![FINANSOVERBLIK
Nyhedsbrev om finans og corporate finance
Finans/CFO
NR. 32 – 09. OKTOBER 2016 – 22. ÅRGANG
PUND-CHOK GIVER AFDÆKNINGSMULIGHEDER SIDE21EKSTREMT MUDRET BILLEDE FOR DEN GLOBALE ØKONOMI SIDE 18
Anmeldelse: Euroen risikerer at ødelægge EU
Boganmeldelse: Der skal være mere EU. Eller også skal
euroen splittes op, så de mere ”løsagtige” lande vil få
deres egen valuta. ... [Side 07]
Stærkt 2015 for de hjemlige venturefonde
Tema om venture: Succes i oprydningsfonden Sunsto-
ne, som er baseret på tidligere fonde fra Vækstfonden
og BankInvest. Flere fonde gik sidste år i plus... [Side 11]
MobilePay vil angribe Nets’ guldfugl, Dankortet
Læs interview med Danske Banks Jesper Nielsen, nyud-
nævntchefforPersonalBankingogmedlemafbankens
direktion... [Side 05]
Boom i bidragssatser: Nu må vi have klar besked
Lars Rohde siger, at højere bidragssatser ikke kan
forklares af øgede kapitalkrav. Men hvorfor skal lån-
tagerne så betale ekstra 16 mia. kr.?... [Side 09]
LÆS I ØKONOMISK UGEBREV FINANS/CFO NR.32/2016
PFA vil stoppe mægleres skjulte pensionsgebyrer
PFA mistænker pensionsmæglerne for ikke
at overholde Finanstilsynets God Skik-regler,
når de hæver årlige betalinger fra kundernes
pensionskonti, som de næppe skulle have haft.
PFA skriver i orienteringsbrev til mæglerne: Nu
stopper det. Der kan være tale om en skandale,
hvor danskere er blevet snydt for milliardbeløb.
Finanstilsynet går nu ind i sagen.
Tusindvis af danskere, der sparer op til pension
gennem deres virksomhed, er sandsynligvis blevet
systematisk snydt for store beløb, som er trukket
uberettiget på deres firmapensioner. Sådan kan
budskabet tolkes, i et netop rundsendt oriente-
ringsmateriale fra Danmarks største pensionssel-
skab PFA Pension til selskabets samarbejdspart-
nere, nemlig pensionsmæglerne.
Groft sagt er problemet, at mæglerne har
hævet årlige rådgivningshonorarer på kunder-
nes tidligere pensionsopsparingskonti, selv om
mægleren ikke har været inde over sagen. For en
pensionsopsparing på 3 mio. kr. handler det om,
at mægleren har hævet op til ekstra 4500 kr. årligt,
uden kundens specifikke samtykke.
PFA skriver i orienteringsmaterialet til pensi-
onsmæglerne: ”Fra den 1. januar 2017 skal der
imidlertid indgås en aftale med pensionskunden
for at få vederlag for den del af depotet, som er
opsparet i PFA på en eksisterende police fra tidli-
gere ansættelsesforhold. PFA har den opfattelse,
at det er i overensstemmelse med god skik for fi-
nansielle virksomheder, at pensionskunden afgiver
samtykke til, at opsparing på en eksisterende police
omfattes af vederlagsaftalen.”
Problemet er, at kunderne ind i mellem skifter
arbejde, og deres arbejde skifter pensionsleveran-
dør og mægler. Det medfører, at de enkelte ansatte
får flere forskellige pensionsdepoter undervejs.
Tilsyneladende er der sket det, at mæglerne også
har fået den årlige ”aflønning” for rådgivning fra
gamle pensionsdepoter, som de ikke var berettiget
til. Typisk er der tale om en betaling på 0,15 procent
årligt af det samlede indestående på pensionsde-
potet. Det kan meget let, over en årrække, løbe op
i milliarder for de flere hundrede tusinde danskere
med firmapensioner.
I Finanstilsynet vil man nu reagere på PFA’s
udmelding: ”Jeg kan ikke på det foreliggende
grundlag, uden at kende til de konkrete kunde-
forhold og deres aftalegrundlag, forholde mig
til PFA’s fremgangsmåde. Men i lyset af PFAs
udmelding vil Finanstilsynet nu undersøge for-
FORTSÆTTES PÅ NÆSTE SIDE »](https://image.slidesharecdn.com/oekonomiskugebrev322016-161010105618/85/oekonomisk-ugebrev-322016-1-320.jpg)
Recommended
More Related Content
Viewers also liked
Viewers also liked (8)
Similar to Oekonomisk ugebrev 32_2016
Similar to Oekonomisk ugebrev 32_2016 (20)
Oekonomisk ugebrev 32_2016
- 1. FINANSOVERBLIK Nyhedsbrev om finans og corporate finance Finans/CFO NR. 32 – 09. OKTOBER 2016 – 22. ÅRGANG PUND-CHOK GIVER AFDÆKNINGSMULIGHEDER SIDE21EKSTREMT MUDRET BILLEDE FOR DEN GLOBALE ØKONOMI SIDE 18 Anmeldelse: Euroen risikerer at ødelægge EU Boganmeldelse: Der skal være mere EU. Eller også skal euroen splittes op, så de mere ”løsagtige” lande vil få deres egen valuta. ... [Side 07] Stærkt 2015 for de hjemlige venturefonde Tema om venture: Succes i oprydningsfonden Sunsto- ne, som er baseret på tidligere fonde fra Vækstfonden og BankInvest. Flere fonde gik sidste år i plus... [Side 11] MobilePay vil angribe Nets’ guldfugl, Dankortet Læs interview med Danske Banks Jesper Nielsen, nyud- nævntchefforPersonalBankingogmedlemafbankens direktion... [Side 05] Boom i bidragssatser: Nu må vi have klar besked Lars Rohde siger, at højere bidragssatser ikke kan forklares af øgede kapitalkrav. Men hvorfor skal lån- tagerne så betale ekstra 16 mia. kr.?... [Side 09] LÆS I ØKONOMISK UGEBREV FINANS/CFO NR.32/2016 PFA vil stoppe mægleres skjulte pensionsgebyrer PFA mistænker pensionsmæglerne for ikke at overholde Finanstilsynets God Skik-regler, når de hæver årlige betalinger fra kundernes pensionskonti, som de næppe skulle have haft. PFA skriver i orienteringsbrev til mæglerne: Nu stopper det. Der kan være tale om en skandale, hvor danskere er blevet snydt for milliardbeløb. Finanstilsynet går nu ind i sagen. Tusindvis af danskere, der sparer op til pension gennem deres virksomhed, er sandsynligvis blevet systematisk snydt for store beløb, som er trukket uberettiget på deres firmapensioner. Sådan kan budskabet tolkes, i et netop rundsendt oriente- ringsmateriale fra Danmarks største pensionssel- skab PFA Pension til selskabets samarbejdspart- nere, nemlig pensionsmæglerne. Groft sagt er problemet, at mæglerne har hævet årlige rådgivningshonorarer på kunder- nes tidligere pensionsopsparingskonti, selv om mægleren ikke har været inde over sagen. For en pensionsopsparing på 3 mio. kr. handler det om, at mægleren har hævet op til ekstra 4500 kr. årligt, uden kundens specifikke samtykke. PFA skriver i orienteringsmaterialet til pensi- onsmæglerne: ”Fra den 1. januar 2017 skal der imidlertid indgås en aftale med pensionskunden for at få vederlag for den del af depotet, som er opsparet i PFA på en eksisterende police fra tidli- gere ansættelsesforhold. PFA har den opfattelse, at det er i overensstemmelse med god skik for fi- nansielle virksomheder, at pensionskunden afgiver samtykke til, at opsparing på en eksisterende police omfattes af vederlagsaftalen.” Problemet er, at kunderne ind i mellem skifter arbejde, og deres arbejde skifter pensionsleveran- dør og mægler. Det medfører, at de enkelte ansatte får flere forskellige pensionsdepoter undervejs. Tilsyneladende er der sket det, at mæglerne også har fået den årlige ”aflønning” for rådgivning fra gamle pensionsdepoter, som de ikke var berettiget til. Typisk er der tale om en betaling på 0,15 procent årligt af det samlede indestående på pensionsde- potet. Det kan meget let, over en årrække, løbe op i milliarder for de flere hundrede tusinde danskere med firmapensioner. I Finanstilsynet vil man nu reagere på PFA’s udmelding: ”Jeg kan ikke på det foreliggende grundlag, uden at kende til de konkrete kunde- forhold og deres aftalegrundlag, forholde mig til PFA’s fremgangsmåde. Men i lyset af PFAs udmelding vil Finanstilsynet nu undersøge for- FORTSÆTTES PÅ NÆSTE SIDE »
- 2. konomisk Ugebrev Finans/CFO Indholdsfortegnelse sikringsmæglernes praksis på dette område,” skriver kontorchef Ulla Brøns Petersen i en mail til Økonomisk Ugebrev. Sagen kan være en bombe under både pen- sionsbranchen og pensionsmæglerne. Det er mæglerne, der indgår kontrakterne med danske virksomheder. Det vurderes i pensionsbranchen, at alle syv store kommercielle pensionsselskaber i Danmark har håndteret de selvsamme beta- linger til mæglerne, som PFA altså mener ikke overholder Finanstilsynets regler. Milliardbeløb i spil Sagen handler som nævnt om, at danskerne får flere pensionsdepoter gennem livet, hver gang de eksempelvis skifter job. For hvert depot er der indgået en kontrakt mellem arbejdsgiveren og mægleren. Men gamle depoter er – ifølge PFA – i 90 procent af tilfældene smeltet sammen med nye aftaler, og det samme kan være sket med den årlige aflønning af mægleren. Uanset at det gamle depot havde en helt anden aflønningsaftale, lavet med den tidligere arbejdsplads. Det er sagens omdrejningspunkt, og PFA hæv- der altså nu – om end indirekte – at det ikke er i overensstemmelse med God Skik-reglerne, hvis kunden ikke specifikt og personligt har skrevet under på sådan en ændring. Problemet er bare, at det har kunderne ikke. I samme periode har mæglerne indført en ny og mere aggressiv aflønningsaftale med mange arbejdsgivere. Hvor mæglerne før kun blev lønnet med en procentsats af de penge, kunderne ind- betalte til pension, bliver de nu samtidig aflønnet med en promille af selve opsparingen. En model, der møder stor kritik både i pensionsbranchen og hos uafhængige mæglere, og som kan koste endog mange penge for den enkelte kunde. Af Økonomisk Ugebrevs tema om pensions- mæglerne i den seneste udgave fremgår det, at aflønning af mæglerne de senere år er steget meget voldsomt. Den er eksploderet i en periode, hvor arbejdsmarkedet ellers har stået næsten stille, og de samlede pensionsindbetalinger har ligget nogenlunde fladt. Alene PFA videreformid- lede sidste år 120 mio. kr. til pensionsmæglere – et tal der er steget 135 procent på fem år. I andre pensionsselskaber er tallet også vokset dramatisk med vækstrater på 100 til 200 procent i perioden. Samlet set fik mæglerne ad den vej 429 mio. kr. sidste år, mod 219 mio. kr. af kun- dernes opsparing fem år før. Derfor kan der nemt være tale om et milliard- beløb over årene. Tavshed hele vejen rundt Selvom PFA’s markante melding til pensions- mæglerne burde vække opsigt, er der ikke rigtig nogen af aktørerne, der vil snakke om problem- stillingen og omfanget af den eventuelle uberet- tigede ekstra betaling til mæglerne. Økonomisk Ugebrev har spurgt de syv store kommercielle pensionsselskaber, hvor stor en del af pengene, der stammer fra mæglernes nye aflønningsform, hvor de får en del af kundens depot. Ingen har ønskes at oplyse dette. INDHOLD « FORTSAT FRA FORSIDEN NYHEDSANALYSER 01 PFA vil stoppe mægleres skjulte pensionsgebyrer 04 Analytikere uenige om mobil-betalinger 05 MobilePay vil angribe Nets’ guldfugl: Dankortet 06 Falck risikerer at miste endnu en guldfugl 07 Ny bog: Euroen risikerer at ødelægge EU 08 B&O: Luksus-brand truet i mulig ny strategi 09 Boom i bidragssatser: Nu må vi have klar besked TEMA: TOP 30 VENTURE OG BUYOUT FONDE 10 Speedbåd i konkurrence med supertankere 11 Stærkt 2015 for de hjemlige venturefonde 13 Kapitalfonde: Særlig strategi gav gevinst i godt år OVERBLIK & KONJUNKTUR 15 Lovforslag, bekendtgørelser og rapporter 16 Aktuelle faglige nyhedsbreve og rapporter 17 Ugens stærkeste og svageste erhvervsdækning 18 Ekstremt mudret billede for den globale økonomi MARKEDSOVERVÅGNING 19 Kronestyrkelse fjerner dansk renteusikkerhed 20 Uændret rente trods stabile nøgletal 21 Pund-chok giver afdækningsmuligheder 22 Finans & Boligkalender FORTSÆTTES PÅ NÆSTE SIDE »
- 3. PFA vil stoppe mægleres skjulte pensionsgebyrer / SIDE 03Nr. 32 – 09. oktober 2016 – 22. årgang konomisk Ugebrev Finans/CFO PFA ønskede i sidste uge ikke at svare på spørgs- mål eller at blive interviewet om, hvad der reelt er sket, hvor stort omfanget har været eller om vurderingen af God Skik-reglerne. Eneste melding fra presseafdelingen var i sidste uge: ”Vi mener, at det er god skik, at pensionskunden giver samtykke til, at mægler får vederlag af et eksisterende depot i PFA, som ikke er opsparet som led i den bestående pensionsaftale med virksomheden.” De store pensionsmæglere i Willis Tower Watson og AON ønskede heller ikke at give deres syn på sagen. Økonomisk Ugebrev har spurgt disse mæglere – der er de primære modtagere af millionerne – om de mener, der er overtrådt nogle regler, og hvor mange penge de sidste år havde ud af modellen med aflønning af depoter. Ingen af dem har ønsket at svare på Økonomisk Ugebrevs henvendelse. Carsten Vitoft NYHEDSANALYSE « FORTSAT FRA FORRIGE SIDE Sådan kan folk blive snydt for deres egne pensionspenge Hver fjerde lønmodtager skiftede sidste år job. At skifte job betyder ofte en ny pensionsord- ning hos den nye arbejdsgiver, mens den gamle ordning bliver hvilende – eller hvad der kaldes en fripolice i pensionsbranchen. Lad os for eksemplets skyld antage, at både den nye og gamle arbejdsgiver har valgt PFA Pension, men at den nye arbejdsgiver samtidig har en såkaldt uvildig pensionsmæg- ler tilknyttet ordningen. Eksempelvis Willis Towers Watson. Jobskiftet betyder altså en ny pensionsord- ning for medarbejderen i PFA, samt en gam- mel ”fripolice” fra den tidligere arbejdsgiver. Dem foretrækker PFA og Willis Towers Watson at lægge sammen, og det har den fordel for medarbejderen, at han sparer administration på den gamle ordning. Så han siger ofte ja tak. Spørgsmålet er så, om medarbejderen un- dervejs er klar over, at den gamle ordning nu betaler samme omkostninger til mægleren som den nye – selv om den gamle ordning har en kontrakt fra den tidligere arbejdsgiver. Det er det, PFA vil være sikker på, at medarbejderen nu forstår og giver sit samtykke til. Ud over jobskifte kan situationen opstå, hvis pensionsmæglerne skifter hele virksomheden fra et pensionsselskab til et andet. Det sker hele tiden, da firmapensioner løbende sen- des i udbud. Hver gang medarbejderne så får dobbeltordninger, opstår risikoen for sammen- smeltning af ordninger og mægleraflønning. Sidst kan det også ske, hvis pensionsmæg- leren anbefaler medarbejderen at samle sine pensioner ét sted. Netop for at spare admini- strative omkostninger på hvilende ordninger. Men spørgsmålet er nu, om medarbejderne i virkeligheden ender med at spare penge – eller at betale mere til pensionsmægleren. Sådan tjener de store pensionsmæglere millioner Traditionelt har omkostningerne ved at spare op til pension været en procentdel af indbe- talingerne. De penge har pensionsselskabet og pensionsmægleren delt. Hvis det koster 3 procent, får pensionsselskabet godt 1 procent, mens mægleren får 2 procent for at rådgive medarbejderne om deres pensioner. Nu har de store pensionsmæglere opfundet en ekstra måde at tjene penge på. Nemlig også at tage 0,15 procent af hele medarbejdernes opsparing hvert eneste år. Har man en million kroner i pension, betaler man altså ekstra 1500 kr. årligt. Og når aktiemarkederne stiger, som det er sket de seneste fem år, får pensions- mægleren også del i denne gevinst – uden at lave noget ekstra arbejde. Modellen har også den ulempe, at den skæv- vrider betalingen til mæglerne. Eksempelvis kan en medarbejder have 4 mio. kr. sparet op, mens en anden – for eksemplets skyld – har nul. Det kunne være en person, der har været selvstændig tidligere. Hvis de begge sparer 50.000 kr. op årligt, betaler de altså først 2 procent til mægleren af deres indbetaling: 1000 kr. årligt. Dernæst skal de betale den ”nye” model – altså 0,15 procent af opsparingen. 4 mio. kr. opsparet giver 6000 kr. ekstra – mens nul giver nul. Nu betaler den ene medarbejder 7000 kr. årligt til pensionsmægleren, mens den anden ”slip- per” med 1000 kr. De får nøjagtig den samme service.
