Karsten gynther didaktik 2.0

6,226 views

Published on

Published in: Education

Karsten gynther didaktik 2.0

  1. 1. Didaktik 2.0 – didaktisk design for ”skolen” i vidensamfundet Karsten Gynther Videncenterchef Educationlab Forskning og Udvikling University College Sjælland [email_address]
  2. 2. De største didaktiske udfordringer for skolen i vidensamfundet jf. The Horizon report 2011 <ul><li>Overfloden af frit tilgængelige internetbaserede ressourcer og netværk betyder at information er alle vegne og evnen til at skabe mening og vurdere troværdigheden af information er afgørende. De nye muligheder for adgang til viden udfordrer gængse undervisnings- og arbejdsformer (didaktiske designs.) </li></ul><ul><li>Alle forventer at kunne lære hvornår de vil og hvor de vil gennem let og ubegrænset adgang ikke kun til netbaseret information men også til muligheden for at få hjælp fra sociale netværk. </li></ul><ul><li>De teknologier vi bruger er i stigende grad ”cloudbaserede” – elever/studerende er lige glade med hvor indhold er lagret og hvilke device, der benyttes for at få adgang til viden. </li></ul><ul><li>Elever/studerende arbejder i stigende grad sammen. Kollaborative forfatterskaber, publiceringsmåder og videndelende fællesskaber breder sig, men der er ikke udviklet nye evaluerings- og krediteringsværktøjer, som kan matche de nye måder at producere viden på. </li></ul><ul><li>http://www.nmc.org/pdf/2011-Horizon-Report.pdf </li></ul>
  3. 3. En søgehistorie
  4. 4. ” Skolen” i vidensamfundet <ul><li>Nye web 2.0 praksisformer </li></ul><ul><li>Nye læremiddelkulturer </li></ul><ul><li>Nye lærer – og elevroller </li></ul><ul><li>Fraværet af en didaktik som kan matche ”skolens” (folkeskole og gymnasiets) udfordringer </li></ul>
  5. 5. Skolens web 2.0 praksis <ul><li>Begreberne ”Sociale medier ” og ”Web 2.0” er i skolen en markør – et skel mellem de innovative og dem der er bagud. </li></ul><ul><li>Alle lærere og stort set alle elever deltager i dag i en web 2.0 praksis. </li></ul><ul><li>Nogle praksisformer er anvendt af alle lærere og stort set alle elever – nogle er lige begyndt at trænge ind i skolens hverdag </li></ul>
  6. 6. Skolens web 2.0 praksis <ul><li>Web 2.0 medier: </li></ul><ul><li>Indholdet er brugergenereret </li></ul><ul><li>Brugerne har fraskrevet sig kommercielle rettigheder til indholdet </li></ul><ul><li>Det er legitimt at bruge hele eller dele af indholdet i nye indholdsformer og kontekster </li></ul><ul><li>Indholdet er digitalt medieret </li></ul>
  7. 7. Web 2.0 – praksis – en vidensudvekslende praksis <ul><li>En vidensudvekslende praksis, kan karakteriseres ved: </li></ul><ul><li>Tingsliggørelse (Adgang til viden sker gennem medier, materialer, læremidler og andre ressourcer) </li></ul><ul><li>Deltagelse (Adgang til viden sker ved at vi deltager i en praksis hvor vi gør noget sammen med andre) </li></ul><ul><li>Vidensudveksling indeholder såvel tingsliggørelse som deltagelse. </li></ul><ul><li>Men graden af/prioriteringen kan være forskellig ligesom oplevelsen af meningsfuld deltagelse kan være forskellig. </li></ul>
  8. 8. Skolens web 2.0 praksisformer <ul><li>Skolens 5 grundlæggende web 2.0 praksisformer: </li></ul><ul><li>” at søge” </li></ul><ul><li>” at samle” </li></ul><ul><li>” at re-mediere” </li></ul><ul><li>” at producere og videndele” </li></ul><ul><li>” at kommunikere” </li></ul>
