1. 4 FOCUS TIDSSKRIFT FOR IDRÆT
Abstract
Fodbold er Danmarks nationalsport, hvilket
kan give en underviser hovedbrud, hvis det
besluttes at bruge fodbold som fagligt om-
drejningspunkt i undervisningen. Det er vel-
kendt, at der er en del didaktiske og pædago-
giske udfordringer forbundet med fodbold i
idrætsundervisningen særligt på mellemtrin
og i udskolingen. Udfordringer fordrer jagt
efter brugbare muligheder, der kan rumme
diverse spændingsfelter. Det handler om at se
muligheder i spørgsmål som: Hvordan skabes
der motivation i den polariserede elevflok jeg
underviser? Hvor stort er behovet for under-
visningsdifferentiering? Skal jeg have et di-
daktisk-pædagogisk, et sundhedsmæssigt el-
ler et færdighedsfokus på min øvelse? I denne
artikel bruges fodtennis som eksempel på en
mulig måde at inddrage elevernes færdighe-
der, inddrage de fodboldkyndige som medun-
derviser og inddrage elementer fra ”Fælles
mål for idræt”.
Dilemmaer
Engang blev den runde fodbold brugt i skoler-
nes idrætsundervisning som mere eller min-
dre ren aktivering i form af blot at lade de
ældste elever spille fodboldkamp til to mål.
Det var idræt som aktivitetsfag uden særlige
læringsfokus eller fokus på bevægelseskvali-
tet. Fodbolddrenges og -pigers demotivation
er velkendt blandt en del idrætslærere, når der
vælges at undervise i fodbold på mellemtrin
og i udskoling.
Gang på gang står man som underviser midt i
et spændingsfelt fyldt med diverse dilemmaer
af forskellige karakter. Skal man vælge den
krævende pædagogiske og didaktiske fod-
boldudfordring? Vælge det nemmeste og
spille kamp til to mål? Vælge det mest be-
kvemme og helt gå uden om fodbold som
fagtema i idrætsundervisning?
Hvilke didaktiske og pædagogiske løsninger
der kan findes på disse ovenstående problem-
stillinger danner udgangspunkt for denne
fodboldartikel og suppleres med inspiration til
opfyldelse af dele i ”Fælles Mål for Idræt” set i
relation til elever i udskolingen.
Fælles mål for idræt
I dag er idrætslærerne forpligtet på at tilrette-
lægge idrætsforløb på en sådan måde, at der
tages højde for de læringsmål, der står i under-
visningsministeriets bekendtgørelse under:
”Fælles mål for idræt”. Idrætslæreren i folkesko-
len kan og må ikke nøjes med ren aktivisme som
tilgang til faget eller blot som et frikvarter fra
de boglige fag. En idrætslærer skal kunne for-
tælle eleverne, hvad de i dag skal lære i idræt.
I det følgende tages udfordringen med nævn-
te dilemmaer i idrætsundervisningen op på en
sådan måde at nogle af de trinmål der står li-
stet op i ”Fælles mål for idræt” inddrages med
fodbold som tema. I trin mål for 9. klassetrin
står der bl.a:
”… forstå betydningen af egen indsats i
forhold til det fælles resultat.”
”… diskutere indhold og kvaliteter i nye
og gamle former for fysiske aktivitet”
”… erkende og beherske egne reaktioner,
både fysiske og psykiske”
”… anvende samspillet mellem retninger
og planer i egen bevægelse og gruppens
bevægelser”
”… kende til idrættens betydning for livs-
kvalitet, sundhed, livsstil og levevilkår”
Fodbold som tema bringes i spil med refleksio-
ner om den enkelte elevs rolle og læringsmål
og elevernes egne evalueringer kommer un-
der lup med både ”formativ evaluering”, det
vil sige elevernes egne prægninger og kreative
in put undervejs og med ”summativ evalue-
ring”, det vil sige den mere sammenfattende
opsamling til slut i enhver idrætsundervisning.
