JobUpdate_metoderapport_2014

- som beskriver metoder til kompetenceudvikling og
motivation af indsatte langt fra arbejdsmarkedet
En rapport om
JobUpdate
Et samarbejde mellem JobCare A/S og Statsfængslet ved Sdr. Omme

- som beskriver metoder til kompetenceudvikling og
motivation af indsatte langt fra arbejdsmarkedet

2
Finansieret af:
Udgiver:
Arbejdsmarkedsstyrelsen
Statsfængslet ved Sdr. Omme
Udarbejdet af: Kriminolog Anne Okkels Birk
Cand.scient.soc Nanna Kornerup Nielsen
Medvirkende i udarbejdelsen: Fængselsinspektør Anne Marie Heckscher
Direktør JobCare A/S Betty Pedersen
Socialfaglig konsulent Elise Andersen
Socialfaglig konsulent Birte Møberg
Socialfaglig konsulent Helle Buchvaldt
Tidl. virksomhedskonsulent John Olsen
Beskæftigelsesleder Ove Holm Hansen
Behandlingskonsulent Helle Riisberg
Billedmateriale: Shutterstock
Tryk: De Grafiske Fag, Statsfængslet i Nyborg
For mere information kontakt: Anne Marie Heckscher, fængselsinspektør i
Statsfængslet ved Sdr. Omme.
Besøg JobUpdate på www.jobupdate.org

3
Indholdsfortegnelse
Forord ........................................................................................................................................5
Ledelsesresumé.........................................................................................................................9
1. Indledning ............................................................................................................................11
2. Grundlæggende tankegang ................................................................................................14
3. Organiseringen af JobUpdate ............................................................................................19
4. Visitation og målgruppe.....................................................................................................21
5. Samarbejdet med den indsatte .........................................................................................27
6. Samarbejde i fængslet og med jobcenteret i hjemkommune ........................................38
7. JobUpdate set i forhold til kriminologisk teori ................................................................43
8. Eventuel implementering ..................................................................................................50
9. Kildefortegnelse ..................................................................................................................52
Bilag 1. Eksempel på vurderingsskema fra JobUpdate........................................................54

5
Forord
Den rapport, som du nu sidder med, er vores beskrivelse af Projekt
JobUpdate, sådan som projektet har formet og udviklet sig gennem de
seneste 5 år.
Vi er blevet klogere undervejs, men har holdt fast i den helt grundlæggende
præmis for projektet – at tage os af de indsatte, der er længst væk fra
arbejdsmarked og uddannelse for at skaffe dem tilbage på sporet. Ikke fordi
vi har villet gøre det så svært som muligt for os selv og de indsatte, men
fordi vi synes, at behovet her er størst og dermed den potentielle succes
mere betydningsfuld.
Vi ved, at arbejde og uddannelse er vigtige faktorer for at forhindre recidiv og dermed nye ofre for
kriminalitet, så hvis Projekt JobUpdate kan skaffe flere indsatte i arbejde og uddannelse, så medvirker
vi til at opfylde kriminalforsorgens mål om at begrænse kriminaliteten i samfundet.
Vi har også holdt fast i, at projektet skal evalueres og bedømmes så validt som muligt af uafhængige
og højt kvalificerede forskere, så vi kan se, om vores indsats virker, og om vi når de mål, som vi har
ønsket. Rockwool Fondens Forskningsenhed er derfor en central samarbejdspartner i projektet, og
kan vi påvise positiv effekt af indsatsen, kan der være grundlag for at udvide til andre dele af
kriminalforsorgen.
Evalueringen forudsætter imidlertid en klar beskrivelse af indsatsen og den anvendte metode. Denne
rapport skulle gerne skaffe denne klarhed og give inspiration til andre, som måtte have interesse for
projektet.
Tak til rapportens forfattere, til de involverede indsatte for deres engagement og vilje til forandring,
til JobUpdate, medarbejderne i Statsfængslet ved Sdr. Omme og Rockwool Fondens Forskningsenhed
for en stor og engageret arbejdsindsats.
Tak også til de kommuner, der har været en uvurderlig del af projektet, og hvor det har vist sig, at
samarbejde på tværs af sektorerne giver resultater, som vi alle kan være tilfredse med.
Sdr. Omme den 21. juli 2014
Anne Marie Heckscher
Fængselsinspektør

7
En tak fra JobUpdate
Vi vil gerne sige tak til personalet i Statsfængslet ved Sdr. Omme for modtagelse og
medvirken til at projekt JobUpdate kunne gennemføres. En tak skal også lyde til
fængselsinspektør Anne Marie Heckscher for støtte og anbefaling af projektet i fængslet og i
Kriminalforsorgen.
De 5 metodeudviklingskommuner: København, Billund, Herning, Skive og Holstebro vil vi
også gerne sige en tak til. De muliggjorde, at vi hurtigt fik afdækket muligheder og
begrænsninger lovgivningsmæssigt på området. Også et tak skal der lyde til virksomhederne,
der har åbnet op for praktik, lærepladser og arbejde til indsatte.
Sidst men ikke mindst, en særlig tak til Helle Riisberg og Ove Holm Hansen, der har været
vores faste kontaktpersoner i ledelsen. De har været vores døråbner i fængslet og bakket op
om de nye metoder JobUpdate har indført.
Tak til alle samarbejdspartnere i projektforløbet!
Juni 2014
– På vegne af JobUpdate.
Elise Andersen
Socialfaglig konsulent

9
Ledelsesresumé
Denne rapport dokumenterer metoder anvendt i projektet JobUpdate på Statsfængslet ved Sdr.
Omme og beskriver den tankegang, der ligger bag metoderne (programteori). JobUpdate vil blive
effektevalueret af Rockwoolfondens Forskningsenhed og denne rapport skal gøre det muligt at
anvende og implementere JobUpdates metoder, hvis effektevalueringen viser positive resultater.
Disse resultater vil ligge klar i 2016.
Projektet fokuserer på fængselsafsonere, der er længst væk fra arbejdsmarkedet og sigter på at flere
udvikler kompetencer og kommer i uddannelse eller beskæftigelse. Tanken er, at dette skal føre til
mindre kriminalitet, enten fordi den indsatte har opnået tilknytning til arbejdsmarkedet
/uddannelsessystemet eller fordi den indsattes forhold til arbejdsmarkedet er tættere på at blive
afklaret1.
Det særlige ved JobUpdate kan beskrives som følger:
1) At der er et målrettet fokus på den indsattes relation til arbejdsmarkedet og
uddannelsessystemet, kombineret med et helhedssyn på borgeren. JobUpdate identificerer
barrierer for at komme i stabil beskæftigelse og samarbejder med andre aktører om at
reducere disse barrierer.
2) At der tages udgangspunkt i den indsattes ønsker og motivation i øjenhøjde; at borgeren
støttes i at formulere sine ønsker og gennem mere eller mindre blid konfrontation2 i at
omforme dem ud fra en gennemførlig og realistisk plan.
3) At der satses på borgere, som ikke selv har ressourcer til at forbedre deres situation og at
borgere, der selv har ressourcerne sorteres fra.
4) At JobUpdate hverken er en del af fængslet eller jobcenteret og dermed ikke har myndighed
til at træffe afgørelser. Samtidig kan JobUpdate bistå både kommunen og fængslet i deres
opgaveløsning – og indsatte i sin livssituation.
5) At det er frivilligt at deltage i indsatsen, og at det opfattes som et tilbud.
Projektet kan forventes at have andre effekter end dem, der ville opstå, hvis fængslet ansatte det
samme antal ekstra årsværk (fuldtidsstillinger).
Projektet kan desuden forventes at have positiv effekt for de kommuner, hvis borgere deltager i
projektet. En del af borgerne er velkendte i jobcentrene og for andre af kommunernes afdelinger
blandt andet, fordi de indsatte ofte har komplekse problemer og ikke har struktur eller overskud til
at leve op til kommunens krav. I nogle tilfælde har kontakten mellem kommune og borger været
særdeles negativ, og for kommunen kan det derfor være en stor fordel og en lettelse i arbejdet, hvis
borgeren kan blive afklaret under opholdet i fængslet.
1
Med afklaret menes ikke det tidligere anvendte udtryk fra beskæftigelseslovgivningen, men i stedet at
personens kompetencer og situation er vurderet i forhold til mulighederne for at indtræde på arbejdsmarkedet
eller komme i uddannelse.
2
Her ment ud fra Revstedts metode og teori. Læs mere om dette på side 27 og 28.

11
1. Indledning
Hensigten med denne rapport er at beskrive de metoder, der er udviklet i projektet JobUpdate på
Statsfængslet ved Sdr. Omme i den første projektperiode 2011-2013, hvor projektet herefter er
blevet sat i drift. Dette omhandler dels borgerrettede metoder, dels metoder, der vedrører det
interne og eksterne samarbejde.
JobUpdate gennemføres i samarbejde mellem den private konsulentvirksomhed JobCare A/S og
Statsfængslet ved Sdr. Omme. JobUpdate begyndte en projektperiode med at etablere et samarbejde
med 5 kommuner: København, Billund, Herning, Skive og Holstebro. Projektets medarbejdere
samarbejder nu stort set med alle kommuner, som har en indsat tilknyttet JobUpdates forløb.
JobUpdate er fysisk placeret centralt på fængslets grund i en skurvogn ved siden af fængslets skole.
Der er bevilget ressourcer til projektet ad tre omgange:
1. marts 2009 - 31. december 2010, finansieret af Arbejdsmarkedsstyrelsen
1. januar 2011 – 31. december 2013, finansieret af Arbejdsmarkedsstyrelsen via puljen
”Udvikling af den sociale indsats på det rummelige arbejdsmarked”
1. januar 2014 – 31. december 2016, her er projektet sat i drift finansieret af
Kriminalforsorgen
De første 1 1/2 år fokuserede JobUpdate på at iværksætte praktik uden for fængslet; men
erfaringerne viste, at mange indsatte i målgruppen ikke kunne deltage heri. Derfor har JobUpdate
siden januar 2011 også etableret udviklingsforløb internt i fængslet for at øge den indsattes tilknytning
til uddannelsessystemet og den indsattes arbejdsmarkedsparathed på fængslets egne arbejdspladser.
Projektets indhold og formål
Formålet med JobUpdate er at forbedre beskæftigelse og uddannelse for de indsatte, der er længst
væk fra arbejdsmarkedet. Det skal ske ved, at afsoningen anvendes aktivt til afklaring og beskæftigelse.
Ved at forbedre beskæftigelsen er det tanken, at kriminaliteten mindskes. Herudover er formålet
med projektet at ændre fokus på fængslets arbejdspladser fra en klassisk fængselstankegang om at
beskæftige indsatte for at undgå lediggang til i højere grad at udvikle indsattes muligheder for at begå
sig på en arbejdsplads. Et tredje formål er at udvikle samarbejdet mellem fængsel og jobcentre i
retning af at skabe et aktivt udviklingsforløb, der retter sig mod at komme på arbejdsmarkedet, f.eks.
via uddannelse. Endelig drejer projektet sig om at udvikle perspektivet på afsoningen, så dette i
højere grad involverer den indsattes ressourcer og dennes muligheder efter afsoning. Ved at
introducere en ekstern aktør bliver det muligt at åbne fængslet og dets arbejdspladser op mod
arbejdsmarkedet.
Målgruppens situation kan f.eks. være kendetegnet af:
Dårlig skolegang
Mangel på uddannelse
Ringe kendskab og tilknytning til arbejdsmarkedet og til uddannelsessystemet på grund af
sociale og helbredsmæssige forhold
Overførselsindkomst inden afsoning

12
Langtidsfravær fra arbejdsmarkedet (eks. grundet ledighed/afsoningstid)
Brancheskift f.eks. i forbindelse med dårligt helbred
Tidligere kriminalitet og fængselsophold
Projektets metoder er tidligere beskrevet som følger:
Individuelle samtaler med henblik på at afdække den indsattes ressourcer og barrierer i
forhold til beskæftigelse og uddannelse samt at motivere til udvikling af kompetencer.
At anvende den indsattes beskæftigelsestilbud som en træningsbane for at komme i
uddannelse og ud på arbejdsmarkedet.
Virksomhedspraktik
Tværfagligt samarbejde internt i fængslet med afsæt i den indsattes handleplan således, at der
er sammenhæng i de forskellige tiltag, der sker for den indsatte.
Samarbejde med jobcentret i hjemkommunen om den enkelte indsattes jobplan. Hvad skete
der inden afsoningen? Hvad kan der tages fat på under afsoning og efter løsladelse?
Skriftlig redegørelse over den indsattes forløb til videre brug i jobcentret.
Om afdækningen af metoder
JobUpdates metoder er afdækket ved hjælp af:
Interview med tidligere og nuværende medarbejdere i JobUpdate
Interview med nuværende medarbejdere på statsfængslet ved Sdr. Omme
Tidligere udarbejdet viden om projektet
Gennemgang af sager samt statistisk materiale
Litteraturstudier
I afdækningen er de metoder og tankegange, der anvendes i JobUpdate, sat ind i en programteori. En
programteori kan f.eks. udarbejdes over en aktivitet eller indsats som JobUpdate, der gennemføres
over for en specifik gruppe (f.eks. ledige), og hvor man har kendskab til målgruppens primære
problemmekanismer, der kan betegnes som generaliserbare3 kendetegn for udfordringer for
målgruppen i forhold til at blive selvforsørgende. Formålet med programteorien er at sikre
sammenhæng mellem en indsats og de overordnede målsætninger. Programteorien er i rapporten
anskueliggjort i skemaform, hvor JobUpdates aktiviteter– jf. nedenfor - i venstre kolonne er
beskrevet (”tiltag”) og yderste højre kolonne forklarer hvilken effekt, som tiltaget tænkes at have
over for målgruppen. Effekten er angivet som delmål, der muliggør de overordnede mål for
JobUpdate som tilbud.
3
Der kan være risici forbundet med at generalisere, da det kan stigmatisere en målgruppe. Men det indgående
kendskab til målgruppen gør det også muligt at målrette en indsats bedst muligt. Dog er det vigtigt at påpege, at
en individuelt tilpasning altid må være udgangspunktet for et forløb som JobUpdates. Kendetegnene er udledt af
JobUpdates statistik bank, men også fra JobCares erfaringsgrundlag med aktiveringsforløb for udsatte borgere.
Indsats i JobUpdate Problemmekanismer/
Barrierer
Virksomme mekanismer Delmål
Tiltag, eksempel:
Motiverende samtaler
Eksempel:
Uengageret og uansvarlig
Eksempel:
Motivation og engagement
Eksempel:
Tager ansvar og fortsætter
kompetenceudviklings-
forløbet

