Danskernes Digitale Bibliotek er en it-indrastruktur og et indkøbssamarbejde, som drives af staten og kommunerne i samarbejde. Tilmedingsfrist for kommunerne er 1. september 2013
Danskernes Digitale Bibliotek er en it-indrastruktur og et indkøbssamarbejde, som drives af staten og kommunerne i samarbejde. Tilmedingsfrist for kommunerne er 1. september 2013
I dag er der der konference på Kulturværftet i Helsingør. Her byder Kulturhusene i Danmark i samarbejde med Danmarks Biblioteksforening og en række andre organisationer indenfor til to dage med inspiration til og diskussion af temaet Det Gode Samarbejde.
Hvem er vores oplagte lokale samarbejdspartnere?
Og hvad skal der til for, at nyt samarbejde kan opstå, og de gode ideer blive til virkelighed?
Jeg skal lave et indlæg under titlen "Sammen er vi flere". Jeg har via de sociale medier efterlyst gode eksempler på samarbejder og der er en del der har skrevet til mig, med gode eksempler på samarbejder på mange forskellige planer.
Du kan se mit oplæg her:
Kulturhusene i Danmark har arbejdet på et kort over Kulturkøbing som inspiration. Kik på det og se om du kan finde dig selv og dine nærmeste partnere.
http://biblioteksdebat.blogspot.dk/
I dag går turen til Næstved, hvor vi skal diskuterer Danskernes Digitale Bibliotek, som stadig er arbejdstitlen for det digitale bibliotek, som vi snakker så meget om i bibliotekskredse.
Jeg synes det er berigende at komme rundt i kommunerne og hører hvilke tanker man gør sig på bibliotekerne om hvordan vi skaber et samlet digitalt bibliotek og hvad det egentlig er der er brug for.
Idag sætter vi det til debat sammen med alle medarbejderne på Næstved Bibliotekerne.
Danskernes Digitale Bibliotek
Hvad DDB betyder for brugerne og bibliotekerne?
Hvilke krav det stiller til organisationen?
Samarbejdsformer, om generelle og målrettede indsatser?
Hvordan er billede af fremtidens digitale bibliotek?
Hvordan bruger borgerne dannelsesinstitutionen når kulturarven bliver digital...Michel Steen-Hansen
Sammenslutningen af Lokalarkiver, Organisationen Danske Arkiver og Rigsarkivet har i fællesskab skabt Danske Arkivdage som afholdes første gang 26. - 27. september 2017 i Odense.
Jeg har fået til opgave at komme med oplæg om Digital Dannelse i den moderne Kulturarvsinstitution om hvordan borgerne bruger dannelsesinstitutionen når kulturarven bliver digital? Jeg tager udgangspunkt i Tænketanken Fremtidens Biblioteker undersøgelser og giver en indsigt i hvilke kompetencer der skal til for at være en digital dannelsesinstitution. Så udgangspunktet er brugen af biblioteket, men jeg har jo en skummel fortid i arkivsektoren, bl.a. som formand for arkivernes landsorganisation, så mon ikke jeg vover mig i historieformidlinge.
Rammen for ARK27 er at "Kunstig intelligens, automatisk skriftgenkendelse og teknologier som Virtual Reality kan på få år gøre vores – og dermed arkivernes – hverdag helt anderledes. Samtidig er begreber som digital dannelse og behov for øget, kildekritisk sans med til at ændre kravene til institutionerne. Og dén disruption som vi ser i andre dele af samfundet, vil også få betydning for arkiver. Uanset om det gælder læsesalene, brugertjenester, myndighedsarbejde, formidling eller nogle af de mange andre områder, som arkiver arbejder med."
»Den, som kontrollerer fortiden, kontrollerer også fremtiden. Og den, som kontrollerer nutiden, kontrollerer fortiden« George Orwells 1984
Med det udgangspunkt har jeg tidligere skrevet om at Falske nyheder er slemme, men falsk historie er værre... Det er også dagens udgangspunkt for mit oplæg www.biblioteksdebat.dk
Folketingets høring om offentlig digitalisering og kommunalMichel Steen-Hansen
I dag holder folketingets Kommunaludvalg åben høring om offentlig digitalisering og kommunal IT i Landstingssalen.
Jeg har tidligere lagt en efterlysning ud på en række sociale platforme, for at hente hjælp til hvad "man" synes der skal fokuseres på i mit oplæg. Jeg har fået ti minutter til at komme med oplæg om "Offentlig digitalisering: Udfordringer og faldgruber". Tak for hjælpen, til jer der har skrevet til mig.
Jeg synes det er et godt initiativ at lave en sådan høring og det tydeliggør at man politisk har man åbenbart prioriteret bibliotekernes rolle højt. Det hilser jeg velkomment, da bibliotekerne kan komme til at spille en nøgle rolle i den fremtidige digitaliseringsindsats. På bibliotekerne kommer flertallet af borgerne alligevel jævnligt og fremover forventer de i højere grad både borgerservice og hjælp til at lære at bruge de digitale muligheder.
Idag skal jeg lavet et lille oplæg til Kulturregion Trekantområdet
I styregruppen er de blevet enige om at inddrage bibliotekerne mere aktivt i kulturregionsarbejdet. Det synes jeg lyder fedt. Derfor har de inviteret bibliotekscheferne for at drøfte et samarbejde om fremtidens bibliotek under indsatsområdet Flere kulturbrugere.
