Naturfag m. virksomheder

Kom godt i gang med
Skole-Virksomheds-
samarbejde om
naturfag

Astrid Carl, projektleder, Naturvidenskabernes Hus
Det har været meget overbevisende at samle erfaringer ind
til denne håndbog. Alle fortæller, at skole-virksomhedsforløb
gør en stor forskel i elevernes forståelse og engagement.
Jeg håber rigtig mange voksne vil finde inspiration, så rigtig
mange elever vil få en bredere og dybere interesse i natur
videnskab og teknologi. Skriv gerne til mig med jeres
erfaringer og spørgsmål på kontakt@nvhus.dk.
Tekst: Astrid Carl
Layout: ineo.dk
Oplag: 4.000 stk.
År: 2012
Eftertryk tilladt med angivelse af kilde
Rekvirering af håndbøger: kontakt@nvhus.dk

1. del: Generelle erfaringer
Erfaringer fra projektet................................ 6

Praktisk skole-virksomhedssamarbejde..... 8
Gevinster..................................................... 8
Forløb for samarbejder.................................... 9
Hvordan man sikrer succes............................... 10
Forskellige typer af samarbejde........................ 11
Kom godt i gang ........................................... 12
TJEKLISTE: planlægning og
forventningsafstemning................................. 13
At sikre eleverne udbytte................................ 14
Særligt til undervisningsinstitutioner................. 16
Særligt til virksomheder.................................. 18
Særligt til kommuner...................................... 20
2. del: Koncepter
Introduktion til koncepterne....................... 22
Individuelle elevforløb i en virksomhed
Fælles information........................................ 25
Én klasse & én lærer med én
virksomhed i ét forløb – 1:1:1:1
Fælles information....................................... 29
Særligt til virksomheder................................. 30
Særligt til kommuner..................................... 32
Særligt til undervisningsinstitutioner................ 32
Klasseadoption
Lærerkurser
Kommunesatsning

Denne håndbog er blevet til på baggrund af projektet “Naturfag med Virksom-
heder”, som er udført af Naturvidenskabernes Hus med finansiel støtte af
Provinsindustriens Arbejdsgiverforening og NTS-centeret. Projektet har kort-
lagt afviklede og igangværende skole-virksomhedssamarbejder om naturfag
og teknologi i grundskolen og gymnasieskolen med henblik på at sprede
erfaringerne herfra.
Ved “skole-virksomhedssamarbejde om naturfag” forstås i bredeste forstand
et samarbejde mellem skoler og virksomheder om naturfag og teknologi med
henblik på at kvalificere undervisningen gennem en øget forståelse af anvendel-
sen af klasselokalets teori i virksomhedens praksis. De direkte involverede par-
ter er derfor som minimum lærere og virksomheders fagfolk, men omfatter som
oftest også eleverne. Andre deltagere kan være naturfagskonsulenter, koordi
natorer i virksomheder og ledelsen i såvel virksomhed, undervisningsinstitution
eller kommune, på både erhvervsudviklingsområdet og i skoleforvaltningen.
Da det er jer, der skal samarbejde, er derfor jer alle, der er målgruppe for denne
håndbog.
Der er lagt vægt på, at bogen kan bruges som opslagsbog. Bogens første del
indeholder generelle erfaringer og en tjekliste, og anden del er beskrivelse af
5 koncepter for samarbejde. Hele bogen igennem er teksten struktureret med
generelle afsnit fælles for alle læsere, efterfulgt af afsnit, der tydeligt er målrettet
enten virksomheder, undervisningsinstitutioner eller kommuner. Det betyder,
at du kan nøjes med at læse den tekst, der har særlig relevans for dig, og at der
vil være gentagelser i de forskellige tekstafsnit.
Koncepterne er så forskellige som muligt for at de kan vise bredden af samar-
bejdsformer. Koncepterne kan anvendes af både grundskoler og gymasieskoler,
og de kan være flerfaglige eller tværfaglige afhængig af konteksten.
Der findes ingen facitliste for den rigtige måde at samarbejde på. Erfaringerne
viser, at mulighederne er mange, når man blot overholder nogle få spilleregler.
Desuden er det forskelligt, om I har projektmidler til at lave en lang udviklings-
fase, eller om I ikke har eksterne midler til udvikling. Derfor kan du enten vælge
Forord
4

at kopiere et koncept temmelig præcist, eller du kan lade dig inspirere frit, og
i fællesskab med dine samarbejdspartnere designe jeres eget forløb. Koncepter-
ne kan også kombineres. Det er helt op til jer.
På NTSnet.dk/skole-virksomhed finder du uddybende information om skole-
virksomhedssamarbejde i form af præsentation af de samarbejder, der ligger
til grund for koncepterne, stikord til en hensigtserklæring om samarbejde,
linksamling, uddybende faktaark og evalueringsskemaer, samt et forum for
erfaringsudveksling.
Tak til jer, der har bidraget med interview og citater og tak til jer, der har
læst korrektur.
Vi ses på NTSnet.dk/skole-virksomhed
Astrid Carl, projektleder, Naturvidenskabernes Hus, www.nvhus.dk
Denne håndbog er blevet til på baggrund af projektet
“Naturfag med Virksomheder”, som er udført af
Naturvidenskabernes Hus med finansiel støtte af
Provinsindustriens Arbejdsgiverforening og NTS-centeret.
5

Erfaringer fra projektet
Formålet med projektet har været at kortlægge erfaringer med skole-virksom-
hedssamarbejde med naturfag eller teknologi som centrum. Vi har i alt fundet
over 50 samarbejder i ind- og udland og i de ca. 15 – 20 deraf noteret forskellige
karakteristika angående deltagere, forløb, varighed, klassetrin og så vidt muligt
deltagernes oplevelse af forløbet. Deltagerne kommer fra såvel folkeskoler som
gymnasier, fra et bredt spektrum af virksomheder og fra hele landet.
De fleste af de skole-virksomhedssamarbejder, man finder på internettet, er støttet
af eksterne midler; de er altså formelle projekter. Informationen er indsamlet dels
ved læsning af ansøgninger og afslutningsrapporter, dels ved interviews. De
mere uformelle samarbejder mellem lokale undervisere og virksomheder
dukker ikke op i denne type undersøgelse, da de som oftest ikke afrapporteres
formelt. NTS-centeret og Dansk Naturvidenskabsformidling har derfor bidraget
med informationer om skole-virksomhedssamarbejder af mere uformel art.
Det billede, der tegner sig, er, at den overvejende del af det formelle skole-virk-
somhedssamarbejde indtil nu er foregået i gymnasieskolen. Der er flere elemen-
ter i en forklaring på dét: 1) det skinner igennem, at virksomhederne måske tror,
det er nemmere og mere frugtbart at samarbejde med gymnasieeleverne, da det
foregår på et højere fagligt niveau, 2) gymnasielærerne har et uformelt netværk
med studiekammerater fra samme fag, der arbejder i private virksomheder
– kontaktbarrieren er derfor mindre og 3) endvidere har gymnasierne større
budgetter til transport af eleverne, end folkeskolerne har, hvilket jo spiller ind
på, om det overhovedet er praktisk muligt for en folkeskole at etablere et sam
arbejde med en virksomhed. Tendensen er dog, at kommunerne begynder at
lave satsninger i entreprenørskab, der også omfatter naturfag. Dermed ændrer
billedet sig, så der fremover vil være mange flere folkeskoler, der er meget
aktive i skole-virksomhedssamarbejde om naturfag og teknologi.
Motivationen for at lade eleverne arbejde med naturvidenskab og teknologi
i virksomhedernes dagligdag er, at det åbner elevernes øjne for anvendelig
heden og dermed relevansen af fagene. Når eleverne hver især er aktivt
involverede i autentiske problemstillinger og får lov at bruge sig selv og sine
kompetencer, vokser interessen og forståelsen for fagene signifikant.
> Erfaringer fra projektet
Praktisk skole-virksomhedssamarbejde
Særligt til undervisningsinstitutioner
Særligt til virksomheder
Særligt til kommuner
6

Erfaringerne viser, at det godt kan lade sig gøre at have konstruktivt skole-
virksomhedssamarbejde med både indskolingen og mellemtrinnet. Børnene
i indskolingen (0. – 3. kl.) giver virksomhederne en spændende mulighed for
at få alternative vinkler på deres problemstillinger. Desuden er det god træning
for virksomhedens medarbejdere at præsentere over for børn.
Det er vigtigt, at eleverne i såvel mellemtrin som udskoling har en positiv opfattel-
se af og et tilstrækkeligt kendskab til naturfagene og teknologi, så de kan træffe
en kvalificeret beslutning om valg af ungdomsuddannelse. Beslutningen hviler
på deres interesse for fagene og på deres evne til at lave koblinger mellem uddan-
nelserne og fremtidige jobmuligheder og -indhold, og dermed muligheden for at
placere sig selv i den rigtige sammenhæng. Det er også vigtigt at eleverne får så
høje faglige kvalifikationer som muligt, og at de kan sætte naturfag og teknologi
ind i en samfundsmæssig kontekst. De indsamlede erfaringer viser, at alt dette
fremmes ved deltagelse i skole-virksomhedssamarbejde om naturfag.
Eleverne får en helt anden oplevelse af
den teori, vi arbejder med på klassen,
fordi de netop ser det udmøntet ude på
virksomheden. De ser de formler, jeg
forsøger at lære dem, i anvendelse i virk-
somheden, så de får en dybere og en
brede forståelse af fysikpensummet.
Dennis Nielsen, fysik-, astronomi- og
matematiklærer på Favrskov Gymnasium
7

