Going concern i retligt perspektiv – ledelsens og revisors ansvar

Going concern
i retligt perspektiv
– ledelsens og revisors ansvar
1. Indledning 2. Going concern-forudsætningens relevans for ledel-
Denne artikel omhandler going concern i retligt perspektiv.1 Artiklen sen, revisor og regnskabsbrugerne
fokuserer i den forbindelse på ledelsens og revisors ansvar. Artiklen er
baseret på forfatterens ph.d.-afhandling (Seehausen, 2010).2 3 Going concern-forudsætningen er som bekendt en af de grundlæg-
Artiklen er struktureret på følgende måde. I afsnit 2 redegøres der gende forudsætninger for årsrapporten. Det fremgår for eksempel af
for going concern-forudsætningens relevans for ledelsen, revisor og going concern-forudsætningen i ÅRL, at årsrapporten skal udarbejdes
regnskabsbrugerne. I afsnit 3 præsenteres de rets- og ansvarsområder, efter den grundlæggende forudsætning, at driften af en aktivitet
som behandles i artiklen. I afsnit 4 behandles sammenhængen mellem formodes at fortsætte, medmindre den ikke skal eller ikke antages at
regnskabs-, selskabs-, konkurs- og erstatningsretten i relation til going kunne fortsætte, og at klassifikation og opstilling samt indregning og
concern, det vil sige sammenhængen mellem det regnskabsretlige måling skal tilpasses med denne afvikling, såfremt en aktivitet afvikles,
going concern-begreb og dermed ledelsens regnskabsretlige ansvar i jf. § 13, stk. 1, nr. 4. En aktivitet kan overordnet defineres som en virk-
relation til going concern, de selskabsretlige kapitalberedskabs- og ka- somhed eller en del af en virksomhed.
pitaltabsbegreber og dermed ledelsens selskabsretlige ansvar i relation Dette indebærer, at going concern-forudsætningen i høj grad er
til going concern, det konkursretlige insolvensbegreb samt ledelsens relevant for ledelsen, idet ledelsen har ansvaret for at udarbejde og
erstatningsretlige ansvar i relation til going concern. I afsnit 5 behandles aflægge årsrapporten. Ledelsen skal i den forbindelse foretage en vur-
sammenhængen mellem regnskabs- og revisionsretten i relation til go- dering af going concern. Formålet med dette er at sikre, at ledelsen
ing concern, det vil sige sammenhængen mellem ledelsens regnskabs- tager stilling til, dels om der er going concern-problemer, som der
og revisors revisionsretlige ansvar i relation til going concern. I afsnit 6 skal oplyses om i årsrapporten, dels om going concern-forudsætnin-
drages der nogle overordnede konklusioner på baggrund af artiklen. gen er til stede, og dermed om årsrapporten skal udarbejdes på going
concern- eller non going concern-basis.
Det indebærer imidlertid også, at going concern-forudsætningen
også er relevant for revisor, idet revisor har ansvaret for at revidere
årsrapporten. Revisor skal i den forbindelse foretage en vurdering af
going concern. Det er naturligvis ikke revisors ansvar at oplyse om
eventuelle going concern-problemer i årsrapporten, ligesom det ikke
er revisors ansvar at udarbejde årsrapporten på non going concern-
basis, såfremt going concern-forudsætningen ikke er til stede. Det
er derimod revisors ansvar at oplyse herom i revisionspåtegningen,
såfremt ledelsen ikke har oplyst om eventuelle going concern-pro-
blemer i årsrapporten, eller ledelsen har udarbejdet årsrapporten på
going concern-basis, selv om going concern-forudsætningen ikke er
til stede.
Sammenhængen mellem ledelsens regnskabs- og revisors revisions-
retlige ansvar i relation til going concern består således overordnet i,
at både ledelsen og revisor skal foretage en vurdering af going con-
cern. Ledelsens vurdering af going concern skal naturligvis foretages i
Af Faglig konsulent, cand.merc.aud., ph.d. forbindelse med udarbejdelsen og aflæggelsen af årsrapporten, hvori-
Jesper Seehausen, Faglig udviklingsafdeling, Beierholm

18 Going concern i retligt perspektiv Revision & Regnskabsvæsen nr. 4 · 2011

Polfoto/Finn Frandsen

Revision & Regnskabsvæsen nr. 4 · 2011 Going concern i retligt perspektiv 19

Revisor er som bekendt offentlighedens tillidsrepræsen-
tant. Dette indebærer, at revisor – ud over at varetage
hensynet til virksomheden og ledelsen – også skal varetage
hensynet til offentligheden. Såfremt hensynet til virksom-
heden og ledelsen er i konflikt med hensynet til offentlig-
heden, skal revisor varetage hensynet til offentligheden
frem for hensynet til virksomheden og ledelsen.

mod revisors vurdering af going concern skal foretages i forbindelse i årsrapporten, eller ledelsen har udarbejdet årsrapporten på going
med revisionen af årsrapporten. concern-basis, selv om going concern-forudsætningen ikke er til stede.
Ud over ledelsen og revisor er going concern-forudsætningen også For det første kan både ledelsen og revisor ifalde erstatningsansvar
relevant for regnskabsbrugerne. over for regnskabsbrugerne. Det er dog som altid inden for erstat-
Regnskabsbrugerne har således en naturlig interesse i, at oplysninger ningsretten en forudsætning, at skadevolder, det vil sige ledelsen og/
om eventuelle going concern-problemer kommer til deres kendskab. eller revisor, har handlet culpøst, det vil sige forsætligt eller uagtsomt.
Det er i den forbindelse i princippet uden betydning, om disse oplys- For det andet kan både ledelsen og revisor i princippet ifalde strafan-
ninger kommer til regnskabsbrugernes kendskab i årsrapporten eller svar i form af bøde eller – under særligt skærpende omstændigheder
revisionspåtegningen. Det er derimod næppe uden betydning, om – fængsel. Det er dog som altid inden for strafferetten en forudsæt-
oplysningerne stammer fra ledelsen eller revisor, idet regnskabsbruger- ning, at ledelsen og/eller revisor har handlet forsætligt eller uagtsomt
ne formentlig tillægger oplysninger fra revisor større vægt eller i hvert afhængigt af, hvilken straffe- eller strafbelagt bestemmelse der er tale
fald større objektivitet end oplysninger fra ledelsen. om. Der er naturligvis ikke tale om, at ledelsen og/eller revisor kan
Det må desuden antages, at regnskabsbrugerne fortolker en årsrap- ifalde strafansvar over for regnskabsbrugerne, idet strafansvaret – i
port med oplysninger om going concern-problemer eller forsynet modsætning til erstatningsansvaret – er generelt sanktioneret.
med en modificeret revisionspåtegning som følge af going concern- For det tredje kan revisor – men ikke ledelsen – ifalde disciplinæran-
problemer som et signal om, at der er væsentlig usikkerhed forbundet svar i form af advarsel, bøde eller – under særligt skærpende omstæn-
med going concern-forudsætningens tilstedeværelse. Dette er for så digheder – frakendelse af godkendelsen. Det er dog som altid inden
vidt en rigtig fortolkning. Det er imidlertid vigtigt ikke at forveksle en for disciplinærretten en forudsætning, at revisor har handlet forsætligt
årsrapport med oplysninger om going concern-problemer med en års- eller groft uagtsomt. Der er naturligvis ikke tale om, at revisor kan ifal-
rapport udarbejdet på non going concern-basis, ligesom det er vigtigt de disciplinæransvar over for regnskabsbrugerne, idet disciplinæran-
ikke at forveksle en årsrapport forsynet med en modificeret revisions- svaret – ligesom strafansvaret – er generelt sanktioneret.
påtegning som følge af going concern-problemer med en årsrapport Ud over ledelsen kan det naturligvis også have forskellige konsekven-
forsynet med en modificeret revisionspåtegning som følge af going ser for regnskabsbrugerne, såfremt ledelsen ikke oplyser om eventuelle
concern-forudsætningens manglende tilstedeværelse. Dette skyldes, going concern-problemer i årsrapporten, eller ledelsen udarbejder
at en årsrapport udarbejdet på non going concern-basis eller forsynet årsrapporten på going concern-basis, selv om going concern-forud-
med en modificeret revisionspåtegning som følge af going concern- sætningen ikke er til stede, ligesom det – ud over revisor – også kan
forudsætningens manglende tilstedeværelse i realiteten er et signal have forskellige konsekvenser for regnskabsbrugerne, såfremt revisor
til regnskabsbrugerne om, at det ikke er realistisk, at virksomheden ikke oplyser herom i revisionspåtegningen, såfremt ledelsen ikke har
kan fortsætte driften inden for den relevante tidshorisont, hvorimod oplyst om eventuelle going concern-problemer i årsrapporten, eller
en årsrapport med oplysninger om going concern-problemer eller ledelsen har udarbejdet årsrapporten på going concern-basis, selv om
forsynet med en modificeret revisionspåtegning som følge af going going concern-forudsætningen ikke er til stede. Disse konsekvenser er
concern-problemer blot er et signal til regnskabsbrugerne om, at der imidlertid ikke af retlig men økonomisk karakter og kan for eksempel
er væsentlig usikkerhed forbundet med forbundet med going concern- bestå i, at regnskabsbrugerne investerer i virksomheder, som de ellers
forudsætningens tilstedeværelse. Et signal om, at det ikke er realistisk, ikke ville have investeret i, eller giver kredit til virksomheder, som de
at virksomheden kan fortsætte driften inden for den relevante tids- ellers ikke ville have givet kredit til. Der er i dette tilfælde grundlag for,
horisont, er i den forbindelse naturligvis et kraftigere signal til regn- at både ledelsen og revisor kan ifalde erstatningsansvar, idet årsagsbe-
skabsbrugerne end et signal om, at der blot er væsentlig usikkerhed tingelsen som udgangspunkt er opfyldt.
forbundet med going concern-forudsætningens tilstedeværelse, idet Revisor er som bekendt offentlighedens tillidsrepræsentant. Dette
det – såfremt der blot er væsentlig usikkerhed forbundet med going indebærer, at revisor – ud over at varetage hensynet til virksomheden
concern-forudsætningens tilstedeværelse – stadig er realistisk, at virk- og ledelsen – også skal varetage hensynet til offentligheden. Såfremt
somheden kan fortsætte driften inden for den relevante tidshorisont. hensynet til virksomheden og ledelsen er i konflikt med hensynet til
Spørgsmålet er herefter, dels hvilke retlige konsekvenser det kan offentligheden, skal revisor varetage hensynet til offentligheden frem
have for ledelsen, såfremt ledelsen ikke oplyser om eventuelle going for hensynet til virksomheden og ledelsen.
concern-problemer i årsrapporten, eller ledelsen udarbejder årsrappor-
ten på going concern-basis, selv om going concern-forudsætningen
ikke er til stede, dels hvilke retlige konsekvenser det kan have for 3. Rets- og ansvarsområder
revisor, såfremt revisor ikke oplyser herom i revisionspåtegningen, så- Regnskabsretten er i artiklen repræsenteret i form af going concern-
fremt ledelsen ikke har oplyst om eventuelle going concern-problemer forudsætningen og dermed det regnskabsretlige going concern-


