1. 1
(“Diagnose”, af Nikolaj Petersen, 2012)
Hvad så nu?
Patientinddragelse, muligheder og begrænsninger I psykiatrien.
Masterprojekt udarbejdet af Ditte-Marie Post, studienummer13693
Masteruddannelsen i Sundhedsfremme
Roskilde Universitet
Hold 2014, Eksamenstermin juni 2016
Vejleder: Agnes Ringer
Indhold: 63,80 normalsider á 2400 anslag, alt inklusive

2. 2
RESUMÉ
Dette projekt handler om forståelser af brugerdeltagelse i behandlingspsykiatrien. Projektet tager
udgangspunkt i Region Hovedstadens strategi for brugerdeltagelse fra 2014. Projektet undersøger de
bagvedliggende forståelser af formålet for brugerdeltagelse og de institutionelle og behandlingsmæssige
mål med at inddrage patienterne i beslutninger og planlægning af deres behandlingsforløb. Projektets
empiriske del er en deltagende observation af en workshop på en psykiatrisk afdeling, der er en del af
strategien for brugerdeltagelse. I workshoppen deltager patienter og personale på lige fod. Emne for
workshoppen er udskrivelsesprocessen og patienternes tanker og bekymringer i forhold til psykiatrisk
behandling. Facilitator ved workshoppen er en medarbejder med brugerbaggrund, ansat på Skolen for
Recovery, der er en del af tiltagene i strategien for brugerdeltagelse. Projektet bruger et
socialkonstruktivistisk perspektiv til at anskue de forskellige forståelser af brugeres inddragelse i
behandlingen. Projektet anvender positioneringsteori til at beskrive og analysere, hvorledes patienter,
personalet og facilitator positionerer sig i forhold til hinanden og hvorledes de forholder sig til de
forståelser af brugerdeltagelse, der kommer frem ved workshoppen. Dette sættes i relation til
ambitionerne i regionens strategi for brugerdeltagelse. Projektet konkluderer at patienterne oplever ikke at
blive inddraget i behandlingen, samt at de ofte er i en position, hvor systemet ikke nødvendigvis kan hjælpe
dem, trods det erklærede mål om at inddrage deres erfaringer og at støtte deres vej mod recovery.
ABSTRACT
The subject of this master thesis is user participation in mental health services. It focuses on different
understandings of participation. The point of departure of the thesis is a policy paper from 2014: a strategy
for user participation within mental health services in the capital region of Copenhagen. The thesis explores
different understandings of the aim and purpose of user participation and institutional and treatment
based aims for involving patients in decisions regarding the content and planning of the treatment of the
psychiatric problems. The empirical part of the thesis consists of an observation of a workshop within a
psychiatric ward. The workshop is a part of the strategy for user participation. The participants of the
workshop were patients and employees og the psychiatric ward, who took part in the workshop on an
equal footing. The subject of the workshop is the process of discharge from a psychiatric ward and the
thoughts and worries of the patients as regards the continuation of psychiatric treatment. The facilitator of
the workshop is a former mental health service user, currently employed by the newly established recovery
college in the capital region of Copenhagen. This college is also a part of the strategy for user participation.
The thesis uses a social constructivist approach to review and account for different understandings of user
participation in the delivery of mental health services. The thesis makes use of positioning theory in order
to analyze the relative positioning of patients, mental health professionals and the facilitator within the
context of the workshop, and how they relate to the different understandings and conceptualizations of
user participation, that are expressed during the workshop. These findings are discussed in relation to the
ambitions of the aforementioned strategy for ser participation. The thesis concludes the experience of the
patients is of not being invited to participate, and that they often find themselves in a position, where the
mental health and social welfare systems cannot provide adequate support on their way towards
recovering from mental illness.

3. 3
INDHOLD
Resumé ....................................................................................................................................................... 2
Abstract....................................................................................................................................................... 2
Intro ............................................................................................................................................................ 5
1. Indledning................................................................................................................................................ 5
1.1 Problemfelt........................................................................................................................................ 7
Empiri .................................................................................................................................................. 7
2. PROBLEMFORMULERING ......................................................................................................................... 9
2.1. DERFOR bliver dette projekts problemformulering som følger:.......................................................... 9
3. Afgrænsning og Læsevejledning............................................................................................................... 9
3.1. Afgrænsning...................................................................................................................................... 9
3.2. Begreber..........................................................................................................................................10
3.3. Læsevejledning – Projektrapportens opbygning ...............................................................................10
4. UDDYBENDE beskrivelse af Problemfelt ..................................................................................................12
4.1. REGION hovedstadens psykiatri: strategi for brugerinddragelse .......................................................12
4.2. Patient empowerment .....................................................................................................................14
4.3. Projekt ”din gode udskrivning” og Udskrivningsguiden .....................................................................16
4.4. UDSKRIVNINGSGUIDEN....................................................................................................................17
4.5. SKOLEN for recovery ........................................................................................................................17
4.6. SAMMENFATNING og diskussion af begreber og forståelser.............................................................18
5. Videnskabsteori og teori .........................................................................................................................21
5.1. SOCIALKONSTRUKTIVISME ...............................................................................................................21
5.2. ONTOLOGI og epistemologi..............................................................................................................22
5.3. POSITIONERINGSTEORI.....................................................................................................................23
Teori ...................................................................................................................................................23
Positioneringsteorien i den empiriske analyse - workshoppen.............................................................24
Teoriens elementer.............................................................................................................................24
Hvordan opstår en position? ...............................................................................................................25
Positionerings-triaden.........................................................................................................................25
6. Metodologi, empirisk undersøgelse ........................................................................................................28
6.1. MIT udgangspunkt: Forskerposition .................................................................................................28
6.2. ANALYSENS opbygning – teoretisk ramme........................................................................................29
6.3. METODISKE og analytiske overvejelser vedrørende det empiriske materiale ....................................31

4. 4
Registrering af materialet....................................................................................................................31
Observationsmetode...........................................................................................................................31
Forskningsetik.....................................................................................................................................32
7. Workshop og observationer....................................................................................................................32
7.1. WORKSHOP......................................................................................................................................32
Sted ....................................................................................................................................................32
Adgang og forberedelse ......................................................................................................................32
Beskrivelse afworkshoppen.................................................................................................................33
7.2. BEARBEJDNING og vurdering af det empiriske materiale..................................................................34
8. Analysemodel og analyse........................................................................................................................36
8.1. ANALYSENS disposition ....................................................................................................................36
8.2. FACILITATOR positionerer sig og positioneres...................................................................................36
8.3. FACILITATOR positionerer sig i forhold til afdelingen og patienterne ................................................37
8.4.Facilitator positionerer patienterne forhold til personalet.................................................................38
8.5.Facilitator positionerer workshoppens deltagere...............................................................................41
8.6.Patienterne positioneres i forhold til afdelingen og personalet..........................................................42
8.7.Patienterne positioneres i forhold til workshoppen og dens formål...................................................47
8.8.Patienterne positioneres i forhold til facilitator .................................................................................49
8.9. De tavse patienter............................................................................................................................50
8.10.Opsamling og delkonklusion............................................................................................................50
9. Empiri og strategi, en diskussion .............................................................................................................53
10.Evaluering af den empiriske undersøgelse..............................................................................................55
11. Konklusion ............................................................................................................................................56
12. Perspektiver..........................................................................................................................................57
Outro..........................................................................................................................................................57
13. Litteratur ..............................................................................................................................................58
Bøger......................................................................................................................................................58
Artikler....................................................................................................................................................59
Web........................................................................................................................................................59

5. 5
INTRO
En kvinde ringer til en telefonrådgivning og fortæller fortvivlet og forurettet om hvordan hendes indlæggelse
på en psykiatrisk afdeling endte: hun havde henvendt sig, fordi hun havde det psykisk dårligt og var blevet
indlagt frivilligt. Personalet tilbød hende behandling, herunder medicin, men det var ikke den behandling og
den medicin, hun ville have. Til sidst, efter nogle dage, meddelte lægen hende, at hun skulle udskrives, at de
ikke kunne gøre noget for hende, da hun ikke ville acceptere at tage medicin. Hun nægtede at blive
udskrevet og gik ind på sin stue for at hvile sig. Personalet tog derefter hendes tøj og ting og bar hende på
det nærmeste ud af afdelingen, satte hende på parkeringspladsen, og gik ind igen. Hun føler nu, at hun er
blevet afvist, at ingen vil hjælpe hende, og at systemet er elendigt, når man kan behandle folk sådan, og
ringer til telefonrådgivningen en sen aftentime, fordi hun er så forfærdeligt ked af det….
Dette er en historie fra en bekendt, der arbejder i en telefonrådgivning. Jeg kender ikke de nærmere
omstændigheder til denne historie, ej heller kender jeg kvinden, hendes personlige historie og sygehistorie.
Ej heller ved jeg, hvilket psykiatrisk center, hun har været indlagt på.
Denne anekdote er et ekstremt eksempel på, hvordan opfattelsen af den rette psykiatriske behandling kan
være endog meget forskellig fra et brugerperspektiv og fra behandlingspersonalets side. Jeg tror på at
personalet mener at de har gjort alt, hvad de kunne for at forklare, overtale og motivere kvinden til at
modtage behandling – tage noget medicin – og jeg tror at kvindens opfattelse af sine behov har været
anderledes – hun ved jo at hun har brug for behandling, derfor henvendte hun sig.
Til sidst har personalet været nødt til fysisk at fjerne kvinden fra afdelingen, og det tror jeg ikke, de har haft
det godt med. Og kvinden, ja, hun er ked af det, vred og forurettet.
1. INDLEDNING
Jeg er uddannet psykomotorisk terapeut og har været ansat i Region Hovedstadens Psykiatri siden 2008.
Jeg ved at personalet meget sjældent sætter patienterne ud på parkeringspladsen, men jeg kender til
problemerne med at etablere et samarbejde og en behandlingsalliance med brugerne af
behandlingspsykiatrien, hvor brugeren føler sig hørt og inddraget i beslutningerne.
Dette projekt begyndte med en interesse i begrebet ”brugerinddragelse.” Der arbejdes med at involvere
borgere, brugere og patienter i Region Hovedstaden, hvor jeg er ansat, og i mange andre offentlige
institutioner jeg har været i berøring med. Det virker logisk og demokratisk at spørge borgerne om hvad, de
har brug for, og hvordan de vil have det, men jeg er også klar over at det ikke er så enkelt og let. Og det
virker logisk og fornuftigt at tage brugernes ønsker til efterretning og prøve at tilbyde behandling i en form,
der passer bedre.
Men der er andre faktorer i spil: De offentlige institutioner yder service, men udøver også autoritet. Og i
sundhedssystemet er der også tale om at de ansatte er fagpersoner med viden og autoritet til at vurdere
behov og give behandling, eller ikke at gøre det. Og det kan være svært, når man er syg, om det er psykisk

6. 6
eller somatisk, at overskue, forstå, forklare og i det hele taget kommunikere med de
sundhedsprofessionelle.
Som studerende ved Masteruddannelsen i Sundhedsfremme har jeg været meget optaget af dette møde
mellem sundhedssystem og borger – hvordan foregår det? Hvordan foregår det bedst? Og hvordan kan det
være at nogle borgere lykkes med at få en behandling, de er tilfredse med, hvor andre føler sig ”kørt over”,
ikke hørt, og derfor ikke får den hjælp, de har brug for? Og når sundhedssystemets ressourcer er knappe og
personalet ikke har så meget tid, kunne der spares penge og opnås bedre behandlingsresultater, hvis man
kommunikerede bedre.
I mine ansættelser i behandlingspsykiatrien har jeg altid arbejdet med tæt patientkontakt, med samtaler og
relationsarbejde og jeg er ofte blevet overrasket over de ting, som brugerne har fortalt mig, at de ikke har
syntes, de kunne sige til lægen eller sygeplejersken. Og jeg har ofte tænkt: ”Hvis bare jeg, eller de andre
havde vidst dette eller hint, så havde vi kunnet gøre noget andet.”Og: ”hvordan kan jeg sikre at disse ting
bliver taget med i brugerens fremtidige behandlingskontakter?”.
Jeg blev derfor meget interesseret i Region Hovedstadens strategi for brugerdeltagelse: ”På vej mod
brugerdeltagelse i psykiatrien – en strategi for brugerinddragelse & samarbejde” (Region Hovedstaden,
2014). Her præsenteres begrundelser for at arbejde systematisk med brugerdeltagelse som en
sammenhængende forståelsesramme – en diskurs – med ord som ”håb”, ”værdier”, ”respekt” og
”anerkendelse”, (Region Hovedstaden, 2014, s. 5 og 6), og der tales om recovery, brugerdeltagelse og
empowerment. I strategien tales der meget lidt om selve behandlingen af psykisk sygdom og selve
behandlingstilbuddene, men meget mere om ”alt det andet”: kontakten mellem sundhedsprofessionelle,
sundhedssystemet og brugere/patienter, - og hvordan man vil sikre brugerdeltagelse og feedback.
Denne måde at tænke brugerinddragelse kunne være et bud på at forbedre betingelserne for systemets
møde med borger/bruger/patient. Og da det handlede mere om tanker og forståelser bag, end konkrete
værktøjer, manualer og vejledninger, kunne det være en ansats til en kulturændring, eller en indstilling til
psykiatrisk behandling, der vil kunne mærkes overordnet i den måde, Region Hovedstadens Psykiatri
arbejder. Måske. Og den kunne have få en vigtig betydning for såvel den behandlingspraksis, jeg arbejder i
til hverdag, såvel som for den måde brugerne af psykiatrien føler sig mødt, og i sidste ende resultaterne af
behandlingen af deres psykiske vanskeligheder. At dykke ned i omstændighederne omkring denne strategi
virkede i hvert fald som et emne, der ville kunne udfoldes i et Masterprojekt.