Og så har de altså bedt mig om at deltager og giver et kort oplæg til den videre drøftelse. Jeg snakker både om gulfisk, champagne og hajer, men alt sammen handler det om at række ud og være der hvor samfundet har behov for bibliotekerne og jeg gør det under overskrifter "co- er det nye sort"
Du kan se lidt mere her http://biblioteksdebat.blogspot.com/
I dag skal jeg lave oplæg og debat i Hanstholm på konferencen Biblioteksudvikling i yderområder
De stiller en række spørgsmål som:
Hvad sker der med bibliotekerne i yderområderne?
Lever de?
Overlever de?
Dør de?
Udvikler de sig?
Det er en konference om de udfordringer og muligheder, som bibliotekerne i de skandinaviske yderområder står over for. Konferencens udgangspunkt er
Biblioteker for alle, også uden for storbyen
IT kan supplere og støtte, ikke erstatte biblioteker
Vi stoler på egne kræfter også på biblioteksområdet
Vi baserer vor udvikling på fakta og forskning, ikke på myter og fordomme
Vi samarbejder med hinanden og med centralbibliotekerne
Konferencen sætter fokus på, hvordan vi ikke bare overlever som biblioteker i yderområderne, men udvikler bibliotekerne, så vi til stadighed er på forkant og lever op til målsætninger om at give alle befolkningsgrupper et tidssvarende bibliotekstilbud.
På konferencen prøver vi at få overblik over, hvad forskningen viser om udviklingen i yderområderne generelt og på biblioteksområdet.
Det er et spændende program og jeg er spændt på hvordan vi får debatten til at udvikle sig og om vi får svar på alle spørgsmålene.
NonUsers - flere kunder i butikken?
I dag skal jeg lave oplæg til en konference, der stiller spørgsmålet om man kan få flere kunder i butikken.
Konferencen er lavet på baggrund af en stor fynsk segmenteringsundersøgelse om NonUsers eller som man så poetisk plejer at kalde dem i kulturbranchen ”ikke brugere”
https://www.odensebib.dk/NonUsers
Det er en interessant undersøgelse som Moos-Bjerre Analyse har lavet http://www.moos-bjerre.dk/ og mit udgangspunkt for dagens oplæg er da også, at vi skal kende vores kunder og deres behov, men vi skal også række ud efter nye grupper og det kan vi kun gøre, hvis vi kender mere til de potentielle brugere. Altså NonUsers.
Kun på den måde kan vi skabe fremtidens bibliotek og få flere kunder i butikken. De kunder som vi i et demokratisk samfund kalder borgere og for hvem vi skaber bibliotekerne. Hvis ikke de har brug for biblioteker og vil finansierer dem, så har vi nemlig ikke offentlige biblioteker. Så de skal være i centrum.
I bibliotekerne har vi ret mange statistikker på hvad brugerne har gjort når de bruger os og vi har også en del undersøgelser af hvad brugerne synes om os og vore services. Det kniber staks mere med antropologisk prægede analyser af borgernes fremtidige behov kombineret med den teknologiske udvikling og samfundets fremtidige behov. Det er har vi forsøgt at tage højde for med skabelsen af Tænketanken Fremtidens Biblioteker, se mere om den her db.db/tænketank
Mit oplæg i dag tager udgangspunkt i det vi ved. Alle analyserne og statikkerne. En del af dem har jeg stillet op over for hinanden.
På den vis kan jeg få så klare budskaber som:
Der er flere besøgende
Der er færre der bruger biblioteket
90 % kommer for at låne materialer
under ½ kommer for at låne
De unge er vilde med biblioteket
Der er få unge der bruger biblioteket
I sådanne budskaber er der jo et vist modsætningsforhold, og selvom de nok er fortegnet, så har jeg statistisk bevis for dem alle. Det tydeliggør en problematik om, hvordan vi bruger alt den indsamlede viden. Hvordan vi tegner billeder af hvad de vil have i fremtiden, på baggrund af hvad de har gjort. Min pointe er at det kan vi ikke alene gøre på baggrund af retrospektive statistikker om brug af nutidens tilbud. Vi skal bruge andre metoder som jeg beskrev før.
I dagens oplæg forsøger at kombinerer mine (ganske uvidenskabelige) tendensundersøgelser med den opsamlede viden om brugerne ud fra statistik om brug, brugerundersøgelser, kulturvaneundersøgelser og den aktuelle ”ikke bruger” undersøgelse.
Det synes jeg der er kommet et meget spøjst billede ud af, men også en understregning af at vi metodisk skal gribe det mere systematisk an, hvis vi skal dække fremtidens samfunds behov og have flere kunder i butikken.
Du kan se mere på biblioteksdebat.dk
Høje Taastrup bibliotek havde i dag seminar om fremtidig strategi.
Kerneopgaven kender vi alle - eller gør vi? Har vi et fælles billede af, hvad vi sammen skal lykkes med?
