering, data, hypotese og konklusion. Det må være sko- lens opgave at opløfte og forfine elevernes intellektuelle færdig- heder ikke gennem en skræddersyet historieopfattelse: borgerlig el- ler socialistisk, men gennem præsentation af forskellige opfattel- ser og så lade eleverne finde ud af, hvad de vil vælge og hvad de finder er rigtigt. Der kunne være tale om indoktrinering, da lære- ren udvælger problemstillingerne. Kildesamlinger kunne befordre 13
  13. 13. den illustrerende metode. Udgangspunktet kunne være det informeren- de princip og endelig den omtalte kontrasterende metode, hvor for- skellige kilder sættes op imod hinanden. Eleverne kan af den vej opdrages til at arbejde videnskabeligt. Vi må væk fra den illusion, at der kun findes ên sandhed, også når det gælder historieskrivnin- gen. Vagn Oluf Nielsen gik ind for en værdipluralisme. I diskussionen kunne man ikke se formålet i at brænde skolebøgerne. Der var også tale om et generationsskifte. Den nye forskning i ar- bejderbevægelsens historie kunne måske først give gode historiebø- ger om en 20-30 år. Andre var imod en værdipluralistisk opfattelse som princip i historieundervisningen. Så var der ingen bestemt teo- ri at gå ud fra, f.eks. klassekampopfattelsen og ingen endelig be- handling af kilderne. Syntesen måtte først komme og kilderne måtte lægges frem i en struktureret sammenhæng. Andre fandt, at de skit- serede tanker afgjort var et fremskridt, men det ideelle kunne ikke være, at eleverne selv kunne mene alt muligt om de kilder, som de havde foran sig. De kunne finde frem til den forkerte opfattelse. Men hvem afgør, hvad der er forkerte løsninger? Historiebøgerne skulle vise, hvem der havde magten og indflydelsen i dette land og hvem der holdtes nede. Vi må bryde ud af frihedsillusionen og frem- lægge dette samfund som det reelt er: et kapitalistisk, og hvad vi ønsker: et socialistisk. Andre var imod at historiebøger skulle skrives f.eks. i DKP-regi eller noget, der lignede DEMOS' udgave af en historiebog. Skulle f.eks. folkestrejken i 1944 fortolkes på ti forskellige måder og kunne alle fortolkninger være lige gode? Nogle var inde på, at Iitteraturfolkene kunne være med til at tolke og for- tolke, hvorfor noget siges eller skrives på den og den måde. Flere fandt, at historieundervisningen skulle være en hjælp i orienterin- gen, give forståelse af situationen i dag og give lysten til at ska- be forandringer. Forsknings- og fremtidsperspektiver. Gerd Callesen mente, at tiden endnu ikke var inde til at udarbejde en arbejderbevægelsens historie, dertil må der flere detailundersø- gelser til. Der sker en del ting i disse tider, der startes selska- ber til forskning i arbejderbevægelsens historie, herhjemme arbej- des der på at udsende ârbog, skriftserie og en medlemsbulletin. Skriftserien kunne især bruges til udgivelse af specialer ved de højere læreranstalter. Klasseforholdene burde historisk undersøges på det sociale, økonomiske og kulturelle plan. Man måtte inddrage 14
  14. 14. den almene sociale historie til forklaring af arbejderklassens ud- vikling. Den internationale socialismes historie kunne inddrages for at konstatere inspiration og påvirkning udefra. Af praktiske grunde burde man i første omgang forske i fagbevægelsens historie. Socialdemokratiets politiske historie er i store træk kortlagt. Man kunne tale om: arbejderbevægelsens indre dialektik, forstået sOm opbygning af organisationer og det indre sociale, politiske og kul- turelle liv, skabt mod en ydre fjende og som en udvidelse af arbej- derbevægelsens totale aktivitet med indbyggede reaktioner i form af mindretalsoppositioner. En helhedsfremstilling må ske ud fra dens egne præmisser og ikke ud fra en moralsk bedømmelse, om det sker ud fra den rigtige socialistiske opfattelse eller ej. Socialdemokrati- et er og har altid været et reformistisk parti og det er ud fra det- te at partiet må bedømmes og ikke ud fra, hvad det efter andres op- fattelse burde have været. Skal der ske et brugtbart samarbejde i forskningen må man bort fra den moralske fordømmelsesholdning. Ar- bejderne har ikke brug for forskning af denne slags. Skal arbejder- ne bevidstgøres finder de nok selv ud af det. Basis kan ændres ligesom overbygningen kan det. Måske har deres le- dere svigtet dem, men så prøver de på at få det bedste ud af situa- tionen. Vi skal ikke belære arbejderne, men stille materiale til rå- dighed, som f.eks. de faglige rapporter. LO og Socialdemokratiet er ikke arbejderbevægelsens historie, og derfor skal oppositionsgrup- perne indenfor arbejderbevægelsen have mere plads end deres numeri- ske antal berettiger dem til. I diskussionen var man betænkelig ved ikke at forske i arbejderbe- vægelsens historie ud fra en klassekampsanalyse, hvor tingene ses i en bestemt sammenhæng. Det afgørende må være en marxistisk meto- de i behandlingen af stoffet. I Århus havde studerende og lærere kontaktet murernes fagforening. I fællesskab var de ved at skrive murernes historie og ordne arkivet. En anden var inde på, at man også måtte interessere sig for forholdet mellem socialdemokratiet og de radikale, bl.a. det sidste partis indflydelse på det store socialdemokrati. Med hensyn til klassesolidaritet måtte man være opmærksom på den lagdeling, der var indenfor arbejderbevægelsen, til belysning af hvor svært det har været at få en solidaritet til at fungere. Når det gjaldt teamwork og projektforskning henvistes der til det svenske historiske tidsskrift hefte 4,1972. Nogle var bange for det evige krav om flere detailundersøgelser, for hvis man altid henviste til det, kunne det havne i en total atomisering 15
  15. 15. i forskningen af arbejderbevægelsens historie i stedet for en total samfundsanalyse og samfundsopfattelse. Nu skulle man ikke bare kaste sig over lidt fagforeningshistorie men se det i en sammenhæng. Ib Nørlunds bog nævntes som et eksempel på noget i den ønskede retning. Flere var inde på at få registreret de specialer, der enten var fær- dige eller under udarbejdelse hele landet over. Seminariets forløb og resultat. På den afsluttende mødedag udtrykte deltagerne generel tilfredshed med seminarets forløb, omend flere fandt at formen burde strammes, ligesom det konstateredes, at der havde været for få skriftlige op- læg. Man burde også have givet lidt længere varsel for indkaldelsen. Arrangørerne indrømmede, at emnerne havde været spredte, men det næ- ste seminar kunne samle sig om et bestemt emne og gå i dybden med det. Hvad er man interesseret i fremover? Mere praktik og mindre metodesnakkeri blev det foreslået. Andre ønskede mere tværfaglig samarbejde og så positivt på, at litteraturfolk, folklorister og økonomer havde vovet sig ind i historikernes kreds. Arbogen kriti- seredes for at repræsentere traditionel historieskrivning. Der ef- terlystes af nogle aktuelle analyser i forhold til arbejderbevægel- sens historie. Redaktionen forklarede, at havde der været stof og artikler i den ønskede retning var det kommet med i årbogen. SFAH's bestyrelse påtog sig at lave en oversigt over specialer. SFAH havde nu tre kommunikationskanaler at betjene sig af: Årbogen (videnska- belige artikler), skriftserie (specialer m.m.) og en medlemsbulle- tin. Den kunne bruges til polemik, opsøgningsarbejde, til udsendel- se af spørgeskemaer etc. Foreløbig enedes man om, at det næste se- minar skulle finde sted i Århus om et år. Århus-gruppen påtog sig at udarbejde et oplæg om seminarets forløb og ville til sin tid ta- ge sig af det praktisk fornødne. Den endelig form for dette seminar skulle SFAH's bestyrelse og Århus-gruppen i fællesskab finde ud af. (Referat ved Flemming Hemmersam) 16
  16. 16. ABA's Protokoller fra danske Fagforbund og Fagforeninger. Hensigten med denne fortegnelse er at give en orientering for inte- resserede om forhandlingsprotokoller fra danske fagforbund 1 ABA's arkiv. Listen er udarbejdet i tidsrummet l/2-73 - 1/5-73. ABA mod- tager til stadighed protokoller, og listen bliver således relativt hurtigt forældet. Supplerende fortegnelser vil fremkomme i senere numre. Listen er opbygget på følgende måde: Fagforbund Fagforening Klub Fællesklubber Ved forbund, der har skiftet navn, angives det nye forbunds navn i en parentes. Ikke alle foreningers stiftelsesår er medtaget, men vil blive bragt i den supplerende liste, hvis det er muligt at fremskaffe. Det er ABA's håb, at det i den kommende tid må modtage flere proto- koller fra forbundene; som det vil fremgå af denne fortegnelse er' samlingen endnu meget ufuldstændig. Oplysninger om evt. fejl i den- ne fortegnelse eller supplerende oplysninger modtages med tak. Henning Grelle.