7. 7
1.1 PROBLEMFELT
Region Hovedstadens strategi for brugerdeltagelse er derfor det centrale omdrejningspunkt for dette
projekt. Jeg interesserer mig for strategiens forståelse af brugerdeltagelse og for, hvorledes dette afspejles i
praksis.
Jeg har hæftet mig ved strategiens værdibaserede fremstilling af brugerdeltagelse og fremstillingen af
sammenhængen mellem brugerdeltagelse, empowerment og recovery. I min læsning af strategien er jeg
blevet opmærksom på en rapport ”Patient Empowerment” (Region Hovedstaden, 2012), der opregner og
fremlægger begrundelser og tiltag i Region Hovedstadens institutioner, der skal fremme empowerment hos
patienter. Strategien for brugerdeltagelse citerer og refererer til denne rapport. I min læsning af rapporten
kan jeg se at forklaringerne af patient empowerment meget ligner forklaringerne af brugerdeltagelse, men
at ræsonnementerne bag empowerment af patienter er noget anderledes, end dem jeg finder i strategien
for brugerdeltagelse.
Et tiltag fra strategien er en fortsættelse af projektet ”Din Gode Udskrivning” (Region Hovedstaden, 2014, s.
14) og en mulig etablering af en patientskole efter modellen ”Recovery College”, som kendes fra England
(Region Hovedstaden, 2014, s. 16). Nu 2 år efter strategien kom ud, er der blevet etableret en ”Skole for
Recovery” i Region Hovedstaden, som blandt andet afholder workshops på psykiatriske sengeafdelinger om
”Udskrivningsguiden”, der blev udarbejdet i forbindelse med projektet ”Din Gode Udskrivning”. Det er også
en del af strategiens mål om at involvere brugerorganisationer og at ansætte medarbejdere med
brugerbaggrund (tidligere patienter). I min læsning af projektbeskrivelserne for ”Din Gode Udskrivning” og
for ”Skolen for Recovery”, blev jeg opmærksom på at fremlæggelsen af grunden til og målene for
inddragelse, ”empowerment” og brugeres aktive deltagelse i udformningen af indhold og mål for
psykiatrisk behandling også er noget anderledes end i strategien for brugerinddragelse og i ”Patient
Empowerment.”
Jeg stiller derfor det spørgsmål, om disse forskellige opfattelser har en indflydelse på, hvordan
brugerinddragelse bliver implementeret i praksis, og om der også her er forskellige opfattelser af grund og
formål med at inddrage brugerne. Og hvordan opfatter brugerne de tiltag, der er i gang? Føler de sig
inddraget? Og betyder det, at der bliver bedre patientforløb, bedre behandling?
Region Hovedstadens Psykiatri’s strategi for brugerdeltagelse, med baggrund i bl.a. Region Hovedstadens
rapport om patient empowerment former således sammen med ”Din Gode Udskrivning”/Skolen for
Recovery dette projekts problemfelt. Og jeg startede derfor dette projekt med en antagelse om, at disse
forståelser af brugerdeltagelse bliver afspejlet i implementeringen af brugerdeltagelse, i de tiltag, der
lægges op til i strategien.
EMPIRI
Jeg fik muligheden for at være deltagende observatør ved en workshop om Udskrivningsguiden, arrangeret
af ”Din Gode Udskrivning”/Skolen for Recovery på en psykiatrisk sengeafdeling, og disse observationer
udgør projektets empiriske del.
Workshoppen er en del af en række workshops, hvor medarbejdere med brugerbaggrund underviser og
faciliterer øvelser og dialog om indlæggelse og udskrivning fra en psykiatrisk afdeling. I disse workshops

8. 8
deltager patienter og personale fra afdelingerne på lige fod. Workshoppen tager udgangspunkt i
”Udskrivningsguiden”.
Workshoppen er en del af Region Hovedstadens Psykiatri’s strategi og en regional politik om
brugerdeltagelse og empowerment, men også et eksempel på, hvor forhenværende brugere –
underviseren – og indlagte patienter får taletid til at tale om deres bekymringer, og hvad, de finder svært.
Og medlemmer af personalet, der deltager på lige fod, har måske anderledes dialoger og får et anderledes
indblik i patienternes situation.
Min deltagelse i workshoppen blev derfor med dette formål: At observere og analysere patienter og
personales deltagelse i workshoppen, at være opmærksom på hvordan, og med hvad, de byder ind, og at
observere relationerne mellem en underviser/facilitator med brugerbaggrund, patienter og personale og i
en kontekst med det eksplicitte formål at alle deltager på lige fod. Hvad sker der så?
EN NOTE TIL TEKSTEN
Projektarbejdet startede som et gruppeprojekt med tre gruppemedlemmer. Vi skrev sammen en synopsis
til projektet på masteruddannelsens modul 3 og fortsatte gruppearbejdet indtil primo marts 2016 på modul
4. Af personlige årsager blev de to andre gruppemedlemmer nødsaget til at søge orlov fra
masteruddannelsen og jeg har fortsat projektet alene. Primo marts havde vi brugt tid på at undersøge
emnet ”brugerinddragelse” og havde lavet aftale om deltagelse i den workshop, der er den empiriske del af
projektet. Nærværende tekst, problemformulering og analyse er mit eget værk, da jeg har ændret og om-
fokuseret projektet, således at jeg kunne skrive det alene. De to andre gruppemedlemmer var med til
workshoppen, for at skaffe materiale til det projekt, som de vil fortsætte i efteråret 2016. Man vil derfor se
dem nævnt forskellige steder i denne rapport.

9. 9
2. PROBLEMFORMULERING
Projektet tager udgangspunkt i en erkendelsesinteresse, der retter sig mod fordelingen af
(definitions)magten en specifik setting: psykiatribrugeres møde med sundhedsprofessionelle, og de
beslutninger, der bliver taget om psykiatrisk behandling. Jeg interesserer mig for, hvordan
behandlingssystemet og de sundhedsprofessionelle forstår sig selv, deres rolle og position i forhold til
systemets brugere. Og jeg interesserer mig for, hvorledes disse brugere forstår sig selv, deres behov og
hvorledes de forstår sig selv i forhold til det psykiatriske behandlingssystem. I behandlingssystemet
iværksættes tiltag med det erklærede formål at inddrage brugeren, at ændre systemets kultur mod en
samarbejdskultur, og bestemme (mere) selv. Der iværksættes tiltag med direkte medvirken og ansættelse
af brugere for at inddrage disses erfaring og bruge denne i kommunikationen med patienterne. Jeg har en
formodning om at der er flere rationaler, mål, formål og forståelser i spil, og jeg ønsker at undersøge,
hvorledes dette udspiller sig i praksis, og hvorledes psykiatribrugere forstår og positionerer sig i forhold til
disse forskellige forståelser. Jeg har en formodning om at i dialogen mellem patienterne, personalet og en
facilitator med brugerbaggrund udspilles positioneringer og udtrykkes holdninger, der har betydning for
realiseringen og udviklingen af brugerdeltagelse i Region Hovedstadens Psykiatri.
2.1. DERFOR BLIVER DETTE PROJEKTS PROBLEMFORMULERING SOM FØLGER:
Hvordan positioneres deltagerne til workshoppen i forhold til hinanden og de diskurser, der formidles?
og
Hvordan harmonerer dette med ambitionerne i Region Hovedstadens ”Strategi for Brugerdeltagelse”?
3. AFGRÆNSNING OG LÆSEVEJLEDNING
3.1. AFGRÆNSNING
Dette projekt beskæftiger sig med brugerinddragelse og empowerment i behandlingspsykiatrien, således
som den er formuleret i dokumenter fra Region Hovedstadens Psykiatri. Emnet behandles ud fra en
socialvidenskabelig synsvinkel. Jeg forholder mig til, hvad der siges og forstås omkring psykiatrisk
behandling og ikke til selve indholdet eller effekten af den psykiatriske behandling. Empowerment og
brugerinddragelse behandles som en diskurs – idéer og forklaringer af virkeligheden, hvad der siges og sker
(se projektets kapitel 5), og projektet er således ikke en evaluering, eller stillingstagen til implementering,
organisatoriske tiltag, eller effekt af empowerment og brugerinddragelse i Region Hovedstadens Psykiatri.

10. 10
3.2. BEGREBER
Begreberne brugerdeltagelse og brugerinddragelse bruges synonymt i de dokumenter, jeg har studeret. Jeg
vælger derfor at bruge begrebet brugerdeltagelse, da det er det ord, der bruges i titlen på den strategi, jeg
tager udgangspunkt i.
I den oprindelige projektgruppe brugte vi tid på at vende og dreje disse begreber, som de optræder i
forskellige dokumenter og politikker, og kom frem til, overordnet set, at der heller ikke her er konsistens i
brugen af begreberne. Hvad angår definitionerne af, hvad brugerdeltagelse indebærer, og hvordan det bør
implementeres og hvorfor, er forklaringerne derimod forskellige, hvilket derfor giver anledning til at
fokusere på forklaringerne og diskurserne omkring deltagelse. Dette afspejles i nærværende projekt.
Hvad angår begreberne brugerdeltagelse, empowerment, og recovery er der tale om begreber, der
betegner forskellige ting, men hvor definitioner og forklaring af deres berettigelse overlapper i en sådan
grad, at det kan være svært at skille dem ad. Med udgangspunkt i både rapporten Patient Empowerment,
Lasse Posborgs Michelsens artikel om samme emne (Michelsen, 2014), men også empowerment som en
del af et samfundsvidenskabeligt paradigme (f.eks. John Andersen, 2012, s. 166) er empowerment en
overordnet politik eller proces mod at borgeren/patienten får en større del af (definitions)magten i forhold
til samfundets autoriteter, og hvor brugerdeltagelse kan være en væsentlig del. Begrebet recovery bruges
normalt som en betegnelse for en personlig og individuel vej mod ”at komme sig” fra psykisk sygdom,
enten helt eller delvist (se f. eks. Juliussen, 2013, s. 6). Men da en stor del af denne proces handler om at
kunne være med til at bestemme hvilken behandling der er behov for, og hvordan, og at kunne føle sig som
en ligeværdig del af samfundet, er der store ligheder mellem argumenterne for at arbejde med
brugerdeltagelse og recovery. I projektbeskrivelsen for Skolen for Recovery (Region Hovedstadens Psykiatri,
2014) og i indledningen til strategien for brugerdeltagelse (Region Hovedstaden, 2014, s. 5) er de svære at
skille fra hinanden.
I dette projekt bruger jeg disse begreber til at henvise til bestemte forklaringer, diskurser om, eksempelvis,
brugerdeltagelse. Når disse begreber bruges, henviser de således ikke til en enkelt, bestemt definition af
begrebet, men til en af disse diskurser, jeg finder i dokumenterne. Jeg vil i hvert tilfælde derfor følge brugen
af et begreb med en henvisning til den forklaring af begrebet, det handler om.
3.3. LÆSEVEJLEDNING – PROJEKTRAPPORTENS OPBYGNING
Kapitel 1 og 2 sætter rammen omkring projektrapporten: Indledning, kort introduktion af problemfeltet og
problemformuleringen.
Kapitel 3 indeholder afsnittene: afgrænsning, begreber og læsevejledning, der skal tjene til at forklare
læseren hvordan projektrapporten skal læses og hvordan den hænger sammen.
Kapitel 4 er en uddybet gennemgang af de dokumenter, der er del af projektets problemfelt.
Kapitel 5 beskriver den videnskabsteoretiske vinkel, i projektets analytiske kapitel. Herefter redegøres for
projektets teoretiske udgangspunkt, socialkonstruktivisme og positioneringsteori, og teoretiske/analytiske
begreber defineres.

