Oplæg fra Oh lá LAR den 25.02.2015: Den tørre jura ved advokat Pia Lisbeth Nielsen fra Molt Wengel Advokatpartnerselskab

1. Den tørre jura
Den 25. februar 2015
Pia Lisbeth Nielsen
Advokat

2. Disposition for oplægget
• Gennemgang af de overordnede regler for håndtering og betaling for regnvand.
• Planlægningen, der ligger til grund for at lave LAR og regnvandshåndtering.
• Hvilke krav kan kommunerne og forsyningerne stille til private grundejere i forhold til
regnvand?
• Hvem kan finansiere regnvandsprojekter og hvordan?
• Findes der andre tilskudsmuligheder til etablering af LAR-projekter?
• Det andre ”småting”.
• Spørgsmål.
2 ©

3. Klimaforandringer sker nu…
3 ©
…we are the first
generation to fully
understand the impacts
of climate change and
the last generation to do
something about it!!

4. Juraen afhænger meget af
definitioner
4 ©

5. Klimatilpasning – hvad er det?
• Klimatilpasning er at tilpasse vores samfund til konsekvenser af, at klimaet forandrer sig, og
indebærer alene at anvende alle de mulige redskaber, der findes for at tilpasse arealer til
konsekvenserne af indtrådte eller påregnelige klimaforandringer.
• Det kan bl.a. være ved brug af lokalplanlægning, der har til hensigt at tilpasse et givent
område til større mængder regnvand, oversvømmelser, mere blæst eller hedebølger og
tørke. Det kan også være at tilpasse spildevandsanlæg eller arealer til større mængder
vand ved bygningstekniske eller arealtekniske indgreb. Disse konsekvenser er lokale
problemstillinger, som det er naturligt, at kommunen tager hensyn til og indarbejder i sin
planlægning og i sin fremtidige udvikling.
5 ©

6. Overordnede definitioner (1)
Definition af spildevand - Spildevandsbekendtgørelsens § 4, stk. 1
Ved spildevand forstås alt vand, der afledes fra beboelse, virksomheder, øvrig bebyggelse
samt befæstede arealer.
Definition af regnvand og vejvand – Spildevandsbekendtgørelsens § 4, stk. 3
Ved tag- og overfladevand forstås regnvand fra tagarealer og andre helt eller delvist
befæstede arealer, herunder jernbaner. Tag- og overfladevandet må ikke indeholde andre
stoffer, end hvad der sædvanligt tilføres regnvand i forbindelse med afstrømning fra
sådanne arealer, eller have en væsentlig anden sammensætning.
6 ©

7. Overordnede definitioner (2)
Spildevandsanlæg – spildevandsbekendtgørelsens § 4, stk. 7
Ved et spildevandsanlæg forstås såvel åbne som lukkede ledninger og andre anlæg, der
tjener til afledning eller behandling af spildevand m.v. i forbindelse med udledning til
vandløb, søer eller havet, afledning til jorden eller anden form for bortskaffelse.
7 ©

8. Lovgivningen, der regulerer
klimatilpasning
8 ©

9. Lovgivning, der rummer hjemmel til at imødegå
konsekvenserne af klimaforandringer
• Lovgivning
• Miljømålsloven – Vandplaner/Miljøkrav/Indsatsplaner
• Miljøbeskyttelsesloven – Spildevandsplanlægning/Tilladelser/Risikoplanlægning
• Vandløbsloven – Omdirigering af regnvand mm.
• Planloven – Temalokalplan/Kommuneplan om klimatilpasning
• Byggelovgivningen – Byggeteknik
• Vejlovgivningen – Tilpasning af veje til større regnmængder
• Spildevandsbekendtgørelsen – Udtræden/ophævelse af tilslutningsretten/Tilladelser til
nedsivning mv.
• Badevandsbekendtgørelsen – Foranstaltninger til at afhjælpe forurening
• Betalingsloven – Finansiering af drift og spildevandsanlæg/Frivillige klimatilpasningstiltag
• Medfinansieringsbekendtgørelsen – Frivillig medfinansiering af klimatilpasningstiltag fra
forsyningernes side
• Kystbeskyttelsesloven – Stormsikring/Kystbeskyttelse/Sikring mod oversvømmelse
9 ©

