Kollektiv Trafikplan for flextrafik 2013-16 | Nordjyllands Trafikselskab

1
FLEXTRAFIKPLAN FOR NORDJYLLAND
2013-16

2
Flextrafikplan for
Nordjylland 2013-16
Udgivet af
NordjyllandsTrafikselskab
John F. Kennedys Plads 1R, 3. sal
9000 Aalborg
1. feb. 2013
Nærværende “Flextrafikplan for Nordjylland 2013-16”
er 2. udgivelse i en serie på ialt 4 planlagte udgivelser
om NTFlextrafik.
1. udgivelse, “Forretningsplan for NT Flextrafik 2012-
14” beskriver vision, mission, målsætninger og stra-
tegi for NT Flextrafik i de kommende år. Forretnings-
planen er udgivet primo 2012.
2. udgivelse, “Flextrafikplan for Nordjylland 2013-16”
er en opfølgning på forretningsplanen og beskriver, i
form af konkrete indsatser, hvordan forretningspla-
nens mål skal opnåes.
3. udgivelse er en “pixi-udgave” af Flextrafikplanen, og
vil kort og præcist beskrive hovedelementerne i pla-
nen.
4. udgivelse er et produktkatalog for NT Flextrafik
med uddybende beskrivelser om alle elementer og
produkter i flextrafikken.
Illu. 2.1. Oversigt over de 4
planlagte udgivelser om
NTFlextrafik.
2013-16
2013-16
PRODUKT
KATALOG
2013
Flextrafikplan for
Nordjylland 2013-16
- Pixiudgave
2012
Forretningsplan for
NTFlextrafik 2012-14
2013
Flextrafikplan for
Nordjylland 2013-16
2013
Produktkatalog
NTFlextrafik

3
Fokus på flextrafikken
De sidste 15 års intensive arbejde med specialkørsel
i NT har bragt Flextrafikken i fokus, ikke bare i Nord-
jylland, men i alle landets kommuner og regioner. I
samarbejde med de nordjyske kommuner og Region
Nordjylland har NT gået forrest og vist vejen. Senest
har Finansministeriet i rapporten ”Kortlægning og
analyse af befordringsordninger” foreslået, at NTs
model for udbud og kørselskoordinering af special-
kørslen udbredes til hele landet. Dette er et tydeligt
bevis på, at vi i Nordjylland er gode til at nytænke
og udvikle den kollektive trafik, uanset om kørslen
foregår i store busser eller behovsstyret i mindre
vogne med plads til få passagerer.
Flextrafikken blev født i 1997 da NT startede med at
koordinere handicapkørsel og den siddende patient-
befordring. Siden kom kommunernes specialkørsel
med, og der udføres i dag over 1,5 mio. personture om
åretiNTFlextrafik.Nordjyllanderdermeddetområde
i Danmark, hvor flextrafikken er mest udbredt.
Flextrafikken er NTs måde at organisere specialkør-
sel på. Dette omfatter alt fra udbud, planlægning,
kørselskoordineringtiludførelseafkørslen.Devigtig-
ste elementer i NT Flextrafik er kunden, passageren,
patienten eller borgeren og idéen om, at flextrafik er
kollektiv trafik for alle. NTs mission med flextrafik-
ken er at skabe mobilitet for de af os, der er mindre
mobile eller ikke har mulighed for at benytte den or-
dinære kollektive trafik. For NT er det vigtigt, at vi
løfter opgaven om at have et transporttilbud til alle i
samfundet uanset behov. Dette understøtter vækst,
udvikling og menneskelig udfoldelse.
Flextrafikken er et godt eksempel på, at effektivise-
ringerogkundetilfredshedikkebehøveratværemod-
satrettede størrelser. Tværtimod viser resultaterne,
at store økonomiske besparelser og stor kundetil-
fredshed går hånd i hånd.
Vi har i NThaft rigtigt gode erfaringer med at udarbej-
de forretningsplaner og kollektiv trafikplaner for den
almindelige kollektive trafik. Derfor er det helt logisk
at gennemføre et tilsvarende strategi- og planarbejde
på flextrafikområdet. Formålet med Flextrafikplanen
er at sikre, at NT Flextrafik holder det høje niveau og
har den rette kurs ind i fremtiden.
Kunderne i flextrafikken er det naturlige udgangs-
punkt for en plan for fremtiden. Hertil kommer at
ejernes behov og leverandørernes ønsker er vigtige at
indarbejde i en komplet plan. Derfor har kommunerne
og regionen deltaget aktivt i udarbejdelsen af planen,
ligesom analysevirksomheder har gennemført un-
dersøgelser og interviews med både ejerne, leveran-
dørerne, chaufførerne og naturligvis flextrafikkens
kunder. Arbejdet med flextrafikplanen har også vist,
atdereretstortbehovforatdokumentereogtydelig-
gøre, hvordan flextrafikken fungerer og hvordan den
er organiseret.
Flextrafikplanen og de indsatser der følger i plan-
perioden 2013-2016 finansieres indenfor den ek-
sisterende økonomiske ramme for NT Flextrafik.
Flextrafikplanen retter sig mest af alt på initiativer,
der kan fastholde en høj kundetilfredshed i årerne
fremover.
God læse- og arbejdslyst!
Thomas Kastrup-Larsen
Bestyrelsesformand, NT

4
Mission: NTøger mobiliteten
Koordination giver billigere og mere effektiv flextrafik
De 7 kørselsordninger
Udbredelse af Flextrafik
Flextrafik i NT
Økonomien i flextrafikken
Værdikæden for NT Flextrafik
Et stort fællesskab
Grundelementerne i forretningen
Værdikæden for forretningen NTFlextrafik
Kunden, brug af Flextrafik
Ejeren, styring af Flextrafik
Leverandøren, Udførelse af Flextrafik
En plan for fremtiden
Planens byggesten
Forretningsplanen for NTFlextrafik
Det mener Kunderne
Det mener Ejerne
Det mener Leverandørerne
Formbarometer for NTFlextrafik
HVAD ER FLEXTRAFIK ?
Læsevejledning
08
09
10
12
14
16
19
20
22
24
26
30
34
39
40
41
42
43
44
45
07
Flextrafikplan for Nordjylland 2013-16 er bygget op
om 3 dele.
I Del 1, ”Hvad er Flextrafik?”, beskrives hvad flextrafik
er og giver samtidig en status på flextrafikken frem til
i dag.
I Del 2, ”Planen”, beskrives hvilke indsatser, der ønskes
gennemført i perioden 2013-16. Alle indsatserne er
kategoriseret efter om de henvender sig til: Kunden,
Ejeren, Leverandøren eller Forretningen NT. Som af-
slutning på Del 2 præsenteres en implementerings-
plan for indsatserne.
I Del 3, ”Bilag” gives en grundig beskrivelse af kørsels-
ordningerne i NT Flextrafik, samt nøgletal for flextra-
fikken fordelt på den enkelte kommune/regionen.
Gennem rapporten figurerer en række tabeller, bil-
leder, kort, tegninger samt illustrationer. Disse er
nummereret efter, hvilken side de optræder på. Ved
flere figurer på samme side har de et efterfølgende
undernummer. F.eks. hedder anden illustration på side
13 ”Illu.13.2”.

5
PLANEN BILAG
De 7 kørselsordninger i NT Flextrafik
Flexhandicap
Flexsygehus
Flexaktivitet
Flexlæge
Flexskole
Flextur
Flexlinjer
Nøgletal
Læsevejledning
Nøgletal for NTFlextrafik
Nøgletal for kommuner og region
Brønderslev Kommune
Frederikshavn Kommune
Hjørring Kommune
Jammerbugt Kommune
Læsø Kommune
Mariagerfjord Kommune
Morsø Kommune
Rebild Kommune
Thisted Kommune
Vesthimmerlands Kommune
Aalborg Kommune
Region Nordjylland
Indsatser i perioden 2013-16
Læsevejledning
Vi arbejder for kunden
Information om NTs kørselsordninger
Markedsføring af NTs åbne kørselsordninger
Rettidige afhentninger og afleveringer
Flere selvbetjeningsmuligheder for kunderne
Vi styrker samarbejdet
Effektiv planlægning og god service
Rådgivning om visitation
Øget grundlag for koordinering
Mere og bedre dokumentation
Vi styrker relationerne
Chaufføruddannelse
Udbud og Kontrakter
Incitamentsmodeller
Fælles aktiviteter og information
Vi skaber fortsat effektivisering
Driftsstabilitet
Nyt bestillingsmodul til kommuner og region - variabel kørsel
Rette værktøjer og kompetencer - fast kørsel
Miljø
Implementeringsplan 2013-16
47 73
75
76
78
80
82
84
86
88
91
92
93
102
102
104
106
108
110
112
114
116
118
120
122
124
48
49
50
51
52
53
54
55
56
57
58
59
60
61
62
63
64
65
66
67
68
69
70

6
6
De1 1, “Hvad er Flextrafik”, giver først et indblik i, hvad
flextrafik er samt en status på flextrafikken i NT fra
begyndelsen og frem til i dag.
Der gives et estimat på de økonomiske fordele ved
flextrafikken, og efterfølgende beskrives grundele-
menterne i flextrafikken.
Herefter beskrives værdikæden for forretningen NT
Flextrafik. Værdikæden er opdelt i 5 elementer som
alle har betydning for forretningen. Det illustreres
også hvilke elementer i værdikæden der har betyd-
ning for flextrafikkens interessenter; kunden, ejeren
og leverandøren.
Afslutningsvis gives en opsummerende temperatur-
måling på flextrafikken ved indgangen til en 4-årig
plan for NTFlextrafik.

8
Mission: NT øger mobiliteten
NTs mission er at tilbyde kollektiv trafik af den kvali-
tet og i det omfang NTs ejere, Region Nordjylland og
de 11 nordjyske kommuner, ønsker. Et stærkt bus- og
tognet i Nordjylland bidrager til mobilitet, vækst, ud-
vikling og mulighed for menneskelig udfoldelse. I form
af flextrafikken øges mobiliteten for borgere, der er
mindre mobile eller ikke har mulighed for at benytte
den ordinære kollektive trafik.
I Nordjylland udbyder og administrerer NT flextrafik-
ken, på vegne af NTs ejere.
Flextrafik er behovsstyret kørsel. Med andre ord om-
fatter flextrafik ordninger for borgere med et helt
særligt transportbehov (typisk lovbestemt), samt til-
bud om transport for alle, på tidspunkter og i områder,
hvor det giver bedre mening at køre efter behov, frem
for med store busser i fast rute og med fast frekvens.
NT varetager gennem flextrafikken, centrale funktio-
ner indenfor behovsstyret kollektiv trafik, på samme
niveau som for den nordjyske bustrafik og dele af tog-
trafikken.
8

9
Ved at indføre flextrafik i NT, fik kommunerne, regio-
nen og NT et fællesskab, hvor kommunernes kørsel,
handicapkørslen og regionens patientbefordring kun-
ne koordineres på tværs af kommuner, region og ikke
mindst kommunale fagforvaltninger. Herved opstod
også muligheden for at udvikle andre behovsspeci-
fikke tilbud om kollektiv trafik.
Kommuner og region bestemmer selv om, og i hvilket
omfang, de ønsker at benytte NT til udførelse af spe-
cialkørsel. Alternativet for kommuner og region er at
varetage kørslen i eget regi, enten via egne udbud el-
ler som egenproduktion med egne biler. NT skal dog
(jf. Lov om trafikselskaber) varetage den kommunale
handicapkørsel.
Koordination giver billigere og
mere effektiv flextrafik
Idéen bag flextrafik er, gennem kørselskoordinering,
serviceoptimering, fælles udbud og stordrift at redu-
cere omkostningerne på det behovsstyrede kørsels-
område, samtidigt med at den enkelte kunde sikres et
kørselstilbud, der er tilpasset kundens behov.
Muligheden for koordination, og dermed reducerede
omkostninger, vokser i takt med kørselsmængden. Jo
mere kørsel under flextrafikken, jo højere kørselsef-
fektivitet. Derfor er opbakning fra kommuner og re-
gion en forudsætning for en effektiv flextrafik.
Før flextrafikken blev indført ved NT i 1997, foregik
handicapbefordringen i Nordjylland ofte ukoordine-
ret med 1 bruger, 1 bestilling og 1 vogn ad gangen. Der
eksisterede ikke tilbud om fleksibel kollektiv trafik til
borgere, der ikke kunne blive optaget i en handicap-
ordning eller visiteret til den lovpligtige kørsel.

10
Der er i alt 7 kørselsordninger under NT Flextrafik (pr.
september 2012). Ordningerne kan kategoriseres på
tomåder;lukketelleråbenkørselogvariabelellerfast
kørsel (se illu. 11.1):
Lukket kørsel
Med lukket kørsel menes, kørsel der kun er et tilbud
for en begrænset gruppe. Kørslen er lovbestemt og
kræver visitering. Ordningerne er altså ikke for alle,
deraf navnet lukket kørsel.
Åben kørsel
Med åben kørsel menes, at kørslen er et tilbud for alle.
Den åbne kørsel er blevet en del af NTsom følge af en
øget efterspørgsel efter en mere behovsspecifik kol-
lektiv transport. Visitering er ikke nødvendig. Ordnin-
gerne er åbne for alle, deraf navnet åben kørsel.
Variabel kørsel
Kørslen kan variere fra dag til dag, og har ingen faste
bindinger på en bestemt vogn. Kørslen planlægges ud
fra den enkelte kunde, som kan samkøres med andre
kunder på tværs af de variable kørselsordninger.
Fast kørsel
Kørslenerbaseretpåenkøreplan,derkanlæggesfast
på en bestemt vogn. Der kan forekomme ændringer i
forhold til, hvilke kunder der er med på ruten, men
selve bilen og basiskøreplanen fastlægges for en læn-
gere periode.

