Idekatalog om " God praksis i den beskæftigelsesrettede danskundervisning for voksne udlændinge"

1. God praksis i den beskæftigelsesrettede danskundervisning
1 / 40
Idékatalog
God praksis i den
beskæftigelsesrettede
danskundervisning

2. God praksis i den beskæftigelsesrettede danskundervisning
2 / 40

3. God praksis i den beskæftigelsesrettede danskundervisning
3 / 40
Indhold
Forord 4
Kapitel 1. Ny lovgivning og nye udfordringer 5
Kapitel 2. Roller og ansvar i samarbejdet mellem de centrale aktører 6
Kapitel 3. Forudsætninger og principper for en effektiv danskundervisning 8
Kapitel 4. God praksis i organiseringen af danskundervisningen 11
Kapitel 5. God praksis i jobcentret og på sprogcentret 24
Kapitel 6. God praksis i samarbejdet med virksomhederne 26
Kapitel 7. God praksis i samarbejdet med andre kommuner 30
Kapitel 8. Her kan du få mere at vide 32
Bilag 33
BILAG 1. Undervisningsmodellen – De tre danskuddannelsers opbygning. Fra: Bekendtgørelse om danskuddannelse.
BILAG 2. Europarådets sprogniveauer. Fra Den fælles europæiske referenceramme for sprog: Læring, undervisning
og evaluering
BILAG 3. Trepartsaftalen om en mere erhvervsrettet danskuddannelse – En uddybende gennemgang af treparts­
aftalen mellem DA, LO og Regeringen og initiativer, der berører danskuddannelsesområdet. 2016
BILAG 4. Topartsaftalen Bedre rammer for at modtage og integrere flygtninge – En uddybende gennemgang af
­topartsaftalen mellem KL og Regeringen og initiativer, der berører danskuddannelsesområdet. 2016
UDGIVET AF: Udlændinge- og Integrationsministeriet · REDAKTION: Karin Ingemann, Frederik Bayer,
­Charlotte­ ­Primrose Stegmann, Peter Villads Vedel · BILLEDER: Shutterstock · GRAFISK TILRETTELÆGGELSE:
Mouret & co · ISBN NR.: 978-87-93445-01-7

4. God praksis i den beskæftigelsesrettede danskundervisning
4 / 40
Forord
Idékataloget er en udmøntning af den del af toparts­
aftalen ”Bedre rammer for at modtage og ­integrere
flygtninge” (marts 2016) mellem regeringen og
­kommunerne, som vedrører en erfaringsopsamling og
formidling af god praksis i den beskæftigelses­rettede
danskundervisning. Sammen med ændringerne i
­integrationsloven, der trådte i kraft den 1.juli 2016, er
målet, at udlændinge hurtigst muligt skal i beskæf­
tigelse og blive selvforsørgende.
Med en beskæftigelsesrettet danskundervisning forstås
danskuddannelse, der indgår i et tæt samspil med den
beskæftigelsesrettede indsats. Med danskuddannelse
forstås undervisning i dansk som andetsprog efter lov
om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Se
også note 1.
Målgruppen for idékataloget er derfor primært kommu­
nalbestyrelser og jobcentre, som er ansvarlige for den
beskæftigelsesrettede indsats og danskuddannelse.
­Sekundære målgrupper er sprogcentre og virksom­
heder. De gode eksempler, der indgår i idékataloget,
­omfatter alene den danskundervisning, der ­udbydes
i henhold til lov om danskuddannelse til voksne
­udlændinge m.fl.
Formålet med idékataloget er at beskrive anvendelige
modeller og udfordringer ud fra den nuværende praksis,
som kan indgå i kommunalbestyrelsens overvejelser,
planlægning og implementering af danskuddannelse i
kombination med virksomhedspraktik eller andre initia­
tiver, der styrker flygtninges og familiesammenførtes
tilknytning til arbejdsmarkedet.
Der er i alt 98 kommuner med forskellig geografi,
infrastruktur, erhvervsstruktur, m.v., og der er ca. 66
sprogcentre, der enten er kommunale, private eller selv­
ejende. Gennem mange år er der udviklet lokalt tilpas­
sede løsninger med at kombinere danskundervisning og
beskæftigelsesrettede tilbud.
Med det nye integrationsprogram pr. 1. juli 2016 skal
både danskuddannelsestilbuddet og de beskæftigelses­
rettede tilbud i endnu højere grad medvirke til, at flygt­
ninge og familiesammenførte hurtigst muligt kommer i
arbejde og bliver selvforsørgende.
En arbejdsgruppe med repræsentanter fra KL (Birger
Mortensen), Svendborg Kommune (Hanne Michaelsen),
Sprogcenter Midt (Lene Glyngø), Lærdansk Aarhus
(Marianne Jensen), Sprogcenter A2B (Marianne Hansen),
Vestegnens Sprog- og Integrationscenter og sprog­
center (Lars Nordborg Olsen), Clavis (Bettina Nielsen)
har bidraget til erfaringsopsamlingen og idékataloget.
Fra Udlændinge- og Integrationsministeriet har delta­
get Charlotte Hamburger og Sara Viskum samt med­
arbejdere fra Styrelsen for International Rekruttering og
Integration. Kasper Højvang Kyed, direktør i Styrelsen
for International Rekruttering og Integration, har været
formand for arbejdsgruppen.
NOTE 1: I idékataloget anvendes overvejende termen ”beskæftigelsesrettet danskuddannelse”. I flere politiske aftaler – og i enkelte bidrag til
idékataloget – anvendes udtryk som ”den virksomhedsrettede danskundervisning, ”erhvervsrettet danskundervisning” og ”­arbejdsmarkedsrettet
danskundervisning”. I idékataloget skal disse forskellige udtryk forstås synonymt som danskuddannelse, der indgår i et tæt samspil med den
­beskæftigelsesrettede indsats. Fokus i idékataloget er, hvordan aktørerne kan styrke samspillet mellem danskuddannelse og kursisternes deltagelse
på arbejdsmarkedet.

5. God praksis i den beskæftigelsesrettede danskundervisning
5 / 40
KAPITEL 1
Ny lovgivning
og nye udfordringer
Pr. 1. juli 2016 er en ny integrationslovgivning trådt i kraft.
Lovgivningen er ændret således, at der skal ske en øget
målretning af integrationsprogrammet mod arbejds­
markedet med øget brug af virksomhedsrettede tilbud.
Integrationsprogrammet skal tilrettelægges med henblik
på, at udlændingen kan opnå ordinær beskæftigelse
­inden for 1 år efter at kommunalbestyrelsen har over­
taget ansvaret for den pågældende, jf. integrationslovens
§ 16, stk. 7, 1. pkt. Det indebærer, at der skal fastsættes
konkrete mål og en konkret indsats i integrations­
kontrakten efter § 19, så det kan bringe udlændingen i
beskæftigelse inden for 1 år.
Hvis udlændinge ikke kommer i arbejde inden for 1 år,
kan integrationsprogrammet forlænges og vare op til
5 år. Der skal fortsat som led i integrationsprogrammet
tilbydes danskuddannelse, jf. § 21, og fastsættes mål for
dansktilegnelse. Danskuddannelse kan have en varighed
på op til 5 år.
Som led i bestræbelserne på at få flere deltagere i inte­
grationsprogrammet i beskæftigelse og selvforsørgelse
er der – ud over ændringerne af integrationsprogram­
mets længde til 1 år – foretaget ændringer, der skal
understøtte, at alle nyankommne udlændinge fremover
mødes og anses som jobparate, selvom de fx har dansk­
sproglige udfordringer.
Integrationsprogrammet skal påbegyndes snarest
­muligt og senest 1 måned efter, at kommunalbestyrel­
sen har overtaget ansvaret for udlændingen, jf. inte­
grationslovens § 16, stk. 5.
Kommunalbestyrelsen skal anse en nyankommen
udlænding for jobparat i de første 3 måneder efter
kommunens overtagelse af ansvaret for den pågælden­
de, medmindre det er tydeligt, at udlændingen ikke er
i stand til at deltage i et virksomhedsrettet tilbud efter
integrationslovens §§ 23 b eller 23 c, jf. integrations­
lovens § 17, stk. 1.
Kontinuerlig virksomhedsrettet indsats
Lovændringen indebærer, at det hidtidige aktiverings­
krav på 37 timer om ugen ophæves og erstattes med et
krav om, at de beskæftigelsesrettede tilbud efter § 23
for en udlænding, der modtager integrationsydelse, skal
tilrettelægges som en kontinuerlig virksomhedsrettet
indsats, jf. integrationslovens § 17 a, stk. 1, 1. pkt.
Den kontinuerlige virksomhedsrettede indsats under inte­
grationsprogrammet gennemføres ved, at der for jobparate
udlændinge maksimalt må være 6 uger mellem hvert
virksomhedsrettet tilbud i form af virksomhedspraktik eller
ansættelse med løntilskud efter integrationslovens §§ 23
b og 23 c, jf. § 17 a, stk. 1, 2. pkt. Desuden skal de virk­
somhedsrettede tilbud have et omfang på gennemsnitligt
mindst 15 timer om ugen, jf. § 17 a.
Anden ny integrationslovgivning
Særligt om uddannelse for unge mellem 18 og 25 år
For udlændinge under 25 år, som ikke har en erhvervs­
kompetencegivende uddannelse, og som af kommunen
vurderes at være i stand til at gennemføre en uddannel­
se på almindelige vilkår, skal der fortsat gives et uddan­
nelsespålæg, jf. integrationslovens § 16 a.
Ny integrationsgrunduddannelse (IGU)
Med en ny integrationsgrunduddannelse får flygtninge
og familiesammenførte adgang til både praktisk oplæ­
ring på en virksomhed og til offentligt betalt skoleunder­
visning med faglig opkvalificering og danskuddannelse
og bliver samtidigt selvforsørgende i et ansættelses­
forhold. Virksomheder, der etablerer og gennemfører
integrationsuddannelser, bliver tilgodeset med en bonus.
Integrationsuddannelsen indføres som en 3-årig for­
søgsordning med start fra 1. juli 2016.

6. God praksis i den beskæftigelsesrettede danskundervisning
6 / 40
KAPITEL 2
Roller og ansvar i samarbejdet
mellem de centrale aktører
Centralt i den nye integrationslovgivning – og med
ønsket om den styrkede kombination af beskæftigelse
og danskundervisning står kommunalbestyrelser­
ne, jobcentrene, sprogcentrene, virksomhederne og
­kursisterne. Den nye lovgivning forudsætter et tættere
samarbejde mellem disse aktører.
Modellen viser de forskellige
aktørers roller og ansvar i
etableringen og gennemførelsen
af den beskæftigelsesrettede
danskundervisning.
Kommunalbestyrelse
og jobcentre (myndighed)
Har ansvar for danskundervisning
efter lov om danskuddannelse
for voksne udlændinge.
Skal sikre et koordineret, effektivt og
formaliseret samarbejde.
Skal afdække erhvervskompetencer.
Tilsynskommunerne har derudover
et særligt ansvar for tilsyn og
kvalitetssikring med dansk-
univervisningen.
Virksomheder
Kan medvirke til at skabe gode rammer
for en effektiv danskundervisning.
Kan sikre, at kursisterne møder en
dansktalende arbejdsdag.
Kan skabe gode forudsætninger for
sprogindlæringen.
Kan medvirke til at afdække
dansksproglige behov i
virksomheden.
Sprogcentrene
(uddannelsesinstitution)
Skal planlægge og gennemføre
danskundervisning for voksne
udlændinge.
Skal afdække kommunikative behov
(kursisters og virksomheders).
Har særlig ekspertise i sprog- og
kulturpædagogik.
Kursist/praktikant
Skal være aktiv og deltagende i
forbindelse med at nå de dansksproglige
mål og opnå en tilknytning til arbejds-
markedet.
Skal arbejde med sproget i fritiden.
Skal opnå beskræftigelse
eller påbegynde uddannelse
hurtigst muligt.

