1. On The Job Training
Efteruddannelse for idrætslærere
i folkeskolen
2012
2. 2
Indholdsfortegnelse
FORORD...............................................................................................................3
DEL 1: Praktiske opgaver.................................................................................4
Eksperimentere i idrætsundervisningen............................................................... 4
Praktiske opgaver: Motorik/Fysiologi.................................................................... 7
Praktiske opgaver: Motivation................................................................................. 9
DEL 2: Teori og metoder.................................................................................11
Coaching via vækstmodellen.................................................................................11
Børn og unges motoriske og fysiske udvikling..................................................15
Motivation i idrætsundervisningen .....................................................................21
DEL 3: Lege og skabeloner.............................................................................29
Bilag 1: Legeskabelonen.........................................................................................36
Bilag 2: Caillois’ legetyper .....................................................................................37
Bilag 3: Bold/legehjulet: .........................................................................................37
Bilag 4: Kvaliteter i bevægelse...............................................................................38
Bilag 5: Spørgsmål til aktiviteter og lege ............................................................38
DEL 4: Logbog og refleksion..........................................................................39
Litteratur...........................................................................................................51
3. 3
FORORD
Hvorfor On The Job Training?
Kompetencegivende kursus for Idrætslærere
Klar, Parat Husum´s mål er at motivere motionsuvante børn og unge i Husum området, og vi
tilbyder derfor kompetencegivende kursus for idrætslærere på Korsager - og Husum Skole.
Vores målsætning er at styrke idrætslærere og bevægelsesvejledere på skolerne så de får
pædagogiske værktøjer til at motivere børn og unge til mere motion i dagligdagen – herun-
der med særligt fokus på de ”motionssvage” børn og unge.
Klar, Parat Husum modellen On The Job Training , foregår i løbet af ca. 10 uger i skolen med
hjælp af inspiration fra idrætsforeninger og teori fra eksterne konsulenter/ fysioterapeut /
forskere fra Syddansk Universitet, Motorikcenter og coachvirksomheden EnerGejst.
Undervisningsmaterialet til deltagerne er opbygget af praktiske opgaver, teoretiske model-
ler og metoder og lege og bevægelse øvelser til inspiration samt en logbog til noter af ople-
velser og erfaringer samt selvudvikling.
Teorimodulerne er delt op i 4 -5 gange i 10-ugers perioden. Formålet med teorimodulerne
er at idrætslærere får mere viden om motionens påvirkning af barnets krop (fysiologi) og får
inspiration til hvordan man inkluderer alle børn i idrætsundervisningen (motivation i praksis
og teori), samt at kunne holde fokus som undervisere for udvikling af sin egne handlinger
om situationens udformning (coachteknik), skiftes mellem teori og praktik hvor der tillem-
pes praktiske øvelser under hele kursus forløbet. Deltagerne får supervision i plenum og
med hjælp af en logbog noterer deltagerne sine egne oplevelser og erfaringer.
Efter afslutning af kursusperioden deltager idrætslærere til evaluering af” On The Job Trai-
ning” som bruges til Klar, Parat Husums evalueringsrapport som publiceres i januar 2013.
"
Når lærerne får en større bevidsthed om det
de gør i idrætsundervisningen, er det samtidig
med til at at skabe fundamentet til at kunne
arbejde mere eksperimenterende.
Charlotte Runge, Motorikcenter
4. 4
DEL 1: Praktiske opgaver
I løbet af disse 2 måneder har du som underviser i idræt, tid til at eksperimentere og få erfarin-
ger med at bruge metoder til at udvikle dig som undervisere i idræt.
Du får opgaver som vi på Klar, Parat Husum ønsker at du skal praktisere i denne periode og
som ligger til grund for at muliggøre den bedste udvikling for dig.
Eksperimentere i idrætsundervisningen
1. Afprøv dine kommunikationsevner, eksperimenter med verbal og ikke verbal kommunikation. Eks.
Høj stemme, lav stemme og kropsudtryk.
Noter
»
5. 5
2. Find på forskellige fysiske øvelser som kan understøtte de motionsvæge børn og unge i idrætsund-
visningen. Eks. stationstræning eller forhindringsbane som er sat op i forskellige niveauer
Noter
3. Nedskriv udviklingsområder som underviser i idræt, eks. at bruge musik i undervisningen, individuel
planlægning for eleven etc.
Noter
6. 6
4. Nedskriv 3 handlingsorienterede områder som du vil udvikle som underviser i idræt, dvs. kommuni-
kation, struktur, disciplin etc.
Noter
7. 7
Praktiske opgaver: Motorik/Fysiologi
1. Udvælg et par lege fra din undervisning og overvej: Hvilke bevægelsesmæssige krav stilles til den en-
kelte leg?
(ex. motorik, sanser, muskelstyrke, kondition, koordination, rytme)
Noter
2. Hvad kendetegner en vellykket leg for dig ude fra dine erfaringer som idrætsunderviser?
eks. et godt flow, tryghed, godt socialt samvær , god opmærksamhed. etc..
Noter
8. 8
3. Hvordan skaber du plads til, at børnene kan eksperimentere i idrætsundervisningen?
Noter
4. Lav jeres egen leg – med forskellige formål;
få hjertet til at banke/samarbejde/koordination/styrke
Noter
9. 9
Praktiske opgaver: Motivation
Vi vil med udgangspunkt i det teoretiske materiale ”Motivation i idrætsundervisningen” gerne bede Jer
løse nogle specifikke opgaver.
Forudsætningen for vores næste seance er, at I optager Jeres opgaveløsninger på video. Det vil sige, at I
skal
1. Vælge 1 af de 3 opgaver fra opgavesættet
2. Optage Jeres opgaveløsning på digitale filer således, at de efterfølgende kan indgå i undervisnin-
gen d. 10/10-12.
Vi er selvfølgelig klar over, at der skal hentes tilladelser hos børnenes forældre, men optagelserne
vil kun blive brugt internt imellem jer og os.
3. Reflektere over Jeres handlinger via de medfølgende refleksionsspørgsmål
4. Vælge 1-2 specifikke situationer i optagelsen (med tidsangivelse) som I gerne vil have diskuteret
specifikt i undervisningen.
5. Filerne skal sendes til Maria senest d. 1/10-2012. Det vil være at foretrække, at filerne samles på et
USB stick, som efterfølgende via Maria sendes til os.
Opgave 1: Legeskabelonen / Caillois legetyper
Lav to lege, som hver især særligt tilgodeser én af de fem dimensioner af barnets udvikling, som er
nævnt i legeskabelonen
Reflektér:
Giv en umiddelbar karakteristik af hvad der skete under legene!
Hvem havde nemt/svært ved at deltage? Hvorfor? Kom evt. med forslag til justeringer af legen.
Hvilke legetyper blev primært tilgodeset i Jeres praksis (brug Caillois’ legetyper)?
Hvilke elementer af barnets udvikling var i fokus (se på de fem dimensioner legeskabelonen)?
Hvordan kom/var de i fokus i legen? Hvilken indflydelse havde det på børnenes deltagelse og
motivation?
10. 10
Opgave 2: Bold/legehjulet
Brug boldhjulet til at planlægge og gennemføre 2 boldspilsaktiviteter. Justér boldspillene undervejs
med udgangspunkt i bold/legehjulet.
Reflektér:
Giv en umiddelbar karakteristik af hvad der skete under boldspillene!
Hvem havde nemt/svært ved at deltage? Hvorfor? Kom evt. med forslag til justeringer af bold-
spillene.
Beskriv hvilke justeringer du foretog i spillene og hvilken effekt det havde på børnenes delta-
gelse og motivation.
Opgave 3: Differentiering
Brug differentieringsovervejelserne i kompendiet om motivation under overskriften ”metoder”, til at
udvikle en redskabsbane med flere forskellige løsningsmuligheder. Brug evt. bold/legehjulet som inspi-
ration.
Organisér undervisningen således, at minimum 2 elementer af ”kvalitet i bevægelse” (se bilag 4) tilgo-
deses.