- 4. Analytikere uenige om mobil-betalinger / SIDE 04Nr. 32 – 09. oktober 2016 – 22. årgang konomisk Ugebrev Finans/CFO NYHEDSANALYSE Dankortet, der ejes og drives af Nets, er mange gange blevet spået en snarlig død. Og morderen er allerede udpeget. Den teknologiske udvik- ling, hvor man betaler via sin mobiltelefon, vinder meget hurtigt frem med alternative løsninger og truer Dankortet. Men blandt de aktieanalytikere, der vurderer Nets fremtid, er der stor uenighed om, hvor truet Nets og Dankortet i virkeligheden er. ”Kan du ikke lige MobilePay mig 200 kroner”? Danske Banks betalingsapp MobilePay er på ingen tid blevet et begreb. Ligesom man i dag googler noget, når man skal søge på nettet, så er det for mange lige så oplagt at bruge terminologi- en MobilePay, når man gerne vil overføre penge. Det er første tegn på, at noget er ved at udvikle sig til en de facto standard. Men er MobilePay og de mange andre digitale måder at betale med i dag så en trussel mod Dankortet og dets ejer Nets, som vi kender det i dag? Det spørgsmål har været afgørende for mange ak- tieanalytikere at forholde sig til, da de skulle vurdere og prisfastsætte Nets forud for børsintroduktionen. For det store spørgsmål var ikke bare, hvad Nets er værd i dag, men også hvad Nets er værd om et par år, ogomNetskanhamleopmedtruslenfradendigitale udvikling. MobilePay har i dag over 3 mio. brugere, men er dog stadig baseret på et kort, det kan være et Dankort, Visa- eller Mastercard. Kun når det er pengeoverførsel mellem to kunder i Danske Bank, går overførslen direkte fra konto-til-konto. Nordea maner til ro Nets er selv på vej med en digital løsning med Dankort til mobilen. Endnu mangler vi at se, hvor- dan kunderne vil tage imod det. Det andet system, Swipp med Nordea i spidsen og mere end 70 danske pengeinstitutter, bruger konto-til-konto, men systemet har aldrig fået den udbredelse, som MobilePay har fået. Swipp skulle ifølge en bankana- lyse være på vej med en epokegørende nyudvikling allerede i denne måned. I en analyse ser Nordea ikke den store udfor- dring for Dankortet og Nets fra den digitale udvik- ling. ”Selv om rigtig mange har taget (mobilbetalin- ger, red.) til sig, er værdien af overførslerne stadig meget lavere end ved kredit- og debetkort, især fordi mobile apps generelt bliver brugt til mindre beløb. I 2015 talte mobile apps kun for 4 pct. af den totale værdi af alle transaktioner, der blev foretaget med Dankortet,” hedder det i analysen. Det får Nordea til at konkludere: ”Den stadig større brug af mobile apps til betalinger er ikke nødvendigvis en større trussel mod Nets, som vi ser det, eftersom mange af disse apps er kortba- serede og bruger kredit- eller debetkortinformati- oner til at overføre penge mellem brugere”. Videre hedder det, at ”vi ser mobile betalingsapps som forbrugervenlige teknologier, der vil hjælpe med til at forstærke overgangen mellem kontanter og kontantløse betalinger, og vi tror, deres stadig sto- re popularitet ikke i sig selv udgør nogen betydelig trussel for de etablerede deltagere I betalingskæ- den, herunder Nets.” Konto-til-konto truer ABG Sundal Collier ser udviklingen som meget mere dyster for ikke mindst Nets. “Vi mener, at MobilePay har bidraget til en knap 30 pct. forøgel- se af Dankort-transaktioner siden 2013. Danske Bank har indtil nu flyttet MobilePay transaktioner mellem Danske Bank-kunder over til konto-til-kon- to løsninger i stedet for at bruge Dankort, og det forventes (af os) at de også vil flytte betalinger fore- taget af ikke-Danske Bank over på konto-til-konto løsninger i de kommende år. Nets forventes at blive presset på indtjeningen.” Netop denne konto-til-konto løsning ser ABG Sundal Collier som den største trussel mod hele be- talingskortindustrien. ”Som vi ser det, er det mest sandsynligt, den løsning vil blive bygget op omkring MobilePay og Swipp. Dertil kommer, at vi forventer, at store forretninger vil introducere konto-til-konto løsninger for at forbedre deres kunderelationer. Det er vores forståelse, at sådanne løsninger ikke er ret langt væk (Swipp forventes at lancere nye features i oktober 2016),” skriver finanshuset. Dansk Bank er knap så præcis i sin analyse, måske fordi banken ikke er meget for at afsløre for mange planer med hensyn til deres egen MobilePay. “Vi tror på, at brugervenlighed er den mest kritiske factor – regel nummer ét for succes i mobile apps”. Banken mener, at mobile betalinger vil have en lys fremtid og blive lige så stort og almindeligt, som det er at have fly- og togbilletter, kamera, video, musik og sociale netværk på sin telefon. ”For os er det store spørgsmål hvordan og af hvem,” skriver Danske Bank, der altså ikke tør ud- pege en vinder af det teknologiske kapløb. Henrik Denta Analytikere uenige om mobil-betalinger ANALYSE
- 5. MobilePay vil angribe Nets’ Dankort / SIDE 05Nr. 32 – 09. oktober 2016 – 22. årgang konomisk Ugebrev Finans/CFO NYHEDSANALYSE Danske Bank går nu med MobilePay til fron- talangreb på Nets’ Dankort. Men der er flere forhindringer forude. Blandt andet er en Dankort-transaktion billigere end Mobilepay ved lidt større indkøb i forretningerne. For Danske Bank er det derfor vigtigt, at banken indgår direkte aftaler med så mange banker som overhovedet muligt. ”Vi forhandler lige nu med en række nordiske banker. Og vi forventer at have flere aftaler på plads inden nytår. Aftaler, som over tid kraftigt vil øge udbredelsen af MobilePay. Så vil vi kunne lave konto-til-konto overførsel af penge via MobilePay og behøver ikke trække på brugerens betalingskort tilknyttet MobilePay. Det vil reducere omkostningerne markant,” siger Dan- ske Banks Jesper Nielsen, nyudnævnt chef for Personal Banking og medlem af bankens direktion. Konto-til-konto overførsel er også det princip, konkurrenten Swipp fra Nordea og 70 andre dan- ske banker bygger på. Men Swipp har aldrig fået samme udbredelse som MobilePay. Jesper Nielsen lægger ikke skjul på, at forhand- lingerne med en række banker også sker som forberedelse til implementeringen af EU’s Payment Service Directive 2. Direktivet tager netop sigte på at tillade konto-til-konto overførsler mellem banker foretaget af en tredjepart. Konkret betyder direktivet, at kunderne kan give andre banker eller kortudbydere adgang til sin bankkonto. Direktivet skal være indført i Danmark i starten af 2018. Nets er selv på vej dette efterår med Dankort på mobilen, og det kan skubbe MobilePay ud af mange danske butikker. COOP med blandt andet SuperBrugsen og Fakta har 1200 butikker, der vil indføre Nets’ Dankort på mobilen og dermed sige nej til MobilePay. COOP vil i stedet lave sin egen app. Også Dansk Supermarked med Bilka, Føtex og Netto har accepteret Nets’ løsning med Dankort på mobilen. Og det betyder, at Mobile- Pay ryger ud af Dansk Supermarkeds butikker, bekræfter Dansk Supermarked. Det, erkender Jesper Nielsen, er en udfordring. ”Vi forhandler stadig med Nets om konditionerne for at integrere det digitale Dankort i Mobile- Pay Wallet i deres Dankort-løsning til mobilen. Jeg er stadig optimistisk og håber, det lykkes. Grundlæggende ønsker vi jo at samarbejde med alle - Nets, Verifone, Bambora, Mastercard og andre banker om at udbrede MobilePay mest muligt og skabe en åben nordisk infrastruktur med fri konkurrence og frit valg for brugere og virksomheder”, siger Jesper Nielsen. I dag accepterer butikker som Matas, McDo- nalds og Rema1000 at tage imod MobilePay. Men det vil være et stort nederlag, hvis kunderne ikke kan bruge MobilePay i de mange supermarkeder. Selv om Jesper Nielsen er optimist, har Danske Bank ikke nødvendigvis gjort forhandlingerne nemmere for sig selv på det sidste ved at udfordre Nets. ”Vi vil offentliggøre flere aftaler med butikker i løbet af de kommende uger,” siger Jesper Nielsen. Konkurrencen mellem Nets Dankort og Mobi- lepay handler både om lethed i brugen, services og om priser. Jesper Nielsen oplyser, at kunderne med MobilePay får en række forbedrede services tilbudt, som Nets ikke er i stand til at levere: ”Med den nye løsning kan kunderne præcist se på de- res konto, hvad det er for en overførsel, de har foretaget, og til hvem. Tidligere stod der bare, at det var en MobilePay-overførsel. Desuden kan vi tilbyde en forbedret terminal til forretninger, der kan håndtere alle typer betalinger og telefoner.” Hvordan ser omkostningsstrukturen ud? ”Ved en konto-til-konto overførsel taler vi om omkostninger på 4 øre pr. transaktion, hvis den gennemføres over natten. Skal overførslen ske straks, koster det 20 øre. Og det er altså væsentligt mindre omkostninger end transaktionen ved en korttransaktion”, siger Jesper Nielsen. Men for forretningerne er MobilePay i dag ikke konkurrencedygtige på priser – en forretning betaler mellem 15 og 43 øre pr. transaktion på Dankortet, mens de betaler 1 pct. af transaktionsbeløbet, dog maksimalt 5 kroner, pr. transaktion med MobilePay. Vil I sætte jeres priser ned? ”Ikke her og nu på den korte bane. MobilePay er gratis for private. Sådan vil det forblive, også på den lange bane. Men øget konkurrence og større cost-effektivitet, særligt på infrastruktur-siden, gør dog, at vi over tid forventer at kunne levere endnu skarpere priser til de erhvervsdrivende.” At Danske Bank for alvor er ved at tage konkur- rencen op med Nets, fremgik af en meddelelse forleden. Danske Bank har indgået en aftale om clearing af udenlandske betalingskort med sven- ske Bambora. Meddelelsen fik Nets-aktien til at falde et par procent. Henrik Denta MobilePay vil angribe Nets’ Dankort INTERVIEW
- 6. Falck risikerer at miste endnu en guldfugl / SIDE 06Nr. 32 – 09. oktober 2016 – 22. årgang konomisk Ugebrev Finans/CFO NYHEDSANALYSE Redningskoncernen Falcks indtjening er de se- neste år blevet udhulet af konkurrenceudbud i den ekstremt lukrative danske ambulancetje- neste i regionerne. Nu vil også Region Nordjyl- land se på, om der er penge at spare ved egen drift eller nye lavere priser fra Falck. Ambulancefirmaet Bios´ mislykkede forsøg på at entrere det danske mar- ked for ambulancekørsel – og det efterfølgende opsigtsvækkende forløb - kan vise sig at koste Falck endnu en stor bid af den aktuelle lønsom- hed. Nu overvejer Region Nordjylland nemlig også at hjemtage ambulancekørslen, viser doku- menter fra regionen. Altså ligesom det er sket i Region Syddanmark. Regionsrådet i Nordjylland traf den 27. septem- ber beslutning om, at ”Regionsrådet godkender balanceret budget for 2017”. I budgetaftalen står, at ”i forhold til en eventuel hjemtagning af ambulancedriften ønsker forligspartierne at følge erfaringerne fra Region Syddanmark.” Indtil videre er regionen bundet af en årelang kontrakt med Falck. Men den dansk-baserede glo- bale ambulancevirksomhed var den eneste, som bød i seneste budrunde, og det vurderes af have påvirket den endelige aftalepris. Men der ser ikke ud til at være udsigt til mere konkurrence i frem- tiden, med bud fra flere kommercielle udbydere. Falck og datterselskabet Responce sidder i dag fortsat på meget store dele af det danske marked. Efter Bios’ problematiske entré på det danske marked står udenlandske aktører næppe på spring for at komme ind. Især ikke hvis de ser, hvor svært det var for Bios at få ansat tilstrækkeligt med især Falck-reddere fra regionen til at løse opgaverne. Responce oplevede samme besværligheder i starten, da det var tyskejet, og da virksomheden startede op i Region