I arbejdet med kerneopgaverne har jeg fået lov at komme med et forstyrrene element i forhold til hvad borgerne og tidens trend gør ved "vores" kerneopgave
Hva så biblioteker oplæg på danmarks biblioteksforenings årsmøde 2011Michel Steen-Hansen
Hvad så, biblioteker?Biblioteket - borgernes indgang til samfundet. Hvordan lever biblioteket op til borgernes forventninger og hvordan medvirker de til samfundsudviklingen.
Byrådet i Vadehavsby har sat sig for at lave en ny videnspolitik. En vigtig del af den er selvfølgelig bibliotekspolitiken.
Byrådet har afsat en dag til at lave et visionsseminar, som skal udmønte sig i at de skal vedtage oplæg til en ny videns- og bibliotekspolitik.
Jeg har lovet at hjælpe dem med processen, og skal lægge ud med at lave et indlæg om State of the nation.
Du kan se mit oplæg her og senere, vil vi dele resultaterne fra dagen på bibliotekspolitik.dk
eller er der viden i biblioteker? Det er et af de spørgsmål jeg stiller i mit oplæg til Wikidag 2013, hvor jeg har fået lov at indlede dagen, og lægge op til debat om Viden, Wikipedia og Wikimedia Danmark, inden de slutter med den "kedelige" del, nemlig generalforsamlingen i Wikimedia Danmark.
Min udgangspunkt er at der skal flere elementer til for at skabe viden. Og at vi skal skelne mellem viden og information. Derimod er information et vigtigt grundstof i begrebet viden, men der skal læring til før det kan omdannes til viden.
Viden = Information + læring
I den kontekst har bibliotekerne og Wikipedia et vigtigt fælles spændingsfelt som informationsleverandører. At sikre fri og lige adgang til information, som en af grundpillerne i demokratiet. Både biblioteket og Wikipedia er på den vis en del af den folkeoplysende familie, og Wikipedia er i den kontekst oplysning fra folk til folk. En smuk demokratisk tanke.
Hvis man hæver overliggeren kan man måske endda tale om at skabe demokratisk viden.
Men for at skabe viden skal der altså mere til end blot at stille information til rådighed. Det er også en proces som vi løbende arbejder med at udvikle i bibliotekerne. I biblioteksloven fra 2000 hedder det f.eks.:
Folkebibliotekernes formål og virksomhed
§ 1. Folkebibliotekernes formål er at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet ved at stille bøger, tidsskrifter, lydbøger og andre egnede materialer til rådighed såsom musikbærende materialer og elektroniske informationsressourcer, herunder internet og multimedier.
Den (forældede?) lovgivning er altså præget af en passiv formidlingsrolle, hvor man ved at stille information til rådighed fremmer oplysning og uddannelse. Det gør man, men altså kun som et grundstof, som ikke bliver til viden hvis man ikke tænker det ind i en lærende proces.
Derfor er læringsindsatsens og fælles nationale læringsprogrammer som f.eks. "Lær mere om IT" væsentlige elementer i den moderne biblioteksvirksomhed. Nogle taler lige frem om et paradigmeskifte, hvor oprettelsen af læringscentre på folkebiblioteker signalerer, at bibliotekerne udvider deres aktiviteter og integrerer et nyt koncept i deres selvforståelse og målsætninger. Kernen i det nye koncept er den systematiske formidling af viden og kompetencer, hvor biblioteker hidtil for det meste har stillet information til rådighed.
Se Www.biblioteksdebat.dk
Hvad sker der, når bibliotekerne inviterer brugerne aktivt med i arrangementer? Hvordan kan vi bruge debat som et instrument til at gøre biblioteket mere udfordrende? Kan og skal litteraturen formidles gennem diskussioner og debatter? Kunne man overveje at indføre ’norske tilstande’ i Danmark og få skrevet debatskabende aktiviteter ind i en eventuel ny bibliotekslov?
Det er nogle af de spørgsmål vi søger at få svar på i dag, når bibliotekerne i dag byder ind til debat om debat i Nordatlantisk Hus i Odense.
Med afsæt i Styrelsesprojektet Litteraturvinkler sætter konferencen fokus på fremtidens bibliotek, når det gælder brugerinddragende og debatskabende arrangementer. Se Program Debatter, der batter.docx
Projektet har afprøvet forskellige former for brugerinddragelse op til og under de enkelte arrangementer, samt leget med arrangementsformer.
På konferencen bliver præsenteret nye måder at arbejde med litteraturformidling på, og man får inspiration til at arbejde med den debatskabende form. Og jeg håber også vi får udfordret debatformerne på bibliotekerne og får sat debatterne i en større samfundsmæssig kontekst.
Forfatterne Stine Pilgaard og Anne Lise Marstrand-Jørgensen fortæller om, hvordan biblioteket og forfattere kan arbejde sammen om at gøre litteraturformidlingen mere levende og debatterende.
Konferencen præsenterer dig for det debatskabende initiativ Frirummet uden for bibliotekets rammer, og indbudte debattører - blandt andre Michel Steen- Hansen fra Danmarks Biblioteksforening - sætter fokus på, om det debatterende folkebibliotek skal være en del af en ny bibliotekslov. Hvad vil det betyde for faget? Og hvilke bibliotekariske udfordringer giver det?