Reflektér:
Giv en umiddelbar karakteristik af hvad der skete under arbejdet på redskabsbanerne!
Hvem havde nemt/svært ved at deltage? Hvorfor? Kom evt. med forslag til justeringer af aktivite-
ten.
Beskriv hvilke kvaliteter i bevægelse, der kom i spil og hvilken effekt det havde på børnenes del-
tagelse og motivation.
11. 11
DEL 2: Teori og metoder
Coaching via vækstmodellen
Udarbejdet af Helle Feldthaus
Coaching – hvad er det?
At hjælpe andre med at udvikle sig fra hvor de er, til hvor de gerne vil være
At hjælpe mennesker til at blive proaktive og tage personligt ansvar
At holde fokus på nuet og fremtiden, IKKE fortiden
At udvide perspektivet
At støtte mennesker til at frigøre deres fulde potentiale/ressourcer
At skabe ansvarlighed og ejerskab til egen løsning af opgaven eller udfordringen
At motivere og støtte til læring og handling
Hvorfor coaching?
Ved at stille de rigtige spørgsmål og ved at lytte aktivt med nysgerrighed og interesse kan coachen
sætte en proces i gang hos fokuspersonen, der maksimalt udnytter dennes egne kreative evner og
dermed udfolder en større del af hans/hendes ressourcer end i en traditionel undervisnings- og eller
instruktionspræget situation.
De ”rigtige” spørgsmål skal
Skærpe fokuspersonens egen opmærksomhed på situationen
Afklare fokuspersonens relation til den konkrete situation
Afklare fokuspersonen til at fokusere på den subjektive vurdering af situationen
Hjælpe fokuspersonen med at fokusere på sine egne strategier til at løse opgaven
Hjælpe fokuspersonen til umiddelbart at forholde sig til sin egen konkrete handlemåde
Hjælpe fokuspersonen med at frigøre fantasi og ”skøre” forestillinger i forhold til konsekvenser
af mulige og ønskværdige ændringer.
Ved at bruge coaching på denne måde, vil man være med til at udvikle det, der i psykologien kaldes
for divergent eller kreativ tænkning, en aktivitet der fører til nye og overraskende løsninger frem
for at stræbe efter at finde den ”rigtige” løsning, som vi har lært at lede efter i den traditionelle
skoleundervisning.
Spørgestrategier i coachingprocessen er med til at skabe opmærksomhed og udvikle selv ansvarlighed
hos fokuspersonen og kan danne basis for udvikling af denne form for kreativ tænkning.
12. 12
Vækstmodellen
Vi har valgt at arbejde ud fra vækstmodellen, da det giver en ramme, der skaber nye muligheder,
forståelser, energi, begejstring og glæde til at arbejde med dine udfordringer. Der sættes fokus
på det, der virker, det der går godt og på glæden og fremskridtene. Her er der rum til at arbejde
med vanskelighederne i en positiv kontekst og med fokus på konkrete , positive og nødvendige
forandringer.
Vækstmodellen er en model der skaber rammen om en værdsættende samtale og proces, og som gør
det muligt at arbejde med udfordringerne på en effektiv og værdsættende måde i en tryg kontekst.
Der er ingen der skal slås oveni hovedet med fejlfinding!
Figur: Vækstmodellen
Vækstmodellens fem cirkler: Rammen om samtaleforløbet. Kilde: Vækstmodellen – vejen til den gode
samtale af Marianne Grønbæk og Henrik Pors.
Cirkel 1 – værdsættelsen – Går godt
Den første cirkel er essentiel for hele samtalen. Værdsættelse er grundlaget for resten af samtalen og
skaber tryghed og tillid, samtidig med at der åbnes op for kreativiteten. Det er her trygheden, tilliden
og afslappetheden opbygges. Det er her, der skabes det engagement og håb og den energi og glæde,
som er forudsætningen for, at mennesker kan skabe positive og konstruktive forandringer og ændre
vaner. Her skabes der gensidig tillid. Når vi taler om og ud fra vores holdninger og værdier, bliver tillid
en afgørende faktor.
Ved at starte med den første cirkel skabes der afslappethed, der giver plads til god energi, begejstring
»
13. 13
og handlekraft.
Spørgsmål fra coach/kollega kunne f.eks. være:
Hvad er gået godt siden sidst?
Hvad går godt i din undervisning?
Hvad giver dig glæde ved din undervisning?
Hvad er det bedste, der er sket siden sidst?
Cirkel 2 – fra problem til udfordringer – Udfordringer
Vi anvender her begrebet udfordringer i stedet for problem. Når vi taler om problemer, så løfter vi
automatisk paraderne, og der opstår let følelser som skyld og skam.
Anvender vi i stedet begrebet udfordring, så er ordet uden skyld og skam, og vi arbejder fra nu af og i
fremtiden.
Spørgsmål fra coach/kollega kunne f.eks. være:
Hvilke udfordringer har du?
Hvori består udfordringen?
Hvad er det mest udfordrende for dig i den udfordring?
Hvad gør udfordringen udfordrende?
Cirkel 3– mulighedernes muligheder – Muligheder
Her er det i selve arbejdet de mest enkle og konkrete handlinger som har sin plads. I samtalen kan selve
arbejdet med at konkretisere eller forenkle en meget overordnet eller kompleks mulighed skabe den
dialog og lydhørhed der er vigtig i forandringsprocesser. Det er her vi undersøger, hvad der kan være af
forskellige muligheder for at arbejde med vores udfordring(er) – vi undersøger nye alternativer.
Spørgsmål fra coach/kollega kunne f.eks. være:
Hvilke muligheder ser du?
Hvori består muligheden?
Hvad er det mest geniale i denne mulighed?
Hvis det er muligheden, hvordan vil det så vise sig i praksis?
Cirkel 4 – Aftaler, der forpligter – Aftaler
I denne fase ser vi på, hvilke muligheder vi har og hvilke der er de vigtigste for os. Hvad vil give mig mening
at arbejde videre med til næste gang? Hvad vil give mig mest energi og glæde at dykke mere ned i?
Ved at skabe fokus på et udviklingsområde af gangen, sker der en bevidsthed omkring denne
udfordring og mulighederne der er, for at komme nærmere målet.
Spørgsmål fra coach/kollega kunne f.eks. være:
Hvilke aftaler har du lyst til at lave?
Hvilke aftaler vil være gode for dig at lave?
Hvilke aftaler vil være vigtigst for dig at lave?
Hvad vil du få ud af at lave denne aftale?
14. 14
Cirkel 5 – Værdsættelse af det, vi udretter sammen – Det bedste i dag
I denne runde siges der højt, hvad der har været det bedste for i dag og hvad du tager med dig af
erkendelse(r). Runden her er med til at fastholde det positive og værdsættende fokus. Du går fra
samtalen med høj energi og glæde!
Spørgsmål fra coach/kollega kunne f.eks. være:
Hvad har været det bedste i denne samtale for dig?
Hvad har været det mest berigende i denne samtale for dig?
Hvad har været det vigtigste for dig i denne samtale?
Hvad tager du med dig fra denne samtale?
Den værdsættende tankegang
Vækstmodellen tager sit udgangspunkt i den værdsættende tankegang. Den værdsættende tankegang
(Appreciative Inquiry) understøtter menneskers gode handlinger ved at italesætte dem. Når vi
italesætter det, vi gør godt eller godt kan lide, skaber vi muligheder for vækst.
Det værdsættende perspektiv kan handle om at forstørre små positive og vellykkede situationer
op, så de bliver mere iøjnefaldende. Det vi italesætter og benævner, bliver også det vi skaber. Når vi
vedvarende taler om verden med opmærksomhed på problemer og fejl, bliver vi eksperter i problemer
og fejl. Mens vi, hvis vi har opmærksomhed på ressourcer og det værdifulde, bliver vi eksperter i at
finde muligheder og ressourcer.
