SlideShare a Scribd company logo
1 of 2
Download to read offline
Case: Grobund Brenderup



Småhus naboskab - et koncept for klimaneutral bydel



Formålet er at give mulighed for, at mennesker kan bygge og bo uden at belaste klima og natur,
helt bogstaveligt og fra dag et. Herunder at muligheden bliver tilgængelig for en bred del af
befolkningen via fondseje af jorden.




Idegrundlaget er omsat til følgende principper.




Design for fremtiden


Bydelen designes og disponeres med afsæt i


med de planetære grænser som pejlemærke, og indretning herefter fremfor estimering af
eksisterende forbrugsmønstre. Det betyder f.eks at P-pladser mv. normeres til samkørsel og
delebiler, fremfor estimering af tidligere adfærd.




Fondseje - Skring af prisniveau

Indflytning i bydelen, skal være tilgængeligt for en bred del af befolkningen, Derfor bliver jorden
fondsejet, så priserne på lodder, kan holdes i samme relative niveau også i fremtiden.


.


Urban fortætning - plads til levesteder


Byudvikling tager plads fra naturen. Derfor udstykkes der som en fortættet kompakt bydel i landlige
omgivelser. Sådan at mest muligt af arealet holdes frit, til at sikre artsrigdom, mikroliv, levesteder
året rundt.


Der udstykkes 30-40 små lodder, hvor der kan bygges fritliggende mindre helårsboliger, som
placeres rækkevist og tæt.



Een matrikel, og een ejer -
fl
eksibel disponering

Området udmatrikuleres ikke, men bevares som een matrikel. Det betyder, at der kan inddeles i
fl
eksible lodder, samt at disponeringen på arealet mht. veje, stier, friarealer mv. kan ændres uden,
hvis andre behov viser sig.



Mindst mulig indgriben - regenerativ arealforvaltning

Normalt medfører udstykning, at det givne område graves op og skrælles af. Det hæmmer jordens
mikroliv, og fjerner arter og levesteder på over
fl
aden, som gendannelsen kan være adskillige år
om at opveje. Bydelen er derfor graveri. Det betyder at husene funderes over jord på skrue-eller
punktfundamenter, samt at arealer til anlæg mv. skal kunne gendannes.



Lokal regnvandshåndtering - vandets væsen

Forsinkelse af regnvand bliver mere påkrævet i fremtiden pga. øget og mere intens nedbør, så der
ikke opstår uhåndterbare oversvømmelser nedstrøms. Regnvandet håndteres derfor i åbne
systemer, som kan udvides og tilpasses fremtidens nedbørsmængder.



Off-grid - vejen til at reducere forbrug


Hver husstand kan kun forbruge og aflede, hvad der kan produceres og bortskaffes i området. Evt.
i mindre fællesskaber.


Der bliver derfor ikke byggemodnet med tilslutning til offentlig distribueret forsyning.




Småt, flytbart og adskilleligt - En bolig der passer til livet


Vi forbruger mange flere m2 i boligsektoren end vi har nødig. Derfor skal vi indrette os med de
antal m2 vi har brug for gennem livet.


Det reguleres ved at udbyde lodder på 250m2 og 400m2, med en absolut bebyggelsesprocent på
25, som skal rumme bolig, væksthus samt eventuelle funderede anlæg, sat stille krav om at
bygninger skal være adskillelige, nedtagelige og flytbare.




CO2 neutrale materialer - Klimaet venter ikke


Det tilstræbes at boligens totale CO2 budget er mindre end 270kg Co2 pr. år. (v. 50 års levetid),
samt derudover at de anvendte materialers energiforbrug i produktion er minimalt. (Vedvarende
energianlæg har også et klimaaftryk)


Der kalder på materialetyper som ugiftfri genbrugsmaterialer; bio-materialer, som halm, træ og
ålegræs, eller geologiske materialer uden knaphed. F.eks ler.




Venteliste - sikring af lige ret til at være med


Ventelisten er naboskabets brobygger, som formidler til-og fraflytning. Den administrerer


adgang til køb af brugerbevis til lodder og sikrer at alle udefrakommende har lige ret.


Erhvervelsen af et lod indebærer ikke pligt til at medkøbe bygninger på loddet. Idet salg af huse og
afgivelse af lod er adskilt. På den måde sikres en let adgang til lodderne.




Rammestyring - via naboskabspolitikker


Naboskaber er et løst koblet fællesskab, med demokratisk rammestyring, som sikrer rettigheder og
pligter via vedtagne politiker f.eks for hvordan alle kan få adgang til solindfald, via fælles besluttet
regulering af afstands- og højdekrav. (Skyggepolitik)




Retvisende og åbne klimaregnskaber


CO2 regnskaber giver mening, når de tjener til at gøre os klogere på hvordan vi opnår reel
klimaneutralitet. Der er mere end en vinkel på, hvordan kontoen skal opgøres. Derfor skal
opgørelser for bydelens bygninger og arealer være nøgterne, konservative, åbne og offentligt
tilgængelige. Sådan at formidlingen er så retvisende som muligt.




