Successfully reported this slideshow.
We use your LinkedIn profile and activity data to personalize ads and to show you more relevant ads. You can change your ad preferences anytime.
21,3,...
:i
Danmarks
tiske
›
Samarbejde
ialdemokratiet og$00n
parti 1966
-
1967
Tømredorbundet9
LBlB xoxEKE
O
Snedker-
'1
1
arlamenta
3
tisk Fo...
Danmarks første arbejderflertal
Kilder til belysning af det parlamentariske
samarbejde mellem Socialdemokratiet og
Sociali...
..;'..on........-o......o...-..-..a
'
lNDLEDNINGERI
_
,
.
v
1;
DenpoliljskeudviklingiDanmark1945-1966 . . . . . . . .
.
2....
I
Forord
Denne bog er ikke resultatet af en histo-
risk, videnskabelig grundforskning. Den
fremlægger ikke ny viden om emn...
/

r
ål,-Den
;Datvdetyske tropper i Nordvesttyskland,
iHolland og Danmark den 4. maj 1945
over-gavsig til de allierede, ha...
'
8 Den politiske udvikling i Danmark 1945-1966
bestod oppositionen til den ene side først
og fremmest af Venstre og Det k...
l
'.
l
a
,
'i
»
,.
H
Nord-Atlantiske?Rabat-Organisation.
-Forslagetkom 'til endelig behandling i
folketinget d. 24. marts ...
l
vative. Flere gange inviterede social-
demokraterne de radikale til at gå med i
'
regeringen. Bade Hedtoft og H. C. Han-...
-ZJ'WAer=.::-aa.á›
77
inde:arVi'gl
i:
_
:Fampmannbádefør _
l. 'i
i' -
'
i
.
regeringssamarhejdemed Socialdemo-
T kratiet u...
12 Den økonomiske og materielle udvikling i Danmark 1945-1966
Krag pludselig at opløsefolketinget og ud-
.
skriv/e valg ti...
i
1.
især: 195 8,at udviklingen tog
fart. Mens den årlige stigning 1955-1958
'
var gennemsnitlig 3-4 %, kunne årene ,
eñer...
I

Tabel 11
Landbrugsejeridommefordelt på størrelse.
.14, Den økonomiskeog materielleadvilçlingDanmark 1945-.1966'
1951
_
...
Z,
l970feknelellei:gsofningi
edeeat neglendeluklgernndie?
i 1966!:
entere for det?ogargum
J
árdpolitiske'situation
,men så...
OPGAVER til valget og regeringsdannelsen
«
I. Giv ud fra det udvalgte materiale en så nuanceret og fyldestgørende besvarel...
i
“i 4 7M.1, .3,
'
z
o
A
|
*Aktueltsleder id,23. 11. 66
Kildeskat blev sikret
Statsminister.:Jens Otto Krag handlede
rigti...
18 Kommentarer til valgresultatet
politisk historie opnåede arbejder- og løn-
modtagerpartieme flertal i det danske
folket...
.,
i.
n,...
...mt-.aan
:
.<1
Jun-.á
»mn-Mi*
n...
r
fremstillingeraf forhandlingernemellem"
So'cialdemokratietog Socialisti...
i
Kl. 17.00: Nyt ministermme, hvor rege-
ringen orienteres.
Kl. 18.00: Wésterby0g Diderichsen fra
Liberalt Centrum hos Kra...
eAâ-MWWÅ.v
...p
;Juma
,
»eu-:V
«a«v.ümmm.
»_0:›.;...›-.:.zsw.,u4,.v.a
.savage-.;-
..
...rawapc
-..
144:.:
päw-
4
..,,.,«.....
Aktuelt d.126.11. 1966
Efter de dramatiske begivenheder på
Christiansborg sent torsdag aften, dafor-
handlingerne først br...
.s
.._
(var,
..
.
i Søndags-Aktiielt.1527. 11. 1966
l
2:!
Ferhandlingerneom flertals-
gregeringëbrødsammen, da SF
skærpede...
›
24,, Noglefremstillingeraf forhandlingernemellem SocialdemokratietogLSOcialisiisk'Follceparti
!
i
1 y
1
'
'Intet nyt fro...
Nielsen danmarks foerste_arbejderflertal
Nielsen danmarks foerste_arbejderflertal
Nielsen danmarks foerste_arbejderflertal
Nielsen danmarks foerste_arbejderflertal
Nielsen danmarks foerste_arbejderflertal
Nielsen danmarks foerste_arbejderflertal
Nielsen danmarks foerste_arbejderflertal
Nielsen danmarks foerste_arbejderflertal
Nielsen danmarks foerste_arbejderflertal
Nielsen danmarks foerste_arbejderflertal
Nielsen danmarks foerste_arbejderflertal
Nielsen danmarks foerste_arbejderflertal
Nielsen danmarks foerste_arbejderflertal
Nielsen danmarks foerste_arbejderflertal
Nielsen danmarks foerste_arbejderflertal
Nielsen danmarks foerste_arbejderflertal
Nielsen danmarks foerste_arbejderflertal
Nielsen danmarks foerste_arbejderflertal
Nielsen danmarks foerste_arbejderflertal
Nielsen danmarks foerste_arbejderflertal
Nielsen danmarks foerste_arbejderflertal
Nielsen danmarks foerste_arbejderflertal
Nielsen danmarks foerste_arbejderflertal
Nielsen danmarks foerste_arbejderflertal
Nielsen danmarks foerste_arbejderflertal
Nielsen danmarks foerste_arbejderflertal
Nielsen danmarks foerste_arbejderflertal
Nielsen danmarks foerste_arbejderflertal
Nielsen danmarks foerste_arbejderflertal
Nielsen danmarks foerste_arbejderflertal
Nielsen danmarks foerste_arbejderflertal
Nielsen danmarks foerste_arbejderflertal
Nielsen danmarks foerste_arbejderflertal
Nielsen danmarks foerste_arbejderflertal
Nielsen danmarks foerste_arbejderflertal
Nielsen danmarks foerste_arbejderflertal
Nielsen danmarks foerste_arbejderflertal
Nielsen danmarks foerste_arbejderflertal
Nielsen danmarks foerste_arbejderflertal
Nielsen danmarks foerste_arbejderflertal
Nielsen danmarks foerste_arbejderflertal
Nielsen danmarks foerste_arbejderflertal
Nielsen danmarks foerste_arbejderflertal
Nielsen danmarks foerste_arbejderflertal
Nielsen danmarks foerste_arbejderflertal
Nielsen danmarks foerste_arbejderflertal
Nielsen danmarks foerste_arbejderflertal
Nielsen danmarks foerste_arbejderflertal
Nielsen danmarks foerste_arbejderflertal
Nielsen danmarks foerste_arbejderflertal
Nielsen danmarks foerste_arbejderflertal
Nielsen danmarks foerste_arbejderflertal
Nielsen danmarks foerste_arbejderflertal
Nielsen danmarks foerste_arbejderflertal
Nielsen danmarks foerste_arbejderflertal
Nielsen danmarks foerste_arbejderflertal
Upcoming SlideShare
Loading in …5
×

Nielsen danmarks foerste_arbejderflertal

423 views

Published on

Nielsen: Danmarks første arbejderflertal

  • Be the first to comment

  • Be the first to like this

Nielsen danmarks foerste_arbejderflertal

  1. 1. 21,3,... :i
  2. 2. Danmarks
  3. 3. tiske › Samarbejde ialdemokratiet og$00n parti 1966 - 1967 Tømredorbundet9 LBlB xoxEKE O Snedker- '1 1 arlamenta 3 tisk Folke
  4. 4. Danmarks første arbejderflertal Kilder til belysning af det parlamentariske samarbejde mellem Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti 1966-1967 © Indledning og tekstudgave: Vagn Oluf Nielsen/Fremad, København 1974 I Udgivet i samarbejde med Selskabet til forskning i arbejderbevægelsenshistorie under redaktion af Sven Sødring Jensen, Claus Larsen, Leif Larsen, Vagn Oluf Nielsen og Johan Klinge Sørensen Omslag: Michael Clante Bogen er sat med Times og trykt hos Th. Laursens Bogtrykkeri a-s Printed in Denmark 1974 ISBN 87557 0525 1 r SELSKABET TIL FORSKNING I ' ARBEJDERBEVÆGELSENS HISTORIE Arbejderbevægelsens bibliotek og arkiv Folkets Hus Rejsbygade 1 1759 København V. I serien foreligger: Dorrit Andersen STORLOCKOUT OG SEPTEMBERFORLIG Kilder til belysning af storkonflikten 1899 Gerd Callesen SOCIALDEMOKRATIET OG INTERNATIONALISMEN Kilder til belysning af det danske socialdemokratis syn på det Slesvigske spørgsmål Mogens Nielsen ENHED I ARBFJDERBEVÆGELSEN Kilder til belysning af forhandlingerne mellem Danmarks kommunistiske Parti og Socialdemokratiet 1945 Jørgen Olsen og Bjarne Schoubye REFORMPOLITIK ELLER REVOLUTION Kilder til belysning af brydninger i dansk arbejderbevægelse1908-22 Personliste (i parentesangives personernes status i perioden 1966-67) MF = medlem af folketinget. Socialdemokratiet K. B. Andersen (undervisningsminister, MF) Kaj Andresen (boligminister, MF) Julius Bomholt (formand for folketinget, MF) Erling Dinesen (arbejdsminister, MF) Henry Grünbaum (finansminister, MF) Urban Hansen (overborgmester i København) Per Hækkerup (politisk ordfører, MF) Erhard Jacobsen (borgmester i Gladsaxe, MF) Frode Jacobsen (MF) Eiler Jensen (formand for LO til maj 1967) Anker Jørgensen (MF) Jens Riisgaard Knudsen (fisker-iminister, MF) Jens Otto Krag (partiets formand, statsminister, MF) Thomas Nielsen (formand for LO efter maj 1967) Ivar Nørgaard (økonomiminister,MF) Carl Petersen (MF) Hans Rasmussen (partiets næstformand, formand for Dansk Smede- og Maskinarbejderforbund Hans Sølvhøj (minister uden portefølje) Viggo Wivel (formand for Dansk Arbejdsmands- og Specialarbejderforbund) Socialistisk Folkeparti Willy Brauer (borgmester i København, xx, senere VS'er) Freddy Brech (xx, senere VS'er) Pia Dam (MF, xx, senere VS'er) Poul Dam (MF) Gunhild Due (MF) Holger Foss (Bryggeriarbejdernes formand, xx) Ove Krog Hansen (MF) Andreas Jørgensen (xx, senere VS'er) Morten Lange (MF, x) Aksel Larsen (partiets formand, MF, xxx) Arne Larsen (MF, x) Bjørn Larsen (MF, senere VS'er) Thomas Lund (xx, senere VS”er) Jens Maigaard (x) Kai Moltke (MF, xxx, senere VS'er) Harry Mortensen (senere VS”er) Hartvig Møller (landssekretærfør kongressen i juni 1967) Gert Petersen (redaktør af SF-bladet, MF, x) Hanne Reintoñ (MF, xx, senere VS'er) Ejvind Riisgaard (senere VS'er) Erik Sigsgaard (MF, xxx, senere formand for VS) J. Skræppenborg-Nielsen (MF, x) Holger Vivike (MF, xx) ; Preben Wilhjelm (xx, senere VS'er) Sigurd Ømann (MF) x = medlem af hovedbestyrelsen før kongressen i juni 1967 x = medlem af hovedbestyrelsen eñer kongressen i juni 1967 xxx = medlem af hovedbestyrelsenbåde før og efter kongressen i juni 1967 Det radikale Venstre Hilmar Baunsgaard (politisk ordfører, MF) K. Helveg Petersen (MF) Karl Skytte (MF) Venstre Anders Andersen (MF) Henry Christensen (politisk ordfører, MF) Poul Hartling (partiets formand, MF) Det konservative Folkeparti Poul Møller (politisk ordfører, MF) Erik Ninn-Hansen (MF) Poul Sørensen (formand for folketingsgruppen, MF) Andre partier Niels Westerby (MF for Liberalt Centrum) .. W ;W 1' n . « . u 1
  5. 5. ..;'..on........-o......o...-..-..a ' lNDLEDNINGERI _ , . v 1; DenpoliljskeudviklingiDanmark1945-1966 . . . . . . . . . 2."1Denøkonomiske.og materielleudvikling i Danmark 1945: 1966 'VALGET 0G REGERINGSDANNELSEN (Valgresultatet KoMentarer'tilvalgresult/atet Nogle fremstillinger af forhandlingerne mellem Socialdemokratiet ogSocialistiskFolkeparti 'Pr'otokollen iRegeringsdannelsen . . . . . . . . . . . . . . . . . '. . . . . . . . :Zerg Forskellige politikeres opfattelse af forholdet mellem Socialdemokratiet,5 / i og Socialistisk Folkeparti efter regeringsforhandlingemesafslutning! i;. ,3. , i' .A SKATTEREFORMEN OG SAMARBEJDSAFTALEN Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis indstilling til en skattereform før de endelige forhandlinger . . . . . . . . . . . . ._ . 4'. Nogle. fremstillinger af forhandlingerne om skattereformen ' ⁄ / Samarbejdsañalenpr.12.3. 1967 . . . . . . . . . . . . .'r. . Folketingsdebatten d. 15. 3. 1967, 2. behandling af skattereformen i Andremeningeromskatteforliget . . . . . . . . . . . . . . . . . . sens. i 2" -S'l'RIDENI SF SF's kongres den 16.-18juni 1967 . . . . . . . . . . . . . . . Nogle dagblades fremstillinger af kongressens forløb . . ' ' Nogle hovedtræk i debatten efter SF's juni-kongres . . Opinionsundersøgelser SPLITTELSENI SF OG REGERINGENS FALD Nogle fremstillinger af begivenhederne i december 1967 . . . Folketingsdebatten d. 15. december 1967 . . . . . . . . K .. Litteraturliste
  6. 6. I Forord Denne bog er ikke resultatet af en histo- risk, videnskabelig grundforskning. Den fremlægger ikke ny viden om emnet. Bogen er' først og fremmest et pædago- gisk redskab i den forstand, at den inde- holder materialer, kilder og fremstillingeri uddrag, som er placeret i et sådant ind- byrdes forhold, at det falder naturligt at arbejde systematisk sammenlignende og fortløbende med dem. Bogen sigter mod, at elever i gymnasium og HF og eventuelt andre under uddannelse, f.eks. på høj- skole og seminarium, kan tilegne sig en viden om- centrale begivenheder under S- SF samarbejdet 1966-67, en dybere ind- sigt i baggrunden for og konsekvenserne af splittelsen i dansk arbejderbevægelse og en færdighed i at arbejde selvstændigt og kritisk med et alsidigt historisk materiale. Også de to indledninger har et pæda- gogisk sigte: de skal medvirke til at give eleverne en forståelse af, hvor forskellige forklaringer der kan gives på en historisk udvikling. Materialet er naturligvis ikke tilfældigt sammensat. Sigtet har især været at præ- sentere mange forskellige opfattelser af de behandlede begivenheder og handlings- forløb, først og fremmest dog forskellige opfattelser inden for arbejderbevægel- sens egne rækker. Meget andet materiale end det valgte kunne have været anvendt med samme sigte. Bogen indeholder mange opfattelser. Pædagogisk har bogen nået sit mål, hvis den kan bidrage til, at den enkelte elev danner sin egen opfattdse på et mere nuanceret grundlag end for arbejdet med bogen.
