1. GOING CONCERN
– EN UNDERSØGELSE AF DE SENESTE
ÅRSRAPPORTER OG REVISIONSPÅTEGNINGER
FOR KONKURSRAMTE SELSKABER
Going concern er det helt centrale regnskabsprincip, som er den underliggende forudsætning for
værdiansættelse af aktiver og forpligtelser i årsrapporten. Investorer, långivere og samhandelspartnere
ønsker at blive advaret om en farlig udvikling i virksomhederne. I artiklen belyses vilkår og grænser for
ledelsens og revisors going concern-vurdering i en tid med finanskrise, og der sættes tal på.
1. Indledning
Denne artikel omhandler en undersøgelse af årsrapporter og revisions-
påtegninger for en større, tilfældigt udvalgt stikprøve af de selskaber,
som er gået konkurs i 2008 og 1. kvartal 2009.
Artiklen er opdelt i følgende afsnit:
• Kort gennemgang af den relevante regnskabs- og den revisions-
mæssige regulering
• Omtale af notater udsendt af FSR, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen,
FEE og IAASB som følge af den finansielle krise
• Gennemgang af vores undersøgelse
• Sammenholdelse med to tidligere undersøgelser, som den nuvæ-
rende undersøgelse i et vist omfang kan sammenlignes med
’Det er vanskeligt at spå – specielt om fremtiden.’
Af statsautoriseret revisor Anders Bisgaard og cand.merc.aud. Storm P.
Jesper Seehausen, Faglig udviklingsafdeling, Beierholm1
12 GOING CONCERN R&R nr. 9 · 2009

2. 2. Relevant regulering Tidshorisonten for ledelsens vurdering af going concern
Going concern-forudsætningen og ledelsens vurdering af Forudsætningen om going concern skal indlysende være opfyldt på
going concern balancedagen. Det kan dog diskuteres, hvor lang tid efter udløb af
Formålet med årsrapporten er at give et retvisende billede af resultatet regnskabsåret forudsætningen skal være opfyldt for at opfylde formå-
i et regnskabsår og status pr. balancedagen. Det primære formål med let om årsrapporten som en historisk opgørelse.
årsrapporten er således en historisk opgørelse af et selskabs finansielle Tidshorisonten fremgår ikke udtrykkeligt af ÅRL. Der fremgår dog
præstationer. af RV 1, at der ved bedømmelsen af, hvorvidt årsrapporten kan udar-
Det fremgår af ÅRL, at årsrapporten skal udarbejdes efter den grund- bejdes på going concern-basis, skal tages hensyn til alle givne oplys-
læggende forudsætning, at driften af en aktivitet formodes at fort- ninger om den overskuelige fremtid for en periode på i det mindste
sætte, medmindre den ikke skal eller ikke antages at kunne fortsætte, – men ikke begrænset til – 12 måneder efter balancedagen, jf. afsnit
jf. § 13, stk. 1, nr. 4. 46.2
Ledelsens vurdering af going concern skal foretages på tidspunktet I praksis skal dette forstås således, at tidshorisonten er 12 måneder,
for ledelsens godkendelse af årsrapporten, det vil sige tidspunktet for men at der kan være særlige omstændigheder, hvor ledelsen skal se
ledelsens afgivelse af ledelsespåtegningen. længere frem. Det er således vigtigt at fastslå, at årsrapporten på dette
punkt er et øjebliksbillede baseret på kendte forhold, og at begiven-
heder, som indtræffer efter dette tidspunkt, selvsagt ikke kan afspejles
i årsrapporten.
R&R nr. 9 · 2009 GOING CONCERN 13

3. FIGuR 1: EksEmplER på bEGIvENhEDER EllER FORhOlD, sOm kAN væRE GRuNDlAG FOR FORREtNINGsmæssIGE RIsICI OG ENkEltvIst
EllER tIlsAmmEN kAN REjsE bEtyDElIG tvIvl Om GOING CONCERN-FORuDsætNINGEN
I RS 570 opregnes der en lang række eksempler på begivenheder eller forhold, som kan være grundlag for forretningsmæssige risici og enkeltvist
eller tilsammen kan rejse betydelig tvivl om going concern-forudsætningen, jf. afsnit 8. Der er tale om følgende eksempler:
Økonomiske forhold:
• Negativ egenkapital eller arbejdskapital
• Lån, som nærmer sig forfald uden realistisk udsigt til fornyelse eller indfrielse, eller for stor afhængighed af kortfristede lån til finansiering af an-
lægsaktiver
• Indikation af tilbagekaldelse af finansiel støtte fra långivere og andre kreditorer
• Negative pengestrømme fra driften vist i realiserede eller budgetterede opgørelser
• Negative økonomiske nøgletal
• Betydelige driftstab eller væsentlig forringelse af værdien af aktiver, som genererer pengestrømme
• Restancer med eller ophør af udbyttebetalinger
• Manglende evne til at betale kreditorer ved forfald
• Manglende evne til at overholde betingelser i låneaftaler
• Ændring fra kredit til betaling per efterkrav hos leverandører
• Manglende evne til at opnå finansiering af afgørende produktudvikling eller andre vigtige investeringer
Driftsforhold:
• Tab af nøglepersoner i ledelsen uden genansættelse
• Tab af større marked, franchise, licens eller hovedleverandør
• Arbejdskonflikter eller mangel på vigtige leverancer
Andre forhold:
• Manglende opfyldelse af kapitalkrav eller andre lovmæssige krav
• Verserende retssager eller tilsynssager mod virksomheden, som kan resultere i krav, som sandsynligvis ikke vil blive honoreret, såfremt de lykkes
• Ændringer i lovgivning eller forvaltning, som forventes at påvirke virksomheden negativt
RV 4 omhandler begivenheder efter balancedagen, hvilket defineres fremtiden bedømmelsen af udfaldet af begivenheden eller forhol-
som begivenheder, som indtræffer i perioden mellem balancedagen det foretages.
og det tidspunkt, hvor årsrapporten godkendes, jf. afsnit 3.3 • Ethvert skøn om fremtiden er baseret på de oplysninger, som er til
Det fremgår udtrykkeligt af denne vejledning, at en ændring i opfyl- rådighed på det tidspunkt, hvor skønnet foretages. Efterfølgende
delse af forudsætningen om going concern i perioden mellem balan- begivenheder kan være i modstrid med skønnet, som var rimeligt
cedagen og aflæggelse af årsrapporten skal afspejles i årsrapporten, jf. på det tidspunkt, hvor det blev foretaget.
afsnit 10 og 11. • Virksomhedens størrelse og kompleksitet, arten og omstændighe-
derne for virksomhedens drift og graden af påvirkning af eksterne
forhold vil alt sammen påvirke skønnet over udfaldet af begivenhe-
Revisors vurdering af going concern der eller forhold.
Det fremgår af RS 570, som omhandler going concern, at revisor ved
planlægningen og udførelsen af revisionshandlinger samt vurderingen I standarden opregnes der en lang række eksempler på begivenheder
af de deraf afledte resultater skal overveje, hvorvidt ledelsens anven- eller forhold, som kan være grundlag for forretningsmæssige risici og
delse af going concern-forudsætningen ved udarbejdelsen af regnska- enkeltvist eller tilsammen kan rejse betydelig tvivl om going concern-
bet er passende, jf. afsnit 2.4 forudsætningen, jf. afsnit 8. Disse eksempler er opregnet i figur 1.
Det fremgår også af denne standard, at ledelsens – og revisors – be- Det fremgår også af standarden, at revisors ansvar er at overveje
dømmelse af going concern-forudsætningen omfatter et skøn udført hensigtsmæssigheden af ledelsens anvendelse af going concern-
på et bestemt tidspunkt over et fremtidigt udfald af begivenheder el- forudsætningen ved udarbejdelsen af regnskabet, og at overveje, om
ler forhold, som ifølge sagens natur er usikre, og at følgende faktorer der er betydelig usikkerhed omkring virksomhedens evne til at fort-
er relevante, jf. afsnit 7: sætte driften, som skal oplyses i regnskabet, jf. afsnit 9. Det fremgår
• Generelt set stiger graden af usikkerhed forbundet med udfaldet også af standarden, at revisor ikke kan forudse fremtidige begivenhe-
af en begivenhed eller et forhold betydeligt, desto længere ind i der eller forhold, som kan forårsage, at virksomheden ikke er i stand
14 GOING CONCERN R&R nr. 9 · 2009

