Meddelelser 16 1981

Arbejderbevægelsens
Historie
Nr. 16 maj 1981

ISNN 0106-5904
1. udgave 1981
Meddelelser om forskning i arbejderbevægelsenshistorie
Udgivet af SFAH
Redaktion:
Gerd Callesen, Teglgårdsvej 341 st. tv., 3050 Humlebæk
[ (02) 19 15 94
›
Niels Ole Højstrup Jensen, Bogholderallé 7, 2720 Vanløse
(01) 71 18 91
Steen Bille Larsen, Åbenrå 33, 1124 København K
(01) 15 04 61
Sats: Werks Fotosats
Tryk: Werks Offset (06) 19 11 39
Indholdsfortegnelse
Introduktion . . . . . ., . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3
Artikler
Peter Hoxcer Jensen: Den dansk vestindiske arbejderbevægelseog strejken i 1916 5
Beretninger
Referat fra ITHs konference 9.-13. september 1980 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20
Debat
Kirsten Folke Harrits: Om arbejdererindringer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22
Registranter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31
Afhandlingsfortegnelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36
Forskningsmeddelelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41
Anmeldelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46
Index Nr. 1-15 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .. 70
Spørgeskema . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .. 86

Introduktion
Denne gang bringer vi en artikel om en mindre kendt side af arbejderbevægel-
sens historie. Det er Peter Hoxcer Jensens bidrag om den vestindiske arbejder-
bevægelse og strejken i 1916, hvis forløb bl.a. blev præget af forbindelserne til
arbejderbevægelsen i Danmark.
Afsnittet om
beretninger rummer denne gang intet referat fra SFAHs seminar i
efteråret 1980. Det skyldes at flere af oplæggene allerede er trykt i det nyeste
nummer af Årbogen,nr. 10, som ilighed med seminaret havde lokalhistorie som
sit emne. Vi håber dogi næste nummer at kunne bringe noget materiale fra semi-
naret.
Kirsten Folke Harrits” debatindlæg om
arbejdererindringer er et bidrag til den
løbende diskussion om arbejderkultur. Vi vil bringe yderligere indlæg i et af de
kommende numre.
Vi kan i dette nummer indfri et længe næret ønske hos både os selv og hos læser-
ne, idet Vi trykker et index for »Meddelelser« nr. 1-15. Det skulle give en bedre
mulighed for at finde tilbage i numrene. Som bekendt har vi altid lagt stor vægt
på at anmelde nye bøger i »Meddelelser«. Dette afspejler sig også i index,et, hvor
afsnittet med anmeldte bøger udgør det største afsnit.
Fra og med dette nummer er Niels Ole Højstrup Jensen indtrådt iredaktionen i
stedet for Henning Grelle.
Endelig har vi en tilføjelse til sidste nummer. Anmeldelsen (s. 60-61) af Index til
den danske venstreoppositz'ons tidsskrifter 1977-78 var skrevet af N an Dahlkild;
og anmeldelsen (s. 67-68) af SF under »under det røde kabinet« 1966-68 var skre-
vet af Jens Kragh. Vi beder undskylde forglemmelsen!

Peter Hoxcer Jensen
Den dansk vestindiske arbejderbevægelse og strejken i 19161.
Indledning
De dansk vestindiske øer, St. Thomas, St. Croix og St. Jan, der overdroges til
USA i 1917, var med et samlet areal på størrelse med limfjordsøen Mors og en
befolkning på godt 30.000 mennesker Danmarks sidste koloni i troperne.
Øernes landbrug havde siden kolonisationen i det 17. og 18. århundrede i hoved-
sagen været baseret på dyrkningen af sukkerrøret. Produktionsformen var som
overalt i Vestindien plantagedrift med anvendelse af negerslaver --
efter eman-
cipationen i 1848 sorte frie arbejdere -
som arbejdskraft. Sukkerdyrkningen i
Vestindien var langt ind i det 19. århundrede et temmelig lukratin foretagende,
men påførtes fra midten af århundredet en stadig stigende konkurrence fra roe-
sukkeret, som efterhånden underminerede de små vestindiske kolonisamfunds
økonomiske fundament.
I Dansk Vestindien førte denne udvikling hurtigt til sukkerdyrkningens om-
trentlige ophør på St. Jan og på handelsøen St. Thomas. På St. Croix, som af
øerne var den langt bedst egnede til sukkerdyrkning, forsøgte man at imødegå
tilbagegangen gennem rationalisering og effektivisering af driften, men skønt
forholdsreglerne nok forhalede udviklingen, formåede de ikke at standse den.
Sukkerdyrkningen på St. Croix befandt sig efter århundredeskiftet i en dyb og
næsten uløselig krise.
Arbejdsvilkårene for de dansk vestindiske landarbejdere undergik store foran-
dringer i det 19. århundredes anden halvdel. Efter slaveriets ophævelse i 1848
reorganiseredes arbejdsforholdene i 1849 ved en anordning, der på feudal vis
bandt arbejderne til plantagerne gennem tvungne l-årige arbejdskontrakter.
Selv om arbejderne nu modtog en lovmæssig fastsat (lav) betaling for deres ar-
bejde, var de i realiteten ikke meget friere stillet end under slaveriet. Uagtet ar-
bejderbefolkningens tydelige utilfredshed forblev 1849-an0rdningen i kraft i 30
år. En tyendeanordning af 1879, der havde været under forberedelse i nogen tid,
men som blev stærkt fremskyndet af et blodigt oprør i 1878, regulerede arbejds-
forholdene i resten af den danske tid og betød en liberalisering af arbejdslovgiv-
ningen på godt og ondt. Arbejderne fik nu fri forhandlingsret i spørgsmål vedrø-
rende arbejdets omfang og karakter, arbejdstidens længde samt lønnens størrel-
se. Trods mangel på arbejdskraft stod planterne imidlertid fortsat som den stær-
keste part isådanne forhandlinger, og de reelle forbedringer i arbejdsforholdene
blev derfor beskedne.
Plantagearbejdernes levevilkår og øvrige sociale forhold var naturligvis snævert
forbundet med lønniveauet. Skønt det næppe kan betegnes som højt, synes løn-
niveauet på de danske øer dog ikke at have været væsentligt forskelligt fra ni-
veauet i det øvrige Vestindien, omend, udgifterne til de daglige fornødenheder
udgjorde en så stor del af en arbejders indtægt, at der kun sjældent blev noget til
overs til en forbedring af levestandarden. Lønningerne fulgte stort set prisstig-
ningerne, der igennem det 19. århundredes anden halvdel var særdeles minima-
le; først et stykke efter århundredeskiftet synes prisudviklingen at være løbet fra
lønningerne, bl.a. fordi planterne under påskud af krisen isukkerindustrien be-
vidst søgte at holde lønniveauet nede. Det er på denne baggrund vigtigt at se den
dansk vestindiske arbejderbevægelses opkomst 1915-16 og strejken i 1916 som
5

en lønkamp, hvor de tidligere »arbejdskampe« (oprørene i 1848 og 1878) havde
drejet sig om arbejsdernes frihed og fundamentale rettigheder.
Dannelsen af en arbejderbevægelse i Dansk Vestindien markerede afslutningen
på en lang periode i øernes historie, hvorunder arbejderbefolkningen i løbet af
68 år fuldførte en udvikling fra slaver til organiserede arbejdere. Disse to yder-
punkter taget i betragtning må organiseringen af arbejderne siges at være forlø-
bet hurtigere i Dansk Vestindien end de fleste steder i den industrialiserede del af
verden. Det er her vigtigt at gøre op med hovedtendensen i den hidtidige forsk-
ning, der bærer umiskendeligt præg af at have overtaget den samtidige hvide
befolknings (negative) syn på forholdene. Men også langt videre perspektiver
gør det relevant at beskæftige sig med et tilsyneladende snævert og isoleret fæno-
men som den dansk vestindiske arbejderbevægelse. For bevægelsen bør som føl-
ge af sin nære tilknytning til det danske socialdemokrati ligeså vel ses i sammen-
hæng med den danske arbejderbevægelse, som den bør ses i vestindisk sammen-
hæng. Desuden opstod den dansk vestindiske arbejderbevægelse 15-20 år før ar-
bejderbevægelserne i stort set hele det øvrige vestindiske område, hvor tilsvaren-
de bevægelser i f.eks. Britisk Vestindien først opstod i 1930'erne. Det er derfor
nærliggende at antage, at den dansk vestindiske arbejderbevægelse med sin ka-
rakter af pionerbevægelse kan have stået som forbillede for udviklingen idele af
det øvrige Vestindien.
Negerbevægelsens baggrund
Traditionelt er negerbevægelsens opkomst på St. Croix og strejken i 1916 blevet
betegnet som noget indtil da ganske ukendt for dansk vestindiske forhold; men
helt ukendte var nu ingen af fænomenerne. Der havde før været tilløb til en vis
organisering af den sorte arbejderbefolkning, mest udpræget i forbindelse med
opstanden i 1878, hvor flere af øens plantere sidenhen havde udtalt, at arbejder-
ne tydeligvis havde truffet visse forberedelser, og at mange derfor havde ventet
-
ikke et egentligt oprør
-
men nærmere en slags strejke? Mest kendt er dog
nok »the Mexican Silver Riot« i 18923. Arbejderne på havnen i St. Thomas hav-
de i september 1892 nedlagt arbejdet, fordi de mexicanske dollars, som arbejder-
ne fik deres løn udbetalt i, var sunket kraftigt i værdi, og byens handlende nu
ydermere nægtede at modtage dem som betaling. Det trak op til uroligheder,
som imidlertid forhindredes af militær og politi, og selv om arbejderne sådan set
ikke vandt strejken, så formåede den at få kolonialrådet og guvernementet til at
afhjælpe urimelighederne.
Derimod er det værd at bemærke, at en organiseret arbejderbevægelse som den,
der opstod på St. Croix, på dette tidspunkt ikke synes at have eksisteret andre
steder i Vestindien, når undtages den store amerikanske ø Puerto Rico, hvor der
fandtes en betydelig arbejderbevægelsei
Spirerne til en organiseret neger- eller arbejderbevægelse på St. Croix opstod
omkring 1912/13 og bundede i utilfredshed med arbejdernes sociale og økono-
miske vilkâr på St. Croix. Særlig det danske socialdemokrati havde flere gange
presset på for at få reformer gennemført5,og der var da også almindelig politisk
enighed om, at vidtrækkende reformer var nødvendige, blot kunne man ikke
skaffe de nødvendige midler. Den danske guvernør i Vestindien, L.C. Helweg-
Larsen, lod i 1914 udarbejde en række reformforslag vedrørende bl.a. arbejds-
forholdene og muligheden for udstykning afjord til etablering af husmands-
6

brug. Forslagene fremlagdes efter rådslagninger mellem Helweg-Larsen og den
radikale finansminister Edvard Brandes, under hvem øernes forhold sorterede, i
stærkt reduceret form for folketinget i slutningen af 1915'.
Arbejdernes talsmand, Hans Bishop, var to gange i Danmark for at henlede op-
mærksomheden på problemerne, senest i sommeren 1914, men uden synlige re-
sultater til følge7.Hvad der imidlertid gav bevægelsen styrke, ikke mindst blandt
arbejderbefolkningen selv, var følgevirkningerne af verdenskrigens udbrud i au-
gust 1914. Krigsudbruddet førte hurtigt til voldsomme stigninger i levnedsmid-
delpriserne, og guvernør Helweg-Larsen tvang i slutningen af 1914 de dansk
vestindiske købmænd til at underkaste sig en under guvernementskontrol udar-
bejdet maksimalprisliste for almindelige livsfornødenhederx. Alligevel formåe-
de systemet kun at begrænse prisstigningerne. De høje priser mærkedes ikke så
meget af planterne, fordi de modsvaredes af stigninger i sukkerpriserne; for ar-
bejderne, hvis lønninger ikke var steget, var prisstigningerne til gengæld yderst
mærkbare9.
Hamilton Jackson
Alle disse omstændigheder forårsagede naturligt nok en dyb utilfredshed blandt
arbejderbefolkningen -
en utilfredshed, som gav en udmærket grobund for den
agitationsvirksomhed, der i de sidste måneder af 1914 startedes af en tidligere
skolelærer, David Hamilton Jackson. Jackson var blevet afskediget fra skole-
Væsenet på grund af nedsættende udtalelser om et afde mange kirkesamfund på
St. Croix, havde siden gået en tid arbejdsløs og var, da agitationen begyndte,
bogholder i et handelshusm. Han havde i sommeren 1914 haft kontakter med
guvernør Helweg-Larsen om den sorte befolknings ønsker”. Forholdet mellem
dem blev dog hurtigt dårligt, fordi guvernøren misbilligede Jacksons fremturen,
og fordi Jackson beskyldte Helweg-Larsen for at foregive sympati med arbej-
derbefolkningen uden at mene det”. Jacksons rolle i begivenhederne har altså
været meget omstridt, og ligeså hans person: arbejdernes helt og planternes
skurk. Hvorom alting er, forstod Jackson på en dygtig måde at udnytte den her-
skende utilfredshed til at skabe en politisk og social bevægelse blandt arbejder-
befolkningen. Selvfølgelig har der til en vis grad ligget personlige motiver bag
Jacksons virksomhed, da den jo gav ham en betydelig magt, men det kan ikke
nægtes, at Hamilton Jacksons bevægelse gav den sorte befolkning en styrke, den
aldrig tidligere havde haft”.
Jacksons kampagne startede i november 1914 med et læserbrevsindlægi det libe-
rale dagblad 'West End News, der udkom i Frederiksted på St. Croix. Indlægge-
ne var i begyndelsen ikke særlig virkningsfulde, men Jackson fik efterhånden
rejst en for myndighederne ubehagelig kritik af forskellige forhold, særlig inden-
for hospitalsvæsenet, som beskyldtes for dårlig behandling af patienterne”. 0g
næppe uden grund. Det viste sig nemlig senere, at klagerne over forholdene på et
af hospitalerne kun havde kunnet afvises, fordi politimesteren (som skulle un-
dersøge klagerne) var formand for hospitalskommisionen, og patienterne der-
for ikke havde turdet udtale sig”. Sundhedsstyrelsen i København ville da heller
ikke ganske afvise Jacksons klager”.
Sideløbende med læserbrevsvirksomheden afholdt Jackson en række offentlige
møder, hvor han vandt stor tilslutning blandt den sorte befolkning. Men agita-