  7. 7. / r ål,-Den ;Datvdetyske tropper i Nordvesttyskland, iHolland og Danmark den 4. maj 1945 over-gavsig til de allierede, havde Dan- marks Frihedsr'âdog de ledende danske . politikere afsluttetderes forhandlinger om ,sammensætningen af den regering, som skulle træde frem efter befrielsen og funge-' re i en overgangsperiode,indtil der kunne ,holdes folketingsvalg. Man var bl.a. ble- › vet enige om, at befrielsesregeringenskulle bestå af lige mange modstandsfolk og' politikere fra de gamle partier: Socialde- mokratiet, Venstre, Det konservative * Folkeparti og Det radikale Venstre, ialt 18 medlemmer, og at socialdemokraten Vil- helm Buhl skulle være statsminister. Det ' var først og fremmest regeringens opgave at sikre Danmarksplacering i det interna- tionale samarbejde, at gøre op med dem,i som på en eller anden måde havde hjulpet tyskerne under besættelsen, og at gen- ' nemføre de økonomiske, sociale og finan- 1sielle foranstaltninger, som trængte sig på efter tyskernes kapitulation. Bag befriel- sesregeringens 50 : 50 sammensætninglå :de ansvarlige lederes ønske om at undgå len splittelse ,i befolkningen, som ville kunne vanskeliggøre løsningen af de vig- tige opgaver.i 5 Det blev imidlertid en bevæget og uro- lig sommeri 1945. Det viste sig snart, at de politiske partier og grupper, som var re- ' præsenteret i regeringen, havde meget for- ' skellige interesser og synspunkter, og at de derfor havde svært ved at finde en fælles “ politik. Store dele af befolkningen, især i byerne, var modstandere af at vende til- bage til det politiske og økonomiske sys- tem fra før' 1940 og var stærkt utilfredse 3 med, at der ikke blev taget hårdere fat på alle dem, der havde samarbejdet med tyskerne. Det var ofte folk, der havde , været aktivt med i modstandsbevægel- sen, og som sympatiserede med kommu- nisteme, som jo havde spillet en frem- ,trædende rolle i kampen' mod tyskerne. * Men også andre modstandskredse, først og fremmest med tilknytning til partiet Dansk Samling, ønskede et opgør med de ' »gamle«politikere. Utilfredsheden gav sig , udslagi en veldsomdebat, i en række store demonstrationer og i frihedskæmperes forsøg på at tage retssagerne ideres egen hånd. Dertil kom, at mangel på råstoffer i sommeren 1945 medførte en stigende ar- bejdsløshed, som skabte uro på arbejds- markedet. Resultatet var en del mindre strejker og nogle store arbejderdemon- strationer ved Christiansborg i Køben- havn. Den politiske uro i befolkningen af- spejledes i regeringen. Ikke blot var der naturligvis stigende uenighed mellem på Tabel 1 politiske udviklingiDanmark 1945- 1966 'i den ene side kommunisteme og Dansk Samling, som begge var repræsenteret i rç- geringen, og på den anden side de fire gamle partier. Men også mellem disse ind- - byrdes kneb det mere og mere med enig- heden. Det føltes derfor som en lettelse, da der blev udskrevet folketingsvalg til den l 30. oktober. Sommerens utilfredshed slog kun i begrænset omfang igennem ved 'folke- tingsvalget. Mandatfordelingen i folketinget ved valgene i 1939, 1943 og 1945. 19451939 1943 Socialdemokratiet 64 66 48 Radikale Venstre 14 13 1 1 Konservative Folkeparti 26 3 1 26 Venstre 30 28 38 Danmarks Kommunistiske Parti 3 forbudt 18 _ Retsforbundet 3 2 ' 3 V Dansk Samling 0 3 4 Bondepartiet 4 2 opløst Nazisterne 3 3 opløst Slesvigske Parti 1 0 0 › Færøerne 1 1 1 Ialt 149 149 149 Som det ses i tabel 1, fik de fire gamle par- i tieri 1945 tilsammen 123 mandater, mens de i 1943 havde fået 138 og i 1939 134 mandater. Det var først og fremmest Soci- aldemokratiet, som gik tilbage. De miste- de ikke mindre end 18 mandater, nøjagtig det samme antal, som kommunisteme frk. Kommunistemes succes i 1945 var nok først og fremmest udtryk for mange men- neskers ønske om at prøve nye økono- miske veje til at skabe et mere retfærdigt samfund end det kapitalistiske. Dertil kom, at det kommunistiske Sovjetunionen, som havde bidraget stærkt til nedkæmpelsen af det nazistiske Tyskland, var meget popu- lært i vide kredse af befolkningeni den før-v ste tid efter verdenskrigen. - Det lykkedes ikke det andet modstands-parti, Dansk Samling, at slå igennem ved valgeti 1945. Den parlamentariske situation var en helt anden efter valget i oktober 1945, end den havde været før krigen. Fra 1929 til Danmarks besættelse i april 1940 havde Danmark haft en ñertalsregering af Soci- ' aldemokratiet og Det radikale Venstre, ledet af statsminister Th. Stauning (S) og udenrigsminister P. Munch (RV), og det socialdemokratisk-radikale parlamen- tariske samarbejde gik helt tilbage til Det radikale Venstres start i 1905. I 30,erne
  8. 8. ' 8 Den politiske udvikling i Danmark 1945-1966 bestod oppositionen til den ene side først og fremmest af Venstre og Det konserva- tive Folkeparti, som ikke udgjorde en samlet blok, og til den anden side kom- munisterne, som imidlertid aldrig fik mere end 3 mandater. Den socialdemokratisk- radikale regering havde derfor i 30'erne et stabilt parlamentarisk grundlag at arbej- de på, ikke mindst efter at de to partier også havde vundet flertallet ilandstingeti september 1936. Den ændrede situation, som besæt- telsestiden havde medført, og resultatet af valget i oktober 1945 -gav ikke Socialde- mokratiet og Det radikale Venstre anled- ning til eller mulighed for at genskabe regeringssamarbejdet fra 30ierne. For det første havde de nu langt fra et flertal sam- men. For det andet ønskede de radikale ledere Bertel Dahlgaard og Jørgen Jør- gensen ikke at samarbejde for snævert med Socialdemokratiet, som i somme- ' rens løb havde forhandlet med korn- munisterne om at slutte de to arbejder- partier sammen, og som i august efter disse forhandlingers sammenbrud havde vedtaget et program, Fremtidens Dan- mark, der satte det som et mål at sociali- sere store dele af erhvervslivet. Nogen mulighed for at danne en social- demokratisk-kommunistisk regering var der ikke, idet de to partier kun havde 66 mandater tilsammen, en del under halv- delen. Nogen vilje til at danne en sådan regering var der formentlig heller ikke, i hvert fald ikke hos socialdemokraterne. I den situation blev det da muligt for Venstre at udnytte den store fremgang, partiet havde ved valget. Partiets leder, Knud Kristensen, der nød ry som en af de få oprigtige og konsekvente modstandere af for store indrømmelser over for tysker- ne under besættelsen, dannede en ren Ven- stre-regering, som fik parlamentarisk støt- te af' Det radikale Venstre og de konser- vative, ialt 75 mandater og altså lige over halvdelen. Knud Kristensens mindretals- regering fik kun lov til at leve i to år. Den faldt ikke på de økonomiske foranstalt- ninger, som den gennemførte for at brin- ge finanseme og næringslivetpå fode efter krigen, men på Sydslesvigspørgsmålet. Efter Tysklands nederlag syntes tilslut- ningen til danskheden at vokse i Sydsles- vig, og mange politikere, først og frem- mest Dansk Samling-folk og konserva- tive, dog ikke partiets leder Christmas Møller, men også en del Venstre-folk med statsministeren i spidsen, gik ind for en grænserevision,eventuelt efter en afstem- ning i Sydslesvig. Folketingets store fler- tal mente dog, at grænsen burde ligge fast, idet man var skeptisk over for oprigtig- heden i sindelagsskiftet hos ,sydslesviger- ne, og folketinget vedtog ved flere lejlig- heder en politik, som i hvert fald ikke inde- bar ønsket om en gr'ænseflytning. Da Knud Kristensen imidlertid fortsatte med at tale for en aktiv grænsepolitik, blev det de radikale for meget, og de stillede et mis- tillidsvotum til statsministeren personligt. Da det blev vedtaget natten mellem den 3. Tabel2 i og 4. oktober' 1947, måttiän Kristen- sen opløsefolketinget og ' i den 28. oktober. Naturligvis blev valgkampenisær præ- get af det sydslesvigskel;spørgsmål, og valgresultatet kan da også for nogle par- tiers vedkommende i nogengrad forkla- res af deres holdning tiltdenne sag. (Se tabel 2). r krive lvalgtil Mandatfordelingen i folketinget ved valgenei 1945, 1947, 1950 og 1953. 1945 1947 1950 i 1953 ._________________,___ Socialdemokratiet 48 5 7 5 9 6 1 Radikale Venstre 1 l 10 12 13 Konservative Folkeparti 26 17 27 26 Venstre › 38 49 3 2 33 Danmarks komm. Parti 18 9 7 7 Retsforbundet 3 6 12 9 Dansk Samling 4 0 0 0 Slesvigske Parti O 0 0 0 Færøerne l 2 2 2 Ialt 149 150 1 5 1 15 l De to mest betydningsfulde resultater af valget blev, at Socialdemokratiet tilbage- erobrede ni mandater fra kommunister- ne, og at Venstre gik yderligere 11 man- dater frem, især på de konservatives be- kostning. Dertil kom, at Dansk Samling forsvandt ud af folketinget, og at Retsfor- bundet fordoblede sit mandattal. Kom- munisternes tilbagegang kan nok især for- klares som virkning af den kolde krig. Venstres store fremgang og de konserva- tives næsten tilsvarende tilbagegang havde uden tvivl sin baggrund i det syd- slesvigske spørgsmål. Mange tidligere konservative vælgere stemte på Venstre, fordi de mente, at de bedre fik deres ønske om en grænseflytning varetaget, når de støttede Knud Kristensens parti, end når de støttede Det konservative Folkeparti, hvis hidtidige leder Christmas Møller net- op havde brudt med partiet på grund af uoverensstemmelser om det sydslesvig- ske spørgsmål. Med en fremgang på 11 mandater men- te Knud Kristensen, at det måtte være naturligt og rimeligt, at hans venstrerege- ring fortsatte. Men en sådan regering kunne ikke få tilstrækkelig parlamen- tarisk støtte, idet de radikale ikke kunne anbefale den. Efter en del forhandlinger dannede Hans Hedtoft d. 13. november 1947 en socialdemokratisk mindretals- regering, mere fordi alle andre mulig- heder havde vist sig at være uigennemfør- lige, end fordi Hedtoft havde sikret sig et parlamentarisk flertal til støtte for rege- ringen. Sammen med kommunisterne og de radikale havde Socialdemokratiet dog flertallet i folketinget. Men de radikale ville kun støtte regeringen fra sag til sag og kun på den betingelse, at Hedtoft ikke ville ar- bejde for at gennemføre Socialdemokra- tiets socialiseringsprogram fra 1945. Langt de fleste love i den socialdemokra- tiske regerings levetid fra 1947-1950 blev gennemført i enighed mellem de fire gamle partier, mens kommunister-ne blev holdt uden for samarbejdet. Den mest betydningsfulde beslutning, som folketinget tog under regeringen Hans Hedtoft, var beslutningen om Dan- marks indmeldelse i NATO i 1949. Da den kolde krig mellem Øst og Vest tilspid- sedes i løbet af 1947 og begyndelsen af' 1948, indledte Sverige, Norge og Dan- mark forhandlinger om oprettelsen af et skandinavisk forsvarsforbund. Disse for- handlinger fandt sted i sommeren og ef- teråret 1948 og kulminerede i januar 1949. Samtidig pressede USA på for at samle de vesteuropæiskestater i et fælles forsvar. Da de skandinaviske forhand- linger mislykkedes i slutningen af januar 1949, bl.a. fordi Norge og Sverige havde forskellige udenrigspolitiske interesser, besluttede først den norske og derefter den