Ingen roser uden torne, når vinder/taber
mentaliteten medbringes
Når man står med sin klasse uagtet klassetrin
er foreningskonteksten ofte også repræsente-
ret. Dette medfører, at eleverne tit har en ud-
præget søgen efter en vinder/taber situation,
som kommer til at overskygge læringen og
bevægelsesudviklingen i undervisningen.
Endvidere overføres ofte et sprog og et hie-
rarki, som et levn fra fortidens sorte skole og
som ikke fremmer den tryghed og åbenhed,
som er afgørende for et læringsmiljø, hvor
deltagernes forudsætninger og motivation er
meget forskellige. Fodboldspillerne altid med
en lyst til at spille fodbold ”bare de selv må
sætte holdet”. Den anden side af medaljen er
det faktum, at det er idrætslæreren, der til
hver en tid har ansvar for at vise og fremme
den alternative fodboldkontekst som skolen
er forpligtet på at repræsentere. Så til læreren
lyder budskabet: HUSK du er den ansvarlige
for at tydeliggøre over for eleverne at idræts-
faget i skolen ikke er at forveksle med fodbold
i foreningen. Få bragt den forståelse i spil og
spring ud i at undervise i fodbold – er du ikke
fodboldfagkyndig, så inddrag de fodboldtek-
niske ressourcer blandt fodboldeleverne og
inddrag dem som medundervisere og brug i
stedet dit eget lærertalent på didaktik på flere
planer og differentieringsplaner. Nogen af
eleverne skal lære fodboldbevægelser med
bold, mens ”fodboldeleverne” skal lære at lære
dem fra sig. Der er ganske enkelt både nogle
spændende didaktiske og pædagogiske per-
spektiver i fodboldens spændingsfelter.
Fodtennis som didaktisk
mønstereksempel
Begynd ikke undervisningen med det færdige
fodboldspil til to mål. Planlæg i stedet et spil
som for eksempel ikke har fysisk kontakt. Lad
os kigge på fodboldøvelsen ”fodtennis” og se
Fodboldundervisningens
spændingsfelter
Af Flemming Nørgaard, lærer ved Ågård Efterskole, fn@aagaardefterskole.dk
Karina Kallehauge, underviser og udviklingskonsulent, kaka@dbu.dk

2. 5NR. 2. JUNI 2012
på, hvilke læringsroser, der kan plukkes og
hvilke torne der kan undgås ved at arbejde
målrettet med didaktiske elementer på flere
planer og til opfyldelse af Fælles mål i Idræt.
Fodtennis er et spil, hvor man sætter et bad-
mintonnet eller volleynet op og derefter spil-
ler med en fodbold over nettet. Snore kan
også gøre det ud for net. Reglerne kan variere
afhængig af klassetrin og færdigheder, men
de gængse badmintonregler og maksimum
eller minimums berøringer er en fordel at
have tænkt igennem inden undervisningens
begyndelse. Der kan også på glimrende vis
differienteres således, at der er individuelle
antal af tilladte boldberøringer.
I spillet indgår en del af de grundlæggende
færdigheder i fodbold så som vristspark,
headning og brug af bryst- og lår som bold-
redskab. Højden på nettet kan varieres afhæn-
gig af elevernes højde og færdighedsniveau.
Fokuspunkter
Inden øvelsen fodtennis begynder anbefales
det at undervise i forskellige tekniske og hold-
taktiske fokuspunkter. Det kan ske ved at dele
eleverne i små grupper, hvor hver gruppe har
deres fokuspunkt. Punkterne kan se sådan ud:
”Sprog og vejledning?”, ”hvordan gør man
hinanden gode?”, ”hvorfor skal man have en
gruppetaktik”, ”hvad er et vristspark”, hvor
rammes bolden med hovedet uden det gør
ondt?”. Giv gruppen 5 min. til at arbejde. Her-
efter kan man sende en eller to elever rundt til
de andre grupper for at lytte og se, hvad de er
nået frem til for derefter at vende tilbage til
sin egen gruppe, som i mellemtiden har re-
flekteret, og fremlægge det hørte og sete. Al-
lerede nu har de ”ikke-fodboldtrænet” elever
fået taletid og er involveret.
