Fotodagbog fra Tour de LAR d. 3. september 2015

1. LAR-tur med Molt & Wengel og
Orbicon
FOTODAGBOG FRA INSPIRATIONSTUR MED ORBICON
TORSDAG D. 3. SEPTEMBER 2015

2. Forord
Foranlediget af Molt & Wengels samarbejde med Orbicon, blev denne tur iværksat for at inspirere til hvordan regnvand
kan håndteres på andre måder end ved traditionel kloak.
Deltagerne var:
Addendum:
Mille Wilken Bengtsson
Anlægsgartner og kloakmester firma:
Kristoffer Sindby
Boligorganisationen Tårnbyhuse:
Kenny Due-Rasmussen
Thomas Damgaard Andersen
Dines Jørgensen & Co. A/S:
Kim Wiwe
Hans Henrik Linde
Andy Hoang
Martin Lundquist
FA09:
Dennis Schultz
Lars Nørgaard
Frederiksberg Kommune, Bygge, Plan og Miljø:
Marie-Louise Sune Andersen
Furesø Egedal Forsyning A/S:
Rikke Skipper
Gaihede a/s:
Peter Silberg
Herlev Kommune:
Mette Henningsen
Annika Vilstrup
Kirsten Høi
HOFOR A/S:
Lene Nørgård Rasmussen
Hørsholm Kommune:
Anders Johnsen
Niels-Peter Nimb
KAB:
Jette Sanggaard
Bente Heltberg
Johnny Hansen
Morten Hylleberg
Jesper Birn Lindeberg
Karen Holm Schultz
Kalundborg Forsyning A/S:
Claus Mouritsen
Odsherredforsyning:
Annette Weibel Floor
PrivatBo:
Jeannet Lass - Meyer
Rudersdal Kommune:
Cicilie Oxholm Zigler
Morten Plesner Hansen
Torkil Laursen Rådgivende Ingeniører:
PalleLarsen
Peter Steeskov
Zoom arkitekter:
Morten Rask Madsen
Julie Trier Brøgger
Formålet med turen var at se nogle konkrete eksempler på klimatilpasning og regnvandshåndtering med synergi og
merværdi i relation til byudvikling.
Denne foto-dagbog beskriver med billeder og tekst, hvad vi så og hørte om.

3. LAR-tur med Molt & Wengel og Orbicon
3 / 18
Programmet
LAR er mange ting. Denne LAR-tur skal inspirere og vise nogle af de forskellige løsninger, som det kunne være relevant
at arbejde med i Frederikssund Kommune. Derfor er programmet for turen stykket sammen, så vi både kommer til at se
de højprofilerede og de billige projekter og løsninger i tæt by, i boligområder og i parcelhusområder.
I den digitale version af rejserapporten kan du læse mere om de enkelte steder ved at benytte de aktive links til
internettet.
12.00 Afgang fra Molt og Wengel, Indiakaj 6
12.15 Tåsinge Plads og
klimakvarteret
http://www.klimakvarte
r.dk/byrum/tp/
Tåsinge Plads er blevet forvandlet fra en ubenyttet
græsflade ved et utilgængeligt og overdimensioneret
asfaltareal til et nyt flot byrum, der er med til at sikre
kvarteret mod skader ved skybrud.
13.30 Marielyst, Gladsaxe Projektet forener afdelingens ønske om en renovering af
udearealerne og LAR
Vandledningsstien
Gladsaxe
Cykel og gangsti med LAR elementer. En sikker skolevej og
et rekreativt område.
Gladsaxe Sportscenter Fra bygninger og befæstede arealer opsamles regnvandet i
lave legedamme og kanaler, der tilfører området nye
rekreative muligheder. Herfra vil vandet løbe til
regnvandslandskabet langs Vandledningsstien
15.15 Stig lommers plads
http://www.1til1landska
b.dk/wp-
content/uploads/2013/
11/Stig-Lommers-
P_LANDSKAB-
2_s1.pdf
Forpladsen til Flintholm station er indrettet som et byrum
med regnvandshåndtering på terræn
15.45 Kulturhus Kilden
http://regnruten.dk/proj
ekter/kulturhuset-
kilden/
Håndtering af tagvand fra kulturhus og bibliotek i på terræn
og i blomsterbede
16.15 Lørenskogvej,
http://www.laridanmark
.dk/loerenskogvej-
roedovre/forside/3567
8
Fordelingsvej ind i et boligområde, omlagt med ensidigt fald
og grøfteprofil i den ene side af vejen.
17.00 Retur hos Molt og Wengel, Indiakaj 6
På de følgende sider vises udvalgte billeder fra turen og en beskrivelse af de projekter vi besøgte.