11. 11
Kapitel 6, ”Metodologi” beskriver de metodologiske overvejelser ved analysen af projektets empiriske
materiale: forskerposition, observationsmetode og forskningsetik.
Kapitel 7 er en beskrivelse af de praktiske forhold vedrørende den empiriske undersøgelse, herunder en
beskrivelse af workshoppen og en vurdering af materialet.
Kapitel 8 er selve analysen af det empiriske materiale fra workshoppen, en lydoptagelse og mine
feltnotater. Jeg analyserer materiale med brug af positioneringsteorien og den i dette projekt definerede
opfattelse af diskurs og magt. Kapitlet afsluttes med en opsamling af analyseresultaterne og en
delkonklusion i forhold til første del af projektets problemformulering
9. kapitel er en opsamlende diskussion af analysens resultater, sammenholdt med elementer fra projektets
problemfelt, som leder op til
Kapitel 10, der er en evaluering af den empiriske undersøgelse og
Kapitel 11, der er projektets konklusion.

12. 12
4. UDDYBENDE BESKRIVELSE AF PROBLEMFELT
Jeg vil her uddybe redegørelsen for projektets problemfelt. Det består af ovennævnte strategi for
brugerinddragelse, og fokuserer på hvorledes strategien sætter inddragelse i forbindelse med patient
empowerment, fordelingen af magt i mellem behandlingssystem og borger, i en samlet udviklingsindsats. I
min undersøgelse af emnet har jeg inddraget en rapport fra 2012, hvor Region Hovedstaden fremlægger
planer for at arbejde med empowerment i hele regionen: ”Patient Empowerment”(Region Hovedstaden,
2012). I strategien for brugerinddragelse angives denne rapport som basis for strategiens indhold. Jeg
præsenterer herefter projektet ”Din gode Udskrivning” (Region Hovedstaden, 2013) og
”Udskrivningsguiden”( Region Hovedstaden/Projekt Din Gode Udskrivning, 2014), som er en del af
tiltagene, der er nævnt i strategien for brugerdeltagelse, og som workshoppen, projektets empiriske
materiale, er en del af. Endvidere præsenteres ”Skolen for Recovery”(Region Hovedstadens Psykiatri, 2014),
der har overtaget aktiviteterne fra ”Din Gode Udskrivelse”, og hvis etablering nævnes som et tiltag både i
”Patient Empowerment” og i strategien for brugerdeltagelse. Disse præsentationer af problemfeltets
delelementer følges af en opsamling, der placerer dem i forhold til begreberne brugerinddragelse,
brugerdeltagelse, empowerment og ”co-production”, - opfattelser og diskurser om psykiatribrugeres
deltagelse i (beslutninger om) behandling i det psykiatriske behandlingssystem. Projektets
erkendelsesinteresse er hvorledes disse opfattelser og forklaringer udfolder sig og kommer til syne i
praksis: en workshop, der udgør projektets empiriske og analytiske del.
4.1. REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI: STRATEGI FOR BRUGERINDDRAGELSE
I forordet til ” På vej mod brugerdeltagelse i psykiatrien – en strategi for brugerinddragelse & samarbejde ”
(Region Hovedstaden, 2014) står der at strategien skal være retningsgivende for et systematisk og
innovativt udviklingsarbejde med brugerinddragelse i Region Hovedstadens Psykiatri. Alle dele af
psykiatrien, medarbejdere og behandlingsenheder, og brugerne af psykiatrien (patienter og pårørende) skal
inkluderes i strategien.
Strategien sætter brugerne i centrum i form af deres ønsker og behov, som skal være definerende for
sammensætningen af det enkelte behandlingsforløb, såvel som udviklingen af behandlingsmetoder og
organisering.
Forordet forklarer psykiatriens arbejde med psykiatrisk recovery som
”at bære håbet for brugeren i den tid, hvor vedkommende selv ikke kan bære det”.( Region Hovedstaden,
2014, s. 5)
Psykiatrien bærer håbet, og har en viden om muligheden for recovery – at komme sig fra psykisk sygdom.
Behandling baserer sig på samarbejde mellem bruger og sundhedsprofessionel og:
”Samarbejdet skal være baseret på respekt og anerkendelse af det enkelte menneske og troen på, at det er
muligt at komme sig og leve godt med eller uden sygdom.” (Region Hovedstaden, 2014, s. 5)
Den afgørende bestemmelse lægges hos brugeren, der

13. 13
”skal gives afgørende bestemmelse over sit eget behandlings- og rehabiliteringsforløb” (Region
Hovedstaden, 2014, s. 5)
Det faglige niveau (hos den sundhedsprofessionelle) i kombination med brugerens ekspertise i eget liv
”er afgørende for et godt forløb i psykiatrien såvel som for videreudviklingen af psykiatrien.” (Region
Hovedstaden, 2014, s. 5)
Strategien fokuserer på psykiatriens organisation, arbejdsgange og værktøjer/metoder, der skal forbedres
og udvikles. Der skal arbejdes med brugerinddragelse på organisatorisk niveau, såvel som i det enkelte
behandlingsforløb. Desuden skal brugere og brugerorganisationer involveres direkte i overordnede
udviklingsprojekter og udviklingsprocesser (Region Hovedstaden, 2014, s. 9).
Strategien består af 5 overordnede indsatser:
- Indsats 1: Fælles beslutninger
- Indsats 2: Recovery – fokus på håb & muligheder
- Indsats 3: Udvikling af brugeres og medarbejderes kompetencer
- Indsats 4: Feedback- og læringskultur
- Indsats 5: Struktureret dialog og samarbejde (Region Hovedstaden 2014, s. 12-21)
hvor det er dele af indsatserne 2 og 3, der er i fokus i dette projekt.
Brugerdeltagelse skal blive
”en integreret del af arbejdet i hele Region Hovedstadens Psykiatri” (Region Hovedstaden, 2014, s.5)
hvor systematisk inddragelse af brugernes input, kombineret med høj faglig ekspertise hos de
sundhedsprofessionelle skal være garanter for gode behandlingsforløb. Samarbejdet om behandlingen skal
være ligeværdigt (Region Hovedstaden 2014, s. 6), og støtte den enkelte psykiatribrugers recovery og
empowerment. (Region Hovedstaden 2014, s.25)
Strategien placerer ansvaret for brugerinddragelsen hos medarbejderne, der skal sørge for at samarbejde
og inddragelse af brugere og pårørende fungerer optimalt, herunder at støtte og sikre en inddragende
proces. Inddragelse indebærer også at brugere og pårørende deltager så meget, som muligt (Region
Hovedstadens Psykiatri, 2014, s. 8).
Målene for strategien er at
”Kommunikationen i Region Hovedstadens Psykiatri er præget af åbenhed og brugeren ikke opfattes som en
diagnose, men som et menneske med en sygdom.”
Og:
”Vi kan sige, at vi ved, hvad det er brugerne vil have, fordi vi har spurgt på mange måder og flere niveauer”
(Region Hovedstaden, 2014, s.22)

14. 14
4.2. PATIENT EMPOWERMENT
I strategien for brugerinddragelse refereres der til rapporten Patient Empowerment (Region Hovedstaden,
2012), som en del af grundlaget for udarbejdelsen(Region Hovedstaden 2014, s. 8). Endvidere angiver
strategien en definition af empowerment, der er taget sammesteds fra (Region Hovedstaden 2014, s. 25):
I rapporten står der at:
”Empowerment er et rummeligt begreb, der sætter fokus på processer, hvor igennem mennesker kan
forbedre deres evne til at udvikle, overskue, kontrollere og håndtere deres ressourcer. Patient
empowerment handler således om at styrke og understøtte patienters egne ressourcer og kompetencer”
(Region Hovedstaden 2012, s.3)
Empowerment afhænger af to ting: Den enkelte sundhedspersons indsats, og patientens møde med denne,
samt patientens oplevelse af tilgængelighed generelt i sundhedsvæsenet – det vil sige både i mødet med
den sundhedsprofessionelle, så vel som hvad angår de fysiske forhold og den information, der er til
rådighed, mundtlig såvel som skriftlig. (Region Hovedstaden, 2012, s. 3-4).
Strukturelle og organisatoriske ændringer, der skal fremme patientens empowerment er knyttet til
udarbejdelse af informationsmateriale, inklusive skiltning, tavler og også etablering af patientskoler og
patientundervisning.
Men selve igangsættelsen af empowerment-processen er i hænderne på de sundhedsprofessionelle:
Rapporten identificerer den sundhedsprofessionelle som den vigtigste nøglefaktor i oplevelsen af
empowerment. Da relationen mellem patient og sundhedsprofessionel i sin natur er asymmetrisk på grund
af forskelle i viden (og dermed magt), er den professionelles håndtering af denne asymmetri, der er
udslagsgivende.
”Derfor er den sundhedsprofessionelles evne til at skabe gode relationer (relationskompetence) en
afgørende faktor i forhold til at administrere denne ubalance på en konstruktiv og befordrende måde, så
patientens egne ressourcer og kompetencer kan understøttes og udvikles” (Region Hovedstaden, 2012, s.4)
Nøgleord i denne sammenhæng er:
-kritisk refleksion (over egen rolle)
- Anerkendelse (af patientens viden)
- en patientcentreret tilgang (Region Hovedstaden, 2012, s. 4.)
Disse er forudsætninger for at den sundhedsprofessionelle kan etablere relationer til patienterne, der af
disse opleves som empowering.
Rapporten lægger op til at empowerment skal være et dynamisk begreb (Region Hovedstaden, 2012, s.5)
og at der således kan optræde flere grader af empowerment, i.e. at indsatsen og processen kan være
forskellig, afhængig af patientgruppe. Derfor lægges der også op til, at der med et mål om at støtte
empowerment på denne måde, kan udvikles flere former for strategier og værktøjer i det regionale
sundhedsvæsen, der støtter disse forskellige grader af empowerment. (Region Hovedstaden, 2012, s.5)

15. 15
”Det sundhedsøkonomiske ræsonnement er, at jo mere borgerne passer på sig selv, og jo mere af plejen, de
selv kan stå for i deres behandlingsforløb, jo mindre koster det for kommuner og regioner. Det
sundhedsfaglige argument er højere livskvalitet for patienterne.” (Pedersen, 2014, s. 30)
I rapporten står der om grunden til at arbejde med patient empowerment:
”Patient empowerment handler ikke alene om, at sundhedsvæsenet gør noget for patienternes skyld. Det
handler også om, at patienter understøttes i at være en aktiv og ligeværdig part, der gør en effektiv drift
med høj kvalitet og høj sikkerhed mulig” (Region Hovedstaden, 2012, s.3).
Empowerment i form af en mere aktiv rolle for patienter og pårørende er et tiltag, hvor patienten skal blive
i stand til at forstå og mestre sin egen tilstand. De konkrete tiltag handler om kommunikation og
information – forståelsen – men også at mere ansvar – mestring– lægges over til patient og pårørende.
Patient empowerment, som formuleret i rapporten, lægger op til at patienten gives mere selvbestemmelse
i forhold til eget behandlingsforløb. Dette gøres via information og indlæring – af værktøjer til mestring
ganske konkret i form af værktøjer til monitorering af egen tilstand. – Dette være sig i form af telemedicin
og målinger af blodtryk og blodsukker, men også, informationen, sygdomsforståelse, og de værktøjer, der
er indeholdt i ”Udskrivningsguiden” og kurserne ved Skolen for Recovery.(se nedenfor)
Rapporten vægter værdier og kultur i behandlingssystemet og de sundhedsprofessionelle i mellem, som
grundelementer i at arbejde med patient empowerment. Det handler om ovennævnte fokus på
relationskompetencer, men også om den samarbejdskultur, der nævnes i rapporten (Region Hovedstaden,
2012, s.6), hvor der er et samarbejde mellem patient og professionel, hvor
”Patienten skal have adgang til helbredsrelevant viden og støtte til beslutninger, og behandlingsprocesser
skal bygge på en grundig forståelse af patienternes individuelle behov og forløb skal tilrettelægges ud fra
disse.”(Pedersen, s. 33)
De sundhedsprofessionelles rolle og opgaver bliver derfor noget anderledes: Information og viden skal
formidles i en form, der er tilpasset patienten, men også patientens egen individuelle forståelse og ønsker
for behandling bliver et væsentligt grundlag for, hvad der skal foregå. Dette rykker ved en etableret
magtfordeling mellem patienter og sundhedsprofessionelle, hvor den ene har viden og kontrol, og den
anden ikke har.
Det fremgår ikke klart, hvordan det sikres at patienter inviteres til dette samarbejde, da meget er i
hænderne på de sundhedsprofessionelle:
”Initiativet kan komme fra begge sider, men der er først tale om vellykket empowerment, når patienten
opnår øget autonomi og indflydelse. Det er imidlertid klart, at jo mere »systemet« inviterer til deltagelse, jo
lavere bliver barriererne, og jo bedre bliver mulighederne for at patienterne bliver empowered.” (Pedersen,
2014 s. 34)