  9. 9. l '. l a , 'i » ,. H Nord-Atlantiske?Rabat-Organisation. -Forslagetkom 'til endelig behandling i folketinget d. 24. marts 1949 og blev ved- , taget af Socialdemokratiet,Venstre, Det konservative ;Fdlkepartiog Retsforbun- dets leder Viggo Starcke, ialt 119 med- lemmer, mens Det radikale Venstre, kommunisterne, en venstrede og nog- le medlemmer af Retsforbundet stemte mod: Denne afstemning blev ikke blot af- gørende for Danmarks udenrigspolitik, men fik også en vis betydning for den par- _ lamentariske situation i mange år frem, idet den vanskeliggiordeen yderligere til- nærmelse mellem de radikale og Social- demokratiet. Den socialdemokratiske mindretalsre- gering havde i de første år forholdsvis gun- stige økonomiske forhold at arbejde under, ikke mindst takket være Marshall- hjælpen.I slutningen af 1949 og iløbet af 1950 medførte først en engelsk devalue- ring og derefter Korea-krigen imidlertid vanskeligheder for den danske økonomi. Hedtoñ kunne ikke skaffe sig tilstrække- lig støtte i folketinget til sine forslag til løs- ning af vanskelighederne, og han udskrev - derfor valg, som afholdtes d. 5. september 1950. Selv om valgresultatet viste ret store udsving for nogle af partierne, må det alligevel betegnes som dødt løb. (se tabel . 2). Venstre og de konservative, som havde fundet hinanden i opposition mod den so- cialdemokratiske regering, og som havde ' ført en valgkamp i enighed, havde tilsam- men det samme antal mandater som Soci- aldemokratiet. Også Retsforbundet, som ønskede at støtte en eventuel liberal rege- ring, og Det radikale Venstre, som nær- mest hældede til en socialdemokratisk og i hvert fald ikke ønskede at støtte en rege- ring, hvor de konservative var med, var lige stærke. Kommunisternes syv man- dater ønskede ingen at bruge direkte i det parlamentariske regnestykke, men allige- . vel var deres tilstedeværelse medvirkende til, at Hans Hedtoñ kunne fortsætte som statsminister for den socialdemokratiske regering. Det varede dog kun kort. I slutningen af oktober rejste Retsforbundet krav om, at smørrationeringen fra krigens tid skulle ophæves.Det ville regeringenikke gåmed til, og da den ved en afstemning om dette spørgsmål kom i mindretal i folketinget, (Venstre, de konservative og Retsforbun- det stemte for at ophæve smørrationerin- gen snarest muligt, Socialdemokratiet stemte imod, mens de radikale og kom- munisteme undlod at stemme), beslut- tede Hedtoft at gå af. Efter få dages for- danske regeitilrg-çat søge optagelse i den ' / i Den politiske udvikling i Danmark1945-1966 9, :handlingerdannede Venstre og Det kon- servative Folkeparti en fælles regering, et r klart udtryk for den tilnærmelse, der var sket mellem de to partier under henholds- vis Erik Eriksens og Ole Bjørn Krañs ledelse. Det var den første Venstre-kon- servative regering nogensinde. Erik Eriksens regering var en mindre- talsregering, som ikke havde noget sik- kert parlamentarisk grundlag. Når den alligevel kom til at sidde ved magten i tre år, skyldtes det først og fremmest, at de ' radikale og i nogen grad også Social- demokratiet ønskede at frede den, mens den gennemførte en ny grundlov og der- med bl.a. afskaffede landstinget, grund- lovfæstede parlamentarismen og indførte kvindelig arvefølge til tronen. Af erfaring vidste man, at det var vanskeligt at få de nødvendige 45 %”s tilslutning ved folke- afstemningen om grundlovsændringen,og man frygtede, at det ikke ville lykkes, hvis det skete under en socialdemokratisk re- Tabel 3 gering, fordi mange venstre-folk og kon- servative vælgere så ville stemme imod, hvilket ville undgås, når afstemningen foregik under en borgerlig regering. Det lykkedes kun lige at få det nødven- dige stemmetal halet i land (45,76 %), og på grundlovsdagen d. 5. juni 1953 kunne den nye grundlov underskrives. Forinden havde der imidlertid været afholdt valg, fordi grundlovsændringenikke blot skulle godkendes ved en folkeafstemning, men også i den gamle rigsdag (folketing og landsting) og i et nyvalgt folketing. ,Som det fremgår af tabel 2, skete der ikke store forskydninger i folketinget i forhold til val- geti 1950. Ifølge den nye grundlov skulle der også afholdes valg til folketinget efter folkeaf- stemningen. Dette valg fandt sted d. 22. september, og som det ses af tabel 3 var folketinget nu udvidet til ialt 179 manda- ter, og det er derfor vanskeligt at sam- menligne de to sæt mandattal fra 1953. Mandatfordelingen i folketinget ved valgene i april 1953, september 1953 og i 1957. Socialdemokratiet Radikale Venstre Konservative Folkeparti Venstre Danmarks komm. Parti Retsforbundet Slesvigske Parti Færøerne Grønland Ialt Procentvis betød valget en fremgang for Socialdemokratiet, Venstre og Slesvigske Parti, mens de øvrigepartier gik mere eller mindre tilbage, Retsforbundet mest. Afgørende for regeringsdannelsen blev det imidlertid, at Socialdemokratiet nu havde to mandater mere end Venstre og konservative tilsammen, at de radikale ledere Bertel Dahlgaard og Jørgen Jør- gensen stadig væk under ingen omstæn- digheder ville støtte en regering, hvori de konservative deltog, og at Venstres leder Erik Eriksen ikke ville danne regering uden de konservative. Resultatet af rege- ringsforhandlingerne blev, at Social- demokratiet igen dannede en mindretals- regering med Hans Hedtoñ som leder. Hedtoft havde gerne set de radikale del- tage i regeringen, men de ønskede at stå frit. Når der ses bort fra mandaterne fra Slesvigske Parti, Færøerne og Grønland, april 1 953 sept. 1 953 195 7 61 74 70 13 14 14 26 30 30 33 42 ,45 7 8 6 9 6 9 0 1 1 2 2 2 0 2 2 151 179 ' 179 ville en sådan regering have haft flertallet bag sig, 88 af 174 mandater. I den socialdemokratiske mindretals- regerings levetid fra 1953 til 1957 kom Danmark ud i alvorlige økonomiske van- skeligheder, som bl.a. indebar kraftige underskud på betalingsbalancen og deraf følgendesvind i valutabeholdningen. Både i 1954 ogi 1955 gennemførte folketinget forskellige økonomiske indgreb på grund- lag af kriseforlig mellem Socialdemokra- tiet og de radikale, mens Venstre og de konservative demonstrativt valgte at stemme imod. Venstres tidligere finans- minister Thorkild Kristensen stemte dog for forliget i 1955, fordi han mente, for- slagene var sagligt velbegrundede. Mere og mere tydeligt tegnede der sig et billede af to store blokke i folketinget: på den ene side Socialdemokratiet og de radikale og på den anden side Venstre og de konser-
  10. 10. l vative. Flere gange inviterede social- demokraterne de radikale til at gå med i ' regeringen. Bade Hedtoft og H. C. Han- sen, som blev statsminister efter Hedtofts død i januar 1955, forsøgte at overtale dem.- Men de radikale ledere sagde fortsat ,nej tak, selv om især J ørg'en Jørgensen så småt begyndte at vakle, bl.a. fordi han mente, det ville være lettere at sam arbejde med H. C. Hansen end med Hans Hed- toft. I I 1957 skulle der være valg, fordi rege- ringens frreårigeperiode udløb i septem-' * ber. H. C. Hansenbesluttede at udskrive valget i maj, og valgkampen drejede sig først og fremmest om de økonomiske pro- blemer. Resultatet blev bl.a. (tabel 3), at Socialdemokratiet gik fire mandater til- ' bage og Venstre tre frem. Dermed havde Venstre og de konservative tilsammen flere mandater end Socialdemokratiet, samtidig med at dette parti og de radikale mistede deres flertal i forhold til de øvrige partier. Det var derfor ikke nogen selv- følge, at H. C. Hansen skulle fortsætte som statsminister.Efter en række meget 'indviklede og langvarige forhandlinger, hvorunder Erik Eriksen ligesomi 1953 fik ,mulighed for at danne en ren Venstre- regering, men ligesom dengang nægtede at danne regering uden de konservative, › fremtrådte den såkaldte »trekantsrege- , ring«af Socialdemokratiet, de radikale og Retsforbundet. Den havde et solidt flertal i folketinget bag sig, 93 mandater, og kunne ' derfor føre en fast økonomisk politik uden at tage særlig megen hensyn til oppositio- nen, for hvem regeringsdannelsen var kommet som en overraskelse, ikke mindst fordi det stærkt liberale Retsforbundet gik .med i en socialdemokratisk domineret regering. I »trekantsregeringen«s levetid fra 195 7 til 1960 skete der en række afgøren- de økonomiske og politiske forandringer, som fik stor betydning for udviklingen i ' Danmark i 1960'erne. Først og fremmest indtrådte der i løbet af 1958 en betydelig bedring i Danmarks økonomiske situa- v tion. Det skyldtes en kombination af en række faktorer, hvoraf et gunstigt bytte- forhold til udlandet og indførelsen af om- fattende afskrivningsregler for erhvervsli- vet var et par af' de vigtigste. Resultatet 'blev bl.a. en stærkt øgetindustriproduk- tion og fuld beskæñigelse. Regeringens opgave på det økonomiske område blev derfor efterhånden snarere at lægge en dæmper på den ,økonomiskeaktivitet end at stimulere den, en helt ny situation i dansk økonomi. Samtidig medførte Dan- marks tilslutning til frihandelssammen- , slutningen EF TA i 1960 gode muligheder ;ro benpáliirské'udviklihg:Danmark19454968W,... for at øge eksporten af industrivarer, især. til de øvrigenordiske lande. i ' På det partipolitiske'område rykkede Venstre og de, konservative yderligere sammen i en fælles opposition. Den 4. oktober 1959 udsendte de to partier en økonomisk udtalelse, som var udarbejdet i ' fællesskab. I Venstre var det først og frem- mest partiets leder Erik Eriksen, der ønskede det nære samarbejde med de kon- servative. En fløj i partiet var stærkt util- freds med Erik Eriksens politik. Thorkil Kristensen brød endeligt med Venstre i fe- bruar 1960, og inden for partiet dannedes en fraktion, Liberal Debat, i protest mod VK-programmet. - Også i Danmarks kommunistiske Par- ti var der uro i denne periode. I 1958 blev den mangeårige formand Aksel Larsen udstødt af partiet, fordi han tog afstand fra Sovjetunionens politik og ønskede, at de danske kommunister skulle arbejde uaf- hængigt af Moskva. Allerede året efter stiftede Aksel Larsen og en række andre tidligere fremtrædende kommunister et Tabel 4 ' 'nyt m,soaausask F f' : ° somså- _ ledes nåede at blive . 1960. * mål at opnå enighed de fem par- tier. I marts 1960 gennemførtesen for- svarsordning, og 'det saårligtbemærkel-k I sesværdige ved forliget gar,at både de radikale og de konservativekunne stem- me for ordningen. De radikalehavde efter- hånden accepteret Danråarksmedlems- skab af NATO. L ' Den 19. februar 19® .døde Social- demokratiets leder, statsminister H. C. Hansen. Alle tre regeñngspartierenedes . uden problemer om, at Viggo Kamp- mann, den hidtidige socialdemokratiske finansminister, skulle overtage statsmini- ' sterposten. Det blev derfor Kampmann,- som udskrev folketingsvalgtil d. 15. november 1960. Valget medførte ret store forskydnin- ' ger i folketinget (se tabelf4). Mandatfordelingen i folketinget ved valgene i 1957, 1960, 1964 og 1966. 1957 1960 1964 1966 Socialdemokratiet 70 76 76 69 Radikale Venstre 14 l 1 10 13 Konservative Folkeparti 30 32 3 6 34 Venstre 45 3 8 38 › 35 4 Danmarks komm. Parti 6 0 0 0 Socialistisk Folkeparti o 11' 10 20 Retsforbundet 9 0 0 0 De Uafhængige 0 6 5 0 _ Liberalt Centrum 0 0 0 4 Slesvigske Parti l l 0 , 0 Færøerne 2 2 2 2 Grønland 2 2 2 2 179 179 179 . 179 Selv om Socialdemokratiet havde en be- tydelig fremgang, kunne »trekantregerin- g'en« ikke fortsætte, alene af den grund, at Retsforbundet mistede alle sine manda- ter. Men da et af de færøske mandater var socialdemokrat, og da Kampmann gjor- de et af de grønlandske mandater, Mikael Garn, som havde sympati for de radikale, til grønlandsminister,kunne der dannes en socialdemokratisk-radikal regering, som hvilede på et skrabet flertal i folketinget på 89. Venstre gik stærkt tilbage på grund af uroen i partiet. De Uafhængige kom ind med seks mandater. Det var et parti, som den tidligere Venstre-mand og statsmini- ster Knud Kristensen havde 'danneti 1953 i protest mod grundlovsændn'ngen, og som nu var gået til valg på en stærk kritik af Venstres og de konservatives for lidt markante oppositionspolitik. Partiets seks mandater hvilede uden tvivl først og frem- mest på stemmer fra Venstres højrefløj. Kommunisterne mistede alle deres man- dater. Til gengæld kom«- det nystiftede Socialistiske Folkeparti ind med 1 1 mand, ligeså mange som de radikale. Et muligt samarbejde mellem Socialdemokratiet og SF, eventuelt på regeringsplan, blev klart Selv om der var stor ' ' ' mellem regeringen.og 'n borgerlige ' opposition, lykkedes det i , -, i ét spørgs-
  11. 11. -ZJ'WAer=.::-aa.á› 77 inde:arVi'gl i: _ :Fampmannbádefør _ l. 'i i' - ' i . regeringssamarhejdemed Socialdemo- T kratiet uderrstore betænkeligheder. Par- tiethavdemistet'tre mandater ved valget, og de to gamleledere, Jørgen Jørgensen og Bertel Dahlgaard,havde forladt folketin- get.