Aarbog 24 kirchhoff_vor_eksistenskamp_er_identisk_med_nationens_kamp

-
Vor eksistenskamp er identisk
med nationens kamp -
Om Socialdemokratiets overlevelsesstrategi
under besættelsen
Forsøg påen syntese
Af Hans Kirchhojf
1.
For den socialdemokratiske historieskrivning er besættelsen en parentes
om en tid man helst ser glemt- og det til trods for at det drejer sig om år
hvor bevægelsenseksistens stod på spil. Af partihistoriens i alt 25 kapitler
handler kun to om besættelsestiden -
og der er tale om en overñadisk og
ligegyldig fremstilling, overvejende kalkeret efter Hartvig Frischs Dan-
mark besat og bejriet. Ikke således at forstå at krigsårene ikke har deres
socialdemokratiske stjernestunder af mod og offervilje. Men de er få og
stråler ikke med samme glans som hos kommunisterne, hvor besættelsen
blev den aldrig siden overgåedepolitiske og nationale triumf.
Nu vil mange faghistorikere kunne tilslutte sig en sådan ned-
prioritering. For i de store samfundsændrende processer der skabte det
Danmark vi kender i dag, fremstår de fem forbandede år så temmelig uin-
teressante, i højden som en bremse på en udvikling der var i gang længe
før besættelsen og fortsatte hen og ud over denne. En af de seneste og mest
populære fremstillinger, Søren Mørchs Den ny Danmarkshistorie 1880 til
1960 -
der netop fokuserer på vækst og forandring -levner ikke krigen
mange sider.
Men det er ikke i sådanne overvejelser at vi skal søge årsagen til det
socialdemokratiske besættelsessyn.Dette skyldes først og fremmest den
dybt traumatiske erfaring fra kollaborationen med det nazistiske Tysk-
land, hvor Socialdemokratiet fremstår som det mest tilpasningsvillige af
13

de store demokratiske partier -
til trods for antifascismen og det ideologi-
ske beredskab. Kollaborationens pinefulde historie er aldrig blevet bear-
bejdet, hverken politisk eller psykologisk, men tilsløret bag en mytologi,
der stadig lever og pudses af hver gang vi fejrer de store jubilæer. Fra en
Hartvig Frisch i fyrrerne, over en Jens Otto Krag i tresserne, til en K.B.
Andersen i halvfjerdserne. Selv det sidste skud på traditionen, Erik Tjør-
nehøjs forfatterskab, fremstår med sin ensidige fokusering på partiets in-
dre fjender (kommunisterne, Venstre og den konservative reaktion) som
een lang añedning fra hovedtemaet.
Det socialdemokratiske besættelsessyn portrætterer samarbejdslinjen
med tyskerne som en fordækt modstandspolitik, der fra starten blev bå-
ret frem af viljen til og ønsket om et brud -
det brud der så oprandt den
29. august 1943. For først da var den danske befolkning modent dertil, som
det hedder hos Hartvig Frisch -
der har dannet skole. Hvor sandheden er
den modsatte, at det var politikerne der blev hægtet af folkemasserne un-
der de store kriser i 1943 og 44 -
og som til det sidste forsøgte at fastholde
kollaborationen. Modsat det hævdede overtog man aldrig modstandsbe-
vægelsenskrigsprogram. Og selvom man siden valgte at slutte op bag Fri-
hedsrådet skete det under nødvendighedenslov. Taktikken kunne veksle
med styrkeforholdet: Fra direkte konfrontation og bekæmpelse indtil
bruddet i 1943, og derefter mere smidigt og indirekte. Men målet forblev
igennem besættelsen det samme, nemlig at undgå en krig på dansk jord,
der kunne knuse bevægelsen og åbne vejen for tyskerne, eller for nazi-
sterne, eller for DKP.
Idet følgende skal hovedlinjerne i denne overlevelsesstrategi skitseres
og søges forklaret. Den deltes af alle de politiske partier. Men mest ind-
ædt og beslutsomt af Socialdemokratiet, der havde den politiske ledelse
gennem det meste af perioden. Observationspunktet er den politiske top,
analysefeltet, som annonceret, den politiske kollaboration -
forstået som
det ufrivillige og påtvungne samarbejde med fjenden (modsat f.eks.
DNSAP”s frivillige og ideologiske). Begrebet er brugt værdifrit i over-
ensstemmelse med den internationale forskningspraksis. Det er altså ik-
ke sat identisk med forræderi, som de allierede og modstandsbevægel-
serne gjorde det under verdenskrigen. Hvad der naturligvis ikke forhin-
drer en kritisk holdning hos historikeren. Kollaborationens gevinster og
omkostninger for Socialdemokratiet vil blive drøftet til slut.
Artiklen er skrevet på grundlag af egne og andres undersøgelser igen-
nem de sidste tyve år,altså ud fra den viden vi har i dag. Kun lidt nyt stof er
inddraget. Det dækker desværre ikke de store huller der findes. Således
14

ved vi meget lidt om dynamikken mellem top og bund, og vi har kun
spredte indtryk fra livet i kredsene, på arbejdspladserne og i fagforenin-
gerne. Den økonomiske og sociale virkelighed er klart underspillet.Vort
kendskab til fagbevægelsensforhold, og dennes relationer til moderparti-
et, befinder sig for det meste på overfladen. Om arbejdernes syn på den
nationale samling og på kollaborationen, hvilke forventninger man
havde til krigen og fremtiden, kort sagt om selvforståelse og mentalitet,
har vi kun indirekte og fragmentarisk viden. Om det normale i det unor-
male, om hverdagen i krigen og om dagliglivet har vi masser af enkeltbud,
men kun få systematiske iagttagelser.
Forsøget på en syntese sker således i erkendelsen af at vigtige bag-
grundsfaktorer står uafklarede, at de i større eller mindre grad har spillet
med, og at fremtidige undersøgelser vil uddybe og nuancere teksten. Men
samtidig er Socialdemokratiets politiske strategi også den bedst udfor-
skedeVi står altså på ganske sikker grund, hvad den afsluttende litteratur-
liste vil demonstrere.
Den socialdemokratiske udgrænsning af krigsårene har naturligt ført
til en stærk fokusering på brudñaderne den 9. april 1940. Men meget af
det vi opfatter som karakteristisk for den politiske praksis under besættel-
sens tryk har klare træk af kontinuitet fra tiden forud.
Det gælder naturligvis først og sidst for udenrigspolitikken, hvor vi kan
betragte kapitulationen den 9. april som et ekstremt udtryk for den proty-
ske tilpasningslinje som var ført af regeringen Stauning-Munch fra slut-
ningen af trediverne. Afvisningen af at ville deltage i Folkeforbundets
sanktioner 1938, de nye neutralitetsregler fra samme år, ikke-angrebs-
traktaten med Tyskland fra 1939 -
og da krigen kom: mineringen af Bæl-
terne, en om end mindre drastisk gentagelse af den protyske minering fra
1914 -
fremstår som vigtige stadier på denne vej. Pressepolitikken og selv-
censuren sammen med den restriktive og diskriminerende flygt-
ningepolitik peger i samme retning. Hovedarkitekten bag neutralitets-
politikken og dennes suveræne aktør var den radikale udenrigsminister
Peter Munch. Munch troede ikke på at militære magtmidler kunne løse
Danmarks sikkerhedsproblem, og førte en passiv og ikke provokatorisk
linje, som vi i bakspejlet kan se nødvendigvis måtte føre til en kampløs
besættelse, hvis Værnemagten slog til.Vi ved at Stauning i enkeltsituatio-
ner dissenterede og ønskede at afprøve andre alternativer.Vi bemærker at
partiet under indtryk af den fascistiske trussel opgav nedrustningstan-
ken, og at de unge løver arbejdede for en styrkelse af forsvarsviljen. Social-
demokratiets antinazistiske holdning var entydig. Hartvig Frischs stærkt
15

Peter Rochegune Munch
(1870-1948) blev dr. phil. i
historie år 1900 og fra 1927
formand for Institut for hi-
storie 0g samfundsøkono-
mi. 1909-45 var han med-
lem af Folketinget for Det
radikale venstre. Han sad
som indenrigsminister
1909-10, forsvarsminister
1913-20 og udenrigsmini-
ster 1929-juli1940 Desuden
var han delegeret ved Fol-
keforbundet 1920-38. Bille-
det viser Munch den
21.8.1946påvej til afhøringi
Den parlamentariske kom-
mission. (ABA)
antifascistiske (og antikommunistiske) Pest over Europa fra 1933, der op-
fordrede til et aktivt forsvar for demokratiet, blev den store inspiration
for mange. Flere gange måtte Social-Demokratens redaktør en tur i
Udenrigsministeriet for sine antinazistiske reportager, og topfolk som
partiformanden (fra 1939) Hans Hedtoft og DSF-formanden (også fra
1939), den senere så udskældte Laurits Hansen, var involveret i hjælpen
til de tyske emigranter og til den spanske republik.
Men disse alternative handlingslinjer og markeringer forblev krusnin-
ger, der ikke kan tilsløre at partiledelsen helt og fuldt sluttede op om
udenrigsministerens neutralitetslinje, og uden vaklen tog konsekven-
serne af at landet ikke lod sig forsvare ved at kapitulere den 9. april. Kol-
laborationen, der blev etableret med fredsbesættelsen og de tyske løfter
om indre frihed og fortsat neutralitet, trækker således en tydelig linje bag-
16

ud til småstaten Danmarks handlingsmønster under tredivernes inter-
nationale anarki.
Vender vi os nu til de indrepolitiske magtforhold, til klasse- og parti-
strukturerne, noterer vi at Socialdemokratiet (og Det radikale Venstre)
på kapitulationsdagen indgik i en koalitionsregering med den borgerlige
opposition, dvs. Venstre og de konservative. Den nationale samling blev
partiets ene hovedhjørnesteni kampen for at overleve (den anden var til-
pasningen over for besættelsesmagten).Den byggede på 137 af Folketin-
gets i alt 148 mandater, og betød formeringen af et de facto etparti-sy-
stem, med en stærk politisk uniformering og udstrakt ytringsmonopol.
Samlingen medførte et kraftigt ryk mod højre og resulterede i et magt-
tab for Socialdemokratiet, der udsatte det for voksende kritik, og siden
lagde det åbent for oppositionen. Men klassesamarbejdet som en grund-
strategi var, som Vi ved, ikke ny. Den var institutionaliseret allerede i tre-
diverne gennem regeringsfællesskabet med de radikale og Via de store
økonomiske forlig med Venstre og de konservative -
ideologisk funda-
menteret i partiprogrammet fra 1935 Danmark for Folket, der afskrev anti-
kapitalismen til fordel for statsregulering og planøkonomi. I november
1939 opfordrede Stauning til at danne en
koalitionsregering, men blev af
vist, og igen i aprildagene rumlede tanken.
Også fagbevægelsensdisciplinering, der fulgte hurtigt i 1940 bl.a. med
antistrejkeloven fra september, var indledt da Socialdemokratiet overtog
rollen og ansvaret som statsbærende parti. I 1933 og i 1936, igen i 1937 og i
1939 ophøjede regeringen overenskomsterne til lov, og signalerede der-
med den uvilje imod at acceptere storkonflikter på arbejdsmarkedet som
kneblede arbejderne under besættelsen og bidrog til deres tilbageslag.
Hvad endelig angår antikommunismen, der blev det ledende motiv for
partiets bekæmpelseaf modstandsbevægelsenunder krigen, var denne en
integrerende del af fjendebilledet allerede fra tyverne, som siden uddybe-
des under krisen, med DKP,s greb om de arbejdsløse. Socialdemokratiet
er blevet kaldt det mest antikommunistiske af alle partier tilknyttet II In-
ternationale, og trods kommunistpartiets beskedne størrelse blev kam-
pen om fagorganisationerne hård og kompromisløs. Hartvig Frischs
Pest over Europa, der anklagede kommunisterne for at have beredt vejen
for Hitler, og Hedtofts Kommunisternesplitter blev de ydre udtryk for anti-
kommunismen, mens partiet på de indre linjer besvarede DKP,s revoluti-
onære trusler og demonstrationer med etableringen af HIPA (Hovedor-
ganisationernes Informations- og Propagandacentral) og en reorganise-
ring og styrkelse af politiet. DKP”s tilsværtning af socialdemokraterne
17