  17. 17. DANSKE FAGFORBUND (33.13) Antal Dansk Arbejdsmandoforbund af 1897 Afdeling Bajstrug: Forhandlingsprctokol 1920-23 (1) Arbejdsmændenes Fællesbestzrelse i Odense: Forhandlingsprotokol 1896-1907 (2) Kassebog 1896-1907 (2) Arbejdsmændenes Klub 36 gå Københavns Sgorveje: Forhandlingsprotokol 1936-61 (3) Bagernes Forbund af 1892 (Bageri- og konditoriarbejdernes forbund): Forhandlingsprotokol 1893-98 (2) Regnskabsbog 1892-95 v (1) Hovedbog 1893 v (1) Lock-out protokoi 1898 (1) Skemaer 1894, 1897, 1898 (3) Bagerkuskeforeningen for København: Kassebog '1891-1912 (1) Billedskærer- og Dekorationsbilledhugger-Forbundet af 1907 (Snedker- Tømrerforbund): Bestyrelsesprotokol 1907-26 (4) 3 Kopibøger Billedskærer- og Dekorationsbilledhugger-Fcreningen af 1893: Forhandlingsprotokol 1894-1936 (9) Bestyrelsesprotokol 1901-08, 1914-40 (2) Billedskærernes Fagforening af 1887: Forhandlingsprotokol 1887-88 (1) Bladbudenes Klub gå Socialdemokraten: Forhandlingsprotokol 1913-31 (1) 18
  18. 18. Antal Bxggefagenes Samvirke: Forhandlingsprotokol 1929-51 (2) Dansk Brxggeri-Brænderi- og Mineralvandsarbejder Forbund af 1898 Ølaftagningsarbejdernes Fagforening København: Forhandlingsprotokol 1899-1908 (1) Øl- og Mineralvandsarbejdernes Fagforening København: Forhandlingsprotokol 1919-40 (3) Regnskabsbog 1934-39 ' - « (2)' Bødkerforbundet i Danmark af 1890 (Snedker-Tømrerforbundet):________________________.__________________________________ Kongresprotokol I _ 1890 . (1) Forhandlingsprotokol 1892-1960 (8) Kassebog 1904-08 (1) Udgiftsbog 1895-1906 (1) Håndskrevet kopibog 1896 ' ' (l) Arbejdsløshedskassen: Forhandlingsprotokol 1907-60 4 (2) Holstebro afdeling: Forhandlingsprotokol 1912-13 (1) Korsør afdeling: Forhandlingsprotokol 1899-1912, 1924-36 (2) kaøbing F afdeling: Forhandlingsprotokol 1921-31 (1) Regnskabsbog 1921-54 › (1) Randers afdeling: Forhandlingsprotokol 1898-1927 (1) Silkeborg afdeling: Forhandlingsprotokol 1913-27 (1) Århus afdeling: Medlemsbog 1896 (1) Bødkerforeningen af 1873: København: Forhandlingsprotokol 1880-90, 1892-1957 (11) Regnskabsbog 1884-91 (1) Medlemsbog 1876-90, 1905-10 (3) 19
  19. 19. Antal Børsteindustriarbejdernes Forbund af 1898 (Træindustriarbejderfor- bundet) Børstenbindernes Fagforening af 1883: Forhandlingsprotokol 1884-1944 (6) Regnskabsbog v 1 1884-95 (1) Medlemsbög, halvbetalende medlemmer v (1) Medlemsbog, helbetalende medlemmer (1) Klubben Varde: Forhandlingsprotokol 1896-1916, 1920-40 (3) Børstetræarbejdernes Fagforening: Forhandlingsprotokol 1892-1904 (2) Drejerforbundet af 1891 (Træindustriarbejderforbundet): Kassebog 1891-1900 (1) Forgxlderforbundet i Danmark af 1894 (Træindustriforbundet): Forhandlingsprotokol 1895-1957 (5) Forgylderfagets Arbejdsløshedskasse: Forhandlingsprotokol 1910-58 (1) Formerforbundet af 1889 (Dansk Metalarbejderforbund): Forhandlingsprotokol 1950-53 (1) Lønstatistik 1908-14 (1) cirkulære 1910-14 (11 Metalarbejdernes ArbejdsløshedskasseéFormernes Hovedafdeling: Forhandlingsprotokol 1927-48 (2) Formernes Fagforening af 1883l København: Forhandlingsprotokol 1883-1919 (7) Hovedbog med æresmedlemmer 1874-1903 (1) Regnskabsbog 1885-87 (1) Kassebog 1891-92 (1) Formernes Hjælgeforening af 1876l København: Kassebog 1876-1904 (1) 20
  20. 20. Gartnerforbundet af 1899 (DASF): Forhandlingsprotokol/Kongres 1899-1964 Mødeprotokol 1938-65 Journaler_ 1955-63 Arbejdsløshedskassen: Forhandlingsprotokol 1918-23 Uddannelsesfond: Legatprotokol 1963-69 Fredensborg afdeling: Forhandlingsprotokol 1948-66 Rungsted afdeling: Forhandlingsprotokol 1925-71 Antal (23) (7) (2) (1) .(1) (1) (4) Anlggsgartneriarbejdernes Fagforeningl København af 1900: 1900-15, 1919-23 1908-19 Formandsprotokol Forhandlingsprotokol Handelsgartnernes Fagforeningz Københavnzt Forhandlingsprotokol 1925-29 Gartnermedhjælgerforeningen af 1891: Forhandlingsprotokol 1891-94 Glarmestersvendenes Forbund i Danmark af 1899; 1910-38 1910-38 Forhandlingsprotokol Regnskabsbog Glarmestersvendenes Fagforeningl København af 1893: Forhandlinqsprotokol 1896-1916, 1926-42 Arbejdsanvisningsbog, 1895 strejkeprotokol Ggrtler- og Metalarbejder Forbundet af 1903 (Dansk Metalarbejder- forbund): Forhandlingsprotokol 1903-41 Bestyrelsesprotokol (også for Fagforeningen) 1914-27 Arbejdsløshedskassen: Forhandlingsprotokol 1907-12 (2) (2) (1) (l) (3) (1) (5) (l) (1) (7) '(1) (1)
  21. 21. Antal (fortsat) Gørtler- og Metalarbejdernes Fagforeningl København af 1873: Forhandlingsprotokol 1884-1914, 1942-68 (9) Kassebog 1903-06 (l)› Regnskabsbog 1884-1905 (1) Regnskab for understøttelse 1886-1900 : (1) Gørtlernes Fagforening, Horsens af 1897: Forhandlingsprotokol 1897-1947 .(1) Gørtlernes Fagforening; Randers: Forhandlingsprotokol 1897-1920 (1) Gørtlernes Fagforeningl Vejle:: Forhandlingsprotokol 1915-43 (1) Gørtlernes HjælEe- og BxggefondforeningI København: Forhandlingsprotokol & 1905-12 7 (1) Regnskab for Byggefond 1905-15 (1) Regnskab for Hjælpefond 1905-13 (1) Gørtlernes socialdemokratiske Klub: › ________________._________________ Forhandlingsprotokol 1947-66 (2) Gørtlerlaugets Svende: › Forhandlingsprotokol 1844-91 (1) Guldsmedelaugets Svendel Syge- og Hjælgekasse: v Forhandlingsprotokol 1800-1922 * (l) Regnskabsbog 1804-1918 (1) " Hattearbe'derforbundet i Danmark af 1901. Dansk Hatte- o Buntma er- forbund af 1917 (Beklædningsarbejderforbundet): Forhandlingsprotokol 1903-58 (19) Hattemagernes Fagforening af 1898: Forhandlingsprotokol ' - 1908-45 . (8) Hattemagernes Fagforeningl Assens: Regnskabsbog 1901-10 ' '1( ) Hattemagernes Laugskasse: Regnskabsbog 1907-26 (2) 22
  22. 22. Antal (fortsat) Hattemagersvendeforeningen, København: Protokol m/regnskab/medlem. 1888-1900 (1) Hattesxernes Fagforening: København af 1901: (l)Forhandlingsprotokol 1901-03 Medlemsbog m/regnskab 1902-19 (1) Hue- og Kasketsxernes Fagforening, København af 1919: Forhandlingsprotokol 1919-59 (4) Regnskabsbog 1924-36 (1) Hue- og Kasketsxernes Klub: Forhandlingsprotokol 1916-18 (2) Modisternes Fagforening af 1922: Forhandlingsprotokol 1922-64 (4) Stråsxernes Fagforening: Forhandlingsprotokol 1932-65 (1) Dansk Hvidgarverforbund af 1897 (Dansk Læder- og Skindarbejderfor- bund) (Dansk Garverforbund) Hvidgarverforeningen af 1872: Forhandlingsprotokol 1885-1919 (3) Medlemsprotokol 1893-97 (1) Kassebog 1888-1901 (1) Karetmagerforbundet af 1895 (Dansk Karetmager- og Karosseriforbund) Karetmagersvendeforeningen af 1884l København: - Forhandlingsprotokol 1884-95 (1) Hjælgekassen: Forhandlingsprotokol 1911-33 (1) sxgekassen: Hovedbog 1893-1910 (2) Kassebog 1910-14 (1) Medlemsbog 1893-1910 (3) Kontingentbog 1893-97, 1911-15 (2) Begravelseskassen: Hovedbog 1893-1905 (1) Medlemsbog 1893-1910 (3) 23
  23. 23. (fortsat) Kontingentbog 1911-16 Hjul- og Karetmager Laugets Svende: Repræsentantskabsprotokol 1856-78 Regnskabsbog 1834-47 Medlemsbog 1815-73 Dansk Kedel- og Maskingasserforbund af 1898 Mariager afdeling: Forhandlingsprotokol 1926-71 Klubben for kommunale ElektricitetsværkI København: Forhandlingsprotokol 1903-16 Hovedbog 1904 Kassebog 1906-13 Medlemsbog 1903-13 Fxrbgdernes Fagforening for Assens Er. Mariager af 1896: Forhandlingsprotokol 1896-1926 Antal (1) (1) (2) (1) (l) (2) (1) (l) (1) (1) Kobbersmedeforbundet af 1902 (Dansk Metalarbejderforbund) Kobbersmedenes Fag- og Understøttelsesforening af 1884: Forhandlingsprotokol 1889-1902 1884-1906 Kobbersmedenes szge- og Understøttelsesforening af 1862: Forhandlingsprotokol ' 1862-83, 1886-91 Regnskabsbog 1884-91 Hovedbog Kobbersmedesvende i København: Fireugersbog for samtlige kobber- smedesvende i København 1833-42 Kobbersmedesvendenes Broderskab: Regnskabsbog 1842-60 24 (l) (l) (2) (1) (l) (l) xl
  24. 24. Antal Korkskærernes og Sortererskernes Forbund af 1874 (Træindustriarbej- derforbundet) ' Körkskærernes Fagforening af 1874: København: Forhandlingsprotokol ' 1874-1916 (2) Korkskærerforeningen af 1865: Forhandlingsprotokol 1865-74 (1) Kvindeligt Arbejderforbund af 1885: Statistik Protokol 1898-1922- (1) Lager- og Pakhusarbejdernes Forbund af 1918 (DASF): i Forhandlingsprotokol 1919-36 (10) Klubben Alfo: Forhandlingsprotokol 1926-53 (2) Den faglige Klub: Forhandlingsprotokol 1949-57 (1) Lager- og Pakhusarbejdernes Fagforeningl København af 1890: Forhandlingsprotokol 1890-1918 (8) Regnskabsbog 1899-1901 (1) Lager- og Pakhusarbejdernes Afdeling af 1907: Forhandlingsprotokol 1907-19 (2) I Petroleumsarbejdernes Afdelingl København: Forhandlingsprotokol 1897-1909 (2) Kassebog 1901-08 “(1) Jern- og Frølagerarbejdernes Klub: 1 Forhandlingsprotokol 1907-08 (1) Soigneringsbudenes Fagforening: Forhandlingsprotokol 1917-67 (1) Smørarbejdernes Klub: Forhandlingsprotokol 1920-36 (1)
