Tilbagebetaling af tilslutningsbidrag
Charlotte Storm, Københavns Energi
Hvorfor giver nogle kommuner tilslutningsbidraget tilbage på regnvandet? Hvad kræves der for at få tilslutningsbidraget tilbage?
Vision 2060
Ane Mollerup, Københavns Energi
Københavns Energi har formuleret en vision for udbygning af afløbssystemet. Denne skal sikre, at planlægningen peger i én retning og dermed at fremtidige ambitioner og mål for afløbsforsyningen kan op
8 når regnvandshåndtering får plusværdi eva sep 2015EVAnetDenmark
sØnæs - Når regnvandshåndtering får plusværdi
Iben Kristensen, Energi Viborg
Krav om rensedam, hvis separat regnvand skulle udledes i bynær sø, blev til samarbejde om etablering af vandlandskab. Viborg Kommune og Energi Viborg Vand har sammen med VANDPLUS etableret området sØnæs, hvor vandrensning, klimasikring, naturhensyn og rekreative muligheder er indarbejdet i projektet. Hvordan kom vi fra plan til status?
Hvordan vælger Vandcenter Syd den bedste løsning? Og et eksempel på en spændende løsning i Skibhuskvarteret – kan dræn være en del af løsningen?
Per Hallager, Vandcenter Syd
Et indlæg som indeholder både et indblik i Vandcenter Syd’s fremgangsmåde ved valg af løsninger og et konkret eksempel på projekt omkring Skibhuskvarteret. Her står grundvandet højt, så hvad gør man lige? Hvordan kan dræn indgå i løsningen?
Vision 2060
Ane Mollerup, Københavns Energi
Københavns Energi har formuleret en vision for udbygning af afløbssystemet. Denne skal sikre, at planlægningen peger i én retning og dermed at fremtidige ambitioner og mål for afløbsforsyningen kan op
8 når regnvandshåndtering får plusværdi eva sep 2015EVAnetDenmark
sØnæs - Når regnvandshåndtering får plusværdi
Iben Kristensen, Energi Viborg
Krav om rensedam, hvis separat regnvand skulle udledes i bynær sø, blev til samarbejde om etablering af vandlandskab. Viborg Kommune og Energi Viborg Vand har sammen med VANDPLUS etableret området sØnæs, hvor vandrensning, klimasikring, naturhensyn og rekreative muligheder er indarbejdet i projektet. Hvordan kom vi fra plan til status?
Hvordan vælger Vandcenter Syd den bedste løsning? Og et eksempel på en spændende løsning i Skibhuskvarteret – kan dræn være en del af løsningen?
Per Hallager, Vandcenter Syd
Et indlæg som indeholder både et indblik i Vandcenter Syd’s fremgangsmåde ved valg af løsninger og et konkret eksempel på projekt omkring Skibhuskvarteret. Her står grundvandet højt, så hvad gør man lige? Hvordan kan dræn indgå i løsningen?
Centralisering - hvad med recipienten?
Inge Halkjær Jensen, Aarhus Vand
Aarhus Vand er langt fremme i processen med centralisering af rensestrukturen. Miljømyndigheden har stillet krav om, at en del af det rensede spildevand skal ledes tilbage til en lille recipient for at sikre vandføringen i åen. Vi stiller spørgsmålet: Med den viden de har i dag om centraliseringen, ville de gøre det igen
Grisetrug i stor fællesledning?
Hans Møller, Aarsleff
I Langelinie i Odense er et ”grisetrug” støbt ind en større fællesledning. Dette er for at gøre den mere selvrensende ved tørvejrsflow. Hør om formål, etablering og de første driftserfaringer
Forsyningernes nye udfordringer
Søren Gabriel, WSP
Ved separering vil recipienter blive påvirket forurening fra det afledte vand. Hidtil har rensekravet været BAT repræsenteret ved rensning i våde regnvandsbassiner. Oplægget vil beskrive alternativer til BAT og muligheder for videregående rensning for fosfor før afledning til særligt følsomme recipienter. I dette indlæg hører vi om udfordringer med at opnå tilladelse til udledning af regnvand i et separatkloakeringsprojekt. Derudover belyses CO2 aftryk ved separeringsprojekter og derigennem stilles skarpt på om aftrykket kan reduceret ved en systematisk tilgang.
Afstrømning på terræn og fra ubefæstede arealerEVAnetDenmark
Afstrømning på terræn og fra ubefæstede arealer
Lene Bassø Duus, Aarhus Vand
Hvordan kan afstrømning fra og på terræn modelleres ved analyse af eksisterende områder og dimensionering af nye områder. Eksempel på, hvordan dette er indarbejdet i en projekthåndbog, som grundlag for fremtidige modelberegninger. Endvidere vil indlægget fokusere på om og i givet fald hvornår afstrømning fra ubefæstede arealer bør tages med i regning.
Separat, det er klart – Hvad med virkeligheden?
Dorte Rønbjerg, Aalborg Forsyning
Aalborg Forsyning har i mange år opereret med en strategi om fuld separatkloakering, der hedder separat, det er klart. Dorthe Rønbjerg vil på temadagen fortælle både om tankegangen bag men også om, hvad der sker når strategien møder virkeligheden, særligt i forhold til strukturplanlægning i forsyningsområdet.