Hans Hedtoft (indtil 1934 Hedtoft-Hansen) (1903-55) var litograf af uddan-
nelse. 1922 blev han sekretær for og var i tidsrummet 1927-29 forretningsfører
for DSU 1929 blev han sekretær for Alsing Andersen. I tredverne var han So-
cialdemokratiets hovedmand i propagandaen mod kommunisterne, der på
Hedtofts foranledning i 1935 centraliseredes ved oprettelsen af HIPA (Ho-
vedorganisationernes informations- og propagandaafdeling). Samme år
blev han medlem af Folketinget. I 1939 blev han valgt til formand for Social-
demokratiet. I februar 1941 måtte han nedlæggealle hverv i partiet. 1941-45
var han direktør for det kooperative bryggeri Stjernen. Ved befrielsen genop-
tog Hedtoft straks sin formandspost for Socialdemokratisk Forbund, men
Buhls stilling var under besættelsen blevet så stærk, at han i dennes ministeri-
um måtte nøjes med at blive arbejds- og socialminister (1945).
Iperioderne 1947-1950 og 1953 til hans død i 1955 var Hedtoft statsminister
Billedet viser Hedtoft i 1939, der efter valgettil partiformandpåpartikongres-
sen lykønskesafforgængerenTh. Stauning. (ABA)
18

som socialfascister før 1935/36 gjorde siden tilbuddene om en enheds-
front utroværdige, og de blev afvist gang på gang. Som Henning Koch
har vist i sin politidisputats havde kampen imod kommunismen første-
prioritet, mens kampen imod nazisterne kom i anden række. Antikom-
munismen blev under besættelsen et af de punkter hvor Socialdemokrati-
ets interesse blev mest sammenfaldende med besættelsesmagten.
Hele Socialdemokratiets reformistiske tradition, dets antimilitarisme
og antikommunisme, msioneringen med statsmagten og med nationen,
dets stigende bureaukratisering og ansvaret for 100 tusinder af lønarbej-
dere skabte en mentalitet og en politisk kultur der på forhånd gjorde par-
tiet mindre skikket som protest- for slet ikke at tale om modstandsparti.
Heri lå intet specifikt dansk, for denne tilgang til besættelsen blev delt af
alle de socialdemokratiske partier i Hitlers Europa. Først krigens gang,
og en ofte total udskiftning af lederlaget og de gamle kadrer, førte social-
demokraterne ind der hvor de efter deres ideologi naturligt hørte hjem-
me, nemlig i den antifascistiske front.
2.
1940 blev tilpasningens og opportunismens store år. Det stod helt under
indtryk af de tyske sejre, der kulminerede i juni med stormagten Frank-
rigs fald. Tyskland beherskede nu hele kontinentet, og enhver illusion om
et kortvarigt tidsperspektiv kunne begraves. Tværtimod kunne man se hen
til en
generationslang besættelse, som den sønderjyderne havde gennem-
lidt fra 1864 til 1920. Hedtoft, som tyskerne et halvt år senere var kluntede
nok til at tvinge tilbage som partiformand, og derved skaffede et utilsigtet
martyrium, erklærede internt attentismen for død og tiden inde til et me-
re konstruktivt samarbejde. En udtalelse der naturligt nok blev glemt da
konjunkturerne vendte, og tyskerne begyndte at tabe. I juli blev den forsig-
tige og passive Munch, der havde forsøgt at kompromittere neutraliteten
så lidt som muligt, afløst af den mere aktive ærkerealist og diplomat Erik
Scavenius. Scavenius udtalte regeringens beundring for de store tyske
sejre, og søgte straks at koble Danmark på det nye Europa med en Mønt-
og Toldunion, der skulle skabe good-will i Berlin. Kun modstand i Tysk-
land og på Christiansborg forhindrede den nationale selvlikvidering end-
nu inden besættelsen havde nået det halve år.
Samtidig blev 1940 også reaktionens og den forstærkede klassekamps
år. De tyske sejre fremstod ikke blot som militære triumfer, men blev og-
så af mange opfattet som dommen over det parlamentariske demokrati. I
19

ly af de tyske bajonetter, men helt overvejende med Tyskland som passiv
tilskuer, marcherede de grupperinger frem som havde tabt magten eller
følt sig mishandlet i Mellemkrigstiden. Mest markant i Frankrig, hvor
Pétains Nationale Revolution rejste sig på ruinerne af den tredje Re-
publik. Et økonomisk og politisk hævntogt fejede hen over det under-
tvungne Europa, og så de demokratiske partier -
og her særligt de store
reformistiske arbej derpartier -
som taberne.
I Danmark udgjorde »systemfjenderne« en broget skare: Nazisterne,
bondereaktionen, storkapitalen, dele af kongehuset, hærledelsen -
med
en del af ofñcerskorpset -
de ultrakonservative og ultranationale »gen-
rejsere«og dele af kirken. De rabiate ville demokratiets bortfald, en mel-
lemgruppe parlamentarismens afskaffelse og indførelse af mere autori-
tære styreformer, andre igen et systemskifte. Hvad der forenede dem alle
var kampen imod den radikal-socialdemokratiske demokratiopfattelse
og velfærdsidealet.
Som farligste trussel stod naturligvis DNSAP -
hvis partiet blev bragt til
magten af besættelsesmagten. Henning Poulsen har i sin disputats doku-
menteret nazisternes regeringsstorm igennem sommeren og efteråret
1940 og argumenteret for at Berlin gav grønt lys i november -
for så at
blæse af igen. En enestående situation i den tyske okkupationspolitik,
der ellers var præget af pragmatiske korttidsønsker om ro og orden og
produktion. Jeg har aldrig følt mig overbevist af Poulsens overvejende
indirekte bevisførelse. Men i vor sammenhæng er spørgsmåletunderord-
net. For afgørende er at politikerne troede på den nazistiske fare, og at
denne perception fremprovokerede den ene regeringskrise efter den an-
den igennem 1940. Således blev bestræbelserne på at fjerne hvad Scave-
nius kaldte »den nærmeste fare«, dvs. forhindre et Frits Clausen-kup, sel-
ve motoren i kollaborationen i det første besættelsesår. Nazisternes hetz
imod »SystemetStauning«ramte i første række Socialdemokratiet og ce-
menterede ledelsens vilje til at fastholde klassesamarbejdet næsten for
enhver pris. For som Hedtoft erklærede i sin store tale i februar 1941:
»Vor store chance og
-
derom er jeg personligt overbevist -
vor redning
består deri, at vor egen bevægelseseksistenskamp nu er identisk med na-
tionens kamp«. Eller som den eksilerede partisekretærH.C. Hansen ud-
trykte det mere direkte i 1943: »De øvrige partier udgør en falanks, som vi
ikke kan erstatte. Stiller vi os udenfor, nedkalder Vi netop den katastrofe
over os, som det er vor opgave at forhindre.«
Systemkritikken havde ogsået fast greb om Det konservative Folkepar-
ti. Hadet til Munch og radikalismen, aktualiseret ved kapitulationen den
20

9. april, mødtes med kravet om en indskrænkningaf Rigsdagens magt og
en stærkere politisk rolle for erhvervsliv og kapital. Toneangivende var en
række store ingeniører, løst grupperet i >›Danmarks«- og »Højgaard-
kredsen« og med kontakter til både besættelsesmagten og kongehuset.
Det var bl.a. alliancen mellem dem og Chr. X som førte til regeringsdan-
nelsen i juli, der skaffede plads for tre upolitiske ministre (Scavenius,
Gunnar Larsen og Harald Petersen), og betød et politisk magttab for So-
cialdemokratiet.
Samtidig gennemførteVenstre og de konservative en bredt anlagt offen-
siv imod de positioner som arbejderbevægelsenhavde erobret før krigen.
Især Venstres angreb på »fagforeningstyranniet«,understøttelserne og de
faste lønninger ñk karakter af et hævntogt for bøndernes økonomiske og
sociale tilbageslag i trediverne. Således gennemtvang partiet i maj 1940 en
række store kriselove, der ophævede dyrtidsreguleringen, fastfrøs løn-
ningerne, og stavnsbandt den billige arbejdskraft på landet. I september
fulgte forbuddet imod at strejke, den såkaldte Lov om Arbejdsforhold, der
påbød tvungen voldgift i arbejdskonñikter, og blev et vigtigt instrument
for samlingsregeringens hårdhændede indkomstpolitik. Endelig i 1942
fuldførtes angrebet på Socialreformen.
Slagene imod arbejderklassen ramte i en situation hvor mod-
standskraften var svækket af den almindelige krise som følge af besættel-
sen. Invasionen den 9. april afskar hele den oversøiske import, og med-
førte en nedgang i tilførslerne af brændsel og råvarer på over 50 pct. Re-
sultatet blev produktionsstandsninger 0g kontraktion, vareknaphed,
prisstigninger og massearbejdsløshed -
og en total afhængighed af Tysk-
land. Økonomisk er vi i tyskernes hule hånd, som Hedtoft erklærede i fe-
bruar 1941. Det var et afgørende argument for både den politiske og øko-
nomiske kollaboration.
Det danske samfund blev fattigere med besættelsen. De materielle om-
kostninger er opgjort til ca. 22 pct. af nationalindkomsten. Men den for-
stærkede klassekamp medførte at de økonomiske byrder fortrinsvis blev
væltet over på lønarbejderne.I løbet af det første år faldt reallønnen in-
den for håndværk og industri med omkr. 20 pct. Samtidig nåede arbejds-
løsheden ivinteren 1940/41 højderne fra 1930,rne med 36 pct.
-
og her er
end ikke de 100.000 på deltid, den såkaldte arbejdsfordeling, indbefattet.
Mange måtte tage arbejde i Tyskland, måske yderligere 100.000 når Vi reg-
ner hele besættelsen med. Det var ikke de bedste der drog ud, mente den
socialdemokratiske historieskrivning efter krigen, da tysklandsarbej-
derne blev slået i hartkorn med nazister og værnemagere. Men fagbevæ-
21

gelsen havde selv, først lokket og siden truet arbejderne til Tyskland i kol-
laborationens tjeneste.
Heroverfor tjente andre grupper godt. Landbrugets eksportpriser steg
med 100 pct. i det første besættelsesår. Tyskerne kunne aftage alt og lod det
ñnansiere over Nationalbanken, altså på det øvrige samfunds bekostning.
På hjemmemarkedet fordobledes priserne på flæsk, smør og korn -
det
sidste kom især det store landbrug til gode. At ñere af godsejerne tilhørte
det nazificerede Bondeparti kunne kun skærpe konflikten mellem land
og by.
De sidste krigsår rettede meget op på skævhederne -
selvom der stadig
var store forskelle mellem fagene, og de underste havde det dårligst,med
fremadskridende underernæring og tuberkulose. Fra 1942 lykkedes det at
stabilisere priserne, og arbejdsløsheden begyndte at falde -
først og frem-
mest takket være tørvegravene og de tyske ordrer. I sommeren 1943 nåede
ledigheden bunden med omkr. 3 pct.
-
en af forklaringerne på gejsten bag
Augustoprøret. Men det var først efter at den københavnske folkestrejke i
sommeren 1944 havde rystet politikerne og arbejdsgiverne at udviklingen
virkelig vendte, og arbejderne fik hentet det meste af det tabte tilbage.
De borgerlige partier gennemførte nedskæringerne under truslen om
at ville sprænge det nationale samarbejde. Hvis fagforeningerne ikke
makker ret kan de få nazisterne! -
som det blev udtrykt internt i Venstre.
Og det var netop denne trussel om at blive isoleret og kastet for ulvene der
fik Socialdemokratiet til at bøje af og acceptere de ændrede magtforhold.
»Man har fra forskellig side kritiseret, at Vi er gået til dannelse af en sam-
lingsregering«,erklærede Hedtoft på DSFS generalforsamling, der den
30. maj tog stilling til kriseforliget. »Under fredelige forhold er en sådan
samlingsregering en meningsløshed,men vi har ikke normale 0g frede-
lige forhold.Vor økonomi i dens hidtidige form er knust; vi er afskåret fra
3/4 af de markeder, hvor vore produkter afsattes. Danmark har ikke i år-
hundreder oplevet en sådan revolutionering af sine forhold som dem, Vi
har været ude for nu. Intet menneske, der Vil fælde dom, kan se bort fra
disse kendsgerninger. På denne baggrund må vi afñnde os med de ofre,
det koster at danne samlingsregering.«
Partisekretær H.C. Hansen var endnu mere direkte i en tale omkring
samme tidspunkt: »Jeg anser det personligt for en bydende nødvendig-
hed at opretholde dette samarbejde Og når dette er sagt, så er dermed
også sagt, at socialdemokratisk politik i dette begrebs normale betydning
ñndes der ingen mulighed for i denne tid, hvor landet er besat. Det er en
pligt at skåne den arbejdende befolkning mest muligt, men det vil være
22

fantasterier at tro, at det kan lykkes os at komme gennem vanskelighe-
derne, uden at levestandarden og en række gennem mange år opnåede
goder berøres og beskæres. Det økonomiske billede, der tegner sig for
os, er mørkt.«
Nationalfrontstrategien kom til at stå sin første alvorlige prøve under
den såkaldte Nytårskrise, da tyskerne i december rettede skytset imod
partiets top og krævede Staunings afgang og en udtynding af regeringen
i mere tyskvenlig retning. Partiets og fagbevægelsensrepræsentanter slut-
tede demonstrativt op om statsministeren og erklærede at ville sprænge
samarbejdet hvis kravet gik igennem. Og hvad der blev afgørende: Også
Venstre og de konservative fulgte trop. De borgerlige, der bevidst havde
brugt besættelsens tvang i forsøget på at stække Socialdemokratiet, for-
stod nu at man ikke kunne undvære landets største parti i muren om-
kring Danmarks hus. Den intime sammenhæng mellem indenrigs- og
udenrigspolitikken var nu klart erkendt, og konceptet om den nationale
samling som den helt nødvendige forudsætning for at kunne føre samar-
bejdspolitik med tyskerne dermed slået igennem. Det umiddelbare resul-
tat blev et nederlag for Berlin, og Nytårskrisen løjede af.
Henrik S. Nissen, der har undersøgt de parlamentariske og diplo-
matiske handlingslinjer igennem 1940, vil mene at de borgerliges erken-
delse især skyldtes påvirkningen fra den nationale vækkelse som det før-
ste besættelsesår kaldte frem. Det lyder sandsynligt at politikerne blev
grebet af de samme stemninger som hovedparten af befolkningen. Men
vi ved også at de meget bevidst organiserede og finansierede det natio-
nale, og mobiliserede det til forsvar for partisystemet og for ro-og-or-
den-linjen, dvs. kollaborationen. Nynationalismen, med dens ydre mani-
festationer af alsang, kongetilbedelse og fortidsdyrkelse, udtrykte behovet
for at fastholde den nationale identitet i en krisetid hvor denne var truet af
både den udenlandske og indenlandske fascisme.Vi finder fænomenet i
de Heste besatte lande. I hvor høj grad arbejderklassen var involveret i
røret er ikke nærmere undersøgt. Men partiet engagerede sig stærkt, og
ungdomsorganisationen var førende i dannelsen af Dansk Ungdoms
Samvirke i september, en paraplyorganisation for landets ungdoms-
foreninger, der skulle mobilisere til forsvar for folkestyret imod naziñce-
ringen. Under teologiprofessoren Hal Koch blev Dansk Ungdoms Sam-
virke en vigtig opinionsleder og støtte for den nationale samling og for
samarbejdspolitikken.
Opslutningen bag den nationale konsensus i 1940 betød et markant ryk
til højre i mentaliteten og i den politiske kultur. Og den blev et dække bag
23

