Callesen socialdemokratiet og_internationalismen

' GERISCALLESEN
›
i
internationalismen
V
Kilder :til belysning af
7,
det danske socialdemokratis
syn på det Slesvigske
spørgsmål 1906-24
SELSKABET TIL FORSKNING I
ARBEJDERBEVÆGELSENS HISTORIE
FREMAD

.
og intemationalismen .
v
›
'
.
,
A,
'minut det danske Socialdemoth sy'npâ'dé;Slesvigskespørgsmål'
'
og tekgtjgdgave:Gerd Callcqeu/Fre'mad,1973
'
'
.
vet'tsamarbejde med
*
'
v
-
'
W tilfarskniñgi vgrbqiderbevægelsénshistorie
Wroclaka avaen SødringJensen, 'hus Lusen, LeifLarsen,
;
8 I m
,
;33318755703239 5
'
:51in
sass-'3353393121'TIL FogsKmNG'
gEARBEJDERBEVÆG/ELSEINSHISTORIE
derlzevægeláepskbibliotek dg arkiv' *
ets Hu
Mbmde'l
.3179 KøbenhavnV. ,
“Tryg-
i ABA), Side 1,1
brev fra Eduard Adler
*til Sççialdemokratiet,side' 12-13 7
539;Marott (RoskildeDagblad) side 18
:åaçsimileaf Alsing Andersens brev
'
42 .. marts 1919, side 30

Indhold
INDLEDNING: Socialdemokratiet og internationalismen .
ET SOCIALDEMOKRATISK FREMSTØD 0G DETS FØLGER
Flensborgresolutionen
Er vi socialdemokrater fædrelandsløse
Brev fra E. Adler til Socialdemokratiet
Et angreb i ryggen
Mødet på Frederikshøj . . .
Artikel i Vestjyllands Social-Demokrat
Prøjssens tjenere i Rømersgade . .
DISKUSSIONEN 0M INTERNATIONALISME OG NATIONALISME
I SOCIALDEMOKRATIET 1912
Artikel fra Vestjyllands Social-Demokrat
Udtalelser af ledende Socialdemokrater
Artikel i Social-Demokraten
Interviews med P. Sabroe og Emil Marott
Socialdemokratiet og Sønderjyderne
Socialdemokratiets resolutioner . .
Emil Marotts erindringer . . . . . . . .
Korrespondance P. Michelsen-Th. Stauning-H. Müller
Et haneljed
INTERNATIONALISMEN OG KRIGSUDBRUDDET
Marie Nielsen: For nationens skyld
J .P. Nielsen: Internationalismeeller nationalisme
Gerson Trier: Ansvaret før og efter
F. Borgbjerg: Danmarks Fredsmission
Artikel i Social-Demokraten
J. P. Nielsen: Internationalisme og socialisme
Protokol fra Berlinermødet 1915
REAKTIONEN PÅ AFSTEMNINGSSITUATIONEN I EN
NORDSLESVIGSK PARTIFORENING MARTS 1919 -
MARTS 1920
Byrådsmøder
Brev fra Lageri/Houborg
Korrespondance mellem R. Hempel/O. Preuss og Alsing Andersen
Brev til P. Michelsen, Flensborg
Brev fra Friedrich Bartels
Socialdemokratiet i Nordslesvig, resolution og svar
Resolution fra Socialdemokratiets hovedbestyrelse
Sønderjysk arbejderbesøg i København
Brev fra J. Jacobsen
12
13
14
14
15
15
16
17
17
18
19
20
20
20
20
21
22
23
24
25
25
26
27
28
28
29
31
31
31
32
32
34

r
192.-3 .
Igoçfçspohque Elsam og1
ikiñ'a'vidéñ'bmgerli'
4
I
L
v.,
.
;fm i deg-192,8:
vpçtysknádonáleglarmeçgi.. ›. .
'
.
Emma??
ms'muningá *grænq'ç'
'Fñnánetsátalçxj “.
' *
Brev fm J.P.,Nielsen›

,,,_r»
-
›
«
....

SOcial
Arbejderbevægelsen har siden sin be-
gyndelse været internationalistisk.
Denne internationalisme må ikke for-
veksles med den borgerlige ideologi, der
er kendt under navnet kosmopolisme.
Intemationalismen har ikke noget at
gøre med opgivelseaf nationale traditio-
ner, dens motto er ikke det borgerlige
»broderskab« mellem alle mennesker«
men »proletarer i alle lande forener
ederu. Derfor kunne f.eks. den danske
socialdemokrat
Porgbjergogså sige, at
»vor nationalfølelse er uløselig sammen-
smeltet med vor internationalisme« (So-
cial-Demokraten 7. sept. 1907).
Internationalismen er ikke nogen ab-
strakt »sandhed« -
et udtænkt system
-
men er udledt af de virkelige forhold.
Den var en realitet for arbejderklassen
før 1. verdenskrig, da det var alminde-
ligt at arbejdere tog på valsen. Man
kendte udenlandske arbejdere og/eller
fremmede lande; og vidste derfor, at ar-
bejderklassens livsbetingelseri alle lan-
de stort set var de samme. Derfor kunne
den artikulering og systematisering af de
eksisterende forhold, som især blev fore-
taget af Marx og Engels i det forrige âr-
hundredes andehhalvdel, forstås og ak-
cepteres af arbejderne: internationalis-
men var i teori og praksis en levende
virkelighed. Den blev fremmet af ar-
bejderorganisatipnerne,den var en nød-
vendig bestanddel af deres arbejde: lige
fra fagorganisationerne opstod kender vi
til aftaler med udenlandske fagforbund
om gensidig støtte enten for enkelte med-
lemmer eller f.eks. i strejke- og boykot-
situationer. 'Detvar ganske selvfølgeligt,
at man i mange danske fagblade fandt
advarsler mod at tage arbejde i dette
eller hint udenlandske firma.
Arbejderne måtte samarbejde inter-
nationalt, fordi kapitalen er internatio-
nal. For den findes kun et marked: ver-
densmarkedet. Den kapitalistiske pro-
duktionsmâde gør ikke holdt ved lande-
grænserne, den respekterer dem ikke,
hverken hvad angår kapitaleksport eller
arbejdskraftimport. Kapitalen er inter-
national, derfor må arbejderbevægelsen
også være det. Det var bl.a. arbejder-
organisationernes opgave at klargøre
disse kendsgerninger i den daglige kamp,
at gøre internationalismen til et effektivt
våben i arbejderklassens hænder. En-
gels opregner i et brev til den tyske so-
cialist August Bebel i 1875 et helt kata-
log over de forpligtelser, som arbejder-
solidaritet pålagde _et lands arbejdere
overfor arbejderne i andre lande: »f.eks.
hjælp, hjælp til at forhindre strejke-
brydere i at nå frem, omsorg for at parti-
pressen holder de tyske arbejdere un-
derrettet om bevægelsen i udlandet, agi-
tation mod truende eller begyndende
kapitalistkrige, de må under sådanne
nøje optræde som de gjorde i 1870 og
1871 [under den fransk-tyske krig] etc.«.
Hvad er denne internationalisme?
Hvordan forholder den sig til begreber
som »nationalisme«, »fædrelandskærlig-
hed«, »internationalt samarbejde«, »kos-
mopolisme« etc.? For Karl Marx, som
jo havde en afgørende indflydelse på
arbejderbevægelsen, var dens grundlag:
»Nationernes samarbejde og forbrød-
ring er en frase, som alle partier nu om
dage fremfører, og især de borgerlige fri-
handelstilhængere. Der eksisterer gan-
ske vist en vis art broderskab mellem alle
nationers bourgeoisi. Det er undertryk-
kernes broderskab mod de undertrykte,
udnytternes mod de udnyttede. På
samme måde som et lands bourgeoisi er
forenet og forbrødret mod det samme
lands proletarer på trods af den indbyr-
des konkurrence og kamp blandt bour-
geoisiets medlemmer, således er også
bourgeoisiet i alle lande forbrødret og
forenet mod proletarerne i alle lande
til trods for deres gensidige kamp og
konkurrence på verdensmarkedet. For
at folkeslagene virkelig skal kunne
samarbejde må de have en fælles in-
teresse. For at deres interesse kan være
fælles, må de nuværende ejendomsfor-
hold afskaffes, thi de nuværende ejen-
domsforhold betinger udbytningen af
hvert enkelt folkeslag: at afskaffe de
nuværende ejendomsforhold tjener kun
arbejderklassens interesse. Den alene
har også midlet til det. Proletariatets
sejr over bourgeoisiet betyder samti-
dig sejren over de nationale og industri-
elle konflikter, der nu om stunder stiller
de forskellige folkeslag fjendtligt over-
for hinanden. Proletariatets sejr over
bourgeoisiet betyder derfor samtidigt be-
frielsessignalet for alle undertrykte na-
tioner« (Karl Marx: Tale om Polen på
det internationale møde i London den
29. november 1847 i anledning af 17-års
dagen for den polske opstand i 1830).
Det var arbejderorganisationernes op-
gave at udnytte den spontane solidari-
demokratietog internationalismen
tet arbejderne imellem til at udvikle en
klar bevidsthed hos arbejderne om deres
stilling i samfundet nationalt og inter-
nationalt. Det måtte være opgaven at
føre en åben diskussion om disse prob-
lemer overfor hele arbejderklassen. Eller
for at citere Engels: »Vi må fremme dis-
kussionen for ikke at blive en sekt, men
vi må have et fælles udgangspunkt«. På
dette grundlag må man se, hvorledes in-
temationalismen gav sig udslag i Social-
demokratiet i en konkret sammenhæng.
Dette hæfte søger at lægge op til en
undersøgelse af en sådan. I 1864 flyt-
tedes den dansk-tyske grænse nordpå,
for i 1920 at blive rykket et stykke til-
bage. I generationer var grænsespørgs-
målet et af de mest brændende proble-
mer i dansk politik; derudover fik det be-
stemmende indflydelse også på kulturel-
le forhold og endvidere pá væsentlige
indenrigspolitiske problemer. Dan-
marks forhold til Europas stormagter
stod i nøje forbindelse hermed. Endnu i
1947 blev en dansk regering væltet på
grænsespørgsmålet.
Hæftet giver mulighed for at behand-
le Socialdemokratiets politik i dette
spørgsmål under en bestemt synsvinkel.
Fra dets grundlæggelse i 1871 kaldte
partiet sig socialistisk og det stod i snæ-
ver forbindelse med socialistiske partier i
andre lande -
især med det tyske social-
demokrati (SPD). Indtil Danmarks
Kommunistiske Parti stiftedes i 1919 var
det det eneste danske arbejderparti, og til
1932 det eneste, som var repræsenteret i
Rigsdagen. Partiet var altså i hele perio-
den udtryk for arbejderklassens bevidst-
hed og var med til at forme den.
Imidlertid er hverken Socialdemokra-
tiets eller Sønderjyllands historie i al-
mindelighed behandlet i dette hæfte. Det
ville hverken være muligt eller menings-
fuldt. Perioden er begrænset til tiden
mellem 1906 og 1924. I 1906 havde So-
cialdemokratiet 77.000 stemmer (25 %)
og 24 repræsentanter i Folketinget. 1
1924 havde partiet 470.000 stemmer
(37 %) og 55 repræsentanter i Folketin-
get. Stauning blev dette år landets første
socialdemokratiske statsminister. I
denne periode udbrød 1. verdenskrig og
afsluttedes med Tysklands nederlag. I
denne periode fandt genforeningen sted.
I denne periode skulle et socialistisk par-
ti, på vej mod regeringsmagten, tage stil-
ling til det nationale spørgsmål -
græn-

