SlideShare a Scribd company logo
De største didaktiske udfordringer
for skolen i vidensamfundet
jf. The Horizon report 2010
• Overfloden af frit tilgængelige internetbaserede ressourcer og netværk
betyder at information er alle vegne og evnen til at skabe mening og vurdere
troværdigheden af information er afgørende. De nye muligheder for adgang
til viden udfordrer gængse undervisnings- og arbejdsformer (didaktiske
designs.)
• Alle forventer at kunne lære hvornår de vil og hvor de vil gennem let og
ubegrænset adgang ikke kun til netbaseret information men også til
muligheden for at få hjælp fra sociale netværk.
• De teknologier vi bruger er i stigende grad ”cloudbaserede” –
elever/studerende er lige glade med hvor indhold er lagret og hvilke device,
der benyttes for at få adgang til viden.
• Elever/studerende arbejder i stigende grad sammen. Kollaborative
forfatterskaber, publiceringsmåder og videndelende fællesskaber
breder sig, men der er ikke udviklet nye evaluerings- og
krediteringsværktøjer, som kan matche de nye måder at producere viden
på.
Traditionel læremiddelkultur Nye læremiddelkulturer
Læremiddelkæde præget af
faginstitutioner og en kæde af
professionelle voksne, der
producerer, vurderer og distribuerer
læremidler til børn
Kontingente læremiddelkæder med vilkårlige
institutioner, funktioner, relationer, roller, og alder i
produktion og valg af læremidler
Forlagsproducerede (primært
bøger)
Internetbaserede
Kommercielle Offentliggjorte - brugergenerede (web 2,0) – open
source – freeware
Budgettunge Gratis
Præget af vaner og gatekeepers i
form af bibliotekarer og IT-chefer
Let tilgængelige læremidler – gatekeeperne bypasses
Styret af en læremiddeltradition – et
institutionsperspektiv
Styret af et deltagerperspektiv (lærere og elever)
Driftsikre Driftsikkerheden er usikker og afhængig af kontekst
(rammefaktorer som netadgang, antal pc’er mv.)
Indholdet er fagligt og pædagogisk
legitimeret (I folkeskolen bl.a.
gennem forankring i ”Fælles Mål”)
Indholdsrelevansen afhænger af brugerens
informationskompetencer (lærer eller elevens)
Høj valideringsgrad Usikker valideringsgrad (Brugergenereret indhold og
brugergenereret validering)
Tilbyder sikring og styring gennem
”ekstern didaktisering”
Eleverne bliver didaktiske designere og læreren må i
sit didaktiske design forholde sig til dette. (Didaktik
2,0)
Eksempel: ”Lærebogen” Eksempel: ”Wikipedia”
Nye læremidler – fra modstand til åbning
- med mobiltelefonen som eksempel
Udfordringer/problemer
i skolens didaktiske design i dag:
• Nye former for adgang til viden betyder at eleverne også bliver didaktiske designere i
skolen – en proces som ofte ikke er transparent for læreren.
• Der er en usamtidighed mellem de mål skolen stiller – elevernes mulighed for
adgang til viden og skolens evalueringsformer
• Der er opstået nye vidensprodukter (elevprodukter) (kollaborative og re-medierede
produkter) men skolen mangler evalueringsværktøjer.
• Nye digitale kompetencer fordres hos eleverne i form af informationskompetencer,
didaktiske kompetencer og re-medieringskompetencer.
• Eleverne mangler stilladsering når de arbejder på nettet.
• Der er behov for en ny didaktik og nye didaktiske designs – en didaktik 2.0
Usamtidighed
Koblingen mellem traditionelle faktamål, nettets muligheder for
adgang til viden, de traditionelle vidensprodukter og vores vante
evalueringsmetoder er usamtidige i den danske skole.
Didaktik 2.0 Karsten Gynther
Vidensprodukter 1.0 og 2.0
Vidensprodukter 1,0 2.0
Indhold Indholdet er produceret
fra ”bunden” af
Indholdet er remedieret dvs. et målrettet remix af eget
og andres indhold
Produktions-
former
Produktion, indsamling,
redigering og formidling
af selvstændige data
Kombination af 1,0 former med vidensdelende
processer
Udbredte IT-
teknologier i
skolen
Digitale
værktøjsprogrammer
Digitale værktøjsprogrammer og web 2.0 medier.
Indholds-
producenter
Individ (eleven) Fællesskaber (Elevsamarbejde eller elever + brugere af
web 2.0 videndelende platforme og/eller kommercielle
læremiddelproducenter)
Afsender Eleven Eleven/eleverne som repræsentant for et videndelende
fællesskab
Modtagere Læreren Læreren, eleverne, deltagerne i en videndelingskultur
Produktmål Dokumentation af
kvaliteten af elevernes
videnstilegnelse
Dokumentation af kvaliteten af elevernes
videnstilegnelse
Dokumentation af kvaliteten af elevernes deltagelse i
vidensudvekslende processer
Produkter Selvstændigt
kommunikerende
artefakter
Selvstændigt kommunikerende artefakter
Videndelingsmiljøer,
Facilitering af andres videndelingsaktiviteter,
Deltagelse i videndelings-aktiviteter,
Metakommunikerende produkter
Evaluering:
Resultatorientede elevprodukter
og metakommunikerende elevprodukter
• Skolen vægter i dag enkeltstående slutprodukter, som
fejlagtigt vurderes som udtryk for elevens
videnstilegnelse.
• I skolen i vidensamfundet må evaluering også have
fokus på, hvordan slutproduktet er produceret.
• Dette kan gøres ved, at evaluering i skolen altid består i
en vurdering af kvaliteten af to typer af produkter, som
eleverne skal producere: resultatorienterede produkter
og metakommunikerende produkter.
Evaluering
Konkret skal eleven kunne redegøre for og læreren evaluere følgende:
• Anvendelse af Information (informationskompetence)
Hvordan har i undersøgt om de informationer I har fundet på nettet er korrekte?
Hvilke kilder til informationsindsamling har I anvendt?
Har jeres valg af kilder været hensigtsmæssige?
• Valg af ressourcer (didaktisk kompetence)
Hvilke ressourcer og læremidler har I anvendt. (Som minimum skal ressourcelisten fremgå af slutproduktet)
Hvad er de lærerudvalgte læremidler brugt til og hvad har i brugt ressourcerne fra nettet til?
Fortæl med udgangspunkt i en eller flere ressourcer fra nettet, hvad de fagligt har bidraget med i dette forløb.
• Brug af re-mix (re-medieringskompetencer)
Hvilke dele af jeres produkt har I produceret helt fra bunden?
Hvilke dele er hentet fra nettet eller andre medier og kopieret eller redigeret direkte ind i produktet?
Hvordan kan I dokumentere, at I ikke har krænket nogen ophavsrettigheder?
Hvor oplever I, at I har lavet et spændende re-mix af andres indhold og eget indhold i jeres produkt?
Didaktik 2.0 Karsten GyntherOg karakteren er…
Læs mere
Gynther, Karsten (red) (2010):
Didaktik 2.0
- Læremiddelkultur mellem tradition og
innovation.
Akademisk forlag
Læs mere
Gynther, Karsten (red) (2010):
Didaktik 2.0
- Læremiddelkultur mellem tradition og
innovation.
Akademisk forlag