Gevinster ved skole-virksomhedssamarbejde
Der er mange gevinster for eleverne. I den almene undervisning mangler elever-
ne ofte en forståelse for, hvorfor og hvordan den teori, de lærer i klassen, er rele-
vant. Ved et veltilrettelagt forløb med en virksomhed bliver deres teoretiske sko-
leviden forankret i virksomheder omkring dem. Det fremmer elevernes forståel-
se for nødvendigheden af at lære teori, der måske kan virke vanskelig eller
unødvendig. Ved mødet med rollemodeller i forskellige arbejdsfunktioner lærer
eleverne om samfundet og arbejdsmarkedet, og det kan bidrage til inspiration i
valg af fremtidigt erhverv. Elevernes motivation og glæde ved et skole-virksom-
hedssamarbejde stiger mærkbart, hvis de får lov selv at arbejde aktivt med reel-
le problemstillinger, frem for at blive sat til et forhåndenværende forløb, eller de
blot ser film eller hører foredrag, mens de selv forholder sig passivt.
For lærerne er der også flere gevinster. Dels er det tilfredsstillende at arbejde
med mere motiverede elever, men også for læreren er det personligt tilfredsstil-
lende at se sammenhængen mellem teori og den praksis, der finder sted i virk-
somhederne. Desuden kan læreren udvikle nye undervisningsforløb og fremad-
For C.C.Jensen er det en strategi
at samarbejde med det lokale HTX,
da vi gerne vil fastholde de unge
og deres uddannelsespladser i
Svendborg og samtidig vise,
at vi er en attraktiv arbejdsplads.
Helle Nielsen,
HR Co-ordinator,
C.C.JENSEN
> Praktisk skole-virksomhedssamarbejde
8

rettet inddrage sin nye viden om teorien omsat til praksis i kommende klasser
og i tværfaglig sammenhæng.
For uddannelsesinstitutionerne er gevinsten en profilering og demonstration
af at være udviklingsorienterede og åbne mod samfundet, hvilket kan bidrage
til øget rekruttering.
Virksomhederne har en unik chance for at lægge en regulær og aktuel problem-
stilling ud til en flok, der giver mange forslag til problemløsning eller idégenere-
ring. Virksomhederne beretter, at deres ansatte bliver skarpere på virksomhedens
produkter, processer og materialer, når de skal fremlægge det for en klasse og
skal sparre med klassens lærer. Ofte udviser medarbejderne stor stolthed og
arbejdsglæde over at præsentere virksomheden. Desuden giver det goodwill
i lokalsamfundet, når man som virksomhed bidrager på denne måde.
Forløb for samarbejder> Forventningsafstemning ved et fysisk møde af ca. 1-1½ times varighed
· Forløb og varighed · Deltagere
· Fagligt indhold
· Fagligt niveau
Forberedelse i klassen og i virksomheden · Teori
· Praksis
Afvikling ved at mødes med virksomheden · Hands on
· Autencitet
· Produktion af materiale til efterbehandling i klassen Efterbehandling
· Efterbehandling i klassen · Afrapportering internt og til virksomheden · Evaluering – måling af elevernes faglige udbytteog interesse, samt samarbejdets forløb
9

Hvordan sikrer man succes
Uanset samarbejdsform er der nogle få væsentlige forhold, der er særligt
vigtige for at få succes.
Et vellykket samarbejde kræver:
Ledelsesopbakning i virksomheden
Forventningsafstemning og god forberedelse mellem alle parter
Fokus på operationalitet – hvem gør hvad hvornår?
Fælles evaluering hele vejen rundt
Keep it simple, lad være med at gøre det unødvendigt kompliceret
Forankring af samarbejdet
Et skole-virksomhedssamarbejde kan indledes og forankres på to fundamentalt
forskellige måder. Den ene måde er ikke mere rigtig end den anden, men de har
forskellige fordele og ulemper.
I de ledelsesforankrede samarbejder er det undervisningsinstitutionens og virk-
somhedens ledelser, der bekræfter et samarbejde gerne i en skriftlig hensigts
erklæring. Fordelene er mange, bl.a. at virksomhedens medarbejdere ved, at det
er en anerkendt arbejdsopgave, de må bruge timer på, og der kan arbejdes
langsigtet og målrettet med området fra virksomhedens side. For skolen kan for-
maliseringen betyde, at teamet af naturfagslærere kan samarbejde om at udvik-
le forløb, der kan bruges af alle lærerne, så flere elever får udbytte af relationen.
Danske lærere har stor autonomi, så der skal gøres en målrettet indsats for at
sikre, at der sker en bred forankring af virksomhedsrelationen blandt lærerne.
De personlige relationer blandt mennesker, der udvikler nye forløb sammen, er
stærke, og hvis man ønsker at sikre et levedygtigt bånd, selv om en lærer går på
barsel eller forlader institutionen, skal den formelle ledelsesforankring følges op
af aktiviteter, der gør lærerne og virksomhedens medarbejdere bekendte med
hinanden.
10

Der findes flere forskellige typer af samarbejder
mellem undervisningsinstitutioner og virksom-
heder. De har forskellige formål og deltagere,
varighed, forløbsafvikling og faglighed.
Skole-virksomheds-
samarbejde
Lærerne efteruddannes
i virksomhederne uden
eleverne deltager
Storstilede netværksaktiviteter, hvor
f.eks. en virksomhed adopterer en
hel skole, eller der laves kommune
satsninger i stor stil
Klasser besøger virksomheder
og afprøver teori omsat i den
praktiske hverdag
Enkelte elever har et individuelt
forløb i en virksomhed som led
i et projekt eller opgaveskrivning
Udvikling af undervisningsforløb
på baggrund af virksomhedens
produkter, processer og materialer
Forskellige typer af samarbejde
I den anden form er samarbejdet for-
ankret i relationen mellem to energi-
ske og entusiastiske individer. Her er
fordelen den dynamik og handlekraft,
som begge parter medbringer, og de
mere spontane udviklingsmuligheder
i projektet. Men relationen er skrøbe
ligere, og det er måske færre elever,
den kommer til gavn. Heldigvis kan
et samarbejde godt indledes på et
individplan og bagefter stadfæstes på
ledelsesplan, med de positive effekter
deraf til følge.
11

Kom godt i gang
Det gamle mundheld “Godt begyndt er halvt fuldendt” gælder også i skole-virksom-
hedssamarbejde. Forventningsafstemning og god planlægning er alfa og omega.
Det er afgørende, at der er fuld klarhed over, hvad der skal være den faglige
substans i forløbet. Det er vigtigt, at virksomheden rammer det faglige niveau
rigtigt, og det sker bedst i tæt dialog med lærerne. Den enkleste måde at sikre
en god forberedelse på er ved at mødes fysisk, da det også giver mulighed for
at “tegne fortælle”, som er en enkel kommunikationsform i naturvidenskab
og teknologi. Samtidig kan virksomhedens medarbejdere også se lærebogs
materiale og sædvanlige opgavetyper.
Det er vigtigt med faglig alignment
på forhånd. Der skal ikke være
mange møder, men det er vigtigt
at mødes ansigt til ansigt. Og det
er vigtigt at gøre det let.
Lars Holmgaard Mersh,
Senior Learning Consultant,
Grundfos Holding A/S
Særligt til undervisnings institutioner
12

Præcist hvilket pensum og på hvilket niveau – og hvad
er de faglige forudsætninger for, at eleverne kan be
arbejde emnet
Præcist hvordan skal forløbet være - forberedelse,
hvem besøger hvem, hvor mange gange, hvor og hvor-
når, hjemmearbejde i klasseforløb og afrapportering
Præcist hvornår: datoer og præcist tidsrum
Den helt eksakte adresse for besøget – både på skoler
og virksomheder kan der være flere indgange og
adresser!
Hvem står for hvilken forplejning under besøget
Transport
Hvad er elevernes overordnede “take home message”,
og hvad er den klare plan for, hvordan de skal opnå den
Hvilke faglige begreber som eleverne testes i senere,
skal gennemgås – og hvordan
Tjekliste: Planlægning og forventningsafstemning
Skal eleverne have et fysisk udbytte fra besøget til
videre forarbejdning – måledata, prototyper, produkter,
information, materialer, skabeloner
Skal besøget dokumenteres med film og billeder, så
indhent tilladelse fra elevernes forældre.
Hvad skal læreren gøre/fremskaffe til hvilket tids-
punkt
Hvad skal virksomheden gøre/fremskaffe til hvilket
tidspunkt
Hvad forventer læreren af virksomheden – før, under
og efter besøget
Hvad forventer virksomheden af læreren – før, under
og efter besøget
Hvad forventer læreren af eleverne – før, under og
efter besøget
Det kunne være fristende at springe over at tale om
nogle af punkterne ovenor. Men hvis I er enige, er snak-
ken hurtigt overstået. Har I derimod forskellige forvent-
ninger, er det bedre at opdage det, inden det er for sent.
Det er denne afklaring, der øger jeres chancer for succes.
Better safe than sorry!
I starten af samarbejdet skal I mødes en time og tale om:
Hvad forventer virksomheden af eleverne – før under
og efter besøget
Hvad forventer eleverne – før, under og efter besøget
Hvor, hvordan og hvornår skal eleverne melde tilbage
til virksomheden
Hvor og hvornår skal lærer og virksomhedsansatte
mødes og evaluere indbyrdes
Skal andre vide noget – f.eks. de lokale medier, den
kommunale skolekonsulent, virksomhedens skole
tjeneste, skolebladet, forældre eller andre
13

Det svære i det første
skole-virksomhedssamarbejde: At sikre eleverne udbytte
Erfaringer viser, at det er altafgørende for elevernes udbytte, at hver og en af dem
er aktiv med autentiske problemstillinger. Det er ikke nok, at man demonstrerer
for dem, hvad et apparat er i stand til, eller beder dem arbejde i store grupper,
hvor en enkelt udfører det praktiske arbejde. Det er også nødvendigt at sætte det
faglige emne ind i virksomhedens kontekst gennem en aktuel og relevant pro-
blemstilling, som eleverne kan perspektivere yderligere gennem et længerevaren-
de fagligt forløb i klassen både før og efter kontakten med virksomheden. Derfor
er det fordelagtigt, hvis klassen eksempelvis kan opsamle forsøgsdata under et
virksomhedsbesøg, eller på anden måde arbejde videre med problemstillingen
efter mødet med virksomheden. Det er også gavnligt at involvere flere fag i for
løbet, da det viser eleverne, at virkeligheden ér tværfaglig, og at det er nødven-
digt at beherske flere discipliner.
Prioriter evalueringen
Ofte ønsker virksomhederne en tilbagemelding fra eleverne. Det kan være i form af
en kort film på YouTube, hvor eleverne fortæller om, hvad der rørte dem, hvad der
At knytte kontakten
At vide hvor lang tid planlægningen tager første gang
At være sikker på at det rigtige faglige niveau og indhold nås
At der er overblik over, hvem der gør hvad hvornår
At skabe tryghed mellem parterne
At sikre at hver enkelt elev bliver direkte engageret i autentiske problemer
Vær opmærksom på disse udfordringer og undgå unødvendige faldgruber
14