11
Flextur
Etåbenttilbudtilalleomkørselfraadressetiladresse
i hele regionen. Kunden betaler selv helt eller delvist
kørselsudgiften. Kommunerne bestemmer selv om og
i hvilket omfang de vil yde tilskud til ordningen. Der er
i alt 3 mulige takstniveauer i Flextur.
Flexlinjer
Et åbent tilbud for alle. Tilbuddet er en mellemting
mellem flextrafik og alm. buskørsel, der henvender sig
især til ældre og kunder med gangbesvær. Flexlinjer
kører i et begrænset geografisk område med faste
behovsbetjente mødepladser.Teletaxa hører også un-
der denne kørselsordning. Taksterne følger taksterne
for den almindelige kollektive trafik.
Flexhandicap
Kørselforkundermedbevægelseshandicaptilfritids-
aktiviteter,lægebesøgmm.Kommunenydertilskudtil
kørslen, det resterende beløb betales af kunden.
Flexsygehus
Kørsel af patienter, som kan transporteres siddende,
og skal til undersøgelse eller behandling på et syge-
hus. Kørslen betales af Regionen.
Flexlæge
Kørsel af patienter og borgere til læge og speciallæge
samt almen eller specialiseret genoptræning. Kørslen
betales af kommunen.
Flexskole
Kørsel af elever og borgere til skole, specialskole,
SFO/DUS, pasningstilbud, samt aflastningskørsel.
Kørslen betales af kommunen.
Flexaktivitet
Kørsel til aktivitetscentre (til aktiviteter og vedlige-
holdende træning) og beskyttede værksteder. Kørs-
len betales af kommunen, men der er ofte delvis bru-
gerbetaling.
FLEX
aktivitet
FLEX
handicap
FLEX
linjer
FLEX
læge
FLEX
skole
FLEX
sygehus
FLEX
tur
Variabel kørsel
Åben kørsel
(Er ikke lovbestemt,
kræver ikke visitering)
Lukket kørsel
(Er lovbestemt,
kræver visitering)
Fast kørsel
Illu. 11.1: Oversigt med kørselsordningerne i NTFlextrafik. Ordningerne er inddelt i åbne og lukkede kørselsordninger og i variabel og fast kørsel.

12
Udbredelse af Flextrafik
Kørselsmængden i NT Flextrafik er steget støt siden
1997. I 2011 blev der foretaget ca. 1,5 mio. rejser og ud-
ført kørsel for ca. 256 mio. kr. under NT Flextrafik alt
inklusivt.
På kortet (illu. 13.1) vises Region Nordjylland og de 11
nordjyske kommuners deltagelse i NT Flextrafik fra
sommer 2013 opdelt på kørselsordninger. De gråmar-
kerede“kasser”påkortetillustrererdeordninger,som
kommunerne i dag kører i eget regi, eller kørsel som
den enkelte kommune ikke tilbyder. Tallene i boksene
med Flextur (1, 2 eller 3) refererer til takstniveauerne
i den enkelte kommune, hvor takst 1 er den højeste
takst.
I 2012 fastslog Finansministeriet, ved udgivelsen af
rapporten“Kortlægningoganalyseafbefordringsord-
ninger”, at der er et besparelsespotentiale på op til 1/2
mia. kr. årligt for de danske kommuner og regioner i
varetagelsen af specialbefordringen. Besparelsen
kan bl.a. realiseres ved at lade trafikselskaberne ud-
byde og koordinere kørslen frem for selv at gøre det.
I Nordjylland er vi godt på vej, da NTudbyder og admi-
nistrerer ca. 80 % af flextrafikken fra sommer 2013.
Store dele af denne besparelse er derfor allerede ind-
hentet i Nordjylland, men hvis kørselsmængden i flex-
trafik øges yderligt, vil de samlede udgifter til kørslen
fortsat reduceres.
Ved udgivelsen af NTs Forretningsplan for Flextrafik
primo2012,udførteNT70%afflextrafikkeniNordjyl-
land. Under udarbejdelsen af Flextrafikplanen er den
Nordjyske deltagelse steget, og NT udfører fra som-
meren2013samletset80%afflextrafikkeniNordjyl-
land.
700
600
500
800
900
Mio/kr
400
300
200
100
Bustrafik Flextrafik
768.245.000 kr.
256.679.000 kr.
Udgifter, NTTrafik
2011
Samlede udgifter
Illu. 12.1. Grafen viser regionens og kommunernes
samlede udgifter til NTTrafik for 2011.Tallene vari-
erer lidt fra NTs årsrapport for 2011. Dette skyldes at
lukkede skoleruter er flyttet fra flextrafik opgørelsen
til tallene for bustrafik.
Illu. 12.2. Grafen viser de samlede udgifter til NTTrafik for
2011 fordelt på Region Nordjylland, Aalborg Kommune og
de øvrige Nordjyske kommuner.
Illu. 12.3. Diagrammet viser det samlede antal person-
rejser i NTTrafik i 2011 fordelt på kørselsordninger.
En personrejse angiver et individs rejse fra A til B
Illu. 12.4. Diagrammet viser det samlede antal person-
rejser i NTTrafik i 2011 fordelt på NTs ejere.
Flextur
Flexhandicap
Flexlæge
Flexskole
Flexaktivitet
Flexlinjer
Flexsygehus
Antal personrejser 2011
fordelt på kørselsordninger
Region Nordjylland
Aalborg Kommune
Øvrige kommuner
Økonomi for NTTrafik - 2011
fordelt på region/kommune
i Nordjylland
Region Nordjylland
Aalborg Kommune
Øvrige kommuner
Antal personrejser 2011
fordelt på region/kommune
i Nordjylland

13
Illu. 13.1. Her ses kommunernes og regionens deltagelse i flextrafikken fra sommer 2013. Læs mere om de enkelte kørselsordninger fra s. 75.
Ved udgivelsen af NTs Forretningsplan for Flextrafik primo 2012, udførte NT70 % af flextrafikken i Nordjylland. Under udarbejdelsen af Flextrafikplanen er
den Nordjyske deltagelse steget, og NTudfører nu samlet set 80 % af flextrafikken i Nordjylland. I Frederikshavn, Hjørring og Mariagerfjord er ikonet for
Flexlinjer farvet, da de 3 kommuner har teletaxa. Aalborg Kommune har på nuværende tidspunkt både teletaxa og en Flexlinje.
FLEX
sygehus
skole
FLEX
handicap
FLEX
tur/2
FLEX
aktivitet
FLEX
handicap
FLEX
tur/2
FLEX
læge
FLEX
læge
FLEX
skole
FLEX
handicap
FLEX
tur/1
FLEX
læge
FLEX
skole
FLEX
aktivitet
FLEX
handicap
FLEX
tur/3
FLEX
læge
FLEX
skole
FLEX
aktivitet
FLEX
handicap
FLEX
tur/2
FLEX
linjer
FLEX
linjer
FLEX
linjer
FLEX
linjer
FLEX
linjer
FLEX
linjer
FLEX
linjer
FLEX
linjer
FLEX
linjer
FLEX
linjer
FLEX
linjer
FLEX
linjer
FLEX
læge
FLEX
skole
FLEX
skole
FLEX
aktivitet
FLEX
handicap
FLEX
tur/3
FLEX
læge
FLEX
læge
FLEX
skole
FLEX
skole
FLEX
aktivitet
FLEX
aktivitet
FLEX
handicap
FLEX
tur/1
FLEX
læge
FLEX
skole
FLEX
aktivitet
FLEX
aktivitet
FLEX
handicap
FLEX
tur/1
FLEX
skole
FLEX
aktivitet
FLEX
handicap
FLEX
tur/2
FLEX
skole
FLEX
handicap
FLEX
tur/2
FLEX
aktivitet
FLEX
læge
FLEX
handicap
FLEX
tur/2
FLEX
aktivitet
Thisted
Jammerbugt
Region Nordjylland
Hjørring
Frederikshavn
Brønderslev
Aalborg
Rebild
Mariagerfjord
Læsø
Vesthimmerland
Morsø
FLEX
læge*
FLEX
læge*
* Genoptræningskørsel
IKKE inkluderert i
lægekørslen
* Flex Læge består KUN af
genoptræningskørsel
FLEX

14
Flextrafik i NT
Ejernes overordnede interessser indenfor både bus-,
tog- og flextrafik, varetages af NTs bestyrelse. Besty-
relsen er sammensat af 2 politiske repræsentanter
for Region Nordjylland og 7 for de nordjyske kommu-
ner.
På embedsmandsniveau er der sammensat en strate-
gigruppe for Kollektiv Trafik som, sammen med NTs
administration, har til opgave at rådgive bestyrelsen
i NT. Strategigruppen for Kollektiv Trafik er sammen-
sat af kommunale og regionale direktører udpeget
af KKR (Kommunernes Kontaktråd). Formålet med
gruppen er at varetage ejernes interesser indenfor
kollektiv trafik i bred forstand, bl.a. Letbane, Miljø og
Trafikplaner for både bustrafikken og flextrafikken.
Herudover er der sammensat en styregruppe for NT
Flextrafik, som har til formål at give input til planlæg-
ningen og styringen af flextrafikken, herunder servi-
ceniveau, aftaleforhold, it-værktøjer og lign.
Styregruppen for flextrafik i Nordjylland fungerer
også som referencegruppe for “Flextrafikplan for
Nordjylland 2013-16”. Gruppen har bidraget med spar-
ring og input i udarbejdelsen af planen.
Driften af NT Flextrafik
Den daglige drift af NTFlextrafik varetages af NT, NTs
ejere og FlexDanmark i fællesskab. Hos NTvaretages
opgaverne omkring udbud, administration, planlæg-
ning og rådgivning.
Kommunerne og regionen bestiller og deltager på
forskellig vis også i planlægningen, mens opgaver
som drift af Call Center og drift, support og udvikling
af flextrafikkens it-system er outsourcet til FlexDan-
mark.
FlexDanmark samarbejdet
Planlægning er en af hjørnestenene i NTFlextrafik, og
en forudsætning for at kunne koordinere alle kørsler
så effektivt som muligt. Her benytter NTet it-system,
som er udviklet til at koordinere behovsspecifikke
kørsler. Den it-mæssige support, vedligeholdelse og
udvikling af systemet leveres af FlexDanmark. Flex-
Danmark er en forening stiftet af Midttrafik, Region
Midtjylland, Fynbus, Sydtrafik, Movia og NT. FlexDan-
mark startede som en inhouse forretning lokaliseret i
NT, men blev pr 1. januar 2012 en selvstændig forening
lokaliseret i Aalborg.

15
NTs Bestyrelse
Strategigruppe
NT
Styregruppe for Flextrafik
Flexdanmark
+
Call Center
Movia
Midttrafik
NT
Region Midtjylland
Sydtrafik
Fynbus
NTs Ejere
(Kommuner/region)
Illu. 15.1. Organisering af flextrafikken.

16
Udbud, serviceoptimering og kørselskoordinering er
kernen i flextrafikken og alle 3 elementer har stor ind-
flydelse på både totaløkonomi og den enkelte ejers
økonomi. Intuitivt er det klart, at en bevidst styring
af serviceniveauet, hyppige udbudsforretninger og
kørselskoordinering giver grundlaget for den bedst
mulige økonomi.
Det er dog ikke nogen enkel opgave at opgøre kom-
munernes og regionens økonomiske gevinst ved at
overgå til NT Flextrafik, da det ofte er et meget van-
skeligt og stort arbejde at opgøre det præcise billede
af kommunernes og regionens specialkørsel inden
overgangen til NTFlextrafik.
INTFlextrafikerdetenkeltatopgøretalsomturantal,
rejselængder, serviceniveau osv., men det ofte util-
strækkelige datagrundlag i kommunerne/regionen
gør det svært at sammenligne økonomien før og efter
NTFlextrafik.
Enestemådeerderforofteatforetageberegningeraf
kørslen efter flextrafikken er indført, og sammenligne
dette med, hvad den tilsvarende kørsel ville koste for
kommunerne/regionen med ukoordineret taxameter-
kørsel.
Sådanne beregninger skal altid anvendes med var-
somhed og idéen er alene at angive nogle hovedtræk.
Økonomiske analyser
Der er fortaget en række analyser af Flextrafik om-
rådet. Senest har Finansministeriet i analysen ”Kort-
lægning og analyse af befordringsordninger” fra 2012,
peget på store besparelses- og effektiviseringsmu-
ligheder, ved at kørslen udbydes og koordineres som
Økonomien i flextrafikken
ved NT Flextrafik. Rapporten peger på et stort be-
sparelsespotentiale på landsplan. Et potentiale, der
altså i de nordjyske kommuner og region Nordjylland
allerede er ”høstet” i kraft af det nordjyske flextrafik-
fællesskab.
Rapporten estimerer et besparelsespotentiale på
0,5 mia. kr. ud af de i alt knap 4 mia. kr., der bruges på
flextrafikken på landsplan hvert år. Værktøjerne til at
opnå besparelserne er lig med de værktøjer, som er
kernen i flextrafik:
• Praksis for visitation
• Fortolkning af lovgrundlag
• Udligning af serviceniveau
• Øget koordinering
• Udbud af kørslen
Finansministerets rapport er i tråd med beregninger
som konsulenthuset A2 har gennemført for NT og en
række kommuner landet over. For NT viser bereg-
ningerne, at der for den variable kørsel totalt set er
en nettobesparelse på knap 25%, når regionens og
kommuners specialkørsel afvikles som flextrafik,
sammenlignet med at udføre kørslen ukoordineret på
grundlag af taxameterafregning. På den faste kørsel
viser beregningerne en besparelse på 8%.
Dette understøtter konklusionen om, at de nordjyske
kommuner og Region Nordjylland allerede har høstet
de gevinster, som Finansministeriet fremhæver.

