Hvad kan skole og erhvervsliv berige hinanden med?Aslak Gottlieb
Helsingør Skole, 20. august 2013.
Tidligere direktør for fiskefodervirksomheden BioMar, Lars Rahbæk, præsenterede på Kulturværftet sine erfaringer med samarbejde mellem erhvervsliv og skole.
En højskoledreven tilgang til lokalsamfundsudvikling.
En case beskrivelse fra Bøgebjerg lokalsamfund ved Faaborg, som i vinter og forår 2015 kickstartede en udvikling.
Hvad kan skole og erhvervsliv berige hinanden med?Aslak Gottlieb
Helsingør Skole, 20. august 2013.
Tidligere direktør for fiskefodervirksomheden BioMar, Lars Rahbæk, præsenterede på Kulturværftet sine erfaringer med samarbejde mellem erhvervsliv og skole.
En højskoledreven tilgang til lokalsamfundsudvikling.
En case beskrivelse fra Bøgebjerg lokalsamfund ved Faaborg, som i vinter og forår 2015 kickstartede en udvikling.
Futuriblerne Fremtidens Fællesskaber - gratis mini Tyge Mortensen
https://www.gucca.dk/fremtidens-faellesskaber-bog-p414200
Karen Lumholt og Tyge Mortensen
Hvad har INSP i Roskilde til fælles med SYMB i Kalundborg? Hvad har Grobund i Ebeltoft, Den Selvforsynende Landsby mellem Svendborg og Fåborg og Sager Der Samler i Århus til fælles med Folkevandringen på Møn? Hvad har Lolland-Falster Lovestorm til fælles med Venligboerne og Næstehjælperne? Og hvad har Repair Caféen og Grejbanken i landsbyen Vallekilde til fælles med Hemingway Club’erne?
Jo, alle er de bud på fællesskaber, der peger ind i fremtiden og som allerede nu spirer frem i Danmark. De er også bud på, hvordan Danmark forener sig påny, når Forenings-Danmark er under forandring.
Et mere end 100 år gammelt fællesskab er under forandring: det danske foreningsliv og dermed også vores demokrati. Foreninger var traditionelt forbundet i en praktisk struktur med vedtægter, generalforsamlinger og bestyrelser, der sikrede at fællesskabet hang sammen og at man kunne mødes omkring en fælles aktivitet og sag. Denne praksis har gennemsyret det samfund vi kender i dag. ”Forenings-Danmark” er det blevet kaldt - en ideel træningsarena for den form for enighedsskabende demokrati, vi har vænnet os til.
Men noget nyt er på vej.
Det er dette nye, som vi med denne Futurible ønsker at synliggøre og som små mosaikker at samle til et nyt billede. Vi har kaldt vore aktører i denne samling for ’fremtidens fællesskabere’. Måske kan man også kalde dem for fremtidens demokratiske pionerer.
Vi tror, at de ved at blive synliggjort som en bevægelse, vil kunne bevæge verden mere, end de gør hver især. Hver for sig virker de forskellige og uensartede. De opstår ud fra en konkret og fælles interesse. Men den gammelkendte foreningsstruktur ser vi kun sjældent. Hvad den fælles kerne er i de nye fællesskaber, vil det være op til læseren selv at ane konturerne af. Hvis vi alligevel skal for læseren skal søge at indkredse, hvad de nye fællesskabsformer har til fælles, vil det være, at de i forskellig grad - og i forskellige kombinationer:
opstår i mellemrummene mellem sektorer, siloer, brancher og områder
falder udenfor frivilligbegrebet, og er snarere en art civilsamfundets opfindere og entreprenører
er åbne og eksperimenterende
er udogmatiske, pragmatiske og fleksible ift. deltagelse
er globalt orienterede men lokalt forankrede
er hverdagsaktivistiske og socialt inkluderende har fokus på bæredygtighed
er organiseret som sociale netværk (løst koblede) og er holdt sammen af relationer
har også iboende en grad af økonomisk forpligtelse
er optaget af demokrati, men er ikke-hierarkiske og ubureaukratiske
er innovativt tænkende, disruptive, entreprenante og selvvirksomme (dvs. venter ikke på hjælpe udefra eller oppefra)
er samfundskritiske, men hverken røde eller blå
har både en digital og en analog dimension
Børne- og Kulturchefforeningen og Skolelederforeningen lægger op til en tættere og mere forpligtende dialog mellem de forskellige niveauer i ledelsen og styringen af indførelsen af skolereformen
Futuriblerne Fremtidens Fællesskaber - gratis mini Tyge Mortensen
https://www.gucca.dk/fremtidens-faellesskaber-bog-p414200
Karen Lumholt og Tyge Mortensen
Hvad har INSP i Roskilde til fælles med SYMB i Kalundborg? Hvad har Grobund i Ebeltoft, Den Selvforsynende Landsby mellem Svendborg og Fåborg og Sager Der Samler i Århus til fælles med Folkevandringen på Møn? Hvad har Lolland-Falster Lovestorm til fælles med Venligboerne og Næstehjælperne? Og hvad har Repair Caféen og Grejbanken i landsbyen Vallekilde til fælles med Hemingway Club’erne?