TabeL 1: ReTS- oG anSvaRSomRåDeR

Retsområde Ledelsen Revisor

Regnskabsretten Going concern-forudsætningen og dermed –
det regnskabsretlige going concern-begreb

Ledelsens regnskabsretlige ansvar i relation til
going concern

Revisionsretten – Revisors revisionsretlige ansvar i relation til
going concern

Selskabsretten De selskabsretlige kapitalberedskabs- og kapi- –
taltabsbegreber

Ledelsens selskabsretlige ansvar i relation til
going concern

Konkursretten Det konkursretlige insolvensbegreb –

Erstatningsretten Ledelsens erstatningsretlige ansvar i relation til (Revisors erstatningsretlige ansvar i relation
going concern til going concern)

Disciplinærretten – (Revisors disciplinærretlige ansvar i relation
til going concern)

Strafferetten (Ledelsens strafferetlige ansvar i relation til (Revisors strafferetlige ansvar i relation til
going concern) going concern)

begreb samt ledelsens regnskabsretlige ansvar i relation til going ikke er et erstatningsretligt begreb. Ledelsens erstatningsretlige ansvar
concern, ligesom revisionsretten er repræsenteret i form af revisors i relation til going concern er derfor ikke et direkte ansvar i relation til
revisionsretlige ansvar på dette område. going concern men et indirekte ansvar i relation til for eksempel en
Selskabsretten er repræsenteret i form af de selskabsretlige kapitalbe- eventuel standsning af selskabets drift.
redskabs- og kapitaltabsbegreber og dermed ledelsens selskabsretlige Det er også vigtigt at være opmærksom på, at ledelsens erstatnings-
ansvar i relation til going concern. Det giver derimod ikke mening at retlige ansvar i relation til going concern samtidig er et selskabsretligt
tale om revisors selskabsretlige ansvar i relation til going concern. ansvar, idet dette ansvar kun er relevant for ledelsen i en virksomhed,
Det er vigtigt at være opmærksom på, at going concern ikke er et som drives i selskabsform. Dette er årsagen til, at der tales om ledel-
selskabs- men et regnskabs- og revisionsretligt begreb. Ledelsens sel- sens erstatningsretlige ansvar i relation til en eventuel standsning af
skabsretlige ansvar i relation til going concern er derfor ikke et direkte selskabets drift og ikke en eventuel standsning af virksomhedens drift.
ansvar i relation til going concern men et indirekte ansvar i relation til Ud over revisors revisions- og erstatningsretlige ansvar kan man også
for eksempel selskabets kapitalberedskab og et eventuelt kapitaltab. tale om revisors disciplinærretlige ansvar i relation til going concern,
Der kan i den forbindelse henvises til SL § 115, nr. 5, § 116, nr. 5, og men ligesom revisors erstatningsretlige ansvar er dette ansvar i vidt
§ 118, stk. 2, som omhandler selskabets kapitalberedskab, samt § 119, omfang sammenfaldende med – eller afledt af – revisors revisionsretli-
som omhandler et eventuelt kapitaltab. Ledelsens regnskabsretlige an- ge ansvar på dette område. Revisors disciplinærretlige ansvar i relation
svar i relation til going concern er derimod et direkte ansvar i relation til going concern omtales derfor ikke nærmere.
til going concern. Ud over ledelsens og revisors erstatningsretlige ansvar kan man også
Konkursretten er et ”underområde” af insolvensretten. Konkursret- tale om ledelsens og revisors strafferetlige ansvar i relation til going
ten er repræsenteret i form af det konkursretlige insolvensbegreb. Det concern. Hverken ledelsens eller revisors strafferetlige ansvar i relation
giver derimod ikke mening at tale om ledelsens konkursretlige ansvar til going concern omtales dog nærmere.
i relation til going concern, ligesom det ikke giver mening at tale om Tabel 1 indeholder en oversigt over de rets- og ansvarsområder, som
revisors konkursretlige ansvar på dette område. behandles i artiklen.
Erstatningsretten er repræsenteret i form af ledelsens erstatningsretlige
ansvar i relation til going concern. Ud over ledelsens erstatningsretlige
ansvar kan man også tale om revisors erstatningsretlige ansvar i relation 4. Sammenhængen mellem regnskabs-, selskabs-, kon-
til going concern, men dette ansvar er i vidt omfang sammenfaldende kurs- og erstatningsretten i relation til going concern
med – eller afledt af – revisors revisionsretlige ansvar på dette område. Generelt om sammenhængen mellem retsområderne
Revisors erstatningsretlige ansvar i relation til going concern omtales Sammenhængen mellem regnskabs-, selskabs-, konkurs- og erstat-
derfor ikke nærmere. Ledelsens erstatningsretlige ansvar i relation til go- ningsretten i relation til going concern, det vil sige sammenhængen
ing concern er derimod kun i begrænset omfang sammenfaldende med mellem det regnskabsretlige going concern-begreb og dermed ledel-
ledelsens regnskabsretlige ansvar på dette område. sens regnskabsretlige ansvar i relation til going concern, de selskabs-
Det er som nævnt vigtigt at være opmærksom på, at going concern retlige kapitalberedskabs- og kapitaltabsbegreber og dermed ledelsens
ikke er et selskabs- men et regnskabs- og revisionsretligt begreb. Det selskabsretlige ansvar i relation til going concern, det konkursretlige
er derfor også vigtigt at være opmærksom på, at going concern heller insolvensbegreb samt ledelsens erstatningsretlige ansvar i relation til


Det konkursretlige insolvensbegreb har – såfremt der er
tale om en virksomhed, eventuelt en virksomhed, som
drives i selskabsform – til formål at sikre, at virksomhedens
eller selskabets bo tages under konkursbehandling, såfremt
virksomheden eller selskabet er insolvent.

going concern består overordnet i, at alle disse begreber og ansvars- Det regnskabsretlige going concern-begreb og dermed ledelsens
områder på forskellig måde relaterer sig til fortsættelse af virksom- regnskabsretlige ansvar i relation til going concern har til formål at
hedens eller – såfremt der er tale om en virksomhed, som drives i sikre, at ledelsen foretager en vurdering af going concern og dermed
selskabsform – selskabets drift. fortsat drift i forbindelse med udarbejdelsen og aflæggelsen af årsrap-
Det regnskabsretlige going concern-begreb og dermed ledelsens porten. Formålet med dette er at sikre, at ledelsen tager stilling til,
regnskabsretlige ansvar i relation til going concern relaterer sig til dels om der er going concern-problemer, som der skal oplyses om i
fortsættelse af virksomhedens eller selskabets drift derved, at ledelsen årsrapporten, dels om going concern-forudsætningen er til stede, og
skal foretage en vurdering af going concern og dermed fortsat drift i dermed om årsrapporten skal udarbejdes på going concern- eller non
forbindelse med udarbejdelsen og aflæggelsen af årsrapporten. Dette going concern-basis. Det regnskabsretlige going concern-begreb og
er udtryk for en regnskabsretlig pligt. dermed ledelsens regnskabsretlige ansvar i relation til going concern
De selskabsretlige kapitalberedskabs- og kapitaltabsbegreber og har således til formål at sikre, at oplysninger om eventuelle going
dermed ledelsens selskabsretlige ansvar i relation til going concern concern-problemer kommer til regnskabsbrugernes kendskab.
relaterer sig til fortsættelse af selskabets drift derved, at ledelsen skal De selskabsretlige kapitalberedskabs- og kapitaltabsbegreber og
foretage en vurdering af, dels hvorvidt selskabets kapitalberedskab er dermed ledelsens selskabsretlige ansvar i relation til going concern har
forsvarligt, dels hvorvidt selskabet har ”tabt” halvdelen af den tegnede til formål at sikre, at ledelsen foretager en vurdering af, dels hvorvidt
kapital. Der kan i den forbindelse henvises til SL § 115, nr. 5, § 116, selskabets kapitalberedskab er forsvarligt, dels hvorvidt selskabet har
nr. 5, og § 118, stk. 2, som omhandler selskabets kapitalberedskab, ”tabt” halvdelen af den tegnede kapital. Formålet med dette er at
samt § 119, som omhandler et eventuelt kapitaltab. Dette er udtryk sikre, at ledelsen tager stilling til, dels om selskabets kapitalberedskab
for en selskabsretlig pligt. er forsvarligt, dels om selskabet har ”tabt” halvdelen af den tegnede
Det konkursretlige insolvensbegreb relaterer sig – såfremt der er tale kapital. De selskabsretlige kapitalberedskabs- og kapitaltabsbegreber
om en virksomhed, eventuelt en virksomhed, som drives i selskabs- og dermed ledelsens selskabsretlige ansvar i relation til going concern
form – til fortsættelse af virksomhedens eller selskabets drift derved, har således til formål at sikre, at selskabet kan fortsætte driften.
at en skyldners, for eksempel en virksomheds eller et selskabs, bo skal Det konkursretlige insolvensbegreb har – såfremt der er tale om en
tages underkonkursbehandling, såfremt skyldneren er insolvent, og virksomhed, eventuelt en virksomhed, som drives i selskabsform – til
det begæres af skyldneren eller en fordringshaver, og at en skyldner formål at sikre, at virksomhedens eller selskabets bo tages under kon-
er insolvent, såfremt skyldneren ikke kan opfylde sine forpligtelser, kursbehandling, såfremt virksomheden eller selskabet er insolvent.
efterhånden som de forfalder, medmindre betalingsudygtigheden må Dette forudsætter dog, at det begæres af virksomheden eller selskabet
antages at være forbigående. Der kan i den forbindelse henvises til KL eller en fordringshaver. Formålet med dette er at sikre, at der sker et
§§ 17 og 18, som begge omhandler konkurs og insolvens. En skyld- samlet opgør med fordringshaverne. Det er netop dette, som er ken-
ner har dog ikke en konkursretlig pligt til at foretage en vurdering af, detegnende for konkurs som universalforfølgning.
hvorvidt skyldneren er insolvent. Ledelsens erstatningsretlige ansvar i relation til going concern har til
Ledelsens erstatningsretlige ansvar i relation til going concern rela- formål at sikre, at ledelsen foretager en vurdering af, hvorvidt det er
terer sig til fortsættelse af selskabets drift derved, at ledelsen skal fore- forsvarligt at fortsætte selskabets drift. Formålet med dette er at sikre,
tage en vurdering af, hvorvidt det er forsvarligt at fortsætte selskabets at ledelsen tager stilling til, om det er forsvarligt at fortsætte selskabets
drift. Dette er udtryk for en erstatningsretlig pligt. Det forhold, at en drift. Ledelsens erstatningsretlige ansvar i relation til going concern har
skyldner ikke har en konkursretlig pligt til at foretage en vurdering af, således til formål at sikre, at ledelsen standser selskabets drift, såfremt
hvorvidt skyldneren er insolvent, er således ikke ensbetydende med, det ikke er forsvarligt at fortsætte selskabets drift. Såfremt ledelsen ikke
at ledelsen helt kan se bort fra, hvorvidt selskabet er insolvent, eller standser selskabets drift, selv om det ikke er forsvarligt at fortsætte sel-
der er risiko for, at selskabet vil blive insolvent, idet ledelsen har en skabets drift, bliver ledelsens erstatningsretlige ansvar i relation til going
erstatningsretlig pligt til at foretage en vurdering af, hvorvidt det er concern relevant, idet ledelsen da kan ifalde erstatningsansvar. Herud-
forsvarligt at fortsætte selskabets drift. over bliver det konkursretlige insolvensbegreb også relevant, idet selska-
Ud over denne overordnede sammenhæng mellem disse begreber bet eventuelt bliver insolvent og derfor kan blive erklæret konkurs.
og ansvarsområder, er der naturligvis også den grundlæggende for- De selskabsretlige kapitalberedskabs- og kapitaltabsbegreber og
skel mellem begreberne og ansvarsområderne, som består i, at be- dermed ledelsens selskabsretlige ansvar i relation til going concern har
greberne og ansvarsområderne relaterer sig til forskellige retsområder således til formål at sikre, at selskabet kan fortsætte driften, hvorimod
i form af regnskabs-, selskabs-, konkurs- og erstatningsretten. Det er i ledelsens erstatningsretlige ansvar på dette område har til formål at
den forbindelse relevant at overveje, hvilken betydning dette har for sikre, at ledelsen standser selskabets drift, såfremt det ikke er forsvar-
sammenhængen mellem begreberne og ansvarsområderne. ligt at fortsætte selskabets drift. De selskabsretlige kapitalberedskabs-