17
Et konkret eksempel
NT har udført handicapkørsel siden kørselsordningen
blevgennemførtvedlovi1993.Iperioden1994til1997
blev kørslen udført på taxameter. NThar relative præ-
cise data for denne periode, der kan sammenlignes
med perioden fra 1998 og frem til i dag hvor kørslen
afvikles som flextrafik.
Fremskrevet med Danmarks Statistiks taxi-indeks
ville den gennemsnitlige turpris , hvis kørslen var ud-
ført ukoordineret på taxameter, i dag være ca. 290 kr.
pr. tur. I Flextrafikken var turprisen i 2011 knap 220kr.
Der afvikles ca. 120.000 ture i Flexhandicap om året.
Illu. 17.1. Den gennemsnitlige turpris for Flexhandicap fra 1994 til 2011
260
240
220
280
300
200
180
160
140
120
100
1
9
9
3
1
9
9
4
1
9
9
5
1
9
9
6
1
9
9
7
1
9
9
8
1
9
9
9
2
0
0
0
2
0
0
1
2
0
0
2
2
0
0
3
2
0
0
4
2
0
0
5
2
0
0
6
2
0
0
7
2
0
0
8
2
0
0
9
2
0
1
0
2
0
1
1
Turpris, handicapkørsel
Flextrafik
Turpris, handicapkørsel
taxameter, ukoordieneret
Udviklingen i turprisen for Flexhandicap
1993-2011

18
I afsnittet “Værdikæden for NT Flextrafik”, beskrives
værdikæden for forretningen NTFlextrafik.
Værdikæden er opdelt i 5 overordnede elementer: Vi-
sitering, Bestilling, Planlægning, Rejsen og Afregning,
som alle har værdi for NTs forretning.
Afslutningsvis er værdikæden illustreret set med
kundens, ejerens og leverandørens øjne, dvs. i forhold
til hvilke elementer i flextrafikken de har berøring
med i hverdagen.

19
Værdikæden for
NT Flextrafik

20
NT Flextrafik bygger på et stærkt fællesskab, hvor
regionen og kommunerne får specialkørslen udført
gennem flextrafikken og hvor dygtige leverandører
udfører kørslen med fokus på kunderne i flextrafik-
kens forskellige kørselsordninger.
Forretningen NT Flextrafik involverer derfor tre
vigtige interessenter; Kunden, Ejeren og Leverandø-
ren. I forhold til disse er det NTs opgave at arbejde for
at styrke relationerne, styrke samarbejdet og skabe
fortsat effektivisering af forretningen.
Kunden, ejeren og leverandøren har alle forskellige
indgangsvinkler til flextrafikken med forskellige roller
og ansvarsområder. Samtidigt har de også forskel-
lige behov der skal dækkes via flextrafikken. Derfor
indgår kunden, ejeren og leverandøren på forskellig
vis i værdikæden for NT Flextrafik, og synergien her
imellem er afgørende for, at kunderne får en god ople-
velse i deres møde med flextrafikken.
Læs mere om værdikæden for forretningen NT Flex-
trafik på s. 24.
Et stort fællesskab

21
NT FLEXTRAFIK
LEVERANDØREN
EJEREN
KUNDEN
FORRETNINGEN
Illu. 21.1.: Kunden, ejeren og leverandøren har alle
forskellige indgange til og forskellige behov, der
skal dækkes via flextrafikken, samt forskellige
roller og ansvarsområder for samme. Derfor
berører kunden, ejeren og leverandøren på forskel-
ligvis forretningen for NTFlextrafik, og synergien
her imellem er afgørende for at kunderne får en
god oplevelse i deres møde med flextrafikken.

22
Grundelementerne
i forretningen
Flextrafikken opstod i 1997, da det blev besluttet at
lave et forsøg med at koordinere den siddende pa-
tientbefordring til sygehuse med handicapkørslen.
Hovedformået med forsøget var at opnå økonomiske
besparelser på kørslen. Forsøget viste, at der ud over
økonomiske besparelser på kørslen, var en række
stordriftsfordele i samarbejdet i forhold til fælles ud-
bud, styring af serviceniveauet samt kørselskoordi-
nering af et stort kørselsvolumen. Disse 3 elementer
er stadig kernen i NT Flextrafik og de centrale områ-
der i fællesskabet omkring flextrafikken:
Udbud
Kørslen i flextrafikken udføres af vognmænd, som NT
indgår kontrakt med via årlige udbud. Antallet af til-
budsgivere varierer lidt fra år til år. Almindeligvis ind-
går NThvert år kontrakt med cirka 100 entreprenører,
der får kontrakt i flextrafikken med i alt cirka 700-800
vogne. I stedet for at hver enkelt kommune eller regio-
nen skal bruge ressourcer på at gennemføre egne EU-
udbud, er idéen at købe stort ind i fællesskab.
Hvert år udbydes både fast og variabel kørsel i NT
Flextrafik. Vognmændene byder på kørslen med en ti-
mepris og skal samtidigt opfylde en række kvalitets-
krav for at kunne udføre Flextrafik. Kvalitetskravene
omhandler både krav til vognene og krav til de chauf-
fører, der udfører kørslen.
Ved variabel kørsel bliver alle vognmænd, der opfyl-
der kravene hertil, en del af flextrafikken, og tildeles
herefter kørsel ud fra forskellige parametre, fx time-
pris og vognkapacitet. I hvilket omfang en vognmand
tildeles kørsel afgøres fra tur til tur, og det væsent-
ligste element for at få tildelt en konkret tur er, at
vognen kan leve op til og overholde de servicekrav,
der er til den enkelte tur og den enkelte kunde. NTs
udbudsmodel sikrer, at alle vognmænd der byder ind
på variabel kørsel, har lige gode muligheder for at få
kørsel uanset størrelsen på vognparken og uafhæn-
gig af den geografiske beliggenhed. Flextrafikken er
afhængig af mange geografiske spredte vogne for at
kunne opnå en optimal kørselskoordinering.
Ved fast kørsel vinder vognmanden pakken ud fra bl.a.
den timepris, der er budt samt vognens stationering i
forhold til hvor den faste kørsel skal afvikles. En vogn-
mand kan godt byde på både fast og variabel kørsel
med den samme vogn.
Kørselskoordinering
Generelt kan kørselsordningerne i NT Flextrafik sam-
menlignes med almindelig kollektiv trafik. Det bety-
der, at der kan være flere kunder i vognen på samme
tid, at der vil være omvejskørsel, og at kundernes
afhentningstidspunkt koordineres indbyrdes for at
få den mest rationelle kørsel. For at opnå den mest
effektive koordinering og samkørsel, bruges der en
række parametre fx afhentningstidspunkt og om-
vejskørsel, som grundlag for planlægningen af den
enkelte tur. Disse parametre skaber en nødvendig
”elastik” i turene, så det bliver muligt at koordinere
turene indbyrdes.
Udgangspunktet for kørselskoordineringen er altid
kundens behov. Dette betyder at en kørselskoordi-
nering kun sker under forudsætning af, at kørslen kan
gennemføres med det serviceniveau, der er fastlagt
for en given tur med en kunde.
Generelt vil høje krav til kvaliteten af kørslen i flextra-
fikken betyde mindre kørselskoordinering. Omvendt

23
vil lave krav til kvaliteten betyde højere kørselskoor-
dinering. Uanset serviceniveauet er filosofien i flex-
trafikken at få den enkelte tur udført til lavest mulige
omkostning under forudsætning af, at kvalitetskra-
vene til de enkelte ture overholdes.
For at sikre den bedst mulige økonomi planlægges
alt kørsel i NT Flextrafik i et fælles bestillingssystem.
Jo mere kørsel, der planlægges i fællesskabet, des
større er muligheden for at kørslen koordineres ra-
tionelt. Fællesskabet betyder også at kørslerne kan
koordineres på tværs af kørselsordninger, kommune
og regionsgrænser og ikke mindst kommunale og re-
gionale fagenheder. En lille kommunal kørselsordning
på få tusinde ture kan derfor potentielt blive samkørt
med de mere end 1 mio. øvrige ture i flextrafikken.
Serviceoptimering
Filosofien bag kørselskoordineringen er at sikre, at
kørslen er skræddersyet til den enkelte kunde. Det er
kommunen eller regionen, der fastlægger det service-
niveau, som kørslen skal udføres under. Dette gælder
både de generelle servicekrav til kørslen, men også
yderligere ved, at serviceniveauet fastlægges for den
enkeltepassager,f.eks.iforbindelsemedvisiteringen.
Dermed sikres, at det i højere grad er kommunen eller
regionen, der definer serviceniveauet, hvor det tradi-
tionelt har været chaufføren eller vognmanden, der i
praksis har fastsat serviceniveauet .
Serviceniveauet kan specificeres helt ned til, hvilket
sæde kunden skal sidde på, hvilke kundetyper må
samkøres og i hvilket omfang, hvor meget servicetid
der skal afsættes fx til hjælp før og efter kørslen osv.
Det it-system, som NTleverer til kommuner og region
i flextrafikken gør det muligt, at holde styr på service-
niveauet.
Høj
Lav
Serviceniveau
Høj
Koordinering
Illu. 23.1. Sammenhæng mellem koordinering
og serviceniveau. Generelt vil et højt krav til
serviceniveauet betyde mindre kørselskoor-
dinering. Omvendt vil et lavt krav til service
betyde højere kørselskoordinering.
Illu. 23.2. Diagrammet viser
antal ture fordelt i andel
af sam-, kæde- og ukoordi-
neret kørsel 2011.
Samkørsel
Kædekørsel
Ukoordineret
Sam- og kædekøresel 2011
Antal ture fordelt på sam-, kæde- og
ukoordineret kørsel

24
Værdikæden for NTFlextrafik kan opdeles i 5 elemen-
ter:
1: Visitering
En visitering er nødvendig for at benytte de lukkede
lovpligtige kørselsordninger i NTFlextrafik.Visitation
er en faglig vurdering af den enkelte kundes eller pa-
tients situation og behov for befordring. Dette er en
myndighedsopgave som altid foretages af bopæls re-
gioneller-kommune.Deåbneordningeriflextrafikken
kræver ingen visitering.
2: Bestilling
For de lukkede kørselsordninger i NT Flextrafik, er
det medarbejderne i de regionale- og kommunale kør-
selskontorer, i de lokale institutioner eller dagtilbud,
eller i NTs planlægningsafdeling, der foretager bestil-
lingerneafdeenkelteture.Bestillingernelæggesialle
tilfælde direkte ind i NTs it-system til planlægning og
koordinering af turene.
For bestilling af ture i de åbne kørselsordninger, kon-
takter kunden NTs Call Center direkte. Her bliver den
ønskede tur lagt ind i it-systemet.
3: Planlægning
Når bestillingerne er oprettet i systemet, planlæg-
ges alle ture på tværs af både kørselsordninger, kom-
mune- og regionsgrænser og kommunale fagenheder.
I planlægningen tages der hensyn til, hvilket service-
niveau den enkelte kunde skal tilbydes, og hvilke biler
der billigst kan udføre turen. Herefter samkøres og
koordineres turene så vidt muligt.
Værdikæden for forretningen
NT Flextrafik
4: Rejsen
De planlagte ture sendes løbende ud til flextrafikkens
vogne. Herefter er det chaufførerne, der har det per-
sonlige møde med kunderne.
Chaufføren får, ved hver enkelte bestilling, oplyst hvil-
ket serviceniveau kunden skal køres efter, så chauffø-
ren ved på forhånd, om kunden f.eks. skal hentes ved
fordøren, skal sidde på forsædet eller lignende, dette
er afhængigt af kørselsordningen, visiteringen og ser-
viceniveauet indbygget heri.
5: Afregning
En vogn afregnes fra den kører fra garagen og så læn-
ge den udfører kørsel. Derfor afhænger økonomien i
flextrafikken af, hvor godt vognene udnyttes mens de
kører. NT betaler vognmændene for den udførte kør-
sel, og fakturerer herefter regionen og kommunerne
for samme kørsel samt for omkostninger til admini-
stration. Samtidig leveres en specifikation af den ud-
førte kørsel. Specifikationen kan udarbejdes helt ned
på CPR-niveau.

25
VISITERING
1
BESTILLING
2
PLANLÆGNING
3
REJSEN
4
AFREGNING
5
KUNDEN
EJEREN
LEVERANDØREN
Brug af
Flextrafik
Styring af
Flextrafik
Udførelse af
Flextrafik
Illu. 25.1.Værdikæden for NTFlextrafik.

26
Kunden,
brug af Flextrafik
Set fra kundens side har NTtil formål at skabe mobili-
tet for de borgere, der er mindst mobile, eller ikke kan
anvende almindelig kollektiv trafik.
Udgangspunktet for kørslen og servicen indbygget
i flextrafikken, er funderet i kundernes behov. Det
serviceniveau kommunerne og regionen vælger til at
understøtte kørselsordningerne, påvirker kundens
møde med flextrafikken forskelligt. Kunderne vil der-
for kunne opleve forskelligte serviceniveauer på for-
skellige kørselsordninger.
Kunden kan søge information om befordringsmulig-
heder enten ved at kontakte bopælskommunen eller
-regionen, sin lokale institution eller dagtilbud, og det
KUNDEN
er også her kunden bliver visiteret til at benytte de
lukkede ordninger.
Ved de åbne kørselsordninger, kontakter kunden NTs
Call Center for information og bestilling af ture. Ved
Flexhandicap visiteres kunderne af kommunen, og
bestiller derefter turene i NTs Call Center eller på NTs
hjemmeside.
Illu. 28-29.1 viser Veras møde med flextrafikken. Hun
skaltilkonsultationvedlægenogervisiterettilkørsel
og kan derfor benytte Flexlæge. Hvordan proceduren
er for de øvrige kørselsordninger fremgår af beskri-
velsen af kørselsordningerne fra side 75.