10. Planlægningen, der regulerer
klimatilpasning
10 ©

11. Ansvaret for klimatilpasning ligger hos kommunerne
11 ©
• … både når kommunerne er miljømyndighed, vejmyndighed,
vandløbsmyndighed, lokalplanmyndighed, myndighed efter
kystbeskyttelseslovens kapitel 1 a, myndighed for
klimahandleplaner, indsatsplaner efter VRD mv. mm.

12. Planer og klimatilpasning
• Med statens aftale med kommunerne om kommunernes økonomi for 2013 skulle
kommunerne ved udgangen af 2013 have udarbejdet klimatilpasningsplaner, der
indeholder en kortlægning af risikoen for oversvømmelser og skaber overblik over - og
prioriterer indsatsen. Klimatilpasningsplanerne er blevet udarbejdet som en kommuneplan
eller som et tillæg til kommuneplanen.
• Klimatilpasningsplanen er imidlertid ikke ”PLANEN” hvorfra alt kan foretages.
Klimatilpasningsplanen skal være i ”sync” med kommunernes øvrige plangrundlag og
anden regulering (indhold og tid), som følger af anden lovgivning:
• Generelle kommuneplaner
• Oversvømmelseskort/Risikoplanlægning
• Lokalplaner
• Vand- og naturplaner (Vandrammedirektivet)
• Spildevandsplaner
• Klimalokalplaner
• Vandløbsregulativer mv.
• Konkrete tilladelser til spildevandsafledning og -tilledning
12 ©

13. Spildevandsplanlægningen er den overordnede
indgangsvinkel, når vi taler om LAR-projekter
• I spildevandsplanen skal det fremgå, hvordan regnvand håndteres fra de tilsluttede
ejendomme i dag, og hvordan regnvandet påtænkes håndteret i fremtiden.
• Spildevandslovgivningen regulerer for hvad man kan kræve af allerede tilsluttede brugere
eller fremtidige planlagte tilslutninger.
13 ©

14. Spildevandsplanens funktion og juridiske
betydning
• Kommunen fastsætter rammerne for al spildevandshåndtering i kommunen. Dette sker i
spildevandsplanen.
• Spildevandsplanen giver en samlet oversigt over kommunens nuværende og planlagte
håndtering af spildevand - samt økonomien i spildevandshåndteringen.
• Spildevandsplanen er grundlaget for at kommunen kan meddele tilladelser og påbud om
tilslutning, udledning, nedsivning m.v.
• Spildevandsplanen skal give ”lov” til at lave LAR-projekter og håndtere regnvand
anderledes end i fælles rør.
14 ©

15. Spildevandsplanlægning – hvad planen bl.a. skal
rumme for at kunne håndtere regnvand og LAR
• Angivelse af eksisterende og planlagte kloak-oplande (udstrækning og vandmængder).
• Anden håndtering af spildevandet i kommunen – f.eks. nedsivning.
• Kloakoplandenes tilslutningsgrad (separat/kun tilsluttet for spildevand/delvis tilslutning for
regnvand).
• Områder, hvor kommunalbestyrelsen er indstillet på at ophæve tilslutningspligt helt eller delvist.
• Renoveringsplan for kloakkerne – herunder også om renovering indebærer, at man samtidig vil
separatkloakere.
• Tidsplan for hvornår de planlagte projekter og aktiviteter skal være udarbejdet/udført.
• Oversigt over kloakforsyningens økonomi og omkostninger ved de planlagte projekter.
15 ©