16. 16
Patient empowerment er ifølge rapporten et vigtigt redskab til at sikre kvalitet, da:
”Der kan i visse indsatser indtænkes en stratificering af patienter, så den enkelte indsats tilpasses patienten,
eller således at nogle indsatser retter sig mod en afgrænset gruppe, der kan frigøre ressourcer til mere
trængende patienter. På den måde kan en målrettet indsats med et patientcentreret perspektiv medvirke til
en bedre fordeling og udnyttelse af de tilstedeværende ressourcer”
(Region Hovedstaden 2012, s.5)
4.3. PROJEKT ”DIN GODE UDSKRIVNING” OG UDSKRIVNINGSGUIDEN
Projekt ”Din Gode Udskrivning” var et samarbejde mellem Region Hovedstadens Psykiatri og
Psykiatriforeningernes fællesråd i Region Hovedstaden, i 2013-15 (Region Hovedstaden, 2013).
Psykiatriforeningernes fællesråd er et samarbejde mellem organisationer af psykiatribrugere og
pårørendeforeninger i Region Hovedstaden. 1
Med midler fra Trygfonden blev der udarbejdet et skriftligt
materiale ”Udskrivningsguiden” og ansat fire undervisere til at undervise personale og patienter på de
psykiatriske centre i Region Hovedstaden. Målet var at implementere brugen af guiden som et redskab til at
inddrage og aktivere både patienter og personale i indlæggelses- og udskrivningsprocessen set, fra et
bruger/patient-perspektiv.
Projektet indgår som et tiltag, der skal fortsættes i regionens strategi for brugerinddragelse (Region
Hovedstaden, 2014, s.14) i indsats 2: ”Recovery – fokus på håb og muligheder”. Projektet er således en del
af strategiens formulering om at:
”understøtte brugeres muligheder for at komme sig og styrke en recoverybaseret kultur og praksis i Region
Hovedstadens Psykiatri”
I beskrivelsen af projektet ses det som
”en unik mulighed for, at bruger- pårørendeforeningerne får helt konkret indflydelse på psykiatrien i
regionen.” (Region Hovedstaden, 2013, s. 1)
Med andre ord bliver brugere/patienter direkte inddraget udviklingsarbejde og organisering af
behandlingsforløb i psykiatrien, således det er strategiens hensigt (Region Hovedstaden, 2014, s. 9).
Alle fire undervisere i projektet havde bruger-baggrund og havde været indlagt på psykiatriske
sengeafdelinger, hvorfor tanken var at de med deres personlige erfaringer havde en indsigt og tilgang til
indlæggelse, udskrivning og det at leve med eller efter psykisk sygdom.
Projektet tilbød undervisning på de psykiatriske afdelinger på to måder:
Som undervisning i brug af guiden for personalet på afdelingen, og som undervisning/workshop af ca. to
timers varighed for patienter og personale på selve afdelingen. Efter en toårig periode, blev projektet
afsluttet i maj 2015, med evaluering og erfaringsopsamling, hvorpå workshops og den fortsatte
1
Liste over medlemsforeninger findes her: http://www.psykiatriforening.dk/medlemsforeninger

17. 17
implementering nu foregår via Skolen for Recovery, der blev etableret i 2015 i Region Hovedstadens
Psykiatri (se nedenfor).
4.4. UDSKRIVNINGSGUIDEN
Udskrivningsguiden er et hæfte på 40 sider, der udleveres til patienter i Region Hovedstaden ved
indlæggelse på en psykiatrisk sengeafdeling. Formålet er at formidle information om selve indlæggelsen,
behandling, udskrivelse, overgang til behandling eventuel behandling i ambulant regi, og, ikke mindst, gode
råd og strategier til livet med psykisk sygdom og veje til recovery.
Guiden er skrevet med medvirken af tidligere patienter og brugerorganisationer, for at formidle disses
erfaringer. Guiden er skrevet med det formål, at den skal være let at læse, overskuelig og kunne fungere
som manual og opslagsværk i en udskrivelsesproces.
Intentionen er at den skal kunne bruges af brugeren selv og i samarbejde med kontaktpersoner på den
psykiatriske afdeling. Projektet og Udskrivelsesguiden:
”har det udgangspunkt, at det er muligt at komme sig af en psykisk lidelse og genskabe sin hverdag. Fordi
underviserne alle tidligere har været indlagt, er projektet også ambassadør for recoverytankegangen og
med til at skabe håb og en tro på fremtiden for de patienter, som er indlagt.”
Guiden indeholder kapitler med vigtige telefonnumre, information og adresser, ”guide til din kommune”, og
”foreninger, hvis du har lyst”, så vel som kapitler om ”tanker og følelser i forbindelse med at være indlagt”,
og ”støtte fra andre mennesker” (Region Hovedstaden/Projekt Din Gode Udskrivning, 2014)
Udskrivningsguiden er blevet positivt evalueret af patienter, personale og pårørende i forhold til indhold og
form. Der gives dog udtryk for at den kan virke uoverskuelig, og ”en blandt mange” af den information,
man får som patient, hvorfor den bør bruges som en del af dialogen mellem personale og patient, eller som
en del af patientundervisning (Region Hovedstaden, 2013, s. 2).
4.5. SKOLEN FOR RECOVERY
Skolen for Recovery er nævnt i strategien for brugerinddragelse (Region Hovedstaden, 2014, s. 14). I
rapporten om patient empowerment nævnes etableringen af patientskoler (Region Hovedstaden, 2012,
s.21) I projektbeskrivelsen for skolen står at:
”Skolen tilbyder ikke behandling eller terapi, men derimod kompetenceudvikling/uddannelse i livet med
psykisk sygdom, at komme sig over og/eller leve bedst muligt med psykiske sygdomme.” (Region
Hovedstadens Psykiatri, 2013, s.1)
Skolen blev etableret som et forsøg i 2015 med fast drift fra 2016. Patienter og brugere af psykiatrien i
Region Hovedstaden har adgang til kurserne, samt deres pårørende. Personale ansat i Region
Hovedstadens Psykiatri kan også følge kurserne, og har adgang på lige fod med brugerne. Medarbejderne

18. 18
ved skolen er ligeligt fordelt mellem medarbejdere med brugerbaggrund (MB’ere) og fagprofessionelle
indenfor det sundhedsfaglige/pædagogiske og socialfaglige felt.
Ved undervisningen er underviserens rolle en form for coach, der skal inddrage den enkelte deltagers viden
og ekspertise som det bærende element i undervisningen. Ansatte og brugere indgår ligeligt i
undervisningen, hvis underliggende princip er co-production (Region Hovedstadens Psykiatri, 2013, s.1), der
faciliterer en udviklingsproces:
”Fra passiv modtager til mestring – styrkelse af egne muligheder og indflydelse på egen situation og liv”
(Region Hovedstadens Psykiatri, 2013, s.1).
Skolen tilbyder kurser i, eksempelvis, ”At leve med bipolar lidelse”, ”Mindfulness”, ”Et godt hverdagsliv”,
”Børn som pårørende”2
I projektbeskrivelsen for Skolen for Recovery adresseres forholdet mellem bruger og medarbejdere i
psykiatrien direkte:
”der (er) behov for ændringer i kultur og praksis i psykiatrien i form af forandringer i forholdet mellem
brugere og medarbejdere (….) Den forandring i relationen kræver en anerkendelse af, at både
sundhedsprofessionel erfaring og levet erfaring med psykisk sygdom er lige vigtige i samarbejdet om
behandling og rehabilitering.” (Region Hovedstadens Psykiatri, 2014, s.2)
Og det angives af en skole for recovery kan være en vigtig driver i denne proces. Ved at lave en
patientskole, hvor patienter, pårørende og personale sidder på skolebænken sammen, deler erfaringer og
lærer sammen, gøres det med afsæt i at man kan lære af hinanden, og at man alle skal lære noget om at
leve med og komme sig efter psykisk sygdom.
Der er således tale om at muligheden for at komme sig fra psykisk sygdom kædes sammen med at kunne
være aktivt deltagende, at kunne mestre sine livsbetingelser.
Men der er også tale om et overlap mellem den personlige recoveryproces og selve organiseringen og
magtfordelingen i psykiatrien. Principperne i ”co-production”, der ligger bag skolens arbejde (Nef, 2013)
kæder graden af participation – brugerdeltagelse – direkte sammen med forandringskraften
(transformative power, Nef, 2013, s. 4) i de psykiatriske behandlingstilbud.
4.6. SAMMENFATNING OG DISKUSSION AF BEGREBER OG FORSTÅELSER
Patient empowerment, brugerinddragelse og recovery er indsatser og begreber, der overlapper hinanden.
De bruges næsten synonymt i disse dokumenter og de tilhørende indsatser er svære at skille fra hinanden,
hvad angår deres konkrete indhold og mål. Sammenfattende kan det siges at der sigtes mod at
patienter/brugeres involvering og selvbestemmelse i forhold til behandlingen øges. Og dette skal ske ved at
øge formidling, kommunikation, information og samarbejde mellem sundhedsprofessionel og
2
Kilde til kursusprogram: https://www.psykiatri-regionh.dk/Kvalitet-og-udvikling/skolen-for-
recovery/kurser/Sider/default.aspx

