Aarbog 15 1985_andersen_arbejderhverdag_og_arbejdersubjektivitet

Arbeiderhverdag og
arbeidersubiektivitet:
Henimod en arbeiderhistorie
»fra neden«
-
Nye tendenser i arbeiderforskningen
Af Svend Aage Andersen
» Til omskrivning af det her mente område anvendes almindeligvis talrige og i deres
betydning svampede begreber: »mentalitet«, »ideologier«,»kultur«, »forestillin-
ger«, »verdenssyn«,»bevidsthed«. Begrebet subjektivitet er disse begreberoverle-
gent den', at det omfatter to betydningspoler:for det første den ure/lekterede sub-
jektivitet, som finder sit nedslag i adfærdsformer,indstillinger og i sproget, men
for det andet ogsåbevidstheden i dens forskelligeformer (identitet, kritisk bevidst-
hed, klassebevidsthed)«.
(Luisa Passerini 1980.' 214)
'
»Den allerførsteopgave for den revolutionære propaganda måtte være den at for-
stå og at tage hensyn til modsigelseme i arbeideren, at acceptere den kendsgerning,
at det ikke var en klar revolutionær vilje der var blevet tilsløret eller vildledt, men
at det revolutionære element i den psykiske struktur dels var uudviklet, dels var
gennemtrængt af modsatrettede, reaktionære strukturelementer. (.. .
) Den revolu-
tionære bevægelseundervurderede betydningen af de tilsyneladende uvæsentlige
dagligdags-vaner; ofte udnyttede den dem helt forkert. Det småborgerligesovevæ-
relse, som »proletaren«anskaffer sig så snart han har mulighedfor det, ogsåselv
om han ellers er revolutionært indstillet, den dertil hørende undertrykkelse af
kvinden, ogsåselv om han er kommunist, det »anstændige«søndagstøj,stive dan-
setrin og tusind andre »bagateller«har uden sammenligning mere reaktionær ind-
flydelse end tusindvis af revolutionære taler og flyveblade kan opveje. (.. .
) Vi må
være mere, meget mere opmærksommepå disse ting i hverdagslivet«.
(Wilhelm Reich (1933), her 1974: 100 f)
Dersom det felt, som den italienske historiker Luisa Passerini i citatet beteg-
ner som »subjektivitet«,nu endelig er kommet i forskningens fokus, ville det
antagelig have glædet Wilhelm Reich, hvis han havde levet. Måske var Reich
197

forud for sin tid, da han i begyndelsen af 30'erne fremhævede, at problemet
omkring klassebevidsthed ikke længere kunne formuleres løsrevet fra arbej-
dernes hverdagsliv. Under alle omstændighederer problemstillingen stadig
aktuel (jfr. også diskussionen i Cerutti/Claussen/Krahl/Schmidt 1971, der
påviserutilstrækkeligheden i Lenins og Lukacs' fortolkning af den såkaldte
»subjektivefaktor«, i historien). Rudolf zur Lippe har -iøvrigt helt i Reichs
ånd -
talt om »subjektivitetsom en objektiv faktor«, som ogsåslår sig ned i de
samfundsmæssige strukturer (zur Lippe 1974). Andre har talt om en udskift-
ning af det snævre klassebevidstheds-begreb med begreber som »kulturel
identitet« (Niethammer 1982: 32) eller »mod-hegemoniale kulturformer«
(Sider 1982: 135).
Disse omfortolkninger af gamle begreber er imidlertid kun et enkelt udtryk
for de strømninger, der i de sidste år i stigende grad har forskudt forskningsin-
teressen mod felter som »hverdagshistorie«,»kultur- og mentalitetshistorie«,
»historie fra neden«, »historisk adfærdsforskning«, »historisk antropologi«,
eller hvad man nu vælger at kalde det. Medens man i arbejderforskningen i
1970'erne hovedsagelig interesserede sig for arbejderbevægelsens organisato-
riske og politiske udvikling, er der i de senere år sket en drejning mod den
»proletariske livssammenhæng« under og udenfor den traditionelle
organisations- eller idéhistorie. Forskerne har i denne udvikling dels rettet
opmærksomhedenmod arbejderklassens levevilkår og sociale situation og dels
i højere grad inddraget arbejdernes hverdagsadfærd og bevidsthedsformer.
Hvor udforskningen af arbejdernes objektive situation i vid udstrækning in-
debar en videreudvikling af de eksisterende kvantitative metoder (bl.a. under
anvendelse af EDB og s.k. »kvantitative biografien), aktualiserede interessen
for arbejderne som subjektivitet først og fremmest en inddragelse af nye kvali-
tative metoder og s.k. »bløde kildegrupper«(erindringer, interviews, dagbø-
ger m.m.).
Sigtet med denne artikel er ikke at give et samlet og dækkende internatio-
nalt overblik over arbejderforskningcns aktuelle stade. Hensigten er alene at
skitsere de strømninger og udviklingslinjer, som peger i retning af en »arbej-
derhistorie fra neden«, at belyse dem med konkrete studier og at diskutere
nogle af de teoretiske og metodiske problemer, som rejser sig i forbindelse
med denne udvikling.2 Da jeg andetsteds kort har givet et overblik over den
hjemlige udvikling (Andersen 1984), vil jeg her hovedsagelig holde mig til den
udenlandske arbejderhistorie. Først vil jeg ved en gennemgang af forskellige
lande (især England og Tyskland) vise, hvordan den stigende interesse for
dagliglivshistorien tilsyneladende er en international tendens i tiden. Dernæst
vil jeg gennem belysningen af en række forskellige faglige indfaldsvinkler og
metoder anskueliggøre,hvordan der desuden er tale om en mere eller mindre
udtalt tværfaglig tendens. Endelig vil jeg i artiklens slutning gøre rede for
198

nogle af hovedsynspunkteme i den diskussion, der har været ført om denne
nye form for socialhistorie »fra neden«.
Opbruddet fra »organisationsperspektivet«
Opbruddet fra den type »organisationshistorie«,der især beskæftigede sig
med arbejderbevægelsenshistorie påledelses- og idéplan,foregik i Vesttysk-
land op gennem 1970,eme. Et første centralt forsøg påopgør var Michael Ve-
sters Die Entsthehung des Praletariats als Lemprozess (1970), der i stedet for at
fortabe sig i idéhistorien søgte at nå frem til en materialistisk forståelse af teo-
ridannelser og strategier. Ved at gåud fra arbejdernes liv, deres kampe, kamp-
erfaringer og kommunikationsformer, og derudfra forstå teorier og strategier,
ville Vester -
inspireret af E.P. Thompson (1963) -
nå ud over den reduktion-
isme, der lå i den gængse idéhistoriske betragtning af socialismen og klassebe-
vidstheden (Vester 1970: 229).
Et andet centralt studie var Karl Heinz Roths bog om Die »andere«Arbei-
terbewegung (1974), der betonede beskæftigelsenmed masserne, »basis«,men
trods alt ikke rigtig fik klargjort formidlingerne mellem basis og ledelse, mel-
lem arbejderklassen og arbejderbevægelsen. Samtidig modstillede Roth i
bogen to grupper af arbejdere; de kvalificerede »fagarbejdere«,der opfattedes
som reformistiske og som dominerende ifagforeninger og partier, og de ukva-
liñcerede »massearbejdere«, der blev opfattet som de ikke-integrerbare og po-
tentielt revolutionære.
Bl.a. disse studier var med til at rejse kravet om en forskning, der klarlagde
sammenhængen mellem den politiske bevægelse og den sociale situation: kon-
krete undersøgelser af, hvad det var for sociale betingelser og erfaringer, der
egentlig frembragte (eller hæmmede) arbejdernes beredskab til organisation
og aktion (jfr. Peukert 1978).
Netop denne problemstilling -
sammenhængen mellem arbejderklassens
socialhistorie og arbejderbevægelsens historie (forståetsom klassens bevidst-
gørelsesproces) -
var udgangspunktet for Erhard Lucas undersøgelse Zwei
Formen von Radikalismus in der deutschen Arbeiterbewegung (1976). Bogen var
samtidig et forsøg påat gendrive Roths »massearbejder-tese«, der faktisk alle-
rede fandtes hos Otto Rühle, hvis Illustrierte Kultur- und Sittengeschichte des
Proletarials (1930) fortjent blev »genopdaget«(optrykt i to bind, 1970-77). I
Italien blev massearbejdertesen fremført af Bologna og Cacciara (1973).
Centralt for Lucas står forsøget på at sammenknytte analysen af arbejder-
nes levevilkår (»Lageanalyse«) med aktionsbeskrivelsen, dvs. arbejdernes ak-
tionsdeltagelse i revolutionstiden 1918/19. I forsøget påat efterspore formid-
lingsled mellem arbejderliv og klassehandling holder Lucas sig ikke som så
mange andre (f.eks. Schröder 1978) udelukkende til produktionssfærenog de
ydre rammebetingelser, men inddrager en lang række forhold i- reproduk-
199

tionsområdet: arbejdsformer, boligsituation, kvindernes og de unges stilling,
seksualitet, fattigvæsen, fritidsadfærd og kommunikation samt former for kri-
minalitet mm. Undersøgelsensførste del opfatter Locas selv som et forsøgpå
at udfylde Negt/Kluges kategori »proletarisk livsvirkelighed« historisk-
empirisk. Denne forskydning væk fra organisationsanalysen over mod arbej-
dernes sociale virkelighed b'etegnede ganske rigtigt en ny problemorientering.
Men alligevel forblev undersøgelsen helt påde kollektive datas niveau, således
at arbejdernes livsverden næppe blev synlig i alle disse gennemsnitsdata, der
blev opstillet.
I sin undersøgelse sammenligner Lucas to af arbejderradikalismens høj-
borge, Remscheid og Hamborn i Ruhrområdet, der var underkastet de samme
rammebetingelser, men alligevel frembragte helt forskellige livsformer og helt
forskellige modstandsformer mod et kapitalistiske system. I Remscheid, der
havde en lang håndværkstradition, dominerede en radikalisme, som udtrykte
sig gennem parti og fagforening og var fast organiseret gennem disse. I Ham-
born, der var uden tradition, bestod arbejderklassen i høj grad af arbejdsim-
migranter fra Østpreussen, Polen og Böhmen, der var vanskelige at få til at
organisere sig, men i stedet under novemberrevolutionen udviklede en revol-
teagtig massebevægelse med økonomiske mål. Ingen af disse to arbejdertyper
må imidlertid idealiseres på bekostning af den anden, fremhæver Lucas med
kritisk bråd mod Roths idealisering af »massearbejdertypen«.
I forklaringen af de to former for radikalisme i bogens tredje del peger Lu-
cas bl.a. på Hambom-arbejdemes diskontinuerlige livslinje og usikre frem-
tidsperspektiv som en afgørende forklaringsfaktor. Desuden peger han på
muligheden af, at Hamborn-arbejdernes agrare mentalitetsbaggrund kan
have påvirketaktionerne dér.
Et skandinavisk forsøg påen sådan eftervisning af det materielle grundlag
for en lokal arbejderradikalisme er svenskeren Lennart K. Perssons undersø-
gelse af arbejderbevægelsen i Bohuslän (1984).
Samme udgangspunkt som Lucas har ogsåMichael Grüttner, der i sin un-
dersøgelse af Hamburg-havnearbejdemes socialhistorie, Arbeitswelt an der
Wasserkame (1984), vil afdække »struktursammenhængen mellem social si-
tuation (»Lage«), social bevægelse og kollektiv mentalitet«. Ogsåhos Grütt-
ner drejer det sig om at efterspore årsagertil en påfaldendemilitans. Ligesom
hos Lucas er undersøgelsen opdelt ito hoveddele, en første del, hvor havnear-
bejdemes arbejds- og livsforhold beskrives, og en anden del, hvor Grüttner
gør rede for havnearbejdernes arbejdskampe og organisation. Koncentratio-
nen på de lokal- og branchespecifikke særegenheder opfatter Grüttner netop
som et velegnet middel til »at overvinde den traditionelle historiske betragt-
nings fugleperspektiv og nå mest mulig tæt ind påde arbejdende klassers tæn-
ken og handlen« (5.12).
I billedet af de ufaglærtearbejdere har det været en almindelig opfattelse, at ›
200

deres konfliktberedskab var reduceret, b1.a. som følge af, at de i arbejdspro-
cessen var lette at skifte ud med andre. Her viser Grüttner imidlertid, at
havnearbejdeme slet ikke passer ind i dette billede af et indifferent og kon-
fliktsky arbejderlag. Muligvis skyldes dette, at havnearbejdeme var en usæd-
vanlig gruppe blandt de ufaglærte.
»Men så ville den følgeslutning ligge nær, at differentieringen mellem kvalificerede og
ukvalificerede arbejdere først og fremmest endelig kun er en meget grov kategorisering,
hvis forklaringskraft for udviklingen af fællesskabsbevidsthed og konfliktevne ville være
ringere end normalt antaget.«
(Grüttner 1984: 14)
Gennem en detaljeret skildring af forskellige arbejdsforhold i forskellige sek-
torer af havnen viser Grüttner imidlertid, at visse arbejdergrupper (især de
folk der lossede og lastede) var mere tilbøjeligetil at konflikte end andre (kaj-
arbejdere, maskinpassere).
Selv om Grüttner gør mest ud af arbejdskampene, giver afhandlingen et
usædvanligt godt indblik i arbejdernes erfarings- og livsverden. Den viser
bl.a., at løsarbejdet ikke kun førte til fattigdom, men at arbejderne netop også
forstod at skaffe sig frirum, som de hårdnakket forsvarede overfor arbejdsgi-
verne (jfr. ogsåAnders Björklunds undersøgelseaf Göteborgs havnearbejdere
1984). Grüttner har i et andet studie (l984b) forsøgt at indkredse havnearbej-
dernes særlige livsstil ved hjælp af Oscar Lewis begreb om en »fattigkultur«.
Som ogsåBjörklund har gjort det med Göteborg som eksempel, kan Grüttner
her vise, at forholdet mellem denne »proletariske hverdagskultur« og »den
socialdemokratiske arbejderbevægelseskultur«(der især byggede på én be-
stemt arbejdertype, nemlig den protestantiske fagarbejder) påingen måde var
gnidningsfrit.
Den her med Lucas' og Grüttners studier eksemplificerede udvikling hen-
imod arbejdernes hverdagsvirkelighed har i den vesttyske arbejderforskning
været en generel tendens (jfr. flg. forskningsoversigter: Tenfelde 1978, 1984;
Haumann 1982; Langewiesche 1982; Mooser 1984). Denne drejning har først
og fremmest givet sig til kende i form af en lang række regional- og lokalhisto-
riske studier (jfr. f .eks. Peukert 1978, der bl.a. taler om en »socialistisk hjem-
stavnshistoriect). En arbejdsgruppe ved projektet »regional socialhistorie« i
Konstanz har stillet krav om »et fundamentalt perspektivskifte«,hvor histo-
rien ikke mere ses fra »oven«, men fra »neden«, dvs. ud fra den jævnebefolk-
nings synsvinkel (Arbeitsgruppe des Projekts »Regionale Sozialgeschichte
1981; Frei m.fl. 1982). Ved siden af talrige organisationshistoriske studier er
der således fremkommet en række undersøgelseraf arbejdernes levevilkår og
sociale situation (jfr. b1.a. flg. samlebind Reulecke/ Weber 1978; Niethammer
1979; Conze/Engelhardt 1979, 1981 ; Huck 1980; Langewiesche/Schönhoven
1981; Mommsen/Schulze 1981; Evans 1982; Bergmann/ Schörken 1982;
201

