Kommunal støtte – hvor er faldgruberne? 16. juni 2014

side 1
KOMMUNAL STØTTE – HVOR ER FALDGRUBERNE?
Line Markert, Andreas Christensen og Henriette Soja
16. juni 2014

side 2
− 9.00 - 9.10: Velkomst og generel introduktion
− 9.10 - 10.00: Hvad er statsstøtte? Særlig fokus på EU-reglerne
− 10.00 - 10.15: Pause
− 10.15 - 11.05: Hvornår er kommunerne i øvrigt afskåret fra at støtte?
− 11.05 - 11.15: Pause
− 11.15 - 11.45: Kommunale garantier – EU-retlige og kommunalretlige overvejelser
− 11.45 - 12.00: Afrunding
PROGRAM

side 4
National regulering
› Konkurrencelovens § 11 a
EU-retlig regulering
› EUF-traktaten (primært artikel 107 – 109)
› Øvrige kilder:
› Forordninger
› Retningslinjer
› Rammebestemmelser
› http://ec.europa.eu/competition/state_aid/overview/index_en.html
− Øvrige kilder
› Statsstøttehåndbogen udarbejdet af Erhvervs- og Vækstministeriet.
› http://www.evm.dk/arbejdsomraader/erhverv-og-regulering/statsstoette
DET PARALLELLE REGELSÆT

side 5
− Konkurrenceloven § 11 a:
− ”Støtte, der er ydet ved hjælp af offentlige midler til fordel for bestemte former for erhvervsvirksomhed, skal
bringes til ophør eller skal tilbagebetales.”
− ”Påbud kan udstedes, når støtten
› direkte eller indirekte har til formål eller til følge at forvride konkurrencen og
› ikke er lovlig i henhold til offentlig regulering.”
− Artikel 107, stk. 1:
− ”…, statsstøtte eller støtte som ydes ved hjælp af statsmidler under enhver tænkelig form, og som
fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene ved at begunstige visse virksomheder eller
visse produktioner, [er] uforenelig med fællesmarkedet i det omfang, den påvirker samhandlen mellem
medlemsstaterne.”
HVAD ER STATSSTØTTE?

side 6
− Støtten skal:
1. Ydes af en medlemsstat eller via statsmidler (krav om tilregnelse).
2. Favorisere særlige virksomheder eller fremstilling af særlige varer (selektivitet).
3. Ydes til fordel for modtagere, som udøver økonomisk aktivitet
(”virksomhedskriteriet”).
4. Være (aktuelt eller potentielt) konkurrenceforvridende.
5. Være egnet til at kunne påvirke samhandlen mellem medlemsstaterne.
DE FEM BETINGELSER (EU-RETLIG REGULERING)

side 7
1. Støtten skal ydes af en medlemsstat eller via statsmidler.
3. Støtten skal favorisere særlige virksomheder eller fremstilling af særlige varer.
4. Støtten skal være (aktuelt eller potentiel) konkurrenceforvridende.
5. Krav om påvirkning af samhandlen mellem medlemsstaterne.

side 8
− Artikel 107 omfatter støtte, der ydes af statsmidler, uanset om støtte ydes af:
› Lovgiver,
› Lokale/regionale myndigheder,
› Statsejede virksomheder,
› Statsejede fonde.
”… YDES AF EN MEDLEMSSTAT ELLER VIA STATSMIDLER”

side 9
−”Statsmidler”
› Midler kontrolleret af offentlige myndigheder (= offentlige myndigheder kan anvende
midlerne, som de ønsker).
› En offentlig kontrolleret virksomheds midler er ”statsmidler” (også selvom midlerne
f.eks. stammer fra kundebetalinger).
› Midlerne kan direkte eller indirekte komme fra staten (f.eks. gennem lejeaftaler)
”… YDES AF EN MEDLEMSSTAT ELLER VIA STATSMIDLER”

side 10
Konkurrencerådets afgørelse af 22. juni 2011 – Lejeaftale mellem FC Nordsjælland og Furesø
Kommune om Farum Park Idræts- og Kulturcenter
Farum Kommune (nu Furesø) indgik i 2000 en lejeaftale om Farum Park Idræts- og Kulturcenter med
Farum Boldklub (nu FC Nordsjælland).
Beslutningen om at tildele støtte (indgåelse af fremlejekontrakt) truffet den 31.7.2000, dvs. før
konkurrencelovens § 11a trådte i kraft => Konkurrencerådet kunne ikke udstede påbud om ophør eller
kræve støtte tilbagebetalt.
Rådet traf derfor kun afgørelse om, hvorvidt støtten var konkurrenceforvridende.
Økonomisk fordel?
› Forskellen mellem den faktiske lejebetaling og markedsniveauet for sammenlignelige lejemål på
aftaletidspunktet.
STATSMIDLER - ULOVLIG OFFENTLIG STØTTE I LEJEAFTALER

side 11
Konkurrencerådets vurdering
› + offentlige midler, som kan tilregnes kommunen.
› Fremlejekontrakten ikke udbudt, ligesom lejen ikke blev fastsat på baggrund af uafhængig vurdering.
› Støtte? (= er lejeaftalen indgået på gunstige vilkår, som FC Nordsjælland ikke ville kunne opnå på
normale forretningsvilkår?).

side 12
Lejeaftalen mellem Farum Kommune og Farum Boldklub
› Leje i perioden 2000-2007: 8,5 - 8,6 % i forhold til omsætningen.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens markedsundersøgelse
› Markedslejen for konferencecentre i 2000: 11 - 22 % i forhold til omsætningen.
› HORESTAs normtal i slutningen af 1990’erne: 16,6 % i gennemsnit i forhold til omsætningen.

side 13
Konkurrencerådets afgørelse
› + offentlige midler.
› + ”støtte” (fordel).
› + selektiv.
› + ”virksomhed” (FC Nordsjælland bl.a. aktiv på markedet for konferencevirksomhed).
› + konkurrenceforvridende (manglende udbud element i vurderingen).
› - lovlig i henhold til offentlig regulering (ulovlig støtte, ingen hjemmel til at udøve
aktiviteterne).
› Ulovlig offentlig støtte til fordel for FC Nordsjælland.