8 Et socialdeinokratiskfremstød,
seproblemet. Hvordan fungerede i denne
periode internationalismen?
'
Kilderne i hæftet er et udvalg. Det kan
betyde, at kilderne måske ikke er
rie-
præsentative. Hvis man f.eks. hav1 e
taget andre kilder om samme emneo -
råde, kunne man måske have fået et
modificeret/andet billede af den
histb-
riske virkelighed: i dette tilfælde f.ekis.
fremstillet de socialdemokratiske orga-
nisationer som om de konsekvent havde
stået på det nationale fællesskabs grund,
selvom dette nok ville have været van-
skeligt. Imidlertid er spørgsmålet: »So-
cialdemokratiet og Slesvig« kendt fra
flere analyser af problemet og det sku e
give en vis sikkerhed for, at udvalget f
kilderne er relevant. Det er også
gruEden til at dette specielle spørgsmål er t -
get op her -
anvendt som
eksemplariskmodel. Der findes ganske vist især fra
tiden før og under den 1. verdenskrig en
stor samling dokumenter, der giver ind-
tryk af arbejderpartiets internatio-
nalisme. Men arbejderbevægelsens hi-
storie er i almindelighed ikke
tilstrække-
ligt belyst til, at andre emner end det h 'r
valgte kan bruges til en kildesamling o
'
internationalisme -
nationalisme i arbe -
derbevægelsen. Der er ikke forsøgt t
give et entydigt billede af udviklinge ,
men at lade de virkelige modsætninger
fremtræde. Det har ikke været muligt at
trykke forskellige beskrivelser af for-
holdene; de få afhandlinger om Social-
demokratiets politik i det Slesvigske
spørgsmålbehandler i almindelighed for-
skellige perioder.
Hæftet er sammensat af varierende typer
af kilder. En del af materialet har ikke
tidligere været trykt. En væsentlig be-
standdel er artikler fra aviser og tids-
skrifter af forskellig politisk observans.
Dertil kommer mødereferater, interne
partimeddelelser, resolutioner, eksterne
partiskrivelser og erindringer. Man vil
således blive stillet over for kildetyper,
som ofte vil indgå i behandlingen af
nyere politisk historie.
Retskrivningen er gennemgående
moderniseret, mens teksterne iøvrigt er
uændrede. Det kan medføre forståelses-
vanskeligheder i de tekster der i sin tid
blev udgivet af SPD på dansk, men en del
af kildens værdi ligger i at læse det ret
ubehjælpsomme dansk, på hvilket SPD
henvendte sig til de danske nordslesvi-
gere. Tyske tekster er uden videre over-
.
sat til dansk.
I et forsøg på at opnå en rimelig
balance er hvert delemne forsynet med
en indledning, som skal tjene tre formål:
-
dels bringe et situationsrids -
det, som
kunne kaldes nødvendig baggrunds-
viden, først og fremmest med henblik på
en vurdering af kildernes ophavssitua-
tion,
-
dels bringe realkommentarer, som skal
tjene til forståelse af kildens indhold,
g 1:, ,
-.
-
og endelig antyde nogl problemer, for-
håbentligt uden at e løsnings-
muligheder. 1"
Som et integreret led i aibejdetmed pro-
'blemerne indgår vurderingenaf de en-
kelte kilder. Ved et emnesom dette -
en
politisk debat -
stilles man over for sær-
lige metodiske problemér.Et drejer sig
om kildernes repræsentZativitet,og det
må hovedsageligt overvejes ud fra de
kommenterende afsnit. Et andet drejer
sig om anvendelsen af normative, frem-
tidsrettede udsagn i forbindelsemed kog-
nitive, fortidsrettede. Kilderne inde-
holder et væld af den iførstekategori.
Det, som hovedsageligt kommer til ud-
tryk heri, er datidens spørgsmål:Hvor-
ledes bør vi (nationen, partierog enkelt-
personer i perioden 1905-
24) forholde
os til grænsespørgsmålei:-
og hvorfor?
Den anden kategori kan givesvar på nu-
tidens spørgsmål: Hvoi'ledes forholdt
man (især Socialdemokratiet) sig »fak- I
tisk« til grænsespørgsmålet-
og hvor-
for? De to slags spørgsmåler indbyrdes
afhængige, og det er voit håb, at disse
metodiske problemer vil kunne udnyttes
på en pædagogisk frugtbar måde. Ved et
arbejde med dette hæfteskulle der så-
ledes være mulighed for;at erhverve sig
viden om en del af denåpolitiskedebat
om grænsen i denne periode, specielt om
Socialdemokratiets opfattelse af inter-
nationalismen, og færdighederi at
undersøge denne argumentation.
›
l
“Et socialdemokratisk fremstød og dets følger (1906)
I årene 1872 -
73 oprettedes social-
demokratiske parti- og fagforeninger i de
4 nordslesvigske byer. Lige fra starten
gik socialdemokraterne ind for opfyldel-
sen af den del af Pragfredens paragraf
fra 1866, der indeholdt et løfte om e
folkeafstemning i de nordlige dele
Slesvig. De mente imidlertid, at dett
løfte først ville blive opfyldt efter
en
socialistisk revolution, og de opfordrede
derfor den danske befolkning -
især ar-
bejderne -
til at stemme socialdemokra-
tisk ved valgene. Imidlertid blev det so-
cialdemokratiske parti forbudt i Tysk-
land i 1878, og forbudet varede
indtil
1890. Først ca. 10 år efter dets o '-
hævelse lykkedes det igen at oprette so
cialdemokratiske foreninger i Nordsles
vig. Allerede før dette havde det tysk
socialdemokrati (SPD) understøttet de
danske repræsentant i den tyske rigsdag
mod »Köllerpolitikken«, d.v.s. mod de
groveste udskejelser fra regeringen mod
danskerne.
Efter at der igen var oprettet social-
demokratiske foreninger i Nordslesvig,
blev det nødvendigt for SPD at tage en
principbeslutning om dets stilling til det
danske spørgsmål. Det skete på det sles-
vigholstenske socialdemokratis partidag
1902 i Flensborg. Resolutionen lyder:
Flensborg-
Resolutionen
Vedtaget den 1. september 1902 her-
tugdømmernes socialdemokratiske par-
tis årsmøde.
»Det
slesvigholstenske Socialdemokra-
tis partimøde anser det for rigtigt, da
Slesvig til dels er beboetiaf et ikke-tysk
folk, at fastslå følgende gvedrørendesin
stilling over for dette: V
1. Principielt anerkendes:
2
a. at den danske befolkningi Nord-
Slesvig både ifølge den åretsstridigtaf-
skaffede artikel V i Pragfl'edenog ifølge
alle folkeslags ret til selvbestemmelse
alene har at afgøre, om
og hvor vidt den
vil høre til Prøjsen eller til Danmark,
b. at alle beboere i Nordslesvig, som
er af dansk stamme, så længede tvun-
gent eller frivilligt hører til det tyske rige,
har ret til værn for deres inationale ejen-
dommelighed, deres nationalitet, deres
modersmål og til fuld politisk ligeberet-
tigelse,
0. at det er socialdemokratiets pligt
uden forbehold at bekæmpeenhver af et
parti, en stat eller Riget førtpolitik, som
krænker disse rettigheder,
d. at det er
socialdemokratietsop-
WWHY
-

.
“unikt
+-a›-,
5,
-i
l
l
i
l
'
gave over for prbletaremei det danske
folk under fuld anerkendelse af deres
nationale rettigheder at oplyse dem om
socialismen og at vinde dem for klasse-
kampen til erobring af den politiske
magt.
2. Idet det går ud fra foranstående
grundsætninger,vedtager partimødet:
a. det er en “væsentligopgave for
partifællerne,uden hensyn til afstamnin-
gen, i skrift og tale at fremme oplysning
om socialismen blandt de danske prole-
tarer og deres tilslutning til Socialdemo-
kratiet, og, for så vidt det er nødvendigt
og muligt, at gøre dette under brug af det
danske sprog.
'
b. en yderligere opgave for partifæl-
lerne og for den Socialdemokratiske pres-
se i Slesvig-Holsten ligger i uden forbe-
hold at bekæmpe tvangspolitikken i alle
dens former, 1
c. ved omvalg til Rigsdagen og ved
Landdagsvalg, hvor afgørelsen skal træf-
fes mellem en dansk og en anden bor-
gerlig kandidat, má danskernes national-
oppositionelle stilling ikke være be-
stemmende for vore partifællers hold-
ning. De skal kun da stemme på den
danske kandidat, når denne afgiver den
bindende erklæring bestemt at ville op-
træde imod enhver højere bebyrdelse af
befolkningen med told og indirekte skat-
ter og imod enhver forøgelse af militær-
eller
marinebyrderneog kraftigt at ville
virke for en demokratisk udvikling af
valgretten både til Rigsdagen og frem-
for alt til den prøjsiske Landdag.
At de parlamentariske repræsentan-
ter for Socialdemokratiet, for så vidt det
drejer sig om at bekæmpe tvangspoli-
tikken og at værne danskernes nationale
rettigheder, påtager sig dette og den par-
lamentariske understøttelse af det dan-
ske partis deputerede, behøves der efter
Socialdemokratiets grundsætninger og
hidtilværende taktik i Rigsdagen ikke at
tages nogen beslutning om, thi det er
hidtil sket og vil1 ske i fremtiden.«
Vedtagelsen af resolutionen førte ved
rigsdagsvalget 1903 til, at en del danske
stemmer ved omvalget i valgkredsen
Flensborg-Åbenrågik til den social-
demokratiske kandidat, som derpå blev
valgt. I de følgende år forsøgte SPD at
påvirke de
danske arbejdere i området
bl.a. ved at udsende publikationer som
f.eks. »Det røde Postbud« (4 gange år-
ligt) og »Socialdemokratiets nordsles-
vigske Folkealrnanak«. Den vigtigste
slesvig-holstenske socialdemokrat -
der
endog havde lært sig dansk af den grund
-
denne forbindelse, var redaktøren for
det socialdemokratiske dagblad i Sles-
vig-Holsten, Ed'uard Adler. Det var
ham, der i 1902-' havde foreslået Flens-
borg-resolutionen.
af dem, :3mm kom,” XJÅK.« let til du er
gamle ,Fem
et moi«, .ir-L,
ligt
.immer ;mm (-isztzendienät,
Karikaturen er fra det socialdemokratiske vittighedsblad »Ravnen« den 25. juni 1899.
Den karikerer de nationales samarbejde tværs over grænsen mod arbejderne. K á'ller var
regeringspræsident i S lesvig-Holsten og førte en hårdhændet politik mod danskerne i
Nordslesvig.BLa. lod han mange danske arbejdere udvise fra Nordslesvig i årene
1898/99. I 1899 lockoutede arbejdskøberne op til 40.000 arbejdere, en del af dem
udvandrede, hvorefter næstformanden i Arbejdsgiverforeningen, Kaspar Rostrup,
henvendte sig til de tyske arbejdskøberorganisationerog opfordrede dem til ikke
at antage danske arbejdere, og forsikrede dem at han altid var parat til gent/eneste.
Den socialdemokratiske kandidat i
1906 var arbejdersekretær Peter Mi-
chelsen fra Flensborg. Han var fra An-
gel, og hans far havde deltaget i krigen i
1864 på dansk side. Michelsen var gift
med en dansk dame og kunne også tale
dansk. Ved siden af brugsforeningsud-
deler Valdemar Sørensen var han på det
tidspunkt den ledende socialdemokrat i
Flensborg. V.S. var fra Nordslesvig og
var dansk. Michelsen og Sørensen blev i
1919 -
20 hovedrepræsentanterne for
den tyske hhv. den danske retning i det
flensborgske socialdemokrati. Da det gik
ind for republikken -
altså for Tyskland -
brød V.S. med partiet.
Ved valget i 1906 havde SPD ingen
mulighed for at leje lokaler til valgkam-
pen, og det blev også i sidste øjeblik for-
hindret, at værten på Frederikshøj udlej-
ede sit lokale. Ved valget tik Michelsen
769 stemmer, mens H. P. Hanssen fik
10.325 og den tyske kandidat 5.110
stemmer.
»Nationaltidende« var dengang et af
de førende borgerlige dagblade, mens
»Social-Demokraten« var hovedorganet
for det danske socialdemokrati. J. P.

ii'
l
l
,10 Et socialdemokratiskfremstød i
'Sundbo var en »følelsessocialist«, ori-
rindeligt havde han sympatiseret med
Venstre, men gik over til Socialdemo-
kratiet p.g.a. Venstres negative inti-
stilling overfor landarbejderne. I
Social-
demokratiet tilhørte han venstrefløjen,
var medlem af hovedbestyrelsen og var i
Esbjerg og omegn den absolut domine-
rende socialdemokrat. Han fik opdr-
bejdet sin avis, »Vestjyllands Social-
Demokrat« til byens største; han var
åbenbart en meget dygtig journalist med
noget diktatoriske tilbøjeligheder. H '5
sprogbrug var meget »radikalt«, og 1
t
betød, at hans artikler som regel blev
læst med stor opmærksomhed.
Det aktuelle fremstød var foranledi-
get af, at det var blevet nødvendigt at
gennemføre et ekstraordinært valg i 11.
valgkreds (Haderslev-Sønderborg), da
kredsens danske rigsdagsmand Jens Jes-
sen døde i 1906. Den danske kandidat
var H. P. Hanssen, som blev
valgt.Denne valgkamp indledte en ny periode i
forholdet mellem SPD og den danske
ledelse. Det havde hidtil været godt, men
efterhånden blev danskerne åbenb
bange for at SPD skulle gøre indhu i
deres rækker også i Nordslesvig, som
det allerede var sket i Flensborg i 1880-
erne og 90erne. Af den grund kom det
til et så skarpt sammenstød i 1906, hvad
der imidlertid ikke senere forhindrede
SPD i at støtte H. P. Hanssen i rigs-
dagen. Danskerne blev understøttet af de
borgerlige partier og organisationer* i
kongeriget, mens det var naturligt for de
to socialdemokratiske partier at samar-
bejde. Der er helt klart opstillet to prin-
cipper i de efterfølgende kilder: 1) det
borgerligt-nationale og 2) det soci l-
demokratisk-internationalistiske. Eller
med andre ord: var Socialdemokratiet
først og fremmest et dansk parti eller en
del af den internationale arbejder e-
vægelse? Var mødet et angreb i ryggln
på de danske nordslesvigere eller för-
svarede socialdemokratiet ved at demon-
strere alle arbejderes solidaritet tværs
over grænserne også danske
nordslcT's-vigeres interesser?
Er vi socialdemokrater
fæd-relandsløse? 1
Socialdemokratiets nordslesvigske Folkealma-
nak 1906
Når man med velmenende modstayç
dere, der ikke af selviske grunde, til ek-
sempel som arbejdsgivere, er modstan-
dere af arbejderbevægelsen, diskuterer
om rigtigheden og
gennemførelses-mjr-ligheden af de socialdemokratiske f r-
dringer, så kommer med dræbende vis-
hed i løbet af samtalen det øjeblik, da
1
modstanderen, bragt i klemme, udråber:
»Ja, det er altsammen godt nok, men
hvorledes forholder det sig så med eders
internationalisme? I anerkender jo ikke
fædrelandet og vil rive menneskene
denne skønne følelse, kærligheden til
fædrelandet, ud af hjerter!«.
Sådanne folk har, når de har gen-
nemtænkt vort program, lidet at indven-
de mod vore økonomiske og politiske
mål, men med vor foregivne fædre-
landsløshed tror de på uimodsigelig'
måde at have bevist vore ideers moral-
ske forkastelighed, og at have stemplet
Socialdemokratiet som en dødsfjende af
menneskelige sæder og kultur. Har de
ret i denne påstand?
Først og fremmest er det påfaldende,
at de gode folk, der rejser disse bebrej-
delser imod os, ikke er i stand til at an-
føre et eneste tilfælde, i hvilket social-
demokrater i Gerning har bevist deres
foregivne fædrelandsløse sindelag. Når
har nogen sinde en socialdemokrat for-
rádt sit fædreland til landsfjenden, dette
fædreland, på hvilket han har så meget
at udsætte, og indenfor hvis område
magthaverne helst vilde holde ham inde-
spærret bag fængselsmure hele hans liv?
Derimod var det prøjsiskejunkere, der i
året 1806 i snesevis udleverede fæst-
ningerne til Napoleon og derfor af deres
konge og af historien er blevne brænde-
mærkede som fejge fædrelandsforræde-
re. 0g tyske fyrster har, for kun at næv-
ne eet eksempel fra den nyere tid, i Rhin-
,
forbundets dage i deres patriotisme ikke
fundet nogen hindring, da de lagde
denne samme »korsikanske erobrer«
land og folk for fødderne og blev fran-
ske, nár de så deres personlige fordele der-
ved. Man kan ikke indvende: Ja, det var
i tidligere tider -
også nu til dags læser
man gang efter gang i aviserne, at em-
bedsmænd eller officerer, altså folk, der
indbilder sig at være særlig fædrelands-
kærlige, har solgt fæstningsplaner, mobi-
liseringsplaner og deslige til udenland-
ske regeringer. Har socialdemokratiske
undergivne måske ikke lejlighed til at
ransage dokumentskabene eller til at
fotografere fæstningsværker, hvis deres
»fædrelandsløshed« tillod dem en slig
jammerlighed?
Men det er ting, som vitterligt heller
ikke godkendes af vore modstandere, og
over hvilke de under drøftelsen går hen
med den bemærkning, at der gives brod-
ne kar i enhver stand. Imidlertid findes
der hos de besiddende og herskende en
gerningens fædrelandsløshed,der af
dem alle ikke anses for ubetinget for-
kastelig, og som dog er tilstrækkelig til
at lade alle påstande om Socialdemo-
kratiets foregivne fædrelandsløshed
falde tilbage på modstanderne med
hundredfoldig vægt. Eller er det måske
*1,
P.
fædrelandskærlighed, nåi'-de rige folk in-
tet øjeblikbetænker sig ;påat ryste den
hjemlige jordbunds støv'*af deres tøller,
når de i udlandet har dpsporet et pro-
ñtabelt anlæg af deres kapital? Eller når
de ved enhver opdukkerrle ny skattelov,
der træder deres pengepung for nær, tru-
er med at drage over grænsen med alle
deres ejendele? Eller når de leverer kano-
ner og panserplader til Tysklands fjen-
der? Er det et udslag af højere patrio-
tisme, når tyske fyrstesønner udvandrer
til Grækenland, Rumænien, Bulgarien
og hvem ved hvorhen,ioglader deres
gamle fædreland i stikken, fordi der til-
bydes en trone, altså en godt betalt stil-
ling? . . . eller når tyske ,fyrstedøtre,for
at gøre et »glimrendeparti«, gifter sig i
udlandet og samtidig med deres gifter-
mål ofte veksler deres fædres tro, lige-
som når man skifter et
stykke linned?
Og det er dog allesammen folk, hvem
det går særdeles godt i fædrelandet, men
som ikke blinker med øjnene, når det
gælder om at ombytte det gamle med et
nyt »fædreland«, når de derved håber, at
det dersteds vil gå dem endnu bedre.
Besad de kredse, der stedse forekaster
socialdemokraterne deres »fædrelands-
løshed«, selv virkelig fædrelandskærlig-
hed i så stor målestok, som deres harme
kunne lade formode, så måtte denne dog
først og fremmest give sig udslag i kær-
lighed til menneskene i fædrelandet, til
»undersåtterne« og landsmændene. Så
meget mere værdifuldt et menneske er,
som en jordlod, så meget højere må dog
kærligheden til et levende menneske stå
over kærligheden til et stykke jord.
Hvorledes forholder det sig nu med
denne kærlighedhos de herskende og be-
siddende til deres folkefæller,til bør-
nene af det samme fædreland?
Vi vil ikke pege hen på, hvorledes end-
nu i det attende århundrede tyske fyr-
ster bortsjakrede deres lands børn i tu-
sindvis for penge, for at de i fremmed
land for fremmede potentater skulle ofre
deres liv. Nærmere ligger tiden fra 1848,
da den østrigske kejser kaldte kosakker
ind i landet, for at disse kunne »bero-
lige« hans »undersåtter« med krudt, bly
og hampereb og da de sydtyske fyrster
lod deres indvånere fusilere af pommer-
ske grenaderer. Og har i året 1871 de
franske magthavere ikke drevet de pari-
siske arbejdere, der ville ombytte den
borgerlige republik med en proletarisk,
foran Bismarcks kniv, og har de ikke ra-
set mere bestialsk imod deres egne lands-
mænd, end forhen i krigenmod den sort-
hvid-røde »arvefjendemHvem tvivler nu
til dags i Tyskland om, at den besidden-
de klasse, når en god dag de tyske pro-
letarer føler sig stærke nok til at alkaste
deres politiske og økonomiske under-
trykkers åg, som sin sidste reserve kal-