4. FIGuR 2: yDERlIGERE EksEmplER på EvENtuEllE bEGIvENhEDER OG OmstæNDIGhEDER, sOm kAN påvIRkE REvIsORs vuRDERING AF
GOING CONCERN.
FSR har primo 2009 udsendt et notat til foreningens medlemmer om udfordringerne i forbindelse med årsrapporten 2008. Her opregnes der en
lang række eksempler på eventuelle begivenheder og omstændigheder, som kan påvirke revisors vurdering af going concern. De fleste af disse ek-
sempler er hentet direkte fra RS 570. Nogle af eksemplerne er dog ikke hentet fra denne standard. Der er tale om følgende eksempler:
• Virksomheden har tidligere haft vanskeligheder med at opnå eksterne finansielle kreditter og/eller overholde de dermed forbundne betingelser
og klausuler.
• Låneaftaler eller tilsagn indeholder bestemmelser om dækning for gælden – såkaldte debt covenants – eller subjektive bestemmelser (for eksem-
pel en klausul om væsentlig negativ udvikling), som udløser tilbagebetaling.
• Virksomheden har overtrådt nogle af de betingelser eller klausuler, som øger risikoen for, at kredit- eller lånerammerne bliver trukket tilbage eller
ikke vil blive fornyet.
• Kreditfaciliteter skal fornyes det følgende år.
• Ledelsen har ingen ”plan B”, såfremt de nuværende faciliteter ikke skulle blive forlænget.
• Kreditter har sikkerhed i aktiver (for eksempel fast ejendom), som er faldet til en værdi, som ligger under kreditrammen.
• Der er betydelig tvivl om den finansielle styrke hos virksomhedens bankforbindelser.
• Finansieringen skaffes af et syndikat af banker og andre finansielle institutioner, og der er tvivl om levedygtigheden af en eller flere af syndikatets
medlemmer.
• Betingelser eller klausuler ved fornyet finansiering er ændret og bliver mere vanskelige at overholde (for eksempel højere renter eller provisioner).
til at fortsætte driften, og at en revisionspåtegning uden henvisning med henvisning hertil. Revisor skal efter de sædvanlige regler vurdere,
til usikkerhed om going concern følgelig ikke kan betragtes som en om der er tale om en betydelig usikkerhed, herunder om going concern.
garanti for virksomhedens evne til at fortsætte driften, jf. afsnit 10. RS 560 omhandler efterfølgende begivenheder, hvilket her defineres
både som begivenheder, som indtræffer mellem balancedagen og da-
toen for revisionspåtegningen, og forhold konstateret efter datoen for
Tidshorisonten for revisors vurdering af going concern revisionspåtegningen, jf. afsnit 1.5
Det fremgår af RS 570, at revisor skal tage samme periode i betragt- For så vidt angår begivenheder, som indtræffer mellem balance-
ning, som ledelsen har anvendt ved udførelsen af sin bedømmelse af dagen og datoen for revisionspåtegningen, fremgår det af RS 560,
virksomhedens evne til at fortsætte driften, det vil sige en tidshorisont at revisor skal udføre revisionshandlinger, som har til formål at opnå
på mindst 12 måneder fra balancedagen, jf. afsnit 18. tilstrækkeligt og egnet revisionsbevis for, at alle begivenheder indtil
Det fremgår også af denne standard, at indikationen af going con- datoen for revisionspåtegningen, som kan kræve regulering af eller
cern-problemer nødvendigvis skal være betydelig, før revisor overvejer oplysning i regnskabet, er blevet identificeret, jf. afsnit 4.
at foretage sig yderligere, og at graden af usikkerhed forbundet med For så vidt angår forhold konstateret efter datoen for revisionspåteg-
udfaldet af en begivenhed eller et forhold stiger, desto længere ind i ningen, fremgår det derimod af RS 560, at revisor intet ansvar har for
fremtiden begivenheden eller forholdet ligger, jf. afsnit 24. Revisor kan at udføre revisionshandlinger eller foretage forespørgsler vedrørende
være nødsaget til at anmode ledelsen om at fastlægge den potentielle regnskabet efter datoen for revisionspåtegningen, og at ledelsen – i
betydelighed af begivenheden eller forholdet, som ligger til grund for perioden fra datoen for revisionspåtegningen indtil datoen for den
going concern-bedømmelsen. endelige godkendelse af regnskabet – har ansvaret for, at revisor
Mange virksomheder har valgt at udvide omtalen af virksomhedens informeres om forhold, som kan påvirke regnskabet, jf. afsnit 8. Det
fremtidige stilling med de usikkerhedsmomenter, som finanskrisen med- fremgår ligeledes af standarden, at revisor – efter regnskabets endelige
fører. Selv om disse risikoscenarier kan være ganske omfattende, er det godkendelse – ingen pligt har til at foretage forespørgsler angående
ikke ensbetydende med, at revisor skal lave en supplerende oplysning det godkendte regnskab, jf. afsnit 12.
R&R nr. 9 · 2009 GOING CONCERN 15