Er separering vejen frem for vores renseanlæg
Christian Bjoljahn, Envidan
Christian har i forbindelse med strukturprojekter for flere kommuner analyseret fordele og ulemper ved separatkloakering. På temadagen vil Christian uddybe den del af helhedsbetragtningerne, der fokuserer på konsekvenserne for renseanlægs effektivitet og omkostninger til rensning med og uden separering.
13:30
Konkrete erfaringer fra Tingbjerg med fokus på strategi
Ida Marie Knudsen, Rambøll og Karina Dekkar, HOFOR
HOFOR er i gang med en separering af opland i Tingbjerg. Forud for projektet foretog HOFOR en grundig beslutningsproces for at finde den optimale måde at håndtere regn- og spildevand på i oplandet. På temadagen vil Ida Marie Knudsen og Karina Dekkar fortælle om det konkrete projekt, de valg der er truffet og dele konkrete erfaringer fra projektet.
En forsynings perspektiv
Morten Bruun & Astrid Bisgaard, Novafos
NOVAFOS dækker et stort og komplekst opland fordelt på 9 ejerkommuner. Indenfor de 9 kommuner har der været varierende recipienttyper, forskellige krav til drosling og rensning af regnvand, samt varierende politiske og myndighedsmæssige fokusområder. Det har derfor været en kompleks proces at afklare hvordan fremtidens kloakstruktur skal se ud.
Morten Bruun og Astrid Bisgaard fortæller om deres vej til valg af separeringsstrategi, de fordele og udfordringer de har kortlagt i processen samt hvordan de geografiske og politiske forskelligheder mellem ejerkommunerne har spillet ind på beslutningen.
Klimatilpasning på forkant – kan det ske?
Carlo Sass Sørensen, Chefkonsulent, Klima og Kystbeskyttelse, Kystdirektoratet
Fra sin plads i krybesporet er klimatilpasningen rykket ud i overhalingsbanen: Som et tungt dieseldrevet lastvognstog ligger det nu der og spærrer for trafikken. Og forsøger at overhale de klimaforandringer, vi allerede oplever og kommer til at se. For det gør vi. Samtidig med, at vi sætter turbo på resten af den grønne omstilling, skal klimatilpasningen også op i fart. Det snakker vi meget om, og ”nogen” må gøre noget, og der sker måske også noget, men er det nok, og er det den rigtige vej, vi kører ad bag lastvognstoget? Klimatilpasning er en kompleks affære, jovist, men risikohåndtering i samfundet er jo på mange måder ligesom planlægning for fremtiden ingen ny foreteelse. Så hvordan får vi klimatilpasningen til at trække ind i banen – foran klimaforandringerne?
Synergiprojekter – en gylden mulighed for tværfaglig samskabelse
Astrid Kock Grusgaard, Projektchef, Nordiq Group
Ved at kombinere tilgængelige data- og projektgrundlag for forskellige planlagte projekter, er der potentiale for at opnå en synergieffekt, som kan resultere i, at stor merværdi bliver indarbejdet den endelige løsning -til gavn for fx både kommune og borgere. Oplægget her vil give et eksempel på, hvordan skybrudssikring kan tænkes sammen med cykelparkering ved en metode som principielt bruges i en lang række andre sammenhænge. Kun fantasien sætter grænser.
SE PRÆSENTATIONEN
Potentialer og udfordringer i tværkommunale skybrudsprojekter
Tim Strange Jensen og Tobias Filskov Pedersen, projektledere ved Københavns
Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen, Mobilitet, Klimatilpasning og Byvedligehold
Ved første øjekast kan design af det konkrete skybrudsprojekt og det hydrauliske behov
virke uoverskuelig, men de store udfordringer opstår for alvor, når skybrudsprojektet
møder virkeligheden af krav fra forskellige myndigheder, politiske dagsordener
og koordinering med projektets mange interessenter. Med udgangspunkt i to konkrete
projekter i Københavns Kommune, som begge er en del af Harrestrup Å samarbejdet,
gives en indflyvning til potentialerne ved at tænke skybrudssikring på tværs af kommunegrænserne,
men også til de udfordringer der opstår når en miljøkonsekvensvurdering
eksempelvis koordineres på tværs af fire kommunegrænser.
Store udfordringer og usikre prognoser – behov for langsigtet og helhedsorienteret vandplanlægning
Uffe Gangelhof, Projektchef, VandCenter Syd
De store globale dagsordener som fx klima, forurening, biodiversitet og urbanisering
skubber også til kommunernes og vandselskabernes vandplanlægning.
Vores anlæg skal planlægges for lang levetid, men prognoserne for fx byudvikling og
klimaudvikling er usikre og vores processer og beslutningsgrundlag er ofte kortsigtede
(fx lokalplaner, investeringsplaner mm.).
Løsningen, ved vi alle sammen, er at planlægge i helheder, tværfagligt og langsigtet.
Men hvordan gør vi det, når meget af samfundets planlægning sker i fagligt afgrænsede
lovgivninger, temaopdelte kommunale planer med indsatser finansieret i kortsigtede
politiske beslutninger? Fremtidens udfordringer kalder på mere gennemgribende
forandringer – skal vi lykkes, kan vi så blive ved med at lave handleplaner for fx
byudvikling, klima, vandmiljø og biodiversitet hver for sig?