7. God praksis i den beskæftigelsesrettede danskundervisning
7 / 40
Kommunerne
Kommunalbestyrelsen har det overordnede ansvar for
undervisningen og beskæftigelsesindsatsen.
Alle kommuner skal give dansktilbud og følge op på den
enkelte udlændings forløb og progression i undervis­
ningen. Derimod er det ikke alle kommuner, der forestår
det økonomiske, administrative og pædagogiske tilsyn,
men kun såkaldte tilsyns- og driftskommuner, der har et
kommunalt sprogcenter eller har indgået en aftale med
en eller andre kommuner om at forestå tilsynet.
Når kommunen skal arbejde med ­danskuddannelse
i kombinerede forløb af fx virksomhedspraktik og
danskundervisning, har kommunalbestyrelserne og
jobcentrene det koordinerende ansvar samt ansvar
for at afdække flygtninge og familiesammenførtes
­erhvervs- og sprogkompetencer.
Det betyder, at de kommunale forvaltninger i den daglige
praksis har kontakt med sprogcentrene og skal sikre, at
den beskæftigelsesrettede danskundervisning på sprog­
centrene eller på virksomheder følger lovgivningens
kvalitetskrav. Det påhviler desuden de kommunale myn­
digheder på ledelses- og medarbejderniveau at sikre
et effektivt strategisk og dagligt samarbejde mellem de
centrale aktører, dvs. kommune/jobcenter og sprogcen­
ter om den beskæftigelsesrettede danskundervisning.
Sprogcentrene
Sprogcentrene skal udføre deres virksomhed i overens­
stemmelse med lov om danskuddannelse for voksne
udlændinge m.fl. samt tilknyttede bekendtgørelser. Der
er samtidig nye krav til sprogcentrene om, at praktikken
bliver brugt i tilknytning til danskundervisningen, og at
sammenhængen og synergien mellem sprog og praktik
skal udnyttes.
Sprogcentrene har en række særlige kompetencer, der
vedrører planlægning og gennemførelse af danskunder­
visningen i dansk sprog og danske kultur- og samfunds­
forhold. Sprogcentrenes kerneopgave er sprogundervis­
ning, herunder afdækning og visitation af kursisternes
sprogniveau i dansk og deres individuelle uddannelses­
mæssige forudsætninger og behov for at lære et nyt
sprog som voksen. Desuden indgår sprogtestning og
danskprøver i sprogcentrenes arbejdsopgaver.
Et vigtigt arbejdsområde for sprogcentrene er desuden
samarbejdet med jobcenter og det lokale ­arbejdsmarked
om den beskæftigelsesrettede danskundervisning. I
denne sammenhæng er det danskundervisernes og
sprogcentrenes opgave at tilrettelægge og gennemføre
undervisning dels med sigte på de dansksproglige behov
i virksomheden, dels med sigte på danskuddannelsens
øvrige mål, indhold, modultest og afsluttende dansk­
prøver.
Virksomhederne
Virksomhederne er en anden vigtig samarbejdspartner
for jobcentrene i etableringen af den beskæftigelses­
rettede danskundervisning. Udover samarbejdet om
virksomhedspraktik, løntilskud mv. er virksomheder­
ne en central aktør i at tilvejebringe forudsætninger
for ­effektiv beskæftigelsesrettet danskundervisning.
Jobcenter og sprogcenter skal sammen med virk­
somheden aftale samspillet mellem praktik og sprog­
undervisning, herunder undervisningens placering,
­tidspunkter for undervisningen, undervisningens mål,
indhold, tilrettelæggelse af konkrete projekter og forløb
og undervisningsplaner for den enkelte kursist.
En central forudsætning for et vellykket praktikforløb
er, at virksomheden medvirker til at give overblik over
de dansksproglige mål for undervisningen, og virk­
somheden skal være med til at sikre, at kursisten får
en ­arbejdsdag med dansktalende kolleger, ledelse og
kunder. På denne måde er virksomheden med til at
skabe forudsætninger for sprogindlæringen – både
for kursisten og for underviserne. Virksomheden skal
endvidere sam­arbejde med sprogcenteret om under­
visningsfaciliteter, hvis undervisningen skal placeres
på virksomheden.
Kursisterne/praktikanterne
Som i anden voksenundervisning er kendskabet til den
enkelte kursists forudsætninger, ressourcer og mål i
sprogundervisningen vigtige for resultatet af undervis­
ningen. Også i danskundervisningen vil der være en øget
forventning om, at kursisten er aktiv og deltagende.
Kursisten skal have præcis information om, hvad formå­
let med det kombinerede forløb er. Er der et job i sigte,
eller er det en sprogpraktik, et kompetenceafklarende
forløb, et løntilskudsjob eller en faglig opkvalificering?
Hvornår kan man tilstrækkelig dansk til at kunne bestri­
de et specifikt job, hvilke modultest og hvilken dansk­
prøve skal man forberede sig til? Endelig er det vigtigt
at få præciseret forventningen om, at kursisterne også
taler dansk og arbejder med sproget i deres fritid.
”Det er væsentligt med en tydelig forvent­
ningsafstemning: Hvad er formålet? Og
er der mulighed for job bagefter? På den
måde undgår vi misforståelser”
Lærdansk Aarhus
Marianne Jensen
Souschef

8. God praksis i den beskæftigelsesrettede danskundervisning
8 / 40
KAPITEL 3
Forudsætninger og
principper for en effektiv
danskundervisning
Gennem erfaringsopsamlingen bag idékataloget er der
kortlagt en række modeller for danskundervisning, der
på forskellige måder kombinerer virksomhedspraktik
og danskundervisning. Et af resultaterne i kortlæg­
ningen er, at modellerne i sig selv ikke er en garanti for
en ­effektiv danskundervisning. Der er en lang række
forudsætninger og kompetencer i indsatsen, der skal
være til stede for at sikre, at den enkelte kursist/­
praktikant får en effektiv, systematiseret dansk­
undervisning.
Erfaringsopsamlingen har bl.a. peget på følgende
­forudsætninger, der går på tværs af de forskellige
­metoder og modeller:
Udlændinge skal møde det danske sprog
Udlændinge i praktik og jobtræning skal møde dansk­
talende kolleger og skal have mulighed for træne det
danske sprog.
”Kollegerne på virksomheden får også noget
ud af det: Når man skal forklare noget til andre,
gør det én klogere på ens eget sprog og kultur”
Lærdansk Aarhus
Marianne Jensen, Souschef
Udlændinge skal påtage sig
et medansvar for at lære dansk
For at få en effektiv sprogindlæring er det vigtigt, at
kursisterne er aktive i undervisningen og aktivt anven­
der det danske sprog både i og udenfor undervisningen.
I sprogundervisningen skal det gøres tydeligt, at det
forventes, at kursisterne arbejder med dansk sprog
ved siden af undervisningen, det vil sige, at de laver
hjemmearbejde og opgaver, at de træner sproget, fx
ved at læse dansk, se dansksprogede tv-programmer,
finde information på danske hjemmesider og anvende
forskellige sprogapps.
Målet om job og beskæftigelse
skal gøres tydeligt for kursisten
Der skal løbende være fokus på, hvorfor det er vigtigt at
lære dansk, herunder hvilke jobmuligheder der kan op­
nås gennem styrkede kompetencer i dansk og gennem
praktik og jobtræning. I forbindelse med dette skal fra­
vær, opfølgning, medansvar og aktiv deltagelse temati­
seres som et led i arbejdet med kursisternes motivation,
og sprogcentrene skal kommunikere tydelige mål og
ansvar for at deltage. Også den løbende forventningsaf­
stemning med kursisten om formål og nytte af danskun­
dervisning og praktik er vigtig at inddrage i forbindelse
med kursisternes beskæftigelsesmål.
”Flygtningene vil gerne have et arbejde.
For dem er det en stor del af deres identitet
– og økonomisk har det også en betydning”
Svendborg kommune
Janus Harder Petersen, Afdelingsleder

9. God praksis i den beskæftigelsesrettede danskundervisning
9 / 40
Danskundervisning skal
spille sammen med praktik
og jobtræning
Udlændinges sprogindlæring styrkes gennem brugen
af sproget og gennem det her-og nu-behov for at bruge
sproget, som opstår i praktik og jobtræning. Men det er
også en vigtig erfaring at den ønskede sprogudvikling
ikke kommer af sig selv. Langt de fleste voksne udlæn­
dinge har behov for at følge en struktureret danskunder­
visning for at få en effektiv sprogindlæring.
”Når kursisterne skal tale og forstå dansk på en
arbejdsplads fra dag ét, bliver det hurtigt tydeligt for
dem, hvilken type sprog de har behov for at lære, og
at det sprog, som de lærer på sprogcentret, har en
umiddelbar nytteværdi. Det er stærkt motiverende
for kursisten”
Sprogcenter Midt
Lene Glyngø, Centerchef
Den beskæftigelsesrettede dansk­
undervisning skal både fokusere på almene
dansksproglige kompetencer og den enkelte
kursists særlige dansksproglige behov
på arbejdspladsen
Det er centralt, at undervisningen både tager højde for
den enkelte kursists dansksproglige behov på arbejds­
pladsen og tager højde for kursistens individuelle pro­
gression i forhold til danskuddannelsernes øvrige mål
og indhold. For at sikre dette er det vigtigt, at undervi­
serne har kompetencer i at planlægge og gennemføre
beskæftigelsesrettet danskundervisning, herunder i
at systematisere den enkelte kursists læring og pro­
gression i dansk som andetsprog i samspillet mellem
arbejdsrum og undervisning og er i stand til at omsætte
kursistens og virksomhedens mål til undervisningsmål.
Danskundervisningen skal have tydelige
sproglige læringsmål og anvende effektive
undervisningsmetoder
Det er vigtigt, at underviserne løbende i undervisnin­
gen tydeliggør de overordnede mål, delmål og daglige
mål for undervisningen, og at underviserne anvender
professionelle læringsmetoder, som får kursisterne til at
deltage aktivt i undervisningen.
Holdstørrelse og -homogenitet har betydning
for effektiviteten
Af hensyn til undervisningens effektivitet og kursister­
nes motivation er det vigtigt, at kursisterne undervises
på sproghold, hvor der ikke er for stor spredning i
kursisternes uddannelsesmæssige forudsætninger og
dansksproglige niveau.
De fysiske rammer og læringsmiljøet skal
understøtte en effektiv danskundervisning
Sprogundervisningen skal sikres lokaler og rammer af
en kvalitet, der gør det muligt for underviserne at skabe
et voksenpædagogisk læringsmiljø uanset om undervis­
ningen foregår på en virksomhed eller på et sprogcen­
ter.
Alle aktører skal arbejde sammen for at sikre
kvaliteten af danskundervisningen
Kommuner/jobcentre og sprogcentre skal sammen
sikre, at danskundervisningen følger danskuddannelses­
lovens kvalitetskrav.