Begejstringen og nysgerrigheden
for naturvidenskab og teknologi
skal grundlægges og stimuleres
i det tidlige skoleforløb, det er der
frøet sås. Vi vil gerne så frøet hos
børnene, og stiller os til rådighed
for at gøre det muligt at lave ander-
ledes og spændende undervisning.
Niels Møller Jensen,
Adm. Direktør, Grundfos A/S
var svært, hvad de fik mest ud af, og det de simpelthen ikke forstod. Det kan være
den mest interessante rapport over forløbet. Det er vigtigt for ledelsen og medarbej-
derne i virksomheden at blive bekræftet i, at de gør en forskel, og at der er grund til
at blive ved med at lægge energi, penge og timer i skole-virksomhedssamarbejdet.
Slutteligt er det vigtigt at evaluere. Ellers kan I hverken begrunde at fortsætte,
som I har gjort indtil nu, eller lade være. Skole-virksomhedssamarbejde skal ske
for, at eleverne får et større udbytte, en større forståelse og et bredere perspektiv
end ved traditionel undervisning. Derfor har vi udarbejdet nogle evalueringsske-
maer, I kan støtte jer til. Du finder dem på NTSnet.dk/skole-virksomhed.
Husk også I voksne imellem at evaluere jeres egen oplevelse af forløbet. I kan
helt sikkert lære noget og gøre det bedre næste gang. Heldigvis viser erfaringer-
ne, at et skole-virksomhedssamarbejde kræver flest ressourcer til planlægning
første gang. Allerede anden gang bruger man væsentlig mindre tid, og tredje
gang og fremefter er tidsforbruget yderligere reduceret.
Og husk: Gør det nemt for jer selv!
15

At samarbejde eller ikke at samarbejde?
Tanken om at samarbejde med en virksomhed i et naturfagligt forløb kan
være både tillokkende og overvældende. Der er mange overvejelser, der melder
sig – får jeg dét fagligt igen, som jeg investerer af tid i undervisningstimer?
Når jeg min årsplan? Er det muligt at koble til de faglige begreber, eleverne
bagefter testes i? Hvilken virksomhed og hvilket klassetrin kan være relevant?
Hvordan tager jeg kontakten? Gad vide, hvordan virksomheden ser på henven-
delsen? Denne håndbog hjælper dig til at navigere mellem overvejelserne og
give dig en god baggrundsviden, så du får succes med din indsats.
Når en klasse kommer på besøg
i en højteknologisk virksomhed,
giver det en anden forståelse for
og accept af klassens nørder – og
her ser jeg “nørd” som noget posi-
tivt. Pludselig kan eleverne se, at
nørderne også har en plads.
Søren Peter Dalby Andersen, natur
fagskonsulent i Hvidovre Kommune
og matematik- og fysiklærer på
Langhøjskolen, Hvidovre
16

Tal med dine kolleger og ledelse om deres erfaringer
Hvilke interessante virksomheder er der i nabolaget?
Hvilket pensum på hvilket klassetrin vil det være
relevant at samarbejde om?
Har de kontakter?
Gør din egen research
Ring til potentielle virksomheder, spørg efter den, der
modtager gæster. Selvom det måske ikke er vedkom-
mende, du skal have et fagligt samarbejde med, kan
vedkommende føre dig til den rette person.
Hvis virksomhedens kontaktperson er positivt indstil-
let, så spørg, om du må komme på et besøg, så I i fæl-
lesskab kan afklare hvilke faglige områder, der er
mulighed for at samarbejde om. Bare spørg løs under
besøget – ingen forventer, du kender virksomheden
indefra, og de vil som regel gerne fortælle. Hvis du
Forbered klassen grundigt på det faglige indhold, dine
forventninger til forløb, engagement, opgaveløsning,
opførsel og feedback. Tag en dialog med klassen om dens
forventninger til før, under og efter forløbet.
Overvej at spørge ledelsen om bevilling af ekstra
undervisningstimer eller omlægning af undervisnin-
gen lige inden virksomhedsbesøget, så eleverne er
rigtig skarpe og oppe på beatet både fagligt og med
hensyn til motivation og koncentration.
Forvent at virksomheden vil holde få, men effektive
møder.
Du skal kunne tåle at få et “nej tak” uden at lade dig slå
ud. Måske er tidspunktet dårligt, fordi der skal ske noget
stort, der tager mange ressourcer lige nu og her i firma-
et. Hvis du får “nej tak”, så spørg om der er et bedre tids-
punkt, hvor du må vende tilbage med en ny forespørgsel.
kommer ind på forretningshemmeligheder, skal de nok
tale udenom. Når det står klart for dig, hvad virksom-
heden laver, og hvordan dens praksis kan kobles til dit
pensum, er det nemmere for dig at forberede eleverne
og sikre, at I når årsplanen.
Husk allerede ved første besøg at orientere om din
planlægningshorisont og dine tidsfrister i forhold til
skoleårets gang. Virksomheden er formodentlig ufor
beredt på så ufleksibelt et system, som særligt gælder
i folkeskolen.
Forventningsafstemning er alfa og omega
Virksomheden har brug for at kende jeres faglige
niveau. Lån dem nogle lærebøger og eventuelle lærer-
vejledninger, så de kan se niveauet og opgaverne.
Fortæl virksomheden om de faglige begreber, det er
vigtigt, eleverne får ud af forløbet.
Kom godt i gang
Som en del af dine forberedelser til et samarbejde med en virksomhed
kan du måske have glæde af at håndtere dine overvejelser en ad gangen:
17

Hvorfor involvere sig?
Spørgsmålet er enkelt, men svarene er mange.
De kortsigtede grunde til at involvere sig handler om at være og blive betragtet
som en seriøs bidragyder til lokalsamfundet, få positiv omtale og større kend-
skabsgrad til sine produkter og produktionsvilkår og få en større lokal rekrutte-
ringsbase. På længere sigt handler det om at vække begejstring for naturviden-
skab og teknologi hos børn og unge i undervisningen, fordi eleverne kan se
anvendelsen af fagene i praksis. Desuden er det mere generelt væsentligt for
erhvervslivet, at eleverne ikke kun kender detailhandlen, men også har kend-
skab til produktions- og vidensvirksomheder.
Gevinsterne ved at samarbejde
Virksomheder, der samarbejder med undervisningsinstitutioner, beretter om
flere fordele. Måske er det ikke elevernes input, der giver gevinsten, men deri-
mod at de ansatte skærper sig ekstra og måske tager et yderligere kik på teori-
en, produkterne, processen, når de skal præsentere dem for eleverne. De ansatte
føler og formidler ofte stolthed over at arbejde i virksomheden. Samspillet mel-
lem ansat og lærer kan også udfordre den ansatte på fagligheden, og det kan
bidrage positivt til den ansattes oplevelse af samarbejdet. Endvidere får virk-
somheden et forbedret omdømme, når der tales i lokalsamfundet om virksom-
hedens engagement og villighed til at åbne dørene for de lokale elever. Så over-
vej at informere den lokale presse.
Investeringen ved at samarbejde
Der er en stor kulturkløft mellem undervisningsinstitutioner og virksomheder,
og det er ikke sikkert, at underviserne har haft deres gang i en virksomhed. Det
betyder, at I har ansvaret for at formidle klart og tydeligt, hvad der er vigtigt, og
hvad der er muligt for jer, så et frugtbart samarbejde kan etableres. Vær op-
mærksom på, at folkeskolerne kan have en overraskende lang og ufleksibel
planlægningshorisont. Vær også opmærksom på, at grundskolen og gymnasiet
sikkert har ændret sig meget, siden du selv gik der.
18

er for folkeskolelæreren en fyrstelig sum, som kan gøre mange ting muligt.
Folkeskolerne landet over har et meget beskedent budget, så hvis I f.eks. vil
bidrage til bustransport af elever, kan det være det, der gør et samarbejde
muligt. Et materialesponsorat kan også være velkomment.
Et sammenfattende svar på det indledende spørgsmål “Hvorfor involvere sig?”
kunne være: “I kan gøre en forskel for både børn og erhvervsliv.”
De første gange et samarbejde finder sted, tager det forholdsvist lang tid at
planlægge og forberede, men det går hurtigere, hvis I kan tage afsæt i internt
uddannelsesmateriale. Når man evaluerer sammen efter hvert forløb, og når
man kontinuert samarbejder med den samme lærer eller kreds af lærere, opstår
der hurtigt en fælles kultur, hvor man har fælles forventninger til samarbejdet.
Det betyder, at det bliver lettere og mere smidigt, indsatsen bliver lavere, og
succesraten bliver højere. Derfor er evalueringer mellem parterne vigtige.
Det har betydning for virksomhedens ansatte, at ledelsen officielt prioriterer
samarbejde med undervisningsinstitutionerne, og at det er en velset opgave at
bruge arbejdstid og ressourcer på. Det giver også mulighed for at indtænke
samarbejdsforløb i virksomhedens øvrige planlægning og udvikling.
Det kan tænkes, at I vil sætte flere ressourcer af til samarbejdet, end læreren
gør sig nogen idé om. Det beløb, der for jer er inden for det normale råderum,
19

Kommunal win-win
For en kommune er det ren win-win at fremme skole-virksomhedssamarbejde:
Det fremmer elevernes læring, motivation, almendannelse og entreprenør-
skabsevner, og det er en anden og billig form for brobygningsaktivitet, hvor
eleverne får inspiration til valg af ungdomsuddannelse.
Det hjælper de lokale virksomheder til branding, rekruttering, arbejdsglæde
og stolthed.
Det bidrager til en positiv opfattelse af kommunen blandt såvel bosiddende
som potentielle borgere og virksomheder.
En kommunal satsning på skole-virksomheds-
området indenfor naturfag kan være et bidrag
til den mangfoldighed af initiativer, der findes
i en attraktiv kommune. Samarbejdet bidrager
til brobygning og vil forhåbentlig medvirke til
at motivere de unge til at interessere sig mere
for de naturfaglige fag ved at vise, hvordan
naturfagene på utallige måder er på spil i de
fleste virksomheders dagligdag.
Ejvind Mortensen, Direktør for Arbejdsmarked,
Erhverv og Teknik, Frederikssund Kommune
20

I kan udmønte beslutningen om at ville støtte skole-virksomhedssamarbejdet på
flere måder. For en lærer kan det være vanskeligt at etablere den første kontakt
til en virksomhed, da der nogle steder er så store kulturforskelle og mentale
barrierer, at det i sig selv sætter en stopper for et samarbejde, inden det er kom-
met i gang. Derfor kan match-making være en afgørende og samtidig overskue
lig hjælp at yde for en kommune. Kommunen kan også have en koordinerende
rolle, som f.eks. i konceptet Lærerkurser, der er kendt fra Sverige under navnet
MATENA. Eller kommunen kan tage initiativ som aktiv og styrende partner i et
omfattende samarbejde, som f.eks. i Ikast-Brande, Herning eller Frederikssund
kommuner, hvor der er store strategiske satsninger i byrådet eller på chefniveau
i forvaltningen.
NTS-centeret i din region bistår gerne med udarbejdelse af en kommunal natur-
fagsstrategi, og hvis I står usikre over for, hvordan opgaven gribes an, kan du
hyre konsulenter i Naturvidenskabernes Hus, der gerne hjælper med at omsæt-
te strategien til praksis.
Erfaringerne fra undersøgelsen “Naturfag med Virksomheder” viser, at der, hvor
kommunen går foran og baner vejen, er der stor succes med skole-virksom-
hedssamarbejde. Skole-virksomhedssamarbejde om entreprenørskab omfatter
naturligt naturfagene og teknologi – I kan slå to fluer med ét smæk.
Man fokuserer ofte kun på skoleforvaltningen, men I kan med fordel inddrage
kommunens erhvervsråd og/eller erhvervsudviklingsafdeling. De kommuner,
hvor både skoleforvaltning, erhvervsråd og gerne også byråd har sat skole-virk-
somhedssamarbejde på dagsordenen, kommer hurtigere i gang og når længere,
end der, hvor der intet samarbejde er.
Man skal ikke forvente, at indsatsen kan aflæses i højere karakterer eller andre
kvantitative målbare effekter efter en kort årrække. Erfaringerne fra de kommuner,
der prioriterer naturfagsundervisning og samarbejde mellem skoler og virksom-
heder, peger på afledte effekter i form af aktiviteter, netværk, bidrag til sammen-
hængskraften i kommunen og andre svært målbare, men interessante parametre.
21