4. LAR-tur med Molt & Wengel og Orbicon
4 / 18
TÅSINGE PLADS
- Københavns første klimakvarter
Som en grøn oase kan Tåsinge Plads nu håndtere de stigende regnmængder i gadeplan og vil samtidig
give Skt. Kjelds Kvarter på Østerbro et markant vartegn.
Orbicon og GHB har i samarbejde med det øvrige team udviklet klimatilpasningen af pladsen sådan, at de tekniske
løsninger og pladsens rummelige kvaliteter understøtter hinanden. Pladsen er et studie i bæredygtig håndtering af
regnvand, hvor vand fra tagflader, veje (saltede arealer) og opholdsarealer håndteres forskelligt. Klimatilpasningen
formidles derudover gennem bl.a. legevanddråber og regnparasoller på pladsen.
Projektet lader sig inspirere af de mange gennemgående fortove i kvarteret, og bruger denne signatur til at indramme en
frodig grøn plads, der både rummer en åben solskrænt og en mere vildtvoksende “regnskov”.
Tåsinge Plads er med dette greb forvandlet fra en ubenyttet græsflade ved et utilgængeligt og overdimensioneret
asfaltareal til et nyt flot byrum, der samtidig er med til at sikre kvarteret mod skader ved skybrud.
Tåsinge Plads er en urban biotop med engblomster, vilde urter, en solskrænt, ”regnskov” og et caféområde.
De vilde områder er rammet ind af de kendte københavnerfortove, der binder by og natur sammen. Fra at være et
kedeligt græsareal med en bunker og parkeringspladser, som mest bruges til hundeluftning, har østerbroborgerne nu fået
en grøn oase.
Hele området kommer til at skråne, og den sænkede del kan opsamle regnvand og lade det sive ned i jorden i stedet for
at lede det til kloakken. Der forsinkes og håndteres i alt regnvand fra et areal på 4300m2 – hvilket svarer til et område på
størrelse med en halv fodboldbane.
Regnbedet på pladsen vil være fyldt 10 % ved en regnhændelse, der forekommer én gang hvert 25 år og 40 % ved en
regnhændelse, der forekommer én gang hvert 100 år. Først ved regnhændelser der forekommer én gang hvert 500 år, vil
hele regnbedet blive fyldt op. I tilfælde af en sådansituation, løber regnvandet ud fra Tåsinge plads til Tåsingegade.
Tåsingegade vil i fremtiden blive etableret som skybrudsvej og det overskydende vand vil løbe derigennem og strømme til
skybrudsledningen på Østerbrogade og derfra ud i havnen.

