Tendenser i profession, samfund, kommunikation 2017
•Download as PPT, PDF•
1 like•833 views
Hvad kommer til at præge kommunikationsverdenen i 2017? Læs med her.
Recommended
Recommended
More Related Content
Similar to Tendenser i profession, samfund, kommunikation 2017
Similar to Tendenser i profession, samfund, kommunikation 2017 (20)
More from Advice A/S
More from Advice A/S (9)
Tendenser i profession, samfund, kommunikation 2017
- 1. Tendenser i profession, samfund, kommunikation 2017 Timme Bisgaard Munk ph.d. Redaktør, Kforum Januar 2017 Advice Morgenmøde
- 2. Agenda Trends & tendenser i: Profession Samfund Kommunikation
- 5. Bliv datanørd eller fyret
- 6. Communication Monitor 2016Hvert år gennemfører den europæiske sammenslutning af k-chefer en gigantisk spørgeskemaundersøgelse af, hvad der er op og ned i k-verdenen. 2710 personer medvirker fra 43 lande på nu tiende år. Tendensen er klar. Digitaliseringen slår voldsomt igennem i k-faget i disse år. Big data, algoritmer og automatisering er de nye nøgleord, men ingen ved desværre, hvordan vi skal forstå eller realisere mulighederne. Moralen er både skræmmende og fascinerende. Vi er totalt lost, medmindre vi alle bliver datanørder lige her og nu.
- 15. Identitetspolitik, neotribalisme og etnisk nationalisme vendt mod eliten
- 16. Neo-Postmodernisme: Fiktion bliver virkelig og virkeligheden bliver fiktiv i virkeligheden for alvor
- 17. I mange år har vi set risikominimering som et ideal, men nu skal politikere lære at være mere risikosøgende. Det nye ideal er zero fuck given-politisk kommunikation, hvor den store gevinst forudsætter det store gamble.
- 19. Autenticitetszonen er blevet udvidet: Brugt rigtigt kan grovheder, løgne og direkte amoral styrke en politisk kandidat.
- 22. Polarisering i dem-mod-os: Shaming / anti-shaming / anti- shaming-shaming
- 23. “Weaponized narrative seeks to undermine an opponent’s civilization, identity, and will by generating complexity, confusion, and political and social schisms.” Falske nyheder og fortællinger som våben
- 24. De-industrialisering og ny global arbejdsdeling med nye vindere / tabere
- 25. Anti-globalisering og de-globalisering er tidens stærkeste politiske tendens
- 26. The End of Liberal Internationalism The Era of Power Politics
- 28. Kommunikation
- 29. Social data er det nye kreative koncept
- 30. Selvmåling er det nye kreative koncept
- 31. Brands + selvmåling det nye kreative koncept
- 33. Datadrevet psykografisk segmentering vandt valget i USA / Brexit
- 34. Psykografi er tilbage som målgruppe-metode
- 38. Nye infografik video multimedie-formater på sociale medier
- 41. Visuel
- 49. Mod zero UI
- 52. Stemme og samtale- interface er den nye kommunikation og strategi
- 59. Dig Trump
- 61. Hvordan vi mennesker ser et billede Hvordan Googles Deep Dream Algoritme ser samme billede
- 65. Fra USP til ESP til ASP ( Algorithmic selling proposition) fx Spotify We will move from mobile first to an AI first world,” Google CEO Sundar Pichai
- 68. Westworld: Learning from Machine learning
- 71. Forretning
- 73. Across every sector of business, the brand landscape is polarizing. At one end of the spectrum sit huge, platform brands that either believe they can do anything in any market or provide service ecosystems (or both!) while at the other are specialist brands with unique focus and clear purpose. Platforme Purpose / niche ? RIP
- 78. Alt er design. Alt er service. Designtænkning breder sig Den antropologiske imperalisme er blevet mainstream.
- 79. Agendaen var Trends & tendenser i: Profession : Data / Automatisering / influencers Samfund: Identitets politik / The End of Liberal Internationalism / The Era of Power Politics / de-globalisering / Kommunikation: AI / Voice / zero UI / Psykografi / Visual Turn / Live Turn/ Chatbots / Forretning: Platform Strategy / Exponential Org. / Design thinking / Sprint /
- 80. Spørgsmål
Editor's Notes
- Tak fordi jeg må komme. Noget om Kforum kort.
- Det er morgens agenda. Trends og Tendenser i Profession, samfund og kommunikation.
- Hvert år spørg European Communication Monitor cirka 2500 kommunikationsfolk i fra 41 lande hvad er status på faget. Det er altid interessant konklusioner som kommer ud af det. Vi skrive rom den hver eneste år.