Jo, alle er de bud på fællesskaber, der peger ind i fremtiden og som allerede nu spirer frem i Danmark. De er også bud på, hvordan Danmark forener sig påny, når Forenings-Danmark er under forandring.
Et mere end 100 år gammelt fællesskab er under forandring: det danske foreningsliv og dermed også vores demokrati. Foreninger var traditionelt forbundet i en praktisk struktur med vedtægter, generalforsamlinger og bestyrelser, der sikrede at fællesskabet hang sammen og at man kunne mødes omkring en fælles aktivitet og sag. Denne praksis har gennemsyret det samfund vi kender i dag. ”Forenings-Danmark” er det blevet kaldt - en ideel træningsarena for den form for enighedsskabende demokrati, vi har vænnet os til.
Men noget nyt er på vej.
Det er dette nye, som vi med denne Futurible ønsker at synliggøre og som små mosaikker at samle til et nyt billede. Vi har kaldt vore aktører i denne samling for ’fremtidens fællesskabere’. Måske kan man også kalde dem for fremtidens demokratiske pionerer.
Vi tror, at de ved at blive synliggjort som en bevægelse, vil kunne bevæge verden mere, end de gør hver især. Hver for sig virker de forskellige og uensartede. De opstår ud fra en konkret og fælles interesse. Men den gammelkendte foreningsstruktur ser vi kun sjældent. Hvad den fælles kerne er i de nye fællesskaber, vil det være op til læseren selv at ane konturerne af. Hvis vi alligevel skal for læseren skal søge at indkredse, hvad de nye fællesskabsformer har til fælles, vil det være, at de i forskellig grad - og i forskellige kombinationer:
opstår i mellemrummene mellem sektorer, siloer, brancher og områder
falder udenfor frivilligbegrebet, og er snarere en art civilsamfundets opfindere og entreprenører
er åbne og eksperimenterende
er udogmatiske, pragmatiske og fleksible ift. deltagelse
er globalt orienterede men lokalt forankrede
er hverdagsaktivistiske og socialt inkluderende har fokus på bæredygtighed
er organiseret som sociale netværk (løst koblede) og er holdt sammen af relationer
har også iboende en grad af økonomisk forpligtelse
er optaget af demokrati, men er ikke-hierarkiske og ubureaukratiske
er innovativt tænkende, disruptive, entreprenante og selvvirksomme (dvs. venter ikke på hjælpe udefra eller oppefra)
er samfundskritiske, men hverken røde eller blå
har både en digital og en analog dimension
Børne- og Kulturchefforeningen og Skolelederforeningen lægger op til en tættere og mere forpligtende dialog mellem de forskellige niveauer i ledelsen og styringen af indførelsen af skolereformen
1. FOR IDEerne
• Åben skole – En database/hjemmeside der sik-
rer samarbejde mellem virksomheder og skoler
• Inddrag frivillige mentorer til fastholdelse af unge i
uddannelse. • Cykeldating. Lav en portal, hvor man kan
aftale at mødes og cykle • Inddrag frivillige (borgere) i
styregruppearbejdet • Vi skal huske at brande den ”lille
flække”. • Flere naturområder spredt ud over kommunen,
hvor man kan gå på opdagelse • Skoler i verdensklasse
• Sund gratis mad i skolerne. Alle børn har ret til et sundt
måltid mad om dagen. Det er med til at skabe mere kon-
centration og dermed mere læring • Større anvendelse
af skoletilbud i ydreom-
råder • Intelligent sko-
lebyggeri i Nærheden,
der tilgodeser skolere-
formens krav og ikke
tager udgangspunkt i
traditionelt skolebyg-
geri • Inddrag frivillige
(borgere) i styregrup-
