Successfully reported this slideshow.
We use your LinkedIn profile and activity data to personalize ads and to show you more relevant ads. You can change your ad preferences anytime.

Dydsetik i

718 views

Published on

  • Be the first to comment

  • Be the first to like this

Dydsetik i

  1. 1. Etik 8/11-06: Dydsetik I1. Dydsbegrebet2. Dyderne og det gode liv3. Tynde og tykke moralbegreber4. Dydsetik: supplement eller alternativ?5. De normative teoriers begrebsmæssige bånd6. Moralen og det gode liv: fem alternativer
  2. 2. Dydsbegrebet• Gr. aretē = duelighed/dygtighed, at du til noget• Lat. virtus kendes fra "virtuos"• Generelt egenskaber, der gør en naturlig ting til en god ting af sin slags, gør den velfungerende• En knivs aretē: skarphed; en jagthunds aretai: hurtighed, lydighed, skarpe sanser osv.• Dyderne er fordelagtige ift. tingens funktion (gr. ergon)
  3. 3. Menneskelige dyder• Knytter sig til menneskelivets formål (ergon): at komme til udfoldelse som rationelt og socialt væsen ("gensidigt afhængige, rationelle dyr")• I modsætning til regler og principper: ikke bare en handlemåde, men et rodfæstet karaktertræk ledsaget af karakteristiske holdninger & følelser• Moralske dyder = karaktertræk, som er nødv. for at lykkes som menneske blandt mennesker (gælder hverken dyr eller guder)• Men ikke tilstrækkelige: der er et stort element af held & uheld involveret (jf. de græske tragedier)
  4. 4. Dydskataloger• Platon: Besindighed, mod, visdom, retfærdighed• Aquinas: Platons + tro, håb & kærlighed!• Aristoteles: Mod, mådehold, gavmildhed, højmodighed, mildhed, saglighed, vid, venlighed… (listen er åben)• Hume: sympati, retfærdighed
  5. 5. Moralske dyder• Dyd i modsætning til regler og principper: ikke bare en handlemåde, men et rodfæstet karaktertræk ledsaget af karakteristiske holdninger & følelser• Moralske dyder som second nature, dvs.: – ikke medfødte, men resultat af en bestemt formning/dannelse – lige så indgroede som vor first nature ("hellere sluge en tudse end forråde en ven")
  6. 6. Eudaimoni-begrebetDyderne gavner, alt andet lige, deres ejermand ved at føre til eudaimoniAristoteles rekonceptualisering:Fra: "god dæmon" (eu- + daimōn), dvs. en godartet besættelse eller heldig skæbne.Til: hvad et menneske ud fra egne evner og potentialer har at gøre for at blive et godt menneske, dvs. at leve et liv, der i eminent/ eksemplarisk grad virkeliggør de specifikt menneskelige dyder.
  7. 7. Tynde moralbegreber (1)• God, slet, rigtig, forkert, pligt, ret, forbud, påbud.• Begreber med hvilke vi bedømmer en persons handling ud fra abstrakte træk ved den, fx dens universaliserbarhed eller om den maksimerer samlet velfærd.• Handlinger bedømmes på deres overensstemmelse med moralske maksimer
  8. 8. Tykke moralbegreber• Fej, modig, gavmild, løgnagtig, krysteragtig, ærlig, venlig, omsorgsfuld, hensynsløs m.m.fl.• Begreber med hvilke vi etisk bedømmer enten en persons karakter direkte eller en handling ud fra den handlendes karakter.• Fokus på den handlendes karakter i stedet for sindelag eller konsekvenser. Og på karakter- trækkets forenelighed med at få et godt liv.
  9. 9. Tykke moralbegreber (2)Indebærer både en beskrivelse og en vurdering – både "er" og "bør".Eksempel:• 2 børn sidder oven på 1 kat• 1 barn hopper ekstatisk op & ned på kattens hoved• 1 barn trækker beslutsomt kattens knurhår ud• Katten jamrer højtEr det et "åbent spørgsmål", om børnene er grusomme mod katten?Er det et "åbent spørgsmål", om børnene gør noget forkert?
  10. 10. Hares indvendingDenne type slutninger er snyd, fordi de forudsætteret bestemt sprogspil (her for ordet "grusom")This often happens in philosophy: it is argued thatall we find is such-and-such, and it turns out thatthe arguer has excluded from his idea of findingthe sort of thing he says we dont find. Elisabeth Anscombe
  11. 11. Moralbegreber og moralisme• Tynde MB indebærer en tendens til moralisme: at handlemotivet er, at gøre det moralsk rigtige• Men: "Alt, hvad der afholder folk fra at give moralen behørig vægt, bør undgås, herunder moralfilosofi" (W. Kymlicka)• Jf. de overvejelser, der fx knytter sig til en konkret abort-problematik…
  12. 12. Virtue Theory som supplement1. Bestemte, fast forankrede karaktertræk øger sandsynligheden for at vi overholder de moralske pligter2. Visse karaktertræk er nyttige: de frembringer mere samlet lykke end lykkeprincippet (som handlemotiv) Men rigtighedskriteriet er stadig enten deontologisk eller konsekventialistisk
  13. 13. Nytteetikkens begrebslige båndRigtig handling  konsekvenser  lykke1. En handling er moralsk rigtig hviss den har de bedste konsekvenser.2. De bedste konsekvenser er dem, der maksimerer lykke i form af: i) behagelige bevidsthedstilstande (Bentham) ii) opfyldelse af ønsker/præferencer (Singer) iii) velfærd i bredere forstand
  14. 14. Pligtetikkens begrebslige båndRigtig handling  moralregel  rationalitet1. En handling er moralsk rigtig hviss den følger en moralregel.2. En moralregel er begrundet i) som indstiftet af Gud ii) som indstiftet af fornuften (Kant) iii) som indstiftet af alm. enighed blandt fornuftige personer (Habermas, Scanlon) iv) som indstiftet af "moralske intuitioner"
  15. 15. Dydsetik som alternativDydsetikkens begrebslige bånd (R. Hursthouse):Rigtig handling  en dydig person  et godt liv1. En handling er moralsk rigtig hviss en dydig person ville vælge den i den givne situation.1a. En dydig person er én, der handler dydigt, dvs. som har erhvervet og nu praktiserer dyderne.2. En dyd er et erhvervet karaktertræk, som et menneske behøver for at leve et godt liv.
  16. 16. Moralen og det gode livFem alternativer:1. Det moralske liv er defineret i kraft af det gode liv (Aristotles)2. Det gode liv er defineret i kraft af det moralske liv (Platon, Mill?)3. Det gode liv har forrang ift.det moralske liv (Nietzsche, Williams)4. Det moralske liv har forrang ift. det gode liv (Kant, Bentham)5. Hverken det moralske liv eller det gode liv har generel forrang (Nagel)

×