  9. 9. Søgeformer Samleformer Re-mediering Produktion og videndeling Kommunikationsformer
  10. 10. ” Skolen” i vidensamfundet <ul><li>Nye web 2.0 praksisformer </li></ul><ul><li>Nye læremiddelkulturer </li></ul><ul><li>Nye lærer – og elevroller </li></ul><ul><li>Fraværet af en didaktik som kan matche ”skolens” (folkeskole og gymnasiets) udfordringer </li></ul>
  11. 11. Lærerne som didaktiske designere <ul><li>Traditionel didaktik (planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning) har taget udgangspunkt i lærerens tre kompetencer: </li></ul><ul><li>K1: at gennemføre undervisning </li></ul><ul><li>K2: at planlægge undervisning </li></ul><ul><li>K3: at reflektere over og begrunde valg på K1 og K2 niveau </li></ul>
  12. 12. Eleverne som didaktiske designere <ul><li>Eleverne tager nu også valg på K1 og K2 niveau men ikke på K3 niveau. </li></ul><ul><li>Lærerens opgave bliver nu også at tilrettelægge et didaktisk design som kan facilitere (støtte/vejlede) elevernes didaktiske design. </li></ul>
  13. 13. Udfordringer/problemer i skolens didaktiske design i dag: <ul><li>Nye former for adgang til viden betyder at eleverne også bliver didaktiske designere i skolen – en proces som ofte ikke er transparent for læreren. </li></ul><ul><li>Der er en usamtidighed mellem de mål skolen stiller – elevernes mulighed for adgang til viden og skolens evalueringsformer </li></ul><ul><li>Der er opstået nye vidensprodukter (elevprodukter) (kollaborative og re-medierede produkter) men skolen mangler evalueringsværktøjer . </li></ul><ul><li>Eleverne mangler stilladsering når de arbejder på nettet. </li></ul><ul><li>Undervisningens organisering i tid er utidssvarende og matcher ikke behovet for transparens med henblik på passende lærerfeedback. </li></ul><ul><li>Der er behov for en ny didaktik og nye didaktiske designs – en didaktik 2.0 </li></ul>11. november 2011 Slide
  14. 14. Adgang til viden Vidensprodukter Vidensmål Evaluering Stilladsering Didaktik 2.0 – en planlægnings- og refleksionsmodel Lærerens didaktiske design: Elevernes didaktiske design
  15. 15. Usamtidighed <ul><li>Koblingen mellem traditionelle faktamål, nettets muligheder for adgang til viden, de traditionelle vidensprodukter og vores vante evalueringsmetoder er usamtidige i den danske skole. </li></ul>
  16. 16. Veldoserede Vidensmål - et eksempel fra et aktionslæringsforløb i Køge kommune. <ul><li>Lærernes didaktiske design var det klassiske emnearbejde: </li></ul><ul><li>Overordnet tema: Klima </li></ul><ul><li>Inddeling i grupper </li></ul><ul><li>Delemner som oversvømmelse mv. </li></ul><ul><li>Produktkrav for elevernes vidensprodukter: Produktion af en hjemmeside og en blog. </li></ul><ul><li>Tid: En uge. </li></ul><ul><li>Resultat: På fire lektioner havde eleverne fundet nogle gratis værktøjer på nettet som kunne lave hjemmesider og blogs. De havde ”googlet” noget faktaviden om deres klimaemne og lagt det på deres hjemmeside og mente at de nu var færdige! </li></ul>
  17. 17. Re-design med fokus på nye vidensmål <ul><li>Lærerne måtte derfor justere deres didaktiske design: </li></ul><ul><li>Justering af vidensmålene fra faktainformationer til det, som lærerne kaldte ”perspektiverende” vidensformer. </li></ul>
  18. 18. Formulering af vidensmål med udgangspunkt i et videnshieraki <ul><li>(Frit efter Qvortrup 2004) </li></ul>Videns-niveauer Videns-betegnelser Vidensbetegnelser i skolens praksis (Lærerudsagn fra Læremiddel.dks undersøgelse) <ul><li>orden </li></ul>Kvalifikationer Faktaviden, informationer 2. orden Kompetencer Brug, anvendelse, analyse, 3. orden Faglige paradigmer Perspektivering