19. 19
patient/bruger. Indsatserne skal være medvirkende til at grundlæggende værdier, kulturer og relationer
mellem patienter/bruger og sundhedsprofessionelle forandres.
Begrundelserne for at arbejde med den slags ting samler sig omkring to slags forklaringer, eller diskurser:
1. en værdibaseret diskurs om ligeværdighed, samarbejde, håb, respekt og anerkendelse. – og så i
øvrigt en personlig vej mod at komme sig – recovery
2. En diskurs om ansvar, aktiv deltagelse, at give information og at få feedback. – og så i øvrigt at
dette kan højne både kvalitet og effektivitet.
Peter Beresford (Beresford 2002) laver en lignende opdeling af tendenser i debatten om brugerdeltagelse.
Han kalder første for democratic involvement og den anden for consumerist involvement (Beresford, 2002,
s. 96). Den første hovedstrøm har sin rod i brugerbevægelser og lignende, hvor den anden er født af
velfærdssystemernes udvikling mod effektivisering og forbedring af ”produktet” – den tilbudte behandling
(Beresford, 2002, s. 97). Dette fører til forskellige forventninger hos brugere/patienter i forhold til hvor
meget de kan få indflydelse på: kan man have indflydelse på selve det behandlingstilbud, man er tilknyttet,
eller kan man have indflydelse på at der tilbydes helt andre ting, eller ændres ved organiseringen af
behandlingsinstitutionerne? Og det har indflydelse på, hvorledes den sundhedsprofessionelle forvalter sin
rolle: Er der tale om en grundlæggende forandring i fordelingen af magten mellem patient/bruger og
sundhedsprofessionel, hvor selve behandlingsinstitutionen kan undergå en forandring, kan det virke
provokerende på de professionelle, der må acceptere forklaringer, løsninger og valg hos patienterne, der
kan gå imod etablerede videnshierarkier i sundhedsvæsenet. Eller er der tale om at den eksisterende
institution forbedrer sin kommunikation og behandlingsalliance med patienten indenfor den eksisterende
organisation og struktur?
“While the logic of the democratic approach is for `user-led' and `user-controlled' services, a consumerist
approach is compatible with the retention of a provider-led approach to policy and services”
(Beresford, 2002, s. 98)
I rapporten Patient empowerment træder den anden form for tilgang frem, consumerist involvement. Den
kulturændring, der tales om, er fokuseret på en forbedring af kommunikation og relationer til patienterne,
altså i forvaltningen af selve behandlingsopgaverne. Der nævnes flere gange at formålet er effektivisering
og en form for overdragelse af ansvar til patienter, hvorfor jeg også her må antage at effektivisering er i
fokus. Der nævnes at en stratificering af empowermenttiltag kan komme på tale – at nogle patientgrupper
kan overdrages mere ansvar og har mulighed for at gå mere ind i beslutninger om behandlingen – og her er
det igen et spørgsmål om at man denne vej kan frigøre midler til andre patientgrupper.
Anderledes fremstår det i projektbeskrivelsen for Skolen for Recovery, hvor der tales om en ”fundamental
ændring i relationen mellem psykiatribruger og behandler (REF), hvor begge skal indgå ligeligt i skolens
kurser og sidde på skolebænken sammen, samt blive undervist af tidligere psykiatribrugere på lige fod
undervisere, der er sundhedsprofessionelle. Her er det democratic involvement, demokratisk
brugerdeltagelse, der er i fokus. I denne forståelse af inddragelse er det grundlæggende at alle har
mulighed for at deltage på lige fod, hvorfor informations- og kommunikationskravene bliver anderledes: På
trods af forskellige personlige forudsætninger og på trods af at man, eksempelvis, kan være meget syg og

20. 20
have svært ved at overskue sin hverdag, skal der være mulighed for at opleve den samme grad af
deltagelse.
Strategien for brugerinddragelse lægger op til at involvere brugere og brugerorganisationer også på
organisatorisk niveau, men bygger sin definition af empowerment på rapporten fra 2012. Der fremstår
således et mere blandet billede, hvor dog, i forklaringen af rationalet bag brugerdeltagelsen, respekten,
anerkendelsen og ligeværdigheden i inddragelsen, skal være en del af vejen mod recovery.
Jeg vil vende tilbage til disse ting i analysen af det empiriske materiale, samt i diskussionen af analysens
resultater (kapitel 8)

21. 21
5. VIDENSKABSTEORI OG TEORI
Dette kapitel beskriver de videnskabsteoretiske overvejelser, der ligger til grund for arbejdet med
projektets problemstilling. Jeg beskriver det overordnede, samfundsvidenskabelige grundlag for projektet,
samt den underliggende ontologi og epistemologi: antagelser om virkelighedens beskaffenhed – de forhold
og fænomener, jeg undersøger i projektet – og den viden jeg som forsker har, og vil kunne opnå gennem
mine undersøgelser. Da projektet handler om mennesker, og et systems, forståelser og handlinger på
baggrund af disse forståelser, ligger mine videnskabsteoretiske overvejelser også til grund for mine
antagelser og fortolkninger af disse forståelser.
Jeg anvender socialkonstruktivismen til at beskrive hvorledes(magt)relationer etableres i en social kontekst
og, i forlængelse heraf, anvendes teori og begreb om diskurs til at beskrive definitioner og forståelser i disse
relationer. Positioneringsteorien indgår i dette projekt til at beskrive og analysere den kontekst- og
relationsbestemte positionering i en social kontekst, den workshop, der udgør projektets empiriske
materiale.
5.1. SOCIALKONSTRUKTIVISME
Projektet omhandler en workshop, hvor psykiatribrugeres selvforståelser og forståelser af egne
udfordringer er i spil: en workshop om behandling og udskrivelse fra en psykiatrisk afdeling. Ved
workshoppen optræder forskellige forståelser, der i workshoppens forløb bliver sat i relation til hinanden,
ligesom deltagerne forholder sig til workshoppens indhold og til hinanden.
Workshoppen foregår på en psykiatrisk afdeling, hvor deltagerne enten er indlagte eller arbejder, og hvor
netop betingelserne for og under indlæggelse og behandling er væsentlig for deltagerne. Disse forhold, og
det psykiatriske behandlingssystems intentioner og mål hermed, er den diskurs, og forståelseskontekst,
som betinger deltagernes handlemuligheder og selvforståelse.
Jeg finder det relevant at anvende en socialkonstruktivistisk indgangsvinkel til projektets analyse, fordi der
her er fokus på forståelser som konstitutive elementer i forhandlingen af (magt) relationer i en social
kontekst.
Socialkonstruktivismen forstår relationer og sociale forhold som et resultat af en forhandling, hvor disse er
foranderlige, relative og kontekstafhængige i rum og tid. Virkeligheden er ikke en objektiv realitet. Når der
ikke er en social virkelighed ud over diskurs og forhandling (den er relativ), følger det også at den viden
aktørerne, såvel som forskeren (mig) har og kan få om for eksempel en situation, er afhængig af den, som
oplever eller betragter. Viden er perspektivistisk og relativ. Forskerens opgave er at dekonstruere
situationer, forhandlingspositioner og diskurser, for at klargøre, så vidt, det kan lade sig gøre, de
konstitutive dele af en given diskurs, situation og kontekst. Dette for at søge, ikke en absolut,
underliggende sandhed, men de dele, der kommer til at udgøre vor forståelse af en situation og dens
”mening”. Heraf følger at også den viden, som forskeren frembringer, i dette tilfælde undertegnede, og den
case, jeg undersøger, også er betinget/påvirket, af mit eget perspektiv, baggrund, og den ramme og formål,
der ligger for mit studie af casen. Derfor vil mit eget udgangspunkt og forforståelse indgå som en del af
dette projekt, casestudiet, og de konklusioner, jeg drager på basis af analyse og diskussion.

22. 22
5.2. ONTOLOGI OG EPISTEMOLOGI
Ontologisk ser jeg sproget – de udsagn, der bruges til at beskrive virkeligheden – som konstitutivt for
forståelsen af denne virkelighed. Således former og definerer den måde, eksempelvis psykisk sygdom
omtales på, hvorledes psykisk sygdom forstås og, følgelig, hvordan den håndteres, mestres eller behandles.
Den forhandling af (magt) relationer, der foregår ved workshoppen er:
”Den virkelighed, der er skabt, reproduceres af mennesker, ved at de handler på baggrund af deres
fortolkninger og viden om ”virkeligheden”, og gradvist bliver de opfattelser, der er skabt mellem mennesker
til ”sandheder” – for en periode – og gennem beslutninger på det politiske plan og i hverdagslivet bliver de
omdannet til strukturelle rammer for vore handlinger”
(Bransholm Pedersen, 2012, s. 191)
Men det er ikke nok at sige, eller skrive om virkeligheden og de mennesker, der lever i den. Da ideer og
begreber om mennesker og virkeligheden, ifølge socialkonstruktivismen (Gergen, 2005, s. 25) er et resultat
af en forhandling, er disse relationelle – defineret ikke i sig selv, men som en følge af en relation til noget
andet. Og den forhandlede relation eksisterer som en relation mellem afsender og modtager – eksempelvis
patient og behandler – og er også et produkt af en tidslig kontekst, eksempelvis forklaringer af hvad psykisk
sygdom er i samfundet over tid, og personens egen forklaring og forståelse af samme.
Michel Foucault (som refereret i Bransholm Pedersen, 2012, s. 212) tillægger den institutionelle (eller
samfundsmæssige) diskurs stor betydning, og magt, i forhold til at definere den måde, den enkelte forstår
sig selv og handler i sit liv. Den forståelse, eller mening, der formidles gennem en dominerende diskurs, er
den magt, eller definitionsmagt, der styrer samfundsgrupper eller enkeltpersoner, på den måde at den
betinger deres selvforståelse og handlinger. Den tillader, så at sige, at bestemte former for viden, eller
videnshorisonter bliver tilladte, eller tænkelige, og det, der ligger udenfor, bliver derfor mindre tilladt,
utænkeligt, eller normbrydende. (Stormhøj, 2006, s. 17).
Indholdet i den rapport og den strategi, der udgør problemfeltet for dette projekt, kan således siges at
være et udtryk for en bestemt måde at tænke på om brugerinddragelse og empowerment af patienter. Ud
over at være en konkret plan for organisatoriske tiltag indenfor Region Hovedstadens Psykiatri, fremstår
også intentioner om aktivt at påvirke, hvordan disse emner forstås, når der tales om værdier, kulturer, etc.
Magt og dominans er i denne sammenhæng ikke nødvendigvis noget negativt, eller positivt, men
konstatering af, at der er forståelser, der dominerer, over andre, og som synes at være til stede mange
steder. At dekonstruere en diskurs, eller forståelse, handler således om at finde ud af dens bestanddele,
hvor den kommer fra, og hvem, der har formuleret den, og hvorfor. Svarene på disse spørgsmål er, igen, at
der er samfundsmæssige forhold, der har betinget disse, og at konteksten i tid, sted og (magt)relationer
mellem mennesker har betydning for hvordan det bliver forstået og hvilke handlinger, den giver anledning
til.
DISKURS I ET MIKROPERSPEKTIV – POSITIONERING OG DIALOG
Projektets problemformulering retter fokus mod diskursernes rolle og ”liv” i en workshop, hvor jeg var med
som observatør. Fra et socialkonstruktivistisk perspektiv er det

23. 23
”(et) centralt element i en socialkonstruktivistisk observation at have fokus på den institutionelle kontekst,
som interaktionen foregår, ud fra en antagelse om, at sociale institutioner skaber rammen for social
interaktion” (Järvinen & Mik-Meyer, 2005, refereret i Bransholm Pedersen, 2012, s. 223)
således at både den specifikke setting – i denne sammenhæng en workshop på en sengeafdeling – så vel
som deltagerne selv og relationerne imellem dem, bliver betydende for forhandlingen af mening,
(definitions)magt og forståelser. For at få indblik i disse forståelser, har jeg valgt at bruge
positioneringsteorien, der gennemgås nedenfor.
5.3. POSITIONERINGSTEORI
Positioneringsteorien bruges i dette projekt på to måder:
- Som teoretisk baggrund, der forklarer det teoretiske perspektiv og relevansen af at analysere en
workshop for at forstå problemfeltet bedre og besvare problemformuleringen.
- Som analytisk ramme og model for analysen af det empiriske materiale.
Jeg vil i de følgende to afsnit redegøre for disse to ting, hvilket vil lede videre til præsentation og analyse af
projektets empiri.
TEORI
Positioneringsteorien beskæftiger sig med konflikter, misforståelser og divergerende opfattelser af, hvad
der sker, hvorfor, og hvad éns egen og de andres rolle (agens) er i disse episoder.
Som i socialkonstruktivismen er relationer mellem mennesker under stadig konstruktion, i form af
positionering: hvem skal, kan eller bør gøre og sige hvad, i en given situation, relation eller kontekst? Og
hvilken position indtager en person, når han eller hun kommer med et udsagn? Positioner formes af og i
hvad, der siges (og forudsættes med og i det sagte). I positioneringen kan der udøves magt, eksempelvis
strategisk, som Harré/Slocum fremfører:
“In carrying on disputes, it is an enormous advantage to occupy the "moral high ground." To do so can
markedly reduce the scope of one's opponents' actions. Doing so, furthermore, has the advantage of
making sure that what one's opponents say or do is interpreted according to a story line (and as a speech-
act) that suits one's own case”.(Harré, 2003, s.109)
Positioneringsteorien arbejder ud fra den antagelse at de forskellige parter i f.eks. en samtale, eller en
situation, indtager eller tilskrives en position, og at denne position spiller en væsentlig rolle for, hvorledes
en situation forløber. Positioner opfattes ikke kun hierarkisk, positioneringer skal forstås flerdimensionelt
og relativt i forhold til hinanden, hvor relationerne kan have andre karakteristika, end magt/status.
Formålet med at anlægge et positionerings-perspektiv i forhold til, eksempelvis, konflikter og uenigheder,
formuleres af Slocum/Harré på følgende måde:
“If there were a way of bringing to light underlying patterns in the expression of conflicts, persisting
patterns that serve to maintain the hostile stances of the antagonists, a change in such patterns might

