Meddelelser 28 1987

MEIIIIELELSER0M FORSKNINGI ÅRBEJDERBEVÆGELSENSHISTORIEAPRIL 1987
April 1987 -
udgivet af Selskabet til Forskning i ArbejderbevægelsensHistorie, Rejsbygade l,
1759 København V -
Redaktion: Gerd Callesen, Teglgårdsvej 341 st.tv., 3050 Humlebæk,
02 19 15 94; Niels Ole Højstrup Jensen, Maglehøjen 2, 4320 Lejre, 02 38 12 48; Steen Bille
Larsen, Åbenrå 33 1.th., 1124 København K, 01 15 04 61 -
Sats: Werks Fotosats ApS -
Tryk: Werks Offset -
ISSN 0107-8461. Articles appearing in this journal are annotated and
indexed in HISTORICAL ABSTRACTS
'
ns
Indholdsfortegnelse ArbçIqerbevægeIS?Bibliotek og Arkiv
Artikler
Keld D. Larsen: En oprører i »eksil«
-
Chr. Christensen på Silkeborgegnen 1922-1935 .............................. .. 2
Ole Stender Petersen: Om Louis Pios kontakt
med Engels og Marx ....................................................................... .. 23
Carol Gold: Revolutioni Danmark -
1918? ......................................... .. 28
Afhandlinger under udarbejdelse ........................................................ .. 41
Historieskrivningog arbejderbevægelse
-interview med Kjeld Winding ........................................................ .. 43
Anmeldelser ...................................................................................... .. 49
Karl Marx/ Friedrich EngelsGesamtausgabe(MEGA) ....................... .. 82
Forskningsmeddelelser
SFAHs seminar 1986 ......................................................................... .. 117
Arbejderliv på Nørrebro ..................................................................... .. 1 19
Index for nr. 1 -
15 findes i nr. 16
Forside: Arbejdsløshedsdjævlenstandser fabrikkerne

Keld D. Larsen
En oprører i »eksil«
-
Chr. Christensen på Silkeborg-kanten 1922-1935
Chr. Christensen (1882-1960) er en af dansk arbej-
derbevægelses store skikkelser. Som 18-årig gik
han ind i den socialdemokratiske ungdomsbevæ-
gelse i Kbh. og udviklede sig snart til revolutionær
marxist. Chr. Christensen sluttede sig nogle år se-
nere til de danske syndikalister. Fra 1921-1922
samarbejdede Chr. Christensen med den nye kom-
munistiske bevægelse og redigerede bl.a. »Arbej-
derbladet«. Han ragede imidlertid hurtigt uklar
med kommunisterne og blev politisk isoleret. På
grund af dette og et dårligt helbred rejste Chr.
Christensen til Jylland i en længere årrække. Det
har hidtil været antaget, at han i disse år -fra 1922
til midten af 1930 'erne -
var politisk inaktiv, men
nærværende artikel viser, at Chr. Christensen
hverken var passiv eller havde opgivet sine kom-
munistiske synspunkter i denne periode.
Arbejderbladet bragte den 14. feb. 1922 Chr. Christensens korte meddelelse
om, at han trak sig tilbage fra revolutionær virksomhed øjeblikkeligtfor at
komme til hægterne igen. Den ledende personlighed i venstreoppositionen
trak sig herved tilbage efter 20 års virke i en situation, hvor den revolutio-
nære bevægelse i Danmark lå i ruiner.
Chr. Christensen (CC) var aktiv til det sidste som redaktør på Arbejder-
bladet. Trods elendigt helbred havde CC taget aktiv del i opbruddet på den
danske venstrefløji perioden 1920-1922.
Denne artikel vil behandle CCs liv og politiske positioner i hans »eksil-
periode« på Silkeborg-kanten fra 1922 til 1935. Men for at kunne gøre dette
meningsfyldt, er det nødvendigt kort at skitsere CCs politiske standpunkter
iperioden 1920-1922.
Tilnærmelse til kommunismen
Første verdenskrig, den russiske revolution og den revolutionære periode
efter verdenskrigens afslutning betød splittelse, opbrud og omorganisering i
2

den internationale arbejderbevægelse.Begreberne revolution og socialisme
fik en ny og aktuel betydning, der måtte tages stilling til.
CC indså hurtigt efter sit fængselsophold i 1920, at en omgruppering
måtte gennemføres i Danmark. Løsningen for CC blev et arbejde for en
sammenslutning mellem den syndikalistiske Fagoppositionens Sammen-
slutning (FS) og DKP (VSP). I et brev til Martin Andersen Nexø den 12.
aug. 1920 udtrykte CC det således: »Sagen er jo, at jo dybere jeg har fået
indblik i forholdet med de to bevægelser herhjemme -
Venstresocialisterne
og vor -
er jeg kommen til den opfattelse, at der må ske en tilnærmelse om
ikke begge skal gå neden om og hjem«.Det var imidlertid ingen selvfølge,at
FS ønskede samarbejde med kommunisterne, derfor fortsætter brevet; »Og
her er det, der kræves en kamp inden for vor bevægelse for at rydde hindrin-
gerne af vejen for en fælles forståelse. En kamp, som jeg på den ene side
indser nødvendigheden af og på den anden side frygter for at savne kræfter
til, om den skal føres igennem uden at slå for meget i stykker«, CC påtog sig
opgaven trods alle betænkeligheder. I et brev til Andersen Nexø den 30.
aug. 1920 skrev CC: »For at undgå, at Solidaritet -
nu medens jeg er syg
-
skulle udtale sig mod Tredie Internationale på en måde, der kunne skade et
bedre fremtidig forhold, har jeg forbudt, at dets vedtagelser må omtales, så-
længe jeg ikke har talt med Marie Nielsen. Dette har -
som du måske kan
forstå -
været ved at fremkalde en lille paladsrevolution, men jeg tænker at
kunne dæmme den af til dens virkninger bliver mindre farlige«.
CCs målbevidste arbejde for en tilnærmelse mellem FS og DKP foregik
på flere planer. Teoretisk og offentligt var de vigtigste bidrag »Moskva og
Syndikalismen« en pjece fra februar 1921 og »En redegørelse til Danmarks
revolutionære arbejdere. For FSs indtrædelse i Danmarks kommunistiske
Føderation« bragt som artikelserie i Solidaritet i maj 1921.1
»Moskva 0g Syndikalismen« er en gennemgang og sammenligning af
kommunismen, Moskva-teserne og syndikalismen. CC fastslår, at kommu-
nismen var en afklaret enheds-ideologi på sandhedens grund, medens syn-
dikalismen var en praktisk bevægelse uden egentlig afklaret ideologi. Ved
sammenligning mellem kommunismen og syndikalismen kom CC til det re-
sultat, at de to retninger var grundlæggende enige med hensyn til: 1) op-
komst -
skuffelse og vrede over de eksisterende vilkår for arbejderne. 2)
grundopfattelse -
den materialistiske historieopfattelse og klassekampsteo-
rien. 3) målet -
kommunismen på solidarisk grundlag (ikke individuelt
grundlag). 4) overgangen til målet -proletariatets diktatur. 5) partiets rolle -
ledende 0g organiserende i forhold til masserne.
CC behandlede grundigt de for mange syndikalister ømtålelige emner
»politisk kamp« og partiets funktion. CC definerede politisk kamp som den
ene klasses organiserede magt brugt mod den anden klasse, og i den for-
stand var den revolutionære syndikalisme netop en politisk bevægelse. Pro-
letariatets diktatur var så selvfølgeligifølge CC, at modstandere heraf var at
regne for værre end skruebrækkere. Da diktatur ifølge CC var organiseret
magtanvendelse, så måtte nogen jo organisere f.eks. et parti. Men det ville
3

fremstå naturligt i en revolutionær fase, hævdede CC med henvisning til
bolsjevikkerne i den russiske revolution.
CC bakkede således fuldt op bag Moskva-teserne og påpegede,at syndi-
kalisterne nu måtte kende deres besøgelsestidog tage stilling for kommunis-
men, der nu havde den ubestridte førerstilling i den forestående klasse-
kamp. Syndikalismen og kommunismen kunne netop supplere hinanden,
idet førstnævnte hovedsagelig var en økonomisk bevægelse, medens sidst-
nævnte hovedsagelig var en politisk bevægelse. Sammen ville de kunne gen-
nemføre den sociale revolution.
Kun på eet punkt undsagde CC sin støtte til Moskva-teserne -
i spørgs-
målet om det parlamentariske arbejde. CC håbede,dette afsnit i Moskva-
teserne ville blive fjernet og håbede, at den anti-parlamentariske tendens i
kommunismen ville vinde flertal. Men CC understregede lige så klart, at
denne uoverensstemmelse ikke var grund til at undlade et samarbejde med
kommunisterne. Skønt CC var erklæret anti-parlamentariker, så var syndi-
kalismen som bevægelse neutral, hverken for eller imod parlamentarisk ar-
bejde.
Sideløbende med gennemgangen rettede CC hvasse angreb på anarki-
sterne, anarko-syndikalisterne og socialdemokraterne.
»En redegørelse til Danmarks revolutionære arbejdere...«er en fremstil-
ling af baggrunden, målet og formen for et samarbejde mellem FS og DKP i
Danmarks kommunistiske Føderation. De to aktuelle opgaver var ifølge
redegørelsen: 1) erobringen af den politiske samfundsmagt og 2) udvikling
af den socialistiske økonomis organisationsapparat. Her supplerede DKP
og FS hinanden strålende, idet DKP arbejdede med det første, og FS på det
andet. En samlet løsning ville kunne gennemføresunder proletariatets dik-
tatur.
Af aktuelle opgaver for føderationen påpegedesudgivelse af et dagblad,
socialistisk oplysning og arbejde med landarbejderspørgsmålet.Sidstnævn-
te område placeredes bemærkelsesværdigt centralt af CC, hvilket ikke var
uden interesse for CCS senere virke.
CCs redegørelse til de revolutionære arbejdere domineredes af en hård
kritik af hans modstandere -
anarkisterne og anarko-syndikalisterne -
i den
syndikalistiske bevægelse. Samtidig fastholdtes kritikken af socialdemo-
kraterne. CCs tilnærmelse til kommunismen var klar og entydig.2 Den var
også båret af en forvisning om, at det endelige opgør med kapitalismen var
nært forestående. I dette opgør ville syndikalisternes rolle hurtigt blive ud-
spillet, hvis de ikke gik i samarbejde med kommunisterne, var CCs ræson-
nement.
Bevidst revolutionær kommunist
Det lykkedes CC at få flertallet i FS til at indgå i et samarbejde med kom-
munisterne. Danmarks kommunistiske Føderation blev dannet, og Arbej-
derbladet opstod af F Ss Solidaritet og DKPs Arbejdet med CC som redak-
tør. Men den ventede fremgang udeblev på alle planer: De europæiske ar-
4

bejdere kom i defensiven, den russiske revolution var truet, de danske ar-
bejdsgivere tog offensiven og de danske arbejdere blev trængt tilbage. Dan-
marks kommunistiske Føderation havde ingen fremgang, og Arbejderbla-
det var konstant i økonomiske vanskeligheder.
I denne situation ændrede Kommunistisk Internationale signaler på sin
tredie kongres i 1921. Revolutionen stod ikke længere lige for, derimod
skulle forsvarskampen og styrkelse af de revolutionære sættes i centrum.
Parolerne var proletarisk enhedsfront og til masserne.
CCs sidste pennefejde var om denne ændring, og hvad der lå i den. Til
trods for, at CC i et brev til Andersen Nexø den 11. jan. 1922 havde skrevet,
at han trak sig tilbage pr. 1. feb. 1922, og at han var helbredsmæssigt og
psykisk totalt nedkørt, så tog han emnet op i en polemik med Marie Nielsen
i Arbejderbladet.
Marie Nielsen (MN) startede debatten i en artikel med tema-overskriften
»Om Kommunistisk Internationales nye politik«. MN fastslog, at den nye
politik var en lære fra nederlagene fra 1918-20. I denne periode viste det sig,
at masserne stadig stod under socialdemokratisk indflydelse og ikke havde
tillid til de revolutionære. Derfor parolen: »Til masserne! Dér hvor de be-
finder sig organisatorisk og bevidsthedsmæssigt.De revolutionære må bli-
ve ledende i massernes daglige kamp«.
Allerede under MNs artikel bekendtgjordes det, at CC ville svare den føl-
gende dag. CC brugte hele 4 artikler til at behandle emnet (22 jan., 25. jan.,
1. feb. og 2. feb. 1922). CC var enig med MN i, at den revolutionære periode
var forbi, og at arbejderklassen nu stod i en defensiv situation. Men konse-
kvensen af dette faktum var de absolut ikke enige om.
CC fastslog i første artikel, at det ikke var et spørgsmål om »tillid« eller
andre psykologiske årsager, at masserne ikke fulgte de revolutionære.
»Klassekampensdrivende kraft er ikke tillid, men nøgne materielle interes-
ser Masserne føres ikke af nogen frem til revolutionen, men drives frem
dertil af de materielle forhold, af de interesser og den magt, disse giver dem.
Spørgsmålet om arbejdermassernes tillid til de revolutionære kommunister
i en social revolutionsperiode er ikke noget, man forud fabrikerer, men af-
gøres hårdhændet og absolut af, om kapitalismen endnu levner masserne
livsmuligheder eller den ikke gør dette!« CC ville ikke acceptere, som »be-
vidst revolutionær kommunist«,et psykologisk begreb som »tillid« i klasse-
kampen. CC henviste i stedet til marxismen som forklaringsmodel.
CC forklarede omsvinget med, at borgerskabet under den revolutionære
periode strakte sig til det yderste for, sammen med socialdemokraterne, at
bestikke arbejderne til ikke at lave revolution. De skabte eksistensbetingel-
serne for masserne. Nu var borgerskabet ved at tilrane sig »bestikkelsen« fra
masserne igen.
I de følgende artikler behandlede CC begrebet »proletariskenhederont«.
CC ønskede også proletarisk enhedsfront og følte sig her på bølgelængde
med Kommunistisk Internationale. I CCs udlægning ville en enhedsfront
betyde et samarbejde med syndikalisterne og under ingen omstændigheder
5