Midtjylland. Senere blev Re- sponce som bekendt overtaget af Falck. Bios måtte igennem et tilsvarende forløb, hvor det blandt andet var nødvendigt at ansætte tyske reddere. Begge de nye aktører fik den lokale presse på nakken med massiv kritik for at være udygtige. I Bios tilfælde er der blevet oprettet flere Face- bookgrupper som eksempelvis ”nej til ambu- lancekaos” med sine 2385 medlemmer. De har flittigt kritiseret Bios og politikere i regionen, der stod fast på udliciteringen. Region Nordjylland er derfor kommet til den konklusion, at den eneste realistiske konkurrent til Falck er, at regionen selv tager ambulance- kørslen hjem. Rationalet er, at regionen derved kan reducere omkostningen for skatteborgerne, eller alternativt at Falck sænker sin pris. Bios til- bud til Region Syddanmark var med til at sætte et nyt prisniveau for ambulancekørsel i de danske regioner. De to regioner på Sjælland fik hver i efterfølgende udbud, besparelser på henholdsvis cirka 60 og 40 mio. kr. årligt, selvom Falck skulle levere stort set de samme ydelser. Venstres gruppeformand i regionsrådet i Region Nordjylland, Jess V. Laursen, siger: ”Jeg skal skynde mig at sige, at vi har et kanongodt samarbejde med Falck. Når det er sagt, så kan vi jo også se, at der er kommet et nyt prisniveau. Vi skal have mest muligt for borgernes penge og samtidig sikre, at kvaliteten er på et højt niveau. Nu ser vi i første omgang, hvordan det forløber i Region Syddanmark.” Endnu er det for tidligt at konkludere på, hvor meget Region Syddanmark kan spare ved at køre selv. Altså om den nye, offentlige virksomhed Ambulance Syd kan løse opgaven og få ansat tilstrækkeligt med reddere. Men på papiret ser det økonomisk fordelagtigt ud, fremgår det af et notat fra Region Syd. I nota- tet om ”Økonomi til ambulancetjenesten” hedder det, at Falcks tilbud for at køre ambulancerne var 522 mio. kr. Bios pris var meget lavere. Kontrak- ten lød på 392 mio. kr. årligt. I regionen har man naturligvis haft kunde/leverandør-forhold til den hollandske virksomhed, der gik konkurs. Det har muliggjort, at regionens embedsmænd har kun- net beregne den årlige udgift til ambulancedrift til 417 mio. kr. Altså en besparelse på mere end 100 mio. kr., svarende til 20 pct. Men det hører med, at der er dukket flere uventede regninger op i et efterhånden broget regnestykke. Regionen forventede, at Lønmod- tagernes Garantifond ville betale cirka 50 mio. kr. løn, som redderne ikke fik udbetalt på vej mod konkursen. Fonden har sagt nej. Den mener, der er tale om en virksomhedsoverdragelse og ikke en egentlig konkurs. Samtidig fik Bios udbetalt 31 mio. kr. ved en fejl. Virksomheden kunne ikke betale tilbage. Omvendt har regionen købt en næsten flyvefærdig virksomhed med splinternye ambulancer og lejekontrakter på stationer af boet med en rabat på 15 pct. Lars Abild Falck risikerer at miste endnu en guldfugl ANALYSE
- 7. Ny bog: Euroen risikerer at ødelægge EU / SIDE 07Nr. 32 – 09. oktober 2016 – 22. årgang konomisk Ugebrev Finans/CFO Ny bog: Euroen risikerer at ødelægge EU NYHEDSANALYSE Der skal være mere EU, eller også skal euroen splittes op i et par eurozoner med Tyskland og andre strammer-lande som kernen, mens de mere ”løsagtige” lande skal have deres egen va- luta.Euroenmåaltsågøresendnustærkere,eller ogsåmådensplintres.Detnuværendemiskmask vil føre til gentagne kriser og ende i opløsningen af EU. Det mener den anerkendte amerikanske økonom og Nobelpristager Joseph E. Stiglitz. I sin nye bog ”The Euro” skriver han uden omsvøb, at den nuværende euro og den konstruktion, der ligger bag euroen, truer EU’s eksistens. Han er tilhænger af EU og mener, at det europæiske samarbejde er nødvendigt for de europæiske stater og for verdenssamfundet. Men grundlaget for euroen er ufuldkomment, og her peger han på årsager, som stort set er velkendte og bredt accepterede, især at euroens fædre ikke lavede en finanspolitisk konstruktion og i det mind- ste noget af en politisk union. Uden dette kan en valutaunion ikke fungere, mener han. Det er derfor, han mener, at EU har brug for ”mere EU,” selv om det er blevet nærmest umu- ligt i dagens Europa, selv i Tyskland. Store dele af befolkningerne vil ikke have et stærkere europæ- isk samarbejde, hvor flere beføjelser overføres til EU-institutionerne. Nye institutioner EU skal dog ikke nødvendigvis ende i et forenede stater som USA, mener Stiglitz. Men der skal være en stærkere politisk integration – også stærkere end det, som tyskerne vil. F.eks. skal der være en transfer union, det vil sige, at de stærke lande skal være parate til at overføre midler til de problem- fyldte lande, eksempelvis ved at Tyskland hjælper Grækenland ud af krisen med en gældsnedskriv- ning. Der skal være et euroobligationsmarked. Der skal være en fælles indskydergaranti. Der skal i det hele taget været flere fælles beslutninger og soli- daritet, f.eks. så landene ikke kun følger en snæver tysk-orientereret sparekurs. Stiglitz, der har været rådgiver for mange rege- ringer verden over, og som har dybt kendskab til internationale finanskriser, er udmærket klar over, at tiden ikke er inde til ”mere EU”. Hvis EU ikke har stærkere politiske ledere, der kan overbevise vælgerne - og Tyskland! - bliver de nødt til at lave en form for exit fra euroen. Det enkleste vil være at lade Tyskland træde ud, så resten af EU kan have sin egen svage euro. med en svagere finanspolitik end den tyske. Et alternativ til en tysk udtræden, er at etablere en fleksibel euro, f.eks. så en mindre gruppe af euro- lande omkring Tyskland laver sin egen euro, men en anden gruppe (eller to) laver sin egen version af euroen. En nordeuropæisk euro får dermed ikke samme værdi som en sydeuropæisk. En sådan fleksibilitet er en praktisk og teknisk mulighed, og den vil være en god overgangsfase, indtil der er politisk vilje til at lave en politisk union som grundlag for en fælles valuta for hele EU. Stiglitz mener, at eurokrisen langt fra er ovre. Grækenland er fastholdt i depression på grund af de betingelser, Tyskland har stillet, og som han fin- der urimelige. Grækenland kan aldrig tilbagebetale sin gæld. Eurosystemet er ikke fleksibelt nok til at tage vare på de svageste lande. Derfor kan syste- met bryde sammen, som f.eks. Bretton Woods-va- lutasystemet brød sammen efter tre årtier. Beskæftigelsen er glemt Stiglitz mener, at de senere årtiers nyliberalisme har fået overtaget i EU-landenes finansministerier, mens f.eks. arbejdsministerierne udelukkes fra beslutningsprocessen, f.eks. når der skal findes en løsning som på den græske gældskrise. Der blev brugt pression mod Grækenland, og det havde intet med demokrati at gøre, mener han. Han er en stærk kritiker af, at Den europæiske Centralbank, ECB, kun har ét mål: Inflationsbe- kæmpelsen. Den bør også – som den amerikanske centralbank – have som mål at styrke økonomien og beskæftigelsen – herunder at prikke hul på bob- ler. Han foreslår også, at EU-landene kan reducere landbrugsstøtten og hjælpen til bankerne for at skaffe penge til at håndtere flygtningestrømmen – og til at styrke økonomien generelt. Ideerne vælter ud af bogen. Bogen er spækket med detaljerede beskrivelser af euroen og af hans alternativer, og noget af det virker ude af trit med europæiske realiteter. Men han kommer med et nødvendigt input til løsnin- gen af eurokrisen og den europæiske stagnation. Han viser, at EU-landene må se at komme ud af den nuværende apati og træffe nogle afgørende beslutninger for en ny kurs. Ellers bryder EU-pro- jektet sammen. Joseph E. Stiglitz: The Euro. 454 sider, 199,00 kr. Hugo Gaarden ANALYSE
- 8. B&O: Luksus-brand truet i mulig ny strategi / SIDE 08Nr. 32 – 09. oktober 2016 – 22. årgang konomisk Ugebrev Finans/CFO B&O: Luksus-brand truet i mulig ny strategi NYHEDSANALYSE Efterårets to tv-lanceringer kan blive afgø- rende for, om Bang & Olufsens luksus-hoved- mærke kan fortsætte i sin nuværende form, eller om koncernen skal satse meget mere på succesbrandet B&O Play. En ny strategi er sandsynlig inden årets udgang. Lanceringen af de to nye Bang & Oluf- sen-fjernsyn BeoVision 14 og BeoVision Horizon her i efteråret kan blive knald eller fald for Bang & Olufsens luksusorienterede hovedbrand. Mens premiummærket B&O Play udviser stærk vækst og stigende profitabilitet, har Bang & Oluf- sen-luksusmærke været inde i en markant nedtur hidtil i år. Denne tendens blev understreget i den forgangne uges regnskab for første kvartal af regn- skabsåret 2016/17, der viste et underskud på 87 mio. kr. før skat (se skema). Kvartalsmeddelelsen førte umiddelbart til en lille kursstigning: Fra 69,5 lige før offentliggørelsen til 71,5 fredag eftermiddag. Dermed er aktien over det seneste år steget med mere end 50 procent. De nye tv-lanceringer vil afgøre, om den gode stemning holder. “Hvis salgssuccesen for de nye tv-modeller udebliver, vil fundamentet under B&O’s salgs- og indtjeningsprognose for regnskabsåret 2016/17 slå revner,” skriver Sydbank i en kommentar. Prognosen lyder på moderat vækst for hele kon- cernen og et underliggende EBITDAC (Earnings Be- fore Interest, Tax, Depreciations, Amortizations and Capitalizations)på14mio.kr.EtEBITDACafsåbesked størrelse vil sandsynligvis betyde negativ bundlinje. Efter al sandsynlighed er det dog ikke kun bund- linjen, der kan blive truet af en eventuel fiasko for de nye tv-modeller, sådan som Sydbank forudser. Der kan også blive stillet et alvorligt spørgsmåls- tegn ved fremtiden for mærket “Bang & Olufsen”. Udviklingen skal nemlig klart vendes, hvis tilliden til dette brand ikke helt skal smuldre. I løbet af få måneder vil det stå klart, om den vending kommer. Derfor er det også sandsynligt, at den nye topchef Henrik Clausen vil vente nogle måneder med at præsentere en ny strategi og vision for koncernen. Selvom han har sagt, at han vil fortsætte med den strategi, der er lagt, er der brug for en ny mere over- bevisende vision efter chefskiftet, og efter at hele koncernen har fået ændret sit eksistensgrundlag gennem de seneste halvandet år - ikke mindst som følge af initiativer fra forgængeren Tue Mantoni. Koncernen er blevet forenklet med frasalg af automotive- og ICEPower-aktiviteterne, der er indgået et afgørende strategisk samarbejde med LG Electronics, et tvivlsomt overtagelsesforsøg er afværget - og der er kommet ny topchef. Grundla- get er derfor lagt for en ny equity story, men også for en mere sammenhængende brand-fortælling, der kan forandre de mange beundrere af virksom- hedens produkter til egentlige fans - og kunder. Det store spørgsmål må nu være: I hvor høj grad, om overhovedet, skal brandet Bang & Olufsen ind- gå i disse nye fortællinger, og i hvor høj grad skal B&O Play dominere fortællingerne? Behov for rigtige fans Foreløbig synes koncernen at gøre forholdsvist mere ud af præsentationen af nye Bang & Olufsen-produk- ter end af nye B&O Play-produkter. Den vægtning vil nok under alle omstændigheder ændre sig. Der er da også argumenter, der taler for at opretholde Bang & Olufsen-brandet: Virksomheden understreger i en mail til Økonomisk Ugebrev, at der “både når det handler om salg og produktudvikling, er en række overlap, idet begge brands for eksempel sælges i Bang & Olufsen-butikkerne, ligesom begge brands indimellem benytter nogle af de samme teknologier udviklet af de samme medarbejdere.” Men disse synergier får unægteligt mindre betydning, hvis nye Bang & Olufsen-produkter simpelthen ikke er i stand til at slå ordentligt igennem på markedet. Begge koncernens mærker vil i fremtiden sandsynligvis være endnu mere påvirket af modeprægede udsving og må satse på, at der trods alt bliver flere kundehits end fiaskoer blandt nylanceringerne. Udsvingene kan imidlertid dæmpes, hvis Bang & Olufsen, ligesom for eksempel Apple, Lego eller Pandora, kan få skabt større kundeloyalitet og en fanskare, der er motiveret til løbende at skifte ud eller supplere med de seneste nye produkter. Der skal overbevisende fortællinger til at skabe sådan en fanskare. Morten A. Sørensen ANALYSE Kernemærke under pres Brand B&O Play Bang & Olufsen Oms mio.kr. Vækst* pct. Bruttomar- ginpct. Oms mio.kr. Vækst* pct. Bruttomar- ginpct. 1 kvt. 16 17 229 41 33,6 287 -16 33,3 4. kvt. 15 16 271 40 33,4 425 -15 40,6 3. kvt. 211 18 32,9 492 5 38,8 2. kvt. 326 132 32,6 403 -8 42,2 1. kvt. 163 62 26,1 343 3 35,6 4. kvt. 14 15 194 53 20,1 502 4 6,4 * Omsætningsvækst fra tilsvarende periode i foregående regnskabsår Kilde: Regnskabsmeddelelser