Koncepterne for skole-virksomhedssamarbejde om naturfag
er inspireret af samarbejder, der har fundet sted forskellige
steder. Koncepterne spænder vidt og skal give videre inspira-
tion til selv at tilrette eller opfinde nye samarbejdsformer.
Elevkoncept
Koncept Elever i individuelle
forløb i virksomheder
Deltagere · enkelte elever
· deres vejleder samt
· en virksomhed
Beskrivelse Eleverne gennemfører
individuelle projekter
i samarbejde med en
virksomhed efter
nærmere aftale med
lærer og virksomhed.
Aktuel for både grund-
skole og gymnasieskole.
2. del: koncepter
Intro
Individuelle elevforløb
1:1:1:1
Klasseadoption
Lærerkurser
Kommunesatsning
Introduktion
til koncepterne
22

1:1:1:1
Koncept Én klasse én lærer
med én virksomhed
i ét forløb – 1:1:1:1
Deltagere · én klasse
· én lærer
· én virksomhed og
· ét forløb
Beskrivelse Dette koncept er grund-
stammen i mange skole-
virksomhedssamarbejder,
og består ofte af forbe
redelse, besøg, dataop
samling, beregninger,
afrapportering og frem-
læggelse.
Velegnet som pilotprojekt.
Klasseadoption
Koncept Klasseadoption
Deltagere · en klasse
· en eller flere lærere
· en større virksomhed
· en koordinator
· flere fagfolk
Beskrivelse Der indgås et flerårigt
samarbejde, hvor
pensum i flere fag
knyttes an til den
praktiske anvendelse
i virksomheden i den
udstrækning, der er
mulighed for det.
Lærerkursus
Koncept Lærerkursus
Deltagere · ca. 18 naturfagslærere
· ca. seks lokale teknologisk-
naturvidenskabelige
virksomheder
· en koordinator og
· en naturfagsdidaktisk
underviser
Beskrivelse Efteruddannelse af lærere
gennem workshops, praktik-
ophold og udarbejdelse af
undervisningsforløb.
Kommunesatsning
Koncept Kommunesatsning
Deltagere En stor kommunal satsning med
deltagelse af:
· alle folkeskoler i kommunen og
· mange virksomheder.
Beskrivelse Udvalgte virksomheder i kom
munen stiller naturfaglige udfor-
dringer, der kan tilpasses flere
forskellige klassetrin. Tre udvalg-
te klassetrin i alle folkeskoler i
kommunen arbejder hver især
i fem dage med en udfordring
fra en given virksomhed i et fast-
lagt forløb. Aftalen er flerårig,
og alle klasser kommer efter
hånden igennem forløbet.
23

Individuelle
Det vigtigste grundelement i et samarbejde med en virksomhed
er motivationen. At du er motiveret når du kommer herud og at
du er klar til at være på og at du er engageret i det. For hvis du
er interesseret, kan du få rigtig, rigtig meget ud af det.
i en virksomhed
2. del: koncepter
Intro
1:1:1:1
Klasseadoption
Lærerkurser
Kommunesatsning
Steen Enggaard, 3.a, Favrskov Gymnasium
24

Fælles information
Økonomi
Materialer og timer betales af virksomheden.
Fordele ved dette koncept
De elever, der benytter denne samarbejdsform, kommer
virkelig i dybden med det valgte emne.
Det er måske også mere overskueligt for virksomheden
at håndtere en enkelt eller to elever, der kommer en
periode, frem for at organisere forløb for en hel klasse.
Eksempler fra virkeligheden
Elever fra Bjerringbro Gymnasium og Viborg Gymnasium
og HF har lavet SRO og SRP gennem kontaktordningen
“Forsker for en Dag” på Aarhus Universitet. Elever
fra Vejle Tekniske Skole har lavet opgave hos DAKA
Biodiesel, hvilket førte til et projekt, der modtog en pris
i Unge Forskere 2009.
eleven er inddraget i forventningsafstemningsprocessen,
da eleven skal navigere meget selvstændigt og være
klædt på til at tage et stort personligt ansvar for at for
løbet og opgaven lykkes.
Grundskabelon
Det er forskelligt fra forløb til forløb, hvordan det afvikles,
og hvordan kontakten knyttes. Der er altid tale om indivi-
duelle modeller, med mindre der er etableret et fast sam-
arbejde mellem en virksomhed og en skole. I folkeskolen
er det dog en del af opgaven, at eleven selv skal tage
kontakt og skrive problemformuleringen.
Tidsforbrug
Behovet for vejledning til teori, eksperimenter og data-
opsamling aftales fra projekt til projekt. Det vil som
oftest gælde, at lærer og vejleder bruger mere tid på
forberedelse og vejledning første gang, de samarbejder,
end de følgende gange.
Både i grundskolen og i gymnasieskolen laver eleverne
selvstændige opgaver. De selvstændige projektopgaver
i 9. klasse kan sagtens laves i naturfagene, hvis der er
naturfagslærere med i vejledergruppen.
I gymnasiet findes to større opgaver, som vil være veleg-
nede til et forløb i en virksomhed. Det er Studieretnings-
opgaven (SRO) ofte i 2. G samt Studieretningsprojektet
(SRP) i 3. G. SRO er forberedelse til SRP. I det tekniske
gymnasium, HTX, er det mere udbredt at samarbejde
med erhvervslivet, men også i det almene gymnasium,
STX, er det fordelagtigt for eleverne at se koblingen
mellem teori og praksis.
Det er overordentlig vigtigt, at der er en fuld klarhed over
det faglige niveau, og at eleven ikke kommer i klemme,
fordi virksomheden eksempelvis forventer et andet
niveau eller omfang end læreren. Det er afgørende, at
25

Eleverne er gode til at spotte virksomhedernes
interne viden og kompetencer – også den
virksomheden ikke er selv er klar over.
Peter Eduard, tidl. lærer på Faaborg Gymnasium,
nu NTS-CenteretSærligt til virksomheder
Når virksomheden modtager en enkelt elev
Effekt
De elever, der besøger virksomheden, får et godt fagligt kendskab til emnet, de
beskæftiger sig med, og de får et godt generelt indtryk af, hvad virksomheden
laver. De optræder som ambassadører for virksomheden, og I hjælper dem til et
andet perspektiv end det fra skolebænken.
Forberedelse
Det er væsentligt for eleven, at virksomheden har gjort sig umage med at forstå,
hvilket niveau eleven skal arbejde på. Dette sker selvfølgelig i dialog med lære-
ren. Det kan være et effektivt værktøj for virksomhedens fagperson at se et par
gode eksempler på tidligere formuleringer og afleveringer af samme type opgave.
Indsats
Du skal have tænkt igennem hvilket stof og hvilket tilgrænsende stof, eleven
skal arbejde med. Der skal laves praktiske forberedelser, og der skal afsættes
mandetimer hos dig og dine kolleger. Hav plads i din kalender til at afsætte den
fornødne tid, når eleven har brug for det, og lav en klar aftale om i hvilket om-
fang og hvornår eleven besøger virksomheden, og om du må kontaktes pr. mail
og telefon i opgaveperioden.
Forventningsafstemning er særdeles vigtig i en sådan samarbejdssituation. Det
gælder mellem lærer og virksomhed såvel som mellem elev og virksomhed, og
mellem alle tre parter. Eleven skal være en del af forventningsafstemningen, da
det er vanskeligt at løse en opgave, man ikke kender forventningerne til.
Sådan kommer I i gang
Hvis I ønsker at stå til rådighed for individuelle projektopgaver, kan I give kom-
munen eller de enkelte grund-, efter- og gymnasieskoler i nabolaget besked.
2. del: koncepter
Intro
1:1:1:1
Klasseadoption
Lærerkurser
Kommunesatsning
26

Når kommunen fremmer kontakten ved
enkeltelevers opgaveskrivning
Som kommune kan I understøtte, at folkeskoleele-
ver kan lave de obligatoriske 9. klasses projekter
i en naturfaglig/teknologisk virksomhed, ved at
minde skolelederne om at afsætte timer i skemaet
til, at naturfagslærerne indgår i vejlederteamet for
projektopgaverne.
Hvis I ønsker at fremme elevernes mulighed for at
lave opgave i en virksomhed, kan I gøre de lokale
virksomheder opmærksom på, at skolerne har et
behov og ønske i den retning.
Når en enkelt elev skriver opgave hos
en virksomhed
Effekt
Eleverne får anledning til at fordybe sig i et natur-
fagligt/teknisk emne efter eget ønske. Det kan
udfordre de unge, der har særlig dyb interesse
i naturvidenskab og teknologi, i et omfang som
undervisningsinstitutionen normalt ikke kan
tilbyde alene.
Det kan også bruges af de mere praktisk oriente-
rede unge til at fremme interessen og forståelsen
for arbejdet og virkeligheden i en naturfaglig/
teknologisk virksomhed.
Husk det er vigtigt, at eleven er ligeværdig
partner i forventningsafstemningsprocessen,
da eleven selv skal tage ansvar for at forløbet
bliver godt.
Sådan kommer du i gang
Gymnasiet
Husk at lave en meget grundig forventningsafstem-
ning med virksomheden om det faglige indhold, ni-
veau og graden af vejledning, så eleven ikke bliver
tabt. Hvis det er en betydningsfuld opgave, er det
ikke nok med telefonisk kontakt med virksomhe-
den. I skal mødes, og du skal vise virksomheden
eksempler på tilsvarende opgavers formuleringer
og opgavebesvarelsers niveau og udformning.
Folkeskole
Kom i gang ved at inkludere naturfagslærere i det
projektteam, der skal vejlede i den obligatoriske
9. klasses opgave.
Særligt til
kommuner
27