5. LAR-tur med Molt & Wengel og Orbicon
5 / 18
Legevanddråber og regnparasoller

6. LAR-tur med Molt & Wengel og Orbicon
6 / 18
GLADSAXE SPORTSCENTER
- Nye rekreative muligheder
Hyppigere og kraftigere regnvejr, der belaster kloakkerne, er baggrunden for et større klimasikringsprojekt i området
omkring Høje Gladsaxe Park. Det er Nordvand, vandselskabet i Gentofte og Gladsaxe Kommune, der har igangsat
projektet, hvor regnvandet skal håndteres lokalt. Gladsaxe Sportscenter er en del af dette projekt.
Målet har været, at separere mest muligt regnvand fra spildevand. Fra bygninger og befæstede arealer opsamles
regnvand i lave damme og kanaler. Herfra ledes vandet gennem sportscenterets udearealer og videre til bassinerne
langs den ny anlagte vandledningsvej. I de arealer, hvor vandet opsamles, vil der stå vand i kortere eller længere tidsrum,
afhængigt af årstid og regnmængder.
Ved at lade vandet føre vejen vil nye områder opstå. De passive arealer vil få en ny identitet, og passagerne gennem
anlæggene vil få tilført en landskabelig kvalitet. Legedammene, som klimaprojektet med de ny skabte vandområder er
døbt, vil tilføre området nye rekreative elementer, der opfordrer til ophold, leg og bevægelse. Legedammene skal gøre
området mere attraktivt for beboere i lokalområdet og derved åbne sportscenteret for en mere alsidig brug.
Vandrende

7. LAR-tur med Molt & Wengel og Orbicon
7 / 18
Vandlegeplads og skybrudsbassiner

8. LAR-tur med Molt & Wengel og Orbicon
8 / 18
Skateområde og forsinkelsesbassin
Padletennisbane og forsinkelsesbassin i et

9. LAR-tur med Molt & Wengel og Orbicon
9 / 18
VANDLEDNINGSSTIEN
- Gang- og cykelsti
Vandledningsstien er en gang- og cykelsti. Stien starter nord for den tidligere Marielyst Skole og fortsætter under
Gladsaxevej. Den går gennem en tunnel under tilkørselsrampen til Høje Gladsaxe Vej og kobles til det eksisterende
stinet.
Langs med stien skabes der et rekreativt landskab, hvor vandløb og bassiner kan opsamle regnvand, når det regner
kraftigt. Det meste af året vil de fleste bassiner stå uden vand. Når det regner, vil landskabet forvandle sig til et
regnvejrslandskab med vand, der løber ned gennem bassinerne. Enkelte bassiner vil stå med vand hele året.
Formålet med regnvandslandskabet er at skabe et område, der kan modtage store mængder regn. Samtidig skal det til
daglig fungere som et rekreativt område til gavn for cyklister, beboere i området og brugere af Gladsaxe Sportscenter. I
alt vil regnvandslandskabet kunne rumme 3.500 m3 vand, der ellers ville belaste kloaksystemet.
Den nye sti forbinder skoledistriktet nord for Gladsaxevej med Grønnemose Skole. Stien har længe været et stort ønske
hos elever og forældre, som skal krydse Gladsaxevej på vej til skolen. Med den nye sti gennem tunnelen får eleverne en
sikker skolevej. Den nye sti er en fortsættelse af stien fra Buddinge og har forbindelse til den nye cykelsupersti C95 fra
København til Farum.
Vandledningstien er opbygget af tre hoved elementer; engene, kaskaderne og sletten. Engene er en række kurvede
bassiner med træ- og jordkanter, der bugter sig langs stien. Regnvand fra Gladsaxe Sportscenter vil løbe til Engene, som
er indbyrdes forbundet. To af bassinerne fyldes først, og herefter fyldes de øvrige bassiner. Bassinerne vil dog som oftest
være tørre, og så kan de bruges til leg og rekreativt ophold.
Kaskaderne har også træbeklædning, men er firkantede og passer visuelt til broen, der går hen over. I Kaskaderne står
der altid mindst en halv meter vand.
Tættest på Høje Gladsaxe Park ligger Sletten. Her vil der kun være vand ved ekstrem regn og skybrud. Søerne på
Sletten er naturprægede, og beplantningen er inspireret af istidens landskab. Engene, Kaskaderne og Sletten forbindes
af et vandløb, der fortsætter under jorden til Høje Gladsaxe Park.
Vandledningsstien i funktion