- 9. Boom i bidragssatser: Nu må vi have klar besked / SIDE 09Nr. 32 – 09. oktober 2016 – 22. årgang konomisk Ugebrev Finans/CFO Nationalbankdirektør Lars Rohde har langt om længe blandet sig i debatten om realkredit- tens stigende bidragssatser. Prisstigningerne kan ikke alene forklares af øgede kapitalkrav, sagde han forleden. Men uden at kvalificere konklusionen yderligere. Dermed er debatten stadig åben: Hvorfor skal låntagerne, private og virksomheder hvert år betale ekstra 16 mia. kr. i forhold til 2004? Man kan godt kritisere, at Lars Rohde først kommer på banen med udtalel- sen nu. Som nationalbankdirektør taler man med rimelig tung vægt i den offentlige debat. Mange vil fremover uden tvivl anvende udtalelsen som referencepunkt. Og det ved Lars Rohde naturligvis godt. Sandsynligheden for yderligere bidragsforhø- jelser de kommende år er lige pludselig faldet en hel del. Ingen tvivl om det. Men i virkeligheden siger Lars Rohde også noget andet. Han siger indirekte, at danske private bolig- ejere og virksomheder med realkreditlån betaler overpriser. Velkendt er det, at der over årene er sket forhøjelse af bidragssatserne, som næsten fuldstændigt lignende en koordineret indsat fra real- kreditinstitutterne. Det ved vi godt, ikke er tilfældet. Fordi det er ulovligt. Men det er jo ikke ulovligt at føl- ge i hælene på den store markedsleder, Nykredit. Store udbytter til ejere For de andre institutter har det været et rent tag selv- bord, og velkendt er det, atRealkredit Danmarkhar udbetalt et stort antal milliarder i udbytte til Danske Bank, mens instituttet fortsat er utroligt velkonsoli- deret. Institutterne har heller ikke været tvunget til at effektivisere med digitale processer hele vejen gen- nem værdikæden, fordi det kunne koste milliarder i indtægter for ejerbankerne. Der har simpelthen ikke været et normalt markedspres på dem. Det bedste kort at trække har været ”øgede kapitalkrav” fra EU, og det er blevet trukket igen og igen. Også selvom Nationalbanken i flere un- dersøgelser har konkluderet, at alle institutter var kapitalmæssigt i hus frem til 2018, hvorefter de nye kapitalkrav ikke kendes endnu. Alligevel har Lars Rohde nu stukket sin hånd ind i hvepserede. På Realkreditrådets årsmøde forleden sag- de han følgende: ”I første del af i år var der et betydeligt fokus på realkreditinstitutternes bi- dragsforhøjelser. Jeg vil gerne understrege, at realkreditinstitutter skal have mulighed for at tjene Boom i bidragssatser: Nu må vi have klar besked NYHEDSANALYSE penge ligesom andre virksomheder. I debatten blev stigningerne i stort omfang direkte knyttet til skærpede kapitalkrav. Som sagt kan skærpede kapitalkrav øge realkreditinstitutternes omkostnin- ger. Men ikke i et omfang, som alene kan forklare de observerede stigninger i bidragssatserne.” Den sidste sætning har uden tvivl ødelagt den hyggelige stemning på realkredittens eget års- møde. Men der blev heller ikke trådt mere rundt i udsagnet. Det er den slags udtalelser, man helst vil glemme hurtigt, både hos realkreditten, i ban- kerne og hos regeringen og Socialdemokratiet, der de seneste år har kørt ukritisk med på real- kredittens grådige dagsorden. Nu mangler vi for alvor at få den rigtige kvalifice- rede debat: Hvor høje bidragssatser er der egentlig brug for? Og hvad vil myndighederne gøre for at skabe reel konkurrence, så bidragssatserne kan komme ned på et naturligt markedsniveau? For- slagene fra det såkaldte Realkreditudvalg, med tung repræsentation fra realkreditten selv, ligner et paradenummer uden reelt indhold. Bidrag matcher gebyrer Men det er også blevet en kanonforretning for bankerne at drive realkredit. Nationalbankens tal viser, at bidragsindtægterne i realkreditten siden 2004 er steget fra 4 mia. til 20 mia. kroner årligt. Bidragsindtægterne giver nu næsten det samme som samtlige andre nettogebyrindtægter i de store banker, hvor indtægterne ligger på lige over 20 mia. kroner. De overnormale bidragssatser i realkreditten har nu udviklet sig til et stort samfundsmæssigt pro- blem. De virker som en ekstra skat for private bolig- ejere og på virksomheder i erhvervslivet. De er med til at hæmme den økonomisk vækst i samfundet. Økonomisk Ugebrev har for nylig skrevet, at regeringens 2025-plan indeholder væksttiltag rettet mod erhvervslivets underskov, som er de mest perspektivrige og nytænkende i mere end ti år. Og det er rigtig positivt. Men at den aktuelle og tidligere regeringer fortsat lade sig smøre af realkredittens dygtige lobbyister er en gåde. Ef- ter at staten – og skatteyderne – stillede op som garanter for banksektoren og realkreditten under finanskrisen, skal aktionærerne tilsyneladende nu forgyldes – på bekostning af det øvrige samfund. MWL KOMMENTAR
- 10. Speedbåd i konkurrence med supertankere / SIDE 10Nr. 32 – 09. oktober 2016 – 22. årgang konomisk Ugebrev Finans/CFO MedkonceptetLuxplussatser iværksætterenPe- ter Sønderby-Wagner på at tage markedsandele fra de store kæder på det danske kosmetikmar- ked. Luxplus’ fordel er, at man som online-virk- somhed er lille og fleksibel i modsætning til konkurrenterne, fortæller han i dette interview. Om nogen er Peter Sønderby-Wagner en af veteranerne inden for den danske online-verden. Han er med i Freeway-koncernen, der blandt andet fik succes med online-services som Dating.dk. Og nu forsøger han sammen med en partner, Martin Schultz Andersen, at tage mar- kedsandele fra de store etablerede virksomheder på det danske kosmetikmarked. Hvilket potentiale ser du i markedet for kosmetik? ”Jeg fornemmer et marked, der er præget af få store offline-spillere, der også har et online-ben. For mig at se virker det som om, de har forsøgt at klemme den eksisterende offline-forretning ind på et online-space, uden at tilpasse sig 100 procent. Herudover er det et marked præget af mange min- dre, delvist hobby-betonede online-koncepter. I bund og grund minder det lidt om online-markedet for tøj, inden Zalando og Boozt for alvor bragede igennem herhjemme. Samtidig er produkterne yderst egnede til online-handel, fordi de er kendte mærkevarer, gode i størrelse og vægt.” Hvordan skal du kunne hamle op med store konkurrenter som Matas og Magasin? ”Vi er online først i alt, hvad vi gør. Både Martin og jeg kommer ud af en online verden. På nuværende tidspunkt har vi ingen planer om at åbne fysiske butikker med vores koncept, så vi kan fokusere al vores energi og kompetence på Luxplus.dk. Vi udnytter de fordele, vi har online, og fordi vi er nye, er vi ikke bundne af gamle leverandøraftaler, så vi kan selv importere og springe ét eller flere led over i indkøbskæden. Vi har ikke behov for at tilpasse eller begrænse vores sortiment til et fysisk butikskoncept, hvor antal hyldemeter ofte er en stor begrænsning.” Hvad skal man tilbyde kunderne for at få dem til at skifte indkøbsvaner? ”Vi har valgt at gå til markedet med et betalt med- lemskoncept, inspireret af modeller fra Amazon Prime, Jet.com, Thrive Market og andre. Det, vi giver vores medlemmer, er først og fremmest meget lave priser på alle produkter. Vi tilbyder kendte mær- kevarer med helt op til 80 procent rabat i forhold til f.eks. Matas. Herudover giver vi gratis fragt på alle ordrer, så du har den med posten dagen efter – også i weekenden. Og slutteligt bliver der opsparet “BonusCash” på alle ordrer, således man altid har en fremadrettet yderligere rabat på sin konto.” Så det er kunder med et større forbrug, I går efter? ”Hvis man er typen, der handler en deodorant om måneden, så kan det aldrig svare sig at blive med- lem hos os. Men køber man blot to til tre produkter om måneden, har man i hvert fald helt sikkert tjent sit medlemsskab hjem, og nok også mere til.” Hvordan kan Luxplus matche de kompetencer, som f.eks. Matas har opbygget gennem lang tid? ”Det kan vi helt sikkert ikke, men vi prøver heller ikke. Det er klart, at der sidder nogle sindssygt dyg- tige folk hos Matas, med langt mere erfaring end vi har. Men de har jo også et kæmpe apparat, der skal fungere, for at kunne drive og servicere 290 butikker. Det er en supertanker. Men vi kommer ind som den lille speedbåd. Vi har ingen gamle dog- mer. Vi kommer ind med et frisk pust i en branche, der måske har stået lidt stille i en årrække.” Hvordan går du til opgaven med at analysere kundedata? ”Vi anvender meget data i relation til indkøb af nye produkter, kundeadfærd, indkøbsvaner og naturligvis også marketing. Jeg har en teknisk bag- grund og formår at bygge en smidig snitflade mel- lem marketing, indkøb og vores dygtige udviklere.” Hvad er status på projektet? ”Vi nærmer os 50.000 medlemmer. Vi kommer til at omsætte for over 100 mio. kroner i 2016, og vi ser en markant vækst for 2017. Samtidig har vi overskud, imens vi ekspanderer.” Hvordan ser du på mulighederne for at udvide Luxplus’ forretningsmodel til udlandet? ”De er bestemt til stede. Vi har allerede rigtig godt fat i Sverige, mens der er blevet lagt nogle fine fundamenter i både UK og Finland.” Hvad ambitionerne med Luxplus? ”Vi vil være en markant spiller inden for e-handel i vores segment i Skandinavien og Nordeuropa. Vi har allerede en stærk teknisk platform, der er skabt til at skalere. Vores team er også stærkt og vant til at agere agilt i en tempofyldt hverdag. Efterhånden som vi skaber overskud til det, vil vi også løbende skrue op for væksten i andre lande. Vi er selvfinansieret, og indtil videre har det været tilstrækkeligt. Vi har haft mange forespørgsler fra eksterne investorer, men lige nu er vi ikke helt pa- rate til at tage ekstern finansiering ombord. Men måske bliver det relevant i 2017.” Peder Bjerge Speedbåd i konkurrence med supertankere TEMA: TOP 30 VENTURE & BUYOUT FONDE INTERVIEW