More Related Content

Similar to De største didaktiske udfordringer

Web 2.0 i undervisningen
Web 2.0 i undervisningenWeb 2.0 i undervisningen
Web 2.0 i undervisningen
Line Skov Hansen
 
Barrierer for IT-støttet undervisning og læring
Barrierer for IT-støttet undervisning og læringBarrierer for IT-støttet undervisning og læring
Barrierer for IT-støttet undervisning og læring
madsbokristensen
 
Antvorskov skole 5.10.2011: Web 2.0 i undervisningen
Antvorskov skole 5.10.2011:  Web 2.0 i undervisningenAntvorskov skole 5.10.2011:  Web 2.0 i undervisningen
Antvorskov skole 5.10.2011: Web 2.0 i undervisningen
Line Skov Hansen
 
Skørping skole.2.0
Skørping skole.2.0Skørping skole.2.0
Skørping skole.2.0
Anders Bredahl Frank
 
Forskellige læringsaktiviteter præsenteret i en AAU pædagogisk kontekst
Forskellige læringsaktiviteter præsenteret i en AAU pædagogisk kontekstForskellige læringsaktiviteter præsenteret i en AAU pædagogisk kontekst
Forskellige læringsaktiviteter præsenteret i en AAU pædagogisk kontekst
Lillian Buus
 
Antvorskov Skole, 3.11.2011: Web 2.0 i undervisningen
Antvorskov Skole, 3.11.2011: Web 2.0 i undervisningenAntvorskov Skole, 3.11.2011: Web 2.0 i undervisningen
Antvorskov Skole, 3.11.2011: Web 2.0 i undervisningen
Line Skov Hansen
 
Design af personlige læringsmiljøer
Design af personlige læringsmiljøerDesign af personlige læringsmiljøer
Design af personlige læringsmiljøer
Christian Dalsgaard
 