L..-
im.
Åkñw
...7*
I Das Argument: særbind om »Arbeiteralltag«
har Heiko Haumann samlet en række artikler,
der viser de nye veje i historieskrivningen.
A R R - Der er bl.a. artikler om tjenestefolk pålandet,
disciplineringen af arbejderne på fabrikken,
*
livet i arbejderfamilierne og om forholdet
'
mellem land og by.
Titelbilledet til Anne-Kathrin Rehms Stadt-
teil Geschichte (Hamburg 1980). Forfatteren
har gennem samtaler med beboere i Falken-
riedkvarteret i Hamburg forsøgt at opspore
og dokumentere disse beboeres hverdagshis-
torie. På grundlag heraf fremstiller hun kvar-
terets historie, set ud fra beboernes synsvin-
kel.
202

Herzig m.fl. 1983). Undersøgelser af denne type finder man desuden i tids-
skrifter som Archiv für Sozialgeschichte og Geschichte und Gesellschaft. Det er
studier, som beskæftiger sig med arbejderbevægelsens socialhistoriske grund-
lag, med arbejdernes regionale og sociale herkomst, aspekter af levestandar-
den, arbejdsforhold, boligforhold og fritidsadfærd. En del af disse undersø-
gelser beskæftigersig kun med arbejdernes ydre livsbetingelser, mens andre
går nærmere ind på erfaringsformer og levevis. Specielt Alf Lüdtke (1978,
1979) har slået til lyd for en erfaringscentreret arbejderhistorie. Men som bl.a.
Grüttners studier kan bevidne, har interessen for arbejdernes subjektive erfa-
ringer og hverdagsverden generelt været stærkt tiltagende. Set i forhold til
den dominerende tendens med studier af arbejdernes levevilkår,hvori arbej-
derbefolkningen ikke eller kun i ringe grad optrædersom handlende subjekter
(feks. Schomerus 1977, Borscheid 1978), markerer denne interesse et tydeligt
terrænskifte.
En hel del studier har haft form af protest- og konfliktundersøgelser(b1.a.
Tenfelde/Volkmann 1981 og Puls 1979), og især har der været stor interesse
for hverdagsliv og modstandsformer under nazismen (jfr. bl.a. Peukert 1980;
Peukert/Reulecke 1981; Mason 1981 og Broszat m.fl. 1977!). Ved siden af
disse tyngdepunkter har man endvidere kunnet iagttage en stigende interesse
for de mere informelle strukturer i arbejderklassen. Eksemplevis har Niet-
hammer og Brüggemeier (1976) studeret den »halvåbne familiestruktur« hos
minearbejderne, og Jane Günter (1980 hverdagslivets former i arbejderbe-
liger i Eisenheim. Ligeledes går Klaus Tenfeldes studier af minearbejderkul-
tur ind på forskellige aspekter af arbejdernes samværs- og omgangsformer
(Tenfelde 1977, 1979).
Endelig må det nævnes, at den historiske familie- og kvindeforskning na-
turligvis også må bevæge sig ind på hverdagslivet og arbejderbefolkningens
subjektive indstillinger (jfr. overbliksfremstillingen i Rosenbaum 1982). Et
vigtigt samleværk er Hausen 1983. Nævnes i denne sammenhæng kan dog
også folkelivsforskeren Ingeborg Weber-Kellermanns Frauenleben im 19.
jahrhundert (1983) samt Margarete Fleckens Arbéiterkinder im 19. jahrhun-
dert (1981).
Den engelske »kulturmaterialisme«
Blandt de engelske historikere har frem for alt E. P. Thompson været med til
at udvikle en s.k. »kulturmarxistisk« historieskrivning. I debatten om leve-
standarden under den industrielle revolution i begyndelsen af 1800-tallet var
det dog økonomihistorikeren Eric I. Hobsbawm der først anfægtede »opti-
mistemes« overvejende statistiske argumentation. Hobsbawn lagde vægt på
industrialiseringens sociale omkostninger og pointerede, at ogsåbeskæftigel-
sessituationen måtte tages med ind i billedet. (jfr. sammenstillingen af debat-
203

ten hos Taylor 1975). En række økonomisk skolede historikere mente med et
utal af tabeller og indekser over lønninger og priser at kunne påvise,at den
materielle levestandard var blevet forbedret gennem industrialiseringen. Iføl-
ge Hobsbawm kunne spørgsmålom »livskvalitet« dog ikke afgøresud fra rent
kvantitative termer. Foruden de kvantitative forandringer måtte ogsåde kva-
litative, befolkningens subjektive reaktioner, samt de ikke-materielle faktorer
tages med i betragtning.
I pionerværket The Making of the English Working Class (1963) anlæggerE.
P. Thompson en »way of life approach«påproblemstillingen, der derved i høj
grad kompliceres. Thompson opponerer mod en økonomisk historieskriv-
ning, der ofte behandler de implicerede arbejdere som arbejdskraft, som mi-
granter eller som data for statistiske rækker, men ikke som subjektivitet. Her-
overfor betoner han arbeiderbefolkningens eget værdisystem og egne erfa-
ringsformer, dens normer og kulturtraditioner. Den industrielle revolution
ser han som en smertefuld proces, der nødvendigvis må ødelæggetraditionelle
livsmønstre, der er knyttet til de gamle produktionsmåderog de dermed sam-
menhængende lokalsamfund og karakteristiske livsformer. F .eks. ødelagde
den nye industrielle arbeidsdisciplin gamle præ-industrielle arbejdsrytmer.
Blandt arbejderne kunne der være modstand mod den nye fabriksdisciplin, og
kampen mellem gamle og nye livsformer forekom ofte indenfor ét og samme
arbeidersamfund. Enhver vurdering af livskvaliteten, konkluderer Thomp-
son i det centrale kapitel om »community«,må inddrage »den totale livsople-
velse, de mangfoldige tilfredsstillelser eller afsavn, kulturelle såvel som mate-
rielle«, hos de berørte mennesker:
»I årene mellem 1780 og 1840 måtte det britiske folk affinde sig med en oplevelse af, at
forholdene blev mere og mere elendige, selv om det er muligt at vise en lille statistisk for-
bedring i materielle vilkår«.
(Thompson 1963: 486)
En række af de problemstillinger, som Thompson allerede tog op i 1963, er
senere blevet taget op af en lang række andre forskere, både i England og i
andre lande. F .eks. er Michael Vesters Die Entstehung desProIetariats als Lern-
prozess (1970) i mange henseender en omskrivning af Thompsons hovedværk,
'omend tilsat en ny teoretisk dimension. Formidlet gennem Vester var
Thompson således med til at give »erfaringshistorien«et kraftigt skub fremad
i BRD.
I de følgende år fulgte der en sand eksplosion af socialhistoriske studier i
forskellige aspekter af »popular culture«: ølhuse, pubs, metodisme, kirke
bands, gadefodbold, hestevæddeløb, hasardspil, markeder, søndagsskoler,af-
holdsbevægelser, varietéer, Chartisme, ungdomsbevægelser, »alfabetise-
ring«, biblioteker, ferie mm. Det vil føre for vidt her at komme nærmere ind
på denne righoldige litteratur, men en god kort oversigt findes i Pollard 1979.
204

Centrale artikelsamlinger er Yeo/Yeo 1981, Bennett/Martin/Mercer⁄-
Woolacott 1981 og Waites/Bennet/Martin 1982.
En del af disse studier beskæftigede sig ogsåmed folkelige protestformer,
sådan som de f .eks. kom til udtryk i »riots« og gadeopløb.Gennem opråbog
slogans, som kan genfindes i arkiverne, og gennem retsdokumenter med de
afhørtes udsagn er det muligt at få kendskab til, hvad folk tænkte, og hvilke
idealer, der foresvævede dem. Ogsåher gik E. P. Thompson i spidsen med sit
studie The M oral Economy of the English Crowd in the 18th Century (1971), og
han viste, sammen med andre, at der i folket fandtes en uafhængigkultur med
sine egne moralske forestillinger og sit eget værdisystem.I dette studie udvik-
lede Thompson sin konception »moralsk økonomi«, som viser tilbage til den
før-industrielle folkemængdes forestillinger om en retfærdig fordeling af go-
deme, og som stilles i modsætning til den »kapitalistiskeøkonomi«. Begrebet
har senere vundet bredt indpas i den europæiske forskning og udgør i dag en
central indfaldsvinkel i undersøgelser af underklassens konfliktpotentiale og
protestadfærd (jfr. f.eks. den af Detlev Puls udgivne artikelsamling 1979). Et
vidnedsbyrd om aktualiteten i begrebet er også,at det nu tilsyneladende op-
tages i den østeuropæiskedebat (jfr. Kuczynski 1984). I et tredje vigtigt ar-
bejde, artiklen Time, Work-Discipline and Industrial Capitalism (1967) har
Thompson anslået et tema, som siden har været taget op i utallige studier
(feks. Reid 1976 og vesttyskerne Lüdtke 1980 og Reulecke 1976). Det drejer
sig her om de ødelæggende virkninger, som industrialiseringen havde for be-
folkningens levemåde og den overleverede folkekultur. I stedet for den histo-
risk uspeciñkke term »folkekultur« anvender Thompson i artiklen Patrician
Society, Plebeian Culture (1974) begrebet »plebejiskkultur« om de folkelige
livs- og erfaringsformer i overgangsfasen til kapitalismen. Endelig kan studiet
Folklore, Anthrapology and Social History (1978) ses som et udtryk for den
orientering over mod social- og kulturantropologiske arbeidsmåder,som i
disse år begyndte at vise sig hos nogle socialhistorikere (herom hos Medick
1984).
To andre personer er af stor vigtighed i udviklingen af den engelske »kul-
turmaterialisme« (der må foretrækkes som betegnelse frem for Richard John-
sons
»kulturalisme«-begreb),nemlig Richard Hoggart og Raymond Willi-
ams. Bøgersom Hoggarts The Uses ofLiteracy (1957) og Williams' Culture and
Society (1958) var vigtige forudsætninger for den kulturanalyse, som i
1970'erne blev udviklet på Centre For Contemporary Cultural Studies
(CCCS) i Birmingham. Betydning fik de først og fremmest ved at redde kul-
turbegrebet fra en snæver elitær brug, ved analysen af arbejderkulturen »in-
defra«, og ved at definere kultur som en hele tiden klassespecifikt prægtet »hel
livsmåde«. Gennem denne opfattelse af kultur som en »levet klassepraksis«
blev analysen af den materielle verden indoptaget stærkere i kulturanalysen.
205