- 11. Stærkt 2015 for de hjemlige venturefonde / SIDE 11Nr. 32 – 09. oktober 2016 – 22. årgang konomisk Ugebrev Finans/CFO 2015 var et godt år for de hjemlige venturefonde, som fortsatte forrige års solide fremgang. Af 14 fonde var der kun underskud i to af dem, mod fem i 2014. Størst fremgang var der i Sunstone Life Science Fond II med et overskud på 179 mio. kr., i Sunstone Technology Fond III og i ATPs Via Venture fond II, viser Økonomisk Ugebrevs årli- ge analyse af de danske venturefonde Formelt dykkede de 14 fondes samlede overskud fra 3,2 mia. kr. i 2014 til 1,5 mia. kr. sidste år. Faldet skyldes først og fremmest et lavere resultat i Nordic Biotech, hvor overskud- det dykkede fra 2 mia. kr. i 2014 til 300 mio. kr. sidste år. Korrigeres for dette forhold, præsterede fondene uændret overskud på ca. 1,3 mia. kr. Bag- ved det uændrede overskud ligger dog, at der nu ser ud til at være færre problemfonde med større underskud. Eneste fond med et større underskud var SEED Capital fond 1 med et minus på 54 mio. kr., mod et plus året før på 27 mio. kr. Opgjort som det akkumulerede resultat for de enkelte fondes investorer siden fondenes start, er der stadig to problemfonde, som har svært ved at skabe overskud for investorerne. Det drejer sig om SunstoneTechnology Fond 1, som blev etableret i 2007, altså lige før finanskrisen. Det akkumulerede resultat er i dag, ni år efter, et minus på 364 mio. kr., efter et plus på 15 mio. kr. sidste år. Også SEED Capital fond 1, etableret i 2004, trækker rundt med et større akkumuleret minus for investorer- ne, nemlig på 206 mio. kr. Endelig er der mindre akkumulerede minusser i to andre fonde. En af de absolut mest succesrige danske ventu- refonde er ATP’s Via venture fond II, der efter et plus sidste år på 530 mio. kr. har et akkumuleret overskud på 580 mio. kr. Fonden har netop afslut- tet sin investeringsperiode, og i regnskabet oplyses det, at hovedparten af årets resultat skyldes op- skrivning af værdien af et norsk porteføljeselskab. Ifølge regnskabet er Nets’ holdingselskab, Nas- sa Topco, hjemhørende i Norge, hvorved man må antage, at gevinsten skyldes en opskrivning på venturefondens ejerandel i Nets. Fonden havde ved udgangen af 2015 en ejerandel på 2,8 procent af Nets. Fonden blev etableret i 2010, men uden gevinsten fra Nets-aktierne havde fonen stort set ikke præsteret overskud i perioden. Billedet er næsten det samme i ATP’s Via ventu- re fond I, dog med den forskel, at her mangler den ene, store guldrandede investering. Fonden blev etableret i 2006 med et indskud på 935 mio. kr., og det akkumulerede overskud for ATP er ved ud- gangen af 2015 er 32 mio. kr. Over de ti år er altså så godt som, ikke skabt overskud på den knap ene milliard kroner, som er investeret. Gad vide, hvor meget de nålestribede finansfolk i venturefonden har hævet i performance fee på disse investeringer. Ifølge regnskabet fra ATP’s første venturefond resterer der investeringer bogført til 270 mio. kr., efter et plus på 25 mio. kr. sidste år. Opskrivningen oplyses at kunne henføres til et norsk porteføljesel- skab,angiveligtNordicInternationalHolding(Adra Match), som gav et overskud på 15 mio. kr. sidste år. EnstørreskuffelseerudviklingeniSEEDCapitalfond I, som nu har et akkumuleret underskud på 206 mio. kr., efter et underskud sidste år på 54 mio. kr. Fond II går betydeligt bedre med et akkumuleret overskud på 583 mio. kr., efter et overskud de seneste år på over 400 mio. kr. Fond III, som blev etableret i 2004 er også ramt af finanskrisens efterveer, og den bløder stadig. Ifølge regnskabet gav det gevinst at afhænde selskabet Epitherapeutics til American Gilead Science, men gevinsten blev mere end spist af likvi- Stærkt 2015 for de hjemlige venturefonde TEMA: TOP 30 VENTURE & BUYOUT FONDE TEMA FORTSÆTTES PÅ NÆSTE SIDE » Succes i oprydningsfonden Sunstone Fondene i Sunstone er baseret på tidligere fonde fra Vækstfonden og BankInvest, som over en bred kam blev ramt af finanskrisen, og som lige siden krisen har været stærkt udfor- dret med samlede underskud på mange hund- rede millioner kroner. Af de seks fonde under Sunstone-hatten, som indgår i Økonomisk Uge- brevs analyse, har kun én fond et større akku- muleret underskud og én fond har et mindre underskud. To fonde præsterede efter over- skud sidste år at skifte fra akkumuleret under- skud til overskud. Det drejer sig om Sunstone Technology fond III og Sunstone Life Science fond II. Da fondene oprindeligt er fra 2007 og 2011, kan investorerne næppe regne sig frem til positivt resultat, hvis de indlægger et moderat afkastkrav på den oprindelige investering. Kun en enkelt fond, nemlig Sunstone Technology fond II, har klaret sig flot, med en fordobling af investors kapitalindskud. Som bekendt op- lyser hverken danske kapitalfonde eller ven- turefonde IRR – internal rate of return – som er det mest anvendte mål for afkastet på den investerede kapital.
- 12. Stærkt 2015 for de hjemlige venturefonde / SIDE 12Nr. 32 – 09. oktober 2016 – 22. årgang konomisk Ugebrev Finans/CFO TEMA: TOP 30 VENTURE & BUYOUT FONDE dering af selskabet Asante Solutions, hvor de øvrige investorervalgteikkeatkommemedflerepenge.Der oplyses om fremgang i to andre porteføljeselskaber, nemlig Alkalon, som senest har forøget salget mar- kant,ogAmminexEmissionsSystems,derharsolgt sin emissionsteknologi til 280 busser under Movia. I den betydeligt mere succesfulde SEED Capital fond II oplyses om exits i tre selskaber, nemlig Ob- serve Medical, der blev solgt til Norwegian Nava- medic, og Endomondo, der blev solgt til Under Armour, efter det oplyste for over en halv milliard kroner, mens porteføljeselskabet Windar Photo- nics blevet børsført på den engelske AIM-børs for mindre selskaber under London Stock Exchange. Noteringen har dog ikke været en ubetinget succes, da kursen siden starten er dykket fra 120 til 70. Grundlæggende har der de seneste år været stor stilstand i tilkomsten af nye danske venture- fonde. Dansk Vækstkapital har investeret i tre eksisterende fonde etableret i 2011. Hertil kommer to nyere fonde med investeringer i 2012 og 201, nemlig NCP-IVS Fond III og SEED Capital fond III. Dansk Vækstkapital II er etableret dette forår og står parat med flere penge, antageligt især for at sparke mere gang i det danske venturemiljø. En stor andel af de institutionelle investorer opfatter deres bidrag til Dansk Vækstkapital på den måde, at de dermed har håndteret deres ”samfundsfor- pligtelse” og derfor ikke selvstændigt behøver at investere i danske venturefonde. MWL Venturebranchen 2016: Del 1 Mio. kr. Etableringsår Finansielle an- lægsaktiver Investorer indbetalt Akk. udbytte til investorer Egenkapital Akkumuleretresul- tatforinvestorer* Sunstone Life Science Ventures Fund I K/S 2007 651,3 1.377,9 716,6 657,3 -4,0 Sunstone Life Science Ventures Fund II K/S 2007 650,4 578,8 5,0 650,4 76,6 Sunstone Technology Ventures Fund I K/S 2007 223,5 587,5 132,0 223,6 -231,9 Sunstone Technology Ventures Fund II K/S 2007 1.019,8 666,0 267,7 1.019,7 621,4 Sunstone Life Science Ventures Fund III K/S 2011 173,1 225,3 0,0 180,0 -45,3 Sunstone Technology Ventures Fund III K/S 2011 385,6 374,4 72,3 372,3 70,1 Via Venture Partners Fond I K/S* 2006 270,5 935,2 696,85 270,2 31,8 Via Venture Partners Fond II K/S** 2010 741,3 732,7 580,40 741,5 589,2 IVS Fund II K/S 2005 68,2 83,7 84,6 68,5 69,4 Ncp-Ivs Fund III K/S 2011 247,9 294,8 14,8 248,9 -31,2 Seed Capital Denmark K/S 2004 58,7 529,5 245,4 77,7 -206,4 Seed Capital Denmark II K/S 2010 701,2 539,8 326,6 796,7 583,6 Nordic Biotech K/S 2001 3.366,0 381,2 95,7 3.365,6 3.080,1 Nordic Biotech Opportunity Fund K/S 2008 1.335,0 102,7 11,1 1.336,4 1.244,9 Note: Negativt fortegn repræsenterer et tab * Ingtægter fra finansielle anlgæsaktiver inkluderer ”Regulering af dagsværdi af associerede virksomheder” samt udbytter. ** Finansielle anlægsaktiver inkluderer ”kapitalandele i associerede virksomheder”, ”Øvirge kapital andele” samt ”andre tilgodehavender”. Dertil inkluderer ”Indtægter fra finansielle anlægsaktiver” følgende poster: ”Regulering af dagsværdi af associerede virksomheder”, ”kursreguleringer, øvrig kapitalandele” samt ”Udbytter” - Kilde: Årsrapporter Venturebranchen 2016: Del 2 Mio. kr. Indtægter fra finan- sielle anlægaktiver Management fee Årets resultat Antal portefølje- selskaber Heraf danske por- teføljeselskaber 2015 2014 2015 2014 2015 2014 2015 2014 2015 2014 Sunstone Life Science Ventures Fund I K/S 21,8 155,9 3,1 5,5 18,4 151,2 6 8 5 6 Sunstone Life Science Ventures Fund II K/S 189,2 -66,1 9,5 8,7 179,4 -75,1 10 10 4 4 Sunstone Technology Ventures Fund I K/S 16,0 -42,8 0,8 1,4 15,1 -44,2 2 2 1 1 Sunstone Technology Ventures Fund II K/S 150,0 314,5 8,0 7,8 141,7 306,5 7 7 1 1 Sunstone Life Science Ventures Fund III K/S 3,3 12,9 14,7 14,9 -11,7 -2,1 11 8 4 3 Sunstone Technology Ventures Fund III K/S 130,8 4,3 13,7 18,6 116,3 -14,6 26 22 7 7 Via Venture Partners Fond I K/S* 28,8 0,3 3,4 6,1 25,4 -5,9 5 6 3 3 Via Venture Partners Fond II K/S** 544,5 63,3 14,0 12,5 530,5 50,8 7 7 4 5 IVS Fund II K/S 13,4 3,3 0,8 0,8 12,6 2,5 3 3 1 1 Ncp-Ivs Fund III K/S 5,1 1,6 7,7 13,4 -2,6 -11,8 12 10 7 6 Seed Capital Denmark K/S -51,5 32,4 2,4 5,6 -53,8 26,8 2 N/A 2 N/A Seed Capital Denmark II K/S 204,9 250,7 5,7 14,0 198,7 236,7 12 N/A 11 N/A Nordic Biotech K/S 317,6 2.031,0 0,2 0,0 317,4 2.030,9 3 3 2 2 Nordic Biotech Opportunity Fund K/S 16,2 594,8 0,1 0,2 16,1 595,3 3 3 2 2 Note: Negativt fortegn repræsenterer et tab * Ingtægter fra finansielle anlgæsaktiver inkluderer ”Regulering af dagsværdi af associerede virksomheder” samt udbytter. ** Finansielle anlægsaktiver inkluderer ”kapitalandele i associerede virksomheder”, ”Øvirge kapital andele” samt ”andre tilgodehavender”. Dertil inkluderer ”Indtægter fra finansielle anlægsaktiver” følgende poster: ”Regulering af dagsværdi af associerede virksomheder”, ”kursreguleringer, øvrig kapitalandele” samt ”Udbytter” - Kilde: Årsrapporter « FORTSAT FRA FORRIGE SIDE
- 13. Kapitalfonde: Særlig strategi gav gevinst i godt år / SIDE 13Nr. 32 – 09. oktober 2016 – 22. årgang konomisk Ugebrev Finans/CFO TEMA: TOP 30 VENTURE & BUYOUT FONDE Generelt har kapitalfonde, der går efter dan- ske små og mellemstore virksomheder, haft et godt 2015. Særlige investeringsstrategier har hjulpet for eksempel Industri Udvikling til en solid position i markedet. En rendyrket satsning på opkøb af minoritetsposter i lovende virksomhe- der har givet gevinst til fondene i Industri Udvik- ling-gruppen, som dermed giver et eksempel på, hvordan en specialiseret og lidt usædvanlig strategi kan give succes i kapitalfonde. De danske kapitalfonde (typisk buy out-fonde), der specialiserer sig i små og mellemstore virksom- heder har alt i alt haft et ganske lukrativt 2015. Men der er stadig betydelig forskel på fondene: Fonde i Industri Udvikling-gruppen har gjort det godt, ligesom Erhvervsinvest, DKA, Dansk Generati- onsskifte, Jysk-Fynsk Kapital og Capidea havde pæn fremgang i 2015. Det er det billede, der tegner sig ved Økonomisk Ugebrevs gennemgang af 15 fonde, der har of- fentliggjort deres regnskaber, fordi de er anparts-, aktie- eller kommanditselskaber. Disse fonde må opfattes som typiske eksempler på udviklingen, idet størstedelen af kapitalfonde- nes midler almindeligvis flyder gennem partner- skaber og firmaer, der ikke aflægger offentligt regnskab. Derfor står de 15 fonde, der typisk investerer i mindre og mellemstore virksomheder, kun for en mindre del af de i alt 36,5 mia. kr., som kapitalfonde i 2015 satte i danske virksomheder, ifølge tal fra fondenes brancheforening DVCA. De15fondepræsteredeenværdireguleringi2015 på503mio.kr.,eller25procentmereendåretfør.Der- medpræsteredefondeneetresultatførskat(normalt i selve fondene, altså moder- eller ejerselskaberne), der steg 7 procent til 620 mio. kr. Disse tal antyder et godt afkast, idet fondenes samlede gennemsnitlige egenkapital i 2015 var lige under 3 mia. kr. Med en samlet egenkapital på 929 mio. kr., et resultat før skat på 133 mio. kr. og værdiregule- ringer på 137 