InnoYouth kursus om innovation i AT (Almen Studieforberedelse) på Maribo Gymn...
InnoYouth kursus om innovation i AT (Almen Studieforberedelse) på Maribo Gymn...InnoYouth kursus om innovation i AT (Almen Studieforberedelse) på Maribo Gymn...
InnoYouth kursus om innovation i AT (Almen Studieforberedelse) på Maribo Gymn...
InnoYouth
 
Uv.dag 4 - paedagogisk it 13.11.18
Uv.dag 4 -  paedagogisk it 13.11.18Uv.dag 4 -  paedagogisk it 13.11.18
Uv.dag 4 - paedagogisk it 13.11.18
Københavns Professionshøjskole (KP)
 
Læringsaktiviteter
LæringsaktiviteterLæringsaktiviteter
Læringsaktivitetercudim
 
Om at være MOOC'er -at finde og skabe sine egne læringsstier
Om at være MOOC'er -at finde og skabe sine egne læringsstierOm at være MOOC'er -at finde og skabe sine egne læringsstier
Om at være MOOC'er -at finde og skabe sine egne læringsstier
Inger-Marie Christensen
 
Undervisning i relationer ved padlet.com
Undervisning i relationer ved padlet.comUndervisning i relationer ved padlet.com
Undervisning i relationer ved padlet.comThomas Bang
 
Den Digitale Erhvervsuddannelse - hvorfor og hvordan
Den Digitale Erhvervsuddannelse - hvorfor og hvordanDen Digitale Erhvervsuddannelse - hvorfor og hvordan
Den Digitale Erhvervsuddannelse - hvorfor og hvordan
Marianne Riis
 
Digital kompetenceudviling bedst og smartest
Digital kompetenceudviling bedst og smartestDigital kompetenceudviling bedst og smartest
Digital kompetenceudviling bedst og smartestmadsbokristensen
 
Eleven som produsent og læreren som didaktisk designer
Eleven som produsent og læreren som didaktisk designerEleven som produsent og læreren som didaktisk designer
Eleven som produsent og læreren som didaktisk designer
Senter for IKT i utdanningen, redaksjon
 
Tendenser inden for digitale læringsmiljøer
Tendenser inden for digitale læringsmiljøerTendenser inden for digitale læringsmiljøer
Tendenser inden for digitale læringsmiljøer
Christian Dalsgaard
 
GYM-Startkonference 1.3.2011
GYM-Startkonference 1.3.2011GYM-Startkonference 1.3.2011
GYM-Startkonference 1.3.2011
Christian Dalsgaard
 

Similar to De største didaktiske udfordringer (20)

Web 2.0 i undervisningen
Web 2.0 i undervisningenWeb 2.0 i undervisningen
Web 2.0 i undervisningen
 
Barrierer for IT-støttet undervisning og læring
Barrierer for IT-støttet undervisning og læringBarrierer for IT-støttet undervisning og læring
Barrierer for IT-støttet undervisning og læring
 
Antvorskov skole 5.10.2011: Web 2.0 i undervisningen
Antvorskov skole 5.10.2011:  Web 2.0 i undervisningenAntvorskov skole 5.10.2011:  Web 2.0 i undervisningen
Antvorskov skole 5.10.2011: Web 2.0 i undervisningen
 
Det videre arbejde
Det videre arbejdeDet videre arbejde
Det videre arbejde
 
Skørping skole.2.0
Skørping skole.2.0Skørping skole.2.0
Skørping skole.2.0
 
Forskellige læringsaktiviteter præsenteret i en AAU pædagogisk kontekst
Forskellige læringsaktiviteter præsenteret i en AAU pædagogisk kontekstForskellige læringsaktiviteter præsenteret i en AAU pædagogisk kontekst
Forskellige læringsaktiviteter præsenteret i en AAU pædagogisk kontekst
 
Ap e12
Ap e12Ap e12
Ap e12
 
Antvorskov Skole, 3.11.2011: Web 2.0 i undervisningen
Antvorskov Skole, 3.11.2011: Web 2.0 i undervisningenAntvorskov Skole, 3.11.2011: Web 2.0 i undervisningen
Antvorskov Skole, 3.11.2011: Web 2.0 i undervisningen
 
Design af personlige læringsmiljøer
Design af personlige læringsmiljøerDesign af personlige læringsmiljøer
Design af personlige læringsmiljøer
 
InnoYouth kursus om innovation i AT (Almen Studieforberedelse) på Maribo Gymn...
InnoYouth kursus om innovation i AT (Almen Studieforberedelse) på Maribo Gymn...InnoYouth kursus om innovation i AT (Almen Studieforberedelse) på Maribo Gymn...
InnoYouth kursus om innovation i AT (Almen Studieforberedelse) på Maribo Gymn...
 