5. tAbEl 1: REvIsORs bEslutNINGspROCEs I hENhOlD tIl Rs 570, FOR så vIDt ANGåR REvIsIONspåtEGNINGEN
betydelig problematik om fortsat drift Omtale af usikkerhed
tilstrækkelig utilstrækkelig
Going concern valgt som regnskabsprincip Relevant valg Supplerende oplysning Konklusion med forbehold eller
afkræftende konklusion
Ikke relevant valg Afkræftende konklusion
Going concern ikke valgt som regnskabsprincip Relevant valg Supplerende oplysning
Ikke relevant valg Afkræftende konklusion
Revisors rapportering om going concern 3. Notater om den finansielle krise
UR 2007-3 indeholder en tabel, som viser revisors beslutningsproces FSR har som nævnt udsendt et notat, som omhandler udfordringerne i
i henhold til RS 570, for så vidt angår revisionspåtegningen, jf. afsnit forbindelse med årsrapporten 2008, ligesom Erhvervs- og Selskabssty-
III.6 En tilsvarende tabel findes i erklæringsvejledningen – dog i udvi- relsen har udsendt et notat, som omhandler udvalgte revisionsmæssige
det form. Denne tabel er vist i tabel 1. forhold, som revisor skal overveje i lyset af de ændrede markedsfor-
hold. Internationalt har den europæiske revisororganisation FEE og den
internationale standardudstedende organisation IAASB desuden ud-
Forventninger til revisor sendt notater, som omhandler revisionsmæssige overvejelser i relation
Revisor er i en særlig position til at foretage de undersøgelser og til going concern i det nuværende økonomiske miljø med en interna-
forespørgsler, som revisor finder nødvendige. Revisor har derfor også tional finanskrise.7 Disse notater er karakteriseret ved visse fælles træk.
de bedst mulige forudsætninger for at kunne vurdere, om en virk- Et første fælles træk er, at notaterne generelt fokuserer på going con-
somhed er i stand til at fortsætte driften eller ej. Revisors vurdering cern, men også behandler andre forhold som for eksempel måling af
af going concern er ligesom ledelsens vurdering et øjebliksbillede, og oplysninger om finansielle aktiver og ejendomme, herunder måling
som afspejler de kendte forhold på tidspunktet for datering af revisi- til og oplysninger om dagsværdi.
onspåtegningen. Et andet fælles træk er, at notaterne generelt tager udgangspunkt i
Regnskabslæsere må dog være opmærksomme på, at revisor ikke de eksisterende regler. Formålet med notaterne er således hverken at
kan forudse alle fremtidige begivenheder eller forhold, som kan indføre nye regler eller at foretage justeringer i de eksisterende regler,
forårsage, at virksomheden ikke er i stand til at fortsætte driften. En men at rette fokus mod, hvordan de eksisterende regler finder anven-
revisionspåtegning uden henvisning til usikkerhed om going concern delse under den finansielle krise.
kan følgelig ikke betragtes som en garanti for virksomhedens evne til Et tredje fælles træk er, at notaterne generelt indskærper, at både
at fortsætte driften. Dette burde være indlysende, idet en garanti for ledelsen og revisor skal være særligt omhyggelige med regnskabsaf-
virksomhedens evne til at fortsætte driften i sagens natur ikke kan ud- læggelsen og revisionen under den finansielle krise, men samtidig un-
stedes – hverken af revisor eller andre. Der er imidlertid flere forhold, derstreger, at den finansielle krise ikke indebærer nogen ”automatik” i
herunder de sager som af og til dukker op i medierne, som tyder på, den forstand, at den finansielle krise i sig selv nødvendigvis medfører,
at nogle regnskabsbrugere har en uberettiget forventning om, at en at ledelsen skal oplyse om going concern-problemer i årsrapporten,
revisionspåtegning uden henvisning til usikkerhed om going concern eller at revisor skal give supplerende oplysninger eller tage forbehold i
kan betragtes som en garanti for virksomhedens evne til at fortsætte revisionspåtegningen.
driften. Dette er naturligvis uheldigt, idet det medvirker til at skabe og
opretholde en forventningskløft mellem regnskabsbrugerne og den
ydelse, som revisor leverer. 4. Resultatet af vores undersøgelse
Revisor er således ikke clairvoyant og udstyret med mulighed for at Indsamlingen af de data, som undersøgelsen er baseret på, og gen-
forudsige kunders og leverandørers økonomiske situation og samhan- nemførelsen af undersøgelsen er beskrevet i figur 3 på side 18.
delsvilkår.
16 GOING CONCERN R&R nr. 9 · 2009

6. Regnskabslæsere må
være opmærksomme
på, at revisor ikke kan
forudse alle fremtidige
begivenheder eller for-
hold, som kan forår-
sage, at virksomheden
ikke er i stand til at
fortsætte driften.
R&R nr. 9 · 2009 GOING CONCERN 17