mio. kr., udgør de fire fonde under Industri Udvikling (ligesom de to fonde under Erhvervsinvest) en god del af resultatskabelsen i disse fonde: Ikke mindst de veletablerede fonde Industri Udvikling II og III gjorde det godt med solid fremgang i værdiregulering og resultat. Udvikling nede på jorden Med en demonstrativ nede på jorden-holdning ap- pellerer Industri Udvikling ikke mindst til virksom- hedsejere, der typisk nødigt vil slippe livsværket, men gerne vil have spredt deres samlede økono- miske risiko lidt mere og derfor søger investorer, der kan være med til at udvikle virksomheden. “Vi er hele tiden i stand til at få interessante tilbud. Vi vil have minoritetsposter i vore porteføl- jevirksomheder, hvor andre fonde vil have kontrol,” siger investeringsdirektør Lars Buhl fra Industri Udvikling. “Vi vil altså gerne være til at bestemme, men vi vil ikke bestemme selv. Det gør os meget anderledes og gør, at vi får gode investeringstil- bud, som andre ikke får. Vi får måske 100-120 henvendelser om året, hvoraf 6-8 udvikler sig til investeringer,” siger han. Selv om Industri Udvikling ser investeringer som partnerskaber med ledelser og hidtidige ejere, mærker virksomhederne alligevel et vis pres fra fondene: “Vi spørger hele tiden: Er vi rigtigt bemandede, har vi de rigtige kompetencer på alle poster? I takt med at virksomhederne udvikler sig og vokser, bliver behovet for kompetencer anderledes. Dér sørger vi nok for, at virksomhederne bliver skubbet lidt mere, end de ellers ville blive,” siger Lars Buhl. Men langsigtet udvikling er vigtigere end hurtig finansiel optimering: “Vi er ikke finansfolk, vi er industrifolk, og vi beskæftiger os med driften og ikke så meget med kreativ finansiering og med, om arbejdskapitalen nu også kan forbedres med endnu nogle decimaler. Men vi kan hele tiden blive dygtigere til at udvikle organisationer, og vi arbejder aktuelt med, om vi også kan udvikle øko- nomifunktionerne mere - og dermed kan virksom- hedernes kapitalstruktur og arbejdskapital måske også komme mere i søgelyset.” Gode og mindre gode forretninger Også den anden store spiller ved siden af Indu- stri Udvikling, nemlig Erhvervsinvest, har ligesom Capidea og Dansk Generationsskifte leveret gode resultater i 2015. Det særligt gode resultat i DKA II skyldes, at frasalget af it-sikkerhedsvirksomheden Secunia gav en avance på 219 mio. kr. Dermed gjorde DKA Capital, som blandt andet Nordea Liv & Pension samt Danica står, en af branchens bedste forretninger i 2015. Dansk Erhvervsinvestering har noteret et betydeligt underskud trods gevinst på salg af ak- Kapitalfonde: Særlig strategi gav gevinst i godt år FORTSÆTTES PÅ NÆSTE SIDE » TEMA
- 14. Kapitalfonde: Særlig strategi gav gevinst i godt år / SIDE 14Nr. 32 – 09. oktober 2016 – 22. årgang konomisk Ugebrev Finans/CFO TEMA: TOP 30 VENTURE & BUYOUT FONDE tier i Zealand Pharma. Resultatet blev trukket ned af negativ udvikling i porteføljeselskaberne Oreco, Capres og NsGene. Fondene har dog tilsyneladende generelt i de seneste år fået bedre styr på en del af deres selskaber, der også i en del tilfælde hjælpes af lidt bedre konjunkturer på de europæiske eks- portmarkeder. Og der er, ifølge fondene, ikke mangel på virksomheder, som leder efter inve- storer. Men nogle virksomheder er, stadig ifølge fondene, ved at blive rigeligt dyre. “Vi så et stigende antal virksomheder på marke- det i 2015, og stigningen var nok mere efterspørg- sels- end udbudsdrevet. Markedet var til det. I de seneste to år er priserne gået op, og de har nu nået et niveau som før finanskrisen. Det er eskaleret i 2016. Det er i orden for de fine virksomheder. Men for de mellemgode og knapt så interessante virksomheder er de priser, der betales nu, i nogle tilfælde blevet for høje,” siger investeringsdirektør Lars Buhl fra Industri Udvikling. Fondene, der indgår i denne undersøgelse, er organiseret forskelligt. Nogle er anparts- eller aktieselskaber og andre er kommanditselskaber. Det betyder, at der skal sammenlignes med et vist forbehold, omend tallene under alle omstændighe- der viser udviklingen fra år til år i de enkelte fonde. Vi har i denne opgørelse brugt moderselskab- stal, med mindre særlige forhold har talt for at bruge koncerntallene, der kan være anderledes: Porteføljeselskaberne tages på moderselskabs- niveau typisk op til markedsværdi, mens de på koncernniveau er taget op til indre værdi. Morten A. Sørensen « FORTSAT FRA FORSIDEN Buy-out fonde Årets værdiregu- lering Æn- dring Resultat før skat Ændring antalPorte- følgeselskaber Antalselskaber medoverskud* Etable- ringsår Egenskapoital ultimo Mio. Kr. 2015 2014 Pct. 2015 2014 Pct. 2015 2015 2014 Erhvervsinvest II K/S 119 163 0 114 157 0 4 4 2.007 621 853 Erhvervsinvest III K/S 55 0 - 43 -13 4 6 6 2.013 381 113 Industri Udvikling A/S 28 46 0 27 39 0 4 4 1.994 154 177 Industri Udvikling II K/S 52 27 1 52 25 1 8 8 2.003 330 338 Industri Udvikling III K/S 56 30 1 54 32 1 17 11 2.010 345 362 Industri Udvikling IV K/S 1 - - 0 -1 1 4 3 2.014 100 49 A/SDanskErhvervsinvestering -63 22 -4 -40 26 -3 10 6 1.983 85 223 DanskErhvervsudviklingApS N/A N/A N/A 1 1 0 1 0 1.998 81 19 DanskGenerationsskifteA/S 32 9 3 31 9 2 4 N/A 2.005 84 50 Jysk-Fynsk Kapital 168 154 0 46 21 1 5 3 2.005 144 99 Capidea Kapital K/S 67 0 201 69 -2 39 4 2 2.006 314 261 Executive Capital N/A N/A N/A -1 -1 -1 N/A N/A 2.007 7 9 Deltaq 2 -57 1 -4 -63 1 2 N/A 2.007 108 111 Dka II A/S 0 20 -1 217 340 0 4 0 1.984 138 158 Vækst-invest Nordjylland -15 -12 0 14 6 1 10 4 2.008 71 58 I alt 503 402 0 621 578 0 83 51 2.964 2.880 Note: * i seneste regnskabsår Kilde: Selskabernes årsregnskaber
- 15. Lovforslag, bekendtgørelser og rapporter / SIDE 15Nr. 32 – 09. oktober 2016 – 22. årgang konomisk Ugebrev Finans/CFO OVERBLIK & KONJUNKTUR Lovforslag, bekendtgørelser og rapporter Lovforslag i folketingsåret, bl.a. skærpede sanktioner i finansielle virksomheder: I forbindelse med Folketingets åbning har statsministeren, som vanligt, fremlagt regeringens lovprogram. Under Erhvervs- og vækstministeriet er 14 love på vej. En af dem skærper sanktioner og krav under en række love om den finansielle sektor: ”Formålet med lovforslaget er at styrke den finansielle stabi- litet og sikre en effektiv håndhævelse af reglerne. Forslaget medfører bl.a. en væsentlig skærpelse af bødeniveauet ved overtrædelser af lov om finansiel virksomhed. Endvidere indføres fit and proper krav til nøglemedarbejdere i danske SIFI-institutter, og der sker en revision af aflønningsreglerne. Lovfor- slaget implementerer bl.a. bestemmelser i medfør af CRD IV- forordningen og Solvens II-direktivet.” Skærpet kontrol med automatisk aktiehandel: Nyt lovforslag tager sigte på kapitalmarkeder: ”For- målet med lovforslaget er, at sikre velfungerende og effektive kapitalmarkeder til gavn for den finan- sielle stabilitet samtidig med at investorbeskyttel- sen øges. Med lovforslaget indføres bl.a. mulighed for nye typer af markedspladser, nye regler om skærpet kontrol med computerstyret handel og krav om markedsovervågning på alle markeds- pladser. Lovforslaget erstatter den gældende lov om værdipapirhandel m.v. og implementerer di- rektivet om markeder for finansielle instrumenter (MiFID II) og ændringer som følge af forordningen om markeder for finansielle instrumenter (MiFIR) begge fra maj 2014.” Omvendt bevisbyrde i konkurrencesager: Et tredje, og noget kontroversielt, lovforslag ”har til formål at sikre, at personer, virksomheder og myn- digheder kan få erstatning for den skade, de har lidt, når de har betalt for meget på grund af andres overtrædelse af konkurrenceretten.” Forslaget, som udmønter et EU-direktiv, lægger blandt andet op til, at der skal være omvendt bevisbyrde ved erstatning efter kartelsager, og at parterne i et kartel hæfter solidarisk, således at hvis en part går konkurs, overtager de øvrige denne parts erstatningsansvar. Disse regler bifaldes ifølge høringssvarene af Byg- herreforeningen, mens Advokatrådet gør indsigel- ser på flere punkter. Blandt andet hæfter man sig ved, at en forudsætning i direktiv og lovforslag om, at kartelvirksomhed pr. definition skader andre, er i strid med den danske retsplejelov. Kapitalejerlån bliver igen mulige, men der ad- vares mod spekulation i reglerne: I 2012 vedtog Folketinget, at ethvert lån fra en virksomhed til dens ejere omgående skulle beskattes som løn eller udbytte hos disse ejere. Men nu vil regeringen med en ændring af selskabsloven igen åbne legal mulighed for sådanne lån, til nogle mindretalsakti- onærer uden beskatning, under disse betingelser: ”1) Den økonomiske bistand skal kunne rummes inden for selskabets frie reserver, jf. § 180, stk. 2, og skal ydes på sædvanlige markedsvilkår. 2) Beslutningen om at yde økonomisk bistand skal enten træffes af generalforsamlingen eller af sel- skabets centrale ledelsesorgan efter bemyndigelse fra generalforsamlingen. Generalforsamlingens bemyndigelse kan indeholde økonomiske og tids- mæssige begrænsninger. Den økonomiske bistand må ikke udgøre et større beløb, end der er foreslået eller tiltrådt af selskabets centrale ledelsesorgan. 3) Beslutningen om at yde økonomisk bistand kan først træffes efter aflæggelsen af selskabets første årsrapport.” Ole Egholm fra Dansk Brancheanalyse advarer i et høringssvar om, at der med en sådan lovændring ”næppe bliver mange erhvervsdriven- de, der nogensinde kommer til at betale noget der ligner topskat igen”. Er en rabat reel, hvis alle får den?: I regeringens forslag om boligskatter er der ifølge Skattemini- steriet indarbejdet ”et forsigtighedsprincip, som betyder, at den usikkerhed, der altid er forbundet med en vurdering af en boligs værdi, kommer boligejerne til gode. Konkret sættes den værdi, boligejerne skal betale skat af, 20 pct. lavere end ejendoms- og grundvurderingen.” Mon den stak- kels embedsmand, der er sat til at formulere denne politik, har fået sine tæer rettet ud igen? En sådan rabat, som tilfalder alle boligejere, er matematisk meningsløs, når Folketinget selv fastsætter skatte- satserne, således at man når det ønskede provenu. STK MYNDIGHEDSNYT
- 16. Aktuelle faglige nyhedsbreve og rapporter / SIDE 16Nr. 32 – 09. oktober 2016 – 22. årgang konomisk Ugebrev Finans/CFO OVERBLIK & KONJUNKTUR Aktuelle faglige nyhedsbreve og rapporter Klik på logo og få adgang til flere ressourcer... Denne side er sponseret af: Advokatpartnerselskab Egeskov & Lindquist Rapportindeks Titel og link Tema Udgiver Type Udgivet Skal Finanstilsynet have adgang til at foretage kontrolbesøg uden retskendelse? og deres nærtstående? (ny) Lovgivning Kromann Reumert Nyhedsbrev sep-16 Investor Update Q3 2016 (ny) Investering Kromann Reumert Nyhedsbrev okt-16 Nye love kan åbne muligheder i 2017 (ny) Lovgivning Gorrissen Federspiel Artikel okt-16 Danmark tiltræder konvention om miljørigtig genbrug af skibe (ny) Miljø Plesner Artikel okt-16 Verisure køber alarmportefølge af Falck (ny) Køb/salg Plesner Highlight okt-16 PenSam i stor IT-outsourcing (ny) Outsourcing Plesner Highlight sep-16 Fortjenesten fra salg af virksomhed kan sættes ind på en pension (ny) Køb/salg Bech Bruun Artikel okt-16 E-handlens særlige momsudlægsregel ophæves Skat og moms Beierholm Nyhedsbrev sep-16 ”International Companies Are Here to Stay – for Now” Danmark Kromann Reumert Nyhedsbrev sep-16 Microsoft kan ikke tvinges til at udlevere data fra udenlandske servere Data Kromann Reumert Nyhedsbrev sep-16 Brexit: Kan Storbritannien være med i Den Fælles Patentdomstol fremover? Brexit Plesner Nyhedsbrev sep-16 Ekspres Bank vinder principiel momssag i Højesteret Skat og moms Plesner Nyhedsbrev sep-16 Danske forsyningsvirksomheder skal have større fokus på IT-sikkerhed Sikerhed Kromann Reumert Nyhedsbrev sep-16 Persondata - Privacy Shield-ordningen kan nu bruges Persondata Kromann Reumert Artikel sep-16 E-handlens særlige momsudlægsregel ophæves Skat og moms Beierholm Nyhedsbrev sep-16 ”International Companies Are Here to Stay – for Now” Danmark Kromann Reumert Nyhedsbrev sep-16 Microsoft kan ikke tvinges til at udlevere data fra udenlandske servere Data Kromann Reumert Nyhedsbrev sep-16 Brexit: Kan Storbritannien være med i Den Fælles Patentdomstol fremover? Brexit Plesner Nyhedsbrev sep-16 Ekspres Bank vinder principiel momssag i Højesteret Skat og moms Plesner Nyhedsbrev sep-16 Danske forsyningsvirksomheder skal have større fokus på IT-sikkerhed Sikerhed Kromann Reumert Nyhedsbrev sep-16