med socialdemokraterne. Spørgsmålet var om kommunisterne skulle gå til
venstre (til syndikalisterne) eller til højre (til socialdemokraterne). CC var
ikke i tvivl: kommunisterne skulle gå til venstre. Heroverfor stod så MN,
der mente, at enhedsfronten gjaldt samarbejde med socialdemokraterne.
Der var en vigtig forskel i udgangspositionen hos CC i artiklerne om
Kommunistisk Internationales nye politik og i de tidligere omtalte afhand-
linger. Tidligere skrev CC som syndikalist til sine syndikalistiske kammera-
ter for en tilnærmelse til kommunismen. Nu skrev CC som »bevidst revolu-
tionær kommunist« til sine partikammerater i kommunistbevægelsen for en
tilnærmelse til syndikalisterne. CCs politiske position var derimod ret kon-
stant i de tre afhandlinger. Positionen kan kort karakteriseres som: revolu-
tionær, faglig orienteret, satsen på socialistisk oplysning, begejstring for og
troen på den russiske revolution og en indædt modvilje mod socialdemo-
kraterne og det parlamentariske arbejde.3
På rekreation
CC var en syg mand i februar 1922, da han tog på rekreation på landet.
Selvfølgeligbenyttede CCs modstandere sig af CCs tilbagetræden til at be-
skylde ham for at flygte fra problemerne, som han, efter deres mening, selv i
høj grad havde bidraget til.4
Der kan ikke herske tvivl om, at CC rejste tvunget af helbredsmæssig
nødvendighed. CC opfattede rekreationen som en midlertidig tilstand på
måske et par år, så regnede han med, at han var frisk til at deltage i den
kommunistiske bevægelses arbejde igen.
CC fortsatte faktisk et vist politisk arbejde i det små. Således skrev CC
om generalstrejken i Randers i Arbejderbladet i april 1922,s og CC var taler
på et sommerstævne ved Silkeborg afholdt af DKP og KUF i Silkeborg i
juli 1922.6 CC havde også et par noveller i Arbejderbladet i foråret 1922.7
CC flyttede ikke straks til Laven ved Silkeborg. Første adresse blev hos
husmanden og digteren Anders Christensen, St. Restrup. Addressen oply-
stes i en annonce fra CC, hvoraf det fremgik, at han var salgsagent for
Skjoldborgs og Jeppe Aakjærs bøger.8
CC fortsatte med at holde sig orienteret om kommunistpartiets udvik-
ling. CC blev direkte inddraget, da Kommunistisk Internationale skulle ud-
virke et forlig mellem de to stridende kommunistiske partidele, idet CC i
den forbindelse skulle »ofres«, så vejen til et forlig var ryddet. I et længere
brev til Andersen Nexø den 18. dec. 1922 skrev CC om sit forhold til partiet:
»Som du vel har erfaret, gav jeg min billigelsetil, at jeg for et år blev udeluk-
ket af partiet. Marie N. havde vel »pyntet« mig godt i Moskva og kunne det
fremme fred i partiforholdene herhjemme, mente jeg ikke at kunne sige nej
til forslagets bestemmelse vedrørende min person
-
om jeg må tilstå, at det
nagede mig. Så blev min skæbne altså, at jeg kom ud af fængslet og fik dre-
vet den syndikalistiske bevægelse over i kommunismen og som tak derfor,
blev jeg kastet på porten. Nå, havde det så skabt fred og arbejde og frem-
gang for partiet, kunne jeg rolig finde mig i det, men det er nok langt fra«.
6

CC udtrykte i brevet alvorlig bekymring for partiets udvikling, især var det
beklageligt, at de faglige folk sivede ud af partiet.
Laven 1922-1927
CC boede i Laven fra sommeren 1922 til september 1927. Det var med store
forventninger, CC flyttede til egnen. Således skrev CC i et brev til Andersen
Nexø den 1 1. jan. 1922: »Jegforlader selvsagt ikke den revolutionære bevæ-
gelse for bestandig, men jeg er for tiden truet ind til døden, og jeg må have
tid at komme over det og besejre sygdommen. Efter at have set Møgelø,
som vel nok er et af de skønneste steder i Danmark, tror jeg på, at jeg igen
kan blive et rask menneske. Jeg har tilmed den fordel at have kommunisti-
ske kammerater om mig. Foruden Thorsten Petersen og Ingeman er der
Chr. Nielsen, som skal overtage en mindre gård lige overfor Ingemans
frugtplantage på den anden side (af) banen og en anden kammerat Isaksen,
der ligeledes ejer en lille gård lige ud for Møgelø. Og min drøm om engang
at skrive noget værdifuldt for den revolutionære bevægelse skal så i de lange
vinteraftener vel gå i opfyldelse. I de omgivelser må jeg kunne gøre dette og
måske bringe en føling mellem Danmarks arbejdende bønder og den kom-
munistiske bevægelse, som den f.t. savner«, Forventningerne gjaldt således
såvel helbredet som det videre politiske arbejde.
Grunden til, at CC søgte til Laven, var hans bekendtskab med digteren og
husmanden Johan Skjoldborg. Skjoldborg havde frem til 1915 ejet Dynæs,
en ejendom ved Laven beliggende lige ude for øen Møgelø. En af Skjold-
borgs kongstanker havde været et
samarbejde mellem landboerne og arbej-
dere, og for at fremme dette arbejde havde han arrangeret årlige arbejder-
bondefester på Dynæs i perioden 1911-15. CC besøgte Skjoldborg på Dy-
næs, og han kendte ligeledes Dynæs' næste ejer M. Ingeman. CCs plan var,
at han og landarbejderen Thorsten Petersen skulle opdyrke Møgelø. Det
økonomiske grundlag skulle bl.a. komme ved lån fra Andersen Nexø og
støtte fra Ingeman og Anders Christensen.9
Planen med Møgelø gik i vasken.lo Betingelserne blev for skrappe, og
Annonce fra Silkeborg Social-Demokrat. 7. juli 1922
mmSummum una,tt Italiens”
Søndag den 9. Juli, Kl. 3'/, Eftermiddag.
Som Taleme kommer til Stade fhv. Redaktør Chr. Christensen,
Laven, Robert Klit/'0rd og Richard Jensen.
I
Sangforeningen ,,Hedelærken“medvirker.
Stort Bal fra Kl. 8 for Medlemmer.
I. II. F.
5128 D. '- P.

Thorsten Petersen kunne ikke rejse sin del af startkapitalen. Tidspunktet
var uheldigt, da CC således intet fik sået i foråret 1922, med det resultat, at
økonomien lå i ruiner allerede fra starten. CC flyttede til Laven, hvor han
først blev indlogeret sammen med hustruen Lisbeth hos Isak Kristensen på
Øvre Bakkebo. Isak Kristensen udlejede 3-4 td. jord til CC med forkøbsret,
og i sommeren 1923 købte CC den forpagtede jord.” Alfred Mogensen var
vidne til købet, og Mogensen var en uundværlig ven og hjælper for CC og
Lisbeth i deres eksil på Silkeborg-kanten i hele perioden.
CCs bolig på Øvre Bakkebo var imidlertid for ringe til vinterbolig, så i
vinteren 1922-23 flyttede CC ned i Dyrvighus i selve Laven by. CC og Al-
fred Mogensen byggede i løbet af 1923 Nedre Bakkebo på den nykøbte
grund. Huset ligger der endnu med en henrivende udsigt over Møgelø. Øko-
nomien skulle hovedsagelig baseres på hønseri. Et helt moderne hønseri
blev anlagt.
Økonomien blev fra starten CCs store problem. Først i 1923 forsøgte CC
at skaffe kapital ved at udgive et nyt oplag af »Arbejderne og Børneflok-
ken« (6. oplag).12Det viste sig imidlertid, at der ikke var salg i den gamle
succes-bog. Lige fra starten i sommeren 1922 til tvangsauktionen i septem-
ber 1927 manglede CC, Lisbeth og Alfred Mogensen penge til at klare øko-
nomien. I samtlige breve til vennen Georg Jensen indgik et indtrængende
nødråb om penge. I brevet fra den 10. jan. 1924 beskrev CC situationen så-
ledes: »J a, ærlig talt vi har før været fattige, men så fattige som i den sidste
tid, har vi ligegodt ikke været«. Det kneb med fodret både til hønsene og til
dem selv.
CC havde set frem til et politisk samvær med arbejdende bønder og ifølge
brev til Andersen Nexø, så afholdt CC en art studiekreds om Sovjetunionen
med omkringboende husmænd og landarbejdere, hvor de blandt andet læ-
ste Andersen Nexøs breve fra Rusland op.13CC holdt i marts 1924 foredrag
om den russiske bolsjevisme på generalforsamlingen i Linå Husmandsfore-
ning, »hvilket gav anledning til en lang diskussion«.“
CC måtte dog hurtigt sande, at hverken de lokale købmænd eller de om-
kringboende bønder kunne eller ville forstrække ham med kredit i det om-
fang, som han ønskede. Efter en årrække med slid og slæb, dårligt helbred
og elendig økonomi måtte CC afstå Nedre Bakkebo ved en tvangsauktion i
september 1927.'5
CC, Lisbeth og Alfred Mogensen boede en kort periode i 1927-28 i »Ta-
terhytten« i Svejbæk. Hønseriet »Bakkebo« blev her reetableret, men CC
kom hurtigt i konflikt med stedets ejer, G. Krüger, og måtte derfor opgive
bolig og hønseriet og flytte til Sejs.us
Forsøg på et politisk come back i 1924
CC forSøgte et politisk come back i foråret 1924. Tidspunktet var på sin vis
velvalgt, og det kom yderst ubelejligt for DKP. DKP var nemlig i marts og
april 1924 ude i en meget optimistisk valgkamp, den første efter den endeli-
ge partisammenslutning. En gruppe kommunistiske intellektuelle i Det nye
8

Studenter Samfund (DNSS) og resterne af syndikalistbevægelsenorganise-
ret i De faglige Klubber stod for en klar anti-parlamentarisk kritik af DKPs
valgkamp.
I denne situation trådte den gamle anti-parlamentariker CC frem ved et
møde i København afholdt af De faglige Klubber. Carl Heinrich Petersen
har i bogen »Chr. Christensen -
og den danske syndikalisme« kort omtalt
mødet,l7 men uden at mødet bliver sat ind i den rette sammenhæng. Mødet
blev afholdt den 22. marts 1924 -
og ikke i oktober, som CHP oplyser.
DNSSs blad, Pressen, gav den 29. marts 1924 et referat fra mødet. Stemnin-
gen var høj -
den gamle fører var tilbage. CC talte om den russiske revolu-
tion, som han fortsat satte højt, endskønt den var behæftet med fejl. Men de
europæiske arbejdere burde ikke blive hovne af de russiske fejl og problem-
er, de burde tage vare på egne opgaver. CC kom herefter ind på de hjemlige
opgaver, herunder udgivelsen af et ny »Solidaritet« og stiftelsen af et nyt
kommunistisk parti. »Den bevægelse,jeg kan ønske gro frem af De faglige
Klubber må ikke blive ensidig faglig. Vi må danne en virkelig revolutio-
nær arbejder- og folkebevægelse, og vi må gøre det i ærligt samarbejde med
vore kammerater blandt åndsarbejderneog med vågentøje overfor den nye
kunst, den nye litteratur, det unge åndsliv«. Denne afslutning må i høj grad
anses for at have været direkte henvendt på gruppen omkring Pressen, og
samtidig en mild advarsel til de meget fagligt orienterede syndikalister i De
faglige Klubber.
Den socialdemokratiske avis, Klokken 5, omtalte CCs nye partiplan den
1. april 1924. Avisen skrev, at De faglige Klubber skulle være udgangspunk-
tet for det nye parti, men at det var en given sag, at Pressen-gruppen ville
følge med over i det nye parti. Klokken 5 mente, at det nye parti ville betyde
en ny splittelse af DKP.
De faglige Klubber og gruppen omkring Pressen tog øjeblikkelig-
hver
for sig -
tråden op efter CCs tale og halve løfte om tilbagevenden til aktiv
politik. De faglige Klubber udsendte allerede i april 1924 »Allarm« med den
sigende undertitel »F orløber for Solidaritet«. På forsiden annonceredes for
et 1. maj-arrangement i Brønshøj, hvor CC og Robert Klitfort ville tale.
Pressen bragte ligeledes opfordringer til at deltage i dette møde.”
Gruppen omkring Pressen kom straks efter CC-mødet i kontrovers med
DKP. Pressen udsendte den 31. marts 1924 et ultimatum til DKP, hvori
bl.a. partiets »reformistiske« valgkamp blev krævet annulleret, ledelsen ud-
skiftet, og at partiet skulle optage forhandlinger med De faglige Klubber og
CC. Hvis ultimatummet ikke blev imødekommet, ville Pressen ophøre med
at være et DKP-loyalt organ. DKP afviste kravene, og bruddet blev en rea-
litet. Pressen-gruppen dannede derefter en partilignende organisation ved
navnet »Kommunistisk Arbejder- og Husmandsbevægelse« (KAHB). I på-
sken 1924 holdt såvel De faglige Klubber som KAHB konference, og der
var følere ude mellem grupperne.19
Hvor meget CC direkte har været involveret i KAHB er svært at bestem-
me, men meget tyder på, at CC har været inddraget i diskussionerne om
9