hvilket reaktionen kørte frem. Biblioteksdirektør Døssing, der stod på
partiets venstrefløj,og siden sluttede sig til modstanden, udtrykte kritik-
ken i foråret 1941: »Når en gårdbrænder, må alt vige for det ene at slukke
og redde. Man skændes ikke under et redningsarbejde. Men der er visse
regler, som nøje overholdes, jeg fik dem indprentet, da jeg var barn. Først
reddes mennesker, så dyr, sidst de døde værdier. Nu brænder Danmarks
gård, og det er rigtigt, at vi samles for at slukke og redde, vel at mærke i
den rigtige rækkefølge.Jeg har en uhyggelig anelse om, at rækkefølgen nu
er en anden: Først pengeskabet, så køerne, så Danmarks melodibog -
og
imens brænder Danmarks børn inde og med dem den danske folkelige
kulturfremtid.« Døssing ñk hadske ord for at have brudt den nationale
borgfred. Men han havde kun sagt den ubekvemme sandhed, at den me-
gen tale om samling og samarbejde gik fint i spand med klassekamp og
reaktion. For politikerne -
og siden for den socialdemokratiske histo-
rieskrivning -
blev 1940 det store år, da man i spidsen for de folkelige
kræfter reddede befolkningen fra nazismen, mens kommunisterne og
Dansk Samling, der siden brystede sig af at være modstandens pionerer,
enten forholdt sig passive eller direkte arbejdede imod. Man kan nok dis-
kutere hvor stor denne fare egentlig var, danskernes massive antityske
holdning taget i betragtning. Men med i bedømmelsen hører tidshorison-
ten som det helt afgørende: at flertallet bedømte besættelsen til at kunne
vare en generation eller mere og rustede sig derimod.
I historiens bakspejl kan vi i hvert fald notere flere vigtige sejre for par-
lamentarikerne med udgangen af det første besættelsesår: DNSAP var
bremset og i opløsning. Det samme gjaldt den nazificerede bondereak-
tion. Truslen om et statskup hang fortsat over Christiansborg, og blev flit-
tigt brugt af tyskerne når krav blev stillet. Men faren føltes mindre akut.
Også de konservative genrejsere med de store entreprenører i spidsen var
blevet lammet med regeringens -
og nu også kongens -
modstand. Sam-
tidig var de fire store partier rykket tættere imod hinanden i erkendelse af
den fælles skæbne -
og den nationale regering konsolideret, i hvilken for-
bindelse man naturligvis heller ikke skal undervurdere den taktiske inter-
esse der lå i at være hinandens gidsler!
Man havde ganske vist ikke fået nogen garanti for at tyskerne ikke Ville
vælte regeringen. Men kollaborationen, og dermed den afgørende akse til
besættelsesmagten,holdt- trods konkurrencen fra de ekstraparlamenta-
riske kræfter. For Socialdemokratiet havde det kostet dyrt i økonomiske
og sociale ofre. Men disse var givet under den klare prioritering at parti-
ets og organisationernes overlevelse gik forud for dagens materielle krav.
24

Det var en langtidsstrategi man havde svært ved at forsvare over for parti-
fæller midt i arbejdsløshedens elendighed og prisernes himmelflugt, og
resultatet blev at omkr. 20.000 medlemmer eller omkr. 10 pct. forlod par-
tiet i 1940. Formentlig de ñeste i protest mod den økonomiske nedtur og
ledelsens defaitisme, men måske slet ikke så få i harme over ydmygelsen
den 9. april og i tiden der fulgte. I hvert fald stod mange socialdemokrater
bag den kampagne der væltede Munch i juli. Kommunisterne udgjorde
endnu en lille sekt på omkr. 5000 mænd og kvinder, kastet udi isolatio-
nen af Ikke-angrebspagten og den finsk-russiske vinterkrig. Men deres
potentiale blev bedømt som farligt nok allerede under forhandlingerne i
maj, og det vakte uro og bekymring da DKP,s krav om at få strejkekasserne
åbnet (nu da man alligevel ikke måtte strejke) udløste en storm af resolu-
tioner på generalforsamlingerne i efteråret. »Arbejderbladet« rasede
imod Socialdemokratiets forræderi overfor arbejderklassen og sammen-
rotningen med borgerskabet (og efter den 22. juni 1941 med den tyske mo-
nopolkapital), og billedet af de socialdemokratiske førere som lystopport-
unister er gåetover i den kommunistiske historieskrivning efter krigen.
Det er vanskeligt mere præcist at opgøre det socialdemokratiske råde-
rum i 1940.Vi ved i dag at frygten for at tyskerne skulle opløse partiet og
DSF var uberettiget, for trods angreb på enkelte topfolk overvejede man
aldrig i Berlin at likvidere de bedste garanter for ro og orden på arbejds-
pladserne. Men hvor sent dette blev erkendt på Rosenørnsallé er uklart,
og under de nazistiske højkonjunkturer i 1940 var der alt at frygte. Det er
også korrekt at tyskerne ikke blandede sig i fordelingsslagsmåletdirekte.
Men deres ønske om at få reduceret forbruget og lønindkomsterne for
selv at kunne få så stor en del af kagen som muligt, måtte trække i samme
retning som regeringen, og lægge rammerne for hvad der lod sig gøre.
To eksempler kan illustrere det komplicerede spørgsmål om So-
cialdemokratiets tvangssituation i 1940, nemlig i maj det tyske fremstød
for at skaffe arbejdskraft til Tyskland som kompensation for leverancer
af kul -
og så antistrejkeloven i september. I begge tilfælde blev »det tyske
moment« -
for at benytte Eiler Jensens og Kaj Bundvads udtryk fra Dan-
mark besat 0g befriet -
anført som afgørende for at partiet gik med. Men
démarchen i maj havde ikke ultimativ form, og i september var presset af
højst indirekte art og baseret på nok så tvivlsomme meddelelser. Vi ved
ikke om de socialdemokratiske forhandlere overfortolkede i panik, eller
om de overdramatiserede for at få partiet med -
de to forklaringer udeluk-
ker i øvrigt ikke hinanden. Men begge tilfælde tillader at slutte at Social-
demokratiet har følt sig så truet at man helt efter scaveniansk taktik var
25

indstillet på at imødekomme de tyske ønsker før de fik en farligere form,
og/eller at man har vurderet den indrepolitiske situation, med trykket fra
højre,så labil at man uanset den tyske politik, men i et klart interessesam-
menfald med denne, har trukket i samme retning, med viljen til at pacifi-
cere arbejderne og bringe dem under kontrol. At sende arbejdskraft til
Tyskland betød samtidig at lette trykket fra de utilfredse hjemme. Og
hvad angår Lov om arbejdsforhold lå initiativet fra starten, dvs. umiddel-
bart efter besættelsen, hos DSF uden at noget tysk pres kan påvises.Over-
hovedet var det tyske moment ikke mere afgørende end at antistrejkeloven
levede videre efter befrielsen, indtil den udløb i slutningen af 1945.
H (ans) C(hristian) (Svane)
Hansen (1906-60) var ud-
dannet typograf 1924 kom
han i den lokale ledelse,
1929-33 var han landsse-
kretær og 1933-37 landsfor-
mand for DSU 1936 ind-
valgtes han for Socialde-
mokratisk Forbund i
Folketinget. I 1937 forlod H.
C Hansen DSU for at ef-
terfølge Hans Hedtoft som
leder af HIPA. 1939 efter-
fulgte han endnu engang
denne, denne gang som par-
tisekretær og forblev som
sådan til 1953 (bortset fra
perioden 1941-45, hvor han
som Hedtoft og Hartvig
Frisch måtte frasige sig alle
hverv med undtagelse af
folketingsmandatet). Han
var medorganisator af det
arrangement, der overførtestatsmidler til modstandskampen, og sad som
medlem af politikernes kontaktudvalg til Danmarks Frihedsråd 1944-45. Ef
ter krigen blev H C. Hansen finansminister 1945 og 1947-50, handelsminister
1950, udenrigsminister 1953-58 og endeligstatsminister 1955-60. Portrættet af
ham er udateret, men er formentlig fra krigsårene.(ABA)
26

3.
Den tyske gesandt havde lidt nederlag med Nytårskrisen, og som en form
for revanche krævede han i februar 1941 Hedtoft og H. C. Hansens afgang.
Tidligere var Hartvig Frisch og den konservative Christmas Møller blevet
tvunget tilbage fra deres politiske poster. Nu kom turen til Socialdemo-
kratiets formand og partisekretæren.Begrundelsen for fyringen var den
tyndest mulige, men Scavenius bakkede gesandten op, og Stauning lod
uden sværdslag de to falde. Affæren rejste en voldsom storm i partiet, og
for at kaste olie påbølgerne indkaldtes der til et stormøde for 2-300 tillids-
mænd den 13. februar. Her holdt Hedtoft en tale der er gået over i den so-
cialdemokratiske historieskrivning som partiets løfte om et brud med ty-
skerne, når tiden var inde. Tolkningen skyldes Hartvig Frisch, men den
lader sig kun opretholde gennem en groft tendentiøs beskæring af Hed-
tofts ord. Tværtimod advarede talen indtrængende imod et brud: »Vi skal
ikke håbe, at det kommer dertil endsige bevidst stile derimod. Hvad det
vil betyde, hvis tyskerne direkte overtager dansk civiladministration, gør
mange sig ikke rigtigt klart.« Naturligvis kunne partierne blive stillet over
for så store krav at de måtte afvise. Hedtoft nævnte selv kravet om en upo-
litisk statsminister, om nazister i regeringen, om dødsstraf eller jødelove.
Rigsdagen kunne også blive skubbet til side af et tysk kommissærstyre
(som det var sket i Norge) eller af en nazistisk regering -
den mulighed
der lå nærmest efter krisen i november. Men denne situation var uøn-
sket, og det fremgår klart af talen at et sådant brud ville være af tvangs-
karakter. Hvad det gjaldt om var derfor først og fremmest at vinde tid.
Tyskerne havde uhyre magtmidler til deres rådighed -
det var her den tid-
ligere nævnte bemærkning faldt at man økonomisk var i deres hule hånd,
og at et brud derfor ville betyde en katastrofe for den arbejdende befolk-
ning. Dermed lød konklusionen at eftergivelsespolitikken måtte fort-
sætte, og ro-og-orden-linjen fastholdes -
selvom det gjorde ondt. Og
kom bruddet endelig, fordi tyskerne tvang det igennem, måtte det tages
samlet af alle demokratiske partier så at Socialdemokratiet ikke kom til
at stå alene. Dette var budskabet i Hedtofts tale, der udtrykker essensen i
den socialdemokratiske strategiopfattelse indtil den 29. august.
Men nu var talen ikke kun en appel om at bøje sig under kolla-
borationens jernhårde nødvendighed. Den var ogsåantitysk 0g antiscave-
niansk, og gennemsyret af en protestholdning, båret oppe af bitterheden
over at være blevet ofret, og frustrationerne over hele tiden at måtte sige
ja. »Det vil være lettere at sige nej«, som Hedtoft erklærede på et for-
27

mandsmøde i DSF en månedstid senere. »Alligevelmå vi sige ja, så længe
vi derved kan gavne de kammerater, vi repræsenterer -jævnfør Norge,
Holland, Belgien og Frankrig.«
Det var denne protestholdning der sammen med martyriet skaffede
Hedtoft ry af nej-siger, og som har fået Claus Bryld til at operere med en
særlig Hedtoft-linje under besættelsen, i modsætning til en Stauning- og
en Laurits Hansen-, dvs. en DSF-linje. Men en sådan skelnen er efter min
mening et efterkrigsprodukt, der tilslører den fundamentale konsensus
der herskede i ledelsen om nødvendigheden af at samarbejde med ty-
skerne. Hvad angårHedtoft var han utvivlsomt på grund af sin alder, sit
temperament, sin nordiske orientering, og overhovedet i kraft af de stær-
ke idépolitisketræk i karakteren indstillet på en mere attentistisk linje end
Stauning, og ganske anderledes immuniseret over for en opportunisme
som den dele af DsF faldt for. Sikkert repræsenterede han i 1940 en
»kold-skulder«-holdningsom gjorde ham til et oplagt mål for besættelses-
magten. Men dette forhindrede ikke Hedtoft i at støtte kollaborationen
ubetinget. Fem måneder efter fyringen udtalte han internt: »Danmark er
skæbneforbundet med Europa, og da først og fremmest henvist til vor
store sydlige nabostat, og det uanset hvilket styre Tyskland har. Det må
alle indstille sig på, og vor politik må føres derefter.« Uden vaklen forsva-
'
rede han samarbejdslinjen under de store diplomatiske kriser i 1941-43, og
endnu så sent som i 1944 kunne han beklage bruddet den 29. august. I 1941
afviste han et tilbud fra London om at slutte sig til de frie danske dér, un-
der henvisning til faren for fredsbesættelsen og partiet, og han bekæm-
pede den begyndende modstandsbevægelse så energisk som nogen parti-
fælle. I krigens sidste år blev han helt naturligt partiets kontakt til Friheds-
rådet, men han tilsluttede sig aldrig modstandens krigsprogram.
Hvor snævert et råderum samarbejdspolitikken satte for selv den mest
proñlerede antinazist viser Hartvig Frischs skæbne. Frisch, mentor for
Hedtoft og hans kreds, og den højt beundrede forfatter til Pest over Euro-
pa, havde flere gange før besættelsen sat sig op imod Munchs »realisme«,
og ønskede at man havde kæmpet den 9. april. I november 1940 aktio-
nerede tyskerne imod ham og pressede ham tilbage som formand for rigs-
dagsgruppen. Frisch plejede tætte kontakter til den anden eksilerede,
Christmas Møller, men modsat denne afviste han forbitret enhver føler
fra modstanden, og så sent som i efteråret 1943 og igen i befri-
elsessommeren 1945, dvs. på tidspunkter hvor de Heste andre havde skif-
tet hest, vendte han sig voldsomt imod den. Frischs antikommunisme,
hans legalisme og hans frygt for »gadens parlament« placerede ham
28

