RISIKOSTYRING AF BYGGE- OG
ANLÆGSKONTRAKTER

Lett Advokatpartnerselskab
3. marts 2014
Dagens program
09:00 - 09:15

Velkomst og introduktion til dagens emne

09:15 – 10:40

FASE 1: Udbudsfasen/tilbudsfasen

U...
KURSETS BAGGRUND OG FORMÅL

Formålet med kurset er at give deltagerne
overblik over væsentlige
faldgruber og muligheder

i...
MATERIALESAMLING
▪ INDHOLD

▪ Power point
▪ AB 92
▪ ABT 93
▪ Udvalgte voldgiftsregler

Side 4
FASE 1 – UDBUDSFASEN/TILBUDSFASEN
1. UDBUDSMATERIALET
Udbudsmaterialet kan i grove træk opdeles i to hoveddele:
a) Specifi...
FASE 1 – UDBUDSFASEN/TILBUDSFASEN
1. UDBUDSMATERIALET
Kravspecifikationen:
Der findes grundlæggende to typer
a) Produktspe...
FASE 1 – UDBUDSFASEN/TILBUDSFASEN
1. UDBUDSMATERIALET
Kravspecifikationen (fortsat):
Uanset specifikationstype er det vigt...
FASE 1 – UDBUDSFASEN/TILBUDSFASEN
1. UDBUDSMATERIALET
Kontraktvilkår:

Kontrakten nærlæses og uklarheder og risici afdække...
FASE 1 – UDBUDSFASEN/TILBUDSFASEN
1. UDBUDSMATERIALET
Kontraktvilkår:
Forsinkelsesrisici:

Hvem bærer risikoen for forsink...
FASE 1 – UDBUDSFASEN/TILBUDSFASEN
1. UDBUDSMATERIALET
Kontraktvilkår:
Ændringer i arbejdets omfang:
- Indeholder kontrakte...
FASE 1 – UDBUDSFASEN/TILBUDSFASEN
1. UDBUDSMATERIALET
Kontraktvilkår:
Ændringer i arbejdets omfang – fortsat:
- Hvad er fr...
FASE 1 – UDBUDSFASEN/TILBUDSFASEN
1. UDBUDSMATERIALET
Kontraktvilkår:
Mangel-risici (bestillers beføjelser, hvis kravspeci...
FASE 1 – UDBUDSFASEN/TILBUDSFASEN
1. UDBUDSMATERIALET
Kontraktvilkår:
Forsikringer:
Hvilke forsikringer tegner bestiller?
...
FASE 1 – UDBUDSFASEN/TILBUDSFASEN
1. UDBUDSMATERIALET
Kontraktvilkår:
Force majeure:
- Er force majeure defineret?
OBS: An...
FASE 1 – UDBUDSFASEN/TILBUDSFASEN
1. UDBUDSMATERIALET
Kontraktvilkår:
Ophævelse:

Hvad skal der til, for at en part kan op...
FASE 1 – UDBUDSFASEN/TILBUDSFASEN
1. UDBUDSMATERIALET
Spørgsmål til bestiller
Risici og uklarheder i udbudsmaterialet
I de...
FASE 1 – UDBUDSFASEN/TILBUDSFASEN
1. UDBUDSMATERIALET
Spørgsmål til bestiller

Risikovurdering

Q/A

Hvordan

Kan TG håndt...
FASE 1 – UDBUDSFASEN/TILBUDSFASEN
2. TILBUDDET
Konditionsmæssighed
Hvem afgiver tilbud ved udbudsformen begrænset udbud?
▪...
FASE 1 – UDBUDSFASEN/TILBUDSFASEN
2. TILBUDDET
Forbehold og fravigelser
▪ Ordregiver er ikke forpligtet til at acceptere t...
FASE 1 – UDBUDSFASEN/TILBUDSFASEN
2. TILBUDDET
Konkurrencen/tildelingskriterier
Udover at være konditionsmæssigt, dvs. opf...
FASE 1 – UDBUDSFASEN/TILBUDSFASEN
2. TILBUDDET
Tilbudsevalueringen
▪ Enten sker bedømmelsen ud fra, hvad der er ”det økono...
FASE 1 – UDBUDSFASEN/TILBUDSFASEN
2. TILBUDDET
Betingede underleverandøraftaler
Alle væsentlige underleverandøraftaler – d...
FASE 1 – UDBUDSFASEN/TILBUDSFASEN
2. TILBUDDET
Betingede underleverandøraftaler
Den optimale back-to-back-aftale sikrer, a...
FASE 1 – UDBUDSFASEN/TILBUDSFASEN
2. TILBUDDET
Betingede underleverandøraftaler

Hvis den optimale underleverandøraftale i...
FASE 2 – KONTRAHERINGSFASEN
1. AFTALEN MED UDBYDER
Teknisk afklaring efter ordretildeling
De sidste uklarheder og åbne pun...
FASE 2 – KONTRAHERINGSFASEN
1. AFTALEN MED UDBYDER
Bestillers svar på spørgsmål i udbudsfasen indarbejdes i kontrakten
I d...
FASE 2 – KONTRAHERINGSFASEN
1. AFTALEN MED UDBYDER
Garantistillelse
Hvis kontrakten indeholder krav om garantistillelse på...
FASE 2 – KONTRAHERINGSFASEN
1. INDGÅELSE AF UNDERLEVERANDØRAFTALER
Arbejdet med at ”lukke” underleverandøraftaler i denne ...
FASE 2 – KONTRAHERINGSFASEN
1. INDGÅELSE AF UNDERLEVERANDØRAFTALER
Arbejdet med at ”lukke” underleverandøraftaler i denne ...
FASE 3 – DE FØRSTE 100 DAGE
Uklarheder i kontrakten - AB §§ 2, stk. 2 og 15
Udbudsmaterialets bygbarhed
▪ Skal entreprenør...
FASE 3 – DE FØRSTE 100 DAGE
Beslutning om forhold, hvor kontrakten er tavs

Nødvendig information
for beslutning
.. Om for...
FASE 3 – DE FØRSTE 100 DAGE
Beslutning om forhold, hvor kontrakten er tavs
Forhold som kontrakten eller udbudsmateriale re...
FASE 3 – DE FØRSTE 100 DAGE
Sikkerhedsstillelse - AB §§ 6-7
Entreprenørens sikkerhedsstillelse, jf. AB § 6
▪ Formål: Byghe...
FASE 3 – DE FØRSTE 100 DAGE
Procedurer
Det er optimalt, at parterne sammen fastlægger nødvendige procedurer hurtigst
mulig...
ÆNDREDE FORUDSÆTNINGER
Claims-miljøet
Hvis forudsætninger ændrer sig, eksempelvis som følge af
- Uforudsete forhold
- Udby...
ÆNDREDE FORUDSÆTNINGER
Claims-miljøet
Begræns tabet mest muligt (”Tabsbegrænsningspligt”)
Træf de relevante (rimelige) for...
ÆNDREDE FORUDSÆTNINGER
Claims-miljøet
Claim management ved ekstrakrav
Krav
Beløb
Bygherre
bemærkning