denne bevægelse. I et brev til Georg Jensen den 11. april 1924 oplystes, at
CC havde udfærdiget et program, han ikke så sig i stand til at forkorte på
grund af arbejdspres. CC foreslog, at Robert gjorde det. Desuden oplystes,
at Robert havde glemt sin pibe, men den kunne han få til 1. maj. Denne Ro-
bert må være Robert Klitfort, der senere blev KAHBs formand. Desuden er
navnet (»Husmandsbevægelse«)bemærkelsesværdigt, men det falder fint i
forlængelse af CCs interesse for landbo-spørgsmålet.
Pressen-gruppen og De faglige Klubber var dog langt fra enige. Det fæl-
les berøringspunktvar anti-parlamentarismen og interessen for igen at ind-
drage CC i politisk arbejde. KAHB holdt kongres den 31. aug.-l. sept. 1924,
hvor program og vedtægter blev vedtaget. Bevægelsen sluttede fuldt og helt
op bag 3. Internationale.”0 De faglige Klubber talte ganske vist også om
kommunisme og proletariatets diktatur i Allarm, men der blev ikke talt om
parti, 3. Internationale eller Moskva-teserne.
Det nye Solidaritet begyndte at udkomme i 1925. CCs reaktion på Al-
larm og det nye Solidaritet er kendt fra breve til Georg J ensen.” Reaktionen
var klar og negativ. CC fastholdt det rigtige i Føderationen fra 1921 og
mente end ikke, at det nye Solidaritets standpunkter kunne kaldes sociali-
stiske. CC bebrejdede dem endvidere for at være frasemagere og for at have
en manglende forståelse for de vanskelige problemer, der ville komme efter
en magtovertagelse.
Det politiske come back mislykkedes givetvis hovedsageligt på grund af
CCs ringe helbred; men også fordi den mulige basis bestående af Pressen-
gruppen og De faglige Klubber indbyrdes var for uenige og hver for sig for
svage. I dette dilemma svingede CC ikke »tilbage«til syndikalisteme igen.
Tværtimod var CCs bedømmelse af de syndikalistiske positioner meget ne-
gativ. CC bibeholdt altså den kommunistiske inspiration, han havde fra
årene 1920-22.
Silkeborg Venstreblad og seksualoplysning
Ernst Kristensen, Silkeborg, var midt i l920*erne faktor på den radikale
avis, Silkeborg Venstreblad. Ernst Kristensen har fortalt, at CC var tilknyt-
tet Silkeborg Venstreblad i en periode som korrekturlæser m.m. Ernst Kri-
stensen oplyste, at CC gerne ville skrive i avisen, hvilket avisen dog kun var
mådelig interesseret i. Det blev dog således, at CC fik lov til at skrive om
»neutrale« emner f.eks. om befolkningsproblemet, hvorimod avisen ikke
ville modtage »politiske«artikler fra CC. Ernst Kristensen kunne iøvrigt le-
vende fortælle om CCs muntre »seksualvejledning«bl.a. om kondomets
brug og genbrug.
CCs første artikler i Silkeborg Venstreblad omhandlede ganske rigtigt
befolkningsproblemet. I tre længere artikler i april 192722 behandledes em-
net under overskrifterne »Den hvide races økonomi og befolkningspro-
blemet« og »Den sociale forsorg og formeringskulturen I og II«. Artiklerne
tog udgangspunkt i, at kapitalismen ikke længere kunne bruge »menneske-
materialet«, der opstod permanent arbejdsløshed. De arbejdskraftsbespa-
10

rende maskiner og massernes formeringskultur resulterede i overproduk-
tion af mennesker med stor nød og elendighed til følge. Tidligere havde ka-
pitalismen brug for, at masserne fødte mange børn dels til fabrikkerne dels
til hæren, men de tider var nu forbi. CC fastslog, at det var nytteløst at råbe
kapitalisterne op til f.eks. at ændre produktionens formål fra profit til at
dække menneskelige behov. Tilbage var kun efter CCS mening at gå ud til
masserne og yde oplysning om formeringsproblemet. Ideen måtte så være,
at kun på denne måde -
ved oplysning -
kunne befolkningsproblemet løses.
CC henviste endvidere til, at man i denne kamp med befolkningsoverskud-
det skulle tage racehygiejnen til hjælp.
Artiklerne bar præg af, at »det politiske« ikke måtte blive for fremtræ-
dende. Der regnedes udelukkende med »oplysning«til afhjælpning af »over-
produktionen« af fattige.
CC var en af pionerne inden for seksualoplysningen i Danmark. Hans
bog »Arbejderne og Børneflokken« fra 1911 er et synligt resultat. CC fort-
satte som nævnt så småt dette arbejde i sit eksil. Først med genudgivelsen af
»Arbejderne og Børneflokken«, dernæst ved artiklerne i Silkeborg Venstre-
blad, og endelig foretog CC en foredragsturné for »Foreningen for seksuel
Oplysning« først på året 1928.23 Silkeborg Venstreblad bragte den 1. marts
1928 en varm foromtale af CCs foredrag i Silkeborg den 4. marts 1928. Heri
hed det bl.a.: »»Børnefødslernes begræsning«hedder det emne, som fhv.
red. Chr. Christensen, »Taterhytten«,Svejbæk, taler om ved det af F orenin-
gen for seksuel Oplysning arrangerede møde i Teatersalen på søndag aften.
Chr. Christensen er velkendt på disse egne
-
og af dette blads læsere. Han
har herhjemme været en banebryder for spørgsmål om seksuel oplysning og
racehygiejne«.“Efter selve foredraget blev dr. Leunbachs lysbilleder frem-
vist. Efter mødereferaterne at dømme blev tilhørerne stærkt grebet af CCs
hjertevarme og saglige foredrag.”
2°
Tiden er inde 1930-1931
CCs tilværelse som smålandbrugerfra 1922 til 1928 var endt i fiasko. Øko-
nomisk og helbredsmæsigt var det kun blevet værre, og de oprindelige for-
håbninger om genoptagelse af det politiske engagement fortonede sig i det
uvisse. Fra 1928 til 1935 boede CC i Sejs.
To breve fra CC til Georg Jensen ved årsskiftet 1930-31 vidner om, at CC
på ny ønskede at genoptage det politiske arbejde. Første brev, fra den 31.
dec. 1930, var præget af pessimisme og håbløshed, men det andet brev, fra
den 22. jan. 1931, afspejlede en tro på, at ny aktivitet var en nødvendighed.
Brevene indeholder vigtige oplysninger om CCs daværende politiske posi-
tioner og syn på egen situation, og centrale afsnit vil derfor blive gengivet
her:
Fra første brev. Georg Jensen havde spurgt CC om hans mening om Ge-
org Jensens blasfemiske aktioner, der forargede nogle i samtiden. CC svare-
de, at han aldrig har villet forarge for forargelsens skyld, »men altid spurgt,
hvad bliver udbyttet, hvor mange vinder vi for det positive, vi vil? Derfor
; 1 1
g

har jeg altid taget afstand fra den revolutionære åndsakrobatik og måttet
høre meget derfor af vore venner anarkisterne og demonstrationskommu-
nisterne! Dette er det, der nærmest har bevirket, at jeg i dag som revolutio-
nær sidder arbejds- og hjemløs halvt som flygtning og halvt som forræder!
Jeg ser mere klart i dag end nogensinde før, at arbejdet med nedbrydelsen
af det gamle samfund ikke er nødvendig, men at den revolutionæres opgave
ligger der, at fortroliggøre masserne med den produktionsorganisme de af
historien er kaldet til at skabe! Og da der ingen mulighed er herfor, har jeg
ingen opgave at tjene udover at sørge for min stakkels krop til en dag kada-
Asger Jorn: Portræt af Chr. Christensen. Olie på lærred. 1933. Tilhører Silkeborg Kunstmu-
seum
12

veret graves ned«. Trods pessimismen vidner brevet om en nagende lyst til
ny aktivitet.
Fra det andet brev. Heri leverede CC en analyse af den aktuelle situation,
som han så den: »Det borgerlige samfund har nu haft tid til at genopbygge
sin økonomi efter krigen, men har samtidig også bragt den hen i en tilstand
af overproduktion, der er langt mere moden, end den var, da den afstedkom
verdenskrigen. Vi er nu inde i sidste fase af den store historiske og for men-
neskeheden frygtelige opløsning og udvikling til renteløs kapital, eller om
man vil socialistisk produktion. En tid af grusomhed og blod forestår den
hvide race og et hav af lidelser over de arbejdende eller rettere de fattige
masser. Dødsklokkerne er begyndt at ringe over det politiske Socialdemo-
krati, dets dødsmåde er klart aftegnet som knusning mellem de to yderfløje,
der uden skrupler eller forsøg på at skjule sit sande væsen hensynløst har
erklæret kampen som en krig af den brutale magt i verdensopgøret, der er
forestående mellem kapitalismen og socialismens produktionsmåder.Det
tyske Socialdemokrati er historisk bestemt af verdensudviklingen til først at
prøve knusningen og i sit historiske forræderi mod den videnskabelige soci-
alismes forudsigelser er det i sin småborgerligevildfarelse endt i skørterne
på og som stødpude for det borgerlige demokrati under yderfløjenesførste
stormløb«. Og senere: »For kapitalismen findes ikke mere vej uden om eller
tilbage men den grusomme sidste historiske forsvarskamp. Her er det mas-
serne nu står og skal tage sin dåb i død og hunger Men eet er, hvad der er
økonomisk realitet og politisk kendsgerning, et andet massernes bevidsthed
eller psykel« Sovjetunionen omtaltes kort og positivt, hvor landbrugspro-
duktionen var fri for »rentebyrden«,altså blev Sovjetunionen betragtet som
et samfund med socialistisk produktion (renteløs kapital). Efter analysen
skitserede CC mulighederne for et nyt Solidaritet, der sammen med Arbej-
derbladet, dog uden at tage hensyn til dette og mod hele den øvrigepresse,
skulle tage »revolutionens synspunkt og ildner og salter massernes sind for
de kommende opgaver«. Det nye blad skulle være fri for snærende parti- og
organisationsbånd. CC stillede til sidst Georg Jensen det spørgsmål, om
planen var realisabel på baggrund af massernes aktuelle holdning.
Centrale temaer fra CCs tidligere positioner genfindes her: Den histori-
ske udviklings nødvendighed,troen på den videnskabelige socialisme (mar-
xismen), den negative holdning til Socialdemokratiet, oplysningens nød-
vendighed og det positive syn på Sovjetunionen.
Georg Jensens svar bestyrkede ikke CC m.h.t. disse planer.27 CC begynd-
te herefter at tage aktiv del i de lokale problemer.
Brændesankning og landbrugets krise
I Sejs lærte CC husmanden Valdemar Sørensen at kende. Valdemar Søren-
sen blev fra 1932 kendt som en af de ledende kommunister på egnen.›CC,
Valdemar Sørensen og bager Thermansen iværksatte i november og decem-
ber 1931 en kampagne med Statsskovens ændrede regler for fattigfolks ind-
samlingsret, »brændesankning«,i skoven. CC var aktionskomiteens penne-
13

fører og i en række artikler i Silkeborg Social-Demokrat gennemgik han
med stort overblik »almuens« hævdvundne ret til at samle kvas og brænde i
skoven.28
Aktionskomiteen indkaldte til offentligt møde i Silkeborg midt i decem-
ber l93l om sagen. Ca. 150 mennesker mødte op og vedtog den af CC frem-
lagte resolution. Resolutionen krævede indsamlingsretten genoprettet for
almindelige mennesker, og reglerne for de fattiges og de gamles indsam-
lingsret forbedret.
Avisartiklerne og møderesolutionen var holdt i et meget moderat sprog.
Der var således ingen kritik af ministeren på området, landbrugsminister
Bording. Kritikken gik på, at embedsmændene måtte have vildledt mini-
steren. Sagen blev forhandlet med ministeriet, og aktionen blev efter alt at
dømme en succes. Statsskoven trak ihvertfald forbudet mod salg af samler-
kort til befolkningen tilbage.
Silkeborg Social-Demokrats holdning til aktionskomiteen var i det store
og hele positiv, og CC ñk efter datidens målestok uhørt megen spalteplads
til rådighed.
Silkeborg Social-Demokrat bragte den 29. marts 1932 en længere artikel
af CC under overskriften »Landbrugskrisen og skatteforslagene«.Artiklen
viser, at CC havde sat sig ind i og var interesseret i landbrugets økonomiske
situation. Hovedproblemet var ifølge CC den passive kapitals udbytning af
landbrugerne i form af den høje rentebyrde. Regeringens forslag om skat på
renteindtægt var derfor et initiativ i den rigtige retning. Men landbrugernes
parti, Venstre, gik imod. Artiklen var derfor et angreb på Venstre, som den
passive kapitals forsvarer til ugunst for landbrugerne. CCs artikel var mere
et angreb på Venstre end en egentlig opbakning til regeringens forslag. Men
i sammenhængen kunne artiklen kun opfattes som en støtte til regeringen
på dette område.
Problemet med »renten« ser ud til at have optaget CC i denne periode.
Det blev berørt i brevet til Georg Jensen, og fra anden side er det blevet
fremført, at CC netop behandlede det pengeløse og renteløse samfund.
Foreningen for marxistisk oplysning
Valdemar Sørensen, Sejs, var DKPs lokale folketingskandidat ved valget i
november 1932. CC fulgte Valdemar Sørensen til valgmøderne som støtte.
Et kort avisreferat fra Silkeborg Social-Demokrat den 16. nov. 1932 lyder:
»Chr. Christensen, Sejs, talte for kommunisterne og var tilhænger af en
k0mmunistisk-socialdemokratisk enhedsfront og direkte aktion«, CC har i
denne periode været uformelt tilknyttet DKP lokalt.
DKF-Silkeborg har ønsket CC optaget i partiet,29 og CC har ikke været
mere afvisende,3°end at partimedlemmer lokalt henvendte sig til partiet for
at forespørge. DKP reagerede på forespørgslen ved at sende CC en række
spørgsmål om hans politiske positioner. Spørgsmåleneblev ikke besvarede,
og CC blev ikke optaget i DKP.” I løbet af 1933 gik DKF-Silkeborg nær-
mest i opløsning,32og CC skabte selv sit næste politiske forum: Forening for
14