tionen på møderne antog lidt efter lidt så voldsomme former, at West End
News, der ellers fremhævede sig selv som arbejdervenlig, i april 1915 frasagde sig
ethvert samarbejde med Jackson”, og politiet og planterne på de plantager,
hvor Jackson holdt sine møder, søgte nu i videst muligt omfang at forhindre
mødernes afholdelse. Guvernøren fik han yderligere imod sig på grund af nogle
injurerende bemærkninger. Jackson skulle således have kaldt ham løgner og
skamløslx.
For penge indsamlet gennem subskription blandt arbejderne på St. Croix rejste
Hamilton Jackson i maj 1915 til Danmark for uden om guvernementet at påvir-
ke den danske regering og vinde støtte for den sorte befolknings ønsker”. Med
sig havde han en række omhyggeligt formulerede krav fra den sorte befolkning,
blandt hvilke de vigtigste var kravet om udstykning afjord til landarbejderne,
oprettelse af et nyt gendarmeri bestående aflokale sorte folk i stedet for udsend-
te danskere, mulighed for oprettelse af en presse for den sorte befolknig, samt
fjernelse af den siddende guvernør(Helweg-Larsen), der, som det udtryktes, var
udpeget mod den sorte befolknings ønske”.
Dagen efter sin ankomst til København den 13. maj havde Jackson et møde med
Brandes i finansministeriet, hvorunder han mundtligt fremførte sine klager over
forholdene på St. Croix”. De samme klager fremførtes skriftligt en uge senere i
form af et memorandum indeholdene 10 punkter med anmodninger om æn-
dring af forskellige forhold; en kortfattet udgave af samme blev overleveret kon-
genx. Men skønt Jackson blev venligt modtaget af finansministeren, kom han
ikke til at øve megen indflydelse.
Allerede i slutningen af 1914 var det blevet aftalt, at Helweg-Larsen i sommeren
1915 skulle komme til Danmark for at drøfte sine reformforslag med finansmi-
nisteren”, og guvernøren ankom til København den 25. maj, kun 12 dage efter
Hamilton Jackson”. Det lykkedes Brandes og Helweg-Larsen at forhandle sig
frem til nogle konkrete reformforslag, der senere på året blev fremlagt i rigsda-
gen. Hamilton Jacksons 10 punkts memorandum har næppe været genstand for
seriøse overvejelser, for Brandes meddelte den 3. juli i et brev som svar på me-
morandummet blot, at reformer havde været under forberedelse i nogen tid og
nu var på vej”. Dog ville en bestemmelse om, at der til at drive pressevirksom-
hed krævedes kongeligt privilegium, snarligt blive ophævet.
Var de konkrete resultater af Hamilton Jackson Danmarksrejse end relativt be-
skedne, så lykkedes rejsen på en anden led, idet han i Danmark skabte interesse
om og sympati for den vestindiske arbejderbefolknings vilkår. Der blev i Dan-
mark vakt en hidtil ukendt interesse for forholdene i Vestindien. Op til Jacksons
ankomst til København bragte dagbladene orienterende artikler om Vestindien,
og hans fremfærd under opholdet i Danmark fulgtes nøje. Flere aviser lod ham
skrive indlæg om den sorte befolknings vilkår og formålet med rejsen”. Videre
talte Jackson på en lang række møder i såvel København som iden øvrige del af
landet, feks var han på et møde i.Ålborgden 20. juni på talerstolen sammen
med Jeppe Aakjær”. Ikke mindre vigtigt var, at Jackson kom i kontakt med
indflydelsesrige personer, bl.a. i Socialdemokratiet, som tilsagde ham politisk
og økonomisk støtte”. Et personligt udbytte af rejsen fik Jackson ved under sit
ophold at studere den danske arbejder- og husmandsbevægelses historie, jord-,
skatte- og strejkespørgsmål samt dansk sprog og litteratur”.
Hamilton Jackson forlod Danmark den 22. juli og fik ved sin hjemkomst til St.
8

Croix den 11. september en storslået modtagelse af den sorte befolkning-l”.Agi-
tationsmøderne genoptoges i den følgende tid med fornyet styrke -til stigende
foruroligelse for den hvide befolkning.
Brandes' eneste egentlige løfte fra samtalen i Danmark, løftet om ophævelse af
påbudet om, at pressevirksomhed kun kunne drives ved kongeligt privilegium,
resulterede i en trykkeritilladelse til Hamilton Jackson, som gjorde det muligt
for ham at starte sin egen avis”. Der var allerede under Danmarksopholdet ble-
vet indsamlet penge med dette formål for øje, og under Jacksons ophold i New'
York på hjemvejen indsamledes yderligere beløb blandt emigrerede dansk vest-
indiske arbejdere”. Udgivelsen af bladet »the Herald« med Hamilton Jackson
som redaktør begyndte den 1. november 1915”. Med dette blad fik arbejderne
på St. Croix for første gang mulighed for frit at lade deres synspunkter komme
til orde. Dagen for oprettelsen af »the Herald« fejredes i St. Croix's hovedby
Christiansted af den sorte befolkning som »liberty day« under udfoldelse afsto-
re festligheder, som trods forventninger om det modsatte forløb uden uro af be-
tydning”.
I Danmark gav Jackson og negerbevægelsen anledning til en efter sædvanlige
forhold omfangsrig debat, hvorunder en mængde personligheder ytrede sig i
avisartikler, tidsskriftartikler, pjecer og ved foredrag for og imod negerbevægel-
sen og Hamilton Jackson-*5. Debatten synes imidlertid mere at have været følel-
sesmæssigt betonet end præget til kendskab til de reelle forhold -
det var, som
journalisten Olaf Linck i 1916 udtrykte det, typisk for debatten i Danmark, at
enhver, der ikke havde det mindste kendskab til forholdene, gav sin mening til
kende i spørgsmålet”.
På St. Croix rettedes fra den hvide befolknings side heftige angreb mod Jackson
og hans bevægelse. Det er påfaldende, at angrebene ikke var rettet mod bevægel-
sens indhold, men mod dens fremtrædelsformer. Angrebene på bevægelsen bun-
dede i nogen grad i en almindelig socialistskræk, endskønt bevægelsen på St.
Croix i lighed med de nordamerikanske fagforeniger tydeligvis var mere prag-
matisk end ideologisk målrettet. Inspirationen til dannelsen afarbejderbevægel-
sen i Dansk Vestindien kom således fra tre sider. Den største inspirationskilde
var
naturligvis de lokale vestindiske forhold og traditioner. En anden inspirati-
on kom fra den nordamerikanske negerbevægelse, repræsenteret ved f.eks. Boo-
ker T. Washington, hvis ideer gennem den store dansk vestindiske befolknings-
gruppe i USA trængte ned til Dansk Vestindien. Disse ideer kan også være kom-
met via den nærliggende amerikanske ø Puerto Rico, hvis arbejderbevægelse na-
turligt har været under delvis indflydelse af den nordamerikanske arbejder/ne-
gerbevægelse. Den manglende politisering, altså mangelen på et socialistisk
ideologisk indhold i den dansk vestindiske arbejderbevægelse,kan udover inspi-
rationen fra Nordamerika dog også tolkes som udtryk for en lokal vestindisk,
apolitiserende holdning. Den tredje inspirationskilde for arbejderbevægelsen i
'
Dansk Vestindien var den danske arbejderbevægelse og det danske Socialdemo-
krati, som øvede en betydelig økonomisk, moralsk og ikke mindst politisk støt-
te. Det blev under strejken i 1916 mere og mere klart, at arbejdsforholdene i
Dansk Vestindien i al fald på dette punkt udviklede sig efter dansk mønster.
Derimod synes ønskerne 0m bedre sociale forhold og højere lønninger ikke at
have forekommet nogen på St. Croix at være helt urimelige”, for det var om
bevægelsens racemæssige tilsnit og truende fremførelsesmåde, at angrebene
9

samledes. Imidlertid kan det, som det blev gjort af den danske sognepræst i
Christiansted, P. Helweg-Larsen, påpeges, at negerbevægelsen nødvendigvis
også måtte være en racebevægelse, da det gav den mere slagkraft”. Og også på
anden vis blev bevægelsens fremgangsmåde forsvaret. Under den vestindiske
kommissions vidneafhøring i 1916 fremførte fru Hjort-Lorentzen39 en traditio-
nel borgerlig forklaring på begivenhedernes udvikling, nemlig at negerbevægel-
sen lig enhver anden socialistisk bevægelse i sin barndom nødvendigvis måtte
give sig voldsomme udslag -
man kunne her blot sammenligne med de tidlige
danske socialister”.
Guvernementet så på dette tidspunkt da heller ingen videre anledning til bekym-
ring over udviklingen. Ihukommende begivenhederne i 1848 og 1878 var ang-
sten for oprør imidlertid meget levende blandt den hvide befolkning, der ikke
delte guvernementets opfattelse af situationen. Det blev derfor en privatperson,
administratoren på plantagen La Grange, og ikke guvernementet, som den 3.
november 1915 sendte et telegram til Danmark med følgende ordlyd: »Hamil-
ton's agitation getting dangerous. Strongly recommend ministry send warship
two hundred men soon possible. Trouble certain...«“. Selv om ministeriet på
forespørgsel hos guvernementet fik et stærkt beroligende svar”, anså man det
under hensyntagen til igangværende (foreløbig hemmeligholdte) salgsforhand-
linger med USA for bedst alligevel at foretage sig noget, hvorfor man den 10.
november sendte krydseren Valkyrien afsted til Vestindien”.
Labour Union
Hamilton Jackson var imedens i de første novemberdage gået igang med at op-
rette en »Labour Union«, altså en fagforening. Oprettelsen blev et vigtigt punkt
i bevægelsens udvikling, fordi den fra at være en alminddelig social bevægelse
blandt negerbefolkningen nu blev en decideretr arbejderbevægelse, vendt ikke
mod den hvide befolkning som sådan, men mod arbejdsgiverne, planterne. La-
bour Union's medlemstal nåede i løbet af 1916 op påomkring 4000, hvilket var
ensbetydende med en organisationsprocent blandt arbejderne på St. Croix på
godt 65”. Rimeligvis har landarbejdergruppens organisationsprocent været
endnu højere. Ret hurtigt efter etableringen fremsatte Labour Union sine første
krav: lønnen skulle hæves betragteligt, og kontraktarbejde på plantagerne ville
ikke længere blive tolereret'”.
Allerede inden Labour Union var kommet ordentligt op at stå, kom det i no-
vember 1915 til en mindre strejke. Det var daglejerne i Frederiksted, som for at
opnå højere løn for arbejdet med at bære sukker ud til skibene nedlagde arbej-
det”. »The Herald« stod i denne sag naturligt last og brast med arbejderne.
West End News, der nu stod på planternes side, kaldte strejken en arbejdsvæg-
ring og konstaterede ironisk, at det ikke var sært, at arbejderne på St. Croix var
fattige, når de ikke gad arbejde! Ikke desto mindre vandt arbejderne strejken, til
trods for at Labour Union endnu var for svag til at yde støtte, og lønnen blev
hævet. Der er ingen tvivl om, at den heldige udgang på strejken i Frederiksted
har spillet ind ved planlægningen af den store strejke i begyndelsen af 1916.
Beskyldninger om at ville skabe uro gik frem og tilbage mellem Labour Union
og planterne. Hamilton Jacksons agitation skabte fortsat frygt blandt dele af
den hvide befolkning, der gentagne gange forsøgte at få agitationen og udgivel-
10