›Afgørendefor den positive beslut- ⁄ ning blev det bl.a., at de to erfarne politi- kere erklærede sig villige til at fortsætte som henholdsvis undervisnings- og øko- Inomiminister et stykke tid endnu. Da de forlod regeringeni efteråret 1961, og der 'samtidig skete en omfattende omdannel- se af regeringen, rykkede bl.a. de radikale K. Helveg Petersen og Hilmar Bauns- gaard ind i regeringen. I perioden' '1960-64 kom to-blok-syste- met til fuld udfoldelse: på den ene side regeringspartieme Socialdemokratiet og de radikale med SF som en outsider, som regeringen ikke ønskede at støtte sig be- vidst til, og på den anden side den borger- ligeopposition Venstre-Konservative med De Uafhængige som et besværligt an- hæng. Systemet trådte klarest frem ved regeringens gennemførelse af en omfat- tende indkomstpolitik, den såkaldte »hel- hedsløsning«, i foråret 1963, og ved jord- lovsafstemningen om sommeren* samme år. Regeringen støttet af SF havde i folke- tinget vedtaget en række jordlove, som skulle give det offentlige større indflydel- 1 se på anvendelsen af dansk jord. De bor- gerlige oppositionspartier benyttede deres ret til ifølge grundloven at bringe jord- lovene til folkeafstemning, og efter en voldsom agitation mod lovene, faldt de ved afstemningen. I behandlingen af »hel- hedsløsningen«og jordlovene stod rege- ringen og den borgerlige opposition sær- deles skarpt over for hinanden. Men et vist samarbejde fandt dog også sted. I juni 1962 gennemførte efter særdeles vanske- lige forhandlinger de fire gamle partier et omfattende økonomisk forlig, som først og fremmest indebar indførelsen af en om- sætningsafgift på varer og tjenesteydel- ser, den såkaldte »oms«. Midt under forhandlingerne om oms- forliget blev statsminister Viggo Kamp- mann så alvorligt syg, at han måtte ned- lægge sin ministerpost. I hans sted blev Jens Otto Krag, der hidtil havde været udenrigsminister, leder af regeringen. Det skete i september 1962. Per Hækkerup blev derefter ny udenrigsminister. Selv om regeringssamarbejdet i nogle situationer sled hårdt på de to partier, især de radikale,holdt regeringen stort set hele ' sin fireårigeperiode ud. Først til d. 22. sep- ' tember 1964blev der udskrevet valg. De ,radikalehavde forhåndudtalt, at de Deradikålieliavdeikke indledt et nyt ' _ kun ville fortsætte regeringssamarbejdet med Socialdemokratiet, hvis de sk frem- gang ved valget, og hvis de to partier sta- dig væk havde flertal i folketinget sam- men. Ingen af betingelserne blev opfyldt, idet de radikale gik et mandattilbage, mens Socialdemokratiet bevarede sine 76 ' mandater. Selv om de konservative gik fire mandater frem, kunne der ikke blive tale om en VK-regering som i 1950-53, dels fordi de to partier tilsammen ikke havde så mange mandater som Socialdemokratiet, og dels fordi de radikale endnu engang nægtede at støtte en regering, hvori de konservative deltog. De havde derimod gerne set en ren Venstre-regering eller en Venstre-socialdemokratisk regering, men ingen af delene ville Erik Eriksen være med til. Den eneste mulighed var dermed en socialdemokratisk mindretalsrege- ring, som Jens Otto Krag dannede d. 26. september. Noget samarbejde med SF ønskede Krag lige så lidt i 1964, som Kampmann havde gjort i 1960. I løbet af 1950”erne og første halvdel af 1960'erne dannedes der efterhånden to blokke i dansk politik, S-R og V-K. I perioden 1964-66 kom der opbrud i blok- dannelseme, og nye konstellationer be- gyndte så småt at vise sig. Uroen i Venstre fortsatte. ,Kredsen om- kring Liberal Debat var særdeles utilfreds med, at Erik Eriksen og hans fløj havde bundet partiet så stærkt til de konserva- tive og to gange, i 1957 og 1964, havde sagt nej til at danne en ren Venstre-rege- ring, skønt de radikale ville støtte den. Ved valget i 1964 var to af de valgte Venstre- mænd fremtrædende medlemmer i Libe- ral Debat. I foråret 1965 indgik de et økonomisk krisefong med Socialdemcr kratiet og de radikale, som derved sikrede sig et flertal i folketinget. Det skete imod Venstres folketingsgruppes vilje, og da det senere kom frem, at de to Liberal Debat- folk havde fået tilbudt ministerposter iden socialdemokratiske regering og alvorligt havde overvejet at modtage tilbudet, uden at Venstres ledere var underrettet, blev de tvunget ud af partiet. De stiftede derefter partiet Liberalt Centrum, som opstillede ved valget i 1966. Men uroen i Venstre omfattede ikke blot nogle få Liberal Debat-folk. Da Erik Eriksen i maj 1965 luftede tanken om at slå Venstre og Det konservative Folke- parti sammen, blev den mødt med mod- stand i Venstres folketingsgruppe, og Erik Eriksen trådte tilbage som gruppefor- mand og senere som partiformand. Han blev afløst af Poul Hartling. Det satte åbenbart skred i udviklingen. I en tale på Den politiskeudviklingi Danmark1945-1966 ,, Hindsgavl d. .26. juli l965sagde' Hilmar Baunsgaard, som mere og mere klart teg- « nede Det radikale Venstre, at hans parti ikke ville gennemføreletforslag om at ind- føre moms med Socialdemokratiet og Liberal Debat-folkene alene; et af de store borgerlige partier skulle være med. Denne, . udtalelse kunne kun forstås som en invi- tation til Venstre og en vis afstahdtagen H fra den tidligere regeringspartner Social- demokratiet. Den 4. august holdt Poul 1 Hartling sin berømte tale i Svanninge Bak- ' ker på Fyn. Han udtalte, at efter hans mening burde Venstre og de radikale ar- v bejde snævert sammen, da de jo i mange væsentlige spørgsmål havde samme libe- V rale synspunkter. De radikale modtog 1 talen positivt, og i de efterfølgendeuger førte de to partiers ledere en række sam- taler, som resulterede i en fælles politisk erklæring i oktober 1965. Erklæringenud- trykte en omfattende enighed, især om de , økonomiske problemer; men samtidig markerede den en forskellig opfattelse af “ ' samarbejdsmulighederne: de radikale ønskede et samarbejde mellem Social- demokratiet, DCI radikale Venstre og Venstre, mens Venstre ønskede en liberal regering, støttet af Venstre, de radikale og De konservative Folkeparti. De, konser- vative så med skepsis på den nye tilnær- melse mellem Venstre og Det radikale Venstre og frygtede, at de selv skulle blive isolerede. Kort før jul 1965 forsøgte den social- demokratiske regering at overtale de radi- kale til at være med til at gennemføreen række nye afgiñslove. De radikale sagde imidlertid nej, og først d. 21. januar'1966 kunne der sluttes økonomisk forlig, men nu var også Venstre' med, mens de kon- servative ikke kunne tilslutte sig forliget.: For første gang i mange år havde Venstre og radikale stemt sammen, og Venstre og. konservative mod hinanden. I samme måned gennemførtes en boliglov, som alle de fire gamle partier stemte for, mens SF stemte imod. Den indebar bl.a. en stig- ning i huslejerne i den gamle boligmasse* og indførelsen af en boligsikring for mindrebemidlede. Efter at kommunalvalget var overstået d. 8. marts med tilbagegang for Socialde- mokratiet og stor fremgang for SF, bl.a. på grund af boligforliget, som især mange arbejdervælgere var utilfreds med, fort- satte de politiske sonderinger foråret og ' sommeren igennem. Uklart var både for- holdet mellem Venstre og de konservati- ve, mellem de radikale og Venstre, og mel- 1 lem Socialdemokratiet og radikale. Un- der forhandlingerne i efteråret 1966 om en skattereform med kildeskat. besluttede
  12. 12. 12 Den økonomiske og materielle udvikling i Danmark 1945-1966 Krag pludselig at opløsefolketinget og ud- . skriv/e valg til d. 22. november. Baggrun- den for beslutningen var, at Krag mente, at kildeskatten var populær i store dele af befolkningen, og at Socialdemokratiet vil- le kunne hente stemmer hjem på grund af uklarheden om de borgerlige partiers ind- byrdes forhold. Noget forlig med de bor- gerlige partier uden om SF ønskede Krag ikke igen. Boligforliget og reSultatet af kommunevalget var tydelige spor, som skræmte. Som det fremgåraf tabel 4 skabte val- get i november 1966 et flertal i folketinget .mellem Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti. Dette nye parlamentariske flertal i forbindelse med ülnærmelsen mel- lem Venstre og Det radikale Venstre åbne- de muligheder for skabelsen af to helt nye Tabel 5 , I ' . - ' i , De største partiers procentvise del af' stemmerne ved folketingsvalgenei1945- 1966. __-_-__-______g______ , 45 47 50 53 53 57 .611 64 66 _-_-__--_-_______VL___“___ 39,4 42,1 41,9 38,2Socialdemokratiet , 32,8 40 39,6 40,4 4 1,3 Radikale Venstre 8,1 6,9 8,2 8,6 7,8 7 ,8 5,8 5,3 7,3 Kons. Folkeparti 18,2 12,4 17,8 17,3 16,8 16,6 17,9 20,1 18,7 Venstre 23,4 27,6 21,3 22,1 23,1 25,1 21,1 20,8 19,3 Danmarks komm. Parti 12,5 6,8 4,6 4,8 4,3 3,1 1,1 1,2 0,8 Soc. Folkeparti 6,1' 5,8 10,9 Retsforbundet 1,9 4,5 8,2 5,6 3,5 5,3 2,2-'1,3 0,7 _________ blokke i folketinget,S-F og VKR. Ved samarbejdetmed SF drog Jens Otto Krag konsekvensen af Hilmar Baunsgaards og Poul Hartlings kursændring i 1965-66. '2. Den økonomiske og materielle udvikling i Danmark 1945 - 1966 Siden den 2. verdenskrigs afslutning i 1945 er der sket en række markante for- andringer i de økonomiske og produk- tionsmæssige 'forhold i Danmark. Langt de fleste af disse forandringer har Dan- mark tilfælles med de lande, som vi har stærke handelsmæssige forbindelser med, især Norden og Vesteuropa, og for- andringerne må da også siges at være overvejende betinget af internationale fak- torer såsom bytteforhold og markeds- dannelser. Det er derfor yderst betænke- ligt at beskrive og forklare Danmarks økonomiske og materielle udvikling uden at tage tilbørligthensyn til den internatio- nale sammenhæng, hvor'i den er sket. Efter den 2. verdenskrig var Danmark i 'nogle henseender endnu et landbrugs- land. Ganske vist var der ifølge folketæl- lingeni 1950 kun beskæftiget 23 % af be- folkningen ved landbrug, gartneri, skov- brug og fiskeri, mens 34 % var beskæf- tiget ved industri, håndværk og byggeri, og ganske vist boede ca. 2,9 mill. men- nesker i byerne, mens kun ca. 1,4 mill. boede i rene landdistrikter. Men landbru- gets betydning afspejlede sig i tallene for produktion og især eksport. Endnui 1950 udgjorde landbrugets andel af den sam- lede produktion 19,1 %, næsten lige så meget som industriens andel med 20,9 %. Med hensyn til eksporten tegnede de rene landbrugsvarer i 1948 (mælke- og kød- konserves ikke medregnet) sig for ikke mindre end 58,4 %, og egentlige industri- varer kom kun op på 31 %. I 1966 var si- tuationen anderledes. Væsentlig færre mennesker var beskæftiget i landbruget, og landbrugsproduktionen udgjorde en forholdsvis mindre del af den samlede pro- duktion. Omkring 1960 passerede in- dustrien landbruget som det vigtigste eks- porterhverv. Forudsætningeme for de ændringer, som er sket i disse forhold i perioden 1945- 1966, skal først og fremmest søges i en kraftig udvikling af produktivkræfterne i perioden. I landbruget er der sket en 0m- fattende mekanisering, som har betydet, at hestekræfter og menneskelig arbejds- kraft i vid udstrækning er blevet afløst af maskiner, og som det ses af tabel 6, er det en udvikling, som var accelererende. Tabel 6 Antal af nogle maskiner, arbejdsheste over 3 år og karle i landbruget. 1944 1952 1966 Antal traktorer 4400 32400 166000 Antal mejetærskere - ' 700 34000 Antal ejend. med malkeanlæg 30400 105900 123000 ( 1965) Antal grønthøstere - - 44000 Antal heste 420000 350000 32000 Antal karle 134000 92000 24000 Inden for industrien er der sket en meget betydelig forøgelse af produktionen. (Se tabel 7). Tabel 7 Produktionsindeks for industrien. 1955 = 100. 1951 1955 1958 1960 1961 1964 1965 produktioni hele industrien 92 100 112 136 142 176 188
  13. 13. i 1. især: 195 8,at udviklingen tog fart. Mens den årlige stigning 1955-1958 ' var gennemsnitlig 3-4 %, kunne årene , eñer 1958 friem'viseen forøgelse i indu- 'striproduktioneripå ca. 11 % i gennem- snit.. Denne ;hurtige udvikling skyldtes ikke så meget, at der blev flere mennesker ansat i industrien, eller at de ansatte be- stilte mere. Fra31950-1967steg arbejds- Tabel 8 Den økonomiske og materielle udvikling i Danmark 1945-19661 13 styrken i industrien (arbejdereog funktio- nærer) med kun ca. 28 %, mens industri- produktionen steg omtrent fire gange så meget. Dertil kommer, at arbejdstiden er gået noget ned for den enkelte arbejder og - funktionær i perioden. Den' væsentligste del skyldtes en forøgelse i produktivite- ten, således som det også fremgår af tabel 8. Indeks for industriens produktion, beskæftigelse og produktivitet. 1955 1960 1965 1968 Produktion 100 136 188 216 Beskæftigelsen(kun arbejdere) (arbejdstimer) 100 115 119 104 Produktivitet 100 118 158 208 Produktiviteten er udtryk for produktio- nen pr. beskæftiget pr. time, og når den steg 108 96 i perioden 1955-68, og stig- ningen var klart accelererende, kan det kun forklares med, at der er sket en stadig hurtigere mekanisering og automatise- ring i industrien, at der altså blev investe- ret i flere og flere og bedre og bedre maski- ner. Den stadig hurtigere udvikling i pro- duktivkræfteme inden for Danmarks to vigtigste erhverv, landbrug og industri, har naturligvis medført en betydelig for- Tabel 9 andring i produktionsforholdene, i hvert fald på nogle områder. Først og fremmest er den vandring fra land til by, som alle- rede var i gang før den 2. verdenskrig, fort- sat med øget styrke efter krigen, især efter 1955. Det hænger naturligvis sammen med, at flere og flere mennesker er blevet overflødigei landbruget, samtidig med at den voksende industri har kunnet opsuge en del af arbejdskraften fra landet. Men som det ses af tabel 9, er stigningen i be- skæftigelsen inden for industrien dog ikke tilnærmelsesvis så stor som nedgangen inden for landbruget. *Befolkningens fordeling på erhverv, procent af befolkningen. 1940 1950 1960 1965 Landbrug, gartneri, skovbrug, fiskeri 23 19 15 Industri, håndværk, byggeri 34 35 35 Handel og omsætning 12 12 12 1, Transport 7 7 7 Administration', liberale erhverv,servicevirksomhed hotel og restaurant 11 14 16 Uoplyst, ude af erhverv 13 13 15 Tabel 10 Erhvervsmæssigtbeskæftigedesprocentvise fordeling på arbejdsstilling. 