Et socialdemokratisk fremstød 11
II. Internationales kongres (i København 1910) på udflugt til Skodsborg. På billedet ses bl.a. A. Kollontaj, M. Hillquit, K. Legien,
Scheidemann, Stauning, Luxemburg, Liebknecht, Jean Jaures og Victor Adler.
der russerne ind i landet og hidser disse
løs på folket? Et lille forspil i den ret-
ning har vi jo for nylig oplevet ved pro-
cessen i Königsberg, hvor tyske arbej-
dere i Tyskland kastedes i fængsel, me-
dens der rejstes anklage imod dem for
højforræderi, fordi det forlangtes af den
russiske forbryderregering! Og hvor-
ledes det i det hele taget ser ud med de
'
tyske magthaveres »kærlighed«til men-
neskene i deres fædreland, det lever i vor
blodige erindring fra den skandaløse so-
cialistlovs tid, da tyske arbejdere, der ikke
forlangte andet, end at gøre brug af den
dem tilkommende lovlige ret til politisk
handling, af tyske myndigheder i årevis
hidsedes som hunde, i hundredvis dre-
ves bort fra deres hjem og deres fami-
lier, i tusindvis gjordes brødløse. Gik
ikke den gang nationens »elite«,junker-
partiet, der leverer staten de øverste em-
bedsmænd og officerer, om med den tan-
ke, en gang for alle at kaste alle noto-
riske socialdemokrater ud af fædrelan-
dets tempel? Og et sådant selskab vover
at forekaste de tyske arbejdere fædre-
landsløshed!
Foroven har vi talt om kapitalister-
nes patriotisme. I hvor høj en grad de
økonomiske magthavere elsker deres
folkefæller, derom kan landarbejderne
kvæde en vise, hvis så som så kummer-
lige tilværelse yderligere forværres af
bunkevis i landet indkaldte flokke af løn-
trykkende galiciere og polakker, ja, fuld-
stændig undergraves af disse. Men også
industriarbejderne ved besked, når de
ved deres kampe for menneskeværdige
løn- og arbejdsforhold kastes på gaden
af arbejdsgiverne og disse fra udlan-
det lodser strejkebryderkolonner ind
over grænsen. Når altså fædrelandskær-
ligheden prøves på den rette prøvesten,
nemlig på kærligheden til folkefællerne,
så kan vore modstandere altså alle gan-
ske rolig pakke deres kram sammen.
Ganske vist, vi arbejdere er inter-
nationale, men hvem er nu til dags ikke
international? Kapitalisterne er det, når
de ved hjælp af deres sammenslutninger
og trusts ud over land og hav fastsætter
priserne for deres produkter, de lærde,
lægerne er det, når de på deres kongres-
ser atter og atter forkynder: »Videnska-
ben har intet fædreland«, sportsmen-
neskene er det med deres Kiel-uge og
deres internationale væddekampe, kir-
ken og kristendommen er international.
Ved siden af og oven over afstamnin-
gens fællesskab eksisterer der nu til dags
et idealets verdensborgerdømme, men
også en internationalitet for de politiske
og økonomiske interesser og ikke mindst
en international klasse-solidaritet. Nu-
tidens Vanderbilt trykker i anledning af
Kiel-ugen den tyske admirals hånd, men
han ville give sin fattige landsmand, ar-
bejderen i Amerika, et spark i maven,
hvis denne ville opfordre ham til at
tømme et glas sammen med ham.
Og når vi arbejdere altså også er
internationale, så er vi det dog ikke i den
brutale forretningsmæssige forstand som
prinsesserne og de pengesækspugere, der
for et godt partis eller en større profits
skyld uden betænkning veksler fædre-
landet, men vor internationalitet er lige-
frem af uhyre betydning for kulturen, for
menneskehedens udvikling, og den be-
ror på den erkendelse, at det arbejdende
folks undertrykkelse er den samme i alle
lande, og at den kun kan skaffes ud af
verden ved en fælles fremmarch, ved
broderligt at gå hånd i hånd med hinan-
den, alle fattige, proletarerne i alle
lande.
Kun ved en sådan internationalitet

12 -
Et socialdemokratiskfremstød
kan arbejderen skabe sig selv et fædre-
land.. Nu til dags tilhører ham af fædre-
landet ikke en stump', intet af de huse,
han bygger, ikke en krumme af den jord,
han gøder med sin sved. Da kommer_
også fædrelandskærligheden; thi kun
hvad man ejer kan man elske. Nu til
dags er
proletarensfædreland et rent
ide-
elt, rent åndeligt, det er kærligheden til
modersmålet, respekten for de store dig-
teres og tænkeres arvelod, hvis hellige ild
han har at bevare på socialismens k *l-
turalter, at bevare for' kapitalistern s
barbariske fingre, der tre gange i hv rt
åndedræt forråder deres åndelige og
legemlige fædreland. Af denne proleta-
riske befrielsestankes internationalitet og
af denne ideale patriotisme øser prolw-
taren den kraft og den begejstring, der r ,
nødvendig for på sit hjemlands jord t
erobre det sande fædreland, sit fædre-
land, i hvilket elendigheden og under-
trykkelsen vil være forsvunden. i
Kiel, den 11. september 1906
i
Ærede partifælle!
Da Agitations Commissionen i
øjeblik-ket ikke er i stand til at give svar il
Deres forespørgsel,så er jeg ikke i stand
til at give et definitivt svar. Jeg troede det
kunne dog være nyttigt for Dem, at
høre
hurtigst muligt vor (Redactionens) an-
skuelse.
Vi forudsætter at De kan have tænkt
på de sønderjyske forhold ved at skrive
brevet, fordi De ikke har sagt noget om
de kongerigske forhold. Skulle De være
betænkelig i henseende til forholdet imel-
lem det danske Socialdemokrati og de
andre danske partier, så er vi gjerne rede
til at beagte alle Deres ønsker.
Så vidt der kun omtales de sønder-
jyske forhold sâ er vor mening: Grun-
dene Hanssens venner i kongeriget har
angivet Dem taler fra disse folks syns-
måde helt almindelig ikke alene imod
vort møde nordfra grænsen, men også
imod vor agitation i Sønderjylland.
Det er en kendsgerning, at vor kandi-
datens opstillelse ene -
han er Social-
demokrat og kan tale dansk i samtale og
anerkender den danske befolkning i Søn-
derjyllands nationale krav -
har allerede
haft den virkning, som Hanssens konge-
rigske venner frygter, når vi har et møde
hinsides grænsen.
Vi synes at ønsket, Hanssens venner
har meddelt Dem, kun ligger i Hanssen-
folkets politiske interesse, en interesse,
der ved dette valg er modsat vort partis
interesse, og derfor ikke må beagtes fra
os.
Hvad angår mødet nordfra grænsen,
så må jeg henvise en gang til til de to
grunde, vi havde til at planlægge et så-
dant. -
,-
1) Vi ved nøjagtigt,:
:viikke kan vin-
de noget stort ved valg *imen vi vil be-
nytte valget for at (1
nationaltog for at . .
lands dansker at .-;
0 (ng 3 C.'5.I
som vi. i
Mngsloküeri
Sønderjylland. Vi håber' at kunne tale i
Haderslev, Sønderborg ,
måske Nor-
borg (Als), men Hanss Hejmdal lige
så godt som den afdødetlessens»FL A.«
har udtalt, at socialde" okraterne ikke
må regne med en benyilseaf de dan-_
ske forsamlingshuse. De.nationalistiske
Sønderjyder er ved at
hdudlelige så som
de nationalistiske tysker,_beggebestræ-
ber sig at afskære modstanderenmulig-
hed til at udtale sig.
Tager De alt i alt. så khåDe forstå at
2) Vi får ingen forsk
vi' tror man må ikke te Hanssen-
venners meddelelser. de må ikke
forglemme at ikke vi i r tionen men
valgkredsets bestyrelse uld. Sørensen
i Flensborg, MathildegHe 12 er for-
mand) og Provian 'ets bestyrelse
(Agitationscommissione ,i Altona Vic-
toriastr. 82) er instanc ,r
som har at
forklare hvad der
skalllforetages eller
undlades.
Brevet er altså kun skrevetfor at orien-
tere Dem.
l
i
WH,.
pr