Side 37

Entreprenør...
ÆNDREDE FORUDSÆTNINGER
Claims-miljøet
Claim management ved tidsfristforlængelse
Krav
Antal dage
Bygherre
kommentar
Claim m...
ÆNDREDE FORUDSÆTNINGER
Claims-miljøet
Claim management ved bygherrekrav
Krav
Beløb
Entreprenør
bemærkning

Side 39

Bygher...
ÆNDREDE FORUDSÆTNINGER
Claims-miljøet
Claim management ved tvister
Krav
Beløb
[X tra krav]

Side 40

100.000

Anerkendt

B...
ÆNDREDE FORUDSÆTNINGER
Krav vedrørende ekstraarbejder – AB § 14
Opgørelse af krav på ekstraarbejder
▪ Gælder der enhedspri...
ÆNDREDE FORUDSÆTNINGER
Krav vedrørende ekstraarbejder – AB § 14
Opgørelse af krav på ekstraarbejder
▪ Udgangspunktet er, a...
ÆNDREDE FORUDSÆTNINGER
Krav vedrørende ekstraarbejder – AB § 14
Opgørelse af krav på ekstraarbejder
▪ Prisreguleringsregel...
ÆNDREDE FORUDSÆTNINGER
Krav vedrørende ekstraarbejder – AB § 14
Opgørelse af krav på ekstraarbejder
▪ Nettometoden:
▪ Man ...
ÆNDREDE FORUDSÆTNINGER
Krav vedrørende ekstraarbejder – AB § 14
Opgørelse af krav på ekstraarbejder
▪ Bruttometoden:
▪ Der...
ÆNDREDE FORUDSÆTNINGER
Krav vedrørende ekstraarbejder – AB § 14
Opgørelse af krav på ekstraarbejder
▪ Hvordan skal man ber...
ÆNDREDE FORUDSÆTNINGER
Krav vedrørende ekstraarbejder – AB § 14
Opgørelse af krav på ekstraarbejder
▪ Særligt vedrørende ”...
ÆNDREDE FORUDSÆTNINGER
Krav om tidsfristforlængelse – AB §§ 24 og 27
▪ Krav på tidsfristforlængelse berettiger til økonomi...
ÆNDREDE FORUDSÆTNINGER
Kendelse af 10. juni 2011 om forcering
Voldgiftsretten finder, at klagerens krav om betaling for ek...
ÆNDREDE FORUDSÆTNINGER
VBA kendelse af 20. juli 2011 om forcering mv.
Voldgiftsretten opfatter entreprenørens krav som et ...
BYGHERRENS MODKRAV
Kravtyper, værktøjer og retsmidler
Kravtyper:
▪ Ekstra tilsynsomkostninger
▪ Mangelkrav
▪ Der sondres m...
BYGHERRENS MODKRAV
Bygherrens dagbodskrav – AB § 25
▪ Efter AB 92 og ABT 93 er udgangspunktet, at bygherren i tilfælde af ...
BYGHERRENS MODKRAV
Dagbod ved mellemfristoverskridelser
Betingelserne for opkrævning af dagbøder ved passage af mellemterm...
BYGHERRENS MODKRAV
Dagbod ved mellemfristoverskridelser
▪ ”Dagbod fastsættes til 2 ‰ (2 promille) af entreprisesummen, dog...
Typetilfælde, hvor konflikter opstår
▪

Formkrav/risikostyring (dokumentation)

▪

Vedståelsesfrister

▪

Sikkerhedsstille...
Case vedrørende tilbudsgiver
Case: På et vejprojekt meddelte en konsortiepart, at man ikke ville være med i konsortiet
læn...
Case vedrørende konkurrencen
Case: Hvis du som projektleder forud for tilbudsafgivelse bliver klar over, at udbudstidsplan...
Cases fra det ”virkelige liv”
▪ Eks. 1: Bygherren beder entreprenøren om at underskrive en såkaldt ”entydighedserklæring”,...
Case om arbejdsstandsning
En entreprenør har indgået kontrakt med bygherren om opførelse af en udstillingsbygning.
Apterin...
Lene Lange
Advokat (L)
E-mail: len@lett.dk
Dir. tlf.: +45 33 34 07 78
Mobil: +45 29 61 75 80
Kristian Skovgård Larsen
Advo...
Upcoming SlideShare
Loading in …5
×

Kursusmateriale 03 03 14

999 views

Published on

Presentation to contractors and public employers on risk management in large scale Construction Projects at LETT Aarhus by senior associate, ph.d. Pia Moltke Jensen, senior associate Lene Lange and myself.

Published in: Real Estate
0 Comments
0 Likes
Statistics
Notes
  • Be the first to comment

  • Be the first to like this

No Downloads
Views
Total views
999
On SlideShare
0
From Embeds
0
Number of Embeds
5
Actions
Shares
0
Downloads
11
Comments
0
Likes
0
Embeds 0
No embeds