13
Mellem kasserne indsats og delmål (effekt) beskrives, hvad der sker, og hvad en indsats udløser af
virksomme mekanismer. For at de virksomme mekanismer kan blive udløst, er det afgørende, at de
nødvendige moderatorer (forudsætninger og kontekster) er til stede. Endelig er JobUpdates metoder
sammenholdt med aktuel viden fra kriminologisk forskning.
Det skal nævnes, at forfatterne bag rapporten ikke er uvildige i forhold til JobUpdate: den ene af
forfatterne er ansat i JobCare, som står for indsatsen på Sdr. Omme Statsfængsel, mens den anden
dels er opvokset på statsfængslet, dels har arbejdet i Kriminalforsorgen tidligere. Der er imidlertid
ikke tale om en evaluering af JobUpdate, hvorfor kendskabet har været en styrke snarere end et
problem.
Rapportens struktur
Rapporten indeholder i afsnit 2 en beskrivelse af den grundlæggende tankegang bag arbejdet i
JobUpdate på tværs af indsatsens forskellige aktiviteter: For det første forestillingerne om målgruppen
og dennes situation; for det andet forestillingerne om interventionen, og hvordan den virker, og for
det tredje argumenter for, hvorfor situationen efter interventionen er bedre. Afsnit 3 beskriver
JobUpdates organisering og dennes betydning for interventionen, mens afsnit 4 redegør for visitation
og målgruppe. Afsnit 5 omhandler samarbejdet med den indsatte, det vil sige relationsarbejdet,
afklaringsforløbet og processen omkring løsladelse. Afsnit 6 beskriver samarbejdet med andre i og
uden for fængslet om den indsatte, mens afsnit 7 sammenholder JobUpdate med kriminologisk teori.
Afsnit 8 giver råd til implementering, og i afsnit 9 findes en liste over anvendte kilder. I Bilag 1 findes
et eksempel på JobUpdates vurderingsskema.

14
2. Grundlæggende tankegang
Dette afsnit introducerer til den grundlæggende tankegang i JobUpdate – det vil sige, at den giver de
mest generelle dele af programteorien, mens mere konkrete dele findes i de følgende afsnit.
JobUpdates tankegang stemmer ofte overens med Per Revstedts motivationsteori (2004) – en teori,
som også er præsenteret og anvendt på seminarer i JobCare, hvor medarbejderne oplevede en klar
genkendelse af, at Revstedt beskriver det, som JobCare arbejder efter. Derfor bliver der nogle gange
refereret til Revstedt i det følgende; men indsatsen er også inspireret af andre socialfaglige værktøjer.
En programteori beskriver, hvordan de, der gennemfører en indsats (et program) forestiller sig, at de
skal opnå deres resultater. Programteorier skal ifølge Forskningscenter for Evaluering (2011)
indeholde en beskrivelse af programmets målgruppe, aktiviteter, forventede resultater, virksomme
mekanismer og moderatorer.
De virksomme mekanismer er de ting, der får programmet til at virke, mens moderatorerne er de
betingelser, der skal være til stede for, at dette lykkes. For eksempel er ild den virksomme
mekanisme, der får krudt til at eksplodere. Samtidig er det nødvendigt, at krudtet er tørt, og at der
er ilt til stede; de to forhold er moderatorer.
Derudover mener Hansen og Vedung (2005), at det er væsentligt at beskrive disse tre forhold:
1) Hvorfor befinder den indsatte sig i den nuværende situation, og hvorfor bliver han fastholdt
dér? (situationsteori)
2) Hvorfor og hvordan JobUpdate kan ændre den indsattes situation til en ny og anderledes
situation? (Interventionsteori)
3) Hvorfor den ændrede situation er bedre end den foregående? (normativ teori)
Målgruppen og den indsattes situation (situationsteori)
JobUpdate fokuserer på personer, der både er fængslet og er langt fra arbejdsmarkedet; dvs.
personer, der er blandt de mindst ressourcestærke i fængslerne. Der er brug for en særlig indsats for
denne gruppe, da de har få ressourcer til at håndtere deres situation, og da fængselsopholdet stiller
dem endnu dårligere end før både mht. job og kriminalitet. Der er endnu et hul på cv’et, og der er rig
mulighed for at udvide sit kriminelle netværk og blive yderligere påvirket med kriminelle normer.
Samtidig giver fængslingen en chance for at hjælpe denne gruppe, som i deres liv uden for murene
ofte har meget lidt struktur på deres tilværelse
og/eller har et problematisk forhold til
myndighederne. Mange formår ikke at leve op til
de krav, de bliver stillet i forbindelse med
aktivering, f.eks. virksomhedspraktik. De mister
deres kontanthjælp og bliver derfor ”nødt til” at
leve af kriminalitet.
Mange af de indsatte stoler ikke på ”systemet”,
f.eks. kommunen, fængslet og de folk, der arbejder
i ”systemet”. Mange er meget ustabile i deres
fremmøde.

15
En indsat i målgruppen har mange gange skullet beskrive sit liv og sin situation for en sagsbehandler
og har nogle af gangene oplevet, at sagsbehandleren havde meget lidt tid, ikke var forberedt til
mødet, eller at der efterfølgende ikke skete det, den indsatte forventede. Det giver en mistillid til, at
system-sagsbehandleren har et reelt ønske om at hjælpe dem.
Alligevel er der ikke grund til at opgive håbet, ifølge tankegangen hos JobUpdate. Enhver har en
positiv indre udviklingskerne, og langt de fleste har mulighed for et konstruktivt og meningsfuldt liv og
kan via uddannelse eller praktik blive en del af fællesskabet på arbejdsmarkedet.
Der er dog også indsatte, som ikke har ressourcerne til at være i uddannelsessystemet eller på
arbejdsmarkedet. Ofte vil de heller ikke have ressourcer til at gennemgå en traditionel afklaring af
kompetencer uden for fængslet, da de ikke har tilstrækkelig struktur på deres hverdag. De er ustabile
i fremmøde og indsats, og derfor kommer mange forløb ikke i gang eller stopper hurtigt. Disse
indsatte har en ny mulighed for at få hjælp i fængslet, da hverdagen inden for automatisk er lagt i faste
rammer. JobUpdates rolle er at nå så langt som muligt i afklaring af kompetencer, så den indsatte
forhåbentlig uden for murene kan få sin arbejdsevne udviklet, få stabil forsørgelse og derved mulighed
for et kriminalitets frit liv.
Ifølge JobUpdates tankegang er en af grundene til nogle af de indsattes situation, at de mangler et
realistisk forhold til egne evner. Det kan vise sig i alt for høje eller alt for lave forventninger til, hvad
de er i stand til at gøre og opnå på arbejdsmarkedet. De urealistiske forventninger gør, at de gang på
gang løber panden mod en mur og får forstærket en manglende tiltro til sig selv. Nogle indsatte har
ikke oplevet succes i uddannelsessystemet og har aldrig været på arbejdsmarkedet, hvorfor de derfor
ikke har fået de succesoplevelser, som en gennemført uddannelse eller et arbejde kan give. Derfor
ser de ofte førtidspension som deres eneste mulighed her i livet.
En almindelig ting er, at en indsat ”tilpasser sig”, det vil sige retter ind efter ønsker og krav udefra,
selvom han egentlig ikke kan eller ønsker at gøre det, der ligger i ønsket eller kravet. En tilpasning vil
altid ende med en ”fiasko”, når den indsatte ikke længere kan opretholde facaden. Derfor er det
vigtigt som konsulent at være opmærksom på risikoen for tilpasning og at bruge en evt. ”fiasko” til at
nå videre i arbejdet med den indsatte, f.eks. ved at finde ud af, hvad han i virkeligheden ønsker og vil.
Når der sker en positiv udvikling, kan en indsat have stærke forsvarsmekanismer mod forandring,
som forhindrer, at han kan opnå succes. Når en indsatte ”fejler”, skal det derfor ses som et udtryk
for, at en forandring er i gang og ikke som en fiasko. Et tilbagefald kan ses som en forsvarsmekanisme
og en ubevidst afprøvning af de medarbejdere, der hjælper den indsatte: ”Er de der reelt for mig eller
ej?”.
Der er også andre forsvarsmekanismer, indsatte ubevidst kan bruge til at holde medarbejdere på
afstand. Det kan være splitting (at spille medarbejdere ud mod hinanden eller at sætte flere i gang på
samme tid), aggressiv fremtoning, apati, ”at holde hof”, at smigre mv. Det kan skyldes, at mange kan
have angst for forandring eller for at indgå i relationen.
JobUpdates klienter er som nævnt mennesker, som ikke selv har ressourcerne til at opnå en tættere
tilknytning til uddannelsessystemet/arbejdsmarkedet eller til at blive jobafklaret uden for murene.
Tanken i JobUpdate er, at de kan opnå et godt liv med konstruktive valg; men at de har brug for
støtte udefra for overhovedet at få motivationen og styrken til det.

16
JobUpdates tilgang (interventionsteori)
JobUpdates intervention over for den enkelte indsatte drejer sig om:
At skabe en relation, der gør det muligt 1) at nå igennem til hans ønske om at være en del af
normalsamfundet, 2) at skabe håb og en tro på, at dette kan lade sig gøre samt 3) uden
fordomme at lytte til og arbejde med hans ønsker og derigennem skabe realistiske, holdbare
muligheder
At etablere arbejdsprøvning / praktik i eller uden for fængslet
At lette introduktionen til arbejdspladsen/-rne og hjælpe den indsatte til at forstå
spillereglerne dér
Der er flere forudsætninger for, at interventionen kan lykkes.
1. En første forudsætning er, at de rigtige personer blandt de indsatte udvælges til
interventionen. Ellers kommer gode resultater ikke af JobUpdates indsats; men af at
personen kan klare sig selv. Hvis for velfungerende afsonere kommer ind i JobUpdate, er der
andre med større behov, som går glip af hjælpen.
Fra den indsattes side er det afgørende, at han får tilstrækkelig tillid til JobUpdate til, at han
kan se reelt på sin egen situation og egne muligheder. En første forudsætning for at opnå
dette er, at der ikke er andre dagsordener på spil – at forholdet til JobUpdate ikke spiller ind
f.eks. på hans mulighed for udgang eller på hans økonomiske situation. Der er i forvejen stor
risiko for tilpasning; hvis den indsatte sad over for en medarbejder, der også havde
indflydelse på afgørelser om hans afsoning eller økonomi, ville muligheden for et samarbejde
om hans fremtid få et grundskud fra starten. Derfor har det afgørende betydning for
interventionen, at JobUpdate hverken er en del af fængslet / Kriminalforsorgen eller af
kommunen. Det gælder særligt for de indsatte, der har brug for en længere intervention end
den, der er mulighed for under fængslingen. Organiseringen gør, at en indsat vil kunne være
ærlig over for JobUpdate, f.eks. om ikke at være færdig med kriminalitet, i stedet for at skulle
spille skuespil for ikke at miste udgang. Det giver også mulighed for evt. i en senere afsoning
at tage næste skridt på vejen mod arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet til et liv uden
kriminalitet.
2. En anden forudsætning er, at forsvarsmekanismer håndteres konstruktivt. I JobUpdates
tankegang er tilbagefald eller andre former for ”fiasko” udtryk for, at en forandring er i gang
eller for, at der er sket en misforståelse i interventionen. De bør også håndteres på den
måde, så et tilbagefald eller sygdom lige før en stor begivenhed bliver udnyttet som en chance
”Jeg oplever mange gange, at der har været et rimeligt forløb, men så sker der noget. Enten kommer
de på EM [arrestafdelingen, på grund af disciplinære forhold] eller de bliver overført. Det er deres
sanktionsmåde i Kriminalforsorgen. Det er tre skridt frem og et tilbage – det er fordi han [den
indsatte] er bange for det nye. Jeg ser det også med løsladelse, de er så bange før de skal ud, så bliver
de syge. Det er vigtigt, at vi ser at tre skridt frem og et tilbage, stadig er to skridt frem”