pearbejdet • Lad de
stærkeste børn få mu-
ligheden for at springe
en klasse over så de
på den måde får mere
udfordring i undervis-
ningen • Samarbejde
mellem folkeskolen
og ungdomsskolen •
Planlæg skoleskema-
et efter den enkeltes
døgnrytme. Sikre et
højt energiniveau og
engagement i skoletiden
• Specialiserede og uddan-
nede lærere der er kompe-
tente • Komme i praktik hos
hinanden = viden, kompeten-
cer, samarbejde, kerneydelser •
Gøre det nemmere at motionere
og være sund – evt. motionscykler
i det offentlige rum • Der skal være
et aktivt liv i skolerne og aktiv læring
i undervisning. Variation, hvor det er
muligt at komme udenfor, lave andre
type af aktiviteter, komme på besøg
hos virksomheder eller foreninger osv. •
Skolerne skal opfor- dre til vidensdeling
på tværs. De gode erfaringer og fortæl-
linger om de bedste rammer for et velfun-
gerende skolemiljø • Mulighed for at få
mere indflydelse på sit hverdagsliv som ung – fx i
forhold til skolens undervisning • Iværksætterhus,
hvor man kan være kreativ og skabe noget. Det kan
være alt fra et håndværk til at udfolde sin ide. Måske i
forbindelse med ungdomsskolen • Flere muligheder for
unge med ordblindhed, ADHD eller andre udfordringer i
hverdagen • Branding af et nyt, samlet uddannelseskort
indenfor en radius af 10 km. Fx gymnasium,
RUC, UCSJ og andre • Dyrke de gode mulig-
heder for aktivt udeliv med fokus på sundhed
bl.a. ved markedsfø- ring af maratonringen,
Hedeland og lignende. • Brug i højere grad de
lokale grønne områder aktivt i undervisningen
fx med fokus på faglig fordybelse, usu bevæ-
gelse, biologi, natur og teknik, og også i forhold
til vedligeholdelse af de grønne områder. • Brug
foreningerne mere ak- tiv. Introduktion til for-
skellige foreningsakti- viteter fx Musikskolen,
sportsgrene, dyr i eg, usu bevægelsestimer.
• Virksomheder i He- deland fx udlejning af
cykler, kano, heste, iski- osk mm. • Vi skal have
en fortælling om mang- foldighed på den fede
måde • HTK kunne be- plante andet end bare
Vestskoven, det kunne give gladere borgere
og mere ren luft, flere potentielle tilflyttere.
• Mange kommuner har et traktørsted, hvor
folk kan drikke kaffe eller spise. Et midler-
tidigt traktørsted i en skurvogn eller perma-
nent i en hytte fx i et skovområde tilknyttet
Hedeland kunne gøre udflugter med børnene
nemmere og sjovere. • Vi skal begynde at se
alternativt på, hvor- dan vi skaber vækst
og et aktivt, godt liv. Kommunen • Vel-
komstpakke: Byd nye virksomheder og nye
borgere velkommen med manér. Udarbejd
informationsmateriale, videoer, velkomstmøder
med borgmesteren eller endnu bedre en
”velkomstkomite” der består af engagerede
borgere og kommuna- le medarbejdere. • Flere
aktiviteter i Hede- land Naturpark. Området
fortjener at blive brugt meget mere. Det er nok
kommunens største aktiv på fritidsområdet.
Kære borgere og virksomheder i Høje-Taastrup Kommune.
Byrådet vil gerne sige mange tak for jeres store engagement og jeres ideer til DIN IDE – DIN BY.
Vi har modtaget mere end 800 ideer til kommunens udviklingsstrategi.
Vi er i fuld gang med at læse alle ideerne, og vi glæder os til at præsentere dem for jer i et stort idekatalog
til august.
Med venlig hilsen
Byrådet
Læs mere om Udviklingsstrategi 2016-2024 og arbejdet med ideerne på www.facebook.com/htknu og på
www.htk.dk/dinide-dinby.
Høje-Taastrup
Kommune
TAK.indd 1 17/06/15 09.18