marxistisk Oplysning. Hovedparten af deltagerne var frafaldne DKP'ere.33
Første gang, man støder på Foreningen for marxistisk Oplysning i de 10-
kale aviser, er den 18. sept. 1933, hvor foreningen annoncerede i Silkeborg
Social-Demokrat for et møde om socialreformen med CC som foredrags-
holder. Silkeborg Social-Demokrat var villig til at optage annoncer fra for-
eningen, men derimod bragte avisen konsekvent aldrig referater fra møder-
ne -
med undtagelse af et Andersen Nexø foredrag i 1934. Af foreningens
annoncering tegner der sig følgende billede: 11. nov. 1933 foredrag ved CC
om »Forslag til lov om ændringer af regler for mægling og afstemning i ar-
bejdsstridigheder«,alle organiserede arbejdere var velkomne, fagforenings-
bogen skulle forevises. Den 11. dec. 1933 offentligt møde om Landbruger-
nes Sammenslutning (LS) og dens stilling til arbejderne. En repræsentant
fra LS og CC ville holde oplæg. Fra den 18. jan. til 27. jan. 1934 udstilling af
russisk plakatkunst på Silkeborg Bibliotek, Asger Jørgensen (Jorn) viste
rundt, og CC holdt afslutningsvis et foredrag om sin tur i Sovjetunionen.
Den 12. marts 1934 foredrag om den moderne fagbevægelse ved CC. Den
24. april 1934 Ruslands-foredrag af Andersen Nexø. Den 8. sept. 1934
»Hvad fejler fagbevægelsen?«ved Thomas Christensen, Århus. 0g endelig
den 4. feb. 1935 »Vejentil nazismen og strejke og strejkeret i Danmark« ved
CC.”
Denne del af foreningens aktivitet var tydeligvis lagt an på helt aktuelle
emner med interesse for fagligt aktive folk. CCs traditionelle kæpheste la-
der sig da også ane: knægtelsen af arbejdernes aktionsmuligheder, Sovjetu-
nionen i positiv belysning, landbrugernes og arbejdernes indbyrdes forhold
og de sociale problemer.35
CC holdt også en række studiekredse sandsynligvis under AOF. Studie-
kredsenes emner var både aktuelle og mere teoretiske. Til de mere aktuelle
emner blev deltagerne opfordret til at skrive prøve-avisartikler om emnet.
De mere teoretiske emner har drejet sig om marxistisk økonomi og revolu-
tionernes historie fra urkommunismen til nutiden. Et indblik i studiekred-
senes indhold, kan findes i CCS artikler i »Information Tidskrift for kom-
munistisk politik«i 1934 og 1935, især artikelserien »Demokrati og Vold«,
der efter 6 artikler forblev uafsluttet.
Foreningen for marxistisk Oplysnings største publikumssucces var An-
dersen Nexøs foredrag om Sovjetunionen i april 1934.36 Foredraget gav gen-
lyd, og emnet blev diskussionsemne i byen.37
CC havde en brevveksling med Andersen Nexø efter mødet i april, og CC
udtrykte glæde over, at arbejderne endelig ñk sandheden at vide om Sovjet-
unionen. »Vi kommer ikke uden om, at der trods alle anstrengelser fra Soci-
aldemokratiets side er en stadig voksende interesse for Sovjetunionen, og
alt det, der gror frem derovre -
ikke mindst bl. arbejderne. Og vi må klart
forstå, at al lokal kommunistisk propaganda medregnet så er og bliver Sov-
jetunionen det store verdenseksempel, der mere end noget andet vil løfte det
gamle rådne Europa af hængslerne og åbne adgangen for socialismen«. Op-
lysning om Sovjetunionen var derfor helt central.38
15

I et brev fra CC til Andersen Nexø den 10. sept. 1934 ønskede CC kon-
takt til foreningen Sovjetunionens Venner, da en sådan lokal-afdeling ville
være ønskelig i provinsen. CC stiftede faktisk en lokal-afdeling af Sovjetu-
nionens Venner og blev dens formand.” Silkeborg Social-Demokrat be-
gyndte i løbet af 1934 en modoffensiv i spørgsmåletom Sovjetunionen. CC
var forarget og planlagde som modtræk 6 foredrag om emnet i vinteren
1934/ 35.40
Endelig virkede CC i oplysningens tjeneste ved at deltage på offentlige
møder i alle mulige forbindelser. F.eks. deltog CC i et stort diskussionsmø-
de med Hartvig Frisch og Aksel Larsen om »Pest over Europa«.“
Arbejdsmændenes Fagforening 1934-1935
CC mødte frem på Arbejdsmændenes Fagforenings generalforsamling den
25. jan. 1934. Her tilbød han en foredragsrække om den moderne fagbevæ-
gelse!2 Generalforsamlingen og bestyrelsen tog imod tilbudet. Herved be-
gyndte CC en aktiv periode på ca. 11⁄2år i den lokale fagbevægelse.
CC blev indvalgt i fagforeningens bestyrelse den 18. april 1934, hvilket
samtidigt betød, at han blev fagforeningens repræsentant i AOF og deltog i
Fællesorganisationens fællesbestyrelsesmøder. CC virkede aktivt på fag-
foreningernes møder og i bestyrelsen. Han deltog i forhandlinger med ar-
bejdsgiverne, i organiseringsarbejdet, i kursusvirksomhed m.m. Ud fra fag-
foreningens protokol kan man i omrids følge CCs faglige positioner: CC
talte skarpt mod mæglingsforslageti foråret 1934 og anbefalede at sende en
delegeret til Forbundet med bunden mandat til at stemme nej. Fagforenin-
gen tilsluttede sig dette forslag. I forbindelse med søfolkenes konflikt i forå-
ret 1934 anbefalede CC et møde herom, hvilket ligeledes blev vedtaget!3
CCs faglige positioner afspejledes dog tydeligst ved en lokal tekstilarbej-
derkonflikt, der varede fra august til oktober 1934." Konflikten blev hurtigt
erklæret for ulovlig, og de strejkende fik såvel arbejdsgiverne som deres eget
forbund imod sig. CC spillede en rolle i konflikten dels ved sit virke i Ar-
bejdsmændenes Fagforening dels ved at fungere som en slags skribent for
strejkekomiteen.
I et brev til Andersen Nexø den 10. sept. 1934 omtalte CC konflikten såle-
des: »Hvis du ikke er for syg, ved du vel, at arbejderne her i Silkeborg for
anden gang i løbet af kort tid er ude i en »ulovlig«strejke. Denne gang er det
tekstilarbejderne, der er i kamp mod et nyt slavesystem. Som sædvanlig har
forbundsledelsen stillet sig på udbytternes side. Men byens arbejdere støtter
gennem deres faglige organisationer de strejkende med en sjældenkraft og
enighed, der har virket lammende på den lokale »Soc-Dem«, så den hverken
ved ud eller ind. Jeg har lidt indflydelse påde strejkende og dette åbne oprør
mod udbyttere, forbundsledere og statens voldgiftsapparat vil ikke undlade
at få følger«.
CC fremlagde selv en støtteresolution på arbejdsmændenes generalfor-
samling og foreslog en økonomisk støtte på 1000 kr. Støtteresolutionen
blev enstemmigt vedtaget, medens støttebeløbet blev sat til 500 kr.”
16

Chr. Christensen i Sejs, stående med Arbejderbladet i favnen. Siddende foran med bladet
Frem: Asger Jorn
CC deltog ved de to store offentlige møder, der blev afholdt i forbindelse
med strejken.” CC opfordrede kraftigt og indtrængende til solidaritet og
økonomisk støtte både i byen og rundt om i landet. Alle modstandere heraf
blev hårdt kritiseret af CC, heriblandt forbundslederne, den lokale formand
for Fællesorganisationen og den socialdemokratiske presse. Tekstilarbej-
derne blev idømt adskillige bøder af den faglige voldgiftsret. CC understre-
gede, at denne ret og statsmagten kun gik udbytternes ærinde.
De strejkende vandt sig megen sympati, men det var ikke nok. Efter knap
8 ugers strejke gik de tilbage i arbejde med vage løfter om forhandlinger.
Nederlaget var en kendsgerning.
De forskellige fagforeningers økonomiske støtte til de strejkende blev li-
geledes erklæret for ulovlig, og de respektive fagforeninger blev idømt en
bod. CC afviste hos arbejdsmændene, at man skulle betale, idet han anbefa-
lede at sende bodskravet til forbundet, da det var det, der i sin tid under-
skrev Septemberforligetx*7
Tekstilkonflikten havde skabt så megen debat lokalt i fagbevægelsen, at
der var relativ stor tilslutning til den venstreoppositionelle faglige konferen-
ce den 14.-15. okt. 1934. CC talte for tilslutning til konferencen hos arbejds-
mændene, og de tilsluttede sig og sendte CC som repræsentant!8
Oktober-konferencen var et forsøg på uafhængigt af partier at samle de
aktive dele af fagbevægelsen til kamp for medlemmernes krav. Konferencen
17

udsendte et manifest, der på de centrale punkter faldt i tråd med CCs posi-
tioner. Manifestets hovedsigte var således krav til genskabelse af fagbevæ-
gelsens aktionsmuligheder.49 CC tog ordet flere gange på konferencen og
gav sin støtte til de forskellige vedtagelser.so
CC aflagde beretning i fagforeningen om konferencen, og man sluttede
op bag konferencen og konferencens opfordring til en demonstation den
29. nov. 1934.Sl CC fulgte således konferencen op i Silkeborg, men på selve,
dagen den 29. nov. udeblev han, og mødet vedtog en resolution foreslået af
Fællesorganisationen. Hverdagen var igen kommet til Silkeborg.52
Oktober-konferencen diskuterede også arbejdsløshedsproblemet,og den
opfordrede til, at de arbejdsløse blev organiseret i de respektive fagforenin-
ger og ikke uafhængigtaf dem. CC fulgte denne linie op pået fællesbestyrel-
sesmøde i marts 1935. Silkeborg Social-Demokrat gav følgende referat den
7. marts 1935: »Arb. Chr. Christensen henstillede under eventuelt, at fagfor-
eningerne i lighed med Arbejdsmændenes Fagforening nedsatte et arbejds-
løshedsudvalg. Det skal være organisationerne, som skal varetage de ar-
bejdsløses sag, og ikke selvbestaltede og uansvarlige udvalg, som ikke har
tilknytning direkte til organisationerne. De møder, der afholdes på »Rem-
strup«, skader langt mere end de gavner de arbejdsløse. Tag derfor spørgs-
målet op i organisationerne, så der kan blive plan og fornuft i fremgangs-
måden«. Det var der almindelig opbakning til.
CCs virke i fagforeningen i 1935 var mindre markant. CC holdt talen for
damerne ved en fest i marts 1935 og udbragte et leve for kvinden som moder
og hustru.53 I maj 1935 foreslog CC et beløb til Røde Hjælp, hvilket blev
nedstemtf4 CC deltog i et fællesbestyrelsesmøde i juli 1935,”og herefter hø-
res der ikke mere til CC i den lokale fagbevægelse.
Livet i Sejs
Der går den sigende anekdote i Sejs, at førhen kunne mælkekuske og Sejs-
boere ikke få lån i Sparekassen. De var simpelthen for fattige. Det var såle-
des en fattig egn med en fattig befolkning, CC flyttede til i 1928. Alfred M0-
gensen købte i sommeren 1928 en grund i Sejs,56hvorpå CC og Mogensen
nok en gang byggede en bolig til CC og Lisbeth.
CC havde ikke hønseri i Sejs, men han hutlede sig igennem ved lidt have-
arbejde, salg af frugt, bearbejdelse af træ til f.eks. havemøbler, legetøj m.m.
Dertil kom så Alfred Mogensens løn, når han havde arbejde. Alt i alt en
ringe og meget usikker indkomst.
CCs økonomiske forhold blev ikke bedre, og i januar 1933 måtte huset på
tvangsauktion. I november 1933 optog CC et erhvervslån på 600 kr. med
henblik på at starte gartneri, men heller ikke dette lån kunne betales, og de
to husmænd, der havde kautioneret, kom til at stå med smertenf7 CC fik
også en fogedsag på halsen i maj 1934.”
CC og Lisbeth blev boende i huset frem til sommeren 1935, da solgte eje-
ren huset igen, og han forpligtede sig ved handelen til at få lejerne smidt ud
af huset.” I et brev til Andersen Nexø den 10. sept. 1934 skildrede CC sin
18

situation således: »Om vore private forhold er kun at berette, at både Mo-
gensen og jeg er arbejdsløse,og at vinteren står for os med håbløs elendig-
hed«.
Økonomien og helbredet blev ikke genrejst for CC hverken i Laven eller i
Sejs. CC var en ruineret mand, så intet jordisk gods holdt på ham i Sejs. CC
rejste til København i sensommeren 1935 for at genoptage det politiske en-
gagement på landsplan.60
Chr. Christensen -
og den danske kommunisme 1920-1935
CCs politiske eftermæle er i dag i den paradoksale situation, at fra såvel
syndikalistisk som partikommunistisk side er man enige om at understrege
CCs (anarko-)syndikalistiske holdninger, hvorimod CCs kommunistiske
fortid forties eller kraftigt underbetonesf' CCs kommunistiske synspunkter
i perioden 1920-1935 kan ikke fejes til side som »taktik« eller ønske om at få
del i »det russiske guld«. CC skrev en artikel i Information i juni 1935, hvor
CC kategorisk fastholdt sine kommunistiske positioner fra perioden 1920-
21. Og undersøgelsen af CCs synspunkter i den mellemliggende periode ty-
der kun på en fastholdelse af den kommunistiske inspiration. CC fastholder
holdningerne: Tilslutning til Sovjetunionen, revolutionær, nødvendighe-
den af revolutionær oplysning, den konsekvente opposition til Socialdemo-
kratiet, tilslutningen til den videnskabelige socialisme (marxismen), den hi-
storiske determinisme og anti-parlamentarismen.
CCs kommunistiske positioner havde fortsat klare traditionelle syndika-
listiske træk, men han opfattede sig som en del af den kommunistiske bevæ-
gelse, hvis tyngdepunkt var Sovjetunionen. Det helt afgørende for CC var
den revolutionære oplysning. Kunne han blot få indflydelse på den, så var
alle andre uoverensstemmelser af mindre betydning.62
CC knyttede sig efter 1936 igen til den traditionelle syndikalisme, og da i
klar opposition til Sovjetunionen og kommunistpartierne. I sin alderdom
understregede CC sin tilknytning til anarkismen/ anarko-syndikalismen/
syndikalismen, men det ændrer ikke ved det faktum, at CC faktisk ogsåhar
haft del i den danske kommunismes historie.
Noter
1. Genoptrykt i »Chr. Christensen og den danske syndikalisme«s. 522-550. (CHP 1979).
2. Se ogsåCurt Sørensen s. 306-315.
3. CCs rolle ved kuppet den 31. jan. 1922 behandles ikke her, men CC kan med god ret kal-
des for kuppets ideologiske bagmand.
4. Se Marie Nielsen i Klassekampen nr. 1 24. feb. 1922. Også gengivet i CHP 1979 s. 69-70.
5. Arbejderbladet d. 8. april 1922.
6. Arbejderbladet 8. juli 1922 og Silkeborg Social-Demokrat 7. juli, 8. juli 1922.
7. Arbejderbladet d. 31. marts 1922 og 29. april 1922.
8. Arbejderbladet d. 24. marts og 22. april 1922.
9. CC brev til Nexø d. 11. jan. 1922.
0. CC brev til Nexø den 22. juni 1922. CC skildrer i dette brev detaljeret om startproblemer-
ne i Laven.
11. Panteprotokol B 63 SP 53 pag. 846-847. (Landsarkivet).
19