TabeL 2: ReGuLeRInGen af GoInG conceRn-foRuDSæTnInGen oG DeRmeD LeDeLSenS ReGnSkabSReTLIGe anSvaR I ReLaTIon TIL
GoInG conceRn

Den danske regnskabsmæssige Den fællesskabsretlige regn- Den internationale regnskabs-
regulering skabsmæssige regulering mæssige regulering – IaSb

Begrebsrammer – – IASB’s begrebsramme

Lovgivning og direktiver ÅRL 4. direktiv –

Vejledninger og standarder RV 1 (ajourført) – IAS 1 (revised)

RV’en for mindre virksomheder IFRS’en for SMV’er
(ajourført)

Øvrig ”soft law” Diverse notater m.v. – –

og kapitaltabsbegreber og dermed ledelsens selskabsretlige ansvar i Det selskabsretlige kapitalberedskabsbegreb
relation til going concern relaterer sig således til fortsættelse af selska- Det selskabsretlige kapitalberedskabsbegreb fremgår af SL § 115, nr.
bets drift, hvorimod ledelsens erstatningsretlige ansvar på dette om- 5, § 116, nr. 5, og § 118, stk. 2.7 Det fremgår af disse bestemmelser,
råde relaterer sig til en eventuel standsning af selskabets drift. at:
Det regnskabsretlige going concern-begreb og dermed ledelsens • Den eventuelle bestyrelse eller det eventuelle tilsynsråd skal påse, at
regnskabsretlige ansvar i relation til going concern har derimod til for- selskabets kapitalberedskab til enhver tid er forsvarligt, herunder at
mål at sikre, at oplysninger om eventuelle going concern-problemer der er tilstrækkelig likviditet til at opfylde selskabets nuværende og
kommer til regnskabsbrugernes kendskab. Det regnskabsretlige going fremtidige forpligtelser, efterhånden som de forfalder, jf. § 115, nr.
concern-begreb og dermed ledelsens regnskabsretlige ansvar i relation 5, 1. pkt., og § 116, nr. 5, 1. pkt.
til going concern relaterer sig således til oplysninger om virksomhe- • Direktionen skal sikre, at selskabets kapitalberedskab til enhver tid
dens eller selskabets fortsatte drift. er forsvarligt, herunder at der er tilstrækkelig likviditet til at opfylde
selskabets nuværende og fremtidige forpligtelser, efterhånden som
Reguleringen af going concern-forudsætningen og dermed ledel- de forfalder, jf. § 118, stk. 2, 1. pkt.
sens regnskabsretlige ansvar i relation til going concern • Selskabet er således til enhver tid forpligtet til at vurdere den øko-
Going concern-forudsætningen og dermed ledelsens regnskabsret- nomiske situation og sikre, at det tilstedeværende kapitalberedskab
lige ansvar i relation til going concern er både reguleret i den danske er forsvarligt, jf. § 115, nr. 5, 2. pkt., § 116, nr. 5, 2. pkt., og § 118,
regnskabsmæssige regulering, den fællesskabsretlige regnskabsmæs- stk. 2, 2. pkt.
sige regulering og den internationale regnskabsmæssige regulering i
form af reguleringen fra IASB. Going concern-forudsætningen og der- Det ses, at § 115, nr. 5, og 116, nr. 5, omhandler den eventuelle
med ledelsens regnskabsretlige ansvar i relation til going concern er bestyrelse eller det eventuelle tilsynsråd, hvorimod § 118, stk. 2, om-
i den forbindelse både reguleret på begrebsramme-, lovgivnings- og handler direktionen.
direktiv- samt vejlednings- og standardniveau. Det ses også, at ansvarsfordelingen mellem den eventuelle bestyrelse
I den danske regnskabsmæssige regulering er ledelsens regnskabs- eller det eventuelle tilsynsråd og direktionen er formuleret således, at
retlige ansvar i relation til going concern hovedsageligt reguleret i ÅRL den eventuelle bestyrelse eller det eventuelle tilsynsråd skal påse, at
§ 13, stk. 1, nr. 4, RV 1 (ajourført), afsnit 44-46, og RV’en for mindre selskabets kapitalberedskab til enhver tid er forsvarligt, herunder at der
virksomheder (ajourført), afsnit 3.3.1.4 RV’en for mindre virksomheder er tilstrækkelig likviditet til at opfylde selskabets nuværende og fremti-
(ajourført), afsnit 3.3.1, er baseret på RV 1 (ajourført), afsnit 44-46. dige forpligtelser, efterhånden som de forfalder, hvorimod direktionen
I den fællesskabsretlige regnskabsmæssige regulering er ledelsens skal sikre, at selskabets kapitalberedskab til enhver tid er forsvarligt.
regnskabsretlige ansvar i relation til going concern reguleret i 4. di- Dette er udtryk for den almindelige ansvarsfordeling mellem den
rektivs artikel 31, stk. 1, litra a. ÅRL § 13, stk. 1, nr. 4, er baseret på eventuelle bestyrelse eller det eventuelle tilsynsråd og direktionen,
denne bestemmelse. hvor den eventuelle bestyrelse varetager den overordnede og strate-
I reguleringen fra IASB er ledelsens regnskabsretlige ansvar i relation giske ledelse, hvorimod direktionen varetager den daglige eller såvel
til going concern hovedsageligt reguleret i IASB’s begrebsramme, den overordnede og strategiske som den daglige ledelse af selskabet
afsnit 23, IAS 1 (revised), afsnit 25-26, og IFRS’en for SMV’er, afsnit afhængigt af, hvorvidt der er tale om et aktie- eller anpartsselskab,
3.8 og 3.9.5 6 IFRS’en for SMV’er, afsnit 3.8 og 3.9, er baseret på IAS 1 som både har en direktion og en bestyrelse, et aktie- eller anparts-
(revised), afsnit 25 og 26. selskab, som både har en direktion og et tilsynsråd, eller et anpartssel-
Tabel 2 indeholder en oversigt over reguleringen af going concern- skab, som kun har en direktion.
forudsætningen og dermed ledelsens regnskabsretlige ansvar i relation Kapitalberedskabsbegrebet er formentlig både et likviditets- og et
til going concern. soliditetsmæssigt begreb. Det forhold, at § 115, nr. 5, § 116, nr. 5, og
§ 118, stk. 2, er formuleret således, at den eventuelle bestyrelse eller
Ledelsens selskabsretlige ansvar i relation til going concern det eventuelle tilsynsråd skal påse og direktionen sikre, at selskabets
Ud over et regnskabsretligt ansvar påhviler der også ledelsen et sel- kapitalberedskab til enhver tid er forsvarligt, herunder at der er til-
skabsretligt ansvar i relation til going concern. strækkelig likviditet til at opfylde selskabets nuværende og fremtidige


Fokus på fortsat drift er
omdrejningspunktet i Going Concern.