10. God praksis i den beskæftigelsesrettede danskundervisning
10 / 40
Lovgivningens kvalitetskrav til danskundervisning
Fleksibilitet i forhold til praktik og arbejde – tid, sted,
indhold og tilrettelæggelse med henblik på samspil
med beskæftigelse.
Erhvervsretning på alle niveauer i danskuddannel­
serne, bl.a. i indhold, temaer og tilrettelæggelse.
Individualiseret og virksomhedstilpasset dansk­
undervisning og gennemførelse af danskuddan­
nelserne i tæt tilknytning til virksomheder og
arbejdspladser.
Effektiv gennemførelse af undervisningen med
mulighed for hurtig og effektiv tilegnelse af de
danskfaglige mål samt sikring af den fornødne kom­
bination med virksomhedspraktik og beskæftigelse.
Der skal tilbydes en intensiv indledende undervis­
ning i dansk og orientering om kultur- og samfunds­
forhold i Danmark med særlig vægt på mundtlig
kommunikation og kendskab til arbejdsmarkedet.
Senere i danskundervisningen skal der tilbydes en
bredere tilegnelse af de nødvendige og tilstrække­
lige grundlæggende dansksproglige færdigheder til
det niveau, der anses for nødvendigt for den enkelte
for at kunne begå sig på det danske arbejdsmarked,
fastholde et job og aflægge en danskprøve.
Den enkelte udlænding skal tilbydes en danskud­
dannelse, der tager højde for den enkeltes dansk­
sproglige niveau, med udgangspunkt i den enkeltes
forudsætninger og behov samt uddannelses- og
erhvervs­mæssige baggrund og øvrige forudsætnin­
ger for at tilegne sig dansk som voksen.
Undervisningen skal relateres til danskuddannel­
sernes målsætninger, delmål, indhold, modultest og
danskprøver. Danskuddannelsen skal målrettes de
dansksproglige behov i virksomheden og målret­
tes danskuddannelsernes øvrige indhold, mål og
danskprøver.
Kommunalbestyrelsen skal løbende følge dansk­
uddannelsernes forløb og resultater for den enkelte
kursist på baggrund af indberetninger fra udbyderne
om den pågældendes dansksproglige udvikling og
aktive deltagelse i uddannelsen.
Kommunalbestyrelsen skal som ­tilsynsmyndighed
løbende sikre den pædagogiske kvalitet af
­undervisningen.
Kommunalbestyrelsen skal tilse, at undervisningen
finder sted i et voksenpædagogisk læringsmiljø, at
der er adgang til it og materialer, og at undervisnin­
gen gennemføres af undervisere med de påkrævede
kvalifikationer i dansk som andetsprog for voksne.
Kommunalbestyrelsen skal tilse, at den ­enkelte
udlænding får tilbud om danskuddannelse, jf.
­kursisternes uddannelsesret i op til 5 år for
­flygtninge og familiesammenførte.
Kilde: Danskuddannelsesloven, lovbekendtgørelse nr. 772 af 10. juni 2015

11. God praksis i den beskæftigelsesrettede danskundervisning
11 / 40
KAPITEL 4
God praksis i organiseringen
af danskundervisningen
I topartsaftalen om kortlægning af god praksis – idé­
kataloget – er det aftalt, at der kortlægges god praksis
for virksomhedsforlagt danskundervisning og fleksibel
tilrettelæggelse af danskundervisningen, så den, uan­
set om den foregår på virksomheden eller på sprog­
centret, tilpasses den beskæftigelsesrettede indsats i
sam­arbejdet mellem jobcenter og sprogcenter.
Den nye lovgivning lægger op til, at man lokalt udvikler
modeller til, hvordan man kan organisere undervis­
ningen i forhold til beskæftigelse. De lokale løsninger
for organiseringen af danskundervisningen tager
allerede i dag ofte udgangspunkt i en række modeller,
der ­anvendes hyppigt på landsplan, og mange kommu­
ner anvender nedenstående kombination af sprog og
­praktik/job:
1. Model: Danskundervisning
på sprogcentrene.
2. Model: Danskundervisning
på virksomheden.
3. Model: ­Kombinationen
af dansk på
­sprogcentrene
og praktik på virk­
somheder, 2-3 dages
danskundervisning
og 2-3 dages praktik
(2/3 modellen).
4. Model: Daglig praktik og
sprogundervisning
fx 50 pct. – 50 pct.
5. Model: Danskundervisning
uden for arbejdstid.

12. God praksis i den beskæftigelsesrettede danskundervisning
12 / 40
Model 1
Danskundervisning på sprogcentrene
En fuldt ud erhvervsrettet danskuddannelse
På Sprogcenter Midt arbejdes der på højtryk med at
­erhvervsrette indholdet i undervisningen på de tre
dansk­uddannelser, og slutmålet er, at al undervisning
fra første til sidste dag på en danskuddannelse er
­beskæftigelsesrettet.
Undervisningen vil tage udgangspunkt i de fire gennem­
gående erhvervsrettede emner), uanset hvilken af de tre
danskuddannelser det drejer sig om.
Emnerne udfoldes og nuanceres gradvist i takt med
kursisternes sprogudvikling gennem modulerne.
De sproglige læringsmål integreres under emnerne,
som fungerer som en ordforrådsramme om sprogind­
læringen.
De erhvervsrettede emner kan fungere som ramme om
eller fundament for sprogindlæringen. Her ses, hvor­
dan fx emnet pausesnak bruges til at lære spørgsmål,
­pronominer og verber i nutid.
- Vi underviser ikke i dansk for dernæst at bruge sproget
til at undervise i de erhvervsrettede emner. Det er ikke
to separate opgaver. Vi bruger i stedet emnerne til at
undervise i dansk, forklarer centerchef Lene Glyngø.
Undervisningen på Sprogcenter Midt er allerede i dag
baseret på et curriculum, der fastlægger, hvilke emner
og ­hvilke sproglige læringsmål der skal arbejdes med
på hvert modul. Det er dette curriculum, som nu skri­
ves om for alle tre danskuddannelser, således at de
­gennemgående emner er de fire, som ses i figur 1.
”Dansk LÆRES på et
sprogcenter og TRÆNES på
arbejdspladsen. Samspil­
let mellem disse parallelle
processer giver en effektiv
sprogindlæring”
Sprogcenter Midt
Lene Glyngø, Centerchef
Figur 1
God praksis i den beskæftigelsesrettede danskundervisning
12 / 40
Model 1
Danskundervisning på sprogcentrene
En fuldt ud erhvervsrettet danskuddannelse
På Sprogcenter Midt arbejdes der på højtryk med at
erhvervsrette indholdet i undervisningen på de tre
danskuddannelser, og slutmålet er, at al undervisning
fra første til sidste dag på en danskuddannelse er
beskæftigelsesrettet.
Undervisningen vil tage udgangspunkt i de fire gennem-
gående erhvervsrettede emner), uanset hvilken af de tre
danskuddannelser det drejer sig om.
Emnerne udfoldes og nuanceres gradvist i takt med
kursisternes sprogudvikling gennem modulerne.
De sproglige læringsmål integreres under emnerne,
som fungerer som en ordforrådsramme om sprogind­
læringen.
De erhvervsrettede emner kan fungere som ramme om
eller fundament for sprogindlæringen. Her ses, hvor-
dan fx emnet pausesnak bruges til at lære spørgsmål,
pronominer og verber i nutid.
­ Vi underviser ikke i dansk for dernæst at bruge sproget
til at undervise i de erhvervsrettede emner. Det er ikke
to separate opgaver. Vi bruger i stedet emnerne til at
undervise i dansk, forklarer centerchef Lene Glyngø.
Undervisningen på Sprogcenter Midt er allerede i dag
baseret på et curriculum, der fastlægger, hvilke emner
og hvilke sproglige læringsmål der skal arbejdes med
på hvert modul. Det er dette curriculum, som nu skri-
ves om for alle tre danskuddannelser, således at de
gennemgående emner er de fire, som ses i figur 1.
”Dansk LÆRES på et
sprogcenter og TRÆNES på
arbejdspladsen. Samspil-
let mellem disse parallelle
processer giver en effektiv
sprogindlæring”
Sprogcenter Midt
Lene Glyngø, Centerchef
Figur 1
Arbejde og hverdag Netværk i Danmark Jobsøgning På job i Danmark
• Hverdagsrytme
og familie
• Sundhed og
livsformer
• Ligestilling
• Økonomi og skat
• Fritid og frivilligt
arbejde
• Skole/hjem og
lokalområde
• Pausesnak på
arbejdspladsen
• Sociale medier
• Præsentation
• Livshistorie
• CV og kvalifikationer
• Ansøgning og
jobsamtale
• Brancher og
arbejdsliv
• Dansk arbejdskultur
• Det fagretlige
system
• Samarbejde og
ledelseskultur

13. God praksis i den beskæftigelsesrettede danskundervisning
13 / 40
Model 1
Danskundervisning på sprogcentrene
OVERVEJELSER OM GOD PRAKSIS
Model 1 – Danskundervisning på sprogcentrene
Fordele:
• Der er mulighed for at undervise homogene
hold, dvs. kursister på samme danskuddannelse
og sprogniveau
• Sprogcentret kan tilbyde et godt lærings­
miljø og et større voksenuddannelsesmiljø
med ­faciliteter og ekstra tilbud, som fx studie­
værksted, bibliotek og inddragelse af frivillige
• Der er mulighed for at indgå sociale netværk
med andre kursister/kursisttyper
• Sprogcenteret har en daglig kontakt til og
­kendskab til kursisterne
• Udover danskundervisningen har sprogcenteret
og underviserne ofte en uformel integrations­
opgave med at rådgive og vejlede kursisterne,
fx forklare breve fra myndigheder og fortælle
om lokalsamfundet og Danmark.
Udfordringer:
• Undervisning i den beskæftigelsesrettede
danskundervisning på sprogcentrene er kende­
tegnet ved, at der er fysisk afstand mellem
undervisningen og arbejdspladsen
• Kursisterne kan ikke på samme måde som ved
virksomhedsforlagt danskundervisning på daglig
basis indgå i sociale netværk med kolleger på en
arbejdsplads
• At sikre en systematiseret vekslen mellem
­undervisning og praktisk brug af sproget,
­således at kursisterne får forberedt og efter­
bearbejdet deres brug af dansk på arbejds­
pladsen, kan være en udfordring, når undervis­
ningen foregår på sprogcentret. Også selv om
der findes gode metoder til det.

14. God praksis i den beskæftigelsesrettede danskundervisning
14 / 40
Model 2
Danskundervisning på virksomheden
I beskæftigelsesrettet danskundervisning på virksom­
heden flytter sprogcentrene en del af undervisningen
ud på virksomheden. Modellen giver derfor mulighed
for et mere direkte samspil mellem kursisternes
­anvendelse af sproget på deres arbejdsplads og i
undervisningen.
Danskundervisningen kan være tilrettelagt, så den ligger
i forlængelse af arbejdsdagen, eller den kan integreres i
arbejdsdagen eller foregå i weekenden (se bilag 4 for en
forklaring af processerne om god praksis i etableringen
af virksomhedsforlagt dansk­undervisning).
”Vi laver virksomhedsforlagt
undervisning, når vi kan se, det
giver mening. Det gør det, når
kursisterne kan få et fællesskab
om kurser og opgaver”
Vestegnens sprog- og kompetencecenter
Lars Nordborg Olsen, forstander
”Mentorerne på arbejdspladsen giver
plads til at øve og bruge sproget.
Vi træner mentorerne i at være
­tålmodige; at tale langsomt, tydeligt og
­gentage og forståelsessikre ved at ­stille
­opfølgende spørgsmål. De skal ikke
­rette alle fejl, men hjælpe med at skabe
­kommunikationssituationer, hvor sproget
trænes og ­afprøves”
Lærdansk Aarhus
Marianne Jensen, Souschef
”Vores team af jobrådgivere, faglige
­aktører og jobmyndighedssagsbehand­
lere visiterer kursisterne ud fra deres
­motivation, faglige kvalifikationer og
­kompetencer til, hvilken virksomheds­
vendt indsats, de skal følge”
Svendborg kommune
Janus Harder Petersen, Afdelingsleder
”Med sprogmakkere får kursisterne brugt
sproget og kan samle op på udfordringer
og spørgsmål til næste gang, de skal have
undervisning”
Vestegnens sprog- og kompetencecenter
Lars Nordborg Olsen, forstander
”Med kravet om erhvervsrettet dansk
har sprogcentrene fået en mere vel­
defineret opgave. Og de sproghandlinger,
som ­kursisterne lærer at bruge inden
for det erhvervsrettede domæne, kan
anvendes inden for andre domæner, fx
at give besked, at forklare, at bede om
hjælp. Sproghandlinger er uafhængige
af ­domæner”
Sprogcenter Midt
Lene Glyngø, Centerchef