28
Kunden,
brug af Flextrafik
Hjemme hos Vera
Vera skal til lægen og har
ikke selv mulighed for at
komme derhen. Hun ringer
derfor til sin kommune.
Hos kommunen
Her fårVera bevilliget kørsel til sin lægekonsul-
tation. Medarbejderen bestiller ud- og
hjemturen med det samme og begge ture
planlægges i systemet.Vera får oplyst
afhentningstidspunkt for begge ture.
Turen
planlægges
Den planlagte tur
sendes direkte
fra systemet ud
til en ledig vogn.
Chaufføren
Vera hentes hjemme
på adressen. Chaufføren
hjælperVera fra fordøren og
ud til bilen da hun er dårligt
gående, og er blevet
visiteret til at blive hentet
og fulgt af chaufføren.
VISITERING
1
BESTILLING
2
28

29
På vejen
Chaufføren har modtaget endnu en
planlagt tur, og derfor stopper de ved
sygehuset. Peter står og venter ved
fortorvet. Han er godt gående og er
derfor ikke visiteret til at blive hentet og
fulgt af chaufføren. Peter har været til
behandling og skal køres hjem igen. Samkørsel
Det betyder atVera kommer
ud på en lille omvej inden hun
kommer til lægehuset, men
de får en hyggelig snak
undervejs, og der er stadig
god tid til hendes
konsultation hos lægen.
Vera ankommer
De ankommer til lægehuset.
Der er stadig 15 min. tilVeras
konsultation starter.
Chaufføren følger hende op
til døren.
Chaufføren fortsætter
Turen fortsætter, og nu køres
Peter hjem. Herefter skal
chaufføren holde frokost.
Derfor er det en anden vogn,
der ankommer nårVera skal
køres hjem igen.
REJSEN
4

30
Ejeren,
styring af Flextrafik
EJEREN
NT Flextrafik er et fællesskab for bestilling, udbud
og administration med det primære formål at sikre
effektiv håndtering af regionens og kommunernes
kørselsopgaver. Som NTs ejere er det vigtigt, at re-
gionen og kommunerne har indsigt i og indflydelse på
de beslutninger og forhold, der gør sig gældende for
håndteringen af flextrafikken.
Det er regionen og kommunerne selv, der afgør hvor
og hvordan flextrafikken skal organiseres, og i hvor
stor grad de selv ønsker at deltage i planlægningen af
kørslen.
Illu. 32-33.1 viser et eksempel på, hvordan flextrafik-
ken anvendes på et kommunalt kørselskontor. Der
gives eksempler på, hvordan både den variable og den
faste kørsel kan håndteres.

32
På det kommunale kørselskontor
Her visiteres og planlægges alle kørslerne i kommunen,
bortset fra de kørsler der ikke kræver visitering. De
variable ture tastes direkte i planlægningssystemet, og
sendes herefter ud til flextrafikkens vogne.Turene, som
skal køres efter en fast køreplan, planlægges på
kørselskontoret inden kørselsstart. Kommunen kunne
også have valgt at benytte NTtil at forestå planlægnin-
gen af de faste ruter.
Borgeren
Ringer til kommunens kørselskon-
tor for at blive visiteret til de
lovpligtige kørselsordninger, og
samtidig bestille den ønskede tur. Institutionen/
aktivitetscenteret
Orienterer kommunens
kørselskontor om hvilke
elever/borgere der har brug for
kørsel og hvornår.
I kommunerne/regionen
Her tages der beslutning om,
hvilke kørselsopgaver der
skal udbydes og administre-
res via NTFlextrafik og om
hvordan kørselsopgaverne
skal organiseres.
VISITERING
1
BESTILLING
2
Ejeren,
styring af Flextrafik
32

33
Turene planlægges
Alle variable og faste ture
planlægges i NTs it-system,
og sendes herefter ud til de
entreprenører, der skal
udføre kørslen.
Hos NT
Kommunerne afregnes for administra-
tion og udførelse af den bestilte kørsel,
og kørselsopgaverne afregnes med
entreprenørerne.
Kommunen
Faktureres for kørslen og modtager
samtidigt en fyldestgørende specifika-
tion på den udførte kørsel. Specifikatio-
nen kan laves helt ned på CPR-niveau.
Entreprenøren
Betales for kørslen
PLANLÆGNING
3
AFREGNING
5

34
Leverandøren,
udførelse af Flextrafik
LEVERANDØREN
Leverandørerne til flextrafikken er vognmænd som
NT indgår kontrakt med via årlige udbud, hvorefter
vognmanden stiller biler og chauffører til rådighed for
kørslen.
Det er flextrafikkens chauffører, der har den daglige
og personlige kontakt med kunderne, og chaufføren
har derfor stor betydning for, om kunderne får en po-
sitiv oplevelse ved at benytte NTFlextrafik
Illu. 36-37.1 viser et eksempel på, hvordan Bjarne kan
opleve hverdagen med flextrafik.

36
Leverandøren,
udførelse af Flextrafik
Chauffør Bjarne
Starter sin arbejdsdag kl. 6:30 i garagen.
Bjarnes vognmandsfirma blev en del af
NTFlextrafik ved udbuddet sidste
efterår, og de er efterhånden kommet
godt ind i rutinerne. Firmaet modtager
betalingen for den kørsel de udfører for
flextrafikken via NT. Bjarne gør sig klar
til at køre fra garagen. Han har en lille
skærm i sin vogn, hvor han modtager
dagens første køreordre.
Jacob skal i skole
Bjarne henter Jacob på hans
hjemmeadresse, som Bjarne
fik oplyst da han bad
systemet om køreordren.
Bjarne ved at Jacob skal sidde
på forsædet i bilen og ikke må
køres sammen med andre
elever, for Bjarne har kørt
med Jacob siden skolestart.
Jacob afleveres
Jakob afleveres på skolen, og
Bjarne følger ham helt op til
døren, hvor Jacob modtages af
en pædagog. Der er 10 min. til
skoledagen starter.
REJSEN
4
Næste tur planlægges
Før Bjarne fortsætter fra
skolen, trykker han på sin
skærm og får hermed
oplysninger om den kunde
han skal hente.
36

37
Vera på familiebesøg
Klokken er nu ca. 8:30 og
Bjarne ankommer hosVera.
Hun skal på familiebesøg og
har derfor bestilt en Flextur.
Vera står allerede på
fortorvet og venter da Bjarne
ankommer. Inden turen
begynder, betalerVera for
turen.
Vera afleveres
Vera sættes kort efter af
hos familien. Klokken er nu
lidt over 9.
På vejen
Inden Bjarne og
Vera fortsætter,
tjekker Bjarne igen
sin næste
køreordre. Her får
han oplyst, at han
på vejen tilVeras
familie også skal
hente Peter.
På vejen
Bjarne og Peter
fortsætter, og
Bjarne tjekker igen
sin næste
køreordre, og får
her oplysninger
om, at han skal
aflevere Peter i
genoptrænings-
centeret.
På genoptræningscenteret
Her afleveres Peter. Bjarne følger ham
helt op til døren, og oplyser personalet
om at Peter er ankommet. Herefter har
Bjarne 10 minutters pause, inden han
fortsætter til næste kunde.
Peter skal til genoptræning
Da Bjarne ogVera
ankommer hos Peter, er
Peter endnu ikke dukket op
udenfor huset. Men de
venter et par minutter, og så
kommer Peter endelig, og
turen kan fortsætte.
REJSEN
4

38
I afsnittet “En plan for fremtiden” beskrives først es-
sensernefra forretningsplanenforNTFlextrafik.Her-
efter gives et kort resume af hovedelementerne fra
de indledende analyser til flextrafikplanen, herunder:
• Kundetilfredshedsanalyse
• Interviews med ejere
• Interviews med leverandører

40
Planens byggesten
I Del 1 “Hvad er Flextrafik?“ er der blevet gjort status
påflextrafikkeniNordjyllandfrabegyndelsenogfrem
tilidag.Dererblevetgivetetindbliki,hvordanflextra-
fikken fungerer og hvilken betydning den har for både
kunder, ejer, leverandør og forretning i hverdagen.
I Del 2 “Planen 2013-16” bliver de konkrete indsatser i
Flextrafikplanen for de kommende fire år præsente-
ret. Indsatserne er NTs oplæg til, hvordan flextrafik-
planen kan bidrage til forankring, accept og udvikling
hos både kunder, ejere, leverandører og forretningen,
og hermed sætte flextrafikken på landkortet.
Indsatserne i Flextrafikplanen bygger på:
• Status på flextrafikken (Del 1)
• Lokale og nationale analyser ved kunder, ejere og
leverandører om Flextrafik
• Vision og målsætninger fra NTs Forretningsplan
for Flextrafik
NT har i løbet af 2011 og primo 2012 gennemført en
række analyser af flextrafikken i Nordjylland, hvor
kunden, ejeren og leverandøren hver især er blevet
spurgt om deres syn på NT Flextrafik. Resultaterne
herfra er brugt under udarbejdelsen af indsatserne i
Flextrafikplanen.
Enkelte indsatser i Flextrafikplanen er også moti-
veret af Finansministeriets rapport “Kortlægning og
analyse af befordringsordninger” fra 2012, som peger
på store besparelses- og effektiviseringsmuligheder
indenfor flextrafikken.
Forretningsplanen for NT Flextrafik beskriver vision,
mission, målsætninger og strategi for planperioden,
hvor nærværende trafikplan efterfølgende uddyber
hvilke konkrete indsatser, der skal foretages i planpe-
rioden.
Flextrafikplanen er derfor en naturlig opfølgning til
de gennemførte analyser og “Forretningsplan for
NT Flextrafik”. Samlet giver dette et godt værktøj til
at styre og samle forretningen for flextrafikken i de
kommende år.
På de følgende sider beskrives først essenserne fra
Forretningsplan for NT Flextrafik 2012-14 og efterføl-
gende gives et kort resume af nogle af hovedelemen-
terne i de omtalte analyser.

41
Forretningsplan for
NT Flextrafik 2012-14
“Forretningsplan for NT Flextrafik 2012-14”, er udgivet
primo 2012, og beskriver mission, vision, målsætnin-
ger og strategi for NTFlextrafik:
Missionen er:
“At løse kollektive trafikale opgaver for NTs ejere”
Øget mobilitet skaber øget vækst, udvikling og mulig-
hedformenneskeligudfoldelse.Dettegælderforbus-
og togdrift og naturligvis også for de borgere, der ikke
kan benytte den almindelige kollektive trafik.
NT Flextrafik er derfor løsningen på en central sam-
fundsmæssig opgave, hvor kunderne tilbydes attrak-
tive og kollektive kørselsordninger, udført i mindre
vogne tilpasset Flextrafikkens kunder.
Visionen er: “NT til for dig”
”NT til for dig” betyder, at NT vil skabe den bedst mu-
lige kollektive trafik med fokus på god kundeservice.
Det er vigtigt at have produkter til ethvert behov, og vi
tillader os at behandle kunderne forskelligt. Visionen
tager således udgangspunkt i at behandle hver kunde
eller patient individuelt, selvom kørslen afvikles som
kollektiv trafik.
Det betyder at NT Flextrafik skal levere et solidt og
sammenhængendegrundprodukt,derleveroptilejer-
nesønskeromeneffektivkoordineretkørselsamtidig
med, at kørslen er målrettet de brugergrupper, som
NTFlextrafik transporterer.
De 3 vigtigste mål for NT Flextrafik er
• At den samlede kundetilfredshed for alle kør-
selsordningerne i NTFlextrafik er mindst 90 %.
• At nettoomkostningerne for variabel kørsel
i gennemsnit er mindst 20 % lavere end ved
ukoordineret kørsel.
• At grundlaget for kørselskoordinering i NT
Flextrafik øges, således at 80% af regionens
og kommunernes specialkørsel udføres som
Flextrafik. Dette svarer til en stigning på 10
procentpoint i forhold til 2011 niveau.
Og strategien er
• Vi arbejder for kunderne
• Vi styrker samarbejdet
• Vi styrker relationerne
• Vi skaber fortsat effektivisering
Bemærk!
Efter forretningesplanen blev udarbejdet, er grundla-
get for kørselskoordineringen øget fra daværende 70
% til at være samlet 80 % fra sommer 2013.
Målet om, at 80 % af regionens og kommunernes spe-
cialkørsel udføres som Flextrafik, fastholdes i planar-
bejdet. I planperioden vil NT arbejde for, at fastholde
eller øge grundlaget for kørselskoordineringen på 80
%.
1
MB
FORRETNINGSPLAN FOR FLEXTRAFIK
2012-14
Illu. 41.1. “Forretningsplan for NTFlextrafik 2012-14”.

42
0
FlexTur
Tilfredshed
FlexLæge
FlexHandicap FlexSygehus FlexSkole/
FlexAktivitet
10
20
30
40
50
60
70
80
90
100
Illu. 42.1. Graf med kundernes samlede
tilfredshed (tilfredse og meget tilfredse) i
kørselsordningerne.
I august/september 2011 gennemførte NT, via et ana-
lyseinstitut, en undersøgelse af kundernes tilfreds-
hed med NT Flextrafik. Der blev i alt foretaget 1266
interviews fordelt med ca. 250 interwievs for hver
kørselsordning (Flexlinjer ikke medtaget).
Formålet med undersøgelsen var at få kendskab til
kundernes oplevelse og vurdering af kørselsordnin-
gerne i NTFlextrafik.
Kundetilfredsheden
I analysen blev kundernes tilfredshed med de enkelte
kørselsordninger målt. Som det ses af figur 42.1. er
omkring 90 % af kunderne tilfredse eller meget til-
fredse med NT Flextrafik. Det er også positivt at er-
fare at den højeste andel af tilfredse brugere findes
i handicapkørslen og den faste rutekørsel, da det er i
disse ordninger, der findes højfrekvente, faste bru-
gere.
Der blev i 2011 foretaget ca. 1.5 mio. personrejser i NT
Flextrafik.
Det mener Kunderne
Fra analysen kan der udtrækkes en række styrker og
svagheder ved NTFlextrafik set fra kundens side:
Styrker
• Stor kundetilfredshed med flextrafikken
• Chaufførens hjælp og kundeservice
• Personalets hjælp og kundeservice
• Vognens kvalitet
• Rejsetid
Svagheder
• Ventetid ved bestilling
• Lejlighedsvise forsinkelser
• Chauffører taler negativt om NT, kommunen, og
andre leverandører

43
I 2011 foretog konsulenthuset A2 en analyse af den nu-
værendeforretningiflextrafikkenmedudgangspunkt
i ejerne.
Analysen belyser fordele og ulemper ved deltagelse
i kørselsordningerne under NT Flextafik ift. økonomi,
service, brugertilfredshed og organisering i kommu-
ner og hos regionen.
Fra analysen kan der udtrækkes en række styrker og
svagheder ved NTFlextrafik set fra ejerens side:
Styrker
• Økonomiske gevinster
• Styring af kørslen i et koncept
• Administrative lettelser
• Udbud og kontraktadministration
• Mulighed for åben kørsel - Flextur
Svagheder
• Svært at gennemskue
• Ønske om mere rådgivning
• Utilfredse vognmænd/chauffører
• Forældede it-systemer
I analysen listede ejerne også en række opfordringer
til NT, som kan udbygge og videreudvikle samarbejdet
omkring flextrafikken:
• Ønske om at NTkan løse flere administrative
opgaver
• Ønske om totalrådgivning
• Udvikling af it-systemerne
• At mere kørsel udføres i NTregi
Det mener Ejerne
Illu. 43.1. NTer ejet af Region Nordjylland og de 11
nordjyske kommuner i fællesskab. NThar tilbudt
ejerne udbud og administration af flextrafikken
siden 1997.