forpligtelser, efterhånden som de forfalder, er således næppe ensbety- Det konkursretlige insolvensbegreb
dende med, at kapitalberedskabsbegrebet alene er et likviditetsmæs- Det konkursretlige insolvensbegreb fremgår af KL §§ 17 og 18.
sigt begreb, idet det forhold, at der er tilstrækkelig likviditet til at Det fremgår af § 17, at en skyldners bo skal tages under konkursbe-
opfylde selskabets nuværende og fremtidige forpligtelser, efterhånden handling, såfremt skyldneren er insolvent, og det begæres af skyldneren
som de forfalder, blot er et eksempel på, at selskabets kapitalbered- eller en fordringshaver, og at en skyldner er insolvent, såfremt skyld-
skab er forsvarligt. neren ikke kan opfylde sine forpligtelser, efterhånden som de forfalder,
Det forhold, at selskabets kapitalberedskab til enhver tid skal være medmindre betalingsudygtigheden må antages at være forbigående.
forsvarligt, indebærer, at der er tale om en løbende forpligtelse for Det vil sige, at en skyldners bo skal tages under konkursbehand-
den eventuelle bestyrelse eller det eventuelle tilsynsråd og direktionen ling, såfremt to betingelser er opfyldt. For det første skal skyldneren
til at være opmærksom på, om selskabets kapitalberedskab er forsvar- være insolvent. For det andet skal det begæres af skyldneren eller en
ligt. Dette fremgår også af henvisningen til, at selskabet til enhver tid fordringshaver. Det er således ikke tilstrækkeligt til at tage en skyld-
er forpligtet til at vurdere den økonomiske situation og sikre, at det ners bo under konkursbehandling, at skyldneren er insolvent, idet
tilstedeværende kapitalberedskab er forsvarligt, og indebærer, at det det også kræves, at det begæres af skyldneren eller en fordringsha-
ikke er tilstrækkeligt for den eventuelle bestyrelse eller det eventuelle ver. Det forhold, at en skyldner er insolvent, indebærer ikke, at skyld-
tilsynsråd én gang årligt, for eksempel i forbindelse med udarbejdel- neren har pligt til at indgive konkursbegæring. Såfremt en skyldners
sen og aflæggelsen af årsrapporten, at påse, at selskabets kapitalbe- bo tages under konkursbehandling på begæring af skyldneren, vil
redskab er forsvarligt, ligesom det naturligvis ikke er tilstrækkeligt for der formentlig meget sjældent være tvivl om, hvorvidt skyldneren er
direktionen én gang årligt at sikre, at selskabets kapitalberedskab er insolvent. Såfremt en skyldners bo tages under konkursbehandling
forsvarligt. på begæring af en fordringshaver, vil der derimod oftere – men dog
stadig relativt sjældent – være tvivl om, hvorvidt skyldneren er insol-
Det selskabsretlige kapitaltabsbegreb vent. Det er da skifterettens opgave at vurdere, hvorvidt skyldneren
Det selskabsretlige kapitaltabsbegreb fremgår af SL § 119.8 Det frem- er insolvent.
går af denne bestemmelse, at ledelsen, det vil sige den eventuelle be- Det vil også sige, at en skyldner er insolvent, såfremt to betingelser
styrelse eller det eventuelle tilsynsråd og direktionen, skal sikre, at ge- er opfyldt. For det første skal skyldneren ikke kunne opfylde sine for-
neralforsamling afholdes senest seks måneder efter, at det konstateres, pligtelser, efterhånden som de forfalder. For det andet må betalings-
at selskabets egenkapital udgør mindre end halvdelen af den tegnede udygtigheden ikke antages at være forbigående. Det er således ikke
kapital, men at denne bestemmelse – uanset størrelsen af selskabets tilstrækkeligt til at tage en skyldners bo under konkursbehandling,
tegnede kapital – i alle tilfælde finder anvendelse, såfremt selskabets at skyldneren ikke kan opfylde sine forpligtelser, efterhånden som de
egenkapital udgør mindre end 62.500 kr., og at det centrale ledelses- forfalder, idet det også kræves, at betalingsudygtigheden ikke må an-
organ, det vil sige den eventuelle bestyrelse eller direktionen, på gene- tages at være forbigående. Herudover kræves det som nævnt også, at
ralforsamlingen skal redegøre for selskabets økonomiske stilling og om det begæres af skyldneren eller en fordringshaver.
fornødent stille forslag om foranstaltninger, som bør træffes, herunder Det forhold, at en skyldner er insolvent, såfremt skyldneren ikke kan
selskabets opløsning. opfylde sine forpligtelser, efterhånden som de forfalder, medmindre
Der er tale om en løbende forpligtelse for ledelsen til at være op- betalingsudygtigheden må antages at være forbigående, indebærer,
mærksom på, om selskabets egenkapital udgør mindre end halvdelen at det konkursretlige insolvensbegreb alene er et likviditets-, ikke et
af den tegnede kapital. Dette skyldes, at der er tale om en løbende soliditetsmæssigt, begreb.
forpligtelse for ledelsen til at være opmærksom på, om selskabets ka- Det fremgår af § 18, at insolvens i almindelighed antages at fore-
pitalberedskab er forsvarligt, herunder om der er tilstrækkelig likviditet ligge, såfremt skyldneren erkender at være insolvent eller har standset
til at opfylde selskabets nuværende og fremtidige forpligtelser, efter- sine betalinger, eller der ved udlæg inden for de sidste tre måneder
hånden som de forfalder. Dette indebærer som nævnt, at det ikke er før konkursbegæringens modtagelse ikke har kunnet opnås dækning
tilstrækkeligt for den eventuelle bestyrelse eller det eventuelle tilsyns- hos skyldneren. Denne formodningsregel har formentlig kun betyd-
råd én gang årligt, for eksempel i forbindelse med udarbejdelsen og ning, såfremt konkursbegæring indgives af en fordringshaver. Formod-
aflæggelsen af årsrapporten, at påse, at selskabets kapitalberedskab er ningsreglen har derimod næppe betydning, såfremt konkursbegæring
forsvarligt, ligesom det naturligvis ikke er tilstrækkeligt for direktionen indgives af skyldneren.
én gang årligt at sikre, at selskabets kapitalberedskab er forsvarligt.
Det er derfor heller ikke tilstrækkeligt for ledelsen én gang årligt at Ledelsens erstatningsretlige ansvar i relation til going concern
tage stilling til, om selskabets egenkapital udgør mindre end halvdelen Ud over et regnskabs- og selskabsretligt ansvar påhviler der også ledel-
af den tegnede kapital. sen et erstatningsretligt ansvar i relation til going concern.


Ledelsens vurdering af going concern er formentlig af proaktiv
karakter. Ledelsen skal derfor formentlig altid foretage en
vurdering af going concern. Det er derfor næppe tilstrækkeligt,
at ledelsen foretager en vurdering af going concern, såfremt der
er forhold, som indikerer, at der er going concern-problemer.

Det fremgår af betænkning nr. 1498 om modernisering af selskabs- 12 måneder fra balancetidspunktet eller tidspunktet for ledelsens god-
retten (Udvalget til modernisering af selskabsretten, 2008), at det, kendelse af årsrapporten.
som typisk begrunder et ansvar, er, at ledelsen har udvist passivitet el- Det fjerde væsentlige element i ledelsens vurdering af going concern
ler undladt at holde sig informeret om selskabets situation, hvorimod er indholdet af denne vurdering. Indholdet af ledelsens vurdering af
aktive tiltag, som søger at vende en truende udvikling, ikke i sig selv going concern relaterer sig til, hvilke forhold ledelsen skal inddrage i
synes at være ansvarspådragende, medmindre ledelsen ikke har stand- denne vurdering.
set selskabets drift i tide, på trods af at man indså eller burde have Det femte og sidste væsentlige element i ledelsens vurdering af go-
indsat, at fortsat drift medførte en risiko for øget tab for selskabets ing concern er overbevisningskriteriet for denne vurdering. Overbevis-
kreditorer.9 Dette er udtryk for det, som her kaldes for ledelsens erstat- ningskriteriet for ledelsens vurdering af going concern relaterer sig til,
ningsretlige ansvar i relation til en eventuel standsning af selskabets hvilken grad af overbevisning hos ledelsen som er nødvendig for, at
drift. årsrapporten skal udarbejdes på going concern-basis.
Ledelsens erstatningsretlige ansvar i relation til en eventuel stands- I de følgende afsnit omtales de enkelte væsentlige elementer og der
ning af selskabets drift hviler på en omfattende domspraksis. Der drages paralleller til de selskabs-, konkurs- og erstatningsretten.
findes derfor et stort antal domme om dette ansvar. Enkelte af disse
domme er omtalt i boks 1. Der er tale om følgende domme: Sammenhængen mellem ledelsens pro- eller reaktive vurdering af
• UfR 1998.1137 H (OKStimist) going concern samt selskabs-, konkurs- og erstatningsretten
• FED 2004.713 VL Ledelsens vurdering af going concern er formentlig af proaktiv karak-
• UfR 2007.497 H (Calypso Verdensrejser)10 ter. Ledelsen skal derfor formentlig altid foretage en vurdering af go-
ing concern. Det er derfor næppe tilstrækkeligt, at ledelsen foretager
væsentlige elementer i ledelsens vurdering af going concern en vurdering af going concern, såfremt der er forhold, som indikerer,
Ledelsens vurdering af going concern kan opdeles i en række væsent- at der er going concern-problemer.
lige elementer. Der er tale om følgende væsentlige elementer:11 Det må antages, at ledelsens vurdering af, hvorvidt selskabets kapi-
• Ledelsens pro- eller reaktive vurdering af going concern talberedskab er forsvarligt, herunder hvorvidt der er tilstrækkelig likvi-
• Niveauet for ledelsens vurdering af going concern ditet til at opfylde selskabets nuværende og fremtidige forpligtelser,
• Den tidsmæssige placering af og tidshorisonten for ledelsens vurde- efterhånden som de forfalder, er af proaktiv karakter, at ledelsen derfor
ring af going concern altid skal foretage en vurdering af, hvorvidt selskabets kapitalbered-
• Indholdet af ledelsens vurdering af going concern skab er forsvarligt, og at det derfor ikke er tilstrækkeligt, at ledelsen
• Overbevisningskriteriet for ledelsens vurdering af going concern foretager en vurdering af, hvorvidt selskabets kapitalberedskab er
forsvarligt, såfremt der er forhold, som indikerer, at selskabets kapital-
Det første væsentlige element i ledelsens vurdering af going concern beredskab ikke er forsvarligt.
er ledelsens pro- eller reaktive vurdering af going concern. Spørgsmå- Det må også antages, at ledelsens vurdering af, hvorvidt selskabets
let er her, hvorvidt ledelsens vurdering af going concern er af pro- el- egenkapital udgør mindre end halvdelen af den tegnede kapital, også
ler reaktiv karakter, det vil sige, hvorvidt ledelsen altid skal foretage er af proaktiv karakter, at ledelsen derfor altid skal foretage en vurde-
en vurdering af going concern, eller det er tilstrækkeligt, at ledelsen ring af, hvorvidt selskabets egenkapital udgør mindre end halvdelen af
foretager en sådan vurdering, såfremt der er forhold, som indikerer, at den tegnede kapital, og at det derfor ikke er tilstrækkeligt, at ledelsen
der er going concern-problemer. foretager en vurdering af, hvorvidt selskabets egenkapital udgør min-
Det andet væsentlige element i ledelsens vurdering af going concern dre end halvdelen af den tegnede kapital, såfremt der er forhold, som
er niveauet for denne vurdering. Niveauet for ledelsens vurdering af indikerer, at selskabets egenkapital udgør mindre end halvdelen af
going concern relaterer sig til det niveau, hvorpå ledelsen skal vurdere den tegnede kapital.
going concern-forudsætningens tilstedeværelse. Spørgsmålet er her, Det forhold, at en skyldner er insolvent, indebærer som nævnt ikke,
hvorvidt ledelsen skal vurdere going concern-forudsætningens tilste- at skyldneren har pligt til at indgive konkursbegæring. En skyldner har
deværelse på virksomheds- eller aktivitetsniveauet. derfor ikke en konkursretlig pligt til at foretage en vurdering af, hvor-
Det tredje væsentlige element i ledelsens vurdering af going concern vidt skyldneren er insolvent. Det giver derfor ikke mening at tale om,
er den tidsmæssige placering af og tidshorisonten for denne vurde- hvorvidt en skyldners vurdering af, hvorvidt skyldneren er insolvent,
ring. Spørgsmålet er her, dels hvorvidt ledelsens vurdering af going er af pro- eller reaktiv karakter. Det er dog vigtigt at være opmærk-
concern skal foretages på balancetidspunktet eller tidspunktet for som på, at en skyldner ganske vist ikke har en konkursretlig pligt til at
ledelsens godkendelse af årsrapporten, dels hvilken tidshorisont som foretage en vurdering af, hvorvidt skyldneren er insolvent, men at en
skal anvendes i forbindelse med denne vurdering, for eksempel mindst skyldner ikke desto mindre har en erstatningsretlig pligt til at foretage


bokS 1: uDvaLGTe Domme om LeDeLSenS eRSTaTnInGSReTLIGe anSvaR I ReLaTIon TIL en evenTueL STanDSnInG af SeLSkabeTS DRIfT.