No notes for slide

Kursusmateriale 03 03 14

  1. 1. RISIKOSTYRING AF BYGGE- OG ANLÆGSKONTRAKTER Lett Advokatpartnerselskab 3. marts 2014
  2. 2. Dagens program 09:00 - 09:15 Velkomst og introduktion til dagens emne 09:15 – 10:40 FASE 1: Udbudsfasen/tilbudsfasen Udbudsmaterialet, herunder tilbuddet Betingede underleverandøraftaler 10:40 – 10:50 Pause 10:50 – 11.10 FASE 2: Kontraheringsfasen Aftalen med udbyder, herunder indgåelse af underleverandøraftaler 11:10 – 12:00 FASE 3: De første 100 dage Procedurer og controlling Ændrede forudsætninger – entreprenørens krav og bygherrens modkrav 12:00 - ? Side 2 Spørgsmål
  3. 3. KURSETS BAGGRUND OG FORMÅL Formålet med kurset er at give deltagerne overblik over væsentlige faldgruber og muligheder i udbudsprocessen og den efterfølgende kontraktudførelse. Side 3
  4. 4. MATERIALESAMLING ▪ INDHOLD ▪ Power point ▪ AB 92 ▪ ABT 93 ▪ Udvalgte voldgiftsregler Side 4
  5. 5. FASE 1 – UDBUDSFASEN/TILBUDSFASEN 1. UDBUDSMATERIALET Udbudsmaterialet kan i grove træk opdeles i to hoveddele: a) Specifikationer på den opgave, der skal løses (kravspecifikationen) b) De juridiske kontraktvilkår OBS – kravspecifikationen kan ikke løsrives fra kontraktvilkårene! En udfordrende kravspecifikation medfører typisk langt større økonomiske kontraktrisici, hvis der er knyttet betydelige forsinkelsesbøder, omfattende garantiansvar eller betalingsnedslagsmekanismer til manglende (rettidig) opfyldelse af kravspecifikationen. Side 5
  6. 6. FASE 1 – UDBUDSFASEN/TILBUDSFASEN 1. UDBUDSMATERIALET Kravspecifikationen: Der findes grundlæggende to typer a) Produktspecifikation: Dimensioner, materialer mv. er specificeret. I sin rene version er der tale om, at leverandøren kan producere produktet helt uden selv at bidrage med udvikling eller løsninger. b) Funktionskrav: Der er opstillet en række krav til produktets funktionalitet. I sin rene version indeholder specifikationen ikke specifikationer på dimensioner og materialer på det færdige produkt. Leverandøren skal selv bidrage med udvikling/løsninger. Mellem disse to yderpunkter findes et hav af varianter. Side 6
  7. 7. FASE 1 – UDBUDSFASEN/TILBUDSFASEN 1. UDBUDSMATERIALET Kravspecifikationen (fortsat): Uanset specifikationstype er det vigtigt at dechifrere SKAL-KRAV ctr. BØR-KRAV SKAL-KRAV skal være opfyldt, for at der er leveret mangelfri ydelse! OBS! Samspil med kontraktvilkår: Medfører manglende opfyldelse af specifikationer - forsinket levering (ibrugtagning) med bodskonsekvenser og betalingsforsinkelse? - ret til betalingsnedslag, forholdsmæssigt afslag eller erstatning? - mulighed for købers ophævelse af kontrakten? Side 7
  8. 8. FASE 1 – UDBUDSFASEN/TILBUDSFASEN 1. UDBUDSMATERIALET Kontraktvilkår: Kontrakten nærlæses og uklarheder og risici afdækkes. Eksempler på væsentlige risici, som kontrakten skal indeholde en afbalanceret regulering af, eller som alternativt skal kapitaliseres og prissættes i tilbuddet samt fordyrende elementer: Forhold omkring betalinger/finansiering: - betalingstider/betalingsplan - garantistillelse - Indeksering Side 8
  9. 9. FASE 1 – UDBUDSFASEN/TILBUDSFASEN 1. UDBUDSMATERIALET Kontraktvilkår: Forsinkelsesrisici: Hvem bærer risikoen for forsinkelser som følge af - Vejrlig? - Uforudsete forhold (eksempelvis grundforhold, logistiske forhold mv.)? - Langsommelig myndighedsbehandling? Hvad er konsekvensen af forsinkelse? - Dagbøder? Hvordan beregnes de? Er der bod på forsinkelse af mellemterminer? - Ret til erstatning udover dagbøder? Husk: hvis ikke det ikke udtrykkeligt er udelukket i kontrakten, er entreprenøren erstatningsansvarlig for tab ved forsinkelse, herunder også for indirekte tab? - Ophævelsesadgang? Side 9
  10. 10. FASE 1 – UDBUDSFASEN/TILBUDSFASEN 1. UDBUDSMATERIALET Kontraktvilkår: Ændringer i arbejdets omfang: - Indeholder kontrakten en god ændringsprocedure? - Skal entreprenøren gå i gang med ændringsarbejdet, straks ændringsordre modtages, eller forudsætter igangsætning, at der er enighed mellem parterne om konsekvensen (pris og tid) af ændringsarbejdet? - Skal entreprenøren sætte det hidtidige arbejde på hold, indtil der foreligger afklaring omkring ændringsarbejde? Side 10
  11. 11. FASE 1 – UDBUDSFASEN/TILBUDSFASEN 1. UDBUDSMATERIALET Kontraktvilkår: Ændringer i arbejdets omfang – fortsat: - Hvad er fristen for entreprenørens meddelelse til bestiller om, at et direktiv fra bestiller er at betragte som ændringsarbejder og for at oplyse konsekvenserne heraf? (Fortaber entreprenøren retten, hvis fristen overskrides?) - Er der fastlagt principper for, hvordan entreprenøren skal kompenseres for ændringsarbejder (herunder bestemmelse om beregning af dækningsbidrag)? - Kompenseres entreprenøren for mistet dækningsbidrag, hvis arbejdet formindskes? Side 11
  12. 12. FASE 1 – UDBUDSFASEN/TILBUDSFASEN 1. UDBUDSMATERIALET Kontraktvilkår: Mangel-risici (bestillers beføjelser, hvis kravspecifikationen ikke er opfyldt): Hvad er konsekvensen af, at ydelsen/leverancen er mangelfuld? - forsinket levering (ibrugtagning) med bodskonsekvenser og betalingsforsinkelse? (OBS – vigtigt at afdække, hvor grænsen går for, om en mangel indebærer, at levering ikke kan anses for at have sket) - ret til betalingsnedslag, forholdsmæssigt afslag eller erstatning? - mulighed for købers ophævelse af kontrakten? Hvornår ophører mangelsansvaret? Side 12
  13. 13. FASE 1 – UDBUDSFASEN/TILBUDSFASEN 1. UDBUDSMATERIALET Kontraktvilkår: Forsikringer: Hvilke forsikringer tegner bestiller? Hvilke forsikringer skal tilbudsgiver tegne? Krav til typen af forsikringer (Allrisk, knock-for-knock eller andet) Ansvarsbegrænsninger: - Indeholder aftalen en generel begrænsning af ansvar til direkte tab? - OBS: Hvis ikke andet er aftalt, hæfter den ansvarlige også for indirekte tab, herunder tabt fortjeneste, goodwill-tab mv.! Side 13
  14. 14. FASE 1 – UDBUDSFASEN/TILBUDSFASEN 1. UDBUDSMATERIALET Kontraktvilkår: Force majeure: - Er force majeure defineret? OBS: Ansvarsfritagelse ved force majeure kræver, hvis ikke andet er aftalt ekstraordinære omstændigheder, umulighed og uforudseelighed. - Skal force majeure påberåbes indenfor en vis frist, idet retten til at påberåbe force majeure ellers fortabes? - Hvornår kan en part ophæve kontrakten i tilfælde af force majeure? OBS: Hvis ikke andet er aftalt, kan kontrakten ophæves, når force majeure medfører en væsentlig forsinkelse (og udgangspunktet er, at enhver forsinkelse er væsentlig i erhvervsforhold). Side 14