sen af »the Herald« standset”, hvilket dog ikke var muligt, så længe begge dele
holdt sig inden for lovens grænser. Med samme formål for øje sendtes urovæk-
kende meddelelser til Danmark. Omvendt beskyldte Jackson planterne for at
ophidse arbejderne til at gør oprør48for derved at kunne retfærdiggøre militær
indgriben, og han sendte derfor beroligende telegrammer til Danmark”. Det
var i planternes interesse at søge at overbevise guvernementet og den danske
opinion om, at der var tale om en racekonflikt og ikke en lønkonflikt, fordi magt-
anvendelse da ville forekomme mere legal. Nogen videre succes havde disse for-
søg imidlertid ikke. En erklæring, hvori 32 danske socialdemokrater på St. Cro-
ix (hovedsagelig gendarmer) havde misbilliget moderpartiets støtte til Hamilton
Jackson, ser således ud til at være fremkommet gennem bestikkelse”. l mangel
af bedre midler søgte administrator Schmiegelow fra plantageselskabet »Dansk
Vestindien« og chefen for gendarmerikorpset, kaptajn N. C. M. Fuglede, gen-
nem
sagsanlæg for injurier at bremse Jackson og »the Herald«5 1,men heller ikke
dette lykkedes.
Valkyrien ankom til St. Croix den 10. december 1915 med 230 mand ombord,
medbringende fra St. Thomas guvernør Helweg-Larsen, der nogle dage i forve-
jen var ankommet dertil fra Danmark”. Helweg-Larsen kunne overfor finans-
ministeriet kun bekræfte guvernementets tidligere meddelelser om, at der ikke
var
uroligheder på øen”. Dog kunne en strejke ventes ved sukkerhøstens begyn-
delse i slutningen afjanuar, fordi Hamilton Jackson nu var ved at organisere
arbejderne med henblik herpå”.
Valkyriens tilstedeværelse kunne kun opfattes som en trussel mod Jackson og
Labour Union, men Hamilton Jackson valgte imidlertid til de flestes overra-
skelse at udlægge krigsskibets tilstedeværelse som en
»Beskyttelse mod de for-
drukne Gendarmers og Administrationens Overgreb« mod den indfødte be-
folkning55 -
en
udlægning, som vandt stor begejstring blandt arbejderne. Jack-
sons udlægning viste sig også taktisk at være meget klog, fordi den tillod arbej-
derbevægelsen at fortsætte konflikten med myndighederne og planterne og sam-
tidig have et godt forhold til en ellers truende, altovervældende militærmagt.For den hvide befolkningsgruppe var Valkyriens tilstedeværelse en stor beroli-
gelse, og utvivlsomt forstærkedes krydserens urodæmpende virkning, ved at den
(til manges overraskelse) formåede at holde sig rimeligt neutral i konflikten og
opretholde det gode forhold til begge konfliktens parter.
Det er
tydeligt, at planterne (og guvernementet) på intet tidspunkt under neger-
og arbejderbevægelsens fremvækst fik hold om situationen. Som det fremhæves
af admiral Konow56, var
fagforeninger noget ganske nyt for de vestindiske ar-
bejdsgivere, der ikke havde den rette forståelse af, hvad situationen krævede.
Der blev truffet visse forebyggende foranstaltninger mod et oprør, men ikke
mod en strejke. Alt for sent kunne planterne afslutte dannelsen af en »Planters”
Associationw”, der kunne optage forhandlinger med Labour Union.
Labour Union fremsendte i midten afjanuar 1916 et brevtil guvernementet med
fagforeningens krav”, der fremsendtes officielt til Planters' Association den 20.
januar”. På lønområdet var Labour Unions krav 50 cent pr. 8 timers arbejdsdag
for en 1. klasses arbejder og tilsvarende mindre for 2. og 3. klasses arbejdere"“,
hvad der nærmest var en fordobling af de hidtidige lønninger. Desuden kræve-
des alle ekstragoder opretholdt -
i modsat fald ville det komme til en strejke.
ll

Strejken
Da arbejderne på de Hagemannske plantager i vestenden af St. Croix den 21.
januar, på sukkerhøstens første dag, mødte på arbejde som vanligt, forespurgte
de straks, om den afLabour Union krævede betaling ville blive givet”.Forval-
terne, der endnu ikke var blevet informeret om brevet af 20. januar, svarede be-
nægtende, og hermed var strejken en realitet. Efterhånden som sukkerhøsten
skulle begynde på øens øvrige plantager, nedlagdes arbejdet også her, og den 24.
januar havde strejken bredt sig til næsten hele øen”. På opfordring fra arbejder-
lederne prøvede guvernør Helweg-Larsen i dagene efter strejkens udbrud ved
“
forhandlinger mellem planternes og arbejdernes repræsentanter (dog ikke Ha-
milton Jackson) at mægle mellem parterne, men planterne var ubøjelige. I sva-
ret fra Planters' Association til Labour Union den 24. januar hed det kort og
godt: »The committee of the Planters” Association can not agree to any confe-
rence with leaders of the Labour Union, who have declared a strike without gi-
ving notice and have thereby broken the labour laws ofthe Island«“'3. Planterne
slog igen overfor de strejkende ved den 24. og 25. januar at lade samtlige plan-
tagearbejdere, inklusive gamle, børn og syge, udsætte fra deres bolig på planta-
gerne”. Endvidere lockoutedes den del afarbejderne, som ikke allerede var gået
i strejke”.
Planterne havde øjensynlig troet, at udsættelsen fra boligerne ville føre til split-
telse blandt arbejderne, men i stedet førte udsættelsen til en styrkelse af sam-
menholdet, ved at arbejderne nu samledes i de to byer på øen. Til planternes
overraskelse indvandrede arbejderne i de følgende dage i lange demonstrations-
lignende karavaner til byerne, hvis befolkningstal herved forøgedes voldsomt.
Således modtog Frederiksted med sine normalt 3000 indbyggere yderligere 1600
mennesker, medens Christiansted modtog 3000 mennesker, set i forhold til by-
ens normalt 5000 indbyggere”. Udsættelsen af arbejderne fra deres boliger bi-
drog samtidig til at skabe sympati for strejken blandt den øvrige del af befolk-
ningen, og det lykkedes ved hjælp fra private, Labour Union selv og guverne-
mentet (der følte sig humanitært forpligtet) at skaffe indkvartering til alle, enten
i private hjem, skolehuse eller i det fri. På samme måde organiseredes bespisnin-
gen af den husvilde landarbejderbefolkning”.
Det var ventet, at masseindvandringen til byerne ville føre uroligheder med sig,
og Valkyriens mandskab sattes i højeste alarmberedskab. Der landsattes mili-
tær og oprettedes maskingeværposter bl.a. ved guvernementshuset i Christian-
sted, ligesom telefoncentralerne blev holdt åbne døgnet rundt; men atter viste
det sig, at Hamilton Jackson og de andre negerledere evnede at opretholde dis-
ciplinen blandt arbejderne. Der herskede under strejken en bemærkelsesværdig
ro og orden”. Det eneste problem var såkaldte »urolige elementer«, indvandre-
de arbejdere fra Barbados, som frygtedes at ville fremprovokere optøjer. Jack-
son hyrede derfor et skib til at sejle de pågældende ca. 150 arbejdere bort fra St.
Croix, men dette mislykkedes, fordi guvernøren forbød skibet at sejlemed mere
end 40 passagerer ombord, hvorfor det forlod øen i protest uden at medtage en
eneste passager”. Et andet skib, som Jackson havde hyret, kom ikke længere
end til St. Thomas, fordi administratorerne Schmiegelow og Lachmann bestak
skipperen til at blive borte fra St. Croix”. Helweg-Larsen og Valkyriens kom-
mandør, Konow, beskyldte i denne forbindelse noget urealistisk Jackson for
som et middel i strejkekampen at ville affolke øen ved udvandring. Det er van-
17

skeligt at afgøre, hvorvidt Jacksons forsøg på at sejle de fremmede arbejdere
bort blev forpurret i håb om optøjer, der kunne føre til militærets indgriben og
dermed strejkens ophør. I .al fald kom det ikke til uroligheder.
Strejken var for planterne i begyndelsen ikke noget alvorligt problem, fordi en
udsættelse af høsten i 2-3 uger ville være betydningsløs”.Og man tog for givet,
at strejken ville være brudt sammen inden da. Rimeligvis ligger her forklaringen
på planternes totalt afvisende holdning overfor arbejdernes krav. Da intet of-
fentligt var kommet frem om guvernørens mæglingsforsøgi strejkens første da-
ge, opstod blandt dele af øens befolkning det indtryk, at der ikke blev foretaget
noget for at bilægge striden. St. Croix kolonialråd blev derfor på opfordring fra
bl.a. byernes næringsdrivende indkaldt til et eksraordinært møde den 29. janu-
ar”. Mødet måtte imidlertid aflyses på grund af manglende tilslutning, da de
fleste af medlemmerne (planterne) mente, at det måtte være guvernementets og
ikke rådets opgave at mægle i konflikten”.
Guvernementets mulighed for at mægle vanskeliggjordes imidlertid ved, at
Helweg-Larsen fortsat nægtede at forhandle med Hamilton Jackson personlig.
Da dette rygtedes i Danmark, efter at Socialdemokraten havde offentliggjort et
telegram fra Jackson til det socialdemokratiske folketingsmedlem Hans Niel-
sen, hvori problemet omtaltes”, lagde finansministeren et stærkt pres på guver-
nøren. Helweg-Larsen ville desuagtet stadig kun forhandle med Jackson, så-
fremt denne gav en undskyldning for sine injurerende udtalelser om guvernø-
ren, hvilket det ikke var til at få ham til”. Utvivlsomt bidrog Helweg-Larsens
stejle holdning i dette spørgsmål til at trække strejken ilangdrag. Omvendt kun-
ne guvernøren dog fremføre, at den fortsatte strejke var med til at blødgøre par-
terne76 og derved Ville gøre de kommende forhandliger lettere.
Det sidste viste sig da også at være rigtigt. Planterne blev efterhånden noget be-
kymrede for høstens bjærgning, så meget mere som 1916-høsten var den største i
mange år og således af afgørende betydning for plantagernes økonomi”. Gen-
nem en privat mellemmand lykkedes det derfor efter nogen tid at få forhandlin-
ger iværksat, og den 10. februar blev en aftale indgået mellem repræsentanter for
plantere og arbejdere”. Aftalen indebar lønforhøjelser på 40% for arbejderne; i
en periode, indtil 'et sagkyndigt udvalg havde fundet frem til præcis hvor meget
arbejde, der kunne kræves udført for en dagløn, skulle forhøjelserne dog kun
være ca. 20 %. Aftalen godkendtes af planterne, men antagelig var den sidste
passus i aftalen medvirkende til, at den på et møde forkastedes af arbejderne
som utilfredsstillende”.
Efter en lille uges stilstand i forhandlingerne kom de på initiativ af en ny, privat
mellemmand atter i gang, nu under forsæde af guvernøren. Sammensætningen
af forhandlerne skete på en noget besynderlig måde, idet Helweg-Larsen fik lov
til at udskyde en forhandler fra den ene af parterne. Til gengæld kunne denne
,part så udelukke en af modstandernes forhandlere. Herved blev det muligt at
udelukke Jackson, hvilket fra guvernørens side havde været en betingelse for at
lede forhandlingerne” Forhandlingskomiteens første møde fandt sted den 18.
februar, hvor man startede forfra på forhandlingernex'. Skønt parterne kom ri-
meligt nær hinanden, ville arbejderne ikke fravige et krav om 20 % lønstigning
for almindeligt plantagearbejde og 60 % for rørskærerarbejde under høsten,
hvorfor forhandlingerne sluttelig sprængtes. Faren, for at høsten skulle gå tabt,
var imidlertid nu blevet så stor, at planterne begyndte at bøje af. På en general-
13

forsamling i Planters, Association den 23. februar besluttede planterne at stræk-
ke sig til at indrømme 40 % tillæg til lønnen for rørskærerarbejde og 20 % tillæg
for almindeligt plantagearbejdesz. Disse indrømmelser ledte til et nyt møde den
26. februar, hvor planterne stillet overfor yderligere pres måtte give sig endnu en
smule. Øjensynlig var det her truslen om en udvidelse af strejken til også at om-
fatte hestepassere og kvægrøgtere, der gjorde indtryk, da dette ville medføre a1-
vorlig fare for øens heste- og kvægbestand". Endelig efter 12 timers intense for-
handlinger opnåedes forlig mellem parterne”.
Overenskomsten af 26. februar 1916 mellem Labour Union og Planters* Asso-
ciation viser klart, at arbejderne på St. Croix genem strejken havde vundet en
meget betydelig sejr85.Lønnen fastsattes for en 1. klasses arbejder til 35 cent om
dagen uanset arten af det udførte arbejde, hvilket var ensbetydende med en for-
højelse på 40 % for plantagernes faste arbejdere. For ñre eller færre dages arbej-
de om ugen var daglønnen 30 cent, en forhøjelse på 20 %. For daglejeme blev
forhøjelserne på 16-17%”. Arbejdstiden skulle dog være den samme som hidtil,
nemlig 9 timers arbejde om dagen, hvor arbejderne havde krævet en 8-timers
arbejdsdag. I det hele taget skulle arbejderne beholde alle rettigheder, de havde
haft før konflikten. Væsentlig var en bestemmelse om, at de faste plantagearbej-
dere skulle have ret til et jordlod på l⁄loacre (ca. 400 m2) god jord. Det var første
gang i mere end 30 år, at arbejderne havde kunnet gøre lovmæssigt krav på en
sådan jordlod, hvor de kunne dyrke grøntsager 0.1ign. til eget brug.
Aftalen mellem arbejdernes og planternes organisationer havde gyldighed indtil
1. november 1916, inden hvilket tidspunkt genforhandling mellem parterne
skulle have fundet sted. En forudsætning for aftalen var, at kolonialrådet som
kompensation for den herskende dyrtid skulle vedtage enten at udbetale en kon-
tant bonus på ca. $ 3000 (ca. 2'/2 cent pr. mand om dagen) til rørskærerne under
høsten i 1916 eller ved tilskud fra kolonialkassen at nedsætte indførselstolden på
majsmel og saltet fisk, som var hovednæringsmidlet for den sorte befolkning,
med $ 5000. På et ekstraordinært møde den 29. februar valgte kolonialrådet det
sidste, men begrænsede toldnedsættelserne til majsmelet, da det viste sig, at en
nedsat told på saltet fisk ikke ville have nogen virkning for konsumenterne”.
Strejkens eftervirkninger
Den 1. marts, hvor strejken officielt var slut, begyndte arbejderne at vende tilba-
ge til plantagerne, og den 3. marts var arbejdet genoptaget og sukkerhøsten
begyndt stort set over hele øen”. Meget negativt blev i tiden efter strejken sagt
om arbejdernes opførsel og arbejdsvillighed -
beskyldninger, der så godt som
ukritisk er blevet overtaget af den senere forskning i emnet. Den traditionelle
opfattelse, som kommer til udtryk i Georg Nørregaards fremstilling i serien
»Vore gamle tropekolonier«, bærer tydeligt præg af at have overtaget samtidens
(dvs. flertallet af den hvide befolknings) syn på forholdene”. Det er blevet hæv-
det, at arbejdsindsatsen efter strejken var faldende, fordi lønnen nu var steget(!),
at arbejdsnedlæggelser opstod i tide og utide ved den mindste anledning, hvor-
for det var umuligt for arbejdslederne at lede arbejdet, og at arbejderne udøvede
sabotage mod arbejdsredskaberne, ja sågar anstiftede markbrande. Det blev og
er siden blevet fremhævet, at det gamle patriarkalske forhold -
selve samfunds-
ordenen -
var ødelagt.
Men var forholdene virkelig så forfærdelige, som de blev gjort til? Det er klart, at
14