- Her er din nye K-afdeling. Hvis du ikke kan se dig selv her, er du lost. Bliv datanørd, eller find dig et andet arbejde, inden du bliver fyret.
- Digitaliseringen slår voldsomt igennem.
- De største udfordringer de sidste 10 år Samspillet mellem kommunikation og forretning er den altdominerende udfordring, fordi det både er svært og vigtigt. Den sociale dagsorden er blevet mindre vigtig over tid. Men kampen for faget såvel som kundernes omdømme er det evige problem. Bemærk at håndtere hastigheden og volume af informationsflow nu er på en overraskende andenplads med hele 38 %. Nu fylder Big Data for alvor noget.
- Her kan man se, hvordan de fem vigtigste udfordringer relativt har udviklet sig i forhold til hinanden. 'Show Me The Money' har siden finanskrisen været det ultimative, altafgørende krav. Digitaliseringen har naturligvis også sat dagsordenen, mens den grønne dagsorden desværre fylder mindre. Hvor meget de enkelte udfordringer fylder, kan enten ses positivt som udtryk for, at problemerne er løst, eller negativt, som at de blot er gået af mode. Grådigheden og ROI-tænkningen har erstattet den grønne dagsorden. Show Me The Money' styrer showet I de sidste 10 år har faget ifølge undersøgelsen haft fem centrale udfordringer. De to største har på skift været, hvordan kommunikation understøtter forretningen, og hvordan man kan og skal bruge de sociale medier. Dernæst har den grønne, sociale CSR-dagsorden og kamp for at skabe tillid været vigtig. Endelig har spørgsmålet om dialog og gennemsigtighed været på k-folkets dagsorden de sidste 10 år. Tankevækkende er det, at CSR er blevet mindre vigtig. Den positive fortolkning er, at det er blevet en naturlig del af hverdagen og virket for de fleste virksomheder, mens den negative fortolkning ville være, at ønsket om at tjene penge har erstattet det sociale og miljømæssige ansvar. I 2007 var de sociale medier den store udfordring, men den ser ud til at være kommet mere under kontrol fra 2013 og frem.
- Big data er det store buzzword. Få ved nemlig, hvad det for alvor kommer til at betyde. Som man siger, og undersøgelsen viser: 'Big data is like teenage sex: everyone talks about it, nobody really knows how to do it, everyone thinks everyone else is doing it, so everyone claims they are doing it.'Big data er tydeligvis The Big ? Tre ud af fire k-folk mener, big data vil forandre faget, men deres viden om det er stærkt begrænset. Big data-revolutionen er derfor ikke blot en mulighed, men også en trussel, fordi k-folk ikke forstår den godt nok. De risikerer derfor at miste resurser, indflydelse og opgaver, fordi de ikke er godt nok med på databølgen. Hver femte nævner, at de gennemfører pilotprojekter på dataområdet, men det virker lidt usikkert, hvad det dækker over, fordi de tydeligvis er så uklare på begrebets betydning og dermed også dets udmøntning i konkrete projekter. Man kunne derfor spørge: 'pilotprojekter på hvad?' Ved de overhovedet, om det er big data eller blot klassiske kvantitative undersøgelser, der nu er digitaliseret? Svaret er et stort ?
- Brugen af meningsdannere på sociale medier er blevet mere og mere strategisk. Hvad med de nye meningsdannere på de sociale medier? Værdien af de nye meningsdannere på de sociale medier kan måles på mange måder. Usikkerheden er stor, men flertallet fokuserer på, om de har en troværdig stemme og en pondus i deres nicheoffentlighed. Igen er her et kompetencehul, hvor mange k-folk savner social medie-kompetencer. Ofte omkring annoncering og monitorering af de sociale medier.
- I årtier har vi drømt om at kunne interagere ligeså naturligt med computeren, som vi gør i en menneske-menneske samtale, og det øgede antal computere, vi omgiver os med i hverdagen, kan gøre det tvingende nødvendigt at bygge computere, der kan reagere konstruktivt på talt eller skrevet naturligt sprog. Med nye produkter som Apples Siri, Amazon Echo, Microsofts Cortana og Google Home kommer drømmen hastigt nærmere. Indenfor få år vil det formentligt være helt almindeligt at tale til sin computer, som om den var en person.
- Vi er på vej mod det industrielle internet / den fjerde industrielle revolution
- AI en kæmpe gave eller en trussel?