Kort sagt; debat om den debatskabende og brugerinvolverende samtale med biblioteket som aktør, for det behøver jo ikke foregå på biblioteket eller med biblioteket som arrangør - der er så mange former og samarbejdsformer.
Mit oplæg kan ses her, og måske være til inspiration
Makerkulturens strategiske muligheder i bibliotekerne.
Erfaringer fra projekt Borgerdrevne innovationsrum - Folkelab.
Roskilde og Aarhus Biblioteker 2014
I dag er der der konference på Kulturværftet i Helsingør. Her byder Kulturhusene i Danmark i samarbejde med Danmarks Biblioteksforening og en række andre organisationer indenfor til to dage med inspiration til og diskussion af temaet Det Gode Samarbejde.
Hvem er vores oplagte lokale samarbejdspartnere?
Og hvad skal der til for, at nyt samarbejde kan opstå, og de gode ideer blive til virkelighed?
Jeg skal lave et indlæg under titlen "Sammen er vi flere". Jeg har via de sociale medier efterlyst gode eksempler på samarbejder og der er en del der har skrevet til mig, med gode eksempler på samarbejder på mange forskellige planer.
Du kan se mit oplæg her:
Kulturhusene i Danmark har arbejdet på et kort over Kulturkøbing som inspiration. Kik på det og se om du kan finde dig selv og dine nærmeste partnere.
http://biblioteksdebat.blogspot.dk/
I dag går turen til Næstved, hvor vi skal diskuterer Danskernes Digitale Bibliotek, som stadig er arbejdstitlen for det digitale bibliotek, som vi snakker så meget om i bibliotekskredse.
Jeg synes det er berigende at komme rundt i kommunerne og hører hvilke tanker man gør sig på bibliotekerne om hvordan vi skaber et samlet digitalt bibliotek og hvad det egentlig er der er brug for.
Idag sætter vi det til debat sammen med alle medarbejderne på Næstved Bibliotekerne.
Danskernes Digitale Bibliotek
Hvad DDB betyder for brugerne og bibliotekerne?
Hvilke krav det stiller til organisationen?
Samarbejdsformer, om generelle og målrettede indsatser?
Hvordan er billede af fremtidens digitale bibliotek?
Hvordan bruger borgerne dannelsesinstitutionen når kulturarven bliver digital...Michel Steen-Hansen
Sammenslutningen af Lokalarkiver, Organisationen Danske Arkiver og Rigsarkivet har i fællesskab skabt Danske Arkivdage som afholdes første gang 26. - 27. september 2017 i Odense.
Jeg har fået til opgave at komme med oplæg om Digital Dannelse i den moderne Kulturarvsinstitution om hvordan borgerne bruger dannelsesinstitutionen når kulturarven bliver digital? Jeg tager udgangspunkt i Tænketanken Fremtidens Biblioteker undersøgelser og giver en indsigt i hvilke kompetencer der skal til for at være en digital dannelsesinstitution. Så udgangspunktet er brugen af biblioteket, men jeg har jo en skummel fortid i arkivsektoren, bl.a. som formand for arkivernes landsorganisation, så mon ikke jeg vover mig i historieformidlinge.
Rammen for ARK27 er at "Kunstig intelligens, automatisk skriftgenkendelse og teknologier som Virtual Reality kan på få år gøre vores – og dermed arkivernes – hverdag helt anderledes. Samtidig er begreber som digital dannelse og behov for øget, kildekritisk sans med til at ændre kravene til institutionerne. Og dén disruption som vi ser i andre dele af samfundet, vil også få betydning for arkiver. Uanset om det gælder læsesalene, brugertjenester, myndighedsarbejde, formidling eller nogle af de mange andre områder, som arkiver arbejder med."
»Den, som kontrollerer fortiden, kontrollerer også fremtiden. Og den, som kontrollerer nutiden, kontrollerer fortiden« George Orwells 1984
Med det udgangspunkt har jeg tidligere skrevet om at Falske nyheder er slemme, men falsk historie er værre... Det er også dagens udgangspunkt for mit oplæg www.biblioteksdebat.dk
Folketingets høring om offentlig digitalisering og kommunalMichel Steen-Hansen
I dag holder folketingets Kommunaludvalg åben høring om offentlig digitalisering og kommunal IT i Landstingssalen.
Jeg har tidligere lagt en efterlysning ud på en række sociale platforme, for at hente hjælp til hvad "man" synes der skal fokuseres på i mit oplæg. Jeg har fået ti minutter til at komme med oplæg om "Offentlig digitalisering: Udfordringer og faldgruber". Tak for hjælpen, til jer der har skrevet til mig.
Jeg synes det er et godt initiativ at lave en sådan høring og det tydeliggør at man politisk har man åbenbart prioriteret bibliotekernes rolle højt. Det hilser jeg velkomment, da bibliotekerne kan komme til at spille en nøgle rolle i den fremtidige digitaliseringsindsats. På bibliotekerne kommer flertallet af borgerne alligevel jævnligt og fremover forventer de i højere grad både borgerservice og hjælp til at lære at bruge de digitale muligheder.
Idag skal jeg lavet et lille oplæg til Kulturregion Trekantområdet
I styregruppen er de blevet enige om at inddrage bibliotekerne mere aktivt i kulturregionsarbejdet. Det synes jeg lyder fedt. Derfor har de inviteret bibliotekscheferne for at drøfte et samarbejde om fremtidens bibliotek under indsatsområdet Flere kulturbrugere.