Harrestrup Å samarbejdet
Lotte Kau Andersen, Chefkonsulent i HOFOR, projektleder i projektsekretariatet for Harrestrup Å Samarbejdet
Harrestrup Å samarbejdet er et samarbejde mellem 10 kommuner og deres forsyningsselskaber om at sikre mod oversvømmelser langs Harrestrup Å ved skybrud. Parterne har i fællesskab vedtaget en Kapacitetsplan, der omfatter ca. 40 delprojekter, som opstrøms skal sørge for at tilbageholde vand og nedstrøms skal sikre hurtigere afledning af vandet. Samarbejdet har været undervejs i mange år ansporet af stigende udfordringer med oversvømmelser langs åen og heraf følgende diskussioner om ansvar og finansiering; men også et ønske om at sikre det åsystem, som både har rekreativ og afvandingsværdi for alle kommunerne i samarbejdet. Den fælles kapacitetsplan med helhedsplanlægning og fælles styring af vandet, giver mulighed for optimal udnyttelse af kapaciteten i åen og giver også økonomiske fordele for kommunerne, som kan få glæde af hinandens løsninger langs åen.
Et samarbejde af den karakter og varighed er dog ikke ude udfordringer og kræver løbende, at man genbesøger grundlaget, lovgivningen og andre forhold, der opstår undervejs i takt med at Kapacitetsplanen implementeres, således at den indledende planlægning kan opdateres og detaljeres efterhånden som vi bliver klogere.
Lotte Kau Andersen, Chefkonsulent i HOFOR, projektleder i projektsekretariatet for Harrestrup Å Samarbejdet
Harrestrup Å samarbejdet er et samarbejde mellem 10 kommuner og deres forsyningsselskaber om at sikre mod oversvømmelser langs Harrestrup Å ved skybrud. Parterne har i fællesskab vedtaget en Kapacitetsplan, der omfatter ca. 40 delprojekter, som opstrøms skal sørge for at tilbageholde vand og nedstrøms skal sikre hurtigere afledning af vandet. Samarbejdet har været undervejs i mange år ansporet af stigende udfordringer med oversvømmelser langs åen og heraf følgende diskussioner om ansvar og finansiering; men også et ønske om at sikre det åsystem, som både har rekreativ og afvandingsværdi for alle kommunerne i samarbejdet. Den fælles kapacitetsplan med helhedsplanlægning og fælles styring af vandet, giver mulighed for optimal udnyttelse af kapaciteten i åen og giver også økonomiske fordele for kommunerne, som kan få glæde af hinandens løsninger langs åen.
Et samarbejde af den karakter og varighed er dog ikke ude udfordringer og kræver løbende, at man genbesøger grundlaget, lovgivningen og andre forhold, der opstår undervejs i takt med at Kapacitetsplanen implementeres, således at den indledende planlægning kan opdateres og detaljeres efterhånden som vi bliver klogere.
Retlige muligheder og udfordringer i forbindelse med klimatilpasning
Peter Nymann, Partner og advokat, Advokatfirmaet energi & miljø
At ”samle” vandhåndteringen i fælles projekter mellem kommuner, spildevandsselskaber og eventuelt private parter kan medvirke til en både effektiv og økonomisk fordelagtig klimatilpasning. Her er det dog vigtigt at være opmærksom på, at klimatilpasning indgår i reguleringen i flere forskellige love – uden at der er skabt en egentlig sammenhæng mellem reglerne. Det er derfor langt hen ad vejen overladt til navnlig kommuner og spildevandsselskaber at navigere inden for alle disse regelsæt, når der skal skabes varige løsninger i praksis.
(video-præsentation)
Søren Thorndahl, lektor Aalborg Universitet
Samspil mellem GRundvand, Afløbssystem og Vandløb (GRAVA) skal sikre en overvågning og fremtidssikring af byens vandkredsløb med hjælp af borgerdata, monitering og integrerede modeller. Indlægget vil omhandle dele af GRAVA-projektet, herunder udfordringerne omkring klimatilpasning af lavtliggende områder (Kærby, Aalborg), hvor udfordringer med vandløb og højtstående grundvand mv. inddrages.
Kagsåen, Regnvandsprojekt
Jesper Rasmussen, Senior projektchef, Rambøll
Novafos, Hofor, Gladsaxe Kommune og Herlev Kommune planlægger i samarbejde
at etablere et stort og komplekst klimaprojekt i Kagsåparken i Gladsaxe. Projekts
formål er at forbedre vandkvaliteten i Kagsåen (bl.a. ved etablering af 3.500 m³
bassinledning for reduktion i antallet af årlige overløb fra over 50 pr. år til højst
10 pr. år), håndtere klimaforandringer og reducere skader ved oversvømmelser
(bl.a. ved etablering af ca. 100.000 m³ forsinkelsesvolumener i terræn) samt tilføre
rekreativ og naturmæssig værdi til parken. Oplægget giver en kort indføring i projektets
rammer og formål suppleret med eksempler fra planlægningsprocessen og
håndtering af projektets væsentlige grænseflader samt projektets løsninger.
Vandløb – målinger og oversvømmelser
Kristian Vestergaard, Lektor Aarhus Universitet
indlægget vil Kristian bl.a. fortælle om de målinger, der foretages i vandløbene.