44
Primo 2012 gennemførte NT, via et analyseinstitut,
en undersøgelse af vognmændenes og chauffører-
nes syn på og tilfredshed med NT Flextrafik. Det var
en kvalitativ undersøgelse, hvor 8 tilfældigt udvalgte
vognmænd og 10 tilfældigt udvalgte chauffører blev
interviewet. De udvalgte vognmænd og chauffører er
anonyme for NT.
Analysen belyste holdninger fra vognmænd og chauf-
fører til NT Flextrafik, samt deres tilfredshed med
samarbejdet med NT.
Fra analysen kan udtrækkes en række styrker og
svagheder i NTFlextrafik set med leverandørens øjne:
Styrker
• Ideen med flextrafik er fornuftig
• Mere afvekslende at køre flextrafik
• Økonomiske besparelser
• Generelt et godt samarbejde i dagligdagen
• Flextur er et godt tilbud (for godt)
Svagheder
• Dårlig økonomi for vognmanden
• Ensidig fokus på prisen
• Vognmandsforretningen gearet til ”gamle dage”
• For mange om buddet - for mange vogne
• For lidt kontrol – mange konkurrenter snyder
• Manglende inddragelse og lydhørhed
• Vanskeligt at forstå systemet - de differentie-
rede serviceniveauer
• Manglende servicetid
• Udfordrende udbudsforretning
•
Det mener Leverandøren
Et resultat af undersøgelsen var også en række an-
befalinger fra analyseinstituttet til NT udarbejdet på
baggrund af vognmændene og chaufførernes tilbage-
meldinger.
NTs vognmænd og chaufførerne havde følgende ideér
til NT for at udbygge og videreudvikle samarbejdet
omkring flextrafikken:
• Øget dialog med vognmændene
• Drag nytte af vognmændenes og chaufførernes
praktiske erfaring
• Håndhæv krav overfor vognmænd og chauffører
- ens for alle
• Se nærmere på it-systemet
• Gennemgå udbudsbetingelserne
Illu. 44.1. I 2012 er der i alt 92 selvstændige vognmænd på kontrakt
med NT, og hertil kommer i alt 7 centraler med yderligt 173 vogn-
mænd. Samlet stiller disse vognmænd 1040 biler til rådighed for
flextrafikken, hvoraf 272 biler udfører fast kørsel. Der er i alt 960
faste chauffører og 326 afløsere der kører for NTFlextrafik.

45
Formbarometer for
NT Flextrafik
Flextrafikken i Nordjylland er i god form og kan op-
summeres med følgende:
• Region Nordjylland og de nordjyske kommuner
benytter sig i høj grad af NTs flextrafik, og NT
varetager ca. 80 % af specialkørslen i Nordjyl-
land fra sommer 2013.
• Kunderne er meget tilfredse. Den samlede andel
af tilfredse eller meget tilfrredse kunder i NTs
flextrafik ligger primo 2012 gennemsnitlig over
90 %.
• Kommunernes og regionens omkostninger ved
deltagelse i de variable kørselsordninger, er i
gennemsnit 25 % lavere end ved ukoordineret
kørsel.
• Kommunerne sparer i gennemsnit 8 % ved
deltagelse i den faste rutekørsel.
Alt i alt giver dette et gunstigt udgangspunkt ved ind-
gangen til en plan for flextrafikken gældende for pe-
rioden 2013-16.

46
46
De1 2 “Planen”, beskriver de indsatser der forventes
gennemført i planperioden 2013-16. Kapitlet afsluttes
med en implementeringsplan for indsatserne.

48
Indsatser
i perioden 2013-16 FLEX
tur
FLEX
sygehus
FLEX
læge
FLEX
skole
FLEX
aktivitet
FLEX
linjer
FLEX
handicap
FLEX
tur
FLEX
sygehus
FLEX
læge
FLEX
linjer
FLEX
handicap
FLEX
sygehus
FLEX
læge
FLEX
skole
FLEX
aktivitet
FLEX
handicap
FLEX
tur
FLEX
sygehus
FLEX
læge
FLEX
skole
FLEX
aktivitet
FLEX
linjer
FLEX
handicap
FLEX
tur
FLEX
sygehus
FLEX
læge
FLEX
skole
FLEX
aktivitet
FLEX
linjer
FLEX
handicap
FLEX
tur
FLEX
sygehus
FLEX
læge
FLEX
skole
FLEX
aktivitet
FLEX
linjer
FLEX
handicap
FLEX
tur
FLEX
sygehus
FLEX
læge
FLEX
skole
FLEX
aktivitet
FLEX
linjer
FLEX
handicap
FLEX
tur
FLEX
sygehus
FLEX
læge
FLEX
skole
FLEX
aktivitet
FLEX
linjer
FLEX
handicap
FLEX
tur
FLEX
sygehus
FLEX
læge
FLEX
linjer
FLEX
handicap
FLEX
skole
FLEX
aktivitet
FLEX
tur
FLEX
sygehus
FLEX
læge
FLEX
skole
FLEX
aktivitet
FLEX
linjer
FLEX
handicap
FLEX
tur
FLEX
sygehus
FLEX
læge
FLEX
skole
FLEX
aktivitet
FLEX
linjer
FLEX
handicap
FLEX
tur
FLEX
sygehus
FLEX
læge
FLEX
skole
FLEX
aktivitet
FLEX
linjer
FLEX
handicap
FLEX
tur
FLEX
linjer
FLEX
tur
FLEX
sygehus
FLEX
læge
FLEX
skole
FLEX
aktivitet
FLEX
skole
FLEX
aktivitet
FLEX
linjer
FLEX
handicap
FLEX
tur
FLEX
sygehus
FLEX
læge
FLEX
linjer
FLEX
handicap
Rettidige afhentninger og afleveringer
1.4
3.3
1.3
1.2
3.1
3.2
2.3
2.2
2.1
4.2
4.3
4.1
Incitamentsmodeller
Udbud og Kontrakter
Øget grundlag for koordinering
Chaufføruddannelse
Driftsstabilitet
Nyt bestillingsmodul til kommuner og region
- variabel kørsel
Rette værktøjer og kompetancer - fast kørsel
EJEREN
KUNDEN
LEVERANDØREN
FORRETNINGEN
Færdig løsning
3.4 Fælles aktiviteter og information
Færdig løsning
Udviklingsarb.
1.1
Vi arbejder for kunden Side 50
1
Vi styrker samarbejdet Side 55
2
Vi styrker relationerne Side 60
3
Vi skaber fortsat effektivisering Side 65
4
Udviklingsarb.
Udviklingsarb.
Udviklingsarb.
Udviklingsarb.
4.4 Miljø Udviklingsarb.
Udviklingsarb.
Udviklingsarb./
Færdig løsning
Udviklingsarb.
Udviklingsarb.
2.4 Mere og bedre dokumentation Udviklingsarb.
Færdig løsning
Udviklingsarb.
Udviklingsarb.

49
Hvem henvender indsatserne sig mod?
Indsatserne er alle kategoriseret ud fra de 4 ben i
forretningsplanens strategi:
Omhandler følgende kørselsordninger
Hvilke kørselsordninger henvender indsatsen sig
mod?
Fra forretningsplanen
Hvilke målsætninger fra forretningsplanen bidrager
indsatsen med?
Status
Er det en løsning der skal udarbejdes, eller er det en
færdig løsning klar til implementering?
FLEX
handicap
FLEX
sygehus
FLEX
læge
FLEX
aktivitet
FLEX
skole
FLEX
tur
FLEX
linjer
LEVERANDØREN
EJEREN
KUNDEN
FORRETNINGEN
FORRETNINGEN
Læsevejledning
Som supplement til hver indsats er listet en række
fakta. Faktaboksene skal læses på følgende måde:
Udviklingsarbejde
Færdig løsning
x
x

50
Kunden i centrum Fra forretningsplanen
Kunden skal opleve NT Flextrafik som en positiv for-
skel i hverdagen. NTs mission er at være med til at
løfte den samfundsmæssige opgave, der er i at have
et transporttilbud til alle. Det er uanset om det er pa-
tienter, specialklasseelever eller handicappede som
sidder i kørestol eller borgere, som bor i et område,
hvor Flextur er eneste transportmulighed, fordi der
ikke kører busser hele dagen. Hvis den kollektive tra-
fik skal være attraktiv, skal NT i højere grad turde for-
skelsbehandle kunderne på en positiv måde.
Brugernes tilfredshed med den service, der ydes ved
NTs personlige betjening af kunderne, er i dag alle-
rede høj. 95 % af kunderne i Flextur og Flexhandicap
er tilfredse eller meget tilfredse med servicen ved
be-stilling.
Kunderne forventer dog i højere grad, at kunne benyt-
te digitale medier (web, mobil eller smartphones) til
information og bestilling af kollektiv trafik.
For at forbedre kundetilfredsheden og styrke den
samlede rejseoplevelse for kunderne i flextrafikken,
gennemføres følgende indsatser i planperioden:
• Information om NTs kørselsordninger
• Markedsføring af NTs åbne kørselsordninger
• Rettidige afhentninger og afleveringer
• Flere selvbetjeningsmuligheder for kunderne
KUNDEN
Samlet set bidrager indsatserne med;
...at forbedre kundetilfredsheden og styrke den sam-
lede rejseoplevelse for kunderne. Kunden skal opleve
NTFlextrafik som en positiv forskel i hverdagen.
Herunder;
• Øget tilgængelighed til flextrafikken
• Kvalitetsudvikling af kørselsordningerne
• Øget kendskab til flextrafik
1.Vi arbejder for kunden

51
Det er afgørende for kundetilfredsheden, at kundens
forventninger er afstemt i forhold til det produkt, kun-
den har købt. Med andre ord, jo mere kunden ved om
produktet, jo større er chancen for, at kunden får det,
kunden forventer. Dette gør sig gældende uansat om
kørselsordningen er åben eller lukket.
Indsatsen “Information om NTs kørselsordninger” be-
står i at lave en informationskampagne på det digitale
medie (egne og sociale medier, sidstnævnte er kun
gældende for de åbne kørselsordninger). Målet er at
fremstille en film om hver kørselsordning, der klart
beskriver kørselsordningens egenskaber og formål.
Målet er at sikre, at kunden forstår, hvilket produkt
kunden køber og under hvilke betingelser.
Resultatet af indsatsen er derfor et visuelt billede af
hver kørselsordning.
Indsatsen bidrager med;
...at skabe et klart billede hos de potentielle kunder
omkring indholdet af de åbne kørselsordninger samt
sikreforståelseforproduktethoskundenidelukkede
kørselsordninger. Hvordan fungerer den enkelte ord-
ning, og hvad kan kunden forvente, når kunden køber
produktet? Denne information bidrager i stor grad til
en højere kundetilfredshed, og er derfor et væsent-
ligt element i forretningsplanens mål om en kundetil-
fredshed på 90 % i NTflextrafik.
Herunder;
• Bedre og mere målrettet information om NTs
kørselsordninger på egne medier
• Antallet af klager i NT Flextrafik reduceres med
min. 20%.
Status
FLEX
handicap
FLEX
sygehus
FLEX
læge
FLEX
aktivitet
FLEX
skole
FLEX
tur
FLEX
linjer
1.1. Information om NTs kørselsordninger
Udviklingsarbejde
Færdig løsning
x

52
...at kendskabet til de åbne kørselsordninger stiger
markant. Med et stigende kendskab til Flextrafik vil
kunden forventeligt også opfatte den kollektive trafik
som mere end bare busser. Dette vil generelt bidrage
til at øge kundetilfredsheden for alle kørselsordnin-
ger herunder også bustrafikken, og påvirker derfor
indirekte målet om en samlet kundetilfredshed med
NTFlextrafik på 90%.
Herunder;
• 75% af nordjyderne kender Flextur og 50% af
nordjyderne benytter Flextur
• Bedre markedsføring af NTs åbne kørselsord-
ninger
Status
FLEX
tur
1.2. Markedsføring af NTs åbne kørselsordninger
Mange nordjyder forbinder NT med busser, men det
er kun den halve sandhed. NT tilbyder et stort udvalg
af transportydelser udover bussen. Markedsføringen
skal gøre opmærksom på de forskellige transportmu-
ligheder.
Indsatsen “Markedsføring af NTs åbne kørselsordnin-
ger” består i, at NT Flextrafik får en langt mere frem-
trædende rolle på NTs egne medier og optræder på
lige fod med den almindelige busdrift.
Konkret indebærer dette, at der laves flere og hyp-
pigere visninger på NTs infoskærme i busser og på
terminaler omkring flextrafikken, og at flextrafikkens
åbne kørselsordninger markedsføres på NTs hjemme-
side og egne sociale medier.
Desuden forventer NT at husstandsomdele markeds-
føringsmateriale om de åbne kørselsordninger. NThar
tidligerehaftstorsuccesmedenlignendeindsatsom-
kringFlexturogønskeratgennemføredenneaktivitet
i tæt samarbejde med de enkelte kommuner.
Hos de nordjyske kommuner er der eksplicit ytret øn-
sker om øget markedsføring af Flextur i de tyndt be-
folkede områder, samt målrettet de der har behov for
at rejse på de trafiksvage tidspunkter.
Udviklingsarbejde
Færdig løsning
x
FLEX
linjer