  25. 25. Antal Lohgarvernes Frobund i Danmark 1895 (Dansk Læder- og Skindarbejder- forbund) (Dansk Garverforbund) Lohgarvernes FagforeningI København af 1883: Forhandlingsprotokol 1884-1909, 1917-41 (6) Forhandlingsprotokol, Bestyrelsen 1909-1959 (4) Malerforbundet i Danmark af 1890: Forhandlingsprotokol 1890-1950 (10) Malersvendenes Arbejdsløshedskasse: Forhandlingsprotokol 1908-45 (1) Murersvende Forening for Ogrettelse af en Fribolig eller Stiftelse for Murer- svende og Deres Enker: Forhandlingsprotokol 1858-91 (1) Københavns Murersvendelaug: Forhandlingsprotokol 1862-79 (2) Skibstgmrerforbundet af 1892 (Dansk Skibstømrer-Rigger- og Sejl- mager Forbundl Dansk Skibstømrerforbund) Skibstømrerforeningen af 1871: Forhandlingsprotokol 1879-96 (2) Skibstgmrerforeningen for Svendborg af 1890: Forhandlingsprotokol 1890-1908 (2) Sejlmagersvendenes sxge- og Begravelseskasse: Medlemsbog 1872-1914 (1) Regnskabsbog 1890-1932 (1) Kopibog 1862 (1) Sejl-Flag- og Comgasmagersvende: Protokol 1759-1932 (1) 26
  26. 26. Dansk Skotøjsarbejder Forbund af 1885 Afdeling i København: Kassebog 1887-91 Afdeling i Thisted af 1895: Forhandlingsprotokol 1895-1901 Hovedbog 1897-1902 Naadler-Klubben i København: Forhandlingsprotokol 1892-93 Antal (1) (l) (1) (1) Dansk Smede- og Maskinarbejder Forbund af 1888 (Dansk Metalarbejder- forbund): Kassebog 1895-99 Mappe med cirkulære Afdeling 1: Klub 131: Forhandlingsprotokol 1918-20 Afdeling 81 Klub 341: Forhandlingsprotokol 1945 Afdeling 11, Klub Enigheden: Forhandlingsprotokol 1887-94 Afdeling lll Klub 56: Forhandlingsprotokol 1917-60 Hjælgekassen af 1918: Forhandlingsprotokol 1918-60 Afdeling llI Fællesklub Rå KQbenhavns Brxggerier: Forhandlingsprotokol 1919-29 ' Afdeling llI Klub 101: Forhandlingsprotokol 1920-21 Afdeling 14, Klub gå Globus Cykler: Forhandlingsprotokol 1943-44 Afdeling 14l Klub 42: Forhandlingsprotokol 1919-20 Klubben Aurora: Forhandlingsprotokol 1914-35 Regnskabsbog 1932-35 (1) (2) (1) (1) (5) (2) (1) (1)«- (1›_ (1) (3) (1) 27
  27. 27. Antal (fortsat) Klub 1, Københavns Sgorvejes Hovedværksted: Forhandlingsprotokol 1939-67 . (7) Klub EL Københavns Sgorvejes Hovedværksted: Forhandlingsprotokol 1903-16 (2) Klub 81 Vagtstationen KSl Ahlefeldtsgade: Forhandlingsprotokol 1918-61 (5) Kassebog 1918-49 (1) Snedkerforbundet af 1885 (Snedker- og Tømrer Forbundet): i Mappe med oirkulære Snedkersvendenes FagforeningI Nxborg af 1893: Forhandlingsprotokol 1893-1909 (4) Kassebog 1893-1904 (1) Sgecialarhejderforbundet (Dansk Metalarbejderforbund): Forhandlingsprotokol for Hovedbestyrelsen 1918-47 (3) Kongresprotokol 1921-53 (2) Københavns Afdeling: Forhandlingsprotokol 1919-46 (4) Stenarbejderforbundet af 1897 (Stenindustriarbejderforbundet-Murer- forbundet) Brostensgudsernes FagforeningI Sandvig: Forhandlingsprotokol 1904-23 (1) Brostenshuggernes Fagforening! Sandvig: Forhandlingsprotokol 1898-1913 (1) KløvergBrostenshuggernes Fagforeningz Sandvig: Forhandlingsprotokol 1928-46 (1) KlgvergBrostenshuggernes Fagforening: Hammershus: Kontingentbog/medlemsbog Kløver Brostenshu ernes Fa forenin Allin e o Ome n: Forhandlingsprotokol 1946-71 (2) 28
  28. 28. Antal (fortsat) Stenindustriarbejdernes Arbejdsløshedskasse, Allinge-Sandvig; Forhandlingsprotokol 1940-70 (1) Kridt- og Savonnierstenarbejdernes Fagforening, København: Forhandlingsprotokol 1891-1903 (1) Sukkerhusarbejdernes Fagforening af 1893I København (DASF): Forhandlingsprotokol 1893-1949 (16) Forhandlingsprotokol vedr. overenskomst 1919-20, 1930-44 (2)_ Forhandlingsprotokol vedr. lønudvalg 1920-21, 1925-26, 1934-38, 1944-61 (4) Forhandlingsprotokol vedr. juletræsudvalg 1926-28 (1) Forhandlingsprotokol vedr. bestyrelsen 1926-59 (1) sxernes Forbund af 1899 (beklædningsarbejderforbundet)z Forhandlingsprotokol 1900-07 (2) sxernes Fagforening i Randers: Forhandlingsprotokol 1910-13 (1) Linnedsxernes Fagforening af 1907: Forhandlingsprotokol _ 1916-24 (1) Klubben Taarnvognen: Forhandlingsprotokol 1921-29 (1) De kvindelige Frakkeskrædderes Klub: Forhandlingsprotokol 1892-99 (1) Dansk Tekstilarbejderforbund af 1885: Kongresprotokol .1919 Teksti1arbejdernes Fagforening af 1873, København: Forhandlingsprotokol 1916-59 (10) Arbejdsløshedskassen: Tilsynsprotokol 1942-66 (1) 29
  29. 29. (fortsat) Tekstilarbejdernes Fagforening af 1898! Brede: Forhandlingsprotokol 1920-59 Tekstilarbejdernes Fagforening af 1914! angbx: Forhandlingsprotokol 1914-65 Arbejdsløshedskasse: Tilsynsprotokol 1942-72 Tekstilarbejdernes Fagforeningl Søllergd-Hørsholm: Forhandlingsprotokol 1898-1920 Farveriarbejdernes Fagforening af 1884z København: Forhandlingsprotokol 1900-65 Regnskabsbog 1885-91 Medlemsbog 1884-95 Possementmagernes Fagforeningl København: Mødeprotokol 1957-69 Trikotagearbejdernes Fagforening af 1898l København: Forhandlingsprotokol 1898-1902, 1912-66 Trikotagearbejdernes Fagforeningl Slangerug: Forhandlingsprotokol 1947-54 Cotton-KlubbenI Henrigues & Løvengren: Forhandlingsprotokol 1942-61 Tekstilarbejdernes Klub 18l Vatfabrikkernel Skovlunde: Forhandlingsprotokol 1952-69 Tekstilarbejdernes Klub 21I Holger Johs. Tekstilfabrik: Forhandlingsprotokol 1938-66 Tobaksarbejderforbundet af 1887: Protokol over mæglingsmøder 1927-28 Cigar- og Tobaksarbejdernes szgekasse: Forhandlingsprotokol 1857-1911 Bestyrelsesprotokol 1860-82, 1911-17 30 Antal (4) (5) (l) (l) (4) (l) (2) (l) (5) (1) (2) (l) (l) (l) (2) (2)
  30. 30. Antal Træindustriarbejderforbundet af 1895: Forhandlingsprotokol 1902-16 (1) Dansk Txgografforbund af 1892: Mappe med cirkulærer Forhandlingsprotokol for oplysningsudvalg 1935-38 (1) Dansk Tgmrerforbund af 1890 (Snedker- og Tømrerforbundet) Møllebxggernes Fagforeningl København: Forhandlingsprotokol 1887-1922 (2) Regnskabsbog 1887-1914 (1) Fællesklubber Fællesklubben Rå B & Wl Refshaleøen: Forhandlingsprotokol 1944-48 (1) Fællesklub gå Dansk Gardin- og Tekstilfabrik: Forhandlingsprotokol 1948-53 (1) Fællesklubben gå Kgbenhavns Hovedværksted af 1923: Forhandlingsprotokol 1924-71 (6) 31
  31. 31. B I B L I 0 G R A F I. Da selskabet i sin tid stiftedes var et af målene at tilvejebringe en brugbar bibliografi om dansk arbejderbevægelse - de gængse dan- ske bibliografier er i det mindste på det punkt aldeles ukvalifice- rede. Hertil har der ikke været kræfter nok til at gå i gang med denne opgave, og det ser ikke ud til, at der kan ændres meget ved det i den kommende tid. Men for dog at komme i gang vil der her-i bladet blive offentliggjort en række mindre organisationsbiblioå grafier. Når vi starter på denne måde skyldes det, at det herved kan afprøves om de opstillede foreløbige regler er anvendelige; de fejl, der evt. måtte opdages ved opstillelsen af disse småbiblio- grafier, vil kunne rettes uden alt for stort besvær. Efter udarbej-A delsen af nogle bibliografier vil man formentlig kunne opstille en- delige regler og derefter gå igang med de større organisationer. Foreløbig skal der imidlertid kun opfordres til at udarbejde biblio- grafier over de mindre organisationer, af hvilke nogle er nævnt ne- denfor. Hvis nogle kan og vil udarbejde en organisationsbibliografi efter de nedenfor anførte retningslinjer - et eksempel er opført i tilslutning til disse - så bedes vedkommende sætte sig i forbindel- se med redaktionen. Vi vil også være glade for enhver anden kritik eller hjælp i det hele taget. Organisationer hhv. retninger der kunne bibliograferes: Det Revolutionære Socialistiske Arbejderparti (Arbejderen) Socialistisk Ungdomsforbund (Ny Tid) Fagoppositionens Sammenslutning Syndikalisme/Ungsocialisme/Anarkisme i øvrigt Socialdemokratisk Ungdomsforbund (Fremad) Danmarks Socialdemokratiske Ungdom Danmarks Kommunistiske Ungdom Trotzkisme hhv. de forskellige trotzkistiske grupper Proletariske fritænkere Socialistisk Arbejderparti (Klassekampen) Smågrupper fra omkring 1918-20 Smâgrupper fra mellemkrigstiden iøvrigt (f.eks. Spartakus) Studentergrupperne: Det ny Studentersamfund, Clartê, Monde, Plan Revolutionær/Rød Fagopposition Sexpol Venstrekommunistiske grupper (KAP, Kommunistisk Arbejder- og Hus- mandsparti) 32
  32. 32. I..- Arbejderesperantister og lign . Lokalbibliografier (f.eks. for Randers, sønderjylland etc.) 33
  33. 33. Foreløbige regler for organisationsbibliografier. II III IV VI VII VIII IX XI 34 Protokoller, programmer/programmatiske erklæringer/ma- nifester/statutter etc. - hvis sådanne kun findes i periodika anføres disses data. Periodika: l) hovedtitel, 2) undertitel, 3) udgiver, redaktører (med funktionsperiode), 4) bilag, særmunre, evt. beslaglagte numre, 5) udgivelsesmåde (dagblad, ugeblad etc. med ændringer), format, sidetal, 6) udgi- velsessted, trykker, 7) udgivelsestidsrum, 8) forgænger, 9) efterfølger, lO) oplag, ll) vigtige medarbejdere, 12) ændringer i politisk linje. Bøger og pjecer på organisationens forlag: oplag, gen- optryk, flere oplag, sidetal + normale oplysninger. Bøger og pjecer på andre forlag (evt. med organisatio- nens tendens). Erindringer af organisationens medlemmer - også andet skønlitterært stof, skønlitterære forarbejdninger. Undersøgelser af organisationen - videnskabelige, poli- tiske. Vigtig kritik af organisationen, f.eks. i modstander- blade. Organisationens selvfremstillinger. De vigtigste artikler fra organisationens blade: poli- tisk/teoretiske, historiske, programmatiske. Efterfølgeorganisationer hhv. beslægtede organisationer 1 hvis publikationer organisationens tendens kom til ud- tryk. Arkivmateriale om organisationen.