- 17. Ugens stærkeste og svageste erhvervsdækning / SIDE 17Nr. 32 – 09. oktober 2016 – 22. årgang konomisk Ugebrev Finans/CFO OVERBLIK & KONJUNKTUR Ugens stærkeste og svageste erhvervsdækning Bolig, skat og the usual sus- pects. Det er ikke overraskende, at regeringens udspil til nye spilleregler for bolig- skat har optaget erhvervsmedierne i denne uge. Emnet er samfundsmæssigt relevant og berører mange menneskers privatøkonomi. Børsen har for eksempel drønet løs med bolig- og skatteemner som forsidens hovednyhed fire dage i træk. Ved gennemlæsning af artiklerne bliver man dog nemt grebet af en fornemmelse af deja vu: Var det ikke stort set de samme kilder og virksomheder, der også udtalte sig dagen før? At de store finansvirk- somheder, ikke mindst Danske Bank-koncernen, Nordea og Nykredit-koncernen, har kvalificerede meninger om disse problemstillinger, er der næp- pe tvivl om. Men disse foretagender og deres øko- nomer dominerer i forbløffende grad dækningen, også i for eksempel Berlingske Business. Man kan frygte, at dækningen bliver lidt ensidig og i realite- ten kommer til at varetage bestemte interesser. En god uafhængig og perspektiverende dækning fik man i analyse/kommentarform på Finans.dk. Det er godt med vidende kilder, men meget taler for, at medier også skal sikre sig og udnytte uafhængige analyse- og kommentarressourcer. Underholdende ærlighed. En af ugens mest underholdende erhvervsartikler blev i denne uge leveret af Børsen. En underleverandør til Audi leverede en ærlig og forundret beskrivelse af de overraskende kulturforskelle og det besvær, han et stødt på som samarbejdspartner med den tyske bilvirksomhed. Det er desværre ikke så ofte, man får lov at komme så tæt på hverdagen i en virksom- hed. Vi vil gerne læse mere af den slags i Børsen. Forandringsmyter. Forandringerne foregår i dag hastigere og er mere dybgående end nogensinde før. Det er en populær påstand, den begrunder drastiske ledelsesinitiativer, giver virksomheds- konsulenter gode salgsargumenter og leverer stof til forskrækkede, advarende eller begejstrede me- die-indslag. Men det er sandsynligvis slet ikke rig- tigt, hævder en tankevækkende amerikansk artikel, der i øvrigt bygger på Robert J. Gordons særdeles gennemarbejdede “The Rise and Fall of American Growth” - en af de mest anbefalelsesværdige, aktuelle bøger om historie, erhverv og økonomi. Lars Rohdes aura. Vores gode kolleger på Dag- bladet Børsen har gjort det til en vane at mobbe nationalbankdirektør Lars Rohde. Som her, hvor debatredaktør Thomas Bernt Henriksen i sidste uge kritiserer Rohde for at advare om en bolig- boble, som bankens egne analyser ikke mener findes. Det virker nærmest demonstrativt flabet, når debatredaktøren spørger ”hvornår politikerne (mon) får øjnene op for, hvad der foregår ovre hos naboen i Havnegade.” Normalt er den til enhver tid siddende nationalbankdirektør, den eneste i kongeriget, ud over monarken, hvis personlige aura er så væsentlig for fædrelandet, at man som et minimum holder kritik i en pæn tone. Vi må dog sige, at Børsen har en pointe, også med at være flabet: Det er også Lars Rohdes egen opgave at bevare sin institutions ophøjethed, og den svinder lidt, hver gang han ikke kan nære sig for at deltage i helt profane diskussioner omkring cafebordet. Over de seneste årtier har det været relativt taknemmeligt at være nationalbankdirektør. Kronen har været stærk, så det har ikke været svært at forsvare den. Men lige nu er det en reel risiko, at euroen bryder sammen, og at hele valutabilledet bliver tumlet rundt, til skade for en lille økonomi som den danske. Og hvis det sker, vil vi gerne have en ophøjet nationalbankdirektør, som ikke allerede har brugt alt sit krudt i hverdagens tummel. Vi medgiver, også over for nationalbankdirek- tøren, at det ikke er enkelt. Som det fremgår af analysen side 09 mener vi således selv, at det var tiltrængt, når han på Realkreditrådets årsmøde i sidste uge kritiserede institutterne for at opkræve højere bidrag, selv om det strengt taget heller ikke var en nødvendig debat for en nationalbankdirek- tør. Det er fra sag til sag en afvejning, hvornår Lars Rohde deltager i debatten, og hvornår han plejer sit embedes aura. Har TDC en fremtid? Det er et dilemma for me- dier, at det er fortiden, vi har forstand på, mens det er fremtiden, læserne gerne vil høre noget om. Der er kommet mange dårlige artikler ud af bestræbelserne på at følge kundernes ønske, men også nogle gode. En af de sidste bragte Berlingskes Business.dk fredag. Det handler om fremtiden for TDC. Koncernen med de gamle og dybe rødder i dansk forvaltning og erhvervsliv kan være på vej til at forsvinde helt fra landkor- tet. Tankevækkende. MOS/STK MEDIEANMELDELSE
- 18. Ekstremt mudret billede for den globale økonomi / SIDE 18Nr. 32 – 09. oktober 2016 – 22. årgang konomisk Ugebrev Finans/CFO OVERBLIK & KONJUNKTUR Ekstremt mudret billede for den globale økonomi Kun én ting er sikkert: Den globale økonomi buldrer ikke frem, hvad der ikke er nogen stor hemmelighed. Men om retningen for tiden er nedad eller opad fra en svag global vækst, er meget usikkert. Sjældent har der været så man- ge signaler, som peger i hver sin retning, og det gælder både europæisk og amerikansk økonomi. Denne gang synes billedet at være mere klart for kinesisk øko- nomi, hvor Markits månedlige PMI-måling fortsat bevæger sig lige omkring den neutrale 50-værdi. Her i hedder det, at ”having stagnated in August, Chinese manufacturers signalled little-change to overall operating conditions during September. On a positive note, output and total new orders conti- nued to expand, albeit marginally, while firms raised their purchasing activity for the third month in a row. However, cost-cutting initiatives contributed to a further marked reduction in employment. As a result, companies signalled a sustained squeeze on operating capacity as highlighted by a further increase in the amount of outstanding business. Inflationary pressures appeared to intensify during September, with both input costs and output char- ges rising at quicker rates than in August.” Vi tillægger til gengæld konsulenthuset Fat- homs CMI momentum indikator stor værdi, fordi den er baseret på ikke-manipulerede fakta, nemlig udviklingen i elforbruget, godstransportmængder og udlån til erhvervslivet. Den seneste opdate- ring viser den højeste værdi i 11 måneder. Fra Thomson Reuters: ”Fathom’s measure of China’s economic activity, our China Momentum Indicator (CMI), rose to 2.7% in August – an eleven-month high. Although this marked the third consecutive increase, the pace of growth remains well below China’s official estimates.” For europæisk økonomi har billedet de seneste måneder indikeret vigende vækst. Men så kom forleden en overraskende positiv IFO-måling fra de tyske indkøbschefer: “In manufacturing the business climate index rose. This was primarily due to a far more positive outlook for the months ahead. A 10.8 point rise in the expectation indicator was last seen shortly after the financial and economic crisis.” Torsdag blev disse data fulgt op af overraskende gode data for den tyske industriproduktion i august. I USA har billedet været mudret de seneste må- neder: Det er sjældent, Conference Boards ledende indikator falder. Men det skete i august. ImodsatretningpegerordreindgangeniISM-må- lingen fra de amerikanske indkøbschefer, som steg markant i september. Atlanta FED BNP indikator har på det seneste vist en stærkvigende tendens: “The GDPNow model forecast for real GDP growth (seasonally adjusted annual rate) in the third quar- ter of 2016 is 2.2 percent on October 5, unchanged from October 3.” For blot en måned siden lød esti- matet for tredje kvartal på en vækst på 3,5 procent. MWL GLOBALKONJUNKTUR Udvikling i Globalt konjunkturbarometer Score for samlet konjunkturbarometer Kilde: Økonomisk Ugebrev Research -1,2 -0,9 -0,6 -0,3 -0,0 0,3 0,6 -0,1 -0,3 0 0,2 0,4 -0,1 00 -0,1 -0,2 -0,4 -0,7 -1,1 -1-1 -0,9 -0,8 -0,6 -0,4 -0,5 -0,7-0,7-0,7 -0,9 -0,8 -0,5 -0,1 OktsepAugMajAprAprFebJanDecNovOktSepAugJun Global Konjunktur Barometer: De vigtigste internationale konjunkturindikatorer Seneste Forrige Data for Score Ændring Tendens Kilde S&P 500 aktieindeks 2150 2165 okt 0 0 ned ISM Fremstilling, Nye ordrer 55,1 49,1 sept 1 1 op ISM Conference board LEI, Ledende indikator 124,1 124,3 sept -1 -1 ned CONFERENCE BOARD Conference board, Forbrugertillid Forvent. 87,8 86,1 sept 0 0 op CONFERENCE BOARD CRB Raw Industrial, råvarepriser 462 457 okt 0 0 uænd. CRBTRADER OECD LEI, for Euroland 100,2 100,3 juli -1 0 - OECD IFO-forventninger, Erhvervstillid 104,5 100,1 sept 1 2 op IFO.DE Oliepriser (Crude) 50 45 okt 0 1 op PMI Kina 50,1 50 sept 0 0 ned markit.com Shanghai Container Shipping index 708 733 okt -1 -1 op en.sse.net.cn SAMLET KONJUNKTURBAROMETER -0,1 0,2 Note.: Forrige data er seneste offentliggørelse eller for 2 uger siden for markedsdata. Kilde: Økonomisk Ugebrev Research og AktieUgebrevet