side 14

side 15
−”Støttebegrebet er bredt defineret og omfatter alle former for statslig aktivitet, der giver en eller flere
virksomheder en økonomisk fordel frem for andre, uanset formen.”
› Ikke nødvendigvis direkte finansiel overførsel fra stat til virksomhed.
› Både ”aktiv støtte” (tilskud) og ”passiv støtte” (f.eks. undladelse af at opkræve visse afgifter)
omfattet.
− ”Støtte” i enhver form, f.eks.:
› Staten sælger sine aktiver til under markedsprisen.
› Staten udsteder lån på mere favorable vilkår, end virksomheden kan opnå i markedet.
› Staten indskyder kapital i nødlidende virksomheder (uden udsigt til afkast).
› Staten udlejer ejendomme til under markedspris.
› Staten overbetaler private leverandører.
”FORDEL”

side 16
−Hvad er en fordel?
› Alle indgreb, der letter eller afløfter de byrder, som normalt ville påhvile en virksomheds budget =
Opnår modtageren en økonomisk fordel, som den ikke ville have opnået under normale
markedsvilkår?
› Ikke alene ”positive indgreb” (direkte støtte, lån, garantier mv.), men også ”negative indgreb”
(undladelser).
› De forenede sager C-399/10 P og C-401/10 P, France Télécom
› Pressemeddelelse fra staten om, at staten ville yde et kapitalindskud samt et midlertidigt
aktionærlån til France Télécom.
› Staten havde underskrevet et tilbud om aktionærlån. France Télécom underskrev ikke
lånetilbuddet fra staten.
”FORDEL”

side 17
Det markedsøkonomiske investorprincip
− ”Teknik” til at afgøre, om staten yder støtte.
− Agerer staten som en ”fornuftig”, økonomisk markedsinvestor = drives
investeringen/engagementet af styret af økonomiske hensyn (forrentning/maksimering
af udbytte)?
DET MARKEDSØKONOMISKE INVESTOR PRINCIP

side 18
− Statsforvaltning Hovedstadens udtalelse af 17. november 2010
› Allerød Kommune ønskede at indgå samarbejdsaftale med privat aktør (Choose EV A/S) om projektet
”test-en-elbil”.
› Formål:
› Indsamle viden og oplevelser med elbilen => fastlæggelse af kommunens infrastrukturelle
behov for at sikre elbilens udbredelse
› Profilere kommunen som støtter af grøn transport
› Profilere Choose EV som ”mest innovative ” virksomhed inden for elbiler og infrastruktur
› Kommunen:
› Stille fysiske lokaler til rådighed (testkørermøder, presse mv.)
› Aktiv involvering i promovering og udvælgelse af testkørere
› Aktiv involvering i formidling (pressen, andre kommuner mv.)
› Fast kontaktperson til rådighed 15-20 timer pr. måned (24 mdr.)
STØTTE TIL ALMENNYTTIGE AKTIVITETER?

side 19
− Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen om EU’s statsstøtteregler
› Det vurderes, at aftalen ikke vil være i strid med EU's statsstøtteregler. Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen lægger til grund, at Allerød Kommunes engagement i projektet tjener
et kommunalt/almennyttigt formål, som bl.a. går ud på at indsamle viden og data
omkring elbiler og infrastruktur, og at profilere kommunen som proaktiv del tager i
udbreden af grøn transport mv.
› Afgørende i denne sammenhæng er, at de offentlige midler, som kommunen anvender
på sin deltagelse i projektet (lønomkostninger , databearbejdning, mødefaciliteter etc. ),
alle er knyttet til de ovennævnte formål med projektet. Det betyder, at de
projektaktiviteter, som kommunen deltager i, skal være almennyttige […]..hvorved
kommunen ikke bidrager til at styrke Choose EV's position på markedet. Det betyder også,
at kommunen ikke kan deltage i eller støtte aktiviteter, der alene har til formål at profilere
Choose EV.”

side 20
− Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen om EU’s statsstøtteregler
− ”Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har herefter udtalt , at det er styrelsens vurdering,
at den indirekte fordel af samarbejdsaftalen, som Choose EV muligvis opnår, ikke kan
kvantificeres og ikke vil indebære konkurrenceforvridende statsstøtte, forudsat at
kommunes engagement og udgifter til projektet er knyttet til almennyttige aktiviteter -
generel
− indsamling og offentliggørelse af viden og profilering af Allerød kommune.”
− => ”Almennyttige aktiviteter” og profilering af privat aktør uløseligt forbundet?

side 21

side 22
− Krav om selektivitet
› En konkret virksomhed.
› En konkret sektor, fx skibsværfter.
› En konkret region, fx Lolland-Falster.
› Særligt om infrastruktur (transport- og kultur).
− Generelle ordninger ikke selektive (sammenligningsgrundlaget = virksomheder, der befinder sig i
samme retlige og faktiske situation).
”…SÆRLIGE VIRKSOMHEDER ELLER FREMSTILLING AF
SÆRLIGE VARER” (SELEKTIVITET)

side 23
− Statsstøttehåndbogen:
− Selvom det er svært at opstille objektive kriterier til brug for en selektivitetsvurdering, må følgende
kriterier anses for anerkendt af EU-Domstolen:
1. Fremstår ordningen som en undtagelse til det almindelige system, er der en formodning om,
at ordningen er selektiv.
2. Tildeles de virksomheder, der er omfattet af ordningen, en fordel i forhold til de virksomheder,
der ikke er omfattet, er der en formodning om, at ordningen er selektiv.
3. Overlades den støttetildelende myndighed en skønsbeføjelse, vil ordningen være selektiv.
”…SÆRLIGE VIRKSOMHEDER ELLER FREMSTILLING AF
SÆRLIGE VARER” (SELEKTIVITET)

side 24

side 25
− Støtten skal være konkurrenceforvridende eller kunne være konkurrenceforvridende
› Enhver (økonomisk) fordel til en aktør på et konkurrenceudsat marked vil være egnet til
at virke konkurrenceforvridende.
› Forudsætter, at modtageren opererer på et konkurrenceudsat marked (ellers ingen
konkurrence at forvride).
”KONKURRENCEFORVRIDENDE”

side 26
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens indskærpelse af 28. august 2013 til Bygge- og Boligforeningen
af 1938
› Hjørring Kommune tildelte støtte til boligforeningen til brug for dennes boligsociale indsats,
herunder til driften af ”Kulturcaféen”. I et socialt perspektiv betjente Kulturcaféen beboerne i
området med billig mad. Derudover drev Kulturcaféen også café i et kommercielt perspektiv.
› Der var ikke regnskabsmæssig adskillelse mellem Kulturcaféens aktiviteter.
› KFST indskærpede over for boligforeningen, at det var i strid med statsstøttereglerne at overføre
midler fra virksomheden ikke-konkurrenceudsatte område (Kulturcaféens boligsociale perspektiv) til
det konkurrenceudsatte område (Kulturcaféens kommercielle perspektiv).
Konkurrenceforvridende?