16. Hvad kan kommunen kræve af
private grundejere?
16 ©

17. Den evige ret til tilslutning for ejendomme, der
blev tilsluttet for mange eller flere år siden
• Kommunens krav til grundejere afhænger af, om der er tale om helt nye områder, der skal
bygges og aldrig har været tilsluttet kloaksystemet.
• Dette er fordi, at lovgivningen bygger på en tankegang, hvorefter at en tilsluttet ejendom har
ret til at forblive tilsluttet forsyningsselskabet i princippet til evig tid med den
spildevandsmængde, som ejendommen fik tilladelse til at aflede til kloakken, da den kom
ind i kloakforsyningen.
• Man kan således ikke blive ”smidt” ud af kloakforsyningen, fordi kommunen synes dette er
praktisk, eller fordi forsyningsselskabet nu har problemer med vandmængderne.

18. Ændring af tilslutningsforholdene for gamle
tilsluttede områder
Ansøgning
• Grundejere kan til enhver tid søge om ændring i tilladelsen, hvis de ønsker at lave LAR. Kommunen skal
huske at ændre spildevandsplanen helst før igangsætning af et projekt.
Påbud
• Hvis kommunalbestyrelsen vurderer at tilslutningen finder sted på vilkår, der er utilstrækkelige for
miljøbeskyttelsen, kan den meddele påbud efter miljøbeskyttelseslovens § 30.
• Med et påbud efter § 30 kan kommunen påbyde separering af regn- og spildevand – men kan ikke tvinge
grundejere ud af kloakforsyningen eller kræve forsinkelse af regnvandet inden på egen grund - disse to
situationer er reguleret særskilt!
Ophævelse af tilslutningsretten og pligten
• Hvis kommunalbestyrelsen og grundejeren kan blive enige, og en række nærmere betingelser er opfyldt.
Maksimal afledning fra ejendommen
• Efter en temalokalplan om klimatilpasning, jf. planlovens § 15, kan der fastsættes maksimale grænser for
befæstelse af en ejendom. Dette gælder i princippet kun for nye ejendomme og ved væsentlige ændringer
af ”allerede bebyggede ejendomme”. Hvis en bygning nedrives, kan kommunen – hvis der er vedtaget en
temalokalplan – kræve, at befæstelse mv. indrettes for at minimere afledning.
18 ©

19. Reguleringen af hel eller delvis udtræden af
kloakfælleskabet for allerede tilsluttede ejendomme
• Muligheden for udtræden skal fremgå af spildevandsplanen.
• Kommunen og grundejeren skal være enige om ophævelsen - der kan være hel eller delvis.
• Forsyningens økonomi må ikke forringes væsentligt.
• Forsyningen skal fortsat kunne fungere teknisk forsvarligt.
• Der skal være meddelt en alternativ tilladelse til bortledning af spildevandet. Dette kræver,
at følgende forudsætninger er opfyldt:
1. Vandplanens mål for kvaliteten og anvendelsen af overfladevand, samt mål for
anvendelsen og beskyttelsen af grundvandet, må ikke tilsidesættes,
2. kravene i spildevandsbekendtgørelsen til renseanlægget fastholdes, uanset at der sker
reduktion i den godkendte kapacitet, og
3. at den samlede spildevandsmængde renses ikke dårligere end hidtil.
19 ©

20. Udvikling af nye ejendomme/områder
Spildevandsplanlægningen
Når kommunen spildevandsplanlægger for fremtidige ”byområder”, skal kommunen overveje,
hvorvidt der skal ske fælles eller separat kloakering af området. Dette skal indføres i planen.
Hvis kommunen ønsker lokal afledning af regnvand– skal kommunen have indtænkt følgende i
planen:
• Hvorvidt, og om der skal være lokal håndtering af regnvand, og om der kan opnås
tilladelse efter spildevandsreglerne til den lokale håndtering.
• Hvorvidt man ønsker at lade boliger/virksomheder genbruge regnvandet.
Lokalplanlægning
Kommunen skal samtidig i lokalplanen have indtænkt plads til de fysiske anlæg og evt.
reduktion af befæstelse/grønning for at mindske afledning af regnvand.
20 ©