12.
13.
14.
15.
16.
17.
18.
19.
20.
21.
22.
23.
24.
25.
26.
27.
28.
29.
30.
31.
32.
33.
34.
35.
36.
37.
38.
39.
41.
42.
43.
45.
20
CC brev til Georg Jensen d. 13. jan. 1923.
CC brev til Nexø d. 18. dec. 1922.
Husmandshjemmet. Medlemsblad for De samv. Jyske Husmandsforeninger nr. 16 20.
april 1924.
Register B 63 SP 74 (Landsarkivet).
CC vandt en retsag mod G. Krügerefter en ejendommelig avisfejde de to imellem startet
af CC. Denne sag er behandlet i min artikelserie fra 3. aug. 1985. Den relevante reference
til Silkeborg Social-Demokrat er: 9. jan., 10. jan., 12. jan., 15. jan., 16. jan., 4. maj, 4. juni
1931 og 4. marts 1932.
CHP 1979 s. 58.
Pressen d. 3. maj 1924.
Pressen d. 26. april 1924.
Pressen sept. 1924.
CC breve til Georg Jensen d. 14. okt. 1924 og d. 13. jan. 1925.
Silkeborg Venstreblad d. 8. april, 11. april, 12. april 1927.
Traditionelt skrives 1927, men jeg har kun kunnet hente sikre oplysninger fra 1928.
Det kan ikke udelukkes, at CC selv har formuleret foromtalen.
Silkeborg Venstreblad, Silkeborg Social-Demokrat begge fra den 5. marts 1928. Fyns So-
cial-Demokrat d. 18. feb. 1928. I foromtalen i Silkeborg Venstreblad d. 1. marts 1928 refe-
res fra en omtale i Østsjællands Folkeblad, da CC talte i Køge »forleden«.
CC skrev om moderne hønseavl i Silkeborg Venstreblad d. 6. jan., 18. feb. 22. feb. og 23.
feb. 1928.
Se Georg Jensen brev til CC den 26. feb. 1930. Brevet kunne indholdsmæssigtvære et svar
på CCs brev fra den 22. jan. 1931. Men årstallet er i så fald forkert. (Georg Jensens arkiv/
ABA).
Sagen er omtalt i Silkeborg Social-Demokrat d. 27. nov., 3. dec., 5. dec., 8. dec., 14. dec.,
15. dec., 18. dec., 23. dec. 1931, 9. jan. og 2. feb. 1932.
Arbejderbladet d. 14. maj 1935 og CHP 1979 s. 562.
CHP oplyseri CHP 1979 s. 61, at CC var interesseret i medlemskab i DKP på rimelige
vilkår. Samme indtryk har jeg fået ved samtaler med gamle DKP'ere i Silkeborg.
Arbejderbladet d. 14. maj 1935 og Information juni 1935.
Arbejderbladet 14. maj 1935, CHP 1979 s. 562-563 og Svend Lund i Jorn-bogen s. 25.
CHP 1979 og Svend Lund iJorn-bogen s. 25.
Datoerne refererer til annonceringsdatoen i Silkeborg Social-Demokrat.
Selve navnet afspejler også CCs kæpheste: marxismen og oplysning.
Silkeborg Social-Demokrat, Silkeborg Avis og Silkeborg Venstreblad alle fra d. 26. april
1934.
CC brev til Nexø d. 26. april 1934.
CC brev til Nexø d. 26. april 1934.
Svend Lund i Jorn-bogen s. 25.
CC brev til Nexø d. 10. sept. 1934. Tvivlsomt om møderækken blev til noget. Se ogsånote
39.
Silkeborg Social-Demokrat d. 5. okt. 1934. Ved samtaler med ældre silkeborgensere har
jeg fået det indtryk, at CC var en hyppig mødedeltager, men aviserne har været knap så
flittige til at referere ham i så fald. Dog deltog CC i et møde om svangerskabsafbrydelse
refereret i Silkeborg Social-Demokrat og Silkeborg Venstreblad begge fra d. 28. nov.
1933. Silkeborg Social-Demokrat d. 12. juli 1935 nævner, at CC deltog i et møde om ar-
bejdsløshedog forligsmandslovene.
Til dette afsnit er benyttet: Forhandlingsprotokol for Arbejdsmændenes Fagforening i
Silkeborg 22. okt. 1931 -
14. sept. 1938.
CC deltog allerede som oplægsholder ved et møde d. 13. april 1934 om emnet.
Konflikten er behandlet kort i min artikelserie d. 10. aug. 1985.
Fagforeningsprotokollen d. 29. aug. 1934. Resolutionen er løst indlagt i protokollen.

46. De to vigtigste møder -
og fra hvilke CC er referet -
er referet i byens aviser d. 29. aug. og d.
19. sept. 1934. Silkeborg Avis giver i begge tilfælde det fyldigste referat.
47. Fagforeningsprotokollen d. 23. jan. 1935.
48. Fagforeningsprotokollen d. 29. aug. 1934.
49. Se Beslutninger på Oktoberkonferenoen 1934 og Arbejderbladet d. 17. okt. 1934.
50. Arbejderbladet d. 17. okt. og 18. okt. 1934.
51. Fagforeningsprotokollen d. 30. okt. 1934 og Oktober-konferencens Meddelelsesblad nr. 1
1934.
52. Silkeborg Social-Demokrat d. 30. nov. 1934.
53. Silkeborg Social-Demokrat d. 25. marts 1935.
54. Fagforeningsprotokollen d. 16. maj 1935. Herefter omtales CC ikke i protokollen.
55. Silkeborg Social-Demokrat d. 25. juli 1935.
56. Skøde- og servitutgenparter 1927 if. 13. aug. 1928. (Landsarkivet).
57. Akter i sagen befinder sig hos Ulrik Krarup Andreasen, Svejbæk.Dels en kautionserklæ-
ring fra d. 15. nov. 1933 dels en skrivelse fra CC fra d. 17. nov. 1937, hvori han erklærer
ikke at kunne tilbagebetale lånet.
58. Skøde- og servitutgenparter 1927 ff. 25. maj 1934. (Landsarkivet).
59. Skøde- og servitutgenparter 1927 ff. 1. marts 1935.
60. CCs virke på landsplan er ikke denne artikels emne, der henvises til Arbejdet 1936-38,
CHP s. 562 ff., Steen Bille Larsen: Mod strømmen s. 70 ff og min artikelserie d. 23. aug.
1985.
61. Ib Nørlund: Det knager i samfundets fuger og bånd bd. 1 s. 128 f. CHP 1979 s. 18. CHP er
dog, mildt sagt, meget ivildrede. 1 »Danske revolutionære« s. 182f gives en karakteristik
af CC som værende kommunist i perioden 1920-35, som jeg godt kan tilslutte mig. CHPs
indlæg i CHP 1979 må nærmest betragtes som en revidering/ selvopgør mod CHPs tidli-
gere standpunkter fra 1970. CHP er dog også i vildrede i CHP 1979 f.eks. s. 57: »at CCs
forhold til bolschevismen også kaldet kommunismen er en væsentlig del af CCs liv og vir-
ke«.
62. Bemærk at CC i hele perioden omtales som »fhv. red.«.
Litteratur der henvises til i noterne
Andersen, Troels og Aksel E. Olesen: Erindringer om Asger Jorn. (Silkeborg 1982) (J orn-bo-
gen).
Larsen, Keld Dalsgaard: En Oprører i eksil. Artikelserie i Midtjyllands Avis d. 27.7., 3.8.,
10.8., 17.8., og 23.8.1985. (artikelserie).
Larsen, Steen Bille: Mod strømmen. Den kommunistiske »højre«-og »venstre«-oppositioni
30'emes Danmark. (1986).
Nielsen, Marie m.fl.: Kommunister kontra syndikalister. (1922).
Nørlund, Ib: Det knager i samfundets fuger og bånd. Rids af dansk arbejderbevægelses udvik-
ling bd. 1. (1972).
'
Petersen, Carl Heinrich: Danske revolutionære. (1970).
Petersen, Carl Heinrich (red.) mil.: Chr. Christensen -
og den danske syndikalisme. (Århus
1979)(CHP 1979).
Sørensen, Curt: Den syndikalistiske ideologi i den danske arbejderbevægelseca. 1910-21. (i
Historie, Jyske Samlinger Ny række VIII. Universitetsforlaget Århus 1968-70.)
Summary
Christian Christensen (1882-1960) is -
more than anybody else -the symbol of Danish syndica-
lism in the first hall' of this century. In 1922 Chr. Christensen left Copenhagen, then very ill and
furthermore politically isolated after a number of political disagreements with the budding
communist movement with wich he had worked closely for unity among the various revolutio-
nary factions to the left of the reformist Socialdemocracy from 1920 to 1922. Chr.'Christensen
stayed in Jutland until 1935, during wich time it has so far been assumed that he was politically
inactive. This article shows that to the contrary Chr. Christensen was almost constantly enga-
21

ged in local political work. He wrote political articles for the local liberal newspaper, he was a
much-used speaker at public meetings, where he spoke on subjects ranging from the defence of
the Soviet Union to the question of the sexual enlightenment of the working class. Apart from
these activities Chr. Christensen was an active member of the local union for unskilled wor-
kers, he corresponded with several leading Danish writers such as Martin Andersen Nexø, Jo-
han Skjoldborg and Jeppe Aakjær -
and he wrote pamphlets on the economic crises of the
thirties with focus on their effect on Danish agriculture. During all these years Chr. Christen-
sen never left the communist political positions that he had held in the first years of the twen-
ties. His final break with the communist movement took place in 1936 under the impression of
the first of the great trials against the opposition in the Soviet Union.
SPØRGESKEMA
Arbejderhistorie
Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv
Rejsbygade 1
1759 København V
»Arbejderhistorie«vil med dette spørgeskema søge at skabe et overblik over
den forskning i arbejderbevægelsenshistorie, som finder sted for øjeblikket.
Derved muliggøres en kontakt mellem folk, der arbejder med beslægtede
emner, således at erfaringer kan udveksles og dobbeltarbejde undgås.
Skemaerne bedes sendt til Arbejderhistories redaktion og skemaets oplys-
ninger vil blive bragt i næste nummer.
NAVN
ADRESSE
PROJEKTETS TITEL (evt. arbejdstitel)
NÆRMERE BESKRIVELSE AF PROJEKTET
(problemstilling, kildemateriale etc.)
PROJEKTETS ART (speciale, artikel, monograñ etc.)
HVORNÅR PÅBEGYNDTES OG FORVENTES PROJEKTET AF-
SLUTTET
22

.. Ole Stender-Petersen
Om Louis Pios kontakt med Engels og Marx
Internationalens generalråd i London fulgte opmærksomt sagen mod Pio,
Harald Brix og Poul Geleff. Allerede 7. maj 1872 skrev Friedrich Engels til
Wilhelm Liebknecht om deres fængsling, selvom han ikke vidste, hvem der
var arresteret, hvorfor han måtte afbryde korrespondancen med partifæl-
lerne i Danmark. Han mente iøvrigt,at »arrestationerne af vore folk i Dan-
mark vil hjæpe os mægtigt fremad og ikke forårsage de arresterede meget
[ondt]. Danmark er ikke Sachsen«.l
På linie med August Bebels og Liebknechts fængselsdom 27. maj 1872
nævnte Karl Marx i generalrådetsberetning til Internationalens kongres i
Haag 2.-7. september 1872 fængslingen af de tre danske »medlemmer af
centralkomiteen« grundet deres socialistiske, »forfatningsstridige«ideer.2
Fra selve civilarresten søgte Pio at genoprette den afbrudte kontakt med
Engels og Marx. 19. august 1872 skrev han i civilarresten et brev til Engels.3
Af det fremgår,at Engels alligevel efter Pios fængsling har skrevet et brev til
ham, »men Indholdet har jeg ikke, da Politiet beholdt det«, skrev Pio i sit
svar. Han oplyste, at det var ham forbudt at skrive, så han var ikke engang
sikker på, at brevet ville nå Engels. Han bad denne adressere brevene til
»Socialisten«s redaktion, hvis han ønskede at »genoprette Forbindelsen
med Foreningen her«. I sit brev skildrede Pio udviklingen i denne siden
hans Genf-rejse lige til »slaget«på Fælleden, forhørene og den forestående
retssag. Af dette ville Engels kunne have set, at de arresterede var i betydelig
større fare, end han i maj havde ment. Iøvrigt tegnede Pio Det Forenede
Venstre-parti så temmelig sympatisk, og hele brevet var skrevet i en optimi-
stisk tone. Pio lovede Engels at ville komme »til London, saasnart jeg slip-
per ud«.
At Engels virkelig besvarede dette brev fremgår af nogle linjer i P. Knud-
sens artikelserie om »Socialismen i Danmark«, 2. afsnit, i »Social-Demo-
kraten« 1883. Han omtaler, at et sådant brev blev oplæst på defensors be-
gæring under retssagen mod lederne i 1873. I dette brev omtalte Engels ifl.
23