ufR 1998.1137 H (okStimist)1
I denne dom påstod boet – efter at et aktieselskab, som drev en professionel fodboldklub, var blevet erklæret konkurs den 5. januar 1990 – fem
medlemmer af selskabets bestyrelse tilpligtet at betale erstatning for tab ved fortsat drift af selskabet i 1989. Højesteret tiltrådte, at konkursboet
kunne gøre det erstatningsansvar gældende, som bestyrelsens medlemmer måtte have pådraget sig ved uforsvarligt at fortsætte selskabets drift.
På et bestyrelsesmøde i marts 1989 forelå årsregnskabet for 1988 som – trods indtægtsføring og aktivering af kontraktrettigheder vedrørende spil-
lerstaben med ca. 500.000 kr. – viste et underskud på ca. 350.000 kr. og tab af hele egenkapitalen. På et møde den 4. april 1989, hvor er resultat-
budget for 1989 blev gennemgået, burde bestyrelsen have indset, at videreførelse af selskabet ikke var mulig uden yderligere tab, og bestyrelsen
havde derfor handlet uforsvarligt ved at fortsætte driften. Som sagen forelå for Højesteret, blev der ved opgørelsen af tabet ved den fortsatte drift
taget udgangspunkt i den i en skønserklæring opgjorte forskel på ca. 1,7 mio. kr. mellem underbalancen henholdsvis den 4. april 1989 og den
5. januar 1990. Forskellige forhold vedrørende den opgjorte underbalance pr. 4. april 1989, herunder omfanget af konkursregulering af spillernes
lønkrav, måtte imidlertid medføre en nedsættelse af forskelsbeløbet. De kreditorer, som måtte kunne anses at have accepteret tabsrisikoen, indgik
i underbalancen på de to tidspunkter med i alt væsentligt samme beløb, og der var derfor ikke grundlag for at nedsætte forskelsbeløbet yderli-
gere. Tabet blev herefter skønsmæssigt fastsat til 1 mio. kr. Der var ikke grundlag for i medfør af AL § 143, stk. 1, at lempe ansvaret for nogen af
bestyrelsesmedlemmerne. I det indbyrdes forhold skulle hele erstatningen betales af bestyrelsesformanden – en advokat, hvis erstatningsansvar var
dækket af en ansvarsforsikring.

feD 2004.713 vL
I denne dom havde et aktieselskab E leveret varer på kredit til en maskinfabrik H, som selv indgav konkursbegæring med fristdag i november
2001. På konkurstidspunktet havde en kreditor K et tilgodehavende på ca. 175.000 kr. Af beløbet vedrørte ca. 131.000 kr. bestillinger i november
2001. H var datterselskab af et aktieselskab M. H havde gennem flere år været underskudsgivende, men det løbende underskud blev efter behov
dækket ind af M. Et af bestyrelsesmedlemmerne C var eneaktionær i M. Da H gik konkurs, krævede K erstatning af bestyrelsen i H. Dette blev af-
vist af bestyrelsen, hvorefter K anlagde sag mod bestyrelsen med påstand om erstatning under anbringende af, at bestyrelsen havde overtrådt AL
§ 54, stk. 3, 1. pkt., og at bestyrelsen ved at fortsætte driften under de faktiske økonomiske omstændigheder havde pådraget sig et erstatningsan-
svar. De fire bestyrelsesmedlemmer påstod frifindelse og imødegik det af K anførte.
Byretten fandt ikke, at det forhold, at § 69a var overtrådt, i sig selv kunne begrunde et erstatningsansvar. På et bestyrelsesmøde den 15. august
2001 var bestyrelsesmedlemmerne klar over, at garantiforpligtelserne væsentligt oversteg, hvad der var budgetteret med, og at eneste overlevel-
sesmulighed for selskabet var kapitaltilførsel. Kravet om kapitaltilførsel blev accepteret af M. Frem til den 22. november 2001 steg omfanget af
garantiforpligtelser eksplosivt i forhold til det kalkulerede. Ingen af bestyrelsesmedlemmerne kunne have været uvidende om omfanget af garan-
tiforpligtelserne, men de sagsøgte – med undtagelse af C – blev i kraft af de tidligere givne garantier fundet at have haft en begrundet tillid til, at
M ikke ville lukke kassen med deraf følgende manglende mulighed for videre drift af H. Derfor var disse bestyrelsesmedlemmer ikke erstatnings-
ansvarlige. C kendte som de øvrige til den stærkt negative udvikling i H. Da C i kraft af sit ejerskab af M beherskede H’s ”liv eller død”, burde C
i august 2001 have sagt fra eller på anden måde sikret sig, at der ikke opstod yderligere risiko for kreditorernes tab. C blev derfor fundet erstat-
ningsansvarlig for K’s tab på ca. 175.000 kr. De øvrige sagsøgte blev frifundet.
C ankede dommen til landsretten over for K. K ankede over for A, B og D. For landsretten blev der nedlagt samme påstande som for byretten.
Landsretten fandt i lighed med byretten ikke, at det forhold, at § 69a var overtrådt, i sig selv kunne føre til, at de fire bestyrelsesmedlemmer var
erstatningsansvarlige. Heller ikke bestemmelsen i § 54, stk. 3, 1. pkt., om selskabets kapitalberedskab kunne isoleret set føre til et erstatningsansvar.
Landsretten fandt endvidere, at C som den reelle beslutningstager i M havde en særlig forpligtelse i hvert fald fra august 2001 til at sikre, at sel-
skabets drift ikke blev fortsat, medmindre det blev sikret, at der blev tilført den nødvendige likviditet til betaling af kreditorerne. Da C intet foretog
sig for at sikre dette fra omkring den 1. november 2001, og frem til han besluttede at standse virksomhedens drift, fandt landsretten, at C havde
udvist en sådan grad af uagtsomhed, jf. § 140, at han var erstatningsansvarlig for tabet på ca. 131.000 kr. Landsretten tiltrådte efter den rollefor-
deling, som var mellem bestyrelsesmedlemmerne, at de tre øvrige ikke var erstatningsansvarlige, hvor-for de øvrige bestyrelsesmedlemmer blev
frifundet. Landsretten stadfæstede således byrettens dom, dog med et mindre erstatningsbeløb.

ufR 2007.497 H (calypso verdensrejser)2
I denne dom blev rejseselskabet R etableret den 19. januar 1996 med en egenkapital på 1 mio. kr. Grundlaget for finansieringen af driften var de
forudbetalinger, som blev modtaget fra kunderne. Den 17. oktober 1996 blev R erklæret konkurs. Forinden havde R oparbejdet et underskud på
ca. 38 mio. kr., og ved konkursens indtræden havde selskabet en negativ egenkapital på ca. 37 mio. kr. Konkursboet K anlagde sag mod selska-
bets direktør D, L, som havde stået for R’s daglige ledelse, og fire besty-relsesmedlemmer B med påstand om delvis erstatning for R’s tab, som var
opstået på grund af den gæld, der var oparbejdet inden konkursen.
Landsretten frifandt de sagsøgte. Højesteret lagde til grund, at årsagen til underskuddet i første række var, at R gennem hele perioden i væsentligt
omfang havde solgt rejser til priser, som end ikke dækkede de direkte omkostninger, og fandt, at R gennem hele perioden var blevet drevet på
en måde, som måtte betegnes som klart uforsvarlig. Højesteret fandt endvidere, at B i det hele havde forsømt deres forpligtelse til at føre tilsyn
med R’s økonomi og forhold i øvrigt, jf. AL § 54, stk. 3, og at hvert medlem af bestyrelsen herved havde udvist en betydelig uagtsomhed. Da et
indgreb fra B’s side senest i sommeren 1996 ville have formindsket R’s underskud og dermed kreditorernes tab med mindst de 5 mio. kr., som ud-
gjorde K’s erstatningskrav for Højesteret, blev alle de indstævnte dømt til solidarisk at betale dette beløb i erstatning. Der var herved ikke tilstræk-
keligt grundlag for at lempe ansvaret for nogen af bestyrelsens medlemmer. I det indbyrdes forhold skulle D og L friholde B, og i det indbyrdes
forhold mellem D og L skulle L som den reelle leder af selskabet friholde D.