17
for at gå videre i udviklingen. Her giver både fængslets og det kommunale systems rammer
udfordringer, da handlinger, der ikke er i overensstemmelse med normerne i de to systemer
tolkes som forseelser, der skal straffes. Organiseringen af JobUpdate giver trods disse
udfordringer et frirum for at tale om tilbagefald mv. på en anden måde samt mulighed for at
forsøge at påvirke fængslets og kommunens afgørelser i en retning, der er fordelagtig for den
indsattes udvikling (så længe det er inden for reglerne).
3. Den sidste forudsætning for interventionen er JobUpdate-konsulenten selv. Han eller hun
skal have og bevare troen på den indsattes positive indre kerne4 og være i stand til at møde
både nye og gamle klienter med den tro. Konsulenten vil ofte opleve ”nederlag”, når en
indsat har tilbagefald, eller hvis det viser sig, at han har tilpasset sig i stedet for egentlig at
være i udvikling. Her er det afgørende, at medarbejderen ikke tager dette på sig som noget,
han / hun har ansvar for, men i stedet husker, at op- og nedture er en naturlig del af
udviklingsprocessen. Troen på den positive indre kerne er her en beskyttelse i sig selv for
konsulenten, ligesom det at se klientens forsvar mod forandring er et råb om hjælp, og
derved er tilbagefaldet et positivt tegn. Det er altså væsentligt at se tilbagefald eller negative
reaktioner som tegn på en positiv udvikling, som man selv som fagperson er med til at skabe.
Denne tilgang kan det under alle omstændigheder være en udfordring at bevare; men det ville
være endnu sværere, hvis JobUpdate var organiseret som en del af fængslet. Hvis
konsulenterne var indlemmet i den almindelige kultur gennem personalemøder, fælles it-
system mv., ville det være vanskeligere at undgå at blive smittet af det menneskesyn, der
præger mange fængselsansatte efter en række år. Forskning har vist, at det restriktive miljø i
fængsler og en hverdag, der fokuserer på problemer og begrænsninger, gør det svært for
fængselspersonale at se menneskers potentiale (Jørgensen m. fl. 2012, side 94). Netop den
evne er afgørende for JobUpdates konsulenter.
En særlig barriere for, at JobUpdates intervention kan lykkes, er økonomi. Mange indsatte / løsladte
har ikke økonomisk incitament til at komme ind på arbejdsmarkedet. Kontanthjælpsreformen
betyder, at en løsladt, der er klar til uddannelse modtager ca. 5.000 kroner mindre end en, der er
længere fra arbejdsmarkedet. Der er mange gode grunde til forskellen; men en negativ konsekvens
er, at mange ikke har incitament til at bringe sig tættere på uddannelse og arbejde.
Hertil kommer, at mange indsatte har stor gæld til det offentlige på grund af blandt andet
sagsomkostninger, og inddrivelsen af denne er blevet særdeles effektiv efter, at Skat overtog
restanceinddrivelsen fra 2005. Det er ikke unormalt at have gæld på nogle hundrede tusinde kroner
til det offentlige, og da Skat kan foretage lønindeholdelse, er der ikke incitament til at få et legalt
arbejde. Situationen bliver ikke bedre af, at en del indsatte har vænnet sig til et stort forbrug og har
ikke erfaring med at lægge og holde et budget.
4
En positive indre kerne er termer fra Revstedts tese om, at der i alle mennesker findes et potentiale, der kan
vækkes og udvikles. Den positive kerne kan beskrives helt enkelt som den grundlæggende motivation hos
ethvert menneske om at leve et så konstruktivt og meningsfuldt liv som muligt. Denne grundlæggende tanke
fører til, at konsulenterne som ’motivationsarbejdere’ altid kan have håb om en forandring hos den indsatte og
ikke bliver udbrændte.

18
JobUpdate kan ikke ændre på disse barrierer, men kan i interventionen fokusere på de andre fordele,
der er ved at være på arbejdsmarkedet, f.eks. at få mening i tilværelsen, selvrespekt, kollegaer og
sammenhold.
Begrundelser for at den nye situation er bedre (normativ teori)
JobUpdates arbejde hviler på en antagelse om, at det er bedst for det enkelte menneske at leve i
normalsamfundet uden kriminalitet herunder at være en del af arbejdsmarkedet. For indsatte, der
ikke er i stand til at komme i fleksjob eller uddannelse, er antagelsen, at det vil være bedre at opnå
denne afklaring, herunder at hjemkommunen kan bruge denne viden i forhold til indkomstgrundlag.
Den offentlige beskæftigelsespolitik og kriminalforsorgsfaglige indsats hviler på samme antagelse; men
derudover viser data, at folk, der har begået kriminalitet, dør tidligere og har dårligere chancer for at
opnå et parforhold eller familieliv (Nilsson & Estrada 2009). Endelig kan skyld- og skamfølelse i
forhold til familie, samfundet eller egne normer give dårligere livskvalitet.

19
3. Organiseringen af JobUpdate
JobUpdate er organiseret som et eksternt tilbud i Statsfængslet ved Sdr. Omme, som er en del af
Kriminalforsorgen. Tilbuddet er etableret i samarbejde mellem fængslet (projektejer) og
konsulentfirmaet JobCare A/S, som er leverandør til fængslet. Fængslet varetager projektledelsen,
mens metodeudviklingen og udviklingsforløbene varetages af JobCare. Projektet er fra januar 2014 sat
i drift i Statsfængsel ved Sdr. Omme, idet Direktoratet for Kriminalforsorgen har finansieret projektet
til og med 31. december 2016.
Tre socialfaglige konsulenter ansat ved JobCare udgør arbejdsgruppen i JobUpdate. De er placeret i
en skurvogn, der ligger tæt på fængslets afdelinger og værksteder. De tre konsulenter har adgang til
både afdelinger og værksteder, men ikke til fængslets it-systemer. Der er nedsat en projektgruppe
bestående af arbejdsgruppen, direktøren fra JobCare samt – som repræsentanter for projektejer - to
centralt placerede repræsentanter fra Statsfængslet ved Sdr. Omme.
Betydning for relationen til den indsatte
I forhold til den indsatte har det afgørende betydning, at JobUpdate ikke er en del af hverken fængslet
eller kommunen. Som nævnt i afsnit 2 er JobUpdates konsulenter ikke med til at træffe afgørelser om
den indsattes forhold i eller efter fængslet. Det betyder, at andre dagsordener ikke får plads i
relationen mellem JobUpdate og den indsatte. Det giver et frirum for den indsatte, og det fjerner en
del af risikoen for tilpasning, det vil sige at den indsatte forsøger at leve op til forventninger, som han
i virkeligheden ikke er i stand til eller interesseret i at opfylde.
For konsulenten har det også stor betydning at være ekstern. Det kan til tider være i forhold
vidensdeling; men organiseringen betyder, at konsulenten ikke tager Kriminalforsorgens almindelige
tankegang og praksis på sig. Konsulenten bliver ikke socialiseret til fængslets normer og forventninger
til de indsatte på den måde, som de øvrige ansatte vil blive – noget, som har afgørende betydning for
at kunne møde den enkelte indsatte med et fordomsfrit og åbent sind.
Organiseringen kan give vanskeligheder, når en JobUpdate-konsulent ikke får besked om ting, der har
betydning for sagsbehandlingen og kontakten til den indsatte – f.eks. at han er blevet overført til et
andet fængsel. Den manglende adgang til it-systemet gør, at de ansatte må være ekstra opsøgende for
at få del i informationer. Indtrykket er dog, at det ekstra benarbejde langt opvejes af effekten på
relationen til den indsatte.
Betydning for relationen til fængslets medarbejdere og for samarbejdet
Uden fængslets medarbejdere på afdelinger og arbejdspladser ville JobUpdate ikke have en tilgang af
indsatte. Det er socialrådgivere, betjente og værkmestre, der sender indsatte videre til det eksterne
tilbud. Både når de indsatte skal henvises til JobUpdate og undervejs i et indsatsforløb er samarbejdet
med fængslets ansatte afgørende for succes. Det giver behov for god information og videndeling.
”Psykologisk tror jeg, at det betyder noget for dem at blive taget ud af de rutiner, som der er i et fængsel
og får påført noget andet (…). Jeg er måske mere kulturmæssigt lig den arbejdsgiver, som de kan
komme ud til”

20
Samtidig er netop information og videndeling en tand vanskeligere end internt mellem medarbejderne
i hhv. JobUpdate og i fængslet. JobUpdate er som nævnt ikke på Kriminalforsorgens it-system og
deltager heller ikke i almindelige personale- og morgenmøder. Derfor har konsulenterne brug for at
være opsøgende; generelt for at JobUpdate skal være i de ansattes bevidsthed og konkret i forhold til
forløbet under den enkelte indsattes afsoning. Det er derudover en løbende opgave for JobUpdates
konsulenter at holde sig informeret om ny lovgivning, nye procedurer og nye muligheder i fængslet.
Ved opstarten af projektet var der behov for at vise fængslets ansatte, at JobUpdate var et ekstra og
nyt tilbud med særlig arbejdsmarkedsekspertise. Det var nødvendigt at gøre det klart, at JobUpdate
ikke overtog andres (særligt socialrådgivernes) opgaver samt at vise, hvordan konsulenterne havde
særlig ekspertise og kunne tilbyde noget, der ikke lå inden for fængslets ramme. Der kan til stadighed
være brug for at tydeliggøre samarbejdet og rollefordelingen; men JobUpdates konsulenter oplever,
at der er skabt en meget positiv relation mellem fængslet og JobUpdate, og at fængslets medarbejdere
efter indkøringsperioden er blevet meget opmærksomme på JobUpdate som et ekstra tilbud.
Samtidig opleves det også, at ferieperioder mv. har indvirkning på visitationen til JobUpdate.
I det daglige er det i høj grad konsulenternes almindelige kontakt til fængslets ansatte, der skaber
information om JobUpdate. Når konsulenterne er på besøg på afdelinger eller værksteder, er der dels
anledning til at hilse på evt. nye medarbejdere, dels mulighed for at spørge til nye indsatte og
overveje, om de er relevante for projektet eller ej. Der er desuden information til fængslets ansatte
på hjemmesiden www.jobupdate.org og på en uddelt dvd.
Det er en fordel for indsattes forløb hos JobUpdate, at de kommer i kontakt med tilbuddet så tidligt
som muligt. Derfor er det en fordel, at JobUpdate er tilknyttet modtageafdelingen i fængslet fra
forsommeren 2014.
”Nogle gange er det – Nå, men han er blevet overflyttet – og vi får intet at vide. Nogle er bedre til det
end andre, men vi bruger lang tid på at indhente informationer, fordi vi er eksterne. Det er ikke i ond
mening, at det ikke bliver kommunikeret til os, måske har kontaktpersonen tjenestefri, og den der
udskriver ham tænker ikke over at det er en JobUpdate-sag”

21
4. Visitation og målgruppe
En vanskelig opgave i mange tilbud til socialt udsatte er visitationen: At sørge for at tilbuddet gives til
de rigtige, og at disse motiveres til at bruge det. Et klassisk problem i socialt arbejde er, at det er
meget let at komme til at ”skumme fløden” og at give tilbuddet til de personer, der har et vist behov,
men samtidig er så velfungerende, at de godt kunne klare sig uden tilbuddet. Ved at ”skumme fløden”
kan man som sagsbehandler få flere succesoplevelser og som tilbud/projekt få en tilsyneladende høj
succesrate. Derudover kan de indsatte, der har mest brug for projektet, have sværere ved
umiddelbart at gøre brug af det end indsatte, der er mere ressourcestærke og hurtigere benytter sig
af tilbuddet om støtte.
Derfor er frasortering af indsatte, der ikke hører til i projektet, en kerneopgave. Dette afsnit
beskriver visitation, målgruppe, og hvordan man søger at undgå at ”skumme fløden”.
Visitation til projektet
Den første visitation sker på afdelinger eller arbejdspladser i fængslet, hvor fængslets medarbejdere
med tiden har lært at se, hvem der er relevante for JobUpdate og visitere dem til projektet. Der er
dog forskel på afdelinger og medarbejdere i forhold til, hvor mange indsatte, de sender videre.
JobUpdates midtvejsevaluering viste, at alle instanser, der har kontakt med de indsatte, bør kunne
visitere til projektet. Det er meget forskelligt, hvor og over for hvem den indsatte viser, at han er
åben over for en afklaring i forhold til arbejdsmarkedet. Relevant fængselspersonale er derfor:
Socialrådgivere
Fængselsbetjente og kontaktpersoner
Værkstedsledere og medarbejdere
Behandlere
Skolelærere
Arbejdsformidlingen
Sygeplejersker
Vejledere
Det er især socialrådgiverne, fængselsbetjentene og vejlederne, som sender indsatte til projektet. De
har en detaljeret viden om den enkelte indsatte og er i deres arbejdsfunktioner ansvarlige for
koordinering af handleplansarbejdet. Særligt for socialrådgiverne gælder det, at de har et socialfagligt
fokus og en viden, der er meget anvendelig i arbejdet med den enkelte indsatte. For betjentene
gælder, at de møder indsatte på alle tider af døgnet og kan derfor få et meget personligt kendskab til
den enkelte.
I praksis er der forskel på, hvor mange indsatte de enkelte afdelinger henviser, og det kan være
personafhængigt, hvor mange socialrådgiverne finder relevante for JobUpdate. I en periode sad der en
JobUpdate konsulent på en afdeling, hvilket gav en naturlig større andel herfra. Der er dog også
fordele ved JobUpdates nuværende placering i en skurvogn ved siden af skolen. Stedet ligger midt i
fængslet, og JobUpdate kan derfor ikke opfattes som at være reserveret til én afdelings brugere, som
det måske kunne være tilfældet før. Derudover kan det have været en fordel i startfasen at være i en
’neutral’ skurvogn snarere end i en almindelig fængselsbygning.