1/2
1
Med-:socialdemoknhilsen
Eduard Adlér V
Original 'i
Sdcialdwemokratietsarkiv (ABA).
Brevet'fra det danske parti, hvori det åbenbart
giver udtryk for delibetænkeligheder,det havde
fåetmedhensyntilsinmedvirkenvedetsocial-
demokratisk valgmødenord for grænsen dcr ai
henstilling fra HJ'. Hanssens kongu-igske venner
eksisterer ikke mere.
Ietbrevfrade'n 1,.sept. l906meddelteAdler
det danske parti, at Agitationseomrnissionenhav-
deslmmeindsüllingsomdeniovenståendebrev
anførte, nemlig'»sti mødet i Frederikshøj var
nødvendig og end Partifælles Deltagelse som
Taler ønskeligc.;-P
'
var af den opfattelse, at
det »ikke 5' istand til at tage Henseende til H.P.
Hanssens Venner, deres Ønska' og Anskuelser
og at de borgerligeSønderjyder eñer Mødet
ikke man arbejde niereljendtlig overfor os end
nu, hvor de paastaar i alle Aviser, at
Socialdemokratiet
'
e er berettiget at opstille
en egen Kandid'na.2
Et angreb ryggen
Nationaltidende, 12. en 1906
Danske er holder på dansk
grund møde med de danske nordsles-
vigere! 1
1
I det kielskesbcialistblad »Schleswig-
Holsteinische Volkszeitung«indbydes til
en »international valgforsamling«i Fre-
derikshøj kro (syd for Kolding, umiddel-
bart ved grænsen) næstkommende søn-
dag eftermiddag den 14. ds. om efter-
middagen kl. 4. Som talere nævnes:
Folketingsmand A. C. Meyer fra Køben-
havn, Rigsdagskandidat P. Michelsen,
Flensborg, og redaktør Adler. Kiel.
Som grunde angives bla.:
1) Det er ikke muligt, at en dansk
socialistisk folketingsmand kan komme
til at tale på denne side grænsen.
2) Socialdemokraterne har næsten
ingen forsamlingslokaler til rådighed i
Haderslev-Sønderborg valgkreds.
3) Danskernes forsamlingshuse
landdistriktet er ifølge erklæringerne
den danske presse ikke at få.
4) Trods alt er det nødvendigt, at
landboerne i Nordslesvig hører Social-
demokratiet.
Alle indbyggere i Nordslesvig samt i
Kolding amt indbydes!
I anledning af dette de danske og
tyske socialisters forenede rygangreb på
de danske nordslesvigere skriver :Flens-
borg Avis« bl.a.:
I sidste øjeblik indvarsles til på søn-
dag et stort møde lige nord for grænsen,
i Frederikshøj kro ved Haderslev-Kol-
ding landevej. Som taler optræder den
socialdemokratiske Rigsdagskandidat i
i
i
første kreds, P. Michelsen af Flensborg.-
Denne er omkring 40 år, født i Angel, og
har i henved en snes år været bosat i
Et socialdemokratisk fremstød 13:
i
Flensborg, hvor han har gået i sko-
magerlære og senere er bleven tilskærer.
I de sidste år er han optrådt som taler på
socialdemokratiske møder. Han kan lige
gøre sig forståelig på dansk i en sam-
tale, men kan ikke tale flydende dansk
og derfor ikke holde foredrag på dansk.
Ham alene kunne man ikke møde
med i Frederikshøj. Som taler nævnes
også redaktøren af det kielske socialist-
blad, Adler. Denne, en født berliner, er
en dygtig og ihærdig mand, der selv har
lært sig en del dansk og nok vil kunne
sige sin mening på dette sprog.
Alligevel ville det tage sig noget uhel-
digt ud at møde med disse to alene, på
hvis mål man hører, at de ikke er dan- 1
ske. Tredie taler er da den socialdemo-
kratiske folketingsmand A. C. Meyer fra
København. En kongeligsk socialdemo-
krat skal altså anbefale den tyske an-
gelbo.
Når »alle Nordslesvigs og Kolding
amts indbyggere indbydes«, er det vel
meningen, at ikke alene skal Meyer af-
stive talerne, men der skal også kom-
manderes en hel del menige kongeriske
socialdemokrater til Frederikshøj.
De tyske socialdemokrater, der ind-
varsler mødet, slår på, at de hævder
nordslesvigemes krav klarere end de
danske førere. Det er ikke af vejen at
nævne, at hidtil kun socialdemokraterne
i hertugdømmet et par gange har ved-
Facsimile af' brev fra Eduard Adler til Socialdemokratiet.

i
J
14 Et socialdemokratisk fremstød
i
taget en erklæring om danskhedeiis
krav. På det socialdemokratiske parti-
møde for Tyskland nævnes danskheden
ikke, og det tyske socialdemokrati
häraldrig gjort noget som helst for at
fre*
-
føre de danske krav.
Rent bortset herfra, så ved ikke alene
de holstenske, men også de danske
ab-
cialdemokrater, at de ved dette og de føl-
gende 'valg ikke kan opnå det ringeste
andet end skade den danske kandidat,
når de arbejder for at mele deres egen
kage, skade danskhedens forsvarska 1p.1
De ved, at hverxstemme, de tager, den 1
-
ger de fra os. Selv kan de ikke sejre, men
os kan de gøre nogen fortræd. De an-
sætter med flid et stort agitationsmøde
lige nord for grænsen til samme
eftdr-
middag, da den danske kandidat holder
møde lige syd for grænsen.
De største tyske socialistførere har
endnu i de sidste år gentagende
freiri-hævet, at når Tyskland blev nødsaget 1til
at føre en forsvarskrig, så ville de træde
ind i rækkeme og forsvare deres land
som alle andre. 1
En dansk socialistfører mener sig ik e
for god til at slutte forbund med tysk ,re
imod hans egne folkefæller, der under et
fremmed tvangsregimente kæmper en
hård kamp for at hævde deres folkel'g-
hed. En dansk socialistfører mener
;igikke for god til nord fra at falde de ddn-
ske nordslesvigere i ryggen. For et parti,
der vil tage sig af de svageres ret, kunne
der ikke tænkes noget mere
nedvzar-
digende, noget mere usømmeligt. 1
Men nordslesvigerne skal vide at gøre
front mod to sider.
I hovedsagen slutter selvfølgeiig
»Hejmdal«og »Modersmâlet« sig til disse
lige så skarpe som rigtige udtalelser.
Hvad det danske socialdemokrati
her
har præsteret, er så vel international -
over for den prøjsiske nabostat -
s m
politisk og nationalt til den grad kom-
promitterende, at det er ganske umuligt
at tie dertil, idet tavshed i dettte tilfæl e
ville kunne medføre et medansvar
Scfmsikkert alle andre politiske fraktionex i
det danske folk bestemt vil nægte at på-
tage sig. 1
Vi vil derfor, efter at vi her har lagt
kendsgerningerne offentlig frem, finde
lejlighed til at sige vor mening utilsløret
om dette pinlige og beklagelige anlig-
gende.
Mødet på
Frederikshøj
Social-Demokraten 13. okt. 1906
Som i går meddelt har sønderjyske so-
cialdemokrater sammenkaldt til et møde i
Frederikshøj i morgen, tæt nord for den
tysk-danske grænse, ved landevejen mel-
lem Haderslev og Kolding. Man havde
til at deltage i dette møde indbudt en
dansk rigsdagsmand, først A. C. Meyer,
derpå, da denne ikke så sig i stand der-
til, P. Knudsen.
Imidlertid har der fra forskellig side
rejst sig betænkeligheder ved, at mænd,
der indtager en politisk stilling i den dan-
ske stat, deltager i et af tyske borgere
indvarslet møde tæt ved grænsen. »BerL
Tid.« skriver således i går, at dette tyske
valgmøde på dansk grund »kan virke i
høj grad ubehageligt og skadeligt for
hele landets forhold til den store nabo-
stat«. En lignende opfattelse har gjort sig
gældende i danske regeringskredse, og
der er i går så vel fra Venstrereformpar-
tiet som fra de andre partier rettet en
henvendelse til den socialdemokratiske
rigsdagsgruppe med anmodning om, at
ingen rigsdagsmand deltager i det nævn-
te møde, da det ellers kan få udseende af
en indblanding fra dansk side i indre
tyske anliggender.
Den socialdemokratiske rigsdags-
gruppe vedtog enstemmigt at tage den-
ne henstilling til følge. Det var meningen
ved mødet i Frederikshøj at udvikle det
internationale Socialdemokratis stilling
til de nationale spørgsmål og betone, at
tyske og danske socialdemokrater er
fuldt enige om hævdelsen af alle nationali-
teters fulde selvbestemmelsesret. Deri-
mod vil Socialdemokratiet selvfølgelig
ikke foretage noget som helst, der kan
give den tyske regering anledning til at
tro, at der fra dansk side søges vedlige-
holdt chauvinistiske stemninger i det
danske Nordslesvig, og derved mulig
et påfund til skærpelse af tvangspoli-
tikken.
I et brev, som vor tyske partifælle,
redaktør Adler i Kiel, har sendt folke-
tingsmand P. Knudsen, gør han udtryk-
kelig opmærksom på, at man ikke fra de
sønderjyske socialdemokraters side
ønsker en dansk rigsdagsmands nær-
værelse ved mødet i'Frederikshøj, der-
som det kan medføre politiske vanske-
ligheder for Danmark. Vi havde ment, at
netop socialdemokrater kunde virke og
tale for opfyldelsen af de undertrykte
nationaliteters selvstyrekrav, uden at
mistænkes for mindste tendens til at
skabe politiske vanskeligheder mellem
nabostater. Vi arbejder jo netop for en
udpræget fredspolitik, ingen Social-
demokrat hverken pådenne eller hin side
af grænsen tror på muligheden af en
voldelig løsrivelse eller på gode resulta-
ter for folkene af nogen slags militær-
politik. Vi venter retfærdighedens sejr
gennem folkenes indre kamp for selv-
styre i alle lande og ved folkenes stadig
inderligere forståelse af deres fælles inter-
i'
,esse i kampen mod kapitalisme og mili-
tarisme. Kun det internationale Social-
demokrati kan sikre alle frihed og selv-
bestemmelse, såvel de undertrykte indi-
vider og samfundsklasser som de under-
trykte nationaliteter.
'
Men når der fra kredse, som står den
danske regering nær, næres frygt for, at
man i Tyskland ikke vil bryde sig om,
hvad Socialdemokratiet'mener, men be-
tragte en dansk rigsdagsmands nær-
værelse ved et møde af Sønderjyder på
dansk grund, hvor paragraf V og søn-
derjydernes nationale ret utvivlsomt vil
blive hævdet i stærke ord, med mis-
tænksomme øjne, og mulig deraf tage
anledning til at svække det bestående of-
ficielle venskabsforhold mellem Dan-
mark og Tyskland, så er det klart, at
Socialdemokratiet ikke ønsker at give
vor mægtige sydlige nabostat noget som
helst påskud til en sådan betragtning.
Uddrag af leder i Vestjyllands Social-Demokrat
13. okt. 1906 afJ.P. Sundbo
Ved flid og vindskibelighed fra alle spids-
borgeres side både nord og syd for Kon-
geåen er det til søndag den 14. oktober
arrangerede politiske møde ved grænsen
mod Slesvig blevet forpurret.
Herom meddeler den socialdemokra-
tiske rigsdagsgruppe følgende:
I anledning af det påtænkte møde i
Frederikshøj søndag den 14. oktober,
hvortil en dansk socialdemokratisk rigs-
dagsmand var indbudt' af sønderjyske
socialdemokrater, har den socialdemo-
kratiske rigsdagsgruppe modtaget en
henvendelse fra samtlige øvrige rigs-
dagsgrupper med anmodning om, at in-
gen rigsdagsmand deltager i det nævnte
møde, da det ellers kunne få udseende af
en indblanding fra dansk side i indre
tyske anliggender.
Den socialdemokratiske rigsdags-
gruppe har vedtaget at tage denne hen-
stilling til følge. Det var meningen ved
det nævnte møde, at udvikle det inter-
nationale Socialdemokratis stilling til de
nationale spørgsmål og betone, at tyske
og danske socialdemokrater er enige om
hævdelsen af alle nationaliteters fulde
selvbestemmelsesret. Derimod vil Social-
demokratiet selvfølgeligikke foretage
noget som helst, der kan give den tyske
regering anledning til at tro, at der fra
dansk side søges vedligeholdt chau-
vinistiske stemninger i det danske Nord-
slesvig, og derved mulig et påskud til
skærpelse af tvangspolitikken.
Nej, naturligvis, det har jo aldrig
været vor mening at støtte fædrelande-
riet. Tværtimod. Den slags snurrepilleri-
.

:i
:i
'J
l
'l
Prøjssens tjenere
i Rømersgade
er overlader vi gernetil spidsborgerne i
Højre og det såkaldte »Venstre«.
Hvad vi ønsker at markere, er blot
dette, at arbejderbevægelsen er inter-
national og at de danske sønderjyder
ikke kan komme tilbage til Danmark før
det tyske- socialldemokratikommer til
magten.
'
Det er jo en kendsgerning, og man
skulle derfor tro, at alle danske måtte
hilse et møde mellem danske og sles-
vigske socialdemokrater som et glædeligt
tidens tegn.” j
Uddrag af artikel i Nationaltidende12. okt. 1906
Allerede i vort morgennummer har vi
meddelt, at der nu foreligger officiel
meddelelse om,1 at det danske og tyske
Socialdemokrati er bleven enig om sam-
virken med det formål at modarbejde
valget af de danske nordslesvigeres rigs-
kandidat. Valgagitationen i den prøjs-
siske kreds, Haderslev-Sønderborg,føres
med et raskt tag over på dansk landom-
råde. Under detädanske flag møder tyske
og danske socialister til kamp mod et
lille, undertrykt folk, der søger at værne
sin ret mod prøjssisk embedsmands-
vælde! 3
Om det nu bliver hr. A. C. Meyer, hr.
P. Knudsen eller en hvilken som helst
anden socialistisk fører, som af partiet
kommanderes til denne uværdige ger-
ning, kan være ganske ligegyldigt for alle
andre end vedkommende person selv.
Ligeledes har
:let
kun ringe betydning,
om denne soci *ist-repræsentantpludse-
lig -
i overensstemmelse med sine parti-
fæller i Holsten og Slesvig -
vil give sig
tilkende som den sande og virkelige for-
svarer af danskhedens ret i Sønderjyl-
land og som enlfædrelandsven, der langt
bedre end de danske nordslesvigere selv
ved besked med, hvorledes deres sag skal
fremmes og gavnes. Alle disse og lig-
nende fløjtetoner, der sikkert ikke vil
udeblive -
ovenikøbet spillede så fortissi-
mo som
instrdmentettillader det -
er
l
imidlertid på forhånd spildte. Thi hvor-
ledes end d”hrr. danske socialister ven-
der og drejer sagen, så er der en kends-
gerning, de ikke kommer uden om -
og
det er den, at deres indblanding i valg-
kampen i
Haderslev-Sønderborg har til hensigt at
berøve den danske kandidat stemmer og
i hans sted anbefale en tysk socialist, der
ikke er det danske sprog mægtig, og som
indtil denne dag fuldstændig har stået
udenfor den i Nordslesvig hjemme-
hørende befolknings nationalitetskamp.
'Det er et smukt stykke arbejde, dan-
ske socialdemokrater her lader sig bru-
ge til. Næppe har en eller anden hol-
stensk partifælle kaldt på dem til angreb
mod deres egne landsmænd, før de stil-
ler med hatten i hånden og gør den tje-
neste, de får tildelt, selv om den er nok
så ydmygende.
Uddrag af leder i Vestjyllands Social-Demokrat
15. okt. 1906 af J.P. Sundbo
Spidsborgerpressen skråler fremdeles
som en flok grise, der har fastet til slagt-
ning. Anledningen er det møde i Frede-
rikshøj, som ikke blev til noget, og i det
hele over Socialdemokratiets kandidat
i Slesvig.
Organet for den politiske uærlighed,
»Dannebrog« kaldet, påstår ganske uge-
nert at vort parti ved at tage parti for de
nordslesvigske socialdemokrater, går
imod Nordslesvigs danskhed.
Dette er jo hverken mere eller mindre
end beVidst usandhed. Andet steds brin-
ger vi en artikel af redaktør Adler i Kiel,
den mand, som leder Socialdemokra-
tiets valgbevægelse i Nordslesvig.
Artiklen taler tydeligt nok om hans
kærlighed til det danske folks ret, og
hans had mod undertrykkerne.
Hr. Adler har for nylig afsonet en
flere måneders fængselsdom for sit for-
svar af de danske Sønderjyder.Han hari
en lang årrække'i sit blad kritiseret den
prøjssiske tvangspolitik i Nordslesvig og
samlet et righoldigt materiale til dens
kritik i den tyske rigsdag. Ja, han har
den prøjssiske valgkreds
'
Et socialdemokratisk fremstød 15
ikke blot angrebet de prøjssiske auto-
riteter for tvangspolitikken i alle dens
former -
udvisninger, optantslaveriet,
sprogtyranniet, pressedommene osv. -
han har gjort, hvad kun tyske social-
demokrater har frisind og mod til at
gøre: forsvare de danske sønderjyders
både traktatmæssige og naturlige ret til
at bestemme, til hvilket land de vil høre.
Nu kommer hr. Adler også og kræ-
ver opfyldelsen af § 5, selv hvor den sles-
vigske storborgerrepræsentant, gros-
serer Nielsen løber fra retsstandpunktet.
For sådanne udtalelser stemples
redaktør Adler af den tyske storborger-
presse, både af den konservative og af
den liberale, som landsforræder. Det an-
fægter ham ikke. Han hævder retten og
det folkelige selvstyres princip, han
tager uforsagt mod dom og straf derfor.
Når Socialdemokratiet vinder frem i
Sønderjylland, er det naturligvis fordi
vort tyske broderparti altid taler de
undertryktes sag, hvad enten de er
økonomisk eller nationalt undertrykte.
Hvem har påtalt undertrykkelsen i
Sønderjylland og særlig de mange ud-
visninger?
Det har socialdemokraterne!
I 1898 ønskede den daværende dan-
ske rigsdagsmand fra Nordslesvig Gus-
tav Johansen at indbringe en interpella-
tion i den tyske rigsdag om udvisnin-
gerne. Men det var ham ikke muligt at få
den fornødne understøttelse fra de tyske
liberale, som han ellersxi politisk hen-
seende stod nær. Han henvendte sig da
til socialdemokraterne, som straks ydede
de nødvendige stemmer til interpellatio-
nens indbringelse. Det tyske social-
demokratis fører Wilh. Liebknecht støt-
tede varmt og kraftigt den danske sag.
Materialet til sin tale med dens grundige
kritik af Køllerregimentet i Slesvig hav-
de han for en stor del fået fra det danske
socialdemokrati gennem en brevveks-
ling med P. Knudsen. Debatten i den
tyske rigsdag svækkede den Køllerske
politik i ikke ringe grad.
Når sønderjyske arbejdere, middel-
standsmænd og småbønder får øje for
dette, bliver de naturligvis socialdemo-
krater. Men denne udvikling er jo gan-
ske naturlig og af samme art som udvik-
lingen i alle andre lande.