Birminghamskolen og den strukturalistiske
inspiration
I beskæftigelsen med arbejderkulturen havde de engelske historikere i høj
grad lagt vægt påden empiriske udforskning af sammenhænge -
men dog også
usamtidigheder og diskontinuiteter -
mellem de førkapitalistiskeunderklas-
sers kultur og industriproletariatets kultur (jfr. oversigten hos Steams 1980). I
slutningen af 60,erne skete der imidlertid et interesseskift hos de marxistiske
historikere fra den historisk-empiriske rekonstruktion af de folkelige kampe
over mod mere teoretiske positioner, frem for alt repræsenteret af den franske
»strukturalisme« (Althusser, Poulantzas). »Det nye venstre« åbnede sig i det
hele taget for en lang række forskellige strømninger i Frankrig, Italien og Tys-
kland (Lukacs, Frankfurter-skolen, Gramsci, Sartre, Barthes, Lacan,
Annales-skolen o.a.).
Denne udvikling med dens stærke betoning af behovet for teori gjorde sig
gældende i flere »venstreorienterede« forskningsmiljøer, men frem for alt ved
CCCS og blandt de socialistiske historikere i History Workshop-bevægelsen.
Det var især folk som Gareth Stedman Jones (1976) og Richard Johnson
(1978), der understregede kravet om teori. Johnsons kritik af E. P. Thompson
og de øvrige »kulturalister« fik snart de to parter til at tøme sammen i en til
tider meget skarp debat (jfr. debatindlæggeneiHistory Workshopfournal nr.
6, 7 og 8 (1978-79), Clarke/Critcher/Johnson 1979, Thompson 1978b, Sa-
muel 1981 samt gennemgangene hos Kaarsholm 1982, Knudsen 1983 og
Drotner 1983).
I udviklingen af kulturanalysen hentede CCCS inspiration fra flere forskel-
lige fagområder.I betydningsanalysen byggede man frem for alt på en
strukturel-semiotisk tradition. I analyserne af subkulturer (og her især af nu-
tidige arbejder-ungdomskulturer) blev der trukket på sociologiske og social-
antropologiske traditioner, kendt fra bl.a. 30'emes Chicago-skole, hvor feltar-
bejde og deltagerobservation udgjorde fremtrædende metoder. Betydningen
af disse kvalitative teknikker for f.eks. .studietaf arbejde fremgårbl.a. af Pam
Taylors og Paul Willis studier. I sin undersøgelse af tjenestepiger i mellem-
krigstiden understreger Taylor, at »den subjektive erfaring«er »en dimension
af historien«, som hun kun har kunnet få med gennem »kvindernes beretnin-
ger med deres egen sprogbrug«(Taylor 1976: 143). Den »kvalitative« sociolo-
gis metoder er dog frem for alt blevet udnyttet af Willis i hans arbejderetno-
grafiske studie Learning to Labour (1977). I denne undersøgelseog i flere min-
dre artikler analyserer Willis arbejdspladsens kulturformer, »kulturen på
værkstedsgulvet«. Willis kaster her lys over hidtil oversete aspekter af arbej-
deradfærden, f.eks. ved at afdække forskellige former for resistens mod autori-
teter og mod disciplinering, eller ved at belyse arbejdernes forsøg påat opnå
informel kontrol med arbejdsprocessen. Desuden påviserhan nogle normalt
206

mindre »velsete« træk ved arbejderkulturen -
sexistiske attityder, maskulin
selvforherligelse 0.1ign.
Willis og Birmingham-skolens øvrige subkultur-analyser er i de senere år
blevet intensivt reciperet i bl.a. Vesttyskland og Sverige, hvor de især har haft
stor betydning for udviklingen af ungdomskulturstudier. Men kulturstu-
dieme har ogsåhaft inspirerende betydning for mere historiske arbejderstu-
dier. Et eksempel herpåer den svenske etnolog Anders Björklunds undersø-
gelse af forskellige former for resistens hos Göteborgs havnearbejdere mod
arbejdsgivernes og fagets krav. Bl.a. med inspiration i Willis afdækker Björk-
lund diverse former for modstand (»uorden«, disciplinbrud mm), som vel at
mærke kom til udtryk ikke på organisatorisk, men på informelt plan (Björk-
lund 1984). Netop denne forskydning af interessen fra de institutionaliserede
og organiserede former for modstand til de mere informelle og »spontane«
modstandsformer, er et vigtigt karakteristika for den nye historie »fra neden«.
'
History Workshop-sammenslutningen, der herhjemme er kendt gennem
introduktioner i Fortid og Nutid, Kritiske Historikere og Den jyske Histori-
ker, har først og fremmest fungeret som koordinering af en række historieakti-
viteter udenfor universitetsmiljøerne (lokale historieværksteder, regionale
arbejderhistorie-selskaber, kvindehistoriske grupper, oral history grupper,
erindringsgrupper osv. osv.). Ud over tidsskriftet History Workshop journal
har sammenslutningen lanceret en række studier i »people'shistory«,bl.a. Sa-
muel 1975, 1977, 1981; SamueVStedman Jones 1982 og White 1980. I The
Common People (1984) har I. F. C. Harrison rekonstrueret folkets historie fra
1066 til i dag, sådan som den arbejdende befolkning selv oplevede hverdagsli-
vet.
Om interessen for almindelige menneskers historie vidner ogsåde mange
socialhistoriske tidsskrifter -
Past and Present, Social History, History Work-
shop journal og Oral History. Nævnes må selvfølgelig også Society for the
Study of Labour History og dets Bulletin.
Flere nyere studier har understreget betydningen af de store interne skel
indenfor den britiske arbejderklasse. Dette har bl.a. vist sig i en lang og vigtig
debat om det s.k. »arbejderaristokrati«,et særligt øvre lag af arbejderklassen,
der ikke blot blev bedre betalt og bedre behandlet, men ogsåblev betragtet
som mere »respektabelt«og politisk mere moderat end den store proletariske
masse (se bl.a. Hobsbawm 1964, 1984; Foster 1974; Gray 1976; Crossick
1978). Om nødvendighenden af at studere arbejderklassen lokalt og historisk
differentieret udtaler Robert Gray, der har beskæftiget sig indgåendemed
»arbejderaristokratiet«:
»Historikere og sociologer har i stigende grad erkendt, at det er misvisende at diskutere
arbejderklassen -
eller, for den sags skyld, hvilken som helst anden klasse -
som om den var
en ensartet, homogen social realitet med en fast og uforanderlig identitet. (...) Erkendelsen
af dette problem har ført historikere til at se nøjere på samfundsklassernes sammensæt-
207

Omslagsillustrationen til Patrick onces
Work, Society and Politics (London 1980) vi-
ser nogle kvinder ved arbejdet på en bom-
uldsfabrik i Lancashire 0. 1900. Joyce kritise-
rer i bogen tesen om det såkaldte »arbejder-
aristokrati« og fremlægger nye kontroversiel-
le opfattelser af årsagernetil arbejdsgivernes
dominans. Foruden »paternalismen«disku-
terer Joyce bl.a. lokalsamfundet, familielivet,
oplevelsen af de industrielle forandringer, fa-
brikskulturen og det politiske liv.
208
Gareth Stedman Jones' undersøgelse af klas-
serelationeme i det victorianske samfund sæt-
ter fokus på en arbeidergruppe, som i vidt
omfang har været ignoreret af arbejderbevæ-
gelses-forskningen, nemlig løsarbeideme. I
borgerskabet var der stor frygt for, at der
skulle opstå en alliance mellem denne rest-
gruppe og den »respektablearbejderklasse«.
Omslaget til bogen er en gravering af H.M.
Paget, og den viser en daglig begivenhed i po-
litibetjentens liv i Londons East End i
1890'erne.

ning, forskelligeerhvervsgruppers rolle, o.s.v (...) En sammenhængendeidentitet blev
skabt med vanskelighed, gennem kulturelle og politiske aktiviteter, som kunne gåpåtværs
af forskellene«
(Gray 1981: 9)
Med understregningen af de kulturelle og sociale forskelles betydning (for ad-
færdsformer og bevidsthed, og dermed ogsåfor organisering) er det kun na-
turligt, at Gray i undersøgelsen af »arbejderaristokratiet«ogsåindgåendeana-
lyserer kultur og ideologi. Det viser sig her, at begrebet »respektabilitet« -
også forstået som selv-disciplin og selv-respekt -
bliver et nøgleord i
forståelsen af disse arbejderlag.
›
Undersøgelser af arbejdergrupper fra den anden pol af klassen finder man
bl.a. i Jerry Whites analyse af pjalteproletariatet i en enkelt London-gade
(White 1979) og i Gareth Stedman Jones nu allerede klassiske studie af Lon-
dons løsarbejdere i Outcast London (1971). I sidstnævnte undersøgelsebelyser
Jones løsarbejdemes livssituation dels gennem deres forhold til det lokale ar-
bejdsmarked, dels i relation til borgerskath med dets forsøg på at »morali-
sete« arbejderne og dets forsøg på at tilvejebringe ordentlige boligforhold.
Studiet, der i nogen grad har karakter af »totalhistorie« med den franske
Annales-skole som forbillede, hedder derfor også i undertitlen »Et studie i
relationerne mellem klasserne i det viktorianske samfund«. Jones viser, hvor-
dan der ogsåi samtian blev skelnet skarpt mellem »den respektable arbejder-
klasse« og »bundfaldet«, de tiloversblevne løsarbejdere.Mens »Outcast Lon-
don« ikke siger særlig meget om arbejdernes attityder og adfærd (bortset fra
borgerskabets diskussion heraf), har Jones i et senere studie, Working Class
Culture and Working Class Politics (1974) taget netop dette aspekt op til
diskussion.
Kultur og levevis
Siden begrebsparret kultur og levemåde (»Kultur und Lebensweise«) for
godt en halv snes år siden blev gjort til forskningsprogram for folkelivsforsk-
ningen i DDR, er der kommet en lang række såvel teoretiske studier som
historisk-empiriske undersøgelser,der tager udgangspunkt i disse begreber.
Samtidig har den østtyske arbejderhistorieforslmings nestor Jürgen Kuczyn-
ski støttet en udvikling i retning af det kulturhistoriske ved at følge sit mono-
mentale værk »Geschichte der Lage der Arbeiter unter dem Kapitalismus«
(bd. 1-38) op med endnu et storværk, Geschichte desAlltags des Deutschen V01-
kes (bd. 1-5, 1981i). Værket, der i nogen grad har karakter af en citat-kollage
fra etnologiske og socialhistoriske standardværker, har ganske vist ikke .ud-
gjort noget egentlig nybrud i historieforskningen, men har givet anstød til, at
historikeme nu tager disse problemstillinger op. Et pionerarbejde er derimod
209

Hartmut Zwars socialstrukturundersøgelse af proletariatet i Leipzig under
den industrielle revolution, Zur Konstituierung des Praletariats als Klasse
(1978). Skønt undersøgelsenmå betegnes som et vellykketforsøgpåat for-
binde arbejder- og arbeiderbevægelseshistorie,tager den dog ikke sigte på
nogen egentlig behandling af arbejderbefolkningens levevis og erfaringsfor-
mer. Disse aspekter er således foreløbig taget mest systematisk op i folkelivs-
forskningen.
Nævnes må her først og fremmest det store Börde-projekt,der koncentre-
rer sig om landområderne omkring Magdeburg vest for Elben. Fra dette pro-
jekt, hvis mål netop er en udforskning af »den arbejdende landbefolknings
levevis og kultur«, er der foreløbig udgåetfire store bind samt flere mindre
publikationer. Den vigtigste af disse undersøgelser er utvivlsomt Hainer
Plauls værk om Landarbeiterleben im 19. jahrhundert (1979), men ogsået par
mindre afhandlinger gårind påde enkelte befolkningsgruppers levevis (Birk
1979 og Heinrich 1977). Derimod er mange af artikleme i samleværket Bauer
und Landarbeiter im Kapitalismus in der M agdeburger Börde af noget mere kon-
ventionel karakter (Rach/Weissel 1982).
Skønt de østtyske folkelivsforskere endnu især har koncentreret sig om
landbefolkningen og om den før-kapitalistiskeperiode, er der dog ogsåkom-
met studier i byarbeiderklassens kultur og levevis. I samlingen Valksleben zwi-
schen Zunft und Fabrik beskæftiger en række forfattere sig således med manu-
fakturemes tidsalder i overgangen fra feudalismen til kapitalismen (Weinhold
1982). En af disse forfattere, Bemd Schöne, har endvidere fremlagt en mono-
grañ,Kultur und Lebensweise Lausitzer Bandweber (I 750-1850), der ikke blot
giver oplysninger om båndvævemes arbejds-, familie- og naboforhold, men
ogsåbelyser deres bevidstheds- og adfærdsformer (Schöne 1977). Endelig kan
det nævnes, at der i tidsskriftetjahrbuch für Volkskunde und Kulturgeschichte
jævnligt publiceres afhandlinger om forskellige temaer indenfor arbejderkul-
turen.
Ogsåi Polen tages der i stigende grad udgangspunkt i en bred kulturopfat-
telse, hvor man i historiske, etnografiske og sociologiske studier undersøger
forskellige aspekter af arbejderklassens hverdagskultur, adfærdsformer og
mentalitetstræk (jfr. oversigten hos Zamowska 1984). Et tjekkisk eksempel er
Jarmila Stastnas undersøgelseaf tekstilarbejdemes liv i Adler-bjergområdeti
tiden 1870-1914 (Stastna 1980). leftersporingen af levemådens forandringi
disse landproletariske lag behandler Stastna først de nye former, der opstod i
forbindelse med produktionsorganisatoriskeog tekniske forandringer i teks-
tilproduktionen. Dernæst viser hun i sin redegørelsefor familielivet og fælles-
skabet i lokalsamfundet, hvor stærkt præget dette faktisk var af det kapitalisti-
ske fabriksvæsen. Et forfatterkollektiv har endvidere fremlagt et omfattende
værk om Pragarbejdemes levevis og kultur i tiden fra 1848 til 1939, Stara del-
m'cka Praha (Arbejdernes gamle Prag). Dette værk, der kan ses som et første
210