15. God praksis i den beskæftigelsesrettede danskundervisning
15 / 40
KELSEN GROUP A/S
Målgruppe
Kursister med et dansksprogligt niveau, der svarer
til danskuddannelse 2, modul 3 dvs. kursister, der
forholdsvis ubesværet kan føre og forstå en samtale
på dansk.
Model
Kursisterne er i praktik 37 timer ugentligt, og
danskundervisningen foregår efter arbejdstid 4x2
timer ugentligt. Danskundervisningen er virksom­
hedsforlagt.
Varighed
6 ugers praktik
7 ugers løntilskud
Ordinær fastansættelse (5 ud af 10 er ansat).
Samarbejde
Jobcentret varetager rekruttering og visiterer
­mulige kursister, hvorefter virksomheden sammen
med jobcentret afholder en samtale med ­kursisten
for at sikre, at kursisten har det nødvendige
danskniveau, som virksomheden kræver.
Ikast Brande Kommune og småkageproducent
Kelsen Group A/S fra Nr. Snede har i et samarbejde
med sprogcentret etableret et praktikforløb, hvor
danskundervisningen er virksomhedsforlagt og
forgår i Kelsens lokaler. Danskundervisningen tager
udgangspunkt i det branchespecifikke sprog, der er
nødvendigt for at kunne indgå som medarbejder i
virksomheden.
Forventningsafstemning
Kelsen Group A/S har gode erfaringer med at
inkludere sprogcentret, der både involveres i at
forventningsafstemme og indgå i den specifikke
rekruttering sammen med jobcentret.
Dette sikrer blandt andet, at udvælgelsen kan ske
ud fra dansksproglige vurderinger både niveau- og
progressionsmæssigt samt ud fra personlige og
faglige kriterier.
Det er en klar målsætning, at deltagerne skal
udvikle kommunikative kompetencer, så de efter
praktikperiodens ophør kan overgå til ordinær
beskæftigelse.
Mentor
Hver kursist er tilknyttet en mentor; en medarbejder
fra virksomheden, som i samarbejde mellem sprog­
centeret og virksomheden er blevet opkvalificeret
til rollen, og som også kan bidrage til at fastsætte
fremtidige kriterier for kursisterne.
Konsensus mellem aktørerne
Sprogcentret og kommunen har også været med
til at sikre en generel konsensus om projektet og
afklare forskellige dele af danskundervisningen,
heriblandt undervisningsfaciliteter og undervis­
ningsmateriale som personalefolder, hygiejnefolder,
sikkerhedsfolder etc. Hver deltager er tilknyttet en
mentor, som i samarbejde mellem sprogcenteret
og virksomheden er blevet opkvalificeret til rollen,
og som også kan bidrage til at fastsætte fremtidige
kriterier for deltagerne. Andre punkter for forvent­
ningsafstemning er:
• Hvad forventes fra virksomhedernes side?
• Hvad er målene; både personlige, faglige,
­sociale og sproglige?
• Hvad forventer sprogskolerne, og er der
­lovgivningsmæssige kvalitetskrav?
• Hvad forventer jobcentrene?
• Hvad kræves, før praktikanten kan opnå en
reel mulighed for beskæftigelse?
Model 2
Danskundervisning på virksomheden

16. God praksis i den beskæftigelsesrettede danskundervisning
16 / 40
OVERVEJELSER OM GOD PRAKSIS
Model 2 - Danskundervisning på virksomheden
Fordele:
• Kursisterne får relevant erhvervserfaring og
en realistisk forståelse for egne muligheder og
kompetencer samt indblik i, hvad der betinger
en ansættelse, og hvad det vil sige at bestride et
arbejde.
• Kursisterne kan etablere arbejdsrelevante net­
værk, møde kolleger og indgå i netværk. Dette
bidrager til en større forståelse for det danske
samfund og indsigt i det danske arbejdsmarked.
• Kursisterne bliver mere attraktive for arbejds­
giverne og får indsigt i de faglige kvalifikationer,
som er nødvendige for at få job.
• Kursisten oplever umiddelbar brugsværdi af
det lærte og kursisten veksler mellem at bruge
sproget mellem kolleger og træne sprogfærdig­
hederne i en undervisningssituation.
• Udsigten til at få eller fastholde et arbejde er en
vigtig tilskyndelse til at lære dansk. Hvis sproget
læres og afprøves på den virksomhed, hvor
man ønsker arbejde, kan det være en ekstra
­tilskyndelse.
• Kursisten får adgang til det autentiske sprog;
ordforråd, sproghandlinger og vendinger, som
det tales på en dansk virksomhed. Det gør
det nemmere at forberede undervisningen til
­kur­sistens dansksproglige her og nu-behov.
• Undervisningen foregår i hverdagen, hvilket
giver mulighed for at inddrage autentisk sprog
og materiale i undervisningen, hvor kursister­
ne indsamler eksempler på arbejdspladsens
sprog og kommunikation, fx gennem foto, lyd og
tekster, som kan indgå i undervisningen.
• Det er en stor støtte for danskindlæringen, at
kolleger melder sig som sprogmentorer, sprog­
makkere og kulturmentorer, som hjælper med
sproget og med introduktion til arbejdspladsens
kultur og uskrevne regler.
• Der er ingen spildtid for kursisten mellem
­undervisningssted og praktiksted.
Udfordringer:
• Blanding af hold med kursister fra Dansk­
uddannelse 1, 2 og 3 kan give undervisnings­
mæssige udfordringer, fordi kursisternes
forudsætninger og mål på tværs af dansk­
uddannelserne og sprogniveauer er forskellige.
• Kursisterne skal møde dansktalende kolleger
og være i arbejdssituationer, hvor der bliver talt
dansk, så de ikke kun overlades til sig selv.
• Der skal være de rette fysiske rammer og
­faciliteter, hvis undervisningen skal fungere.
• Det sproglige niveau bør indgå i udvælgelsen af
kursisterne, så spredningen niveaumæssigt og
progressionsmæssigt ikke er for stor.
• Undervisningshold bør sammensættes, så de
er så dansksprogligt homogene som muligt.
Samtidig tager de udgangspunkt i sproglige mål
og temaer, der har udgangspunkt i kursisternes
profession og arbejdsplads.
• Virksomhederne skal være opmærksomme på,
at sproget bliver brugt og trænet i praktikken.
Model 2
Danskundervisning på virksomheden

17. God praksis i den beskæftigelsesrettede danskundervisning
17 / 40
Model 3
Hele dage på arbejde og hele dage undervisning – 2/3 modellen med
to eller tre arbejdsdage eller to eller tre undervisningsdage
Modellen giver mulighed for at kombinere sprogcen­
trenes danskundervisning med praktikdage på virk­
somheden. Modellen giver således mulighed for et
samspil mellem den praktiske anvendelse af dansk på
en virksomhed og undervisning, der forbereder og ef­
terbearbejder kursisternes erfaringer med det danske
sprog på en arbejdsplads.
Ofte finder undervisningen sted på sprogcentrene, men
den virksomhedsforlagte danskundervisning er også
mulig med denne organisering.
”En praktik giver mulighed for
at bruge sproget i autentiske
situationer, samtidig med at
kursisterne i undervisningen
lærer det sprog, de skal bruge i
praktikken. Det er motiverende,
det giver mening, og det kan føre
til enten ordinær ansættelse eller
job i løntilskud”
Lærdansk Aarhus
Marianne Jensen
Souschef

18. God praksis i den beskæftigelsesrettede danskundervisning
18 / 40
GRUNDFOS, BJERRINGBRO
Målgruppe
Kursister fra danskuddannelse 1, danskuddannelse
2 og danskuddannelse 3 med et velfungerende tale­
sprog på dansk. Kursister under integrationsloven.
Model
Kursisterne møder til danskundervisning på virk­
somheden to dage om ugen samt tre dage i praktik.
På undervisningsdage har kursisterne almindelig
modulopbygget danskundervisning, mens der på
den tredje praktikdag er mulighed for at tage større
eller mindre grupper af kursisterne ud af praktikken
og målrette undervisningen til den enkelte kursists
behov på praktikstederne.
Varighed
13 uger med mulighed for ny praktikperiode eller
tilbud om jobtræningsforløb.
Samarbejde
Samarbejdet foregår primært med kommunen, og
kommunen har ansvaret for kontakten til sprog­
centret. Det påpeges, at kontakten til jobcentret er
særlig vigtig. Til hver kursist er tilknyttet en kontakt­
person/sprogmentor fra virksomheden, der er finan­
sieret af virksomheden.
Ambitioner
Målet er, at kursisterne dels opnår danskkund­
skaber efter danskuddannelsernes mål, indhold og
modultest, dels opnår kendskab til arbejdsmarkedet
i form af en konkret arbejdsplads samtidig med, at
­kursisten udvikler og anvender arbejdsmarkeds­
dansk, fagligt sprog og smalltalk. Endelig er det
­målet, at praktikopholdet kan virke som et spring­
bræt til senere beskæftigelse i en virksomhed.
Erfaringer og resultater
Kursisterne opnår et vist tilhørsforhold til virk­
somheden. De møder og taler med dansktalende
kolleger. Kursisterne har følt, at de har en relevant
funktion i virksomheden.
Kursisterne har indgået i et forløb, der også har haft
fokus på dansksproglig udvikling.
I videst muligt omfang søges dagligdagen i produk­
tionen inddraget i sprogundervisningen, lige som al
kommunikation i projektets produktionsdel foregår
på dansk.
Udfordringer
På grund af travlhed på praktikpladsen kan kur­
sisterne blive overladt til sig selv. Det er svært at
undgå. Talesproget i en stor virksomhed er nogle
gange engelsk. Flere opgaver skal løses via engelsk­
sprogede computerprogrammer. Sprogmentor skal
klædes på til opgaven og forstå kursisternes behov.
Fravær
Ved fravær er det aftalt, at kursistens kontaktperson
på virksomheden tager kontakt til en kommunal
virksomhedskonsulent, der derefter har ansvaret
for at lave en opfølgning på kursistens fravær og
grunden herfor.
Individuelt tilrettelagte forløb
Forløbet er individuelt tilrettelagt, hvilket medvir­
ker til en stor fleksibilitet i forhold til den enkeltes
arbejdsmarkedsparathed og opkvalificeringsbehov
samt dansksproglige progression.
Model 3
Hele dage på arbejde og hele dage undervisning – 2/3 modellen
med to eller tre arbejdsdage eller to eller tre undervisningsdage