1940 1950 1960 1965 Selvstændige(incl. direktør, bestyrer) 24 22 19 Funktionærer og tjenestemænd 24 29 32 Arbejdere 52 49 49 Det ser ud til, at det snarere er den er- hvervsgruppe, der hovedsagelig produce- rer tjenesteydelser, som har været i stand til at skabe beskæftigelsen for den vok- sende bybefolkning; En oversigt over de r beskæftigedes fordeling på arbejdsstilling viser da også, at mens antallet af selv- stændige og arbejdere er gåetforholdsvis tilbage, er antallet af funktionærer og tje- nestemænd gåetforholdsvis stærkt frem (tabel 10). Sideløbende med den her skitserede ud- vikling i produktionsforholdene foregik der både i landbrug og industri en udvik- ling hen imod en større koncentration af produktionen i færre og større virksom- heder. I landbruget blev tendensen til at udstykke store landbrugsejendomme i Q små (husmandsbevægelsen)afløst af en udvikling i retning af at slå små brug sam- ' men til større ejendomme (se tabel ll), fordi sådanne var mere rentable, ikke mindst på grund af den øgede mekanise- nng. Også i industrien gjorde en lignende ten- dens sig gældende. Der var også her tale om en stadig kraftigere udvikling hen mod større virksomhedsenheder (se tabel 12). Denne udvikling skyldes ligesom i land- bruget, at større virksomheder mere ratio- nelt kan udnytte mekaniseringen og auto- matiseringen, som kræver stadig større ar- bejdsdeling inden for den enkelte virk- somhed. Man kunne måske have ventet, at den økonomiske ekspansion, især efter 1958, med fuld beskæftigelse og deraf følgende store reallønstigningerfor lønmodtagere havde medført en udligning i fordelingen af indkomster og formuer. Ifølge Bent Hansens bog »Velstand uden velfærd« er det ikke sket. Det fremgår af nedenståen- de tabeller 13 og 14, som er hentet fra Bent Hansens bog (Fremad 2. oplag 1969 s. 33 og s. 47). Den 1. tiendedel er den laveste indtægt, henholdsvis formue. Går vi ind itabel 13, skal den forstås på den måde, at feks. den 4. laveste tiendedel af skatteyderne i 1949 tjente 6,0 % af de samlede opgivne ind- tægter, mens den tilsvarende tiendedel i 1965 tjente 6,2 % af indtægterne. Tallene er naturligvis mangelfulde og vanskelige at drage slutninger af, bl.a. fordi de ikke af- slører fradragsmuligheder og skatteund- dragelser og lignende forhold, men alt taget i betragtning drager Bent Hansen den konklusion, at hverken når det drejer
  14. 14. I Tabel 11 Landbrugsejeridommefordelt på størrelse. .14, Den økonomiskeog materielleadvilçlingDanmark 1945-.1966' 1951 _ 1960 - 1966 1970 _-__________________ 0,55 - 5,0ha 42.900 37.140 . “ 21.779 14.528 5 --10 ha 55.200 54.346 40.102 29.510 10-30ha 82.000 81.153 79.001 68.625 30- 60 ha 21.400 19.622 20.870 22.061 60haog derover 4.300 3.815 4.554 5.473 Tabel 12 Industriensstørrelsesfordeling virksomheder med personel på under20 20- 99 100 og derover 1958 1969 1958 1969 1958 1969 Andel af antal virksomheder . 92,1 43,0 6,3 44,0 1,6 13,0 Andel af samlet personel 30,2 7,4 24,0 29,0 45,8 63,6 Tabel 13' Tabel 1 4 Skatteydemes procentvise andel i opgiven indkomst: Skatteydernes procentvise andel i op- ' given formue: 1949 1965 1950 1963 l . tiendedel) 1,5 1,6 l. tiendedel) 0 0 2. tiendedel) 3,3 3,6 2.tiendedel) 0 0 3 . tiendedel) 4,5 4,7 3. tiendedel) 0 0 4. tiendedel) af skatte- , 6,0 6,2 4. tiendedel) af skatte- 0 0,3 5. tiendedel) yderne 7,2 7,8 5. tiendedel) yderne 0,5 1,1 6.tiendedel 9,1 9,4 6. tiendedel) 1,5 2,8 '7. tiendedel) 10,7 1 1,2 7. tiendedel) 4,2 5,2 8. tiendedel) 12,7 13,1 8. tiendedel) 7,8 8,1 9. tiendedel) 15,5 16,0 9. tiendedel) 14,8 16,0 10. tiendedel) 29,5 26,4 .- 10. tiendedel) 7 1,2 65,5 sig om fordeling af indtægter eller formue er der sket nogen særlig ændringfra den 2. 'verdenskrig til op midt i 1960*erne. Sammenfattende kan det da konsta- teres, at i produktionsforholdene i Dan- mark har i perioden 1945 - 1966 følgende tendenser gjort sig gældende: 1. Der er sket en væsentlig forskydning fra landbrug til industri med hensyn til beskæftigelse,produktion og eksport. 2. Der er i forbindelse hermed sket en yderligere befolkningsvandring fra land til by. I 3. Inden for byerhvervene er især grup- pen administration, liberale erhverv, servicevirksomhed og hotel og restau- rant gået betydeligt frem. 4. Dette og andre forhold har betydet, at funktionærer og tjenestemænd udgør en stadig voksende del af den beskæf- tigede befolkning. 5. Både inden for landbrug og industri er der sket en koncentration i større pro- duktionsenheder. 6. Der synes ikke at have været nogen særlig ændring i fordelingen af ind- tægter og formuer. De påvistetendenser inden for produk- tionsforholdene er hovedsagelig affødt af en voldsom udvikling i produktivkræfter- ' i' ne, og dennendyiklings.i v 5 _ af ændringernei pr 0 .«"3"w'sf0rholdene., _ Udviklingeniproduktiva. nngerne 1 produktionst . dene har bl.a Å .haft betydning for den po . ,"keudviklingi Danmark, de politiske pj"ers program- mer og kampen om magtenpå*Chris- tiansborg. V " 8 V Landbrugets forholdsmæssigtilbage- gang i beskæftigelse,prokluktionog eks- port og den vandring fraglandtil by, som , fulgte med denne udvikling,tik isærlbe- tydning for det parti, som fradets stiftelsei forrige århundrede til tiden efter den 2. verdenskrig har hañ særligtilknytning til landbruget, nemlig Venstre. Partiet løb ind i store vanskeligheder, daiudviklingenbe- gyndte at tage fart efter 1957. Som det ses aftabel 5, gik partiet konstant tilbage ved valgene i 1960, 1964 og 1966, og ogsâde to efterfølgendevalg i 1968 og 1971 tabte Venstre, således at det i 1971 kun havde 15,6 % af stemmerne. I den vanskelige periode med tilbagegang opstod der uro i partiet, idet en særlig gruppe Venstre-folki Liberal Debat ønskede at tvinge partiets ledelse over i en mere moderne, midt- punktsøgende politik, som ikke blot land- mænd, men også f.eks. den voksende gruppe af tjenestemændog funktionæreri byerne kunne føle sig tiltrukket af. I 1965 skiftede partiet leder. Landmgmden Erik Eriksen måtte gå af, og tjenestemanden Poul Hartling trådte til. Han indledte straks en tilnærmelse til Det radikale Ven- stre og løsnede den nære forbindelse med Det konservative Folkeparti. Funktionæremes og tjenestemænde- nes voksende andel af den beskæftigede befolkning på bekostning af selvstændige og arbejdere (se tabel 10) har givetvis haft betydning for andre partier end Venstre. En nærmere analyse af partiernes prö- grammer og valgmaterialer i perioden 1945 - 1966 ville afsløre en bevægelsebort fra de klare socialistiske og konservative standpunkter hen mod en social-liberal › midterpolitik, som man mente, funktio- nærer og tjenestemændkunne tilslutte sig. Både Socialdemokratiet og Det konser- vative Folkeparti har således bejlet stærkt til de nye vælgere i midten. For de konser- vatives vedkommende gav det sig kon- kret udslag i, at Poul Møller og Poul Sørensen i 1965 omend tøvende viste sig villige til at følge venstre i dets tilnær- melse til de radikale,fordi de var bangefor , at blive isolerede tilbage påhøjrefløjen.Pâ ' venstrefløjendukkede det nye parti Socia- listisk Folkeparti op i 1959, og i forhold til kommunisternes politik måtte denne par- _ tidannelse også siges at være udtryk for et skridt mod midten. Efterhånden som den 4 W .t
  15. 15. Z, l970feknelellei:gsofningi edeeat neglendeluklgernndie? i 1966!: entere for det?ogargum J árdpolitiske'situation ,men således at'noue, forklaringer et overordnet ao 2 - mén; Danmarkshistorie, Tage Kansted og H. WenergârdAndersen ,aogiverpå'd'enændri'eüe '4911a * ' ' jer; .m kb' mo". *tillæggerdudenstøntevægt'lë ll forsøge at dokumentere dit standpunkt
  16. 16. OPGAVER til valget og regeringsdannelsen « I. Giv ud fra det udvalgte materiale en så nuanceret og fyldestgørende besvarelse af følgende spørgsmål som muligt: a. hvem tog initiativet til forhandlingerne om regeringssamarbejde mellem Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti? b. hvad ville de to partiers ledere opnå ved samarbejdet? c. hvorledes forløb forhandlingerne, og hvorfor førte de ikke til en fælles regering? d. hvilke forskellige opfattelser var der af perspektivet i samarbejdet mellem S og SF? e. hvis politiske mål tilgodeser den såkaldte protokol mest, Socialdemokratiets eller SF's? II. I hvilken slags materiale ville du søge flere oplysninger, hvis du ønskede at undersøge spørgsmålene mere indgående? l. Valgresultatet Aktuelt d. 24. 11. 66 Folketinget består af 179 mandater, hvor- af dog to valgt på Færøerne og to i Grøn- land. Går man ud fra, at de grønlandsk valgte ikke deltager i afstemninger om regeringsspørgsmâl vil 89 mandater udgøre et rent flertal. Aktuelt d. 24. 11. 66 Regeringsmuligheder K rags Skyttes forslag: forslag: S+R+VS+R+SF+LC Soc. 69 mandater Rad. 13 mandater SF 20 mandater LC 4 mandater Ialt/106mandater Soc. 69 mandater Rad. 13 mandater Venstre 35 mandater Ialt 117 mandater Samlet resultat for hele landet 1964 A Socialdem. 1.103.667 B Radikale Venstre 139.702 C Konservative 527.798 D Venstre 547.770 E Retsforbundet 34.25 8 F Soc. Folkeparti 15 1.697 K Kommunisteme 32.3 90 L Liberalt Centrum - U De Uafhængige , 65 .7 56 Uden for partierne 25 5 Ialt 2.603.293 Westerbys forslag: _ S+R+V+K+LC Soc. 69 mandater Rad. 13 mandater Venstre 35 mandater Stemmer 1966 1.070.043 203.257 522.051 539.237 19.848 304.243 21.536 68.950 44.890 114 2.794.169 Kons. 34 mandater LC 4 mandater Ialt 155 mandater Mandater pct. af. stemmerne + eller + 1964 1966 +el.+ 1964 1966 +33.624 76 69 -:- 7 41,9 38,3 + 63.555 10 13 +3 5,3 7,3 + 5.747 36 34 L 20,1 18,7 + 8.533 36 35 -:- 1 20,8 19,3 + 14.410 0 - 1,3 0,7 + 152.546 10 20 +10 :5,8 10,9 + 10.854 0 - 1,2 0,8 68.950 2 4 + 2 - 2,5 + 20.866 5 - + 5 2,5 1,6 0 _ _ . 175 175 Endnu Uændret ikke stilling: foreslået: S S+SF Soc. 69 mandater SF 20 mandater Ialt 89 mandater Soc. 69 mandater Ialt 69 mandater
  17. 17. i “i 4 7M.1, .3, ' z o A | *Aktueltsleder id,23. 11. 66 Kildeskat blev sikret Statsminister.:Jens Otto Krag handlede rigtigt, da han udskrev valg om gennem- førelsen af en skattereform med kilde- skat. Den rekordagtige valgdeltagelse gav bevis herfor. 0g, vælgernesagde klart ja til denne skattereform. Der er nu skabt sik- ,kerhed for hurtig genfremsættelse af for- slaget herom og også for dets vedtagelse. Det næste sikre efter valget er, at rege- ringen fortsætter under statsminister Jens Otto Krags ledelse. Den anden mulighed, der var en bor- gerlig regering, led det størst tænkelige nederlag. Både de Konservative, der har ført an i socialistforskrækkelsen, og Ven- ;stre under den nye ledelse, gik procentvis tilbage i stemmer - og så vidt det kan skøn- nes ved midnatstid også i mandater. Og den såkaldte borgerlige fronts sikre støtte i j de Uafhængige gledud af Folketinget. Det var et af valgets opmuntrende resultater. Den socialdemokratiske regerings poli- tik sejrede. Men det skal ikke skjules, at det er en skuffelse, at Socialdemokratiet _måtte notere procentvis tilbagegang, størst i hovedstadsområdet, noget mindre i de større byer og mindst i Jylland, hvor der noglesteder, ikke mindst i Sønderjyl- land, endog var pæn fremgang. Men tabet er til at overse og til at over- vinde. Hovedsagen er, at det fortsat vil være Socialdemokratiet, der er retnings- givende og leder af landets politik. Socialistisk Folkeparti havde frem- gang over alt i landet og mest i hovedsta- den, hvor boligforligets gode sider endnu ikke er blevet erkendt af betydningsfulde vælgergrupper. Men sålænge SF vil stem- , me for regeringens forslag, kan partiets I' mandatgevinst kun anvendes på en god måde. Det er formentlig overraskende for de Radikale, at de også vandt mandater - og det kan kun fortælle dem, at der ikke er noget at hente i et videre samarbejde med Venstre. Så vidt man kan se, da dette skrives, vil Liberalt Centrum blive repræsenteret i det nye Folketing. Kun tiden vil vise, om dette ' at de var nær ved overtagelsen af den poli- / Politiken d. 19. ll. 66 USKER DU DET VALG HVOR JEG FREMAD 1 STEMMER om, 'deDU saw EN ORDEN'l'LJGEN Fx FRAKKEN HK 2* FALDT DET DIG Ed PÅ SIND, T DU VAR HIDTIL BLlND? âlGMIG nu, JENS or-ro: HVAD MENTE nu DA? Q? HUSKER nu DE GANGE,|lEG eNuaeED'Mte 0mm DIG 3- MEN Du VAR FOR FIN ru. AT LEGE MøRKELEG/l ;år NED PÅ MIG DU åtJEG GlK RENT' I T . sne MIG Nu, JENS orm: HVAD MENTE DU DA ? go SE,NU KOMMER VALGET' os CHANCERNE menes UD' HVIS VI 'ro BZR FåE'RTALNIL DU SÅ VÆR' MIN BRUD? iâkpögâtfåeäâán#193.m .st we så, asus orm: HVAD MENER nu NU ? , FRIT EFTER CARL PLOUG 49W Socialistisk Folkeparti går til valg med elskovssang på læben. (Bo Bojesen i Politiken d. 10. 11. 1966) ' vil være til gavn for en fremskridtsvean politik. Valget var spændende. Dets resultat var en sejr for den reformpolitik, der for længe er hindret af VK-partiernes tro på, SF-bladets ledér d. 24. 11. 66 Arbejdere og lønmodtagere' mødte frem og viste deres .. styrke, fordi Socialistisk Fol-1 keparti var der og kan sikre, at' det store skred til venstre kun er en begyndelse. Valget den 22. november 1966 blev et historisk valg. For første gang i dansk tiske ledelse. I dag er de fjernere derfra end nogen sinde.