vidnesbyrd om en nyorientering hos de tjekkoslovakiske folkelivsforskere
mod undersøgelsen af storbyensarbejderklasse, går bl.a. ind på arbejdernes
familieformer, børnenes situation, boligkulturen, ernæringsforholdog klæde-
dragt (Robek/Moravcova/Stastna 1981).
Til forskel fra i hvert fald den engelske og tyske arbejderforskning har deri
Frankrig ikke været nogen særlig påfaldendeinteresse for industriarbejdemes
livsverden og erfaringshorisont (jfr. ogsåoversigten hos Haupt 1982). Det af
de franske tidsskrifter, som isærhar beskæftiget sig med sådanne temaer, som
har relevans for analyser af arbejdernes hverdagsvirkelighed, er tidsskriftet
Annales E. S. C.. Men det har imidlertid dels været præget af rigorøs kvantifi-
cering og dels koncentreret sig så meget om før-kapitalistiskesamfund, at ar-
tikler om arbejderklassen hører til sjældenhederne (se dog nr. 35 1980 om
»oral history«). Derimod finder man nu i det af Lyon-historikeren Yves Le-
quin udgivne tidsskrift Le Mou'vement Social efterhånden flere artikler om ar-
bejderforhold (f.eks. Lequin 1982 og et temanummer om arbejderkultur ud-
givet af Madeleine Rébérioux 1975).
Enkelte studier i den franske arbejderbevægelses historie har dog inddraget
aspekter af arbejdernes livsbetingelser. F.eks. gårMichelle Perrots undersø-
gelse af strejkebevægelseme mellem 1871 og 1890 ogsåind påarbejdspladssi-
tuationen og arbejdernes sprog og gestus i strejkeforsarnlingeme (Perrot
1974). I Les mineurs de Carmaux (1971) belyser Rolande Trempe bl.a. forhold
som social herkomst, bolig- og ernæringsforhold samt arbejdernes adfærds-
former. I bogen beskrives endvidere minearbejdemes modstand mod bjerg-
værkskompagniets bestræbelser på at samle arbejderfamilieme i selskabets
boliger i nærheden af grubeme.
Flere undersøgelser har beskæftiget sig med arbejdernes geografiske mo-
bilitet. Såvel Francoise Raison-Jourde som Alain Corbin har studeret pro-
vinsboeres vandringer til Paris. Og disse studier viser, at migrationen ikke
nødvendigvis var ledsaget af politisk desorientering. Tilflytternes erhvervs-
valg, deres valg af bolig og politisk orientering var i højere grad betinget af
deres relationer til folk fra de områder som de kom fra (Auvergne, Limousin)
end af klasserelationerne (Raison-Jourde 1976, Corbin 1975). ILes auvriers de
la 'region lyormaise (1848-1914) bd. 1-2 (1977) behandler Yves Lequin foruden
en række reproduktionsbetingelser også arbejdernes sociale og geografiske
mobilitet. Han finder her, at mange af de arbejdere, som flyttede til Lyon fra
det landlige opland, dels kun fortsatte en tradition, hvori migration længe
havde været almindelig, og dels ofte stammede fra arbejderfamilier og des-
uden allerede havde levet i mindre byer. I det store samleværk La nauvelle
histoire (Le Goff/Chartier/Revel 1978), der kan betragtes som repræsentativt
for en tredje generation i Annales-traditionen, giver Lequin en god oversigt
over »les classes populaires urbaines«. Endelig kan det nævnes, at Iaques
Ranciere (1981) i sin filosofisk snarere end historisk anlagte afhandling om
211

arbejderne før 1848 har tildelt Parisarbejdemes forhåbninger,ønsker og for-
ventninger en central rolle.
Tager vi herfra et stort spring til USA, ja så viser det sig, at arbejderforsk-
ningen -
ligesom så megen anden socialhistorisk forskning derovre -
ogsåihøj
grad er præget af kvantitative tilgange. Der er ikke sjældent tale om en for-
skning, der anvender computeranalyse af folketællingsdata0.1ign. (jfr. feks.
Themstrom 1973, Gitelman 1974, Knights 1971, Katz 1975, Dawley 1976,
Hirsch 1978, Walkowitz 1978 og Laurie 1980). Mange af disse studier, der alle
forstår sig selv som »historyfrom the bottom up«, tilhører typen »new social
history«,der stort set holder sig til det, der kan kvantificeres.
En anden type arbejderhistorie, som forsøgte at trænge ind i den alminde-
lige arbejderbefolknings erfaring, mentalitet og adfærd ved hjælp af mere
»kvalitative« metoder, udviklede sig i USA fra omkring midten af 60'erne.
Med stiftelsen af tidsskriftet Labour History og sammen med den inspiration,
der udgik fra E. P. Thompsons banebrydende værk, skete der her en interes-
seforskydning fra de prominente arbejderorganisationer og deres ledere på
det nationale plan til de almindelige arbejderes og arbeiderkvinders erfaringer
på arbejdspladsen, i hjemmet og i lokalsamfundene (jfr. forskningsoversigter
hos Montgommery 1980, Ozanne 1980, Roberts 1983). En god introduktion
til de arbejderforskere, hvor arbejderkultur kom i centrum for interessen, får
man i Herbert G. Gutmans essaysamling Work, Culture Co'Society (1977) ogi
David Montgommerys Workers' Control in America: Studies in the History of
Work, Technology and Labour S truggles (1979). Meget oplysende er endvidere
samtalerne med Gutman, Montgommery m.fl. i Visions ofHistory (1984), der
er udgivet af Marho, The Radical Historians Organisation, der ogsåudgiver
tidsskriftet Radical History Review.
Som eksempel på et værk, der påfremragende måde kombinerer kvantita-
tive og »impressionistiske«kilder, kan nævnes Herbert G. Gutmans The
Black Family in Slavery år Freedom, 1750-1925 (1976). Med udgangspunkt i
en undersøgelse af familiestrukturer forsøger Gutman i bogen at skildre slave-
riet, sådan som slaverne oplevede det. For at skildre de sortes hverdagsliv,
deres overbevisninger og adfærd, inddrager Gutman ved siden af det statisti-
ske materiale en række fortællende kilder.
Der kan til slut være grund til at nævne Tamara K. Harevens publikationer.
I artikelsamlingen Anonymous A mer-icons (1971) har hun samlet en række vidt-
spændende studier, der kaster lys over det 19. århundredes anonyme amerika-
nere. I hendes store interviewundersøgelse Family time and industrial time
(1982) er undersøgelsestidsrummet slutningen af 1900-tallet frem til omkr.
1936. Med udgangspunkt i oral-history-interviews belyser hun forholdet
mellem familie og arbejde i et lokalsamfund i New England, som var præget af
beskæftigelsen i verdens største tekstilfabrik, Amoskeag-fabrikken.
212

Mikrohistorie og andre kvantitative
indfaldsvinkler
Indenfor den socialhistoriske forskning har kvantificerende fremgangsmåder
hidtil spillet en ret dominerende rolle. Den numeriske sammenfatning af sam-
menlignelige data sikrer forskeren et større mål af nøjagtighed og løser det
repræsentativitetsproblem,der unægtelig melder sig, når man skal slutte fra
delmængder til helmængder, fra enkelttilfælde til det typiske. For videnska-
ben er generaliseringer en nødvendighed, og som den tyske folkelivsforsker
Klaus Roth har påpeget,har generaliseringer altid implicit kvantitativ karak-
ter. Prisen for anvendelsen af de »hårde« kvantitative metoder ligger ifølge
Roth i den nødvendige reduktion: »alle data, der ikke allerede er numeriske,
må omforandres til numeriske udtryk« (Roth 1980: 40). De kvantitative meto-
der tager »med deres mere eksakte og intersubjektivt kontrollerbare resultater
udtrykkeligt sigte på det typiske, gennemsnittet, tendensen eller strukturen.
Deres resultater er abstrakte tal, koefficienter, korrelationer, faktorer og ty-
per, som hverken kan eller skal begribe det individuelle« (5.53). Afgørelsenaf,
hvilke sagsforhold, der kan kvantificeres uden for stort informationsmb, og
hvilke, der bedre kan indfanges kvalitativt med »bløde« metoder, ligger såle-
des udelukkende hos forskeren. Men det er vigtigt at holde fast i, at der findes
subjektive betydningslag, symbolske manifestationsformer og implicitte sam-
menhænge, som ikke lader sig kvantificere, og som ikke kan analyseres ved
hjælp af kvantitative metoder. Det drejer sig derfor ikke om at fOrkaste nogen
af metoderne, men derimod om at kombinere dem. Der er ingen grund ,til at
forstå -
eller anvende -
dem som alternativer.
Et enkelt aspekt ved den rigorøse kvantiñcering, sådan som den bl.a. er
kommet frem i en lang række »cliometriske studier«, kan det dog være påsin
plads at advare imod: Nemlig resterne af et positivistisk videnskabssyn, som
tydeligt viser sig i opfattelsen af, at analysen er mere troværdigog »værdifri«,
når den lægges frem i tabeller, cifre, diagrammer og statistik. Som den ameri-
kanske historiker Robert M. Berdahl anfører:
»Kliometrikere, der er ude om »værdifrie« analyser, har ofte listet sig forbi anerkendelsen
af den kendsgerning, at også kvantificerende fremgangsmåder,ligesom alle metoder til
indvindelse af information, forudsætter formulering af hypotheser, der på deres side al-
drig kan være neutrale«.
(Berdahl 1982: 264)
Med disse indvendinger stilles der på ingen måde spørgsmålstegnved nød-
vendigheden af kvantiñcering.En lang række undersøgelser af f .eks. arbejder-
nes boligforhold, deres uddannelsesmuligheder, forbrugeradfærd, udform-
ningen og forandringen af proletariske familieformer, arbejdsforhold og orga-
nisationsadfærd osv. beviser fuldt ud nytten af kvantiñcerende metoder._
213

Hvorfor faldt arbeiderfamiliens størrelse så
drastisk mellem 1900 og 1939? Sådan spørger
sociologen Diana Gittins i Fair Sex. Family
size and structure, 1900-1939 (London 1982).
Hun argumenterer i bogen for, at økonomiske
og socio-økonomiske tilgange er utilstrække-
lige i sig selv, fordi de ignorerer fortolknings-
dimensionen i den menneskelige adfærd og
tager for lidt hensyn til sociale normer og vær-
dier og magtrelationer, enten påmakro- og el-
ler mikroplan.
214
Nu afdøde professor i sociologi i Durham
Philip Abrams drøfter i Historical Sociologi
(Somerset 1982) relationen mellem fagene
historie og sociologi. Frem for alt har opkom-
sten af den kvantitative historie bidraget til at
mindske kløften mellem de to fag. De er ivir-
keligheden optaget af det samme vanskelige
spørgsmål,mener Abrams: ønsket om at for-
stå, hvilken rolle menneskenes handlen spiller
i de store samfundsforandringer. Omslaget til
Abrams bog er en graveringaf Carle Deviens,
som skildrer henrettelsen af Louis XVI.

Mange af disse undersøgelserfastholder imidlertid en »makroskopisksyns-
måde« og en synsvinkel »fra oven« påde historisk-samfundsmæssigedelom-
råder, de beskæftiger sig med. Den tyske historiker Dieter Langewiesche skel-
ner derfor mellem »ny hverdagshistorie«,der tilstræber et grundlæggende
perspektivskifte, og en traditionel form for hverdagshistorie, hvor analysens
rettesnor er udviklingsprocesser i samfundet som helhed, og hvor den enkelte
bliver indlemmet som objekt i overindividuelle udviklinger:
»Men pådette kollektive handlingsplan bliver den enkelte del af en for ham anonym pro-
ces, som af forskningen først og fremmest delvist kan forståes gennem nøjagtigetal, men
hvori menneskenes konkrete livserfaringer næppe er til at genfindeu.
(Langewiesche 1982: 365)
Problemet ved en sådan kvantiñcerende hverdagshistorie, som ikke tilstræber
noget perspektivskifte, er bl.a., at dagliglivshistorien her bliver opdelt og ud-
parcelleret i en række adskilte specialområder:befolknings-, familie-,
uddannelses-, kvinde- og sportshistorie etc. Endvidere bliver dagligdagen let
til en slags »second order questioncc. Denne kritik, der i Vesttyskland retter sig
mod den »historiske soeialvidenskab« og Hans-Ulrich Wehlers linje, er især
blevet fremført af to, stærkt antropologisk orienterede, medarbejdere ved
Max-Planck-insituttet for historie i Göttingen, Alf Lüdtke og Hans Medick
(jfr. bl.a. Lüdtke 1982: 328 og Medick 1982: 158). Lignende synspunkter er
imidlertid ogsåblevet fremført af den amerikanske arbejderhistoriker Herbert
G. Gutman, der kritiserer ovennævnte »new social history« for overspeciali-
sering. Gutman viser med et eksempel, hvordan et enkelt individ deles op i ni
forskellige specialstudier. Det drejer sig om en irsk født katolsk kvindelig teks-
tilarbejder i Fall River Massachusetts, der som fagforeningsaktivist inddrages
i den »ulovlige« 1875-strejke:
Den pågældendeflyttede til Fall River: Mobilitetshistorie
Den pågældendevar irsk: Immigrationshistorie
Den pågældendevar kvinde: Kvindehistorie
Den pågældendevar gift: Familiehistorie
Den pågældendelevede i Fall River: Byhistorie
Den pågældendearbejdede på en tekstilfabrik: Erhvervshistorie
Den pågældendevar katolik: Religionshistorie
Den pågældendevar fagforeningsfunktionær:Arbejderhistorie
Den pågældendedeltog i uroligheder: Kollektiv adfærdshistorie
(Gutman 1977: viiif)
951,89215

