International B2B Marketing forelæsning om klynger. Forelæsningen blev afholdt 12 marts 2015 på Syddansk Universitet. // International B2B Marketing lecture about clusters. Lecture was given 12th of march 2015 at University of Southern Denmark.

1. International BtB Markedsføring
C5 – Klynger
Ulrik B. Nielsen
Videnskabelig Assistent, Institut for Marketing & Management
ulni@sam.sdu.dk
1

2. Hvorfor klynger? – Fordi..
 .. Det værdifuldt at forstå:
Hvad klynger er
Hvorfor de eksisterer
Hvordan de kan
identificeres
Hvilken betydning de har
for regional økonomisk
udvikling
Det er et populært koncept –2

3. Hvad er klynger?
 Et fundamentalt organiserings framework, som kan
hjælpe os til at forstå regionale økonomier, og til at
udvikle økonomiske strategier (Cortright, 2006)
 Et udgangspunkt for løbende dialog med virksomheder
og andre økonomiske aktører .. [som]… kan hjælpe med
at skabe passende økonomiske udviklings strategier…
 Kan anvendes til at organisere lokal økonomisk
udviklingsindsatser, udvikle empiriske analyser af lokale
økonomier, og teoretisering om regional økonomisk
vækst (Robinson, 2002)
3

4. Hov - der er et problem!
Cortright 2006
 I de senere år er ”klynge-strategier” ifbm. økonomisk
udvikling blevet populær iblandt statslige og lokale
politiske beslutningstagere
Problem: Mange politikkere og beslutningstagere har kun
en begrænset forståelse af hvad klynger er og hvad de
skal gøre med dem (Cortright, 2006 p.1)
4

5. Klynger! – Politisk Buzzword eller?
5
Klyngedannelsens Paradoks:
…Placeringen af økonomisk aktivitet er ikke forudbestemt […] offentlig politik
[…] kan gøre en forskel […] men samme tid er det næsten umuligt at
forudsige hvad det kræver at kunne skabe en ny industri klynge på et
bestemt sted s. 48

6. Definition
Cortright 2006
Der findes ingen uniform begrænset definition på
klynger….
…Men vi kan dog beskrive en klynge som…
”… En industri klynge er en gruppe af virksomheder og
relaterede økonomiske aktører, og institutioner som er
placeret tæt på hinanden, og som udnytter produktivitets
fordele fra deres gensidige tæthed, og forbindelser” (Cortright,
2006 p. 1)
6

7. Fællestræk ved klynger
 Agglomeration – ”en masse eller samling af ting”
 Proximity (tæthed)
”Virksomheder som tæt forbundet til hinanden har
fordele som er utilgængelige for virksomheder som
ikke er”
o Fysisk distance imellem virksomheder – Stort set
alle tager udgangspunkt i Geografisk Proximity
o Teknologisk distance – hvor sammenlignelig eller
usammenlignelig er teknologien som to virksomheder
anvender
7

8. Fællestræk ved klynger (Fort.)
o Erhvervsmæssig distance – Hvor sammenlignelig
er medarbejderne i forskellige virksomheder?
o Markeds distance – Hvorvidt har forskellige
virksomheder sammenlignelige eller sammenkoblede
set af kunder?
o Social distance – niveau og type af interaktion i
mellem ledere og medarbejdere
8

9. Definition - Industrial Connections
 ”Geografisk koncentration af
sammenkoblet virksomheder
og institutioner i et bestemt
felt”
 Klynger består af:
o Sammenkoblet industrier
o Distributionskanaler og
kunder
o Relaterede institutioner
9
Michael Porter

10. Industrial Connections
 Beskriver en klynge ud
fra lokale køber-
leverandør relationer
 Fordel = et tæt netværk
af leverandører og
købere
 Porters værdikæde
10

11. Definition - Interfirm Relationships
Beskriver en klynge ud fra relationerne i mellem
virksomheder
 Marshallian
 Italianate
 Hub & Spoke
 Satellite
 State-sponsored
11

12. Mini Case – Klynge paradoks
12
…Placeringen af økonomisk aktivitet er ikke forudbestemt […] offentlig
politik […] kan gøre en forskel […] men samme tid er det næsten umuligt
at forudsige hvad det kræver at kunne skabe en ny industri klynge på et
bestemt sted s. 48
Diskuter følgende:
1. Findes der klynger i DK, og i så fald hvilke?
2. Hvis vi antager, at vi ikke kan forudsige, hvad det kræver at
skabe en ny klynge på et bestemt sted:
o Hvilken industri skal DK satse på i fremtiden?
o Hvor vil industrien placere sig i DK?

13. Skoler - klyngetænkning
Neoklassisk Økonomisk Tradition
Alfred Marshall (1920)
 Fokuserer på interaktionen mellem
forbrugere og virksomheder
 Forbrugere interagerer i markeder,
som sætter prisen på varer og
services (Begrænset indkomst -
maksimering af velværd)
 Virksomheder tager beslutninger
inklusiv placeringsbeslutninger som
maksimere profit
13

14. Marshall 1920
 Identificerede tre grunde til hvorfor grupper af
virksomheder i en bestemt ”handelskategori” tæt
placeret er mere produktive end virksomheder der ikke
er!
 Marshallian Trinity:
Labor market pooling
Supplier specialization
Knowledge spillover
14

15. Regional Science
 Raffinerede (Marshalls,1920) Idé ved at skelne mellem
to eksterne økonomier
Localization Economies:
Fordele pga. tæthed til lignende virksomheder, især i
samme industri
Urbanization Economies:
Fordele pga. tæthed til ikke lignende virksomheder, især i
andre industrier
15