2. del: koncepter
Intro
1:1:1:1
Klasseadoption
Lærerkurser
Kommunesatsning
Én klasse én lærer med én
virksomhed i ét forløb – 1:1:1:1
En tilbagemelding fra eleverne gør, at man strammer sig an.
Så vil man gerne bruge tiden på det. Det er et frisk pust at
få feed back, det kan også lære Grundfos noget.
Lars Holmgaard Mersh, Senior Learning Consultant, Grundfos Holding A/S
28

Grundskabelon
En lærer og en virksomhed samarbejder om et forløb om
naturfag og teknologi med en klasse.
Forløbet kan varieres med forskellig længde og dybde af
forberedelse i klassen. Ligeledes kan der være varieren-
de grader af dataopsamling o. lign. under virksomheds-
besøget, hvilket også betyder variation i omfanget af
efterbehandling i klassen. Det kan også være virksom
heden, der besøger klassen, og leverer materialer og
instrukser til forskellige aktiviteter. I kan også gensidigt
besøge hinanden. Det afhænger af det konkrete klasse-
trin og hvor nem adgang, der er til virksomheden. Der
er mange måder at afvikle denne grundmodel på, og det
er helt op til jer som samarbejdspartnere at finde ud af,
hvad der passer bedst ind i jeres situation.
Se grundigt på Tjeklisten for planlægning og forvent-
ningsafstemning side 13 når I skal aftale forløbet.
Deltagere
Der skal indgå en lærer, en virksomhed med relevante
medarbejdere og en klasse i dette koncept. Måske har
I fået hjælp til at knytte kontakten af kommunens er-
hvervsråd eller naturfagskoordinator.
Tidsforbrug
Tidsforbruget afhænger meget af, om virksomheden på
forhånd har udarbejdet noget materiale og forløb, der
kan anvendes i denne sammenhæng. Det er vigtigt at
prioritere tid til fysiske møder om forventningsafstem-
ning og evaluering. Første gang I planlægger et forløb,
tager det meget længere tid end de følgende gange.
Økonomi
Virksomheden betaler for materialer og andet forbrug
i virksomheden, timeforbrug og forplejning af eleverne,
hvis de besøger virksomheden. Institutionen betaler for
lærerens timer og som udgangspunkt for transport af
klassen.
Fælles information
Dette er den mindste model for samarbejde med en
klasse, og den er velegnet til pilotprojekter, hvor man
vil afprøve skole-virksomhedssamarbejde for første
gang. Hvis I følger op med evaluering bagefter, har
I gode muligheder for at kunne afvikle gode samarbej-
der fremover på baggrund af jeres erfaringer.
5. klasse i Hornsyld Skole har et langt samarbejde med
Glud Marstrand i Projekt Samspil og Erhverv. Forløbet
har primært foregået i klassen, hvor eleverne har ekspe
rimenteret med nye emballageløsninger til virksomheden.
Modellen kan udvides til at omfatte en problemløsnings-
vinkel, hvor eleverne løser konkrete virksomhedspro
blemer, og arbejdet afsluttes med fremlæggelse og
feedback fra virksomheden. Dette er kendt fra f.eks.
Samson Agro og Silkeborg HTX. Der er utallige eksempler
på samarbejde baseret på denne form.
29

Virksomheden afvikler et enkelt forløb med
en lærer og en klasse
Effekt
Virksomheden får anledning til at afprøve, om det kan hænge sammen internt
at have en klasse på besøg, og om I har faciliteterne og ressourcerne til at
beskæftige alle eleverne meningsfuldt.
Virksomhedens medarbejdere oplever arbejdsglæde ved at formidle viden
om deres arbejde til børn og unge. Ofte bliver medarbejderne skarpere i
stoffet, fordi det bliver genopfrisket, og fordi de skal kunne matche og
sparre med læreren.
Virksomheden bliver brandet og får goodwill i lokalområdet.
Modelbeskrivelse
Denne model er velegnet som pilotforløb, da det er et enkelt forløb, der er
velegnet til at høste erfaringer med skole-virksomhedssamarbejde.
Modellen består af et forløb med følgende trin:
Forberedelsesfase mellem lærer og virksomhed, hvor det omhyggeligt skal
afklares hvilket fagområde, der skal dækkes, og hvordan det sker.
Inden besøget skal virksomheden forberede klassens aktivitet – der kan være
praktiske opstillinger, opgaver og materialeindkøb. Det er lettest, hvis I har
internt undervisningsmateriale, I kan tage udgangspunkt i.
Under aktiviteten skal I afsætte tilstrækkeligt mandskab for at afvikle planen.
I skal være klar til at modtage elevfremlæggelse.
I skal lave jeres eget evalueringsmøde med læreren.
2. del: koncepter
Intro
1:1:1:1
Klasseadoption
Lærerkurser
Kommunesatsning
30

Når eleverne kommer på besøg, opdager
de, at der i højteknologiske virksomheder
også er brug for andre fagligheder, som
kommunikation eller ledelse – de opdager,
at der er brug for mange profiler for, at
virksomheden kan fungere. De kan altså
godt se sig selv i en teknologisk virksom-
hed, selvom de ikke selv er nørder.
Hvordan kommer du i gang
Kontakt de relevante undervisningsinstitutioner,
og tal med enten lederen, naturfagskoordinatoren
eller en eller flere af naturfagslærerne. Fortæl den
kommunale naturfagskoordinator, at I har interes-
se i at prøve et enkelt samarbejde af – måske kan
vedkommende anbefale en kontaktlærer på en
skole.
Husk det kan være en fordel, at ledelsen er invol-
veret i samarbejdet.
Søren Peter Dalby Andersen, natur
fagskonsulent i Hvidovre Kommune
og matematik- og fysiklærer på
Langhøjskolen, Hvidovre
31

Kommunen assisterer som match-maker
i indledende forsøg med skole-
virksomhedssamarbejde
Effekt
Det mindsker ressourceforbruget hos virksomhed
og skole, hvis kommunen tilbyder sig som match-
maker mellem virksomheder og lærere, der ønsker
et samarbejde. Der skal en forholdsvis lille indsats
til, idet det blot er en facilitering, der finder sted.
Model
Noter, når en virksomhed eller lærer ytrer interes-
se for skole-virksomhedssamarbejde om naturfag.
Bring dem sammen. Glæd jer over, at deres arbej-
de lettes.
Hvordan kommer I i gang
Skriv på kommunens hjemmeside, at I gerne fun-
gerer som match-maker. Lav en kontaktdatabase,
hvor virksomheder og lærere kan finde hinanden
– f.eks. kan virksomhederne i lokalområdet be-
skrive deres fagområder. Tag kontakt med din
kollega i erhvervsrådet eller naturfagskoordinato-
ren og spørg, om vedkommende kender til andre,
der er interesserede i et samarbejde. Lav evt. en
fælles liste og husk hinanden på at være aktive.
Særligt til
undervisningsinstitutioner
En lærer afvikler et enkelt forløb med
en virksomhed med en enkelt klasse
Effekt
Ved at forberede, afvikle og evaluere et enkelt for-
løb med en enkelt klasse i en enkelt virksomhed,
gør du og virksomheden nogle erfaringer. Dem
kan I trække på, hvis I vælger at lave et nyt forløb
uanset om det er med samme eller andre sam
arbejdspartnere.
Såfremt I overholder nogle fundamentale gode
råd (se i afsnittet Generelle erfaringer), vil klassen
få nogle erfaringer, som skaber sammenhæng
mellem undervisningens teori og virksomhedens
praksis. Den tilbagemelding, klassen skal komme
2. del: koncepter
Intro
1:1:1:1
Klasseadoption
Lærerkurser
Kommunesatsning
32

med til virksomheden, vil give eleverne ekstra fokus på det, de har lært – mere
end traditionelt skolearbejde giver dem.
Model
Når du har fået kontakt med en virksomhed, og du har en nogenlunde god idé
om, hvad de beskæftiger sig med, og hvordan det hænger sammen med dit fag,
skal du give dig selv et overblik. Gør dig klart præcist hvilket pensum fra års
planen, du vil gennemgå i forløbet. Gør dig og jer klart, under et forventnings
afstemningsmøde med virksomhedens fagperson, præcist hvilke emner, elever-
ne skal behandle under kontakten med virksomheden, og om/hvad I skal have
af fysiske ting (måleresultater, prototyper, modeller etc.), som I skal efterbe-
handle i klassen. Gennemtænk også, hvordan det skal efterbehandles, for det
kan have indflydelse på udformningen af jeres materiale. Og lav dig en helt
præcis plan for, hvad du skal nå i hvilke timer, for i et forløb med ét besøg, er
der ikke meget elastik – det nytter ikke noget, at I kommer bagud i klassen lige
op til kontakten, for så får eleverne måske ikke det udbytte de kunne have haft.
Brug din fantasi! Start med at se i årsplanen om der er faglige emner, der kunne
være relevante.
Spørg blandt klassens forældre, om de arbejder relevante steder. Undersøg på
degulesider.dk under jeres postnummer, eller i de industrikvarterer, som er
indenfor cykelafstand eller jeres lokale busser kører til, hvilke virksomheder,
der ligger der. Spørg dine kolleger, ledelsen, naturfagskoordinatoren, i det kom
munale system blandt skoleforvaltningen, erhvervsrådet eller afdelingen for
erhvervsfremme- og udvikling. Se i lokalavisen under annoncer. Der er masser
af muligheder – du vil sikkert blive overrasket.
Det vigtigste, når vi har sådan et samarbejde, er, at man
følger godt med i introduktionen op til man skal på et besøg.
Hvis man ikke har en grundviden får man ikke noget ud af
det, for de forventer selvfølgelig, at vi ved noget på forhånd.
Laura, 3. a, Favrskov Gymnasium
33