I en »new social history«-behandlingville den pågældendeblive gjort til en
del af nogle »kvantitative« »variabler«; og den helhed, der er så væsentlig for
forståelsen af den menneskelige adfærd, ville forsvinde.
En metode, som angriber sagen påstik modsat vis af den netop skildrede, er
den »mikrohistoriske«, sådan som den norske historiker Sivert Langholm har
defineret den. I mikrohistorie i betydningen historie på individniveau er tek-
nikken stadigvæk kvantitativ (evt. med anvendelse af EDB), men her med in-
divider som undersøgelsesenhed. Oplysningerne knyttes sammen hos det en-
kelte individ, eller man kan sige, at »individer danner kambz'natz'onsenhed for
variablerne«. Man taler om »record linkage«,en
sammenkobling af de an-
vendte optegnelser (jfr. Wrigley 1973). I den historiske demograñ har man
bl.a. i Frankrig længe arbejdet med lignende metoder under betegnelsen
»familie-rekonstitutionsmetoden«. Her har man dog stort set begrænset sig til
kun at udnytte én kildetype, nemlig kirkebøgerne.
Mikrohistorien kan frem for alt bruges ved rekonstruktionen af menneskers
individuelle livsløb, ved studiet af livsskæbner eller livscykluser hos individu-
elle aktører, sådan som f.eks. Tore Pryser (1984) har gjort det. Metoden kan
herved benyttes som en modvægt til, at folk bliver anonyme i statistikkerne.
Mikrohistorie kan imidlertid ogsåbruges til at rekonstruere kollektive biogra-
fier af f .eks. en kohorte af industriarbejdere, sådan som f.eks. både Tore Pry-
ser (1980) og Jan Eivind Myhre (1978) har forsøgtdet. Ved sådanne kohorte-
studier, der ogsåhar fået betegnelsen »prosopografi«(Stone 1972), forbliver
den enkelte imidlertid stadig anonym. Baggrundsoplysninger om herkomst,
fattigdom, lønforhold mv. kan dog bruges til at forklare adfærden hos indivi-
duelle eller kollektive aktører (se Langholm 1974).
Fra samfundsanalyse til livsverdensforskning
Den sociologiske forskningstradition var længe præget af et mere eller mindre
udtalt positivistisk videnskabsideal med strenge krav til empiri og verifice-
ring. Den foretrukne undersøgelsesform var store kvantitative surveys på
grundlag af standardiserede spørgeskemaer. Ud fra bevarelserne fremlagde
man tolkninger af f .eks. arbejdernes bevidsthedsformer, politiske adfærd, at-
tityder i arbejdslivet m.v. (jfr. bl.a. Goldthorpe/Lockwood/Bechhofer/Platt
1968/69; Bulmer 1975; Kern/ Schumann 1979; samt kritisk til denne tradi-
tion Deppe 1971).
Men ogsåi samfundsvidenskabeme har der i de senere år været en tydelig
tendens til en
nyorientering væk fra samfundsanalysen over mod livsverdens-
analyse (jfr. Lindner 1980). Denne bevægelse har været båret af en stigende
fornemmelse af, at det var nødvendigt at redde almindelige mennesker, deres
valg, adfærdsstrategierog livsskæbner, fra de s.k. »spaltede aggregater«, dvs.
statistik, hvor hver tabel kun optæller én enkelt isoleret oplysning for hver
216

optalt enhed. I denne drejning væk fra makrokosmos og økonomiske analyser
over til livsverdenens mikrokosmos har frem for alt »den biografiske metode«
fået ny aktualitet.
Medens den biografiske metode blandt socialhistorikere tidligere stod i me-
get ringe kursværdi, har den indenfor sociologi, socialantropologi og social-
psykologilængeværet et langt mere værdsat arbejdsredskab (jfr. f.eks. Ber-
taux 1981; Hack 1977 og frem for alt Paul 1979). I sin oversigt over den bio-
grafiske metode i socialforskningen understreger Erika M. Hoeming, at den
biografiske metode nok er et fremragende instrument til visse forskningsop-
gaver (f.eks. når det gælder om at give den sprogløse underklasse mæle), men
på den anden side dog ikke er »kongevejenud af den kvantificerende forsk-
ning« (Hoerning 1980: 685).
På Sociologisk Forskningsinstitut i Göttingen (SOF I) har man gennem
flere år arbejdet ihærdigt med en inddragelse af biografiske dimensioner i un-
dersøgelser af arbeiderbevidsthed (Osterland 1973, 1975; Kohli 1978; Bahrdt
1975, 1982). Såvel bevidstheden som den nutidige arbejds- og livssituation
har en biografisk historie. Ifølge Osterland må den nutidige situation dog ikke
forståes som et tilfældigt resultat af denne eller hin arbejdets individuelle livs-
vei. Den enkeltes handlinger og beslutninger er foretaget under givne betina
gelser, og de livshistoriske forløb må derfor forstås i deres samfundsmæssige,
lag- og klassespecifikke betingethed. Livsforløbet har ogsåen kollektiv side,
der frembringer bestemte kollektive forståelsesmønstre. Og derfor taler
Osterland ogsåom en »sociobiografi«snarere end om »autobiografi«(Oster-
land 1973: 413). I overensstemmelse hermed anvender han ligeledes en forud-
given struktur, »arbeidemormalbiografien«,i sine biografiske interviews.
Gennem denne for-strukturering, der indeholder livsførelsens forskellige fa-
ser og stationer, mener han at kunne undgåat faren for at havne i en samling
enkeltbiografier, som kun kan analyseres med psykologiens kategorier. I mod-
sætning til f .eks. folkelivsforskeren Albrecht Lehmann (herom senere) vender
Osterland sig derfor mod en fremgangsmåde,hvor den udspurgte i et åbent
interview får lov til at skildre sit livsforløb »frit« og uden styring.
Osterland og de andre SOF I-forskere er bl.a. blevet kritiseret af Werner
Fuchs, der mener, at den anvendte fremgangsmåde forhindrer socialfor-
skeme i at tage særegenhedernei den enkelte arbeiders livsløb samt dennes
fremstilling af dette livsløb tilstrækkeligt alvorligt. Konstruktionen af »nor-
malarbeiderens« gennemsnitslige livsstationer, hvorom altså alle bliver ud-
spurgt, udelukker ikke, men formindsker mulighederne for evt. at finde frem
til andre stationer, som var betydningsfulde for erfaringen af klassens fælles
skæbne. Endvidere skilles to områder fra hinanden: det individuelt-vilkårlige
(som tildeles psykologien) og det kollektive (som tilfalder sociologien):
»Arbejdernes livshistorie bliver således sønderdelt i en for sociologiske analyser brugbar
217

og en ubrugbar del. Arbejderens liv, hans egen fremstilling bliver ikke accepteret som en
helhed, men påforhånd bliver der søgt og krævet noget bestemt af den, det, der kvalifice-
rer til en kollektiv bevidsthed, en kollektiv handlen.«
(Fuchs 1979: 2840
OgsåWilfried Deppeê er i sin undersøgelseaf livsskæbner og livshistoriske erfa-
ringer i tre generationer af tyske industriarbejdere, Arbeiterleben (1982), præ-
get af frygten for at skulle stå overfor et interviewmateriale, der ikke lader sig
generalisere og typologisere. Dette resulterer bl.a. i, at livsberetningemeikke
belyses i deres egen logik, i deres egen sammenhæng. Derimod har Deppes
analyser andre fordele, som f.eks. at de grundigt afdækker livsforløbenes hi-
storiske betingelser.
En tredje repræsentant for SOFI-instituttet i Göttingen, Hans Paul
Bahrdt, har i en artikel fra 1975 kritiseret et par af venstrefløjens mest hård-
nakkede fordomme: forestillingen om, at arbejderne ikke skulle besidde noget
selvstændigt liv, individualitet, men ligesom fra naturens hånd være udstyret
med kollektivitet. Angsten for at anerkende individualiteten i arbejderlivet
kan ifølge Bahrdt muligvis forklares ud fra en anden fordom:
»Hvis arbejdertilværelsentillader, ja indbefatter en sådan individualisering, hvordan skal
arbejderbefolkningen så nogensinde være i stand til at handle kollektivt politisth«
(Bahrdt 1975, her referer efter Fuchs 1979: 290).
Bahrdt stiller her modspørgsmålet,om ikke de individuelle biografier i tidli-
gere tider var nøjagtig så mangfoldige, nøjagtigofte så »utypiske«,som de er
idag, og om ikke arbejderklassens interne differentiering tidligere snarere var
større, end den er i dag. 0g desuagtet fandtes der dengang en mægtigarbej-
derbevægelse,siger Bahrdt (1975: 35).
Sociologeme har som regel i deres arbejde været nutidsorienterede, men
der er dog ogsåeksempler påhistoriske studier. Et par af disse skal her omtales
lidt mere indgående.
Det første er Bernd Rabes studie Der sozialdemokratische Charakter (1978),
der er et forsøg påat åbne undersøgelsen af arbejderbevægelsen »nedadtil« til
de impliceredes »virkelige erfaringer«. I afhandlingen undersøger Rabe tre
generationer af aktive socialdemokrater i arbejderkvarteret Linden i Hanno-
ver. Med udgangspunkt i intensive interviews med foreningsmedlemmeme
(s.k. »sociografiskemetode«, jfr. Jahoda m.fl. 1960) søger han at fremanaly-
sere den pågældendeorganisations historisk specifikke karakter samt klar-
lægge dens og medlemmernes historiske identitet hhv. identitetstab. Han
skelner her mellem tre aldersgrupper: 1. »lejr«-generationenfra Weimar-
republikkens epoke, 2. »de antiideologiske pragmatikere«,hvis holdninger er
præget af opvæksten under fascismen, og 3. den kritiske »velstands-
218

generation«,der repræsenterer socialdemokrater, der politisk er socialiseret i
efterkrigstiden.
Fortolkningen af de ialt 39 »intensivinterviews« foretager Rabe i høj grad
ud fra Negt/Kluges lejrbegreb og andre teoretiske konstruktioner. Der er her
en tydelig tendens til, at han bruger disse teoremer som et i forvejen udtænkt
raster, hvorunder han indordner materialet. Selv om partimedlemmerne nok
kommer udførligttil orde i fremstillingen, får man undertiden det indtryk, at
de valgte uddrag fra båndoptagelsemeisær bringes, når de kan illustrere eller
give belæg for Rabes egne hypoteser og teorier. Rabe forsømmer således i
nogen grad at lade materialets specifikke udsagnskraft komme til udtryk.
Hans partitagen for »historisk undertrykte emancipatoriske tendenser inden-
for den tyske arbejderbevægelse, solidaritets- og kamperfaringer, det
adfærds- og modstandspotentiale, der er faldet som offer for den tyske fascis-
me, men ogsåfor den »ordinære« repression«(s.2), er sympatisk. Men det er
et spørgsmål,om den ikke netop forhindrer ham i at nå til en forståelse, som er
mere dækkende for de udspurgtes egne oplevelser og synsmåder.Der er såle-
desen tendens til, at Rabe behandler materialet fra oven af og ned (jfr. også
kritikken hos Fuchs 1979: l90ff)
Det andet eksempel er Siegfried Recks Arbeiter nach derArbeit (1977). Det
er, som det hedder i undertitlen, et »socialhistorisk studie af forandringer i
arbejderhverdagen«. Først redegør Reck påkvantitativt plan for udviklingen i
arbejdernes materielle livsbetingelser (arbejdsforholdene, arbejderfamilier-
nes økonomiske situation, boligforholdene). Beskrivelsen dækker her tiden fra
slutningen af det 19. årh. frem til 1960'erne, og materialet er her udelukkende
statistisk. I bogens anden og vigtigste del foretager Reck derimod en kvalitativ
analyse af privatlivets strukturer og former i tiden omkring århundredskiftet
og i Weimar-tiden. Af sit kildemateriale, der er forskellige former for biogra-
fier og arbejderlivserindringer, udvikler Reck en typologi for arbejdernes ad-
færd i privatlivet, dvs. livet i den arbejdsfrie tid. Når han taler om »privatlivets
strukturer«, mener han relationen mellem arbejdernes forskellige livsområder
og disse områders betydning for arbejdernes adfærd og motivationsstruktur.
I undersøgelsen af det første knudepunkt, tiden omkring århundredskiftet,
belyser Reck tre varianter af adfærd, en optræden som (i) familiorienteret ar-
bejder, som (ii) stamgæst i værtshuset, eller (iii) som »arbejdermellem familie
og værtshus«. I Weimar-tiden udvider spektret i adfærdstypeme sig med
endnu to typer: (iv) arbejdere med upolitisk og borgerligt foreningsliv og (v)
arbejdere med et politiseret privatliv, både i familien og udenfor familien.
Baggrunden for opkomsten af den sidstnævnte type ser Reck i, at Folkets Hus
i stigende grad erstatter værtshuset, at der opståret bredt spektrum af arbej-
derforeninger for alle områder af fritidslivet (sangforeninger, sportsforenin-
ger, naturbevægelsen, ungdomsbevægelsen osv.), samt i det hele taget en pro-
letarisk offentlighed. Disse forhold tillod, at familielivet kunne åbne sig over-
219

for klassens politiske liv. Idet fritidsaktiviteteme blev indlejret i en
solidarisk-politisk bestemt ramme, kunne børn og kvinder samtidig drages
med ind i arbejderbevægelsen.Den kvantitative udbredelse af denne adfærds-
type med politiseret privatliv var dog iflg. Reck ikke særlig stor.
En begrænsning ved Recks arbejde er, at det kun omfatter adfærden hos
gifte, mandlige arbejdere. Alligevel er undersøgelsen værdifuld, fordi den på-
viser eksistensen af ikke én, men flere adfærdstendenser, som påden givne tid
var »typiske«for større grupper af arbejdere.
Oral history
I løbet af de sidste ti år har »oral history«(dvs. mundtlig historie) vundet sta-
dig større udbredelse som en metode til udforskning af almindelige menne-
skers liv, følelser og oplevelsesformer (jfr. bl.a. flg. samlebind og standard-
fremstillinger: Thompson 1978c, 1982; Niethammer 1980; Brednich 1982;
Botz/Weidenholzer 1984; Ehalt 1984; Hodne m.fl. 1981; Bertaux 1981 og
Joutard 1983). Indenfor folkelivsforskningen (etnologien) og socialantropolo-
gien har de mundtlige kilder imidlertid en lang tradition bag sig. Indsamling
af livshistorier indgik her som et uundværligt led i feltarbejdet. Den tidligste
og mest omfattende tradition for »oral history«finder man utvivlsomt i USA
og Storbritannien (Niethammer 1978, 1980; Slettan 1979; Saville 1973 og
Turner 1976).
Når »oral history« på det nærmeste har fået karakter af en bevægelse
(»grav-hvor-du-står«osv.), kan der utvivlsomt findes forklaringeri såvel in-
travidenskabelige som samfundsmæssigeudviklingssammenhænge.Da mani
historieforskningen for alvor vendte sig mod socialhistorien for bl.a. at under-
søge almindelige menneskers livsbetingelser og forståelsesformer,stødte man
ofte mod objektive grænser, der blev sat af kildernes fattigdom. Det statistisk-
demografiske materiale placerede let de undersøgte mennesker i en statist-
rolle og gav heller ikke mulighed for at trænge frem til deres erfaringer, sub-
jektivitet og informelle handlinger. Den vesttyske historiker Lutz Nietham-
mer har formuleret dette kildeproblem på følgende måde:
»I den udstrækning historievidenskaben ogsåvender sig mod de s.k. underpriviligerede
og de underlegne, de skiulte alternativer, livsformer, som ikke er politisk repræsenteret og
i økonomisk henseende ikke markedsduelige, kommer den i store kildevanskeligheder, det
være sig, at dokumentarisk materiale helt mangler, at det kun giver belægfor rammebetin-
gelserne, eller at det kun er opståetud fra modstanderens eller udenforståendes perspek-
tiv«.
(Niethammer 1978: 458)
Hvad enten det nu var bønder, arbejdere, fattige eller kvinder, man ville un-
dersøge, så viste »oral history«(eller den biografiske metode) sig som en løs-
220