  15. 15. FASE 1 – UDBUDSFASEN/TILBUDSFASEN 1. UDBUDSMATERIALET Kontraktvilkår: Ophævelse: Hvad skal der til, for at en part kan ophæve kontrakten som følge af den anden parts misligholdelse? - Væsentlig misligholdelse eller er det tilstrækkeligt, at specifikationerne ikke er mødt på uvæsentlige punkter? Hvilket økonomisk opgør skal ske ved ophævelse? - Følges dansk rets almindelige regler om, at den, der berettiget ophæver kontrakten, skal stilles som om, at kontrakten var blevet korrekt opfyldt? - Eller opereres der med bodselementer (liquidated damages)? Side 15
  16. 16. FASE 1 – UDBUDSFASEN/TILBUDSFASEN 1. UDBUDSMATERIALET Spørgsmål til bestiller Risici og uklarheder i udbudsmaterialet I det omfang, der ved gennemgangen/analysen af udbudsmaterialet afdækkes risici eller uklarheder (som i sig selv indebærer risici), skal det afgøres, om der skal stilles spørgsmål til bestiller om forståelsen af udbudsmaterialet/fremsættes begrundede ændringsønsker. Tilbudsgiver ”glemmer” ofte muligheden for spørgsmål/svar ( Q/A ) ▪ NB: Husk spørgsmålsfristen i udbudsbetingelserne! Efter kontrakttildelingen gælder forhandlingsforbuddet, så der kan alene finde en vis teknisk afklaring sted Side 16
  17. 17. FASE 1 – UDBUDSFASEN/TILBUDSFASEN 1. UDBUDSMATERIALET Spørgsmål til bestiller Risikovurdering Q/A Hvordan Kan TG håndtere risiko indenfor sin almindelige pris Hvis konkurrenter ikke kan, så stil spørgsmålet Hvis oplagt – og BH ikke vil fravige  så stil det hurtigt. Ellers vent til lidt før frist og læg pres på konkurrent. Kan TG ikke håndtere risikoen Stil spørgsmål for afklaring / prissætnng eller ”dealbreaker” Som det ønskede faktum. Afhænger lidt af om det er ”dealbreaker” eller prissætning Stil spørgsmål for at gøre opmærksom på det, så konkurrenten prissætter Som et faktum og med ”tone” der problematiserer Side 17
  18. 18. FASE 1 – UDBUDSFASEN/TILBUDSFASEN 2. TILBUDDET Konditionsmæssighed Hvem afgiver tilbud ved udbudsformen begrænset udbud? ▪ Sikring af identitet mellem ansøger i prækvalifikationen og tilbudsgiver ▪ Økonomisk aktør (hæfter for kontrakt ) ▪ Forpligtende leverandør ( hæfter ikke men deres økonomiske og tekniske kapacitet indgår i konkurrencen om at blive prækval. ) ▪ Leverandør ▪ Konkurrencen ctr. fleksibilitet ved tilbudsafgivelse (udskiftning mv.) Hvad skal tilbuddet indeholde? ▪ Vigtigt at skelne mellem konkurrencen og mindstekrav for konditionsmæssighed ▪ Manglende overholdelse af sidstnævnte vil typisk bevirke ukonditionsmæssighed ▪ Overholdelse af mindstekrav bedømmes både ved prækvalifikation og tilbudsevaluering: ▪ Eks. Serviceattest / Tro- og loveerklæring / tekniske krav ▪ Nye regler pr. 1. juni 2011, hvorefter ordregiver kan foretage mere lempelig bedømmelse vedrørende mindstekrav, men tilbudsgiver kan ikke vide sig sikker! Side 18
  19. 19. FASE 1 – UDBUDSFASEN/TILBUDSFASEN 2. TILBUDDET Forbehold og fravigelser ▪ Ordregiver er ikke forpligtet til at acceptere tilbud med fravigelser/forbehold, medmindre ordregiver på forhånd har åbnet mulighed for afgivelse af alternative tilbud. ▪ Ordregiver er berettiget til at acceptere et tilbud med forbehold, hvis med afvigelsen kan prissættes og ikke vedrører et grundlæggende element. Prisen skal da forhøjes med prisen for forbeholdet. ▪ Grundlæggende elementer eller elementer, som direkte eller indirekte er beskrevet som ufravigelige i udbudsmaterialet  ordregiver er forpligtet til afvise tilbuddet ▪ OBS på at opfylde minimumskrav – undersøg rettelsesblade for specifikation af minimumskrav ▪ Hvis afvigelsen ikke kan kapitaliseres, eller vedrører et grundlæggende element afvises tilbuddet/ansøgningen automatisk ▪ Vigtigt at minimumskrav opfyldes af tilbudsgiver, da manglende opfyldelse heraf bevirker ukonditionsmæssighed. SÅ hvis der er forhold eller uklarheder, der udgør en risiko for TID / ØKONOMI eller KVALITET, og måske ligefrem kan være ”dealbreaker”, skal der forholdes til dem aktivt i stedet.  ….. Side 19
  20. 20. FASE 1 – UDBUDSFASEN/TILBUDSFASEN 2. TILBUDDET Konkurrencen/tildelingskriterier Udover at være konditionsmæssigt, dvs. opfylde mindstekravene, skal tilbuddet være det kvalitativt bedste bud på opfyldelse af tildelingskriterierne, sådan som disse er beskrevet i udbudsmaterialet. Tildelingskriterier Konkurrencen Obs Pris Beregnet pris + prissætning af risici Husk brugen af spørgsmål/svar i relation til risici Kvalitet ( m.m. ) Underkriterier Beskrive på alle bullits Der vil altid være en ”matematisk” logisk tilgang til sammenligning Hvis uklarhed om pointmodel eller evaluering: stil spørgsmål til udbyder herom (inden udløb af spørgefrist!) Side 20
  21. 21. FASE 1 – UDBUDSFASEN/TILBUDSFASEN 2. TILBUDDET Tilbudsevalueringen ▪ Enten sker bedømmelsen ud fra, hvad der er ”det økonomisk mest fordelagtige tilbud” eller ”laveste pris” ▪ Ved bedømmelse ”det økonomisk mest fordelagtige tilbud” skelnes mellem indholdsmæssige underkriterier og pris. ▪ Indholdsmæssige underkriterier må ikke vurderes i forhold til de andre afgivne tilbud ▪ Pris, må i et vist omfang godt vurderes i forhold til de andre afgivne tilbud (relativ vurdering). ▪ Eks. Første danske eksempel på underkendelse af relativ vurdering af priser findes i RenoNorden sagen, jf. http://www.udbudsportalen.dk/Ret-og-regler/Juridiske-artikler/VURDERING-OGVAGTNING-AF-UNDERKRITERIET-PRIS/ ▪ Den perfekte pointmodel findes formentlig ikke! Tildelingskriterier Pointmodel Vægtning Pris relativ spredning. hele tal eller decimal!! Bevare vægtning som forudsat Spredning på dårligste og bedste pris mv. – fsa. point Kvalitet ”Point” for alle elementer underkriterier og bullits – vægtet gennemsnit I hele tal ift. decimaltal ( RenoNorden sagen ) Side 21