l
16 Diskussionen om internationalisme og nationalisme
Anledningen til diskussionen var nogle -
tikler af Sundbo om valget i Tyskl d
1912. Han havde opfordret danskernetil
at stemme på SPD ved omvalget i Flens-
borg-Åbenråvalgkreds, hvad der ikke var
sket i 1907 (valgene foregik i to omgange,
således som det sker i Frankrig for ø e-
blikket), i 1907 mistede SPD
mandatettagdet lykkedes forøvrigt heller ikke i 19 2
at generobre det.
En af Socialdemokratiets mere frem-
trædende folketingsmænd, der dog ofte
havde været påkant med partiledelsen, P.
Sabroe, protesterede mod dette, og denne
protest, som først offentliggjortes iÅ -
rå-avisen »Hejmdal«,udløste en volds m
avisdiskussion i Danmark. De borgerli e
aviser gik imod Sundbo, mens de social-
demokratiske med én undtagelse støttede
ham. Undtagelsen var »Fyns Social-
demokrat«, hvis redaktør var E
'
Marott, en af de mest fremtrædende o-
cialdemokrater. Han var en af parti ts
veteraner, folketingsmand og blev
kongresserne regelmæssigt valgt til ord-
styrer. Han stod på partiets højrefløj.Det
havde tidligere givet sig udslag i, at han
kritiserede en københavnsk strejke og s 'e-
re på året i at han understøttede en høj e-
orienteret udbrydergruppe fra det soci 1-
demokratiske ungdomsforbund. I den e
situation gik han i nogle udtalelser i den
borgerlige presse
-
det var noget ganske
uhørt i arbejderbevægelsendengang, at
man i modstanderblade kritiserede
parti-
fæller -
imod Sundbo.
Man ser altså, at der havde udviklet 'g
en slags tredeling i partiet: en højrefl j
omkring Marott, en venstrefløj, til hv -
ken Sundbo hørte, og partiets langt over-
vejende flertal i centrum med Borgbjerg,
»Social-Demokratens« redaktør, og Stau-
ning, partiets forretningsførersiden 191 ,
som de ledende. Det var kun tendens r,
men de gjorde sig bemærket her. Det r
specielt i artiklerne af Marott i »Fyns S, -
cialdemokrat« 29. jan. 1912 og Sundbos
i »Vestjyllands Social-Demokrat« af 1.
febr. 1912, at forholdet mellem interna-
tionalisme og nationalisme diskuter s.
Socialdemokratiets mellem kongr s-
serne højeste instanser -
rigsda s-
gruppen, forretningsudvalget og pres-
sens kontrolkomité -
udtalte sig i sagen,
men forbød samtidig en offentlig diskus-
sion af spørgsmålet. Partiet tog således
stilling, men udadtil kom det ikke til d 11
afgørelse Marott krævede. Det er sål -
des diskutabelt hvilken værdi partiets f-
gørelse havde -
i det mindste dagbladet
»København« så arbejderbevægelsen på
vej ind i den nationale lejr. Var det af
opportunistiske grunde, at Socialdemo-
kratiets ledelse afbrød diskussionen -
jvf.
Staunings brev til SPD,s hovedbesty-
relse den 15.. maj 1912 -
hvorledes skulle
Marott ønske om klarhed i partiet gen-
nemføres uden diskussion? Kunne man'
true medlemmerne til enighed med orga-
nisatoriske midler? Ville Marott og Co.
have ændret deres opfattelse af den
grund?
Uddrag af Vestjyllands Social-Demokrat 11.
jan. 1912. Forfatteren er bladets redaktør J.P.
Sundbo. Resolutionen er den før nævnte fra kon-
gressen i Flensborg 1902
Den 11. januar.
Omstående bringer vi referat fra et soc-
ialdemokratisk vælgermåde i Nordsles-
vig. Det fremgår af dette møde, at social-
demokraterne vil varetage både arbej-
dernes økonomiske og nationale inte-
›
resser. De sætter som alle andre steder i
verden det økonomiske først, men de vil
også give danskerne fuld bestemmelses-
ret med hensyn til, om de vil høre til
Danmark eller til Tyskland, ligesom man
anerkender nationalitetens og moders-
målets ret for danskerne, så længe de
hører under Tyskland. Herom foreligger
der en af det Slesvig-Holstenske arbej-
derparti i 1902 enstemmig vedtaget reso-
lution.
Med dette aktstykke i erindring og
idet man husker, at Socialdemokratiet i
Tyskland som alle andre steder altid er
trådt i skranken for de undertrykte
nationaliteter, kan det ikke nægtes, at de
nationale interesser er i gode hænder hos
Socialdemokratiet.
En udtalelse som ovennævnte kan
ikke fremskaffes fra noget af de andre
tyske partier. Det falder da højst mærke-
ligt, at ikke den danske vælgerforening
anbefaler at stemme på Socialdemokra-
tiets kandidat ved omvalget i Flensborg-
kredsen. Hvis det kun gælder om at vær-
ne nationale interesser, kan man ikke
gøre noget fornuftigere end at stemme
på socialdemokraten.
Men rigsdagsmand Hanssen erklæ-
rede forleden som svar på en forespørg-
sel fra os, at der ikke vilde blive tale om
noget opråb fra vælgerforeningen.
Diskussmnen o internationalisme og nationalisme
i SocialdemOkratiet 1912
Denne beslutning målmedet mildt ud-
tryk betegnes som uklcig.
Valget i Flensborgkredsen og den
politiske stilling i det tyske rige for de
kommende år afgøres ikke den 12., men
den 22. januar, ved omvalgene, og her
har d kerne ikke selv inogenkandidat.
De må a støtte socialdemokraten,som
er den eneste, der kan bg vil bekæmpe
det tyske skarpmageri. ›
Det er forståeligt,at man ved det før-
ste valg søger at trække så mange ar-
bejderst mmer med som muligt. Sådan
er nu e gang valgagitationen.
Forståeligt er det, mbnikke klogt. I
længden vil det være nødvendigt, at den
danske bevægelse bliver- socialdemokra-
tisk eller giver danske arbejdere frihed til
at være det, hvis man vil have småfolks
støtte i den nationale kamp.
Det var rigsdagsmand H.P. Hanssen,
der så vidt vi erindrer på et møde i Rød-
ding formulerede den sætning:»Vi dan-
ske i Nordslesvig er
intet parti, der som
sådant giver sig af med økonomiske
spørgsmål og opgaver, vi er et folk, som
kun værner om sine nationale interes-
ser«.
1
Denne teori er naturligvis ganske
uholdbar i længden. Det vil sige, den er
god nok for storbønderne.
Spør småleter kun, om de skal være
socialdânokratermed deltagelsei kam- _
pen for national frihed eller de kun skal
være socialdemokrater. Det står til den
danske ledelse selv, om den vil beholde
arbejdernes støtte eller skyde den fra
s1g.
Hvorfor er det så galt, at arbejderne
vil følge med på det sociale område. De
danske lade i Nordslesvigundser sig
ikke ve at blande sig i politikken her-
oppe. Evig og altid skrii'er de om mere
militarisme, flere fæstninger. Det er da
ikke mere end billigt, at arbejdérnehar
deres presse, hvor de skriver om det dag-
lige brød.
i
Altså i den daglige kalmp vil det være
nødvendigt, at den nords'lesvigske arbej-
der beskæftiger sig med socialdemo-
kratiets politik lige så godt som dansk-
lederne går op i højrepolitik og fæst-
ningsgalskab. i
Men ved omvalg den;22. januar må
alle danske for en dag kunne være so-
cialdemokrat. Thi når áman stemmer

7!
.i
i
i
Valgtallene for Nordslesvigblev i 1912
danske
1 7.289
Sønderborg 296
Rinkenæs l 14
Åbenrå 3
374
Kruså
'
20
Harreslev 28
Tønder 80
tyske socialdemokratiske
10.547 2.522
665 302
78 82
782 305
30 71
75 273
687 113
rødt, stemmer man tillige for national fri-
gørelse og imod alle de tyske »skarp-
magere«, og til disse hører alle spidsbor-
gerlige tyske kandidater i Flensborg-
kredsen.