22
Målgruppen
JobUpdates målgruppe er de indsatte, som er længst væk fra arbejdsmarkedet, hvilket kan dække
over:
At være vurderet aktivitetsparat før fængslingen (tidligere matchgruppe 2 og 3)
At modtage kontanthjælp (herunder at være sanktioneret for manglende fremmøde til
aktivering)
At mangle arbejdsmarkedserfaring eller at have været lang tid væk fra arbejdsmarkedet, f.eks.
på grund af misbrug, sociale problemer, psykiske problemer og/eller fysiske problemer.
At mangle erfaring med uddannelse (eller at påbegynde, men ikke gennemføre uddannelse)
Tidligere kriminalitet og fængselsophold.
JobUpdates konsulenter beskriver de indsatte, som at de ofte har komplekse problemstillinger, der
skal håndteres ved afklaring og beskæftigelse. De mangler uddannelse, blandt andet på grund af
nederlag i skolen eller hyppige skoleskift. Ofte har de mange års kriminalitet bag sig og er præget af
kriminel tankegang og adfærd. For nogle stammer kriminaliteten og de kriminelle normer fra deres
omgangskreds i ungdomsårene; for andre startede dette endnu tidligere. Indtrykket er, at mange
kommer fra familier på offentlig forsørgelse, hvor der ikke er normer for at tage en uddannelse eller
have et arbejde. Typisk har de indsatte et urealistisk selvbillede, hvor de enten ser sig selv som
dårligere eller bedre fungerende, end de i realiteten er. De indsatte har et ønske om forandring,
selvom deres motivation i forhold til at få ordinært arbejde (eller tiltro til at det kan lade sig gøre)
kan være svingende.
Frasortering af indsatte
Den egentlige vurdering af, om JobUpdate er det rette tilbud for den indsatte, foretages af
JobUpdates konsulenter. Fra fængslets side kan det være bedre at visitere én for meget end én for
lidt, da de fængselsansatte ikke har den præcise sagkundskab til at vurdere relevansen. En sag, der
kunne være svær at afgøre, var en indsat, der havde siddet i fængsel i i alt mere end 15 år, men som
trods alt havde en uddannelse. Personen viste sig at være relevant for JobUpdate, da han havde behov
for hjælp udefra til at ændre sit liv. Dette var imidlertid ikke enkelt for fængslets ansatte at vurdere.
En vigtig opgave er som nævnt at sortere indsatte fra, så det er de rigtige, der kommer i forløb hos
JobUpdate. Indsatte, der er vant til at begå sig på arbejdsmarkedet, er uden for JobUpdates
”Motivationen kan flyve afsted igen (…). Dér hvor den indsatte er klar, der skal man smede, for det er
dér, at de kan se meningen. Dér de reflekterer. Så kan det være de falder lidt tilbage og så skubber de
en lidt væk. Så må man vise, når man arbejder med de demotiverede, at motivatoren også griber fat
om dem og at man ikke giver op. Her siger vi, at det kan godt være at han tog en pibe hash, men
måske er det en måde at reagere på forandringerne – men så er det op på hesten igen”
”De indsatte som er med i JobUpdate er vældig interesseret i at blive afklaret. Det er positivt og
værkmestrene kan mærke det. Er det fordi de får ekstra opmærksomhed, mere omsorg og at nogen
kerer sig? – det kan være svært at sige”

23
målgruppe. Det samme gælder indsatte, der er selv har ressourcer til at opsøge relevante job-,
praktik- eller uddannelsestilbud. Det kan være fristende at sige, at indsatte, der har overskud til selv
at henvende sig til JobUpdate, er uden for målgruppen. Samtidig ville det være en grov forsimpling, da
en indsat kan have energien til at opsøge hjælp uden nødvendigvis at have et realistisk forhold til sine
egne muligheder eller overskuddet til at gennemføre et forløb uden ekstra støtte.
Indsatte, der selv henvender sig, men som er uden for målgruppen, får nogle gange en kort snak med
en konsulent og lidt vejledning, men kommer ikke til at deltage i projektet og bliver ikke registreret
som klient. De velfungerende indsatte henvises til fængslets normale tilbud, herunder de nye
uddannelsesvejledere.
Konsulenterne kan nævne eksempler på indsatte, der har været for velfungerende til at høre til
målgruppen; men det er få personer, og det er klart undtagelser. Her kan f.eks. være tale om
indsatte, der bortset fra deres kriminalitet var velfungerende før afsoningen, men som har haft en
meget lang dom eller andre problemstillinger. Det kan være vanskeligt i første omgang at se om disse
indsatte reelt hører til under JobUpdate eller ej.
En anden gruppe, der er noget vanskeligere at sortere fra, er indsatte, der reelt ikke er motiverede
for forandring. En indsat kan på afdelingen give indtryk af at være motiveret for en forandring (mere
eller mindre bevidst) og giver et positivt indtryk til behandlingen under dække af udgang og
prøveløsladelse. Da JobUpdate ikke har indflydelse på sagsbehandlingen, er det muligt at afdække
denne mangel på motivation i samtalerne.
Som nævnt i afsnit 2 regnes ingen indsatte som uden muligheder; ved en kort afsoning eller et kort
ophold i åbent fængsel sætter tiden imidlertid grænser for det arbejde, JobUpdate kan nå. Dertil
kommer, at en del indsatte har andre problemstillinger, der skal tages hånd om.
Det kan tage tid at spore sig ind på målgruppen, både for nye konsulenter i JobUpdate og for
fængslets ansatte. Derfor gennemgås de visiterede sager sammen af JobUpdates konsulenter på
onsdagsmøder.
Opstarten hos JobUpdate
Opstarten af sagen hos JobUpdate kan sammenfattes i fem punkter:
1. Sagen visiteres fra modtageafdelingen eller fra andre ansatte i fængslet
2. JobUpdate indhenter handleplan og stamdata på den afdeling, hvor den indsatte hører til
3. JobUpdate skriver til kontaktperson og socialrådgiver på afdelingen og informerer om,
hvilken konsulent i JobUpdate, der håndterer sagen, og beder samtidig om deltagelse i et
handleplansmøde
4. JobUpdate indkalder den indsatte til samtale, hvor der underskrives samtykkeerklæring og
udfyldes startregistrering
”De indsatte kan ikke være for dårlige til at komme her, men de kan være for dårlige til at
JobUpdate kan nå langt med dem. Dette kan skyldes svære problemstillinger, hvor de f.eks. skal til
behandlingsafdelingen først eller at JobUpdate får kontakt til en indsat for sent, hvor der f.eks. er 2 -
4 uger til løsladelse. Tiden er en vigtig faktor”

24
5. Samtalen bruges til at screene den indsattes status i forhold til skolegang, uddannelse,
beskæftigelse, helbred (både fysisk og psykisk), misbrug, familieforhold, økonomi,
kompetencer og fremtidige ønsker i forhold til arbejde og uddannelse
Visiterede indsatte
Dette afsnit indeholder statistik om de indsatte, der er blevet visiteret til og registreret hos
JobUpdate. Dette indebærer, at de indsatte har været igennem de fem trin, som er nævnt ovenfor,
men ikke nødvendigvis, at der er etableret en egentlig indsats. F.eks. kan en registreret indsat have
brug for behandling inden JobUpdate skal se på hans beskæftigelsessituation. I det tilfælde vil
JobUpdate jævnligt følge op på den indsattes situation og på, om det er tid til en JobUpdate-indsats.
Nogle gange bliver en indsat løsladt eller overført til andet fængsel, inden det bliver tilfældet. Den
indsatte vil så være start-registreret i JobUpdate, men vil være registeret som ikke at have haft et
egentligt forløb.
I projektperioden 1. januar 2011 – 31. december 2013 (hvor JobUpdate var støttet af midler fra den
tidligere Arbejdsmarkedsstyrelse) er 376 indsatte blevet start- og slut-registreret hos JobUpdate. Det
vil sige, at de er visiteret til projektet, vurderet til at høre til JobUpdates målgruppe, og at deres
forløb er gennemført og afsluttet, eller forløbet er afsluttet uden, at der er gennemført en egentlig
indsats. Indsatte, hvis forløb er fortsat ind i 2014, indgår ikke i disse data.
Af de 376 indsatte er 233 (63%) registreret som at have haft et egentligt forløb hos JobUpdate. 139
indsatte (37%) er registreret som ikke at have opnået et forløb eller som at være blevet afvist
undervejs. De indsatte, som opnåede et forløb, er først og fremmest blevet afklaret i fængslet (75%),
men 20% har dog haft praktik uden for fængslet og 5% begge dele.
Tabel 1. Visiterede indsatte fordelt på, om de opnåede forløb.
Visiterede indsatte Antal Procent I alt
Indsatte med forløb:
Afklaring i fængslet 175 75% 233 indsatte
= 63%Praktik 46 20%
Begge 12 5%
Indsatte uden forløb
Afvist 5 4% 139 indsatte
= 37%Ikke opnået forløb 134 96%
Visiterede i alt 372
Indsatte, der ikke opnåede forløb, kan f.eks. være blevet overflyttet til andet fængsel eller til pension,
men der er også indsatte, som er afsluttet på grund af manglende motivation. Nogle indsatte er,
selvom de ikke er registreret til at have et forløb, afsluttet til jobcenter.
Undervejs i projektperioden er der efter aftale mellem Rockwoolfondens Forskningsenhed, fængslet
og JobUpdate sket ændringer i den måde, ”opnået forløb” er registreret på. Derfor har nogle af de
indsatte, der nedenfor står som ”ikke opnået forløb” i realiteten været gennem et afklaringsforløb.
Derfor er ’opnået forløb’ ikke anvendt videre i denne rapport.

25
De indsatte, der blev visiteret til JobUpdate kan beskrives som følger:
62% var flergangsafsonere.
De fleste havde en straflængde på mellem syv måneder og fire år (i alt 68%). 26% havde forholdsvis
korte domme på op til seks måneder.
83% af de indsatte angav at have et misbrug af alkohol eller stoffer ved startregistreringen. Der var
ikke nogen forskel at se på indsatte, der opnåede forløb (82% med misbrug) eller ikke opnåede forløb
(84%).
70% af de visiterede havde fysiske og/eller psykiske helbredsproblemer, der har været så væsentlige,
at de er blevet taget med i startregistreringen. Her kan også være tale om helbredsmæssige
problemer, som ikke af omverdenen eller af en læge ville blive betragtet som væsentlige. De er taget
med, hvis de var relevante for den indsattes (oplevelse af sit) forhold til arbejdsmarked og
uddannelse. 29% af de indsatte havde ingen helbredsmæssige problemer.
Tabel 2. Visiterede indsatte fordelt på helbredssituation
Ingen
helbredsproblemer
Med helbredsproblemer Vides
Ikke
I alt
Antal
Procent
af alle
Begge Fysisk Psykisk
Procent af
alle
visiterede
I alt
/ procent
af
visiterede
109 29% 99 101 59 70% 4 372
10% af alle visiterede indsatte havde aldrig haft et job, og for 12% var der ikke registreret oplysninger
om ansættelsesforhold.
72% af de visiterede indsatte var inden indsættelsen på kontanthjælp, sygedagpenge eller dagpenge;
langt størstedelen (239 ud af 266) var på kontanthjælp. 8% havde ingen indkomst inden indsættelsen,
3% var i fleksjob, på førtidspension eller anden pension og 16% havde lønindkomst, SU, elevløn eller
indtægt fra selvstændig virksomhed.
83% af de visiterede havde gæld, og 9% var ikke klar over, om de havde gæld. 52% af de visiterede var
singler, og der var flere singler end ikke-singler, der opnåede forløb. 33% af visiterede havde børn.
Aldersmæssigt var spændet fra 18 til 62 år. Halvdelen var under 30 år.
90% af de visiterede havde dansk statsborgerskab.
58% af de visiterede havde afgangsbevis fra 9. eller 10. klasse og 21% havde bevis for gymnasie-,
erhvervs- eller videregående uddannelse. Omvendt havde 42% ikke et afgangsbevis fra folkeskole og
blandt dem var 19% (af alle visiterede) ikke nået frem til 9. klasse.
Opsummerende viser statistikken, at de visiterede indsatte i høj grad svarer til den målgruppe, der
var tiltænkt projektet. Går man bag om tallene er indtrykket, at der også efter visitation ind i

26
projektet sker der en frasortering af indsatte, der ikke tilhører målgruppen. På grund af ændringerne i
registreringerne er det dog ikke muligt at konkludere dette entydigt.
Ud over denne frasortering er der et forventeligt frafald, som har at gøre med disciplinære forhold,
manglende motivation eller, formentlig, for kort afsoning i Sdr. Omme til at en egentlig indsats kan
gennemføres.