  22. 22. FASE 1 – UDBUDSFASEN/TILBUDSFASEN 2. TILBUDDET Betingede underleverandøraftaler Alle væsentlige underleverandøraftaler – dvs. alle aftaler, der influerer på indholdet af tilbuddet - skal være på plads inden tilbudsafgivelsen! OBS! Det er ikke nok, at leverandørens pris er på plads – alle væsentlige vilkår skal være på plads! Mulige veje frem i forhold til underleverandøraftaler: - Den vandtætte: Egentlige betingede leverandøraftaler indgås på specificerede back-to-backvilkår. - Den hurtige (og mere usikre – men bedre end ingenting): Leverandøren afgiver sit tilbud og angiver i sit tilbud, at han – med de fornødne tilpasninger - påtager sig samme forpligtelser og har samme rettigheder, som dem, der fremgår af aftalen mellem udbyder og leverandøren. - Den farlige (og typisk uacceptable) Leverandøren afgiver sit tilbud på sine egne standardvilkår uden hensyntagen til kontraktvilkårene i udbudsmaterialet. Side 22
  23. 23. FASE 1 – UDBUDSFASEN/TILBUDSFASEN 2. TILBUDDET Betingede underleverandøraftaler Den optimale back-to-back-aftale sikrer, at underleverandøren påtager sig samme forpligtelser som leverandøren påtager sig i aftalen med udbyder, herunder i relation til: - Betalingsflowet hænger sammen, sådan at leverandøren ikke skal betale underleverandør, før (nogle dage efter) at leverandøren selv har krav på betaling i hht. aftalen med udbyder, - Underleverandøren stiller garanti i mindst samme omfang, som leverandøren gør i aftalen med udbyder, - Underleverandøren bærer mindst samme risiko for forsinkelse som leverandøren, - Leverandøren kan gøre mindst samme forsinkelsesbeføjelser gældende, som udbyder kan i forhold til leverandøren, - Underleverandøren påtager sig mindst samme ansvar for mangler, som leverandøren har påtaget sig i forhold til udbyder, herunder i relation til udbedringsfrister, betalingsnedslag og erstatningsansvar, - Leverandøren har mindst samme ret til at ophæve kontrakten, som udbyder har overfor leverandøren, - Leverandøren har mindst samme mulighed for kompensation i tilfælde af ophævelse, som udbyder har overfor leverandøren. Side 23
  24. 24. FASE 1 – UDBUDSFASEN/TILBUDSFASEN 2. TILBUDDET Betingede underleverandøraftaler Hvis den optimale underleverandøraftale ikke kan indgås, skal ”risikodifferencen” mellem leverandørens aftale med udbyder og leverandørens aftale med underleverandøren kalkuleres og prissættes i tilbuddet. Side 24
  25. 25. FASE 2 – KONTRAHERINGSFASEN 1. AFTALEN MED UDBYDER Teknisk afklaring efter ordretildeling De sidste uklarheder og åbne punkter afklares og indarbejdes i kontrakten. Den tekniske afklaring skal ske op imod de beskrivelser, der er i kontrakten med tilhørende bilag (herunder tilbuddet), da afklaringens formål er at sikre, at kontraktgrundlaget er korrekt og fyldestgørende. Husk at involvere underleverandører i det omfang afklaringen vedrørende forhold, der har betydning for deres arbejde/back-to-back-princippet. OBS! Der er ikke rum for forhandling. Side 25
  26. 26. FASE 2 – KONTRAHERINGSFASEN 1. AFTALEN MED UDBYDER Bestillers svar på spørgsmål i udbudsfasen indarbejdes i kontrakten I det omfang de af bestiller afgivne svar, som indebærer modifikationer til det oprindelige udbudsmateriale, ikke allerede er indarbejdet i kontrakten, gøres dette inden kontraktunderskrift. OBS: Der kan være god grund til at de afgivne spørgsmål/svar indgår som bilag til kontrakten, da disse typisk indeholder fortolkningsbidrag. Side 26
  27. 27. FASE 2 – KONTRAHERINGSFASEN 1. AFTALEN MED UDBYDER Garantistillelse Hvis kontrakten indeholder krav om garantistillelse på tidspunktet for aftalens indgåelse, skal garantien tilvejebringes nu. Forsikringer Hvis kontrakten indeholder krav om, at forsikringen på tidspunktet for kontraktens indgåelse - skal være tegnet eller - at det skal dokumenteres, at forsikringen vil blive tegnet, skal forsikringstegningen dokumenteres på tidspunktet for kontraktindgåelse. Side 27
  28. 28. FASE 2 – KONTRAHERINGSFASEN 1. INDGÅELSE AF UNDERLEVERANDØRAFTALER Arbejdet med at ”lukke” underleverandøraftaler i denne fase afhænger af, hvilken aftale med underleverandøren, der er indgået forud for tilbudsafgivelsen. - Den vandtætte er indgået forud for tilbudsafgivelsen: Er en egentlig betinget leverandøraftale indgået på specificerede back-to-backvilkår forud for tilbudsafgivelsen => Der vil alene være behov for at aftale ændringer i det omfang, der efter tilbudsafgivelsen er foretaget ændringer i kontrakten med udbyder, som har betydning for aftalen med underleverandøren. - Den hurtige og alene generelle aftale om back-to-back er indgået forud for tilbudsafgivelsen: Har leverandøren forud for tilbudsafgivelsen alene i generelle vendinger tilkendegivet at ville påtage sig samme forpligtelser og have samme rettigheder, som dem, der fremgår af aftalen mellem udbyder og Arkil => Der skal nu indgås en leverandøraftale på specificerede back-to-back-vilkår (se tidligere slide omkring vilkår). Side 28
  29. 29. FASE 2 – KONTRAHERINGSFASEN 1. INDGÅELSE AF UNDERLEVERANDØRAFTALER Arbejdet med at ”lukke” underleverandøraftaler i denne fase afhænger af, hvilken aftale med underleverandøren, der er indgået forud for tilbudsafgivelsen. - Den farlige (og typisk uacceptable) Hvis underleverandøren har afgivet sit tilbud på sine egne standardvilkår uden hensyntagen til kontraktvilkårene i udbudsmaterialet, står man nu i en meget vanskelig forhandlingsposition, hvis man har brug for back-to-back på hele eller dele af aftalen! OBS: Husk at der udover behov for risikoafdækning back-to-back typisk også er bestemmelser i kontrakten med udbyder, - som udbyder enten kræver skal være indeholdt i underleverandøraftaler (eksempelvis bestemmelser vedrørende ændringsarbejder eller CSR), eller - Side 29 som i sagens natur skal være indeholdt i aftalen med underleverandører (eksempelvis adgang til udførelse af kontrol, pligten til at samarbejde med udbyders andre leverandører osv.)
  30. 30. FASE 3 – DE FØRSTE 100 DAGE Uklarheder i kontrakten - AB §§ 2, stk. 2 og 15 Udbudsmaterialets bygbarhed ▪ Skal entreprenøren udføre arbejdet i overensstemmelse med udbudsmaterialet, selv om det ikke er optimalt? ▪ Det korte svar er ja, hvis kontrakt er indgået men under forbehold for pris og tid. ▪ Hvor ”tidligt” skal der reageres? Ved kontraktindgåelse eller først når problemet viser sig? I hvilket omfang gælder der en ”optimeringspligt” for entreprenøren til at søge uklarheder opklaret eller afværget, jf. AB 92 § 15? ▪ Det kan være en fordel for entreprenøren ensidigt at optimere på kontraktens krav, f.eks. ved ”som” krav: Konkret vurdering fra gang til gang Side 30