Hvad vi kan se af disse – og hvad kan målingerne bruge til?
Indlægget vil også omhandle indføring i hvordan vandføringen i vandløbene er i
dag, og hvordan vandføringen vil udvikle sig, samt hvad udviklingen kan komme
til at betyde for de vandløbsnære arealer.
Ofte er det vandstanden i vandløbene, der påvirker bebyggelse, infrastruktur og
landbrugsmæssig udnyttelse af arealerne langs vandløbene. Hvordan indgår
afvandingspotentialekortene til vurdering af disse risici og hvordan bliver de til?
More Related Content
Similar to Afkobling af regnvand fra fælleskloaken
Centralisering - hvad med recipienten?
Inge Halkjær Jensen, Aarhus Vand
Aarhus Vand er langt fremme i processen med centralisering af rensestrukturen. Miljømyndigheden har stillet krav om, at en del af det rensede spildevand skal ledes tilbage til en lille recipient for at sikre vandføringen i åen. Vi stiller spørgsmålet: Med den viden de har i dag om centraliseringen, ville de gøre det igen
Grisetrug i stor fællesledning?
Hans Møller, Aarsleff
I Langelinie i Odense er et ”grisetrug” støbt ind en større fællesledning. Dette er for at gøre den mere selvrensende ved tørvejrsflow. Hør om formål, etablering og de første driftserfaringer
Forsyningernes nye udfordringer
Søren Gabriel, WSP
Ved separering vil recipienter blive påvirket forurening fra det afledte vand. Hidtil har rensekravet været BAT repræsenteret ved rensning i våde regnvandsbassiner. Oplægget vil beskrive alternativer til BAT og muligheder for videregående rensning for fosfor før afledning til særligt følsomme recipienter. I dette indlæg hører vi om udfordringer med at opnå tilladelse til udledning af regnvand i et separatkloakeringsprojekt. Derudover belyses CO2 aftryk ved separeringsprojekter og derigennem stilles skarpt på om aftrykket kan reduceret ved en systematisk tilgang.
Afstrømning på terræn og fra ubefæstede arealerEVAnetDenmark
Afstrømning på terræn og fra ubefæstede arealer
Lene Bassø Duus, Aarhus Vand
Hvordan kan afstrømning fra og på terræn modelleres ved analyse af eksisterende områder og dimensionering af nye områder. Eksempel på, hvordan dette er indarbejdet i en projekthåndbog, som grundlag for fremtidige modelberegninger. Endvidere vil indlægget fokusere på om og i givet fald hvornår afstrømning fra ubefæstede arealer bør tages med i regning.
Similar to Afkobling af regnvand fra fælleskloaken (8)
Separat, det er klart – Hvad med virkeligheden?
Dorte Rønbjerg, Aalborg Forsyning
Aalborg Forsyning har i mange år opereret med en strategi om fuld separatkloakering, der hedder separat, det er klart. Dorthe Rønbjerg vil på temadagen fortælle både om tankegangen bag men også om, hvad der sker når strategien møder virkeligheden, særligt i forhold til strukturplanlægning i forsyningsområdet.
Er separering vejen frem for vores renseanlæg
Christian Bjoljahn, Envidan
Christian har i forbindelse med strukturprojekter for flere kommuner analyseret fordele og ulemper ved separatkloakering. På temadagen vil Christian uddybe den del af helhedsbetragtningerne, der fokuserer på konsekvenserne for renseanlægs effektivitet og omkostninger til rensning med og uden separering.
13:30
Konkrete erfaringer fra Tingbjerg med fokus på strategi
Ida Marie Knudsen, Rambøll og Karina Dekkar, HOFOR
HOFOR er i gang med en separering af opland i Tingbjerg. Forud for projektet foretog HOFOR en grundig beslutningsproces for at finde den optimale måde at håndtere regn- og spildevand på i oplandet. På temadagen vil Ida Marie Knudsen og Karina Dekkar fortælle om det konkrete projekt, de valg der er truffet og dele konkrete erfaringer fra projektet.
En forsynings perspektiv
Morten Bruun & Astrid Bisgaard, Novafos
NOVAFOS dækker et stort og komplekst opland fordelt på 9 ejerkommuner. Indenfor de 9 kommuner har der været varierende recipienttyper, forskellige krav til drosling og rensning af regnvand, samt varierende politiske og myndighedsmæssige fokusområder. Det har derfor været en kompleks proces at afklare hvordan fremtidens kloakstruktur skal se ud.
Morten Bruun og Astrid Bisgaard fortæller om deres vej til valg af separeringsstrategi, de fordele og udfordringer de har kortlagt i processen samt hvordan de geografiske og politiske forskelligheder mellem ejerkommunerne har spillet ind på beslutningen.
Klimatilpasning på forkant – kan det ske?