side 27

side 29
− Anmeldelsespligt
› Artikel 108 (3).
› Standstill-periode = støtten kan ikke ydes, inden Kommissionen har godkendt støtten.
› Gennemføres støtten i strid med standstill-forpligtelsen => støtten betragtes som ikke-
anmeldt og dermed ulovlig.
STATSSTØTTE – OG HVAD SÅ?

side 30
› De minimis støtte [ingen anmeldelsespligt].
› Den generelle gruppefritagelsesforordning [ingen anmeldelsespligt].
› Tjenesteydelser af almen økonomisk interesse (forudsat, ikke overkompensation) [+/-
anmeldelsespligt].
› Artikel 107, stk. 2: [Anmeldelsespligt]
› Artikel 107, stk. 3: [Anmeldelsespligt]
UNDTAGELSERNE

side 31
Ny gruppefritagelsesforordning
− I medfør af art. 108, stk. 4 TEUF har Kommissionen hjemmel til, at udstede
gruppefritagelser.
− Nu udstedt en ny generel gruppefritagelsesforordning, som træder i kraft d. 1. juli 2014.
− Gør det muligt for medlemsstaterne at yde statsstøtte uden forudgående anmeldelse og
godkendelse fra Kommissionen, under forudsætning af, at visse betingelser er opfyldt.
− Op til 90 % af alle støtteforanstaltninger vil kunne være dækket af den nye
gruppefritagelsesforordning, hvis medlemsstaterne anvender denne i fuldt omfang, ved at
'designe' deres foranstaltninger, således at de imødekommer forordningens krav.
UNDTAGELSERNE

side 32
Gruppefritagelsesforordningen finder anvendelse på følgende kategorier af støtte:
1) Regional støtte
− Herunder bl.a. regional driftsstøtte til løsning af særlige ulemper i fjerntliggende områder og
tyndtbefolkede områder. Støtte kan f.eks. ydes for at kompensere for ekstra
transportomkostninger af varer og for yderligere operative omkostninger.
2) Støtte til små og mellemstore virksomheder i form af investeringsstøtte, driftsstøtte og adgang til
finansiering
− Herunder bl.a., støtte til konsulentbistand, støtte til deltagelse i messer, samt støtte til
omkostninger forbundet med deltagelse i "European territorial Cooperation Projects".
3) Støtte til miljøbeskyttelse
− Herunder støtte til oprensning af forurenet jord, driftsstøtte til produktion af vedvarende
elektricitet, driftsstøtte til mindre vedvarende energianlæg, og støtte til genanvendelse af affald.
4) Støtte til forskning udvikling og innovation
− Herunder bl.a. støtte til innovationsklynger, forskningsinfrastruktur og støtte til proces og
innovation.
UNDTAGELSERNE

side 33
5) Støtte til uddannelse
− Der er ikke sket større ændringer i denne kategori - dog er sondringen mellem generel og specifik uddannelse afskaffet
6) Støtte til dårligt stillede arbejdstagere og arbejdstagere med handicap
− Omfanget af de støtteberettigede omkostninger er blevet udvidet – omfatter nu bl.a. udgifter til uddannelse af personale
til at hjælpe arbejdstagere med handicap, samt omkostninger direkte knyttet til transport af arbejdstagere med handicap
til arbejdsstedet
7) Støtte til at råde bod på skader forårsaget af visse naturkatastrofer
8) Social støtte til transport for beboere i fjerntliggende regioner
9) Støtte til bredbåndsinfrastrukturer
− Støtte til områder hvor ingen relevant bredbåndsoperatør eksisterer eller forventes at ville investere indenfor de næste tre
år
10) Støtte til kultur og bevarelse af kulturarven
11) Støtte til sport og multifunktionelle rekreative infrastrukturer
12) Støtte til lokale infrastrukturer
UNDTAGELSERNE

side 34
Betingelser?
− Gruppefritagelsesforordningen finder ikke anvendelse på støtte der overstiger de
forskellige tærskelværdier oplistet i artikel 4.
− Det er desuden en forudsætning at støtten opfylder alle betingelserne i kapitel I i
gruppefritagelsesforordningen, samt de specifikke betingelser for den enkelte kategori af
støtte, der er fastsat i kapitel III i forordningen.
UNDTAGELSERNE

side 35
› Automatiske undtagelser: Støtte, der er dømt forenelig med Fællesmarkedet (artikel 107, stk. 2 EUF)
› Artikel 107, stk. 2a EUF: støtte, der har et socialt præg og som ydes til individuelle forbrugere
› Artikel 107, stk. 2b EUF: støtte til godtgørelser af skader forårsaget af naturkatastrofer eller unormale
hændelser
› Artikel 107, stk. 2c EUF: støtte til særlige områder af det forenede Tyskland
› Automatisk undtagelse = såfremt Kommissionen vurderer, at støtten er omfattet af en af
kategorierne, skal Kommissionen godkende støtten.
› Den enkelte medlemsstat bærer bevisbyrden for, at støtten er omfattet af en af den nævnte
kategorier af støtte
UNDTAGELSERNE

side 36
› Mulige undtagelser: Støtte, som Kommissionen kan finde forenelig med det indre marked (artikel
107, stk. 3 EUF)
• Støtte til fremme af den økonomiske udvikling i områder, hvor levestandarden er usædvanlig lav, eller hvor
der hersker en alvorlig underbeskæftigelse, samt i de områder, der er nævnt i artikel 349, under hensyn til
deres strukturelle, økonomiske og sociale situation.
• Støtte, der kan fremme virkeliggørelsen af vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse eller afhjælpe en
alvorlig forstyrrelse i en medlemsstats økonomi
• Støtte til fremme af udviklingen af visse erhvervsgrene eller økonomiske regioner, når den ikke ændrer
samhandelsvilkårene på en måde, der strider mod den fælles interesse
• Støtte til fremme af kulturen og bevarelse af kulturarven, når den ikke ændrer samhandels- og
konkurrencevilkårene i Unionen i et omfang, der strider mod de fælles interesser
• Andre former for støtte, hvorom Rådet på forslag af Kommissionen træffer afgørelse.
UNDTAGELSERNE

side 37
− Kommissionen/Konkurrencerådet kan kræve støtten tilbagebetalt.
− De almindelige domstole kan kræve støtte tilbagebetalt.
− Om tilbagebetalingen
− Pligt til at kræve støttebeløbet tilbagebetalt med tillæg af renter (formålet er, at
retablere den situation, der bestod på markedet, før støtten blev udbetalt).
− Ikke adgang til at tilbagebetale i rater – der skal ske fuld tilbagebetaling.
− ”God tro” eller uvidenhed om, at støtten var ulovlig, fritager ikke virksomheden fra at
tilbagebetale modtaget støtte.
KONSEKVENSER VED ULOVLIG STATSSTØTTE

side 38
KOMMUNALRETLIGE REGLER
HVORNÅR ER KOMMUNERNE I ØVRIGT AFSKÅRET FRA AT STØTTE?