klart på partiets kollaborationslinje, og satte en uoverstigelig mur mellem
ham og modstandssynspunktet.
Stauning repræsenterede i 1940/41 en udstrakt tilpasningsvilje, somme
ville sige en defaitisme, der nok i et vist -
om end af den socialdemokrati-
ske historieskrivning overdrevent- omfang kan forklares med alderens
tryk og et langt politikerlivs nedslidning. (Også selvom han i en konfron-
tation med Scaveniüs under Nytårskrisen replicerede: »Jeg er ikke
træt«!).I en række store taler både udad- og indadtil i partiet proklame-
rede han Danmarks kollaborationsberedskab såvel på det økonomiske
som på det udenrigspolitiske og militære område. »Vort liv er kun muligt
i samarbejde med Tyskland«, som han udtrykte det internt i februar 1941.
I regeringen bakkede Stauning som regel Scavenius op, og hans stemme
blev i kritiske situationer afgørende for at Buhl og Bording og Kjærbøl gik
med. Det ser ud til at studenterforeningstalen i marts 1941 udløste en
krise mellem Stauning og den nye partiformand Alsing Andersen på
den ene side og kredsen omkring Hedtoft og Frisch på den anden. Men i
en situation hvor det tyske herredømme stod uantastet på kontinentet, 0g
Værnemagten syntes uovervindelig, havde »kold-skulder-linjen«intet
klart alternativ at tilbyde, og trods de strømninger af protest der fandtes
blandt kadrerne, og som senest havde markeret sig under Hedtoft-sagen,
fik oppositionen ingen politiske konsekvenser. Til sin død i maj 1942 fast-
holdt Stauning autoriteten og kontrollen med partilinjen. Hvor langt han
ville være gået i en
tilpasning til Hitlers Neuropa, ved vi intet om. Herun-
der i hvor høj grad han havde været indstillet på at gennemføre en eller
anden form for statssocialistisk eller korporativ samfundsmodel, som
man så fascismen presse igennem andre steder. Alt måtte afhænge af kri-
gens gang, og som bekendt lagde den og døden sig nådigt imellem. Kolla-
borationsprojektet var ivinteren mere beskedent. Som Stauning formule-
rede parolen gjaldt det om at holde ud, at vinde tid, og at undgå den store
konflikt.
I juni accelererede udviklingen med Tysklands angreb på Sov-
jetunionen og de store sejre, der så ud til at skulle knuse bolchevismen.
Kollaborationen, der i besættelsens første år havde haft karakter af en de-
fensiv kamp for at overleve, ñk nu en aktivistisk og en opportunistisk stød-
retning, med en klar antikommunistisk tendens. Henning Koch har do-
kumenteret hvor glat og ubureaukratisk tyskernes krav om at internere
kommunisterne gik igennem fra statsministeren til politiledelsen, og på-
vist det løft som aktionen ñk undervejs. Ingen politiker følte større skrup-
ler over grundlovsbruddet, eller ønskede at konñikte på sagen. Det be-
29

kymrede mere om Socialdemokratiet stod for tur næste gang, eller hvem
der skulle overtage de kommunistiske mandater. Argumentet om at det
var bedre at internere kommunisterne i Danmark frem for at se dem de-
porteret til Tyskland, som siden blev hovedalibiet, spillede en ren sekun-
dær rolle.
Antikommunismen havde en bred basis i Socialdemokratiet, i dets
presse og i organisationerne. Et cirkulære advarede den 7. juli imod at
kommunister forsøgte at melde sig ind i partiet: »Hvad enten kommuni-
sterne gennem de mange år har søgt at gennemføre deres hensigter ved at
rette hadefulde, hæmningsløseangreb på vort parti eller ved hyklerisk at
tilbyde enhedsfront og lignende, har Socialdemokratiet i enhver situation
konsekvent afvist at have noget at gøre med dem. Denne afvisende hold-
ning er fortsat en pligt for enhver socialdemokrat overalt, hvor kommuni-
sterne optræder,også i fagforeningerne.«
I regeringen brød man med Sovjetunionen, erklærede sig solidarisk
med korstoget i øst, sanktionerede -
om end med sordin -
Frikorpset,
ñk gennemført Kommunistloven, søsatte det såkaldte Østrumudvalg til
økonomisk udbytning af Baltikum, og tilsluttede sig i november fornyel-
sen af Antikominternpagten. Striden herom udløste besættelsens anden
store politiske krise. Tyskerne brugte tommelskruerne, og Scavenius
sagde ja, men partierne nej. De frygtede for neutraliteten og for opinio-
nen. Først da Stauning og derpå de andre socialdemokrater sluttede op
bag den scavenianske falanks af upolitiske ministre løstes der op for knu-
den, og ogsåVenstreog de konservative gik med. Nationalfrontstrategien
havde atter stået sin prøve. Ingen vovede at sprænge samlingen af frygt for
uro og kaos. Hverken hensynet til kommunisterne eller til Sovjet spillede
nogen rolle for modstanden. Kommunismen har jeg bekæmpet de sidste
tyve år,som det lød fra Stauning. Tværtimod fik antikommunismen sagen
til at glide lettere ned. Men tilslutningen gjorde op med neutralitetsflktio-
nen, og mødtes af de første større demonstrationer i København, der vi-
ste at den folkelige støtte til samarbejdspolitikken havde slået de første
revner.
Fagbevægelsenskamp mod kommunisterne blev skærpet efter at DKP
havde frigjort sig fra hensynet til besættelsesmagten,og nu kunne angribe
DsF-kollaborationen også nationalt. I september krævede justitsministe-
ren at de kommunistiske tillidsmænd trak sig tilbage, og DsF udsendte en
henstilling til forbundene herom. Internt blev denne begrundet med fryg-
ten for at fagbevægelsenkunne blive en platform for kommunistisk agita-
tion, der ville medføre tysk indgriben, udadtil fremhævedes også hensy-
30

net til tillidsmændene selv. Den socialdemokratiske presse truede i slet
dulgte vendinger med at tyskerne kunne tage affære hvis ikke de pågæl-
dende trak sig frivilligt. Og den kommunistiske historieskrivning ved at
fortælle om en livlig socialdemokratisk »stikkervirksomhed« i fagfor-
eningerne. Men i hvert fald gik det ikke hurtigt nok efter justitsministe-
rens mening, og han pressede på med krav om meldepligt over for de fag-
foreninger der stadig obstruerede. Resultatet blev et nyt cirkulære i no-
vember, men udsendt uden større begejstring. For uanset fjendskabet til
DKP var det ikke populært at tage ansvaret for skridt der kunne føre til at
medlemmer blev interneret. Sagen viser dilemmaet mellem kollaboratio-
nens nødvendighed og så hensynet til mændene på gulvet.
Overhovedet korn fagbevægelsen med besættelsen i en overordentlig
vanskelig stilling. Som kamporganisation for omkr. l⁄2million lønarbejde-
Axel (Sofus) Olsen (1875-1947)
indvalgtes 1903 i bestyrelsen for
Jord- og betonarbejdernes fagfor-
ening 1908 valgtes han af den kø-
benhavnske fællesledelse til besty-
rer af Arbejdsmændenes arbejds-
løshedskasses kontrolkontor og var
fra 1909-19 (med undtagelse af den
syndikalistiske magtperiode 1911-
12) formand for Jord- og betonar-
bejdernes fagforening Allerede
1916 var Axel Olsen blevet medlem
af Dansk arbejdsmands forbunds
hovedbestyrelse. 1919 blev han for-
retningsfører og var sjælen i den
branchemæssigeomlægningaf for-
bundets struktur, der gennemførtes
i1925. Ved Lyngsies død i1932 valg-
tes Olsen til dennes efterfølgerfor
DAF 0g forblev på denne post til sin
død Isbjørnen,som han kaldtes ef-
ter sin snehvide manke, ses her som
taler ved Husligt arbejder forbunds
kongres en gang i 40 erne. (ABA)
31

re befandt DsF sig i nedskæringspolitikkens skudlinje, i en situation hvor
man i forvejen stod svækket, samtidig med at man var bundet til Social-
demokratiet og dermed til den nationale samling. DSF blev mål for en
voldsom kritik -
også internt, som den socialdemokratiske historieskriv-
ning siden har forsøgt at skjule. Især var forbitrelsen stor i de ufaglærtes
organisation, Arbej dsmandsforbundet, der med næsten halvdelen af sine
ca. 200.000 medlemmer på gaden ivinteren 1940/41 blev hårdest ramt. Og
i Dst forretningsudvalg truede Axel Olsen med at bryde forbindelsen til
partiet. Lønkendelserne i 1941,og igen i marts 1942 fortsatte den økono-
miske deroute, og forsøget på at få Stauning til at intervenere (med de
såkaldte »7 punkter«) førte kun til få umiddelbare resultater. Det meste
prellede af på regeringens hårdhændede antiinflationspolitik og arbejds-
givernes styrkeposition. Først det såkaldte juleforlig i 1942, forhandlet
igennem under Telegramkrisens tryk, førte til forbedringer der blev til-
delt de lavestlønnede -
ogsåmed et blik til den voksende udenomsorgan-
isatoriske uro blandt arbejdsmændene. I lønkampen følte DSF-ledelsen
sig ofte presset til en retorik der måtte give bagslag, fordi forventningerne
ikke kunne indfris, og som åbnede brechen for den kommunistiske agita-
tion. Men til det sidste bøjede DSF sig loyalt for partiet og politikkens
primat. For som Stauning udtalte på et møde mellem partiet og fagbevæ-
gelsen i oktober 1941: Hvis regeringssamarbejdet skulle holde, og hvis
man ville bevare organisationerne og partiet og undgå norske tilstande
så var der simpelthen ikke andet at gøre for fagbevægelsenend at bøje sig!
Samlingsregeringens fald den 29. august føltes derfor i DsF i den for-
stand som en lettelse, fordi man ikke længere behøvede at tage hensyn til
samarbejdet. Og der var røster fremme om selv at danne regering. I 1944
vendte Axel Olsen sig skarpt imod at Socialdemokratiet deltog i en koali-
tionsregering efter befrielsen. Det var sporene fra 1940-43 der skræmte.
Som ansvarlig for den materielle velfærd var DsF sammen med Ar-
bejdsgiverforeningen og overhovedet hele erhvervs- og næringslivetkom-
promisløs tilhænger af kollaborationen, et billede vi genfinder i det øvrige
besatte Europa. I alle kritiske situationer lagde DsF pres på partiet for at
undgå et brud med fredsbesættelsen og risikere organisationernes og den
arbejdende befolknings liv og eksistens. »For bliver fagbevægelsenslået i
stykker, så går partiet sig en tur, og vi er færdigemed dansk arbejderbevæ-
gelse«,som Laurits Hansen udtrykte det internt i september 1940. Aksen
til ministeriet var gerne Kjærbøl, den tidligere smedeformand, der lå
klart på den scavenianske tilpasningslinje, og var en tro drabant for Stau-
ning. Som anført havde DsF gerne set en ny regering efter Scavenius, fald
32

,
. Mænd, der skalLauritz Uohannes Julius)
Hansen (1894-1965), tjene-
afregnes . VII
stedreng, arbejdsmand og
fyrbøder blev efter en tid som
formand for DSU engageret i
jügforeningsarbejde.1925-26
var han formand for Dansk
kedel- 0g maskinpasserfor-
bund. 1936 skiftede Hansen
over til DSF som sekretær og
overtog i 1939 formandspo-
sten. November 1942 blev
Lauritz Hansen socialmini-
ster, men fk ikke mulighed
for at realisere sine lovplaner i
sin korte ministerperiode. I
tidsrummet 1938-45 var han
medlem af Københavns Bor-
gerrepræsentation og i 1943-
45 folketingsmedlem.
Efter krigen gennemførte et
særligt udvalg en undersø-
gelse af Hansens forhold og
fandt ham skyldig i alvorlig
svigten af partiloyaliteten,
men ikke i nogen unational
forseelse. Han blev dog tvun-
get til at nedlæggesine hverv.
Han ernærede sig indtil 1949
som tobakshandler og i sine Laurits Hansen : Dér ser I, da jeg
sidste leveår som husmand. kom til, blev Arbejdsløsheden
Illustrationen, der stammer afskaffet.
fra fagforeningsbladet for
danske søfolk i engelsk tjene-
3
ste »Kurer« den 124.1944, afbilder Lauritz Hansen som nr. 7 i rækken af
mænd, der skal afregnes med. (Foto: Preben From)
33