Og så har de altså bedt mig om at deltager og giver et kort oplæg til den videre drøftelse. Jeg snakker både om gulfisk, champagne og hajer, men alt sammen handler det om at række ud og være der hvor samfundet har behov for bibliotekerne og jeg gør det under overskrifter "co- er det nye sort"
Du kan se lidt mere her http://biblioteksdebat.blogspot.com/
I dag skal jeg lave oplæg og debat i Hanstholm på konferencen Biblioteksudvikling i yderområder
De stiller en række spørgsmål som:
Hvad sker der med bibliotekerne i yderområderne?
Lever de?
Overlever de?
Dør de?
Udvikler de sig?
Det er en konference om de udfordringer og muligheder, som bibliotekerne i de skandinaviske yderområder står over for. Konferencens udgangspunkt er
Biblioteker for alle, også uden for storbyen
IT kan supplere og støtte, ikke erstatte biblioteker
Vi stoler på egne kræfter også på biblioteksområdet
Vi baserer vor udvikling på fakta og forskning, ikke på myter og fordomme
Vi samarbejder med hinanden og med centralbibliotekerne
Konferencen sætter fokus på, hvordan vi ikke bare overlever som biblioteker i yderområderne, men udvikler bibliotekerne, så vi til stadighed er på forkant og lever op til målsætninger om at give alle befolkningsgrupper et tidssvarende bibliotekstilbud.
På konferencen prøver vi at få overblik over, hvad forskningen viser om udviklingen i yderområderne generelt og på biblioteksområdet.
Det er et spændende program og jeg er spændt på hvordan vi får debatten til at udvikle sig og om vi får svar på alle spørgsmålene.
NonUsers - flere kunder i butikken?
I dag skal jeg lave oplæg til en konference, der stiller spørgsmålet om man kan få flere kunder i butikken.
Konferencen er lavet på baggrund af en stor fynsk segmenteringsundersøgelse om NonUsers eller som man så poetisk plejer at kalde dem i kulturbranchen ”ikke brugere”
https://www.odensebib.dk/NonUsers
Det er en interessant undersøgelse som Moos-Bjerre Analyse har lavet http://www.moos-bjerre.dk/ og mit udgangspunkt for dagens oplæg er da også, at vi skal kende vores kunder og deres behov, men vi skal også række ud efter nye grupper og det kan vi kun gøre, hvis vi kender mere til de potentielle brugere. Altså NonUsers.
Kun på den måde kan vi skabe fremtidens bibliotek og få flere kunder i butikken. De kunder som vi i et demokratisk samfund kalder borgere og for hvem vi skaber bibliotekerne. Hvis ikke de har brug for biblioteker og vil finansierer dem, så har vi nemlig ikke offentlige biblioteker. Så de skal være i centrum.
I bibliotekerne har vi ret mange statistikker på hvad brugerne har gjort når de bruger os og vi har også en del undersøgelser af hvad brugerne synes om os og vore services. Det kniber staks mere med antropologisk prægede analyser af borgernes fremtidige behov kombineret med den teknologiske udvikling og samfundets fremtidige behov. Det er har vi forsøgt at tage højde for med skabelsen af Tænketanken Fremtidens Biblioteker, se mere om den her db.db/tænketank
Mit oplæg i dag tager udgangspunkt i det vi ved. Alle analyserne og statikkerne. En del af dem har jeg stillet op over for hinanden.
På den vis kan jeg få så klare budskaber som:
Der er flere besøgende
Der er færre der bruger biblioteket
90 % kommer for at låne materialer
under ½ kommer for at låne
De unge er vilde med biblioteket
Der er få unge der bruger biblioteket
I sådanne budskaber er der jo et vist modsætningsforhold, og selvom de nok er fortegnet, så har jeg statistisk bevis for dem alle. Det tydeliggør en problematik om, hvordan vi bruger alt den indsamlede viden. Hvordan vi tegner billeder af hvad de vil have i fremtiden, på baggrund af hvad de har gjort. Min pointe er at det kan vi ikke alene gøre på baggrund af retrospektive statistikker om brug af nutidens tilbud. Vi skal bruge andre metoder som jeg beskrev før.
I dagens oplæg forsøger at kombinerer mine (ganske uvidenskabelige) tendensundersøgelser med den opsamlede viden om brugerne ud fra statistik om brug, brugerundersøgelser, kulturvaneundersøgelser og den aktuelle ”ikke bruger” undersøgelse.
Det synes jeg der er kommet et meget spøjst billede ud af, men også en understregning af at vi metodisk skal gribe det mere systematisk an, hvis vi skal dække fremtidens samfunds behov og have flere kunder i butikken.
Du kan se mere på biblioteksdebat.dk
Høje Taastrup bibliotek havde i dag seminar om fremtidig strategi.
Kerneopgaven kender vi alle - eller gør vi? Har vi et fælles billede af, hvad vi sammen skal lykkes med?