Carlo Sass Sørensen, Chefkonsulent, Klima og Kystbeskyttelse, Kystdirektoratet
Fra sin plads i krybesporet er klimatilpasningen rykket ud i overhalingsbanen: Som et tungt dieseldrevet lastvognstog ligger det nu der og spærrer for trafikken. Og forsøger at overhale de klimaforandringer, vi allerede oplever og kommer til at se. For det gør vi. Samtidig med, at vi sætter turbo på resten af den grønne omstilling, skal klimatilpasningen også op i fart. Det snakker vi meget om, og ”nogen” må gøre noget, og der sker måske også noget, men er det nok, og er det den rigtige vej, vi kører ad bag lastvognstoget? Klimatilpasning er en kompleks affære, jovist, men risikohåndtering i samfundet er jo på mange måder ligesom planlægning for fremtiden ingen ny foreteelse. Så hvordan får vi klimatilpasningen til at trække ind i banen – foran klimaforandringerne?
Synergiprojekter – en gylden mulighed for tværfaglig samskabelse
Astrid Kock Grusgaard, Projektchef, Nordiq Group
Ved at kombinere tilgængelige data- og projektgrundlag for forskellige planlagte projekter, er der potentiale for at opnå en synergieffekt, som kan resultere i, at stor merværdi bliver indarbejdet den endelige løsning -til gavn for fx både kommune og borgere. Oplægget her vil give et eksempel på, hvordan skybrudssikring kan tænkes sammen med cykelparkering ved en metode som principielt bruges i en lang række andre sammenhænge. Kun fantasien sætter grænser.
SE PRÆSENTATIONEN
Potentialer og udfordringer i tværkommunale skybrudsprojekter
Tim Strange Jensen og Tobias Filskov Pedersen, projektledere ved Københavns
Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen, Mobilitet, Klimatilpasning og Byvedligehold
Ved første øjekast kan design af det konkrete skybrudsprojekt og det hydrauliske behov
virke uoverskuelig, men de store udfordringer opstår for alvor, når skybrudsprojektet
møder virkeligheden af krav fra forskellige myndigheder, politiske dagsordener
og koordinering med projektets mange interessenter. Med udgangspunkt i to konkrete
projekter i Københavns Kommune, som begge er en del af Harrestrup Å samarbejdet,
gives en indflyvning til potentialerne ved at tænke skybrudssikring på tværs af kommunegrænserne,
men også til de udfordringer der opstår når en miljøkonsekvensvurdering
eksempelvis koordineres på tværs af fire kommunegrænser.
Store udfordringer og usikre prognoser – behov for langsigtet og helhedsorienteret vandplanlægning
Uffe Gangelhof, Projektchef, VandCenter Syd
De store globale dagsordener som fx klima, forurening, biodiversitet og urbanisering
skubber også til kommunernes og vandselskabernes vandplanlægning.
Vores anlæg skal planlægges for lang levetid, men prognoserne for fx byudvikling og
klimaudvikling er usikre og vores processer og beslutningsgrundlag er ofte kortsigtede
(fx lokalplaner, investeringsplaner mm.).
Løsningen, ved vi alle sammen, er at planlægge i helheder, tværfagligt og langsigtet.
Men hvordan gør vi det, når meget af samfundets planlægning sker i fagligt afgrænsede
lovgivninger, temaopdelte kommunale planer med indsatser finansieret i kortsigtede
politiske beslutninger? Fremtidens udfordringer kalder på mere gennemgribende
forandringer – skal vi lykkes, kan vi så blive ved med at lave handleplaner for fx
byudvikling, klima, vandmiljø og biodiversitet hver for sig?
Harrestrup Å samarbejdet
Lotte Kau Andersen, Chefkonsulent i HOFOR, projektleder i projektsekretariatet for Harrestrup Å Samarbejdet
Harrestrup Å samarbejdet er et samarbejde mellem 10 kommuner og deres forsyningsselskaber om at sikre mod oversvømmelser langs Harrestrup Å ved skybrud. Parterne har i fællesskab vedtaget en Kapacitetsplan, der omfatter ca. 40 delprojekter, som opstrøms skal sørge for at tilbageholde vand og nedstrøms skal sikre hurtigere afledning af vandet. Samarbejdet har været undervejs i mange år ansporet af stigende udfordringer med oversvømmelser langs åen og heraf følgende diskussioner om ansvar og finansiering; men også et ønske om at sikre det åsystem, som både har rekreativ og afvandingsværdi for alle kommunerne i samarbejdet. Den fælles kapacitetsplan med helhedsplanlægning og fælles styring af vandet, giver mulighed for optimal udnyttelse af kapaciteten i åen og giver også økonomiske fordele for kommunerne, som kan få glæde af hinandens løsninger langs åen.
Et samarbejde af den karakter og varighed er dog ikke ude udfordringer og kræver løbende, at man genbesøger grundlaget, lovgivningen og andre forhold, der opstår undervejs i takt med at Kapacitetsplanen implementeres, således at den indledende planlægning kan opdateres og detaljeres efterhånden som vi bliver klogere.
Lotte Kau Andersen, Chefkonsulent i HOFOR, projektleder i projektsekretariatet for Harrestrup Å Samarbejdet
Harrestrup Å samarbejdet er et samarbejde mellem 10 kommuner og deres forsyningsselskaber om at sikre mod oversvømmelser langs Harrestrup Å ved skybrud. Parterne har i fællesskab vedtaget en Kapacitetsplan, der omfatter ca. 40 delprojekter, som opstrøms skal sørge for at tilbageholde vand og nedstrøms skal sikre hurtigere afledning af vandet. Samarbejdet har været undervejs i mange år ansporet af stigende udfordringer med oversvømmelser langs åen og heraf følgende diskussioner om ansvar og finansiering; men også et ønske om at sikre det åsystem, som både har rekreativ og afvandingsværdi for alle kommunerne i samarbejdet. Den fælles kapacitetsplan med helhedsplanlægning og fælles styring af vandet, giver mulighed for optimal udnyttelse af kapaciteten i åen og giver også økonomiske fordele for kommunerne, som kan få glæde af hinandens løsninger langs åen.