Grundskabelon
Konceptet er velegnet til udskolingen i grundskolen og
til gymnasieskolen. Der aftales et flerårigt samarbejde
mellem en lokal virksomhed og en udvalgt klasse. Hver
gang der kan laves en kobling mellem pensum og virksom-
hedens praksis, planlægges der et virksomhedsforløb og
–besøg. Det kan være nødvendigt med et flerfagligt sam-
arbejde for, at eleverne kan få det fulde udbytte af virk-
somhedsperspektivet. Aftal fra starten, hvor mange år
adoptionen skal gælde og indkreds fra starten hvilke fag-
lige emner, der skal afvikles hvilke semestre. Det er en
fordel, at det er samme lærere hele forløbet igennem.
Forløbet startes med et introducerende besøg: en halv-
dagsrundvisning, en præsentation, en sodavand og en
sandwich i kantinen. Straks derefter begynder under
viserne at undervise i pensum, og til den aftalte tid kom-
mer klassen igen på et heldagsbesøg og laver forsøg,
opgaver, samler data og besøger produktionen. Data
efterbehandles i klassen, og en rapport eller anden eva-
Fælles information
Klasseadoption
2. del: koncepter
Intro
1:1:1:1
Klasseadoption
Lærerkurser
Kommunesatsning
Vi har haft matematik og fysik, og det har vi brugt,
når vi har besøgt Grundfos i både 1., 2. og 3. G.
Det har fungeret godt, fordi vi har fået muligheden
for at se de matematiske og fysiske formler an-
vendt i virkeligheden; hvordan de virker, hvordan
pumper virker og hvorfor de virker sådan, og vi
kender nu teorien bag praksissen.
Steen Enggaard, 3.a, Favrskov Gymnasium
34

Hvis virksomheden i forvejen har interne efteruddannel-
sesforløb eller andre materialer og forløb, der kan tages
afsæt i, er virksomhedens tidsforbrug for forberedelser
ikke så stort.
Økonomi
Virksomheden betaler egne materialer, timer, forplejning.
Undervisningsinstitutionen betaler egne timer og som
udgangspunkt evt. transport.
Der udvikles med tiden et smidigt samarbejde mellem
de tilknyttede lærere og virksomhedens medarbejde-
re.
Eleverne får en enestående viden om en faglig teori
omsat til virksomhedens teknologi, materialer, produk-
ter og processer og meget andet, afhængigt af de fag,
der indgår i samarbejdet.
Eleverne får høj grad af tilknytning til virksomheden,
der får stor goodwill i lokalsamfundet.
luering afleveres efter aftale mellem virksomhed og
lærere. Derefter fortsætter samarbejdet med den samme
eller en tilpasset cyklus f.eks. hvert halvår: forberedelse
– undervisning – heldagsbesøg med dataopsamling –
efterbehandling - afrapportering. Husk at virksomheden
også kan besøge klassen.
Deltagere
Lærerne til de fag, der skal samarbejde (f.eks. fysik,
matematik, engelsk eller samfundsfag), en klasse, en
koordinator i virksomheden, forskellige fagfolk i virksom-
heden afhængig af fagligt tema.
Tidsforbrug
Der skal afsættes tid til at aftale det faglige indhold og
niveau for hvert forløb. Dette tager længst tid den første
gang, men efterhånden som I prøver det nogle gange,
tager det kortere tid.
De afprøvede forløb kan med lethed anvendes af
andre klasser, enten som enkeltstående forløb eller
i et nyt adoptionsforløb.
Grundfos i Bjerringbro og Favrskov Gymnasium i Hadsten
har inden for rammerne af projektet NatPLUS udviklet
dette koncept for samarbejde. Det har kørt i fysik og
matematik i alle 3 år.
BO og Struer Statsgymnasium har et veletableret og
velbeskrevet samarbejde om en serie Science classes.
I Vejle Kommune har der en årrække kørt “Adopter en
klasse” fra 3. klasse og op, men det har ikke været med
fokus på naturfag og teknologi.
35

Effekt
Det har en kolossal effekt, når en virksomhed adopterer en klasse for at følge
den over flere år. Det kræver en virksomhed af en vis kompleksitet, og op
mærksomhed på mulighederne for at knytte an mellem pensum og virksomhed
fra lærernes side, men dem, der har prøvet det, er begejstrede.
Eleverne udviser en høj grad af loyalitet, og de agerer i alle sammenhænge som
ambassadører for virksomheden. Eleverne får et grundigt kendskab til produk-
tionen, men også til teorien og udfordringerne bag produkterne. Hvis f.eks. en-
gelsk, samfundsfag eller geografi også inddrages, kan eleverne også lære om
virksomhedens handelsforhold, underleverandører, distributører og andre inter-
nationale relationer. Der vil være stor bevågenhed over for virksomheden og
dens produkter i elevernes fremtid, og det vil indgå i elevernes referenceramme
for deres uddannelsesvalg og syn på erhvervslivet. Det vil give et lokalt rekrut-
teringsgrundlag af ny kvalitet til lærepladser, praktikanter i uddannelsesforløb
og operatører til produktionen.
Når eleverne følger en virksomhed over et flerårigt forløb, får de et realistisk ind-
blik i en virksomheds virkelighed, og de vil bedre kunne vurdere, hvilke interes-
sante uddannelser, der er i spil i en teknologisk/naturfaglig virksomhed.
Modelbeskrivelse
Ved en klasseadoption er det særdeles vigtigt, at virksomhedens ledelse bakker
op om samarbejdet. Det betyder meget for eleverne, at der gøres noget ud af at
understrege deres særlige status og tilknytning til virksomheden.
Når en klasseadoption indledes, skal tovholderen i virksomheden sammen med
de relevante faglærere i undervisningsinstitutionen indkredse hvilke faglige em-
ner, det kunne være relevant at undervise i hvornår i de kommende skoleår. Det
afhænger af de enkelte pensumkrav på de forskellige klassetrin, og hvorledes
virksomheden kan honorere ønskerne. Tovholderen rekvirerer faglige eksperter
fra virksomheden, der sammen med lærerne skal stå for den faglige afvikling.
Når I planlægger, skal I huske at tage højde for eksamensperioder og andre
2. del: koncepter
Intro
1:1:1:1
Klasseadoption
Lærerkurser
Kommunesatsning
36

forhold i undervisningsinstitutionen, der giver
bindinger i deres kalender, som I i virksomheden
måske ikke tænker over. I skal også være op-
mærksomme på forskellen på at samarbejde med
gymnasium og grundskole. Der er stor forskel på
fleksibiliteten og planlægningshorisonten for de
to typer af undervisningsinstitutioner, og det er
forskellige faglige niveauer, I kan samarbejde på.
Det betyder ikke, at I gør en mere afgørende ind-
sats i gymnasiet, for mellemtrinnet og udskolin-
gen har også stort udbytte af en klasseadoption.
Jeg vil i hvert fald gerne sige, at jeg har
fået rigtig meget ud af det, og det kan
jeg mærke på hele klassen. Vi glæder
os hver eneste gang, vi skal ud på
Grundfos, for det er noget anderledes
end den traditionelle skole, vi bare har
hver eneste dag, og vi ved, at vi får
noget helt særligt ud af det, fordi
det kobler fagene sammen.
Laura Pilgaard, 3. a,
Favrskov Gymnasium
37

Hvis kommunen vil fremme klasseadoption
Effekt
Et bredt samarbejde, som det er muligt at lave i et adoptionsforløb, kan ikke blot
give indsigt i de teknisk-naturvidenskabelige jobs i virksomheden, men også i
produktdesign, salg og markedsføring. Hvis en virksomhed adopterer en klasse
i en folkeskole, har det en brobygningseffekt, idet det giver eleverne ekstraordi-
nær indsigt i jobtyper og arbejdspladser.
Tilbyd match-making, og evt. assistance til udvikling af faglige forløb, hvis
kommunen har en naturfagskonsulent, der kan bidrage med kontakter, tips
og erfaringer.
Selvfølgelig vil jeg gerne lave sådan
et forløb med en anden klasse, det er et
scoop at få lov til det her både for elever
og lærere. Jeg er blevet rigtig meget
klogere, også på hvordan mine fag
bliver brugt.
Dennis Nielsen, fysik-, astronomi- og
2. del: koncepter
Intro
1:1:1:1
Klasseadoption
Lærerkurser
Kommunesatsning
38

har det en brobygningseffekt, idet det giver eleverne ekstraordinær indsigt
i jobtyper og arbejdspladser. Det faglige aspekt af virksomhedens materialer,
processer, produktion og produkter hjælper eleverne til at forstå den store
sammenhæng i fagene og øger motivationen.
Det er væsentligt, at det er nøje samstemt med virksomheden præcist hvilket
pensum, der skal undervises i, inden klassen kommer på besøg. Det er også
vigtigt, at virksomheden kender klassens faglige niveau.
Du kan overveje at spørge undervisningsinstitutionens ledelse om ekstra under-
visningstimer eller omlægning af undervisningen op til besøget, så eleverne er
ekstra skarpe og motiverede.
Det er en fordel at have undervisningsinstitutionen i ryggen, når man vil begive
sig ind på et samarbejde af denne kaliber. Derfor kan du med fordel få undervis-
ningsinstitutionens ledelse til at kontakte virksomhedens ledelse og bane vejen.
Når en klasse adopteres af en virksomhed
Effekt
For eleverne og lærerne har det stor betydning, når en klasse adopteres af en
større virksomhed for en årrække. Tanken er, at alle aspekter af undervisningen
i flere fag skal perspektiveres i forhold til virksomhedens aktiviteter, når mulig-
heden er der.
Fokus i undervisningen vil hele tiden blive rettet mod anvendelsen af teorien,
og eleverne får en god forståelse af virksomhedens produktion, processer, ma
terialer og dens betydning i samfundet, hvis andre fag inddrages.
Modelbeskrivelse
For klassen knyttes flere fag sammen i en perspektivering i forhold til virksom-
hedens aktiviteter. Eleverne får en meget stærk bevidsthed om fagenes relation
til virksomhedens verden. I et langvarigt forløb som dette er der store fordele at
hente ved at inddrage f.eks. samfundsfag, geografi, engelsk, dansk og evt. de
særlige HTX-fag. Hvis en virksomhed adopterer en klasse i en folkeskole,
39

Engagement hos læreren giver engagement hos eleverne.
Det vil vi gerne have. Hvis lærerne har kant og holdning,
kan det også lære Grundfos-folkene noget.
Lærerkurser
2. del: koncepter
Intro
1:1:1:1
Klasseadoption
Lærerkurser
Kommunesatsning
Lars Holmgaard Mersh,
Senior Learning Consultant,
Grundfos Holding A/S
40