I arbejdet med kerneopgaverne har jeg fået lov at komme med et forstyrrene element i forhold til hvad borgerne og tidens trend gør ved "vores" kerneopgave
Hva så biblioteker oplæg på danmarks biblioteksforenings årsmøde 2011Michel Steen-Hansen
Hvad så, biblioteker?Biblioteket - borgernes indgang til samfundet. Hvordan lever biblioteket op til borgernes forventninger og hvordan medvirker de til samfundsudviklingen.
Byrådet i Vadehavsby har sat sig for at lave en ny videnspolitik. En vigtig del af den er selvfølgelig bibliotekspolitiken.
Byrådet har afsat en dag til at lave et visionsseminar, som skal udmønte sig i at de skal vedtage oplæg til en ny videns- og bibliotekspolitik.
Jeg har lovet at hjælpe dem med processen, og skal lægge ud med at lave et indlæg om State of the nation.
Du kan se mit oplæg her og senere, vil vi dele resultaterne fra dagen på bibliotekspolitik.dk
eller er der viden i biblioteker? Det er et af de spørgsmål jeg stiller i mit oplæg til Wikidag 2013, hvor jeg har fået lov at indlede dagen, og lægge op til debat om Viden, Wikipedia og Wikimedia Danmark, inden de slutter med den "kedelige" del, nemlig generalforsamlingen i Wikimedia Danmark.
Min udgangspunkt er at der skal flere elementer til for at skabe viden. Og at vi skal skelne mellem viden og information. Derimod er information et vigtigt grundstof i begrebet viden, men der skal læring til før det kan omdannes til viden.
Viden = Information + læring
I den kontekst har bibliotekerne og Wikipedia et vigtigt fælles spændingsfelt som informationsleverandører. At sikre fri og lige adgang til information, som en af grundpillerne i demokratiet. Både biblioteket og Wikipedia er på den vis en del af den folkeoplysende familie, og Wikipedia er i den kontekst oplysning fra folk til folk. En smuk demokratisk tanke.
Hvis man hæver overliggeren kan man måske endda tale om at skabe demokratisk viden.
Men for at skabe viden skal der altså mere til end blot at stille information til rådighed. Det er også en proces som vi løbende arbejder med at udvikle i bibliotekerne. I biblioteksloven fra 2000 hedder det f.eks.:
Folkebibliotekernes formål og virksomhed
§ 1. Folkebibliotekernes formål er at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet ved at stille bøger, tidsskrifter, lydbøger og andre egnede materialer til rådighed såsom musikbærende materialer og elektroniske informationsressourcer, herunder internet og multimedier.
Den (forældede?) lovgivning er altså præget af en passiv formidlingsrolle, hvor man ved at stille information til rådighed fremmer oplysning og uddannelse. Det gør man, men altså kun som et grundstof, som ikke bliver til viden hvis man ikke tænker det ind i en lærende proces.
Derfor er læringsindsatsens og fælles nationale læringsprogrammer som f.eks. "Lær mere om IT" væsentlige elementer i den moderne biblioteksvirksomhed. Nogle taler lige frem om et paradigmeskifte, hvor oprettelsen af læringscentre på folkebiblioteker signalerer, at bibliotekerne udvider deres aktiviteter og integrerer et nyt koncept i deres selvforståelse og målsætninger. Kernen i det nye koncept er den systematiske formidling af viden og kompetencer, hvor biblioteker hidtil for det meste har stillet information til rådighed.
Se Www.biblioteksdebat.dk
Hvad sker der, når bibliotekerne inviterer brugerne aktivt med i arrangementer? Hvordan kan vi bruge debat som et instrument til at gøre biblioteket mere udfordrende? Kan og skal litteraturen formidles gennem diskussioner og debatter? Kunne man overveje at indføre ’norske tilstande’ i Danmark og få skrevet debatskabende aktiviteter ind i en eventuel ny bibliotekslov?
Det er nogle af de spørgsmål vi søger at få svar på i dag, når bibliotekerne i dag byder ind til debat om debat i Nordatlantisk Hus i Odense.
Med afsæt i Styrelsesprojektet Litteraturvinkler sætter konferencen fokus på fremtidens bibliotek, når det gælder brugerinddragende og debatskabende arrangementer. Se Program Debatter, der batter.docx
Projektet har afprøvet forskellige former for brugerinddragelse op til og under de enkelte arrangementer, samt leget med arrangementsformer.
På konferencen bliver præsenteret nye måder at arbejde med litteraturformidling på, og man får inspiration til at arbejde med den debatskabende form. Og jeg håber også vi får udfordret debatformerne på bibliotekerne og får sat debatterne i en større samfundsmæssig kontekst.
Forfatterne Stine Pilgaard og Anne Lise Marstrand-Jørgensen fortæller om, hvordan biblioteket og forfattere kan arbejde sammen om at gøre litteraturformidlingen mere levende og debatterende.
Konferencen præsenterer dig for det debatskabende initiativ Frirummet uden for bibliotekets rammer, og indbudte debattører - blandt andre Michel Steen- Hansen fra Danmarks Biblioteksforening - sætter fokus på, om det debatterende folkebibliotek skal være en del af en ny bibliotekslov. Hvad vil det betyde for faget? Og hvilke bibliotekariske udfordringer giver det?