ning, der kunne bringe »erfaringsdimensionen«med ind i historien. Gennem
samtaler og interviews med den ældre generation kunne man, som Nietham-
mer siger, ikke blot bryde »objektivistiske teoretikeres diktatur«, men des-
uden ogsånå videre i undersøgelsen af beherskede gruppers klassebevidsthed
og aktionspotentiale:
»Det kunne være en socialhistorisk opgave at aftypifioere forhastede abstrakte kollektiv-
begreber livshistorisk og dermed åbne dem for nye undersøgelseraf sociale tvangsforhold,
behov, erfaringer og motiver. Til dette findes der i den biografiske metode ansatser, som,
specielt når livshistoriske forløb ikke kun rekonstrueres i deres ydre, men i deres erfarings-
dimension og i deres komplekse relationer til »dagligdagen«,ikke kommer til veje uden
optagelsen af de berørtes erindringer«.
(Niethammer 1978: 4580.
Mens man i den traditionelle socialhistorie -
og i den arbeiderhistorie, som
havde karakter af »organisationshistorie«-
som regel anskuede den studerede
befolkning fra oven og ned, gav »oral history«-tilgangen mulighed for studier,
der anlagde et perspektiv »fra neden«, og som i høj grad fremstillede de impli-
cerede »indefra«. Man har i den forbindelse hyppigt talt om et »perspektiv-
skifte«, hvor det traditionelle organisationsperspektiv afløses af et »hverdags-
perspektiv fra neden« (se bl.a. Baiohr 1980 og Peukert 1982).
Oral history er herved med til at skabe en mere »demokratisk« historie, et
forhold, som især Paul Thompson (1978) har fremhævet. Oral history kan i-
følge Thompson være et instrument, der forandrer såvel historiens indhold
som formål. Den kan bruges til at forandre historiens fokus, den kan åbne nye
problemfelter og nedbryde barrierer mellem generationeme, og fremfor alt
kan den give historien tilbage til de mennesker, der selv har skabt og erfaret
den (5.2). Ved at inddrage vidneudsagn fra de meniges rækker -
såvel de apati-
ske som de militante -
og sammenstille dem med mere traditionelle kildetyper,
der almindeligvis afspejler elitens og autoriteternes standpunkter, kan oral
history-forskeren nå til »en mere realistisk og retfærdigrekonstruktion af for-
tiden« (s5):
»Arbejderhistorikere, for eksempel, bliver for første gang i stand til at foretage effektive
studier af den dårligt-organiseredemaioritet af mandlige arbejdere, af kvindelige arbei-
dere, og af den nomiale atbeidsoplevelse og dens indflydelse påfamilien og lokalsamfun-
det«.
(Thompson 1978c: 6).
Oral history kan ifølgeThompson desuden vise almindelige mennesker, at hi-
storie ikke behøver at være irrelevant for det liv, de lever. Et bevis herfor er
iøvrigtde mange lokalgrupper, som arbejder med at indsamle og udgive lokal
arbejderhistorie og erindringsberetninger (ift. bl.a. Morley/Worpole 1983).
Den mest kendte af disse grupper, der er sammensluttet i Federation of Wor-
221

ker Writes and Community Publishers, er nok The People 's Autobiography of
Hackney i London, der siden 1971 har publiceret utallige bøger om Hackney-
kvarterets historie. Sådanne projekter viser ifølgeThompson, hvordan histo-
riearbejdet kan være med til at »givefolk tiltro til deres egne erindringer og
fortolkninger af fortiden, deres evner til at bidrage til historieskrivningen«
(5.15). For den socialistiske historiker er målet dog ikke bare »at fejre arbei-
derklassen, som den er, men at hæve dens bevidsthed«. Hvad der er behov for,
siger Thompson, er »en historie, som fører til handling, ikke for at bekræfte,
men for at forandre verden« (5.17).
Denne betoning af praksis og formidling genfindes ogsåhos Popular Me-
mory Group på CCCS i Birmingham, der peger påerindringsarbejdet som
»en form for politisk praksis«(Popular Memory Group 1982). I virkeligheden
bør oral history vel heller ikke forstås isoleret fra den historiebevægelseog den
forøgede historieinteresse, der er opstået i befolkningen. Måske er, når alt
kommer til alt, netop den ikke-akademiske oral history -
studiekredsarbejdet,
historieværkstedeme osv. -
det vigtigste perspektiv for den mundtlige historie
(jfr. her Kalela 1984). I historiebevægelsens aktiviteter og resultater ligger der
imidlertid ogsåen kritik af den akademiske historieskrivning, en kritik, som
afslører en vis spænding og konkurrence mellem historiske og politiske mål,
mellem akademiske procedurer og amatør-entusiasme.
På den anden side har brugen af oral history-metoder i den akademiske
forskning ogsåværet mødt med megen mistillid fra »historikerlaugets«side.
At der i visse tilfælde kan være fare for, at informanterne forskønner deres eget
livsforløb eller retoucherer i de faktiske historiske hændelser, maner naturlig-
vis til skepsis. Ældre erfaringer vil ofte være overlejret af nyere indstillinger og
erfaringer. Erindringsprocessen handler således ikke kun om at genopfriske
de »spor« og indtryk, som de historiske processer har afsat i informanternes
hukommelse. At erindre er faktisk en meget aktiv proces, men som sandelig
også har meget med glemsel og fortrængning at gøre. Ligesom psykologen
Alexander Mitscherlich har talt om et nødvendigt »sorgarbejde«(dvs. en be-
arbejdning af den sørgeligefortid), kan det således være påsin plads her at tale
om et »erindringsarbejde«(ift. Ruppert 1981). En anden indvending, som
ofte har været taget op i forbindelse med brugen af mundtlige kilder, er
spørgsmåletom udsagnenes generaliserbarhed og informanternes repræsen-
tativitet. Paul Thompsons bog The Edwardians (1975), hvis mål er en belys-
ning af den Edwardianske befolkning som helhed, er faktisk et af de få
eksempler på en informantudvælgelse,der tilsigter statistisk repræsentativi-
tet. Som regel drejer det sig, som Ronald I. Grele har henledt opmærksomhe-
den på, heller ikke kun om at udvælge interviewpersoner, som svarer til en
eller anden statistisk norm, men langt snarere om at finde frem til beretninger,
som »kan anskueliggørebestemte historiske processer eksemplarisk«(Grele
1980: 147).
222

Et tredje kritikpunkt mod den mundtlige historie er dens almindeligvis me-
get »empiristiske«form og dens mangel påteori. Her har b1.a. den italienske
historiker Luisa Passerini peget på,at man ikke i tilstrækkeliggradnhar forsøgt
at forbinde oral history som metode med mere generelle teoretiske spørgsmål.
Hvad der først og fremmest bekymrer hende, er faren for, at de narrative og
deskriptive teknikker kan medføre en opgivelse af forsøget påat finde en teori
om hverdagslivet, og at man herved overlader disse områder af historien til
vidensformer, som ikke er videnskabelige, og som i al fald er blottet for ekspli-
cit analyse (Passerini 1981: 201). For Passerini er det således afgørende,at den
»lille« historie (dagliglivshistorien) forbindes med den »store« (samfundshi-
storien). Kun herved kan man afdække »trivialiteter« og dagligliv i deres sam-
menhæng med de forskellige former for økonomisk, politisk og kulturel magt.
I Vesttyskland har de metodiske problemer i forbindelse med anvendelse af
livshistorisk materiale bl.a. været taget op i 1981 påen tværvidenskabelig kon-
ference i Freiburg (se Brednich 1982). Her fortalte folkelivsforskeren Rudolf
Schenda i et af indlæggene om en indsamlingskampagne i nærheden af Zü-
rich, hvor pensionister var blevet opfordret til at indsende deres skriftlige livs-
erindringer. Resultatet var, at ialt 210 manuskripter blev indsendt fra folk fra
snart sagt alle samfundsgrupper. Det var Schendas konklusion, at ogsåfolk fra
samfundets laveste lag absolut er i stand til at optegne deres livshistorier
skriftligt. I en anmeldelse af bogen, Leibzez'ten. Autobiografien der Pro
Senectute-Aktion (udg. af Schenda 1982), der rummer 37 af erindringeme,
mener Michael Faber dog, at det frem for alt er dem, der -
trods mange bitre
erfaringer -
med tilfredshed kan se tilbage på deres liv, som har nedskrevet
deres livshistorier. For dem, som livet har ramt virkelig hårdt, og dem, hvis
identitet har lidt under indtrykket af et mislykket liv, kan livserindringer der-
imod ikke mere »udgørenogen akt i personlighedsdannelsen«,hævder Faber
(1983: 196). Endvidere synes ogsåen lang række temaer at være tabuiserede:
altfor intime forhold, så som relationerne til ægtefælleneller til ens egne børn,
bliver udeladt:
»Åbenbartbliver der dog sat grænser for beredskabet til at meddele sig -
omend anonymt
-
til fremmede. Egen adfærd i modstrid med normen bliver fortiet -
det kunne jo muligvis
skade ens anseelse«.
(Faber 1983: 196).
En sådan afdækning af, hvad erindringerne faktisk siger hhv. ikke siger, kræ-
ver faktisk både indfølingog analyse- og fortolkningsteknikker (herunder også
såkaldt symptomalanalyse), som er udviklet i de humanistiske fag.
Arbeidererindringer
I den danske erindringsforskning indtog Wolfgang Emmerichs' indledning til
223

samlingen Proletarische Lebenslá'ufe(Emmerich 1974) længe en nærmest
monopol-agtig stilling som forbillede. Et vidnesbyrd herom er det faktum, at
andre samtidige udgivelser af frem for alt Ursula Münchow (1973) og Georg
Bollenbeck (1976) i vidt omfang blev overset herhjemme, skønt de i vurderin-
ger og analyser ligger meget på linje med Emmerich.
Såvel Münchow (DDR) som Bollenbeck (BRD) har en decideret litterær
indfaldsvinkel påerindringerne. I sin analyse iFrühe deutscheArbeiterautobio-
graphien understreger Münchow dog erindringemes autentiske karakter og
dokumentariske værdi. Og Bollenbeck henviser ligesom Emmerich til den
snævre sammenhæng mellem »produktionsmåde«,»levemåde« og bevidst-
hed. Erindringeme dokumenterer iflg. ham netop »en fælles levemåde som
matrix for forskellige og dog enhedsmæssigt omgrænsede bevidsthedsfor-
mer« (Bollenbeck 1976: 20). Trods disse understregninger af erindringernes
dokumentkarakter er begge primært optaget af at klassiñcere og analysere det
undersøgte materiale som kunstneriske fremstillinger.
I centrum for Münchows analyse står sammenhængen mellem autobiogra-
fens bevidsthedsniveau (klassebevidsthed) og dennes fortællemåde. Det viser
sig her, at selvbiografiens litterære kvalitet opfattes som i høj grad bestemt af
graden af klassebevidsthed hos fortælleren (Münchow 1973: 87). Blandt de
tidlige tyske erindringsforfattere viser sig således Franz Rehbein i kraft af sin
høje ideologiske erkendelses grad ogsåat være den, der når det litterært højeste
standpunkt med en bevidst kunstnerisk formgivning af typiske episoder og
konfliktsituationer under særlig hensyntagen til menneskeskildringen (s. 92).
I virkeligheden anvender Münchow således det socialistiske samfund og den
marxistisk-leninistiske ideologi som den i sidste ende afgørende målestok for
vurdering og kategorisering. Den litteratur, der er skrevet ud fra en sociali-
stisk klassebevidsthed, bliver herved også den bedste litteratur. I sidste in-
stans opererer Münchow helt igennem ud fra et politisk-ideologisk vurde-
ringskriterium. I overensstemmelse hermed giver hun ogsået idealiseret bil-
lede af erindringerne.
Medens Münchow taler om »autobiograñer«taler Bollenbeck om »arbej-
derlivserindringer«, idet han opfatter termerne »autobiografi«og »memoire«
som bundet til bestemte karakteristika ved borgerlige erindringer. Men ellers
er analysematerialet i Z ur Thearie und Geschichte der frühenArbeiterlebenserin-
nemngen stort set det samme som Münchows. Og som Müncow overskrider
ogsåBollenbeck det »rent« litteraturvidenskabelige. I virkeligheden er de fle-
ste arbejderlivserindringer ikke kunstværker, mener Bollenbeck; de udgør
ikke »gestaltede«kunstformer, men dokumenter. Det er forfatterens bundet-
hed til det egne livsforløb, der betinger erindringsværkets form og indhold.
Erindringeme kan således analyseres iet spændingsfelt mellem resignerende
dokumentarisme og forhåbningsfuldsocialistisk litteratur. I den spontane do-
kumentation optræder arbejderne som »ofre«, og skildringen af livsforløbet
224