  34. 34. Den kommunistiske opposition. De to nedenstående bibliografier behandler grupper, der begge sam- arbejdede med "rhternationale Vereinigung kommunistischer Opposi- tion" (IVKO). Denne betragtede sig selv som en organiseret kommunis- tisk retning, ikke som en begyndelse til et nyt kommunistisk parti eller endog Internationale som f.eks. trotzkisterne gjorde. IVKO blev oprettet i 1929 af nogle organisationer, der i 1928/29 blev ekskluderet af Komintern som højreafvigere. De danske grupper er endnu ikke blevet undersøgt. Det kan således tænkes, at bibliogra- fien ikke er komplet og især at der findes arkivmateriale andet- steds end i ABA. Man skal altså ikke lade sig forlede til at akcep- tere det efterfølgende resultat uden videre. Det er muligt at mere dukker op. Hvis nogen kunne hjælpe med at komplettere bibliografi- erne ville redaktionen være meget taknemmelig for henvisninger. Den tyske oppositionsorganisation - det var den vigtigste sektion af IVKO - er blevet undersøgt af K. H. Tjaden, Struktur und Funk- tion der "KPD - Opposition" (KPO). Eine organisationssoziologische Untersuchung zur "Rechts" - Opposition im deutschen Kommunismus zur Zeit der Weimarer Republik, Meisenheim/Glan 1964, Erlangen 1971. Tjaden går også ind på IVKO. Af Gerlinde Griepenburg forberedes en afhandling om KPO efter 1933. Carl Heinrich Petersen har omtalt Brandler-oppositionen, som den også kaldtes, i "Kommunismens kætte- re". De to mest fremtrædende repræsentanter for KPO var Heinrich Brandler og August Thalheimer. Information-gruppen. II Periodica v 1) Information (nr. 1 og 2 dog uden navn); 2) fra nr. 7-1934 Tids- skrift for kommunistisk politik; 3) nr. 1 Hjælpekomiteen for Tysk- lands Kommunistiske Opposition (KPDO); Mogens Boserup 1934 - 1936; 4) Til Social-Demokratens læsere nr. 5-1935, 2 meddelelser til læ- serne; sept. 1936 Den spanske borgerkrig og den spanske revolution - en oversigt udsendt af den Internationale Kommunistiske Opposi- tion; 5) 1934: 7 nr., 1935: 10 nr., 1936: 2 nr. + særnr.; nr. 1-3/ 1934 folio, nr. 4/1934 - 10/1935 A 4, 1936 folio men bredere; 8 5., nr. 6/1934, nr. 4/1935 12 s.; 6) København; nr. l-3/1934 duplikeret, nr. 4/1934-10/1935 trykt hos Reklametrykkeriet i Korsør. 1936 Ander- sen og Pedersen; 7) l. - 3. årg. 1934 - 1936; 10) ca. 700; 11) Chr. 35
  35. 35. Christensen, Carl Heinrich Petersen, August Thalheimer, Per Kirstein, Ester Boserup. III Bøger/pjecer/skriftserier Den tyske kommunistiske opposition om den politiske udvikling i Tyskland. Dansk indledning ved Ejnar Nielsen, København, juli 1933, 19 s., duplikeret, folio (oversættelse af KPDO's tidsskrift "Gegen den Strom", nr. 5 maj 1933). IV Bøger/pjecer/skriftserier Mogens Boseru y Tyskland efter Sammenbruddet, København 1945, R0- sendahl og Jørgensens förlag, 157 s. - Nutid og fremtid bd. 2. Tyske socialister om Potsdam - Socialistisk Debat, dec. 1945, Kø- benhavn 1945, 39 s., deri: En uafhængig socialist om Potsdam (Ju- nius fra "Politische Briefe" nr. IX, okt. 1945) s. 3 - 30. (over- sættelse af August Thalheimer, Die Potsdamer Beschlüsse. Eine marxistische Untersuchung der Deutschlandpolitik der Grossmächte nach dem 2. Weltkrieg). VII Kommunistisk Tidsskrift 1934 s. 305-315 Marodører Kommunistisk Tidsskrift 1935 s. 21-22 Den fornærmede Boserup Tiden 1936 s. 30-31 Hvem er Brandler? Arbejderbladet f.eks. 12. og 14. maj 1935; 10.maj 1938 (Clarté) Jysk Folkeblad Social-Demokraten f.eks. 10. maj 1935 IX Artikler Information: Årsagerne til den tyske arbejderklasses nederlag nr. 1/1934 Hvor fører regeringens krisepolitik hen? nr. 2⁄1934 Klassekampen i Østrig nr. 3/1934 Hvad er enhedsfront? Hvordan kan den bringes i stand? nr. 4/1934 (genoptrykt i Marxistisk Forum (Århus) nr. 8/9-1972) Fascismen og dens muligheder i Danmark ' nr. 5/1934 Danmark for kapitalisterne! Socialdemokratiets program nr. 6/1934 Vendingen i den kommunistiske Internationales politik nr. 6/1934 DKP som det "rene" folkestyres vogter nr. 2/1934 Kominterns 7. verdenskongres nr. 9/1934 Er der frit valg mellem demokrati og vold nr. 3⁄8/1935 Faglig oversigt nr. 6-7/1934,l-4,7/1935 36
  36. 36. X Beslægtede organisationer/publikationer DKP/DKU - Oppositionen; Frem. Marxistisk månedshefte 1932 - 1935 Clartë. Udg. af de socialistiske faggrupper 1936 - 1943 Vejen Frem. Socialistiske kommentarer 1943 - 1945 (Vejen Frem var nærmest en (illegal) fortsættelse af Clartê; per- sonkredsen bag de to blade var stort set identisk, og kontinuite- ten fra "Information" til redaktionskredsen i Clartê/Vejen Frem var tydelig uden at de to sidste dog var organisationsblade). XI Arkivmateriale ABA: IVKO-samling DKPgDKU - Oppositionen ("Metz-gruppen"). II Periodica 1) Bolschevik; 3) Oppositionelle medlemmer af DKP og DKU; 4) Til Social-Demokratens læsere nr. 2⁄1935; 5) 1935: 5 nr., 1936: 3 nr.; A 5; 12-20 s. (l935/4 6 s.); 6) København; duplikeret; Bertha Vil- man; 7) 1. - 2. årg. 1935 - 1936; 10) nr. l/l935 500 eks. nr. 2-3/ 1935 700 eks.; 11) Carl Metz, Kaj Andersen, Svend Christensen. 1) Internationale Informationer; 3) DKP, DKU (Oppositionen); 5) 2 - 4 nr. månedlig (annonce i Bolschevik nr. 2⁄l936); folio, 4 5.; 6) København; duplikeret; 7) januar 1936 nr. 1 og 2 (titelbladet er påtrykt 1935, men det fremgår af indholdet, at bladet er fra 1936); 11) August Thalheimer. III Bøger/pjecer/skriftserier Hvad er den Internationale kommunistiske Opposition (IVKO), Brand- 1eroppositionen?: Nr. 1, juni 1935: IVKO's åbne brev til Kominterns 7. verdenskongres duplikeret, folio, 5 5., København Den tyske oppositions opståen og udvikling (ikke fundet, men annonceret i Bolschevik nr. 3/1935) Tyskland - oktober 1923. En historisk dokumentation. Hvem er Brand- ler? Udg. af DKP-O, København, 1936, 44 s. kom i to oplag. Det er en forkortet oversættelse af August Thalheimer, 1923: Iution? Die deutsche Oktoberlegende und die wirk- liche Geschichte von 1923, Berlin 1931, Junius- Nr. 2, : Pjecen Eine verpasste Revo- 37
  37. 37. verlag, 32 s. Annonceret i Bolschevik nr. 3/1936, men formentlig ikke udkommet er følgende to pjecer: Reformistisk eller revolutionær fagforeningspolitik Proletarisk enhedsfront eller opportunistisk folkefront VII Enkelte artikler i Arbejderbladet, Kommunistisk Tidsskrift, Tiden og Social-Demokraten 1935-36 - se Information-gruppen IX Artikler Bolschevik: Kampen for demokrati indadtil, for samlet slagkraft udadtil Hvad med Alarm? Boserup _ DKP's manifest Bruddet med Boserup Oppositionen. Hvilke opgaver og mål har den og hvilke fremgangsmåder må den benytte? Internationale Informationer: Hvem er "Versöhnlerfraktionen"? Rundskrivelse af frak- tionen fra 27. nov. 1935 “Kommunistisk Internationales udvikling efter kongressen" X Beslægtede organisationer/publikationer Information-gruppen Spartakus XI Arkivmateriale ABA: Carl Metz i personarkivet IVKO-samling 1⁄1935 1⁄1935 2/1935 3/1935 5/1935 2/1936 2/1936 Gerd Callesen. 38
  38. 38. S P B C I A L E F 0 R T E G N E L S E._______________ Hensigten med nedenstående fortegnelse er at gøre opmærksom på den hidtil temmelig oversete litteratur, som findes om arbejderbevægel- sens historie i Danmark. Mange specialer er af stor videnskabelig værdi, og for næsten dem alle gælder det, at de er udtryk for en grundforskning; i den findes en del gennemarbejdet materiale, som takket være disse afnandlinger vil være nemmere at gå til. I den sammenhæng skal også SFAH's planer om bl.a. at udgive specialer i sin skriftserie ses - se herom notitsen fra skriftseriens redak- tionsudvalg. Fortegnelsen er udarbejdet på grundlag af kartoteket over speciale- opgaver i ABA's kartotek og specialelister fra universiteterne i Århus og København. Da fortegnelsen givetvis ikke er komplet, be- des oplysninger om specialer, som ikke er medtaget i listen, sendt til redaktionen af Meddelelser ... De fleste titler kan lånes på ABA eller eksamenskontorerne på År- hus og Københavns Universitet. Om de med "T" mærkede titler vides, at de foreligger trykt - Årbog står for Årbog for arbejderbevægel- sens historie. 39
  39. 39. Sgecialefortegnelse. Andersen, Harald Westergård Regeringen Staunings bestræbelser for at bevare magten i Danmark fra midten af juni 1940 til midten af januar 1941. (Århus 1958). Andersen, K. E. Holch Arbejdsløshed blandt byarbejderne. (Århus 1969). (En) Analxse af de til grund liggende teorier for faglig organise- ring i Danmark, England og USA med henblik på en mulig komparation. Af Henrik Vind, Ivar Danø og Chresten Dyhre.Nielsen. (Århus 1972). Bax, Carl Erik (T) Socialdemokratiets stilling til og placering i kulturlivet i perio- den fra omkring 1924 til 1940 med særlig hensyntagen til litterære forhold. (København 1970), GMT 1973 Bertelsen, Henrik Labour Party's stilling til Indien fra 1906 til afslutningen af ver- denskrigen. (København før 1952). Bexer, Mette Bruun Arbejdersangbogen. (København 1969). Bjørre, Jan 0. Rusland og den allierede intervention. (København u.å.). Borg, Vilhelm (T) Industriarbejde og arbejderbevidsthed. (København 1971), Røde Hane 1971. Bredsdorff, Niels Statsbegrebet hos Karl Marx i hans tidlige skrifter (1843-46). (København 1972). 40