21. Finansiering af bortskaffelse af
regnvand
21 ©

22. Finansiering af regnvandsprojekter
• Finansieringen er afhængig af hvilket projekt, der ønskes udført:
• Afhænger bl.a. af, om det alene er et ”spildevandsprojekt”, eller om projektet også
rummer rekreative aspekter.
• Afhænger også af, den aftalte ansvarsfordeling mellem kommuner, private
projektmagere og forsyningsselskaber.
22 ©

23. Det almindelige regnvandsprojekt
• Forsyningerne kan finansiere almindelige regnvandsprojekter efter betalingslovens § 1
under nogle forudsætninger:
• Det skal fremgå af spildevandsplanen.
• Det skal alene være til brug for forsyningens behov for kapacitet.
• Det må ikke være en finansiering af kommunen eller privates behov/ønsker.
• Forsyningen skal have mulighed for at eje anlægget.
• Det skal i vidt omfang være ”cost-effektivt” – således at forsyningen bruger færrest
mulige penge på at opnå den bedste miljøeffekt – og sikring mod oversvømmelser.
• Hvis ikke forsyningen kan eje og etablere det selv – fordi der er uvedkommende
formål, eller der opstår for forsyningen uvedkommende udgifter til vejrenovering eller
sti anlæg mv., så kan projektet reelt kun lovligt finansieres pt. som et
medfinansieringsprojekt.
23 ©

24. Det rekreative projekt – Forsyningen kan
medfinansiere
Forsyningerne har siden 1. februar 2013 kunnet medfinansiere klimatilpasningsprojekter på veje,
vandløb og rekreative områder, som ikke ejes af forsyningsselskabet, og hvor der skabes løsninger,
der har andre formål end spildevandshåndtering, hvis en række nærmere betingelser er opfyldt:
• Det er et ultimativt krav, at udgifter ikke må overstige, hvad det ville koste at lave traditionelle
overfladevandsløsninger – hverken på drift eller anlæg. Forsyningssekretariatet overvåger!
• Forsyningsselskaberne må ligeledes alene finansiere udgifter til de projektkomponenter, der er
nødvendige af hensyn til håndtering af tag- og overfladevand, og som må forventes afholdt til
sædvanlig klimatilpasning.
• Der skal opnås det samme serviceniveau ved klimaprojekterne, som der ville blive opnået ved
traditionelle og sædvanlige spildevandstekniske løsninger.
• Der skal foreligge en kommunal beslutning – f.eks. i en klimatilpasningsplan eller en risikoplan,
der fastlægger, at projektet er hensigtsmæssigt og omkostningseffektivt.
• ”Hvile-i-sig-selv”-princippet finder fremadrettet anvendelse – herunder også på klimaprojekter –
dvs. kun nødvendige udgifter kan medfinansieres til indkøbspris.
24 ©

25. Betingelser for medfinansiering
• Det er frivilligt for forsyningerne at deltage. Forsyningerne kan ikke tvinges til projekterne via
spildevandsplanen eller risikoplanlægningen.
• Forsyningerne skal indgå en juridisk aftale om finansieringen med projektejeren.
• Forsyningerne skal ansøge Prisloftsekretariatet om et tillæg til prisloftet, for lovligt at kunne gå i
gang med projektet. I ansøgningen skal det sandsynliggøres, at det valgte projekt samlet set er
mindst lige så effektivt, som et traditionelt anlæg – herunder både omkostningsmæssigt i
forhold til spildevandshåndteringen, og at løsningen opfylder samme serviceniveau.
• Det valgte anlæg skal være billigere set over den samlede levetid for et traditionelt anlæg
samt i forhold afskrivninger og vedligeholdelse mv.
• Hvis anlægget er del af en større plan, der er den mest omkostningseffektive, er det okay, at
enkeltprojekter ikke er det.
• Forsyningerne skal kunne dokumentere, at de udgifter, som de søger betalt af bidrag i henhold til
betalingsloven, er nødvendige af hensyn til håndteringen af tag og overfladevand.
25 ©