  19. 19. Vidensmål i form ”mellemkategorier” <ul><li>Det handler - som en lærer sagde til os om at finde ”en mellemkategori”. </li></ul><ul><li>Dvs. et vidensniveau, som retter sig mod vidensniveau 2. </li></ul><ul><li>” Et emne som ”Afrikas lande” duer ikke – de vil bare Google nogle faktainformationer. Et spørgsmål som ”hvorfor er der u-lande?” – er for svært (3. ordens vidensniveau /KGY) – men en mellemkategori som f.eks. ”med udgangspunkt i den definition af et u-land vi har arbejdet med i lærebogen, skal I undersøge om xx land er et u-land – begrund jeres synspunkt”. Det er en mellemkategori.” </li></ul>
  20. 20. Adgang til viden Vidensprodukter Vidensmål Evaluering Stilladsering Didaktik 2.0 – en planlægnings- og refleksionsmodel Lærerens didaktiske design: Elevernes didaktiske design
  21. 21. Vidensprodukter <ul><li>” Elevprodukter” er en kategori som også ofte er fraværende i didaktisk teori og gængse planlægningsmodeller. </li></ul><ul><li>Omvendt stiller sagen sig, hvis man tager udgangspunkt i skolens praksis. </li></ul>
  22. 22. Vidensprodukter 1.0 og 2.0 Vidensprodukter 1,0 2.0 Indhold Indholdet er produceret fra ” bunden ” af Indholdet er remedieret dvs. et målrettet remix af eget og andres indhold Produktions-former Produktion, indsamling, redigering og formidling af selvstændige data Kombination af 1,0 former med vidensdelende processer Udbredte IT-teknologier i skolen Digitale værktøjsprogrammer Digitale værktøjsprogrammer og web 2.0 medier. Indholds-producenter Individ (eleven) Fællesskaber (Elevsamarbejde eller elever + brugere af web 2.0 videndelende platforme og/eller kommercielle læremiddelproducenter) Afsender Eleven Eleven/eleverne som repræsentant for et videndelende fællesskab Modtagere Læreren Læreren, eleverne, deltagerne i en videndelingskultur Produktmål Dokumentation af kvaliteten af elevernes videnstilegnelse Dokumentation af kvaliteten af elevernes videnstilegnelse Dokumentation af kvaliteten af elevernes deltagelse i vidensudvekslende processer Produkter Selvstændigt kommunikerende artefakter Selvstændigt kommunikerende artefakter Videndelingsmiljøer, Facilitering af andres videndelingsaktiviteter, Deltagelse i videndelings-aktiviteter, Metakommunikerende produkter
  23. 23. Vidensprodukter 1.0 og 2.0 Vidensprodukter 1,0 2.0 Indhold Indholdet er produceret fra ” bunden ” af Indholdet er remedieret dvs. et målrettet remix af eget og andres indhold Produktions-former Produktion, indsamling, redigering og formidling af selvstændige data Kombination af 1,0 former med vidensdelende processer Udbredte IT-teknologier i skolen Digitale værktøjsprogrammer Digitale værktøjsprogrammer og web 2.0 medier. Indholds-producenter Individ (eleven) Fællesskaber (Elevsamarbejde eller elever + brugere af web 2.0 videndelende platforme og/eller kommercielle læremiddelproducenter) Afsender Eleven Eleven/eleverne som repræsentant for et videndelende fællesskab Modtagere Læreren Læreren, eleverne, deltagerne i en videndelingskultur Produktmål Dokumentation af kvaliteten af elevernes videnstilegnelse Dokumentation af kvaliteten af elevernes videnstilegnelse Dokumentation af kvaliteten af elevernes deltagelse i vidensudvekslende processer Produkter Selvstændigt kommunikerende artefakter Selvstændigt kommunikerende artefakter Videndelingsmiljøer, Facilitering af andres videndelingsaktiviteter, Deltagelse i videndelings-aktiviteter,