  40. 40. Bryld, Claus Revisionismens betydning for det danske Socialdemokratis ideudvik- ling fra 1890'erne til 1930ierne. (Guldmedaljeafhandling, Køben- havn 1965). Christensen, Erik (T) Lenins revolutionsteori set under et udviklingsteoretisk aspekt. (Århus 1972), Modtryk 1973. Christiansen, Niels Finn Revisionismens betydning for det danske Socialdemokratis ideudvik- ling fra 1890'erne til 1930'erne. (Guldmedaljeafhandling, Køben- havn 1965). Christiansen, Niels Finn & Claus Bryld Det sociale spørgsmål i den offentlige debat i 1860'erne og 1870' erne. (København 1965). Clarkson, David Moore An analysis of the defense policy of the Danish Social Democratic Party until 1949. (Bates College, 1960). Clausen, Hans Christian Carl Westergaard og landarbejderforbundets oprindelse. Organisations- problemer på landet 1906-15. (København 1972). Crone, Frederik En vurdering af anarkistisk økonomi i teori og praksis. (København 1972). Dalhoff-Nielsen, Peter Lenin og populisterne. (København 1958). Egenfeldt-Nielsen, Fin Hartvig Frisch forklaringsformer. Deres funktion i og betydning for hans historieskrivning. (København 1969). 41
  41. 41. Evermann, H.-L. Den tyske kommunismes udvikling ca. 1916-21 med særligt henblik på det teoretisk-ideologiske aspekt. (Århus 1970). Fredholm, Aage Valgsamarbejdet mellem socialdemokratiet og Det radikale Venstre ved folketingsvalgene 1906, 1909 og 1910. (Århus 1972). Frese, Jens Den faglige Centralorganisationsbevægelse i Danmark før 1900, med særligt henblik på De samvirkende Fagforeninger 1886 og De samvir- kende Fagforbund 1898. (København 1969). Frøkjær-Jensen, Sven Afholdsbevægelsen i Kongeriget, ca. 1843-53. (København 1967). Hansen, Frank Krisepolitik under det første socialdemokratiske ministerium. De politiske partiers stilling til midlerne mod deflationskrisens virk- ninger oktober 1925 - november 1926. (København 1972). Hansen, Hans Syndikalismens rolle i den danske fagforeningsbevægelse. (Århus 1971). Heide, Lars Hans Hedtoft i valget mellem Skandinavien og Nato. (Århus 1972). Iversen, Bjørn En oversigt over den nyere litteratur om politisk socialisering i U.S.A. (København 1972). Jarmbæk, Jesper Reorganiseringen af Socialdemokratiet. Socialdemokratisk Forbund 1878-90. (København 1972).. Jensen, Hans (LL Hâddefeiser 3 Sti? Syndikalismens rolle i den danske fagbevægelse. (Århus 1971). 42 su
  42. 42. Jensen, Hans Jørgen Uddannelse - en marxistisk diskussion. (København 1973). Johansen, Bent. Om oligarkiske tendenser i Socialdemokratiet 1888-1918. (København 1972). Jørgensen, Bent Behrendt (T) Socialdemokratiets syn på forsvaret med særligt henblik-pâ perioden 1929-35. (Århus 1971), Årbog 1973. Kgggen, Poul Gerhard Det danske socialdemokrati 1884-90, herunder venstreoppositionen i partiet. (Århus 1967). Kaae, Hans Socialdemokratiet i Århus 1882-1915. (Århus 1972). Kolstrug, Søren (T) 8-t1mersdagen. Kravets formulering og dets gennemførelse i Danmark. (Århus 1972), Erhvervshistorisk Årbog 1972. Larsen, Claus Pressen og socialismen. Den københavnske dagspresses behandling af den spirende socialisme i Danmark i sommeren 1871. (København 1970). Larsen, Hans Henrik Søgreen "Folkestrejken" i København juni/juli 1944. (København 1972). Liebgott, Niels-Knud De sjællandske og lolland-falsterske brugsforeninger i det 19. årh. (København 1967) . Lund, Reinhard Samarbejdsudvalg - oprettelse og virke fra 1947 til 1957. (Køben- havn 1958). Lund, Tove (T) En redegørelse for problemer i dansk fagbevægelse 1940-1942. (År- 43
  43. 43. hus 1972), Årbog 1972. Lundberg, Niels Georg Fagbevægelsens holdning til statsindgrebene på arbejdsmarkedet 1933 -1937. (Århus 1971). Medbestemmelsesret og samarbejdsforhold. En analyse af De samvirken- de Fagforbunds holdning til disse problemer 1920-21, 1945-47 og- 1957-64. Af Kaj Buch Jensen, Søren Bald og Henrik Adrian. Maigaard, Jens Socialdemokratiet og kooperationen frem til 1. verdenskrig. '(Kø- benhavn 1964). Nielsen, Jette Røddich Det danske Socialdemokratis politik i Sønderjylland 1920-29. (År- hus 1971). Nielsen, Johan Stauning som oppositionspolitiker 1920-24. (Århus 1969). Obel, Marjon Omordningen af Københavns fattigvæsen i 1871. (København 1970). Pedersen, Jørgen Generalstrejken i Randers 1922. (Århus 1972) Pedersen, Mogens N Konfliktmuligheder og samarbejdsvanskeligheder i forholdet mellem fagforbundene i Danmark i tiden ca. 1898 - 1913. (Århus 1963). Pedersen, Niels Jørgen Den socialistiske bevægelse i Jylland 1871-1918. (Århus 1956). Petersen, Arne Herløv Emil wiinblad og Social-Demokraten 1881-1911. (København l§71). 44 .
  44. 44. Petersen, Ole Bjørklund_...,_.. Statsindgreb i arbejdsmarkedsforholdene i Danmark. (afløsningsop- gave, København 1973).F0r]'fe'+ ,SC meddëiG/SG* 31,3.,4/ Poulsen, Palle Schiermer Sammenslutningsforhandlingerne mellem Socialdemokratiet og Danmarks kommunistiske Parti 1945. (Århus 1969). Poulsen, Sonja Landsorganisationen i Danmark og Trades Union Congress. En fremstil- ling af de to hovedorganisationer og deres medlemsorganisationers - struktur og deres funktioner i forbindelse med kollektive overens- komstforhandlinger og behandling af faglig strid. (København 1970). Salomonsson, Per _Det danske Socialdemokratis ideer i perioden 1871-1884 på baggrund af de europæiske socialistiske idestrømninger. (København 1962). Sandvad, Karin (T) Den kvindelige fagbevægelse i København 1870-1900. (København 1969), Årbog 1 Seidelin, Michael 1. P. Sundbo og Vestjyllands Social-Demokrat 1898-1920. (København 1973). Svensson, Palle En undersøgelse af den danske socialdemokrati 1924-39 som et para- politisk system med særligt henblik på den ydre tilslutning. (Kø- benhavn 1972). Tinning, Bjørn Der ønskes en kritisk redegørelse for brydningerne i socialdemokra- tiet i Danmark fra partikongressen i 1915 til stiftelsen af det venstresocialistiske parti 1 november 1919. (Århus 1957). Togeby, Lise Revisionismens betydning for det danske Socialdemokratis ideudvik- ling fra 1890'erne til 1930'erne. (Guldmedaljeafhandling, Århus 45
  45. 45. 1965). Ulriksen, Jørgen Socialdemokratiets stilling til forsvarslovene af 1932 og 1937. (afløsningsopgave, København 1972). Wolfe, Michael De københavnske arbejderforeningers holdning til socialismen 1847- 1871. (København 1971). Wechselmann, Ilja Bureaukratiets (forretningsudvalgets) rolle i den danske Landsorga- nisation. (København 1969). I Ørveile, Finn En analyse af de tilgængelige kilder til Socialdemokratiets hold-A ning til forsvarsspørgsmålet i 1930'erne, en fremstilling af de faktorer, der påvirkede partiets holdning og den politik, der blev resultatet heraf. (København 1967). Michael Seidelin. 46
  46. 46. rv L I N Z E R - K 0 N F E R E N C E R N E.H I september 1964 samledes en mindre gruppe historikere, hvis væ- sentligste felt var arbejderbevægelsens historie, til et symposium i Wien. Anledningen var 100 året for den første socialistiske in- ternationales grundlæggelse og 50 året for udbruddet af første ver- denskrig. Det blev her besluttet at forsøge at afholde et nyt sym- posium året efter i forbindelse med den internationale historiker- kongres i Wien. Denne konference blev henlagt til Linz, og siden da har der her hvert år været afholdt en international konference for historikere, der beskæftiger sig med arbejderbevægelsens histo- rie såvel nationalt som internationalt. (Den officielle betegnelse er "Internationale Tagung der Historiker der Arbeiterbewegung" - normalt forkortet til ITH). Konferencen har i de forløbne år udviklet sig til lidt af en insti- tution - måske lidt for meget af en institution med faste ritualer og en traditionsbestemt forhandlingsform, hvor centraleuropæisk re- verens for Videnskabelige titler fremfor meriter kan virke noget antikveret og hæmmende for frugtbare debatter. Østrig og byen Linz udgør en velegnet ramme for disse sammenkomster i kraft af landets neutralitet og byens stærkt proletariske præg. Det har været muligt selv i mere spændte internationale situationer her at samle historikere fra Øst- og Vesteuropa (specielt Øst- og Vesttyskland), fra USA og Japan i et forum, hvor problemer af sta- dig aktuel politisk betydning har kunnet debatteres i en atmosfære, der vel af og til har været højspændt af politisk-metodiske modsæt- ninger, men hvor ønsket om at bevare muligheden for fortáat debat har overvejet alle andre hensyn. Af de emner, der har været behandlet, skal her nævnes nogle af de mere centrale: Nationalitetsspørgsmålet og arbejderklassen, den so- cialistiske presse som kilde til arbejderbevægel'sens historie, II Internationale, arbejderbevægelsens holdning ved udbruddet af første verdenskrig, arbejderpartiernes politik og målsætning under første verdenskrig, de revolutionære massebevægelser efter denne krig og endelig i 1972 arbejderbevægelsens stilling til militarisme og im- perialisme 1907-1912. For 1973 er som hovedemner fastlagt: Marxis- mens stilling i de socialistiske partier indtil ca. 1905. V Det fremgår, at der ikke har været behandlet emner efter 1920, og 47