Figur: Fra Tanke til livsfokus til tanke
Ved at værdsætte og udforske de positive erfaringer og ved at ”drømme” om, hvordan man kan
gøre det bedste i undervisningen endnu bedre, lukkers der op for en positiv udvikling, konstruktive
handlinger og en positiv fremtid.
Vi er opvokset med at finde fejl-tænkning, men hvis vi vender den på hovedet og i stedet tænker
på, hvad der vitterlig virker i en undervisning, får man vendt tankerne til noget positivt. Igennem
vedholdende træning og succes oplevelser med brug af de fem cirkler, vil vækstmodellen til sidst blive
en frugtbar vane, der vil ændre din undervisning og dit liv i positiv retning.
En væsentlig fordel ved at anvende Vækstmodellen/coaching er, at det skaber enkelthed og klarhed i
samtalen, koblet med en positiv kickstart og afslutning på det positive.
15. 15
Børn og unges motoriske og fysiske udvikling
- i udendørs rammer
Udarbejdet af Charlotte Runge
Teorien omkring hjernen og de basale sanser fra sidste modul ses i et større perspektiv. Der er fokus på,
hvad der kendetegner de forskellige faser I børns fysiske og motoriske udvikling og på, hvilken træning
der er vigtig at prioritere i de forskellige faser. Legen er et gennemgående tema.
Børn, motorik og fysisk aktivitet
Der ses idag flere og flere inaktive børn med motoriske vanskeligheder og ligeledes ses en stigning I
antallet af overvægtige børn. Da flere studier peger på, at vores vaner omkring fysisk aktivitet grund-
lægges I barndommen er det vigtigt, at der tages hånd om disse problemstillinger så tidligt som muligt.
I et nyt studie, har man undersøgt sammenhængen mellem børns motorik og deres fysiske aktivitetsni-
veau. Man har fulgt en stor gruppe portugiske børn mellem 6 og 10 år. Studiet viser, at børn med gode
motoriske færdigheder er mere fysisk aktive end børn med færre motoriske færdigheder.
Så hvordan støtter vi bedst muligt børnene i at få gode motoriske kompetencer? Og hvad stiller vi op I
skolen, når det grundlæggende bevægelsesfundament ikke er som vi kunne ønske os?
Omdrejningspunktet er at børn oplever glæde ved bevægelse, det skal være sjovt, så de får mulighed
for at få succesoplevelser. Børn skal bevæge sig, fordi de synes, at det er sjovt – fordi de ikke kan lade
være. Sidegevinsten bliver en styrkelse af de motoriske og fysiske kompetencer.
Den amerikanske forsker David Gallahue illustrerer
menneskets motoriske udvikling med et timeglas,
som får tilført sand fra to beholdere, der symboli-
serer henholdsvis arv og miljø. Beholderen der
symboliserer arv har et låg, som viser, at indholdet
er forudbestemt og vi kan dermed ikke påvirke
det. Beholderen der symboliserer miljø har ikke
noget låg, hvilket betyder, at vi kan påvirke indhol-
det via barnets omgivelser.
Timeglasset er inddelt i fire faser: Den refleksive,
den rudimentære, den fundamentale og den spe-
cialiserede bevægelsesfase.
I den refleksive bevægelsesfase, som strækker
sig fra tidlig fostertilstand til omkring et år, er
barnets bevægelser domineret af reflekser.
Refleksernes primære opgave er er at være
beskyttende og sikre barnet næring. Desuden
giver refleksbevægelserne en masse sanseindtryk,
(Gallahue og Ozmun 2006)
(Modellen er oversat til dansk af Andersen,og Brønsted 2009)
16. 16
som hjernen løbende trænes i at sortere og integrere til et sammenhængende billede af barnets
egen krop og omgivelserne. Denne sanseintegration er med til at skabe fundamentet for barnets
motoriske udvikling. Endelig er reflekserne med til at opretholde og styrke kropsspændingen, som er
forudsætningen for al motorisk aktivitet.
I den rudimentære fase, som starter ved fødslen og fortsætter indtil barnet er ca. to år, får barnet
gradvist kontrol over sine egne bevægelser og i sit andet leveår lærer det forstadierne (rudimenterne)
til nogle af de grundbevægelser, som det gerne skulle videreudvikle i den fundamentale fase.
Den fundamentale fase går fra ca. to år til seks år. I denne fase videreudvikler og udvider barnet det
basale bevægelsesrepetoire, som det har tillært sig de første to år af sit liv.
Gallahue lægger meget vægt på at udviklingen ikke sker automatisk. Gode fysiske omgivelser samt
opmuntring og instruktion fra voksne eller større børn er nødvendigt for at lære og perfektionere de
motoriske færdigheder.
Den sidste fase – den specialiserede bevægelsesfase går fra ca. 7 år og varer resten af livet.
I denne fase udvikles mere komplekse og sammensatte bevægelser. Evnen til at lære nye bevægelse
bygger på det motoriske fundament, som børnene har skabt i løbet af de foregående faser. Jo mere
erfaring, jo lettere er det at lære nyt og bygge videre på tidligere erfaringer.
Det skal understreges, at vores nervesystem er meget plastisk (foranderligt). Så selvom børnene ikke
har et solidt motorisk fundament, når de kommer i skole, viser flere studier at vi med øget fokus og
indsats kan flytte disse børn.
Motorisk lærings 4 faser
Begrebet motorisk læring er en beskrivelse af, hvordan man bedst og mest effektivt lærer en
bevægelse ex. at kaste, gribe, cykle, hoppe osv. Motorisk læring er et resultat af, at barnet har øvet sig
og fået erfaring. Effekten af træning kan først evalueres efter en vis tid for at kunne se, om ændringerne
er blevet relativt permanente.
Motorisk læring defineres som ”en række processer, der er knyttet til øvelse eller erfaring, og som fører
til relativt permanente forandringer i personens evne til at udføre motoriske færdigheder og med høj
plasticitet (foranderlighed).
Læreprocessen kan groft opdeles i 4 faser:
1. Forståelse af færdigheden
2. Tilegnelse af færdigheden
3. Automatisering af færdigheden
4. Generalisering af færdigheden
Første fase: Forståelse af færdigheden er en kognitiv fase, hvor barnet indsamler information om det,
der skal læres.
Anden fase: Tilegnelsen af færdigheden kaldes også associationsfasen. I denne fase øver barnet sig på
færdigheden. Herved får barnet indre feedback fra kroppens sanser og ydre feed back fra ændringer i
omgivelserne. I denne øvefase er bevægelserne i starten lidt stive og akavede, men gradvist sker der en
aflæring af fejl og bevægelsen bliver mere flydende.
17. 17
Tredje fase: Automatisering af færdigheden. Her kan færdigheden udføres effektivt uden bevidst
opmærksomhed. Barnet kan eksempelvis tælle, snakke og tale samtidig.
Fjerde fase: Generalisering af færdigheden. Når et barn først har lært en færdighed, kan det ofte
anvende den i andre kontekster end den, hvor færdigheden er indøvet.
Motorisk usikre børn har ofte svært ved denne generalisering. Det er derfor vigtigt at børnene øver sig
i omgivelser, som ligner de omgivelser, hvor færdigheden skal udføres. Herved er der større chance for,
at børnene får følelsen af at mestring og succes.
Team Danmarks aldersrelaterede udviklingsmodel
Modellen illustrerer overordnet hvilke fysiske elementer, der er vigtige at prioritere, når man laver
træning med børn i forskellige aldre.
Det aldersrelatererde træningskoncept er oplagt at bruge som inspiration til
idrætsundervisningen. Målene er i flere tilfælde sammenfaldende med ”Fælles mål 2009
– Idræt” se link
http://www.uvm.dk/~/media/Publikationer/2009/Folke/Faelles%20Maal/Filer/Faghaef-
ter/090710_idraet_11.ashx
Team Danmark har udarbejdet et kompendium ”Aldersrelateret træning – håndbog for 0.
– 6. Klasse” som kan downolades her:
http://www.e-pages.dk/teamdanmark/35/fullpdf/full501af5e5e9381.pdf
18. 18
I kompendiet er der en masse ideer til øvelser, der kan anvendes på forskellige alderstrin.