Et samarbejde af den karakter og varighed er dog ikke ude udfordringer og kræver løbende, at man genbesøger grundlaget, lovgivningen og andre forhold, der opstår undervejs i takt med at Kapacitetsplanen implementeres, således at den indledende planlægning kan opdateres og detaljeres efterhånden som vi bliver klogere.
Retlige muligheder og udfordringer i forbindelse med klimatilpasning
Peter Nymann, Partner og advokat, Advokatfirmaet energi & miljø
At ”samle” vandhåndteringen i fælles projekter mellem kommuner, spildevandsselskaber og eventuelt private parter kan medvirke til en både effektiv og økonomisk fordelagtig klimatilpasning. Her er det dog vigtigt at være opmærksom på, at klimatilpasning indgår i reguleringen i flere forskellige love – uden at der er skabt en egentlig sammenhæng mellem reglerne. Det er derfor langt hen ad vejen overladt til navnlig kommuner og spildevandsselskaber at navigere inden for alle disse regelsæt, når der skal skabes varige løsninger i praksis.
(video-præsentation)
Søren Thorndahl, lektor Aalborg Universitet
Samspil mellem GRundvand, Afløbssystem og Vandløb (GRAVA) skal sikre en overvågning og fremtidssikring af byens vandkredsløb med hjælp af borgerdata, monitering og integrerede modeller. Indlægget vil omhandle dele af GRAVA-projektet, herunder udfordringerne omkring klimatilpasning af lavtliggende områder (Kærby, Aalborg), hvor udfordringer med vandløb og højtstående grundvand mv. inddrages.
Kagsåen, Regnvandsprojekt
Jesper Rasmussen, Senior projektchef, Rambøll
Novafos, Hofor, Gladsaxe Kommune og Herlev Kommune planlægger i samarbejde
at etablere et stort og komplekst klimaprojekt i Kagsåparken i Gladsaxe. Projekts
formål er at forbedre vandkvaliteten i Kagsåen (bl.a. ved etablering af 3.500 m³
bassinledning for reduktion i antallet af årlige overløb fra over 50 pr. år til højst
10 pr. år), håndtere klimaforandringer og reducere skader ved oversvømmelser
(bl.a. ved etablering af ca. 100.000 m³ forsinkelsesvolumener i terræn) samt tilføre
rekreativ og naturmæssig værdi til parken. Oplægget giver en kort indføring i projektets
rammer og formål suppleret med eksempler fra planlægningsprocessen og
håndtering af projektets væsentlige grænseflader samt projektets løsninger.
Vandløb – målinger og oversvømmelser
Kristian Vestergaard, Lektor Aarhus Universitet
indlægget vil Kristian bl.a. fortælle om de målinger, der foretages i vandløbene.
Hvad vi kan se af disse – og hvad kan målingerne bruge til?
Indlægget vil også omhandle indføring i hvordan vandføringen i vandløbene er i
dag, og hvordan vandføringen vil udvikle sig, samt hvad udviklingen kan komme
til at betyde for de vandløbsnære arealer.
Ofte er det vandstanden i vandløbene, der påvirker bebyggelse, infrastruktur og
landbrugsmæssig udnyttelse af arealerne langs vandløbene. Hvordan indgår
afvandingspotentialekortene til vurdering af disse risici og hvordan bliver de til?
HIP data og nye klimafaktorer på afstrømning
Hans Jørgen Henriksen, Seniorrådgiver, Hydrologisk afdeling, GEUS
GEUS har leveret nye data til Hydrologisk Information og Prognose system (hipdata.
dk) vedr. nye klimafaktorer for bl.a. ekstremværdi vandføring i vandløb i et stort
antal vandløbspunkter. Indlægget vil gøre rede for metodik og resultater i form af
modelberegnede statistiske værdier herunder ekstremværdier fra 2 til 100 år. baseret
på DK model HIP 100m modellen for perioden 1990-2019. Derudover vil indlægget
fokusere på de nye klimafaktorer, der angiver ændring i afstrømningen for nær
og fjern fremtid for henholdsvis RCP4.5 og RCP8.5 emissionsscenariet baseret på
DK model HIP 500 m modellen. Indlægget vil i øvrigt fokusere på kvantificering og
kommunikation af usikkerhed på de beregnede statistikvandføringsværdier.
Klimatilpasning af Kolding Midtby ved Kolding Å
Esben Astrup Kristensen, Teamleder EnviDan og Marianne Yde, Kolding Kommune
Kolding Kommune planlægger klimatilpasning af Kolding Midtby, som skal ske
gennem etablering af en pumpe/sluse hvor Kolding Å løber ud i fjorden, samt tiltag
i oplandet. Tiltagene i oplandet skal tilbageholde overfladevand ved store afstrømninger.