side 39
− EU-rettens forrang for national ret
− Danske regelsæt:
− Skreven lovgivning (f.eks. erhvervsfremmeloven)
− Uskreven ret, kommunalfuldmagten
− Hovedreglen følger af kommunalfuldmagten:
1. Kommunerne kan kun udføre lovlige opgaver (kommunal interesse,
almennytte, lokalitet, ej profitformål etc.)
2. En opgave må ikke begunstige enkeltpersoner (eller –virksomheder)
− Kommunalfuldmagten viger for skreven lov
− Lovgivning kan udvide eller begrænse kommunalfuldmagten
− F.eks. erhvervsfremmeloven
DANSKE REGLER OM KOMMUNAL STØTTE

side 40
− To væsentlige muligheder for at yde støtte:
− Generel erhvervsfremme
− F.eks. infrastruktur, turistfremme, generel information om kommunen
− Betaling til en privat, der udfører lovlig kommunal opgave
− Dog en betingelse, at kommunens bidrag kun anvendes til den kommunale opgave
− Mellemledsteorien: Kommunen kan ikke ”komme uden om” begrænsningerne ved at
indskyde et led mellem sig og støtten
− F.eks. kan en kommunalt støttet erhvervsudviklingsfond (til generel erhvervsfremme) ikke støtte
enkelte virksomheder
KOMMUNALFULDMAGTEN

side 41
Typesager
− Aftaler mellem kommune og privat part, som ikke indgås på markedsvilkår
− Aftaler mellem kommune og privat part, som indgås på markedsvilkår
Typeområder
− Fast ejendom: køb og salg, fastsættelse af markedsleje
− Lokale elitesportsaktiviteter
− Kulturaktiviteter
− Forligsforhandlinger
− Kommunal garantistillelse
EKSEMPLER

side 42
- Indenrigsministeriets afgørelse af 6. april 1992.
- 3 aftaler mellem Vejle Kommune og Tulip Slagterierne.
1. Mageskifteaftale (Tulip-grunden og Havnegade-grunden)
› Grundene værdisat i aftalen.
› Tulip-grunden skulle eksproprieres fra privat ejer.
› Kommunen skulle byggemodne grunden.
› Særlige forbrugsafgifter for vand, kloak og el.
› Tulip skulle leje af Havnegade-grunden efter overdragelse til kommunen.
2. Køb af Tulip slagteriers bygninger på Havnegade-grunden
› Overdragelse i to etaper – overdragelsestidspunkt kunne ændres ensidigt af Tulip.
3. Rammeaftale om generelle forhold.
FAST EJENDOM │ TULIP-SAGEN

side 43
─ Kommunen påtog sig en risiko for omkostningerne forbundet med erhvervelse af
Tulip-grunden ved ekspropriation.
─ Prisfastsættelse af Tulip-grunden indebar ulovlig støtte til virksomheden.
─ De oplysninger, der forelå ved byrådets beslutning om værdiansættelsen af Tulip-
grunden, var ikke tilstrækkelige til, at byrådet kunne vurdere værdiansættelsen.
─ Lejeaftalen, som blev indgået i forbindelse med mageskifteaftalen, må anses for at
være indgået på usædvanlige vilkår, som ikke umiddelbart tjente et kommunalt
formål.
─ Kommunen burde have udvist større påpasselighed.
FAST EJENDOM │ TULIP-SAGEN (FORTSAT)

side 44
─ Statsforvaltningens udtalelse af 17. december 2013
─ Silkeborg Kommune havde nedlagt et plejehjem og havde budgetteret med at
bygningerne skulle rives ned.
─ En efterskole ønsker sig nye lokaler, og køber plejehjemmet for 15 mio. kr.
─ Forud for salget havde en ejendomsmægler vurderet plejehjemmet til 13,5-16 mio.
─ Den offentlige ejendomsvurdering var 42,5 mio. kr.
FAST EJENDOM │ SALG AF PLEJEHJEM (SILKEBORG)

side 45
─ Statsforvaltningen udtaler, at da kommunen ikke har kunnet påvise sammenlignelige
handler, hvor salgsprisen var så langt under ejendomsvurderingen, er det ikke påvist eller
sandsynliggjort at salget ikke udgør støtte til efterskolen.
─ Kommunen havde bevisbyrden
─ Kommuner har hjemmel til at støtte efterskolers anlæg, hvorfor salget konkret ikke var
ulovligt – fandtes denne hjemmel ikke, ville der være tale om ulovlig støtte
FAST EJENDOM │ SALG AF PLEJEHJEM (FORTSAT)

side 46
− Hellers Yachtværft ApS havde ikke fået statsstøtte fra Tårnby Kommune, og den
aftalte leje lå altså inden for den økonomiske ramme, som en fornuftig privat udlejer
ville have aftalt på udlejningstidspunktet.
− Retten tog udgangspunkt i, at markedslejen er defineret i erhvervslejelovens § 13,
som "den leje, som en kyndig lejer og en kyndig udlejer på varslingstidspunktet ville
aftale for det pågældende lejeforhold, blandt andet under hensyntagen til vilkår,
lokalernes beliggenhed, anvendelse, størrelse, kvalitet, udstyr og
vedligeholdelsestilstand…".
− Sø- og Handelsretten konstaterede, at Tårnby Kommune ikke forud for udlejning af
lejemålet havde sikret sig, at den aftalte leje svarede til markedslejen, "hvilket kunne
være sket ved at foretage offentligt udbud af lejemålet eller få vurderet
markedsprisen af en uafhængig vurderingsmand".
FAST EJENDOM
FASTSÆTTELSE AF MARKEDSLEJE – UFR2013-2799SH