De sidste 10-15 år har forandret bedømmel-
sen af faget folkelivsforskning (Volkskunde)
hos nabodisciplineme. Mens socialhistori-
kerne tidligere især var orienteret mod socio-
logiog statsvidenskab, har de i de senere år i
stadig større grad vendt sig mod folkelivs-
forskning og socialantropologi. Folkelivsfor-
skerne har til gengæld udvidet deres traditio-
nelle genstandsområdetil nu ogsåat omfatte
menneskenes livsbetingelser og kultur under
industrialiseringen. Titelbilledet til Albrecht
Lehmanns samlebind med Studier: zurArbez-
'
terkultur viser nogle kularbejdere ved Baum-
wall i Hamburg.
Ligesom oral history giver arbeidererindrin-
ger kvalitative indsigter snarere end kvantifi-
cerbare data. Specielt når det gælder arbej-
dernes familieliv, kan erindringeme være et
tiltrængt supplement tildemografernes sta-
tistiske analyser af familiestrukturer og ferti-
litet. Omslaget til David Vincents Bread,
Knowledge (9' Freedom viser nogle arbejdere i
færd med at læse avis.
225

klæber til det umiddelbart erfarede og »pseudoobiektive«(Carl Fischer).
Derimod bevægerde socialdemokratiske arbeideres livserindringer sig mel-
lem individuel opstigning og kollektiv emancipation (Bromme, Holck o.a.).
Når de socialdemokratiske arbejderfunktionærerser tilbage pået Virksomt liv,
bliver resultatet ofte erindringer af memoire-agtig karakter (Popp, Baader
o.a.). Endelig opfatter Bollenbeck, ligesom Münchow, Franz Rehbeins erin-
dringer som et højdepunkt, der markerer »overgangen fra den vurderende do-
kumentation til den litterære gestaltning« (s. 277).
Mindre litteraturvidenskabelig og mindre ideologisk i sin tilgang er eng-
lænderen David Vincent i Bread, Knowlegde Co'Freedom (1981), der er en un-
dersøgelseaf det 19. århundredes britiske arbejderautobiograñ.Skønt littera-
turhistoriker, er det Vincents udtalte sigte at introducere autobiografieme
som en form for kildemateriale, der hidtil har været uretfærdigt forsømt af
historikeme. Undersøgelsens formål er således at afdække, hvordan de arbej-
dere og arbejderkvinder, der skrev deres selvbiograñer, forstod deres liv:
»Hvis vi ønsker at forstå fortidens betydning«, siger Vincent, »må vi først af-
dække den betydning, fotiden havde for dem, der skabte den og som blev
skabt af den« (5. 6). Det er derfor forbavsende for Vincent, at historikere -
bortset fra John Bumetts antologier (1974, 1982) -
stort set har holdt sig til et
lille, meget begrænset udvalg af erindringer. Overfor historikemes tvivl på
»sandheden« i erindringsværkerne,fremholder Vincent, at det netop er sub-
iektivitetselementet i erindringeme, der har den største værdi. Erindringerne
kan ikke blot fortælle os, hvad der skete, men kan ogsåafsløre den påvirkning,
en begivenhed eller en situation havde på aktørerne.
I centrum for Antonio Gramscis hegemonibegreb står iflg. Vincent fore-
stillingen om en særlig virkelighedsopfattelse (»conceptionof reality«) i de
forskellige samfundsklasser. Denne virkelighedskonception kan være klassens
egen, men den kan ogsåvære lånt fra en anden samfundsgruppe, f.eks. når det
drejer sig om en underordnet klasse. Vigtigt er her, at virkelighedskonceptio-
nen, der jo i marxistisk forståelse tilhører samfundets »overbygning«,ikke kan
afledes ud fra et studium af »basis«, men kun kan identificeres ud fra en un-
dersøgelse af dens faktiske forekomst i historien. Her får erindringerne iflg.
Vincent en central betydning:
»De indsigter, som autobiografieme giver os i dannelsen og indholdet af denne konception
er måske nok partielle og ufuldstændige, men få andre former for kildemateriale kan
bringe os nærmere til dette for klassebevidstheden så afgørende område.«
(Vincent 1981: 11).
Iflg. Vincent kan erindringerne give informationer om snart sagt ethvert
aspekt af arbejderhistorien. I undersøgelsen, hvori indgårialt 142 selvbiogra-
fiske skrifter, både publicerede og upublicerede, koncentrerer han sig dog om
tre-fire centrale temaer. Efter først at have undersøgt opfattelsen af fortiden
226

hos selvbiografeme, behandler Vincent skildringeme af familielivet, hvor er-
indringeme er af særlig værdi ved deres afdækningaf intimforholdene. Der er
en grænse for de indsigter, som kan vindes fra de spidsñndige analyser af fol-
ketællingsmateriale,men når erindringemes kvalitative vidneudsagn forstås i
sammenhæng med de tilgængelige statiSIiske data, kan de bringe os et godt
stykke videre i belysningen af privatlivets historie, hævder Vincent (s. 12).
Bogens andet hovedtema er jagten efter kundskaber, og Vincent belyser spe-
cielt sammenstødet mellem selv-lærde arbejdere og borgerlige oplysningsbe-
stræbelser (koncentreret omkring begrebet »nyttig viden«). Afgørende var
her arbejdernes bestræbelser påat forbinde viden og frihed, dvs. anvende lær-
dommen emancipatorisk. I bogens sidste kapitel ser Vincent på forholdet
mellem fortid og fremtid og påden tro påfremskridtet, som præger mange af
levnedsskildringeme.
Mens materialet i ovennævnte studier er litterært, dvs. skiftligt, er det i
»oral history«-forskningen og i de næste undersøgelser, der her skal omtales,
mundtligt,dvs. endnu ikke blevet litteratur. Forskellen i materialets form be-
tyder imidlertid også en forskel i forskningsmetoder. Med Albrecht Leh-
manns autobiograñske undersøgelser Erzá'hlstruktur und Lebenslauf (1983)
har vi således bevæget os over påden folkloristiske fortælleforskningsområde.
Ligesom litteraturvidenskaben har sin egen særligetekstlæsnings-og analyse-
tradition, har ogsåfolkloristikken en egen tradition i omgangen med »narra-
tive kilder« (jfr. Lehmann 1977, 1978, 1979/80). Det drejer sig om metoder og
analysestrategier, som påafgørende punkter skiller sig ud fra dem, der anven-
des ved udnyttelsen af livshistorisk materiale i »oral history« forskningen, i
etnologien og i historievidenskaben. Mens det for disse indfaldsvinkler er es-
sentielt, at de anvendte dokumenter kan betragtes som »sande «, har de livshi-
storiske beretninger for Lehmann også undersøgelsesværdi, selv når deres
»objektive«sandhedsindhold er tvivlsomt. Når en arbejder fortæller om sit
livsforløb, sker det hele tiden under indtryk fra nutiden og ud fra den øjeblik-
kelige bevidsthedstilstand. Også selve interviewsituationen kan virke ind på
beretningens indhold. Det er således bevidstheden hos nutidige mennesker,
Lehmann fremanalyserer, når han undersøger de mundtlige beretninger fra
ialt 86 arbejdere, alle født i Hamburg omkr. 1920. Fortælleforskningen skal
være bevidsthedsforskning,således at forstå, at den subjektive strukturering af
livshistorien (fortællestrukturen)bliver indikator for specifikke bevidstheds-
former (Lehmann 1982: 81). I arbejdernes beretninger finder man således en
række »ledetråde«,der strukturerer beretningerne. En række sammenhænge -
f.eks. når det drejer sig om påforhånd givne livsstationer (barndom, ungdom,
voksenalder etc.) og historiske begivenheder -
ligger på forhånd mere eller
mindre fast. I beretningerne eftersporer Lehmann imidlertid ogsåen række
subjektive inddelingsmomenter, der bl.a. viser sig ved, at fortælleren oriente-
rer sig ud fra sådanne forhold som ferierejser, skift af arbejdsplads, boligskift,
227

løn- og prisudviklinger m.v. Da det er Lehmanns formål netop at undersøge
den subjektive strukturering af beretningerne, har han i sine »samtaler« med
informanteme selvsagt ikke anvendt noget spørgeskemamed standardspørgs-
mål, som alle skulle svare på. Derimod har alle informanter fået lov at fortælle
mest muligt frit.
En svaghed ved Lehmanns undersøgelse er måske, at den er begrænset til
mandlige arbejdere. Herved mister han i al fald muligheden for at udforske
kønsspecifikkeforskelle i fortælleadfærden. En skitse af, hvordan mænd og
kvinder fortæller deres livshistorier forskelligt, fremlæggerden franske histo-
riker Isabelle Bertaux-Wiame i en artikel om anvendelsen af »livshistorieme-
toden« i studiet af indre vandringer i Frankrig (Bertaux-Wiame 1981). I un-
dersøgelsen af det 20. århundredes vandringer fra provinsen til Paris, måtte
Bertaux-Wiame benytte en oral-history tilgang for overhovedet at få noget at
vide om de migranter, som ikke havde haft nogen speciel succes i livet, og som
ikke havde efterladt noget skrevet spor. Som Lehmann når hun frem til, at
beretningernes form faktisk reflekterer den form, som fortællernes virkelige
liv har haft. Den forskellige fortælleadfærd skyldes altså, at mænds og kvin-
ders liv følgerforskelligt udformede forløb. Med hensyn til vandringer var der
-
trods åbenlyseligheder -
klare forskelle mellem mænd og kvinder. Groft for-
enklet var det sådan, at medens mænd flyttede gennem familienetværk for at
finde arbejde, så flyttede kvinderne gennem jobnetværk for at fmde familie (s.
256). Af mænds udsagn om deres arbejde fremgik det, at arbejdet gav dem en
følelse af »hvem de var«: en social identitet. For kvindernes vedkommende
synes det derimod snarere at have været ægteskabet,der gav dem social identi-
tet. Mens mændene beretter om deres søgen efter arbejde, synes kvindernes
søgen snarere at gælde etableringen af en familie, der kan danne ramme om-
kring det, som samfundet har defineret som deres egentlige produkt: børn.
Den forskellige samfundslogik bag mænds og kvinders liv viser sig ifølge
Bertaux-Wiame både i livshistorieme og i den måde de fortæller dem. Mænd
præsenterer sig selv som subjekter i deres eget liv -
som aktører. Den selvbe-
vidste handling er derimod ikke kvindernes hovedinteresse. De fortæller i ste-
det gerne deres livshistorier som historier om deres forhold til de og de perso-
ner. Dette viser sig bl.a. i, at de ikke sjældent foretrækker at bruge termer som
»vi« eller »man« (i betydningen »mine forældre og os«, »min mand og jeg«
eller »mig og mine bøm«) fremfor jeg-formen.
Arbejdermentaliteter
Den stigende interesse for, hvordan almindelige mennesker tænkte og følte,
hvordan de oplevede deres livsverden og dagligdag, har i de sidste år skabt
interesse for den franske tradition for »mentalitetshistorie« og »historisk an-
tropologi«(jfr. bl.a. Kultur & Klasse 48, Ethnologia Europaea 1979-80, häf-
228

ten för kritiska studier nr.l, 2 og 4 1984, flere numre af Den jyske historiker,
og
-
kritisk -
Gismondi 1985). Feltet er i Frankrig især blevet opdyrket af
kredsen omkring tidsskriftetAnnales E. S. C., men har i de sidste år oplevet en
(gen)opblussen i flere andre europæiske lande. I Annales-gruppen var be-
skæftigelsen med mentalitetshistorien (histoire des mentalités) i høj grad præ-
get af kvantificering, men i 1970'erne begyndte den yngre generation i sti-
gende grad at beskæftige sig med »kollektive symboler«,som de kom til ud-
tryk i folklore, myter og fester. Allerede sidst i 50'erne havde Robert Mandrou
dog søgt at etablere grundlaget for en »historisk psykologi«,der skulle under-
søge forandringerne i de »kollektive mentaliteter« (Iggers 1980: 48, 50, 55).
Ved »mentaliteter« forstås i al korthed almene bevidsthedsformer og livsop-
fattelser (Erbe 1981: 52), men ogsåhyppigt ikke-bevidste holdninger og atti-
tyder, som ligger skjult dybt i bevidstheden. Dette sidste aspekt understreger
bl.a. den franske historiker Michel Vovelle, der definerer mentalitetshistorie
som »attitydernes, adfærdens og de ikke-bevidste kollektive repræsentatio-
ners historie« (Vovelle 1982: 8).
Men kan man da ogsåtale om »arbejdermentalitet«eller »arbejdermentali-
teter«? Ja, det kan man. Bl.a. Jaques Le Goff har peget på,at der ved siden af
de fælles (klasseoverskridende) mentaliteter ogsåfindes »klassementaliteter«.
Men samtidig gør Le Goff opmærksom på,at flere mentaliteter kan sameksi-
stere, på samme tid og i én og samme sjæl (Le Goff 1978: 256). Det er her
nærliggende at forestille sig en »dominerende mentalitet« (Le Goff) som i ét
og samme arbejderindivid brydes med en »undertrykt mentalitet« -
et for-
hold, som Wilhelm Reich (ganske vist med andre termer) gjorde opmærksom
på i sin analyse af Fascismens massepsykologi (Reich 1974: 1000.
Når en
arbejderbefolkning overtager en anden klasses mentalitet eller ideo-
logi, hænger det ikke kun sammen med kulturelle dominansforhold. Det hæn-
ger tillige sammen med, at mentaliteter er noget som forandres meget lang-
somt. En befolkningsgruppes mentalitet vil således ofte være usamtidig set i
forhold til den foreliggende sociale situation (jfr. også begrebet »ideologisk
efterslæb«). Herved opstårder let konflikter mellem traditionelle holdninger
og nye virkelighedskrav. Ifølge Le Goff er mentaliteten det, der forandres
sidst. Den er
»Et taknemmeligt analysefelt for kritikken af lineære opfattelser af historiens gang. Træg-
heden, som er en vigtig historisk kraft, berører ånden i højeregrad end materien, thi den
sidste er ofte hurtigere end den første. Mennesket anvender de maskiner, det har skabt,
samtidigt med at det bibeholder den mentalitet, det havde før disse maskiner. Bilisteme
har rytterens ordforråd og 1800-tallets fabriksarbejdere har deres fædres og farfædres
bondementalitet. Mentaliteten er det som forandres sidst. Mentalitetemes historie er hi-
storien om historiens langsomhed«.
(Le Goff 1978: 249).
229