Knudsen bl.a. Bakunins og fællers eksklusion på Haag-kongressen.4 Svar-
brevet må altså være skrevet efter den. Engels må således i eftersommeren
have skrevet to breve til Pio. Det ville være af den største interesse at finde
disse breve.
Men hverken materialet fra Kriminal- og Politiretten (LaSj. Kriminal- og
Politiretten. 3. Kriminalkammer. Behandlede Sager. Sag Nr. 67 i 1872
(»Socialistsagen«)) eller højesteretsmaterialet (i RA. Højesterets Arkiv.
Højesterets Domsager. Sag Nr. 107, 6. Aug. 1873) -
herunder voteringspro-
tokol -
rummer slige breve, ja, giver end ikke noget fingerpeg om noget En-
gels-brev fra eftersommeren 1872. Undersøgelse i Politidirektørens Arkiv,
J ournalsager 1871-73 (i LaSj). gav ejheller noget resultat. End ikke aktors
(A. H. F. Klubiens) og defensors -
Sophus Nellemanns -indlæg for Højeste-
ret findes i det gennemgåedemateriale.
Men måske de samtidige pressereferater af Højesteretssagenkan give et
indtryk af et af Engels-brevene, måske af begge? Et af dem blev jo oplæst på
begæring af forsvareren. De vigtigste hovedstadsaviser bragte rigtignok og-
så fyldige referater af møderne for Højesteret. I »Socialisten«s referat 5. au-
gust 1873 af defensors åbenbart lange indlæg i mødet d. 4. august hedder
det:
»Defensor forlangte oplæst en Skrivelse fra Engells, Generalsekretær for
den danske Afdeling af Internationale, der omtaler, hvorledes Bakunin og
hans Tilhængere paa Kongressen i Haag var bleven udstødt af Internatio-
nale, fordi han ikke vilde følge dens Program: gennem de arbejdende Klas-
sers Organisation at skaffe Arbejderne politiske og sociale Rettigheder. En-
gells lægger særlig Vægt paa, at man bør benytte den almindelige Valgret,
og han udtaler det Haab, at det vil lykkes de danske Arbejdere ved Benyttel-
se af deres lovlige politiske Rettigheder at skaffe sig Repræsentanter i den
danske Rigsdag. Selve Engells Brev, der er temmelig langt, omtales iøvrigt
af Defensor som indeholdende aldeles uskyldige Ting, hvilket Aktor ind-
rømmede«.
I sit indlæg omtalte Nellemann -
stadig ifølge »Socialisten«s referat, -
»...
de Breve, man har fundet, fra Engells, Bebel og Liebknecht [og som] kun
giver, som Aktor selv maa indrømme, et meget tarveligt Bevis paa, at Inter-
nationale vil Omvæltning«.
Det hedder med spærrede typer i referatet:
»Gik Højesteret her i Danmark hen og fældede en Dom paa Grundlag af,
at Internationale vil kuldkaste Samfundet med Vold, saa kunde man risike-
re at faa Efterspørgsel fra Udlandet, om hvilke Dokumenter man har, der
beviser det, og saa staar man med nogle uskyldige Breve fra Engells, Bebel
og Liebknecht«.
Referatet af Nellemanns indlæg i »Berlingske politiske og Avertisse-
ments-Tidende« for 6. august stemmer i det hele overens med »Sociali-
sten«s, dog omtales i Berlingskes referat intet specielt brev fra Engels. Det
hedder blot, at »hele Correspondancen mellem Hovedforeningen og den
24

Louis Pio. Samtidigt portræt
25

herværende Afdeling -
væsentlig kun bestod af et Par fuldstændig uskyldige
Breve fra Engels og Liebknecht«
I referatet i »Dags-Telegrafen« for 5. august af defensors lange indlæg
hedder det specielt om Engels”brev:
»... naar man vil ramme en farlig Forening, søger man først efter Korre-
spondancen, det har man ogsaa gjort her, og man har da fundet et langt
Brev fra Engels, hvori han maatte røbe sig selv, hvis der var Tale om en »un-
derjordisk« Forbindelse, men det er imidlertid meget uskyldigt. Ligeledes
har man fundet et Par Breve fra Liebknecht og Heppner [Adolf Hepner],
som ogsaa ere meget uskyldige«.5
Også det nationalliberale »Dagbladet« bragte 5. og 6. august defensors
lange indlæg,men referatet rummede så lidt som Berlingskes noget specielt
om breve fra Engels.
Med interesse fulgte Engels den danske arbejderbevægelses udvikling.
De danske socialistlederes tavshed sommeren 1873 tilskrev han andre årsa-
ger end det stød, statsmagten havde rettet mod bevægelsen. 26. juli 1873
skrev han til Fr. Ad. Sorge: »Det lange af det korte er, at danskerne gennem
de lassalleanske flensborgere og andre nordslesvigere mere tenderer mod
[Lassalles] Allgemeiner Deutscher Arbeiterverein og af denne har ladet sig
rive med. Derfor deres tavshed. Fanden tage alle disse bondelandes sociali-
ster, de kan alle bestikkes gennem fraser«.°
Men efter sin løsladelse genoptog Pio kontakten. 27. juli 1875 skrev han i
et brev til Marx, at han gerne så Internationalen genoplivet, og foreslog en
international kongres sommeren 1876 med deltagelse af alle blot progressi-
ve partier -
»hele Rækken fra Gambetta til Bakunin«. Pios forslag »smagte«
lassalleanistisk, der var intet om republikken som programpunkt (under
retssagen fremdroges det til hans forsvar, at han jo aldrig entydigt havde
bekendt sig til den), men »alene« om alm. valgret, etkammersystem og an-
dre borgerligt-demokratiske mål.7
Marx afbrød dog ikke forbindelsen, men sendte til julen 1875 Pio den
franske pragtudgave af »Kapitalen«I, og Pio oversatte derfra »Landprole-
tariatet i England«.8
I referat i »Social-Demokraten« for 21. dec. 1875 af partibestyrelsens or-
dinære møde 16. dec. hedder det:
»Efter at Pio havde bragt Centralbestyrelsen en Tak for den smukke Fest
i Anledning af hans Fødselsdag og bragt en Hilsen fra Karl Marx, der med
stor Interesse følger den kraftige Udvikling af Arbejdersagen her i Landet,
fik Simonsen Ordet ...«
I april 1876 bevilgede centralbestyrelsen Pio et beløb til en studierejse til
London. Omkring midten af maj samtalede han derovre med Marx og En-
gels. Han udviklede atter sine ideer, og Marx og Engels drøftede dem alvor-
ligt med ham, men hans plan om at grunde en ny Internationale på rent fag-
foreningsmæssigbasis måtte de tage afstand fra.9 Sin berømte kritik af Got-
ha-programmet, som han havde kritiseret sønder og sammen i sine (den-
gang utrykte) »Randgloser« 1875, kunne Marx have diskuteret med Pio,
26

men det vides ikke, om han gjorde det. Pios reformistiske mål lå jo til en vis
grad på linje med Gotha-programmet.'° Dog -i sin skarpe kritik overfor Pio
af pampervælde og principløshedi fagforeningerne -
og dermed af reformis-
men" videreførte Marx faktisk partikritikken i »Randgloser«.
Marts 1877 rejste Pio og Geleff som bekendt til USA betalt med en kæm-
pesum af dansk storkapital via politiet. Affæren vakte voldsom opsigt i
London.12 Engels nævnte den også i en oversigt i ugebladet »The Labor
Standard« for 17. marts 1878 om »De europæiskearbejdere i år 1877«. Han
nævnte den store politiske indflydelse, den danske arbejderbevægelsesiden
1870 i forbund med Venstre havde vundet. »Men denne hurtige vækst i be-
vægelsen var mere tilsyneladende end reel. En dag blev det opdaget, at to af
lederne var forsvundet efter at have sat de penge over styr, der var indsamlet
blandt arbejderne til partiformål.Den derved opståedeskandale var meget
stor, og den danske bevægelse er endnu ikke kommet sig efter den deraf føl-
gende nedtur. Når alt kommer til alt, hvis det danske arbejderparti nu op-
træder mere tilbageholdende end før, så er der dog al mulig grund til at for-
mode, at det lidt efter lidt vil erstatte det kortvarige og tilsyneladende herre-
dømme over masserne, som det nu har mistet, med en mere reel og vedva-
rende indtlydelse«.'3
Noter
1. Karl Marx/ Friedrich Engels: Werke (MEW) bd. 33, Berlin/DDR 1966, s. 457.
2. MEW bd. 18, Berlin/DDR 1968 s. 134 f.
3. Børge Schmidt (ed.): 80 Louis Pio breve, København 1950, s. 34 ff.
4. Hans-Norbert Lahme (ed.): P. Knudsen -
bidrag til hans politiske biografi, Odense 1983,
s. 87.
5. Smlg. Søren Federspiel: Socialdemokratiet og de tyske partistridigheder, i: Årbogfor ar-
bejderbevægelsenshistorie 4/ 1974 s. 147-163, brevene fra Hepner s. 152 f.
MEW bd. 33 s. 598.
Børge Schmidt, a.a. s. 39.
Ole Stender-Petersen: De danske Marx- og Engels-oversættelser og den danske Marx-
forståelse 1848-1895, i: Marx i Danmark, København 1983, s. 127.
9. Søren Federspiel: Pio, Jensen og Marx. Intemationalismens muligheder og praksis, i:
Marx i Danmark, København 1983, s. 58 ff.
10. Jvf. Jens Engberg: Til arbejde! Liv eller død!, København 1979, s. 318 f.
11. Søren Federspiel: Pio ...,
s. 59 f.
12. Jvf. Marx til P. L. Lavrov (London), 17. april 1877, MEW bd. 33, s. 267.
13. Karl Marx/ Friedrich Engels Gesamtausgabe (MEGA) bd. I / 25, Berlin/ DDR 1985, s. 138
f.
9°>'.°*
27

Carol Gold
Revolution i Danmark -
1918?
Arbejderbevægelsenvar i 191 8 præget af voldsom-
me begivenheder såsom »Slagetpå Grøntorvet« og
»Stormen på Børsen«. Men var der tale om en re-
volutionær situation? Dette spørgsmål diskuterer
Carold Gold, University of Alaska, Fairbanks, på
baggrund af moderne amerikanske undersøgelser
af revolutionsbegrebet.
Der var ingen revolution i Danmark i 1918. Der var revolutioner mod nord
i Finland, mod øst i Rusland og mod syd i Tyskland, men det fredelige Dan-
mark fulgte mønstret fra de sejrrige demokratier mod vest.
Der var dog nogle i Danmark, som mente, at landet var på randen af re-
volution. Revolutioner andre steder, høj arbejdsløshed,reallønsnedgang og
et voksende antal gadeoptøjer i København fik nogle til at håbe eller frygte,
at det var Danmarks tur næste gang. Mange betragtede syndikalisterne,
den største gruppe på den revolutionære venstrefløj,som anstifterne af uro-
lighederne og som ledere af en eventuel kommende revolution. Erik Ras-
mussen hævder i Politikens Danmarks historie, at »Landet kom en revolu-
tionær tilstand nærmere, end det havde været i næsten fire hundrede år«' i
månederne efter våbenstilstanden.
Mod en revolution talte ikke blot de 400 år uden revolutionær tradition,
men også den danske historiske udvikling med langsom, gradvis foran-
dring, som havde givet de fleste danskere såvel politisk som økonomisk an-
del i systemet. Mod en revolution talte ogsåfraværet af en revolutionær 1e-
delse; syndikalisterne udnyttede ikke situationen. De opfordrede aldrig til
den »sociale Generalstrejke«,som de mente var den mekanisme, der skulle
til for at vælte det eksisterende økonomiske og politiske system.
Der har været et bestemt mønster i de europæiskerevolutioner under in-
dustrialiseringen -
de »klassiske« revolutioner, som begyndte med Frankrig
i 1789 og sluttede med Tyskland i 1918. To sæt faktorer er inddraget: de
nødvendige forhåndsbetingelsersom må være til stede, før en revolution
indtræffer, og så et andet sæt, som kommer til at spille en rolle, når det før-
ste udbrud er sket. Det første sæt forhåndsbetingelserer »sårbarheden«,
først og fremmest på grund af økonomiske bekymringer såsom fejlslagen
høst, fødevaremangel,sult, høj arbejdsløshed,forarmelse. Dette medfører
28