7. FIGuR 3: såDAN hAR vI lAvEt uNDERsØGElsEN
Indsamlingen af de data, som undersøgelsen er baseret på, er foregået på følgende måde:
• Experian har leveret en liste over, hvilke selskaber der er gået konkurs i 2008 og 1. kvartal 2009.
• Listen omfatter alle aktie- og anpartsselskaber, om hvilke der i Statstidende er givet meddelelse om konkursdekret i 2008 og 1. kvartal 2009
(dog ikke færøske og grønlandske selskaber).
• Ved tilfældig udvælgelse er der udtaget en stikprøve på 25% af de selskaber, som er gået konkurs i henholdsvis 2008 og 1. kvartal 2009 (selska-
ber, hvor konkursdekretet senere er ophævet, er fjernet fra stikprøven).
• Datoen for konkursdekretet for de selskaber, som indgår i stikprøven, er fremskaffet via Statstidende (selskaber, hvor datoen for konkursdekretet
ikke er oplyst, er fjernet fra stikprøven).
• De seneste årsrapporter for de selskaber, som indgår i stikprøven, er fremskaffet via NN Markedsdata.
Undersøgelsen er gennemført på følgende måde:
• Undersøgelsen er baseret på en gennemlæsning af de seneste årsrapporter for samtlige de selskaber, som indgår i stikprøven.
Den database, som indeholder de data, som undersøgelsen er baseret på, indeholder blandt andet følgende data:
• CVR-nummer
• Selskabsnavn og -form
• Dato for konkurs (meddelelse om konkursdekret i Statstidende)
• Dato for konkurs (konkursdekret)
• Almindelig årsrapport eller ”likvidationsregnskab” eller lignende?
• Balancedag
• Dato for årsrapport (ledelsespåtegning)
• Revision, review eller fravalg af revision og review?
• Dato for revisionspåtegning (eller reviewerklæring)
• Forbehold og/eller supplerende oplysninger?
• Forbehold angående going concern?
• Supplerende oplysninger angående going concern?
• Forbehold og/eller supplerende oplysninger angående going concern?
• Oplysninger om revisor
tAbEl 2: sAmmENsætNINGEN AF DEN sAmlEDE pOpulAtION
2008 1. kvartal 2009 I alt
selskaber (med eller uden årsrapport) i alt 3.157 (100%) 1.127 (100%) 4.284 (100%)
heraf aktieselskaber 556 (18%) 205 (18%) 761 (18%)
heraf anpartsselskaber 2.601 (82%) 922 (82%) 3.523 (82%)
selskaber med årsrapport 2.313 (100%) 854 (100%) 3.167 (100%)
heraf aktieselskaber 489 (21%) 185 (22%) 674 (21%)
heraf anpartsselskaber 1.824 (79%) 669 (78%) 2.493 (79%)
selskaber uden årsrapport 844 (100%) 273 (100%) 1.117 (100%)
heraf aktieselskaber 67 (8%) 20 (7%) 87 (8%)
heraf anpartsselskaber 777 (92%) 253 (93%) 1.030 (92%)
tAbEl 3: sAmmENsætNINGEN AF stIkpRØvEN
2008 1. kvartal 2009 I alt
stikprøve 25% af 2.313 25% af 854 –
selskaber i alt 576 (100%) 212 (100%) 788 (100%)
heraf aktieselskaber 123 (21%) 45 (21%) 168 (21%)
heraf anpartsselskaber 453 (79%) 167 (79%) 620 (79%)
Undersøgelsen og den samlede population Første år er vigtigt
Sammensætningen af den samlede population, som består af alle de Det fremgår af tallene i tabel 2, at 74% af selskaberne har aflagt én el-
selskaber, som er gået konkurs i 2008 og 1. kvartal 2009, er vist i tabel ler flere årsrapporter, og at 26% af selskaberne således ikke har nået at
2. Sammensætningen af stikprøven er vist i tabel 3. aflægge én eneste årsrapport før de trådte i konkurs.
18 GOING CONCERN R&R nr. 9 · 2009

8. FIGuR 4: DAtO FOR kONkuRsDEkREt
90 85
79 78
80 75
70 65 65
61
60
50
38
40 36 35
33 34 33
30 29
30
20
10
0
Maj
Marts
Marts
Juli
April
Juni
August
September
Januar 2008
Oktober
Januar 2009
November
Februar
Februar
December
Safeguards virker Årsrapporter
Det fremgår af tabel 2, at der er relativt færre aktie- end anpartsselska- Resultaterne af undersøgelsen, for så vidt angår de årsrapporter, som
ber, som ikke har nået at aflægge én eneste årsrapport. Dette tyder er aflagt af de selskaber, som indgår i stikprøven, er vist i figur 5 på
på, at de øgede safeguards, som findes i aktieselskaber, har en effekt. næste side.
Her tænkes på krav om højere selskabskapital og bestyrelse mv. Der går gennemsnitligt 515 dage fra balancedagen til datoen for
konkursdekretet. Det fremgår af denne figur, at der i 25% af tilfæl-
dene går mindre end ét år fra balancedagen til datoen for konkursde-
Dato for konkursdekret kretet, og at der således i 75% af tilfældene går mindst ét år fra balan-
Resultaterne af undersøgelsen, for så vidt angår datoen for konkursde- cedagen til datoen for konkursdekretet. Det er således et mindretal af
kretet for de selskaber, som indgår i stikprøven, er vist i figur 4. selskaberne, der går konkurs inden for den 12 måneders periode, som
Det fremgår af denne figur, at antallet af selskaber, som går konkurs, ledelsen og revisor skal vurdere, om going concern-forudsætningen vil
er stigende og særligt har været det fra omkring september 2008. I være opfyldt.
perioden fra januar til august 2008 var der således – blandt de sel- Det kan også bemærkes, at hovedparten af de selskaber, der går
skaber, som indgår i stikprøven – gennemsnitligt 34 selskaber, som konkurs inden for 12 måneders perioden fra balancedagen går kon-
gik konkurs pr. måned, hvorimod der i perioden fra september 2008 kurs mellem 8 og 12 måneder efter balancedagen. Da en ledelse er
til marts 2009 gennemsnitligt var 73 selskaber, som gik konkurs pr. forpligtet til at indstille aktiviteten i et selskab, når der ikke længere
måned. Finanskrisens væsentligt ændrede markedsvilkår slår således er det fornødne kapitalberedskab til stede, må det også forventes at
igennem fra september 2008. den reelle ændring af forudsætningen om going concern først sker på
dette tidspunkt.
R&R nr. 9 · 2009 GOING CONCERN 19