  18. 18. 18 Kommentarer til valgresultatet politisk historie opnåede arbejder- og løn- modtagerpartieme flertal i det danske folketing. Samtidig blev valget et nyt gen- nembrud for venstrefløjeni-dansk arbej- derbevægelse,for Socialistisk Folkeparti, og det blev udtryk for et almindeligt ryk til venstre. . Venstre-rykket kom klart til udtryk i mandatfordelingen i folketinget. Social- demokratiet má afgive 7 mandater, men Socialistisk Folkeparti har taget 10 nye mandater hjem. VK-partierne mister til- sammen 3 mandater - de konservative to og Venstre et - og det mest reaktionære parti i moderne dansk politik, de Uafhæn- gige, glider ud af folketinget. Til gengæld rykker Liberalt Centrum ind igen, nu med 4 mandater, og de radikale forøger deres styrke fra 10 til 13. Venstre-bevægelsen er altså ganske klar. Den er foregået over hele linien: mel- lem arbejderpartierne indbyrdes, udtrykt ved SF s valgsejr, i forholdet mellem arbej- derpartierne og de borgerlige, idet 3 man- dater er vandret fra højre til venstre i sa- len, og mellem de borgerlige indbyrdes, derved at den borgerlige venstrefløj - de radikale og Liberalt Centrum - er styrket på CDU-partiernes (Venstres, konserva- tive og Uafhængiges) bekostning. Sjældent har vælgerbefolkningen i Danmark givet den borgerlige politik et så drønende mistillidsvotum. Man skal for- modentlig søge tilbage til forrige århund- rede, da Venstre virkelig var venstre, for at finde en parallel. Og dette mistillidsvotum skal ses på baggrund af den fantastiske kampagne, de borgerlige partier havde iværksat før valgdagen. Den skal ses på baggrund af de enorme og uudtømmelige pengeressourcer, de og deres bagmænd havde at kaste ind i valgkampen. Vi vil ikke nu - bagefter - misbruge de borger- liges egen propaganda og hævde, at dette var et valg mellem socialisme og kapi- talisme. Men det er helt klart, at socialis- men ikke mere er noget skrækindjagende spøgelse for befolkningensflertal. Flere og flere forstår, at socialisme - det er ikke noget at lade sig skræmme af, for det er en god og gavnlig indretning' af samfundet. Valget den 22. november 1966 blev oprejsningen for nederlaget ved jordlovs- afstemningen i 1963. Den 22. november 1966 blev dagen, da vælgerbefolkningen beviste og demonstrerede, at den havde lært af jordlovsafstemningen. Vælgerne viste, at de nu forstod, hvem der virkelig er »den sorte hånd« og hvem der politisk tje- ner spekulanternes interesser. Den 22. november blev også en stor dag fordansk arbejderklasse. Der er sam- menhæng 'mellem valgets udfald og den høje /stemme6rocent.I modsætning til 'hvad der skete ved jordlovsafstemningeni 1963, da uforholdsmæssigtmange by- og arbejdervælgereblev hjemme, så mødte de op denne gang. Det var lønmodtager- ne der endelig fandt sammen og brugte den styrke, de alene har i kraft af deres antal. De fandt, at nu skulle det være slut med ballet i den borgerlige - og lod tæppet gå. Hvorfor? Hvorfor dette massive frem- møde? Fordi de havde noget at stemme på. Det var jo i hvert fald en af grundene til, at så mange af dem blev hjemme ved jord- lovsafstemningen i 1963 - de havde lige oplevet en »helhedsløsning«og ventede sig ikke noget godt fra den regering. Med Socialistisk Folkeparti er der skabt et alternativ til venstre for Social- demokratiet, et alternativ med en politik, som søger at forene det praktikable med et socialistisk perspektiv, som bygger på princippolitik og ideer, som siger nej til borgerlig politik og ja til fremskridtspoli- tik - og som ikke vil splitte, men samarbej- de om denne fremskridtspolitik. Forståelsen heraf blandt vælgerne er grunden til Socialistisk Folkepartis valg- sejr - og til, at SF var i stand til at indvinde mere for arbejderbevægelsensom helhed, end Socialdemokratiet satte over styr. Et sådant parti skulle Socialistisk Folkeparti være. Det var det mål, dets stif- tere satte sig den 22. november 1958 - nøj- agtigt otte år før dette SFs andet gennem- brudsvalg. Et sådant parti vil det vedblive at være: surdejgen i venstreudviklingen, garanten for det stedfundne skred til ven- stre kun er en begyndelse. Gert Petersen Land og Folk d. 25. 11. 66, på forsiden Kommunistisk Partis forretningsudvalg: Flertallet må , udnyttes Valget blev et slag mod de borgerlige par- tier og skabte et nyt flertal i folketinget. Forventningerne står nu til, at dette flertal udnyttes i overensstemmelse med det ryk til venstre, som befolkningen tilkendegav. I valgkampen fremhævede vi betyd- ningen af et arbejderflertal, hvor korn- munisterne var med. Det er en svaghed for venstrefløjen,at det ikke opnåedes.Allige- vel forbliver kommunisterne og deres op- Jens Otto K rag taler i kantinen hos B& W fattelser en faktor, som det under det nye flertal bliver vanskeligt at se bort fra. Det bliver nu aktiviteten pâ arbejds- pladserne og i fagbevægelsen,som bliver afgørende for, om forventningerne skal opfyldes eller valgløfterneiglemmes. Der- for opfordrer vi til mere aktiv medleven i det politiske liv. Arbejdspladsememå fremsætte deres ønsker og føre kontrol med de politiske afgørelser. Arbejderpar- tiernes repræsentanter må løbende disku- tere og udtale sig om den kurs, der må føl- ges. Så kan der føres politik på en ny måde i Danmark. Ophævelse af boligforliget. For en social boligpolitik. Demokratisk skattereform uden moms, med afskaffelse af fradragsreglen, omfor- V deling af skattebyrden og medkildeskat. Overenskomstkravene skal opfyldes. De »vise mænd«s 2 pct. afviæs. Militærudgifterne skal nedsættes. Afvik- ling af NATO. Ingen deltagelse i Fælles- markedet. Fordømmelse af USAs krig i Vietnam. Nu er tiden til at få forventningerneop- fyldt. Før kravene frem med samlet styr- ke. * Danmarks kommunistiskeParti F orretningsudvalget
  19. 19. ., i. n,... ...mt-.aan : .<1 Jun-.á »mn-Mi* n... r fremstillingeraf forhandlingernemellem" So'cialdemokratietog Socialistisk Folkeparti l AKTUELT Aktuelt d. 24. 11. 1966 SF med i en ny regering Regering af Socialdemokratiet og SF i forgrunden efteråatde Radikale og Libe- ralt Centrum i gårafviste samarbejde med folkesocialisterne - Statsminister Krag fortsætter spændende regeringsforhandlinger i dag Statsminister Jens Otto Krag forsøger nu at danne en flertalsregering under so- cialdemokratisk ledelse. Krags første ud- spil i går henvendte sig til de partier, der havde fremgang ved folketingsvalget i tirs- dags: SF, Det radikale Venstre og Libe- ralt Centrum. Krag forsøgte på dette grundlag at. danne »en bred, folkelig rege- ring«,men i dagens løb afvistes denne mu- lighed af både de Radikale og Liberalt Centrum. Interessen samler sig derfor nu om dannelse af en flertals-koalition be- stående af Socialdemokratiet og Socialis- tisk Folkeparti. Denne regering vil tilsarn- men råde over 89 mandater i Folketinget, og det er lige netop et flertal. Valgnatten udtalte statsminister Krag, at han gik ud fra, at den socialdemokra- tiske regering ville fortsætte. Forhandlin- gerne i går om dannelse af en flertalsrege- ring kom derfor overraskende, sikkert også for flere af de implicerede. Det første møde på Christiansborg Det begyndte onsdag formiddag kl. 10 med et møde i ministerværelset på Chris- tiansborg mellem tre regeringsrepræsen- tanter: statsminister Jens Otto Krag, udenrigsminister Per Hækkerup og ar- bejdsminister Erling Dinesen på den ene side samt SFs formand fhv. minister Aksel Larsen på den anden side. Mødet blev aftalt, da partilederne valg- natten traf sammen i TVs valgstudie i Fal- koner-Centret, og det var i særliggrad be- mærkelsesværdigt, fordi Aksel Larsen hermed i konsekvens af det klare valg- resultat for første gang havde opnået so- cialdemokratisk anerkendelse som for- handlingspartner. Senere på dagen fortsattes disse for- handlinger i statsministeriet i Nybrogade og Aksel Larsen var nu ledsaget af sin næstformand Morten Lange (med ildrødt slips) samt af højskoleforstander Poul Dam. ' Dette møde, der indledtes kl. 15, kom til at vare en time, og det genoptages i for- middag i statsministeriet. Efter mødeti går erklærede Aksel Larsen: - Vi er ikke parat til at gå ind i en regering og heller ikke til at sige nej. Aksel Larsen oplyste, at man havde diskuteret lovgivningsarbejdet i Folketin- get, mens der ikke var snakket minister- poster. For Socialistisk Folkeparti var spørgsmålet om et regeringssarnarbejde iøvrigt på overvejelsernes stadium, og Ak- sel Larsen ville ikke i går påtage sig at be- dømme mulighedeme. Morten Lange be- mærkede: - Alt er tænkeligt, kun ikke at De Uafhængige kommer ind i regeringen. Aksel Larsen om Nato-spørgsmålet En vurdering af SF-ledemes udtalelser synes iøvrigt at pege mod, at de på ingen måde stiller sig afvisende over for et even- tuelt regeringssamarbejde. Det bliver i så fald alene med Socialdemokratiet, idet såvel Det radikale Venstre som Liberalt Centrum i går afviste at deltage i en rege- ring, hvor SF er med. De SF-udtalelser der søges som ud- lægning for en regeringsinteresse, vedrør- te de politiske hovedopgaver. Aksel Lar- sen understregede, at det jo var de inden- rigspolitiske spørgsmål, der var mest brændende. Skattepolitikken, boligpoli- tikken og markedspolitikken blev nævnt. - Om Nato-spørgsmålet, hvor afstanden nok er størst mellem Socialdemokratiet og SF, sagde Aksel Larsen, at man fortsat lægger uhyi'evægt på denne sag. - Men, til- føjedehan, vi har bare forstået, at der står i traktaten om Nato, at det først er i 1969, man kan opsige den. Iøvrigt stiller vi os på det standpunkt, at befolkningen til den tid får lov at ytre sig om spørgsmåletgennem en folkeafstemning eller ved et folketings- valg. Krag: fremgang og ansvar Dermed gik Aksel Larsen, og de andre SF-ledere hjem for at sunde sig oven på deres første forhandlingsmøde i stats- ministeriet og for yderligere at overveje SFs stilling. Men en kendsgerning var det, at SF med Krags indbydelse til en »folke- lig regering« rykkede frem i forgrunden som regeringsparti, og det havde næppe mange troet muligt for blot en måned siden. Om dette første skridt mod samarbej- de med SF udtalte statsminister Jens Otto Krag i går over for AKTUELT: - Jeg mener det er i overensstemmelse med folkestyrets idé, at de tre partier, der har fået fremgang ved valget også får et an- svar. Derfor bliver de spurgt. Udtalelse af Eiler Jensen LO-formanden Eiler Jensen kommente- rede i en udtalelse i går valgresultatet og regeringsforhandlingerne. - Valget viser, at de partier, der er gåetind for kildeskat - og som ikke har haft en mindretalsrege- rings byrdefulde ansvar - har vundet val- get, udtalte Eiler Jensen. En almindelig vælger vil ved konsekvent tænkning mene, at valgets sejrherrer nu må være med til at dele det byrdefulde ansvar. Sådan gik det i går: Kl. 10.00: Møde mellem statsminister Krag, 'udenrigsminister Per Hækkerup, arbejdsminister Erling Dinesen og SF-for- manden Aksel Larsen på Christiansborg. Ministermøde i statsministe- riet. Krag hos kongen på Amali- enborg for at orientere om val- get. Siger bagefter, at folkelig tlertalsregering bliver forsøgt. SF'erne Aksel Larsen, Mor- ten Lange og Poul Dam til mø- de hos Krag. De Radikale, Karl Skytte og Hilmar Baunsgaard, hos Krag. Kl. 10.30: Kl. 11.00: Kl. 15.00: Kl. 16.00:
  20. 20. i Kl. 17.00: Nyt ministermme, hvor rege- ringen orienteres. Kl. 18.00: Wésterby0g Diderichsen fra Liberalt Centrum hos Krag. - og dette sker i dag: ling til møde med Krag. Krag. Kl. 11.00: 'Ministermøde i statsministe- riet. Kl. 11.30: De Radikale ledere hos stats- minister Krag. Kl. 12.00: Krag til nyt referat hos kon- gen på Amalienborg. Kl. 13.00: Møde i Socialdemokratiets forretningsudvalg. kratiets hovedbestyrelse og folketingsgruppe. Kl. 14.00: Møde i den Radikale folke- tingsgruppe. Kl. 18.00: LC-lederne tilmøde hos Krag i statsministeriet. Kl. 18.00: LO-ledeme til møde hos Krag i statsministeriet. Aktuelt d. 25. 11. 1966 Der ventes afgørelsei løbet af i dag - den anden mulighed er, at regeringen Krag fortsætter Forhandlingerne omkring dannelsen af en , flertalsregering af Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti gennemløbi går en række dramatiske faser. Aksel Larsen var flere gange på vej ind i og på ny ud af rege- ringen. Inden de to partiers forhandlere ved midnatstid gav sig nattehvilen i vold, i var Aksel Larsen nærmest på vej ind i regeringen påny. Om det virkelig lykkes at få etableret en tlertalsregering på S + SFs sammenlagte 89 mandater afgøres for- mentlig i dag. Forhandlerne mødes igen i formiddag kl. 11 hos statsminister Jens Otto Krag i statsministeriet. Både statsminister Krag og SF-for- manden Aksel Larsen måtte gennem an- strengende og højspændte forhandlinger med deres egne folketingsgrupper og par- hårdest for Aksel Larsen, hvis ønsker om en SF -deltagelse i regeringen mødte hård modstand først i folketingsgruppen og derefter i aftes på et fællesmøde mellem gruppen og hovedbestyrelsen. Til hoved- bestyrelsen indløb iøvrigt talrige protest- -telegrammer mod regeringssamarbejdet fra en række SF-vælgerforeninger. En Kl. 9.00: Venstres formand Poul Hart-i Kl. 10.00: SF-ledeme til nyt møde hos « Kl. 14.00: Fællesmøde af Socialdemo- tiledelser i går. Programmet var dog nok I 20 Nogle fremstillingeraf forhandlingermellem Socialdemokratiet og SocialistiskFolkeparti Fra samtalerne med repræsentanter for Socialistisk Folkeparti. Fra v. sesJens Otto Krag (S), Per Hækkerup (S), Carl Petersen (S), Aksel Larsen (SF), Kaj Moltke (SF), Kaj An- dresen (S). Med ryggen til ses Erling Dinesen (S) og Helge Nielsen (S), mens Morten Lan- ge (SF) rækker frem mod askebægeret. protestdelegation fra SF i Køge-kredsen mødte selv i Folketinget. Over for så megen modstand måtte Ak- sel Larsen give op, og kl. 22,15 oplæste han over for pressen en erklæring om, at det nu var klart, at samarbejdet mellem Socialdemokratiet og Socialistisk Folke- parti »kun kunne blive af begrænset orn- fang og uden regeringsfællesskab«. Som årsag angav Aksel Larsen, at Social- demokratiet