1 UfR 1998.1137 H kan sammenholdes med FED 1995.741 ØL (begge OKStimist). Denne dom omtales ikke nærmere, idet UfR 1998.1137 H er den for dommen rele-
vante ankedom.
2 UfR 2007.497 H kan sammenholdes med FED 2003.1998 ØL (begge Calypso Verdensrejser). Denne dom omtales ikke nærmere, idet UfR 2007.497 H er den for dom-
men relevante ankedom.


en vurdering af, hvorvidt skyldneren er insolvent, eller der er risiko for, hvorvidt en skyldner er insolvent, uanset om vurderingen foretages af
at skyldneren vil blive insolvent. skyldneren selv, en fordringshaver eller skifteretten.
Ledelsen har således en erstatningsretlig pligt til at foretage en vur- Ledelsen har som nævnt en erstatningsretlig pligt til at foretage en
dering af, hvorvidt det er forsvarligt at fortsætte selskabets drift. Det vurdering af, hvorvidt det er forsvarligt at fortsætte selskabets drift.
må antages, at ledelsens vurdering af, hvorvidt det er forsvarligt at Det forhold, at der er tale om selskabets drift, indebærer, at der er tale
fortsætte selskabets drift, er af proaktiv karakter, at ledelsen derfor altid om virksomheds- og ikke aktivitetsniveauet, hvilket i denne forbindelse
skal foretage en vurdering af, hvorvidt det er forsvarligt at fortsætte vil sige selskabsniveauet.
selskabets drift, og at det derfor ikke er tilstrækkeligt, at ledelsen fore-
tager en vurdering af, hvorvidt det er forsvarligt at fortsætte selskabets Sammenhængen mellem den tidsmæssige placering af ledelsens
drift, såfremt der er forhold, som indikerer, at det ikke er forsvarligt at vurdering af going concern samt selskabs-, konkurs- og erstat-
fortsætte selskabets drift. ningsretten
Den tidsmæssige placering af ledelsens vurdering af going concern
Sammenhængen mellem niveauet for ledelsens vurdering af go- Ledelsens vurdering af going concern skal foretages på tidspunktet for
ing concern samt selskabs-, konkurs- og erstatningsretten ledelsens godkendelse af årsrapporten.
Ledelsen skal vurdere going concern-forudsætningens tilstedeværelse Der er som nævnt tale om en løbende forpligtelse for ledelsen til at
på aktivitetsniveauet. Dette indebærer, at årsrapporten kan udar- være opmærksom på, om selskabets kapitalberedskab er forsvarligt,
bejdes på going concern-basis i relation til en eller flere aktiviteter herunder hvorvidt der er tilstrækkelig likviditet til at opfylde selskabets
og på non going concern-basis i relation til en eller flere andre ak- nuværende og fremtidige forpligtelser, efterhånden som de forfalder.
tiviteter, såfremt der er tale om en virksomhed, som består af flere Dette indebærer, at det ikke er tilstrækkeligt for den eventuelle besty-
aktiviteter. relse eller det eventuelle tilsynsråd én gang årligt, for eksempel i for-
Ledelsen har som nævnt en selskabsretlig pligt til at foretage en vur- bindelse med udarbejdelsen og aflæggelsen af årsrapporten, at tage
dering af, hvorvidt selskabets kapitalberedskab er forsvarligt, herunder stilling til, om selskabets kapitalberedskab er forsvarligt, ligesom det
hvorvidt der er tilstrækkelig likviditet til at opfylde selskabets nuvæ- naturligvis ikke er tilstrækkeligt for direktionen én gang årligt at sikre,
rende og fremtidige forpligtelser, efterhånden som de forfalder. Det at selskabets kapitalberedskab er forsvarligt.
forhold, at der er tale om selskabets kapitalberedskab, og at kapitalbe- Det fremgår af bemærkningerne til SL § 115, nr. 5, at den eventu-
redskabet skal være forsvarligt i forhold til selskabets drift, indebærer, elle bestyrelse (eller det eventuelle tilsynsråd) løbende skal gøre sig
at der er tale om virksomheds- og ikke aktivitetsniveauet, hvilket i bekendt med og forholde sig til selskabets økonomiske, herunder
denne forbindelse vil sige selskabsniveauet. likviditetsmæssige, situation og i den forbindelse tage stilling til, om
Ledelsen har også en selskabsretlig pligt til at foretage en vurdering situationen er økonomisk forsvarlig, og at den eventuelle bestyrelse
af, hvorvidt selskabets egenkapital udgør mindre end halvdelen af den (eller det eventuelle tilsynsråd) løbende bør vurdere kapitalselskabets
tegnede kapital. Det forhold, at der er tale om, at selskabets egenka- finansielle stilling, jf. FT 2008-2009, tillæg A, sp. 5279 ad § 115. Dette
pital kan udgøre mindre end halvdelen af den tegnede kapital, inde- indikerer også, at der er tale om en løbende forpligtelse for ledelsen til
bærer også, at der er tale om virksomheds- og ikke aktivitetsniveauet, at være opmærksom på, om selskabets kapitalberedskab er forsvarligt.
hvilket også i denne forbindelse vil sige selskabsniveauet. Der er også tale om en løbende forpligtelse for ledelsen til at være op-
En skyldners bo skal som nævnt tages under konkursbehandling, mærksom på, om selskabets egenkapital udgør mindre end halvdelen af
såfremt skyldneren er insolvent, og det begæres af skyldneren eller den tegnede kapital. Dette indebærer, at det heller ikke er tilstrækkeligt
en fordringshaver. Såfremt der er tale om en virksomhed, omfatter for ledelsen én gang årligt, for eksempel i forbindelse med udarbejdel-
skyldnerens bo hele virksomheden og ikke virksomhedens enkelte sen og aflæggelsen af årsrapporten, at tage stilling til, om selskabets
aktiviteter. Dette gælder også, såfremt der er tale om en virksomhed, egenkapital udgør mindre end halvdelen af den tegnede kapital.
som drives i selskabsform. Der er derfor tale om virksomheds- og ikke Det fremgår af bemærkningerne til SL § 119, at denne bestemmelse
aktivitetsniveauet. både gælder, såfremt tabet konstateres ved udarbejdelsen af årsregn-
En skyldner har som nævnt ikke en konkursretlig pligt til at foretage skabet, og såfremt selskabet udsættes for en pludselig og voldsom
en vurdering af, hvorvidt skyldneren er insolvent. Det giver derfor økonomisk tilbagegang i løbet af regnskabsåret, og at ledelsen har
ikke mening at tale om, hvorvidt en skyldners vurdering af, hvorvidt et ansvar for løbende at overvåge selskabets finansielle stilling, jf. FT
skyldneren er insolvent, skal foretages på virksomheds- eller aktivitets- 2008-2009, tillæg A, sp. 5279 ad § 119. Dette indikerer også, at der
niveauet. Der er derimod blot tale om, at skyldnerens bo – såfremt er tale om en løbende forpligtelse for ledelsen til at være opmærksom
der er tale om en virksomhed – omfatter hele virksomheden og ikke på, om selskabets egenkapital udgør mindre end halvdelen af den
virksomhedens enkelte aktiviteter. Dette gælder enhver vurdering af, tegnede kapital.


Der er tale om en løbende forpligtelse for ledelsen til at være opmærk-
som på, om det er forsvarligt at fortsætte selskabets drift. Dette indebæ-
rer, at det ikke er tilstrækkeligt for ledelsen én gang årligt, for eksempel
i forbindelse med udarbejdelsen og aflæggelsen af årsrapporten, at tage
stilling til, om det er forsvarligt at fortsætte selskabets drift.

Det konkursretlige insolvensbegreb omtales ikke nærmere i denne i forbindelse med ledelsens vurdering af going concern, regnes fra
forbindelse, idet det ikke giver mening at tale om den tidsmæssige balancetidspunktet, hvilket ikke giver mening i forhold til ledelsens
placering af en skyldners vurdering af, hvorvidt skyldneren er insol- vurdering af, hvorvidt selskabets kapitalberedskab er forsvarligt, idet
vent. der som nævnt er tale om en løbende forpligtelse for ledelsen at være
Ledelsen har som nævnt en erstatningsretlig pligt til at foretage en opmærksom på, om selskabets kapitalberedskab er forsvarligt.
vurdering af, hvorvidt det er forsvarligt at fortsætte selskabets drift. Den tidshorisont, som anvendes i forbindelse med ledelsens vurde-
Der er tale om en løbende forpligtelse for ledelsen til at være op- ring af going concern, kan variere fra virksomhed til virksomhed eller
mærksom på, om det er forsvarligt at fortsætte selskabets drift. Dette – såfremt der er tale om virksomheder, som drives i selskabsform – fra
indebærer, at det ikke er tilstrækkeligt for ledelsen én gang årligt, for selskab til selskab. Det samme kan siges om den tidshorisont, som
eksempel i forbindelse med udarbejdelsen og aflæggelsen af årsrap- anvendes i forbindelse med ledelsens vurdering af, hvorvidt selskabets
porten, at tage stilling til, om det er forsvarligt at fortsætte selskabets kapitalberedskab er forsvarligt.
drift. Det fremgår af bemærkningerne til SL § 115, nr. 5, at definitionen
Det forhold, at ledelsens vurdering af going concern skal foretages på et forsvarligt kapitalberedskab vil variere fra selskab til selskab, og
på tidspunktet for ledelsens godkendelse af årsrapporten, er således at et selskab med stabile indtægter og et begrænset investeringsbe-
ikke ensbetydende med, at det er tilstrækkeligt, at ledelsen foretager hov således typisk har brug for mindre egenkapital end et nystartet
en vurdering af going concern på dette tidspunkt, idet det er nød- kapitalselskab, som oplever større usikkerhed om indtjeningspoten-
vendigt, at ledelsen løbende er opmærksom på, dels om selskabets tialet og større behov for nyinvesteringer, jf. FT 2008-2009, tillæg A,
kapitalberedskab er forsvarligt, og om selskabets egenkapital udgør sp. 5279 ad § 115. Dette indikerer også, at den tidshorisont, som
mindre end halvdelen af den tegnede kapital, dels om det i det hele anvendes i forbindelse med ledelsens vurdering af, hvorvidt selskabets
taget er forsvarligt at fortsætte selskabets drift. kapitalberedskab er forsvarligt, kan variere fra selskab til selskab.
Ledelsen har også en selskabsretlig pligt til at foretage en vurdering
Tidshorisonten for ledelsens vurdering af going concern af, hvorvidt selskabets egenkapital udgør mindre end halvdelen af
Der skal anvendes en tidshorisont på mindst 12 måneder fra balance- den tegnede kapital. Det forhold, at selskabet har ”tabt” halvdelen
tidspunktet i forbindelse med ledelsens vurdering af going concern. af den tegnede kapital, såfremt selskabets egenkapital udgør mindre
Ledelsen har som nævnt en selskabsretlig pligt til at foretage en vur- end halvdelen af den tegnede kapital, indebærer, at der – i modsæt-
dering af, hvorvidt selskabets kapitalberedskab er forsvarligt, herunder ning til ledelsens vurdering af, hvorvidt selskabets kapitalberedskab er
hvorvidt der er tilstrækkelig likviditet til at opfylde selskabets nuværen- forsvarligt – slet ikke skal anvendes nogen tidshorisont i forbindelse
de og fremtidige forpligtelser, efterhånden som de forfalder. Det for- med ledelsens vurdering af, hvorvidt selskabets egenkapital udgør
hold, at der er tale om selskabets kapitalberedskab, og det forhold, at mindre end halvdelen af den tegnede kapital, idet den tegnede kapi-
der skal være tilstrækkelig likviditet til at opfylde selskabets nuværende tal – i modsætning til selskabets kapitalberedskab samt opfyldelse af
og fremtidige forpligtelser, efterhånden som de forfalder, indebærer, selskabets nuværende og fremtidige forpligtelser – er udtryk for noget
at der skal anvendes en vis tidshorisont i forbindelse med ledelsens bagudrettet.
vurdering af, hvorvidt selskabets kapitalberedskab er forsvarligt, idet En skyldner er som nævnt insolvent, såfremt skyldneren ikke kan op-
selskabets kapitalberedskab samt opfyldelse af selskabets nuværende fylde sine forpligtelser, efterhånden som de forfalder, medmindre be-
og fremtidige forpligtelser er udtryk for noget fremadrettet. talingsudygtigheden må antages at være forbigående. Det forhold, at
Det fremgår af bemærkningerne til SL § 115, nr. 5, at der ved vur- en skyldner ikke er insolvent, selv om skyldneren ikke kan opfylde sine
deringen af, hvorvidt selskabets kapitalberedskab kan siges at være forpligtelser, efterhånden som de forfalder, såfremt betalingsudygtig-
forsvarligt, særligt skal lægges vægt på det fremadrettede, det vil sige heden må antages at være forbigående, indebærer, at der skal anven-
selskabets budgetter mv., jf. FT 2008-2009, tillæg A, sp. 5279 ad § des en vis tidshorisont i forbindelse med en vurdering af, hvorvidt en
115. Dette indikerer også, at der skal anvendes en vis tidshorisont i skyldner er insolvent.
forbindelse med ledelsens vurdering af, hvorvidt selskabets kapitalbe- I modsætning til den tidshorisont, som skal anvendes i forbindelse
redskab er forsvarligt. med ledelsens vurdering af, hvorvidt selskabets kapitalberedskab er
Den tidshorisont, som skal anvendes i forbindelse med ledelsens forsvarligt, er den tidshorisont, som skal anvendes i forbindelse med
vurdering af, hvorvidt selskabets kapitalberedskab er forsvarligt, er en vurdering af, hvorvidt en skyldner er insolvent, væsentligt kortere
formentlig længere end den tidshorisont, som skal anvendes i for- end den tidshorisont, som skal anvendes i forbindelse med ledelsens
bindelse med ledelsens vurdering af going concern, idet det næppe vurdering af going concern, idet betalingsudygtigheden ikke kan siges
er tilstrækkeligt, at selskabets kapitalberedskab er forsvarligt i mindst at være forbigående, såfremt skyldneren ikke kan opfylde sine for-
12 måneder. Hertil kommer, at den tidshorisont, som skal anvendes pligtelser, efterhånden som de forfalder, i mindst 12 måneder. Hertil