  24. 24. Adgang til viden Vidensprodukter Vidensmål Evaluering Stilladsering Didaktik 2.0 – en planlægnings- og refleksionsmodel Lærerens didaktiske design: Elevernes didaktiske design
  25. 25. Evaluering <ul><li>Udfordring: </li></ul><ul><li>Det slutprodukt, som eleverne fremlægger eller afleverer, er med web 2.0 ikke udtryk for elevens videnstilegnelse i sig selv, men er et udtryk for elevens deltagelse i vidensudvekslende processer, hvor viden er hentet på nettet og (måske) bearbejdet. </li></ul><ul><li>Samtidig er slutproduktet ikke elevens alene, men ofte et fælles udtryk for en kollaborativ proces, hvor flere elever har produceret produktet sammen. </li></ul><ul><li>Hvordan evaluerer man kvaliteten af elevprodukter i videnssamfundet? </li></ul>
  26. 26. Evaluering: Elevernes slutprodukter og metakommunikerende elevprodukter <ul><li>I skolen i vidensamfundet må evaluering også have fokus på, hvordan slutproduktet er produceret og hvem der har bidraget med hvad. </li></ul><ul><li>Dette kan gøres ved, at evaluering i skolen altid består i en vurdering af kvaliteten af to typer af produkter, som eleverne skal producere: Slutprodukter og metakommunikerende produkter . </li></ul><ul><li>Elevprodukter produceret af flere elever sammen skal være ”flerstemmige elevtekster”. </li></ul>
  27. 27. Et meta-kommunikerende produkt kan f.eks. være: <ul><li>Supplerende mundtlige redegørelser </li></ul><ul><li>Indgå som en integreret del af slutproduktet (f.eks. som en ekstra metakommenterende tekst i produktet) </li></ul><ul><li>Som supplerende selvstændige produkter (f.eks. i form af portfoliomapper el.lign.) </li></ul>
  28. 28. Evaluering <ul><li>Konkret skal eleven kunne redegøre for og læreren evaluere følgende: </li></ul><ul><li>Anvendelse af Information (informationskompetence) Hvordan har i undersøgt om de informationer I har fundet på nettet er korrekte? Hvilke kilder til informationsindsamling har I anvendt? Har jeres valg af kilder været hensigtsmæssige? </li></ul><ul><li>Valg af ressourcer (didaktisk kompetence) Hvilke ressourcer og læremidler har I anvendt. (Som minimum skal ressourcelisten fremgå af slutproduktet) Hvad er de lærerudvalgte læremidler brugt til og hvad har i brugt ressourcerne fra nettet til? Fortæl med udgangspunkt i en eller flere ressourcer fra nettet, hvad de fagligt har bidraget med i dette forløb. </li></ul><ul><li>Brug af re-mix (re-medieringskompetencer) Hvilke dele af jeres produkt har I produceret helt fra bunden? Hvilke dele er hentet fra nettet eller andre medier og kopieret eller redigeret direkte ind i produktet? Hvordan kan I dokumentere, at I ikke har krænket nogen ophavsrettigheder? Hvor oplever I, at I har lavet et spændende re-mix af andres indhold og eget indhold i jeres produkt? </li></ul>Og karakteren er…
  29. 29. Den flerstemmige elevtekst <ul><li>Iagttagelse: Når grupper af elever sammen producerer et elevprodukt, har læreren svært ved at se, hvad den enkelte elev har bidraget med og derfor svært ved både at evaluere bidraget og give en passende feedback på den enkelte elevs bidrag. Dette ses bl.a. ved elevfremlæggelser. </li></ul>