19. God praksis i den beskæftigelsesrettede danskundervisning
19 / 40
OVERVEJELSER OM GOD PRAKSIS
Model 3 – Hele dage på arbejde og hele dage undervisning – 2/3 modellen
med to eller tre arbejdsdage eller to eller tre undervisningsdage.
Fordele:
• Der er mulighed for at undervise på sprog­
centrene, hvor rammerne for undervisningen
ofte er bedre, og kursisterne lettere kan ind­
placeres på homogene hold.
• Mange virksomheder vil helst have praktikan­
terne hele dage, fordi de giver kursisterne en
sammenhængende arbejdsdag og forståelse for
hverdagen på en dansk arbejdsplads.
Udfordringer:
• Afhængig af kravet til ugentligt undervisnings­
timetal kan de tre undervisningsdage på sprog­
centrene blive meget lange, og der er risiko for
faldende effektivitet. Det har derfor ikke stor
effekt bare at øge antallet af undervisningstimer
på sprogcentrene.
• Hvis der er tale om individuelt tilrettelagt praktik
på forskellige virksomheder kan det være van­
skeligt for sprogcentrene at etablere homogene
hold. Dette gælder især, hvis undervisningen
skal foregå på virksomheden, og virksomheden
måske ikke ønsker at have praktikanterne de
samme ugedage.
• Også i denne model er det vigtigt, at kursisterne/
praktikanterne møder dansktalende kolleger og
får trænet det danske sprog.
Model 3
Hele dage på arbejde og hele dage undervisning – 2/3 modellen
med to eller tre arbejdsdage eller to eller tre undervisningsdage

20. God praksis i den beskæftigelsesrettede danskundervisning
20 / 40
Model 4
Halve dage – 50 pct. undervisning og 50 pct. virksomhedspraktik
De enkelte arbejdsdage inddeles i danskundervisning
og virksomhedspraktik. Erfaringerne bag denne orga­
nisering peger på, at med 50 pct. undervisning og 50
pct. virksomhedspraktik i løbet af arbejdsdagen er der
skabt gode muligheder for en stærk forbindelse mel­
lem praksis og undervisning. Kursisterne kan i denne
model i højere grad opleve sig selv som medarbejder
og ikke som gæst, der er i praktik to-tre dage om ugen.
”Borgere i et branchematch-forløb
tilegner sig bedre dansk”
Svendborg kommune
Janus Harder Petersen
Afdelingsleder
SVENDBORG – BRANCHEMATCH INDUSTRI
Branchematch Industri er et praktik- og opkvalifi­
ceringsprojekt, der matcher flygtninge med lokale
industrivirksomheder. Idéen til forløbet er udviklet
i samarbejde med en lokal industrivirksomhed,
sprogcentret og jobcentret. Forløbet består af tre
elementer: et introduktionsforløb, danskunder­
visning og virksomhedspraktik og har en samlet
varighed på 26 uger.
Intern kommunikation mellem parterne
Sprogcentret har den primære kontakt til virksom­
hederne og fungerer således som bindeled mellem
virksomhed, sprogcenter og jobcenter og skal sikre,
at der er en nem og smidig kontakt, så virksom­
hederne ikke skal bruge mange administrative
ressourcer på opgaven.
Sprogcentret har ansvaret for at rekruttere virksom­
hederne, og derfor er det vigtigt, at der i jobcentret
er kendskab til de virksomheder, der er med i
projektet.
Samarbejdet med virksomhederne
For at sikre en god start på projektet inviteres
­virksomhedernes ledere såvel som ­konkrete
kontakt­personer til et fælles opstartsmøde i
­jobcentret og her præsenteres konceptet og
­gensidige forventninger. Andre vigtige punkter ved
et opstartsmøde er forventningsafstemning fx i
forhold til den løbende dialog mellem jobcenter,
sprogcenter og ­virksomhed.
Politisk ejerskab
Forud for opstart er projektet præsenteret for det
politiske udvalg, der har bakket op om konceptet.
Endvidere deltager udvalgsformanden i opstarts­
mødet.
Opbakning fra de tillidsvalgte
For at sikre opbakning fra de faglige organisationer
er der forud for opstart taget kontakt til den lokale
LO- og 3F formand, der er orienteret om projektet
og intentionerne bag det.

21. God praksis i den beskæftigelsesrettede danskundervisning
21 / 40
DE FORENEDE DAMPVASKERIER
Målgruppe
Målgruppen er kursister fra alle danskuddannel­
ser, men ved nogle praktikstillinger kræves det, at
kursisterne skal kunne forstå dansk. De forenede
dampvaskerier har startet et nyt projekt udeluk­
kende for flygtninge i september 2016 med otte
deltagende flygtninge.
Model
50 % – 50 % modellen, hvor danskundervisning fore­
går om formiddagen, og hvor praktikken forløber i 4
timer efter danskundervisningen. Danskundervisnin­
gen er virksomhedsforlagt. Forløbet er et fuldtids­
forløb, der kombinerer virksomhedsnær opkvalifice­
ring og danskundervisning.
Varighed
Projektet, hvor deltagerne udelukkende er flygt­
ninge, har som udgangspunkt en varighed på 6
måneder; 3 måneder ad gangen med mulighed for
forlængelse. Andre praktikperioder varer fra 13
uger.
Samarbejde
Samarbejdet er primært organiseret i samspil med
kommunen, der også har kontakten til sprogcentret,
som har to undervisere tilknyttet danskundervisning
i virksomhedens lokaler. Kommunen medfinansierer
en mentorordning og i tilfælde, hvor De forenede
dampvaskerier ikke har haft mulighed for det,
stillet tolke til rådighed. Der er udarbejdet en sam­
arbejdsaftale med jobcentret, hvor roller og ansvar
er fordelt.
Ambitioner
Formålet med forløbet er, at flygtninge og familie­
sammenførte til flygtninge integreres på arbejds­
markedet og således opnår ordinær beskæftigelse
og selvforsørgelse.
Midtvejs- og slutevaluering
Der afholdes midtvejsevaluering, hvor der tages
­stilling til den sproglige, faglige, sociale og person­
lige progression og slutevalueringsmøde, hvor der
tages stilling til det videre opkvalificeringsforløb.
Der følges derudover løbende og tæt op på den
enkeltes progression mod arbejdsmarkedet. Under­
viserne er ansvarlige for den sproglige progression,
mens arbejdspladsen – i samarbejde med virksom­
hedskonsulenten – er ansvarlig for arbejdsplads­
relevant opkvalificering (fagligt og personligt).
Eksempel på formulering af målsætninger
Målet er, at den enkelte under praktikforløbet og den
senere ansættelse (med tilskud eller på ordinære
vilkår) får:
• viden om, indsigt i og færdigheder i relation
til danske arbejdsmarkedsforhold, herunder
­opgaver, ­rutiner, forventninger og normer
• styrket og vedligeholdt sine praktiske
­kompetencer
• styrket og vedligeholdt sine personlige
­kompetencer
• styrket sin dansksproglige progression,
­herunder opbygget et alment og branche­
specifikt ordforråd.
Model 4
Halve dage – 50 pct. undervisning og 50 pct. virksomhedspraktik

22. God praksis i den beskæftigelsesrettede danskundervisning
22 / 40
OVERVEJELSER OM GOD PRAKSIS
Model 4 – Halve dage – 50 % undervisning og 50 % virksomhedspraktik
Fordele:
• Det er en fordel, at undervisningstiden kan indgå
som en naturlig del af hverdagen og arbejds­
tiden.
• Hvis undervisningen er virksomhedsforlagt,
er det lettere at inddrage arbejdspladsen i
­undervisningen og sikre, at undervisningen
understøtter praktikken.
• Når kursister/medarbejdere samles på
én adresse, kan det afhjælpe geografiske
­udfordringer og fravær.
• Der er mulighed for et effektivt antal dansk­
timer, dvs. en god dossering af undervisning
og ­praktiktimer.
Udfordringer:
• Vigtigt med rammer, der muliggør ro og
­koncentration i sprogundervisningen.
• At have et tilstrækkeligt volumen til at
­etablere holdundervisning.
• At kursisterne har tilstrækkeligt ­homogene
sprogbehov til at kunne undervises på
­samme hold.
Model 4
Halve dage – 50 pct. undervisning og 50 pct. virksomhedspraktik

23. God praksis i den beskæftigelsesrettede danskundervisning
23 / 40
Model 5
Dansk uden for arbejdstiden – danskundervisning om aftenen,
i weekenden, fleksibelt i forhold til kursisternes arbejdstider
Sprogcentrene tilbyder i vidt omfang aftenundervis­
ning og undervisning på andre fleksible tidspunkter
og online for udenlandske arbejdstagere. Sprog­
centrene kan målrette undervisningen til kursisternes
­beskæftigelse.
En række kommuner forventer, at kursisterne selv
yder en særlig indsats for at lære sproget, fx ved at
følge undervisning uden for arbejdstiden.
OVERVEJELSER OM GOD PRAKSIS
Model 5 – Dansk uden for arbejdstiden – danskundervisning om aftenen,
i weekenden, fleksibelt i forhold til kursisternes arbejdstider
Fordele:
• Aftenundervisning og selvstændige ­studier
er ofte en god og fleksibel mulighed for
­veluddannede kursister.
• Mulighed for undervisning af homogene hold.
• Mulighed for selvstudier.
Udfordringer:
• Hvis kursisterne er i praktik i et omfang, der
­næsten svarer til fultidsbeskæftigelse, er det
ofte meget krævende for dem at komme til
undervisning uden for arbejdstiden.

24. God praksis i den beskæftigelsesrettede danskundervisning
24 / 40
KAPITEL 5
God praksis i jobcentret
og på sprogcentret
Jobcentret bør sikre, at både sprogcenter, virksomhed
og jobcenter kan reagere hurtigt på enten nyopståede
udfordringer eller muligheder ved at have en tvær­
gående funktion og fokus på det strategiske og ­daglige
samarbejde mellem jobcenter, virksomheder og sprog­
centrene.
Et jobcenter har ansvaret for at forventningsafstemme,
koordinere og effektivisere det daglige og strategiske
samarbejde på tværs af kommunerne/jobcentrene og
mellem virksomhederne, jobcentrene og sprogcentrene.
Det er også jobcentret, der involverer sprogcentrene
i arbejdet med jobcentrenes beskæftigelsesrettede
indsats. Dette kan tillade et helhedsorienteret, lokalt og
nytænkende perspektiv i forhold til de enkelte kursisters
veje og tilknytning til arbejdsmarkedet. En tværgående
og koordinerende indsats kan samtidig sikre en større
vidensdeling og vidensudveksling i forbindelse med
driftsrettede, udviklingsorienterede og praksisnære for­
hold mellem virksomheder, jobcentre og sprogcentre.
Som led i den fremrykkede indsats, hvor jobcentret har
medarbejdere placeret på sprogcenteret, kan jobcentret
sikre en mere synlig tilstedeværelse på sprogcentrene.
Sprogcentrene kan efter aftale med en kommunalbesty­
relse varetage andre integrationsopgaver end dansk­
undervisning, herunder formidling af praktikforløb og
job til kursister. I mange kommuner er det praksis med
særlige aftaler om jobkonsulenter, der er fysisk placeret
på sprogcenteret, og dermed kan man støtte sprogcen­
trets kontakt og dialog med de lokale virksomheder.
EKSEMPEL
Sprogskolen i Kolding har 5 jobkon­
sulenter, som finder praktikpladser til
flygtninge efter at disse har gennem­
ført en 4-ugers introduktion. I dette
program er inkluderet et virksom­
hedsbesøg 1 gang om ugen samt
besøg fra gæstelærere fra erhvervs­
livet. Det styrker både sprogcentrenes
kontakt til de lokale virksomheder og
de lokale virksomheders kendskab
til forskellige beskæftigelsesrettede
forløb.

