Skæv aldersfordeling
Aldersfordeling
35
30
25
20
Hele Danmark
Procent af arbejdsstyrke
Den private sektor
Alle kommuner i DK
Gribskov Kommune
15
10
5
0
Alder: - 19 år Alder: 20 – 29 år Alder: 30 – 39 år Alder: 40 – 49 år Alder: 50 – 59 år Alder: 60 – 69 år
Alder
Danmark har verdensstørste offentlige sektor
Serviceudgifter i forhold til BNP, 2008
Pc t. af BNP
30 30
1 (1)
25 25
20 20
15 15
10 10
5 5
0 0
USA
NZL
GRC
HUN
CAN
OECD
DEU
AUT
TUR
SWE
NLD
JPN
CHE
MEX
CZE
ESP
AUS
POL
FRA
BEL
GBR
KOR
NOR
PRT
ITA
IRL
ISL
FIN
SVK
DNK
Stort budgetunderskud
Saldoen på de offentlige finanser 2004-2011
100 6
80
60 4
40 2
20
0 0
-20
M
a
k
r
.
i
-2
N
-40
B
P
a
c
t
f
.
-60 -4
-80
-100 -6
2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011
Mia. kr. i årets priser (venstre akse) Pct. af BNP (højre akse)
14.
Fra høj væksttil 0-vækst
Den økonomiske ramme er Skarp fokus på
ikke ændret, men kommunernes økonomi –
tålmodigheden over for både nationalt og i de
overskridelser er væk enkelte kommuner.
’Krisepakker’ fra både Herunder fokus på hvilke
regering og opposition opgaver, der skal løses hvor
Sanktioner på budget og
regnskab
15.
Opsummering
Vi bager forfå boller
Vi kommer til at mangle medarbejdere og
kompetencer
Vi bliver presset på økonomien
Vi bliver på mange områder nødt til at tænke
grundlæggende nyt og i en anden arbejdsdeling
om de offentlige opgaver
16.
Stort potentiale formere konkurrence
- særligt på velfærdsområdet
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%
Byudvikling, bolig- og
38,2% Potentiale: 7,8 mia kr.
miljøforanstaltninger
Forsyningsvirksomheder m.v. 53,2% Potentiale: 15,6 mia
Trafik og infrastruktur 39,3% Potentiale: 10,4 mia kr.
Undervisning og kultur 17,4%
Potentiale: 32,0 mia kr.
Sygehusvæsen og sygesikring 16,5%
Potentiale: 5,9 mia kr.
Social- og sundhedsvæsen 22,5%
Potentiale: 124,7 mia
Administration m.v. 22,7% Potentiale: 32,2 mia kr.
Effekter af konkurrence
Firedanske undersøgelser:
Christoffersen og Paldam: Skolerengøring (20-30%)
Blom-Hansen: Vejvedligeholdelse (->20%)
Christoffersen og Paldam: Udenlandske erfaringer (->20%)
Udbudsrådet/konkurrencestyrelsen: Pleje- og omsorg (->20%)
Konklusion: Typisk 20 pct besparelse med samme kvalitet
Udbudsdatabasen/KL: Både gode og dårlige erfaringer, meget
afhængig af kvaliteten i kommunernes håndtering
Salg af kommunaleydelser
Hovedregel: I dag må en kommune ikke løse opgaver for en anden
kommune
(Tidligere. Dvs. før 1/1 2007) kunne en kommune løse ”alle” opgaver for en
anden kommunen, hvis den have været udbudt.
Undtagelser:
1. Opgaven overstiger ikke 500.000 kr (regnet over en fire årig perioden)
2. Opgaven er under ca 1,5 mio kr (regnet over en fire årig periode) og
har været udbudt
3. Opgaven løses i et L 548 selskab
4. Opgaven løses som et § 60 selskab
5. Opgaven kan betragtes som a) biproduktion eller b)
overskudsproduktion efter kommunalfuldmagtsreglerne
22.
Hvorfor selskaber?
Skaber klarhedvia entydig rollefordeling
Kan understøtte stordrift
Giver drive og selvfølelse
Kan give overskud og udvikling
Entydigt strategisk fokus – ét formål
Generelt gode erfaringer
23.
Kommunale selskaber, L548
Bygger på kommunal viden
Ikke bestemmende indflydelse til Kommunen
Aktionæroverenskomst bestemmer punkter for kommunalt veto – fx
organisationsændringer, direktør, større økonomiske aktiviteter mv.
Minimum 25% private ejere
25 % af omsætningen må ikke hidrører fra salg til andre end
kommuner/regioner – set over 3 år.
Bane for privat adgang til kommunal kerneområder med strategisk
udviklingsperspektiver
Selskabet er helt frit stillet kommercielt
24.
Fælles selskaber –Styrelseslovens §60
Må kun sælge ydelser til selskabets
deltagere dvs. ej kommercielt frit stillet.
Traditionelt organiseret som interessentskab,
hvor deltagerne hæfter med hele ”kassen”
God erfaring fra med Fælleskøkkenet Elbo i/s
(Fredericia, Kolding og Middelfart) (KRAM – før
kommunalreformen)
Kræver Statsforvaltningens godkendelse
25.
Succeskriterier før selskabsdannelse
Grundigforanalyse af økonomigrundlag
Præcise leveringsaftaler
Afklarede økonomi/administrative systemer
Højt informations-/inddragelses niveau af interessenter
Nøglespørgsmålene:
Er der klare økonomiske, politiske eller strategiske grunde til at lave
øvelsen?
Opnår man mere på det frie marked, hvor kommunen ikke deltager som
ejer?
Er det bedre med fortsat traditionel produktion?