I oplægget vil Kolding Kommune og bygherrerådgiver (EnviDan) fortælle om
processen omkring planlægning af dette komplekse projekt. Herunder særligt fokus
på de undersøgelser og vurderinger, der er lavet i oplandet ifm. natur, beskyttede
arter og vandløb.
13:05
Robust klimatilpasning ved inddragelse af vandløb
Helene Enevoldsen, Ingeniør, WSP og Marianne Fink, Civilingeniør, WSP
Indlægget tager udgangspunkt i to cases. Det ene projekt er i den teknisk forundersøgelse fase. I dette projekt er der fokus på at opnå synergi mellem forsyningens projekter i byen og kommunens indsats i ådalen med henblik på en robust klimatilpasning. Det er målet at projektet skal fremme biodiversiteten og ådalens natur samtidig med etablering af bæredygtig regnvandshåndtering uden omfattende arealanvendelse samt store omkostningstunge og CO2-belastende anlægsarbejder.
Det andet projekt er realiseret, og afspejler et mere klassisk ”vandparkerings-projekt”,
der tilbageholder vand fra vandløbsoplandet inden vandet oversvømmer et byområde.
Kongeåen – Studie projekt fra Aarhus Universitet
Studerende fra Aarhus Universitet
Studerende fra Aarhus Universitet fortæller om deres projekt om Kongeåren
SE PRÆSENTATIONEN
yllinge Nordmark er et område der har udfordringer med at håndtere regnvandet, når de større regnskyl rammer. I et afvandingsprojekt i Jyllinge Nordmark, Roskilde, hjalp Sweco FORS med at beregne CO2e-aftrykket for forskellige løsningsmodeller til håndtering af regnvand i den indledende fase af et pilotprojekt. Pilotprojektet havde til formål at opstille realiserbare løsningsforslag, der kunne spille ind i masterplanen. Efter indledende hydrauliske analyser brugte Sweco deres screenings værktøj EBI (Evaluering af bæredygtig infrastruktur) til at sammenligne de forskellige mulige LAR-løsninger og deres CO2aftryk i både anlægsfasen og driftsfasen. FORS benyttede resultaterne fra denne forundersøgelse til at konkretisere hvilke løsninger der udleder mindst mulig CO2e og dermed hvilke løsninger der ønskes at implementere i Jyllinge Nordmark.?
Forsyningsselskaber investerer årligt store summer i anlægsprojekter. Det er vigtigt, at dokumentation af disse anlægsprojekter bliver så retvisende som muligt og gennemføres med en sådan kvalitet, at den efterfølgende kan anvendes i forsyningen til en række forhold, herunder udlevering til LER, vurdering af aktiver og drift og vedligehold. I jagten på den perfekte dokumentation, er det oplagt at kigge på mulighederne inden for 3D-scanning, herunder målemetoderne laserscanning og fotogrammetri. Disse metoder udvikler sig hele tiden, og er blevet et vigtigt redskab til dokumentation af forsyningsanlæg. Fælles for de to målemetoder er, at data indsamles som en punktsky. Punktskyen giver adgang til en række hidtil usete fordele, ved bl.a. at synliggøre elementer, der ikke nødvendigvis er tilgængelige for den traditionelle landmålerstok. Samtidigt har håndteringen af en punktsky aldrig været lettere. En punktsky er ikke længere kun brugbar for den tekniske specialist med dyre 3D-programmer, men anvendelig for alle interesserede ved hjælp af nemme og let tilgængelige digitale måleværktøjer.
1. Afkobling af regnvand
fra fælleskloakkenfra fælleskloakken
Charlotte Storm,
Projektleder
Københavns Energi
2. Københavns Energi vs.
Københavns Kommune
KE A/S er 100% privat
– og 100% ejet af Københavns Kommune
Visionerne kan derfor være kommunale, mens den konkrete
udførelse lægges i KE
Nogle af kommunens visioner (fx. regnvandsanlæg)
finansieres direkte gennem tilskudspuljer, afsat i
vandforsynings- og spildevandsplanerne
Andre visioner finansieres gennem driften af KE A/S
3. Problemet
Flere skybrud sætter kloakkerne under pres
Der er problemer ved spidsbelastninger
Ved skybrud opstemmes spildevandet i kloakkerneVed skybrud opstemmes spildevandet i kloakkerne
og giver overløb til havn, søer og kældre
Rensning af regnvand på et rensningsanlæg er
principielt unødvendigt og miljøbelastende
Endvidere er den ’smalleste flaskehals’ netop dér.
4. Løsningerne –
at få regnvandet ud af kloakken
Forsinkelse bassiner, kanaler
Fordampning grønne tageFordampning grønne tage
Nedsivning faskiner, wadier
Afskæring udledning til recipient
Genbrug regnvandsanlæg
5. • Kortlægning af områder, hvor der kan laves faskiner
• Udgivelse af LAR-håndbog – www.kk.dk/lar
• Regnvand skal håndteres på den enkelte matrikel
– LAR er nu obligatorisk i alt nybyggeri
KK og LAR
– LAR er nu obligatorisk i alt nybyggeri
• Ønske om grønne tage i nybyggeri
• I eksisterende byggeri fremmes LAR
gennem økonomiske incitamenter
6. KE og LAR
Tid til forandring?