25. God praksis i den beskæftigelsesrettede danskundervisning
25 / 40
Jobkonsulenten kan være en medarbejder fra jobcen­
tret, der har faste træffetider på sprogcenteret. Der kan
også være tale om en særlig vejleder eller jobguide, som
sprogcenteret har ansat efter aftale med kommunen,
der bistår kursisterne og virksomhederne mht. mulighe­
derne for virksomhedspraktik i de lokale virksomheder.
Det strategiske samarbejde med sprogcentre
De daglige samarbejdsopgaver og procedurer bygger på
de grundlæggende samarbejdsaftaler og driftsaftaler og
kontrakten mellem kommunalbestyrelserne og sprog­
centrene. Det strategiske samarbejde mellem kommu­
nalbestyrelserne og sprogcentrene bliver etableret på
grundlag af en driftsaftale eller driftsoverenskomst.
Aftalerne er forskellige alt efter, om der er tale om en
aftale med de kommunale sprogcentre eller de private
og selvejende uddannelsesinstitutioner. Det strategiske
samarbejde tager endvidere udgangspunkt i kommu­
nernes integrations- og beskæftigelsespolitik, hvor
sprogcentrene afhængigt af de enkelte kommuner har
forskellige opgaver.
God praksis i samarbejdet med sprogcentre
Med den nye integrationslovgivning vil det være nød­
vendigt, at den ansvarlige drifts- og tilsynskommune i
højere grad inddrager sprogcentrene i et tæt strategisk
og dagligt samarbejde om den beskæftigelsesrettede
danskundervisning. God praksis er, at kommunen gen­
nem aftaler med sprogcentrene knytter sprogcentrene
tættere til integrations- og beskæftigelsesindsatsen.
FAVRSKOV KOMMUNE
Det er aftalt, at sprogcentret ugentligt afrapporterer til jobcentret om de enkelte kursisters ­fremmøde
og eventuelle problemstillinger, og samtidig er der aftalt en fast ugentlig træffetid med jobcentrets
­medarbejdere på sprogcentret. Kommunen har følgende koordineringsmøder:
• Sprogcentres og jobcentrets administrative
­personale (visitation, fravær, progression, virk­
somhedsforløb og de enkelte kursister, opfølg­
ning på selvforsørgende og forsørgede kursister)
• Sprogcentret og jobcentrets ledelse (­strategi,
økonomi- og budgetmøder og fælles
­målsætninger)
• Sprogcentres undervisere og jobcentrets
­sagsbehandlere (sagsbehandling, ­effektive sags­
gange og drøftelse af det daglige ­samarbejde)
• Sprogcentres ledelse, undervisere og jobcen­
trets sagsbehandlere, ledelse og andre relevan­
te medarbejdere som virksomhedskonsulenter
(den pædagogiske og metodiske udvikling,
overordnede rammer for danskundervisnin­
gen og danskuddannelserne og samordning
af aktiviteter og procedurer i forbindelse med
snitflader mellem jobcenter og sprogcenter).

26. God praksis i den beskæftigelsesrettede danskundervisning
26 / 40
KAPITEL 6
God praksis i samarbejdet
med virksomhederne
God praksis er, at virksomhederne inddrages i og
medvirker til at give overblik over de dansksprog­
lige mål for undervisningen på virksomheden, og at
­virksomheden skal være med til at sikre, at kursisten
får en arbejdsdag med dansktalende kolleger, ledelse
og kunder.
”Jo mere virksomheden bliver blandet
ind i sprogundervisningen, des bedre. Jo
bedre sprog, des bedre muligheder for
avancement. Sproget er nøglen til den
­store fleksibilitet i virksomheden”
Vestegnens sprog- og kompetencecenter
Lars Nordborg Olsen
forstander
Samarbejdsaftaler med virksomheder
Samarbejdsaftaler er en mulighed for, at sprogcenter og
jobcenter kan indgå konkrete aftaler om praktikforløb,
”snuse” praktikker eller andre beskæftigelsesrettede
forløb sammen med virksomhederne. Her er det vigtigt,
at sprogcenter og jobcenter forsøger at afstemme vare­
tagelsen af de administrative opgaver i forbindelse med
undervisning og andre opgaver, så de små, mellemstore
og store virksomheder ikke bliver pålagt unødige og/
eller administrative opgaver.
Der bør i samarbejdsaftalen indgå et fokus på fravær,
registrering og opfølgning, hvor det bliver koordineret,
hvordan virksomhederne indmelder fravær til jobcen­
trene og eventuelt sprogcentrene.
En samarbejdsaftale etablerer primært en forbindelse
mellem jobcenter og virksomhed og bør sekundært
inkludere sprogcentrene i aftalen, men sprogcentrene
bør også inddrages i selve udarbejdelsen af aftalerne.
Formålet med at involvere sprogcentrene tidligst muligt
i processen er at klæde virksomhederne bedre på og
skabe det bedst mulige udgangspunkt for samspillet
mellem sprogundervisning og praktik. Så snart sprog­
centrene inddrages, og samarbejdet baseres på gensidig
respekt, dialog og erkendelsen af det brede perspektiv,
kan integrationen på arbejdsmarkedet og i det danske
samfund blive den fælles målsætning.
Vigtige samarbejdspunkter er:
• Visitation og udvælgelsen af nye kursister
• Håndtering og registrering af fravær
• Tilbagemelding til sagsbehandler
• Kontinuerlig opfølgning på kursisternes udvikling
og mål (fx mødestabilitet, progression og arbejds­
funktioner)
• Etablering af understøttende aktiviteter (fx hvad
angår sprog, bolig, kurser og anden opkvalificering)
• Udslusning og vurdering af kursisten
Forskellige opmærksomhedspunkter er:
• at tillidsrepræsentanterne er inddraget
• at medarbejdere er tilstrækkeligt informeret om
praktikforløbet samt deres opgaver
• at udpege en egnet mentor.

27. God praksis i den beskæftigelsesrettede danskundervisning
27 / 40
Fravær
Fravær i forbindelse med praktikforløb og danskunder­
visning kan være et problem. Derfor bør der også i sam­
arbejdet mellem aktørerne være et kontinuerligt ­fokus
på fravær samt fokus på at skabe faste procedurer
mellem jobcenter og sprogcentre om fraværsproblemet.
Disse procedurer omhandler eksempelvis:
• Registrering
• Opfølgning
• Samtaler
• Sanktioner
• Løbende justering af fraværsprocedure i forhold til
den enkelte kursist og i forhold til praktikforløb.
Det er vigtigt, at der i forbindelse med fravær er mulig­
hed for at agere hurtigt både fra kommunernes side,
men også fra sprogcentrene og virksomhederne.
God praksis er, at der mellem virksomhed, sprogcenter
og jobcenter aftales en hurtig og smidig ordning om,
hvordan fraværet registreres, hvordan det sendes til
kommunerne m.v., så fraværet kan sanktioneres, hvis
det er nødvendigt.
Derudover får virksomhedskonsulenterne til opgave at
koordinere praktik med sprogcentrene. Virksomhederne
skal være opmærksomme på, at kursistens fremmøde
i praktiktiden skal indberettes til kommunen på samme
måde som sprogcenteret gør det for den tid, hvor der
foregår danskundervisning. Feedback på kursistens
mødestabilitet ud fra sådanne registreringer vil ­netop
være værdifuld for kursisten, idet kursisten på den
måde får tilbagemelding på, hvordan en virksomhed ser
på omfanget og karakteren af praktikantens evt. fravær
i forhold til en ansættelse – også selv om der ikke er
mulighed for en sådan.
LOGBOG
Kommunikationsværk­
tøj mellem jobkonsulent,
­underviser og virksomhed
På Lærdansk Aarhus er der gode
erfaringer med anvendelse af en
logbog som kommunikationsværktøj
mellem underviser og sprogmentor.
Her udveksles relevante informationer
om den enkelte kursist om henholds­
vis undervisning og praktik, fx vedr.
fravær, sygdom, nye arbejdsopgaver,
motivation, tilgang til arbejdet, attitu­
de, etc. Desuden noterer mentor de
sproglige udfordringer, kursisten har
i praktikken, som der er brug for at
arbejde med i undervisningen, og også
det, kursisten har behov for at træne
og afprøve i praksis. Således bliver
logbogen et redskab til at skabe det
nødvendige samspil mellem lærings-
og praksisrum.
Logbogen kan endvidere tænkes som
et kommunikationsværktøj mellem
jobkonsulent, underviser og virksom­
hed. Jobkonsulenten kunne fx anføre,
at vedkommende kommer på besøg i
undervisningen eller i praktikken på et
tidspunkt, eller underviser kan bede
jobkonsulenten eller afdelingslederen
holde et oplæg om et relevant emne.
”Vi opfordrer mentorerne og under­
viserne til at benytte logbogen,
som er et kommunikationsredskab
­mellem de to parter. Det er her, de
kan notere det, der er behov for at
træne i praksis eller arbejde med i
undervisningen”
Lærdansk Aarhus
Marianne Jensen
Souschef

28. God praksis i den beskæftigelsesrettede danskundervisning
28 / 40
Virksomhedsnetværk
Et virksomhedsnetværk kan enten bestå af lokale klyn­
ger af virksomheder eller af én virksomhed, der stiller
et antal pladser til rådighed, hvor flygtninge og familie­
sammenførte kan komme i praktik. Virksomhedsnet­
værk er på denne måde en specifik organisationsform,
der har som formål at skabe de bedste rammer for at
styrke flygtninge og familiesammenførtes tilknytning til
arbejdsmarkedet.
Jobcenter, sprogcenter og virksomhed kan sammen
indgå en skriftlig kontrakt om mål med virksomhedsnet­
værket, antal pladser, arbejdsopgaver, mentorfunktio­
nen, oplæring af mentor, økonomi o.a.
Virksomhederne bør være ansvarlige for driften af
virksomhedsnetværket, mens jobcenteret sammen med
sprogcentrene står for visitation, danskundervisning,
opfølgning, støtte til mentor og til kursisterne. Fra virk­
somheden har én mentor hovedansvar for alle forløb i
virksomhedsnetværket. Fra jobcentret har én jobkonsu­
lent ansvar for alle forløb i virksomhedsnetværket.
Et virksomhedsnetværk kan, når det består af flere
virksomheder, give sprogcentrene ved den virksom­
hedsforlagte undervisning større mulighed for at
undervise homogene hold. Det kan lade sig gøre, fordi
danskundervisningen kan foregå ved, at virksomheder
der har få praktikpladser, går sammen og fx benytter sig
af en af virksomhederne som satellitvirksomhed, dvs.
at virksomheden stiller lokaler til rådighed for dansk­
undervisningen.
”Det er selvfølgelig nemmere at sætte
niveauet på et homogent hold. Vi bliver
altid udfordrede med at finde fælles
forudsætninger i arbejdsopgaver og
sproglige behov, når der er 12-14
kursister pr. hold”
Vestegnens sprog- og kompetencecenter
Lars Nordborg Olsen
forstander