Kort sagt; debat om den debatskabende og brugerinvolverende samtale med biblioteket som aktør, for det behøver jo ikke foregå på biblioteket eller med biblioteket som arrangør - der er så mange former og samarbejdsformer.
Mit oplæg kan ses her, og måske være til inspiration
Makerkulturens strategiske muligheder i bibliotekerne.
Erfaringer fra projekt Borgerdrevne innovationsrum - Folkelab.
Roskilde og Aarhus Biblioteker 2014
Similar to IVA årgangsforelæsning om Dokk1 oktober 2015 (20)
A Japanese business delegation visited Dokk1 in Aarhus and had this presentation on how Dokk1 came about and how it functions as a modern library and cultural learning center
1. Dokk1: En ny fortælling
om biblioteket i
netværkssamfundet
Rolf Hapel Borgerservice og Biblioteker Aarhus Kommune
2.
3.
4. Det største anlægsprojekt i
Aarhus Kommunes historie!
Dokk1 - Urban Mediaspace Aarhus
Rolf Hapel, Borgerservice og Biblioteker, Aarhus KommuneRolf Hapel Borgerservice og Biblioteker Aarhus Kommune
8. Bibliotek og borgerservice på ca. 18.500 m2
Udlejningsarealer på ca. 11.000 m2
Overdækket udeareal under bygningen på ca.10.500 m2
Arealer til teknik og depot m.v. på ca. 4.000 m2
Automatisk P-anlæg med plads til 1.000 biler
Ankomstcenter
+
Å- afdækning
Etablering af havnebyrum
Trafikregulering
Letbanetracé
Klimasikring af Midtbyen
Projektets omfang
Rolf Hapel Borgerservice og Biblioteker Aarhus Kommune
9. 3 gange så stort publikumsareal
- nu i to plan
Sted for børn og familier -
- 5 gange børnebiblioteket på HB
Øget anvendelse af teknologi –
- bygningen, funktionerne, størrelsen
Læringsaktiviteter og partnerskaber
Udvidede åbningstider
10. Udgifter kr - 2015
Økonomisk ramme inkl. opgradering til
klimaklasse 1 og klimasikring af midtbyen 2.052.000.000
Finansiering kr - 2015
Realdania og Realdania Byg 750.000.000
Salg af nuværende hovedbibliotek og
kapitalisering af lejeindtægter
409.000.000
Kommunen iøvrigt 849.000.000
A.P. Møllers Almenfond 17.000.000
Salling Fonden 27.000.000
I alt 2.052.000.000
29. 40 % af arbejdskraften har ingen
erhvervsmæssig uddannelse
Mere end 20 % af en ungdomsårgang får
ingen kompetencegivence uddannelse
25 % af danskere i den arbejdsdygtige
alder er på overførselsindkomst
15 – 20 % af befolkningen er tæt på at
være funktionelle analfabeter =
800.000 - 1 mio mennesker
Større afstand mellem
informationsstærke og informationssvage
borgere?
Polarisering?
Rolf Hapel Borgerservice og Biblioteker Aarhus Kommune
32. 0
200
400
600
800
1000
1200
1400
Over 60 % fald i antallet af fysiske
biblioteker siden 1980!
Rolf Hapel Borgerservice og Biblioteker Aarhus Kommune
Færre biblioteker..
38. Strategi
En ny model for det moderne
bibliotek
En stærk vision om
Danskernes Digitale Bibliotek
Stærke anbefalinger om
partnerskaber
’Åbne biblioteker’
Rolf Hapel Borgerservice og Biblioteker Aarhus Kommune
42. ”…synergien mellem
borgerservice og biblioteker
skal udnyttes”
- Byrådet , Aarhus Kommune, 2005
Rolf Hapel, Borgerservice og Biblioteker, Aarhus Kommune
43. Lovene:
..fremme oplysning, uddannelse og kulturel
aktivitet ved at stille bøger, tidsskrifter,
lydbøger og andre egnede materialer til
rådighed..
+ kommunal og statslig information
+ Borgerservicecentre som skal være
borgernes indgang til den offentlige sektor
Rolf Hapel Borgerservice og Biblioteker Aarhus Kommune
45. Servicekultur – for alle
Fælles forpligtelse på offentlig
information
Videndeling om digital
formidling
Oplysningsopgaven – lære folk
at bruge digitale tjenester
Behov for decentral
betjeningsstruktur
Derfor Borgerservice og Biblioteker..