26. Den landlige bestemmelse – meromkostninger
Omkostningsfordelingsregler for projekter i vandløb i landzone, projekter vedrørende
vandløb i sommerhusområder og rekreative områder – bekendtgørelsens § 3
Anlægs og driftsudgifter dækkes efter meromkostningsprincippet.
Spildevandsforsyningen dækker samtlige meromkostninger, der følger af særlige hensyn til
håndteringen af tag- og overfladevand. Dette gælder både for drift og anlægsomkostninger.
Spildevandsforsyningsselskabets andel af omkostningerne udgøres som følge heraf af de
nødvendige omkostninger, som gør et kommunalt eller privat anlæg dyrere, end det ellers
ville have været, hvis det ikke skulle håndtere tag- og overfladevand.
Meromkostningsprincippet forstås med udgangspunkt i en sammenligning af, hvad det
pågældende anlæg ville have kostet uden de tiltag, der alene tjener et klimatilpasningsformål.
26 ©

27. Meromkostningsprincippet i § 3
27 ©
Basis
omkostninger, som
under alle
omstændigheder
ville skulle afholdes
Fordyrelse af et
projekt fordi,
der skal
håndteres tag-
og
overfladevand

28. Bybestemmelsen § 4
Reguleringsmæssigt sondres der i forbindelse med omkostningsfordeling mellem projekter
vedrørende vandløb i hhv. byzone og landzone og mellem projekter for veje hhv. rekreative områder.
Omkostningsfordelingsregler for projekter i vandløb i byzone og veje findes i
bekendtgørelsens § 4 – nødvendige omkostninger for håndteringen af tag- og overfladevand
Anlægsomkostninger fordeles, hvis der både er ”klimahensyn” men også rekreative hensyn
• For 2013 og 2014 kan spildevandsforsyningerne finansiere 100 % af de samlede
investeringsudgifter, der er nødvendige for håndtering af tag- og overfladevand.
• Fra januar 2015 kan spildevandsforsyningerne alene finansiere 75 % af de samlede, nødvendige
investeringsudgifter til håndtering af tag- og overfladevand – og kun i udpegede risikoområder,
eller områder der indvirker på risikoområder.
Drift
• Alle omkostninger skal fordeles – også driftsomkostninger – men forsyningen kan alene dække
omkostninger, der er dokumenterbart nødvendige til håndtering af tag- og overfladevand.
28 ©

29. De to principper
Forskellen mellem § 3 og 4 i bekendtgørelsen om medfinansiering er:
• At selskabet efter § 3 kun kan dække de direkte meromkostninger, som følger af, at et
grundlæggende projekt blev ændret til også at omfatte klimakomponenter.
• At selskabet efter § 4 kan betale alle omkostninger, der er nødvendige for at gennemføre
og opfylde klimatilpasningsformålet, eller en forholdsmæssig andel af omkostninger af
blandet forsyningsmæssig og kommunal/privat interesse. Det indebærer, at
forsyningsselskabet efter § 4 også betaler for eventuelle ændringer i det grundlæggende
projekt, hvis disse ændringer er nødvendige for at kunne gennemføre
klimatilpasningsformålet.
29 ©