Vi henstiller derfor til de danske i
Nordslesvig, at de denne gang alle som
en stemmer på ;socialdemokraten Mik-
kelsen. Derved Wille de gavne deres egen
sag, svække den'tyske militarisme og bi-
drage til at styrte den sortblå reaktion,
der ligger som en mare over Tyskland og
sender mørke skiyggerud over Europa.
*
Janus
Udtalelser af
ledende 1
socialdemokrater
Nationaltidende 23. jan. 1912 (aften)
Folketingsmand Stauning finder intet at
indvende mod Sundboes optræden. -
FolketingsmandlMarott kalder den »et
kedeligt tilfælde«
Vi har henvendt 1ostil formanden for det
danske Socialdemokrati, folketings-
mand Stauning for at erfare hans stil-
ling til de foran omtalte begivenheder, og
vi skal her gengive hans udtalelser.
Jeg deltog selv, siger folketingsmand
Stauning, i to vælgermøder,som social-
demokraterne afholdt i Flensborg.
Havde der været danske vælgermøder i
selve byen, hvor jeg kun opholdt mig en
dag, ville jeg også have deltaget i disse,
da det selvfølgeliginteresserede mig at
følge begivenhederne på nært hold.
Jeg talte ikke på de møder, ved hvilke
jeg var til stede, og redaktør Sundboe
har heller ikke, såvidt jeg ved, talt på det
møde, som hanideltog i. Men når han
ikke har gjort det, kan man ikke sige, at
han'har blandet sig i de politiske forhold
dernede. At
han i sit blad henstiller til
de danske i Nordslesvig at stemme på en
socialdemokrat, er ganske naturligt, da
han selv er socialdemokrat, og da vi har
det indtryk, at socialdemokraterne i den
tyske rigsdag i lige så høj grad som den
danske repræsentantsøger at varetage
de undertrykte nationers interesser. Den
tale, jeg hørte Michelsen holde i Flens-
borg, var i høj grad venlig overfor de
danske. Hans udtalelser angående
spørgsmålet om sønderjydernes natio-
nale stilling var absolut i overensstem-
melse med, hvad danskerne kræver, og
ved omvalgene stemte danskerne jo også
på socialdemokraterne.
Jeg finder altså ikke noget at ind-
vende imod, at en dansk socialdemokrat
i sit blad anbefaler de danske i Nord-
Slesvig at stemme på' en tysk kandidat,
der i det nationale spørgsmål står på de
danskes standpunkt. Men iøvrigt mener
jeg, at man ikke fra dansk side skal blan-
de sig i politiske forhold i udlandet. Det
gælder alle, også både Sundboe og Sab-
roe, men efter min opfattelse er det
egentlig kun den sidste, der har blandet
sig ind deri.
Folketingsmand Marott: »Jeg synes det
er synd mod nordslesvigernec.
Vi har derefter spurgt en anden af social-
demokratiets folketingsmænd, redaktør
Marott, om han billiger hr. Sundboes op-
træden.
Hr. Marott svarede følgende:
Jeg synes, at det er synd mod nordsles-
vigerne -
hvis kamp mod vold og tvang
er båret oppe af et stort ideal, som vi dog
alle må anerkende -
at vi danske social-
demokrater blander os i deres og social-
demokraternes gensidige forhold. Dette
synes jeg så meget mere, som de danske
vælgere i usædvanligt stort antal har til-
ført vor partifælle Michelsen i Flens-
borg-Åbenrå-kredsenderes stemmer ved
omvalget. De danske nordslesvigeres
kamp gælder princippet folkenes selv-
bestemmelsesret, som også vi social-
demokrater hylder. Derfor mener jeg, at
de to parter dernede så vidt muligt ikke
bør slås. Og for socialdemokraterne er
der jo så meget mindre grund dertil, som
de jo ifølge hele den politiske stilling i
Sønderjylland ikke kan opnå synderligt
andet derved end at glæde tvangspoli-
tikkens og junkerherredømmets mænd.
For resten kunne jeg have mere at
sige i anledning af det foreliggende kede-
lige tilfælde. Men hvad jeg her har ud-
talt, er mit hovedsynspunkt.
Diskussionen 'om intemationalisme og nationalisme 17
Sabroe harmes over Sundboes stilling til
sønderjydeme
I modsætning til hr. Stauning har folke-
tingsmand Sabroe meget kraftigt mis-
billiget hr. Sundboes optræden.
Dette skete ved et møde på hr. Sund-
boes egen egn
-
Vestjylland. Her talte hr.
Sabroe i fredags (i Testrup ved Varde)
og ifølge et referat af sine udtalelser, som
han har tilsendt H. P. Hanssen sammen
med en lykønskning i anledning af val-
get, bemærkede han ved denne lejlighed
bl.a.:
»Som dansk mand er jeg glad og stolt
over de sejre, som de danske sønder-
jyder har vundet, og jeg harmes over, at
man fra en enkelt side i mit parti -fra
redaktør J. P. Sundboes side -
har haft
hånligeord tilovers for de danskes tro-
fasthed overfor deres gamle modersmål
og fædreland. Jeg forstår ikke, at nogen
dansk kan overse den ideelle kraft, som
ligger til grund for denne trofast-
hed...Det forekommer mig, at den mand,
som fornægter nationalitetens betyd-
ning, har alvorlig brist i sin almene dan-
nelse«.
Social-Demokraten (København) 27. jan. 1912
-
uddrag.
Rubin havde i sin artikel (anonymt) bl.a. udtalt,
at ingen ansvarlige i Danmark tog det sønder-
jyske spørgsmål alvorligt.
Kapitalistpressen retter et voldsomt
angreb på redaktør Sundbo, Esbjerg,
for hans stilling til valgene i Sønderjyl-
land.
Overhovedet turde baggrunden for de
hysteriske angreb på Sundbo være tran-
gen for danske højre- og venstreblade
til at bortlede opmærksomheden fra
deres egen pinlige situation i det sønder-
jyske spørgsmål. De burde som danske
juble over det tyske socialdemokratis
vældige fremgang, men som tilhængere
af det kapitalistiske og militaristiske
klassesamfund føler de i virkeligheden
dyb græmmelse derved og frygt for den
moralske virkning også i Danmark. De
dækker over deres egne inderste følelser
og over en del danske, men antisocia-
listiske sønderjyders forræderi mod den
danske sag ved at -
tale om noget andet,
nemlig om hr. Sundbo!
For den danske venstrepresse kom-
mer et særligt motiv til. Den blev hårdt
angrebet i højrepressen for Marcus
Rubins artikel i »Preussische Jahrbü-
cher«, og for det kommandørkors, hvor-
med den danske regering belønnede
ham. Lignende angreb, som nu rettes
mod hr. Sundbo, rettedes fornylig mod

“w
v
18 Diskussionen om internationalisme og nationalisme
hr. Rubin, mod den danske venstrer 1ge-
ring, og den venstrepresse, der støtt de
regeringen. Venstrebladene søger nu ud
af denne pinagtighed ved at forene lsig
med Højre i ædel patriotisk harme over
hr. Sundbo!
Socialdemokratiet forstår det
hele,
Whykleriet.
Vi billiger som danske statsborger en
dansk statspolitik, der tilstræber 'det
fredeligst mulige forhold til vor store tys-
ke nabostat, og bebrejder ikke H. P.
Hanssen-Nørremølle og hans venner
deres opportunistiske politik.
Men både som danske og som in er-
nationale socialdemokrater glæder vi os
over, at det tyske Socialdemokratiiså
stolte og stærkt hævder de danske søn-
derjyders fulde nationale ret. Fandtes
der virkelig national følelse i danske
højre- og venstreblade, rettede de i ke
deres angreb mod socialdemokra en
Sundbo i Esbjerg, men mod de dan ke
storborgere og storbønder, der svigt de
Michelsen i Flensborg. Så jublede de
med os over det tyske Socialdemokratis
sejr i stedet for sammen med de prøjs-
siske undertrykkere at forfærdes diar-
over og give deres galdegrønne ærgr lse
luft i ondsindede og perfide
overfaldTpåen dansk socialdemokrat. i
iharmes over lavheden og
smilerJ
ad
Interview med P. Sabroe i Ekstrabladet den
i27.jan. 1912
-
Min skrivelse til H. P. Hanssen -
siierSabroe -
var nok så meget et udslag'af
ubehag ved at se Sundboe, som har villet
give råd, hvor der slet ikke var brug for
hans råd, betragte det nationale
spørgs-
mål som noget snurrepiberi. Det Su d-
boeske standpunkt kan overhovedet
ilâkeforsvares, heller ikke ud fra den soci l-
demokratiske synsmåde. Jeg vover 'at
hævde, at hans optræden i virkeligheden
er ganske i strid med de ledende tanker
og principper i Socialdemokratiet. 1
Nu behandler' selvfølgelig Sundb i
sit blad Marott og mig som »dårl ge
partifæller«, fordi vi har tilladt os
1at
demonstrere' kraftigt mod ham i denne
sag. Men det tager vi os nu let. Hån og
angreb af den art fra den kant er der in-
gen grund til at tage sig nær. De betyder
ikke noget videre i vort parti. Dertil liar
hr. Sundboe for ofte i rent indrepoliti ke
spørgsmål lagt sig på tværs af sine e ne
partifæller. Ja, det kan måske i derine
forbindelse være nok at minde om, hvor
skarpt Sundboe f.eks. optrådte mod
Borgbjerg, da denne førte sit store slag
mod Alberti. Da skrev Sundboe bl.a., at
det, der lå bag Borgbjergs angreb, ar
spørgsmål, som ikke vedkom den d n-
'ske rigsdag. Og det skrev 'han netop på
et tidspunkt, hvor hele den konservative
presse løb storm mod Borgbjerg.
Hr. Sabroe fortsætter:
-
I øvrigt mener jeg, at de nationale
spørgsmål'bør behandles ligesom ånde-
lige og religiøse spørgsmål. Det er pri-
vatsager, som afgøres rent individuelt.
Valgkampen i Sønderjylland ved-
kommer ikke os, forstået på den måde:
vi skal ikke blande os i den. Det er både
klogt og nationalt rigtigt, at vi afholder
os fra enhver indblanding. Også inden-
for det tyske Socialdemokrati hersker
der jo vidt forskellige opfattelser af na-
tionalitets-spørgsmålet.Jeg behøver blot
at nævne et par modsætninger som af-
døde Liebknechts retning og Bebels.
Dette bør erindres overfor de Sundboe-
ske forsvar. som påberåber sig den iøv-
rigt meget rigtige socialdemokratiske
teori om Socialdemokratiet som beskyt-
ter af de undertrykte nationaliteter. Jeg
for min part holder nu på, at de under-
trykte nationaliteter skal have lov til selv
at afgøre, om de vil foretrække at blive
repræsenterede af deres egne lands-
mænd -
uden fremmed socialdemokra-
tisk indblanding, og først og fremmest
uden indblanding af socialdemokrater på
den anden side den grænse, der skiller
dem fra deres gamle fædreland.
Således talte hr. Sabroe, og hans ord
lader jo som sædvanlig ikke noget til-
bage at ønske i retning af tydelighed.
Hvad hr. Marott angår, disponerer han
jo selv over et fortræffeligt blad, hvori
han kan sige »Social-Demokraten« og
hr. Sundboe sin mening. Vi skulle kende
ham dårligt, om han ikke benyttede lej-
ligheden til at tage skarpt til genmæle
mod det vanvid, der repræsenteres af hr.
Sundboe og støttes af hr. Borgbjerg.
Roskilde Dagblad 29. jan 1912. Udtalelseaf
Emil Marott
Marott udtaler:
-
Jeg agter i mit blad at give svar til »So-
cialdemokraten« og skal vide at gøre det
temmeligt grundigt.
Et
nEtionalt
spørgsmål som dette må
hver 5 cialdemokrat aff'mde sig med
efter sin individuelle opfattelse. Vort par-
tis
proiram
rummer ingen punkter og
bestem elser derom, og jeg anser det for
ganske meningsløst, at man skulle kun-
ne påtrykkes den ene eller anden me-
ning derom. Netop et parti som vort, der
-
efter min mening -
har så mange smuk-
ke idealer at kæmpe for, burde dog i
allerhøjeste grad respektere og beundre
det ide 1, de danske Sønderjyder med en
så sjæ den trofasthed og ihærdighed
kæmper for. Iøvrigt forekommer hele
dette spørgsmål mig så vigtigt, at jeg
ville anse det for rigtigst, om det danske
Socialdemokrati én gang for alle blev
klar over; hvorledes der stod i så hen-
seende. F.eks. ved at vor hovedbe-
styrelse udtalte sig derom. Eller måske
bedre endnu, om sagen blev bragt på ba-
ne ved den kommende kongres, der jo er
vor højesteret.
-
Kan de modstridende meninger om
dette spørgsmål tænkes at forårsage en
splittels indenfor Socialdemokratiet?
-
N ppe dette spørgsmål alene, men
der er jo også andre punkter, hvor jeg er
uenig med forskellige andre social-
demokrater.
Jeg indser ikke, slutter hr. Marott,
hvad
l;Tateriel
gavn Socialdemokratiet
herhje me kan have af at modarbejde
danskheden i Sønderjylland -
snarere
skader en sådan agitation os sikkert me-
get.