10. LAR-tur med Molt & Wengel og Orbicon
10 / 18
MARIELYST
- Boligforening i Gladsaxe Kommune
Boligafdelingen ligger i et område, hvor forsyningen er i gang med at udføre flere klimatilpasningsprojekter, hvor
regnvand separeres fra kloakken.
Som alternativ til traditionel kloakering har boligselskabet sammen med forsyningen valgt at håndtere regnvand fra tage,
faste belægninger og veje lokalt på området. Projektet forener boligafdelingens ønske om en opdatering af deres
udearealer med ønsket om landskabsbaseret regnvandshåndtering. Anlægget finansieres ved tilbagebetaling af
tilslutningsbidrag fra forsyningen.
Regnvandet nedsives i videst muligt omfang i det område hvor det falder. Ved store regnhændelser kobles anlæggene til
den overordnede skybrudsplan for hele oplandet. Anlæggene passes ind på boligafdelingens grønne områder, og al
regnvandshåndtering sker synligt på overfladen, på nær i enkelte haver, hvor der anlægges faskiner. Der er desuden
tænkt ophold, leg samt trafiksikkerhed på veje ind i projektet.
Til projektet laves specielle omkoblingsbrønde med en skydemekaniske, der kan styre udledningen af vand i sommer- og
vintersituationen. Saltholdigt vand fra vejene sendes i vintermånederne til kloakken, mens regnvandet i
sommermånederne ledes til de grønne anlæg hvor det nedsives og renses gennem muld.
I forbindelse med projekteringen har der været tilknyttet en beboerfølgegruppe, som er kommet med input til projektet.
Orbicon har stået for udarbejdelsen af skitseprojekt i 2011, projektering og myndighedsprojekt i 2013 samt
kontraktforhandlinger og økonomistyring. Anlægsarbejdet blev opstartet i februar 2014 med Orbicon som tilsynsførende.
Regnbed

11. LAR-tur med Molt & Wengel og Orbicon
11 / 18
Regnbede i rundgården, Marielyst

12. LAR-tur med Molt & Wengel og Orbicon
12 / 18
Regnvandssø og legeplads
Kuperet landskab

13. LAR-tur med Molt & Wengel og Orbicon
13 / 18
STIG LOMMERS PLADS
- Et høj-urbant rum med lokal nedsivning af regnvand
Opgaven var at skabe en moderne banegårdsplads i et nybygget bolig- og erhvervsområde midt på
Frederiksberg med alle de funktionelle, bylivsmæssige og æstetiske krav, der er til et sådant intensivt høj-urbant rum.
Desuden var det oveni et krav fra Frederiksberg kommune, at al pladsrummets regnvand blev håndteret og nedsivet
lokalt.
Introduktionen af LAR elementer indgår i kompositionens helhed og bidrager til positivt til stedets landskabsarkitektoniske
værdi. Bæredygtige løsninger og arkitektonisk kvalitet skal gå hånd i hånd.
Projektet består af elementer; den belagte flade, regnvandssystemet og lunden.
Gulvet accentures af knækkede vandrender i ubehandlet jern, der løber imellem træernes stammer mod det 165kvm
store regnbed mod vest. Regnbedet er, udover at være opstuvningsareal for 50m3 vand og nedsivning af samme
volumen, et væsentligt arkitektonisk element på pladsen.
Beplantningen i ’bassinet’ består af fugtighedsstråelende arter som pil, el og hyld som overstandere og en varieret bund
af græsser og urter, som henover tid vil tilpasse sig de særlige vilkår.
Arbejdet med LAR i urbane rum giver nogle udfordringer i forhold til udryk og tilgængelighed, men samtidig giver det også
mulighed for at introducere andre og nye beplantningsudtryk og elementer.
På den måde får man, gennem en landskabsarkitektonisk bearbejdning mulighed for at skabe nogle nye indholdsrige rum
i byen. Rum, der kan bidrage med en rekreativ og funktionel værdi til byen, men også rum, der ved den rette
arkitektoniske behandling rummer en ny fortælling om (regn)vandet og naturens kredsløb.
Plads af chaussesten og render i cortenstål