Børn er særligt modtagelige for læring af motoriske færdigheder i alderen 6-13 år, perioden kaldes
også guldalderen eller det åbne vindue. I denne periode er det derfor vigtigt, at træningen er alsidig
koordinationstræning så børnene stimuleres til at udvikle et alsidigt bevægelsesrepetoire det vil
sige en masse lege, der stimulerer de basale sanser, balance (statisk og dynamisk), hop og spring,
bilateral koordination der er med til at gøre børnene i stand til at lave motorisk planlægning. I det
aldersrelaterede træningskoncept er der derfor i denne periode størst fokus på generel alsidig
udvikling, ”Kroppens ABC” og ”Sportens ABC”.
Motionsuvante børn har ofte ikke oplevet så mange succesoplevelser ved bevægelse. Når der
planlægges idræt og bevægelse til denne målgruppe er det derfor særligt vigtigt, at aktiviteterne er
sjove og inkluderende og dermed giver mulighed for succesoplevelser.
Legen er derfor en oplagt indgangsvinkel.
Leg styrker de fundamentale færdigheder, leg er sjovt, leg skaber flow. I legen kan der indbygges
muligheder for at børnene kan være kreative og blive medskabere. Men hvordan ved vi om en aktivitet
er en leg. Nedenstående model giver et bud på, hvordan en aktivitet kan kategoriseres som en leg.
Brug den som inspiration.
19. 19
Play-non-play modellen
Bundy et al ”Sensory integration theory and practice” second edition. 2002: 229
Modellen viser sammenhængen mellem tre ligeværdige størrelser:
Indre og ydre kontrol
Indre og ydre motivation
I hvilket omfang barnet formår at sætte sig ud over den gældende virkelighed
Grad af kontrol:
Indre kontrol: kommer til udtryk, når barnet har kontrol over legens udvikling, hvor der er frihed til
medbestemmelse. Det at føle sig fysisk og emotionelt sikker er de mest basale aspekter af indre kontrol.
Ydre kontrol: Når en lærer siger, først skal I stille op på to rækker og derefter skiftevis løbe ned og hente
en ærtepose.nu skal I gøre sådan og sådan – ex. Balancere på bommen og derefter hoppe 10 gange i
trampolinen. ”løb 10 gange frem og tilbage, derefter skal i sætte jer ned”.
Motivationskilde:
Indre motivation: Dvs kilden til barnets motivation er at de har lyst til en given aktivitet og føler sig
engageret.
Flere fremhæver at indre motivation er et essentielt element af leg. Når man er helt opslugt af en
aktivitet opleves flow, hvor tid og rum flyder sammen hjernens neurale netværk er åbne og klar til at
suge læring til sig.
Når en aktivitet sættes i gang, kan man ofte fornemme, om der er flow. Er der glæde er deltagerne
opslugte af aktiviteten, kan man overveje at lade aktiviteten fortsætte lidt længere end planlagt.
Ydre motivation: Læreren siger ”hvis I tager en bane mere, så får I 10 minutter før fri/så er der is…osv.
Eller ”Hvem kommer først” – dvs. konkurrence.
20. 20
Ophævelse af virkelighed: Legen eksisterer uafhængigt af den virkelighed, der reelt eksisterer. Det
vurderer man udfra om barnet bruger sin fantasi og om der er kreativitet.
Når man har taget stilling til, hvor på linjen legen ligger, kan man lave en markering og til sidst får man
et billede af, om vægten tipper mod ”play” eller ”non-play”.
Udendørs leg
Hvad er ideen i at tage eleverne med udendørs?
Flere studier viser at leg i naturen har en positiv effekt på børn, hvad angår;
Motorikken – Det varierende terræn er motorisk stimulerende!
Udvikling af sanser – Vi kan ikke sanse uden at bevæge os. I naturen vækkes kroppen til større
sanselighed
Kreativitet – børnene eksperimenterer og fordyber sig på en anden måde end indendøre
Konditionen – der er mere plads at boltre sig på
Og mange flere gode effekter…
?
Spørgsmål
1. Diskuter om den enkelte leg ifølge Play - non - play modellen er en leg
2. Diskuter hvilke fysiske og motoriske krav, der stilles til legen
3. Hvordan kan legen progrederieres og regredieres – boldhjulet
4. Hvordan kan den enkelte leg få forskellige formål – se legeskabelonen
21. 21
Motivation i idrætsundervisningen
– nogle refleksionspunkter til brug i Projekt Klar-Parat-Husum
Udarbejdet af Thomas Bredahl og Annemari Munk Svendsen
Hvad der får børn til at deltage aktivt i idrætstimerne er et komplekst spørgsmål, der ikke kan besvares
entydigt. Set fra et undervisningsmæssigt synspunkt vedrører motivation for deltagelse i idrætsunder-
visningen på den ene side 1) den enkelte elevs forudsætninger og socialisering i forhold til fysisk aktivi-
tet, herunder forventninger og erfaringer, muligheder og barrierer, og på den anden side 2) bevægelses-
kulturen i klasserummet, herunder undervisningens tilrettelæggelse og gennemførelse, rollemodeller,
samspillet i klassen, rummet og de værdier, der er på spil i aktiviteter og deres tilrettelæggelse. Under-
søgelser vedrørende børns motivation for fysisk aktivitet peger på følgende faktorer, der virker hhv. de-
motiverende og motiverende:
Faktorer, der virker motiverende Faktorer, der virker demotiverende
Det skal være sjovt
Barnet skal opleve succes
Barnet skal opleve støtte fra kammera-
ter
At familiens deltagelse
At der er variation i aktiviteter
At barnet oplever entusiastiske ledere
At barnet oplever frihed til at vælge
At barnet oplever ubehag
At barnet oplever nederlag
At barnet oplever forlegenhed
At aktiviteterne indeholder meget kon-
kurrence
At barnet oplever kedsomhed
At barnet får skader
At aktiviteterne har en meget stram
organisering
At der er meget ensretning / manglen-
de forskellighed i aktiviteterne
Ovenstående er gode pejlemærker, men de medtænker ikke forskellige elevforudsætninger, ligesom de
er meget overordnede i forhold til den didaktiske tilrettelæggelse af idrætsundervisningen. I dette do-
kument forsøger vi at operationalisere nogle af disse pejlemærker med særligt fokus på den konkrete
tilrettelæggelse af idrætsundervisningen og muligheder for at tilgodese særligt de motionsuvante ele-
ver, som er Klar-Parat-Husum’s målgruppe.
Det er vigtigt at gøre opmærksom på, at det er svært at generalisere, netop fordi alle elever kommer
med forskellig baggrund, forskellige forventninger og erfaringer. Start derfor med at reflektere over
elevernes udgangspunkt for undervisningen, deres erfaringer med og forventninger til hvad idræt er.
Ofte har vi den opfattelse, at alle kan motiveres for fysisk aktivitet. Man kan dog vove den påstand, at
forskellige menneskers forhold til krop og bevægelse og mulige negative forventninger og oplevelser
med krop og idræt er træge strukturer, som det kan være svært at ændre (på en gang). Dette betyder
heldigvis ikke, at der ikke kan opstilles nogle refleksionspunkter og anbefalinger i forhold til at skabe
en motiverende idrætsundervisning for de motionsuvante. Ofte er det et godt udgangspunkt at tænke
i alsidighed og i nytænkning af den idrætskultur, der traditionelt præger idrætsfaget, og som de moti-
onsuvante måske har dårlige eller ingen erfaringer med.
22. 22
Overordnet kan man sige, at det gælder om:
at gøre plads til forskellighed
at variere undervisningen
at undgå for mange regler og rigtigt/forkert- koder
at lade eleverne eksperimentere
at lade der være mange forskellige løsningsmuligheder
at inddrage eleverne i målsætning og tilrettelæggelse af undervisningen
at sætte leg frem for konkurrence i højsædet
I det følgende præsenteres en form for model med hhv. en række refleksionspunkter og en række an-
befalinger i forhold til motivation af fysisk inaktive i idrætsundervisningen. Refleksionspunkter og an-
befalinger er struktureret omkring mål, indhold og metoder. De enkelte punkter uddybes efterfølgende
med links til relevante hjemmesider og modeller.