  31. 31. FASE 3 – DE FØRSTE 100 DAGE Beslutning om forhold, hvor kontrakten er tavs Nødvendig information for beslutning .. Om forhold vedrørende • tidsmæssig levering • økonomisk prissætning • levering af ydelse i rette kvalitet Information til rådighed Side 31
  32. 32. FASE 3 – DE FØRSTE 100 DAGE Beslutning om forhold, hvor kontrakten er tavs Forhold som kontrakten eller udbudsmateriale rejser tvivl omkring og som påvirker forudsætningerne for at kunne levere til TID, PRIS eller KVALITET – skal identificeres og håndteres Forhold TID ØKONOMI KVALITET Hvilke • planforhold • jordbundsforhold • andre entrepriser • etc. • underentrepriser • priser • mængder mv. • kompetencer • andres leverancer • nye krav Hvordan • allokere til Bygherre eller andre ( forsikring ) • prissætte dagbod • prise konsekvens • forsikring •Tilbage til bygherre • prise • garanti fra UE Hvor • kontrakt • UE kontrakt • pris Do. Do. Hvad har vi tilbage De risici man tager og ikke priser eller afdækker på anden måde end ved egne handlinger mv.  Aktionsliste til brug ved opstart af entreprise ( følge fra signing ) Side 32
  33. 33. FASE 3 – DE FØRSTE 100 DAGE Sikkerhedsstillelse - AB §§ 6-7 Entreprenørens sikkerhedsstillelse, jf. AB § 6 ▪ Formål: Bygherrens sikring mod entreprenørens konkurs ▪ Stilles senest 8 dage efter kontraktindgåelsen, medmindre andet er aftalt ▪ Stilles på 15 % af kontraktsummen, og nedskrives ved aflevering til 10 %. Efter afsluttet 1-års gennemgang nedskrives garantien til 2 %, hvorefter den ophører helt efter afsluttet 5-års gennemgang. Ved anlægsarbejde ophører sikkerheden dog 1 år efter aflevering. Bygherrens sikkerhedsstillelse, jf. AB § 7 ▪ Formål: Entreprenørens sikring af betalingsflow og likviditet ▪ Gælder kun ved ”private arbejder” og hvis entreprenøren anmoder om det ▪ Skal svare til 3 måneders gennemsnitsbetaling, dog mindst 10 % af entreprisesumen Side 33
  34. 34. FASE 3 – DE FØRSTE 100 DAGE Procedurer Det er optimalt, at parterne sammen fastlægger nødvendige procedurer hurtigst muligt efter kontraheringen (hvis ikke kontrakten i sig selv indeholder sådanne procedurer). Eksempelvis procedurer om: - Kontaktpersoner og kontaktmåder - Samarbejdsorganisation (styregruppe og projektgrupper) - Betalinger - Procedurer vedrørende ændringskrav Side 34
  35. 35. ÆNDREDE FORUDSÆTNINGER Claims-miljøet Hvis forudsætninger ændrer sig, eksempelvis som følge af - Uforudsete forhold - Udbyder kræver ændringsarbejder - Udbyder er forsinket Orienter hurtigst muligt kontraktparten om forholdet (”Reklamation”) Dette gælder uanset om der er tale om forhold, der giver anledning til fristforlængelse, hærværk, manglende leverancer, forsinkelse osv. Eks. såfremt man mener der foreligger et forhold, der giver ret til fristforlængelse (f.eks. usædvanligt vejrlig) skal kontraktparten orienteres hurtigst muligt, AB 92 § 24, stk. 3 Sørg for at gøre det skriftligt (”Skriftlighed”) Dette er afgørende i forhold til den efterfølgende dokumentation (retssag, voldgift anden tvisteløsning) Skriftlighed er ligeledes udg. pkt. for entreprenørens fristforlængelse efter AB 92 § 24, stk. 3 (dette er dog en bevis- og ikke en gyldighedsregel) Side 35
  36. 36. ÆNDREDE FORUDSÆTNINGER Claims-miljøet Begræns tabet mest muligt (”Tabsbegrænsningspligt”) Træf de relevante (rimelige) foranstaltninger så skaden/forsinkelsen ikke udvikler sig (kan være ansvarspådragende) Side 36
  37. 37. ÆNDREDE FORUDSÆTNINGER Claims-miljøet Claim management ved ekstrakrav Krav Beløb Bygherre bemærkning Side 37 Entreprenør bemærkning Næste aktion
  38. 38. ÆNDREDE FORUDSÆTNINGER Claims-miljøet Claim management ved tidsfristforlængelse Krav Antal dage Bygherre kommentar Claim management ved tidsfristforlængelse […] Side 38 Entreprenør standpunkt Næste aktion
  39. 39. ÆNDREDE FORUDSÆTNINGER Claims-miljøet Claim management ved bygherrekrav Krav Beløb Entreprenør bemærkning Side 39 Bygherre kommentar Næste aktion
  40. 40. ÆNDREDE FORUDSÆTNINGER Claims-miljøet Claim management ved tvister Krav Beløb [X tra krav] Side 40 100.000 Anerkendt Betalt Omtvistet 20.000 15.000 80.000
  41. 41. ÆNDREDE FORUDSÆTNINGER Krav vedrørende ekstraarbejder – AB § 14 Opgørelse af krav på ekstraarbejder ▪ Gælder der enhedspriser ifølge kontrakten? Fortolkningsspørgsmål, eks. KfE 11.023 VBA ▪ Fortolkningsspørgsmål, om kontrakten indeholder ”jugerede” mængder eller bygger på rene enhedspriser, jf. KfE 11.067 VBA ▪ Hvad gælder indenfor intervallet på +/- 15 % af entreprisesummen og +/- 100 % af den enkelte post i tilbudslisten? ▪ Hvad gælder, når ændringen overstiger de i AB angivne intervaller? Side 41
  42. 42. ÆNDREDE FORUDSÆTNINGER Krav vedrørende ekstraarbejder – AB § 14 Opgørelse af krav på ekstraarbejder ▪ Udgangspunktet er, at bygherren kan kræve ændringer i entreprisen jf. AB 92 § 14, stk. 1 ▪ Krav: Naturlig sammenhæng med de aftalte ydelser ▪ Bygherrens krav på ændringer skal ske skriftligt jf. AB 92 § 14, stk. 2. ▪ Gyldighedsbestemmelse? ▪ Bevis? Side 42
  43. 43. ÆNDREDE FORUDSÆTNINGER Krav vedrørende ekstraarbejder – AB § 14 Opgørelse af krav på ekstraarbejder ▪ Prisreguleringsregel i AB 92 § 14, stk. 3 ▪ ”Regulering efter enhedspriser skal dog kun ske, inden for +/- 15 pct. af entreprisesummen og inden for +/- 100 pct. af de enkelte poster i tilbudslisten.” ▪ Omfatter kun entrepriser, hvor mængder er enhedsprissatte i entreprisekontrakten. ▪ Beregnes ud fra entreprisesummen: Den oprindelige entreprisesum før mer- og mindreydelser fratrækkes. ▪ Hvordan skal variationsgrænserne beregnes? ▪ Nettometoden ▪ Bredbåndsmetoden ▪ Bruttometoden Side 43
  44. 44. ÆNDREDE FORUDSÆTNINGER Krav vedrørende ekstraarbejder – AB § 14 Opgørelse af krav på ekstraarbejder ▪ Nettometoden: ▪ Man fratrækker den procentvise forøgelse af en merydelse med en mindreydelse. ▪ Fx: Merydelse på 10 % og en mindreydelse på 10 % = 0 % ændring. ▪ Medfører reelt, at bygherren ændre efter forgodtbefindende, og der er ingen mulighed for korrektion af enhedspriserne. ▪ Bredbåndsmetoden: ▪ Man kan kræve op til 15 % på henholdsvis mer- og mindrerydelser ▪ Reguleres på individuelle konti på henholdsvis mer- og mindreydelser. ▪ Medfører, at man undgår som ved nettometoden, at man skal fratrække de to forhold, men det kræver også et forholdsvis stort administrativt arbejde. Man kan således kræve forøgelse på 15 % og formindskelser på 15 % inden for enhedspriserne. Side 44