den 29. august- hvor partiets top tog skarpt afstand, og så sent som i sep-
tember 1944, da departementscheferne truede med at træde tilbage i pro-
test imod overfaldet på politiet, og både Hedtoft, Buhl og HC. Hansen
bakkede op, lagde DsF det afgørendelod i vægtskålenfor at administra-
tionen blev siddende. Besættelsesmagten havde et godt øje til fagbevægel-
sens kollaborationsiver, man pressede bestandig på for at få DsF med i
regeringen, og Laurits Hansens ministerpost i november 1942 blev mod-
taget med store forventninger. Den nye rigsbefuldmægtigede,dr. Best, der
havde format og tyngde nok til at føre sin egen politik, og som vidste hvor-
dan man paciñcerede arbejdere med gulerødder andre steder i Europa,
tog straks kontakt til DSF-toppen og lovede samarbejde og støtte, bl.a. til
de nye overenskomster -
en håndsrækningDsF klogeligt betakkede sig
for. Men da gidselaktionen den 29. august rullede hen over landet var
socialdemokrater og fagforeningsfolk bevidst holdt udenfor.
Laurits Hansen blev efter krigen dømt og udstødt af Socialdemokratiet
som kollaboratør. Han erklærede for partidomstolen at han ikke havde
foretaget sig noget som Stauning ikke havde godkendt. Og det lyder langt
hen ad vejen troværdigt. I hvert fald fremgår det af Dst protokoller at
Stauning havde givet grønt lys, ja, anbefalet flere af de tiltag som det ty-
ske nederlag siden gjorde kritisable. Det gjaldt feks. de tre delegations-
rejser til Tyskland i 1940/41, og frokostsammenkomsterne med den tyske
Arbej dsfront. Laurits Hansen hævdede siden at initiativerne kom fra tysk
side. Det strider imod den tyske gesandts indberetning af 17. november
1940, hvorefter DSF-formanden kontaktede ham med planer om »at om-
danne de danske fagforeninger efter mønster af den tyske Arbejdsfront«.
Hvis udsagnet ikke er forvansket har vi et enestående samtidigt indblik i
Laurits Hansens strategiske overvejelser under vægten af de tyske sejre,
og de meget omtalte, og af retsopgøret mytologiserede møder (feks. det
på »Sandkroen« i oktober) med presseattacheen Gustav Meissner, falder
på plads. I juni var de hollandske fagforeninger blevet naziñceret, i okto-
ber kom turen til de norske. I Danmark marcherede DNSAP frem -
og alt
kunne ske. Der var altså gode grunde for den pragmatiske Laurits Hansen
til at søge en forståelse med Tyskland, der kunne redde fagbevægelsenen
plads i Hitlers Europa -
og måske give den de tabte positioner tilbage.
Hvor bred en basis DsF -formanden havde ved vi ikke. Men vi bemærker
tilsvarende initiativer i andre besatte lande. Hedtoft tog i februar-talen af-
stand fra DsF-opportunismen -
der jo klart var rettet også imod partiet.
Men i øvrigt var Hedtoft ingen ven af Laurits Hansen, med hvem han
rivaliserede om magten i partiet. Og Hedtoft var en drivende kraft da
34

Niels (Ibrnøe) Lindberg
(1904-71) blev cand. po-
lit. 1929 og fik 1931 uni-
versitetets guldmedalje
for et værk om omkost-
ningsteori. 1931-41 arbej-
dede han som lærer i
økonomi indenfor arbej-
dernes oplysningsbevæ-
gelse og var 1932-36 sam-
tidig assistent ved Uni-
versitetets økonomisk-
statistiske laboratorium.
I 1937 blev han kontor-
chef i Arbejderbevægel-
sens erhvervsråd, hvilket
førte til, at han 1940-45
blev medlem af Priskon-
trolrådet og fra 1938 af
Produktions- og råstof-
udvalget. Desuden var
han 1940-45 medlem af
bestyrelsen for Fælles-
organisationen af al-
mennyttige danske bo-
ligselskaber samt med-
lem af og senere for-
mand for Socialt boligbyggeri.I maj 1945 jik han orlov fra Arbejderbevægel-
sens erh vervsråd og indklagedes for en socialdemokratisk æresret. Æresretten
blev opløstuden resultat, men
Lindberg afskedigedes i november som kontor-
chef
Efter krigenfortsatte han sin karriere og blev i 1951 dr polit. samt lektor på
Københavns universitet. 1955 blev Lindberg professor i nationaløkonomi ved
Landbohøjskolen og var fra 1960 desuden lektor i økonomi og lovgivningpå
Polyteknisk læreanstalt. Derudover fortsatte han sin litterære virksomhed
samt sit arbejde indenfor boligbevægelsen.Billedet er udateret. (ABA)
35

Laurits Hansen blev fældet efter krigen, og gjort til syndebuk for hele be-
vægelsenskollaboration.
I kollaborationsmønstret er det ikke tilfældigtat vi finder formanden
for arbejdsmændene Axel Olsen som på en gang den stærkeste kritiker
af den nationale samling og samtidig blandt de mest tilpasningsvillige i
DSFS top. For de to strategier forenedes i kampen for besættelsens fattig-
ste og mest udsatte arbejdergruppe. Axel Olsen havde et godt navn i ge-
sandtskabet. Han stod ikke ganske afvisende over for Mønt- ogToldunio-
nen, og han gik stærkt og positivt ind for at sende arbejdskraft til Tysk-
land. I november 1942 var han tyskernes kandidat til en ministerpost
sammen med Laurits Hansen.
I DsF arbejdede Axel Olsen tæt sammen med direktøren fra Ar-
bejderbevægelsens Erhvervsråd, økonomen Nils Lindberg -
også en af
dem der fik sparket som kollaboratør efter krigen. Lindberg tilhørte den
såkaldte fagopposition af venstrefløjssocialdemokrater,der med besæt-
telsen tog afstand fra partiets prioritering af den ydre, nationale frem for
den indre, sociale front. Som det er udtrykt af en fra kredsen »ville han
skide på hvem der vandt krigen, når bare den danske arbejdsmand fik
bedre kår«! De fleste af de fagoppositionelle havde fået deres politiske op-
dragelse i den københavnske DSU i 30,rne, hvor de reagerede imod parti-
ets højredrejning, og var kommet i et ofte personligt modsætningsforhold
til den nye generations mænd på højrefløjen: H.C. Hansen, Hedtoft 0g
Alsing Andersen. De så alle i planøkonomien en redning fra kapitalis-
men, håbede derfor mere på en tysk end en engelsk sejr, og fandt nu i kol-
laborationen det instrument der kunne forbedre arbejdernes kår og sikre
organisationernes overleven. Frisch slår i sin historieskrivning fagop-
positionen i hartkorn med de såkaldte »Globus«-folk og med nazi-
sterne. Men dette er forkert. Fagoppositionen var ikke nogen homogen
eller fasttømret gruppe, men en række enkeltpersoner løst knyttet sam-
men af fælles holdninger. Ikke alle fandt vejen til »Globus« -
der i øvrigt
i starten var et nok så stuerent tidsskrift med artikler af Stauning og Lau-
rits Hansen -
og ikke alle endte hos DNSAP. For mange faldt fra under-
vejs da de pronazistiske sympatier begyndte at slå igennem. Først i de-
cember 1942 blev de sidste ekskluderet af partiet, og gik til nazisterne el-
ler tilbage i anonymiteten.
Fagoppositionen ñk aldrig nogen politisk betydning som fagop-
positionen i Norge eller Holland. Det skyldtes dens beskedne størrelse
og de sekundære positioner i partiapparatet _
men først og sidst at Social-
demokratiet og DsF kunne tilbyde tyskerne et samarbejde der gjorde al-
36

ternativer overflødige.Fagoppositionen blev altså kun til ansatser, men er
i den forstand interessant som den afspejler en klassekamp-linje i kolla-
borationen, der genfindes hos DKP i 1940/41 og
-
som Vi skal se -
også
hos Socialdemokratiet, og hvis hovedelement var afvisningen af at ville
engagere sig i stormagternes opgør, der kun kunne skade arbejderklas-
sen.
4.
Havde den socialdemokratiske kollaborationslinje i det første besættelses-
år været defensivt rettet imod højre, og fik den i anden halvdel af 1941 en
offensiv, opportunistisk accent, blev den fra sommeren 1942 i stigende
grad orienteret imod den begyndende modstand -
og det vil igen sige
DKP. Det skyldtes de første resultater af kommunisternes dobbeltstrate-
gi, hvorefter den sociale og nationale frihedskamp overlappede og sup-
plerede hinanden. I 1942 var priserne blevet stabiliseret og arbejdsløshe-
den bragt klækkeligt ned. Det skabte grobund for en protest fra ar-
bejdspladserne som
lavkonjunkturerne i 1940/41 havde bremset. I
Arbejdsgiverforeningens statistik ser udviklingen i tabte arbejdsdage
som følge af strejker således ud: 1940: 421, 1941: 1500, 1942: 9195 og 1943:
29549 -
Augustoprøret ikke medregnet. Tilsvarende tendens udviser stati-
stikken over
arbejdsstandsninger inden for jernindustrien, nemlig i 1940:
9, 1941: 19,1942: 42 og 1943: 84. Uroen inden for jernet kulminerede forelø-
big i vinteren 1943 med i alt 51 arbejdsstandsninger fra januar til marts.
Strejkerne var endnu primært økonomisk motiveret, men især inden for
rustningsindustrien var det svært ikke også at se det nationale perspektiv.
DsF forsøgte at dæmme op med cirkulærer og påbud, men strejkerne
trodsede det faglige apparat, og blev en alvorlig advarsel til Socialdemo-
kratiet om at kontrollen med arbejderne var begyndt at skride, og
kommunisterne i fremmarch. »Opgaven må være, at få vore folk til at for-
stå, at kommunisterne i denne situation som altid er vore uforsonlige
fjender, hvis første mål det er at slå den socialdemokratiske arbej-
derbevægelsened«, hedder det i informationsmaterialet fra oktober. Og i
en instruks fra september: »Gud nåde vore folk, hvis det var kommuni-
sterne der havde magten!«
Andre tegn på opbruddet var den udenomsorganisatoriske aktivitet hos
arbej dsmændene. I november og oigeni februar 1943stod DKP bag en stor
arbej dsmandskonference først i Alborg og siden i København, der prote-
sterede imod nedskæringerne og angrebet på Socialreformen. Arbejds-
37

mandsforbundet og DSF fordømte på det kraftigste, og også politiet greb
ind med arrestationer. Men erosionen fortsatte.
Samtidig strammede Tyskland grebet om besættelsen med den såkaldte
Telegramkrise i oktober/november 1942. Den umiddelbare årsag var ba-
gatelagtig, nemlig Hitlers vrede over kongens svar på hans lykønsknings-
telegram. Men mere overordnet må krisen ses som et udtryk for tyskernes
vilje til at styrke kontrollen med det besatte Europa, nu da nederlagene
satte ind. Hitler sendte en ny øverstkommanderende, general v. Hanne-
ken, til Danmark med ordre til at optræde som om fredsbesættelsen var
likvideret, og han udnævnte en partimand med »jærnnæver«,SS-genera-
len Werner Best til at presse en mere tyskvenlig regering under Scavenius
igennem. Dermed åbnedes for den tredje store politiske krise i besættel-
sens historie.Venstre og de konservative erklærede sig fra starten imod
Scavenius under henvisning til befolkningens stilling, mens de radikale
erklærede sig for. Socialdemokratiets top under Buhl, der havde efter-
fulgt Stauning i maj, indkaldte en stor forsamling af omkr. 150 tillids-
mænd, og forelagde dem perspektiverne ved et nej, nemlig nød og elen-
dighed for arbejderklassen, en nazistisk magtovertagelse af apparatet og
faren for en grænserevision,der kunne betyde militærtjenestefor de unge i
Sønderjylland.Klart lød budskabet at Scavenius udgjorde sidste skanse,
og at et nej ville betyde en krigserklæringtil Tyskland. Resultatet blev at
kun 6 -
og alle i sekundære positioner -
stemte imod. Men tilslutningen
skete med det forbehold at ogsåVenstreog de konservative gik med. Der-
med var ansvaret for brud og kaos væltet over på de borgerlige, og det
Illustrationen afbilder de to væsentligstetyske agerende under besættelsen af
Danmark. Den venstre af billedets to forgrundsfigurer viser Dr. Werner Best
(SS-Obergruppenjfihrer),derfra 1935-40 ledede administrations- og perso-
naleafdelingen i Gestapo. Efter en strid med Heydrich (cheffor sikkerheds-
politiet) forflyttedes Best til udenrigsministeriet. August 1940 til juli 1942 var
han krigsforvaltningschefi militærforvaltningeni det besatte Frankrig. 5. no-
vember samme år afløstehan Renthe-Fink som rigsbefuldmægtigeti Dan-
mark. Han stod fra tysk side som eksponent for jbrhandlingspolitikken.
Bests magtposition undermineredes, da personen th. på billedet, general Her-
mann v. Hanneken (1890-1981)efter telegramkrisen af Hitler sendtes til Dan-
mark for at føre en hårdere kurs overfor sabotørerne. Han afløstegeneral
Lüdke som øverstkommanderende for de tyske tropper i Danmark 2.10.1942.
Billedet optaget mellem 1942 og 1945. (ABA) ›
38

ansvar turde disse ikke tage. Så resultatet blev også her et ja -
om end et
stort mindretal kastede sine stemmer imod. Den nationale front havde
vaklet, men atter stået sin prøve til sidst.
8. november-ministeriet betød en ny udtynding af den socialde-
mokratiske indflydelse i regeringen, fordi Buhl og også Alsing Andersen
måtte gå af (til gengæld kom så Laurits Hansen til). Men det betød min-
dre, fordi Scavenius sad på partiernes nåde, og blev holdt i kort snor af
skyggekabinettet under Buhl. Nu viste det sig at samarbejdet med stats-
ministeren forløb lettere end frygtet. Det skyldtes opinionen, der pres-
sede kollaborationen på vågeblus,og det skyldtes dr. Best, der lagde alle
doktriner på hylden i sine bestræbelser på at afskærme regeringen og
undgå yderligere krav fra Berlin. Bests store politiske triumf blev rigs-
dagsvalget i marts 1943. Bortset fra de konservative, der regnede med at
kunne hente stemmer hjem på nej-sigerne fra november, havde partierne
helst set valget aflyst, fordi de frygtede en begmand for kollaborationspo-
litikken. Men ikke mindst takket være en dygtigt gennemført kampagne,
der lagde luft til Scavenius, og gjorde afstemningen til et tillidsvotum for
demokratiet, blev resultatet et kanonvalg for de samarbejdende partier,
der opnåede 94,5 pct. af de afgivne stemmer og kunne henvise både
DNSAP og Bondepartiet og de illegales »stem-blank«-agitationtil skrot-
bunken.
Også på Rosenørnsallé blev der festet, men internt gav tallene anled-
ning til bekymring. For i mange af de store provinsbyer gik partiet pro-
centvis tilbage, og i hovedstaden så meget som fra 61,8 til 57,9 pct. Tenden-
sen blev endnu tydeligere med kommunevalget i maj. DKP organiserede
særopstillingercamoufleret som lejer-, husmands- eller aldersrentelister,
og trods en skånselsløs socialdemokratisk propaganda imod »splittel-
ses«- og »oppositionsfolkene« blev resultatet et smertefuldt nederlag.
Socialdemokratiet tabte ñertallet i 15 købstæder og mistede ll borgme-
sterposter, i alt et nettotab på 35 byrådsmandaterog en tilbagegang fra
52,6 til 48,6 pct. Det er utvivlsomt at dette var straffen for arbejdernes øko-
nomiske nedtur og for kollaborationen, og at kommunisternes angreb på
partiet for dobbeltforræderi, både imod klassen og imod nationen, nu
slog igennem. Hartvig Frisch bemærker at kommunevalget blev en for-
varsel om hvad der kunne vente socialdemokraterne efter befrielsen.
Men han kunne have sat skellet allerede få måneder efter. For de byer
hvor man havde tabt mest blev spydspidserne i Augustoprøret.
Mens Socialdemokratiets og DSFS magtbasis langsomt undermi-
neredes på arbejdspladserne og i fagforeningerne truedes kolla-
40