53
1.3. Rettidige afhentninger og afleveringer
Formålet med indsatsen “Rettidige afhentninger og
afleveringer” er, at sikre præcise afhentnings- og afle-
veringstidspunkter for flextrafikkens kunder.
Den tid en chauffør samlet set har med den enkelte
kunde opdeles i:
1: Køretid.
Fast tid for kørsel fra A til B
2: Servicetid.
Variabel tid for håndtering af hjælpemidler og hjælp/
assistance fra chaufføren.
NThar,idesenesteår,opsamletpræcisekøretidervia
GPS i samarbejde FlexDanmark og Aalborg Universi-
tet. Dette giver mulighed for skelne mellem køre- og
servicetider, hvilket kan sikre endnu mere præcise af-
hentninger og afleveringer til gavn for kunderne.
Indsatsen har dermed 2 dele:
• Implementering af GPS baserede køretider
• Større præcision i fastsættelsen af servicetid
Økonomisk er indsatsen neutral, da køretiderne gene-
relt vil sænkes og servicetiderne generelt vil hæves.
...højere grad af rettidighed, som er et væsentligt
element for flextrafikkens kunder. Bedre rettidighed
skal bidrage til forretningsplanens mål om en kunde-
tilfredshed på 90% i NTFlextrafik.
Herunder;
• Andelen af rettidige afhentninger og afleve-
ringer stiger med 3% i perioden.
Status
FLEX
handicap
FLEX
sygehus
FLEX
læge
FLEX
aktivitet
FLEX
skole
FLEX
tur
FLEX
linjer
Udviklingsarbejde
Færdig løsning
x

54
Formålet med indsatsen “Flere selvbetjeningsmu-
ligheder for kunderne” er, at skabe en bedre og mere
fleksibel service for kunderne og øge informationen
før og under rejsen.
I dag foregår bestilling i NT Flextrafik primært ved at
kunden enten kontakter sin kommune eller regionen,
eller NTs Call Center og afgiver sin kørselsbestilling
telefonisk.
I indsatsen skal der arbejdes intensivt på at øge kun-
dens selvbetjeningsgrad, tilbyde kunden digitale be-
stillings- og betalingsformer og øge informationen
om den bestilte tur.
Den personlige betjening suppleres derfor med:
• Bestilling og betaling af ture på internettet og
mobile applikationer
• Kvittering for bestilling og varsling om turen på
SMS, e-mail og telefonisk call back
• Flextur på www.rejseplanen.dk (KTP 2013-16)
Som et led i gennemførelsen af indsatsen skal det be-
sluttes om der skal være et økonomisk incitament for
kunderne ved i højere grad at benytte sig af selvbetje-
ningsmulighederne.
Indsatsen imødekommer den fælles kommunale digi-
taliseringsstrategi 2015.
1.4. Flere selvbetjeningsmuligheder for kunderne
...udvikling og effektivisering af selvbetjeningsmulig-
hederne for kunderne. Øget fokus på kundens selv-
betjeningsmuligheder, er et væsentligt element i for-
retningsplanes fokus på at skabe den bedst mulige
kollektive trafik med fokus på god kundeservice. Ind-
satsen er et væsentligt element i forretningsplanens
mål om at fastholde kundetilfredshed på 90 % i NT
Flextrafik.
Herunder;
• Tilfredsheden med bestilling af kørsel fasthol-
des på mindst 95 % i planperioden.
• Kørselsbestillingen suppleres med kundeven-
lige selvbetjeningsmuligheder på internet og
mobiltelefoner.
• Udvikling af sms- og call back services, der kan
øge kundeinformationen før og under rejsen.
• Reducere antallet af bestillinger på telefonen.
• Nye og moderne betalingsformer
Status
FLEX
handicap
FLEX
sygehus
FLEX
læge
FLEX
tur
FLEX
linjer
Udviklingsarbejde
Færdig løsning
x

55
NT som totalrådgiver Fra forretningsplanen
I et fællesskab som NT Flextrafik er gode relationer
afgørende for udbyttet, og dermed er det en væsent-
lig indsats for NT at styrke samarbejdet med NTs
ejere.
I mange år har NTs fokus primært været at opbygge
og udvide systemfællesskabet med henblik på at
opnå stordriftsfordele.
Nyemuligheder,ønskerogkravopstårovertidogsom
det fremgår af analysen “Flextrafik i Nordjylland” ef-
terspørger NTs ejere totalrådgivning og inspiration til
udvikling og optimering af flextrafikområdet.
For at styrke samarbejdet med ejerne, og for at NT
kan forankre viden, skabe overblik og indsigt i flextra-
fikområdet i kommunerne og regionen, gennemføres
følgende indsatser i planperioden:
• Effektiv planlægning og god service
• Rådgivning om visitation
• Øget grundlag for koordinering
• Mere og bedre dokumentation
...én indgang for vores ejere. Kommunerne og regio-
nen skal, via samme indgang, opleve totalrådgivning
indenfor offentlig servicetrafik og en dynamisk sam-
arbejdspartner til bustrafik, togtrafik og flextrafik.
Herunder;
• Forankring og viden om flextrafik
• Klare og styrkede relationer til NTs ejere
• Yde kvalificeret totalrådgivning og fyldestgø-
rende dokumentation
EJEREN
2.Vi styrker samarbejdet

56
Kørselsomkostningerne i flextrafikken er i høj grad
afhængig af det serviceniveau som kørslen udføres
under. Serviceniveauet bestemmes af kommunerne
og regionen fra kørselsordning til kørselsordning.
Serviceniveauet bestemmes ud fra 2 faktorer:
• Forhold i kørslen, fx forskydninger af afhent-
nings- og afleveringstidspunkter, graden af om-
vejskørsel, antallet af passagerer i vognen osv.
• Forhold i visitering, fx krav om forsædeplads,
servicetid osv.
Generelt er sammenhængen, at et højt serviceniveau
giver mindre kørselskoordinering og medfører højere
kørselsomkostninger. Det er væsentligt, at der er en
optimal balance mellem effektiv planlægning og det
serviceniveau kunden tilbydes. Derfor skal denne
indsats bidrage til at belyse de økonomiske gevinster
ved at hæve eller sænke serviceniveauet for forskel-
lige områder.
Der skal i indsatsen “Effektiv planlægning og god ser-
vice” fortages en række analyser, der kan anvendes i
rådgivningen af kommuner og region. Analyserne skal
sammenligne kommunernes og regionens forskellige
kørselsordninger i flextrafikken både i Nordjylland og
på tværs af trafikselskaber.
Målet er, på baggrund af analyserne, at udarbejde en
række retningslinjer, der kan sikre det bedst mulige
beslutningsgrundlagifastsættelsenafserviceniveau-
et for flextrafikkens forskellige kørselsordninger.
2.1. Effektiv planlægning og god service
...at skabe fokus på, at NT opleves som en dynamisk
samarbejdspartner, der ønsker at udvikle flextrafik-
ken i tæt dialog med NTs ejere, og herigennem øge
grundlaget for koordinering i NTFlextrafik, således at
mindst 80% af kommunernes og regionens special-
kørsel udføres som Flextrafik.
Herunder;
• At yde kvalificeret totalrådgivning og fyldestgø-
rende dokumentation
• Analyse af udviklingsmuligheder, der kan udvide
og forbedre kørslen i NTFlextrafik
Status
FLEX
handicap
FLEX
sygehus
FLEX
læge
FLEX
aktivitet
FLEX
skole
FLEX
tur
FLEX
linjer
Udviklingsarbejde
Færdig løsning
x

57
2.2. Rådgivning om visitation
Finansministeriets rapport ”Kortlægning og analyse
af befordringsordninger” konkluderer, at der kan fin-
des betydelige besparelser i flextrafikken, udeluk-
kende ved at ændre procedurerne i forbindelse med
visitering af kunder og patienter.
NT ønsker, at understøtte og deltage i en proces om-
kring effektivisering af visitationen til kørselsord-
ningerne i flextrafik, for at kunne tilbyde NTs ejere et
overblik over nuværende visitationspraksis og bidra-
ge med øget rådgivning på området.
I samarbejde med 2-3 repræsentanter fra NTs ejer-
kreds, lægges der op til et projekt med to overord-
nede formål:
At dokumentere den nuværende praksis for visitation
ved at:
• Afdække serviceniveauet for flextrafikken i
Nordjylland
• Kortlægge organisering af visiteringen
• Belyse besparelsespotentialet i visitationen
At udarbejde en fuldstændig håndbog til gennemfø-
relse af fremtidige kommunale og regionale projekter
omkring effektivisering af visitationen, indeholdende:
• Nye kvalitetsstandarder og vejledninger for
visitation
• Handlingsplan for implementering af projekter i
region og kommuner
• Evaluering og erfaringsopsamling på projektet
...at NT skal opleves som en dynamisk samarbejds-
partner, der ønsker at udvikle flextrafikken i tæt dia-
log med NTs ejere og at grundlaget for koordinering
i NT Flextrafik øges, således at mindst 80% af kom-
munernes og regionens specialkørsel udføres som
Flextrafik.
Herunder;
• En effektivisering af den nuværende visita-
tionspraksis, for i sidste ende at kunne reducere
kommunernes og regionens udgifter til befor-
dringen.
• Yde kvalificeret totalrådgivning og fyldestgø-
rende dokumentation
Status
FLEX
handicap
FLEX
sygehus
FLEX
læge
FLEX
aktivitet
FLEX
skole
Udviklingsarbejde
Færdig løsning
x

58
2.3. Øget grundlag for koordinering
...at grundlaget for koordinering i NT Flextrafik øges,
såledesatmindst80%afkommunernesogregionens
specialkørsel udføres som flextrafik.
Herunder;
• Analyse af udviklingsmulighederne, der kan
udvide og forbedre kørslen i NTFlextrafik
Status
FLEX
handicap
FLEX
sygehus
FLEX
læge
FLEX
aktivitet
FLEX
skole
FLEX
tur
FLEX
linjer
Udviklingsarbejde
Færdig løsning
x
NTFlextrafik varetager i dag ca. 80 % af den samlede
flextrafik i Nordjylland. Det har i mange år været NTs
væsentligste opgave at udvide fællesskabet i NT
Flextrafik, og få flere ejere såvel som kørselsordnin-
ger med. Dette er ud fra rationalet, at jo flere kunder
der er at samkøre og jo mere kørsel der er at koordi-
nere desto større bliver den økonomiske gevinst.
Det er derfor væsentligt for flextrafikkens ejere, at
mest mulig specialkørsel lægges ind under flextrafik-
ken. Som led i indsatsen, ”Øget grundlag for koordine-
ring” lægges der op til at følgende tiltag:
• Kvalitetsikring. At kvalitetssikre og udvikle de
nuværende kørselsordninger i tæt samarbejde
med ejere og leverandører. Målet er at sikre
ejernes og kundernes fortsatte tilfredshed med
produkterne og herved fastholde kommunernes
interesse for og tilslutning til NTFlextrafik.
• Udvide kørselsgrundlaget. Fortsat arbejde for
at effektivisere og optimere gennem en øget
tilslutning til flextrafikken.
• Udvikling og nye produkter. Fokus på nye mar-
kedspotentialer fx ved at udvide Flexsygehus
til at omfatte kørsel af hvilende patienter og ud-
vikling af nye flextrafikprodukter som fx Flexair
(kørsel til/fra Aalborg lufthavn) og Flexblodprø-
ve (transport af blodprøver fra lægepraksis).

59
For at kunne forankre viden og skabe overblik og ind-
sigt i flextrafikken for NTs ejere, og dermed forankre
flextrafikken i kommunerne og regionen, er formålet
med indsatsen “Mere og bedre dokumantation”, at
gennemføre følgende:
• Styrket ledelsesinformation til NTs ejere. I
form af nøgletal og kvalitetsopfølgning med ud-
gangspunkt i årlige økonomiske effektmålinger,
tilfredshedsundersøgelser og klagehenvendel-
ser og -statistik. Gerne automatiseret.
• Udarbejdelse af rammeaftaler. For at gøre det
enkelt for kommunerne og regionen at skabe
overblik over hvilken kørsel, der er en del af NT
Flextrafik, erstattes eksisterende delaftaler
med kommunernes forskellige forvaltninger/
regionen med én rammeaftale for hele kommu-
nen/regionen. Rammeaftale beskriver hvilken
kørsel aftalen omfatter, overordnet opgave- og
ansvarsfordeling, hvilket serviceniveau der gæl-
der for kørslen, hvordan kørslen udføres, admini-
streres og finansieres samt hvor længe aftalen
er gældende.
• Udarbejdelse af produktkatalog. Synliggørelse
af de produkter og ydelser NTtilbyder.
• Fortsat udarbejdelse af forretningsplaner og
handlingsplaner. I samarbejde med NTs ejere
og øvrige samarbejdspartnere. Det skal være
synligt hvilke mål NT har for flextrafikken, og
hvilke indsatser der tænkes gennemført for at nå
målene. Der vil for næste planperiode (2017-20)
blive udarbejdet en samlet forretningsplan og
trafikplan for både bus-, tog- og flextrafik.
...”at styrke samarbejdet med NTs ejere og herigen-
nem øge grundlaget for koordinering i NTFlextrafik,
således at mindst 80% af kommunernes og regio-
nens specialkørsel udføres som NTFlextrafik”
Herunder;
• Forankring og viden om NTFlextrafik
• At yde kvalificeret totalrådgivning og fyldestgø-
rende dokumentation
Status
FLEX
handicap
FLEX
sygehus
FLEX
læge
FLEX
aktivitet
FLEX
skole
FLEX
tur
FLEX
linjer
2.4. Mere og bedre dokumentation
Udviklingsarbejde
Færdig løsning
x

60
Et fællesskab
3.Vi styrker relationerne
LEVERANDØREN
NT vil udvikle og stille krav til den kvalitet og service
som kunderne oplever. Centralt for god service og
kvalitet er viden om kunder og gode værktøjer til at
udføre opgaverne.
Det er NTs pligt at skabe rammerne for, at entrepre-
nørerne og deres chauffører kan udføre den bedst
mulige service for kunderne.
NT vil søge at styrke relationerne med den branche,
der byder på kørslen i NTFlextrafik gennem indsatser,
som øger indsigten i hinandens forretninger.
Entreprenører, chauffører og NT har en fælles inte-
resse i at kunderne oplever et stærkt produkt når de
benytter NTFlextrafik.
Derfor er det målet, at følgende indsatser gennemfø-
res i planperioden:
• Chaufføruddannelse
• Udbud og kontrakter
• Incitamentsmodeller
• Fælles aktiviteter og information
...et tættere samarbejde med NTs leverandører. NT
vil arbejde på at samarbejdet med entreprenørerne
styrkes gennem tiltag, der øger indsigten i hinandens
forretninger.
Herunder;
• Øget kvalitetssikring
• Information- og erfaringsudveksling
• Styrkelse af gensidigt branchekendskab