  30. 30. ” Den flerstemmige elevtekst” – et nyt didaktisk princip for fælles elevprodukter <ul><li>” Det flerstemmige klasserum” ved Olga Dyste er et pædagogisk princip, som handler om, at hvis læreren understøtter at mange forståelser (stemmer) kommer i spil i undervisningen fremmer det elevernes læring (forståelse). </li></ul><ul><li>” Den flerstemmige tekst” er i danskfaget et fagligt begreb for tekster med flere fortællersynsvinkler </li></ul><ul><li>Danskfaget er også begyndt fagligt at analysere tekster som er skrevet af flere forfattere (web 2.0 tekster) f.eks. chat tekster, blogtekster mv. </li></ul>
  31. 31. Den flerstemmige elevtekst <ul><li>Er et elevprodukt med flere ekspliciterede og læsbare elevstemmer (forfattere). </li></ul><ul><li>Hver elevs bidrag skal fastholdes og kvaliteterne kunne aflæses i det fælles produkt. </li></ul><ul><li>Den ekspliciterede flerstemmige elevtekst er en ”flerfarvet” tekst , hvor hver farve har en betydning , og hvor farvernes samspil danner en ny tekst. </li></ul>
  32. 32. ” Den flerstemmige elevtekst” kan være analog eller digital <ul><li>Et eksempel på en analog ”flerstemmig elevtekst”: ”Mødet på midten” (fra kooperativ learning) </li></ul>
  33. 33. Flerstemmige digitale elevtekster <ul><li>Flerfarvede bidrag i en wordtekst eller i andre traditionelle værktøjer. </li></ul><ul><li>Bidrag i Google.docs dokumenter </li></ul><ul><li>I typewithme www.typewith.me kan eleverne producere fælles tekster på nettet med hver deres farve og samtidig chatte (metakommunikere) om teksten. Lærer opretter f.eks. urler og formulerer kollaborative opgaver og evaluerer de forskellige stemmer. </li></ul>
  34. 34. Adgang til viden Vidensprodukter Vidensmål Evaluering Stilladsering Didaktik 2.0 – en planlægnings- og refleksionsmodel Lærerens didaktiske design: Elevernes didaktiske design
  35. 35. Stilladsering <ul><li>Lærernes stilladseringsstrategier når eleverne </li></ul><ul><li>er på nettet: </li></ul><ul><li>Læringsstier i form af foretrukne ressourcer </li></ul><ul><li>Undervisningsloop </li></ul>
  36. 36. Undervisningsloop <ul><li>Didaktisk problem: </li></ul><ul><li>Undervisningens organisering i tid er utidssvarende og matcher ikke </li></ul><ul><li>behovet for transparens og stilladssering. </li></ul><ul><li>Design principper: </li></ul><ul><li>Et didaktisk design som løbende indsamler information om elevernes aktiviteter med henblik på at etablere passende feedbackmekanismer. ( Baggrund i videns og læringsteori fra kybernetik og systemteori (Gregory Bateson) </li></ul><ul><li>Hypotese: Et ”ideelt design” er et didaktisk design hvor undervisningen i tid og aktiviteter er organiseret som et kybernetisk loop . </li></ul><ul><li>(I dansk sammenhæng har Carsten Schnack arbejdet med loopbegrebet i en model for projektarbejde </li></ul><ul><li>(Schnack, 2000), og Jeppe Bundsgaard har arbejdet med loops i udvikling af interaktive assistenter i digitale </li></ul><ul><li>læremidler (Bundsgaard, 2005). </li></ul>11. november 2011 Slide
  37. 37. Undervisningens organisering i tid, aktiviteter og roller Klassisk emnearbejde Et opgør med lineære forløbsmodeller
  38. 38. Didaktisk design for skolen i vidensamfundet Didaktik 2.0: Undervisningsloop <ul><ul><li>Summativ evaluering </li></ul></ul>
  39. 39. Læs mere <ul><li>Gynther, Karsten (red) (2010): </li></ul><ul><li>Didaktik 2.0 </li></ul><ul><li>- Læremiddelkultur mellem tradition og innovation. </li></ul><ul><li>Akademisk forlag </li></ul>

×