Et eksempel på,at det virkelig forholder sig sådan, som Le Goff her siger,
giver Pierre Caspard i sin studie over en bomuldsfabrik på landet i fyrsten-
dømmet Neuchâtel i det franske Schweiz under den tidlige industrialisering,
ca. 1750-1850. Proletariatets opståen forløb her på mange måder som en
»overgang uden brud «. Arbejderne var integreret i et stærkt og levende lands-
byfællesskab, og heller ikke familieinstitutionen blev rystet af industrialise-
ringen. Denne modstand forklarer Caspard delvis ud fra Neuchâtel-
befolkningens mentalitet, dens skikke, dens retsforhold og dens kirkelige ord-
ning, delvis ud fra særlige forhold indenfor bomuldsindustrien og i arbejdets
art. Arbejdsgiverens praksis var patriarkalsk og han respekterede så vidt mu-
ligt visse værdiforestillingeri det traditionelle landlige samfund. Da mekani-
sering, arbejdsløshed og nød fremkaldte strejker og protester blandt arbej-
derne, bevægede denne protest sig på samme plan som paternalismen: ar-
bejdsgiverens autoritet blev accepteret:
»Denne autoritetstro er et bevis eller i det mindste et tegn på,at de »patemalistiskeog
småborgerlige«traditioner, som havde været bestemmende for det gamle landbosamfund,
også bestemte arbejdernes adfærd ved Fabrique-Neuve. Medens fabrikken altså sam-
fundsmæssiggjorde produktionen i stor målestok, har den ikke i samme tempo og ud-
strækning ændret bevidstheden på de mennesker, som arbejdede der«.
(Caspard 1979: 138).
Bomuldsindustriens historie viser således i Neuchâtel et billede med en »for-
skydning mellem den økonomiske bevægelse, forsinkelsen af den samfunds-
mæssige udvikling og »mentaliteternes« resistens« (s. 138).
Endnu et eksempel kan illustrere udviklingen inden for den franske mentali-
tetshistorie. I oral history-forskningen har Daniel Bertaux og Isabelle
Bertaux-Wiame (1980) forsøgt at videreudvikle den franske sociolog Maurice
Halbwachs' begreb om en »kollektiv hukommelse«, der præger den »indivi-
duelle erindring«påafgørende måde. D. og I. Bertaux taler i den forbindelse
og to forskellige former for tidsoplevelse: en lineært opfattet tid, der følger den
kronologiske tidsakse, og en tidsoplevelse, der er cyklisk. Denne sidste tidsop-
levelse knytter sig til dagligdagen og findes primært blandt det arbejdende
folk, hvorimod de herskende klasser helt lever i den fremadskridende histories
lineære tid. Historiografisk set er pointen her, at den forhåndenværende hi-
storieskrivning kun kan opfatte en del af samfundslivet. Den mangler simpelt-
hen ord for en meget omfattende del af samfundsvirkeligheden. Fælles for den
»borgerlige«(der beretter om, hvordan historien skabes af de store mænd)og
den »marxistiske« historieopfattelse (der jo fortæller klassekampenes historie)
er nemlig iflg. D. og I. Bertaux det ene, at begge fortæller magtens historie.
Begge forstår historie som statsmagtens udvikling over tid -
d.v.s. ien lineært
forstået tid. Størstedelen af den franske befolkning lever imidlertid »i skæ-
ringspunktet mellem de to arter af historicitet, mellem cyklisk og lineær histo-
230

ricitet« (s. 115). I den lineære tid står den overfor det kapitalistiske bourgeoisi,
og i den cykliske tid lever den sin hverdag. Til de to tidstyper svarer derfor
ogsåto former for kollektiv arbeidererindring: en »arbejderbevægelsens hu-
kommelse«, hvis tid er arbeidskampenes lineære tid, og en »kollektiv arbei-
derhukommelse« af cyklisk art, og som langt hen smelter sammen med en
arbejder- og folkekultur. Man kan da konkludere:
»Hvis der findes en kollektiv hukommelse, må den genspeile dette Skæringspunkt,denne
dobbeltnatur (dvs. cyklisk og lineær historicitet, SAA). Men lader man kun denne »kol-
lektive hukommelse« komme til udtryk gennem klassekampenes filter, så lader man et rigt
potentiale sygne hem.
(Bertaux/Bertaux-Wiame 1980: 115).
Det skal nævnes, at D. og I. Bertaux's modstilling af individuel og kollektiv
hukommelse har været taget op til kritisk behandling af Yves Lequin og Jean
Metral (1980). Med udgangspunkt i et »totalhistorie« -projekt i Givors, ca. 20
km. syd for Lyon, har de interviewet 21 pensionerede metalarbejdere. Resul-
tatet bliver her en sondring mellem »individuel erindring«,der er bundet til
hverdagen, og »fælles erindring«, der ikke er identisk med Bertaux'emes
»kollektive hukommelse«, men kan genfindes i erindringer om arbejdskampe.
Historisk antropologi
Frankrig er langt fra det eneste land, hvori antropologiske problemstillinger
har oplevet en »renaissance« i form af s.k. »historisk antropologi« og diskus-
sioner om en »antropologisering«af historieforståelsen (ifr. b1.a. Lepenies
1971, 1979; Gaunt 1984; Süssmuth 1984, samt diskussionsbidragene i Ge-
schichte und Gesellschafts temanummer til problemstillingen 1984). I Eng-
land viste tendensen til antropologisering sig i 70'erne især i samfundsviden-
skabeme, hvor man mærkede en voksende indflydelse fra socialantropolo-
gien. Opmærksomheden blev i stigende grad forskudt mod rituelle aspekter af
adfærden. Som eksempler kan nævnes Basil Bernsteins sociolingvistiske ar-
bejde med en differentiering af lagspecifikke sprogkoder (Bernstein 1971-75)
og Mary Douglas socialantropologiske studier (Douglas 1975). I Frankrig,
hvor antallet af bidrag om »historisk antropologi«itidsskriftetAnnales E. 8.
C. blev væsentligtforøgetop gennem 60'erne og 70'erne, betød antropologi-
seringen af problemstillingerne frem for alt en videnskabeliggørelse af gen-
standsområder, som tidligere var blevet betragtet som trivielle. Denne ud-
forskning af »kuriosa« og andre hverdagsfænomenerhavde først og fremmest
karakter af kvantitativ eller s.k. »seriel« forskning, ligesom den næsten ude-
lukkende var rettet mod før-kapitalistiskelivsforhold.
I Vesttyskland opstod allerede i slutningen af 60,eme en diskussion om » hi-
storisk antropologi«(ifr. Medick 1984). Ud af den kreds, der i begyndelsen af
231

70'erne grundlagde tidsskriftet Saeculum opstod senere i Freiburg et institut
for historisk antropologi, og ved institutet for socialforskning i Stuttgart fin-
des en særligafdeling for »historisk adfærdsforslming«,hvis hovedeksponent
August Nitschke ud fra et hermeneutisk og biologisk grundsyn udforsker
menneskelige adfærds- og forestillingsformer (Nitschke 1981). Endelig kan
man nævne den internationale arbejdsgruppe af historikere og socialantropo-
loger, som har eksisteret siden 1978 og er blevet til pået initiativ af Robert
Berdahl, Alf Lüdtke, David Sabean, Gerald Sider og Hans Medick (jfr. Ber-
dahl m.fl. 1982, Medick/Sabean 1984).
En vigtig rolle i udviklingen af dialogen mellem historikere og etnologer
indtager endvidere en række amerikanske kulturantropologer, frem for alt
folk som Marvin Harris (med sin »kulturmaterialistiske« approach) og Clif-
ford Geerts (med sit begreb om »tæt beskrivelse«, thz'ck description). En indi-
rekte kritik af bl.a. Harris og Geerts findes iøvrigt hos Eric R. Wolf 1982.
Styrken ved socialantropologernes foretrukne metode, den »deltagendeob-
servation«, er frem for alt, at den giver muligheder for at formidle den virke-
lighedsopfattelse og forestillingsverden, der findes hos dem, som er genstand
for undersøgelsen. Under ophold i det studerede samfund og gennem inter-
views lærer antropologeme befolkningens indre verden af tanker og følelser at
kende. Problemet er her, at aktøremes adfærd og tanker af forskeren kan an-
skues ud fra to forskellige perspektiver: ud fra aktøremes eget perspektiv, og
ud fra forskerens (observatørens) perspektiv. Den første betragtningsmåde
har den amerikanske antropolog Marvin Harris kaldt »emics« (af: phone-
mics), den anden kalder han »etics« (af: phonetics). I det første tilfælde anven-
der forskeren begreber og distinktioner, som er meningsfulde og adækvate for
aktørerne, i det andet anvender hun begreber og distinktioner, der er me-
ningsfulde og adækvate for forskeren. Selv om de to aspekter eller versioner af
virkeligheden ofte afviger betragteligt fra hinanden, kan man ikke afvise, at de
begge har gyldighed. Nogle antropologer mener f.eks., at det ikke er muligt at
beskrive forskellige aktiviteter og begivenheder i den undersøgte samfunds-
gruppe uden at kende de målbevidste intentioner, regler og planer, der ek-
sisterer inden i aktøremes hoveder. Når antropologen derfor benytter en
»emic« beskrivelse (en »emic« forskningsstrategi), er sigtet at opnåviden om
de kategorier og regler, man må kende for at kunne tænke og handle som »ind-
født«. I en »etic« redegørelse følger antropologen derimod kategorier og reg-
ler fra videnskabelig terminologi (Harris 1980: 1150.
Hvad angårklasser og social lagdeling i de s.k. »komplekse«samfund, har
antropologeme selvsagt ofte betonet emic-synsvinklen: det afgørende er,
hvordan folk subjektivt tænker og føler, ikke hvordan deres objektive stilling
er i forhold til produktionsmidlerne. At definere en klasse i rent emic og men-
tale termer fører dog ifølgeHarris ud i den skinbarlige idealisme (Harris 1980:
324).
232

Leben vor Ort
0*.
.W
'
1889- 1919
De tyske minearbejdere har en stærk binding
til deres erhverv og samfundstraditioner.
Denne traditionsbevidsthed skiller dem ud
fra mange arbejdskolleger i andre erhverv. I
overleveringen om minearbejdeme er det
imidlertid offentlighedens fortolkninger, der
har stået i forgrunden, mens minearbejdemes
egen overlevering er blevet trængt i bag-
grunden. Det er dette forhold, Franz-Josef
Brüggemeier har forsøgt at rette op på i sin
Leben 'var Orz. En titel, som også finder ud-
tryk på bogens omslagsbillede, der netop vi-
Vetla Beck ser nogle minearbejdere »vor Ort«, dvs. helt
inde, hvor gangen holder op.
Et godt eksempel på,hvor oplagt et antropologisk perspektiv kan være, når
det' gælder udforskningen af arbeiderbefolkningens kultur og livsverden, er
den vesttyske historiker Franz-Josef Brüggemeiers banebrydende værk om
minearbejderne i Ruhr, Leben vor Ort (1983). I dette arbejde, der netop har
karakter af en »opdagelsesrejse i det egne folk«, foretager forfatteren et per-
spektivskifte, så arbeiderbefolkningen i stedet for at indtage objektstatus får
status af subjekt. BLa. med inspiration i »oral history«søger Brüggemeier så at
rekonstruere minearbejdernes handlingsmotiver, adfærdsformcr og subjekti-
vitet samt sammenhængen mellem hverdagserfaringer og arbejdskampe i ti-
den fra 1889 til 1919.
I Skandinavien har de socialantropologiske metoder længe haft stor betyd-
ning for etnologien, specielt i form af den s.k. symbolske interaktionisme, der
især er kendt gennem Bergen-skolen (F. Barth). Som eksponenter for denne
forskningsretning kan nævnes Stockholm-etnologeme Siv og Billy Ehn, der
begge har foretaget fabriksstudier med udgangspunkt i deltagende observa-
tion på de studerede fabrikker (S. Ehn 1981; B. Ehn 1981). Billy Ehn er selv
opmærksom på farerne ved metoden, nemlig at aktørperspektivet betones så
stærkt, at politik, økonomi og historie kommer i baggrunden eller behandles
som »eksterne faktorer«. Der kan ske det, at »systemets magt så at sige skjules
bag ved det subjektive perspektiv« (Ehn 1981: 17). Man fristes dog her til at
233

Aarbog 15 1985_andersen_arbejderhverdag_og_arbejdersubjektivitet

Aarbog 15 1985_andersen_arbejderhverdag_og_arbejdersubjektivitet

Recommended

Recommended

More Related Content

What's hot

What's hot (7)

Viewers also liked

Viewers also liked (20)

Similar to Aarbog 15 1985_andersen_arbejderhverdag_og_arbejdersubjektivitet

Similar to Aarbog 15 1985_andersen_arbejderhverdag_og_arbejdersubjektivitet (20)

More from SFAH

More from SFAH (20)

Aarbog 15 1985_andersen_arbejderhverdag_og_arbejdersubjektivitet