27
5. Samarbejdet med den indsatte
Konsulenternes samarbejde med den enkelte indsatte er kerneprocessen i JobUpdates indsats.
Samarbejdet drejer sig især om individuelle afklarings- og motivationssamtaler for at afdække den
indsattes ressourcer og barrierer i forhold til beskæftigelse og uddannelse - samt for at motivere i
forhold til at lave en forandring.
Relationsarbejdet
De enkelte konsulenter i JobUpdate bruger forskellige metoder i mødet med den indsatte, og det er
også forskelligt, hvilke ord og begreber de anvender til at beskrive deres tilgang. Fundamentet for
alles interaktion med de indsatte er dog den grundlæggende tankegang, som er beskrevet i afsnit 2:
Den grundlæggende tro på den indsattes positive indre kerne og den vikarierende tro5 på
den indsatte, også ved tilbagefald. Når man har fået den indsattes tillid, kan man skubbe dem
videre ud i nye opgaver.
Den individuelle tilgang, hvor der tages udgangspunkt i den enkeltes drømme og håb for
fremtiden, og der dermed skabes mening i et liv uden kriminalitet.
Det socialfaglige helhedssyn, forstået som at JobUpdate forholder sig til, om der er andre
forhold, der har betydning for den indsattes relation til arbejdsmarkedet, f.eks. manglende
uddannelse, familieforhold eller misbrug
Det forhold, at JobUpdate hverken er en del af fængslet eller kommunen.
Specialiseringen, idet JobUpdate ikke selv tager sig af andre områder end dem, der har med
arbejdsmarkedsforhold at gøre.
I praksis benytter den enkelte konsulent sig af de metoder, som han eller hun har oplevet succes med
i sit arbejdsliv og uddannelse. Særligt er det forskelligt, hvordan konsulenterne konfronterer indsatte
med manglende realisme eller med kriminelle normer. Flere af JobUpdates konsulenter referer til Per
Revstedt, der har en forståelse af forandring som en proces, der ikke er lineær. Forandring ses som
en proces, der går op og ned, hvor tilbagefald er en naturlig del heraf. Hvis en indsat får et tilbagefald,
er det vigtigt at have fokus på den udvikling, som har været, de fremskridt, der er sket og at ’få den
indsatte op på hesten igen’. Tre skridt frem og et skridt tilbage er stadig to skridt frem. Revstedt er
ligeledes fortaler for at være konfronterende for at sætte skub i en udviklingsproces og være
vedholdende. Hvor en konsulent er direkte i sin konfrontation, foretager en anden en stærk, men for
den indsatte næppe synlig styring af samtalen, så vedkommende selv møder paradokset eller
inkonsistensen. Det kan f.eks. ske ved at motivere den indsatte til at søge oplysninger om den
5
JobUpdate arbejder på baggrund af det vikarierende tro ud fra psykiateren Johan Cullbergs termer. Det
betyder, at JobUpdate tror på at den indsatte, kan udvikle sig og ændre sit liv. Denne tankegang ligger tæt op ad
Søren Kierkegaards tese om, at mennesker i krise flytter sig mentalt, når nogen tror på dem.
”Jeg har haft en god relation til alle. Jeg tænker meget på, at det er et andet menneske som mig. Et
menneske er unikt og jeg vil forholde mig til ham, som jeg vil gøre til borgmesteren, så jeg gør ingen
forskel. Derefter lytter jeg mig ind til, hvad det er, der gør, at du gerne vil det her. Hvad kan vi gøre
sammen”

28
uddannelse, han ønsker og derigennem konstatere, at det ikke er realistisk at opnå den. Konsulenten
har støttet den indsatte, bevaret hans tillid og skabt grundlag for den videre proces. Samtidig med at
konfrontation anvendes som værktøj, anvender JobUpdates konsulenter også en vikarierende tro -
også nævnt som vedholdende tro på den indsatte, som er vigtig.
En del af tilgangen er at lade være med at anse den indsatte som kriminel. Kriminaliteten inddrages
kun, hvis den er relevant for at påpege og afklare realkompetencer, som kan videreføres til en
uddannelse og herved det legale arbejdsmarked.
Paradokser og inkonsistenser vil ofte være at finde i de indsattes beretninger; men dette ses ikke som
en hindring for arbejdet – snarere som en kilde til information og som en barriere at arbejde med. En
kerneopgave er derfor gennem kompetenceafdækningen også at omforme urealistiske forventninger
og vurderinger af egen situation, evner og muligheder. Nogle konsulenter i JobUpdate bruger
narrativer; en anden metode er at strukturere samtalen om spørgsmålene i JobUpdates
startregistrering.
En situation kan være indsatte f.eks. foregiver på afdelingen, at han gerne vil det ene og det andet,
men når den indsatte kommer til
JobUpdate, finder de frem til, at
vedkommende er et helt andet sted
personligt, end hvad denne havde
foregivet i handleplanen. I Revstedts
termer kan dette betegnes, som en
kontaktrebus6. I det hele taget
oplever konsulenterne, at de
indsatte ofte har opbygget en facade
for f.eks. at legitimere deres liv og
livstil for dem selv. Det er derfor,
som en konsulent påpeger vigtigt, at
være konfronterende i de afklarende
6
En kontaktrebus betegner det, at den indsatte ubevidst afprøver relationen med negativ kontakt, som kan
foregå på mange forskellige måder f.eks. undlader at komme til møder, reagerer aggressivt mv. Revstedt mener,
at dette bunder i en mistillid til, at man som fagperson reelt har en interesse i den enkelte person.
”Der var en ung mand, jeg mødte ham [på værksted i fængslet]. Jeg fik ramt ham på noget
konfronterende. Jeg sagde, du er ikke færdig med kriminalitet, er du? Han var ikke kommet ind at sidde
for det, han havde lavet mest af; han begyndte at reflektere over det, han havde gang i. [...] Han ønskede
ikke at arbejde med afdelingen, for der skulle han foregive at være i gang med en resocialisering. Hvad
der stod i handleplanen stemte ikke overens med hvor han var. Jeg er jo ikke en myndighed, det er en
styrke, at vi ikke er det. Jeg har ikke indflydelse på udgang og prøve”
”Mit indtryk er, at de indsatte er ok med dommen. De er altid uskyldige i de to første samtaler. Facade-
snakken er fordi de er flove”

29
samtaler og ikke stryge med hårene. ”Du er ikke færdig med kriminalitet, er du? ” sådan kunne en
konfrontation fra en JobUpdate konsulent lyde. Det essentielle er at bryde en mulig barriere, men
også at skabe refleksion hos den indsatte. I JobUpdate har de ressourcerne og tiden til gennem
dialogen at få fokus på beskæftigelse/uddannelse, og ved hjælp af den aktivt lyttende tilgang at nå ind
bag en mulig facade.
Barrierer og virksomme mekanismer for relationsdannelsen kan opstilles som følger:
Moderatorer (forudsætninger, som skal være til stede):
For at konsulenten kan skabe relationen som nævnt ovenfor, er det nødvendigt, at han eller hun har
evne og vilje til:
At møde den indsatte hvor han er i sit liv samt i forhold til arbejdsmarkedet og kriminalitet
At lytte til og tale med den indsatte uden at dømme hans udtalelser og ønsker
At have en vikarierende tro på den indsatte
Barrierer
Relationsdannelse
vha. afklarings – og
motivationssamtaler
Uengageret og uansvarlig Motivation og engagement Tager ansvar og
fortsætter udviklingen
afklaringsforløbet
Præget af kriminel
tankegang og adfærd
Anvisning af nye veje at gå og
værktøjer
Skaber et alternativ til
den kriminelle levevej
Manglende tiltro til egne
evner og håb
Håb og tiltro Fortsætter
udviklingen i forløbet
Urealistiske forventninger
eller ingen drømme for
fremtiden
Forventningsafklaring og
refleksion om fremtiden
Afklaring om
uddannelse eller job
Manglende viden om
uddannelses- og
arbejdsmuligheder
Indsigt i egen arbejdsevne og
muligheder i
uddannelsessystemet/på
arbejdsmarkedet
Opnår afklaring
Manglende overblik og
planer for fremtiden
Den indsatte oplever, at der
er en plan og struktur
Får overblik og papirer på
afklaringen, noget at komme
videre med
Manglende retning, ansvar
og forståelse af
konsekvens
Den indsatte får øje på sin
egen udvikling og en
fornemmelse af sammenhæng
mellem indsats og resultater
Oplever sig som
mønsterbrydere
Psykiske lidelser og
sårbarheder
Indsigt i psykiske barrierer
og betydning for et arbejdsliv
Opnår forståelse for
behov
Fysiske skavanker Indsigt i fysisk formåen ift. et
arbejdsliv
Helbredsmæssig afklaring

30
At bevare tiltroen til indsatte – både den aktuelle indsatte og indsatte som gruppe
Ikke at lade sig skræmme af en indsat persons adfærd eller tidligere kriminalitet
At håndtere og tage hånd om egne reaktioner i arbejdet, herunder hvis eller når konsulenten
tager en afsoners ’fiasko’ på sig.
Andre forudsætninger er at:
Konsulenten ikke er en myndighedsperson
Det er frivilligt for den indsatte at være i et forløb hos JobUpdate, herunder at det ikke har
negative konsekvenser for en indsat (f.eks. i forhold til udgang), hvis han ikke er interesseret i
et forløb hos JobUpdate
Afklaringsprocessen
Formålet med afklaringsprocessen i JobUpdate er at vurdere den indsattes muligheder for fremtidig
forsørgelse. Det kan være ordinært arbejde, revalidering, fleksjob, ressourceforløb eller
førtidspension. Resultatet af afklaringen har betydning i forhold til valg af uddannelse, samt praktik i
virksomhed uden for fængslet og efterfølgende arbejde. Det har en motiverende effekt på den
indsatte og giver ro, når den indsatte via afklaringen finder frem til, hvad han vil og kan arbejde med
fremadrettet.
Afklaringsprocessen benyttes desuden til at træne den indsatte til at komme ud på arbejdsmarkedet.
Mange i målgruppen mangler de sociale kompetencer, der kræves for at omgås kolleger på en
arbejdsplads og har brug for at få en introduktion til, hvordan man opfører sig på en arbejdsplads. For
en indsat i målgruppen kan det være naturligt at omtale kriminalitet – også grov kriminalitet – på en
afslappet måde, som skaber en ubehagelig stemning på en arbejdsplads uden for murene. En del af de
indsatte har heller ikke en omgangskreds, der gør dem forberedt på, hvad kollegaer uden for murene
kan have af interesser, eller hvad der er comme il faut at tale om.
Ofte har den indsatte allerede været placeret på en af fængslets arbejdspladser, inden vedkommende
bliver visiteret til et JobUpdate-forløb. Dette vil dog måske ændre sig, efter JobUpdate er blevet
tilknyttet fængslets modtagelsesafdeling. Det betyder, at det er muligt at indhente oplysninger om
forløbet hos værkmester allerede inden handleplansmødet og evt. tilpasse forløbet i forhold til
branche mv. Den indsatte kan dog også sendes direkte fra modtageafdelingen til JobUpdate.
”Arbejdet kan de nemt lære, men det at begå sig, det er vigtigt at få lært. At de indsatte lærer kulturen
ude i samfundet. Vi har mange som kommer fra nogle hjem, hvor de er blevet svigtet. Det er godt, hvis
nogen kan lære dem almindelige ting (…). Det påvirker dem og det betyder noget for dem. De vil
gerne efterligne de mennesker, som de sidder sammen med og de vil gerne have en familie. Det er
godt at de får det ind i stedet for det kriminelle, så deres tanker kan gå i en anden retning. Især hvis
de ikke har haft det i deres barndom (…)”
”Nogle gange hvor det ikke lykkedes, tror jeg, at det handler om mig. Om jeg reelt har energi til at
skabe relationen (…). Mange af dem som vi har siddende er meget gode til at læse det tavse sprog.
Hvis de ikke i det første sekund mærker, at jeg er her og vil engagere mig, så lukker de ned (…)”