borationen fra en anden kant, nemlig fra det revolutionære våben, sabo-
tagen. DKP havde startet i sommeren 1942, og antallet af aktioner beskrev
en støt stigende kurve igennem 1942 ⁄43. Værnemagten reagerede promp-
te og begyndte at dømme sabotører og deportere dem til Tyskland. At
kunne fastholde retsplej en på danske hænder -
også når det gjaldt angreb
på besættelsesmagten 4
havde været en af fredsbesættelsens store goder og
vigtigste argumenter. Nu skred den danske jurisdiktion for aldrig at blive
etableret igen. I foråret 1943 dømte krigsretten den første kommunistiske
sabotør til døden. Han blev benådet. Men det blev mere og mere klart-
og den illegale presse hamrede det ud i nummer efter nummer, at samar-
bejdspolitikken, men alle dens ydmygelser og ofre, ikke længere var i
stand til at beskytte befolkningen imod den tyske repression. Desperat
søgte det officielle Danmark at bremse sabotagen, hvis politiske implika-
tioner stod klart for enhver. Kongen, regeringen og partierne advarede
løbende og truede med »norske tilstande« og katastrofe. Politiet blev styr-
ket og forsynet med våben, der blev etableret tugthus og etableret sabota-
gevagter, og det kom til ildkamp med dræbte på begge sider. Det hjalp
altsammen intet. I juli eksploderede antallet af aktioner til omkr. 100, i
august nåede de over 200.
Alligevel troede politikerne på at kunne fastholde kollaborationen til
den bitre ende, dvs. til den tyske kapitulation, der nu syntes tættere og tæt-
tere på.Da de konservative under presset nedefra i begyndelsen af august
opfordrede til at man skrottede Scavenius og selv tog over svarede Buhl
bestemt nej. Mohren var ikke slidt ned endnu, og derfor ikke moden til
at træde tilbage!
5.
Augustoprøret slog så alle disse beregninger itu.
Jeg har andre steder behandlet denne skelsættende begivenhed i besæt-
telsens og arbejderbevægelsenshistorie, og skal her nøjes med at betragte
den ud fra Socialdemokratiets synsvinkel. Oprøret på arbejdspladserne, i
form af massedemonstrationer og generalstrejker, der kostede både så-
rede og døde, blev naturligvis en særlig udfordring til Socialdemokra-
tiet, fordi det ikke blot blev en kamp for eller imod samarbejdspolitik-
ken, men også en kamp om de faglige positioner og kontrollen
medarbej-
derne på gulvet. Iobyefter by -
i alt 17 med Esbjerg, Odense, Alborg,
Frederikshavn og Arhus i spidsen -
blev apparatet slået over ende, eller
det gik over til fjenden, og stillede krav som ledelsen måtte tage afstand
41

fra. Især gik det hårdt til i Odense, hvor der herskede borgerkrigslignende
tilstande, og hvor de udsendte sværvægtere fra København led et knu-
sende nederlag. Overalt så man politiet svigte, enten fordi det ikke kunne
eller ikke Ville dæmme op for protesten, og man så arbejdsgivere der faldt
organisationerne i ryggen, og sørgede for at strejkerne ikke sultede ihjel.
Men størst og sidst så man kommunisterne marchere frem, i gaderne, på
stormøderne og i strejkeudvalgene, i forsøget på at presse socialdemokra-
terne til at sætte sig i spidsen for strejken, for at styrke den nationale front
-
og for at kompromittere de vaklende. En hetz af hidtil ukendt styrke
ramte de socialdemokrater der forsøgte at dæmme op for stormen, og
skabte en bitterhed og en afmagt som har sat sine mest markante spor i
Alsing Andersens herostratisk berømte september-cirkulære.
I den sidste uge af august satte partiledelsen en modoffensiv ind fra Kø-
benhavn. Den 20. samledes parlamentarikerne for sidste gang på Christi-
ansborg for at finde sammen om et opråb der kunne besværge uroen.
Buhl pressede hårdt på. Men de konservative forsøgte igen at springe
fra, og resultatet blev en udvandet opfordring til at bevare ro og besindig-
hed. De tider var forbi hvor landets statsminister kunne opfordre befolk-
ningen til at stikke sabotørerne!
Mere aggressivitet og en mere desperat tone finder vi i den socialdemo-
kratiske modpropaganda, der i pressen, på tillidsmandsmøderne og i det
udsendte informationsmateriale forsøgte at nedkæmpe strejkebevægel-
sen. Denne agitation har overvintret i arkiverne som det kraftigste de-
menti af alle senere udtalelser om at socialdemokraterne ville bruddet,
og skal her kort skitseres i sine hovedelementer:
For det første at den politik der var ført igennem de sidste 31⁄2år havde
bragt befolkningen mere skånsomt igennem krigen end i noget andet be-
sat land, at denne politik havde fået sin enestående opbakning ved valget i
marts, at hovedparten af befolkningen ønskede den fortsat, og ikke ville
se den ødelagt i den ellevte time af en fredsoptimisme uden bund i virke-
ligheden. Og at katastrofen -
om den kom -
først og fremmest ville gå ud
over arbejderhjem og småkårsfolk.
For det andet at befolkningen var imod sabotagen. At sabotagen ikke
havde nogen betydning for krigens gang, men at den ramte forsyninger-
ne, skabte arbejdsløshed og i det hele var et spil om befolkningens vel og
sikkerhed. At den meget sandsynligt kunne resultere i et militærdiktatur,
der ville gøre en ende på det danske folks frihed og rettigheder. At sabo-
tagen udførtes af en lille gruppe fanatikere, med betalt hjælp udefra, der
optrådte som de krigsførendes forlængede arm, og som ønskede at drive
42

befolkningen i åben kamp med besættelsestropperne.For som også radi-
oen over London propaganderede, først gennem lidelser kunne Dan-
mark opnå en ærefuld plads á la Holland, Belgien og Norge. At sabotører-
nes bagmænd alle havde grumsede motiver: Christmas Møller støttede
samarbejdslinjen i 1940, og sad nu trygt i London og opfordrede folk til
at sætte livet på spil hjemme. Nationalisterne finansierede sabotørerne
og besang friheden uanset at de aldrig tidligere havde kæret sig en døjt
om befolkningens demokratiske og sociale rettigheder. Og kommuni-
sterne overgik selv de mest reaktionære i hykleri når man tager deres
holdning under Hitler-Stalin-pagten i betragtning. Deres mål var alene
at tjene Sovjet og ødelæggeSocialdemokratiet.
Og for det tredje at strejkerne og demonstrationer ville føre til anarki og
»norske tilstande«. At en lille gruppe kommunister og chauvinister og
omrejsende provokatører spekulerede i arbejdernes nationalfølelse, og
søgte at lokke dem ud i en eventyrpolitik der kunne føre til bevægelsens
undergang. At de kollektive aftaler måtte overholdes som den eneste ga-
rant for varige resultater, at historien ikke kunne fremvise ét eksempel på
at en ulovlig strejke havde været omkostningerne Værd, og at det derfor
først og sidst gjaldt om at handle med og ikke uden om orga-
nisationerne. »Hele arbejderbevægelsens autoritet, styrke og duelighed
til anvendelse i det rette øjeblik er tabt, såfremt vi ikke er i stand til netop
nu at holde disciplin i rækkerne.« Eller som Eiler Jensen, den nye for-
mand for DsF, erklærede på det store indpiskermøde i København den
26. august: »Efter besættelsen har alle været enige om, at det gjaldt om at
holde vore organisationer intakt« -
»En knækket fagbevægelse er en
knækket arbej derbevægelseog et knækket demokrati«!
Det socialdemokratiske fjendebillede, der her er skitseret, og som har-
monerer med de mere private kilder, viser at ledelsen totalt undervurde-
rede strejkebevægelsensbredde og de antikollaborationistiske strømnin-
ger i befolkningen. Det viser tilsvarende at man overvurderede kommu-
nisternes styrke og formåen -
om end ikke deres centrale rolle i oprøret.
Det viser styrken af klassekamp-argumentet i en situation, hvor man ru-
stede sig til det fredskrise-opgør man ventede i den allernærmeste frem-
tid. Det viser også hvor fjernt man stod modstandsbevægelsens krav om
solidaritet med de allieredes sag. Det store tema der havde domineret den
illegale presse igennem hele foråret talte simpelt hen ikke med i den situa-
tion hvor Værnemagten stod i Danmark og holdt befolkningens liv og vel-
færd i sin hule hånd. Det var ren scaveniansk tankegang, der demonstre-
rer hvor stærkt den socialdemokratiske ledelse identificerede sig med den
43

Alsing (Emanuel) Andersen
(1893-1962) blev cand. mag.
1917 og samme år sekretær for
den socialdemokratiske rigs-
dagsgruppe (folketingsmand
1939-1962). 1935-40 var han
forsvarsminister og juni-no-
g
vember 1942 fnansminister.
I
Da tyskerne ikke kunne ac-
'
*
ceptere ham som medlem af
den nye regering, måtte han
gå af og indtrådte herefter i
Samarbejdsudvalget. Efter
Hedtofts afgang ifebruar 1941
var han forretningsfører
(formand) for Socialdemo-
kratisk forbund indtil 1945 og
i perioden 1940-42 tillige for-
mand for rigsdagsgruppen.
Efter krigen blev Alsing igen
næstformand i partiet og fort-
satte med at tilhøre partiets ledende kreds. Ved Hedtofts regeringsdannelse
den 13.11.1947 blev han indenrigsminister men måtte allerede den 23.11.
trække sig tilbage, efter at det var blevet klart, at konservative, venstre samt
DKP ville stille mistillidsvotum til ham under henvisning til hans ledelse af
forsvarsministeriet i 1940. Herefter koncentrerede Alsing Andersen sig mest
om internationalt arbejde. 1961 trådte han tilbage fra sin post som næstfor-
mand i partiet. Billedet er fra 1942. (ABA)
radikale »realistiske« udenrigspolitik. Først langt ind i 1944 blev forhol-
det til de allierede en faktor i de socialdemokratiske kalkuler. Endelig vi-
ser diffameringen af modstanderne og nedvurderingen af modstands-
kampens etos hvilket svælgder lå mellem Socialdemokratiet og augustop-
rørerne, og umuligheden af en alliance med dem. Som parolen lød i
krisedagene skulle bruddet- om det kom -
gennemføres af politikerne -
ikke ske som følge af indre opløsning, dvs. gennemtvinges af manden på
gaden.
Derfor blev det heller ikke modstandssynspunktet Socialdemokratiet
44

valgte da man med en håndfast Buhl i spidsen, og helti overensstemmelse
med nationalfrontstrategien i fællesskab med de øvrige partier, valgte at
afvise det tyske ultimatum den 28. august. Tværtimod føltes bruddet som
en stor ulykke -
der ikke kunne diskvaliñcere den politik der med så store
resultater var blevet ført i de forløbne 31⁄2år. Men det skete i erkendelsen af
at det folkelige grundlag var i så voldsomt skred, at det nu gjaldt partier-
nes eksistens hvis de ikke lod samarbejdspolitikken falde.
Og her spillede igen truslen fra DKP en afgørende rolle.
6.
Både modstandsbevægelsen og det officielle Danmark fremholder i deres
historieskrivning Scavenius, tilbagetræden som det afgørende skel i be-
sættelsestidens historie. Det er det også i den forstand at sejren for mod-
standssynspunktet blev forudsætningen for Danmarks senere overgang
til den allierede lejr. Men samtidig er det værd at bemærke at politikerne
fastholdt kontinuiteten i kollaborationsstrategien. Som anført ønskede
dele af fagbevægelsen en ny regering, og det gjaldt også andre fremtræ-
dende socialdemokrater. Alsing Andersens »kommunist- og chauvi-
nist«-cirkulære fra den 2. september kan bl.a. forklares som en reaktion
på kommunisternes rygtekampagne, hvorefter Socialdemokratiet Ville
danne regering alene. Det bemærkes i øvrigt at cirkulæret, med sin hud-
løse blotlæggelse af bitterheden og afmagten over at se en rigtig politik
blive fejet over ende af folk som man ikke troede over en dørtærskel, ikke
var noget faux pas af partiformanden, således som den socialdemokrati-
ske historieskrivning hævder, men udsendtes efter fælles beslutning i
partiets top.
Nu blev september-krisen, som vi ved, ikke løst med nogen ny regering.
Buhl og den socialdemokratiske falanks omkring ham (Hedtoft, H.C.
Hansen og Alsing Andersen), der i de følgende 21 måneder blev den helt
dominerende førergruppe på Christiansborg, afviste på det bestemteste
at påtagesig et videre parlamentarisk ansvar for kollaborationen. Og re-
sultatet blev det såkaldte departementschefsstyre, som også tyskerne god-
tog. Buhl holdt, i tæt samarbejde med den konservative førergruppe,
departementscheferne i kort snor, og besluttede for dem i alle afgørende
situationer. Styret blev det instrument hvormed politikerne spandt Videre
på forhandlingstrådenfør den 29. august i forsøget på at påvirkebesættel-
sesmagten til at undgå ødelæggelse og krig i Danmark.Vigtige spørgsmål
omkring den økonomiske kollaboration -
der fortsatte som om intet var
45