der fra arbejdernes side blev gjort fejl med hensyn til overholdelsen af overens-
komsten efter strejken. Man må her betænke, at det var første gang, arbejderne
prøvede at arbejde under en overenskomst, og at overgangen til de nye forhold
selvfølgelig gav visse vanskeligheder. Men også fra arbejdsledernes side blev der
af samme årsager gjort fejl”. Alligevel kan planteren Robert Skeoch i sine me-
moirer fortælle, at strejken nok såede meget had, men det var efter strejken me-
get lettere at skaffe arbejdskraft til plantagedriften end før”. I det store hele sy-
nes mange af de beskyldninger, som planternei tiden efter strejken rettede mod
arbejderne, at være ubegrundede eller i al fald svært beviselige. Det viste sig og-
så, at den store sukkerhøst i 1916 trods de opståede forsinkelser og trods arbejds-
givernes klager over mangel på arbejdskraft blev bjærget af arbejderne i rette
tid”, og Jackson gjorde sig store anstrengelser for at bilægge de uoverensstem-
melser, som opstod. Naturligvis har den pludselige overgang fra de gamle
patriarkalsk-feudale forhold, der i sidste ende var en udløber af slaveriet, til me-
re tidssvarende tilstande fået mange hvide til at føle, at deres »verden« med eet
gik under. Det er i lyset heraf snarere end i de reelle forhold, at man må se de
voldsomme reaktioner på den nye tingenes tilstand. At overgangen på St. Croix
blev meget brat, var planterne med deres meget stejle holdning overfor arbejder-
nes ingenlunde uberettigede krav ikke selv uden skyld i.
De forhandlinger mellem arbejdernes og planternes organisationer, som var
forudset i aftalen af 26. februar, fandt noget forsinket sted i november 1916. Den
1. november, på årsdagen for starten af »the Herald«, lod Hamilton Jackson
foranstalte store demonstrationer, som havde til formål at lægge pres på plan-
terne i forhandlingssituationen”. Forhandlingerne førte den 28. november til en
aftale, hvori parterne enedes om mindre justeringer af lønningerne for perioden
fra 3. december 1916 til 31. januar 1917 og yderligere forhøjelser med virkning
fra 1. februar 1917. Aftalen skulle gælde frem til den 31. oktober 1917, til hvilken
tid der skulle foretages genforhandling mellem parterne”. Det var hermed en
kendsgerning, at det ikke længere var planternes eller guvernementets ensidige
afgørelse, men regelmæssige forhandlinger mellem arbejdernes og planternes
organisationer, der i fremtiden skulle ligge til grund for lønafsættelsen. Arbej-
derne på St. Croix havde for første gang fået direkte indflydelse på egne forhold.
Vender man blikket mod den øvrige del af Dansk Vestindien, f1k arbejderbevæ-
gelsen på St. Croix ikke nogen mærkbar indflydelse på St. Jan, hvor der som
følge af en meget omfattende udstykning afjorden i småbrug ikke længere fand-
tes ret mange egentlige plantagearbejdere. På St. Thomas, derimod, holdtes Ha-
milton Jacksons blad »the Herald« en del, og selv om Jackson næsten ikke agite-
rede på øen personlig, var det uundgåeligtat udviklingen på St. Croix smittede
af på St. Thomas med dens mange havnearbejdere”. Der havde i nogle år eks-
isteret en slags faglig organisation for arbejderne på St. Thomas, men først med
støtte fra St. Croix Labour Union dannedes iseptember 1916 en egentlig fagfore-
ning, »St. Thomas Labour Union«, der hurtigt nåede op på 2700 medlem men”.
Inspireret af strejken på St. Croix gik kulbærerne på St. Thomas havn islutnin-
gen af november i strejke for højere løn, og arbejdet blev først genoptaget en uge
senere, efter at der den 1. december var indgået en aftale med hovedarbejdsgive-
ren Vestindisk Kompagni”. Også på St. Thomas blev strejken en betydelig sejr
for arbejderne. Fagforeningerne på St. Thomas og St. Croix opretholdt og på
15

nogle punkter styrkede deres magtposition efter den amerikanske overtagelse af
øe
An
(fo
(R
rne.
vendt utrykt kildemateriale
r
øvrige kildemateriale samt litteratur henvises til noterne)
IGSARKIVET, KØBENHAVN):
Koloniernes centralbestyrelse.
Vestindiske kopibøger. Nr, 166, 167 og 169.
Sager til Vestindisk journal. Ad VJ 1481/1914.
Ad VJ 1541/1916.
Ad VJ 1784/1916.
Kommissionen af 28. december 1878 ang. oprøret på St. Croix.
Afhørings-Protokol.
Pr
(E
ivate personarkiver.
Nr. 56041 Guvernør L.C. Helweg-Larsens privatarkiv.
NlD M. BAA LlBRARY AND ARCHIVES, ST. THOMAS):
Vestindiske lokalarkiver.
Forhørsprotokol for Christiansted politiret nr. 103, 1911-17.
Journal for Christiansted Politikammer, 1912-16.
Noter og henvisninger
Forkortelser: fm. =
ñnansministeriet
.'
.9°
10.
11.
12.
13.
16
VJ =
Vestindisk Journal
gvt.
=
guvernementet VK =
Vestindiske kopibøger
. Forfatteren er stud. mag. Inge Evald Hansen taknemlig for at have stillet materiale tilrådighed
vedr. den danske presses holdning til begivenhederne i Vestindien og under Hamilton Jacksons
besøg i Danmark samt for hendes behjælpelighed med at gennemgå manuskriptet til nærværen-
de artikel.
Se udtalelser af planter Farelly iSt. Croix kolonialråd (Proceedings ofthe Colonial Council of
St. Croix 6⁄1] 1878, col. 149-50). Endvidere kommissionen af 28. december 1878 ang. oprøret
på St. Croix, Afhørings-Protokol.
The Mexican Silver Riot er behandlet iValdemar A. Hill: Rise to Recognition (St. Thomas
1971), pp. 64-65; N. A. Kjær; 25 Aar i Vestindien. Fra firsernes og halvfemsernes St. Thomas
(Kbh. 1934), pp. 26-28; samt mere humoristisk i Henrik Cavling: Det danske Vestindien (Kbh.
1894), pp. 65-69.
Betænkning afgiven af den i Henhold til Lov Nr. 294 af 30. September 1916 nedsatte Rigsdags-
kommision angaaende de dansk vestindiske Øer (Kbh. 1916), bilag B, p. 137.
Se tale afdetsocialdemokratiske folketingsmedlem Hans Nielsen ifolketinget l9⁄10 1914(Rigs-
dagstidende 1914/15. Forhandlinger paa Folketinget, coI. 368-77). Her henvises tilsocialdemo-
kratiske forslag fra 1906 og senere.
Lovforslagene i Rigsdagstidende 1915/16, till. A, col. 2206 ss.
Søren Juul: Reformer eller salg? En undersøgelse af relationerne mellem de social-økonomiske
forhold i Dansk Vestindien og beslutningen om salget til U.S.A. 1914-1916 (historisk speciale,
Kbh. 1978), p. 16; Georg Nørregård: Dansk Vestindien 1880-1917 (Kbh. 1967), pp. 98-99.
Helweg-Larsens privatarkiv, levnedsskildring til brug for Ordenskapitlet.
Problemstillingen fremtræder tydeligt i H. Lawaetz: Hvem har Ret? Et tvangfrit Indlæg i det
saakaldte Negerspørgsmål (Tilskueren, dec. 1915, pp. 531-41), noten p. 534.
En nøjere beskrivelse af Jacksons levnedløb findes hos Hill, op. cit. pp. 60-61; Nørregaard, op.
cit. pp. 99-100; samt i 1916-kommisionens betænkning, bilag B, p. 277.
H-L privatarkiv, levnedskildring til brug for Ordenskapitlet. Endvidere offentliggjort brev af
22/6 1914 fra Hamilton Jackson til Helweg-Larsen om bl.a. hvad guvernøren vil gøre for at
forbedre den fattige befolknings vilkår (West End News 15/2 1915).
West End News 15/2 1915.
Uden tvivl er Jacksons rolle i den tidlige fase af negerbevægelsens udvikling blevet stærkt over-
vurderet. Det var de ydre omstændigheder snarere end Jacksons person, der gjorde det muligt
netop på dette tidspunkt at starte en agitation blandt landarbejderne. Jacksons intelligens og
lederevner synes dog hævet over enhver tvivl. Selv ham elleer uvenligt stemte personer roste
hans evner. Se udtalelser af prokurator Stakemann i 1916-kommissionens betænkning, bilag B,

.w
aan-w.«
"nr
,w› M
14.
15.
16.
17.
18.
19.
20.
21.
. Både memorandummet til Brandes og andragendet til kongen findes i Sager til VJ, ad VJ
23.
24.
25.
26.
27.
28.
29.
30.
31.
32.
33.
34.
35.
36.
pp. 269-70; og af admiral Konow i Tage Kaarsted (red.): Admiral Henri Konows erindringer,
vol. 11 (Århus1967), pp. 31-32. En mere positiv-tendcntiøs beskrivelse afJacksons evner er givet
af en af de andre arbejdsledere på St. Croix, Cornelius Crowe, i »Cornelius Crowes Breve«
(Svendborg 1916), p. 12. -
West End News 8/1, 13/1, 26⁄1, 30⁄1, 15⁄2 og 22/3 1915. Hans Nielsen gav ifolketinget 19⁄10
1914 en malerisk beskrivelse af forholdene på de vestindiske hospitaler (Rigsdagstidende
1914/15. Folketinget 001. 375). -
1916-betænkningen, bilag B, pp. 214-15.
Skrivelse fra sundhedstyrelsen til koloniernes centralbestyrelse 13/7 1915 (Sager til VJ, ad VJ
1541/ 1916).
West End News 26⁄4 1915. Det ophævede samarbejde kan også skyldes, at Jackson ikke ville
støtte avisens redaktørs kandidatur til kolonialrådet.
VK, nr. 169. telegram fra gvt. til fm. 29/1 1916. Se endvidere indberetning fra gvt. til fm. 29/12
1915 (Sager til VJ, ad VJ 1784/1916).
Subskriptionslisten omfattede 450 personer (kopi af listen 1 Sager VJ, ad VJ 1541/1916).
Sager til VJ, ad VJ 1541/1916, 17⁄4 1915. Se også Politiken 28/5 1915. Kravene omtales endvi-
dere af Th. Adler Lund i: Danmark og Negrene (Dansk vestindisk samfunds Skrifter 11, pp.
30-35, Kbh. 1916), pp. 31-32. Hvad angik trykkefrihed og presse var
lovgivningen for Dansk
Vestindien ganske forældet, idet dele af den danske forordning af 1799 om trykkefrihedens
grænser stadig gjaldt på øerne. Med den var arbejderne i praksis afskåret fra at oprette deres
egen presse, fordi der hertil fordredes kongeligt privilegium. Og da privilegier reelt udfærdiges
af guvernementet, kom man selvsagt ingen vegne. hvis man, som tilfældet var med Jackson,
havde guvernøren imod sig (Peter Hoxcer Jensen: Plantagearbejdernes vilkår i Dansk Vestin-
dien fra slaveemanicipationen til øernes salg, prisopgave ved Aarhus Universitet 1979, p. 164).
Socialdemokraten 15⁄5 1915; Juul, op. cit. p.49
1541/1916, dat. Kbh. 20/5 1915.
Sager til VJ, ad VJ 1541/1916.
Berlingske Tidende 26⁄5 1915. Helweg-Larsen forholdt sig afvisende overfor Jacksons klager
pånær i spørgsmålet om det ønskelige i en fuldstændig frigivelse af retten til at drive pressevirk-
somhed (Sager til VJ, ad VJ 1541⁄1916. Skrivelse fra Helweg-Larsen til fm. 11⁄6 1915).
Jacksons memorandum blev også givet guvernøren til overvejelse (VK 166, 4⁄6 1915), men ses
ikke at have fået nogen indflydelse på reformforslagene. Brandes' svar findes i brev til Hamilton
Jackson 3/7 1915 (trykt i 1916-betænkningen, bilag A, pp. 125-26).
Således Socialdemokraten 25/5 og Politiken 28/5 1915. Interview med Jacksoni Politiken 15⁄5
1915 om rejsens formål.
J. V.: Røster fra Vestindien (H øjskolebladet 1915, 001. 735-36); Politiken og Socialdemokraten
3/6 1915; Aalborg Amtstidende 21/6 og 1⁄7 1915.
Nørregaard, op. cit. p. 100; samt passim i 1916-betænkningen.
1916-betænkningen,bilag B, pp. 147-49.
Politiken 1⁄11 og 4⁄11 1915;Socia1dem0kraten 8/10 1915; Juul, op. cit. p. 92.
VK 166. Fm. til gvt. 24/7 1915.
1916-betænkningen, bilag B, pp. 147-49. I Danmark havde bl.a. Socialdemokraten ydet tilskud.
De emigrerede vestindere i USA hjalp Jackson på flere måder. De havde således til fordel for
ham ijuli 1915 sendt en
støtteerklæring til Danmark (Sager til VJ, ad VJ 1541/1916). For en
omtale af den livlige forbindelse mellem arbejderne på St. Croix og emigranterne i USA se F. P.
Hiort-Lorenzen: Den økonomiske Krise i Dansk Vestindien (Nationaløkonomisk Tidsskrift
1907, pp. 113-43), p. 131.
Et prøvenr. af bladet udkom allerede 29/10. Bladet havde nære forbindelsertil Socialdemokra-
ten i København, det var det første blad af sin art i Vestindien og blev meget kendt.
'
Forventninger om uro på dagen fremgår af rapport fra Frederiksted politi 1⁄11 1915 (Sager til
VJ, ad VJ 1784/1916). At det modsatte blev tilfældet, ses aftelegram fra gvt. til fm. 6/11 1915
(VK 167).
Eksempler på avisdebatten i Berlingske Tidende 21/8 1915; Kristeligt Dagblad 6⁄9, 9/10 og
11⁄11 1915; Socialdemokraten 9⁄11 og 14/11 1915. Markante pjecer/tidsskriftartikler: P.
Helweg-Larsen: Den vestindiske Krise og Menigheden i Danmark (Kbh. 1916); OlafLinck: Ne-
gerbevægelsen i Dansk Vestindien (Ugens Tilskuer VI, 1915-16, pp. 158-61 og 168-70); Anders
Vedel: Den vestindiske krise(Højskoleb1adet 1916, col. 609-16); samt E. Wiinblad: Socialdemo-
kratiet og Negrene (Arbejdernes Almanak 1917, pp. 16-18). Sidstnævnte er et typisk eksempel
på Socialdemokratiets officielle holdning til arbejderbevægelsen i Vestindien.
Linck, op. cit. p. 158.
17