Ledelsens regnskabsretlige ansvar i relation til er derimod hverken et likviditets-
eller et soliditetsmæssigt ansvar men et bredere ansvar, som ikke blot relaterer
sig til virksomhedens likviditet og soliditet men til, hvorvidt det er realistisk, at
virksomheden kan fortsætte driften inden for den relevante tidshorisont.

kommer, at den tidshorisont, som skal anvendes i forbindelse med Det selskabsretlige kapitalberedskabsbegreb er som nævnt forment-
ledelsens vurdering af going concern, regnes fra balancetidspunktet, lig både et likviditets- og et soliditetsmæssigt begreb. Det selskabsret-
hvilket ikke giver mening i forhold til en vurdering af, hvorvidt en lige kapitaltabsbegreb er derimod alene et soliditets-, ikke et likvidi-
skyldner er insolvent. tetsmæssigt, begreb. Det vil sige, at ledelsens selskabsretlige ansvar i
En skyldner har som nævnt ikke en konkursretlig pligt til at foretage relation til going concern samlet set formentlig både er et likviditets-
en vurdering af, hvorvidt skyldneren er insolvent. Det giver derfor ikke og et soliditetsmæssigt ansvar. Det konkursretlige insolvensbegreb er
mening at tale om, hvilken tidshorisont som skal anvendes i forbin- derimod alene et likviditets-, ikke et soliditetsmæssigt, begreb.
delse med en skyldners vurdering af, hvorvidt skyldneren er insolvent. Ledelsens regnskabsretlige ansvar i relation til er derimod hverken et
Der er derimod blot tale om, at der skal anvendes en vis tidshorisont likviditets- eller et soliditetsmæssigt ansvar men et bredere ansvar, som
i forbindelse med en vurdering af, hvorvidt en skyldner er insolvent. ikke blot relaterer sig til virksomhedens likviditet og soliditet men til,
Dette gælder enhver vurdering af, hvorvidt en skyldner er insolvent, hvorvidt det er realistisk, at virksomheden kan fortsætte driften inden
uanset om vurderingen foretages af skyldneren selv, en fordringshaver for den relevante tidshorisont. Det samme kan siges om ledelsens
eller skifteretten. erstatningsretlige ansvar i relation til going concern, som relaterer sig
Ledelsen har som nævnt en erstatningsretlig pligt til at foretage en til, hvorvidt det er forsvarligt at fortsætte selskabets drift. Det forhold,
vurdering af, hvorvidt det er forsvarligt at fortsætte selskabets drift. at det er realistisk, at virksomheden kan fortsætte driften inden for den
Det forhold, at der er tale om selskabets drift, indebærer, at der – li- relevante tidshorisont, henholdsvis at det er forsvarligt at fortsætte
gesom ledelsens vurdering af, hvorvidt selskabets kapitalberedskab selskabets drift, forudsætter dog, at der i det mindste er tilstrækkelig
er forsvarligt – skal anvendes en vis tidshorisont i forbindelse med le- likviditet til, at dette er realistisk henholdsvis forsvarligt.
delsens vurdering af, hvorvidt det er forsvarligt at fortsætte selskabets Ledelsen skal som nævnt tage hensyn til ’… alle givne oplysninger
drift, idet selskabets drift er udtryk for noget fremadrettet. …’ i forbindelse med vurderingen af going concern. Dette omfatter
I modsætning til den tidshorisont, som skal anvendes i forbindelse blandt andet oplysninger om virksomhedens likviditet og soliditet. Det
med ledelsens vurdering af, hvorvidt selskabets kapitalberedskab er er dog vigtigt at være opmærksom på, at ledelsen ikke kan nøjes med
forsvarligt, er den tidshorisont, som skal anvendes i forbindelse med at tage hensyn til oplysninger om virksomhedens likviditet og soliditet
ledelsens vurdering af, hvorvidt det er forsvarligt at fortsætte selska- i forbindelse med vurderingen af going concern, idet ledelsen netop
bets drift, væsentligt kortere end den tidshorisont, som skal anvendes i skal tage hensyn ’… alle givne oplysninger …’ i forbindelse med
forbindelse med ledelsens vurdering af going concern. Hertil kommer, denne vurdering.
at den tidshorisont, som skal anvendes i forbindelse med ledelsens Det fremgår af bemærkningerne til SL § 115, nr. 5, at spørgsmålet
vurdering af going concern, regnes fra balancetidspunktet, hvilket ikke om, hvilket materiale der bør tilgå den eventuelle bestyrelse (eller det
giver mening i forhold til ledelsens vurdering af, hvorvidt det er for- eventuelle tilsynsråd) for, at den kan tage stilling til selskabets kapital-
svarligt at fortsætte selskabets drift, idet der som nævnt er tale om en beredskab, og dermed spørgsmålet om, hvilke oplysninger den even-
løbende forpligtelse for ledelsen til at være opmærksom på, om det er tuelle bestyrelse (eller det eventuelle tilsynsråd) skal tage hensyn til i
forsvarligt at fortsætte selskabets drift. forbindelse med vurderingen af, hvorvidt selskabets kapitalberedskab
Den tidshorisont, som anvendes i forbindelse med ledelsens vurde- er forsvarligt, vil afhænge af de konkrete forhold i det enkelte selskab,
ring af, hvorvidt selskabets kapitalberedskab er forsvarligt, kan som herunder selskabets størrelse og organisation, jf. FT 2008-2009, tillæg
nævnt variere fra selskab til selskab. Det samme kan siges om den A, sp. 5279 ad § 115.
tidshorisont, som anvendes i forbindelse med ledelsens vurdering af,
hvorvidt det er forsvarligt at fortsætte selskabets drift. Sammenhængen mellem overbevisningskriteriet for ledelsens
vurdering af going concern samt selskabs-, konkurs- og erstat-
Sammenhængen mellem indholdet af ledelsens vurdering af go- ningsretten
ing concern samt selskabs-, konkurs- og erstatningsretten Overbevisningskriteriet for ledelsens vurdering af going concern er
Ledelsen skal tage hensyn til ’… alle givne oplysninger …’ i forbin- et realismekriterium. Årsrapporten skal således udarbejdes på going
delse med vurderingen af going concern. Dette har karakter af en concern-basis, såfremt ledelsen vurderer, at det er realistisk, at virk-
generalklausul for indholdet af ledelsens vurdering af going concern. somheden kan fortsætte driften inden for den relevante tidshorisont.
Indholdet af ledelsens vurdering af going concern afhænger af ’… Årsrapporten skal derimod udarbejdes på non going concern-basis,
den enkelte virksomheds forhold’. Dette hænger sammen med ge- såfremt ledelsen vurderer, at det ikke er realistisk, at virksomheden kan
neralklausulen for indholdet af ledelsens vurdering af going concern, fortsætte driften inden for den relevante tidshorisont.
idet indholdet af denne generalklausul naturligvis afhænger af ’… den Det forhold, at selskabets kapitalberedskab er forsvarligt, herunder
enkelte virksomheds forhold’. at der er tilstrækkelig likviditet til at opfylde selskabets nuværende