hændt -
forhandlingerne om politiet og jurisdiktionen, arbejdskraft til
Værnemagten, indgreb i Folkestrejken og opløsningen af politiet i 1944,
må ses på denne baggrund af at ville skåne befolkningen og sikre den
politiske og samfundsmæssigekontinuitet.
Samtidig udviklede socialdemokraterne den anden handlingslinje i
strategien for at overleve, nemlig forsøget på at inddæmme og isolere
modstandsbevægelsen. Her blev den opløste hær hovedinstrumentet.
Netop i efteråret og vinteren 1943/44 oversvømmedes landet af rygter -i
et vist omfang udspredt af partiet selv _
om at kommunisterne samlede
våben og forberedte et kup. Hærchefen, general Gørtz, der stod over for
at evakuere sine officerer til Sverige, ñk kontraordre og besked fra Buhl
om at holde korpset samlet som et magtinstrument for den kommende
regering. Samtidig sonderede Buhl sin partifælle,den svenske statsmini-
ster om direkte militær hjælpfra Sverige. Buhl-gruppen etablerede et snæ-
vert samarbejde med den såkaldte »lille generalstab«og militærets efter-
retningsvæsen,og deltog i krigsspil med kaossituationen for øje. I Sverige
opbyggedes Brigaden, der uanset de meniges indædte vilje til kamp imod
tyskerne, og de formelle kommandostrukturer under Frihedsrådet, for-
blev en hvidgarde, fast forankret i Buhls og Per Albin Hanssons hænder.
Frihedsrådet var blevet dannet i september og indbød straks partierne
til at deltage. Men politikerne takkede nej. For det første opfattede de Rå-
det som et redskab for kommunisterne, altså som revolutionen i svøb. For
det andet regnede de ikke Rådet for nogen politisk faktor af betydning -
hvad det også først blev langt senere. Og for det tredje ønskede man ikke
at provokere besættelsesmagten til at likvidere departementschefsstyret
og organisationerne. I februar blev Hedtoft for anden gang inviteret til
London og sagde atter nej, med henvisning til faren for partiet og frygten
for »at brænde det hele af«. Og med »at brænde det hele af« tænkte han
først og fremmest på den 10.000 mand store velbevæbnede politistyrke,
nøglefaktoren i en kupsituation.
Nu var kommunistskrækken ikke kun efterdønninger af Augustop-
røret. DKP førte i efterårsmånederne en voldsom kampagne især rettet
imod DsF,s top, hvis ydre manifestationer blev krigserklæringerne i
»Arbejderne kræver handling« og »Fagbevægelsensvej«,der angreb le-
derne som kollaboratører og kapitulanter. Parallelt hermed indledte
kommunisterne en enhedsagitation »fra neden«. Stalin havde i maj 1943
som en gestus over for sine allierede opløst Komintern, og DKP fulgte
efter med et tilbud om en enhedsfront til socialdemokraterne -
uden at
man dog internt lod nogen tvivl om at man ikke dermed havde afblæst
46

kampen imod »socialdemokratismen«, dvs. partiets top. Enhedsagitatio-
nen var især adresseret til de faglige tillidsmænd og ville drive en kile ind
mellem top og bund og få renset modstanderne ud. Men presset synes
ikke at have ført til de ønskede resultater. Socialdemokratiet blev ikke a1-
vorligt rystet, og sonderinger til førende partifolk gav et negativt resultat.
Enhedsfronten vil støtte Socialdemokratiet »som rebet støtter den
hængte«,hedder det i et internt papir. Det ser ud til at DKP tog konse-
kvenserne i foråret 1944 og opgav enhedsfronten foreløbig. I stedet
vendte man sig til en folkefrontspolitik bygget op omkring modstandsbe-
vægelsen efter krigen.
For de førende socialdemokrater måtte det se ud som om inddæm-
ningsstrategien havde stået sin prøve og kunne holde -takket være kon-
trollen med politiet, med departementscheferne og med hæren -
og den
svenske forbindelse. Som Buhl udtrykte det i maj til en illegal kurer fra
Sverige »var landets politiske opmarch stabil og betinget af temmelig
uforanderlige faktorer«.
Men såvæltede den københavnske folkestrej ke alle kalkuler, og tvang til
en omvurdering.
Skræmt af erfaringerne fra Augustoprøret undlod DsF i første omgang
at gribe direkte ind. Men da »gå-tidligt-hjem-strejkerne«den 30. juni eks-
ploderede i den store folkestrejke og katastrofen truede, trådte organisa-
tionerne og bystyret og politikerne åbent frem og blæste af. Frihedsrådet
havde ikke startet strejken -
den var udløst af kommunisterne på de store
arbejdspladser -
men nu overtog man de strejkendes krav og førte dem til
sejr over for besættelsesmagten-
hvor politikerne havde kapituleret. I den
interne magtkamp fulgte københavnerne Frihedsrådet, der nu for første
gang trådte frem med en regerings autoritet, en position man befæstede
som leder af den bølge af folkestrejker der i august og september fejede
hen over landet. Styrkeforholdet mellem det gamle og det nye system
havde afgørende forskudt sig i modstandsbevægelsens retning, og Fri-
hedsrådet stod som en faktor politikerne hverken af indenrigs- eller
udenrigspolitiske grunde kunne komme udenom.
Vi bemærker at dette ikke indebar nogen sympati for Frihedsrådet.
Frisch skildrer dette som en samling skruppelløse opportunister der
sprang på den løbske hest og ville have sendt den i afgrunden hvis ikke
politikerne havde grebet ind og reddet København fra katastrofen. Bille-
det genfinder vi i det samtidige materiale, hvor frustrationerne over at
være blevet faldet i ryggen og ikke -
som den illegale presse
-
kunne tale
frit kappedes med forbitrelsen imod det ynkelige Frihedsråd og dets for-
47

WW
qvvrñ:
mzwømeww
<4.«
w
,
_ dkámmq?'hidting(deccf
3 aåkunnçåbüfrâgâlwilf :
*stivz'vwmuligggáwog,” edfaå'bcny!.Å
*
: tydsrligere at 'bdasle áápiyfqt
“För aidér igtziillértidikke skal 4
wntnsägmgâmenmiDanñzårk;bg de
MEDWILELSEJämiliymäáxde i
*
1655;',ng(linå'f f
'
;
w
›
'jngjaydaileÅlszudgiidkpsçëde W
1*Wfirmangelwifm126qu De »;311ng
_ Jotysbazåjskibmediætikluëöâvg W
1g;'
'løsäéz'ogmij lqlighai
WWW
WW.,
:M7321
,M
wvzwwvgy
pWme
Wgçwmmm
W,«
L
01%
éfrentliggiq*n. d
'*
hgu-udar' hej'
'sliñg ;;déiêáiåedi 1
›
;
3..,'g uspensxbnvafembeæ-og,tjenestemænd,de
m', begmuátigei«fåenäenr
-
_ x
,,
.
t
[44.1 OphæveISél;kai alle undtagebesiove ,
bégteimmçlsçr;,dieñrezigennemiørt.efter 'tysk prdçcx
,ellér ønske;eller iLink"iintere$se.,.i_
'
n
'
M
(35, af avlleiypolitiákçog;an'dr,é;fapgey
det; er idømt '7efter *dxndtagelseslogg'ikgningçn7
ngtiokialvfikkéombcd.q
*
V
.
3
A
x
i
,jgz .gDphævelsc af afskedigelser, *indenforgdel ;W
.Qlimmge,çdçrer
ioregagct aften; (tysknmjdrcejllçt;
›
*
ønâkcelieri tyskinteresse;
5
V
“
“
(
t 1
”
m«
3
“1271:Srm'rli udskrivning af frie valg til rigsdagen
1 n
'
Sêhéstëth vt aar efter at besættelsen er
ophørt;...M 4
.
m
u.
,
'M

Søg på at bygge sig op som strejkens sejrherre. Mest uforsonlig var DSF-
toppen, hvor formændene lå i forreste ildlinj e, og hvor Eiler Jensen havde
haft den særlige skæbne at være blevet fyret af Best da det gik hedest til.
Nu ville man mobilisere klubberne og de unge socialdemokrater til åben
kamp imod »det såkaldte« Frihedsråd, og sende en mand til det allierede
udland for at tale partiets sag. Men Buhl advarede imod en konfrontation,
og hans realisme sejrede som så ofte før: Det værste der kunne ske var at
forsøge modaktioner der mislykkedes. Partierne stod svagt. Kun den der
sang med i koret ville blive hørt. Og det var Frihedsrådet der tegnede
modstanden i Danmark udadtil. Resultatet blev at man valgte en smidig
tilpasning til modstandsbevægelsen gennem identifikation og kontrol. El-
ler som parolen lyder: »Hvorledes kan vi neutralisere -
uden at gå i kamp
mod det nationale«!
Først gjaldt det om at neddæmpe uroen på arbejdspladserne. Lønken-
delsen i februar havde kun givet halvdelen af prisstigningerne og skabt et
stærkt røre, som også Folkestrejken kørte på.I DsF -
endestationen for al
utilfredshed -
var tonen spændt.Axel Olsen og Fanny Jensen fra Kvinde-
ligt Arbejderforbund truede med at sprænge antistrejkeloven hvis ikke
der kom fuld dækning for dyrtiden, et krav Alsing Andersen betegnede
som svindel og som et forsøg på at dække sig ind. Afgørende blev at Buhl
nu fik koblet sig på. »Den store uro var der, og den uro var ikke blevet
formindsket ved, at Gud og hvermand troede, at man havde vundet gene-
ralstrejken«,udtalte han til Arbejdsgiverforeningens formand. Kommu-
Danmarks Frihedsråd dannedes den 16.9.1943. Rådet udsendte straks en kort
proklamation om sin dannelse og om hovedlinierne for sit arbejde og blev
snart kendt via den illegalepresse, svensk og engelsk radio samt udenlandsk
presse. Måned for måned styrkedes dets stilling og bqfolkningstilslutninggen-
nem udsendelsen af en række proklamationer. Vigtigst af disse proklamatio-
ner var en stor pjece, »Når Danmark atter er frit«,udsendt i november 1943,
der blev et programskrift for den samlede modstandsbevægelse.Dette pro-
gramskrift præsenteredesfor de danske søfolk i engelsk tjeneste i »Kurer«
den 30.11.1943 under titlen »Frihedsrådetsplan«.Som det fremgår heraf var
målet en genindførelseaf demokratiet, et retsopgør med de folk, der havde
svigtet Danmarks interesser til fordel for Tysklands i deres embedsudøvelse
samt en inddragelse af krigsgevinster (dvs. penge tjent ved værnemagerü.
4 (Foto: Preben From)
49

Fanny (Haraldine Alfrida) Jensen (1890-1969),fabriksarbejderske, var fra
1912-35 formand for Horsensafdelingen af Kvindeligt Arbejderforbund, lige-
som hun i1920-30 var medlem af Horsens byrådfor Socialdemokratisk For-
bund. Herfra flyttede Fanny i 1935 til København for at blive forbundssekretær
og var landsformand for Kvindeligt Arbejderforbund 1937-47 Desuden var
han fra 1943-47 medlem af Københavns borgerrepræsentationog fra 1947-53
medlem af Folketinget. 1947-50 var Fanny Jensen minister uden portefølje
»med særligthenblik på hjemmenes, husførelsensog børnenes interesser in-
den for sociale og forsyningsmæssige områder og på selverhvervende kvin-
ders interesser«. Billedet er udateret. (ABA)
nisterne vandt frem, der oparbejdedes et stort had til arbejdsgiverne, og
stemningerne kunne blive farlige når krigen var slut. Argumentationen
gik rent ind hosT.K. Thomsen, der senere priste løntillægget som det sto-
re nederlag for DKRVanskeligere lå det med partierne, hvor Venstre gjor-
de svære knuder. Men også her måtte man bøje sig for det storpolitiske
argument, og for truslerne om en kampagne rettet imod landbrugets
krigsproñtter.Resultatet blev den såkaldte augustkendelse, der gav en for-
50

højelsepå 21⁄2pct., den største under besættelsen, og langt mere end Eiler
Jensen havde lagt op til. For første gang under en overenskomstsituation
var bindingen til Socialdemokratiet ikke en belastning, men en styrke. Et
udtryk for at magtkampen nu havde forskudt sig til fordel for
arbejderklassen, og at Socialdemokratiet var i opbrud fra samlings-
politikkens tvangstrøje.Igen under lønforhandlingerne i marts 1945, og
kort efter da det gjaldt en forbedring af arbejdsløshedsunderstøttelsen
greb Buhl ind med trusler om kommunisme og kaos, og atter med et re-
sultat der betød en opretning af reallønnen til nu 95 pct. af niveauet fra
1939.
Frygten for kommunisterne dikterede også en række initiativer på de
interne linjer: Arbejdet med partiets efterkrigsprogram var begyndt alle-
rede i 1943, da det så ud som krigen snart var slut. Et første udkast lå klart i
maj 1944, men blev nu fremskyndet og radikaliseret. Resultatet blev
socialiseringsprogrammet »Fremtidens Danmark«, der skulle overhale
DKP venstre om med sine planer for en reformistisk social revolution.
For som partihistorien udtrykker det måtte »kampen om sjælene«til-
stræbe »radikalere løsninger,end det tidligere havde været partiets sæd-
vane«. Bemærkningen citeres med fryd af den kommunistiske historie-
skrivning som et godt udtryk for Socialdemokratiets fraseradikalisme.
Men den underspiller et vigtigt moment: partiledelsens tro på og også
håb om at fremtidens Danmark ville ligge i et ryk til venstre.
Efteråret 1944 så også propaganda- og informationstjenesten HIPA
genopstå. Afdelingen var blevet nedlagt i 1941 efter tysk pres. Den fik nu
under det nye navn af Arbejdernes Informations Central den klare opga-
ve »propagandistisk at forberede og tilrettelæggeet fremstød efter krigen
på den demokratiske socialismes linie og i overensstemmelse med det ud-
arbejdede efterkrigsprogram«. Leder blev københavnertypografernes
formand, Sigvald Hellberg, der så ofte havde dissentieret når det gjaldt
at imødekomme tyske ønsker og krav. Men i kampen mod kommunis-
men var der ingen vaklen.
Folkestrejken havde afsløret socialdemokraternes kommunika-
tionsproblemer med offentligheden. Nu aktiverede Buhl den svenske for-
bindelse og fik etableret en nyhedsformidling mellem Sverige og Dan-
mark, der kunne neutralisere Frihedsrådet i en ny krisesituation. Samti-
dig iværksattes en smædekampagne der bagatelliserede Rådets rolle, og
gjorde politikerne til den reelle magtfaktor i Danmark. I den illegale
presse sikrede man sig »røster i koret« -
der ikke opfordrede til kamp,
men til besindighed og til at møde befrielsen med demokratiske midler.
51