37.
38.
39.
40.
41.
42.
43.
44.
45.
46.
47.
48.
49.
50.
51.
52.
53.
54.
55.
56.
57.
58,
59.
60.
61.
62.
63,
64.
65.
66.
67.
68.
Under afhøringerne, som foranstaltedes af den vestindiske kommission af 1916 iforbindelse
med forhandlingerne om øernes salg til USA, indrømmedes det f.eks. afprokurator A. E. Stake-
mann, at arbejdernes løn var for lille.
Op. cit. pp. 13-15.
Fru Hiort-Lorenzen havde som hustru til kommitteret hos guvernør Nordlien, F. P. Hiort-
Lorenzen, opholdt sig i Dansk Vestindien 1904-5 og var i Danmark en varm tilhænger afHamil-
ton Jackson og »hans« bevægelse, selv om bevægelsen tilsyneladende nødigt så sit navn for-
bunden med hendes (l916-betænkningen, bilag A, p. 157. Erklæringen fra Arbejderforeningen
på St. Croix 23/11 1916).
1916-betænkningen,bilag B, pp. 198-99. Agitationsmøderne holdt sig dog altid inden forlovens
grænser (Konow, op. cit. pp. 31-32).
Telegrammet blev ikke sendt til fm., men er refereret i VK 167, under 10/11 1915.
VK 167. Fm. til gvt. 3⁄1l og gvt. til fm. 6/11 1915.
For dette begivenhedsforløb se Konow, op. cit. p. 14; Poul Vinding: G. A. Hagemann (Kbh.
1942), pp. 301-6; oplæg til speciale af Inge Evald Hansen (Aarhus Universitet 1980); samt oven-
nævnte telegrammer.
Brev fra guvernementsfuldmægtigWill. Jacobsen til Helweg-Larsen 14⁄8 1916 (H-L privatar-
kiv). 1 L. K. Zabriskie: The Virgin Islands ofthe United States of America (New York og Lon-
don 1918), der angiver at bygge på Labour Unions egne opgivelser, anføres et medlemstal på
6000. Var tallet korrekt, ville organisationsproeenten have været næsten 100 (iflg. en folketæl-
ling i 1911 var nemlig det samlede antal arbejdere indenfor alle fag på St. Croix godt 6000). De
4000 synes derfor et mere realistisk tal.
The Herald 13/11 1815.
Om strejken i The Herald ll⁄ll og 18/11; i West End NeWS 17⁄ll.
Sager til VJ, ad VJ 1784/1916. Beretning frachefen for det vestindiske gendarmerikorps, Fugle-
de, til gvt. 5/7 1916.
Telegram fra Jackson til Hans Nielsen 25/11 1915 (gengivet i Socialdemokraten 26/11).
Sager til VJ, ad VJ 1541/1916. Telegram fra Jackson til Brandes 16⁄11 1915; til fru Hiort-
Lorenzen 15/11 (Politiken 17/11 1915).
The Herald 29⁄3 1916. Avisen er for 1916 ikke bevaret i sin helhed, men enkelte numre findes
spredt i forskellige arkivpakker, dette i Sager til VJ, ad VJ 1984/1916.
The Herald 17/11 og 30/11 1915.
Konow, op. cit. p. 26. Henri Konow var kommandant på Valkyrien.
VJ 167. Telegram fra gvt. til fm. 20/12 1915.
Sager til VJ, ad 1784/1916. Telegram fra gvt. til fm. 19⁄12 1915.
Linck, op. cit. p. 168,
Op. cit. p. 28.
r
Dannelsen af Planters” Association begyndte i 1915 (Konow, op. cit. p. 29), men var ikke afslut-
tet før midt ijanuar 1916 (West End News 14⁄1 1916).
Et læserbrev i West End News 15⁄1 1916 anfører, at kravene er fremsendt til guvernementet,
hvorfor de må være fremsendt nogle dage før denne dato.
Sager til VJ, ad VJ 1784/1916. Afskrift af brev fra Labour Union til Planters' Association 20/1
1916.
Arbejderne var inddelt i klasser efter deres arbejdsevne.
Sager til VJ, ad VJ 1784/1916. Indberetning fra gvt. til fm. 26/1 1916.
lbid. samt West End News 21/1 og 22/1 1916.
Sager til VJ, ad VJ 1784/1916. Afskrift af brev fra Planters' Association til Labour Union 24/1
1916.
Udsættelsen er fyldigst behandlet hos Konow, op. cit. pp. 36-37; Lund, op. cit. pp. 33-34; samti
betænkningen, bilag B, pp. 111 og 176-77.
West End News 28/1 1916; 1916-betænkningen, bilag A, p. 157.
Konow, op. cit. p. 38.
J uul, op. cit. p. 96; Andreas Jørgensen: Et dansk imperialistisk eksperiment. Plantageselskabet
»Dansk Vestindien« (Erhvervshistorisk- årbog 1953, pp. 52-99), p. 87; sager til VJ, ad VJ
1784/1916. lnberetning fra gvt. til fm. 26/1 1916).
Ved en gennemgang af forhørsprotokol nr. 103 for Christiansted politiret kan det konstateres,
at ingen personer i eller efter strejkeperioden er blevet stillet for retten, sigtet for at have foran-
staltet optøjer eller uroligheder i Christiansteds jurisdiktion. ljournal for Christiansted politi-
kammer (1912-16) er det eneste tegn på strejken en stigningi antallet af tyverisager i Christian-
sted by, som modsvaredes af et tilsvarende faldi landdistriktet. Der forekom ingen stigning i
antallet af voldssager.

69.
70.
71 .
72.
73.
74.
75.
76.
77.
78.
79.
81.
82.
83.
84.
85.
86.
87.
88.
89.
90.
91.
92.
93.
94.
95.
96.
97.
Sager til VJ, ad VJ [784/1916. Indberetning fragvt. til fm. 14⁄21916;K0n0w, op. cit. pp. 42-43;
samt West End News 9/2 1916.
Jørgensen, op. cit. p. 87; 1916-betænkningen, bilag B p. 362.
Sager til VJ, ad VJ 1784/1916. Indberetning fra gvt. til fm. 26/1 1916.
Ibid. Indberetning fra gvt. til fm. 14/2 1916.
St. Croix kolonialråd 29/1 1916, (;01. 119-24.
VK 169. Telegram frafm. til gvt. 27⁄1 1916;Sagertil VJ, ad VJ 1784⁄1916.Afskrift(udateret)af
telegram fra Hamilton Jackson til Hans Nielsen.
VK 169. Telegrammer fra gvt. til fm. 29⁄1, 3/2 og 9/2 og fra fm. til gvt. 29⁄1, 3/2 og 9/2 1916.
For forholdet Helweg-Larsen -
Jackson se også Jørgensen, op. cit. pp. 84 og 87; Konow, op. cit.
pp. 26 og 41-42; samt passim i 1916-betænkningen og H-L privatarkiv.
Ibid. Telegram fra gvt. til fm. 9/2 1916.
I et telegram fra Lachmann til bestyrelsesmedlem for plantageselskabet i København, Holger
Petersen, nogle dage efter 10⁄2 udtrykkes dyb bekymring for høsten (Sager til VJ, ad VJ
1784/1916.).
Aftalen findes i Sager til VJ, ad VJ l784⁄1916; samt gengivet i West End News 15/2 1916.
Sager til VJ, ad VJ 1784/1916.Te1egram fra Helweg-Larsen til Brandes (Udateret men modtag-
et 16/2 1916); samt West End News 15/2 1916.
. S ager til VJ, ad VJ 1784/ 1916. »Proposal concerning the establis hment ofa committee of recon-
ciliation during the present strike«, 25/2 1916. Fremgangsmåden, der udelukkende havde til
formål at skåne guvernøren for synet af Jackson, omtales også hos Konow, op. cit. p. 44; samt i
H-L privatarkiv, levnedskildring til brug for Ordenskapitlet.
Forløbet af forhandlingerne fremgår af en
indberetning fra gvt. til fm. 25/2 1916. (Sager til VJ,
ad VJ 1784⁄1916).
Ibid. Indrømmelserne fremgår af skrivelse fra Planters” Association til gvt. 23/2 1916.
Sager til VJ, ad VJ l784⁄1916. Indberetning fra gvt. til fm. 4⁄3 1916.
VK 169. Telegram fra gvt. til fm. 27/2 1916.
Overenskomsten er
gengivet isin fulde udstrækningi West End News 1⁄3 1916. The Herald”s og
West End News' kommentarer til strejkens udfald kan også ses hos Zabriskie, op. cit. pp. 136-
37.
Sager til VJ, ad VJ 1784/1916. Indberetning fra gvt. til fm. 4⁄3 1916. Den mindreforhøjelsefor
daglejere skyldes, at de nu
lønmæssigt ligestilledes med de faste arbejdere uden at få del i disses
udenomsgoder.
Ibid. samt St. Croix kolonialråd 29/2 1916, col. 125-32.
Konow, op. cit. p. 45.
Op. cit. pp. 104-6. For samtidens syn på forholdene sei øvrigt l9l6-betænkningen, bilag B, pp.
35-36, 39 og 43.
1916-betænkningen,bilag B, p. 44.
Robert Skeoch: Cruzan Planter. As told to Irene Armstrong (u.st. 1971), p. 99.
1916-betænkningen,bilag A, p. 157.
Konow, op. cit. p. 84 (fodnoten).
Aftalen findes gengivet iSt. Croix Avis 6/12 1916.
Udviklingen på St. Thomas omtales i l9l6-betænkningen, bilag B, pp. 320-21.
St. Thoma: Tidende 23/9 1916; Zabriskie, op. cit. p. 138.
Konow, op. cit. p. 60 (fodnoten). Aftalen er gengivet i St. Thomæ Tidende 6⁄12 1916.
19

Beretninger
ITH,s -
Internationale Tagung der Historiker der Arbeiterbewegung-
16.
Linzer konference, 9.-13. september 1980.
På ITH's årligt tilbagevendende konferencer i Linz/Østrig var SFAH i år repræsenteret
af en firemandsdelegation -
Erik Christensen, John Lauridsen, Curt Sørensen og Søren
Federspiel.
Konferencens hovedtema var »Die internationale Gewerkschaftsbewegung zwischen
den beiden Weltkriegen« med bitemaet »Soziale Prozesse der Entwiklung der Arbeiter-
klasse im l9. Jahrhundert (Bibliographie, Historiographie und Methodologie)«.
Der skal ikke gengives et egentlig referat af de oplæg, der forelå og den diskussion, der
udspandt'sig på konferencen. Oplæg og diskussionsbidrag vil senere blive udsendt i bog-
form af ITH, men allerede nu kan de duplikerede oplæg lånes på ABA.
Karakteristisk var det, at konferencen ikke blot i sin form, men også indholdsmæssigt var
særdeles traditionelt orienteret. Hovedvægten lå således på solide, empirisk funderede
oplæg af begivenhedshistorisk karakter. Ikke mindst gjorde dette sig gældende ved første
tema, hvor oplæggene grupperede sig i to. En gruppe af oplæg behandlede den organisa-
tionshistoriske udvikling på internationalt plan centreret omkring de to internationaler,
den socialdemokratisk orienterede Amsterdam-Internationale og den kommunistiske
Røde Faglige Internationale. Et hollandsk oplæg af Arthur Lehning afveg fra dette møn-
ster ved at behandle den anarko-syndikalistiske internationale, Internationale Arbeiter-
Assoziation. En anden gruppe af oplæg tog udgangspunkt i nationale fagbevægelser og
behandlede disses holdning/stilling i internationalerne.
Indenfor den førstnævnte gruppe er der især grund til at nævne et bidrag af de tre vestty-
ske historikere Frank Deppe, Georg Fülberth og Ludwig Wolfrum fra universitetet i
Marburg. Her forsøges det at indkredse, hvad fagforeningsinternationalisme i det hele
taget er for en størrelse, dels alment, dels konkret, hvad den var/kunne være i mellem-
krigstiden. De teorihistoriske slutninger søges anvendt til en problematisering afinterna-
tionalismen som den praktiseredes på forskellige niveauer indenfor den socialdemokrati-
ske fagbevægelse -
på Amsterdam-Internationalen og .på det Internationale
Metalarbejder-Forbund.
Indenfor den anden gruppe knytter sig særlig interesse til det norske bidrag af Einhart
Lorenz om de norske fagforeninger mellem Amsterdam og Moskva. Den historiske ud-
vikling i norsk fagbevægelse -
og arbejderbevægelse som helhed -
opviser et eneståen-
de eksempel -
ikke kun i skandinavisk sammenhæng, men også i international sammen-
hæng _
på dybtgående og omfattende brydninger mellem Amsterdam og Moskvainter-
nationalerne i national målestok.
På baggrund af vor egen debat om forholdet/misforholdet mellem SFAH's genstands-
område: arbejderbevægelsenshistorie og selskabets evne til at komme i kontakt med ar-
bejderbevægelsen i dag, kan der være grund til at nævne, at Alfred Ströer fra öGB's -
det østrigske LO -
ledelse ikke alene deltog i konferencen, men også bidrog med oplæg-
get »Der internationale Gewerkschaftsbund zwischen den beiden Weltkriegen«. En del
af forklaringen på at de østrigske arbejderbevægelseshistorikereøjensynlig har kunnet
komme i andet end historisk kontakt med arbejderbevægelsenskal formentlig søges i, at
østrigsk arbejderbevægelse synes at være historisk bevidst i højere grad end her til lands
-
der blev således på konferencen omdelt et hæfte »Geschichte der internationalen Ge-
werkschaftsbewegung von den Anfängen bis 1945«, der blev brugt aföGB iskolingsøje-
med.
Det andet tema blev behandlet på konferencens sidste dag. I centrum for diskussionen
stod problematikken om arbejderklassens konstituering. Her kom det især til debat mel-
20