- Superintelligence: Paths, Dangers, Strategies (2014) is a book by Swedish philosopher Nick Bostrom. It argues that if machine brains surpass human brains in general intelligence, then this new superintelligence could replace humans as the dominant lifeform on Earth. Sufficiently intelligent machines could improve their own capabilities faster than human computer scientists.[1] As the fate of gorillas now depends more on humans than on the actions of gorillas themselves, so will the fate of future humanity depend on the actions of the machine superintelligence.[2] The outcome could be an existential catastrophe for humans.[3] Bostrom's book has been translated into many languages and is available as an audiobook. It is unknown whether human-level artificial intelligence will arrive in a matter of years, later this century, or not until future centuries. Regardless of the initial timescale, once human-level machine intelligence is developed, a "superintelligent" system that "greatly exceeds the cognitive performance of humans in virtually all domains of interest" would follow surprisingly quickly, possibly even instantaneously. Such a superintelligence would be difficult to control or restrain.While the ultimate goals of superintelligences can vary greatly, a functional superintelligence will spontaneously generate, as natural subgoals, "instrumental goals" such as self-preservation and goal-content integrity, cognitive enhancement, and resource acquisition. For example, an agent whose sole final goal is to solve the Riemann hypothesis (a famous unsolved, mathematical conjecture) could create, and act upon, a subgoal of transforming the entire Earth into some form of computronium (hypothetical "programmable matter") to assist in the calculation. The superintelligence would proactively resist any outside attempts to turn the superintelligence off or otherwise prevent its subgoal completion. In order to prevent such an existential catastrophe, it might be necessary to successfully solve the "AI control problem" for the first superintelligence. The solution might involve instilling the superintelligence with goals that are compatible with human survival and well-being. Solving the control problem is surprisingly difficult because most goals, when translated into machine-implementable code, lead to unforeseen and undesirable consequences.
- Forstå fremtidens freestyling i form og funktionDe kompetencer, som bliver afgørende i fremtiden for at blive arbejdsmarkedets nye vinder, kan oversættes til følgende fem freestylingopgaver. De er alle opgaver, som kræver evnen til at tænke mod og med computerens algoritmer. Man skal freestyle ved at oversætte virkelighedens situationer, opgaver og årsagssammenhænge til et sprog, computere forstår. Altså tænke som en computer, hvor virkelighedens kaos oversættes til valide sandsynligheder, logiske funktioner og formler. Det vil sige oversætte til computerens musik. Man skal freestyle ved løbende at justere computerens algoritmer og evner i forhold til en forandret og dynamisk virkelighed. Altså sikre, at computeren rammer virkelighedens rytme og takt. Man skal freestyle ved at se computeren som et blandt mange redskaber med evnen til at bruge sin egne kompetencer i et åbent, improviseret samarbejde. Altså åbne op for en jam-session, hvor forskellige redskaber kombineres frit for at løse opgaven og finde en fælles takt og tone. Man skal freestyle ved at kunne zoome ind og ud fra mikro til makro i en løbende kritisk afprøvning af induktive, deduktive og abduktive slutninger om, hvad dataene siger om virkeligheden og omvendt. Man skal freestyle ved at kunne se de blinde vinkler og kognitive begrænsninger i sine egen erkendelser og analyser. Altså bibeholde et åbent sind omkring, hvordan tingene hænger sammen. På samme måde som man fastholder at se begrænsninger og de blinde vinkler i computerens strenge regelbaserede forklaringer. Det er altså evnen til at forandre, hvordan computeren ’tænker’ og oversætte det tilbage til virkeligheden og sproget. Igen er Google Translate et godt eksempel, for hvad er det for regler, som medfører hvilke oversættelsesfejl? Hvordan kan jeg i min oversættelse korrigere dette? Altså vide hvornår og hvorfor virkeligheden snyder computeren. Man skal kunne se årsagssammenhænge og regler, hvor computeren blot ser sammenfald og korrelationer. Når mængden af data eksploderer, vokser antallet af mulige og falske korrelationer. At forstå hvilke mønstre og årsager, der forklarer de få vigtigste korrelationer, kræver dyb faglig viden og såkaldt domænekendskab om for eksempel oversættelse. Med et citat fra en ukendt freestyle-rapper er kravet til fremtidens kompetenceudvikling et nysgerrigt og åbent blik på computerens muligheder. Vi vinder kun ved at se den som vores ven og venstre hånd. Lets freestyle: Never looking back, or too far in front of me. The present is a gift, and I just wanna be clever. Bogen: ‘Average is over: Powering America Beyond the Age of the Great Stagnation’ af Tyler Cowen https://www.kommunikationogsprog.dk/kom-magasinet/freestyle-eller-forsvind