Vigtigst når det gjaldt om at forberede en væbnet konfrontation med
modstandsbevægelsen blev en række initiativer der sigtede på at skaffe
politikerne indflydelse på modstandsstyrkerne. Der indledtes en statsfi-
nansiering af modstandskampen (idet de første initiativer var taget umid-
delbart efter invasionsdagen den 6. juni). Officererne blev nu frigjort til
det illegale arbejde, hvor de i løbet af kort tid satte sig tungt på alle re-
gionerne. Et dobbelt kommandosystem spandt sig fra Frihedsrådet til
grupperne, og fra ofñcererne til »den lille generalstab«og til Buhl. I Kø-
benhavn blev o(fñcers)-grupperneholdt i venteposition som politikernes
strategiske reserve. Det samme gjaldt politiet efter opløsningen den 19.
september. Også Socialdemokratiet oprettede egne militærgrupper der
blev unddraget Frihedsrådets kontrol. I august rejste Hedtoft hemmeligt
til Stockholm for at formidle købet af 3000 maskinpistoler til Danmark.
Det gjorde ham efter krigen til modstandsmand. Men maskinpistolerne
var aldrig tiltænkt modstandsbevægelsen -
altså de folk der havde brug
for dem, men o-grupperne. Resultatet blev den såkaldte »skæve våbenfor-
deling«,der skabte krise mellem Frihedsrâdet og »den lille generalstab«,
og satte hæren i gabestokken. Men soldaterne fulgte kun Buhls parole om
at kommunisterne ikke skulle »overforsynes«med våben!
Behovet for at opbygge en modmagt til DKP ikke blot militært, men
også politisk og propagandamæssigt dikterede også »Ringens« dispositi-
oner i efteråret 1944. »Ringen« var efter en sen start blevet den store midt-
samlende modstandsorganisation og hovedindslusning til undergrunds-
hæren, efter at pionererne på venstreog højreñøjen var slidt mere eller
mindre op. Som den eneste af de fire store i Frihedsrådet var »Ringen«
ikke inspireret af nogen systemfjendtlig holdning. Den havde altid hæl-
det imod Socialdemokratiet, og begyndte nu at oprette og udskille sær-
lige »Arbejdergrupper«, der bestod af socialdemokrater og DsU”er, og
som ikke lukkede kommunister ind. »Arbejdergrupperne« stod kritisk
over for samarbejdspolitikken og ønskede et venstredrejet Socialdemo-
krati efter krigen. Men de var også antikommunistiske og blev en del af
generalstabens efterretningsnet. I april 1945 torpederede Frode Jakob-
sen DKP”s og Dansk Samlings sociale og økonomiske efterkrigsprogram
i Frihedsrådet -
hvad der siden i Den kolde Krigs perspektiv skaffede ham
ry for at have kvalt et folkefrontskup i fødslen. Men DKP tænkte ikke i
kupplaner. Man erkendte at modstandsbevægelsen stod splittet, og sat-
sede i stedet på stemmesedlen og den parlamentariske vej.
Det er utvivlsomt at størsteparten af de mange socialdemokrater der i
Vinteren 1944/45 strømmede til modstandsbevægelsenførst og fremmest
52

opfattede frihedskampen nationalt og ikke benyttede den partipolitiske
prisme der er anvendt her. Men for lederne blev politikkens primat mere
og mere afgørende alt efter som det tyske nederlag -
og dermed fredskri-
sen -
rykkede tættere og tættere på.
Dette forhindrer ikke at også ledelsen i den sidste krigsvinter følte sig i
modstandskampens ildlinje. Radikaliseringen af besættelsessituationen,
og den tiltagende illegalisering af statsapparatet og samfundsinstitutio-
nerne udvidede -
for ikke at sige udvandede _
modstandsbegrebet bety-
deligt. Med flere og flere socialdemokratiske militærgrupper under dan-
nelse, med fagbevægelsenkoblet på invasionsforberedelserne, med den
økonomiske støtte til frihedskampen og det tætte forhandlingsforløb
med Frihedsrådet, og med hele den konspirative air man nu omgav sig
med, så partitoppen sig solidt placeret i den nationale befrielseskamp -
uanset alle gustne og taktiske overlæg.Denne selvforståelse er vigtig at
medtænke når vi skal begribe traumet omkring opgøret efter krigen, og
forstå den bitterhed der har aflejret sig i traditionen.
Hedtoft skrev den 6. marts 1945 til Christmas Møller. Det var det første
brev han ñk igennem siden Christmas, afrejse, og han skrev »personligt
som ven skriver til ven«. Brevet lader meget uomtalt. For de forskellige
roller i de forløbne år havde slået sprækker i skæbnefællesskabet fra 1941.
Men budskabet turde sige noget markant om den socialdemokratiske
mentalitet. Christmas Møller havde i vintermånederne bevæget sig tæt-
tere og tættere på politikernes synspunkter, og Hedtoft takkede ham der-
for: »Det vil være uhyre nyttigt, ja måske afgørendefor en fredelig udvik-
ling over for de folk -
der for manges vedkommende helt uberettiget, sy-
nes det mig -
har patenteret ordet: Frihedsbevægelse(som om der ikke var
andre, der -i al beskedenhed -
har gjort en indsats ved at blive på deres
poster). Efter mit kendskab til de hjemlige ledere af frihedsbevægelsen
ville alle de folk derindenfor, der ikke har personlige politiske aspira-
tioner og ærligt er forblevet frihedsbevægelsensoprindelige program tro,
også være enige med dig. Under alle omstændigheder tør jeg efter mit
kendskab til de menige folk i frihedsbevægelsensrækker sige, at det over-
vejende ñertal af disse ikke vil følge de ledere, der måtte spekulere på i læ
af frihedsbevægelsenat opnå politiske og personlige særformål og der-
med varigt kompromittere den bevægelse,der har kaldt på så megen
idealisme og krævet så store ofre -
særlig af de menige folk.« Og han fort-
sætter: »Kritiske bemærkninger har jeg gjort om en del af dine -
skal vi
sige medarbejdere. Jeg foragter en del af de landsmænd, der medens de
var herhjemme før 1940 var nærmest kryptonazister og behandlede bl.a.
53

min antinazistiske virksomhed (Internationale, Matteotti-fond, Spani-
ens-hjælp osv.) på linie med »Fædrelandet«, men som efter afrejsen her
fra satte sig til i udlandet at fælde dumme og overlegne domme over mig
og mange af mine venner, der var tvunget til tavshed, og som nu år for de
ñestes vedkommende med livet som indsats dagligt har fyldt deres plads
herhjemme og modstået fristelsen til at tage til udlandet og spille friheds-
kæmper, helt og martyr. Jeg har aldrig og vil aldrig bebrejde nogen, at de
rejste -
end ikke dem, hvis eneste antinazistiske indsats var afrejsen, -
men jeg forbeholder mig, hvis jeg da klarer den så længe,til sin tid at sige
enkelte af disse højkæftede udlandshelte med den færdige dom over al
»legal«hjemmefront et par åbenhjertigeord. Nå, undskyld dette urime-
ligt lange indskud, men med dit kendskab til min holdning før 29.8.43,
hvor du bedre end andre ved, at loyaliteten overfor mit parti og ønsker
om at bevare det samlet udadtil var så afgørende for mig og faktisk gjorde
udslaget i mine dispositioner, og nu med kendskab til vort arbejde efter
denne dato, begriber du sikkert mine følelser.»
Sympati for den nationale frihedskamp 0g beundring for den menige
frihedskæmper, men mistro til ledernes ambitioner, og foragt over for
nationalisterne og for udefronten, blev sammen med overbevisningen
om den legale modstands ligeværd og betydningen af dens egen fare-
fulde, illegale indsats elementer i det socialdemokratiske syn på mod-
standsbevægelsen,som i mere eller mindre åben form har overvintret til
idag.
Thomas (Marius) Døssing (1882-1947)var biblioteksdirektør i København
og som en af de tidligste modstandsfolk med til at udgive »Frit Danmark«.
Den 9.12.1942 arresteredes han og idømtes 4 måneders fængsel samt forta-
belse af sin stilling. 29. august 1943 interneredes Døssing af tyskerne og sad
denne gang ifem uger. Da Sovjetunionen i1944 indvilligede i at modtage en
ambassadør for »det kæmpendeDanmark« blev det ham derpå Frihedsrå-
dets opfordringfik denne post. Efter genopretttelsen af normale diplomati-
ske forbindelser mellem Danmark og Sovjetunionen i1945 udnævntes Døs-
sing til ordinær kgl. gesandt. Ved det førstefolketingsvalgefterkrigen stillede
Døssing op som repræsentant for DKR men opnåedeikke valg.Døssing døde
efterlængerevarendesygdomsperiode iembedet i Moskva. Illustrationen er et
interview i »Kurer« med den nyudnævntegesandt i London på vejtil Moskva,
en rejse der gik over Stockholm, London, Nordafrika, Teheran og Baku. (Foto:
Preben From)
54
›

til'
'I
""v
"ng
fåWWt
Wâ's
'i
SI'
711
E'Ii
rn
ET fæneæ Mmuniuque fra
Sovjetmácçåaag Danmarks
Frihedsnäåârmdddtesdat
den 20. juli at mm;-
x'ærmxdc biblâtekädirektm
Tkamzzs var blevet
udnævnt til “Wm 0g
dmncd den :We himme«
fmnts reWmt i .Müskvm
sovjvtunêe v
*
som den fw 3112 de fmen*
Gik nationer :
kenåt ;Erik
rgpræsenmt
'
“dansk mm i V
Hmmm! er dm yamtisks: fan
bindelse manen; :3er og Sovjüb
ammer: gant, og :im 3%*
pkt, som Seamius*
undertvgnám › er
pagtm 0g zihayäheaf (1:31: wpm
xmtizikc fart:
mm er nu
opnaa-á forbi
unizmcn ng :her .
0g anmodvdé t-regeriagen om
at; umage m › r-:t far
detta Danmark N
minn:
ikke 'ævjduuiäâçz image, Wax«-
vejchwr at gaa gm. dam man
Alivwde fem d
'
;stær mums-
maäxtts
heanvcaåtkaäffilügmhæSav«
;um næring i apr, w, af dims«
matiak førhinávläc thc med Dau-
;lläfkiæ Frihedwwg m dommer
udpcgudc :Hmmm Ming, m1 frem›
ragsamlc :3g aktiv pamtighvá inden-
fur den damkv bivmimut, ti! su,
mmm« minmgen m du Wrap
vande Ihnmrkx mikiátm i Mmkwx
Mminwr tmamwgéairejxl« fm* en
Mammas :åd sâdqërfom Linnmark.
Luze' xadçn dun 9V 3945! har han
magen.on lilzmmarkwgimmzr vwmt
ktrmit mm ma eii Wtågumrmv s
;kw www Wuptir;
3:2 gangv m;
"my ;aramf'frmæ mmm
'
m samme i tilknytaüng til www å« «
madu., V
Q
*
V
»
, i.
kantarein WM
“
haar; ugi'kdgáyhaäåarv t X
,rf ,
4 ,4
.
mxg ;m1 gëmmw
n
"
J
“1 ka;
mmáewmmmmmmman
den Müåkc r
dm: "M
.,
,
Mm . 41. A
i
N
mag. det: W _
4
af Dumixmbx L
r
›
mm Mdmgerkii
mark* Fisz Å? *39 »Fm
21:11::ka vaer af :hm W
targeringf' r
Å
V
;; V
fh ⁄ Manna. ;Might

Aarbog 24 kirchhoff_vor_eksistenskamp_er_identisk_med_nationens_kamp

Aarbog 24 kirchhoff_vor_eksistenskamp_er_identisk_med_nationens_kamp

Recommended

Recommended

More Related Content

What's hot

What's hot (11)

Viewers also liked

Viewers also liked (17)

Similar to Aarbog 24 kirchhoff_vor_eksistenskamp_er_identisk_med_nationens_kamp

Similar to Aarbog 24 kirchhoff_vor_eksistenskamp_er_identisk_med_nationens_kamp (20)

More from SFAH

More from SFAH (20)

Aarbog 24 kirchhoff_vor_eksistenskamp_er_identisk_med_nationens_kamp