lem øst- og vesttyske historikere om hvorledes konstitueringsproblematikken burde gri-
bes an -
en lidet givende diskussion om visse vesttyske forskeres anvendelse af termen
»Arbeiterschaft« optog uforholdsmæssig megen tid.
Modsat tidligere havde de østrigske arrangører sørget for simultanoversættelse, således
at deltagerne havde mulighed for at følge med på tre sprog, foruden på tysk også engelsk
og fransk. Denne nyskabelse hænger dels sammen med en stigende interesse for ITH's
konferencer i ikke-europæiske og ikke tysktalende lande, dels med ITH's ambition om at
opnå status B indenfor UNESCO. Denne status vil muliggøre et nærmere samarbejde og
støtte fra UNESCO's side. På generalforsamlingen blev de deltagende institutioner såle-
des opfordret til at støtte ITH's bestræbelser i denne henseende ved at gøre de nationale
UNESCO-komiteer opmærksom på ITH,s ønske; denne opfordring være hermed videre-
givet til SFAH's medlemmer og bestyrelse. På generalforsamlingen blev det videre med-
delt, at ITH for nærværende har 81 medlemsinstitutioner, hvoraf 24 østrigske, samt at
der i Japan er dannet en ITH-komite. Et forslag om at forhøje medlemskontigentet fra
5000 til 7000 østrigske schilling blev vedtaget. Endelig traf generalforsamlingen beslut-
ning om næste års temaer, der efter en del diskussion blev fastsat til følgende:
1. »Arbeiterkultur und kulturelle Arbeiterorganisationen bis 1945«.
2. »Regionale und lokale Arbeiterbewegung bis 1945 als Forschungsgegenstand«.
Vedrørende tema 1 foreslog de skandinaviske delegerede, at der ikke sattes nogen tids-
mæssig grænse. Det forslag kunne ikke vedtages, men« det blev tilkendegivet de skandin-
aviske repræsentanter, at ingen ville forhindre skandinaverne i at gå ud over 1945.
Det må således konkluderes, at opholdet i Donau-byen alt i alt beredte SFAH-deltagerne
mange interessante oplevelser -
også udover de rent faglige. Eksempelvis kan det oplys-
es, at der i Oberösterreichs hovedstad faldbydes et sandt utal af destillerede drikke, den
ene mere
forunderlig end den anden.
Til slut skal det oplyses, at ITH's 198 l-konference vil blive afholdt i dagene 8.-12. septem-
ber. Folk, der har interesse i at deltage, skal omgående melde sig til SFAH”s bestyrelse.
Søren Federspiel
21

Debat
Kirsten Folke Harrits
Om arbejdererindringer
I det følgende skal tre bøger om arbejdererindringer anmeldes. Den ene om arbejderer-
indringer er dansk, skrevet af historikerne Carl Erik Andresen, Jørgen Burchardt, Flem-
ming Mikkelsen: Arbejdererindringer. Universitetsforlaget i Aarhus. 1979, 239 5. Den an-
den er om og med uddrag af arbejdererindringer, udgivet af den vesttyske etnolog og litte-
raturforsker Wolfgang Emmerich: Proletarische Lebensläufe. I-II. Rowohlt, 1974. 403 +
475 5. Den tredje er med en hel erindring af DDR-tyskeren Fritz Bradtke,udgivet af den
svenske journalist og forfatter Arvid Rundberg: En tysk urbejders erindringer. Tiden,
1979. 320 s., oversat til dansk af Arne Herløv Petersen.
De tre bøger har emne fælles, men mellem den danske og de to andre er der så store
forskelle som mellem klasserne. I det følgende vil hver udgivelse blive karakteriseret hver
for sig for til sidst at blive sammenholdt med de øvrige.
Carl Erik Andresen, Jørgen Burchardt, Flemming Mikkelsen: Arbejdererindringer
Bogen har som undertitel: »Metode-kildekritik-indsamling-benyttelse«. Det er det fælles
emne for de tre forfatteres artikler. Der er ikke tale om én sammenhængende fremstilling,
heller ikke på den måde, at artiklerne forudsætter og supplerer hinanden. Der er overlap-
ninger og fælles mangler, men det giver ikke basis for at omtale dem under ét. Derfor
følgende opdeling.
Flemming Mikkelsens artikel hedder »Metodiske og kildekritiske retningslinjer ved ind-
samlingen af arbejdererindringer«, (s. 11-42). Den skulle redegøre for arbejdererindrin-
ger som historisk kilde. Problemstillingen er central, men i denne artikel er det vanske-
ligt, for ikke at sige umuligt at forstå for hvad og hvordan. Jeg kan tilslutte mig forfatte-
rens egen opsummering: »Hermed er der fremkommet mange løse tråde og frit svævende
påstande og hypoteser, som det imidlertid er op til den enkelte forsker enten at forkaste
som værende irrelevante eller at knytte sammen til en forklarende helhed«. (s. 42).
Hvorfor er der ingen helhed i artiklen? Efter min mening er den mest fundamentale årsag,
at forfatteren ikke ser arbejdererindringerne i deres egen klassemæssige og historiske
sammenhæng. Vel står der ord som disse: »Studiet af arbejderklassens og arbejderbevæ-
gelsens historie har alt for længe været koncentreret om arbejderorganisationernes og
arbejderpartiernes formelle opbygning og ledende personligheder inden for rammerne af
den politiske og ideologiske udvikling, og det har i høj grad været forsømt at forsøge en
dynamisk differentieret analyse af arbejdernes sociale og kulturelle udvikling«. (s. 12),
Men af disse delvis rigtige præmisser drager forfatterne den forkerte konklusion, at han
roligt kan springe arbejderbevægelsenshistorie over. Bare ét af utallige eksempler: »Dan-
mark prægedes for perioden 1900-1940 af konvergens og overføring af normer, som bi-
drog til en vis kulturel nivellering grupper og individer imellem...«. (5. 38). Det skal gælde
i forhold til erindringer, der er en kilde til viden om sociale og kulturelle brud i livssam-
menhængen på grund af vandring fra land til by eller overgang fra håndens til åndens
arbejde, erindringer, der er produkter af den kulturelle klassekamp som fx. i 1930”rne
mellem fascisme og socialisme.
Denne mangel på forbindelse mellem erindringer og arbejderklassens og -bevægelsens
historie er forbundet med en anden elementær mangel: en definition af, hvad arbejder og
arbejderklasse overhovedet er. Herom står der, at det empirisk ikke er muligt at skille
klasserne fra hinanden --
»de er snarere samlinger af personer om centrale kerner på en
sådan måde, at det kan siges med sikkerhed om dem nærmest hvert center, at de er med-
lemmer af en særlig klasse, men at de, der er fjernere fra centrum, kun med stigende usik-
ix)ix)

kerhed kan tilskrives en sådan«, som G. D. H. Cole skriver med Flemming Mikkelsen
tilslutning (s. 12). At operere ud fra et begreb som centrum, når man har med en genre at
gøre, der i så høj grad fortæller om er er et produkt af hovedmodsætningenmellem dem,
der ejer produktionsmidlerne, og dem, der kun har deres arbejdskraft at sælge, turde ind-
lysende nok være misvisende.
Den tredje årsag til mangel på sammenhæng i artiklen er den gennemførte elekticisme.
Den gør mangt og meget ulæseligt, men har også sine snu pointer. Artiklen bærer intet
præg af historisk indsigt. Ikke desto mindre står følgende at læse i indlednigen: »... the
more sociological history becomes, and the more historical sociology becomes, the better
for both«. (s. 11). Dette citat fra E. H. Carr følger Flemming Mikkelsen op med ét »så ofte
citeret, men sjældent efterlevet«. Ikke mindst efter denne artikel må man sige, at det er
ikke gjort med citater.
Carl Erik Andresens artikel er »En oversigt over og vurdering afindsamlinger og bear-
bejdelser af arbejder- og håndværkererindringer«(s. 43-141). Den bygger på et speciale
om Nationalmuseets indsamling af tømrererindringer. Artiklen giver en oversigt over
trykte og utrykte skandinaviske arbejder- og håndværkererindringer,samt en kort omta-
le af tyske. Derefter gennemgås Nationalmuseets tømrererindringer. Desuden åbnes der
for metodiske problemstillinger, bl.a. om
erindringernes repræsentativitet og deres pla-
cering som historisk kildemateriale.
Fremstillingen af arkivmaterialet og de udgivne erindringer bliver slet og ret en usyste-
matiseret og uanalyseret ophobning af materiale. Der skelnes mellem institutioners og
privatpersoners fremstilling af erindringer. Men katagorien »privat« rækker til meget i
sammenhæng med arbejderklassen. For i hvilken forstand er fx. Oluf Bertolt »privat«,
når han udgiver »Tre danske Arbejderes Livserindringer« med støtte fra Arbejdernes
Oplysningsforbund til brug i studiekredse, og han selv er sekretær og arkivar i Arbejder-
bevægelsens Bibliotek og Arkiv? Eller skal Christian Christensen ses som privatperson?
Han ikke alene fremstiller sig som en repræsentant for en del af klassen, men taler i for-
ordet til »En rabarberdreng vokser op« om »Min manddomskamp for den anarkislixke
syndikalisme. der gav mit liv positivt indhold og kraft...«.
Her går det ikke uden begreber om
arbejderbevægelsenspolitiske og kulturelle opdeling.
At Carl Erik Andresen mangler analytiske kategorier, kommer også til udtryk i fx. den
tloskuløse omtale af Christian Christensens erindringer: »En fremtrædende plads i me-
moirelitteraturen indtager Chr. Christensens selvbiografier...«, han var »ikke nogen
'almindelig' arbejder«, (s. 61). Om Alfred Petersen, forfatter til »Trommehvirvler og ka-
nonslag«, siges det, at han giver et »merejordnært bidrag til memoirelitteraturen« (s. 61).
Man kunne tage »jordnært« på ordet, for Alfred Petersen var såvist landarbejder. Det
kunne have været Carl Erik Andresens anledning til at indføre distinktioner som landar-
bejder/byarbejder, faglært/ufaglært. Erindringsgenren gør det nødvendigt at opspore
den faglige og politiske uensartethed i arbejderklassen og -bevægelsen. Disse forskelle
kommer nemlig med lovmæssighed til udtryk i den enkeltes liv og erindring, såvel mate-
rielt som
bevidsthedsmæssigt.
Artiklens mangel på distinktioner som disse viser sig til dels iden udeblivende bearbej-
delse af det danske materiale, dels i vurderingen af det tyske. Her beklager Carl Erik
Andresen, at de tyske erindringer udgør et så uhomogent materiale, at det skulle vanske-
liggøre en
sammenhængende analyse (s. 64). Hertil må man sige, at materialet er så sam-
mensat som virkeligheden, og at dét er analysens vilkår. Om den tyske autobiograf Car]
Fischer skriver Carl Erik Andresen, at han »står som repræsentant for den almindelige
arbejder. Der er ingen klassebevidsthed, men det landlige og småborgerlige miljø er
fremherskende«. (s. 63). Herom skriver Wolfgang Emmerich til sammenligning: »Fis-
chers livsløb (han er født 1841) indeholder for første gang næsten alle elementer, der
udgør lønarbejdernes status og hans specifikke livsmåde. han er proletar afførste genera-
tion...«. (Proletarische Lebensläufe, bd. 1, s. 12). Den, der kender erindringen, og som
23

har begreb om lønarbejdernes historie, vil vide, hvem der er i overensstemmelse med stof-
fet. Men læs Carl Fischers »Denkwürdigkeiten und Erinnerungen eines Arbeiters« (udgi-
vet af Poul Göhre, 1902). Den er meget spændende tillige.
At Carl Erik Andresen heller ikke kan vurdere det danske stof uden begreb om lønarbej-
det, viser sig i hans gennemgang af Nationalmuseets tømrererindringer, indsamlet i
1950'erne, omhandlende tiden 1840-1914. Hvad Carl Erik Andresen gør, er at plukke en-
keltoplysninger ud, der kan gøres til genstand for statistisk sammenligning. Men hvor-
dan nå frem til holdbare resultater på basis af et materiale, der under ét omfatter
arbejder- og håndværkererindringer, uden nogen analytisk definition af forskellene mel-
lem faglærte arbejder og håndværksmestre (småborgere)? At forfatteren ikke skelner, be-
tyder, at han_i vurderingen af sit materiales udsagnskraft når udi de rene gisninger og løse
betragtninger. Hvad nytter således en vurdering af tømrernes holdning til fagforenings-