sædvanligvis en ændret situation, at forholdene forværres ved tanken om
eller forventningen om bedre tider. Ofte er der også,omend ikke altid, sår-
barheden efter et militært nederlag, som forværrer den økonomiske sårbar-
hed.
En ekstra faktor er en undertrykkende og/ eller uforstående regering.
Dette er ofte forbundet med et overlevet enevældigt regime, som kontrolle-
rer regeringen og lægger beslag på så meget land, at det bevirker en hunger
efter jord blandt bønderne. Enevælden, dvs. den fødte regering, udelukker
eller tvinger også middelstanden og/ eller andre økonomisk uafhængige
grupper (såsom en uafhængigbondestand) væk fra den politiske magt.
Når der først kommer et udbrud, og det er som regel voldeligt, bliver et
andet sæt betingelser nødvendige,hvis revolutionen skal lykkes. Et afgø-
rende element synes at være regeringens fald, enten på grund af frygt, man-
gel på viljestyrke eller militært nederlag. Når den etablerede regering giver
op, åbner det mulighed for de revolutionære. Undertiden, som i Østrig i
1848 bliver et begyndende sammenbrud fulgt op af en omgruppering af den
etablerede magt, som så bliver i stand til at knuse de revolutionære
For de revolutionære synes lederskab at være afgørende, hvis de skal
kunne udnytte regeringssammenbruddet. Skønt oprørets start kan være
spontan, som i Petrograd marts 1917, skal de revolutionære derpå vide, i
hvilken retning de skal gå -
de har brug for både en idé, drømmen, og en
person eller en gruppe til at tage over, til at lede dem derhen. Se hvad Lafay-
ette var i stand til i Frankrig i 1830 (nemlig at benægte revolutionen) og Le-
nin i november 1917 (at gennemføre sin version af revolutionen).
Nogle vil mene, at våbenmagtogså er afgørende. Og helt afgjort er en al-
lerede organiseret hær en kolossal fordel i de indledende faser. Men man
har altid kæmpet (eller er blevet udskrevet til at kæmpe) på begge sider un-
der langtrukne fjendtligheder. De Hvide var i stand til at mobilisere hære i
Rusland 1918-1920, skønt zar Nikolaj i marts 1917 havde fået at vide, at
han ikke kunne regne med, at hæren ville forsvare ham.
En yderligere afklaring behøves -
hvad er en revolution? Den traditionel-
le brug af begrebet forudsætter vold, i det mindste for amerikanske skriben-
ter. Politiske ændringer,uanset hvor gennemgribende, som finder sted ved
hjælp af parlamentarisk debat og lovgivning, er ikke en »revolution«. Dette
betyder, at revolutioner indebærer et vist mål af ulovlighed og vold. Man
kan billige en revolutions målsætninger,samtidig med at man noterer sig, at
dens metoder ikke var lovlige set ud fra dens egen tid og sted. Crane Brinton
definerer i Anatomy of Revolution revolution som den
dramatiske, pludselige udskiftning af én gruppe, der har ledet en territorial, po-
litisk enhed, med en anden gruppe, som hidtil ikke har haft regeringsindflydel-
se. Yderligere er der en underforstået forudsætning: den revolutionære udskift-
ning af én gruppe med en anden må ske ved et statskup (coup d'état, Putsch)
eller andet bagholdsangreb, medmindre det har været en voldelig opstand.2
At forklare hvorfor en revolution ikke finder sted, kan være lige så vanske-
ligt som forklaringen på, hvorfor den finder sted, fordi det forudsætter, at
29

Fra Brødbutikken. Brødet formindskes, medens priserne stiger. (Tegning af Storm P.)
den kunne have fundet sted. Min påstander, at Danmark ikke var på ran-
den af revolution i 1918; betingelserne for en revolution var ikke til stede.
Den eneste af de faktorer, jeg har nævnt ovenfor, som passer på Danmark,
er den økonomiske sårbarhed. Selvom jeg ikke ønsker at undervurdere
dens betydning, kræver det mere end sårbarhed at vende kampen for det
daglige brød til en revolution. Det var ikke tilfældet. Danmark, neutralt un-
der 1. Verdenskrig, oplevede ikke smerten ved tab; regeringen havde haft en
usædvanlig tilpasningsevne i det foregående århundrede og var aldrig brudt
sammen, og de mulige revolutionære ledere, socialister såvel som syndikali-
ster, nægtede at tage lederskabet. Gnisten fængede aldrig; ilden fik ikke lov
at blusse op.
Var der ikke desto mindre i Danmark i november 1918 en følelse af, at det
revolutionære øjeblik var kommet? Marie Nielsen, en af grundlæggerne af
Socialistisk Arbejder Parti, mente det:
Med Slesvig under den røde fane er revolutionen nået så nær til Danmarks
grænser, som det overhovedet er muligt. Et skridt endnu og »gudinden«træder
over grænsen, og vi har revolutionen i landet.
At den vil komme, det ved vi, og at borgerskabet med alle deres fortvivlede
præventivmidler ikke kan standse den, det ved vi også.3
At der også var en vis frygt for denne revolution er tydeligt. Den danske
regering sendte først tropper sydpå for at beskytte grænsen mod indtræn-
gen af fremmede revolutionære, men så ganske pludseligt i november og de-
30

cember 1918 blev det meste af »sikringsstyrken«sendt hjem. »Officererne
var bange for, at revolutionære stemninger skulle få magt over mandska-
bet«, skriver Erik Rasmussen. Hellere hjemsende militæret end risikere, at
det sluttede sig til en revolution!
Den danske presse troede imidlertid ikke, at øjeblikket var kommet.
Bladredaktørerne gav ikke udtryk for nogen fornemmelse af revolutionens
forestående ankomst til Danmark. Ganske vist var mange avisspalter viet
begivenheder i Tyskland. Det var godt stof. Men hverken i nyhedsreferater-
ne eller i lederne antydede de store københavnske dagblade, at Danmark
stod for tur eller overhovedet havde noget at frygte. Berlingske Tidende
koncentrerede sig om den tyske kejserfamilies skæbne snarere end om revo-
lutionen selv, og alle aviserne var først og fremmest bekymrede over følger-
ne af den spanske syge, som hærgede Danmark på det tidspunkt.
Politiken, Aftenbhdet og Berlingske Tidende slog for det meste den rus-
siske og den tyske revolution sammen som en kamp mod enevælde. Aften-
bladet gjorde den 8. november 1918 opmærksom på, at der ikke havde væ-
ret nogle revolutioner blandt vestmagteme. »Aarsagen hertil maa sikkert
bl.a. søges i den Kendsgerning at de er Borgere i frie, demokratiske Sam-
fund, hvor Autokratiet er et forlængst overvundet Stadium«. Eftersom
Danmark også var et »frit, demokratisk samfund«, så Aftenbladet ingen
grund til at frygte revolution. Det syntes nærmest at ønske den tyske revolu-
tion velkommen som en forbedring af chancerne for at få Nordslesvig tilba-
ge. »Vil Tysklands ledende Revolutionære nu i Tysklands Frihedstime også
sørge for at Frihedstimen slaar for Sønderjyderne? Vi har Grund til at tro
det«.5
Der var en vis selvtilfredshed i de danske aviser, når de refererede begi-
venhederne i Tyskland. De formanede tyskerne om at vogte sig for det rus-
siske eksempel, samtidig med at man gik ud fra, at Danmark intet havde at
frygte. Politiken, som var lidt mere forsigtig, sluttede lederen den 8. novem-
ber med følgende råd, »Hvor lidt man end tror paa Sandsynligheden af, at
noget sligt skulde ske, kræver Forsigtigheden dog, at man er paa sin Post
derimod«. Man kan næppe kalde det for en flammende opfordring til at gri-
be til våben mod en revolution.
Social-Demokraten hilste forståeligt nok, hvad den til at begynde med
kaldte »den tyske Freds- og Folkeværnsbevægelse«,velkommen. (Senere
gik bladet ogsåover til vendingen »revolution«).Dens formål var, ifølge en
artikel den 9. november, »at forhindre Krigens Fortsættelse (og) at om-
danne det gamle prøjsiske Militærsystem til et demokratisk Folkeværn«.
Social-Demokraten håbede, at ententemagterne nu ville tillade »det gen-
fødte tyske Folk« at gå ind i »Nationernes Forbund« på lige fod med andre.6
Hvad disse avisartikler alle afspejler er en fornemmelse af, at i en moder-
ne demokratisk nation som Danmark, ville en revolution ikke blive nogen
succes. Der var ingen grobund for den. Hvad de også afspejler er fraværet af
en revolutionær tradition i Danmark. Nyere forskning har påvist,at der har
fundet bondeoprør sted, men ikke siden Grevens Fejde i 1536. De metoder,
31

ved hvilke man indførte enevælden i 1661 og afskaffede den igen i 1848, var
fredelige. Der var ingen Fronde i Danmark, ingen Cromwell, intet sidestyk-
ke til den svenske frihedstid, intet ekko af den franske revolution. I 1848, da
revolutioner igen fejede hen over det europæiske kontinent, marcherede
danske liberale til slottet for at kræve en grundlov og blev mødt af en konge,
som allerede var gået ind på deres krav, havde sammenkaldt en grundlovgi-
vende forsamling og udråbt sig selv til konstitutionel monark. Der var in-
gen vold, ingen blodsudgydelse, ikke så meget som et blåt øje. Den revolu-
tion, der rent faktisk fandt sted, indtraf i hertugdømmeme Slesvig og Hol-
sten, men bevægede sig aldrig nordpå.
Der er to aspekter ved denne mangel på revolutionær tradition, som er
værd at notere sig. Det ene er, at fraværet af tidligere revolutioner eller vol-
delige opstande, hvadenten de var vellykkede eller ej, har en tendens til at
lade vold som muligt valg ude af betragtning; man tænkte simpelthen ikke i
de baner. Det andet, der er lige så betydningsfuldt, om ikke mere, er den
kendsgerning, at i Danmark var vold ikke nødvendig for at opnåforandrin-
ger. Den politiske struktur blev stadig mere demokratisk; systemet stagne-
rede ikke.
Ironisk nok var en af de få varige følger af l848-revolutionerne i Europa
den liberale grundlov, der blev gennemført som lovet i Danmark. Den gav
så godt som alle formuende mænd over 30 år stemmeret. Kun få andre lan-
de kunne rose sig af en så omfattende valgret på den tid.
Skønt partiet Venstre, der repræsenteredede selvstændigebønder, havde
haft flertal i Folketinget fra 1872, fik det ikke del i regeringsmagten, før ind-
førelsen af den parlamentarisk ansvarlige regering i 1901, »systemskiftet«.
Også denne forandring var sket fredeligt og var kulminationen på et halvt
århundredes parlamentariske kompromiser og manøvrer. I 1918 var der
endog en socialdemokratisk minister, der var kommet ind under krigen ved
oprettelsen af en »national regering«.Der var således en legitimitet ved den
danske regering. Den fungerede. Ikke på noget tidspunkt brast »det moral-
ske bånd på hvilket alle stabile regeringer støtter sig« (R. R. Palmer's ud-
tryk med henvisning til l905-revolutionen i Rusland).7 Med andre ord, frem
for at være undertrykkende, var regeringen i høj grad modtagelig for krav
om ændringer fra vælgerne.
Vender vi os fra den politiske til den økonomiske sfære, ser vi et tilsvaren-
de mønster af gradvis forandring. I 1780'erne begyndte velhavende danske
godsejere, opmuntret af og med tilskud fra den danske krone, at sælge deres
jord til de bønder, der havde deres udkomme af den. Bønderne fik helt og
holdent ejendomsretten til deres jord, fri for de rester af feudale byrder, som
franske bønder skulle afskaffe 1789. Samtidig (1788) blev stavnsbåndet op-
hævet, og bønderne fik lov til frit at flytte.
Et af resultaterne af det l8de århundredes landboreformer var, at bonde-
standen blev splittet op i en mindre gruppe uafhængige bønder (ca. 40%)
med ret til tilstrækkelig jord til at kunne forsørge sig selv og en større grup-
pe landarbejdere (ca. 60%) med kun lidt eller ingen jord. Eftersom de uaf-
32

hængige bønder hurtigt blev selvforsynende og forbedrede deres jordbrug,
begyndte den jordløsegruppe at se sig udelukket fra enhver mulighed for at
forbedre sin situation. Der var derfor i det I9de århundrede et stigende krav
om jord til landarbejdere og husmænd. I slutningen af det I9de århundrede
tilbød regeringen igen lavt forrentede lån til husmænd for at sætte dem i
stand til at erhverve brug og gav således indtryk af at ville gøre noget ved
dette jordproblem. Dette understøttedes af, at regeringen efter 1901 bestod
af en koalition af Venstre og Det Radikale Venstre, husmændenes og hånd-
værkernes parti.
Omkring 1. Verdenskrig var Danmark stadig overvejende et landbrugs-
samfund. Landbrug tegnede sig for 30% af bruttonationalindkomsten og
beskæftigede38,5% af arbejdsstyrken. Alligevel var det domineret af fami-
liebrug. I 1905 ejedes 90% af alle danske gårde af dem, der drev dem. Ager-
brug var også en god forretning; 88% af den danske eksport i 1912 var land-
brugsprodukter.8 Med andre ord: landbrugsprodukter blev ikke blot dyrket
for at opretholde livet; men det var med salg på det internationale marked
for øje. Selvstændige bønder udgjorde således en vigtig del af samfundsøko-
nomien.
Industrialiseringen kom lidt efter lidt til Danmark, og det mønster, der
tegnede sig, var snarere håndværksprægedevirksomheder end store kon-
centrationer af arbejdere i fabrikker. Men disse arbejdere var organiseret i
vidt omfang. Fagforeninger var lovlige og en del af systemet. Septemberfor-
liget fra 1899 dannede grundlaget for forholdet mellem arbejdsgiverne og
arbejdstagerne. Arbejdsgiverne anerkendte fagforeningernes eksistens, og'
fagforeningerne på deres side accepterede at underkaste sig visse regler, der
regulerede strejker og arbejdsbetingelser, og at have kontrol med deres ar-
bejdere. Forholdet mellem de to grupper antog et formaliseret mønster, der
til dels var lovgivet om. De samvirkende Fagforbund var med dets nære
bånd til Socialdemokratiet meget moderat, reformernes og ikke revolutio-
nens stemme.
Disse forandringer var dog kun politiske og imødekom ikke de funda-
mentale socialistiske eller syndikalistiske krav om arbejdernes ejendomsret
til produktionsmidlerne, til fordelingen af goderne og udbyttet. Her var der
uden tvivl grundlag for utilfredshed med manglende »fremskridt«. Og det
var faktisk, hvad syndikalisterne og forskellige venstrerevolutionære parti-
er hævdede. Men socialdemokraterne holdt på, at de ikke havde opgivet de
økonomiske mål; dem ville de nå ved gradvise politiske og parlamentariske
reformer. Den socialdemokratiske politiker og teoretiker Gustav Bang
skrev, at
det kunne tænkes at betingelserne var lagt sådan til rette af kapitalismen, at der
blot behøvedes en rigsdagsbeslutning for at ekspropriere den koncentrerede ka-
pital.°
Der var ingen tvivl om, at det danske socialdemokrati var et af de mindst
radikale socialistpartier i Europa. Det roste sig af langsom, gradvis foran-
33