61
Chaufførens rolle er helt central og kunderne er ofte
helt eller delvist afhængige af den hjælp og service
der ydes af chaufføren. For NTer det vigtigt, at chauf-
førens kompetencer matcher kundernes behov og det
serviceniveau, der ønskes fra kommunernes og regio-
nens side.
Envæsentligindsatsiflextrafikplanenerderforatud-
vikle og gennemføre en uddannelse med certificering,
for flextrafikkens chauffører.
Uddannelsen målrettes den kundegruppe som flex-
trafikken transporterer og der vil i høj grad blive foku-
seret på offentlig servicetrafik og målgruppen ældre,
handicappede, syge og patienter.
Indsatsen “Chaufføruddannelse” gennemføres via et
nationalt samarbejde gennem Transportbranchens
Uddannelsesråd, hvor uddannelsen godkendes og
etableres på landsplan. Dette sikrer at uddannelsen
kan gennemføres som AMU uddannelse med tilhø-
rende finansiering.
...at skabe den bedst mulige kollektive trafik med fo-
kuspågodkundeservice.Detvurderesatindsatsener
et væsentligt element i forretningsplanens mål om en
kundetilfredshed på mindst 90% i NTFlextrafik.
Herunder;
• Reducere antallet af klager i NTFlextrafik med
20 %
• 95 % af alle chauffører skal have gennemført
uddannelsen inden planperiodens udgang
• Styrkede relationer mellem NTog leverandø-
rerne
Status
FLEX
handicap
FLEX
sygehus
FLEX
læge
FLEX
aktivitet
FLEX
skole
FLEX
tur
FLEX
linjer
3.1. Chaufføruddannelse
Udviklingsarbejde
Færdig løsning
x

62
3.2. Udbud og Kontrakter
Indsatsen bidrager til;
...at nettoomkostningerne for variabel kørsel i gen-
nemsnit er 20 % lavere end ved ukoordineret kørsel.
Herunder;
• Øget kvalitetssikring og udførelse af kvalitets-
kontrol i marken
• Information- og erfaringsudveksling, der styrker
relationerne mellem NTog leverandører i dag-
ligdagen
• Styrkelse af relationerne med vores entrepre-
nører, gennemsigtige og effektive udbudsforret-
ninger samt øget fokus på kvalitetssikring
• Udbud af flextrafik sker med udgangspunkt i
ejerkredsens krav og behov, og at udbudsmodel-
len understøtter entreprenørens mulighed for at
levere god kvalitet og kundebetjening.
Status
FLEX
handicap
FLEX
sygehus
FLEX
læge
FLEX
aktivitet
FLEX
skole
FLEX
tur
FLEX
linjer
Vognmændeme som afvikler flextrafikken, bliver
fundet via årlige udbud i NT Flextrafik. Udbudsbe-
tingelserne bliver offentliggjort på internettet og
vognmændene skal afgive bud via internettet. Ud-
budsbetingelserne er omfattende og kan afføde mis-
forståelser og fejl.
Vognmændene skal desuden opfylde en række kvali-
tetskrav når de afvikler flextrafik. Det drejer sig både
om krav til vogne og til chauffører. Det er vigtigt at
kvalitetssikre kørslen og lave kontraktopfølgninger
for sikre den høje kvalitet i NTFlextrafik.
Formålet med indsatsen “Udbud og kontrakter”, er at
sikre god konkurrence med professionel gennemfø-
relse af udbud og efterfølgende kontraktopfølgning.
Følgende områder behandles i indsatsen:
• Effektiv og gennemsigtig udbudsforretning.
Det skal være gennemskueligt for leverandører-
ne at afgive tilbud. Dermed sikres et stort antal
tilbudsgivere. Udbudsmaterialet og brugen af
NTs tilbudsportal skal være letforståeligt og det
skal først og fremmest sikres, at der ikke sker
fejl og misforståelse fra leverandørens side i
udbudsprocessen.
• Kvalitetssikring. Arbejdet med kvalitets- og
kontraktopfølgning skal synliggøres både
overfor ejere og leverandører. Det er væsentligt
at denne opfølgning er systematisk og doku-
menterbar. Arbejdet skal også kunne anvendes i
udarbejdelse af nøgletal for driftskvaliteten.
• “Leveret kvalitet”. Der gennemføres en analyse
af muligheden og effekten af at indføre statistik
i udbudsforretningen på vognmændenes leve-
rede kvalitet, for at fastholde og/eller udvikle
den nuværende leverandørkvalitet.
Udviklingsarbejde
Færdig løsning
x

63
Denne indsats skal arbejde med incitamenter som en
del af flextrafikken, fx ved at belønne entreprenøren
økonomisk for grøn kørsel, et reduceret antal klager,
god kundeservice og uddannede chauffører.
Formålet med indsatsen “Incitamentsmodeller” er at
analysere og afdække mulighederne for indførelse af
incitamentsmodeller, før en eventuel beslutning om
benyttelse af incitamentsmodeller tages.
Det er væsentligt, at incitamentsmodellerne under-
støtter de forretningsmæssige og strategiske mål,
der er for flextrafikken. Hertil kommer at økonomiske
incitamenter kræver finansiering, da målet med inci-
tamenterne er at forbedre kvaliteten og ikke at opnå
samme kvalitet billigere.
Indsatsen skal trække på erfaringerne i busdriftens
incitamentsmodeller og de justeringer, der er foreta-
get over årene. Indsatsen vil i høj grad skulle inddrage
ønskerne fra ejerne i forhold til hvordan kvalitetsind-
sats skal belønnes, samt inputs fra entreprenørerne i
forhold til hvilke elementer, der kan flytte kvaliteten
og servicen positivt.
...at skabe den bedst mulige kollektive trafik med fo-
kus på god kundeservice. Indsatsen er et væsentligt
element i forretningsplanens mål om en kundetil-
fredshed på mindst 90% i NTFlextrafik
Herunder;
• Udvikling af incitamentsmodel, der belønner den
gode entreprenør
• Udbud af flextrafik sker med udgangspunkt i
ejerkredsens krav og behov, og udbudsmodellen
understøtter entreprenørens mulighed for at
levere god kvalitet og kundebetjening
Status
FLEX
handicap
FLEX
sygehus
FLEX
læge
FLEX
aktivitet
FLEX
skole
FLEX
tur
FLEX
linjer
3.3. Incitamentsmodeller
Udviklingsarbejde
Færdig løsning
x

64
3.4. Fælles aktiviteter og information
...at understøtte forretningsplanens mål om en kun-
detilfredshed på mindst 90% i NTFlextrafik.
Herunder;
• Informations- og erfaringsudveksling, der
styrker relationerne mellem indkøber (NT) og
leverandører (entreprenører) i dagligdagen
• Styrkelse af det gensidige branchekendskab,
samt af den daglige dialog mellem leverandør og
NTFlextrafiks egne medarbejdere.
Status
FLEX
handicap
FLEX
sygehus
FLEX
læge
FLEX
aktivitet
FLEX
skole
FLEX
tur
FLEX
linjer
Formålet med denne indsats er at intensivere og
strukturere dialog og informationskanaler mellem
NT og flextrafikkens entreprenører. Herigennem skal
der kontinuerligt skabes bedre sammenhæng mellem
planlægning og udførelse af kørslen.
Dialogen skal understøtte, at den rette service ydes
fra chauffør til kunde, fra NTtil chauffør og med andre
samarbejdspartnere som chauffør, vognmand og NT
møder i dagligdagen eks. kommunernes eller regio-
nens kørselskontorer.
Denne indsats vil derfor tage fat på to områder:
• Et årshjul for dialogarrangementer. Med en
række valgfrie tilbud til vognmænd og chauffø-
rer. Dialogarrangementerne skal handle om drift,
systemet og servicebehov fra kunder. Arrange-
menterne kan foregå både hos NTog lokalt hos
vognmanden. Årshjulet tilrettelægges så det
matcher udbudsperioderne og kørselsstart for
henholdsvis variabel og fast kørsel.
• Informationsportal. Igangsættelse af ny portal
for information, korrespondance mv. mellem
NTog entreprenører, med mulighed for at den
enkelte chauffør også kan søge information.
Udviklingsarbejde
Færdig løsning
x
x

65
Grundproduktet
skal være i orden
Det er NTs opgave kontinuerligt at arbejde med mere
effektive arbejdsprocesser internt og i samarbejde
med både ejere og leverandører.
Det er afgørende, at der hele tiden opleves en bedre
planlægning og en nemmere og mere effektiv be-
stilling for både den faste og den variable kørsel, og
at processen bag også løbende evalueres og udvikles.
For at NTs forretning fortsat løbende effektiviseres,
er det målet, at følgende indsatser gennemføres i
planperioden:
• Driftsstabilitet
• Nyt bestillingsmodul til kommuner/region -
variabel kørsel
• Rette værktøjer og kompetencer - fast kørsel
• Miljø
4.Vi skaber fortsat effektivisering
FORRETNINGEN
FORRETNINGEN
...“en kontinuerlig effektivisering af forretningen
med fokus på både de menneskelige og de tekniske
faktorer.”
Herunder;
• Øget koordinering og herved mindre tomkørsel
• Optimering og videreudvikling af ITværktøjer
• Udvikling og effektivisering af bestillings- og
planlægningsprocesser

66
NT har dagligt flere tusinde professionelle brugere
af systemerne bag flextrafikken, herunder sygeple-
jersker, kommunale sagsbehandlere, chauffører osv.
Systemerne planlægger, koordinerer og samkører alt
kørslen under flextrafikken. Dette, sammen med en
velfungerende kommunikation mellem bruger og sy-
stem, gør, at en stabil drift er essentiel.
Driftssikkerhed og driftsstabilitet er vigtige elemen-
ter i hverdagen. Både hos NT, hos de medarbejdere i
regionen og kommunerne, som anvender NTs syste-
mer og ikke mindst hos flextrafikkens chauffører og
kunder, som bliver direkte påvirket af nedbrud i sy-
stemerne.
Der er forskellige årsager til, at der i dagligdagen kan
opleves problemer med driften. Det kan fx være fejl
og nedbrud i systemerne, uklar kommunikation i drif-
ten og fejlagtige oplysninger knyttet på de enkelte
vogne.
Der er derfor tre overordnede fokusområder i indsat-
sen ”Driftsstabilitet”:
• Professionalisering af it-driften og faste proce-
durer for back up
• Kvalitetssikring af data koblet til it-systemet
• Kommunikation mellem it-systemet og vogne i
drift
Målet med indsatsen “Driftsstabilitet” er derfor, at
driftssikkerheden og driftsstabiliteten højnes så kun-
der, daglige brugere og leverandører vil opleve færre
problemer i den daglige anvendelse af flextrafikkens
systemer og at flextrafikkens kunder vil opleve færre
forsinkelser og fejl i benyttelsen af flextrafikkens kør-
selsordninger.
...at sikre høj driftsstabilitet og driftssikkerhed gen-
nem et arbejde for kontinuerlig effektivisering med
fokus på både menneskelige og tekniske faktorer.
Herunder;
• At driftsstabiliteten og driftsikkerheden i NTs
it-system højnes for medarbejdere i region og
kommune, og at kommunikationen til flextrafik-
kens leverandører højnes
• At den brugeroplevede driftsstabilitet og drifts-
sikkerhed for flextrafikkens kunder højnes
Status
FLEX
handicap
FLEX
sygehus
FLEX
læge
FLEX
aktivitet
FLEX
skole
FLEX
tur
FLEX
linjer
4.1. Driftsstabilitet
Udviklingsarbejde
Færdig løsning
x

67
4.2. Nyt bestillingsmodul til kommunerne og regionen - variabel kørsel
...en optimering og videreudvikling af IT-værktøjet i
flextrafikken.
Herunder;
• Kontinuerlig effektivisering af bestillings- og
• Implementering af en ny og mere brugervenlig
version af modulet til bestilling af variabel
kørsel
Status
FLEX
handicap
FLEX
sygehus
FLEX
læge
FLEX
tur
FLEX
linjer
Udviklingsarbejde
Færdig løsning
x
It-systemet er et af grundelementerne i flextrafikken,
og skal udvikles med henblik på at imødekomme nye
behov og krav.
Formålet med indsatsen “Nyt bestillingsmodul til
kommuner/regionen - variabel kørsel” er derfor at
sikre, at it-systemet lever op til nutidens standarder
og fortsat kan supporteres.
I arbejdet med indsatsen implementeres en ny og
færdigudviklet version af NTs modul til bestilling af
variabel kørsel.
Modulet implementeres for at sikre følgende mulig-
heder:
• Implementering af Flexlinjer
• Integration af moderne teknologier herunder;
Call-back pr. telefon, SMS og e-mail.
• Integration med Borger.dk
• Øget brugervenlighed for brugeren af systemet
herunder, et intuitivt system, mulighed for brug
af taster i bestillingen, færre billedskift for at
gennemføre bestillingen

68
Udviklingsarbejde
Færdig løsning
x
Kommunerne vælger i stigende omfang, og i samar-
bejde med NT, at administrere fast kørsel til institu-
tioner gennem kørselsordningerne FlexAktivitet og
FlexSkole.
NT tilbyder i dag kommunerne forskellige modeller
for håndtering og planlægning af kørslen afhængig af
kommunernes ønsker til organisering:
• En decentral model på institutionsniveau
• Et centralt kørselskontorer i kommunen
• En central planlægning hos NT
Det er afgørende, at de it-værktøjer som NT leverer
til kommunerne og regionen understøtter de modeller
der vælges. Samtidig er det vigtigt, at der sker en kon-
tinuerlig kompetenceudvikling i NT og i kommunerne
på området.
NT har, gennem de seneste år, udviklet på metoderne
og værktøjerne til brug for planlægning af den faste
kørsel. Indsatsen ”Rette værktøjer og kompetencer
– fast kørsel” skal sikre, at der fortsat er fokus på it-
understøttelsen og kompetencer for planlægningen
af den faste kørsel både i drifts- og i udbudssammen-
hænge.
Indsatsen har to hovedelementer:
• Analyse. Nuværende metoder, kompetencer og
værktøjer analyseres for herigennem at sikre
en kontinuerlig udvikling inden for eksisterende
rammer.
• Udvikling. Nye værktøjer afsøges og analysere
for økonomi og funktion, og herefter gennemfø-
res tests i driften.
...”at grundlaget for koordinering i NTs flextrafik øges,
så mindst 80% af kommunernes og regionens spe-
cialkørsel udføres som flextrafik
Herunder;
• Optimering og videreudvikling af IT-værktøjer
• Kontinuerlig effektivisering af bestillings- og
Status
FLEX
aktivitet
FLEX
skole
4.3. Rette værktøjer og kompetencer - fast kørsel