14. LAR-tur med Molt & Wengel og Orbicon
14 / 18
Regnbed

15. LAR-tur med Molt & Wengel og Orbicon
15 / 18
KULTURHUS KILDEN
- Inspiration til regnvandshåndtering på egen grund
De nye udearealer ved Kilden demonstrerer hvordan regnvandet i byen kan integreres i bybilledet på en måde, der kan
inspirere (grundejere) til regnvandsløsninger på egen grund.
I valget af løsning er der lagt vægt på at vandet er synligt. Derfor kan man fra bygningens nedløbsrør følge vandets vej
gennem linjedræn og videre ud i regnbedene. Fra regnbedene ledes eventuelt overskydende vand videre gennem åbne
render til en lavning i parken. Regnbedene er anlagt som 30 cm dybe lavninger for at vandet kan opfanges og nedsives i
jorden.
Gennem beplantningen i regnbedene vil man kunne følge årstidernes skiften, da den er sammensat så der året ud vil
være enten blomster, blad- og gren farver eller vinterstandere. Både blomster og buske er valgt så regnbedene kommer
til at fremstå frodige.
Regnbede kan i perioder være meget tørre og andre gange meget våde, derfor er beplantningen valgt så den er tilpasset
disse forhold. I lavningerne er brugt planter, der kan tåle at stå i vand i et par døgn, mens der højere oppe er valgt planter
der er bedre tilpasset tørrere forhold. Inspirationen til regnbedenes form kommer fra det nye biblioteks indretning med
asymmetriske former. På samme tid understreger bedenes form og placering hvordan man bevæger sig på forpladsen. I
haven (bedene over for ældrecentret) skaber regnvandsbedene et skålformet rum omgivet af bevoksning.
Samlet set kan anlægget aflede og nedsive ca. 200 m3 regnvand, som kommer både fra biblioteket og kulturhusets tag.
Geometrisk regnbed

16. LAR-tur med Molt & Wengel og Orbicon
16 / 18

17. LAR-tur med Molt & Wengel og Orbicon
17 / 18
LØRENSKOGVEJ
- fra parcelhusvej til grøn klimavej
Rødovre Kommune har i samarbejde med HOFOR gennemført et nyt innovativt vejprojekt ved ombygning af
Lørenskogvej til en klimavej.
Målet med projektet er at skabe et bedre trafikalt miljø langs Lørenskogvej samtidig med, at vejen gøres mere attraktiv og
afskæres fra kloaknettet. Alt overfladevand fra vejen bliver således håndteret, renset og nedsivet til grundvandet.
Samtidig med at vejen skybrudssikres på en sådan måde, at de omkringliggende ejendomme ikke skal være nervøse for
at få enorme mængder vand ind over matrikelgrænsen.
Det fremtidige vejprofil til Lørenskogvej er udført med et cirka 4 meter bredt gennemgående grønt bælte med et regnbed
langs vejens vestlige side til opmagasinering og nedsivning af overfladevand fra vejen. Der er i dag en
hastighedsbegrænsning på 40 km/t langs Lørenskogvej. Vejbredden er derfor fra 7,5 til 5,5 meter. Samtidig er vejen
punktvist indsnævret til 3,5 meter ved hjælp af grønne heller. Indsnævringerne er placeret således, at de i størst muligt
omfang generer gennemkørende trafik og samtidig sikrer lave hastigheder ved sidevejskryds.
Fortovet er langs vejens vestlige side blevet nedlagt for at opnå plads til det grønne bælte og regnbed.
Langs vejens østlige side, hvor vejbelysningen er placeret, er fortovet med 2 fliserækker til gående færdsel bibeholdt.
I forbindelse med projektet er alle overkørsler (indkørsler) blevet tilpasset den fremtidige vejprofil.
Gennemførelsen af projektet har ikke haft indflydelse på de enkelte ejendommes tilslutning til kloaknettet.
De grønne arealer er skabet ved hjælp af præfabrikerede vegetationsmåtter. Der er lagt tre typer af prækultiverede
engmåtter fra Veg Tech i grøften. Nærmest vejen er det salttolerant eng (salteng), på det laveste sted ligger Fugteng og
op mod hækkene er anlagt en bræmme med Nordisk eng.

18. LAR-tur med Molt & Wengel og Orbicon
18 / 18
’Grøn’ LAR-løsning
Nyklippet grøftekant og permeabel belægning