side 47
− Alligevel fandt retten - på baggrund af blandt andet en vurdering fra syns- og
skønsmanden samt rettens egen vurdering af samtlige faktorer, som havde betydning for
lejefastsættelsen 9 år tilbage - at lejen svarede til markedsniveau.
− I denne vurdering underkendte retten en vurderingsrapport, som Konkurrencerådet havde
indhentet fra Sadolin & Albæk, fordi rapporten ikke ved fastsættelsen af markedslejen
havde inddraget specificerede sammenligningslejemål fra Helsingør Nordhavn.
Retten henviste også til, at lejekontrakter fremlagt under sagen viste, at Sadolin &
Albæks antagelse om lejestørrelsen i 2004, ikke var korrekt. Herudover var pågældende
lejemål ikke sammenlignelige med det lejemål, som retssagen angik.
− Med andre ord vurderede retten i den grad det grundlag, som havde ligget til grund for
Konkurrencerådets fastsættelse af markedslejen. Det samme må antages at ske i forhold til
en kommunes fastsættelse af markedslejen.
UFR2013-2799SH - FORTSAT

side 48
─ Eliteidrætsloven:
─ Kommuner kan støtte eliteidræt, medmindre der er tale om egentlig
erhvervsvirksomhed
─ Forarbejderne forudsætter, at hvis aktiviteten foregår i aktie- eller anpartsform uden
udbyttebegrænsning, er der tale om erhvervsvirksomhed
─ Kommunalfuldmagtsreglerne
─ Kommunerne kan fx etablere stadion til professionel idræt,
─ Stadion skal udlejes på markedsvilkår
─ Et område, der i praksis viser sig at være svært at navigere i!
ELITEIDRÆT

side 49
─ Økonomi- og Indenrigsministeriets udtalelse af 24. juni 2013
─ Brøndby IF A/S var økonomisk presset og kommunen ønskede at hjælpe. Bl.a. havde
borgmesteren udtalt sig til pressen, at kommunen ville give klubben en håndsrækning
─ BIF ejede Brøndby Stadion, hvor Brøndby Gymnasium bl.a. havde lejet lokaler.
─ Gymnasiet skulle indenfor en årrække (>2 år) flytte fra stadion, men havde endnu ikke
finansiering og plangrundlag for nye lokaler på plads.
─ Kommunen manglede lokaler til amatørklubben og dens administration og købte derfor
de lokaler, gymnasiet havde lejet, af fodboldklubben.
ELITEIDRÆT │ BRØNDBY STADION

side 50
─ Statsforvaltningen udtalte, at kommunens køb af lokalerne ikke havde et klart
kommunalt formål, da gymnasiets planer fraflytning ikke var aktuelle på tidspunktet for
købet.
─ Ministeriet udtaler, lidt i modsætning til Statsforvaltningen, at der efter en konkret
vurdering kan være en kommunal interesse i at erhverve en ejendom, uanset at der ikke
er konkrete planer for anvendelsen.
─ Ministeriet udtaler dog samtidig, at købet synes motiveret af ønsket om at give Brøndby
IF en økonomisk håndsrækning og derfor ikke var lovligt.
─ Hvis fodboldklubben ikke havde haft økonomiske problemer, kommunen havde haft en
reel interesse i lokalerne, og at de i øvrigt var sat til salg (eller ville blive det), kunne man
forestille sig, at købet nok ville være lovligt.
ELITEIDRÆT │BRØNDBY STADION (FORTSAT)

side 51
─ Statsforvaltningens udtalelse af 17. december 2013
─ Gladsaxe Kommune havde dels nedsat den leje, Akademisk Boldklub A/S betalte for
Gladsaxe Stadion og havde dels købt løsøre og inventar af AB.
─ Begge dispositioner var begrundet i AB’s økonomiske problemer
─ Lejenedsættelsen blev af kommunen begrundet med, at AB siden lejeaftalens indgåelse
var rykket ned fra superligaen til 1. division med færre indtægter til følge.
─ Købet af løsøre og inventar blev begrundet i aktuelle likviditetsproblemer, som
kommunen ønskede at afhjælpe af hensyn til kommunens investering i stadion.
ELITEIDRÆT │ GLADSAXE STADION

side 52
─ Statsforvaltningen udtaler, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte kommunens skøn
over markedslejen
─ Samtidig udtaler Statsforvaltningen, at kommunen lovligt kunne købe inventar og løsøre,
hvis den herved varetager et lovligt kommunalt formål.
─ Da det imidlertid ikke er et lovligt kommunalt formål at hjælpe AB med
likviditetsproblemer, udgjorde købet en ulovlig støtte til AB
─ Statsforvaltningen udtalte senere, at det forhold, at kommunen ikke havde betalt
overpris for inventaret, ikke kunne ændre på at der var tale om ulovlig støtte
ELITEIDRÆT │ GLADSAXE STADION (FORTSAT)

side 53
─ Statsforvaltningens udtalelse af 28. marts 2014
─ Viborg Kommune solgte brugsrettighederne til navnet på Viborg Stadion til
fodboldklubben Viborg FF A/S for 50.000 kr. årligt.
─ Viborg FF A/S henvendte sig herefter til det kommunale forsyningsselskab Energi Viborg
for at videresælge navnerettigheden for i alt 3,25 mio. kr. for en godt 3-årige periode.
─ Energi Viborgs bestyrelse mente ikke at det ville være økonomisk forsvarligt og afviste, at
indgå aftalen.
─ Byrådet i Viborg bemyndigede herefter borgmesteren til, på en ekstraordinær
generalforsamling i Energi Viborg, at godkende Viborg FF’s tilbud
ELITEIDRÆT │ VIBORG STADION, NAVNERETTIGHEDER

side 54
─ Statsforvaltningen udtaler, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte
kommunens skøn over salgsprisen på 50.000 kr. til Viborg FF.
─ Kommunens beslutning om at lade Energi Viborg købe rettighederne finder
Statsforvaltningen dog ulovlig af tre årsager:
1. Beslutningen ”synes båret af hensynet til at give Viborg FF A/S en økonomisk
håndsrækning, hvilket ikke er lovligt”
2. Viborg Kommune har ikke redegjort for den meget store forskel på beløbene, hhv.
Viborg FF og Energi Viborg skulle betale for navnerettighederne, og det kan derfor
ikke afvises, at der er tale om indirekte støtte.
3. Beslutningen var ikke økonomisk forsvarlig
ELITEIDRÆT │ VIBORG STADION, FORTSAT