Eksperimenterende - Indenfor lovens rammer


Teknologier, metoder og viden der kan gøre os “CO2 -fri” er under hastig udvikling, og det som er
best case i dag, er det nødvendigvis ikke i morgen. Derfor er det nødvendigt med en elastisk
myndighedsregulering, som giver plads til afprøvning under kontrollerede former. Dvs.
eksisterende lovgivning med de dispensationsmuligheder der kan ydes kommunalt eller centralt.





More Related Content

What's hot

Løsninger med merværdi_Søren Gabriel fra Orbicon
Løsninger med merværdi_Søren Gabriel fra OrbiconLøsninger med merværdi_Søren Gabriel fra Orbicon
Løsninger med merværdi_Søren Gabriel fra OrbiconCatharina Linneballe
 
Avndcenter syd skibhuskvarteret
Avndcenter syd skibhuskvarteretAvndcenter syd skibhuskvarteret
Avndcenter syd skibhuskvarteretEVAnetDenmark
 
Økonomisk forbedrende arbejdsprojekter i et Alment Boligselskab
Økonomisk forbedrende arbejdsprojekter i et Alment BoligselskabØkonomisk forbedrende arbejdsprojekter i et Alment Boligselskab
Økonomisk forbedrende arbejdsprojekter i et Alment BoligselskabRune Klitgaard
 
Aalebaekken ruin-park
Aalebaekken ruin-parkAalebaekken ruin-park
Aalebaekken ruin-parkEVAnetDenmark
 
Bygge og Anlæg, Danmarks Råstof 19 maj 2014 Lisbet Poll Hansen
Bygge og Anlæg, Danmarks Råstof 19 maj 2014 Lisbet Poll HansenBygge og Anlæg, Danmarks Råstof 19 maj 2014 Lisbet Poll Hansen
Bygge og Anlæg, Danmarks Råstof 19 maj 2014 Lisbet Poll HansenSpark-cph
 
Afkobling af regnvand fra fælleskloaken
Afkobling af regnvand fra fælleskloakenAfkobling af regnvand fra fælleskloaken
Afkobling af regnvand fra fælleskloakenEVAnetDenmark
 
Mbb brøndby boligselskab
Mbb brøndby boligselskabMbb brøndby boligselskab
Mbb brøndby boligselskabLejerbo
 

What's hot (11)

Løsninger med merværdi_Søren Gabriel fra Orbicon
Løsninger med merværdi_Søren Gabriel fra OrbiconLøsninger med merværdi_Søren Gabriel fra Orbicon
Løsninger med merværdi_Søren Gabriel fra Orbicon
 
Avndcenter syd skibhuskvarteret
Avndcenter syd skibhuskvarteretAvndcenter syd skibhuskvarteret
Avndcenter syd skibhuskvarteret
 
Økonomisk forbedrende arbejdsprojekter i et Alment Boligselskab
Økonomisk forbedrende arbejdsprojekter i et Alment BoligselskabØkonomisk forbedrende arbejdsprojekter i et Alment Boligselskab
Økonomisk forbedrende arbejdsprojekter i et Alment Boligselskab
 
Energirenoveringer+Samsø
Energirenoveringer+SamsøEnergirenoveringer+Samsø
Energirenoveringer+Samsø
 
Lar vejbede
Lar vejbedeLar vejbede
Lar vejbede
 
Solum thomas ahlstrup
Solum thomas ahlstrupSolum thomas ahlstrup
Solum thomas ahlstrup
 
Aalebaekken ruin-park
Aalebaekken ruin-parkAalebaekken ruin-park
Aalebaekken ruin-park
 
Økologisk biogas
Økologisk biogasØkologisk biogas
Økologisk biogas
 
Bygge og Anlæg, Danmarks Råstof 19 maj 2014 Lisbet Poll Hansen
Bygge og Anlæg, Danmarks Råstof 19 maj 2014 Lisbet Poll HansenBygge og Anlæg, Danmarks Råstof 19 maj 2014 Lisbet Poll Hansen
Bygge og Anlæg, Danmarks Råstof 19 maj 2014 Lisbet Poll Hansen
 
Afkobling af regnvand fra fælleskloaken
Afkobling af regnvand fra fælleskloakenAfkobling af regnvand fra fælleskloaken
Afkobling af regnvand fra fælleskloaken
 
Mbb brøndby boligselskab
Mbb brøndby boligselskabMbb brøndby boligselskab
Mbb brøndby boligselskab
 