ikke ville give »væsentlige indrømmelser på boligområdet og uden- rigspolitikken«. Aksel Larsen bekræftede, at regerings- spørgsmålet hermed var lagt på hylden. - Det hele kunne ikke føre til noget, når begge partier havde hellige køer som boligpolitikken, udenrigspolitikken og for- holdet til meromsen. Aksel Larsen hæv- dede, at SF på disse punkter havde været rede til at give indrømmelser. - Bliver der ikke flere forhandlinger, lød et afsluttende spørgsmål til Aksel Larsen. - Det kan der da godt blive, sagde han. Nu skal vi jo afgive vort svar til Social- demokratiet. Og der blev nye forhandlinger. De fore- gik i udenrigsministeriet og sluttede halv- anden time senere med at statsminister Krag og Aksel Larsen sammen trådte ud af Per Hækkerups kontor. Vi mener stadig, der er muligheder Krag sagde: - Vi har talt om tingeneog er 'enigeom at genoptage forhandlingerne i morgen kl. 11. Aksel Larsen bemærkede: - Vi har haft lyst til at snakke noget mere om det. Endelig sagde Kragpá begges vegne: - Vi mener stadig, der er muligheder. Det blev i nat anset for sandsynligt, at en afklaring vil kunne foreligge i løbet af fredagen. Socialdemokratiets folketingsgruppe og hovedbestyrelse er foreløbig indkaldt til møde kl. 14 og også SFs kompetente forsamlinger ventes at være rede til nye møder i dag. SF-ledelsens nej-erklæring Den erklæring, Socialistisk Folkepartis formand, Aksel Larsen, oplæste eñer det over tre timer lange møde i SFs hovedbe- styrelse og folketingsgruppe lød sâledes: »Socialistisk Folkepartis hovedbesty- relse har fået forelagt referat om rege- ringsdannelse. Det fremgik af referatet, at forhandlerne fra Socialistisk Folkeparti havde stillet sig positivt til at indtræde i en regering, hvis der kunne opnås enighed om et regeringsprogram i overensstem- melse med vælgerflertalletsafgørelse.Det fremgik af forhandlingerne at en sådan enighed kunne opnås på en række punk- ter. Socialdemokratiet ville imidlertid ikke give væsentlige indrømmelser på bolig- området og udenrigspolitikken«, Det er herefter klart, at samarbejdet mellem Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti herefter kun kan blive af be- grænset omfang og uden regeringsfælles- skab. Hovedbestyrelsen sætter imidlertid sin lid til, at der efterhånden vil blive mu- lighed for at udvide dette samarbejde. Det nyvundne flertal bør bruges til konstruk- tiv politik. '
  21. 21. eAâ-MWWÅ.v ...p ;Juma , »eu-:V «a«v.ümmm. »_0:›.;...›-.:.zsw.,u4,.v.a .savage-.;- .. ...rawapc -.. 144:.: päw- 4 ..,,.,«.. i i 'i i, sam-sum.” var . .v. . mtr. »Mn-,ah »435% s 5.... l, v . - ble”går?niegethurtigtklart, at'der' ' I kunforelå to regeringsmuligheder: ' . 1)%en' rense lse af den hidtidiges'o- cialdemokratisk* mindretalsregering, somformentligi de fleste vigtige lovgiv- ningsspørgsI'ål må'skaffe sig flertal på SFs 'stemm 1.3 L 2) en flertalsregeringbestående af So- cialdemokratiet og Socialistisk Folke- parti'. Denneregering vil i givet fald kunne lovgive på grundlagaf et mere langsigtet program og uden at være udsat for det dobbeltsidede pres, en mindretalsrege- ring›måregne med. Krag fik tanken på valgnatten StatsministerKrag forklarede i går, at tan- ken om en regering på basis af det nye par- lamentariske flertal gradvis var kommet til ham i løbet af valgnatten. Han havde dog ikke drøñet den med nogen, men ' havde foretrukket at sove på det. Onsdag morgen stod situationen imidlertid stats- ministeren helt klar, og han begyndte sine undersøgelser,hvis første fase var mulig- heden for en S-R-SF-LC-regering. Denne mulighed strandede dog hurtigt på afvis- ning fra de Radikale og 'Liberalt Cen- trum. Ekspertudvalg og forhandlingsgruppe Allerede onsdag gik Krag så i gang med at forhandle med Aksel Larsen og andre SF- ledere om Socialistisk Folkepartis med- virken i en flertalsregering, og disse for- handlinger fortsattes i går. Først holdtes et ,nyt møde i statsministeriet, senere drøf- tede to specialistgrupper mulighederne for 1) et fælles skattereformprogram (det var finansminister Henry Grünbaum og SFierne Aksel Larsen og Sigurd Ømann), og 2) en fælles boligpolitik (boligminister Kaj Andresen og SF'erne Kaj Moltke og Arne Larsen). Desuden nedsattes iløbet af dagen et særligtforhandlingsudvalgmed tre repræsentanter for hvert parti, nemlig fra Socialdemokratiet: udenrigsminister Per Hækkerup, arbejdsminister Erling Dinesen og den fungerende gruppefor- mand Carl Petersen - fra SFs side: Aksel Larsen, Morten Lange og Poul Dam. Ud- valget mødtes i udenrigsministeriet. SF-lederne interesseret Allerede tidligt lå det ret klart at SFs top- ledere var stærkt interesserede i 'at nå til af- tale om en fælles-regering med Social- demokratiet Efter mødet onsdag formid- dag hos Krag, sagde Aksel Larsen og Morten Lange, at drøftelserne havde været orienterende og uforpligtende. 'Aksel Larsen forklarede, at to partier, hvis ' de'vil ien fællesregering,må se din pro- grarnmemc falder sammen og ligner hin- anden. Hvis der er diverg'enser,må man 'om muligt søge at afdæmpesine syns- punkter for at komme hinanden i møde. Disse overvejelser var nu i gang vedrør- r ' ende skattepolitikken og boligpolitikken. Aksel Larsen blev spurgt, om SF i givet fald som regeringspartner var rede til at stemme for de årligemilitærbevillingerpå finansloven. Hidtil har SF undladt at stemme. - Det ,har vi ikke engang over- vejet endnu, svarede Aksel Larsen. Boligfond og sociallove Det forlød i går, at regeringsforhandIin-l gerne mellem de to partier førtes på grund- lag af en folkesocialistisk accept af blandt andet: 1) Boligforliget røres ikke, men antagelig etableres et statslig boligfond. Muligvis forbedres boligsikringsordnin- gen. - 2) Skattereform med kildeskat og af- skaffelse af skattefradragsreglen. 3) 10 procents merværdiafgift med alle nødvendige sociale kompensationer og samtidigt bortfald af en gros-omsen. 4) Uændret videreførelse af forsvars- og udenrigspolitikken. Vælgerne spørges til sin tid om fortsat Nato-samarbejde. 5) En række sociale love med ATP, bedre arbejdsløshedsunderstøttelse og bedre sygedagpengeordning som de vig- tigste. Krag understregede i går, at en even- tuel aftale mellem de to partier tænkes nedfældet i en underskrevet protokol, der offentliggøres. Før forhandlingerne kunne nå til virke- lige realiteter måtte de to partiers ledere have grønt lys fra deres kompetente for- samlinger. Og her viste der sig at være betydelig modstand i begge partier mod en fælles regering. Allerede i regeringen har der været store betænkelighederved at spille ud med en invitation til SF. Kulturminister Hans Sølvhøj har taget klart forbehold med hen- › syn til fortsat regeringsdeltagelse, mar- kedsminister Tyge Dahlgaard menes også at have gjort det, og flskeriminister Jens Risgaard Knudsen har været så skarp en modstander af fællesregerings-tanken,at han skal være rede til at sætte sin stilling ind på det. Statsminister Krag fik i går enstemmig tilslutning i Socialdemokratiets forret- ningsudvalg til at søge at få SF med i rege- ringen. Med denne indstilling gik han se- nere på dagen til partiets hovedbestyrelse / ,J 1. ,lv v v 1);. .Vil I 'VHWÅIV xr 'AVN n/ r. Nogleyrerñstilitnger»afforhandlingernemellem Sacialdemokratiêtog SocialistiskFolkeparti 21,', 5- og den nye folketingsgruppe.Her'var me- / Å ningerne meget delte. - Bagefter sagde statsminister Krag: - Det er klart,at vi har folk, der er betænkelige. ' For og imod hos socialdemokraterne Betænkelighederne fremførtes især af en række folketingsmedlemmer både fra pro- vinsen og hovedstaden. Ministrene Per Hækkerup,Erling Dinesen, og K. B. An- dersen anbefalede stærkt at gøre for- søget, og det samme gjorde en række af fagbevægelsens topledere, som LO-for- manden Eiler Jensen, DASFs formand Viggo Wivel og smedeformanden Hans Rasmussen. Anbefalingerne blev givet ud fra en realpolitisk vurdering af situatio- nen. Socialdemokraternes følelser over for SF er velkendte og iøvrigtuændrede. Den tre timer lange diskussion i den social- demokratiske folketingsgruppe sluttede med, at der blev givet grønt lys for rege- ringsforhandlinger med SF. Fører for- handlingerne til et resultat skal regerings- grundlaget godkendes på et nyt social- demokratisk hovedbestyrelses- og grup- pemøde i eftermiddag. Også på Socialistisk Folkepartis' gruppemødegik bølgernehøjt.Det varede tre timer, og sluttede uden nogen endelig beslutning om, hvorvidt man skulle gå i realitetsforhandlinger eller ej. Folke- tingsgruppen overlod afgørelsentil hoved- bestyrelsen, der trådte sammen i aftes. Forrest i modstanden' mod et regerings- samarbejde stod Holger Viveke, Skræp- penborg-Nielsenog Erik Sigsgaard - tre af « de mest aktive folk i den gamle 10-mands SF-gruppe. Deres modstand gik især på spørgsmålet om militærbevillingerneog' en mand som Skræppenborg-Nielsenskal være blevet stærkt rystet ved tanken om at . stemme for de forsvarsbevillinger,han hidtil har taget så skarp afstand fra. Aksel Larsen kunne altså ikke i første' , omgang få sin folketingsgruppes sank- tion, men fik i stedet afgørelsen lagt hen til partiets hovedbestyrelse, hvor fagbe-, vægelsens SF-folk er stærkere repræsen- teret end i gruppen. Også i SF synes der hos fagforeningsfolkene at være en be- tydelig stemning til fordel for et regerings- . i samarbejde. › Antagelig vil selv de stærkeste mod- standere i folketingsgruppen af et rege- ringssamarbejde loyalt bøje sig for en ho- vedbestyrelsesafgørelse til fordel for et regeringsfællesskab med Socialdemokra- tiet. Socialistisk Folkepartis hovedbesty- relse begyndte sit møde kl. 19 i aftes. Det foregik på Christiansborg.
  22. 22. Aktuelt d.126.11. 1966 Efter de dramatiske begivenheder på Christiansborg sent torsdag aften, dafor- handlingerne først brød sammen og trå- den derejter knyttedes igen, skete der i går visse fremskridt i regeringsforhandlin- gerne mellem Socialdemokratiet og So- cialistisk Folkeparti. Udviklingen i går var af en sådan karakter, at det nu be- tragtes som sandsynligt, at resultatet en- ten bliver en fællesregering med Krag som chefog Aksel Larsen som en af ministre- ne - eller en samarbejdsaftale mellem de to partier om løsningenaf visse konkrete lov- givningsopgaver. I dette tilfælde vil den nuværende socialdemokratiske mindre- talsregering altsa' fortsætte. Forhandlingerne mellem de to partier videreførtes i går på flere møder både i statsministeriet og udenrigsministeriet. Forhandlingerne er overordentlig van- skelige. - Forhandlinger af denne art er et at de vanskeligste eksperimenter, der overhovedet kan tænkes gennemført i politik, sagde således en af SF-lederne professor Morten Lange i går. - Efter møder i SFs forretningsudvalg og for de tilstedeværende folketingsmedlemmer fremsatteden nybagte folketingsmand, re- daktør Gert Petersen en erklæring, hvori han bl.a. udtrykte bekymring over det tempo, der fra socialdemokratisk side ønskes sat på forhandlingerne - eller som Gert Petersen foretrak at sige det: »son- deringerne«. Tre hovedområder for forhandlingerne Hovedemneme i'disse forhandlingsson- deringer, som afgør om landet skal have en Hertalsregering eller ej, er: 1) skattepo- litikken, 2) boligpolitikken, 3) forsvars- og udenrigspolitikken. Inden den nye forhandlingsrunde be- gyndte i aftes, var situationen på de tre områder: I) skattepolitikken: - Vi er nogenlunde enige om de vigtigste punkter i skatteprogrammet, sagde Mor- ten Lange i går. Han tilføjede, at SF er parat til at se på en omlægning af de indi- rekte skatter - altså en afløsningaf en gros- omsen med noget andet. Om dette skal være en merværdiafgift vil man først undersøge nærmere. Meromsen afvistes imidlertid ikke. 2) boligpolitikken: På dette område gjordes betydelige frem- skridt i går, og møderne formiddag og ef- termiddag drejede sig hovedsagelig om 1 22 Noglefremstillinger af forhandlingernemellemSocialdemokratietog SocialistiskFolkeparti boligpolitikken. Antagelig vil det være muligt at opnå enighed om noget, som vel nærmest må b"etegnessom en overbyg- ning på boligforliget. Heri skal formentlig bl.a. indgå en statslig boligfond, der sættes ved siden af forligets to fonde for det so- ciale og det private byggeri. Desuden vil man forsøge at løse problemer omkring de mindstbemidledes boligindskud, om sane- ringen og om byggemodningen i kom- muneme. 