Uv.dag 4 - paedagogisk it 13.11.18
Uv.dag 4 -  paedagogisk it 13.11.18Uv.dag 4 -  paedagogisk it 13.11.18
Uv.dag 4 - paedagogisk it 13.11.18
 
Et kig ind i fremtiden
Et kig ind i fremtidenEt kig ind i fremtiden
Et kig ind i fremtiden
 
Læringsaktiviteter
LæringsaktiviteterLæringsaktiviteter
Læringsaktiviteter
 
Om at være MOOC'er -at finde og skabe sine egne læringsstier
Om at være MOOC'er -at finde og skabe sine egne læringsstierOm at være MOOC'er -at finde og skabe sine egne læringsstier
Om at være MOOC'er -at finde og skabe sine egne læringsstier
 
Undervisning i relationer ved padlet.com
Undervisning i relationer ved padlet.comUndervisning i relationer ved padlet.com
Undervisning i relationer ved padlet.com
 
Den Digitale Erhvervsuddannelse - hvorfor og hvordan
Den Digitale Erhvervsuddannelse - hvorfor og hvordanDen Digitale Erhvervsuddannelse - hvorfor og hvordan
Den Digitale Erhvervsuddannelse - hvorfor og hvordan
 
Digital kompetenceudviling bedst og smartest
Digital kompetenceudviling bedst og smartestDigital kompetenceudviling bedst og smartest
Digital kompetenceudviling bedst og smartest
 
Eleven som produsent og læreren som didaktisk designer
Eleven som produsent og læreren som didaktisk designerEleven som produsent og læreren som didaktisk designer
Eleven som produsent og læreren som didaktisk designer
 
Tendenser inden for digitale læringsmiljøer
Tendenser inden for digitale læringsmiljøerTendenser inden for digitale læringsmiljøer
Tendenser inden for digitale læringsmiljøer
 
GYM-Startkonference 1.3.2011
GYM-Startkonference 1.3.2011GYM-Startkonference 1.3.2011
GYM-Startkonference 1.3.2011
 