side 55
─ Statsforvaltningens udtalelse af 11. april 2014
─ Københavns Kommune støttede via et projektselskab afholdelse af Eurovision, ved bl.a.
at leje tribuner, telte, toiletter mv. samt klargøring af B&W-hallerne, hvor showet skulle
afholdes.
─ Kommunen havde en lovlig interesse i at støtte Eurovision, særligt af hensyn til turisme
og branding af byen.
─ Da de udgifter, der blev afholdt, ikke udgjorde varige forbedringer af B&W-hallerne,
udtalte Statsforvaltningen, at ejeren ikke blev tilført værdier, og der var derfor ikke tale
om ulovlig støtte.
KULTUR │ STØTTE TIL EUROVISION SONG CONTEST

side 56
− Fokus på aftaler med private, som skal indgås på markedsvilkår…
− er der reelt tale om markedsvilkår?
− Manglende gennemskuelighed gør det relevant at kigge efter endnu en gang
− Aftaler om køb af aktiver fra virksomheder eller personer, der virkelig har brug for det
− Hvad er motivationen for kommunens dispositioner?
− Har kommunen brug for lokalerne eller inventaret?
− Kan kommunen være motiveret af andre ting end kommunens økonomi og drift, når de
beslutter at betale for gamle borde og stole eller et stadion-navn?
OPSAMLING

side 57
− Forbuddet mod støtte til enkeltpersoner og virksomheder gælder også når offentlige
myndigheder indgår forlig i retssager og andre tvister
− Forliget må således ikke indebære en uberettiget begunstigelse
− Denne betingelse sætter rammerne for den forligsmæssige løsning
− Hvor høj grad af sikkerhed skal der være for et ansvar for den offentlige myndighed eller
anden form for krav mod den offentlige myndighed førend, der kan indgås et forlig?
− Skal der foreligge en dom?
− Og hvordan fastsættes forligsbeløbet, således at det sikres, at der ikke sker en
uberettiget begunstigelse?
FORLIGSSITUATIONEN

side 58
− Det er ikke et krav, at der foreligger en dom
− Omvendt kan der ikke indgås forlig, hvorved der betales en erstatning eller lignende,
uden at det hviler på en vurdering af kravets berettigelse
− Dvs. fx ikke udbetaling af erstatning pr. kulance
− Udtalelse fra Statsforvaltningen
HVOR SIKKERT SKAL KRAVET MOD MYNDIGHEDEN VÆRE?

side 59
− Statsforvaltningen Hovedstadens udtalelse af den 21. februar 2008
− Kommunalbestyrelsen besluttede af udbetale 100.000 kr. til en borger
− Anmeldelse om omsorgssvigt
− Sagen viste sig grundløs
− Kommunen havde ikke noteret sig navnet på anmelderen. Anmelderen henvendte sig
efterfølgende, og navnet på anmelderen blev oplyst til moderen
− Moderen anlagde sag mod anmelderen for ærekrænkelse, men tabte bl.a. begrundet i at
straffesagen var forældet
− Moderen krævede sine udgifter til retssagen dækket af kommunen med den
begrundelse, at kommunen var skyld i, at navnet på anmelderen først kom frem senere
UDTALELSE OM FORLIGSMULIGHEDER

side 60
− Kommunalbestyrelsen ville betale 100.000 kr. kulancemæssigt, da kommunens
sagsbehandling ikke have været den bedste af slagsen
− Statsforvaltningen Hovedstaden:
− ”Der skal være et relevant og relativt sikkert grundlag, før erstatning kan udbetales, uden
at kommunen handler i strid med forbuddet mod begunstigelse af enkeltpersoner”
− Kommunen havde i sin henvendelse til Statsforvaltningen angivet, at man ikke fandt at
der forelå et egentligt erstatningsansvar for kommunen
− Der var ikke dokumenteret et konkret økonomisk tab
− På den baggrund fandt Statsforvaltningen, at der ikke forelå det fornødne sikre grundlag
for, at kommunen kan udbetale erstatning.
UDTALELSE OM FORLIGSMULIGHEDER

side 61
− Der må foretages en vurdering af det rejste krav og en vurdering af sandsynligheden for,
at den offentlige myndighed vil blive dømt til betaling
− Forliget må beløbsmæssigt afspejle den procesrisiko, der er forbundet med sagen
− Det vil sige: hvad er risikoen for, at myndigheden bliver dømt til at betale kravet
− Er der tale om et erstatningskrav, må der foretages en vurdering af, om de enkelte
erstatningsretlige betingelser er opfyldt
− Erstatningsansvar
− Tab
− Årsagssammenhæng
− Adækvans
− Forældelse/passivitet mv.
HVAD SKAL DER SÅ TIL?

side 62
− Både og…
− Procesrisikoen kan afhænge af både bevismæssig tvist og retlig tvist
− Her vil der være en vis elastik i forhold til rammerne for et forlig
− Hvad med en hensyntagen til omkostninger til at føre en retssag – men hvilken vægt kan
det indgå i en forligsmæssig løsning?
− Kan der indgås forlig i en sag med begrænset procesrisiko af hensyntagen til de med
sagen forbundne omkostninger?
− Hvor stor en vægt på omkostningerne tillægges i en forligssituation?
ER DET ELASTIK I METERMÅL?

side 63
− Statsforvaltningen, hvis det anfægtes
− Er forlig offentlige? Kan der gives afslag på aktindsigt i et forlig?
− De almindelige aktindsigtsregler er gældende
− Statsforvaltningen Sjællands udtalelse af den 23. december 2010
− Pressemeddelelse om forlig mellem kommunen og privatfirma i anledning af ophør på
samarbejdsaftale
− Lokalt dagblad søger om aktindsigt
− Afslag med henvisning til, at der er tale om brevveksling med sagkyndig til brug i retssag
og med henvisning til private og offentlige interesser, der begrunder en
hemmeligholdelse, da forudsætning for forliget
HVEM KAN PRØVE LOVLIGHEDEN AF ET FORLIG?

side 64
− Statsforvaltningen Sjælland:
− Formålet med bestemmelsen er at sikre, at offentlige myndigheder kan søge fremmed
sagkyndig vejledning i forbindelse med retssager, uden at andre skal have adgang til at gøre sig
bekendt hermed.
− Dette beskyttelseshensyn vurderes ikke at foreligge i nærværende sag. Der er herved lagt vægt
på, at et forlig er en juridisk bindende aftale mellem 2 parter, hvori deres civilretlige tvist
endeligt er løst….
− Det er statsforvaltningens opfattelse, at Køge Kommune ved afslaget på aktindsigt efter
offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 6, ikke har foretaget den konkrete vurdering, som
bestemmelsen forudsætter, idet kommunen alene har henvist til, at en forudsætning for
forliget har været, at det i sin helhed ikke kom til offentlighedens kundskab.
− Køge Kommune skulle genoptage sagsbehandlingen og vurdere anmodningen om aktindsigt på
ny
AKTINDSIGT I FORLIG?