KE har længe valgt de traditionelle løsninger –
det skyldes både tradition og regler
KE har ’ingen penge selv’, og er pålagt at få
’value for money’ - der skeles især til driften’value for money’ - der skeles især til driften
Ny teknik/innovationsprojekter i de nye bydele
(Ørestad, Sluseholm, Nordhavn)
Gryende erkendelse af, at traditionelle
løsninger bør suppleres med LAR – også i
bykernen
KE er midt i processen - men det tager tid
7. Finansieringen…
Vedligehold af status quo/udbygning af kloaknettet finansieres af
kunderne/borgerne via KE A/S
Tilbagebetaling af tilslutningsbidrag sker også via KE A/S
KE estimerer, at hvis der ikke satses storstilet på LAR, vil en omlægning
af kloaknettet ende med at koste 10-15 mia. kr.
KE estimerer, at en total satsning på LAR vil koste 5-10 mia. kr.
Logisk set bør KK/KE satse storstilet på LAR
8. Vision vs. virkelighed –
hvem skal nu betale?
Både KK og KE synes, at LAR er en fremragende idé
- der er dog ikke enighed om alle løsninger!
Nye krav om LAR i nybyggeri er ikke en løsning
- det er de gamle byområder, der giver problemer- det er de gamle byområder, der giver problemer
KK’s tilskudspuljer til regnvandsanlæg + LAR-innovationsprojekter
kan ikke finansiere de store løsninger, der er brug for
Den eneste LAR løsning, som p.t. er økonomisk attraktiv for
borgerne, er etablering af faskiner
9. Faskiner
Eneste LAR løsning, der p.t. findes finansiering til
En dårlig løsning i store dele af Københavns Kommune:
Uegnet, fordi der ikke må nedsives gennem forurenet jord
– og slet ikke i områder med drikkevandsinteresse
Vandet under København har i princippet drikkevandsinteresse og
store områder er forurenede
Andre steder gør jordbundsforhold (ler) og grundvandsstand
(Amager) at nedsivning ikke er en løsning
Og hvis der bygges faskiner i stor skala, hvad er så risikoen for
forsumpning?
10. Afkobling af regnvand
- etablering af faskiner
Tilbagebetaling er en gammel ordning. Den er
indskrevet i betalingsloven for kloak.
Ordningen promoveres af KE fra primo 2009
Derfor er der først for nylig kommet søgning tilDerfor er der først for nylig kommet søgning til
ordningen
Tilskudspuljen er tiltænkt villaområder, hvor der er
problemer med kapaciteten i kloaknettet
I praksis er ordningen meget mere attraktiv for
boligforeninger
Vi får ikke ret meget ‘tagflade for pengene’
11. Et hul i jorden - stort nok til at holde på regnvandet
indtil det kan sive ned.
Hvis alt regnvand ledes til faskinen tilbagebetales 40% af
tilslutningsbidraget svarende til 22.785,- kr. for en villa i 2011
Faskine – i villa
tilslutningsbidraget svarende til 22.785,- kr. for en villa i 2011
12. Tilskud til faskiner
i enfamiliehuse
• Tilbagebetalingen er op til 22.785 Kr.
og en faskine koster nogenlunde det samme
• Vi har haft ca. 180 henvendelser pr. år om faskiner• Vi har haft ca. 180 henvendelser pr. år om faskiner
• Vi modtager ansøgninger fra ca. 20%
• Kun ca. 10 % henvendelser er endt med afkobling og
tilbagebetaling af tilslutningsbidrag
13. Faskiner i etageejendomme
- et guldæg
Ejendom med 40 lejligheder – 100% afkobling af matriklen
(tagvand, befæstede arealer og omfangsdræn)
Tilbagebetaling 40 x 22.785 kr. = 911.400 kr.Tilbagebetaling 40 x 22.785 kr. = 911.400 kr.
Etablering af faskine = 200.000 Kr. (højt sat)
Overskud 711.400 Kr. som kan bruges frit.
14. 100% frakobling af regnvand =
40% tilbagebetaling af tilslutningsbidrag,
svarende til 22.785,- kr. pr. boligenhed i 2011
50% frakobling af regnvand =
20% tilbagebetaling af tilslutningsbidrag,
svarende til 11.393,- kr. pr. boligenhed i 2011
15. Der skal indhentes nedsivningstilladelse hos Center for Miljø
Regnvandsledningen skal fraskæres det offentlige kloakledningsnet
ved autoriseret kloakmester
KE skal have tilsendt kopi af faktura fra kloakmester
Forudsætninger for tilbagebetaling
KE skal have tilsendt kopi af faktura fra kloakmester
KE skal syne arbejdet inden tildækning
OBS:
Omfangsdræn med tilslutning til kloak kan godt bevares, dog reduceres
den samlede tilbagebetaling med yderligere 50 %
16. Men hvad nu hvis…
… disse ejendomme også vil ha’?
17. … så skal vi nok,
til at tænke os om!
Om faskiner:
Vejledning og ansøgningsskema findes på
www.ke.dk privat afløb
refusionsordning til faskiner
Tak for opmærksomheden
LAR inspirationskatalog og metodehåndbog
findes på www.kk.dk/lar
Spørgsmål kan sendes til chas@ke.dk
(så sender jeg dem videre til rette kollega)