30. Ansøgning til Forsyningssekretariatet
• Der skal sendes ansøgning til Forsyningssekretariatet om tillæg til prisloftet. Ansøgningen
skal indeholde:
A. Sandsynliggørelse af omkostningseffektivitet
- Beskrivelse af hhv. traditionel afhjælpning og det valgte projekts respektive
omkostningseffektivitet – herunder opfyldelse af intentionerne bag ændringen i
betalingsloven
- Overslagsberegning over omkostninger til anlæg, drift og vedligehold af de to
metoder til afhjælpning – herunder opnåelse af samme serviceniveau.
B. Aftalen mellem forsyning og projektejer – herunder betingelser for medfinansiering
af drifts-/vedligeholdelsesomkostninger (inkl. budget over hvilke dele af
omkostningerne, som forsyningerne skal afholde) - fordelingen skal begrundes!
C. Dokumentation for den kommunale beslutning om projektets hensigtsmæssighed
og omkostningseffektivitet.
30 ©

31. Dokumenter som Forsyningssekretariatet gerne
vil have med ved ansøgning
• Beskrivelse af det ønskede projekt, og beskrivelse af den ellers valgte sædvanlige
traditionelle afhjælpning af kapacitetsproblemet.
• Budget for det alternative projekt:
• På funktionsniveau.
• Klar opdeling i anlægs- og driftsudgifter.
• Begrundelse for fordeling af omkostningerne på projektejer og forsyning.
• Budget for sædvanlig afhjælpningsløsning til samme serviceniveau.
• Aftale mellem projektejer og forsyningsselskab.
• Dokumentation for, at der foreligger en kommunal beslutning.
• Beskrivelse af, hvorvidt der er tale om et projekt i vandløb i byzone eller landzone.
• Beskrivelse af evt. øvrige økonomiske forhold i projektet, der vil være nødvendige for
Forsyningssekretariatet til beregning af tillægget til selskabets prisloft.
• Beskrivelse af vilkårene for projektejers eventuelle lånefinansiering eller kontantfinansiering.
• Fra 1. januar 2015: Dokumentation for at risikokortlægningen påviser behov for
afhjælpning
31 ©

32. Hvordan gør man, når Forsyningssekretariatet har
godkendt omkostningerne til projektet som tillæg
til prisloftet?
• Projektet indgår i Forsyningens budget/regnskab med den af sekretariatet godkendte
økonomi.
• Projektejer (privat ejer eller kommune) etablerer, driver og vedligeholder projektet.
• Forsyningen betaler/finansierer projektet i henhold til afgørelsen, for de dele af projektet,
der vedrører overfladevandshåndteringen – men udfører ikke aktiviteter.
• Investeringsomkostninger afdrages over 25 år – eller svarende til afdragsperiode for
lån.
• Hvis projektejer har optaget lån, afdrages investeringsomkostninger over min. 10 år,
også selvom projektets levetid er kortere.
• Drifts- og vedligeholdelsesomkostninger betales 1 gang årligt i den periode, hvor
projektet håndterer tag- og overfladevand.
• Spildevandsselskabet kan kun varetage fysisk drift og vedligeholdelse mm. i
overensstemmelse med reglerne om tilknyttede aktiviteter.
32 ©

33. Eksempler på godkendte projekter
• Frederiksberg Forsyning: Godkendelse af permeabel belægning på privat fællesvej, der
samtidig bliver til kommunevej. Området er særligt belastet ved større regnskyl, og vejen er ikke
afvandet. Fordeling af omkostninger mellem kommune og selskab. Selskabet betaler 2/3, da
omkostningerne vurderes at relatere sig til afvanding fra ejendommene på vejen. Resten antages
at være vejvedligehold.
• Århus Vand: Delvis godkendelse af projekt til projekt i byzone om sluse- og pumpeanlæg i Århus
Å til forsinkelse og bortledning af tag- og overfladevand. I projektet etableres højtvandsbarriere i
forbindelse med lokal togbane. Projektet anses primært at skulle sikre midtbyen fra havstigninger.
Da selskabet i forbindelse med høringen argumenterede for højtvandsbarrierens nytteværdi for
kapaciteten i Århus Å, fastsatte sekretariatet en fordelingsnøgle for omkostninger i forholdet 80/20
mellem kommunen og selskabet . Sekretariatet fastslog, at en række driftsposter ”rapportering og
møder” ikke var tilstrækkeligt begrundet i håndtering af tag- og overfladevand – hvorfor
forsyningen ikke kunne medfinansiere disse.
• Gentofte Vand: Godkendelse af 90 m. plantestensmur til ”opdæmning” mod oversvømmelse af
boliger i et ”hotspot”, hvor der ikke er tilstrækkelig kapacitet, og de lavest liggende matrikler
oversvømmes.
33 ©