31
Intern værkstedsafklaring
Det er et motiv for nogle indsatte for at komme til JobUpdate, at de gerne vil have førtidspension.
Førtidspensionen bruges aktiv i JobUpdate som afsæt til en afklaring, da den indsatte skal i
arbejdsprøvning for at få tilkendt ydelsen. Den indsatte starter f.eks. med at arbejde to timer om
dagen på et af fængslets værksteder, hvor det er arbejdsgiveren, der om nødvendigt skal sende
vedkommende hjem. Nogle indsatte, som før ville have arbejdsvægret eller sygemeldt sig, finder ud af,
at der er positive ting ved at gå på arbejde. Eksempelvis går tiden hurtigere, der er et fællesskab om
arbejdet, eller de opdager kompetencer hos sig selv. Den interne arbejdsafklaring kan have en positiv
effekt på deres selvværd og på sigt få dem til at miste interessen for et liv på offentlig forsørgelse.
Derefter kan man i JobUpdate sætte dem op i tid og afklare dem på vanlig vis.
Med reformen af førtidspension og fleksjob som trådte i kraft pr. 1. januar 2013 er førtidspension
primært for personer over 40 år. Alle skal dog igennem et ressourceforløb, før førtidspension kan
overvejes. Hvis det helt åbenbart ikke tjener noget formål at forsøge at udvikle arbejdsevnen, kan
kommunen tilkende førtidspension, uden at borgeren først har været igennem et ressourceforløb
(Kilde: Beskæftigelsesministeriets hjemmeside). For begge grupper er det tydeligt, at det er blevet
væsentligt sværere at få førtidspension, og for dem under 40 år er det stort set umuligt.
Som udgangspunkt kræver JobUpdate, at den indsatte skal møde på arbejde i minimum to timer om
dagen, og at det er arbejdsgiveren, som sender vedkommende hjem, hvis han ikke kan holde til det.
Det bevirker ofte, at den indsatte efter nogen tid kan trappes op i tid, så det kan lade sig gøre at få
lavet en realistisk vurdering af hans arbejdsevne. I en del tilfælde oplever JobUpdate, at
arbejdsprøvningen resulterer i, at den indsatte får lyst til at tage en uddannelse, der kan kompensere
for hans begrænsninger i forhold til fysisk arbejde.
Opfølgning
I forbindelse med afklaringsprocessen følges der op på følgende områder på arbejdspladsen:
Hvordan den indsatte varetager sin funktion og klarer de konkrete arbejdsopgaver. Hvordan
hans arbejdstempo er, og om han er i stand til at påtage sig arbejdsopgaver af sig selv
Mødestabilitet. Om der er fravær eller sygdom, og om den indsatte møder til tiden og
overholder den aftale arbejdstid
Hvordan den indsatte evner at samarbejde med sine kollegaer, og hvordan hans sociale
kompetencer er
Om der er helbredsmæssige problemstillinger, som påvirker den indsattes arbejdsevner
Hvordan den indsatte selv samt hans værkmester oplever arbejdsindsatsen
I JobUpdate er den indsatte med til møderne. Det er handleplansmøder, hvor kontaktpersonen og
socialrådgiver fra afdelingen deltager, der kan også være ad hoc inviterede efter behov. Så er der
JobUpdates opfølgningsmøde på værkstederne sammen med værkmester under afklaring i fængslet
samt JobUpdates møder i virksomhederne udenfor. Ved møderne lægges stor vægt på den indsattes
egen oplevelse af forløbet, ligesom møderne danner grundlag for en dialog om, hvordan han kommer
videre til næste skridt. Der kan ofte være ting, der skal ændres f.eks. mødetid, typen af
arbejdsopgaver eller hensyn til helbredsmæssige begrænsninger.

32
Det er afgørende, at arbejdet er fastsat realistisk i forhold til de kompetencer og barrierer, den
indsatte har, så det er overskueligt for ham. Og det giver succes, når arbejdstid, opgaver og ansvar
kan udvides ved den næste opfølgning.
Alle opfølgningsmøder indeholder en gennemgang af den indsattes udviklingsområder, og der ses på
progressionen i forløbet.
Moderatorer for at få virkningen af en intern praktik:
Realistisk arbejdsbelastning og timetal
Mening med arbejdet for den indsatte enten ved at matche til noget, den indsatte kan lide
eller ved samtaler om at få mening fra arbejdet.
Tilpasning til andre aktiviteter for den indsatte, f.eks. behandling, skole,
behandlingsprogrammer eller lægebesøg uden for fængslet. Der kan her være brug for at
JobUpdate tager styringen mht. at sikre struktur, og at man følger op på, hvordan den
indsatte fungerer i andre aktiviteter end i den interne værkstedspraktik.
Struktur på den indsattes liv i øvrigt herunder at evt. medicin er veldoseret og bliver taget, at
kost og døgnrytme er i orden, og at den indsatte får forståelsen af, hvad kost, døgnrytme og
medicinering betyder både for arbejdsevnen og livskvaliteten.
Ekstern virksomhedspraktik
Praktik i en virksomhed uden for fængslet kan have stor betydning for den enkelte indsattes
motivation og oplevelse af at have succes som en ”normal borger”. Derfor har JobUpdate arbejdet
meget målrettet med at få så mange indsatte ud i et praktikforløb som muligt. En væsentlig hindring
for at få indsatte ud i praktik er, at deres straf skal have en vis længde, og at de skal have afsonet en
vis del af straffen, før der er mulighed for udgang til arbejde (frigang).
Hvis frigang er muligt i forhold til reglerne, går JobUpdate i gang med at finde en egnet praktikplads så
snart den indsatte er afklaret efter et forløb på fængslets interne værksteder. Praktikpladsen kan
enten ligge i fængslets nærområde, i nærheden af den indsattes bopæl eller i tilknytning til et
eventuelt pensionsophold.
Barrierer
Intern
værkstedsafklaring
Manglende uddannelse,
arbejdsmarkedserfaring
eller lang tid væk fra
arbejdsmarkedet
Værkstedsafklaring i trygge
rammer
Kendskab til normer
og regler - og får
kontakt til
uddannelsessystemet/
arbejdsmarkedet
Manglende
sociale kompetencer
Træning af sociale
kompetencer
Opnår evnen til at kunne
indgå i fagligt fællesskab
Manglende mødestabilitet Fast struktur og opfølgning i
fængslet
Optrapning af timer og bliver
stabil
Manglende viden om
kompetencer, uddannelse,
branche
Arbejdsprøvning og
vurdering af timetal
Succesoplevelser og
arbejdserfaring

33
Efter formøde med praktikvirksomheden udarbejdes praktikaftale og opfølgning, hvor
praktikperioden eventuelt kan fortsættes i hjemkommunen efter løsladelse og eventuelt med
løntilskud i en periode.
En indsat, der har været længe i det kriminelle miljø, kan f.eks. have brug for at lære, om og hvordan
han kan tale om kriminaliteten blandt kollegaerne. Her er det afgørende, at den indsatte bliver
inkluderet blandt kollegaerne, f.eks. at han kommer med til pauser og hører den almindelige
omgangstone.
Moderatorer for at den eksterne praktik virker, er:
At indsat og praktiksted er godt matchet til hinanden
At der er sket forventningsafstemning gennem et formøde og ved, at den indsatte har mødt
de folk, han især skal arbejde sammen med
At den indsatte som praktikant om nødvendigt er blevet introduceret til, om og hvordan han
kan tale om kriminalitet med kollegaerne
At den indsatte bliver integreret med kollegaerne på arbejdspladsen, særligt så praktikken
også hjælper ham til at forstå de sociale normer på arbejdspladsen
At den indsattes udvikling synliggøres for ham selv, f.eks. af en værkstedsleder, en mentor, en
virksomhedskonsulent fra fængslet o. lign. Udviklingen bør vurderes løbende i samråd med
den indsatte, så eventuelle justeringer kan foretages. Planen skal sikres løbende af den, der er
tovholder på beskæftigelsesdelen. Dvs. den der beskriver og vurderer, samt har socialfaglig
indsigt inden for beskæftigelse
7
Virksomhedspraktik kan betegnes som en virksom mekanisme i sig selv mod målet at blive afklaret og på sigt
komme i beskæftigelse.
Barrierer
Ekstern
virksomhedspraktik
Manglende
arbejdsmarkedserfaring,
uddannelse eller lang tid
væk fra arbejdsmarkedet
Virksomhedspraktik7 Kendskab til normer og
regler - og får kontakt
til uddannelsessystemet
/arbejdsmarkedet
Manglende
sociale kompetencer
Træning af sociale
kompetencer
Opnår evnen til at kunne
indgå i fagligt fællesskab
Kriminel omgangskreds Møder ikke kriminelle.
Spejler sig i almindelige
mennesker
Får en fornemmelse af
’normalitet’
Manglende succesoplevelser
med uddannelse og på
arbejdsmarkedet
Oplever at lykkedes og får
anerkendelse fra kollegaer
Oplever, at lykkes på
arbejdsmarkedet i en
virksomhedspraktik
Kriminel selvforståelse Oplever sig som ansat i
stedet for indsat
Bidrager til en sund
identitetsudvikling
Manglende tillid til egne
evner
Oplever anerkendelse fra
kollegaer
Oplever at få en chance og at
nogen ’vil mig’

34
For så vidt angår virksomheden er det nødvendigt:
At virksomheden har en praktikant fra fængslet af uegennyttig interesse, fordi de reelt ønsker
at få en indsat videre i livet. Dog kan flere virksomheder anvende samarbejdet, som et tiltag
indenfor CSR, der kan være et ”salgsargument” for medarbejderne. Det kan også have
betydning, at praktikken er gratis for virksomheden, men dette må ikke være det afgørende
for virksomheden, da det også kræver noget af den at have en praktikant.
At virksomheden klædes på til at modtage og arbejde med den indsatte, herunder skal den
have kendskab til formålet med praktikken, personen, dennes barrierer og udviklings-
potentiale, kontaktperson mv. En god måde er at holde en forsamtale, hvor man
forventningsafstemmer og vurderer kemien mellem virksomhed og indsat.
JobUpdate inviterede i starten af projektet virksomheder i nærmiljøet til informationsmøde. Det var
et behov, der tilgodeså, at virksomhederne fik kendskab til projektet. Det havde en god effekt, da
flere virksomheder meldte tilbage, at de gerne ville samarbejde. JobUpdate har i dag et godt
virksomhedsnetværk, hvilket blev etableret og udviklet bl.a. gennem dette møde.

35
Håndholdt forløb
En gruppe af JobUpdates klienter kan have brug for at være i et ”håndholdt” forløb; et forløb, hvor
det er nødvendigt med en særlig individualiseret tilrettelæggelse og som indebærer en særlig støtte
fra konsulenterne end de andre forløb. Det drejer sig om indsatte, der kan have særlige behov for
rammer og struktur f.eks. indsatte med ADHD eller lignende kognitive udfordringer, manglende
overskud og forståelse for kommunale afdelinger, kommunale normer og krav. Gennem det
håndholdte forløb skaber JobUpdate struktur i hverdagen ved bl.a. at koordinere mellem de
forskellige aktører omkring den indsatte.
Der er ikke opgjort særlig statistik for antallet af håndholdte forløb, og det er vanskeligt ud fra
startregistreringen at beskrive, hvor mange det håndholdte forløb har været relevant for. Som angivet
på side 25, havde 16% af de visiterede psykiske helbredsproblemer og yderligere 26% havde desuden
fysiske helbredsproblemer. 57 af de visiterede (15%) havde ifølge startregistreringen ADHD, og
startregistreringerne nævnte også psykiske problemer som borderline, PTSD, social fobi, depression,
angst og skizofreni.
Det håndholdte forløb indebærer dels strukturering af den indsattes tid og hverdag, dels ekstra
samarbejde med instanser internt i fængslet samt eksternt. Struktureringen handler om at gøre
hverdagen så overskuelig, at den indsatte får overskud til at indgå i et udviklende forløb. Fængslets
rutiner hjælper her. Der er ikke bare faste rammer for, hvornår den indsatte skal stå op, gå på
arbejde m.m.; der er også vækning om morgenen og andre muligheder for støtte fra personalet. Så
vidt muligt træner JobUpdate den indsatte i at fortsætte med at strukturere sin hverdag efter
opholdet i fængslet.
Det ekstra samarbejde internt og eksternt drejer sig om så vidt muligt at undgå selv de mindste
misforståelser, uoverensstemmelser eller pauser i indsatsen; situationer, som de fleste indsatte ville
kunne håndtere; men som for denne gruppe indsatte kan forhindre fremdrift eller sætte udviklingen
helt i stå.
JobUpdate koordinerer forløbene med jobcenteret i forhold til beskæftigelse, som beskrevet i denne
rapport, mens fængslet varetager de øvrige koordineringsopgaver.
”Jeg havde en ung mand, han havde nogle lidelser, kognitivt og ADHD op og ned ad væggene. Han
havde fysiske problemer og han havde meget ondt. Det handlede om at lave struktur sammen med
afdelingen. Han kunne ikke huske fra næse til mund. Han var meget stress-sårbar. Han var
gangmand, men det skulle være meget struktureret. Det handlede om at synliggøre de
problemstillinger han havde og de svære begrænsninger, de gav.
I kommunen var han et billede på en bandit, hvor han havde lagt kontanthjælpsafdelingen ned. Han
havde været meget udadreagerende i kommunen tidligere. De havde lavet en neuropsykologisk
undersøgelse på ham, ifølge den kunne han faktisk ikke bo selv”