Similar to Kap 3 grobund case 2

Strategisk planlaegning-i-hofor
Strategisk planlaegning-i-hoforStrategisk planlaegning-i-hofor
Strategisk planlaegning-i-hoforEVAnetDenmark
 
Separering i-overfladen-ved-byggemodninger
Separering i-overfladen-ved-byggemodningerSeparering i-overfladen-ved-byggemodninger
Separering i-overfladen-ved-byggemodningerEVAnetDenmark
 
The future energy producing waste water plant with GXN, winner project
The future energy producing waste water plant with GXN, winner projectThe future energy producing waste water plant with GXN, winner project
The future energy producing waste water plant with GXN, winner projectMartin Malthe Borch
 
Sla webinar urban plans
Sla webinar urban plansSla webinar urban plans
Sla webinar urban plansURBiNAT
 
Sustainable cities, sustainable buildings
Sustainable cities, sustainable buildingsSustainable cities, sustainable buildings
Sustainable cities, sustainable buildingsJesper Pagh
 
3x n skejby grøn_byrumsplan
3x n skejby grøn_byrumsplan3x n skejby grøn_byrumsplan
3x n skejby grøn_byrumsplanArne Vesterdal
 
Let it grow empowering nature in our future cities, Mette Skjold
Let it grow empowering nature in our future cities, Mette SkjoldLet it grow empowering nature in our future cities, Mette Skjold
Let it grow empowering nature in our future cities, Mette SkjoldYIT Corporation
 

Similar to Kap 3 grobund case 2 (13)

Strategisk planlaegning-i-hofor
Strategisk planlaegning-i-hoforStrategisk planlaegning-i-hofor
Strategisk planlaegning-i-hofor
 
Fremtidssikring+af+velfærdsbyen.small
Fremtidssikring+af+velfærdsbyen.smallFremtidssikring+af+velfærdsbyen.small
Fremtidssikring+af+velfærdsbyen.small
 
Separering i-overfladen-ved-byggemodninger
Separering i-overfladen-ved-byggemodningerSeparering i-overfladen-ved-byggemodninger
Separering i-overfladen-ved-byggemodninger
 
Udvalgte projekter 2003-2009
Udvalgte projekter 2003-2009Udvalgte projekter 2003-2009
Udvalgte projekter 2003-2009
 
The future energy producing waste water plant with GXN, winner project
The future energy producing waste water plant with GXN, winner projectThe future energy producing waste water plant with GXN, winner project
The future energy producing waste water plant with GXN, winner project
 
Verdensmålene - miljø og bæredygtighed
Verdensmålene - miljø og bæredygtighedVerdensmålene - miljø og bæredygtighed
Verdensmålene - miljø og bæredygtighed
 
Sla webinar urban plans
Sla webinar urban plansSla webinar urban plans
Sla webinar urban plans
 
Sustainable cities, sustainable buildings
Sustainable cities, sustainable buildingsSustainable cities, sustainable buildings
Sustainable cities, sustainable buildings
 
3x n skejby grøn_byrumsplan
3x n skejby grøn_byrumsplan3x n skejby grøn_byrumsplan
3x n skejby grøn_byrumsplan
 
Kolding_Aa.pdf
Kolding_Aa.pdfKolding_Aa.pdf
Kolding_Aa.pdf
 
Let it grow empowering nature in our future cities, Mette Skjold
Let it grow empowering nature in our future cities, Mette SkjoldLet it grow empowering nature in our future cities, Mette Skjold
Let it grow empowering nature in our future cities, Mette Skjold
 
Porfolie
PorfoliePorfolie
Porfolie
 
109B_UlrikAbild_Bæredygtighed dannelse.pdf
109B_UlrikAbild_Bæredygtighed dannelse.pdf109B_UlrikAbild_Bæredygtighed dannelse.pdf
109B_UlrikAbild_Bæredygtighed dannelse.pdf
 

Kap 3 grobund case 2

  • 1. Case: Grobund Brenderup
 
 Småhus naboskab - et koncept for klimaneutral bydel
 
 Formålet er at give mulighed for, at mennesker kan bygge og bo uden at belaste klima og natur, helt bogstaveligt og fra dag et. Herunder at muligheden bliver tilgængelig for en bred del af befolkningen via fondseje af jorden. 
 
 Idegrundlaget er omsat til følgende principper. 
 
 Design for fremtiden 
 Bydelen designes og disponeres med afsæt i 
 med de planetære grænser som pejlemærke, og indretning herefter fremfor estimering af eksisterende forbrugsmønstre. Det betyder f.eks at P-pladser mv. normeres til samkørsel og delebiler, fremfor estimering af tidligere adfærd. 
 