  47. 47. dette slutpunkt indicerer en bevidst tilbageholdenhed over for em- i ner af akut relevans - også personligt - for konferencedeltagerne. F Det er helt klart, at en væsentlig del af den faste stok blandt del- I tagerne har fået deres historiske, politiske og personlige referen- ceramme i mellemkrigstiden, under 2. verdenskrig og i de første ka- otiske år herefter. En betydelig del af de østeuropæiske deltagere repræsenterer en helt ny akademisk tradition, hvis udgangspunkt er aktiv deltagelse i frihedskampe og politisk reorganisering i de en- Ikelte lande. Dette kan være en begrænsning for den enkelte, men gi- ver på den anden side det historiske engagement en intensitet og autencitet, som vi ofte må savne i vor veStlige akademiske tradi- tion. Under min deltagelse i de sidste to års konferencer har det næsten virket stærkest på mig, at det ikke blot er intellektuel L- gymnastik, men et eksistentielt spørgsmål for mange af deltagerne I at beskæftige sig med specielt arbejderklassens og arbejderbevægel- sens historie. Dette være ikke sagt for at forkleine de bidrag, der ydes fra vest- lige historikeres side. Deres indsats ligger i højere grad på det almindeligt faglige område, hvor de såvel inden for de konkrete em- ner, som i metodisk historiografiske spørgsmål har bidraget med særdeles tungtvejende skriftlige oplæg og mundtlige debatindlæg. Det gælder således vesttyske, franske og til dels også amerikanske historikere, der i denne sammenhæng hyppigere end normalt er ble- vet tvunget til at fremlægge deres historieopfattelse og begrunde deres emnevalg eksplicit. Det skulle efter min opfattelse være mu- ligt, og ihvert fald er det påtrængende at overskride grænsen ved 1920 og gøre disse konferencer til et forum, hvor de forskellige historieopfattelser og politiske retninger, der findes i den inter- .J nationale arbejderbevægelse, formidles også selv om de i perioder har repræsenteret og måske stadig repræsenterer antagonistiske po- litiske positioner. Deltagerantallet har været støt stigende indtil de ca. 100, der er “ grænsen for, hvad de hidtil benyttede lokaliteter kan rumme. Dette 1! relativt begrænsede antal giver gode muligheder for at opnå kontak- ter med udenlandske kolleger, der arbejder på områder beslægtet med ens eget forskningsfelt, og det er vel på disse private kontakters område, at sådanne konferencer har deres største mission. Ganske vist kan plenumdiskussioner være gode og skriftlige oplæg inspire- rende, men de rummer også perioder med en vis tomgang, hvor man får fornemmelsen af, at en del indlæg mere er dikteret af pligt end af 48
  48. 48. muligheden for at tilføre debatten væsentlige nye synspunkter, Den ujævne kvalitet i oplæg og debat illustreres glimrende af de, hidtil publicerede protokoller fra konferencerne, som dækker årene 1964-66 og 1969. Her er alt fra et perspektivrigt oplæg fra Georges Haupt (Paris) om arbejderklassens holdning op til første verdens- krig ("Krieg oder Revolution") til stærkt detaljerede redegørelser for mindre betydelige partiers politik i den europæiske periferi. Hovedindtrykket er et billede af en kolosalt voksende interesse for arbejderbevægelsens historie, og at der i mange sammenhænge arbej- des med nye spændende metoder og synspunkter, fremdrages en mængde nye kilder og skrives et lammende antal bøger og artikler. Dansk arbejderbevægelse rummer vel ikke problemer af uomgængelig interesse for det store udland, men en gang imellem har man det ind- tryk, at diskussionen er for stærkt centreret om central- og østeu- ropæisk historie og især om den internationale arbejderbevægelses store traume, det tyske socialdemokrati og dets indre konflikter indtil splittelsen i løbet af første verdenskrig. Et stærkere ind- slag fra Syd- og Nordvesteuropa ville sikkert kunne tilføre debatten væsentlige nuancer. På den anden side er det velgørende at få place- ret sit eget lille forskningsemne i den danske arbejderbevægelses historie i en større sammenhæng, og gennem konferencernes sammensæt- ning får man næsten mulighed for at erkende den kerne af ægte inter- national solidaritet, der gennemsyrede de socialistiske organisatio- ner før sammenbruddet ved første verdenskrig. Niels Finn Christiansen. De omtalte protokoller er: Geschichte der Arbeiterbewegung (ITH-Tagungsberichte) l: Internatio- nales Symposion Osterreich-Ungarn und die Internationale. Wien, 7. bis 9. September 1964. Internationale Wissentliche Konferenz über die Geschichte der Ar- beiterbewegung. Linz, 25. bis 28. August 1965. Internationale wissentliche Tagung zur Geschichte der Arbeiterbe- wegung. Linz, 8. bis 10. September 1966. 49
  49. 49. Europaverlag Wien 1972. Geschichte der Arbeiterbewegung (ITH-Taqungsberichte) 3: Internatio- nale Tagung der Historiker der Arbeiterbewegung (V. Linzer Konferenz), Linz, 16. bis 20. September 1969. Europaverlag Wien 1971. 50
  50. 50. T____fN Y T F R A F 0 R S K N I N G E N. Nordisk folkemindevidenskab. Ved institut for folkemindevidenskab under Københavns Universitet undervises der i nordiske folkeminder og skulle man kort omtale el- ler give stikordene til dette studium måtte det være følgende: Sagn, eventyr, folkelæsning, viser og sange, folkemusik, ordsprog og gåder, rim og remser, folketro, skik og brug, årets og livets fester, landbokultur og bykultur. Der gøres endvidere meget ud af arkiv- og indsamlingsteknik og vi skæver efter behag til naboviden- skaber og hugger, hvad vi har behov for. Nu siger stikordene ikke ret meget, så jeg vil citere fra studie- planen, hvad f.eks. der forstås ved folkelæsning, skik og brug, landbokultur og bykultur. Eglkglæggigg: På grundlag af en trykt oversigt (kompendium) gives en kort redegørelse for folkebøgernes litteraturhistorie, spred- ningsformer og miliurelevans, efterfulgt af en gennemgang i refe- ratform af 3-4 genretypiske bøger. Derefter gennemgås i korthed _ folkelæsningens historie (finkulturel debat, den tekniske og titel- mæssige udvikling. lejebibliotekernes bogudvalg, læsergruppernes tilvækst og smagsvaner, o.s.v.) fra oplysningstid til folkebiblio- tekernes fremkomst, hvorefter resten af semestret bruges til gennem- gang af nogle litteratursociologiske hovedværker og øvelser over ud- valgte emner, f.eks. "bestseller", almanakhistorier, ugebladsfik- tion, kiosklitteratur, folkelige forfatterskaber, o.s.v. §kik_gg_brgg: På grundlag af et terminologi-/metodekompendium gives der indledningsvis en redegørelse for den anvendte terminologi og den relevante problemstilling, illustreret med eksempler fra fagets forskellige discipliner og suppleret med kultursociologisk og soci- al-psykologisk baggrundsorientering. Derefter fortsættes i forelæs- nings- og øvelsesform med mere dybtgående undersøgelser af adfærds- mønstre i forskellige regionale/seciale/ideologiske subkulturer, f.eks. middelalderlig katolsk festskik, folkekirkens og de religi- øse sekters ritualmønstre, centraldirigerede og -inspirerede former for skik/brug, forskellige organisationsformer ("gemeinschaft & gesellschaft"), laugs- og håndværkerskikke, arbejderfester o.s.v., idet der ved den endelige fastlæggelse af undervisningsforløbet ta- ges tilbørligt hensyn til undervisningen i andre af fagets discipli- 51
  51. 51. ner som folkeskik, festskik, landbokultur og bykultur. gangbgkulgggz Der indledes med en kulturgeografisk redegørelse for landskabstyper i Danmark (Norden), deres indflydelse på de forskel- lige arbejds- og bosætningsformer og den dermed forbundne fysiske og subkulturelle udvikling, placering og geografisk opdeling af agerbrug, skovbrug, fiskeri, købstæder o.s.v. Derefter gives en hi- storisk oversigt over landbrugets/fiskeriets former og funktion, samt den sociale/økonomiske udvikling frem til ca. 1900 efterfulgt af en kort redegørelse for trafiknettets og -midlernes udvikling og indflydelse på den fysiske planlægning med den hermed forbundne centerforskydning fra kirkebyer til stationsbyer og bymæssige be- byggelser. Resten af semestret anvendes til øvelser/seminarer over forskellige kulturformer: arbejdsfællesskab og organisationsform (vider og vedtægter, andelsbevægelser, fiskerlav, o.s.v.), trosfore- stillinger knyttet til arbejdslivet (vejrvarsler, mærkedage, o.s.v.), religiøse sekter (folkereligion), højskolebevægelsen, etc., land- brugets strukturændringer (ændring af arbejdsformer), fra- og til- flytningsproblemer ("rurbanisering", aldersfordelingen, immigrant- kulturer), kommunaladministrativ centralisering af offentlige kon- torer og kulturcentre med den dermed geografiske kulturdistance, o.s.v. - Idet der i disse øvelser tages tilbørlig hensyn til andre discipliner som folketro, skik/brug og årets og livets fester, og (især) bykulturl gykultgg: I tilknytning til den under "landbokultur" givne kultur- geografiske oversigt gøres der rede for købstædernes geografiske placering og sysiske planlægning, efterfulgt af en oversigt over bysamfundets historiske udvikling og funktioner (administrations- centre, handelscentre, religiøse centre, o.s.v.) frem til ca. 1900, hvorefter resten af semestret anvendes til forelæsninger/øvelser/ seminarier over specielle urbane kulturformer og adfærdsmønstre, f.eks. arkitektur og bygningsskik, erhvervsfordeling, arbejdsfælles- skab og organisationsformer (laugsskikke og industriarbejde), fest- og forlystelsesformer; victorianisme, arbejderkultur, immigrantkul- tur, byplanlægning, bymæssige bebyggelser og den dermed sammenhæn- gende miljø- og trivselsdebat o.s.v. Selvfølgelig vil jeg gerne gøre reklame for nordisk folkemindevi- denskab, men det er nu ikke så meget det, der har ligget mig på sin- de. Jeg har villet vise, hvad dette fag bl.a. kan byde på og give i et teamwork eller i et problemorienteret projekt. Jeg mener end- 52 i gk l