9. FIGuR 5: ANtAl måNEDER FRA bAlANCEDAG tIl DAtO FOR kONkuRsDEkREt
80% 75%
70%
63%
60%
50%
40%
30% 25%
20%
11%
10% 7%
5% 4%
0% 0% 0% 0% 0% 1% 1% 2% 1% 0% 0%
0%
>= 1 år i alt
1-2 år
2-3 år
3-4 år
4-5 år
5-6 år
< 1 år i alt
< 1 måned
9-10 måneder
1-2 måneder
2-3 måneder
3-4 måneder
4-5 måneder
5-6 måneder
6-7 måneder
7-8 måneder
8-9 måneder
10-11 måneder
11-12 måneder
FIGuR 6: ANtAl måNEDER FRA AFlæGGElsE AF åRsRAppORt tIl DAtO FOR kONkuRsDEkREt
60%
51% 49%
50%
46%
40%
30%
20%
10% 8%
6% 7%
4% 4% 5% 5% 5%
3% 3% 3%
1% 1% 0% 0%
0%
>= 1 år i alt
1-2 år
2-3 år
3-4 år
4-5 år
< 1 år i alt
< 1 måned
9-10 måneder
1-2 måneder
2-3 måneder
3-4 måneder
4-5 måneder
5-6 måneder
6-7 måneder
7-8 måneder
8-9 måneder
10-11 måneder
11-12 måneder
Påtegning af ledelse og revisor Forbehold og supplerende oplysninger
Resultaterne af undersøgelsen, for så vidt angår ledelses- og revision- Resultaterne af undersøgelsen, for så vidt angår de typer af revision-
spåtegninger (samt reviewerklæringer), som indgår i de årsrapporter, spåtegninger (og reviewerklæringer), som indgår i de årsrapporter,
som er aflagt af de selskaber, som indgår i stikprøven, er vist i figur 6. som er aflagt af de selskaber, som indgår i stikprøven, er vist i figur
Der går gennemsnitligt 368 dage fra datoen fra aflæggelse af årsrap- 7-12.
porten til datoen for konkursdekretet. Det fremgår af denne figur, at Det fremgår af figur 7a og 7b på næste side, at der i 10% af tilfæl-
der i 51% af tilfældene går mindre end ét år fra datoen for aflæggelse dene kun var forbehold, at der i 36% af tilfældene kun var suppleren-
af årsrapporten til datoen for konkursdekretet, og at der således i 49% de oplysninger, og at der i 15% af tilfældene både var forbehold og
af tilfældene går mindst ét år fra aflæggelse af årsrapporten til datoen supplerende oplysninger. Der var i 40% af tilfældene hverken forbe-
for konkursdekretet. hold eller supplerende oplysninger, det vil sige en ”blank” revisionspå-
20 GOING CONCERN R&R nr. 9 · 2009

10. FIGuR 7A: FORbEhOlD OG/EllER supplERENDE OplysNINGER Om såvEl GOING CONCERN sOm ANDRE FORhOlD1
100%
90%
80% 38% 40%
46%
70%
Hverken forbehold eller supplerende oplysninger
("blank")
60%
Både forbehold og supplerende oplysninger
15% 15%
50%
13%
Kun supplerende oplysninger
40%
Kun forbehold
30%
37% 36%
33%
20%
10%
10% 9% 10%
0%
2008 1. kvartal 2009 I alt
1 Tal med fed er her og i de efterfølgende figurer udtryk for forskelle, som er statistisk signifikante med en sikkerhed på 95%.
FIGuR 7b: FORbEhOlD OG/EllER supplERENDE OplysNINGER Om såvEl GOING CONCERN sOm ANDRE FORhOlD
100%
90%
80%
70%
60%
52% 51% Forbehold (og eventuelt supplerende oplysninger)
50% 46%
Supplerende oplysninger (og eventuelt forbehold)
40%
30%
25% 24%
21%
20%
10%
0%
2008 1. kvartal 2009 I alt
tegning.8 Der var således forbehold (og eventuelt supplerende oplys- begivenheder kan være i modstrid med skønnet, som var rimeligt på
ninger) i 24% af tilfældene og supplerende oplysninger (og eventuelt det tidspunkt, hvor det blev foretaget.
forbehold) i 51% af tilfældene. Det fremgår også af disse figurer, at Finanskrisens væsentligt ændrede markedsvilkår måtte forventes at
andelen af tilfælde uden forbehold og supplerende oplysninger var gøre det vanskeligere for ledelse og revisor at forudse en konkurs. En
stigende fra 2008 (38%) til 1. kvartal 2009 (46%). stigning i andelen af revisionspåtegninger uden forbehold eller sup-
Det kan naturligvis diskuteres, hvorvidt det er rimeligt, at der i 40% plerende oplysninger fra 38% til 46% må i denne forbindelse kaldes
af tilfældene hverken var forbehold eller supplerende oplysninger. Det beskeden.
er imidlertid vigtigt at være opmærksom på, at ethvert skøn om frem- Det er desuden ikke muligt at sige, hvorvidt der er relativt færre
tiden som tidligere nævnt er baseret på de oplysninger, som er til rå- tilfælde uden forbehold og supplerende oplysninger i selskaber, som
dighed på det tidspunkt, hvor skønnet foretages, og at efterfølgende ikke går konkurs, idet dette ville kræve et sammenligningsgrundlag,
R&R nr. 9 · 2009 GOING CONCERN 21

11. FIGuR 8A: FORbEhOlD ANGåENDE GOING CONCERN OG ANDEt END GOING CONCERN
100%
14%
90%
25%
28%
80%
70%
Både forbehold angående going concern og andet
60% 52% end going concern
47% Kun forbehold angående andet end going concern
50% 46%
40% Kun forbehold angående going concern
30%
20%
34%
26% 28%
10%
0%
2008 1. kvartal 2009 I alt
FIGuR 8b: FORbEhOlD ANGåENDE GOING CONCERN OG ANDEt END GOING CONCERN
100%
90%
80%
74%
72%
70% 66%
60% Forbehold angående going concern (og eventuelt
54% 53% andet end going concern)
50% 48%
Forbehold angående andet end going concern (og
40% eventuelt going concern)
30%
20%
10%
0%
2008 1. kvartal 2009 I alt
som ikke er til rådighed i denne undersøgelse Det må dog antages at andet end going concern (og eventuelt going concern) i 72% af
være tilfældet. tilfældene.
Det fremgår af figur 8a og 8b, at der i 28% af de tilfælde, hvor Det fremgår af figur 9a og 9b på næste side, at der i 12% af de
der var forbehold, kun var forbehold angående going concern, at tilfælde, hvor der var supplerende oplysninger, kun var supplerende
der i 47% af disse tilfælde kun var forbehold angående andet end oplysninger angående going concern, at der i 69% af disse tilfælde
going concern, mens der i 25% af tilfældene både var forbehold kun var supplerende oplysninger angående andet end going concern,
angående going concern og andet end going concern. Der var mens der i 19% af tilfældene både var supplerende oplysninger an-
således forbehold angående going concern (og eventuelt andet gående going concern og andet end going concern, Der var således
end going concern) i 53% af tilfældene og forbehold angående supplerende oplysninger angående going concern (og eventuelt an-
22 GOING CONCERN R&R nr. 9 · 2009