”Motivationsmodel”
Fokusområde Refleksionsspørgsmål Handlingsanvisninger
Mål Ens eller forskellige mål?
Inddragelse af elever i
målsætningen?
Måltyper?
Elever er forskellige. Sæt forskellige
mål op for forskellige elever
Inddrag eleverne i målsætningen
Find mål, hvor forskellige elever kan
opleve succes. Undgå altid at have
’færdighedsmål’ så som at arbejde
mod ’at lære et spil og dets regler’
eller af ´teknikker’.
Indhold Variation i indholdsområder
Kendt/ukendt indhold?
Imiterende/eksperimenterende
indhold
Værdier og
bevægelseskvaliteter?
Justeringsmuligheder
Ukendt/nyt indhold kan ofte
’udjævne’ forskelle og nedbryde
barrierer. Skift kendt indhold ud
med ukendt, kendte bolde ud med
ukendte etc.
Vælg indholdsområder med
forskellige kvaliteter og forskellige
fysiske elementer.
Arbejd eksperimenterende og lad
der være flere løsningsmuligheder
frem for primært at arbejde med
’korrekt teknik’, rigtigt og forkert
Inddrag eleverne i indholdsvalget
23. 23
Metoder Handleformer
Social struktur
Lærerroller
Differentieringsmuligheder
Varier handleformerne i
undervisningen.
Konkurrence virker ofte
demotiverende på inaktive
elever. Prioriter en legende og
eksperimenterende tilgang med
mange løsningsmuligheder.
Varier den sociale struktur
og overvej nøje gruppe/
parsammensætninger.
Lav fx stationsarbejde, individuelle
træningsprogrammer eller
arbejdscentre, der arbejder med
forskellige ting.
Vurder din egen rolle som lærer.
Vær med så meget som muligt.
Vurder differentieringsmuligheder
ved alle øvelser. Der skal være
flere opgaveformuleringer/
løsningsmuligheder og alle
skal være lige interessante og
betydningsfulde.
24. 24
Mål: Hvad skal eleverne lære?
Overvej først og fremmest, hvad du vil (og er forpligtet på) i din idrætsundervisning. Reflekter derfor
over:
Skal alle lære det samme?
Det er nødvendigt at arbejde med forskellige mål i idrætsundervisningen. Ikke alle elever har
samme forudsætninger, hverken fysisk, psykisk eller socialt – og de skal derfor heller ikke lære
det samme. At være med i målsætningen for eget arbejde kan virke motiverende for de moti-
onsuvante elever.
Ide:
Brug kan-kan-næsten som målsætnings- og evalueringsredskab. Se eksempel her: http://www.
ktst.dk/Skolen/Evalueringer/Vaerktoejer/Kan_kan_naesten.aspx
Elevmedbestemmelse øger motivationen. Især i de ældste klasser. Læs mere her:
http://idrætifolkeskolen.dk/User_files/88268b6b2ed02a012da23f84ab0afffa.pdf
Hvilke typer af mål kan jeg arbejde med?
Skal målet fx være at lære en ny færdighed eller et nyt spil, skal det være mere sociale mål eller
Motionsuvante elever vil ofte opleve nederlag i en meget færdighedsorienteret undervisning,
hvor målet primært er at lære et specifikt indhold eller teknik.
Ide:
Tilrettelæg undervisning, der har andet end færdighedsmål. Det kunne fx være
at undersøge så mange måder at kaste en ærtepose på som muligt
at opfinde et nyt spil, hvor eleverne kun kan score ved at arbejde sammen to og to
at forholde sig til fairplay-begrebet
at finde ud af, hvad mor og far legede, da de var børn
I Fælles Mål 2009 er opstillet mange forskellige typer af mål: http://www.uvm.dk/ser-
vice/Publikationer/Publikationer/Folkeskolen/2009/Faelles%20Maal%202009%20-%20Idraet.aspx
Se også bilag 1, legeskabelonen.
Gør op med dig selv, hvornår undervisningen er en succes:
Hvad er motivation nok? Er det ok at kigge på en gang imellem? Er det kun en succes hvis alle er
med hver gang? Er det realistisk? Er det ok at tage en pause, at fordybe sig, at fjolle? Motionsu-
vante elever kan have behov for at se, hvad aktiviteten går ud på før de kaster sig ud i den. De
kan være bange for, at de ikke har forstået aktiviteten, at de ikke kan leve op til kravene eller at
de vil blive udstillet. Nogle kan have behov for meget tryghed ved fx at være sammen med en
de kender godt eller ved at blive guidet igennem aktiviteten.
Ide:
Gør det legitimt at ville se på i første omgang, hvis man derefter prøver aktiviteten af og/eller
kommer med forslag til, hvad der kunne gøre det sjovt/rart at deltage. Lad der være forskellige
måder at være med på/forskellige roller: fx observere og give feed-back, finde på forskellige må-
der at hoppe på, koordinere turneringen, finde på nyt indhold til stafetten, lave en heppedans
etc.
25. 25
Indhold: Hvad skal eleverne lave?
Der er meget forskel på at danse, spille bold, lave capoeira og slå kolbøtter. Motionsuvante elever bliver
måske inspireret af indholdsområder, som du ikke normalt inddrager i din undervisning fordi der ikke
er de samme færdighedsmæssige forskelle i klassen, fordi der ikke er de samme forventninger til at
kunne/ikke-kunne eller fordi aktiviteterne rummer kvaliteter og værdier, som de bedre kan relatere til.
Derfor kan man sige at alsidighed og nytænkning er et godt udgangspunkt. Tænk over at berøre mange
forskellige indholdsområder, også dem som ikke er kendte ’idrætsdiscipliner’ med regler og tekniske
færdigheder i fokus. Udfordr din egen forforståelse af, hvad idræt er.
Hvordan varierer jeg indholdet i undervisningen hen over året?
Overvej om der er indholdsområder, du favoriserer frem for andre og hvorfor. Findes der ting, du
endnu ikke har arbejdet med?
Ide:
Udsæt din årsplan for et kritisk blik. Lav brainstorming sammen med dine kollegaer og eleverne.
Drop alt du har prøvet før og kast dig over parkour, gamle lege, slåskultur, stunt, dans, fitness,
lege på redskaberne eller legeatletik.
Inddrag IT og find indhold nye steder: Brug fx computere til at vise øvelser eller lad eleverne fin-
de nogle derhjemme på u-tube og lignende. Overvej om eleverne kan/skal undervise hinanden?
Undgå aktiviteter, hvor man går ud eller dør (høvdingebold, stikbold etc.), samt aktiviteter hvor
kun få er egentlige deltagere ad gangen (fx en fodboldkamp med en bold og 20 børn, rund-
bold eller lignende). De motionsuvante vil ofte opleve nederlag eller finde en anledening til ’at
gemme sig’. Vurder hvilke justeringsmuligheder, der kan udligne disse problemer. Brug bold/
legehjulet, bilag 3.
Find inspiration på: http://www.altomkost.dk/Kommune_skole_daginstitution/
Skoler/Bevaegelseskampagner samt på
http://www.uvm.dk/service/Publikationer/Publikationer/Folkeskolen/2010/Fy-
sisk%20aktivitet%20og%20motion%20i%20folkeskolen/4%20Folkeskolens%20
idraetsundervisning.aspx
Skal indholdet være kendt eller ukendt for eleverne? Skal indholdet være af imi-
terende eller eksperimenterende karakter?
Kendt indhold, som fx. fodbold, kan være motiverende, men har den ulempe, at mange har
kropslige erfaringer med spillet og forventer et bestemt indhold og en bestemt organisering, li-
gesom de kan have svært ved at ’levne plads’ til begynderne. Ukendt/mindre kendt indhold som
fx capoeira eller ultimate kan udligne forskelle mellem eleverne og gøre alle til undersøgende,
eksperimenterende begyndere. Der skal være forskel på foreningsidræt og skoleidræt!