  52. 52. videre, at faget kan give meget i forsøget på at analysere "den brede befolknings" vaner bredt forstået. Flere gange kører den del af studieplanen direkte ind i arbejderbe- vægelsens historie og kan studere og afklare det åbenbart forkætre- de udtryk: arbejderkultur. Indtil for få år siden blev folkekulturen i dette fag gjort til sy- nonymt med bondekultur. Men den tid er ved at være ovre og blikket er nu også rettet mod bykulturen og arbejderkulturen. Som demonstration af den gode vilje kan nævnes, at Mette Bruun Beyer i 1970 har lavet en lille opgave i "Arbejdersangbogen". Undertegnede har 1973 afleveret en foreløbig rapport over emnet: "Socialdemokratiske arbejderfester" (festinnovationer i internatio- nal belysning som led i en kulturel klassekamp 1923-1935). Jeg valgte perioden 1923-1935 og det danske socialdemokrati som festarrangører, fordi der inden for dette politiske parti blev gjort forsøg på at skabe festinnovationer som led i den kulturelle klassekamp arbejderbevægelsen foruden de politiske, faglige og kooperative fremstød lagde op til med det kapitalistiske samfunds- system. Innovation defineres som forbedring, fornyelse og at indføre noget nyt. Kulturel klassekamp defineres som forsøget på at vække masser? ne til kulturel selvforståelse gennem en socialistisk kultur, sva- rende til arbejderklassens solidaritets-ideal i tilknytning til den sociale og politiske erobring. Socialismen er ikke blot et økono- misk program, men et etisk ideal. Kampen gælder intet mindre end det socialistiske menneske; Perioden 1923 til 1935 valgtes, fordi det danske socialdemokrati i 1923 vedtog et program, der bar umidkendelig præg af marxistisk tankegang for så i 1935 gennem et andet program at blive lettet for det marxistiske transitgods. Da det tyske socialdemokrati i denne periode havde stor indflydelse på det danske socialdemokrati, ja, faktisk var Europas socialistiske omstillingsbord, må tyske ideolo- gier bl.a. på festinnovationens område have sin naturlige plads i denne afhandling. 53
  53. 53. Der redegøres kort for socialdemokratiets opbygning, virkemåde, for- mål og lovgivningsmæssige initiativer og opbygning af kulturelle or- ganisationer i denne periode, for derefter at komme ind på de soci- aldemokratiske foreningers indre liv og den kritik, der blev øvet- bl.a. fra partiledelsen og ungdomsorganisationens side, hvor "ka- pitalismens fordummelsesmaskine" er under lup. Alternativet til dis- se foreningers indre "sørgelige forfatning" kommer bl.a. fra den kulturelle vækkelse eller -bevægelse, der i 1920 startede i ungso- cialistiske kredse i Tyskland og virker ind på den danske social- demokratiske ungdomsorganisation DSU. Perioden 1920-1930 belyses i dette internationale lys, hvor bl.a. forædling af ungdomsfesterne og formuleringen og kampen om det so- cialistiske menneske stod på programmet. Man sloges for og imod den kapitalistiske - og den socialistiske "sjæl". Ind i dette ret kla- re forsøg på at skabe en socialistisk kultur, der havde front mod den borgerlige kultur0pfattelse, kom så diskussionen om det "kol- lektive og det individualistiske menneske". En debat der også fo- regik herhjemme mellem borgerlige og socialdemokratisk/socialisti- ske kredse. Jeg finder, at diskussionen bør med i afhandlingen om socialdemokratiske arbejderfester, fordi "kollektiv" massekunst indgår som bestanddele i opbygningen af socialistiske fester. Nazis- terne undertvang bl.a. socialdemokraterne i Tyskland og brugte bon- dekulturen som et alternativ til en proletarisk- og en borgerlig kultur. I Danmark blev det en broderstrid indenfor socialdemokra- tiet, hvor en populistisk fløj med Bergstedt som fløjmand og indi- rekte med støtte fra en del kredse i DSU og mange "gode socialde- mokrater" slog et slag for "gennemsnitsmennesket" som kulturbærer, medens en anden fløj med K. K. Steinche i spidsen på ingen måde ville ligge på maven for masseuhyret. Den sidste fløj sejrede og var indirekte med til at de ansatser til kollektiv kunst som tale- koret står for og den hårde socialistiske kulturpolitiske opfattel- se med det socialistiske menneske i centrum, blev likvideret. Dermed skulle baggrunden for denne periode være skitseret i meget grove træk. Videre var det så tanken at fremlægge de specielle ty- ske festinnovationer, som knytter sig til "Arbeiterjugendbewegung", og til slagordet "zur kultischen Handlung im Geiste des Sozialis- mus". Den tyske indflydelse begynder først rigtig herhjemme blandt DSU fra 1925 og i DSU's håndbog, tidsskrift og ledertidsskrift vrimler 54
  54. 54. det i de følgende år med tyske, hollandske, belgiske og østrigske ungsocialistiske gæsteskribenters angreb på kapitalismen og med tanker og ideer til udlugning og fornyelse af arbejderbevægelsens foreningers indre liv, bl.a. afholdelse af fester for endelig i 1932 at blive samlet i en bog af Chr. Christiansen. I det sidste afsnit gøres der et forsøg på en foreløbig konklusion, der viser overensstemmelser og uoverensstemmelser mellem den "bor- gerlige" og den "socialistiske" kalenderopfattelse vedrørende af- holdelse af livets- og årets fester. Dette var små udpluk af min indledning til afhandlingen: "Social-v demokratiske arbejderfester" (festinnovationer i international be- lysning som led i en kulturel klassekamp 1923-1935). Flemming Hemmersam. 55
  55. 55. A N G A E N D E B L A D E T. Kronikken, Kamporgan for fred, frihed og socialisme 1. årgang 1933 nr. 2 (juli). ' Professor Karl Korsch, der som emigrant opholdt sig i Danmark i årene 1934-35, var inviteret af Bertolt Brecht, der dengang boede i Skovbostrand ved Svendborg. Karl Korsch tilhørte siden midten af tyverne den kommunistiske ven- streopposition i Tyskland - han havde tidligere overgangsvis til- hørt den ledende gruppe i KPD; til trods for sit politiske eksil i Danmark (og senere i USA) havde han dengang forbindelse til mod- standsgrupper i Nazi-Tyskland. I Hamburg fandtes i sin tid en socialistisk modstandsgruppe. Sâvidt jeg husker navnet på lederen, hed den Gutheil. Han var af profes- sion folkeskolelærer. Den gruppe, han ledede, blev taget af Gesta- po - også Gutheil selv. På en eller anden måde havde Gestapo fået at vide, at Gutheil havde røbet adskillige detaljer om den såkald- te hemmelige oprustning. Da Hitler kom til magten, påbegyndtes no- gen tid efter den hemmelige oprustning af hæren. Det var strengt forbudt for de personer, der arbejdede i de virksomheder, hvor den- ne oprustning skete, at røbe noget om deres arbejde. Der var ud- stedt (hemmelig) dødsstraf. Vor kammerat i Hamburg var altså i fare for at blive dødsdømt, der måtte altså gøres noget for at redde kammeraten ved folkeretten i Berlin. Karl Korsch fik ideen til redningsaktionen, økonomisk blev den støttet af Bertolt Brecht. Jeg havde i sin tid forbindelse til Korsch (periodisk var jeg hans sekretær under Korsch's ophold i København), Korsch forelagde mig ideen. Den praktiseredes sâledes: Korsch dik- terede en del af teksten på tysk til mig. Jeg oversatte den til dansk. En anden del af stoffet lånte vi fra danske tidsskrifter. Jeg kan ikke huske nøjagtigt, hvad år det var, men jeg tror det var i efteråret 1934. Korsch rejste med manuskriptet til "Kronikken" til den syndikalistiske bevægelses hovedkontor i Stockholm, hvor bladet blev trykt på "Tryckeri - A.B. - Federativ" gratis og i 332; Eks få eksemplarer. Da Karl Korsch kom hjem med dem igen, fik jeg to eksemplarer - det ene til opbevaring skjult på et sikkert sted, 56
  56. 56. F____f Det andet skulle afleveres til det tidtige sted i Tyskland. Jeg rejste så med dette "ene eksemplar" som kurêr til Berlin, hvor det afleveredes hos en læge (kontaktmand til gruppens sagfører) af- tenen før processen skulle afholdes i Berlin. Mange år efter fik jeg at vide, at hovedtiltalte, altså kammerat Gutheil, ikke blev dødsdømt; imidlertid blev han idømt mange års tugthus. Gutheil havde under forhøret hos Gestapo fortalt, at han havde læst meddelelserne om den hemmelige oprustning i et lille dansk blad. Denne meddelelse ses i "Kronikken" side 3, spalte 2 forneden og si- de 4, spalte l foroven. Det nummer ét, som der refereres til flere steder i nummer 2, er selvfølgelig aldrig udkommet. Et eksemplar af "Kronikken" er afleveret til ABA. H. Andersen-Harild. 57
  57. 57. Arbejderbevægelsen i Danmark - historisk og aktuelt. Litteraturli- ste, udg. af DASF og ABA, København, 1972, 2 1973, 35 5. På opfordring af DASF har ABA udarbejdet en lille litteraturliste om arbejderbevægelsen i Danmark. Det første oplag på 10.000 eksem- plarer blev revet væk og et revideret og ajourført 2. oplag udsend- tes i april 1 år. Listen er selvfølgelig kun et beskedent udvalg, men medtager så vidt det kan skønnes den vigtigste litteratur om emnet i 10 grupper, deriblandt en del specialer og utrykte afhand- linger, der findes på ABA. Interessen for pjecen tyder på, at der er behov for en sådan netop i denne form. Selvom der mangler den ene eller anden bog/artikel - mangler der givet forsvinder i kom- mende oplag - bør den altså ikke udvides til en altomfattende bib- liografi. Det ville være en anden opgave, som for tiden ikke kan opfyldes. Pjecens værdi ligger netop i "at give en fyldig, men no- genlunde overSkuelig fortegnelse over litteratur, der behandler em- net arbejder/arbejderbevægelse i Danmark" (5.3). Pjecen kan bestilles på Arbejderbevægelsens bibliotek og arkiv Rejsbygade 1 1759 København V Tlf. (01) Eva 1522. Martin Andersen 58