Grundskabelon
Lærere fra hele kommunen deltager i månedlige work-
shops, hvor lokale virksomheder i løbet af et skoleår
på skift præsenterer deres teknologi og produktion. Side-
løbende er der praktikbesøg, og til sidst fremlægger og
deler hver lærer et undervisningsforløb baseret på sin nye
viden fra en af praktikvirksomhederne. Alle lærere får der-
med en stor portefølje af nye undervisningsforløb baseret
på virksomhedernes praksis. Modellen kan omsættes til
praksis med stor fleksibilitet, og nedenfor er blot nævnt et
eksempel.
Deltagere
18 naturfagslærere fra grundskole/gymnasium, seks
virksomheder, en koordinator, naturfagsdidaktisk
underviser. Koordinatoren kan evt. købes ind udefra,
eller være kommunalansat.
Fælles information
Tidsforbrug
Lærere: 8 x 3 t workshop, 4 x 4 t praktikbesøg, i alt 40
timer + opgaveløsning
Virksomheder: 8 t forberedelse, 2 x 3 t workshop, 8 t
forberedelse, 4 x 4 t praktikbesøg, anslået i alt 38 timer
første gang, de følgende gange 30 timer
Koordinator: flere timer første gang end de følgende
gange.
Økonomi
Alle deltagere betaler selv deres timer, transport og
materialeforbrug. Kommunen finansierer koordinatoren,
didaktikeren, annoncering og undervisningslokale.
Mange lærere på én gang får ny inspiration og nye
undervisningsforløb
God balance mellem omkostninger og udbytte
God som kick off til en strategisk satsning i en
enkelt skole eller kommune om skole-virksomheds-
samarbejde
Eksempel fra virkeligheden
I Sverige er MATENA et velafprøvet koncept, som har kørt
i mange kommuner over hele landet. Det har eksisteret
i flere år og har udviklet sig med tiden. Det er meget
forskelligt, hvor mange år kommunerne tilbyder mulig
hederne, og der er stor forskel på, hvordan de afvikler
det. Se www.matena.se
41

Virksomheder giver lærere efteruddannelse gennem
præsentation og praktikbesøg
Effekt
Kendskabet til virksomhedens produkter og produktionsmetoder bliver udbredt
lokalt gennem lærernes undervisning til eleverne. Lærernes øgede viden træk-
ker spor i hele deres undervisning, da de får en bedre forståelse af, hvordan en
naturfaglig/teknologisk virksomhed fungerer, og hvordan det pensum, de un-
derviser i, omsættes til praksis i jeres verden.
2. del: koncepter
Intro
1:1:1:1
Klasseadoption
Lærerkurser
Kommunesatsning
Modelbeskrivelse
Seks lokale teknologiske virksomheder præsenterer sine produkter, produkti-
onsmetoder og –processer og materialer i hver sin tre timers eftermiddagswork-
shop for 18 lokale lærere. Hver virksomhed modtager fire praktikgrupper med
tre lærere til hvert sit praktikbesøg på fire timer.
Forløbet afvikles i løbet af et skoleår.
Din virksomhed skal altså præsentere sig selv på en enkelt eftermiddag, hvor
efter I modtager fire praktikbesøg af i alt 12 af de 18 kursister. I deltager også
i den afsluttende workshop, hvor kursisterne præsenterer de undervisnings
forløb, de har udarbejdet med udgangspunkt i en af praktikvirksomhederne.
42

Spred ideen blandt andre virksomheder. Tal med
lederne på de lokale skoler og gymnasier og hør,
om de er interesserede. Brug dit netværk og evt.
nogle sponsorkroner. Tal med den lokale erhvervs
rådschef eller chefen for erhvervsudvikling, om
erhvervsrådet eller kommunen vil koordinere
indsatsen.
Det har givet mig en stor fornøjelse og
stor glæde ved at undervise, det er fedt
at få lov til at arbejde med sit fag på en
lidt anden måde og fremstille undervis-
ningsmateriale og udvikle samlingen
lidt derhjemme så andre kolleger kan
profitere af de forsøg vi har været
herude og lave.
Dennis Nielsen, fysik- , astronomi- og
43

Kommunerne koordinerer efteruddannelse af lærere ude
i lokale virksomheder
Effekt
Kommunen opnår dobbelt fordel ved dette koncept: Skolernes naturfagslærere
får en praksisnær efteruddannelse, og de lokale virksomheder får branding og
forbedret deres rekrutteringsmuligheder. Samarbejdet mellem skoler og virk-
somheder i dette koncept styrker sammenholdet og interaktionen i kommunen,
og det bidrager til forståelse på tværs af sædvanlige kultur- og brancheskel.
Modelbeskrivelse
En kommunal koordinator skaber kontakt gennem personlige breve, annonce-
ring, Erhvervsrådet eller omtale i lokalpressen til seks lokale virksomheder, der
vil deltage i projektet. Skolelærerne rekrutteres fra de lokale skoler. Der laves
aftale med en naturfagsdidaktiker, som skolens naturfagskoordinator sikkert
kan anbefale. Der bookes et lokale otte eftermiddage fordelt over skoleåret:
Projektet er oppe at stå!
Søg opbakning – både i det politiske system og i forvaltningen. Spred ideen
blandt de lokale virksomheder. Tal med skolelederne fra de lokale skoler og hør,
om de er interesserede. Brug dit netværk og evt. nogle sponsorkroner. Tal med
den lokale erhvervsrådschef, om vedkommende vil hjælpe med kontakt.
2. del: koncepter
Intro
1:1:1:1
Klasseadoption
Lærerkurser
Kommunesatsning
44

Lærere i praktikforløb i virksomheder uden elever
Effekt
Som lærer får du unikt indblik i, hvordan lokale virksomheder omsætter dit pen-
sum til praktisk dagligdag. Du kan perspektivere din undervisning med eksem-
pler fra elevernes nære verden, hvor måske deres forældre eller naboen arbejder.
Erfaringerne viser, at elevernes motivation for at lære øges, når de opdager, at
teorien har sammenhæng med verden omkring dem. Alle kursusdeltagere deler
deres udarbejdede undervisningsforløb med hinanden, så kurset giver adgang
til et større antal forløb, du kan anvende i din undervisning flere år fremover.
Modelbeskrivelse
Et netværk af 18 lærere mødes månedligt til en tre timers eftermiddagswork-
shop og får en præsentation af en lokal teknologisk virksomheds produkter,
produktionsteknologi, –processer og materialer. Forløbet varer 40 timer +
opgaveløsning fordelt over et skoleår.
Vi gør det her helhjertet, ikke fordi vi skal, men fordi vi
tydeligt kan se behovet og nytteværdien. Vi gør det af
mange gode grunde, og der er ingen grund til at lade
være. Det er vigtigt for Danmark som samfund.
Niels Møller Jensen, Adm. Direktør, Grundfos A/S
Særligt til
undervisningsinstitutioner
Indledningsworkshop om naturfagsdidaktik, hvor der stilles opgaver om
udvikling af undervisningsmateriale eller -forløb knyttet til en af praktik
virksomhederne.
Seks workshops med præsentation af hver sin virksomhed.
Fire praktikbesøg på hver fire timer i grupper med tre naturfagslærere. Dvs.
lærerne møder i alt fire af de seks virksomheder.
Afslutningsworkshops, hvor de udviklede undervisningsforløb fremlægges
og deles med de andre lærere.
Tal med dine kolleger og skoleledelsen om ideen. Gør kommunens naturfags
koordinator eller skoleforvaltning opmærksom på konceptet. Undersøg om
kommunen har en politik for børn- og ungeområdet, der handler om styrkelse
af naturvidenskaben, samspil med erhvervslivet eller måske brobygning. Det
kan du bruge i din interesseskabelse. Kontakt erhvervsrådschefen og chefen for
erhvervsudvikling og væk interesse. Det kan være en fordel, at Erhvervsrådet
peger på samt kontakter virksomhederne.
45

Mange kommuner har valgt at gøre en særlig indsats
med naturfag i folkeskolen, og nogle har udarbejdet en
decideret naturfagsstrategi. Nogle kommuner har været i
gang længe, og andre kommuner er lige begyndt. Når en
kommune vælger at gå i gang med en stor satsning in-
denfor skole-virksomhedssamarbejde kan det gøres på
mange måder, og hver enkelt kommune vælger gerne at
iværksætte et forløb, der er skræddersyet til kommunens
konkrete ønsker, behov, interessenter og situation. På
NTSnet.dk/skole-virksomhed finder du flere eksempler
på kommunale tiltag, så her er der kun udvalgt et enkelt
eksempel til inspiration. Eksemplet er taget fra Frede-
rikssunds Kommunes projekt “Innovative elever løser
virksomhedsudfordringer”, som du kan finde mere om på
NTSnet.dk/inno-elev. I dette projekt arbejdes der både
med natur/teknik, naturfagene og entreprenørskab.
Grundskabelon
Kommunens Erhvervsråd finder 18 – 20 virksomheder,
der vil deltage i samarbejdet med skolerne med fokus på
natur/teknik og naturfag. Hver virksomhed formulerer
Fælles information
Kommunesatsning
For virksomhederne er det interessant at deltage i en stor
kommunal satsning, fordi det i det korte perspektiv giver
synlighed og er en måde tage medansvar for lokalsamfundet.
I det lange perspektiv åbner man en ny horisont ved at vise
de unge mennesker, hvad der ligger af spændende erhvervs
muligheder i de lokale virksomheder.
2. del: koncepter
Intro
1:1:1:1
Klasseadoption
Lærerkurser
Kommunesatsning
Ejvind Mortensen, Direktør for Arbejdsmarked,
Erhverv og Teknik, Frederikssund Kommune
46

4. dag laves håndgribelige modeller til problemløsning
på baggrund af den kreative fase – den innovative
fase,
5. dag er en fremlæggelse for virksomheden, hvor
der er fokus på anvendelsen af løsningen – entrepre-
nørfasen.
Inden samarbejdet sættes i drift afprøves det i et pilot-
forløb. Alle lærerne fra hver enkelt naturfagsklasse, der
deltager i årets forløb, er selv igennem et komprimeret,
tilsvarende forløb på 3 dage. Sidste del af pilotfasen er
at afprøve forløbet med en 8. klasse. Samarbejdet kører
flere år, og på den måde kommer alle klasser med tiden
til at deltage i samarbejdet og nogle klasser endda flere
gange.
Tidsforbrug
I opstartsfasen går der 1000 mandetimer med at indhen-
te udfordringerne, omformulere dem til eleverne, gen-
nemføre pilotfase og sætte forløbet i drift. Når aktivite-
ten er sat i drift er der betydeligt færre timer til ved-
med afsæt i sin dagligdag et antal udfordringer, der kan
tilpasses de deltagende klassetrin.
Alle folkeskolerne i kommunen deltager med alle 3., 6.
og 8. klasser.
En projektgruppe, bestående af kommunens naturfags-
konsulent og nogle faglærere fra forskellige skoler, tager
på besøg hos alle de deltagende virksomheder for at bli-
ve introduceret til udfordringerne. Projektgruppen får bil-
ledmateriale, grafer, beskrivelser etc. med hjem fra besø-
get, så de kan beskrive og bearbejde udfordringerne på
de rigtige faglige niveauer for de forskellige klassetrin.
Eleverne oplever et forløb på i alt fem dage med forskel-
lige faser. De fem dage kan afvikles som en emneuge
eller kan spredes over flere uger.
Den første dag besøger eleverne en udvalgt virksom-
hed og får en introduktion til dens aktiviteter, og de
får udfordringen beskrevet,
2. og 3. dag afvikles på skolen, hvor eleverne med pro-
cesværktøjet “Den Kreative Platform” genererer ideer
til problemløsningen – den kreative fase,
ligehold af udfordringerne. Frederikssund Kommune har
lagt meget vægt på, at det skal være frit for virksom
hederne, i hvilket omfang de vil deltage med elevinter-
aktion i projektet. Det aftales på forhånd og kan ændres
hen ad vejen.
Økonomi
Omkostningerne ved at opstarte dette forløb ligger pri-
mært i lønudgifterne og udgifter til at udarbejde løsnin-
ger til udfordringerne. Når samarbejdet er etableret er de
primære udgifter materialeudgifter til løsning af udfor-
dringerne, samt vedligehold af udfordringsporteføljen og
udarbejdelse af nytilkomne udfordringer.
Det er et koncept, der bidrager til at styrke kommunens
sammenhængskraft. Det nedbryder barrierer og giver
indsigt i kulturforskelle, så den gensidige forståelse
blandt borgere, virksomheder, skoleforvaltning, lærere,
elever og forældre gøres større.
47