Overvej i samme forbindelse om indholdet primært skal være baseret på at lære kendte
færdigheder eller regler som fx et indersidespark og fodboldregler. Her vil nogle elever have et
synligt forspring, men andre vil være meget udfordrede. Skal der til gengæld eksperimenteres
med forskellige måder at sparke til bolden på eller med at udvikle et boldspil selv, kan det være
nemmere for alle at bidrage og få værdsatte roller.
Ide:
Byt den kendte bold (fx en fodbold) ud med en alternativ bold (fx en stor swissball, en crazyball
eller en kinball) og skab dermed en anden basis i undervisningen. Det gør forudsætningerne
mere lige, det motiverer at se og opleve noget nyt og det gør det dermed også nemmere for de
26. 26
motionsuvante at indgå i spillet.
Undgå for mange regler og for stram en struktur.
Lad eleverne selv undersøge bolde, regler, muligheder i spillet. Lad dem selv lave spil og lege
eller ændre på nogle, de kender i forvejen. Se boldhjulet, bilag 3.
Hvilke værdier og/eller bevægelseskvaliteter arbejdes der med?
Enhver aktivitet rummer forskellige bevægelseskvaliteter, pædagogiske potentialer og begræns-
ninger, og motiverer derfor elever forskelligt. Nogle motionsuvante elever vil opleve ubehag ved
kaosaktiviteter som boldspil og fangelege. Andre ved aktiviteter, der sætter store udfordringer til
den vestibulære sans eller ved aktiviteter, hvor man skal arbejde parvist. Atter andre vil ikke bry-
de sig om at arbejde alene eller kan ikke lide at føle sig udstillet eller i fare for at slå sig osv. Sørg
derfor for at veksle mellem de kvaliteter, der iscenesættes i undervisningen og tilbyde ukendte
kvaliteter på en tryg måde.
Elever har også forskellige fysiske forudsætninger. Nogle er mere stærke end hurtige, nogle gode
til at orientere sig i et spil, andre til at orientere sig i en kolbøtte. Varier derfor indholdet ift. de
fysiske krav der stilles til deltagerne.
Tænk også over at veksle mellem forskellige legetyper: stafetlege, fangelege, gemmelege,
kamplege, sanglege, kommunikationslege, reaktionslege etc. og forskellige formål med legen.
Ide:
Veksl mellem forskellige spil, danse- og legetyperne for at tilgodese forskellige temperamenter.
Veksl mellem aktiviteter med forskellige fysiske og sansemotoriske kvaliteter; styrke, smidighed,
hurtighed, bevægelighed, rumorientering, øje-hånd-koordination etc.
Tænk over, hvad dine elever er gode til – og observer, hvad der motiverer dem undervejs.
Se legeskabelonen, bilag 2, se oversigt over kvaliteter i bevægelse, bilag 4.
Se flere idrætsdidaktiske modeller på: http://ucsyd.dk/fileadmin/user_upload/vi-
den_udvikling/sundhedsfremme/publikationer/inspirationshaefter/Didaktiske%20
redskaber%20i%20idr%C3%A6tsundervisningen.pdf
Hvordan kan jeg justere indholdet undervejs?
Det kan være nødvendigt at foretage justeringer af en leg eller et boldspil undervejs, hvis du ser
at nogle har svært ved at deltage i spillet/legen.
Ide:
Boldhjulet er et didaktisk redskab, der kan bruges i den forbindelse. Se bilag 3.
27. 27
Metoder: Hvordan skal eleverne lære?
I forhold til at motivere de motionsuvante i idrætsundervisningen er overvejelser over undervisningens
metoder også særdeles væsentlige. Her skal tænkes over variation i handleformer for eleven, lærerroller,
den sociale struktur i klasserummet og ikke mindst over differentieringsmuligheder i den enkelte time.
Hvilke handleformer skal eleven udføre?
Hvad vil du gerne have eleverne til at gøre, og hvad tror du kan motivere de motionsuvante? Skal
eleverne eksperimentere, øve sig, konkurrere, forevise noget, samarbejde, diskutere osv. Moti-
onsuvante kan ofte opleve konkurrencer eller forevisninger som demotiverende, fordi de oplever
nederlag eller forlegenhed.
Ide:
Overvej hvornår konkurrence er en motivationsfaktor og hvornår den ikke er det? Organiser
alternative konkurrencer, fx ved parvise og/eller alternative atletikøvelser (fx dogmeatletik, sut-
skokast eller parvis forhindringsløb). Det kunne også være en 100 meter turnering, hvor hver elev
løber to runder, og det gælder om at ramme sin egen tid mest præcist frem for at løbe hurtigst
Se kvaliteter i bevægelse, bilag 4.
Hvad skal du gøre som lærer?
Skal du forevise, rette, forklare regler, vejlede, stille opgaver eller spørgsmål? Skal du være med?
Hvordan skal du være med? Mange elever angiver det som en væsentlig motivationsfaktor at
lærerne medvirker aktivt i aktiviteterne, og særligt motionsuvante kan have behov for rollemo-
deller, der viser glæde ved fysisk aktivitet.
Ide:
Deltage i undervisningen på forskellige måder:
Vær med i undervisningen så meget som muligt – og ikke kun som igangsætter. Vis at det er ok
ikke at være ’perfekt’. Undervis i dans selvom du ikke betragter dig selv som danser osv.
Frem for selv at forevise og forklare og styre regler, så lad eleverne se øvelser på papirark, du har
lavet eller på computere og vær vejleder.
Lad eleverne arbejde ved stationer med forskellige metoder (fx hel-del-hel., elementmetoden og
eksperimentmetoden) eller forskelligt indhold (fodbold som minispil, fodbold som fodboldgolf,
fodbold som paraktivitet).
Lav refleksionsark til eleverne eller stil åbne opgavetyper: ”på hvor mange måder kan du...” etc.
Hvordan skal eleverne struktureres socialt?
Skal eleverne arbejde alene, parvis, i grupper? Skal der være undervisning for hele klassen, for
dele af klassen? Skal eleverne arbejde ved stationer, skal de stå i en rundkreds, med front mod
dig eller skal de bevæge sig frit i lokalet? Hvordan samler du eleverne undervejs (fløjte, tælle ned,
løfte hånden, slukke musikken)? I forhold til de motionsuvante elever er det igen vigtigt at tænke
på andre organiseringsformer end de velkendte, og også over, hvem af de andre elever der kan
motivere dem, om de skal i en ”særlig gruppe” eller om de skal ”fordeles”.
Ide:
Overvej nøje gruppe/parfordelinger inden timen. Har du planlagt grupper/par eller skal det være
mere tilfældigt. I det sidste tilfælde så tænk over gode måder, at få eleverne til at finde sammen
på: ”en med samme farve trøje som dig selv, en der har fødselsdag i samme måned som dig
selv” etc.
28. 28
Hvordan kan jeg differentiere min undervisning?
Spørgsmålet vedrører bl.a. overvejelser over, hvordan den enkelte aktivitet kan tilrettelægges
så der gives mulighed for forskellige løsningsmuligheder. Undervisningen kan differentieres ift.
både læringsmål, arbejdsformer, vejledningsformer og sværhedsgrad. Brug din viden om dine
elever og barnets motoriske udvikling mere generelt til at give alle ”kan næsten” opgaver.
Ide:
På en redskabsbane kan der være forskellige nedspringshøjder, forskellige rotationsøvelser un-
dervejs (fra kolbøtte til salto) eller det kunne være en ”åben opgaveløsning”, hvor man skal ud-
forske muligheder for at forcere de forskellige redskaber hurtigst, mest elegant eller i bedst flow
(prøv fx parkour).
I capoeira er der ingen ”rigtig” måde at lave en roda (vejrmølle) på. Den må være vind og skæv
og skør og kroget.