Præmissen er, at de arbejder mod samme
mål. At alle elever, hver og en, er gjort
bevidste om, at de ikke når målet uden
hinandens aktive deltagelse og derfor skal
give hinanden de bedst mulige vilkår og
input.
’’
’’
FOTOGRAF:flemmingnørgaard

3. 6 FOCUS TIDSSKRIFT FOR IDRÆT
Fodboldeleverne som medunderviser
Hvis de fodboldkyndige først inddrages på da-
gen, kan det være, at de måske står og tripper
for at komme i gang og kan være frustrerede.
Kan dette vendes til en fordel i de didaktiske
overvejelser og det videre øvelsesvalg? Ja ved
at bruge de fodboldkyndige elever i rollen som
medunderviser eller leder, hvor det ikke er en
kampsituation i det færdige spil, men derimod
med en mere færdighedspræget målsætning.
Lad dem lave en øvelse eller flere med grup-
pen, undervejs eventuelt filme på mobil, ipad
og/eller ipod. Efterfølgende kan de cirkulere
rundt mellem grupperne og afspille samt for-
tælle, hvad der er vigtigt i øvelsen for de an-
dre elever – og sikre de alle laver nogle rele-
vante bevægelsesmæssige øvelser. Imens
gruppeleder(e) optager, kan læreren lave
nogle grundøvelser med de andre elever. Her-
efter iværksættes en runde med fodtennis,
hvor man kan lave spilstop og rette til og eva-
luere undervejs – enten ved læreren, men
helst ved de udpegede ledere i rollen som me-
dundervisere, så de får ejerskab af fodboldun-
dervisningen og får arbejdet med følgende
trinmål for 9. klassetrin:
”anvende digitale muligheder i
for­bindelse med fysisk aktivitet,
fysiologi og anatomi”
”forstå betydningen af egen
indsats i forhold til det fælles
resultat ”
Forhåbentligt bliver der skabt udfordringer, va-
riation og motivation både hos de fodboldkyn-
dige og ikke foldboldkyndige elever, så det er til
at gå til for læreren uden at drukne i forbere-
delse og frustrationer.
Når spillet er i gang anbefales det undervejs at
anvende en formativ evaluering, hvor blandt
andet holdets leder kan rejse spørgsmål til
gruppen eller komme med gode råd i en af
flere time outs og på den måde sikre løbende
fælles refleksion og udvikling. I et spil kon-
strueret på denne måde er der ikke den fysiske
kontakt med ens modstander, så de “stærke”
elever kommer ikke til at ”tromle” nogen, men
indtager i stedet rollen som forbillede for be-
vægelserne og læringsmiljøet. Du kan som
lærer give nogle elever retten til at bruge
hænderne til at gribe med og derefter sparke
eller kaste bolden videre.
Fodbold-didaktiske ambitioner
Det handler om at skabe motivation først og
fremmest hos underviseren. Der er meget læ-
ring i ovenstående eksempel, og det handler
om mod, vilje og didaktiske ambitioner til at
kaste sig ud i fodbold med nye tilgange.
Denne tilgang til idrætsundervisningen åbner
mulighed for at håndtere både fodboldkyndi-
ge og ikke-fodboldkyndige elever og sikre op-
fyldelsen af mange af elementerne i ”Fælles
mål for idræt.”Eleverne vil opleve:
• Ligeværdighed - kvalitetsundervisning til ALLE.
• Selvforvaltning hvor der pirres til den indre
motivation og selvdisciplinen.
• Medbestemmelse og mulighed for stor
grad af involvering og ansvar.
• Medansvar, hvor fodboldelever inddrages i et
didaktisk forløb, hvor de står for øvelse eller
opvarmningen. Inddragelse skaber refleksion.
• Positive forventninger til alle.
• Overraskelserne – væk fra det sædvanlige,
lære af eleverne eller se dem på ny.
• Forstyrrelse som optimerer evnen til at ar-
bejde med forandringer og omstille sig.
• Effektiv organisering der fremmer læring til
alle ved at undervise i små læringsrum
• Undervisning tilrettelagt på tværs af køn,
årgange, niveauer og interessegrad.