side 66
− Statsstøttesag nr. N 216/05
› De danske myndigheder stillede grund og bygninger, bl.a. en restaurant, en turistshop og
parkeringsfaciliteter vederlagsfrit til rådighed + tilskud til etablering og underskudsgaranti.
− Kommissionen:
− "Ifølge de danske myndigheder har støtten ikke nogen indvirkning eller kun en ubetydelig
indvirkning på samhandelen inden for Fællesskabet. Kommissionen bemærker imidlertid, at
GeoCentret ligger i Møns kommune, som ligger meget tæt på Sverige og Tyskland, og at stedet
allerede har et betydeligt antal besøgende (ca. 250 000–300 000 om året). De danske
myndigheder forventer desuden, at GeoCentret vil tiltrække flere besøgende til området, som
ellers ikke specifikt ville besøge regionen. Kommissionen finder derfor, at foranstaltningen kan
påvirke samhandelen mellem medlemsstaterne."
GEOCENTER MØNS KLINT

side 67
− Vedrører Læsø Kommunes samarbejde med Læsø Saltsyderi om etablering af kursted til
sygdomsbehandling
− Kommunen havde i en årrække forinden samarbejdet med saltsyderiet om en
psoriasisbehandling. Der var herefter ønske om at etablere og drive et fælles kursted.
− Til formålet blev Læsø Fond oprettet, der skulle forestå byggeriet. Da der manglede 1,75
mio. kr. i finansieringen gav kommunen en kommunegaranti på samme beløb.
− I en skrivelse fra KommuneKredit til Læsø Fonden fremgik det, at lånet er optaget til
etablering af Læsø Kur og Helse drevet som anpartsselskab.
− Statsforvaltningen konkluderede ud fra skrivelsen, at garantien fra Læsø Kommune alene
er øremærket til anpartsselskabet Læsø Kur og Helse.
GARANTI TIL LÆSØ FONDEN

side 68
− Der blev herefter indgivet en klage til statsforvaltningen, der udtalte følgende:
− ”Eftersom vedtægten for Læsø Kur og Helse ApS ikke indeholder bestemmelser om
udbyttebegrænsning, er den kommunale myndighed i Læsø i henhold til
erhvervsfremmeloven afskåret fra at yde støtte til selskabet i form af garanti til Læsø
Fonden.”
− Statsforvaltningen undersøgte om støtten kunne gives efter
kommunalfuldmagtsreglerne:
− ”Statsforvaltningen finder endvidere ikke, at den kommunale myndighed i Læsø i henhold
til kommunalfuldmagtsreglerne er berettiget til at yde støtte til Læsø Kur og Helse ApS,
idet den af den Kommunale myndighed i Læsø stillede garanti til Læsø Fonden ikke er
tilstrækkeligt øremærket til bestemte aktiviteter, der varetages af Læsø Kur og Helse
ApS.”
GARANTI TIL LÆSØ FONDEN

side 69
− Lemvig Kommune søgte i 2010 statsforvaltningens samtykke til at afgive kaution for
Harboøre Centrets ydelser i 5 år på et optaget lån.
− Kommunen anførte bl.a., at den kun kautionerer for ydelsen og ikke for lånet, at den har
indgået en lejekontrakt med Harboøre Centret om kommunalt brug af hallen i et vist
omfang, samt at betalingen for leje heraf udgør et beløb, der er højere end den ydelse,
der kautioneres for.
− Det fremgår af kommunens ansøgning af 18. maj 2010 til statsforvaltningen, at den
selvejende institution Harboøre Centret havde optaget et lån i Nykredit på 11,8 mio. kr.
Nykredit havde i lånetilbuddet stillet krav om, at Lemvig Kommunalbestyrelse
underskrev en kautionserklæring, hvor kommunen gav tilsagn om i en periode på 5 år at
sikre, at Nykredit modtog 130.000,- kr. af Harboøre Centrets årlige ydelse til Nykredit.
Kommunalbestyrelsen havde – under forudsætning af tilsynets samtykke – givet et
sådant tilsagn.
KOMMUNAL GARANTI FOR HARBOØRE CENTRETS LÅN,
LEMVIG KOMMUNE

side 70
− Statsforvaltningen udtalte:
− ”Kommunalbestyrelsen kan således afgive garantitilsagnet uden samtykke, forudsat at
det ikke strider mod lovgivningens regler om kommunal støtte til private. På baggrund af
sagens hidtidige forløb har statsforvaltningen som tilsynsmyndighed vurderet
garantitilsagnets forhold til lovgivningen og bemærker herom følgende.”
− ”Ved sin vurdering af sagen finder statsforvaltningen, at der dermed ikke er tale om, at
Lemvig Kommunalbestyrelse ved sin garantistillelse pådrager Lemvig Kommune en
forpligtelse, som omfattes af ordlyden i lånebekendtgørelsens §§ 13-14.”
− ”Det er statsforvaltningens opfattelse, at § 13 næppe selvstændigt kan udgøre
hjemmelen for kommunal støtte til et center, der har sportslige og dermed beslægtede
aktiviteter som sit hovedformål. ”
LEMVIG KOMMUNE

side 71
− ”Under hensyn til kommunalfuldmagtens reglers anvendelighed, jf. nedenfor, finder
statsforvaltningen ikke fornøden anledning til at søge dette hjemmelsspørgsmål endeligt
afklaret under sin behandling af den foreliggende sag.”
− ”Under henvisning til det ovenfor anførte anmoder statsforvaltningen Lemvig
Kommunalbestyrelse om at redegøre for, hvorvidt og hvordan kommunen sikrer sig, at
dens tidligere givne støtte og den nu besluttede sikkerhedsstillelse udelukkende kommer
lovlige kommunale formål til gode.”
LEMVIG KOMMUNE

side 72
− Indskærpelse af 8. maj om konkurrenceforvridende støtte i form af kommunal garantistillelse.
− En kommune indestod for et lån til finansiering af en forenings aktiekøb.
− Det blev oplyst:
− At kommunen skulle indestå for et lån optaget af foreningen til finansieringen af aktiekøbet
− At kommunen blev frigjort for sin garantiforpligtelse, uden at denne havde været gjort gældende
− At foreningen ikke havde betalt garantiprovision til kommunen for garantistillelsen.
− Styrelsen indskærpede over for kommunen, at der var tale om konkurrenceforvridning.
Virksomhed opnåede som den eneste en økonomisk fordel, da garantien blev stillet til
rådighed vederlagsfrit.
− Da forholdet var ophørt, foretog Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen sig ikke yderligere i
sagen, da statsforvaltningen traf afgørelse om, at garantien ikke var lovlig.
INDSKÆRPELSE FRA KONKURRENCE- OG
FORBRUGERSTYRELSEN