3) forsvars- og udenrigspolitikken.' Forsvaret og Nato er en af SFs allerhel- ligste køer, og her ligger formentlig rege- rings-forhandlingernes største problem. - Der er forbandet langt mellem vore synspunkter, sagde Morten Lange i går. - En anden af SFs topledere, cand. mag. Jens Maigaard, der er medlem af partiets forretningsudvalg, erklærede helt katego- risk: »Der skal skæres i militæret«. Og Morten Lange bemærkede lidt senere: - Vi skal have afgørende indrømmelser. Men Morten Lange gav dog også en in- teressant fortolkning af, 'hvad militærned- skæringer kan være. En virkelig nedskæ- ring af den militære tjenestetid vil også kunne betragtes som en »nedskæring«, selv om det i virkeligheden kan koste penge at uddanne de værnepligtigemere rationelt på den kortere tid. - Her er måske et punkt, hvor parterne kan mødes. I for- vejen har regeringen jo igangsat en under- søgelse med henblik på rationaliseringer i forsvarsapparatet. Kan ikke slippe for ansvaret Folkesocialisterne brugte i øvrigt megen tid til at forklare de pludselige vendinger, der torsdag aften foregik i partiets hold- ning til regeringsforhandlingerne. Først vedtog SF-hovedbestyrelsen en erklæ- ring, som sagde nej til en fællesregering, men efter et møde med statsminister Krag senere på aftenen mente Aksel Larsen, at der alligevel var visse muligheder. På dette møde skal Krag i øvrigt have understre- get overfor SF”erne, at et parti med tyve mandater ikke sådan kan slippe uden om at tage et politisk medansvar. Misforstâelser i SF's hovedbestyrelse I går forklarede SFs talsmænd, at der var fuldstændig overensstemmelse mellem hovedbestyrelsens erklæring og Aksel Larsens vending senere på aftenen. Hovedbestyrelsens erklæring var nemlig blevet vedtaget på grundlag af noget, som åbenbart har været en misforståelse af hvilke betingelser, der var stillet fra so- cialdemokratisk side. Et RB-telegram, krævet SF-accept af 1)êboligforliget,2) uændret forsvarSpolitik, i)meroms på 10 pct. , Aksel Larsen og SFsl'andreforhand- lere havde på et møde bl.a. udenrigs- minister Per Hækkerup fbrudfor mødeti SFs hovedbestyrelse fåelsamme indtryk. af at disse krav var ultimative. Derfor måtte SF-hovedbestyrelsen vedtage sin erklæringi den afvisendeiform. Senere på aftenen fik Aksel Larsenlså opklaret hos statsminister Krag, at derlihvert fald ikke i første omgang var stilletiultimative krav, ' og herved blev tråden sålknyttet igen. SF-lederne havde i går mange bebrej- delser til pressen i anledning af den måde, hvorpå hovedbestyrelseserklæringenblev udlagt. Hvis I vil være sikre på,der bliver givet rigtig besked, må I nok lade os over- være hovedbestyrelsesmøderne, sagde en journalist til Morten Lange. - Jeg er så- mænd ikke sikker på, det bliver bedre, lød svaret. SF s hovedbestyrelse er en om ikke udi- sciplineret så i hvert fald meget livlig for- samling. Det fik man i fjor en fornem- melse af, da folketingsmand Gunhild Due på SFs kongres trak sig ud af hovedbesty- relsen efter fire år med en udtalt lettelse over nu »at blive fri for at høre på de ustandselige stridighederm Hovedbestyrelsen holdt ikke møde i går, men det gjorde som nævnt forret- ningsudvalget og de tilstedeværende folketingsmedlemmer. Eller mødet frem- satte redaktør Gert Petersen en udtalelse om, at det var en misforståelse at tro, at SF for enhver pris ville i regering. På ' den anden side ville man gerne være med til at › føre arbejderpolitik også i givet fald som regeringsparti. - Men vi agter ikke at sælge ud af vore synspunkter, sagde Gert Peter- . sen. Heri ligger imidlertid ikke, at vi uden' videre kræver hele vort program gennem- ført. Kort møde På et kun tre kvarter langt møde i går ef- termiddags i Socialdemokratiets hoved- bestyrelse og folketingsgruppe rede- gjorde statsminister Krag, udenrigsmini- ster Hækkerup, boligminister Kaj Andre- sen og arbejdsminister Erling Dinesen for forhandlingerne med SF. Der var fore- løbig intet at tage stilling til, men nyt møde fastsattes til i añes kl. 22. - I SFs forret- ningsudvalg og gruppe refererede Aksel Larsen på samme måde forhandlingerne, og også her blev fastsat nyt møde til i aftes efter endnu en to-parti runde i statsmini- steriet. M A H M L
  23. 23. .s .._ (var, .. . i Søndags-Aktiielt.1527. 11. 1966 l 2:! Ferhandlingerneom flertals- gregeringëbrødsammen, da SF skærpedekravene om nedskæringaf forsvars- bevillingerne. Krag beklager sammenbrud-_ det Af Ole Andersen Sammenbruddet af regeringsforhandlin- gerne mellem Socialdemokratiet og So- cialistisk Folkeparti betragtes først og fremmest som et personligt nederlag for den 69-årige SF-formandAksel Larsen. Sammen med sin næstformand Poul Dam, stred Aksel Larsen forgæves for at få sit forretningsudvalg og sin 20 mand store folketingsgruppe til at acceptere et regeringssamarbejde med Socialdemo- kratiet. Men de mest yderligtgáendefor- svarsmodstandere nægtede at bøje af) ja skærpede nærmest deres krav om køn- tante nedskæringer af forsvarsbevillin- gerne. Og så var der ikke noget at gøre. Socialdemokratiet kunne ikke acceptere SF 'ernes ultimative krav om forsvarsned- skæringer. SF-kravene escalerede i går (for nu at bruge et populært Vietnam-ud- tryk) under et møde ipartiets forretnings- udvalg og folketingsgruppe. Da den udvidede forhandlingsdelega-I tion fra SF mødtes ved 14,30-tiden lørdag eftermiddag i statsministeriet medbragte de et krav om en fortløbende nedskæring af forsvarsbudgetterne med 10 procent pr. år tre år i træk fra 1968-69 til 1970-71. Desuden krævedes militærets og civilfor- svarets tjenestetid nedskáret til 8 måne- der. - Så bastante formuleringer har vi fra Socialdemokratiets side ikke kunnet kon- statere, erklærede statsminister Jens Otto Krag, da han lørdag eftermiddag klokken 1 17,10 med beklagelse meddelte at for- handlingerne mellem Socialdemokratiet og SF var endt uden resultat. Fra socialdemokratisk side havde man søgt at strække sig vidt på forsvarspoli- tikken. I forslaget til et fælles arbejds- grundlag for topartiregeringen hed det at en yderligere nedsættelse af tjenestetiden skulle tilstræbes ved en fortsat rationa- lisering af uddannelsen. SF skulle stemme for fmanslovens forsvarsudgifter i 1967- , 68. Såfremt den internationale udvikling _ derefter gør det muligt vil besparelser bli- ve gennemførti de følgendefinansår, hed det. _ , En sådan formulering kunne 'imidlertid' ikke tilfredsstille SF-erne. Det var klart at partiformanden, Aksel Larsen, og hans nærmeste medarbejdere var rede til at strække sig meget vidt, men på et næsten fire timer langt møde i SFs hovedledelse lørdag formiddag besluttedes det at ud- vide SFs forhandlingsdelegation med tre af de mest kompromisløse forsvarsmod- standere: folketingsmand Erik Sigsgaard og de to nybagte folketingsmænd:redak- tør Gert Petersen samt fællestillidsmand Ove Krog Hansen, fra Helsingør. - Aksel Larsen udtalte efter dette møde at der sta- dig var muligheder for en fælles regering, men det stod klart at vanskelighederne var forøget meget betydeligt. - Lettere blev det ikke at SF også havde strammet sine krav vedrørende boligpolitikken. Den sidste runde Den sidste og afgørende forhandlings- runde i statsministeriet varede fra kl. 14,30 til 17,10. Statsminister Krag konstaterede efter sammenbruddet at man havde stillet et dokument på benene, som et fælles for- handlingsgrundlag. - Meget store dele, der står i dette papir, har der kunnet opnås enighed om, sagde Krag. Flere steder har der været nuancer, men ikke nødvendig- vis større end at de kunne løses. Krag gjorde opmærksom på, at de af- gørende vanskeligheder i forhandlingerne først dukkede op delvis i løbet af freda- gen, men især for alvor lørdag, da SF fremlagde de meget stærke standpunkter vedrørende forsvaret. Mindretalsregering Regeringen fortsætter nu som mindre- talsregering sagde Krag. Regeringen demissionerer ikke, og der er ikke grund- lag for at indlede regeringsforhandlinger til anden side. Krag afviste med denne ud- talelse opfordringer fra Venstre og Det konservative Folkeparti om dannelse af en bred sarnlingsregering »til højre« i Folke- tinget. Regeringen vil nu fremlægge forslag i Folketinget, og det papir, der udgjorde grundlaget for forhandlingerne med SF vil blive bragt videre i regeringens politik. Statsministeren understregede, at So- cialistisk Folkeparti ikke er noget støtte- parti for regeringen. Der foreligger ingen samarbejdsaftaler, hverken åbne eller hemmelige. Krag beklagede imidlertid endnu engang at regeringsforhandlinger- ne ikke var lykkedes. 1 1 Å ; i 'i i«' _NogIe'fremstillingeraf forhandlingernemellem Socialdemokratiet og' Socialistisk Folkeparti A 23 . ' 'V [ 1 ;SF-bladet SF - bladet d. 30. 11. 1966 Fire dage med højspænding Krags dristige udspilsatte Christians- borg idøgndrijt. - Trojkaen, der blev til en kvartet og endte som septet. - F ællesrege- ring eller samarbejdsaftale? - Konklu- sion: Vi skal ikke stjæle stemmer fra hin- anden, men sammen forberede en ny gf- fensiv mod de borgerlige. Det var fire dage, der rystede det borger- lige Danmark (plus SF og Socialdemo- kratiet, omend på en anden måde). Begi- venhederne var hektiske og flimrende, r dagspresse og RTV kunne dårligt følge med, og da mange ting ifølge sagens natur måtte ske bag lukkede døre blandedes rig- tige referater og forlydender på forbløf- fende vis med de værste røverhistorier. Det vil sikkert være praktisk med en samlet oversigt over, hvad der skete i de fire døgn,da Jens Otto Krag og Aksel Lar- sen fik hele Danmark til at holde vejret. Undervejs kan det måske lykkes at ram- me en pæl gennem nogle af de værste af røverhistorierne. En onsdag med optakt Det hele begynder onsdag formiddag. Krag begynder at sondere mulighederne for dannelse af en »bred folkelig rege- ring« af Socialdemokratiet, SF, de radi- kale og Liberalt Centrum. Under disse sonderinger tilkalder Krag bl.a. SFs formand, Aksel Larsen, som skyndsomst får fat i Morten Lange og Poul Dam for at have dem med som bisid- dere under forhandlingerne. (Disse tre be- nævnes herefter som TROJKAEN). Ved middagstid forhandler de med Krag. Mor- ten Lange udtaler bagefter, at man da er villig til at overveje tanken, men at der er meget store vanskeligheder at overvinde, fordi de to partier på visse principielle om- râder har ganske forskellige synspunkter. I løbet af dagen forhandler Krag med politikere fra LC og de radikale, og det står mere og mere klart, at skal SF deltage i en regering, bliver det kun med Social- demokratiet som partner. Hverken de radikale eller LC vil sidde i regering med SF. Den radikale Skytte foreslår atind- drage Venstre i forhandlingerne med hen- blik på en VRS-regering. SFs partiformand og hans bisiddere râdfører sig samme aften med bl.a. parti- sekretær Hartvig Møller, borgmester Willy Brauer og chefredaktør Gert Peter- sen. Disse tilråder, at sonderingerne fort- sættes, og at man især undersøger, hvilke
  24. 24. › 24,, Noglefremstillingeraf forhandlingernemellem SocialdemokratietogLSOcialisiisk'Follceparti ! i 1 y 1 ' 'Intet nyt frofolkefronten Hverken inden for Socialdemokratieteller'SF var der udelt begejstring for Jens Otto Krags og Aksel Larsens forhandlinger om en fælles regering. ' - Nå ja, men så slutter vi dette møde med en konstatering af, at vi har vore partier bag os . . . (Bo Bojesen i Politiken d. 27. 11. 1966) indrømmelser den anden part er villig til at yde på de afgørende områder. Den forrygende torsdag Kl. 10 mødes »trojkaen« til forhandling med bl.a. Krag og Hækkerup. Man præ- senteres ,for et udspil fra Krag, og folke- tingsmændene Kai Moltke, Arne Larsen og Sigurd Ømann inddrages i forhandlin- gerne,de to første for at særforhandle med boligministeren, den sidstnævnte for at tale med finansministeren. ' Kl. 14 træder SFs forretningsudvalg sammen. Her redegøres der for de hid- , tidige samtaler, og der drøftes især en række udenrigs- og markedspolitiske spørgsmål. Forretningsudvalget godken- der, at forhandlingerne er optaget, ogat de fortsætter. Fra flere sider kritiseres dog, at udvalget ikke er blevet samlet på et tid- ligere tidspunkt. Kl. 14 træder iøvrigt den socialdemo- kratiske hovedbestyrelse sammen til møde. Efter mødet oplyses i pressen, at den socialdemokratiske hovedbestyrelse kun tillader forhandlinger med SF under forudsætning af, at der ikke pilles ved udenrigs- og militærpolitikken,boligfor- liget og moms-planerne. Statsministeren udtaler til RTV, at SF ikke kan stille be- tingelser, og at Socialdemokratiet ikke kan yde indrømmelser på disse tre felter. Kl. 15 træder SFs folketingsgruppe sammen til møde. I dette som alle de føl- gende gruppemøder deltager også par- tiets forretningsudvalg. På gruppemødet er der endnu ingen, der har kendskab til stemningen på det socialdemokratiske ho- vedbestyrelsesmøde og statsministerens udtalelser. Der afgives rapport fra »troj- kaen« og fra de særforhandlinger, som Kai Moltke, Arne Larsen og Sigurd Ømann har ført med fagministrene. På mødet gives der fra alle sider tilslutning til, ' at samtalerne o _ sættes; men mødet efter-l __*et klart ind- ' tryk af, at der er betydelig _ stand mellem SF og Socialdemokratiet 'u isâ vidt-angâr regeringssamarbejde, me 'derimodmeget stor interesse for et samarbejdepå , det parlamentariske plani r , Efter gruppemødet, dejzareri godt to timer, går »trojkaen«,11 L sammensæt- ning er godkendt af til nye for- handlinger, nu i udenrigsministeriet.Den _ socialdemokratiske delegation består af Per Hækkerup, Carl Petersenog Erling Dinesen. Som Morten Lahge senere sag- _ de til pressen, bekræftedeådettemøde det " indtryk, vi senere fik gerinem oplysnin- gerne om de tre hellige køer på det social- ' demokratiske hovedbestytelsesmøde. Kl. 19 træder SFs hovedbestyrelse sammen til et møde, der varer til omkring _ kl. 22. Morten Lange rapporterer fra for- handlingerne. Efter at have peget på,at so- cialdemokraterne åbenbart har tre hellige køer, slutter han med at indstille, at for- handlingsdelegationen bemyndiges til at gå videre med samtalerne for at under- søge mulighedeme for et begrænset sam- arbejde mellem A og F. Fra alle sider i for- samlingen bliver det godkendt, at man har stillet sig positivt til Krags udspil om for- handlinger, og at man bør gå videre som 'foreslået af »trojkaen« gennem Morten Lange. Selve spørgsmålet om regerings- samarbejde berøres mange gange under diskussionen, og der er almindelig enig- hed om, at selvfølgeligkan SF indtræde i en regering, men at der i så fald má ydes betydelige indrømmelser til de principiel- le synspunkter, SF hylder. Især er skatte- og boligpolitik, militærpolitikvog uden- rigspolitik af afgørende betydning. På mødet siger Aksel Larsen, at det er helt urimeligt blot at være mod regerings; samarbejde, sådan som nogle indkomne telegrammer fra SF-partiforeningeme havde givet udtryk for. Det afgørende er den politik, man bliver enig om. Folk ven- ter, at arbejdertlertallet bliver brugt, og i og for sig er det naturlige, at det udkry- stalliserer sig i en regering, som repræsen- terer hele arbejdertlertallet. Derfor vil han ikke være med til at føre forhandlinger herom med det formål at prænge dem. Det kommer der ikke noget godt ud af. Men selvfølgelig kan vi heller ikke sælge ud af vore principper, ogvmed den hold- ning, Socialdemokratiets (hovedbestyrel- se har indtaget - og den afspejlede sig ifor- handlingerne i eftermiddags - er vi klare over, at der kommer ikke nogle bukser ud af det skind. Men så må vi søge at sikre, at der skabes et nært parlamentarisk samar- bejde mellem de to arbejderpartier, og at 'i -r de Børm? _ g :;3 › 2 L , z

×