, ,
Socialdemo ratiet
0g sønderjy erne
Uddrag af Fyns Socialdemokrat29. jan 1912.
Forfatteren var
bladets redaktør, folketingsde
Emil Marott 1
Hr. Sundboes meget omtalte indblan-
ding i valgkampeni Sønderjylland har
bragt socialdemokraternes forhold
overfor nationalitetsideen og sønder-
jyderne på dagsordenen. Vi benytter an-
ledningen til at yde vort bidrag til besva-
relse af dette spøi'gsmål.
Det har vist sig,at der indenfor So-
cialdemokratiet er forskellige opfattelser i
denne sag. Partiet som sådant har, så-
vidt vi ved, aldrigfundet anledning til at
1
udtale sig specieltherom, og af de ud-
talelser, der er f dne i de senere dage,
kan man altså i ke slutte sig til noget
partistandpunkt.
i
Det ville måske også være vanskeligt
at diktere en 'bestemt partimening i dette
spørgsmål udover det rent håndgribe-
lige: Forholdet overfor valgene i Søn-
derjylland. Synspunktet er jo nemlig i
høj grad en følelsessag, afhængig af de
enkelte individers natur, opdragelse og
omgang.
Socialdemokråtieter jo et internatio-
nalt parti. Menldet vil ikke sige det
samme som, at det er eller skal være anti-
nationalt. Dette 'er sagt så ofte og det
fremgår noksom deraf, at socialdemo-
kraterne hævder folkenes ukrænkelige
ret til selv at beitemme, hvilken nation
de vil tilhøre. 1
Dette nationale princip vil altså ingen
socialdemokrat modsige. Men mon det
da ikke er så, at vi i virkeligheden i alt-
for ringe grad herhjemme har taget hen-
.syn til den natidnaleidé i den folkelige.
opdragelse fra larbejderpartiets side?
Mod dette spørgsmålkan ikke indven-
des, at vi gennem politik og fagforenin-
ger har haft nok at gøre med at sørge for
arbejdernes materielle interesser. Nej,
der har heldigvis1også været tid og sans
for at højne det1ándeligeliv hos arbej-
derne i erkendelse af, at menneskene
ikke lever af brød alene. Det vil sige, at
de også udvikles til at kunne tilegne sig
og glædes ved idealer, selv om disse ikke
angår den materielleside af tilværelsen.
Men måske er det da for nationali-
tetsideens
vedkommendesådan, at over-
klassen eller ,et enkelt partis forsøg på at
forpagte alt nationalt og dansk for sig
selv har gjort arbejderklassen mistænk-
som på dette område. Dette er der vist
noget om. Ej heller har det virket frem-
mende for nationalfølelsen i de brede lag,
at kampen mod militarismen til tider er
bleven stemplet som en næsten lands-
forræden'sk kamp mod nationalitet og
danskhed, og ati fædrelandskærligheden
blev målt efter viljen til at bringe penge-
ofre til militærvæsen i vort lille, på dette
område afmægtige land.
For så vidt har vilkårene altså i de sid-
ste slægtled ikke været heldige for ud-
viklingen af den nationale ånd her i lan-
det. Men disse forhold bør arbejder-
klassen ikke længere lade sig påvirke af,
når talen er om den nationale følelse. Vi
skal ikke skamme os ved at tilstå, at vi
elsker vort land, vort folk og vort sprog.
Landet er vort så godt som det er de
andres -
bør og skal i alt fald blive det
gennem vor fælles kamp! Tyske, fran-
ske, engelske socialister er ikke bange
for at vedkende sig deres nationale
sindelag ved siden af, at de er ivrige
internationalister. Vi hører til et lille folk
og må derfor nationalt set resignere i
mangt og meget. Men hvorfor skulle vi
give op også i dette forhold? Vi bliver
ikke dårligere socialdemokrater ved at
holde fast på national følelse og værdig-
hed -
kommer måske bedre frem i folket
med vore ideer -
og skal vi håbe på for-
ening og broderskab mellem nationerne,
vil det ikke ske ved en udslettelse af
nationaliteten.
Med disse betragtninger er vi da inde
på den i øjeblikket mere praktiske del af
det nationale spørgsmål, nemlig Social-
demokratiets stilling til vore fraskilte og
hårdt trængte landsmænd i Sønderjyl-
land.
Den kamp, som føres derovre, gæl-
der bevarelsen af dansk nationalitet og
sprog, og det er i denne kamp -
valg-
kampen fornylig -
at en ledende dansk
socialdemokrat (hr. Sundboe) har blan-
det sig ind.
Vi for vort vedkommende har som be-
kendt straks taget afstand fra dette
skridt, som vi absolut må fordømme,
selv om viderved har udsat os for at bli-
ve stillet side om side med højrebladene -
o, hellige enfold, som endnu ikke er
vokset fra den slags »midlerd Vi mener,
at socialdemokrater i almindelighed bør
holde sig borte fra valgkampene i et an-
det land. Men under alle omstændig-
heder kan det ikke være danske social-
demokraters opgave at skabe forvirring i
en lille befolkning af undertrykte lands-
mænd, der kæmper for nationalitet og
sprog og går til valg under dette fælles
signal. Så meget mere må socialdemo-
krater kunne godkende denne opfat-
telse, som4 der ikke ved en sådan »agita-
tion« kan opnås noget som helst reelt til
fordel for partiet i Nordslesvig, men kun
skabes harme og uvilje blandt de dan-
ske vælgere til skade for socialdemokra-
terne ved det endelige valg -
og til skade
for vor agitation herhjemme. Betegnen-
de for tyske socialdemokraters mening
herom er det også, at det socialdemo-
kratiske »Flensburger Volkszeitung«
Diskussionen om internationalisme og nationalisme 19
siger i denne forbindelse, at det »på in-
gen måde vil tage vor danske kollega i
forsvar«.
Måske vil en og anden spørge: Hvor-
for er det da af så stor og afgørende be-
tydning for Danmark at bevare denne
grænsebefolkningsom danske? Vi skal
hertil svare: For det første af rent ideelle
hensyn, fordi vort eget princip: Natio-
nens ret, sprogets ret, byder os det, og vi
harmes over vold og uret mod et erobret
folk. Dernæst fordi bevarelsen af dansk
sprog og kultur i Sønderjylland er en
væsentlig betingelse for bevarelsen heraf
i selve Danmark. Blandt andre har Georg
Brandes påvist dette i en afhandling om
»Sønderjyllands betydning for dansk
kultur«.
Vi tror, at der her er givet et fyldest-
gørende svar på dette »hvorfor«.
Der henvises så til, at de tyske social-
demokrater også sympatiserer med søn-
derjyderne i deres kamp mod tvangs-'
herredømmet, og det er jo sandt. Hvor-
for også danskerne i stort antal stem-
mer på socialdemokraten ved omvalgeti
Flensborgkredsen. Så dyb er kærlig- ,
heden hos dem til deres sag, at bønder,
købmænd, håndværksmestre osv. ved
denne lejlighed som protest mod volds-
dømmet møder op side om side med ar-
bejdsmanden og håndværkssvenden og
stemmer på -
socialdemokraten. Hvor
ser man noget tilsvarende?
Men for nordslesvigerne er og bliver
hovedsagen dog det danske stemmetal
ved valgene, thi det skal vise, at de hol-
der ud i kampen mod tvangsfortysk-
ningen af deres land. Man tæller derfor
ængsteligt de danske og tyske stemmer,
og viser der sig nedgang for de danske,
bliver tyskerne og deres embedsmænd så
meget mere pågående -
og håbet svæk-
kes. Derfor er det en livssag for hele
denne befolkning at samle de flest mu-
lige stemmer om den danske kandidat,
og det er synd, om danske vil forhindre
dem heri. Vi danske socialdemokrater vil
heller ikke politisk set tabe det fjerneste
ved at betragte dette danske grænseland
som en for vor agitation neutral zone,
hvor også vi glædes ved kampen for
dansk sprog og kultur, der kun af en
tåbe kan betegnes som »nationale snur-
repiberier«. Vor tyske partifælle Lieb-
knecht sagde i sin tid under en forhand-
ling om Nordslesvig i den tyske rigsdag:
»Modersmålet er ethvert folks hellig-
ste eje, og et angreb herpå er et angreb
på det dybeste i folkekarakteren, på
folkesjælen og folkehjertet«.
Det var denne gamle socialistiske
hædersmands mening om »snurrepibe-
rierne«.
Mon vi socialdemokrater dog ikke
skulle have råd til at undvære så meget

l
20 Diskussionen om
internationalisineog nationalisme
af vor særlige partiagitation, at vi 11 r-
beholdent kunne vise respekt og an r-
kendelse overfor den mandige trods 30g
storslåede offervillighed, hvormed vore
landsmænd kæmper deres kamp i dette
med sværdet erobrede land.
Vi tror det, og vi håber
sikkenzl
at
denne følelse skal blive den råde de
iblandt os. EM.
Uddrag af Vestjyllands Social-Demokrat den 1.
febr. 1912. Forfatteren er J.P. Sundbo
Men den sociale kamp skal og må tajes
op til løsning også i Nordslesvig.
i
Det nationale er jo meget godt. Vi har
ofte fremhævet modersmålets ret og dets
skønhed, sidst i de nu så omstridte refe-
rater. Vor mening derom kan vi
sain-menfatte i, hvad vi skrev her i bladet
(ich16. december 1911, altså før striden 1e-
gyndte:
'
›Nationalitet er noget vi fødes med,
og som er fælles for alle, der fødes i et
samme folk, lever i det fælles land
(Fgtaler samme sprog, fædrelandskærl g-
heden' kommer af sig selv, fordi main-
nesker tror, at de selv bor på jordens
navle og at deres eget er det bedste.
Alene det fælles sprog binder folket' sam-
men, og nationalitetsfølelsen er solid,
3mend ofte ubevidst så længe man er fri *or
de nationale klokkere, der går omkring
og ringer sammen i tide og utide.
Vi finder landet smukt og sproget
brugbart mod vore fjender, og vi vil gøre
det så godt for den fattige del af det
din-ske folk, at de får lyst til at blive i 1 n-
det. Det er vor fædrelandskærlighedÅ
Vor interesse for fædrelandet er lige så
god -
og vi mener bedre -
end nationali-
sternes. Men hvad de herrer kal er
hvidt, det er for os det sorteste
sorteiigomvendt. Der er et svælg imellem ws,
fordi konservatismen her i landet har Vil-
let lave politik på fædrelandskærlig-
heden. Vil de godtfolk for alvor ønske
det danske folk noget godt, råder vi d 'm
til at holde op med partigængeriet
Fådette område« 1
Omsorgen for de levende mennesker
af vor nation, det er efter vor mening den
bedste fædrelandskærlighed. Men det ,er
netop det, nationalisterne ikke vil have
sagt
Det var jo ikke vore referater, m n
vor medfølelse med de nordslesvigske ár-
béjdere, der fremkaldte de voldsomme
angreb fra nationalisternes side.
Vi forstår, at den slags folk og
deriseftersnakkere nord og syd for græns n
ikke kan lide, at vi taler arbejdernes sag.
Men netop derfor må Socialdemokra-
tiet fastslå., at der i Nordslesviger både
et socialt og et nationalt spørgsmål. i
Jam*
Resolutionen findes i Socialdemokratiets arkiv
(ABA)
Vedtaget enstemmigt af den socialdemo-
kratiske rigsdagsgruppe den 31. januar
1912.
»Gruppen må på det skarpeste misbil-
lige, at to af dens medlemmer er optrådt
offentligt imod en af partiets tillids-
mænd i steden for -
hvis de finder noget
at udsætte på vedkommendes stand-
punkt -
at indanke sagen for den rette
myndighed. I gentagelsestilfælde må et
medlem, der således forbryder sig mod
partidisciplinen, være forberedt på ude-
lukkelse af gruppem.
Resolutionen findes i Socialdemokratiets arkiv
(ABA)
Resolution, enstemmigt vedtaget af S0-
cialdemokratisk Forbunds forretnings-
udvalg, den 2. februar 1912.
»Foranlediget af den stedfundne debat
om Socialdemokratiet og sønderjydeme,
udtaler forretningsudvalget, at det må
anses at have været uklogt af redaktør
Sundboe at lade det af ham redigerede
blad tage affære i den sønderjyske valg-
kamp. -
En sådan indblanding er uden
gavnlig virkning, medens den kan virke
generende for Socialdemokratiet på beg-
ge sider af grænsen.
Forretningsudvalget kan imidlertid
ikke af den grund billige,at P. Sabroe
eller andre partifæller optræder-som of-
fentlige anklagere imod et partiblads
leder, og slutter sig derfor fuldt ud til den
af den socialdemokratiske rigsdags-
gruppe' vedtagne misbilligelse af d'hrr.
Sabroes og Marotts optræden i nævnte
sag,
-
så meget mere som deres udtalel-
ser er i strid med Socialdemokratiets op-
fattelse.
Forretningsudvalget må forlange, at
den socialdemokratiske presse ikke an-
vendes til afgørelse af strid mellem par-
tiets tillidsmænd eller til drøftelse af for-
hold, som det er hovedbestyrelsens eller
kongressens sag at bedømme.
Forretningsudvalget føler sig des-
uden foranlediget til at udtale en misbil-
ligelse af, at medarbejdere eller redak-
tører ved den socialdemokratiske presse,
under form af meddelelser eller inter-
views, leverer stof til modstanderpres-
sen, med hvilken de ingen forbindelse
bør have. Man opfordrer kontrol-
komiteen for »Social-Demokraten« -
hvis
tilslutning til disse anskuelser forudsæt-
tes -
til at gøre de ved den socialdemo-
kratiske presse ansatte redaktører og
medarbejdere bekendt med nærværende
udtalelse, ligesom det forventes, at kon-
trolkomiteen vil skride ind overfor så-
danne
ipartifæller,
derjikkevil under-
8kaste s
plin«.
den for partiet fornødne disci-
Uddrag : Emil Marott, Tidsbilleder, København
1930 s. 1 0-41
__
I denne forbindelse skal jeg nævne, at jeg
i sin tid sammen med PÅ Sabroe påtalte
redaktør Sundboes indfald på sønder-
jysk grund med opfordring til danske ar-
bejdere til at stemme på en tysk arbej-
derkandidat i stedet for at støtte dan-
skernes mand .H. P. Hanssen. Han
skrev, at H. P. Hanssen kunne være god
nok for »storbønderne og Højre og Ven-
stre«, en ikke for danske arbejdere.
Når m husker, hvor meget det gjaldt
for danskheden at samle det størst mu-
lige stemmetal, er det forståeligt,at man
måtte reagere mod dettevforsøg'på at
blande dansk partipolitik ind ved disse
valg. H. P. Hanssen selv tog også stærkt
til orde mod dette, angneb og sammen-
lignede meget betegnende Sundboes be-
søg i Sønderjylland med besøg af »en ko
i en po cellænsbutikc.
I
Affæ en og vor indgrben til fordel for
sønderj derne blev meget omtalt i bla-
dene, 0 i vo'r'partigruppe på Rigsdagen
førtes en ret hidsig debat herom. Men -
der skete ikke synderlig andet, end at
hver beholdt sin mening. Man kan' sige,
at det blæste op til orkan, men endte
som en sagte susen i skovens træer!
.4.
Uddrag af brev fra arbejdersekretær Peter Michel-
sen, Flensborg til Th. Stauning den 7. febr. 1912
»Med hensyn til den omtalte artikel af 4
partifælle Marott må jeg dog sige, at jeg
ikke forstår hans stilling; og ikke kan til-
slutte mig hans opfattelse om socialis-
mens nationale opgaver. Der kan aldrig
komme til at findes en neutral zone mel-
lem de enkelte stater hvor socialismen
ikke må forkyndes. Tværtimod! Netop
grænseområderne 'kan og skal aflægge
vidnesbyrd om, at vi mener det alvorligt
med vort fredsideal. Vi bør i stadig ud-
strækning stræbe efter, at stå hinanden
nærmere i grænseomráderne, i fælles-
skab arbejde for folkets befrielse, Men
i
det kan vi ikke hvis vi skaber en neutral
zone og på en måde erklærer denne for
tabu, for hellig og uantastelig. Nå,
måske
Ear
det kun et
fejltrin.
Den ening, De har givet udtryk for
overfor journalisten er også efter min
mening fuldstændig korrekt: vi har in-
gen ret til at blande os i en udenlandsk
partiorganisations specielle indenrigs-
politik, det må vi overlade til det parti
det drejer sig om selv og ganske alene.
Men det gjorde Sundbo jo slet ikke, men
skrev kun at Sønderjyllandsarbejdere
ved valget måtte give deres stemme til en