12. FIGuR 9A: supplERENDE OplysNINGER ANGåENDE GOING CONCERN OG ANDEt END GOING CONCERN
100%
16%
90% 20% 19%
80%
70%
Både supplerende oplysninger angående going
concern og andet end going concern
60%
Kun supplerende oplysninger angående andet end
50% 69% going concern
69% 69%
40%
Kun supplerende oplysninger angående going concern
30%
20%
10%
15%
11% 12%
0%
2008 1. kvartal 2009 I alt
FIGuR 9b: supplERENDE OplysNINGER ANGåENDE GOING CONCERN OG ANDEt END GOING CONCERN
100%
89% 88%
90%
85%
80%
70%
60% Supplerende oplysninger angående going concern (og
eventuelt andet end going concern)
50%
Supplerende oplysninger angående andet end going
40% concern (og eventuelt going concern)
31% 31% 31%
30%
20%
10%
0%
2008 1. kvartal 2009 I alt
det end going concern) i 31% af tilfældene og supplerende oplysnin- cern, og at der i 16% af tilfældene var supplerende oplysninger (og
ger angående andet end going concern (og eventuelt going concern) eventuelt forbehold) angående going concern. Det fremgår også af
i 88% af tilfældene. figurerne, at andelen af tilfælde med forbehold og/eller supplerende
Det fremgår af figur 10a og 10b på næste side, at der i 28% af oplysninger angående going concern var faldende fra 2008 (30%)
tilfældene var forbehold og/eller supplerende oplysninger angående til 1. kvartal 2009 (24%), og at andelen af tilfælde uden forbehold
going concern, og at der således i 72% af tilfældene hverken var for- og supplerende oplysninger angående going concern således var
behold eller supplerende oplysninger angående going concern. Det stigende (fra 70% i 2008 til 76% i 1. kvartal 2009). Dette kan blandt
fremgår også af disse figurer, at der i 13% af tilfældene var forbe- andet skyldes, at den finansielle krise først tog fart mod slutningen
hold (og eventuelt supplerende oplysninger) angående going con- af 2008, og at mange af årsrapporterne var aflagt på et tidspunkt,
R&R nr. 9 · 2009 GOING CONCERN 23

13. FIGuR 10A: FORbEhOlD OG/EllER supplERENDE OplysNINGER ANGåENDE GOING CONCERN
100%
90%
80%
70%
70% 72%
76%
60%
Hverken forbehold eller supplerende oplysninger
angående going concern
50%
Forbehold og/eller supplerende oplysninger
angående going concern
40%
30%
20%
30% 28%
24%
10%
0%
2008 1. kvartal 2009 I alt
FIGuR 10b: FORbEhOlD OG/EllER supplERENDE OplysNINGER ANGåENDE GOING CONCERN
100%
90%
80%
70%
60%
Forbehold (og eventuelt supplerende oplysninger)
angående going concern
50%
Supplerende oplysninger (og eventuelt forbehold)
angående going concern
40%
30%
20% 16% 16%
14% 14% 13%
10%
10%
0%
2008 1. kvartal 2009 I alt
hvor de sandsynlige scenarier ikke omfattede en fuldt indtruffet fi- at ethvert skøn om fremtiden, herunder revisors vurdering af going
nanskrise. concern, er baseret på de oplysninger, som er til rådighed på det tids-
Det kan naturligvis diskuteres, hvorvidt det er rimeligt, at der i 72% punkt, hvor skønnet foretages, og at efterfølgende begivenheder kan
af tilfældene hverken var forbehold eller supplerende oplysninger an- være i modstrid med skønnet, som var rimeligt på det tidspunkt, hvor
gående going concern. Det er imidlertid vigtigt at være opmærksom det blev foretaget.
på, at revisors vurdering af going concern som tidligere nævnt omfat- Foretages der en fordeling på kvartaler efter tid fra balancedag til
ter et skøn udført på et bestemt tidspunkt over et fremtidigt udfald konkursdekret som vist i figur 12a på side 26, kan det tydeligt ses, at
af begivenheder eller forhold, som ifølge sagens natur er usikre, og jo længere tid der går efter balancedagen, jo flere muligheder er der
24 GOING CONCERN R&R nr. 9 · 2009

14. FIGuR 11A: FORbEhOlD OG supplERENDE OplysNINGER – AktIE- OG ANpARtssElskAbER
100%
90%
80%
70%
66%
74% 72%
60%
Hverken forbehold eller supplerende oplysninger
angående going concern
50%
Forbehold og/eller supplerende oplysninger
angående going concern
40%
30%
20%
34%
26% 28%
10%
0%
Aktieselskaber Anpartsselskaber I alt
FIGuR 11b: FORbEhOlD OG supplERENDE OplysNINGER – AktIE- OG ANpARtssElskAbER
100%
90%
80%
70%
60%
Forbehold (og eventuelt supplerende oplysninger)
angående going concern
50%
Supplerende oplysninger (og eventuelt forbehold)
angående going concern
40%
30% 26%
20% 16%
14% 13% 13%
10% 8%
0%
Aktieselskaber Anpartsselskaber I alt
for, at der indtræffer begivenheder, som hverken ledelse eller revisor Revisor kan som nævnt ikke forudse alle fremtidige begivenheder el-
kunne forudse ved valg af forudsætning om going concern eller ej. ler forhold, som kan forårsage, at virksomheden ophører med at være
Endvidere er det i figur 12b på side 26 markant, at revisor i 39% af en going concern. En revisionspåtegning uden henvisning til usikker-
tilfældene tager forbehold for ledelsens valg af going concern som hed om going concern kan følgelig ikke betragtes som en garanti for
regnskabsprincip og ”kun” i 24% giver supplerende oplysning om virksomhedens evne til at fortsætte driften.
usikkerhed herom i selskaber, der gik konkurs inden for 3 måneder fra Det er desuden ikke muligt at sige, i hvilken andel af disse tilfælde
afgivelse af revisionspåtegning, mens der for konkurs efter disse 3 må- der er tale om, at revisor ikke har levet op til god revisorskik. Det for-
neder er givet flere supplerende oplysninger end forbehold. hold, at et selskab går konkurs, uden at revisor har taget forbehold
R&R nr. 9 · 2009 GOING CONCERN 25