og fremtidige forpligtelser, efterhånden som de forfalder, indebærer kriteriet for ledelsens vurdering af going concern ikke er opfyldt, og at
som udgangspunkt, at det er realistisk, at virksomheden kan fortsætte årsrapporten derfor skal udarbejdes på non going concern-basis.
driften inden for den relevante tidshorisont. Dette forhold indebærer Det forhold, at en virksomhed ikke er insolvent, indebærer derimod
således som udgangspunkt, at overbevisningskriteriet for ledelsens ikke nødvendigvis, at det er realistisk, at virksomheden kan fortsætte
vurdering af going concern er opfyldt, og at årsrapporten derfor skal driften inden for den relevante tidshorisont. Dette forhold indebærer
udarbejdes på going concern-basis. således ikke nødvendigvis, at overbevisningskriteriet for ledelsens
Det forhold, at selskabets kapitalberedskab ikke er forsvarligt, inde- vurdering af going concern er opfyldt, og at årsrapporten derfor skal
bærer derimod ikke nødvendigvis, at det ikke er realistisk, at selskabet udarbejdes på going concern-basis.
kan fortsætte driften inden for den relevante tidshorisont. Dette for- Det forhold, at en virksomhed er insolvent, er således en tilstrækkelig
hold indebærer således ikke nødvendigvis, at overbevisningskriteriet men ikke en nødvendig betingelse for, at overbevisningskriteriet for le-
for ledelsens vurdering af going concern ikke er opfyldt, og at årsrap- delsens vurdering af going concern ikke er opfyldt, og at årsrapporten
porten derfor skal udarbejdes på non going concern-basis. derfor skal udarbejdes på non going concern-basis. Det forhold, at en
Det forhold, at selskabets kapitalberedskab er forsvarligt, er således virksomhed ikke er insolvent, er derimod hverken en nødvendig eller
som udgangspunkt en tilstrækkelig men ikke en nødvendig betingelse en tilstrækkelig betingelse for, at overbevisningskriteriet for ledelsens
for, at overbevisningskriteriet for ledelsens vurdering af going con- vurdering af going concern er opfyldt, og at årsrapporten derfor skal
cern er opfyldt, og at årsrapporten derfor skal udarbejdes på going udarbejdes på going concern-basis.
concern-basis. Det forhold, at selskabets kapitalberedskab ikke er Det forhold, at det ikke er forsvarligt at fortsætte selskabets drift,
forsvarligt, er derimod hverken en nødvendig eller en tilstrækkelig be- indebærer ikke nødvendigvis, at det er realistisk, at selskabet kan
tingelse for, at overbevisningskriteriet for ledelsens vurdering af going fortsætte driften inden for den relevante tidshorisont. Dette forhold
concern ikke er opfyldt, og at årsrapporten derfor skal udarbejdes på indebærer således ikke nødvendigvis, at overbevisningskriteriet for
non going concern-basis. ledelsens vurdering af going concern er opfyldt, og at årsrapporten
Det forhold, at selskabets egenkapital udgør mindre end halvdelen derfor skal udarbejdes på going concern-basis.
af den tegnede kapital, indebærer ikke nødvendigvis, at det ikke er Det forhold, at det ikke er forsvarligt at fortsætte selskabets drift,
realistisk, at selskabet kan fortsætte driften inden for den relevante indebærer derimod, at det ikke er realistisk, at selskabet kan fortsætte
tidshorisont. Dette forhold indebærer således ikke nødvendigvis, at driften inden for den relevante tidshorisont. Dette forhold indebærer
overbevisningskriteriet for ledelsens vurdering af going concern ikke således, at overbevisningskriteriet for ledelsens vurdering af going con-
er opfyldt, og at årsrapporten derfor skal udarbejdes på non going cern ikke er opfyldt, og at årsrapporten derfor skal udarbejdes på non
concern-basis. going concern-basis.
Det forhold, at selskabets egenkapital ikke udgør mindre end halvde- Det forhold, at det er forsvarligt at fortsætte selskabets drift, er så-
len af den tegnede kapital, indebærer heller ikke nødvendigvis, at det ledes hverken en nødvendig eller en tilstrækkelig betingelse for, at
er realistisk, at selskabet kan fortsætte driften inden for den relevante overbevisningskriteriet for ledelsens vurdering af going concern er
tidshorisont. Dette forhold indebærer således ikke nødvendigvis, at opfyldt, og at årsrapporten derfor skal udarbejdes på going concern-
overbevisningskriteriet for ledelsens vurdering af going concern er basis. Det forhold, at det ikke er forsvarligt at fortsætte selskabets drift,
opfyldt, og at årsrapporten derfor skal udarbejdes på going concern- er derimod en tilstrækkelig men ikke en nødvendig betingelse for, at
basis. overbevisningskriteriet for ledelsens vurdering af going concern ikke
Det forhold, at selskabets egenkapital udgør mindre end halvdelen er opfyldt, og at årsrapporten derfor skal udarbejdes på non going
af den tegnede kapital, er således hverken en nødvendig eller en concern-basis.
tilstrækkelig betingelse for, at overbevisningskriteriet for ledelsens vur-
dering af going concern ikke er opfyldt, og at årsrapporten derfor skal oversigt over sammenhængen mellem regnskabs-, selskabs-, kon-
udarbejdes på non going concern-basis, ligesom det forhold, at sel- kurs- og erstatningsretten i relation til going concern
skabets egenkapital ikke udgør mindre end halvdelen af den tegnede Tabel 3 indeholder en oversigt over sammenhængen mellem det
kapital, hverken er en nødvendig eller en tilstrækkelig betingelse for, regnskabsretlige going concern-begreb og dermed ledelsens regn-
at overbevisningskriteriet for ledelsens vurdering af going concern er skabsretlige ansvar i relation til going concern, de selskabsretlige
opfyldt, og at årsrapporten derfor skal udarbejdes på going concern- kapitalberedskabs- og kapitaltabsbegreber og dermed ledelsens
basis. selskabsretlige ansvar i relation til going concern, det konkursretlige
Det forhold, at en virksomhed er insolvent, indebærer, at det ikke insolvensbegreb samt ledelsens erstatningsretlige ansvar i relation til
er realistisk, at virksomheden kan fortsætte driften inden for den rele- going concern.
vante tidshorisont. Dette forhold indebærer således, at overbevisnings-


TabeL 3: SammenHænGen meLLem ReGnSkabS-, SeLSkabS-, konkuRS- oG eRSTaTnInGSReTTen I ReLaTIon TIL GoInG conceRn

Retsområder Regnskabsretten Selskabsretten konkursretten erstatningsretten

Begreber Going concern- Det selskabsretlige Det selskabsretlige Det konkursretlige –
forudsætningen og kapitalberedskabsbe- kapitaltabsbegreb insolvensbegreb
dermed det regn- greb. Og her... o.s.v.
skabsretlige going
concern-begreb. For
eksempel her...

Ansvarsområder Ledelsens regnskabs- Ledelsens selskabsretlige ansvar i relation til – Ledelsens erstat-
retlige ansvar i rela- going concern ningsretlige ansvar
tion til going concern i relation til going
concern

Regulering ÅRL § 13, stk. 1, nr. 4. SL § 115, nr. 5, § SL § 119 KL §§ 17 og 18 –
116, nr. 5, og § 118,
RV 1 (ajourført), af- stk. 2
snit 44-46.

RV’en for mindre
virksomheder (ajour-
ført), afsnit 3.3.1

Ledelsens pro- eller Formentlig proaktiv Formentlig proaktiv Formentlig proaktiv – Formentlig proaktiv
reaktive vurdering af vurdering vurdering vurdering vurdering
going concern

Niveauet for ledel- Aktivitetsniveauet Selskabsniveauet Selskabsniveauet Virksomhedsniveauet Selskabsniveauet
sens vurdering af
going concern

Den tidsmæssige Tidspunktet for ledel- Løbende forpligtelse Løbende forpligtelse – Løbende forpligtelse
placering af ledelsens sens godkendelse af
vurdering af going årsrapporten
concern

Tidshorisonten for Mindst 12 måneder Formentlig længere Ingen tidshorisont Væsentligt kortere Væsentligt kortere
ledelsens vurdering af fra balancetidspunk- end 12 måneder end 12 måneder end 12 måneder
going concern tet

Indholdet af ledelsens Hverken likviditet Formentlig både Alene soliditet Alene likviditet Hverken likviditet
vurdering af going eller soliditet men likviditet og soliditet eller soliditet men
concern bredere bredere

Overbevisningskri- Realismekriterium Hvis selskabets ka- Ingen nødvendig Hvis en virksomhed Hvis det ikke er for-
teriet for ledelsens pitalberedskab er sammenhæng er insolvent, er over- svarligt at fortsætte
vurdering af going forsvarligt, er overbevisningskriteriet selskabets drift, er
concern bevisningskriteriet ikke opfyldt. overbevisningskrite-
som udgangspunkt riet ikke opfyldt.
opfyldt. Eller ingen nødven-
dig sammenhæng Ellers ingen nødven-
Ellers ingen nødven- dig sammenhæng
dig sammenhæng

5. Sammenhængen mellem regnskabs- og revisionsret-
sig også til fortsættelse af virksomhedens eller selskabets drift, nemlig
ten i relation til going concern derved at revisor skal foretage en efterprøvelse af ledelsens vurdering
Generelt om sammenhængen mellem retsområderne af going concern og dermed fortsat drift i forbindelse med revisionen
Sammenhængen mellem ledelsens regnskabs-, selskabs- og erstat- af årsrapporten. Dette er udtryk for en revisionsretlig pligt.
ningsretlige ansvar i relation til going concern består som tidligere Sammenhængen mellem ledelsens regnskabs- og revisors revisions-
nævnt overordnet i, at alle disse ansvarsområder på forskellig måde retlige ansvar i relation til going concern består således overordnet i,
relaterer sig til fortsættelse af virksomhedens eller – såfremt der er tale at både ledelsen og revisor skal foretage en vurdering af going con-
om en virksomhed, som drives i selskabsform – selskabets drift. cern og dermed fortsat drift.
Ledelsens regnskabsretlige ansvar i relation til going concern rela- Ud over denne overordnede sammenhæng mellem ledelsens
terer sig til fortsættelse af virksomhedens eller selskabets drift derved, regnskabs-, selskabs- og erstatningsretlige ansvar i relation til going
at ledelsen skal foretage en vurdering af going concern og dermed concern, er der naturligvis også den grundlæggende forskel mellem
fortsat drift i forbindelse med udarbejdelsen og aflæggelsen af årsrap- disse ansvarsområder, at ansvarsområderne relaterer sig til forskellige
porten. Dette er udtryk for en regnskabsretlig pligt. retsområder i form af regnskabs-, selskabs-, og erstatningsretten.
Revisors revisionsretlige ansvar i relation til going concern relaterer Ledelsens regnskabsretlige ansvar i relation til going concern har til


Going concern i retligt perspektiv – ledelsens og revisors ansvar

Going concern i retligt perspektiv – ledelsens og revisors ansvar

Recommended

Recommended

More Related Content

Similar to Going concern i retligt perspektiv – ledelsens og revisors ansvar

Similar to Going concern i retligt perspektiv – ledelsens og revisors ansvar (20)

More from Jesper Seehausen

More from Jesper Seehausen (20)

Going concern i retligt perspektiv – ledelsens og revisors ansvar