24. 24
make the expression of conflict more difficult. In a way, the conflict might thereby be resolved. If a conflict
can no longer readily find expression, then in a sense, it ceases to exist” (Harré, 2003, s.100)
Formålet med en analyse af positionerne i en situation er at blotlægge de underliggende mønstre og
magtrelationer i det, der udtrykkes, og som således markerer og vedligeholder forskellige forståelser.
Mit fokus i dette projekt er diskurser om empowerment og aspekter af dette, som det udspiller sig i en
workshop. Positioneringsteorien lægger sig til det diskursteoretiske perspektiv, netop fordi den ”realitet” –
positioneringen, formes af det talte (Speech Acts) og det forståede hos deltagerne.
POSITIONERINGSTEORIEN I DEN EMPIRISKE ANALYSE - WORKSHOPPEN
Teorien vil blive brugt til at beskrive hvordan mening forhandles og forstås. Jeg vil beskrive, hvordan denne
mening, diskursen og relativ positionering til denne, foregår i løbet af workshoppen.
Positioneringsteorien bruges til at beskrive rolle/magtfordeling i forhold til de diskurser, der bliver tydelige
ved workshoppen, og dermed til at spørge hvilke, og hvis diskurser dominerer? Og i hvilke sammenhænge?
De analytiske elementer er sproghandlinger (Speech Acts). En sproghandling er ikke blot en ytring, men
også dens kontekst i form af hvad, der er blevet sagt før og sociale konventioner og forventninger hos en
selv og andre (se nedenfor). Derfor kan en sproghandling også være en gestus, kropssprog, eller at en
person ikke siger noget/svarer.
TEORIENS ELEMENTER
HANDLINGER:
En positionering i form af en sproghandling, består af et ”repertoire of meanings” (de muligheder, der er til
stede), kombineret med et ”catalogue of norms”. Det er dette, der producerer den (sociale
aktivitet/interaktionen). Det vil sige at: Det, der foregår, er en del af de muligheder, der eksisterer (general
possibility). Det er normerne, der sætter ramme og grænse for de reelt mulige (sprog)handlinger. (Harré,
2003, s. 125)
Men samtidig har deltagerne forskellig adgang til det ”local repertoire of meaningful actions”, og dette har
betydning for de relative positioneringer. Og derfor har de forskellige deltagere forskellige muligheder og
ender med at sætte forskelligt præg på, hvad der foregår, og hvorledes dette bliver forstået af de andre
deltagere.
MULIGHEDER:
De mulige handlinger består af, hvad man har ret til, og hvad man har lov til (”may”).
Således er positioneringsteoriens analytiske fokus tredelt:
- Selve handlingerne (hvad der er gjort, er ved at blive gjort, og hvad man vil gøre (fremtid)).
- Hvad man har lov til, bliver opfordret til, eller har tilladelse til at gøre.
- (som er en del af) Hvad man fysisk og psykisk er i stand til at gøre (Harré, 2003, s.125)

25. 25
Positioner er ikke transcendentale – overførbare fra en situation til en anden: Begrebet position bruges til
at betegne en persons rolle i en given situation, men den betegner en relativ rolle, der defineres i
øjeblikket, og som kan skifte eksempelvis i løbet af en samtale. En position er relativ, i det den defineres i
forhold til en anden eller andre, og den er ikke statisk (transcendental), på den måde, at den kan skifte, og
at en persons position kan være én i en situation og måske ganske anderledes i en anden situation og
relation.
HVORDAN OPSTÅR EN POSITION?
En position opstår som et resultat af en positionering. Den er et resultat af en aktiv handling, en
positionering. En person positionerer sig selv ved sine handlinger, for eksempel ved at stille sig op, tage
ordet, eller ved den måde, personen formulerer sig på. Ved denne selv-positionering gøres et krav på
positionen, og dette kan accepteres, eller ikke, af eksempelvis samtalepartnerne.
En person kan også blive positioneret af andre: At blive sat i en position af andre, kan være med, eller uden
éns egen accept.
En position består af rettigheder og pligter. At selv-positionere sig kan være med sigte på at opnå
rettighederne, eksempelvis til at få ret, eller det sidste ord i en diskussion. Når en person positioneres af
andre kan det være med sigte på at, ud over opnåelsen af rettigheder, også er pligter, der forventes udført
eller honoreret i denne position. Disse pligter består lige så vel af ting, der hører til situationen, eksempelvis
at styre ordet i et møde, men også pligter, der går ud over det strengt påkrævede i situationen: Det kan
eksempelvis være pligter af mere moralsk art, som for eksempel at være rolig og tolerant som leder af et
møde.
Slocum/Harré (Harré, 2003, s.126) peger på at der ofte eksisterer en asymmetri i forholdet mellem
rettigheder og pligter. Dette er en kilde til uenighed og modstand, men også til en dynamik og et flow i
eksempelvis et møde, eller en samtale: selv-positionering og andres positionering indgår i en forhandling af
relationer og relativ magt, hvor dele af forståelsen – ”resultatet” – af en hændelse er givet på forhånd, men
hvor dele er et resultat af konteksten og den relative positionering mellem deltagerne.
Når jeg i dette projekt interesserer mig for positioneringer i en workshop, er det for at forsøge at få indblik i
netop denne forståelse, der opstår hos deltagerne, i løbet af, og som resultat, af workshoppen.
POSITIONERINGS-TRIADEN
Slocum/Harré (Harré, 2003, s.5 og s.127) bruger en tredeling – en triade – til at forklare positioneringer:
Disse tre er tre ”lag” i positioneringer – selv-positionering, så vel som andres positionering af en person.
Disse tre lag kan bruges analytisk til at forklare en position og hvorledes den opstår og relaterer sig til andre
positioner.
Forrest, eller øverst, er det umiddelbart observerbare: Den sproglige handling. Slocum/Harré referer til
Austins definition af en sproglig handling (”Speech Act”, Harré, 2003, s. 128): Her defineres handlingen som
ikke blot en ytring, eller en sætning, men en meningsfuld enhed, der forekommer som en del af en sproglig
kontekst. Eksempelvis kan en simpel ytring som: ”Hej”, have meget forskellige meninger afhængig af om
det siges, når man mødes eller tager afsked. Endvidere er der forskel mellem sproglige handlinger, der
fremsætter en mening, direkte, eller indirekte (primær og sekundær illokution), og den handling, inklusive

26. 26
sproglige handlinger (”svar”), der fremkaldes (perlokution). I sprogteorierne (Austin) bruges begrebet
Illucutionary force”, altså den kraft, eller magt, med hvilken en mening fremsættes. I positioneringsteorien
er denne magt bestemt af den talendes positionering i den givne kontekst.
Som forklaret ovenfor er de sproglige handlinger, - det, der siges ved workshoppen – et produkt af de
muligheder, der er til rådighed for deltagerne, fysisk, psykisk og personligt, og det, de kan gøre ifølge deres
forståelse af situationen og de normer og forventninger, der er (eller de forstår, der er) under
workshoppen.
Hermed kommer vi til positioneringens andet lag, som består af den mening eller forståelse deltagerne har
af situationen: den mening og position de tillægges den enkelte ud fra formodninger, tilskrivninger eller
bare en automatisk accept af en relativ (magt)position.
Denne forståelse er relateret til baggrunden for workshoppen (kapitel 4 i denne rapport) og er derfor det
materiale, jeg trækker på, for at forstå og fortolke i løbet af analyseprocessen. – diskursen, som
interesserer mig.
Den tredje del af positioneringen er de forskellige fortællinger – ”Story Lines” (Harré, 2003, s. 6), der er i spil
under workshoppen. En storyline er deltagernes egen fortælling, eller forklaring af, hvorfor, og hvordan, de
er til stede på det givne tidspunkt. Storylines kan være meget forskellige og flere forskellige elementer kan
indgå, såsom i dette tilfælde: sygdomshistorie, personlige ønsker, følelser og holdninger, så vel som
hvordan man har haft det lige i dag, til morgen. En storyline forklarer således hvorfor en positionering kan
være forskellig fra situation til situation: F. eks. familiefar, eller patient på psykiatrisk afdeling. Og kan
forklare, hvorfor positionering kan være dobbelt eller have flere lag: f.eks. når familiefaderen får besøg af
sine børn på den psykiatriske afdeling (Harré, 2003, s. 128-129).
Disse storylines er de mindst konkrete og mest individuelt og kontekst-relaterede dele af positionering. I
det jeg i sagens natur, ikke kender den enkelte deltagers personlige historie indgående, er jeg i min analyse
henvist til de oplysninger, der kommer frem under workshoppen, samt de fortolkninger, jeg anvender for at
forklare følgeslutninger og konklusioner.
Jeg har i denne rapport (blandt andet i det videnskabsteoretiske kapitel 5) anvendt begrebet diskurs til at
betegne en entitet af relativt systematiserede forståelser og forklaringer af, eksempelvis, rollen som
patient. En story line har visse ligheder med diskursbegrebet, men bruges i denne rapport specifikt som en
konstitutiv del af en positionering, der udgøres af en personlig og individuel forståelse af en persons egen,
eller andres, placering og position i en kontekst.
I forhold til disse forbehold vil jeg henvise til det videnskabsteoretiske grundlag for denne opgave, samt til
min redegørelse for min forskerposition og mit perspektiv (ovenfor i dette kapitel, samt i projektets kapitel
6).
En story line har egenskaber til fælles med diskurs på den måde at begrebet refererer til en sammenhæng
af fortælling, forklaring og forståelse. Da begrebet i dette projekt betegner et konstitutivt element af et
individs positionering, referer det således til forklaringer, der knytter sig til en personlig historie og situering
af den enkelte i en situation.

27. 27
Begrebet diskurs bruges i dette projekt til at betegne en fortælling, forklaring og forståelse, der knytter sig
til kollektiver, såsom institutioner, organisationer og grupperinger af mennesker.

28. 28
6. METODOLOGI, EMPIRISK UNDERSØGELSE
Jeg vil her redegøre for, hvorledes jeg har grebet undersøgelsen og analysen af projektets empiriske
materiale an. Den metodologiske fremgangsmåde findes nedenfor beskrevet i følgende afsnit:
- Da det videnskabsteoretiske grundlag for projektet er socialkonstruktivistisk, har jeg beskrevet min
forskerposition, den ”forforståelse”, eller det perspektiv, fra hvilket jeg anskuer projektets emne og
min position som deltager ved workshoppen.
- Jeg har omsat positioneringsteorien til en analytisk ramme, til brug ved selve analysen og
struktureringen af den.
- Før selve min deltagelse ved workshoppen har jeg gjort mig overvejelser over fremgangsmåden ved
observationen, herunder hvad, og hvordan jeg skulle deltage, observere, og notere mig mine
observationer.
6.1. MIT UDGANGSPUNKT: FORSKERPOSITION
Projektets videnskabsteoretiske udgangspunkt er socialkonstruktivistisk, hvor viden ikke anses for at være
objektiv, med relationelt betinget og perspektivistisk. Som angivet allerede i indledningen til denne rapport,
er min interesse for emnet et produkt af min arbejdserfaring, af min faglige baggrund og af min daglige
kontakt med patienter på psykiatriske afdelinger. Et nært kendskab til feltet har fordele og ulemper i dette
projektarbejde: Jeg har viden og forståelse for patienternes situation, og viden om arbejdets organisering i
behandlingspsykiatrien, som jeg kan se har hjulpet mig til at forstå, hvad der skete på forskellige
tidspunkter under workshoppen. Jeg har også en faglig forståelse for, hvorfor deltagerne taler på den
måde, de gør, og forholder sig på den måde, de gør. Det giver indblik og adgang til analytiske pointer i
analysen. Ulempen ved at lave projektarbejde og deltagerobservationer i mit eget arbejdsfelt er, først og
fremmest, at jeg kan overse elementer både i baggrundsinformationerne og under selve workshoppen,
fordi jeg er så vant til behandlingssystemet og til personalets og patienternes måde at opføre sig på. Som
masterstuderende ved MSF har jeg glædet mig lidt til at kunne ”tage forskerbrillerne på” og undersøge min
egen arbejdspraksis udefra med den viden, jeg har fået fra mine studier i modulerne op til masteropgaven,
men det er naturligvis ikke muligt på denne måde fuldstændigt at skifte perspektiv, da min egen position
altid vil være farvet af den arbejds- og livskontekst jeg har befundet mig i.
I udarbejdelsen af projektet har jeg forhold mig dette på følgende vis:
- I læsningen af teori og baggrundsmateriale til projektet, har jeg bestræbt mig for at holde det
samfundsvidenskabelige perspektiv på problemstillingen, i tråd med studieordningen for MFS.
- I det jeg, som den eneste af gruppemedlemmerne i den oprindelige projektgruppe, arbejder i
psykiatrien med direkte patientkontakt, var det planen at de to andre skulle deltage i workshoppen,
og jeg skulle holde mig til den efterfølgende bearbejdelse og analyse. Der var kun givet tilsagn til to
observatører, og vi tænkte at de gruppemedlemmer med den mindst direkte tilknytning til feltet,
ville kunne foretage de bedste og mest ”nysgerrige” observationer. I det gruppens planer blev
ændrede, og jeg skulle fortsætte projektarbejdet alene, blev det nødvendigt at også jeg deltog ved
workshoppen. Vi endte med at deltage alle tre, og min vurdering er, at da der deltog et relativt