De største didaktiske udfordringer

  • 1. De største didaktiske udfordringer for skolen i vidensamfundet jf. The Horizon report 2010 • Overfloden af frit tilgængelige internetbaserede ressourcer og netværk betyder at information er alle vegne og evnen til at skabe mening og vurdere troværdigheden af information er afgørende. De nye muligheder for adgang til viden udfordrer gængse undervisnings- og arbejdsformer (didaktiske designs.) • Alle forventer at kunne lære hvornår de vil og hvor de vil gennem let og ubegrænset adgang ikke kun til netbaseret information men også til muligheden for at få hjælp fra sociale netværk. • De teknologier vi bruger er i stigende grad ”cloudbaserede” – elever/studerende er lige glade med hvor indhold er lagret og hvilke device, der benyttes for at få adgang til viden. • Elever/studerende arbejder i stigende grad sammen. Kollaborative forfatterskaber, publiceringsmåder og videndelende fællesskaber breder sig, men der er ikke udviklet nye evaluerings- og krediteringsværktøjer, som kan matche de nye måder at producere viden på.
  • 2. Traditionel læremiddelkultur Nye læremiddelkulturer Læremiddelkæde præget af faginstitutioner og en kæde af professionelle voksne, der producerer, vurderer og distribuerer læremidler til børn Kontingente læremiddelkæder med vilkårlige institutioner, funktioner, relationer, roller, og alder i produktion og valg af læremidler Forlagsproducerede (primært bøger) Internetbaserede Kommercielle Offentliggjorte - brugergenerede (web 2,0) – open source – freeware Budgettunge Gratis Præget af vaner og gatekeepers i form af bibliotekarer og IT-chefer Let tilgængelige læremidler – gatekeeperne bypasses Styret af en læremiddeltradition – et institutionsperspektiv Styret af et deltagerperspektiv (lærere og elever) Driftsikre Driftsikkerheden er usikker og afhængig af kontekst (rammefaktorer som netadgang, antal pc’er mv.) Indholdet er fagligt og pædagogisk legitimeret (I folkeskolen bl.a. gennem forankring i ”Fælles Mål”) Indholdsrelevansen afhænger af brugerens informationskompetencer (lærer eller elevens) Høj valideringsgrad Usikker valideringsgrad (Brugergenereret indhold og brugergenereret validering) Tilbyder sikring og styring gennem ”ekstern didaktisering” Eleverne bliver didaktiske designere og læreren må i sit didaktiske design forholde sig til dette. (Didaktik 2,0) Eksempel: ”Lærebogen” Eksempel: ”Wikipedia”
  • 3. Nye læremidler – fra modstand til åbning - med mobiltelefonen som eksempel
  • 4. Udfordringer/problemer i skolens didaktiske design i dag: • Nye former for adgang til viden betyder at eleverne også bliver didaktiske designere i skolen – en proces som ofte ikke er transparent for læreren. • Der er en usamtidighed mellem de mål skolen stiller – elevernes mulighed for adgang til viden og skolens evalueringsformer • Der er opstået nye vidensprodukter (elevprodukter) (kollaborative og re-medierede produkter) men skolen mangler evalueringsværktøjer. • Nye digitale kompetencer fordres hos eleverne i form af informationskompetencer, didaktiske kompetencer og re-medieringskompetencer. • Eleverne mangler stilladsering når de arbejder på nettet. • Der er behov for en ny didaktik og nye didaktiske designs – en didaktik 2.0
  • 5. Usamtidighed Koblingen mellem traditionelle faktamål, nettets muligheder for adgang til viden, de traditionelle vidensprodukter og vores vante evalueringsmetoder er usamtidige i den danske skole. Didaktik 2.0 Karsten Gynther
  • 6. Vidensprodukter 1.0 og 2.0 Vidensprodukter 1,0 2.0 Indhold Indholdet er produceret fra ”bunden” af Indholdet er remedieret dvs. et målrettet remix af eget og andres indhold Produktions- former Produktion, indsamling, redigering og formidling af selvstændige data Kombination af 1,0 former med vidensdelende processer Udbredte IT- teknologier i skolen Digitale værktøjsprogrammer Digitale værktøjsprogrammer og web 2.0 medier. Indholds- producenter Individ (eleven) Fællesskaber (Elevsamarbejde eller elever + brugere af web 2.0 videndelende platforme og/eller kommercielle læremiddelproducenter) Afsender Eleven Eleven/eleverne som repræsentant for et videndelende fællesskab Modtagere Læreren Læreren, eleverne, deltagerne i en videndelingskultur Produktmål Dokumentation af kvaliteten af elevernes videnstilegnelse Dokumentation af kvaliteten af elevernes videnstilegnelse Dokumentation af kvaliteten af elevernes deltagelse i vidensudvekslende processer Produkter Selvstændigt kommunikerende artefakter Selvstændigt kommunikerende artefakter Videndelingsmiljøer, Facilitering af andres videndelingsaktiviteter, Deltagelse i videndelings-aktiviteter, Metakommunikerende produkter
  • 7. Evaluering: Resultatorientede elevprodukter og metakommunikerende elevprodukter • Skolen vægter i dag enkeltstående slutprodukter, som fejlagtigt vurderes som udtryk for elevens videnstilegnelse. • I skolen i vidensamfundet må evaluering også have fokus på, hvordan slutproduktet er produceret. • Dette kan gøres ved, at evaluering i skolen altid består i en vurdering af kvaliteten af to typer af produkter, som eleverne skal producere: resultatorienterede produkter og metakommunikerende produkter.
  • 8. Evaluering Konkret skal eleven kunne redegøre for og læreren evaluere følgende: • Anvendelse af Information (informationskompetence) Hvordan har i undersøgt om de informationer I har fundet på nettet er korrekte? Hvilke kilder til informationsindsamling har I anvendt? Har jeres valg af kilder været hensigtsmæssige? • Valg af ressourcer (didaktisk kompetence) Hvilke ressourcer og læremidler har I anvendt. (Som minimum skal ressourcelisten fremgå af slutproduktet) Hvad er de lærerudvalgte læremidler brugt til og hvad har i brugt ressourcerne fra nettet til? Fortæl med udgangspunkt i en eller flere ressourcer fra nettet, hvad de fagligt har bidraget med i dette forløb. • Brug af re-mix (re-medieringskompetencer) Hvilke dele af jeres produkt har I produceret helt fra bunden? Hvilke dele er hentet fra nettet eller andre medier og kopieret eller redigeret direkte ind i produktet? Hvordan kan I dokumentere, at I ikke har krænket nogen ophavsrettigheder? Hvor oplever I, at I har lavet et spændende re-mix af andres indhold og eget indhold i jeres produkt? Didaktik 2.0 Karsten GyntherOg karakteren er…
  • 9. Læs mere Gynther, Karsten (red) (2010): Didaktik 2.0 - Læremiddelkultur mellem tradition og innovation. Akademisk forlag
  • 10. Læs mere Gynther, Karsten (red) (2010): Didaktik 2.0 - Læremiddelkultur mellem tradition og innovation. Akademisk forlag