I et boldspil kan der være forskellige roller/spilopgaver.
Organiser undervisningen i stationer med forskellige niveauer eller lav individuelle/parvise træ-
ningsprogrammer, lad eleverne vælge sig ind på forskellige arbejdscentre. Find
flere gode forslag her: http://idrætifolkeskolen.dk/User_files/4540ca749c98d70f73
acbc0c68b76d4c.pdf
Andet:
Endelig kan det også være værd at overveje:
Hvordan er kulturen i min undervisning?
Er det primært sjov, spas og snik-snak eller alvor og fordybelse – eller begge dele? Hvordan og
hvornår veksler jeg? Hvad er konsekvenser af manglende deltagelse?
Rammefaktorer
Er rummet rart at være i? Kan det blive det? Stresser det nogle børn? Hvad inviterer det til? Skal
der være musik? Skal jeg sætte ting frem i rummet til at lege på inden timen?
Tid på dagen, skal der være pauser? Hvornår og hvordan?
29. 29
DEL 3: Lege og skabeloner
Nedenstående kompendie er en samling let tilgængelige udendørs basis-lege, hvor I bruger det terræn,
I har til rådighed. Legene er udvalgt, så de kan anvendes til både indskolingen, mellemskolen og ud-
skoling. Det væsentlige er at få justeret legene, så de passer til det formål I har med den enkelte leg jf.
legeskabelonen og boldhjulet.
”Her kommer vi”
Beskrivelse Eleverne opdeles i 2 hold, det ene hold stiller sig på en række med hinanden
i hænderne, det andet står i den anden ende og vælger en profession,
som de skal mime som fx en tømrer som står og hamre. Derefter løber de i
gadedrengeløb med hinanden i hænderne mod de andre mens de siger:
”Her kommer vi her kommer vi” (siger de en halv snes gange indtil de kommer
tæt på de andre)
”Ingen kommer her forbi før I viser hvem I er”
siger det andet hold
Tømrerne mimer deres bevægelser/profession. Det andet hold gætter, hvis
de gætter rigtigt, skal tømrerne løbe tilbage over deres ”baglinje” (kan være
kegler, mellem to træer etc.). Det andet hold skal prøve at fange så mange
som de kan nå at få fat i, inden tømrerne når deres baglinje. De tilfangetagne
kommer nu over på det andet hold. Nu er det deres tur til at finde på en
profession og løbe mod de andre, mens de siger ”Her kommer vi…”
Variation Der kan mimes efter mange andre kategorier som fx: køkkenredskaber,
eventyr, sportsdiscipliner, udsendelser i børne-tv, sange etc.
Kommentar Træning af hurtighed, kropsbevidsthed at udtrykke og aflæse, de basale
sanser, koordination, samarbejde
30. 30
”Vaskemaskine”
Rekvisitter Eventuel markering af holdene med forskellige farver samt tæppefliser, som
markerer hvor rækkerne står.
Beskrivelse Eleverne inddeles i fire hold, der placeres så de danner et stort kvadrat
”vaskemaskinen”. I midten af kvadratet står eleven ”tromlen”. Tromlen holder
sin ene arm ned langs siden, så det er lettere at holde styr på. Eleverne
noterer sig hvor de står i forhold til tromlen (foran, bagved, ventre arm, eller
højre arm).
Legen sættes igang ved, at tromlen siger som en vaskemaskine og drejer
rundt om sig selv, indtil den stopper med front i en ny retning. De fire hold
skal hurtigst muligt placere sig, så de igen står rigtigt i forhold til tromlen. Når
holdet er på plads, råber de ”storvask!” Tromlen drejer igen, når alle står på
deres rigtige plads.
Variation Børnene skal stå på en bestemt måde, fx på et ben, med hænderne på
hovedet, i en bestemt rækkefølge før de råber ”storvask”.
Kommentar: Legen træner orientering, den indre balancesans, reaktionsevne.
31. 31
»
”Talstafet”
Rekvisitter Kegler, papstykker med tal fra 1-10
Beskrivelse Eleverne deles op på hold med max 5 deltagere på hvert
hold. Der opstilles 10 kegler. Tallene fra 1-10 ligger fordelt
under de 10 kegler på pap-stykker med en bestemt farve.
Hvert hold har en farve. Deltagerne skal nu hente tallene
fra 1-10 i rækkefølge. De skiftes til at løbe hen og kigge under en kegle.
Holdet skal samarbejde og hjælpe hinanden med at huske hvor de forskellige
tal ligger.
Variation Under keglerne kan der også ligge;
Alfabetet/Bogstaver
Ord
Regnestykker
Find selv på flere J
Kommentar Træning af hurtighed, samarbejde og hukommelse
32. 32
”Poste breve”
Rekvisitter Små stykker pap ca. 5 cm x 5 cm (minimum 10 pr barn), en tusch og to poser/
kurve.
Beskrivelse Papstykkerne er ufrankerede breve, som placeres i en pose et centralt sted
på legearealet. En elev/lærer er postbud og har en tusch til at frankere
brevene med. En anden elev/lærer er postkasse og har en tom pose/kurv til
de frankerede breve. I fællesskab skal børnene poste så mange breve som
muligt på følgende måde; Man tager et brev fra posen, hvorefter man skal
finde postbudet og have et frimærke på = et kryds. Derefter skal man finde
postkassen, hvor man afleverer brevet i posen/kurven. Man må kun tage ét
brev ad gangen.
Der løbes meget, da både postbud og postkasse skal bevæge sig rundt og
gemme sig forskellige steder på legearealet.
Kommentar Træning af orienteringsevne, hukommelse og puls
Variation Lav legen som en holdkonkurrence, hvor holdene har hver deres farve breve.
Der er stadig kun et postbud og en postkasse.
Fagspecifikt.
Dansk: a. De røde kort kan være forskellige ordklasser fx navneord og
udsagnsord, rødt hold skal kun hente fx navneord og får kun point på
navneord eller fx en ordklasse der skal stå i en bestemt form.
b. Eleverne kan selv skrive på et kort et sted, hvor der ligger en kuglepen, som
læreren læser, når denne stempler og fx skal de have gradbøjet et ord inden
det postes.
Matematik: a. Der står tal på kortene, elever skal fx kun hente ulige, tal fra en
bestemt tabel, primtal. B. Regnestykker, hvor der er skrevet fx 3+_ =, eleverne
skal selv skrive stykket færdigt.
33. 33
”Vasketøj”
Rekvisitter Tøjsnor, spand med klemmer, klude (min 5 klude pr barn)
Beskrivelse En tøjsnor spændes ud i en højde, så eleverne kan nå den, men over
hovedhøjde, så de ikke risikerer at hænge fast. Spanden med klemmer stilles
et stykke fra snoren, og kludene fordeles ud over hele legearealet.
Legen går ud på at hænge kludene op på snoren med klemmer. Man må kun
samle en klud op ad gangen.
Kommentar Finmotorisk træning og puls
Variation Opdel eleverne i hold, det gælder om at hænge flest klude op. To snore
spændes ud, så hvert hold har deres snor. Kan enten laves på tid eller indtil,
der ikke er flere klude. Der tælles op og efterfølgende tager hvert hold deres
klude ned igen så hurtigt som mulig, hver klemme skal sættes på snoren igen
eller ned i klemmekassen.
Fagspecifikt
Dansk: a. der står bogstaver på alle klude, hvert hold skal efter nedtagning af
klude dyste med at lave flest mulige ord ud af deres indsamlede vaskeklude/
bogstaver.
b. hele klassen finder vokaler og konsonanter og hænger op på hver sin snor.
Matematik: a. tal på karklude (læreren har skrevet dem på i forvejen eller
eleverne skal selv skrive tal på, når de finder en klud), hvorpå kludene skal
hænges op i talrække, fx lige tal på røde og ulige tal på blå klude, der må kun
sættes tal op efter en bestem tabel.
b. Eleverne skal lave regnestykker ud af de tal, de har fundet, sådan at der
sættes en bestemt tid på at samle klude/tal ind og hænge op, derefter sættes
en ny tid til at tage ned, lave regnestykker og hænge tallene op på snoren
igen.