systemet, når man ikke kan se om det gælder mestre eller lønarbejdere? Ud af den slags
kommer den skinbarlige lommefilosofi.
At enhver erindring har en indre socialisationshistorisk struktur, det bliver på intet tids-
punkt bestemmende for teori og analyse. Dog skønner Carl Erik Andresen, at det ikke er
de såkaldte håndfaste oplysninger, som han har plukketud af erindringerne, der udmær-
ker den som kilde. Nej, erindringerne kan »menneskeliggøre« de undersøgelser, der fore-
tages omkring det industrielle miljø. Men dette særlige--
hvordan kommer det frem i
artiklen? Som noget subjektivistisk, der ligger uden for videnskabens område, og som
forskeren ikke kan stille noget op med: »Erindringerne kan navnlig bidrage med en ræk-
ke subjektive oplysninger, som man til dels må forlade sig på, da de kun i beskedent om-
fang kan kontrolleres«. (s. 114).
Repræsentativitet påstås at være et spørgsmål om flertallets opfattelse. Denne positivisti-
ske og kvantitative metode får ikke fat i stoffets særlige karakter, ihvert fald kun momen-
tvis og da uden konsekvenser. Uden at fortrække en mine refererer Carl Erik Andresen
Wolfgang Emmerich: »I stedet for, som det hidtil har været tilfældet, at se på erindrings-
skribenten som objekt, opfatter Emmerich denne som subjekt. Modsætningen til den tid-
ligere forskning er åbenbar: objektetet er underkastet de historiske undersøgelser ud fra
et eller andet erfaringsmateriale, mens subjektet som deltager i en proces selv aktivt er
med til at skabe historien. Den skrivende er ikke blot et offer for historiens gang, han er
selv med til at ændre den«. (5. 64) Men ikke ét selverkendelses ord om, hvor Carl Erik
Andresen og hans medforfattere befinder sig i denne konflikt.
Desværre er der ikke tale om et tidsbestemt, én gang for alle afviklet modsætningsforhold
inden for videnskaben, hvad det drejer sig om, er forskelle mellem en borgelig, positivi-
stisk tradition og en marxistisk videnskab, der har draget konsekvenserne af, at arbejder-
klassen kollektivt har vist, at den ikke vil nøjes med at være offer. Det er jo også sket i
Danmark, tendentielt siden 1870'erne, og arbejdererindringerne er en væsentlig kilde til
viden herom. At det alligevel kan gå universitetshistorikeres næse forbi, kan måske un-
dre. Og dog kan man bl.a. i denne bog om arbejdererindringer se, hvor stærkt den borger-
lige tradition gør sig gældende i institutionerne.
Bogens tredje og fjerde artikel, »Interview« og »Erindringernesindsamling, registrering
og benyttelse« (s. 119-160) er skrevet af Jørgen Burchardt. Den første af hans artikler
består af teknisk detaljerede beskrivelser, hovedsagligt byggende på angelsaksisk littera-
tur af historikere og etnologer. Fremstillingen er generel og uden særlig tilknytning til
arbejderklassens erindringer. I afsnit om kildekritik og erindringens pålideligheder der
relevante betragtninger over glemsel og hukommelse, men de får ikke konkret historisk
og klassemæssig udformning. Det forbliver på det løst abstrakte niveau hen over histo-
rien og klasserne: »De behov, som personen har for at gemme ting, er selvfølgelig meget
individuel, men herudover kan det nævnes, at der findes sociale og samfunds betingede
faktorer. I visse sociale lag eller i bestemte grupper er der behov for at huske bestemte
ting, i andre grupper ikke« (s. 128). Hvis man konkretiserede disse betragtninger på det
24

stof, der er bogens emne, da Ville man opdage, at her ligger den kulturelle klassekamp
begravet.
Jørgen Burchardt derimod lader det samfundsmæssige aspekt ligge i en bisætning. Det er
den individuelle side han tager op: »Erindringen bliver reduceret efter et individuelt ske-
ma, og man kan derfor ikke forvente nogen nøgtern, objektiv beskrivelse« (5. 129). Om
arbejdererindringerner skal man ikke tro, at man kan sige noget videnskabeligt præcist-
i hvert fald ikke ud fra en så udialektisk forståelse af forholdet mellem individ og sam-
fund, mellem subjekt og objekt.
Den sidste artikel omhandler på teknisk vis forskellige metoder til indsamling. Forfatte-
ren har en idé om centrer for erindringer rundt om i landet, hvor man skulle kunne ind-
samle, katalogisere og udlåne. Hvor dybt disse udmærkede ideer er nedsunket itekniske
detaljer, viser forfatterens selvkritiske bemærkning: »Et svagt punkt ved modellen kunne
være, at læseapparater er nødvendige, for at man kan læse erindringerne på mikroñch«
(s. 158). Selv om ideen er udarbejdeti 1976, kan det dog ikke forklare manglen på væsent-
lige reflektioner over fx de samfundsmæssige muligheder for at realisere en sådan tanke.
Det må præciseres, at Jørgen Burchardts indlæg faktisk ikke har noget specielt at gøre
med arbejdererindringer. I et forslag til virksomhedsindsamlinger skriver han da også
klart: »Arbejdet bør foregå i samarbejde med virksomhedens ledelse, hvilket man også
må forvente, denne er interesseret i, da resultatet af indsamlingen kan give oplysninger til
brug for virksomhedshistorie i snævrere betydning« (s. 153). Til hvad mere, kunne man
spørge. Har arbejderne virkelig grund til at være skeptiske over for akademikere?
Bogen afsluttes med et nyttigt bilag over spørgeskemaer, omtalt i artiklerne. Allersidst en
selektiv bibliografi over teoretisk-metodisk litteratur og enkelte erindringer, noget præ-
tentiøst ikke kun fra Danmark og de nordiske lande i øvrigt, men også fra Finland, Stor-
britanien og USA. Opstillingen er alfabetisk udarbejdet, uden nogen form for informativ
systematik. I bibliografien inddrages også arbejderforfatteres erindringer, der ellers har
glimret ved deres fravær i den øvrige fremstilling. På den måde er bogens forfattere kom-
met uden om litteraturforskere som nødvendige i et tværfagligt samarbejde. De har holdt
sig til deres egne fag og problemstillinger, som er udviklet inden for dem. Det betyder, at
de blokerer vejen til det, de foregiver at gøre: lave en helhedsanalyse af en erindring. Men
i øvrigt: At Martin Andersen Nexø ikke udgav sine erindringer i 1969, men fra 1932-39, er
en detalje. At Harald Herdal ikke bare skrev »Arbejdsår« (1970), men også »Barndom«
(1944), »De unge Aar« (1945) og »Læreaar« (1946), må føre til en revision af Carl Erik
Andresens påstand om, at der fra 1930'rne til 1952 var stilstand i udgivelsen af arbejde-
rerindringer, og at den eneste undtagelse var Oskar Hansens fra 1947. Adskillige andre
kunne nævnes i samme tidsrum.
Hvad forfattere har fælles ud over emnet, er den hensigt at »lægge op til en koordinering
af arbejdet med indsamling og anvendelse af arbejdererindringer« (s. 7). Men hvordan
det, når forfatterne for det første ikke kender omfanget af det materiale og den genre, det
drejer sig om, og for det andet ikke kender genrens plads idens egne historiske og teoreti-
ske sammenhænge? Og hvorfor egentlig? Jo, forfatterne vil formidle -
for forskernes
skyld: »En vel gennemført indsamling vil føre til at ikke kun nutidens, men også fremti-
dens forskere med forskellige interesser vil kunne få gavn af materialet« (s. 7).
Efterhånden har mange lært, at »forskellige interesser« iet klassesamfund som vores er
udtryk for den pluralisme, der tjener borgerskabet. At bogen her ikke kan bruges af den
forsker, der vil implicere sig selv på arbejderklassens side i den kulturelle klassekamp -
det skulle være fremgået af anmeldelsen. Ellers belyser de to næste bøger, der skal anmel-
des, spørgsmålet, så man kan se forskel. De er nemlig hjælperedskaber til at komme på
historisk og teoretisk niveau med emnet og få øget international indsigt i det.
Wolfgang Emmerich: Proletarische Lebensläufe
Denne bog er en antologi af tyske arbejdererindringer med indledninger, som viser væ-
25

sentlige forskningsveje. Erindrin gerne rækker fra begyndelsen af den industrielle revolu-
tion og proletariseringen i Tyskland, dvs. fra 1740. I første bind føres udviklingen frem til
1914, i andet frem til 1945.
Desværre kan der ikke henvises til en dansk oversættelse af dette det mest omfattende
værk inden for genren. Flere forlag er forsøgt, men uden held. Så oversættelserne er an-
melderens eget bud, det være sagt én gang for alle. Selv om tysk ikke er hver mands sprog,
så er bogen så vigtig, at den må anbefales for forskere og undervisere.
Her er erindringerne sat ind i deres historiske, klassemæssige og kulturpolitiske sammen-
hænge. Antologien er bygget kronologisk-periodisk op, og inden for denne hovedstruk-
tur er den tematisk udformet. Gennem hovedafsnittenes betegnelse får man et indtryk af
strukturen. Første bind omfatter: A) fattigdom, den industrielle revolutions begyndelse
og proletariseringen 1740-1848; B) proletariatets dannelse til klasse: fra klassefølelse til
klassebevidsthed 1849-1870; C) arbejderbevægelsens udfoldelse fra rigsdannelsen til so-
cialistlovenes fald 1871-1890; D) arbejderklassens situation, kampe og bevidsthed i det
imperialistiske Tyskland 1891-1914. Andet bind rummer følgende afsnit: A) den proleta-
riske erfaring i den imperialistiske verdenskrig 1914-1918; B) arbejderklassen i revolution
og borgerlig republik 1918-1933; C) arbejderklasse og arbejderbevægelse under det fasci-
stiske diktatur1933-l945.
Disse hovedafsnit er efterfulgt af korte historiske indledninger, hvori udviklingen isåvel
samfundets produktion som dets ideologiske og kulturpolitiske konflikter fremstilles.
Hvad betyder denne struktur for erindringerne? Den historiske opdeling medfører, at
den enkelte erindrings socialisationshistoriske helhed ikke kommer til udtryk. For at rå-
de bod herpå har Wolfgang Emmerich forsynet hvert erindringsuddrag med en kort om-
tale af forfatterens og teksthelhedens historie. Man må sige, at erindringerne bliver brugt
illustrativt, men ikke i nogen slet forstand. Udgiveren har valgt at bygge en helhed op,
hvori der skabes et dialektisk forhold mellem den enkelte tekst og den tidsperiode, den
handler om. Sammenstillingen af samfundshistorie og livshistorie sker på den eksempla-
riske måde, at læseren får anskueliggjort dialektikken mellem den enkelte arbejders hi-
storie og samfundets, mellem den »lille« historie og den »store«. V
Således kommer man heri lære, når man stiller op med den indlærte dikotome tankemo-
del om individet på den ene side, samfundet på den anden, det materielle for sig og be-
vidstheden for sig, her det objektive, hisset det subjektive -
eller hvor det nu kan være.
Antologien viser historisk konkret, hvor sammenvævet arbejdernes selvfremstillinger er
med den samfundsmæssige udvikling. Dvs. hvor, hvornår og hvorfor arbejdererindrin-
gerne er et produkt af klassens og bevægelsens udvikling, hvem der skaber genren, og på
hvilken måde den er kilde til viden om samfundets og klassens historie.
Begge bind afsluttes med en kort biografi over de forfattere og udgivere, der er brugt i
antologien. Hertil kommer i andet bind en forbilledlig bibliografi over emnet inden for
de tysksprogede områder. Bibliografien omfatter kilder, dvs. enkelte erindringer, skitser
og samleværker, og desuden fremstillinger og andre bibliografier. Også denne bibliografi
er systematiseret historisk-periodisk. Her kan man se, at ñlologisk grundighed og præci-
sion ikke i sig selv er borgerlig, men et nødvendigt håndværk, der også er uundværligt for
socialistisk videnskab.
De videnskabelige og politiske intentioner med antologien fremgår af indledningerne til,
de to bind. Wolfgang Emmerichs eget udgangspunkt, som han bestemmer som »arbej-
derbevægelsens historietab«, er hans deltagelse i studenteroprøreti 1968. Det åbnede for
forbindelser tilbage i arbejderbevægelsens historie. Disse veje synliggjorde, at tyske ar-
bejdere har en fortrængt historie, fortrængt på grund af imperialisme, fascisme og den
efterfølgende antikommunisme i Forbundsrepublikken. Udgiverens formål med bogen
er at bidrage til arbejdernes gentilegnelse af deres egen historie således, at de arbejdende
udvikler en kollektiv identitet, der er forankret i de historiske traditioner (bd. 2, s. 9).
Den interesse for arbejderklassens og -bevægelsens historie, der udsprang af studenter-
26