Planlægning
Den succesfulde idrætslærer kan altid besvare
nedenstående spørgsmål ved fremmøde:
• Hvem skal lære hvad i dag?
• Skal der være et særligt pædagogisk,
et sundhedsmæssigt, et færdigheds
fokus på min øvelse…?
• Hvordan skabes der mest mulig motivation
i den polariseret elevflok jeg underviser?
• Hvor stort er behovet for undervisnings-
differentiering?
• Skal mit fokus være individuelt og/eller
kollektivt præget?
• Er der nogle af eleverne der skal involveres
som ressourcepersoner?
• Hvem skal være i gruppe sammen?
• Hvordan ved jeg om vi er nået i mål
– hvad måles på?
Ved at have tænkt og forberedt de mulige svar
på spørgsmålene er idrætslæreren meget bed-
re rustet til at tilpasse på dagen og til at indvie
eleverne i dagens læringsmål.
VIDENSFORM LEDESPØRGSMÅL UNDERVISNINGSFORM EKS. PÅ EVALUERINGSVÆRKTØJ
Grundlæggende kropslig Hvem, hvad, hvor, hvornår Lærerstyret klasseundervisning Test, prøver og opgaver
handling Instruktion, forevisning, ”følg mig”
Anvendelse af de opnåede Hvordan Åbne opgaver - gruppe, par, hold Hverdagsevaluering
færdigheder, individuelt og Eksperimenteren, opgaveløsning,
sammen med andre problemløsning
Reflektere over egen handling Hvorfor Problematisere Evalueringssamtaler
Forholde sig til og forny aktiviteten
Projektarbejdsformen
Erkendelse af kroppens For og med hvem Projektopgaven - proces og produkt Selvevaluering og
muligheder og Videnskultur Udviklingsspiralen
mestring af bevægelse Præsentation
Selvevaluering/evaluering
Model fra Fælles Mål - Faghæftet for idræt.

4. 7NR. 2. JUNI 2012
Elevudtalelser
Når undervisningen er gennemført kan reflek-
sionerne, fra overstående, og iagttagelserne
fra undervisningen danne grundlag for det
videre arbejde med de elevudtalelser, der skal
laves for den enkelte elev to gange årligt be-
gyndende fra 8. klassetrin. Læreren skal vur-
dere elevens faglige standpunkt ift. de trin-
mål, der hører til hvert af de tre hovedområder
for faget (Kroppen og dens muligheder, Idræt-
tens værdier og Idrætstraditioner og – kultu-
rer, jf. Fælles Mål-faghæftet for idræt).
Evaluering
Når man arbejder med fodtennis, som et un-
dertema til fodbold, kan der evalueres på
mange forskellige måder – alt efter hvilke læ-
ringsmål, der er erklæret for undervisningen.
Det er derfor vigtigt på forhånd at gennem-
tænke, hvilken måde der bedst evalueres på.
På nedenstående link er der følgende forslag
til evalueringsformer:
http://www.uvm.dk/Aktuelt/~/UVM-DK/Content/
News/Udd/Folke/2006/Jan/~/media/UVM/Filer/Udd/
Folke/PDF07/070220_udtalelser_i_idraet.ashx
• Forevisning af øvelsesforløb
(mestring og færdigheder)
• Afprøvninger
• Samtaler om forløb (kundskab og refleksion)
• Konkrete opgaveløsninger
Til en yderligere hjælp kan man besøge disse
hjemmesider for at få mere viden om evalue-
ring og inspiration:
www.faellesmaal.uvm.dk
http://kif.emu.dk
http://www.uvm.dk/evulueringskultur/index.htm
Fælles klarsyn
Eleverne skal gøres klart og forklares hvorfor
at fodbold i idrætsundervisning skal være for-
skellig fra klubfodbold, og det er idrætslære-
rens opgave at fastslå og vise den alternative
fodboldkontekst. Når eleverne får øje på, hvad
fodbold kan skabe af gruppedynamik, humor,
nye læringsmål og de vælger fodbold som
valgfag på efterskolen frem for et andet, så er
der plukket en buket af fodboldroser i en al-
ternativ fodboldkontekst. Vi er nået tættere
på de skrevne fælles mål i fodboldens spæn-
dingsfelter. Det er op til dig som idrætslærer.