34. 34
”Sild i tønde”
Beskrivelse Omvendt gemmeleg. Der udvælges en elev, som skal gemme sig, mens de
andre holder sig for øjnene. Legen går ud på, at alle skal finde gemmestedet.
Når de andre ser personen, gemmer de sig også samme sted. Til sidst er der
kun en eller to, der ikke har fundet dem alle sammen, som sidder som ”sild i
en tønde”.
Kommentar Træning af orienteringsevne og puls
Variation En oplagt udeleg på et stort areal med gode gemmesteder. En fordel ved
denne leg er, at alle er med hele tiden
”Billedlotteri”
Rekvisitter Billedlotteriplader med tilhørende billedbrikker. En plade pr. 2-4 elever.
Beskrivelse Brikkerne placeres rundt på hele legearealet med bagsiden opad. Eleverne
inddeles i hold af to til fire
Hvert hold har en plade og en base. En fra holdet løber ud i marken og finder
en brik ad gangen, man må gerne snakke, råbe og hjælpe.
Brikkerne spredes over et stort område/gemmes ude i terrænet. Hvis brikken
passer til holdets plade, må de beholde den. Hvis ikke, skal den tilbage til det
sted, hvor man tog den. Når en gruppe har fået pladen fuld råbes ”Banko”.
Variation Legen kan leges som ”memory”. Her ligger brikker, der passer sammen i par,
spredt over et mindre område. Der vendes to brikker ad gangen og legen går
ud på at huske hvor brikkerne ligger, så der kan findes ”et stik”.
36. 36
Bilag 1: Legeskabelonen
Legeskabelonen er udviklet med henblik på at kunne analysere og målsætte legeaktivi-
teter. Den findes i en række forskellige varianter. Nedenfor fra DGIs materiale til gymna-
stikuddannelse: http://www.dgigymnastikuddannelse.dk. Skabelonen skitserer fem vig-
tige udviklingsområder for barnet og er særdeles egnet til at målsætte aktiviteter. Tesen
er, at forskellige lege styrker forskellige dimensioner af den menneskelige udvikling.
Brug legeskabelonen til at sikre alsidighed i aktiviteternes indhold og formål, så de tilgodeser barnets
hele udvikling.
Social udvikling
Gøre erfaringer med:
At lytte
At udvise tolerance
At lave kompromiser
At tage beslutninger sammen med andre
At tage ansvar sammen med andre
At gøre noget sammen med andre
At have brug for andre
Sansemotorisk udvikling
Gøre erfaringer med:
At bruge sine sanser
At sansning og bevægelse hører sammen
Hvad sanser betyder i hverdagen
Varierede sansemotoriske oplevelser
Mange forskellige bevægelser
Forskellige former for fysiske anstrengel-
ser
Grundlæggende bevægelsesmønstre
Emotionel udvikling
Opleve:
Glæde
Lyst
At have mod
At have lyst
Engagement
Spænding
Kognitiv udvikling
Gøre erfaringer med:
At bruge fantasien
At tænke sig om
At gøre valg og handle
At vurdere sig selv
At vurdere løsninger
At lægge planer
Fysisk udvikling
Gøre erfaringer med:
Mange forskellige bevægelser
Forskellige former for fysisk anstrengelse
Grundlæggende bevægelsesmønstre (krybe,
kravle, hænge, løbe, hoppe, kaste, osv.)
37. 37
Bilag 2: Caillois’ legetyper
Bilag 3: Bold/legehjulet:
Brug boldhjulet som hhv. planlægnings- og udviklingsredskab. Brug den undervejs i undervisningen. Du
kan fx ændre spillet ved at ændre på kategorien ’mål’: Skal der være flere, skal de være større eller skal
de se anderledes ud? Eller kategorien ’regler’: Hvordan scorer man, må man røre ved hinanden, må man
løbe med bolden? Eller det kunne være kategorien ’bolden’: Skal der være flere bolde, hvad sker der hvis
vi bytter boldene ud? Eller hvad med banen: Er den for stor, for lille, for firkantet? Du kan også bruge
variationsmulighederne i forskellige lege.
Lad eleverne bruge hjulet til at udvikle eller ændre på boldspil.
38. 38
Bilag 4: Kvaliteter i bevægelseKvaliteter i bevægelse
6
Bilag 5: Spørgsmål til aktiviteter og lege
Giv en umiddelbar karakteristik af legen!
Hvem vil have nemt/svært ved at deltage? Giv eksempler/kom med erfaringer.
Hvilken type leg (brug Caillois’ legetyper)?
Hvilke elementer af barnets udvikling var i fokus (se på legeskabelonen)?
Hvilke bevægelseskvaliteter var der i legen (se ”kvaliteter i bevægelse”)?
Hvilke justeringer kunne vi lave (brug boldhjulet)? (Mål, indhold, metoder)
Hvordan kunne vi muliggøre forskellige deltagelsesformer?
Skal/kan instruktion og eventuelt social organisering ændres med henblik på øget inklusion?
39. 39
DEL 4: Logbog og refleksion
For hver uge skal idrætslære reflektere på sin undervisning og notere på de stillede spørgsmål neden-
for, dvs. 8 uger skal de stille samme spørgsmål til sig selv. De skal have mindst 4 rader til at skrive på .
1. Hvad er en god dag for dig som underviser i idræt?
Noter uge 1
Noter uge 2
51. 51
Litteratur
Littetur: Coaching:
Vækstmodellen – vejen til den gode samtale. Marianne Grønbæk og Henrik Pors, udgivet på Dafolo
– 1. Udgave , 1. Oplag 2009
Kommunikation og samarbejde – i professionelle relationer. Ag Mads Hermansen, Ole Løw og Vibeke
Petersen. Alinea – 2.udgave, 2. Oplag 2006
Grow2 materiale
Coaching læring og udvikling. Reinhard Stelter. Psykologisk Forlag. 1. Udgave, 4. Oplag 2003
Litteratur: Motorik:
Andersen og Brønsted ”Leg så hjernerne banker”. Dafolo 2009: 137-138.
Bundy et al ”Sensory integration theory and practice” second edition. 2002: 229
Gallahue et al. ”Understanding motor development” sixth edition, 2006: 47-59.
Lopes V.P. et al. ”Motor coordination as a predictor of physical activity in childhood”.
Scandinavian Journal of Medicine andScience in Sports. 2011: 663-669.
Louvs; Richard ”Last Child in the Woods”, 2005. Kap.1.
Bundy et al ”Sensory integration theory and practice” second edition. 2002
Østergaard ”Motorisk usikre børn”. Munksgaard 2008: kap 2.
Team Danmark ”Aldersrelateret træning – håndbog for 0.-6. Klasse” 2010.
Team Danmark ”Aldersrelateret træning – målrettet og forsvarlig træning af børn og unge” kap. 3.
»
52. 52
Annemari Svendsen
Studieadjunkt, Institut for Idræt og Biomekanik
Tlf. 6550 4498
Email amsvendsen@health.sdu.dk
Web www.sdu.dk/ansat/amsvendsen
Thomas Bredahl
Studieleder for Masteruddannelsen i
Fitness og Træning, Studieadjunkt, Ph.d.,
Institut for Idræt og Biomekanik
Tlf. 6550 3427 / 2498 4180
Email tbredahl@health.sdu.dk
Web www.sdu.dk/ansat/tbredahl
Charlotte Runge
Børnefysioterapeut, Bach. scient i idræt
Tlf. 3034 1384
Email charlotte@motorikcenter.dk
Web www.motorikcenter.dk
copemedia.com
www.kph.kk.dk
Helle Feldthaus
Lærer og certificeret coach
Tlf. 3151 4625
Email helle@energejst.dk
Web www.energejst.dk
Forebyggelsecenter vanløse
Indertoften 10
2720 Vanløse
Kursusansvarlig:
Maria Holmström mail: za9v@suf.kk.dk mobil 30453501