16. Jane Jacobs 1969
 ”Ny viden skabt i byer driver
menneskelige økonomier, og
fremgang”
 ”Størrelsen af byer, og deres
diversitet af indbyggere skaber
interaktioner som skaber ny
ideér”
 Skabelse og udvikling af nye
produkter og teknologier er
kilden til økonomisk udvikling
16

17. Skoler - klyngetænkning
Social og Institutionel Tradition
17
Opfattelse at effekterne af sociale kræfter og relationer
ikke kan reduceres til markedsbeslutninger hos individer
Business Organization
 Organisering af produktion i og imellem virksomheder!
o Grupper af små virksomheder med teknologisk
supporteret produktion in support strukturerer og
kultur kan konkurrerer med store virksomheder!
Geografisk /Planning
 Organisering af produktion / Lokalt ”bundende”
ressourcer

18. Michael Porter
Diamond of Competitive Advantage
 Porter har i høj grad
promoveret klynge konceptet
til ”masserne”
 ”En klynge er manifestationen
af diamanten i praksis.
Tæthed opstår fra ”co-
location” af virksomheder,
kunder, levernadører, og
andre institutitioner forstærker
presset for at innovere og
opgradere” (Porter 2000 p. 21)
18

19. Micro-fundamentet for klynger
 Hvad er det ved klynger som sandsynligt forbedrer
økonomiske udfald for regionale økonomier?
 Hvad er ”limen” som binder klynger sammen?
 Det korte svar: ”Klynger eksisterer og vokser fordi
virksomheder og andre økonomiske aktører udnytter
fordele ved tæthed som er utilgængelig for andre, i en
vis grad”.
19

20. Micro-fundamentet for klynger
Det intelligente svar er, at ”der er syv micro-fundamenter
for klynger”
20
1. Labor Market
Pooling
2. Supplier
Specialization
3. Knowledge
Spillovers
4. Entrepreneurship
5. Path Dependence
and Lock-in
6. Culture
7. Local Demand
Klyng
e

21. Labor Market Pooling
 Klynger skaber et ”stærkt marked for den særprægede
faglærte arbejdskraft, som klyngen har behov for”
 Klyngen opnår fordele ved, at der er et konstant marked
for ”skills / evner”
 Sociale kræfter samarbejder med økonomiske
o Venskab mellem ”ansætter” og ”ansatte”
 Flere har på det seneste argumenteret, at LMP i sig selv
skaber en klynge!
21

22. Supplier Specialization
 ”Et stort antal af industrielle kunder i et nærliggende
område skaber nødvendig efterspørgsel hos
leverandørerne, som gør det muligt at indkøbe og
operere specialiseret maskineri” (Marshall 1920)
 (Porter 1990) påpeger at… ”leverandører opnår fordele
fra det nærtliggende marked for deres output, mens
kunder i en klynge har hurtig adgang til en række af
services”
22

23. Knowledge Spillovers
 ”Koncentrationen af mange mennesker, som arbejder på
sammenlignelige økonomiske problemer producerer en
bred delt forståelse for en industri og dens operationer”
(Marshall 1920)
 Marshall-Arrow-Romer externaliteter
o Vigtigheden af ”learning-by-doing”
o Viden kan deles uendeligt og genbrugt uden at
reducere dens brugbarhed
 Tacit Knowledge – Lokale klynger har et ”buzz”
23

24. Entrepreneurship
 Marshall 1920 forklarer ikke hvad eller hvem der skaber
en klynge
 Entrepreneurskab inkluderer både viljen hos individer til
at skabe en ny virksomhed og viljen hos eksisterende
ejere af eksisterende virksomheder til at afprøve nye
ideer!
 Risiko !
 Studier har vist at klynger undestøttet entreprenøriel
aktivitet
24

25. Path Dependence and Lock-In
 Økonomisk udvikling er, til en vis grad, ”sti-afhængig”
o Det sæt af muligheder der er til rådighed på et givent
sted vil blive formet af allerede etableret aktiviteter
 Små muligheder kan spille en stor rolle i at ”trigge”
formationen af en industri eller klyngedannelse i et
område
 Der er mange mulige udfald for et marked system – det
er umuligt at forudse steder hvor klynger vil blive
placeret!
25

26. Culture and Embeddedness
 Vigtigheden af sociale relationer imellem økonomiske
aktører
 Økonomiske aktører er både arbejdere, ledere, borgere,
købere, kirkegængere, ”u-name-it”
 Økonomiske systemer er indlejeret i sociale systemer
 Kultur kan være svært at kvantificere!
26

27. Local Demand
 Forbrugerne spiller en vigtig rolle i dannelsen og
etableringen af en klynge
 Efterspørgende forbrugere kan tvinge virksomheder til at
innovere og forbedre produkt kvalitet som til gengæld
øger konkurrencen i markedet.
 Profitabelt at etablere sig et sted hvor der er mange
kunder!
27

28. Cortrights anbefalinger
Anvend hele listen som en “checkliste”
 Labour market pooling
 Supplier specialization
 Knowledge spillovers
 Entrepreneurship
 Path dependence an lock-in
 Culture
 Local demand
28
Marshal
l
Uafhængigt af
sociale relationer
Fokuserer på
leverandørsiden
Social indlejret i
økonomiske
handlinger
IMR 2014 Lecture 18 Mette Vedel

29. Tak for i dag, og for jeres
opmærksomhed!
29