Powerpoint om vejret i Danmark

1. - En oversigt

2. Vejret i Danmark
– påvirket på 3 niveauer
1. Globalt (dvs. det globale vindsystem)
2. Regionalt (dvs. polarfronten/den polare jetstrøms
placering)
3. Lokalt (dvs. placeringen af de enkelte dynamiske
højtryk, lavtryk og fronter).

3. Det globale niveau
 Påvirkningen fra det globale vindsystem:
 Danmark (56°N) er i det tempererede vestenvindsbælte (30-
60°N)
 Vi har mest vestlige vinde, og vejret kommer primært til os fra vest.
 Danmark er tæt på polarfronten (og dermed de
subpolare, dynamiske lavtryk med tilhørende fronter) året
rundt
 Vi har altid ret ustadigt vejr, og ingen særlige regntider eller tørtider.
 Polarfronten bevæger sig sammen med resten af vindsystemet
med årstiderne.
 Vores mest ustadige årstider er når polarfronten er meget tæt på
Danmark – dvs. forår og efterår. Vi har mere stabilt vejr, når
polarfronten er længere væk om sommeren og vinteren.
Men dette forklarer ikke vejret mere detaljeret – f.eks. vindretning og temperatur
Her skal vi ned på de regionale og lokale niveauer.

4. Det regionale niveau
 Påvirkningen fra polarfrontens placering:
 Polarfronten er nord for Danmark
 Chancen for højtryk er større, da dynamiske højtryk
normalt er syd for polarfronten. Dermed typisk
strålingsvejr.
 Polarfronten er syd for Danmark
 Chancen for lavtryk (og fronter) er større, da
subpolare, dynamiske lavtryk normalt er nord for
polarfronten. Dermed typisk strømningsvejr.
Men dette forklarer stadig ikke vejret mere detaljeret – f.eks. vindretningen.
Her skal vi ned på de regionale og lokale niveauer.

5. Det lokale niveau
 Påvirkningen fra de enkelte lavtryk, højtryk og
fronter:
 Et højtryk er lige over Danmark
 Der vil være strålingsvejr.
 Et lavtryk med fronter er tæt ved Danmark
 Vejret domineres af frontpassager: varm-, kold- og/eller okkluderede
fronter vil passere Danmark.
 Dynamiske høj- og lavtryk er tæt ved Danmark, men trykkene
og fronterne er ikke lige over Danmark
 Fire forskellige vejrtyper – kaldet luftmassevejr.

6. Hvordan opstår polarfronten og den
polare jetstrøm? Polarfronten er skillevæggen
mellem den lune tropikluft
(middelhavsluft, der dominerer
mellem 30 og 60°N) og polarluften
(nordpolsluft, der dominerer nord
for 60°N).
Jetstrømmene opstår, fordi der
er et trykfald mellem de tre celler,
der udgør det globale vindsystem.
Hadley-cellen ved Ækvator er
varmest = størst tryk. Vindene
søger derfor videre over i
Ferrelcellen og Polarcellen, afbøjes
af Corioliseffekten og danner
kraftige vestenvinde i højden over
hver cellegrænse = subtropiske og
polare* jetstrømme.

7. Strålingsvejr og strømningsvejr
Strålingsvejr
Når et højtryk er over Danmark eller meget
tæt på.
Stabilt, tørt og klart vejr.
Svag eller ingen vind.
Sommer: Meget varmt, evt. tåge om natten.
Vinter: Meget koldt, evt. tåge om natten.
Strømningsvejr
Når de subpolare, dynamiske lavtryk
bevæger sig tæt forbi Danmark = mange
frontpassager.
Ustadigt vejr, nedbør under frontpassager.
Ofte blæsende.
Sommer: Køligt.
Vinter: Mildt.

8. Hvordan opstår varm- og koldfronter?
Et lavtryk dannes (pga. den polare jetstrøm) nord for polarfronten.
Vindene begynder at blæse mod uret rundt om lavtrykket.
Varm luft begynder at stige op over den kolde luft og presse til den kolde
luft. Kold luft presser samtidig til den varme luft på den anden side af
lavtrykket.
Frontsystemet er helt udviklet – her er varmfront, hvor varm luft
langsomt stiger op over kold luft, og en koldfront, hvor kold luft hurtigt
presser varm luft op foran sig.
Nu begynder fronterne at okkludere (klappe sammen), da koldfronten er
hurtigere end varmfronten – koldfronten skal kun skubbe til den varme
luft, mens den varme luft ved varmfronten både skal stige op og skubbe til
den kolde luft. Okklusionen starter tættest ved lavtrykket, hvor afstanden
mellem fronterne er kortest.
Nu er fronten helt okkluderet, men giver stadig noget nedbør, da den
varme luft endnu hænger over den kolde luft. Den varme luft er dog
isoleret fra jordoverfladen og køles af. Når den varme luft er lige så kold
som den omgivende kolde luft, opløses fronten. Lavtrykket forsvinder
også, da trykforskellen udlignes langsomt.
L
L
L
L

9. Hvad sker der, når fronterne passerer?
Koldfronten
I varmsektoren (der er tør og ret skyfri)
tårner høje bygeskyer sig op i horisonten.
Koldfrontens passage kendetegnes af
kraftige byger, om sommeren
tordenbyger (pga. den hurtigt opstigende
varme luft)
Efter frontpassagen bliver det koldere (vi er
tilbage i koldsektoren, nord for
polarfronten). Vinden skifter også, og det
bliver gradvist mindre skyet. Der kan dog
godt være byger efter koldfrontens passage.
Varmfronten
Gradvist mere skyet, i starten høje skyer, til
sidst helt overskyet.
Langsom, vedvarende nedbør under
fronten (heldagsregn – pga. den
langsomt opstigende varme luft).
Efter fronten har passeret, bliver det
varmere (vi er nu i varmsektoren, dvs. syd
for polarfronten).
Vindretningen skifter normalt også ved
frontpassagen.

10. Luftmassevejr i
Danmark
Maritim polarluft (kold+fugtig)
Sommer: Køligt, blæsende, mange byger.
Vinter: Køligt, snebyger, evt. snestorm.
Nordlige Danmark i læ af norske fjelde
(’fønvind’ = tørrere og klarere luft her).
Maritim tropikluft (varm+fugtig)
Sommer:
Varmt, lummert, byger, varmetordenvejr
(konvektionsnedbør).
Vinter: Mildt, overskyet, blæsende. Ofte
nedbør som regn eller slud.
Kontinental polarluft (kold+tør)
Sommer: Tørt, køligt og klart, evt. tåge
om natten.
Vinter: Tørt, meget koldt, klart.
Kontinental tropikluft (varm+tør)
Sommer: Meget varmt, tørt – evt.
hedebølge.
Vinter: Meget koldt, tørt og klart. Bliver
højtrykket hængende, kan der komme
isvinter.