l
i 4
'i J
'. l
l i
l
l l
l
socialdemokrat; bgdet er en selvfølge
for en socialdemokrat.
Forhåbentlig vil denne storm i et glas
vand snart gå över uden at efterlade
yderligere ophidselse. Socialismen vil
sejre også i'SønHerjyllandtil trods for
enkelte lederes nieningsforskelle.
Bedste hilsen 1
Deres P.
Michelsen
___l___
Uddrag af Staunings svar til Michelsen den 20.
februar 1912
Sabroe-Sundbo-Marott-affæren synes
nu at være endtÅcher selvfølgelig gan-
ske enig med Dem i Deres betragtninger
over den 'sag og forstår ikke den nævnte
artikel af Marott, men derom må vi
naturligvis tale med ham på rette sted.
Med soc. hilsen i
Th. Stauning
Begge breve findes, i Socialdemokratiets arkiv
(ABA)
Uddrag af brev fra SPD's hovedbestyrelse til
Socialdemokratiet den 29. april 1912. Original i
Socialdemokratiets arkiv (ABA)
Vi sætter Dem
hervedi kundskab om
vore nordslesvigske partifællers klager
[over Marotts artikel »Socialdemokra-
tiet og Sønderjyderne« og Sabroes ud-
talelserl. At disse ytringer har skadet vor
agitation i
Slesvig,er let at begribe, idet
den borgerlige danske presse selvfølge-
lig tilstrækkeligthar udnyttet disse ytrin-
ger i kampen imod vore p'artifæller.
Det tyske socialdemokratiske parti
har i løbet af eri mere end 40 årig par-
lamentsvirksomlied gjort alt muligt for
at brændemærke alle uretfærdighederaf
den preussiske germaniseringspolitik.
Det er lige så vel trådt i skrankeme for
danskerne søm
forelsass-lothringerne og
for polakkerne. 'Men det tyske social-
demokratiske parti har herunder aldrig
negligeret den internationale socialismes
principper, og dette fører med sig, at der
i alle landsdele,laltså også i grænsedi-
strikterne, må gives lejlighed til at virke
for den demokratiske socialismes prin-
cipper. Vi anerkender ingen neutral
zone, hvor den borgerlige nationalisme
fár frit spil. 1
Som sagt, vi meddeler Dem dette, og
samtidig giver udtryk for vor glæde
over, at partifælle Stauning, som vi har
set af korrespondancen med partifælle
Michelsen, aldeles ikke billiger partifæl-
le Marotts
opfattelserog på en aldeles
loyal måde har bedømt partifælle Sund-
boes optræden. Vi er af den sikre over-
bevisning, at flertallet af de danske parti-
fæller er af
den opfattelse, at broder-
Diskussionen om internationalisme og nationalisme ,21
partierne i grænsedistrikterne må und-
lade alt, som kunne være egnet til at be-
rede vanskeligheder for den socialdemo-
kratiske agitation på den anden side af
grænsen.
Med socialdemokratiske hilsener
Hermann Müller
Uddrag af brev fra Stauning til SPD's hovedbe-
styrelse den 15. maj 1912. Udkast i Socialdemo-
kratiets arkiv (ABA)
Jeg kan forsikre Dem om, at det danske
Socialdemokrati fuldt ud anerkender det
arbejde, der er udført af vort tyske bro-
derparti for at værne og beskytte dan-
skerne, såvel som andre af magthaverne
undertrykte nationer, og de udtalelser
som d”hrr. Sabroe og Marott har frem-
sat, må derfor ikkelopfattes osm udtryk
for vort partis anskuelser om de på-
gældende forhold.
For at den ærede bestyrelse kan vide
at den nævnte adfærd ikke billiges her i
landet oplyser jeg, at Socialdemokra-
tiets rigsdagsgruppe har misbilliget de to
partifællers adfærd og taget en beslut-
ning, der forhåbentlig hindrer gentagel-
ser.
Partiets bestyrelse (forretningsudval-
get) har ligeledes misbilliget det skete, og
betegnet Sabroes og Marotts udtalelser
som værende i strid med Socialdemo-
kratiets opfattelse og administrationen
for den socialdemokratiske presse, ved
hvilken de nævnte partifæller er ansatte,
har ganske tiltrådt de misbilligelser, der
er vedtagne.
Da vi inden for partiets forskellige
ledelser er fuldt på det rene med at gen-
tagelser ikke kan tåles, er man selvfølge-
lig også forberedt på i fremtiden at tage
konsekvensen af de nu tagne beslut-
ninger, men forventer at der ikke skal
blive nødvendighed for videregående
skridt i fremtiden.
Overfor offentligheden er det til-
kendegivet i vort hovedorgan at Sabroe
og Marott står uden forbindelse med
partiet i de anførte udtalelser og jeg
håber, at partifællerne i Tyskland vil er-
kende at partiet loyalt har handlet så-
ledes som vort broderparti kunne kræve
det.
Det er en selvfølge, at de her givne op-
lysninger fra den ærede bestyrelse bør
tilgå partiledelsen i Slesvig-Holsten, men
jeg ville sætte pris på at de ikke under
nogen form meddeles offentligheden, thi
de vil i så fald berede os betydelige men
unyttige vanskeligheder.
Deres skrivelse vil blive forelagt i par-
tiets hovedbestyrelsesmøde, hvortil
d”hrr.,Sabroe og Marott har adgang.
Med soc. hilsen
Th. Stauning
Et hanefjed
Udateret udklip fra dagbladet »København« i
Socialdemokratiets arkiv (ABA)
Landet er
vort, så godt som det er de an-
dres (E. Marott).
Langsomt men sikkert nationaliseres den
socialdemokratiske verdensbevægelse.
Engang havde proletaren intet fædre-
land, det var en af forudsætningernefor
hans store mission, at han overalt i den
vide verden slet og ret var underklasse-
mennesket; hvad vægt skulle der ligge på
hans lasers nationale kulør? Og dog,
over den grå teori sejrer kuløreme, pro-
gram-dogmeme fejes til side af livet.
Forstandige socialdemokratiske førere
ser, at de ikke kan svinge bevægelsenud
i den tomme internationalisme uden at
berøve den selve livsluften; de kan hver-
ken overvinde det nationale eller und-
være det; det sociale spørgsmål er inter-
nationalt, men i hvert enkelt land er og
bliver det nationalt, en af nationens livs-
ytringer, et udslag af nationens kamp for
vækst og lykke. Atter og atter viser det
sig desuden ugørligt at stænge arbej-
deren ude fra den nationale samfølelse,
der vækkes af folkets glæder og sorger,
af dets festdage og dets ydmygelser.
Man kan nok så meget gøre arbejderen
til en international snob, han vil sande-
lig være med, når hans folk oplever no-
get.Og hvem oplever så dybt som man-
den af folket med det åbne sind? Men
det er sandelig ikke blot tale om følelser;
også i det praktiske liv er arbejderen
uforbedcrlig national, når man kommer
ham indenfor vesteknapperne. Vore so-
cialdemokraters rigsdagsmænd er fjender
af al beskyttelse på indenlandsk arbej-
de; men de er arge nationalister, når det
gælder om at skabe en dansk lokomo-
tivindustri -
pr. beskyttelse. Og deres be-
kendte polakvenlighed er et sjældent vel-
ment forsøg på at fordrive polakkerne
fra de danske roemarker. I virkelige
interessespørgsmål opfører arbejderne
sig nøjagtigt som andre mennesker, og
den fabel, at de ingen nationale interes-
ser har, begynder at forekommer dem
selv latterlige. Tilbage har vi da de natio-
nale æresspørgsmál; man har ihærdigt
og tilsyneladende med held vaccineret
arbejderne mod anfald af national æres-
følelse, en sygdom, der efter sigende
væsentlig optrådte hos statspræster, of-
ficerer, kanonkvinder og dekorerede
personer. I tillid til, at kuren virkelig var
slået an, rejste en svagt begavet so-
cialistredaktør i Esbjerg over grænsen
for at bistå tyske partifæller med refe-
rater og artikler. Han fik en varm mod-
tagelse, da han kom hjem; han blev
.modtaget af sine egne med al den hæder,

22 Internationalismen og krigsudbniddet
man forunder udøveren af et niddings-
værk. Hr. Marott greb lejligheden til at
proklamere den nationale aeresfølelse1
'
Socialdemokratiet. 0g hr. Sundboe
venner kom i en frygtelig klemme: H
Stauning forsnakkede sig; hr. Borgbjer
stak som sædvanlig sit kloge hoved i e
busk og forsikrede med værdig forfjarn
mTw.-:I
Internationalismen
1. verdenskrigs udbrud og de social-
demokratiske partiers passivitet overfor
dette til trods for alle de erklæringer, de
havde afgivet på Internationalens kon-
gresser før krigen, var en stor skuffelse
for arbejderbevægelsen. Partierne i
(F_
krigsførende lande deltog i »borgfred -
politikken«og det samme kom faktisk il
at gælde lidt senere for de neutrale lan-
de. Det var kun relativt små grupper, der
opretholdt oppositionen mod de he -
skende. Som regel var det venstrefløj -
organisationer som f.eks. bolsjevikker e
i Rusland og spartakisterne i Tysklanx .
I de skandinaviske lande blev det først og
fremmest de socialdemokratiske un -
domsorganisationer, der organisere e
modstanden mod krigspolitikke .
»Socialisten« var imidlertid ikke un -
domsforbundets blad -
det hed »Frem-
ad« -
men organ for de socialdemokra-
tiske diskussionsklubber, der fungere e
som en slags venstrefløj i Socialdem -
kratiet. Gerson Trier var på det tid*
-
punkt allerede en ældre herre, han hav-
de i 1880erne tilsluttet sig arbejder-
bevægelsen, var i 1889 blevet eksklude-
ret af og i 1901 genoptaget i Social-
demokratiet. Han var den betydeligste
marxistiske teoretiker i partiet. Marie
Nielsen var født i 1875 og var i 1914
lærerinde -
hun blev efterhånden mar-
xisternes vigtigste talsmand, især efter at
hun i 1916 afløste Gerson Trier som
hovedbestyrelsesmedlem. J. P. Nielsen
var på dette tidspunkt en af »Sociali-
stens« redaktører og internationalismen
var en integreret bestanddel i hans ideo-
logi. »Socialisten« havde et meget beske-
dent oplag, men det er oftest her man
ser
de klareste udtryk for en principiel dis-
kussion. 1
Borgbjergs og Staunings stærke frem-
hævelse af Danmarks neutralitet var i
overensstemmelse med landets øvrige
partier -
specielt regeringspartiet. Så-
ledes udtalte Zahle den 1. august 19143i
rigsdagen:
skelse, men i bedste modstrid med sand-
heden, at broder Sundboe ingenting hav-
de gjort.
Hr. Marott gav straks buskmanden
svar på tiltale. I den nationale program-
artikel, hvoraf vi i går gengav nogle
brudstykker, slår han eftertrykkeligt det
nye løsen fast:
og krigsudbruddet
»Ministeriet, der er kaldet til sin an-
svarsfulde plads med en bestemt opgave
i vor indre politik, ved sig i dette øjeblik,
da en truende verdenskrig har fyldt alle
sind med bekymring, i overensstem-
melse med rigsdagen, når den erklærer,
at Danmarks eneste politik under de
allerede indtrådte forhold og under en-
hver eventualitet, som kan indtræde, er
iagttagelse af den strengeste neutralitet,
ligelig til alle sider«.
Dermed var Socialdemokratiets
ledelse gået ind på »borgfredspoli-
tikken«, selv om partiet for fuld kraft
arbejdede for at få Internationalen til at
fungere igen -
der findes over 5000 do-
kumenter til belysning af dette i Social-
demokratiets arkiv. Hvad angår græn-
sespørgsmålet overbeviste partiledelsen
sig om, at SPD stadigvæk stod på selv-
bestemmelsesrettens grund hvad angår
Nordslesvig. Utvivlsomt var samarbej-
det med SPD ikke blevet så intimt un-
der krigen, som det faktisk blev, hvis
ikke Socialdemokratiet havde været sik-
ker på SPD i dette spørgsmål. Det gik
ud fra, at SPD efter krigen ville få af-
gørende indflydelse på Tysklands rege-
ring og derefter opfylde sit løfte. Opret-
holdelsen af neutraliteten var derfor ikke
kun i overensstemmelse med landets
almene interesser, men også hvad angår
det nationale spørgsmål, var det partiets
argumentation. Men havde argumen-
tationen omkring internationalismens
indhold ikke ændret sig næsten umær-
keligt efter krigsudbruddet?
For nationens skyld!
Soeialisten, København, 11., årg. 1913/14.
Nr. 12 (juni 1914)
I nationens navn og for dens æres skyld
har Amerikas fristater i disse dage er-
klæret Mexiko krig, og Mexiko kan for
»landet er vort så godri'sernder er de
andres -
bør og skal i til:fald blive det1
gennem vor fælles kampe.
Landet er vort, siger
i
. Marott. Lan-
det er vort, altså vil vi 11 ve del i dets go-
der. Landet er vort, altsålvilvi holde dets
ære
højt]og tage de pligter, som et dyre-
bart eje pålægger.
sin nationale æres skyldlpå ingen måde
bøje sig for sin mægtigenabo. Begge
nationers ære er krænket og kun al en
krigs vederstyggelighed h' i stand til at
udslette krænkelsen. 1
For nationens æres uskyld! -
Mon
nogen mere tror på denne frase? Mon
diplomaterne kan se hinandtm i øjnene
uden at Smile, når de taler om nationens
krænk e æresfølelse? De ved -
og alle
ved, at an slås ikke om ære, men om
profit?
For den engelske nations æres skyld
måtte England tilintetgøre Boerrepub-
likkerne og sikrede sig derved-diamant-
lejerne i Transwaal og Orange; -
for den 1,
tyske nations æres
oglfriheds skyld
måtte Prøjsen i 64 nødvendig straffe
Danmar s kontraktbrud med krig og
vandt sg derved Kiel, osv. osv. Kri-
genes egentlige og sande grund er rov-
drift.
I nationens navn har man røvet, stjå-
let og myrdet, begået de frygteligste
ugerninger verden over gør det end-
nu.
For nationens skyld forat opret-
holde de vældige stående hære, der skal
sikre d ns beståen, -forarmes folket.
Kødet p les det af kroppen, men til gen-
gæld får det en
jernrustning om det rang-
lende skelet. i
Til nationens pris har kongerlevet, of-
ficerer og børsmatadoret skålet og talt,
digtere sunget, præster .'præketog den
menige and kæmpet, lidt og tålt!
Og h ad er det så foren verdensgud-
dom, der kræver så intensiv dyrkelse og
så blodige ofrel? :
En nation! Hvad er det? Er det de
politiske grænser, der bestemmer natio-
nen? HVOr hører danske, polakker og
franskmænd i Tyskland hen? Eller er
det sproget, der er »Nationens« kende-
mærke? -
men hvad er da det schweizi-
ske, russiske og østrigSke folk? Eller
skal vi søge fælles afstamning for natio-
nen? Men er da Amerikasfristater, hvor

Callesen socialdemokratiet og_internationalismen

Callesen socialdemokratiet og_internationalismen

Recommended

Recommended

More Related Content

What's hot

What's hot (6)

Viewers also liked

Viewers also liked (20)

Similar to Callesen socialdemokratiet og_internationalismen

Similar to Callesen socialdemokratiet og_internationalismen (20)

More from SFAH

More from SFAH (20)

Callesen socialdemokratiet og_internationalismen