49. 870.000 eksemplarer
4.3 mill. udlån om året
80.000 reservationer til enhver tid
770.000 reservationer om året
Dokk1 + 18 lokalbiblioteker
50. Systemet kender alle hylder i bibliotekerne
Max og minimum mængder af materiale på
hylderne
Max og minimum antal ex af hver titel
Automatisk opfyldning fra materialehotel når
hylderne mangler materialer
51. Øget diversitet i samlinger på
lokalbibliotekerne
Mindre uproduktiv transport
Sparer tid, penge og ressourcer
Flydende samling
53. Automatisk regulering af
overskud og mangler i
samlingerne
Materialer automatisk til
kaoslager
100 % udnyttelse af reolplads
Hurtig ekspedition af
reserveringer
Materialehotel
61. Mission
DDB styrker, effektiviserer og synliggør
det samlede offentlige bibliotekstilbud
og sikrer alle borgere adgang til
udvalgt, kvalitativt, aktuelt og
alsidigt medieindhold via digitale
platforme
62. Open Source-initiativ:
- Frigøre data og information
- Synliggøre og anvende brugernes
viden
- Skabe relationer imellem data
- Placere information i en kontekst,
der giver mening for brugerne
‘TING’
81. Brugergrupper
Børn og familier
Møde, lære, læse
Medier
Torvet
Administration
Niveau 0
Logistik
IT og tech
Rolf Hapel Borgerservice og Biblioteker Aarhus Kommune
82. World Café
3-4 diskussionsrunder
Et nyt spørgsmål stillet for hver runde
Deltagerne skifter
Biblioteket som det opfattes af
andre
Dialog og verbale kompetencer
Mulighed for at teste egne
opfattelser og idéer
Rolf Hapel Borgerservice og Biblioteker Aarhus Kommune
83. Fotos som illustration af spørgsmål som
Hvorrdan er det at være bruger og hvordan
er her at arbejde?
Stor varians i de
kompetencer , der
involveres
Fotos kommunikerer godt
Starter diskussion og
refleksion
Fototyping
Rolf Hapel Borgerservice og Biblioteker Aarhus Kommune
84. Brugere og personale pitcher og udvikler
idéer
Biblioteksrummet bruges
Forbindelse til brugernes
tanker og idéer
Test-rum for
udviklingstemaer
Adgang til brugernes
netværk
”Landsbytorvet”
Rolf Hapel Borgerservice og Biblioteker Aarhus Kommune
85. Anvender brugernes
kompetencer
Konstruerer et “univers”
Adgang til nye netværk
og brugergrupper
Forandrer
biblioteksarbejdernes
image
Lead Users
Mindspot
Målgruppe: 14-20årige
Mind-spotters og mind-keepers
Rolf Hapel Borgerservice og Biblioteker Aarhus Kommune
86. Direkte adgang til
børn og ikke kun til
børn’s voksne
Børn har store
netværk
I 2014 er disse børn
mellem 16 og 21 år –
kernebrugere
Brugerdrevet design
Børnelab: En uges workshop med
børn mellem 9-14 år, som skulle
prototype et bibliotek
De videodokumenterede resultater
blev brugt som en del af programmet
for arkitektkonkurrencen
Rolf Hapel Borgerservice og Biblioteker Aarhus Kommune
87. Visionen
• Sted for menneskelig udvikling og interaktion..
• som skal fremme oplevelse, tilegnelse, læring, innovation,
sansning, fordybelse og inspiration..
• gennem en flexibel og programmérbar bygning..
• med specielt fokus på børn og familier
Rolf Hapel Borgerservice og Biblioteker Aarhus Kommune
90. Udvikling og aftestning af betjeningsscenarier
Arbejdsgruppe fra Hovedbiblioteket og
Borgerservice
”Grænseobjekt” for videndeling og
udvikling af organisationskultur
Rolf Hapel Borgerservice og Biblioteker Aarhus Kommune
91. Rolf Hapel Borgerservice og Biblioteker
april 2013
Test af reception
Rolf Hapel Borgerservice og Biblioteker Aarhus Kommune
92. Arbejdsgruppe for borgerdialog
Fokus på borgerservice og bibliotek
Udbrede kendskab og ejerskab til DOKK1
Rolf Hapel Borgerservice og Biblioteker Aarhus Kommune
97. Open Data hackathon
50 unge udviklere
En weekend på biblioteket
Experter som mentorer og evaluatorer
Priser til vinderne
Rolf Hapel Borgerservice og Biblioteker Aarhus Kommune
104. Interaktion
Distance
Kort tid Lang tid
Korte sponsorater
Donationer, gaver
Frivillige som konsulenter
Advocacy kampagner
Co-produktioner
Forskning og udvikling
Forretningsudviklingsprojekter
Branding
Lange sponsorater
Netværk, klubber
Innovation i hybridorganisationer
Dialog om services
Rolf Hapel, Borgerservice og Biblioteker, Aarhus Kommune
Partnerskaber
107. Rolf Hapel, Borgerservice og Biblioteker,
Aarhus Kommune
Netværkeren
Entrepreneurship og
relationskompetencer
Rolf Hapel Borgerservice og Biblioteker Aarhus Kommune
112. Inviter civilsamfundet ind – slip brugerne løs
Lav partnerskaber – drop monokulturen
Samskab og samproducér - sæt brugernes viden i spil
Frigør fra analoge medier - over tid!!
Tænk værdikæder og nye formater i services
Skab plads til transformationer i rummet: Prototyping,
fablabs, hackerspaces, urban office, demoteker..
Vær hvor brugerne er
DET HAR VI LÆRT:
Rolf Hapel Borgerservice og Biblioteker Aarhus Kommune
113. 500.000 besøgende på knap 4 måneder
4500 pr. dag inklusiv lørdage og søndage
400 henvendelser i Informationen om dagen
6 % er brugere til Borgerservice
Børnefamilier: Lørdag/søndag
Daginstitutioner/dagplejere: Hverdage
Studerende
Almindelige brugere
Nysgerrige
Benyttelse
Rolf Hapel Borgerservice og Biblioteker Aarhus Kommune