Tag ”Fælles Mål for Idræt” og gem den under
hovedpuden. Et lille kig i den fra tid til anden
kan give idrætsunderviseren et godt, fagligt
og overskueligt værktøj til planlægning, udfø-
relse og evaluering af idrætstimerne med ele-
verne i udskoling.
UDTALELSER
Ifølge folkeskoleloven skal udtalelsen i idræt afspejle elevens faglige standpunkt på det
givne tidspunkt. Udtalelsen udtrykker således elevens standpunkt i forhold til målbeskrivel-
serne i Fælles Mål på det afgivne tidspunkt.
Udtalelsen bør omfatte alle aspekter af faget. Dette kan ske ved en samle vurdering af de
trinmål, der hører til hvert af de tre hovedområder for faget (Kroppen og den muligheder,
Idrættens værdier og Idrætstraditioner og -kulturer, jævnfør Fælles Mål-faghæftet for
idræt). Endvidere kan der tages udgangspunkt i læseplanen for faget og i beskrivelserne af
udviklingen i undervisningen på 8. og 9. klassetrin.
I tilknytning til udtalelsen kan skolen tillige oplyse om andre forhold, der relaterer til elevens
adfærd, deltagelse og engagement. Den sidste udtalelse i faget, som påføres afgangsbevi-
set, bør dog alene omhandle elevens standpunkt i forhold til målbeskrivelserne i Fælles Mål
på det afgivne tidspunkt.
Grundlaget for udfærdigelsen af udtalelserne er den interne løbende evaluering. Der findes
mange forskellige evalueringsformer - alt efter hvilke mål der søges indfriet gennem under-
visningen. I forbindelse med evalueringen er det vigtigt, at læreren allerede i sin planlæg-
ning indtænker evalueringsmetoder til at sikre, at de opstillede mål indfries. Her skal kun
angives eksempler på forskellige evalueringsmetoder, der kan anvendes i forbindelse med
undervisningen i idræt.
Evalueringsformerne kan for eksempel være:
• Forevisning af øvelsesforløb (mestring/færdigheder)
• Afprøvninger
• Samtaler om forløb (kundskaber/reflektion)
• Resultater af opnåede færdigheder (test, f.eks. konditions-, svømme- og tekniktest)
• Spørgeskemaet/afkrydsningsskemaer (”Nu kan jeg”) til eleverne
• Iagttagelser og registrering af elevfærdigheder (f.eks. grov- og finmotoriske færdigheder)
• Elevkommentarer og kritik
• Konkrete opgaveløsninger (f.eks. elevtilrettelæggelse af små forløb, træningsprogrammet m.v.)
Fælles Mål
www.faellesmaal.uvm.dk
Ud over regler, som er fagets formål og
trin- og slutmål, indeholder faghæftet vej-
ledende læseplan og vejledende beskrivel-
ser af udviklingen i undervisningen frem
mod trin- og slutmål. Læseplaner og be-
skrivelser er bindende for skolerne, med-
mindre kommunalbestyrelsen har god-
kendt en lokal læseplan eller lokale
beskrivelser. Desuden indeholder faghæftet
en undervisningsvejledning.
Kvalitet - inspiration - faglighed (KIF)
http://kif.emu.dk
På EMU, Danmarks Undervisningsportal,
findes under KIF en lang række evalue-
ringsmodeller.
Evalueringsportalen
http://www.uvm.dk/evalueringskultur/
index.htm
Med henblik på at fremme evalueringskul-
turen i folkeskolen har Undervisningsmini-
steriet samlet en lang række oplysninger,
nyheder og lovgivning på en mid­lertidig
internetportal på Undervisningsministeri-
ets hjemmeside, www.uvm.dk. Hjemmesi-
den fungerer som vidensbank for indsatsen
med at fremme evalueringskulturen i fol-
keskolen. Her kan alle interesserede finde
svar på spørgsmål om evaluering og
lade sig inspirere af andres
erfaringer med arbejdet.