Det er en samfundspligt at
samarbejde med uddannel-
sesinstitutioner. Vi kan ikke
tro, at vi kan få den nødven-
dige arbejdskraft, hvis vi
ikke selv bidrager.
Frederikssund Kommune har iværksat forløbet “Innova-
tive elever løser virksomheders udfordringer”. Konceptet,
der er beskrevet ovenfor, er direkte kopieret fra Frede-
rikssund Kommunes projekt. I Frederikssund Kommune
deltager 18 virksomheder og 80 klasser med lærere
hvert år.
På NTSnet.dk er der mange oplysninger om projektet,
hvor virksomhedernes udfordringer til de forskellige
klassetrin er vist, samt materiale til de forskellige
interessenter og deltagere.
Se meget mere på http://ntsnet.dk/inno-elev
For såvel virksomheder, kommune, skoler og elever er
der store fordele i et nytænkende samarbejde som dette.
Eleverne styrkes i såvel kreative, innovative og entrepre-
nante evner, og de får styrket kendskabet til de lokale
virksomheder. Lærerne får samfundsrelevant efterud-
dannelse, som er til glæde for alle deres elever, og
virksomhederne har en unik chance for at få bruger
dreven innovation, god omtale i lokalsamfundet og
forbedrede rekrutteringsmuligheder.
Samarbejdet bidrager til, at kommunen bliver attraktiv
for tilflyttere, og den i det hele taget markerer sig posi-
tivt i sammenligning med andre kommuner.
Helle Nielsen,
HR Co-ordinator,
C.C.JENSEN
2. del: koncepter
Intro
1:1:1:1
Klasseadoption
Lærerkurser
Kommunesatsning
48

Til virksomheden, der vil i kontakt med mange børn
Effekt
Det vil have stor effekt for en virksomhed at deltage i en kommunal satsning af
denne størrelse. Der vil være massiv omtale i lokalsamfundet, og den lokale
kendskabsgrad til virksomheden og dens produkter vil blive markant øget. Der
sker en afmystificering af, hvad der foregår bag virksomhedens facade og virk-
somheden kommer anderledes ind i konkurrencen om at tiltrække arbejdskraft
på både kort sigt og længere sigt.
Når virksomhederne skal identificere udfordringer, ser de på sig selv fra et nyt
perspektiv. Det kan være en øjenåbner, man ikke havde forestillet sig på forhånd
og dermed bidrage til udvikling eller forbedring af f.eks. produkter, markedsfø-
ring eller processer.
Modelbeskrivelse
Virksomhederne stiller et antal udfordringer, der tager afsæt i deres reelle virke-
lighed. Disse udfordringer overleveres til faglærerne, der efter en gennemgang
med jer og udlevering af skriftligt materiale og illustrationer omarbejder materi-
alet, så det passer til eleverne. I skal bare læse korrektur på det.
Når samarbejdet starter modtager hver virksomhed besøg fra et aftalt antal
klasser på tidspunkter, der er fastlagt i samarbejde med virksomheden. Hvert
besøg varer en enkelt dag og afsluttes med en elevfremlæggelse på skolen, hvor
virksomheden deltager og giver feedback.
Hvis du synes, det lyder spændende med en kommunal satsning på dette om-
råde, så tal med chefen for Erhvervsudvikling i kommunen. Tal med andre virk-
somheder, om de vil være med. Tal med politikerne og erhvervsforeningen.
49

Modelbeskrivelse
En satsning af denne type kræver en stor koordinerende og igangsættende ind-
sats af kommunen. Det vil ofte være kommunen, der tager initiativet, og opga-
ven består i at skabe interesse i såvel det lokale erhvervsliv som i skoleverde-
nen. Derfor skal de to dele af forvaltningen arbejde tæt sammen, og i fællesskab
med såvel det lokale erhvervsliv som skolerne finde en samarbejdsform, der
passer netop til jeres behov og rammevilkår.
I Frederikssund har kommunen indledningsvist valgt at lave et kick off-seminar
med potentielt interesserede virksomheder, hvor disse kunne komme med deres
bidrag til, hvordan samarbejdet skulle fungere. Kommunen har bidraget med en
medarbejder, der har været med i projektgruppen og har stået for fundraising.
Når kommunen vil tage ansvar for et stort ryk
Effekt
Effekten af en kommunal satsning af denne kaliber er aldrig målt hverken kvan-
titativt eller kvalitativt. Kvalitativt er der alligevel ingen tvivl om, at den tilfører
viden til alle, der deltager i den, samt har afledte effekter i form af branding af
såvel kommunen som de deltagende virksomheder.
Eleverne får et ekstraordinært kendskab til de lokale virksomheder og de ud-
dannelser, der fører til job deri. Det kan hjælpe dem til at vælge uddannelse og
dermed bidrage til at nå målsætning om, at 95 % af en årgang skal fuldføre en
ungdomsuddannelse.
En sådan satsning bidrager til sammenhængskraften i kommunen, og den er
en brik i billedet af kommunen som attraktiv og fremtidsorienteret.
Laura Pilgaard, 3. a, Favrskov Gymnasium
Klassens interesse for naturvidenskab er steget efter vi
har haft dette forløb, fordi vi har set hvad man kan bruge
naturvidenskaben til. Personligt kan jeg mærke, at det
er noget indenfor det her, jeg gerne vil i det videre liv.
2. del: koncepter
Intro
1:1:1:1
Klasseadoption
Lærerkurser
Kommunesatsning
50

Til skolerne, der er med i den kommunale
satsning
Effekt
I dette koncept kommer alle folkeskoleelever med
tiden gennem 1 - 3 innovationsforløb med natur-
fag og teknologi som fokus. Samtidig får de et
godt kendskab til virksomhederne i kommunen,
hvilket kan inspirere og motivere til valg af ud-
dannelse. Dermed sker en indirekte brobygning,
der kan hjælpe med til at nå målsætningen om, at
95 % af en årgang skal gennemføre en ungdoms-
uddannelse.
Alle natur/teknik og naturfagslærere får med
tiden en efteruddannelse både i processerne med
kreativitet, innovation og entreprenørskab, og
i den erhvervsmæssige anvendelse af fagene.
Det vil komme både dem og deres elever til gavn
– også i andre fag og i andre klasser end dem,
der deltager i samarbejdet det pågældende år.
Hvis du bliver inspireret af denne mulighed, kan
du drøfte den med Børn Unge forvaltningen
og Erhvervsfremmekontoret i kommunen. Du
kan også tale med formændene for de to respek
tive udvalg.
På NTSnet.dk/inno-elev finder I meget inspirati-
onsmateriale fra Frederikssund Kommune, der
viser, hvordan de har valgt at gøre det. I finder
både informationsmateriale til elever, forældre og
virksomheder, hvor arbejdsindsatsens størrelse er
beskrevet, og graden af fleksibilitet i tidsforbrug
og engagement for virksomhederne.
Der er flere og flere kommuner, der laver store
skole-virksomhedssatsninger om entreprenørskab
med naturfag, så det er muligt at indhente erfarin-
ger flere steder. Det gælder f.eks. også Viborg
Kommune, Ikast-Brande Kommune (www.entre
prenoerskabsskolen.dk) og Hvidovre Kommune
(www.quark.hvidovre.dk) samt adskillige andre.
51

Generelle erfaringer og fem koncepter: skole-virksomhedssamarbejde om
naturfag og teknologi for grundskole og gymnasieskole
Denne bog er blevet til på baggrund af indsamlede erfaringer fra praktisk skole-virksomheds-
samarbejde om naturfag og teknologi.
Håndbogen er struktureret så den er letlæst og overskuelig, og den travle læser hurtigt kan
finde den relevante information. Først gennemgås generelle erfaringer og tjeklister for forberedel-
se af samarbejdet, og derefter gennemgås 5 koncepter. Målgruppen for alle afsnit er tydeligt
markeret enten som “fælles information” eller specifikt til virksomheder, undervisningsinstitu
tioner eller kommuner, så du kan fokusere på det, der er vigtigt for dig.
Koncepterne omfatter
Elever i individuelle forløb på virksomheder
Én klasse, én lærer, én virksomhed og ét forløb
Klasseadoption – et flerårigt samarbejde om en enkelt klasse
Lærerkursus – lærer i praktikophold uden elever
Kommunesatsninger – kommunen koordinerer en storstilet satsning på
skole-virksomhedssamarbejde om naturfag og måske entreprenørskab
Tips og tricks til at undgå faldgruber og opnå succes NTS-centeret er et nationalt center, der har til
formål at koordinere tiltag, der styrker kvaliteten
af undervisning i natur, teknik og sundhed. NTS-
centeret er bosat og arbejder aktivt i hver region -
også med at fremme skole-virksomhedssamarbejde.
NTS-centeret hjælper med at udarbejde kommunale
strategier indenfor sit område.
Naturvidenskabernes Hus har til formål at vække,
stimulere og fastholde børn og unges interesse
i naturvidenskab og teknologi. Vi har særligt fokus
på anvendelsesorienteret undervisning og ser i den
sammenhæng skole-virksomhedssamarbejde som
et væsentligt redskab til at hjælpe eleverne til
at forstå skolernes fag omsat til virkelighedens
praksis. Naturvidenskabernes Hus kan på konsu-
lentbasis hjælpe jer med at omsætte strategien
til praksis.

Naturfag m. virksomheder

Recommended

Recommended

More Related Content

Viewers also liked

Viewers also liked (13)

Similar to Naturfag m. virksomheder

Similar to Naturfag m. virksomheder (20)

Naturfag m. virksomheder