  58. 58. Jens Engberg: Dansk guldalder eller oprøret i tugt-, rasp- og for- bedringshuset. 190 p. Illustreret. Rhodos. Jens Engbergs bog "Dansk guldalder eller oprøret i tugt-, rasp- og forbedringshuset" er en bog, der falder helt udenfor den anseelige mængde historiske litteratur, der foreligger om den danske guldal- der. I stedet for som traditionelt at beskæftige sig med samfun- dets øverste, deres magtkampe, gøren og laden, vender Engberg hi- storien på hovedet og skriver i stedet om de nederste, om pjalte- proletariatet i de københavnske fængsler og deres oprør i 1815 og 1817. ' Engbergs bog falder i to hovedafsnit. Det første er en beskrivelse af det danske samfund omkring 1815, med særligt henblik på de so- ciale forhold og land- og byproletariatets levevilkår. Anden del beskriver fangeoprøret i det københavnske tugt-, rasp- og forbed- ringshus, et oprør der ifølge Engberg ikke kan isoleres fra'for- holdene i det omgivende samfund. I første del af bogen viser Engberg i stedet for det traditionelle guldaldersamfund, hvilende i harmoni med sig selv, et kriseramt og splittet samfund, med afgrunde besiddere og besiddelsesløse. På ba- sis af statistik og samtidige rapporter og efterretninger skildres proletariatets levevilkår i by og på land, levevilkår der gennem- gående lå under eksistensminimum, og som overlod dette proletariat til overklassens nåde og barmhjertighed. I et godt afsnit påviser Engberg hele vort berømte skolesystems undertrykkende karakter, hvorledes magthavernes moral og værdier pressedes ned over befolk- ningen, der således lærte sin ydmyge plads grundigt at kende. Ligesom skolesystemet havde lovgivningen en undertrykkende funktion. Denne lovgivning tjente primært som en beskyttelse af den private ejendomsret, der dengang som nu var knæsat som et af fundamenterne for hele vor kultur og civilisation. Et umenneskelig hårdt straffe- system skulle sikre opretholdelsen af denne samfundsorden. Bogens andel del er beskrivelsen af de forhold, som herskede i fængs- lerne. Klientellet var først og fremmest småtyve, da alvorligere for- brydelser som regel straffedes med døden. I disse fængsler, hvis ind- retning og atmosfære der gives en beskrivelse af med udgangspunkt i fængselsarkiverne, rapporter om oprørene og forhør af fangerne, brød de oprør ud i 1815 og 1817, som er bogens hovedemne. Beskrivelsen af 59
  59. 59. oprørene er spændene, men mest spændende er Engbergs forsøg på at forklare baggrunden for og årsagerne til disse oprør. Engberg ser dels oprørene som et udslag af proletariatets almindelige had mod klassesamfundet, og dels drager han sammenligninger med moderne amerikanske fængselsoprør og finder en række lighedspunkter, der uden at kunne ophøjes til lovmæssigheder for fængselsoprør dog kan lede i retning af nogle forsigtige årsagsforklaringer. Det er Eng- bergs fortjeneste, at han behandler disse analogier med al mulig forsigtighed og ikke hænger hele konklusioner op på dem. Engberg slutter bogen med et næsten programmatisk efterskrift, hvor han gør op med hovedparten af den hidtidige danske historieforsk- ning, der har beskæftiget sig med petitesser og detailstudier, uden relevans til nutiden og med et samfundsbevarende sigte. Engberg øn- sker denne historieskrivning afløst af en historieskrivning om for- tiden med relevans for nutiden, en historieskrivning om de brede befolkningslag. Han har forsøgt at skrive en bog, der vedrører nu- tiden, da det danske klassesamfund stadig er i funktion, da de sam- menkanismer og sammenhænge stadig er gældende, blot naturligvis i ændret form. For undertegnede ligger bogens værdi hovedsagelig i dens provokationer: selve emnet, den håndfaste beskrivelse af klas- sesamfundet (for håndfaste?) og dens forsøg på at formulere nye mål for historieskrivningen. Michael Seidelin. De historiestuderende (Fagkritik Historie) ved Århus universitet udgiver fra 1. september et nyt blad til afløsning af "Den jyske historiker". Nr. 1 bliver et særnummer om arbejderklassens histo- rie og indeholder bl.a. artikler af Gerd Callesen og Niels Finn Christiansen. Det anbefales at bestille bladet (Peter Sørensen, Koll. 8,vær. 340, Universitetsparken, 8000 Århus C). Formentlig vil særnummeret blive anmeldt i næste udgave af Meddelelser. 60
  60. 60. Henning Salling Olesen: LITTERATURVIDENSKABENS POLITIK, 264 s., 25 kr. GMT 1973. Litteraturvidenskabens politik er et forsøg på at sammenkæde litte- raturvidenskabens aktuelle samfundssituation med en analyse af, hvad dette og de øvrige humanistiske fag i fremtiden kan bruges til af politisk bevidste studerende og lærere. Bogen sammenholder lit- teratursociologiske, tekstanalytiske og fortolkningsteoretiske synspunkter med politiske og erkendelsesteoretiske kriterier, og den tager således direkte og indirekte stilling til aktuelle pro- blemer i de humanistiske fag. Således er tankerne om humanistiske basisuddannelser her placeret i en større fagpolitisk sammenhæng. Bogen er ikke så gennemarbejdet, som den er prætentiøs i sit emne. Når den overhovedet bliver trykt, er det især for at bidrage til andres fortsatte arbejde med disse problemer, som må siges at være af interesse for såvel fagkritiske studerende som lærere med blot lidt dårlig samvittighed. Som en hjælp til selvhjælp rummer bogen også korte introduktioner til en række centrale forfattere og pro- blemstillinger, specielt Marx, Habermas, nymarxistiske og hermeneu- tiske skribenter og den franske strukturalismes "ældre generation". Torben Beck Jørgensen: EN INTRODUKTION TIL HABERMAS: BORGERLIG OFFENTLIGHED, 40 s., 5 kr. GMT 1973. Der har i den senere tid været en stigende kritik af folketinget, forvaltningen - ja i det hele taget af det politiske styre som'så- dan. Ikke blot udenforstående, men også deltagere i politiske be- slutningsprocesser kritiserer og kommer med reformforslag. Forslag- ene til ændringer er oftest præget af to ting - der er tale om justeringer af det samlede system, og der er tale om partielle løs- ninger. Andre kritiserer igen disse forslag som lapperier og påpeg- er det urimelige i, at man med sejlgarn, tyggegummi og snørebånd prøver at flikke den gennemrådne skude sammen. I stedet for at byg- ge en ny. I sin bog: Borgerlig Offentlighed griber Habermas tilbage til de politiske og økonomiske ideer, der ligger bag de væsentligste strukturer i samfundet i dag og understreger gennem en analyse af udviklingen siden enevælden, hvor stor forskellen i dag er mellem
  61. 61. idealer og realiteter. Habermas' kritik er, i modsætning til de fle- ste andre, præget af totalitet og historisk baggrund, hvorfor hans› teorier om samfundsudviklingen naturligt nok virker overordentligt konsistente og overbevisende. Habermas' bog er umiddelbart'svær at læse og vil derfor ikke uden videre nå ud til bredere kredse. Heftet EN INTRODUKTION TIL HABER- MAS: BORGERLIG OFFENTLIGHED rummer et resumé af de væsentligste træk i Habermas' teori; Det er vores håb, dels at heftet kan bevir- ke større udbredelse af disse teorier, dels at det kan tjene som vejledning for dem, der måtte få lyst til at læse Habermas' egen bog. Drude Dahlerup: SOCIALISME OG KVINDEFRIGØRELSE I DET 19. ÅRH., ca. 300 s., ca. 30 kr. Udkommer primo oktober. GMT 1973. Med de utopiske socialister i Frankrig i begyndelsen af det 19. årh. blev der skabt en tradition for sammenkædning mellem socialis- me, fri kærlighed og kvindefrigørelse. Disse første socialisters ideer udgør efter denne bogs opfattelse en væsentlig del af bag- grunden for de tyske marxisters holdning til kvindefrigørelsen. Hovedvægten i fremstillingen er lagt på en tilbundsgående gennem- gang og analyse af Charles Fourier, Marx, Engels, August Bebel og Clara Zetkin, idet der er gjort forsøg på at finde frem til alt, hvad disse fem i løbet af deres forfatterskaber skrev om kvinder- nes forhold. Derudover behandles bl.a. Saint-Simonianerne, Flora Tristan, William Thompson og Proudhon i mere kortfattede analyser. Som baggrund for analysen af ideerne gennemgås kvindernes place- ring i produktionen under den industrielle revolution. Også den begyndende diskussion i Frankrig i det 18. årh., og kvindernes indsats i revolutionen hører med til baggrunden for socialisternes kvindefrigørelsesteorier i det 19. årh. Endvidere fremstilles den borgerlige og den socialistiske kvindebevægelses opståen i Tyskland samt debatten 1 Første Internationale og det tyske socialdemokrati omkring de mandlige arbejderes krav om forbud mod kvinders er- hvervsarbejde. Der afrundes med en diskussion om, hvilke principielle forskelle der kan skitseres mellem en socialistisk og en liberalistisk op- fattelse af kvindefrigørelsens må; og midler. Her inddrages libe-
  62. 62. ralister som bl.a. Gertrud Bäumer fra den tyske borgerlige kvinde- bevægelse og John Stuart Mill. Carl Erik Bay: SOCIALDEMOKRATIETS STILLING I DEN IDEOLOGISKE DEBAT I MELLEMKRIGS- 'TIDEN, ca. 200 s., ca. 25 kr. Udkommer omkring 10. september. GMT 1973. Siden 30'erne har det været den herskende opfattelse, at Socialde- mokratiet også svigtede kulturelt - at det ingen kulturpolitik hav- de. Bogen beskæftiger sig med en side af dette forræderi, og den former sig som en dokumenteret redegørelse for Socialdemokratiets stilling i kulturlivet i årene fra 1924 til 1940. Det er et "litte- rært" speciale, men fremstillingen går en del videre. Der er lagt vægt på at vise udviklingen i det angivne tidsinterval. Problem- stillingen er centreret om den såkaldte borgerliggørelse. Bogens problemstilling og resultater tages op til fornyet behand- ling i et kritisk efterord. TEORI OG PRAKSIS Tidsskrift for Videnskabsteori og samfundsfilosofi. GMT 1973. Hensigten med TEORI OG PRAKSIS er at formidle en diskussion om videnskabsteoretiske og samfundsfilosofihke emner. Tidsskriftet henvender sig til alle, der er interesserede i at se deres egen praksis i et kritisk perspektiv. TEORI 0G PRAKSIS udgives af folk med tilknytning til de filosofi- ske institutter ved universiteterne. TEORI 0G PRAKSIS skal udkomme fire gange om året. Første nummer udkommer omkring 1. oktober. Abonnement tegnes ved indbetaling af 50 kr. på GMTs giro 186860. Første årgange tre første numre handler om Aktionsforskning, Uddan- nelse og samfundsfilosofi samt Økonomisk demokrati. Hvis du vil bestille GMTs bogkataloger eller nogle af vores bøger, så skriv til: GMT! 9293 KONGERSLEV. Tlf. (08) 33 14 31.

×