34. Flere eksempler på godkendte projekter
• Herning Vand: Godkendelse af projekt i landzone. Etablering af forsinkelsesbassin ved
tilløb til å, for at øge kapacitet i nedstrøms liggende å og sikre mod oversvømmelser
nedenstrøms. Samtlige omkostninger nødvendige for håndtering af tag- og overfladevand.
• Jammerbugt Forsyning: Godkendelse af genåbning af rørlagt bæk i byzone, der
modtager drænvand og overfladevand. Rørlægning var underdimensioneret. Da kun 80% af
vandet i bækken er regnvand, vurderer sekretariatet, at forsyningen kun kan finansiere 80%
af de ansøgte anlægsomkostninger.
• Rødovre Forsyning/HOFOR: Projekt til afskæring af regnvand tidligere afledt til
fælleskloak. Regnvandet afskæres og afledes i stedet til grønt LAR-anlæg (4 meter bredt
regnbed) ved siden af vej i hele vejens længde. Regnbedet skal opmagasinere regnvandet,
der nedsives efterfølgende. Selskabet skal betale alle omkostninger, der ikke kan
henregnes til vejforhold - i alt 3,2 mio. kr. og kommunen ligeledes 3,2 mio. kr. til
vejrenovering mv. Drift under overfladen af regnbed varetages af selskabet og drift på
overfladen varetages af kommunen.
34 ©

35. Begrænsninger i medfinansieringen fremover
• Fra 1. januar 2015 kan forsyningerne alene medfinansiere projekter i det omfang, at den
kommunale risikokortlægning har påvist behov for afhjælpning.
• Fra 1. januar 2016 kan spildevandsforsyningerne alene finansiere 75 % af de samlede
investeringsomkostninger til et tag- overfladevandsprojekt.
35 ©

36. 36 ©

37. Gode råd
Planlægningen er nøglen til at komme godt i gang
• Kvaliteten i planlægningen og undersøgelserne, der ligger til grund for projektet, er essentiel.
Fejl/uoverensstemmelser med tilladelser/planlægning kan koste dyrt både i tid og økonomi.
• Undersøgelser af potentielle afledningsmuligheder skal også være på plads, f.eks. nedsivning
eller afledning til sårbare overfladevandområder.
Samarbejde mellem forsyninger, projektejere og kommuner – og opnåelse af enighed
• Forsyningerne sidder typisk med den faglige viden om ledningsnettet, samt allerede kendte
kapacitetsproblemer, og kan ikke undværes i udviklingen af planen om, hvordan man kommer
oversvømmelser og opstuvning af spildevand til livs.
• Det er vigtigt at afsætte tilstrækkelige ressourcer hos de involverede parter til at finde de rigtige
tekniske og juridiske løsninger – og få alle juridiske forhold på plads før igangsætning.
• Det er vigtigt, at kende udgangspunktet for rettigheder og pligter for alle parter i projektet.
Prioritering
• Der skal være realisme i projektet – både i forhold til teknik, tid og økonomi.
• Det er sjovere at lave prestigeprojekter, men nogle gange rækker pengene længere ved at
etablere mere traditionelle problemløsninger.
• Det nytter ikke kun at se på anlægsomkostninger. Driftsomkostninger på lang sigt skal også
inddrages, da driftsomkostninger kan ændre billedet af løsningens rentabilitet.
37 ©