side 73
− ”Vil ministeren redegøre for, om kommunerne skal opkræve garantiprovision af
kommunegarantier til forsyningsvirksomheders optagelse af lån hos KommuneKredit efter EF-
Traktatens artikel 87 og 88 om statsstøtte?”
− ”For at der er tale om statsstøtte i forhold til traktatens artikel 107 (EF-Traktatens art. 87), skal
støtten være ydet af staten eller ved hjælp af statsmidler. Virksomheden, som modtager
støtten, skal hermed indrømmes en fordel….”
− ”I det omfang der ydet statsstøtte i form af garantier, dvs. alle ovennævnte kriterier er opfyldt
og støtten ydes til en modtager, kan denne ydes i overensstemmelse med traktatens regler ved
at overholde Kommissionens meddelelse om anvendelsen af EF-Traktatens art. 87 og 88 på
statsstøtte i form af garantier (2008/C 155/02), efter hvilken der bl.a. stilles krav til, at der
betales en markedsprise for garantien i form af en præmie, en såkaldt garantiprovision.”
− ”I det omfang ovennævnte betingelser er opfyldt, skal en kommune således opkræve en
garantiprovision for en kommunal garantistillelse for et lån optaget af en
forsyningsvirksomhed. Kravet om opkrævning af garantiprovision gælder uafhængigt af, hvor
lånet optages.”
SPØRGSMÅL TIL ØKONOMI- OG INDENRIGSMINISTEREN
26/6 2013

side 75
Andreas Christensen er specialiseret i konkurrenceret, EU-ret samt udbudsret og
statsstøtte. Han har blandt andet beskæftiget sig med disse emner som ansat i
Justitsministeriets lovafdeling og efterfølgende intensivt som advokat. Andreas
Christensen har betydelig erfaring som rådgiver for private samt hel- og halvoffentlige
virksomheder og har ført en lang række rets- og voldgiftssager inden for sine specialer.
Han været involveret i konkurrencesager både som anklager og forsvarer, og er en af de
advokater, der har ført flest sager for Klagenævnet for Udbud. Han har stor ekspertise
inden for OPP og ESCO og har rådgivet i nogle af Danmarks første OPP-projekter og ESCO-
samarbejder. Endvidere har Andreas Christensen været medlem af regeringens
statsstøtterådgivningsgruppe og rådgivet i forbindelse med nogle af de største
statsstøttesager i de seneste 10 år.
Andreas Christensen
Partner
Specialer
Udbudsret
Konkurrenceret
Statsstøtte
EU-ret & menneskerettigheder
Erhvervsstrafferet
Retssager
Offentlige Private Samarbejder
Omtale
Legal 500 - EU & competition
Chambers Europe - Competition/European
Law/Public Procurement
Dir: +45 3334 4226
Mob: +45 5234 4226
E-mail: ac@horten.dk
Certificeret som projektleder (PRINCE2 Practitioner), 2012
Møderet for Højesteret, 2011
Partner, Horten, 2005
Møderet for landsret, 2005
Advokatbeskikkelse, 2002
Advokatfuldmægtig og advokat, Bech-Bruun Dragsted, 2001-2005
Justitsministeriet, 1998-2000
Cand.jur., Københavns Universitet, 1998
PROFIL | ANDREAS CHRISTENSEN

side 76
Henriette Soja har gennem en lang årrække specialiseret sig i miljøret og er en af
Danmarks førende advokater inden for denne disciplin. Henriette Soja har således
rådgivet i mange principielle sager inden for miljø-, plan- og byggeområdet og ført
forhandlinger og en lang række principielle retssager inden for alle de sagsområder, der
traditionelt varetages af den kommunale tekniske forvaltning og den kommunale
forsyningssektor.
Henriette Soja har lang erfaring med udførelsen af miljørelaterede due diligence-projekter,
compliance-programmer og risikostyring i private virksomheder.
Henriette Soja
Partner
Specialer
Miljøret, planret & byggeret
Offentlig ret
Retssager
Energiret & forsyningsret
Omtale
Legal 500 - Environment
Dir: +45 3334 4293
Mob: +45 5234 4293
E-mail: hso@horten.dk
Partner, Bech-Bruun, 2000-2006 (Leder af afdelingen for offentlig virksomhed, 2003-2006)
Møderet for Højesteret, 2001
Advokatfuldmægtig og Advokat, Bech-Bruun, 1991-2000
Ansat i Juridisk kontor, Miljøstyrelsen, 1988-1991
Cand.jur., Københavns Universitet, 1988
PROFIL | HENRIETTE SOJA

side 77
Line Markert rådgiver myndigheder, virksomheder og institutioner i den offentlige og
halvoffentlige sektor om generelle offentlig- og kommunalretlige emner, kommunale
selskaber og spørgsmål knyttet til energi- og forsyningsret. Særligt rådgiver hun offentlige
myndigheder og offentligt ejede institutioner og virksomheder om offentligretlige emner
og spørgsmål knyttet til grænsefladerne mellem offentlig opgavevaretagelse og
kommercielle aktiviteter. Line Markert rådgiver endvidere offentlige og private om
spørgsmål knyttet til offentlig private samarbejder (OPS, OPP, samlet udbud mv.) - både i
forbindelse med de indledende overvejelser om valg af udbuds- og kontraktmodel og
gennemførelsen af projektet.
Line Markert
Partner
Specialer
Energiret & forsyningsret
Offentlig ret
Offentlige Private Samarbejder
Omtale
Legal 500 - Energy
Dir: +45 3334 4251
Mob: +45 5234 4251
E-mail: lma@horten.dk
Juniorpartner, Horten, 2011-2014
Udstationering, DLA Piper, London, Project & Finance, foråret 2006
Advokatfuldmægtig og Advokat, Horten, 2003-2011
Cand.jur., Århus Universitet, 2003
Praktikant, Den Danske EU kommission under formandskabet for EU, 2002
PROFIL | LINE MARKERT

Kommunal støtte – hvor er faldgruberne? 16. juni 2014

Recommended

Recommended

More Related Content

More from Andreas Christensen

More from Andreas Christensen (20)

Kommunal støtte – hvor er faldgruberne? 16. juni 2014