36
I det håndholdte forløb fungerer struktureringen af hverdagen samt det ekstra samarbejde internt og
eksternt som moderatorer for indsatsen. De er forudsætninger for at man kan opnå effekt.
Overordnede moderatorer
Indsats ift.
JobUpdate
Virksomme
mekanismer
Moderatorer for det virker
Tværfagligt
samarbejde
Fælles mål om
beskæftigelsesrettede
indsats
Fælles forståelse af den
indsattes barrierer
Fælles viden om ex.
lovgivning mv.
Tæt samarbejde internt i fængsel og eksternt til jobcenter og evt.
andre aktører
Kendskab til primære kontaktpersoner og fængslets forskellige
afdelinger
Videregivelse af relevante informationer, på rette tidspunkt til rette
person
Konstant afklaring af snitflader, beføjelser og ansvarsfordeling (hvem
gør hvad, hvornår)
Opfølgning, så den der overdrager kontakten sikrer at der samles
ordentligt op.
Faglige kompetencer ift. at være til rådighed i fængslet, internt eller
eksternt
Der etableres samarbejde ved løsladelse/overdragelse jf. håndholdt
forløb, så forløbet og formål sikres.
Tæt
koordineret
samarbejdet
mellem aktører
Informationsudveksling
løbende
Overgang til løsladelse
JobUpdates rolle ved afslutningen af afklaringen og/eller ved løsladelse drejer sig først og fremmest
om koordination med jobcenter og evt. andre parter, f.eks. en virksomhed, hvor den indsatte
fortsætter sin praktik efter løsladelsen.
barrierer
Håndholdt forløb og
opgaver ift.
beskæftigelse
Manglende forståelse,
overblik og tiltro til
systemer
Skabe struktur for den
indsatte. Lave en
overskuelig plan
Overskuelig struktur for den
indsatte, så de ved, hvad de
skal hvornår og hvorfor
Svære at fastholde og
svingende motivation
Løbende sparring og
koordinering med aktører
rundt om den indsatte
forløb
Fastholdes og undgår at
opleve huller i forløb
Ustruktureret livoghverdag
uden for fængslet
Hverdagsmestring og
minerydning
Fjerne de praktiske
udfordringer der forhindrer
beskæftigelse – også efter
løsladelse
Risiko for tilbagefald til
kriminalitet
Iværksat tiltag som føres
videre ved løsladelse.
Tilknytning af mentor
Fastholdes i tiltag efter
løsladelse og undgå slip

37
En aktivitet, som JobUpdate har gode erfaringer med i forhold til de indsatte, er et fælles møde med
alle involverede parter. For den indsatte kan det skabe større tryghed at møde de kommende
samarbejdsparter i jobcenter mv. For de involverede parter kan det lette det videre forløb, at alle har
hørt hvilke aftaler der er indgået. Dette kan også gøre det lettere at undgå splitting fra den indsattes
side.
”Jeg har haft sager, hvor der kun var 14 dage tilbage af afsoning. Jeg kan godt gøre en forskel, men
det kræver at jeg kan bruge tiden på det. I sådan en sag ville jeg spørge den indsatte, hvor han havde
været arbejdsplaceret her, så kontakte værkmestre og høre om arbejde. Derefter kontakte afdelingen
og høre om hvordan de fungerede der i forhold til personale og medfanger. Så vil jeg gå ud og
undersøge mulighederne for den indsatte for at komme videre efter løsladelse i forhold til kommune,
arbejdspladser eller uddannelsessteder. Men det kræver, at jeg kan bruge al min tid på det”

38
6. Samarbejde i fængslet og med jobcenteret i hjemkommune
Samarbejde internt i fængslet
Samarbejdet med afdelinger og arbejdspladser i fængslet er afgørende for hele JobUpdates indsats.
Det gælder i forhold til:
Visitation af relevante indsatte
Vurdering af den indsattes funktion, interesser og behov (herunder for behandling)
Observation af indsatte på værksteder herunder samarbejdsevner, barrierer og
udviklingspotentiale
Observation af, hvordan indsatte i arbejdsprøvning fungerer andre steder under
prøvningsforløbet (i forhold til vurdering af om arbejdsbelastningen er passende)
Når der skal igangsættes afklarende tiltag, sker dette i samråd med den indsatte. Aktiviteterne skal
dog samtidigt afstemmes med relevante samarbejdsparter på fængslet: Socialrådgivere, værkmestre,
afdelingsledere, kontaktpersoner, skole, behandlings – og sygeafdeling osv. JobUpdate deltager efter
behov på handleplansmøder om i forhold til den enkelte indsatte.
For JobUpdate har det været højt prioriteret at få etableret et godt og velfungerende samarbejde til
fængselspersonalet herunder socialrådgiverne, da de har været de nærmeste samarbejdsparter
omkring koordinering i henhold til afsoneren. Det har også været et område, hvor der har været
sammenfaldende roller, opgaver og ansvar over for den indsatte, som man bør søge at afdække før
man igangsætter tiltag. I det daglige samarbejde har det været vigtigt at få en klar rolleafklaring og en
beskrivelse af samarbejdet - hvem skal gøre hvad og hvornår.
Beskæftigelse har altid været centralt i danske fængsler; men formålet med beskæftigelsen har i høj
grad været at undgå de problemer, der kan opstå ved kedsomhed og lediggang. Selvom resocialisering
også er et formål for beskæftigelsen, kan orden- og sikkerhedshensyn i praksis have været mere
fremtrædende. Derudover har der været fokus på indtægtsdækket virksomhed for at reducere
udgifterne ved arbejdsdriften i fængslerne. Derfor har et væsentligt formål med JobUpdate været at
ændre fokus på fængslets arbejdspladser, så indsatte i højere grad trænes til at begå sig på det
almindelige arbejdsmarked.
JobUpdates fingeraftryk på fængslets arbejdspladser handler i høj grad om at tage udgangspunkt i den
enkelte indsattes evner og situation. Traditionelt har arbejdspladserne krævet, at en indsat skulle
kunne arbejde fuld tid, ellers ville han blive afvist på arbejdspladsen. I stedet taler man nu med
afsoneren om, hvad han ville kunne starte med og trapper evt. op i tid derfra. JobUpdate har bidraget
til at gøre arbejdspladserne mere fleksible.
”Vores [JobUpdates] afsæt er at se på mulighederne på arbejdsmarkedet, barrierer og ressourcer. På
de enkelte arbejdspladser handler det om at få dem til at yde et stykke arbejde. Det er lidt, hvor
passer de ind henne. ’Ham her er sådan og sådan, han kan stå ved [en maskine]. Vi gør nogle gange
opmærksom på, at der er andre opgaver, han kan sættes på, nu han er blevet clean”

39
Fleksibiliteten betyder også ændringer ift. arbejdstid. Man har førhen kunne få et skånearbejde i
fængslet; men der ville stadig være faste mødetider fra kl.7.30 til middag. Qua JobUpdate og
medarbejdernes indsigt i den indsattes udfordringer, er det noget, som man nu er opmærksom på,
kan være en barriere for nogle.
Herudover har JobUpdate lært arbejdspladserne i højere grad at bemærke og notere sig, hvordan
den enkelte indsatte fungerer, og hvordan han udvikler sig over tid. Tidligere var der tendens til
ekstremt kortfattede beskrivelser, som en udenforstående i f.eks. et jobcenter ikke ville lære meget
af. Afrapporteringerne om de indsatte er blevet mere udførlige, f.eks. med beskrivelse af den
indsattes samarbejde med andre, hans hukommelse mv. Der er også tendens til at inddrage
forskellige personers syn på den indsattes formål og udvikling.
JobUpdates syn på forandringsprocessen har altså også smittet af på arbejdspladserne. Man forsøger
inden for fængslets rammer og regler at holde fast i den indsattes positive udvikling i stedet for at
lade et mindre tilbageskridt ødelægge hans muligheder.
”Vi [i fængslet] får en del som har forskellige psykiske problemer, tidligere var vi nok for strømlinede og
behandlede alle ens. Nu er det acceptabelt og okay at man f.eks. ikke kan arbejde i store grupper. Vi er
blevet bedre til at tilpasse arbejdet til den enkeltes indsattes behov og måden som den enkelte fungerer
bedst på. Det gjorde vi absolut ikke før - hvis man ikke kunne passe ind, så var det ens eget problem”
”Når indsatte førhen meldte sig syge, blev de isolererede. Nu spørger vi ind til, hvad er årsagen til, at
de ikke kan møde kl.8? – måske er det bedre for den enkelte til en start at møde kl.10, så kl.9 og så
kl.8? Vi er begyndt på at gå mere ind i den enkeltes problematik og se på, hvorfor han ikke agerer,
som vi forventer, at alle gør. Før var det bare ned i sygecellen og årsagen var ikke relevant. Vi taler nu
med de indsatte og værkmestre i en sygesamtale om, hvad årsagen er til fravær? Vi kan se det ikke er
sygdom. Hvad ligger der bag? Er personalet dumme? Får du en uretfærdig behandling? ”
”Derudover er der blevet et andet fokus, som indebærer at man har fjernet fokus fra produktet i
arbejdsindsatsen til den indsatte, som man vurderer på hvad kan både fysisk og psykisk. Nogle
indsatte er så arbejdssvage, forstået at de gerne vil, men ikke tør. Nogle laver nogle ting før start på
f.eks. praktik, for at undgå at komme i gang. Så kaster de skylden på systemet, at de ikke kan
komme videre i deres liv. Det kan f.eks. være at den indsatte har taget stoffer hjemme; der mener vi
nu, at den indsatte godt kan tage på arbejde. Det var bestemt ikke logisk før JobUpdate. Faktisk er
det ganske epokegørende. Vi må prøve at forstå, hvorfor den indsatte gør de ulovligheder, som han
gør. Denne adfærd er ny. Før sagde vi ”nu har du gjort det og det, og så skal du det”. Før var han
blevet spærret inde for det hele. Ikke noget arbejde eller ledsagelse uden personale”

40
Samarbejdet med jobcentret i hjemkommunen
Samarbejdet om indsatte mellem Kriminalforsorgen og kommunerne er komplekst og kan være
vanskeligt, især fordi jobcentrene i hjemkommunerne i en del tilfælde lukker indsattes sager under
afsoningen. Samtidig er både fængsel og jobcentrene forpligtet til at samarbejde særligt om
forberedelse af løsladelsen. Det beskrives, at jobcentrene er blevet mere åbne overfor at samarbejde
og gør en større indsats end tidligere. Nogle kommuner afholder møder med indsatte under
afsoning; f.eks. kommer Københavns kommunes JUVU8 til Statsfængslet ved Sdr. Omme og taler med
de enkelte indsatte. JobUpdate har også et godt samarbejde med jobcentrene om at sørge for
lægevurdering af indsatte under deres afsoning. Jobcentrene anvender JobUpdates
vurderingsskrivelser ved afgørelse af fremtidig forsørgelse. I forhold til hjemkommunen varetager
JobUpdate kontakten med sagsbehandler og jobkonsulent hos jobcentret.
For JobUpdate er det vigtigt at få etableret et samarbejde med den enkelte indsatte så tidligt i
afsoningen som muligt og samtidigt få etableret samarbejdet med jobcentret. Det gør det nemmere
at sikre, at afklaringen er fyldestgørende for kommunen og lettere at sikre at jobcentret vil støtte op
om de aftaler og tiltag,
Ofte kender jobcentrene JobUpdates klienter ganske godt, og i en del tilfælde har samarbejdet
mellem jobcentret og borger ikke fungeret godt. Nogle indsatte har f.eks. forbud mod at henvende
sig på jobcentret på grund af voldelig og truende adfærd. Mange af de indsatte har ikke kunnet
overholde krav til aktivering og har derfor ikke modtaget kontanthjælp i nogen tid. Det har ofte
været relevant, men ikke muligt for hjemkommunen at arbejdsprøve borgeren, f.eks. fordi han ikke
har tilstrækkelig struktur på sin hverdag. Derfor kan JobUpdates samarbejde med den indsatte være
en gave til jobcentret i hjemkommunen, som nu får mulighed for arbejdsprøvning i fængslets regi.
Som en del af projektet kunne JobUpdate bestille og betale for speciallægeundersøgelser, hvor det
har været nødvendigt i forhold til den samlede beskrivelse og vurdering til kommunen. Andre gange
har JobUpdate sørget for, at den indsatte kom til en speciallægeundersøgelse, som kommunen betalte
for, men som ikke har været mulig at gennemføre tidligere. Her er arbejdsmarkedserfaringen hos
JobUpdates medarbejdere også afgørende, idet medarbejderne har så godt kendskab til regler og
praksis, at de kan foreslå at få gennemført speciallægeundersøgelser, der er relevante for
arbejdsprøvningen. Igen kan det uden for fængslet være vanskeligt at sikre fremmøde, men fængslets
rammer f.eks. ledsaget udgang muliggør lægebesøget og dermed, at et vigtigt skridt i afklaringen bliver
taget.
JobUpdate udarbejder et vurderingsskema vedrørende den enkelte indsatte til jobcentret, lige som
JobUpdate ofte arrangerer, at sagen ved løsladelse bliver personligt overdraget på et møde i
8
Projekt Job og Uddannelse for Varetægtsfængslede Unge (JUVU) er et samarbejde mellem Københavns
Fængsler og Københavns Kommune (Jobcenter København Skelbækgade) finansieret af det lokale
Beskæftigelsesråd for Københavns Kommune. Projekt JUVU er med til at støtte og motivere unge
varetægtsfængslede mellem 18 og 24 år til at tage en uddannelse eller komme i arbejde efter løsladelsen (kilde:
www.JUVU.dk).