38. Flere gode råd
Fremtidssikring
• Sikkerhed for at projektet også holder i fremtiden – både i forhold til mere regn, men også i
forhold til f.eks. krav i vandrammedirektiv mv.
• Konsoliderede undersøgelser af konsekvenser af nedsivning eller afledning til hhv. renseanlæg
og overfladevand.
• Afledningsforhold til forhold til by- og erhvervsudvikling. Vil løsningen også være brugbar på sigt,
hvis der sker yderligere udvikling af området?
Information
• Information er ”Alfa og omega” – det er en helt nødvendig forventningsafstemning:
• Information om drift af løsninger og økonomien fremover – det er ikke gratis.
• Information om frivillige tiltag for grundejerne om sikring mod indtrængende vand mv.
• Information om, at selv den bedste afhjælpning sjældent ikke kan modstå monsterregn.
Erkendelse af ansvar
• Det er overordnet kommunens ansvar, at spildevandet – herunder regnvand – afledes forsvarligt,
både hygiejnisk og miljømæssigt, men også sådan, at der ved oversvømmelser ikke sker skader
på formuegoder.
• Det er i vidt omfang blevet forsyningernes ansvar at drifte løsninger, der sikrer, at der ikke sker
skader.
• Ansvaret for afledningen kan ændres, når der laves LAR-projekter – og dette skal tackles forud
for at projektet igangsættes.
38 ©

39. Tilskudsmuligheder ?
39 ©

40. Tilskudsmuligheder for private projekter?
• Medfinansieringsbekendtgørelsen er en ”tilskudsmulighed” – forsyningerne kan deltage i
rekreative projekter, hvor private borgergrupper, boligforeninger eller private
grundejerforeninger får merværdi i form af nye former for rekreative anlæg, der samtidig
sikrer mod større regnvandshændelser.
• Herudover kan der være mulighed for at opnå tilbagebetaling af op til 40 pct. af
tilslutningsbidraget, der er betalt for ejendommen, da den indtrådte i kloakforsyningen.
Tilbagebetalingen er tænkt som et incitament til at få grundejere til at udtræde og bruge
tilbagebetalingen som finansiering af en anden regnvandsløsning.
• Udover at betingelserne for at udtræde af kloakforsyningen skal være tilstede, er det
endvidere et valg for forsyningen, om der skal ske tilbagebetaling ved udtræden og
etablering af LAR-løsninger. Forsyningen er ikke tvunget hertil, selvom kommunen har givet
muligheden i en spildevandsplan.

41. Tilbagebetaling af tilslutningsbidraget
• Standardtilslutningsbidraget der skal betales ved tilslutning, er 30.000 kr. i 1997-priser
pr. boligenhed eller pr. påbegyndt 800 m2 erhvervsareal.
• Tilbagebetalingen er altså max. 40 pct. af tilslutningsbidraget pr. boligenhed eller pr.
800 kvadratmeter areal (ca. 24.000 kr. i nutidspenge pr. stk.).
• Tilbagebetalingen er betinget af, at betingelserne for udtræden er opfyldt ikke mindst,
at der kan opnås tilladelse til alternativ bortskaffelse.
41 ©

42. Husk også at…
42 ©

43. Der er andre ting, der også skal være på plads før
man går i gang med et projekt
• LAR-projekter skal udbydes, hvis en kommune, en almen boligforening eller forsyning skal
deltage i finansieringen
• Udbudsstrategien skal overvejes
• Kontraktstrukturen skal overvejes, hvem skal have reklamationsret/garanti i forhold til
entreprenøren mv.
• Driftsaftaler
• Hvem har ansvaret for driften, forsikringer mv. og hvem skal betale og hvordan ?
• Beliggenhed af anlægget
• Skal anlægget deklareres ?
• Kan og skal anlægget ligge på gæstevilkår – og er dette overhovedet formålstjeneligt?

44. Specialister i entrepriseret og
miljøret
Vi gør det enkelt
www.mowe.dk