15. FIGuR 12A: FORbEhOlD OG supplERENDE OplysNINGER – ANtAl måNEDER FRA bAlANCEDAG tIl DAtO FOR kONkuRsDEkREt
100%
90%
25%
80%
49%
70% 62%
72%
60% 77%
Hverken forbehold eller supplerende oplysninger
angående going concern
50%
Forbehold og/eller supplerende oplysninger
angående going concern
40%
75%
30%
51%
20% 38%
28%
10% 23%
0%
3-6 måneder 6-9 måneder 9-12 måneder >= 12 måneder I alt
FIGuR 12b: FORbEhOlD OG supplERENDE OplysNINGER – ANtAl måNEDER FRA bAlANCEDAG tIl DAtO FOR kONkuRsDEkREt
100%
90%
80%
70%
60%
Forbehold (og eventuelt supplerende oplysninger)
angående going concern
50%
Supplerende oplysninger (og eventuelt forbehold)
38% 38% angående going concern
40%
29%
30%
24%
19% 19%
20% 16%
13% 13%
10%
10%
0%
3-6 måneder 6-9 måneder 9-12 måneder >= 12 måneder I alt
eller givet supplerende oplysninger angående going concern, kan afgivelse af revisionspåtegning var betydelig usikkerhed om going
således skyldes to forhold: concern – revisor har her ikke levet op til god revisorskik.
• Revisor burde ikke have taget forbehold eller givet supplerende
oplysninger angående going concern, da begivenheder indtruffet Det er da op til kurator og andre at tage stilling til, hvorvidt revisor skal
efter afgivelse af revisionspåtegning har ændret forudsætningen indbringes for domstolene og/eller Revisornævnet. Det er blot vigtigt
for revisors vurdering af going concern – revisor har her levet op til at understrege, at det forhold, at et selskab går konkurs, uden at revisor
god revisorskik. har taget forbehold eller givet supplerende oplysninger angående going
• Revisor burde have taget forbehold eller givet supplerende op- concern, ikke nødvendigvis – og formentlig endda sjældent – er ensbe-
lysninger angående going concern, idet der på tidspunktet for tydende med, at revisor ikke har levet op til god revisorskik.
26 GOING CONCERN R&R nr. 9 · 2009

16. Det er for så vidt heller ikke muligt at sige, hvorvidt der i selskaber, Tværtimod må en regnskabslæser selv orientere sig om udviklingen i
som går konkurs, er relativt færre tilfælde uden forbehold og supple- en virksomhed og dens branche i takt med at der tidsmæssigt lægges
rende oplysninger angående going concern end i selskaber, som ikke afstand til datoen for aflæggelse af årsrapporten.
går konkurs, idet dette ville kræve et sammenligningsgrundlag som
ikke er til rådighed i denne undersøgelse. Det må dog klart antages at
være tilfældet. 5. tidligere undersøgelser
Der findes to tidligere undersøgelser, som den nuværende undersø-
gelse i et vist omfang kan sammenlignes med.
Forbehold og supplerende oplysninger – aktie- og
anpartsselskaber
Resultaterne af undersøgelsen, for så vidt angår de typer af revisions- Berlingske Tidendes Nyhedsmagasin
påtegninger (og reviewerklæringer), som indgår i de årsrapporter, Den første undersøgelse er en større undersøgelse fra 2002. Resulta-
som er aflagt af de selskaber, som indgår i stikprøven er vist i figur terne af denne undersøgelse er offentliggjort i en artikel med titlen
11a og 11b på side 25 med fordeling på aktie- og anpartsselskaber. ’Revisorer overser konkurstrusler’, som blev bragt i Berlingske Tiden-
Forklaringen på forskellen må formentlig søges i, at aktieselskaber des Nyhedsmagasin (nu Berlingske Nyhedsmagasin), nr. 14, 2003.9
har større selskabskapital og dermed kan tåle større tab og stadig væ- Undersøgelsen omfattede de seneste årsrapporter og revisionspåteg-
re i stand til at fortsætte driften, større ledelsesmæssig ”modenhed” i ninger for de 350 største selskaber, som gik konkurs i 2002.10 Under-
form af både direktion og bestyrelse samt større intern organisation til søgelsen viste, at 31% af disse selskaber havde aflagt en årsrapport
at forudse risici og afdække sig herimod osv. Disse safeguards betyder med en revisionspåtegning med forbehold (og eventuelt supplerende
noget for selskabernes mulighed for at undgå konkurs og dermed oplysninger), at 34% af selskaberne havde aflagt en årsrapport med
indirekte revisors mulighed for at identificere de forhold, der kan true en revisionspåtegning kun med supplerende oplysninger, og at 35%
virksomhedens evne til at fortsætte driften. af selskaberne havde aflagt en årsrapport med en revisionspåtegning
De nævnte forhold giver også aktieselskaberne flere strenge at spille uden forbehold og supplerende oplysninger, det vil sige en ”blank”
på, og derfor er det også naturligt at se, at revisor primært giver sup- revisionspåtegning.
plerende oplysninger om usikkerhed om going concern i aktieselska- Der er imidlertid en række forhold, som medfører, at resultaterne
ber, mens fordelingen er lige for anpartsselskaberne. af undersøgelsen har en meget snæver anvendelse, og som vi har
forsøgt at undgå i vores undersøgelse. Der er blandt andet tale om
følgende forhold:
Forbehold og supplerende oplysninger – antal måneder • Undersøgelsen omfattede som nævnt de 350 største selskaber,
fra balancedag til dato for konkursdekret som gik konkurs det pågældende år. Den nuværende undersøgelse
Der skal som tidligere nævnt anvendes en tidshorisont på mindst 12 omfatter derimod en både større og tilfældigt udvalgt stikprøve af
måneder fra balancedagen i forbindelse med revisors vurdering af de selskaber, som er gået konkurs i 2008 og 1. kvartal 2009, og
going concern. dermed ikke blot største, men også mindre selskaber.
Den tidsmæssige horisont har som også tidligere nævnt stor betyd- • Undersøgelsen skelnede ikke mellem, om regnskaberne var aflagt
ning for revisors mulighed for at formidle en usikkerhed om going efter forudsætning om going concern eller ej, men kun om revisor
concern til en regnskabslæser. Jo længere tidshorisont, jo længere er havde taget forbehold eller giver supplerende oplysning. Denne
perioden, hvor forudsætninger kan ændres, og uventede begivenhe- sondring mellem regnskabsprincipper er indarbejdet i den nuvæ-
der kan indtræffe. Finanskrisen er her et udmærket eksempel – en lang rende undersøgelse.
række virksomheder har aflagt deres årsrapport før finanskrisen, og de • Undersøgelsen havde ikke en særskilt kategorisering af revisions-
væsentligt ændrede markedsvilkår vil medføre konkurser, som ingen påtegninger med både forbehold og supplerende oplysninger, og
ville betragte som den mest sandsynlige udgang på de scenarier, der denne sondring er anvendt i den nuværende undersøgelse.
kunne opstilles for det kommende regnskabsår. • Undersøgelsen skelnede ikke mellem om forbehold og supplerende
Resultaterne er ikke overraskende, men understreger vigtigheden af, oplysninger vedrørte going concern eller andre forhold, og denne
at der anvendes en afgrænset tidshorisont i forbindelse med revisors sondring er anvendt i den nuværende undersøgelse.
vurdering af going concern. En tidshorisont på mindst 12 måneder • Undersøgelsen skelnede ikke længden af perioden fra balanceda-
fra balancedagen medfører helt naturligt, at revisor ikke kan forudse gen eller datoen for revisionspåtegningen til datoen for konkursde-
enhver konkurs og at en regnskabslæser ikke kan anvende revisors på- kretet, og denne opdeling er foretaget i den nuværende undersø-
tegning som en garanti for virksomhedens evne til at fortsætte driften. gelse.
R&R nr. 9 · 2009 GOING CONCERN 27