41
jobcentret helst med deltagelse af alle relevante parter. Et eksempel på et vurderingsskema findes i
Bilag 1.
Ved overdragelsen er det afgørende, at sagen overleveres direkte til den beskæftigelsesmedarbejder i
jobcentret, der fremadrettet skal hjælpe den løsladte videre i systemet. I starten sendte JobUpdate
slutskrivelser til fængslets socialrådgiver, som videresendte dem til kommunen sammen med den
koordinerende handleplan. I kommunen bliver den koordinerende handleplan typisk modtaget i
voksenafdelingen på socialområdet, som derefter er ansvarlig for koordinationen til jobcentret.
JobUpdate erfarede, at dokumenter enten var lang tid om at nå frem til jobcenteret, eller at de ikke
nåede frem. Et løsladelsesmøde afhjælper dette problem og kan også bidrage til, at en indsat i højere
grad føler sig forpligtet over for aftaler. JobUpdates konsulenter beskriver, at jobcentrene gerne
deltager i løsladelsesmøder.
Fremgangsmåde for samarbejde
For JobUpdates konsulenter indebærer samarbejdet med jobcentret følgende trin:
1) At få indsattes samtykke til at samarbejde med jobcentret, herunder at indhente og
videregive oplysninger. Konsulenten taler med den indsatte om, hvilken relevant viden
jobcentret allerede har, f.eks. om der allerede er en aktuel sag.
2) At tage direkte kontakt til hjemkommunens jobcenter og få en fast kontaktperson, helst den
sagsbehandler/jobkonsulent, som har haft kontakt med personen/sagen før indsættelse.
Jobcentret har vel at mærke ikke nogen sagsbehandlingsforpligtelse over for deres borgere,
mens de er indsatte.
3) At indhente oplysninger fra jobcentret om status i sagen samt om, hvad jobcentret evt.
mangler for at kunne træffe en afgørelse om fremtidig forsørgelse.
4) At tilrettelægge JobUpdates indsats i fængslet, jf. rapportens andre afsnit. Her er det vigtigt at
være opmærksom på, f.eks. om indsatte har en bolig efter løsladelsen, selv om ansvaret ligger
hos andre instanser. Der er sammenhæng mellem hjemløshed og tilbagefald til kriminalitet
5) At koordinere direkte med jobcentret undervejs i afsoningen
6) At udarbejde materiale, der er anvendeligt for jobcentret i deres videre arbejde, og som efter
løsladelse er så køreklart som muligt – meget gerne med konkrete aftaler om praktik,
uddannelse, behandling med mere. Den socialfaglige rapport om indsattes udvikling og
fremadrettede plan sendes direkte til jobcenteret.
7) Sammen med fængslets socialrådgiver: At invitere til og forberede et løsladelsesmøde, hvor
jobcentret og andre relevante parter deltager. Det gælder især i komplekse sager
8) Hvis det er relevant og muligt: At sørge for, at den indsatte får tilknyttet en mentor i en
periode efter løsladelse. Det er en fordel, hvis mentor tilknyttes ved løsladelsesmødet.
Mentoren kan f.eks. komme fra Kriminalforsorgen i Frihed (KIF) eller være en, kommunen
vælger. At have en mentor kan give den indsatte tryghed.
Rapporteringen til kommunen
En væsentlig del af den afrapportering, JobUpdate foretager over for jobcentrene, er detaljerede
beskrivelser af den indsattes arbejdsfunktioner.
Her beskriver JobUpdate blandt andet den daglige arbejdstid i ugens forløb, hvor længe den indsatte
har været i gang med hver aktivitet, om der var noget bestemt, den indsatte måtte opgive og

42
eventuelt, hvad årsagen var hertil, samt hvordan han evner at klare nye arbejdsopgaver. Ansvarlighed
og evnen til at færdiggøre opgaver er også punkter, JobUpdate lægger vægt på i afrapporteringen, lige
som evnen til at hjælpe andre og holde orden på arbejdspladsen.
Herudover beder JobUpdate den indsattes arbejdsgiver om at vurdere den indsattes evne til at
bestride et ordinært arbejde, og om der er bestemte typer af jobs, arbejdsgiveren ville anbefale den
indsatte til. Er svaret negativt, forsøger JobUpdate at belyse begrundelserne, og om der er tale om
barrierer, der ikke vil være et problem i alle erhverv, eller om der kan gøres noget ved dem.
Typiske barrierer for at få job, som det er muligt at ændre på, er f.eks. hygiejne, at møde til tiden,
forkert medicinering eller behandling mv. I nogle tilfælde har ansatte på fængslet haft mistanke om at
en indsat var forkert medicineret. Her har JobUpdate kunnet hjælpe med at sende til speciallæge, der
kunne tage stilling til medicineringen, og i nogle tilfælde ændre den, så den indsatte fungerede
væsentligt bedre i dagligdagen.
Manglende samarbejde med kommunerne
I 107 af de i alt 233 sager, hvor en indsat har haft et forløb hos JobUpdate, har der ikke været
samarbejde med hjemkommunen. I nogle sager har samarbejde slet ikke været relevant, f.eks. for de
20 indsatte, der er afsluttet til ordinært arbejde eller de 14, der er afsluttet til uddannelse. I andre
sager har indsatte ikke ønsket at inddrage hjemkommunen, og i endnu andre har indsatte ikke vidst,
hvor han ville flytte hen efter afsoningen. I disse tilfælde har det været vanskeligt at sige, hvilken
kommune der ville være hjemkommune. I få sager har kommunen ikke ønsket samarbejde.
Kommune-flytning
71 af de visiterede 376 indsatte (18%) har skiftet kommune undervejs i afsoningen. For de 233
indsatte med forløb gælder dette for 49 indsatte (21%). For en god dels vedkommende er der tale
om en mindre flytning, f.eks. fra Gladsaxe til Ballerup eller fra Aarhus til Tilst. For andre er der tale
om en decideret miljøforandring, hvor en indsat f.eks. er flyttet fra Guldborgsund til Varde. Data
viser ikke, om indsatte i disse tilfælde er flyttet til et helt nyt område. Større flytninger er sket for 43
af de 376 visiterede
indsatte (11%) og for 27
af de 233 indsatte med
forløb (12%). Det er ikke
muligt ud fra
datamaterialet at sige,
om JobUpdate har haft
betydning for
flytningerne; men det
kunne være værd at se
nærmere på i
videreudviklingen af
metoderne i projektet.

43
7. JobUpdate set i forhold til kriminologisk teori
JobUpdate er ikke udarbejdet direkte på grundlag af kriminologisk viden, men snarere vokset frem
som resultat af JobCares erfaringer med socialt udsatte på beskæftigelsesområdet koblet med
Statsfængslet ved Sdr. Ommes erfaringer og viden om indsattes situation i og efter fængslet. Det gør
det relevant at sammenholde initiativet med viden fra kriminologisk forskning om effekten af
fængsling, om indsattes vej ud af kriminalitet samt om, hvad der virker i behandling af folk, der har
begået kriminalitet.
Effekten af fængsling
Fængslets virkning på mennesker er blevet studeret grundigt og mange gange; men for det meste er
resultaterne fundet i kvalitative data, som det er svært at generalisere. Desuden er det umuligt at
sammenligne med effekten af andre hårde oplevelser, som f.eks. sygdom eller fattigdom.
Sammenligninger af tilbagefaldet til kriminalitet tyder dog på, at fængslet har en (måske svag)
kriminogen effekt: Fængsling fører til mere kriminalitet (Jørgensen m.fl. 2012, Siren & Savolainen
2013).
Der er især to grunde til, at fængsling fører til mere kriminalitet.
1. Efter at have afsonet en fængselsstraf er den løsladte dårligere socialt stillet. Hvis han havde
arbejde før afsoningen, er der stor sandsynlighed for at have mistet det, og det er
vanskeligere at få job med en plettet straffeattest. Rockwoolfondens Forskningsenhed (2008)
har demonstreret, at den uformelle straf i Danmark mod manges forventning er skrappere
end i USA; inklusive overførselsindkomster mister en dansk straffet 15-25% af deres tidligere
indkomst.
Den løsladtes forhold på arbejdsmarkedet er relevante, idet arbejdsløshed øger kriminalitet.
Aktivering bremser til gengæld kriminaliteten (Fallesen et. al 2012); men en del af JobUpdates
klienter har ikke været i stand til at leve op til de krav om aktivering, de har mødt. Det er
derfor muligt, at aktiveringen ikke har denne effekt på dem.
2. Sociale normer og omgangskreds har stor betydning for, om en person begår kriminalitet. Jo
mere kriminalitet der er i omgangskredsen, og jo mere de sociale normer favoriserer ulovlige
handlinger, jo større er sandsynligheden for, at den enkelte selv begår kriminalitet. I fængslet
samler man personer, der har begået kriminalitet, og der vil derfor være en større
koncentration af normer, der favoriserer kriminalitet. Når fængslet er en kriminalitetsskole,
er det ikke blot, fordi man lærer nye teknikker til kriminalitet. Det er også, fordi ens sociale
normer bliver påvirket i retning af kriminalitet.
Almindelige arbejdspladser og skoler kan rumme en kløft mellem leder og medarbejder eller
mellem lærer og elev. I et fængsel er afstanden mellem indsatte og ansatte væsentligt større
og effekten på begge gruppers tankegang betydelig. Forskere taler om prisonisering, når
indsatte bliver socialiseret til fængselsverdenens normer og holdninger. Der er endda fundet
en effekt af prisoniseringen på senere kriminalitet.

44
Det ovenstående peger på årsager til, at JobUpdate kan ventes at begrænse kriminaliteten blandt
deltagerne. Hvis JobUpdate fører deltagerne tættere på arbejdsmarkedet eller medvirker til at
deltagerne får en stabil indkomst i form af førtidspension, kan det forventes at nedbringe
kriminaliteten.
Derudover kan de forløb, der indebærer integration på en arbejdsplads uden for fængslet forventes
at have en positiv effekt på den indsattes sociale normer og dermed nedbringe kriminaliteten. Dette
kræver dog, at den indsatte rent faktisk kommer i kontakt med de sociale normer på arbejdspladsen,
og at dette sker på en måde, der bringer ham tættere på almindelige samfundsnormer, ikke længere
væk fra dem.
Hvis fængslets arbejdspladser i højere grad træner indsatte til at kunne begå sig på en arbejdsplads,
kan der være en lignende effekt.
Desistance – at stoppe med kriminalitet
Fængsling kan føre til mere kriminalitet; men der er en god nyhed. De fleste stopper med at begå
kriminalitet. Med alderen begår færre og færre kriminalitet. Derfor kan man ikke uden videre
sammenligne effekten af to indsatser, hvis de vedrører forskellige aldersgrupper. Da JobUpdate
spænder over en bred aldersgruppe, vil man ikke kunne sammenligne resultaterne direkte med f.eks.
programmerne JUVU og High Five, som kun vedrører unge.
Det at stoppe med kriminalitet kaldes i forskningen desistance, og der findes ikke nogen enkel, dansk
oversættelse. Desistance handler om en proces snarere om et tidspunkt eller en beslutning. Faktisk
er der en del, som ikke opdager, at de er stoppet med kriminelle handlinger, før der er gået noget
tid. De har måske fået en ny omgangskreds, fået job eller nye interesser og ikke bemærket det,
førend måske noget tid senere, at kriminaliteten ophørte (Laub & Sampson 2001). For andre sker der
en ændring i kriminaliteten, så de begår mindre kriminalitet eller gør ting, der er mindre alvorlige.
Det sidste er også interessant for samfundet at opnå. Selvom tyveri af mindre ting fra en butik er
ulovligt, vil det for ofre og samfund være mindre slemt end grov vold eller brandstiftelse.
Forskningen viser, at man ikke kan forudse, hvem der begår kriminalitet i fremtiden og dermed heller
ikke, hvem der stopper med at begå kriminalitet. Selvom det intuitivt virker nemt at forudsige – om
ikke andet i bagklogskabens lys – er det ikke virkeligheden. Der er for mange fejlgæt. Mens det vil
være fristende at give behandling til dem, der virker til bare lige at skulle have et lille skub, viser
forskningen noget andet. At give nogle et lille skub er i stedet at ”skumme fløden” – at få nemme
resultater ved at hjælpe folk, der ikke havde brug for det. I stedet skal ressourcerne koncentreres
om dem, der har behov for en massiv indsats.
”En indsat var begyndt at få sygedage, så jeg måtte prøve at finde ud af, hvad der var galt. Når jeg
talte med ham, var han glad, der kom ikke rigtigt noget frem. Så hørte jeg fra en anden på
arbejdspladsen, at den indsatte ikke kom med til pauserne. Jeg fik min anden kontakt til at tage
ham med til pauser, og så kom han i gang igen. Det er vigtigt, at de er hos almindelige mennesker.
Det påvirker dem, det betyder noget for dem. De vil gerne efterligne de mennesker, de sidder med,
de vil gerne have en familie”

JobUpdate_metoderapport_2014

Recommended

Recommended

More Related Content

Viewers also liked

Viewers also liked (8)

Similar to JobUpdate_metoderapport_2014

Similar to JobUpdate_metoderapport_2014 (20)

JobUpdate_metoderapport_2014