  45. 45. ÆNDREDE FORUDSÆTNINGER Krav vedrørende ekstraarbejder – AB § 14 Opgørelse af krav på ekstraarbejder ▪ Bruttometoden: ▪ Der kan maksimalt foretages ændringer for i alt 15 % af entreprisesummen, uanset om der er tale om forøgelse eller formindskelse af ydelser. ▪ Medfører reelt, at de første 15 % ændringer skal ske til de fastsatte enhedspriser, hvorimod alt over de 15 % afregnes som regningsarbejde (efter praksis en skønsmæssig fastsat enhedspriser) ▪ Bruttometoden anvendes ifølge den juridiske teori – men meget lille forskel på udregningsmetoderne. ▪ Konklusion: (§ 14, stk. 3) ▪ Mer-/mindreydelse inden for (samlet) de to variationsgrænser = Aftalt enhedspris ▪ Mer-/mindreydelse uden for de to variationsgrænser = Skønsmæssig enhedspris (UP) Side 45
  46. 46. ÆNDREDE FORUDSÆTNINGER Krav vedrørende ekstraarbejder – AB § 14 Opgørelse af krav på ekstraarbejder ▪ Hvordan skal man beregne variationsgrænserne? ▪ Ændringen for den enkelte enhedsprissatte post skal dels holde sig inden for +/- 100 %, dels skal de samlede ændringer af enhedsprissatte poster økonomisk holde sig inden for +/- 15 % af den oprindelige entreprisesum uden reguleringer. ▪ Ingen kendt praksis på området endnu, men man bør formentlig ”holde øje” med det løbende. ▪ UP = Ændringer ud over grænserne skal afregnes til skønsmæssig fastsatte enhedspriser jf. Voldgiftsretten. I vurderingen indgår omfanget af ændringerne herunder også art og det tidsmæssige perspektiv. ▪ Den nye pris indeholder som udgangspunkt alle yderligere omkostninger (altså inkl. avance, administration, tidstab mv.) Side 46
  47. 47. ÆNDREDE FORUDSÆTNINGER Krav vedrørende ekstraarbejder – AB § 14 Opgørelse af krav på ekstraarbejder ▪ Særligt vedrørende ”mindre-mængler” ▪ AB 92 § 14, stk. 5 ▪ Første 15 % reguleres efter enhedspriserne ▪ Mere end 15 % formindskelse – bygherren godskrives de udgifter som spares eller burde have været sparet, mens vi fortsat har krav på vores avance! Betaling af krav på ekstraarbejder ▪ Løbedage ▪ Forrentning afhænger af, om kravet er faktureret, jf. KfE 93.5 VBA ▪ Husk: ”Bordet fanger” ved slutopgørelse, jf. AB § 22, stk. 7 og 9 Side 47
  48. 48. ÆNDREDE FORUDSÆTNINGER Krav om tidsfristforlængelse – AB §§ 24 og 27 ▪ Krav på tidsfristforlængelse berettiger til økonomisk kompensation, medmindre det er usædvanligt vejrlig, som har givet anledning til kravet ▪ Nyere praksis om entreprenørens forceringskrav eller såkaldte ”global claims” ▪ Påvisning af årsagssammenhæng mellem hvert enkelt forhold, der berettiger krav på fristforlængelse og afholdte omkostninger, er ofte meget svært ”på bagkant” ▪ Praksis er ikke entydig ▪ To sager fra 2011 om hhv. storentreprise og totalentreprise, der blev væsentligt forsinket. Side 48
  49. 49. ÆNDREDE FORUDSÆTNINGER Kendelse af 10. juni 2011 om forcering Voldgiftsretten finder, at klagerens krav om betaling for ekstra montageomkostninger som følge af forlænget byggetid reelt er baseret på et synspunkt om betaling af klagerens faktiske omkostninger regningsarbejde - hvilket kontrakten mellem parterne ikke giver mulighed for. Voldgiftsretten afviser derfor kravet i det væsentlige. Imidlertid finder voldgiftsretten, at forholdene vedrørende forsinkelse af spildevandsrør til kill-rum […] og forholdene vedrørende spejlsvejsning af plastafløbsrør […], berettiger klageren til erstatning, jf. Fællesbetingelsernes § 27, stk. 1, nr. 1), jf. § 24 stk. 1, nr. 2) [svarende til AB §§ 24 og 27], for klagerens afholdelse af ekstra montageomkostninger og ekstra materialeforbrug, idet indklagede har udvist fejl eller forsømmelse vedrørende disse forhold. Voldgiftsretten finder, at kravet ikke er fortabt som følge af klagerens passivitet i relation til kravets fremsættelse. Side 49
  50. 50. ÆNDREDE FORUDSÆTNINGER VBA kendelse af 20. juli 2011 om forcering mv. Voldgiftsretten opfatter entreprenørens krav som et krav på vederlag til dækning af de omkostninger, der kan henføres til forstyrret arbejdsgang og reduceret arbejdseffektivitet, herunder administrative omkostninger, med deraf følgende spildtid og forcering af arbejdet, og at dette efter entreprenørens opfattelse navnlig skyldes, at der af bygherren er blevet stillet krav, som udbudsmaterialet ikke gav entreprenøren rimelig grund til at regne med ville blive stilet, og som entreprenøren derfor ikke har kunnet tage højde for ved tilbudsgivningen og den planlagte tilrettelæggelse af arbejdets udførelse. Entreprenøren har videre som årsag henvist til bygherrens administration af kontrakten. Entreprenøren har ikke på sædvanlig måde og i umiddelbar forbindelse med de episoder, man vil påberåbe sig, nøjagtigt præciseret omfanget af de ulemper, man mente sig udsat for, eller gjort opmærksom på, hvilke ekstraomkostninger, herunder forceringsudgifter eller forstyrrelsesudgifter, man mente at være blevet påført som følge heraf, og som ønskedes godtgjort af bygherren. Hertil kommer, at entreprenørens krav alene er fastsat skønsmæssigt som en del af de omkostninger, entreprenøren har haft, eller en del af det tab, entreprenøren har haft på entreprisen. Som det fremgår af de foregående punkter, finder voldgiftsretten ikke entreprenørens generelle krav berettiget, og voldgiftsretten frifinder derfor bygherren for det generelle krav. Side 50
  51. 51. BYGHERRENS MODKRAV Kravtyper, værktøjer og retsmidler Kravtyper: ▪ Ekstra tilsynsomkostninger ▪ Mangelkrav ▪ Der sondres mellem ikke-udført arbejde og mangler, samt herunder afleveringsmangler (synlige forhold) og mangler konstateret på hhv. 1-års og 5-års gennemgang (skjulte forhold) ▪ Dagbøder – nærmere herom om et øjeblik!! ▪ Sagsomkostninger Typiske ”værktøjer”, bygherren tager i anvendelse: ▪ Tilbagehold eller modregning i entreprisesum ▪ Manglende nedskrivning af entreprenørens sikkerhedsstillelse Typiske retsmidler, bygherren benytter sig af: ▪ Syn og skøn ▪ Voldgiftssag (Foregreben tvisteløsning) Side 51