29. 29
stort antal patienter og personale ved workshoppen, blev vore observationsmuligheder ikke
anderledes, end hvis vi kun havde været to.
- Jeg har aldrig været på den pågældende psykiatriske afdeling, men har haft min gang på
psykiatriske afdelinger på Psykiatrisk Center Bispebjerg (Nu: Psykiatrisk Center København), samt
Psykiatrisk Center Hvidovre (Nu: Psykiatrisk Center Glostrup) siden 2009. At være til stede på en
psykiatrisk afdeling er derfor ikke noget nyt for mig. Jeg kan ikke derfor ikke afgøre, om der var
forhold til stede, som var overraskende, specielle eller andet, i forhold til, hvad en person, der ikke
har dette kendskab, ville lægge mærke til. Ved ankomsten til afdelingen og ved personalets
modtagelse af os, præsenterede jeg mig som en del af gruppen af studerende, men nævnte også at
jeg normalt arbejde i psykiatrien. Dette for at indikere med hvilket formål jeg var der, og med
hvilket blik, jeg ville observere workshoppen.
- I analysen af feltarbejdet vil jeg klart indikere, hvornår jeg mener at min viden og fortolkning
kommer sig af min faglige viden og mit arbejde.
6.2. ANALYSENS OPBYGNING – TEORETISK RAMME
Analysens formål er at identificere relative positioneringer og forståelser. Som forklaret i kapitel 5 er
positioner relative, foranderlige og et produkt af flere faktorer i selve situationen.
Jeg har omsat positioneringsteorien til nedenstående analytiske ramme, i form af en række
begreber/overskrifter, som jeg vil referere til i løbet af analysen.
POSITIONERING:
I analysen bruges begrebet positionering. I det en aktør positionerer sig, eller positioneres af en anden, er
der tale om en aktiv handling – positionering indebærer en, bevidst eller ubevidst, stillingtagen til sig selv
eller den anden i situationen – personen/aktøren positioneres. Denne verbaliserede form af begrebet
understreger den relative og foranderlige egenskab ved positioner, hvorved det understreges at en position
ikke er transcendental, i.e. at det er situationen, der afgør positionen. Personen kunne have en anden
relativ position i en anden situation/kontekst.
I kapitel 5 defineres positioner.
POSITIONERINGS-TRIADEN
I analysen bruges denne opdeling af positioneringen delelementer. Jeg har hæftet mig ved hændelser,
ytringer og dialoger i workshoppen, jeg kan relateres til projektets problemfelt og besvarelsen af
problemformuleringen. Analysen er herefter struktureret en fortolkning af de tre lag i positioneringen (se
kapitel 5)
SPROGHANDLINGER, POSITIONERINGENS FØRSTE LAG
I analysen har jeg taget citater ud af transskriptionen af workshoppen. Disse er sat i en kontekst af hvad,
der er blevet sagt før, eller siges/gøres bagefter. Dette for at indikere hvad jeg har fortolket som værende
den sproglige handling – den meningsfulde enhed. Metodiske overvejelser vedrørende denne udvælgelse
findes i nedenfor.

30. 30
MENING OG FORSTÅELSE, POSITIONERINGENS ANDET LAG
Her medieres forståelsen af sproghandlingerne med kontekst, normer, diskurs og story line (se nedenfor).
Her foregår deltagernes fortolkning af egne muligheder for at ytre sig, positionere sig, og i denne
fortolkning/forståelse spiller de underliggende faktorer en rolle (se nedenfor). Det er også her at jeg
foretager min fortolkning og analyse af det empiriske materiale, hvor jeg ligeledes trækker på min viden om
de underliggende/betingende faktorer for positioneringen.
POSITIONERINGENS TREDJE LAG: NORMER, DISKURS OG STORYLINES
De underliggende faktorer, der måtte betinge positionering, er, som nævnt i kapitel 5 de mindst konkrete
dele af positionering. Jeg kan ikke få indblik i alle forudsætninger, men har valgt at trække tre
hovedoverskrifter ud, som jeg mener, er tydelige og væsentlige for besvarelsen af projektets
problemformulering:
Normer:
Workshoppen foregår i en kontekst: den fysiske placering på en hospitalsafdeling, den sociale kontekst i
form af en workshop, en gruppe- eller læringssituation, en relationel kontekst og en personlig kontekst.
Deltagere og facilitator/underviser må antages at relatere og positionere sig til et sæt af givne, socialt
acceptable normer for hvad, de gør og siger, og ikke gør og siger. Normer er konstitutive elementer og
betingelser for individets positionering. Normer kan være en forståelse af hvordan, eksempelvis, en patient
opfører sig.
(Se kapitel 5 for nærmere definition.)
I analysen forholder jeg mig til såvel implicitte som eksplicit formulerede normer. Normerne må antages at
relatere sig til positionering, såvel som diskursen og den storyline, der går forud (se nedenfor). I analysen
hæfter jeg mig ved de situationer, hvor det bliver tydeligt, hvor normerne følges og hvor de brydes.
Storylines:
Ifølge positioneringsteorien(se kap.5) er en storyline en væsentlig forudsætning for og et konstitutivt
element i deltagernes relative positionering. Jeg vil i analysen hæfte mig ved de tidspunkter, hvor en
storyline bliver tydelig, enten som en eksplicit formulering, eller som en implicit fortolkningsmulighed i min
forståelse af, hvad der foregår. Jeg bruger begrebet til at betegne en deltagers egen, personlige,
individuelle forståelse af forudsætningerne for at de er, hvor de er i situationen.
Diskurs:
Diskursbegrebet er ikke en del af positioneringsteorien som analytisk værktøj, jeg bruger begrebet til at
betegne kollektive forståelser og forklaringer, eksempelvis diskursen om brugerinddragelse, der
forekommer i strategien for brugerinddragelse. Som forklaret i kapitel er positionering betydende for
diskursernes ”liv” i en situation som denne workshop. Derfor vil jeg i analysen mærke mig de tidspunkter og
sammenhænge, hvor diskurser kommer til udtryk, enten direkte, eller indirekte. Jeg vil lægge mærke til,
hvordan og fra hvem de kommer til udtryk, samt hvorledes deltagerne positionerer sig i forhold til disse
diskurser.

31. 31
6.3. METODISKE OG ANALYTISKE OVERVEJELSER VEDRØRENDE DET EMPIRISKE MATERIALE
REGISTRERING AF MATERIALET
Det foreliggende empiriske materiale består af en lydoptagelse af workshoppen, samt mine feltnotater, der
blev lavet før, under og efter workshoppen. Notaterne blev skrevet med det formål at registrere detaljer,
der ikke ville komme med på en lydoptagelse, herunder deltagerantal, placering i rummet, hvem, der gik til
og fra, og andre informationer, der syntes væsentlige under workshoppen.
Jeg har efterfølgende transskriberet lydoptagelsen i sin fulde længde. Her er noteret det sagte, samt andre
lyde: grinen, raslen, bevægelse i rummet, samt pauser i dialogen. Transskriptionen i sin fulde længde findes
som bilag 1.
OBSERVATIONSMETODE
Forskningsmetoden er en variant af deltagerobservation, eller ”deltagende observation”, i det jeg (og
gruppen) var fysisk til stede ved workshoppen, og derfor i nogen grad kan siges at have haft indflydelse på,
hvad der foregik. Min (vores) deltagelse var nødvendig for at skabe indblik i dialog og andre hændelser,
men som deltagende, i nogen grad, kan det også siges at dette har påvirket de konklusioner jeg (vi) kan
drage af det observerede. Om deltagerobservation siger Tjørnhøj-Thomsen og Whyte
”..den kan bidrage med væsentligt materiale om forhold, der vedrører den empiriske kontekst, men ikke
nævnes i (kvalitative forskningsinterview – min tilføjelse), fordi de tages for givet.” (Tjørnhøj-Thomsen i
Vallgårda, 2013, s. 93).
Fokus i dette projekt er netop at skabe indblik i forhold, positioneringen mellem deltagerne, der tages for
givne, i.e. ikke bliver formuleret eller italesat i workshoppens forløb. Med ovenstående forbehold for min
(vores) relativt tilbagetrukne deltagelse i workshoppen, kan min (vores) observationer og notater give et
indblik i dette.
Jeg har foretaget mine observationer ud fra to hovedstrategier, eller ”tommelfingerregler”:
- En fokuseret, men dog ”åben” observationsstrategi (Tjørnhøj-Thomsen i Vallgårda, 2013, s. 104),
hvor jeg har noteret mig så meget som muligt af, hvad der sker under workshoppen: dialog,
bevægelse, lys, lyd, relationer, etc. – vel vidende at det ikke er fysisk muligt at få alt med – og
specielt noteret mig disse faktorer omkring de verbale udvekslinger, der har omhandlet emner
relateret til projektets problemformulering og teoretisk-analytiske ramme.
- En observation af ”bumps” (Wolcott, 1994, citeret i Tjørnhøj-Thomsen i Vallgårda, 2013, s. 104):
Disse ”bumps” er observationer af ting, der skiller sig ud fra det vante, kendte og forventelige.
Dette gør jeg naturligvis i forhold til min erfaring som ansat i behandlingspsykiatrien,(SE
FORSKERPOSITIONEN) men også i forhold til den viden jeg har om projektets emne, her under de
intentioner og forståelser, jeg har fundet i beskrivelserne af strategien for brugerinddragelse,
Projekt ”Din Gode Udskrivning”, m.fl.

32. 32
Disse sidstnævnte ”bumps” har dannet basis for den første udvælgelse af emner til nærmere analyse. Ved
renskrivning og gennemlæsning af transskription og notater er flere ting blevet tydelige. Disse ting er
derefter blevet inkluderet i analysen.
FORSKNINGSETIK
Lydoptagelsen og notaterne fra workshoppen indeholder persondata, navne (fornavne) og personlige
beretninger. Da facilitator ved workshoppen, som det vil ses af kapitel 8 og 9, aktivt bruger egne erfaringer
til undervisningen, er der tale om materiale, hun har taget stilling til må være offentligt. Hvad angår
deltagernes deltagelse i workshoppen, er det anderledes. Jeg har valgt at i transskriptionen at anonymisere
alle deltagere, så vel som facilitator, ved at bruge et forbogstav, i stedet for navnet, eller benævnelsen
Personale/Patient + nummer, hvor jeg ikke har kendt navnet, samt at sløre visse stednavne og lignende
oplysninger. Gruppen gav workshopdeltagerne mulighed for at fravælge at deres udtalelser kom med i
projektet, samt at kunne stille spørgsmål til os efterfølgende. Dette beskrives nedenfor.
7. WORKSHOP OG OBSERVATIONER
7.1. WORKSHOP
I det følgende afsnit vil jeg beskrive det empiriske materiale. Beskrivelsen skal tjene til at sætte scenen for
analysen, ved at beskrive observationens setting så konkret som muligt. Dette skal tjene til at informere
læseren om hvad, hvor og hvorledes. Dette projekts videnskabsteoretiske grundlag er at enhver beskrivelse
gøres fra en bestemt vinkel eller position, så min beskrivelse derfor også blive udarbejdet fra min egen
synsvinkel, fysisk og med det faglige og personlige forudsætninger, jeg har. Jeg vil dog bestræbe mig på at
nedenstående bliver så konkret og objektivt, som muligt uden at gå ned i fortolkning og analyse, dette
kommer jeg til i det følgende kapitel, kapitel 9.
STED
Workshoppen foregik på afdeling 6221, en åben psykiatrisk sengeafdeling på Psykiatrisk Center København,
afdeling Rigshospitalet, d. 5.april, 2016, kl. 9.15-11.15.
ADGANG OG FORBEREDELSE
Et medlem i den oprindelige projektgruppe, havde via sit arbejde i Region Sjælland fået mulighed for at
etablere en kontakt til Skolen for Recovery og opnået tilladelse til at to af medlemmerne i den oprindelige
gruppe kunne deltage som observatører i workshoppen. Facilitator/underviser (herefter benævnt
”facilitator”) blev ved denne kontakt orienteret om formålet med vores deltagelse i form af en kort mail,
der beskrev projektets emne: brugerdeltagelse i praksis.
Facilitator ved workshoppen var villig til at lade os deltage, men havde tvivl om muligheden for at
medbringe en lydoptager til workshoppen, grundet workshop-deltagernes mulige ønsker om diskretion og
anonymitet. Vi valgte alligevel at planlægge at tage en optager med, dog havde vi forberedt os på
muligheden for at det ikke kunne lade sig gøre, ved at være klar til at tage skriftlige notater. Endvidere