29. God praksis i den beskæftigelsesrettede danskundervisning
29 / 40
BC HOSPITALITY GROUP
Målgruppe
Kursister fra både danskuddannelse 1, dansk­
uddannelse 2 og danskuddannelse 3, afhængigt af
praktikstilling, og hvor meget kundekontakt, der er
undervejs i praktikforløbet. Kursisterne hører alle
under integrationsloven.
Model
Individuelle forløb, hvor modellen afhænger af
praktikstilling og kursisternes individuelle forud­
sætninger og kompetencer. Mest anvendte model
er fuldtidspraktikforløb (25 – 37 timers praktik)
og ­virksomhedsforlagt danskundervisning, hvor
undervisningen foregår om aftenen. 2/3 modellen
benyttes også, såvel som 50 % – 50 % modellen.
Varighed
13 uger – individuelle planer + opkvalificerende for­
løb fx fødevare- og hygiejnebevis, kursus i ergonomi
og kursus i arbejdsmiljø (Kommunen afholder even­
tuelle omkostninger). Varigheden planlægges og
evalueres af virksomhedskonsulenten og virksom­
heden undervejs, dog er udgangspunktet 13 uger.
Samarbejde
Clavis Roskilde varetager danskundervisningen.
Henvisning og visitering af kandidater sker gennem
kommunen, og kursisterne afprøves de første tre
uger hos virksomheden, hvorefter det afgøres hvilke
kursister, der skal fortsætte. Roskilde kommune
støtter praktiske spørgsmål som forsørgelsesydelse,
transport, arbejdstøj, opkvalificerende kursus mv.
Ambitioner
Formålet er, at kursisterne gennem dansksproglig
opkvalificering og gennem praktiske erfaringer og
faglig indsigt opnår kompetencer til at få job eller
begynde en uddannelse. Målet er, at 80 % af kandi­
daterne opnår job, løntilskud, IGU eller påbegynder
en uddannelse.
Modellen indeholder også:
Jobskole
Hotel- og konferencevirksomheden BC ­Hospitality
Group tilbyder praktikplads og efterfølgende
ansættelse for både nyankomne flygtninge og
familie­sammenførte, som er omfattet af integra­
tionsprogrammet. BC Hospitality Group har netop
intensiveret og målrettet indsatsen ved at starte en
jobskole for flygtninge.
Jobskolen består af en målrettet opkvalificerings­
pakke på seks måne¬der, der er delt op i to moduler
med sideløbende danskundervisning og vejledning
på arbejdspladsen. I samarbejde med jobcentret
findes egnede kursister, som efter en introduktions­
periode bliver matchet med den jobfunktion, som
passer bedst, og hver kursist får herefter tildelt en
mentor i afdelingen.
Evaluering og introduktion
Inden kursisten begynder, bliver alle medarbejdere
på den pågældende arbejdsplads orienteret, så de
kan tage godt imod deres nye kollega. Undervejs
bliver forløbet og kursisternes progression evalue­
ret, og ved afslutning får hver kursist et diplom og
en anbefaling. Alle forløb indledes med en intro­
duktionsuge med introduktion til arbejdsmarkedet
generelt og virksomhedens regler, kultur og krav
specifikt.

30. God praksis i den beskæftigelsesrettede danskundervisning
30 / 40
KAPITEL 7
God praksis i samarbejdet
med andre kommuner
Med de lovgivningsmæssige krav om en styrket
fremrykket virksomhedsrettet indsats er der også
en politisk forventning om et styrket tværkommunalt
samarbejde.
Som led i kortlægningen af god praksis peger idé­
kataloget på erfaringerne med tværkommunale sam­
arbejdsaftaler med virksomheder, som har skabt et
større rekrutteringsgrundlag og volumen i udbuddet af
virksomhedspraktikker.
God praksis på tværs af kommunerne
Samarbejdsaftaler er ikke nødvendigvis en aftale, der
skal indgås mellem virksomheder og jobcentre. En
­aftale kan også indgås tværkommunalt fx som en sam­
arbejdsaftale. Hensigten med en tværkommunal aftale
er at sikre en entydig, effektiv og koordineret sagsbe­
handling og integrations- og beskæftigelsesindsats på
tværs af kommunerne. Dette kan være relevant i de
tilfælde, hvor flere kommuner har etableret tværkom­
munale sprogcentre, eller hvor mindre kommuner og
sprogcentre har svært ved at sammensætte homogene
hold fx i forbindelse med virksomhedsforlagt dansk­
undervisning.
Større kommuner og kommuner med større virksom­
heder kan agere tovholderjobcenter. En funktion, der
tillader et tværkommunalt samarbejde om en effektivi­
seret beskæftigelsesrettet indsats. Tovholderjobcentret
kan fungere som én indgang til etablering af samarbejde
om praktikpladser til flygtninge og familiesammenførte,
og den primære opgave vil være, at virksomhedernes
behov formidles til andre jobcentre, der hermed får
­mulighed får at benytte sig af virksomhedens praktik­
pladser. Hvert deltagende jobcenter vil være ansvarligt
for at følge op på de flygtninge, der er tilknyttet jobcen­
tret, med mindre andet er aftalt.

31. God praksis i den beskæftigelsesrettede danskundervisning
31 / 40
FALCK
Målgruppe
Blandt andet kursister fra danskuddannelse 1 og
danskuddannelse 2. Kursister under integrations­
loven.
Model
Forskellige modeller afhængigt af individuelle
forudsætninger. Det drøftes fra start i samarbejde
med kursisten, jobcentret og virksomheden hvilken
model, der passer bedst. Fx benyttes både 2/3
­modellen og 50 % – 50 % modellen.
Varighed
13 uger. Efter de 13 uger er der mulighed for
­selvstændige aftaler.
Samarbejde
Falck har sammen med fem kommuner aftalt, at
samarbejdet skal organiseres hos en tovholder fra
en af kommunerne, der dermed skal koordinere
indsatsen med de andre jobcentre, finde kandidater,
følge op, afdække rekrutteringsbehov osv. Tovholde­
ren arbejder desuden tæt sammen med en mentor,
der er udpeget hos Falck, som står for at placere, in­
troducere og samle op på praktikanternes udvikling.
Ambitioner
Ambitionen er at opkvalificere kursisterne og styrke
flygtninge og familiesammenførtes kendskab til
dansk arbejdspladskultur og bidrage til den dansk­
sproglige udvikling.
Særligt anbefalelsesværdigt:
Tværkommunale samarbejder
Mange virksomheder oplever en udfordring, når
de samarbejder med jobcentre i flere forskellige
kommu¬ner, da jobcentrene gør tingene forskelligt,
fx har de forskellige organisationsformer, forskellige
sagsbehandlings procedurer etc. Dette kan føre til
besværligheder og unødvendige sagsbehandlings­
tider. De positive elementer ved tværkommunale
samarbejder er fx en større rekrutteringsbase
for store virksomheder, muligheder for små og
mellemstore virksomheder til at samarbejde fx om
virksomhedsforlagt danskundervisning eller i form
af rotationsordninger og opkvalificeringsforløb.
Rekruttering
Rekrutteringen foregår i samarbejde med jobcen­
tret, der henviser kursister til praktikforløb. I forbin­
delse med rekrutteringen er det vigtigt, at der sker
en afklaring og forventningsafstemning samtidig
med, at kursistens arbejdskompetencer afklares.
Afklarings- og forventningsafstemningen foregår
gennem en samtale på jobcentret med repræsen­
tanter fra Falck og jobcentret.
Andre erfaringer med
beskæftigelsesrettede forløb
Gensidig tillid mellem parterne og at alle ­parter
målrettet bidrager til forløbet ud fra samme
­målsætninger er centrale parametre.
Virksomheder skal i samarbejde med jobcentre
og sprogcentre forbedrede sig på det gode og det
­dårlige forløb og eventuelt udarbejde handlings­
planer ud fra begge situationer.
Eksempel 1:
• Flygtninge, der har været i praktik ad flere
­omgange med stor progression, er nu i gang
med opkvalificering med henblik på ny praktik
og efterfølgende ansættelse. Under praktik­
kerne har der været taget hensyn til særlige
­udfordringer.
• Flygtning med helbredsmæssige og svære
sproglige udfordringer har været i praktik med
henblik på at afdække arbejdsevnen.
• Flygtning med sproglige udfordringer er
i ­samarbejde med jobcenter afdækket og
­opkva­lificeret og er nu i job i anden virksomhed.
• Flygtning med sproglige og andre udfordringer
har været i virksomhedspraktik, herefter time­
lønsansat og nu ansat i anden virksomhed.

32. God praksis i den beskæftigelsesrettede danskundervisning
32 / 40
KAPITEL 8
Her kan du få mere at vide
God praksis på kurser i
arbejdsmarkedsdansk – et katalog.
Af NIRAS Konsulenterne, Karen Lund og
Ellen Bertelsen, 2010
http://uibm.dk/filer/danskuddannelse/
god-praksis-paakurser-i-arbejdsmarkedsdansk.pdf
”At blive en del af en arbejdsplads”
af Marianne Søgaard Sørensen og Anne Holmen
­http://uibm.dk/publikationer/
at-blive-en-del-af-en-arbejdsplads, 2007
På vej med sproget
– arbejde, livshistorie og sproglæring
Af Michael Svendsen Pedersen. Ministeriet for
Flygtninge, Indvandrere og Integration, 2007.
http://uim.dk/publikationer/pa-vej-med-sproget
Andre titler:
Karen Lund Ellen Bertelsen (2012):
Sprogbehovsanalyse af dokumentationsmateriale
for sundhedspersonale i Københavns kommune.
Københavns Kommune. 43 sider.
Karen Lund og Ellen Bertelsen (2010):
EUD-sprogscreening – digitalsprogscreening af elever
med dansk som andetsprog på erhvervsuddannelserne.
Et samarbejde mellem DPU og Uddannelsesforbundet.
www.vifin.dk
Herunder:
Pædagogisk vejledning til erhvervsrettet
­andetsprogs-dansk. Hvordan følger vi op på
elevernes resultater fra EUD sprog-screening?
www.nyidanmark.dk/sprogcentre
Karen Lund Michael Svendsen Pedersen (2006).
Can (a second) language be learned in the Workplace?
In: M. Frederiksen, K. S. Jakobsen, M. S. Pedersen,
­K. Risager (eds.), Second Language at Work. IRIS
­Publications 1. Roskilde University 2006, p. 11-24.
Ellen Bertelsen, Karen Lund, Susanne ­Lodberg,
Gert Palle Andersen, Michael Tødten og
­Caspar ­Christensen (red.):
Dansk som andetsprog anvendt fleksibelt i AMU.
Den Tværgående udviklingspulje.
Rapport 58 sider; Manual 24 sider.
EUC Nordvestsjælland og Holbæk Sprogcenter 2007.
Karen Lund Michael Svendsen Pedersen (2006):
Can (a second) language be learned in the workplace?
I: Karen-Margrete Frederiksen Karen Sonne ­Jakobsen
Michael Svendsen Pedersen Karen Risager (red.)
(2006): Second Language at Work. Roskilde: IRIS
­Publication no 1.
Michael Svendsen Pedersen (2013):
Buschaufførsprog.
I: Sprogforum. Tidsskrift for sprog- og kulturpædagogik,
nr. 56, maj 2013. Århus: Århus Universitetsforlag.

33. God praksis i den beskæftigelsesrettede danskundervisning
33 / 40
Bilag

34. God praksis i den beskæftigelsesrettede danskundervisning
34 / 40
Bilag 1
Undervisningsmodellen
– De tre danskuddannelsers opbygning
Modul 1
Modul 2
Modul 1
Modul 2
Modul 3
Modul 4
Modul 5
Modul 6
Modul 4
Modul 3
Modul 3
Modul 4
Modul 5
Modul 6
Modul 2
Modul 1
Modul 5
Modul 6
Mundtligt
Mundtligt
Prøve i Dansk 1
Prøve i Dansk 2
Studieprøven
Danskuddannelse 1 Danskuddannelse 2 Danskuddannelse 3
Modul 6
Skriftligt
Skriftligt
Skriftligt
Prøve i Dansk 3
Mundtligt
C1
B2
B1
A2
A1
Modul 1, 2,
3, 4 og 5
Kilde: Bekendtgørelse om danskuddannelse til ­voksne
udlændinge m.fl. Modellen følger Europarådets
­sprogniveauer – se bilag 2.