  52. 52. BYGHERRENS MODKRAV Bygherrens dagbodskrav – AB § 25 ▪ Efter AB 92 og ABT 93 er udgangspunktet, at bygherren i tilfælde af forsinkelse, som ikke berettiger til tidsfristforlængelse kan kræve erstatning efter dansk rets almindelige regler. NB: Hvis der er aftalt dagbod kan erstatning ikke kræves herudover, jf. AB 92 § 25, stk. 3, medmindre entreprenøren har udvist grov uagtsomhed eller handlet med forsæt til at sinke fremdriften! ▪ Reklamationskravet, jf. KFE 1998.40 VBA ▪ Navnlig offentlige bygherrer angiver efterhånden ofte i udbudsmaterialet ret til dagbod for mellemfristoverskridelser, hvilket udgør en markant skærpelse i forhold til almindeligt ansvarsgrundlag og ikke uden videre bør accepteres. ▪ Udgangspunktet er, at der ikke kan opkræves dagbod for mellemfristoverskridelser. Side 52
  53. 53. BYGHERRENS MODKRAV Dagbod ved mellemfristoverskridelser Betingelserne for opkrævning af dagbøder ved passage af mellemterminer er følgende ifølge en voldgiftskendelse fra 1996 ▪ Fristen skal være af helt afgørende betydning for byggeriet og rettidig aflevering heraf ▪ Kontrakten skal indeholde klar og utvetydig hjemmel ▪ Overholdelsen af sådanne for byggeriet afgørende terminer skal søges sikret ▪ Bygherren skal have foretaget nøjagtige noteringer af fristoverskridelser ▪ Ganske særlige omstændigheder, der kan begrunde tilbagehold for et større beløb end den endelige forsinkelse med aflevering af entreprisen. Side 53
  54. 54. BYGHERRENS MODKRAV Dagbod ved mellemfristoverskridelser ▪ ”Dagbod fastsættes til 2 ‰ (2 promille) af entreprisesummen, dog min. kr. 10.000,00, for hver kalenderdag, som entreprisen forsinkes. Dagbodskravet gælder ved alle milepæle anført i tidsplanen. Milepæle er placeret på kritisk vej i tidsplanen. Det fremhæves udtrykkeligt, at aflevering til slutterminen ikke indebærer bortfald af dagbod for tidligere milepæle [mine understregninger].” ▪ Tidsplanen indeholder tre milepæle ▪ Kan bygherre opkræve dagbod for overskridelse af hver af de tre terminer og sammenlægge kravene? ▪ Hvilken argumentation vil du bruge som entreprenør for, at dagboden skal nedsættes? ▪ Hvad er definitionen på kritisk vej? ▪ Kan tidsplanen indeholde mere end én kritisk vej? Side 54
  55. 55. Typetilfælde, hvor konflikter opstår ▪ Formkrav/risikostyring (dokumentation) ▪ Vedståelsesfrister ▪ Sikkerhedsstillelse ▪ Ændringer i arbejdet (skriftlighed) ▪ Tidsfristforlængelse og forsinkelse (ansvar/hæftelse) ▪ Afleveringsprotokol/mangler ved arbejdet ▪ Ophævelse (dokumentation) ▪ Syn og skøn ▪ Arbejdsstandsning ▪ Dagbod ved mellemfristoverskridelser ▪ Tilbagehold i betalinger ▪ Sagkyndig beslutning
  56. 56. Case vedrørende tilbudsgiver Case: På et vejprojekt meddelte en konsortiepart, at man ikke ville være med i konsortiet længere efter, at konsortiet var blevet prækvalificeret med den pågældende virksomhed som konsortiedeltager. Øvrige konsortiedeltagere ønsker stadig at afgive tilbud ▪ Hvad gør du som projektleder for at løse denne situation? ▪ Tilbyder du betaling mod at få virksomheden med ”om bord” igen? Side 56
  57. 57. Case vedrørende konkurrencen Case: Hvis du som projektleder forud for tilbudsafgivelse bliver klar over, at udbudstidsplanen ikke holder men skal tillægges 6-8 mdr. til en samlet angivet byggetid på 10 måneder, hvad gør du som projektleder/entrepriseleder? ▪ Tager du forbehold? ▪ Vedrører dette i givet fald ”grundlæggende elementer”? ▪ Prissætter du omkostninger herunder til dagbodsansvar og lægger til tilbudssummen? ▪ Og/eller adresserer du problemet i et spørgsmål til ordregiver inden tilbudsafgivelsen? Side 57
  58. 58. Cases fra det ”virkelige liv” ▪ Eks. 1: Bygherren beder entreprenøren om at underskrive en såkaldt ”entydighedserklæring”, hvor entreprenøren skal acceptere, at udbudsmaterialet er retvisende og klart, jf. AB 92 § 2, stk. 2. Tager du forbehold eller søger dette bortforhandlet? ▪ Eks. 2: En hovedentreprenør kræver overfor underentreprenør anvendelse af bestemte standardbetingelser, som er væsentligt mere ”bygherrevenlige” end AB 92. Søger du som projektleder/entrepriseleder disse betingelser forhandlet? Hvornår tager du denne forhandling? Før eller efter tilbudsafgivelse? ▪ Eks. 3: Ordregiver sender uforståelig fordansket udgave af engelske standardbetingelser og kræver disse anvendt i kontrakten. Hvad gør du som projektleder/entrepriseleder? Nægter du at underskrive kontrakt? Hvad kan det gode argument være for at nægte kontraktunderskrivelse? Hvordan er entreprenørens position i tilfælde af en tvist, hvis der ikke foreligger underskreven kontrakt? ▪ Konklusion: Såfremt kontraktparten ønsker at fravige standardklausuler/-aftaler. Spørg ”hvorfor” og få et svar. Og sørg for det er synligt og hvad holdningen har været. Side 58
  59. 59. Case om arbejdsstandsning En entreprenør har indgået kontrakt med bygherren om opførelse af en udstillingsbygning. Aptering af bygningen er taget ud af kontrakten forud for, at kontrakten blev indgået, hvilket har bevirket en reduktion af entreprisesummen fra 55 mio. kr. til 35 mio. kr. Efter kontraktindgåelsen viser det sig, at entreprenøren har regnet forkert og, at opgaven kommer til at gå i minus med 20 mio. kr. ▪ Hvilke initiativer tager du som projektleder, da der viser sig, at der er begået en alvorlig regnefejl? ▪ Bør entreprenøren kræve tillægsbetaling hos bygherren, og hvad bør man i givet fald bruge som argumentation? ▪ Varsles arbejdsstandsning og med hvilken argumentation? ▪ Bør entreprenøren prøve at nå bedst muligt i mål og ”tjene” det tabte ind på krav om ekstraarbejder mv.? ▪ Bør entreprenøren overveje at hæve eller annullere kontrakten med bygherren (”Efficient Breach”)? ▪ Gør det nogen forskel i vurderingen, at bygherren begynder at tilbageholde dagbod på mellemfrister? Side 59
  60. 60. Lene Lange Advokat (L) E-mail: len@lett.dk Dir. tlf.: +45 33 34 07 78 Mobil: +45 29 61 75 80 Kristian Skovgård Larsen Advokat (H), LL.M. E-mail: ksl@lett.dk Dir. tlf.: +45 33 34 01 09 Mobil.: +45 51 99 90 72 Pia Moltke Jensen Advokat, Ph.d. E-mail: pmj@lett.dk Dir. tlf.: +45 33 34 07 97 Mobil.: +45 51 99 90 71 København Rådhuspladsen 4 DK-1550 København V Tlf. +45 33 34 00 00 Fax +45 33 34 00 01 Kolding Jernbanegade 31 DK-6000 Kolding Tlf. +45 33 34 00 00 Fax +45 33 34 00 01 Rådgivningsansvar i et retligt perspektiv · Henrik Puggaard Side 60 Århus - Rådhusgården Vester Allé 4 DK-8000 Århus C Tlf. +45 33 34 00 00 Fax +45 33 34 00 01

×