69
4.4. Miljø
...”at imødekomme en målsætning om at indgå grønne
partnerskaber med region, kommuner, leverandører,
og erhvervslivet om at øge andelen af tog, busser,
minibusser, taxa mv. i NTs trafik.”
Herunder;
• Skærpede miljækrav i kontrakter og bonus-
model for miljørigtig adfærd hos chauffører og
leverandører
• NTs miljøvenlige biler skal være synlige i gadebil-
ledet og NTskal have en grøn markedsprofil
• Udarbejdelse af miljøregnskab
Status
FLEX
handicap
FLEX
sygehus
FLEX
læge
FLEX
aktivitet
FLEX
skole
FLEX
tur
FLEX
linjer
Denne indsats skal sætte miljøet på dagsordenen i NT
Flextrafik.
I NTs forretningsplan for busområdet indgår anven-
delsen af mindre busser fra flextrafikken i rutekørs-
len, og behovsdækket trafik som en erstatning for ren
rutekørsel.
Foratunderstøttedettebehovfradenøvrigekollekti-
ve trafik, og skabe viden og muligheder i flextrafikken
for positiv miljøudviking, vil indsatsen “Miljø” arbejde
med to områder:
• Overblik. Flextrafikken skal fremadrettet indgå i
NTs grønne regnskab.
• Analyse og viden. Lovgivningen på miljøområ-
det for de biler der bruges i Flextrafikken udvik-
les konstant. Denne del af indsatsen skal både
klarlægge denne udvikling og opstille forskellige
muligheder og scenarier for eventuelle miljøtil-
tag og -projekter på området.
Udviklingsarbejde
Færdig løsning
x

70
Implementeringsplan 2013-16
Implementeringsplanen på modstående side giver en
indikation på, hvornår i planperioden arbejdet med de
enkelte indsatser vil foregå.
Under arbejdet med implementeringen af Flextrafik-
planen vil der blive udarbejdet en mere detaljeret plan
for den enkelte indsats, som givetvis vil resultere i ju-
steringer af implementeringsplanen.
Økonomi for Flextrafikplan for Nordjylland 2013-16
Indsatserne i nærværende Flextrafikplan finansieres
indenfor den eksisterende økonomiske ramme for NT
Flextrafik.

71
2013 2014 2015 2016
2013 2014 2015 2016
2013 2014 2015 2016
2013 2014 2015 2016
* Rettidige afhentninger og afleveringer
1.4
3.3
1.3
1.2
3.1
3.2
2.3
2.2
2.1
4.2
4.3
4.1
Incitamentsmodeller
Udbud og Kontrakter
* Øget grundlag for koordinering
* Arbejdet med indsatsen er igangsat i 2012
* Chaufføruddannelse
Driftsstabilitet
Indsatsen gennemføres Fortsat fokus på indsatsen
* Nyt bestillingsmodul til kommunerne og
region - variabel kørsel
Rette værktøjer og kompetencer - fast kørsel
3.4 Fælles aktiviteter og information
1.1
1
2
3
4
4.4 Miljø
2.4 Mere og bedre dokumentation

72
72
De1 3 “Bilag”, indeholder først en uddybende beskri-
velse af de 7 kørselsordninger i NTFlextrafik og efter-
følgende vises en række nøgletal for flextrafikken.

75
i NT Flextrafik
Udgangspunktet for, hvordan den enkelte kørselsord-
ning i NT Flextrafik er tilrettelagt, ligger i kundernes
behov. Den enkelte kunde kan have en eller flere ind-
gange til flextrafikkens forskellige kørselsordninger.
På de følgende sider beskrives de 7 kørselsordninger
i NTFlextrafik:
Jeg skal på besøg hos min
familie, og jeg vil i øvrigt
også gerne til bankospil,
men da jeg er bevægelses-
hæmmet, kan jeg ikke altid
benytte bussen.
Jeg vil gerne en tur ned til
aktivitetscenteret. Hvis
jeg ikke skal gå for langt til
et stoppested, og nogen
kan hjælpe mig ind og ud
af bussen, vil jeg gerne
med en bus.
Jeg skal op på aktivitets-
centeret, hvor jeg går hver
onsdag. Jeg er ikke i stand
til selv at gå ned til bussen.
Min søn går på specialsko-
le og har langt til skole. Der
er ikke forbindelse med de
almindelige busser mellem
skole og vores hjem.
Jeg har en aftale ved min
læge, men jeg kan ikke selv
transportere mig derhen
med bussen da jeg er pen-
sionist og dårligt gående.
Jeg skal til behandling på
sygehuset og kan, grundet
sygdom, ikke benytte
bussen.
Mit helbred fejler ingen-
ting, men jeg vil gerne på
besøg hos nogle venner.
Der afgår ingen busser i
nærheden af mit hjem og
jeg vil gerne afsted, så
derfor er Flextur et oplagt
valg.
s: 78 / Flexsygehus s: 88 / Flexlinjer
s: 80 / Flexaktivitet
s: 76 / Flexhandicap s: 84 / Flexskole
s: 82 / Flexlæge s: 86 / Flextur

76
Flexhandicap er en kørselsordning der sikrer, at han-
dicappede får et tilbud om kollektiv trafik som andre
borgere, selv om de ikke kan benytte almindelige tog
og busser.
Flexhandicap tilbydes til de kunder, der af kommunen
erberettigettiletganghjælpemiddelellerenkørestol.
Kunden skal være fyldt 16 år, have fast bopæl i Region
Nordjylland og have et handicap varende længere end
12 måneder.
Det er bopælskommunen, der visiterer kunderne til
optagelse i Flexhandicap, hvorefter kunden mod en
årlig abonnementspris på 400 kr. (fra 1. jan. 2013) får
ret til 104 enkeltture årligt under ordningen. Efter op-
tagelse i Flexhandicap skal kunden eller pårørende
selv bestille de ønskede ture, enten telefonisk hos
NTs Call Center eller over internettet.
Flexhandicap tilbyder kørsel fra gadedør til gadedør
som supplerende tilbud til andre kørselsordninger. I
Flexhandicap anvendes taxi og handicapvenlige lift-
busser, og tilbuddet omfatter kørsel til fritidsaktivi-
teter, familiebesøg, indkøb, kulturelle arrangementer,
lægebesøg mv.
Hvis kunden er afhængig af hjælp under transporten,
kan der søges om at tage en ledsager med gratis. Hvis
kunden ikke er tildelt gratis ledsager, kan en medrej-
sende køre med til samme pris, som kunden selv skal
betale for turen.
Turene finansieres som en kombination af egenbeta-
ling og kommunalt tilskud, der følger kundens bopæl.
Flexhandicap
FLEX
handicap
Om kunderne:
• 93% har ikke rådighed over bil
• 75% er over 70 år
• 4 ud af 5 er kvinder
Om brugen af:
• 33% anvender Flexhandicap mindst 1 gang/uge
• 85% bestiller selv turen
Illu. 76.1.Viser
kundernes sam-
lede tilfredshed
med konceptet for
Flexhandicap målt i
okt. 2011.
100 %
90 %
80 %
70 %
60 %
50 %
40 %
30 %
20 %
10 %
0 %
Ventetid
kundecenter
Service ved
bestilling
Ringe 2
timer før
Anbefale til
andre (ja)
Tilfredshed
med
ordningen
Samlet kundetilfredshed
v/ Flexhandicap
Enig / tilfreds
Helt enig / meget tilfreds

77
Illu. 77.2. Optegnelse over den gældende lovgivning for Flexhandicap pr dato.
77
Illu. 77.2. Optegnelse over den gældende lovgivning for Flexhandicap pr dato.
Lovgivning for Flexhandicap
Område Myndighed Lovgivningen
Individuel handicapkørsel § 11 i Lov omTrafikselskaber, Individuel handicapkørsel
for svært bevægelseshæmmede voksne
Kommune/
Region/
Trafikselskab
700.000
600.000
500.000
400.000
300.000
200.000
100.000
2008 2009 2010 2011
Udvikling i antal personrejser 2008-11
v/ Flexhandicap
Antal personrejser
Illu. 77.1. Graf over udviklingen i antal
personrejser i Flexhandicap fra 2008-11
(antal bestilte ture inkl. medrejsende og
ledsagere).

78
Flexsygehus er en regional kørselsordning for patien-
ter, der skal til undersøgelse eller behandling på et
sygehus, og som ikke kan benytte traditionel kollektiv
trafik. De største patientgrupper er dialysepatienter
og patienter til stråle- og kemobehandling, men stort
set alle typer patienter kan befordres.
Regionens ansatte på kørselskontorerne visiterer
kørslerne i Flexsygehus og bestiller turene direkte i
NTs planlægningssystem, og via NTs webbaserede
bestillingsmodul kan sygeplejersker og lægesekre-
tærer selv bestille hjemkørsler til patienterne.
NT Flextrafik kan varetage stort set alle former for
kørselmedsiddendepatienter.Patientkørslenkoordi-
neres med andre tilbud i flextrafikken, hvilket betyder
at patienterne samkøres med andre kunder eller pa-
tienter, der befordres via NT. Enkelte patientgrupper
køres alene grundet svær sygdom.
Patienten følges til og hentes ved afdelingen på syge-
huset, hvis der er behov for det.
Kørslen finansieres af regionen.
I Region Hovedstaden og Movia køres der også med
Patientbusser. I Region Hovedstaden varetages også
hvilende og akut patientkørsel gennem flextrafikken.
NT varetager ikke hvilende eller akut patientkørsel
med Flexsygehus.
Flexsygehus
FLEX
sygehus
Illu. 78.1.Viser kundernes
samlede tilfredshed med
konceptet for Flexhandi-
cap målt i okt. 2011.
Om kunderne:
• 39% har rådighed over bil
• Alle aldersgrupper er repræsenteret
• 64 % er kvinder
Om brugen af:
• 53% anvender Flexsygehus mindre end 1 gang/
måned
• 68% bestiller selv turen
• 19% bestilles af plejepersonalet
100 %
90 %
80 %
70 %
60 %
50 %
40 %
30 %
20 %
10 %
0 %
Tilfredshed
med
ordningen
v/ Flexsygehus
Enig / tilfreds

79
Illu. 79.2. Optegnelse over den gældende lovgivning for Flexsygehus pr. dato.
Lovgivning for Flexsygehus
Område Myndighed Lovgivningen
Siddende patientbefordring Regionen § 171 stk. 1 og 2 i Sundhedsloven, Siddende befordring til
sygehus - behandling intern i regionen
§ 171 stk. 1 og 2 i Sundhedsloven, Siddende befordring til
sygehus - behandling på tværs af regionen/udlandet
§ 173 stk. 3 i Sundhedsloven, Ledsagelse intern i regionen
§ 173 stk. 3 i Sundhedsloven, Ledsagelse på tværs
af regionen/udlandet
700.000
600.000
500.000
400.000
300.000
200.000
100.000
2008 2009 2010 2011
Udvikling i antal personrejser 2008-11
v/ Flexsygehus
Antal personrejser
Illu. 79.1. Graf over udviklingen i antal
personrejser i Flexsygehus fra 2008-11
(antal bestilte ture inkl. medrejsende og
ledsagere).

80
Flexaktivitet dækker over en række kørselsordninger
med kørsel af ældre til dagcentre, genoptræning og
kommunale sundhedscentre, samt kørsel af personer
med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktions-
evne (handicappede), der er visiteret til aktivitets- og
samværstilbud.
Kunderne visiteres af bopælskommunen til kørsels-
ordningen, og det er ligeledes kommunen, der fast-
sætter visitationskriterierne.
Flexaktivitet udføres som fast kørsel, det vil sige kør-
sel i faste ruter og til faste tidspunkter, hvor flere kun-
der kører sammen i samme vogn. I nogle kommuner er
det personalet på aktivitetscentrene der planlægger
kørslen, og andre steder planlægges det af kommu-
nen eller af NTs planlægningsteam.
Kørslen finansieres af kommunen, men der forekom-
mer i nogle kommuner delvis brugerbetaling.
Flexaktivitet
FLEX
aktivitet
Illu. 80.1.Viser den samlede tilfredshed
med konceptet for Flexaktivitet målt
i okt. 2011. Bemærk at tilfredsheden
er målt sammen med Flexskole under
betegnelsen fast rutekørsel. Derfor
er tilfredsheden for Flexaktivitet og
Flexskole den samme.
Om kunderne:
• 64% har rådighed over bil
• 19% er 80 år og over
• 2 ud af 3 er kvinder
Om brugen af:
• 91% anvender Flexaktivitet en eller flere gange
månedligt
100 %
90 %
80 %
70 %
60 %
50 %
40 %
30 %
20 %
10 %
0 %
Tilfredshed
med
ordningen
v/ Flexaktivitet
Enig / tilfreds

Kollektiv Trafikplan for flextrafik 2013-16 | Nordjyllands Trafikselskab

Kollektiv Trafikplan for flextrafik 2013-16 | Nordjyllands Trafikselskab

Recommended

Recommended

More Related Content

Similar to Kollektiv Trafikplan for flextrafik 2013-16 | Nordjyllands Trafikselskab

Similar to Kollektiv Trafikplan for flextrafik 2013-16 | Nordjyllands Trafikselskab (20)

Kollektiv Trafikplan for flextrafik 2013-16 | Nordjyllands Trafikselskab