dring. Fr. Borgbjerg, socialdemokratisk folketingsmand, hævdede i 1908,
at den sociale revolution
forbedredes ved reform efter reform, ved stadig mere omfattende og dybt ind-
gribende reformer Vi er revolutionære socialdemokrater men vi er tillige
det ivrigste reformparti her i landet.”
Socialdemokraterne havde arbejdet tæt sammen med partiet Venstre i den
vellykkede kamp for indførelsen af parlamentarismen i 1901. Senere, da en
gruppe skilte sig ud fra partiet Venstres venstrefløj for at danne Det radika-
le Venstre, sikrede socialdemokraterne det parlamentariske grundlag for de
radikale regeringer. I 1918 blev krigstidens samlingsregering opløst, fordi
konservative og Venstre trak sig ud for at kunne gå i felttog mod Det radi-
kale Venstre. Den socialdemokratiske minister, Stauning, blev siddende i
regeringen og fik endog udvidede beføjelser.
Ved valget, som afholdtes den 22. april 1918, fik Socialdemokratiet
28,7%, hvilket gjorde det til det næststørste parti efter Venstre. Det radikale
Venstre, som det gik til valg sammen med, opnåede 21% af stemmerne. Til-
sammen fik de to regeringspartier næsten halvdelen af de afgivne stemmer.
Socialistisk Arbejderparti fik 0,1%, og syndikalisterne, der afviste at tage
del i politisk virksomhed, stillede ikke op.ll Det var helt tydeligt, at socialde-
mokraterne til trods for -
eller på grund af ? -
deres mådehold fik betydelig
støtte. På denne måde blev arbejderklassen, der ifølge den syndikalistiske
og socialistiske retorik skulle være revolutionens menige medlemmer, i ste-
det repræsenteret og aktiv i den politiske proces.
Fraværet af en revolutionær tradition forenet med en tradition for fredelig
forandring i demokratisk retning modarbejdede med stor styrke, at man
tog tilflugt til voldelig revolution. Rent teoretisk kunne der selvfølgeligsta-
dig konime en revolution, hvis sårbarheden var tilstrækkelig stor. 0g tider-
ne var bestemt ikke gode. To grupper var særlig hårdt ramt: i byerne de fat-
tige, især de arbejdsløse, og på landet husmændene. Om deres problemer
ville have ført til åben revolution eller ej, er et fortolkningsspørgsmål;jeg
tror det ikke. Men hvis man antager, at der var et revolutionært potentiale i
1918, at det af krigen skabte sammenbrud var tilstrækkeligt bekymrende,
og at især husmænd følte sig lukket ude, kunne urolighederne i 1918 så have
udviklet sig til en revolution? Problemet her var, at der ikke var nogen ledel-
se, ingen, der kunne få tingene til at køre. Socialdemokraterne, der selv var
en del af regeringen, var ikke interesserede i revolution, og syndikalisteme
foretog sig ikke noget.
Hvem var syndikalisterne, og hvad skete der med dem i 1918? Den største
danske syndikalistorganisation, F agoppositionens Sammenslutning, blev
grundlagt i 1910 af en lille gruppe ufaglærte arbejdere og bygningsarbejde-
re. Fra sin beskedne start på 34 medlemmer voksede den til 3-400 i 1914, 600
i 1917 og nåede højdepunktetmed 4.000 i 1919. De syndikalistiske fagfore-
ninger nåede helt op på 10.-15.000 medlemmer lige efter krigen. Carl Hein-
rich Petersen, der er kilden til disse tal, overdriver sandsynligvis, men mere
præcise tal er ikke til rådighed. I bogen »Fagoppositionens Sammenslut-
34

Stormen på Børsen 1918. Slotsholmen afspærres
ning 1910-21« vurderer man, at de syndikalistiske fagforeninger tegnede sig
for 20% af fagforeningsmedlemmerne i 1919. Oplaget på den ugentlige syn-
dikalistavis, Solidaritet, steg fra 3.000 i 1914 til 15.000 i 1918, på hvilket
tidspunkt den faktisk gav overskud.l2 Hvad de nøjagtige tal end var, er det
tydeligt, at FS's appel voksede under krigen.
FS var ubestrideligt syndikalistisk og hentede en stor del af sin inspira-
tion fra det amerikanske Industrial Workers of the World (IWW), det fran-
ske Confédération Générale du Travail (CGT) og de svenske syndikalister.
FS blev ved med at interessere sig for disse udenlandske forbilleder, hvis
aktiviteter regelmæssigt blev refereret i Solidaritet, og hvis politiske resolu-
tioner blev oversat til dansk. Syndikalisterne mente, endnu mere konse-
kvent end marxistiske socialister, at det var økonomien, som dannede
grundlaget for samfundet; politiske og sociale strukturer afspejlede blot det
eksisterende økonomiske grundlag. Således var rigsdagen et borgerligt fæ-
nomen, og i det omfang socialdemokraterne eller andre var medlemmer af
den, var de blevet indvalgt af kapitalisterne. Det var derfor tydeligt, at hvad
rigsdagen end gjorde, afspejlede det ene og alene den herskende kapitalist-
klasses interesser. Den eneste måde, hvorpåarbejderne kunne Opnåvirkelig
forandring, var ved at tage produktionsmidlerne i besiddelse.
Da FS afviste politiske aktiviteter, koncentrerede den sig udelukkende
om at organisere indenfor fagbevægelsen. Kun medlemmer af en fagfore-
ning kunne være med. Indtil 1919 arbejdede FS på at overtage allerede eksi-
sterende fagforeninger, i stedet for at prøve at skabe deres egne. De agitere-
de for at stifte industrielle snarere end fagafgrænsedeforeninger, og de skul-
35

le sluttes sammen i »en stor fagforening« Sluttelig ville de syndikalistiske
fagforeninger overtage magten ved hjælp af »den sociale Generalstrejke,
igennem hvilken den arbejdende Klasse afskaffer det bestaaende Lønslaveri
og erobrer Produktionsmidlerne«. I mellemtiden ville de uddanne arbejder-
klassen og samle sig om mindre forbedringer, så som kortere arbejdstid og
højereløn. Disse skulle man opnå ved hjælp af »den moderne Kamptaktik:
den pludselige Strejke, Obstruktion, Sabotage, solidariske Boycotting
(og) lokale Sympatistrejke«,som ikke ville resultere i skade på ejendom.
Revolutionen ville ikke blive fremkaldt gennem vold i gaderne, men snarere
gennem kontrol af industrien'3
Efter at generalstrejken havde bragt kapitalistsamfundet til en brat af-
slutning, ville fagforeningerne, som havde stået i spidsen for strejken, påta-
ge sig en ledende rolle og organisere det nye samfund. Her bliver utopien en
smule vag, men man kan gætte på, at når arbejderne kom til at eje produk-
tionsmidlerne, ville der ske en mere ligelig fordeling af indkomsten. En ting
er sikker -
syndikalisterne havde en fast tro på lokal, decentraliseret kon-
trol. De revsede konstant fagforeningerne under DsF for at træffe for man-
ge beslutninger i toppen og så presse dem ned over de menige medlemmer.
FS kæmpede konstant, og ofte med held, for at lade alle beslutninger blive
underkastet medlemmernes demokratiske afstemning. Lokalafdelingerne
skulle styre deres egne anliggender og »den store fagforening«skulle kun
være en administrativ paraplyorganisation, der ikke kunne træffe beslut-
ninger.
Skønt arbejderne i stigende grad vendte sig til FS som et radikalt alterna-
tiv under krigen, betød det så, at alle medlemmer af FS var syndikalister?
Rimeligvis ikke. Chr. Christensen, redaktør af Solidaritet og en af de leden-
de kræfter i syndikalistbevaegelsen, indrømmede så meget i en leder den 6.
januar 1917 -
»Hvem vier og hvad vi vill«
Det har nemlig sin store Fare for Arbejderne og for vor Bevægelse om vi ef-
terhaanden samlede et Medlemskab som udelukkende antog os for en alminde-
lig Oppositionsbevægelse,hvis Maal og Virksomhed indskrænkede sig til nogle
Reformer indenfor den gamle Fagbevægelse. (Mine fremhævelser C.G.).
Men hvis de nye medlemmer ikke virkelig var syndikalister og ikke helt for-
stod eller accepterede bevægelsens revolutionære mål, hvem var de så, og
hvorfor var de med? Chr. Christensen kommer med en af forklaringerne -
FS var den eneste organiserede opposition inden for arbejderbevægelsen.
Hvis man var utilfreds med DsF's noget knirkende hieraki, var FS stedet.
Den var den ældste, største, bedst organiserede, mest levende gruppe til
venstre for Socialdemokratiet. Der var ganske vist andre venstreorientere-
de socialistiske partier, men de havde alle kun kort levetid og fik kun ringe
tilslutning.
Skal man analysere FS's popularitet, er der et forhold til, man skal tage i
betragtning, og det er selve personen Chr. Christensen. Han kunne tale, og
han kunne skrive. Carl Heinrich Petersen, som havde kendt ham, taler om
hans »næsten hypnotiske evner« og citerer fagforeningslederen Richard
36

Jensen for, at »når f :eks. Chr. Christensen talte til en forsamling, kunne han
få dem alle til at vende lommerne og give, hvad de havde på sig«."
Skønt vi ikke kan høre hans taler, kan vi stadig læse, hvad han skrev. Det
meste af det finder man i Solidaritet, hvor han, under utallige pseudony-
mer, skrev det meste af bladet selv. Der er de teoretiske artikler, de lange
fortsatte beretninger om betydningen af syndikalisme og referaterne af syn-
dikalistarrangementer i Danmark og i udlandet. Disse artikler henvender
sig først og fremmest til de »omvendte«. Det er de korte, bevidst halvt op-
digtede vignetter, som er de mest fængslende: beretninger, der advarer mod
alkohol, almisser og overbefolkning, beskrivelser af de hjemløse,besøg i et
fængsel og hos en mor tvunget til barnemord. Han gav en levende skildring
af den virkelighed, hans læsere vidste eksisterede, kunne få en til at føle,
hvad der fik en mand til at tæve sin kone og en kvinde til at slå sit barn ihjel.
Uden at undskylde disse handlinger forklarede han dem og stillede en løs-
ning i udsigt.”
Ganske vist var Chr. Christensen i stand til at tromme støtte til FS sam-
men, men ville han også have været i stand til at lede det til en revolution?
Chr. Christensen syntes ude af stand til at have nære venner ret længe ad
gangen og stødte tilsyneladende mange af sine medarbejdere fra sig, så de
fleste beretninger om ham er partiske. Carl Heinrich Petersen for eksempel,
hvem Chr. Christensen uden nogen forklaring afbrød forbindelsen med, si-
ger, at han bevarede meget få venner. »Så det var næsten en naturlov, at det
(venskabet) endte med åbent og ligefrem hadefuldt fjendskab fra hans si-
de«.'°
Ikke desto mindre kan man pege på to noget modstridende synspunkter.
Det første er, at han ikke krævede den sociale generalstrejke på noget tids-
punkt i 1918. Hvadenten han ikke fandt, at øjeblikket var kommet eller ikke
troede, at det var det rette øjeblik,er det en kendsgerning, at der på intet
tidspunkt i 1918 blev kaldt til revolution af lederen (eller af nogen anden for
den sags skyld) af revolutionens mest sandsynlige »fortrop«.Det andet er,
at i 1920 under Påskekrisen, da socialdemokraterne krævede generalstrej-
ke, nægtede FS i begyndelsen at være med. Men Chr. Christensen, som hav-
de afsonet en fængselsstraf for demonstrationerne i 1918 og som netop var
blevet løsladt, overbeviste FS om, at den måtte støtte kravet om general-
strejke, og det gjorde den så. Chr. Christensen havde evnen til at vende or-
ganisationen. I 1918 så han øjensynlig ingen grund til det.
Men revolutioner starter spontant, og revolutionære ledere kan opstå.
En organisation, der var så deeentraliseret som FS, behøvede ikke nødven-
digvis at vente på at en »leder« kaldte til handling. Hvorfor udviklede den
sig ikke til en revolutionær fortrop? Fordi den i virkeligheden ikke opfyldte
de dårligt stillede gruppers behov. Syndikalismen var blevet importeret til
Danmark, og dens analyser passede ikke på den danske situation. De små
håndværksprægede virksomheder var ikke egnede som grundlag for indu-
striforbund. Men hvor FS først og fremmest svigtede var, hvor det drejede
sig om gruppen med de største problemer, nemlig husmændene. Der var in-
37

2. Ekstra-Udgave.
âghCIAuLm-DEMOKRATEN._._,,._,._...._......
mm W -
i
IAIIAIIII..ILIII
V _
"
.g
h..
Kongen begaar
Statskup.
Kongenhar afskedigetMinisterietZahle.
Et Ministerium Neergaard ventes dannet
imod Polkeñertallet.
Landet foran politisk og økono-
..._".'........'M _
§
2-:... ...I M Hill? Krhtlo .cd Hel-bor.-
'
n - .- m -n-ø ' n' mc Allohhl.
Ekstraudgave af Social-Demokraten. 1920
gen programpunkter,der angik landbruget; de end ikke nævnte problemet.
Dette er så meget mere overraskende som Chr. Christensen engang selv
havde været beskæftiget som landarbejder og havde skrevet bevægende om
den oplevelse. Hvorfor fulgte FS ikke IWW's eksempel med fagligt arbejde
uden for industrien og forsøgte at organisere landarbejdere? Det var som
om FS var så fastlåst i opfattelsen af sig selv som en fagforeningsopposi-
tionsgruppe, at den simpelthen ikke så andet end det. Ikke før 1919 begynd-
te den at organisere sine egne uafhængigeindustriforbund uden om DsF, og
38

Meddelelser 28 1987

Recommended

Recommended

More Related Content

What's hot

What's hot (9)

Similar to Meddelelser 28 1987

Similar to Meddelelser 28 1987 (20)

More from SFAH

More from SFAH (20)

Meddelelser 28 1987