 Fondseje - Skring af prisniveau
 Indflytning i bydelen, skal være tilgængeligt for en bred del af befolkningen, Derfor bliver jorden fondsejet, så priserne på lodder, kan holdes i samme relative niveau også i fremtiden. 
 . 
 Urban fortætning - plads til levesteder 
 Byudvikling tager plads fra naturen. Derfor udstykkes der som en fortættet kompakt bydel i landlige omgivelser. Sådan at mest muligt af arealet holdes frit, til at sikre artsrigdom, mikroliv, levesteder året rundt. 
 Der udstykkes 30-40 små lodder, hvor der kan bygges fritliggende mindre helårsboliger, som placeres rækkevist og tæt.
 
 Een matrikel, og een ejer - fl eksibel disponering
 Området udmatrikuleres ikke, men bevares som een matrikel. Det betyder, at der kan inddeles i fl eksible lodder, samt at disponeringen på arealet mht. veje, stier, friarealer mv. kan ændres uden, hvis andre behov viser sig.
 
 Mindst mulig indgriben - regenerativ arealforvaltning
 Normalt medfører udstykning, at det givne område graves op og skrælles af. Det hæmmer jordens mikroliv, og fjerner arter og levesteder på over fl aden, som gendannelsen kan være adskillige år om at opveje. Bydelen er derfor graveri. Det betyder at husene funderes over jord på skrue-eller punktfundamenter, samt at arealer til anlæg mv. skal kunne gendannes.
 
 Lokal regnvandshåndtering - vandets væsen
 Forsinkelse af regnvand bliver mere påkrævet i fremtiden pga. øget og mere intens nedbør, så der ikke opstår uhåndterbare oversvømmelser nedstrøms. Regnvandet håndteres derfor i åbne systemer, som kan udvides og tilpasses fremtidens nedbørsmængder. 
 Off-grid - vejen til at reducere forbrug 
 Hver husstand kan kun forbruge og aflede, hvad der kan produceres og bortskaffes i området. Evt. i mindre fællesskaber. 
 Der bliver derfor ikke byggemodnet med tilslutning til offentlig distribueret forsyning. 
 
 Småt, flytbart og adskilleligt - En bolig der passer til livet 
 Vi forbruger mange flere m2 i boligsektoren end vi har nødig. Derfor skal vi indrette os med de antal m2 vi har brug for gennem livet. 
 Det reguleres ved at udbyde lodder på 250m2 og 400m2, med en absolut bebyggelsesprocent på 25, som skal rumme bolig, væksthus samt eventuelle funderede anlæg, sat stille krav om at bygninger skal være adskillelige, nedtagelige og flytbare. 
 
 CO2 neutrale materialer - Klimaet venter ikke 
 Det tilstræbes at boligens totale CO2 budget er mindre end 270kg Co2 pr. år. (v. 50 års levetid), samt derudover at de anvendte materialers energiforbrug i produktion er minimalt. (Vedvarende energianlæg har også et klimaaftryk) 

  • 2. Der kalder på materialetyper som ugiftfri genbrugsmaterialer; bio-materialer, som halm, træ og ålegræs, eller geologiske materialer uden knaphed. F.eks ler. 
 
 Venteliste - sikring af lige ret til at være med 
 Ventelisten er naboskabets brobygger, som formidler til-og fraflytning. Den administrerer 
 adgang til køb af brugerbevis til lodder og sikrer at alle udefrakommende har lige ret. 
 Erhvervelsen af et lod indebærer ikke pligt til at medkøbe bygninger på loddet. Idet salg af huse og afgivelse af lod er adskilt. På den måde sikres en let adgang til lodderne. 
 
 Rammestyring - via naboskabspolitikker 
 Naboskaber er et løst koblet fællesskab, med demokratisk rammestyring, som sikrer rettigheder og pligter via vedtagne politiker f.eks for hvordan alle kan få adgang til solindfald, via fælles besluttet regulering af afstands- og højdekrav. (Skyggepolitik) 
 
 Retvisende og åbne klimaregnskaber 
 CO2 regnskaber giver mening, når de tjener til at gøre os klogere på hvordan vi opnår reel klimaneutralitet. Der er mere end en vinkel på, hvordan kontoen skal opgøres. Derfor skal opgørelser for bydelens bygninger og arealer være nøgterne, konservative, åbne og offentligt tilgængelige. Sådan at formidlingen er så retvisende som muligt. 
 Eksperimenterende - Indenfor lovens rammer 
 Teknologier, metoder og viden der kan gøre os “CO2 -fri” er under hastig udvikling, og det som er best case i dag, er det nødvendigvis ikke i morgen. Derfor er det nødvendigt med en elastisk myndighedsregulering, som giver plads til afprøvning under kontrollerede former. Dvs. eksisterende lovgivning med de dispensationsmuligheder der kan ydes kommunalt eller centralt.