oprøret, omfattede i de fleste tilfælde organisationshistorien, da formålet for studenterne
i vid udstrækningvar at skabe en partipolitisk identitet, forankret iarbejderbevægelsens
historie, i tilslutning eller i opgør. Mange udvikler tanker om historien som læreproces -
om hverdagslivets politiske implikationer, om mulige sammenhænge mellem produk-
tionsmåde og bevidsthed, om livssammenhængenes klassespecifikke karakter. Men de
færreste har som Wolfgang Emmerich opdaget, i hvilken grad arbejderautografien er kil-
de til viden herom. Han siger -
og med rette -
om genren, at den på utrolig omfattende
måde genspejler totaliteten i den proletariske livserfaring og livsytring. Den indeholder
»virkelig viden« om arbejderklassen istedet for »spekulationer« og »fraser« (Karl Marx).
At Wolfgang Emmerich ikke alene er etnolog, historisk kyndig, men også litteraturfor-
sker, kommer bl.a. til udtryk i afsnittet om borgerlig autobiografi og proletarisk selv-
fremstilling. Han klargør her såvel de historiske som de sociale og æstetiske forskelle mel-
lem borgerlige erindringer og proletariske. Han udvikler en ikke helt gennemført termi-
nologi, hvor autobiografi dækker de borgerlige erindringer, selvfremstilling de proleta-
riske. I dette afsnit viser Wolfgang Emmerich også, i hvilken udstrækning det er nødven-
digt at kende den borgerlige dannelsestradition, som den ytrer sig i romaner og erindrin-
ger
-
nødvendigt bl.a. for at karakterisere forskelle mellem arbejder- og håndværkerer-
indringer. Håndværkererindringerne, skriver han, står i kraft af deres sociale indhold og
litterære struktur imellen den borgerlige autobiografik og proletarisk selvfremstilling.
De skildrer ikke -
som den samtidige borgerlige autobiografi -
en personcentreret dan-
nelseshistorie, på den anden side heller ikke -
som den proletariske selvfremstilling --
en ny social klasses livsmåde og frembrydende selvbevidsthed (bd. 1, s. 19).
Inden for den proletariske selvfremstilling opstiller han tre kategorier: 1) de, der er skre-
vet af klassebevidste, organiserede proletarer, som skildrer den egne individuelle udvik-
ling i snæver sammenhæng med klassens og samfundets; 2) de, der skildrer deres liv ud
fra offerets perspektiv, som objekt for historien; 3) den type, der er skrevet af dem, der
stiger op fra og ud af proletariatet. Ikke således at forstå, at disse typer mere end sjældent
er rent til stede, men således, at de er udtryk for tendenser.Som kritik mod Emmrichs
kategorier kan man sige, at de er vel ideologisk bestemte. Jeg ville foretrække følgende
hovedkategorier: 1) faglært/ufaglært, herunder mand/kvinde; landarbejder/byarbejder;
2) håndens arbejder/åndsarbejder, herunder arbejderbureaukrater og arbejderforfatte-
re. (Se herom i Meddelelser, september 1977: Arbejdererindringer som kilde til arbejder-
klassens kultur og levevis). På den basis er Emmerichs kategorier gode.
Wolfgang Emmerich bestemmer hele tiden den proletariske selvfremstillingi forhold til
den borgerlige autobiografi. Herigennem foregår en indkredsning af problemstillinger-
ne, som i andet bind fører frem til et afsnit, der indeholder ansatser til en teori om den
proletariske selvfremstilling. Emmerich eksemplificerer således sammenlignende iro-
niens forskellige funktion i den borgerlige ogi den proletariske selvbiografi. Men væsent-
ligst i teoretisk henseende er hans påpegning afindividets forskellige placering og funkti-
on i de to typer af erindringer. Til spørgsmålet om individets dominans i erindringsgen-
ren siger han følgende:
»Autobiografien er indlysende nok først og fremmest den litterære genre, i hvilken et
enkelt menneske fortæller om sit hele liv. Dog viser dén forestilling sig hurtigt som en
fiktion, at denne genre først og fremmest lader individet og kun individet komme til orde.
Autobiografien er fremstillingen af et individuelt liv i dets tidsforhold (således allerede
Goethe), er en afbildning af dialektikken mellem det individuelle og det samfu ndsmæssi-
ge forhold, mellem den enkelte og det fælles -
dette selvfølgelig altid ud fra det specifik-
ke fortælleperspektiv, som ligger hos et enkelt, sig selv erindrende subjekt, hvis erind-
ringsproces manifesterer sig i fremstillingsprocessen, og i hvilken --
idealt set -
den for-
tællendes identitet fremstilles. Dog hvorledes individuelt og samfundsmæssigt bliver for-
midlet med hinanden, hvorledes identitet fremstilles, er ikke til at forstå på det almene
niveau, det behøver tværtimod den historiske og samfundsmæssige(klassemæssige) kon-
kretisering« (bd. 2, s. 30-31).
27

Tydeligere kan det ikke siges, hvad det er for en individforståelse, forskeren og analytike-
ren må udvikle for at kunne beskrive den proletariske erindring. Læser man erindringer-
ne, da kan man lære af dem. Med den borgerlige individforståelse kommer man derimod
præcis så langt som de tre forfattere til bogen »Arbejdererindringer«:ikke ud af stedet.
Wolfgang Emmerich beskriver erindringerne ikke alene i deres historisk-sociale og æste-
tiske, men også i deres kulturelle og kulturpolitiske sammenhænge. I et afsnit (Ekskurs;
teorien om den anden kultur i klassesamfundet. Bd. l, s. 30-35) behandler han således
forbindelsen mellem genren og den kulturteoretiske problematik. Og et andet sted (af-
snittet: Arbejderbevægelse og arbejderautobiografi siden 1914/18. Bd. 2, s. 10-30) udfol-
der han teorien i dens konkrete kulturpolitiske sammenhænge og beskriver, hvorledes
genren er blevet udviklet i den politiske kamp i l920“rne afkommunisternthvordan den
indgik i kampen for socialismen mod fascismen. At Socialdemokratiet har set ganske
anderledes på sagen påvises også.
Kulturteorien, sådan som den skitseres, bygger på Lenins artikel fra 1913, om »T0 natio-
nale kulturer i enhver national kultur«, I klassesamfundet er der de herskendes kultur,
som er den herskende --
og en »anden kultur«, som er de udbyttedes. Denne anden kul-
tur er til stede som elementer af en demokratisk og socialistisk kultur, som arbejderklas-
sen kæmper for at udvikle. Wolfgang Emmerich påviser hvordan denne teori er vider-
eudviklet, især i DDR, og i hvilken grad den er i modsætning til de borgerlige kulturteo-
rier. Den, der skal i gang med kulturteoretiske og -politiske overvejelser, kan her få ind-
falsvinkler i rigt mål. Litteraturhenvisningerne er mangfoldige.
Om bogen som helhed viljeg sige, at den ikke alene er for arbejdere, sådan som udgiveren
har tænkt sig det. Den er også for forskere og undervisere, der vil arbejde ud fra de teorier
og metoder, der er arbejderklassens, sådan som erindringerne selv er det.
Arvid Rundberg: En tysk arbejders erindringer
Arvid Rundbergs udgivelse af en tysk arbejder, Fritz Bradtkes erindringer er den tredjei
en planlagt serie, som indtil nu desuden omfatter en svensk og en russisk arbejders erind-
ringer (fra 1977 og 1978, se anmeldelse i Meddelelser, oktober 1978).
Som i de forudgående bøger skildrer Arvid Rundberg sin fremgangsmåde og sine moti-
ver. I denne bog bliver præsentationen imidlertid mere udførlig, fordi Fritz Bradtke be-
der Rundberg fortælle om sin familiære baggrund, da hans familie kommer fra Tyskland.
Arvid Rundberg har gennem sin farmor en »tysk« herkomst, og hans hjem har været
præget at »tysk« kultur. I sit generationsopgør har han vendt sig mod alt tysk, som fami-
lien dyrkede. Han kommer ud som sømand, bliver journalist sidst i 50“erne:
»Det tog sin tid, før det gik op for mig, at der fandtes to Tysklande og noget, der hed
klassekamp. Da jeg kom frem til denne indsigt, holdt jeg selvfølgelig op med at se Tysk-
land som et synonym for ondskab og med at betragte mig selv på denne privat-neurotiske
måde. Jeg begyndte endda at synes om Sverige, som jeg i halvtredserne som verdensom-
strejfer havde betragtet med overlegenhed, som en ligegyldig afkrog, hvor jeg ikke hørte
hjemme. Et sted hvor den skræmte og foragtelige borgerklasse ikke var andet enden dår-
lig kopi af den gamle tyske eller den nye vesttyske borgerlighed. »Østtyskland« lå på den
anden side af »jerntæppet« og eksisterede ikke« (5. 8).
Sa mmenholder man disse betragtninger med de to foregående bøger, kan man se, hvor-
dan Arvid Rundberg udvider sit perspektiv fra den nationalt fortrængte arbejderklasses
historie til den internationale i form af den russiske arbejders liv og den tyske DDR-
borgers. Arvid 'Rundberg deler forudsætninger med mange, der er børn og unge afefter-
krigstidens koldkrig og dens antikommunisme. De begrænsninger er vanskelige at over-
vinde, men læsningen af denne bog kan være en begyndelse.
Bogen er opdelt i fire hovedafsnit, bestemt af livsløbets kronologi og faser: »Min barn-
dom og mit historiesy n«, »Min ungdom«, »Tømrer under fascismen«, i»Tømrerog socia-
lismen«. Hertil er knyttet fotografier. I billederne som iteksten er der balance mellem det
2%

individuelle og det fælles, mellem det privatei arbejdsmæssig forstand ogi familiemæssig
betydning. Se fx billederne af Fritz Bradtke på tømrerpladsen over for billederne af ham
og Erna ude i naturen (mellem 3. 128 og 129). Billederne viser også som teksten hans
udvikling fra udhungret proletarunge til uddannet tømrer og nuværende pensionist.
Erindringen er fortalt af Friedrich Gustav Bradtke, født 1907. Faderen var tømrer, m0-
deren vaskekone. Han er vokset op i det fattige og røde Wedding i Berlin. Under 1. ver-
denskrig er han ved at dø af sult. Hans barndom er sult og sygdom, ikke mindst efter
faderens død under 1. verdenskrig. Han bliver dog uddannet tømrer. Før og under 2.
verdenskrig er han aktiv iden antifascistiske kamp som medlem af fagforeningen og af
Røde Frontkæmpers Forbund (oprettet 1924, forbudt 1929, hvorefter arbejdet foregik
under jorden). Under 2. verdenskrig bliver han først indkaldt i de sidste måneder og er
med i de frygtelige tilbagetog. Nu lever han i sin lejlighed i Prenzlauer-Berg, Østberlin
sammen med sitt kone Erna, som han blev gift med i 1937. Begge er de fortsat aktive i
udviklingen af samfundet.
Bag disse data gemmer sig det, der gør erindringen spændende: det levede hverdagsliv.
Skildringen af hverdagen under barndommens kamp for brød på bordet og tag over ho-
vedet. Fremstillingen af det virkelige liv, hvorfra behovene og kravene om socialisme og
demokrati udspringer, under den tyske revolution i 1918, fra adskillelsen mellem BDR og
DDR.
Allerede i første kapitel viser denne erindring sit særkende, sin dialektik, som den deler
med så mange arbejdererindringer. Overskriften er ikke blot »barndom«, men også »mit
historiesyn«. Hermed angives to forskellige fortælleperspektiver, som sjældent udfoldes
så stærkt som her, men som genren har indbygget i sig -
nemlig den tidsmæssigt set
prospektive og retrospektive synsmåde. Anderledes sagt: Der er nok den bredde i det
fortalte, som er givet iog med fortællerens egen geografiske, sociale og psykologiske ræk-
kevidde fra hans fødsel til fortælletidspunktet. Fortælleperspektivet peger prospektivt
fra fortiden mod fremtiden og ender i fortællerens nutid. Men det andet og endnu bredere
perspektiv er det retrospektive, som tager den viden med, fortælleren hartilegnet sig livet
igennem, og som overskrider og udfylder det historiske rum omkring ham, bag hans egen
individuelle historie. Det drejer sig om nogle af de dimensioner i historien, hvor han som
individ ikke selv var med, men hvor klassen var repræsenteret af andre. Et eksempel:
Fritz Bradtke fortæller om revolutionen i 1918, da han var 11 år, om revolutionen i Ru-
sland, dens virkninger på de tyske soldater, om det tyske proletariats sult og den begyn-
dende samling til revolutionær modstand. Om hvordan revolutionen i Tyskland ikke
»slog fejl«, men »blev myrdet«. Sådan åbner han perspektivet bagudi historien med sit
eget liv som udgangspunkt for selektionen.Men han åbner det også fremad i forhold til
sin egen nutid. Således forbinder han den myrdede revolution i 1918 med én af dem, der
udspiller sig for vores egne øjne: juntaens kup i Chile.
Når de historiske rum åbnes ud over fortællerens egne erfaringer, sker det under hans
forbehold og med tilskyndelse fra Arvid Rundberg: »Men dengang vidstejeg næsten in-
genting om alle de ting. Jeg var jo ikke mere end elleve år. Det meste har jeg læst mig til
senere« (s. 57). Hertil svarer Rundberg: »Bare kør løs, hvorfor skulle en arbejder ikke
gøre brug af en egnet metode, selv om den mest bruges af bourgeoisiet? Det er da noget,
du ved« (s. 58). Når det således er muligt at forbinde disse to erkendelsesniveauer uden at
bryde genren, skyldes det netop erindringens to tidsdimensioner -
tiden, sådan som den
var engang, og tiden, sådan som den er at forstå nu. På den måde gør fortælleren det, som
ellers ofte er læserens, underviserens, forskerens arbejde -
at trække de bredere, mere
generelle linjer i samfunds- og klasseudviklingen op.
Om Fritz Bradtke så får for megen plads til dén historiske dimension, der overskrider
hans egne erfaringsdimensioner, det kan diskuteres, når det gælder hans beretning om
tysk historie helt tilbage i og fra det 13. århundrede. Meningen er klar nok. Udgangs-
punktet er revolutionen i 1918, formålet at vise de antidemokratiske, militaristiske og
7 t)

Meddelelser 16 1981

Recommended

Recommended

More Related Content

Viewers also liked

Viewers also liked (20)

Similar to Meddelelser 16 1981

Similar to Meddelelser 16 1981 (20)

More from SFAH

More from SFAH (20)

Meddelelser 16 1981