35. God praksis i den beskæftigelsesrettede danskundervisning
35 / 40
Bilag 2
– Europarådets sprogniveauer
Fra: Den fælles europæiske referenceramme for sprog: Læring, undervisning og evaluering, 2008
Kompetent sprogbruger C2 Kan uden besvær forstå stort set alt, hvad han/hun hører eller læser. Kan
opsummere oplysninger fra forskellige talte og skrevne kilder og gengiver
argumenter og redegørelser på en sammenhængende måde. Kan udtrykke
sig spontant, meget flydende og præcist, herunder skelne mellem finere
betydningsnuancer, selv i mere komplekse situationer.
C1 Kan forstå en bred vifte af krævende, længere tekster og kan opfatte under-
forstået betydning. Kan udtrykke sig flydende og spontant uden alt for tydeligt
at lede efter et udtryk. Kan anvende sproget fleksibelt og virkningsfuldt til
sociale, uddannelsesmæssige og faglige formål. Kan producere en klar,
velkonstrueret og detaljeret tekst om komplekse emner, herunder udvise
kontrol over brugen af strukturelle mønstre, forbindere og sammenhængs-
skabende sproglige midler.
Selvstændig sprogbruger B2 Kan forstå hovedpunkterne i en kompleks tekst om både konkrete og abstrak-
te emner, herunder faglige diskussioner inden for et for ham/hende kendt
fagområde. Kan indgå i samtaler med et så flydende og spontant sprog, at
samtaler med modersmålstalende ikke bliver anstrengende for nogen af
parterne. Kan udtrykke sig klar og detaljeret om en bred vifte af emner samt
forklare et synspunkt om et aktuelt emne ved at gøre rede for fordele og
ulemper ved forskellige valgmuligheder.
B1 Kan forstå hovedpunkterne i en klar, normal fremstilling om velkendte emner,
man regelmæssigt støder på i forbindelse med arbejde, skole, fritidsaktivite-
ter osv. Kan klare de fleste af de situationer, som normalt opstår under rejser
i områder, hvor sproget tales. Kan producere en ukompliceret, sammen-
hængende tekst om dagligdagsemner og emner af personlig interesse. Kan
beskrive oplevelser og begivenheder, drømme, håb og ambitioner samt kort
begrunde og forklare holdninger og planer.
Basissprogbrug A2 Kan forstå sætninger og hyppigt anvendte udtryk, der omhandler forhold af
umiddelbar betydning (f.eks. meget basale informationer om personlige og
familiære forhold, indkøb, lokal geografi, beskæftigelse). Kan kommunikere i
ukomplicerede og rutineprægede situationer, der kræver en enkel og direkte
udveksling af information om velkendte og rutineprægede forhold. Kan med
enkle udtryk beskrive sider af sin baggrund, sit nærmiljø samt udtrykke sine
umiddelbare behov.
A1 Kan forstå og anvende velkendte dagligdags udtryk og meget elementære
udtryk med henblik på tilfredsstillelse af konkrete behov. Kan præsentere
sig selv og andre og kan stille og besvare spørgsmål om personlige detaljer,
såsom hvor han/hun bor, folk han/hun kender, og ting, som han/hun er i
besiddelse af. Kan indgå i en enkel samtale forudsat, at den anden person
taler langsomt og tydeligt og er indstillet på at hjælpe.

36. God praksis i den beskæftigelsesrettede danskundervisning
36 / 40
Bilag 3
– Trepartsaftalen om en mere erhvervsrettet
danskuddannelse, 2016
Den ændrede lovgivning har bl.a. til formål at udmønte
trepartsaftalerne mellem regering og arbejdsmarke­
dets parter, der blev indgået i marts 2016 om styrket
integration på virksomheder og arbejdsmarkedet. En
del af aftalerne vedrører danskuddannelserne for
voksne udlændinge. Der blev aftalt følgende:
For mange flygtninge og familiesammenførte går vejen
til arbejdsmarkedet via både virksomhedsrettet indsats
og sprogundervisning. Det er derfor ikke en forudsæt­
ning, at den enkelte flygtning kan sproget, før vedkom­
mende kommer ud på arbejdsmarkedet. Det er vigtigt,
at sprogundervisningen og den virksomhedsrettede
indsats koordineres, så danskkundskaber i højere grad
anvendes i virksomhedens praksis og samtidig bidra­
ger til, at flygtninge og familiesammenførte hurtigere
kommer i beskæftigelse. Samtidig skal undervisningen
kunne tilrettelægges, så der tages højde for variationen
i krav til sprogkundskaber inde for forskellige fag­
områder. Regeringen og arbejdsmarkedets parter er
derfor enige om, at:
Danskundervisning i den
virksomhedsrettede indsats
Danskundervisningen skal understøtte den virksom­
hedsrettede indsats, og flygtninge skal i videst muligt
omfang arbejde og forsørge sig selv. Kommunen har
ansvaret for danskundervisningen, og det skal sikres, at
undervisningen tilrettelægges fleksibelt og blandt andet
kan foregå uden for arbejdstiden, og i det hele taget
­indpasses i forhold til flygtningens beskæftigelse, del­
tagelse i virksomhedsrettede tilbud mv. Der iværksættes
en analyse med henblik på at afdække, om der i praksis
er barrierer for flygtninges deltagelse i virksomheds­
rettede tilbud mv. i den måde, undervisningen tilrette­
lægges på i dag.
Danskundervisningens indhold
Danskundervisningens indhold og tilrettelæggelse
moderniseres og gøres mere arbejdsmarkedsrettet, så
flygtninge og familiesammenførte får de nødvendige
almene og faglige danskkundskaber, der understøtter de
grundlæggende sproglige krav i job og samtidig så vidt
muligt tager højde for, at flygtningene vil skulle vare­
tage mange forskellige jobfunktioner. Samtidig er det
­væsentligt for integrationen, at flygtningen også tilegner
sig sproglige kompetencer, der giver grundlag for at
deltage bredt i det danske samfund.
Virksomheder som udbyder
Større virksomheder, der ansætter flygtninge og fami­
liesammenførte enten ordinært, i virksomhedspraktik,
løntilskud eller andre oplæringsstillinger skal have
mulighed for selv at organisere og etablere dansk­
undervisningen på arbejdspladsen. Pengene til dansk­
undervisning skal følge den enkelte flygtning.
Kvalitetskrav
Danskundervisning på virksomhederne skal leve op til
en række krav om kvalitet, opfølgning, tilrettelæggelse
i forhold til den enkeltes forudsætninger og behov mv.
Der skal derfor fastsættes nærmere regler i dansk­
uddannelsesloven herom. Arbejdsmarkedets parter vil
blive hørt i forbindelse med eventuelle ændringer heraf.
Undervisningen skal fortsat sigte mod sprogtest og de
afsluttende danskprøver.
Progression og fravær
Samtidig skal der sikres større progression og
­tilstræbes mindre fravær på danskuddannelsen, så
­kursisterne i højere grad gennemfører de enkelte
­moduler og består de afsluttende danskprøver.

37. God praksis i den beskæftigelsesrettede danskundervisning
37 / 40
Bilag 4
– Topartsaftalen ”Bedre rammer for at
modtage og integrere flygtninge”, 2016
Regeringen og KL indgik i marts 2016 en toparts­aftale,
der ligger i forlængelse af trepartsaftalen og som
yderligere udmønter aftalerne om øget beskæftigel­
sesindsats i integrationsindsatsen, som blev aftalt i
trepartsaftalerne. Der blev aftalt følgende om styr­
kelse af den erhvervsrettede danskuddannelse:
Erhvervsrettet danskuddannelse
Gode danskkundskaber er afgørende for at kunne begå
sig i det danske samfund og på arbejdsmarkedet. Kom­
munerne yder en stor indsats med at tilbyde danskud­
dannelse til nytilkomne i dag. Regeringen og KL er enige
om, at der er brug for et styrket erhvervsrettet fokus i
danskuddannelsen for at understøtte en bedre integra­
tion på de danske arbejdspladser. Det gøres bl.a. ved
oprettelsen af forløb med turbodansk, ved at pengene til
danskuddannelse kan følge den enkelte og ved at inte­
grere danskuddannelse i de virksomhedsrettede tilbud.
Regeringen og KL er desuden enige om, at danskud­
dannelsen ikke må ske på bekostning af de nytilkomnes
mulighed for at deltage på arbejdsmarkedet.
Regeringen og KL er enige om en række tiltag, der styr­
ker den erhvervsrettede danskuddannelse:
Turbodansk i overgangsfasen
Der skal være et styrket fokus på intensiv danskundervis­
ning i overgangsfasen. Der udarbejdes en fælles basis­
standardpakke for danskundervisning, som skal tilbydes
alle nye flygtninge i overgangsfasen. Derudover standardi­
seres timetallet i alle asylcentre, således at den enkelte
i gennemsnit modtager undervisning 25 timer ugentligt.
Målet er at fremme en hurtig integration ved at tilbyde
intensiv dansk inden overgangen til en kommune.
Beskæftigelsesrettet danskuddannelse
Danskundervisningen skal give sprogkundskaber, som
er anvendelige på arbejdsmarkedet, hvilket fx kan ske
ved anvendelse af sprogpraktik og ved at integrere
­virksomhedsbesøg, oplæg fra aktører på beskæftigel­
sesområdet mv. i undervisningen.
Målrettet finansiering af danskundervisning
Finansieringen af danskuddannelse til voksne udlæn­
dinge skal i højere grad tilskynde, både at sprogcentrene
sikrer, at kursisterne gennemfører undervisningen og
består en afsluttende danskprøve, og at undervisningen
bliver rettet mod arbejdsmarkedet. Modultakstfinan­
sieringen omlægges, således at den sluttakst, sprog­
centrene får udbetalt, når en kursist har bestået en
modultest eller en prøve, forøges sammenlignet med i
dag. Samtidig gives der mulighed for, at taksterne kan
differentieres med henblik på at sikre sprogcentrenes
incitamenter til at understøtte et samlet virksomheds­
rettet forløb for den enkelte kursist. Der vil eksempelvis
kunne fastsættes særskilte takster for udlændinge, der
er i virksomhedsrettede tilbud eller i beskæftigelse
Virksomhedsorganiseret danskundervisning
Der etableres bedre muligheder for, at danskunder­
visningen kan foregå på virksomhederne. Det kan ske
ved, at en virksomhed indgår aftale med en udbyder af
danskundervisning om at organisere undervisningen på
arbejdspladsen. Der skal samtidig være mulighed for,
at større virksomheder selv kan organisere og etablere
danskundervisningen på virksomheden med udgangs­
punkt i, at pengene til danskundervisning følger den
enkelte udlænding. Regeringen vil på baggrund af oven­
stående analyser og efter drøftelse med KL fremlægge
forslag til en model herfor med henblik på fremsættelse
af lovforslag i efteråret 2016.
Analyse af danskuddannelse
Der iværksættes en analyse af danskuddannelserne.
Den skal bl.a. afdække hvilke barrierer, der er i prak­
sis for, at flygtninge kan deltage i virksomhedsrettede
tilbud. Den skal endvidere fokuseres mod yderligere
muligheder for at fremme virksomhedsorganiseret
danskundervisning og en fleksibel tilrettelæggelse af
undervisningen – uanset om den foregår på virksom­
heden eller sprogcentret – i forhold til virksomheds­
rettede tilbud og ordinær beskæftigelse.
Kortlægning af god praksis – idékatalog
Parallelt med ovenstående analyse nedsættes en
arbejds­gruppe, der skal udarbejde et inspirationskatalog
med eksempler på god praksis for virksomhedsfor­
lagt danskundervisning og fleksibel tilrettelæggelse af
danskundervisningen, så den – uanset om den foregår
på virksomheden eller sprogcenteret – tilpasses den
virksomhedsrettede indsats og ordinær beskæftigelse.
Der skal samtidig kortlægges god praksis for samarbej­
de mellem jobcentre og sprogcentre. Inspirationskata­
loget skal kunne anvendes af kommunerne i forbindelse
med tilrettelæggelsen af driften, tilsyn og eventuelle
kommende udbud.

38. God praksis i den beskæftigelsesrettede danskundervisning
38 / 40

39. God praksis i den beskæftigelsesrettede danskundervisning
39 / 40

40. God praksis i den beskæftigelsesrettede danskundervisning
40 / 40www.uim.dk