17. Jyllands-Posten RS Revisionsstandard (Revisionsteknisk Udvalg)
Den anden undersøgelse er en mindre undersøgelse fra 2008. Resulta- UR Revisionsudtalelse (Revisionsteknisk Udvalg)
terne af denne undersøgelse er offentliggjort i en artikel med titlen ’Re- ÅRL Årsregnskabsloven, bekendtgørelse nr. 395 af 25. maj 2009 af årsregn-
visor for en zombie’, som blev bragt i Jyllands-Posten den 12. septem- skabsloven
ber.11 Undersøgelsen omfattede de seneste årsrapporter og revision-
spåtegninger for de 33 selskaber, som gik konkurs i den pågældende
uge. Undersøgelsen viste, af 42% af disse selskaber slet ikke havde af- Litteratur
lagt årsrapporter, at 12% af selskaberne havde aflagt årsrapporter med Erhardtsen, Birgitte og Jens Ruskov Christensen (2003a): Hvem regner den ud: Revi-
revisionspåtegninger med forbehold og/eller supplerende oplysninger, sorer overser konkurstrusler, Berlingske Tidende, 14. april, Business, p. 6
og at 21% af selskaberne havde aflagt årsrapporter uden forbehold og Erhardtsen, Birgitte og Jens Ruskov Christensen (2003b): Revisorer overser konkur-
supplerende oplysninger, det vil sige ”blanke” revisionspåtegninger. strusler, Berlingske Tidendes Nyhedsmagasin, nr. 14, pp. 16-18
Resultatet af undersøgelsen har dog en meget snæver anvendelse, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen (2009a): Udvalgte revisionsmæssige forhold, som re-
dels er der tale om en meget lille stikprøve sammenlignet med den visor skal overveje i lyset af de ændrede markedsforhold, København: Erhvervs-
nuværende stikprøve, dels skelnes der ikke mellem, hvorfor revisor og Selskabsstyrelsen
havde forsynet revisionspåtegningen med forbehold eller supplerende Erhvervs- og Selskabsstyrelsen (2009b): Vejledning om bekendtgørelsen om god-
oplysninger. kendte revisorers erklæringer, København: Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
FEE (2008): Matters of specific relevance for statutory auditors during the financial
crisis, Bruxelles: FEE
6. Afslutning FSR (2009): Udfordringer i forbindelse med årsrapporten 2008, København: FSR
Årsrapportens primære formål er at give en troværdig beskrivelse af en Høberg, Jesper (2008): Revisor for en zombie, Jyllands-Posten, 12. september, Er-
virksomheds historiske, finansielle præstationer. Revisor har en vigtig hverv & Økonomi, p. 1
rolle i som uafhængig og kvalificeret tredjemand at konkludere på sin IAASB (2008): Challenges in auditing fair value accounting estimates in the current
revision af årsrapporten, herunder om virksomhedens anvendelse af market environment, New York: IFAC
going concern som regnskabsprincip er korrekt og/eller forsynet med IAASB (2009): Audit considerations in respect of going concern in the current eco-
betydelig usikkerhed. nomic environment, New York: IFAC
Det er for revisorer en naturlig del af vurderingen af going concern- Lindholm, Mikael R. (2003): Uforsigtige revisorer, Berlingske Tidendes Nyhedsma-
forudsætningen, at denne skal testes for en vis tidshorisont – mindst gasin, nr. 14, p. 9
12 måneder fra balancedagen. Finder revisor, at forudsætningen ikke
er opfyldt, skal der tages forbehold, og er der betydelig usikkerhed,
skal revisor sikre, at denne usikkerhed omtales i årsrapporten, og hen-
lede regnskabslæsers opmærksomhed herpå gennem en supplerende Noter
oplysning. 1 Anders Bisgaard er formand for FSR’s Revisionstekniske Udvalg.
Regnskabslæser kan imidlertid ikke slutte modsætningsvist og kon- 2 RV 1: Årsrapporten, dens formål og indhold (2002, ændret 2004).
kludere, at uden forbehold eller supplerende oplysning er der givet 3 RV 4: Begivenheder efter balancedagen (ajourført 2002).
garanti fra revisor om virksomhedens evne til at fortsætte driften. 4 RS 570: Going concern (ajourført 2006).
Undersøgelsen har naturligt vist, at forudsætningerne for ledelsens 5 RS 560: Efterfølgende begivenheder (ajourført 2006).
og revisors vurdering af going concern ændres i takt med, at tiden 6 UR 2007-3: Modifikation af den uafhængige revisors påtegning (forbehold og
går, og uforudsete begivenheder indtræffer. supplerende oplysninger).
Undersøgelsen viser også, at de selskabsretlige safeguards har betyd- 7 IAASB har også udsendt et notat, som omhandler udfordringer i forbindelse med
ning for virksomhedernes udsathed for konkurs og revisors mulighed revision af regnskabsmæssige skøn til dagsværdi i det nuværende markedsmiljø.
for at vurdere scenarier og forudsætninger for going concern inden 8 Summen af procenterne afgiver her og enkelte andre steder fra 100 som følge
for en rimelig tidshorisont. af maskinel afrunding.
9 Ud over denne artikel kan der også henvises til lederen med titlen ’Uforsigtige
revisorer’, som blev bragt i samme nummer af dette tidsskrift, og en artikel med
Forkortelser titlen ’Hvem regner den ud: Revisorer overser konkurstrusler’, som blev bragt i
FSR Foreningen af Statsautoriserede Revisorer Berlingske Tidende samme dag.
IFAC International Federation of Accountants 10 Størrelsen af selskaberne blev målt på antallet af ansatte.
IAASB International Auditing and Assurance Standards Board (IFAC) 11 Den ”zombie”, som der tales om, er Roskilde Bank.
28 GOING CONCERN R&R nr. 9 · 2009