Hanne Leth Andersen: Uddannelse og arbejdsliv: en eller to verdener?
Pædagogik 29.4 uge 37 læringsmiljø
1. Skolens læringsmiljø Program Oplæg 8.35-9.05 Dannelse af tematiske ekspert-teams 9.05-9.15 Arbejde i ekspert-teams (selvforvaltede pauser) 9.15-10.15 Puslespilsfremlæggelse 10.15-10.50 Opsamling og næste gang 10.50-11-05
2. Hvad er pædagogik? Winther-Jensen, 2005 Pædagogik bliver den samlende betegnelse for hele det videnskabsområde, der behandler spørgsmål vedr. uddannelse, opdragelse, holdningsdannelse, socialisation, formidling og undervisning. Didaktikken bliver den pædagogiske disciplin hvor erfaringer og forskningsresultater vedr. undervisningen placeres.
Pædagogik med forbindelse til psykologi, sociologi, filosofi. Frugtbar import, men kun det positive resultat sker kun hvis det medfører en underkastelse af pædagogisk helhedsvurdering. I takt med videnssamfundets (fokus på undervisning, livslang læring (OECD mv.)) stigende krav til metodik og systematisk tilrettelæggelse, bliver didaktikken en væsentlig faktor, også i den optik. Dermed har didaktikken undervisningen som det centrale og overordnede begreb. Didaktikken kan forstås som virkeliggørelsens teori, hvorimod eller herom forstås pædagogikken (pædagogisk filosofi) som ideerne (Grue Sørensen s.48)
Skolens målstruktur, skelner mellem en læringsorienteret og en præstationsorienteret målstruktur En læringsorienteret målstruktur fremmer elevens opgaveorientering, hvilket har gode effekter vedr. elevens opfattelser, følelser, prioriteringer og læringsstrategier . Modsat vil en præstationsorienteret målstruktur fremme jegorientering hos eleven De sociale relationer mellem eleverne har både et kognitivt og et emotionelt aspekt – det kognitive knytter sig til den betydning, dialogen eller samtalen mellem eleverne i læreprocessen. Det emotionelle aspekt knytter sig til de sociale relationer, som tryghed, angst, bekymringer, trivsel og følelse af tilhørsforhold i miljøet > Og det har afgørende betydning for elevens velbefindende og motivation, og evne til faglig koncentration
Inkludering giver mange intuitivt ide om hvad det er, og det er også begrebets svaghed Sat fokus på specialpædagogikkens – fra ensidigt fokus på diagnosticering, funktionshæmning, foranstaltninger med henblik på særlige funktionshæmninger til et fokus på det hele menneske Men specialskoler/særlige tiltag lukkes
Egelund: Vi ved ikke hvorfor det stiger, og det er AKT-børn primært, ikke trad. handicappede – syns- hørehæmmede
Konference i 1994, afholdt af UNESCO og UNICEF, vedtog et principprogram, senere kaldt Salamancaerklæringen. Salamancaerklæringen fra 1994 er en international erklæring om alle børns ret til uddannelse. Der er tale om et dokument, der har stor indflydelse på skolepolitikken i mange lande – herunder Danmark. Det er imidlertid ikke et dokument, som står alene, men en vedtagelse, der har rødder i en udvikling, som startede godt 10 år tidligere. Men ikke glemme enkelt individet, ellers bliver de ofre for ideologien Rammekriteriet (betydning ift. At kunne differentiere i det inkluderende), helt afgørende at der er gode rammebetingelser for at blive inkluderende skole Proceskriteriet (bl.a. skolens valg af arbejdsformer, organisering af undervisning, tilrettelæggelse mhp. Samarbejde og dialog, graden af autonomi og medbestemmelse for elever, foranstaltninger overfor mobning, samarbejde med forældre
Vigtig at bemærke at alle faktorer er forbundet, og et centralt punkt i den didaktiske relationstænkning. Hvis målene ændres, skal indhold, evaluering og arbejdsformer også ændres Se Hiim og Hippes model samt den tilpassede model v. Skaavik og Skaavik s.223 Forhold hos læreren der fremmer børnenes udbytte af skolegangen: Grundig forberedelse Inddragelse af børnene/de unge i beslutninger evne til at stille åbne og udfordrende opgaver Blik for den enkelte og hele klassen Muligheder for at skabe flow Variation i roller og metoder Opmuntrende og igangsættende kommunikation Anerkendelse og evne til at skabe gode relationer
Hvilke typer af læringsmiljøer er til stede i teksten? Hvilke resultater kan uddrages fra undersøgelserne? Det fysiske miljø vs. Lærerens rammesætning og kontrol Lærerens forskellige roller (dirigent, formidler, entertainer, konsulent) Materialer fra børns dagligdag – selv aktive Lærerens engagement Grundig planlægning (overgange skaber ro i klassen) Lærerfleksibilitet samt indflydelse på egen læring Eleverne: ”får lov til noget” + ”laver noget forskelligt” For meget kontrol er hæmmende for elevengagement God anderledeshed, habitus, Flow, PISA og PIRLS, fænomenologisk tilgang UD spiller stor rolle for engagement og motivation, marginaliseringsprocesser Kommunikation – bedre resultater med åbne spørgsmål Skæld ud Møde eleverne som børn/unge snarere end som skoleelever Eksempel med tørklædepiger – Bourdieuanalyse? Basismodellen afhængig af det fysiske miljø Lange gruppearbejdsperioder kan glide ud…