- 19. Kronestyrkelse fjerner dansk renteusikkerhed / SIDE 19Nr. 32 – 09. oktober 2016 – 22. årgang konomisk Ugebrev Finans/CFO Kronen har igen vundet det tabte, og der er udsigt til fortsat uændret dansk rente på indskudsbeviser. Hvis der var nogen som helst forvent- ning i markedet om, at Nationalban- ken eventuelt skulle overveje en renteforhøjelse, så har den seneste uges markante kronestyrkel- se nu fjernet disse tanker. Heller ikke i september var der nogen intervention fra Nationalbankens side, selvom måneden bød på en mærkbar svæk- kelse af kronen i forhold til EUR, til et niveau tæt på 7,46 EUR/DKK. Det var dermed tredje måned i træk uden in- tervention, og dette er med til igen at underbygge, at Nationalbanken nu tillader et betydeligt større udsvingsbånd, uden at blande sig i markedets bevægelser. Men efterfølgende er bevægelsen nu gået den anden vej ganske hurtigt, og hele den svækkelse af kronen, der skete gennem septem- ber, er nu rullet tilbage. Fredag blev den således handlet meget tæt på 7,44 EUR/DKK. Cheføkonom Tore Stramer fra Nykredit vurderer, at de store kursbevægelser i septem- ber højst sandsynligt var en følge af beskeden likviditet i kronemarkedet, så der ikke har skullet særligt store transaktioner til at flytte kronekur- sen mærkbart. Han afviser, at det er ændrede forventninger til ECB eller safe haven-effekter, der er forklaringen på kursbevægelserne. Det betyder, at Tore Stramer også fremadret- tet forventer, at Nationalbanken holder renten uændret på -0,65 procent for indskudsbeviser. Det, forventer han, på linje med store dele af markedet, vil være gældende i de næste ganske mange måneder. Det, der vil kunne rykke på den forventning, er, hvis ECB på et tidspunkt ændrer sin rente. Her er der udbredt forventning om, at ECB ikke ændrer renten, men derimod formentlig vælger at forlæn- ge deres opkøbsprogram yderligere. Cheføkonom Jens Nyholm fra Spar Nord vurderer, at hvis ECB på et tidspunkt vil have brug for yderligere initi- ativer, vil det i givet fald være en udvidelse af de beløb, der opkøbes for, og måske også en lempelse af rentekravet til de papirer, de køber op. Men det vil ikke være ikke en decideret rentenedsættelse. Ejlif Thomasen Kronestyrkelse fjerner dansk renteusikkerhed MARKEDSOVERVÅGNING Korterenterogforventninger Note: CIBOR er den faktiske rente, mens forwardrenterne er de indbyggede markedsforventninger til enmånedsrenten. Kilde: Økonomisk Ugebrev Research 1. mdr. 2. mdr. 3. mdr. 4. mdr. 5. mdr. 6. mdr. -0,5 -0,2 0,1 0,4 0,7 CIBOR Enmåneds forwardrente 0,05 0,05 0,05 0,05 -0,31 -0,29 -0,29 -0,29 -0,20 -0,20 -0,20 -0,20 -0,03 -0,04 -0,03 -0,04 (0,00) (0,00) (0,00) (0,00) -(0,05) -(0,02) -(0,02) -(0,02) -(0,01) (0,00) (0,00) (0,00) (0,01) (0,01) (0,01) (0,01) 07-okt 14 dage 1 md. 3 mdr. 07-okt 14 dage 1 md. 3 mdr. 07-okt 14 dage 1 md. 3 mdr. 07-okt 14 dage 1 md. 3 mdr. Forecast på den korte rente Forklaring: Forventninger til Nationalbankens repo-rente og til renten på interbank pengemarkedet. Rentesatsen er gennemsnittet for udlån uden sikkerhed og parentesen angiver ændringen fra sidste nummer. Den grå bar angiver højeste og laveste skøn. Panelet består af: Alm. Brand Markets, Danske Markets, Handelsbanken Markets, Nordea Markets, Nykredit Markets og Sydbank Reporente Løbetid 1 måned Løbetid 3 måned Løbetid 6 måned -0,5 -0,3 -0,1 0,1 0,3 0,5 KORT RENTE
- 20. Uændret rente trods stabile nøgletal / SIDE 20Nr. 32 – 09. oktober 2016 – 22. årgang konomisk Ugebrev Finans/CFO Selvom både europæiske og amerikanske nøgle- tal på den seneste har været forholdsvis pæne, ser cheføkonom Jens Nyholm fra Spar Nord ikke højere renter foreløbig. Der er begyndt at blæse en smule blidere vinde over europæisk økono- mi med nøgletal, der nu også overrasker til den positive side. Cheføkonom Jens Nyholm fra Spar Nord peger som eksempler på både IFO-indekset og tal for bl.a. den tyske industriproduktion. ”De lidt mere positive tal gælder også både kinesisk og amerikansk økonomi, og for Europas vedkommende endda til trods for, at eksporten til England lider under den markante svækkelse af GBP,” siger Jens Nyholm. Den seneste amerikanske arbejdsmarkedsrapport fredag, var ganske vist ikke decideret positiv, men dog inden for det interval, markedet havde forventet, med mellem 150.000 og 200.000 jobs. Rapporten kan dermed betegnes som stabil. ”Det tegner et samlet billede her i andet halvår af, at økonomien er ved at stabilisere sig. Men så længe vi har ECB’s massive obligationsop- køb, ser jeg ikke den europæiske rente bevæge sig mærkbart opad,” siger Jens Nyholm. Hanforventer,atdetiårigeeuropæiskestatsrenter året ud vil ligge omkring nul. Det betyder også, at han ikke ser nogen sandsynlighed for, at renten kommer længere ned. En eventuel og forventet amerikansk renteforhøjelse vil, efter Jens Nyholms vurdering, kun få beskeden afsmitning til de europæiske renter. Teknisk analyse på danske statsrenter Renten har nu etableret en bund ved minus 0,05 procent, og det bliver afgørende for den kommen- de udvikling, om renten passerer 0,09 procent. Ved en stigning forbi 0,09 procent vil en dobbeltbund med to bunde i minus 0,05 procent være bekræf- tet, og det kan være indledningen til et markant rentehop op til 200 dages glidende gennemsnit i 0,35 procent. Standser rentestigningen imidlertid endnu engang ved 0,09 procent, vil renten have etableret en sidelæns bevægelse i intervallet mi- nus 0,05 procent - plus 0,09 procent, og i så fald er der udsigt til endnu et fald ned mod 0 procent. Ejlif Thomasen Uændret rente trods stabile nøgletal MARKEDSOVERVÅGNING Danske stat 3% 2021 – Kort sigt Kilde: BCVIEW Danske stat 3% 2021 – Lang sigt Kilde: BCVIEW -1,0 -0,5 0,0 0,5 1,0 1,5 -0,03 -0,38 -0,44 -0,38 -0,50 -0,43 -0,27 -0,20 0,08 0,08 0,24 0,39 (0,21) (0,26) (0,04) (0,01) (0,02) (0,01) (0,02) -(0,01) (0,06) (0,02) (0,13) (0,02) 07-okt 14 dage 3 mdr. 12 mdr. 07-okt 14 dage 3 mdr. 12 mdr. 07-okt 14 dage 3 mdr. 12 mdr. Forecast på den lange rente Forklaring: Obligationerne er henholdsvis 2,5 pct. 2016, 4 pct. 2019 og 1,75 pct. 2025. Rentesatsen er gennemsnittet for udlån uden sikkerhed, og parentesen angiver ændringen fra sidste nummer. Den grå bar angiver højeste og laveste skøn. Panelet består af: Alm. Brand Markets, Danske Markets, Handelsbanken Markets, Nordea Markets, Nykredit Markets og Sydbank 2-årig statsobligation 5-årig statsobligation 10-årig statsobligation LANG RENTE
- 21. Pund-chok giver afdækningsmuligheder / SIDE 21Nr. 32 – 09. oktober 2016 – 22. årgang konomisk Ugebrev Finans/CFO EUR/USD – Lang sigt Kilde: BCVIEW Der er udbredt enighed i valutamarkedet om, at det styrtdyk, man så natten mellem torsdag og fredag for GBP, i høj grad skyldes algoritmehandel, og at det kun kunne ske, fordi markedet var særdeles tyndt. I praksis skete det i det korte tidsrum mellem lukningen af det amerikanske marked og åbning af det asiatiske marked, og dermed kun mens Australien og New Zealand var åbne markeder. Kursfaldet på 6 procent, på få minutter, har fradag ført til særdeles urolig handel med store kursudsving, som om markedet nu er ude på at teste en ny bund. Fredagens GBP-handel har således svinget mellem 8,35 og 8,17 GBP/DKK. Analytiker Morten Hassing Povlsen, fra Jyske Bank, peger på, at virksomheder med udgifter i GBP nu kraftigt bør overveje at få dele af deres GBP-udgifter låst på de nuværende kursniveauer. Der er udbredt enighed om, at GBP-kursen om et år vil ligge ganske markant højere end det aktu- elle niveau, og selvom der i mellemtiden meget vel kan komme yderligere kursfald for GBP, er selve niveauet interessant for virksomheder med GBP-udgifter. GBP-kursen er nu mere end 15 pro- cent lavere end før EU-afstemningen. EUR/USD fortsætter uden nogen klar retning EUR/USD-forholdet ligger stadig låst fast midt i intervallet 1,10-1,14 EUR/USD, og dermed adskiller situationen sig ikke fra de foregående uger. Først ved et brud på en af de to nævnte grænser vil det være relevant at tale om en ændring i forholdet mellem euro og dollar. Ejlif Thomasen Pund-chok giver afdækningsmuligheder MARKEDSOVERVÅGNING EUR/USD – Kort sigt Kilde: BCVIEW VALUTA Forecast på de vigtigste valutaer Aktuelle kurs Forventninger til valutakurser om: Pris inkl. 6 mdr. Note: Udråbstegnene angiver graden af usikkerhed. !!! udtrykker største usikkerhed. Øverste kurs ved hver valuta er gennemsnittet af panelets forventninger Tallene i parentes angiver laveste og højeste forecast. Terminstillægget i sidste kolonne er gennemsnit for køb og salg. Panelet består af: • Alm. Brand Markets • Danske Markets • Handelsbanken Markets • Nordea Markets • Nykredit Markets • Saxo Bank • Sydbank 07-10-2016 1 måned 3 måneder 6 måneder Inkl. termin EUR 7,44 7,44 7,45 7,45 7,44 (7,44-7,45) (7,44-7,45) (7,44-7,46) GBP ! 8,23 8,49 8,48 8,37 8,20 (8,4-8,61) (8,35-8,66) (8,09-8,64) SEK !! 0,77 0,78 0,80 0,80 0,77 (0,76-0,79) (0,76-0,85) (0,77-0,85) NOK ! 0,83 0,81 0,82 0,83 0,82 (0,79-0,83) (0,8-0,83) (0,82-0,85) CHF ! 6,80 6,82 6,82 6,79 6,81 (6,8-6,83) (6,75-6,9) (6,65-6,9) PLN 1,74 1,73 1,73 1,74 1,74 (1,73-1,73) (1,73-1,74) (1,73-1,75) USD !! 6,65 6,78 6,81 6,78 6,59 (6,62-7,09) (6,65-7,1) (6,53-7,1) JPY ! 6,46 6,47 6,46 6,47 0,06 (X100) (6,4-6,6) (6,4-6,5) (6,3-6,66) EUR/USD !! 1,12 1,10 1,10 1,10 1,13 (1,05-1,13) (1,05-1,12) (1,05-1,14) Kilde: Økonomisk Ugevbrev Research
- 22. Nr. 32 – 09. oktober 2016 – 22. årgang konomisk Ugebrev Finans/CFO KOLOFON Økonomisk Ugebrev Finans/CFO Udgives af: Økonomisk Ugebrev A/S Pilestræde 34, 4. sal, 1147 København K CVR–nr: 31760623 Redaktionens tlf. 70 23 40 10 Hjemmeside: www.ugebrev.dk E–mail: kontakt@ugebrev.dk Abonnement: Helår 5.995 kr. Halvår 3.600 kr. eks. moms kontakt@ugebrev.dk, 70 23 40 10 Ansvh. chefredaktør: Morten W. Langer Adm. direktør: Per Pedersen Redaktion: Ejlif Thomasen, Peder Bjerge, Carsten Vitoft, Morten Sørensen, Sten Thorup Kristensen, Lars Abild, Joachim Kattrup, Bruno Japp, Hugo Gaarden, Peter Aabo, Henrik Denta Redigering og layout: Christine Louise Johansen Grafik og Research: Benjamin Kjærgaard Hansen, Maria Nørgaard Langer, Henrik Skovgaard Lauritsen, Sofie Aabo Olsen, Haris Nogo, Birk Løfqvist, Villads Michelsen ISSN 1903–8666 Bogholderi: Jørgen Olsen, jol@mm.dk Kopiering eller videresendelse ikke tilladt Annoncesalg NICHEHUSET Bredgade 23 1260 København K T 35 35 10 10 hej@nichehuset.dk www.nichehuset.dk/ugebrev Etårig FlexLån® Forklaring: Obligationerne er henholdsvis 1 pct. apr. 2017 og 2,5 pct. RD 2047. Rentesatsen er gennemsnittet for udlån uden sikkerhed og parentesen angiver ændringen fra sidste nummer. Den grå bar angiver højeste og laveste skøn. Panelet består af: Alm. Brand Markets, Danske Markets, Handelsbanken Markets, Nordea Markets, Nykredit Markets og Sydbank. Kilde: Økonomisk Ugebrev Research -1,0 -0,6 -0,2 0,2 0,6 1,0 -0,42 -0,38 -0,35 -0,29 (0,00) (0,06) -(0,04) -(0,01) 07-okt 14 dage 3 mdr. 12 mdr. 30-årig realkreditobligation Forklaring: Obligationerne er henholdsvis 1 pct. apr. 2017 og 2,5 pct. RD 2047. Rentesatsen er gennemsnittet for udlån uden sikkerhed og parentesen angiver ændringen fra sidste nummer. Den grå bar angiver højeste og laveste skøn. Panelet består af: Alm. Brand Markets, Danske Markets, Handelsbanken Markets, Nordea Markets, Nykredit Markets og Sydbank. Kilde: Økonomisk Ugebrev Research 2,0 2,3 2,6 2,9 3,2 3,5 2,36 2,38 2,48 2,53 -(0,01) -(0,01) -(0,03) -(0,05) 07-okt 14 dage 3 mdr. 12 mdr. Finanskalender Vigtige begivenheder på finansmarkedet – 10. oktober - 16. oktober Begivenhed Forventning (seneste) offentlig- gørelse Frankrig Bank of France, erhverstillid - (98) 10. oktober Kina Pengemængdevækst, M2 11,6 pct. (11,4 pct.) 10. oktober Italien Industriproduktion - (0,4 pct.) 10. oktober Tyskland ZEW Indeks - (0,5) 11. oktober Eurozonen ZEW Indeks - (5,4) 11. oktober USA Tillidsindeks for små virk- somheder, NFIB - (94,4) 11. oktober USA Monthly Budget Statement - 11. oktober Japan Maskinordrer -4,7 pct. (4,9 pct.) 12. oktober Eurozonen Industriproduktion - (-1,1 pct.) 12. oktober USA Fed udgiver Minutes fra 20.- 21. september mødet i FOMC - 12. oktober Kina Handelsbalance $53,00 mia. ($52,05 mia.) 13. oktober Japan Aktivitetsindeks for den tertiære sektor 0,0 pct. (0,3 pct.) 13. oktober UK Bank of England, kredit undersøgelse - 13. oktober USA Førstegangsansøgere til ledighedsunderstøttelse - 13. oktober Kina Forbrugerprisindeks 1,6 pct. '(1,3 pct.) 14. oktober Eurozonen Handelsbalance - (€20,0 mia.) 14. oktober USA Detailsalg 0,5 pct. '(-0,3 pct.) 14. oktober USA Erhvervslagre 0,1 pct. (0,0 pct.) 14. oktober USA Forbrugertillid, UoM 92,1 '(91,2) 14. oktober Eurozonen ECB. udgiver "Survey of Pro- fessional Forecasters" - 15.-25. oktober Note: Alle ændringer i procent er, medmindre andet er angivet, på årsbasis samt sæsonkorrigerede. Kilde: Alm. Brand Download pdf til print