33. 33
havde vi medbragt en seddel (bilag 2), hvorpå deltagere kunne skrive deres navn, hvis de ikke ønskede at vi
brugte deres udtalelser i projektet. På sedlen, samt på små ”visitkort”, vi lagde ved, var der mailadresser på
to gruppemedlemmer, hvis deltagere i workshoppen skulle have brug for at kontakte os med spørgsmål om
projektet, eller for evt. at ønske at sige fra i forhold til at vi kunne bruge deres udtalelser. Vi havde også
forberedt en kort ”introduktionstale” om vores tilstedeværelses formål. Ved workshoppen lyttede
deltagerne til introduktionen, men der blev ikke stillet andre spørgsmål. Ej heller skrev nogen sig på listen,
eller tog et visitkort. Vi må derfor tolke det som, at vores tilstedeværelse blev accepteret, samt at vores
brug af lydoptagelser og udtalelser, i anonymiseret form, er i orden.
BESKRIVELSE AFWORKSHOPPEN
Vi ankom til en afdeling, hvor servering af morgenmaden i spisestuen var ved at være færdig. Der var nogle
patienter i fællesmiljøet – opholdsstuen, og patienter og personale på gangen, der var i gang med og på vej
til forskellige almindelige aktiviteter og arbejdsopgaver. Vi havde mødtes med facilitator ude på gaden og
blev modtaget af personale fra afdelingen. Facilitator gik rundt til patientstuerne for at banke på dørene og
gøre patienterne opmærksomme på workshoppen. Personalet orienterede om at workshoppen var blevet
annonceret med opslag på gangen og i personalestuen.
Afdeling 6062 er en åben psykiatrisk afdeling, og atmosfæren var stille og rolig. Afdelingen består af en
lang, bred gang, hvor der er døre ind til patientstuer, fælles badefaciliteter, personalekontor og reception,
etc. Ca. ¼ ned ad gangen er der til den ene side en åben forbindelse til spisestuen, med buffet og
spiseborde/stole og til den anden side en tilsvarende åben forbindelse til opholdsstue/opholdsområde,
med sofaer og lænestole langs væggen, sofabord og TV på endevæggen. Det var i denne opholdsstue at
workshoppen skulle foregå. Den centrale gang går således ned gennem fællesarealerne, hvilket betød at al
trafik af personale og patienter passerede forbi workshoppen, da den foregik. I det workshoppen, som det
blev forklaret af facilitator, er et åbent tilbud med mulighed for at gå til og fra til f.eks. samtaler, eller hvis
man har brug for en pause, kan man formode at dette åbne område er en fordel, da en deltager kan
komme til, eller rejse sig og gå, uden at lave støj. På den anden side, kan trafikken op og ned ad gangen,
give støj og forstyrrelser til undervisningen(og det, der tales om). Sidstnævnte viste sig dog ikke at have
nogen tydelig påvirkning af selve workshoppen, da den kom i gang, i det deltagerne ikke vendte sig mod
dem, der kom og gik, eller talte med/om dem specifikt.
Der blev stillet an til workshoppen ved at lænestole blev stillet ud langs væggene, to sofaborde blev sat
sammen på midten, så facilitator kunne lægge sit medbragte materiale på det. Ekstra sofaer blev stillet op i
den ende af opholdsstuen, der vender ud mod midtergangen, således at personale og patienter kunne
sidde i to rækker med ryggen mod gangen og med front mod endevæggen, hvor facilitator placerede sig.
Personalet havde sørget sig en rullevogn med te/kaffe/saft og småkager, og workshoppen kom således til
at have et hyggeligt kaffe-pause-præg.
Patienter og personale indfandt sig lidt efter lidt. Ikke alle stole var besatte.
Kl. 9.05 tog en fra personalet ordet og startede med at afholde afdelingens morgen-møde: Præsentation af
de tilstedeværende, introduktion til dagens aktiviteter og grupper på afdelingen, samt workshoppen.
Herefter blev der uddelt sanghæfter til en fællessang – en fast aktivitet ved morgenmødet. Herefter
startede workshoppen.

34. 34
Facilitator startede workshoppen med en præsentationsrunde, hvor de tilstedeværende sagde deres
fornavn og fortalte om de var patient, personale, eller andet.
Ved workshoppens start var det 17 personer til stede: facilitator, 8 patienter, 5 fra personalet, hvoraf 3 var
social- og sundhedsassistentelever, en recoverymentor (ansat med brugerbaggrund) og tre fra
projektgruppen. I løbet af workshoppen gik to patienter fra til lægesamtaler, eller andet, der kom to
patienter til, og de fastansatte personalemedlemmer gik fra og til.
Facilitator fra Skolen for Recovery præsenterede sig selv og workshoppen, samt projektgruppen. Et
gruppemedlem stillede sig op og gav en kort forklaring og præsentation af os og vort formål, samt viste
hvor vort medbragte materiale var lagt (på sofabordet). Deltagerne nikkede samtykkende til vores
forespørgsel om at måtte lave lydoptagelse af workshoppen
Facilitator forklarede derefter tidsrammen for workshoppen, de indlagte pauser, samt muligheden for at gå
til og fra undervisningen: Rammen for workshoppen var to timer, med to indlagte pauser på hver ti
minutter. Afholdelsen i opholdsstuen med åben forbindelse til den centrale gang og spisestuen
understøttede denne åbne form. Gruppen spurgte ved ankomsten facilitator om det var normalt at afholde
workshoppen på denne måde, og svaret var at det var det, samt at facilitator synes det var godt og givtigt
på denne måde.
Workshoppen foregik som undervisning/oplæg fra facilitator, skiftende med spørgsmål og indlæg fra de
tilstedeværende. I workshoppen indgik to øvelser: post-its fra deltagere om bekymringer og glæder om
udskrivelse, samt en øvelse om at sætte mål.
7.2. BEARBEJDNING OG VURDERING AF DET EMPIRISKE MATERIALE
Lydoptagelsen er 1 time og 59 minutter lang. Der er længere sekvenser, hvor facilitator taler. Der er
sekvenser, hvor deltagere besvarer facilitators spørgsmål, giver deres mening til kende, eller fortæller om
deres egne oplevelser. Endvidere er der to sekvenser, hvor facilitator gennemgår deltagernes input til de to
øvelser.
Parallelt med dette foregår der aktivitet blandt deltagerne, deltagere går til og fra, går forbi på gangen, etc.
Der er nogle deltagere, der ikke taler under workshoppen, men som følger opmærksomt med og deltager i
de praktiske øvelser. Disse, og andre, deltagere vælger forskellige placeringer i rummet før og efter de
indlagte pauser. Slutteligt er der to deltagere, der på forskellige tidspunkter bliver kaldt til lægesamtale,
hvoraf den ene bagefter kommer tilbage.
Der er således tale om et empirisk materiale med flere lag: lyd, fysiske placeringer, længere indlæg fra
facilitator, ordvekslinger og tonefald. Det er en situation, der kan forstås fra mange positioner og
perspektiver, inklusive min egen forskerposition, samt min fysiske placering i lokalet, hvor jeg naturligvis
ikke har kunnet opfatte og lægge mærke til måske betydningsfulde elementer i det, der foregår. Jeg sad i
det fjerneste hjørne af opholdsstuen under workshoppen sammen med de to andre fra gruppen. Det var
vores vurdering at vi her ville vække mindst opsigt og fylde mindst. Under workshoppen sad vi med papir og
noterede, men var også med til begge øvelser.

35. 35
I forhold til det analyserede materiale, har jeg måttet overveje spørgsmålet om, hvornår mine
observationer begynder, og hvornår de slutter: Da der er tale om at gruppen og facilitator er
udefrakommende til afdelingen, rummer selve vores ankomst, modtagelse og forberedelsen til
workshoppen også væsentlige observationer (og positioneringer). Disse ting findes kun i mine feltnotater,
og er derfor i høj grad afhængig af min hukommelse, min position og fortolkning. I det omfang, disse
observationer kan siges at være af betydning for analysen af selve workshoppen er disse ting taget med. Da
der desuden foregik aktiviteter af forskellig art, er det ikke alle potentielt betydningsfulde sammenhænge,
jeg har kunnet få indblik i, eller lægge mærke til. Der var, eksempelvis, flere patienter, der talte meget lidt,
og nogle slet ikke, men som tydeligt var opmærksomme og med i workshoppens aktiviteter. Jeg har
medtaget et par af disse observationer i analysen, vel vidende at der kan have været andre lignende og lige
så interessante forhold til stede.

36. 36
8. ANALYSEMODEL OG ANALYSE
8.1. ANALYSENS DISPOSITION
Analysen har fokus på relative positioneringer, altså relationerne mellem aktørerne i materialet. Det er
derfor også disse relationer, der udgør strukturen i min analyse af materialet:
- Facilitator positionerer sig og positioneres
- Facilitator positionerer sig i forhold til afdelingen og patienterne
- Facilitator positionerer patienterne i forhold til personalet
- Facilitator positionerer workshoppens deltagere
- Patienterne positioneres i forhold til afdelingen og personalet
- Patienterne positioneres i forhold til workshoppen og dens formål
- Patienterne positionerer sig i forhold til facilitator
Som det kan ses af disse overskrifter, indtager facilitator en central rolle, både som den, der er centrum for
det, der sker, men også fordi hun, med det, hun siger og gør, sætter rammerne for workshoppen. Det kan
ses af overskrifterne, at afdelingen og personalet i nogle tilfælde fremstår som et, ligesom facilitator og
workshoppen også til tider behandles som en position/relation. Jeg vil komme ind på dette i kapitlets
afsluttende afsnit.
Den efterfølgende analyse er organiseret under de forskellige overskrifter i denne ramme. Hvert afsnit af
analysen afsluttes af en kort sammenfatning, der relateres til projektets problemformulering.
I analysen anvendes begreber fra den teoretiske analyseramme (kapitel 6). Sidereferencer er til
transskriptionen af lydoptagelsen fra workshoppen, der er projektrapportens Bilag 1.
8.2. FACILITATOR POSITIONERER SIG OG POSITIONERES
Facilitator er den gennemgående aktør i workshoppen. Hun er gruppens kontakt, og møder os ved
afdelingen før workshoppen. Hun er med, da vi ankommer og den, der sætter scenen, samt den, vi stiller
spørgsmål til vedrørende forløbet.
Hun positioneres og positionerer sig selv i forhold til workshoppen, afdelingen og deltagerne ved
workshoppen. Hun er repræsentanten for Skolen for Recovery/”Din Gode Udskrivning” og den, der styrer
forløbet i workshoppen. Endvidere står hun for formidlingen af workshoppens indhold: den institutionelle
og behandlingsmæssige struktur og betingelser/muligheder. Hun lader sin egen personlige historie indgå
både ikke blot i hendes rolle/opgave som facilitator ved workshoppen, men også som en væsentlig del af
det vedkommende, informative og eksemplariske indhold i selve workshoppen. Sidstnævnte sker både i
hendes formidling af Skolen for Recovery og Udskrivningsguiden, men også hendes rolle som repræsentant
for en psykiatribruger, der ”er kommet sig” (recovery).